Fremsat den 20. marts 2024 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 20. marts 2024 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om tjenestemænd
(Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår)
§ 1
I lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 511 af
18. maj 2017, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 6 a indsættes:
»Kapitel 6 b
Særbestemmelse om rigsadvokaten
§ 33 e. Rigsadvokaten ansættes som tjenestemand på åre-
mål for en periode på ti år uden mulighed for forlængelse
eller genansættelse.
Stk. 2. §§ 33 a-33 c finder ikke anvendelse for stillingen
som rigsadvokat.
Stk. 3. Har den pågældende ikke tidligere haft varig an-
sættelse som tjenestemand, fastsættes der i henhold til §§
45-47 et pensionsgivende skalatrin til brug for beregningen
af pensionen.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på ansættelsesfor-
hold indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne ansættel-
sesforhold finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 135 Folketinget 2023-24
Justitsmin., j.nr. 2023-05052
AA014101
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget har i lyset af de senere års debat om rigsad-
vokatens rolle til formål at gennemføre en ændring af an-
sættelsesvilkårene for kommende rigsadvokater, således at
fremtidige rigsadvokater vil blive ansat for en tidsbegrænset
periode på ti år uden mulighed for forlængelse eller genan-
sættelse.
2. Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår
2.1. Gældende ret
Stillingen som rigsadvokat er klassificeret som en tjeneste-
mandsstilling. Stillingen var indtil 2018 en varig stilling,
hvorefter den blev besat på åremål. Det betyder, at rigsadvo-
katen i dag er ansat på åremål med mulighed for forlængelse
og genansættelse.
Det fremgår af tjenestemandslovens § 2, at ansættelse som
tjenestemand sker som enten varig ansættelse, ansættelse på
prøve med senere varig ansættelse for øje eller på åremål.
Tjenestemandslovens kapitel 6 a indeholder særbestemmel-
ser om åremålsansættelse. Det fremgår således af § 33 a,
stk. 1, at ansættelse som tjenestemand på åremål sker af
personer, som enten 1) allerede er ansat som tjenestemand,
2) er ansat i stillinger, i hvilke ansættelse kan medregnes i
pensionsalderen i medfør af tjenestemandspensionslovens §
4, stk. 1 eller 2, eller som 3) er fratrådt med ret til aktuel
eller opsat pension fra stillinger som nævnt i nr. 1 eller 2. Af
§ 33 a, stk. 2, fremgår det, at ansættelse på åremål af andre
end de i stk. 1 nævnte kan ske på tilsvarende vilkår som
tjenestemænd. Bestemmelserne om kongelig udnævnelse og
reglerne i lov om tjenestemandspension finder dog ikke an-
vendelse.
Af § 33 b fremgår det, at vedkommende minister bestem-
mer, hvilke stillinger der kan besættes på åremål, jf. dog §
34, stk. 1.
Det fremgår af tjenestemandslovens § 33 c, at åremålsansæt-
telse sker for et tidsrum af 3-6 år. Åremålsansættelsen kan
forlænges med indtil i alt 3 år. Genansættelse efter fornyet
opslag kan ske højst to gange eller i øvrigt, hvis genansæt-
telsen er begrundet i objektive forhold.
Af § 33 d, stk. 1, fremgår det, at placering af en varigt
ansat tjenestemand, som efter en åremålsansættelses udløb
eller ophør af anden årsag, der ikke kan tilregnes den pågæl-
dende, genindtræder i varig ansættelse, sker på vilkår, der
fastsættes ved aftale i henhold til § 45. Af stk. 2, fremgår
det, at ret til genindtræden i varig ansættelse ikke gælder for
tjenestemænd i staten, der ansættes på åremål i folkekirken,
eller for tjenestemænd i folkekirken, der ansættes på åremål
i staten.
Reglerne om pension til åremålsansatte findes i tjeneste-
mandspensionslovens kapitel 4 a. Det fremgår således bl.a.
af § 16 a, stk. 1, at pensionen til tjenestemænd på åremål,
jf. § 33 a, stk. 1, i lov om tjenestemænd, fastsættes med ud-
gangspunkt i den pågældendes pensionsmæssige placering
under den seneste varige ansættelse inden pensioneringstids-
punktet.
