Grund- og nærhedsnotat om revision af direktiv om europæiske samarbejdsudvalg

Gr und - o g nær he dsno t at
Grund- og nærhedsnotat om revision af di-
rektiv om europæiske samarbejdsudvalg
20. marts 2024
J.nr. 2024 - 120
CAIJ
Revision af direktiv om indførelse af europæiske samarbejdsud-
valg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fælles-
skabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdsta-
gerne
KOM (2024) 14
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen har den 24. januar 2024 fremsat forslag til revision af direktiv om
indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirk-
somheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdsta-
gerne.
Europæiske samarbejdsudvalg (ESU) er organer, som repræsenterer arbejdstagere
i EU eller EØS, som arbejder i fællesskabsvirksomheder- eller koncerner med
mindst 1000 ansatte i medlemslandene og mindst 150 ansatte i hver af mindst to
medlemslande. Et ESU kan oprettes efter anmodning fra mindst 100 ansatte eller
efter initiativ fra den centrale ledelse. ESU’ernes formål er at sikre, at arbejdsta-
gere i fællesskabsvirksomheder- eller koncerner har mulighed for at blive informe-
ret og hørt om beslutninger i virksomhederne, der påvirker deres arbejdsliv.
Direktivet, som oprindeligt er fra 1994, og som blev omarbejdet i 2009, fastsætter
regler for ESU’ers oprettelse, kompetencer og funktion. Kommissionen ønsker med
forslaget til revision at skabe et mere klart, effektivt og sammenhængende regelsæt.
Forslaget går blandt andet ud på at præcisere nøglebegreber og definitioner, her-
under koncepterne ’tværnationalt emne’ og ’høring’. Derudover præciserer forsla-
get reglerne for ESU-aftalers indhold samt reglerne for tilgængelige ressourcer og
behandling og ikke-deling af fortrolige oplysninger. Forslaget lægger også op til at
skærpe regler om sanktioner og til at sikre adgang til retslig prøvelse af beslutnin-
ger om, at information er fortrolig. Kommissionens formål med forslaget er at
styrke retten til information og høring af arbejdstagere om beslutninger med kon-
sekvenser for arbejdstagere i flere medlemsstater.
Forslaget vil i Danmark kræve justering af lov om europæiske samarbejdsudvalg.
Offentligt
KOM (2024) 0014 - Bilag 1
Europaudvalget 2024
2
Forslaget forventes at medføre begrænsede erhvervsøkonomiske og administrative
konsekvenser for de omfattede virksomheder i Danmark.
Regeringen er positiv over for at styrke retten til information og høring arbejdsta-
gere i fællesskabsvirksomheder. Det er samtidig vigtigt, at direktivet begrænses til
kun at regulere beslutninger af reelt tværnational betydning, og at ledelsen fortsat
har mulighed for at træffe hurtige og effektive beslutninger, når det er nødvendigt.
2. Baggrund
Den 24. januar 2024 fremsatte Kommissionen forslag til revision af direktiv om
indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirk-
somheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdsta-
gerne. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion 19. februar 2024. Det
oprindelige ESU-direktiv1
fra 1994 blev omarbejdet i 20092
.
Europæiske samarbejdsudvalg (ESU) er organer, som repræsenterer arbejdstagere i
EU eller EØS, som arbejder i fællesskabsvirksomheder- eller koncerner med
mindst 1000 ansatte i medlemslandene og mindst 150 ansatte i hver af mindst to
medlemslande (f.eks. Danmark og Sverige). ESU’er kan oprettes efter anmodning
fra mindst 100 ansatte eller efter initiativ fra den centrale ledelse. ESU’ernes for-
mål er at sikre, at arbejdstagere i fællesskabskoncerner og fællesskabsvirksomheder
har mulighed for at blive informeret og hørt om beslutninger i virksomhederne, der
påvirker deres arbejdsliv.
ESU-direktivet fastsætter en særlig forhandlingsprocedure for at oprette ESU’er.
