Fremsat den 20. marts 2024 af Skatteministeren (Jeppe Bruus)

Fremsat den 20. marts 2024 af Skatteministeren (Jeppe Bruus)
Forslag
til
Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love
(Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat)
§ 1
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14.
juni 2021, som ændret senest ved lov nr. 108 af 31. januar
2024, foretages følgende ændringer:
1. § 5 affattes således:
»§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af
1) bundskat efter § 6,
2) mellemskat efter § 7,
3) topskat efter § 7 a,
4) top-topskat efter § 8,
5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,
6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og
7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c.«
2. § 7, stk. 1-3, affattes således:
»Skatten efter § 5, nr. 2, udgør 7,5 pct. af den personlige
indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der
overstiger et grundbeløb på 40.000 kr. (2010-niveau), i det
omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget anført i
stk. 2.
Stk. 2. Bundfradraget udgør 467.000 kr. (2010-ni-
veau). Bundfradraget reguleres efter § 20.
Stk. 3. For personer, der ikke er omfattet af stk. 7, be-
regnes skat med 7,5 pct. af vedkommendes personlige ind-
komst, i det omfang den personlige indkomst overstiger
bundfradraget i stk. 2.«
3. I § 7, stk. 4, 2. pkt., og stk. 8, 3. pkt., ændres »15 pct.« til:
»7,5 pct.«
4. § 7, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. For hver ægtefælle beregnes skat med 7,5 pct.
af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den
personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.«
5. § 7 a affattes således:
»§ 7 a. Skatten efter § 5, nr. 3, udgør 7,5 pct. af den
personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst
overstiger bundfradraget i stk. 2.
Stk. 2. Bundfradraget udgør 566.500 kr. (2010-ni-
veau). Bundfradraget reguleres efter § 20.«
6. § 8 affattes således:
»§ 8. Skatten efter § 5, nr. 4, udgør 5 pct. af den personli-
ge indkomst, i det omfang den personlige indkomst oversti-
ger bundfradraget i stk. 2.
Stk. 2. Bundfradraget udgør 1.888.300 kr. (2010-ni-
veau). Bundfradraget reguleres efter § 20.«
7. § 9, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes efter 2.
pkt. som nyt punktum:
»I det omfang skatteværdien af personfradraget beregnet
med skatteprocenten efter § 6 ikke kan fradrages i skatten
efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§
7, 7 a, 8 og § 8 a, stk. 2.«
8. I § 12, 4. pkt., ændres »beskatningsprocenterne« til: »be-
skatningsprocenten«, og », og for sundhedsbidrag efter § 5,
nr. 4« udgår.
9. I § 13, stk. 1, 1. pkt., udgår »beskatningsprocenten for
sundhedsbidrag, jf. § 8, og«.
10. I § 13, stk. 1, 2. og 4. pkt., og i stk. 2, 2. pkt., ændres »§§
6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2« til: »§§ 6, 7, 7 a, 8 og § 8 a, stk.
2«.
11. I § 13, stk. 3, 2. pkt., udgår »med tillæg af heri fradragne
og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pen-
sionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.,«.
12. I § 13, stk. 4, 1. pkt., udgår »med tillæg af heri fradragne
og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pen-
sionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt«.
Lovforslag nr. L 138 Folketinget 2023-24
Skattemin., j.nr. 2022-15835
AN016262
13. I § 13, stk. 4, 6. pkt., ændres »med tillæg af heri fradrag-
ne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og endelig i
ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradrag-
ne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen
i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.« til: »og
endelig i ægtefællens personlige indkomst.«
14. § 13, stk. 5, 4. pkt., ophæves.
15. § 19 affattes således:
»§ 19. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7
tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent
henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 44,57 pct.,
beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skattepro-
centen ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7, blev
nedsat med de overskydende procenter.
Stk. 2. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7
tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent
henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 42,0 pct.,
beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skattepro-
centen ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4 og 8-11,
blev nedsat med de overskydende procenter.«
16. § 26 ophæves.
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 122 af 6. februar
2024, foretages følgende ændringer:
1. § 9 J, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65
og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau). For indkomst-
året 2025 udgør procenten 12,3 og grundbeløbet 42.400 kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2026 og efterfølgende ind-
komstår udgør procenten 12,75 og grundbeløbet 46.100 kr.
(2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskatte-
lovens § 20.«
2. I § 9 J, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »fradraget opgjort
efter stk. 2«: »og eventuelt stk. 6«.
3. § 9 J, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. For indkomståret 2024 udgør procenten 6,25 og
grundbeløbet 20.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret
2025 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 11,5 og
grundbeløbet 36.800 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene re-
guleres efter personskattelovens § 20.«
4. I § 9 J indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Personer, der er omfattet af stk. 1, kan i hvert af
de to seneste indkomstår før det indkomstår, hvor folkepen-
sionsalderen nås, jf. § 1 a i lov om social pension, ud over
fradraget opgjort efter stk. 2 og eventuelt stk. 4, ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage procenten
anført i stk. 6 i samme grundlag og under samme betingelser
som nævnt i stk. 1, 1.-4., 6. og 7. pkt. Fradraget kan højst
udgøre grundbeløbet i stk. 6.
Stk. 6. For indkomstårene 2026-2028 udgør procenten
1,4 og grundbeløbet 4.400 kr. (2010-niveau). For indkomst-
året 2029 udgør procenten 3,8 og grundbeløbet 12.100 kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2030 og efterfølgende ind-
komstår udgør procenten 3,9 og grundbeløbet 12.400 kr.
(2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskatte-
lovens § 20.«
§ 3
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar
2023, som ændret ved § 7 i lov nr. 1795 af 28. december
2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, litra f, ændres »med plejebarnet.« til: »med
plejebarnet, og«.
2. I § 1, stk. 2, indsættes som litra g:
»g) afdødes søskende.«
3. I § 1, stk. 4, 1. pkt., og i § 1 a, stk. 1, 2. pkt., ændres
»søskende og disses børn« til: »søskendes børn«.
4. I § 6, stk. 1, litra a, ændres »264.100 kr. (2010-niveau)«
til: »285.700 kr. (2010-niveau), idet grundbeløbet ved arv,
der er afgiftspligtig i 2029 eller senere, udgør 307.800 kr.
(2010-niveau)«.
5. I § 6, stk. 1, litra b, ændres »264.100 kr. (2010-niveau)«
til: »285.700 kr. (2010-niveau), idet grundbeløbet ved er-
hvervelser, der er afgiftspligtige i 2029 eller senere, udgør
307.800 kr. (2010-niveau)«.
6. I § 7, 1. pkt., udgår »litra a-f,«.
§ 4
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 724 af 25. maj 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1389 af
5. oktober 2022, § 44 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 6 i
lov nr. 174 af 27. februar 2024, foretages følgende ændring:
1. To steder i § 1 a, stk. 1, 1. pkt., og i stk. 2, ændres
»topskat« til: »mellemskat«.
§ 5
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28.
marts 2019, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 1795 af 28.
december 2023, foretages følgende ændring:
1. § 63, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
§ 6
I lov om indskud på etableringskonto, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1149 af 2. juni 2021, foretages
følgende ændringer:
2
1. I § 9, stk. 3, 1. pkt. og i § 11 A, stk. 1, 4. pkt., udgår »med
satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og«.
2. I § 9, stk. 3, 2. pkt., og i § 11 A, stk. 1, 5. pkt., udgår »,
satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8«.
§ 7
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1327 af 10. september 2020, som ændret bl.a. ved § 3 i
lov nr. 1389 af 5. oktober 2022, § 1 i lov nr. 609 af 31. maj
2023 og senest ved § 2 i lov nr. 1564 af 12. december 2023,
foretages følgende ændringer:
1. I § 42 A, stk. 4, 1. pkt., ændres »50.000 kr. (2023-niveau)«
til: »41.000 kr. (2010-niveau)«.
2. I § 49 A, stk. 3, 2. pkt., udgår »med satsen for sundhedsbi-
drag efter personskattelovens § 8 og«.
3. I § 49 A, stk. 3, 3. pkt., og i § 49 C, 2. pkt., udgår », satsen
for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8«.
§ 8
I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-
og miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1306 af 22.
september 2022, som ændret ved § 38 i lov nr. 753 af 13.
juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, og i stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »topskat« til:
»mellemskat«, og »topskattegrundlaget« ændres til: »mel-
lemskattegrundlaget«.
2. I § 2, stk. 3, ændres »topskat« til: »mellemskat«.
§ 9
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8.
januar 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 73, stk. 2, ændres »topskatten« til: »mellemskatten«.
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2024, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. § 3, nr. 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 3. § 3, nr. 1-3 og 6, træder i kraft den 1. januar 2027.
Stk. 4. § 1, § 2, nr. 2 og 4, og §§ 4-6 har virkning fra og
med indkomståret 2026.
Stk. 5. Ændringen af det førstnævnte grundbeløb i boaf-
giftslovens § 6, stk. 1, litra a, jf. denne lovs § 3, nr. 4,
har virkning for arv, der er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller
2028. Ændringen af det førstnævnte grundbeløb i boafgifts-
lovens § 6, stk. 1, litra b, jf. denne lovs § 3, nr. 5, har
virkning for erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2026, 2027
eller 2028.
Stk. 6. § 3, nr. 1-3 og 6, har virkning for arv og erhvervel-
ser, der er afgiftspligtige i 2027 eller senere.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Omlægning af topskatten til en mellemskat og indførelse af to nye topskatter
2.1.1.Gældende ret
2.1.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Forhøjelse af satserne for det almindelige beskæftigelsesfradrag og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsør-
gere og indførelse af et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
2.2.1.Gældende ret
2.2.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Forhøjelse af bundfradraget i boafgiften og afskaffelse af tillægsboafgiften for søskende
2.3.1.Gældende ret
2.3.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget udmønter dele af aftale af 14. december 2023
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne), Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkepar-
ti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige om reform af person-
skat.
Aftalepartierne ønsker at gennemføre en skattereform, der
sikrer, at danskerne kan beholde en større del af deres løn
selv, så det bedre kan betale sig at arbejde og at arbejde flere
timer, samtidig med at dem med de allerhøjeste indkomster
skal bidrage med lidt mere til fællesskabet. Formålet med
lovforslaget er at gennemføre dele af denne skattereform
og dermed lette skatterne for danskerne i arbejde og for de
danske familier.
Med lovforslaget foreslås det at nedsætte topskattesatsen
med 7,5 procentpoint for indkomster (før arbejdsmarkeds-
bidrag) op til 750.000 kr. (2023-niveau), samtidig med at
topskattesatsen forhøjes med 5 procentpoint for indkomster
(før arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr. (2023-niveau).
Derudover foreslås det at forhøje beskæftigelsesfradraget
og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og
at indføre et ekstra beskæftigelsesfradrag til beskæftigede
seniorer, der har 2 år eller mindre til pensionsalderen.
Endelig forslås det, at bundfradraget i boafgiften hæves, og
at tillægsboafgiften ved arv til søskende afskaffes.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Omlægning af topskatten til en mellemskat og indfø-
relse af to nye topskatter
2.1.1. Gældende ret
Alle personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, skal
betale indkomstskat til staten og til den kommune, hvor de
har bopæl.
4
Efter personskattelovens § 5 opgøres indkomstskatten til
staten som summen af 1) bundskat efter personskattelovens
§ 6, 2) topskat efter personskattelovens § 7, 3) udlignings-
skat efter personskattelovens § 7 a, 4) sundhedsbidrag ef-
ter personskattelovens § 8, 5) skat af aktieindkomst efter
personskattelovens § 8 a, 6) skat af CFC-indkomst efter
personskattelovens § 8 b og 7) skat svarende til kommunal
indkomstskat efter personskattelovens § 8 c (begrænset skat-
tepligtige).
Den samlede statsindkomstskat er progressiv. Det vil sige,
at skatten udgør en stigende andel af indkomsten, jo højere
indkomsten er. Af hele indkomsten beregnes der bundskat,
udligningsskat og sundhedsbidrag, idet det dog bemærkes,
at satserne for udligningsskatten og sundhedsbidrag er 0
pct. således at udligningsskatten og sundhedsbidraget reelt
er ophørt, mens der af de højere indkomster tillige betales
topskat.
Sundhedsbidrag, udligningsskat og bundskat beregnes af
indkomst, der overstiger personfradraget, og topskat af ind-
komst, der overstiger topskattegrænsen, jf. nedenfor.
Ud over de nævnte indkomstskatter betaler alle erhvervs-
aktive arbejdsmarkedsbidrag til staten på 8 pct. af et sær-
ligt indkomstgrundlag. Arbejdsmarkedsbidraget beregnes
proportionalt af hele indkomstgrundlaget, og der gives ikke
bundfradrag ved betaling heraf.
Der gives fradrag for arbejdsmarkedsbidraget i beskatnings-
grundlagene for de almindelige indkomstskatter til stat,
kommune og kirke.
Bundskatten beregnes af den personlige indkomst med til-
læg af eventuel positiv nettokapitalindkomst, jf. personskat-
telovens § 6. For indkomståret 2024 og efterfølgende ind-
komstår udgør bundskatten 12,01 pct. For personer, der ikke
har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kom-
munal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat,
udgør procenten for indkomståret 2024 og efterfølgende
indkomstår 4,01. Bundskat betales af alle, der har en ind-
komst, der er større end personfradraget. Negativ nettokapi-
talindkomst og ligningsmæssige fradrag kan ikke fratrækkes
i grundlaget for bundskatten.
Hvis en gift person har negativ nettokapitalindkomst, mod-
regnes dette beløb i ægtefællens positive nettokapitalind-
komst før beregning af bundskatten, hvis ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb, jf. personskattelovens
§ 6, stk. 3.
Topskatten udgør 15 pct. og beregnes af den personlige
indkomst tillagt eventuel positiv nettokapitalindkomst over
en bundgrænse på 50.500 kr. (2024-niveau), hvis det samle-
de beløb overstiger topskattegrænsen, der for indkomståret
2024 er 588.900 kr., jf. personskattelovens § 7, stk. 2. Be-
løbsgrænsen svarer til en indkomst på ca. 640.100 kr. før
fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.
Topskatten af positiv nettokapitalindkomst beregnes for æg-
tefæller efter personskattelovens § 7, stk. 4-11, når ægtefæl-
lerne er samlevende i hele indkomståret, og indkomståret
udgør en periode på et helt år. Reglerne indebærer for det
første, at kapitalindkomsten opgøres for ægtefællerne under
ét. Kun hvis ægtefællerne tilsammen har positiv nettokapi-
talindkomst over en bundgrænse på 101.000 kr. (2024-ni-
veau), beregnes topskat af beløbet. For det andet beregnes
topskatten af eventuelle positive beløb på toppen af den
personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største
personlige indkomst. Den beregnede topskat af kapitalind-
komsten fordeles herefter mellem ægtefællerne i forhold til
deres andel af den samlede positive nettokapitalindkomst.
Udligningsskatten udgør 0 pct., jf. personskattelovens § 7 a,
stk. 5, og beregnes, jf. personskattelovens § 7 a, stk. 1, af
summen af en række indkomstskattepligtige pensionsbeløb,
inklusive folkepensionens grundbeløb, jf. § 12 i lov om
social pension.
Sundhedsbidrag til staten udgør 0 pct., jf. personskattelo-
vens § 8, stk. 1, og beregnes af indkomst, der overstiger
personfradraget.
Personfradraget udgør i 2024 49.700 kr., jf. personskattelo-
vens § 10, stk. 1. Personfradraget gives med skatteværdien
svarende til summen af bundskatten, sundhedsbidraget og
kommuneskatten og eventuelt kirkeskat.
Hvis skatteværdien af personfradraget, jf. personskattelo-
vens § 12, stk. 1, ikke kan udnyttes ved beregningen af
de ovenfor nævnte skatter, kan den uudnyttede skatteværdi
modregnes i de øvrige indkomstskatter samt i en eventuelt
beregnet progressiv aktieindkomstskat efter personskattelo-
vens § 8 a, stk. 2, jf. § 12, stk. 2.
Hvis en gift persons skattegrundlag ikke er stort nok til,
at hele skatteværdien af personfradraget kan modregnes i
vedkommendes indkomstskat, kan den overskydende del af
skatteværdien overføres til ægtefællen og nedsætte dennes
skatter, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, jf. personskattelovens § 10, stk. 3.
Der er i personskattelovens § 19 et loft over den samlede
skatteprocent, som den skattepligtige kan komme til at beta-
le af sin indkomst. Dette loft benævnes skatteloftet. Fra og
med 2010 er skatteloftet todelt. Ét for beskatningen af per-
sonlig indkomst, jf. stk. 1, og ét for beskatningen af positiv
nettokapitalindkomst, jf. stk. 2.
Skatteloftet for personlig indkomst virker således, at hvis
indkomstskatteprocenterne til staten bestående af sundheds-
bidrag, bundskat og topskat samt skatteprocenten til kom-
munen tilsammen overstiger 52,07 pct. for en person, redu-
ceres topskatten af den personlige indkomst med en procent
svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne
og 52,07 pct.
Tilsvarende virker skatteloftet for positiv nettokapitalind-
komst således, at hvis summen af indkomstskatteprocenter-
ne til staten bestående af sundhedsbidrag, bundskat og top-
5
skat samt skatteprocenten til kommunen i 2024 overstiger
42,0 pct., reduceres topskatten af den positive nettokapital-
indkomst med en procent svarende til forskellen mellem
summen af skatteprocenterne og 42,0 pct.
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Den 14. december 2023 indgik regeringen (Socialdemokra-
tiet, Venstre og Moderaterne) en aftale med Danmarksdemo-
kraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og
Nye Borgerlige om reform af personskat. Formålet med lov-
forslaget er at gennemføre dele af denne skattereform.
Af aftalen om reform af personskat følger, at den nuværende
topskat halveres og ændres til en ny mellemskat, således at
satsen nedsættes fra 15 pct. til 7,5 pct., og at skatteloftet
for personlig indkomst nedsættes fra 52,07 pct. til 44,57
pct. Beskatningsgrundlaget for mellemskatten vil være det
samme som for den nuværende topskat, dvs. den del af ind-
komsten, der før arbejdsmarkedsbidrag overstiger 618.400
kr. (2023-niveau) med tillæg af nettokapitalindkomst, som
overstiger 48.800 kr. (2023-niveau). Bundfradraget i mel-
lemskatten (mellemskattegrænsen) på 618.400 kr. før ar-
bejdsmarkedsbidrag vil således svare til den nuværende top-
skattegrænse.
Af aftalen følger desuden, at der indføres en ny topskat på
7,5 pct. af personlig indkomst over 750.000 kr. (før arbejds-
markedsbidrag), samt en ny top-topskat på 5 pct. af person-
lig indkomst over 2,5 mio. kr. (før arbejdsmarkedsbidrag).
Med lovforslaget foreslås det herefter for det første at ned-
sætte den gældende topskattesats til 7,5 pct. og at omdøbe
den til »mellemskat«.
Der har tidligere været en mellemskat i personskattesyste-
met. Denne mellemskat er dog ophævet fra og med ind-
komståret 2010. Den foreslåede mellemskat skal således
ikke forveksles med den mellemskat, der blev ophævet i
2010.
Den foreslåede sats for mellemskat er en halvering af den
gældende topskattesats for indkomster op til 750.000 kr. før
arbejdsmarkedsbidrag og 690.000 kr. efter arbejdsmarkeds-
bidrag (2023-niveau). Bundfradraget i den nye mellemskat
på 618.400 kr. før arbejdsmarkedsbidrag og 568.900 kr. efter
arbejdsmarkedsbidrag (2023-niveau), svarende til henholds-
vis ca. 640.100 kr. og 588.900 kr. i 2024-niveau, vil svare til
den nuværende topskattegrænse.
Det foreslås, at kapitalindkomsten fortsat indgår i grundla-
get for foreslåede mellemskat på samme måde som i den
nuværende topskat, dvs. positiv nettokapitalindkomst over
en bundgrænse på 50.500 kr. (2024-niveau). Skatteloftet
for kapitalindkomst på 42 pct. foreslås ligeledes videreført
uændret. Skatteloftet bevirker, at den foreslåede satsnedsæt-
telse fra 15 pct. til 7,5 pct. reelt ikke har nogen virkning for
beskatningen af kapitalindkomst. Det skyldes, at summen af
bundskat (12 pct.), kommuneskat (som er over 23 pct. i alle
kommuner) og den nye mellemskat på 7,5 pct. overstiger
42 pct. i alle kommuner. Dermed vil den gældende højeste
beskatning af kapitalindkomst både før og efter lovforslaget
være 42 pct. i alle kommuner.
