Høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren

Side 1/1
Fremsendelse af kommenteret høringsoversigt og høringssvar
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om
tjenestemænd (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår) vedlægges en
kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar.
Peter Hummelgaard
/
Rebecca Blomqvist Lund
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K Dato: 20. marts 2024
Kontor: HR-kontoret
Sagsbeh: Terese Trangbæk Døssing
Sagsnr.: 2023-05052
Dok.: 3125092
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 135 - Bilag 1
Retsudvalget 2023-24


Side 1/8
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd
(Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår)
I. Høringen
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. januar 2024 til den 13.
februar 2024 været sendt i høring hos en række myndigheder og
organisationer mv.
Udkastet til lovforslag blev den 16. januar 2024 endvidere sendt til
Folketingets Retsudvalg til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
16. januar 2024.
Nedenfor følger en oversigt over hørte myndigheder og organisationer mv.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Dato: 21. februar 2024
Kontor: HR-kontoret
Sagsbeh: Terese Trangbæk Døssing
Sagsnr.: 2023-05052
Dok.: 3127634
Offentligt
L 135 - Bilag 1
Retsudvalget 2023-24
Side 2/8
Høringspart Høringssvar
modtaget
Bemærkninger Ingen
bemærkninger
Ønsker
ikke at
afgive
høringssvar
Østre Landsret X X
Vestre Landsret X X
Byretterne X X
Aalborg Universitet (Juridisk
Institut)
Aarhus Universitet (Juridisk
Institut)
Advokatrådet
Akademikernes
Centralorganisation (AC)
Centralorganisationen af 2010
– CO10
Centralorganisationernes
Fællesudvalg (CFU)
X X
Copenhagen Business School
(Juridisk Institut)
Danske Advokater
Danske Regioner
Den Danske Dommerforening X X
Direktoratet for
Kriminalforsorgen
DJØF X X
Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolenes
Tjenestemandsforening
Domstolsstyrelsen X X
Foreningen af Offentlige
Anklagere
Forhandlingsfællesskabet
HK Stat
Institut for
Menneskerettigheder
Justitia
Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte (KTO)
Side 3/8
Høringspart Høringssvar
modtaget
Bemærkninger Ingen
bemærkninger
Ønsker
ikke at
afgive
høringssvar
Kommunernes Landsforening
(KL)
X X
Københavns Universitet
(Juridisk Fakultet)
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
Offentligt Ansattes
Organisationer (OAO)
Politiforbundet X X
Retspolitisk Forening
Rigsadvokaten X X
Rigspolitiet
Syddansk Universitet (Juridisk
Institut)
Transparency International
Danmark
X X
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,
der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.
II. Høringssvarene
1. Generelt
Vestre Landsret og Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om
lovudkastet.
Byretterne, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen,
Kommunernes Landsforening (KL), Politiforbundet og Rigsadvokaten
har ikke haft bemærkninger til lovudkastet.
Side 4/8
Transparency International Danmark kan grundlæggende støtte
forslaget og bemærker samtidig, at forslaget bør give anledning til nogle
bredere overvejelser om anklagemyndighedens uafhængighed, samt
konkrete overvejelser om karensperiode i forhold til visse stillinger.
Justitsministeriet har noteret sig Transparency International Danmarks
bemærkninger.
2. Valget af ansættelsesform
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Djøf anfører, at der
ikke er behov for at indføre nye regler, eftersom rigsadvokaten kan ansættes
varigt, hvilket mere effektivt vil understøtte rigsadvokatens integritet og
uafhængighed, end den særbestemmelse, der lægges op til med forslaget.
CFU og Djøf bemærker endvidere, at der ikke i bemærkningerne til forslaget
findes nogen redegørelse for, hvorfor tjenestemandslovens hovedregel om
varig ansættelse helt skal afskæres for rigsadvokatstillingen.
CFU og Djøf anfører endvidere, at hvis der skal indføres nye regler, så vil
det være oplagt at indføre en særbestemmelse tilsvarende den, der gælder
for dommere og tjenestemandsansatte jurister ved domstolene, således at der
kun kan ske varig ansættelse af hensyn til integriteten i stillingen.
CFU og Djøf anfører, at dette også vil stemme bedst med CCPE’s
anbefalinger. De henviser bl.a. til, at CCPE’s anbefaling fra 2014 (Opinion
no. 9 2014) beskriver, at anklagere bør være autonome i deres
beslutningstagning og bør udføre deres opgaver fri for eksternt pres eller
indblanding under hensyntagen til principperne om magtadskillelse og
ansvarlighed. Herudover henviser CFU og Djøf til, at CCPE konstaterer, at
anklagernes uafhængighed - der er afgørende for retsstaten – skal garanteres
ved lov på det højest mulige niveau på en måde, der svarer til dommernes.
Transparency International Danmark anfører, at det kan overvejes, om
der skal indføres en karensperiode på op til et år for visse stillinger,
eksempelvis uden for offentlig tjeneste eller visse højtplacerede stillinger
inden for Justitsministeriets område. Transparency International Danmark
anfører, at det vil virke forkert, hvis rigsadvokaten direkte kunne gå fra sin
stilling til et advokatfirma eller en stor privat koncern, der kan have
verserende straffesager eller være under efterforskning i sager, der varer
over flere år.
Side 5/8
Justitsministeriet har noteret sig CFU’s og Djøf’s bemærkninger.
