Fremsat den 20. marts 2024 af transportministeren (Thomas Danielsen)

Fremsat den 20. marts 2024 af transportministeren (Thomas Danielsen)
Forslag
til
Lov om udbygning af Øresundsmotorvejen1)
Kapitel 1
Anlægsprojektet
§ 1. Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til at udbygge
Øresundsmotorvejen, jf. bilag 1.
Stk. 2. Sund & Bælt Holding A/S kan foretage de disposi-
tioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelse af
anlægsprojektet nævnt i stk. 1.
Kapitel 2
Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger
§ 2. Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres
inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets
påvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige
veje m.v.
§ 3. Ved gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1,
stk. 1, udfører Sund & Bælt Holding A/S afværgeforanstalt-
ninger i henhold til den gennemførte miljøkonsekvensvurde-
ring, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
Kapitel 3
Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange
§ 4. Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, kræver ikke
tilladelse eller dispensation efter § 8 i lov om forurenet jord,
§ 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse og § 35, stk. 1, i
lov om planlægning.
Stk. 2. Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om
planlægning og kapitel 8 og 8 a i museumsloven finder ikke
anvendelse ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i
§ 1, stk. 1.
Stk. 3. Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i
stk. 1 og 2, varetages ved gennemførelsen af anlægsprojek-
tet nævnt i § 1, stk. 1, af Sund & Bælt Holding A/S.
§ 5. Kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds
afgørelse vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1,
som træffes efter lov om vandforsyning m.v., lov om vand-
løb med undtagelse af kapitel 13, lov om miljøbeskyttelse,
eller regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages
til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende an-
lægsprojektet i henhold til de love, der er nævnt i stk. 1,
samt regler udstedt i medfør af disse love, kan påklages til
transportministeren.
Stk. 3. Transportministeren kan beslutte at overtage kom-
munalbestyrelsens beføjelser efter de love, der er nævnt i
stk. 1, i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojek-
tet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 4. Transportministerens afgørelse i klagesager efter
stk. 2 og i sager, hvor ministeren har overtaget kommunal-
bestyrelsens beføjelser efter stk. 3, kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.
Stk. 5. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke til-
syn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.
Stk. 6. Transportministeren kan til brug for behandlingen
af sager efter stk. 2 og 3 fastsætte regler om kommunalbe-
styrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger, herunder om
at oplysningerne skal afgives i en bestemt form til brug for
en vurdering af forhold, der reguleres efter de love, der er
nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter,
EF-Tidende 1992, L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7.
Lovforslag nr. L 139 Folketinget 2023-24
Transportmin., j.nr. 2023-4559
DG000814
Kapitel 4
Ledningsarbejder
§ 6. Arbejder på ledninger i eller over arealer i området,
hvor anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres,
herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindel-
se med arbejder, der iværksættes af Sund & Bælt Holding
A/S under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af
ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt
bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropria-
tionskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmå-
den ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved
afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter lov om
vandforsyning m.v. §§ 37 og 38, jf. § 40.
Stk. 3. Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af
vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særlig af-
talt eller fremgår af stk. 2.
§ 7. I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet
nævnt i § 1, stk. 1, skal Sund & Bælt Holding A/S tage
hensyn til ledninger omfattet af § 6 og drøfte et planlagt
arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge,
hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hen-
sigtsmæssige måde for begge parter.
Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed efter stk. 1 mellem
Sund & Bælt Holding A/S og ejere af ledninger omfattet
af § 6, om hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer,
hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelæg-
ges, kan transportministeren efter at have meddelt lednings-
ejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennem-
føre anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder ud-
ført af ledningsejeren.
Stk. 3. Transportministeren kan i særlige tilfælde lade led-
ningsarbejder efter stk. 2 udføre for ledningsejerens regning.
Stk. 4. Beslutter transportministeren at udføre lednings-
arbejder, jf. stk. 3, kan ministeren overlade udførelsen af
arbejdet til Sund & Bælt Holding A/S.
§ 8. Tvister om erstatning for ledningsarbejder efter §§ 6
og 7 afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndigheder-
ne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Stk. 2. Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 103
i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
Kapitel 5
Støjisoleringsordning
§ 9. Sund & Bælt Holding A/S etablerer en ordning,
hvorefter der kan tildeles et tilskud til facadeisolering af hel-
årsboliger, der er særligt støjramte af Øresundsmotorvejen.
Stk. 2. Udpegning af helårsboliger skal ske på baggrund
af en støjkortlægning, som Sund & Bælt Holding A/S udfø-
rer. Sund & Bælt Holding A/S kontakter ejerne af de helårs-
boliger, som er omfattet af ordningen, om muligheden for at
søge tilskud.
Stk. 3. Sund & Bælt Holding A/S’ tildeling af tilskud skal
ske ud fra objektive kriterier fastsat af Sund & Bælt Holding
A/S.
Stk. 4. Ansøgning om tilskud til facadeisolering af helårs-
boliger efter stk. 1 skal været modtaget senest 36 måneder
efter, at det pågældende anlægsprojekt nævnt i § 1, stk. 1, er
taget i brug.
Stk. 5. Sund & Bælt Holding A/S’ afgørelse om tilskud
til facadeisolering efter stk. 1 kan påklages til Transportmi-
nisteriet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er
meddelt den pågældende.
Stk. 6. Ordningen om tilskud til facadeisolering ophører
60 måneder efter, at anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, er
taget i brug.
Stk. 7. Forvaltningsloven finder anvendelse i forbindelse
med Sund & Bælt Holding A/S’ administration af støjisole-
ringsordningen.
Stk. 8. Efter indstilling fra Sund & Bælt Holding A/S
udbetaler Vejdirektoratet tilskud med de midler, der er ind-
betalt af A/S Øresund til Vejdirektoratet på baggrund af Eu-
ropa-Kommissionens afgørelse C(2024) 959 af 13. februar
2024. Vejdirektoratet udbetaler så længe det er dækket af de
indbetalte midler omtalt i 1. pkt.
Stk. 9. Udbetales færre midler end afsat, jf. stk. 8, tilbage-
føres de ikke udmøntede midler til statskassen.
Stk. 10. Kan udbetaling af tilskud efter stk. 1 ikke dækkes
af midler omfattet af stk. 8, udbetaler Sund & Bælt Holding
A/S resten af tilskuddet.
Kapitel 6
Ekspropriation
§ 10. Transportministeren bemyndiges til for Sund &
Bælt Holding A/S ved ekspropriation at erhverve de arealer
og rettigheder, der er nødvendige for gennemførelse og drift
af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 2. Ekspropriation efter denne bestemmelse sker efter
reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation ved-
rørende fast ejendom.
Stk. 3. Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder §
103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
§ 11. Sund & Bælt Holding A/S afholder alle omkostnin-
ger til ekspropriationer m.v. efter § 10, stk. 1.
Kapitel 7
Sund & Bælt Holding A/S
§ 12. Sund & Bælt Holding A/S᾽ rettigheder og pligter ef-
ter denne lov kan udøves af et selskab ejet helt eller delvist
og direkte eller indirekte af Sund & Bælt Holding A/S.
Kapitel 8
Tilsyn og påbud
§ 13. Transportministeren fører tilsyn med, at Sund &
Bælt Holding A/S overholder bestemmelserne i denne lov
samt afgørelser truffet i medfør heraf.
2
Stk. 2. Transportministeren kan bemyndige en myndighed
under ministeriet eller en anden statslig myndighed efter
forhandling med vedkommende minister til at udøve tilsynet
efter stk. 1. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler
om, at afgørelser truffet af en anden myndighed, som mini-
steren har henlagt tilsynet til, ikke skal kunne indbringes for
ministeren eller påklages til anden administrativ myndighed.
§ 14. Transportministeren kan udstede påbud til Sund &
Bælt Holding A/S om at gennemføre anlægsprojektet nævnt
i § 1, stk. 1, inden for rammerne af denne lov og afgørelser
udstedt i medfør af loven samt de udførte vurderinger af
anlægsprojektets indvirkninger på miljøet, jf. § 2.
Kapitel 9
Domstolsprøvelse
§ 15. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov
skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er
meddelt adressaten eller offentliggjort.
Stk. 2. Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af
denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen
ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Kapitel 10
Straf
§ 16. Manglende efterkommelse af påbud udstedt efter §
14 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 11
Ikrafttræden
§ 17. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter tidspunktet for lo-
vens ophævelse.
Kapitel 12
Ændring af anden lovgivning
§ 18. I lov om Sund & Bælt Holding A/S, jf. lov nr.
588 af 24. juni 2005 som ændret ved § 1 i lov nr. 1739 af
27. december 2016, § 1 i lov nr. 172 af 27. februar 2019,
§ 2 i lov nr. 808 af 9. juni 2020, § 2 i lov nr. 1676 af 19.
december 2023 og § 17 i lov nr. 1797 af 28. december 2023
foretages følgende ændring:
1. I § 1 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Sund og Bælt Holding A/S skal efter transportmini-
sterens beslutning bistå staten med undersøgelser m.v. inden
for områder med relation til henholdsvis transport eller in-
frastruktur.«
3
Bilag 1
4
Bemærkning til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Beskrivelse af anlægsprojektet
3.1.1. Udbygning af Øresundsmotorvejen med en ekstra vognbane i hver retning.
3.1.2. Udbygning af sammenfletningen med Amagermotorvejen
3.1.3. Etablering af parallelrampe ved Ørestad
3.1.4. Udbygning af tilslutningsanlægget til Amager Strandvej
3.2. Miljømæssige vurderinger
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Forholdet til anden lovgivning
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.3. Fravigelse af anden lovgivning
3.4. Ledninger
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Transportministeriet overvejelse og den foreslåede ordning
3.5. Ændring af lov om Sund & Bælt Holding A/S
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Ekspropriation
4.1. Gældende ret
4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
5. Konsekvenser for FN’s Verdensmål
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6.1. Anlægsøkonomi og tidsplan
6.2. Anlægsprojektets økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Klimamæssige konsekvenser
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10.1. Planforhold
5
10.1.1. Eksisterende forhold
10.1.2. Påvirkninger i anlægsfasen
10.1.3. Påvirkninger i driftsfasen
10.2. Fredninger
10.2.1. Eksisterende forhold
10.2.2. Påvirkning under anlæg og efter anlæg
10.3. Natur, flora og fauna
10.3.1. Eksisterende forhold
10.3.2. Påvirkninger i anlægsfasen
10.3.3. Påvirkninger i driftsfasen
10.4. Natura 2000-væsentlighedsvurdering
10.4.1. Eksisterende forhold
10.4.2. Påvirkninger i anlægsfasen
10.4.3. Påvirkninger i driftsfasen
10.5. Støj og vibrationer
10.5.1. Eksisterende forhold
10.5.2. Påvirkninger i anlægsfasen
10.5.3. Påvirkninger i driftsfasen
10.6. Luftkvalitet og emissioner
10.6.1. Eksisterende forhold
10.6.2. Påvirkninger i anlægsfase
10.6.3. Påvirkninger i driftsfasen
10.7. Landskab, visualisering og lys
10.7.1. Eksisterende forhold
10.7.2. Påvirkninger i anlægsfasen
10.7.3. Påvirkninger i driftsfasen
10.8. Kulturarv og arkæologi
10.8.1. Eksisterende forhold
10.8.2. Påvirkninger i anlægs- og driftsfase
10.9. Rekreative forhold, befolkning, sundhed og materielle goder
10.9.1. Eksisterende forhold
10.9.2. Påvirkninger i anlægsfasen
10.9.3. Påvirkninger i driftsfasen
10.10. Overfladevand og spildevand
10.10.1. Eksisterende forhold
10.10.2. Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen
10.11. Grundvand
10.11.1. Eksisterende forhold
10.11.2. Påvirkninger i anlægsfasen
6
10.11.3. Påvirkninger i driftsfasen
10.12. Jord, affald, råstoffer og terrænforhold
10.12.1. Eksisterende forhold
10.12.2. Påvirkninger i anlægsfasen
10.12.3. Påvirkninger i driftsfasen
10.13. Afværgeforanstaltninger
10.14. Kumulative forhold
11. Forholdet til EU-retten
11.1. VVM-direktivet
11.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet
11.3. Århus-konventionen
11.4. Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
11.5. Havstrategidirektivet
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at forbedre fremkommelighe-
den på Øresundsmotorvejen og dermed løse trængselspro-
blemer i myldretiden, herunder udbygge sammenfletningen
ved Amagermotorvej og udbygge tilslutningsanlægget til
Amager Strandvej.
I lovforslagets § 1 bemyndiges Sund & Bælt Holding A/S
til at udbygge Øresundsmotorvejen. Anlægsprojektet består
af en udbygning af Øresundsmotorvejen med en vognbane i
hver retning fra Vestamager til Lufthavn Vest, udbygning af
sammenfletningen ved Amagermotorvejen, etablering af en
ny parallelrampe ved Ørestad og udbygning af tilslutnings-
anlægget til Amager Strandvej.
Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til at foretage de
dispositioner, der er nødvendige med henblik på at gennem-
føre anlægsprojektet.
Loven vil udgøre miljøgodkendelsen af de udførte miljø-
konsekvensvurderinger.
Til brug for anlægsprojektet indeholder lovforslaget en
række bestemmelser, som regulerer anlægsprojektet i for-
hold til miljø og planlægning, varetagelse af naturhensyn,
ledningsarbejder m.v.
Den vedtagne lov skal udgøre det fornødne retsgrundlag
for, at Sund & Bælt Holding A/S kan udføre de fysiske
arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at gennem-
føre anlægsprojektet. I den forbindelse foreslås det, at trans-
portministeren bemyndiges til for Sund & Bælt Holding A/S
at ekspropriere de arealer og rettigheder, der er nødvendige
for gennemførelse og drift af anlægsprojektet.
Det foreslås, at Sund & Bælt Holding A/S᾽ rettigheder og
pligter kan udøves af et selskab ejet helt eller delvist og
direkte eller indirekte af Sund & Bælt Holding A/S.
Det foreslås endvidere, at transportministeren fører tilsyn
med, at Sund & Bælt Holding A/S overholder bestemmel-
serne i loven samt afgørelser truffet i medfør heraf. I den
forbindelse kan ministeren udstede påbud. Transportministe-
ren foreslås bemyndiget til at delegere sin kompetence til at
føre tilsynet.
Herudover foreslås, at transportministeren med lovforsla-
get bemyndiges til at fastsætte regler om ophævelse af lo-
ven, der vedtages med dette lovforslag, når ministeren vur-
derer, at dette anlægsprojekt er færdigetableret, og lovens
bestemmelser ikke længere finder anvendelse i praksis.
Afslutningsvist foreslås det at ændre lov om Sund & Bælt
Holding A/S således, at der sker en kodificering af fast
praksis ved, at det fremover fremgår af selskabets lovgrund-
lag, at Sund & Bælt Holding A/S efter transportministerens
beslutning kan bistå staten med undersøgelser m.v. inden for
områder med relation til henholdsvis transport og infrastruk-
tur, da selskabet har oparbejdet erfaring og kompetencer
vedrørende undersøgelser i relation til henholdsvis transport
og infrastruktur, herunder særlig samfundskritisk infrastruk-
tur, samt betalingsinfrastruktur.
2. Lovforslagets baggrund
Den 28. juni 2021 indgik den daværende regering (So-
cialdemokratiet) sammen med Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Allian-
ce, Alternativet og Kristendemokraterne en aftale om Infra-
strukturplan 2035. Nye Borgerlige er senere udtrådt af forli-
7
get. Den del af aftalen, der omfatter fremtidens veje, står
Enhedslisten og Alternativet uden for.
Infrastrukturplanen omfatter bl.a. det i lovforslagets § 1
nævnte anlægsprojekt.
Det fremgår af aftalen, at der afsættes 632 mio. kr. til
en udbygning af Øresundsmotorvejen og 15 mio. kr. til
gennemførelse af en miljøkonsekvensvurdering. Forud for
den politiske aftale var der frem mod 2021 gennemført en
forundersøgelse af en udbygning af Øresundsmotorvejen,
der pegede på, at der et behov for en række ændringer i form
af udbygning og tilslutninger, som er nødvendige for at opnå
en forbedret trafikafvikling.
Forud for dette lovforslag er der gennemført en miljø-
konsekvensvurdering af anlægsprojektets indvirkninger på
miljøet. Undersøgelserne er gennemført af Sund & Bælt
Holding A/S, som ved bekendtgørelse nr. 45 af 17. januar
2023 (tidligere bekendtgørelse nr. 258 af 24. februar 2022)
er bemyndiget til at udøve de beføjelser, som Vejdirektoratet
er tillagt efter kapitel 2 a i lov om offentlige vejen m.v. i
forbindelse med bl.a. udbygning af Øresundsmotorvejen.
Miljøkonsekvensrapporten har været i høring i perioden
13. oktober 2023 til den 8. december 2023. Der er mod-
taget 26 høringssvar, som er behandlet i Trafikstyrelsens
høringsnotat. Alle dokumenterne tilgængelige på Sund &
Bælt Holding A/S’ hjemmeside. Miljøkonsekvensrapportens
konklusioner er beskrevet i punkt 10.
Med Folketingets vedtagelse af lovforslaget bemyndiges
Sund & Bælt Holding A/S til at gennemføre anlægsprojektet
i overensstemmelse med anlægsloven. Anlægsloven udgør
således miljøtilladelsen til anlægsprojektet.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Beskrivelse af anlægsprojektet
Det nævnte anlægsprojekt i § 1 er en udbygning Øre-
sundsmotorvejen og er derfor en udbygning af et allerede
eksisterende motorvejsanlæg.
Omfattet af anlægsprojektet er en udbygning af Øresunds-
motorvejen med en ekstra vognbane i hver retning fra Vest-
amager til Lufthavn Vest, udbygning af sammenfletningen
ved Amagermotorvejen, etablering af en ny parallelrampe
ved Ørestad og udbygning af tilslutningsanlægget til Ama-
ger Strandvej.
Nedenstående beskrivelse i punkt 3.1.1-3.1.4 er baseret
på det anlægsprojekt, der er undersøgt og afrapporteret i
miljøkonsekvensrapporten for anlægsprojektet nævnt i lov-
forslagets § 1.
3.1.1. Udbygning af Øresundsmotorvejen med en ekstra
vognbane i hver retning.
Strækningen fra de østvendte ramper i tilslutningsanlæg
20 (København C) til de vestvendte ramper i tilslutningsan-
læg 18 (Tårnby) foreslås udvidet fra tre til fire vognbaner i
hver retning ved at inddrage cirka to meter af midterrabatten
og reducere de eksisterende nødspors- og vognbanebredder.
Strækningen fra de vestvendte ramper i tilslutningsanlæg
18 gennem Tårnbytunnelen og videre frem til tilslutnings-
anlæg 17 (Lufthavn Vest) foreslås udvidet fra to til tre
vognbaner i hver retning ved at inddrage cirka to meter af
midterrabatten og cirka 1,5 meter af yderrabatten til køreba-
ne. Tårnbytunnelen er oprindeligt forberedt til tre vognbaner
og et nødspor i hver retning.
Af hensyn til trafiksikkerheden som følge af de reduce-
rede vognbanebredder og de tætliggende tilslutningsanlæg
nedsættes den skiltede hastighed fra 110 km/t til 90 km/t på
hele Øresundsmotorvejen.
3.1.2. Udbygning af sammenfletningen med Amagermotor-
vejen
Strækningen fra Amagermotorvejen til de østvendte ram-
per i tilslutningsanlæg 20 (København C) foreslås udvidet
fra to til tre vognbaner i hver retning ved at inddrage cirka
to meter af midterrabatten og cirka 1,5 meter af yderrabatten
til kørebane, og vejforløbene tilpasses til udbygningen af
Amagermotorvejen i samarbejde med Vejdirektoratet.
Anlægsarbejderne koordineres med Vejdirektoratet.
3.1.3. Etablering af parallelrampe ved Ørestad
Mellem tilslutningsanlæg 19 (Ørestad) og 20 (København
C) foreslås der etableret en parallelrampe, der muliggør, at
trafikken mellem disse tilslutningsanlæg ikke påvirker tra-
fikken på Øresundsmotorvejen i vestgående retning. Ram-
pen foreslås etableret med en vognbane og et nødspor ad-
skilt fra motorvejen med en cirka 2,5 meter bred spærrefla-
de.
3.1.4. Udbygning af tilslutningsanlægget til Amager
Strandvej
Udbygningen af tilslutningsanlæg 15 (Lufthavn) og 16
(Lufthavn Ø) omfatter en ny rampe (en såkaldt fly-over
rampe), der fører motorvejstrafikken fra vest, over motorve-
jen til Amager Strandvej på en ny bro med en vognbane og
nødspor. Dette sikrer, at den pågældende trafik ikke belaster
de to trafikkryds på Amager Strandvej ved motorvejen.
Der foreslås etableret en ny rampe for Amager Strandvejs-
trafikken fra nord til Øresundsmotorvejen mod vest uden om
det nordlige kryds, hvori trængslen derved reduceres. Den
nye rampe etableres med en vognbane og med nødspor
langs en del af rampen.
En ny stibro vil føre stitrafikken uden om rampetilslutnin-
gerne til Amager Strandvej for dels at forbedre trafiksikker-
heden og dels at reducere trængslen for biltrafikken til og fra
motorvejen. På stibroen etableres en dobbeltrettet cykelsti
og et dobbeltrettet fortov.
3.2. Miljømæssige vurderinger
3.2.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af
13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og
8
private projekters indvirkning på miljøet (herefter VVM-di-
rektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring af VVM-di-
rektivet), er for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter implementeret i vejloven ved lov nr. 658
af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v.,
jernbaneloven og forskellige andre love (Implementering af
VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt
havneprojekter) og ved lov nr. 434 af 16. marts 2021 om
ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven
(Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og
jernbaneprojekter) samt i regler udstedt i medfør heraf (be-
kendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og of-
fentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM))
samt om administration af internationale naturbeskyttelses-
områder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår statsli-
ge vej- og jernbaneprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 451 af 8.
maj 2017 (herefter benævnt one stop shop-bekendtgørelsen).
Reglerne for miljøvurderinger af Sund & Bælt Holding
A/S med datterselskabers’ etablering, udbygning eller æn-
dring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter fin-
des i lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
421 af 25. april 2023 (herefter vejloven) kapitel 2 a, idet
Sund & Bælt Holding A/S er bemyndiget til at udøve de
beføjelser, som Vejdirektoratet er tillagt efter kapitel 2 a
i lov om offentlige veje m.v. eller regler fastsat i medfør
af samme kapitel, i forbindelse med udbygning af Øresunds-
motorvejen, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 45 af
17. januar 2023 om delegation af kompetencen i kapitel 2 a i
lov om offentlige veje m.v. til Sund & Bælt Holding A/S.
Af vejlovens § 17 g, stk. 6, følger, at miljøkonsekvensvur-
deringen skal beskrive og vurdere et projekts væsentlige di-
rekte og indirekte indvirkninger på følgende faktorer: 1) be-
folkning og menneskers sundhed, 2) biologisk mangfoldig-
hed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet
i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147 /EF,
3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima, 4) materielle
goder, kulturarv og landskabet og 5) samspillet mellem fak-
torerne i nr. 1-4. Efter § 17 g, stk. 10, skal beskrivelsen også
omfatte projektets forventede virkninger på miljøet som føl-
ge af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker
og katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, at Sund & Bælt
Holding A/S’ etablering, udvidelse eller ændring af statslige
vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af
lovens bilag 1, som bl.a. på grund af deres art, dimensioner
eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger
på miljøet, kræver en vurdering af projektets indvirkning på
miljøet samt administrativ tilladelse.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, 1. pkt., kræver Sund
& Bælt Holding A/S’ etablering, udvidelse eller ændring af
statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfat-
tet af vejlovens bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse,
når projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
For statslige vejanlæg omfattet af vejloven og tilladt ved
anlægslov vil eventuelle ændringer eller udbygninger af pro-
jektet i anlægsfasen være omfattet af den administrative
procedure, jf. vejlovens § 17 c-17 e, i hvilken forbindelse
der vil blive foretaget de fornødne miljømæssige vurderin-
ger, hvis ændringen eller udbygningen kan forventes at få
væsentlig indvirkning på miljøet, jf. vejlovens § 17 a, stk. 1
og 2.
