Fremsat den 20. marts 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 20. marts 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse, lov om kommunal indsats for unge under
25 år og forskellige andre love
(Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grunduddannelse og smidigere overgang til den forberedende
grunduddannelse m.v.)
§ 1
I lov om forberedende grunduddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019, som ændret
ved § 26 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I § 4, stk. 2, ændres »grunduddannelses basisniveau« til:
»grunduddannelse«.
2. I § 7, stk. 1, udgår »basisniveau og«.
3. § 7, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Uddannelsesstart på undervisningsniveauer, jf. §
10, finder sted løbende under hensyntagen til den enkeltes
elevs behov.«
4. I § 7, stk. 3, udgår »basis- eller«.
5. I § 9 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Med kommunalbestyrelsens godkendelse kan in-
stitutionen for elever på erhvervsgrunduddannelsen, som har
skiftet uddannelsesspor, forlænge uddannelsestiden for en
elevs samlede uddannelsesforløb med op til 1 år.«
6. I § 10, stk. 2 og 3, ændres »basisniveau« til: »introduce-
rende niveau«.
7. Overskriften før § 11 affattes således:
»Introduktionsforløb«
8. § 11 affattes således:
»§ 11. Institutionerne skal tilbyde et introduktionsforløb,
der skal styrke elevernes forudsætninger for at vælge det ud-
dannelsesspor og niveau, der passer bedst til deres behov.«
9. I § 15, stk. 3, indsættes efter »indeholde«: »lære om
privatøkonomi,«.
10. I § 22, stk. 1, ændres »2 uger« til: »4 uger«, »4 uger«
ændres til: »12 uger«, og »halvår« ændres til: »år«.
11. § 24, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 1-2.
12. I § 24, stk. 2, der bliver stk. 1, indsættes efter »kan«:
»løbende«, og »ved uddannelsesstart på et undervisningsni-
veau« udgår.
13. § 24, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.
14. § 24, stk. 5, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Vurderer institutionen, at eleven har gennemført
sit uddannelsesforløb på den forberedende grunduddannelse
på et tidspunkt, som tidsmæssigt ikke passer med elevens
overgang til en ungdomsuddannelse, kan undervisningen af
eleven differentieres eller tilrettelægges med kombinations-
forløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik.«
15. I § 29, stk. 1, udgår »basisniveauer og«.
16. Efter § 29 indsættes før overskriften før § 30:
Ȥ 29 a. Seksualundervisning skal, hvor det er relevant,
indgå som en del af undervisningen. Undervisningen skal
Lovforslag nr. L 140 Folketinget 2023-24
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 24/04130
DA001322
tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i sek-
sualområdet og får mulighed for at reflektere herover.«
17. I § 42, stk. 1, 2. pkt., ændres »eller flere daglige måltider
mad« til: »sundt frokostmåltid«.
18. I § 46, stk. 1, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«, og »stk. 3«
ændres til: »stk. 5«.
19. I § 46 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Institutionen dækker elevers udgifter til gebyrer,
attester og lignende som led i kombinationsforløb, jf. § 23.«
»Stk. 3. Institutionen dækker elevers egenbetaling til kost
og logi ved ophold på kostafdelinger som led i kombinati-
onsforløb, jf. § 23.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
20. Efter § 46 indsættes:
»§ 46 a. Børne- og undervisningsministeren dækker del-
tagerbetaling for elever i kombinationsforløb, jf. § 23, der
er fritaget for deltagerbetaling efter § 8 b i lov om åben
uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og § 47
b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v. For elever på private instituti-
oner for gymnasiale uddannelser ydes dækning efter 1. pkt.
alene med den på finansloven fastsatte minimumsgrænse for
egendækning.«
§ 2
I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022, som ændret
ved § 16 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 3 indsættes i kapitel 1:
»§ 3 a. Børne- og undervisningsministeren kan efter ind-
stilling fra bestyrelserne for de enkelte institutioner fravige
denne lov med henblik på at skabe særlig mulighed for
samarbejde mellem og sammenlægning af institutioner for
forberedende grunduddannelse og institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse på Bornholm.«
2. I § 4, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »udbyde«: »introdukti-
onsforløb og«, og »og tilknyttede basisniveauer« udgår.
3. § 4, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
4. I § 4 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige
tilfælde fravige kravet efter stk. 2, herunder navnlig for
yderområder og landdistrikter. Ministeren kan endvidere til-
lade, at institutioner fraviger kravet efter stk. 2 for så vidt
angår pligten til at udbyde almen grunduddannelse på alle
institutionens tilknyttede skoler.«
5. I § 17 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Bestyrelsen skal fastsætte mål for elevernes over-
gang til uddannelse eller beskæftigelse.«
6. § 26, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
7. I § 26, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »jf.«: »§ 9, stk. 1, i«.
8. Efter § 31 indsættes før overskriften før § 32:
»§ 31 a. Børne- og undervisningsministeren kan refun-
dere institutionernes udgifter til elever på erhvervsgrundud-
dannelse, der som led i et kombinationsforløb deltager i
undervisning ved en folkehøjskole, jf. § 8, stk. 2, i lov om
folkehøjskoler.«
»§ 31 b. Institutionen kan af egne midler sørge for befor-
dring af elever.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der i henhold til § 26 i lov
om folkeskolen har etableret befordring for folkeskoleelever
med skolebus, kan beslutte, at elever på forberedende grund-
uddannelse kan benytte denne.«
9. § 42, stk. 1, affattes således:
»For hver elev, der efter § 26 udløser statstilskud til en
institution, betaler hjemstedskommunen et bidrag til staten,
jf. dog stk. 3 og 4. Bidraget efter 1. pkt. fastlægges af børne-
og undervisningsministeriet i 2025 og reguleres efterfølgen-
de årligt med det generelle pris- og lønindeks.«
10. § 42, stk. 3 og 4, affattes således:
»Stk. 3. Bidrag efter stk. 1 omfatter ikke elever, som er
udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette
grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lov om kommunal
indsats for unge under 25 år.«
»Stk. 4. For elever, for hvem kommunalbestyrelsen god-
kender forlængelse af uddannelsestiden af det samlede ud-
dannelsesforløb eller træffer beslutning om deltagelse på
nedsat tid ud over en periode på 20 uger, jf. § 9, stk. 2 og 3, i
lov om forberedende grunduddannelse, afholder hjemsteds-
kommunen den øgede udgift til elevens uddannelsesforløb,
herunder dennes skoleydelse. Udgiften afregnes direkte mel-
lem kommunen og institutionen. Det kommunale bidrag ef-
ter stk. 1 afholdes alene for så vidt angår den del af elevens
forløb, der efter § 26 udløser statstilskud til institutionen.«
§ 3
I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022, som ændret
ved § 1 i lov nr. 174 af 27. februar 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
2. I § 2 k, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 3«, og efter
»undervisningspligten« indsættes: », jf. dog stk. 2«.
3. I § 2 k indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan foretage målgruppe-
vurdering med henblik på forberedende grunduddannelse og
eventuelt med henblik på øvrige tilbud, jf. stk. 3, af elever i
9. klasse.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
2
4. I § 2 k, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:
»og 2«.
5. I § 2 k, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
6. I § 2 k, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»stk. 1-4 kan der« til: »stk. 1 og 3-5 kan der for elever, som
ikke går i 10. klasse,«.
7. I § 10 a, stk. 3, ændres »ungdomsuddannelse« til: »uddan-
nelsesinstitution«.
8. I § 10 a, stk. 5, udgår »endvidere«.
9. I § 10 a indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Der kan etableres brobygning til forberedende
grunduddannelse for elever, der må antages at være i mål-
gruppen for forberedende grunduddannelse.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
10. I § 10 c indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Elever i 9. klasse kan tilbydes brobygning i op til
3 dage til forberedende grunduddannelse.«
11. I § 10 d, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 4«
til: »stk. 5«.
12. I § 10 d indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Elever i folkeskolens 10. klasse kan tilbydes bro-
bygning i op til 10 dage til forberedende grunduddannelse.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
13. I § 10 d, stk. 3, der bliver til stk. 4, indsættes efter »stk.
2«: »og forberedende grunduddannelse efter stk. 3«.
14. I § 10 f, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »til«: »institutio-
nerne for forberedende grunduddannelse og«.
15. I § 10 f, stk. 3, indsættes efter »udbyder«: »forberedende
grunduddannelse eller«.
§ 4
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1355 af 29. november 2023, foretages
følgende ændring:
1. I § 35 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan efter ind-
stilling fra bestyrelserne for de enkelte institutioner fravige
denne lov med henblik på at skabe særlig mulighed for
samarbejde mellem og sammenlægning af institutioner for
forberedende grunduddannelse og institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse på Bornholm.«
§ 5
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
146 af 14. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1355
af 29. november 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 47, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 47 a« til: »§§ 47 a og 47
b«.
2. Efter § 47 a indsættes:
»§ 47 b. Elever, der som led i et kombinationsforløb
under forberedende grunduddannelse, jf. § 23 i lov om for-
beredende grunduddannelse, deltager i hf-enkeltfagskurser,
er fritaget fra at betale deltagerbetaling, jf. § 47, stk. 1, og
krav om indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende
fag for at kunne deltage i undervisning og prøver som led
heri, jf. § 47, stk. 6.«
§ 6
I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31.
januar 2024, foretages følgende ændring:
1. Efter § 8 a indsættes:
»§ 8 b. Elever, der som led i et kombinationsforløb under
forberedende grunduddannelse, jf. § 23 i lov om forbereden-
de grunduddannelse, deltager i arbejdsmarkedsuddannelser,
er fritaget fra at betale deltagerbetaling, jf. § 8, stk. 1, og § 8
a, stk. 1.«
§ 7
I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 16. august 2023, foretages
følgende ændring:
1. I § 17 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Elever, der som led i et kombinationsforløb under
forberedende grunduddannelse, jf. § 23 i lov om forbered-
ende grunduddannelse, deltager i gymnasiale uddannelser,
indgår ikke i vurderingen af, hvorvidt betingelsen om egen-
dækning i stk. 1, nr. 4, er opfyldt.«
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2024, jf. dog stk.
2
Stk. 2. § 1, nr. 5, § 1, nr. 20, § 31 a i lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse, som affattet ved denne
lovs § 2, nr. 8, § 2, nr. 9, samt §§ 3 og 5-7, træder i kraft den
1. januar 2025.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 46, stk. 3, i lov om
forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606
af 24. maj 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af § 46, stk. 5, i lov om
forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 606
af 24. maj 2019, jf. denne lovs § 1, nr. 19.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forbered-
ende grunduddannelse
2.1.1. Forløb på basisniveau ophører
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.1.2. Friere rammer for udbud af almen grunduddan-
nelse
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.1.3. Mulighed for befordringsordninger ved institu-
tionerne
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.1.4. Bedre muligheder for samarbejde mellem insti-
tutioner på Bornholm
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.2. Smidigere overgang til den forberedende grundud-
dannelse
2.2.1. Fremrykning af målgruppevurdering for elever
i 9. klasse
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.2.2. Styrket vejledning om FGU i grundskolen
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.3. Forbedrede muligheder for elever på erhvervsgrun-
duddannelsen (egu)
2.3.1. Mulighed for forlængelse af egu-forløb ved
sporskifte
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.3.2. Dækning af udgifter til certifikater og skole-
hjemsophold som led i kombinationsforløb
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.3.3. Permanentgørelse af statslig refusion for udgif-
ter til egu-elevers højskoleophold
2.3.3.1. Gældende ret
3.3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.4. Bedre rammer om forberedende grunduddannelse
2.4.1. Ændring af den kommunale bidragssats
2.4.1.1. Gældende ret
2.4.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.4.2. Ændring af bidragssats for nedsat tid
2.4.2.1. Gældende ret
2.4.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.4.3. Forlængelse af erhvervstræningsperioden
2.4.3.1. Gældende ret
2.4.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.4.4. Målsætninger i bestyrelserne
2.4.4.1. Gældende ret
2.4.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.4.5. Ændring af regler om vederlagsfrit måltid
2.4.5.1. Gældende ret
2.4.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.4.6. Obligatorisk Seksualundervisning
2.4.6.1. Gældende ret
2.4.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.4.7. Indarbejdelse af tekstanmærkning
2.4.7.1. Gældende ret
2.4.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.4.8. Tydeliggørelse af bestemmelse om lære om
privatøkonomi på produktionsgrunduddannelsen
2.4.8.1. Gældende ret
2.4.8.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN᾽s verdensmål
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 21. november 2023 indgik regeringen (Socialdemo-
kratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkepar-
ti, Alternativet og Nye Borgerlige en aftale om styrket for-
beredende grunduddannelse (FGU) som en hovedvej for de
43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse. Aftalepar-
terne er enige om at styrke FGU-institutionernes økonomi,
at give dem mere fleksible rammer til at tilrettelægge uddan-
nelsen, at gøre overgangen til FGU mere smidig og at for-
4
bedre mulighederne for elever på erhvervsgrunduddannelsen
(egu).
Lovforslaget har til formål at udmønte de dele af aftalen,
der omhandler mere fleksible rammer til at tilrettelægge
forberedende grunduddannelse, smidigere overgang til den
forberedende grunduddannelse, forbedrede muligheder for
elever på erhvervsgrunduddannelsen og skabe bedre rammer
om forberedende grunduddannelse. Lovforslaget indeholder
derudover en indarbejdelse af tekstanmærkning nr. 230 ad
finanslovens § 20. Børne- og Undervisningsministeriet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forbered-
ende grunduddannelse
2.1.1. Forløb på basisniveau ophører
2.1.1.1. Gældende ret
Det følger af § 4, stk. 2 og 3, i lov om forberedende
grunduddannelse, at personer, som efter kommunalbesty-
relsens vurdering alene har behov for at forbedre deres
niveau i dansk eller matematik eller begge fag for at op-
fylde adgangskrav til en erhvervsuddannelse, jf. lov om er-
hvervsuddannelser, er berettiget til at modtage den herfor
relevante undervisning på forberedende grunduddannelses
basisniveau. Dette gælder også for personer, som efter kom-
munalbestyrelsens vurdering alene har behov for undervis-
ning i almene fag for at imødekomme overgangskrav til
en erhvervsuddannelses hovedforløb, jf. lov om erhvervsud-
dannelser.
Det følger af § 7, stk. 1, i lov om forberedende grunduddan-
nelse, at uddannelsesstart på basisniveau og undervisning
efter § 4, stk. 2 og 3, finder sted løbende under hensyntagen
til den enkeltes behov.
Det følger af § 7, stk. 2, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at uddannelsesstart på undervisningsniveauer, jf.
§ 10, finder sted to gange om året, medmindre individuelle
hensyn tilsiger, at uddannelsesstart bør ske på et andet tids-
punkt.
Det følger af § 7, stk. 3, i lov om forberedende grunduddan-
nelse, at eleven på forberedende grunduddannelse påbegyn-
der sit forløb på forberedende grunduddannelse på det basis-
eller undervisningsniveau, som svarer til elevens behov og
forudsætninger.
Det fremgår af § 10, stk. 2, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at almen grunduddannelse indeholder et basisni-
veau og tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til
niveau 1 og 2 i kvalifikationsrammen for livslang læring
samt et hf-forberedende niveau.
Det fremgår af § 10, stk. 3, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrund-
uddannelse indeholder et basisniveau og op til tre efter-
følgende undervisningsniveauer svarende til henholdsvis ni-
veau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring.
Det følger videre af § 11, i lov om forberedende grund-
uddannelse, at forløbet på basisniveauet tilrettelægges flek-
sibelt i alle uddannelsesspor og omfatter undervisning på
grundlæggende niveau i dansk og matematik, introduktion
til uddannelsessporet og mulighed for deltagelse i relevante
valgfag. Basisniveauet omfatter endvidere undervisning som
nævnt i § 4, stk. 2 og 3.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2017-18, tillæg A, L 199 som fremsat, side
48, at basisniveauet i alle uddannelsesspor tilrettelægges
fleksibelt, dvs. med individuelt tilpassede på- og færdiggø-
relsesniveauer. Basisniveauer omfatter for alle uddannelses-
spor undervisning på grundlæggende niveau i dansk og
matematik, introduktion til uddannelsessporet samt relevan-
te valgfag. Endvidere følger, at unge, der målgruppevurde-
res til forberedende grunduddannelse, skal profitere af for-
løbet. Uddannelsesplanen fastlægger mål og varighed for
elevens forløb. Udgangspunktet er her, at der forventes en
progression på et basisniveau i løbet af 20 uger. Hvis ele-
vens forudsætninger ikke gør det muligt at flytte til under-
visningsniveau 1 i løbet af 20 uger, kan eleven fortsætte på
basisniveauet.
Det følger af § 24, stk. 1, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at en elev på forberedende grunduddannelse under
forløbet på basisniveauet kan skifte uddannelsesspor.
Det følger videre af § 24, stk. 2, i lov om forberedende
grunduddannelse, at en elev kan skifte uddannelsesspor ved
uddannelsesstart på et undervisningsniveau.
Det følger endvidere af § 24, stk. 3, i lov om forberedende
grunduddannelse, at hvis et skift af uddannelsesspor forud-
sætter ændring i forhold til elevens mål i uddannelsesplanen,
jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kræves
godkendelse fra kommunalbestyrelse.
Det følger af § 24, stk. 4, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at en institution for forberedende grunduddannelse
i særlige tilfælde kan beslutte, at eleven kan påbegynde et
undervisningsniveau, hvor undervisningen allerede er påbe-
gyndt, inden eleven har afsluttet basisniveauet.
Det følger af § 24, stk. 5, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at hvis institutionen vurderer, at eleven er parat til
at fortsætte på et relevant undervisningsniveau, inden dette
planmæssigt påbegyndes, kan undervisningen af eleven dif-
ferentieres eller tilrettelægges med kombinationsforløb, er-
hvervstræning og virksomhedspraktik. Tilsvarende gælder i
forbindelse med en afslutning af forberedende grunduddan-
nelse, som tidsmæssigt ikke passer med elevens overgang til
en ungdomsuddannelse.
Det følger af § 29, stk. 1, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at it inddrages i undervisningen i afsøgningsforløb
og på basisniveauer og undervisningsniveauer.
5
Det følger af § 4, stk. 2, i lov om institutioner for forbe-
redende grunduddannelse, at institutioner for forbedrende
grunduddannelse overalt på institutionen skal udbyde alle
forberedende grunduddannelses uddannelsesspor og tilknyt-
tede basisniveauer. I særlige tilfælde, herunder navnlig for
yderområder og landdistrikter, kan dette fraviges.
2.1.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU
som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og
beskæftigelse, at aftalepartierne ønsker at understøtte, at
FGU-institutionerne får mere fleksible rammer i forhold til,
hvordan de tilrettelægger deres lokale FGU. Aftalepartierne
er enige om, at indgangen til FGU ændres. Skolerne skal
i stedet for forløb på basisniveau tilbyde et introducerende
forløb til alle elever med henblik på, at eleverne kan blive
afklarede om sporvalg, men det vil blive op til skolerne,
hvordan det bedst tilrettelægges. Institutionerne vil skulle
tilbyde løbende optag på undervisningsniveauerne på spore-
ne på FGU. Basisniveauet vil blive omfattet af de enkelte
undervisningsniveauer.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført eva-
luerings- og følgeforskningsprogrammet for FGU. EVA ud-
gav i 2022 anden delrapport: Implementering af FGU, der
er offentliggjort på EVA’s hjemmeside. På side 91-97 i rap-
porten fremgår det, at basisforløbet rummer en række prak-
tiske og pædagogiske udfordringer for institutionerne. For
det første kan det opleves som en unødvendig overgang for
eleverne først at skulle integreres på et basishold for derefter
at skulle integreres på et af de tre uddannelsesspor. Det kan
være særligt udfordrende for elever, som har svært ved at
danne sociale relationer. For det andet har skoler med få
elever vanskeligt ved at etablere basisforløb, uden at det går
ud over det faglige miljø og kvaliteten af undervisningen.
Det foreslås, at forløb på basisniveau ophører, og at optag
på forberedende grunduddannelse i den forbindelse gøres
fleksibelt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det faglige indhold
på basisniveau vil skulle ske på uddannelsessporene. Der
vil således ikke længere kunne udføres undervisning af ele-
verne på grundlæggende niveau i dansk og matematik uden
for uddannelsessporene. Det vil ligeledes ikke være muligt
at deltage i relevante valgfag uden for uddannelsessporene.
Det foreslåede medfører endvidere, at undervisning af per-
soner, som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har
behov for at forbedre deres niveau i dansk eller matematik
eller begge fag for at opfylde adgangskrav til en erhvervsud-
dannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, er berettiget til at
modtage den herfor relevante undervisning på forberedende
grunduddannelses basisniveau, fremover vil skulle modtage
denne undervisning på uddannelsessporene. Det samme vil
gælde for personer, som efter kommunalbestyrelsens vurde-
ring alene har behov for undervisning i almene fag for at
imødekomme overgangskrav til en erhvervsuddannelses ho-
vedforløb, jf. lov om erhvervsuddannelser.
Som følge af ophøret af forløb på basisniveau vil der skul-
le ændres i optagelsesreglerne med henblik på at sikre, at
elever fortsat kan optages løbende. Den foreslåede ændring
vil desuden medføre, at uddannelsesstart på undervisnings-
niveauer, jf. § 10, vil finde sted løbende under hensyntagen
til den enkeltes behov.
Det foreslås, at institutionerne i stedet for et forløb på ba-
sisniveau skal tilbyde elever, der starter på forberedende
grunduddannelse, et introduktionsforløb, der skal styrke ele-
vernes forudsætninger for at vælge det uddannelsesspor og
niveau, der passer bedst til deres behov.
For nærmere om ophævelsen af forløb på basisniveau henvi-
ses til lovforslagets § 1, nr. 1-8 og 11-15, og § 2 nr. 2, og
bemærkningerne hertil.
2.1.2. Friere rammer for udbud af almen grunduddannelse
2.1.2.1. Gældende ret
Det følger af § 4, stk. 2, i lov om institutioner for forbe-
redende grunduddannelse, at institutioner for forbedrende
grunduddannelse overalt på institutionen skal udbyde alle
forberedende grunduddannelses uddannelsesspor og tilknyt-
tede basisniveauer. I særlige tilfælde, herunder navnlig for
yderområder og landdistrikter, kan dette fraviges.
2.1.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU
som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og
beskæftigelse, at aftalepartierne ønsker at understøtte lokal
frihed og sammenhængende og attraktive skolemiljøer for
de unge. De er derfor enige om at indføre en dispensations-
mulighed i lovgivningen, så den enkelte FGU-institution kan
ansøge om ikke at udbyde sporet for den almene grundud-
dannelse (agu) på alle institutionens skoler. Det følger af
aftalen, at for at få dispensation skal den enkelte FGU-in-
stitution kunne sandsynliggøre, at institutionen fortsat kan
understøtte en bred geografisk dækning af alle tre spor, og
at transportmulighederne understøtter, at eleven fortsat har
mulighed for at vælge mellem de tre spor. Dispensationen
vil skulle understøtte skolernes mulighed for at tilrettelægge
uddannelsen, så det giver mening lokalt.
Det er i dag et krav i lovgivningen, at alle tre uddannelses-
spor (almen grunduddannelse (agu) produktionsgrunduddan-
nelse (pgu) og erhvervsgrunduddannelse (egu)) skal udby-
des på alle FGU-institutioner og alle institutionens tilhøren-
de skoler. Det er en udfordring for nogle FGU-institutioner
at udbyde agu-sporet på alle udbudssteder. Det skyldes, at
der er relativt få elever på agu-sporet, og at det derfor
kan være svært at opretholde et holdfællesskab og sikre et
pædagogisk og fagligt bæredygtigt undervisningstilbud. Æn-
dringen skal således bidrage til at understøtte skolernes mu-
6
lighed for at skabe et mere sammenhængende fagligt og
pædagogisk skolemiljø samt et mere attraktivt socialt miljø
for de unge på spor med meget få elever og samtidig under-
støtte hensynet til en bred geografisk dækning.
Det foreslås, at der gives mulighed for, at institutionerne
vil kunne ansøge om fritagelse fra at skulle udbyde al-
men grunduddannelse på alle institutionens tilknyttede sko-
ler. Det foreslåede vil ikke medføre mulighed for fritagelse
fra at udbyde egu og pgu.
En godkendelse af fritagelse efter det foreslåede vil ikke
skulle kunne medføre, at den samlede institution ikke opfyl-
der kravene i lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., men at muligheden
efter en konkret vurdering kan anvendes i forhold til enkelt-
skoler, hvorefter institutionen som følge af dispensation vil
kunne skabe et mere sammenhængende fagligt og pædago-
gisk skolemiljø samt et mere attraktivt socialt miljø for de
unge på spor med meget få elever.
En ansøgning om fritagelse efter det foreslåede vil skulle
kunne sandsynliggøre, at institutionen fortsat kan sikre en
bred geografisk dækning af alle tre spor, og at transportmu-
lighederne understøtter, at eleverne fortsat har mulighed for
at vælge mellem de tre spor.
En godkendelse af fritagelse vil forudsætte, at FGU-instituti-
onen fortsat vil kunne udbyde agu-sporet på mindst én af
institutionens skoler.
For nærmere om friere rammer for udbud af almengrundud-
dannelse henvises til lovforslagets § 2, nr. 3 og 4, og be-
mærkningerne hertil.
2.1.3. Mulighed for befordringsordninger ved institutionerne
2.1.3.1. Gældende ret
Det følger af § 1 i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse, at loven omfatter institutioner for forbe-
redende grunduddannelse med tilhørende skoler, der er op-
rettet af børne- og undervisningsministeren med henblik på
at udbyde og varetage forberedende grunduddannelse inden
for et af ministeren fastsat dækningsområde. Det er ikke
inden for institutionernes formål at yde befordringstilskud
eller drive befordring for institutionens elever, og der er
ikke bestemmelser i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse, der giver særskilt mulighed for at yde
befordringstilskud eller drive befordring for institutionens
elever. Kommunalbestyrelsen har ikke til opgave at sørge
for befordring mellem institutioner for forbedrende grund-
uddannelse og elevernes hjem.
2.1.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU
som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og be-
skæftigelse, at aftalepartierne er enige om at give institutio-
nerne mulighed for at lave en befordringsordning f.eks. med
skolebus eller samkørsel for deres elever. Det er aftalt, at det
vil være op til den enkelte institution, om den vil etablere en
befordringsordning, og hvordan ordningen tilrettelægges.
Baggrunden for ændringen er, at der er unge, som har lang
transporttid til deres skole pga. begrænsede muligheder for
offentlig transport. De begrænsede offentlige transportmu-
ligheder kan være en barriere for at unge påbegynder FGU
samt i forhold til elevernes fremmøde og fastholdelse.
Den foreslåede ordning vil medføre, at FGU-institutioner vil
få mulighed for efter egne prioriteringer og af egne midler at
yde befordringstilskud.
Det vil efter det foreslåede være op til den enkelte institu-
tion, om den vil etablere en befordringsordning, og hvordan
ordningen vil skulle tilrettelægges. Der vil kunne være ta-
le om befordringstilskud i forbindelse med henvisning til
kollektiv trafik, oprettelse af skolebuskørsel, godtgørelse af
udgifter til elevens egen befordring eller ansættelse af en
chauffør, som kan afhente eleverne på deres adresse. Forsla-
get vil desuden medføre, at en institution for forberedende
grunduddannelse vil kunne yde tilskud til befordring på en
del af ruten, f.eks. ved at bistå med transport til nærmest
kollektive trafik.
Det foreslåede vil desuden medføre, at kommunalbestyrel-
sen vil kunne lade elever på institutioner for forberedende
grunduddannelse benytte skolebusser oprettet i henhold til
§ 26 i lov om folkeskolen. Kommunalbestyrelsen vil kunne
beslutte vilkårene for ordningen, herunder hvilken betaling
den vil opkræve for benyttelsen. En institution for forbered-
ende grunduddannelse vil, jf. den ved dette punkt foreslåede
§ 26, stk. 7, i lov om institutioner for forberedende grundud-
dannelse, af egne midler kunne betale kommunalbestyrelsen
for befordringen.
For nærmere om muligheden for befordringsordninger ved
institutionerne henvises til lovforslagets foreslåede indsæt-
telse af et nyt § 31 b i lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærk-
ningerne hertil.
2.1.4. Bedre muligheder for samarbejde mellem institutioner
på Bornholm
2.1.4.1. Gældende ret
Det følger af § 3, stk. 1, i lov om institutioner for forbe-
redende grunduddannelse, at en institution for forberedende
grunduddannelse efter aftale med en eller flere institutioner
omfattet af denne lov og institutioner omfattet af lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om
medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier
for videregående uddannelser, lov om maritime uddannel-
ser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. og lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser kan varetage nærmere bestemte ad-
ministrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre
uddannelsesinstitutioner.
