Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LI GES TI LLINGSV U R DE RI NG A F LO V -
FO RS LAG
Forslag til lov om tildeling af anciennitet til
tidlig pension for perioder under opskoling
12. februar 2024
J.nr. 2024-214
KØ
Malene Askjær Sand
Baggrund
Med lovforslaget ændres reglerne for tildeling af anciennitet til tidlig pension, såle-
des at der tildeles anciennitet for perioder under opskoling.
Formål
Formålet med lovforslaget er, at perioder under opskoling med en løbende arbejds-
giverudbetalt aflønning som supplement til lønmodtagere fremover skal indgå i an-
ciennitetsberegningen.
Der gives efter gældende regler ikke anciennitet til tidlig pension for perioder un-
der opskoling, da der ikke er indbetalt ATP-bidrag for disse perioder. Det er dog
Beskæftigelsesministeriets vurdering, at perioder med opskoling med dertilhørende
arbejdsgiverudbetalt godtgørelse/løn bør tælles med, idet sådanne perioder falder
under den afgrænsning for arbejdstilknytning, der politisk blev besluttet med afta-
len om tidlig pension.
Lovforslaget indeholder også en indholdsmæssig justering af bestemmelsen om au-
tomatisk anciennitet til 16-17-årige i perioden frem til 1. september 1977. Ændrin-
gen vedrørende automatisk anciennitet vil betyde, at nogle få borgere i denne mål-
gruppe vil kunne få en marginal forhøjet anciennitet svarende til 4 timer ekstra som
følge af brug af almindelige afrundingsprincipper ved digital fordeling af ancienni-
tet.
Den primære målgruppe
Lovforslagets primære målgruppe er personer med langvarig tilknytning til ar-
bejdsmarkedet, som har tre år eller mindre til folkepensionsalderen, og som i løbet
af deres arbejdsliv har haft perioder under opskoling med arbejdsgiverudbetalt sup-
plerende aflønning.
De sekundære målgrupper
-
Samlet vurdering
Det vurderes, at lovforslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser.
Baggrunden for vurderingen er, at der med lovforslaget gives lige rettigheder til
kvinder og mænd, og at lovforslaget ikke skønnes at medføre tilsigtede eller util-
sigtede forskelle for kvinder og mænd. Dertil kommer, at tidlig pension generelt er
Offentligt
L 136 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
2
indrettet på en måde, der har til formål at sikre, at mænd og kvinder har lige adgang
til at opnå ret til tidlig pension.
Det vurderes på den baggrund, at det ikke vil være relevant at gennemføre yderli-
gere vurderinger af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.


HØ RI NGS N O TAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om ændring af lov om
social pension (Tildeling af anciennitet til tid-
lig pension for perioder under opskoling)
J.nr. 24/00557 – 2024-214
YS
HELS
Indledning
Lovforslaget har tidligere været i høring i perioden i perioden fra den 12. septem-
ber 2022 til den 26. september 2022 og senest i perioden fra den 18. januar 2024 til
den 25. januar 2024.
Årsagen til den forkortede høringsperiode på en uge er, at lovforslaget tidligere har
været i ekstern høring i efteråret 2022, hvor den indholdsmæssige væsentligste æn-
dring om opskoling var med. Efterfølgende er foretaget indholdsmæssige, sprog-
lige og tekniske justeringer.
Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES),
Arbejdsskadeforeningen AVS, ASE, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),
BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business
Danmark, Danmarks Fri Fagforening, Danske A-kasser, Danske Patienter, Danske
Seniorer, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Faglige Seniorer,
Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsauto-
riserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Danske
Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer,
Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforening for førtids-
pensionister, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Læge-
foreningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisi-
onen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte,
SAND, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, FH, Finanstilsynet, Rigsrevisionen,
Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet og Udbetaling Danmark.
Følgende havde ingen bemærkninger til lovforslagets indhold:
Offentligt
L 136 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
2
Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk
Sårbare på Arbejdsmarkedet.
I det følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hørings-
svar samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig gen-
nemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar.
1) Generelle bemærkninger
Udbetaling Danmark har ikke bemærkninger til de ændringer, som fremgår af lov-
forslaget. Udbetaling Danmark foreslår en præcisering af en bestemmelse, der ikke
vedrører opskoling, jf. nærmere nedenfor om afrunding.
FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation bakker op om lovforslaget, der håndterer
den del af problematikken, som vedrører opskoling som led i et ansættelsesforhold,
da det vil gøre reglerne for beregning af anciennitet mere ensartede på tværs af fag-
grupper.
FH har endvidere bemærkninger til de enkelte bestemmelser og andre forslag til
ændringer. De fremgår og vil blive gennemgået i de relevante afsnit nedenfor.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet noterer, at lovforslaget imødekommer FH’s ønske til en
ændring af reglerne, der vil gøre det muligt, at perioder under opskoling kan tælle
med ved opgørelsen af anciennitet.
Bemærkninger til de øvrige konkrete forslag vil fremgå af gennemgangen nedenfor.
2) Bemærkninger til lovforslaget
2.1) Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Ankestyrelsen bemærker, at udkast til lovens § 26 n, stk. 1, nr. 19, bør præciseres
yderligere, så det tydeligt fremgår, at ancienniteten tildeles på baggrund af perio-
den med opskoling, og ikke beregnes på baggrund af den ydelse, som borgeren
modtager under opskoling.