Trafikstyrelsen er miljømyndighed i forhold til vurdering
og administrativ godkendelse af eventuelle senere ændringer
eller udbygninger af anlægsprojektet i anlægsfasen, jf. vej-
lovens § 17 b.
I henhold til vejlovens § 17 o fører Trafikstyrelsen tilsyn
i forhold til projekter (ændringer eller udbygninger), hvor
der skal ske anmeldelse til styrelsen og eventuelt meddeles
tilladelse.
One stop shop-bekendtgørelsen er udstedt i medfør af vej-
lovens § 17 q og fastsætter regler om fælles og samordnede
procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projekter, hvor
der både gælder krav om miljøkonsekvensvurdering efter
reglerne i vejlovens kapitel 2 a og krav om vurdering efter
regler, der implementerer Rådets direktiv 92/43/EØF om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter eller Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF.
Væsentlighedsvurdering og eventuel konsekvensvurdering
indgår i miljøkonsekvensrapporten.
Projekter, der vedtages ved anlægslov, er ikke omfattet
af one stop shop-bekendtgørelsen, men rapporterne skal le-
ve op til de indholdsmæssige krav i VVM-direktivet, Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, som ænd-
ret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/1010/EU af 5. juni 2019, (herefter fuglebeskyttelsesdi-
rektivet) og rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som ændret
senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013
(herefter habitatdirektivet).
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet pålægger
medlemslandene at bevare en række arter og naturtyper,
som er sjældne, truede eller karakteristiske, ved at udpege
særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er beskyt-
tede. Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i
det sammenhængende europæiske, økologiske netværk, der
betegnes Natura 2000.
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der
i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres
en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det. Jf. artikel 6, stk. 1, foretages en væsentlighedsvurdering
med det formål at vurdere, om projektet kan påvirke et
Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt, og
dermed om en konsekvensvurdering skal udarbejdes.
Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan udelukkes,
at et projekt kan påvirke et Natura 2000-områdes bevarings-
målsætning væsentligt, skal der herefter udarbejdes en kon-
sekvensvurdering. Konsekvensvurderingen skal forholde sig
konkret til, om projektet skader det konkrete udpegnings-
grundlag for det berørte Natura 2000-område.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter li-
geledes rammer for beskyttelsen af arter og deres leveste-
9
der. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en
generel beskyttelse af bilag IV dyrearter og deres levesteder
også uden for Natura 2000-områderne. Det samme gælder
efter habitatdirektivets artikel 13, stk.1, for beskyttelse af
plantearter nævnt i bilag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter
alle vilde fugle også udenfor Natura 2000-områderne, jf.
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fravigelse
af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og
artikel 13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at varetage
væsentlige samfundsmæssige interesser forudsætter, at der
ikke findes nogen anden brugbar løsning, og at fravigelsen
ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands be-
varingsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitat-
direktivets artikel 16.
One stop shop-bekendtgørelsen implementerer habitatdi-
rektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, for så vidt område-
beskyttelsen. Da statslige vejprojekter vedtaget ved anlægs-
lov er ikke omfattet af bekendtgørelsen, implementeres visse
dele af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet ved
anlægsloven for det pågældende projekt, herunder habitatdi-
rektivets artikel 6, stk. 3.
3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med Folketingets vedtagelse af anlægsprojektet ved lov
bemyndiges Sund & Bælt Holding A/S til at gennemføre
anlægsprojektet i overensstemmelse med lovforslagets § 1,
jf. bilag 1, projektbeskrivelsen i dette lovforslag og miljø-
konsekvensrapporten.
Anlægsprojektet er miljøvurderet og forberedt til at kunne
vedtages af Folketinget ved anlægslov i overensstemmelse
med vejlovens kapitel 2 a, jf. bekendtgørelse nr. 45 af 17.
januar 2023 om delegation af kompetencen i kapitel 2 a i lov
om offentlige veje m.v. til Sund & Bælt Holding A/S.
Anlægsprojektets indvirkning på miljøet er beskrevet og
vurderet i de miljømæssige undersøgelser, dvs. miljøkonse-
kvensrapporten. Anlægsprojektet skal gennemføres inden
for rammerne af vurderingen af anlægsprojektets indvirknin-
ger på miljøet, jf. lovforslagets § 2. Det påhviler Sund &
Bælt Holding A/S at sikre, at anlægsprojektets indvirkninger
på miljøet holdes inden for rammerne af vurderingerne i de
miljømæssige undersøgelser af anlægsprojektet.
Som det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, er der ikke
konstateret væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder i
forbindelse med anlægsprojektet. Der er heller ikke konsta-
teret påvirkning af bilag IV-arter, hvorfor der i forbindelse
med anlægsprojektet ikke udføres afværgeforanstaltninger af
hensyn til bilag IV-arter.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger
af anlægsprojektet i § 1 er det således vurderingen, at gen-
nemførelsen af anlægsprojektet kan ske inden for rammerne
af artikel 6, stk. 3, i habitatdirektivet. Vedtagelsen af lovfor-
slaget udgør godkendelse af anlægsprojektet i forhold til
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Der er desuden foretaget vurdering af overensstemmelse
med gældende vandplanlægning og havstrategi.
Reglerne om ændringer eller udvidelser af statslige vejan-
læg og dertil knyttede projekter i kapitel 2 a i lov om offent-
lige veje m.v. og regler udstedt i medfør heraf, finder des-
uden anvendelse ved ændringer og udbygninger af anlægs-
projektet inden for bemyndigelsen i § 1, jf. bekendtgørelse
nr. 45 af 17. januar 2023 om delegation af kompetencen i
kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. til Sund & Bælt
Holding A/S.
Til brug for gennemførelse af anlægsprojektet indeholder
lovforslaget en række bestemmelser, som regulerer anlægs-
projektet i forhold til miljø og planlægning, varetagelse af
naturhensyn, ledningsarbejder m.v. Lovforslaget udgør på
nogle punkter en fravigelse af regler i den almindelige plan-,
natur- og miljølovgivning m.v., herunder afskæring af kla-
geadgange, hvilket hænger sammen med, at anlægsprojek-
tet med dette lovforslag vedtages i enkeltheder af Folketin-
get. Fravigelsen af anden lovgivning indebærer ikke, at bl.a.
de planlægningsmæssige, kulturhistoriske, rekreative og na-
tur- og miljømæssige hensyn, der ligger bag de pågældende
bestemmelser i den almindelige lovgivning, tilsidesættes i
anlægsprojektet. De nævnte hensyn varetages i stedet af
Sund & Bælt Holding A/S i anlægsprojektet efter reglerne i
lovforslaget.
3.3. Forholdet til anden lovgivning
3.3.1. Gældende ret
Gennemførelsen af et anlægsprojekt vil som følge af gæl-
dende ret oftest forudsætte godkendelser, tilladelser eller
dispensationer efter plan-, natur- og miljølovgivningen m.v.
Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser,
der efter gældende ret foreskriver krav om tilladelse eller
dispensation, ny eller ændret planlægning m.v., hvis der
skal gennemføres fysiske indgreb i natur og landskabet,
som er nødvendige for at realisere et anlægsprojekt som
det omhandlede, herunder foretages ændringer af tilstanden
på arealerne, etableres varige anlæg og installationer og
gennemføres afværgeforanstaltninger af hensyn til natur- og
dyreliv.
Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af,
hvilken lovgivning der finder anvendelse på anlægsprojek-
tet, eller hvilke tilladelser eller dispensationer, der er nød-
vendige for anlægsprojektets gennemførelse.
Som følge af lov om planlægning, jf. lovbekendtgørel-
senr. 233 af 1. marts 2024 (herefter planloven) vil etablering
af et anlægsprojekt beliggende i landzone kræve en landzo-
netilladelse efter § 35, stk. 1. Herudover vil der for visse
projekters vedkommende skulle ske ændringer i kommune-
og lokalplaner. Planlovens bestemmelser om kommune- og
lokalplaner indeholder bl.a. regler om vedtagelse af nye pla-
ner, ændringer i eksisterende planlægning og dispensation
fra eksisterende planlægning.
Med museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8.
april 2014, sikres væsentlige bevaringsværdier på land og til
havs. Kapitel 8 og 8 a i museumsloven omhandler bl.a. sik-
ring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske
10
planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., samt om
bevaring af fortidsminder og sten- og jorddiger. Loven fore-
skriver i kapitel 8 og 8 a bl.a., at der skal søges dispensation
til tilstandsændringer af beskyttede diger og fortidsminder.
Ifølge § 19, stk. 1, jf. stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 48 af 12. januar 2024 om miljøbeskyt-
telse (herefter miljøbeskyttelsesloven) skal der indhentes til-
ladelse hos kommunalbestyrelsen, hvis stoffer, produkter og
materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund,
nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller
afledes til undergrunden. Tilladelser efter § 19 kan ændres
eller tilbagekaldes af hensyn til faren for forurening af vand-
forsyningsanlæg, gennemførelsen af en ændret spildevands-
afledning i overensstemmelse med en spildevandsplan eller
miljøbeskyttelsen i øvrigt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 20,
stk. 1. Under de samme betingelser kan kommunalbestyrel-
sen bestemme, at forhold, som med eller uden tilladelse var
lovlige ved lovens ikrafttræden, skal ændres eller ophøre, jf.
lovens § 20, stk. 2, jf. stk. 3.
Miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 1, indebærer, at stoffer,
der kan forurene vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller
havet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således,
at der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter mil-
jøbeskyttelseslovens § 28 gives tilladelse til, at spildevand
tilføres vandløb, søer eller havet. Kommunalbestyrelsen og
miljøministeren kan efter reglerne i loven meddele tilladel-
se, jf. miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 2 og 3. Miljøbe-
skyttelseslovens § 28 regulerer tilladelsen til, at spildevand
tilføres vandløb, søer eller havet. I medfør af § 27, stk. 2, må
stoffer, jf. stk. 1, der er aflejrede i vandløb, søer eller havet,
ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse påvirkes, så de
kan forurene vandet.
Det følger af lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse
nr. 282 af 27. marts 2017 (herefter jordforureningsloven), §
8, stk. 2, at hvis det kortlagte areal er fastlagt af regionsrådet
som indsatsområde, jf. § 6, stk. 1, eller hvis det kortlagte
areal anvendes til et af de formål, der er nævnt i § 6, stk.
2, skal ejer eller bruger ansøge kommunalbestyrelsen om
tilladelse før påbegyndelsen af et bygge- og anlægsarbejde
på arealet.
Lov om naturbeskyttelse (herefter naturbeskyttelseslo-
ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022,
indeholder en række bestemmelser om beskyttelse af visse
naturtyper og om beskyttelseslinjer.
I naturbeskyttelseslovens kapitel 2 er der fastsat en række
forbud mod tilstandsændringer eller bebyggelse inden for
bl.a. sø- og å-beskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens §
16) og skovbyggelinjen (naturbeskyttelseslovens § 17). Her-
udover er der forbud mod tilstandsændringer af bl.a. følgen-
de naturtyper: naturlige søer, vandløb udpeget som beskyt-
tede, heder, moser, ferske enge og biologiske overdrev (na-
turbeskyttelseslovens § 3). Gennemførelsen af et anlægspro-
jekt, der berører de nævnte arealer, beskyttelseslinjer eller
naturtyper vil forudsætte dispensation fra kommunalbesty-
relsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2.
Desuden foreskriver naturbeskyttelseslovens § 20 samt
bekendtgørelse nr. 941 af 27. juni 2016 om godkendelse
af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne
land (vej- og el-bekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af
naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2, at et anlægsprojekt, der
anlægges i det åbne land, skal have en godkendelse.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.
oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesska-
bets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet) er
i dansk ret blandt andet implementeret i lov om vandplan-
lægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017,
med tilhørende bekendtgørelser. Ifølge loven skal miljømi-
nisteren blandt andet opstille miljømål, iværksætte indsats-
programmer og overvågning og vedtage vandområdeplaner
med henblik på at forebygge forringelse af og opnå god til-
stand for overfladevandområder og grundvandsforekomster
i overensstemmelse med vandrammedirektivet, medmindre
direktivets undtagelsesbestemmelser kan finde anvendelse.
Miljømål for de afgrænsede vandforekomster i de fire
vandområdedistrikter i Danmark er fastsat i bekendtgørelse
nr. 796 af 13. juni 2023 om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster. Indsatsprogrammer for
vandområdedistrikterne er fastsat i bekendtgørelse nr. 797 af
13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrik-
ter (indsatsbekendtgørelsen). Det følger af indsatsbekendt-
gørelsens § 8, at myndighederne ikke må træffe afgørelser,
hvis afgørelsen kan medføre forringelse af målsatte over-
fladevandområder eller grundvandsforekomster eller hindre
opfyldelse af fastsatte miljømål.
Lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 1.
februar 2024, implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger
(havstrategidirektivet). Det følger af § 18 i lov om havstrate-
gi, at statslige, regionale og kommunale myndigheder ved
udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af
de miljømål, der er fastsat i havstrategien.
Af den relevante lovgivning vil oftest også følge en ad-
gang til at klage over de afgørelser, der træffes i relation
til projektet, medmindre klageadgangen efter den relevante
lovgivning er afskåret. Der vil i den forbindelse som oftest
også være fastsat regler om klagemyndighed og opsættende
virkning af klage.
3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at anlægsprojektet omfattet af dette lovfor-
slag vedtages i enkeltheder ved lov, hvilket bl.a. indebærer,
at anlægsloven skal udgøre det fornødne retsgrundlag for, at
Sund & Bælt Holding A/S kan gennemføre de fysiske arbej-
der og indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre
projektet.
Bemyndigelsen i lovforslagets § 1 indebærer således, at
Sund & Bælt Holding A/S kan gennemføre de fysiske
indgreb, som er nødvendige for at realisere anlægsprojek-
tet. Disse indgreb gennemføres i overensstemmelse med
11
anlægslovens bestemmelser og inden for rammerne af de
udførte miljøkonsekvensvurderinger.
Der er ikke i miljøkonsekvensvurderingerne konstateret
væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder i forbindelse
med projektet. Der er ligeledes i forbindelse med miljøkon-
sekvensvurderingerne ikke konstateret påvirkning af beskyt-
tede arter. Dette er nærmere beskrevet i de bagvedliggende
miljømæssige vurderinger.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger,
som beskrevet i punkt 10, er det således vurderingen, at
gennemførslen af projektet kan ske inden for rammerne af
artikel 6, stk. 3, i habitatdirektivet, lov om naturbeskyttelse
§ 29 a, herunder bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021
om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilska-
dekommet vildt, samt § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7 i lovbekendt-
gørelse nr. 639 af 26. maj 2023 om jagt og vildtforvaltning,
der gennemfører artsbeskyttelsen i habitatdirektivets artikel
12 og fuglebeskyttelsesdirektivet.
De indgreb, som Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges
til at foretage med hjemmel i anlægsloven, kan efter de
almindelige regler i plan- og miljølovgivningen m.v. kræve
en forudgående tilladelse eller dispensation eller indeholde
bestemmelser, som ville hindre gennemførelsen af projek-
tet. Hensigten er imidlertid - i overensstemmelse med, hvad
der normalt er praksis ved anlægslove - at indgrebene skal
kunne foretages uden forudgående tilladelse eller dispensa-
tion og uden hensyn til forbud og begrænsninger. Indgrebe-
ne vil skulle ske inden for rammerne af de bagvedliggende
EU-direktiver og forordninger, herunder vandrammedirekti-
vet samt habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
3.3.3. Fravigelse af anden lovgivning
For at skabe klarhed om, at anlægsloven således udgør
det fornødne retlige grundlag for de fysiske arealindgreb,
foreslås det i lovforslagets § 4, at en række konkrete bestem-
melser og tilladelseskrav i anden lovgivning fraviges med
anlægsloven.
Fravigelsen af anden lovgivning medfører ikke, at de
planlægningsmæssige, kulturhistoriske og miljømæssige
hensyn m.v., der ligger bag de pågældende bestemmelser,
ikke varetages i anlægsprojektet. De nævnte hensyn vareta-
ges i stedet af Sund & Bælt Holding A/S efter reglerne
i anlægsloven. Anlægsprojektet skal gennemføres efter an-
lægslovens bestemmelser og i overensstemmelse med be-
mærkningerne i dette lovforslag samt inden for rammerne af
vurderingerne af anlægsprojektets indvirkning på miljøet.
Påvirkningen af miljøet som følge af de fysiske arbejder
og indgreb, som loven indebærer, er beskrevet og vurderet
i de miljømæssige undersøgelser af anlægsprojektet, der er
samlet i de udførte miljøkonsekvensvurderinger.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller
dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt
fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet, her-
under også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for
overtrædelse af regler, som ikke er fraveget. Hvor bestem-
melserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige befø-
jelser for myndigheden, og hvor der efter disse kan tages
hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et
givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
projektet kan indgå med betydelig vægt.
Det forhold, at den almindelige lovgivning, som ikke er
fraveget, fortsat gælder for anlægsprojektet, betyder, at der
vil blive truffet en række konkrete afgørelser om tilladelser
og godkendelser over for Sund & Bælt Holding A/S og
selskabets entreprenører. De kompetente myndigheder har
fortsat tilsynskompetencen for så vidt angår de bestemmel-
ser, som ikke er udtrykkeligt fraveget i forslaget til § 4, og
det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt påbud, for-
bud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørelser eller den
direkte gældende lovgivning, som fortsat finder anvendelse
på anlægsprojektet. Sådanne afgørelser kan have betydning
for anlægsprojektets realisering og fremdrift.
Tilladelser eller dispensationer vil kunne påklages admini-
strativt, bl.a. til Miljø- og Fødevareklagenævnet, af enhver,
som har en retlig interesse og i henhold til de fastlagte
procedurer i den pågældende lovgivning. I visse tilfælde vil
en klage have eller kunne tillægges opsættende virkning for
projektet. I det tilfælde at rekursinstansen finder grundlag
for at hjemvise en afgørelse, vil myndigheden efter praksis
være nødsaget til at meddele afgørelse om standsning af
anlægsarbejdet, hvis det pågår. Anlægsarbejdet vil herefter
skulle afvente, at myndigheden genbehandler sagen (fysisk
eller retlig lovliggørelse). Klagesager kan derfor indebære
betydelige risici og usikkerheder for anlægsprojektet i form
af forsinkelse og fordyrelse.
Det foreslås derfor i § 5, stk. 1, at kommunalbestyrelsens
afgørelse vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter lov
om vandforsyning m.v., lov vandløb med undtagelse af kapi-
tel 13, og miljøbeskyttelsesloven, samt regler udstedt i med-
før af disse love, ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til
de nævnte love, kan dog påklages til transportministeren.
Transportministeren vil som ressortmyndighed og ejer
af Sund & Bælt Holding A/S have en konkret viden om
rammerne for det samlede anlægsprojekt, som, hvor det
er muligt, vil kunne inddrages ved stillingtagen til konkre-
te klagesager. Endvidere foreslås det af samme grund, at
transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbe-
styrelsens beføjelser efter de i § 5, stk. 1, nævnte love i
sager, der vedrører anlægsprojektet, jf. forslaget til § 5, stk.
3. Der foreslås i § 5, stk. 4, tillige en bestemmelse om, at
transportministerens afgørelse ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed. Enhver med retlig interesse har
mulighed for at rejse en sag ved domstolene.
Bestemmelserne i § 5 vedrører alene afgørelser, som skal
træffes i forhold til arbejder m.v. til brug for gennemførelse
af selve anlægsprojektet. Når anlægsprojektet er gennemført
og afsluttet, finder bestemmelserne ikke anvendelse, uanset
om der også efter etableringen måtte være behov for afgørel-
ser efter de i stk. 1 nævnte regler i forbindelse med driften af
anlæggene.
Forslaget ændrer ikke ved, at afgørelserne som hidtil skal
12
træffes efter reglerne i de nævnte love. Der ændres således
ikke på de krav, som en ansøgning skal indeholde, og de
krav, der skal opfyldes, førend de pågældende arbejder kan
foretages, samt de vilkår, som stilles i tilladelserne.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 4 og 5
nedenfor.
3.4. Ledninger
3.4.1. Gældende ret
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprin-
cippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje,
herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse
med arbejder, der iværksættes inden for rammerne af de for-
mål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af lednings-
ejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale eller
kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i
henhold til lovbekendtgørelse nr. 386 af 13. april 2023 om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-
dom (herefter ekspropriationsprocesloven) eller afgørelse
truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens
§§ 37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70
i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af
25. april 2023 (privatvejsloven), for så vidt angår ledninger
i eller over private fællesveje og udlagte private fællesveje i
byer og bymæssige områder.
Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også
ulovbestemt for ledninger i eller over andre arealer end vej-
arealer. Højesteret har i dom af 22. september 2009 (UfR
2009.2978 H - Motorring 3) udtalt, at gæsteprincippet er
betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse
i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at
anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at
ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsarbejder,
der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse
af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af
fast ejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens
rettigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen. Led-
ninger, der oprindeligt var anbragt som "gæster" på private
arealer, var således også efter ekspropriation omfattet af
gæsteprincippet. Højesteret udtalte, at gæsteprincippet har
fundet udtryk i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs §
77). Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat
af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
myndigheden kan varetage.
Højesteret har ved dom af 4. september 2007 (UfR
2007.3009 H – Flintholm Station) fastslået, at gæsteprin-
cippet i vejloven også finder anvendelse for veje, hvor
ledningsarbejde udføres i forbindelse med et ”sammensat
anlægsprojekt”, uanset hvilke dele af projektet, der gør led-
ningsarbejderne nødvendige.
Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536
H - Cityringen) fastslået, at cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2,
skal fortolkes i overensstemmelse med vejlovens gæsteprin-
cip og den praksis, der knytter sig hertil. I begrundelsen for
dommen anføres det bl.a., at når en lovbestemmelse (som
§ 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret på et almindeligt
retsprincip som gæsteprincippet, er der en klar formodning
for, at bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med
det til enhver tid værende indhold af dette retsprincip, som
løbende fastlægges af domstolene og i eventuel senere lov-
givning.
I dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854 H - Vintapperram-
pen) udtalte Højesterets flertal, at gæsteprincippet bygger
på den ordning, at arealejeren, der giver en ledningsejer til-
ladelse til at anbringe en ledning på arealet, og som forplig-
ter sig til at beskytte ledningen, bevarer retten til at ændre
anvendelsen af arealet, selv om dette måtte indebære, at
ledningen må flyttes. Det fremgår af samme dom, at en led-
ningsejer efter gæsteprincippet har pligt til også at betale for
andre tekniske løsninger end en fjernelse eller omlægning af
ledninger, når disse løsninger er alternativer til en flytning
eller omlægning.
I dom af 23. oktober 2018 (UfR 2019.464 H - prøvegrav-
ninger i Frederikssundsvej) fastslog Højesteret, at der ikke
med lov om registrering af ledningsejere (ledningsejerregi-
sterloven) er gjort udtømmende op med en ledningsejers
forpligtelse til at give oplysninger om sine ledningers pla-
cering, og at gæsteprincippet indebærer, at en ledningsejer
er forpligtet til at oplyse en mere præcis placering af sin
ledning end den, der følger af ledningsejerregisterloven, og
til at betale omkostningerne forbundet hermed, hvis disse
oplysninger er nødvendige for at kunne tage stilling til, om
arealejerens ændrede anvendelse af arealet nødvendiggør en
flytning eller omlægning af ledninger.