For det andet foreslås det at indføre en ny skat på 7,5 pct.
af personlig indkomst over 750.000 kr. før arbejdsmarkeds-
bidrag og 690.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag i 2023-ni-
veau, svarende til henholdsvis ca. 776.500 kr. og 714.400 kr.
i 2024-niveau. Det foreslås, at denne skat vil skulle betegnes
»topskat«. Den foreslåede topskat vil ikke skulle forveksles
med den topskat, der foreslås omdøbt til mellemskat, jf.
ovenfor.
Den midlertidige udligningsskat efter personskattelovens § 7
a ophørte reelt fra og med indkomståret 2018, hvor satsen
blev nedsat til 0. Det foreslås derfor at lade udligningsskat-
ten udgå af personskattelovens § 7 a og at lade den nye
topskat på 7,5 pct. indtage pladsen i personskattelovens § 7
a.
For det tredje foreslås det at indføre en skat på 5 pct. af per-
sonlig indkomst over 2,5 mio. kr. før arbejdsmarkedsbidrag
og 2,3 mio. kr. efter arbejdsmarkedsbidrag i 2023-niveau,
svarende til henholdsvis ca. 2.588.300 kr. og 2.381.200 kr. i
2024-niveau. Det foreslås at denne skat vil skulle betegnes
»top-topskat«.
Det foreslåede beregningsgrundlag for de to foreslåede top-
skattetrin, dvs. topskat og top-topskat, omfatter ikke kapital-
indkomst. Men da summen af bundskat, kommuneskat og
den nye mellemskat på 7,5 pct. som nævnt overstiger 42 pct.
i alle kommuner, har det ikke betydning for beskatningen af
kapitalindkomst, at kapitalindkomst ikke indgår i grundlaget
for den nye topskat og den nye top-topskat. Beskatningen
af kapitalindkomst vil med forslaget således være uændret i
forhold til gældende regler.
Fra og med indkomståret 2019 betales der ikke længere
sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8, da procentsat-
sen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Det foreslås derfor
at lade sundhedsbidrag udgå af bestemmelsen og at lade den
nye top-topskat på 5 pct. indtage pladsen i personskattelo-
vens § 8.
Ved de nævnte ændringer vil der blive indført yderligere
progression i indkomstskattesystemet som følge af imple-
mentering af de to nye skattetrin. Bundfradragene i de nye
skattetrin vil være henholdsvis 714.400 kr. og 2.381.200 kr.
efter arbejdsmarkedsbidrag (2024-niveau). Det betyder, at
af personlig indkomst, som overstiger 714.400 kr., vil der
skulle betales en yderligere skat på 7,5 pct. (svarende til
en samlet skat på 15 pct., når mellemskatten indregnes). Af
personlig indkomst, som overstiger 2.381.200 kr., vil der
skulle betales en top-topskat på 5 pct. (svarende til en samlet
skat på 20 pct., når de øvrige trin medregnes). Dermed vil
der ved hvert skattetrin blive pålagt en yderligere progres-
sion i skatten på den personlige indkomst, idet det dog kun
er personlig indkomst, der overstiger 2.381.200 kr., der vil
6
blive beskattet med en samlet højere sats end efter gældende
ret.
Parallelt med skatteomlægningen foreslås det som led i ud-
møntningen af aftalen om reform af personskat at nedsætte
skatteloftet for personlig indkomst med 7,5 procentpoint
fra 52,07 til 44,57 pct. Herved sikres, at alle nuværende
topskatteydere får en skattenedsættelse på 7,5 procentpoint
uanset kommuneskatteprocent. Det bemærkes, at det nye
skatteloft på 44,57 pct. for personlig indkomst dermed vil
ligge før den nye topskat og den nye top-topskat. Reelt bety-
der det, at skatteloftet er 52,07 pct. for den nye topskat og
57,07 pct. for den nye top-topskat. En nedjustering af skatte-
loftet er dermed ikke et udtryk for, at skatteloftet generelt
bliver lavere, men alene at skatteloftet vil have den samme
virkning, som det har efter gældende ret i forhold til den
nuværende topskattesats på 15 pct.
De foreslåedes satser og beløbsgrænser m.v. fremgår af tabel
1.
Tabel 1. Satser og beløbsgrænser ved omlægning af topskatten til en mellemskat og indførelse af to nye topskatter
Gældende Forslag
Topskat Mellemskat Topskat Top-topskat
Beløbsgrænser (kr.)
Grundbeløb (2010-niveau) 467.000 467.000 566.500 1.888.300
2023-niveau 568.900 568.900 690.000 2.300.000
(618.400)1 (618.400)1 (750.000)1 (2.500.000)1
2024-niveau 588.900 588.900 714.400 2.381.200
(640.100)1 (640.100)1 (776.500)1 (2.588.300)1
Satser (pct.)
Skattesats 15 7,5 7,5 5
Skatteloft for personlig indkomst 52,07 44,57 (52,07)2 (57,07)2
Skatteloft for kapitalindkomst 42 42 42 42
Beskatningsgrundlag Personlig indkomst + Personlig indkomst + Personlig Personlig
positiv nettokapitalind-
komst over bundgrænse
positiv nettokapitalind-
komst over bundgrænse
indkomst indkomst
1. Beløbsgrænse i parentes svarer til beløbsgrænsen før arbejdsmarkedsbidrag
2. Der foreslås ikke fastsat skatteloft for topskat og top-topskat, men skatteloftet i mellemskatten vil indirekte være bestemmende for den højeste samlede beskatning for topskatten og
top-topskatten.
2.2. Forhøjelse af satserne for det almindelige beskæfti-
gelsesfradrag og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enli-
ge forsørgere og indførelse af et beskæftigelsesfradrag til
seniorer
2.2.1. Gældende ret
Alle erhvervsaktive personer får et beskæftigelsesfradrag
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskæftigel-
sesfradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag, dvs. at
det fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og
beregnes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrund-
laget.
For løn- og honorarmodtagere opgøres den arbejdsmarkeds-
bidragspligtige indkomst, der danner grundlag for beregning
af beskæftigelsesfradraget, som vederlag i penge m.v. for
personligt arbejde i tjenesteforhold, og vederlag, som ind-
går i den personlige indkomst, i penge m.v. modtaget uden
for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig
erhvervsvirksomhed. Vederlag, der ikke er arbejdsmarkeds-
bidragspligtige, herunder visse vederlag til søfolk, ydelser i
henhold til lov om biblioteksafgift og visse øvrige vederlag,
indgår ikke ved opgørelsen af grundlaget for beskæftigelses-
fradraget.
For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den arbejdsmar-
kedsbidragspligtige indkomst, der danner grundlag for be-
regning af beskæftigelsesfradraget, som den del af over-
skuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der er per-
sonlig indkomst, og summen af en række nærmere speci-
ficerede overførsler fra virksomheden til den selvstændigt
erhvervsdrivende.
Grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget blev
udvidet for både lønmodtagere m.fl. og selvstændigt er-
hvervsdrivende fra og med indkomståret 2018, således at
indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb,
for hvilket der er bortseelsesret. Arbejdsgiverindbetalinger
til ATP indgår ligeledes.
For indkomståret 2024 udgør beskæftigelsesfradraget 10,65
pct., jf. ligningslovens § 9 J, stk. 2. Det kan dog maksimalt
udgøre 35.700 kr. (2010-niveau), svarende til 45.100 kr. i
2024-niveau. For indkomståret 2025 og efterfølgende ind-
7
komstår udgør det maksimale beskæftigelsesfradrag 36.700
kr. (2010-niveau), svarende til 46.300 kr. i 2024-niveau.
Der gives derudover et ekstra beskæftigelsesfradrag til en-
lige forsørgere, som opgøres af samme indkomstgrundlag
som det almindelige beskæftigelsesfradrag. Ved enlige for-
sørgere forstås personer, der får ekstra børnetilskud efter lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere udgør
6,25 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 20.000 kr. (2010-
niveau), svarende til 25.300 kr. i 2024-niveau.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Af aftalen om reform af personskat følger, at det almindelige
beskæftigelsesfradrag gradvist skal forhøjes. I 2025 skal sat-
sen hæves til 12,30 pct. og det maksimale fradrag til 51.700
kr. (2023-niveau). Fra 2026 skal satsen hæves yderligere til
12,75 pct. og det maksimale fradrag til 56.200 kr. (2023-ni-
veau).
Det følger desuden af aftalen om reform af personskat, at
det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere skal
forhøjes fra 6,25 pct. til 11,5 pct. og det maksimale fradrag
fra 24.400 kr. til 44.900 kr. (2023-niveau) fra og med 2025.
Endvidere følger det af aftalen, at der skal indføres et ek-
stra beskæftigelsesfradrag til beskæftigede seniorer med 2
år eller mindre til folkepensionsalderen. Fradraget skal bort-
falde ved folkepensionsalderen. Fradraget vil udgøre 1,4
pct. af arbejdsindkomsten (opgjort før arbejdsmarkedsbidrag
og inkl. pensionsindbetalinger), dog maksimalt 5.400 kr.
(2023-niveau) fra 2026. Fra 2029 skal det ekstra beskæfti-
gelsesfradrag til seniorer forhøjes til 3,8 pct., dog maksimalt
14.800 kr. (2023-niveau). Fra 2030 skal det ekstra beskæfti-
gelsesfradrag til seniorer yderligere forhøjes til 3,9 pct., dog
maksimalt 15.200 kr. (2023-niveau).
Med lovforslaget foreslås det herefter at forhøje det almin-
delige beskæftigelsesfradrag med 1,65 procentpoint fra de
gældende 10,65 pct. til 12,3 pct. i 2025, og at det maksimale
fradrag forhøjes fra de for 2025 gældende 36.700 kr. (2010-
niveau) til 42.400 kr. (2010-niveau), svarende til 53.500 kr.
i 2024-niveau. Fra 2026 foreslås satsen hævet yderligere til
12,75 pct. og det maksimale fradrag til 46.100 kr. (2010-ni-
veau), svarende til 58.200 kr. i 2024-niveau, jf. tabel 2.
Tabel 2. Satser og beløbsgrænser ved forhøjelse af det almindelige beskæftigelsesfradrag
2025 2026 2027 2028 2029 2030
Sats (pct.)
Gældende 10,65 10,65 10,65 10,65 10,65 10,65
Lovforslag 12,30 12,75 12,75 12,75 12,75 12,75
Maksimalt fradrag, 2010-niveau (kr.)
Gældende 36.700 36.700 36.700 36.700 36.700 36.700
Lovforslag 42.400 46.100 46.100 46.100 46.100 46.100
Maksimalt fradrag, 2023-niveau (kr.)
Gældende 44.800 44.800 44.800 44.800 44.800 44.800
Lovforslag 51.700 56.200 56.200 56.200 56.200 56.200
Maksimalt fradrag, 2024-niveau (kr.)
Gældende 46.300 46.300 46.300 46.300 46.300 46.300
Lovforslag 53.500 58.200 58.200 58.200 58.200 58.200
Det foreslås desuden at forhøje satsen for det ekstra beskæf-
tigelsesfradrag til enlige forsørgere fra 6,25 pct. til 11,5 pct.
i 2025, og det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag fra
25.300 kr. (2024-niveau) til 46.500 kr. i 2024-niveau, jf.
tabel 3.
8
Tabel 3. Satser og beløbsgrænser ved forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere
2025 2026 2027 2028 2029 2030
Sats (pct.)
Gældende 6,25 6,25 6,25 6,25 6,25 6,25
Lovforslag 11,50 11,50 11,50 11,50 11,50 11,50
Maksimalt fradrag, 2010-niveau (kr.)
Gældende 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000
Lovforslag 36.800 36.800 36.800 36.800 36.800 36.800
Maksimalt fradrag, 2023-niveau (kr.)
Gældende 24.400 24.400 24.400 24.400 24.400 24.400
Lovforslag 44.900 44.900 44.900 44.900 44.900 44.900
Maksimalt fradrag, 2024-niveau (kr.)
Gældende 25.300 25.300 25.300 25.300 25.300 25.300
Lovforslag 46.500 46.500 46.500 46.500 46.500 46.500
Endelig foreslås det at indføre et ekstra beskæftigelsesfra-
drag til beskæftigede seniorer med 2 år eller mindre til fol-
kepensionsalderen.
Fradraget for beskæftigede seniorer vil kunne opnås i de 2
indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvor pensi-
onsalderen opnås. Det vil bortfalde i det indkomstår, hvor
folkepensionsalderen opnås. Alle beskæftigede seniorer vil
derfor kunne få fradraget i 2 år, uanset hvornår i et kalender-
år pensionsalderen opnås.
Opnår den beskæftigede senior pensionsalderen i f.eks.
2028, vil den pågældende kunne få fradraget i indkomståre-
ne 2026 og 2027, men ikke i 2028. De beskæftigede senio-
rer, der når pensionsalderen i 2027, vil dog kun kunne få
fradraget i indkomståret 2026, hvor fradraget foreslås at få
virkning fra.
Fradraget for beskæftigede seniorer vil ligesom det almin-
delige beskæftigelsesfradrag og det ekstra beskæftigelsesfra-
drag til enlige forsørgere være et ligningsmæssigt fradrag,
dvs. at det vil fragå ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst. For indkomstårene 2026-2028 vil fradraget udgøre
1,4 pct., dog maksimalt 4.400 kr. (2010-niveau), svarende til
5.600 kr. i 2024-niveau. For indkomståret 2029 vil fradraget
udgøre 3,8 pct., dog maksimalt 12.100 kr. (2010-niveau),
svarende til 15.300 kr. i 2024-niveau. Når fradraget er fuldt
indfaset i indkomståret 2030, vil det i 2030 og efterfølgen-
de indkomstår udgøre 3,9 pct., dog maksimalt 12.400 kr.
(2010-niveau), svarende til 15.700 kr. i 2024-niveau, jf. ta-
bel 4.
Tabel 4. Satser og beløbsgrænser ved indførelse af et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
2025 2026 2027 2028 2029 2030
Sats (pct.) - 1,40 1,40 1,40 3,80 3,90
Maksimalt fradrag (kr.)
Grundbeløb (2010-niveau) - 4.400 4.400 4.400 12.100 12.400
2023-niveau - 5.400 5.400 5.400 14.800 15.200
2024-niveau - 5.600 5.600 5.600 15.300 15.700
2.3. Forhøjelse af bundgrænsen i boafgift og afskaffelse
af tillægsboafgift for søskende
2.3.1. Gældende ret
Når personer afgår ved døden, betales boafgift til staten af
arv, når afdøde efterlader sig værdier af en vis værdi. Boaf-
giften trådte i 1995 i stedet for arveafgiften, men navnet
hænger ofte ved.
Satsen for boafgift er på 15 pct., jf. boafgiftslovens § 1, stk.
1, og boafgiften beregnes af den arv, som afdøde efterlader
sig, når afgiftsfri beløb er fratrukket arven, jf. boafgiftslo-
vens § 4. Boafgiften betales af den afgiftspligtige arv, der
overstiger et bundfradrag på 333.100 kr. (2024-niveau), jf.
boafgiftslovens § 6.
Boafgiften beregnes i et bo, der skiftes her i landet, af
den del af den afgiftspligtige arvebeholdning, der overstiger
bundfradraget, jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a. Havde
9
afdøde ikke hjemting her i landet, og sker der ikke skifte her
i landet, beregnes boafgiften af den del af den afgiftspligtige
formue i form af fast ejendom, herunder tilbehør, og formue
tilknyttet faste driftssteder, der overstiger bundfradraget, jf.
boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra b. Det skyldes, at de nævnte
aktiver er beliggende i Danmark, og er begrænset boafgifts-
pligtige, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.
Af arv, der udloddes til arvinger uden for den nærmeste
familie, betales desuden en tillægsboafgift på 25 pct., jf.
boafgiftslovens § 1, stk. 2. Tillægsboafgiften beregnes af
den del af afdødes afgiftspligtige værdier, som tilfalder an-
dre end den nærmeste familie, dvs. andre end:
a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom,
b) afdødes forældre,
c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægte-
fælle, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er
afgået ved døden,
d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de
sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har
haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende
periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt
alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i
en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for
dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde
og venter, har eller har haft børn sammen med afdøde,
herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund
af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle og
f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammen-
hængende periode på mindst 5 år, når opholdet er be-
gyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af ple-
jebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen
med plejebarnet.
Forinden beregningen af tillægsboafgift fratrækkes den del
af boafgiften, som forholdsmæssigt hviler på den tillægs-
boafgiftspligtige del af arvebeholdningen, jf. boafgiftslovens
§ 7.
Det betyder, at arvinger uden for den nærmeste familie beta-
ler tillægsboafgift af deres arveandel fratrukket deres andel
af boafgift. Det indebærer, at arvinger uden for den nærme-
ste familie effektivt betaler maksimalt 36,25 pct. i afgift.
Den nærmeste familie omfatter således efter gældende reg-
ler ikke afdødes søskende i kraft af slægtskabet, og afdødes
søskende betaler derfor som udgangspunkt tillægsboafgift
af arv efter afdøde. Afdødes søskende er dog undtaget for
tillægsboafgift, hvis vedkommende har haft fælles bopæl
med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Med aftalen om reform af personskat er det aftalt, at det
skal være muligt at arve lidt mere, uden at der skal betales
boafgift.
Det foreslås i overensstemmelse med aftalen, at bundfradra-
get i boafgiften fra 2026 forhøjes til 360.300 kr. (2024-ni-
veau), svarende til det aftalte 348.000 kr. i 2023-niveau, og
yderligere fra 2029 forhøjes til 388.200 kr. (2024-niveau),
svarende til det aftalte 375.000 kr. i 2023-niveau, jf. tabel 5.
Tabel 5. Beløbsgrænser ved forhøjelse af bundfradraget i boafgiften
2025 2026 2027 2028 2029 2030
Grundbeløb (kr.)
Gældende 264.100 264.100 264.100 264.100 264.100 264.100
Lovforslag 264.100 285.700 285.700 285.700 307.800 307.800
2023-niveau (kr.)
Gældende 321.700 321.700 321.700 321.700 321.700 321.700
Lovforslag 321.700 348.000 348.000 348.000 375.000 375.000
2024-niveau (kr.)
Gældende 333.100 333.100 333.100 333.100 333.100 333.100
Lovforslag 333.100 360.300 360.300 360.300 388.200 388.200
Den foreslåede forhøjelse vil gælde ved, at boafgiften vil
skulle beregnes med et større bundfradrag i den afgiftsplig-
tige arvebeholdning i et bo, der skiftes her i landet, fordi
afdøde havde hjemting her i landet. Derudover vil den fore-
slåede forhøjelse gælde ved, at boafgiften vil skulle bereg-
nes med et større bundfradrag i den afgiftspligtige formue i
form af fast ejendom og formue tilknyttet faste driftssteder,
der er begrænset boafgiftspligtig til Danmark, når afdøde
ikke havde hjemting her i landet, og der ikke sker skifte her
i landet.
Derudover foreslås det, at tillægsboafgiften ved arv til afdø-
des søskende afskaffes fra 2027.
Den foreslåede afskaffelse vil for søskende, som arver, bety-
de, at de maksimalt vil skulle betale boafgift på 15 pct. af
deres arv efter deres afdøde søster eller bror.
10
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
3.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Skattereformen medfører fuldt indfaset lempelser af beskat-
ningen på i alt 10,7 mia. kr. i umiddelbar virkning. Efter
tilbageløb og adfærd medfører skattereformen et mindrepro-
venu på ca. 6¾ mia. kr.
Reformen skønnes at øge arbejdsudbuddet med 5.300 fuld-
tidspersoner, mens uligheden skønnes forøget med 0,08 pct.-
point målt ved Gini-koefficienten. De elementer, der indgår
i lovforslaget, skønnes at øge den økonomiske velstand med
ca. 2,3 mia. kr. målt ved den samfundsøkonomiske virkning,
jf. tabel 6.
Tabel 6. Reformens samlede økonomiske konsekvenser (2030)
2023-niveau
Umiddelbar
provenuvirk-
ning (mia.
kr.)
Provenuvirk-
ning efter til-
bageløb og
adfærd (mia.
kr.)
Arbejdsud-
bud (fuld-
tidspersoner)
Ændring af
Gini-koeffi-
cienten (pct.-
point)
Virkning på
BNP (mia.
kr.)
Sam-
fundsøkono-
misk virk-
ning (mia.
kr.)
