Fremsat den 20. marts 2024 af børne- og undervisningsminsiteren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 20. marts 2024 af børne- og undervisningsminsiteren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler
og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og
ungeydelse
(Ophævelse af revisionsbestemmelse)
§ 1
I lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om
folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse
(Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og
styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af
børnecheck m.v.), som ændret ved lov nr. 2153 af 27.
november 2021 og lov nr. 325 af 28. marts 2023, foretages
følgende ændring:
1. § 6 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 13. maj 2024.
Lovforslag nr. L 142 Folketinget 2023-24
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 24/04133
DA001319
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regler om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder
og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning
af børne- og ungeydelsen m.v. blev indført ved lov nr. 278 af
26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om
friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service
og lov om en børne- og ungeydelse indført (Obligatoriske
sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældrean-
svar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.).
Baggrunden herfor var en politisk aftale mellem den davæ-
rende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ind-
gået den 9. maj 2018 om delaftale på undervisningsområdet
om at bekæmpe parallelsamfund.
Det følger af loven, at undervisningsministeren fremsætter
forslag om revision af loven i folketingsåret 2023-24. Forud
for revisionen skulle der gennemføres evalueringer af lovens
virkninger. Evaluering af obligatoriske sprogprøver og eva-
luering af lov om styrket forældreansvar blev offentliggjort
den 25. januar 2023.
Regeringen har besluttet, at revisionsbestemmelsen i lov nr.
278 af 26. marts 2019 skal ophæves. Formålet med lovfor-
slaget er på den baggrund at ophæve revisionsbestemmelsen
i lov nr. 278 af 26. marts 2019, således at reglerne om obli-
gatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket for-
ældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck
m.v. videreføres i uændret form.
2. Ophævelse af revisionsbestemmelse
2.1. Gældende ret
Regler om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder
og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning
af børne- og ungeydelsen m.v. blev indført ved lov nr. 278 af
26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om
friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service
og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske sprog-
prøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar
gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.), som
trådte i kraft den 1. august 2019. Reglerne er senere ændret
ved lov nr. 693 af 24. maj 2022 om ændring af dagtilbuds-
loven, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Særli-
ge pasnings- og undervisningsmuligheder til fordrevne børn
og unge fra Ukraine) og lov nr. 882 af 21. juni 2022 om
ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats
for unge under 25 år og forskellige andre love (Fremtidigt
evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.).
Det følger af § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt., i lov om folkeskolen
(folkeskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar
2024, at for elever i 1.-9. klasse, som modtager undervisning
i dansk som andetsprog, på skoler og afdelinger af skoler,
hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der
har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk.
1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de
seneste 3 år, kan børne- og undervisningsministeren fastsæt-
te regler om obligatoriske sprogprøver, som forudsætning
for at eleven kan ophøre med at modtage undervisning i
dansk som andetsprog. Består eleven ikke prøven, skal ele-
ven undervises på det pågældende klassetrin i 2 år.
Det følger af folkeskolelovens § 11 a, stk. 1, at elever i bør-
nehaveklasser på skoler og afdelinger af skoler, hvor mere
end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været
på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov
om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste
3 år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, jf. stk. 2, før
de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse. Består eleven
ikke sprogprøven, skal eleven igen undervises i børnehave-
klassen i det efterfølgende skoleår, jf. dog stk. 4 og 5. På-
begyndelse af undervisning i 1. klasse kan kun udsættes
en gang for den enkelte elev. Elever med opholdstilladelse
efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er
fordrevet fra Ukraine, indgår ikke ved opgørelsen af andelen
af elever med bopæl i udsatte boligområder.
Det følger af folkeskolelovens § 11 a, stk. 2, at i børnehave-
klasser omfattet af stk. 1 gennemføres tre sprogprøver. Den
første sprogprøve gennemføres i forbindelse med undervis-
ningens påbegyndelse, den anden sprogprøve gennemføres i
februar, og den tredje sprogprøve gennemføres umiddelbart
inden skoleårets afslutning. Består eleven en sprogprøve,
skal eleven ikke deltage i yderligere sprogprøver. Krav om
aflæggelse af sprogprøver, jf. 1. pkt., for elever med op-
holdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine, kan fraviges.
Det følger af folkeskolelovens § 11 a, stk. 3, at elever, som
ikke består en obligatorisk sprogprøve, skal gennemgå et
sprogstimuleringsforløb på skolen inden den næste sprog-
prøve.