I dom af 15. februar 2022 (UfR 2022.1635 H - Aalborg
Kloak) udtalte Højesteret, at det ulovbestemte gæsteprincip
er udviklet i retspraksis med sigte på tilfælde, hvor tilladel-
sen til ledningsejeren beror på en aftale med arealejeren
og må ses i lyset af det gavemoment, der kan ligge i en så-
dan aftale. Gæsteprincippet er en udfyldningsregel og finder
derfor kun anvendelse, hvis ikke andet fremgår eller kan ud-
ledes af den pågældende aftale. Højesteret fastslog at anbrin-
gelse af ledninger, der beror på en offentligretlig afgørelse
(landvæsenskommissionskendelse) truffet med hjemmel i
lov, ikke kan begrunde en anvendelse af det ulovbestemte
gæsteprincip, da de hensyn, der ved aftaler mellem lednings-
ejer og arealejer om anbringelse af ledninger kan begrunde
anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, herunder det
nævnte gavemoment, ikke i almindelighed kan overføres
på sådanne tilfælde. I disse tilfælde er der en formodning
for, at arealejeren selv skal betale for ledningsomlægning,
der sker på arealejerens foranledning, og det kræver særlige
holdepunkter i den offentligretlige afgørelse, hvis dette ud-
gangspunkt skal fraviges.
Højesteret har i dom af 14. marts 2022 (UfR 2022.2004 -
Holstebromotorvejen) fundet, at de hensyn, der ved aftaler
mellem ledningsejer og arealejer kan begrunde anvendelse
af det ulovbestemte gæsteprincip, ikke i almindelighed kan
overføres til en situation, hvor ledningerne var anbragt i
henhold til deklarationer, der beroede på en ensidig ejerdis-
position, idet en kommune var både ledningsejer og area-
lejer, da ledningerne blev anbragt. Højesteret bemærkede
13
herved, at der i sådanne tilfælde normalt er en formodning
for, at pålæggelse af en deklaration om sikring af ledninger
har til formål bl.a. at fastslå, at ledningsejeren ikke skal
betale for ledningsomlægninger, der sker på arealejerens for-
anledning, hvis der på et senere tidspunkt ikke længere er
identitet mellem ledningsejeren og arealejeren. Retstillingen
var ikke ændret som følge af, at ledningerne var overdra-
get til andre, hvorfor arealejeren skulle afholde udgifterne
til arbejdet vedrørende de fire ledninger. De øvrige 17 led-
ninger var anbragt i henhold til aftaler, hvor der var aftalt
erstatning. Højesteret udtalte bl.a., at det i en situation, hvor
der er aftalt erstatning, påhviler arealejeren at godtgøre, at
betalingen ikke udgør vederlag for, at ledningsanlægget ikke
skal ligge på gæstevilkår.
3.4.2. Transportministeriet overvejelse og den foreslåede
ordning
Gennemførelsen af anlægsprojektet gør det nødvendigt
at gennemføre ledningsarbejder, dvs. der skal bl.a. flyttes
eller omlægges en række forskellige typer forsyningslednin-
ger. Det forudsættes, at flytning og omlægning af ledninger
til placering på ejendomme tilhørende tredjemand som ud-
gangspunkt sker ved frivillig aftale herom eller ved ekspro-
priation med hjemmel i lovgivningen for de pågældende led-
ninger. Nærværende lov indeholder ikke hjemmel til ekspro-
priation til placering af ledninger på tredjemands ejendom.
Lovforslaget indeholder i §§ 6-8 regler om udførelse af
og betaling for ledningsarbejder nødvendiggjort af projekts
gennemførelse, herunder regler om flytning og omlægning
af ledninger og om behandlingen af eventuelle tvister om
erstatning for ledningsarbejder m.v. Bestemmelserne skal
sikre, at anlægsprojektet ikke stilles ringere, end hvad der
ellers gælder for vejprojekter i henhold til vejloven, og at
der skabes klarhed om, at gæsteprincippet finder anvendelse
i forbindelse med ledningsarbejder, som er nødvendiggjort
af anlægsprojektet omfattet af denne anlægslov, jf. § 1.
3.5. Ændring af lov om Sund & Bælt Holding A/S
3.5.1. Gældende ret
Sund & Bælt-koncernen reguleres bl.a. af lov om Sund &
Bælt Holding A/S, som fastlægger nogle af koncernens akti-
viteter og forpligtelser. Loven indeholder i den forbindelse
bl.a. bestemmelser om Sund & Bælt Holding A/S’ ejerskab
af en række selskaber, som er blevet pålagt at varetage en
række opgaver relateret til henholdsvis transport og infra-
struktur på vegne af staten.
Det fremgår bl.a. af loven, at A/S Storebæltsforbindelsen
forvalter og driver den faste vejforbindelse over Storebælt,
samt at A/S Øresundsforbindelsen forvalter og driver tilslut-
ningsanlægget for vejtrafik til den faste forbindelse over
Øresund. Loven regulerer også ansvaret for vedligeholdelse
og reinvesteringer i relation til jernbanerne på den faste
forbindelse over Storebælt, tilslutningsanlægget til den faste
forbindelse over Øresund, samt de danske jernbaneanlæg til
den kommende Femern Bælt-forbindelse.
Det fremgår også af loven, at Sund & Bælt Holding A/S
kan foretage opgaver vedrørende regulering af vejtrafik, her-
under i relation til vejafgiftsordninger, miljøzoneordninger
og betalingshåndtering, idet omfang sådanne opgaver tilde-
les selskabet ved lov.
Loven regulerer desuden koncernens kommercielle aktivi-
teter via selskaberne BroBizz A/S, Partner A/S og Operatør
A/S, som drives på forretningsmæssigt grundlag.
Endelig regulerer loven bl.a. spørgsmål om låneadgang
og garantier, betaling for adgang til Storebæltsforbindelsen,
samt tv-overvågning m.v.
Derudover er der praksis for, at transportministeren anmo-
der Sund & Bælt Holding A/S om at bistå staten med under-
søgelser m.v. som skal danne grundlag for senere beslutning
om f.eks. etablering af infrastruktur, og hvor der kan dra-
ges nytte af selskabets erfaring og kompetencer inden for
transport, infrastruktur og betalingsinfrastruktur. Der er fast
praksis for, at selskabets opgave, finansiering heraf m.v.,
bliver fastlagt i et kommissorie eller lign. som nærmere
afgrænser opgavens omfang, organisering, tidsplan og øko-
nomiske ramme m.v.
3.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Sund & Bælt-koncernen har oparbejdet erfaring og kom-
petencer vedrørende undersøgelser af særligt kystnære og
kyst-kyst projekter m.v. i relation til henholdsvis transport
og infrastruktur, herunder særlig samfundskritisk infrastruk-
tur, samt betalingsinfrastruktur. På den baggrund udfører
Sund & Bælt Holding A/S undersøgelser m.v. for staten, når
der skal udarbejdes et beslutningsgrundlag om eventuel eta-
blering af kommende infrastruktur, og hvor det er vurderet,
at selskabets kompetencer og erfaringer kan komme staten
til gavn. Koncernen gennemførte bl.a. forundersøgelser om
en fast forbindelse af Femern Bælt som senere dannede
grundlag for vedtagelse af en projekteringslov og senere en
anlægslov for projektet. Inden for de senere år har selska-
bet gennemført kyst-kyst delen af en forundersøgelse af en
fast forbindelse over Kattegat samt forestået planlægning
og projektering af flere baneprojekter, herunder Ny Køben-
havns Lufthavn station.
Senest med Infrastrukturplan 2035 er Sund & Bælt Hol-
ding A/S blevet udpeget til at gennemføre en række under-
søgelser, som skal danne grundlag for kommende beslutnin-
ger om etablering af infrastruktur. Dette omfatter udover
udbygning af Øresundsmotorvejen bl.a. Østlig Ringvej, et
stormflodssikringsprojekt og en fast forbindelse mellem Als
og Fyn.
I lyset af Infrastrukturplan 2035, hvor bl.a. udbygning af
Øresundsmotorvejen blev besluttet, foreslås det at ændre lov
om Sund & Bælt Holding A/S, således, at det udtrykkeligt
fremgår af selskabets lovgrundlag, at Sund & Bælt Holding
A/S, efter transportministerens beslutning kan bistå staten
med undersøgelser m.v. inden for områder med relation til
henholdsvis transport og infrastruktur.
Forslaget betyder, at det fremover vil fremgå udtrykke-
14
ligt af koncernens lovgrundlag, at transportministeren kan
anmode selskabet om at bidrage til undersøgelser m.v. som
f.eks. skal danne grundlag for en senere beslutning om eta-
blering af infrastruktur m.v. Forslaget kodificerer dermed
den gældende praksis for, at Sund & Bælt Holding A/S kan
bistå staten med undersøgelser m.v. Forslaget medfører i
realiteten alene, at den instruktionsbeføjelse, som i forvejen
er tillagt transportministeren i § 8, stk. 2, i lov om Sund
& Bælt Holding A/S, i overensstemmelse med praksis, sup-
pleres med denne nye bestemmelse, så forholdet mellem
transportministeren og selskabet vil være sammenlignelig
med, hvad der sædvanligvis forvaltningsretligt er gælden-
de for et almindeligt over-/underordnelsesforhold, og som
kendes fra Transportministeriets styrelser m.v., for så vidt
angår undersøgelser m.v. inden for transportministeriets res-
sortområde. Formålet er dermed at tydeliggøre, at transport-
ministeren kan pålægge selskabet opgaver for så vidt angår
undersøgelser m.v. på lige fod med f.eks. Vejdirektoratet og
Banedanmark. Bestemmelsen vil ikke omfatte gennemførel-
se af større anlægsprojekter uden tilknytning til selskabets
eksisterende anlæg, men alene undersøgelser m.v.
I overensstemmelse med eksisterende praksis vil selska-
bets opgave, finansiering heraf m.v., blive fastlagt i et kom-
missorie eller lignende, som nærmere afgrænser opgavens
omfang, organisering, tidsplan og økonomiske ramme m.v.
4. Ekspropriation
4.1. Gældende ret
Af grundlovens § 73, stk. 1, fremgår det, at ejendomsret-
ten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge
lov og mod fuldstændig erstatning.
I vejlovens kapitel 10 er der regler om ekspropriation til
henholdsvis statslige og kommunale vejprojekter. Af § 96
fremgår det, at vejmyndigheden kan ekspropriere til offent-
lig vej eller sti, når det er nødvendigt af hensyn til almenvel-
let. Det samme gælder, når en ekspropriation til private veje
og stier er nødvendig på grund af 1) anlægsarbejder m.v. på
offentlig vej, jf. §§ 48 og 97, 2) beslutninger om oprettelse
eller benyttelse af adgange til offentlige veje, jf. § 50, stk. 4,
§ 54, og § 56, stk. 1, eller 3) beslutninger om vejadgang på
grund af nedlæggelse af offentlige veje.
Af vejlovens § 97, stk. 1, følger det, at der kan eksproprie-
res til nyanlæg, udbygning og ændring af bestående anlæg,
tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger.
Offentlige veje er i vejloven defineret som veje, gader,
broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og
som administreres af stat eller kommune efter vejloven. De
offentlige veje er inddelt i statsveje og kommuneveje, jf.
vejlovens § 3, nr. 3.
Øresundsmotorvejen administreres ikke af staten eller en
kommune, men derimod af selskabet A/S Øresund, og er
derfor ikke omfattet af definitionen af en offentlig vej, sådan
som dette er defineret i § 3 i vejloven. Derfor finder vejlov-
ens ekspropriationsbestemmelser ikke anvendelse.
I medfør af § 20 i lov om Sund & Bælt Holding A/S er
transportministeren bemyndiget til for selskaber reguleret af
eller oprettet i henhold til lov om Sund & Bælt Holding
A/S, dvs. Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber,
ved ekspropriation at erhverve fast ejendom, der er nødven-
dig til drift og vedligeholde af de i loven omhandlede an-
læg, dvs. bl.a. Øresundsmotorvejen. Transportministeren er
imidlertid ikke bemyndiget til at erhverve fast ejendom ved
ekspropriation for så vidt angår nyanlæg eller udbygning
af eksisterende anlæg tilhørende Sund & Bælt Holding A/S
med datterselskaber.
4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Lovforslaget indeholder en bestemmelse, hvorefter trans-
portministeren bemyndiges til for Sund & Bælt Holding A/S
ved ekspropriation at erhverve fornødne arealer og rettighe-
der til udbygning af Øresundsmotorvejen. Ekspropriation
vil kunne ske, hvis det er nødvendigt at erhverve de pågæl-
dende arealer m.v. enten midlertidigt eller permanent for at
kunne gennemføre anlægsprojektet.
Det er vurderingen, at omfanget, indholdet og karakteren
af anlægsprojektet betyder, at ekspropriationer til dette for-
mål opfylder kriteriet om, at det kræves af almenvellet.
Til gennemførelsen af anlægsprojektet skal der midlerti-
digt og permanent erhverves arealer og rettigheder. Der skal
dels erhverves areal permanent til selve vejudvidelsen og
etablering af en stibro, dels er der behov for midlertidige
arbejdsarealer under anlægsfasen. I forbindelse med anlægs-
projekternes gennemførelse kan der også blive pålagt servi-
tutter og ske en ændring i adgangsforhold.
Der forventes ikke behov for permanent ekspropriation af
boliger, men der vil i forbindelse med etablering af stibroen
kunne være behov for ekspropriation af tekniske anlæg, her-
under pumpestation ved Amager Strandvej. Der skal desu-
den erhverves areal ved tilslutningsanlæg 15 (Lufthavn) og
16 (Lufthavn Øst).
Ud over de arealer der skal anvendes permanent til ud-
bygning af vejanlægget, vil der være behov for at kunne
anvende arealer midlertidigt under anlægsarbejdet. Desuden
kan der blive brug for arbejdsarealer i forbindelse med oplag
af materialer og lignende. Arbejdsarealerne vil blive brugt
midlertidigt i anlægsperioden, hvorefter de så vidt muligt
retableres og leveres tilbage til ejerne.
Ekspropriation skal ske efter reglerne i lov om fremgangs-
måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ved er-
statningsfastsættelsen finder vejlovens § 103 anvendelse.
En sag om lovligheden af en ekspropriationsbeslutning,
der er truffet af ekspropriationskommissionen, skal indbrin-
ges for domstolene inden 6 måneder efter, at ekspropriati-
onskommissionens bestemmelse om ekspropriation er truf-
fet, jf. ekspropriationsproceslovens § 26, stk. 1.
Erstatning for ekspropriation til brug for midlertidige eller
permanente anlæg og for pålæg af servitutter m.v. udmåles
efter gældende regler og praksis af ekspropriations- og tak-
15
sationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsproceslo-
ven og vejloven.
Ekspropriation kan kun ske mod fuldstændig erstatning,
hvilket indebærer, at erstatningen økonomisk stiller grund-
ejeren, som var ekspropriationen ikke sket.
Det vil først og fremmest være tab som følge af arealaf-
ståelse og servitutpålæg, som vil kunne erstattes, men også
andre ulemper som følge af ekspropriationen, herunder både
midlertidige og varige ulemper, vil kunne erstattes. Alle,
hvis rettigheder over den faste ejendom er blevet eksproprie-
ret, vil have krav på erstatning.
5. Konsekvenser for FN’s Verdensmål
Udbygning af Øresundsmotorvejen vil forbedre fremkom-
meligheden på motorvejen, som er den sjette mest belastede
motorvejstrækning i Danmark for så vidt angår forsinkelser
og med store udfordringer i myldretiden med trafikale sam-
menbrud.
Udbygningen vil således være medvirkende til en bedre
trafikafvikling, samt en højere regularitet i rejsetiden, og
dermed være en gevinst for såvel pendlere som erhvervs-
liv. Dette vil understøtte verdensmål nummer ni Industri,
innovation og infrastruktur, herunder delmålene 9.1 (udvik-
ling af god, pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af
hensyn til økonomisk udvikling og menneskelig trivsel).
Udbygningen forbedrer trafiksikkerheden på strækningen,
hvilket vil understøtte verdensmål nummer tre Sundhed og
trivsel via delmål 3.6 (reduktion af antallet af dødsfald og
tilskadekomster som følge af trafikulykker).
Luftforureningen som følge af anlægsprojektet er vurderet
minimal, hvorfor projektet ikke har direkte negative kon-
sekvenser i forhold til delmål 3.9 (reduktion af dødsfald
og sygdom som følge af udsættelse af farlige kemikalier,
samt luft-vand og jordforurening). I forhold til sundhed og
trivsel generelt vil støjpåvirkningen fra motorvejen påvirke
negativt til trods for støjreducerende asfalt og den planlagte
nedsatte hastighed.
Anlæg og efterfølgende drift af motorvejen kræver både
råstoffer og energi. I såvel anlæg som drift vil der blive ar-
bejdet med råstof- og ressourcebesparende tiltag samt CO2-
reducerende løsninger bl.a. gennem krav til leverandører og
CO2-besparende proces- og produktvalg, hvilket vurderes at
understøtte delmål 9.4 (opgradering af infrastrukturen med
henblik på øget bæredygtighed og brug af rene og miljøven-
lige teknologier og industrielle processer samt mere effektiv
udnyttelse af ressourcer). Dette vil også understøtte verdens-
mål nummer tolv Ansvarligt forbrug og produktion gennem
delmål 12.2 (bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse
af naturressourcer) samt delmål 12.5 (reducering af affalds-
generering gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og
genbrug).
Den øgede fremkommelighed (og den afledte øgede mobi-
litet) som følge af projektet kan have negative konsekvenser
for verdensmål nummer 11 Bæredygtige byer og lokalsam-
fund, herunder delmål 11.6 (Negative miljøbelastning pr.
indbygger skal reduceres) samt delmål 11.4 (Indsatsen for
at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styr-
kes). Der henvises til lovforslagets punkt 9 om Klimamæssi-
ge konsekvenser og punkt 10 om Miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
6.1. Anlægsøkonomi og tidsplan
I henhold til ny anlægsbudgettering bevilges basisoversla-
get tillagt 10 pct. til gennemførelse af projektet (ankerbud-
gettet/projektbevilling). Herudover afsættes yderligere en
central reserve på 5 pct. Det samlede anlægsbudget (total-
udgift) vil således udgøre basisoverslaget + 15 pct. dvs.
Basisoverslag 696,8 mio. kr. + Lokal reserve 69,7 mio. kr.
+ Central reserve 34,9 mio. kr. = 801,4 mio. kr. (2024-pris-
niveau, FFL-24, vejindeks 135,3).
Budgettet er fordelt over perioden 2024 – 2029 opdelt
i to etaper der ikke igangsættes samtidigt. Etape 1 er arbej-
der langs motorvejen og etape 2 er tilslutningsanlægget i
Kastrup.
År 2024 2025 2026 2027 2028 2029
Mio. kr. 25,7 57,1 190,1 253,4 215,5 59,6
6.2. Anlægsprojektets økonomiske og implementeringskon-
sekvenser for det offentlige
Implementeringskonsekvenserne for det offentlige vil om-
fatte alle aktiviteter for Sund & Bælt A/S som bygherre,
mens en række øvrige berørte myndigheder, herunder Tårn-
by Kommune og Københavns Kommune, skal behandle an-
søgninger i relation til gennemførelse af anlægsprojekterne.
Efter færdiggørelsen af anlægsprojektet vil Sund & Bælt
A/S have opgaver med drift og vedligeholdelse af vejstræk-
ningen, idet strækningen vil være reguleret af lov om Sund
& Bælt Holding A/S.
Europa-Kommissionen har truffet en afgørelse i afgørelse
C(2024) 959 af 13. februar 2024 2024 om statsstøtte ydet
af Danmark og Sverige til Øresundsbro Konsortiet. For at
efterkomme Kommissionens afgørelse indbetaler selskabet
A/S Øresund et beløb til Vejdirektoratet, som modsvarer
værdien af den ulovlige statsstøtte, som Danmark har ydet i
form af mere gunstige vilkår for fremførsel af underskud og
mere lempelige afskrivningsregler. Det eksakte beløb som
A/S Øresund skal betale på baggrund af Europa-Kommis-
sionens afgørelse vides ikke. Pengene foreslås at blive brugt
i forbindelse med den støjisoleringsordning, som er en del
af lovforslaget. Det er forventningen, at A/S Øresunds ind-
16
betalte beløb til Vejdirektoratet er på niveau med det, som
skal bruges i forbindelse med støjisoleringsordningen.
Hvis der skal udbetales tilskud som går udover beløbet
indbetalt af A/S Øresund til Vejdirektoratet, vil det være
Sund & Bælt Holding A/S, som skal stå for udbetalingen af
de tilskud. Det vil være penge som Sund & Bælt Holding
A/S selv vil være forpligtet til at finde.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget
og vurderes ikke at være relevante i forhold til lovforslagets
enkelte dele. Lovforslaget har ikke implementeringskonse-
kvenser.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Anlægsprojektet vil medføre en forkortet og mere pålide-
lig rejsetid på strækningen, hvilket medfører positive øko-
nomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det fører til flere
fordele – både ved transport af varer og bedre adgang til
arbejdskraft. En fordel er for eksempel reducerede rejseom-
kostninger, når varer eller tjenesteydelser skal transporte-
res. Fordelene kan øge virksomhedernes produktivitet, da
deres konkurrenceevne forbedres. Mere indirekte effekter vil
være positive konsekvenser som følge af et større arbejds-
kraftopland, da rejsetiden og omkostningerne for pendlerne
også vil blive reduceret.
Indskrænkning i trafikken på eksisterende veje i anlægs-
perioden kan medføre midlertidige negative konsekvenser
for erhvervslivet.
Der skal i anlægsperioden gennemføres en række led-
ningsarbejder nødvendiggjort af anlægsprojektets gennem-
førelse.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget giver mulighed for ekspropriation af både
midlertidige arbejdsarealer i anlægsfasen og permanente
arealerhvervelser til brug for selve anlægsprojektet. Der vil
for de borgere, der berøres af ekspropriation, være midler-
tidige administrative konsekvenser afledt af processen om-
kring ekspropriation. Således vil ejerne af de berørte ejen-
domme bl.a. blive inddraget direkte ved korrespondance
med Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber og eks-
propriationskommissionen.
Lovforslaget afskærer adgangen til at påklage kommu-
nalbestyrelsens og statslige myndigheders afgørelser ved-
rørende anlægsprojektet til anden administrativ myndig-
hed. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan dog påklages til
transportministeren.
Derudover har lovforslaget ikke administrative konse-
kvenser for borgerne.
9. Klimamæssige konsekvenser
Der skal anvendes råmaterialer f.eks. asfalt, stål og beton
til anlægsprojektet. Fremstillingen af dem medfører udled-
ning af CO2, som bidrager til den globale opvarmning. I
anlægsfasen skal der bruges entreprenørmaskiner, der både
udsender CO2 og luftforurenende stoffer (primært NOX) og
støv.
Udbygningen af Øresundsmotorvejen vil over en analyse-
periode på 50 år bidrage med et klimaaftryk på cirka 40.000
ton CO2-ækvivalenter.
Cirka 70 procent af CO2-ækvivalenter stammer fra mate-
rialeproduktionen. Produktionen af materialer til autoværne-
ne, med en armeringsgrad på 10 procent, er den primære
kilde til CO2-emissioner efterfulgt af spuns i materialepro-
duktionsfasen. Transportfasen bidrager med cirka 20 procent
af den samlede udledning.