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget -6,8 -4,8 1.950 0,01 1,3 0,8
Forhøjelse af det ekstra beskæftigelses-
fradrag til enlige forsørgere
-0,5 -0,3 150 -0,02 0,1 0,1
Indførelse af et ekstra beskæftigelses-
fradrag til seniorer
-0,215 -0,155 50 0,00 0,0 0,2
Forhøjelse af seniorpræmie -0,23 -0,150 100 0,00 - -
Omlægning af topskatten til en mellem-
skat samt indførelse af ny topskat
-3,7 -1,8 3.150 0,13 4,0 1,3
Indførelse af ny top-topskat 1,0 0,6 -100 -0,06 -0,4 -0,2
Forhøjelse af bundfradrag i boafgiften -0,16 -0,12 0 0,01 0,0 0,0
Afskaffelse af tillægsboafgift ved arv til
søskende
-0,04 -0,03 0 0,00 0,0 0,0
Bonus til udsatte unge uden uddannelse
eller beskæftigelse
-0,055 -0,055 - - - -
I alt -10,7 -6 ¾ 5.300 0,08 5,0 2,3
Skattereformen indfases gradvist. I 2025 forhøjes det almin-
delige beskæftigelsesfradrag og det ekstra beskæftigelsesfra-
drag til enlige forsørgere svarende til umiddelbare lempelser
på ca. 4,9 mia. kr.
I 2026 forhøjes det almindelige beskæftigelsesfradrag yder-
ligere, samtidig med at der indføres et nyt ekstra beskæfti-
gelsesfradrag til seniorer, seniorpræmien forhøjes, topskat-
ten omlægges, bundfradraget i boafgiften forhøjes og der
indføres en bonus til udsatte unge uden uddannelse eller
beskæftigelse.
I 2027 afskaffes tillægsboafgiften ved arv til søskende.
I 2029 forhøjes det nye ekstra beskæftigelsesfradrag til se-
niorer samt bundfradraget i boafgiften yderligere, og i 2030
sker der en yderligere forhøjelse af det ekstra beskæftigel-
sesfradrag til seniorer, hvorved den samlede provenuvirk-
ning udgør et mindreprovenu på 10,7 mia. kr. i umiddelbar
virkning og 6¾ mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel
7.
11
Tabel 7. Reformens samlede provenumæssige konsekvenser
Mia. kr. (2023-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Umiddelbar virkning
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget -4,4 -6,8 -6,8 -6,8 -6,8 -6,8
Forhøjelse af det ekstra beskæftigelses-
fradrag til enlige forsørgere
-0,5 -0,5 -0,5 -0,5 -0,5 -0,5
Indførelse af et ekstra beskæftigelses-
fradrag til seniorer
- -0,08 -0,08 -0,04 -0,115 -0,215
Forhøjelse af seniorpræmie - -0,08 -0,08 -0,08 -0,230 -0,230
Omlægning af topskatten til en mellem-
skat samt indførelse af ny topskat
- -3,7 -3,7 -3,7 -3,7 -3,7
Indførelse af ny top-topskat - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Forhøjelse af bundfradrag i boafgiften - -0,08 -0,08 -0,08 -0,16 -0,16
Afskaffelse af tillægsboafgift ved arv til
søskende
- - -0,04 -0,04 -0,04 -0,04
Bonus til udsatte unge uden uddannelse
eller beskæftigelse
- -0,055 -0,055 -0,055 -0,055 -0,055
Umiddelbar virkning, i alt -4,9 -10,3 -10,3 -10,3 -10,6 -10,7
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget -3,2 -4,8 -4,8 -4,8 -4,8 -4,8
Forhøjelse af det ekstra beskæftigelses-
fradrag til enlige forsørgere
-0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3
Indførelse af et ekstra beskæftigelses-
fradrag til seniorer
- -0,055 -0,055 -0,025 -0,080 -0,155
Forhøjelse af seniorpræmie - -0,055 -0,055 -0,055 -0,150 -0,150
Omlægning af topskatten til en mellem-
skat samt indførelse af ny topskat
- -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8
Indførelse af ny top-topskat - 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
Forhøjelse af bundfradrag i boafgiften - -0,06 -0,06 -0,06 -0,12 -0,12
Afskaffelse af tillægsboafgift ved arv til
søskende
- - -0,03 -0,03 -0,03 -0,03
Bonus til udsatte unge uden uddannelse
eller beskæftigelse
- -0,055 -0,055 -0,055 -0,055 -0,055
Virkning efter tilbageløb og adfærd, i
alt
-3½ -6½ -6½ -6½ -6¾ -6 ¾
Der er ingen finansårsvirkning i 2024. I 2025 og senere
skønnes finansårsvirkningen svarende til indkomstårsvirk-
ningen, som de fremgår af tabellerne.
I det følgende uddybes den provenumæssige vurdering af de
elementer, der indgår i lovforslaget.
3.1.1 Omlægning af topskatten til en mellemskat og indfø-
relse af to nye topskatter
Den del af lovforslaget, der vedrører omlægningen af top-
skatten til mellemskat og indførslen af en ny topskat, skøn-
nes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 3,7
mia. kr. årligt fra og med 2026. Efter tilbageløb og adfærd
skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 1,8 mia. kr. årligt
fra og med 2026. Den varige virkning efter tilbageløb og
adfærd skønnes til et årligt mindreprovenu på ca. 1,7 mia.
kr.
Omlægningen skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til
3.150 personer i 2030.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner
og kommuner.
12
Tabel 8. Provenumæssige konsekvenser ved omlægning af topskatten til en mellemskat samt indførelse af en ny
topskat
Mia. kr. (2023-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt
Umiddelbar virkning - -3,7 -3,7 -3,7 -3,7 -3,7 -3,7
Virkning efter tilbageløb - -2,9 -2,9 -2,9 -2,9 -2,9 -2,8
Virkning efter tilbageløb og adfærd - -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,7
Den del af lovforslaget, der vedrører indførelsen af top-top-
skat, skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddel-
bart merprovenu på ca. 1 mia. kr. årligt fra og med 2026
og et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,6 mia.
kr. fra og med 2026. Den varige virkning efter tilbageløb og
adfærd skønnes til et årligt merprovenu på ca. 0,6 mia. kr.
Omlægningen skønnes at reducere arbejdsudbuddet svaren-
de til 100 fuldtidspersoner.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner
og kommuner.
Tabel 9. Provenumæssige konsekvenser ved indførelse af en ny top-topskat
Mia. kr. (2023-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt
Umiddelbar virkning - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Virkning efter tilbageløb - 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7
Virkning efter tilbageløb og adfærd - 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
3.1.2 Forhøjelse af satserne for det almindelige beskæftigel-
sesfradrag og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige for-
sørgere og indførelse af et ekstra beskæftigelsesfradrag til
seniorer
Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelsen af det al-
mindelige beskæftigelsesfradrag, skønnes med en vis usik-
kerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 4,4
mia. kr. i 2025 og et umiddelbart mindreprovenu på ca.
6,8 mia. kr. årligt fra og med 2026. Efter tilbageløb og
adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 3,2 mia. kr. i
2025 og ca. 4,8 mia. kr. årligt fra og med 2026. Den varige
virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til et årligt min-
dreprovenu på ca. 4,7 mia. kr.
Da beskæftigelsesfradraget fragår i den skattepligtige ind-
komst, der udgør grundlaget for kommuneskatten og kirke-
skatten, vil der være en virkning for kommuneskatten om-
trent svarende til den umiddelbare virkning.
Forhøjelsen skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til ca.
1.950 personer.
Tabel 10. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af det almindelige beskæftigelsesfradrag
Mia. kr. (2023-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt
Umiddelbar virkning -4,4 -6,8 -6,8 -6,8 -6,8 -6,8 -6,7
Virkning efter tilbageløb -3,4 -5,2 -5,2 -5,2 -5,2 -5,2 -5,1
Virkning efter tilbageløb og adfærd -3,2 -4,8 -4,8 -4,8 -4,8 -4,8 -4,7
Umiddelbar virkning for kommuneskat-
ten -4,3 -6,6 -6,6 -6,6 -6,6 -6,6 -
Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelsen af det ek-
stra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, skønnes med
en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu
på ca. 0,5 mia. kr. årligt fra og med 2025 og et mindrepro-
venu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,3 mia. kr. fra og
med 2025. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd
skønnes til et årligt mindreprovenu på ca. 0,3 mia. kr.
Da det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere fra-
går ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der udgør
grundlaget for kommuneskatten og kirkeskatten, vil der væ-
re en virkning for kommuneskatten omtrent svarende til den
umiddelbare virkning.
Forhøjelsen skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til ca.
150 personer.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere ind-
går i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter. Med
forhøjelse af fradraget øges skatteudgiften svarende til den
umiddelbare virkning.
13
Tabel 11. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere
Mia. kr. (2023-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt
Umiddelbar virkning -0,5 -0,5 -0,5 -0,5 -0,5 -0,5 -0,4
Virkning efter tilbageløb -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,3
Virkning efter tilbageløb og adfærd -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3
Umiddelbar virkning for kommuneskat-
ten -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -
Den del af lovforslaget, der vedrører indførelse af et ekstra
beskæftigelsesfradrag til seniorer, skønnes med en vis usik-
kerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,08
mia. kr. i 2026 og 2027 og et umiddelbart mindreprovenu
på ca. 0,04 mia. kr. i 2028, ca. 0,11 mia. kr. i 2029 og ca.
0,22 mia. kr. i 2030. Efter tilbageløb og adfærd skønnes
mindreprovenuet at udgøre ca. 0,06 mia. kr. i 2026 og 2027
og hhv. ca. 0,03 mia. kr., 0,08 mia. kr. og 0,15 mia. kr. i
2028, 2029 og 2030. Den varige virkning efter tilbageløb og
adfærd skønnes til et årligt mindreprovenu på ca. 0,15 mia.
kr.
Der vil som udgangspunkt være to årgange, der i et givet
år er berettiget til det ekstra beskæftigelsesfradrag til senio-
rer. Som følge af, at folkepensionsalderen hæves med ét år
i 2030, vil der i 2028 og 2029 kun være én årgang, der
har mulighed for at få fradraget. Dette er indregnet i prove-
nuskønnene.
Da det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer fragår i den
skattepligtige indkomst, der udgør grundlaget for kommune-
skatten og kirkeskatten, vil der være en virkning for kom-
muneskatten omtrent svarende til den umiddelbare virkning.
Forhøjelsen skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til ca.
50 personer.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer har karakter af
en skatteudgift, der fremadrettet vil indgå i Skatteministeri-
ets opgørelse over skatteudgifter. Skatteudgiften svarende til
den umiddelbare provenuvirkning.
Tabel 12. Provenumæssige konsekvenser ved indførelse af et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
Mia. kr. (2023-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt
Umiddelbar virkning - -0,08 -0,08 -0,04 -0,11 -0,22 -0,21
Virkning efter tilbageløb - -0,06 -0,06 -0,03 -0,09 -0,17 -0,16
Virkning efter tilbageløb og adfærd - -0,06 -0,06 -0,03 -0,08 -0,15 -0,15
Umiddelbar virkning for kommuneskat-
ten - -0,08 -0,08 -0,04 -0,11 -0,21 -
3.1.3 Forhøjelse af bundfradraget i boafgiften og afskaffelse
af tillægsboafgiften for søskende
Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af bund-
grænsen i boafgift, skønnes med en vis usikkerhed at medfø-
re et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,08 mia. kr. årligt
fra 2026 til 2028 og et umiddelbart mindreprovenu på ca.
0,16 mia. kr. årligt fra og med 2029. Efter tilbageløb og
adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 0,06 mia. kr.
årligt fra 2026 til 2028 og ca. 0,12 mia. kr. årligt fra og
med 2029. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd
skønnes til et årligt mindreprovenu på ca. 0,12 mia. kr.
Forhøjelsen skønnes ikke at påvirke arbejdsudbuddet.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner
og kommuner.
Tabel 13. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af bundfradraget i boafgiften
Mia. kr. (2023-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt
Umiddelbar virkning - -0,08 -0,08 -0,08 -0,16 -0,16 -0,15
Virkning efter tilbageløb - -0,06 -0,06 -0,06 -0,12 -0,12 -0,12
Virkning efter tilbageløb og adfærd - -0,06 -0,06 -0,06 -0,12 -0,12 -0,12
14
Den del af lovforslaget, der vedrører afskaffelsen af tillægs-
boafgiften for søskende, skønnes med en vis usikkerhed at
medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,04 mia. kr.
årligt fra og med 2027 og et mindreprovenu efter tilbageløb
og adfærd på ca. 0,03 mia. kr. fra og med 2027. Den varige
virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til et årligt min-
dreprovenu på ca. 0,03 mia. kr.
Forhøjelsen skønnes ikke at påvirke arbejdsudbuddet.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner
og kommuner.
Tabel 14. Provenumæssige konsekvenser ved afskaffelse af tillægsboafgiften for søskende
Mia. kr. (2023-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt
Umiddelbar virkning - - -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04
Virkning efter tilbageløb - - -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03
Virkning efter tilbageløb og adfærd - - -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03
3.2 Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Skatteforvaltningen vurderer, at lovforslaget isoleret set
medfører administrative omkostninger for Skatteforvaltnin-
gen på 2,0 mio. kr. i 2025, 5,5 mio. kr. i 2026, 4,0 mio. kr.
i 2027, 3,9 mio. kr. i 2028, 3,8 mio. kr. i 2029, 3,5 mio. kr.
i 2030, 2,5 mio. kr. i 2031, 2,3 mio. kr. i 2032, 1,7 mio. kr.
i 2033 og 0,3 mio. kr. i 2034 til opgaver med vejledning og
systemunderstøttelse.
Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række sto-
re, komplekse it-udviklingsprojekter, som de kommende år
lægger beslag på Skatteforvaltningens it-udviklingskapaci-
tet. It-understøttelsen skal derfor prioriteres sammen med
andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i Skatteforvalt-
ningen. Til og med 2027 vil de enkelte it-opgaver skulle
prioriteres inden for Skatteministeriets rammer og it-udvik-
lingskapacitet, der er fastsat i flerårsaftalen for skattevæse-
net for perioden 2023-2027.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige
konsekvenser for kommuner og regioner.
Skatteministeriet vurderer, at lovforslaget i relevant omfang
følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være re-
levant, fordi lovforslaget ikke påvirker virksomheders eller
iværksætters muligheder for at teste, udvikle og anvende
nye teknologier og innovation.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
De foreslåede ændringerne af skatteberegningen vil ikke
have administrative konsekvenser for borgerne, idet de æn-
drede regler vil være indarbejdet i forskuds- og årsopgørel-
sessystemet, når ændringer får betydning for borgerne.
Forslaget om at foretage en skatteomlægning og indføre to
nye topskatter vil blive indarbejdet i forskuds- og årsopgø-
relsessystemet og første gang i forskuds- og årsopgørelsen
for 2026.
For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører for-
højelse af satserne for beskæftigelsesfradraget, det ekstra
beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere samt indførelsen
af beskæftigelsesfradrag til seniorer vil disse ændringer bli-
ve indarbejdet i forskuds- og årsopgørelsessystemet. Forhø-
jelse af satserne for beskæftigelsesfradraget, og det ekstra
beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere indarbejdes første
gang i forskuds- og årsopgørelsen for 2025 og 2026, mens
beskæftigelsesfradrag til seniorer indarbejdes første gang i
forskuds- og årsopgørelsen for 2026.
For arvesager, hvor afdøde søskende er eneste arvinger, der
skal betale tillægsboafgift, vil boafgiftsberegningen blive
lidt enklere, idet der ikke i sådanne dødsboer vil skulle
beregnes tillægsboafgift.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. februar
2024 til den 1. marts 2024 (28 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen
i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærfor-
ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk
15
Metal, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater,
Danske Regioner, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen,
Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering, FH
– Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark,
Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-
nanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, For-
eningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR –
danske revisorer, ISOBRO, Justitia, KL, Kraka, Landbrug &
Fødevarer, Landsskatteretten, LD Fonde, Ledernes Hoved-
organisation, Lønmodtagernes Garantifond, Retssikkerheds-
sekretariatet, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig
Forening, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og
Ældre Sagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget skønnes samlet at medføre et
mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på
ca. 6,4 mia. kr. målt i varig virkning.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Skatteforvaltningen vurderer, at lovforslaget
isoleret set medfører administrative omkost-
ninger for Skatteforvaltningen på 2,0 mio.
kr. i 2025, 5,5 mio. kr. i 2026, 4,0 mio. kr. i
2027, 3,9 mio. kr. i 2028, 3,8 mio. kr. i 2029,
3,5 mio. kr. i 2030, 2,5 mio. kr. i 2031, 2,3
mio. kr. i 2032, 1,7 mio. kr. i 2033 og 0,3
mio. kr. i 2034 til opgaver med vejledning
og systemunderstøttelse.
Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket
en række store, komplekse it-udviklingspro-
jekter, som de kommende år lægger beslag
på Skatteforvaltningens it-udviklingskapaci-
tet. It-understøttelsen skal derfor prioriteres
sammen med andre højt prioriterede it-ud-
viklingsopgaver i Skatteforvaltningen. Til og
med 2027 vil de enkelte it-opgaver skulle
prioriteres inden for Skatteministeriets ram-
mer og it-udviklingskapacitet, der er fastsat i
flerårsaftalen for skattevæsenet for perioden
2023-2027.
Lovforslaget vurderes ikke at have konse-
kvenser for kommuner og regioner.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
Ja Nej
X
16
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter personskattelovens § 5 opgøres indkomstskatten til
staten som summen af en række skatter. Indkomstskatten til
staten opgøres således som summen af
1) bundskat efter § 6,
2) topskat efter § 7,
3) udligningsskat efter § 7 a,
4) sundhedsbidrag efter § 8,
5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,
6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og
7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c
(begrænset skattepligtige).
Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 5, hvorefter
indkomstskatten til staten opgøres som summen af
1) bundskat efter § 6,
2) mellemskat efter § 7,
3) topskat efter § 7 a,
4) top-topskat efter § 8,
5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,
6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og
7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c.
Ændringen skal ses i sammenhæng med de forslående æn-
dringer af personskattelovens §§ 7, 7 a og 8, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 2-6.
Den nuværende topskat efter personskattelovens § 7 foreslås
med lovforslagets § 1, nr. 2-4, ændret, og foreslås med den
foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 5 omdøbt til
»mellemskat«.
Den nuværende udligningsskat efter personskattelovens
§ 7 a, som fra og med indkomståret 2018 har udgjort 0 pct.,
foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5, ophævet, hvormed
det samtidig foreslås, at en ny topskat overtager pladsen i
personskattelovens § 7 a.
Det nuværende sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8,
som fra og med indkomståret 2019 har udgjort 0 pct., fore-
slås med lovforslagets § 1, nr. 6, ophævet, hvormed det
samtidig foreslås, at en ny top-topskat overtager pladsen i
personskattelovens § 8.
Bundskatten efter § 6, skatten af aktieindkomst efter § 8 a,
skatten af CFC-indkomst efter § 8 b og skatten svarende
til kommunal indkomstskat efter § 8 c (begrænset skatteplig-
tige) bibeholder med den foreslåede nyaffattelse af person-
skattelovens § 5 deres nuværende benævnelser og pladser i
personskattelovens § 5.
Til nr. 2
Efter personskattelovens § 7, stk. 1, udgør skatten efter per-
sonskattelovens § 5, nr. 2, dvs. den nuværende topskat, 15
pct. og beregnes af den personlige indkomst med tillæg af
heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbs-
grænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.,
dvs. fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension, til-
lagt eventuel positiv nettokapitalindkomst, der overstiger
40.000 kr. (2010-niveau), hvis det samlede beløb overstiger
bundfradraget som nævnt i personskattelovens § 7, stk. 2, i
daglig tale topskattegrænsen.
Efter personskattelovens § 7, stk. 1, beregnes der kun top-
skat af den del af topskattegrundlaget, der overstiger bund-
fradraget som nævnt i personskattelovens § 7, stk. 2.
Efter personskattelovens § 7, stk. 2, udgør bundfradra-
get 389.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2013
udgør bundfradraget 421.000 kr. (2010-niveau). For ind-
komståret 2014 udgør bundfradraget 441.100 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2015 udgør bundfradraget 444.500
kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør bundfra-
draget 446.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017
udgør bundfradraget 448.200 kr. (2010-niveau). For ind-
komståret 2018 udgør bundfradraget 456.000 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2019 udgør bundfradraget 459.200
kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør bundfradra-
get 464.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 ud-
gør bundfradraget 466.000 kr. (2010-niveau). For indkomst-
året 2022 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget
467.000 kr. (2010-niveau). Bundfradraget reguleres årligt
efter personskattelovens § 20.
Efter personskattelovens § 7, stk. 3, reguleres topskatten
for henholdsvis enlige, herunder ægtefæller, der ikke er sam-
levende hele året, og ægtefæller, der er samlevende hele
året af forskellige regler i personskattelovens § 7. Af den
gældende formulering af personskattelovens § 7, stk. 3, føl-
ger således, at for personer, der ikke er omfattet af person-
skattelovens § 7, stk. 7, dvs. enlige, herunder ægtefæller,
der ikke er samlevende hele året, beregnes topskat med 15
pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af
heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbs-
grænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.,
dvs. fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension, i
det omfang dette beregningsgrundlag overstiger topskatte-
grænsen.