Det følger af folkeskolelovens § 11 a, stk. 4, at elever,
som ikke består den tredje sprogprøve, tilbydes en frivillig
fjerde sprogprøve inden undervisningens påbegyndelse i 1.
klasse. Består eleven den fjerde sprogprøve, kan eleven på-
begynde 1. klasse. Som forberedelse til den fjerde sprogprø-
ve tilbydes eleven mod betaling deltagelse i frivillig under-
visning i sommerferien. Deltagerbetaling udgør 500 kr. pr.
påbegyndt uge og er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra
og med den 1. januar 2019 en gang årligt med satsregule-
ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det følger af folkeskolelovens § 11 a, stk. 5, at for de elever,
der ikke har bestået sprogprøven, kan skolelederen i helt
særlige tilfælde beslutte, at eleven på trods heraf kan påbe-
gynde 1. klasse, såfremt skolelederen vurderer, at elevens
2
faglige niveau er tilstrækkeligt til at påbegynde undervisnin-
gen i 1. klasse.
De nærmere regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1, 2
og 4, herunder om udarbejdelsen af prøverne, tidspunktet
for prøvernes afholdelse, kravene ved prøverne og bedøm-
melsen af prøverne fastsættes af børne- og undervisningsmi-
nisteren, jf. folkeskolelovens § 11 a, stk. 6. Regler om obli-
gatoriske sprogprøver i grundskolen er fastsat ved bekendt-
gørelse nr. 696 af 4. juli 2019 om obligatoriske sprogprøver
i grundskolen.
Det følger af folkeskolelovens § 12, stk. 1, 1. pkt., at eleve-
rne undervises på det klassetrin i grundskolen, der svarer til
deres skolealder, jf. dog § 5, stk. 6, 4. pkt., § 11 a og § 25,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere reg-
ler om elevernes deltagelse i undervisningen, herunder om
opfølgning på fravær, jf. folkeskolelovens § 39, stk. 3. Reg-
ler om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen er
fastsat ved bekendtgørelse nr. 1063 af 24. oktober 2019 om
elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen.
Det følger af § 1, stk. 3, i lov om friskoler og private
grundskoler m.v. (friskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
161 af 21. februar 2024, at § 11 a i lov om folkeskolen
finder tilsvarende anvendelse for elever i børnehaveklassen
på frie grundskoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor
i et boligområde, der har været på listen over udsatte bolig-
områder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.,
mindst en gang inden for de seneste 3 år.
Efter friskolelovens § 1, stk. 4, finder § 5, stk. 6, 3. og 4.
pkt., i lov om folkeskolen tilsvarende anvendelse for elever
i 1.-9. klasse på frie grundskoler, hvor mere end 30 pct. af
eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over
udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene
boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste 3 år. §
5, stk. 6, 6. pkt., i lov om folkeskolen finder tilsvarende
anvendelse for elever med opholdstilladelse efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine.
Efter friskolelovens § 9 f, stk. 1, fører børne- og undervis-
ningsministeren tilsyn med, at frie grundskoler overholder §
1, stk. 2-4, § 1 a og § 2, stk. 3, 1. pkt.
Det følger af § 133, stk. 2, i barnets lov, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 83 af 25. januar 2024 (tidligere § 153, stk. 2, i
serviceloven), at skoleledere på folkeskoler skal underrette
kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær
på 15 pct. eller derover inden for et kvartal.
Det følger af § 134 i barnets lov (tidligere § 155 c i service-
loven), at når kommunalbestyrelsen modtager en underret-
ning om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller
derover inden for et kvartal, jf. § 133, stk. 2, skal kommu-
nalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børne- og
ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for et kvartal.
Efter § 2, stk. 1, nr. 10, i lov om en børne- og ungeydelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj 2022, er retten til
børne- og ungeydelsen betinget af, at kommunalbestyrelsen
ikke for det pågældende kvartal har meddelt Udbetaling
Danmark, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter
§ 155 c i lov om social service om standsning af børne- og
ungeydelsen.
Det fremgår af § 6 i lov nr. 278 af 26. marts 2019, at
undervisningsministeren fremsætter forslag om revision af
loven i folketingsåret 2021-22.
Det er forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg B, betænkning over
L 60, side 2 og 6, at der forud for revisionen skal gennem-
føres evalueringer af lovens virkninger. Det skal evalueres,
i hvilket omfang sprogprøverne virker efter hensigten, her-
under om de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de
dansksproglige færdigheder blandt eleverne på de omfattede
skoler. Det fremgår endvidere, at revisionsbestemmelsen vil
kunne ændres med 90 mandater.
