Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre
love (Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat)
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
19. marts 2024
J.nr. 2022 - 15835
Offentligt
L 138 - Bilag 1
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet Advokatrådet finder, at person-
skattelovens beregningsregler kan
være ganske vanskelige for bor-
gerne at forstå. Af en almindelig
lønindkomst, evt. med en lille ak-
tiebesiddelse ved siden af, er der
fx nu seks forskellige beregnings-
grundlag for opgørelsen af
kommuneskat/kirkeskat, bund-
skat, mellemskat, topskat, top-top-
skat, aktieindkomstskat og herud-
over hensyntagen til positiv eller
negativ nettokapitalindkomst. Her-
til kommer det hele tiden forudgå-
ende arbejdsmarkedsbidrag.
Advokatrådet finder, at lovens
kompleksitet gør det overordent-
ligt vanskeligt for de fleste borgere
eksempelvis at beregne indkomst-
skatten. Ud fra et retssikkerheds-
mæssigt synspunkt finder Advo-
katrådet dette betænkeligt.
Aftalepartierne bag aftalen om re-
form af personskat ønsker, at bor-
gerne kan beholde en større del af
deres løn selv, så det bedre kan be-
tale sig at arbejde og arbejde flere
timer, samtidig med at dem med
de allerhøjeste indkomster skal bi-
drage med lidt mere til fællesska-
bet.
Derfor lettes topskatten ved at er-
statte den nuværende topskat på
15 pct. med en mellemskat
på 7,5 pct., og der indføres en ny
top-topskat.
Det er givet, at skatteberegningen
dermed kompliceres, men med til
billedet hører, at beregningsgrund-
laget for den nuværende topskat
og den kommende mellemskat
ikke ændres grundlæggende, lige-
som beregningsgrundlaget for de
to nye skatter, dvs. den kommende
topskat og top-topskat alene fore-
slås at skulle udgøres af personlig
indkomst, hvilket alt andet lige gør
skatteberegningen simplere. Dertil
kommer, at det vil være et for-
holdsvist begrænset antal borgere,
der vil skulle betale top-topskat.
Og hvor borgerne tidligere selv
skulle udfylde selvangivelsen og
summere og kvalificere de forskel-
lige indtægter og udgifter, er for-
skuds- og årsopgørelsessystemet i
dag automatiseret, således at bor-
gerne normalt alene bør tjekke, om
de oplysninger, som Skatteforvalt-
ningen lægger til grund for skatte-
beregningen, er korrekte. Når års-
opgørelsen udsendes, vil den
Side 3 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
enkelte borger kunne dykke ned i
den skatteberegning, som Skatte-
forvaltningen har foretaget, lige-
som Skattestyrelsen gør en stor
indsats i forhold til vejledning af
borgerne i forbindelse med udsen-
delsen af forskuds- og årsopgørel-
sen.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv bemærker over-
ordnet, at lovforslaget komplicerer
skattesystemet yderligere ved at
indføre et nyt progressionstrin
(top-topskatten).
Det er givet, at skatteberegningen
ved at indføre et nyt progressions-
trin kompliceres, men beregnings-
grundlaget for den nuværende top-
skat og den kommende mellem-
skat ændres ikke grundlæggende,
ligesom beregningsgrundlaget for
den kommende topskat og top-
topskatten alene foreslås at skulle
udgøres af personlig indkomst,
hvilket alt andet lige gør skattebe-
regningen simplere. Der henvises i
øvrigt til kommentaren til hørings-
svaret fra Advokatrådet.
Dansk Erhverv påpeger desuden,
at provenukonsekvenserne er
tvivlsomme, idet halvdelen af de
personer, man regner med vil
skulle betale top-topskat, vil kunne
undgå skatten ved at udbetale ud-
bytte i stedet for løn.
Allerede i dag har nogle mulighed
for at udjævne deres skattepligtige
indkomst over tid, så de ikke skal
betale den nuværende topskat. Det
gælder fx selvstændige, som bruger
virksomhedsordningen, hvor man
som selvstændig hvert år skal be-
slutte, hvilket beløb man vil trække
ud af virksomheden som løn til sig
selv. Ligeledes kan hovedaktionæ-
rer i et vist omfang planlægge de-
res årlige lønindkomst og udbytte
med henblik på at nedbringe den
samlede skattebetaling. De mulig-
heder, som findes i dag for tops-
kattens vedkommende, vil også
være til stede i forhold til den nye
top-topskat.
Side 4 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Desuden er det værd at bemærke,
at en hovedaktionær defineres alle-
rede ved 25 pct. ejerandel, og en
virksomhed med flere hovedaktio-
nærer vil ikke uden videre kunne
forhøje udbetalingen af udbytte
uden at inddrage de øvrige aktio-
nærer mv. Og det vil heller ikke al-
tid give økonomisk mening for alle
involverede parter at gøre det.
Hvis blot en meget lille andel af de
øvrige personer bliver erstattet af
udlændinge på forskerskatteord-
ningen, vil top-topskatten decide-
ret gå i minus.
Bruttoskatteordningen for forskere
og nøglemedarbejdere – forsker-
skatteordningen – kan anvendes af
ansatte, der opfylder en række be-
tingelser, herunder enten forsker-
status eller aflønning med mindst
75.100 kr. pr. måned (2024-ni-
veau). Det er også et krav, at den
ansatte ikke inden for de seneste
10 år har været skattepligtig til
Danmark. Bruttoskattesatsen i
ordningen udgør 27 pct. (svarende
til 32,84 pct. inkl. AM-bidrag), og
ordningen kan maksimalt benyttes
i en eller flere perioder af indtil syv
års samlet varighed.
Det antages ikke, at en ændring i
de generelle beskatningsregler som
fx indførelsen af en top-topskat,
vil påvirke anvendelsen af for-
skerskatteordningen, idet det er
den relative forskel mellem beskat-
ningen i hjemlandet og beskatnin-
gen via forskerskatteordningen,
der er afgørende for, om flere eller
færre personer anvender forskers-
katteordningen.
Dansk Erhverv mener desuden, at
top-topskatten er symbollov-
Aftalepartierne bag aftalen om re-
form af personskat ønsker, at
Side 5 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
givning, som ikke kun har sym-
bolsk karakter og virkning, men vil
skade Danmarks omdømme som
investerings- og arbejdsland, lige-
som der er risiko for, at den vil
medvirke til at både dygtige men-
nesker og investeringer ikke kom-
mer til Danmark.
borgerne kan beholde en større del
af deres løn selv, så det bedre kan
betale sig at arbejde og arbejde
flere timer, samtidig med at dem
med de allerhøjeste indkomster
skal bidrage med lidt mere til fæl-
lesskabet.
Generelt antages, at virksomhe-
derne er i en konkurrencesituation,
hvor den enkelte virksomheds om-
kostninger – herunder lønomkost-
ningerne – har et niveau, så virk-
somheden er konkurrencedygtig
og samtidig kan opnå en normal
profit. Virksomheden har således
ikke mulighed for at øge lønom-
kostningerne uden at tabe konkur-
renceevne. En medarbejder, fx en
topdirektør, kan således ikke uden
videre kræve kompensation for en
skatteforhøjelse.
Der er således ikke grund til at an-
tage, at en skatteforhøjelse medfø-
rer højere bruttolønninger, ligesom
det ikke antages, at fx en nedsæt-
telse af topskatten medfører lavere
bruttolønninger. Med uændret
bruttoløn og ændret beskatning vil
der for de berørte ske en påvirk-
ning af lønnen efter skat. Størrel-
sen heraf skal ses i sammenhæng
med skattereformens øvrige ele-
menter, der indebærer en forhø-
jelse af beskæftigelsesfradraget, en
forhøjelse af beskæftigelsesfradra-
get for enlige forsørgere samt en
reduktion af topskatten for ind-
komster op til 750.000 kr. (før ar-
bejdsmarkedsbidrag). For nogle,
der berøres af top-topskatten, vil
der samlet være tale om en
Side 6 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
skattelempelse, for andre en skat-
testigning.
Dansk Erhverv hilser forhøjelse af
bundgrænse for betaling af boaf-
gift velkommen. Lempelsen vil
gøre, at 60 pct. af boerne fremover
vil være fritaget for arveafgift,
mens det i dag blot er 55 pct.
Dansk Erhverv anfører desuden,
at det særligt vil gavne mindre er-
hvervsdrivende. En tredjedel af de
familieejede virksomheder har ak-
tiver under 1 mio. kr.
Dansk Erhverv finder det glæde-
ligt, at tillægsboafgiften afskaffes
ved arv til søskende, men mener,
at ændringer også bør gælde gave.
Dansk Erhverv henviser til, at det
er afgørende for at udleve potenti-
alet i forslaget, idet langt de fleste
succesfulde generationsskifter fo-
retages i levende live. Derfor hen-
stiller Dansk Erhverv til at sø-
skende tilføjes ”gavekredsen”.
Dansk Erhverv påpeger, at gaver
(herunder overdragelse af unote-
rede ejerandele i familieejede virk-
somheder) mellem søskende i le-
vende live fortsat vil blive ind-
komstbeskattet, hvilket Dansk Er-
hverv finder uhensigtsmæssigt, og
aktiv vil spænde ben for sådanne
dispositioner, hvilket Dansk Er-
hverv ikke mener er intentionen
med lovforslaget.
Dansk Erhverv forstår intentionen
i skatteaftalen som et ønske om li-
gestilling af søskende med anden
Det følger af aftalen om reform af
personskat, at tillægsboafgiften af
arv afskaffes for afdødes søskende.
Det indgår ikke i aftalen at ændre
på reglerne for beskatning af gaver
til søskende. En sådan generel
lempelse af gavebeskatningen for
søskende vil ikke blot omfatte ga-
veoverdragelser af familieejede
virksomheder, men tillige helt ”al-
mindelige” pengegaver mm., hvil-
ket potentielt kan medføre et
større mindreprovenu, hvis ind-
komstskattepligtige gaver eller løn
kan omlægges til gaver omfattet af
reglerne om gaveafgift, herunder
den afgiftsfri bundgrænse.
Regeringen ønsker ligesom Dansk
Erhverv at forbedre vilkårene ved
generationsskifte for familieejede
virksomheder og vil derfor priori-
tere en nedsættelse af satsen for
bo- og gaveafgiften og prioritere
0,8 mia. kr. inden for rammerne af
2030-planen til et retskrav på en
Side 7 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
nær familie, og at det derfor vil
være naturligt at indføre et afgifts-
frit gavebeløb mellem søskende li-
gesom det findes for andre nære
familiemedlemmer.
skematisk model for værdiansæt-
telse. Disse forbedrede vilkår for
generationsskifter arbejdes der
med i andet regi, og de er heller
ikke en del af aftalen om reform af
personskat.
Dansk Metal Dansk Metal mener, at det finans-
politiske råderum frem mod 2030
er så stort, at der både er plads til
velfærd og skattelettelser. Derfor
er Dansk Metal også meget posi-
tive over for, at langt størstedelen
af lettelserne går til at hæve be-
skæftigelsesfradraget og det ekstra
beskæftigelsesfradrag for enlige
forsørgere. Det kommer helt al-
mindelige lønmodtagere til gode.
Dansk Metal ser ikke noget behov
for at lette topskatten. Det gavner
ikke bredt nok, og det er med til at
øge uligheden.
Aftalepartierne bag aftalen om re-
form af personskat ønsker, at bor-
gerne kan beholde en større del af
deres løn selv, så det bedre kan be-
tale sig at arbejde og arbejde flere
timer, samtidig med at dem med
de allerhøjeste indkomster skal bi-
drage med lidt mere til fællesska-
bet.
Ændringen af den gældende top-
skat skønnes at ville øge arbejds-
udbuddet med 3.150 fuldtidsper-
soner, hvilket udgør en meget væ-
sentlig del af reformens samlede
skønnede forøgelse af arbejdsud-
buddet med 5.300 fuldtidsperso-
ner.
Dansk Metal er bekymret for, om
top-topskatten vil virke efter hen-
sigten, fordi mange i gruppen, som
Allerede i dag har nogle mulighed
for at udjævne deres skattepligtige
indkomst over tid, så de ikke skal
Side 8 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
bliver ramt af top-topskatten, har
muligheden for at få udbetalt deres
indkomst som udbytte i stedet for
løn, fordi mange selv ejer den virk-
somhed, de arbejder for.
betale den nuværende topskat.
Desuden vil alle hovedaktionærer
ikke uden videre kunne forhøje
udbetalingen af udbytte uden at
inddrage de øvrige aktionærer mv.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Dansk
Erhverv.
Dansk Metal støtter ikke lettel-
serne af boafgiften (arveafgiften).
Lettelsen af arveafgiften vil kun
skubbe til den meget store for-
mueulighed, der i forvejen er her-
hjemme. Samtidig er der ifølge
Dansk Metal ikke gode økonomi-
ske argumenter for at sænke arve-
afgiften. Økonomisk set er arveaf-
giften langt at foretrække frem for
skat på arbejde, når der skal skaf-
fes penge til at finansiere velfærds-
samfundet, ligesom der er studier,
der tyder på, at en sænkelse af ar-
veafgiften kan sænke arbejdsud-
buddet.
Forslaget vil gøre det muligt at
arve lidt mere uden at skulle betale
boafgift. Fuldt indfaset skønnes
lempelsen af boafgiften at forøge
indkomstforskellen med 0,01 pct.-
point mål ved Ginikoefficienten.
Der er således ikke tale om, at ind-
komstforskellene påvirkes i stort
omfang af de aftalte ændringer af
boafgiften.
Der skønnes samlet set ikke at
være belæg for at antage væsentlige
effekter på arbejdsudbuddet som
følge af ændringerne af boafgiften.
Det er muligt, at arvingernes ar-
bejdsudbud påvirkes negativt af
lempelsen, men det er samtidig
muligt, at arveladers arbejdsudbud
påvirkes i modsattrækkende ret-
ning.
Danske Advokater Danske Advokater og Danske Ar-
veretsadvokater har ingen be-
mærkninger til den politiske be-
slutning om at afskaffe tillægsboaf-
giften for søskende og at hæve
bundfradraget for boafgift.
Danske Advokater og Danske Ar-
veretsadvokater ønsker at gøre
Det følger af aftalen om reform af
personskat, at tillægsboafgiften af
Side 9 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
opmærksom på, at lovforslaget har
den konsekvens, at det af afgifts-
mæssige årsager kan være attraktivt
for testatorer, som ønsker at tilgo-
dese nevøer og niecer, at testamen-
tere til deres søskende i stedet,
hvorefter søskende giver gaver til
nevøer og niecer eller giver et dis-
positivt arveafkald. Det er en poli-
tisk beslutning, om der skal være
muligheder for denne form for af-
giftsplanlægning.
Danske Advokater peger på, at
retsstillingen ville være mere enkel,
hvis tillægsboafgiften også blev af-
skaffet for søskendes børn.
arv afskaffes for afdødes søskende.
Det indgår ikke i aftalen at ændre
på reglerne for beskatning af gaver
til søskende og deres børn og bør-
nebørn.
Den aftalte afskaffelse af tillægsbo-
afgiften for søskende ændrer i øv-
rigt ikke på, at overvejelser om bo-
afgift kan influere på, hvem man
ønsker at tilgodese ved sin død.
Danske Advokaters forslag vil ikke
dæmme op for, at afgiftsplanlæg-
ning under tiden vil indgå i arvela-
deres overvejelser.
Danske Regioner Danske Regioner har ingen be-
mærkninger.
DI DI kvitterer overordnet for den
indgåede skatteaftale, som vil øge
arbejdsudbuddet.
DI finder, at top-topskatten vil bi-
drage til at forringe danske virk-
somheders konkurrenceevne,
medføre en øget ’udflagning’ af de
højest lønnede jobfunktioner fra
Danmark samt medvirke til at de
allerhøjest lønnede jobfunktioner,
der fortsat er i Danmark, i stadig
højere grad bliver udfyldt af perso-
ner fra udlandet med adgang til
bruttoskatteordningen for nøgle-
medarbejdere.
Aftalepartierne bag aftalen om re-
form af personskat ønsker, at bor-
gerne kan beholde en større del af
deres løn selv, så det bedre kan be-
tale sig at arbejde og arbejde flere
timer, samtidig med at dem med
De allerhøjeste indkomster skal bi-
drage med lidt mere til fællesska-
bet.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Dansk
Erhverv.
Side 10 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DI frygter, at talentfulde danskere
i stigende grad vil være nødt til at
tage til udlandet for at udleve deres
potentiale dér.
Det vurderes ikke kun at være
skatteniveauet i det enkelte land,
der afgør, hvor man ønsker at ud-
leve sit potentiale.
DI finder det beklageligt, at aftalen
synes at ignorere det uheldige sam-
spil mellem top-topskatten og det
nyligt indførte fradragsloft i sel-
skabskattegrundlaget for høje løn-
ninger. DI opfordrer til, at regerin-
gen analyserer dette samspil, her-
under perspektiverne i igen at give
virksomheder fuldt fradrag for alle
lønomkostninger, uanset lønni-
veauet.
Loftet over fradrag i selskabsskat-
ten for bruttolønninger på
7.994.500 kr. (2024-niveau) pr.
medarbejder bidrager til at mod-
virke en skæv lønudvikling for di-
rektører mv. særligt i store selska-
ber. Top-topskatten vil fungere
som et ekstra progressionstrin på 5
pct. af indkomsten, herunder per-
sonlige indkomst hidrørende fra
de nævnte høje bruttolønninger.
Lønninger, der overstiger loftet
over fradrag i selskabsskatten for
bruttolønninger vil dermed på den
ene side blive beskattet med top-
topskat, mens de på den anden
side ikke er fradragsberettigede i
selskabsskatten. Som tidligere
nævnt ønsker aftalepartierne bag
aftalen om reform af personskat,
at de borgere, der har de allerhøje-
ste indkomster, skal bidrage med
lidt mere til fællesskabet. Det gæl-
der også personer med lønninger,
der overstiger 7.994.500 kr.
DI gør opmærksom på, at med
indførelsen af top-topskatten vil
nogle skatteydere på virksomheds-
ordningen opleve, at deres allerede
opsparede overskud i ordningen
vil blive beskattet hårdere, når det
udbetales, end de kunne forvente,
da de optjente pengene – og hår-
dere end hvis virksomheden var
Selvstændige, der driver personligt
ejet virksomhed, har i dag mulig-
hed for at anvende virksomheds-
ordningen. Ordningen indebærer
bl.a., at den del af virksomhedens
skattepligtige overskud, der ikke
overføres til den selvstændiges pri-
vatøkonomi, men spares op i virk-
somhedsordningen, beskattes
Side 11 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
drevet i selskabsform. Det skyldes,
at det opsparede overskud ved ud-
betaling bliver beskattet som løn-
indkomst, dvs. herunder fremover
med top-topskat, hvis skatteyde-
rens samlede indkomst er tilstræk-
kelig høj.
DI opfordrer derfor regeringen og
aftalepartierne til at enes om en fri-
villig overgangsordning, hvorefter
skatteydere i den nævnte situation
får adgang til at opgøre skatten på
allerede opsparede overskud efter
nugældende regler eller på anden
måde isolere det hidtil opsparede
overskud fra fremtidige overskud
foreløbigt med virksomhedsskatte-
satsen på 22 pct. Først når det op-
sparede overskud i efterfølgende
år hæves, sker beskatningen som
personlig indkomst. Ved skattebe-
regningen får den selvstændige
modregnet den allerede betalte
virksomhedsskat i slutskatten.
Fordelen ved virksomhedsordnin-
gen er bl.a., at det giver mulighed
for at udjævne indkomster over tid
og dermed til en vis grad undgå at
betale top-topskatten.
Lovforslaget indebærer, at løbende
udbetalinger på under ca. 2,75
mio. kr. årligt (før am-bidrag)
fremover vil blive beskattet lempe-
ligere end i dag, mens årlige udbe-
talinger på over ca. 2,75 mio. kr.
vil medføre en højere beskatning
pga. top-topskatten. Det skyldes,
at det er punktet for, hvornår lem-
pelserne af beskæftigelsesfradraget
og lempelserne i topskatten mod-
svares af top-topskatten. Virksom-
hedsejere vil også efter ændrin-
gerne kunne sprede de hævede be-
løb ud over en længere årrække.
Herudover bemærkes, at når der
ændres i personskattesystemet, så
gælder det al indkomst, herunder
hævning af opsparet overskud i
virksomheden. Det gælder både
lempelser og stramninger. Det ind-
går ikke i den politiske aftale bag
lovforslaget, at der skal ske juste-
ringer af virksomhedsordningen.
DI kvitterer for forhøjelsen af ind-
komstgrænsen for det maksimale
Beskæftigelsesfradraget faldt nomi-
nelt fra 45.600 kr. til 45.100 kr. fra
Side 12 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
beskæftigelsesfradrag. Isoleret set
er forhøjelsen ét af de mest effek-
tive elementer af aftalen, hvis man
ser på arbejdsudbud i forhold til
mistet skatteprovenu. DI undrer
sig derfor over, at lovforslaget ikke
adresserer, at indkomstgrænsen for
det maksimale beskæftigelsesfra-
drag faldt fra 2023 til 2024 som
følge af udløbet af den midlerti-
dige forhøjelse af det maksimale
beskæftigelsesfradrag, som blev af-
talt under Covid-19. Det betyder,
at en stor gruppe lønmodtagere
med indkomster på godt 35.000 kr.
om måneden vil opleve at skulle
betale en højere marginalskat i
2024, end de gjorde 2023 (og hø-
jere marginalskat end de vil gøre
fremadrettet). DI opfordrer derfor
Folketinget til at forhøje det mak-
simale beskæftigelsesfradrag for
2024, så dette undgås.
