Fremsat den 20. marts 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Fremsat den 20. marts 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
(Tydeliggørelse af dansk rets anvendelse på anlæg omfattet af loven i den eksklusive økonomiske zone og afskaffelse af
kompensation for indfødningstarif for fremtidige havvindmølleparker)
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024, foretages
følgende ændringer:
1. I overskriften til kapitel 1 ændres »og« til: »,« og efter
»definitioner« indsættes: » m.v.«
2. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Dansk ret gælder på anlæg omfattet af loven i
den eksklusive økonomiske zone med de begrænsninger der
følger af folkeretten. 1. pkt. finder ikke anvendelse for dansk
lovgivning om skatter og afgifter.
Stk. 3. Ved bestemmelsen af danske domstoles og admini-
strative myndigheders stedlige myndighedsområde henreg-
nes anlæg jf. stk. 2, til det område, de ligger nærmest,
medmindre andet fastsættes af vedkommende minister.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
3. I § 37, stk. 3, ændres »elproducenten« til: »elproduceren-
de vindmølleparker som nævnt i § 37, stk. 2, eller § 37 a,
stk. 1,«.
§ 2.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, i lov om
vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. febru-
ar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler udstedt i medfør af lovens § 3, stk. 4.
Lovforslag nr. L 144 Folketinget 2023-24
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2023-12975
DB000879
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Præcisering af dansk rets anvendelse på anlæg omfattet af VE-loven i den eksklusive økonomiske zone.
2.1.1. Dansk rets anvendelse i den eksklusive økonomiske zone
2.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.2. Fastlæggelse af domstoles og administrative myndigheders stedlige myndighedsområde for anlæg omfattet af
loven
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.2.3. Den foreslåede ordning
2.2. Afskaffelse af kompensation for indfødningstarif for fremtidige havvindmølleparker
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med forslaget til ændring af lov om fremme af vedvaren-
de energi (herefter VE-loven), foreslås en tydeliggørelse af
dansk rets anvendelse for anlæg omfattet af loven i den
eksklusive økonomiske zone. Tydeliggørelsen sikrer en klar
og utvetydig retsstilling for så vidt angår dansk lovgivning
af relevans for f.eks. havvindsprojekter i den eksklusive
økonomiske zone. Det er formålet med denne del af lovfor-
slaget, at præcisere dansk rets anvendelse for anlæg omfattet
af VE-loven i den eksklusive økonomiske zone. Herved vil
der blive skabt klarhed om at for eksempel retsplejelovens
regler om tvangsfuldbyrdelse finder anvendelse i den eks-
klusive økonomiske zone.
Med lovforslaget foreslås for det andet at afskaffe mulighe-
den for pristillæg i form af kompensation for indfødningsta-
rif for fremtidige havvindmølleparker. Denne del af lovfor-
slaget fremsættes som opfølgning på klimaaftalen for energi
og industri m.v. fra juni 2020 med henblik på at skabe stør-
re transparens om støtteudbetalinger til kommende havvind-
mølleparker.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Præcisering af dansk rets anvendelse på anlæg om-
fattet af VE-loven i den eksklusive økonomiske zone.
2.1.1. Dansk rets anvendelse i den eksklusive økonomiske
zone
2.1.1.1. Gældende ret
Det fremgår af VE-lovens § 3, at loven gælder på land-
og søterritoriet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone,
hvori anlæg omfattet af loven forventes opført.
Der er eksklusiv dansk jurisdiktion inden for en grænse på
12 sømil (svarende til 22,224 km) fra den danske kyst, det
vil sige på det danske land- og søterritorium.
Danmark har ved kongelig resolution af 31. maj 1963 ratifi-
ceret konventionen om Den kontinentale Sokkel af 29. april
1958 (”kontinentalsokkelkonventionen”) samt ved kongelig
resolution af 2. september 2004 ratificeret De Forenede Na-
tioners Havretskonvention af 10. december 1982 (”havrets-
konventionen”).
Efter kontinentalsokkelkonventionens artikel 2, stk. 1, udø-
ver Danmark højhedsretten over den danske kontinentalsok-
kel for så vidt angår udforskning og udnyttelse af dens
naturforekomster. Danmark er endvidere berettiget til at op-
2
føre og opretholde eller drive installationer og andre anlæg,
som er nødvendige for udforskning og udnyttelse af natur-
forekomster på den danske kontinentalsokkel, og sådanne
installationer og anlæg er underlagt dansk jurisdiktion, jf.
konventionens artikel 5, stk. 2 og 4, med de forbehold der
følger af kontinentalsokkelkonventionens artikel 5, stk. 1
og 6. Efter kontinentalsokkelkonventionens artikel 5, stk.
1, må udforskningen af den kontinentale sokkel og udnyt-
telsen af dens naturforekomster ikke medføre uberettigede
forstyrrende indgreb i skibsfart og fiskeri eller i bevarelsen
af havets levende rigdomskilder og må ej heller medføre
forstyrrende indgreb i grundlæggende oceanografisk eller
anden videnskabelig forskning, som drives med offentliggø-
relse for øje. Efter kontinentalsokkelkonventionens artikel
5, stk. 6, må hverken installationer, anlæg eller sikkerheds-
zoner omkring dem oprettes, hvor det kan være til gene
for benyttelsen af anerkendte sejlruter, der er af væsentlig
betydning for international skibsfart.
Efter havretskonventionen har Danmark eksklusiv jurisdik-
tion over kunstige øer, installationer og anlæg i den eks-
klusive økonomiske zone, herunder med hensyn til told-,
skatte-, sundheds-, sikkerheds- og indvandringslove og -for-
skrifter, jf. havretskonventionens artikel 60, stk. 2. Tilsva-
rende gælder for kunstige øer, installationer og anlæg over
kontinentalsoklen, jf. artikel 80, jf. artikel 60.
Der kan således etableres eksklusiv dansk jurisdiktion i den
eksklusive økonomiske zone (fra 12 sømil) i forbindelse
med, at Danmark udnytter de rettigheder, som Danmark er
tildelt i medfør af folkeretten, herunder i medfør af konti-
nentalsokkelkonventionen og havretskonventionen.
Dette omfatter f.eks. rettigheden til at anlægge kunstige øer,
installationer og anlæg som for eksempel havvindmøllepar-
ker i den eksklusive økonomiske zone. Anlæg af kunstige
øer, installationer og anlæg med de formål, som er fastsat
i havretskonventionens artikel 56 eller med andre økono-
miske formål, er nærmere reguleret i havretskonventionens
artikel 60, stk. 1, hvorefter kyststaten i den eksklusive øko-
nomiske zone har eneret til at bygge, give tilladelse til og
regulere opførelsen, driften og brugen heraf. Det omfatter
også kunstige øer samt installationer og anlæg til brug for
udnyttelsen af naturlige resurser såsom udvinding af energi
fra vandet, strømme og vind, jf. artikel 56, stk. 1, litra a, og
artikel 60, stk. 1, litra a og b.
