Fremsat den 20. marts 2024 af Justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 20. marts 2024 af Justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejelov for Grønland
(Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret)
§ 1
I retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186
af 18. september 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »1. instans,«: »eller
som er henvist efter § 57 a,«.
2. I § 7, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Det samme gælder i de tilfælde, der er nævnt i § 57 a,
stk. 5.«
3. Efter § 57 indsættes:
»§ 57 a. Retten i Grønland kan efter anmodning fra en
part henvise en civil retssag, jf. § 54, nr. 1, til behandling
ved Grønlands Landsret, hvis sagen er af principiel karakter
og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudvik-
lingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.
Stk. 2. Hvis parterne har aftalt, at sagen skal behandles
ved kredsretten eller Retten i Grønland, kan henvisning kun
ske efter anmodning fra begge parter.
Stk. 3. Anmodning om henvisning skal fremsættes inden
forberedelsens afslutning, jf. § 223, stk. 1.
Stk. 4. Afgørelse af, om sagen skal henvises eller ikke,
træffes ved en beslutning, der skal begrundes.
Stk. 5. Grønlands Landsret påser af egen drift, at betingel-
serne for henvisning i stk. 1 er opfyldt. Er betingelserne ikke
opfyldt, afviser landsretten at behandle sagen i 1. instans
og sender sagen til Retten i Grønland til fortsat behand-
ling. Landsrettens afgørelse træffes ved en beslutning, der
skal begrundes.«
4. I § 59 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Grønlands Landsret behandler endvidere de sager,
som i medfør af § 57 a er henvist fra Retten i Grønland til
Grønlands Landsret som 1. instans.«
5. I § 60 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Højesteret behandler endvidere de sager, som er
afgjort af Grønlands Landsret som 1. instans, og som kan
indbringes for Højesteret som 2. instans efter reglerne i den-
ne lov.«
6. I § 515, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Grønlands Lands-
ret«: »som 2. instans«.
7. I § 515, stk. 2, 1. pkt., ændres »8 uger« til: »4 uger«.
8. Efter § 515 indsættes:
»§ 515 a. Domme, der er afsagt af Grønlands Landsret
som 1. instans, kan ankes til Højesteret af en part, der ved
dommen ikke har fået fuldt medhold i sin påstand.«
9. I § 516 indsættes efter »ankesagens«: »iværksættelse og«.
10. I § 526, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Endvidere kan en beslutning om afvisning, der træffes
af Grønlands Landsret efter § 57 a, stk. 5, kæres til Højeste-
ret uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.«
11. I § 527 indsættes efter »kæresagers«: »iværksættelse
og«.
12. I § 527 indsættes som 2. pkt.:
»Kærefristen er dog 4 uger.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for dom-
me, der er afsagt inden lovens ikrafttræden. For sådanne
domme finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lovforslag nr. L 134 Folketinget 2023-24
Justitsmin., j.nr. 2023-06736
AA014115
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Henvisning af principielle civile sager til Grønlands Landsret
2.1. Gældende ret
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen ønsker et ligeværdigt, positivt og styrket part-
nerskab med Grønland i Rigsfællesskabet. I fællesskab med
Grønland vil regeringen derfor udvikle danske ansvarsområ-
der, blandt andet ved at opdatere lovgivningen for Grønland
på områder, som Danmark har ansvaret for. Det er vigtigt, at
den lovgivning for Grønland, som Danmark har ansvaret for,
er tidssvarende og af god kvalitet.
Naalakkersuisut har anmodet om, at der i grønlandsk rets-
pleje indføres samme mulighed for at henvise principielle
civile retssager af vidererækkende samfundsmæssig betyd-
ning til behandling ved Grønlands Landsret i 1. instans, som
der er gældende i Danmark.
Justitsministeriet kan tilslutte sig Naalakkersuisuts anmod-
ning, og det foreslås på den baggrund, at der i retsplejelov
for Grønland indsættes en regel om henvisning af en civil
retssag til Grønlands Landsret til behandling i 1. instans
efter anmodning fra en part, hvis sagen er af principiel
karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og
retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde
i øvrigt.
Muligheden forventes kun at kunne blive anvendt i få tilfæl-
de, og der vil som altovervejende hovedregel være tale om
sager, hvor Procesbevillingsnævnet efter de gældende regler
måtte forventes efter ansøgning at ville have givet tilladelse
til at indbringe sagen for Højesteret som 3. instans.
Lovforslaget giver dermed mulighed for, at særligt princi-
pielle og samfundsmæssigt vidtrækkende civile retssager i
Grønland, som under alle omstændigheder måtte forventes
afgjort endeligt ved Højesteret, fremover vil kunne behand-
les ved to instanser ligesom i Danmark fremfor som i dag at
blive behandlet ved tre instanser.
Det bemærkes, at når der i lovforslagets bemærkninger hen-
vises til »retsplejeloven«, sigtes der til retsplejelov for Grøn-
land, medmindre andet er angivet.
2. Henvisning af principielle sager til Grønlands Lands-
ret
2.1. Gældende ret
Retten i Grønland er 1. instans for civile retssager, jf. rets-
plejelovens § 57.
Parterne kan aftale, at en retssag, som hører under Retten i
Grønland, skal behandles af kredsretten, jf. retsplejelovens
§ 202. Kredsretten kan dog uanset en sådan aftale henvise
sagen til Retten i Grønland efter retsplejelovens § 56, hvis
sagen angår særlig vanskelige faktiske eller retlige spørgs-
mål, sagen er af principiel karakter eller sagen har særlig
indgribende betydning for en part.
Grønlands Landsret behandler de sager, som er afgjort af en
kredsret eller af Retten i Grønland som 1. instans, og som
2
kan indbringes for landsretten som 2. instans efter retspleje-
lovens regler, jf. retsplejelovens § 59.
