Høringssvar og høringsnotat
Tilhører sager:
Aktører:
Høringsnotat L 142.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l142/bilag/1/2841109.pdf
Departementet Juridisk Kontor Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: +45 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 7. februar 2024 Sagsnr.: 24/02732 Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og pri- vate grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestem- melse) Indholdsfortegnelse 1. Høringen 1.1. Høringsperiode 1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v. 2. Høringssvarene 2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget 2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget 2.2.1. Obligatoriske sprogprøver 2.2.2. Styrket forældreansvar 3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet 1. Høringen 1.1. Høringsperiode Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og unge- ydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse) har i perioden fra den 18. januar 2024 til den 1. februar 2024 været sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. Udkastet til lovforslag blev den 18. januar 2024 endvidere sendt til Børne- og Undervisningsudvalget til orientering. Offentligt L 142 - Bilag 1 Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24 2 Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Hø- ringsportalen den 18. januar 2024. 1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v. Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndighe- der, organisationer m.v. Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald havde bemærkninger til udkastet til lovforslag. Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten markeret med *. Høringspart Hørings- svar modta- get Bemærk- ninger Ingen be- mærknin- ger Advokatsam- fundet Adoption og Samfund Ankestyrelsen X X Børne- og Ung- domspædago- gernes Lands- forbund (BUPL) X X Børne- og Ung- domspædago- gernes Lands- forbund (BUPL) – Le- derforening X X Børne- og kul- turchefforenin- gen X X Børnerådet X X Børnesagens Fællesråd Børns Vilkår CEPOS Cevea 3 Danmarks Læ- rerforening X X Danmarks Pri- vate Skoler – grundskoler & gymnasier X X Danmarks Sta- tistik Dansk Ar- bejdsgiverfor- ening Dansk Blinde- samfund Dansk Center for Undervis- ningsmiljø Dansk Erhverv Dansk Flygt- ningehjælp Dansk Handi- cap Forbund Dansk Industri Dansk Magi- sterforening Dansk Metal Dansk Oplys- nings Forbund Dansk Psyko- log Forening Dansk Social- rådgiverfor- ening Danske Advo- kater Danske Døves Landsforbund Danske Handi- caporganisatio- ner X X Danske Regio- ner X X Danske Skole- elever Danske Under- visningsorgani- sationers Sam- råd 4 Datatilsynet Den uvildige konsulentord- ning på handi- capområdet (DUKH) Det Centrale Handicapråd Det Kriminal- præventive Råd Det Nationale Integrationsråd Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschles- wig Digitalis- eringsstyrelsen DJØF Efterskolefor- eningen Erhvervsstyrel- sens Område for Bedre Re- gulering (OBR) X X EVA - Dan- marks Evalue- ringsinstitut Finans Dan- mark Finanssekto- rens Arbejdsgi- verforening Fag og Arbejde (FOA) Foreningen af Døgn og Dag- tilbud for ud- satte børn og unge (FADD) Foreningen af katolske skoler i Danmark 5 Foreningen af Kristne Frisko- ler Foreningen af Social-, Sund- heds- og Ar- bejdsmarkeds- chefer i Dan- mark Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler Foreningen Frie Fagskoler Foreningen til gavn for børn og unge (fobu) Foreningsfæl- lesskabet Lige- værd Forsikring og Pension Frie Skolers Lærerforening X X Friskolerne X X Institut for Menneskeret- tigheder X X Justitia KL X X Kostskoler.dk Kraka Kriminalfor- sorgen Landsforenin- gen af 10. Klas- seskoler i Dan- mark Landsforenin- gen af Ung- domsskolele- dere Landsforenin- gen for Social- pædagoger 6 Landssamråd for PPR-chefer Lederne Lilleskolerne OpenDenmark Ordblindefor- eningen Plejefamilier- nes Landsfor- ening Red Barnet X X Rigsrevisionen X X Rådet for Børns Læring Rådet for Soci- alt Udsatte Sammenslut- ningen af Stei- nerskoler i Danmark Samrådet for Specialskolele- dere Sjældne Diag- noser Skole og For- ældre X X Skolelederfor- eningen X X SMVdanmark Socialpædago- gernes Lands- forbund Udbetaling Danmark Uddannelses- forbundet Uddannelsesle- derne Ungdomssko- leforeningen Økonomisty- relsen NOISE* X X UNICEF Dan- mark* X X 7 Danmarks Al- mene Boliger* X X 2. Høringssvarene Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om udkastet til lovforslag. Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til hø- ringssvarene er skrevet med kursiv. Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er fo- retaget i forhold til det udkast, som har været i høring. Her omtales også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på Børne- og Undervisnings- ministeriets egen foranledning. 2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget BUPL deler intentionen om, at børn fra udsatte boligområ- der skal have samme muligheder for at trives, lære og ud- vikle sig i folkeskolen som andre børn. Skolelederforeningen anfører, at skolelederne oplever, at de obligatoriske sprogprøver fungerer som et godt redskab i forhold til elevernes sproglige udvikling og ikke mindst i supplement med andre redskaber og indsatser og den styr- kede dialog med elevernes forældre. Friskolerne bakker op om forebyggelse af fravær og gode sprogkundskaber for alle børn i grundskolen. KL er enig i, at der bør gøres en systematisk indsats for at følge op på elevfravær. KL deler desuden intentionen i loven om at styrke sprogudviklingen og den faglige udvikling hos børn fra udsatte boligområder. Det anføres endvidere, at eva- lueringsredskaber som sprogprøver kan være et vigtigt ele- ment i at realisere denne intention, idet de kan styrke fokus på sprogarbejdet, men det kræver, at sprogprøverne har den fornødne kvalitet og pålidelighed. Red Barnet anerkender, at højt skolefravær er et eksiste- rende problem, som der bør sættes ind over for. Den offentlige høring viser herudover, at der er mange for- skellige interesser og holdninger til lovforslaget, og at der er 8 kritik over for lovforslaget som helhed og dermed den uæn- drede videreførelse af reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v., navnlig sam- menholdt med resultaterne af evalueringerne af lovens virk- ninger. For eksempel anfører Skolelederforeningen, at reglerne vedr. de obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v., er i modstrid med skolens formål og op- gave i sin nuværende form. Derudover anfører Børne- og Kulturchefforeningen, at evalueringen indikerer, at sprog- prøverne ikke har nogen dokumenteret positiv effekt på ele- vernes sproglige udvikling og trivsel, og mener, at det bør undersøges, hvordan ordningen almindeligvis påvirker de omfattede familier. Danske Handicaporganisationer ud- trykker bekymring ved lovforslaget og mener, at det strider mod god og ordentlig behandling, når landets skoler skal bruge straf eller trussel om samme, som en måde at få børn i skole på. Danmarks Lærerforening undrer sig over, at re- visionsbestemmelsen i loven foreslås ophævet, uden at det afstedkommer ændringer i lovgivningen og bekendtgørelser og anfører for så vidt angår både sprogprøven og fratagelse af børne- og ungeydelsen, at folkeskolens grundlæggende regler må være ens for alle elever uanset deres bopæl. Fri- skolerne savner argumenter for at fastholde den foreslåede lovgivning, hvorfor det anbefales, at lovgivningen ikke gen- nemføres. Friskolerne anfører endvidere, at forebyggelse af skolefravær og styrkelse af sprogkundskaber mest effektivt løftes lokalt, hvor man har et indgående kendskab til de ak- tuelle børn og familier. BUPL er kritiske over for, at rege- ringen med forslaget vil fastholde hhv. obligatoriske sprog- prøver og økonomisk straf ved for højt ulovligt fravær og er bekymrede for, hvilke konsekvenser det vil få for børn og familier og appellerer derfor til, at regeringen ikke viderefø- rer de to ordninger. Skole og Forældre støtter ikke forslaget om at ophæve revisionsbestemmelsen og ønsker loven revi- deret. Danmarks Almene Boliger anfører, at reglerne om sprogtests virker som et oplagt område, hvor der med fordel kan afbureaukratiseres. Institut for Menneskerettigheder påpeger, at evaluerin- gerne af såvel reglerne om obligatoriske sprogprøver som styrket forældreansvar viser, at der er store forskelle på både skolernes og kommunernes praksis og anfører, at det kan 9 være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt på grund af mang- lende gennemsigtighed og forudsigelighed i forvaltningen af reglerne, og at det kan udgøre et brud på den forvaltnings- retlige lighedsgrundsætning. Institut for Menneskeret- tigheder anbefaler derfor, at Børne- og Undervisningsmini- steriet sikrer en ensartet anvendelse af reglerne. Frie Skolers Lærerforening anfører, at såfremt lovforsla- get gennemføres, bør det som minimums sikres, at initiati- verne også fremadrettet evalueres. Institut for Menneske- rettigheder anbefaler, at såfremt reglerne om obligatoriske sprogprøver fastholdes, bør der ske en løbende evaluering af reglernes effekt, herunder hvilken effekt sprogprøverne har på elevernes sprogkundskaber og trivsel, og om reglerne har påvirket udsatte grupper som etniske minoritetsbørn, børn med handicap og børn fra social udsatte familier særligt hårdt. Institut for Menneskerettigheder anbefaler desu- den, at der foretages en løbende evaluering af reglerne om styrket forældreansvar, der undersøger, hvilken effekt reg- lerne har på elevernes samlede og ulovlige fravær, herunder om etniske minoritetsbørn, børn med handicap og socioøko- nomisk udsatte børn samt deres forældre rammes særligt hårdt af reglerne. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at regerin- gen har besluttet, at revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af 26. marts 2019 skal ophæves, således reglerne om obligato- riske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket foræl- dreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v. videreføres i uændret form. Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig høringspar- ternes kritik over for lovforslaget og dermed til den uæn- drede videreførelse af reglerne om obligatoriske sprogprø- ver og styrket forældreansvar og bemærker i tråd med hø- ringsnotat til det oprindelige lovforslag nr. L 60, jf. Folke- tingstidende [2018-19], 1. samling, at vurderingen fortsat er, at hensynet til at løfte elever i udsatte boligområders dansksproglige kompetencer for at sikre, at de kan få glæde af undervisningen i skolen og i øvrigt sikre alle børn en god skolegang, må veje tungere end de principielle holdninger, som disse høringsparter giver udtryk for, jf. nærmere pkt. 2.2.1. og 2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriet skal endvidere be- mærke, at følgende fremgår af det nærværende lovforslags almindelige bemærkninger: 10 ”For så vidt angår reglerne om obligatoriske sprogprøver vil Børne- og Undervisningsministeriet styrke vejledningen ved at afholde virtuelle informationsmøder for forvaltning og skoler, der er omfattet af obligatoriske sprogprøver. Der- udover vil ministeriet tilbyde hver relevant skole et spar- ringsmøde med en læringskonsulent. Endvidere foreslås styrket formidling af viden og inspirationsmateriale på emu.dk om gennemførelse og evaluering af obligatoriske sprogprøver samt muligheden for at anvende sprogprøverne som evalueringsredskaber. For så vidt angår reglerne om styrket forældreansvar vil Sty- relsen for Undervisning og Kvalitet forventeligt iværksætte en øget oplysnings- og vejledningsindsats med henblik på at sikre kendskab til og implementering af reglerne. Eksempel- vis afholdes et informationsmøde med relevante aktører, og der udarbejdes en vejledningspakke om forebyggelse af sko- lefravær. Denne vejledningspakke gøres tilgængelig for alle kommuner på emu.dk.” For så vidt angår bemærkningerne fra Frie Skolers Lærer- forening og Institut for Menneskerettigheder vedrørende fremadrettet evaluering, skal det bemærkes, at Børne- og Undervisningsministeriet på sædvanlig vis vil følge med i lovgivning under ministeriets ressort. Herudover er der ikke truffet beslutning om særskilt evaluering af reglerne. Børnerådet anfører, at reglerne om obligatoriske sprogprø- ver og styrket forældreansvar kan rejse et spørgsmål om in- direkte diskrimination på grund af etnicitet og social status, som ministeriet bør forholde sig til, når man trods evaluerin- gerne ønsker at videreføre reglerne. Institut for Menneskerettigheder anfører, at der er risiko for, at reglerne om obligatoriske sprogprøver og styrket for- ældreansvar udgør diskrimination afhængigt af, om reglerne kan anses for saglige og proportionale. Det er Institut for Menneskerettigheder opfattelse, at reglerne om obligatori- ske sprogprøver overordnet anses for at forfølge et sagligt formål, men ikke kan anses for nødvendige, egnede til at nå målet om at styrke elevernes sprogkundskaber eller anses for proportionale. Det er endvidere Institut for Menneskeret- tigheder vurdering, at reglerne om styrket forældreansvar overordnet må anses for at forfølge en sagligt formål, men at der er risiko for, at reglerne ikke vil blive anset for proporti- onale. 11 Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at regerin- gen har besluttet, at revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af 26. marts 2019 skal ophæves. Formålet med nærværende lovforslag er på den baggrund alene at ophæve revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af 26. marts 2019, således at reglerne om obligatoriske sprogprø- ver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gen- nem mulighed for standsning af børnecheck m.v. videreføres i uændret form. Regler om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børne- og ungeydelsen m.v. blev indført ved lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse indført (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældrean- svar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.). Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at reglerne ikke rejser spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 sammenholdt med artikel 2 i første tillægsprotokol til konventionen. Der henvises til det oprindelige lovforslags nr. L 60 afsnit 4. om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser, jf. Fol- ketingstidende [2018-19], 1. samling, tillæg A, L 60 som fremsat. Børnerådet påpeger den korte høringsfrist for lovforslaget i den offentlige høring og anfører, at Børnerådet er bekendte med, at det har betydet, at flere med faglig viden og indsigter i elementer i forslaget ikke har kunnet nå at svare inden for fristen. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at et udkast til lovforslag i perioden fra den 18. januar 2024 til den 1. februar 2024 (15 dage) har været sendt i offentlig høring. Den korte høringsfrist har været begrundet i hensynet til en grundig politisk beslutningsproces, samt at der som følge af lovens revisionsbestemmelse skal fremsættes forslag om re- vision af loven i folketingsåret 2023-24. Ministeriet har an- givet begrundelsen i lovforslagets almindelige bemærknin- ger. 2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget 12 2.2.1. Obligatoriske sprogprøver Børnerådet, Frie Skolers Lærerforening, Institut for Menneskerettigheder og KL påpeger, at evalueringen af reglerne om obligatoriske sprogprøver bl.a. indikerer, at sprogprøver ikke har dokumenteret positiv effekt på elever- nes sproglige udvikling og trivsel, og at sprogprøverne ikke virker efter hensigten. Frie Skolers Lærerforening anfører i den forbindelse, at den naturlige konsekvens må være, at kravet om sprogprøver udgår og anbefaler, at revisionen gennemføres som planlagt. Børnerådet er optagede af, at elever i børnehaveklassen såvel som elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, støttes kvalificeret og rettidigt i deres sproglige udvikling og anfører, at eleverne ikke bør udsættes for prøver og test, som ikke er egnede til at understøtte deres trivsel og faglige udvikling. Børnerådet udtrykker på den baggrund kritik over for, at man med lov- forslaget ønsker, at kravet om obligatoriske sprogprøver vi- dereføres. KL vurderer, at der bør ses på forholdet mellem indgrebet i elevernes rettigheder samt den øgede administra- tive belastning og det formål, lovforslaget søger at opnå og anfører, at det er problematisk, at resultatet af en prøve afgør, hvorvidt et barn skal videre i sit skoleforløb frem for en pæ- dagogisk vurdering. Institut for Menneskerettigheder bemærker, at selvom Børne- og Undervisningsministeriet vil styrke vejledningen af forvaltningen og de skoler, der er omfattet af sprogprø- verne, kan dette ikke i sig selv retfærdiggøre, at de obligato- riske sprogprøver videreføres med de alvorlige konsekven- ser, det kan have for de børn, der ikke består sprogprøverne og anbefaler på den baggrund, at reglerne ikke videreføres. Frie Skolers Lærerforening anfører, at ressourcerne skal bruges på at undervise de elever, som har sproglige udfor- dringer i stedet for at teste elever udelukkende på baggrund af deres bopæl. Det anføres endvidere, at det er forskelsbe- handling, at elevens bopæl er udslagsgivende for, hvorvidt der er krav om bestået sprogprøve. Frie Skolers Lærerfor- ening finder desuden, at hverken elever i børnehaveklassen eller på senere klassetrin skal gå i skole med bevidstheden om, at en test kan afgøre, om man må fortsætte i næste klasse sammen med sine kammerater. BUPL anfører, at det vil være et knæk for ethvert barn at 13 dumpe børnehaveklassen, og endnu mere problematisk når det gælder børn i en udsat position. BUPL bemærker, at kon- sekvensen kan blive, at både børn og forældre lægger afstand til skolen og kommunen, at motivationen for at lære daler, og at flere børn og deres familier føler sig forkerte og mis- forstået. Frie Skolers Lærerforening anfører, at lærernes ressourcer bør bruges på at løfte undervisningsopgaven, og at brugen af tests eller andre evalueringsformer må bero på den professi- onelles vurdering. BUPL anfører, at beslutningen om hvor- vidt et barn skal gå børnehaveklassen om skal ligge hos bar- nets forældre, lærere og pædagoger og ikke afgøres af en sprogprøve. Skolelederforeningen anfører, at reglerne om obligatoriske sprogprøver skal fastholdes, men uden at ele- verne kan dumpe sprogprøven, da det vil kunne have en stor effekt på deres trivsel. Det anføres endvidere, at såfremt en elev vurderes til at gå et klassetrin om, skal det bero på en professionel helhedsvurdering af eleven i skolen og i samar- bejde med forældrene. Danmarks Lærerforening anfører med afsæt i en række af resultaterne fra evalueringen af obligatoriske sprogprøver, at lovgivningen om sprogprøverne bør ændres, således sprog- prøven i stedet gøres til et pædagogisk redskab, som alle lan- dets skoler kan vælge at anvende. Herudover anføres det, at lovgivningen bør revideres, så den ikke lægger op til at sank- tionere den enkelte elev, men derimod forpligter kommunen og skolen til at prioritere de nødvendige ressourcer til den opfølgende sprogstøtte i stedet. Danmarks Lærerforening fremhæver, at vurderingen af om eleverne skal gå en klasse om, gå i sommerskole eller have frataget retten til supple- rende undervisning i dansk som andetsprog bør bero på en samlet faglig vurdering truffet lokalt i samarbejde med sko- lens ledelse, de fagprofessionelle samt forældrene og ikke med afsæt i et sprogprøveresultat alene. Skole og Forældre ønsker reglerne om obligatoriske sprog- prøver revideret og anfører, at det er uhensigtsmæssigt at ud- sætte børnehaveklassebørn for formaliserede stopprøver, da det kan gå ud over børnenes lyst til at gå i skole, ligesom det er uhensigtsmæssigt, at reglerne er målrettede udvalgte ud- satte boligområder, da det ikke alene er blandt tosprogede elever, at man finder de sprogsvage. Skole og Forældre be- mærker hertil, at der hellere skal være forstærket fokus på 14 kvalitet i sprogscreeningsredskaber, ledelsesmæssig priori- tering af området og bedre muligheder for at rekruttere per- sonale med speciale i dansk som andetsprog til skolerne. KL anfører, at der er et behov for en fokuseret og systema- tisk sprogstimuleringspraksis i børnehaveklasserne, som bør være en integreret del af elevernes daglige skolegang. Friskolerne anfører, at der udestår en undersøgelse af, om man ved en mere målrettet og systematisk praksis vedrø- rende sprogprøver vil opnå resultater af bedre kvalitet. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at regerin- gen har besluttet, at revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af 26. marts 2019 skal ophæves, således reglerne om obligato- riske sprogprøver i udsatte boligområder videreføres i uæn- dret form. Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig høringspar- ternes kritik over for lovforslaget vedrørende reglerne om obligatoriske sprogprøver og bemærker i tråd med hørings- notat til det oprindelige lovforslag nr. L 60, jf. Folketingsti- dende [2018-19], 1. samling, at vurderingen fortsat er, at hensynet til at løfte elever i udsatte boligområders dansk- sproglige kompetencer for at sikre, at de kan få glæde af un- dervisningen i skolen og i øvrigt sikre alle børn en god sko- legang, må veje tungere end de principielle holdninger, som disse høringsparter giver udtryk for. Et grundlæggende sprogligt niveau er nødvendigt for at kunne følge undervisningen i grundskolen. Et utilstrækkeligt eller manglende sprog kan derfor betyde et fagligt efterslæb, som forfølger én resten af skoletiden. Andelen af mindre gode læsere i 2. klasse er højere på folkeskoler med mere end 30 pct. elever fra udsatte boligområder sammenlignet med øvrige folkeskoler. Afprøvningerne skal ske i et trygt miljø for eleven og gennemføres af pædagogiske medarbej- dere og afvikles i en velkendt kontekst, som har lighed med de øvrige dagligdags- og undervisningssituationer. Skolele- deren skal sikre, at forældrene er velorienterede om prøver- nes gennemførelse og formål. Den obligatoriske sprogprøve skal sikre, at alle børn kan indgå i det sociale og faglige fæl- lesskab i skolen, når de begynder i 1. klasse. For at sikre, at sprogligt svage elever på 1.-9. klassetrin på de omfattede skoler også får glæde af den sikkerhed, som en sprogprøve giver for det faglige niveau mv., skal elever i 1.-9. klasse, som modtager undervisning i dansk som andetsprog bestå 15 en obligatorisk sprogprøve, når skolelederen vurderer, at eleven ikke længere har behov for undervisning i dansk som andetsprog. Sprogstimuleringsforløbene skal tilrettelægges, så der på kontinuerlig basis både er intensive forløb i og uden for klasseværelset. Dermed fastholder man eleven som en del af klassen. Udgangspunktet er, at der ikke sker en ud- videlse i timetallet for eleverne, som omfattes af sprogstimu- lering, og at tidspunkter for start og slut på skoledagen er de samme. For så vidt angår elever, som må gå en klasse om, vil det naturligvis påvirke elevens sociale liv, men her vur- deres det, at hensynet til at løfte elevernes dansksproglige kompetencer for at sikre det grundlæggende sprogligt ni- veau, som er nødvendigt for at kunne følge undervisningen i folkeskolen, må veje tungere. Børne- og Undervisningsministeriet skal endvidere be- mærke, at følgende fremgår af det nærværende lovforslags almindelige bemærkninger: ”For så vidt angår reglerne om obligatoriske sprogprøver vil Børne- og Undervisningsministeriet styrke vejledningen ved at afholde virtuelle informationsmøder for forvaltning og skoler, der er omfattet af obligatoriske sprogprøver. Der- udover vil ministeriet tilbyde hver relevant skole et spar- ringsmøde med en læringskonsulent. Endvidere foreslås styrket formidling af viden og inspirationsmateriale på emu.dk om gennemførelse og evaluering af obligatoriske sprogprøver samt muligheden for at anvende sprogprøverne som evalueringsredskaber.” Frie Skolers Lærerforening anfører for så vidt angår frie skoler, at obligatoriske sprogprøver er en urimelig indgriben i de frie skolers frihed. Det bemærkes i den forbindelse, at det er i strid med dansk skoletradition at lovgive i forhold til, hvilke elever, der kan rykke en klasse op på en fri skole, og at de frie skoler til enhver tid selv må vurdere, hvilken un- dervisning, der tjener elevens udvikling bedst. Frie Skolers Lærerforening bemærker endvidere, at tilsynet med de frie skoler også i de udsatte områder bør være tilstrækkeligt til at kontrollere den enkelte frie skole. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker i tråd med høringsnotat til det oprindelige lovforslag nr. L 60, jf. Fol- ketingstidende [2018-19], 1. samling, at de frie grundskoler er omfattet af reglerne om obligatoriske sprogprøver for at sikre, at alle børn på skoler med mere end 30 procent elever 16 fra udsatte boligområder sikres det grundlæggende sprog- ligt niveau, som er nødvendigt for at kunne følge undervis- ningen i grundskolen, hvad enten deres forældre vælger at benytte sig af den lokale folkeskole eller en fri grundskole. For så vidt angår bemærkningerne om, at reglerne griber ind i de frie skolers frihed, bemærkes, at det er korrekt, at reglerne på dette ene punkt griber ind i de frie skolers sæd- vanlige frihed, men at hensynet til at løfte elevernes dansk- sproglige kompetencer for at sikre det grundlæggende sproglige niveau, som er nødvendigt for at kunne følge un- dervisningen i grundskolen, her må veje tungere. Danmarks Almene Boliger anfører, at når de målinger, en udpegning som udsat boligområde baseres på, kan indeholde tal, der er mere end to år gamle, så er virkeligheden, at et boligområde kan have bevæget sig langt fra listerne og sta- dig være omfattet af de obligatoriske sprogtests. Danmarks Almene Boliger anfører endvidere, at tiltagene omkring de udsatte boligområder har til formål at sikre en beboersam- mensætning med flere såkaldte ressourcestærke familier, og at et tiltag som obligatoriske sprogtests kan have den mod- satte effekt og gøre det vanskeligere at tiltrække ressource- stærke beboere. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at et udsat boligområde er defineret i § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 24. november 2023, som ikke berøres af nærværende lovforslag. 2.2.2. Styrket forældreansvar Frie Skolers Lærerforening og KL påpeger, at det fremgår af evalueringen af lov om styrket forældreansvar, at der er sket et fald i elevernes ulovlige fravær, men at faldet allerede startede inden lovens ikrafttræden, hvorfor faldet ikke alene kan tilskrives loven. KL bemærker, at det er vigtigt, at være opmærksom på, at andre faktorer kan have bidraget til denne udvikling, herunder den kommunale systematik og indsats. Børnerådet støtter ikke en videreførelse af reglerne om standsning af børne- og ungeydelsen og opfordrer til, at der kigges på de samlede regler for fravær, så de fremadrettet vil tage en mere helhedsorienteret og forebyggende form, hvor straf, disciplin og et individualiseret syn på fraværsproble- matikker afløses af en forpligtigelse for skolerne til at ar- bejde med tilhør, klassemiljøet og deltagelsesmuligheder i et samarbejde med øvrige ressourcer omkring barnet, fx i regi 17 af barnets fritidsliv og/eller øvrige kommunale sociale ind- satser. KL anbefaler en ændring af loven, hvor kravet om fratagelse af børne- ungeydelse bortfalder, og at der i stedet lægges vægt på støttende foranstaltninger og konstruktiv dialog frem for økonomiske sanktioner. Skolelederforeningen anfører, at såfremt forældre skal sanktioneres med træk i børnechecken, skal socialforvaltnin- gen tage beslutningen ud fra en helhedsvurdering af forhold omkring barnet og familien og ikke alene på baggrund af skolens fraværsregistrering. Danmarks Lærerforening anfører, at reglerne om styrket forældre ansvar kommer til at være mod hensigten og undrer sig over, at resultaterne fra VIVE’s evaluering ikke tages til efterretning i lovforslaget. Danmarks Lærerforening anfø- rer endvidere, at loven ikke tager højde for, hvad der ligger til grund for fraværet, og at ansvaret for elevens fravær en- tydigt lægges hos forældrene og ikke også hos skoleledelsen og forvaltning. Danmarks Lærerforening fremhæver der- for, at muligheden for fratagelse af børneungeydelsen på grund af fravær helt bør fjernes. Red Barnet finder det kritisabelt, at der ikke med den fore- slåede lovgivning kommer et opgør med argumentationen om, at standsning af børnechecken kan få flere børn i skole og bemærker, at en række børneorganisationer og eksperter har peget på, at et højt fravær hos skolebørn som oftest skyl- des andre faktorer end manglende forældreansvar. Red Bar- net opfordrer til, at for højt skolefravær ikke straffes ved standsning af børnechecken, men at andre og mere valide værktøjer tages i brug for at sikre, at der ses og handles på de underliggende årsager til børns skolefravær for derved at sikre både børnenes trivsel og lavere skolefravær. BUPL an- fører, at skolefravær har mange og ofte komplekse årsager, som har rod i familien, og at straffe forældrene økonomisk er derfor kun at forværre familiens forudsætninger for at kunne hjælpe barnet tilbage i skole. BUPL anfører endvi- dere, at der frem for straf er behov for pædagogiske indsatser ude på skolerne og i familien, som tager hånd om både bar- nets og evt. familiens udfordringer. UNICEF Danmark fin- der det tvivlsomt på baggrund af det foreliggende videns- grundlag at konkludere, at sanktionerne eller truslen om sanktioner vil være afgørende for at mindske omfanget af det ulovlige fravær og anfører, at årsagen til højt skolefravær 18 kan have mange årsager. UNICEF Danmark finder det sær- ligt vigtigt, at ordningen med standsning af børnecheck, den tilhørende evaluering forud for ophævelse af revisionsbe- stemmelsen samt den fremadrettede indsats især bør ind- drage hensynet til række rettigheder og principper i FN’s Børnekonvention. Flere høringsparter henviser til lovforslagets almindelige be- mærkninger, hvoraf det fremgår, at elever med højt ulovligt fravær generelt befinder sig i en udsat position og har kom- plekse udfordringer. Det gør sig gældende for Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Red Barnet og UNICEF Danmark. Red Barnet anfører, at komplekse udfordringer og udsathed ikke kan afhjælpes ved at straffe forældrene økonomisk, samt at reglerne om styrket forældreansvar sær- ligt går ud over familier i socialt udsatte positioner. Skolele- derforeningen finder det problematisk at loven særligt ram- mer de svageste familier med børn i komplekse udfordringer og i en udsat position, da det ofte er dem der har højt ulovligt fravær. Skole og Forældre anfører, at der er en overhæn- gende risiko for, at fratagelse af børneydelsen bidrager til at marginalisere familier og børn, der i forvejen er i en vanske- lig situation. UNICEF Danmark udtrykker bekymring for den negative effekt, ordningen har på børn, der har kom- plekse udfordringer og befinder sig i udsatte positioner. Bør- nerådet finder det problematisk, at reglernes formål isoleret er at nedbringe ulovligt fravær ved at straffe familier økono- misk og anfører, at regler vedrørende skolefravær i stedet bør have som hovedformål at bidrage til trivsel og deltagel- sesmuligheder i skolens fællesskab. Danske Handicapor- ganisationer anfører, at det strider mod god og ordentlig be- handling, når landets skoler skal bruge straf eller trussel om samme, som en måde at få børn i skole på, og at skole og kommune i stedet skal se nærmere på familiens samlede si- tuation og analysere sig frem til, hvorfor barnet ikke kommer i skole. Danske Handicaporganisationer udtrykker desu- den bekymring for, at børn og unge, samt deres familier, bli- ver endnu mere marginaliserede – og at det dermed bliver sværere at komme tilbage i skole, når børne- og ungeydelsen fjernes. Flere