7
Det følger af § 33 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, at en institution for erhvervs-
rettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, efter aftale med andre
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner
omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om
erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om
maritime uddannelser, lov om institutioner for almengymna-
siale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser kan vareta-
ge nærmere bestemte administrative opgaver for en eller
flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
Med hjemmel i bl.a. § 3, stk. 3, i lov om institutioner for
forberedende grunduddannelser og § 33 a, stk. 1 og 2, i lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er der fastsat
nærmere regler for administrativt samarbejde mellem insti-
tutioner ved bekendtgørelse nr. 1771 af 22. december 2016,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 614 af 9. april 2021,
om administrative fællesskaber mellem visse uddannelsesin-
stitutioner.
Reglerne giver mulighed for, at uddannelsesinstitutionerne
kan indgå i et samarbejde om at styrke og udvikle instituti-
onernes administrative funktioner i form af administrative
fællesskaber med henblik på at sikre den størst mulige ef-
fektivisering, løsning af rekrutteringsproblemer og en øget
kvalitet i den administrative opgavevaretagelse. Reglerne
giver ikke mulighed for særlige samarbejdsfællesskaber, der
ikke er inden for institutionernes formål, herunder f.eks. at
foretage tilbygninger med henblik på udlejning til en anden
institution.
Det følger af § 4, stk. 1, i lov om institutioner for forbe-
redende grunduddannelse, at børne- og undervisningsmini-
steren skal sikre, at kapaciteten på institutionerne har et
sådant omfang, at alle, der er berettiget til optagelse på for-
beredende grunduddannelse, kan optages, og at de optagne
kan færdiggøre deres forberedende grunduddannelse i over-
ensstemmelse med forløbsplanen, jf. lov om forberedende
grunduddannelse.
Det følger af § 7, stk. 1, i lov om institutioner for forbe-
redende grunduddannelse, at børne- og undervisningsmini-
steren efter høring af institutionernes bestyrelser kan sam-
menlægge to eller flere institutioner omfattet af loven. Det
er ikke i dag muligt for en institution for forberedende
grunduddannelse at blive sammenlagt med andre typer af
selvejende institutioner end institutioner for forberedende
grunduddannelse.
Det følger af § 4, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse, at børne- og undervisningsministeren ef-
ter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere institutioner,
bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen
til almen studentereksamen, bestyrelsen for en eller flere
institutioner for uddannelsen til hf-eksamen og hf-enkeltfag
samt bestyrelsen for en eller flere institutioner for almen
voksenuddannelse m.v. kan godkende, at to eller flere af in-
stitutionerne sammenlægges til én institution, som godken-
des til at udbyde uddannelser efter en eller flere love. Reg-
lerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne følger
reglerne i de pågældende uddannelseslove. Børne- og un-
dervisningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov
den sammenlagte institution godkendes. Ved sammenlæg-
ning mellem en institution for almengymnasiale uddannel-
ser, uddannelsen til hf-eksamen og hf-enkeltfag eller almen
voksenuddannelse og en institution for erhvervsrettet uddan-
nelse finder bestemmelsen i § 26 i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. anvendelse for den del af den sammenlagte institution,
der varetager uddannelsen til almen studentereksamen, hf-
eksamen, hf-enkeltfag eller almen voksenuddannelse. Ved
sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation
ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den fortsætten-
de institution.
Det følger af § 14 i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, at en institution, der er godkendt efter loven,
i sit virke som selvejende institution skal være uafhængig,
og institutionens midler må alene komme institutionens for-
mål til gode. Det følger heraf, at det ikke er et formål for
en uddannelsesinstitution at drive udlejningsvirksomhed. En
uddannelsesinstitution må derfor ikke erhverve eller bygge
ejendomme til andre formål end til institutionens eget for-
mål, det vil sige til det formål at drive undervisningsvirk-
somhed. En uddannelsesinstitution skal endvidere forsøge at
afhænde ejendomme eller overskydende kapacitet, der ikke
længere anvendes.
2.1.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU
som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og be-
skæftigelse, at aftalepartierne er enige om at skabe mulighed
for, at FGU Bornholm skal kunne samarbejde med Cam-
pus Bornholm (institution for erhvervsrettet uddannelse) om
bl.a. bygningsdriften for at muliggøre eksempelvis udlejning
af Campus Bornholms værksteder, køkkener og teorilokaler
til FGU Bornholm. Ordningen skal understøtte, at FGU fort-
sat kan udbydes på Bornholm, hvor særlige lokale forhold
gør sig gældende. Aftalepartierne er samtidigt enige i at
etablere mulighed for, at de to institutioner på et tidspunkt
sammenlægges til én institution, hvis det senere vurderes
som den mest hensigtsmæssige løsning for varetagelse af
FGU-tilbuddet på Bornholm.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der skabes mulighed
for at fravige denne lovs almindelige regler om samarbejde
med henblik på et tættere samarbejde om bl.a. bygningsdrif-
ten for at muliggøre eksempelvis udlejning af Campus Born-
holms værksteder, køkkener og teorilokaler mv. til FGU
Bornholm. Det foreslåede har ikke til hensigt at skabe sær-
skilt mulighed for, at en bestyrelse for en institution for
forberedende grunduddannelse eller en bestyrelse for en in-
8
stitution for erhvervsrettet uddannelse vil kunne foretage
tilbygninger med henblik på udlejning.
Forslaget vil videre indebære, at der vil blive mulighed
for, at en institution for forberedende grunduddannelse på
Bornholm og en institution for erhvervsrettet uddannelse
på Bornholm sammenlægges til én institution, såfremt det
vurderes som den mest hensigtsmæssige løsning for vareta-
gelse af FGU-tilbuddet på Bornholm. En sammenlægning
vil skulle forudsætte, at institutionerne forudgående har for-
søgt at løse de udfordringer, som sammenlægningen skal
imødekomme, ved tættere samarbejde.
Den udvidede mulighed for samarbejde vil give mulighed
for, at Campus Bornholm, vil kunne udleje dele af deres
eksisterende bygningsmasse til FGU Bornholm på længere
sigt end midlertidig basis. Herved lægges der op til en hen-
sigtsmæssig anvendelse af bygningerne fremadrettet, så der
samlet set bruges flest mulige tilskudskroner på lærere, ma-
terialer m.v. og ikke bygningsdrift.
Sammenlægningsmuligheden vil fremtidssikre en fortsat lo-
kal forankring af FGU på Bornholm. Såfremt det bliver
vanskeligt at opretholde en selvstændig FGU-institution på
Bornholm grundet faldende elevtal, vil det fremadrettet være
muligt at anmode om sammenlægning med andre uddannel-
sesinstitutioner. Sammenlægningsmuligheden vil skulle vur-
deres op i mod den allerede eksisterende mulighed for at
sammenlægge FGU Bornholm med en anden FGU institu-
tion.
For nærmere om bedre muligheder for samarbejde mellem
institutioner på Bornholm henvises til lovforslagets § 2, nr.
1, og § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.2. Smidigere overgang til den forberedende grundud-
dannelse
2.2.1. Fremrykning af målgruppevurdering for elever i 9.
klasse
2.2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 2 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, at uddannelsesplanen for ele-
ver, der ønsker forberedende grunduddannelse, skal indehol-
de aftale om et eventuelt afsøgningsforløb til forberedende
grunduddannelse, jf. § 2 k, stk. 5, og om en eventuel efter-
følgende begyndelse på et af de tre uddannelsesspor på for-
beredende grunduddannelse, varighed af afsøgningsforløbet
og uddannelsens mål samt eventuel aftale om kontaktperson.
Det fremgår af § 2 k, stk. 1, i lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, at kommunalbestyrelsen foretager mål-
gruppevurdering med henblik på forberedende grunduddan-
nelse og eventuelt med henblik på øvrige tilbud, jf. § 2 k,
stk. 2, af unge under 25 år, som ikke er omfattet af undervis-
ningspligten, som ikke har gennemført en ungdomsuddan-
nelse, jf. dog § 2 k, stk. 1, 2. pkt., eller som minimum er
i halvtidsbeskæftigelse, og som har behov for en særlig for-
beredende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse
eller komme i beskæftigelse. Uanset § 2 k, stk. 1, 1. pkt.,
kan unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse efter
stu-loven, efter anmodning målgruppevurderes til forbered-
ende grunduddannelse, hvis de øvrige betingelser i 1. pkt. er
opfyldt.
Det fremgår af § 2 k, stk. 2, i lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, at målgruppevurderingen efter stk.
1 foretages på grundlag af en samlet afvejning af mulige
tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job
og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og tilbud om uddannelse.
Det fremgår af § 2 k, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, at målgruppevurderingen efter
stk. 1-3 foretages ud fra en helhedsvurdering af faglige, so-
ciale og personlige ressourcer og udfordringer, karakterer fra
grundskolen, erfaringer fra brobygning, praktik i virksomhe-
der og afsøgningsforløb på forberedende grunduddannelse.
2.2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU
som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og
beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om at styrke over-
gangene til FGU efter afsluttet grundskole.
Aftalepartierne vil derfor give kommunalbestyrelsen mulig-
hed for at målgruppevurdere unge til FGU allerede i 9.
klasse, så unge, som ikke er klar til at begynde på en ung-
domsuddannelse eller i beskæftigelse, også har et positivt
fremtidssigte, når de afslutter grundskolen.
Hensigten med ændringen er, at de unge, der skal på FGU,
kan få klarhed over deres uddannelsesfremtid før skoleåret
er afsluttet ved, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at
foretage en målgruppevurdering i 9. klasse inden den fælles
tilmelding til ungdomsuddannelserne i marts måned. Den
kommunale ungeindsats må i dag først igangsætte en mål-
gruppevurdering, når en elev har afsluttet 9. klasse. Det
giver uvished for den unge, da den unge ikke kan få klarhed
over sin uddannelsesfremtid før skoleåret er afsluttet. Der-
udover er der en risiko for, at de unge kan opleve et afbrud
i deres uddannelsesforløb, hvis de først kan blive målgrup-
pevurderet, når de har afsluttet grundskolen, hvilket øger
risikoen for, at de i denne periode bliver en del af de 43.000
unge uden job og uddannelse.
Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil få mulig-
hed for at foretage en målgruppevurdering af elever i 9.
klasse.
Den elevgruppe, som med forslaget vil kunne blive mål-
gruppevurderet, vil forventeligt være en delmængde af den
elevgruppe, som kommunalbestyrelsen skal sørge for en
særlig målrettet skole- og vejledningsindsats til, jf. § 6 i
lov om kommunal indsats for unge under 25 år, hvorfor
9
kommunalbestyrelsen i forvejen vil have kendskab til elever,
der kan have behov for den foreslåede målgruppevurdering.
For nærmere om fremrykning af målgruppevurdering for
elever i 9. klasse henvises til lovforslagets § 3, nr. 1-5, og
bemærkningerne hertil.
2.2.2. Styrket vejledning om FGU i grundskolen
2.2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 2 k, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommunal ind-
sats for unge under 25 år, at som supplement til målgruppe-
vurderingen efter stk. 1-4 kan der etableres afsøgningsforløb
på op til 2 uger med henblik på at kvalificere vurderingen af,
om den unge tilhører målgruppen for forberedende grundud-
dannelse.
Det fremgår af § 10 a, stk. 2, i lov om kommunal indsats for
unge under 25 år, at brobygning er vejlednings- og under-
visningsforløb i overgangen til ungdomsuddannelserne. Bro-
bygning skal give den unge bedre mulighed for og motiva-
tion til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse samt
udvikle den unges faglige og personlige kompetencer.
Det fremgår af § 10 a, stk. 3, i lov om kommunal indsats for
unge under 25 år, at brobygning på en ungdomsuddannelse
skal afspejle undervisningen i de uddannelsesområder, der
indgår i brobygningen, og gøre eleven bekendt med uddan-
nelsens praktiske og teoretiske elementer samt et eller flere
erhverv, som uddannelsen eller uddannelsesområdet retter
sig mod.
Ordlyden i § 10 a, stk. 3, om brobygning på en ungdoms-
uddannelse fortolkes i praksis udvidende til at indebære, at
brobygningsforløb skal foregå via elevens fysiske tilstede-
værelse på en uddannelsesinstitution. Der er mulighed for
fravigelse heraf i form af forsøg med fysisk placering, jf. §
10 h.
Det fremgår af § 10 a, stk. 4, i lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, at der kan etableres brobygning til
grundforløb i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.
Det fremgår af § 10 a, stk. 5, i lov om kommunal indsats for
unge under 25 år, at der endvidere kan etableres brobygning
til de indledende dele af de gymnasiale ungdomsuddannel-
ser.
Det følger af § 10 c, stk. 1, i lov om kommunal indsats for
unge under 25 år, at elever i folkeskolen og den kommunale
ungdomsskoles heltidsundervisning, som er vurderet parate
til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddan-
nelser eller erhvervsuddannelser, eller som har behov for
afklaring af uddannelsesvalg, kan tilbydes brobygning i 9.
klasse. Brobygning kan endvidere tilbydes elever i 9. klasse
i andre skoleformer, når lederen af elevens skole i samråd
med kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil gavne elevers
mulighed for fortsat uddannelse.
Det følger af § 10 c, stk. 2, i lov om kommunal indsats for
unge under 25 år, at brobygningen har en varighed af mindst
2 og højst 10 dage. For elever i 9. klasse, der deltager i
undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens § 9, stk.
4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre
skoleformer i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2, kan
varigheden af brobygningen forlænges til i alt 4 uger.
Det følger af § 10 d, stk. 1, i lov om kommunal indsats for
unge under 25 år, at elever i 10. klasse som udgangspunkt
skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobyg-
ning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Der
skal brobygges til mindst én erhvervsrettet ungdomsuddan-
nelse eller én erhvervsgymnasial uddannelse i forløb af
mindst 2 dages varighed, som kan afvikles samlet eller en-
keltvis. Brobygning eller kombinationer af brobygning og
ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv kan omfatte
brobygning til en almen gymnasial uddannelse og skal sam-
let udgøre 1 uge svarende til 21 timer og være afviklet inden
den 1. marts i skoleåret.
Det følger af § 10 d, stk. 2, i lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, at elever i folkeskolens 10. klasse
som udgangspunkt skal tilbydes yderligere brobygning til
gymnasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kom-
binationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddan-
nelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Bro-
bygning eller kombination af brobygning og ulønnet praktik
efter 1. pkt. kan have en varighed af højst 5 uger, hvoraf
brobygning til gymnasiale uddannelser højst kan udgøre 1
uge. For 10. -klasses-forløb af 20 uger eller mindre kan den
nævnte brobygning eller kombinationer af brobygning og
ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter 1. pkt.
dog højst vare 4 uger.
Det fremgår af § 10 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, at finansieringen af brobygning
og introduktionskurser sker gennem aktivitetsafhængige ta-
xametertilskud til ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
Det fremgår af § 10 f, stk. 3, i lov om kommunal indsats for
unge under 25 år, at institutioner, der udbyder ungdomsud-
dannelser, i det omfang det er nødvendigt for at imødekom-
me et konstateret behov, skal udbyde introduktionskurser for
elever i 8. klasse og brobygning for elever i 9. og 10. klasse
og skal indgå i et lokalt samarbejde herom med kommunal-
bestyrelsen.
2.2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU
som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og
beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om at styrke over-
gangene til FGU efter afsluttet grundskole. Aftalepartierne
er derfor enige om, at elever i 9. klasse, som vurderes at
være i målgruppen for FGU, skal have mulighed for at kom-
me i et brobygningsforløb på FGU i op til tre dage. Unge i
10. klasse vil få mulighed for et brobygningsforløb på op til
10 dage, som erstatter det nuværende afsøgningsforløb. Bro-
10
bygningsforløbet giver unge mulighed for at afprøve, om
FGU er det rette valg, inden de forlader grundskolen, og
giver kommunalbestyrelsen mulighed for at kvalificere, om
FGU er det rette tilbud for den unge.
Baggrunden for ændringen er, at elever i grundskolen skal
vejledes om både ungdomsuddannelser og øvrige uddannel-
sesmuligheder, herunder FGU, men FGU er imidlertid ikke
omfattet af brobygning til ungdomsuddannelserne. Som led
i målgruppevurderingen til FGU kan eleven komme på et
afsøgningsforløb, men det kan først foregå, når eleven har
opfyldt undervisningspligten, dvs. fra 10. klasse og frem. En
lille andel af eleverne i grundskolen har åbenlyst ikke forud-
sætningerne for at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse
i direkte forlængelse af grundskolen. Det gælder primært
elever på specialskoler, i ungdomsskolens heltidsundervis-
ning og andre elever med svage forudsætninger. Formålet
er desuden at ensrette terminologien i 9. og 10. klasse samt
ligestille alle elever økonomisk i 10. klasse uanset, hvilken
uddannelse de brobygger til. Børne- og Undervisningsmini-
steriet vurderer, at elever i grundskolen og 10. klasse ikke
bør have en ydelse for at deltage i uddannelse.
¬Da brobygning til FGU kun er målrettet en lille andel
elever, som vurderes ikke at kunne påbegynde og gennemfø-
re en ungdomsuddannelse i direkte forlængelse af 9. eller
10. klasse, vil der være særlige regler for brobygning til
FGU sammenlignet med brobygning til ungdomsuddannel-
serne. Ændringerne vil indebære, at kommunalbestyrelsen
får mulighed for at tilbyde en elev brobygning til FGU. Dvs.
der stilles ikke krav om, at kommunen skal etablere en bro-
bygningsordning til FGU, og eleven får ikke ret til at blive
tilbudt dette. Derudover begrænses antallet af brobygnings-
dage til FGU, idet det ikke er hensigten, at reglerne skal
medføre, at eleverne ikke fortsat deltager i brobygningsakti-
viteter til ungdomsuddannelserne, jf. § 10 c og § 10 d i
lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Årsagen til
dette er, at det fortsat er målet, at eleverne i sidste ende skal
påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Den foreslåede ordning vil indebære, at kommunalbestyrel-
sen vil kunne etablere brobygning til forberedende grundud-
dannelse for elever, der vurderes at være i målgruppen for
forberedende grunduddannelse. Kommunalbestyrelsen vil få
mulighed for at tilbyde elever i 9. klasse brobygning af en
varighed på op til 3 dage og elever i 10. klasse brobygning
af en varighed på op til 10 dage.
Den foreslåede ordning vil desuden indebære, at brobyg-
ningsforløbet vil træde i stedet for et eventuelt afsøgnings-
forløb for elever i 10. klasse. Det foreslåede vil videre
indebære, at muligheden for afsøgningsforløb i 10. klasse
afskaffes og erstattes af mulighed for brobygning i op til
10 dage. Indholdsmæssigt vil elever i 10. klasse få mulig-
hed for det samme tilbud, som i dag, men det betyder, at
eleverne ikke længere kan få skoleydelse, da det knytter sig
til reglerne om afsøgningsforløb. Det foreslåede vil videre
indebære, at afsøgningsforløb kun kan etableres for unge
under 25 år, som har afsluttet grundskolen og ikke går i
10. klasse. Elever, som tilbydes brobygning til FGU, skal
fortsat deltage i den obligatoriske brobygning, som udgør
én uge og skal omfatte mindst en erhvervsuddannelse eller
erhvervsgymnasial uddannelse, jf. § 10 d i lov om kommu-
nal indsats for unge under 25 år. Ifølge samme lovs § 10
d, stk. 3 skal elever i folkeskolens 10. klasse tilbydes yderli-
gere fem ugers brobygning eller kombination af brobygning
og ulønnet praktik. Såfremt en elev tilbydes brobygning til
FGU, skal forløbet afholdes inden for rammen af de fem
uger.
Ændringen skal ses i sammenhæng med forslaget om mu-
lighed for fremrykning af målgruppevurderingen. Brobyg-
ningsforløbet giver kommunalbestyrelsen mulighed for at
kvalificere, om FGU er det rette tilbud til den unge, og
samtidig får den unge mulighed for at afprøve, om FGU er
det rette valg. Derudover skal initiativet bidrage til at den
svageste elevgruppe også kan se et uddannelsesperspektiv
efter grundskolen, og det skal understøtte, at eleverne får en
smidig overgang til videre uddannelse efter grundskolen.
For nærmere om styrket vejledning om FGU i grundskolen
henvises til lovforslagets § 3, nr. 6-15, og bemærkningerne
hertil.
2.3. Forbedrede muligheder for elever på erhvervsgrun-
duddannelsen (egu)
2.3.1. Mulighed for forlængelse af egu-forløb ved sporskifte
2.3.1.1. Gældende ret
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at forberedende grunduddannelse har en samlet
varighed på op til 2 år, jf. dog § 9.
Det følger af § 9, stk. 1, i lov om forberedende grunduddan-
nelse, at med kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. lov om
kommunal indsats for unge under 25 år, kan institutionen
forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddannel-
sesforløb, når særlige pædagogiske, faglige eller personlige
forhold taler herfor. Forlængelse kan dog kun ske, i det
omfang det følger af § 26, stk. 6, i lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse.
Det følger videre af § 9, stk. 2, i lov om forberedende grund-
uddannelse, at med kommunalbestyrelsens godkendelse kan
uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb,
ud over hvad der følger af stk. 1, forlænges, hvis dette
vurderes hensigtsmæssigt.
Det følger videre af § 9, stk. 4, at for elever på erhvervs-
grunduddannelsens højeste undervisningsniveau kan kom-
munalbestyrelsen i særlige tilfælde forlænge uddannelsesti-
den for en elevs samlede uddannelsesforløb med op til 1
år. Forlængelse kan alene ske som virksomhedspraktik.
Det følger desuden af § 26, stk. 6, i lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse, at forlængelse af uddan-
nelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, jf. lov
11
om forberedende grunduddannelse, maksimalt kan gives i
et omfang, der svarer til 10 pct. af institutionens samlede
årselevtal i det forudgående finansår. For institutioner, der
ikke har haft aktivitet i det forudgående finansår, beregnes
kvoten på baggrund af det forventede årselevtal.
2.3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU
som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og
beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om, at elever, som
skifter spor fra agu/pgu til egu, får mulighed for at få for-
længet den ordinære tid på egu-forløbet med op til ét år, dog
højest den tidsramme, de har anvendt i et andet spor. Denne
forlængelse indgår ikke i årselevpuljen. Desuden tydeliggø-
res det, at egu-elever, der har skiftet spor, også har mulighed
for yderligere et års forlængelse i virksomhedspraktik.
Hensigten med den foreslåede ændring er, at forbedre mu-
lighederne for at forlænge egu-forløb med henblik på at
flere elever påbegynder og gennemfører et egu-forløb.
Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at ca. 37
pct. af egu-elevers samlede tid på FGU er foregået på andre
uddannelsesspor. EVA’s evaluering- og følgeforskningspro-
gram for FGU: Anden delrapport: Implementering af FGU
(2022) viser samtidig, at der er brug for tid til afklaring
inden valg af egu. Derfor opleves det af vejlederne, som
problematisk, at der går tid fra elevens egu-forløb ved, at
der bruges tid på andre spor. Der henvises til side 98-103 i
rapporten, der er offentliggjort på EVA’s hjemmeside.
Selvom der i dag er muligheder for at forlænge FGU-forløb
ud over 2 år, vurderer Børne- og Undervisningsministeriet,
at ændringen vil styrke incitamentet til at forlænge egu-for-
løb. Først og fremmest fordi ændringen vil betyde, at de
nye muligheder ikke er begrænset af årselevpuljen. Samtidig
tydeliggør ændringen, at elever, som har skiftet spor til egu
undervejs i FGU-forløbet, kan have behov for et længere
ordinært forløb. Desuden tydeliggøres det, at elever, der har
skiftet spor, også er i den målgruppe, der skal have mulighed
for yderligere et års forlængelse i virksomhedspraktik.
Den foreslåede ordning vil medføre, at elever på erhvervs-
grunduddannelsen, som har skiftet uddannelsesspor fra
agu/pgu til egu med kommunalbestyrelsens godkendelse,
kan få forlænget uddannelsestiden for sit samlede uddannel-
sesforløb med op til 1 år. Elevens ordinære forløb i egu-spo-
ret vil dog ikke kunne forlænges med en større tidsramme,
end eleven har brugt i andre spor, således at elevens ud-
dannelsesforløb på erhvervsgrunduddannelsen fortsat som
udgangspunkt højest kan have en varighed af 2 år, jf. § 8,
stk. 1.
For nærmere om muligheden for forlængelse af egu-forløb
ved sporskifte henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og be-
mærkningerne hertil.
2.3.2. Dækning af udgifter til certifikater og skolehjemsop-
hold som led i kombinationsforløb
2.3.2.1. Gældende ret
Det følger af § 23 i lov om forberedende grunduddannel-
se, at uddannelsesspor kan tilrettelægges med kombinations-
forløb, i det omfang dette indeholder elementer fra kom-
petencegivende ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedsud-
dannelser.
En elev på forberedende grunduddannelse, der deltager i
undervisningen på en erhvervsuddannelse som led i et kom-
binationsforløb, anses for at modtage undervisning i henhold
til lov om erhvervsuddannelser i den periode, hvor kombi-
nationsforløbets undervisning foregår på institutionen, der
udbyder erhvervsuddannelsen.
Elever, der modtager undervisning i henhold til lov om er-
hvervsuddannelser kan optages på en kostafdeling i medfør
af § 3, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1225 af 1.
juni 2021 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for
kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
hvis elevens bopæl ligger mere end 5 kvarters transporttid
fra det uddannelsessted, hvor eleven er optaget.
Elever, som optages efter § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om
optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi
ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse betaler, jf.
§ 11, stk. 1, i bekendtgørelse om optagelse på kostafdelin-
ger og om betaling for kost og logi ved institutioner for
erhvervsrettet uddannelse et ugentligt beløb for kost og logi,
der fastsættes af institutionen. Beløbet må ikke overstige et
maksimumbeløb pr. uge, der fastsættes i de årlige finanslo-
ve. Beløbet er i 2024 fastsat til maksimalt at måtte være 612
kr. pr. uge pr. elev ved kostafdelinger ved institutioner for
erhvervsrettet uddannelse.
En elev på forberedende grunduddannelse, der deltager på
en arbejdsmarkedsuddannelse som led i et kombinationsfor-
løb, anses for at modtage undervisning i henhold til lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. i den periode, hvor eleven
modtager den pågældende undervisning.
Elever på forberedende grunduddannelse, der modtager un-
dervisning i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser,
kan optages på en kostafdeling i medfør af § 8 i bekendtgø-
relse om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost
og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, under
forudsætning af, at AMU-kurset udbydes på den pågælden-
de institution for erhvervsrettet uddannelse, og at pladsfor-
holdene tillader det.
Elever, som optages efter § 8 i bekendtgørelse om optagelse
på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institu-
tioner for erhvervsrettet uddannelse betaler, jf. bekendtgørel-
sens § 11, stk. 2, for kost og logi efter institutionens bestem-
melse i henhold til reglerne om indtægtsdækket virksomhed.
Det følger af § 46, stk. 1, i lov om forberedende grund-
12
uddannelse, at undervisningen er vederlagsfri, og de under-
visningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal
stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 2,
og regler fastsat i medfør af stk. 3 og § 47.
Det følger af finanslovens § 20, tekstanmærkning, nr. 230,
stk. 3, at elever, der som led i et kombinationsforløb under
forberedende grunduddannelse deltager i erhvervsuddannel-
ser, gymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser,
er fritaget fra at betale deltagerbetaling og krav om indbeta-
ling af deltagerbetaling for det pågældende fag for at kunne
deltage i undervisning og prøver som led heri. Elever, der
som led i et kombinationsforløb under forberedende grund-
uddannelse deltager i gymnasiale uddannelser på en privat
institution for gymnasiale uddannelser, indgår ikke i vurde-
ringen af, hvorvidt krav om egendækning er opfyldt.
Reglerne om vederlagsfri undervisning dækker i dag ikke
elevens eventuelle udgifter til gebyrer, attester og lign. i
forbindelse med certificering, der vil kunne blive tilskrevet
for en elev, som har fået tilrettelagt sin undervisning som et
kombinationsforløb.
2.3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU
som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og
beskæftigelse, at FGU-institutioner fremover skal finansie-
re elevers egenbetaling ved ophold på kostafdelinger (sko-
lehjem) som led i kombinationsforløb. Institutionerne kom-
penseres via et øget taxametertilskud. Det skal samtidig
understøtte, at institutionerne har økonomi til at finansiere
elevernes udgifter til certifikater, f.eks. kørekort eller gaffel-
truckcertifikat på AMU-kursus.
Hensigten med ændringen er at fjerne de økonomiske bar-
rierer for, at FGU-elever kan komme på et ophold på skole-
hjem som led i et kombinationsforløb på FGU og få certifi-
kater, f.eks. gebyrer i forbindelse med et AMU-kursus.