Højesteret behandler de sager, som er afgjort af Grønlands
Landsret som 2. instans, og som med Procesbevillingsnæv-
nets tilladelse kan indbringes for Højesteret som 3. instans
efter reglerne i denne lov, jf. retsplejelovens § 60.
Det fremgår af forarbejderne til retsplejeloven, at Den Grøn-
landske Retsvæsenskommission havde overvejet, om sager
af en særlig beskaffenhed burde behandles af Grønlands
Landsret som 1. instans, således at anke til Højesteret kunne
ske uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. herved den
danske retsplejeordning hvorefter visse sager behandles i 1.
instans ved landsretterne. Henset til den særlige ordning for
de grønlandske domstole i 1. instans kunne kommissionen
imidlertid ikke pege på et egnet kriterium for afgrænsningen
af de meget få sager, for hvilke en sådan ordning ville være
velbegrundet. Der henvises til betænkning nr. 1442/2004 om
det grønlandske retsvæsen, bind II, side 237.
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Ordningen med kredsretterne og Retten i Grønland som
domstole i 1. instans og Grønlands Landsret som domstol
i 2. instans blev gennemført ved retsplejeloven af 2008, der
trådte i kraft i 2010, men byggede på forslag fra Den Grøn-
landske Retsvæsenskommission, der afsluttede sit arbejde i
2002. Fordelingen af civile sager i 1. instans mellem kreds-
retten og Retten i Grønland blev ændret i 2014, jf. lov nr.
740 af 25. juni 2014, men denne lovændring berørte ikke
sagsfordelingen mellem kredsretterne/Retten i Grønland på
den ene side og Grønlands Landsret på den anden side.
Instansordningen for civile retssager i Danmark blev refor-
meret i 2007 og justeret i 2014. Den danske ordning går nu
ud på, at byretten er den almindelige domstol i 1. instans,
men at en civil retssag efter anmodning fra en part kan
henvises til behandling ved landsretten i 1. instans, hvis
sagen er af principiel karakter og har generel betydning
for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig sam-
fundsmæssig rækkevidde i øvrigt.
Byrettens dom i en civil retssag kan med visse begræns-
ninger ankes til landsretten, hvis afgørelse i ankesagen
med Procesbevillingsnævnets tilladelse kan ankes til Højes-
teret. Landsrettens dom i en civil retssag i 1. instans kan
derimod frit ankes til Højesteret.
Det er et grundlæggende element i instansordningen for ci-
vile retssager i Danmark, at centrale elementer i Højesterets
opgaver er at sikre retsenheden og at træffe afgørelse i sager,
som rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendel-
sen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig sam-
fundsmæssig rækkevidde, jf. Folketingstidende 2013-14, til-
læg A, L 96 som fremsat, side 3. Derimod bør Højesterets
ressourcer som udgangspunkt ikke benyttes til at behandle
sager, hvis udfald i det væsentlige afhænger af bevismæssi-
ge vurderinger, eller som angår retsanvendelse på områder,
hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret.
Naalakkersuisut har anmodet om, at der i grønlandsk rets-
pleje indføres samme mulighed for at henvise principielle
civile retssager af vidererækkende samfundsmæssig betyd-
ning til behandling ved landsret i 1. instans, som der er
gældende i Danmark.
Justitsministeriet kan tilslutte sig Naalakkersuisuts anmod-
ning. Justitsministeriet lægger bl.a. vægt på, at Højesteret er
den fælles øverste domstol for hele riget, og at ordningen
udformes sådan, at Højesterets ressourcer fortsat koncentre-
res om opgaverne med at sikre retsenheden og at træffe
afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning
for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af
væsentlig samfundsmæssig rækkevidde.
Det foreslås på den baggrund, at der i den grønlandske
retsplejelov indsættes en regel om henvisning af en civil
retssag til Grønlands Landsret til behandling i 1. instans
efter anmodning fra en part, hvis sagen er af principiel
karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og
retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde
i øvrigt.
Det foreslås, at disse sager skal behandles med tre dommere
i Grønlands Landsret. Det indebærer at landsretten tiltrædes
af to landsdommere fra Danmark, svarende til den gældende
ordning, når Grønlands Landsret er ankeinstans for Retten i
Grønland, jf. retsplejelovens § 7, stk. 2.
Det foreslås, at ordningen ligesom i Danmark skal omfatte
almindelige civile retssager. Ordningen vil bl.a. ikke omfatte
familiesager.
Almindelige civile retssager behandles i dag ved Retten i
Grønland i 1. instans, og det foreslås, at afgørelse om, hvor-
vidt henvisning til Grønlands Landsret skal ske, når en part
har anmodet om det, skal træffes af Retten i Grønland ved
en beslutning, der skal begrundes. Afgørelsen kan kæres til
Grønlands Landsret efter retsplejelovens almindelige regler.
Herudover foreslås det i overensstemmelse med den danske
ordning, at Grønlands Landsret af egen drift skal påse, at
betingelserne for henvisning er opfyldt. Bl.a. med henblik
på at lette en hensigtsmæssig koordinering af landsretternes
praksis med hensyn til adgangen til at få en civil retssag
behandlet ved landsret i 1. instans foreslås det, at Grønlands
Landsret tiltrædes af to landsdommere fra Danmark, når
retten påser, at betingelserne for henvisning er opfyldt.
Ligeledes i overensstemmelse med den danske ordning fore-
slås det, at hvis Grønlands Landsret beslutter, at betingelser-
ne for henvisning ikke er opfyldt og derfor returnerer sagen
til Retten i Grønland, kan landsrettens afgørelse herom kæ-
res til Højesteret uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Den foreslåede adgang til henvisning af en civil retssag til
3
Grønlands Landsret til behandling i 1. instans er den samme
som den, der gælder i Danmark, og det forudsættes, at den
foreslåede bestemmelse vil blive anvendt på samme måde
som den tilsvarende bestemmelse i den danske retsplejelov.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-6, 8 og 10, og be-
mærkningerne hertil.