17
Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 7, stk. 1-3.
Det foreslås således i personskattelovens § 7, stk. 1, at skat-
ten efter § 5, nr. 2, skal udgøre 7,5 pct. af den personlige
indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der
overstiger et grundbeløb på 40.000 kr. (2010-niveau), i det
omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget anført i
stk. 2.
Det betyder, at skatten efter § 5, nr. 2, vil udgøre 7,5 pct.
af den del af den personlige indkomst med tillæg af positiv
nettokapitalindkomst, der overstiger et beløb på 50.500 kr.
(2024-niveau), i det omfang det samlede beløb overstiger
den nuværende topskattegrænse. Denne skat omdøbes fra
»topskat« til »mellemskat«, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Æn-
dringen af den nuværende topskat foreslås at få virkning fra
og med indkomståret 2026, jf. lovforslagets § 10, stk. 4.
Der foreslås samtidig indført en ny topskat, der ligeledes er
på 7,5 pct., jf. lovforslagets § 1, nr. 5, hvortil der henvises.
Med den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7,
stk. 1, vil henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt., hvorefter fradragsberettigede indbetalinger til
kapitalpension medregnes til topskattegrundlaget, udgå, idet
der fra og med 2013 ikke har kunnet foretages fradragsberet-
tigede indbetalinger til kapitalpension.
Til og med 2012 kunne der foretages fradragsberettigede
indbetalinger til kapitalpension, men disse var ikke fradrags-
berettigede i grundlaget for beregningen af topskat. Skatte-
beregningen var indrettet sådan, at der var fradragsret for
indbetalinger til kapitalpension ved opgørelsen af den per-
sonlige indkomst, og dermed umiddelbart også i topskatten,
hvilket dog blev neutraliseret ved at tillægge kapitalpensi-
onsindbetalingen til det skattegrundlag, der beregnes topskat
af. Dermed var der fradragsret for indbetalinger til kapital-
pension ved beregning af bundskat samt kommunale skatter.
Fra og med 2013 har beløbsgrænsen for indbetaling til ka-
pitalpension m.v. imidlertid udgjort 0 kr., jf. pensionsbeskat-
ningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Allerede fordi der dermed
ikke er fradragsret for indbetalinger til kapitalpension, er
der ikke fradragsberettigede indbetalinger, der vil skulle
tillægges topskattegrundlaget. Henvisningen til pensionsbe-
skatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., er dermed overflødig.
Det foreslås endvidere i personskattelovens § 7, stk. 2, 1.
pkt., at bundfradraget vil skulle udgøre 467.000 kr. (2010-ni-
veau). Det foreslås i 2. pkt., at bundfradraget reguleres efter
personskattelovens § 20.
Den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7, stk.
2, som vil gælde fra og med indkomståret 2026, jf. lovfor-
slagets § 10, stk. 4, er af teknisk karakter, da bundfradraget
allerede efter den gældende formulering for indkomståret
2022 og efterfølgende indkomstår udgør 467.000 kr. (2010-
niveau).
Endelig foreslås det i personskattelovens § 7, stk. 3, at for
personer, der ikke er omfattet af stk. 7, beregnes skat med
7,5 pct. af vedkommendes personlige indkomst, i det om-
fang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk.
2.
Det betyder, at mellemskatten for enlige, herunder ægtefæl-
ler, der ikke er samlevende hele året, vil blive beregnet med
7,5 pct. af den del af den personlige indkomst, der over-
stiger den nuværende topskattegrænse, dvs. den fremtidige
mellemskattegrænse.
Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4.
pkt., hvorefter fradragsberettigede indbetalinger til kapital-
pension medregnes til topskattegrundlaget, vil med den fore-
slåede nyaffattelse af personskattelovens § 7, stk. 3, udgå,
idet der ikke længere kan foretages fradragsberettigede ind-
betalinger til kapitalpension. Beløbsgrænsen for indbetaling
til kapitalpension m.v. udgør således 0 kr., jf. pensionsbe-
skatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., jf. nærmere ovenfor.
Til nr. 3
Efter personskattelovens § 7, stk. 4, 1. pkt., beregnes topskat
af enliges positive nettokapitalindkomst, der overstiger et
beløb på 40.000 kr. (i 2010-niveau), hvilket svarer til 50.500
kr. i 2024-niveau. Af 2. pkt. følger, at topskatten beregnes
med 15 pct. Det samme gælder ægtefæller, der ikke er sam-
levende hele året.
Af personskattelovens § 7, stk. 8, følger, at der beregnes
topskat af samlevende ægtefællers samlede positive nettoka-
pitalindkomst. Til dette formål beregnes skat hos den af æg-
tefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk.
7. Af 3. pkt. følger, at skatten beregnes med 15 pct. af denne
ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 7 med tillæg af den
del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst,
der overstiger et beløb på 80.000 kr. (i 2010-niveau), hvilket
svarer til 101.000 kr. i 2024-niveau.
Det foreslås i personskattelovens § 7, stk. 4, 2. pkt., og i stk.
8, 3. pkt., at »15 pct.« ændres til »7,5 pct.«
Det betyder, at den nuværende topskat, som med lovforsla-
gets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«, vil skulle
beregnes med 7,5 pct. af enliges positive nettokapitalind-
komst, der overstiger 50.500 kr. (2024-niveau) og af sam-
levende ægtefællers samlede positive nettokapitalindkomst,
der overstiger et beløb på 101.000 kr. (2024-niveau).
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at satsen for
den nuværende topskat, som bliver til en mellemskat, fore-
slås nedsat fra 15 til 7,5 pct., jf. den foreslåede nyaffattelse
af personskattelovens § 7, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 4
Efter personskattelovens § 7, stk. 7, beregnes der for ægte-
fæller topskat med 15 pct. af vedkommendes personlige ind-
komst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede be-
løb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens
18
§ 16, stk. 1, 4. pkt., dvs. fradragsberettigede indbetalinger
til kapitalpension, i det omfang dette beregningsgrundlag
overstiger topskattegrænsen.
Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 7, stk. 7, hvor-
efter der for hver ægtefælle beregnes skat med 7,5 pct. af
vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den per-
sonlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.
Det betyder, at mellemskatten for ægtefæller vil blive be-
regnet med 7,5 pct. af den personlige indkomst, i det om-
fang vedkommendes personlige indkomst overstiger den nu-
værende topskattegrænse, dvs. den fremtidige mellemskatte-
grænse.
Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4.
pkt., hvorefter fradragsberettigede indbetalinger til kapital-
pension medregnes til topskattegrundlaget, foreslås at udgå,
idet der ikke længere kan foretages fradragsberettigede ind-
betalinger til kapitalpension. Beløbsgrænsen for indbetaling
til kapitalpension m.v. udgør således 0 kr., jf. pensionsbe-
skatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 5
I personskattelovens § 7 a er der fastsat regler om en midler-
tidig udligningsskat for store pensionsudbetalinger. Udlig-
ningsskatten udgjorde for indkomstårene 2011-2014 6 pct.
af et grundbeløb på 362.800 kr. (2010-niveau). Fra og med
indkomståret 2015 blev udligningsskatten nedsat med 1 pro-
centpoint årligt, jf. § 7 a, stk. 5. Som led i finansloven for
2018 blev satsen for udligningsskatten fra og med indkomst-
året 2018 fastsat til 0 pct. og derved ophørte den reelt.
Det foreslås at ophæve den midlertidige udligningsskat ved
at nyaffatte personskattelovens § 7 a, hvorved der samtidig
indføres en ny topskat på 7,5 pct.
I personskattelovens § 7 a, stk. 1, foreslås det, at skatten
efter § 5, nr. 3, skal udgøre 7,5 pct. af den personlige
indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger
bundfradraget i stk. 2.
Det betyder, at der vil skulle beregnes skat som nævnt i per-
sonskattelovens § 5, nr. 3, dvs. topskat, med 7,5 pct. af den
personlige indkomst i det omfang, den personlige indkomst
overstiger et bundfradrag som nævnt i personskattelovens
§ 7 a, stk. 2.
Det bemærkes, at det foreslåede beregningsgrundlag adskil-
ler sig fra det gældende beregningsgrundlag for den nuvæ-
rende topskat, som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås
omdøbt til »mellemskat«, ved ikke at omfatte kapitalind-
komst. Beskatningen af kapitalindkomst ændres ikke som
følge af den nye topskat. Den højeste marginale beskatning
af kapitalindkomst vil således fortsat uændret udgøre 42 pct.
og dermed fortsat svare til den højeste marginale beskatning
af aktieindkomst. Der henvises til afsnit 2.1.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
I personskattelovens § 7 a, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at
bundfradraget for topskatten skal udgøre 566.500 kr. (2010-
niveau). Det foreslås i 2. pkt., at bundfradraget vil skulle
reguleres efter § 20.
Det betyder, at der alene vil skulle beregnes topskat af den
del af den personlige indkomst, der overstiger 714.400 kr.
(2024-niveau). Beløbsgrænsen svarer til en indkomst på ca.
776.500 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.
Den foreslåede indførelse af en ny topskat på 7,5 pct. og
den foreslåede ændring af den nuværende topskat til en
mellemskat, ligeledes på 7,5 pct., vil samlet set betyde, den
nuværende topskat af personlig indkomst nedsættes med 7,5
procentpoint for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) op
til 776.500 kr. (2024-niveau).
Til nr. 6
I personskattelovens § 8 er der fastsat regler om betaling af
sundhedsbidrag. Fra og med indkomståret 2019 betales der
dog ikke længere sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0
fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed
reelt ophørt.
Det foreslås at ophæve reglerne om sundhedsbidraget ved
at nyaffatte personskattelovens § 8, hvorved der samtidig
foreslås indført en top-topskat på 5 pct.
Det foreslås i personskattelovens § 8, stk. 1, at skatten efter
§ 5, nr. 4, skal udgøre 5 pct. af den personlige indkomst, i
det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradra-
get i stk. 2.
Det betyder, at der vil skulle beregnes skat som nævnt i
personskattelovens § 5, nr. 4, dvs. top-topskat, med 5 pct.
af den personlige indkomst i det omfang, den personlige
indkomst overstiger et bundfradrag i den foreslåede § 8, stk.
2.
Det bemærkes, at det foreslåede beregningsgrundlag adskil-
ler sig fra det gældende beregningsgrundlag for den nu-
værende topskat, som med lovforslagets § 1, nr. 1, fore-
slås omdøbt til »mellemskat«, ved ikke at omfatte kapital-
indkomst. Det foreslåede beregningsgrundlag vil være det
samme beregningsgrundlag, som vil skulle anvendes ved
beregningen af den ny topskat. Beskatningen af kapitalind-
komst ændres ikke som følge af den nye top-topskat. Den
højeste marginale beskatning af kapitalindkomst vil således
fortsat uændret udgøre 42 pct. og dermed fortsat svare til
den højeste marginale beskatning af aktieindkomst. Der hen-
vises til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Det foreslås i personskattelovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at bund-
fradraget for top-topskat skal udgøre 1.888.300 kr. (2010-ni-
veau). Det foreslås i 2. pkt., at bundfradraget reguleres efter
§ 20.
Det betyder, at der alene vil skulle beregnes top-topskat af
19
den del af den personlige indkomst, der overstiger 2.381.200
kr. (2024-niveau). Beløbsgrænsen svarer til en indkomst på
ca. 2.588.300 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.
Til nr. 7
Ved beregning af indkomstskat til staten og kommunen gi-
ves et personfradrag i skatten.
Skatteteknisk gives personfradraget ikke ved at fradrage
beløbet i beskatningsgrundlagene, men i stedet ved at den
beregnede bundskat og kommunale skat reduceres med skat-
teværdien af personfradraget, hvor skatteværdien beregnes
med de tilhørende skatteprocenter.
Det følger af personskattelovens § 9, at indkomstskatten
efter §§ 6, 7, 7 a og 8 og § 8 a, stk. 2, til staten nedsættes
med skatteværdien af personfradrag. Personfradraget opgø-
res efter § 10 og skatteværdien heraf opgøres efter § 12. I
det omfang skatteværdien af personfradraget beregnet med
skatteprocenten efter § 8 ikke kan fradrages i skatten efter
§ 8, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6,
7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Tilsvarende, hvis skatteværdien
af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6
ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte
rækkefølge i skatterne efter §§ 8, 7 og 7 a og § 8 a, stk.
2. Indkomstskat efter § 8 c og indkomstskat til kommunen
samt kirkeskat nedsættes på tilsvarende måde.
Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes
fuldt i sundhedsbidraget, kan den uudnyttede del fradrages
i bundskatten, topskatten, udligningsskatten og den progres-
sive skat af aktieindkomst i den nævnte rækkefølge. Tilsva-
rende, hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyt-
tes fuldt i bundskatten, kan den uudnyttede del fradrages i
sundhedsbidraget, topskatten, udligningsskatten og den pro-
gressive skat af aktieindkomst i den nævnte rækkefølge.
Baggrunden for at anvende denne beregningsteknik er,
at beskatningsgrundlagene for bund- og topskatten og ind-
komstskat til kommunen er forskellige. Det kan derfor i
specielle tilfælde forekomme, at en person kan få beregnet
eksempelvis topskat uden at skulle betale bundskat eller få
beregnet statsskatten uden at skulle betale indkomstskat til
kommunen. Beregningsteknikken sikrer således, at der ikke
kan forekomme uudnyttet personfradrag samtidig med, at
der skal betales indkomstskat.
Det foreslås at personskattelovens § 9, 3. og 4. pkt., ophæ-
ves, og at der i stedet indsættes et nyt 3. pkt., hvoraf det
fremgår, at i det omfang skatteværdien af personfradraget
beregnet med skatteprocenten efter § 6 ikke kan fradrages i
skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne
efter §§ 7,7 a, 8 og § 8 a, stk. 2.
Ændringen foreslås som følge af, at sundhedsbidraget, som
reelt er ophørt, foreslås erstattet af top-topskatten i person-
skattelovens § 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Top-topskatten
skal dog ikke overtage sundhedsbidragets plads i forhold til
udnyttelse af uudnyttet personfradrag. Dette skyldes, at den
nye top-topskat skal beregnes af samme indkomstgrundlag,
som den nye topskat.
Det foreslåede vil indebære, at i det omfang personfradraget
ikke kan udnyttes fuldt ud i bundskatten, vil det resteren-
de herefter kunne udnyttes i mellemskatten, topskatten, top-
topskatten og den progressive skat af aktieindkomst i den
nævnte rækkefølge.
Til nr. 8
Af personskattelovens § 9 følger, at indkomstskatten til sta-
ten, efter at skattebeløbene er reguleret efter personskattelo-
vens § 13, skal nedsættes med skatteværdien af personfra-
drag. Personfradraget opgøres efter § 10 og skatteværdien
heraf efter § 12.
Af personskattelovens § 12, stk. 1, 4. pkt., følger, at skatte-
værdien ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes
med beskatningsprocenterne for bundskat efter personskat-
telovens § 5, nr. 1, og for sundhedsbidrag efter personskatte-
lovens § 5, nr. 4.
Fra og med indkomståret 2019 betales der dog ikke længere
sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette
indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.
Det foreslås i personskattelovens § 12, stk. 1, 4. pkt., at ænd-
re »beskatningsprocenterne« til »beskatningsprocenten«, li-
gesom det foreslås, at », og for sundhedsbidrag efter § 5, nr.
4« udgår.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at sund-
hedsbidraget foreslås ophævet, jf. lovforslagets 1, nr. 6.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gæl-
dende ret.
Til nr. 9
Personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, indeholder reglerne for
modregning af underskud i den skattepligtige indkomst.
Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, bereg-
nes skatteværdien af underskuddet med beskatningsprocen-
ten for sundhedsbidrag, jf. personskattelovens § 8, og be-
skatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirke-
skat henholdsvis med beskatningsprocenten efter § 8 c. Det
følger af personskattelovens § 13, stk. 1, 1. pkt.
Fra og med indkomståret 2019 betales der dog ikke længere
sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette
indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.
Det foreslås i personskattelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at »be-
skatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. § 8, og« udgår.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at sund-
hedsbidraget foreslås ophævet, jf. lovforslagets 1, nr. 6.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gæl-
dende ret.
20
Til nr. 10
Personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, indeholder reglerne for
modregning af underskud i den skattepligtige indkomst.
Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, bereg-
nes skatteværdien af underskuddet med beskatningsprocen-
ten for sundhedsbidrag, jf. personskattelovens § 8, og be-
skatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirke-
skat henholdsvis med beskatningsprocenten efter § 8 c. Det
følger af personskattelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., jf. også
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.
Skatteværdien af underskuddet modregnes i den nævnte
rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk.
2. Skatteværdien af underskuddet modregnes således først
i bundskatten, jf. § 6, dernæst i den nuværende topskat,
jf. § 7, dernæst i udligningsskatten, jf. § 7 a, og til sidst i
eventuel aktieindkomstskat beregnet af aktieindkomst over
61.000 kr. (2024-niveau). Det følger af personskattelovens §
13, stk. 1, 2. pkt.
Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den
skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Det føl-
ger af personskattelovens § 13, stk. 1, 3. pkt.
Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan kun
fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes
i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien
i skat efter personskattelovens §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2,
for et tidligere indkomstår. Det følger af personskattelovens
§ 13, stk. 1, 4. pkt.
Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser under-
skud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, skal underskud, der ikke er modregnet i den gifte
persons egen skattepligtige indkomst efter personskattelo-
vens § 13, stk. 1, i størst muligt omfang fradrages i den
anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Det følger af per-
sonskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt.
Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i
den anden ægtefælles beregnede skatter efter personskattelo-
vens §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2, dvs. i samme rækkefølge
som ved modregningen i den første ægtefælles beregnede
skatter. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås i personskattelovens § 13, stk. 1, 2. og 4. pkt.,
og i stk. 2, 2. pkt., at »§§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2« ændres
til »§§ 6, 7, 7 a, 8 og § 8 a, stk. 2«.
Ændringen af personskattelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., be-
tyder, at modregning af skatteværdien af underskud i den
skattepligtige indkomst fortsat først sker i bundskatten efter
§ 6, og skatteværdien af et eventuelt resterende underskud
modregnes dernæst i den nuværende topskat, jf. § 7, som
foreslås omdøbt til »mellemskat«, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Dernæst modregnes skatteværdien af et eventuelt resterende
underskud i den nye topskat, jf. personskattelovens § 7 a,
jf. lovforslagets § 1, nr. 6, idet det bemærkes, at den nye
topskat overtager udligningsskattens plads i § 7 a og der-
med også udligningsskattens plads i den nugældende mod-
reg-ningsrækkefølge i personskattelovens § 13, stk. 1 og
2. Det bemærkes i den forbindelse endvidere, at udlignings-
skatten reelt ophørte fra og med indkomståret 2018, hvor
satsen blev nedsat til 0 og at den formelt vil blive ophævet
ved den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7 a,
jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Efter den nye topskat modregnes skatteværdien af et eventu-
elt resterende underskud i top-topskatten, jf. personskattelo-
vens § 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Til sidst modregnes skatteværdien af et eventuelt resterende
underskud i eventuel aktieindkomstskat beregnet af aktie-
indkomst over (2010-niveau), hvilket svarer til 61.000 kr.
(2024-niveau).
Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den
skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår, jf. per-
sonskattelovens § 13, stk. 1, 3. pkt. Fradraget for underskud
i skattepligtig indkomst kan dog kun fremføres til et sene-
re indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig
indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter
personskattelovens §§ 6, 7, 7 a og 8 og § 8 a, stk. 2, for
et tidligere indkomstår, jf. den foreslåede ændring af person-
skattelovens § 13, stk. 1, 4. pkt.
Ændringen af personskattelovens § 13, stk. 2, 2. pkt., bety-
der, at modregningsrækkefølgen, når der sker modregning
af skatteværdien af en gift persons resterende underskud i
den almindelige indkomst i den anden ægtefælles skatter, er
den samme som rækkefølgen for modregning for den gifte
persons egne skatter.
Til nr. 11-14
Hvis en persons personlige indkomst er negativ, modregnes
den inden opgørelsen af beregningsgrundlagene for bunds-
katten og den nuværende topskat (som med lovforslagets
§ 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«), i indkomstå-
rets positive kapitalindkomst. Det følger af personskattelo-
vens § 13, stk. 3, 1. pkt.
Et resterende negativt beløb fremføres til modregning først i
kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst med tillæg
af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af
beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4.
pkt., for de følgende indkomstår inden opgørelsen af bereg-
ningsgrundlagene for bundskat og den nuværende topskat
efter personskattelovens §§ 6 og 7. Det følger af personskat-
telovens § 13, stk. 3, 2. pkt.
Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal
det negative beløb inden opgørelse af beregningsgrundlage-
ne for bundskatten og den nuværende topskat, (som med
lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«),
modregnes i den anden ægtefælles personlige indkomst med
21
tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet
af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1,
4. pkt. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 4, 1. pkt.