DI kritiserer, at den aftalte forhø-
jelse af indkomstgrænsen for det
maksimale beskæftigelsesfradrag
først får effekt fra 2026. Den i lov-
forslaget beskrevne forhøjelse af
beskæftigelsesfradraget i 2025 vil
således ikke påvirke indkomst-
grænsen i forhold til uændret lov-
givning. DI opfordrer til, at forhø-
jelsen af indkomstgrænsen frem-
rykkes til 2025, om nødvendigt på
bekostning af noget af den aftalte
forhøjelse af fradragsprocenten,
som så må udskydes til 2026.
2023 til 2024, svarende til en skat-
teværdi på 125 kr. pr. person. I
2024-niveau faldt det maksimale
beskæftigelsesfradrag med 2.100
fra 2023 til 2024, svarende til en
forhøjelse af marginalskatten for
indkomster mellem ca. 423.000 kr.
og 443.000 kr.
I sagens natur vil en midlertidig
lempelse medføre en stramning,
når den ophører.
Den midlertidige forhøjelse i 2022
og 2023 og den foreslåede forhø-
jelse har forskellige formål. Den
midlertidige lempelse havde til for-
mål at kompensere borgere for høj
inflation, dvs. den var affødt af
konjunktursituationen. Den fore-
slåede forhøjelse af beskæftigelses-
fradraget har et strukturelt sigte i
form af øget arbejdsudbud.
DI kvitterer for, at der med aftalen
tages hul på en ligestilling mellem
søskende og andre nære familie-
medlemmer i forhold til arv og
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Side 13 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
gave. DI anfører, at dette vil gøre
det lettere for familievirksomheder
at blive generationsskiftet ”side-
læns”. DI beklager at lovforslaget
ikke kommer i mål med denne am-
bition.
DI finder det uhensigtsmæssigt, at
den foreslåede ligestilling kun vil
gælde ved arv og ikke ved gave i
levende live. DI anfører, at de fle-
ste succesfulde generationsskifter
foretages i levende live, men selv
efter gennemførelsen af nærvæ-
rende lovforslag vil gaver mellem
søskende – herunder overdragelse
af ejerandele i familievirksomheder
- fortsat blive beskattet med fuld
indkomstskat hos modtageren.
Dette spænder ifølge DI ben for
sådanne dispositioner.
Derudover finder DI det uhen-
sigtsmæssigt, at den foreslåede li-
gestilling ikke også omfatter sø-
skendes børn. DI anfører, at
denne manglende udvidelse giver
anledning til en uforklarlig for-
skelsbehandling mellem arv til sø-
skendes børn afhængig af, om de-
res mor/far (arveladers sø-
ster/bror) stadig er i live. DI anfø-
rer, at hvis vedkommende er i live,
vil arven kunne gå via vedkom-
mende til en afgift på maksimalt
15 pct. (mellem arvelader og ved-
kommendes søster/bror) og heref-
ter igen maksimalt 15 pct. (fra
denne søster/bror til arveladers
nevø/niece). Er vedkommende
derimod død, vil arven til denne
nevø/niece blive pålagt op til 15
Det følger af aftalen om reform af
personskat, at tillægsboafgiften af-
skaffes for afdødes søskende.
Der henvises derudover til kom-
mentaren til høringssvaret fra
Danske Advokater.
Side 14 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
pct. boafgift og 25 pct. tillægsboaf-
gift.
DI opfordrer på den baggrund til,
at kredsen af ”nærmeste familie”
udvides med ”afdødes søskende
og disses afkom” (eller alternativt
at der efter ”afdødes forældre” til-
føjes ”og disses afkom”).
Det følger af aftalen, at den ”nær-
meste familie” alene udvides med
afdødes søskende og alene i for-
hold til arv.
DI opfordrer dernæst til, at ”gave-
kredsen” tilsvarende udvides med
”søskende og disses afkom” (eller
alternativt at der efter ”forældre”
tilføjes ”og disses afkom”).
Der henvises i øvrigt til kommen-
tarerne til høringssvarene fra Dan-
ske Advokater og Dansk Erhverv.
DI opfordrer derudover til, at der
fastsættes en afgiftsfri bundgrænse
for gaver til søskende og deres af-
kom på niveau med den afgiftsfri
bundgrænse for gaver til nær fami-
lie eller til svigerbørn.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
DI mener, at ovenstående bør
overflødiggøre den særlige regel
vedrørende generationsskifte til
søskende og disse børn og børne-
børn i tilfælde af gavegivers barn-
løshed.
Det indgår ikke i aftalen at ændre
på særreglen for barnløse virksom-
hedsejere.
Den i lovforslaget foreslåede æn-
dring af bestemmelsen er således
alene en konsekvens af, at den af-
talte generelle afskaffelse af tillægs-
boafgift for arv til søskende over-
flødiggør særreglen for arv til sø-
skende.
DI kvitterer for intentionen med
det ekstra beskæftigelsesfradrag til
seniorer, men opfordrer regerin-
gen til at analysere, om fradraget
Det fremgår af aftalen om reform
af personskat, at det skal være
mere attraktivt for seniorer at blive
på arbejdsmarkedet. Fradraget
Side 15 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
med fordel kan udformes som en
forhøjelse af det ekstra pensions-
fradrag de allersidste år inden fol-
kepensionsalderen. Ved at forhøje
fradraget yderligere – fx de sidste
fem år inden folkepensionsalderen
– vil man både opnå den ønskede
effekt på tilskyndelsen til at for-
blive på arbejdsmarkedet og redu-
cere den effektive marginalskat på
pensionsopsparing med løbende
udbetalinger.
gives til alle i beskæftigelse, som
har mindre end 2 år til folkepensi-
onsalderen, og frem til denne og
altså ikke kun seniorer, der har en
pensionsordning.
FH FH mener overordnet set ikke, at
der er behov for skattelempelser
for 10,7 mia. kr., men at det er vig-
tigere at investere i den fælles vel-
færd. FH finder det dog fornuftigt,
at hovedparten af midlerne bruges
til at forøge beskæftigelsesfradra-
get, som vil indebære en skattelet-
telse til almindelige lønmodtagere,
og beskæftigelsesfradraget for en-
lige forsørgere, som vil medvirke
til at reducere uligheden. Det er li-
geledes hensigtsmæssigt, at æn-
dringerne i beskæftigelsesfradra-
gene indfases tidligt, dvs. med del-
vis virkning fra 2025 og fuld virk-
ning fra 2026.
Aftalepartierne bag aftalen om re-
form af personskat ønsker, at bor-
gerne kan beholde en større del af
deres løn selv, så det bedre kan be-
tale sig at arbejde og arbejde flere
timer, samtidig med at dem med
de allerhøjeste indkomster skal bi-
drage med lidt mere til fællesska-
bet.
Nedsættelsen af topskatten med
7,5 pct.-point for indkomster op til
750.000 kr. er FH klart imod, da
den øger uligheden væsentligt. FH
foreslår, at regeringen undlader at
nedsætte topskattesatsen.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Dansk
Metal.
Top-topskatten bidrager til at fi-
nansiere de øvrige tiltag og til at
reducere uligheden ifølge
Allerede i dag har nogle mulighed
for at udjævne deres skattepligtige
Side 16 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
regeringens vurdering, men FH
finder effekten af top-topskatten
tvivlsom, fordi mange i gruppen,
som bliver ramt af top-topskatten,
har mulighed for at få udbetalt de-
res indkomst som udbytte i stedet
for løn, fordi mange af dem selv
ejer den virksomhed, som de ar-
bejder på. FH foreslår derfor, at
regeringen formulerer regler, der
sikrer, at det forventede provenu
af top-topskatten reelt tilvejebrin-
ges, og dermed ikke udhules af
indkomstflytning eller lignende.
indkomst over tid, så de ikke skal
betale den nuværende topskat.
Desuden vil alle hovedaktionærer
ikke uden videre kunne forhøje
udbetalingen af udbytte uden at
inddrage de øvrige aktionærer mv.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Dansk
Erhverv.
FH kan ikke støtte forhøjelsen af
bundfradraget i boafgiften (arveaf-
giften). FH anfører, at formue og
arv er meget ulige fordelt, og kon-
sekvensen af forhøjelsen af bund-
fradraget i boafgiften vil også være
meget ulige fordelt.
Forslaget vil gøre det muligt at
arve lidt mere uden at skulle betale
boafgift. Fuldt indfaset skønnes
lempelsen af boafgiften at forøge
indkomstforskellen med 0,01 pct.-
point mål ved Ginikoefficienten.
Der er således ikke tale om, at ind-
komstforskellene påvirkes i stort
omfang af de aftalte ændringer af
boafgiften.
FH anfører desuden, at forhøjelse
af bundfradraget i boafgiften kan
sænke arbejdsudbuddet blandt ar-
vingerne.
FH foreslår, at regeringen afstår
fra at hæve bundfradraget i boaf-
giften, og at regeringen fastholder
tillægget til boafgiften for sø-
skende.
Der skønnes samlet set ikke at
være belæg for at antage væsentlige
effekter på arbejdsudbuddet som
følge af ændringen af bundfradra-
get i boafgiften. Det er muligt, at
arvingernes arbejdsudbud påvirkes
negativt af lempelsen, men det er
samtidig muligt, at arveladers ar-
bejdsudbud påvirkes i modsattræk-
kende retning.
FH konstaterer, at lovforslaget vil
øge uligheden i samfundet, sva-
rende til at gini-koefficienten stiger
med 0,08 pct.-point i regeringens
Aftale om en skatteform har bl.a.
til formål at øge arbejdsudbuddet.
Typisk vil tiltag i skattesystemet,
der øger arbejdsudbuddet,
Side 17 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
opgørelse, som indregner den
fulde, men tvivlsomme effekt af
top-topskatten på -0,06 pct.-point.
FH anser dette for uhensigtsmæs-
sigt og unødvendigt særligt i lyset
af, at uligheden har haft en sti-
gende tendens i Danmark over en
længere årrække, jf. Danmarks Sta-
tistik.
Generelt er effekten for den dispo-
nible indkomst positiv og stigende
med indkomsten iht. faktaarket
om de samlede fordelingsvirknin-
ger af skatteaftalen. Det gælder ab-
solut (i kr.) og det gælder relativt (i
procent) op til og med 9. decil.
Der er væsentlig usikkerhed om
effekten af top-topskatten og her-
med også om virkningen for 10.
decil. Dertil øges indkomstforskel-
len mellem borgere i beskæftigelse,
og borgere der står uden for ar-
bejdsmarkedet grundet sygdom,
nedslidning mv.
medfører en forøgelse af ind-
komstforskellene målt ved Gini-
koefficienten. Med skattereformen
er der sket en afvejning af virknin-
gerne på indkomstforskellene og
arbejdsudbuddet.
Finans Danmark Finans Danmark noterer sig med
tilfredshed, at personskatteloven
og andre skattelove renses for det
udfasede sundhedsbidrag, udlig-
ningsskatten og for henvisninger
til pensionsbeskatningsloven ved-
rørende fradrag for indbetalinger
til kapitalpension, der ikke har væ-
ret fradragsberettigede fra 2013.
Finans Danmark noterer sig dog
samtidig med beklagelse, at per-
sonskattereglerne bliver yderligere
komplicerede. Det skyldes indfø-
relsen af et nyt beskæftigelsesfra-
drag til seniorer og særligt
Det er givet, at skatteberegningen
kompliceres ved at indføre et nyt
progressionstrin i form af top-
topskatten, men beregningsgrund-
laget for den nuværende topskat
og den kommende mellemskat
Side 18 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
omlægningen af topskatten. Antal-
let af indkomstgrundlag til brug
for opkrævningen af topskat for-
øges således fra et til to indkomst-
grundlag. Tilsvarende forøges an-
tallet af formelle progressionstrin
fra to til fire trin.
ændres ikke grundlæggende, lige-
som beregningsgrundlaget for den
kommende topskat og top-top-
skatten alene foreslås at skulle ud-
gøres af personlig indkomst, hvil-
ket alt andet lige gør skattebereg-
ningen simplere.
Finans Danmark finder, at forsla-
get gør det mere vanskeligt for den
enkelte skatteyder af foretage skat-
teberegningen. Det gælder uanset,
at regelændringerne bliver imple-
menteret i forskuds- og årsopgø-
relser for de enkelte skatteydere,
da det ikke fritager borgerne fra at
have et ultimativt ansvar for deres
årsopgørelse.
De ekstra progressionstrin ved
omlægningen af topskatten vil
medføre en forøgelse af antallet af
kombinationer af marginalskatter
på henholdsvis ind- og udbeta-
lingstidspunktet ved prioriteringer
af omfanget af pensionsindbetalin-
ger. De ekstra komplikationer vil
også medføre, at husholdninger får
et øget behov for rådgivning fra
pengeinstitutter mv. til brug for til-
rettelæggelsen af deres pension og
andre økonomiske forhold.
Finans Danmark anerkender, at
skattetiltag i aftale om reform af
personskatten, herunder det nye
beskæftigelsesfradrag for seniorer,
overvejende er målrettet et øget ar-
bejdsudbud, mens der ikke er prio-
riteret vægt på skattenedsættelser
til ikke-beskæftigede.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Advokatrådet.
Side 19 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Finans Danmark bemærker, at
top-topskatten vil medføre en
markant stigning i den højeste
marginalskat med virkning fra
2026. Det er et skadeligt brud på
retningen i skattereformer siden
1985, hvor den højeste marginal-
skat gradvist er reduceret. Top-
topskatten er en skadelig ekstra-
skat på højtlønnede lønmodtagere,
som udover generelt at svække ar-
bejdsudbuddet, også forringer
grundlaget for at fastholde og til-
trække højtlønnede
lønmodtagere – specialister og
chefer – fra udlandet til danske
virksomheder. Det er kun højtløn-
nede lønmodtagere, typisk udlæn-
dinge, der har mulighed for at an-
vende forskerskatteordningen,
som ikke påvirkes af den foreslå-
ede top-topskat.
Aftalepartierne bag aftalen om re-
form af personskat ønsker, at bor-
gerne kan beholde en større del af
deres løn selv, så det bedre kan be-
tale sig at arbejde og arbejde flere
timer, samtidig med at dem med
de allerhøjeste indkomster skal bi-
drage med lidt mere til fællesska-
bet.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Dansk
Erhverv.
Finans Danmark noterer sig, at af-
talen om reform af personskatten
alene fokuserer på at forbedre de
skattemæssige vilkår for et øget ar-
bejdsudbud, men ikke tiltag, som
kan forbedre de skattemæssige
rammevilkår for opsparing. Den
danske beskatning af afkast af ak-
tier og obligationer er således me-
get høj, uensartet og asymmetrisk.
Finans Danmark beklager på den
baggrund, at aftalen om reform af
personskatten ikke indeholder
nedsættelser af de højeste margi-
nalskatter på aktieindkomst og po-
sitiv nettokapitalindkomst, så der
kan realiseres positive afledte virk-
ninger af en mindre uensartet og
En omlægning af beskatningen af
kapital – og aktieindkomst er ikke
en del af aftalen om reform af per-
sonskat og falder derfor uden for
rammerne af dette lovforslag.
Side 20 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
mindre asymmetrisk beskatning af
fri opsparing.
Finans Danmark finder, at aftalen
om reform af personskatter aktua-
liserer behovet for en forhøjelse af
ratepensionsloftet. Det skyldes
nedsættelsen af topskattesatsen til
7,5 pct. (ny mellemskat) for ar-
bejdsindkomst indtil 750.000 kr.,
der er skønnet at medføre
en lavere marginalskat for ca.
280.000 personer. Modstykket til
den lavere marginalskat for denne
gruppe er en aftagende tilskyndelse
til at foretage pensionsindbetalin-
ger, da det vil være en meget be-
grænset andel af gruppen,
der modsvarende vil få en lavere
marginalskat på pensionsopsparin-
gen, når den beskattes på udbeta-
lingstidspunktet.
Når skattetiltag medfører, at incita-
menterne til at foretage pensions-
indbetalinger forringes, finder Fi-
nans Danmark det ekstra vigtigt, at
personer kan vælge pensionsord-
ninger, som de værdiansætter højt.
Ifølge Finans Danmark er det ty-
pisk ratepensioner, som de enkelte
beskæftigede værdiansætter højt.
Alternativt vil det ifølge Finans
Danmark være naturligt at priori-
tere at få lønnen udbetalt med halv
topskat til forbrug, hvilket vil
kunne reducere pensionsopsparin-
gen for de fuldtidsbeskæftigede.
Efter gældende regler får topskat-
teydere ved at indbetale på en fra-
dragsberettiget pensionsopsparing,
dvs. en ratepension og livsvarig
livrente, fradrag i den nuværende
topskat. Når opsparingen til sin tid
udbetales, vil det for en stor andel
af de pågældende – nuværende –
topskatteydere alene ske mod beta-
ling af kommuneskat og bundskat,
såfremt udbetalingerne holder sig
under den nuværende topskatte-
grænse. Dermed ”sparer” de på-
gældende pensionsopsparere top-
skatten.
Der vil fortsat være en fordel for
gruppen også efter nedsættelsen af
topskattesatsen til 7,5 pct. (ny mel-
lemskat), idet det bemærkes, at
progressionsgrænsen for den fore-
slåede mellemskat svarer til pro-
gressionsgrænsen for den gæl-
dende topskat. Hele gruppen vil alt
andet lige således fortsat have en
lavere marginalskat på pensionsop-
sparingen, når den udbetales. Men
fordelen bliver mindre med ned-
sættelse af satsen fra 15 pct. til 7,5
pct. for gruppen. Det vil isoleret
set bidrage til at reducere incita-
mentet til pensionsopsparing for
denne gruppe.
I modsat retning trækker, at den
forøgede disponible indkomst for
personer, der i dag betaler topskat,
og som med forslaget i stedet vil
skulle betale mellemskat, ikke kun
vil kunne anvendes til forbrug eller
Side 21 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
opsparing i frie midler, men også
til at forøge pensionsopsparingen
som led i udjævning af forbrugs-
mulighederne over den forventede
restlevetid. Det samme gør sig gæl-
dende for personer, der med for-
slaget fremover vil skulle betale
den nye topskat, idet også disse
personer vil få lettet den del af den
nuværende topskat, der fremover
alene vil skulle beskattes med mel-
lemskat.
Finans Danmark foreslår, at be-
mærkningerne til lovforslagets be-
stemmelser udvides med endnu et
eksempel, som viser regulerings-
mekanismen under den forudsæt-
ning, at bundfradraget
ikke er fuldt udnyttet ud ved skif-
tet af førstafdødes særbo.
Lovforslaget er udbygget med det
efterspurgte eksempel.
Finanstilsynet Finanstilsynet har ingen bemærk-
ninger.
Forsikring & Pension Forsikring & Pension bakker gene-
relt op om de elementer af person-
skattereformen, der gør det mere
attraktivt at arbejde.
Forsikring & Pension støtter in-
tentionen bag det foreslåede ekstra
beskæftigelsesfradrag målrettet be-
skæftigede seniorer med to år eller
færre til folkepensionsalderen.
Forsikring & Pension opfordrer
dog Skatteministeriet til i stedet at
øge incitamenter til beskæftigelse
for seniorer ved at øge det ekstra
pensionsfradrag for personer tæt
Det fremgår af aftalen om reform
af personskat, at det skal være
mere attraktivt for seniorer at blive
på arbejdsmarkedet. Fradraget gi-
ves til alle i beskæftigelse, som har
mindre end 2 år til folkepensions-
alderen og frem til denne og altså
ikke kun seniorer, der har en pen-
sionsordning.
Side 22 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
på folkepensionsalderen. Det eks-
tra pensionsfradrag kan påvirke in-
citamenterne til beskæftigelse på
samme måde som et beskæftigel-
sesfradrag og har ekstra gunstige
effekter.
Forsikring & Pension bemærker, at
det bør afklares med Beskæftigel-
sesministeriet, om omlægning af
topskat til mellemskat samt æn-
dring af kapitalindkomstbeskatnin-
gen kan have afledte effekter, når
skattepligtige løbende erhvervsev-
netabserstatninger med afsæt i lov-
fastsatte kapitaliseringsfaktorer
omregnes til skattefrie kapitaler-
statninger på arbejdsskadeområdet.
Afhængigt af de nærmere omstæn-
digheder omsættes løbende årlig
erstatning tilkendt efter §§ 17 og
17 a i lov om arbejdsskadesikring
for tab af erhvervsevne til et kapi-
talbeløb. Faktorerne for omsæt-
ning af løbende erstatninger til ka-
pitalbeløb fastsættes af Arbejdstil-
synets direktør efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, efter bemyndi-
gelse fra beskæftigelsesministeren.
Faktorerne består af flere elemen-
ter, herunder beskatningen af den
løbende erstatning og beskatnin-
gen af kapitalindkomst. Faktorerne
er fastsat på grundlag af forudsæt-
ninger om, at der sker en beskat-
ning af den løbende erstatning og
kapitalindkomsten med bundskat,
kommuneskat og kirkeskat.
Med nærværende forslag foreslås
der ikke ændringer af bundskatten,
kommuneskatterne eller kirkeskat-
terne. Særligt for så vidt angår ka-
pitalindkomstbeskatningen bemær-
kes desuden, at beskatningen af
kapitalindkomst med forslaget vil
være uændret i forhold til gæl-
dende regler.
FSR – danske revisorer FSR er generelt positive overfor
reformer, der har til hensigt at
fremme udbuddet af arbejdskraft.