Revisionsbestemmelsen i lovens § 6 er i 2021 udskudt til
folketingsåret 2022-23 ved lov nr. 2153 af 27. november
2021 om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen,
lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social
service og lov om en børne- og ungeydelse (Udskydelse
af revisionsbestemmelse). Det fremgår af forarbejderne til
denne lov, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 36
som fremsat, side 2, at den påtænkte evaluering af lovens
virkninger, der skulle foretages forud for revisionen af lo-
ven, ikke var blevet gennemført, da det grundet COVID-19
ikke havde været muligt at gennemføre evalueringer af obli-
gatoriske sprogprøver og styrket forældreansvar i skoleåret
2020/21.
Revisionsbestemmelsen i lovens § 6 er endvidere i 2023 ud-
skudt til folketingsåret 2023-24 ved lov nr. 325 af 28. marts
2023 om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen,
lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social
service og lov om en børne- og ungeydelse (Udskydelse af
revisionsbestemmelse). Det fremgår af bemærkningerne til
denne lov, jf. Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg
A, L 27 som fremsat, side 2, at evalueringerne af lovens
virkninger offentliggøres i løbet af 1. kvartal 2023, og at de
derfor ikke vil være gennemført i så god tid, at det vil være
muligt at nå både forhandlinger og lovproces i folketingsåret
2022-23.
2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Der er i overensstemmelse med lov nr. 278 af 26. marts
2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og
private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en
børne- og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte
boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed
for standsning af børnecheck m.v.) foretaget evalueringer af
lovens virkninger. Evaluering af obligatoriske sprogprøver
3
og evaluering af lov om styrket forældreansvar blev offent-
liggjort den 25. januar 2023.
I forhold til evalueringen af obligatoriske sprogprøver er
der nogle forbehold, som er centrale i forhold til evalue-
ringens resultater. Det skal understreges, at evalueringen
er baseret på data fra skoleår, som er atypiske, grundet
påvirkningen af COVID-19 pandemien, som sandsynligvis
har påvirket implementeringen af sprogprøverne. Derudover
omfatter sprogprøverne kun et begrænset antal skoler. Ek-
sempelvis er 24 skoler omfattet af sprogprøverne i skoleåret
2021/2022. Ifølge evalueringens resultater oplever skolerne,
at sprogprøverne er med til at styrke dialog med forældre
og fokus på barnets sprog. Evalueringens overordnede re-
sultat er dog, at sprogprøverne ikke har nogen dokumente-
ret positiv effekt på elevernes sproglige udvikling og triv-
sel. Evalueringen peger på en række faktorer, som forment-
lig har bidraget til, at sprogprøverne ikke har gavnlig effekt
for eleverne. I denne forbindelse kan nævnes en uensartet
gennemførelse samt en uensartet og upålidelig vurdering
af sprogprøverne, især i børnehaveklassen, en sprogstimu-
leringsindsats i børnehaveklassen, som formentlig ikke er
blevet omsat til en målrettet eller systematisk praksis som
tiltænkt, samt negative konsekvenser af, at elever risikerer
at skulle gå et klassetrin om, hvis de vurderes ikke-sprogpa-
rate.
Evalueringen af lov om styrket forældreansvar er ligeledes
præget af COVID-19 pandemien. Reglerne trådte i kraft kort
før COVID-19 pandemien, hvor blandt andet hjemsendelse
af elever har udfordret skoler og kommuners mulighed for
at implementere lovgivningen, herunder også effektuere be-
kendtgørelsen om fravær i praksis. Pandemien kan på den
måde have haft betydning for reglerne og for implemente-
ringen. Evalueringens resultater bør således læses med disse
forbehold in mente. Evalueringen beskriver, at der er sket
et fald i elevernes ulovlige fravær samt i andelen af elever
med over 15 pct. ulovligt fravær. Faldet startede skoleåret
inden lovens ikrafttræden og kan dermed ikke alene tilskri-
ves loven. Evalueringen indikerer dog også, at reglerne har
ført til en øget bevidsthed hos forældrene om, at fravær er
uhensigtsmæssig og en større ensretning af fraværsregistre-
ring, selvom der fortsat er kommunale forskelle. Ifølge eva-
lueringen er brugen af standsning af børne- og ungeydelse
på grund af for højt ulovligt fravær generelt begrænset, og
der er markante forskelle i kommunernes brug af redskabet,
når en elev har for højt ulovligt fravær. Elever med højt
ulovligt fravær befinder sig generelt i en udsat position og
har komplekse udfordringer.
Regeringen har besluttet, at revisionsbestemmelsen i lov nr.
278 af 26. marts 2019 skal ophæves, således at reglerne om
obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket
forældreansvar gennem mulighed for standsning af børne-
check m.v. videreføres i uændret form.
På den baggrund foreslås det, at revisionsbestemmelsen i
lov nr. 278 af 26. marts 2019 ophæves.
Den foreslåede ændring af lovens § 6 vil medføre, at regler-
ne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og
styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af
børnecheck m.v. videreføres i uændret form.