Et negativt beløb, der ikke er modregnet ved opgørelsen af
beregningsgrundlagene for skatterne i indkomståret, fremfø-
res til modregning i de følgende indkomstår. Det følger af
personskattelovens § 13, stk. 4, 5. pkt. Hvert år modregnes
negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive
kapitalindkomst opgjort under ét, og derefter i den skatte-
pligtiges personlige indkomst med tillæg af heri fradragne
og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pen-
sionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og endelig i
ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradrag-
ne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Det følger af
personskattelovens § 13, stk. 4, 6. pkt.
Ved overførsel efter personskattelovens § 13, stk. 2 eller
4, af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen
af ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige ind-
komst i denne forbindelse bort fra personlig indkomst, der
beskattes i udlandet og ikke her i landet. Den del af un-
derskuddet, der svarer til udgifter, som den skattepligtige
får fradrag for i udlandet, kan ikke overføres til ægtefæl-
len. Den personlige indkomst reduceres med fradragsberet-
tigede udgifter, der vedrører denne indkomst. Det følger
af personskattelovens § 13, stk. 5, 1.-3. pkt. Der kan ikke
ske overførsel efter personskattelovens § 13, stk. 4, af den
del af underskuddet, der modsvares af fradragne og ikke
medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbe-
skatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Det følger af personskat-
telovens § 13, stk. 5, 4. pkt.
Det foreslås i personskattelovens § 13, stk. 3, 2. pkt.,
at »med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede be-
løb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens
§ 16, stk. 1, 4. pkt.« udgår, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Det foreslås derudover i personskattelovens § 13, stk. 4,
1. pkt., at »med tillæg af heri fradragne og ikke medregne-
de beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslo-
vens § 16, stk. 1, 4. pkt« udgår, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Det foreslås endvidere i personskattelovens § 13, stk. 4,
6. pkt., at ændre »med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbe-
skatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og endelig i ægtefællens
personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbe-
skatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.« til: »og endelig i ægte-
fællens personlige indkomst.«, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.
Det foreslås ydermere at ophæve personskattelovens § 13,
stk. 5, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 14.
Det foreslåede ændringer skal alle ses i sammenhæng med,
at der fra og med 2013 ikke har kunnet foretages fradrags-
berettigede indbetalinger til kapitalpension. Henvisningerne
til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. er derfor
uden reelt indhold. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 15
Efter personskattelovens § 19 er der fastsat et loft over
den samlede skatteprocent, man kan komme til at betale af
sin indkomst. Dette loft benævnes skatteloftet. Skatteloftet
er todelt. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig
indkomst, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, og et andet loft
for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst, jf. person-
skattelovens § 19, stk. 2.
Af personskattelovens § 19, stk. 1, følger således, at hvis
summen af skatteprocenterne efter personskattelovens §§ 6,
7 og 8, dvs. bundskat, topskat og sundhedsbidrag, tillagt den
skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholds-
vis skatteprocenten efter § 8 c, dvs. begrænset skattepligti-
ges skat svarende til kommunal indkomstskat, tilsammen
overstiger 52,07 pct., reduceres topskatten af den personlige
indkomst med en procentsats svarende til forskellen mellem
summen af de nævnte skatteprocenter og 52,07. Satsen på
52,07 pct. gælder for indkomståret 2022 og følgende ind-
komstår, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, 6. pkt. Det
bemærkes, at der fra og med indkomståret 2019 ikke læn-
gere betales sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra
og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt
ophørt.
For indkomstårene 2015-2017 udgjorde procenten
51,95. For indkomståret 2018 udgjorde procenten 52,02. For
indkomståret 2019 udgjorde procenten 52,05. For indkomst-
årene 2020 og 2021 udgjorde procenten 52,06. Det følger af
personskattelovens § 19, stk. 1, 2.-5. pkt.
Af personskattelovens § 19, stk. 2, følger, at hvis summen af
skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8, dvs. bundskat, topskat
og sundhedsbidrag, tillagt den skattepligtiges kommunale
indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8
c, dvs. begrænset skattepligtiges skat svarende til kommunal
indkomstskat, tilsammen overstiger 42 pct., reduceres top-
skatten af kapitalindkomsten med en procentsats svarende til
forskellen mellem summen af de nævnte skatteprocenter og
42. Som nævnt er sundhedsbidraget reelt ophørt.
For indkomståret 2010 udgjorde procenten 49,5. For ind-
komståret 2011 udgjorde procenten 47,5. For indkomståret
2012 udgjorde procenten 45,5 pct. For indkomståret 2013
udgjorde procenten 43,5.
Det foreslås, at nyaffatte personskattelovens § 19.
Det foreslås i personskattelovens § 19, stk. 1, at hvis sum-
men af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skat-
tepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis
skatteprocenten efter § 8 c overstiger 44,57 pct., beregnes
et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved
beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med
de overskydende procenter.
22
Det betyder, at hvis summen af skatteprocenterne for bunds-
katten, jf. personskattelovens § 6, og den nuværende top-
skat, jf. personskattelovens § 7, som med lovforslagets § 1,
nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«, tillagt den skat-
tepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis
skatteprocenten efter § 8 c, vil der blive beregnet et nedslag
i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregnin-
gen af mellemskat af personlig indkomst efter § 7, stk. 3 og
7, blev nedsat med de overskydende procenter.
Dette skal ses i lyset af, at nedsættelsen af satsen for den
nuværende topskat, som foreslås omdøbt til mellemskat,
isoleret set (dvs. eksklusive den nye topskat og den nye
top-topskat) vil medføre en nedsættelse af marginalskatte-
satsen med 7,5 procentpoint. Uden en parallel nedsættelse
af skatteloftet for personlig indkomst ville det medføre en
afsvækkelse af virkningen af skatteloftet for den enkelte
borger. Summen af bundskat, mellemskat og kommuneskat
vil således ikke i nogen kommune overstige det eksisterende
skatteloft for personlig indkomst på 52,07 pct. Dermed ville
der ikke skulle foretages nedslag i skatten som følge af
skatteloftet – samtidig med at der ikke desto mindre skulle
betales 7,5 pct. i ny topskat for personer med personlig
indkomst over 714.400 kr. (776.500 kr. før arbejdsmarkeds-
bidrag). Den ny topskat omfattes således ikke af skatteloftet.
Det bemærkes således, at det foreslåede skatteloft på 44,57
pct. vil ligge før den nye topskat og den nye top-top-
skat. Reelt betyder det et skatteloft på 52,07 pct. for den nye
topskat, svarende til det gældende skatteloft, og på 57,07
pct. for top-topskat.
Den foreslåede nedsættelse af skatteloftet er dermed ikke et
udtryk for, at effekten af skatteloftet ændres, men alene for,
at effekten af skatteloftet fastholdes på gældende niveau.
Det foreslås i personskattelovens § 19, stk. 2, at hvis sum-
men af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skat-
tepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis
skatteprocenten efter § 8 c overstiger 42,0 pct., beregnes
et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved
beregningen af skatten efter § 7, stk. 4 og 8-11, blev nedsat
med de overskydende procenter.
Det betyder, at hvis summen af skatteprocenterne for bunds-
katten, jf. personskattelovens § 6, og den nuværende top-
skat, jf. personskattelovens § 7, som med lovforslagets § 1,
nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«, tillagt den skat-
tepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis
skatteprocenten efter § 8 c, overstiger 42 pct., skal der
beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skattepro-
centen ved beregningen af mellemskat af kapitalindkomst
efter §§ 7, stk. 4 og 8-11, blev nedsat med de overskydende
procenter.
Med den foreslåede affattelse udgår sundhedsbidraget af
§ 19, stk. 2, jf. den gældende § 8 i personskatteloven. Dette
skal ses i lyset af, at sundhedsbidraget reelt er ophørt fra og
med 2019, og af at det med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås
ophævet.
Til nr. 16
Efter personskattelovens § 26 gjaldt der fra indkomståret
2012 og frem til indkomståret 2019 en kompensationsord-
ning for personer med særligt store rentefradrag og lignings-
mæssige fradrag i forhold til indkomsten.
Det foreslås at ophæve personskattelovens § 26.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at kompensations-
ordningen ikke har været gældende siden indkomståret
2019.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gæl-
dende ret.
Til § 2
Til nr. 1
Efter ligningslovens § 9 J, stk. 1, har alle erhvervsaktive
personer et beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Beskæftigelsesfradraget er et lig-
ningsmæssigt fradrag og beregnes med udgangspunkt i ar-
bejdsmarkedsbidragsgrundlaget.
Størrelsen på beskæftigelsesfradraget er fastsat i ligningslo-
vens § 9 J, stk. 2, og reguleres i takt med indkomstudviklin-
gen efter personskattelovens § 20.
For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65, og grundbe-
løbet 35.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2025 og
efterfølgende indkomstår udgør procenten 10,65, og grund-
beløbet 36.700 kr. (2010-niveau).
Det foreslås at nyaffatte ligningslovens § 9 J, stk. 2.
Det foreslås således i 1. pkt., at procenten for indkomståret
2024 udgør 10,65 og grundbeløbet 35.700 (2010-niveau).
Det svarer til gældende ret og har således ingen materiel
betydning.
Det foreslås i 2. pkt., at for indkomståret 2025 udgør procen-
ten 12,3 og grundbeløbet 42.400 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at beskæftigelsesfradraget i 2025 vil udgøre
12,3 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, og at det
maksimalt vil udgøre 53.600 kr. (2023-niveau). Herved
vil det maksimale beskæftigelsesfradrag blive forhøjet med
7.200 kr. fra 46.300 kr. (2024-niveau) til 53.500 kr. (2024-
niveau).
Det foreslås i 3. pkt., at for indkomståret 2026 og efterføl-
gende indkomstår udgør procenten 12,75 og grundbeløbet
46.100 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at beskæftigelsesfradraget i 2026 og efterføl-
gende indkomstår vil udgøre 12,75 pct. af arbejdsmarkeds-
23
bidragsgrundlaget, og at det maksimalt vil udgøre 58.200 kr.
(2024-niveau). Herved vil det maksimale beskæftigelsesfra-
drag blive yderligere forhøjet med 4.700 kr. fra 53.500 kr.
(2024-niveau) til 58.200 kr. (2024-niveau).
Det foreslås i 4. pkt., at grundbeløbene reguleres efter per-
sonskattelovens § 20.
Det vil sige, at de foreslåede grundbeløb i ligningslovens
§ 9 J, stk. 2, vil blive reguleret i takt med indkomstudviklin-
gen. Det er også tilfældet efter de gældende regler, og der vil
herved ikke ske nogen ændring af retstilstanden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Efter ligningslovens § 9 J, stk. 3, er erhvervsaktive personer,
der er enlige forsørgere, berettiget til et ekstra beskæftigel-
sesfradrag. Ved enlige forsørgere forstås i denne bestemmel-
se personer, der er berettiget til og modtager ekstra børnetil-
skud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.
Det foreslås, at der i ligningslovens § 9 J, stk. 3, 1. pkt., efter
»fradraget opgjort efter stk. 2« indsættes »og eventuelt stk.
6«.
Den foreslåede ændring af ligningslovens § 9 J, stk. 3, 1.
pkt., vil medføre, at personer, der er berettiget til at mod-
tage det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere,
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage
dette, det almindelige beskæftigelsesfradrag efter stk. 1, jf.
gældende ret, og eventuelt det ekstra beskæftigelsesfradrag
til seniorer efter det foreslåede stk. 6.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det
foreslås at indføre et ekstra beskæftigelsesfradrag til senio-
rer i de 2 seneste indkomstår før det indkomstår, hvor folke-
pensionsalderen nås, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 3
Størrelsen på det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige for-
sørgere er fastsat i ligningslovens § 9 J, stk. 4, og regule-
res i takt med indkomstudviklingen efter personskattelovens
§ 20. Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere
udgør 6,25 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 25.300 kr.
(2024-niveau).
Det foreslås at nyaffatte ligningslovens § 9 J, stk. 4.
Det foreslås således i 1. pkt., at for indkomståret 2024 udgør
procenten 6,25 og grundbeløbet 20.000 kr. (2010-niveau).
Det svarer til gældende ret og har således ingen materiel
betydning.
Det foreslås i 2. pkt., at for indkomståret 2025 og efterføl-
gende indkomstår udgør procenten 11,5 og grundbeløbet
36.800 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag
til enlige forsørgere fra og med indkomståret 2025 vil udgø-
re 11,5 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, og at det
maksimalt vil udgøre 46.500 kr. (2024-niveau). Herved vil
det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag blive forhøjet
med 21.200 kr. fra 25.300 kr. (2024-niveau) til 46.500 kr.
(2024-niveau).
Det foreslås i 3. pkt., at grundbeløbene reguleres efter per-
sonskattelovens § 20.
Det vil sige, at de foreslåede grundbeløb i ligningslovens
§ 9 J, stk. 4, vil blive reguleret i takt med indkomstudviklin-
gen. Det er også tilfældet efter de gældende regler, og der vil
herved ikke ske nogen ændring af retstilstanden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Efter ligningslovens § 9 J, stk. 1, har alle erhvervsaktive
personer et beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Beskæftigelsesfradraget er et lig-
ningsmæssigt fradrag og beregnes med udgangspunkt i ar-
bejdsmarkedsbidragsgrundlaget. Efter ligningslovens § 9 J,
stk. 3, er erhvervsaktive personer, der er enlige forsørgere,
herudover berettiget til et ekstra beskæftigelsesfradrag.
Det foreslås, at der i § 9 J i ligningsloven indsættes to nye
stykker, som stk. 5 og 6, hvormed der indføres et ekstra be-
skæftigelsesfradrag til beskæftigede seniorer med 2 år eller
mindre til folkepensionsalderen.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at personer, der er omfattet af
stk. 1, i hvert af de to seneste indkomstår før det indkomstår,
hvor folkepensionsalderen nås, jf. § 1 a i lov om social
pension, ud over fradraget opgjort efter stk. 2, og eventuelt
stk. 4, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
fradrage procenten anført i stk. 6 i samme grundlag og under
samme betingelser som nævnt i stk. 1, 1.-4., 6. og 7. pkt.
Det betyder, at personer, der er berettiget til det almindelige
beskæftigelsesfradrag, dvs. lønmodtagere m.fl. og selvstæn-
digt erhvervsdrivende, vil være berettiget til det nye ekstra
beskæftigelsesfradrag til seniorer i hvert af de to seneste
indkomstår, før de når folkepensionsalderen. Fradraget vil
bortfalde i det indkomstår, hvor folkepensionsalderen op-
nås. Alle beskæftigede seniorer vil derfor kunne få fradra-
get i 2 år uanset, hvornår i et kalenderår pensionsalderen
opnås. Opnås pensionsalderen f.eks. i 2028, vil den beskæf-
tigede kunne få fradraget i indkomstårene 2026 og 2027,
men ikke i indkomståret 2028. De beskæftigede, der når
pensionsalderen i 2027, vil dog kun kunne få fradraget i
indkomståret 2026, hvor fradraget foreslås at have virkning
fra.
24
Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige
indkomst.
Grundlaget for beregningen af det nye ekstra beskæftigel-
sesfradrag til seniorer vil være det samme som grundlaget
for beregning af det almindelige beskæftigelsesfradrag.
For lønmodtagere m.fl. opgøres den indkomst, der danner
grundlag for beregning af det almindelige beskæftigelses-
fradrag, på baggrund af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget i
henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1,
2, 4 og 6. Der er tale om ethvert vederlag i penge eller
naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættel-
sesforhold, ethvert vederlag, som indgår i den personlige
indkomst, i penge eller naturalier modtaget uden for ansæt-
telsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervs-
virksomhed, pensionsindbetalinger foretaget af arbejdsgiver,
tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndigheder til pensi-
onsordninger, jf. nærmere herom nedenfor, samt udbetalin-
ger af tilgodehavende feriemidler, jf. § 15 i lov om forvalt-
ning og administration af tilgodehavende feriemidler.
For så vidt angår indbetalinger til ratepension og ophørende
livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår
de med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret efter pen-
sionsbeskatningslovens § 19. Indbetalinger til ATP indgår
med de indbetalinger, som arbejdsgiveren har indberettet
til Skatteforvaltningen. Pensionsindbetalinger efter § 2 a i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår ikke. Der
er tale om indbetalinger bl.a. for arbejdsløse medlemmer
af arbejdsløshedskasser, for personer, der modtager tilskud
fra kommunen under ansættelse i fleksjob, for personer, der
modtager dagpenge efter lov om sygedagpenge eller efter
lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, for personer
der modtager visse ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
eller lov om social service og for personer, der modtager
førtidspension eller seniorpension. Indbetalinger efter § 2 b
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår heller
ikke. Der er tale om frivillige ATP-indbetalinger for mod-
tagere af efterløn, fleksydelse, overgangsydelse og delpen-
sion. Heller ikke indbetalinger til den Supplerende Arbejds-
markedspension (SUPP) for førtidspensionister og senior-
pensionister indgår. Det samme er tilfældet for indbetalinger
til den obligatoriske pensionsordning for overførselsmodta-
gere.
Forslaget om, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
vil skulle beregnes af samme grundlag og under samme be-
tingelser som det almindelige beskæftigelsesfradrag, betyder
endvidere, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer,
der er selvstændigt erhvervsdrivende, vil skulle beregnes
på baggrund af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget i henhold
til arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5. Arbejdsmarkeds-
bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, som
ikke anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskatte-
lovens afsnit I, udgør den personlige indkomst ved selv-
stændig virksomhed opgjort efter personskattelovens § 3,
med fradrag af medregnede ydelser efter lov om biblioteks-
afgift og fradrag af eventuelt fremført negativ personlig
indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 4. Arbejdsmar-
kedsbidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende,
som anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelo-
vens afsnit I, udgør summen af overførsel fra virksomhe-
dens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast
efter virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, og
overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet
overskud med tillæg af den virksomhedsskat, der svarer her-
til, til den selvstændige samt rentekorrektion, der medregnes
til den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens
§ 11, stk. 3, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 5.
Forslaget om, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
vil skulle beregnes af samme grundlag og under samme be-
tingelser som det almindelige beskæftigelsesfradrag, betyder
desuden, at visse vederlag til søfolk, ydelser i henhold til lov
om biblioteksafgift og visse skattefrie vederlag, jf. arbejds-
markedsbidragslovens § 3, ikke vil indgå i grundlaget for
beregningen af det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer.
Endelig betyder forslaget om, at det ekstra beskæftigelses-
fradrag til seniorer vil skulle beregnes af samme grundlag
og under samme betingelser som det almindelige beskæfti-
gelsesfradrag, at hvis beregningen medfører, at fradraget
er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende
indkomstår.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at fradraget højst kan udgøre
grundbeløbet i stk. 6.
Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
ikke kan overstige det beløb, der er angivet for det pågæl-
dende indkomstår i det foreslåede § 9 J, stk. 6, i ligningslo-
ven.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at for indkomstårene 2026-2028
udgør procenten 1,4 og grundbeløbet 4.400 kr. (2010-ni-
veau).
Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
for indkomstårene 2026-2028 vil udgøre 1,4 pct. af bereg-
ningsgrundlaget efter det foreslåede § 9 J, stk. 5, og at det
maksimalt kan udgøre 4.400 kr. (2010-niveau), svarende til
5.600 kr. i 2024-niveau.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at for indkomståret 2029 udgør
procenten 3,8 og grundbeløbet 12.100 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
for indkomståret 2029 vil udgøre 3,8 pct. af beregnings-
grundlaget efter det foreslåede § 9 J, stk. 5, og at det mak-
simalt kan udgøre 12.100 kr. (2010-niveau), svarende til
15.300 kr. i 2024-niveau.
Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at for indkomståret 2030 og
efterfølgende indkomstår udgør procenten 3,9 og grundbelø-
bet 12.400 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
for indkomståret 2030 og efterfølgende indkomstår vil ud-
25
gøre 3,9 pct. af beregningsgrundlaget efter det foreslåede
§ 9 J, stk. 5, og at det maksimalt kan udgøre 12.400 kr.
(2010-niveau), svarende til 15.700 kr. i 2024-niveau.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at grundbeløbene reguleres efter
personskattelovens § 20.
Det betyder, at de foreslåede grundbeløb i ligningslovens
§ 9 J, stk. 6, 1.-3. pkt., vil blive reguleret i takt med ind-
komstudviklingen. Det svarer til, hvordan grundbeløbene for
det almindelige beskæftigelsesfradrag, jf. stk. 2, og for det
ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, jf. stk. 4,
efter gældende ret reguleres.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger
Til § 3
Til nr. 1
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift
på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1,
stk. 1. Boafgiften beregnes af den værdi af arv, der oversti-
ger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslo-
vens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i
2024-niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af
værdierne, som tilfalder andre end den nærmeste familie, jf.
boafgiftslovens § 1, stk. 2. Dette omfatter bl.a. plejebørn,
der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende perio-
de på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet
fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft
bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.