Side 23 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dette ikke mindst i lyset af for-
ventningerne om manglende ar-
bejdskraft i de kommende år i
samfundet.
FSR er dog betænkelige ved om
ændringerne vedr. omlægning af
topskatten til en mellemskat og
indførelse af to nye topskatter i til-
strækkelig grad bidrager til den øn-
skede adfærdsændring i proportio-
nalitets øjemed. Lovændringerne
risikerer derimod at komplicerer
skattesystemet yderligere. Hvis
skattesystemet for den enkelte
fremstår kompliceret og uoversku-
eligt, vil det i højere grad under-
kende incitamentet. Gevinsten ved
at blive længere på arbejdsmarke-
det og gøre en ekstra indsats skal
være klar og tydelig
Der henvises til svaret til Advokat-
samfundet vedr. kompleksiteten af
skattesystemet.
FSR ser gerne, at der skabes mere
klarhed i forhold til, hvornår der
kan ske overdragelse med skatte-
mæssig succession, og hvordan der
skal betales boafgift eller gaveaf-
gift. Dette kunne med fordel hånd-
teres ved at ensrette den succesi-
onsberettigede kreds med bo- og
gaveafgiftskredsen, da disse for-
hold indgår i en central fælles dy-
namik ved generationsskifte af
virksomheder. Heri ligger dermed
også et ønske og forudsætning om
at bo- og gaveafgiftskredsen er den
samme.
Successionsreglerne har et snæv-
rere sigte end reglerne om bo- og
gaveafgift, i den forstand at sidst-
nævnte omfatter arv generelt og
gaver inden for den nære familie,
mens successionsreglerne har sigte
på overdragelser af virksomheder
og aktier. Den successionsberetti-
gede kreds omfatter fx af den
grund i et vist omfang nære med-
arbejdere og tidligere ejere, som
naturligt ikke er en del af gaveaf-
giftskredsen eller kredsen, der ikke
betaler tillægsboafgift.
Aftalen vedrører alle typer af arv
til søskende, og det indgår ikke
som en del af aftalen at ændre på
reglerne om overdragelse af
Side 24 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
erhvervsvirksomheder og aktier
med succession.
FSR bemærker, at søskende med
lovforslaget fortsat ikke er en del
af den nære familie i forhold til bo-
afgiftslovens bestemmelser om ga-
veafgift, jf. lovens §§ 22 og 23. Ga-
ver mellem søskende er således
fortsat almindelig indkomstpligtige
efter lovforslaget.
FSR finder det generelt uhensigts-
mæssigt, at arv mellem søskende
udløser boafgift på 15 pct., mens
gaver mellem søskende udløser
indkomstskat med op til over 50
pct.
FSR ser gerne, at lovforslaget ud-
vides, så gaver mellem søskende
også udløser gaveafgift med 15
pct., hvormed reglerne om ”for-
mueoverdragelse mellem sø-
skende” ved død og i levende live
ensrettes.
Boafgiftslovens § 1, stk. 4 medfø-
rer allerede i dag, at arv til sø-
skende, hvor en virksomhed ud-
lægges med succession (eller kan
udlægges med succession) alene er
pålagt ordinær boafgift på 15 pct.,
og altså ikke er pålagt tillægsboaf-
gift. FSR finder det hensigtsmæs-
sigt, hvis denne ordning udvides til
også at gælde ved virksomheds-
overdragelser i levende live, hvor
en virksomhed overdrages til sø-
skende med succession (eller
kunne overdrages med succes-
sion). Dermed vil reglerne for
overdragelse af virksomhed
Der henvises for det første til
kommentaren til høringssvaret fra
Dansk Erhverv.
Dernæst bemærkes, at virksom-
hedsejere, som ikke selv efterlader
sig afkom, efter nærmere regler har
mulighed for at overdrage virk-
somheden efter reglerne i boaf-
giftslovens § 1, stk. 4, eller § 22,
stk. 5, til søskendes børn og bør-
nebørn, således overdragelsen blot
pålægges boafgift eller gaveafgift
på 15 pct.
Det omfatter således både over-
dragelsen i levende live og ved arv.
Det indgår ikke i aftalen at ændre
på denne særregel for barnløse
virksomhedsejere. Den i lovforsla-
get foreslåede ændring er således
alene en konsekvens af, at den af-
talte generelle afskaffelse af tillægs-
boafgift for arv til søskende over-
flødiggør særreglen for arv til sø-
skende.
Side 25 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
mellem søskende blive ensrettet
ved overdragelser ved død og i le-
vende live.
Hvis lovforslaget bliver udformet,
som det er formuleret med nærvæ-
rende høring, vil det være mere
byrdefuldt at overdrage en virk-
somhed mellem søskende i le-
vende live end ved død, hvilket fo-
rekommer uhensigtsmæssigt.
FSR finder endvidere, at afskaffel-
sen af tillægsboafgiften ved arv til
søskende bør udvides til også at
gælde arv til søskendes børn og
børnebørn. Dette bør ses i sam-
menhæng med bl.a. reglerne om
overdragelse med skattemæssig
succession i kildeskattelovens § 33
C, stk. 1 og aktieavancebeskat-
ningslovens § 23, stk.1, nr. 1.
Ved at udvide afskaffelsen af til-
lægsboafgiften til også at gælde ved
arv til søskendes børn og børne-
børn bliver der personsammenfald
mellem reglerne om successions-
overdragelser og reglerne om boaf-
gift og gaveafgift.
Det følger af aftalen om reform af
personskat, at tillægsboafgiften af
arv afskaffes for afdødes søskende.
Det indgår ikke som en del af afta-
len at ændre på reglerne om over-
dragelse af erhvervsvirksomheder
eller aktier med succession. Reg-
lerne for succession omfatter ek-
sempelvis i et vist omfang også
overdragelser til medarbejdere og
tidligere ejere, som ikke omfattet
af gaveafgiftskredsen eller kredsen,
der blot betaler boafgift. Person-
gruppen, der vil kunne overtage
med succession, vil således også
efter en eventuel imødekommelse
af FSR’s forslag fortsat afvige.
Desuden bemærkes, at gaveafgifts-
kredsen omfatter nær familie, der
ikke kan erhverve virksomhed eller
aktier med succession. Det gælder
fx ens forældre, bedsteforældre,
svigerbørn og plejebørn.
ISOBRO Overordnet vil ISOBRO gerne på-
pege, at når skatteloven er til be-
handling, bør der også ses på en
forhøjelse af fradragsloftet for
En ændring af fradragsloftet for
donationer til almengærende orga-
nisationer efter ligningslovens §
8A er ikke en del af aftalen om
Side 26 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
donationer til almenvelgørende or-
ganisationer dvs. godkendte orga-
nisationer efter Skatteligningslo-
vens § 8A. De almenvelgørende
organisationer i Danmark løfter en
stor samfundsmæssig opgave og
organisationerne er afhængige af
donationer fra helt almindelige
danskere, der ønsker at støtte en
sag, der ligger deres hjerte nær.
Det, som staten går glip af i form
af tabt indkomstskat, er ikke
penge, som kommer individet, der
giver, til gode – for de penge er
doneret til den almenvelgørende
sag. De ”tabte” skatteindtægter,
går ubeskåret til civilsamfundsor-
ganisationer, hvoraf mange løfter
opgaver, der letter staten for udgif-
ter eller de dækker behov, der hvor
staten ikke er i stand til at løfte op-
gaven og det er ofte overfor de al-
lersvageste i dette samfund. Vi har
forståelse for at en hel fjernelse af
fradragsloftet vil kunne give usik-
kerhed om størrelsesorden af ud-
giften for staten. Vi vil dog kunne
argumentere for at en hævelse af
loftet, vil være en stor hjælp for
det danske civilsamfund, der som
sagt allerede i dag løfter store op-
gaver og der er intet, der tyder på
at disse opgaver bliver mindre med
den demografiske udvikling og an-
dre udfordringer Danmark ser ind
i.
reform af personskat og uden for
rammerne af dette lovforslag.
KL KL kvitterer for tiltag, der kan
imødegå udfordringen med kom-
munernes og Danmarks mangel på
arbejdskraft.
Side 27 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
KL bemærker, at ændringerne i de
tre beskæftigelsesfradrag reducerer
kommunernes skatteindtægter,
samt at der kan være fordelings-
mæssige konsekvenser for kom-
munerne. KL forudsætter, at kom-
munerne kompenseres for de tabte
skatteindtægter via bloktilskuddet.
Kommunernes bloktilskud fastsæt-
tes, så der er balance mellem kom-
munernes samlede indtægter og de
aftalte udgifter.
KL finder, at det af lovforslaget
bør fremgå, om lovforslaget påvir-
ker den kommunale medfinansie-
ring af skatteloftet for personlig
indkomst.
Det vurderes ikke, at de foreslåede
ændringer i lovforslaget har konse-
kvenser for kommunernes medfi-
nansiering af skatteloftet for per-
sonlig indkomst. Det skyldes, at
forslaget ikke påvirker de tre for-
hold, som indgår i beregning af
kommunernes medfinansiering.
De tre forhold er udviklingen i den
enkelte kommunes skatteprocent
siden 2007, størrelsen af den aktu-
elle kommunale skatteprocent i
forhold til en grænseværdi og en-
delig grundlaget for den nuvæ-
rende topskat. Med lovforslaget vil
grundlaget for den kommende
mellemskat blive det samme som
grundlaget for den nuværende top-
skat.
Da lovforslaget vurderes ikke at
have afledte virkninger for kom-
munernes medfinansiering af skat-
teloftet, fremgår det ikke af lov-
forslagets bemærkninger.
Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer finder det
positivt, at tillægsafgiften ved arv
til søskende afskaffes i 2027, men
finder, at afskaffelsen også bør
gælde gave til søskende og disses
børn i levende live. Landbrug &
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Side 28 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Fødevarer finder det ligeledes po-
sitivt, at bundfradraget i boafgiften
hæves i 2026 og yderligere i 2029.
Landbrug & Fødevarer er også po-
sitive over for, at det almindelige
beskæftigelsesfradrag forhøjes.
Landbrug & Fødevarer havde
gerne set, at top-topskatten ikke
blev indført, da det er sandsynligt,
at denne på grund af svingende
indkomster vil ramme selvstændigt
erhvervsdrivende, uanset at dette
ikke er hensigten. Formålet med
top-topskatten er en yderligere be-
skatning af de danskere, der tjener
allermest.
Aftalepartierne bag aftalen om re-
form af personskat ønsker, at bor-
gerne kan beholde en større del af
deres løn selv, så det bedre kan be-
tale sig at arbejde og arbejde flere
timer, samtidig med at dem med
de allerhøjeste indkomster skal bi-
drage med lidt mere til fællesska-
bet.
Landbrug & Fødevarer finder, at
den foreslåede top-topskat ram-
mer uhensigtsmæssigt, da over-
skud, fx ved afståelse, af selvstæn-
dig virksomhed vil blive ramt af
denne regel. Landbrug & Fødeva-
rer finder det vigtigt at fastholde,
at beskatningen af personlig er-
hvervsdrivende og virksomhed i
selskabsform skal være på samme
niveau. Efter de nuværende be-
skatningsregler er den endelige be-
skatning af overskud af virksom-
hed stort set ens, uanset om virk-
somheden drives i selskabsform og
udloddes som udbytte, eller om
virksomheden drives i personlig
regi og medregnes til personlig
indkomst. Indføres der top-top-
skat på indkomst fra selvstændig
erhvervsvirksomhed, kan der blive
tale om en yderligere skat på
Selvstændige med svingende ind-
komster vil med fordel kunne an-
vende virksomhedsordningen til at
udjævne indkomster over tid og
dermed til en vis grad undgå at be-
tale top-topskat.
Selvstændige med indkomst, der
overstiger den foreslåede progres-
sionsgrænse for top-topskatten,
foreslås ligesom lønmodtagere
med indkomst, der overstiger den
foreslåede progressionsgrænse for
top-topskatten, at skulle betale
top-topskat. Og både selvstændige
og lønmodtagere, der betaler den
nuværende topskat vil have fordel
af den lettelse af topskatten, der
sker ved at erstatte den nuværende
topskat på 15 pct. med en mellem-
skat på 7,5 pct. samt forhøjelsen af
beskæftigelsesfradraget.
Side 29 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
virksomhed, der drives i personlig
regi, i forhold til virksomhed i sel-
skabsform.
Mange selvstændige erhvervsdri-
vende har mulighed for at opspare
overskud i virksomhedsordningen,
hvorfor et overskud herigennem
kan udjævne beskatningen. Det vil
fortsat være tilfældet. Desværre
finder Landbrug & Fødevarer, at
de regler om sikkerhedsstillelse og
negativ indskudskonto, der blev
indført i 2014, medfører, at der er
en del selvstændige, der ikke kan
anvende virksomhedsordningen.
Fordelen ved at anvende virksom-
hedsordningen er, at det giver mu-
lighed for at udjævne indkomster
over tid og dermed til en vis grad
undgå at betale top-topskat. Når
der ændres i personskattesystemet,
så gælder det dog al indkomst, her-
under hævning af opsparet over-
skud i virksomheden. Det gælder
både ved lempelser og stramnin-
ger.
Landbrug & Fødevarer vil gerne
opfordre til, at der indføres regler,
der sikrer, at virksomhedsresultater
ikke pålægges top-topskat.
Der bør indføres en generel undta-
gelse for personlig indkomst, der
hidrører fra hel eller delvis virk-
somhedsafståelse, samt personlig
indkomst i form af beskatning af
opsparet overskud. Landbrug &
Fødevarer forslår, at hvis indkomst
fra selvstændig virksomhed ikke
generelt undtages fra top-topskat,
bør der indføres regler, der sikrer,
at ekstraordinære indkomster eller
fx fortjeneste ved afståelse af en
virksomhed eller beskatning af op-
sparede overskud, ikke pålægges
top-topskat.
Det er ikke hensigten, at personlig
indkomst, der hidrører fra selv-
stændig erhvervsvirksomhed, skal
beskattes lempeligere end anden
personlig indkomst, fx løn.
De muligheder, som virksomheds-
ejere i dag kan anvende til at hånd-
tere den progressive beskatning af
personlig indkomst – herunder
muligheden for at udjævne ind-
komsten gennem anvendelse af
virksomhedsordningen - vil fortsat
være gældende.
Det indgår ikke i aftalen om re-
form af personskat, at der skal ske
justeringer af virksomhedsordnin-
gen.
Landbrug & Fødevarer finder, at
top-topskatten og fradragsloftet
for høje lønninger gør det sværere
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Side 30 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
og potentielt dyrere for danske
virksomheder at tiltrække højtspe-
cialiserede medarbejdere med høje
lønninger fra Danmark. Landbrug
& Fødevarer finder, at det frem-
over vil være langt mere fordelag-
tigt at rekruttere udenlandsk ar-
bejdskraft, som kan komme ind
under forskerskatteordningen.
Landbrug & Fødevarer finder det
meget positivt, at tillægsboafgiften
på 25 pct. af arv mellem søskende
afskaffes, så afdødes søskendes
fremover vil have samme boaf-
giftssats som livsarvinger. Land-
brug & Fødevarer finder desværre,
at ændringen kun gælder ved arv
og ikke for gaver, herunder fx ar-
veforskud eller ved generations-
skifte af en virksomhed i levende
live. Hvis en søskende giver sin
andel af familievirksomheden til en
anden søskende, mens de begge er
i live, vil der skulle betales ind-
komstskat af gaven, medmindre
virksomhedsejeren ikke har livsar-
vinger. Forudsat, at gavegiver ikke
har livsarvinger er en sådan over-
dragelse er undergivet 15 pct. ga-
veafgift. Selvom overdragelsen er
omfattet af disse regler i boafgifts-
lovens § 22, stk. 5, vil der kunne
være en gave på den ikke erhvervs-
mæssige anvendte del af en land-
ejendom, som vil være omfattet af
indkomstskattepligt. Reglerne vil
således være til ulempe for over-
dragelse i levende live i forhold til
ved dødsfald, som vil kunne fører
til indlåsningseffekter ved generati-
onsskifte af virksomheder. Det
samme vil gælde enhver gave
Det følger af aftalen om reform af
personskat, at tillægsboafgiften af
arv til søskende afskaffes. Der ind-
går ikke ændringer af beskatningen
af gaver til søskende. Det falder
derudover uden for aftalen om re-
form af personskat at gennemføre
forbedringer af vilkår for generati-
onsskifte af familieejede virksom-
heder, som regeringen – ligesom
Landbrug & Fødevarer – er opta-
get af. Regeringen vil således prio-
ritere en nedsættelse af satsen for
bo- og gaveafgiften og prioritere
0,8 mia. kr. inden for rammerne af
2030-planen til et retskrav på en
skematisk model for værdiansæt-
telse.
De forbedrede vilkår for generati-
onsskifter skal gennemføres i et
andet regi end aftalen om reform
af personskat.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Dansk
Erhverv.
Side 31 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
mellem søskende ud over lejlig-
hedsgaver. Det, mener Landbrug
& Fødevarer, er en forskelsbe-
handling, som vil afholde mange
fra at foretage sådanne dispositio-
ner.
Landbrug & Fødevarer finder, at
afskaffelsen af tillægsboafgiften for
søskende er et skridt i den rigtige
retning, men at § 1 bør forenkles,
så der kan ske generationsskifte til
søskende og søskendes børn, ved
arv på lige fod med livsarvinger, og
uden at differentiere mellem barn-
løse og ikke-barnløse, jf. særreglen
for barnløse, som kan generations-
skiftet en erhvervsvirksomhed til
søskendes børn og børnebørn på
lige fod med livsarvinger.
Landbrug & Fødevarer finder til-
svarende, at søskende og søsken-
des børn og børnebørn bør omfat-
tes af den gaveafgiftspligtige kreds
i § 22, så der ikke opstår indlås-
ningseffekter. Det er ydermere
Landbrug & Fødevarers opfattelse,
at de økonomiske konsekvenser
ved at udvide ligestillingen til også
at omfatte nevøer, niecer og deres
eventuelle børn vil være yderst be-
grænset.
Det indgår ikke i aftalen om re-
form af personskat at ændre på
særreglen for barnløse virksom-
hedsejere. Den i lovforslaget fore-
slåede ændring af bestemmelsen er
således alene en konsekvens af, at
den aftalte generelle afskaffelse af
tillægsboafgift for arv til søskende
overflødiggør særreglen for arv til
søskende.
Det følger af aftalen om reform af
personskat, at tillægsboafgiften af
arv afskaffes for afdødes søskende.
Det indgår ikke i aftalen at ændre
på reglerne for beskatning af gaver
til søskende og deres børn og bør-
nebørn.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Dansk
Erhverv.
Landbrug & Fødevarer ser gerne,
at den foreslåede afskaffelse af til-
lægsboafgiften allerede træder i
kraft fra 2025. Selvom den æn-
drede boafgift for søskende først
gælder fra 2027, må det forventes
allerede nu at medføre, at overdra-
gelser af virksomheder i levende
Det følger af aftalen om reform af
personskat, at tillægsboafgiften for
søskende afskaffes fra 2027, og at
bundfradraget i boafgiften forhø-
jes fra 2026 og yderligere fra 2029.
Side 32 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
live vil blive begrænset med hen-
blik på at afvente virksomhedseje-
rens dødsfald. Dette er efter Land-
brug & Fødevares opfattelse et po-
sitivt tiltag, at bundfradraget i bo-
afgiften hæves fra 2026. Dette sik-
rer, at der fremover skal betales ar-
veafgift af et lidt mindre beløb.
Landbrug & Fødevarer ser dog
gerne, at bundfradraget hæves alle-
rede fra 2025.
Ledernes Hovedorganisa-
tion
Lederne finder det positivt, at det
med lovforslaget foreslås at lette
personskatterne for en bred
gruppe af beskæftigede på det dan-
ske arbejdsmarked. Lederne note-
rer sig, at de enkelte elementer im-
plementeres gradvist frem mod
2030 og ser det foreneligt med ud-
viklingen i økonomien og balance-
rede offentlige finanser.
Lederne støtter tiltag, der indebæ-
rer en lavere topskat og bakker så-
ledes op om, at der med lovforsla-
get er færre, der skal betale den
nuværende topskat. Det vil forven-
teligt bidrage til et øget udbud af
højtkvalificerede medarbejdere,
som der er hårdt brug for.
Lederne havde gerne set en mere
omfattende skattereform, fx i form
af yderligere lettelser af top-skat-
ten. Lederne ønsker således, at de
foreslåede grænser for både den
nye mellemskat og topskat øges,
og at skatteprocenten nedsættes
yderligere. Lederne finder, at både
den ny topskat og mellemskatten
rammer mange private ledere og
Yderligere lempelser af topskatten
vil øge indkomstforskellene målt
ved Gini-koefficienten. Med skat-
tereformen er der sket en afvejning
af virkningerne på indkomstfor-
skellene og og arbejdsudbuddet.
Side 33 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
specialister, hvis bidrag er drivende
for væksten i samfundet
Lederne finder, at top-topskatten
er en særskat, der kan ende med at
skade Danmarks muligheder for at
tiltrække private topledere og spe-
cialister til de danske arbejdsplad-
ser, ligesom den stort set ikke giver
noget provenu.
Partierne bag aftalen om reform af
personskat ønsker, at borgerne kan
beholde en større del af deres løn
selv, så det bedre kan betale sig at
arbejde og arbejde flere timer,
samtidig med at dem med de aller-
højeste indkomster skal bidrage
med lidt mere til fællesskabet.
Skatteniveauet i Danmark sam-
menlignet med skatteniveauet i an-
dre lande er ikke eneafgørende for
muligheden for at tiltrække private
topledere og specialister til de dan-
ske arbejdspladser.