Justitsministeriet skal i den forbindelse indledningsvist bemærke, at
Rigsadvokaturen er en administrativ myndighed på Justitsministeriets
område, hvor justitsministeren – ligesom det gælder på andre områder – er
den øverste forvaltningschef. Rigsadvokaten er således ikke uafhængig på
samme måde som f.eks. domstolene. Rigsadvokaten er underlagt
principperne i Kodex VII om bl.a. lovlighed og faglighed samt
objektivitetsprincippet i retsplejelovens § 96, stk. 2, hvorefter de offentlige
anklagere skal påse, at strafskyldige drages til ansvar, og at forfølgning af
uskyldige ikke finder sted.
Som anklagemyndighedens øverste chef indtager rigsadvokaten en særlig
rolle i samfundet. Det er derfor vigtigt, at der ikke kan stilles spørgsmål til,
hvorvidt rigsadvokatens ageren kan begrundes med et ønske om forlængelse
eller genansættelse. Samtidig finder ministeriet det vigtigt, at der sikres en
løbende fornyelse og udvikling i stillingen, hvilket en tidsbegrænset
ansættelse efter ministeriets opfattelse bidrager til.
Med den foreslåede særbestemmelse afskæres muligheden for forlængelse
og genansættelse, hvilket efter Justitsministeriets opfattelse sikrer den
tilstrækkelige integritet i stillingen, da der således ikke kan stilles spørgsmål
til, om rigsadvokaten agerer efter politisk pres med det formål at få sin
ansættelse forlænget eller at blive genansat.
For så vidt angår anbefalingen fra CCPE skal ministeriet bemærke, at det
anbefales, at den øverste anklager udnævnes for enten en tilstrækkelig lang
periode eller uden tidsbegrænsning for at sikre stabiliteten af mandatet og
gøre vedkommende uafhængig af politiske forandringer. I anbefalingen
henvises til en rapport fra Venedigkommissionen fra 2010, hvor det bl.a.
anføres, at den øverste anklager bør udnævnes varigt eller for en relativt
lang periode uden mulighed for genudnævnelse. Den foreslåede ordning om
rigsadvokatens ansættelsesvilkår harmonerer efter Justitsministeriets
opfattelse således med anbefalingerne. Ministeriet skal i den forbindelse
bemærke, at anbefalingerne ikke er retligt bindende.
Justitsministeriet har på baggrund af ovenstående ikke fundet anledning til
at foretage ændringer i lovforslaget.
Side 6/8
Justitsministeriet har endvidere noteret sig Transparency International
Danmarks forslag om indførelse af en karensperiode for visse stillinger.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at embedsmænd er underlagt
principperne i Kodex VII om bl.a. lovlighed og faglighed, ligesom
rigsadvokaten er underlagt objektivitetsprincippet i retsplejelovens § 96,
stk. 2. Herudover findes der en række regler og retningslinjer, der skal
imødegå bl.a. spørgsmål om interessekonflikt i den offentlige forvaltning,
herunder regler om inhabilitet, bestikkelse, modtagelse af gaver mv. Det
følger endvidere af forvaltningsloven, at personer, der virker inden for den
offentlige forvaltning, har tavshedspligt med hensyn til fortrolige
oplysninger, som de får adgang til i forbindelse med deres arbejde. Det
gælder også efter, at hvervet er ophørt. Justitsministeriet finder på den
baggrund ikke, at der er behov for at indføre regler om en karensperiode
for rigsadvokaten.
3. Fornyelse
Centralorganisationernes Fællesudvalg og Djøf anfører, at lovudkastet
ingen oplysninger indeholder om, hvad der er baggrunden for et ønske om
udvikling og fornyelse i stillingen, eller hvad der mere specifikt tænkes på i
relation til udvikling og fornyelse. De anfører endvidere, at forslaget heller
ikke rummer bemærkninger om, hvorfor udvikling og fornyelse ikke kan
opnås ved at stille legitime krav til en varig stillingsindehaver.
CFU og Djøf anfører herudover, at forslaget heller ikke indeholder
overvejelser om afvejningen mellem hensynet til rigsadvokatens integritet
og et ønske om fornyelse i stillingen og herunder med hvilken vægt, det
sidste kan indgå.
Justitsministeriet har noteret sig CFU’s og Djøfs bemærkninger. Ministeriet
bemærker i den forbindelse, at rigsadvokaten som leder af
anklagemyndigheden skal være en topleder, der skal lede
anklagemyndigheden med høj kvalitet. Det er en meget krævende
lederstilling, og netop derfor foreslås rigsadvokaten ansat i en
tidsbegrænset stilling, da det efter ministeriets opfattelse er med til at sikre
en helt naturlig udvikling og fornyelse i stillingen. Ministeriet har tilføjet
ovenstående i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side 7/8
Eftersom det foreslås, at ansættelsen skal være af en varighed på ti år samt
uden mulighed for forlængelse eller genansættelse, er det Justitsministeriets
opfattelse, at der er en tilstrækkelig balance mellem hensynet til udvikling
og fornyelse samt til rigsadvokatens integritet.