Det foreslås i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f, at ændre
»med plejebarnet.« til »med plejebarnet, og«.
Forslaget har ingen materiel betydning og er blot en konse-
kvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at
indsætte afdødes søskende som litra g i boafgiftslovens § 1,
stk. 2.
Til nr. 2
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på
15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk.
1. Boafgiften beregnes af den værdi af arv, der overstiger
et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslovens
§ 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-ni-
veau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdi-
erne, som tilfalder andre end den nærmeste familie. Den
nærmeste familie defineres i boafgiftslovens § 1, stk. 2, og
omfatter bl.a. afdødes afkom og forældre. Der henvises i øv-
rigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter gældende regler regnes afdødes søskende som ud-
gangspunkt ikke som den nærmeste familie og betaler derfor
både boafgift og tillægsboafgift af arv efter afdøde. Afdødes
søskende kan dog opfylde betingelsen i boafgiftslovens §
1, stk. 2, litra d, om at være en person, der har haft fælles
bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og af den
grund ikke være tillægsboafgiftspligtig.
Det foreslås som boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra g, at ind-
sætte »afdødes søskende«.
Det foreslåede vil indebære, at afdødes søskende ikke skal
betale tillægsboafgift af arv fra afdøde.
Ved søskende forstås personer, som er børn/afkom af en
fælles forælder. Herved omfattes både hel- og halvsøsken-
de. Det foreslåede forudsættes tillige at omfatte søskende,
som er adopteret af mindst en af afdødes forældre. Det fore-
slåede forudsættes ikke at omfatte pleje- og stedsøskende.
Efter det foreslåede vil det således være uden betydning,
om afdøde og afdødes søskende havde fælles bopæl inden
dødsfaldet, jf. § 1, stk. 2, litra d.
Til nr. 3
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på
15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk.
1. Boafgiften beregnes af den værdi af arv, der overstiger
et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslovens
§ 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-ni-
veau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdi-
erne, som tilfalder andre end den nærmeste familie. Den
nærmeste familie defineres i boafgiftslovens § 1, stk. 2, og
omfatter bl.a. afdødes afkom og forældre. Der henvises i øv-
rigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter gældende regler regnes afdødes søskende som ud-
gangspunkt ikke som den nærmeste familie og betaler derfor
både boafgift og tillægsboafgift af arv efter afdøde. Afdødes
søskende kan dog opfylde betingelsen i § 1, stk. 2, litra d,
om at være en person, der har haft fælles bopæl med afdøde
i de sidste 2 år før dødsfaldet, og af den grund ikke være
tillægsboafgiftspligtig.
Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, betaler afdødes
søskende og disses børn og børnebørn kun boafgift af arv
i form af aktier og virksomheder, når betingelserne i boaf-
giftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, er op-
fyldt. Dette følger af boafgiftslovens § 1, stk. 4.
Betingelserne indebærer, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 1,
1. pkt., at der er tale om arv af en erhvervsvirksomhed til
en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskatte-
lovens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne aktiv,
og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2.
pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der overstiger
modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den
personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift. Afdødes
søskende og disses børn og børnebørn skal ikke betale til-
lægsboafgift af arv af en erhvervsvirksomhed, når afdøde
ikke har efterladt sig afkom, jf. § 1 a, stk. 1, 2. pkt.
Det er ikke en betingelse for undtagelsen fra tillægsboafgif-
26
ten, at udlodningen rent faktisk sker med succession, men
blot at betingelserne herfor er opfyldt.
Betingelserne indebærer desuden, jf. boafgiftslovens § 1 a,
stk. 2, at afdøde skal have ejet virksomheden det seneste år
umiddelbart forud for dødsfaldet, og at afdøde eller dennes
nærtstående har deltaget aktivt i virksomheden i mindst 1 år
af afdødes ejertid.
Hvis virksomhedsarvingen inden udløbet af en periode på
3 år fra arven direkte eller indirekte foretager en hel eller
delvis overdragelse af de arvede aktier eller virksomheden,
skal arvingen betale tillægsboafgift af denne del af arven,
idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt
til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved over-
dragelsen, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 4, 2. pkt.
Det foreslås i boafgiftslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., og i § 1 a,
stk. 1, 2. pkt., at ændre »søskende og disses børn« til »sø-
skendes børn«.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3,
nr. 2, foreslås at indsætte afdødes søskende som litra g i
boafgiftslovens § 1, stk. 2. Afdødes søskende vil dermed
allerede derefter være undtaget tillægsboafgift, hvorfor der
ikke er behov for med særreglen at fritage søskende fra
tillægsboafgift i tilfælde af, at afdøde ikke har efterladt sig
afkom, og aktier eller virksomhed tilfalder afdødes søsken-
de, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 4, eller § 1 a, stk. 1.
Forslaget vil betyde, at søskende, der har arvet afdødes er-
hvervsvirksomhed, efter boafgiftslovens § 1, stk. 4, eller
§ 1 a, ikke vil skulle betale tillægsboafgift af en del af ar-
ven, selv om virksomheden eller en del af denne overdrages
inden 3 år, jf. § 1, stk. 4, 2. pkt. Det bemærkes, at dette
forudsætter, at erhvervsvirksomheden er arvet den 1. januar
2027 eller senere, jf. lovforslagets § 10, stk. 6, hvorefter de
foreslåede ændringer vil få virkning for arv og erhvervelser,
der er afgiftspligtige i 2027 eller senere.
Forslaget vil ikke ændre på, at afdødes søskendes børn og
afdødes søskendes børnebørn i udgangspunkt vil skulle be-
tale tillægsboafgift af arv efter afdøde, medmindre afdøde er
barnløs, og betingelserne i § 1, stk. 4, eller § 1 a i øvrigt er
opfyldt.
Til nr. 4
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på
15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1.
Ifølge boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, beregnes boafgiften
i et bo af den afgiftspligtige del af arvebeholdningen, der
overstiger et bundfradrag med et grundbeløb på 264.100 kr.
(2010-niveau). Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau.
Det følger af boafgiftslovens § 31, at det regulerede grund-
beløb, som er gældende for det år, hvor afgiftspligten ind-
træder, anvendes som bundfradrag ved beregning af boafgif-
ten efter boafgiftslovens § 6. Afgiftspligten indtræder som
udgangspunkt ved en persons død, jf. boafgiftslovens § 8,
stk. 1. Hvis afdøde var gift, og den efterlevende ægtefælle
vælger at sidde i uskiftet bo, indtræder afgiftspligten af før-
stafdødes del af fællesboet først, når det uskiftede bo skiftes,
jf. boafgiftslovens § 8, stk. 2.
Det betyder normalvis, at det regulerede grundbeløb for det
år, hvor dødsfaldet indtræder eller begæring om skifte af
et uskiftet bo imødekommes af skifteretten, anvendes som
bundfradrag. Kan kun en del af bundfradraget anvendes
ved skifte af et særbo, anvendes den resterende del af bund-
fradraget, når fællesboet senere skiftes. Den resterende del
af bundfradraget vil i forbindelse med skiftet af fællesboet
skulle reguleres i takt med udviklingen i reguleringstallet
mellem de to tidspunkter.
Det foreslås i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, at ændre
»264.100 kr. (2010-niveau)« til: »285.700 kr. (2010-niveau),
idet grundbeløbet ved arv, der er afgiftspligtig i 2029 eller
senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau)«.
Den foreslåede ændring vil, i samspil med virkningsbestem-
melsen i lovforslagets § 10, stk. 5, 1. pkt., indebære, at
bundfradraget ved beregning af boafgift i boer, hvor arven
er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028, vil være 285.700
kr. (2010-niveau) reguleret til det relevante års niveau. Det
svarer til 360.300 kr. i 2024-niveau.
Hvis et bo skiftes i 2026, og dødsfaldet er sket i 2026, vil
bundfradraget således efter det foreslåede være 285.700 kr.
(2010-niveau), reguleret til 2026-niveau.
Hvis en gift person uden særeje dør i 2025, og den efterle-
vende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo frem til sin
død i 2027, hvor det uskiftede bo skiftes, vil afgiftspligten
af arven efter førstafdøde først indtræde i 2027. Boafgiften
vil hermed efter det foreslåede skulle beregnes med et bund-
fradrag på 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til 2027-ni-
veau. I dette eksempel, hvor førstafdøde ikke har brugt af sit
bundfradrag – ved at skulle skifte sit særbo – skal boafgiften
af fællesboet beregnes med begge ægtefællers bundfradrag,
dvs. dobbelt bundfradrag.
Det foreslåede vil desuden indebære, at bundfradraget i bo-
er, hvor arven er afgiftspligtig i 2029 eller senere, vil være
307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til det relevante års ni-
veau. Det svarer til 388.200 kr. i 2024-niveau.
Hvis et bo skiftes i 2029, og dødsfaldet er sket i 2029, vil
bundfradraget således efter det foreslåede være 307.800 kr.
(2010-niveau) reguleret til 2029-niveau.
Hvis en gift person med særeje dør i 2027, og den efterle-
vende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo frem til sin
død i 2029, hvor det uskiftede bo skiftes, vil afgiftspligten
af arven efter førstafdøde primært indtræde ved skifte af
særboet i 2027 og sekundært indtræde i 2029 ved skifte
af det uskiftede bo, herunder førstafdødes del af fællesbo-
et. Boafgiften i forbindelse med skiftet af førstafdødes sær-
bo vil hermed efter det foreslåede skulle beregnes med et
27
bundfradrag på 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til 2027-
niveau. Forudsat, at bundfradraget er brugt fuldt ud ved skif-
tet af førstafdødes særbo, beregnes boafgiften i fællesboet
blot med længstlevende ægtefælles bundfradrag på 307.800
kr. (2010-niveau) reguleret til 2029-niveau, i længstlevendes
del af fællesboet.
Er særboet efter førstafdøde mindre end bundfradraget, vil
den del af beløbet, som ikke anvendes i særboet, kunne
fradrages, når boafgiften af fællesboet beregnes. Det beløb,
som ikke måtte være brugt op i særboet, reguleres i takt med
udviklingen i reguleringstallet efter personskattelovens § 20
frem til det år, hvor det uskiftede bo skiftes.
Er bundfradragets grundbeløb som i eksemplet forhøjet, når
det uskiftede bo (eller fællesboet) skal skiftes, skal den
samme forholdsmæssige andel af bundfradraget, som er
brugt ved skiftet af førstafdødes særbo, anses for brugt af
det forhøjede grundbeløb, når boafgiften beregnes i forbin-
delse med skiftet af det uskiftede bo (eller fællesboet).
Svarer værdien af særboets afgiftspligtige arvebeholdning
således til halvdelen af bundfradraget på 285.700 (2010-ni-
veau) reguleret til 2027-niveau, skal halvdelen af bundfra-
draget på 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til 2029-ni-
veau, anses for brugt, når der i 2029 sker skifte af det
uskiftede bo (eller fællesboet).
Det foreslåede vil ikke på andre måder ændre på, hvordan
boafgiften efter boafgiftslovens § 6 beregnes.
Til nr. 5
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på
15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1.
Hvis afdøde havde hjemting i udlandet, og der ikke sker
skifte her i landet, men afdøde havde aktiver omfattet af
afgiftspligten, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2, skal arvingerne
foretage anmeldelse om de afgiftspligtige erhvervelser efter
boafgiftslovens § 10, stk. 3, til skifteretten i København. De
afgiftspligtige aktiver omfatter faste ejendomme og tilbehør
hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder. Boafgiften
beregnes af den værdi af afgiftspligtige aktiver, der oversti-
ger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslo-
vens § 6, stk. 1, litra b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-ni-
veau.
Det følger af boafgiftslovens § 31, at det regulerede grund-
beløb, som er gældende for det år, hvor afgiftspligten ind-
træder, anvendes som bundfradrag ved beregning af boafgif-
ten efter boafgiftslovens § 6. Afgiftspligten indtræder som
udgangspunkt ved en persons død, jf. boafgiftslovens § 8,
stk. 1. Det indebærer, at det er det regulerede grundbeløb,
som er gældende for det år, hvor arvingerne erhverver de
afgiftspligtige aktiver, der skal anvendes som bundfradrag
ved beregning af boafgiften, jf. § 6, stk. 1, litra b.
Det foreslås i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra b, at ændre
»264.100 kr. (2010-niveau)« til: »285.700 kr. (2010-niveau),
idet grundbeløbet ved erhvervelser, der er afgiftspligtige i
2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau)«.
Den foreslåede ændring vil, i samspil med virkningsbestem-
melsen i lovforslagets § 10, stk. 5, 2. pkt., indebære, at
bundfradraget ved beregning af boafgift i en anmeldelse
efter boafgiftslovens § 10, stk. 3, hvor erhvervelsen er af-
giftspligtig i 2026, 2027 eller 2028, vil være 285.700 kr.
(2010-niveau) reguleret til det relevante års niveau. Det sva-
rer til 360.300 kr. i 2024-niveau.
Hvis dødsfaldet er sket i 2026, vil bundfradraget således
efter det foreslåede som udgangspunkt være 285.700 kr.
(2010-niveau), reguleret til 2026-niveau.
Det foreslåede vil desuden indebære, at bundfradraget ved
beregning af boafgift i en anmeldelse efter boafgiftslovens
§ 10, stk. 3, hvor erhvervelsen er afgiftspligtig i 2029 eller
senere, vil være 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til det
relevante års niveau. Det svar til 388.200 kr. i 2024-niveau.
Hvis dødsfaldet og afgiftspligtige erhvervelse er sket i 2029,
vil bundfradraget således efter det foreslåede som udgangs-
punkt være 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til 2029-ni-
veau.
Det foreslåede vil ikke på andre måder ændre på, hvordan
boafgiften efter boafgiftslovens § 6 beregnes.
Til nr. 6
Efter boafgiftslovens § 7, 1. pkt., beregnes tillægsboafgiften
af hele den del af arvebeholdningen eller formuen, som er
godkendt efter boafgiftslovens § 4, der tilfalder andre end de
i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a-f, nævnte personer, dvs.
andre end den nærmeste familie. Forinden tillægsboafgiften
beregnes, fratrækkes den del af boafgiften, som forholds-
mæssigt hviler på den tillægsboafgiftspligtige del af den
samlede afgiftspligtige arvebeholdning, jf. boafgiftslovens
§ 7, 2. pkt.
Det foreslås i boafgiftslovens § 7, 1. pkt., at »litra a-f,«
udgår.
Det foreslåede vil betyde, at henvisningen til den nærmeste
familie vil omfatte alle de nævnte personer i boafgiftslovens
§ 1, stk. 2, herunder afdødes søskende, jf. lovforslagets § 3,
nr. 2, om at indsætte afdødes søskende som litra g i boaf-
giftslovens § 1, stk. 2.
Forslaget vil sikre overensstemmelse mellem beregnings-
grundlaget for tillægsboafgift og den persongruppe, der skal
betale tillægsboafgift af arv.
Det foreslåede vil ikke på andre måder ændre på, hvordan
tillægsboafgiften beregnes efter boafgiftslovens § 7.
28
Til § 4
Til nr. 1
For børn og unge under 18 år udbetales en skattefri børne-og
ungeydelse, hvis betingelserne i lov om en børne- og unge-
ydelse er opfyldt. Børne- og ungeydelsen er indkomstafhæn-
gig.
Af § 1 a, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse følger så-
ledes, at den samlede børne- og ungeydelse, som en person
modtager i et kalenderår, nedsættes med et beløb svarende
til 2 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens
§ 7, stk. 1 og 3, i det omfang grundlaget for topskat hos
modtageren af ydelsen i det pågældende indkomstår over-
stiger et bundfradrag på 700.000 kr. (2010-niveau). For
personer, der kun har været skattepligtige en del af året,
jf. kildeskattelovens § 1, anvendes grundlaget for topskat
efter omregning i henhold til reglerne i personskattelovens §
14 ved beregningen af nedsættelsen af børne- og ungeydel-
sen. Det følger af § 1 a, stk. 2, i lov om en børne- og
ungeydelse. Det er således topskattegrundlaget efter omreg-
ning efter personskattelovens § 14, der lægges til grund for
beregningen af, om der skal ske en nedsættelse af ydelsen.
Den nuværende topskat foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1,
omdøbt til »mellemskat«.
Det foreslås to steder i § 1 a, stk. 1, 1 pkt., og i § 1 a, stk.
2, i lov om en børne- og ungeydelse at ændre »topskat« til
»mellemskat«.
Det vil betyde, at det er mellemskattegrundlaget, der vil
danne grundlag for nedsættelse af børne- og ungeydelsen.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 1, hvorefter det foreslås at omdøbe den
nuværende topskat til mellemskat. Forslaget er således en
konsekvens af, at den nuværende topskat fremover vil blive
benævnt »mellemskat«.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gæl-
dende ret.
Til § 5
Til nr. 1
Efter dødsboskattelovens § 63, stk. 4, 2. pkt., kan en ægte-
fælles uudnyttede bundfradrag ved opgørelse af udlignings-
skat efter personskattelovens § 5, nr. 3, overføres til afdødes
indkomstopgørelse i dødsåret.
Det foreslås at § 63, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at udlig-
ningsskatten foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gæl-
dende ret.
Til § 6
Til nr. 1 og 2
Er etablering ikke foretaget inden fristen for etablering,
medregnes indskud på etableringskonto med et procenttillæg
i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori fri-
sten er udløbet. Det følger af § 9, stk. 1, i lov om indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto.
Efter § 9, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om indskud på etab-
leringskonto og iværksætterkonto sker beskatningen af ind-
skud efter etableringskontoordningen med satsen for sund-
hedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for
kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår,
hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige
indkomst. For indskud fradraget til og med indkomståret
2001 anvendes dog satsen for indkomstskat efter person-
skattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskat-
telovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og
kirkeskat.
Er der hævet indskud af en etableringskonto eller iværksæt-
terkonto, uden at indskudsbeløbet forlods kan afskrives på
aktiver eller anvendes til anskaffelse af aktier eller anparter
eller til dækning af afholdte udgifter, medregnes indskud-
sbeløbet med et procenttillæg i den skattepligtige indkomst
for det indkomstår, hvori indskuddene er hævet. Det følger
af § 11 A, stk. 1, 1.-3. pkt., i lov om indskud på etablerings-
konto og iværksætterkonto.
Det følger af § 11 A, stk. 1, 4. og 5. pkt., i lov om ind-
skud på etableringskonto og iværksætterkonto, at beskatnin-
gen sker med satsen for sundhedsbidrag efter personskatte-
lovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat
og kirkeskat for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v.
medregnes i den skattepligtige indkomst. For indskud fra-
draget til og med indkomståret 2001 anvendes dog satsen
for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for
sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for
kommunal indkomstskat og kirkeskat.
Fra og med indkomståret 2019 betales der ikke længere
sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette
indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.
Det foreslås i § 9, stk. 3, 1. pkt., og i § 11 A, stk. 1, 4. pkt., i
lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, at
»med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8
og« udgår, jf. lovforslagets § 6, nr. 1.
Derudover foreslås det i § 9, stk. 3, 2. pkt., og i § 11 A, stk.
1, 5. pkt., at », satsen for sundhedsbidrag efter personskatte-
lovens § 8« udgår, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at sund-
hedsbidraget foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gæl-
dende ret.
29
Til § 7
Til nr. 1
Det følger af pensionsbeskatningslovens § 42 A, stk. 4, 1.
pkt., at ved overførsel efter §§ 41 eller 41 A af en hel
ordning, der har en højere aldersgrænse for påbegyndelse
af udbetaling end den modtagende ordning, fastholdes den
modtagende ordnings aldersgrænse for påbegyndelse af ud-
betaling, hvis det overførte beløb ikke overstiger et grundbe-
løb på 50.000 kr. (2023-niveau) reguleret efter personskatte-
lovens § 20.
Den gældende formulering er ikke entydig, idet reguleringen
efter personskattelovens § 20 på den ene side altid sker i
forhold til 2010-niveau, mens grundbeløbet i lovteksten på
den anden side står angivet i 2023-niveau.
Det foreslås derfor i § 42 A, stk. 4, 1. pkt., at ændre »50.000
kr. (2023-niveau)« til »41.000 kr. (2010-niveau)«.
Dermed præciseres det, at grundbeløbet skal reguleres på
samme måde som andre grundbeløb, der reguleres efter per-
sonskattelovens § 20. Det bemærkes desuden, at 41.000 kr. i
2010-niveau svarer til 50.000 kr. i 2023-niveau, og den fore-
slåede ændring har således ingen materiel betydning. 41.000
kr. i 2010-niveau svarer til 51.800 kr. i 2024-niveau.
