Fremsat den 20. marts 2024 af Victoria Velasquez (EL), Karsten Hønge (SF) og Torsten Gejl (ALT)

Fremsat den 20. marts 2024 af Victoria Velasquez (EL), Karsten Hønge (SF) og Torsten Gejl (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om lov mod fattigdom og en konkret handleplan mod børnefattigdom
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at fremsætte et forslag til lov om fattigdom, der
indeholder en officiel fattigdomsgrænse og en målsætning om at halvere andelen af fattige danskere inden 2030 sammenlignet
med 2022, herunder en halvering af børn i fattigdom, og skal medføre, at der nedsættes et fattigdomsråd. Folketinget pålægger
endvidere regeringen at fremlægge en konkret handleplan for bekæmpelse af børnefattigdom.
Beslutningsforslag nr. B 196 Folketinget 2023-24
AX029742
Bemærkninger til forslaget
Fattigdomslov med bestemmelser om børnefattigdom, fattig­
domsgrænse og fattigdomsråd
Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at
213.900 mennesker i 2022 levede i såkaldt relativ fattig-
dom. Det er et lille fald fra 4,2 pct. til 3,7 pct. af befolknin-
gen fra 2021, men til gengæld er andelen af mennesker i
såkaldt absolut fattigdom steget fra 2,6 pct. til 3,0 pct. på
grund af inflationen (»Relativ fattigdom og indkomstulighed
aftog i 2022«, dst.dk). Adskillige sociale organisationer har
også råbt op om mennesker, der mangler basale fornøden-
heder i hverdagen som tre måltider, medicin og varmt tøj,
og om børn, der ikke tør skrive deres største ønsker på
ønskelisten, fordi de ved, at forældrene ikke har råd, og som
ikke kan komme med til deres venners fødselsdage (»22 or-
ganisationer i opråb til regeringen: Gør mere for at bekæmpe
børnefattigdom«, Information, den 5. oktober 2023).
Det foreslås derfor, at der med inspiration fra klimalovens
model vedtages en fattigdomslov med en målsætning om at
halvere andelen af fattige danskere i 2030. Formålet med
loven skal være, at Folketinget forpligter sig på fattigdoms-
bekæmpelse på samme måde, som et meget bredt flertal
med klimaloven har forpligtet sig på at reducere drivhusga-
sudledningerne og opnå klimaneutralitet.
Loven skal indeholde konkrete delmål med henblik på at
halvere andelen af mennesker i fattigdom. Forslagsstillerne
ønsker herunder et konkret afsnit og delfokus på børnefat-
tigdom og halvering af antallet af børn, der vokser op i
fattigdom, jf. også nedenstående forslag om en handleplan
mod børnefattigdom.
Fattigdomsloven skal endvidere indføre en fattigdoms-
grænse. På trods af at Danmarks Statistik anvender begre-
berne relativ fattigdom, absolut fattigdom og lavindkomst-
grænse, findes der ikke en officiel fattigdomsgrænse i Dan-
mark. For korrekt at måle niveauet af fattigdom i Danmark
er det ikke desto mindre nødvendigt med en konkret defini-
tion på fattigdom. For at sikre en definition, som favner
de tilstrækkelige og rette hensyn, foreslås en model, der
kombinerer elementer fra Danmarks Statistiks definition af
relativ fattigdom, Ydelseskommissionens budgetmetode og
afsavnsundersøgelser. Det forslås, at denne fattigdomsdefi-
nition bliver brugt til at måle, hvorvidt målsætningen om en
halvering af antallet af fattige danskere inden 2030 opnås.
Lovforslaget skal endvidere medføre, at der nedsættes et
officielt fattigdomsråd med deltagelse af relevante civilsam-
fundsorganisationer og forskere, som årligt skal vurdere, om
den politiske indsats på området sandsynliggør, at mål og
delmål nås. Fattigdomsrådet placeres ved et af de eksisteren-
de råd.
National handlingsplan mod børnefattigdom
Over 47.000 børn vokser i dag op i relativ fattigdom, jf.
tidligere nævnte tal fra Danmarks Statistik og »Opvækst i
fattigdom sætter markante spor i voksenlivet« som Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd udgav i 2018. Flere studier
viser, at fattigdom i barndommen sætter spor langt ind i
voksenlivet (»Konsekvenser af børnefattigdom«, Rune Les-
ner, Samfundsøkonomen, 2023, nummer 2). Bl.a. peger et
dansk forskningsstudie fra Aarhus Universitet på, at bare 1
år i børnefattigdom medfører risiko for kortere uddannelse,
dårligere arbejdsmarkedstilknytning og dårligere fysisk og
psykisk helbred (»Opvækst i fattigdom sætter markante spor
i voksenlivet«, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2018).
Ud over de personlige konsekvenser for de ramte borgere
går samfundet også glip af både arbejdsudbud og skatteind-
tægter. Tænketanken Kraka peger f.eks. på, at hvis 0,5 pct.
af en normal årgang løftes ud af fattigdom – svarende til
300 pr. årgang – og ikke står uden ungdomsuddannelse som
25-årig, kan deres samlede livsindkomst øges med 30 mia.
kr. (»30 mia. gode grunde til at investere i socialt udsatte
børn«, Thomas Wilken og Ida Nordin Christensen, Kraka,
2023).
Både ved at hive børn ud af fattigdom og ved at forebyg-
ge, at børn vokser op i fattigdom, kan man forvente færre
ufaglærte, en højere livsindkomst og en højere frekvens af
fuldtidsarbejde. I en tid, hvor der oftest henvises til behovet
for forøget arbejdsudbud for at opretholde velfærdsniveauet,
findes det største potentiale stadig i at investere i dem, der
har mindst.
Det foreslås, at der som første trædesten til at nå målet om
halvering af fattigdom udarbejdes en national handleplan for
bekæmpelse af børnefattigdom. Handleplanen skal indehol-
de initiativer på både nationalt og kommunalt niveau med
fokus på at bekæmpe børnefattigdom på tværs af sektorer
(boligsektor, sundhedssektor, transportsektor, undervisnings-
sektor, socialsektor m.v.). Handleplanen skal desuden sætte
fokus på grupper, der er i særlig risiko for fremtidig fattig-
dom (børn af kriminelle, børn med diagnoser, børn med for-
anstaltninger og anbragte m.fl.) med henblik på at imødegå
og forebygge problemet.
Finansiering
Forslaget om at nedsætte et fattigdomsråd vurderes at ud-
gøre en årlig merudgift for staten på ca. 4-5 mio. kr. Der
må desuden forventes at være betydelige merudgifter på kort
sigt til at føre handlingsplanen ud i livet, men disse udgifter
er ukendte. Der vil blive brug for finansiering ved f.eks. at
lukke skattehuller og skærpe skattekontrollen. På langt sigt
er der som anført store samfundsøkonomiske fordele ved at
reducere omfanget af især børnefattigdom, herunder i form
af større arbejdsudbud, og en betydelig del af disse fordele
vil tilfalde staten, hvilket vil styrke den offentlige økonomi.
2
Skriftlig fremsættelse
Victoria Velasquez (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om om lov mod fattigdom
og en konkret handleplan mod børnefattigdom.
(Beslutningsforslag nr. B 196)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3