4. Tilbagegangsret
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Djøf anfører, at det er
afgørende, at tilbagegangsstillingen fastlægges på tidspunktet for åremåls-
aftalens indgåelse i overensstemmelse med pkt. 9 i
cirkulærebemærkningerne til ”Aftale om løn- og andre ansættelsesvilkår
under åremålsansættelse i staten”. De mener, at det udtrykkeligt bør anføres
enten ved en lovbestemmelse eller i lovbemærkningerne, at titel, placering
og løn i tilbagegangsstillingen skal aftales på tidspunktet for
åremålsansættelsen af rigsadvokaten. Derved er der ikke risiko for, at
rigsadvokatens integritet kan påvirkes af usikkerhed om, hvilken stilling,
hvilken geografisk placering og hvilke lønvilkår der vil være ret til ved
åremålets udløb eller som følge af uansøgt afsked.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, vil
tjenestemandslovens § 33 d, som vedrører retten til at genindtræde i varig
ansættelse efter åremålsansættelsens udløb, fortsat finde anvendelse på
rigsadvokatens ansættelsesforhold. Det fremgår endvidere af
bemærkningerne, at reglerne i cirkulære nr. 9358 af 19. april 2016 om
åremålsansættelse samt aftale om løn og andre ansættelsesvilkår under
åremålsansættelse i staten (åremålsaftalen) vil finde anvendelse i relevant
omfang. Ministeriet har præciseret de specielle bemærkninger, således at
det nævnes, at dette også omfatter de gældende regler om
tilbagegangsstilling. Det vil sige, at hvis den åremålsansatte har krav på en
tilbagegangsstilling, skal placeringen af den pågældende aftales i
forbindelse med åremålsansættelsen, hvilket efter gældende praksis vil være
stillingskategori og lønramme.
III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det lovudkast, der blev sendt i høring den 16. januar 2024,
indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssige ændringer:
• I pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger er der tilføjet en sætning
om behovet for fornyelse og udvikling.
Side 8/8
• I de specielle bemærkninger til § 1 er det præciseret, at de gældende
regler om tilbagegangsstilling også vil finde anvendelse for
rigsadvokaten.
Herudover indeholder forslaget ændringer af sproglig og lovteknisk
karakter.
Som bilag til høringsnotatet vedlægges kopi af de indkomne høringssvar.


Østre Landsret
Præsidenten
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Justitsministeriet
HR-kontoret
Sendt på mail til jm@jm.dk og ter@jm.dk
22. januar 2024
J.nr.: 24/01661-2
Sagsbehandler: Rikke Søndergaard
Larsen
Justitsministeriet har ved brev af 16. januar 2024 (sagsnr. 2023-05052) anmodet om eventuelle
bemærkninger til lovudkast om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens
ansættelsesvilkår).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Offentligt
L 135 - Bilag 1
Retsudvalget 2023-24
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Justitsministeriet
HR-kontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
23. januar 2024
Sendt pr. mail til jm@jm.dk og ter@jm.dk
J.nr.: 24/02246-3
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 16. januar 2024 (sagsnr. 2023-05052) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af
rigsadvokatens ansættelsesvilkår).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Københavns Byret
Justitsministeriet Præsidenten
Donihuse;. Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 99687015
CVR2I 659509
adrn.kbWi donistoldk
J.nr. 24/01546
Den22.januar2O24
Ved en mail af 16. januar 2024 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger
over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens
ansættelsesvilkår).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har be
mærkninger til udkastet.
Der henvises til j.nr. 2023-05052.
Med venlig hilsep
ar(-Ihnsen
Sendt til jm@jm.dk og ter@jm.dk
13. februar 2021
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven
(Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår)
Herved afgiver Centralorganisationernes Fællesudvalg høringssvar til ovennævnte
udkast til lovforslag.
Rigsadvokatstillingen er en varig tjenestemandsstilling, og frem til 2018 har alle
rigsadvokater været varigt ansat i stillingen. Den nuværende rigsadvokat blev ansat
på åremål efter justitsministerens beslutning.
Af pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til udkast til lovforslaget om ændring af
rigsadvokatens ansættelsesvilkår fremgår, at baggrunden for at besætte stillingen på
åremål i 2018 var et ønske om at sikre tilstrækkelig fornyelse og udvikling i
anklagemyndigheden.
Udkast til lovforslag om ændring af ansættelsesform for rigsadvokatstillingen
kommer i forlængelse af Dybvad-udvalgets rapport fra 2023. Udvalget pegede blandt
andet på vigtigheden af, at ansættelsesvilkårene for statslige chefer understøtter
chefernes faglighed og integritet og herunder deres evne til at stå fast i rådgivningen
overfor det politiske niveau. Som udvalget pegede på, indebærer åremålsansættelse,
at cheferne løbende skal have fornyet deres ansættelseskontrakter, hvilket kan
udfordre integriteten og evnen til at stå fast. Dybvad-udvalget anbefalede i det lys, at
ansættelsesvilkårene for chefer i centraladministrationen får fornyet opmærksomhed.
Rigsadvokatstillingen blev nævnt som eksempel.
Centralorganisationernes Fællesudvalg er helt enige i, at det er nødvendigt at sætte
fokus på, om de statslige chefers ansættelsesvilkår i tilstrækkelig grad understøtter
Til Justitsministeriet
CFU
Centralorganisationernes Fællesudvalg
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Telefon 33 76 86 96
www.cfu-net.dk
info@cfu-net.dk
CVR: 15247002
integriteten og evnen til at stå fast på fagligheden, og dette er ikke mindst relevant i
forhold til rigsadvokat-stillingen.
Rigsadvokatens integritet og uafhængighed – er der behov for nye regler?
Qua rigsadvokatens rolle i retssamfundet er befolkningens tillid til rigsadvokatens
integritet og uafhængighed afgørende. Det skal ansættelsesvilkårene understøtte.
Det er imidlertid ikke nødvendigt at indføre nye regler for at sikre rigsadvokatens
integritet. I overensstemmelse med de gældende regler i tjenestemandsloven og i tråd
med praksis forud for 2018, kan rigsadvokaten ansættes varigt. Varig ansættelse vil
mere effektivt understøtte rigsadvokatens integritet og uafhængighed end den
særbestemmelse for rigsadvokatstillingen, der lægges op til i det foreliggende udkast
til lovforslag.