Vejudvidelsen vil give anledning til en udledning på cirka
0,3 procent af den samlede forventede udledning fra trans-
portsektoren i 2030 på 11,5 mio. tons CO2. Udledningen er
således ikke betydende, men anlægsprojektet medfører en
øget CO2 udledning.
Som følge af udbygningen af vejanlægget forventes tra-
fikken at stige. Alligevel forventes et fald i de samlede
emissioner og CO2 fra drift af motorvejene i forhold til
dagens situation, hvilket primært skyldes en forventning om
udskiftning af bilparken med elbiler.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Som baggrund for miljøvurderingen er der i 2020 samt
i 2022 udført kortlægning af eksisterende plan-, miljø-
og naturforhold. Kortlægningen af miljøforhold omfatter
en besigtigelse af landskabsforholdene og særlige landskab-
sværdier på strækningen, samt kortlægning af naturforholde-
ne. Miljøvurderingen er afgrænset geografisk til undersøgel-
seskorridoren, som fremgår af figur 2.1 i miljøkonsekvens-
rapporten.
Miljøkonsekvensrapporten omhandler de forventede mil-
jømæssige konsekvenser af udbygningen af Øresundsmotor-
vejen, jf. lovens § 1.
Generelt vil miljøpåvirkningerne af anlægsprojektet være
begrænset, da der i forvejen er et eksisterende vejanlæg,
som påvirker omgivelserne, og som udgør en eksisterende
barriere.
10.1. Planforhold
10.1.1. Eksisterende forhold
Anlægsprojektet er beliggende i Københavns Kommune
og Tårnby Kommune, både inden for landzone, byzone og
kystnærhedszone og er på omfattet af Københavns Kommu-
neplan 2019 og Tårnby Kommuneplan 2014-2026.
I Københavns Kommune ligger undersøgelseskorridoren
inden for tre kommuneplanrammer og én lokalplan, og i
Tårnby Kommune inden for seks kommuneplanrammer og
seks lokalplaner.
10.1.2. Påvirkninger i anlægsfasen
Der vil skulle etableres flere midlertidige arbejdspladser i
landzone, der skal benyttes i hele anlægsperioden.
17
I anlægsfasen vil der skulle etableres et midlertidigt ar-
bejdsareal i relation til etablering af ny parallelrampe ved
Ørestad, der delvist er placeret inden for kommuneplanram-
me i Københavns Kommune. Det vurderes, at der vil være
en mindre påvirkning af kommuneplanen ved etableringen
af arbejdsarealet.
Udbygningen af Øresundsmotorvejen med en vognbane
i hver retning berører flere områder omfattet af kommune-
planrammer i Københavns Kommune, samt flere områder
omfattet af kommuneplanrammer i Tårnby Kommune. Sam-
let set vurderes denne påvirkning at være mindre eller ube-
tydelig. Udbygningen berører desuden områder omfattet af
én lokalplan i Københavns Kommune samt fem områder
omfattet af lokalplaner i Tårnby Kommune. Det er vurderet,
at udbygningen af Øresundsmotorvejen med en vognbane
i hver retning alene vil have en mindre eller ubetydelig
påvirkning af lokalplanerne i anlægsfasen.
Tilslutningsanlægget til Amager Strandvej berører flere
områder i Tårnby Kommune omfattet af kommuneplanram-
me, men ikke af kommuneplanrammer i Københavns Kom-
mune, samt én lokalplan i Tårnby Kommune. Det vurderes,
at anlægsprojektet alene vil have ingen eller en mindre på-
virkning af kommuneplanrammerne og lokalplanen.
10.1.3. Påvirkninger i driftsfasen
Kommuneplanrammer i både Københavns Kommune og
Tårnby Kommune omfatter tekniske anlæg og trafikanlæg,
erhvervsområde, boligområde, centerområde og butikker,
samt rekreativt område. Øresundsmotorvejen er således i
forvejen beliggende inden for eller under kommuneplanram-
mernes fysiske udstrækning, hvorfor der enten vurderes
ingen eller en ubetydelig påvirkning af kommuneplanram-
merne. Hvis anlægsprojektet medfører, at motorvejens ud-
strækning ikke kan holdes inden for kommuneplanrammens
område, vil der ske afklaring med kommunen.
Det er vurderet, at anlægsprojektet alene vil have en ube-
tydelig påvirkning af lokalplanerne i driftsfasen.
10.2 Fredninger
10.2.1 Eksisterende forhold
Der er to fredninger omkring Øresundsmotorvejen - Kal-
vebodkilen og Kastrup Strandpark.
Øresundsmotorvejen løber tværs gennem fredningen Kal-
vebodkilen frem til sammenfletningen med Amagermotor-
vejen. Fredningens formål er at sikre en opretholdelse og
muliggøre en forbedring af de biologiske og landskabelige
værdier, der er knyttet til området. Derudover er formålet at
fastholde og regulere almenhedens ret til færdsel i området
og dets anvendelse til fritidsformål i øvrigt. I fredningen er
der udlagt et område til transportkorridor, som Øresundsmo-
torvejen ligger inden for.
Fredningen af Kastrup Strandpark ligger som en kile langs
Amager Strandvej frem til den østligste del af motorvejen.
10.2.2. Påvirkning under anlæg og efter anlæg
I anlægsfasen skal der etableres en midlertidig arbejds-
plads inden for det fredede område, Kalvebodkilen. Anlægs-
projektet sker inden for den udlagte transportkorridor i det
fredede område. Det er derfor vurderet, at anlægget i an-
lægs- og driftsfase ikke vil være i strid med fredningsbe-
stemmelserne og fredningens formål, idet udbygningen af
parallelrampen holdes inden for den nuværende vejprofils
afgrænsning og inden for den udlagte transportkorridor i
fredningen.
Der vil i anlægsfasen være en mindre påvirkning af fred-
ningen Kastrup Strandpark, da Kastrup Digevej skal benyt-
tes til arbejdskørsel i anlægsfasen. Kastrup Strandpark er be-
liggende i undersøgelseskorridoren, men selve tilslutnings-
anlægget til Amager Strandvej vil ikke berøre arealer inden
for fredningen af Kastrup Strandpark.
10.3. Natur, flora og fauna
10.3.1. Eksisterende forhold
Inden for undersøgelseskorridoren er der flere naturarea-
ler, der er registreret som værende beskyttet efter naturbe-
skyttelseslovens § 3. Det drejer sig hovedsageligt om arealer
ved sammenfletningen med Amagermotorvejen, hvor der
registreret fire strandenge og tre søer.
I 2022 er alle registrerede § 3-arealer besigtiget, og even-
tuelt ikke tidligere registreret natur samt sjældne eller fre-
dede arter er ligeledes registreret, for herved at have et
uddybende og fyldestgørende datagrundlag at bygge vurde-
ringerne af anlægsprojektets muligt påvirkninger på.
Generelt er der ved besigtigelserne i 2022 registret § 3-
strandeng på arealerne inden for Natura-2000-området på
Kalvebod Fælled, og nyt § 3-overdrev er fundet på mo-
torvejsskråningerne, samt ved hundeskoven lige nord for
Øresundsmotorvejen i den vestlige del. Arealerne er uden
særlige naturværdier, men der er enkelte steder med enkelte
fredede og sjældne arter, herunder orkidéer, som dog ikke
vil blive påvirket af anlægsprojektet. Der er ikke fundet
natur med en estimeret naturtilstand over middel.
Et lille areal med fredskov ligger inden for undersøgelses-
korridoren. Det er kortlagt efter § 25 i skovloven som særlig
værdifuld (vådbundsskov), men afgrænsningen er ikke iden-
tisk med fredskovsarealet. Ved besigtigelse af arealet i 2022
blev det konstateret, at fredskoven inden for undersøgelses-
korridoren ikke indeholder fredede, sjældne, rødlistede eller
bilag IV-arter.
Øresundsmotorvejen krydses af et enkelt § 3-beskyttet
vandløb, men der er ikke fundet naturværdier i vandlø-
bet. Der er registreret ganske få bilag IV-arter. Der er et fund
af spidssnudet frø i 2016 i den nordligste del af Kalvebod
Fælled. Siden området blev inddæmmet i 1920 er der ikke
fundet stor vandsalamander.
Arealerne er i 2022 undersøgt for egnede levesteder for
bilag IV-arter. Der blev konstateret egnet rastesteder for fla-
germus, egnet levested for markfirben samt for padder og
18
stor vandsalamander, uden arterne dog blev konstateret ved
besigtigelsen.
Den fredede plante kødfarvet gøgeurt er fundet umiddel-
bart syd for Øresundsmotorvejen ved tilkørsel 19. Arten er
tidligere kun registreret i 1995 og 1998.
Der er registreret fuglearter - hovedsageligt overflyven-
de rovfugle som dughøg, spurvehøg og vandrefalk. Der er
udelukkende registreret ynglende fugle på Kalvebod Fælled
uden for undersøgelseskorridoren.
Ifølge data på svampeatlas.dk er der nylige fund af rød-
listede svampe. I Fasanskoven på Kalvebod Fælled nær
Øresundsmotorvejen er der blandt gjort fund af rødlistede
(sårbare) svampe, herunder grov lakporesvamp, som er på
rødlisten som truet og er fundet ved Kastrup Lystbådehavn i
2021.
Ved tilslutningsanlæg 19 er der på Kalvebod Fælled fun-
det snog, som er fredet. Arealerne i området, hvor snogen
blev observeret, er ikke et optimalt levested for arten, da
vegetationen generelt er meget høj.
Inden for undersøgelseskorridoren er der enkelte spred-
ningskorridorer langs med eller på tværs af Øresundsmotor-
vejen ud over den naturlige spredningsmulighed på Kalve-
bod Fælled. Der er observeret en ræveunge i den vestligste
af korridorerne og derudover forventes grævling, hare og
vildt at benytte korridorerne, men der findes ingen registre-
ringer af pattedyr på arealerne på arter.dk
Inden for undersøgelseskorridoren er der udelukkende én
potentiel økologisk forbindelse. Denne er beliggende ved
Kastrup Digevej og omfatter den § 3-beskyttede sø ved
tilslutningsanlæg 15 samt kyststrækningen fra Kastrup Lyst-
bådehavn og ned langs kysten til Dragør. Det fremgår af
Tårnby Kommunes Kommuneplan 2021-2033, at de potenti-
elle økologiske forbindelser, såsom kyststrækninger, sikrer
sammenhæng og spredningsmuligheder mellem de grønne
områder og naturområderne.
10.3.2. Påvirkninger i anlægsfasen
Anlægsarbejdet vurderes ikke at påvirke § 3-beskyttet na-
tur, fredskov og den særligt værdifulde fredskov. Der vil
heller ikke ske påvirkning af fredede, rødlistede og sjældne
arter.
Anlægsprojektet medfører en ubetydelig påvirkning af bi-
lag IV-arter og andre arter i området. De flagermusegnede
træer og bygninger vil ikke blive påvirket af anlægsprojek-
tet, og motorvejsudbygningen vil ikke forøge barriereeffek-
ten i et omfang, som påvirker den nuværende økologiske
funktionalitet for områdets fauna, herunder bilag IV-arter.
Det kan ikke afvises, at der under anlægsfasen vil være
en midlertidig og mindre påvirkning af områdets øvrige dyr
i form af en øget mængde støv, støj og tung trafik. Da der
ikke arbejdes inden for vigtige levesteder, og der primært
er tale om arbejde på en eksisterende vejstrækning i en
begrænset periode vurderes det, at der vil være tale om en
mindre påvirkning ved anlægsarbejdet.
I anlægsfasen vil der ske en aktiv bekæmpelse af invasive
arter ved opgravning og eventuelt slåning af gyldenris. De
blotlagte jorde vil blive tilsået med danskproducerede frø
(dansk vildeng), som naturligt forekommer i området, for at
hindre, at arealerne ikke bliver spirringsbed for invasive ar-
ter. Det vurderes, at anlægsprojektet dermed bidrager aktivt
til at bekæmpe invasive arter lokalt, samt fremmer biodiver-
siteten i lokalområdet.
10.3.3. Påvirkninger i driftsfasen
Der forventes ingen påvirkning af § 3-beskyttet natur,
fredskov og den særligt værdifulde fredskov, ligesom der
ikke vil ske påvirkning af fredede, rødlistede og sjældne
arter, samt bilag IV-arter.
Den § 3-beskyttede sø i sammenfletningen med Amager-
motorvejen vil blive tilført en øget mængde regnvand fra
et nyetableret regnvandsbassin, der modtager vejvand fra
den udvidede motorvej og desuden fra et eksisterende regn-
vandsbassin. Den § 3-beskyttede sø er i forvejen næringsbe-
lastet, uden stor naturmæssig værdi og svært tilgængelig for
padder. Den øgede mængde vand vil have samme kvalitet
som det vand, der udledes i dag. Tilstanden i søen ændres
ikke og anlægsprojektet vurderes derfor at have en ubety-
delig påvirkning af søens naturtilstand eller egnethed som
levested for padder.
Fuglelivet vil potentielt kunne blive påvirket ved etable-
ring af en fly-over-rampe. Det vurderes dog, at områdets
fugleliv i forvejen er stærkt påvirket af flytrafikken, som har
en afskrækkende effekt på fuglelivet. Fly-overen foreslås
etableret niveaumæssigt som den eksisterende brolagte del
af Amager Strandvej, og ikke i betydeligt højere niveau end
de omgivende støjvolde langs Øresundsmotorvejen. Endvi-
dere er der en række bygninger i nærheden, som er høje-
re. Desuden er det vurderet i væsentlighedsvurderingen, at
anlægsprojektet ikke har en påvirkning på fuglelivet som er
på udpegningsgrundlaget for N144. Det vurderes dermed at
rampen ikke vil have nogle kumulative effekter for fugleli-
vet i området.
I relation til invasive arter vil der blive iværksat en be-
kæmpelsesstrategi med tilhørende overvågningsprogram for
at sikre, at de invasive arter ikke genindvandrer på arealer-
ne. Hvis spredning undgås, vil anlægsprojektet have en posi-
tiv effekt, da de invasive arter hermed bekæmpes lokalt. Det
vurderes, at anlægsprojektet dermed bidrager positivt til at
forbedre biodiversiteten i området.
10.4. Natura 2000-væsentlighedsvurdering
10.4.1. Eksisterende forhold
Natura 2000-område nr. 143 ”Vestamager og havet syd
for” og Natura 2000-område nr. 142 ”Saltholm og omlig-
gende hav” ligger i en afstand fra udbygningen af Øresunds-
motorvejen, som har gjort det relevant at vurdere påvirknin-
gen fra anlægsprojektet i anlægs- og driftsfasen.
Natura 2000-område nr. 143 er specielt udpeget for at
beskytte de marine naturtyper sandbanke, lagune og bugt,
samt på land de store, sammenhængende strandengsarealer
19
og grå/grøn klit, som levested for yngle- og trækfugle. Om-
rådet har international betydning som fuglelokalitet. Områ-
det rummer vigtige ynglelokaliteter og er desuden et vigtigt
rasteområde for flere trækfugle. For eksempel er området
en af Danmarks vigtigste lokaliteter for overvintrende små
skalleslugere.
Natura 2000-område nr. 142 er specielt udpeget for at
beskytte de store, sammenhængende arealer af strandenge
og lavvandede havområder og de dertil knyttede bestande af
yngle- og trækfugle samt sæler.
Da anlægsarbejdet foregår på en eksisterende motorvejss-
trækning, vil det øgede støjniveau ikke være væsentligt i
forhold til den allerede eksisterende trafikstøj på stræknin-
gen. Det vil alene være tale om en mindre stigning i det
eksisterende støjniveau og ikke en pludselig nyopstået støj-
kilde.
10.4.2. Påvirkninger i anlægsfasen
De midlertidige forstyrrelser i anlægsfasen har ikke kon-
sekvenser for de arter og naturtyper, der er på udpegnings-
grundlaget for de to Natura 2000-områder, herunder foura-
gerende fugle uden for området.
10.4.3. Påvirkninger i driftsfasen
Udbygningen af Øresundsmotorvejen vil ikke medføre en
øget mængde kvælstof, da mængden af NOX, der udledes
på årlig basis, er vurderet til at falde markant grundet for-
ventning om flere elbiler.
Støj fra den udvidede motorvej vil være lavere i forhold til
0-alternativet. Dette skyldes nedsættelsen af hastigheden på
strækningen til 90 km/t, hvilket mere end modsvarer effek-
ten af den øgede trafik som følge af anlægsprojektet, således
at arterne på udpegningsgrundlaget ikke påvirkes negativt.
Samlet set vurderes det, at anlægsprojektet ikke vil på-
virke naturtyper, arter eller forringe integriteten for Natura
2000-område nr. 142 ”Saltholm og omkringliggende hav”
og Natura 2000-område nr. 143 ”Vestamager og havene syd
for”, og dermed ikke påvirke udpegningsgrundlaget i de to
Natura 2000-områder herunder fouragerende fugle uden for
området.
10.5. Støj og vibrationer
10.5.1. Eksisterende forhold
Projektstrækningen har i dag 2.970 boliger med en støjbe-
lastning på over 58 dB.
10.5.2. Påvirkninger i anlægsfasen
Der vil i anlægsfasen forekomme støj i forbindelse med
anlægsarbejdet. Der vil hovedsageligt være tale om almin-
deligt støjende anlægsarbejde. Der er i beregningerne anta-
get en gennemsnitlig kildestyrke på 110 dB(A) for anlægs-
arbejdet. Arbejdet vil geografisk bevæge sig gennem hele
traceet, og dermed vil støjudsendelsen i området variere alt
afhængigt af, hvor anlægsarbejdet finder sted. Med undta-
gelse af fræsning forventes alt anlægsarbejde udført inden
for normal arbejdstid (hverdage i dagsperiode). Fræsning
vil på grund af arbejdsmiljø, samt fremkommeligheds- og
sikkerhedsmæssige hensyn blive udført i aften- og natperio-
den. Fræsningen vil kunne udføres inden for en periode på
maksimalt to uger pr. etape.
Støj i forbindelse med arbejdet med etablering af ny paral-
lelrampe ved Ørestad og nye tilslutningsramper ved Amager
Strandvej vil desuden bestå i nedramning af spuns i forbin-
delse med en støttevæg, der etableres ved rampen. Nedram-
ning af spuns forventes at vare en til to måneder, hvor der er
benyttet en kildestyrke på 125 dB(A).
Støjpåvirkningen fra anlægsarbejder i dagperioden vurde-
res ubetydelig. Kun i området ved tilslutningsanlægget til
Amager Strandvej, hvor arbejdet foregår meget tæt på boli-
ger, er det vurderet, at op til fem boliger vil blive påvirket.
10.5.3. Påvirkninger i driftsfasen
Motorvejen er anlagt under niveau for bygninger og
opholdsarealer. Udbygningen af Øresundsmotorvejen vil i
driftssituationen forbedre støjforholdene i området i forhold
til 0-alternativet.
Støj fra den udvidede motorvej vil være lavere i forhold
til 0-alternativet. Dette skyldes nedsættelsen af hastigheden
på strækningen til 90 km/t, hvilket mere end modsvarer
effekten af den øgede trafik som følge af anlægsprojektet.
Støjpåvirkningen fra den udvidede Øresundsmotorvej vur-
deres som værende væsentlig, da der fortsat vil være næsten
4.000 støjbelastede boliger i området.
10.6. Luftkvalitet og emissioner
10.6.1. Eksisterende forhold
Der er indhentet måleresultater for luftkvaliteten fra må-
lestationer placeret i nærhed af motorvejsstrækningen i Kø-
benhavns byområde og Københavns Lufthavn. Resultaterne
er anvendt til at beregne baggrundskoncentrationen af NO2
og partikler. Beregningerne viser, at baggrundsforureningen
ligger under EU’s luftkvalitetskrav.
10.6.2. Påvirkninger i anlægsfase
I anlægsfasen vil omgivelserne blive påvirket af udstød-
ningsgasser fra entreprenørmateriel og af støv fra jordarbej-
de og kørsel. Der er dog tale om en mindre påvirkning
af begrænset varighed. Påvirkningen vurderes derfor som
ubetydelig, og der vil som udgangspunkt ikke være behov
for afværgeforanstaltninger i anlægsfasen. Enkelte huse og
boligblokke i en afstand af cirka 30-50 meter fra den eksi-
sterende motorvej kan dog opleve større gener fra f.eks. røg-
gasserne på grund af den korte afstand. Ved arbejde meget
tæt på disse boliger kan det ikke udelukkes, at der i visse
tilfælde kan være behov for lokale afværgeforanstaltninger.
10.6.3. Påvirkninger i driftsfasen
20
De beregnede emissioner fra trafikken i driftsfasen vurde-
res for projektforslag og 0-alternativet at have en mindre
påvirkning på luftkvaliteten for hele projektstrækningen. For
NOX ses et fald i den årlige emission i forhold til eksister-
ende forhold (2018). Der vurderes derfor ikke at være nogen
væsentlig påvirkning af mennesker og eventuelle følsomme
naturområder f.eks. i form af kvælstofdeposition.
Da den nuværende baggrundsforurening er på et lavt til
middel niveau, vurderes det, at luftkvalitetskravene vil være
overholdt med fin margen, og at påvirkningen fra udbygnin-
gen af Øresundsmotorvejen vil være mindre.
I forhold til CO2-udledning forventes et skift i fordelingen
af biltyper og deres primære energikilde (færre benzin- og
dieselbiler samt flere elbiler), hvorfor den samlede udled-
ning er faldende i både i 0-scenariet og for den udvidede
motorvej.
Påvirkningen vurderes derfor som ubetydelig, da CO2-ud-
ledningen fra trafikken er i samme størrelsesorden, som hvis
Øresundsmotorvejen ikke udbygges.
10.7. Landskab, visualisering og lys
10.7.1. Eksisterende forhold
Jernbanen ligger parallelt med Øresundsmotorvejen - mod
vest ligger den nord for motorvejen og mod øst ligger den
syd for motorvejen. Denne infrastrukturkorridor er anlagt
lavere end det omgivende terræn og med jordvolde på hver
side. Voldene er anlagt med en kronehøjde på cirka tre me-
ter over det omgivende terræn og cirka seks meter over
vejniveau. Voldene er tæt beplantet med buske og træer
og udgør et markant visuelt landskabstræk langs hele stræk-
ningen. Nogle steder er voldene desuden suppleret med støj-
skærme, som med tiden er tilgroet. De fleste steder langs
korridoren er der derfor ikke nogen direkte visuel kontakt
til selve vej- og jernbaneanlæggene fra omgivelserne. Mo-
torvejen og jernbanen kan primært ses fra de 11 broer, der
krydser anlæggene, overdækningen ved Tårnby Station og
motorvejens tilslutning til Englandsvej.
10.7.2. Påvirkninger i anlægsfasen
Anlægsfasen vil medføre en midlertidig påvirkning på
bilister, cyklister og fodgængeres landskabsoplevelse. Det-
te skyldes især anlægsarbejdet, herunder indsnævring af
vognbaner, ændret afmærkninger og kørsel med entrepre-
nørmaskiner. Da de fleste anlægsaktiviteter vil foregå in-
den for det eksisterende vejareal, vil den landskabelige
påvirkning i anlægsfasen primært opleves af bilister, som
kører på Øresundsmotorvejen. Fodgængere og cyklister vil
primært opleve anlægsaktiviteterne fra broerne, som kryd-
ser Øresundsmotorvejen. Tilslutningsanlægget til Amager
Strandvej, hvor der etableres en ny fly-overrampe og nye
tilkørselsramper, vil medføre terrænændringer. Ved samme
tilkørselsanlæg er der også foreslået en ny stibro for at øge
kapaciteten for bilisterne på Amager Strandvej og for at
adskille de lette trafikanter fra biltrafikken. I forbindelse
med tilkørselsramperne bliver de eksisterende støjskærme
ændret, og der etableres nye støjskærme.
