KIU alm. del - svar på spm. 24 om ministeren bedes redegøre for, om der har været iværksat tilsyn på baggrund af oplysninger om en eller flere af de 75 forkyndere i anerkendte islamiske trossamfund og menigheder med vielsesbemyndigelse, jf. svar på KIU alm. del. spm.16
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KIU alm. del (Spørgsmål 24)
Aktører:
Svar på KIU alm. del spørgsmål 24.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kiu/spm/24/svar/2034000/2842327.pdf
Kirkeudvalget har ved brev af 22. februar 2024 (KIU alm. del – spørgsmål 24) bedt om min besvarelse af spørgsmål: ”Jf. svar på KIU alm. del. spm.16 fremgår det, at By-, Land- og Kirkeministeriet kan iværksætte en tilsynssag mod den pågældende vielsesforretter, hvis mini- steriet får kendskab til oplysninger, der kan have betydning for grundlaget for vielsesbemyndigelsen. Ministeren bedes redegøre for, om der har været iværk- sat sådanne tilsyn på baggrund af oplysninger om en eller flere af de 75 forkyn- dere i anerkendte islamiske trossamfund og menigheder med vielsesbemyndi- gelse, og i så fald hvad udfaldet af eventuelle tilsyn har været?” Svar: Som oplyst i svar af 2. februar 2024 på KIU alm. del spørgsmål 16 kan kirkemi- nisteren tilbagekalde en vielsesbemyndigelse, hvis vielsesforretteren ikke op- fylder betingelserne for bemyndigelsen, eller hvis vielsesforretteren ikke i udø- velsen af sin funktion overholder dansk lovgivning, jf. trossamfundslovens § 19, stk. 2 og 3. Hvis By-, Land- og Kirkeministeriet får kendskab til oplysninger, der kan have betydning for grundlaget for vielsesbemyndigelsen, kan ministeriet iværksætte en tilsynssag mod den pågældende vielsesforretter. Ministeriet undersøger i gi- vet fald, om betingelserne for tildelingen af vielsesbemyndigelse fortsat er op- fyldte. Blandt de 75 vielsesforrettere, som aktuelt har vielsesbemyndigelse i aner- kendte islamiske trossamfund og menigheder, har ministeriet iværksat ni til- synssager. Sagerne har vedrørt følgende forhold: 1. En vielsesbemyndigelse er betinget af, at vielsesforretteren inden 6 måneder efter tildelingen af bemyndigelsen gennemfører et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, jf. § 17, stk. 1 i lov om trossamfund uden for folkekirken. Fem af tilsynssagerne vedrørte vielsesforretterens manglende opfyldelse af denne betingelse om kursusdeltagelse. Følgende kan endvidere oplyses om de enkelte sager: En vielsesforretter var meddelt vielsesbemyndigelse den 16. marts 2021, men gennemførte først kurset den 6.-7. december 2021. Ministeriet afsluttede sagen den 21. oktober 2022. En anden vielsesforretter var meddelt vielsesbemyndigelse den 23. november 2021, men gennemførte først kurset den 12.-13. oktober 2022. Ministeriet af- sluttede sagen den 21. oktober 2022. Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 e-post km@km.dk Akt nr.: 380383 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 21. marts 2024 Folketingets Kirkeudvalg lov@ft.dk Inger Støjberg Inger.stojberg@ft.dk Offentligt KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 24 Kirkeudvalget 2023-24 Akt nr.: Side 2 En tredje vielsesforretter var meddelt vielsesbemyndigelse den 25. februar 2022, men gennemførte først kurset den 12.-13. oktober 2022. Ministeriet af- sluttede sagen den 21. oktober 2022. En fjerde vielsesforretter var meddelt vielsesbemyndigelse den 22. februar 2022, men gennemførte først kurset den 12.-13. oktober 2022. Ministeriet af- sluttede sagen den 21. oktober 2022. De pågældende vielsesforrettere deltog hver især i kurset kort efter fristens udløb, hvorfor deres vielsesbemyndigelser ikke blev tilbagekaldt. Den sidste vielsesforretter fik forlænget fristen for at deltage i kurset, da kurset var blevet aflyst af kursusudbyderen. Ministeriet afsluttede sagen den 30. april 2019. 2. En af tilsynssagerne vedrørte det forhold, at en vielsesforretter havde foreta- get en vielse den 7. juni 2018 uanset, at parret ikke havde fremvist en prøvel- sesattest, hvilket er et krav i medfør af § 12, stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Ministeriet blev gjort opmærksom på sagen af kommunen, der skulle udstede vielsesattesten. På baggrund af en konkret vurdering af sagen indskærpede By-, Land- og Kirkeministeriet over for vielsesforretteren, at den pågældende var forpligtet til at overholde reglerne for vielser i anerkendte trossamfund og oplyste, at ministeriet kan tilbagekalde vielsesbemyndigelsen, hvis ministeriet får kendskab til flere vielser uden forudgående prøvelse af æg- teskabsbetingelserne. Ministeriet afsluttede herefter sagen den 3. september 2019. 3. En anden tilsynssag vedrørte det forhold, om vielsesforretteren fortsat var ansat som forkynder i trossamfundet. På baggrund af vielsesforretterens rede- gørelse af 19. maj 2023 konstaterede ministeriet, at den pågældende var ansat som forkynder i trossamfundet, hvorefter ministeriet afsluttede sagen den 1. juni 2023. 4. I en tredje tilsynssag modtog ministeriet oplysning om, at det ikke var for- kynderen med vielsesbemyndigelse, der havde foretaget en vielse den 9. august 2023, men derimod en anden person ved trossamfundet. På baggrund af for- kynderens redegørelse i sagen af 12. januar 2024 lagde ministeriet til grund, at det faktisk var forkynderen med vielsesbemyndigelse, der havde foretaget viel- sen, mens den anden person kun havde deltaget i en del af vielsens religiøse ce- remoni. Ministeriet indskærpede over for vielsesforretteren, at vielser skal fo- retages på en måde, hvor der ikke opstår tvivl om, hvem vielsesforretteren er. Ministeriet afsluttede sagen den 6. marts 2024. 5. Den sidste tilsynssag, som fortsat er verserende, omhandler det forhold, at en vielsesforretter muligvis har foretaget vielser uden for det anerkendte tros- samfund. Sagen er endnu ikke fuldt belyst. Morten Dahlin / Jens-Christian Hedegaard Holm