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Den nuværende rigsadvokat blev som den første i stillingen
ansat på åremål på baggrund af et ønske om at sikre tilstræk-
kelig fornyelse og udvikling i anklagemyndigheden. Som
leder af anklagemyndigheden skal rigsadvokaten både være
en velkvalificeret jurist samt en topleder, der kan lede ankla-
gemyndigheden med høj kvalitet. Rigsadvokaten indtager
samtidig en særlig rolle i samfundet som anklagemyndighe-
dens øverste chef, og i lyset af de senere års debat findes
det hensigtsmæssigt at kommende rigsadvokater ansættes
på åremål, hvor der ikke er mulighed for forlængelse eller
genansættelse. Herved sikres der på den ene side den lø-
bende udvikling og fornyelse, der findes nødvendig for en
højtplaceret lederstilling, mens der på den anden side ikke
kan stilles spørgsmål til, hvorvidt rigsadvokatens ageren kan
begrundes med et ønske om forlængelse eller genansættelse.
Justitsministeriet finder efter en samlet afvejning, at ansæt-
telsesperioden bør være ti år. Ved fastlæggelsen af ansættel-
sesperiodens længde er der taget hensyn til, at perioden vil
give den enkelte rigsadvokat tilstrækkelig tid til at sætte
sig ind i stillingen og sætte sit præg på den samt sikre den
fornødne kontinuitet og konsolidering.
Endvidere er der taget hensyn til, at Europarådets rådgiven-
de anklagerkomité (CCPE) i 2014 anbefalede, at et lands
øverste anklager udnævnes enten for en tilstrækkelig lang
periode eller uden tidsbegrænsning for at sikre stabiliteten
af mandatet og gøre vedkommende uafhængig af politiske
forandringer. I anbefalingen henvises til en rapport fra Vene-
digkommissionen fra 2010, hvor det bl.a. anføres, at den
øverste anklager bør udnævnes varigt eller for en relativt
lang periode uden mulighed for genudnævnelse.
Det foreslås derfor, at rigsadvokaten fremover ansættes som
tjenestemand på åremål for en periode på ti år uden mulig-
hed for forlængelse eller genansættelse. Det foreslås endvi-
dere, at bestemmelserne i tjenestemandslovens §§ 33 a-33 c
ikke skal finde anvendelse i forhold til rigsadvokaten. Den
foreslåede ordning vil medføre, at kommende rigsadvokater
vil blive ansat i en åremålsstilling af ti års varighed uden
mulighed for forlængelse eller genansættelse. Efter udløbet
2
af den 10-årige periode skal der således ansættes en ny
rigsadvokat.
Endvidere foreslås det, at der i tilfælde, hvor den pågælden-
de ikke tidligere har haft varig ansættelse som tjenestemand,
i henhold til §§ 45-47 skal fastsættes et pensionsgivende
skalatrin til brug for beregningen af pensionen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller implementerings-
mæssige konsekvenser for det offentlige.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning vurderes ik-
ke at være relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. januar
2024 til den 13. februar 2024 (29 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Aalborg
Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk
Institut), Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisati-
on (AC), Centralorganisationen af 2010 – CO10, Central-
organisationernes Fællesudvalg (CFU), Copenhagen Busi-
ness School (Juridisk Institut), Danske Advokater, Danske
Regioner, Den Danske Dommerforening, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, DJØF, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Forhandlingsfællesska-
bet, HK Stat, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO),
Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Universi-
tet (Juridisk Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvo-
kater, Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Politifor-
bundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Syddansk Universitet (Juridisk Institut) og Transparency In-
ternational Danmark.
Lovforslaget har i henhold til tjenestemandslovens § 48 væ-
ret forhandlet med tjenestemændenes centralorganisationer.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Ingen
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
3
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med
de fem principper
for implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering (der
i relevant omfang
også gælder ved
implementering af
ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt
X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af tjenestemandslovens § 2, at ansættelse som
tjenestemand sker som enten varig ansættelse, ansættelse
på prøve med senere varig ansættelse for øje eller på
åremål. Tjenestemandslovens kapitel 6 a indeholder særbe-
stemmelser om åremålsansættelse.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 6 b med titlen Sær­
bestemmelse om rigsadvokaten. Det foreslås endvidere at
indsætte en ny § 33 e, hvorefter rigsadvokaten ansættes som
tjenestemand på åremål for en periode på ti år uden mulig-
hed for forlængelse eller genansættelse, jf. stk. 1. Herudover
foreslås det i bestemmelsens stk. 2, at §§ 33 a-33 c ikke
finder anvendelse for stillingen som rigsadvokat. Ifølge det
foreslåede stk. 3, skal der, hvis den pågældende ikke tidlige-
re har haft varig ansættelse som tjenestemand, i henhold til
§§ 45-47 fastsættes et pensionsgivende skalatrin til brug for
beregningen af pensionen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ansættelse af
rigsadvokater efter lovens ikrafttræden, vil ske som en åre-
målsstilling af en varighed på ti år. Der vil ikke være mulig-
hed for at forlænge ansættelsen, ligesom der heller ikke vil
være mulighed for genansættelse af den pågældende. Efter
udløbet af den 10-årige periode skal der således ansættes en
ny rigsadvokat.