FGU-elever skal selv finansiere den fulde egenbetaling for
ophold på skolehjem/kostafdeling som led i kombinations-
forløb, som er undervisningsforløb, der indeholder elemen-
ter fra kompetencegivende ungdoms- og arbejdsmarkedsud-
dannelser. Dette medfører en risiko for, at disse kurser må
fravælges, og eleven dermed kan blive afskåret fra at opnå
formelle kompetencer, som kan muliggøre relevant og efter-
spurgt arbejdskraft.
På den tidligere ordning for erhvervsgrunduddannelse (egu)
modtog kommunerne refusion for udgifter til certifikater,
f.eks. gaffeltruckcertifikater i forbindelse med et AMU-
kursus. Denne refusionsordning blev ikke videreført med
FGU. Før oprettelsen af FGU har der således været etableret
en refusionsordning med henblik på, at økonomiske barrie-
rer ikke skulle være en hindring for ophold på skolehjem og
certifikater.
Den foreslåede ordning vil medføre, at en institution for
forberedende grunduddannelse vil skulle dække udgifter til
gebyrer, attester og lign., der vil kunne blive tilskrevet for
en elev, som har fået tilrettelagt sin undervisning som et
kombinationsforløb. Sådanne udgifter vil skulle anses som
udgifter til midler, der er nødvendige for undervisningen, og
som skal stilles til rådighed for eleverne uden betaling.
Den foreslåede ordning vil medføre, at institutioner for for-
beredende grunduddannelse vil skulle dække de udgifter,
der vil kunne være for en elev på forberedende grunduddan-
nelse, der deltager på en erhvervsuddannelse som led i et
kombinationsforløb, som følge af opkrævning af et ugentligt
beløb for kost og logi, der fastsættes af den institution, hvor-
under kostafdelingen henhører.
Institutionerne vil kompenseres herfor via et øget taxame-
tertilskud på 5,0 mio. kr. årligt fra 2025 og frem. Udmønt-
ningsmodellen ved taxametertilskud er administrativ enkel,
da institutionerne ikke skal anvende ressourcer på at indbe-
rette særskilte aktiviteter med revisionspåtegning til ministe-
riet for at opnå tilskud til formålene.
For nærmere om dækning af udgifter til certifikater og sko-
lehjemsophold som led i kombinationsforløb henvises til
lovforslagets § 1, nr. 18 og 19, og bemærkningerne hertil.
2.3.3. Permanentgørelse af statslig refusion for udgifter til
egu-elevers højskoleophold
2.3.3.1. Gældende ret
I 2021 blev der etableret en forsøgsordning, som indebærer,
at FGU-institutionerne kan modtage statslig refusion for ud-
gifter afholdt til elevbetaling i forbindelse med egu-elevers
ophold på en folkehøjskole.
Det følger af bevillingshjemlen på finanslovens §
20.55.10.80 om forsøgsordning med statslig finansiering af
elevbetaling ifm. EGU-elevers højskoleophold, at der kan
ydes statslig finansiering af elevbetaling i forbindelse med
højskoleophold for elever på uddannelsessporet erhvervs-
grunduddannelse. Kontoen angår en forsøgsordning, der
blev etableret i 2021, som indebærer, at FGU-institutionerne
kan modtage statslig refusion for udgifter afholdt til elevbe-
taling i forbindelse med egu-elevers ophold på en folkehøj-
skole efter § 8, stk. 2. i lov om folkehøjskoler. For at mod-
tage refusion for de afholdte udgifter skal institutioner for
forberedende grunduddannelse opnå tilsagn hertil fra Børne-
og Undervisningsministeriet. Børne- og Undervisningsmini-
steriet stiller i den forbindelse krav om dokumentation. Ord-
ningen udløber med udgangen af 2024.
3.3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU
som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og
beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om at permanent-
gøre muligheden for, at egu-elever kan kombinere deres
egu-forløb med et højskoleophold. Højskoleophold som led
13
i kombinationsforløb kan for nogle unge være et vigtigt
bidrag til faglig, social og personlig udvikling.
Det foreslåede vil medføre, at børne- og undervisningsmi-
nisteren vil kunne yde refusion for udgifter afholdt af insti-
tutioner for forberedende grunduddannelse til elevbetaling
relateret til kurser på folkehøjskoleophold efter § 8, stk.
2, i lov om folkehøjskoler, for elever på uddannelsessporet
erhvervsgrunduddannelse, der som led i et kombinationsfor-
løb under forberedende grunduddannelse deltager i under-
visning ved en folkehøjskole.
For nærmere om permanentgørelse af statslig refusion for
udgifter til egu-elevers højskoleophold henvises til lovfor-
slagets den foreslåede indsættelse af et nyt § 31 a i lovfor-
slagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.
2.4. Bedre rammer om forberedende grunduddannelse
2.4.1. Ændring af den kommunale bidragssats
2.4.1.1. Gældende ret
Det følger af § 42, stk. 1, i lov om institutioner for forbe-
redende grunduddannelse, at for hver elev, der efter lovens
§ 26 udløser statstilskud til en institution, betaler hjemsteds-
kommunen bidrag til staten med en andel af det samlede
tilskud, herunder refusion af skoleydelse, jf. dog stk. 3 og
4. Procentandelens størrelse fastsættes på de årlige finanslo-
ve for aktiviteten i det finansår, som finansloven vedrører.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2017-18, tillæg A, L 200 som fremsat, side
61, at kommunernes bidrag skal ligge på ca. 65 pct. af de
faktisk afholdte udgifter til forberedende grunduddannelse,
mens staten afholder de resterende ca. 35 pct.
2.4.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU
som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og
beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om at nedjustere
den kommunale medfinansiering af FGU fra ca. 65 til ca. 45
pct. Det skal sende et tydeligt signal om, at det er en fælles
opgave stat og kommuner imellem at lykkes med at få flere
unge i uddannelse og beskæftigelse.
Kommunerne har ansvaret for at give alle unge under 25 år
forudsætningerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse
eller komme i beskæftigelse. Kommunerne målgruppevur-
derer unge til forberedende grunduddannelse og har ansvaret
for den fornødne sammenhæng i de unges forløb.
Satserne for de kommunale bidrag pr. årselev fastsættes med
afsæt i en kommunal medfinansiering på ca. 65 pct. af de
totale udgifter til drift (taxametertilskud og grundtilskud) og
forsørgelse (skoleydelse og forsørgertillæg) af forberedende
grunduddannelse. Finansieringsmodellen indebærer, at det
bliver dyrere pr. årselev for kommunerne, når tilskuddene
til forberedende grunduddannelse hæves. Den nuværende
finansieringsmodel medfører samtidig marginalt øgede kom-
munale udgifter pr. årselev, når aktiviteten på forberedende
grunduddannelse falder, da grundtilskuddet dermed udgør
en større andel af de totale udgifter til FGU.
Det foreslås, at den kommunale medfinansiering nedjusteres
fra ca. 65 pct. til ca. 45 pct. af de totale udgifter til drift og
forsørgelse af forberedende grunduddannelse. Forslaget om
at reducere den kommunale medfinansiering til ca. 45 pct. er
et udtryk for en balancering af forskellige hensyn.
På den ene side foreslås en reduktion af den kommunale
medfinansiering med henblik på at modvirke, at kommuner-
ne af økonomiske hensyn undlader at målgruppevurdere
unge til forberedende grunduddannelse, hvor det vurderes
som det mest relevante tilbud. På den anden side vurderes
det at være centralt, at kommunerne fortsat medfinansierer
en betydelig andel af FGU for at understøtte, at kommuner-
ne har økonomisk incitament til at investere i præventive
indsatser i grundskolen samt ikke målgruppevurderer unge
til forberedende grunduddannelse, som har større behov for
andre kommunale indsatser, f.eks. den særligt tilrettelagte
ungdomsuddannelse (stu) eller beskæftigelsesindsatser. Fi-
nansieringsmodellen kombineret med det kommunale myn-
dighedsansvar for målgruppen understøtter dermed en lokal
prioritering og sammenhængen til indsatserne i grundskolen
og på beskæftigelsesområdet.
Finansieringsmodellen skal balancere disse to hensyn. Det
foreslås derfor, at den kommunale medfinansiering reduce-
res til ca. 45 pct. Det skal sende et tydeligt signal om, at
det er en fælles opgave stat og kommuner imellem at lykkes
med at få flere unge i uddannelse og beskæftigelse.
Med henblik på at håndtere uhensigtsmæssigheden i finan-
sieringsmodellen hvormed udgifterne pr. årselev for kom-
munerne stiger ved faldende elevtal, foreslås det derudover,
at de kommunale bidrag til drift (taxametertilskud og grund-
tilskud) og forsørgelse fastlåses til et udgiftsniveau pr. års-
elev, som svarer til ca. 45 pct. af de forventede udgifter
til drift og forsørgelse. Et fast udgiftsniveau vil betyde, at
kommunerne får større budgetsikkerhed for de kommunale
udgifter til forberedende grunduddannelse. Efter fastsættel-
sen af udgiftsniveauet pr. årselev pris- og lønreguleres de
kommunale bidrag årligt på finansloven.
Det foreslåede vil indebære, at fastlæggelsen af det kommu-
nale bidrag i 2025 vil skulle følge det samme beregnings-
grundlag, som har ligget til grund for udregningerne siden
de forberedende grunduddannelser blev oprettet, dog hvor
kommunernes bidrag vil skulle udgøre ca. 45 pct. af de
faktisk afholdte udgifter til forberedende grunduddannelse,
mens staten vil skulle afholde de resterende ca. 55 pct.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at det fastlagte kom-
munale bidrag i 2025 vil udgøre et benchmark for den bi-
dragsstørrelse, som en hjemstedskommune vil skulle yde til
staten pr. elev, der udløser tilskud efter § 26, jf. dog stk. 3 og
14
4. Det fastlagte kommunale bidrag vil årligt blive pris- og
lønreguleret.
For nærmere om ændring af den kommunale bidragssats
henvises til lovforslagets § 2, nr. 9, og bemærkningerne
hertil.
2.4.2. Ændring af bidragssats for nedsat tid
2.4.2.1. Gældende ret
Det følger af § 42, stk. 1, i lov om institutioner for forbered-
ende grunduddannelse, at for hver elev, der efter lovens § 26
udløser statstilskud til en institution, betaler hjemstedskom-
munen bidrag til staten med en andel af det samlede tilskud,
herunder refusion af skoleydelse.
Det følger endvidere af § 42, stk. 3, nr. 1-3, at bidrag efter §
42, stk. 1, ikke omfatter elever, som er udgået fra en dansk
skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på
uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under
25 år, elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslut-
ning om at forlænge uddannelsestiden af det samlede uddan-
nelsesforløb, jf. lov om forberedende grunduddannelse, eller
elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning
om deltagelse på undervisningsniveauer på nedsat tid, jf. lov
om forberedende grunduddannelse.
Det følger videre af § 42, stk. 4, at i tilfælde omfattet af
§ 42, stk. 3, nr. 3, afholder hjemstedskommunen den øgede
udgift til elevens uddannelsesforløb, herunder dennes sko-
leydelse. Udgiften afregnes direkte mellem kommunen og
institutionen.
2.4.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Som konsekvens af at forløb på basisniveau med lovforsla-
get udgår, er der behov for at justere reglerne om finansie-
ring af nedsat tid. I de nuværende regler er den ordinære
finansiering delt mellem kommune og stat, når eleven er i
basisforløbet.
Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU
som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og
beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om, at elever med
særlige behov fortsat skal have mulighed for at gå på FGU
på nedsat tid. Som følge af at det forløb på basisniveau
ophører, er der behov for at tilpasse reglerne, så de ikke
følger basisforløbet.
I forlængelse af aftalen har Børne- og Undervisningsmini-
steriet afklaret mulige løsningsmodeller og foreslået aftale-
partierne en løsningsmodel, der har til hensigt at videreføre
de samme intentioner, som oprindeligt blev lagt til grund
ved oprettelsen af FGU.
Med lovforslaget foreslås det, at den ordinære finansiering
deles mellem kommune og stat i de første 20 uger af en
elevs tid på FGU, såfremt eleven er på nedsat tid, ligesom
den ordinære finansiering også i dag er delt mellem kommu-
ne og stat, når eleven er i basisforløbet. Såfremt eleven har
behov for nedsat tid efter de første 20 uger af sin tid på
FGU, vil kommunen skulle afholde merudgifterne til forlø-
bet som følge af nedsat tid.
Modellen viderefører de samme intentioner, som oprindeligt
blev lagt til grund ved oprettelsen af FGU. Modellen under-
støtter således, at der skal være et progressionsfokus på
FGU, hvor det tilstræbes, at elever deltager på fuld tid, og
understøtter at de elever, som målgruppevurderes til forbe-
redende grunduddannelse har forudsætningerne for at gen-
nemføre forløbet mhp. at komme videre i uddannelse eller
beskæftigelse.
Den foreslåede ordning vil medføre, at hjemstedskommunen
vil skulle afholde de øgede udgifter, herunder udgifter til
elevens skoleydelse, der opstår som følge af nedsat tid, jf. §
9, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse, ud over
en periode på 20 uger. De første 20 uger, hvor en elev er på
nedsat tid, vil eleven udløse statslige tilskud, jf. lovens § 26,
ligesom en elev, der er på fuld tid. Det kommunale bidrag
vil i den periode følge de almindelige regler, jf. lovens §
42, stk. 1. Efter de første 20 uger vil kommunen skulle
finansiere de øgede omkostninger der er forbundet med at
eleven er på nedsat tid.
For nærmere om ændring af bidragssats for nedsat tid henvi-
ses til lovforslagets § 2, nr. 7 og 10, og bemærkningerne
hertil.
2.4.3. Forlængelse af erhvervstræningsperioden
2.4.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 22, stk. 1, i lov om forberedende grund-
uddannelse, at erhvervstræning på almen grunduddannelse,
produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse
for den enkelte elev kan have en varighed på højst 2 uger ad
gangen og højst 4 uger i alt pr. påbegyndt halvår.
Erhvervstræning for elever på erhvervsgrunduddannelse an-
vendes primært med sigte på at etablere adgang til egentlig
praktikplads eller beskæftigelse i en virksomhed.
2.4.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU
som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og
beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om, at erhvervstræ-
ningsperioden ændres, så den kan udgøre op til tre gange
fire uger pr. år i stedet for de nuværende op til to gange 14
dage pr. halvår. Ændringen vil give mulighed for længere
sammenhængende perioder og øget fleksibilitet ved, at loftet
over erhvervstræning fastsættes over et helt år i stedet for pr.
halvår.
EVA’s evaluerings- og følgeforskningsprogram til FGU: An-
den delrapport: Implementering af FGU (2022) viser, at ele-
verne oplever et stort udbytte af erhvervstræningen, som
15
både virker afklarende ift. fremtidige uddannelses- og job-
muligheder samt giver erfaringer med hverdagen på arbejds-
markedet. Der peges dog på, at erhvervstræningsperioder
af 14 dage er for korte. Det er særligt en udfordring på egu-
sporet, da virksomheden og eleven ikke får mulighed for
at lære hinanden tilstrækkeligt at kende til, at det kan føre
til en egu-praktikaftale. Erhvervstræningsperioderne er i dag
bundet med en varighed på højst to uger ad gangen og højst
fire uger i alt pr. påbegyndt halvår. Det vil sige, at den kan
afvikles med op til to gange 14 dage i efterårssemestret og
op til to gange 14 dage i forårssemestret. I nogle tilfælde kan
det være for tidligt for eleven at deltage i erhvervstræning i
det semester, hvor eleven starter på FGU. Her kan det være
mere meningsfuldt for eleven, hvis den samlede årlige er-
hvervstræning kan placeres i det efterfølgende semester. Der
henvises til side 98-103 i rapporten, som er offentliggjort på
EVA’s hjemmeside.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der for elever på
almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og er-
hvervsgrunduddannelse vil kunne indgå erhvervstræning i
et omfang af 12 uger pr. påbegyndt år af højst 4 uger ad
gangen.
For nærmere om forlængelse af erhvervstræningsperioden
henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne
hertil.
2.4.4. Målsætninger i bestyrelserne
2.4.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 17 i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse, at bestyrelsen har ansvaret for den over-
ordnede ledelse af institutionen. Det følger bl.a. heraf, at
bestyrelsen grundlæggende er forpligtet til at drøfte mål
og strategier for institutionens udvikling og til at overvåge,
om institutionens aktiviteter lever op til de fastsatte mål og
strategier.
2.4.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU
som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og
beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om, at FGU fortsat
skal have fokus på at få de unge videre i uddannelse eller
beskæftigelse, og at bestyrelserne har en central rolle ift. at
sikre fokus på, at institutionerne lykkes med det. For at
understøtte fokus på, at de unge kommer godt videre, skal
bestyrelserne fastsætte lokale målsætninger for elevernes
overgang til uddannelse eller beskæftigelse. Bestyrelserne
skal på den baggrund årligt drøfte institutionernes resultater,
herunder også sammenlignet med de øvrige FGU-institutio-
ner regionalt eller på landsplan, og følge op herpå.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil i løbet af 2024
udvikle årlige bestyrelsesrapporter til FGU, der indeholder
nøgletal for den enkelte institution samt lignende institutio-
ner. Rapporterne skal understøtte FGU-institutionerne i at
varetage datainformeret ledelse og strategiplanlægning.
Hensigten er at styrke FGU-bestyrelsernes fokus på at få de
unge videre i uddannelse og job ved, at der i lovgivningen
indarbejdes et krav om, at FGU-institutionernes bestyrelser
på baggrund af rapporter fra Styrelse for Undervisning og
Kvalitet drøfter andelen af institutionens elever, der går
videre i job og uddannelse sammenlignet med de øvrige
FGU-institutioner regionalt eller på landsplan. Tal fra Bør-
ne- og Undervisningsministeriet viser, at ca. halvdelen af
FGU-eleverne kommer videre i uddannelse eller beskæfti-
gelse. Langt de fleste fortsætter i uddannelse, men der er
forskelle imellem FGU-institutionerne i forhold til hvor
stor en andel, der overgår til henholdsvis uddannelse eller
beskæftigelse. Det er den enkelte FGU-bestyrelse, der har
ansvaret for institutionens overordnede ledelse og har det
overordnede ansvar for at leve op til målet om at få de unge
videre i uddannelse og job.
Det foreslåede vil indebære, at bestyrelserne skal fastsætte
mål for elevernes overgang til uddannelse eller beskæftigel-
se. Bestyrelserne skal fastsætte mål med udgangspunkt i
lokale forhold, herunder f.eks. de lokale beskæftigelses- og
uddannelsesmuligheder for unge. Målene vil skulle fastsæt-
tes lokalt af den enkelte FGU-institution og kan f.eks. være
mål om at en bestemt andel af elever kommer videre i ud-
dannelse eller beskæftigelse.
For nærmere om målsætninger i bestyrelserne henvises til
lovforslagets § 2, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
2.4.5. Ændring af regler om vederlagsfrit måltid
2.4.5.1. Gældende ret
Det følger af § 42, stk. 1, 2. pkt., i lov om forberedende
grunduddannelse, at institutioner for forberedende grundud-
dannelse er forpligtet til vederlagsfrit at yde et eller flere
daglige måltider mad til eleverne. Det vederlagsfrie måltid,
som institutionen skal yde, kan være en del af produktionen
fra institutionens eventuelle køkkenværksteder.
2.4.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU
som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og
beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om, at det er en
vigtig del af pædagogikken på FGU, at elever og lærere
spiser sammen. Det sikrer eleverne sund mad og endnu vig-
tigere; det skaber et særligt fællesskab, som man kender fra
efterskoler og højskoler. Aftalepartierne er derfor enige om,
at FGU-institutionerne skal tilbyde et sundt og vederlagsfrit
frokostmåltid for alle elever.
Den foreslåede ændring vil indebære, at institutioner for for-
beredende grunduddannelse fremover vil være forpligtet til
vederlagsfrit at yde et sundt og vederlagsfrit frokostmåltid
til eleverne. Det bemærkes, at ændringen således medfører,
16
at det vederlagsfrie måltid, som institutionen skal yde i dag,
fremover vil skulle være et frokostmåltid.
For nærmere om ændring af regler om vederlagsfrit måltid
henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne
hertil.
2.4.6. Obligatorisk seksualundervisning
2.4.6.1. Gældende ret
Rammerne for undervisningens tilrettelæggelse på institutio-
ner for forbedrende grunduddannelse er fastsat i §§ 28 og 29
i lov om forberedende grunduddannelse. Eleverne på FGU
modtager i dag ikke obligatorisk seksualundervisning.
2.4.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU
som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og be-
skæftigelse, at aftalepartierne er enige om, at der skal indfø-
res obligatorisk udbud af seksualundervisning på FGU, hvor
den enkelte uddannelsesinstitution selv bestemmer den kon-
krete tilrettelæggelse af undervisningen. Indholdsmæssigt
skal eleverne præsenteres for emner som f.eks. samtykke,
grænser, prævention og seksuelt overførbare sygdomme.
Hensigten med ændringen er, at elever på FGU vil modtage
seksualundervisning i lighed med den seksualundervisning,
som er indført på de gymnasiale uddannelser.
Seksualundervisning blev indført på ungdomsuddannelserne
på baggrund af efterspørgsel fra en række elevorganisatio-
ner, som ønskede en nutidig og obligatorisk seksualunder-
visning. Da FGU-eleverne aldersmæssigt svarer til elever på
ungdomsuddannelserne, vil det være hensigtsmæssigt, at de
også modtager seksualundervisning.
Med forslaget gøres seksualundervisning obligatorisk på
institutioner for forberedende grunduddannelse. Seksualun-
dervisning vil kunne tilrettelægges via fællesarrangementer,
herunder på tværs af uddannelsesspor, i fag og faglige tema-
er eller som led i flerfaglige aktiviteter. Seksualundervisnin-
gen vil kunne forestås af såvel interne som eksterne undervi-
sere.
Det forudsættes, at eleverne i seksualundervisningen vil
skulle stifte bekendtskab med emner som f.eks. samtykke,
grænser, prævention samt seksuelt overførte sygdomme og
forebyggelse heraf. Den digitale dimension såsom samtyk-
ke og grænser på sociale medier m.v. kan indgå som en
integreret del af de tematikker, som undervisningen skal
dække. Den enkelte institution vil med forslaget have frihed
til selv at tilrettelægge indsatsen, så den passer til de lokale
forhold. Institutionens leder vil dog være forpligtet til at
sikre, at undervisningen har et omfang, så eleverne får tid til
indsigt i emnerne og mulighed for at reflektere herover.
Institutionsledere og undervisere opfordres til at udvise
åbenhed i forhold til det undervisningsmateriale, der anven-
des ved seksualundervisning f.eks. ved forespørgsel fra for-
ældre.
For nærmere om obligatorisk seksualundervisning henvises
til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.
2.4.7. Indarbejdelse af tekstanmærkning
2.4.7.1. Gældende ret
Det følger af § 26, stk. 4, i lov om institutioner for forbe-
redende grunduddannelse, at børne- og undervisningsmini-
steren yder et særligt tilskud ud fra antallet af årselever,
hvori indgår deltagere i meritgivende kombinationsforløb,
jf. lov om forberedende grunduddannelse. Tilskuddet ydes,
på betingelse af at udgiften til den pågældende undervisning
afholdes af institutionen.
Det følger videre af finanslovens § 20, tekstanmærkning nr.
230, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren bemyndi-
ges til at fravige kravet i § 26, stk. 4, 2. pkt., i lov om in-
stitutioner for forberedende grunduddannelse om, at særligt
tilskud til kombinationsforløb til institutioner for forbered-
ende grunduddannelse ydes på betingelse af, at udgiften til
den pågældende undervisning afholdes af institutionen.
I praksis administreres ovennævnte regler således, at be-
myndigelsen til at fravige kravet i § 26, stk. 4, 2. pkt., i
lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, fin-
der anvendelse i alle situationer, hvorfor der ikke i praksis
opstilles betingelse over for institutioner for forberedende
grunduddannelse om, at de afholder udgiften til den pågæl-
dende undervisning for at modtage tilskud, jf. § 26, stk. 4, i
lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.
Det følger af finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230,
stk. 3, at elever, der som led i et kombinationsforløb under
forberedende grunduddannelse deltager i erhvervsuddannel-
ser, gymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser,
er fritaget fra at betale deltagerbetaling og krav om indbeta-
ling af deltagerbetaling for det pågældende fag for at kunne
deltage i undervisning og prøver som led heri. Elever, der
som led i et kombinationsforløb under forberedende grund-
uddannelse deltager i gymnasiale uddannelser på en privat
institution for gymnasiale uddannelser, indgår ikke i vurde-
ringen af, hvorvidt krav om egendækning er opfyldt.
Det følger af finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230,
stk. 4, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til
at dække deltagerbetaling for elever, der er fritaget for delta-
gerbetaling efter stk. 3 ved udbetalingen af tilskuddene for
den pågældende uddannelsesaktivitet. For elever på private
institutioner for gymnasiale uddannelser ydes dækning efter
1. pkt. alene med den på finansloven fastsatte minimums-
grænse for egendækning.
Det følger af finanslovens § 20, anmærkning til tekstan-
mærkning nr. 230, stk. 4, at det bestemmes, at børne- og
undervisningsministeren dækker eventuel deltagerbetaling
for elever, der er fritaget for deltagerbetaling som led i
17
kombinationsforløb. Med hensyn til gymnasiale uddannelser
dækkes dog alene med den på finansloven fastsatte mini-
mumsgrænse for egendækning, jf. § 17, stk. 1, nr. 4, 4.
pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannel-
ser. Grænsen er på finansloven for 2023 fastsat til 9.200
kr. pr. årselev på heltidsuddannelserne og 450 kr. pr. enkelt-
fag, jf. anmærkningerne til § 20.43.01. Private gymnasier,
studenterkurser og hf-kurser.
2.4.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det følger af aftale af 21. november 2023 om styrket FGU
som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og
beskæftigelse, at aftalepartierne er enige om at styrke er-
hvervsgrunduddannelsen økonomisk ved, at der ydes tilskud
til kombinationsforløb for egu-elever. Baggrunden for æn-
dringen er derudover at indarbejde tekstanmærkning nr. 230
ad § 20 under Børne- og Undervisningsministeriets ressort.
Med lovforslaget indarbejdes finanslovens § 20, tekstan-
mærkning nr. 230, stk. 2-4 i Børne- og Undervisningsmi-
nisteriets almindelige lovgivning. Der er ikke med indar-
bejdelsen tilsigtet materielle ændringer af de indarbejdede
bestemmelser.
Finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 1 og 5
indarbejdes ikke. § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 1,
vil bortfalde efter aftale af 21. november 2023 mellem re-
geringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), So-
cialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alli-
ance, Konservativ Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venst-
re, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige en
aftale om styrket FGU som en hovedvej for de 43.000 unge
uden uddannelse og beskæftigelse. Aftaleparterne tilkende-
gav med aftalen bl.a. enighed om at styrke FGU-institutio-
nernes økonomi, at give dem mere fleksible rammer til at
tilrettelægge uddannelsen, at gøre overgangen til FGU mere
smidig og at forbedre mulighederne for elever på erhvervs-
grunduddannelsen.
§ 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 5, indeholder en bemyn-
digelseshjemmel, der ikke har været anvendt, og som ikke
foreslås videreført.
For nærmere om indarbejdelse af tekstanmærkningen henvi-
ses til lovforslagets § 1, nr. 20, § 2, nr. 6, og §§ 5-7 og
bemærkningerne hertil.
2.4.8. Tydeliggørelse af bestemmelse om lære om privatøko-
nomi på produktionsgrunduddannelsen
2.4.8.1. Gældende ret
Det følger af § 15, stk. 3, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at undervisningen skal indeholde arbejdspladslæ-
re, samarbejdslære og erhvervslære.
Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstiden-
de 2017-18, tillæg A, L 199 som fremsat, side 22, at der
i overensstemmelse med den politiske aftale forud for lære-
plansarbejdet blive nedsat en arbejdsgruppe som bl.a. skal
give forslag til fagrække, valgfag og faglige temaer.
2.4.8.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Hensigten med den foreslåede ændring er at tydeliggøre,
hvordan bestemmelsens indhold bliver udmøntet i praksis.
Da lov om forberedende grunduddannelse blev fremsat i
marts 2018, var fagene i fagrækken for FGU endnu ikke
fastlagt. På daværende tidspunkt var det således ikke fastslå-
et, at privatøkonomi skulle indgå som en del af undervisnin-
gen efter § 15, stk. 3.
Med lovforslaget indarbejdes lære om privatøkonomi i lo-
vens § 15, stk. 3.
