Fremsat den 20. marts 2024 af Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Fremsat den 20. marts 2024 af Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension
(Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af
25. april 2022, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 831 af 14.
juni 2022 og senest ved § 2 i lov nr. 1769 af 28. december
2023, foretages følgende ændringer:
1. § 26 k, stk. 1, affattes således:
»Personer, der er født før den 1. september 1961, tildeles
9/16 måneders fuld anciennitet for hver måned som 16-17-
årig, der ligger før den 1. september 1977. For personer
født før den 1. september 1959 gives dog mindst 1 1/8 års
anciennitet.«
2. I § 26 n, stk. 1, nr. 16, ændres »skolepraktik og praktik-
pladskompenserende« til: »skoleoplæring og lærepladskom-
penserende«.
3. I § 26 n, stk. 1, nr. 17, ændres »skolepraktik« til: »ulønnet
obligatorisk praktik«.
4. I § 26 n, stk. 1, indsættes som nr. 19:
»19) Perioder med opskoling som led i et ansættelsesfor-
hold og med en løbende arbejdsgiverudbetalt afløn-
ning som supplement til lønmodtageren inden for
samme branche til en tidssvarende, offentligt aner-
kendt uddannelse.«
5. I § 48 b, stk. 2, udgår »i et kalenderår«.
6. § 48 c, stk. 1, 1. pkt., affattes således: » Udbetaling
Danmark foretager en gang årligt en omregning af tidlig
pension, hvis pensionistens indtægt har ændret sig ved drift
af selvstændig virksomhed, ved drift af selvstændig bibe-
skæftigelse eller ved arbejde, jf. § 32 e, og hvor løbende
regulering ikke har været mulig.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2024.
§ 3
Stk. 1. Personer, som er født i perioden fra 1. august 1957
til og med 1962, og som forud for denne lovs ikrafttræden
har fået helt eller delvist afslag på en ansøgning om ret til
tidlig pension på grund af manglende anciennitet, kan efter
anmodning til Udbetaling Danmark få genoptaget afgørelsen
om ret til tidlig pension, jf. stk. 2-6.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at Udbetaling Dan-
mark kan behandle en anmodning om genoptagelse, at
vedkommende i perioden, der kan tælle med til anciennitet
til tidlig pension, jf. § 26 h, stk. 3, i lov om social pension,
har været i praktik på en SU-berettigende uddannelse, jf. §
26 n, stk. 1, nr. 17, eller har været under opskoling, jf. § 26
n, stk. 1, nr. 19, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.
Stk. 3. Anmodning om genoptagelse efter stk. 1, kan ind-
gives i perioden fra den 1. august 2024 til og med den 31.
december 2024. Udbetaling Danmark træffer så vidt muligt
afgørelse om ret til tidlig pension senest 4 måneder efter
modtagelse af anmodningen.
Stk. 4. Opnår en person ret til tidlig pension på grund-
lag af genoptagelse efter stk. 1, udbetales tidlig pension
fra den 1. i måneden efter anmodning om genoptagelse,
såfremt personen ville kunne overgå til tidlig pension fra
dette tidspunkt, jf. dog stk. 5. I tidlig pension fratrækkes sy-
gedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressour-
ceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er
udbetalt fra tidspunktet for anmodning om genoptagelse og
frem til afgørelse om ret til tidlig pension efter genoptagelse.
Stk. 5. Til personer, som er overgået til efterløn eller
fleksydelse, udbetales tidlig pension fra den 1. i måneden
efter afgørelsen om ret til tidlig pension efter anmodning om
genoptagelse.
Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2023-24
22/10003
BE009861
Stk. 6. Krav om tilknytning til arbejdsmarkedet efter § 26
s i lov om social pension gælder ikke, når der på tidspunktet
for afgørelse efter anmodning om genoptagelse er mindre
end 13 måneder til, at personen tidligst kan overgå til tidlig
pension.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tildeling af anciennitet for perioder med praktik på SU-berettigende uddannelser og perioder under opskoling
ved beregning af anciennitet til tidlig pension
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
I forbindelse med implementeringen af tidlig pension har
Beskæftigelsesministeriet erfaret, at nogle personer oplever
ikke at få anciennitet for perioder af deres arbejdsliv, hvor
de har haft perioder under opskoling eller har været i obli-
gatorisk ulønnet praktik på en SU-berettigende uddannelse,
fordi det af den gældende lov fremgår, at der skal være
tale om skolepraktik, for at perioden kan medregnes til an-
ciennitet. Opskoling var særligt udbredt inden for bistands-,
pleje- og omsorgsområdet og pædagogområdet i 1990’erne
og frem. Her blev eksempelvis plejemedhjælpere, sygehjæl-
pere og -plejere opskolet til social- og sundhedshjælpere el-
ler social- og sundhedsassistenter. Opskolingen skete ofte på
opfordring fra arbejdsgiveren og med mulighed for at vende
tilbage til arbejdspladsen efter opskolingen. Medarbejdernes
forsørgelsesgrundlag under opskoling var voksenuddannel-
sesstøtte eller orlovsydelse og senere også med en løbende
arbejdsgiverudbetalt aflønning som supplement til lønmod-
tageren i form af en overenskomstbestemt opskolingsydelse
eller godtgørelse.
I tråd med den eksisterende afgrænsning for anciennitetsgi-
vende perioder foreslås det, at perioder under opskoling med
en løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning som supplement
til lønmodtageren skal indgå i anciennitetsberegningen. Det
skyldes bl.a., at disse perioder er sammenlignelige med ud-
dannelse med løn, herunder elevløn på erhvervsuddannelse,
hvilket udløser anciennitet efter gældende regler. Personer,
der inden lovens ikrafttrædelse har fået afslag på ret til
tidlig pension eller har fået tildelt mindre end fuld ret til
tidlig pension, vil efter forslaget kunne anmode Udbetaling
Danmark om genoptagelse, hvis de har haft perioder under
opskoling. Tilsvarende vil forslaget give mulighed for, at
personer vil kunne anmode om genoptagelse, såfremt de
helt eller delvist har fået afslag på tidlig pension som følge
af, at en ulønnet obligatorisk praktik på en SU-berettigende
uddannelse ikke er foregået på uddannelsesstedet.
Berørte personer vil potentielt kunne opnå ret til at overgå
til tidlig pension den 1. august 2024 eller senere, hvorfor det
foreslås, at de ældste årgange som udgangspunkt vil få ret til
at få udbetalt tidlig pension fra anmodning om genoptagelse,
dog tidligst fra den 1. august 2024, hvis de opfylder betin-
gelserne for ret til tidlig pension på anmodningstidspunktet.
Det foreslås at fravige kravet om forudgående arbejdsmar-
kedstilknytning, hvis der på tidspunktet for afgørelsen efter
genoptagelsesanmodningen er mindre end 13 måneder til
overgang til tidlig pension.
Som følge af ændret terminologi på erhvervsuddannelses-
området med virkning fra den 1. december 2021 ændres be-
stemmelsen sprogligt vedrørende ydelser under skolepraktik
og praktikpladskompenserende uddannelse således, at der i
stedet for at henvise til skolepraktik og praktikpladskompen-
serende uddannelse henvises til skoleoplæring og læreplads-
kompenserende uddannelse. Der er ikke indholdsmæssige
ændringer i bestemmelsen.
Lovforslaget indeholder en ændring om tildeling af automa-
tisk anciennitet for 16-17-årige i perioden før den 1. septem-
ber 1977. Ændringen betyder, at nogle få personer vil kunne
få tildelt marginalt mere anciennitet (svarende til op til 4
timer) som følge af almindelige afrundinger i Udbetaling
Danmarks it-system.
Endelig er der to sproglige justeringer af bestemmelser om
regulering henover årsskifte, hvor der med de gældende for-
muleringer kan være tvivl om, hvorvidt der kan reguleres
henover et årsskifte, eller om der skal ske en egentlig års-
omregning. Den sproglige justering vil gøre det tydeligt, at
3
det er hensigten, at der skal ske løbende regulering af tidlig
pension for indtægter også henover et årsskifte.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tildeling af anciennitet for perioder med praktik på
SU-berettigende uddannelser og perioder under opskoling
ved beregning af anciennitet til tidlig pension
2.1.1. Gældende ret
Efter § 26 h i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse
nr. 527 af 25. april 2022, er ret til tidlig pension betinget af,
at personen har optjent anciennitet på arbejdsmarkedet i en
lang række år mellem det fyldte 16. år og det tidspunkt, hvor
personen er 6 år fra at opnå folkepensionsalderen.