Forslaget indebærer en særbestemmelse i tjenestemandsloven for rigsadvokat-
stillingen, der betyder, at rigsadvokatstillingen altid skal besættes tidsbegrænset på et
10-årigt åremål uden mulighed for forlængelse eller genansættelse i stillingen.
Efter de generelle åremålsregler kan et åremål maksimalt være 6 år, og et åremål kan
forlænges i op til 3 år uden fornyet opslag. Der kan ske genansættelse i stillingen på
åremål 2 gange efter fornyet opslag, og hvert af disse åremål kan forlænges i op til 3
år.
Det ligger forudsætningsvist i forslaget, at Rigsadvokatens integritet ikke er
tilstrækkeligt understøttet ved sædvanlig åremålsansættelse. Det er
Centralorganisationernes Fællesudvalg helt enige i. Centralorganisationernes
Fællesudvalg er også enige i, at forslaget styrker rigsadvokatens integritet
sammenlignet med de generelle åremålsregler som følge af, at muligheden for at
forlænge og genansætte afskæres. Centralorganisationernes Fællesudvalg savner
imidlertid overvejelser i udkast til lovforslaget om, hvorvidt forslaget er den mest
effektive og hensigtsmæssige måde at styrke integritet og uafhængighed i
rigsadvokatstillingen på. Samtidig bemærker Centralorganisationernes Fællesudvalg,
at der heller ikke i bemærkningerne til forslaget findes nogen redegørelse for, hvorfor
tjenestemandslovens hovedregel om varig ansættelse helt skal afskæres for
rigsadvokatstillingen.
Tjenestemandsansættelse er grundlovsfæstet jf. den nugældende § 27 i grundloven, og
baggrunden for grundlovsbestemmelsen var dels at sikre embedsmandens integritet
for så vidt angår påvirkning både indefra og udefra og at bevare kontinuiteten i
tjenesten, og dels at visse statsopgaver er særligt vigtige, hvorfor det personale, der
udfører disse opgaver, må sikres både af hensyn til samfundet og den ansatte. Disse
hensyn indebar efter rigsdagsforsamlingens opfattelse, at de højere administrativt
ansatte, den væbnede magts ledere og endelig de ansatte, der som lærere og præster
mv. er opinionsdannende, burde være tjenestemænd.1
Det er hensyn, der i højeste grad omfatter rigsadvokatstillingen, der også i dag er en
tjenestemandsstilling.
Reglerne i tjenestemandslovens kapitel 6a om åremålsansættelse er særbestemmelser
og dermed en undtagelse til tjenestemandslovens udgangspunkt om varig ansættelse.
Tjenestemandsloven har også andre særbestemmelser. Lovens kapitel 7 er
særbestemmelser for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved
domstolene. Her bestemmer § 34, stk. 1, at ansættelse som dommer og
tjenestemandsansat jurist ved domstolene kun kan ske ved varig ansættelse, hvilket
netop er for at understøtte uafhængigheden.
Hvis Folketinget ønsker at indføre nye regler gældende for rigsadvokatstillingen, vil
det være oplagt at indføre en tilsvarende særbestemmelse, sådan at rigsadvokaten
alene kan ansættes varigt af hensyn til integriteten i stillingen. Dette vil også stemme
bedst overens med CCPE’s anbefalinger.
I pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til udkast til lovforslaget om ændring af
rigsadvokatens ansættelsesvilkår henvises til, at Europarådets rådgivende anklager
komité (CCPE) i 2014 anbefalede, at et lands øverste anklager udnævnes enten for en
tilstrækkelig lang periode eller uden tidsbegrænsning for at sikre stabiliteten af
mandatet og gøre vedkommende uafhængig af politiske forandringer.
Den ovenfor nævnte anbefaling fremgår af CCPE’s Opinion No. 9 (2014) of the
Consultative Council of European Prosecutors to the Committee of Ministers of the
Council of Europe on European norms and principles concerning prosecutors (jf.
Explanatory note, afsn. 3.3.1, pkt. 56).
Denne anbefaling står ikke alene. I European norms and principles concerning prosecutors
fra 2014 konstaterer CCBE overordnet, at anklagemyndighedens uafhængighed og
autonomi er en uundværlig konsekvens af retsvæsenets uafhængighed, og at den
generelle tendens til at øge anklagemyndighedens uafhængighed og effektive
autonomi derfor bør fremmes (jf. Rome Charter pkt. IV).
1 J. Oluf Emborg og Peer Schaumburg-Müller, Offentlig arbejdsret 2. udgave, 2010, side
Det fremgår tillige, at anklagere bør være autonome i deres beslutningstagning og bør
udføre deres opgaver fri for eksternt pres eller indblanding under hensyntagen til
principperne om magtadskillelse og ansvarlighed (jf. Rome Charter pkt. V).
Endelig konstaterer CCBE, at anklagernes uafhængighed – der er afgørende for
retsstaten – skal garanteres ved lov på det højest mulige niveau på en måde, der
svarer til dommernes (jf. Explanatory note, afsn. 3.1, pkt. 33).
Rigsadvokaten bør på den baggrund ansættes varigt i henhold til den gældende
tjenestemandslov, og hvis der skal indføres en særbestemmelse, bør denne fastslå, at
rigsadvokatstillingen alene kan besættes ved varig ansættelse svarende til
særbestemmelsen for dommere.