Det foreslåede vil ikke medføre ændringer i praksis.
For nærmere om tydeliggørelse af bestemmelsen om lære
om privatøkonomi på produktionsgrunduddannelsen henvi-
ses til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
De samlede forventede merudgifter for det offentlige er 8,1
mio. kr. i 2024, 30,5 mio. kr. i 2025-2028 og 30,8 mio. kr.
fra 2029 og frem inklusiv adfærdseffekter.
Etableringen af brobygning til forberedende grunduddannel-
se i 9. og 10. klasse medfører statslige merudgifter til
brobygning, der modsvares af statslige og kommunale min-
dreudgifter som følge af afskaffelse af afsøgningsforløb til
forberedende grunduddannelse i 10. klasse. Konkret inde-
bærer aftalen, at der indbudgetteres mindreudgifter for 0,9
mio. kr. på § 20.55.01. Forberedende grunddannelse og 0,1
mio. kr. på § 20.55.03. Skoleydelse ved forberedende grund-
uddannelse. De statslige mindreudgifter udgør 0,3 mio. kr.
på § 20.55.01. Forberedende grunddannelse og 0,0 mio. kr.
på § 20.55.03. Skoleydelse ved forberedende grunduddan-
nelse. De kommunale mindreudgifter udgør 0,6 mio. kr. på
§ 20.55.01. Forberedende grunddannelse og 0,1 mio. kr. på
§ 20.55.03. Skoleydelse ved forberedende grunduddannel-
se. Mindreudgifterne modsvares af statslige merudgifter for
1,0 mio. kr. på § 20.83.01. Introduktionskurser og brobyg-
ning til ungdomsuddannelser. Taksten for brobygning til for-
beredende grunduddannelse fastsættes på finansloven. Etab-
leringen af brobygning til FGU i 9. og 10. klasse vurderes
samlet set at være udgiftsneutralt.
Den ændrede kommunale bidragssats medfører samlede of-
fentlige merudgifter på 21,6 mio. kr. varigt fra 2025. Æn-
dringen indebærer desuden statslige merudgifter på 325,9
mio. kr. der modsvares af tilsvarende kommunale mindreud-
gifter på 325,9 mio. kr.
Lovændringerne vedrørende permanentgørelse af statslig
finansiering af elevbetaling ifm. EGU-elevers højskoleop-
18
hold, økonomiske barrierer for ophold på skolehjem og cer-
tifikater samt bedre mulighed for forlængelse af egu-forløb
er samlet forbundet med offentlige udgifter på 8,1 mio. kr.
i 2024, 8,9 mio. kr. i 2025-2028 og 9,2 mio. kr. i 2029
og frem inklusiv adfærdseffekter som følge af mulighed
for forlængelse af egu-forløb. Heraf udgør de kommunale
merudgifter 2,5 mio. kr. fra 2026 og frem.
Udgifterne er finansieret med finansloven for 2024. De
kommunale mindre- og merudgifter som følge af den politi-
ske aftale skal DUT-forhandles med kommunerne.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regio-
nerne.
Lovforslaget vil medføre at den kommunale ungeindsats
skal implementere en ny praksis for, hvornår de målgruppe-
vurderer elever, som skal påbegynde forberedende grundud-
dannelse i direkte forlængelse af 9. klasse.
Lovforslaget vurderes desuden ikke at have implemente-
ringskonsekvenser for stat og regioner.
Lovforslaget vurderes samlet set at følge principperne for
digitaliseringsklar lovgivning.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN᾽s verdensmål
Lovforslagets indførelse af obligatorisk seksualundervisning
på forberedende grunduddannelse vurderes at understøtte
delmål 3.7, hvorefter der inden 2030 skal sikres universel
adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, her-
under familieplanlægning, oplysning og uddannelse, og in-
tegration af reproduktiv sundhed i nationale strategier og
programmer, da eleverne i seksualundervisningen vil få mu-
lighed for stifte bekendtskab med emner som f.eks. samtyk-
ke, grænser, prævention og seksuelt overførte sygdomme, og
delmål 5.2, hvorefter alle former for vold mod alle kvinder
og piger i de offentlige og private rum, herunder mennes-
kehandel og seksuel og andre former for udnyttelse, skal
elimineres.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet. Det bemærkes dog, at det er
hensigten med den politiske aftale, at flere unge påbegyn-
der et egu-forløb, og at flere unge dermed vil deltage i
virksomhedspraktik som led i et forløb på forberedende
grunduddannelse. Den foreslåede bestemmelse om mulighed
for forlængelse af egu-forløb i op til et 1 år for elever,
som har skiftet spor fra pgu eller agu til egu samt tiltag i
den politiske aftale målrettet en styrkelse af egu-sporet på
forberedende grunduddannelse forventes at medføre, at flere
egu-elever fremadrettet vil komme i virksomhedspraktik ved
fuld indfasning af de foreslåede tiltag.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Med forslaget om fremrykning af målgruppevurderingen
vil kommunalbestyrelsen kunne foretage en målgruppevur-
dering med henblik på forberedende grunduddannelse og
eventuelt med henblik på øvrige tilbud af elever i 9. klas-
se. Forslaget forventes at medføre, at eleverne tidligere vil
opnå klarhed over deres uddannelsesfremtid før skoleåret er
afsluttet og gerne inden den fælles tilmelding til ungdoms-
uddannelserne i marts måned. Ministeriet anser dette som en
positiv administrativ konsekvens.
Forslagets ændringer om styrket vejledning i grundskolen
vil desuden medføre, at muligheden for afsøgningsforløb i
10. klasse afskaffes og erstattes af mulighed for brobygning
i op til 10 dage. Indholdsmæssigt vil elever i 10. klasse få
mulighed for det samme tilbud, som i dag, men det betyder,
at eleverne ikke længere kan få skoleydelse, da det knytter
sig til reglerne om afsøgningsforløb.
Det følger dertil af forslaget, at institutioner for forbereden-
de grunduddannelse vil skulle dække elevers egenbetaling
til kost og logi ved ophold på skolehjem som led i kombina-
tionsforløb, hvilket har til hensigt at reducere de økonomi-
ske barrierer for, at elever kan komme på skolehjem som led
i et forløb på forberedende grunduddannelse.
Ændringerne i bestemmelserne for erhvervstræning vil des-
uden medføre, at der bliver en øget fleksibilitet for eleve-
rne, når erhvervstræningen skal planlægges, bl.a. fordi loftet
over erhvervstræning fastsættes over et helt år i stedet for pr.
halvår.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. januar
2024 til den 6. februar 2024 (26 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademiet for de
Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Ankenævnet for Sta-
tens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, AOF Dan-
mark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, Arkitektskolen i Aarhus, Astra – Cen-
ter for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Autismeforenin-
gen, Beskæftigelsesområdet ved STAR, Børnenes Bureau,
Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens
Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesud-
valg (CFU), CEPOS, Cevea, Daghøjskoleforeningen, Dag-
institutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Fi-
skeriforening Producent Organisation, Danmarks Idrætsfor-
19
bund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler
– grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks
Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blin-
desamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk
Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap
Forbund, Dansk Industri, DM - Dansk Magisterforening,
Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psyko-
log Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk
Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms
Fællesråd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske
Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsfor-
bund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler
og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler
og -Gymnasier – Lederne, Danske Forlag, Danske Gym-
nasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske
Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisa-
tioner, Danske HF & VUC , Danske HF og VUC – Be-
styrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og
Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regio-
ner, Danske Revisorer, Danske seniorer, Danske Skoleele-
ver, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler –Bestyrel-
serne, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske
Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De Anbragtes
Vilkår, De Danske Sprogcentre, DEA, Den uvildige kon-
sulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale
Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationa-
le Integrationsråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig, Digitaliseringsstyrelsen, DJØF, Efterskole-
foreningen, Ejendomsforeningen Danmark, Engineer the
Future, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskole-
lederne, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering
(OBR), EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægel-
sens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Dan-
mark, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Firmaidrætten, Folke-
højskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings
Forbund, Fora, Fag og Arbejde, Foreningen af Døgn og
Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen
af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Fri-
skoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, For-
eningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Pri-
vatskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn
for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd,
Forhandlingsfællesskabet, Forsikring- og Pension, Forældre-
nes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening,
Friskolerne, FSR – danske revisorer, Gentofte Børneven-
ner, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes
Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, HvorErDerEnVok-
sen, IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Industri-
ens Fond, Insero, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,
KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kriminal-
forsorgen, Kristlig Fagbevægelse (Krifa), LandboUngdom,
Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Lands-
elevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbe-
styrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen
af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ung-
domsskoleledere, Landsforeningen for førtidspensionister,
Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen
Livsværk, Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS),
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssam-
menslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepasse-
re, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet,
Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Lær for
Livet, Manderådet, Medierådet for Børn og Unge, Mod-
strøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU,
Nationalt Center for kompetenceudvikling, Naturvidenska-
bernes Hus, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark,
Operation Dagsværk, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes
Landsforening, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns
Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser
og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Socialt Ud-
satte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet),
Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammen-
slutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialsko-
leledere, Selveje Danmark, Selvejende og private institutio-
ners forening (Spifo), Sjældne Diagnoser, Skole og Foræl-
dre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagoger-
nes Landsforbund, Studievalg Danmark, STU-foreningen,
TABUKA, Landsforeningen for nuværende og tidligere an-
bragte, TAT (Foreningen af tekniske og administrative tje-
nestemænd), Tekniq, Udbetaling Danmark, Uddannelsesfor-
bundet, Uddannelseslederne, Udviklingshæmmedes Lands-
forbund (ULF), Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen,
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, Universe, VUC
Bestyrelsesforeningen og Ældre Sagen.
Forslaget har henset til indgåelsestidspunktet for den bag-
vedliggende aftale samt ønsket om ikrafttræden til skolestart
2024 krævet fremsættelse på et tidspunkt, der ikke har tilladt
en høringsperiode på fire fulde uger.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Samlede offentlige merudgifter for staten og
kommunerne på ca. 8,1 mio. kr. i 2024, 30,5
mio. kr. i 2025-2028 og 30,8 mio. kr. fra
2029 og frem. Heraf er 3,1 mio. kr. årligt
udelukkende statsfinansieret og de resteren-
de midler fordeles mellem staten og kom-
munerne efter den kommunale bidragssats.
20
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Lovforslaget forventes samlet set at have be-
grænsede positive konsekvenser for borgerne.
Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering/ Går vi-
dere end minimums-
krav i EU-regule-
ring (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 4, stk. 2, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at personer, som efter kommunalbestyrelsens vur-
dering alene har behov for at forbedre deres niveau i dansk
eller matematik eller begge fag for at opfylde adgangskrav
til en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser,
er berettiget til at modtage den herfor relevante undervisning
på forberedende grunduddannelses basisniveau.
Det følger af § 4, stk. 3, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at stk. 2 tilsvarende gælder for personer, som efter
kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for under-
visning i almene fag for at imødekomme overgangskrav til
en erhvervsuddannelses hovedforløb, jf. lov om erhvervsud-
dannelser.
Det følger videre af § 11, i lov om forberedende grund-
uddannelse, at forløbet på basisniveauet tilrettelægges flek-
sibelt i alle uddannelsesspor og omfatter undervisning på
grundlæggende niveau i dansk og matematik, introduktion
til uddannelsessporet og mulighed for deltagelse i relevante
valgfag. Basisniveauet omfatter endvidere undervisning som
nævnt i § 4, stk. 2 og 3.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at »forberedende grunduddannel-
ses basisniveau« ændres til »forberedende grunduddannel-
se«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at personer, som
er berettiget til optag på en forberedende grunduddannelse,
jf. § 4, stk. 2 og 3, vil kunne modtage denne undervisning
på uddannelsessporene, jf. § 10, stk. 1. Det vil være op
til institutionen, som udbyder undervisning til eleven, at
vælge på hvilket uddannelsesspor og niveau, eleven skal
indskrives. Institutionen skal i den forbindelse tage hensyn
til, hvordan eleven bedst opnår formålet om at forbedre de-
res niveau i fagene dansk eller matematik eller begge for at
påbegynde en erhvervsuddannelse eller for at imødekomme
overgangskrav til en erhvervsuddannelses hovedforløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 4, stk. 2, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at personer, som efter kommunalbestyrelsens vur-
dering alene har behov for at forbedre deres niveau i dansk
eller matematik eller begge fag for at opfylde adgangskrav
til en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser,
er berettiget til at modtage den herfor relevante undervisning
på forberedende grunduddannelses basisniveau.
Det følger af § 4, stk. 3, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at stk. 2 tilsvarende gælder for personer, som efter
kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for under-
visning i almene fag for at imødekomme overgangskrav til
21
en erhvervsuddannelses hovedforløb, jf. lov om erhvervsud-
dannelser.
Det følger af § 7, stk. 1, i lov om forberedende grund-
uddannelse, at uddannelsesstart på basisniveau og undervis-
ning efter § 4, stk. 2 og 3, finder sted løbende under hensyn-
tagen til den enkeltes behov.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at »basisniveau og« udgår.
Forslaget er alene en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter forløbet på basisniveauet
foreslås ophørt og erstattet af et introduktionsforløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 7, stk. 2, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at uddannelsesstart på undervisningsniveauer, jf.
§ 10, finder sted to gange om året, medmindre individuelle
hensyn tilsiger, at uddannelsesstart bør ske på et andet tids-
punkt.
Det følger af den foreslåede § 7, stk. 2, at uddannelsesstart
på undervisningsniveauer, jf. § 10, skal finde sted løbende
under hensyntagen til den enkeltes elevs behov.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at gøre
opstartsmulighederne i uddannelsessporene mere fleksible,
med henblik på at give institutionerne bedre mulighed for
at indplacere elever direkte på det spor og niveau, der bedst
passer med deres behov.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at uddannelses-
start på undervisningsniveauer, jf. § 10, fremover vil skulle
finde sted løbende. Med løbende skal ikke nødvendigvis
forstås daglige begyndelsestidspunkter. Det vil ud fra prakti-
ske hensyn være op til institutionerne at fastlægge de præci-
se begyndelsestidspunkter, idet institutionerne dog vil være
forpligtet til at få nye elever tilknyttet et uddannelsesspor
hurtigst muligt efter eleven i forbindelse med introduktions-
forløbet er afklaret med, hvilket spor eleven ønsker at gå på.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af § 7, stk. 3, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at elever på forberedende grunduddannelse påbe-
gynder sit forløb på forberedende grunduddannelse på det
basis- eller undervisningsniveau, som svarer til elevens be-
hov og forudsætninger.
Det foreslås i § 7, stk. 3, at »basis- eller« udgår.
Forslaget er alene en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter forløbet på basisniveauet
foreslås ophørt og erstattet af et introduktionsforløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at forberedende grunduddannelse har en samlet
varighed på op til 2 år, jf. dog § 9.
Det følger af § 9, stk. 1, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at med kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. lov
om kommunal indsats for unge under 25 år, kan institutio-
nen forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddan-
nelsesforløb, når særlige pædagogiske, faglige eller person-
lige forhold taler herfor. Forlængelse kan dog kun ske, i det
omfang det følger af § 26, stk. 6, i lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse.
Det følger videre af § 9, stk. 2, i lov om forberedende
grunduddannelse, at med kommunalbestyrelsens godkendel-
se kan uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelses-
forløb, ud over hvad der følger af stk. 1, forlænges, hvis
dette vurderes hensigtsmæssigt.
Det følger videre af § 9, stk. 4, i lov om forberedende
grunduddannelse, at for elever på erhvervsgrunduddannel-
sens højeste undervisningsniveau kan kommunalbestyrelsen
i særlige tilfælde forlænge uddannelsestiden for en elevs
samlede uddannelsesforløb med op til 1 år. Forlængelse kan
alene ske som virksomhedspraktik.
Det følger desuden af § 26, stk. 6, i lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse, at forlængelse af uddan-
nelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, jf. lov
om forberedende grunduddannelse, maksimalt kan gives i
et omfang, der svarer til 10 pct. af institutionens samlede
årselevtal i det forudgående finansår. For institutioner, der
ikke har haft aktivitet i det forudgående finansår, beregnes
kvoten på baggrund af det forventede årselevtal.
Det foreslås at indsætte et nyt § 9, stk. 5, hvorefter det
vil følge, at med kommunalbestyrelsens godkendelse kan
institutionen for elever på erhvervsgrunduddannelsen, som
har skiftet uddannelsesspor, forlænge uddannelsestiden for
en elevs samlede uddannelsesforløb med op til 1 år.
Formålet med det foreslåede er at forbedre mulighederne
for at forlænge egu-elevers FGU-forløb.
Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 5, vil medføre, at
elever på erhvervsgrunduddannelsen, som har skiftet uddan-
nelsesspor fra agu/pgu til egu med kommunalbestyrelsens
godkendelse kan få forlænget uddannelsestiden for sit sam-
lede uddannelsesforløb med op til 1 år. Elevens ordinære
forløb i egu-sporet vil dog ikke kunne forlænges med en
større tidsramme, end eleven har brugt i andre spor, således
at elevens uddannelsesforløb på erhvervsgrunduddannelsen
fortsat som udgangspunkt højest kan have en varighed af to
år, jf. § 8, stk. 1.
Finansieringen af forlængelser efter den foreslåede be-
stemmelse vil følge den ordinære finansieringsmodel. For-
længelse af uddannelsestiden vil ligesom forlængelser efter
§ 9, stk. 4, ikke skulle medtælles i opgørelsen af, om insti-
tutionen har forlænget mere end 10 pct. af institutionens
samlede årselevtal i det forudgående finansår, jf. § 26, stk. 6,
i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse. For
elever, der får forlænget deres uddannelse som følge af den
foreslåede bestemmelse, vil forlængelsen indgå i institutio-
nens samlede årselevtal til beregning af næste års 10 pct.
22
Den foreslåede bestemmelse vil ikke påvirke elevens mu-
lighed for at få forlængelse efter de andre regler om forlæn-
gelse efter § 9, herunder reglen i § 9, stk. 4. En elev, som har
opnået forlængelse af sit FGU-forløb efter den foreslåede
bestemmelse som følge af sporskifte fra agu/pgu til egu,
vil således uagtet kunne gøre brug af f.eks. muligheden
for forlængelse i § 9, stk. 4, hvorefter der kan forlænges i
op til yderligere et år i forbindelse med virksomhedspraktik-
ken. Ligeledes kan elevens uddannelsestid fortsat yderligere
forlænges efter § 9, stk. 1 og 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af § 10, stk. 2, i lov om forberedende grund-
uddannelse, at almen grunduddannelse indeholder et basi-
sniveau og tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende
til niveau 1 og 2 i kvalifikationsrammen for livslang læring
samt et hf-forberedende niveau.
Det fremgår af § 10, stk. 3, i lov om forberedende grund-
uddannelse, at produktionsgrunduddannelse og erhvervs-
grunduddannelse indeholder et basisniveau og op til tre ef-
terfølgende undervisningsniveauer svarende til henholdsvis
niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring.
Det fremgår af § 11 i lov om forberedende grunduddan-
nelse, at forløbet på basisniveauet tilrettelægges i alle ud-
dannelsesspor fleksibelt og omfatter undervisning på grund-
læggende niveau i dansk og matematik, introduktion til
uddannelsessporet og mulighed for deltagelse i relevante
valgfag. Basisniveauet omfatter endvidere undervisning som
nævnt i § 4, stk. 2 og 3.
Det foreslås i § 10, stk. 2 og 3, at »basisniveau« ændres til
»introducerende niveau«
De foreslåede ændringer er konsekvenser af forslagets § 1,
nr. 8, hvorefter forløb på basisniveau vil ophøre.
Det er med den foreslåede ændring af § 10, stk. 2, ikke
tilsigtet at ændre på den faglige opbygning af uddannelses-
sporet almen grunduddannelse, som fortsat vil bestå af et in-
troducerende niveau, der tilsigter at føre op til påbegyndelse
af niveau G. De tre efterfølgende undervisningsniveauer vil
fortsat skulle svare til niveau 1 og 2 i kvalifikationsrammen
for livslang læring samt et hf-forberedende niveau.
Det er med den foreslåede ændring af § 10, stk. 3, ikke til-
sigtet at ændre på den faglige opbygning af uddannelsesspo-
rene produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddan-
nelse, som fortsat vil bestå af et introducerende niveau, der
tilsigter at føre op til påbegyndelse af FGU-niveau 1. De tre
efterfølgende undervisningsniveauer vil fortsat skulle svare
til niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang
læring for både produktionsgrunduddannelse og erhvervs-
grunduddannelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 7
Overskriften inden § 11 i lov om forberedende grundud-
dannelse har ordlyden ’Forløb på basisniveau’.
Det foreslås, at overskriften før § 11 ændres til "Introduk-
tionsforløb".
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 8, hvorefter forløbet på basisniveauet foreslås ophørt
og erstattet af et introduktionsforløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 8
Det følger af § 11, i lov om forberedende grunduddan-
nelse, at forløbet på basisniveauet tilrettelægges i alle ud-
dannelsesspor fleksibelt og omfatter undervisning på grund-
læggende niveau i dansk og matematik, introduktion til
uddannelsessporet og mulighed for deltagelse i relevante
valgfag. Basisniveauet omfatter endvidere undervisning som
nævnt i § 4, stk. 2 og 3.
Det foreslås, at § 11 affattes således, at institutioner for
forberedende grunduddannelse vil skulle tilbyde eleverne
et introduktionsforløb, der skal styrke elevernes forudsæt-
ninger for at vælge det uddannelsesspor og undervisningsni-
veau, der passer bedst til deres behov.
Forslaget vil medføre, at forløbet på basisniveau vil op-
høre på forberedende grunduddannelse. Undervisningen i
grundlæggende dansk og matematik vil fremover skulle va-
retages i uddannelsessporene.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 11 vil indebære, at
institutioner for forberedende grunduddannelse skal tilbyde
elever, der optages på forberedende grunduddannelse, jf. §
4, stk. 1 og 5, at gennemgå et introduktionsforløb i forbin-
delse med elevens opstart.
Det foreslåede vil medføre, at elever på FGU vil skulle til-
bydes et introduktionsforløb. Introduktionsforløbet vil skulle
fungere som et afklaringsforløb for eleverne forud for valg
af ét af de tre spor. Afhængig af den enkelte elevs behov kan
introduktionsforløbet f.eks. introducere eleven til de fysiske
rammer og den praktiske hverdag på skolen samt indholdet
på de tre uddannelsesspor.
Introduktionsforløbet vil skulle tilrettelægges efter den en-
kelte elevs behov. De elever, som har behov for afklaring
ift. sporvalg, vil kunne få afklaring i introduktionsforløbet,
mens de elever, som er afklarede omkring sporvalg, vil kun-
ne starte direkte på et spor. Elever, der starter direkte på et
spor vil fortsat få et introduktionsforløb. I disse tilfælde vil
introduktionsforløbet formentlig være af kortere varighed og
f.eks. kunne have fokus på introduktion til skolens praktiske
rammer.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at ele-
vens erfaringer i forbindelse med introduktionsforløbet skal
medtages i vurderingen af fastlæggelsen af elevens uddan-
nelsesspor og niveaumæssige indplacering i forbindelse med
udarbejdelsen af elevens forløbsplan, jf. § 26, stk. 1, nr. 1
og 2. Introduktionsforløbet vil derfor skulle gå forud for
fastlæggelsen af et uddannelsesspor og niveaumæssig ind-
placering, såfremt eleven er uafklaret i forhold til valg af
23
uddannelsesspor og niveau forinden opstart på den forbered-
ende grunduddannelse.
Idet introduktionsforløbet vil skulle tilrettelægges under
hensyn til den enkelte elev, vil det kunne have en varierende
tidsramme afhængigt af den enkelte elevs behov. Et forløb
vil kunne tage én dag, hvis eleven er afklaret med sporvalg,
og det vil kunne udstrækkes, hvis eleven har behov for
længere tid til at blive afklaret med sporvalg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 9
Det følger af § 15, stk. 3, i lov om forberedende grund-
uddannelse, at undervisningen på produktionsgrunduddan-
nelsen skal indeholde arbejdspladslære, samarbejdslære og
erhvervslære.
Det følger af § 1, stk. 2, nr. 8, i bekendtgørelse nr. 479
af 26. april 2019 om forberedende grunduddannelse, at insti-
tutioner for forberedende grunduddannelse som alment fag
bl.a. udbyder ’privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejds-
lære og erhvervslære (PASE)’.
Det foreslås i § 15, stk. 3, at »lære om privatøkonomi,«
indsættes efter »indeholde«.
Forslaget vil præcisere, at lære om privatøkonomi, som
allerede i praksis indgår som en faglig del af undervisnin-
gen, skal indgå i undervisningen på produktionsgrunduddan-
nelsen sammen med arbejdspladslære, samarbejdslære og
erhvervslære.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.8 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 10
Det fremgår af § 22, stk. 1, i lov om forberedende grund-
uddannelse, at erhvervstræning på almen grunduddannelse,
produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse
for den enkelte elev kan have en varighed på højst 2 uger ad
gangen og højst 4 uger i alt pr. påbegyndt halvår.
Det foreslås i § 22, stk. 1, at »2 uger« ændres til »4 uger«,
at »4 uger« ændres til »12 uger«, og at »halvår« ændres til
»år«.
Formålet med forslaget er at give elever på almen grund-
uddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrund-
uddannelse mulighed for længere sammenhængende perio-
der med erhvervstræning af gangen.
Det foreslåede vil medføre, at der for elever på almen
grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervs-
grunduddannelse vil kunne indgå erhvervstræning i et om-
fang af 12 uger pr. påbegyndt år af højst 4 uger ad gan-
gen. Udregningen af elevens benyttelse af erhvervstræning
vil baseres på en individuel årsberegning ud fra elevens
påbegyndelsestidspunkt.
I lyset af den betydelige praktikdel på erhvervsgrundud-
dannelsessporet forudsættes det fortsat, at erhvervstræning
på erhvervsgrunduddannelsen ud fra en konkret vurdering af
elevens behov bliver af mindre omfang, end hvad der gælder
for almen grunduddannelse og produktionsgrunduddannelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 11
Det følger af § 24, stk. 1, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at en elev på forberedende grunduddannelse under
forløbet på basisniveauet kan skifte uddannelsesspor.
Det foreslås, at § 24, stk. 1, ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 24, stk. 1, er en konse-
kvens af, at forløb på basisniveau ophører, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 8, hvorefter forløbet på basisniveauet foreslås ophørt
og erstattet af et introduktionsforløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 12
Det følger videre af § 24, stk. 2, i lov om forberedende
grunduddannelse, at en elev kan skifte uddannelsesspor ved
uddannelsesstart på et undervisningsniveau.
Det følger endvidere af § 24, stk. 3, i lov om forberedende
grunduddannelse, at hvis et skift af uddannelsesspor forud-
sætter ændring i forhold til elevens mål i uddannelsesplanen,
jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kræves
godkendelse fra kommunalbestyrelsen.
Det foreslås i § 24, stk. 2, der bliver stk. 1, at der efter
»kan« indsættes »løbende«, og at »ved uddannelsesstart på
et undervisningsniveau« udgår.
Forslaget vil indebære, at en elev løbende vil kunne
skifte uddannelsesspor. Skift af uddannelsesspor vil skulle
godkendes af institutionen i forbindelse med omlægning af
elevens forløbsplan, jf. § 26, stk. 1, nr. 1. Såfremt skift af
uddannelsesspor vil forudsætte ændring i forhold til elevens
mål i uddannelsesplanen, vil sporskifte desuden som hidtil
kræve godkendelse fra kommunalbestyrelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 13
Det følger af § 24, stk. 4, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at en institution for forberedende grunduddannelse
i særlige tilfælde kan beslutte, at eleven kan påbegynde et
undervisningsniveau, hvor undervisningen allerede er påbe-
gyndt, inden eleven har afsluttet basisniveauet.
Det foreslås, at § 24, stk. 4 ophæves.
Forslaget vil indebære, at der ikke længere forudsættes
særlige tilfælde for, at en elev indplaceres på et andet
uddannelsesniveau, hvis institutionen vurderer, at et andet
niveau end elevens nuværende bedst passer med elevens
behov. Dette er en konsekvens af, at der foreslås løbende
optag på undervisningsniveauerne, jf. lovforslagets § 1, nr.
12.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
24
Til nr. 14
Det følger af § 24, stk. 5, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at hvis en institution vurderer, at eleven er parat til
at fortsætte på et relevant undervisningsniveau, inden dette
planmæssigt påbegyndes, kan undervisningen af eleven dif-
ferentieres eller tilrettelægges med kombinationsforløb, er-
hvervstræning og virksomhedspraktik. Tilsvarende gælder i
forbindelse med en afslutning af forberedende grunduddan-
nelse, som tidsmæssigt ikke passer med elevens overgang til
en ungdomsuddannelse.