Antallet af år på arbejdsmarkedet opgøres som udgangs-
punkt på baggrund af ATP-indbetalinger, som er objektivt
konstaterbare registerdata. De objektivt konstaterbare regi-
sterdata er suppleret af et manuelt spor i form af fremlagt
dokumentation fra personen for optjent anciennitet på ar-
bejdsmarkedet for eksempel for beskæftigelse i et andet EU-
land eller ved drift af selvstændig erhvervsvirksomhed.
Der er også andre måder at optjene anciennitet på, som tager
højde for forskellige arbejdsliv og brancheforskelle. Den
gældende bestemmelse i § 26 n medfører således, at visse
perioder med ydelser ud over perioder, hvor personen har
haft lønmodtagerbeskæftigelse, drevet selvstændig virksom-
hed eller har været fraværende på arbejdsmarkedet på grund
af fødsel eller adoption, kan medregnes til optjening af an-
ciennitet på arbejdsmarkedet. Af § 26 n, stk. 1, nr. 16-18,
fremgår således, hvornår perioder med uddannelse udover
som led i beskæftigelsesindsatsen kan medregnes til ancien-
nitet.
Efter § 26 n, stk. 1, nr. 16, medregnes perioder med ydelser
under skolepraktik og praktikpladskompenserende uddan-
nelse. Ancienniteten for perioder med skolepraktik opgøres
som dage med skolepraktikydelse sat i forhold til året. Der
tildeles anciennitet som ved lønmodtagerbeskæftigelse efter
principperne i den gældende § 26 j, stk. 5-7, om opgørelse
af lønmodtagerbeskæftigelse uden ATP-bidrag for personer,
der ikke er fyldt 18 år. Personen skal selv dokumentere
skolepraktikken.
Efter § 26 n, stk. 1, nr. 17, medregnes perioder med sko-
lepraktik på SU-berettigende uddannelser ved beregningen
af anciennitet til tidlig pension. Der optjenes anciennitet
for perioder med obligatorisk praktik som led i en uddannel-
se. Beregningen af anciennitet for perioder med skolepraktik
sker efter principperne i den gældende § 26 j, stk. 5-7, det
vil sige som for lønmodtagerbeskæftigelse, hvor der ikke er
indbetalt ATP-bidrag. Ancienniteten opgøres som dage med
ydelser under skolepraktik.
Efter § 26 n, stk. 1, nr. 18, medregnes perioder i det ordi-
nære uddannelsessystem påbegyndt efter det fyldte 40. år
ved beregningen af anciennitet. Der tildeles anciennitet for
perioder med uddannelse i det ordinære uddannelsessystem
efter, at man er fyldt 40 år. De ordinære uddannelser omfat-
ter erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelser for voksne
(euv), gymnasiale uddannelser, erhvervsakademiuddannel-
ser, professionsbacheloruddannelser, bacheloruddannelser,
akademisk overbygningsuddannelser, kandidatuddannelser
og ph.d.-uddannelser.
Der beregnes anciennitet på følgende måde:
Personen fyldte 40 år den 10. april 1996. Personen var ind-
skrevet på en ordinær uddannelse i perioden fra den 1. janu-
ar 1995 til den 1. januar 1997. Personen opnår anciennitet
fra pågældende fyldte 40 år, til personen har afsluttet sin
uddannelse.
Den 10. april – den 31. januar 1997 = 266 dage = 266 / 366
(skudår) = 0,727 års anciennitet.
Perioder under uddannelse, hvor en person udelukkende
modtager voksenuddannelsesstøtte (VUS), statens voksen-
uddannelsesstøtte (SVU), statens uddannelsesstøtte (SU) el-
ler voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (VEU), tæller
ikke med i anciennitetsopgørelsen, medmindre støtten ydes
til en uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter det
fyldte 40. år.
De nærmere regler om dokumentation og opgørelse af an-
ciennitetskrav for de enkelte elementer, der kan medregnes
til anciennitet, er fastsat ved bemyndigelse i bekendtgørelse
nr. 2422 af 13. december 2021 om optjening, beregning og
dokumentation af anciennitet.
Den gældende lov indeholder regler om sagsbehandling og
om udbetaling af tidlig pension. Efter den gældende § 26
r, stk. 2, træffer Udbetaling Danmark snarest muligt og se-
nest 6 måneder efter Udbetaling Danmarks modtagelse af
ansøgningen afgørelse om ret til tidlig pension efter stk. 1,
herunder om, hvorvidt personen opfylder kravet om arbejds-
markedsanciennitet for ret til tidlig pension, jf. § 26 h.
Efter § 26 s er det en betingelse for ret til tidlig pension, at
personen bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem
beskæftigelse eller som medlem af en arbejdsløshedskasse,
efter at Udbetaling Danmark har truffet afgørelse efter § 26
r, stk. 2. Tilknytningen til arbejdsmarkedet skal være opfyldt
i en sammenhængende periode på 9 måneder, der ligger
umiddelbart før det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at
personen overgår til tidlig pension. Dog ikke, hvis der på
tidspunktet for Udbetaling Danmarks afgørelse om ret til
tidlig pension er mindre end 12 måneder til, at personen kan
overgå til tidlig pension. Af bestemmelsen fremgår, hvad der
medregnes til beskæftigelse, og hvordan arbejdsmarkedstilk-
nytningen skal være opfyldt, hvis personen vælger at udsky-
de overgangen til tidlig pension til et senere tidspunkt.
Det følger af § 26 v, stk. 1, at der ikke kan udbetales tidlig
pension, hvis personen for den samme periode får udbetalt
en anden offentlig forsørgelsesydelse. Efter § 26 v, stk. 2,
kan der ikke udbetales tidlig pension, hvis personen har
4
fået tilkendt førtidspension eller seniorpension efter denne
lov. Der kan ikke udbetales tidlig pension, hvis personen får
udbetalt en tilsvarende udenlandsk pension, eller hvis perso-
nen får udbetalt udenlandsk pension, der svarer til folkepen-
sion efter denne lov, medmindre andet følger af EU-retten.
Efter § 33, stk. 3, udbetaler Udbetaling Danmark tidlig pen-
sion månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden
efter, at der er truffet endelig afgørelse om overgang til
tidlig pension. Tidlig pension udbetales tidligst fra den 1. i
måneden efter, at betingelserne for tidlig pension er opfyldt.
Den gældende lov indeholder en overgangsbestemmelse,
hvorefter tidlig pension udbetales fra den 1. januar 2022
til personer, der ansøger om tidlig pension i august 2021,
og som opfylder betingelserne for tidlig pension fra den
1. januar 2022, medmindre personen har fået udbetalt ef-
terløn eller fleksydelse for perioden. I tidlig pension, som
udbetales forud for tilkendelsen, fratrækkes sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse, integrationsydelse,
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, le-
dighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og
kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.
Endelig er der i bekendtgørelse nr. 2420 af 13. december
2021 om behandling af ansøgning om og betingelserne for
overgang til tidlig pension fastsat nærmere regler om krav til
arbejdsmarkedstilknytning umiddelbart forud for overgang
til tidlig pension herunder særlige regler for personer, der
kan overgå til tidlig pension i perioden fra den 1. januar
2022 til og med den 28. februar 2023.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at ordlyden i § 26 n,
stk. 1, nr. 16, i lov om social pension bør justeres således,
at det i stedet for skolepraktik og praktikpladskompenseren-
de uddannelse kommer til at hedde skoleoplæring og læ-
repladskompenserende uddannelse, som kan medregnes til
anciennitet. Baggrunden for det foreslåede er, at terminolo-
gien på erhvervsuddannelsesområdet er ændret ved lov nr.
2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervs-
uddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om fle-
re lærepladser og entydigt ansvar). Sigtet med indførelse af
den nye terminologi var blandt andet at gøre de begreber,
som anvendtes inden for erhvervsuddannelserne, mere mål-
rettede og at bevirke, at begreberne skulle adskille sig klare-
re fra andre lovgivningsområder, hvor begreberne ”elev” og
”praktik” også anvendes.