Efter artikel 60, stk. 4, kan kyststaten om nødvendigt eta-
blere rimelige sikkerhedszoner rundt om sådanne kunstige
øer, installationer og anlæg, inden for hvilke der kan tages
passende forholdsregler for at sikre såvel sejladsens som de
kunstige øers, installationers og anlægs sikkerhed.
Kunstige øer, installationer, anlæg og sikkerhedszonerne
rundt om disse må ikke etableres, hvor de kan virke for-
styrrende på brugen af anerkendte sejlruter af væsentlig
betydning for international sejlads, jf. havretskonventionens
artikel 60, stk. 7.
Endelig fremgår det af havretskonventionens artikel 60, stk.
8, at kunstige øer, installationer og anlæg ikke besidder ø-
status. De har intet søterritorium, og deres tilstedeværelse
berører ikke afgrænsningen af søterritoriet, den eksklusive
økonomiske zone eller kontinentalsoklen.
Dele af havretskonventions artikel 56 og 60 er indarbejdet i
dansk ret i § 3 i lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive
økonomiske zoner. Efter § 3 har Danmark i de eksklusive
økonomiske zoner blandt andet suveræne rettigheder med
hensyn til aktiviteter til økonomisk udnyttelse og efterforsk-
ning af zonerne, såsom udvinding af energi fra vind, jf. 1.
pkt. Endvidere fremgår det af § 3, 2. pkt., at Danmark har
jurisdiktion i de eksklusive økonomiske zoner med hensyn
til anlæg og benyttelse af kunstige øer, installationer og
anlæg, videnskabelig havforskning samt beskyttelse og be-
varelse af havmiljøet. Endelig har Danmark sådanne andre
rettigheder i de eksklusive økonomiske zoner, som tilkom-
mer Danmark i medfør af folkeretten, jf. lov om eksklusive
økonomiske zoner, § 3, sidste pkt.
Forholdet mellem dansk jurisdiktionskompetence og dansk
rets anvendelse er ikke eksplicit behandlet i gældende
ret. Imidlertid følger det af Justitsministeriets jurisdiktions-
udvalgs betænkning nr. 1488/2007 om dansk straffemyndig-
hed, side 47, at Danmark efter § 3 i lov om eksklusive øko-
nomiske zoner har jurisdiktion i de eksklusive økonomiske
zoner med hensyn til anlæggelse af og benyttelse af kunsti-
ge øer, installationer og anlæg, videnskabelig havforskning
samt beskyttelse og bevarelse af havmiljøet. Videre følger
det af betænkningen, at retsvirkningerne af den udvidede
jurisdiktionskompetence i forhold til Danmarks eksklusive
økonomiske zoner er, at de nævnte anlæg m.v. betragtes som
dansk territorium for så vidt angår udstrækningen af dansk
ret. Lovovertrædelser, der begås på disse steder, er dermed
undergivet dansk straffemyndighed i kraft af straffelovens
§ 6, nr. 1, om territorialprincippet, hvoraf det følger, at
handlinger som foretages i den danske stat, er under dansk
straffemyndighed.
Tilsvarende følger det af bemærkningerne til lov om anlæg
og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med til-
hørende landanlæg i Danmark, at ”Med henvisningen til
kyst til kyst-projektet nævnt i § 1 fastslås i overensstem-
melse med traktatens artikel 14, stk. 1, at de kompetente
danske myndigheders jurisdiktion omfatter dansk territori-
um (højhedsområde) og den danske del af den eksklusive
økonomiske zone frem til landegrænsen [mellem Danmark
og Tyskland]”. Det følger videre af bemærkningerne til lov
om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt
med tilhørende landanlæg i Danmark, at den del af vejfor-
bindelsen, der er beliggende i Danmark er en offentlig vej
omfattet af lov om offentlige veje og regler udstedt i medfør
heraf. De kompetente danske myndigheders jurisdiktion –
og følgelig dansk rets anvendelse – omfatter således dansk
territorium og den danske del af den eksklusive økonomiske
zone. Dansk jurisdiktionskompetence forlænger således na-
turligt dansk rets anvendelse fra det danske territorium ud i
den danske del af den eksklusive økonomiske zone.
3
For så vidt angår anlæg, som med henblik på udforskning
eller udnyttelse af kontinentalsoklen befinder sig på sokke-
lområdet, er dansk rets anvendelse behandlet i kontinental-
sokkellovens § 3, stk. 1, 1. pkt., hvorefter dansk ret gælder
for sådanne anlæg. Uanset bestemmelsens ordlyd er dansk
skatte- og afgiftslovgivning efter fast praksis dog ikke blevet
anvendt på sådanne anlæg uden en konkret lovhjemmel her-
til.
I modsætning til øvrig dansk lovgivning finder Dansk skat-
te- og afgiftslovgivning som udgangspunkt alene anvendel-
se inden for 12-sømilegrænsen, det vil sige på det danske
land- og søterritorium. Uden for 12-sømilegrænsen finder de
danske skatte- og afgiftsregler således kun anvendelse, hvis
Danmark har etableret en konkret lovhjemmel hertil. Det vil
derfor afhænge af den konkrete skatte- eller afgiftslov om
den helt eller delvist finder anvendelse på aktiviteter i den
eksklusive økonomiske zone.
Som eksempel på en skatte- eller afgiftslov, der finder an-
vendelse i den eksklusive økonomiske zone, kan nævnes
kulbrinteskatteloven. Kulbrinteskatteloven giver hjemmel til
beskatning af enhver form for indkomst i forbindelse med
forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter
og dertil knyttet virksomhed m.m., når indtægterne er er-
hvervet ved en sådan virksomhed eller arbejde udført i Dan-
mark, herunder søterritoriet, samt dansk kontinentalsokkel-
område, jf. kulbrinteskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Som eksempel på en skatte- eller afgiftslov, der delvist
finder anvendelse uden for 12-sømilegrænsen, kan nævnes
kildeskatteloven. Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1,
1. pkt., er fysiske personer, der ikke er hjemmehørende i
Danmark, skattepligtige her til landet af indkomst i form
af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført
her i landet. Af bestemmelsens 2. og 3. pkt. følger, at skat-
tepligten som udgangspunkt også omfatter vederlag for per-
sonligt arbejde i tjenesteforhold udført i Danmarks eksklu-
sive økonomiske zone, når det personlige arbejde vedrører
etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer
og anlæg.
2.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser
Som følge af den stadig stigende interesse og behov for
at placere anlæg til udnyttelse af vedvarende energi i Dan-
marks eksklusive økonomiske zone, er der opstået et be-
hov for at tydeliggøre den retlige ramme for så vidt angår
lovgivning af relevans for f.eks. havvindsprojekter i den
eksklusive økonomiske zone. Lovforslaget har til formål at
tilvejebringe en sådan tydelighed.
