Høringssvar og høringsnotat

Tilhører sager:

Aktører:


    Kommenteret høringsoversigt.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l134/bilag/1/2840888.pdf

    Side 1/5
    K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
    over
    høringssvar om forslag til lov om ændring af retsplejelov for
    Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret)
    Indholdsfortegnelse
    I. Høringen ...................................................................................................1
    1.1. Høringsperiode..................................................................................1
    1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ......................................2
    2. Høringssvarene.........................................................................................4
    2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ..........................................4
    2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget..........................5
    2.2.1. Ressourcemæssige bemærkninger .................................................5
    3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet.......................................................6
    I. Høringen
    1.1. Høringsperiode
    Et udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland
    (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret) har i perioden
    Dato: 1. februar 2024
    Kontor: Nordatlantkontoret
    Sagsbeh: Simon Holmelund Lange
    Sagsnr.: 2023-06736
    Dok.: 3136824
    Offentligt
    L 134 - Bilag 1
    Grønlandsudvalget 2023-24
    Side 2/5
    fra den 14. december 2023 til den 11. januar 2024 (29 dage) været
    sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.
    1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
    organisationer m.v.
    Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er
    modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft
    bemærkninger til udkastet til lovforslag.
    Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de
    hørte myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har
    sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter
    er i oversigten markeret med *.
    Høringspart Høringssvar
    modtaget
    Bemærkninger Ingen
    bemærkninger
    Ønsker
    ikke at
    afgive
    høringssvar
    Advokatrådet
    Advokatsamfundet
    Amnesty International
    Avannaata Kommunia
    Danske Advokater
    Den Danske Dommerforening X X
    Den Danske Dommerforening
    Dommerfuldmægtigforeningen
    Domstolsstyrelsen X X
    Foreningen af Advokater og
    Advokatfuldmægtige
    Grønlandske Advokater
    Grønlands Landsret X X
    Grønlands Råd for
    Menneskerettigheder
    Side 3/5
    Højesteret X X
    Institut for
    Menneskerettigheder
    X X
    Justitia
    Kommune Qeqertalik
    Kommuneqarfik Sermersooq
    Kommune Kujalleq
    Kredsdommerforeningen
    Nunatsinni Advokatit
    Procesbevillingsnævnet X X X
    Retspolitisk Forening
    Retten i Grønland X X
    Sø- og Handelsretten
    Østre Landsret X X
    Vestre Landsret X X
    Qeqqata Kommunia
    2. Høringssvarene
    2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
    Institut for Menneskerettigheder og Retten i Grønland finder det
    overordnet positivt, at der indføres en mulighed for at få henvist
    principielle civile retssager til behandling ved Grønlands Landsret
    som 1. instans.
    Retten i Grønland bemærker videre, at der ikke efter den grønlandske
    retsplejelov eksisterer mulighed for, at sager, der alene er af principiel
    karakter, men som ikke kan siges at have en generel betydning for
    retsanvendelsen og retsudviklingen, kan undergives kollegial
    behandling som alternativ til henvisning.
    Procesbevillingsnævnet har ikke bemærkninger til lovforslaget.
    Procesbevillingsnævnet bemærker, at det efter den danske
    retsplejelovs § 389 a kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse at
    kære byrettens afgørelse om henvisning eller afgørelse om ikke at
    henvise en sag til behandling ved landsretten som 1. instans efter den
    Side 4/5
    danske retsplejelovs § 226, sk. 1. I Grønland vil det derimod være
    muligt at kære Retten i Grønlands beslutning uden forudgående
    godkendelse fra Procesbevillingsnævnet.
    Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget fremsættes efter ønske fra
    Naalakkersuisut, der har anmodet om, at der i grønlandsk retspleje
    indføres samme mulighed for at henvise principielle civile retssager
    af vidererækkende samfundsmæssig betydning til behandling ved
    Grønlands Landsret i 1. instans, som der er gældende i Danmark.
    Naalakkersuisut har herudover anmodet om, at lovforslaget
    parallelbehandles i Folketinget og i Inatsisartut. Justitsministeriet vil
    i forbindelse med kommende ændringer af retsplejelov for Grønland
    sammen med Naalakkersuisut overveje, om der skal indføres en
    mulighed for kollegial behandling ved Retten i Grønland, og om der
    skal foretages generelle indskrænkninger i kæreadgangen.