Ankestyrelsen bemærker desuden, at det under bemærkningerne til lovforslagets
afsnit 2.1.2. fremgår at: ”Det afgørende er, at personen har været berettiget til at få
orlovsperioden talt med i sin beskæftigelsesanciennitet, hvis personen efter end op-
skoling var tilbage til den arbejdsgiver, der bevilgede orloven.” Betingelsen er van-
skelig at vurdere i praksis på baggrund af den dokumentation, som en borger måtte
fremskaffe. Det bør derfor overvejes, om betingelsen er nødvendig, når det allerede
kræves, at opskoling sker som led i et ansættelsesforhold. Det er ej heller et krav, at
personen vender tilbage til samme arbejdsgiver, hvorfor der ønskes en præcisering
af betingelsen.
Ankestyrelsen bemærker til udkast til § 3, at det ikke tydeligt fremgår af bestem-
melsen, hvordan borgere er stillet, hvis de allerede er overgået til 1 års tidlig pen-
sion, men opnår ret til yderligere 1 år på baggrund af de nye regler. Ankestyrelsen
3
mener, at det af bestemmelsen tydeligt bør fremgå, om borgere, som allerede er
overgået til tidlig pension, kan opnå ret til yderligere tidlig pension efter de nye
regler. Hvis dette ikke er tilfældet, bør det også fremgå af bestemmelsen.
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker, at lovforslaget kan gøres
mere retvisende, hvis lovændringen i stedet for formuleres således: ”Opskoling in-
den for samme branche til en tidssvarende, offentlig anerkendt uddannelse, hvor
opskolingsperioden ved eventuel tilbagevenden til samme arbejdsgiver medregnes
til lønmodtagernes beskæftigelsesanciennitet. Opskoling skal ske som led i et an-
sættelsesforhold og med en løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning som supple-
ment til lønmodtageren.” Forslaget går således på at indsætte et ”eventuel” i be-
stemmelsen, således, at der ikke er krav om, at den ansatte rent faktisk er vendt til-
bage til sit arbejde.
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår derudover en præcisering i be-
mærkningerne til lovforslaget af, at der med begrebet ”beskæftigelsesanciennitet”,
henvises til beskæftigelsesanciennitet og/eller lønanciennitet. En præcisering med-
fører en mulighed for, at kriteriet for, hvornår perioden med opskoling kan tælle
med ved opgørelse af anciennitet er, at opskolingen ved tilbagevenden vil kunne
tælles med i beskæftigelsesanciennitet for medarbejderen, dvs. anciennitet fsva. op-
sigelsesvarsel, fratrædelsesgodtgørelse, m.v. og at det som noget nyt skal fremgå,
at opskoling også kan tælle med i eventuel lønanciennitet i ansættelsesforholdet,
dvs. ”beskæftigelsesanciennitet” fsva. lønindplacering ved tilbagevenden til samme
arbejdsgiver (eller til arbejde under samme overenskomst).
FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker, at lovforslaget tidligere har
været i høring i september 2022, men er efterfølgende ikke blevet fremsat som
planlagt. Det har ramt en række lønmodtagere, som har været afskåret fra ret til tid-
lig pension på grund af manglende anerkendelse af perioder under opskoling i anci-
ennitetsberegningen. FH ser gerne, at der bliver taget hånd om disse lønmodtagere i
lovforslaget, så de på behørig vis bliver kompenseret for det tab af rettigheder, som
de er blevet påført som følge af forsinkelsen af lovforslaget.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Lovforslaget tilrettes således, at det fremgår, at perioder med opskoling kan med-
regnes til tidlig pension. Der vil på bekendtgørelsesniveau blive fastsat nærmere
regler om beregning og dokumentation for perioder med opskoling.
Derudover vil det blive taget ud af lovforslaget som et kriterium for, hvornår der er
tale om opskoling, at opskolingsperioden ved tilbagevenden til arbejdspladsen skal
kunne medregnes til lønmodtagerens beskæftigelsesanciennitet. Betingelsen om, at
opskolingsperioden skulle kunne medregnes til beskæftigelsesanciennitet ved tilba-
gevenden til arbejdspladsen, indgik i lovforslaget for at understøtte, at opskoling
skulle være inden for et område, som arbejdsgiveren havde brug for. Da det ikke er
en betingelse for at få perioden medregnet, at personen rent faktisk vendte tilbage
til arbejdspladsen, og da det, som angivet af Ankestyrelsen vil være vanskeligt for
en ansøger om tidlig pension at dokumentere, at perioden kunne medregnes til be-
skæftigelsesancienniteten, tages denne betingelse ud af lovforslaget. FH’s forslag
til præcisering vil som følge af dette ikke længere være nødvendig.
4
Borgere, der allerede er overgået til tidlig pension ved lovens ikrafttræden, vil ikke
kunne opnå ret til yderligere 1 år på baggrund af de nye regler. Det fremgår af den
foreslåede § 3, stk. 4, at hvis en person opnår ret til tidlig pension på grundlag af
genoptagelse, udbetales tidlig pension fra den 1. i måneden efter anmodning om
genoptagelse. Da personen ved anmodningen om genoptagelse allerede er over-
gået til tidlig pension, vil denne ikke kunne opnå yderligere ret til tidlig pension,
idet en person efter gældende regler tidligst kan overgå til tidlig pension således,
at når en eventuel yderligere ret tidlig pension skal udbetales, har vedkommende
nået folkepensionsalderen, og der kan ikke udbetales dobbelt for en periode.