Hertil kommer, at top-topskatten
skal ses i sammenhæng med skat-
tereformens øvrige elementer, der
indebærer en forhøjelse af beskæf-
tigelsesfradraget, en forhøjelse af
beskæftigelsesfradraget for enlige
forsørgere samt en reduktion af
topskatten for indkomster op til
750.000 kr. (før arbejdsmarkedsbi-
drag). For nogle, der berøres af
top-topskatten, vil der samlet være
tale om en skattelempelse, for an-
dre en skattestigning.
Top-topskatten skønnes at have en
provenuvirkning efter tilbageløb
og adfærd på 0,6 mia. kr., hvilket
er en ikke uvæsentlig del af afta-
lens samlede provenuvirkning.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Dansk
Erhverv.
Side 34 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Lederne mener desuden, at der
ikke er brug for, at der indføres
endnu en personskat i et i forvejen
kompliceret skattesystem. Lederne
ønsker en forenkling.
Beregningsgrundlaget for den nu-
værende topskat og den kom-
mende mellemskat ændres ikke
grundlæggende, ligesom bereg-
ningsgrundlaget for de to nye skat-
ter, dvs. den kommende topskat
og top-topskat alene foreslås at
skulle udgøres af personlig ind-
komst, hvilket alt andet lige gør
skatteberegningen simplere.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Advo-
katrådet.
Lederne bakker op om både et hø-
jere beskæftigelsesfradrag og be-
skæftigelsesfradraget for seniorer
Skatterevisorforeningen Skatterevisorforeningen har ingen
bemærkninger.
Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering har ingen bemærk-
ninger.
Ældre Sagen Ældre Sagen har ikke som sådan
bemærkninger til de foreslåede
lovændringer. Ældre Sagen konsta-
terer, at der er tale om en skattere-
form, der alene giver skattelettelser
til de erhvervsaktive – bortset fra
det lille antal pensionister, der be-
taler topskat.
Ældre Sagen anerkender, at der er
behov for større arbejdsudbud,
men finder, at forslaget bidrager til
at skævvride den økonomiske
Side 35 af 35
Organisation Bemærkninger Kommentarer
balance mellem dem, der aktuelt er
i arbejde, og dem, der tidligere har
været i arbejde og bidraget til op-
bygningen af velfærdssamfundet.
Ældre Sagen ser ingen spor af den
reserve til ”socialt balancerede let-
telser af personskatten”, der var
afsat i regeringens udspil til en re-
form.
Ældre Sagen har foreslået, at der
indføres et pensionistfradrag på
linje med beskæftigelsesfradraget i
form af et ligningsmæssigt fradrag
beregnet som en procent af den
skattepligtige sociale pension.
Indførelse at et pensionistfradrag
er ikke en del af aftalen om reform
af personskat og uden for ram-
merne af dette lovforslag.


UDKAST
Skatteministeriet J.nr. 2022-15835
Udkast
Forslag
til
Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige an-
dre love
(Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat)
§ 1
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, som
ændret senest ved lov nr. 108 af 31. januar 2024, foretages følgende ændrin-
ger:
1. § 5 affattes således:
”§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af
1) bundskat efter § 6,
2) mellemskat efter § 7,
3) topskat efter § 7 a,
4) top-topskat efter § 8,
5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,
6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og
7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c.”
2. § 7, stk. 1-3, affattes således:
”Skatten efter § 5, nr. 2, udgør 7,5 pct. af den personlige indkomst med til-
læg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et grundbeløb på 40.000
kr. (2010-niveau), i det omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget
anført i stk. 2.
Stk. 2. Bundfradraget udgør 467.000 kr. (2010-niveau). Bundfradraget re-
guleres efter § 20.
Stk. 3. For personer, der ikke er omfattet af stk. 7, beregnes skat med 7,5 pct.
af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den personlige ind-
komst overstiger bundfradraget i stk. 2.”
3. I § 7, stk. 4, 2. pkt., og stk. 8, 3. pkt., ændres ”15 pct.” til: ”7,5 pct.”
4. § 7, stk. 7, affattes således:
Offentligt
L 138 - Bilag 1
Skatteudvalget 2023-24
UDKAST
2
”Stk. 7. For hver ægtefælle beregnes skat med 7,5 pct. af vedkommendes
personlige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger
bundfradraget i stk. 2.”
5. § 7 a affattes således:
”§ 7 a. Skatten efter § 5, nr. 3, udgør 7,5 pct. af den personlige indkomst, i
det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.
Stk. 2. Bundfradraget udgør 566.500 kr. (2010-niveau). Bundfradraget re-
guleres efter § 20.”
6. § 8 affattes således:
”§ 8. Skatten efter § 5, nr. 4, udgør 5 pct. af den personlige indkomst, i det
omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.
Stk. 2. Bundfradraget udgør 1.888.300 kr. (2010-niveau). Bundfradraget re-
guleres efter § 20.”
7. § 9, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes efter 2. pkt. som nyt
punktum:
”I det omfang skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocen-
ten efter § 6 ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte ræk-
kefølge i skatterne efter §§ 7, 7 a, 8 og § 8 a, stk. 2.”
8. I § 12, 4. pkt., ændres ”beskatningsprocenterne” til: ”beskatningsprocen-
ten”, og ”, og for sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4” udgår.
9. I § 13, stk. 1, 1. pkt., udgår ”beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf.
§ 8, og”.
10. I § 13, stk. 1, 2. og 4. pkt., og i stk. 2, 2. pkt., ændres ”§§ 6, 7 og 7 a og
§ 8 a, stk. 2” til: ”§§ 6, 7, 7 a, 8 og § 8 a, stk. 2”.
11. I § 13, stk. 3, 2. pkt., udgår ”med tillæg af heri fradragne og ikke med-
regnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt.,”.
12. I § 13, stk. 4, 1. pkt., udgår ”med tillæg af heri fradragne og ikke med-
regnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt”.
13. I § 13, stk. 4, 6. pkt., ændres ”med tillæg af heri fradragne og ikke med-
regnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,
UDKAST
3
stk. 1, 4. pkt., og endelig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af
heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pen-
sionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.” til: ”og endelig i ægtefællens
personlige indkomst.”
14. § 13, stk. 5, 4. pkt., ophæves.
15. § 19 affattes således:
”§ 19. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skatte-
pligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten
efter § 8 c overstiger 44,57 pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende
til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7, blev
nedsat med de overskydende procenter.
Stk. 2. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skatte-
pligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten
efter § 8 c overstiger 42,0 pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende
til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4 og 8-11,
blev nedsat med de overskydende procenter.”
16. § 26 ophæves.
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret
senest ved § 2 i lov nr. 122 af 6. februar 2024, foretages følgende ændringer:
1. § 9 J, stk. 2, affattes således:
”Stk. 2. For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65 og grundbeløbet
35.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2025 udgør procenten 12,3 og
grundbeløbet 42.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2026 og efterføl-
gende indkomstår udgør procenten 12,75 og grundbeløbet 46.100 kr. (2010-
niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.”
2. I § 9 J, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter ”fradraget opgjort efter stk. 2”: ”og
eventuelt stk. 6”.
3. § 9 J, stk. 4, affattes således:
”Stk. 4. For indkomståret 2024 udgør procenten 6,25 og grundbeløbet
20.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2025 og efterfølgende ind-
komstår udgør procenten 11,5 og grundbeløbet 36.800 kr. (2010-niveau).
Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.”
UDKAST
4
4. I § 9 J indsættes som stk. 5 og 6:
”Stk. 5. Personer, der er omfattet af stk. 1, kan i hvert af de to seneste ind-
komstår før det indkomstår, hvor folkepensionsalderen nås, jf. § 1 a i lov
om social pension, ud over fradraget opgjort efter stk. 2 og eventuelt stk. 4,
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage procenten anført i
stk. 6 i samme grundlag og under samme betingelser som nævnt i stk. 1, 1.-
4., 6. og 7. pkt. Fradraget kan højst udgøre grundbeløbet i stk. 6.
Stk. 6. For indkomstårene 2026-2028 udgør procenten 1,4 og grundbeløbet
4.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2029 udgør procenten 3,8 og
grundbeløbet 12.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2030 og efterføl-
gende indkomstår udgør procenten 3,9 og grundbeløbet 12.400 kr. (2010-
niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.”
§ 3
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2023, som ændret
ved § 7 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, litra f, ændres ”med plejebarnet.” til: ”med plejebarnet, og”.
2. I § 1, stk. 2, indsættes som litra g:
”g) afdødes søskende.”
3. I § 1, stk. 4, 1. pkt., og i § 1 a, stk. 1, 2. pkt., ændres ”søskende og disses
børn” til: ”søskendes børn”.
4. I § 6, stk. 1, litra a, ændres ”264.100 kr. (2010-niveau)” til: ”285.700 kr.
(2010-niveau), idet grundbeløbet ved arv, der er afgiftspligtig i 2029 eller
senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau)”.
5. I § 6, stk. 1, litra b, ændres ”264.100 kr. (2010-niveau)” til: ”285.700 kr.
(2010-niveau), idet grundbeløbet ved erhvervelser, der er afgiftspligtige i
2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau)”.
6. I § 7, 1. pkt., udgår ”litra a-f,”.
§ 4
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj
2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1389 af 5. oktober 2022, § 44 i lov nr.
UDKAST
5
753 af 13. juni 2023 og § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2024, foretages føl-
gende ændring:
1. To steder i § 1 a, stk. 1, 1. pkt., og i stk. 2, ændres ”topskat” til: ”mellem-
skat”.
§ 5
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som
ændret senest ved § 11 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages føl-
gende ændring:
1. § 63, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
§ 6
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 2.
juni 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 3, 1. pkt., og i § 11 A, stk. 1, 4. pkt., udgår ”med satsen for
sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og”.
2. I § 9, stk. 3, 2. pkt., og i § 11 A, stk. 1, 5. pkt., udgår ”, satsen for sund-
hedsbidrag efter personskattelovens § 8”.
§ 7
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september
2020, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1389 af 5. oktober 2022, § 1 i lov
nr. 609 af 31. maj 2023 og senest ved § 2 i lov nr. 1564 af 12. december
2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 42 A, stk. 4, 1. pkt., ændres ”50.000 kr. (2023-niveau)” til: ”41.000 kr.
(2010-niveau)”.
2. I § 49 A, stk. 3, 2. pkt., udgår ”med satsen for sundhedsbidrag efter per-
sonskattelovens § 8 og”.
3. I § 49 A, stk. 3, 3. pkt., og i § 49 C, 2. pkt., udgår ”, satsen for sundheds-
bidrag efter personskattelovens § 8”.
§ 8
UDKAST
6
I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1306 af 22. september 2022, som ændret ved § 38 i
lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, og i stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres ”topskat” til: ”mellemskat”,
og ”topskattegrundlaget” ændres til: ”mellemskattegrundlaget”.
2. I § 2, stk. 3, ændres ”topskat” til: ”mellemskat”.
§ 9
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, foreta-
ges følgende ændring:
1. I § 73, stk. 2, ændres ”topskatten” til: ”mellemskatten”.
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2024, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 3, nr. 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 3. § 3, nr. 1-3 og 6, træder i kraft den 1. januar 2027.
Stk. 4. § 1, § 2, nr. 2 og 4, og §§ 4-6 har virkning fra og med indkomståret
2026.
Stk. 5. Ændringen af det førstnævnte grundbeløb i boafgiftslovens § 6, stk.
1, litra a, jf. denne lovs § 3, nr. 4, har virkning for arv, der er afgiftspligtig i
2026, 2027 eller 2028. Ændringen af det førstnævnte grundbeløb i boafgifts-
lovens § 6, stk. 1, litra b, jf. denne lovs § 3, nr. 5, har virkning for erhver-
velser, der er afgiftspligtige i 2026, 2027 eller 2028.
Stk. 6. § 3, nr. 1-3 og 6, har virkning for arv og erhvervelser, der er afgifts-
pligtige i 2027 eller senere.
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Omlægning af topskatten til en mellemskat og indførelse af to nye top-
skatter
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Forhøjelse af satserne for det almindelige beskæftigelsesfradrag og det
ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og indførelse af et ekstra
beskæftigelsesfradrag til seniorer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Forhøjelse af bundfradraget i boafgiften og afskaffelse af tillægsboaf-
giften for søskende
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
UDKAST
8
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget udmønter dele af aftale af 14. december 2023 mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne,
Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige om re-
form af personskat.
Aftalepartierne ønsker at gennemføre en skattereform, der sikrer, at dan-
skerne kan beholde en større del af deres løn selv, så det bedre kan betale
sig at arbejde og at arbejde flere timer, samtidig med at dem med de aller-
højeste indkomster skal bidrage med lidt mere til fællesskabet. Formålet
med lovforslaget er at gennemføre dele af denne skattereform og dermed
lette skatterne for danskerne i arbejde og for de danske familier.
Med lovforslaget foreslås det at nedsætte topskattesatsen med 7,5 procent-
point for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) op til 750.000 kr. (2023-
niveau), samtidig med at topskattesatsen forhøjes med 5 procentpoint for
indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr. (2023-niveau).
Derudover foreslås det at forhøje beskæftigelsesfradraget og det ekstra be-
skæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og at indføre et ekstra beskæftigel-
sesfradrag til beskæftigede seniorer, der har 2 år eller mindre til pensionsal-
deren.
Endelig forslås det, at bundfradraget i boafgiften hæves, og at tillægsboaf-
giften ved arv til søskende afskaffes.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Omlægning af topskatten til en mellemskat og indførelse af to nye
topskatter
2.1.1. Gældende ret
Alle personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, skal betale indkomst-
skat til staten og til den kommune, hvor de har bopæl.
Efter personskattelovens § 5 opgøres indkomstskatten til staten som sum-
men af 1) bundskat efter personskattelovens § 6, 2) topskat efter personskat-
telovens § 7, 3) udligningsskat efter personskattelovens § 7 a, 4) sundheds-
bidrag efter personskattelovens § 8, 5) skat af aktieindkomst efter person-
skattelovens § 8 a, 6) skat af CFC-indkomst efter personskattelovens § 8
b og 7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter personskattelovens §
8 c (begrænset skattepligtige).
UDKAST
9
Den samlede statsindkomstskat er progressiv. Det vil sige, at skatten udgør
en stigende andel af indkomsten, jo højere indkomsten er. Af hele indkom-
sten beregnes der bundskat, udligningsskat og sundhedsbidrag, idet det dog
bemærkes, at satserne for udligningsskatten og sundhedsbidrag er 0 pct. så-
ledes at udligningsskatten og sundhedsbidraget reelt er ophørt, mens der af
de højere indkomster tillige betales topskat.
Sundhedsbidrag, udligningsskat og bundskat beregnes af indkomst, der
overstiger personfradraget, og topskat af indkomst, der overstiger topskat-
tegrænsen, jf. nedenfor.
Ud over de nævnte indkomstskatter betaler alle erhvervsaktive arbejdsmar-
kedsbidrag til staten på 8 pct. af et særligt indkomstgrundlag. Arbejdsmar-
kedsbidraget beregnes proportionalt af hele indkomstgrundlaget, og der gi-
ves ikke bundfradrag ved betaling heraf.
Der gives fradrag for arbejdsmarkedsbidraget i beskatningsgrundlagene for
de almindelige indkomstskatter til stat, kommune og kirke.
Bundskatten beregnes af den personlige indkomst med tillæg af eventuel po-
sitiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 6. For indkomståret
2024 og efterfølgende indkomstår udgør bundskatten 12,01 pct. For perso-
ner, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal
indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten for
indkomståret 2024 og efterfølgende indkomstår 4,01. Bundskat betales af
alle, der har en indkomst, der er større end personfradraget. Negativ netto-
kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag kan ikke fratrækkes i grundla-
get for bundskatten.
Hvis en gift person har negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb
i ægtefællens positive nettokapitalindkomst før beregning af bundskatten,
hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. personskatte-
lovens § 6, stk. 3.
Topskatten udgør 15 pct. og beregnes af den personlige indkomst tillagt
eventuel positiv nettokapitalindkomst over en bundgrænse på 50.500 kr.
(2024-niveau), hvis det samlede beløb overstiger topskattegrænsen, der for
indkomståret 2024 er 588.900 kr., jf. personskattelovens § 7, stk. 2. Beløbs-
grænsen svarer til en indkomst på ca. 640.100 kr. før fradrag af arbejdsmar-
kedsbidrag.
Topskatten af positiv nettokapitalindkomst beregnes for ægtefæller ef-
ter personskattelovens § 7, stk. 4-11, når ægtefællerne er samlevende i hele
UDKAST
10
indkomståret, og indkomståret udgør en periode på et helt år. Reglerne in-
debærer for det første, at kapitalindkomsten opgøres for ægtefællerne under
ét. Kun hvis ægtefællerne tilsammen har positiv nettokapitalindkomst over
en bundgrænse på 101.000 kr. (2024-niveau), beregnes topskat af beløbet.
For det andet beregnes topskatten af eventuelle positive beløb på toppen af
den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige
indkomst. Den beregnede topskat af kapitalindkomsten fordeles herefter
mellem ægtefællerne i forhold til deres andel af den samlede positive netto-
kapitalindkomst.
Udligningsskatten udgør 0 pct., jf. personskattelovens § 7 a, stk. 5, og be-
regnes, jf. personskattelovens § 7 a, stk. 1, af summen af en række indkomst-
skattepligtige pensionsbeløb, inklusive folkepensionens grundbeløb, jf. § 12
i lov om social pension.
Sundhedsbidrag til staten udgør 0 pct., jf. personskattelovens § 8, stk. 1, og
beregnes af indkomst, der overstiger personfradraget.
Personfradraget udgør i 2024 49.700 kr., jf. personskattelovens § 10, stk. 1.
Personfradraget gives med skatteværdien svarende til summen af bundskat-
ten, sundhedsbidraget og kommuneskatten og eventuelt kirkeskat.
Hvis skatteværdien af personfradraget, jf. personskattelovens § 12, stk. 1,
ikke kan udnyttes ved beregningen af de ovenfor nævnte skatter, kan den
uudnyttede skatteværdi modregnes i de øvrige indkomstskatter samt i en
eventuelt beregnet progressiv aktieindkomstskat efter personskattelovens §
8 a, stk. 2, jf. § 12, stk. 2.
Hvis en gift persons skattegrundlag ikke er stort nok til, at hele skattevær-
dien af personfradraget kan modregnes i vedkommendes indkomstskat, kan
den overskydende del af skatteværdien overføres til ægtefællen og nedsætte
dennes skatter, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb,
jf. personskattelovens § 10, stk. 3.
Der er i personskattelovens § 19 et loft over den samlede skatteprocent, som
den skattepligtige kan komme til at betale af sin indkomst. Dette loft benæv-
nes skatteloftet. Fra og med 2010 er skatteloftet todelt. Ét for beskatningen
af personlig indkomst, jf. stk. 1, og ét for beskatningen af positiv nettokapi-
talindkomst, jf. stk. 2.
Skatteloftet for personlig indkomst virker således, at hvis indkomstskatte-
procenterne til staten bestående af sundhedsbidrag, bundskat og topskat
samt skatteprocenten til kommunen tilsammen overstiger 52,07 pct. for en
UDKAST
11
person, reduceres topskatten af den personlige indkomst med en procent
svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,07 pct.
Tilsvarende virker skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst således, at
hvis summen af indkomstskatteprocenterne til staten bestående af sundheds-
bidrag, bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen i 2024 over-
stiger 42,0 pct., reduceres topskatten af den positive nettokapitalindkomst
med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne
og 42,0 pct.
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den 14. december 2023 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne) en aftale med Danmarksdemokraterne, Det Konservative Fol-
keparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige om reform af personskat. For-
målet med lovforslaget er at gennemføre dele af denne skattereform.
Af aftalen om reform af personskat følger, at den nuværende topskat halve-
res og ændres til en ny mellemskat, således at satsen nedsættes fra 15 pct. til
7,5 pct., og at skatteloftet for personlig indkomst nedsættes fra 52,07 pct. til
44,57 pct. Beskatningsgrundlaget for mellemskatten vil være det samme
som for den nuværende topskat, dvs. den del af indkomsten, der før arbejds-
markedsbidrag overstiger 618.400 kr. (2023-niveau) med tillæg af nettoka-
pitalindkomst, som overstiger 48.800 kr. (2023-niveau). Bundfradraget i
mellemskatten (mellemskattegrænsen) på 618.400 kr. før arbejdsmarkeds-
bidrag vil således svare til den nuværende topskattegrænse.
Af aftalen følger desuden, at der indføres en ny topskat på 7,5 pct. af per-
sonlig indkomst over 750.000 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag), samt en ny
top-topskat på 5 pct. af personlig indkomst over 2,5 mio. kr. (før arbejds-
markedsbidrag).
Med lovforslaget foreslås det herefter for det første at nedsætte den gæl-
dende topskattesats til 7,5 pct. og at omdøbe den til ”mellemskat”.
Der har tidligere været en mellemskat i personskattesystemet. Denne mel-
lemskat er dog ophævet fra og med indkomståret 2010. Den foreslåede mel-
lemskat skal således ikke forveksles med den mellemskat, der blev ophævet
i 2010.
Den foreslåede sats for mellemskat er en halvering af den gældende tops-
kattesats for indkomster op til 750.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag og
690.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag (2023-niveau). Bundfradraget i den
UDKAST
12
nye mellemskat på 618.400 kr. før arbejdsmarkedsbidrag og 568.900 kr. ef-
ter arbejdsmarkedsbidrag (2023-niveau), svarende til henholdsvis ca.