Der er dansk eksklusiv jurisdiktion inden for en grænse på
12 sømil (22,224 km) fra den danske kyst, det vil sige på det
danske land- og søterritorium, samt i det omfang Danmark
i øvrigt har eksklusiv jurisdiktion i overensstemmelse med
folkeretten, herunder havretskonventionen.
På den baggrund er det Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriets vurdering, at dansk eksklusiv jurisdiktion konkret
medfører, at dansk lovgivning efter sit indhold finder anven-
delse på kunstige øer, installationer og anlæg i den eksklusi-
ve økonomiske zone med de begrænsninger, der følger af
folkeretten, herunder FN’s havretskonvention.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det i for-
længelse heraf hensigtsmæssigt, at denne konklusion tyde-
liggøres ved indførelse af en bestemmelse herom i lovfor-
slaget, så der ikke opstår unødig tvivl om dansk rets an-
vendelse på anlæg og installationer omfattet af VE-loven
på den danske kontinentalsokkel uden for 12-sømilegræn-
sen i den eksklusive økonomiske zone. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet har i den forbindelse overvejet, om
en sådan lovfæstelse af retstilstanden vil være forenelig
med Danmarks folkeretlige forpligtelser. Dette vurderes at
være tilfældet. For alle tilfældes skyld beskriver forslaget
udtrykkeligt folkerettens begrænsning af dansk rets udstræk-
ning. Fra den almindelige udstrækning af dansk lovgivning
til anlæg omfattet af VE-loven i den eksklusive økonomiske
zone må der derfor gøres undtagelse med hensyn til sådanne
love, som efter deres indhold ville være anvendelige på dette
område, men som er uforenelige med folkeretten.
Lovgivning, der ikke finder anvendelse i den eksklusive
økonomiske zone, som skatte- og afgiftslovgivningen eller
lovgivning, der efter sit indhold er afskåret fra at finde
anvendelse på anlæg omfattet af loven, som følge af et
begrænset anvendelsesområde, emne eller formål, for ek-
sempel fordi loven angår et nærmere afgrænset territorie
eller emne, vil ikke blive påvirket af forslaget. Regler om
blandt andet arbejdstid for offshorearbejde, havneregulering
og havmiljøloven, der som følge af deres territorielle og/el-
ler emnemæssige afgrænsning ikke i dag finder anvendelse
på anlæg omfattet af VE-loven i den eksklusive økonomiske
zone, vil således ikke blive påvirket af forslaget og vil alene
få virkning for sådanne anlæg, i det omfang reglerne udvi-
des hertil.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der ikke er grundlag for at ændre retstilstanden på skatte-
og afgiftsområdet, hvorefter denne lovgivning som udgangs-
punkt kun finder anvendelse inden for 12 sømilegrænsen,
det vil sige på det danske land- og søterritorium.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har endelig over-
vejet behovet for nærmere at definere ”anlæg” omfattet af
loven. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har dog
ikke fundet en sådan nærmere definition hensigtsmæssig,
idet det ikke er muligt at forudse den nærmere karakter af
de hjælpemidler, der vil blive anvendt til udforskning og
udnyttelse af vedvarende energi efter loven. Platforme, hvad
enten de er faststående eller forankrede, vil naturligt være
omfattet af begrebet anlæg. Det samme vil gælde skibe, som
anvendes til boringer, funderinger m.v. på soklen. Om skibe,
der i øvrigt anvendes til udforskning, kan anses for anlæg
i lovens forstand, vil blandt andet afhænge af intensiteten
og varigheden af undersøgelsesvirksomheden og af skibets
4
nærmere indretning. Det må anses for rigtigst at lade denne
afgrænsning finde udtryk gennem praksis.
2.1.1.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2, vedrø-
rende det foreslåede stk. 2 til VE-lovens § 3, vil medføre
en tydeliggørelse af dansk rets anvendelse i den eksklusi-
ve økonomiske zone, i det omfang Danmark udnytter sine
suveræne rettigheder til at etablere eksklusiv dansk jurisdik-
tion i zonen i forbindelse med etablering af anlæg eller in-
stallationer til udnyttelse af vedvarende energi efter gælden-
de folkeret, herunder havretskonventionen. Lovgivning, der
efter sit indhold ikke finder anvendelse i EØZ som følge af
et begrænset anvendelsesområde eller formål, for eksempel
fordi loven angår et nærmere afgrænset territorie eller emne,
vil ikke blive påvirket af forslaget.
Forslaget medfører ikke rettigheder for Danmark i den eks-
klusive økonomiske zone, udover hvad der følger af folke-
retten.
Fra den almindelige udstrækning af dansk lovgivning til
anlæg og sikkerhedszoner i den eksklusive økonomiske zo-
ne må der derfor gøres undtagelse med hensyn til sådanne
love, som efter deres indhold ville være anvendelige på dette
område, men som vil være er uforenelige med Danmarks
folkeretlige forpligtelser.
Den foreslåede tydeliggørelse af, at dansk ret finder anven-
delse på anlæg og installationer omfattet af VE-loven i
Danmarks eksklusive økonomiske zone uden for 12-sømile-
grænsen, ændrer ikke retstilstanden for dansk skatte- og af-
giftslovgivning, der som udgangspunkt fortsat ikke vil finde
anvendelse uden for det danske land- og søterritorium. Det
vil således fortsat skulle bero på indholdet af den enkelte
skatte- eller afgiftslov, om loven helt eller delvist finder
anvendelse i den eksklusive økonomiske zone.
2.1.2. Fastlæggelse af domstoles og administrative myndig-
heders stedlige myndighedsområde for anlæg omfattet af
loven
2.1.2.1. Gældende ret
Landets inddeling i byretskredse er fastlagt i § 108 i lov
nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og
forskellige andre love (Politi- og domstolsreformen).
Retskredsenes udformning har betydning for, ved hvilken
ret en sag skal anlægges efter blandt andet reglerne i retsple-
jelovens kapitel 22 og 63 om stedlig kompetence og værne-
ting og forening af straffesager.
Det følger af reglerne i kapitel 22, om retternes stedlige
kompetence i civile sager, at retssag kan anlægges blandt
andet ved sagsøgtes hjemting. Det fremgår derudover også
blandt andet, at sager mod personer, der driver erhvervs-
mæssig virksomhed, når sagen vedrører virksomheden, kan
anlægges ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udø-
ves, at sager vedrørende rettigheder over fast ejendom kan
anlægges ved retten på det sted, hvor ejendommen ligger,
at sager om kontraktsforhold kan anlægges ved retten på
det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sag-
en, er opfyldt eller skal opfyldes, og at sager, hvorunder
der påstås straf, erstatning eller oprejsning i anledning af
retskrænkelser, kan anlægges ved retten på det sted, hvor
retskrænkelsen er foregået.