I forhold til spørgsmålet om kompensation som følge af forsinkelse af lovforslaget
vil der kunne udbetales tidlig pension fra tidspunktet for anmodning om genopta-
gelse. Der vil ikke blive udbetalt kompensation til de borgere, der kunne have fået
et år mere med tidlig pension, hvis reglerne var trådt i kraft på et tidligere tids-
punkt. Kompensation er ikke et krav, der kan rejses af borgere, der ikke forud for
lovforslagets ikrafttræden har fået medregnet perioder med opskoling til ancienni-
tet. Derudover antages disse borgere at have haft anden forsørgelse i perioden, og
det vil være forbundet med administrative udfordringer at skulle udbetale tidlig
pension med tilbagevirkende kraft med efterfølgende modregning for anden forsør-
gelse forud for tidspunktet for anmodningen om genoptagelse.
3) Øvrige emner og bemærkninger
3.1) Decimalafrunding – 1,125-reglen
Udbetaling Danmark finder, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der sker en æn-
dring af lov om social pension § 26 k, stk. 1. Bestemmelsen handler om tildeling af
automatisk anciennitet for 16-17-årige i perioden før den 1. september 1977, hvor
der efter loven skal gives op til 1 1/8 års anciennitet til personer født før den 1. sep-
tember 1959.
Udbetaling Danmark anbefaler, at ordlyden i bestemmelsen ændres fra ”Der tilde-
les op til 1 1/8 års anciennitet til personer, der er født før den 1. september 1959
(…)” til: ”Personer, der er født før den 1. september 1961, tildeles 9/16 måneders
fuld anciennitet for hver måned som 16-17-årig, der ligger før den 1. september
1977. For personer født før den 1. september 1959 tildeles dog mindst 1 1/8 års an-
ciennitet.”
Grunden til at den foreslåede ændring er, at en kombination af en forholdsmæssig
fordeling og matematiske afrundingsregler skaber udfordringer med at tildele præ-
cist 1 1/8 (1,125) års automatisk anciennitet. Det fremgår af Ankestyrelsens prin-
cipafgørelse P 21-23, at fordelingen af den automatiske anciennitet for 16-17-årige
skal opgøres til præcis 1,125. Det betyder, at Udbetaling Danmark vil være nødsa-
get til at foretage uhensigtsmæssige systemændringer, idet det kun vil være meget
få ændringer, som faktisk berøres af bestemmelsen. I praksis vurderer Udbetaling
Danmark, at det kun vil få reel betydning for højst 3 borgere fremadrettet og skøn-
ner samtidigt, at det vil koste omkring 1-1,5 mio. kr. at ændre systemet. Den fore-
slåede ændring vil betyde, at Udbetaling Danmark kan fortsætte den nuværende
praksis.
5
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet har undersøgt problemstillingen, der kun vedrører en
mindre grupper ansøgere i en kortere overgangsperiode.
Ændringen vil betyde, at nogle få borgere i denne målgruppe vil kunne få en mar-
ginal forhøjet anciennitet som følge af brug af almindelige afrundingsprincipper.
Det svarer til 4 timer ekstra. De 4 timer kan betyde, at personerne får ret til tidlig
pension eller til et års anciennitet mere.
Problemstillingen er tilstede i en begrænset periode, idet den vedrører borgere født
til og med august 1959, hvor de sidste når folkepensionsalderen den 26. august
2026.
Det vil meget være omkostningsfyldt at ændre Udbetaling Danmarks it-system, så
det kan tage højde for afrundingsudfordringerne, og det er ikke hensigtsmæssigt at
håndtere sagerne manuelt, fordi det er administrativt meget tungt. Dette kan løses
ved at ændre reglerne således, at det fremadrettet ikke er forkert at tildele lidt mere
i anciennitet, hvor forholdsmæssig fordeling og afrundinger står i vejen for at til-
dele præcist 1,125.
Beskæftigelsesministerier vurderer samlet set, at det er uproblematisk at justere
bestemmelsen, så den er i overensstemmelse med den måde Udbetaling Danmarks
system er indrettet på og efter Udbetaling Danmarks forslag til formulering.
Sager, hvor der rundes ned, vil derfor fortsat skulle håndteres på samme måde som
i dag, hvor Udbetaling Danmark efter Ankestyrelsens hjemvisninger trækker sa-
gerne ud til manuel behandling.
3.2) Ulighed / Forskel i anciennitet
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker i høringssvaret, at flere af de-
res medlemsorganisationer oplever forskel i anciennitetsudmålingen i situationer,
hvor medlemmer i løbet af deres arbejdsliv har deltaget i opskoling eller voksen-
og efteruddannelse og alene har modtaget statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
eller voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (VEU-godtgørelse). Disse tilfælde
tæller ikke med i udmålingen af anciennitet, såfremt der ikke oppebæres aflønning
fra arbejdsgiveren, og det selvom opskoling/voksen- og efteruddannelsen sker som
led i ansættelsen efter aftale med arbejdsgiver. Modsat tæller perioder med opsko-
ling/voksen- og efteruddannelse, hvor medarbejder oppebærer løn og indbetaler
ATP-bidrag, med i ancienniteten. FH ønsker på baggrund heraf mere ensartede reg-
ler i anciennitetsudmålingen.