høringsparter er kritiske over, at reglerne om styrket forældreansvar kan skade samarbejde mellem skole og for- ældrene. UNICEF Danmark anfører f.eks., at ordningen har været udsat for megen kritik, og at det bl.a. er blevet fremhævet, at muligheden for fratagelsen af børne- og unge- ydelsen grundet fravær virker mod hensigten, i og med det 19 kan forsage betydelige brud i den altafgørende tillid mellem forældre og skole. Frie Skolers Lærerforening stiller sig kritiske over for værktøjet og mener, at det er direkte skade- ligt for det gode og konstruktive skole/hjem-samarbejde. KL anfører, at loven kan underminere relationen og tilliden mel- lem familierne og eleverne og medarbejdere, skole samt for- valtning. Børnerådet anfører, at det er alvorligt, at reglerne har negative afledte konsekvenser for skole-hjem-samarbej- det og evt. samarbejde på tværs af skole- og socialforvalt- ning. Skolelederforeningen bemærker, at skolen skal sam- arbejde med forældrene, og ikke indirekte være med til at straffe dem via fraværsregistrering, da det vil ødelægge re- lationen og dermed samarbejdet. BUPL anfører, at der er ri- siko for, at forældrene kommer til at opfatte pædagoger og lærere som myndighedspersoner frem for tillidsfulde samar- bejdspartnere, og det ødelægger det vigtige samarbejde med forældrene, som netop er en forudsætning for at komme fra- været til livs. En række høringsparter har bemærkninger vedrørende im- plementering af reglerne om styrket forældreansvar i kom- munerne. UNICEF Danmark udtrykker bekymring for, at ordningen implementeres forskelligt fra kommune til kom- mune, hvilket øger vilkårligheden, og dermed svækker rets- sikkerheden omkring ordningen. UNICEF Danmark anbe- faler med udgangspunkt i børns rettigheder og principperne i FN´s Børnekonvention, at centrum for diskussionen og ind- satsen om skolefravær tager udgangspunkt i hensynet til bar- net eller den unges trivsel, betryggende årsagsforklaring, hjælp og forebyggelse i samarbejde med barnet/den unge og familierne, med særligt fokus på børn i udsatte positioner, at skolerne forpligtes til at udarbejde lokale fraværspolitikker samt at børn og unge i højest mulig grad inddrages i egne sager om skolefravær. Red Barnet anfører, at det er lykke- des en del kommuner at mindske ulovligt fravær stort set uden, at den eksisterende lovgivning har været brugt. Danmarks Almene Boliger udtrykker bekymring for, at brug af bestemmelsen kan få store konsekvenser for økono- misk trængte familier. Danmarks Almene Boliger anfører, at det ud fra evalueringen ser ud til, at der er et væsentligt administrativt merarbejde med et usikkert resultat, og at det derfor kan overvejes, at man som led i afbureaukratisering flytter midler fra merarbejdet til opsøgende indsatser, der skal have til formål at sikre udsatte børn en bedre og stabil skolegang. Det anføres i forlængelse heraf, at hvis regerin- 20 gen ikke er indstillet på at fjerne reglerne, så bør revisions- bestemmelsen ændres frem for at afskaffes, så VIVE’s an- befaling om at følge udviklingen kan blive realiseret. NOISE anbefaler, at reglerne om styrket forældreansvar af- skaffes, og at der i stedet ses på, hvordan der kan gives mere kapacitet til skolerne i forhold til at forebygge og håndtere fravær. Dertil peger NOISE på en række konstitutive og ne- gative effekter ved loven, heriblandt at loven har et ensidigt fokus på ulovligt fravær, at loven individualiserer årsagerne til problemet, at loven indeholder rettighedsskred, at loven ikke virker efter hensigten og rammer socialt skævt, at loven svigter børnene og deres forældre, at loven mistænkeliggør forældre og vanskeliggør et tillidsfuldt skolehjemsamar- bejde, samt at loven sætter professionelle under krydspres mellem sanktion, relation og motivation. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at regerin- gen har besluttet, at revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af 26. marts 2019 skal ophæves, således reglerne om styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børne- check m.v. videreføres i uændret form. Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig høringspar- ternes kritik over for lovforslaget vedrørende reglerne om styrket forældreansvar og bemærker i tråd med høringsnotat til det oprindelige lovforslag nr. L 60, jf. Folketingstidende [2018-19], 1. samling, at vurderingen fortsat er, at hensynet til at løfte elever i udsatte boligområders dansksproglige kompetencer for at sikre, at de kan få glæde af undervisnin- gen i skolen og i øvrigt sikre alle børn en god skolegang, må veje tungere end de principielle holdninger, som disse hø- ringsparter giver udtryk for. Det er en væsentlig del af forældreansvaret at sikre, at bør- nene går i skole og deltager i undervisningen. Langt de fleste forældre tager deres ansvar på sig. Men der er også foræl- dre, som ikke tager ansvaret på sig og overlader barnet til sig selv. Det kan skade barnet. Og det kan have konsekven- ser for skolerne, som kan have svært ved at løfte opgaven, både i forhold til de elever, der har højt fravær, og i forhold til den resterende del af klassen. Det følger af folkeskolelo- vens § 35, at forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet, skal medvirke til, at barnet opfyl- der undervisningspligten, og må ikke lægge hindringer i ve- jen herfor. Børne- og ungeydelsen er en ydelse, som knytter sig til det at have børn, og derfor er det naturligt at inddrage 21 den i overvejelser om at motivere forældremyndighedsinde- havere til at løfte deres forældreansvar i forhold til deres børns skolegang. Formålet med reglerne om styrket foræl- dreansvar er, at der bliver sat så tidligt ind som muligt på skolerne for at nedbringe elevernes fravær og håndtere de bagvedliggende årsager. Samtidig møder forældrene en konsekvens, såfremt de ikke sikrer, at deres barn deltager i undervisningen. Deltagelsen i undervisningen er netop en helt nødvendig forudsætning for at kunne opnå viden og kundskaber, ligesom det styrker elevens tilhørsforhold til det sociale fællesskab, som klassen udgør. Desuden skal kom- munen altid i de tilfælde, hvor kommunen modtager en un- derretning efter § 133, stk. 2, i Barnets lov, jf. lovbekendtgø- relse nr. 83 af 25. januar 2024 (tidligere § 153, stk. 2 i lov om social service), vurdere, om underretningen giver anled- ning til, at der, sideløbende med afgørelsen efter § 134 i Bar- nets lov (tidligere § 155 c i lov om social service), er et behov for særlig støtte hos barnet eller den unge. Ulovligt skole- fravær er bekymrende adfærd og kan være udtryk for, at bar- net eller den unge har behov for særlig støtte. Kommunen skal derfor vurdere underretningerne med henblik på at af- klare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte, jf. §§ 134 og 137 i Barnets lov (tidligere §§ 155 og 155 a i lov om social service). Børne- og Undervisningsministeriet skal endvidere be- mærke, at følgende fremgår af det nærværende lovforslags almindelige bemærkninger: ”For så vidt angår reglerne om styrket forældreansvar vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet forventeligt iværk- sætte en øget oplysnings- og vejledningsindsats med henblik på at sikre kendskab til og implementering af reglerne. Ek- sempelvis afholdes et informationsmøde med relevante aktø- rer, og der udarbejdes en vejledningspakke om forebyggelse af skolefravær. Denne vejledningspakke gøres tilgængelig for alle kommuner på emu.dk.” For så vidt angår UNICEF Danmarks bemærkning vedrø- rende inddragelsen af hensynet til en række rettigheder og principper i FN’s Børnekonvention, skal Børne- og Under- visningsministeriet bemærke, at der i forbindelse med afgø- relse om standsning af børnecheck indgår de nævnte hensyn. Danske Handicaporganisationer henviser til en principaf- gørelse fra Ankestyrelsen vedrørende undskyldelige om- 22 stændigheder, som kan gøre, at forældre ikke skal have fjer- net deres børne- og ungeydelse, hvor Ankestyrelsen lagde vægt på, at et handicap hos barnet eller den unge vil være en undskyldelig omstændighed. Danske Handicaporganisati- oner anfører, at der fortsat kan være grupper af de børn og unge, som i dag mistrives og derfor har massivt fravær i sko- len, som har et handicap, og at det kræver en solid helheds- orienteret indsats fra skole, forældre og kommunen, når disse børn skal tilbage i skole – og en fratagelse af børne- og ungeydelsen i den sammenhæng hverken fordrer et godt samarbejde eller ansporer til den rette hjælp for barnet, den unge eller familien. Det anbefales i forlængelse heraf, at det tydeliggøres i loven, at funktionsniveauet hos den gruppe af børn og unge, er en undskyldelig omstændighed, som gør, at børne- og ungeydelsen ikke skal fratages forældrene. Dan- ske Handicaporganisationer anfører endvidere, at en for- ældres handicap i dag ikke er en undskyldelig omstændig- hed, eller at det i hvert fald er uklart. På den baggrund anbe- faler Danske Handicaporganisationer, at det også skrives ind i loven, at handicap hos forældre kan være en undskyl- dende omstændighed. Børne- og Undervisningsministeriet skal bemærke, at det følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1063 af 24. oktober 2019 om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen, at en elevs udeblivelse fra undervisningen i folkeskolen regi- streres som ulovligt fravær, medmindre der er tale om fra- vær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lig- nende. Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 2, at fra- vær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende foreligger, når en elev på grund af smittefare eller af hensyn til elevens sundhed eller velfærd ikke kan møde frem til un- dervisningen. For så vidt angår bemærkningen om hvorvidt handicap hos forældre kan være en undskyldende omstændighed, skal mi- nisteriet bemærke, at det er korrekt, at det ikke fremgår af loven. Det er ministeriets vurdering, at det efter konkrete omstændigheder vil kunne indgå i afklaringen af, om der er tale om undskyldelige omstændigheder for ulovligt skolefra- vær, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen, at fraværet har sam- menhæng med, at forældrene har et handicap. 3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet 23 Høringssvarene har ikke givet anledning til væsentlige æn- dringer i lovforslaget. Der er alene foretaget enkelte ændrin- ger af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter i lov- forslaget, herunder angivet begrundelse for den korte hø- ringsfrist.
Følgebrev til BUU L 142.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l142/bilag/1/2841108.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 20. marts 2024 Sagsnr.: 24/04133 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, høringsoversigt og hø- ringssvar vedrørende lovforslag nr. L 142 om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revi- sionsbestemmelse), som er fremsat den 20. marts 2024. Forslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 18. januar 2024 til den 1. februar 2024 (15 dage). Med venlig hilsen Mattias Tesfaye Offentligt L 142 - Bilag 1 Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Høringssvar L 142.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l142/bilag/1/2841110.pdf
1 Maja Butho Skovsgaard Fra: Liva Hartvig Hansen <LIVHH@regioner.dk> Sendt: 22. januar 2024 10:42 Til: DEP - AAR JK Cc: Mikkel Lambach Emne: "Høring – lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse" - Danske Regioner Til Børne- og Undervisningsministeriet Danske Regioner har ingen bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse). Med venlig hilsen Liva Hartvig Hansen Student Team Psykiatri og Social Center for Sundheds‐ og Socialpolitik (SUS) M 23616403 E livhh@regioner.dk Dampfærgevej 22 2100 København Ø T 35 29 81 00 Offentligt L 142 - Bilag 1 Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24 1 Maja Butho Skovsgaard Fra: 19kontor@rigsrevisionen.dk Sendt: 24. januar 2024 13:05 Til: DEP - AAR JK Emne: Høringssvar vedr. lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse - Rigsrevisionsbestemmelse Børne- og Undervisningsministeriet har den 18. januar 2024 sendt lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse i høring. Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver. Vi har gennemgået lovforslaget og konstateret, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen. Med venlig hilsen Mette E. Matthiasen Specialkonsulent Landgreven 4 DK-1301 København K Tlf. +45 33 92 84 00 Dir. +45 33 92 85 73 mem@rigsrevisionen.dk www.rigsrevisionen.dk Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere. Fra: DEP ‐ AAR JK <AARJK@uvm.dk> Sendt: 18. januar 2024 12:50 Til: Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; 'foreningen@adoption.dk' <foreningen@adoption.dk>; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; bupl@bupl.dk; lederforeningen@bupl.dk; 'bkf@bkchefer.dk' <bkf@bkchefer.dk>; Børnerådet <brd@brd.dk>; bf@boernesagen.dk; 'bv@bornsvilkar.dk' <bv@bornsvilkar.dk>; 'info@cepos.dk' <info@cepos.dk>; 'cevea@cevea.dk' <cevea@cevea.dk>; 'dlf@dlf.org' <dlf@dlf.org>; 'info@privateskoler.dk' <info@privateskoler.dk>; 'dst@dst.dk' <dst@dst.dk>; da@da.dk; 'info@blind.dk' <info@blind.dk>; dcum@dcum.dk; Dansk Erhverv (høring) <hoeringssager@danskerhverv.dk>; advice@drc.ngo; 'dhf@dhf‐net.dk' <dhf@dhf‐net.dk>; Emballageindustrien <hoering@di.dk>; 'DM@DM.DK' <DM@DM.DK>; metal@danskmetal.dk; post@danskoplysning.dk; dp@dp.dk; ds@socialrdg.dk; 'ds@socialraadgiverne.dk' <ds@socialraadgiverne.dk>; Danske Advokater <mail@danskeadvokater.dk>; ddl@ddl.dk; 'dh@handicap.dk' <dh@handicap.dk>; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; 'dse@skoleelever.dk' <dse@skoleelever.dk>; dus@dus.dk; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; mail@dukh.dk; dch@dch.dk; akn@dkr.dk; dnir@siri.dk; 'dssv@dssv.dk' <dssv@dssv.dk>; 2 djoef@djoef.dk; 'info@efterskoleforeningen.dk' <info@efterskoleforeningen.dk>; Erhvervsstyrelsen CKR <letbyrder@erst.dk>; Danmarks Evalueringsinstitut <eva@eva.dk>; mail@finansdanmark.dk; fa@fanet.dk; 'foa@foa.dk' <foa@foa.dk>; 'info@fadd.dk' <info@fadd.dk>; 'dj@sctib.dk' <dj@sctib.dk>; fkf@kristne‐friskoler.dk; 'fsd@socialchefforeningen.dk' <fsd@socialchefforeningen.dk>; 'Info@fffp.dk' <Info@fffp.dk>; 'Frie Fagskoler' <hej@friefagskoler.dk>; info@fobu.dk; 'ligevaerd@ligevaerd.dk' <ligevaerd@ligevaerd.dk>; thh@forsikringogpension.dk; 'fsl@fsl.dk' <fsl@fsl.dk>; kontakt@friskolerne.dk; 'info@humanrights.dk' <info@humanrights.dk>; 'info@justitia‐int.org' <info@justitia‐int.org>; Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>; info@kostskoler.dk; kontakt@kraka.org; 'dfk@kriminalforsorgen.dk' <dfk@kriminalforsorgen.dk>; Formand@la10.dk; 'Heras@Slagelse.Dk' <Heras@Slagelse.Dk>; lu@lus.dk; lfs@lfs.dk; chrv@syddjurs.dk; lederne@lederne.dk; post@lilleskolerne.dk; info@opendenmark.dk; kontor@ordblind.org; landsforeningen@plejefamilierne.dk; redbarnet@redbarnet.dk; Rigsrevisionen <info@rigsrevisionen.dk>; Maj Blankenberg <Maj.Blankenberg@uvm.dk>; Rådet for Socialt Udsatte <post@udsatte.dk>; info@steinerskolerne.dk; shv@aarhus.dk; mail@sjaeldnediagnoser.dk; post@skole‐foraeldre.dk; skolelederne@skolelederne.org; SMV@SMVdanmark.dk; sl@sl.dk; udbetalingdanmark@atp.dk; ATP <pote@atp.dk>; 'info@uddannelsesforbundet.dk' <info@uddannelsesforbundet.dk>; info@uddannelseslederne.dk; ung@ungdomsskoleforeningen.dk; Økonomistyrelsen <oes@oes.dk>; Digitaliseringsklar lovgivning ‐ høring <klarlovgivning@digst.dk> Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne‐ og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse) Til adressater på vedlagte høringsliste Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne‐ og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse) i høring. Der henvises til vedlagte høringsbrev. Børne‐ og Undervisningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet til lovforslag senest torsdag den 1. februar 2024. Høringssvar kan sendes til aarjk@uvm.dk med angivelse af ”Høring – lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse” samt afsenders navn i emnefeltet. Materialet lægges endvidere på www.hoeringsportalen.dk. Med venlig hilsen Maja Butho Skovsgaard Fuldmægtig Børne- og Undervisningsministeriet Børne- og Undervisningsministeriets departement Juridisk Kontor Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf.: +45 33 92 50 00 Direkte tlf.: 40225837 E-mail: maja.butho.skovsgaard@uvm.dk J.nr. 24-7053 Ankestyrelsen 7998 Statsservice Tel +45 3341 1200 ast@ast.dk sikkermail@ast.dk EAN-nr.: 57 98 000 35 48 21 Åbningstid: man-fre kl. 9.00-15.00 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse). Ankestyrelsen har ingen bemærkninger. Venlig hilsen Ankestyrelsen Børne- og Undervisnings- ministeriet (BUVM) Frederiksholms Kanal 21 1220 København K 25. januar 2024 Risskov d. 26. januar 2024 Høringssvar fra Frie Skolers Lærerforening Vedr. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om æn- dring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundsko- ler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse). Frie Skolers Lærerforening takker for muligheden for at kommentere på ovennævnte forslag. Frie Skolers Lærerforening opfatter det som helt fejlagtigt, at revisi- onsbestemmelsen ophæves, og at evalueringsresultaterne ikke ta- ges alvorligt. To gange blev den planlagte revision af loven udskudt. Det var der gode forklaringer på, omend det naturligvis var meget beklageligt. Nu foreligger evalueringen, og det er således i tråd med lovens ånd, at initiativerne tages op til revision. Evalueringen skulle netop bi- drage med vigtig viden om” i hvilket omfang sprogprøverne virker efter hensigten, herunder om de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de dansksproglige færdigheder blandt eleverne på de omfattede skoler”. Evalue- ringen indikerer imidlertid, at sprogprøverne ingen dokumenteret positiv effekt har på elevernes sproglige udvikling og trivsel. Sprog- prøverne virker altså ikke efter hensigten og har således ingen eksi- stensberettigelse. Den naturlige konsekvens må være, at kravet om sprogprøver udgår og Frie Skolers Lærerforening vil således anbefale, at revisionen gennemføres som planlagt. I forhold til muligheden for standsning af børnechecken på baggrund af for højt ulovligt fravær, fremgår det af evalueringen, at der er sket et fald i elevernes ulovlige fravær, men at faldet startede allerede in- 2 den lovens ikrafttræden, hvorfor faldet således ikke alene kan tilskri- ves loven. Som det også fremgår af Børne- og Undervisningsministe- riets egne overvejelser, befinder elever med højt ulovligt fravær sig generelt i en udsat position og har komplekse udfordringer. Frie Sko- lers Lærerforening stiller sig meget kritiske overfor værktøjet, og me- ner, at det er direkte skadeligt for det gode og konstruktive skole/hjem-samarbejde. Frie Skolers Lærerforening mener, at man skal bruge ressourcerne på at undervise de elever, som har sproglige udfordringer, i stedet for at teste elever udelukkende på baggrund af deres bopæl. Det er forskelsbehandling, at elevens bopæl er udslagsgivende for hvorvidt der er krav om bestået sprogprøve, og helt grundlæggende mener vi, at hverken elever i børnehaveklassen eller på senere klasse- trin skal gå i skole med bevidstheden om, at en test kan afgøre, om man må fortsætte i næste klasse sammen med sine kammerater. Ingen elever bliver dygtigere af at blive testet, og lærernes ressourcer bør bruges på at løfte undervisningsopgaven i stedet. Lærerne og bør- nehaveklasselederne har kompetencerne til at vurdere, om den en- kelte elev har så store sproglige vanskeligheder, at man vil anbefale, at eleven ikke starter i 1.-klasse, eller om man på et senere tidspunkt er nødt til at gå en klasse om. Brugen af tests eller andre evaluerings- former må bero på den professionelles vurdering. Staten skal ikke træffe beslutning om, hvordan de frie skoler tester deres elever, ej heller hvem der kan gå videre til næste klassetrin. Obligatoriske sprogprøver er en helt urimelig indgriben i de frie sko- lers frihed. De frie grundskoler skal give en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, men har her- udover frihed til at tilrettelægge undervisningen, som de ønsker. Så- ledes er ej heller de nationale tests eller folkeskolens fagrække obliga- torisk på de frie grundskoler. Det er på alle måder i strid med dansk skoletradition at lovgive i forhold til, hvilke elever, der kan rykke en klasse op på en fri skole, og de frie skoler må til enhver tid selv vur- dere, hvilken undervisning, der tjener elevens udvikling bedst. Tilsynet med de frie skoler bør også i de udsatte områder være til- strækkeligt til at kontrollere den enkelte frie skole. Såfremt lovforslaget gennemføres, bør det som minimum sikres, at initiativerne også fremadrettet evalueres. 3 Frie Skolers Lærerforening står gerne til rådighed med yderligere kommentarer eller for evt. spørgsmål. Monica Lendal Jørgensen Formand for Frie Skolers Lærerforening M: 2758 1384 E: mlj@fsl.dk Red Barnet Rosenørns Allé 12 1634 København V Telefon 35 36 55 55 redbarnet@redbarnet.dk www.redbarnet.dk Red Barnet – altid på børnenes side København, 26. januar 2024 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om fri- skoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (op- hævelse af revisionsbestemmelse) Børne- og Undervisningsministeriet har ved e-mail af 29. november 2023 anmodet om Red Barnets even- tuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse. Red Barnet finder det både foruroligende og stærkt kritisabelt, at der ikke med den foreslåede lovgivning kommer et opgør med argumentationen om, at standsning af børnechecken kan få flere børn i skole. Som en række børneorganisationer og eksperter har peget på, vil et højt fravær hos skolebørn som oftest skyldes helt andre faktorer end netop manglende forældreansvar.1 Red Barnet anerkender, at højt skolefravær er et eksisterende problem, som vi bør sætte ind overfor. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at ”elever med højt ulovligt fravær befinder sig gene- relt i en udsat position og har komplekse udfordringer.” Det burde være åbenlyst, at komplekse udfordrin- ger og udsathed ikke kan afhjælpes ved at straffe forældrene økonomisk. Mange af de elever, som har for høj en fraværsprocent har også psykiske vanskeligheder, som ikke forsvinder, blot fordi deres foræl- dre får frataget børnechecken. Desuden er det lykkedes en del kommuner at mindske ulovligt fravær stort set uden at den eksisterende lovgivning har været brugt.2 Fraværsstraffen går særligt ud over familier i socialt udsatte positioner. Den rammer i højere grad elever, hvis forældre står uden uddannelse og job, har lave indkomster, psykiske vanskeligheder, misbrug samt sigtelser. Derudover er eleverne ofte også selv ramt af psykiske vanskeligheder. Der er altså en tydelig social skævhed i forhold til de grupper af børn, som loven rammer. Der er altså ingen saglige argumenter for, at problemet med høj fraværsprocent skal forsøges løst gen- nem standsning af børnechecken. Tværtimod ved vi, at børn, hvis forældre har et stabilt, økonomisk 1 https://www.berlingske.dk/kommentarer/organisationer-i-faelles-advarsel-fratagelse-af-boernepenge-er- ikke 2 https://www.vive.dk/da/udgivelser/evaluering-af-lov-om-styrket-foraeldreansvar-0xgg93xk/ Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 25 1220 København K 2/2 fundament, har bedre chancer for ikke at ende i social udsathed og psykisk mistrivsel, som bl.a. kan føre til højt skolefravær. Red Barnet vil på denne baggrund på det kraftigste opfordre til, at for højt skolefravær ikke straffes ved standsning af børnechecken, men at andre og mere valide værktøjer tages i brug for at sikre, at der ses og handles på de underliggende årsager til børns skolefravær for derved at sikre både børnenes trivsel og lavere skolefravær. Red Barnet står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående. Kontakt politisk seniorkonsulent, Tashi Andersen, taan@redbarnet.dk Med venlig hilsen Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær Klik for at skrive navn – Tryk ENTER for at tilføje titel, e-mail og telefon 1 Maja Butho Skovsgaard Fra: Gro Emmertsen Lund <groelund@gmail.com> Sendt: 31. januar 2024 14:26 Til: DEP - AAR JK Emne: Høring – lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmels Vedhæftede filer: NOISE Indlæg som Høringssvar – lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse.docx; Indlæg som Høringssvar– lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse.pdf Hermed Høringssvar Med venlig hilsen Gro Emmertsen Lund Fra: gel@groemmertsenlund <groelund@gmail.com> Sendt: 28. januar 2024 22:06 Til: aarjk@uvm.dk Emne: Høring – lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse + Afsender: Network of Independent Scholars in Education/NOISE Hej, Følgende forskere: Helle Rabøl Hansen Gro Emmertsen Lund Tine Basse Fisker Louise Klinge Micki Sonne Kaa Sunesen Claus Drejer Jonas Sprogøe Jóhannes Miðskarð Peter Hervik Suna Christensen Inge Henningsen ønsker at indsende dette indlæg som et Høringssvar: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/uddannelsesforskere‐dansk‐skolelovs‐straftaenkning‐ er‐er‐en‐paedagogisk‐falliterklaering‐der‐minder‐om‐1900‐tallets‐sorte‐skole Med venlig hilsen Gro Emmertsen Lund, ph.d. 2 Education Specialist, Taos Associate and Faculty Advisor NO!SE: Network of Independent Scholars in Education _________________________________________________________________ Sct. Laurentii Gade 17 DK ‐ Ribe 6760 Telefon: 26746148 Hjemmeside: www.groemmertsenlund.dk NO!SE: www.noise‐net.com Taos Institute: https://www.taosinstitute.net/about‐us/people/institute‐associates/europe/denmark 1 8. januar 2024 kl. 05.00 Altinget Forfatterne bag debatindlægget Fra netværket af uafhængige uddannelsesforskere, No!se. Af Suna Christensen, Claus Drejer, Tine Basse Fisker, Helle Rabøl Hansen, Inge Henningsen, Peter Hervik, Louise Klinge, Gro Emmertsen Lund, Jóhannes Miðskarð, Jonas Sprogøe, Micki Sonne Kaa Sunesen. Debat Uddannelsesforskere:Dansk skolelovs straftænkning vækker mindelser om 1800-tallets sorte skole Fraværsloven bruger penge som pressionsmiddel mod familier, hvis barn har ulovligt højt fravær. Det er en pædagogisk falliterklæring, der bør skrottes, når loven snart skal revideres, skriver en række uafhængige forskere fra netværket No!se. Fraværsloven individualiserer årsagerne til problemet. Skolefravær er et socialt fænomen og motivations- og tryghedsudfordringer løses ikke med regulativer, men med pædagogik, skriver en række uafhængige uddannelsesforskere fra netværket No!se. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix 2 Ifølge fraværsloven skal en kommunalbestyrelse, som modtager underretning om, at et barn har mere end 15 procent skolefravær i et kvartal, træffe afgørelse om at standse børne- og ungeydelsen for kvartalet. Vi har her at gøre med en lovgivning, som forsøger at disciplinere forældre ved hårde regulativer, der minder om 1800-tallets regulerende skole. Siden da har vi ellers haft bølger af fokus på afskaffelse af lærernes revselsesret, flere elevrettigheder og mere pædagogisk undervisning. De tiltag bliver med blandt andet fraværsloven efterhånden erstattet af straftænkning. At loven af en tidligere Undervisningsminister blev begrundet med, at indvandrerfamilier skal styres, forstærker blot det rettighedsskred, der er sket her. Der mangler en dybdegående forståelse og interesse for hvorfor, der er børn og unge, som ikke kommer i skole. Fraværsloven indskriver sig i en lang række af reformer, som har ramt uddannelsesområdet de sidste 10-15 år, hvor ansvarliggørelsesmekanismer er en integreret del af styringen. 1. Virker ikke efter hensigten Forventningen er, at ansvarliggørelse og sanktion kan bevirke positive forandringer for elever med ulovligt fravær. Men ifølge Vive's undersøgelse 2023 har effekten været begrænset. Der er ikke kommet flere elever i skole, loven er administrativ tung, den rammer de fattigste familier hårdest og vanskeliggør skolehjemsamarbejdet. Dette er fra en pædagogisk vinkel alt sammen stærkt problematisk. Ser vi på sprogbrugen i fraværsloven med ord som 'lovligt' og 'ulovligt' fravær, er det tydeligt, at der lånes retorik fra strafferetten i den form, som filosoffen Michel Foucault kalder for mikrostrafferet. Hånd i hånd med denne strafferetsretorik får vi så ordene 'frivilligt' og 'ufrivilligt'. Disse indkredser den særlige påtænkte målgruppe for loven, nemlig de børn og unge, der har frivilligt og ulovligt skolefravær. 2. Ensomhed og frustrerede forældre Som uddannelses- og fraværsforskere vil vi pege på, at der mangler en dybdegående forståelse og interesse for hvorfor, der er børn og unge, som ikke kommer i skole. Ser vi på tværs af vores forskning i No!se, så fremgår det, at skolefraværet er børnenes løsning på et problem, der handler om ikke at ville eller kunne skolen. Fraværet er et fravalg af en skole, de ikke trives eller fungerer i. I interviews begrunder fraværende børn og unge deres fravær med årsager som at føle sig fremmed, ensom eller utryg i skolen, at opleve meningsløshed, at stå på kanten af fællesskabet eller at blive trukket over i andre læringsarenaer end dem, som skolen kan tilbyde. 3 Når børn og unge ikke kan eller vil gå i skole i længere tid, står der oftest nogle meget fortvivlede og pressede forældre på sidelinjen, som gør alt, hvad de kan for at få barnet i skole. Med tiden får de sværere og sværere ved at passe deres arbejde, fordi barnet har det for dårligt til at gå i skole. Vi ser eksempler på forældre, som bliver fyret fra deres job i den proces, og familier som falder fra hinanden i afmagt. Vi har endnu til gode at møde forældre, som synes, det er hyggeligt at have deres barn hjemme i månedsvis eller årevis. Tværtimod møder vi engagerede og frustrerede forældre, som gør alt, hvad de overhovedet kan for at hjælpe og støtte deres barn til at få et meningsfuldt skoleliv – og liv i det hele taget. 3. Professionelle sættes under krydspres Ifølge loven skal skolen underrette, "når et barn eller ung […] kan have behov for særlig støtte på grund af […] skolefravær […]". Dette sætter de professionelle i et krydspres mellem sanktion, relation og motivation. For hvordan er det muligt at opbygge de nødvendige relationer til familien, når man samtidigt er den, der iværksætter den indgribende sanktion? Det er en pædagogisk falliterklæring, at man med pres og økonomisk sanktion forsøger at løse en skoleudfordring Vi har talt med flere lærere, der dertil sætter spørgsmålstegn ved, hvordan det at miste penge reelt motiverer en i forvejen presset familie. Det kan næppe betragtes som en særlig støtte at standse børne- og ungeydelsen til disse familier. 4. En pædagogisk falliterklæring Det er en pædagogisk falliterklæring, at man med pres og økonomisk sanktion forsøger at løse en skoleudfordring, som for længst har overskredet, hvad der kan kaldes for sjælden eller undtagelsesvis. Det er dertil en måde at individualisere årsagerne til problemet. Skolefravær er et socialt fænomen og motivations- og tryghedsudfordringer løses ikke med regulativer, men med pædagogik. Der er brug for understøttelse af en pædagogik, der kan styrke skolens kerneopgaver i en tid, hvor børn og unge har nye vilkår for at opbygge, skabe og vedligeholde tilhør. Det kræver, at lærere og skolepædagoger får bedre muligheder for at gøre undervisningen mere meningsfuld, mere inddragende, varierende, demokratisk og nærværende. En sådan skole kræver engagement fra hele samfundet. Inklusive det politiske niveau. Man kunne også sige 'it takes a village to make a School'. 