    2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
    2.2.1. Ressourcemæssige bemærkninger
    Grønlands Landsret bemærker, at Grønlands Landsret de seneste år
    har overtaget flere administrative opgaver fra Retten i Grønland,
    herunder en række IT-opgaver og tolkeopgaver, ligesom der har været
    en stigende tendens i antallet af modtagne sager. Det er derfor
    landsrettens forventning, at selv et begrænset merarbejde vil få
    konsekvenser for landsrettens sagsbehandlingstider i almindelighed.
    Dette også som følge af, at der ikke tidligere er fulgt flere ressourcer
    med opgaveglidningen fra Retten i Grønland.
    Domstolsstyrelsen bemærker, at Domstolsstyrelsen vil tage
    bemærkningerne fra Grønlands Landsret i betragtning i forbindelse
    med den årlige fastsættelse af lønsumsbevillinger.
    Justitsministeriet har noteret sig høringssvaret fra Domstolsstyrelsen
    og kan henholde sig hertil.
    Side 5/5
    3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
    I forhold til det lovudkast, der har været i offentlig høring, indeholder
    lovforslaget alene ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk
    karakter.
    

    Orienteringsbrev til Grønlandsudvalget om lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l134/bilag/1/2840887.pdf

    Side 1/1
    Til orientering vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de
    modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelov
    for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret).
    Den kommenterede høringsoversigt m.v. er desuden sendt til Folketingets
    Retsudvalg.
    Peter Hummelgaard
    /
    Lennart Houmann
    Folketinget
    Grønlandsudvalget
    1240 København K
    DK Danmark Dato: 20. marts 2024
    Kontor: Nordatlantkontoret
    Sagsbeh: Simon Holmelund Lange
    Sagsnr.: 2023-06736
    Dok.: 3168207
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K.
    T +45 7226 8400
    www.justitsministeriet.dk
    jm@jm.dk
    Offentligt
    L 134 - Bilag 1
    Grønlandsudvalget 2023-24
    

    Samlet høringssvar med indholdsfortegnelse og sidetal.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l134/bilag/1/2840889.pdf

    Indholdsfortegnelse
    Den Danske Dommerforening .............................................................................................................1
    Grønlands Landsret .............................................................................................................................2
    Højesteret ............................................................................................................................................3
    Institut for Menneskerettigheder .......................................................................................................4
    Procesbevillingsnævnet ......................................................................................................................5
    Retten i Grønland ................................................................................................................................7
    Østre Landsret .....................................................................................................................................9
    Vestre Landsret .................................................................................................................................10
    Offentligt
    L 134 - Bilag 1
    Grønlandsudvalget 2023-24
    1
    From: Anders Raagaard <AndersRaagaard@VestreLandsret.dk>
    Sent: 11-01-2024 17:25:17 (UTC +01)
    To: £Nordatlantkontoret (951s89) <nordatlantkontoret@jm.dk>; Simon Holmelund
    Lange <sihl@jm.dk>
    Cc: Mikael Sjöberg <MikaelSjoeberg@OestreLandsret.dk>
    Subject: Høringssvar - sagsnr. 2023-06736
    Til Justitsministeriet – Nordatlantkontoret
    Ved mail af 14. december 2023 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til lov om
    ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret).
    Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse og giver ikke foreningen anledning til
    bemærkninger.
    Dommerforeningens bestyrelse er bekendt med høringssvaret fra Grønlands Landsret.
    Der henvises til ministeriets sagsnr. 2023-06736.
    På vegne af
    Mikael Sjöberg
    Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
    Med venlig hilsen
    Anders Raagaard
    Landsdommer
    Vestre Landsret
    Asmildklostervej 21
    8800 Viborg.
    Tlf.: + 45 99 68 80 00
    www.VestreLandsret.dk
    2
    From: Post Landsret <post.landsret@domstol.gl>
    Sent: 08-01-2024 13:30:16 (UTC +01)
    To: £Nordatlantkontoret (951s89) <nordatlantkontoret@jm.dk>
    Cc: Simon Holmelund Lange <sihl@jm.dk>; Sara Brahmer Svendsen
    <SABS@domstolsstyrelsen.dk>
    Subject: SV: Høring over udkast til forslag om ændring af retsplejelov for Grønland
    (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret) - J.nr. 2023-06736
    Til Justitsministeriet, Nordatlantkontoret
    Som svar på Justitsministeriets anmodning om en udtalelse om ovennævnte udkast til ændring af den
    grønlandske retsplejelov, skal jeg herved komme med bemærkninger til de ressourcemæssige
    konsekvenser af lovforslaget.
    Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3. om de økonomiske konsekvenser for det
    offentlige blandt andet, at lovforslaget forventes at medføre begrænset merarbejde i Grønlands Landsret,
    hvilket modsvares af en tilsvarende lettelse for Retten i Grønland.
    Da Grønlands Landsret de seneste år har overtaget flere administrative opgaver fra Retten i Grønland,
    herunder en række IT opgaver og tolkeopgaver, samtidig med, at der har været en stigende tendens i
    antallet af modtagne sager ved landsretten, må det forventes, at selv et begrænset merarbejde får
    konsekvenser for landsrettens sagsbehandlingstider i almindelighed.
    De danske landsretter har oplyst, at det kræver flere ressourcer at behandle en sag i første instans, end en
    ankesag, og at det navnlig gør sig gældende for principielle sager. Uanset, at det må forventes, at
    landsretten vil overtage et begrænset antal principielle sager, er der ingen andre steder at tage de
    nødvendige ressourcer fra, end fra de ressourcer, der hidtil fortrinsvist har været brugt på behandlingen af
    ankede kriminalsager.
    Der er ikke tidligere fulgt ressourcer med opgaveglidningen fra Retten i Grønland til landsretten, og
    landsrettens anmodninger om tilførsel af ressourcer, herunder ressourcer til behandling af de yderligere
    anke- og kæresager, der må forventes at blive afledt af dette ændringsforslag, er ubesvaret. Det må derfor
    forventes, at landsrettens sagsbehandlingstider vil blive påvirket i negativ retning, når denne ændring af
    retsplejeloven træder i kraft.
    Landsretten har ingen bemærkninger til ændringsforslagets indhold i øvrigt.
    Med venlig hilsen
    Kirsten Thomassen
    Landsdommer
    Grønlands Landsret
    Jens Kreutzmannip Aqqutaa 5, Postboks 1040, 3900 Nuuk
    Telefon (+299) 36 39 00
    Fælles postkasse: post.landsret@domstol.gl
    www.domstol.gl
    3
    HØJESTERET
    Den 21. december 2023
    J.nr. 23/50563
    [nit lps
    Nordatlantkontoret
    Sendt pr. mail
    De har ved mail af 14. december 2023 fremsendt høring over udkast til forslag om ændring
    af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret) - J.nr.
    2023-06736.
    Jeg skal i den anledning oplyse, at Højesteret ikke har bemærkninger hertil.
    Med venlig hilsen
    HØJESTERET· PRINS JØRGENS GÅRD 13 • 1218 KØBENHAVN K • TElfFON 33 63 27 50
    WWW.HOEJESTEREf.DK
    4
    Justitsministeriet
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    Att. nordatlantkontoret@jm.dk og sihl@jm.dk
    Danmark
    WILDERS PLADS 8K
    1403 KØBENH AVN K
    TELEFON 3269 88 88
    MAAK @HUM ANRIGHTS.DK
    M E N NE S K E R E T . D K
    DOK. NR. 23/0294 4-2
    11. JANU AR 20 24
    H Ø R I N G S S V A R O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G
    A F R E T S P L E J E L O V F O R G R Ø N L A N D ( H E N V I S N I N G A F
    C I V I L E R E T S S A G E R T I L G R Ø N L A N D S L A N D S R E T )
    Justitsministeriet har ved e-mail af 14. december 2023 anmodet om
    Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
    til lov om ændring af retsplejelov for Grønland.
    Instituttet finder det positivt, at det som følge af lovforslaget fremover
    vil blive muligt at få henvist principielle civile retssager til behandling
    ved Grønlands Landsret som 1. instans. Den foreslåede ændring svarer
    til den nuværende ordning i Danmark.
    Ændringen vil bidrage til at sikre, at der fremover vil være en
    tilsvarende fri ankeadgang til Højesteret for grønlandske sager, som er
    af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og
    retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.