Supplerende bemærkninger til forslaget:
Ad ønsket om fornyelse:
I udkast til lovforslag henvises til, at den nuværende rigsadvokat blev ansat på åremål
på baggrund af et ønske om at sikre tilstrækkelig fornyelse og udvikling i
anklagemyndigheden. Forslaget om fremadrettet altid at besætte rigsadvokat-
stillingen på et 10-årigt åremål skal ifølge bemærkningerne (jf. pkt. 2.1.2) sikre
udvikling og fornyelse i stillingen.
Udkast til lovforslaget indeholder ingen oplysninger om, hvad der er baggrunden for
et ønske om udvikling og fornyelse i stillingen, eller hvad der mere specifikt tænkes
på i relation til udvikling og fornyelse, og forslaget rummer heller ingen
bemærkninger om, hvorfor udvikling og fornyelse ikke kan opnås ved at stille
legitime krav til en varig stillingsindehaver.
Forslaget indeholder heller ingen overvejelser om, hvilke krav man må stille til
afvejningen mellem hensynet til rigsadvokatens integritet og et ønske om fornyelse i
stillingen og herunder med hvilken vægt, det sidste kan indgå.
Ad tilbagegangsret:
Forslaget lægger ikke op til at afskaffe tilbagegangsret for rigsadvokaten ved en ny
regel om 10-årig åremålsansættelse.
Af pkt. 9 i cirkulærebemærkningerne til ”Aftale om løn- og andre ansættelsesvilkår
under åremålsansættelse i staten” fremgår, at hvis den åremålsansatte har krav på en
tilbagegangsstilling, skal placeringen af den pågældende aftales i forbindelse med
åremålsansættelse.
Hvis forslaget måtte blive gennemført på trods af det ovenfor anførte, er det
afgørende, at tilbagegangsstillingen fastlægges på tidspunktet for åremåls-aftalens
indgåelse i overensstemmelse med cirkulærebemærkningerne. Det bør udtrykkeligt
anføres enten ved en lovbestemmelse eller ved lovbemærkninger, at titel, placering og
lønvilkår i tilbagegangsstillingen skal aftales på tidspunktet for åremålsansættelsen af
rigsadvokaten. Derved er der ikke risiko for, at rigsadvokatens integritet kan påvirkes
af usikkerhed om i hvilken stilling, med hvilken geografisk placering i landet og
hvilke lønvilkår, der vil være ret til ved åremålets udløb eller som følge af uansøgt
afsked.
Afslutningsvist skal jeg understrege, at der for Centralorganisationernes Fællesudvalg
ikke er nogen tvivl om, at rigsadvokatens integritet understøttes bedst ved at besætte
stillingen ved varig ansættelse, og at tilliden til anklagemyndighedens uafhængighed
er bedst tjent med, at stillingen besættes varigt.
From: Anders Raagaard <AndersRaagaard@VestreLandsret.dk>
Sent: 06-02-2024 16:02:50 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Terese Trangbæk Døssing <ter@jm.dk>
Cc: Mikael Sjöberg <MikaelSjoeberg@OestreLandsret.dk>
Subject: Høringssvar - sagsnr. 2023-05052
Til Justitsministeriet
Ved mail af 16. januar 2024 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov om
ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse og giver ikke foreningen anledning til
bemærkninger.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2023-05052.
På vegne af
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
09.02.2024
Ref. PDV
pdv@djoef.dk
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K
33 95 97 00
djoef@djoef.dk
djoef.dk
Justitsministeriet
Sendt pr. mail til jm@jm.dk
og ter@jm.dk
Sagsnr. 2023-05052
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven
(Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår)
Herved afgiver Djøf høringssvar til ovennævnte udkast til lovforslag.
Rigsadvokatstillingen er en varig tjenestemandsstilling, og frem til 2018 har alle
rigsadvokater været varigt ansat i stillingen. Den nuværende rigsadvokat blev
ansat på åremål efter justitsministerens beslutning.
Af pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til udkast til lovforslaget om ændring
af rigsadvokatens ansættelsesvilkår fremgår, at baggrunden for at besætte
stillingen på åremål i 2018 var et ønske om at sikre tilstrækkelig fornyelse og
udvikling i anklagemyndigheden.
Udkast til lovforslag om ændring af ansættelsesform for rigsadvokatstillingen
kommer i forlængelse af Dybvad-udvalgets rapport fra 2023. Udvalget pegede
blandt andet på vigtigheden af, at ansættelsesvilkårene for statslige chefer
understøtter chefernes faglighed og integritet og herunder deres evne til at stå
fast i rådgivningen overfor det politiske niveau. Som udvalget pegede på,
indebærer åremålsansættelse, at cheferne løbende skal have fornyet deres
ansættelseskontrakter, hvilket kan udfordre integriteten og evnen til at stå fast.
Dybvad-udvalget anbefalede i det lys, at ansættelsesvilkårene for chefer i
centraladministrationen får fornyet opmærksomhed. Rigsadvokatstillingen blev
nævnt som eksempel.
Djøf er helt enig i, at det er nødvendigt at sætte fokus på, om de statslige chefers
ansættelsesvilkår i tilstrækkelig grad understøtter integriteten og evnen til at stå
fast på fagligheden, og dette er ikke mindst relevant i forhold til rigsadvokat-
stillingen.
Rigsadvokatens integritet og uafhængighed – er der behov for nye regler?
Qua rigsadvokatens rolle i retssamfundet er befolkningens tillid til rigsadvo-
katens integritet og uafhængighed afgørende. Det skal ansættelsesvilkårene
understøtte.