1 Denne tekst er omskrevet fra afsendernes debatindlæg ´Uddannelsesforskere: Dansk skolelovs straftænkning vækker mindelser om 1800-tallets sorte skole’, der blev bragt af Altinget d. 8. januar 2024. d. 29.01.2024 Høringssvar vedr. lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse Vi vil som uddannelsesforskere meget stærkt anefale, at fraværsstraffen afskaffes, og at der i stedet ses på, hvordan der kan gives mere kapacitet �l skolerne i forhold �l at forebygge og håndtere fravær. Vi kalder det en fraværsstraf, når fraværsloven �lsiger, at en kommunalbestyrelse, som modtager underretning om, at et barn har mere end 15 procent skolefravær i et kvartal, skal træffe afgørelse om at standse børne- og ungeydelsen for kvartalet. Dete vækker mindelser om 1800-tallets sorte skole - og benyter penge som pressionsmiddel mod familier, der i forvejen er stærkt belastede på grund af deres barns skolefravær. At bruge penge som pressionsmiddel er en pædagogisk falliterklæring. Der�l har denne lov en række kons�tu�ve og nega�ve effekter, hvoraf vi her vil trække syv af dem frem: 1. Loven har et ensidigt fokus på ulovligt fravær Ser vi på sprogbrugen i fraværsloven med ord som 'lovligt' og 'ulovligt' fravær, er det tydeligt, at der lånes retorik fra straffereten i den form, som filosoffen Michel Foucault kalder for mikrostrafferet. Hånd i hånd med denne strafferetsretorik får vi så ordene 'frivilligt' og 'ufrivilligt'. Disse indkredser den særlige påtænkte målgruppe for loven, nemlig de børn og unge, der har frivilligt og ulovligt skolefravær. Vi ved som uddannelsesforskere, at denne gruppe er meget lille. Derimod er der mange børn og unge, hvor deres fravær kan betragtes som skoleeksklusion og skolevægring (bl.a. uindfriede støtebehov). 2. Loven individualiserer årsagerne �l problemet Skolefravær er et socialt fænomen og mo�va�ons- og tryghedsudfordringer løses ikke med regula�ver, men med pædagogik. Der mangler en dybdegående forståelse og interesse for hvorfor, der er børn og unge, som ikke kommer i skole. 3. Loven indeholder re�ghedsskred Fraværsloven indskriver sig i en lang række af reformer, som har ramt uddannelsesområdet de sidste 10-15 år, hvor ansvarliggørelsesmekanismer er en integreret del af styringen. At 2 fraværsstraffen er udtænkt i et forsøg på at disciplinere forældre ved hårde regula�ver, forstærker det re�ghedsskred, der er sket her. Vi har siden 1800-tallets regulerende skole ellers ha� bølger af fokus på afskaffelse af straf og pisk og mere fokus på elevre�gheder og pædagogisk undervisning. Men nu ser vi, at denne udvikling går �lbage og e�erhånden erstates af stra�ænkning. 4. Loven virker ikke e�er hensigten og rammer socialt skævt Forventningen er, at ansvarliggørelse og sank�on kan bevirke posi�ve forandringer for elever med ulovligt fravær. Men ifølge Vive's undersøgelse 2023 har effekten været begrænset. Der er ikke kommet flere elever i skole, loven er administra�v tung, den rammer de fa�gste familier hårdest og vanskeliggør skolehjemsamarbejdet. Dete er fra en pædagogisk vinkel alt sammen stærkt problema�sk. 5. Loven svigter børnene og deres frustrerede forældre, der venter på hjælp Som uddannelses- og fraværsforskere vil vi pege på, at der mangler en dybdegående forståelse og interesse for hvorfor, der er børn og unge, som ikke kommer i skole. Ser vi på tværs af vores forskning i No!se, så fremgår det, at skolefraværet er børnenes løsning på et problem, der handler om ikke at ville eller kunne skolen. Fraværet er et fravalg af en skole, de ikke trives eller fungerer i. I interviews begrunder fraværende børn og unge deres fravær med årsager som at føle sig fremmed, ensom eller utryg i skolen, at opleve meningsløshed, at stå på kanten af fællesskabet eller at blive trukket over i andre læringsarenaer end dem, som skolen kan �lbyde. Loven indeholder iværksæter ingen hjælp �l disse børn og familier og ej heller �l skolerne fx i form af ressourcer eller øgede handlemuligheder. Der angives end ikke et handlerum for skolerne. 6. Loven mistænkeliggør forældre og vanskeliggør et �llidsfuldt skolehjemsamarbejde Når børn og unge ikke kan eller vil gå i skole i længere �d, står der o�est nogle meget fortvivlede og pressede forældre på sidelinjen, som gør alt, hvad de kan for at få barnet i skole. Med �den får de sværere og sværere ved at passe deres arbejde, fordi barnet har det for dårligt �l at gå i skole. Vi ser eksempler på forældre, som bliver fyret fra deres job i den proces, og familier som falder fra hinanden i afmagt. Vi har endnu �l gode at møde forældre, som synes, det er hyggeligt at have deres barn hjemme i månedsvis eller årevis. Tvær�mod møder vi engagerede og frustrerede 3 forældre, som gør alt, hvad de overhovedet kan for at hjælpe og støte deres barn �l at få et skoleliv. 7. Loven sæter professionelle under krydspres Ifølge loven skal skolen underrete, "når et barn eller ung […] kan have behov for særlig støte på grund af […] skolefravær […]". Dete sæter de professionelle i et krydspres mellem sank�on, rela�on og mo�va�on. For hvordan er det muligt at opbygge de nødvendige rela�oner �l familien, når man sam�digt er den, der iværksæter den straffende sank�on? Det er en pædagogisk falliterklæring, at man med pres og økonomisk sank�on forsøger at løse en skoleudfordring. Vi har i vores empiri udsagn fra lærere, der der�l sæter spørgsmålstegn ved, hvordan det at miste penge reelt mo�verer en i forvejen presset familie. Det kan næppe betragtes som en særlig støte at standse børne- og ungeydelsen �l disse familier. Der er i stedet brug for en lovgivning, der understøter en fællesskabende og �lhørsskabende pædagogik og undervisning, der kan styrke skolens kerneopgaver i en �d, hvor børn og unge har nye vilkår for at opbygge, skabe og vedligeholde �lhør. Det kræver, at skolens lærere og skolepædagoger får bedre muligheder for at skabe stærke klassefællesskaber og gøre undervisningen mere meningsfuld, inddragende, varieret, demokra�sk og nærværende. Derfor: Skrot fraværsstraffen og se i stedet på lærernes og skolepædagogernes vilkår for at kunne lykkes med dete arbejde. Med venlig hilsen fra Uddannelsesnetværket af uafhængige forskere; NO!SE; Suna Christensen, Claus Drejer, Tine Basse Fisker, Helle Rabøl Hansen, Inge Henningsen, Peter Hervik, Louise Klinge, Gro Emmertsen Lund, Jóhannes Miðskarð, Jonas Sprogøe og Micki Sonne Kaa Sunesen. SKOLELEDERFORENINGEN Snaregade 10 A · 1205 København K · Tlf. 7025 1008 · CVR 25062825 · skolelederne@skolelederne.org Børne- og Undervisningsministeriet Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Høring – lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse Skolelederforeningen vil indledningsvist gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar vedr. lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse. Vi er imod lovforslaget, da vi mener at reglerne vedr. de obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v., er i modstrid med skolens formål og opgave i sin nuværende form. Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder Skolelederne oplever at de obligatoriske sprogprøver fungerer som et godt redskab ift. elevernes sproglige udvikling, og ikke mindst i supplement med andre redskaber og indsatser og den styrkede dialog med elevernes forældre. Vi er dog grundlæggende imod, at eleverne skal kunne dumpe sprogprøven, og dermed skulle gå klassetrinnet om, da det vil kunne have en stor effekt ift. deres trivsel. De risikerer at miste gode relationer til deres klassekammerater og klassefællesskabet. Såfremt en elev vurderes til at gå et klassetrin om, skal det bero på en professionel helhedsvurdering af eleven i skolen og i samarbejde med forældrene – ikke pga. en obligatorisk sprogprøve. Fasthold de obligatoriske sprogprøver, men uden at en elev kan dumpe! Styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v. Vi syntes at det er meget problematisk, at loven særligt rammer de svageste familier med børn i komplekse udfordringer og i en udsat position, da det ofte er dem der har højt ulovligt fravær. En økonomisk sanktion som standsning af børnechecken, vil blot kunne forstærke barnets udsatte position. Skolen skal samarbejde med forældrene, og ikke indirekte være med til at straffe dem via vores fraværsregistrering, da det vil ødelægge relationen og dermed samarbejdet. Såfremt forældre skal sanktioneres med træk i børnechecken, skal socialforvaltningen tage beslutningen ud fra en helhedsvurdering af forhold omkring barnet og familien, og ikke alene pba. af skolens fraværsregistrering! Med venlig hilsen Claus Hjortdal Formand 29. januar 2024 Friskolernes Hus Middelfartvej 77 5466 Asperup 62 61 30 13 kontakt@friskolerne.dk www.friskolerne.dk Att: aarjk@uvm.dk Undervisningsministeriet Sagsnummer 24/01757 ”Høring – lovforslag, om ophævelse af revisionsbestemmelse” Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om fri- skoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne-unge- ydelse (ophævelse af revisionsbestemmelse) FRISKOLERNE takker for muligheden for at afgive høringssvar i ovenstående hø- ring. FRISKOLERNE ønsker på alle måder at bakke op om forebyggelse af fravær og gode sprogkundskaber for alle børn i grundskolen. I FRISKOLERNE står vi uforstående overfor et ønske om at fortsætte en lovgivning, der ifølge ministeriets egen evaluering, der blev offentliggjort 25. januar 2023, ikke har haft den ønskede effekt. I bemærkning til lovforslaget argumenteres der med, en manglende målrettet og systematisk praksis i arbejdet med sprogprøverne. Der udestår en undersøgelse af, om man ved en mere målrettet og systematisk praksis, vil opnå resultater af bedre kvalitet. Lovforslaget har den underlæggende præmis, at systematisk prak- sis, automatisk vil give højere kvalitet. Denne kausalitet er på ingen måde påvist, og er dermed i højere grad udtryk for en holdning, end for viden og erfaring. I lovforslaget optræder COVID-19, og deraf følgende uregelmæssig skolehverdag som årsag til manglende effekt af lovgivningen. I lovforslaget anerkender man at de familier der er i risiko for at få standset børne- og ungeydelsen, generelt set befinder sig i en udsat position og har kom- plekse udfordringer, hvorfor sanktion næppe vil have en målbar effekt. En effekt der i det mindste ikke er påvist i ministeriets egen evaluering. FRISKOLERNE savner derfor argumenter for at fastholde den foreslåede lovgiv- ning, hvorfor vi anbefaler, man ikke gennemfører denne. FRISKOLERNE mener at forebyggelse af skolefravær og styrkelse af sprogkundska- ber mest effektivt løftes lokalt, hvor man har et indgående kendskab til de aktu- elle børn og familier. Med venlig hilsen Peter Bendix Pedersen Søren Stein Brinck Formand Sekretariatsleder 1 Maja Butho Skovsgaard Fra: Simone Dalsgaard <sd@privateskoler.dk> Sendt: 31. januar 2024 15:29 Til: DEP - AAR JK Cc: Søren Tonnesen Lodahl; Karsten Suhr Emne: Høring – lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse. Danmarks Private Skoler Til Børne- og Undervisningsministeriet Vedr. Høring – lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse. Ophævelse af revisionsbestemmelse. Regler om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børne- og ungeydelsen m.v. I høringsbrev af 18. januar 2024 anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om eventuelle bemærkninger vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier takker for muligheden til at give vores synspunkter til kende. Vi har ingen særlige bemærkninger til lovforslagene. Med venlig hilsen www.privateskoler.dk Simone Dalsgaard Souschef, Seniorkonsulent T: +45 33307927 M: +45 60771719 E: sd@privateskoler.dk S: Send ‘sikker mail’ til mig her Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier Ny Kongensgade 15, 1472 København K T: + 45 33307930 E: info@privateskoler.dk Børne- og Kulturchefforeningen · Ikast-Brande Kommune · Bellisvej 2 · 8766 Nørre Snede CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL bkf@bkchefer.dk · Side 1 af 1 31. januar 2024 Til Børne- og Undervisningsministeriet Høringssvar Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for at afgive høringssvar om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse). Ordningen foreslås videreført i uændret form. BKF har følgende bemærkninger: - BKF hæfter sig ved, at ordningen er evalueret, hvor følgende fremgår for standsning af børnecheck: Ifølge evalueringen er brugen af standsning af børne- og ungeydelse på baggrund af for højt ulovligt fravær generelt begrænset, og der er markante forskelle i kommunernes brug af redskabet, når en elev har for højt ulovligt fravær og for de obligatoriske sprogprøver: Evalueringen indikerer dog, at sprogprøverne ikke har nogen dokumenteret positiv effekt på elevernes sproglige udvikling og trivsel. - Med udgangspunkt i, at evalueringen ikke påviser positive effekter, bør det undersøges, hvordan ordningen almindeligvis påvirker de omfattede familier. Med venlig hilsen Rasmus Byskov-Nielsen Vicekommunaldirektør, Ikast-Brande Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen Michael Gravesen Direktør, Kalundborg Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Skolenetværk 1 UNICEF Danmark Rentemestervej 62 2400 København NV Telefon 35 27 38 00 www.unicef.dk Børne- og Undervisningsministeriet Departementet Frederiksholms Kanal 25 1220 København K E-mail: aarjk@uvm.dk Reference: sagsnr.: 24/01757 Dato: 31. januar 2024 Bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse) Børne- og Undervisningsministeriet har den 18. januar sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse) i offentlig høring, og anmodet om eventuelle bemærkninger. UNICEF Danmark har i nærværende høringssvar valgt at fokusere på den del af udkastet, der omhandler styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v., hvor revisionsbestemmelsen § 6 i lov nr. 278 af 26. marts 2019 (lov om styrket forældreansvar) ophæves, og muligheden for standsning af børnecheck dermed videreføres i uændret form. 1. Baggrunden for forslaget og resultatet af evalueringen af lovens virke Ordningen om standsning af børnecheck indebærer at skoleledere skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for et kvartal. Kommunalbestyrelsen træffer derefter afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for et kvartal.1 Formålet med lovforslaget er at ophæve revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af 26. marts 2019, og således i uændret form videreføre muligheden for standsning af børnecheck m.v. Der er i lovens § 6 indsat en revisionsbestemmelse om at undervisningsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22. Det er forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, at der skal gennemføres en evaluering af lovens virkninger forud for en revision af bestemmelsen. Evalueringen er blevet udskudt ad flere omgange, men blev endeligt offentliggjort den 25. januar 2023.2 1 Lov nr. 278 af 26/03/2019 Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.) 2 VIVE; Evaluering af lov om styrket forældreansvar https://www.vive.dk/media/pure/0xgg93xk/19574682 2 VIVEs evaluering af loven indikerer, at anvendelsen af standsning af børne- og ungeydelse på grund af for højt ulovligt fravær generelt er begrænset. Loven rammer socialt skævt og håndhævelsen af loven er forbundet med store administrative byrder. Endelig viser evalueringen store kommunale forskelle. Det fremhæves at højt ulovligt fravær særligt er et problem blandt elever i udsatte positioner. Endvidere nævnes at COVID-19 pandemien har præget evalueringen. Det angives at det især er sandsynligt, at pandemien med bl.a. hjemsendelser til følge, har begrænset kommunernes og skolernes muligheder for at implementere reglerne. Resultatet af evalueringen er derfor også efter UNICEF Danmarks opfattelse behæftet med nogen usikkerhed. 