Det foreslås, at § 24, stk. 5, der bliver stk. 3, affattes
således, at en institution for forberedende grunduddannelse,
der vurderer, at eleven har gennemført sit uddannelsesforløb
på den forberedende grunduddannelse på et tidspunkt, som
tidsmæssigt ikke passer med elevens overgang til en ung-
domsuddannelse, vil kunne differentiere undervisningen af
eleven eller tilrettelægge undervisningen med kombinations-
forløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der foreslås
løbende optag på undervisningsniveauerne, jf. også lovfor-
slagets § 1, nr. 12.
Forslaget vil indebære, at det ikke længere vil forudsætte
særlige tilfælde for, at en elev kan indplaceres på et andet
uddannelsesniveau, hvis institutionen vurderer, at et andet
undervisningsniveau end elevens nuværende bedst passer til
elevens behov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 15
Det følger af § 29, stk. 1, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at IT inddrages i undervisningen i afsøgningsfor-
løb og på basisniveauer og undervisningsniveauer.
Det foreslås i § 29, stk. 1, at »basisniveauer og« udgår.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8,
hvorefter forløbet på basisniveauet foreslås ophørt og erstat-
tet af et introduktionsforløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 16
Rammerne for undervisningens tilrettelæggelse på institu-
tioner for forbedrende grunduddannelse er fastsat i §§ 28
og 29 i lov om forberedende grunduddannelse. Eleverne på
FGU modtager i dag ikke obligatorisk seksualundervisning.
Det foreslås, at der efter § 29 før overskriften før § 30
indsættes en ny § 29 a, hvorefter det foreslås, at seksual-
undervisning, hvor det er relevant, skal indgå som en del
af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges, så
eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og får
mulighed for at reflektere herover.
Formålet med forslaget er at sikre, at FGU-eleverne mod-
tager seksualundervisning.
Den foreslåede bestemmelse i § 29 a, vil medføre, at sek-
sualundervisning bliver obligatorisk på forberedende grund-
uddannelse.
Den enkelte institution vil med forslaget have frihed til
selv at tilrettelægge indsatsen som anden undervisning, der
passer til de lokale forhold. Der vil således ikke være
krav om en særlig tilrettelæggelsesform eller særlige under-
visningskompetencer til varetagelse af seksualundervisnin-
gen. Seksualundervisningen vil dermed hen over året ek-
sempelvis kunne tilrettelægges via fællesarrangementer, her-
under på tværs af uddannelsesspor, i fag og faglige temaer
eller som led i flerfaglige aktiviteter, ligesom seksualunder-
visningen vil kunne forestås af såvel interne som eksterne
undervisere.
Det forudsættes, at eleverne i seksualundervisningen vil
stifte bekendtskab med emner som f.eks. samtykke, grænser,
prævention samt seksuelt overførbare sygdomme og fore-
byggelse heraf. Den digitale dimension såsom samtykke og
grænser på sociale medier m.v. vil kunne indgå som en inte-
greret del af de tematikker, som undervisningen vil skulle
dække. Det vil imidlertid skulle være den enkelte uddannel-
sesinstitution, der bestemmer den konkrete tilrettelæggelse
af undervisningen. Institutionen vil dog blive forpligtet til at
sikre, at undervisningen har et omfang, så eleverne får tid til
indsigt i emnerne og mulighed for at reflektere herover.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.6 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 17
Det følger af § 42, stk. 1, 2. pkt., i lov om forberedende
grunduddannelse, at institutioner for forberedende grundud-
dannelse er forpligtet til vederlagsfrit at yde et eller flere
daglige måltider mad til eleverne.
Det foreslås, at der ændres i § 42, stk. 1, 2. pkt., hvorefter
institutionen vil blive forpligtet til vederlagsfrit at yde et
sundt frokostmåltid til eleverne.
Formålet med ændringen er at tilbyde eleverne sund mad
og skabe et særligt fællesskab, som man f.eks. kender fra
efterskoler og højskoler.
Forslaget vil medføre, at institutioner for forberedende
grunduddannelse er forpligtet til vederlagsfrit at yde et sundt
og vederlagsfrit frokostmåltid til eleverne.
Måltidet vil skulle serveres som et frokostmåltid. Det be-
tyder, at måltidet vil skulle placeres på det tidspunkt på
dagen, hvor elever og det undervisende personale holder
frokostpause. Måltidet skal anses som en del af pædagogik-
ken på forberedende grunduddannelse, og det bør derfor så
vidt muligt serveres i rammer, der medvirker til at skabe et
fællesskab om maden blandt eleverne og det undervisende
personale på skolen.
Måltidet vil skulle være sundt. Ved sundt forstås, at skolen
i forbindelse med planlægning af måltiderne skal indtænke
f.eks. Fødevarestyrelsens kostråd.
Måltidet vil fortsat skulle være vederlagsfrit for eleve-
rne. Alle udgifter forbundet med måltidet skal dækkes af
institutionen. Institutionen er ikke forpligtet til at stille drik-
kevarer til rådighed til måltidet.
25
Institutionen vil skulle yde måltidet i et pædagogisk øje-
med af hensyn til den samlede undervisning. Det forudsæt-
tes, at måltidet er af ordinær karakter, herunder af begrænset
økonomisk karakter. Institutionerne vil kunne lade måltidet
være en del af produktionen fra institutionens eventuelle
køkkenfaciliteter. Modtagelse af måltidet vil på ovenstående
baggrund være skattefrit for eleverne. Det bemærkes, at der
ikke med forslaget er lagt op til at ændre på reglerne for
måltider for så vidt angår det undervisende personale.
Institutionen vil desuden kunne servere yderligere veder-
lagsfrie måltider for eleverne, hvis de vurderer, at dette vil
være en hensigtsmæssig del af pædagogikken på forbered-
ende grunduddannelse, jf. også lovens § 28 om undervisnin-
gens tilrettelæggelse (inkluderende læringsmiljø). Modtagel-
se af disse vil under ovennævnte forudsætninger også være
skattefrie for eleverne. Muligheden for yderligere vederlags-
frie måltider medfører ikke en pligt til at yde yderligere
vederlagsfrie måltider, og det vil således ikke afskære in-
stitutionerne fra at kunne tilbyde yderligere måltider mod
betaling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.5 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 18
Det følger af § 46, stk. 1, at undervisningen er veder-
lagsfri, og de undervisningsmidler, der er nødvendige for
undervisningen, skal stilles til rådighed for eleverne uden
betaling, jf. dog stk. 2, regler fastsat i medfør af stk. 3 og §
47.
Det foreslås i § 46, stk. 1 at »stk. 2« ændres til »stk. 4« og
»stk. 3« ændres til »stk. 5«
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
19, hvorefter der foreslås indsat nye stykker 2-3 i § 46,
sådan at henvisningen til stk. 2 og 3 vil skulle være henvis-
ningen til stk. 4 og 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 19
(Til § 46, stk. 2.)
Det følger af § 46, stk. 1, i lov om forberedende grund-
uddannelse, at undervisningen er vederlagsfri, og de under-
visningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal
stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 2,
regler fastsat i medfør af stk. 3 og § 47.
Det følger af finanslovens § 20, tekstanmærkning, nr. 230,
stk. 3, at elever, der som led i et kombinationsforløb under
forberedende grunduddannelse deltager i erhvervsuddannel-
ser, gymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser,
er fritaget fra at betale deltagerbetaling og krav om indbeta-
ling af deltagerbetaling for det pågældende fag for at kunne
deltage i undervisning og prøver som led heri. Elever, der
som led i et kombinationsforløb under forberedende grund-
uddannelse deltager i gymnasiale uddannelser på en privat
institution for gymnasiale uddannelser, indgår ikke i vurde-
ringen af, hvorvidt krav om egendækning er opfyldt.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 46, hvorefter det
foreslås, at institutionen dækker elevers udgifter til gebyrer,
attester og lignende, som led i kombinationsforløb, jf. § 23.
Formålet med det foreslåede er at fjerne elevernes egenbe-
taling for udgifter, som indirekte opstår i forbindelse med
deres kursusvirksomhed som led i kombinationsforløb.
Det foreslåede vil medføre, at en institution for forbered-
ende grunduddannelse vil skulle dække udgifter til gebyrer,
attester og lignende, der vil kunne blive tilskrevet for en
elev, som har fået tilrettelagt sin undervisning som et kombi-
nationsforløb. Det vil f.eks. kunne være udgifter forbundet
med lastbilkørekort såsom prøvegebyr, EU-Bevis, lægeattest
eller pasbillede. Sådanne udgifter vil med det foreslåede
skulle anses som udgifter til midler, der er nødvendige for
undervisningen, og som skal stilles til rådighed for eleverne
uden betaling.
Ifølge det foreslåede vil institutionerne skulle dække ele-
vens egenbetaling. Dette vil kunne ske ved, at institutionen
refunderer elevernes udgifter på baggrund af en faktura eller
lignende dokumentation.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
(Til § 46, stk. 3.)
En elev på forberedende grunduddannelse, der deltager
i undervisningen på en erhvervsuddannelse som led i et
kombinationsforløb, anses for at modtage undervisning i
henhold til lov om erhvervsuddannelser i den periode, hvor
kombinationsforløbets undervisning foregår på institutionen,
der udbyder erhvervsuddannelsen.
Elever, der modtager undervisning i henhold til lov om er-
hvervsuddannelser kan optages på en kostafdeling i medfør
af § 3, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1225 af 1.
juni 2021 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for
kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
hvis elevens bopæl ligger mere end 5 kvarters transporttid
fra det uddannelsessted, hvor eleven er optaget.
Elever, som optages efter § 3, stk. 2, i bekendtgørelse
om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og
logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse betaler,
jf. § 11, stk. 1, i bekendtgørelse om optagelse på kostafde-
linger og om betaling for kost og logi ved institutioner for
erhvervsrettet uddannelse et ugentligt beløb for kost og logi,
der fastsættes af institutionen. Beløbet må ikke overstige et
maksimumbeløb pr. uge, der fastsættes i de årlige finanslo-
ve. Beløbet er i 2024 fastsat til maksimalt at måtte være 612
kr. pr. uge pr. elev ved kostafdelinger ved institutioner for
erhvervsrettet uddannelse
En elev på forberedende grunduddannelse, der deltager på
en arbejdsmarkedsuddannelse som led i et kombinationsfor-
løb, anses for at modtage undervisning i henhold til lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. i den periode, hvor eleven
modtager den pågældende undervisning.
Elever på forberedende grunduddannelse, der modtager
undervisning i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser, kan optages på en kostafdeling i medfør af § 8 i be-
26
kendtgørelse om optagelse på kostafdelinger og om betaling
for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse, under forudsætning af, at AMU-kurset udbydes på
den pågældende institution for erhvervsrettet uddannelse, at
pladsforholdene tillader det.
Elever, som optages efter § 8 i bekendtgørelse om opta-
gelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi
ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse betaler, jf. be-
kendtgørelsens § 11, stk. 2, for kost og logi efter institutio-
nens bestemmelse i henhold til reglerne om indtægtsdækket
virksomhed.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 46, hvorefter det
foreslås, at en institution for forberedende grunduddannelse
skal dække elevers egenbetaling til kost og logi ved ophold
på kostafdelinger som led i kombinationsforløb, jf. lovens §
23.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at institutioner
for forberedende grunduddannelse vil skulle dække den ud-
gift, der vil kunne være for en elev på forberedende grund-
uddannelse, der deltager på en erhvervsuddannelse som led i
et kombinationsforløb, som følge af opkrævning af et ugent-
ligt beløb for kost og logi, der fastsættes af den institution,
hvorunder kostafdelinger henhører.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at in-
stitutioner for forberedende grunduddannelse vil skulle dæk-
ke den udgift, der vil kunne være for en elev på forbereden-
de grunduddannelse, der i forbindelse med deltagelse på en
arbejdsmarkedsuddannelse som led i et kombinationsforløb
benytter en kostafdeling, som følge af opkrævning for kost
og logi efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 20
Det følger af finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230,
stk. 4, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til
at dække deltagerbetaling for elever, der er fritaget for delta-
gerbetaling efter stk. 3 ved udbetalingen af tilskuddene for
den pågældende uddannelsesaktivitet. For elever på private
institutioner for gymnasiale uddannelser ydes dækning efter
1. pkt. alene med den på finansloven fastsatte minimums-
grænse for egendækning.
Det følger endvidere af finanslovens § 20, anmærkning
til tekstanmærkning nr. 230, stk. 4, at børne- og undervis-
ningsministeren dækker eventuel deltagerbetaling for elever,
der er fritaget for deltagerbetaling som led i kombinations-
forløb. Med hensyn til gymnasiale uddannelser dækkes dog
alene med den på finansloven fastsatte minimumsgrænse
for egendækning, jf. § 17, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., i lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser. Grænsen
er på finansloven for 2024 fastsat til 9.200 kr. pr. årselev
på heltidsuddannelserne og 450 kr. pr. enkeltfag, jf. anmærk-
ningerne til § 20.43.01. Private gymnasier, studenterkurser
og hf-kurser.
Det foreslås at indsætte et nyt § 46 a, hvorefter det fore-
slås, at børne- og undervisningsministeren dækker deltager-
betaling for elever i kombinationsforløb, jf. § 23, der er
fritaget for deltagerbetaling efter § 8 b i lov om åben uddan-
nelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og § 47 b, i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v. For elever på private instituti-
oner for gymnasiale uddannelser ydes dækning efter 1. pkt.
alene med den på finansloven fastsatte minimumsgrænse for
egendækning.
Formålet med bestemmelsen er at sikre den nødvendige
hjemmel til den på finansloven fastsatte tilskudsmodel for
kombinationsforløb og præcisere forhold vedrørende udbe-
taling og deltagerbetaling.
Den foreslåede bestemmelse er en indarbejdelse af finans-
lovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 4, i lov om forbe-
redende grunduddannelse under Børne- og Undervisnings-
ministeriets ressortområde. Bestemmelsen er ikke tilsigtet
materielle ændringer i forhold til gældende ret.
Det følger af det foreslåede, at børne- og undervisnings-
ministeren vil skulle dække den eventuelle deltagerbetaling,
der vil kunne være for elever på forberedende grundud-
dannelse i forbindelse med, at de deltager på et hf-enkelt-
fagskursus eller en arbejdsmarkedsuddannelse som led i et
kombinationsforløb. Dækningen af udgifter vil ske via en
taxameterforhøjelse svarende til den deltagerbetaling, som
den udførende uddannelsesinstitution ikke vil modtage som
følge af, at eleverne vil blive fritaget for deltagerbetaling på
de relevante kurser i medfør af den foreslåede bestemmelse
i lovforslagets § 5, nr. 2, og § 6, nr. 1. Det følger således
også heraf, at FGU-institutionen ikke skal afregne med ud-
byderen af de pågældende uddannelseselementer for elever,
der deltager i kombinationsforløb.
Med hensyn til gymnasiale uddannelser vil alene skulle
dækkes med den på finansloven fastsatte minimumsgrænse
for egendækning, jf. § 17, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., i lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser. Grænsen
er på finansloven for 2024 fastsat til 9.200 kr. pr. årselev
på heltidsuddannelserne og 450 kr. pr. enkeltfag, jf. anmærk-
ningerne til § 20.43.01. Private gymnasier, studenterkurser
og hf-kurser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.7 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af § 3, stk. 1, i lov om institutioner for forbe-
redende grunduddannelse, at en institution for forberedende
grunduddannelse efter aftale med en eller flere institutioner
omfattet af denne lov og institutioner omfattet af lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om
medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier
for videregående uddannelser, lov om maritime uddannel-
ser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. og lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser kan varetage nærmere bestemte ad-
27
ministrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre
uddannelsesinstitutioner.
De nærmere regler for administrativt samarbejde mellem
institutioner er fastsat med hjemmel i bl.a. § 3, stk. 3, i lov
om institutioner for forberedende grunduddannelse ved be-
kendtgørelse nr. 1771 af 22 december 2016, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 614 af 9. april 2021, om administrative
fællesskaber mellem visse uddannelsesinstitutioner.
Det følger af § 4, stk. 1, i lov om institutioner for for-
beredende grunduddannelse, at børne- og undervisningsmi-
nisteren skal sikre, at kapaciteten på institutionerne har et
sådant omfang, at alle, der er berettiget til optagelse på for-
beredende grunduddannelse, kan optages, og at de optagne
kan færdiggøre deres forberedende grunduddannelse i over-
ensstemmelse med forløbsplanen, jf. lov om forberedende
grunduddannelse.
Det følger af § 7, stk. 1, i lov om institutioner for for-
beredende grunduddannelse, at børne- og undervisningsmi-
nisteren efter høring af institutionernes bestyrelser kan sam-
menlægge to eller flere institutioner omfattet af loven. Det
er ikke i dag muligt for en institution for forberedende
grunduddannelse at blive sammenlagt med andre typer af
selvejende institutioner end institutioner for forberedende
grunduddannelse.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 3 a, hvorefter
ministeren efter indstilling fra bestyrelserne for de enkelte
institutioner kan fravige denne lov med henblik på at skabe
særlig mulighed for samarbejde mellem og sammenlægning
af institutioner for forberedende grunduddannelse og institu-
tioner for erhvervsrettet uddannelse på Bornholm.
Formålet med forslaget er at skabe mulighed for et tættere
samarbejde om bl.a. bygningsdriften og sammenlægning af
Campus Bornholms og FGU Bornholm.
Det foreslåede vil medføre, at en bestyrelse for en institu-
tion for forberedende grunduddannelse og en bestyrelse for
en institution for erhvervsrettet uddannelse i fællesskab vil
kunne indstille forslag over for børne- og undervisningsmi-
nisteren om at indgå i et samarbejde, der går ud over de al-
mindelige muligheder i § 3, stk. 1, eller en sammenlægning,
der går ud over de almindelige muligheder i § 7, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skabes
mulighed for et tættere samarbejde om bl.a. bygningsdriften
for at muliggøre eksempelvis udlejning af Campus Born-
holms værksteder, køkkener og teorilokaler mv. til FGU
Bornholm. Det foreslåede har ikke til hensigt at skabe sær-
skilt mulighed for, at en bestyrelse for en institution for
forberedende grunduddannelse eller en bestyrelse for en in-
stitution for erhvervsrettet uddannelse vil kunne foretage
tilbygninger med henblik på udlejning.
Forslaget vil videre indebære, at der vil blive mulighed
for, at en institution for forberedende grunduddannelse på
Bornholm og en institution for erhvervsrettet uddannelse
på Bornholm sammenlægges til én institution, såfremt det
vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning for va-
retagelse af FGU-tilbuddet på Bornholm. Forslaget vil med-
føre, at sammenlægning vil kunne ske efter indstilling fra
bestyrelserne for de enkelte institutioner og at børne- og un-
dervisningsministeren beslutter efter hvilken institutionslov,
den sammenlagte institution godkendes. En sammenlægning
vil skulle forudsætte, at institutionerne forudgående har for-
søgt at løse de udfordringer, som sammenlægningen skal
imødekomme, ved tættere samarbejde.
Det foreslåede vil medføre, at ved sammenlægning af en
institution for forberedende grunduddannelse på Bornholm
og en institution for erhvervsrettet uddannelse på Bornholm
opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af
deres aktiver og gæld til den fortsættende institution.
Det foreslåede vil desuden uanset den fortsættende insti-
tutions type medføre, at børne- og undervisningsministeren
vil fastsætte et geografisk dækningsområde for den nye,
sammenlagte institution og den geografiske placering af in-
stitutionen og de tilhørende skoler inden for dækningsområ-
det. Det er hensigten, at ministeren vil skulle fastsætte et
geografisk dækningsområde og en geografisk placering sva-
rende til det, som den ophørende FGU-institutions område
dækkede.
Det foreslåede vil desuden uanset den fortsættende insti-
tutions type medføre, at ministeren efter høring af institutio-
nens bestyrelse vil kunne spalte en institution. Ved spaltnin-
gen vil aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser overdra-
ges til en eller flere bestående eller nyoprettede institutioner
efter loven.
Det foreslåede vil uanset den fortsættende institutions type
indebære, at en sammenlagt institution vil have forbedrede
muligheder for samlede løsninger i forhold til bl.a. admini-
stration, bygningsdrift og bestyrelsesarbejde. Det foreslåede
vil ikke ændre på, at den sammenlagte institution fortsat vil
skulle følge de regler om uddannelsernes struktur, indhold
og tilrettelæggelse, specialundervisning og specialpædago-
gisk støtte, prøver og evaluering, underviserkompetencer,
optagelsesregler, kapacitetsstyring, studie- og ordensregler,
elevråd og tilskud til uddannelserne, som følger af reglerne i
de pågældende uddannelseslove.
Det foreslåede vil uanset den fortsættende institutions type
medføre, at børne- og undervisningsministeren fortsat vil
have mulighed for at efter høring af institutionens bestyrelse
bestemme, at en eksisterende institution skal oprette nye
tilhørende skoler, hvis det er hensigtsmæssigt som følge af
et konstateret eller forventet behov for et ændret geografisk
udbud af forberedende grunduddannelse. Ligeledes vil bør-
ne- og undervisningsministeren fortsat vil have mulighed for
at bestemme, at en af de tilhørende skoler skal nedlægges,
hvis der ikke længere er behov herfor, eller hvis de betingel-
ser, som efter denne lov eller forskrifter udstedt i medfør
heraf gælder for institutionen, efter en samlet vurdering ikke
opfyldes.
Det foreslåede vil desuden uanset den fortsættende insti-
tutions type medføre, at børne- og undervisningsministeren
fortsat vil kunne pålægge en institution at optage alle eller
en del af de elever, som har påbegyndt forberedende grund-
uddannelse på en institution eller en tilhørende skole, der
nedlægges.
28
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 1, og pkt.
2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 4, stk. 2, i lov om institutioner for forbe-
redende grunduddannelse, at institutioner for forbedrende
grunduddannelse overalt på institutionen skal udbyde alle
forberedende grunduddannelses uddannelsesspor og tilknyt-
tede basisniveauer. I særlige tilfælde, herunder navnlig for
yderområder og landdistrikter, kan dette fraviges.
Det foreslås i § 4, stk. 2, 1. pkt., at der efter »udbyde«
indsættes »introduktionsforløb og«, og at »og tilknyttede
basisniveauer« udgår.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8,
hvorefter det foreslås hhv., at forløb på basisniveau ophører
og at institutionerne i stedet skal tilbyde et introduktionsfor-
løb.
Det foreslåede er ikke tilsigtet at ændre på, at enhver
institution på alle skoler som altovervejende hovedregel har
pligt til at udbyde alle dele af forberedende grunduddannel-
se, dvs. almen grunduddannelse, produktionsgrunduddan-
nelse og erhvervsgrunduddannelse samt de tilhørende basi-
sniveauer.
Det foreslåede vil medføre, at det ligeledes bliver en pligt
for enhver institution på alle skoler som altovervejende ho-
vedregel at udbyde introduktionsforløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 4, stk. 2, i lov om institutioner for forbe-
redende grunduddannelse, at en institution for forberedende
grunduddannelse på alle tilhørende skoler skal udbyde alle
tre uddannelsesspor og tilknyttede basisniveauer i forbered-
ende grunduddannelse. I særlige tilfælde, herunder navnlig
for yderområder og landdistrikter, kan dette fraviges
Det foreslås, at § 4, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 2, nr. 4, hvorefter foreslås en bestemmelse med samme
indhold.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af § 4, stk. 2, i lov om institutioner for forbe-
redende grunduddannelse, at en institution for forberedende
grunduddannelse på alle tilhørende skoler skal udbyde alle
tre uddannelsesspor og tilknyttede basisniveauer i forbered-
ende grunduddannelse. I særlige tilfælde, herunder navnlig
for yderområder og landdistrikter, kan dette fraviges.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 4, stk. 3, hvorefter
børne- og undervisningsministeren i særlige tilfælde kan
fravige kravet efter stk. 2, herunder navnlig for yderområder
og landdistrikter. Ministeren kan endvidere tillade, at institu-
tioner fraviger kravet efter stk. 2 for så vidt angår pligten
til at udbyde almen grunduddannelse på alle institutionens
tilknyttede skoler.
Formålet med den foreslåede dispensationsmulighed er
at sikre et mere sammenhængende fagligt og pædagogisk
skolemiljø og et mere attraktivt socialt miljø for de unge
på spor med meget få elever og samtidig sikre, at der tages
hensyn til, at der skal være en bred geografisk dækning.
Det foreslåede 1. pkt. skal ses i lyset af lovforslagets § 2,
nr. 3, der ophæver den nuværende tilsvarende bestemmelse.
Forslagets 1. pkt. vil medføre, at børne- og undervisnings-
ministeren i særlige tilfælde, herunder navnlig for yderområ-
der og landdistrikter, kan godkende en placering af tilhøren-
de skoler, som ikke lever op til kravet efter 1. pkt. om, at
institutioner og tilhørende skoler skal udbyde alle tre spor af
forberedende grunduddannelse og skal kunne opleves som
et sammenhængende fagligt og pædagogisk skolemiljø efter
lov om forberedende grunduddannelse.
Ved særlige tilfælde forstås blandt andet særlige populati-
onsudfordringer i landdistrikter og yderområder, som ikke
kan tilgodeses på anden vis, eller særlige situationer, hvor
en skole har udfordringer med bygningsmassen. Der ligger
i det foreslåede forudsætningsvis, at der ikke kan gives god-
kendelse til, at den samlede institution ikke opfylder de
nævnte krav, men at muligheden efter en konkret vurdering
kan anvendes i forhold til enkeltskoler, som f.eks. på grund
af deres placering ikke vil have et tilstrækkeligt elevgrund-
lag til at kunne tilbyde alle uddannelseselementer.
Den foreslåede adgang til at beslutte at fravige hovedreg-
len om alle spor på alle tilhørende skoler forventes alene at
få et begrænset omfang og vil som nævnt i alt væsentligt
kun finde anvendelse for at imødekomme særlige populati-
onsudfordringer i landdistrikter og yderområder, som ikke
kan tilgodeses på anden vis, og såfremt det samtidig kan
godtgøres, at skolen vil udgøre et samlet og bæredygtigt
fagligt miljø med de nødvendige muligheder for, at eleverne
kan skifte spor.
Der er ikke tilsigtet materielle ændringer af gældende ret.
Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at institutioner for for-
beredende grunduddannelse skal kunne ansøge om fritagelse
fra at skulle udbyde almen grunduddannelse på alle institu-
tionens tilknyttede skoler efter § 4, stk. 2. Det foreslåede vil
ikke medføre mulighed for fritagelse fra at udbyde egu- og
pgu.
En ansøgning om fritagelse efter det foreslåede vil skulle
kunne sandsynliggøre, at institutionen fortsat kan sikre en
bred geografisk dækning af alle tre spor, og at transportmu-
lighederne understøtter, at eleverne fortsat har mulighed for
at vælge mellem de tre spor.
En godkendelse af fritagelse efter det foreslåede vil ikke
skulle kunne medføre, at den samlede institution ikke opfyl-
der kravene i lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., men at muligheden
efter en konkret vurdering kan anvendes i forhold til enkelt-
skoler, hvorefter institutionen som følge af dispensation vil
kunne skabe et mere sammenhængende fagligt og pædago-
gisk skolemiljø samt et mere attraktivt socialt miljø for de
unge på spor med meget få elever.
29
En godkendelse af fritagelse vil forudsætte, at FGU-insti-
tutionen fortsat vil kunne udbyde agu-sporet på mindst én af
institutionens skoler.
Godkendelse af fritagelse vil desuden forudsætte, at trans-
porttiden for den enkelte elev til en skole, der udbyder agu,
er rimelig og ikke til hinder for elevens fremmøde. Instituti-
onen vil under forudsætning af elevens enighed kunne hen-
vise til naboinstitutions skoler, der udbyder agu, hvis dette
letter transporten fra elevens bopæl, og naboinstitutionen ik-
ke har særlige grunde til at afslå anmodningen om at optage
eleven.
En afgørelse om fritagelse efter det foreslåede vil skulle
tage udgangspunkt i den gældende elevmasse. Når en afgø-
relse er truffet, vil den gælde i den periode, som afgørelsen
angår, uanset at institutionen i løbet af tiden ikke længere
ville opfylde kravene for at blive godkendt til fritagelse,
f.eks. hvis ændringer i elevgrundlaget vil medføre, at institu-
tionen ikke længere vil leve op til kravet om, at transportti-
den for den enkelte elev til en skole, der udbyder agu, er
rimelig og ikke til hinder for elevens fremmøde.
Uanset at en skole bliver fritaget fra kravet om at udbyde
almen grunduddannelse, vil dansk som andet sprog skulle
udbydes på institutionen.