640.100 kr. og 588.900 kr. i 2024-niveau, vil svare til den nuværende tops-
kattegrænse.
Det foreslås, at kapitalindkomsten fortsat indgår i grundlaget for foreslåede
mellemskat på samme måde som i den nuværende topskat, dvs. positiv net-
tokapitalindkomst over en bundgrænse på 50.500 kr. (2024-niveau). Skatte-
loftet for kapitalindkomst på 42 pct. foreslås ligeledes videreført uændret.
Skatteloftet bevirker, at den foreslåede satsnedsættelse fra 15 pct. til 7,5 pct.
reelt ikke har nogen virkning for beskatningen af kapitalindkomst. Det skyl-
des, at summen af bundskat (12 pct.), kommuneskat (som er over 23 pct. i
alle kommuner) og den nye mellemskat på 7,5 pct. overstiger 42 pct. i alle
kommuner. Dermed vil den gældende højeste beskatning af kapitalindkomst
både før og efter lovforslaget være 42 pct. i alle kommuner.
For det andet foreslås det at indføre en ny skat på 7,5 pct. af personlig ind-
komst over 750.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag og 690.000 kr. efter ar-
bejdsmarkedsbidrag i 2023-niveau, svarende til henholdsvis ca. 776.500 kr.
og 714.400 kr. i 2024-niveau. Det foreslås, at denne skat vil skulle betegnes
”topskat”. Den foreslåede topskat vil ikke skulle forveksles med den top-
skat, der foreslås omdøbt til mellemskat, jf. ovenfor.
Den midlertidige udligningsskat efter personskattelovens § 7 a ophørte reelt
fra og med indkomståret 2018, hvor satsen blev nedsat til 0. Det foreslås
derfor at lade udligningsskatten udgå af personskattelovens § 7 a og at lade
den nye topskat på 7,5 pct. indtage pladsen i personskattelovens § 7 a.
For det tredje foreslås det at indføre en skat på 5 pct. af personlig indkomst
over 2,5 mio. kr. før arbejdsmarkedsbidrag og 2,3 mio. kr. efter arbejdsmar-
kedsbidrag i 2023-niveau, svarende til henholdsvis ca. 2.588.300 kr. og
2.381.200 kr. i 2024-niveau. Det foreslås at denne skat vil skulle betegnes
”top-topskat”.
Det foreslåede beregningsgrundlag for de to foreslåede topskattetrin, dvs.
topskat og top-topskat, omfatter ikke kapitalindkomst. Men da summen af
bundskat, kommuneskat og den nye mellemskat på 7,5 pct. som nævnt over-
stiger 42 pct. i alle kommuner, har det ikke betydning for beskatningen af
kapitalindkomst, at kapitalindkomst ikke indgår i grundlaget for den nye
topskat og den nye top-topskat. Beskatningen af kapitalindkomst vil med
forslaget således være uændret i forhold til gældende regler.
UDKAST
13
Fra og med indkomståret 2019 betales der ikke længere sundhedsbidrag ef-
ter personskattelovens § 8, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette ind-
komstår. Det foreslås derfor at lade sundhedsbidrag udgå af bestemmelsen
og at lade den nye top-topskat på 5 pct. indtage pladsen i personskattelovens
§ 8.
Ved de nævnte ændringer vil der blive indført yderligere progression i ind-
komstskattesystemet som følge af implementering af de to nye skattetrin.
Bundfradragene i de nye skattetrin vil være henholdsvis 714.400 kr. og
2.381.200 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag (2024-niveau). Det betyder, at af
personlig indkomst, som overstiger 714.400 kr., vil der skulle betales en
yderligere skat på 7,5 pct. (svarende til en samlet skat på 15 pct., når mel-
lemskatten indregnes). Af personlig indkomst, som overstiger 2.381.200 kr.,
vil der skulle betales en top-topskat på 5 pct. (svarende til en samlet skat på
20 pct., når de øvrige trin medregnes). Dermed vil der ved hvert skattetrin
blive pålagt en yderligere progression i skatten på den personlige indkomst,
idet det dog kun er personlig indkomst, der overstiger 2.381.200 kr., der vil
blive beskattet med en samlet højere sats end efter gældende ret.
Parallelt med skatteomlægningen foreslås det som led i udmøntningen af
aftalen om reform af personskat at nedsætte skatteloftet for personlig ind-
komst med 7,5 procentpoint fra 52,07 til 44,57 pct. Herved sikres, at alle
nuværende topskatteydere får en skattenedsættelse på 7,5 procentpoint uan-
set kommuneskatteprocent. Det bemærkes, at det nye skatteloft på 44,57 pct.
for personlig indkomst dermed vil ligge før den nye topskat og den nye top-
topskat. Reelt betyder det, at skatteloftet er 52,07 pct. for den nye topskat
og 57,07 pct. for den nye top-topskat. En nedjustering af skatteloftet er der-
med ikke et udtryk for, at skatteloftet generelt bliver lavere, men alene at
skatteloftet vil have den samme virkning, som det har efter gældende ret i
forhold til den nuværende topskattesats på 15 pct.
De foreslåedes satser og beløbsgrænser m.v. fremgår af tabel 1.
UDKAST
14
Tabel 1. Satser og beløbsgrænser ved omlægning af topskatten til en mellemskat og indførelse af to nye skatter
Gældende Forslag
Topskat Mellemskat Topskat Top-topskat
Beløbsgrænser (kr.)
Grundbeløb (2010-niveau) 467.000 467.000 566.500 1.888.300
2023-niveau 568.900 568.900 690.000 2.300.000
(618.400)1
(618.400) 1
(750.000) 1
(2.500.000) 1
2024-niveau 588.900 588.900 714.400 2.381.200
(618.400) 1
(618.400) 1
(776.500) 1
(2.588.300) 1
Satser (pct.)
Skattesats 15 7,5 7,5 5
Skatteloft for personlig indkomst 52,07 44,57 (52,07) 2
(57,07) 2
Skatteloft for kapitalindkomst 42 42 42 42
Beskatningsgrundlag Personlig ind-
komst + positiv
nettokapitalind-
komst over bund-
grænse
Personlig ind-
komst + positiv
nettokapitalind-
komst over bund-
grænse
Personlig ind-
komst
Personlig ind-
komst
1. Beløbsgrænse i parentes svarer til beløbsgrænsen før arbejdsmarkedsbidrag
2. Der foreslås ikke fastsat skatteloft for topskat og top-topskat, men skatteloftet i mellemskatten vil indirekte være
bestemmende for den højeste samlede beskatning for topskatten og top-topskatten.
2.2. Forhøjelse af satserne for det almindelige beskæftigelsesfradrag og
det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og indførelse af et
beskæftigelsesfradrag til seniorer
2.2.1. Gældende ret
Alle erhvervsaktive personer får et beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Beskæftigelsesfradraget gives som et lignings-
mæssigt fradrag, dvs. at det fragår ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst, og beregnes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.
For løn- og honorarmodtagere opgøres den arbejdsmarkedsbidragspligtige
indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget,
som vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold, og veder-
lag, som indgår i den personlige indkomst, i penge m.v. modtaget uden for
ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed.
Vederlag, der ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtige, herunder visse veder-
lag til søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og visse øvrige
vederlag, indgår ikke ved opgørelsen af grundlaget for beskæftigelsesfra-
draget.
UDKAST
15
For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den arbejdsmarkedsbidragsplig-
tige indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradra-
get, som den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der
er personlig indkomst, og summen af en række nærmere specificerede over-
førsler fra virksomheden til den selvstændigt erhvervsdrivende.
Grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget blev udvidet for både
lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fra og med indkomst-
året 2018, således at indbetalinger til ratepension og ophørende livrente om-
fattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket
der er bortseelsesret. Arbejdsgiverindbetalinger til ATP indgår ligeledes.
For indkomståret 2024 udgør beskæftigelsesfradraget 10,65 pct., jf. lig-
ningslovens § 9 J, stk. 2. Det kan dog maksimalt udgøre 35.700 kr. (2010-
niveau), svarende til 45.100 kr. i 2024-niveau. For indkomståret 2025 og
efterfølgende indkomstår udgør det maksimale beskæftigelsesfradrag
36.700 kr. (2010-niveau), svarende til 46.300 kr. i 2024-niveau.
Der gives derudover et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere,
som opgøres af samme indkomstgrundlag som det almindelige beskæftigel-
sesfradrag. Ved enlige forsørgere forstås personer, der får ekstra børnetil-
skud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere udgør 6,25 pct. Det
kan dog maksimalt udgøre 20.000 kr. (2010-niveau), svarende til 25.300 kr.
i 2024-niveau.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Af aftalen om reform af personskat følger, at det almindelige beskæftigel-
sesfradrag gradvist skal forhøjes. I 2025 skal satsen hæves til 12,30 pct. og
det maksimale fradrag til 51.700 kr. (2023-niveau). Fra 2026 skal satsen
hæves yderligere til 12,75 pct. og det maksimale fradrag til 56.200 kr.
(2023-niveau).
Det følger desuden af aftalen om reform af personskat, at det ekstra beskæf-
tigelsesfradrag til enlige forsørgere skal forhøjes fra 6,25 pct. til 11,5 pct. og
det maksimale fradrag fra 24.400 kr. til 44.900 kr. (2023-niveau) fra og med
2025.
Endvidere følger det af aftalen, at der skal indføres et ekstra beskæftigelses-
fradrag til beskæftigede seniorer med 2 år eller mindre til folkepensionsal-
UDKAST
16
deren. Fradraget skal bortfalde ved folkepensionsalderen. Fradraget vil ud-
gøre 1,4 pct. af arbejdsindkomsten (opgjort før arbejdsmarkedsbidrag og
inkl. pensionsindbetalinger), dog maksimalt 5.400 kr. (2023-niveau) fra
2026. Fra 2029 skal det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer forhøjes til
3,8 pct., dog maksimalt 14.800 kr. (2023-niveau). Fra 2030 skal det ekstra
beskæftigelsesfradrag til seniorer yderligere forhøjes til 3,9 pct., dog mak-
simalt 15.200 kr. (2023-niveau).
Med lovforslaget foreslås det herefter at forhøje det almindelige beskæfti-
gelsesfradrag med 1,65 procentpoint fra de gældende 10,65 pct. til 12,3 pct.
i 2025, og at det maksimale fradrag forhøjes fra de for 2025 gældende
36.700 kr. (2010-niveau) til 42.400 kr. (2010-niveau), svarende til 53.500
kr. i 2024-niveau. Fra 2026 foreslås satsen hævet yderligere til 12,75 pct. og
det maksimale fradrag til 46.100 kr. (2010-niveau), svarende til 58.200 kr. i
2024-niveau, jf. tabel 2.
Tabel 2. Satser og beløbsgrænser ved forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
2025 2026 2027 2028 2029 2030
Sats (pct.)
Gældende 10,65 10,65 10,65 10,65 10,65 10,65
Lovforslag 12,30 12,75 12,75 12,75 12,75 12,75
Maksimalt fradrag, 2010-niveau (kr.)
Gældende 36.700 36.700 36.700 36.700 36.700 36.700
Lovforslag 42.400 46.100 46.100 46.100 46.100 46.100
Maksimalt fradrag, 2023-niveau (kr.)
Gældende 44.800 44.800 44.800 44.800 44.800 44.800
Lovforslag 51.700 56.200 56.200 56.200 56.200 56.200
Maksimalt fradrag, 2024-niveau (kr.)
Gældende 46.300 46.300 46.300 46.300 46.300 46.300
Lovforslag 53.500 58.200 58.200 58.200 58.200 58.200
Det foreslås desuden at forhøje satsen for det ekstra beskæftigelsesfradrag
til enlige forsørgere fra 6,25 pct. til 11,5 pct. i 2025, og det maksimale ekstra
beskæftigelsesfradrag fra 25.300 kr. (2024-niveau) til 46.500 kr. i 2024-ni-
veau, jf. tabel 3.
Tabel 3. Satser og beløbsgrænser ved forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere
2025 2026 2027 2028 2029 2030
Sats (pct.)
Gældende 6,25 6,25 6,25 6,25 6,25 6,25
Lovforslag 11,50 11,50 11,50 11,50 11,50 11,50
Maksimalt fradrag, 2010-niveau (kr.)
Gældende 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000
Lovforslag 36.800 36.800 36.800 36.800 36.800 36.800
UDKAST
17
Maksimalt fradrag, 2023-niveau (kr.)
Gældende 24.400 24.400 24.400 24.400 24.400 24.400
Lovforslag 44.900 44.900 44.900 44.900 44.900 44.900
Maksimalt fradrag, 2024-niveau (kr.)
Gældende 25.300 25.300 25.300 25.300 25.300 25.300
Lovforslag 46.500 46.500 46.500 46.500 46.500 46.500
Endelig foreslås det at indføre et ekstra beskæftigelsesfradrag til beskæfti-
gede seniorer med 2 år eller mindre til folkepensionsalderen.
Fradraget for beskæftigede seniorer vil kunne opnås i de 2 indkomstår, der
ligger forud for det indkomstår, hvor pensionsalderen opnås. Det vil bort-
falde i det indkomstår, hvor folkepensionsalderen opnås. Alle beskæftigede
seniorer vil derfor kunne få fradraget i 2 år, uanset hvornår i et kalenderår
pensionsalderen opnås.
Opnår den beskæftigede senior pensionsalderen i f.eks. 2028, vil den pågæl-
dende kunne få fradraget i indkomstårene 2026 og 2027, men ikke i 2028.
De beskæftigede seniorer, der når pensionsalderen i 2027, vil dog kun kunne
få fradraget i indkomståret 2026, hvor fradraget foreslås at få virkning fra.
Fradraget for beskæftigede seniorer vil ligesom det almindelige beskæfti-
gelsesfradrag og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere være
et ligningsmæssigt fradrag, dvs. at det vil fragå ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst. For indkomstårene 2026-2028 vil fradraget udgøre 1,4
pct., dog maksimalt 4.400 kr. (2010-niveau), svarende til 5.600 kr. i 2024-
niveau. For indkomståret 2029 vil fradraget udgøre 3,8 pct., dog maksimalt
12.100 kr. (2010-niveau), svarende til 15.300 kr. i 2024-niveau. Når fradra-
get er fuldt indfaset i indkomståret 2030, vil det i 2030 og efterfølgende
indkomstår udgøre 3,9 pct., dog maksimalt 12.400 kr. (2010-niveau), sva-
rende til 15.700 kr. i 2024-niveau, jf. tabel 4.
Tabel 4. Satser og beløbsgrænser ved indførelse af et beskæftigelsesfradrag til seniorer
2025 2026 2027 2028 2029 2030
Sats (pct.) - 1,40 1,40 1,40 3,80 3,90
Maksimalt fradrag (kr.)
Grundbeløb (2010-niveau) - 4.400 4.400 4.400 12.100 12.400
2023-niveau - 5.400 5.400 5.400 14.800 15.200
2024-niveau - 5.600 5.600 5.600 15.300 15.700
UDKAST
18
2.3. Forhøjelse af bundgrænsen i boafgift og afskaffelse af tillægsboaf-
gift for søskende
2.3.1. Gældende ret
Når personer afgår ved døden, betales boafgift til staten af arv, når afdøde
efterlader sig værdier af en vis værdi. Boafgiften trådte i 1995 i stedet for
arveafgiften, men navnet hænger ofte ved.
Satsen for boafgift er på 15 pct., jf. boafgiftslovens § 1, stk. 1, og boafgiften
beregnes af den arv, som afdøde efterlader sig, når afgiftsfri beløb er fra-
trukket arven, jf. boafgiftslovens § 4. Boafgiften betales af den afgiftsplig-
tige arv, der overstiger et bundfradrag på 333.100 kr. (2024-niveau), jf. bo-
afgiftslovens § 6.
Boafgiften beregnes i et bo, der skiftes her i landet, af den del af den afgifts-
pligtige arvebeholdning, der overstiger bundfradraget, jf. boafgiftslovens §
6, stk. 1, litra a. Havde afdøde ikke hjemting her i landet, og sker der ikke
skifte her i landet, beregnes boafgiften af den del af den afgiftspligtige for-
mue i form af fast ejendom, herunder tilbehør, og formue tilknyttet faste
driftssteder, der overstiger bundfradraget, jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra
b. Det skyldes, at de nævnte aktiver er beliggende i Danmark, og er begræn-
set boafgiftspligtige, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.
Af arv, der udloddes til arvinger uden for den nærmeste familie, betales des-
uden en tillægsboafgift på 25 pct., jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2. Tillægsbo-
afgiften beregnes af den del af afdødes afgiftspligtige værdier, som tilfalder
andre end den nærmeste familie, dvs. andre end:
a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom,
b) afdødes forældre,
c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset
om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden
d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før
dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med af-
døde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles
bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder
i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet
levede sammen på fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har
haft børn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl
er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældre-
bolig,
e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle og
f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende pe-
riode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet
UDKAST
19
fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos
afdøde sammen med plejebarnet.
Forinden beregningen af tillægsboafgift fratrækkes den del af boafgiften,
som forholdsmæssigt hviler på den tillægsboafgiftspligtige del af arvebe-
holdningen, jf. boafgiftslovens § 7.
Det betyder, at arvinger uden for den nærmeste familie betaler tillægsboaf-
gift af deres arveandel fratrukket deres andel af boafgift. Det indebærer, at
arvinger uden for den nærmeste familie effektivt betaler maksimalt 36,25
pct. i afgift.
Den nærmeste familie omfatter således efter gældende regler ikke afdødes
søskende i kraft af slægtskabet, og afdødes søskende betaler derfor som ud-
gangspunkt tillægsboafgift af arv efter afdøde. Afdødes søskende er dog
undtaget for tillægsboafgift, hvis vedkommende har haft fælles bopæl med
afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med aftalen om reform af personskat er det aftalt, at det skal være muligt at
arve lidt mere, uden at der skal betales boafgift.
Det foreslås i overensstemmelse med aftalen, at bundfradraget i boafgiften
fra 2026 forhøjes til 360.300 kr. (2024-niveau), svarende til det aftalte
348.000 kr. i 2023-niveau, og yderligere fra 2029 forhøjes til 388.200 kr.
(2024-niveau), svarende til det aftalte 375.000 kr. i 2023-niveau, jf. tabel 5.
Tabel 5. Beløbsgrænser ved forhøjelse af bundfradraget i boafgift
2025 2026 2027 2028 2029 2030
Grundbeløb (kr.)
Gældende 264.100 264.100 264.100 264.100 264.100 264.100
Lovforslag 264.100 285.700 285.700 285.700 307.800 307.800
2023-niveau (kr.)
Gældende 321.700 321.700 321.700 321.700 321.700 321.700
Lovforslag 321.700 348.000 348.000 348.000 375.000 375.000
2024-niveau (kr.)
Gældende 333.100 333.100 333.100 333.100 333.100 333.100
Lovforslag 333.100 360.300 360.300 360.300 388.200 388.200
Den foreslåede forhøjelse vil gælde ved, at boafgiften vil skulle beregnes
med et større bundfradrag i den afgiftspligtige arvebeholdning i et bo, der
skiftes her i landet, fordi afdøde havde hjemting her i landet. Derudover vil
den foreslåede forhøjelse gælde ved, at boafgiften vil skulle beregnes med
UDKAST
20
et større bundfradrag i den afgiftspligtige formue i form af fast ejendom og
formue tilknyttet faste driftssteder, der er begrænset boafgiftspligtig til Dan-
mark, når afdøde ikke havde hjemting her i landet, og der ikke sker skifte
her i landet.
Derudover foreslås det, at tillægsboafgiften ved arv til afdødes søskende af-
skaffes fra 2027.
Den foreslåede afskaffelse vil for søskende, som arver, betyde, at de maksi-
malt vil skulle betale boafgift på 15 pct. af deres arv efter deres afdøde søster
eller bror.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
3.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Skattereformen medfører fuldt indfaset lempelser af beskatningen på i alt
10,7 mia. kr. i umiddelbar virkning. Efter tilbageløb og adfærd medfører
skattereformen et mindreprovenu på ca. 6¾ mia. kr.
Reformen skønnes at øge arbejdsudbuddet med 5.300 fuldtidspersoner,
mens uligheden skønnes forøget med 0,08 pct.-point målt ved Gini-koeffi-
cienten. De elementer, der indgår i lovforslaget, skønnes at øge den økono-
miske velstand med ca. 2,3 mia. kr. målt ved den samfundsøkonomiske virk-
ning, jf. tabel 6.
Tabel 6. Reformens samlede økonomiske konsekvenser (2030)
2023-niveau
Umiddel-
bar prove-
nuvirk-
ning
(mia. kr.)
Provenu-
virkning
efter til-
bageløb
og adfærd
(mia. kr.)
Arbejds-
udbud
(fuldtids-
personer)
Ændring
af Gini-
koeffici-
enten
(pct.-po-
int)
Virkning
på BNP
(mia.
kr.)
Sam-
funds-
økono-
misk
virkning
(mia.
kr.)