Lovændringen indebar, at betegnelsen ”elev” blev ændret til
”elev eller lærling”, ”praktik” blev ændret til ”oplæring”,
”skolepraktik” blev ændret til ”skoleoplæring” og ”praktik-
plads” blev ændret til ”læreplads”. Herudover blev bl.a.
”skolepraktikydelse” ændret til ”skoleoplæringsydelse”.
Den foreslåede ændring er udelukkende af sproglig karakter.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at ordlyden i § 26 n, stk.
1, nr. 17, i lov om social pension bør justeres således, at
ordet skolepraktik udgår, og således at det fremgår af loven,
at perioder med ulønnet obligatorisk praktik på SU-beretti-
gende uddannelser kan medregnes til anciennitet.
Forslaget skyldes, at det kan give anledning til tvivl, hvil-
ke praktikperioder der kan medregnes, når det fremgår af
lovteksten, at skolepraktik på SU-berettigende uddannelser
kan medregnes, idet ordet skolepraktik kan tolkes, som det
tidligere har været anvendt på erhvervsuddannelsesområdet,
hvor der ved skolepraktik forstås, at det er en praktik, der
foregår på uddannelsesstedet, når eleven ikke har kunnet
finde en elevplads på en virksomhed. Det er imidlertid
hensigten med reglerne, at ulønnede obligatoriske praktikpe-
rioder skal kunne medregnes til anciennitet uanset, om de
foregår på uddannelsesstedet eller i en virksomhed.
Beskæftigelsesministeriet vurderer videre, at det er i tråd
med den aktuelle afgrænsning af tidlig pension, at perioder
med opskoling, hvor arbejdsgiver løbende udbetaler en form
for aflønning som supplement, skal kunne medregnes i an-
ciennitetsopgørelsen. Det kan f.eks. være opskolingsydelse,
opskolingsgodtgørelse eller særlig løn, som udbetales som
supplement til en offentlig ydelse eksempelvis orlovsydelse
eller voksenuddannelsesstøtte (VUS). At opskoling med af-
lønning fra arbejdsgiveren skal kunne medregnes til ancien-
nitet skal bl.a. ses i lyset af, at elevløn også tæller med til
anciennitet.
Det er ministeriets vurdering, at perioder med opskoling,
hvor medarbejderen opkvalificeres, og hvor arbejdsgiveren
løbende har udbetalt en form for supplerende aflønning,
skal kunne medregnes til anciennitet, selv om opskoling er
sket under særlige aflønningsforhold, hvor der ikke blev
indbetalt ATP-bidrag af den arbejdsgiverudbetalte del, bør
det ikke betyde, at sådanne perioder med opskoling, hvor
medarbejderen opkvalificeres, og hvor arbejdsgiveren har
bidraget til medarbejderens forsørgelsesgrundlag, ikke skal
kunne medregnes til anciennitet til tidlig pension.
Det foreslås således, at perioder med opskoling vil kunne
tælle med i anciennitetsopgørelsen til tidlig pension, når
visse betingelser er opfyldt. Lønmodtageren skal have få-
et orlov fra sin arbejdsgiver for at kunne deltage i opsko-
ling. Personen skal være opskolet inden for samme branche
til en tidssvarende, offentlig anerkendt uddannelse, f.eks.
fra ufaglært til faglært, eller fra ufaglært eller faglært til er-
hvervsakademiniveau eller et højere niveau inden for samme
branche eller erhverv, hvor arbejdsgiveren løbende udbeta-
ler en supplerende aflønning under uddannelsen f.eks. ved
godtgørelse eller opskolingsydelse.
Med det foreslåede vil personer, der har en forældet fagud-
dannelse, som erstattes med en nyere, tidssvarende fagud-
dannelse også være omfattet, idet den forældede faguddan-
nelse anses som sidestillet med at være ufaglært. Omfatte-
de opskolinger vil f.eks. kunne være opskoling fra hjem-
mehjælper eller plejemedhjælper (tidligere sygehjælper) til
social- og sundhedsassistent, fra pædagogmedhjælper til pæ-
5
dagogisk assistent, fra arbejdsmand til f.eks. elektriker, tag-
dækker eller brolægger, fra ufaglært tjener til tjener, fra bu-
tiksansat til salgsassistent (detailhandelsuddannelsen) eller
fra ansat i lufthavnen til lufthavnsoperatør (lufthavnsuddan-
nelsen).
En person anses som ufaglært, når personen højst har en
uddannelse ud over grundskolen til og med gymnasialt ni-
veau. Uddannelse inden for forberedende voksenundervis-
ning (FVU) og almen voksenuddannelse (AVU) vil ikke
være omfattet af forslaget, idet personen med sådanne ud-
dannelser ikke bliver faglært.
En person anses for faglært, når vedkommende har en
erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en
lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en
grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller en
grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannel-
ser. Det kan også være en kommunal- eller etatsuddannel-
se eller lignende, hvis uddannelsesniveau og varighed ikke
overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en va-
righed, der kan sidestilles hermed.
Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelser,
er uddannelser, der i niveau og varighed maksimalt svarer til
niveauet og varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en
betingelse, at der ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der
forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau.
Udgangspunktet er, at en person er ufaglært eller faglært,
når personen højst har en uddannelse, der ikke har en bestået
gymnasial uddannelse som adgangskrav, og hvis varighed
ikke overstiger ca. 4 år (en erhvervsuddannelse varer, hvor
der ikke har været mulighed for merit, typisk omkring 4
år). Det afgørende for vurderingen af, om en person er fag-
lært, er, om uddannelsen efter reglerne på undervisningsmi-
nisteriets område anses for en erhvervsuddannelse, og hvilke
adgangskrav uddannelsen har.
Erhvervsakademiuddannelser udbydes efter lov om er-
hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser. Akademiuddannelser udbydes efter lov om åben
uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og aka-
demiuddannelserne har hjemmel i lov om erhvervsrettet
grunduddannelse og videregående uddannelse (efteruddan-
nelsessystemet) for voksne.
Det vil ikke være en betingelse, at personen rent faktisk er
vendt tilbage til samme arbejdsgiver. Efter- og videreuddan-
nelse, der ikke opfylder samtlige ovennævnte kriterier, vil
fortsat ikke udløse anciennitet, medmindre personen opfyl-
der et af de andre kriterier for tildeling af anciennitet på
baggrund af uddannelse, f.eks. uddannelse i det ordinære
uddannelsessystem efter det fyldte 40. år.
Der findes ikke tilgængelige registeroplysninger om perio-
der under opskoling som beskrevet i forslaget til § 1, nr.
4, og der vil derfor ikke kunne indhentes dokumentation ad
denne vej for perioder under opskoling. Dokumentation vil
i stedet skulle ske som led i sagsbehandlingen i forbindelse
med Udbetaling Danmarks afgørelse om anciennitet.
De nærmere krav til dokumentation for opskolingsperioder
vil blive fastsat i bekendtgørelse ved anvendelse af bemyn-
digelsesbestemmelsen i lovens § 26 q, der giver mulighed
for at fastsætte nærmere regler om opgørelse og beregning
af samt dokumentation for anciennitet på arbejdsmarkedet.
Idet det vil kunne være vanskeligt for en person at doku-
mentere, at vedkommende har været under opskoling, for-
ventes, at der med hjemmel i lovens § 26 q fastsættes regler
om, at en person i tilstrækkelig grad skal kunne sandsynlig-
gøre, at vedkommende har været under opskoling. Det fore-
slås, at der i bekendtgørelse nr. 2422 af 13. december 2021
om optjening, beregning og dokumentation af anciennitet
fastsættes nærmere regler om forskellige typer dokumenta-
tion, der i sig selv eller eventuelt bestående af flere typer
samlet vil kunne være egnet til at sandsynliggøre, at ansøge-
ren af tidlig pension har haft en periode med opskoling. Det
kan være bevillingen af orlov eller tjenestefri med en form
for aflønning fra arbejdsgiveren i opskolingsperioden, eksa-
mens- eller uddannelsesbevis eller lønsedler for perioden,
hvoraf den arbejdsgiverudbetalte aflønning f.eks. suppleren-
de godtgørelse eller opskolingsydelse fremgår af lønsedler-
ne, ansættelseskontrakt(er), hvoraf det fremgår, at personen
er blevet opskolet, eller anden dokumentation for, at arbejds-
giveren løbende har udbetalt en form for supplerende afløn-
ning til medarbejderen, f.eks. i henhold til en overenskomst,
dokumentation for at have arbejdet som f.eks. hjemmehjæl-
per eller pædagogmedhjælper før, og at vedkommende efter
en periode med manglende ATP-indbetalinger (dvs. hul i an-
ciennitetsopgørelsen) vender tilbage til samme arbejdsgiver
eller en tilsvarende arbejdsgiver med en ny titel eller anden
lønindplacering.