I anlægsfasen vil der potentielt være lokal lyspåvirkning
fra de midlertidige arbejdspladser. Mest markant vil være
lys fra arbejdspladsen ved tilslutningsanlæg 20, da arbejds-
pladsen etableres i et område, hvor der i dag ikke er be-
lysning. Der arbejdes imidlertid udelukkende i dagtimerne,
når der ses bort fra de korte perioder, hvor der skal fræses
asfalt. I de perioder vil der være lys på arbejdspladsen om
natten.
10.7.3. Påvirkninger i driftsfasen
Da det meste af anlægget er gravet ned i terræn, vil der
kun være påvirkning fra svinglys. Ved ramperne er der alle-
rede i dag svinglys, og flere trafikanter vil medføre mere
svinglys. Den nye fly-overrampe ved tilslutningsanlæg 15
og 16 vil medføre, at svinglys bliver synligt for omgivelser-
ne, men fly-overrampen konstrueres således, at svinglyset
minimeres. Ved tilslutningsanlæg 15 og 16 bliver der også
etableret en ny cykel- og gangsti, som vil være oplyst og
synlig fra motorvejen.
10.8. Kulturarv og arkæologi
10.8.1. Eksisterende forhold
Der er registreret 12 ikke-fredede fortidsminder, én fredet
bygning ved Vestre Bygade 9, og 11 bevaringsværdige byg-
ninger beliggende i området omkring Tårnby Kirke.
10.8.2. Påvirkninger i anlægs- og driftsfase
Der er udarbejdet en arkivalsk kontrol af Københavns
Museum for Københavns Kommune og en arkivalsk kontrol
af Kroppedal Museum for Tårnby Kommune.
På baggrund af den arkivalske kontrol udarbejdet af Kø-
benhavns Museum er det vurderet, at der med stor sand-
synlighed vil forekomme væsentlige arkæologiske og kul-
turhistoriske fortidsminder i forbindelse med jordarbejder i
anlægsfasen. Derfor vil det være nødvendigt at udføre arkæ-
ologiske forundersøgelser for at sikre, at anlægsfasen ikke
vil have en væsentlig påvirkning af eventuelle fund.
På baggrund af den arkivalske kontrol udarbejdet af Krop-
pedal Museum er det vurderet, at der særligt ved tilslut-
ningsanlægget til Amager Strandvej kan forekomme væsent-
lige arkæologiske og kulturhistoriske fortidsminder i forbin-
delse med jordarbejder under deponeringslaget. Derfor vil
det være nødvendigt at udføre arkæologiske forundersøgel-
ser for at sikre, at anlægsfasen ikke vil have en væsentlig
påvirkning af eventuelle fund. Det vurderes derfor, at an-
lægsprojektet vil have en mindre påvirkning af arkæologiske
og kulturhistoriske interesser i anlægsfasen.
Desuden vurderes det for både Københavns og Tårnby
Kommune, at der vil være ubetydelige påvirkninger af arkæ-
ologiske og kulturhistoriske interesser i driftsfasen.
21
10.9. Rekreative forhold, befolkning, sundhed og materiel-
le goder
10.9.1. Eksisterende forhold
Der er flere rekreative områder i form af Naturpark Ama-
ger, Kalvebod Fælled, Tårnby Bypark samt Tårnby og Ka-
strup Kirkegård.
Desuden ligger der flere fritidsområder og faciliteter langs
Øresundsmotorvejen, så som Royal Golf Center, Køben-
havns Skyttecenter, Københavns Flugtskytte Klub, Kalve-
bod Hundepark, flere kolonihaveforeninger, Tårnby Skate-
park, Tårnby Stadion, FDF Korsvejen samt korsvejsmarke-
det, Kastrup Idrætsanlæg og Kastrup Lystbådehavn.
Derudover er der registreret nationale stier og ruter, som
Amarminoen, den nationale cykelrute N6, supercykelstien
Ørestadsruten, Margueritruten samt flere gang- og cykelsti-
er, som krydser Øresundsmotorvejen.
10.9.2. Påvirkninger i anlægsfasen
Der skal anlægges et arbejdsareal i udkanten af byparken
på Tårnbytunnelen. Det forventes, at der vil være en del
anlægstrafik til og fra arealet, som vil påvirke de besøgen-
de. Det vurderes, at der vil være en mindre påvirkning af de
rekreative områder i anlægsfasen, da de rekreative faciliteter
i byparken stadig kan benyttes i anlægsfasen.
Det vurderes, at der vil være en mindre påvirkning af
kolonihaveforeningerne beliggende langs motorvejen i form
af støvgener i større perioder fra jord- og grusarbejder.
Kastrup Lystbådehavn vil opleve en mindre påvirkning
i anlægsfasen på grund af færre parkeringspladser samt an-
lægsaktiviteter.
Det vurderes samlet set, at anlægsprojektet vil have en
mindre påvirkning af de rekreative områder, fritidsområder
og faciliteter samt nationale stier og ruter i anlægsfasen.
Resultatet af støjberegningerne viser, at boliger tæt på mo-
torvejen kan blive påvirket af støj over grænseværdierne på
70 dB(A) i dagperioden i anlægsfasen. Der vil som udgangs-
punkt ikke forekomme bygge- og anlægsarbejde uden for
tidsrummet 7-19 på hverdage og ingen særligt støjende akti-
viteter uden for tidsrummet 8-17. Dette er med undtagelse af
fræsning, der af hensyn til trafik- og arbejdsmiljøsikkerhed
vil foregå om aftenen og natten.
På baggrund af støjberegningerne vurderes det, at det ikke
kan udelukkes, at der vil forekomme en sundhedsskadelig
støjpåvirkning af befolkningen ud over de støjgrænseværdi-
er, som accepteres i henholdsvis Københavns- og Tårnbys
Kommuner. Påvirkning fra anlægsarbejdet vurderes derfor
at være væsentlig i forhold til menneskers sundhed.
10.9.3. Påvirkninger i driftsfasen
Det vurderes, at anlægsprojektet vil have en ubetydelig
påvirkning af de rekreative områder, fritidsområder og fa-
ciliteter, samt nationale stier og ruter i driftsfasen, da det
forventes, at disse kan benyttes som i dag.
Støjbelastningen fra trafik i området vurderes allerede at
være væsentlig og vil efter udbygningen stadig være væ-
sentlig på trods af hastighedsnedsættelse og støjdæmpende
slidlag. Støj kan forårsage helbredsmæssige konsekvenser
såsom stress og søvnforstyrrelser, der kan have følgevirknin-
ger som forhøjet blodtryk og hjertesygdomme. Det er derfor
vurderet, at påvirkning på befolkningens sundhed er væsent-
lig.
10.10. Overfladevand og spildevand
10.10.1. Eksisterende forhold
Den eksisterende motorvej afvander til Københavns Havn,
Nordre Landkanal og Øresund. Om sommeren ledes mindre
vandmængder til Grøbelrenden på Kalvebod Fælled for at
pleje strandengene.
I vandområdeplan 2021-2027 er Københavns Havn, Øre-
sund og Kalveboderne alle del af vandområdet Nordlige
Øresund (ID 6). Nordlige Øresund er målsat med god øko-
logisk tilstand og god kemisk tilstand, mens den samlede
tilstand er moderat økologisk tilstand og ikke-god kemisk
tilstand.
10.10.2. Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen
Udbygningen af Øresundsmotorvejen vil ikke medføre fy-
sisk påvirkning af vandløb eller hav. Der er ingen ændringer
i de nuværende udledningspunkter, som fortsat vil være til
Københavns Havn, Nordre Landkanal og Øresund ved Ama-
ger Strandvej i Kastrup. Der vil også fortsat være mulighed
for udpumpning til Grøblerenden på Kalvebod Fælled i
sommermånederne for at sikre vand til ynglende vadefugle.
Arealet, som skal afvandes, udvides med 13,2 ha og det
samlede areal, der afvander til vejafvandingssystemet, vil
være på i alt 116,1 ha.
Vejafvandingssystemet ændres, så vejvand fremover ren-
ses svarende til bedst tilgængelige teknik (BAT). De eksi-
sterende åbne regnvandsbassiner, i hver ende af Øresunds-
motorvejen (E1 og H4) ombygges, så de lever op til krav om
bedst tilgængelig teknik, bl.a. ved udbygning af volumen og
etablering af forbassin. Der anlægges derudover et nye åbent
vådt regnvandsbassin nord for E1. Vand fra disse bassiner
udledes i Københavns Havn.
Der er ikke plads til et åbent vådt regnvandsbassin ved
Nordre Landkanal, og vejvand, der ledes til hertil, renses i
stedet i sedipipes eller lignende renseanlæg, der lever op til
BAT.
Det er vurderet, at anlægsprojektet ikke vil forringe til-
standen i overfladevandsforekomsterne eller forhindre mål-
opfyldelse. Det er derudover vurderet, at anlægsprojektet
ikke er til hinder for opnåelse af god tilstand i henhold til
Danmarks Havstrategi og de 11 deskriptorer.
10.11. Grundvand
10.11.1. Eksisterende forhold
Der er fire terrænnære grundvandsforekomster langs mo-
22
torvejen. Ifølge Vandområdeplanerne har en af disse ringe
kvantitativ tilstand og ringe kemisk tilstand, to har god bå-
de kvantitativ og kemisk tilstand, mens den sidste har god
kvantitativ tilstand og ringe kemisk tilstand,
Der er ingen områder med særlige drikkevandsinteresser
langs motorvejsstrækningen. Dele af strækningen går gen-
nem et område med drikkevandsinteresser samt et område
defineret som nitratfølsomt indvindingsområde/indsatsområ-
de/indvindingsopland.
Der foregår allerede i dag en omfattende grundvands-
sænkning (dræning) i forbindelse med det eksisterende jern-
bane- og motorvejsanlæg, som gravet ned til omkring kote
-3,5 meter DVR90 mod vest og til + 3 meter DVR90 mod
øst.
10.11.2. Påvirkninger i anlægsfasen
I anlægsfasen vurderes der at blive behov for midlertidig
grundvandssænkning ved tilslutningsanlægget til Amager
Strandvej.
For at sikre at grundvandssænkningen ikke medfører jord-
og grundvandsforurening, overvåges grundvandsspejlet lo-
kalt omkring grundvandssænkningen, og der iværksættes af-
værgeforanstaltninger i form af f.eks. recirkulering af grund-
vandet, hvis der er behov for det.
Der vil blive udført geotekniske og hydrologiske forun-
dersøgelser de steder, hvor der skal udføres midlertidig
grundvandssænkning for at vurdere de konkrete behov for
afværgeforanstaltninger i forhold til grundvandet. Det for-
ventes, at der kan blive behov for re-infiltration af det op-
pumpede vand.
Ud over den midlertidige grundvandssænkning kan der
på hele strækningen blive behov for lænsning af overflade-
vand ved udgravning til nye vognbaner. Der forventes ikke
behov for decideret grundvandssænkning i den forbindelse,
men hvis det bliver tilfældet, kan der være behov for vand-
prøvetagning eller rensning af vandet inden udledning eller
tilslutning til kloak.
10.11.3. Påvirkninger i driftsfasen
Det vurderes, at påvirkningen i driftsfasen vil være ube-
tydelig, når arbejdet som forudsat udføres efter gældende
lovgivning med de nødvendige afværgeforanstaltninger.
Hvor vejen udvides, vil der blive lagt dræn under vejkas-
sen i samme niveau som de eksisterende dræn. De fleste
steder vil drænene blive lagt i moræneler, mens det naturlige
grundvand allerede står under drænniveau andre steder.
Anlægsprojektet vil ikke hindre senere målopfyldelse eller
forringe den nuværende kvalitet eller kvantitet i områdets
grundvandsforekomster.
10.12. Jord, affald, råstoffer og terrænforhold
10.12.1. Eksisterende forhold
Der er konstateret i alt fire V1-kortlagte lokaliteter og
ni V2-kortlagte lokaliteter. Anlægsarbejder inden for for-
ureningskortlagte områder skal udføres i overensstemmelse
med regler om håndtering af forurenet jord.
Undersøgelseskorridoren omfatter to større områder, der
er områdeklassificeret, beliggende ved henholdsvis Sundby-
området i Københavns Kommune og Kastrup/Tårnby By i
Tårnby Kommune. Områdeklassificering af et areal udløser
pligt til at anmelde jord, der skal bortskaffes.
Dele af motorvejsstrækningen betragtes som blødbunds-
område. I forbindelse med opgravning af blødbundsmateria-
ler skal det sikres, at udvaskning af jernforbindelser (okker)
minimeres, og det skal sikres, at overfladevand fra oplag af
materialerne ikke udledes til vandløb eller andre beskyttede
naturområder.
Affald skal håndteres efter kommunernes affaldsregula-
tiver. Affald søges så vidt muligt genanvendt i henhold
til den tidligere regerings “Strategi for cirkulær økonomi”
(2018). Tilsvarende skal der så vidt muligt anvendes genan-
vendte materialer som substitut for nye råstoffer.
Ifølge Råstofplan 2016/2020 for Region Hovedstaden fin-
des der ingen råstofinteresseområder inden området. Det
nærmeste område er beliggende cirka 21 km mod nordvest.
10.12.2. Påvirkninger i anlægsfasen
Inden anlægsarbejdet igangsættes, skal der udarbejdes
en jordhåndteringsplan. Inden denne plan kan udarbejdes,
skal der foretages jordforureningsundersøgelser på kortlagte
ejendomme, områdeklassificerede arealer og i rabatjord. Der
tages stilling til, hvor jorden skal bortskaffes til, og om der
skal foretages genindbygning og/eller mellemdeponering.
Der skal foretages jordarbejder i et V2-kortlagt areal
ved Københavns Flugtskytte Klub. Desuden findes der et
V2-kortlagt areal, som er en tidligere losseplads, ved tilslut-
ningsanlæg 16 (Amager Strandvej). Når der skal udføres
anlægsarbejder på de kortlagte arealer, vil arbejdet og even-
tuelle afværgeforanstaltninger blive foretaget i henhold til
gældende regler for håndtering af forurenet jord.
Der anvendes så vidt muligt genanvendelige materialer
som substitut for nye råstoffer.
Affald, som opstår i anlægsfasen i anlægsprojektet, skal
håndteres efter kommunens affaldsregulativer. Affald til
bortskaffelse i forbindelse med anlægsarbejder på losseplad-
sen skal håndteres særligt efter tilladelse fra kommunens
miljømyndighed.
Ved tilladelse til terrænreguleringer og eventuelt dispensa-
tioner i forhold til servitutter med videre, er det kommunen,
der afgør, hvilke tilladelser der skal søges om.
Der er på hele den vestlige del af Øresundsmotorvejen
fundet invasive plantearter. I forbindelse med gravearbejder,
skal overskudsjorden håndteres efter bekendtgørelsen om
invasive arter, og kommunen skal kontaktes for det videre
forløb.
10.12.3. Påvirkninger i driftsfasen
23
Det forventes, at der på sigt vil ske en diffus forurening
af de nye arealer langs den udvidede motorvej. Derudover
kan der ske spild af olie og andre miljøfremmede stoffer i
forbindelse med trafikuheld, hvilket kan give jord- og/eller
grundvandsforurening. For at undgå en væsentlig påvirkning
af omgivelserne gennemføres en række afværgeforanstalt-
ninger som beskrevet i punkt 8.14.
Ved almindelig drift og vedligehold af vejen skal der
anvendes materialer, ressourcer og råstoffer som for eksem-
pel asfalt, stabilgrus m.v., f.eks. i forbindelse med repara-
tion. Det vurderes, at der ved eventuelt reparationer kan
ske en genanvendelse af bl.a. grus og asfalt. Det vurderes,
at ressourceforbruget i driftsfasen vil have en ubetydelig
påvirkning på miljøet.
I forbindelse med almindeligt drift- og vedligehold af ve-
jen vil der blive generet affald. Det vurderes, at affaldsan-
bringelsen vil have en ubetydelig påvirkning på miljøet, når
håndteringen og bortskaffelse af affaldet sker i henhold til
de gældende regulativer og vejledninger på området.
Det vurderes, at påvirkningen i driftsfasen vil være ube-
tydelig, idet håndteringen sker efter gældende lovgivning,
beredskabsplan samt afværgeforanstaltninger.
10.13. Afværgeforanstaltninger
Ved jordarbejder på motorvejsskråninger skal de invasive
arter, kæmpe-bjørneklo og sildig gyldenris, fjernes forsvar-
ligt, og det skal sikres, at de ikke spredes med frø, jord eller
rødder i forbindelse med anlægsarbejder.
Støvgener undgås ved befugtning af kørselsveje og over-
holdelse af reducerede kørselshastigheder.
Før anlægsarbejdet igangsættes, gennemføres arkæologi-
ske forundersøgelser og udgravninger, hvis nødvendigt, for
at sikre eventuelle ikke fredede fortidsminder under jorden.
Opgravning af blødbundsmaterialer håndteres således, at
udvaskning af jernforbindelser (okker) minimeres. Det sik-
res, at overfladevand fra oplag af blødbundsmaterialer ikke
udledes til vandløb eller andre beskyttede naturområder.
Hvis der konstateres uforudsete mindre forureninger ved
syn eller lugt, skal forureningerne afgrænses horisontalt og
vertikalt. Ved større uforudsete forureninger standses arbej-
det, og kommunen kontaktes for det videre forløb.
Ved jordarbejder, hvor der er viden eller mistanke om
forurening, skal arbejdet udføres under fuldt miljøteknisk
tilsyn.
10.14. Kumulative forhold
Udbygning af Ørestaden, udbygning af Amagermotorve-
jen, Østlig Ringvej, Ny Københavns Lufthavn Station, dob-
belte svingbaner på Englandsvej, Plejeplan for Kalvebod
Fælled, Lokalplan 143 fra Tårnby Kommune, Naturpark
Amager, eventuelt vendespor ved Københavns Lufthavn sta-
tion, udvikling af Københavns Lufthavn er projekter, der
er identificeret som potentielt bidragende med kumulativ
effekt.
Det er vurderet, at ved anlægsarbejder på Amagermo-
torvejen, Ny Københavns Lufthavn Station og et eventu-
elt vendespor ved Københavns Lufthavn Station samtidig
med Øresundsmotorvejen kan der være en kumulativ på-
virkning. Projekterne vil blive koordineret tæt mellem de
ansvarlige anlægsmyndigheder og bygherrer, således at væ-
sentlige kumulative påvirkninger undgås.
11. Forholdet til EU-retten
Det vurderes samlet, at anlægsprojektet i § 1 kan gennem-
føres inden for EU-rettens rammer.
11.1. VVM-direktivet
VVM-direktivet, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 er implemen-
teret i vejlovens kapitel 2 a, og regler udstedt i medfør
heraf, for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede
projekter.
Sund & Bælt Holding A/S er bemyndiget til at udøve de
beføjelser, som Vejdirektoratet er tillagt efter kapitel 2 a i
vejloven, eller regler fastsat i medfør af samme kapitel, i
forbindelse med udbygning af Øresundsmotorvejen, jf. § 1,
stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 45 af 17. januar 2023 om
delegation af kompetencen i kapitel 2 a i lov om offentlige
veje m.v. til Sund & Bælt Holding A/S.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, kræver Sund & Bælt
Holding A/S’ etablering, udbygning eller ændring af statsli-
ge vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af
vejlovens bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når
projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
Folketingets vedtagelse af en anlægslov vil udgøre tilla-
delsen til anlægsprojektet i overensstemmelse med tilladel-
seskravet i VVM-direktivets artikel 2, stk.1.
Anlægsprojektet, som er forberedt til Folketingets ved-
tagelse i enkeltheder ved lov, fremgår af lovforslagets §
1 samt projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige be-
mærkninger. Anlægsprojektets indvirkning på miljøet er
beskrevet og vurderet i miljøkonsekvensrapporten herun-
der vurderingen af anlægsprojektets indvirkning på Natura
2000-områder. Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet i
overensstemmelse med kravene i vejlovens kapitel 2 a. Lov-
forslagets punkt 10 indeholder en sammenfatning af de vur-
derede påvirkninger af miljøet.
De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder
kravene i vejlovens kapitel 2 a for så vidt angår offentlig
deltagelse og adgang til klage eller domstolsprøvelse.
Med Folketingets vedtagelse af loven bemyndiges Sund
& Bælt Holding A/S til at gennemføre anlægsprojektet i
overensstemmelse med lovforslaget, projektbeskrivelserne
og de udførte vurderinger af anlægsprojektets indvirkninger
på miljøet. Loven udgør miljøgodkendelsen.
Herefter kan anlægsprojektet gennemføres på grundlag af
loven og inden for rammerne af vurderingen af projektets
indvirkning på miljøet. Eventuelle ændringer eller udvidel-
ser af anlægsprojektet og dertil knyttede projekter, der er
24
omfattet af vejlovens bilag 2 (screeningspligtige ændringer),
vil være omfattet af den administrative procedure i vejlov-
ens kapitel 2 a.
11.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet
I medfør af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirekti-
vet, er der i Danmark udpeget en række særlige beskyttel-
sesområder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der
i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres
en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det. Jf. artikel 6, stk. 1, foretages en væsentlighedsvurdering
med det formål at vurdere, om projektet kan påvirke et
Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt, og
dermed om en konsekvensvurdering skal udarbejdes.
Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan udelukkes,
at et projekt kan påvirke et Natura 2000-områdes bevarings-
målsætning væsentligt, skal der herefter udarbejdes en kon-
sekvensvurdering. Konsekvensvurderingen skal forholde sig
konkret til, om projektet skader det konkrete udpegnings-
grundlag for det berørte Natura 2000-område.
Vedtagelsen af lovforslaget udgør godkendelsen af an-
lægsprojektet i lovforslagets § 1 i forhold til habitatdirekti-
vets artikel 6, stk. 3, og de nødvendige undersøgelser af
projektets virkninger på Natura 2000-området er derfor gen-
nemført inden lovforslagets vedtagelse. Der er udført de
nødvendige vurderinger af projekternes påvirkninger af Na-
tura 2000-områder.
Som anført i punkt 10 er det i forbindelse med miljøkon-
sekvensvurderingen af anlægsprojektet i lovforslagets § 1
konstateret, at ingen Natura 2000-områder vil blive væsent-
ligt påvirket af de pågældende projekter.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser
om beskyttelse af visse dyre- og plantearter, som er optaget
på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne
træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de
dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a), med forbud
mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse
eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvaren-
de forpligtelse gælder efter artikel 13, for så vidt angår
de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b), og en
tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttel-
sesdirektivets artikel 5 og 9, for så vidt angår fugle, som i
vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført i dansk
ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle for-
bud i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvalt-
ningslovens § 6 a og § 7, samt artsfredningsbekendtgørel-
sen. Ved dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den
nævnte lovgivning.
Der er i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen ikke
konstateret påvirkning af bilag IV-arter. Der udføres derfor
ikke afværgeforanstaltninger af hensyn til bilag IV-arter i
forbindelse med anlægsprojektet.