En række af de almindelige regler om stedlig kompetence
i civile sager er gjort anvendelige på personer, der ikke
har hjemting i Danmark. Sager mod personer, selskaber,
foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger,
der ikke har hjemting i Danmark, kan således sagsøges ved
en dansk domstol, hvis de eksempelvis driver erhvervsvirk-
somhed i Danmark, eller sagen vedrører en kontrakt, der
skal opfyldes i Danmark, eller en retskrænkelse, der er fore-
gået i Danmark. Såfremt de almindelige værnetings-regler
ikke er anvendelige, er det muligt at anlægge sager vedrø-
rende formueretsforhold mod de pågældende ved retten på
det sted, hvor de ved stævningens forkyndelse opholder sig,
eller ved retten på det sted, hvor den pågældende person
eller sammenslutning på tidspunktet for sagens anlæg har
gods, eller hvor det gods, kravet angår, befinder sig på tids-
punktet for sagens anlæg.
Af retsplejelovens kapitel 63 vedrørende værneting i straffe-
sager, følger det blandt andet, at retsmøder under efterforsk-
ningen på begæring fra politiet som udgangspunkt kan af-
holdes ved retten i enhver kreds, hvor oplysning i sagen må
antages at kunne tilvejebringes, at hovedforhandling med
hensyn til alle forbrydelser, der begås i kongeriget, i reglen
skal foregå ved den ret, i hvis kreds handlingen er foretaget,
og at ved forbrydelser, der begås uden for kongerigets søter-
ritorium om bord på dansk skib, eller af personer, som hører
til et sådant skib, anses den ret, til hvis kreds skibet ved sin
hjemkomst til kongeriget ankommer for at losse eller lade,
som gerningsstedets værneting.
Strafbare handlinger, der er begået uden for kongeriget, samt
lovovertrædelser, der ikke pådømmes under medvirken af
nævninger eller domsmænd (i praksis bødesager), kan end-
videre forfølges ved den ret, i hvis kreds sigtede bor eller,
hvis han ikke har bolig i riget, ved forfølgningens begyndel-
se opholder sig, eller, hvis han ikke findes i riget, ved den
ret, i hvis kreds han sidst havde bolig eller opholdt sig. Li-
geledes kan sådanne handlinger forfølges ved retten, i hvis
kreds sigtede er blevet pågrebet. Er en forbrydelse begået
uden for den danske stat af personer, der hverken har eller
har haft ophold i Danmark, bestemmer justitsministeren ved
hvilken ret, forbrydelsen vil være at forfølge.
Administrative myndigheders stedlige myndighedsområde
er for så vidt angår anlæg i den eksklusive økonomiske zone
alene reguleret i kontinentalsokkellovens § 3 og råstoflovens
§ 25, hvorefter henregningen af myndighedsområdet for ad-
ministrative myndigheder på anlæg omfattet af VE-loven i
den eksklusive økonomiske zone, bliver bestemt ud fra det
område, der ligger nærmest, medmindre andet fastsættes af
5
vedkommende minister. Det er i Energistyrelsens praksis
lagt til grund, at en tilsvarende retstilstand er gældende for
anlæg omfattet af VE-loven i den eksklusive økonomiske
zone på et ureguleret grundlag. For en nærmere beskrivelse
af gældende ret vedrørende forholdet mellem administrative
myndigheders jurisdiktionskompetence og dansk rets anven-
delse henvises til afsnit 2.1.1.
2.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser
Med henblik på at fastlægge, hvor sager, der udspringer af
forhold eller hændelser på anlæg omfattet af loven i den eks-
klusive økonomiske zone, kan anlægges efter de almindelige
regler herom, foreslår Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriet, at det ved lovforslaget præciseres, hvilke domstole
sådanne anlæg skal høre under. Med henblik på at undgå
tvivl om dansk domstoles kompetence for anlæg omfattet
af loven i den eksklusive økonomiske zone, eller forhold
der udspringer heraf, har Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet fundet det hensigtsmæssigt, eksplicit at fastslå ud-
gangspunktet for danske domstoles stedlige myndighedsom-
råde i relation til anlæg omfattet af loven i den eksklusive
økonomiske zone. Herved lettes afklaringen af, hvilken rets-
kreds, der vil have kompetence til at behandle forhold på
anlæggene, ligesom det vil lette de enkelte retskredses even-
tuelle arbejde med konkret at skulle tage stilling hertil. Den
foreslåede bestemmelse berører ikke justitsministerens kom-
petence efter § 9, stk. 1, 2. pkt., i retsplejeloven, ligesom
det ikke er hensigten med lovforslaget at fravige de almin-
delige regler i retsplejeloven om domstolenes stedlige eller
funktionelle kompetence. Retskredsen foreslås fastsat ud fra
det konkrete anlægs nærmeste naturlige kystpunkt, hvorefter
byretskredsen for dette kystpunkt udvides til det relevante
anlæg omfattet af loven.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har i forlængelse
heraf tillige fundet det relevant at præcisere politikredses
samt øvrige administrative myndigheders stedlige myndig-
hedsområde for anlæg omfattet af VE-loven i den eksklusi-
ve økonomiske zone. Hermed kodificeres Energistyrelsens
praksis vedrørende retstilstanden for anlæg omfattet af VE-
loven i den eksklusive økonomiske zone i forlængelse af
den øvrige regulering af administrative myndigheders stedli-
ge myndighedsområde i den eksklusive økonomiske zone,
som beskrevet i kontinentalsokkellovens § 3 og råstoflovens
§ 25. Det er således hensigten med lovforslaget at undgå
unødig tvivl, ved at videreføre den gældende retstilstand for
anlæg omfattet af VE-loven i den eksklusive økonomiske
zone i forlængelse af den almindelige regulering af admini-
strative myndigheders stedlige eller funktionelle kompeten-
ce.
2.1.2.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2, ved-
rørende det foreslåede stk. 3 til VE-lovens § 3, vil med-
føre, at henregningen af myndighedsområdet for danske
domstole og administrative myndigheder på anlæg omfat-
tet af den foreslåede stk. 2, vil blive bestemt ud fra det
område, der ligger nærmest, medmindre andet fastsættes af
vedkommende minister.
Er gerningsstedet i en straffesag på et anlæg omfattet af
loven, vil hoved-forhandlingen således i reglen skulle foregå
ved den byret, der ligger nærmest anlægget, jf. retsplejelo-
vens § 696. Tilsvarende vil retsmøder under efterforsknin-
gen af forbrydelser begået på et sådant anlæg kunne afhol-
des ved den byret, der ligger nærmest anlægget, hvis oplys-
ning i sagen må antages at kunne tilvejebringes på anlægget,
jf. retsplejelovens § 694, stk. 1.