2. UNICEF Danmarks bemærkninger til udkastet UNICEF Danmark noterer, at evalueringen fra VIVE viser et tidsmæssig sammenfald imellem et fald i elevernes ulovlige fravær og lov om styrket forældreansvar ikrafttræden, men bemærker at VIVE har en række forbehold og konkluderer at skolernes øgede og systematiske arbejde med at nedbringe fraværet på anden vis har haft effekt, hvorfor måling af effekt og årsag efter UNICEF Danmarks opfattelse er en kompleks øvelse. UNICEF Danmark noterer følgende: 1) at elever med højt ulovligt fravær generelt befinder sig i en udsat position og har komplekse udfordringer, samt at VIVE understreger, at højt ulovligt fravær i langt højere grad rammer elever, der har en række alvorlige udfordringer i deres liv. Det kan være psykiske vanskeligheder, misbrug og kriminalitetserfaringer. Derudover rammer loven også i højere grad elever med forældre i udsatte positioner; forældre, der i forvejen er økonomisk udsatte, men fx også er udfordret psykisk og socialt. 2) at resultatet af evalueringen er behæftet med usikkerhed, især grundet omstændighederne med bl.a. hjemsendelse i forbindelse med COVID-19 pandemien. 3) at der er en markant forskellig praksis kommunerne imellem, i brug af standsning af udbetaling af børnecheck ved for højt ulovligt fravær. UNICEF Danmark ønsker at fremhæve, at ordningen har været udsat for megen kritik, og det bl.a. er blevet fremhævet, at muligheden for fratagelsen af børne- og ungeydelsen grundet fravær virker mod hensigten, i og med det kan forsage betydelige brud i den altafgørende tillid mellem forældre og skole.3 UNICEF Danmark er desuden bekymret over den usikkerhed om ordningens effekt og særligt om den negative effekt, ordningen har på børn, der har komplekse udfordringer og befinder sig i udsatte positioner. En usikkerhed som ministeriet selv angiver i bemærkningerne til udkastet. UNICEF Danmark finder det tvivlsomt på baggrund af det foreliggende vidensgrundlag at konkludere at sanktionerne eller truslen om sanktioner vil være afgørende for at mindske omfanget af det ulovlige fravær. Årsagen til højt skolefravær kan have mange 3 Sagsnr.: 22/20785; Danmarks Lærerforenings høringssvar som angivet i Høringsnotat om Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Udskydelse af revisionsbestemmelse). Børne- og Undervisnings- ministeriet december 2022. 3 årsager, bl.a. familiens og forældrenes forhold, samt forhold i skolen såsom et utrygt skolemiljø, tilstedeværelse af mobning mv. I stedet for økonomiske sanktioner, der direkte eller indirekte rammer børn og børns familiemæssige miljø negativt, bør det i stedet være børns trivsel, uddannelse og sundhed, og de rettigheder som børn har efter FN´s Børnekonvention. Derfor finder UNICEF Danmark det særligt vigtigt, at ordningen med standsning af børnecheck, den tilhørende evaluering forud for ophævelse af revisionsbestemmelsen, samt den fremadrettede indsats især bør inddrage hensynet til følgende rettigheder og principper i FN’s Børnekonvention: • Artikel 2 om forskelsbehandling - særligt på baggrund af handicap og/eller socioøkonomiske forhold • Artikel 12 om ret til inddragelse – og retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed • Artikel 24 om barnets ret til den højest opnåelige sundhedstilstand - særligt mental trivsel • Artikel 27 og artikel 28 om barnets ret til helholdsvis tilstrækkelig levestandard og uddannelse UNICEF Danmark bemærker, at alle rettighederne skal fortolkes i lyset af de grundlæggende principper i Børnekonventionen, hvor artikel 2 og 12, og et moderne børnesyn i dette tilfælde findes særligt relevant. Endeligt bemærker UNICEF Danmark med bekymring, at ordningen implementeres forskelligt fra kommune til kommune, hvilket øger vilkårligheden, og dermed svækker retssikkerheden omkring ordningen. UNICEF Danmark anbefaler med udgangspunkt i børns rettigheder og principperne i FN´s Børnekonvention: • At centrum for diskussionen og indsatsen om skolefravær tager udgangspunkt i hensynet til barnet eller den unges trivsel, betryggende årsagsforklaring, hjælp og forebyggelse i samarbejde med barnet/den unge og familierne, med særligt fokus på børn i udsatte positioner • At skolerne forpligtes til at udarbejde lokale fraværspolitikker • At børn og unge i højest mulig grad inddrages i egne sager om skolefravær Der henvises til sagsnr.: 24/01757. Med venlig hilsen Cecilia Decara National chef, UNICEF Danmark Mobil: +45 54 33 44 E-mail: cdecara@unicef.dk Børnerådet · 3378 3300 · brd@brd.dk · www.børnerådet.dk 1 Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 25 1220 København K 1.2.2024 J.nr. 3.2.3/ALN Børns faglige og trivselsmæssige udfordringer kan hverken testes eller straffes væk Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse) Ved at ophæve revisionsbestemmelsen vil børn i børnehaveklasse i udsatte boligområder fortsat skulle bestå en sprogprøve, før de kan fortsætte på næste klassetrin, ligesom det vil gøre sig gældende for elever i 1.- 9. klasse, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Ophævelse af revisionsbestemmelsen vil endvidere betyde, at det fortsat vil være muligt for kommunalbestyrelsen at standse udbetaling af børne- og ungeydelsen til familier med børn, der har ulovligt skolefravær på 15 % eller mere inden for et kvartal. Børnerådet var særdeles kritisk over indførslen af disse regler i 2018. Det er dog positivt, at man lod begge dele indføre under en revisionsbestemmelse, så man på baggrund af erfaringer og evaluering nu har en anledning til at genoverveje, om reglerne bør ændres. Børnerådet har med interesse læst evalueringerne af reglerne om hhv. obligatoriske sprogprøveri og kommunalbestyrelsens mulighed for at standse udbetalingen af børne- og ungeydelsenii . For Børnerådet er konklusionerne klare. Reglerne virker ikke og kan i værste tilfælde have direkte negative konsekvenser for børnenes trivsel og udvikling. Derfor kan Børnerådet selvfølgelig ikke støtte lovforslaget om at ophæve revisionsbestemmelsen og videreføre reglerne i uændret form. Sprogprøverne er ikke egnet til at give et validt billede af barnets sproglige kompetencer For så vidt angår den del af lovforslaget der omhandler videreførelse af reglerne om obligatoriske sprogprøver, hæfter vi os ved, at evalueringen blandt andet finder, at sprogprøverne ikke giver et validt og pålideligt billede af den enkelte elevs sproglige kompetence, som er nødvendigt for at målrette den efterfølgende sprogstimuleringsindsats til elevens behov. I Børnerådet er vi optagede af, at elever i børnehaveklassen såvel som elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, støttes kvalificeret og rettidigt i deres sproglige udvikling. Det er vigtigt for barnets forudsætninger for at indgå i skolens fællesskaber og for barnets øvrige sociale- og faglige udvikling. Børnerådet · 3378 3300 · brd@brd.dk · www.børnerådet.dk 2 Evalueringen af obligatoriske sprogprøver konkluderer endeligt, at der ikke er noget, der tyder på, at sprogprøverne har nogen dokumenteret gavnlig effekt på den sproglige udvikling eller trivsel hos hverken elever i børnehaveklassen eller i 1.- 9. klasse. Skolen skal være til for eleverne, og de bør ikke udsættes for prøver og test, som ikke er egnet til at understøtte deres trivsel og faglige udvikling. Af disse grunde er Børnerådet særledes ærgerlig over, at man med lovforslaget ønsker, at kravet om obligtoriske sprogprøver videreføres. Økonomisk straf rammer de udsatte hårdest og kan svække samarbejdet på tværs For så vidt angår anden del af lovforslaget om standsning af udbetaling af børne- og ungeydelsen for elever, der har ulovligt fravær på 15 % eller mere inden for et kvartal, hæfter vi os først og fremmest ved det problematiske i, at reglens formål isoleret er at nedbringe ulovligt fravær ved at straffe familier økonomisk. Regler vedr. skolefravær bør i stedet have som hovedformål at bidrage til trivsel og deltagelsesmuligheder i skolens fællesskab. Vi skal styrke tilhør og mindske fravær. Ikke for statistikkens skyld, men for børnenes skyld. I evalueringen af reglerne om kommunalbestyrelsens mulighed for at standse børne- og ungeydelsen kan vi se, at den økonomiske sanktion oftere rammer børn i i forvejen udsatte familier. Det er typisk familier, der kæmper med at få tingene til at hænge sammen økonomisk, har misbrugsproblematikker, har psykiske vanskeligheder eller sigtelser. Det burde være sund fornuft, at disse familier skal have en ekstra håndsrækning, når det gælder deres børns tilhør i skolen. En økonomisk straf er naturligvis ikke hjælpsom og bidrager på ingen måde positivt til forældrenes overskud og forudsætninger for at hjælpe barnet tilbage i trivsel. Samtidig viser evalueringen, at de fagprofessionelle tæt på barnet har en oplevelse af, at truslen om den økonomiske sanktion kan modarbejde det arbejde, fx sociale indsatser uden for skolen, der i øvrigt iværksættes for at støtte op om et barn og en familie, der på den ene eller anden måde er udfordret. Tilmed viser evalueringen, at både forældre, lærere og skoleledere kan opleve, at skole-hjem- samarbejdet besværliggøres. Fra Børnerådets perspektiv er det alvorligt, at reglerne har disse afledte konsekvenser, fordi vi ved, at netop et stærkt skole-hjem-samarbejde og evt. samarbejde på tværs af skole- og socialforvaltning er nødvendige redskaber til at styrke barnets tilhør og oplevelse af at kunne være i skolen. Børnerådet kan derfor ikke støtte en videreførelse af reglerne om standsning af børne- og ungeydelsen. Børnerådet opfordrer desuden til, at der snarest kigges på de samlede regler for fravær, så de fremadrettet vil tage en mere helhedsorienteret og forebyggende form, hvor straf, disciplin og et individualiseret syn på fraværsproblematikker afløses af en forpligtigelse for skolerne til at arbejde med tilhør, klassemiljøet og deltagelsesmuligheder i et samarbejde med øvrige ressourcer omkring barnet, fx i regi af barnets fritidsliv og/eller øvrige kommunale sociale indsatser. Børnerådet · 3378 3300 · brd@brd.dk · www.børnerådet.dk 3 Børnerådet er bekymret og appellerer til, at børns trivsel og faglige udvikling fremover bliver styrende For så vidt angår både reglerne om obligatoriske sprogprøver og standsning af børne- og ungeydelsen, mener vi i Børnerådet, at de kan rejse et spørgsmål om indirekte diskriminiation på grund af etnicitet og social status, som ministeriet bør forholde sig til, når man trods evalueringerne ønsker at videreføre reglerne. Børnerådet vil følge elementerne i indeværende forslag og fortsat skubbe på for, at hensynet til børnenes udvikling og trivsel altid går forud for øvrige dagsordener, fx en ambition om at bekæmpe parallelsamfund. Børnerådet stiller sig desuden meget gerne til rådighed med viden om, hvad der virker, hvis aftalepartierne har et ønske om at styrke elevernes sproglige kompetencer og tilhør i skolen. Afslutningsvist vil vi blot bemærke den meget korte høringsfrist, og at vi fra Børnerådet er bekendte med, at det har betydet, at flere med faglig viden og indsigter i elementer i forslaget ikke har kunnet nå at svare inden for fristen. Med venlig hilsen Bente Boserup Maja Olesen Forperson Sekretariatschef i Evaluering af obligatoriske sprogprøver: https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf23/jan/230124-bilag-1-evaluering- af-obligatoriske-sprogproever.pdf ii Evaluering af lov om styrket forældreansvar: https://www.vive.dk/media/pure/0xgg93xk/19574682 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse) 29. januar 2024 S2023-009064 D2024-042642 Danmarks Lærerforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenfor nævnte lovforslag. Foreningen undrer sig over, at revisionsbestemmelsen i lovgivningen om reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v. foreslås ophævet, uden at det afstedkommer ændringer i lovgivningen og bekendtgørelser. Der er gennemført to evalueringer, der hver især peger på en række både positive og negative konsekvenser ved lovgivningen. Denne viden bør anvendes aktivt til at kvalificere lovgivningen og dermed praksis i kommuner og på skoler. Foreningen er opmærksom på, at evalueringerne er gennemført på et atypisk tidspunkt grundet COVID, men finder at mange af resultaterne har relevans på trods af dette. Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder På baggrund af evalueringen af obligatoriske sprogprøver gennemført af Trygfondens børneforskningscenter (Aarhus Universitet) i samarbejde med Epinion finder foreningen, at særligt følgende resultater giver anledning til revision af lovgivningen om obligatoriske sprogprøver; • Sprogprøven har bidraget positivt til at sætte fokus på elevernes sproglige udvikling. Materialet støtter børnehaveklasselederne og lærernes sprogarbejde med eleverne, og understøtter dialogen og samarbejdet med forældre om elevernes sproglige udvikling. • Sprogprøveresultaterne kan ikke leve op til statistisk validitet og gyldighed grundet testmetoden. Evaluator peger på, at sprogprøvens resultater er behæftet med så stor usikkerhed, at de ikke bør ligge til grund for at en elev skal gå et klassetrin om. • Evalueringen peger på, at den mest udbredte udfordring for skoleledelserne i implementeringen har været at finde tilstrækkelige Side 2 af 4 ressourcer til at gennemføre de opfølgende sprogstimulerende indsatser. • Evalueringens kvalitative interviews peger på, at elevernes trivsel i 1. -9. klasse påvirkes negativt, både fordi det opleves som stigmatiserende og det bidrager til bekymring, at være i risiko for at skulle gå en klasse om. • Mere end hver femte skoleleder (21 pct.) har svaret, at de har haft elever, som pga. sprogprøverne er gået et klassetrin om, selvom de ud fra en samlet faglig vurdering ville have haft bedre af at fortsætte på næste klassetrin. • Samtlige interviewpersoner betvivler antagelsen om, at en uges sommerskole i starten af sommerferien kan løfte elevernes sprog. Derudover fremhæves forældrebetalingen at være problematisk, da folkeskolen ikke skal koste penge og at der ofte er tale om børn fra familier med begrænset økonomi. Det er foreningens vurdering, at lovgivningen om sprogprøverne bør ændres. Frem for at være en obligatorisk prøve på udvalgte skoler, som elever kan dumpe, bør det ændres til et pædagogisk redskab, som alle landets skoler kan vælge at anvende. Sprogprøve materialerne kan anvendes til at vurdere flersprogede elevers sprogstøttebehov løbende fra børnehaveklassen til 9. klasse på alle landets skoler. Det kan bidrage til en mere ensrettet praksis på tværs af landets skoler og øge gennemsigtigheden i forhold til kommuner og skolers grundlag for løbende vurdering og dermed tildeling af supplerende undervisning i DSA. Derudover vil det hjælpe alle børnehaveklasseledere og lærere, der underviser flersprogede elever til at sætte fokus på, støtte og udvikle sprogstøtten til elever med behov for undervisning i dansk som andetsprog, herunder også samarbejdet med forældrene. Alt for mange flersprogede elever præsterer lavt i den danske folkeskole blandt andet fordi eleverne ikke modtager tilstrækkelig sprogstøtte. Som evalueringen af sprogprøverne peger på, er det en udfordring for skolerne at finde tilstrækkelige ressourcer til at følge op på elevernes behov for sprogstøtte. Hvis ikke de får den nødvendige undervisning i dansk som andetsprog, vedbliver de at have et fagligt efterslæb igennem hele deres skoleforløb. Det kan betale sig at prioritere ressourcerne til de fagligt svageste elever i vores uddannelsessystem på den lange bane, da det kan betyde at flere unge kommer i uddannelse og job (AE 2024). Det er derfor foreningens budskab, at lovgivningen bør revideres, så den ikke lægger op til at sanktionere den enkelte elev, men derimod forpligter kommunen og skolen til at prioritere de nødvendige ressourcer til den opfølgende sprogstøtte i stedet. Side 3 af 4 Vurderingen af om eleverne skal gå en klasse om, gå i sommerskole eller have frataget retten til supplerende DSA undervisning bør bero på en samlet faglig vurdering truffet lokalt i samarbejde med skolens ledelse, de fagprofessionelle, samt forældrene, ikke med afsæt i et sprogprøveresultat alene. Styrket forældreansvar Foreningen ønsker endnu engang at gøre opmærksom på, at vi mener, at disse regler kommer til at virke mod hensigten. Og at vi derfor undrer os over, at resultaterne fra VIVEs evaluering: Evaluering