I forbindelse med ansøgning om fritagelse efter den fore-
slåede bestemmelse vil institutionen skulle vedlægge en
plan for håndteringen af elever, der er målgruppevurderet
til agu, og institutionens forudgående indsats for at fasthol-
de udbuddet af agu, herunder forudgående dialog med den
kommunale ungeindsats. Institutionen vil desuden skulle
godtgøre, at der ikke ved fritagelsen vil være elever i den
nuværende elevmasse, der får uhensigtsmæssig lang trans-
porttid til en skole, der udbyder agu, som vil være er til
hinder for elevens fremmøde.
Den foreslåede adgang til at beslutte at fravige hovedreg-
len om alle spor på alle tilhørende skoler forventes alene
at få et begrænset omfang og vil som nævnt i alt væsent-
ligt kun finde anvendelse for at imødekomme særlige udfor-
dringer, som ikke kan tilgodeses på anden vis, såfremt det
samtidig kan godtgøres, at skolen vil udgøre et samlet og
bæredygtigt fagligt miljø med de nødvendige muligheder
for, at eleverne kan skifte til alle spor, herunder agu.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af § 17 i lov om institutioner for forbered-
ende grunduddannelse, at bestyrelsen har ansvaret for den
overordnede ledelse af institutionen. Det følger bl.a. heraf,
at bestyrelsen grundlæggende er forpligtet til at drøfte mål
og strategier for institutionens udvikling og til at overvåge,
om institutionens aktiviteter lever op til de fastsatte mål og
strategier.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil i løbet af 2024
udvikle årlige bestyrelsesrapporter til FGU, der indeholder
nøgletal for den enkelte institution samt lignende institutio-
ner. Rapporterne skal understøtte FGU-institutionerne i at
varetage datainformeret ledelse og strategiplanlægning.
Det foreslås, at der i § 17 indsættes et nyt stk. 2, hvoref-
ter FGU-institutionernes bestyrelser skal fastsætte mål for
elevernes overgang til uddannelse eller beskæftigelse.
Formålet med forslaget er at sikre, at FGU-institutionerne
med udgangspunkt i lokale målsætninger og på baggrund
af rapporterne, som årligt udgives af Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitet, drøfter andelen af institutionens elever, der
går videre i job og uddannelse, sammenlignet med de øvrige
FGU-institutioner regionalt eller på landsplan.
Den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2, vil medføre at
bestyrelserne skal fastsætte mål for elevernes overgang til
uddannelse eller beskæftigelse. Bestyrelserne skal fastsætte
mål med udgangspunkt i lokale forhold, herunder f.eks.
de lokale beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder for un-
ge. Målene fastsættes lokalt af den enkelte FGU-institution
og kan f.eks. være mål om at en bestemt andel af elever
kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse.
FGU-institutionernes bestyrelser vil løbende, og mindst
en gang årligt på baggrund af bestyrelsesrapporterne fra Sty-
relsen for Undervisning og Kvalitet, skulle drøfte, om den
lever op til sine målsætninger.
De mål, som institutionen fastsætter skal sammen med
de relevante drøftelser herom indgå i institutions årsrap-
port. Hvorvidt institutionerne lever op til kravet vil være
omfattet af Børne- og Undervisningsministeriets ordinære
tilsynsindsats.
I den årlige drøftelse vil institutionsbestyrelsen skulle tage
stilling til, om institutionens arbejde sikrer fremgang mod de
fastsatte mål. Derudover vil bestyrelsen uanset skulle drøfte
hvorvidt undervisningen og de faglige temaer i tilstrækkelig
grad understøtter FGU-elevers grundlag for beskæftigelse på
det lokale og regionale arbejdsmarked samt mulighed for at
søge ind på uddannelser lokalt og regionalt. Bestyrelsen vil i
forlængelse heraf med henblik på eventuelle ændringer skul-
le drøfte, om institutionens mål og strategier i tilstrækkelig
grad understøtter de bedste vilkår for, at institutionens elever
går videre i job og uddannelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.4 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af § 26, stk. 4, i lov om institutioner for for-
beredende grunduddannelse, at børne- og undervisningsmi-
nisteren yder et særligt tilskud ud fra antallet af årselever,
hvori indgår deltagere i meritgivende kombinationsforløb,
jf. lov om forberedende grunduddannelse. Tilskuddet ydes,
på betingelse af at udgiften til den pågældende undervisning
afholdes af institutionen.
Det følger videre af finanslovens § 20, tekstanmærkning
nr. 230, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren bemyn-
diges til at fravige kravet i § 26, stk. 4, 2. pkt., i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse, om, at sær-
ligt tilskud til kombinationsforløb til institutioner for forbe-
30
redende grunduddannelse ydes på betingelse af, at udgiften
til den pågældende undervisning afholdes af institutionen.
I praksis administreres ovennævnte regler således, at be-
myndigelsen til at fravige kravet i § 26, stk. 4, 2. pkt., i
lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, fin-
der anvendelse i alle situationer, hvorfor der ikke i praksis
opstilles betingelse over for institutioner for forberedende
grunduddannelse om, at de afholder udgiften til den pågæl-
dende undervisning for at modtage tilskud, jf. § 26, stk. 4, i
lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.
Det foreslås, at § 26, stk. 4, 2. pkt. ophæves.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ikke vil
være en betingelse for, at en institution for forberedende
grunduddannelse kan modtage tilskud, jf. § 26, stk. 4, 1.
pkt., i lov om institutioner for forberedende grunduddannel-
se, at udgiften til den pågældende undervisning afholdes af
institutionen.
Det foreslåede skal forstås i sammenhæng med, at børne-
og undervisningsministeriet påtænker at lade finanslovens §
20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 2, udgå af finansloven pr.
1. januar 2025.
Det foreslåede er ikke tilsigtet at have konsekvenser for
tilskuddet, jf. § 26, stk. 4, 1. pkt., i lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse, som det administreres i dag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.7 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af § 26, stk. 6, i lov om institutioner for for-
beredende grunduddannelse, at forlængelse af uddannelses-
tiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, jf. lov om
forberedende grunduddannelse, maksimalt kan gives i et
omfang, der svarer til 10 pct. af institutionens samlede års-
elevtal i det forudgående finansår. For institutioner, der ikke
har haft aktivitet i det forudgående finansår, beregnes kvoten
på baggrund af det forventede årselevtal.
Det følger af § 9, stk. 1, i lov om forberedende grundud-
dannelse, at med kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. lov
om kommunal indsats for unge under 25 år, kan institutio-
nen forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddan-
nelsesforløb, når særlige pædagogiske, faglige eller person-
lige forhold taler herfor. Forlængelse kan dog kun ske, i det
omfang det følger af § 26, stk. 6, i lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse.
Det foreslås i § 26, stk. 6, 1. pkt., at der efter »jf.« indsæt-
tes »§ 9, stk. 1, i«.
Formålet med forslaget er at klargøre, at de forlængelser
af uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb,
der maksimalt kan gives i et omfang, der svarer til 10 pct. af
institutionens samlede årselevtal i det forudgående finansår,
angår forlængelser, der gives efter § 9, stk. 1, i lov om
forbedrende grunduddannelse. Forlængelser efter § 9, stk.
2-4, samt efter den i lovforslagets foreslåede § 9, stk. 5,
tæller ikke med i opgørelsen over forlængelser, jf. § § 26,
stk. 6, 1. pkt.
Det foreslåede er ikke tilsigtet materielle konsekvenser i
gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 8
(Til § 31 a)
Det følger af bevillingshjemlen i § 20.55.10.80 på fi-
nansloven, at der kan ydes statslig finansiering af elevbeta-
ling ifm. højskoleophold for elever på uddannelsessporet er-
hvervsgrunduddannelse. Kontoen angår en forsøgsordning,
der blev etableret i 2021, som indebærer, at FGU-institutio-
nerne kan modtage statslig refusion for udgifter afholdt til
elevbetaling i forbindelse med et egu-elevers ophold på en
folkehøjskole efter § 8, stk. 2. i lov om folkehøjskoler. For
at modtage refusion for de afholdte udgifter skal institutio-
ner for forberedende grunduddannelse opnå tilsagn hertil
fra Børne- og Undervisningsministeriet. Børne- og Under-
visningsministeriet stiller i den forbindelse krav om doku-
mentation. Ordningen udløber med udgangen af 2024.
Det foreslås at indsætte en § 31 a, hvorefter børne- og
undervisningsministeren kan refundere institutionernes ud-
gifter til elever på erhvervsgrunduddannelse, der som led i et
kombinationsforløb deltager i undervisning ved en folkehøj-
skole, jf. § 8, stk. 2, i lov om folkehøjskoler.
Formålet med det foreslåede er at permanentgøre den for-
søgsordning, der blev etableret i 2021, da højskoleophold
for nogle unge kan bidrage til faglig, social og personlig
udvikling så uddannelsesplanen kan indfries.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den nuværen-
de forsøgsordning med statslig refusion for udgifter til egu-
elevers højskoleophold permanentgøres.
Det foreslåede vil medføre, at børne- og undervisningsmi-
nisteren vil kunne yde refusion for udgifter afholdt af insti-
tutioner for forberedende grunduddannelse til elevbetaling
relateret til kurser på folkehøjskoleophold efter § 8, stk.
2, i lov om folkehøjskoler, for elever på uddannelsessporet
erhvervsgrunduddannelse, der som led i et kombinationsfor-
løb under forberedende grunduddannelse deltager i under-
visning ved en folkehøjskole.
Forslaget indebærer, at for at modtage refusion for de
afholdte udgifter vil institutioner for forberedende grundud-
dannelse skulle opnå forudgående tilsagn hertil fra Børne-
og Undervisningsministeriet. Børne- og Undervisningsmini-
steriet vil i den forbindelse skulle stille krav om dokumenta-
tion, herunder om antal ansøgere, højskole og pågældende
kursus, antal ugers højskoleophold og prisen pr. uge for
de pågældende højskoleophold. FGU-institutionen skal des-
uden ledsages af dokumentation for kursuspris. Bevillingen
vil skulle tildeles i takt med, at anmodningerne om refusion
kan imødekommes, og der kan gives afslag, når bevillingen
er disponeret.
Det foreslåede vil medføre, at højskoleophold for ele-
ver på uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse vil blive
omfattet af reglerne i § 36 i lov om institutioner for for-
beredende grunduddannelse, hvorefter børne- og undervis-
31
ningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til institutio-
nerne efter lovens §§ 26-28, herunder om aktivitetsindberet-
ninger og udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever og til-
bagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud. Endvidere kan
børne- og undervisningsministeren efter forhandling med fi-
nansministeren fastsætte regler om institutionernes virksom-
hed efter lovens §§ 26-28, om institutionernes budget- og
bevillingsmæssige forhold og om udbetaling af tilskud til
institutionerne. Reglerne er udmøntet ved bekendtgørelse
om institutioner for forberedende grunduddannelse m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
(Til § 31 b)
Det følger af § 1 i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse, at loven omfatter institutioner for forbe-
redende grunduddannelse med tilhørende skoler, der er op-
rettet af børne- og undervisningsministeren med henblik på
at udbyde og varetage forberedende grunduddannelse inden
for et af ministeren fastsat dækningsområde. Det er ikke
inden for institutionernes formål at yde befordringstilskud
eller drive befordring for institutionens elever.
Der er ikke bestemmelser i lov om institutioner for forbe-
redende grunduddannelse, der giver særskilt mulighed for
at yde befordringstilskud eller drive befordring for institu-
tionens elever.
Kommunalbestyrelsen har ikke til opgave at sørge for be-
fordring mellem institutioner for forbedrende grunduddan-
nelse og elevernes hjem.
Det foreslås at indsætte en § 31 b, hvorefter en institutio-
nen af egne midler kan sørge for befordring af elever. Det
foreslås endvidere, at en kommunalbestyrelse, der i henhold
til § 26 i lov om folkeskolen har etableret befordring for
folkeskoleelever med skolebus, kan beslutte, at elever på
forberedende grunduddannelse kan benytte denne.
Ifølge det foreslåede stk. 1, vil institutioner for forbe-
redende grunduddannelse af egne midler kunne yde befor-
dringstilskud, f.eks. i form af en busrute.
Formålet med forslaget er at give FGU-institutioner i om-
råder med begrænsede offentlige transportmuligheder mu-
lighed for at lave en befordringsordning til deres elever med
henblik at imødekomme den barriere for kommunens mål-
gruppevurdering til FGU, som begrænsede offentlige trans-
portmuligheder skaber i forhold til elevernes fremmøde og
fastholdelse.
Forslaget skal give institutionen mulighed for via en be-
fordringsordning at bidrage til, at eleverne kan komme frem
til en FGU-skole, der udbyder det uddannelsesspor, som
eleven er tilknyttet, med kort transporttid.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at FGU-institu-
tioner vil få mulighed for efter egne prioriteringer og af
egne midler at yde befordringstilskud. Kriterierne for be-
fordringstilskud, såfremt institutionen yder dette, vil skulle
fastsættes af institutionen, herunder vurdering af om der er
særlige faglige, pædagogiske eller sociale hensyn, der taler
for, at der bliver ydet befordring til eleven. Dette kunne
bl.a. være et hensyn til udfordringer for en elev ift. frem-
møde. Kriterierne vil også kunne tage særlige hensyn til
elever, der vil have øgede transportudgifter som følge af, at
institutionen er blevet fritaget fra at udbyde almen grundud-
dannelse på en eller flere af dens skoler, jf. forslaget § 2, nr.
4.
Det vil efter det foreslåede være op til den enkelte institu-
tion, om de vil etablere en befordringsordning, og hvordan
den tilrettelægges. Der vil kunne være tale om befordrings-
tilskud i forbindelse med henvisning til kollektiv trafik, op-
rettelse af skolebuskørsel, godtgørelse af udgifter til elevens
egen befordring eller ansættelse af en chauffør, som kan
afhente eleverne på sin adresse.
Forslaget vil desuden medføre, at en institution for for-
beredende grunduddannelse vil kunne yde tilskud til befor-
dring på en del af ruten, f.eks. ved at bistå transport til
nærmeste kollektive trafik.
En ordning, der oprettes i henhold til denne bestemmelse,
herunder en ordning med anvendelse af institutions egne
køretøjer, vil skulle forstås som værende inden for institutio-
nens formål. Herved vil transport ved brug af institutionens
egne køretøjer som udgangspunkt være omfattet af statens
selvforsikringsordning.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre særskilt
mulighed for, at eleverne må køre i institutionens køretøjer,
medmindre det har et undervisningsformål.
FGU-institutioner vil efter det foreslåede ikke få særskilt
økonomi til en befordringsordning. En institution, der vil
etablere en befordringsordning, vil skulle benytte egne mid-
ler.
Ifølge det foreslåede stk. 2 vil en kommunalbestyrelse, der
i henhold til § 26 i lov om folkeskolen har etableret befor-
dring for folkeskoleelever med skolebus, kunne beslutte, at
elever på forberedende grunduddannelse kan benytte denne.
Formålet med det foreslåede er at give mulighed for, at
kommunalbestyrelsen vil kunne udnytte ledig kapacitet i
skolebusser.
Det foreslåede vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil
kunne lade elever på institutioner for forberedende grundud-
dannelse benytte skolebusser oprettet i henhold til § 26 i
lov om folkeskolen. Kommunalbestyrelsen vil kunne beslut-
te vilkårene for ordningen, herunder hvilken betaling den
vil opkræve for benyttelsen. En institution for forberedende
grunduddannelse vil, jf. den ved dette punkt foreslåede §
26, stk. 7 i lov om institutioner for forberedende grundud-
dannelse, af egne midler kunne betale kommunalbestyrelsen
for befordringen.
Der henvises i øvrigt til forslaget § 2, nr. 4 og pkt. 2.1.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det følger af § 42, stk. 1, i lov om institutioner for forbe-
redende grunduddannelse, at for hver elev, der efter lovens
§ 26 udløser statstilskud til en institution, betaler hjemsteds-
kommunen bidrag til staten med en andel af det samlede
tilskud, herunder refusion af skoleydelse, jf. dog stk. 3 og
32
4. Procentandelens størrelse fastsættes på de årlige finanslo-
ve for aktiviteten i det finansår, som finansloven vedrører.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2017-18, tillæg A, L 200 som fremsat, side
61, at kommunernes bidrag skal ligge på ca. 65 pct. af de
faktisk afholdte udgifter til forberedende grunduddannelse,
mens staten afholder de resterende ca. 35 pct.
Det foreslås, at § 42, stk. 1, affattes således, at for hver
elev, der efter § 26 udløser statstilskud til en institution,
betaler hjemstedskommunen et bidrag til staten, jf. dog stk.
3 og 4. Bidraget efter 1. pkt. fastlægges af børne- og under-
visningsministeriet i 2025 og reguleres efterfølgende årligt
med det generelle pris- og lønindeks.
Formålet med forslaget er at ændre den i loven fastlag-
te forudsætning om, at kommunernes bidrag skal ligge på
ca. 65 pct. af de faktisk afholdte udgifter til forberedende
grunduddannelse, mens staten afholder de resterende ca. 35
pct. Med det foreslåede vil kommunernes bidrag fremover
skulle udgøre ca. 45 pct. af de faktisk afholdte udgifter til
drift og forsørgelse til forberedende grunduddannelse, mens
staten vil skulle afholde de resterende ca. 55 pct. Formålet
er videre at fastsætte, at det kommunale bidrag, som fastsat
pr. 1. januar 2025, fremover vil blive reguleret efter det
generelle pris- og lønindeks med henblik på at skabe større
gennemsigtighed og stabilitet i forhold til det beløb, som
kommunerne skal yde.
Det foreslåede 1. pkt. vil medføre, at fastlæggelsen af det
kommunale bidrag i 2025 vil skulle følge det samme bereg-
ningsgrundlag, som har ligget til grund for udregningerne
siden de forberedende grunduddannelser blev oprettet, dog
hvor kommunernes bidrag vil skulle udgøre ca. 45 pct. af de
faktisk afholdte udgifter til forberedende grunduddannelse,
mens staten vil skulle afholde de resterende ca. 55 pct.
De faktisk afholdte udgifter til forberedende grunduddan-
nelse vil skulle beregnes med udgangspunkt i driften, dvs.
grundtilskud og taxametertilskud, jf. § 26, stk. 1 og 2, og
forsørgelse, dvs. skoleydelse og forsørgertillæg, jf. § 45,
dvs. udgifter afholdt fra hovedkonti §§ 20.55.01, 20.55.02
og 20.55.03 på finansloven.
Forslagets 2. pkt. vil videre medføre, at det fastlagte kom-
munale bidrag i 2025 vil udgøre et benchmark for den bi-
dragsstørrelse, som en hjemstedskommune vil skulle yde til
staten pr. elev, der udløser tilskud efter § 26, jf. dog stk. 3 og
4. Det fastlagte kommunale bidrag vil årligt blive reguleret
efter det generelle pris- og lønindeks.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 10
Det følger af § 42, stk. 1, i lov om institutioner for for-
beredende grunduddanne, at for hver elev, der efter lovens
§ 26 udløser statstilskud til en institution, betaler hjemsteds-
kommunen bidrag til staten med en andel af det samlede
tilskud, herunder refusion af skoleydelse. Procentandelens
størrelse fastsættes på de årlige finanslove for aktiviteten i
det finansår, som finansloven vedrører.
Det følger endvidere af § 42, stk. 3, nr. 1-3, at bidrag efter
§ 42, stk. 1, ikke omfatter elever, som er udgået fra en dansk
skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på
uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under
25 år, elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslut-
ning om at forlænge uddannelsestiden af det samlede uddan-
nelsesforløb, jf. lov om forberedende grunduddannelse eller
elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning
om deltagelse på undervisningsniveauer på nedsat tid, jf. lov
om forberedende grunduddannelse.
Det følger videre af § 42, stk. 4, at i tilfælde omfattet
af § 42, stk. 3, nr. 3, afholder hjemstedskommunen den
øgede udgift til elevens uddannelsesforløb, herunder dennes
skoleydelse. Udgiften afregnes direkte mellem kommunen
og institutionen.
Det foreslås, at § 42, stk. 3, affattes således, at bidrag
efter § 42, stk. 1, ikke vil omfatte elever, som er udgået fra
en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er
optaget på uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for
unge under 25 år.
Formålet med forslaget er, at skabe mere klarhed om, at
det kommunale bidrag alene bortfalder for så vidt angår ele-
ver, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som
på dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lovens § 42,
stk. 3, nr. 1, mens det kommunale bidrag for så vidt angår
elever, der er på nedsat tid ud over de første 20 uger, eller
som har fået forlænget deres uddannelse, alene bortfalder
for så vidt angår den del af elevens undervisning, der ikke
udløser tilskud efter lovens § 26.
Det foreslåede vil ikke skulle indebære ændringer i gæl-
dende ret i forhold til elever, som er udgået fra en dansk
skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på
uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under
25 år, jf. den gældende § 42, stk. 3, nr. 1.
Forslaget vil derfor indebære, at staten fuldt ud finansierer
tilskuddet i forhold til personer, som er udgået fra en dansk
skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på
uddannelsen.
Det foreslås, at § 42, stk. 4, vil affattes således, at for ele-
ver, for hvem kommunalbestyrelsen godkender forlængelse
af uddannelsestiden af det samlede uddannelsesforløb eller
træffer beslutning om deltagelse på nedsat tid ud over en
periode på 20 uger, jf. § 9, stk. 2 og 3, i lov om forbereden-
de grunduddannelse, vil hjemstedskommunen skulle afholde
den øgede udgift til elevens uddannelsesforløb, herunder
dennes skoleydelse. Udgiften vil skulle afregnes direkte
mellem kommunen og institutionen. Det kommunale bidrag
efter stk. 1 vil skulle afholdes alene for så vidt angår den
del af elevens forløb, der efter § 26 udløser statstilskud til
institutionen.
Formålet med forslaget er, at præcisere, at det kommunale
bidrag alene bortfalder for så vidt angår elever, som er udgå-
et fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag
er optaget på uddannelsen, jf. lovens § 42, stk. 3, nr. 1,
mens det kommunale bidrag for så vidt angår elever, der er
på nedsat tid ud over de første 20 uger, eller som har fået
33
forlænget deres uddannelse, eventuelt som følge af nedsat
tid, alene bortfalder for så vidt angår den del af elevens
undervisning, der ikke udløser tilskud efter lovens § 26.
Det foreslåede 1. pkt. vil indebære, at hjemstedskommu-
nen vil skulle afholde de øgede udgifter, herunder udgifter
til elevens skoleydelse, der opstår som følge af forlængel-
se af en elevs uddannelsestid, jf. § 9, stk. 2, i lov om
forberedende grunduddannelse, hvorved det samlede uddan-
nelsesforløb udstrækkes til ud over de op til to år, der er
udgangspunktet for forberedende grunduddannelses samlede
varighed.
Dertil vil hjemstedskommunen skulle afholde de øgede
udgifter, herunder udgifter til elevens skoleydelse, der opstår
som følge af nedsat tid, jf. § 9, stk. 3, i lov om forberedende
grunduddannelse, ud over en periode på 20 uger. De første
20 uger, hvor en elev er på nedsat tid, vil eleven udløse
statslige tilskud, jf. lovens § 26, ligesom en elev, der er
på fuld tid. Det er en forudsætning for at udløse statslige
tilskud, at den nedsatte tid er i løbet af de første 20 uger
af elevens FGU-forløb. Det kommunale bidrag vil i den
periode følge hovedreglen, jf. lovens § 42, stk. 1. Efter de
første 20 uger vil kommunen skulle finansiere de øgede
omkostninger der er forbundet med, at eleven er på nedsat
tid. Eksempelvis vil en elev på 50 pct. nedsat tid i 40 uger
i alt medføre, at finansieringen de første 20 uger følger
hovedreglerne for statsligt tilskud og kommunalt bidrag, jf.
lovens §§ 26 og 42, stk. 1, hvorefter kommunen i de sidste
20 uger vil skulle finansiere merudgifterne forbundet med
nedsat tid. Eleven i eksemplet vil udløse fuld takst og fuld
skoleydelse svarende til 1 årselev selvom aktiviteten svarer
til 0,5 årselev, hvorfor kommunen vil skulle finansiere 100
pct. af hvad der svarer til 0,25 årselev, mens der vil være
fælles finansiering af det resterende bidrag på 0,75 årselev.
Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at de øgede udgifter,
som institutionen for forbedrende grunduddannelse, hvor
eleven modtager undervisning, vil have i forbindelse med
elevens forlængede uddannelsesforløb eller nedsat tid, vil
skulle afregnes direkte mellem kommunen og institutionen.
Det foreslåede 3. pkt. vil indebære, at det kommunale
bidrag alene vil skulle afholdes for så vidt angår den del
af elevens forløb, der udløser statstilskud til institutionen,
da statstilskuddet er en forudsætning for det kommunale
bidrag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 2 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, at uddannelsesplanen for ele-
ver, der ønsker forberedende grunduddannelse, skal indehol-
de aftale om et eventuelt afsøgningsforløb til forberedende
grunduddannelse, jf. § 2 k, stk. 5, og om en eventuel efter-
følgende begyndelse på et af de tre uddannelsesspor på for-
beredende grunduddannelse, varighed af afsøgningsforløbet
og uddannelsens mål samt eventuel aftale om kontaktperson.
Det foreslås i § 2 f, stk. 1, 1. pkt., at ændre »stk. 5« til
»stk. 6«.
Forslaget er alene en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 3, nr. 3, hvorefter der foreslås indsat et nyt
stk. 2 i § 2 k, sådan at henvisningen til stk. 5 vil skulle være
til stk. 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 2 k, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommu-
nal indsats for unge under 25 år, at kommunalbestyrelsen
foretager målgruppevurdering med henblik på forberedende
grunduddannelse og eventuelt med henblik på øvrige tilbud,
jf. stk. 2, af unge under 25 år, som ikke er omfattet af un-
dervisningspligten, som ikke har gennemført en ungdoms-
uddannelse, jf. dog 2. pkt., eller som minimum er i halvtids-
beskæftigelse, og som har behov for en særlig forberedende
indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller kom-
me i beskæftigelse.
Det foreslås i lovens § 2 k, stk. 1, 1. pkt., at ændre »stk. 2«
til »stk. 3« og efter »undervisningspligten« indsættes: », jf.
dog stk. 2«.
Forslaget skyldes lovforslagets § 3, nr. 3, hvorefter der
foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 2 k, sådan at henvisningen til
stk. 2 vil skulle være til stk. 3.
Forslaget skyldes endvidere, at der i lovforslagets § 3,
nr. 3, foreslås, at det skal være muligt at målgruppevurdere
elever i 9. klasse, selvom de er omfattet af undervisnings-
pligten. Forslaget vil dermed give mulighed for denne und-
tagelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 2 k, stk. 1, i lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, at kommunalbestyrelsen foretager mål-
gruppevurdering med henblik på forberedende grunduddan-
nelse og eventuelt med henblik på øvrige tilbud, jf. § 2 k,
stk. 2, af unge under 25 år, som ikke er omfattet af undervis-
ningspligten, som ikke har gennemført en ungdomsuddan-
nelse, jf. dog § 2 k, stk. 1, 2. pkt., eller som minimum er
i halvtidsbeskæftigelse, og som har behov for en særlig for-
beredende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse
eller komme i beskæftigelse. Uanset § 2 k, stk. 1, 1. pkt.,
kan unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse efter
stu-loven, efter anmodning målgruppevurderes til forbered-
ende grunduddannelse, hvis de øvrige betingelser i 1. pkt. er
opfyldt.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 2 k, hvoref-
ter kommunalbestyrelsen kan foretage målgruppevurdering
med henblik på forberedende grunduddannelse og eventuelt
med henblik på øvrige tilbud, jf. stk. 3, af elever i 9. klasse.
Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil få mu-
lighed for at foretage en målgruppevurdering af elever i 9.
klasse. Målgruppevurderingen i 9. klasse vil skulle bidrage
34
til at skabe klarhed for eleven over sin uddannelsesfremtid
før skoleåret er afsluttet og gerne inden den fælles tilmel-
ding til ungdomsuddannelserne i marts måned.
Den elevgruppe, som med forslaget vil kunne blive mål-
gruppevurderet, vil forventeligt være en delmængde af den
elevgruppe, som kommunalbestyrelsen skal sørge for en
særlig målrettet skole- og vejledningsindsats til, jf. § 6 i
lov om kommunal indsats for unge under 25 år, hvorfor
kommunalbestyrelsen i forvejen vil have kendskab til elever,
der kan have behov for den foreslåede målgruppevurdering.