Tilsvarende vil den stedlige kompetence for politikredse el-
ler andre administrative myndigheder, i relation til anlæg
omfattet af loven i den eksklusive økonomiske zone, blive
fastsat ud fra anlæggets nærmeste kystpunkt i overensstem-
melse med Energistyrelsens praksis og den øvrige regulering
af offshore anlæg i den eksklusive økonomiske zone.
2.2. Afskaffelse af kompensation for indfødningstarif for
fremtidige havvindmølleparker
2.2.1. Gældende ret
VE-loven indeholder blandt andet regler om støtte i form af
pristillæg for elektricitet produceret på anlæg, som anvender
vedvarende energi-kilder.
Det fremgår af § 37 i VE-loven, at pristillæg kan gives
til elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er ud-
budt efter bestemmelserne i VE-lovens § 23, jf. dog § 37
a. Dertil indeholder VE-lovens § 37, stk. 2, en liste over
havvindmølleparker, som kan modtage støtte og det konkre-
te pristillæg i dennes stk. 1.
Det følger endvidere af stk. 3, at der tillige ydes et pristil-
læg, hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif ved
overføring af elektriciteten til det overordnede elforsynings-
net. Pristillægget svarer til betalingen pr. kWh efter den
fastsatte tarif. Der er tale om et supplerende pristillæg, det
vil sige at det ydes i samme periode som pristillæg efter stk.
2.
Det fremgår af VE-lovens § 37 a, stk. 1, at bestemmelsen
omhandler elektricitet produceret på Thor Havvindmølle-
park. Det fremgår af § 37 a, stk. 2, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan udbetale støtte til og opkræve be-
taling for elektricitet produceret på Thor Havvindmøllepark.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Med klimaaftalen for energi og industri m.v. 2020 blev det
besluttet at fremrykke etablering og nettilslutning af Hesse-
lø Havvindmøllepark fra 2028 til 2027. I forbindelse med
energiforligskredsens beslutning om en støttemodel for Thor
Havvindmøllepark af 13. november 2019 blev det endvidere
aftalt, at denne aftale begrænsede sig til Thor Havvindmøl-
lepark. Derfor var det aktuelt at tage konkret stilling til valg
6
af støttemodel for Hesselø Havvindmøllepark. Med henblik
på at skabe transparens om støtteudbetalingerne og ligestil-
ling mellem landbaserede og havbaserede VE-anlæg og som
opfølgning på klimaaftale om energi og industri m.v. 2020
blev det endeligt aftalt at afskaffe kompensation for indfød-
ningstarif for fremtidige havvindmølleparker.
Historisk set har det efter VE-lovens § 37, stk. 3, været
muligt for opstillere af havvind at få støtte i form af et
pristillæg, svarende til den indfødningstarif, opstilleren skal
betale for overførsel af elektricitet til det overordnede elfor-
syningsnet. Med den foreslåede ændring vil denne mulighed
blive afskaffet med virkning for fremtidigt udbudte havvind-
mølleparker.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre § 37, stk. 3, så ”elproducenten” æn-
dres til ”elproducerende vindmølleparker nævnt i § 37, stk.
2, eller § 37 a, stk. 1,”.
Den foreslåede ændring af VE-lovens § 37, stk. 3, vil med-
føre, at bestemmelsen positivt angiver de anlæg, der vil
kunne opnå pristillæg efter bestemmelsen. Herefter vil alene
elproducerende vindmølleparker nævnt i lovens § 37, stk. 2,
eller § 37 a, stk. 1, kunne opnå pristillæg efter stk. 3.
Den foreslåede ændring af VE-lovens § 37, stk. 3, vil så-
ledes indebære, at elproduktion fra fremtidigt udbudte hav-
vindmølleparker ikke vil kunne modtage pristillæg i form af
kompensation for indfødningstarif.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget vurderes i relevant omfang at være udformet i
overensstemmelse med de syv principper for digitaliserings-
klar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
For så vidt angår tydeliggørelsen af dansk rets anvendel-
se for anlæg i den eksklusive økonomiske zone sikrer for-
slaget en klar og utvetydig retsstilling for så vidt angår
øvrig lovgivning, som kan have betydning for opstillere
af vedvarende energi anlæg i den eksklusive økonomiske
zone. Idet der med lovforslaget skabes klarhed om, at for
eksempel retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse fin-
der anvendelse på anlæg omfattet af loven i den eksklusive
økonomiske zone, samt klarhed om myndighedsområdet for
danske domstole og administrative myndigheder på sådanne
anlæg, forventes forslaget at have en positiv konsekvens for
erhvervslivet.
For så vidt angår afskaffelsen af kompensation for indfød-
ningstarif for fremtidige havvindmølleparker, kan forslaget
give indtryk af negative konsekvenser for erhvervslivet, idet
det herefter ikke vil være muligt for at opnå pristillæg i
form af kompensation for indfødningstariffer i forbindelse
med fremtidige udbud af havvind. Det må dog forventes, at
den foreslåede afskaffelse af kompensation for indfødnings-
tariffer vil sætte sig i budprisen. Denne del af lovforslaget
vurderes på denne baggrund ikke at have økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Det vurderes desuden, at Innovations- og Iværksættertjekket
ikke er relevant for lovforslaget, idet forslaget ikke vil på-
virke virksomheders eller iværksætteres eksisterende mulig-
heder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og
innovation.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vil ikke i sig selv have klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vil ikke i sig selv have konsekvenser for miljø
og natur.