Til nr. 2 og 3
Efter pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 3, modreg-
nes kontante udbetalinger af indbetalte bidrag til efterløns-
ordningen efter § 77 a, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. i den skattepligtige ind-
komst. Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag
efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal
indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor det kon-
tant udbetalte efterlønsbidrag medregnes i den skattepligtige
indkomst. For efterlønsbidrag, der er fradraget til og med
indkomståret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat
efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter
personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomst-
skat og kirkeskat.
Af pensionsbeskatningslovens § 49 C, følger at engangstil-
læg udbetalt efter § 15 f, stk. 3, i lov om social pension
medregnes i den skattepligtige indkomst. Beskatningen sker
med satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6,
satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og
satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det
indkomstår, hvor engangstillægget medregnes i den skatte-
pligtige indkomst.
Fra og med indkomståret 2019 betales der ikke længere
sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette
indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.
Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 3, 2.
pkt., at »med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelo-
vens § 8 og« udgår.
Derudover foreslås det i § 49 A, stk. 3, 3. pkt., og i § 49 C, 2.
pkt., at », satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens
§ 8« udgår.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at sund-
hedsbidraget foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gæl-
dende ret.
Til § 8
Til nr. 1 og 2
Efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-
og miljøafgifter ydes der en skattefri kompensation (en grøn
check) til personer, der ved indkomstårets udløb har nået
folkepensionsalderen, eller modtager førtidspension, senior-
pension eller tidlig pension efter lov om social pension
eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v., og som er fuldt skattepligtige
til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerreg-
ler. Det følger af § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation
for forhøjede energi- og miljøafgifter. Til de pågældende
personer ydes desuden et skattefrit tillæg. Det følger af § 1,
stk. 4, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-
og miljøafgifter.
Derudover ydes der en grøn check til personer, der er fuldt
skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegænge-
reglerne, og som ved indkomstårets udløb har ret til at få
udbetalt børne- og ungeydelse. Det følger af § 1, stk. 2,
i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og
miljøafgifter.
Begge grønne checks og tillægget er indkomstafhængige.
Af § 2, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter følger således, at den grønne check
til pensionister m.v. nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget
for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det
omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på
362.800 kr. (2010-niveau).
Efter § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om skattefri kompensation
for forhøjede energi- og miljøafgifter nedsættes den grønne
check for personer med børn med 7,5 pct. af grundlaget
for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i
det omfang topskattegrundlaget overstiger det ovennævnte
bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau). Af § 2, stk. 2, 2.
pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-og
miljøafgifter følger dog, at den grønne check for personer
med børn nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for topskat
efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang top-
skattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr.
(2010-niveau) med tillæg af 11.667 kr., hvis modtageren er
pensionist m.v.
Af § 2, stk. 3, i lov om skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter følger, at tillægget efter § 1, stk.
30
4, bortfalder, hvis grundlaget for topskat efter personskatte-
lovens § 7, stk. 1 og 3, overstiger et grundbeløb på 212.000
kr. (2010-niveau).
Den nuværende topskat foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1,
omdøbt til »mellemskat«.
Det foreslås i § 2, stk. 1, og i § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., i
lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og mil-
jøafgifter at ændre »topskat« til »mellemskat« og at ændre
»topskattegrundlaget« til »mellemskattegrundlaget«.
Det foreslås herudover i § 2, stk. 3, i lov om skattefri kom-
pensation for forhøjede energi- og miljøafgifter at ændre
»topskat« til »mellemskat«.
Det vil betyde, at det vil være mellemskattegrundlaget, der
danner grundlag for nedsættelse af den grønne check for
pensionister, den grønne check for personer med børn og
tillægget til den grønne check til pensionister.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med, at
det foreslås at omdøbe den gældende topskat til mellem-
skat. Forslaget er således en konsekvens af, at den gældende
topskat fremover foreslås at blive benævnt »mellemskat«.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gæl-
dende ret.
Til § 9
Til nr. 1
Efter skattekontrollovens § 73, stk. 1, pålægger Skattefor-
valtningen den skattepligtige et skattetillæg, hvis den skat-
tepligtige ikke rettidigt har givet Skatteforvaltningen de
oplysninger, der er pligtmæssige efter skattekontrollovens
§ 2. Skattetillægget udgør 200 kr. for hver dag, oplysnings-
fristen overskrides, og kan højst udgøre 5.000 kr. i alt.
For fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det
pågældende indkomstår ikke overstiger bundfradraget for
topskatten efter personskattelovens § 7, udgør skattetillæg-
get dog 100 kr., for hver dag fristen overskrides, og højst
2.500 kr. i alt. Det følger af skattekontrollovens § 73, stk. 2.
Den nuværende topskat foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1,
omdøbt til »mellemskat«.
Det foreslås i skattekontrollovens § 73, stk. 2, at ændre
»topskatten« til »mellemskatten«.
Dermed vil skattetillægget udgøre 100 kr., for hver dag
fristen overskrides, for fysiske personer, hvis skattepligtige
indkomst for det pågældende indkomstår ikke overstiger
bundfradraget for mellemskatten efter det foreslåede § 7 i
personskatteloven.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gæl-
dende ret.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juni
2024. jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt medfører, at det al-
mindelige beskæftigelsesfradrag, som første gang foreslås
forhøjet med virkning fra og med indkomståret 2025, jf. § 2,
nr. 1, og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørge-
re, som ligeledes foreslås forhøjet med virkning fra og med
indkomståret 2025, jf. § 2, nr. 3, kan indarbejdes i forskuds-
og årsopgørelsessystemet fra og med indkomståret 2025.
Det foreslås i stk. 2, at § 3, nr. 4 og 5, træder i kraft den 1.
januar 2026.
Det vil betyde, at forhøjelsen af bundfradraget i boafgiften
forhøjes med virkning fra 2026 og yderligere fra 2029.
Det foreslås i stk. 3, at § 3, nr. 1-3 og 6, træder i kraft den 1.
januar 2027.
Det vil betyde, at tillægsboafgiften for afdødes søskende
afskaffes med virkning fra 2027.
Det foreslås i stk. 4, at § 1, § 2, nr. 2 og 4, og §§ 4-6 har
virkning fra og med indkomståret 2026.
Det vil for det første betyde, at omlægningen af topskatten
og indførelsen af de to nye topskatter, jf. § 1, får virkning fra
og med indkomståret 2026.
Det vil for det andet betyde, at det ekstra beskæftigelsesfra-
drag til seniorer får virkning fra og med indkomståret 2026,
jf. § 2, nr. 4.
Det vil for det tredje betyde, at ændringerne af børne- og
ungeydelsesloven, jf. § 4, ændringerne af lov om skattefri
kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf. § 5,
og ændringen af skattekontrolloven, jf. § 6, som alle går ud
på at omdøbe »topskat« til »mellemskat« som konsekvens
af, at topskatten fra og med 2026 omdøbes til mellemskat
i personskatteloven, får virkning fra og med indkomståret
2026.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at ændringen af det førstnævnte
grundbeløb i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, jf. denne
lovs § 3, nr. 4, har virkning for arv, der er afgiftspligtig i
2026, 2027 eller 2028.
Det vil indebære, at boafgiften i et bo, hvor boafgiften be-
regnes af den godkendt arvebeholdning i en boopgørelse
efter boafgiftslovens § 10, stk. 1 og 2, skal beregnes af
den afgiftspligtige arv, der overstiger et bundfradrag med et
grundbeløb på 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til årets
niveau, når arven er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028.
For afgiftspligtig arv i 2029 eller senere vil bundfradrag
foretages med et grundbeløb på 307.800 kr. (2010-niveau),
reguleret til årets niveau, jf. det nye andet led i boafgiftslo-
vens § 6, stk. 1, litra a, jf. § 3, nr. 4.
31
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at ændringen af det førstnævnte
grundbeløb i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra b, jf. denne
lovs § 3, nr. 5, har virkning for erhvervelser, der er afgifts-
pligtige i 2026, 2027 eller 2028.
Det vil indebære, at boafgiften i en anmeldelse efter boaf-
giftslovens § 10, stk. 3, jf. § 3, nr. 5, skal beregnes af den
afgiftspligtige formue, der overstiger et bundfradrag med et
grundbeløb på 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til årets
niveau, når arven eller erhvervelsen er afgiftspligtig i 2026,
2027 eller 2028.
For afgiftspligtige erhvervelser i 2029 eller senere, vil bund-
fradrag foretages med et grundbeløb på 307.800 kr. (2010-
niveau), reguleret til årets niveau, jf. det nye andet led i
boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra b, jf. § 3, nr. 5.
Det foreslås i stk. 6, at § 3, nr. 1-3 og 6, har virkning
for arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2027 eller
senere. Det vil indebære, at afdødes søskende vil være und-
taget tillægsboafgift af afgiftspligtig arv og afgiftspligtige
erhvervelser i 2027 eller senere.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de
love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
32
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14.
juni 2021, som ændret senest ved lov nr. 108 af 31. januar
2024, foretages følgende ændringer:
1. § 5 affattes således:
§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af »§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af
1) bundskat efter § 6, 1) bundskat efter § 6,
2) topskat efter § 7, 2) mellemskat efter § 7,
3) udligningsskat efter § 7 a, 3) topskat efter § 7 a,
4) sundhedsbidrag efter § 8, 4) top-topskat efter § 8,
5) skat af aktieindkomst efter § 8 a, 5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,
6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og 6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og
7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c. 7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c.«
§ 7. Skatten efter § 5, nr. 2, udgør 15 pct. af den personlige 2. § 7, stk. 1-3, affattes således:
indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregne-
de beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslo-
vens § 16, stk. 1, 4. pkt., og med tillæg af positiv nettoka-
pitalindkomst, der overstiger et grundbeløb på 40.000 kr.
(2010-niveau), i det omfang det samlede beløb overstiger
»Skatten efter § 5, nr. 2, udgør 7,5 pct. af den personlige
indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der
overstiger et grundbeløb på 40.000 kr. (2010-niveau), i det
omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget anført i
stk. 2.
bundfradraget anført i stk. 2.
Stk. 2. Bundfradraget udgør 389.900 kr. For indkomståret Stk. 2. Bundfradraget udgør 467.000 kr. (2010-
2013 udgør bundfradraget 421.000 kr. (2010-niveau). For niveau). Bundfradraget reguleres efter § 20.
indkomståret 2014 udgør bundfradraget 441.100 kr. (2010-
niveau). For indkomståret 2015 udgør bundfradraget
444.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 ud-
gør bundfradraget 446.300 kr. (2010-niveau). For ind-
komståret 2017 udgør bundfradraget 448.200 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2018 udgør bundfradraget 456.000
kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør bundfradra-
get 459.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 ud-
gør bundfradraget 464.500 (2010-niveau). For indkomståret
2021 udgør bundfradraget 466.000 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør bund-
fradraget 467.000 kr. (2010-niveau).
Stk. 3. For personer, der ikke er omfattet af stk. 7, be-
regnes skat med 7,5 pct. af vedkommendes personlige ind-
komst, i det omfang den personlige indkomst overstiger
bundfradraget i stk. 2.«
Stk. 3. For personer, der ikke er omfattet af stk. 7, bereg-
nes skat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst
med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb om-
fattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt., i det omfang dette beregningsgrundlag over-
stiger bundfradraget i stk. 2.
§ 7. ---
Stk. 1-3. ---
Stk. 4. Der beregnes tillige skat af personens positive net-
tokapitalindkomst, der overstiger bundfradraget i stk. 1.
Skatten beregnes med 15 pct. af beregningsgrundlaget efter
stk. 3 med tillæg af den del af den positive nettokapitalind-
3. I § 7, stk. 4, 2. pkt., og i stk. 8, 3. pkt., ændres »15 pct.«
til: »7,5 pct.«
33
komst, der overstiger grundbeløbet i stk. 1. Skatten beregnes
dog kun, i det omfang det samlede beløb overstiger bundfra-
draget i stk. 2. Forskellen mellem skatten efter 2. og 3. pkt.
og skatten efter stk. 3 udgør skatten af personens positive
nettokapitalindkomst, jf. dog § 19, stk. 2.
Stk. 5-7. ---
Stk. 8. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samle-
de positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes
skat hos den af ægtefællerne, der har det højeste beregnings-
grundlag efter stk. 7. Skatten beregnes med 15 pct. af denne
ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 7 med tillæg af den
del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst,
der overstiger det dobbelte af grundbeløbet i stk. 1. Skatten
beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger
bundfradraget i stk. 2
Stk. 9-13. ---
§ 7. ---
Stk. 1-6. ---
Stk. 7. For hver ægtefælle beregnes skat med 15 pct. af 4. § 7, stk. 7, affattes således:
vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fra-
dragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgræn-
sen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., i det
omfang dette beregningsgrundlag overstiger bundfradraget i
stk. 2
»Stk. 7. For hver ægtefælle beregnes skat med 7,5 pct.
af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den
personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.«
§ 7 a. Udligningsskatten efter § 5, nr. 3, beregnes af sum- 5. § 7 a affattes således:
men af følgende indkomstskattepligtige beløb: »§ 7 a. Skatten efter § 5, nr. 3, udgør 7,5 pct. af den
1) Udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20,
stk. 1, nr. 1-4.
personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst
overstiger bundfradraget i stk. 2.
2) Udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53
A, stk. 5.
Stk. 2. Bundfradraget udgør 566.500 kr. (2010-ni-
veau). Bundfradraget reguleres efter § 20.«
3) Udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53
B, stk. 6.
4) Vederlag for afløsning af pensionstilsagn omfattet af lig-
ningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, eksklusive arbejdsmarkeds-
bidrag.
5) Pension i henhold til løfte afgivet over for en direktør el-
ler dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold,
når udbetalingen er omfattet af statsskattelovens § 4, litra c,
eksklusive arbejdsmarkedsbidrag.
6) Folkepensionens grundbeløb, jf. § 12 i lov om social
pension.
7) Andre pensioner og pensionslignende ydelser omfattet af
statsskattelovens § 4, litra c, eller pensionsbeskatningslovens
§ 50 som affattet i lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august
1991. 1. pkt. omfatter ikke efterløn, jf. kapitel 11 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., eller fleksydelse omfattet af
lov om fleksydelse. 1. pkt. omfatter endvidere ikke førtids-
pension, jf. § 16 i lov om social pension og lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. 1. pkt. omfatter heller ikke ydelser fra obligatoriske,
udenlandske sikringsordninger.
Stk. 2. Beløb, der udbetales som invalidepension, omfattes
ikke af stk. 1. Skelnes der ikke mellem invalide- og alders-
pension, er alene udbetalinger indtil opnåelse af folkepensi-
onsalderen ikke omfattet af stk. 1.
34
Stk. 3-7. ---
§ 8. Sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4, beregnes af den skat- 6. § 8 affattes således:
tepligtige indkomst med den procent, der anføres i 2.-9. pkt.
For indkomstårene 2010 og 2011 udgør procenten 8,0. For
indkomståret 2012 udgør procenten 7,0. For indkomståret
»§ 8. Skatten efter § 5, nr. 4, udgør 5 pct. af den personlige
indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger
bundfradraget i stk. 2.
2013 udgør procenten 6,0. For indkomståret 2014 udgør pro-
centen 5,0. For indkomståret 2015 udgør procenten 4,0. For
indkomståret 2016 udgør procenten 3,0. For indkomståret
2017 udgør procenten 2,0. For indkomståret 2018 udgør
procenten 1,0. For indkomståret 2019 og efterfølgende ind-
komstår udgør procenten 0.
Stk. 2. Bundfradraget udgør 1.888.300 kr. (2010-ni-
veau). Bundfradraget reguleres efter § 20.«
Stk. 2. Pligt til at betale sundhedsbidrag efter stk. 1 påhvi-
ler enhver person, der har pligt til at betale indkomstskat
efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kom-
munal indkomstskat.
§ 9. Indkomstskatten efter §§ 6, 7, 7 a og 8 og § 8 a, stk.
2, til staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter
§ 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. Person-
fradrag opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12.
7. § 9, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes efter 2.
pkt. som nyt punktum:
I det omfang skatteværdien af personfradraget beregnet med
skatteprocenten efter § 8 ikke kan fradrages i skatten efter
§ 8, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6,
7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Tilsvarende, hvis skatteværdien
af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6
ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte
rækkefølge i skatterne efter §§ 8, 7 og 7 a og § 8 a, stk.
2. Indkomstskat efter § 8 c og indkomstskat til kommunen
samt kirkeskat nedsættes på tilsvarende måde.
»I det omfang skatteværdien af personfradraget beregnet
med skatteprocenten efter § 6 ikke kan fradrages i skatten
efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter
§§ 7, 7 a, 8 og § 8 a, stk. 2.«
§ 12. Skatteværdien af de i § 10 nævnte personfradrag
opgøres som en procentdel af fradragene. Ved opgørelsen
anvendes samme procent som ved beregningen af indkomst-
skat til kommunen samt kirkeskat. For skattepligtige, der
svarer skat efter § 8 c, anvendes dog beskatningsprocenten
for skatten efter § 5, nr. 7. Ved beregningen af indkomstskat
til staten beregnes skatteværdien af personfradraget med be-
skatningsprocenterne for bundskat efter § 5, nr. 1, og for
sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4.
8. I § 12, stk. 1, 4. pkt., ændres »beskatningsprocenterne« til:
»beskatningsprocenten«, og », og for sundhedsbidrag efter
§ 5, nr. 4« udgår.
§ 13. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud,
beregnes skatteværdien af underskuddet med beskatnings-
procenten for sundhedsbidrag, jf. § 8, og beskatningsprocen-
terne for kommunal indkomstskat og kirkeskat henholdsvis
med beskatningsprocenten efter § 8 c. Skatteværdien af un-
derskuddet modregnes i den nævnte rækkefølge i skatterne
9. I § 13, stk. 1, 1. pkt., udgår »beskatningsprocenten for
sundhedsbidrag, jf. § 8, og«.
efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Et herefter resterende
underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst
for de følgende indkomstår. Fradraget for underskud i skat-
tepligtig indkomst kan kun fremføres til et senere indkomst-
år, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller
modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 6, 7 og 7 a og
§ 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår.
10. I § 13, stk. 1, 2. og 4. pkt., og i stk. 2, 2. pkt., ændres »§§
6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2« til: »§§ 6, 7, 7 a, 8 og § 8 a, stk.
2«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modreg-
nes den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6
35
og 7 i indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende
negativt beløb fremføres til modregning først i kapitalind-
komst og derefter i personlig indkomst med tillæg af heri
fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbs-
grænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.,
for de følgende indkomstår inden opgørelsen af beregnings-
grundlagene efter §§ 6 og 7. Negativ personlig indkomst kan
kun fremføres, i det omfang den ikke kan modregnes efter 1.
eller 2. pkt. for et tidligere indkomstår.
11. I § 13, stk. 3, 2. pkt., udgår »med tillæg af heri fradragne
og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pen-
sionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.,«.
Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ
og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb,
skal det negative beløb inden opgørelse af beregningsgrund-
lagene efter §§ 6 og 7 modregnes i den anden ægtefælles
12. I § 13, stk. 4, 1. pkt., udgår »med tillæg af heri fradragne
og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pen-
sionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt«.
personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbe-
skatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Et overskydende ne-
gativt beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalind-
komst opgjort under ét. Har begge ægtefæller positiv kapi-
talindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den
skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens ka-
pitalindkomst. Modregning sker, før ægtefællens egne uud-
nyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres efter
5.-8. pkt. Et negativt beløb, der herefter ikke er modregnet,
fremføres inden for de følgende indkomstår, i det omfang
beløbet ikke kan modregnes for et tidligere indkomstår,
til modregning inden opgørelsen af beregningsgrundlagene
efter §§ 6 og 7. Hvert år modregnes negativ personlig ind-
komst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort
under ét, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst
med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb om-
fattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt., og endelig i ægtefællens personlige indkomst
med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb om-
fattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Hvis
ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende
tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne underskud mod-
regnes først.
13. I § 13, stk. 4, 6. pkt., ændres »med tillæg af heri fradrag-
ne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og endelig i
ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradrag-
ne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen
i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.« til: »og
endelig i ægtefællens personlige indkomst.«
Stk. 5. Ved overførsel efter stk. 2 eller 4 af underskud mel-
lem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skat-
tepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbin-
delse bort fra personlig indkomst, der beskattes i udlandet og
ikke her i landet. Den del af underskuddet, der svarer til ud-
gifter, som den skattepligtige får fradrag for i udlandet, kan
ikke overføres til ægtefællen. Den personlige indkomst redu-
ceres med fradragsberettigede udgifter, der vedrører denne
indkomst, uanset om disse udgifter er omfattet af § 3, stk.