Forslaget indebærer, at der som noget nyt vil forekomme
sager, hvor Grønlands Landsrets dom kan ankes til Højes-
teret uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, og at der vil
kunne forekomme afgørelser fra Grønlands Landsret om
at afvise en henvisning til landsretten, som kan kæres til
Højesteret uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Der er derfor behov for at tage stilling til, hvordan sådanne
anker og kærer skal iværksættes, herunder hvad anke- og
kærefristen skal være.
Retsplejelovens frist for at ansøge Procesbevillingsnævnet
om tilladelse til anke til Højesteret i civile sager er i dag
8 uger. Det fremgår af forarbejderne til retsplejeloven, at
fristen er sat til 8 uger for at undgå unødvendige forskelle
mellem grønlandske og danske regler, idet den tilsvarende
frist i Danmark dengang var 8 uger (fristen i Danmark blev
i 2014 nedsat til 4 uger). Før retsplejeloven af 2008, der
trådte i kraft i 2010, var fristen for at ansøge Procesbevil-
lingsnævnet om tilladelse efter den grønlandske retsplejelov
4 uger. Der henvises til betænkning nr. 1442/2004 om det
grønlandske retsvæsen, bind II, side 613.
Retsplejelovens frist for at ansøge Procesbevillingsnævnet
om tilladelse til kære til Højesteret i civile sager er 4
uger, hvilket fraviger den tilsvarende frist i Danmark på
2 uger. Det fremgår af forarbejderne til retsplejeloven, at
fristen er sat til 4 uger henset til postgangen i Grønland. Der
henvises til betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske
retsvæsen, bind II, side 615.
Retsplejeloven angiver ikke fristen for at iværksætte anke
eller kære til Højesteret, når Procesbevillingsnævnet har gi-
vet 3. instansbevilling.
Retsplejeloven indeholder regler om, at for ankesagens hen-
holdsvis kæresagers behandling ved Højesteret gælder i øv-
rigt reglerne i den danske retsplejelov med de ændringer,
der følger af forholdenes forskellighed, jf. retsplejelovens
§§ 516 og 527. Det fremgår af forarbejderne til den dan-
ske retsplejelov, at disse bestemmelser fastlægger reglerne
for ankesagens henholdsvis kæresagers behandling ved Hø-
jesteret, når først sagen er indbragt, jf. Folketingstidende
2007-08 (2. samling), tillæg A, side 1521 og 1524.
Det foreslås på den baggrund, at ikke alene behandlingen
af anke- og kæresager ved Højesteret, men også selve iværk-
sættelsen af anke og kære til Højesteret skal ske efter regler-
ne i den danske retsplejelov med de ændringer, der følger af
forholdenes forskellighed.
Forslaget indebærer, at når der efter de foreslåede regler er
adgang til at indbringe en dom fra Grønlands Landsret hen-
holdsvis en beslutning om at afvise en henvisning til lands-
retten for Højesteret uden Procesbevillingsnævnets tilladel-
se, skal det ske inden for de frister og på den måde, som
fremgår af den danske retsplejelovs regler om henholdsvis
anke og kære til Højesteret, jf. dog nedenfor om kærefristen.
Forslaget indebærer samtidig, at det præciseres, at dette også
gælder, når anke eller kære sker til Højesteret med Procesbe-
villingsnævnets tilladelse.
I tilknytning hertil foreslås det at ændre den gældende frist
på 8 uger for at ansøge om tilladelse til at anke til Højesteret
som 3. instans i en civil retssag til en frist på 4 uger. For-
målet med forslaget er at bringe fristen i overensstemmelse
med den tilsvarende gældende danske frist og i overens-
stemmelse med den frist, der efter forslaget vil gælde for
at iværksætte anken, når Procesbevillingsnævnet har givet
tilladelse. Som nævnt har fristen også tidligere været 4 uger
og blev kun ændret til 8 uger for at tilpasse den til den
dagældende danske frist.
Samtidig foreslås det, at kærefristen for kære til Højesteret
skal være 4 uger ligesom fristen for at ansøge om kæretilla-
delse hos Procesbevillingsnævnet. Dette er en fravigelse af
kærefristen på 2 uger efter den danske retsplejelov. Fravigel-
sen skyldes de grønlandske forhold, jf. ovenfor.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, 9, 11 og 12, og
bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer, at der bliver mulighed for efter an-
modning fra en part at henvise en civil retssag til Grønlands
Landsret til behandling i 1. instans, hvis sagen er af princi-
piel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen
og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig række-
vidde i øvrigt.
Muligheden forventes kun at kunne blive anvendt i få tilfæl-
de, og der vil som altovervejende hovedregel være tale om
sager, hvor Procesbevillingsnævnet efter de gældende regler
måtte forventes efter ansøgning at ville have givet tilladelse
til at indbringe sagen for Højesteret som 3. instans.
På den baggrund forventes lovforslaget ikke at medføre en
målbar forøgelse af antallet af civile ankesager fra Grønland
i Højesteret.
Der er endvidere tale om sager, som i dag ville skulle
behandles ved Retten i Grønland med fri ankeadgang til
Grønlands Landsret, hvor der også efter gældende ret ville
skulle medvirke tre landsdommere ved sagens behandling i
landsretten.
På den baggrund forventes lovforslaget alene at medføre
begrænset merarbejde i Grønlands Landsret, fordi det kan
4
være mere arbejdskrævende at behandle en retssag i 1. in-
stans end en ankesag, hvilket imidlertid modsvares af en
tilsvarende lettelse for Retten i Grønland, som ikke længere
vil skulle behandle de pågældende sager i 1. instans.
I betragtning af det forventede meget begrænsede antal
berørte sager forventes merarbejdet for Retten i Grønland,
Grønlands Landsret og Højesteret med at behandle anmod-
ninger om henvisning og kæremål herom ligeledes at være
beskedent.
