Skriftlig fremsættelse (20. marts 2024)

Tilhører sager:

Aktører:


    DG815

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l139/20231_l139_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (20. marts 2024)
    Transportministeren (Thomas Danielsen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om udbygning af Øresundsmotorvejen
    (Lovforslag nr. L 139)
    Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af den
    politiske aftale om Infrastrukturplan 2035, da lovforslaget
    bemyndiger selskabet Sund & Bælt Holding A/S til at ud-
    bygge Øresundsmotorvejen. Anlægsprojektet består af en
    udbygning af Øresundsmotorvejen med en vognbane i hver
    retning fra Vestamager til Lufthavn Vest, udbygning af sam-
    menfletningen ved Amagermotorvejen, etablering af en ny
    parallelrampe ved Ørestad og udbygning af tilslutningsan-
    lægget til Amager Strandvej.
    Som der er praksis for i forbindelse med anlægslove
    inden for Transportministeriet ressort, vil loven vil udgøre
    miljøgodkendelsen af de udførte miljøkonsekvensvurderin-
    ger af projektet, som selskabet Sund & Bælt Holding A/S
    har udført.
    Til brug for anlæg af projektet indeholder lovforslaget
    en række bestemmelser, som regulerer forhold som miljø,
    klageadgang, domstolsprøvelse mv. Lovforslaget udgør på
    nogle punkter en fravigelse af procedurer og myndigheds-
    kompetence i plan- og naturlovgivningen, herunder afskæ-
    ring af klageadgange. Plan- og naturhensyn vil uanset denne
    fravigelse fortsat blive varetaget under anlæggets udførelse.
    Endvidere indeholder lovforslaget et forslag til, at Sund
    & Bælt Holding A/S etablerer en ordning, hvor der kan ydes
    tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er særligt
    støjramte af Øresundsmotorvejen.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 139 Folketinget 2023-24
    Transportmin., j.nr. 2023-4559
    DG000815