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget -6,8 -4,8 1.950 0,01 1,3 0,8
Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag
til enlige forsørgere
-0,5 -0,3 150 -0,02 0,1 0,1
Indførelse af et ekstra beskæftigelsesfradrag til
seniorer
-0,215 -0,155 50 0,00 0,0 0,2
Forhøjelse af seniorpræmie -0,23 -0,150 100 0,00 - -
Omlægning af topskatten til en mellemskat
samt indførelse af ny topskat
-3,7 -1,8 3.150 0,13 4,0 1,3
Indførelse af ny top-topskat 1,0 0,6 -100 -0,06 -0,4 -0,2
Forhøjelse af bundfradrag i boafgiften -0,16 -0,12 0 0,01 0,0 0,0
UDKAST
21
Afskaffelse af tillægsboafgift ved arv til sø-
skende
-0,04 -0,03 0 0,00 0,0 0,0
Bonus til udsatte unge uden uddannelse eller
beskæftigelse
-0,055 -0,055 - - - -
I alt -10,7 -6 ¾ 5.300 0,08 5,0 2,3
Skattereformen indfases gradvist. I 2025 forhøjes det almindelige beskæfti-
gelsesfradrag og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere sva-
rende til umiddelbare lempelser på ca. 4,9 mia. kr.
I 2026 forhøjes det almindelige beskæftigelsesfradrag yderligere, samtidig
med at der indføres et nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer, senior-
præmien forhøjes, topskatten omlægges, bundfradraget i boafgiften forhøjes
og der indføres en bonus til udsatte unge uden uddannelse eller beskæfti-
gelse.
I 2027 afskaffes tillægsboafgiften ved arv til søskende.
I 2029 forhøjes det nye ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer samt bund-
fradraget i boafgiften yderligere, og i 2030 sker der en yderligere forhøjelse
af det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer, hvorved den samlede prove-
nuvirkning udgør et mindreprovenu på 10,7 mia. i umiddelbar virkning og
6¾ mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 7.
Tabel 7. Provenumæssige konsekvenser
Mia. kr. (2023-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Umiddelbar virkning
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget -4,4 -6,8 -6,8 -6,8 -6,8 -6,8
Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfra-
drag til enlige forsørgere
-0,5 -0,5 -0,5 -0,5 -0,5 -0,5
Indførelse af et ekstra beskæftigelsesfradrag
til seniorer
- -0,08 -0,08 -0,04 -0,115 -0,215
Forhøjelse af seniorpræmie - -0,08 -0,08 -0,08 -0,230 -0,230
Omlægning af topskatten til en mellemskat
samt indførelse af ny topskat
- -3,7 -3,7 -3,7 -3,7 -3,7
Indførelse af ny top-topskat - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Forhøjelse af bundfradrag i boafgiften - -0,08 -0,08 -0,08 -0,16 -0,16
Afskaffelse af tillægsboafgift ved arv til sø-
skende
- - -0,04 -0,04 -0,04 -0,04
Bonus til udsatte unge uden uddannelse eller
beskæftigelse
- -0,055 -0,055 -0,055 -0,055 -0,055
Umiddelbar virkning, i alt -4,9 -10,3 -10,3 -10,3 -10,6 -10,7
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget -3,2 -4,8 -4,8 -4,8 -4,8 -4,8
UDKAST
22
Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfra-
drag til enlige forsørgere
-0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3
Indførelse af et ekstra beskæftigelsesfradrag
til seniorer
- -0,055 -0,055 -0,025 -0,080 -0,155
Forhøjelse af seniorpræmie - -0,055 -0,055 -0,055 -0,150 -0,150
Omlægning af topskatten til en mellemskat
samt indførelse af ny topskat
- -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8
Indførelse af ny top-topskat - 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
Forhøjelse af bundfradrag i boafgiften - -0,06 -0,06 -0,06 -0,12 -0,12
Afskaffelse af tillægsboafgift ved arv til sø-
skende
- - -0,03 -0,03 -0,03 -0,03
Bonus til udsatte unge uden uddannelse eller
beskæftigelse
- -0,055 -0,055 -0,055 -0,055 -0,055
Virkning efter tilbageløb og adfærd, i alt -3½ -6½ -6½ -6½ -6¾ -6 ¾
Der er ingen finansårsvirkning i 2024. I 2025 og senere skønnes finansårs-
virkningen svarende til indkomstårsvirkningen, som de fremgår af tabel-
lerne.
I det følgende uddybes den provenumæssige vurdering af de elementer, der
indgår i lovforslaget.
3.1.1 Omlægning af topskatten til en mellemskat og indførelse af to nye top-
skatter
Den del af lovforslaget, der vedrører omlægningen af topskatten til mellem-
skat og indførslen af en ny topskat, skønnes at medføre et umiddelbart min-
dreprovenu på ca. 3,7 mia. kr. årligt fra og med 2026. Efter tilbageløb og
adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 1,8 mia. kr. årligt fra og med
2026. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til et årligt
mindreprovenu på ca. 1,7 mia. kr.
Omlægningen skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til 3.150 personer i
2030.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.
Tabel 8. Provenumæssige konsekvenser ved omlægning af topskatten til en mellemskat samt indførelse af en ny
topskat
Mia. kr. (2023-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt
Umiddelbar virkning - -3,7 -3,7 -3,7 -3,7 -3,7 -3,7
Virkning efter tilbageløb - -2,9 -2,9 -2,9 -2,9 -2,9 -2,8
Virkning efter tilbageløb og adfærd - -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,8 -1,7
UDKAST
23
Den del af lovforslaget, der vedrører indførelsen af top-topskat, skønnes
med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 1 mia.
kr. årligt fra og med 2026 og et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på
ca. 0,6 mia. kr. fra og med 2026. Den varige virkning efter tilbageløb og
adfærd skønnes til et årligt merprovenu på ca. 0,6 mia. kr.
Omlægningen skønnes at reducere arbejdsudbuddet svarende til 100 fuld-
tidspersoner.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.
Tabel 9. Provenumæssige konsekvenser ved indførelse af en ny top-topskat
Mia. kr. (2023-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt
Umiddelbar virkning - 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Virkning efter tilbageløb - 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7
Virkning efter tilbageløb og adfærd - 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
3.1.2 Forhøjelse af satserne for det almindelige beskæftigelsesfradrag og det
ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og indførelse af et ekstra
beskæftigelsesfradrag til seniorer
Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelsen af det almindelige beskæf-
tigelsesfradrag, skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 4,4 mia. kr. i 2025 og et umiddelbart mindreprovenu
på ca. 6,8 mia. kr. årligt fra og med 2026. Efter tilbageløb og adfærd skønnes
mindreprovenuet at udgøre ca. 3,2 mia. kr. i 2025 og ca. 4,8 mia. kr. årligt
fra og med 2026. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til
et årligt mindreprovenu på ca. 4,7 mia. kr.
Da beskæftigelsesfradraget indgår i den skattepligtige indkomst, der udgør
grundlaget for kommuneskatten og kirkeskatten, vil der være en virkning
for kommuneskatten omtrent svarende til den umiddelbare virkning.
Forhøjelsen skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 1.950 personer.
Tabel 10. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af det almindelige beskæftigelsesfradrag
Mia. kr. (2023-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt
Umiddelbar virkning -4,4 -6,8 -6,8 -6,8 -6,8 -6,8 -6,7
Virkning efter tilbageløb -3,4 -5,2 -5,2 -5,2 -5,2 -5,2 -5,1
Virkning efter tilbageløb og adfærd -3,2 -4,8 -4,8 -4,8 -4,8 -4,8 -4,7
Umiddelbar virkning for kommuneskatten -4,3 -6,6 -6,6 -6,6 -6,6 -6,6 -
UDKAST
24
Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelsen af det ekstra beskæftigel-
sesfradrag til enlige forsørgere, skønnes med en vis usikkerhed at medføre
et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,5 mia. kr. årligt fra og med 2025 og
et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,3 mia. kr. fra og med
2025. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til et årligt
mindreprovenu på ca. 0,3 mia. kr.
Da det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere fragår ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst, der udgør grundlaget for kommuneskat-
ten og kirkeskatten, vil der være en virkning for kommuneskatten omtrent
svarende til den umiddelbare virkning.
Forhøjelsen skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 150 personer.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere indgår i Skattemini-
steriets opgørelse over skatteudgifter. Med forhøjelse af fradraget øges skat-
teudgiften svarende til den umiddelbare virkning.
Tabel 11. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere
Mia. kr. (2023-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt
Umiddelbar virkning -0,5 -0,5 -0,5 -0,5 -0,5 -0,5 -0,4
Virkning efter tilbageløb -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,3
Virkning efter tilbageløb og adfærd -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3
Umiddelbar virkning for kommuneskatten -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -
Den del af lovforslaget, der vedrører indførelse af et ekstra beskæftigelses-
fradrag til seniorer, skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddel-
bart mindreprovenu på ca. 0,08 mia. kr. i 2026 og 2027 og et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 0,04 mia. kr. i 2028, ca. 0,11 mia. kr. i 2029 og ca.
0,22 mia. kr. i 2030. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at
udgøre ca. 0,06 mia. kr. i 2026 og 2027 og hhv. ca. 0,03 mia. kr., 0,08 mia.
kr. og 0,15 mia. kr. i 2028, 2029 og 2030. Den varige virkning efter tilbage-
løb og adfærd skønnes til et årligt mindreprovenu på ca. 0,15 mia. kr.
Der vil som udgangspunkt være to årgange, der i et givet år er berettiget til
det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer. Som følge af, at folkepensions-
alderen hæves med ét år i 2030, vil der i 2028 og 2029 kun være én årgang,
der har mulighed for at få fradraget. Dette er indregnet i provenuskønnene.
UDKAST
25
Da det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer indgår i den skattepligtige
indkomst, der udgør grundlaget for kommuneskatten og kirkeskatten, vil der
være en virkning for kommuneskatten omtrent svarende til den umiddelbare
virkning.
Forhøjelsen skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 50 personer.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer har karakter af en skatteudgift,
der fremadrettet vil indgå i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter.
Skatteudgiften svarende til den umiddelbare provenuvirkning.
Tabel 12. Provenumæssige konsekvenser ved indførelse af et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
Mia. kr. (2023-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt
Umiddelbar virkning - -0,08 -0,08 -0,04 -0,11 -0,22 -0,21
Virkning efter tilbageløb - -0,06 -0,06 -0,03 -0,09 -0,17 -0,16
Virkning efter tilbageløb og adfærd - -0,06 -0,06 -0,03 -0,08 -0,15 -0,15
Umiddelbar virkning for kommuneskatten - -0,08 -0,08 -0,04 -0,11 -0,21 -
3.1.3 Forhøjelse af bundfradraget i boafgiften og afskaffelse af tillægsboaf-
giften for søskende
Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af bundgrænsen i boafgift,
skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu
på ca. 0,08 mia. kr. årligt fra 2026 til 2028 og et umiddelbart mindreprovenu
på ca. 0,16 mia. kr. årligt fra og med 2029. Efter tilbageløb og adfærd skøn-
nes mindreprovenuet at udgøre ca. 0,06 mia. kr. årligt fra 2026 til 2028 og
ca. 0,12 mia. kr. årligt fra og med 2029. Den varige virkning efter tilbageløb
og adfærd skønnes til et årligt mindreprovenu på ca. 0,12 mia. kr.
Forhøjelsen skønnes ikke at påvirke arbejdsudbuddet.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.
Tabel 13. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af bundfradraget i boafgift
Mia. kr. (2023-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt
Umiddelbar virkning - -0,08 -0,08 -0,08 -0,16 -0,16 -0,15
Virkning efter tilbageløb - -0,06 -0,06 -0,06 -0,12 -0,12 -0,12
Virkning efter tilbageløb og adfærd - -0,06 -0,06 -0,06 -0,12 -0,12 -0,12
Den del af lovforslaget, der vedrører afskaffelsen af tillægsboafgiften for
søskende, skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart min-
dreprovenu på ca. 0,04 mia. kr. årligt fra og med 2027 og et mindreprovenu
UDKAST
26
efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,03 mia. kr. fra og med 2027. Den varige
virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til et årligt mindreprovenu på
ca. 0,03 mia. kr.
Forhøjelsen skønnes ikke at påvirke arbejdsudbuddet.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.
Tabel 14. Provenumæssige konsekvenser ved afskaffelse af tillægsboafgift for søskende
Mia. kr. (2023-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt
Umiddelbar virkning - - -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04
Virkning efter tilbageløb - - -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03
Virkning efter tilbageløb og adfærd - - -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03
3.2 Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Skatteforvaltningen vurderer, at lovforslaget isoleret set medfører admini-
strative omkostninger for Skatteforvaltningen på 2,0 mio. kr. i 2025, 5,5
mio. kr. i 2026, 4,0 mio. kr. i 2027, 3,9 mio. kr. i 2028, 3,8 mio. kr. i 2029,
3,5 mio. kr. i 2030, 2,5 mio. kr. i 2031, 2,3 mio. kr. i 2032, 1,7 mio. kr. i
2033 og 0,3 mio. kr. i 2034 til opgaver med vejledning og systemunderstøt-
telse.
Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-
udviklingsprojekter, som de kommende år lægger beslag på Skatteforvalt-
ningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal derfor prioriteres
sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i Skatteforvalt-
ningen. Til og med 2027 vil de enkelte it-opgaver skulle prioriteres inden
for Skatteministeriets rammer og it-udviklingskapacitet, der er fastsat i fler-
årsaftalen for skattevæsenet for perioden 2023-2027.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser
for kommuner og regioner.
Skatteministeriet vurderer, at lovforslaget i relevant omfang følger de syv
principper for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
UDKAST
27
Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant, fordi lov-
forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætters muligheder for at
teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
De foreslåede ændringerne af skatteberegningen vil ikke have administra-
tive konsekvenser for borgerne, idet de ændrede regler vil være indarbejdet
i forskuds- og årsopgørelsessystemet, når ændringer får betydning for bor-
gerne.
Forslaget om at foretage en skatteomlægning og indføre to nye topskatter
vil blive indarbejdet i forskuds- og årsopgørelsessystemet og første gang i
forskuds- og årsopgørelsen for 2026.
For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af satserne
for beskæftigelsesfradraget, det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige for-
sørgere samt indførelsen af beskæftigelsesfradrag til seniorer vil disse æn-
dringer blive indarbejdet i forskuds- og årsopgørelsessystemet. Forhøjelse
af satserne for beskæftigelsesfradraget, og det ekstra beskæftigelsesfradrag
til enlige forsørgere indarbejdes første gang i forskuds- og årsopgørelsen for
2025 og 2026, mens beskæftigelsesfradrag til seniorer indarbejdes første
gang i forskuds- og årsopgørelsen for 2026.
For arvesager, hvor afdøde søskende er eneste arvinger, der skal betale til-
lægsboafgift, vil boafgiftsberegningen blive lidt enklere, idet der ikke i så-
danne dødsboer vil skulle beregnes tillægsboafgift.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. februar 2024 til den 1. marts
2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer m.v.:
UDKAST
28
3F, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Ce-
vea, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-
hverv, Dansk Metal, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater,
Danske Regioner, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrel-
sen – Område for Bedre Regulering, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisa-
tion, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen
Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, ISOBRO,
Justitia, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, LD Fonde,
Ledernes Hovedorganisation, Lønmodtagernes Garantifond, Retssikker-
hedssekretariatet, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Ældre Sagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser
for stat, kom-
muner og regi-
oner
Ingen Lovforslaget skønnes samlet at
medføre et mindreprovenu efter til-
bageløb og adfærd på ca. 6,4 mia.
kr. målt i varig virkning.
Implemente-
ringskonse-
kvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen Skatteforvaltningen vurderer, at
lovforslaget isoleret set medfører
administrative omkostninger for
Skatteforvaltningen på 2,0 mio. kr.
i 2025, 5,5 mio. kr. i 2026, 4,0 mio.
kr. i 2027, 3,9 mio. kr. i 2028, 3,8
mio. kr. i 2029, 3,5 mio. kr. i 2030,
2,5 mio. kr. i 2031, 2,3 mio. kr. i
2032, 1,7 mio. kr. i 2033 og 0,3
mio. kr. i 2034 til opgaver med vej-
ledning og systemunderstøttelse.
Skatteforvaltningen gennemfører i
øjeblikket en række store, kom-
plekse it-udviklingsprojekter, som
de kommende år lægger beslag på
UDKAST
29
Skatteforvaltningens it-udviklings-
kapacitet. It-understøttelsen skal
derfor prioriteres sammen med an-
dre højt prioriterede it-udviklings-
opgaver i Skatteforvaltningen. Til
og med 2027 vil de enkelte it-opga-
ver skulle prioriteres inden for
Skatteministeriets rammer og it-ud-
viklingskapacitet, der er fastsat i
flerårsaftalen for skattevæsenet for
perioden 2023-2027.
Lovforslaget vurderes ikke at have
konsekvenser for kommuner og re-
gioner.
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervsli-
vet m.v.
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser
for erhvervsli-
vet m.v.
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og na-
turmæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
UDKAST
30
Er i strid med
de fem princip-
per for imple-
mentering af
erhvervsrettet
EU-regulering
(der i relevant
omfang også
gælder ved im-
plementering
af ikke-er-
hvervsrettet
EU-regulering)
(sæt X)
Ja Nej
X
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter personskattelovens § 5 opgøres indkomstskatten til staten som sum-
men af en række skatter. Indkomstskatten til staten opgøres således som
summen af
1) bundskat efter § 6,
2) topskat efter § 7,
3) udligningsskat efter § 7 a,
4) sundhedsbidrag efter § 8,
5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,
6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og
7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c (begrænset skatte-
pligtige).
Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 5, hvorefter indkomstskatten
til staten opgøres som summen af
1) bundskat efter § 6,
2) mellemskat efter § 7,
3) topskat efter § 7 a,
4) top-topskat efter § 8,
5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,
6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b og
7) skat svarende til kommunal indkomstskat efter § 8 c.
Ændringen skal ses i sammenhæng med de forslående ændringer af person-
skattelovens §§ 7, 7 a og 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 2-6.
Den nuværende topskat efter personskattelovens § 7 foreslås med lovforsla-
gets § 1, nr. 2-4, ændret, og foreslås med den foreslåede nyaffattelse af per-
sonskattelovens § 5 omdøbt til ”mellemskat”.
Den nuværende udligningsskat efter personskattelovens § 7 a, som fra og
med indkomståret 2018 har udgjort 0 pct., foreslås med lovforslagets § 1,
nr. 5, ophævet, hvormed det samtidig foreslås, at en ny topskat overtager
pladsen i personskattelovens § 7 a.
UDKAST
32
Det nuværende sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8, som fra og
med indkomståret 2019 har udgjort 0 pct., foreslås med lovforslagets § 1,
nr. 6, ophævet, hvormed det samtidig foreslås, at en ny, top-topskat overta-
ger pladsen i personskattelovens § 8.
Bundskatten efter § 6, skatten af aktieindkomst efter § 8 a, skatten af CFC-
indkomst efter § 8 b og skatten svarende til kommunal indkomstskat efter §
8 c (begrænset skattepligtige) bibeholder med den foreslåede nyaffattelse af
personskattelovens § 5 deres nuværende benævnelser og pladser i person-
skattelovens § 5.
Til nr. 2
Efter personskattelovens § 7, stk. 1, udgør skatten efter personskattelovens
§ 5, nr. 2, dvs. den nuværende topskat, 15 pct. og beregnes af den personlige
indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet
af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., dvs. fra-
dragsberettigede indbetalinger til kapitalpension, tillagt eventuel positiv net-
tokapitalindkomst, der overstiger 40.000 kr. (2010-niveau), hvis det sam-
lede beløb overstiger bundfradraget som nævnt i personskattelovens § 7, stk.
2, i daglig tale topskattegrænsen.
Efter personskattelovens § 7, stk. 1, beregnes der kun topskat af den del af
topskattegrundlaget, der overstiger bundfradraget som nævnt i personskat-
telovens § 7, stk. 2.
Efter personskattelovens § 7, stk. 2, udgør bundfradraget 389.900 kr. (2010-
niveau). For indkomståret 2013 udgør bundfradraget 421.000 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2014 udgør bundfradraget 441.100 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2015 udgør bundfradraget 444.500 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2016 udgør bundfradraget 446.300 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2017 udgør bundfradraget 448.200 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2018 udgør bundfradraget 456.000 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2019 udgør bundfradraget 459.200 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2020 udgør bundfradraget 464.500 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2021 udgør bundfradraget 466.000 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør bundfra-
draget 467.000 kr. (2010-niveau). Bundfradraget reguleres årligt efter per-
sonskattelovens § 20.
Efter personskattelovens § 7, stk. 3, reguleres topskatten for henholdsvis en-
lige, herunder ægtefæller, der ikke er samlevende hele året, og ægtefæller,
der er samlevende hele året af forskellige regler i personskattelovens § 7. Af
den gældende formulering af personskattelovens § 7, stk. 3, følger således,
UDKAST
33
at for personer, der ikke er omfattet af personskattelovens § 7, stk. 7, dvs.
enlige, herunder ægtefæller, der ikke er samlevende hele året, beregnes top-
skat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri
fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensions-
beskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., dvs. fradragsberettigede indbetalinger
til kapitalpension, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger tops-
kattegrænsen.
Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 7, stk. 1-3.
Det foreslås således i personskattelovens § 7, stk. 1, at skatten efter § 5, nr.
2, skal udgøre 7,5 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv
nettokapitalindkomst, der overstiger et grundbeløb på 40.000 kr. (2010-ni-
veau), i det omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget anført i
stk. 2.
Det betyder, at skatten efter § 5, nr. 2, vil udgøre 7,5 pct. af den del af den
personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der oversti-
ger et beløb på 50.500 kr. (2024-niveau), i det omfang det samlede beløb
overstiger den nuværende topskattegrænse. Denne skat omdøbes fra ”top-
skat” til ”mellemskat”, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Ændringen af den nuvæ-
rende topskat foreslås at få virkning fra og med indkomståret 2026, jf. lov-
forslagets § 10, stk. 4.
Der foreslås samtidig indført en ny topskat, der ligeledes er på 7,5 pct., jf.
lovforslagets § 1, nr. 5, hvortil der henvises.