Det foreslås, at der fastsættes overgangsbestemmelser for
de årgange, der forud for lovens ikrafttræden kan have fået
behandlet en ansøgning om tidlig pension. Det er personer,
der er født i perioden fra den 1. august 1957 til og med
1962, som forud for lovens ikrafttræden kan have fået helt
eller delvist afslag på en ansøgning om ret til tidlig pension
på grund af manglende anciennitet. Det foreslås, at sådanne
personer vil kunne anmode Udbetaling Danmark om genop-
tagelse af afgørelsen om ret til tidlig pension, medmindre
vedkommende har fået tilkendt førtidspension eller senior-
pension, får udbetalt en tilsvarende udenlandsk pension, el-
ler hvis personen får udbetalt udenlandsk pension, der svarer
til folkepension efter lov om social pension. Det vil sige, at
en person, der efter overgangen til tidlig pension opnår ret
til og får udbetalt en udenlandsk social pension, der svarer
til førtidspension, seniorpension eller folkepension, ikke vil
kunne få udbetalt tidlig pension, medmindre der skal ske
sammenlægning af perioder og pro rata-beregning, som det
følger af Europaparlamentets og Rådets Forordning (EF) nr.
883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af sociale sik-
ringsordninger. Det foreslås, at det vil være en betingelse for
genoptagelse efter bestemmelsen, at personen i perioden, der
kan medregnes til anciennitet, har været i ulønnet obligato-
6
risk praktik på en SU-berettigende uddannelse, jf. forslaget
til § 1, nr. 3, eller har været under opskoling jf. lovens §
26 n, stk. 1, nr. 19, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
4. Endvidere foreslås, at anmodning om genoptagelse efter
bestemmelsen kan ske i en tidsbegrænset periode fra lovens
ikrafttræden den 1. august 2024 til og med den 31. december
2024, og at Udbetaling Danmark så vidt muligt træffer afgø-
relse inden 4 måneder efter modtagelse af anmodning om
genoptagelse.
De personer, der vil kunne få deres afgørelse om ret til tidlig
pension genoptaget, antages at have indrettet sig på ikke
at have ret til tidlig pension på baggrund af den afgørelse,
disse personer har fået efter de hidtil gældende regler, og
at de som følge heraf har haft et andet forsørgelsesgrundlag
i perioden frem til anmodning om genoptagelse. Med den
foreslåede justering af ordningen, hvorefter visse perioder
med opskoling kan medregnes til anciennitet til tidlig pen-
sion, foreslås, at tidlig pension tidligst vil kunne udbetales
med virkning fra den 1. i måneden efter anmodningen om
genoptagelse, såfremt personen ville kunne overgå til tid-
lig pension fra dette tidspunkt, medmindre vedkommende
modtager fleksydelse eller efterløn. Personer, der modtager
fleksydelse eller efterløn vil tidligst kunne få udbetalt tidlig
pension fra den 1. i måneden efter tidspunktet for overgang
til tidlig pension efter afgørelsen om genoptagelse.
For personer, der på grundlag af afgørelse efter genopta-
gelse vil kunne få udbetalt tidlig pension fra den 1. i må-
neden efter anmodningstidspunktet, vil sygedagpenge, ar-
bejdsløshedsdagpenge, selvforsørgelses- og hjemrejseydel-
se, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydel-
se, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for
den samme periode, skulle fratrækkes i tidlig pensionsudbe-
talingen.
Endelig foreslås det, at kravet om tilknytning til arbejdsmar-
kedet efter den gældende lovs § 26 s ikke skal gælde, når
der på tidspunktet for afgørelse efter anmodning om genop-
tagelse er mindre end tretten måneder til, at personen tidligst
kan overgå til tidlig pension.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
telsesloven
Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven vedrørende § 26 n i lov om social pension
henvises til bemærkningerne under punkt 2.5.2. i lovforslag
nr. L 104 af 18. november 2020 om forslag til lov om
ændring lov om social pension og forskellige andre love
(Indførelse af ret til Tidlig Pension). Heraf fremgår blandt
andet, at Udbetaling Danmarks behandling af almindelige
personoplysninger herunder indsamling og behandling af
dokumentation til brug for behandling af en ansøgning om
ret til tidlig pension, kan ske med hjemmel i databeskyttel-
sesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om behandling,
som hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-
taansvarlige har fået pålagt. Da karakteren af de oplysninger,
der kan medregnes til anciennitet efter forslaget til § 1, nr. 3
og 4, som vedrører lov om social pensions § 26 n er samme
type, som de oplysninger, der kan indhentes efter gældende
regler, er det den samme vurdering, og oplysningerne vil
således kunne indhentes med hjemmel i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovændringen forventes at medføre øgede administrations-
udgifter til tidlig pension hos Udbetaling Danmark, der ad-
ministrerer ordningen på vegne af staten. Udbetaling Dan-
mark skønner, at ændringen vil medføre implementeringsud-
gifter på ca. 1,2 mio. kr. i 2024 samt driftsudgifter på ca.
0,7 mio. kr. i 2024 og varigt på ca. 0,4 mio. kr. årligt. Mer-
udgifterne på samlet ca. 1,9 mio. kr. i 2024 finansieres af §
17. Beskæftigelsesministeriet, mens den varige merudgift på
ca. 0,4 mio. kr. årligt finansieres af § 35. Generelle reserver.
Lovændringen forventes ikke at indebære ydelsesmæssige
merudgifter set i forhold til det forudsatte i Aftale om en
ny ret til tidlig pension. Det vurderes at være en begrænset
persongruppe, der med ændringen vil opnå mere anciennitet
ved opgørelse af retten til tidlig pension. Derudover vurde-
res det, at den pågældende gruppe altovervejende allerede er
indeholdt i aftaleøkonomien, da det med aftalen var hensig-
ten, at obligatoriske ulønnede praktikperioder på SU-beretti-
gende uddannelser skal medregnes i anciennitetsopgørelsen,
og at opskolingsperioder som led i et ansættelsesforhold
kan sidestilles med medtælling af anciennitet efter gældende
regler for uddannelse med perioder med elevløn, praktik
med løn i en virksomhed og skolepraktik. Dertil kommer, at
perioder under opskoling i udgangspunktet er relativt korte,
hvorfor tildeling af anciennitet for disse perioder primært
forventes at have betydning for borgere, der med gældende
regler er meget tæt på at opfylde anciennitetskravet for ret
til tidlig pension. Endelig bemærkes det, at det ikke længere
er muligt at komme i opskoling som led i ansættelsesforhold
med supplerende aflønning fra arbejdsgiver, hvorfor effek-
terne over tid vil blive udfaset og bortfalde.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kom-
munerne og regionerne.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhand-
les med de kommunale parter i forbindelse med DUT-pro-
cessen.
Der er taget stilling de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning. Nedenfor gennemgås de principper, der er rele-
vante for lovforslaget.
Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er
iagttaget i lyset af det formål, der forfølges med lovforslaget
herunder mulighed for genoptagelse efter anmodning. Ene-
ste nye proceskrav i lovforslaget er, at Udbetaling Danmark
ved anmodning om genoptagelse så vidt muligt skal behand-
le anmodningen inden for fire måneder fra modtagelse af
denne.