Side 2/4
Det er imidlertid ikke nødvendigt at indføre nye regler for at sikre rigsadvokatens
integritet. I overensstemmelse med de gældende regler i tjenestemandsloven og
i tråd med praksis forud for 2018, kan rigsadvokaten ansættes varigt. Varig
ansættelse vil mere effektivt understøtte rigsadvokatens integritet og
uafhængighed end den særbestemmelse for rigsadvokatstillingen, der lægges op
til i det foreliggende udkast til lovforslag.
Forslaget indebærer en særbestemmelse i tjenestemandsloven for rigsadvokat-
stillingen, der betyder, at rigsadvokatstillingen altid skal besættes tidsbegrænset
på et 10-årigt åremål uden mulighed for forlængelse eller genansættelse i
stillingen.
Efter de generelle åremålsregler kan et åremål maksimalt være 6 år, og et åremål
kan forlænges i op til 3 år uden fornyet opslag. Der kan ske genansættelse i
stillingen på åremål 2 gange efter fornyet opslag, og hvert af disse åremål kan
forlænges i op til 3 år.
Det ligger forudsætningsvist i forslaget, at Rigsadvokatens integritet ikke er
tilstrækkeligt understøttet ved sædvanlig åremålsansættelse. Det er Djøf helt
enig i. Djøf er også enig i, at forslaget styrker rigsadvokatens integritet
sammenlignet med de generelle åremålsregler som følge af, at muligheden for at
forlænge og genansætte afskæres. Djøf savner imidlertid overvejelser i udkast til
lovforslaget om, hvorvidt forslaget er den mest effektive og hensigtsmæssige
måde at styrke integritet og uafhængighed i rigsadvokatstillingen på. Samtidig
bemærker Djøf, at der heller ikke i bemærkningerne til forslaget findes nogen
redegørelse for, hvorfor tjenestemandslovens hovedregel om varig ansættelse
helt skal afskæres for rigsadvokatstillingen.
Tjenestemandsansættelse er grundlovsfæstet jf. den nugældende § 27 i
grundloven, og baggrunden for grundlovsbestemmelsen var dels at sikre
embedsmandens integritet for så vidt angår påvirkning både indefra og udefra
og at bevare kontinuiteten i tjenesten, og dels at visse statsopgaver er særligt
vigtige, hvorfor det personale, der udfører disse opgaver, må sikres både af
hensyn til samfundet og den ansatte. Disse hensyn indebar efter
rigsdagsforsamlingens opfattelse, at de højere administrativt ansatte, den
væbnede magts ledere og endelig de ansatte, der som lærere og præster mv. er
opinionsdannende, burde være tjenestemænd. 1
Det er hensyn, der i højeste grad omfatter rigsadvokatstillingen, der også i dag
er en tjenestemandsstilling.
Reglerne i tjenestemandslovens kapitel 6a om åremålsansættelse er
særbestemmelser og dermed en undtagelse til tjenestemandslovens
udgangspunkt om varig ansættelse. Tjenestemandsloven har også andre
særbestemmelser. Lovens kapitel 7 er særbestemmelser for dommere og andre
tjenestemandsansatte jurister ved domstolene. Her bestemmer § 34, stk. 1, at
ansættelse som dommer og tjenestemandsansat jurist ved domstolene kun kan
ske ved varig ansættelse, hvilket netop er for at understøtte uafhængigheden.
1
Jf. Oluf Emborg og Peer Schaumburg-Müller, Offentlig arbejdsret 2. udgave, 2010, side 26
Side 3/4
Hvis Folketinget ønsker at indføre nye regler gældende for rigsadvokatstillingen,
vil det være oplagt at indføre en tilsvarende særbestemmelse, sådan at
rigsadvokaten alene kan ansættes varigt af hensyn til integriteten i stillingen.
Dette vil også stemme bedst overens med CCPE’s anbefalinger.
I pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til udkast til lovforslaget om ændring af
rigsadvokatens ansættelsesvilkår henvises til, at Europarådets rådgivende
anklager komité (CCPE) i 2014 anbefalede, at et lands øverste anklager
udnævnes enten for en tilstrækkelig lang periode eller uden tidsbegrænsning for
at sikre stabiliteten af mandatet og gøre vedkommende uafhængig af politiske
forandringer.
Den ovenfor nævnte anbefaling fremgår af CCPE’s Opinion No. 9 (2014) of the
Consultative Council of European Prosecutors to the Committee of Ministers of
the Council of Europe on European norms and principles concerning
prosecutors (jf. Explanatory note, afsn. 3.3.1, pkt. 56).
Denne anbefaling står ikke alene. I European norms and principles concerning
prosecutors fra 2014 konstaterer CCBE overordnet, at anklagemyndighedens
uafhængighed og autonomi er en uundværlig konsekvens af retsvæsenets
uafhængighed, og at den generelle tendens til at øge anklagemyndighedens
uafhængighed og effektive autonomi derfor bør fremmes (jf. Rome Charter pkt.
IV).
Det fremgår tillige, at anklagere bør være autonome i deres beslutningstagning
og bør udføre deres opgaver fri for eksternt pres eller indblanding under
hensyntagen til principperne om magtadskillelse og ansvarlighed (jf. Rome
Charter pkt. V).
Endelig konstaterer CCBE, at anklagernes uafhængighed – der er afgørende for
retsstaten – skal garanteres ved lov på det højest mulige niveau på en måde, der
svarer til dommernes (jf. Explanatory note, afsn. 3.1, pkt. 33).
Rigsadvokaten bør på den baggrund ansættes varigt i henhold til den gældende
tjenestemandslov, og hvis der skal indføres en særbestemmelse, bør denne
fastslå, at rigsadvokatstillingen alene kan besættes ved varig ansættelse
svarende til særbestemmelsen for dommere.