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker forskelsbehandling i ancienni-
tetsudmåling for visse lønmodtagere, som i perioden 1971-1977 tog en erhvervs-
faglig uddannelse. Med EFG-forsøgsordningen i 1971 blev det sværere at opnå en
lærekontrakt, før basisåret var overstået. FH anfører her, at basisåret i EFG-for-
søgsuddannelsen fra 1971-1977 bør indgå i anciennitetsudmålingen for at undgå
forskelsbehandling blandt denne årgang.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
6
Ved indgåelse af den politiske aftale om ny ret til tidlig pension blev der taget stil-
ling til, hvilke indtægter, ydelser og perioder, der skal kunne medregnes til ancien-
nitet til tidlig pension med det udgangspunkt, at perioder med indbetaling til ATP
skulle kunne medregnes. Det skyldes, at opgørelsen af perioder med anciennitet til
tidlig pension som udgangspunkt skal kunne ske på grundlag af registerdata herun-
der primært oplysninger fra ATP-registeret. Brugen af registerdata er baggrunden
for, at perioder med arbejdsmarkedsuddannelseskurser indgår i opgørelsen af an-
ciennitet, når arbejdsgiveren har udbetalt løn under uddannelsen og VEU-godtgø-
relsen er udbetalt til arbejdsgiver i modsætning til den situation, hvor lønmodtage-
ren har fået VEU-godtgørelse udbetalt under uddannelsen.
Det er politisk besluttet ifm. aftale om ny ret til tidlig pension, at VEU-godtgørelse
ikke skal tælle med, og såfremt der er politisk ønske om at ændre dette, vil der være
behov for at estimere omkostninger ved at udvide ordningen til også at omfatte pe-
rioder med voksen- og efteruddannelse, hvor der ikke er indbetalt ATP.
Det bemærkes, at det er aftalt, at ordningen skal gennemgå et samlet serviceefter-
syn senest i 2030 med henblik på at vurdere, om ordningen omfatter de personer,
den er tiltænkt.
3.3) G-dage
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker, at G-dage bør indgå i ancien-
nitetsopmålingen. De grupper, som har størst brug af G-dage, er også de grupper,
som kommer tidligst på arbejdsmarkedet, og som har det hårdeste arbejdsliv. G-
dage udbetales af arbejdsgiver i forbindelse med fratræden og forud overgangen til
arbejdsløshedsdagpenge – da både indtægter og dagpenge tæller med i ancienni-
tetsberegningen, er er ulogisk, at G-dage ikke gør.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Ved indgåelse af den politiske aftale om ny ret til tidlig pension blev der taget stil-
ling til, hvilke indtægter, ydelser og perioder, der skal kunne medregnes til ancien-
nitet til tidlig pension.
Det bemærkes, at det er aftalt, at ordningen skal gennemgå et samlet serviceefter-
syn senest i 2030 med henblik på at vurdere, om ordningen omfatter de personer,
den er tiltænkt.
3.4) Dokumentation
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation anfører, at en større fleksibilitet i forhold
til dokumentationskrav vil bidrage til at sikre borgernes retssikkerhed i forbindelse
med tildeling af ret til tidlig pension. FH anfører, at medlemskab af en a-kasse i
kombination med en tro- og love-erklæring bør anerkendes som tilstrækkeligt do-
kumentationsgrundlag til at sandsynliggøre perioder med arbejdsløshedspenge, sy-
gedagpenge og uddannelsesgodtgørelse, når der ikke foreligger specifik dokumen-
tation herom, eller til at sandsynliggøre perioder med beskæftigelse, hvor der ikke
er indbetalt til ATP.
7
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker, at det omfattende dokumenta-
tionskrav skaber problemer for borgere, der har haft arbejde i udlandet, og som
ikke har gemt fysisk dokumentation på flere årtier tilbage i tiden, fordi de ikke
kunne forudse et behov for at gemme dokumentation herom. FH mener, at der skal
være mere fleksibilitet i dokumentationskravet, så det af loven tydeligt fremgår, at
sandsynliggørelse af en given anciennitet er tilstrækkelig dokumentation.
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation opfordrer til, at beskæftigelsesministeren
kortlægger problemernes omfang og samtidig undersøger muligheden for øget brug
af tro-og-love-erklæringer som supplement til anden dokumentation.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Der er på bekendtgørelsesniveau fastsat nærmere regler om beregning og doku-
mentation af anciennitet til tidlig pension. Bekendtgørelse om optjening, beregning
og dokumentation af anciennitet indeholder i § 5 en bestemmelse om, at i de til-
fælde, hvor der ikke findes registeroplysninger til brug for beregning af ancienni-
tet, skal ancienniteten for den relevante periode dokumenteres på anden vis.
Kan den relevante periode ikke dokumenteres fuldt ud, skal personen, som søger
om ret til tidlig pension, fremlægge dokumentation, som kan sandsynliggøre anci-
enniteten for perioden. Den fremlagte dokumentation skal indeholde de nødvendige
oplysninger til brug for beregning af anciennitet. Et medlemskab af en a-kasse
alene indeholder ikke oplysninger om, hvor stort et beløb, eller for hvilken periode,
der er udbetalt arbejdsløshedsdagpenge til brug for beregningen af anciennitet.
Det bemærkes, at det er aftalt, at ordningen skal gennemgå et samlet serviceefter-
syn senest i 2030 med henblik på at vurdere, om ordningen omfatter de personer,
den er tiltænkt.