8. Forholdet til EU-retten
Der vurderes ikke at være EU-aspekter forbundet med lov-
forslaget.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. oktober
2023 til den 27. november 2023 været sendt i høring hos
følgende organisationer m.v.:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademikerne, Akade-
misk Arkitektforening, Aktiveenergiforbrugere, Affald Plus,
AffaldVarme Aarhus, Aluminium Danmark, Ankenævnet
på Energiområdet, Andel, Antenneforeningen Vejen, Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Af-
fald- og ressourceindustrien under DI), Asfaltindustrien,
BAT-kartellet, Better Energy, Billund Vand A/S, Biobrænd-
selsforeningen, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet,
Borger Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforenin-
gen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Hus-
standsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og
Park-Forretninger, Brancheforeningen for Små- og Mellem-
store Vindmøller, Brintbranchen, Brunata Bryggeriforenin-
gen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law,
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Bygge-
centrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Bære-
bro A/S, Byggeskadefonden, C4 – Carbon Capture Clu-
ster Copenhagen, Crossbridge Energy Fredericia, Center
for Electric Power and Energy (DTU), CEPOS, Cerius,
Cevea, Center for Electric Power and Energy (DTU), Cen-
trica Energy Trading A/S, CTR, CO-industri, Concito, CO-
7
WI, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenhagen Mer-
chants, Crossbridge Energy Fredericia, ADB (Association
Dansk Biobrændsel), DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK
(Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danske
halmleverandører, Danmarks Almene Boliger (BL), Dan-
marks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Dan-
marks Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Dan-
marks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Dan-
marks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S,
Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),
Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske Bygningscenter,
Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Manage-
ment (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk
Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Land-
brugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Me-
tal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk
Ornitologisk Forening, Dansk Retursystem A/S, Dansk
Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening,
Dansk Solkraft, Dansk Standard, Dansk Told- og Skatte-
forbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Va-
refakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører og
Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE
ARK, Danske Commodities A/S, Danske Energiforbruge-
re (DENFO), Danske Havne, Danske Maritime, Danske
Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske
Vandværker, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og
Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi
Naturgas, De frie Energiselskaber, Decentral Energi, DEL-
TA Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere,
Rådet for Grøn Omstilling, DI, DKCPC, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Drivkraft Danmark, DTU
– Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, EBO Consult
A/S, E. ON Danmark A/S, EmballageIndustrien, Energi
Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energikla-
genævnet, Energinet, Energisammenslutningen, Energi- og
Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energycluster, Energisy-
stemer ApS, Energitjenesten, Enyday, Erhvervsflyvningens
Sammenslutning (ES-DAA), EUROPEAN GREEN CITIES,
European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, Everfuel,
EWE Energie AG, EBO Consult A/S, Fagligt Fælles For-
bund (3F), FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Realkre-
ditforeningen og Realkreditrådet – FinansDanmark, Fjern-
varme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forene-
de Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske Skat-
teankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører af
elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Bio-
gasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),
Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Plat-
formsøkonomi i Danmark (FPD,) Foreningen Danske Revi-
sorer, Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsikringsmægler-
foreningen, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S,
Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frie
Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer, GAFSAM, Gaz-
system, GRAKOM, Greenpeace, GreenTech Advisor, Gen-
tofte og Gladsaxe Fjernvarme, Green Power Denmark, GTS
(Godkendt Teknologisk service), Grundfos Havarikommis-
sionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Grønlands
Selvstyre, Hess Denmark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat,
HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind
A/S, HOFOR el og varme, HORESTA, SMV danmark,
H2 Energy Esbjerg, Hulgaard advokater, IBIS, Ingeniørfor-
eningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling
(IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, Investering Dan-
mark, IT-Branchen, Justitia, Klimarådet, Kjærgaard A/S,
KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Koopera-
tionen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisa-
tion i Danmark), Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Kystdirek-
toratet, Københavns Kommune – Teknik- og Miljøforvalt-
ningen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen,
Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Land-
brug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af
Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsfor-
eningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, LCA Center,
Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Penge-
institutter, Lundsby Biogas, MOE Rådgivende ingeniører,
Mellemfolkeligt Samvirke, Middelgrundens Vindmøllelaug,
Maabjerg Energy Center – MEC, Nationalbanken, Natio-
nalt Center for Miljø og Energi, Fiskeri og Landbrug, Na-
ture Energy, N1 A/S, NetVarme, Niras, NOAH Energi og
Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nor-
disk Energirådgivning ApS, Nordsøenheden, Noreco, Nor-
lys, NRGi Renewables A/S, Nærbutikkernes landsforening,
Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Otto, Oxfam IBIS,
Partnerskabet for Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt,
Plesner Advokatpartnerselskab, Plastindustrien, Procesindu-
strien, Radius Elnet A/S, Rambøll, Rejsearbejdere.dk, Rej-
searrangører i Danmark, Ren Energi Oplysning (REO),
Regstrup Natur og miljøforening, Rigsrevisionen, Rådet for
Bæredygtigt Byggeri, Rådet for Bæredygtig Trafik, SEAS-
NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Gamesa, SKAD
- Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark,
SMVdanmark, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti,
Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig For-
ening, Statens ByggeforskningsInstitut, Synergi, Substain,
TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S. A.,
T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen,
Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VEL-
TEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Branchefor-
ening, Verdens Skove, Vejdirektoratet, VEKS, VELTEK,
Verdo Randers, Vestforbrænding ,Vestas Wind systems A/S,
Vestre Landsret, Vindenergi Danmark, Vin og Spiritus Orga-
nisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark,
Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee
B. V., WWF Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk
Landsforening, Ørsted, Østre Landsret, Aalborg Portland
A/S, Aalborg Energikoncern, Aalborg Universitet, Aarhus
Universitet og 92-Gruppen.
8
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Klarhed om retsstilling i den eksklusive
økonomiske zone, forventes at have en po-
sitiv konsekvens for erhvervslivet.
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikkeerhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1
Ifølge den gældende lov om fremme vedvarende energi er
lovens bestemmelser om formål, anvendelsesområde og de-
finitioner samlet i kapitel 1.
Det foreslås, at der i overskriften til kapitel 1 ændres »og«
til: »,« og efter »definitioner« indsættes: » m.v.«
Den foreslåede ændring af kapiteloverskriften skal ses i
sammenhæng med lovforslagets forslag om ændring af lo-
vens § 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og til de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 1, nr. 2.
Til nr. 2
(Til § 3, stk. 2)
Danmark udøver højhedsretten over den danske kontinen-
talsokkel for så vidt angår udforskning og udnyttelse af
dens naturforekomster i overensstemmelse med kontinental-
sokkelkonventionens artikel 2, stk. 1. Danmark er endvidere
berettiget til at opføre og opretholde eller drive installationer
og andre anlæg, som er nødvendige for dens udforskning
og for udnyttelsen af dens naturforekomster, og sådanne
installationer og anlæg er underlagt dansk jurisdiktion, jf.
konventionens artikel 5, stk. 2 og 4.
Efter havretskonventionen har Danmark endvidere jurisdik-
tion over kunstige øer, installationer og anlæg i den eks-
klusive økonomiske zone, herunder med hensyn til told-,
skatte-, sundheds-, sikkerheds- og indvandrings-love og -
forskrifter, jf. havretskonventionens artikel 60, stk. 2. Til-
svarende gælder for kunstige øer, installationer og anlæg
over kontinentalsoklen, jf. artikel 80, jf. artikel 60.
Der kan således etableres dansk eksklusiv jurisdiktion i den
eksklusive økonomiske zone i forbindelse med, at Danmark
udnytter de rettigheder, som Danmark er tildelt i medfør
af folkeretten, herunder kontinentalsokkelkonventionen og
havretskonventionen. Dette omfatter for eksempel rettighe-
den til at anlægge kunstige øer, installationer og anlæg til
brug for udvinding af energi fra vind, jf. havretskonventio-
nens artikel 56, stk. 1, litra a, og artikel 60, stk. 1, litra a og
b.
Dele af havretskonventions artikel 56 og 60 er indarbejdet i
dansk ret i § 3 i lov om eksklusive økonomiske zoner.