Supplerende bemærkninger til forslaget:
Ad ønsket om fornyelse:
I udkast til lovforslag henvises til, at den nuværende rigsadvokat blev ansat på
åremål på baggrund af et ønske om at sikre tilstrækkelig fornyelse og udvikling i
anklagemyndigheden. Forslaget om fremadrettet altid at besætte rigsadvokat-
stillingen på et 10-årigt åremål skal ifølge bemærkningerne (jf. pkt. 2.1.2) sikre
udvikling og fornyelse i stillingen.
Side 4/4
Udkast til lovforslaget indeholder ingen oplysninger om, hvad der er baggrunden
for et ønske om udvikling og fornyelse i stillingen, eller hvad der mere specifikt
tænkes på i relation til udvikling og fornyelse, og forslaget rummer heller ingen
bemærkninger om, hvorfor udvikling og fornyelse ikke kan opnås ved at stille
legitime krav til en varig stillingsindehaver.
Forslaget indeholder heller ingen overvejelser om, hvilke krav man må stille til
afvejningen mellem hensynet til rigsadvokatens integritet og et ønske om
fornyelse i stillingen og herunder med hvilken vægt, det sidste kan indgå.
Ad tilbagegangsret:
Forslaget lægger ikke op til at afskaffe tilbagegangsret for rigsadvokaten ved en
ny regel om 10-årig åremålsansættelse.
Af pkt. 9 i cirkulærebemærkningerne til ”Aftale om løn- og andre ansættelses-
vilkår under åremålsansættelse i staten” fremgår, at hvis den åremålsansatte har
krav på en tilbagegangsstilling, skal placeringen af den pågældende aftales i
forbindelse med åremålsansættelse.
Hvis forslaget måtte blive gennemført på trods af det ovenfor anførte, er det
afgørende, at tilbagegangsstillingen fastlægges på tidspunktet for åremåls-
aftalens indgåelse i overensstemmelse med cirkulærebemærkningerne. Det bør
udtrykkeligt anføres enten ved en lovbestemmelse eller ved lovbemærkninger,
at titel, placering og lønvilkår i tilbagegangsstillingen skal aftales på tidspunktet
for åremålsansættelsen af rigsadvokaten. Derved er der ikke risiko for, at
rigsadvokatens integritet kan påvirkes af usikkerhed om i hvilken stilling, med
hvilken geografisk placering i landet og hvilke lønvilkår, der vil være ret til ved
åremålets udløb eller som følge af uansøgt afsked.
Afslutningsvist skal jeg understrege, at der for Djøf ikke er nogen tvivl om, at rigs-
advokatens integritet understøttes bedst ved at besætte stillingen ved varig
ansættelse, og at tilliden til anklagemyndighedens uafhængighed er bedst tjent
med, at stillingen besættes varigt.
Med venlig hilsen
Tomas Therkildsen
Adm. dir.
From: Jura og Forretning <jur@domstolsstyrelsen.dk>
Sent: 12-02-2024 10:08:45 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Subject: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af
rigsadvokatens ansættelsesvilkår) - J.nr. 2023-05052
Categories: Gul kategori
Til Justitsministeriet
Fremsendte høringsmateriale giver ikke anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Emilie Kjersner
Fuldmægtig
Direkte: + 45 23428304
emk@domstolsstyrelsen.dk
Domstolsstyrelsen
Amagerfælledvej 56
2300 København S
Tlf.: 70 10 33 22
www.domstol.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 16. januar 2024 15:18
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens
ansættelsesvilkår) - J.nr. 2023-05052
ADVARSEL! Denne mail kommer fra en ekstern afsender udenfor Danmarks Domstole. Tryk ikke på links og åben
ikke vedhæftede filer, hvis du ikke kender afsenderen eller hvis mailen ser mistænkelig ud.
Se venligst vedhæftede filer.
Med venlig hilsen
HR-kontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
From: Hanne Aaskov Paroli <HAPA@kl.dk>
Sent: 19-01-2024 13:23:33 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Terese Trangbæk Døssing <ter@jm.dk>
Cc: Hanne Aaskov Paroli <HAPA@kl.dk>
Subject: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af
rigsadvokatens ansættelsesvilkår) - J.nr. 2023-05052
Til Justitsministeriet
KL har ingen bemærkninger til Høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven
(Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår) - J.nr. 2023-05052.
Med venlig hilsen
Hanne Aaskov Paroli
Chefsekretær
Jura & EU
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
E
+45 3370 3495
HAPA@kl.dk
T
W
+45 3370 3370
kl.dk
From: Jan Hempel <Jan.Hempel@politiforbundet.dk>
Sent: 18-01-2024 08:59:00 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Cc: Terese Trangbæk Døssing <ter@jm.dk>
Subject: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven
(Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår) - J.nr. 2023-05052
Til Justitsministeriet.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Politiforbundets jr.nr. 2024-00091.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
Gammel Kongevej 60, 11. sal
DK-1850 Frederiksberg
Tlf. +45 3345 5965
E-mail mail@politiforbundet.dk
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her https://www.politiforbundet.dk/om-
politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har
modtaget e-mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og
vedhæftede dokumenter.
På forhånd tak
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til mail@politiforbundet.dk. Det forudsætter dog, at du selv
har adgang til at sende fra sikkermail.