Denne procedure indebærer oprettelsen af et særligt forhandlingsorgan bestående
af medarbejderrepræsentanter, som sammen med den centrale ledelse forhandler en
aftale om samarbejdsudvalgets indretning samt en informations- og høringsproce-
dure.
Direktivet fastsætter minimumskrav for indholdet af ESU-aftaler og informations-
og høringsprocedurer. Det er dog det særlige forhandlingsorgan, som sammen med
den centrale ledelse bestemmer de specifikke måder, hvorpå ESU’er og informati-
ons- og høringsprocedurer skal virke i praksis. Hvis de forskellige parter ikke kan
nå frem til en aftale vedrørende et ESU’s oprettelse, indretning og kompetencer in-
den for tidsfristen i direktivet gælder de subsidiære bestemmelser i Annex I. Direk-
tivets anvendelsesområde er begrænset til ’tværnationale emner’, dvs. beslutninger
af tværnational betydning. Information og høring i regi af et ESU om beslutninger
med tværnational betydning sker i tillæg til nationale regler om information og hø-
ring af arbejdstagere i de enkelte berørte virksomheder.
Kommissionen henviser til en evaluering af direktivet fra 2018, som bekræftede di-
rektivets værdi i forhold til at forbedre omfanget og kvaliteten af information til ar-
bejdstagere. Evalueringen identificerede samtidig en række udfordringer, herunder
1
94/45/EC
2
2009/38/EC
3
at der fortsat er få oprettelser af nye ESU’er, ineffektive høringer, begrænset ad-
gang for ESU’er til retslig prøvelse samt mangel på effektive og afskrækkende
sanktioner i nogle medlemslande.
Kommissionen henviser desuden til Europa-Parlamentets egeninitiativbetænkning
af 2. februar 2023, hvori EP opfordrede Kommissionen til at styrke ESU’ernes
rolle og kapacitet gennem en revision af ESU-direktivet.
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 153(1)(e) sammen med artikel 153(2)(b) i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Forslaget er omfattet
af den almindelige lovgivningsprocedure og skal vedtages af både Rådet og Eu-
ropa-Parlamentet.
3. Formål og indhold
Den foreslåede revision af ESU-direktivet indeholder følgende ændringsforslag.
• Præcisering af konceptet ’tværnationale emner’: Forslaget præciserer formod-
ning om, hvornår en foranstaltning er tværnational: En foranstaltning fra ledel-
sen formodes at være tværnational, når foranstaltningen med rimelighed kan
forventes at påvirke ansatte i en eller flere medlemslande. En foranstaltning
vurderes også at være tværnational, når tiltaget med rimelighed kan forventes
at påvirke ansatte alene i ét medlemsland, men hvor konsekvenserne af tiltaget
kan forventes at påvirke ansatte i mindst én anden medlemsstat. Formålet er at
afhjælpe tvivl (og mindske risikoen for tvister) om, at direktivet omfatter sager,
hvor virksomheder iværksætter tiltag, såsom fyringer eller afskedigelser, som
kun retter sig mod en afdeling i ét land, men som stadigvæk kan have konse-
kvenser for ansatte i et andet medlemsland – f.eks. pga. ændringer i virksomhe-
dens forsyningskæder. Forslaget berører ikke nationale regler om informations-
og høringsprocedurer, som angår rent nationale anliggender.
• Definition af ’information’ og ’høring’: Forslaget præciserer, at information og
høringer skal gøre medarbejderrepræsentanter i stand til bl.a. at påtage sig en
dybdegående undersøgelse af de mulige indvirkninger, eller afgive udtalelse
før vedtagelsen af en beslutning og at ledelsen er forpligtet til at give et be-
grundet svar til en sådan holdning før vedtagelse af den foreslåede beslutning.
• Det særlige forhandlingsorgans oprettelse, sammensætning og ressourcer:
o Forslaget vil gøre det til et krav, at medlemmer af det særlige forhand-
lingsorgan vælges eller udpeges på en måde, der tilstræber at opnå en
ligelig kønsfordeling.
o Forslaget præciserer, at den centrale ledelse skal bære omkostningerne
relateret til forhandlinger, herunder rimelige omkostninger til juridisk
bistand, repræsentation og retsomkostninger og advokatsalær.