Samlet set forventes lovforslaget ikke at have økonomiske
eller implementeringsmæssige konsekvenser for staten af
betydning.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller implementerings-
mæssige konsekvenser for kommunerne og regionerne.
3.1. Syv principper for digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslaget er overvejet i forhold til de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes
ikke at være direkte relevante for nærværende lovforslag.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget giver mulighed for, at særligt principielle og
samfundsmæssigt vidtrækkende civile retssager, som under
alle omstændigheder måtte forventes afgjort endeligt ved
Højesteret, kan behandles ved to instanser fremfor som i dag
ved tre instanser.
For de få virksomheder, der er parter i sådanne særligt prin-
cipielle og samfundsmæssigt vidtrækkende civile retssager,
vil dette medføre en administrativ og økonomiske lettelse.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. december
2023 til den 11. januar 2024 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty Internatio-
nal, Avannaata Kommunia, Danske Advokater, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Foreningen af Advokater og Advokat-
fuldmægtige, Grønlandske Advokater, Grønlands Landsret,
Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Højesteret, Insti-
tut for Menneskerettigheder, Justitia, Kommune Qeqertalik,
Kommuneqarfik Sermersooq, Kommune Kujalleq, Kreds-
dommerforeningen, Nunatsinni Advokatit, Procesbevillings-
nævnet, Retspolitisk Forening, Retten i Grønland, Sø- og
Handelsretten, Vestre Landsret, Østre Landsret og Qeqqata
Kommunia.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen af betydning
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lettelse for de få virksomheder, der er
parter i særligt principielle og samfunds-
mæssigt vidtrækkende civile retssager
Ingen
5
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lettelse for de få virksomheder, der er
parter i særligt principielle og samfunds-
mæssigt vidtrækkende civile retssager
Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Retsplejelovens § 7 angår sammensætningen af Grønlands
Landsret.
Det følger af § 7, stk. 1 og 2, at Grønlands Landsret består
af en landsdommer, og at landsretten i sager, der er afgjort af
Retten i Grønland som 1. instans, under hovedforhandlingen
tiltrædes af yderligere 2 landsdommere fra Danmark. Lands-
dommeren ved Grønlands Landsret, som er rettens formand,
kan beslutte, at landsretten skal tiltrædes af 2 landsdommere
også uden for hovedforhandlingen.
Det foreslås i § 7, stk. 2, 1. pkt., efter »1. instans« at indsætte
»eller som er henvist efter § 57 a«.
Forslaget indebærer, at Grønlands Landsret under hovedfor-
handlingen af en sag, der er henvist til landsretten til be-
handling i 1. instans i medfør af den foreslåede § 57 a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3, skal tiltrædes af 2 landsdommere fra
Danmark.
Det foreslås i § 7, stk. 2, efter 1. pkt. at indsætte et nyt
punktum, hvorefter det samme gælder i de tilfælde, der er
nævnt i § 57 a, stk. 5.
Forslaget indebærer, at Grønlands Landsret ligeledes skal
tiltrædes af 2 landsdommere fra Danmark, når landsretten i
medfør af det foreslåede § 57 a, stk. 5, i forbindelse med, at
Retten i Grønland har henvist en civil retssag til landsretten,
påser, at betingelserne for henvisning er opfyldt. Da afgørel-
se efter § 57 a, stk. 5, træffes på skriftligt grundlag, vil
det i disse tilfælde ikke være nødvendigt, at landsdommerne
fra Danmark rejser til Grønland i den anledning. Voteringen
mellem landsdommeren i Grønland og landsdommerne fra
Danmark vil kunne gennemføres ved anvendelse af telekom-
munikation i form af et telefon- eller videomøde og/eller
skriftligt.
Det er forudsat i forarbejderne til den danske retsplejelov,
at sagsbehandlingen i landsretterne tilrettelægges således, at
henviste sager ved modtagelsen registreres til den samme af-
deling i hver landsret med det sigte at øge koordineringen af
henvisninger til landsretten, jf. Folketingstidende 2013-14,
tillæg A, L 96 som fremsat, side 6 og 10. Østre og Vestre
Landsret har i oktober 2023 oplyst, at landsretterne admini-
strerer henvisningsordningen som forudsat i forarbejderne.
Det forudsættes på den baggrund, at beskikkelsen af de
landsdommere fra Danmark, der tiltræder Grønlands Lands-
ret ved afgørelser efter § 57 a, stk. 5, tilrettelægges med
sigte på, at de pågældende landsdommere kan øge koordine-
ringen af praksis ved Østre og Vestre Landsret for henvis-
ninger til landsretten med praksis ved Grønlands Landsret,
således at det sikres, at den foreslåede bestemmelse om hen-
visning til Grønland Landsret vil blive anvendt på samme
måde som den tilsvarende bestemmelse i den danske retsple-
jelov. Det kan f.eks. ske ved, at landsdommerne helt eller
delvis beskikkes blandt landsdommere, der har deltaget i
tilsvarende afgørelser efter den danske retsplejelovs § 226,
stk. 5, eller ved at de beskikkede landsdommere på anden
måde er bekendt med Østre og Vestre Landsrets trykte og
utrykte praksis vedrørende henvisninger til landsretten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejeloven
som § 57 a med regler om henvisning af en civil retssag fra
Retten i Grønland til Grønlands Landsret.
Det foreslås i stk. 1, at Retten i Grønland efter anmodning
fra en part kan henvise en civil retssag, jf. § 54, nr. 1, til be-
handling ved Grønlands Landsret, hvis sagen er af principiel
karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og
retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde
i øvrigt.
Forslaget indebærer, at en civil retssag, der er under behand-
6
ling ved Retten i Grønland, efter anmodning fra en part kan
henvises til behandling ved Grønlands Landsret i 1. instans,
når de angivne betingelser er opfyldt.