11.3. Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller dom-
stolsprøvelse i bekendtgørelse nr. 10 af 13. marts 2003 af
Århus-Konvention af 25. juni 1998 om adgang til oplysnin-
ger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang
til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskon-
ventionen). EU er kontraherende part under Århus-konven-
tionen, og konventionen er derfor også gennemført i EU-
retten, jf. herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig del-
tagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og
programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets di-
rektiv 85/337 /EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets
direktiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret fore-
byggelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere I PPC-
direktiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver
part under konventionen inden for rammerne af dens natio-
nale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offent-
lighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved
en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt
og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuel-
le lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse,
der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel
6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i over-
ensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i over-
ensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed
vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af kon-
ventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at
fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav
efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig in-
teresse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til mil-
jøvurdering af konkrete projekter (VVM) er gennemført i
EU-retten i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at
medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kri-
terier i national ret, skal have adgang til administrative el-
ler retslige procedurer for at anfægte private personers og
offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der
er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljø-
et. Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte
EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag også
for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at
anlægge et civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedu-
rer omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkeli-
ge og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige
retsmidler, hvor dette findes passende, der skal være rimeli-
ge og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op
25
til kravene i Århus-konventionen og VVM-direktivet m.v.
Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter
dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer
omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således
bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med
EU-retten for de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens
dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen
mod Storbritannien, vil retten ved søgsmål om forhold ved-
rørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle
påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt
høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige
retsinstanser.
11.4. Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemssta-
terne skal forebygge forringelse af tilstanden for alle mål-
satte overfladevandområder og grundvandsforekomster og
beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder
og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god øko-
logisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og
god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekom-
ster senest 2015. Denne frist kan under visse betingelser for-
længes for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis
2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af
vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i en principiel dom (C-461/13 Weser)
fastslået, at der foreligger en forringelse af den økologiske
tilstand af et overfladevandområde, hvis et eller flere kvali-
tetselementer (f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) fal-
der en klasse - f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom
det ikke betyder, at hele vandområdet falder en klasse. Hvis
vandområdet allerede befinder sig i den laveste klasse (dår-
lig tilstand), vil enhver yderligere forringelse af dette vand-
område udgøre en forringelse i direktivets forstand.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af
12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod for-
urening og forringelse (herefter grundvandsdirektivet) fast-
sætter nærmere bestemmelser med henblik på at opfylde
vandrammedirektivets artikel 17 om strategier til forebyg-
gelse og kontrol med forurening af grundvandet. Grund-
vandsdirektivet supplerer således vandrammedirektivet med
mere specifikke kriterier for vurdering af grundvandets ke-
miske tilstand.
EU-Domstolen har i dommen Land Nordrhein-Westfalen
(C-535/18) fastslået, at principperne i afgørelsen C-461/13
om forringelse af tilstanden for overfladevandområder også
gælder for grundvandsforekomster.
Endvidere har EU-Domstolen i dommen Land Nordrhein-
Westfalen (C-535/18) angående vandrammedirektivet og
målsat grundvand udtalt, at begrebet forringelse af tilstanden
skal forstås ens, uanset om der er tale om overfladevand
eller grundvand.
Det skal sikres, at anlægsprojektet ikke vil medføre varig
eller midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vand-
forekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for
forekomsterne i bekendtgørelse om miljømål for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster.
Direktivet er blandt andet implementeret i dansk ret ved
lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af
26. januar 2017, med tilhørende bekendtgørelser. Bindende
vandplanlægning for vandrammedirektivets tredje planperi-
ode 2021-2027 er fastsat efter lov om vandplanlægning i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, bekendtgørelse om overvågning af
overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders til-
stand og om naturovervågning af internationale naturbeskyt-
telsesområder og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at miljøkvali-
tetskrav i Øresund vil være overholdt, og at der ikke være en
påvirkning eller forringelse af tilstanden eller af muligheden
for at opnå god økologisk og kemisk tilstand for overflade-
vandområdet Nordlige Øresund.
Projektområdet går ikke igennem områder med særlige
drikkevandsinteresser. Anlægsprojektet vurderes ikke at hin-
dre senere målopfyldelse eller forringe den nuværende kva-
litet eller kvantitet i områdets grundvandsforekomster.
11.5 Havstrategidirektivet
Det følger af havstrategidirektivet (Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fast-
læggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske
foranstaltninger - EU-tidende 2008 nr. L 164), at en god
tilstand skal etableres eller fastholdes i alle europæiske
havområder senest i 2020. Som led i implementeringen af
havstrategidirektivet offentliggjorde regeringen i april 2018
sin anden havstrategi. Lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25.
november 2019 om havstrategi (herefter havstrategiloven)
beskriver god miljøtilstand og fastsætter miljømål for 11
forskellige deskriptorer. Det følger af § 18 i lov om havstra-
tegi, at statslige, regionale og kommunale myndigheder ved
udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af
de miljømål, der er fastsat i havstrategien.
Havstrategiloven og Danmarks Havstrategi omfatter alle
farvande herunder havbund og undergrund på søterritoriet
og i de eksklusive økonomiske zoner. Havstrategiloven fin-
der imidlertid ikke anvendelse på indre og ydre territoriale
farvande, der strækker sig ud til én sømil uden for basislin-
jen, i det omfang disse farvande er omfattet af vandplanlæg-
ningen efter lov om vandplanlægning og/eller indsatser, der
indgår i en vedtaget Natura 2000-plan efter lovbekendtgørel-
se nr. 119 af 26. januar 2017 om miljømål m.v. for internati-
onale naturbeskyttelsesområder. Strategien indeholder også
en vurdering af de kumulative effekter fra presfaktorer på
havmiljøet.
Anlægsprojektet vurderes ikke at være til hinder for opnå-
else af god tilstand i henhold til Danmarks Havstrategi.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. januar
26
2024 til den 18. februar 2024 (32 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Tårnby Kommune, Københavns Kommune, Udviklings-
selskabet By & Havn I/S, Københavns Lufthavne A/S,
KL, Danske Regioner, Region Hovedstaden, Hovedstadens
Beredskab, DSB, Trafikselskaber i Danmark, Arbejderbe-
vægelsens Erhvervsråd, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,
Dansk Erhvervsfremme, Dansk Metal, Dansk Transport og
Logistik (DTL), DI Transport, Fagligt Fælles Forbund –
3F, FOA, Håndværksrådet, ITD, Landsorganisationen i Dan-
mark (LO), Cyklistforbundet, Danmarks Naturfredningsfor-
ening, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Ornitologisk Fore-
ning, Dansk Vandrelaug, Dansk Vejforening, Danske Hav-
ne, Danske Motorcyklister, Det Økologiske Råd, Energinet,
FDM, Forbrugerrådet, Friluftsrådet, Kommissarius ved Sta-
tens Ekspropriationer på Øerne, NOAH, Rigsrevision og
Rådet for Bæredygtig Trafik og Rådet for Sikker Trafik.
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Anlægsprojektet finansieres via finansloven
af Transportministeriet.
Anlægsudgifterne (samlet anlægsbudget i
FFL-24, vejindeks 135,3) anslås til 801,4
mio. kr. fordelt over perioden 2024-2029 op-
delt i to etaper, der ikke igangsættes samtidig.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen. De berørte kommuner vil i relation til an-
lægsprojektet skulle behandle diverse ansøg-
ning og anmeldelser.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Anlægsprojektet medfører en forkortet og
mere pålidelig rejsetid på strækningen,
Det vil medvirke til flere fordele for er-
hvervslivet i form af reducerede omkost-
ninger til transport af varer og bedre ad-
gang til kvalificeret arbejdskraft.
Forbedret konkurrencesituation for er-
hvervslivet og forbedret rekrutterings-
grundlag
Indskrænkning i trafikken på eksisterende ve-
je i anlægsperioden kan medføre midlertidige
negative konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Der vil være konsekvenser i forbindelse med
ekspropriation
Klimamæssige konsekvenser Ingen Der forventes en CO2-udledning fra anlægs-
fasen på cirka 40.000 tons
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Færre støjbelastede boliger langs stræk-
ningen som konsekvens af hastighedsned-
sættelse og udlægning af støjreducerende
slidlag.
Anlægsprojektet vil have en begrænset nega-
tiv påvirkning af natur og miljø, da der i
forvejen er et eksisterende vejanlæg, som på-
virker omgivelserne, og som udgør en eksi-
sterende barriere.
Forholdet til EU-retten Anlægsprojektet er omfattet af reglerne om vurdering af indvirkningerne på miljøet og
om inddragelse af offentligheden, der følger af EuropaParlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU. Det er
vurderet, at projektet gennemføres inden for rammerne af VVM-direktivet.
27
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger er det vurderingen, at gen-
nemførslen af projektet kan ske inden for rammerne af habitatdirektivet, fuglebeskyttel-
sesdirektivet og vandrammedirektivet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 1, stk. 1, at Sund & Bælt Holding A/S
bemyndiges til at udvide Øresundsmotorvejen, jf. bilag 1.
Anlægsprojektet består af en udbygning af Øresundsmo-
torvejen med en ekstra vognbane i hver retning på stræknin-
gen mellem Vestamager til Københavns Lufthavn, udbyg-
ning af sammenfletningen ved Amagermotorvejen, etable-
ring af en ny parallelrampe ved Ørestad og udbygning af
tilslutningsanlægget til Amager Strandvej.
Det foreslås i § 1, stk. 2, at Sund & Bælt Holding A/S kan
foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik
på gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil udgøre hjemlen til at
foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik
på gennemførelsen af den samlede udbygning, herunder eks-
propriation, anlæg og omlægning af veje og nødvendige
ledningsarbejder m.v.
Der henvises til punkt 3.1 i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Reglerne for miljøkonsekvensvurdering af statslige vejan-
læg findes i vejlovens kapitel 2 a. Sund & Bælt Holding A/S
er bemyndiget til at udøve de beføjelser, som Vejdirektoratet
er tillagt efter kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. eller
regler fastsat i medfør af samme kapitel, i forbindelse med
udbygning af Øresundsmotorvejen, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, i
bekendtgørelse nr. 45 af 17. januar 2023 om delegation af
kompetencen i kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. til
Sund & Bælt Holding A/S.
Det følger således af vejlovens § 17 a, stk. 3, at Sund
& Bælt Holding A/S’ etablering, udvidelse eller ændring
af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er
omfattet af bilag 1 eller 2, jf. stk. 1 og 2, ikke kræver
administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved
anlægslov. Projekter, hvor der meddeles tilladelse ved an-
lægslov, kan fritages fra høring af offentligheden, jf. § 17 h,
stk. 6, forudsat at formålet med dette kapitel, jf. § 1, nr. 6,
opfyldes.
Det foreslås i § 2, at anlægsprojektet som nævnt i § 1,
stk. 1, skal gennemføres inden for rammerne af de udførte
vurderinger af projektets påvirkninger på miljøet, jf. kapitel
2 a i lov om offentlige veje m.v.
Med Folketingets vedtagelse af anlægsloven bemyndiges
Sund & Bælt Holding A/S til at gennemføre anlægsprojektet
i overensstemmelse med bestemmelserne i lovforslagets § 1,
stk. 1, jf. lovens bilag 1, og projektbeskrivelsen i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger. Anlægsprojektets indvirk-
ninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige
undersøgelser af projektet, det vil sige miljøkonsekvensrap-
porten, som ligger til grund for Folketingets vedtagelse af
loven.
Vedtagelsen af anlægsloven vil være den samlede bemyn-
digelse for Sund & Bælt Holding A/S til at igangsætte og
gennemføre anlægsprojektet. Anlægsloven træder således i
stedet for den administrative tilladelse, som projektet ellers
skulle have haft i henhold til vejloven. Ved meddelelse af
en VVM-tilladelse efter de almindelige regler ville det være
en forudsætning, eventuelt formuleret som et vilkår, at pro-
jektet etableres i overensstemmelse med de forudsætninger,
der er lagt til grund i den tilvejebragte VVM-redegørelse, og
således holder sig inden for de miljømæssige vurderinger,
der fremgår af redegørelsen.
Det foreslåede i § 2 har et tilsvarende formål i forhold
til gennemførelsen af anlægsprojektet. I henhold til denne
bestemmelse påhviler det således Sund & Bælt Holding A/S
– og i praksis dennes entreprenører – at skulle udføre de
pågældende bygge- og anlægsarbejder på en sådan måde,
at indvirkningerne på miljøet holdes inden for rammerne af
de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljø-
et. Trafikstyrelsen fører tilsyn hermed.
Bestemmelsen i § 2 vil ikke indebære en begrænsning i
adgangen til at gennemføre ændringer eller udbygninger af
anlægsprojektet nævnt i § 1, når dette i anlægsfasen sker
i overensstemmelse med kapitel 2 a, i lov om offentlige
veje m.v. og inden for bemyndigelsen i § 1. Det følger
af reglerne i vejlovens kapitel 2 a, at Trafikstyrelsen er
VVM-myndighed for eventuelle ændringer og udbygninger
af anlægsprojektet. Sund & Bælt Holding A/S skal således
anmelde eventuelle ændringer eller udbygninger, der kan
være til skade for miljøet, til Trafikstyrelsen, som i overens-
stemmelse med reglerne i kapitel 2 a vil skulle vurdere,
om den anmeldte ændring eller udbygning skal undergives
supplerende miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager
stilling til, om ændringen eller udbygningen kan tillades,
eventuelt på vilkår.
Der henvises til punkt 3.2 i de almindelige bemærkninger.
28
Til § 3
Det foreslås i § 3, at ved gennemførelse af anlægsprojektet
nævnt i § 1, stk. 1, udfører Sund & Bælt Holding A/S
afværgeforanstaltninger i henhold til den gennemførte miljø-
konsekvensvurdering, jf. kapitel 2 a, i lov om offentlige veje
m.v.
I miljøkonsekvensrapporten er beskrevet de afværgeforan-
staltninger, som vil skulle iværksættes. Andre mulige afvær-
geforanstaltninger end de, der er nævnt i miljøkonsekvens-
rapporten vil kunne blive identificeret i forbindelse med
yderligere feltundersøgelser af området og den nærmere ud-
møntning af projekterne. Sådanne andre afværgeforanstalt-
ninger vil kunne træde i stedet for dem, der er beskrevet i
miljøkonsekvensrapporten, i det omfang disse i øvrigt ikke
vil kunne skade andre dele af miljøet. Der henvises til de
almindelige bemærkninger punkt 10.13.
Det skal bemærkes, at der ikke er vurderet behov for af-
værgeforanstaltninger af hensyn til Natura-2000-områder og
bilag IV-arter, da disse ikke vil blive påvirket af projektet.
Til § 4
De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, og
arealer i nærheden af motorvejen er omfattet af en række
bestemmelser i den almindelige plan-, natur- og miljølov-
givning, herunder bl.a. naturbeskyttelsesloven, planloven,
jordforureningsloven og museumsloven, som regulerer ad-
gangen til at foretage fysiske arbejder eller indgreb på area-
ler.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at anlægsprojektet nævnt i § 1
ikke kræver dispensation eller tilladelse efter § 8 i lov om
forurenet jord, § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse og
§ 35, stk. 1, i lov om planlægning.
Det foreslåede vil indebære, at der uanset naturbeskyt-
telseslovens § 3 og uden dispensation vil kunne ændres
i tilstanden af en række af de naturtyper, som kan blive
berørt i forbindelse med anlægsprojektet. Som det fremgår
af miljøkonsekvensrapporten, er der arealer beskyttet efter
naturbeskyttelseslovens § 3, herunder det eksisterende regn-
vandsbassin H4, hvis volumen vil skulle udvides i forbindel-
se med projektet.
Det foreslåede vil derudover indebære, at der ikke skal
indhentes landzonetilladelse efter planlovens § 35 til opfø-
relse af de anlæg, der er omfattet af lovforslaget.
Endelig vil bestemmelsen indebære, at der ikke efter § 8
i jordforureningsloven skal indhentes tilladelse fra Tårnby
Kommune eller Københavns Kommune til ændret anvendel-
se af forurenede arealer inden for projektområdet eller til
opgravning og håndtering af jord.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at reglerne om kommune- og
lokalplaner i lov om planlægning, og kapitel 8 og 8 a i
museumsloven ikke finder anvendelse ved gennemførelsen
af anlægsprojektet nævnt i § 1.
Fravigelsen af reglerne om kommune- og lokalplaner er
begrundet i, at anlægsloven vil udgøre den retlige ramme for
anlægsprojektet, og gennemførelsen af anlægsprojektet vil
derfor ikke kræve fysisk planlægning efter planloven. Det
vil derfor heller ikke være påkrævet at vedtage nye planer
eller ændre i eksisterende planlægning for at kunne gennem-
føre anlægsprojektet. Arbejder, der fremgår af punkt 3.1 i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt anlægs-
projektets miljøkonsekvensrapport, der skal udføres for at
gennemføre anlægsprojektet, både i det permanente og det
midlertidige projektområde, vil heller ikke kræve dispensa-
tion eller lignende fra en eksisterende planlægning.
Herudover foreslås det, at museumslovens kapitel 8 og 8 a
fraviges. Bevaringsværdige hensyn efter museumsloven for
så vidt angår arealer, der er nødvendige for gennemførelsen
af anlægsprojektet, vil således blive varetaget af Sund &
Bælt Holding A/S efter denne lov. Sund & Bælt Holding
A/S vil således blive bemyndiget til helt eller delvist at
fravige beskyttelsen af fortidsminder, der er beskyttet efter
museumsloven. Det bemærkes, at Sund & Bælt Holding
A/S under alle omstændigheder vil følge principperne i mu-
seumsloven, jf. § 3, stk. 3. Som følge af museumsloven vil
Sund & Bælt Holding A/S, hvis der under anlægsarbejdet
fremkommer arkæologiske fund, skulle standse arbejdet i
det omfang, det vil berøre fortidsmindet. Fundet vil herefter
blive anmeldt til Kulturministeriet, som vil blive anmodet
om at vurdere, hvorvidt arbejdet kan fortsætte, eller om det
skal indstilles, indtil der er foretaget en nærmere undersø-
gelse.
Sund & Bælt Holding A/S vil i stedet efter denne lov
vurdere de bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven
i forhold til det konkrete projekt. For at sikre den nødven-
dige sagkundskab, skal Sund & Bælt Holding A/S i forbin-
delse med anvendelsen af denne bestemmelse inddrage de
relevante instanser, herunder Slots- og Kulturstyrelsen, til
belysning af sagerne.
Som det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, er der ikke
registreret fredede fortidsminder i området, men der er tidli-
gere fundet spor af fortidsminder i området.
I § 4, stk. 3, foreslås det, at hensynene bag de bestemmel-
ser, der er nævnt i stk. 1 og 2, varetages ved gennemførelsen
af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, af Sund & Bælt
Holding A/S.
Selv om det foreslåede i § 4, stk. 1, vil indebære, at dele
af den almindelige plan-, natur- og miljølovgivning m.v.
fraviges, vil hensynene bag disse regler stadigvæk skulle
varetages i projektet ved, at Sund & Bælt Holding A/S ved
udførelsen af projektet skal overholde anlægsloven, og de
retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger
samt rammerne beskrevet i miljøkonsekvensrapporten for
projektet. Disse rammer sikrer samlet en varetagelse af de
hensyn, som normalt ville blive varetaget gennem de fraveg-
ne bestemmelser. For en beskrivelse af de relevante arbejder,
som gennemføres i anlægsprojektet, og som normalt kan
kræve tilladelse efter de omhandlede bestemmelser, henvi-
ses til punkt 3.1 i de almindelige bemærkninger samt den
udarbejdede miljøkonsekvensrapport, der ligger til grund for
projektet.
29
Bestemmelsen vil alene finde anvendelse i anlægsfasen,
indtil anlægsprojektet, jf. § 1, stk. 1, er færdigt og taget i
brug. Ved den efterfølgende administration efter de nævnte
love skal det lægges til grund, at anlægget kan drives og
vedligeholdes på normal vis, når projektet er gennemført,
men hvis der som led i driftsfasen skal foretages nye æn-
dringer i tilstanden, f.eks. i et naturområde, finder de norma-
le regler anvendelse.
Der henvises til punkt 3.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 5
Ifølge miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 kan kommunal-
bestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller reg-
ler, der er fastsat med hjemmel i loven, som udgangspunkt
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Tilsvarende
gælder som udgangspunkt for afgørelser truffet af miljømi-
nisteren efter nærmere fastsatte bestemmelser i miljøbeskyt-
telsesloven eller regler fastsat med hjemmel i loven.
Efter kapitel 16 i vandløbsloven kan vandløbsmyndighe-
dens (kommunalbestyrelsens) afgørelser, bortset fra afgørel-
ser om erstatning og andre økonomiske spørgsmål, og miljø-
ministerens afgørelser efter § 37 a som udgangspunkt påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dog kan afgørelser
efter lovens kapitel 11 a (om miljøskade) som udgangspunkt
ligeledes påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Ifølge kapitel 13 i vandforsyningsloven kan bl.a. kommu-
nalbestyrelsens afgørelser efter loven samt miljøministerens
afgørelser efter nærmere fastsatte bestemmelser i loven som
udgangspunkt påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024, fører Ankestyrelsen
tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der
særligt gælder for offentlige myndigheder i det omfang, der
ikke er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage
stilling til den pågældende sag. Af samme lovs kapitel VII
følger det, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet er rekursin-
stans i forhold til en række nærmere angivne afgørelser
om sanktioner, samtykke og godkendelse, som træffes af
Ankestyrelsen, samt at Indenrigs- og Sundhedsministeriet er
øverste tilsynsmyndighed i forhold til Ankestyrelsens dispo-
sitioner eller undladelser som led i udøvelsen af tilsynet. Det
følger af § 1, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at
reglerne viger for anden lovgivning.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at kommunalbestyrelsens eller en
statslig myndigheds afgørelse vedrørende anlægsprojektet
nævnt i § 1, som træffes efter lov om vandforsyning m.v.,
lov om vandløb med undtagelse af kapitel 13 eller lov om
miljøbeskyttelse eller regler udstedt i medfør af disse love,
ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog
stk. 2.
Med bestemmelsen foreslås det, at reglerne om klagead-
gang, klagemyndighed og opsættende virkning af klage i de
nævnte love fraviges, således at klage over afgørelser efter
de nævnte love i forbindelse med det samlede anlægsprojekt
vil blive afskåret og dermed ikke vil følge de normale regler
i de respektive love. En afskæring af klageadgangen er fun-
det nødvendig af fremdriftshensyn. Det vil fortsat være mu-
ligt at indbringe afgørelserne til Folketingets Ombudsmand,
hvilket ikke vil have opsættende virkning. Afgørelserne kan
desuden fortsat indbringes for domstolene, dog med den
frist, der fremgår af lovforslagets § 15.
Det foreslåede er ikke begrænset til arbejder i projektom-
rådet, idet bestemmelsen også vil omfatte andre afgørelser
efter de i § 4, stk. 1, nævnte love, når disse påvirker adgan-
gen til at gennemføre projektet eller kan medføre forsinkelse
eller lignende. I et sådan tilfælde skal det dog være upro-
blematisk at vurdere, at en afgørelse kan siges at påvirke
projektet.
Behandlingen af sagerne er i øvrigt fortsat reguleret af de
nævnte love, hvor disse ikke er fraveget efter lovforslagets
§ 4, dvs. at de regler, der gælder for ansøgninger, regler
om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved afgørelser
ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de krav og
betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationer m.v.
efter lovene.
Afskæring af klageadgangen gælder alene for afgørelser
efter de nævnte love vedrørende anlægsprojektet i anlægsfa-
sen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis der f.eks. i
driftsfasen efter anlægsprojektet er gennemført måtte være
behov for afgørelser efter de nævnte love.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at kommunalbestyrelsens afgørel-
ser vedrørende anlægsprojektet i henhold til de love, der er
nævnt i stk. 1, kan påklages til transportministeren.
Transportministerens behandling af klagesager efter stk.
2 er fortsat reguleret af de i stk. 1 nævnte love, dvs. at de
krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensatio-
ner m.v. efter lovene, fortsat gælder. Hvor det ved udøvelsen
af et skøn er muligt efter de pågældende love at inddrage
hensynet til en ansøger, en bygherre eller et samfundsmæs-
sigt hensyn til anlægsprojektet, vil transportministeren også
kunne inddrage og lægge afgørende vægt på disse hensyn
ved afgørelse af klagesagen. Ministeren vil i den forbindelse
kunne udnytte sin viden om anlægsprojektet.