For så vidt angår reglerne om obligatoriske sprogprøver
vil Børne- og Undervisningsministeriet styrke vejlednin-
gen ved at afholde virtuelle informationsmøder for forvalt-
ning og skoler, der er omfattet af obligatoriske sprogprø-
ver. Derudover vil Børne- og Undervisningsministeriet til-
byde hver relevant skole et sparringsmøde med en lærings-
konsulent. Endvidere foreslås styrket formidling af viden
og inspirationsmateriale på emu.dk om gennemførelse og
evaluering af obligatoriske sprogprøver samt muligheden for
at anvende sprogprøverne som evalueringsredskaber.
For så vidt angår reglerne om styrket forældreansvar vil Sty-
relsen for Undervisning og Kvalitet forventeligt iværksætte
en øget oplysnings- og vejledningsindsats med henblik på
at sikre kendskab til og implementering af reglerne. Der
forventes eksempelvis afholdt et informationsmøde med re-
levante aktører samt udarbejdet en vejledningspakke om fo-
rebyggelse af skolefravær, som vil blive gjort tilgængelig for
alle kommuner på emu.dk.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om
folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse
(Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket
forældreansvar gennem mulighed for standsning af børne-
check m.v.) havde økonomiske konsekvenser for stat og
kommuner og merudgifter, som blev finansieret varigt med
lovforslaget.
Indeværende lovforslag har ingen økonomiske konsekvenser
eller implementeringskonsekvenser for det offentlige, idet
reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområ-
der og styrket forældreansvar gennem mulighed for stands-
ning af børnecheck videreføres i uændret form.
Det vurderes desuden, at principperne for digitaliseringsklar
lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
4
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. januar
2024 til den 1. februar 2024 (15 dage) været sendt i hø-
ring. Baggrunden herfor har været hensynet til en grundig
politisk beslutningsproces, samt at der som følge af lovens
revisionsbestemmelse skal fremsættes forslag om revision af
loven i folketingsåret 2023-24. Følgende myndigheder og
organisationer m.v. er blevet hørt:
Advokatsamfundet, Adoption og Samfund, Ankestyrelsen,
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)
– Lederforening, Børne- og kulturchefforeningen, Børne-
rådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, Ce-
vea, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler -
grundskoler og gymnasier, Danmarks Statistik, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center
for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtninge-
hjælp, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk
Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund,
Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skolee-
lever, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, Data-
tilsynet, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet
(DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræven-
tive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul-
und Sprachverein für Nordschleswig, DJØF, Efterskolefor-
eningen, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering
(OBR), EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Finans Dan-
mark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fag og Arbej-
de (FOA), Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte
børn og unge (FADD), Foreningen af katolske skoler i
Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler,
Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og
unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring og
Pension, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Institut
for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kostskoler.dk, Kraka,
Kriminalforsorgen, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i
Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Lands-
foreningen for Socialpædagoger, Landssamråd for PPR-che-
fer, Lederne, Lilleskolerne, OpenDenmark, Ordblindefor-
eningen, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rigs-
revisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for Socialt Ud-
satte, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sam-
rådet for Specialskoleledere, Sjældne Diagnoser, Skole og
Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpæda-
gogernes Landsforbund, Udbetaling Danmark, Uddannelses-
forbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsskoleforeningen
og Økonomistyrelsen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved imple-
mentering af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
JA NEJ
X
5
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 6 i lov nr. 278 af 26. marts 2019 om
ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og priva-
te grundskoler m.v., lov om social service og lov om en
børne- og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte
boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed
for standsning af børnecheck m.v.), at undervisningsministe-
ren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret
2021-22.
Revisionsbestemmelsen er senest udskudt til folketingsåret
2023-24 ved lov nr. 325 af 28. marts 2023 om ændring af
lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og
private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en
børne- og ungeydelse (Udskydelse af revisionsbestemmel-
se).
Det foreslås, at bestemmelsen i § 6 ophæves.
Der lægges således op til ikke at foretage ændringer i regler-
ne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og
styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af
børnecheck m.v.
Det foreslåede vil medføre, at reglerne om obligatoriske
sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældrean-
svar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.
videreføres i uændret form.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger for gældende ret.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 13. maj 2024.
Loven gælder ikke for Færørene og Grønland, fordi hoved-
lovene ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke
ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland.
6
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om
folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse
(Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket
forældreansvar gennem mulighed for standsning af børne-
check m.v.), som ændret ved lov nr. 2153 af 27. november
2021 og lov nr. 325 af 28. marts 2023, foretages følgende
ændring:
§ 6 1. § 6 ophæves.
Undervisningsministeren fremsætter forslag om revision
af loven i folketingsåret 2023-24.
7