Forslaget omfatter civile retssager som nævnt i retsplejelo-
vens § 54, nr. 1. Dette gælder også civile retssager, som efter
deres art er omfattet af § 54, nr. 1, og som desuden i medfør
af lov, landstingslov eller landstingsforordning er henlagt til
Retten i Grønland som 1. instans, jf. retsplejelovens § 57,
stk. 2. Forslaget omfatter derimod ikke f.eks. ægteskabs- og
forældremyndighedssager, faderskabssager, sager om umyn-
diggørelse og lavværgemål eller skiftesager som nævnt i
retsplejelovens § 54, nr. 3-6.
Det er et krav, at mindst én af parterne anmoder om henvis-
ning til landsretten, men der er ikke noget til hinder for, at
retten af egen drift spørger parterne, om en af dem ønsker
at anmode om henvisning til landsretten. Om tilfælde, hvor
henvisning kræver en fælles anmodning fra begge parter,
henvises til bemærkningerne nedfor vedrørende det foreslåe-
de stk. 2.
Det er en betingelse for henvisning, at sagen er af principiel
karakter og herudover har generel betydning for retsanven-
delsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig
rækkevidde i øvrigt.
Bestemmelsen skal forstås på samme måde som den danske
retsplejelovs § 226, stk. 1, om henvisning af civile retssager
fra byretten til landsretten.
Sager af »principiel karakter« er navnlig sager, der vedrører
lovfortolkning, eller som i øvrigt angår et principielt retligt
spørgsmål. Uden for kategorien af sager af principiel karak-
ter falder f.eks. sager, hvis afgørelse hovedsagelig beror på
en konkret bevismæssig vurdering eller på en skønsmæssig
afvejning af en række momenter, hvor denne afvejning er
uden vidererækkende betydning.
Henvisning kan kun ske, hvis sagen ud over sin principielle
karakter også har en generel betydning for retsanvendelsen
og retsudviklingen eller en væsentlig samfundsmæssig ræk-
kevidde i øvrigt. Der vil efter omstændighederne være tale
om en skønspræget vurdering, hvor det navnlig må indgå,
om sagen efter sin karakter er egnet til at sikre, at domstols-
reformens mål vedrørende Højesterets rolle kan sikres, og
derfor bør kunne indbringes for Højesteret som 2. instans
uden særlig tilladelse.
Det foreslås i stk. 2, at hvis parterne har aftalt, at sagen
skal behandles ved kredsretten eller Retten i Grønland, kan
henvisning kun ske efter anmodning fra begge parter.
Forslaget indebærer, at hvis sagens parter tidligere har af-
talt, at sagen skal behandles ved kredsretten eller Retten i
Grønland, kan henvisning til Grønlands Landsret efter den
foreslåede bestemmelse kun ske efter anmodning fra begge
parter. Dette omfatter også tilfælde, hvor sagen før sagens
anlæg har indgået aftale om, at en eventuel senere retssag
om et bestemt retsforhold mellem dem i givet fald skal
behandles ved kredsretten eller Retten i Grønland.
Henvisning til Grønlands Landsret efter den foreslåede be-
stemmelse kan kun ske, når sagen verserer ved Retten i
Grønland. Hvis parterne har aftalt, at sagen skal behandles
ved kredsretten, jf. retsplejelovens § 202, vil spørgsmålet
om henvisning til Grønlands Landsret kun kunne opstå, hvis
kredsretten forinden har henvist sagen til Retten i Grønland,
jf. retsplejelovens § 56.
Det foreslås i stk. 3, at anmodning om henvisning skal frem-
sættes inden forberedelsens afslutning, jf. § 223, stk. 1.
Forslaget indebærer, at en sag kun kan henvises til Grøn-
lands Landsret efter den foreslåede bestemmelse, hvis en
part – eller i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, begge parter
– anmoder herom, før forberedelsen sluttes efter retsplejelo-
vens § 223, stk. 1.
Det foreslås i stk. 4, at afgørelse af, om sagen skal henvises
eller ikke, træffes ved en beslutning, der skal begrundes.
Forslaget indebærer, at hvad enten Retten i Grønland imøde-
kommer eller ikke imødekommer en parts eller parternes
anmodning om henvisning af sagen til Grønlands Landsret,
skal rettens beslutning ledsages af grunde.
Det foreslås i stk. 5, at Grønlands Landsret af egen drift
påser, at betingelserne for henvisning i stk. 1 er opfyldt. Er
betingelserne ikke opfyldt, afviser landsretten at behandle
sagen i 1. instans og sender sagen til Retten i Grønland
til fortsat behandling. Landsrettens afgørelse træffes ved en
beslutning, der skal begrundes.
Forslaget indebærer, at Grønlands Landsret for at understøt-
te, at de sager, der kan indbringes for Højesteret som 2. in-
stans, er egnede til at sikre, at målet vedrørende Højesterets
rolle og opgaver kan nås, af egen drift skal påse, at betingel-
serne for henvisning er opfyldt. Landsretten skal herefter
afvise en henvisning fra Retten i Grønland til Grønlands
Landsret, hvis betingelserne for henvisning ikke er opfyldt.
Det foreslås i den forbindelse, at en sådan afvisning skal
kunne kæres til Højesteret uden tilladelse fra Procesbevil-
lingsnævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Det foreslås, at Grønlands Landsret skal tiltrædes af 2 lands-
dommere fra Danmark i de tilfælde, der er nævnt i det
foreslåede stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Det betyder,
at når Grønlands Landsret i medfør af det foreslåede stk. 5
påser, at betingelserne for henvisning er opfyldt, skal lands-
retten tiltrædes af 2 landsdommere fra Danmark. Voteringen
mellem landsdommeren i Grønland og landsdommerne fra
Danmark vil i givet fald kunne ske ved anvendelse af te-
lekommunikation i form af et telefon- eller videomøde og/
eller skriftligt.