7
Princip nr. 2 om digital kommunikation er relevant i forhold
til, hvordan den digitale anmodning om genoptagelse tilret-
telægges. Der vil ikke blive udviklet en selvbetjeningsløs-
ning til brug for genoptagelse. Personer, der anmoder om
genoptagelse, vil kunne henvende sig ved anvendelse digital
post. Det skyldes, at antallet af anmodninger forventes at
blive for små til, at det kan forsvares at udvikle en selvbe-
tjeningsløsning til dette. Personer, der anmoder om genop-
tagelse, kan benytte den eksisterende selvbetjeningsløsning
til at indsende dokumentation. Personer, der er fritaget fra
digital kommunikation med Udbetaling Danmark, vil også
være fritaget i forbindelse med en anmodning om genopta-
gelse efter det foreslåede. Reglerne i bekendtgørelse om
obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og
meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., finder anvendelse.
Princip 3 om automatisk sagsbehandling overholdes i det
omfang, det er muligt, idet al sagsbehandling hos Udbeta-
ling Danmark generelt så vidt muligt foregår ved brug af
automatisk sagsbehandling. Behandling af en anmodning
om genoptagelse vil dog kræve manuel sagsbehandling, idet
der ikke findes registerdata på opskolingsperioder, som defi-
neret i den foreslåede § 1, nr. 2.
For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig
infrastruktur anvendes kendte offentlige it-infrastrukturer
(NemLogin, MitID, Nemkonto). Personer kan ved anmod-
ning om genoptagelse benytte digital post (sikker forbindel-
se). Ved uploading af dokumentation anvendes Udbetaling
Danmarks selvbetjeningsløsning. Udbetaling Danmark gen-
bruger data vedr. den allerede beregnede anciennitet. Hånd-
teringen af anmodningen om genoptagelse, og særligt hånd-
teringen af evt. udbetaling med tilbagevirkende kraft vil
være manuelle processer.
Princip 7 om at forebygge snyd og fejl er ikke så relevant,
da personen skal sandsynliggøre/dokumentere grundlaget
for genoptagelse.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget medfører begrænsede negative administrative kon-
sekvenser for borgerne, da de personer, der ønsker genopta-
gelse af afgørelsen om ret til tidlig pension, selv skal anmo-
de herom. Der sker således ikke en automatisk genoptagelse,
idet det ikke er muligt at udsøge relevante personer, der har
fået afslag.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Natur- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen natur- og miljømæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. september
til den 26. september 2022 (15 dage) og i perioden fra den
18. januar til den 25. januar 2024 (8 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring (AES), Arbejdsskadeforeningen AVS, ASE,
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), BDO Kommuner-
nes Revision, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Busi-
ness Danmark, Danmarks Fri Fagforening, Danske A-kas-
ser, Danske Patienter, Danske Seniorer, Dataetisk Råd,
Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervssty-
relsen, Faglige Seniorer, Finansrådet, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forenin-
gen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsfor-
valtningsjurister, Foreningen af Danske Revisorer, Forhand-
lingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer,
Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgiver-
nes Brancheforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kris-
telig Fagbevægelse, Landsforening for førtidspensionister,
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere,
Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Rets-
sikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårba-
re på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND,
SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre
Sagen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Stat:
Lovændringen forventes at medføre
økonomiske konsekvenser i form af
8
implementeringsudgifter på ca. 1,2
mio. kr. i 2024 samt driftsudgifter på
ca. 0,7 mio. kr. i 2024 og varigt på ca.
0,4 mio. kr. årligt.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Stat:
Lovændringen forventes at medføre
implementeringsmæssige konsekvenser
for Udbetaling Danmark i form af til-
pasninger af den eksisterende ancien-
nitetsberegnende model for tidlig pen-
sion, herunder navneændring og tilfø-
jelse af ekstra underordnet ancienni-
tetsart. Hertil kommer tilretning af
breve, artikler, instrukser, borger.dk
mm.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Lovændringen forventes at medføre be-
grænsede negative administrative kon-
sekvenser for en lille gruppe personer,
hvis de er meddelt helt eller delvist af-
slag på ret til tidlig pension pga. mang-
lende tildeling af anciennitet for prak-
tikperioder på SU-berettigende uddan-
nelser, som ikke har været skoleprak-
tik eller perioder under opskoling, da
de selv vil skulle anmode Udbetaling
Danmark om genoptagelse af afgørel-
sen.
Klima- og miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlig aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/der i relevant omfang også
gælder ved implementering af ikke-er-
hvervsrettet EU-regulering (Sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende § 26 k, stk. 1, tildeles der op til 1 1/8
års anciennitet til personer, der er født før den 1. september
1959. Personer, der er født i perioden fra den 1. september
1959 til og med den 1. september 1961, tildeles 9/16 måne-
ders fuld anciennitet for hver måned som 16-17-årig, der
ligger før den 1. september 1977.
Der er i bekendtgørelse om optjening, beregning og doku-
mentation af anciennitet fastsat, at der tildeles 1,125 års
anciennitet til en person, der er født før den 1. september
1959, uanset om personen har været i beskæftigelse eller
ej. En person, der er født fra og med den 1. september 1959
til og med den 1. september 1961, tildeles 9/16 måneders
anciennitet for hver måned som 16-17-årig, der ligger før
den 1. september 1977, uanset om personen har været i
beskæftigelse eller ej.
9
Baggrunden for bestemmelsen om automatisk tildelt ancien-
nitet op til 1,125 år er, at der ikke er beskæftigelsesoplysnin-
ger for de 16-17-årige i de ældste årgange, fordi det først var
muligt at indbetale ATP som 18-årig.
Det foreslås, at § 26 k, stk. 1, affattes således, at personer,
der er født før den 1. september 1961, tildeles 9/16 måne-
ders fuld anciennitet for hver måned som 16-17-årig, der
ligger før den 1. september 1977. For personer født før den
1. september 1959 gives dog mindst 1 1/8 års anciennitet.
Ændringen vil betyde, at nogle få personer i de ældste år-
gange vil kunne få en marginal forhøjet anciennitet som føl-
ge af brug af almindelige afrundingsprincipper. Det vil i en
begrænset periode betyde, at nogle personer vil kunne få lidt
mere anciennitet på grund af afrunding. Når afrundingsprin-
cipper fører til marginalt mindre end 1,125 års anciennitet,
vil der skulle ske oprunding til 1,125.
Til nr. 2
For at have ret til tidlig pension er det en betingelse, at
personen har haft en langvarig forudgående tilknytning til
arbejdsmarkedet. En ansøger om tidlig pension skal således
have haft mellem 42-44 års anciennitet på arbejdsmarke-
det. Ancienniteten opgøres 6 år før folkepensionsalderen, og
reglerne herom fremgår af lov om social pension §§ 26 g-26
q.
Efter gældende § 26 n, stk. 1, nr. 16, kan perioder med
ydelser under skolepraktik og praktikpladskompenserende
uddannelse medregnes til anciennitet.
Det foreslås, at der i § 26 n, stk. 1, nr. 16, ændres »skole-
praktik og praktikpladskompenserende« til: »skoleoplæring
og lærepladskompenserende«.
Dermed vil det komme til at fremgå af bestemmelsen, at pe-
rioder med skoleoplæring og lærepladskompenserende ud-
dannelse kan medregnes til anciennitet.
Behovet for ændringen skyldes ændret terminologi på er-
hvervsskoleområdet. Der er således ikke indholdsmæssige
ændringer i det foreslåede.
Til nr. 3
Efter den gældende § 26 n, stk. 1, nr. 17, kan perioder med
skolepraktik på SU-berettigende uddannelser medregnes til
anciennitet.
Der optjenes anciennitet for perioder med obligatorisk prak-
tik som led i en uddannelse. Der kan alene optjenes ancien-
nitet i det omfang, at personen ikke har modtaget løn under
praktikperioden, da der i denne situation vil være beregnet
anciennitet på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelse.
Det foreslås, at der i § 26 n, stk. 1, nr. 17, ændres »skole-
praktik« til: »ulønnet obligatorisk praktik«.
Dermed vil det komme til at fremgå af bestemmelsen, at pe-
rioder med ulønnet obligatorisk praktik på SU-berettigende
uddannelser kan medregnes til anciennitet.