    Der henvises til ministeriets sagsnummer 2023-06736.
    Med venlig hilsen
    Marya Akhtar
    JUR IDISK CHEF
    5
    From: Christian Sivert Brogaard <csb@procesbevillingsnaevnet.dk>
    Sent: 11-01-2024 16:54:52 (UTC +01)
    To: £Nordatlantkontoret (951s89) <nordatlantkontoret@jm.dk>; Simon Holmelund
    Lange <sihl@jm.dk>
    Cc: Hanne Kjærulff <hkj@procesbevillingsnaevnet.dk>
    Subject: Høringssvar fra Procesbevillingsnævnet - jeres j.nr. 2023-06736
    Til Justitsministeriet, jeres sagsnummer 2023-06736
    Att.: Simon Holmelund Lange
    Procesbevillingsnævnet har modtaget Justitsministeriets brev af 14. december 2023 vedrørende høring over
    udkast til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret).
    Procesbevillingsnævnet har ikke bemærkninger til lovforslaget, og Procesbevillingsnævnet har noteret sig de
    nævnte lovændringer i forslaget, herunder forslaget om at indsætte en regel om henvisning af en civil
    retssag til Grønlands Landsret til behandling i 1. instans efter anmodning fra en part, hvis sagen er af
    principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig
    samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.
    Det er anført i udkastet til de almindelig bemærkninger til lovforslaget, at den foreslåede adgang til
    henvisning af en civil retssag til Grønlands Landsret til behandling i 1. instans er den samme som den, der
    gælder i Danmark, og at det forudsættes, at den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt på samme måde
    som den tilsvarende bestemmelse i den danske retsplejelov. Vi bemærker i den forbindelse for god ordens
    skyld, at der dog er den forskel, at efter bestemmelsen i § 389 a i den danske retsplejelov kræver det
    Procesbevillingsnævnets tilladelse at kære byrettens afgørelse om henvisning eller afgørelse om ikke at
    henvise en sag til behandling ved landsretten som 1. instans efter retsplejelovens § 226, stk. 1.
    Procesbevillingsnævnet har tillige noteret sig forslaget om at ændre den gældende frist i retsplejelovens §
    515, stk. 2, 1. pkt., på 8 uger for at ansøge om Procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke til Højesteret
    som 3. instans i en civil retssag til en frist på 4 uger.
    Med venlig hilsen
    Christian Sivert Brogaard
    Souschef
    Procesbevillingsnævnet
    St. Kongensgade 1-3, 2. sal
    1264 København K
    Tlf.: 33 12 13 20
    post@procesbevillingsnaevnet.dk
    www.procesbevillingsnaevnet.dk
    Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
    Sendt: 14. december 2023 11:17
    Emne: Høring over udkast til forslag om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager
    til Grønlands Landsret) - J.nr. 2023-06736
    Se venligst vedhæftede filer
    ADVARSEL! Denne mail kommer fra en ekstern afsender udenfor Danmarks Domstole. Tryk ikke på links og åben
    ikke vedhæftede filer, hvis du ikke kender afsenderen eller hvis mailen ser mistænkelig ud.
    6
    Med venlig hilsen
    Nordatlantkontoret
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    Tlf.: 7226 8400
    www.justitsministeriet.dk
    jm@jm.dk
    7
    From: Lars-Christian Sinkbæk <lcs@domstol.gl>
    Sent: 18-01-2024 17:53:55 (UTC +01)
    To: £Nordatlantkontoret (951s89) <nordatlantkontoret@jm.dk>; Simon Holmelund
    Lange <sihl@jm.dk>
    Cc: Stig Nørskov-Jensen <snj@domstol.gl>
    Subject: J.nr. 2023-06736 Høring over udkast til lov om ændring af retsplejelov for Grønland
    Til
    Justitsministeriet,
    Nordatlantkontoret,
    Att.: Simon Holmelund Lange
    Nedenfor følger Retten i Grønlands bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af retsplejelov
    for Grønland (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret)
    Retten i Grønland anser forslaget for hensigtsmæssigt, og initiativer til yderligere opdatering af
    retsplejelovens regler om behandling af civile sager med henblik på at sikre en tidssvarende lovgivning af
    god kvalitet vil også blive hilst velkommen.