J.nr. 24-6326
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Ankestyrelsens bidrag til høring om Forslag til Lov om ændring af
lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension
for perioder under opskoling) – jeres j.nr. 23/06394
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved mail af 18. januar
2024 bedt Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om udkast til
ændringsforslag til lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig
pension for perioder under opskoling).
Ankestyrelsens bemærkninger
Til udkast til lovens § 26 n, stk. 1, nr. 19
Det fremgår af udkast til § 26 n, stk. 1, nr. 19, at ”Opskoling inden for
samme branche til en tidssvarende, offentligt anerkendt uddannelse,
hvor opskolingsperioden ved tilbagevenden til arbejdspladsen medregnes
til lønmodtagerens beskæftigelsesanciennitet. Opskoling skal ske som led
i et ansættelsesforhold og med en løbende arbejdsgiverudbetalt
aflønning som supplement til lønmodtageren.”
Det er Ankestyrelsens opfattelse, at bestemmelsen bør præciseres
yderligere, så det fremgår klart, at ancienniteten tildeles på baggrund af
perioden med opskoling og ikke for den ydelse, som borger modtager
under opskolingen.
Vi foreslår eksempelvis følgende ordlyd:
”Perioder med opskoling inden for samme branche til en tidssvarende,
offentligt anerkendt uddannelse, hvor opskolingsperioden ved
tilbagevenden til arbejdspladsen medregnes til lønmodtagerens
beskæftigelsesanciennitet. Opskoling skal ske som led i et
Den 25. januar 2024
Offentligt
L 136 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
2
ansættelsesforhold og med en løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning
som supplement til lønmodtageren.”
På den måde følger bestemmelsen også ordlyden i § 26 n, stk. 1, nr. 17
og nr. 18:
”17) Perioder med skolepraktik (ulønnet obligatorisk praktik) på SU-
berettigende uddannelser.
18) Perioder i det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år.”
Under bemærkninger til lovforslaget afsnit 2.1.2. Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning fremgår, at der er fire betingelser
for, at man kan få anciennitet for perioder med opskoling:
”Det foreslås således, at perioder med opskoling vil kunne tælle med i
anciennitetsopgørelsen til tidlig pension, når visse betingelser er opfyldt.
Lønmodtageren skal have fået orlov fra sin arbejdsgiver for at kunne
deltage i opskoling. Personen skal være opskolet inden for samme
branche til en tidssvarende, offentlig anerkendt uddannelse, f.eks. fra
ufaglært til faglært, eller fra ufaglært eller faglært til
erhvervsakademiniveau eller et højere niveau inden for samme branche
eller erhverv, hvor arbejdsgiveren løbende udbetaler en
supplerende aflønning under uddannelsen f.eks. ved godtgørelse eller
opskolingsydelse. Endelig vil personen ved eventuel tilbagevenden til
samme arbejdsgiver skulle være berettiget til at få orlovsperioden talt
med i sin beskæftigelsesanciennitet og lønanciennitet.
(…)
Det vil ikke være en betingelse, at personen rent faktisk er vendt tilbage
til samme arbejdsgiver. Det afgørende vil være, at personen ville have
været berettiget til at få orlovsperioden talt med i sin
beskæftigelsesanciennitet, hvis personen efter endt opskoling var vendt
tilbage til den arbejdsgiver, der bevilgede orloven.”
Det er Ankestyrelsen opfattelse, at den sidste betingelse (at ”personen
ved eventuel tilbagevenden til samme arbejdsgiver skulle være
berettiget til at få orlovsperioden talt med i sin beskæftigelsesanciennitet
og lønanciennitet.”) er svær at vurdere i praksis på baggrund af den
dokumentation, som borger måtte kunne fremskaffe. Det kan derfor
overvejes, om betingelsen er nødvendig, når det allerede kræves, at
opskolingen sker som led i et ansættelsesforhold.
3
Eftersom det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det ikke er
et krav, at personen rent faktisk vender tilbage til samme arbejdsgiver,
er det Ankestyrelsens opfattelse, at lovens ordlyd bør afspejle dette. Vi
forslår eksempelvis følgende formulering:
”Perioder med opskoling inden for samme branche til en tidssvarende,
offentligt anerkendt uddannelse, hvor opskolingsperioden ved eventuel
tilbagevenden til arbejdspladsen medregnes til lønmodtagerens
beskæftigelsesanciennitet. Opskoling skal ske som led i et
ansættelsesforhold og med en løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning
som supplement til lønmodtageren.”
Til udkast til § 3
Det fremgår af udkast til § 3, at ”Stk. 1. Personer, som er født i perioden
fra 1. juli 1957 til og med 1962, og som forud for denne lovs ikrafttræden
har fået helt eller delvist afslag på en ansøgning om ret til tidlig pension på
grund af manglende anciennitet, kan efter anmodning til Udbetaling
Danmark få genoptaget afgørelsen om ret til tidlig pension, jf. stk. 2-6.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at Udbetaling Danmark kan behandle en
anmodning om genoptagelse, at vedkommende i perioden, der kan tælle
med til anciennitet til tidlig pension, jf. § 26 h, stk. 3, i lov om social
pension, har været i praktik på en SU-berettigende uddannelse, jf. § 26 n,
stk. 1, nr. 17, eller har været under opskoling, jf. § 26 n, stk. 1, nr. 19,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.
Stk. 3. Anmodning om genoptagelse efter stk. 1, kan indgives i perioden
fra den 1. august 2024 til og med den 31. december 2024. Udbetaling
Danmark træffer så vidt muligt afgørelse om ret til tidlig pension senest 4
måneder efter modtagelse af anmodningen.