Behovet for ændringen skyldes, at skolepraktik er et begreb,
der historisk har været anvendt inden for erhvervsskoleom-
rådet og er betegnelsen for praktikperioder, der foregår på
uddannelsesstedet, når eleven ikke har kunnet finde en prak-
tikplads på en virksomhed. Skolepraktik har således dækket
over et mere snævert område, end det er tilsigtet, at bestem-
melsen i den gældende § 26 n, stk. 1, nr. 17.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå tydeligt, at uløn-
nede obligatoriske praktikperioder kan medregnes til ancien-
nitet til tidlig pension. Det vil gælde uanset, om praktikpe-
rioden afholdes på uddannelsesstedet eller i en virksomhed.
Ændringen vil medføre, at obligatorisk praktik på alle SU-
berettigede uddannelse vil kunne medregnes til ancienni-
tet. Det foreslåede udvider området således, at alle ulønnede
obligatoriske praktikperioder kan medregnes til anciennitet
og ikke alene ulønnede skolepraktikperioder.
Til nr. 4
Efter den gældende § 26 n i lov om social pension kan
visse perioder med ydelser ud over perioder, hvor personen
har haft lønmodtagerbeskæftigelse, drevet selvstændig virk-
somhed eller har været fraværende på arbejdsmarkedet på
grund af fødsel eller adoption, medregnes til optjening af
anciennitet på arbejdsmarkedet. Af § 26 n, stk. 1, nr. 16-18,
fremgår, hvornår perioder med uddannelse udover som led i
beskæftigelsesindsatsen kan medregnes til anciennitet.
Det foreslås, at der i § 26 n, stk. 1, indsættes følgende som
nr. 19:
»Perioder med opskoling som led i et ansættelsesforhold
og med en løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning som sup-
plement til lønmodtageren inden for samme branche til en
tidssvarende, offentligt anerkendt uddannelse.«
Dermed vil personer, der på et tidspunkt i deres arbejdsliv
som led i et ansættelsesforhold er blevet opskolet til et mere
tidssvarende eller højere uddannelsesniveau, kunne medreg-
ne en sådan periode til anciennitet til tidlig pension. Det
vil være en betingelse, at arbejdsgiveren løbende har udbe-
talt en form for supplerende aflønning f.eks. en godtgørel-
se under opskolingen, og at opskolingen er sket til en tids-
svarende offentlig anerkendt uddannelse inden for samme
branche. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at personen har er-
hvervet flere kompetencer under deltagelse i efteruddannel-
se som f.eks. en lagermedarbejder, der tager et gaffeltruck-
certifikat og dermed erhverver sig yderligere kompetencer,
men ikke hæves i forhold til sit i øvrigt anerkendte uddan-
nelsesniveau. Det vil heller ikke være tilstrækkeligt, hvis
personen er blevet opskolet, men hvor forsørgelsesgrundla-
get i perioden med opskoling udelukkende f.eks. har været
orlovsydelse til uddannelse, og hvor arbejdsgiveren dermed
ikke løbende har udbetalt en supplerende aflønning.
10
Som eksempel på offentlig anerkendt opskoling, hvor ar-
bejdsgiver løbende har udbetalt en supplerende aflønning,
kan nævnes opskoling, som den fremgår af cirkulære nr.
60446 af 29. juni 1998 om organisationsaftale for social-
og sundhedsassistenter og sygehjælpere, hvorefter sygehjæl-
pere kan opskoles til social- og sundhedsassistenter, og hvor
arbejdsgiveren aflønner i form af en ugentlig godtgørelse,
som ydes ved siden af de ydelser, de ansatte under efter-
uddannelsen vil være berettiget til efter den til enhver tid
gældende lovgivning.
Det foreslåede betyder, at lønmodtageren skal have fået
orlov fra sin arbejdsgiver for at kunne deltage i opsko-
ling. Personen skal være opskolet inden for samme branche
til en tidssvarende, offentlig anerkendt uddannelse, f.eks.
fra ufaglært til faglært, eller fra ufaglært eller faglært til er-
hvervsakademiniveau eller et højere niveau inden for samme
branche eller erhverv, hvor arbejdsgiveren løbende udbeta-
ler en supplerende aflønning under uddannelsen f.eks. ved
godtgørelse eller opskolingsydelse. Med det foreslåede vil
personer, der har en forældet faguddannelse, som erstattes
med en nyere, tidssvarende faguddannelse også være omfat-
tet, idet den forældede faguddannelse anses som sidestillet
med at være ufaglært. Omfattede opskolinger vil f.eks. kun-
ne være opskoling fra hjemmehjælper eller plejemedhjælper
(tidligere sygehjælper) til social- og sundhedsassistent, fra
pædagogmedhjælper til pædagogisk assistent, fra arbejds-
mand til f.eks. elektriker, tagdækker eller brolægger, fra
ufaglært tjener til tjener, fra butiksansat til salgsassistent
(detailhandelsuddannelsen) eller fra ansat i lufthavnen til
lufthavnsoperatør (lufthavnsuddannelsen).
En person anses som ufaglært, når personen højst har en
uddannelse ud over grundskolen til og med gymnasialt ni-
veau. Uddannelse inden for forberedende voksenundervis-
ning (FVU) og almen voksenuddannelse (AVU) vil ikke
være omfattet af forslaget, idet personen med sådanne ud-
dannelser ikke bliver faglært.
En person anses for faglært, når vedkommende har en
erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en
lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en
grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller en
grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannel-
ser. Det kan også være en kommunal- eller etatsuddannel-
se eller lignende, hvis uddannelsesniveau og varighed ikke
overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en va-
righed, der kan sidestilles hermed.
Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelser,
er uddannelser, der i niveau og varighed maksimalt svarer til
niveauet og varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en
betingelse, at der ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der
forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau.
Udgangspunktet er, at en person er ufaglært eller faglært,
når personen højst har en uddannelse, der ikke har en bestået
gymnasial uddannelse som adgangskrav, og hvis varighed
ikke overstiger ca. 4 år (en erhvervsuddannelse varer, hvor
der ikke har været mulighed for merit, typisk omkring 4
år). Det afgørende for vurderingen af, om en person er fag-
lært, er, om uddannelsen efter reglerne på undervisningsmi-
nisteriets område anses for en erhvervsuddannelse, og hvilke
adgangskrav uddannelsen har.
Erhvervsakademiuddannelser udbydes efter lov om er-
hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser. Akademiuddannelser udbydes efter lov om åben
uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og aka-
demiuddannelserne har hjemmel i lov om erhvervsrettet
grunduddannelse og videregående uddannelse (efteruddan-
nelsessystemet) for voksne.
Det vil ikke være en betingelse, at personen rent faktisk er
vendt tilbage til samme arbejdsgiver. Efter- og videreuddan-
nelse, der ikke opfylder samtlige ovennævnte kriterier, vil
fortsat ikke udløse anciennitet, medmindre personen opfyl-
der et af de andre kriterier for tildeling af anciennitet på
baggrund af uddannelse, f.eks. uddannelse i det ordinære
uddannelsessystem efter det fyldte 40. år.
Baggrunden for det foreslåede er, at opskolingsperioder,
hvor arbejdsgiveren løbende har udbetalt en supplerende
aflønning under opskolingen, er sammenlignelig med perio-
der med elevløn, og det er derfor ikke rimeligt, at sådanne
perioder ikke vil kunne medregnes til anciennitet til tidlig
pension.
Den foreslåede ændring vil indebære, at opskolingsperioder
vil kunne tælle med til perioder med arbejdsmarkedstilknyt-
ning og dermed bidrage til anciennitet til tidlig pension.
Til nr. 5
Efter den gældende § 48 b, stk. 2, kan Udbetaling Danmark
fradrage for meget udbetalt pension og boligstøtte i udbeta-
lingen af tidlig pension i et kalenderår.
Den gældende formulering kan forstås således, at bestem-
melsen er til hinder for, at der kan fradrages for meget udbe-
talt pension og boligstøtte i tidlig pension i et efterfølgende
kalenderår. Det foreslås i § 48 b, stk. 2, at »i et kalenderår«
udgår af bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil tydeliggøre, at det er muligt
at fradrage i tidlig pension i et efterfølgende kalenderår, når
der er udbetalt for meget pension og boligstøtte i et kalen-
derår. Det vil dermed være tydeligt, at skift af kalenderår
ikke er til hinder for, at der sker fradrag for pension og
boligstøtte i et efterfølgende kalenderår, når der er udbetalt
for meget.