Det foreslås i § 5, stk. 3, at transportministeren kan be-
slutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser, der er
nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt sag, der vedrører an-
lægsprojektet nævnt i § 1.
Adgangen til at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser
vil alene vedrøre kompetencen til at træffe afgørelse i en
nærmere bestemt enkeltsag (call-in), som verserer hos kom-
munalbestyrelsen efter de i stk. 1 nævnte love. Bestemmel-
sen vil bl.a. kunne blive udnyttet, hvor en sag på grund
af væsentlige hensyn til fremdriften i byggeriet kræves be-
handlet og afgjort af en myndighed, der har betydelig ind-
sigt i sammenhængen og rammerne for anlægsprojektet. Be-
stemmelsen vil endvidere navnlig kunne være relevant i
forhold til stk. 2, hvis kommunen ikke træffer afgørelse i en
sag, der er af væsentlig betydning for fremdriften i anlægs-
projektet.
Transportministeren vil - ligesom efter det foreslåede stk.
2 – skulle træffe afgørelse efter bestemmelserne i og prak-
30
sis efter de love, der er nævnt i stk. 1, idet hensynet til
anlægsprojektet, herunder til at undgå væsentlig forsinkelse
eller fordyrelse af anlægsprojektet dog, hvis det er muligt
efter de pågældende love, kan tillægges betydning. Selvom
transportministeren måtte beslutte at træffe afgørelse i en
nærmere bestemt sag, vil denne beslutning ikke ændre på
de almindelige regler om tilsyn og håndhævelse. Transport-
ministeren kan dog også beslutte at overtage kompetencen i
en tilsynssag.
Det foreslås i § 5, stk. 4, at transportministerens afgørelser
i klagesager efter stk. 2 og i sager, hvor ministeren har
overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, ikke
kan påklages til anden administrativ myndighed.
Det foreslåede vil ikke ændre ved, at sagerne kan ind-
bringes for Folketingets Ombudsmand eller domstolene. I
tilfælde af søgsmål vedrørende transportministerens afgørel-
ser efter stk. 3 og 4 gælder reglerne om søgsmålsfrist og
omkostninger i lovforslagets § 17.
I § 5, stk. 5, foreslås det, at de kommunale tilsynsmyndig-
heder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørel-
ser omfattet af stk. 1.
Den foreslåede § 5, stk. 1, vil indebære fravigelse af
særregler om klageadgang, klagemyndighed og opsættende
virkning efter vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven og mil-
jøbeskyttelsesloven for anlægsprojektet. Når disse særreg-
ler fraviges, kan de kommunale tilsynsmyndigheder få en
kompetence, som de ikke har efter gældende lovgivning i
forhold til andre bygge- og anlægsprojekter. Da dette ikke
er hensigtsmæssigt, foreslås det i § 5, stk. 5, at de kommu-
nale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbe-
styrelsens afgørelser omfattet af forslagets § 5, stk. 1, om
anlægsprojektet nævnt i § 1. Der henvises til ovenstående
begrundelse for at fravige reglerne om klageadgang i de
nævnte love.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hverken
Ankestyrelsen eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet har
kompetence til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens af-
gørelser efter stk. 1, herunder sagsbehandlingsregler, hvor
vurderingen af lovligheden bedst kan foretages sammen
med en vurdering af lovligheden af afgørelsen, f.eks. be-
grundelse, lovlige/saglige kriterier og officialmaksimen.
Det vil alene være afgørelser efter stk. 1, som de kommu-
nale tilsynsmyndigheder afskæres fra at føre tilsyn med. Det
vil indebære, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke vil
kunne påse kommunernes overholdelse af f.eks. reglerne i
forvaltningsloven om inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring
m.v. samt aktindsigt efter offentlighedsloven.
Det foreslås i § 5, stk. 6, at transportministeren til brug for
behandlingen af sager efter stk. 2 og 3 kan fastsætte regler
om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysnin-
ger, herunder om at oplysningerne skal afgives i en bestemt
form, til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter
de love, der er nævnt i stk. 1, inden for den pågældende
kommune.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren kan
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen til brug for mi-
nisterens behandling af klagesager efter stk. 2, eller call-in
sager efter stk. 3, har pligt til at tilvejebringe oplysninger til
brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de i stk.
1 nævnte love, inden for Tårnby Kommune og Københavns
Kommune.
Bestemmelsen skal sikre, at transportministeren vil kunne
fastsætte reger om, at kommunalbestyrelsen skal videregive
de oplysninger, som kommunalbestyrelsen er i besiddelse
af - eller som kommunalbestyrelsen med rimelighed kan
pålægges at tilvejebringe - til brug for transportministerens
behandling af sagen. Bestemmelsen svarer til dels til be-
stemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 83, stk. 1, hvorefter
miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilve-
jebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold,
der reguleres efter loven, inden for den enkelte kommunes
område. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt
form.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 6
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprin-
cippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje,
herunder om nødvendig flytning af ledninger i forbindelse
med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for
rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage,
betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt be-
stemt ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskom-
mission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåde ved
ekspropriation af fast ejendom eller afgørelse truffet af en
kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og
38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov
om private fællesveje for så vidt angår ledninger i eller over
private fællesveje i byer og bymæssige områder.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at arbejder på ledninger i eller
over arealer i området, hvor anlægsprojektet nævnt i § 1,
stk. 1, vil skulle gennemføres, herunder om nødvendigt flyt-
ning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksæt-
tes af Sund & Bælt Holding A/S under gennemførelsen af
anlægsprojektet, betales af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at arbejder på ledninger i
eller over arealer i området, hvor anlægsprojektet nævnt
i § 1, stk. 1, skal gennemføres, herunder om nødvendigt
flytning af ledninger i forbindelse med arbejder, der iværk-
sættes under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af
ledningsejeren.
Det foreslås i § 6, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendel-
se, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse
afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrel-
se efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.
Det foreslåede vil medføre, at ledningsejeren ikke vil
skulle betale for en ledningsomlægning, såfremt dette er
særligt bestemt ved aftale eller det følger af en kendelse
31
afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til
ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet af en kom-
munalbestyrelse efter vandforsyningsloven. Det vil bero på
en konkret vurdering, hvorvidt en ledning er omfattet heraf.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at arbejder på ledninger, jf. stk. 1,
udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er
særlig aftalt eller fremgår af stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at det bliver præciseret, at led-
ningsarbejder udføres af ledningsejer. For ledningsarbejder
inden for offentligt vejareal følger det af vejlovens § 77, stk.
3. Uden for offentligt vejareal er udgangspunktet og praksis
desuden, at det er ledningsejer, der udfører ledningsarbejder-
ne, men med forslaget til stk. 3, præciseres dette.
Bestemmelsen svarer til bestemmelserne i andre anlægslo-
ve, herunder § 7 i lov nr. 802 af 7. juni 2022 om udvikling af
statsvejnettet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
punkt 3.4.
Til § 7
Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med
en vejmyndighedsarbejder efter § 77, der iværksættes af vej-
myndigheden, inde for rammerne af de formål, som vejmyn-
digheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage hensyn til
ledninger i eller over vejarealet.
Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden
så tidligt som muligt skal drøfte et planlagt arbejde med led-
ningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet
kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for
vejmyndigheden og ledningsejeren.
Det fremgår af vejlovens § 79, stk. 4, at Vejdirektoratet
i særlige tilfælde kan lade ledningsarbejder udføre for led-
ningsejerens regning, hvis der ikke kan opnås enighed mel-
lem vejmyndigheden og ledningsejeren omkring ledningsar-
bejdets udførelse.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at i forbindelse med gennemfø-
relsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 skal Sund & Bælt
Holding A/S tage hensyn til ledninger omfattet af § 6 og
drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik
på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges
på den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.
Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det
er anerkendt i gældende ret, at anlægsmyndigheder i forbin-
delse med anlægsprojekter skal vise hensyn til ledningerne,
herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med
ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på
den mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og
ledningsejeren. Formålet er at sikre, at ledningsejeren får
mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle ændringer af
det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at lednings-
ejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af
ledningen. Ledningsejeren skal således inddrages med hen-
blik på at undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan tilrette-
lægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige
måde.
Det foreslåede vil indebære, at Sund & Bælt Holding A/S
som anlægsmyndighed skal koordinere anlægsarbejdet med
ledningsarbejderne bl.a. ved så tidligt som muligt at indgå i
en dialog med ledningsejerne og ved at udarbejde lednings-
protokoller m.v.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at kan der ikke opnås enighed
mellem Sund & Bælt Holding A/S og ejere af ledninger
omfattet af § 9, om, hvordan planlagte anlægsarbejder på
de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal
tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt
ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes,
gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsar-
bejder udført af ledningsejeren.
Det foreslåede vil medføre, at hvis ikke der kan opnås
enighed med ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægs-
arbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er
anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at
have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde
på arealet påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve
bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det, hvad der
skal gælde, såfremt der ikke kan opnås enighed med led-
ningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på area-
ler, hvori og hvorover ledninger er anbragt, skal tilrettelæg-
ges. Transportministeren kan i så fald kræve, det vil sige
påbyde, ledningsejeren at udføre de ledningsarbejder, som er
nødvendige for gennemførelse af anlægsarbejdet. Bestem-
melsen skal sikre, at anlægsprojektet kan gennemføres inden
for de fastlagte tidsrammer.
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 7,
stk. 2, til at udstede et påbud til ledningsejeren gælder, uan-
set om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder,
der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Sund & Bælt Holding A/S vil som anlægsmyndighed, hvis
forholdene gør det nødvendigt, skulle rette henvendelse om
udstedelse af et påbud til transportministeren, som afgør, om
der er grundlag for at meddele påbud til ledningsejeren.
Sund & Bælt Holding A/S skal forinden have drøftet det
planlagte anlægsarbejde med ledningsejeren med henblik
på, at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige
måde for både anlægsprojektet og ledningsejeren.
Det foreslås i § 7, stk. 3, at transportministeren i særlige
tilfælde kan lade ledningsarbejder efter stk. 2 udføre for
ledningsejerens regning.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse,
hvor ledningsejeren ikke inden for en i forhold til anlægs-
projektet rimelig frist udfører de påbudte ledningsarbejder
og dermed forsinker anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil så-
ledes f.eks. kunne foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggø-
relsen af ledningsarbejder medfører store fordyrelser f.eks.
i form af erstatninger eller kompensation til andre entrepre-
nører, der bliver forsinket i udførelsen af deres arbejdsop-
gave. Transportministeren vil i givet fald være forpligtet
til at lade arbejderne på ledningerne udføre ved en anden
32
med faglig indsigt i det pågældende ledningsarbejde. Det
vil omkostningsmæssigt kunne komme ledningsejeren til
skade, såfremt ledningsejeren ikke udfører eller bistår i for-
bindelse med ledningsarbejdet, herunder som minimum ved
tekniske anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbegræns-
ningspligt).
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 7,
stk. 3, til at udføre de påbudte ledningsarbejder gælder, uan-
set om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder,
der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, svarer desuden,
for så vidt angår ledninger i eller over offentlige vejarealer,
til bestemmelsen i vejlovens § 79, stk. 4.
Det foreslås i § 7, stk. 4, at beslutter transportministeren
at udføre ledningsarbejder, jf. stk. 3, kan ministeren overlade
udførelsen af arbejdet til Sund & Bælt Holding A/S.
I andre anlægsprojekter, som udføres af Banedanmark og
Vejdirektoratet, vil Transportministeriet på baggrund af det
almindelige over-/underordnelsesforhold delegere opgaven
med at udføre de nødvendige ledningsomlægninger til den
underliggende styrelse.
I nærværende lov er det imidlertid ikke en underliggende
styrelse, som er anlægsmyndighed for projektet, men deri-
mod det offentlig ejede selskab Sund & Bælt Holding A/S,
som ejes af staten (100 procent).
Forslaget skal sikre, at der er klar hjemmel til, at trans-
portministeren kan delegere opgaven til Sund & Bælt Hol-
ding A/S om at udføre de arbejder, som ministeren har
hjemmel i stk. 3 til at gennemføre i det omfang, at der er
truffet afgørelse herom.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 6 og til de almindelige bemærkninger i punkt 3.4.
Til § 8
Det følger af ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, at
ekspropriationskommissionen i forbindelse med prøvelsen
af et anlægsprojekt kan tage stilling til bl.a. ledningsomlæg-
ninger, herunder træffe beslutning om konkrete tekniske
løsninger. Det forudsættes, at Sund & Bælt Holding A/S
og ledningsejeren så vidt muligt indgår aftaler om tekniske
løsninger for ledningsarbejder uden inddragelse af ekspro-
priationskommissionen, men hvis parterne ikke kan nå til
enighed, kan spørgsmålet forelægges kommissionen. Dette
gælder dog ikke, hvis transportministeren har meddelt påbud
til ledningsejeren om udførelse af bestemte ledningsarbej-
der, jf. lovens § 7, stk. 2, da ekspropriationskommissionen
ikke har kompetence til at efterprøve ministerens afgørelser.
Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til
spørgsmål om udgifter forbundet med ledningsarbejder, jf.
ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økono-
miske tab end ekspropriationserstatning. Taksationskommis-
sionen har kompetence til som rekursinstans at behandle
tvister om betaling for ledningsarbejder, som har været be-
handlet af ekspropriationskommissionen.
Det følger af vejlovens § 103, stk. 1, at erstatning for
ekspropriationen efter § 96 og de forberedende undersøgel-
ser, der er nævnt i § 99, fastsættes efter de almindelige
erstatningsregler.
Af vejlovens § 103, stk. 2, fremgår det, at en eventuel
værdiforøgelse, som den tilbageblivende ejendom skønnes
at opnå på grund af ekspropriationen, skal fradrages erstat-
ningen. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis ejendommen
skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der
påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.
Det foreslås i § 8, stk. 1, at tvister om erstatning for led-
ningsarbejder efter §§ 6 og 7 afgøres af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangs-
måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Den foreslåede bestemmelse præciserer således i overens-
stemmelse med administrativ praksis på området, at ekspro-
priations- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspro-
priationsprocesloven har kompetencen til at afgøre tvister
om erstatning for ledningsarbejder omfattet af den foreslåe-
de § 6, og tvister om erstatning som følge af en afgørelse
truffet i medfør af den foreslåede § 7, uanset om det kon-
krete anlægsarbejde, som nødvendiggør ledningsarbejder, i
øvrigt skal behandles af ekspropriationskommissionen i for-
bindelse med ekspropriation af fast ejendom til anlægspro-
jektet.
Ekspropriations- og taksationsmyndighedernes kompeten-
ce efter lovforslagets § 8 til at behandle tvister omfattet af
forslagets §§ 6 og 7 gælder, uanset om tvisten udspringer
af et ledningsarbejde nødvendiggjort af gennemførelsen af
anlægsprojektet.
Det foreslås i § 8, stk. 2, at ved erstatningsfastsættelsen
finder reglerne i § 103 i lov om offentlige veje m.v. anven-
delse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne i vej-
lovens § 103 skal finde anvendelse ved erstatningsfastsæt-
telsen i tvister omfattet af lovforslagets §§ 6 og 7, herunder
at der i en eventuel erstatning kan foretages fradrag for
generelle og specielle fordele.
Erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at
medføre større fordele for ejeren end det tab, der påføres
ejeren ved foranstaltningen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 3.4.
Til § 9
I forbindelse med en række statslige anlægsprojekter på
vejområdet har der været etableret en ordning, hvor støjram-
te boliger har kunnet søge tilskud til støjisolering. Det har
været Vejdirektoratet, som har stået for administrationen af
den ordning, som har været administreret i henhold til ”Pro-
jektvejledning for administration af Vejdirektoratets støjiso-
leringsordning (Vejdirektoratet, 2009)”.
Der ønskes etableret en lignende ordning i forbindelse
med udbygningen af Øresundsmotorvejen.
Det foreslås i § 9, stk. 1, at Sund & Bælt Holding A/S
33
etablerer en ordning, hvorefter der kan tildeles et tilskud til
facadeisolering af helårsboliger, der er særligt støjramte af
Øresundsmotorvejen.
Med ordningen vil det blive sikret, at ejerne af de helårs-
boliger, som Sund & Bælt Holding A/S udpeger som særligt
ramt af støj kan søge om tilskud til støjisolering af facader.
Ejerne af en udpeget helårsbolig er ikke forpligtet til at
tage imod tilbuddet om et tilskud.
Udgifter til ordningen afholdes af anlægsbevillingen for
anlægsprojektet, jf. lovens § 1.
Det foreslås i § 9, stk. 2, 1. pkt., at udpegning af helårsbo-
liger skal ske på baggrund af en støjkortlægning, som Sund
& Bælt Holding A/S er ansvarlig for at udføre.
For at sikre et objektivt kriterie for hvilke helårsboliger,
der skal tilbydes at blive omfattet af ordningen, vurderes
det, at dette bedst sker på basis af en støjkortlægning af det
pågældende område.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Sund & Bælt Holding
A/S kontakter ejerne af de helårsboliger, som er omfattet af
ordningen, om muligheden for at søge om tilskud.
Som det er tilfældet for Vejdirektoratets støjisoleringsord-
ning, vil det være Sund & Bælt Holding A/S, som først
skal tage kontakt til ejerne af de helårsboliger, som selskabet
vurderer er omfattet af ordningen.
Kontakten skal ske direkte og vil eksempelvis ikke være
opfyldt, hvis det udelukkende sker på Sund & Bælt Holding
A/S’ hjemmeside eller i lokale medier. Selskabet vil være
forpligtet til at sikre sig, at der ikke måtte være sket en fejl
i forbindelse med kontakt til boligejer, eksempelvis hvis ejer
af en støjramt helårsbolig ikke har fået en henvendelse fra
selskabet.
Transportministeriet finder det naturligt, at selskabet i
sin administration lader sig inspirere af Vejdirektoratets ord-
ning, hvor Vejdirektoratet bruger en indsatsgrænse på 63
dB. Dermed vil det også sikres, at ejere af boliger ud til
Øresundsmotorvejen, hvor udbygningen foretages af Sund
& Bælt Holding A/S, ikke står dårligere end, hvis motor-
vejsprojektet var foretaget af Vejdirektoratet.
Det foreslås i § 9, stk. 3, at Sund & Bælt Holding A/S’ til-
deling af et tilskud skal ske ud fra objektive kriterier fastsat
af Sund & Bælt Holding A/S.
Det foreslåede betyder, at Sund & Bælt Holding A/S skal
udarbejde en metode, hvorpå tildelingen af tilskud kan ske
uden, at det vil kræve et skøn. Det skal således være muligt
på en simpel måde at finde ud af, hvilket tilskud man vil
kunne få. Det kan f.eks. være ved fastsættelse af en procent-
del af en samlet udgift til et støjisoleringsprojekt, som kan
dækkes. Heri kan også være et loft over det maksimale
beløb, der ydes tilskud med.
Det vil være Sund & Bælt Holding A/S’ beslutning, hvil-
ke objektive kriterier selskabet fastsætter. Transportministe-
riet finder det dog naturligt, at selskabet i sin administration
lader sig inspirere af Vejdirektoratets ordning, som har vist
sig at fungere, og som samtidig også sikrer sammenlignelige
ordninger.
Det foreslås i § 9, stk. 4, at en ansøgning om tilskud
til facadeisolering af helårsboliger efter stk. 1 skal været
modtaget senest 36 måneder efter det pågældende vejanlæg,
jf. § 1, er taget i brug.
Ordningen er omfattet af anlægsprojekternes økonomi. Af
hensyn til den økonomiske afvikling og afslutning af an-
lægsprojekterne er det nødvendigt at indsætte en frist for
ansøgning om tilskud. 36 måneder efter et vejanlæg er taget
i brug vurderes at være en rimelig periode for ejer af en
støjramt bolig til at beslutte, om man ønsker at foretage stø-
jisolering og søge om tilskud herom. Ansøgning om tilskud
er ikke bindende for boligejer.
Et vejanlæg betragtes som taget i brug, når vejen er åbnet
for trafik i alle vognbaner.
Det vil kun være ejere, som Sund & Bælt Holding A/S har
rettet henvendelse til, som vil være omfattet af tilbuddet om
et tilskud til facadeisolering.
Det betyder dermed også, at Sund & Bælt Holding A/S –
forudsat at der ikke er sket nogen fejl – vil kunne afslå en
anmodning om et tilskud fra ejer af en helårsbolig, som ikke
er omfattet af ordningen. Selskabet vil være forpligtet til at
sikre sig, at der ikke måtte være sket en fejl i forbindelse
med kontakt til boligejer. Eksempelvis hvis ejer af en støj-
ramt helårsbolig ikke har fået en henvendelse fra selskabet.
Det foreslås i § 9, stk. 5, 1. pkt., at Sund & Bælt Holding
A/S afgørelse om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 kan
påklages til Transportministeriet.
Det medfører, at Sund & Bælt Holding A/S’ afgørelse om
tilskud vil kunne påklages til Transportministeriet.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at klagefristen er 4 uger fra
den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Det foreslåede vil medføre, at modtageren af en afgørelse
skal have klaget inden for fire uger fra den dag, hvor denne
har modtaget Sund & Bælt Holding A/S’ afgørelse.
Det foreslås i § 9, stk. 6, at ordningen om tilskud til
facadeisolering ophører 60 måneder efter anlægsprojektet,
jf. § 1, stk. 1, er taget i brug.
På baggrund af erfaringer med tidligere støjisoleringsord-
ninger i forbindelse med projekter, som Vejdirektoratet har
gennemført, vurderes det at være nødvendigt at indsætte en
slutdato for ordningen for det enkelte anlægsprojekt.
Det betyder, at Sund & Bælt Holding A/S tilskud skal væ-
re udnyttet inden 60 måneder efter, at vejanlægget er taget
i brug. Det følger således af stk. 4, at hvis en ansøgning
er indsendt inden de i stk. 4 foreslåede 36 måneder, skal sel-
ve det tilskudsberettigede støjisoleringsarbejdet være udført,
færdigmeldt og begæring om udbetaling indsendt inden 60
måneder efter, at vejanlægget er taget i brug.
Det foreslås i § 9, stk. 7, at forvaltningsloven finder
anvendelse i forbindelse med Sund & Bælt Holding A/S’
administration af støjisoleringsordningen.
Da Sund & Bælt Holding A/S vil træffe afgørelser i for-
bindelse med administrationen af støjisoleringsordningen,
foreslås det, at forvaltningsloven og offentlighedslovens reg-
34
ler skal finde anvendelse i forbindelse med administrationen
af ordningen.
Det foreslås i § 9, stk. 8, 1. pkt., at efter indstilling fra
Sund & Bælt Holding A/S udbetaler Vejdirektoratet tilskud
med de midler, der er indbetalt af A/S Øresund til Vejdi-
rektoratet på baggrund af Europa-Kommissionens afgørelse
C(2024) 959 af 13. februar 2024.
Europa-Kommissionen har i sin afgørelse C(2024) 959
af 13. februar 2024 2024 om statsstøtte ydet af Danmark
og Sverige til Øresundsbro Konsortiet. For at efterkomme
Kommissionens afgørelse indbetaler selskabet A/S Øresund
et beløb til Vejdirektoratet, som modsvarer værdien af den
ulovlige statsstøtte, som Danmark har ydet i form af mere
gunstige vilkår for fremførsel af underskud og mere lempeli-
ge afskrivningsregler.