Det forudsættes, at beskikkelsen af de landsdommere fra
Danmark, der tiltræder Grønlands Landsret ved afgørelser
7
efter § 57 a, stk. 5, tilrettelægges med sigte på, at de på-
gældende landsdommere kan øge koordineringen af praksis
ved Østre og Vestre Landsret for henvisninger til landsretten
med praksis ved Grønlands Landsret, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 2, således at det sikres, at den foreslå-
ede bestemmelse om henvisning til Grønlands Landsret vil
blive anvendt på samme måde som den tilsvarende bestem-
melse i den danske retsplejelov .
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Retsplejelovens § 59 fastlægger Grønlands Landsrets opga-
ver. Det fremgår af bestemmelsen, at Grønlands Landsret
behandler de sager, som er afgjort af en kredsret eller af
Retten i Grønland som 1. instans, og som kan indbringes for
landsretten som 2. instans efter reglerne i retsplejeloven.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 59, hvorefter Grøn-
lands Landsret endvidere behandler de sager, som i medfør
af § 57 a er henvist fra Retten i Grønland til Grønlands
Landsret som 1. instans.
Forslaget giver hjemmel til, at Grønlands Landsret kan be-
handle de civile retssager, som henvises fra Retten i Grøn-
land til Grønlands Landsret i medfør af den foreslåede § 57
a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Retsplejelovens § 60 fastlægger Højesterets opgaver inden
for grønlandsk retspleje. Det fremgår af bestemmelsen, at
Højesteret behandler de sager, som er afgjort af Grønlands
Landsret som 2. instans, og med Procesbevillingsnævnets
tilladelse kan indbringes for Højesteret efter reglerne i rets-
plejeloven.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 60, hvorefter Højes-
teret endvidere behandler de sager, som er afgjort af Grøn-
lands Landsret som 1. instans, og som kan indbringes for
Højesteret som 2. instans efter reglerne i retsplejeloven.
Forslaget giver hjemmel til, at Højesteret kan behandle de
civile anke- og kæresager, som uden Procesbevillingsnæv-
nets tilladelse appelleres fra Grønlands Landsret til Højeste-
ret i medfør af de foreslåede § 515 a og § 526, stk. 1, 3. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6 og 7
Retsplejelovens § 515 indeholder regler om anke til Højeste-
ret i civile sager.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at domme, der er
afsagt af Grønlands Landsret, ikke kan ankes. Procesbevil-
lingsnævnet, jf. kapitel 1 a i den danske retsplejelov, kan
dog give tilladelse til anke til Højesteret, hvis sagen er af
principiel karakter.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at ansøgning om tilla-
delse til anke efter stk. 1, senest 8 uger efter at dommen
er afsagt, skal indgives til landsdommeren, der afgiver en
udtalelse om ansøgningen og videresender den til Procesbe-
villingsnævnet. Ansøgningen kan også indgives direkte til
Procesbevillingsnævnet, der i så fald indhenter en udtalelse
fra landsdommeren om sagen. Nævnet kan undtagelsesvis
give tilladelse, hvis ansøgningen indgives senere end den
nævnte frist, men senest 1 år efter at dommen er afsagt.
Det foreslås i § 515, stk. 1, 1. pkt., efter »Grønlands Lands-
ret« at indsætte »som 2. instans«.
Forslaget har sammenhæng med forslaget om, at principielle
civile retssager af vidererækkende samfundsmæssig betyd-
ning fremover skal kunne henvises til Grønlands Landsret til
behandling i 1. instans, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Alle domme afsagt af Grønlands Landsret er i dag domme
i ankesager, hvor Grønlands Landsret træffer afgørelse i 2.
instans. Den foreslåede ændring af § 515, stk. 1, indebærer,
at den gældende regel om, at domme afsagt af Grønlands
Landsret ikke kan ankes, men at Procesbevillingsnævnet
dog kan give tilladelse til anke til Højesteret, videreføres
uændret for så vidt angår domme i ankesager, hvor Grøn-
lands Landsret træffer afgørelse i 2. instans.
Derimod vil reglen om udelukkelse af anke og mulighed for
tilladelse fra Procesbevillingsnævnet ikke gælde for domme
i de principielle civile retssager med vidererækkende sam-
fundsmæssig betydning, som Grønlands Landsret fremover
som noget nyt vil behandle som 1. instans. For disse domme
foreslås en ny regel om fri ankeadgang til Højesteret, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8.
Det foreslås i § 515, stk. 2, 1. pkt., at ændre »8 uger« til »4
uger«.
Forslaget indebærer, at fristen for at ansøge Procesbevil-
lingsnævnet om tilladelse til at anke en dom afsagt af Grøn-
lands Landsret som 2. instans i en civil retssag fremover vil
være 4 uger, hvor fristen i dag er 8 uger.
Det foreslås, at den foreslåede kortere ansøgningsfrist på
4 uger skal finde anvendelse på domme, der afsiges efter
lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 2, stk. 2. For domme
afsagt før lovens ikrafttræden vil ansøgningsfristen stadig
være 8 uger, også når ansøgningen indgives efter lovens
ikrafttræden.
8
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens
§ 515 a om anke af domme afsagt af Grønlands Landsret i
civile retssager i 1. instans.
Det foreslås med § 515 a, at domme, der er afsagt af Grøn-
lands Landsret som 1. instans, kan ankes til Højesteret af
en part, der ved dommen ikke har fået fuldt medhold i sin
påstand.
Forslaget har sammenhæng med forslaget om, at principielle
civile retssager af vidererækkende samfundsmæssig betyd-
ning fremover skal kunne henvises til Grønlands Landsret til
behandling i 1. instans, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Den foreslåede § 515 a indebærer, at Grønlands Landsrets
dom i en sådan civil retssag i 1. instans vil kunne ankes til
Højesteret uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Som det
gælder ved anke i øvrigt, kan dommen ankes af en part, der
ved dommen ikke har fået fuldt medhold i sin påstand.
Om ankefristen og fremgangsmåden ved iværksættelse af
anke henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne
hertil.