    Afgrænsningen af, hvilke sager, der skal kunne henvises til behandling i 1. instans ved landsretten ses at
    være den samme som ved henvisning af sager fra en dansk byret til Vestre Landsret eller Østre Landsret
    efter § 226 i den danske retsplejelov.
    Af forarbejderne til § 226 i den danske retsplejelov som affattet ved lov nr. 568 af 8. juni 2006 fremgår bl.a.,
    at ”Stk. 1 svarer til stk. 1, nr. 1, i den gældende bestemmelse. Reglen omfatter sager om lovfortolkning og
    sager, som i øvrigt angår et principielt retligt spørgsmål. Reglen er fakultativ, således at byretten efter et
    konkret skøn kan beslutte, om henvisning skal ske, men udgangspunktet vil være, at sager af principiel
    karakter henvises til landsretten, hvis en part anmoder om det. Henvisning bør dog undlades, hvis sagen
    uanset sin principielle karakter ikke kan siges at have en sådan generel betydning for retsanvendelsen og
    retsudviklingen eller en sådan væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, at sagen bør kunne
    indbringes for Højesteret som anden instans uden særlig tilladelse. I den forbindelse må det også tages i
    betragtning, at retten som alternativ til henvisning - i modsætning til i dag - i givet fald vil kunne beslutte, at
    sagen skal undergives kollegial behandling i byretten, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til retsplejelovens §
    12, stk. 3)”
    Betingelserne om generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller en sådan væsentlig
    samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt blev skrevet ind i den danske § 226, stk. 1 ved lov nr. 84 af 28. januar
    2014 for at tydeliggøre de betingelser, der tidligere alene fremgik af forarbejderne.
    Det bemærkes i denne forbindelse, at muligheden for – som alternativ til henvisning – at beslutte, at sagen
    skal undergives kollegial behandling i byretten (Retten i Grønland) ikke eksisterer efter den grønlandske
    retsplejelov. Sager, der alene er af principiel karakter, men ikke kan siges at have en generel betydning for
    retsanvendelsen og retsudviklingen eller en væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, vil derfor
    fortsat skulle behandles af 1 dommer ved Retten i Grønland. Retten i Grønland er normeret med 2
    dommerstillinger, 1 funktionschef og et antal dommerfuldmægtige, og er dermed sammenlignelig med
    Retten på Bornholm og Retten på Færøerne. Det bemærkes derudover, at både muligheden for behandling
    8
    af en sag som 3 dommersag og henvisning af en sag til behandling ved i 1. instans ved landsretten (Østre
    Landsret) eksisterer på Færøerne, jf. hhv. § 9, stk. 3 og § 272 i Retsplejelov for Færøerne.
    Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga /
    Med venlig hilsen / Best regards
    Lars-Christian Sinkbæk
    Funktionschef
    lcs@domstol.gl
    Kalaallit Nunaanni Eqqartuussivik/Retten i Grønland
    Jens Kreutzmannip Aqqutaa 1
    Postboks 1220
    3900 Nuuk
    Oqa./Tlf. (+299) 36 38 00
    Direkte /Tlf. (+299) 36 39 26
    www.domstol.gl
    9
    Vestre Landsret
    Præsidenten
    Justitsministeriet
    Nordatlantkontoret
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    9. januar 2024
    J.nr.: 23/50963-2
    Sendt pr. Mail til nordatlantkontoret@jm.dk og sihl@jm.dk Sagsbehandler: Dorte Stilling
    Justitsministeriet har ved brev af 14. december 2023 (sagsnr. 2023-06736) anmodet om eventuelle
    bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland
    (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret).
    I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
    Med venlig hilsen
    Jens Røn
    Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
    CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
    10
    Østre Landsret
    Præsidenten
    Justitsministeriet
    Nordatlantkontoret
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    9. januar 2024
    J.nr.: 23/50582-2
    Sendt pr. mail til nordatlantkontoret@jm.dk og sihl@jm.dk Sagsbehandler: RSL
    Justitsministeriet har ved brev af 14. december 2023 (sagsnr. 2023-06736) anmodet om eventuelle
    bemærkninger udkast til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Henvisning af civile retssager til
    Grønlands Landsret).
    I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
    Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
    cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
    Med venlig hilsen
    Carsten Kristian Vollmer
    Ellen Busck Porsbo