Det vil kun være i særlige tilfælde, at kommunalbesty-
relsen foretager en målgruppevurdering af elever i 9. klas-
se. Det vil f.eks. kunne være relevant for elever på special-
skoler, ungdomsskolernes heltidsundervisning mv. Et vejle-
dende kriterie for, hvorvidt der skal foretages en målgrup-
pevurdering, kan være elevens motivation for at starte på
FGU og kommunens vurdering af, om eleven vil kunne
påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse uden at
have gennemført et forberedende tilbud.
Det bemærkes, at hvis det vurderes relevant at foretage en
målgruppevurdering, vil selve vurderingen skulle ske efter
reglerne om målgruppevurdering, jf. § 2 k, stk. 4, i lov om
kommunal indsats for unge under 25 år.
Det bemærkes videre, at målgruppevurderingen med for-
slaget vil kunne foretages for en elev i 9. klasse, inden den-
ne har afsluttet sine afgangseksamener. Målgruppevurderin-
gen vil for så vidt angår ’faglige ressourcer og udfordringer’
kunne lægge vægt på f.eks. elevens standpunktskarakterer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 2 k, stk. 2, i lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, at målgruppevurderingen efter stk.
1 foretages på grundlag af en samlet afvejning af mulige
tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job
og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og tilbud om uddannelse.
Det foreslås i § 2 k, stk. 2, efter »stk. 1« at indsætte »og
2«.
Det foreslåede vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil
skulle foretage målgruppevurderingen med henblik på for-
beredende grunduddannelse og eventuelt med henblik på
øvrige tilbud, jf. det foreslåede § 2 k, stk. 2, på grundlag
af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som
kan bringe den unge tættere på job og uddannelse, herunder
mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
tilbud om uddannelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af § 2 k, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, at målgruppevurderingen efter
stk. 1-3 foretages ud fra en helhedsvurdering af faglige, so-
ciale og personlige ressourcer og udfordringer, karakterer fra
grundskolen, erfaringer fra brobygning, praktik i virksomhe-
der og afsøgningsforløb på forberedende grunduddannelse.
Det foreslås i § 2 k, stk. 4, 1. pkt., at ændre »stk. 1-3« til
»stk. 1-4«.
Det foreslåede vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil
skulle foretage målgruppevurderingen med henblik på for-
beredende grunduddannelse og eventuelt med henblik på
øvrige tilbud, jf. det foreslåede § 2 k, stk. 2, ud fra en
helhedsvurdering af faglige, sociale og personlige ressourcer
og udfordringer, karakterer fra grundskolen, erfaringer fra
brobygning, praktik i virksomheder og afsøgningsforløb på
forberedende grunduddannelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af § 2 k, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, at som supplement til målgrup-
pevurderingen efter stk. 1-4 kan der etableres afsøgningsfor-
løb på op til 2 uger med henblik på at kvalificere vurderin-
gen af, om den unge tilhører målgruppen for forberedende
grunduddannelse.
Det foreslås i § 2 k, stk. 5, 1. pkt., at ændre »stk. 1-4 kan
der« til »stk. 1 og 3-5 kan der for elever, som ikke går i 10.
klasse,«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbesty-
relsens mulighed for at etablere afsøgningsforløb ikke vil
gælde for elever, der går i 10. klasse. Kommunalbestyrelsen
vil således kun kunne etablere afsøgningsforløb for unge
under 25 år, som har afsluttet grundskolen og ikke går i 10.
klasse.
Den foreslåede ændring, hvorved der ændres i bestemmel-
sens henvisning fra stk. 1-4 til 1 og 3-5 er en konsekvensæn-
dring af lovforslagets § 3, nr. 3, hvorefter der foreslås indsat
et nyt stk. 2 i § 2 k. Det vil ikke være muligt for kommunal-
bestyrelsen at etablere afsøgningsforløb for elever, der går
i 9. klasse, hvorfor der med den foreslåede ændring ikke
henvises til § 2 k, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af § 10 a, stk. 3, i lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, at brobygning på en ungdomsuddan-
nelse skal afspejle undervisningen i de uddannelsesområder,
der indgår i brobygningen, og gøre eleven bekendt med
uddannelsens praktiske og teoretiske elementer samt et eller
flere erhverv, som uddannelsen eller uddannelsesområdet
retter sig mod.
Det foreslås i § 10 a, stk. 3, at »ungdomsuddannelse«
ændres til »uddannelsesinstitution«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsens
beskrivelse af brobygningens formål og indhold ikke vil
være begrænset til hvilken type uddannelse, brobygningen
etableres til. Beskrivelsen vil således fortsat gælde for bro-
bygning på ungdomsuddannelser og fremadrettet også for
35
brobygning til forberedende grunduddannelse efter det fore-
slåede § 10 a, stk. 6, i lov om kommunal indsats for unge
under 25 år, jf. lovforslagets § 3, nr. 9, og bemærkningerne
hertil.
Ændringen vil desuden skulle tydeliggøre, at det er et
krav, at brobygning foregår via elevens fysiske tilstedevæ-
relse på en uddannelsesinstitution.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af § 10 a, stk. 5, i lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, at der endvidere kan etableres brobyg-
ning til de indledende dele af de gymnasiale ungdomsuddan-
nelser.
Det foreslås i § 10 a, stk. 5, at ordet »endvidere« udgår.
Det foreslåede er af sproglig karakter og vil ikke medføre
en materiel ændring af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af § 10 a, stk. 2, i lov om kommunal ind-
sats for unge under 25 år, at brobygning er vejlednings-
og undervisningsforløb i overgangen til ungdomsuddannel-
serne. Brobygning skal give den unge bedre mulighed for og
motivation til at vælge og gennemføre en ungdomsuddan-
nelse samt udvikle den unges faglige og personlige kompe-
tencer.
Det fremgår af § 10 a, stk. 3, i lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, at brobygning på en ungdomsuddan-
nelse skal afspejle undervisningen i de uddannelsesområder,
der indgår i brobygningen, og gøre eleven bekendt med
uddannelsens praktiske og teoretiske elementer samt et eller
flere erhverv, som uddannelsen eller uddannelsesområdet
retter sig mod.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 10 a, stk. 6, hvor-
efter der kan etableres brobygning til forberedende grundud-
dannelse for elever, der må antages at være i målgruppen for
forberedende grunduddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunal-
bestyrelsen vil kunne etablere brobygning til forberedende
grunduddannelse for elever, der må antages at være i mål-
gruppen for forberedende grunduddannelse. Kommunalbe-
styrelsen afgør selv, om den ønsker at tilbyde brobygning
til forberedende grunduddannelse. Brobygningsforløbet vil
kunne give den kommunale ungeindsats mulighed for at
kvalificere, om forberedende grunduddannelse vil være det
rette tilbud til den unge, og samtidig vil den unge få mulig-
hed for at afprøve, om forberedende grunduddannelse vil
kunne være det rette valg. Derudover vil tilbuddet kunne bi-
drage til, at eleven også vil kunne se et uddannelsesperspek-
tiv efter grundskolen og understøtte, at eleven vil kunne få
en smidig overgang til videre uddannelse efter grundskolen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 10
Det følger af § 10 c, stk. 1, i lov om kommunal indsats for
unge under 25 år, at elever i folkeskolen og den kommunale
ungdomsskoles heltidsundervisning, som er vurderet parate
til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddan-
nelser eller erhvervsuddannelser, eller som har behov for
afklaring af uddannelsesvalg, kan tilbydes brobygning i 9.
klasse. Brobygning kan endvidere tilbydes elever i 9. klasse
i andre skoleformer, når lederen af elevens skole i samråd
med kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil gavne elevers
mulighed for fortsat uddannelse.
Det følger af § 10 c, stk. 2, i lov om kommunal indsats for
unge under 25 år, at brobygningen har en varighed af mindst
2 og højst 10 dage. For elever i 9. klasse, der deltager i
undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens § 9, stk.
4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre
skoleformer i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2, kan
varigheden af brobygningen forlænges til i alt 4 uger.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 10 c, stk. 3, hvorefter
elever i 9. klasse kan tilbydes brobygning i op til 3 dage til
forberedende grunduddannelse.
Det foreslåede vil medføre, at kommunalbestyrelsen vil
få mulighed for at tilbyde elever i 9. klasse brobygning af
en varighed på op til 3 dage til forberedende grunduddannel-
se. Ved vurderingen vil kommunalbestyrelsen kunne lægge
vægt på, om eleven vil kunne være i målgruppen for FGU,
herunder om eleven vil kunne påbegynde og gennemføre en
ungdomsuddannelse uden at have gennemført et forbereden-
de tilbud.
Brobygning vil kunne tilbydes til både elever i folkesko-
len, elever i den kommunale ungdomsskoles heltidsunder-
visning og elever i 9. klasse i andre skoleformer, når lederen
af elevens skole i samråd med kommunalbestyrelsen vurde-
rer, at det vil gavne elevers mulighed for fortsat uddannelse
For elever i 9. klasse, der deltager i undervisningsforløb
i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og
5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i medfør af
folkeskolelovens § 33, stk. 2, vil varigheden af brobygnin-
gen til forberedende grunduddannelse ligeledes højest kunne
have en varighed af 3 dage.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 11
Det følger af § 10 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, at elever i 10. klasse, jf. dog
stk. 4, skal deltage i brobygning eller kombinationer af bro-
bygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.
Det følger af § 10 d, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, at elever i folkeskolens 10.
klasse, jf. dog stk. 4, skal tilbydes yderligere brobygning til
gymnasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kom-
binationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddan-
nelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse.
Det foreslås i § 10 d, stk. 1,1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., at
ændre »stk. 4« til »stk. 5«.
36
De foreslåede ændringer er alene konsekvensændringer
som følge af lovforslagets § 3, nr. 12, hvorefter der foreslås
indsat et nyt stk. 3 i § 10 d, sådan at henvisningerne til stk. 4
vil skulle være til stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 12
Det følger af § 10 d, stk. 2, i lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, at elever i folkeskolens 10. klasse, jf.
dog stk. 4, skal tilbydes yderligere brobygning til gymnasial
og erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af
brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspek-
tiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Brobygning eller
kombination af brobygning og ulønnet praktik efter 1. pkt.
kan have en varighed af højst 5 uger, hvoraf brobygning
til gymnasiale uddannelser højst kan udgøre 1 uge. For
10. -klasses-forløb af 20 uger eller mindre kan den nævnte
brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet
praktik med et uddannelsesperspektiv efter 1. pkt. dog højst
vare 4 uger.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 10 d, stk. 3, hvoref-
ter elever i folkeskolens 10. klasse kan tilbydes brobygning i
op til 10 dage til forberedende grunduddannelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbesty-
relsen vil få mulighed for at tilbyde elever i folkeskolens
10. klasse brobygning af en varighed på op til 10 dage
til forberedende grunduddannelse. Ved vurderingen vil kom-
munalbestyrelsen kunne lægge vægt på, om eleven vil kun-
ne antages at være i målgruppen for FGU, herunder om det
vurderes at eleven vil kunne påbegynde og gennemføre en
ungdomsuddannelse uden at have gennemført et forbereden-
de tilbud.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 13
Det følger af § 10 d, stk. 2, i lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, at elever i folkeskolens 10. klasse, jf.
dog stk. 4, skal tilbydes yderligere brobygning til gymnasial
og erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af
brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspek-
tiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Brobygning eller
kombination af brobygning og ulønnet praktik efter 1. pkt.
kan have en varighed af højst 5 uger, hvoraf brobygning
til gymnasiale uddannelser højst kan udgøre 1 uge. For
10. -klasses-forløb af 20 uger eller mindre kan den nævnte
brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet
praktik med et uddannelsesperspektiv efter 1. pkt. dog højst
vare 4 uger.
Det følger af § 10 d, stk. 3, at andre skoleformer, der
udbyder 10. klasse, kan tilbyde deres elever brobygning
eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et
uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse
efter stk. 2.
Det foreslås i § 10 d, stk. 3, som bliver til stk. 4, efter »stk.
2« at indsætte »og forberedende grunduddannelse efter stk.
3«.
Det foreslåede vil medføre, at såfremt kommunalbestyrel-
sen har valgt at tilbyde brobygningsforløb i folkeskolens 10.
klasse til forberedende grunduddannelse efter det foreslåede
nye § 10 d, stk. 3, vil andre skoleformer, der udbyder 10.
klasse, kunne tilbyde deres elever brobygning på forbered-
ende grunduddannelse. Det vil ligesom i det foreslåede nye
§ 10 d, stk. 3, være en forudsætning, at kommunalbestyrel-
sen vurderer, at eleven vil kunne antages at være i målgrup-
pen for FGU, herunder om det vurderes at eleven vil kunne
påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse uden at
have gennemført et forberedende tilbud.
Til nr. 14
Det fremgår af § 10 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, at finansieringen af brobygning
og introduktionskurser sker gennem aktivitetsafhængige ta-
xametertilskud til ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
Det foreslås i § 10 f, stk. 1, 1. pkt., at der efter »til«
indsættes »institutionerne for forberedende grunduddannelse
og«.
Det foreslåede vil medføre, at institutioner for forbered-
ende grunduddannelse på samme måde som ungdomsuddan-
nelsesinstitutionerne vil være omfattet af reglerne om finan-
siering af brobygning og introduktionskurser. Taksterne pr.
årselev fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 10 f, stk. 1, 2.
pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 15
Det fremgår af § 10 f, stk. 3, i lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, at institutioner, der udbyder ungdoms-
uddannelser, i det omfang det er nødvendigt for at imøde-
komme et konstateret behov, skal udbyde introduktionskur-
ser for elever i 8. klasse og brobygning for elever i 9. og
10. klasse og skal indgå i et lokalt samarbejde herom med
kommunalbestyrelsen.
Det foreslås i § 10 f, stk. 3, at der efter »udbyder« indsæt-
tes »forberedende grunduddannelse eller«.
Det foreslåede vil medføre, at institutioner, der udbyder
forberedende grunduddannelse på samme måde som institu-
tioner, der udbyder ungdomsuddannelser, vil blive forpligtet
til at udbyde brobygning for elever i 9. og 10. klasse og
indgå i et lokalt samarbejde herom med kommunalbestyrel-
sen i det omfang det er nødvendigt for at imødekomme et
konstateret behov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af § 33 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, at en institution for erhvervs-
rettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, efter aftale med andre
37
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner
omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående
uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om
erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om
maritime uddannelser, lov om institutioner for almengymna-
siale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser kan vareta-
ge nærmere bestemte administrative opgaver for en eller
flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
De nærmere regler for administrativt samarbejde mellem
institutioner er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1771 af 22
december 2016, som ændret ved bekendtgørelse nr. 614 af 9.
april 2021, om administrative fællesskaber mellem visse ud-
dannelsesinstitutioner, jf. bl.a. bemyndigelsen § 33 a, stk. 1,
2. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Det følger af § 4, stk. 1, i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, at børne- og undervisningsministe-
ren efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere insti-
tutioner, bestyrelsen for en eller flere institutioner for ud-
dannelsen til almen studentereksamen, bestyrelsen for en
eller flere institutioner for uddannelsen til hf-eksamen og
hf-enkeltfag samt bestyrelsen for en eller flere institutioner
for almen voksenuddannelse m.v. kan godkende, at to eller
flere af institutionerne sammenlægges til én institution, som
godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere lo-
ve. Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne
følger reglerne i de pågældende uddannelseslove. Børne-
og undervisningsministeren beslutter, efter hvilken institu-
tionslov den sammenlagte institution godkendes. Ved sam-
menlægning mellem en institution for almengymnasiale ud-
dannelser, uddannelsen til hf-eksamen og hf-enkeltfag eller
almen voksenuddannelse og en institution for erhvervsrettet
uddannelse finder bestemmelsen i § 26 i lov om instituti-
oner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-
dannelse m.v. anvendelse for den del af den sammenlagte
institution, der varetager uddannelsen til almen studenterek-
samen, hf-eksamen, hf-enkeltfag eller almen voksenuddan-
nelse. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden
likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den
fortsættende institution.
Det følger af § 14 i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, at en institution, der er godkendt efter loven,
skal i sit virke som selvejende institution være uafhængig,
og institutionens midler må alene komme institutionens for-
mål til gode. Det følger heraf, at det ikke er et formål for
en uddannelsesinstitution at drive udlejningsvirksomhed. En
uddannelsesinstitution må derfor ikke erhverve eller bygge
ejendomme til andre formål end til institutionens eget for-
mål, det vil sige til det formål at drive undervisningsvirk-
somhed. En uddannelsesinstitution skal endvidere forsøge at
afhænde ejendomme eller overskydende kapacitet, der ikke
længere anvendes.
Det foreslås i § 35 a at indsætte et stk. 2, hvorefter børne-
og undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelser-
ne for de enkelte institutioner kan fravige denne lov med
henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde mellem
og sammenlægning af institutioner for forberedende grund-
uddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse på
Bornholm.
Formålet med forslaget er at skabe mulighed for et tættere
samarbejde om bl.a. bygningsdriften og sammenlægning af
Campus Bornholms og FGU Bornholm.
Det foreslåede vil medføre, at en bestyrelse for en institu-
tion for forberedende grunduddannelse og en bestyrelse for
en institution for erhvervsrettet uddannelse i fællesskab vil
kunne indstille forslag over for børne- og undervisningsmi-
nisteren om at indgå i et samarbejde, der går ud over de al-
mindelige muligheder i § 3, stk. 1, eller en sammenlægning,
der går ud over de gældende muligheder i § 7, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skabes
mulighed for et tættere samarbejde om bl.a. bygningsdriften
for at muliggøre eksempelvis udlejning af Campus Born-
holms værksteder, køkkener og teorilokaler mv. til FGU
Bornholm. Det foreslåede har ikke til hensigt at skabe sær-
skilt mulighed for, at en bestyrelse for en institution for
forberedende grunduddannelse eller en bestyrelse for en in-
stitution for erhvervsrettet uddannelse vil kunne foretage
tilbygninger med henblik på udlejning.
Forslaget vil videre indebære, at der vil blive mulighed
for, at en institution for forberedende grunduddannelse på
Bornholm og en institution for erhvervsrettet uddannelse
på Bornholm sammenlægges til én institution, såfremt det
vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning for va-
retagelse af FGU-tilbuddet på Bornholm. Forslaget vil med-
føre, at sammenlægning vil kunne ske efter indstilling fra
bestyrelserne for de enkelte institutioner og at børne- og un-
dervisningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov
den sammenlagte institution godkendes. En sammenlægning
vil skulle forudsætte, at institutionerne forudgående har for-
søgt at løse de udfordringer, som sammenlægningen skal
imødekomme, ved tættere samarbejde.
Det foreslåede vil medføre, at ved sammenlægning af en
institution for forberedende grunduddannelse på Bornholm
og en institution for erhvervsrettet uddannelse på Bornholm
opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af
deres aktiver og gæld til den fortsættende institution.
Det foreslåede vil desuden uanset den fortsættende insti-
tutions type medføre, at børne- og undervisningsministeren
vil fastsætte et geografisk dækningsområde for den nye,
sammenlagte institution og den geografiske placering af in-
stitutionen og de tilhørende skoler inden for dækningsområ-
det. Det er hensigten, at ministeren vil skulle fastsætte et
geografisk dækningsområde og en geografisk placering sva-
rende til det, som den ophørende FGU-institutions område
dækkede.
Det foreslåede vil desuden uanset den fortsættende insti-
tutions type medføre, at ministeren efter høring af institu-
tionens bestyrelse vil kunne spalte en institution, således
at FGU-institutionen udspaltes. Ved spaltningen vil aktiver,
passiver, rettigheder og forpligtelser overdrages til en eller
flere bestående eller nyoprettede institutioner efter loven.
Det foreslåede vil uanset den fortsættende institutions type
38
indebære, at en sammenlagt institution vil have forbedrede
muligheder for samlede løsninger i forhold til bl.a. admini-
stration, bygningsdrift og bestyrelsesarbejde. Det foreslåede
vil ikke ændre på, at den sammenlagte institution fortsat vil
skulle følge de regler om uddannelsernes struktur, indhold
og tilrettelæggelse, specialundervisning og specialpædago-
gisk støtte, prøver og evaluering, underviserkompetencer,
optagelsesregler, kapacitetsstyring, studie- og ordensregler,
elevråd og tilskud til uddannelserne, som følger af reglerne i
de pågældende uddannelseslove.
Det foreslåede vil uanset den fortsættende institutions type
medføre, at børne- og undervisningsministeren fortsat vil
have mulighed for at efter høring af institutionens bestyrelse
bestemme, at en eksisterende institution skal oprette nye
tilhørende skoler, hvis det er hensigtsmæssigt som følge af
et konstateret eller forventet behov for et ændret geografisk
udbud af forberedende grunduddannelse. Ligeledes vil bør-
ne- og undervisningsministeren fortsat vil have mulighed for
at bestemme, at en af de tilhørende skoler skal nedlægges,
hvis der ikke længere er behov herfor, eller hvis de betingel-
ser, som efter denne lov eller forskrifter udstedt i medfør
heraf gælder for institutionen, efter en samlet vurdering ikke
opfyldes.
Det foreslåede vil desuden uanset den fortsættende insti-
tutions type medføre, at børne- og undervisningsministeren
fortsat vil kunne pålægge en institution at optage alle eller
en del af de elever, som har påbegyndt forberedende grund-
uddannelse på en institution eller en tilhørende skole, der
nedlægges.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1 og pkt.
2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af § 47, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse m.v., at hf-enkeltfagskursister for alle fag skal betale
for at deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende
skal betale for at gå til prøve bortset fra ved gymnasial
supplering og enkeltfagsundervisning til højere forberedel-
seseksamen som led i supplerende overbygningsforløb på
uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. dog § 47 a.
Det foreslås i § 47, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 47 a« til »§§
47 a og § 47 b«.
Det foreslåede vil medføre, at elever på forberedende
grunduddannelse vil være fritaget for at yde deltagerbetaling
på hf-enkeltkurser i medfør af den foreslåede nye § 47 b, jf.
lovforslagets § 5, nr. 2.
Til nr. 2
Det fremgår af § 47, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse m.v., at hf-enkeltfagskursister for alle fag skal betale
for at deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende
skal betale for at gå til prøve bortset fra ved gymnasial
supplering og enkeltfagsundervisning til højere forberedel-
seseksamen som led i supplerende overbygningsforløb på
uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. dog § 47 a.
Det følger af finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230,
stk. 3, at elever, der som led i et kombinationsforløb under
forberedende grunduddannelse deltager i erhvervsuddannel-
ser, gymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser,
er fritaget fra at betale deltagerbetaling og krav om indbeta-
ling af deltagerbetaling for det pågældende fag for at kunne
deltage i undervisning og prøver som led heri. Elever, der
som led i et kombinationsforløb under forberedende grund-
uddannelse deltager i gymnasiale uddannelser på en privat
institution for gymnasiale uddannelser, indgår ikke i vurde-
ringen af, hvorvidt krav om egendækning er opfyldt.
Det følger af finanslovens § 20, anmærkning til tekstan-
mærkning nr. 230, stk. 3, at elever i kombinationsforløb
i erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og arbejds-
markedsuddannelser er fritaget fra at betale deltagerbetaling
efter § 8 eller § 8 a i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v., eller § 47, stk. 1, i lov om instituti-
oner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-
dannelse m.v. Endvidere bestemmes det, at elever i kombi-
nationsforløb i de gymnasiale uddannelser ikke er omfattet
af kravet i § 47, stk. 6, i lov om institutioner for almengym-
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. om,
at indbetaling af deltagerbetaling er en betingelse for delta-
gelse i undervisning og prøver. Deltagerbetalingen for disse
elever dækkes af Børne- og Undervisningsministeriet, jf.
stk. 4, og fravigelsen af kravet om forudgående betaling skal
sikre en administrativ enkel afregning for disse elever. Ele-
ver, der modtager undervisning ved institutioner omfattet
af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,
indgår tilsvarende ikke i vurderingen af, hvorvidt kravet om
egendækning i § 17, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., i lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser er opfyldt.
Det foreslås, at der efter § 47 a indsættes et § 47 b, hvor-
efter elever, der som led i et kombinationsforløb under for-
beredende grunduddannelse, jf. § 23 i lov om forberedende
grunduddannelse, deltager i hf-enkeltfagskurser, er fritaget
fra at betale deltagerbetaling, jf. § 47, stk. 1, og krav om
indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag for at
kunne deltage i undervisning og prøver som led heri, jf. §
47, stk. 6.
Det foreslåede vil medføre, at elever på forberedende
grunduddannelse vil være fritaget for at yde deltagerbetaling
på hf-enkeltkurser. Deltagerbetaling for elever, der vil være
undtaget efter den foreslåede bestemmelse, vil skulle dæk-
kes af Børne- og Undervisningsministeriet i medfør af det
foreslåede nye § 46 a i lov om forberedende grunduddannel-
se, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.
Det foreslåede vil desuden medføre, at en elev på forbe-
redende grunduddannelse, der deltager på et hf-enkeltfags-
kursus, vil kunne fravige kravet om forudgående betaling
for deltagelse.
Den foreslåede bestemmelse er en indarbejdelse af finans-
lovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 4, i lov om in-
stitutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-
39
senuddannelse under Børne- og Undervisningsministeriets
ressort. Bestemmelsen er ikke tilsigtet materielle ændringer
i forhold til gældende ret. Bestemmelsen skal forstås i sam-
menhæng med indarbejdelsen af tekstanmærkning nr. 230,
stk. 3, hvorefter børne- og undervisningsministeren vil skul-
le dække deltagerbetaling for elever i kombinationsforløb,
der er fritaget for deltagerbetaling efter § 47, stk. 1 og 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.7 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Det følger af finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230,
stk. 3, at elever, der som led i et kombinationsforløb under
forberedende grunduddannelse deltager i erhvervsuddannel-
ser, gymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser,
er fritaget fra at betale deltagerbetaling og krav om indbeta-
ling af deltagerbetaling for det pågældende fag for at kunne
deltage i undervisning og prøver som led heri. Elever, der
som led i et kombinationsforløb under forberedende grund-
uddannelse deltager i gymnasiale uddannelser på en privat
institution for gymnasiale uddannelser, indgår ikke i vurde-
ringen af, hvorvidt krav om egendækning er opfyldt.
Det følger af finanslovens § 20, anmærkning til tekstan-
mærkning nr. 230, stk. 3, at elever i kombinationsforløb
i erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og arbejds-
markedsuddannelser er fritaget fra at betale deltagerbetaling
efter § 8 eller § 8 a i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v., eller § 47, stk. 1, i lov om instituti-
oner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-
dannelse m.v. Endvidere bestemmes det, at elever i kombi-
nationsforløb i de gymnasiale uddannelser ikke er omfattet
af kravet i § 47, stk. 6, i lov om institutioner for almengym-
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., om,
at indbetaling af deltagerbetaling er en betingelse for delta-
gelse i undervisning og prøver. Deltagerbetalingen for disse
elever dækkes af Børne- og Undervisningsministeriet, jf.
stk. 4, og fravigelsen af kravet om forudgående betaling skal
sikre en administrativ enkel afregning for disse elever. Ele-
ver, der modtager undervisning ved institutioner omfattet
af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,
indgår tilsvarende ikke i vurderingen af, hvorvidt kravet om
egendækning i § 17, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., i lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser er opfyldt.
Det foreslås, at der efter § 8 a indsættes et § 8 b, hvorefter
det foreslås, at elever, der som led i et kombinationsforløb
under forberedende grunduddannelse, jf. § 23 i lov om
forberedende grunduddannelse, deltager i arbejdsmarkeds-
uddannelser, er fritaget fra at betale deltagerbetaling, jf. § 8,
stk. 1, og 8 a, stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at elever på forberedende
grunduddannelse vil være fritaget for at yde deltagerbetaling
på arbejdsmarkedsuddannelser. Deltagerbetaling for elever,
der vil være undtaget efter den foreslåede bestemmelse,
vil skulle dækkes af Børne- og Undervisningsministeriet i
medfør af det foreslåede nye § 46 a i lov om forberedende
grunduddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
Den foreslåede bestemmelse er en indarbejdelse af finans-
lovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 4, i lov om åben
uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. under
Børne- og Undervisningsministeriets ressort. Bestemmelsen
er ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til gældende
ret. Bestemmelsen skal forstås i sammenhæng med indarbej-
delsen af tekstanmærkning nr. 230, stk. 3, hvorefter børne-
og undervisningsministeren vil skulle dække deltagerbeta-
ling for elever i kombinationsforløb, der er fritaget for delta-
gerbetaling efter § 8, stk. 1, og § 8 a, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.7 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Det følger af finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 230,
stk. 3, at elever, der som led i et kombinationsforløb under
forberedende grunduddannelse deltager i erhvervsuddannel-
ser, gymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser,
er fritaget fra at betale deltagerbetaling og krav om indbeta-
ling af deltagerbetaling for det pågældende fag for at kunne
deltage i undervisning og prøver som led heri. Elever, der
som led i et kombinationsforløb under forberedende grund-
uddannelse deltager i gymnasiale uddannelser på en privat
institution for gymnasiale uddannelser, indgår ikke i vurde-
ringen af, hvorvidt krav om egendækning er opfyldt.