Der er tale om en sproglig præcisering.
Til nr. 6
Efter den gældende § 48 c, stk. 1, 1. pkt., foretager Udbeta-
ling Danmark en gang årligt en omregning af tidlig pension,
hvis pensionistens indtægter ved arbejde, indtægt ved drift
11
af selvstændig virksomhed, jf. § 32 e, eller indtægt ved drift
af selvstændig bibeskæftigelse har ændret sig. Det fremgår
af § 26, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2421 af 13. december
2021 om beregning og udbetaling af tidlig pension, at mod-
tagere af tidlig pension, hvor tidlig pension beregnes på bag-
grund af oplysninger fra indkomstregisteret, som udgangs-
punkt ikke skal have foretaget en årlig omregning af tidlig
pension, da tidlig pension løbende beregnes på baggrund
af oplysninger fra indkomstregisteret, herunder i forhold til
eventuelle ændringer i oplysningerne i indkomstregisteret i
kalenderåret. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at hvis der er
sket ændringer af en persons lønindtægter efter udgangen af
et kalenderår, foretages der omregning af tidlig pension for
de enkelte måneder, som bliver berørt af indtægtsændringen.
Det foreslås, at § 48 c, stk. 1, 1. pkt., affattes således, at det
fremgår, at Udbetaling Danmark en gang årligt foretager en
omregning af tidlig Pension, hvis pensionistens indtægt har
ændret sig ved drift af selvstændig virksomhed, ved drift af
selvstændig bibeskæftigelse eller ved arbejde, jf. § 32 e, og
hvor løbende regulering ikke har været mulig.
Det foreslåede vil betyde, at ordlyden af lovens § 48 c,
stk. 1, 1. pkt., vil komme til at stemme med intentionerne
i loven og med udmøntningen i § 26 i bekendtgørelse om
beregning og udbetaling af tidlig pension således, at det vil
fremgå tydeligt i bestemmelsen, at der som udgangspunkt
ikke vil skulle ske årlig omregning af tidlig pension, når
der sker en løbende beregning og en løbende nedsættelse
af tidlig pension for indtægter på baggrund af oplysninger i
indkomstregisteret.
Der er tale om en sproglig præcisering, som vil bringe ord-
lyden i bedre overensstemmelse med intentionerne i loven
således, som de også er udmøntet i bekendtgørelse om be-
regning og udbetaling af tidlig pension.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. august 2024.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller
ikke sættes i kraft for disse dele af riget. Det skyldes, at lov
om social pension ikke gælder for Færøerne og Grønland,
og at denne lov ikke indeholder en anordningshjemmel til at
sætte loven i kraft for disse dele af riget.
Til § 3
Efter den gældende § 26 h i lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022, er ret til tidlig
pension betinget af, at personen har optjent anciennitet på
arbejdsmarkedet i en lang række år mellem det fyldte 16. år
og det tidspunkt, hvor personen er 6 år fra at opnå folkepen-
sionsalderen.
Siden den 1. august 2021 har det været muligt for de ældste
årgange, det vil sige personer med 6 år eller mindre til
folkepensionsalderen, at ansøge om ret til tidlig pension, og
de første personer kunne overgå til tidlig pension den 1.
januar 2022. Der vil blandt disse være personer, der helt
eller delvist har fået afslag på tidlig pension og deriblandt
nogle, som ville have fået ret til tidlig pension, hvis alle
perioder med obligatorisk praktik på en SU-berettigende
uddannelse, som beskrevet i forslagets § 1, nr. 3, og perioder
under opskoling, som beskrevet i forslagets § 1, nr. 4, kunne
tælle med til anciennitet, da disse personer ansøgte om tidlig
pension.
Udbetaling Danmark vil ikke have mulighed for at identifi-
cere de sager, hvor en person eventuelt vil kunne tildeles
yderligere anciennitet på baggrund af den foreslåede lov-
ændring. Det skyldes, at der ikke findes registerdata om
perioder med praktik på SU-berettigende uddannelser eller
perioder under opskoling, og at der efter gældende regler
hverken tildeles anciennitet for perioder med praktik på
SU-berettigende uddannelser bortset fra perioder med sko-
lepraktik eller perioder under opskoling, idet der ikke er
indbetalt ATP-bidrag. Udbetaling Danmark er således ikke
i besiddelse af oplysninger, der er egnet til at udsøge de
relevante sager.
På denne baggrund foreslås i stk. 1, at personer, som er født
i perioden fra den 1. august 1957 til og med 1962, og som
forud for denne lovs ikrafttræden har fået helt eller delvist
afslag på en ansøgning om ret til tidlig pension på grund af
manglende anciennitet, kan efter anmodning til Udbetaling
Danmark få genoptaget afgørelsen om ret til tidlig pension,
jf. stk. 2-6.
Det foreslåede betyder, at personer, der er født i perioden
fra den 1. august 1957 til og med 1962, som har fået helt
eller delvist afslag på en ansøgning om ret til tidlig pension,
vil kunne anmode Udbetaling Danmark om genoptagelse af
afgørelsen, medmindre vedkommende har fået tilkendt før-
tidspension eller seniorpension, får udbetalt en tilsvarende
udenlandsk pension, eller hvis personen får udbetalt uden-
landsk pension, der svarer til folkepension efter lov om
social pension, medmindre andet følger af EU-retten.
Årgang 1957, 1958 og 1959 vil nå folkepensionsalderen
som 67-årige i henholdsvis 2024, 2025 og 2026. Personer i
disse årgange kan derfor ved genoptagelse af deres afgørelse
om ret til tidlig pension potentielt have ret til at overgå til
tidlig pension med det samme, hvis de med afgørelsen opnår
ret til tidlig pension. Årgang 1960, 1961 og 1962 vil også
nå folkepensionsalderen som 67-årige og vil tidligst kunne
overgå til tidlig pension i henholdsvis 2024, 2025 og 2026
i det omfang, de opfylder betingelserne. Årgang 1960 vil
således kunne have ret til tidlig pension i op til 3 år fra
2024. Manglende medregning til anciennitet af perioder med
obligatorisk praktik på SU-berettigende uddannelse som i
den foreslåede § 1, nr. 3, og opskoling som i den foreslåede
§ 1, nr. 4, kan have medført, at sådanne personer har fået
delvist afslag på ret til tidlig pension. Tilsvarende gælder for
årgang 1961 og 1962.
Det foreslåede om mulighed for i visse situationer at anmo-
12
de om genoptagelse af en afgørelse med helt eller delvist
afslag på tidlig pension vil have den virkning, at Udbeta-
ling Danmark vil skulle genvurdere ansøgningen om tidlig
pension på grundlag af anmodningen om genoptagelse af
afgørelsen om ret til tidlig pension.
Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for, at Udbetaling
Danmark kan behandle en anmodning om genoptagelse, at
vedkommende i perioden, der kan tælle med til anciennitet
til tidlig pension, jf. § 26 h, stk. 3, i lov om social pension,
har været i praktik på en SU-berettigende uddannelse, jf. §
26 n, stk. 1, nr. 17, eller har været under opskoling, jf. § 26
n, stk. 1, nr. 19, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.
Det betyder, at det vil være en betingelse for genoptagelse
efter bestemmelsen, at personen i perioden, der vil kunne
medregnes til anciennitet, har været i ulønnet obligatorisk
praktik på en SU-berettigende uddannelse, som beskrevet i
forslagets § 1, nr. 3, har været under opskoling, som beskre-
vet i § 26 n, stk. 1, nr. 19, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 4.
Bestemmelsen er rettet mod personer, der i løbet af deres tid
på arbejdsmarkedet har haft en periode med opskoling, som
antages at ville kunne medregnes til anciennitet til tidlig
pension. Det vil ikke være et krav for at anmode om gen-
optagelse, at personen kan gennemskue, hvor meget ancien-
nitet vedkommende vil kunne tildeles for perioden under
opskoling eller en praktikperiode på en SU-berettigende ud-
dannelse.
Det foreslås i stk. 3, at anmodning om genoptagelse efter
stk. 1, kan indgives i perioden fra den 1. august 2024 til og
med den 31. december 2024. Udbetaling Danmark træffer
så vidt muligt afgørelse om ret til tidlig pension senest 4
måneder efter modtagelse af anmodningen.