Stk. 4. Opnår en person ret til tidlig pension på grundlag af genoptagelse
efter stk. 1, udbetales tidlig pension fra den 1. i måneden efter anmodning
om genoptagelse, såfremt personen ville kunne overgå til tidlig pension fra
dette tidspunkt, jf. dog stk. 5. I tidlig pension fratrækkes sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse,
uddannelseshjælp og kontanthjælp, som er udbetalt fra tidspunktet for
anmodning om genoptagelse og frem til afgørelse om ret til tidlig pension
efter genoptagelse.
Stk. 5. Til personer, som er overgået til efterløn eller fleksydelse, udbetales
tidlig pension fra den 1. i måneden efter afgørelsen om ret til tidlig pension
efter anmodning om genoptagelse.
4
Stk. 6. Krav om tilknytning til arbejdsmarkedet efter § 26 s i lov om social
pension gælder ikke, når der på tidspunktet for afgørelse efter anmodning
om genoptagelse er mindre end 13 måneder til, at personen tidligst kan
overgå til tidlig pension.”
Det fremgår af bestemmelsen, hvornår borgere kan overgå til tidlig
pension, hvis de på grund af opskoling eller ulønnet praktik får ret til tidlig
pension eller får ret til tidlig pension i et ekstra år. Det fremgår ikke
eksplicit af bestemmelsen, hvordan borgere er stillet, hvis de allerede er
overgået til 1 års tidlig pension, men opnår ret til yderligere 1 år på
baggrund af de nye regler.
Det er Ankestyrelsen opfattelse, at det bør fremgår af bestemmelsen, om
borgere, som allerede er overgået til tidlig pension, kan opnå ret til
yderligere tidlig pension efter de nye regler. Såfremt det ikke er tilfældet,
bør dette også fremgå af bestemmelsen.
Venlig hilsen
Mette Bygvraa Jønsson
1
Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering
ATT: Helle Sølvsten
25. januar 2024
Udbetaling Danmarks høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om
social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under
opskoling)
Udbetaling Danmark har den 18. januar 2024 modtaget høring over udkast til lovforslag om
ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under
opskoling).
Udbetaling Danmark har ikke bemærkninger til de ændringer, som fremgår af lovforslaget.
Udbetaling Danmark finder dog, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der tillige sker en ændring
af lov om social pension § 26 k, stk. 1. Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Der tildeles op til 1
1/8 års anciennitet til personer, der er født før den 1. september 1959. Personer, der er født
i perioden fra den 1. september 1959 til og med den 1. september 1961, tildeles 9/16 måneders
fuld anciennitet for hver måned som 16-17-årig, der ligger før den 1. september 1977.”
Udbetaling Danmark foreslår, at bestemmelsen i stedet formuleres på følgende måde:
”Personer, der er født før den 1. september 1961, tildeles 9/16 måneders fuld anciennitet for hver
måned som 16-17-årig, der ligger før den 1. september 1977. For personer født før den 1.
september 1959 tildeles dog mindst 1 1/8 års anciennitet".
Baggrunden for forslaget
Når Udbetaling Danmark beregner borgernes anciennitet, skal der for borgere født før 1.
september 1959 tildeles 1 1/8 års anciennitet i den periode, hvor borger var 16-17 år. Dette
fremgår af lov om social pension § 26 k, stk. 1, 1. pkt. I bekendtgørelsen præciseres det, at 1 1/8
svarer til 1,125 års anciennitet.
En kombination af forholdsmæssig fordeling og matematiske afrundingsregler skaber
udfordringer med at tildele præcist 1 1/8 (1,125) års automatisk anciennitet. Det skyldes, at
medmindre borger er født den 1. januar, vil 16-17 års perioden strække sig over 3 kalenderår.
Dette understøttes systemmæssigt ved at fordele de 1 1/8 (1,125) ud over de 3 år, og derefter
afrunde hvert enkelt års anciennitet til 3. decimal, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 2422 om optjening,
beregning og dokumentation af anciennitet.
2
Når 1,125 fordeles i tre ulige dele afhængigt af borgers fødselsdato, og derefter afrundes hver for
sig (altså hvert år), vil man, når de tre afrundede tal lægges sammen igen, i en del tilfælde ikke
lande på 1,125.
Udbetaling Danmark har behandlet lidt over 50.000 sager, hvor borgere har været omfattet af
bestemmelsen i § 26 k, stk. 1, 1.pkt. En undersøgelse har vist, at ud af det samlede antal, har
der alene været 33 sager, hvor afrundingen har haft en egentlig betydning. I de 33 sager er
borgeren blevet stillet bedre, idet de har fået tillagt yderligere 4 timers arbejde ud af 42-44 år,
hvilket i de konkrete sager har haft en positiv betydning for opgørelsen af ancienniteten, idet
denne er opgjort til 1,126.
Ankestyrelsen har den 15. august 2023 offentliggjort principafgørelse P 21-23, som foreskriver,
at fordelingen af den automatiske anciennitet for 16-17-årige skal opgøres til præcis 1,125.
Ankestyrelsens afgørelse betyder, at det vil være nødvendigt at foretage systemændringer. Det
finder Udbetaling Danmark er uhensigtsmæssigt er flere årsager.