Efter § 3 i lov om eksklusive økonomiske zoner har Dan-
mark blandt andet suveræne rettigheder med hensyn til akti-
viteter med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforsk-
ning af zonerne, såsom udvinding af energi fra vind, jf. 1.
pkt. Endvidere fremgår det af § 3, 2. pkt., at Danmark har
jurisdiktion i de eksklusive økonomiske zoner med hensyn
9
til anlæg og benyttelse af kunstige øer, installationer og
anlæg, videnskabelig havforskning samt beskyttelse og be-
varelse af havmiljøet. Endelig har Danmark sådanne andre
rettigheder i de eksklusive økonomiske zoner, som tilkom-
mer Danmark i medfør af folkeretten.
Dansk ret finder herefter umiddelbart anvendelse i den eks-
klusive økonomiske zone. Der henvises til lovforslagets pkt.
3.1.1. for beskrivelsen af forholdet mellem dansk jurisdikti-
onskompetence og dansk rets anvendelse.
Det gælder særligt for dansk skatte- og afgiftslovgivning,
at lovgivningen som udgangspunkt kun finder anvendelse
inden for 12-sømilegrænsen, det vil sige på det danske land-
og søterritorium. Uden for 12-sømilegrænsen finder de dan-
ske skatte- og afgiftsregler således kun anvendelse, hvis
Danmark har etableret en konkret lovhjemmel hertil. Det vil
således afhænge af den konkrete skatte- eller afgiftslov, om
den helt eller delvist finder anvendelse på aktiviteter i den
eksklusive økonomiske zone.
Af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., følger, at dansk ret gælder
på anlæg omfattet af VE-loven i den eksklusive økonomiske
zone med de begrænsninger der følger af folkeretten.
Den foreslåede bestemmelse vil tydeliggøre, at dansk ret
finder anvendelse på anlæg omfattet af loven i den eksklusi-
ve økonomiske zone.
Den foreslåede ændring vil præcisere, at anlæg omfattet af
loven, for så vidt angår udstrækningen af dansk ret, betrag-
tes som dansk territorium. Herefter vil dansk lovgivning
finde anvendelse på anlæggene. Regulering, der efter sit
indhold konkret er afskåret fra at finde anvendelse på anlæg-
gene som følge af et begrænset anvendelsesområde eller for-
mål, for eksempel fordi loven angår et nærmere afgrænset
territorium eller emne, vil således ikke skulle anvendes på
anlæggene.
Det betyder eksempelvis at arbejdsmiljøloven, og regler ud-
stedt i medfør deraf, vil gælde på anlæg omfattet af loven,
men at dette ikke vil være tilfældet for så vidt angår planlo-
ven. Bemyndigelser i dansk lovgivning til udfærdigelse af
administrative forskrifter vil endvidere kunne udnyttes med
hensyn til anlæg i den eksklusive økonomiske zone. Der
henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Af det foreslåede stk. 2, 2. pkt., følger, at den foreslåede
bestemmelse i 1. pkt., hvorefter dansk ret gælder på anlæg
omfattet af loven i den eksklusive økonomiske zone med de
begrænsninger, der følger af folkeretten, ikke finder anven-
delse for dansk lovgivning om skatter og afgifter.
Hvad angår dansk skatte- og afgiftslovgivning vil det såle-
des fortsat skulle bero på den enkelte skatte- eller afgiftslov,
om den helt eller delvist finder anvendelse på aktiviteter i
den danske eksklusive økonomiske zone.
(Til § 3, stk. 3)
Landets inddeling i byretskredse er fastlagt i § 108 i lov nr.
538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskel-
lige andre love (Politi- og domstolsreformen). Det fremgår
af bestemmelsen blandt andet, at retten i Holstebro omfatter
Holstebro Kommune, Lemvig Kommune, Morsø Kommune,
Struer Kommune og Thisted Kommune.
Retskredsenes udformning har betydning for, ved hvilken ret
en sag skal anlægges, efter blandt andet reglerne i retsple-
jelovens kapitel 22 og 63 om stedlig kompetence og værne-
ting og forening af straffesager.
Det følger af reglerne i kapitel 22, om retternes stedlige
kompetence i civile sager, at retssag kan anlægges blandt
andet ved sagsøgtes hjemting. Det fremgår derudover også
blandt andet, at sager mod personer, der driver erhvervs-
mæssig virksomhed, når sagen vedrører virksomheden, kan
anlægges ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udø-
ves, at sager vedrørende rettigheder over fast ejendom kan
anlægges ved retten på det sted, hvor ejendommen ligger,
at sager om kontraktforhold kan anlægges ved retten på
det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sag-
en, er opfyldt eller skal opfyldes, og at sager, hvorunder
der påstås straf, erstatning eller oprejsning i anledning af
retskrænkelser, kan anlægges ved retten på det sted, hvor
retskrænkelsen er foregået.
En række af de almindelige regler om stedlig kompetence
i civile sager er gjort anvendelige på personer, der ikke
har hjemting i Danmark. Sager mod personer, selskaber,
foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger,
der ikke har hjemting i Danmark, kan således sagsøges ved
en dansk domstol, hvis de eksempelvis driver erhvervsvirk-
somhed i Danmark, eller sagen vedrører en kontrakt, der
skal opfyldes i Danmark, eller en retskrænkelse, der er fore-
gået i Danmark. Såfremt de almindelige værnetings-regler
ikke er anvendelige, er det muligt at anlægge sager vedrø-
rende formueretsforhold mod de pågældende ved retten på
det sted, hvor de ved stævningens forkyndelse opholder sig,
eller ved retten på det sted, hvor den pågældende person
eller sammenslutning på tidspunktet for sagens anlæg har
gods, eller hvor det gods, kravet angår, befinder sig på tids-
punktet for sagens anlæg.
Af retsplejelovens kapitel 63 vedrørende værneting i straffe-
sager, følger det blandt andet, at retsmøder under efterforsk-
ningen på begæring fra politiet som udgangspunkt kan af-
holdes ved retten i enhver kreds, hvor oplysning i sagen må
antages at kunne tilvejebringes, at hovedforhandling med
hensyn til alle forbrydelser, der begås i kongeriget, i reglen
skal foregå ved den ret, i hvis kreds handlingen er foretaget,
og at ved forbrydelser, der begås uden for kongerigets søter-
ritorium om bord på dansk skib, eller af personer, som hører
til et sådant skib, anses den ret, til hvis kreds skibet ved sin
hjemkomst til kongeriget ankommer for at losse eller lade,
som gerningsstedets værneting.
Anlæg omfattet af loven i den eksklusive økonomiske zone
er ikke nævnt i den inddeling af landet i byretskredse, der
10
er fastlagt i § 108 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring
af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og dom-
stolsreformen).