Det er alene dommen i sagen, der kan ankes til Højesteret
uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Beslutninger, som
Grønlands Landsret træffer under behandlingen af sagen,
kan alene kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf.
retsplejelovens § 526, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Retsplejelovens § 516 angår behandlingen af civile ankesa-
ger ved Højesteret. Det fremgår af bestemmelsen, at for an-
kesagens behandling ved Højesteret gælder i øvrigt reglerne
i den danske retsplejelov med de ændringer, der følger af
forholdenes forskellighed.
Det foreslås i § 516 efter »ankesagens« at indsætte »iværk-
sættelse og«.
Forslaget indebærer, at der også for iværksættelse af anke-
sagen vil gælde reglerne i den danske retsplejelov med de
ændringer, der følger af forholdenes forskellighed.
Dette gælder både i de ankesager, der indbringes for Højes-
teret med Procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke en
dom afsagt af Grønlands Landsret i 2. instans, jf. retsplejelo-
vens § 515, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, og
i de ankesager, der indbringes uden Procesbevillingsnævnets
tilladelse ved anke af en dom afsagt af Grønlands Landsret
i 1. instans, jf. retsplejelovens § 515 a som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 8.
Det betyder, at anke sker ved indlevering af ankestævning
til den ret, hvis dom indankes, dvs. til Grønlands Landsret,
jf. den danske retsplejelovs § 372. Ankestævningen skal
indleveres inden 4 uger fra dommens afsigelse eller, hvis
der er meddelt tilladelse efter retsplejelovens § 515, inden
4 uger efter, at tilladelsen er meddelt ansøgeren. Højesteret
kan undtagelsesvis tillade anke indtil 1 år efter dommens
afsigelse.
Forholdenes forskellighed indebærer, at ankestævningen kan
affattes på grønlandsk eller dansk efter appellantens valg,
jf. retsplejelovens § 95, stk. 1, hvorefter retssproget er grøn-
landsk og dansk.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 10
Retsplejelovens § 526 indeholder regler om kære til Højes-
teret i civile sager.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at beslutninger, der
træffes af Grønlands Landsret, ikke kan kæres. Procesbevil-
lingsnævnet, jf. kapitel 1 a i den danske retsplejelov, kan
dog give tilladelse til kære til Højesteret, hvis kæren vedrø-
rer spørgsmål af principiel karakter.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at ansøgning om tilla-
delse til kære efter stk. 1, senest 4 uger efter at afgørelsen
er truffet, skal indgives til landsdommeren, der afgiver en
udtalelse om ansøgningen og videresender den til Procesbe-
villingsnævnet. Ansøgningen kan også indgives direkte til
Procesbevillingsnævnet, der i så fald indhenter en udtalelse
fra landsdommeren om sagen. Nævnet kan undtagelsesvis
give tilladelse, hvis ansøgningen indgives senere end den
nævnte frist, men senest 6 måneder efter at afgørelsen er
truffet.
Det foreslås i § 526, stk. 1, at indsætte et nyt 3. pkt., hvor-
efter en beslutning om afvisning, der træffes af Grønlands
Landsret efter § 57 a, stk. 5, kan kæres til Højesteret uden
tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Forslaget indebærer, at en beslutning fra Grønlands Landsret
i medfør af det foreslåede § 57 a, stk. 5, jf. lovforslagets §
1, nr. 3, om at afvise en henvisning fra Retten i Grønland
af en civil retssag til Grønlands Landsret vil kunne kæres til
Højesteret uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Det er kun en beslutning om at afvise en henvisning i med-
før af det foreslåede § 57 a, stk. 5, der kan kæres til Højes-
teret uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Hvis Retten i
Grønland beslutter ikke at imødekomme en anmodning om
9
at henvise sagen til Grønlands Landsret, og denne beslut-
ning kæres til Grønlands Landsret, som stadfæster beslutnin-
gen om, at sagen ikke henvises, kan Grønlands Landsrets
beslutning i kæresagen kun kæres til Højesteret med Proces-
bevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens § 526.
Om kærefristen og fremgangsmåden ved iværksættelse af
kære henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 og 12, og bemærk-
ningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11 og 12
Retsplejelovens § 527 angår behandlingen af civile kæresa-
ger ved Højesteret. Det fremgår af bestemmelsen, at for kæ-
resagers behandling ved Højesteret gælder i øvrigt reglerne
i den danske retsplejelov med de ændringer, der følger af
forholdenes forskellighed.
Det foreslås i § 527 efter »kæresagers« at indsætte »iværk-
sættelse og« samt at indsætte et nyt 2. pkt., hvorefter kære-
fristen dog er 4 uger.
Forslaget indebærer, at reglerne i den danske retsplejelov
også vil gælde for iværksættelse af kæresager med de æn-
dringer, der følger af forholdenes forskellighed, og med den
modifikation, at kærefristen er 4 uger.
Dette gælder både i de kæresager, der indbringes for Højes-
teret med Procesbevillingsnævnets tilladelse i medfør af de
gældende § 526, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og i de kæresa-
ger, der indbringes uden Procesbevillingsnævnets tilladelse i
medfør af det foreslåede § 526, stk. 1, 3. pkt. (lovforslagets
§ 1, nr. 10), om beslutninger i medfør af det foreslåede § 57
a, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 3), om at afvise en henvisning
fra Retten i Grønland til Grønlands Landsret.
Det betyder, at kære sker ved indlevering af kæreskrift til
den ret, hvis dom indankes, dvs. til Grønlands Landsret,
jf. den danske retsplejelovs § 393, stk. 2. Kæreskriftet skal
indleveres inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er truffet,
eller, hvis der er meddelt tilladelse efter retsplejelovens §
516, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, inden 4 uger efter, at tilladelsen
er meddelt ansøgeren. Højesteret kan undtagelsesvis tillade
kære indtil 6 måneder efter afgørelsen.