For det første er det Udbetaling Danmarks vurdering, at Udbetaling Danmarks praksis kun vil få
reel betydning for højst 3 borgere fremadrettet. Det skyldes blandt andet, at der er tale om en
tidsmæssigt begrænset problematik, da det alene vedrører borgere født til og med 31. august
1959, hvorfor de sidste overgår til folkepension den 31. august 2026.
For det andet skønner Udbetaling Danmark, at det vil koste i omegnen af 1,5 mio. kroner at ændre
systemet. Det er nødvendigt at ændre systemet, selvom det reelt kun får betydning for meget få
borgere, fordi Udbetaling Danmarks fordeling i afgørelserne til de relevante borgere (født til og
med 31. august 1959) ellers ikke vil være i overensstemmelse med Ankestyrelsens
principafgørelse.
Endelig vil en systemændring have betydning for den tidsmæssige implementering af nogle af de
andre vigtige systemændringer, som Udbetaling Danmark pt. arbejder på.
Den nuværende formulering af bestemmelsen i § 26 k, stk. 1, tildeler borgere født før 1. september
1959 to fulde år med automatisk anciennitet, samlet set 1,125. To år svarer til 24 måneder. 24
måneders anciennitet af 9/16 pr. måned ville give 1,125. En ændring af formuleringen vil således
give samme resultat, men fordi fordelingen fastsættes på månedsbasis, så ville Udbetaling
Danmarks eksisterende praksis være i overensstemmelse med reglerne, og en systemændring
ville ikke være nødvendigt.
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
star@star.dk
Helle Sølvsten hels@star.dk
Julie Juul Dalsgaard juj@star.dk
Sagsnr. 24-0272
Vores ref.
NHO/IBU/aje/bho
Deres ref. 23/06394
Den 13. september 2022
Høringssvar om tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under
opskoling
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har gennem Beskæftigelsesrådet modtaget høring
over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om
den sociale pensionsfond (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling
og ophævelse af lov om den sociale pensionsfond).
Lovforslaget har tidligere været i høring i september 2022, hvor FH afgav en række
bemærkninger. Da det nuværende udkast til lovforslag i store træk svarer til det tidligere
udkast, vil nedenstående bemærkninger tage afsæt i FH’s tidligere høringssvar.
Den konkrete udmåling af anciennitet er afgørende for retten til tidlig pension herunder for om
borgeren opnår ret til et, to eller tre år med tidlig pension. I udgangspunktet bygger udmåling
af anciennitet for lønmodtagere på registeroplysninger for ATP-indbetalinger, hvilket bl.a.
suppleres med en række specifikke situationer, som også giver anledning til optjening af
anciennitet, selvom der ikke er indbetalt ATP-bidrag.
Det er helt afgørende, at udmålingen af ancienniteten er fair og dækkende. Grundlæggende
baserer optjening af anciennitet sig på fornuftige principper, der giver en tilsigtet målretning af
tidlig pension mod grupper med lange hårde arbejdsliv. Der er dog udfordringer med visse
grænsedragninger og opgørelsesprincipper, der gør, at reglerne i nogle tilfælde ikke opleves
som fair. Da anciennitetsudmålingen baserer sig på hele år, vil selv kortere tidsperioder uden
anciennitetsoptjening kunne få store konsekvenser for den enkelte borger.
Opskoling som led i et ansættelsesforhold
FH bakker helt op om udkastet til lovforslag, der håndterer den del af problematikken, som
vedrører opskoling som led i et ansættelsesforhold.
Lovforslaget betyder, at perioder under opskoling som led i et ansættelsesforhold med
supplerende aflønning under opskolingen, og hvor der ikke er blevet indbetalt ATP-bidrag, nu
også tæller med i beregning af anciennitet til tidlig pension. Konkret nævnes opskoling inden
for bistands-, pleje- og omsorgsområdet samt pædagogområdet som eksempler på fag, hvor
ændringen vil få betydning for ancienitetsudmålingen. Endvidere præciseres, at ulønnede
obligatoriske praktikperioder skal kunne medregnes til anciennitet, uanset om de foregår på
uddannelsesstedet eller i en virksomhed.
FH støtter de foreslåede ændringer, som vil gøre reglerne for udmåling af anciennitet mere
ensartede på tværs af faggrupper og skaber parallelitet til elevløn på erhvervsuddannelserne,
Side 2 af 3
der udløser anciennitet efter gældende regler. Derved undgås en konkret utilsigtet
forskelsbehandling af lønmodtagere inden for forskellige brancher.
FH finder det vigtigt, at lovforslaget, som det sker i bemærkningerne, ligestiller den person,
der efter endt orlov og opskoling vender tilbage til arbejdspladsen, med den person, der efter
endt orlov og opskoling, søger og får et andet tilsvarende job på en anden arbejdsplads.
FH vil derfor opfordre ministeren til at overveje, om ikke lovforslaget mere retvisende kan
formuleres således:
I § 26 n, stk. 1, indsættes som nr. 19:
»19) Opskoling inden for samme branche til en tidssvarende, offentlig anerkendt uddannelse,
hvor opskolingsperioden ved eventuel tilbagevenden til samme arbejdsgiver medregnes til
lønmodtagerens beskæftigelsesanciennitet. Opskoling skal ske som led i et ansættelsesforhold
og med en løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning som supplement til lønmodtageren.«
FH vil endvidere foreslå, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at der med
”beskæftigelsesanciennitet” henvises til beskæftigelsesanciennitet og/eller lønanciennitet. En
præcisering af begrebet er nødvendig, da perioden med opskoling både vil kunne tælles med i
beskæftigelsesanciennitet, dvs. anciennitet for så vidt angår opsigelsesvarsel,
fratrædelsesgodtgørelse, mv. og tælles med i eventuel lønanciennitet dvs.