Administrative myndigheders stedlige myndighedsområde
er for så vidt angår anlæg i den eksklusive økonomiske zone
alene reguleret i kontinentalsokkellovens § 3 og råstoflovens
§ 25, hvorefter henregningen af myndighedsområdet for ad-
ministrative myndigheder på anlæg omfattet af VE-loven i
den eksklusive økonomiske zone, bliver bestemt ud fra det
område, der ligger nærmest, medmindre andet fastsættes af
vedkommende minister. Det er i Energistyrelsens praksis
lagt til grund, at en tilsvarende retstilstand er gældende for
anlæg omfattet af VE-loven i den eksklusive økonomiske
zone på et ureguleret grundlag. For en nærmere beskrivelse
af gældende ret vedrørende forholdet mellem administrative
myndigheders jurisdiktionskompetence og dansk rets anven-
delse henvises til afsnit 2.1.1.
Af det foreslåede stk. 3, 1. pkt., følger, at henregningen af
myndighedsområdet for danske domstole og administrative
myndigheder på anlæg omfattet af den foreslåede stk. 2,
vil blive bestemt ud fra det område, der ligger nærmest,
medmindre andet fastsættes af vedkommende minister.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en række sager,
der udspringer af forhold eller hændelser på anlæg omfat-
tet af loven i den eksklusive økonomiske zone, vil kunne
anlægges ved retten for det naturlige kystpunkt, der ligger
tættest på det konkrete anlæg. F.eks. vil sager, hvorunder
der påstås straf, erstatning eller oprejsning i anledning af
retskrænkelser, der er foregået på anlæg omfattet af loven i
den eksklusive økonomiske zone ud for Thorsminde, kunne
anlægges ved den kompetente ret for Thorsminde, jf. rets-
plejelovens § 243. Ligeledes vil en anmodning om tvangs-
fuldbyrdelse for et sådant anlæg kunne fremsættes over for
fogedretten ved samme ret, hvis f.eks. der er pant i anlægget
for den fordring, for hvilken der søges udlæg, jf. retsplejelo-
vens § 487.
Er gerningsstedet i en straffesag på et anlæg omfattet af
VE-loven i den eksklusive økonomiske zone ud for Thors-
minde vil hovedforhandlingen således i reglen skulle foregå
ved den kompetente ret for Thorsminde, jf. retsplejelovens
§ 696. Tilsvarende vil retsmøder under efterforskningen af
forbrydelser begået på sådanne anlæg kunne afholdes ved
denne ret, hvis oplysning i sagen må antages at kunne tilve-
jebringes på de konkrete anlæg, jf. retsplejelovens § 694,
stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en ræk-
ke sager der udspringer fra anlæg omfattet af loven i den
eksklusive økonomiske zone i medfør af blandt andet regler-
ne i retsplejelovens kapitler 22 og 63 vil kunne anlægges
og behandles ved den ret, der ligger nærmest. Bestemmelsen
vil derimod ikke ændre ved de almindelige regler om stedlig
kompetence, der findes i disse kapitler. Bestemmelsen vil
heller ikke i øvrigt ændre de almindelige regler om anlæg
af sager, herunder f.eks. reglerne om stedlig kompetence i
retsplejelovens kapitel 21 og 62. Således vil f.eks. civile
sager, der er omfattet af Sø- og Handelsrettens kompetence,
jf. retsplejelovens § 225, fortsat kunne eller skulle anlæg-
ges eller henvises til Sø- og Handelsretten, selvom sagen
udspringer af forhold eller hændelser på anlæg omfattet af
loven i den eksklusive økonomiske zone.
Tilsvarende vil den stedlige kompetence for politikredse el-
ler andre administrative myndigheder, i relation til anlæg
omfattet af loven, i reglen blive fastsat ud fra anlæggets
nærmeste kystpunkt i overensstemmelse med Energistyrel-
sens praksis og den øvrige regulering af offshore anlæg i
den eksklusive økonomiske zone.
Til nr. 3
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, at bestem-
melsen omhandler pristillæg til elektricitet produceret på
havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne
i § 23, jf. dog § 37 a og § 37 b, stk. 1. Det følger af
bestemmelsens stk. 3, at hvis elproducenten skal betale en
indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det over-
ordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende
til betalingen efter den fastsatte indfødningstarif.
Efter den foreslåede ændring af § 37, stk. 3, ændres »elpro-
ducenten« til: »elproducerende vindmølleparker nævnt i §
37, stk. 2, eller § 37 a, stk. 1,« med henblik på at begrænse
kredsen af potentielle støttemodtagere efter bestemmelsen
til elproducenter nævnt i § 37, stk. 2, eller § 37 a, stk.
1. Den foreslåede ændring vil medføre, at fremtidige hav-
vindmølleparker ikke vil kunne modtage pristillæg i form
af kompensation svarende til betalingen efter den fastsatte
indfødningstarif.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven, som er erhvervsrettet, træder
i kraft den 1. juli 2024 med henblik på at sikre overensstem-
melse med ikrafttrædelsestidspunktet for øvrig erhvervsret-
tet lovgivning, der som udgangspunkt træder i kraft den 1.
juli eller den 1. januar.
Det foreslås i stk. 2, at regler udstedt i medfør af § 3, stk.
2, i lov om vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132
af 6. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af lovens § 3, stk. 4.
Bestemmelsen vil medføre, at regler fastsat i medfør af den
gældende § 3, stk. 2, i lov om fremme vedvarende energi,
der rykker til stk. 4, ikke bortfalder men vil gælde indtil de
ophæves eller afløses af regler i medfør af lovens § 3, stk. 4.
De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne eller
Grønland, da hovedloven ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land, jf. lovens § 77.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 132 af 6. februar 2024, foretages følgende ændrin-
ger:
Kapitel 1. 1. Overskriften til kapitel 1 ændres »og« til: »,« og efter
»definitioner« indsættes: » m.v.«
Formål, anvendelsesområde og definitioner
§ 3. Loven gælder på land- og søterritoriet og i den eks-
klusive økonomiske zone.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler eller træffer bestemmelser med henblik på
at gennemføre eller anvende internationale konventioner og
EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder
forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse
på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.
2. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
» Stk. 2. Dansk ret gælder på anlæg omfattet af loven
i den eksklusive økonomiske zone med de begrænsninger
der følger af folkeretten. 1. pkt. finder ikke anvendelse for
dansk lovgivning om skatter og afgifter.
Stk. 3. Ved bestemmelsen af danske domstoles og admini-
strative myndigheders stedlige myndighedsområde henreg-
nes anlæg jf. stk. 2, til det område, de ligger nærmest, med-
mindre andet fastsættes af vedkommende minister.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
§ 37. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektri-
citet produceret på havvindmølleparker, som er udbudt efter
bestemmelserne i § 23, jf. dog § 37 a og § 37 b, stk. 1.
Stk. 2 ---
Stk. 3. Hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif
ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsy-
ningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen
efter den fastsatte indfødningstarif.
3. I § 37, stk. 3 ændres »elproducenten« til: » elproduceren-
de vindmølleparker nævnt i § 37, stk. 2, eller § 37 a, stk. 1,«.
Stk. 4-6 ---
12