Med den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7, stk. 1, vil hen-
visningen til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., hvorefter fra-
dragsberettigede indbetalinger til kapitalpension medregnes til topskatte-
grundlaget, udgå, idet der fra og med 2013 ikke har kunnet foretages fra-
dragsberettigede indbetalinger til kapitalpension.
Til og med 2012 kunne der foretages fradragsberettigede indbetalinger til
kapitalpension, men disse var ikke fradragsberettigede i grundlaget for be-
regningen af topskat. Skatteberegningen var indrettet sådan, at der var fra-
dragsret for indbetalinger til kapitalpension ved opgørelsen af den person-
lige indkomst, og dermed umiddelbart også i topskatten, hvilket dog blev
neutraliseret ved at tillægge kapitalpensionsindbetalingen til det skatte-
grundlag, der beregnes topskat af. Dermed var der fradragsret for indbeta-
linger til kapitalpension ved beregning af bundskat samt kommunale skatter.
UDKAST
34
Fra og med 2013 har beløbsgrænsen for indbetaling til kapitalpension m.v.
imidlertid udgjort 0 kr., jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.
Allerede fordi der dermed ikke er fradragsret for indbetalinger til kapital-
pension, er der ikke fradragsberettigede indbetalinger, der vil skulle tillæg-
ges topskattegrundlaget. Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt., er dermed overflødig.
Det foreslås endvidere i personskattelovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at bundfra-
draget vil skulle udgøre 467.000 kr. (2010-niveau). Det foreslås i 2. pkt., at
bundfradraget reguleres efter personskattelovens § 20.
Den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7, stk. 2, som vil gælde
fra og med indkomståret 2026, jf. lovforslagets § 10, stk. 4, er af teknisk
karakter, da bundfradraget allerede efter den gældende formulering for ind-
komståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør 467.000 kr. (2010-ni-
veau).
Endelig foreslås det i personskattelovens § 7, stk. 3, at for personer, der ikke
er omfattet af stk. 7, beregnes skat med 7,5 pct. af vedkommendes person-
lige indkomst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradra-
get i stk. 2.
Det betyder, at mellemskatten for enlige, herunder ægtefæller, der ikke er
samlevende hele året, vil blive beregnet med 7,5 pct. af den del af den per-
sonlige indkomst, der overstiger den nuværende topskattegrænse, dvs. den
fremtidige mellemskattegrænse.
Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., hvorefter
fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension medregnes til topskatte-
grundlaget, vil med den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7,
stk. 3, udgå, idet der ikke længere kan foretages fradragsberettigede indbe-
talinger til kapitalpension. Beløbsgrænsen for indbetaling til kapitalpension
m.v. udgør således 0 kr., jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.,
jf. nærmere ovenfor.
Til nr. 3
Efter personskattelovens § 7, stk. 4, 1. pkt., beregnes topskat af enliges po-
sitive nettokapitalindkomst, der overstiger et beløb på 40.000 kr. (i 2010-
niveu), hvilket svarer til 50.500 kr. i2024-niveau. Af 2. pkt. følger, at tops-
katten beregnes med 15 pct. Det samme gælder ægtefæller, der ikke er sam-
levende hele året.
UDKAST
35
Af personskattelovens § 7, stk. 8, følger, at der beregnes topskat af samle-
vende ægtefællers samlede positive nettokapitalindkomst. Til dette formål
beregnes skat hos den af ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrund-
lag efter stk. 7. Af 3. pkt. følger, at skatten beregnes med 15 pct. af denne
ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 7 med tillæg af den del af ægte-
fællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger et beløb på
80.000 kr. (i 2010- niveau), hvilket svarer til 101.000 kr. i 2024-niveau.
Det foreslås i personskattelovens § 7, stk. 4, 2. pkt., og i stk. 8, 3. pkt., at ”15
pct.” ændres til ”7,5 pct.”
Det betyder, at den nuværende topskat, som med lovforslagets § 1, nr. 1,
foreslås omdøbt til ”mellemskat”, vil skulle beregnes med 7,5 pct. af enliges
positive nettokapitalindkomst, der overstiger 50.500 kr. (2024-niveau) og af
enlige og samlevende ægtefællers samlede positive nettokapitalindkomst,
der overstiger et beløb på 101.000 kr. (2024-niveau).
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at satsen for den nuværende
topskat, som bliver til en mellemskat, foreslås nedsat fra 15 til 7,5 pct., jf.
den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 2.
Til nr. 4
Efter personskattelovens § 7, stk. 7, beregnes der for ægtefæller topskat med
15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne
og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskat-
ningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., dvs. fradragsberettigede indbetalinger til
kapitalpension, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger topskatte-
grænsen.
Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 7, stk. 7, hvorefter der for hver
ægtefælle beregnes skat med 7,5 pct. af vedkommendes personlige ind-
komst, i det omfang den personlige indkomst overstiger bundfradraget i stk.
2.
Det betyder, at mellemskatten for ægtefæller vil blive beregnet med 7,5 pct.
af den personlige indkomst, i det omfang vedkommendes personlige ind-
komst overstiger den nuværende topskattegrænse, dvs. den fremtidige mel-
lemskattegrænse.
Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., hvorefter
fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension medregnes til topskatte-
UDKAST
36
grundlaget, foreslås at udgå, idet der ikke længere kan foretages fradragsbe-
rettigede indbetalinger til kapitalpension. Beløbsgrænsen for indbetaling til
kapitalpension m.v. udgør således 0 kr., jf. pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 2.
Til nr. 5
I personskattelovens § 7 a er der fastsat regler om en midlertidig udlignings-
skat for store pensionsudbetalinger. Udligningsskatten udgjorde for ind-
komstårene 2011-2014 6 pct. af et grundbeløb på 362.800 kr. (2010-niveau).
Fra og med indkomståret 2015 blev udligningsskatten nedsat med 1 procent-
point årligt, jf. § 7 a, stk. 5. Som led i finansloven for 2018 blev satsen for
udligningsskatten fra og med indkomståret 2018 fastsat til 0 pct. og derved
ophørte den reelt.
Det foreslås at ophæve den midlertidige udligningsskat ved at nyaffatte per-
sonskattelovens § 7 a, hvorved der samtidig indføres en ny topskat på 7,5
pct.
I personskattelovens § 7 a, stk. 1, foreslås det, at skatten efter § 5, nr. 3, skal
udgøre 7,5 pct. af den personlige indkomst, i det omfang den personlige
indkomst overstiger bundfradraget i stk. 2.
Det betyder, at der vil skulle beregnes skat som nævnt i personskattelovens
§ 5, nr. 3, dvs. topskat, med 7,5 pct. af den personlige indkomst i det omfang,
den personlige indkomst overstiger et bundfradrag som nævnt i personskat-
telovens § 7 a, stk. 2.
Det bemærkes, at det foreslåede beregningsgrundlag adskiller sig fra det
gældende beregningsgrundlag for den nuværende topskat, som med lov-
forslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til ”mellemskat”, ved ikke at omfatte
kapitalindkomst. Beskatningen af kapitalindkomst ændres ikke som følge af
den nye topskat. Den højeste marginale beskatning af kapitalindkomst vil
således fortsat uændret udgøre 42 pct. og dermed fortsat svare til den højeste
marginale beskatning af aktieindkomst. Der henvises til afsnit 2.1.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
I personskattelovens § 7 a, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at bundfradraget for
topskatten skal udgøre 566.500 kr. (2010-niveau). Det foreslås i 2. pkt., at
bundfradraget vil skulle reguleres efter § 20.
UDKAST
37
Det betyder, at der alene vil skulle beregnes topskat af den del af den per-
sonlige indkomst, der overstiger 714.400 kr. (2024-niveau). Beløbsgrænsen
svarer til en indkomst på ca. 776.500 kr. før fradrag af arbejdsmarkedsbi-
drag.
Den foreslåede indførelse af en ny topskat på 7,5 pct. og den foreslåede æn-
dring af den nuværende topskat til en mellemskat, ligeledes på 7,5 pct., vil
samlet set betyde, den nuværende topskat af personlig indkomst nedsættes
med 7,5 procentpoint for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) op til
776.500 kr. (2024-niveau).
Til nr. 6
I personskattelovens § 8 er der fastsat regler om betaling af sundhedsbidrag.
Fra og med indkomståret 2019 betales der dog ikke længere sundhedsbi-
drag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbi-
draget er dermed reelt ophørt.
Det foreslås at ophæve reglerne om sundhedsbidraget ved at nyaffatte per-
sonskattelovens § 8, hvorved der samtidig foreslås indført en top-topskat på
5 pct.
Det foreslås i personskattelovens § 8, stk. 1, at skatten efter § 5, nr. 4, skal
udgøre 5 pct. af den personlige indkomst, i det omfang den personlige ind-
komst overstiger bundfradraget i stk. 2.
Det betyder, at der vil skulle beregnes skat som nævnt i personskattelovens
§ 5, nr. 4, dvs. top-topskat, med 5 pct. af den personlige indkomst i det om-
fang, den personlige indkomst overstiger et bundfradrag i den foreslåede §
8, stk. 2.
Det bemærkes, at det foreslåede beregningsgrundlag adskiller sig fra det
gældende beregningsgrundlag for den nuværende topskat, som med lov-
forslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til ”mellemskat”, ved ikke at omfatte
kapitalindkomst. Det foreslåede beregningsgrundlag vil være det samme be-
regningsgrundlag, som vil skulle anvendes ved beregningen af den ny top-
skat. Beskatningen af kapitalindkomst ændres ikke som følge af den nye
top-topskat. Den højeste marginale beskatning af kapitalindkomst vil såle-
des fortsat uændret udgøre 42 pct. og dermed fortsat svare til den højeste
marginale beskatning af aktieindkomst. Der henvises til afsnit 2.1.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
UDKAST
38
Det foreslås i personskattelovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at bundfradraget for top-
topskat skal udgøre 1.888.300 kr. (2010-niveau). Det foreslås i 2. pkt., at
bundfradraget reguleres efter § 20.
Det betyder, at der alene vil skulle beregnes top-topskat af den del af den
personlige indkomst, der overstiger 2.381.200 kr. (2024-niveau). Beløbs-
grænsen svarer til en indkomst på ca. 2.588.300 kr. før fradrag af arbejds-
markedsbidrag.
Til nr. 7
Ved beregning af indkomstskat til staten og kommunen gives et personfra-
drag i skatten.
Skatteteknisk gives personfradraget ikke ved at fradrage beløbet i beskat-
ningsgrundlagene, men i stedet ved at den beregnede bundskat og kommu-
nale skat reduceres med skatteværdien af personfradraget, hvor skattevær-
dien beregnes med de tilhørende skatteprocenter.
Det følger af personskattelovens § 9, at indkomstskatten efter §§ 6, 7, 7 a og
8 og § 8 a, stk. 2, til staten nedsættes med skatteværdien af personfradrag.
Personfradraget opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf opgøres efter §
12. I det omfang skatteværdien af personfradraget beregnet med skattepro-
centen efter § 8 ikke kan fradrages i skatten efter § 8, fragår den i nævnte
rækkefølge i skatterne efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Tilsvarende, hvis
skatteværdien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6
ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skat-
terne efter §§ 8, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Indkomstskat efter § 8 c og ind-
komstskat til kommunen samt kirkeskat nedsættes på tilsvarende måde.
Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes fuldt i sundhedsbi-
draget, kan den uudnyttede del fradrages i bundskatten, topskatten, udlig-
ningsskatten og den progressive skat af aktieindkomst i den nævnte række-
følge. Tilsvarende, hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes
fuldt i bundskatten, kan den uudnyttede del fradrages i sundhedsbidraget,
topskatten, udligningsskatten og den progressive skat af aktieindkomst i den
nævnte rækkefølge.
Baggrunden for at anvende denne beregningsteknik er, at beskatningsgrund-
lagene for bund- og topskatten og indkomstskat til kommunen er forskellige.
Det kan derfor i specielle tilfælde forekomme, at en person kan få beregnet
UDKAST
39
eksempelvis topskat uden at skulle betale bundskat eller få beregnet stats-
skatten uden at skulle betale indkomstskat til kommunen. Beregningstek-
nikken sikrer således, at der ikke kan forekomme uudnyttet personfradrag
samtidig med, at der skal betales indkomstskat.
Det foreslås at personskattelovens § 9, 3. og 4. pkt., ophæves, og at der i
stedet indsættes et nyt 3. pkt., hvoraf det fremgår, at i det omfang skattevær-
dien af personfradraget beregnet med skatteprocenten efter § 6 ikke kan fra-
drages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§
7,7 a, 8 og § 8 a, stk. 2.
Ændringen foreslås som følge af, at sundhedsbidraget, som reelt er ophørt,
foreslås erstattet af top-topskatten i personskattelovens § 8, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 6. Top-topskatten skal dog ikke overtage sundhedsbidragets plads i
forhold til udnyttelse af uudnyttet personfradrag. Dette skyldes, at den nye
top-topskat skal beregnes af samme indkomstgrundlag, som den nye top-
skat.
Det foreslåede vil indebære, at i det omfang personfradraget ikke kan ud-
nyttes fuldt ud i bundskatten, vil det resterende herefter kunne udnyttes i
mellemskatten, topskatten, top-topskatten og den progressive skat af aktie-
indkomst i den nævnte rækkefølge.
Til nr. 8
Af personskattelovens § 9 følger, at indkomstskatten til staten, efter at skat-
tebeløbene er reguleret efter personskattelovens § 13, skal nedsættes med
skatteværdien af personfradrag. Personfradraget opgøres efter § 10 og skat-
teværdien heraf efter § 12.
Af personskattelovens § 12, stk. 1, 4. pkt., følger, at skatteværdien ved be-
regningen af indkomstskat til staten beregnes med beskatningsprocenterne
for bundskat efter personskattelovens § 5, nr. 1, og for sundhedsbidrag efter
personskattelovens § 5, nr. 4.
Fra og med indkomståret 2019 betales der dog ikke længere sundhedsbi-
drag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbi-
draget er dermed reelt ophørt.
Det foreslås i personskattelovens § 12, stk. 1, 4. pkt., at ændre ”beskatnings-
procenterne” til ”beskatningsprocenten”, ligesom det foreslås, at ”, og for
sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4” udgår.
UDKAST
40
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at sundhedsbidraget fo-
reslås ophævet, jf. lovforslagets 1, nr. 6.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret..
Til nr. 9
Personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, indeholder reglerne for modregning af
underskud i den skattepligtige indkomst.
Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes skattevær-
dien af underskuddet med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. per-
sonskattelovens § 8, og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat
og kirkeskat henholdsvis med beskatningsprocenten efter § 8 c. Det følger
af personskattelovens § 13, stk. 1, 1. pkt.
Fra og med indkomståret 2019 betales der dog ikke længere sundhedsbi-
drag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbi-
draget er dermed reelt ophørt.
Det foreslås i personskattelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at ”beskatningsprocen-
ten for sundhedsbidrag, jf. § 8, og” udgår.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at sundhedsbidraget fo-
reslås ophævet, jf. lovforslagets 1, nr. 6.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.
Til nr. 10
Personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, indeholder reglerne for modregning af
underskud i den skattepligtige indkomst.
Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes skattevær-
dien af underskuddet med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. per-
sonskattelovens § 8, og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat
og kirkeskat henholdsvis med beskatningsprocenten efter § 8 c. Det følger
af personskattelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., jf. også bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 7.
Skatteværdien af underskuddet modregnes i den nævnte rækkefølge i skat-
terne efter §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Skatteværdien af underskuddet
UDKAST
41
modregnes således først i bundskatten, jf. § 6, dernæst i den nuværende top-
skat, jf. § 7, dernæst i udligningsskatten, jf. § 7 a, og til sidst i eventuel
aktieindkomstskat beregnet af aktieindkomst over 61.000 kr. (2024-niveau).
Det følger af personskattelovens § 13, stk. 1, 2. pkt.
Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige
indkomst for de følgende indkomstår. Det følger af personskattelovens § 13,
stk. 1, 3. pkt.
Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan kun fremføres til et
senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller
modregnes med skatteværdien i skat efter personskattelovens §§ 6, 7 og 7 a
og § 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår. Det følger af personskattelovens
§ 13, stk. 1, 4. pkt.
Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefæl-
lerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er
modregnet i den gifte persons egen skattepligtige indkomst efter personskat-
telovens § 13, stk. 1, i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles
skattepligtige indkomst. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt.
Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i den anden æg-
tefælles beregnede skatter efter personskattelovens §§ 6, 7 og 7 a og § 8 a,
stk. 2, dvs. i samme rækkefølge som ved modregningen i den første ægte-
fælles beregnede skatter. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 2, 2.
pkt.
Det foreslås i personskattelovens § 13, stk. 1, 2. og 4. pkt., og i stk. 2, 2. pkt.,
at ”§§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2” ændres til ”§§ 6, 7, 7 a, 8 og § 8 a, stk. 2”.
Ændringen af personskattelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., betyder, at modreg-
ning af skatteværdien af underskud i den skattepligtige indkomst fortsat
først sker i bundskatten efter § 6, og skatteværdien af et eventuelt resterende
underskud modregnes dernæst i den nuværende topskat, jf. § 7, som foreslås
omdøbt til ”mellemskat”, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Dernæst modregnes skatteværdien af et eventuelt resterende underskud i
den nye topskat, jf. personskattelovens § 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, idet
det bemærkes, at den nye topskat overtager udligningsskattens plads i § 7 a
og dermed også udligningsskattens plads i den nugældende modregnings-
rækkefølge i personskattelovens § 13, stk. 1 og 2. Det bemærkes i den for-
bindelse endvidere, at udligningsskatten reelt ophørte fra og med indkomst-
året 2018, hvor satsen blev nedsat til 0 og at den formelt vil blive ophævet
UDKAST
42
ved den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 7 a, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 6.
Efter den nye topskat modregnes skatteværdien af et eventuelt resterende
underskud i den top-topskat, jf. personskattelovens § 8, jf. lovforslagets § 1,
nr. 6.
Til sidst modregnes skatteværdien af et eventuelt resterende underskud i
eventuel aktieindkomstskat beregnet af aktieindkomst over (2010-niveau),
hvilket svarer til 61.000 kr. (2024-niveau).
Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige
indkomst for de følgende indkomstår, jf. personskattelovens § 13, stk. 1, 3.
pkt. Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan dog kun fremføres
til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst
eller modregnes med skatteværdien i skat efter personskattelovens §§ 6, 7,
7 a og 8 og § 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår, jf. den foreslåede æn-
dring af personskattelovens § 13, stk. 1, 4. pkt.
Ændringen af personskattelovens § 13, stk. 2, 2. pkt., betyder, at modreg-
ningsrækkefølgen, når der sker modregning af skatteværdien af en gift per-
sons resterende underskud i den almindelige indkomst i den anden ægtefæl-
les skatter, er den samme som rækkefølgen for modregning for den gifte
persons egne skatter.
Til nr. 11-14
Hvis en persons personlige indkomst er negativ, modregnes den inden op-
gørelsen af beregningsgrundlagene for bundskatten og den nuværende top-
skat (som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til ”mellemskat”), i
indkomstårets positive kapitalindkomst. Det følger af personskattelovens §
13, stk. 3, 1. pkt.
Et resterende negativt beløb fremføres til modregning først i kapitalind-
komst og derefter i personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens
§ 16, stk. 1, 4. pkt., for de følgende indkomstår inden opgørelsen af bereg-
ningsgrundlagene for bundskat og den nuværende topskat efter personskat-
telovens §§ 6 og 7. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 3, 2. pkt.
Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og ægtefællerne er sam-
levende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden opgørelse
af beregningsgrundlagene for bundskatten og den nuværende topskat, (som
UDKAST
43
med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til ”mellemskat”), modregnes
i den anden ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og
ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslo-
vens § 16, stk. 1, 4. pkt. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 4, 1. pkt.
Et negativt beløb, der ikke er modregnet ved opgørelsen af beregnings-
grundlagene for skatterne i indkomståret, fremføres til modregning i de føl-
gende indkomstår. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 4, 5. pkt. Hvert
år modregnes negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive ka-
pitalindkomst opgjort under ét, og derefter i den skattepligtiges personlige
indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet
af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og ende-
lig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens
§ 16, stk. 1, 4. pkt. Det følger af personskattelovens § 13, stk. 4, 6. pkt.
Ved overførsel efter personskattelovens § 13, stk. 2 eller 4, af underskud
mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige
indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra personlig ind-
komst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Den del af underskuddet,
der svarer til udgifter, som den skattepligtige får fradrag for i udlandet, kan
ikke overføres til ægtefællen. Den personlige indkomst reduceres med fra-
dragsberettigede udgifter, der vedrører denne indkomst. Det følger af per-
sonskattelovens § 13, stk. 5, 1.-3. pkt. Der kan ikke ske overførsel efter per-
sonskattelovens § 13, stk. 4, af den del af underskuddet, der modsvares af
fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensions-
beskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt. Det følger af personskattelovens § 13,
stk. 5, 4. pkt.
Det foreslås i personskattelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., at ”med tillæg af heri
fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensions-
beskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.,” udgår, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Det foreslås derudover i personskattelovens § 13, stk. 4, 1. pkt., at ”med
tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgræn-
sen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt” udgår, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 12.
Det foreslås endvidere i personskattelovens § 13, stk. 4, 6. pkt., at ændre
”med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbs-
grænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og endelig i ægte-
fællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medreg-
nede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,
UDKAST
44
stk. 1, 4. pkt.” til: ”og endelig i ægtefællens personlige indkomst.”, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 13.