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 16. januar 2024 15:17
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens
ansættelsesvilkår) - J.nr. 2023-05052
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
HR-kontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
https://url12.mailanyone.net/scanner?m=1rPkHU-0004gY-
4w&d=4%7Cmail%2F90%2F1705414800%2F1rPkHU-0004gY-
4w%7Cin12a%7C57e1b682%7C25933027%7C13345177%7C65A6905CDF941B2DEE286875DE6455B0&o=t.
wwtusiwjensmistriikd.te&s=7jMv_eb1wDN9ICrWnV87-
3YJm9chttps://url12.mailanyone.net/scanner?m=1rPkHU-0004gY-
4w&d=4%7Cmail%2F90%2F1705414800%2F1rPkHU-0004gY-
4w%7Cin12a%7C57e1b682%7C25933027%7C13345177%7C65A6905CDF941B2DEE286875DE6455B0&o=t.
wwtusiwjensmistriikd.te&s=7jMv_eb1wDN9ICrWnV87-3YJm9c
jm@jm.dk
From: Helle Hartvigsen Jarnit <>
Sent: 06-02-2024 17:29:46 (UTC +01)
To: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Terese Trangbæk Døssing <ter@jm.dk>
Cc: Helle Hartvigsen Jarnit <HHA021@ANKL.DK>; Lene Bang Rasmussen
<LBR@ankl.dk>
Subject: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven
(Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår) - J.nr. 2023-05052
Til HR-kontoret
Rigsadvokaten har ikke bemærkninger til ændringsforslaget om fremtidige rigsadvokaters
ansættelsesforhold.
Der henvises til sagsnummer 2023-05052.
Med venlig hilsen
Helle Hartvigsen Jarnit
Personalechef
Tlf.: +45 3033 3134
E-mail: HHA021@ankl.dk
www.anklagemyndigheden.dk
Rigsadvokaten
Personalesektionen
Frederiksholms Kanal 16
1220 København K
Tlf.: +45 7268 9000
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 16. januar 2024 15:17
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven (Ændring af rigsadvokatens
ansættelsesvilkår) - J.nr. 2023-05052
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
HR-kontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
© Transparency International Danmark
sekretariatet@transparency.dk
Justitsministeriet
jm@jm.dk
København den 12. februar 2024
Høringssvar: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af tjenestemandsloven
(Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår)
Til brug for den videre lovbehandling fremsendes hermed høringssvar fra Transparency
International Danmark. Grundlæggende kan vi støtte forslaget og noterer i den forbindelse med stor
tilfredshed, at justitsministeriet i sin argumentation henviser til anbefalinger fra Europarådet
(CCPE). Vi bemærker samtidig, at forslaget bør give anledning til nogle bredere overvejelser om
anklagemyndighedens uafhængighed, samt konkret overvejelser om karensperiode i forhold til visse
stillinger. Vores opbakning til forslaget kan således ikke tages til indtægt for, at der dermed er
konkluderet på de helt relevante spørgsmål, der kan rejses om embedets uafhængighed af det
politiske niveau.
Om Rigsadvokaten
Efter retsplejeloven er justitsministeren den øverste anklagemyndighed i Danmark.
Justitsministeriet har ressortansvaret ikke alene i forhold til lovgivning, men principielt også i
forhold til det indholdsmæssige og ressourcemæssige. Anklagemyndigheden vil som en del af den
udøvende magt ikke kunne agere helt uden et politisk ansvar - indholdsmæssigt eller
ressourcemæssigt. Det ville i givet fald kræve, at Rigsadvokaten skulle have en anden relation til
Folketingets retsudvalg.
Det sagt, giver det anledning til overvejelser om, hvorvidt relationerne er de rigtige, herunder om
der er en tilstrækkelig gennemsigtighed i de relationer, der er mellem departementet og
Rigsadvokaten og dermed anklagemyndigheden.
Anklagemyndigheden er en del af strafferetskæden. Fra politi, anklagemyndighed, domstole og
kriminalforsorgen er der nogle indbyrdes afhængigheder, hvor manglende ressourcer i ét led kan
føre til urimeligt lange sagsbehandlingstider.
Der har fra regeringen været overvejelser om, hvorvidt justitsministerens særlige påtalekompetence
i straffelovens kapitel 12 skulle overføres til Rigsadvokaten. Det vil vi gerne udtrykke store
betænkeligheder ved. Retorisk kunne man spørge, om man kan forestille sig, at Rigsadvokaten
træffer en afgørelse om en tiltale, der kan have udenrigspolitiske konsekvenser, uden under hånden
at konsultere departementet. Det har formodningen imod sig. Så foretrækker vi så langt hellere, at
lovgivningen afspejler realiteten.
(1/2)
© Transparency International Danmark
sekretariatet@transparency.dk
Det konkrete forslag
I forhold til det konkrete forslag bemærker vi, at stillingen som rigsadvokat med forslaget ikke
anses for at være en slutstilling. En begrænset ansættelsesperiode indebærer således naturligt, at en
rigsadvokat i mange tilfælde vil skulle videre til en anden ansættelse. Samtidig er der kun et
begrænset antal stillinger, som det vil være naturligt for en rigsadvokat at søge videre til.
Det rejser spørgsmålet, om der er behov for en regulering af en rigsadvokats efterfølgende
ansættelse.
Det kan f.eks. overvejes, om der skal indføres en karensperiode på op til 1 år for visse stillinger,
eksempelvis uden for offentlig tjeneste eller visse højtplacerede stillinger inden for
justitsministeriets ansættelsesområde, hvis man ser bort fra eksempelvis Domstolene. Det vil virke
forkert, hvis Rigsadvokaten direkte kunne gå fra sin stilling til et advokatfirma eller en stor privat
koncern, der kan have verserende straffesager eller være under efterforskning i sager, der varer over
flere år.
Med venlig hilsen
Jesper Olsen
Formand
2/2