Det vil medføre, at bestemmelsen vil skulle finde anvendel-
se i en tidsbegrænset periode på fem måneder fra lovens
ikrafttræden den 1. august 2024 til og med den 31. decem-
ber 2024, og at Udbetaling Danmark som udgangspunkt vil
skulle træffe afgørelse i forhold til en anmodning om genop-
tagelse senest efter 4 måneder fra modtagelse af anmodnin-
gen om genoptagelse. Fristen på 4 måneder for Udbetaling
Danmark til at træffe afgørelse vil ikke være en absolut
frist. Der vil kunne være situationer, hvor Udbetaling Dan-
mark ikke vil kunne nå at træffe afgørelse inden for fristen,
herunder bl.a. hvis afgørelsen vil bero på indhentelse af
dokumentation mv.
Det foreslås i stk. 4, at opnår en person ret til tidlig pension
på grundlag af genoptagelse efter stk. 1, udbetales tidlig
pension fra den 1. i måneden efter anmodning om genopta-
gelse, såfremt personen ville kunne overgå til tidlig pension
fra dette tidspunkt, jf. dog stk. 5. I tidlig pension fratræk-
kes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse,
ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp,
der er udbetalt fra tidspunktet for anmodning om genopta-
gelse og frem til afgørelse om ret til tidlig pension efter
genoptagelse.
De personer, der vil kunne få deres afgørelse om ret til tidlig
pension genoptaget, antages at have indrettet sig på ikke
at have ret til tidlig pension på baggrund af den afgørelse,
disse personer har fået efter de hidtil gældende regler og
dermed at have haft et andet forsørgelsesgrundlag i perioden
frem til anmodning om genoptagelse. Når visse perioder
med opskoling fremover vil kunne medregnes til anciennitet
til tidlig pension, foreslås for personer med opskolingsperio-
der, der har fået afslag på en anmodning om tidlig pension,
at tidlig pension tidligst vil kunne udbetales med virkning
fra den 1. i måneden efter anmodningen om genoptagelse,
såfremt personen ville kunne overgå til tidlig pension fra
dette tidspunkt, medmindre vedkommende modtager fleks-
ydelse eller efterløn.
Det betyder, at personer født i årgang 1957, 1958, 1959 og –
afhængig af fødselsdato – årgang 1960 vil kunne få ret til at
få udbetalt tidlig pension fra anmodningen om genoptagelse,
dog tidligst den 1. august 2024, hvis de opfylder betingelser-
ne for ret til tidlig pension på anmodningstidspunktet, med-
mindre personen har fået udbetalt efterløn eller fleksydelse i
perioden mellem anmodningstidspunkt og overgang til tidlig
pension. Personer i disse årgange vil potentielt kunne have
ret til tidlig pension fra den 1. august 2024. Er der udbetalt
fleksydelse eller efterløn efter anmodningen om genoptagel-
se, vil der ikke kunne udbetales tidlig pension for denne
periode.
For personer, der anmoder om genoptagelse efter den fore-
slåede bestemmelse, og som efter anmodningstidspunktet
modtager sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledigheds-
ydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kon-
tanthjælp, vil denne ydelse blive fratrukket i tidlig pension,
der udbetales for en periode, der ligger forud for tilkendel-
sen af tidlig pension.
Det foreslås i stk. 5, at til personer, som er overgået til
efterløn eller fleksydelse, udbetales tidlig pension fra den
1. i måneden efter afgørelsen om ret til tidlig pension efter
anmodning om genoptagelse.
Forslaget betyder, at en person, der ønsker at overgå til tidlig
pension fra fleksydelse eller efterløn, tidligst vil kunne få
udbetalt tidlig pension fra den 1. i måneden efter tidspunktet
for overgang til tidlig pension på baggrund af en afgørelse
om genoptagelse. Disse personer vil således ikke kunne få
udbetalt tidlig pension fra anmodningstidspunktet. Bestem-
melsen følger samme princip som i § 33, stk. 3, i lov om
social pension.
Det foreslås i stk. 6, at krav om tilknytning til arbejdsmarke-
det efter § 26 s i lov om social pension ikke gælder, når
der på tidspunktet for afgørelse efter anmodning om genop-
tagelse er mindre end 13 måneder til, at personen tidligst vil
kunne overgå til tidlig pension.
13
Inden overgang til tidlig pension er det en betingelse, at per-
sonen opfylder et krav om arbejdsmarkedstilknytning i en
sammenhængende periode på 9 måneder, der ligger fra 12
til 3 måneder inden overgang til tidlig pension. Det foreslås,
at kravet om arbejdsmarkedstilknytning fraviges, hvis der på
tidspunktet for afgørelsen efter genoptagelsesanmodningen
er mindre end 13 måneder til overgang til tidlig pension. De
13 måneder er sammenfaldende med det tidspunkt, hvor
Udbetaling Danmark udsender et brev med erindring om
arbejdsmarkedstilknytning.
Den foreslåede fravigelse af kravet om forudgående arbejds-
markedstilknytning inden overgang til tidlig pension vil
kunne have betydning for personer født i årgang 1959-1961,
som potentielt vil kunne opnå ret til at overgå til tidlig
pension i 2024 og 2025. Personer, der er født i 1962 og
senere, vil tidligst kunne overgå til tidlig pension i 2026. Det
betyder, at de tidligst vil skulle opfylde arbejdsmarkedstilk-
nytningen fra 1. januar 2025, hvorfor der ikke vurderes et
behov for en særskilt overgangsordning for denne gruppe.
14
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25.
april 2022, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 831 af 14. juni
2022 og senest ved § 2 i lov nr. 1769 af 28. december 2023,
foretages følgende ændringer:
§ 26 k. Der tildeles op til 1 1/8 års anciennitet til personer,
der er født før den 1. september 1959. Personer, der er født
i perioden fra den 1. september 1959 til og med den 1.
september 1961, tildeles 9/16 måneders fuld anciennitet for
hver måned som 16-17-årig, der ligger før den 1. september
1977.
1. § 26 k, stk. 1, affattes således:
»Personer, der er født før den 1. september 1961, tildeles
9/16 måneders fuld anciennitet for hver måned som 16-17-
årig, der ligger før den 1. september 1977. For personer
født før den 1. september 1959 gives dog mindst 1 1/8 års
anciennitet.«
§ 26 n, stk. 1,
…
16) Ydelser under skolepraktik og praktikpladskompense-
rende uddannelse.
2. I § 26 n, stk. 1, nr. 16, ændres »skolepraktik og praktik-
pladskompenserende« til: »skoleoplæring og lærepladskom-
penserende«.
§ 26 n, stk. 1,
…
17) Perioder med skolepraktik på SU-berettigende uddannel-
ser.
3. I § 26 n, stk. 1, nr. 17, ændres »skolepraktik« til: »ulønnet
obligatorisk praktik«.
4. I § 26 n, stk. 1, indsættes som nr. 19:
»19) Perioder med opskoling som led i et ansættelsesforhold
og med en løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning som sup-
plement til lønmodtageren inden for samme branche til en
tidssvarende, offentligt anerkendt uddannelse.
§ 48 b.
Stk. 2. Udbetaling Danmark kan fradrage for meget udbetalt
pension og boligstøtte i udbetalingen af tidlig pension i et
kalenderår.
5. I § 48 b, stk. 2, udgår »i et kalenderår«.
§ 48 c, stk. 1, 1. pkt.
Udbetaling Danmark foretager en gang årligt en omregning
af tidlig pension, hvis pensionistens indtægter ved arbejde,
indtægt ved drift af selvstændig virksomhed, jf. § 32 e, eller
indtægt ved drift af selvstændig bibeskæftigelse har ændret
sig.
6. § 48 c, stk. 1, 1. pkt., affattes således: » Udbetaling Dan-
mark foretager en gang årligt en omregning af tidlig Pen-
sion, hvis pensionistens indtægt har ændret sig ved drift af
selvstændig virksomhed, ved drift af selvstændig bibeskæfti-
gelse eller ved arbejde, jf. § 32 e, og hvor løbende regulering
ikke har været mulig.«
15