Kopi af REU alm. del - svar på spm. 710 om indførelse af ansigtsgenkendelse til kriminalitetsbekæmpelse vil kollidere med EU´s retlige principper

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 710 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 710 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 20. marts 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Emil Lykke Gregersen
Sagsnr.: 2024-02732
Dok.: 3174659
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 710
Retsudvalget 2023-24
Offentligt
KOM (2021) 0206 - Bilag 10
Europaudvalget 2021
Side 2/3
Spørgsmål nr. 710 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren konkretisere, om en indførelse af
ansigtsgenkendelse til kriminalitetsbekæmpelse vil kollidere
med EU's retlige principper?”
Svar:
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, om
vedtagelsen af forordningen om harmoniserede regler for kunstig intelligens
vil influere på danske myndigheders muligheder for at benytte
ansigtsgenkendelse til kriminalitetsbekæmpelse.
Der lægges i forordningen om harmoniserede regler for kunstig intelligens
op til, at det som udgangspunkt skal være forbudt for retshåndhævende
myndigheder at gøre brug af såkaldt biometrisk fjernidentifikation i realtid
i det offentlige rum – det vil sige for eksempel anvendelse af
ansigtsgenkendelse til at identificere personer, der færdes på offentlige
steder.
Der er dog ikke tale om et undtagelsesfrit forbud. Retshåndhævende
myndigheder vil efter forordningen kunne gøre brug af biometrisk
fjernidentifikation i realtid i det offentlige rum til visse strengt nødvendige
formål såsom forebyggelse af en reel og forventelig trussel om et
terrorangreb eller lokalisering eller identifikation af en person mistænkt for
at have begået en forbrydelse med henblik på at foretage retsforfølgelse for
udvalgte, oplistede forbrydelser med en strafferamme på mindst fire år.
Forordningen om harmoniserede regler for kunstig intelligens vil gælde side
om side med databeskyttelsesforordningen og retshåndhævelsesdirektivet.
Det betyder, at alle regler og forpligtelser efter
databeskyttelsesforordningen og retshåndhævelsesdirektivet skal efterleves
fuldt ud ved anvendelsen af kunstig intelligens.
Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at de dele af forordning om
harmoniserede regler for kunstig intelligens, som vedrører retshåndhævende
myndigheders brug af biometrisk fjernidentifikation i realtid på offentlige
steder – f.eks. politiets eventuelle brug af ansigtsgenkendelse – er omfattet
af Danmarks retsforbehold. Det betyder, at de pågældende regler i
forordningen ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.
Side 3/3
De retshåndhævende myndigheders behandling af biometriske
personoplysninger, herunder ved anvendelse af
ansigtsgenkendelsesteknologi, er i dansk ret reguleret af
retshåndhævelsesloven. De retshåndhævende myndigheder vil således ved
brug af ansigtsgenkendelsesteknologi skulle overholde
retshåndhævelseslovens bestemmelser. Der henvises i den forbindelse til
Justitsministeriets besvarelse af 25. september 2023 af spørgsmål nr. 1222
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvori der redegøres for den retlige
ramme for de retshåndhævende myndigheders behandling af biometriske
personoplysninger, herunder anvendelsen af ansigtsgenkendelsesteknologi.
Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 1222 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1222 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. august 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 25. september 2023
Kontor: Databeskyttelseskontoret
Sagsbeh: Luna Amelia Pedersen
Eggert
Sagsnr.: 2023-0030-9361
Dok.: 2956289
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1222
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 710
Retsudvalget 2023-24
Side 2/4
Spørgsmål nr. 1222 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, i hvilke situationer og hvilke danske
myndigheder eller private aktører, der i dag anvender ansigts-
genkendelsesteknologi og til hvilke formål? Spørgsmålet bedes
besvaret i skemaform.”
Svar:
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, gælder der et forbud
mod behandling af særlige kategorier af personoplysninger, herunder be-
handling af biometriske data med det formål entydigt at identificere en fy-
sisk person. Ved biometriske data forstås efter forordningens artikel 4, nr.
14, personoplysninger, der som følge af specifik teknisk behandling vedrø-
rende en fysisk persons fysiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige karakte-
ristika muliggør eller bekræfter en entydig identifikation af vedkommende.
Hvis en dataansvarlig gør brug af ansigtsgenkendelse, er der således tale om
behandling af biometriske data. Forbuddet i forordningens artikel 9, stk. 1,
gælder dog ikke, hvis en af undtagelserne i artikel 9, stk. 2, litra a-j, finder
anvendelse. Dette er f.eks. tilfældet, hvis den registrerede har givet udtryk-
keligt samtykke til behandlingen (artikel 9, stk. 2, litra a) eller hvis behand-
lingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser (artikel 9,
stk. 2, litra g). Enhver behandling af personoplysninger kræver endvidere,
at den dataansvarlige har et lovligt behandlingsgrundlag i forordningens ar-
tikel 6, stk. 1, og at de grundlæggende principper for behandling af person-
oplysninger er opfyldt.