• Indholdet af ESU-aftaler:
o Forslaget vil gøre det til et krav, at parterne vil skulle angive følgende i
en ESU-aftale:
4
1) de finansielle og materielle ressourcer, der skal afsættes til
ESU’erne, som minimum med hensyn til ekspertbistand, rets-
omkostninger, advokatsalær og uddannelse.
2) formatet for ESU-møderne, herunder om møderne skal være
fysiske eller virtuelle.
• Ligelig kønsfordeling i ESU’er: Parterne skal, når de forhandler eller genfor-
handler ESU-aftaler, træffe nødvendige foranstaltninger for så vidt muligt at
opnå en ligelig kønsfordeling i samarbejdsudvalget og det snævre udvalg –
hvor målet er en repræsentation på mindst 40 procent af hvert køn.
• Antallet af plenarmøder i ESU’er: Forslaget vil indføre subsidiære krav om to
årlige plenarmøder mellem samarbejdsudvalget og den centrale ledelse (hvor
der hidtil har været krav om ét).
• Ekstraordinære møder i ESU’er baseret på subsidiære forskrifter: Forslaget
præciserer, at:
o Information og høring af ESU’er baseret på subsidiære krav som ud-
gangspunkt, og hvis muligt, skal finde sted på plenarmøder – og alene
ved hastetilfælde på ekstraordinære møder.
o Informationer skal gives rettidigt.
o ESU-medlemmer har ret til at deltage i ekstraordinære møder med det
snævre udvalg, hvis de repræsenterer ansatte, som potentielt bliver di-
rekte berørt af emnet for sådanne møder.
• Tilgængelige ressourcer for ESU’er baseret på subsidiære forskrifter:
Forslaget præciserer, at:
o Eksperter, der yder bistand til ESU’er og snævre udvalg, gerne må
være fagforeningsrepræsentanter, og at de efter anmodning fra ESU’er
eller snævre udvalg gerne må være til stede til møder og yde rådgiv-
ning.
o Den centrale ledelse skal underrettes om de driftsudgifter til ESU’er,
som ledelsen skal dække, hvilket inkluderer rimelige retsomkostninger
og advokatsalær.
• Behandling eller ikkevideregivelse af fortrolige oplysninger:
Forslaget præciserer, at:
o Den centrale ledelse skal, når den afgiver fortrolige oplysninger, op-
lyse om årsagen til fortroligheden af oplysningerne over for ESU-med-
lemmerne, medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan eller medar-
bejderrepræsentanterne.
o Ledelsens mulighed for ikke at videregive oplysninger begrænses til de
situationer, hvor videregivelsen af oplysningerne vil være til alvorlig
skade for virksomhedens drift. I sådanne tilfælde skal ledelsen under-
rette om årsagerne til, at oplysningerne ikke videregives.
• Arbejdstagerrepræsentanternes rolle og beskyttelse:
Forslaget præciserer, at
5
o Arbejdstagerrepræsentanter skal råde over de nødvendige midler til at
gøre deres rettigheder gældende efter direktivet.
o ESU-medlemmer skal have ret til og de nødvendige midler til at infor-
mere relevante medarbejderrepræsentanter om den tværnationale infor-
mations- og høringsprocedure før og efter møder med ledelsen.
o Ledelsen skal afholde omkostninger og udgifter relateret til at uddanne
ESU-medlemmer og medlemmer af de særlige forhandlingsorganer,
således at de kan udøve deres hverv.
• Sanktioner og adgang til klage og domstolsprøvelse:
Forslaget præciserer, at:
o Medlemslande skal, når de fastsætter sanktioner, tage hensyn til grov-
heden, varigheden, konsekvenserne og den forsætlige eller uagtsomme
karakter af lovovertrædelsen, og i tilfælde af økonomiske sanktioner,
også størrelsen og den økonomiske situation for den sanktionerede
virksomhed samt andre relevante kriterier.
o Medlemsstaterne skal som minimum fastsætte økonomiske sanktioner i
forbindelse med overtrædelser af de informations- og høringsprocedu-
rer, der er fastsat i artikel 9, stk. 2 og 3.
o Der skal sikres adgang til retslig prøvelse af beslutninger om, at infor-
mation er fortrolig. Varigheden af klageproceduren skal være forenelig
med en effektiv udøvelse af retten til information og høring.