Det følger af finanslovens § 20, anmærkning til tekstan-
mærkning nr. 230, stk. 3, at elever i kombinationsforløb
i erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og arbejds-
markedsuddannelser er fritaget fra at betale deltagerbetaling
efter § 8 eller § 8 a i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v., eller § 47, stk. 1, i lov om instituti-
oner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-
dannelse m.v. Endvidere bestemmes det, at elever i kombi-
nationsforløb i de gymnasiale uddannelser ikke er omfattet
af kravet i § 47, stk. 6, i lov om institutioner for almengym-
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. om,
at indbetaling af deltagerbetaling er en betingelse for delta-
gelse i undervisning og prøver. Deltagerbetalingen for disse
elever dækkes af Børne- og Undervisningsministeriet, jf.
stk. 4, og fravigelsen af kravet om forudgående betaling skal
sikre en administrativ enkel afregning for disse elever. Ele-
ver, der modtager undervisning ved institutioner omfattet
af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,
indgår tilsvarende ikke i vurderingen af, hvorvidt kravet om
egendækning i § 17, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., i lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser er opfyldt.
Det foreslås i § 17 at indsætte et stk. 5. Den foreslåede
bestemmelse vil medføre, at elever, der som led i et kom-
binationsforløb under forberedende grunduddannelse, jf. §
23 i lov om forberedende grunduddannelse, deltager i gym-
nasiale uddannelser, ikke indgår i vurderingen af, hvorvidt
betingelsen om egendækning i stk. 1, nr. 4, er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse er en indarbejdelse af finans-
40
lovens § 20, tekstanmærkning nr. 230, stk. 4, i lov om pri-
vate institutioner for gymnasiale uddannelse under Børne-
og Undervisningsministeriets ressort. Bestemmelsen er ikke
tilsigtet materielle ændringer i forhold til gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.7 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
august 2024, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede indebærer, at de foreslåede bestemmelser
om forløb på basisniveau, jf. § 1, nr. 1-4, 6-8 og 11-15, og
§ 2 nr. 2, om friere rammer for udbud af almen grunduddan-
nelse, jf. § 2, nr. 3 og 4, om mulighed for befordringsordnin-
ger ved institutionerne, jf. det foreslåede § 31 b i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. § 2, nr.
8, om bedre muligheder for samarbejde mellem institutioner
på Bornholm, jf. § 2, nr. 1, og § 4, nr. 1, om dækning af
udgifter til certifikater og skolehjemsophold som led i kom-
binationsforløb, § 1, nr. 18 og 19, om ændring af bidragssats
for nedsat tid, § 2, nr. 7 og 10, om forlængelse af erhvervs-
træningsperioden, jf. § 1, nr. 10, om målsætninger i bestyrel-
serne, jf. § 2, nr. 5, om ændring af regler om vederlagsfrit
måltid, jf. § 1, nr. 17, om obligatorisk seksualundervisning,
§ 1, nr. 16, om tydeliggørelse af bestemmelse om lære om
privatøkonomi på produktionsgrunduddannelsen, jf. § 1, nr.
9, og indarbejdelse af tekstanmærkning, § 1, nr. 20, § 2, nr.
6, og §§ 5-7 vil skulle gælde fra og med skoleåret 2024/25.
For så vidt angår forslag om institutionens dækning af
udgifter til certifikater og skolehjemsophold i forbindelse
med kombinationsforløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, vil
dette skulle ske for elever fra ikrafttrædelsestidspunktet, her-
under også de elever, der har påbegyndt deres forløb inden
ikrafttrædelsen.
Det bemærkes dertil, at udgifter, der er afholdt inden
ikrafttrædelsestidspunktet dog ikke vil være omfattet af for-
slaget.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 5, § 1, nr. 20, § 31 a i
lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 8, § 2, nr. 9, samt §§ 3 og 5-7,
træder i kraft den 1. januar 2025.
Det foreslåede indebærer at de foreslåede bestemmelser
om mulighed for forlængelse af egu-forløb ved sporskifte,
jf. § 1, nr. 5, om permanentgørelse af statslig refusion for
udgifter til egu-elevers højskoleophold, jf. § 31 a i lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse, som affattet
ved § 2, nr. 8, om ændring af den kommunale bidragssats,
jf. § 2, nr. 9, om fremrykning af målgruppevurdering for
elever i 9. klasse, jf. § 3, nr. 1-5, om styrket vejledning om
FGU i grundskolen, jf. § 3, nr. 6-15, og om indarbejdelse af
tekstanmærkning, jf. § 1, nr. 20, og §§ 5-7 vil skulle gælde
fra og med skoleåret 1. januar 2025.
Lovforslagets § 1, nr. 5, om mulighed for forlængelse
af egu-forløb ved sporskifte, lovforslagets § 2, nr. 9, om
ændring af den kommunale bidragssats og lovforslagets §
3 vil skulle træde i kraft pr. 1. januar 2025 af hensyn til,
hvornår der som følge af den bagvedliggende aftale er afsat
økonomiske midler. Det betyder bl.a., at ændringerne som
følge af lovforslagets § 1, nr. 5, vil træde i kraft med virk-
ning således, at elever, der har foretaget sporskifte inden
ikrafttræden, vil have mulighed for sporskifte som følge af
de foreslåede regler så længe afgørelsestidspunktet falder
efter bestemmelsens ikrafttrædelsestidspunkt.
§ 31 a i lov om institutioner for forberedende grunduddan-
nelse, som affattet ved § 2, nr. 8, angår permanentgørelse
af en ordning, der i 2024 følger af bevillingshjemlen på
finanslovens § 20.55.10.80. Bestemmelserne vil skulle træde
i kraft den 1. januar 2025 i forbindelse med, at bestemmel-
serne på finansloven ikke videreføres.
§ 1, nr. 20, og §§ 5-7, angår indarbejdelse af tekstanmærk-
ning nr. 230 ad § 20 under Børne- og Undervisningsministe-
riets ressort. Bestemmelserne vil skulle træde i kraft den 1.
januar 2025 i forbindelse med, at bestemmelserne på finans-
loven ikke videreføres.
Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 46, stk.
3, i lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 606 af 24. maj 2019, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 46, stk.
5, i lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 606 af 24. maj 2019, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.
Det bemærkes, at der med forslagets § 1, nr. 13, foretages
rykning af § 24, stk. 6, i lov om forberedende grunduddan-
nelse, der bliver til stk. 4. Dertil bemærkes, at der med
forslagets § 3, nr. 3, foretages rykning af § 2 k, stk. 7, i lov
om kommunal indsats for unge under 25 år, der bliver til
stk. 8. Bemyndigelserne i § 24, stk. 6, i lov om forberedende
grunduddannelse, og § 2 k, stk. 7, i lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, er ikke benyttet, men der vil
fortsat kunne udstedes regler i medfør heraf.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. De foreslå-
ede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da
lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse, lov om kommunal ind-
sats for unge under 25 år, lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om åben
uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser ikke
gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft
for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.
41
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 606 af 24. maj 2022, som ændret ved § 26 i lov nr.
753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 4. ---
Stk. 2. Personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering
alene har behov for at forbedre deres niveau i dansk eller
matematik eller begge fag for at opfylde adgangskrav til
en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, er
berettiget til at modtage den herfor relevante undervisning
på forberedende grunduddannelses basisniveau.
Stk. 3. Stk. 2 gælder tilsvarende for personer, som efter
kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for under-
visning i almene fag for at imødekomme overgangskrav til
en erhvervsuddannelses hovedforløb, jf. lov om erhvervsud-
dannelser.
1. I § 4, stk. 2, ændres »grunduddannelses basisniveau« til:
»grunduddannelse«.
§ 7. Uddannelsesstart på basisniveau og undervisning efter §
4, stk. 2 og 3, finder sted løbende under hensyntagen til den
enkeltes behov.
Stk. 2. Uddannelsesstart på undervisningsniveauer, jf. § 10,
finder sted to gange om året, medmindre individuelle hensyn
tilsiger, at uddannelsesstart bør ske på et andet tidspunkt.
Stk. 3. Eleven påbegynder sit forløb på forberedende grund-
uddannelse på det basis- eller undervisningsniveau, som sva-
rer til elevens behov og forudsætninger.
Stk. 4. ---
2. I § 7, stk. 1, udgår »basisniveau og«.
3. § 7, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Uddannelsesstart på undervisningsniveauer, jf. § 10,
finder sted løbende under hensyntagen til den enkeltes elevs
behov.«
4. I § 7, stk. 3, udgår »basis- eller«.
§ 9. ---
Stk. 2-4. ---
5. I § 9 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Med kommunalbestyrelsens godkendelse kan insti-
tutionen for elever på erhvervsgrunduddannelsen, som har
skiftet uddannelsesspor, forlænge uddannelsestiden for en
elevs samlede uddannelsesforløb med op til 1 år.«
§ 10. ---
Stk. 2. Almen grunduddannelse indeholder et basisniveau og
tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til niveau
1 og 2 i kvalifikationsrammen for livslang læring samt et
hf-forberedende niveau.
Stk. 3. Produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrundud-
dannelse indeholder et basisniveau og op til tre efterfølgende
6. I § 10, stk. 2 og 3, ændres »basisniveau« til: »introduce-
rende niveau«.
42
undervisningsniveauer svarende til henholdsvis niveau 1, 2
og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring.
Stk. 4-5. ---
Forløb på basisniveau
§ 11. Forløbet på basisniveauet tilrettelægges i alle uddan-
nelsesspor fleksibelt og omfatter undervisning på grund-
læggende niveau i dansk og matematik, introduktion til
uddannelsessporet og mulighed for deltagelse i relevante
valgfag. Basisniveauet omfatter endvidere undervisning som
nævnt i § 4, stk. 2 og 3.
7. Overskriften før § 11 affattes således:
»Introduktionsforløb«.
8. § 11 affattes således:
»§ 11. Institutionerne skal tilbyde et introduktionsforløb, der
skal styrke elevernes forudsætninger for at vælge det uddan-
nelsesspor og niveau, der passer bedst til deres behov.«
§ 15. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Undervisningen skal indeholde arbejdspladslære,
samarbejdslære og erhvervslære.
Stk. 4. ---
9. I § 15, stk. 3, indsættes efter »indeholde«: »lære om
privatøkonomi,«.
§ 22. Erhvervstræning, jf. §§ 20 eller 21, kan for den enkelte
elev have en varighed på højst 2 uger ad gangen og højst 4
uger i alt pr. påbegyndt halvår.
Stk. 2-3. ---
10. I § 22, stk. 1, ændres »2 uger« til: »4 uger«, »4 uger«
ændres til: »12 uger«, og »halvår« ændres til: »år«.
§ 24. Eleven kan under forløbet på basisniveauet skifte ud-
dannelsesspor.
Stk. 2. Eleven kan skifte uddannelsesspor ved uddannelses-
start på et undervisningsniveau.
Stk. 3. Forudsætter skift af uddannelsesspor ændring i for-
hold til elevens mål i uddannelsesplanen, jf. lov om kommu-
nal indsats for unge under 25 år, kræves godkendelse fra
kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Institutionen kan i særlige tilfælde beslutte, at ele-
ven kan påbegynde et undervisningsniveau, hvor undervis-
ningen allerede er påbegyndt, inden eleven har afsluttet basi-
sniveauet.
Stk. 5. Vurderer institutionen, at eleven er parat til at fort-
sætte på et relevant undervisningsniveau, inden dette plan-
mæssigt påbegyndes, kan undervisningen af eleven differen-
tieres eller tilrettelægges med kombinationsforløb, erhvervs-
træning og virksomhedspraktik. Tilsvarende gælder i forbin-
delse med en afslutning af forberedende grunduddannelse,
som tidsmæssigt ikke passer med elevens overgang til en
ungdomsuddannelse.
11. § 24, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 1-2.
12. I § 24, stk. 2, der bliver stk. 1, indsættes efter »kan«:
»løbende«, og »ved uddannelsesstart på et undervisningsni-
veau« udgår.
13. § 24, stk. 4 ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.
14. § 24, stk. 5, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Vurderer institutionen, at eleven har gennemført
sit uddannelsesforløb på den forberedende grunduddannelse
på et tidspunkt, som tidsmæssigt ikke passer med elevens
overgang til en ungdomsuddannelse, kan undervisningen af
43
Stk. 6. ---. eleven differentieres eller tilrettelægges med kombinations-
forløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik.«
§ 29. It inddrages i undervisningen i afsøgningsforløb og på
basisniveauer og undervisningsniveauer.
Stk. 2. ---
15. I § 29, stk. 1, udgår »basisniveauer og«.
16. Efter § 29 indsættes før overskriften før § 30:
Ȥ 29 a. Seksualundervisning skal, hvor det er relevant,
indgå som en del af undervisningen. Undervisningen skal
tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i sek-
sualområdet og får mulighed for at reflektere herover.«
§ 42. Undervisningen skal tilrettelægges, så sundhed, ernæ-
ring og motion indgår som en integreret del af alle dele af
elevens uddannelse. Institutionen er forpligtet til vederlags-
frit at yde et eller flere daglige måltider mad til eleverne.
Stk. 2. ---
17. I § 42, stk. 1, 2. pkt., ændres »eller flere daglige måltider
mad« til: »sundt frokostmåltid«.
§ 46. Undervisningen er vederlagsfri, og de undervisnings-
midler, der er nødvendige for undervisningen, skal stilles til
rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 2, regler
fastsat i medfør af stk. 3 og § 47.
Stk. 2-3. ---
18. I § 46, stk. 1 ændres: »stk. 2« til: »stk. 4« og »stk. 3«
ændres til: »stk. 5«.
19. I § 46 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Institutionen dækker elevers udgifter til gebyrer,
attester og lignende, som led i kombinationsforløb, jf. § 23.
Stk. 3. Institutionen dækker elevers egenbetaling til kost og
logi ved ophold på kostafdelinger som led i kombinations-
forløb, jf. § 23.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
20. Efter § 46 indsættes:
»§ 46 a. Børne- og undervisningsministeren dækker delta-
gerbetaling for elever i kombinationsforløb, jf. § 23, der er
fritaget for deltagerbetaling efter § 8 b i lov om åben uddan-
nelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og § 47 b, i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v. For elever på private instituti-
oner for gymnasiale uddannelser ydes dækning efter 1. pkt.
alene med den på finansloven fastsatte minimumsgrænse for
egendækning.«
§ 2
I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022, som ændret
ved § 16 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
44
§ 3. ---
Stk. 2-3. ---
1. Efter § 3 indsættes i kapitel 2:
»§ 3 a. Børne- og undervisningsministeren kan efter ind-
stilling fra bestyrelserne for de enkelte institutioner fravige
denne lov med henblik på at skabe særlig mulighed for
samarbejde mellem og sammenlægning af institutioner for
forberedende grunduddannelse og institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse på Bornholm.«
§ 4. ---
Stk. 2. Institutionen skal overalt på institutionen udbyde alle
forberedende grunduddannelses uddannelsesspor og tilknyt-
tede basisniveauer. I særlige tilfælde, herunder navnlig for
yderområder og landdistrikter, kan dette fraviges.
2. I § 4, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »udbyde«: »introdukti-
onsforløb og«, og »og tilknyttede basisniveauer« udgår.
3. § 4, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
4. I § 4 indsættes som stk. 3
»Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige
tilfælde fravige kravet efter stk. 2, herunder navnlig for yde-
rområder og landdistrikter. Ministeren kan endvidere tillade,
at institutioner fraviger kravet efter stk. 2 for så vidt angår
pligten til udbyde almen grunduddannelse på alle institutio-
nens tilknyttede skoler.«
§ 17. Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse
af institutionen. Bestyrelsen fastsætter institutionens vedtægt
og en forretningsorden for sit virke, jf. dog § 5, stk. 1, 2.
pkt., og § 9, stk. 3.
5. I § 17 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Bestyrelsen skal fastsætte mål for elevernes over-
gang til uddannelse eller beskæftigelse.«
§ 26. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren yder et særligt
tilskud ud fra antallet af årselever, hvori indgår deltagere i
meritgivende kombinationsforløb, jf. lov om forberedende
grunduddannelse. Tilskuddet ydes, på betingelse af at udgif-
ten til den pågældende undervisning afholdes af institutio-
nen.
Stk. 5. ---
Stk. 6. Forlængelse af uddannelsestiden for en elevs samle-
de uddannelsesforløb, jf. lov om forberedende grunduddan-
nelse, kan maksimalt gives i et omfang, der svarer til 10
pct. af institutionens samlede årselevtal i det forudgående
finansår. For institutioner, der ikke har haft aktivitet i det
forudgående finansår, beregnes kvoten på baggrund af det
forventede årselevtal.
6. § 26, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
7. I § 26, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »jf.«: »§ 9, stk. 1,«.
§ 31. ---
45
Stk. 2. --- 8. Efter § 31 indsættes før overskriften før § 32:
»§ 31 a. Børne- og undervisningsministeren kan refundere
institutionernes udgifter til elever på erhvervsgrunduddan-
nelse, der som led i et kombinationsforløb deltager i under-
visning ved en folkehøjskole, jf. § 8, stk. 2, i lov om folke-
højskoler.
§ 31 b. Institutionen kan af egne midler sørge for befordring
af elever
Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der i henhold til § 26 i lov
om folkeskolen har etableret befordring for folkeskoleelever
med skolebus, kan beslutte, at elever på forberedende grund-
uddannelse kan benytte denne.«
§ 42. For hver elev, der efter § 26 udløser statstilskud til
en institution, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten
med en procentandel af de samlede tilskud, herunder refu-
sion af skoleydelse, jf. dog stk. 3 og 4. Procentandelens
størrelse fastsættes på de årlige finanslove for aktiviteten i
det finansår, som finansloven vedrører.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Bidrag efter stk. 1 omfatter ikke følgende elever:
1) Elever, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og
som på dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lov om
kommunal indsats for unge under 25 år.
2) Elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning
om at forlænge uddannelsestiden af det samlede uddannel-
sesforløb, jf. lov om forberedende grunduddannelse.
3) Elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning
om deltagelse på undervisningsniveauer på nedsat tid, jf. lov
om forberedende grunduddannelse.
Stk. 4. I tilfælde omfattet af stk. 3, nr. 2 og 3, afholder
hjemstedskommunen den øgede udgift til elevens uddannel-
sesforløb, herunder dennes skoleydelse. Udgiften afregnes
direkte mellem kommunen og institutionen.
9. § 42, stk. 1, affattes således:
»For hver elev, der efter § 26 udløser statstilskud til en insti-
tution, betaler hjemstedskommunen et bidrag til staten, jf.
dog stk. 3 og 4. Bidraget efter 1. pkt. fastlægges af børne- og
undervisningsministeriet i 2025 og reguleres efterfølgende
årligt med det generelle pris- og lønindeks.«
10. § 42, stk. 3 og 4, affattes således:
»Stk. 3. Bidrag efter stk. 1 omfatter ikke elever, som er
udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette
grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lov om kommunal
indsats for unge under 25 år.
Stk. 4. For elever, for hvem kommunalbestyrelsen godkender
forlængelse af uddannelsestiden af det samlede uddannelses-
forløb eller træffer beslutning om deltagelse på nedsat tid ud
over en periode på 20 uger, jf. § 9, stk. 2 og 3, i lov om for-
beredende grunduddannelse, afholder hjemstedskommunen
den øgede udgift til elevens uddannelsesforløb, herunder
dennes skoleydelse. Udgiften afregnes direkte mellem kom-
munen og institutionen. Det kommunale bidrag efter stk. 1
afholdes alene for så vidt angår den del af elevens forløb,
der efter § 26 udløser statstilskud til institutionen.«
§ 3
I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 174 af 27. februar 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 2 f. Uddannelsesplanen skal for elever, der ønsker forbe-
redende grunduddannelse, indeholde aftale om et eventuelt
afsøgningsforløb til forberedende grunduddannelse, jf. § 2
k, stk. 5, og om en eventuel efterfølgende begyndelse på et
af de tre uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse,
1. I § 2 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
46
varighed af afsøgningsforløbet og uddannelsens mål samt
eventuel aftale om kontaktperson. Endvidere skal uddannel-
sesplanen, hvor det er relevant, beskrive indsatser og mål for
den unges behov for social støtte eller behandling.
Stk. 2-3. ---
§ 2 k. Kommunalbestyrelsen foretager målgruppevurdering
med henblik på forberedende grunduddannelse og eventuelt
med henblik på øvrige tilbud, jf. stk. 2, af unge under 25
år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, som ikke
har gennemført en ungdomsuddannelse, jf. dog 2. pkt., eller
som minimum er i halvtidsbeskæftigelse, og som har behov
for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en
ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Uanset 1.
pkt. kan unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse
for unge med særlige behov, efter anmodning målgruppe-
vurderes til forberedende grunduddannelse, hvis de øvrige
betingelser i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 2. Målgruppevurderingen efter stk. 1 foretages på
grundlag af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsat-
ser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse,
herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats og tilbud om uddannelse.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Målgruppevurderingen efter stk. 1-3 foretages ud
fra en helhedsvurdering af faglige, sociale og personlige
ressourcer og udfordringer, karakterer fra grundskolen, erfa-
ringer fra brobygning, praktik i virksomheder og afsøgnings-
forløb på forberedende grunduddannelse. Til brug for vurde-
ringen af, om den unge har sociale og personlige ressourcer
og udfordringer, som har indflydelse på den unges videre
uddannelse, tages udgangspunkt i følgende:
1) Motivation for uddannelse og lyst til læring.
2) Generel viden om forventninger og krav til at gennemføre
en uddannelse.
3) Selvstændighed og ansvarlighed, herunder om den unge
kan tage initiativ til opgaveløsninger.
4) Mødestabilitet, herunder rettidighed og fravær.
5) Samarbejdsevner.
6) Respekt, herunder forståelse for andre mennesker.
Stk. 5. Som supplement til målgruppevurderingen efter stk.
1-4 kan der etableres afsøgningsforløb på op til 2 uger med
henblik på at kvalificere vurderingen af, om den unge til-
hører målgruppen for forberedende grunduddannelse. Viser
afsøgningsforløbet, at den unge tilhører målgruppen, træffes
2. I § 2 k, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 3«, og efter
»undervisningspligten« indsættes: », jf. dog stk. 2«.
3. I § 2 k indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan foretage målgruppevur-
dering med henblik på forberedende grunduddannelse og
eventuelt med henblik på øvrige tilbud, jf. stk. 3, af elever i
9. klasse.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
4. I § 2 k, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:
»og 2«.
5. I § 2 k, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
6. I § 2 k, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»stk. 1-4 kan der« til: »stk. 1 og 3-5 kan der for elever, som
ikke går i 10. klasse,«.
47
beslutning om, hvilket af de tre uddannelsesspor på forbe-
redende grunduddannelse den unge skal begynde på.
Stk. 6-7. ---
§ 10 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Brobygning på en ungdomsuddannelse skal afspejle
undervisningen i de uddannelsesområder, der indgår i bro-
bygningen, og gøre eleven bekendt med uddannelsens prak-
tiske og teoretiske elementer samt et eller flere erhverv, som
uddannelsen eller uddannelsesområdet retter sig mod.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Der kan endvidere etableres brobygning til de indle-
dende dele af de gymnasiale ungdomsuddannelser.
Stk. 6. ---
7. I § 10 a, stk. 3, ændres »ungdomsuddannelse« til: »uddan-
nelsesinstitution«.
8. I § 10 a, stk. 5, udgår »endvidere«.
9. I § 10 a indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Der kan etableres brobygning til forberedende
grunduddannelse for elever, der må antages at være i mål-
gruppen for forberedende grunduddannelse.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§ 10 c. ---
Stk. 2. --- 10. I § 10 c indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Elever i 9. klasse kan tilbydes brobygning i op til 3
dage til forberedende grunduddannelse.«
§ 10 d. Elever i 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal deltage i
brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet
praktik med et uddannelsesperspektiv. Der skal brobygges
til mindst én erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller én er-
hvervsgymnasial uddannelse i forløb af mindst 2 dages va-
righed, som kan afvikles samlet eller enkeltvis. Brobygning
eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et
uddannelsesperspektiv kan omfatte brobygning til en almen
gymnasial uddannelse og skal samlet udgøre 1 uge svarende
til 21 timer og være afviklet inden den 1. marts i skoleåret.
Stk. 2. Elever i folkeskolens 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal
tilbydes yderligere brobygning til gymnasial og erhvervs-
rettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobyg-
ning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til
erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Brobygning eller kombi-
nation af brobygning og ulønnet praktik efter 1. pkt. kan
have en varighed af højst 5 uger, hvoraf brobygning til gym-
nasiale uddannelser højst kan udgøre 1 uge. For 10. -klasses-
forløb af 20 uger eller mindre kan den nævnte brobygning
eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et
uddannelsesperspektiv efter 1. pkt. dog højst vare 4 uger.
Stk. 3-4. ---
11. I § 10 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 4«
til: »stk. 5«.
48
12. I § 10 d indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Elever i folkeskolens 10. klasse kan tilbydes brobyg-
ning i op til 10 dage til forberedende grunduddannelse.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
13. I § 10 d, stk. 3, der bliver til stk. 4, indsættes efter »stk.
2«: »og forberedende grunduddannelse efter stk. 3«.
§ 10 f. Finansieringen af brobygning og introduktionskurser
sker gennem aktivitetsafhængige taxametertilskud til ung-
domsuddannelsesinstitutionerne. Taksterne pr. årselev fast-
sættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, skal,
i det omfang, det er nødvendigt for at imødekomme et kon-
stateret behov, udbyde introduktionskurser for elever i 8.
klasse og brobygning for elever i 9. og 10. klasse og skal
indgå i et lokalt samarbejde herom med kommunalbestyrel-
sen.
14. I § 10 f, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »til«: »institutio-
nerne for forberedende grunduddannelse og«.
15. I § 10 f, stk. 3, indsættes efter »udbyder«: »forberedende
grunduddannelse eller«.
§ 4
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 1355 af 29. november 2023, foretages følgende
ændring:
§ 35 a. --- 1. I § 35 a indsættes som stk. 2:
»stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstil-
ling fra bestyrelserne for de enkelte institutioner fravige
denne lov med henblik på at skabe særlig mulighed for
samarbejde mellem og sammenlægning af institutioner for
forberedende grunduddannelse og institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse på Bornholm.«
§ 5
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 146
af 14. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1355 af 29.
november 2023, foretages følgende ændringer:
§ 47. Hf-enkeltfagskursister skal for alle fag betale for at
deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal be-
tale for at gå til prøve bortset fra ved gymnasial supplering
og enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen
som led i supplerende overbygningsforløb på uddannelsen
til højere forberedelseseksamen, jf. dog § 47 a. Børne- og
undervisningsministeren fastsætter regler om deltagerbeta-
1. I § 47, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 47 a« til: »§§ 47 a og § 47
b«.
49
lingen, herunder om deltagerbetalingens størrelse, og om
oplysninger, der skal gives i forbindelse med tilmelding. In-
stitutionen opkræver fuld deltagerbetaling for kursister med
en videregående uddannelse. Ved fuld deltagerbetaling for-
stås en betaling, der svarer til taxametertilskuddene og den
almindelige deltagerbetaling.
§ 47 a. --- 2. Efter § 47 a indsættes:
»§ 47 b. Elever, der som led i et kombinationsforløb under
forberedende grunduddannelse, jf. § 23 i lov om forbereden-
de grunduddannelse, deltager i hf-enkeltfagskurser, er frita-
get fra at betale deltagerbetaling, jf. § 47, stk. 1, og krav om
indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag for at
kunne deltage i undervisning og prøver som led heri, jf. §
47, stk. 6.«
§ 6
I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024, foreta-
ges følgende ændring:
§ 8 a. --- 1. Efter § 8 a indsættes:
»§ 8 b. Elever, der som led i et kombinationsforløb under
forberedende grunduddannelse, jf. § 23 i lov om forbereden-
de grunduddannelse, deltager i arbejdsmarkedsuddannelser,
er fritaget fra at betale deltagerbetaling, jf. § 8, stk. 1, og 8 a,
stk. 1.«
§ 7
I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 16. august 2023, foretages
følgende ændringer:
§ 17 ---
Stk. 1-4. ---
I § 17 indsættes som stk. 5.
»stk. 5. Elever, der som led i et kombinationsforløb under
forberedende grunduddannelse, jf. § 23 i lov om forbered-
ende grunduddannelse, deltager i gymnasiale uddannelser,
indgår ikke i vurderingen af, hvorvidt betingelsen om egen-
dækning i stk. 1, nr. 4, er opfyldt.«
50