De retshåndhævende myndigheders brug af ansigtsgenkendelse er reguleret
af retshåndhævelsesloven. Efter retshåndhævelsesloven er politiet ikke af-
skåret fra at identificere en fysisk person gennem brug af f.eks. ansigtsgen-
kendelsesteknologi. Men behandlingen af følsomme personoplysninger er
bl.a. underlagt en streng nødvendighedsvurdering. Det følger således af rets-
håndhævelseslovens § 10, stk. 2, at behandlingen af personfølsomme oplys-
ninger alene må finde sted, når det er strengt nødvendigt og sker med hen-
blik på bl.a. at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare
handlinger eller for at forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed. Ud
over denne nødvendighedsvurdering vil en eventuel ansigtsgenkendelses-
teknologi ligeledes skulle vurderes i forhold til retshåndhævelseslovens øv-
rige bestemmelser. Det vil sige særligt de grundlæggende principper om
bl.a. god databehandlingsskik og proportionalitet i lovens § 4.
Side 3/4
Der foreligger ikke et samlet overblik over, hvilke danske myndigheder og
private aktører, der anvender ansigtsgenkendelsesteknologi.
For så vidt angår private aktørers brug af ansigtsgenkendelsesteknologi føl-
ger det af databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, at Datatilsynet skal give tilla-
delse, hvis en privat dataansvarlig ønsker at behandle følsomme oplysnin-
ger, herunder biometriske data, på grundlag af artikel 9, stk. 2, litra g. Data-
tilsynet skal således notificeres og give tilladelse til behandling af biometri-
ske data ved brug af ansigtsgenkendelsesteknologi, hvis den dataansvarlige
er en privat aktør og behandlingen af personoplysninger er nødvendig af
hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Hvis den dataansvarlige anvender
ansigtsgenkendelse på baggrund af et andet behandlingsgrundlag, f.eks. den
registreredes samtykke, er det ikke nødvendigt at indhente tilladelse fra Da-
tatilsynet. Datatilsynet har derfor heller ikke en komplet oversigt over,
hvilke private aktører, der anvender ansigtsgenkendelsesteknologi.
Som et eksempel på, at Datatilsynet har givet tilladelse til behandling af
biometriske data ved brug af automatiske ansigtsgenkendelsessystemer efter
databeskyttelseslovens artikel 7, stk. 4, kan nævnes, at Brøndby IF i 2019
fik tilladelse til at etablere adgangskontrol ved indgangene til Brøndby Sta-
dion ved brug af automatisk ansigtsgenkendelse. Datatilsynet har efterføl-
gende i 2023 givet Brøndby IF tilladelse til udvidet brug af ansigtsgenken-
delse. Tilladelserne kan findes på Datatilsynets hjemmeside og er vedlagt
denne besvarelse.
For så vidt angår offentlige myndigheders brug af ansigtsgenkendelsestek-
nologi har Justitsministeriet anmodet om bidrag fra myndigheder på Justits-
ministeriets område. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgs-
målet således indhentet en udtalelse fra Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Ci-
vilstyrelsen, Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Tilsynet med Efterretnings-
tjenesterne, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Den Uaf-
hængige Politiklagemyndighed og Rigspolitiet.
Datatilsynet og Domstolsstyrelsen har oplyst, at myndighederne ikke anven-
der ansigtsgenkendelsesteknologi.
Civilstyrelsen, Rigsadvokaten, Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Tilsynet
med Efterretningstjenesterne og Direktoratet for Kriminalforsorgen har op-
lyst, at myndighederne ikke anvender ansigtsgenkendelsesteknologi ud over
den ansigtsgenkendelsesteknologi, der benyttes til at låse it-udstyr op
Side 4/4
(mobiltelefon eller iPad) i det omfang, udleveret it-udstyr understøtter det,
og den ansatte aktivt vælger at benytte funktionen.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed har oplyst følgende:
”Politiklagemyndigheden kan oplyse, at efterforskere i Politi-
klagemyndigheden har modtaget undervisning i at anvende an-
sigtsgenkendelsesteknologi, men at teknologien indtil videre
ikke har været anvendt i myndigheden.”
Justitsministeriet afventer Rigspolitiets bidrag. Når bidraget foreligger, vil
Justitsministeriet oversende det til Folketingets Retsudvalg.