• Ophævelse af fritagelser og ordninger for tilpasning af eksisterende aftaler til
de reviderede krav (artikel 14 i direktiv 2009/38/EF):
o Forslaget vil ophæve undtagelser fra direktivet, så ansatte i virksomhe-
der med informations- og høringsaftaler fra før det oprindelige direktiv
får ret til enten at opretholde deres eksisterende aftale eller til at an-
mode om oprettelsen af et ESU eller en informations- og høringsproce-
dure, som vil erstatte den eksisterende aftale. Ligeledes vil virksomhe-
der med aftaler, der er indgået i implementeringsperioden for det omar-
bejdede direktiv 2009/38/EC, også blive omfattet af direktivet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget er en udmøntning af Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige initiativ-
betænkning (2019/2193 (INL)) om revision af ESU-direktivet, som EP vedtog den
2. februar 2023. I betænkningen opfordrede EP Kommissionen til at fremsætte en
revision af ESU-direktivet for at styrke ESU’ers muligheder for at blive informeret
og hørt samt øge antallet af ESU’er.
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det konkrete forslag.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at: ”Kun med et EU-initiativ kan der fastsættes fælles
regler for information og høring af arbejdstagere på tværnationalt plan i Unionen.
De udfordringer, der mindsker effektiviteten af arbejdstagernes ret til tværnational
information og høring, hænger tæt sammen med dækningen og indholdet af for-
pligtelserne i henhold til direktivet og skaber virkninger for virksomheder og deres
6
arbejdstagere i hele Unionen. I betragtning af den grænseoverskridende karakter af
de virksomheder og koncerner, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde,
og den tværnationale karakter af de emner, der er omfattet af krav om information
og høring på tværs af grænserne, kan de enkelte medlemsstater ikke afhjælpe
manglerne i den nuværende ramme på en sammenhængende og effektiv måde. De
kortlagte udfordringer skal derfor tackles på EU-plan.”
Regeringen er enig med Kommissionens vurdering.
6. Gældende dansk ret
Det gældende direktiv er gennemført ved lov om europæiske samarbejdsudvalg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1143 af 14. september 2018.
7. Konsekvenser
Forslaget vil i Danmark kræve justering af lov om europæiske samarbejdsudvalg.
Forslaget har ikke konsekvenser for arbejdsmarkedet generelt, da direktivet alene
er relevant for virksomheder, som indgår i fælleskabsvirksomheder/fællesskabs-
koncerner med over 1000 ansatte, og kun i forbindelse med beslutninger af tværna-
tional betydning. Da der kun er pligt til at oprette et samarbejdsudvalg efter anmod-
ning, er ikke alle virksomheder i målgruppen dækket af en aftale. Forslaget for-
ventes særligt at berøre de virksomheder, der udgør hovedsædet. Nogle af disse
virksomheder er placeret i Danmark, men det præcise antal kendes ikke.
Beskæftigelsesministeriet har desuden ikke indblik i indholdet af eksisterende afta-
ler, som i princippet kan stille arbejdstagerne bedre end gældende direktivs mind-
stekrav, hvorfor forslagets samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser er vanske-
lige at skønne over.
8. Høring
Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale
Forhold. Der er modtaget høringssvar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
og Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Høringssvarene er opsummeret nedenfor.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
FH er overordnet set positiv over for revisionen af de europæiske samarbejdsud-
valg, som de mener, vil styrke samarbejdsudvalgene. FH støtter arbejdet med at
sikre rettidig inddragelse af medarbejderne angående beslutninger, der vedrører
hele koncernen på tværs af grænser, og som har betydning for deres arbejdsliv.