2. Der kan ikke ske overførsel efter stk. 4 af den del af
underskuddet, der modsvares af fradragne og ikke medreg-
nedebeløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatnings-
lovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Bestemmelsen finder dog ikke an-
vendelse, hvor skatten er nedsat i henhold til bestemmelsen i
ligningslovens § 33 A eller efter sømandsbeskatningslovens
§§ 5-8.
14. § 13, stk. 5, 4. pkt., ophæves
Stk. 6-7. ---
36
§ 19. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8 15. § 19 affattes således:
tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent
henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger den pro-
cent, der er anført i 2.-6. pkt., beregnes et nedslag i statsskat-
ten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skat-
ten efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende
procenter. For indkomstårene 2015-2017 udgør procenten
»§ 19. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7
tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent
henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 44,57 pct.,
beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skattepro-
centen ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7, blev
nedsat med de overskydende procenter.
51,95. For indkomståret 2018 udgør procenten 52,02. For
indkomståret 2019 udgør procenten 52,05. For indkomståre-
ne 2020 og 2021 udgør procenten 52,06. For indkomståret
2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 52,07.
Stk. 2. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7
tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent
henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 42,0 pct.,
beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skattepro-
Stk. 2. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7
og 8 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatte-
procent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger
49,5 pct. for indkomståret 2010, 47,5 pct. for indkomståret
2011, 45,5 pct. for indkomståret 2012, 43,5 pct. for ind-
komståret 2013 og 42,0 pct. for indkomståret 2014 og senere
indkomstår, beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at
skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4,
8 og 9, blev nedsat med de overskydende procenter.
centen ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4 og 8-11,
blev nedsat med de overskydende procenter.«
§ 26. For indkomstårene 2012-2019 beregnes en kompen-
sation, hvis forskelsbeløbet beregnet efter stk. 2 og 3 er ne-
gativt. Kompensationen modregnes i skatterne efter §§ 6, 7,
7 a og 8, § 8 a, stk. 2, og § 8 c, indkomstskat til kommunen
og kirkeskat i den nævnte rækkefølge.
16. § 26 ophæves.
Stk. 2. I beregningen af forskelsbeløbet indgår følgende
beløb:
1) 1,5 pct. af grundlaget for bundskatten, jf. § 6, i det
omfang grundlaget overstiger et bundfradrag på 44.800 kr.
(2010-niveau). For personer, som ved indkomstårets udløb
ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, er bundfra-
draget 33.600 kr. (2010-niveau).
2) 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv
nettokapitalindkomst, i det omfang grundlaget overstiger et
bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau).
3) 15 pct. af grundlaget for topskat, jf. § 7, stk. 1, i det
omfang grundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr.
(2010-niveau) fratrukket 15 pct. af grundlaget for topskat, jf.
§ 7, stk. 1, i det omfang grundlaget overstiger bundfradraget
anført i § 7, stk. 2.
4) 1 pct. af grundlaget for aktieindkomstskat, jf. § 8 a, stk. 1
og 2.
5) 8 pct. plus procenten ved beregning af indkomstskat
til kommunen og kirkeskat af fradragene beregnet efter lig-
ningslovens §§ 9 J, 9 K og 9 L fratrukket et fradrag opgjort
på samme grundlag som fradraget efter § 9 J ved anvendelse
af en fradragsprocent på 4,25 og et grundbeløb på 14.200 kr.
(2010-niveau).
6) Skatteværdien opgjort efter § 12 af et grundbeløb på
1.900 kr. (2010-niveau).
7) Udligningsskat efter § 7 a.
8) 8 pct. minus skatteprocenten for sundhedsbidraget, jf. § 8,
af summen af negativ nettokapitalindkomst, der overstiger
beløbsgrænsen i § 11, stk. 1, og udgifter af den art, der
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
37
men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapital-
indkomst (ligningsmæssige fradrag).
Stk. 3. Forskelsbeløbet opgøres som summen af beløbene
opgjort efter stk. 2, nr. 1-5, fratrukket beløbene opgjort efter
stk. 2, nr. 6 og 7. Er beløbet negativt, sættes det til 0. Fra
dette beløb trækkes beløbet opgjort efter stk. 2, nr. 8.
Stk. 4. Hvis en gift persons forskelsbeløb efter stk. 3 er
positivt, nedsættes den anden ægtefælles negative forskels-
beløb med et beløb svarende til det positive forskelsbeløb,
hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
Stk. 5. Hvis en gift person har negativ nettokapitalind-
komst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles posi-
tive nettokapitalindkomst, inden beløbet efter stk. 2, nr. 2,
beregnes, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstå-
rets udløb.
Stk. 6. Hvis en gift persons personlige indkomst med
tillæg af positiv nettokapitalindkomst er lavere end bundfra-
draget i stk. 2, nr. 2, forhøjes den anden ægtefælles bundfra-
drag med forskelsbeløbet, inden beløbet efter stk. 2, nr. 2,
beregnes, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstå-
rets udløb. 1. pkt. finder ikke anvendelse for indkomstår,
hvor der er valgt beskatning efter kildeskattelovens § 48 F,
stk. 1-3.
Stk. 7. For ægtefæller finder § 7, stk. 5-10, anvendelse ved
beregning af beløbet efter stk. 2, nr. 3, med de bundfradrag,
der er anført i stk. 2, nr. 3.
Stk. 8. Hvis en gift person har positiv nettokapitalind-
komst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles nega-
tive nettokapitalindkomst, inden beløbet efter stk. 2, nr. 8,
beregnes, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstå-
rets udløb.
Stk. 9. Grundbeløb og bundfradrag i stk. 2, nr. 1, 2, 3, 5 og
6, reguleres efter § 20.
Stk. 10. Kompensation efter stk. 1-8 omfatter alene per-
soner, der har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller
kommunal indkomstskat.
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 122 af 6. februar
2024, foretages følgende ændringer:
§ 9 J. ---
Stk. 2. For indkomståret 2022 udgør procenten 10,65, 1. § 9 J, stk. 2, affattes således:
og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-niveau). For indkomst-
året 2023 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 37.400
kr. (2010-niveau). For indkomståret 2024 udgør procenten
10,65, og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau). For ind-
komståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør procen-
ten 10,65, og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-niveau). Grund-
beløbene reguleres efter personskattelovens § 20.
»Stk. 2. For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65
og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau). For indkomst-
året 2025 udgør procenten 12,3 og grundbeløbet 42.400 kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2026 og efterfølgende ind-
komstår udgør procenten 12,75 og grundbeløbet 46.100 kr.
(2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskatte-
lovens § 20.«
Stk. 3. Personer, der er enlige forsørgere og omfattet af stk.
1, kan ud over fradraget opgjort efter stk. 2 ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst fradrage procenten anført i
stk. 4 i samme grundlag og under samme betingelser som
nævnt i stk. 1, 1.- 4., 6. og 7. pkt. Ved enlige forsørgere
2. I § 9 J, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »fradraget opgjort
efter stk. 2«: »og eventuelt stk. 6«.
38
forstås i denne bestemmelse personer, der er berettiget til og
modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Den angivne procent
kan fradrages med en fjerdedel for hvert kvartal, for hvilket
de enlige forsørgere får det ekstra børnetilskud. Fradraget
kan højst udgøre grundbeløbet i stk. 4.
Stk. 4. For indkomstårene 2014 og 2015 udgør procenten 3. § 9 J, stk. 4, affattes således:
5,4 og grundbeløbet 17.300 kr. (2010-niveau). For ind-
komståret 2016 udgør procenten 5,6 og grundbeløbet 17.900
kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør procenten
5,75 og grundbeløbet 18.500 kr. (2010-niveau). For ind-
komståret 2018 udgør procenten 6,0 og grundbeløbet 19.300
kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 6,25 og grundbeløbet 20.000 kr.
(2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskatte-
lovens § 20.
»Stk. 4. For indkomståret 2024 udgør procenten 6,25 og
grundbeløbet 20.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret
2025 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 11,5 og
grundbeløbet 36.800 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene re-
guleres efter personskattelovens § 20.«
4. I § 9 J indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Personer, der er omfattet af stk. 1, kan i hvert af
de to seneste indkomstår før det indkomstår, hvor folkepen-
sionsalderen nås, jf. § 1 a i lov om social pension, ud over
fradraget opgjort efter stk. 2, og eventuelt stk. 4, ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage procenten
anført i stk. 6 i samme grundlag og under samme betingelser
som nævnt i stk. 1, 1.-4., 6. og 7. pkt. Fradraget kan højst
udgøre grundbeløbet i stk. 6.
Stk. 6. For indkomstårene 2026-2028 udgør procenten 1,4
og grundbeløbet 4.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret
2029 udgør procenten 3,8 og grundbeløbet 12.100 kr. (2010-
niveau). For indkomståret 2030 og efterfølgende indkomst-
år udgør procenten 3,9 og grundbeløbet 12.400 kr. (2010-
niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens
§ 20.«
§ 3
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar
2023, som ændret ved § 7 i lov nr. 1795 af 28. december
2023, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Der skal betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den
del af værdierne, som tilfalder andre end
a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom,
b) afdødes forældre,
c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefæl-
le, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved
døden,
d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sids-
te 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft
fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på
mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund
af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en
person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på
fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn
sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl
er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en
ældrebolig,
39
e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,
f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammen-
hængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt,
1. I § 1, stk. 2, litra f, ændres »med plejebarnet.« til: »med
plejebarnet, og«.
inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets
forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebar- 2. I § 1, stk. 2, indsættes som litra g:
net. »g) afdødes søskende.«
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder stk.
1 tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som til-
falder afdødes søskende og disses børn og børnebørn, hvor-
3. I § 1, stk. 4, 1. pkt., og i § 1 a, stk. 1, 2. pkt., ændres
»søskende og disses børn« til: »søskendes børn«.
efter reglerne om tillægsboafgift ikke finder anvendelse, når
betingelserne i § 1 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, er
opfyldt. Foretager arvingen eller legataren inden udløbet af
en periode på 3 år fra udlodningen direkte eller indirekte en
hel eller delvis overdragelse af aktier eller virksomheder, der
er omfattet af 1. pkt., skal der betales tillægsboafgift efter
stk. 2 af denne del af arven, idet forhøjelsen af afgiften dog
reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden,
som ikke er udløbet ved overdragelsen. Afgiftspligten efter
2. pkt. påhviler arvingen eller legataren. § 1 b, stk. 2 og 3,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 1 a. I boer vedrørende personer, der er afgået ved døden
i 2016, 2017, 2018 eller 2019 , betales boafgiften med den i
stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der
tilfalder en fysisk person, der opfylder betingelserne i døds-
boskattelovens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne,
og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
kan succedere med hensyn til værdier, der overstiger mod-
tagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den per-
sonkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift af arv. Hvis
afdøde ikke har efterladt sig afkom, finder 1. pkt. tilsvarende
anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes
søskende og disses børn og børnebørn, hvorefter reglerne
om tillægsboafgift ikke finder anvendelse.
Stk. 2-4. ---
§ 6. Boafgiften beregnes
a) i et bo af den del af den i § 4 nævnte arvebeholdning, der
overstiger et bundfradrag med et grundbeløb på 264.100 kr.
(2010-niveau),
4. I § 6, stk. 1, litra a, ændres »264.100 kr. (2010-niveau)«
til: »285.700 kr. (2010-niveau), idet grundbeløbet ved arv,
der er afgiftspligtig i 2029 eller senere, udgør 307.800
b) i en anmeldelse efter § 10, stk. 3, af den værdi af samtlige kr. (2010-niveau)«.
faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet
faste driftssteder, der overstiger et bundfradrag med et
grundbeløb på 264.100 kr. (2010-niveau), og
5. I § 6, stk. 1, litra b, ændres »264.100 kr. (2010-niveau)«
til: »285.700 kr. (2010-niveau), idet grundbeløbet ved er-
hvervelser, der er afgiftspligtige i 2029 eller senere, udgør
c) i en anmeldelse efter § 10, stk. 4-7, af den opgjorte for- 307.800 kr. (2010-niveau)«.
mue.
Stk. 2-4. ---
§ 6. Tillægsboafgiften beregnes af hele den del af den i
§ 4 nævnte arvebeholdning eller formue, som tilfalder andre
end de i § 1, stk. 2, litra a-f, nævnte personer. Forinden
fratrækkes den del af boafgiften, som forholdsmæssigt hviler
på denne del af den afgiftspligtige arvebeholdning.
6. I § 7, 1. pkt., udgår »litra a-f,«.
40
§ 4
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 724 af 25. maj 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1389 af
5. oktober 2022, § 44 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 6 i
lov nr. 174 af 27. februar 2024, foretages følgende ændring:
§ 1 a. Den samlede børne- og ungeydelse, jf. § 1, som en
person modtager i et kalenderår, nedsættes med et beløb
svarende til 2 pct. af grundlaget for topskat efter personskat-
telovens § 7, stk. 1 og 3, i det omfang grundlaget for topskat
hos modtageren af ydelsen i det pågældende indkomstår
overstiger et bundfradrag på 700.000 kr. (2010-niveau). For
personer med forskudt indkomstår anvendes indkomsten i
det indkomstår, som svarer til kalenderåret.
1. To steder i § 1 a, stk. 1, 1. pkt., og i stk. 2, ændres
»topskat« til: »mellemskat«.
Stk. 2. For personer, der kun har været skattepligtige en
del af året, jf. kildeskattelovens § 1, anvendes grundlaget for
topskat efter omregning i henhold til reglerne i personskatte-
lovens § 14 ved beregningen af nedsættelse efter stk. 1.
Stk. 3. ---
§ 5
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28.
marts 2019, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 1795 af 28.
december 2023, foretages følgende ændring:
§ 63. ---
Stk. 1-3. ---
Stk. 4. Ved beregningen af skat efter personskattelovens
§ 5, nr. 2, i dødsåret finder personskattelovens § 7, stk. 5,
anvendelse, jf. dog stk. 9. Ved beregningen af skat efter per-
sonskattelovens § 5, nr. 3, i dødsåret kan uudnyttede fradrag
hos en af ægtefællerne overføres til forhøjelse af den anden
ægtefælles fradrag efter personskattelovens § 7 a, stk. 3 og
6.
1. § 63, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
Stk. 5-9. ---
§ 6
I lov om indskud på etableringskonto jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1149 af 2. juni 2021, foretages følgende ændringer:
§ 9. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Beskatningen efter stk. 1 og 2 sker med satsen for
sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med
1. I § 9, stk. 3, 1. pkt., og i § 11 A, stk. 1, 4. pkt., udgår »med
satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og«.
satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det
indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den
skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med
indkomståret 2001 anvendes dog satsen for indkomstskat
efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter
personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomst-
skat og kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter
personskattelovens § 8 c, anvendes fra og med indkomståret
2007 beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c
i stedet for satsen for kommunal indkomstskat. De beløb,
der er indsat på etableringskontoen eller iværksætterkontoen
2. I § 9, stk. 3, 2. pkt., og i § 11 A, stk. 1, 5. pkt., udgår »,
satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8«.
41
eller er anbragt i et særskilt depot af obligationer, sikrer
skatte- eller afgiftskravet efter de nævnte stykker og kan
ikke hæves, før skatten eller afgiften er betalt. Skatteministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at hæve
beløb efter denne bestemmelse.
§ 11 A. Er der hævet indskud af den etableringskonto eller
iværksætterkonto, der er nævnt i § 4, uden at indskudsbelø-
bet som angivet i skemaet til pengeinstituttet forlods kan
afskrives på aktiver eller anvendes til anskaffelse af aktier
eller anparter eller til dækning af afholdte udgifter, medreg-
nes indskudsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori indskuddene er hævet. Indskudsbeløbet
medregnes med tillæg af 3 pct. for hvert år fra udløbet af de
indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet
af det indkomstår, hvori indskuddene er hævet. Til og med
indkomståret 2001 udgør tillægget dog 5 pct. Beskatningen
sker med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelo-
vens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og
kirkeskat for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v.
medregnes i den skattepligtige indkomst. For indskud fra-
draget til og med indkomståret 2001 anvendes dog satsen
for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for
sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for
kommunal indkomstskat og kirkeskat. For skattepligtige,
der svarer skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes
fra og med indkomståret 2007 beskatningsprocenten efter
personskattelovens § 8 c i stedet for satsen for kommunal
indkomstskat. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på
iværksætterkonti, idet der dog svares afgift med 52,50 pct.
af indskudsbeløbet med tillæg efter 2. pkt. i det indkomstår,
hvori indskuddene er hævet. Til og med indkomståret 2009
udgør afgiften dog 60 pct. Bestemmelserne i § 9, stk. 2, 6.
og 7. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2-3. ---
§ 7
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327
af 10. september 2020, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr.
1389 af 5. oktober 2022, § 1 i lov nr. 609 af 31. maj 2023 og
senest ved § 2 i lov nr. 1564 af 12. december 2023, foretages
følgende ændringer:
§ 42 A. ---
Stk. 1-3. ---
Stk. 4. Ved overførsel efter §§ 41 eller 41 A af en hel
ordning, der har en højere aldersgrænse for påbegyndelse
af udbetaling end den modtagende ordning, fastholdes den
modtagende ordnings aldersgrænse for påbegyndelse af ud
betaling, hvis det overførte beløb ikke overstiger et grundbe-
løb på 50.000 kr. (2023-niveau) reguleret efter personskatte-
lovens § 20. 1. pkt. gælder ikke for overførsel af en hel
ordning oprettet den 1. januar 2024 eller senere, hvis midler
helt eller delvis hidrører fra en overførsel efter §§ 41 eller 41
A fra en anden ordning.
1. I § 42 A, stk. 4, 1. pkt., ændres »50.000 kr. (2023-niveau)«
til: »41.000 kr. (2010-niveau)«.
§ 49 A. ---
42
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Kontante udbetalinger af indbetalte bidrag til efter-
lønsordningen efter § 77 a, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes i den skattepligtige
indkomst. Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag
efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal
indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor det kon-
tant udbetalte efterlønsbidrag medregnes i den skattepligtige
indkomst. For efterlønsbidrag, der er fradraget til og med
indkomståret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat
2. I § 49 A, stk. 3, 2. pkt., udgår »med satsen for sundhedsbi-
drag efter personskattelovens § 8 og«.
efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter
personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomst-
skat og kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter
personskattelovens § 8 c, anvendes beskatningsprocenten ef-
ter personskattelovens § 8 c i stedet for satsen for kommunal
indkomstskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
om fremgangsmåden i forbindelse med kontant udbetaling
af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse.
3. I § 49 A, stk. 3, 3. pkt., og i § 49 C, 2. pkt., udgår », satsen
for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8«.
Stk. 4-9. ---
§ 49 C. Engangstillæg udbetalt efter § 15 f, stk. 3, i
lov om social pension medregnes i den skattepligtige ind-
komst. Beskatningen sker med satsen for indkomstskat efter
personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter per-
sonskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat
og kirkeskat for det indkomstår, hvor engangstillægget med-
regnes i den skattepligtige indkomst. For skattepligtige, der
svarer skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes beskat-
ningsprocenten efter personskattelovens § 8 c i stedet for
satsen for kommunal indkomstskat.
§ 8
I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og
miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1306 af 22. september
2022, som ændret ved § 38 i lov nr. 753 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
§ 2. Den kompensation, som er nævnt i § 1, stk. 1, nedsæt-
tes med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskatte-
lovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlaget
overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau).
1. I § 2, stk. 1, og i stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »topskat« til:
»mellemskat«, og »topskattegrundlaget« ændres til: »mel-
lemskattegrundlaget«.
Stk. 2. Den kompensation til personer med børn, som er
nævnt i § 1, stk. 2, nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget
for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det
omfang topskattegrundlaget overstiger bundfradraget efter
stk. 1 med tillæg for indkomståret 2022 på 3.507 kr. For
personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensi-
onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager
førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov
om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., nedsættes den
kompensation til personer med børn, som er nævnt i § 1, stk.
2, med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskatte-
lovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlaget
overstiger bundfradraget efter denne lovs § 2, stk. 1, med
tillæg af 11.667 kr.
43
Stk. 3. Det tillæg, som er nævnt i § 1, stk. 4, bortfalder,
hvis grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk.
1 og 3, overstiger et grundbeløb på 212.000 kr. (2010-ni-
veau).
2. I § 2, stk. 3, ændres »topskat« til: »mellemskat«.
§ 9
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. ja-
nuar 2024, foretages følgende ændring:
§ 73. ---
Stk. 2. For fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst
for det pågældende indkomstår ikke overstiger bundfradra-
get for topskatten efter personskattelovens § 7, udgør skatte-
tillægget 100 kr., for hver dag fristen overskrides, dog højst
2.500 kr. i alt.
1. I § 73, stk. 2, ændres »topskatten« til: »mellemskatten«.
44