af lov om styrket forældreansvar ikke tages til efterretning i lovforslaget. • I evalueringen af lov om styrket forældreansvar fremgår det tydeligt, at lærere, skoleledelser samt forvaltningsaktører vurderer, at lovens udmøntning påvirker relationen mellem systemet og familien og eleven negativt. • Og at lovgivningen i mange tilfælde komplicerer eller modarbejder mere direkte individuelle eller familiemæssige indsatser. • Evalueringen viser, at stort set alle forvaltningsaktører grundlæggende ikke tror på, at så komplekse problemer som fravær kan løses med en økonomisk sanktion. • Endelig fremhæves det i evalueringen, at loven særligt rammer de familier hårdt økonomisk, der i forvejen har det vanskeligt på en lang række områder. • Det er positivt, at evalueringen viser en øget systematisering og ensretning af sygefraværet. Og at mange forældre jf. evalueringen er blevet bedre til at melde deres børn syge. Dette betyder dog ikke, at forældrene er blevet bedre til at støtte deres børn i at komme i skolen – men at fraværet har flyttet sig fra ulovligt fravær til ”lovligt” fravær. Elevernes fravær er dermed ikke faldet, hvilket ellers var hensigten med lovgivningen. Der er kun en svag tendens til at det ulovlige fravær blandt eleverne er faldet. • Evalueringen peger også på, at loven medfører flere administrative arbejdsopgaver, især for skoleledere og forvaltningsaktører. Loven tager ikke højde for, hvad der ligger til grund for fraværet, og om kommunen og skolerne har overholdt sine forpligtelser mhp. fx specialundervisning, sprogstøtte mv. Dermed lægges ansvaret for elevens fravær entydigt hos forældrene, og ikke også hos skoleledelsen og forvaltning. Det er derfor foreningens klare budskab at muligheden for fratagelse af børne- ungeydelsen på grund af fravær helt bør fjernes. Side 4 af 4 For så vidt angår både sprogprøven og fratagelse af børne-ungeydelsen finder Danmarks Lærerforening, at folkeskolens grundlæggende regler må være ens for alle elever uanset deres bopæl. Loven og dermed bekendtgørelsen bryder efter foreningens opfattelse med dette princip ved at den enkelte elevs skolegang gøres afhængig af dets bopæl. Danmarks Lærerforening bistår meget gerne i et videre arbejde med at kvalificere en revision af lovgivningen om obligatoriske sprogprøver. Med venlig hilsen Gordon Ørskov Madsen Formand Danmarks Lærerforening Høringssvar til udkast til lov om ophævelse af revisionsbestemmelse BUPL takker for muligheden for at afgive høringssvar. BUPL deler intentionen om, at børn fra udsatte boligområder skal have samme muligheder for at trives, lære og udvikle sig i folkeskolen som andre børn. Men vi er meget kritiske overfor, at regeringen med forslaget vil fastholde hhv. obligatoriske sprogprøver og økonomisk straf ved for højt ulovligt fravær, og er bekymrede for hvilke konsekvenser det vil få for børn og familier. Allerede ved de to ordningers indførelse udtrykte både fagpersoner, organisationer og forskere stor bekymring for, hvilke konsekvenser det kunne få dels at lade børn potentielt dumpe børnehaveklassen og dels straffe i forvejen sårbare familier økonomisk. Revisionsbestemmelsen skulle sikre, at effekterne af de to ordninger ville blive evalueret inden beslutning om evt. permanentgørelse. Evalueringerne af de to ordninger foreligger nu, og de viser begge store udfordringer og manglende effekt. Den oplagte konsekvens vil derfor være at afskaffe hhv. den obligatoriske sprogprøve og økonomisk straf til forældre ved for højt ulovligt skolefravær. I stedet anføres der i lovforslaget en række forklaringer, som skal retfærdiggøre at man fastholder ordningerne trods de manglende effekter. Det er dybt problematisk af flere grunde: Fsva. den obligatoriske sprogprøve, så er det indlysende, at det vil være et knæk for ethvert barn at dumpe børnehaveklassen og dermed skulle se sine venner rykke op, mens man selv bliver efterladt. Når det gælder børn i en udsat position, så er det endnu mere problematisk, fordi de i forvejen er sårbare. Det er helt åbenlyst ikke den rette måde at starte et barns skoleliv på, og udtryk for et etisk problematisk barnesyn. Konsekvensen kan nemt blive, at både børn og forældre lægger afstand til skolen og kommunen, at motivationen for at lære daler, og at flere børn og deres familier føler sig forkerte og misforstået. Samtidig er det helt skævt, at en sprogprøve skal bestemme om børn skal dumpe børnehaveklassen. Der kan være mange årsager til, at et barn har sproglige udfordringer, som ikke betyder, at der dermed er grund til at gå børnehaveklassen om. En sprogvurdering kan være et fint redskab til at understøtte de pædagogiske overvejelser om, hvilke indsatser, der skal sættes i gang. Men selve Dato: 01-02-2024 Deres ref.: Vor ref.: ORG-2023-00762 Sagsbehandler: Christina Elling Skarving Børne- og Undervisningsministeriet beslutningen om, hvorvidt et barn skal gå børnehaveklassen om skal ligge hos barnets forældre, lærere og pædagoger – Det skal ikke afgøres af en sprogprøve. Fsva. standsning af børne- og ungeydelsen ved for højt ulovligt skolefravær, så viser evalueringen af ordningen, at den rammer socialt skævt og risikerer at gøre i forvejen udsatte familier endnu mere udsatte og sårbare. Skolefravær har mange og ofte komplekse årsager, som har rod i familien, og at straffe forældrene økonomisk er derfor kun at forværre familiens forudsætninger for, at kunne hjælpe barnet tilbage i skole. Det er indlysende, at det ikke medfører positive resultater, hvis man straffer familier, der i forvejen har knappe ressourcer. Frem for straf er der behov for pædagogiske indsatser ude på skolerne og i familien, som tager hånd om både barnets og evt. familiens udfordringer. Med en økonomisk straf er der samtidig risiko for, at forældrene kommer til at opfatte pædagoger og lærere som myndighedspersoner frem for tillidsfulde samarbejdspartnere, og det ødelægger det vigtige samarbejde med forældrene, som netop er en forudsætning for at komme fraværet til livs. Vi appellerer derfor kraftigt til, at Regeringen ikke viderefører de to ordninger om hhv. sprogprøve og økonomisk fraværsstraf. Venlig hilsen BUPL København, den 1. februar 2024 Høringssvar – Udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse) BL – Danmarks Almene Boliger er opmærksom på, at der er lovforslag i høring om at afskaffe bestemmelsen om revision af lovbestemmelserne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og om mulighed for standsning af børnecheck ved højt skolefravær, også kaldet styrket forældreansvar. De obligatoriske sprogprøver Udsatte boligområder består af områder med af almene boliger, som har mere end 1.000 beboere. Når boligafdelinger udpeges som del af et udsat boligområde, har det en række konsekvenser for boligsøgende, boligorganisationer og kommuner. Der indføres obligatorisk fleksibel udlejning, og den kommunale anvisningsret begrænses. Disse tiltag gælder imidlertid kun så længe, området er udpeget på en liste. I nærværende lov gælder de obligatoriske tests på skoleområdet, hvis et område blot indenfor 3 år har været udpeget som udsat. Når de målinger, en udpegning som udsat boligområde baseres på, kan indeholde tal, der er mere end to år gamle, så er virkeligheden, at et boligområde kan have bevæget sig meget langt fra listerne og stadig være omfattet af de obligatoriske sprogtests. Tiltagene omkring de udsatte boligområder har til formål at sikre en beboersammensætning med flere såkaldte ressourcestærke familier. Et tiltag som obligatoriske sprogtests kan imidlertid have den modsatte effekt og gøre det vanskeligere at tiltrække ressourcestærke beboere. Hertil kommer, at en undersøgelse fra september 2023 fra Aarhus Universitet har konkluderede, at de obligatoriske sprogtests hverken kan karakteriseres som valide eller pålidelige, bl.a. fordi der var en betydelig grad af tilfældighed i bedømmelserne. Der var således ingen tegn på, at testene havde gavnlige dokumenterbare effekter på elevernes sproglige udvikling, trivsel eller fravær. Derimod kunne det ikke udelukkes, at prøverne har påvirket trivslen negativt hos de elever, der har skullet igennem prøverne, og som frygtede konsekvenserne af dem. BL er opmærksom på, at regeringen ønsker indsatser om afbureaukratisering. Reglerne om sprogtests virker som et oplagt område, hvor der med fordel kan afbureaukratiseres. Styrket forældreansvar Formålet med reglerne om styrket forældreansvar og reglen om kommunens mulighed for at holde børne- og ungeydelsen tilbage var i det oprindelige lovforslag at motivere forældremyndighedsindehaveren til at løfte sit forældreansvar i forhold til børnenes skolegang. Denne ordning er evalueret af Vive i januar 2023. Vive konkluderer, at der er kommet en øget ensretning i procedurer for ulovligt fravær og fraværsregistrering på skolerne. Samtidig er der stor forskel i kommunernes brug af reglerne, herunder i opfattelsen af, hvad der er ulovligt og aftalt fravær. Samtidig er der et stort administrativt merarbejde i forbindelse til ordningen, der kun sjældent står mål med virkningen. Vive konstaterer, at der er en social skævhed i ordningen. Fravær er særligt et problem for børn og unge i udsatte positioner, enten fordi de unge selv har udfordringer, eller fordi deres forældre har udfordringer. Vive anbefaler derfor at følge, hvorvidt økonomiske sanktioner skaber den ønskede adfærdsændring. Vive foreslår desuden, at lovgivningen følges i en længere periode, fordi den nuværende evaluering bl.a. er fortaget under perioden med corona-nedlukninger. BL kan frygte, at brug af bestemmelsen kan få store konsekvenser for økonomisk trængte familier. Ud fra evalueringen ser det ud til, at der er et væsentligt administrativt merarbejde med et meget usikkert resultat. Det kan derfor overvejes, at man som led i afbureaukratisering flytter midler fra merarbejdet til opsøgende indsatser, der skal have til formål at sikre udsatte børn en bedre og stabil skolegang. Hvis regeringen ikke er indstillet på at fjerne reglerne, så bør revisionsbestemmelsen ændres frem for at afskaffes, så Vives anbefaling om at følge udviklingen kan blive realiseret. Med venlig hilsen Bent Madsen Adm. direktør Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K aarjk@uvm.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 MOBIL 91325656 TITH@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK DOK. NR. 24/00196-2 1. FEBRUAR 2024 H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O L K E S K O L E N M . V . ( O P H Æ V E L S E A F R E V I S I O N S B E S T E M M E L S E ) Børne- og Undervisningsministeriet har ved mail af 18. januar 2024 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til ovennævnte høring. Med lovforslaget foreslår Børne og Undervisningsministeriet, at revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af 26. marts 2019 bliver ophævet, så reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v. videreføres i uændret form. Instituttet afgav den 29. august 2018 høringssvar til udkast til lovforslag om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v. I høringssvaret har instituttet redegjort for menneskeretten og gjort opmærksom på, at der er risiko for, at de indførte regler udgør diskrimination af børn med handicap eller etnisk minoritetsbaggrund. Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til lovforslaget. OBLIGATORISKE SPROGPRØVER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER RISIKO FOR DISKRIMINATION De obligatoriske sprogprøver er indført på skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et udsat boligområde. Alle elever i børnehaveklassen på de pågældende skoler er omfattet af sprogprøverne, mens det i 1.-9. klasse kun gælder for elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog. 2/5 Reglerne om obligatoriske sprogprøver rammer særligt børn med etnisk minoritetsbaggrund. Det kan udgøre diskrimination, hvis en beskyttet gruppe, i dette tilfælde børn med etnisk minoritetsbaggrund i praksis stilles ringere end andre børn. Dette afhænger af, om reglerne kan anses for saglige og proportionale. Formålet med reglerne er at styrke elevernes sprog på grundskoler med en høj andel af børn fra udsatte boligområder. Den nye sprogprøve skal sikre at alle børn kan indgå i det sociale og faglige fællesskab i skolen. Tiltaget må således overordnet anses for at forfølge et sagligt formål. SPROGPRØVERNE KAN IKKE ANSES FOR PROPORTIONALE En vurdering af, om de foreslåede regler er proportionale, og dermed om der er tale om diskrimination, beror på, om indsatserne kan anses for nødvendige og egnede til at opnå målet om at styrke elevernes sprogkundskaber. Der er som følge af revisionsbestemmelsen i loven foretaget en evaluering af de obligatoriske sprogprøver. Evalueringen blev gennemført af Aarhus Universitet i samarbejde med Epinion og offentliggjort i 2023. Hovedkonklusionen på evalueringen er, at sprogprøverne ikke har nogen dokumenteret gavnlig effekt på den sproglige udvikling og trivsel, hverken hos elever i børnehaveklassen eller 1.-9. klasse. Det kan ikke udelukkes, at COVID 19-pandemien har haft betydning for de manglende effekter, men i udgangspunktet må det dog forventes, at COVID 19-nedlukninger har påvirket undervisningen lige meget på skoler med og uden sprogprøver. Evalueringen peger på en række faktorer, som formentlig har bidraget til, at sprogprøverne ikke har gavnlig effekt for eleverne. Det drejer sig først og fremmest om gennemgribende metodiske problemer med sprogprøverne, herunder en uensartet gennemførelse samt en uensartet og upålidelig vurdering af sprogprøverne, især i børnehaveklassen. Det er instituttets opfattelse, at de obligatoriske sprogprøver ikke kan anses for nødvendige eller egnede til at nå målet om at styrke elevernes sprogkundskaber. Det skyldes først og fremmest, at konsekvensen af sprogprøverne er særdeles alvorlig for de elever, som ikke består sprogprøven, idet de i udgangspunktet skal gå et klassetrin om. Samtidig har evalueringen vist, at eleverne ikke opnår bedre sprogkundskaber. Tværtimod kan sprogprøverne have en negativ indvirkning på børnenes trivsel. Hertil kommer, at det alene er børn på skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et udsat boligområde, som er omfattet af reglerne. Der 3/5 er ikke i nuværende lovforslag eller lovforslaget, der indførte reglerne om obligatoriske sprogprøver, redegjort for, hvorfor børn med tilsvarende sprogbehov på øvrige skoler i landet, ikke er omfattet af reglerne. De obligatoriske sprogprøver kan efter instituttets opfattelse derfor ikke anses for proportionale. Instituttet er opmærksom på, at Børne- og Undervisningsministeriet vil styrke vejledningen af forvaltningen og de skoler, der er omfattet af sprogprøverne. Det i sig selv, kan imidlertid ikke retfærdiggøre, at de obligatoriske sprogprøver videreføres med de alvorlige konsekvenser, det kan have for de børn, der ikke består sprogprøverne. • Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder ikke videreføres. Hvis reglerne om obligatoriske sprogprøver fastholdes, er det instituttets opfattelse, at der bør ske en løbende evaluering af reglernes effekt. Navnlig henset til den foreliggende evaluerings konklusion om, at sprogprøverne ikke har nogen dokumenteret gavnlig effekt på den sproglige udvikling og trivsel hos de berørte elever. • Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der foretages en løbende evaluering af reglerne. Evalueringen bør undersøge, hvilken effekt sprogprøverne har på elevernes sprogkundskaber og trivsel. Herunder om reglerne har påvirket udsatte grupper som etniske minoritetsbørn, børn med handicap og børn fra social udsatte familier særligt hårdt. STANDSNING AF BØRNE- OG UNGEYDELSE VED ULOVLIGT FRAVÆR RISIKO FOR DISKRIMINATION Reglerne om styrket forældreansvar gennem standsning af børne- og ungeydelse gælder for alle børn. Efter reglerne skal skolens ledelse underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har 15 pct. ulovligt fravær eller derover. Kommunalbestyrelsen træffer dernæst afgørelse om en evt. standsning af børne- og ungeydelsen for det pågældende kvartal. Med loven er der dog mulighed for at undlade at standse børne- og ungeydelsen, hvis kommunen vurderer, at der er undskyldelige omstændigheder, fx at fraværet ikke er ulovligt, men fx skyldes elevens handicap. 