FH bemærker følgende støttende tilkendegivelser:
• FH er enig i forslagets artikel 1 om at udvide definitionen af, hvilke sager
og emner, der defineres som tværnationale til også at omfatte de tilfælde,
hvor konsekvenserne af en beslutning kan forventes at påvirke arbejdsta-
gere i mere end én medlemsstat.
7
• FH støtter forslag om ændringer til artikel 5 og 6 om at sikre tilstrækkelige
ressourcer, således at alle medarbejderrepræsentanter uanset modersmål
har mulighed for at deltage aktivt i ESU’er.
• FH støtter forslaget om at præcisere hvilke konsekvenser, herunder sankti-
oner der kan følge, hvis de rettigheder og forpligtelser, som følger af direk-
tivet ikke respekteres, da det kan bidrage til at sikre at ESU’er involveres
rettidigt og korrekt.
• Endeligt støtter FH forslaget om at ophæve de eksisterende undtagelser jf.
artikel 14, da det vil styrke retstilstanden for de europæiske lønmodtagere.
FH har desuden en række bemærkninger til artikel 6 og 8 i direktivforslaget:
• I artikel 6 finder FH det centralt at fastholde, at møder som udgangspunkt
skal være fysiske for at styrke relationer og fortroligheden på tværs af
grænser både blandt medarbejderrepræsentanterne og til ledelsen samt mi-
nimere risikoen for misforståelser.
• FH påpeger desuden i artikel 6 i forhold til ligelig kønsfordeling, at det er
vigtigt at tage hensyn til, at nogle fag har stor overvægt af enten kvinder el-
ler mænd, hvorfor det i visse tilfælde kan være vanskeligt at sikre en lige
repræsentation af begge køn.
• I forhold til artikel 8 om ledelsens mulighed for klassificering af informa-
tion som fortrolig, bemærker FH vigtigheden af at det ikke må begrænse
medarbejderrepræsentanterne i de europæiske samarbejdsudvalgs mulighe-
der for at drøfte relevante emner med deres fagforening eller gøre brug af
anden relevant juridisk assistance.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
DA finder, at en justering af direktivet skal finde sted på baggrund af en aftale mel-
lem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan. DA finder det derfor undergra-
vende for arbejdsmarkedets parters rolle på europæisk plan, når det overlades til
det politiske system at forny parternes aftale, som det eksisterende direktiv i vidt
omfang bygger på. Det er imidlertid konsekvensen af, at den europæiske fagbevæ-
gelse afslog at indlede forhandlinger med arbejdsgiverne. DA ser overordnet posi-
tiv på, at forslaget alene indeholder begrænsede ændringer sammenlignet med Eu-
ropa-Parlamentets betænkning, og dette skal fastholdes.
DA finder dog, at det eksisterende direktiv fuldt ud understøtter formålet med reg-
lerne om et tværnationalt samarbejdsklima, som giver stor fleksibilitet for ledelse
og medarbejdere til at aftale de lokale rammer for deres samarbejde. For DA er det
vigtigt, at forslagene ikke får negativ betydning for de nationale information- og
høringssystemer, herunder EU-direktivet om information og høring og det danske
samarbejdssystem i henhold til fx Samarbejdsaftalen mellem DA og FH.
DA har desuden en række konkrete bemærkninger:
• Definitionen af ’tværnationale emner’: Det er afgørende at bevare kravet
om at virksomhedens dispositioner skal have virkning i to stater for at være
omfattet af informations- og høringspligten. Kommissionens forslag inde-
8
bærer, at forhold der er omfattet af udelukkende national samarbejdspro-
ces, fremover også vil blive omfattet af kompetencen for ESU’er, hvilket
skaber uklarhed i relation til de nationale samarbejdsorganer samt i relation
til virksomhedernes beslutningskompetence.
• Information og høring: DA’s udgangspunkt er, at samarbejde i form af in-
formation og høring skal ske på et tidspunkt og på en sådan måde, at med-
arbejderne kan bidrage til den endelige beslutning, som ledelsen skal
træffe. Der bør findes en ”mellemvej” i relation til timing, indhold og ret-
ning for et kommende initiativ, hvortil medarbejdernes input kan bidrage. I
modsat fald vil man risikere en evig strid om ”for tidlig” eller ” for sen”
inddragelse og en konkurrence med den nationale information og høring.