Forholdenes forskellighed indebærer, at kæreskriftet kan af-
fattes på grønlandsk eller dansk efter appellantens valg, jf.
retsplejelovens § 95, stk. 1, hvorefter retssproget er grøn-
landsk og dansk.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Bestemmelsen angår lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Der foreslås som udgangspunkt ingen særlige overgangsreg-
ler, og den foreslåede adgang til at henvise principielle civile
retssager af vidererækkende samfundsmæssig betydning til
Grønlands Landsret vil også kunne anvendes i sager, der er
anlagt før lovens ikrafttræden.
Det foreslås dog i stk. 2, at lovens § 1, nr. 7, ikke finder
anvendelse for domme, der er afsagt inden lovens ikrafttræ-
den. For sådanne domme finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Det indebærer, at den foreslåede forkortelse af fristen for
at søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke en
dom afsagt af Grønlands Landsret som 2. instans til Højeste-
ret fra 8 uger til 4 uger finder anvendelse, når Grønlands
Landsrets dom er afsagt efter lovens ikrafttræden. For dom-
me afsagt før lovens ikrafttræden vil ansøgningsfristen sta-
dig være 8 uger, også når ansøgningen indgives efter lovens
ikrafttræden.
10
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186
af 18. september 2023 foretages følgende ændringer:
§ 7. Grønlands Landsret består af en landsdommer, der
udnævnes af kongen, jf. § 13.
Stk. 2. I sager, der er afgjort af Retten i Grønland som
1. instans, tiltrædes landsretten under hovedforhandlingen
af yderligere 2 landsdommere fra Danmark, jf. § 14. Lands-
dommeren ved Grønlands Landsret, som er rettens formand,
kan beslutte, at landsretten skal tiltrædes af 2 landsdommere
også uden for hovedforhandlingen.
1. I § 7, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »1. instans,«: »eller
som er henvist efter § 57 a,«.
2. I § 7, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Det samme gælder i de tilfælde, der er nævnt i § 57 a,
stk. 5.«
Stk. 3. ---
§ 57. --- 3. Efter § 57 indsættes:
»§ 57 a. Retten i Grønland kan efter anmodning fra en
part henvise en civil retssag, jf. § 54, nr. 1, til behandling
ved Grønlands Landsret, hvis sagen er af principiel karakter
og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudvik-
lingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.
Stk. 2. Hvis parterne har aftalt, at sagen skal behandles ved
kredsretten eller Retten i Grønland, kan henvisning kun ske
efter anmodning fra begge parter.
Stk. 3. Anmodning om henvisning skal fremsættes inden
forberedelsens afslutning, jf. § 223, stk. 1.
Stk. 4. Afgørelse af, om sagen skal henvises eller ikke,
træffes ved en beslutning, der skal begrundes.
Stk. 5. Grønlands Landsret påser af egen drift, at betingel-
serne for henvisning i stk. 1 er opfyldt. Er betingelserne ikke
opfyldt, afviser landsretten at behandle sagen i 1. instans
og sender sagen til Retten i Grønland til fortsat behand-
ling. Landsrettens afgørelse træffes ved en beslutning, der
skal begrundes.«
§ 59. Grønlands Landsret behandler de sager, som er af-
gjort af en kredsret eller af Retten i Grønland som 1. instans,
og som kan indbringes for landsretten som 2. instans efter
reglerne i denne lov.
4. I § 59 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Grønlands Landsret behandler endvidere de sager,
som i medfør af § 57 a er henvist fra Retten i Grønland til
Grønlands Landsret som 1. instans.«
§ 60. Højesteret behandler de sager som er afgjort af
Grønlands Landsret som 2. instans, og som med procesbe-
villingsnævnets tilladelse kan indbringes for Højesteret som
3. instans efter reglerne i denne lov.
5. I § 60 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Højesteret behandler endvidere de sager, som er
afgjort af Grønlands Landsret som 1. instans, og som kan
11
indbringes for Højesteret som 2. instans efter reglerne i den-
ne lov.«
§ 515. Domme, der er afsagt af Grønlands Landsret, kan
ikke ankes. Procesbevillingsnævnet, jf. kapitel 1 a i den
danske retsplejelov, kan dog give tilladelse til anke til Højes-
teret, hvis sagen er af principiel karakter.
6. I § 515, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Grønlands Lands-
ret«: »som 2. instans«.
Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til at anke efter stk. 1
skal, senest 8 uger efter at dommen er afsagt indgives til
landsdommeren, der afgiver en udtalelse om ansøgningen og
videresender den til Procesbevillingsnævnet. ---
7. I § 515, stk. 2, 1. pkt., ændres »8 uger« til: »4 uger«.
8. Efter § 515 indsættes:
»§ 515 a. Domme, der er afsagt af Grønlands Landsret
som 1. instans, kan ankes til Højesteret af en part, der ved
dommen ikke har fået fuldt medhold i sin påstand.«
§ 516. For ankesagens behandling ved Højesteret gælder i
øvrigt reglerne i den danske retsplejelov med de ændringer,
der følger af forholdenes forskellighed.
9. I § 516 indsættes efter »ankesagens«: »iværksættelse og«.
§ 526. Beslutninger, der træffes af Grønlands Landsret,
kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet, jf. kapitel 1 a i
den danske retsplejelov, kan dog give tilladelse til kære
til Højesteret, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel
karakter.
Stk. 2. ---
10. I § 526, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Endvidere kan en beslutning om afvisning, der træffes af
Grønlands Landsret efter § 57 a, stk. 5, kæres til Højesteret
uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.«
§ 527. For kæresagers behandling ved Højesteret gælder i
øvrigt reglerne i den danske retsplejelov med de ændringer,
der følger af forholdenes forskellighed.
11. I § 527 indsættes efter »kæresagers«: »iværksættelse
og«.
12. I § 527 indsættes som 2. pkt.:
»Kærefristen er dog 4 uger.«
12