Med forslaget vil Vejdirektoratet efter indstilling fra Sund
& Bælt Holding A/S stå for udbetalingen af tilskud, som er
tildelt ejer af en helårsbolig. Udbetalingen sker med midler-
ne indbetalt af A/S Øresund.
Det betyder dermed også, at Sund & Bælt Holding A/S vil
videregive de nødvendige oplysninger, som Vejdirektoratet
behøver for at kunne udbetale tilskud.
Det foreslås i stk. 8, 2. pkt., at Vejdirektoratet udbetaler
tilskud så længe det er dækket af de indbetalte midler omtalt
i 1. pkt.
Vejdirektoratet vil kun skulle stå for udbetalingen, så læn-
ge der er midler indbetalt af A/S Øresund til Vejdirektoratet
på baggrund af Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelse
af 13. februar 2024. Det betyder derfor også, at Vejdirekto-
ratet vil skulle sikre sig, at Sund & Bælt Holding A/S orien-
teres i den situation, hvor midlerne er ved at være opbrugt.
Det foreslås i § 9, stk. 9, at udbetales der færre midler end
afsat, jf. stk. 8, tilbageføres de ikke udmøntede midler til
statskassen.
Det foreslås i § 9, stk. 10, at kan udbetaling af tilskud efter
stk. 1 ikke dækkes af midler omfattet af stk. 8, udbetaler
Sund & Bælt Holding A/S udbetaler resten af tilskuddet.
I forslaget til § 9, stk. 8, foreslås det, at Vejdirektoratet
står for udbetalingen efter indstilling fra Sund & Bælt Hol-
ding A/S. Midlerne hertil vil komme fra A/S Øresunds
indbetaling til Vejdirektoratet af et beløb som modsvarer
værdien af den ulovlige statsstøtte, som Danmark har ydet i
form af mere gunstige vilkår for fremførsel af underskud og
mere lempelige afskrivningsregler.
Hvis der skal udbetales tilskud som går udover beløbet
indbetalt af A/S Øresund til Vejdirektoratet, vil det være
Sund & Bælt Holding A/S, som skal stå for udbetalingen af
de tilskud.
Til § 10
Det fremgår af grundlovens § 73, stk. 1, at ejendomsretten
er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge
lov og mod fuldstændig erstatning.
I vejlovens kapitel 10 er der regler om ekspropriation til
henholdsvis statslige og kommunale vejprojekter. Af § 96
fremgår det, at vejmyndigheden kan ekspropriere til offent-
lig vej eller sti, når det er nødvendigt af hensyn til almenvel-
let. Det samme gælder, når en ekspropriation til private veje
og stier er nødvendig på grund af 1) anlægsarbejder m.v. på
offentlig vej, jf. §§ 48 og 97, 2) beslutninger om oprettelse
eller benyttelse af adgange til offentlige veje, jf. § 50, stk. 4,
§ 54 og § 56, stk. 1, eller 3) beslutninger om vejadgang på
grund af nedlæggelse af offentlige veje.
Af vejlovens § 97, stk. 1, følger det, at der kan eksproprie-
res til nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg,
tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger.
Offentlige veje er i vejloven defineret som veje, gader,
broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og
som administreres af stat eller kommune efter vejloven. De
offentlige veje er inddelt i statsveje og kommuneveje, jf.
vejlovens § 3, nr. 3.
Øresundsmotorvejen administreres ikke af staten eller en
kommune, men derimod af selskabet A/S Øresund, og er
derfor ikke omfattet af definitionen af en offentlig vej, sådan
som dette er defineret i § 3 i vejloven. Derfor finder vejlov-
ens ekspropriationsbestemmelser ikke anvendelse.
I medfør af § 20 i lov om Sund & Bælt Holding A/S er
transportministeren bemyndiget til for selskaber reguleret af
eller oprettet i henhold til lov om Sund & Bælt Holding
A/S, dvs. Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber,
ved ekspropriation at erhverve fast ejendom, der er nødven-
dig til drift og vedligeholde af de i loven omhandlede an-
læg, dvs. bl.a. Øresundsmotorvejen. Transportministeren er
imidlertid ikke bemyndiget til at erhverve fast ejendom ved
ekspropriation for så vidt angår nyanlæg eller udvidelse af
eksisterende anlæg tilhørende Sund & Bælt Holding A/S
med datterselskaber.
Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom (ekspropriationsprocesloven) finder anvendel-
se ved ekspropriation vedrørende fast ejendom for staten
eller for koncessionerede selskaber, når der i lovgivningen
er hjemlet ekspropriation til formålet, jf. lovens § 1. Lovens
kapitel 4 indeholder reglerne om fremgangsmåden.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at transportministeren bemyn-
diges til for Sund & Bælt Holding A/S ved ekspropriation
at erhverve de arealer og rettigheder, der er nødvendige for
gennemførelse og drift af projektet nævnt i § 1, stk. 1.
Det er vurderingen, at omfanget, indholdet og karakteren
af projektet betyder, at ekspropriationer til dette formål op-
fylder kriteriet om, at det kræves af almenvellet.
De nødvendige arealer og ejendomme m.v. kan være area-
ler og ejendomme, der permanent skal bruges til anlægget,
og som derfor skal eksproprieres til fordel for projektet. Der
kan enten være tale om en totalekspropriation eller en delvis
ekspropriation afhængig af hvor stor en del af den pågæl-
dende ejendom, der er brug for til anlægget af projektet.
Bemyndigelsen vil ligeledes give ministeren hjemmel til
midlertidigt at ekspropriere arealer til brug for adgangsvej,
arbejdsplads, materialedepot m.v. Når anlægsarbejderne er
35
færdige, vil de midlertidigt eksproprierede arealer så vidt
muligt reetableres og derefter leveres tilbage til den oprinde-
lige ejer.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at ekspropriation efter denne
bestemmelse sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Det betyder dermed, at ekspropriation efter denne bestem-
melse sker efter reglerne i ekspropriationsprocesloven. Be-
stemmelsen er kun tiltænkt anvendelse, hvis der ikke kan
indgås aftale med ejeren.
Det foreslås i § 10, stk. 3, at ved erstatningsfastsættelsen
efter stk. 2 finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. anven-
delse.
Det medfører, at erstatningen fastsættes efter dansk rets
almindelige erstatningsregler.
Der henvises i øvrigt til punkt 4 de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 11
Det foreslås i § 11, at Sund & Bælt Holding A/S afholder
alle omkostninger til ekspropriationer m.v. § 10, stk. 1.
I § 10 foreslås det, at transportministeren bemyndiges til
for Sund & Bælt Holding A/S ved ekspropriation at erhver-
ve de arealer og rettigheder, der er nødvendige for gennem-
førelse og drift af projektet nævnt i § 1.
Forslaget medfører, at Sund & Bælt Holding A/S vil skul-
le afholde alle omkostningerne i forbindelse ekspropriatio-
nerne i § 10.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 4.
Til § 12
Det følger af § 1, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om Sund &
Bælt Holding A/S, at Sund & Bælt Holding A/S kan for
selskaber, som Sund & Bælt Holding A/S ejer helt eller
delvis, direkte eller indirekte, varetage opgaver i form af
styring af finansiering, drift og vedligeholdelse. Sund &
Bælt Holding A/S kan overlade disse opgaver til selskaber,
som Sund & Bælt Holding A/S ejer helt eller delvis, direkte
eller indirekte. Bestemmelsen er i overensstemmelse med
den almindelige selskabsret og er dermed alene en præcise-
ring af, at dette også gælder for Sund & Bælt-koncernen.
Det foreslås i § 12, at Sund & Bælt Holding A/S’ rettig-
heder og pligter efter denne lov kan udøves af et selskab
ejet helt eller delvist og direkte eller indirekte Sund & Bælt
Holding A/S.
Bestemmelsen skal sikre, at der ikke opstår tvivl i lyset af
den lovgivningsmæssige bemyndigelse til Sund & Bælt Hol-
ding A/S, om, at de opgaver m.v. som Sund & Bælt Holding
A/S er blevet pålagt i medfør af denne lov, kan udøves af et
af de øvrige selskaber i Sund & Bælt-koncernen, f.eks. A/S
Øresund.
Til § 13
Det foreslås i § 13, stk. 1, at transportministeren fører
tilsyn med, at Sund & Bælt Holding A/S overholder bestem-
melserne i denne lov samt afgørelser truffet i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i forlængelse af, at
Sund & Bælt Holding A/S ved udførelsen af anlægsprojektet
ansvaret for at sikre, at udførelsen sker i overensstemmel-
se med anlægsloven og inden for rammerne af de udførte
vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet. Sund &
Bælt Holding A/S vil i den forbindelse skulle føre tilsyn
med projektets entreprenører. Såfremt Sund & Bælt Holding
A/S’ entreprenører ikke skulle overholde bestemmelserne i
denne lov og afgørelser udstedt i medfør heraf, kan Sund
& Bælt Holding A/S anmelde dette til transportministeren,
f.eks. med henblik på at der udstedes påbud.
Transportministerens tilsynsopgave efter stk. 1 vil omfatte
det overordnede tilsyn med, at Sund & Bælt Holding A/S
overholder sine forpligtelser som anlægsmyndighed for an-
lægsprojektet nævnt i § 1. I den forbindelse fører transport-
ministeren tilsyn med, at Sund & Bælt Holding A/S sikrer,
at anlægsprojektet gennemføres inden for rammerne af pro-
jektets miljøkonsekvensvurderinger, jf. lovforslagets § 2.
Det foreslåede tilsyn efter stk. 1 vil desuden omfatte tilsyn
med overholdelsen af transportministerens afgørelser, som
træffes i medfør af lovforslagets § 5, stk. 2, hvorefter trans-
portministeren kan behandle Sund & Bælt Holding A/S’ kla-
ge over kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovforslaget
§ 5, stk. 1, eller efter overtagelse af kommunalbestyrelsens
beføjelser i en konkret sag (call-in) i medfør af lovforslagets
§ 5, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil i øvrigt ikke ænd-
re ved de almindelige tilsynsregler i lovgivningen. I det
omfang regler i plan-, natur- og miljølovgivningen m.v. ikke
er udtrykkeligt fraveget ved anlægsloven eller i medfør af
anden lov og dermed fortsat gælder for anlægsprojektet, vil
der i medfør af disse regler kunne træffes en række konkrete
afgørelser om tilladelser og godkendelser m.v. over for Sund
& Bælt Holding A/S samt disses entreprenører. De kompe-
tente myndigheder har fortsat tilsynskompetencen i forhold
til de regler, som ikke er fraveget, og i forhold til konkrete
afgørelser truffet af statslige og kommunale myndigheder
efter disse regler.
Transportministeren vil som tilsynsmyndighed efter stk. 1
som udgangspunkt have pligt til at reagere på henvendelser
fra borgere og myndigheder, som finder, at anlægsloven,
transportministerens afgørelser efter anlægsloven eller even-
tuelle vilkår i sådanne afgørelser ikke overholdes. Der vil
dog være tilfælde, hvor et ulovligt forhold er af så under-
ordnet betydning, at ministeren ikke har pligt til at reage-
re. Grænsen for, hvornår et forhold er af underordnet betyd-
ning, ligger ikke fast og vil variere afhængigt af, hvilken
type af miljømæssige indvirkninger på omgivelserne m.v.,
der konkret er tale om.
For det tilfælde, at der skulle opstå behov for ændringer
eller udbygninger af anlægsprojektet, bemærkes, at anmel-
36
delse af ændringer eller udbygninger af anlægsprojektet og
eventuelt tilladelse hertil af Trafikstyrelsen, er det styrelsen,
der fører tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i vejl-
oven og med, at vilkår m.v. for at gennemføre ændringen
eller udbygningen, herunder vilkår fastsat i styrelsens afgø-
relse herom, overholdes. Den foreslåede bestemmelse i § 13,
stk. 1, ændrer ikke herved.
Det foreslås i § 13, stk. 2, at transportministeren kan
bemyndige en myndighed under ministeriet eller en anden
statslig myndighed efter forhandling med vedkommende mi-
nister til at udøve tilsynet efter stk. 1 og 2. Transportministe-
ren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at afgørelser
truffet af en anden myndighed, som ministeren har henlagt
tilsynet til, ikke skal kunne indbringes for ministeren eller
påklages til anden administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at
transportministeren kan delegere tilsynet efter stk. 1 til en
myndighed under ministeriet, en anden statslig myndighed
efter forhandling med vedkommende minister. Den foreslåe-
de bestemmelse vil endvidere indebære, at ministeren i den
forbindelse kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af
en anden myndighed, som ministeren har henlagt tilsynsbe-
føjelsen til, ikke skal kunne indbringes for ministeren eller
påklages til anden administrativ myndighed.
Tilsynsmyndigheden kan politianmelde Sund & Bælt Hol-
ding A/S eller Sund & Bælt Holding A/S’ entreprenører,
såfremt et udstedt påbud ikke overholdes, jf. den foreslåede
§ 14 og § 16.
Til § 14
Det foreslås i § 14, at transportministeren kan udstede
påbud til Sund & Bælt Holding A/S om at gennemføre
anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, inden for rammerne af
denne lov og afgørelser udstedt i medfør af loven samt de
udførte vurderinger af projektets påvirkninger af miljøet, jf.
§ 2.
Da der er tale om en forvaltningsretlig afgørelse, skal den-
ne leve op til forvaltningslovens regler. Såfremt transportmi-
nisteren, jf. det foreslåede i § 13, stk. 2, delegerer tilsynet
til en myndighed under ministeriet eller en anden statslig
myndighed, vil delegationen ligeledes omfatte kompetencen
til at udstede påbud. I praksis vil det således være den rele-
vante tilsynsmyndighed, som eventuelt udsteder påbud som
led i udøvelsen af tilsynet.
Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse, at
tilsynsmyndigheden tilrettelægger tilsynet således, at de
mindst indgribende tilsynsmidler bringes i anvendelse først
og øges om nødvendigt, f.eks. hvis bygherren ikke imøde-
kommer krav. Det forudsættes i den forbindelse, at tilsyns-
myndigheden forud for udstedelsen af et påbud vil gå i
dialog om bestemte forhold, herunder enten mundtligt eller
skriftligt henstiller eller indskærper bestemte forhold, før der
udstedes et påbud.
Til § 15
Lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022 (her-
efter retsplejeloven) indeholder regler for prøvelse af sag-
er ved domstolene, herunder om betaling for udgifter. Ud-
gangspunktet i loven er, at den tabende part erstatter de
udgifter, som den vindende part har afholdt, forudsat disse
har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter
til bistand af advokat m.v. erstattes med et passende beløb,
og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsple-
jelovens § 312, stk. 3, kan retten dog af egen drift bestem-
me, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte
modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for
det. Sådanne grunde vil kunne foreligge, hvis omkostninger-
ne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje
for den pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen
eller internationale forpligtelser m.v., er et krav om, at de
tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre.
Det foreslås i § 15, stk. 1, at søgsmål til prøvelse af afgø-
relser efter loven skal være anlagt inden seks måneder efter,
at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.
Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der efter
en vis periode ikke kan rejses tvivl ved domstolene om rig-
tigheden af en afgørelse efter loven. Fristen gælder ethvert
søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse
af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fra-
viges af den myndighed, der har truffet den pågældende
afgørelse.
Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret
form i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt – blive
bekendtgjort på afgørelsesmyndighedens hjemmeside.
Trafikstyrelsens afgørelser i medfør af vejlovens kapitel
2 a vedrørende anlægsprojektet vil blive offentliggjort på
Trafikstyrelsens hjemmeside.
Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen be-
kendtgøres eller er meddelt den pågældende afhængig af,
hvilket tidspunkt der ligger sidst. Det betyder i praksis, at
har man eksempelvis et tilfælde, hvor afgørelsen er dateret
til en mandag, men afgørelsen først offentliggøres om tors-
dagen i samme uge, da vil fristen skulle regnes fra torsda-
gen, da det tidspunkt ligger sidst.
Det foreslås i § 15, stk. 2, ved søgsmål om miljøforhold,
der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostnin-
gerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte
parter.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende
regler i retsplejeloven om den tabende parts erstatning af
udgifter, som den vidende part har afholdt. Samtidig skal
forslaget ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens
kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at sikre over-
holdelse af kravet i Århus-konventionen om, at de tilgænge-
lige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestem-
melsen skal derfor forstås i overensstemmelse med konven-
tionen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der
knytter sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme
af henholdsvis 11. april 2013 i sag C-260/11, Edwards og
37
Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kom-
missionen mod Storbritannien.
Til § 16
I § 16, stk. 1, foreslås det, at manglende efterkommelse
af påbud udstedt efter § 14 straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
I lovforslagets § 14 foreslås, at transportministeren som
led i udøvelse af tilsynet efter lovens § 13 skal kunne udste-
de påbud til Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber
eller disses entreprenører om at gennemføre anlægsprojek-
tet, som nævnt i § 1, inden for rammerne af denne lov,
og regler og afgørelser udstedt i medfør af loven, samt de
udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet,
jf. § 2.
Den foreslåede § 16, stk. 1, tager således sigte på tilfælde,
hvor enten Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber
eller disses entreprenører ikke efterkommer påbud udstedt
efter lovens § 14.
Den foreslåede bestemmelse finder også anvendelse, hvor
transportministeren efter lovforslagets § 13, stk. 2, har dele-
geret tilsynet efter § 13, stk. 1, til en anden myndighed. Der
henvises i øvrigt til den foreslåede § 13 med tilhørende
bemærkninger.
Ved fastsættelse af bødens størrelse efter stk. 1 og 2 skal
sikres overholdelse af miljøstraffedirektivets artikel 5, hvor-
efter medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltnin-
ger for at sikre, at de i direktivets artikel 3 og 4 omhandlede
strafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktio-
ner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafba-
re handling og har en afskrækkende virkning.
Det foreslås i § 16, stk. 2, at der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-
lovens 5. kapitel.
Til § 17
Det foreslås i § 17, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2024.
Det foreslås i § 17, stk. 2, at transportministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ophævelse.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren ved
udstedelse af en bekendtgørelse vil kunne ophæve loven på
det tidspunkt, hvor lovens bestemmelser, herunder dennes
eventuelle pligter og rettigheder, ikke længere vurderes re-
levante, hvilket oftest i praksis vil sige, når anlægsarbejder-
ne er tilendebragt, og det færdige anlæg er overgået til en
driftsfase.
Det er i øvrigt hensigten at forsyne denne bekendtgørelse
med en selvstændig solnedgangsklausul i form af en bestem-
melse om, at bekendtgørelsen automatisk ophæves efter det
tidspunkt, hvor den har opfyldt sit formål, dvs. har ophævet
loven.
Til § 18
Til nr. 1
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om Sund & Bælt Holding
A/S, at Sund & Bælt Holding A/S ejer aktierne i A/S Store-
bæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen, Sund og Bælt
Partner A/S, BroBizz A/S og A/S Femern Landanlæg. Sund
& Bælt Holding A/S kan for selskaber, som Sund & Bælt
Holding A/S ejer helt eller delvis, direkte eller indirekte,
varetage opgaver i form af styring af finansiering, drift og
vedligeholdelse. Sund & Bælt Holding A/S kan overlade
disse opgaver til selskaber, som Sund & Bælt Holding A/S
ejer helt eller delvis, direkte eller indirekte.
Det følger af § 1, stk. 4, at Sund & Bælt Holding A/S
kan foretage aktiviteter med henblik på at forberede opgaver
vedrørende regulering af vejtrafik. Sund & Bælt Holding
A/S kan beslutte at overlade opgaver efter 1. pkt. til selska-
ber, som Sund & Bælt Holding A/S ejer helt eller delvis
og direkte eller indirekte. Sund & Bælt Holding A/S kan
efter transport-, bygnings- og boligministerens beslutning
igangsætte forberedende opgaver.
Det følger af § 1, stk. 5, at Sund & Bælt Holding A/S kan
varetage opgaver vedrørende regulering af vejtrafik, som
pålægges selskabet ved lov eller i henhold til lov, herunder i
relation til vejafgiftsordninger, miljøzoneordninger og beta-
lingshåndtering, samt information om disse. Sund & Bælt
Holding A/S kan beslutte at overlade opgaver efter 1. pkt.
til datterselskaber, som Sund og Bælt Holding A/S ejer helt
eller delvis, direkte eller indirekte.
Det foreslås i § 18, at der i lovens § 1 indsættes som stk.
6, at Sund & Bælt Holding A/S efter transportministerens
beslutning skal bistå staten med undersøgelser m.v. inden
for områder med relation til transport eller infrastruktur.
Som det fremgår i de almindelige bemærkninger i punkt
3.5 er der på Transportministeriets område praksis for, at
Sund & Bælt-koncernen bistår staten med undersøgelser
m.v. på de områder, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at
udnytte selskabets kompetencer inden for henholdsvis trans-
port og infrastruktur.
I blandt andet Infrastrukturplan 2035 er Sund & Bælt
Holding A/S blevet udpeget til at gennemføre en række
undersøgelser, som skal danne grundlag for senere beslut-
ninger om etablering af infrastruktur, herunder forberede ud-
bygning af Øresundsmotorvejen og undersøgelse af et Østlig
Ringvejs projekt. I lyset heraf er det vurderet hensigtsmæs-
sigt at kodificere den gældende praksis for, at selskabet kan
bistå staten. Bestemmelsen er dog ikke begrænset til selska-
bets opgaver i relation til Infrastrukturplan 2035, men kan
også finde anvendelse på undersøgelser m.v., som endnu
ikke er besluttet.
Forslaget betyder, at det nu udtrykkeligt fremgår af selska-
bets lovgrundlag, at Sund & Bælt-koncernen, på transport-
ministerens anmodning, skal kunne bistå staten med under-
søgelser m.v. i relation til transport eller infrastruktur, og
det er dermed en alene en kodificering af den oven for
beskrevne praksis. Bestemmelsen vil være særlig relevant i
38
de tilfælde, hvor transportministeren vurderer, at selskabets
kompetencer og erfaring kan komme staten til gavn i forbin-
delse med overvejelser om et konkret infrastrukturprojekt
eller lign.
Forslaget medfører alene, at den instruksbeføjelse, som
i forvejen er tillagt transportministeren i § 8, stk. 2, i lov
om Sund & Bælt Holding A/S, i, suppleres med denne
nye bestemmelse, så forholdet mellem transportministeren
og selskabet vil være sammenlignelig med, hvad der sæd-
vanligvis forvaltningsretligt er gældende for et almindeligt
over-/underordnelsesforhold, som kendes fra Transportmini-
steriets styrelser m.v., for så vidt angår undersøgelser m.v.
inden for transportministeriets ressortområde.
Bestemmelsen vil ikke omfatte gennemførelse af større
anlægsprojekter uden tilknytning til selskabets eksisterende
anlæg, men alene undersøgelser m.v. Undersøgelser m.v.
skal imidlertid forstås bredt og dækker også naturligt til-
knyttede opgaver både før og efter undersøgelserne. Selska-
bet har også fortsat mulighed for at gennemføre mindre
anlægsarbejder og udbygninger af eksisterende anlæg i hen-
hold til lov om Sund & Bælt Holding A/S.
39
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 18
I lov om Sund & Bælt Holding A/S, jf. lov nr. 588 af 24.
juni 2005 som ændret ved § 1 i lov nr. 1739 af 27. december
2016, § 1 i lov nr. 172 af 27. februar 2019, § 2 i lov nr. 808
af 9. juni 2020, § 2 i lov nr. 1676 af 19. december 2023 og
§ 17 i lov nr. 1797 af 28. december 2023 foretages følgende
ændring:
§ 1.
Stk. 1-5..
1. I § 1 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Sund og Bælt Holding A/S skal efter transportmini-
sterens beslutning bistå staten med undersøgelser m.v. inden
for områder med relation til henholdsvis transport eller in-
frastruktur.«
40