”beskæftigelsesanciennitet” for så vidt angår lønindplacering ved tilbagevenden til samme
arbejdsgiver (eller til arbejde under samme overenskomst).
Lovforslaget har tidligere været i høring i september 2022, men er efterfølgende ikke blevet
fremsat som planlagt. Det har ramt en række lønmodtagere, som har været afskåret fra ret til
tidlig pension pga. manglende anerkendelse af perioder under opskoling i
anciennitetsberegningen. FH ser gerne, at der bliver taget hånd om disse lønmodtagere i
lovforslaget, så de på behørig vis bliver kompenseret for det tab af rettigheder, som de er
blevet påført som følge af forsinkelsen af lovforslaget.
Andre mangler i anciennitetsudmåling
Herudover vil FH gerne gøre opmærksom på, at vores medlemsorganisationer fortsat oplever
forskel i anciennitetsudmålingen i de situationer, hvor medlemmer i løbet af deres arbejdsliv
har deltaget i fx opskoling eller voksen- og efteruddannelse herunder AMU-kurser og alene har
modtaget fx statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller voksen- og
efteruddannelsesgodtgørelse (VEU-godtgørelse). I de tilfælde vil uddannelsesperioden ikke
tælle med i ancienniteten, såfremt der ikke oppebæres aflønning fra arbejdsgiveren, og det
selvom opskoling/voksen- og efteruddannelsen sker som led i ansættelsen og efter aftale med
arbejdsgiveren. Omvendt vil perioder med opskoling/voksen- og efteruddannelse, hvor
medarbejderen oppebærer løn og indbetaler ATP-bidrag tælle med i ancienniteten. FH vil
gerne opfordre til, at der også tages hånd om denne problematik, så der sikres ensartede
regler for udmåling af anciennitet inden for rammerne af tidlig pension.
Desuden bør G-dage tælle med i ancienniteten. De grupper, som har størst forbrug af G-dage,
er også de grupper, som kommer tidligst på arbejdsmarkedet, og som har det hårdeste
arbejdsliv. G-dage udbetales af arbejdsgiver i forbindelse med fratræden og inden overgang til
arbejdsløshedsdagpenge – begge indtægter som tæller med i anciennitetsberegningen, og det
er derfor ulogisk, at G-dage i øjeblikket ikke tæller med i ancienniteten.
FH vil i lighed med tidligere også henlede opmærksomheden på den forskelsbehandling i
udmåling af anciennitet for visse lønmodtagere, som i perioden 1971-1977 tog en
Side 3 af 3
erhvervsfaglig uddannelse. Indførelsen af EFG-forsøgsordningen i 1971 gjorde det således
betydeligt sværere at opnå en lærekontrakt, før basisåret var overstået. FH mener derfor, at
basisåret i EFG-forsøgsuddannelsen fra 1971-1977 bør tælle med som anciennitet for at undgå
forskelsbehandling af de unge, der i denne periode benyttede den nye forsøgsordning frem for
mesterlæren.
Dokumentationskrav
FH understreger, at de omfattende dokumentationskrav i de tilfælde, hvor der ikke foreligger
registeroplysninger, er et problem for mange borgere, der typisk ikke har gemt fysisk
dokumentation 30-40-50 år tilbage i tiden, især fordi den enkelte lønmodtager ikke har kunne
forudse nødvendigheden af at gemme lønsedler mv. gennem et helt arbejdsliv.
Konkret er der fx mange, der har problemer med at kunne dokumentere arbejde i udlandet.
En undersøgelse fra 3F blandt deres 60-67-årige medlemmer viser, at 16 pct. har arbejdet i
udlandet i løbet af deres arbejdsliv, men blandt disse har 58 pct. ikke nogen dokumentation
(lønsedler og/eller ansættelsesbevis) for arbejdet. Derfor vil deres arbejdsperiode i udlandet
ikke kunne tælle med i en opregning af anciennitet til tidlig pension.
Konsekvensen af de strenge krav til dokumentation er, at en del borgere afholder sig fra at
ansøge om tidlig pension, eller at de får afslag på deres ansøgning – selvom de egentlig burde
være berettiget. FH lægger vægt på et objektivt og klart administrationsgrundlag, men finder
det også afgørende med en større fleksibilitet i forhold til dokumentationskrav, således at det
tydeligt fremgår af loven, at sandsynliggørelse af en given anciennitet er tilstrækkelig
dokumentation.
Fx bør medlemskab af en a-kasse i kombination med en tro- og love-erklæring kunne
anerkendes som tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag, som kan sandsynliggøre perioder med
arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og uddannelsesgodtgørelse, når der ikke findes
specifik dokumentation i offentlige registre, eller kan sandsynliggøre perioder med
beskæftigelse, hvor der ikke er indbetalt ATP-bidrag.
En større fleksibilitet i forhold til dokumentationskrav vil bidrage til at sikre borgernes
retssikkerhed i forbindelse med tildeling af ret til tidlig pension.
FH skal opfordre til, at beskæftigelsesministeren kortlægger problemernes omfang og samtidig
undersøger muligheden for øget brug af tro-og-love-erklæringer som supplement til anden
dokumentation.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund, Næstformand FH