• DA påpeger desuden, at muligheden for at stille krav om ”skriftlighed” er
for ufleksibel og formalistisk, og vil hæmme virksomheders muligheder for
at træffe beslutninger på en effektiv måde samt skade grundlaget for en
frugtbar dialog. For at medarbejderne skal kunne reagere inden for rimelig
tid, er det nødvendigt, at direktivet giver mulighed for, at virksomheden
kan fastsætte en frist inden for hvilken medarbejderne skal reagere.
• DA kan støtte, at forslaget præciserer muligheden for, at ESU’er kan af-
holde ikke-fysiske møder. DA finder dog, at det skal fremgå tydeligt af af-
talen, at der ikke skal være formelle krav til virtuelle møder.
• DA mener, at samspillet mellem bestemmelsen i forslagets artikel 6 f, hvor
ældre aftaler ændres i overensstemmelse med det reviderede direktiv på be-
gæring fra lønmodtagerne, og genforhandlingsbestemmelsen i artikel 14 a
fremstår uklar. Der opstår tvivl om hvornår og hvad der skal genforhand-
les, hvis der er fremsat en begæring om ændring efter artikel 6.a. I forlæn-
gelse heraf, påpeger DA, at det gældende direktiv i artikel 13 og artikel 14
indeholder udførlige bestemmelser om pligt til genforhandlinger, som
fremstår mere klart og tilstrækkeligt.
• Ikke-videregivelse af oplysninger: Kommissionens forslag om en pligt til
information til medarbejderne om formålet med tilbageholdelse af oplys-
ninger går for vidt. DA mener ikke, at det bør være obligatorisk, at der
kræves tilladelse for at kunne tilbageholde oplysninger. Det vil være unø-
digt bureaukratisk og øge de administrative byrder.
• DA kan ikke støtte forslagene i artikel 11,2, 11,3 og 11,4, da DA ikke fin-
der grundlag for at fravige de almindelige sanktionsbestemmelser i de an-
sættelsesretlige direktiver. Den danske lovgivning indeholder allerede en
mulighed for at sanktionere en overtrædelse af bestemmelserne med bøde,
ligesom manglende overholdelse også kan blive bedømt i henhold til de
fagretlige regler. Derfor kan DA heller ikke støtte forslaget om klageproce-
durer.
• DA kan ikke støtte, at antallet af mindstemøder sættes op fra én til to; regu-
lering af mødefrekvenser er en detailregulering og bør overlades til par-
terne.
• DA kan ikke støtte lovgivningen om grænseoverskridende faglig aktivitet
(punkt 5), da social dialog i virksomheder alene skal være for de berørte lo-
9
kale parter, nemlig virksomheden og virksomhedens medarbejdere. Medar-
bejdernes eksperter skal som hidtil kun deltage i møderne, såfremt der er
enighed om dette mellem virksomheden og medarbejderne.
• DA vurderer, at den foreslåede implementeringsfrist på 1 år er for kort.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generelt at være bred opbakning til forslaget blandt EU’s medlems-
lande.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er positiv over for tiltag, der kan styrke retten til information og høring
af arbejdstagere om beslutninger med konsekvenser for arbejdstagere i flere med-
lemsstater. Det er samtidig vigtigt, at direktivet begrænses til kun at regulere be-
slutninger af reelt tværnational betydning, og at ledelsen fortsat har mulighed for at
træffe hurtige og effektive beslutninger, når det er nødvendigt.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Dato
20-03-2024
Bilag
1
Sag/ID Nr.
24/00679
Enhed
EUKOOR
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Revision af direktiv om europæiske samarbejdsudvalg
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigelsesministeri-
ets grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til revision af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en proce-
dure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at infor-
mere og høre arbejdstagerne, KOM (2024) 0014.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2024) 0014 - Bilag 1
Europaudvalget 2024