Endvidere vil forslaget medføre, at særbestemmelserne om
åremålsansættelse i tjenestemandslovens §§ 33 a-33 c, ikke
vil finde anvendelse på rigsadvokatens ansættelsesforhold,
da deres indhold bliver erstattet af den foreslåede særbe-
stemmelse om rigsadvokaten.
Tjenestemandslovens § 33 d, som vedrører retten til at gen-
indtræde i varig ansættelse efter åremålsansættelsens udløb,
vil fortsat finde anvendelse på rigsadvokatens ansættelses-
forhold.
Med forslaget ændres ikke på stillingens karakter af tjenes-
temandsstilling. Det vil sige, at kommende rigsadvokater
fortsat vil blive ansat som tjenestemænd, og at ansættelses-
forholdet således fortsat vil være omfattet af tjenestemands-
lovens regler om pligter, disciplinærforfølgning og afsked
m.v. Med forslaget tilsigtes der ikke ændringer af lønnings-
vilkårene for kommende rigsadvokater, og reglerne i cirku-
lære nr. 9358 af 19. april 2016 om åremålsansættelse samt
aftale om løn og andre ansættelsesvilkår under åremålsan-
sættelse i staten (åremålsaftalen) vil således finde anvendel-
se i relevant omfang. Det vil sige, at de gældende regler om
bl.a. åremålstillæg, fratrædelsesbeløb og tilbagegangsstilling
således vil finde anvendelse på ansættelsesforholdet. Endvi-
dere vil det, i tilfælde hvor den pågældende ikke i forvejen
er tjenestemand, kunne aftales, at vedkommende har ret til
varig ansættelse efter åremålets udløb.
Eftersom rigsadvokaten foreslås ansat som tjenestemand på
4
åremål, fastsættes pensionen til rigsadvokaten på samme
måde som pensionen til andre tjenestemænd på åremål ef-
ter reglerne i tjenestemandspensionslovens kapitel 4 a. Det
vil sige, at pensionen fastsættes med udgangspunkt i den
pågældendes pensionsmæssige placering under den seneste
varige ansættelse inden pensioneringstidspunktet. Efter det
foreslåede stk. 3 skal der, i tilfælde hvor den pågældende
ikke tidligere har haft varig ansættelse som tjenestemand,
i henhold til §§ 45-47 fastsættes et pensionsgivende skala-
trin til brug ved beregningen af pensionen. I tilfælde, hvor
den, der skal ansættes som rigsadvokat, ikke i forvejen er
ansat som tjenestemand, vil der således skulle aftales et
pensionsgivende skalatrin til brug for beregningen af pensi-
onen. Vedkommendes pension vil herefter blive fastsat ud
fra dette skalatrin. Skalatrinnet vil skulle fastsættes efter
aftale med vedkommende centralorganisation.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
juli 2024.
Det vil sige, at rigsadvokater, hvis ansættelsesforhold indgås
på denne dato eller senere, vil blive ansat som tjenestemænd
i en åremålsstilling af ti års varighed uden mulighed for
forlængelse eller genansættelse.
Det foreslås endvidere i § 2, stk. 2, at loven ikke finder
anvendelse på ansættelsesforhold indgået før lovens ikraft-
træden. For sådanne ansættelsesforhold finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
Det vil sige, at loven ikke finder anvendelse på ansættelses-
forhold, der er indgået før lovens ikrafttræden og således
allerede består på dette tidspunkt. For dette ansættelsesfor-
hold vil det i stedet være de vilkår, som er aftalt med den
pågældende, der vil gælde.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land.
Det bemærkes, at tjenestemandsloven gælder direkte for
Færøerne og Grønland, da hovedloven ikke indeholder en
territorialbestemmelse. Eftersom lovforslaget vedrører en
ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår, og da rigsad-
vokaten er ansat i Danmark, vurderes det ikke relevant, at
loven skal gælde for henholdsvis Færøerne og Grønland.
5
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 511 af
18. maj 2017, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 6 a indsættes:
»Kapitel 6 b
Særbestemmelse om rigsadvokaten
§ 33 e. Rigsadvokaten ansættes som tjenestemand på åre-
mål for en periode på ti år uden mulighed for forlængelse
eller genansættelse.
Stk. 2. §§ 33 a-33 c finder ikke anvendelse for stillingen
som rigsadvokat.
Stk. 3. Har den pågældende ikke tidligere haft varig an-
sættelse som tjenestemand, fastsættes der i henhold til §§
45-47 et pensionsgivende skalatrin til brug for beregningen
af pensionen.«
6