4/5 Der blev gennemført en evaluering af reglerne om styrket forældre ansvar, som blev offentliggjort i januar 2023. Evalueringen blev forestået af VIVE. Det fremgår af evalueringen af reglerne, at det oftere er familier med MENAPT-baggrund, der oplever at få frataget ydelsen end familier, der ikke har MENAPT-baggrund. Socioøkonomisk udsatte familier oplever også oftere at få frataget ydelsen end andre familier, herunder familier og børn med psykiske vanskeligheder. Det kan udgøre diskrimination, hvis en beskyttet gruppe, i dette tilfælde personer med etnisk minoritetsbaggrund og personer med handicap, i praksis stilles ringere end andre personer. Dette afhænger af, om reglerne kan anses for saglige og proportionale. Formålet med reglerne er nedbringe det samlede og det ulovlige skolefravær. Højt fravær kan være et problem for elevens faglige og sociale udbytte af undervisningen, ligesom de langsigtede konsekvenser kan være øget risiko for fx frafald senere i uddannelsessystemet. Reglerne må således overordnet anses for at forfølge et sagligt formål. RISIKO FOR AT STANDSNING AF BØRNE- OG UNGEYDELSE IKKE KAN ANSES FOR PROPORTIONALT En vurdering af, om de foreslåede regler er proportionale, og dermed om der er tale om diskrimination, beror på, om reglerne om standsning af børne- og ungeydelse kan anses for nødvendige og egnede til at opnå målet om at nedbringe elevernes skolefravær. Evalueringen af reglerne viser, at der er sket i lille fald i såvel elevernes samlede som ulovlige fravær. En række forhold taler dog for, at det ikke kun er loven om styrket forældreansvar, der har medvirket til at reducere det ulovlige fravær på skolerne. Evalueringen viser desuden, at reglerne i langt højere grad rammer elever fra såkaldte MENAPT-lande samt elever, der har en række alvorlige udfordringer i deres liv. Det kan være psykiske vanskeligheder, misbrug og kriminalitetserfaringer. Derudover rammer reglerne også i højere grad elever med forældre i udsatte positioner; forældre, der i forvejen er økonomisk, psykisk eller socialt udsatte Det er på den baggrund instituttets vurdering, at der er en risiko for, at reglerne om styrket forældreansvar ikke vil blive anset for proportionale. Dette skyldes navnlig, at reglerne ifølge evalueringen alene ses at have en mindre effekt på elevernes fravær sammenholdt med, at reglerne i højere grad rammer elever med etnisk minoritetsbaggrund og handicap. 5/5 Det fremgår imidlertid af evalueringen, at covid-19- pandemien kan have haft betydning for gennemslagskraften af lovgivningen samt for implementeringen. Derfor skal evalueringens resultater forstås i sammenhæng med de begrænsninger, covid-19 har forårsaget. • Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at der foretages en løbende evaluering af reglerne. Evalueringen bør undersøge, hvilken effekt reglerne har på elevernes samlede og ulovlige fravær. Herunder om etniske minoritetsbørn, børn med handicap og socioøkonomisk udsatte børn samt deres forældre rammes særligt hårdt af reglerne. UENSARTET ANVENDELSE AF REGLERNE Evalueringerne af såvel reglerne om obligatoriske sprogprøver som styrket forældreansvar viser, at der er store forskelle på både skolernes og kommunernes praksis. Det strider mod forudsætningerne om en ensartet anvendelse af reglerne for alle borgere. Ud over at være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt på grund af manglende gennemsigtighed og forudsigelighed i forvaltningen af reglerne, kan det også udgøre et brud på den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning om, at der ikke må forekomme usaglig forskelsbehandling af forskellige grupper og personer. Et tilsvarende lighedsprincip findes i menneskeretten, og en sådan uensartethed i forvaltningen udgør derfor efter Institut for Menneskerettigheders vurdering et væsentligt retssikkerhedsmæssigt og menneskeretligt problem. • Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at Børne- og Undervisningsministeriet sikrer en ensartet anvendelse af reglerne om såvel obligatoriske sprogprøver som styrket forældreansvar gennem standsning af børne- ug ungeydelse. Med venlig hilsen Tine Birkelund Thomsen JURIDISK PROJEKTCHEF DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer. Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse) Danske Handicaporganisationer (DH) kvitterer for modtagelsen af høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse). DH har store bekymringer ved lovforslaget og kommer slutteligt med to konkrete forslag til præciseringer i loven, som vi håber, at partierne bag aftalen vil tage med i arbejdet med ved- tagelsen af den endelige lovgivning. Vi mener, at det strider mod god og ordentlig behandling, når landets skoler skal bruge straf eller trussel om samme, som en måde at få børn i skole på. I stedet mener vi, at skole og kommune skal se nærmere på familiens samlede situa- tion og analysere sig frem til, hvorfor barnet ikke kommer i skole. Ved at fjerne børne- og ungeydelsen kan vi være be- kymrede for, at børn og unge, samt deres familier, bliver endnu mere marginaliserede – og at det dermed bliver sværere at komme tilbage i skole. Dette underbygges desuden af VIVE’s evaluering af lov om styrket forældreansvar. VIVE konklu- derer, at det ikke er sanktionen, der får børnene tilbage i skolen. Det er derimod de indsatser og foranstaltninger, der sættes i gang, når et barn har udviklet et bekymrende skolefraværi. Ankestyrelsen kom i 2021 med en principafgørelse i forhold til hvilke undskyldelige omstændigheder, som kan gøre, at forældre ikke skal have fjernet deres børne- og ungeydelse. Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at et handi- cap hos barnet eller den unge vil være en undskyldelig omstændighed. Vi mener, at der fortsat kan være grupper af de børn og unge, som i dag mistrives og derfor har massivt fravær i skolen, som har et handicap. Deres mestringsstrategier kan være mangelfulde og derfor komme til udtryk på forskellige måder. Det kan for eksempel være isolation. Det kræver en solid helhedsorienteret indsats fra skole, forældre og kommunen, når disse børn skal tilbage i skole – og en fratagel- se af børne- og ungeydelsen i den sammenhæng mener vi hverken fordrer et godt samarbejde eller ansporer til den rette hjælp for barnet, den unge eller familien. Derfor anbefaler vi, at det tydeliggøres i loven, at funktionsniveauet hos den gruppe af børn og unge, er en undskyldelig omstændighed, som gør, at børne- og ungeydelsen ikke skal fratages forældrene. Et barn med højt skolefravær kan også have forældre med et handicap. Det kan være en psykisk eller fysisk lidelse, som gør, at det er svært for forældrene at få barnet eller den unge i skole uden kompenserende eller socialfaglige foranstalt- ninger. En forældres handicap er i dag ikke en undskyldelig omstændighed – eller det er i hvert fald uklart om hvorvidt kommunerne vurderer det som en – og derfor anbefaler vi, at det også skrives ind i loven, at handicap hos forældre, ikke kun barnet eller den unge, kan være en undskyldende omstændighed. Venlig hilsen Thorkild Olesen Formand for Danske Handicaporganisationer i Evaluering af lov om styrket forældreansvar, VIVE, 2023 Dokument oprettet 01. februar 2024 / jepperf_dh Sag 20-2024-00033 – Dok. 645218 Skole og Forældre Valdemarsgade 8, 2. sal 1665 København V Tlf. 3326 1721 post@skole-foraeldre.dk www.skole-foraeldre.dk Børne- og Undervisningsministeriet Departementet aarjk@uvm.dk Dato: 1. februar 2024 Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse) Skole og Forældre takker for invitationen til at afgive høringssvar. Vi kan ikke støtte forslaget om at ophæve revisionsbestemmelsen, da vi netop gerne vil have loven revideret. Det er fortsat Skole og Forældres vurdering, at der er en overhængende risiko for, at fratagelse af børneydelsen bidrager til at marginalisere familier og børn, der er i en i forvejen vanskelig situation. Erfaringerne fra Skole og Forældres Forældrerådgivning er, at der er mange årsager til ulovligt fravær blandt skoleelever, for eksempel ufrivilligt skolefravær (skolevægring), angst og fravær op til afklaring af diagnoser m.v. – årsager, der kalder på forebyggelse og ikke på sanktioner. Vi ser også gerne reglerne om obligatoriske sprogprøver revideret. Det er efter Skole og Forældres opfattelse uhensigtsmæssigt at udsætte børnehaveklassebørn for formaliserede stopprøver, da det kan gå ud over børnenes lyst til at gå i skole, ligesom det er uhensigtsmæssigt at reglerne på dette område er målrettet udvalgte udsatte boligområder, da det ikke alene er blandt tosprogede elever, at man finder de sprogsvage. Skole og Forældre ser hellere en forstærket fokus på kvalitet i sprogscreeningsredskaber, ledelsesmæssig prioritering af området og bedre muligheder for at rekruttere personale med speciale i dansk som andetsprog til skolerne. Ydermere har vi netop fået en evaluering af loven, som viser, at loven kun virker i meget begrænset omfang, at den rammer socialt skævt, og at håndhævelsen af loven er forbundet med store administrative byrder. Det undrer os derfor meget, at regeringen på den baggrund foreslår at gøre loven permanent. Med venlig hilsen Rasmus Edelberg Regitze Spenner Ishøy Formand for Skole og Forældre Næstformand for Skole og Forældre Dir. tlf. 2327 0538 Dir. tlf. 2989 7267 rae@skole-foraeldre.dk rsi@skole-foraeldre.dk Dato: 25. januar 2024 Sags ID: SAG-2019-01864 Dok. ID: 3414427 E-mail: KANK@kl.dk Direkte: 3370 3366 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 1 af 2 NOTAT Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisions- bestemmelse) KL modtog den 18. januar 2024 høring vedr. udkast til forslag til lov om æn- dring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse. KL tager forbehold for politisk behandling af høringssvaret. Styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børne- ungeydelse KL er enig i, at der bør gøres en systematisk indsats for at følge op på elevfravær. KL bakkede derfor også op om intentionen i loven om styrket for- ældreansvar. KL bemærkede dog, at lovens regel om at trække forældre i ydelser ikke tjener formålet om at nedsætte fraværet. Alle kommuner og medarbejdere arbejder for at nedsætte fraværet i skolerne, ligesom der er fokus på at sætte tidligt ind gennem blandt andet dialog med forældrene. Og er der behov, arbejdes der med tværgående indsatser. KL er således enig i, at kommunerne har en afgørende opgave i at arbejde systematisk med at mindske fravær. Evalueringen af loven fra maj 2023 viser et fald i det ulovlige fravær, men en stigning i det generelle fravær. Dog viser evalueringen, at faldet i ulovligt fra- vær ikke nødvendigvis kan tilskrives loven om styrket forældreansvar. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at andre faktorer kan have bidraget til denne udvikling, herunder den kommunale systematik og indsats. Videre påpeger VIVE’s evaluering, at loven om styrket forældreansvar udfor- drer skolernes og kommunernes andre indsatser for at hjælpe elever og for- ældre. Højt ulovligt fravær rammer særligt elever i udsatte positioner med komplekse udfordringer, og det er ligeledes forældre i udsatte positioner, der hyppigst får frataget børne- og ungeydelsen. Loven kan dermed undermi- nere relationen og tilliden mellem familierne og eleverne og medarbejdere, skole samt forvaltning. Endeligt bemærker KL, at reglerne medfører et stort administrativt merar- bejde, der kun sjældent står mål med virkningen af loven. KL anbefaler en ændring af loven, hvor kravet om fratagelse af børne- unge- ydelse bortfalder, og at der i stedet lægges vægt på støttende foranstaltnin- ger og konstruktiv dialog frem for økonomiske sanktioner. Kommunerne kan i stedet anvende de gældende regler i lov om social service § 57a prioriteret og konsekvent, når det vurderes, at fratagelsen af børne- og ungeydelsen har den ønskede virkning. Dato: 25. januar 2024 Sags ID: SAG-2019-01864 Dok. ID: 3414427 E-mail: KANK@kl.dk Direkte: 3370 3366 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 2 af 2 NOTAT Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder KL deler intentionen i loven om at styrke sprogudviklingen og den faglige ud- vikling hos børn fra udsatte boligområder. Evalueringsredskaber som sprog- prøver kan være et vigtigt element i at realisere denne intention, idet de kan styrke fokus på sprogarbejdet. Det kræver dog, at sprogprøverne har den fornødne kvalitet og pålidelighed. KL påpeger, at sprogprøverne, ifølge evalueringen af de obligatoriske sprog- prøver fra september 2022, ikke bidrager til at løfte den sproglige udvikling hos eleverne. Derudover bemærker KL, at evalueringen viser, at der er mangler ved sprogprøvernes kvalitet. Herunder at sprogprøverne ikke er et validt og pålideligt måleinstrument, særligt da eleverne modtager uens sprogprøver og resultaterne er afhængige af børnehaveklasselærernes sub- jektive vurderingskriterier. Dette gør det vanskeligt for børnehaveklasselæ- rerne at bedømme elevernes resultater ens. Der er et behov for en fokuseret og systematisk sprogstimuleringspraksis i børnehaveklasserne, som bør være en integreret del af elevernes daglige skolegang. Evalueringen kan ikke påvise, at elevernes sprogudvikling har været bedre på skoler med obligatoriske sprogprøver end på skoler uden. Yderligere viser de kvantitative analyser ikke, at der er bedre trivsel hos ele- ver på skoler med obligatoriske sprogprøver. Derudover viser evalueringen, at brugen af frivillig sommerskole for elever ikke har nogen positiv betydning for elevernes sproglige udvikling. Derfor an- ser personalet sommerskolen, som en unødig straf for eleverne. Evaluerin- gen påpeger, at personalets tro på frivillig sommerskole som et brugbart værktøj er meget lille. Vurderingen hos personalet er, at hvis eleven ikke har udviklet sig sprogligt gennem et års undervisning, vil en uges sommerskole ikke gøre nogen forskel. Evalueringen peger på, at loven om obligatoriske sprogprøver ikke har posi- tiv effekt for elevernes sprogudvikling. På den baggrund vurderer KL, at der bør ses på forholdet mellem indgrebet i elevernes rettigheder samt den øgede administrative belastning og det formål, lovforslaget søger at opnå. Endeligt mener KL, at det er problematisk, at resultatet af en prøve afgør, hvorvidt et barn skal videre i sit skoleforløb frem for en pædagogisk vurde- ring. Med venlig hilsen Peter Pannula Toft Kontorchef i KL’s Kontor for Børn, Unge & Folkeskole Fra: ERST hovedpostkasse Til: DEP - AAR JK Emne: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse(ERST Sagsnr: 2024 - 1076) Dato: 1. februar 2024 10:22:46 Kære modtager i Børne- og Undervisningsministeriet Hermed Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. nedenstående høring. Fasttracksvar vedrørende lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring. Administrative konsekvenser: OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed ikke yderligere kommentarer. Innovations- og Iværksættertjekket: OBR har i forbindelse med præhøringen af lovforslaget afgivet udtalelse til Innovations- og Iværksættertjekket. OBR har ingen yderligere bemærkninger. Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger: Emilie Hansen Foley Student Tlf. direkte: 35 29 13 79 E-post: EmiFol@erst.dk Med venlig hilsen Annette Pia Andersen ERHVERVSSTYRELSEN Bedre Regulering Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Telefon: +45 35291000 Direkte: +45 35291653 E-mail: anpian@erst.dk www.erhvervsstyrelsen.dk ERHVERVSMINISTERIET Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk. Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.