Det foreslås ydermere at ophæve personskattelovens § 13, stk. 5, 4. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 14.
Det foreslåede ændringer skal alle ses i sammenhæng med, at der fra og med
2013 ikke har kunnet foretages fradragsberettigede indbetalinger til kapital-
pension. Henvisningerne til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt.
er derfor uden reelt indhold. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 15
Efter personskattelovens § 19 er der fastsat et loft over den samlede skatte-
procent, man kan komme til at betale af sin indkomst. Dette loft benævnes
skatteloftet. Skatteloftet er todelt. Der gælder ét loft for beskatningen af per-
sonlig indkomst, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, og et andet loft for be-
skatningen af positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 19, stk.
2.
Af personskattelovens § 19, stk. 1, følger således, at hvis summen af skatte-
procenterne efter personskattelovens §§ 6, 7 og 8, dvs. bundskat, topskat og
sundhedsbidrag, tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskattepro-
cent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, dvs. begrænset skattepligtiges
skat svarende til kommunal indkomstskat, tilsammen overstiger 52,07 pct.,
reduceres topskatten af den personlige indkomst med en procentsats sva-
rende til forskellen mellem summen af de nævnte skatteprocenter og 52,07.
Satsen på 52,07 pct. gælder for indkomståret 2022 og følgende indkomstår,
jf. personskattelovens § 19, stk. 1, 6. pkt. Det bemærkes, at der fra og med
indkomståret 2019 ikke længere betales sundhedsbidrag, da procentsatsen
udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt op-
hørt.
For indkomstårene 2015-2017 udgjorde procenten 51,95. For indkomståret
2018 udgjorde procenten 52,02. For indkomståret 2019 udgjorde procenten
52,05. For indkomstårene 2020 og 2021 udgjorde procenten 52,06. Det føl-
ger af personskattelovens § 19, stk. 1, 2.-5. pkt.
Af personskattelovens § 19, stk. 2, følger, at hvis summen af skatteprocen-
terne efter §§ 6, 7 og 8, dvs. bundskat, topskat og sundhedsbidrag, tillagt
den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatte-
UDKAST
45
procenten efter § 8 c, dvs. begrænset skattepligtiges skat svarende til kom-
munal indkomstskat, tilsammen overstiger 42 pct., reduceres topskatten af
kapitalindkomsten med en procentsats svarende til forskellen mellem sum-
men af de nævnte skatteprocenter og 42. Som nævnt er sundhedsbidraget
reelt ophørt.
For indkomståret 2010 udgjorde procenten 49,5. For indkomståret 2011 ud-
gjorde procenten 47,5. For indkomståret 2012 udgjorde procenten 45,5 pct.
For indkomståret 2013 udgjorde procenten 43,5.
Det foreslås, at nyaffatte personskattelovens § 19.
Det foreslås i personskattelovens § 19, stk. 1, at hvis summen af skattepro-
centerne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomst-
skatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 44,57 pct.,
beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved bereg-
ningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende
procenter.
Det betyder, at hvis summen af skatteprocenterne for bundskatten, jf. per-
sonskattelovens § 6, og den nuværende topskat, jf. personskattelovens § 7,
som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til ”mellemskat”, tillagt
den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatte-
procenten efter § 8 c, vil der blive beregnet et nedslag i statsskatten svarende
til, at skatteprocenten ved beregningen af mellemskat af personlig indkomst
efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende procenter.
Dette skal ses i lyset af, at nedsættelsen af satsen for den nuværende topskat,
som foreslås omdøbt til mellemskat, isoleret set (dvs. eksklusive den nye
topskat og den nye top-topskat) vil medføre en nedsættelse af marginalskat-
tesatsen med 7,5 procentpoint. Uden en parallel nedsættelse af skatteloftet
for personlig indkomst ville det medføre en afsvækkelse af virkningen af
skatteloftet for den enkelte borger. Summen af bundskat, mellemskat og
kommuneskat vil således ikke i nogen kommune overstige det eksisterende
skatteloft for personlig indkomst på 52,07 pct. Dermed ville der ikke skulle
foretages nedslag i skatten som følge af skatteloftet – samtidig med at der
ikke desto mindre skulle betales 7,5 pct. i ny topskat for personer med per-
sonlig indkomst over 714.400 kr. (776.500 kr. før arbejdsmarkedsbidrag).
Den ny topskat omfattes således ikke af skatteloftet.
Det bemærkes således, at det foreslåede skatteloft på 44,57 pct. vil ligge før
den nye topskat og den nye top-topskat. Reelt betyder det et skatteloft på
UDKAST
46
52,07 pct. for den nye topskat, svarende til det gældende skatteloft, og på
57,07 pct. for top-topskat.
Den foreslåede nedsættelse af skatteloftet er dermed ikke et udtryk for, at
effekten af skatteloftet ændres, men alene for, at effekten af skatteloftet fast-
holdes på gældende niveau.
Det foreslås i personskattelovens § 19, stk. 2, at hvis summen af skattepro-
centerne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomst-
skatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 42,0 pct.,
beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved be-
regningen af skatten efter § 7, stk. 4 og 8-11, blev nedsat med de oversky-
dende procenter.
Det betyder, at hvis summen af skatteprocenterne for bundskatten, jf. per-
sonskattelovens § 6, og den nuværende topskat, jf. personskattelovens § 7,
som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til ”mellemskat”, tillagt
den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatte-
procenten efter § 8 c, overstiger 42 pct., skal der beregnes et nedslag i stats-
skatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af mellemskat af
kapitalindkomst efter §§ 7, stk. 4 og 8-11, blev nedsat med de overskydende
procenter.
Med den foreslåede affattelse udgår sundhedsbidraget af § 19, stk. 2, jf. den
gældende § 8 i personskatteloven. Dette skal ses i lyset af, at sundhedsbi-
draget reelt er ophørt fra og med 2019, og af at det med lovforslagets § 1,
nr. 6, foreslås ophævet.
Til nr. 16
Efter personskattelovens § 26 gjaldt der fra indkomståret 2012 og frem til
indkomståret 2019 en kompensationsordning for personer med særligt store
rentefradrag og ligningsmæssige fradrag i forhold til indkomsten.
Det foreslås at ophæve personskattelovens § 26.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at kompensationsordningen ikke har
været gældende siden indkomståret 2019.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.
Til § 2
UDKAST
47
Til nr. 1
Efter ligningslovens § 9 J, stk. 1, har alle erhvervsaktive personer et beskæf-
tigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskæftigel-
sesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og beregnes med udgangspunkt i
arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.
Størrelsen på beskæftigelsesfradraget er fastsat i ligningslovens § 9 J, stk. 2,
og reguleres i takt med indkomstudviklingen efter personskattelovens § 20.
For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 35.700 kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør
procenten 10,65, og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-niveau).
Det foreslås at nyaffatte ligningslovens § 9 J, stk. 2.
Det foreslås således i 1. pkt., at procenten for indkomståret 2024 udgør
10,65 og grundbeløbet 35.700 (2010-niveau).
Det svarer til gældende ret og har således ingen materiel betydning.
Det foreslås i 2. pkt., at for indkomståret 2025 udgør procenten 12,3 og
grundbeløbet 42.400 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at beskæftigelsesfradraget i 2025 vil udgøre 12,3 pct. af ar-
bejdsmarkedsbidragsgrundlaget, og at det maksimalt vil udgøre 53.600 kr.
(2023-niveau). Herved vil det maksimale beskæftigelsesfradrag blive forhø-
jet med 7.200 kr. fra 46.300 kr. (2024-niveau) til 53.500 kr. (2024-niveau).
Det foreslås i 3. pkt., at for indkomståret 2026 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 12,75 og grundbeløbet 46.100 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at beskæftigelsesfradraget i 2026 og efterfølgende indkomstår
vil udgøre 12,75 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, og at det maksi-
malt vil udgøre 58.200 kr. (2024-niveau). Herved vil det maksimale beskæf-
tigelsesfradrag blive yderligere forhøjet med 4.700 kr. fra 53.500 kr. (2024-
niveau) til 58.200 kr. (2024-niveau).
Det foreslås i 4. pkt., at grundbeløbene reguleres efter personskattelovens §
20.
Det vil sige, at de foreslåede grundbeløb i ligningslovens § 9 J, stk. 2, vil
blive reguleret i takt med indkomstudviklingen. Det er også tilfældet efter
de gældende regler, og der vil herved ikke ske nogen ændring af retstilstan-
den.
UDKAST
48
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter ligningslovens § 9 J, stk. 3, er erhvervsaktive personer, der er enlige
forsørgere, berettiget til et ekstra beskæftigelsesfradrag. Ved enlige forsør-
gere forstås i denne bestemmelse personer, der er berettiget til og modtager
ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.
Det foreslås, at der i ligningslovens § 9 J, stk. 3, 1. pkt., efter ”fradraget
opgjort efter stk. 2” indsættes ”og eventuelt stk. 6”.
Den foreslåede ændring af ligningslovens § 9 J, stk. 3, 1. pkt., vil medføre,
at personer, der er berettiget til at modtage det ekstra beskæftigelsesfradrag
til enlige forsørgere, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fra-
drage dette, det almindelige beskæftigelsesfradrag efter stk. 1, jf. gældende
ret, og eventuelt det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer efter det fore-
slåede stk. 6.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at indføre
et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer i de 2 seneste indkomstår før det
indkomstår, hvor folkepensionsalderen nås, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 3
Størrelsen på det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere er fastsat
i ligningslovens § 9 J, stk. 4, og reguleres i takt med indkomstudviklingen
efter personskattelovens § 20. Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige
forsørgere udgør 6,25 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 25.300 kr. (2024-
niveau).
Det foreslås at nyaffatte ligningslovens § 9 J, stk. 4.
Det foreslås således i 1. pkt., at for indkomståret 2024 udgør procenten 6,25
og grundbeløbet 20.000 kr. (2010-niveau).
Det svarer til gældende ret og har således ingen materiel betydning.
Det foreslås i 2. pkt., at for indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 11,5 og grundbeløbet 36.800 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsør-
gere fra og med indkomståret 2025 vil udgøre 11,5 pct. af arbejdsmarkeds-
bidragsgrundlaget, og at det maksimalt vil udgøre 46.500 kr. (2024-niveau).
UDKAST
49
Herved vil det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag blive forhøjet med
21.200 kr. fra 25.300 kr. (2024-niveau) til 46.500 kr. (2024-niveau).
Det foreslås i 3. pkt., at grundbeløbene reguleres efter personskattelovens §
20.
Det vil sige, at de foreslåede grundbeløb i ligningslovens § 9 J, stk. 4, vil
blive reguleret i takt med indkomstudviklingen. Det er også tilfældet efter
de gældende regler, og der vil herved ikke ske nogen ændring af retstilstan-
den.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter ligningslovens § 9 J, stk. 1, har alle erhvervsaktive personer et beskæf-
tigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskæftigel-
sesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og beregnes med udgangspunkt i
arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget. Efter ligningslovens § 9 J, stk. 3, er er-
hvervsaktive personer, der er enlige forsørgere, herudover berettiget til et
ekstra beskæftigelsesfradrag.
Det foreslås, at der i § 9 J i ligningsloven indsættes to nye stykker, som stk.
5 og 6, hvormed der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til beskæfti-
gede seniorer med 2 år eller mindre til folkepensionsalderen.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at personer, der er omfattet af stk. 1, i hvert af
de to seneste indkomstår før det indkomstår, hvor folkepensionsalderen nås,
jf. § 1 a i lov om social pension, ud over fradraget opgjort efter stk. 2, og
eventuelt stk. 4, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage
procenten anført i stk. 6 i samme grundlag og under samme betingelser som
nævnt i stk. 1, 1.-4., 6. og 7. pkt.
Det betyder, at personer, der er berettiget til det almindelige beskæftigelses-
fradrag, dvs. lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende, vil være
berettiget til det nye ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer i hvert af de to
seneste indkomstår, før de når folkepensionsalderen. Fradraget vil bortfalde
i det indkomstår, hvor folkepensionsalderen opnås. Alle beskæftigede seni-
orer vil derfor kunne få fradraget i 2 år uanset, hvornår i et kalenderår pen-
sionsalderen opnås. Opnås pensionsalderen f.eks. i 2028, vil den beskæfti-
gede kunne få fradraget i indkomstårene 2026 og 2027, men ikke i ind-
komståret 2028. De beskæftigede, der når pensionsalderen i 2027, vil dog
UDKAST
50
kun kunne få fradraget i indkomståret 2026, hvor fradraget foreslås at have
virkning fra.
Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst.
Grundlaget for beregningen af det nye ekstra beskæftigelsesfradrag til seni-
orer vil være det samme som grundlaget for beregning af det almindelige
beskæftigelsesfradrag.
For lønmodtagere m.fl. opgøres den indkomst, der danner grundlag for be-
regning af det almindelige beskæftigelsesfradrag, på baggrund af arbejds-
markedsbidragsgrundlaget i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2,
stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 6. Der er tale om ethvert vederlag i penge eller naturalier,
der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, ethvert vederlag,
som indgår i den personlige indkomst, i penge eller naturalier modtaget uden
for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksom-
hed, pensionsindbetalinger foretaget af arbejdsgiver, tidligere arbejdsgiver
eller offentlige myndigheder til pensionsordninger, jf. nærmere herom ne-
denfor, samt udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, jf. § 15 i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
For så vidt angår indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfat-
tet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår de med det beløb, for hvilket
der er bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19. Indbetalinger til
ATP indgår med de indbetalinger, som arbejdsgiveren har indberettet til
Skatteforvaltningen. Pensionsindbetalinger efter § 2 a i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension indgår ikke. Der er tale om indbetalinger bl.a. for ar-
bejdsløse medlemmer af arbejdsløshedskasser, for personer, der modtager
tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, for personer, der modta-
ger dagpenge efter lov om sygedagpenge eller efter lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel, for personer der modtager visse ydelser efter lov om
aktiv socialpolitik eller lov om social service og for personer, der modtager
førtidspension eller seniorpension. Indbetalinger efter § 2 b i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension indgår heller ikke. Der er tale om frivillige
ATP-indbetalinger for modtagere af efterløn, fleksydelse, overgangsydelse
og delpension. Heller ikke indbetalinger til den Supplerende Arbejdsmar-
kedspension (SUPP) for førtidspensionister og seniorpensionister indgår.
Det samme er tilfældet for indbetalinger til den obligatoriske pensionsord-
ning for overførselsmodtagere.
UDKAST
51
Forslaget om, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer vil skulle be-
regnes af samme grundlag og under samme betingelser som det almindelige
beskæftigelsesfradrag, betyder endvidere, at det ekstra beskæftigelsesfra-
drag til seniorer, der er selvstændigt erhvervsdrivende, vil skulle beregnes
på baggrund af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget i henhold til arbejdsmar-
kedsbidragslovens §§ 4 og 5. Arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for selv-
stændigt erhvervsdrivende, som ikke anvender virksomhedsordningen i
virksomhedsskattelovens afsnit I, udgør den personlige indkomst ved selv-
stændig virksomhed opgjort efter personskattelovens § 3, med fradrag af
medregnede ydelser efter lov om biblioteksafgift og fradrag af eventuelt
fremført negativ personlig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 4.
Arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende, som
anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, udgør
summen af overførsel fra virksomhedens skattepligtige overskud med fra-
drag af kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3, litra a,
og overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med
tillæg af den virksomhedsskat, der svarer hertil, til den selvstændige samt
rentekorrektion, der medregnes til den personlige indkomst efter virksom-
hedsskattelovens § 11, stk. 3, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 5.
Forslaget om, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer vil skulle be-
regnes af samme grundlag og under samme betingelser som det almindelige
beskæftigelsesfradrag, betyder desuden, at visse vederlag til søfolk, ydelser
i henhold til lov om biblioteksafgift og visse skattefrie vederlag, jf. arbejds-
markedsbidragslovens § 3, ikke vil indgå i grundlaget for beregningen af det
ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer.
Endelig betyder forslaget om, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
vil skulle beregnes af samme grundlag og under samme betingelser som det
almindelige beskæftigelsesfradrag, at hvis beregningen medfører, at fradra-
get er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at fradraget højst kan udgøre grundbeløbet i stk.
6.
Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer ikke kan over-
stige det beløb, der er angivet for det pågældende indkomstår i det foreslå-
ede § 9 J, stk. 6, i ligningsloven.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at for indkomstårene 2026-2028 udgør procenten
1,4 og grundbeløbet 4.400 kr. (2010-niveau).
UDKAST
52
Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer for indkomst-
årene 2026-2028 vil udgøre 1,4 pct. af beregningsgrundlaget efter det fore-
slåede § 9 J, stk. 5, og at det maksimalt kan udgøre 4.400 kr. (2010-niveau),
svarende til 5.600 kr. i 2024-niveau.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at for indkomståret 2029 udgør procenten 3,8 og
grundbeløbet 12.100 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer for indkomståret
2029 vil udgøre 3,8 pct. af beregningsgrundlaget efter det foreslåede § 9 J,
stk. 5, og at det maksimalt kan udgøre 12.100 kr. (2010-niveau), svarende
til 15.300 kr. i 2024-niveau.
Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at for indkomståret 2030 og efterfølgende ind-
komstår udgør procenten 3,9 og grundbeløbet 12.400 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer for indkomståret
2030 og efterfølgende indkomstår vil udgøre 3,9 pct. af beregningsgrundla-
get efter det foreslåede § 9 J, stk. 5, og at det maksimalt kan udgøre 12.400
kr. (2010-niveau), svarende til 15.700 kr. i 2024-niveau.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at grundbeløbene reguleres efter personskatte-
lovens § 20.
Det betyder, at de foreslåede grundbeløb i ligningslovens § 9 J, stk. 6, 1.-3.
pkt., vil blive reguleret i takt med indkomstudviklingen. Det svarer til, hvor-
dan grundbeløbene for det almindelige beskæftigelsesfradrag, jf. stk. 2, og
for det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, jf. stk. 4, efter gæl-
dende ret reguleres.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger
Til § 3
Til nr. 1
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten
efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den
værdi af arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf.
boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-
UDKAST
53
niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdierne, som til-
falder andre end den nærmeste familie, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2. Dette
omfatter bl.a. plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhæn-
gende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet
fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde
sammen med plejebarnet.
Det foreslås i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f, at ændre ”med plejebarnet.”
til ”med plejebarnet, og”.
Forslaget har ingen materiel betydning og er blot en konsekvens af, at det
med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at indsætte afdødes søskende som litra
g i boafgiftslovens § 1, stk. 2.
Til nr. 2
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten
efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den
værdi af arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf.
boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-
niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdierne, som til-
falder andre end den nærmeste familie. Den nærmeste familie defineres i
boafgiftslovens § 1, stk. 2, og omfatter bl.a. afdødes afkom og forældre. Der
henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter gældende regler regnes afdødes søskende som udgangspunkt ikke som
den nærmeste familie og betaler derfor både boafgift og tillægsboafgift af
arv efter afdøde. Afdødes søskende kan dog opfylde betingelsen i boafgifts-
lovens § 1, stk. 2, litra d, om at være en person, der har haft fælles bopæl
med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og af den grund ikke være til-
lægsboafgiftspligtig.
Det foreslås som boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra g, at indsætte ”afdødes
søskende”.
Det foreslåede vil indebære, at afdødes søskende ikke skal betale tillægsbo-
afgift af arv fra afdøde.
Ved søskende forstås personer, som er børn/afkom af en fælles forælder.
Herved omfattes både hel- og halvsøskende. Det foreslåede forudsættes til-
lige at omfatte søskende, som er adopteret af mindst en af afdødes forældre.
Det foreslåede forudsættes ikke at omfatte pleje- og stedsøskende.
UDKAST
54
Efter det foreslåede vil det således være uden betydning, om afdøde og af-
dødes søskende havde fælles bopæl inden dødsfaldet, jf. § 1, stk. 2, litra d.
Til nr. 3
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten
efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den
værdi af arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf.
boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-
niveau. Derudover betales tillægsboafgift af den del af værdierne, som til-
falder andre end den nærmeste familie. Den nærmeste familie defineres i
boafgiftslovens § 1, stk. 2, og omfatter bl.a. afdødes afkom og forældre. Der
henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter gældende regler regnes afdødes søskende som udgangspunkt ikke som
den nærmeste familie og betaler derfor både boafgift og tillægsboafgift af
arv efter afdøde. Afdødes søskende kan dog opfylde betingelsen i § 1, stk.
2, litra d, om at være en person, der har haft fælles bopæl med afdøde i de
sidste 2 år før dødsfaldet, og af den grund ikke være tillægsboafgiftspligtig.
Hvis afdøde ikke har efterladt sig afkom, betaler afdødes søskende og disses
børn og børnebørn kun boafgift af arv i form af aktier og virksomheder, når
betingelserne i boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, er op-
fyldt. Dette følger af boafgiftslovens § 1, stk. 4.
Betingelserne indebærer, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, 1. pkt., at der er
tale om arv af en erhvervsvirksomhed til en fysisk person, der opfylder be-
tingelserne i dødsboskattelovens § 36, stk. 1, for succession i det overdragne
aktiv, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan succe-
dere med hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og
som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboaf-
gift. Afdødes søskende og disses børn og børnebørn skal ikke betale tillægs-
boafgift af arv af en erhvervsvirksomhed, når afdøde ikke har efterladt sig
afkom, jf. § 1 a, stk. 1, 2. pkt.
Det er ikke en betingelse for undtagelsen fra tillægsboafgiften, at udlodnin-
gen rent faktisk sker med succession, men blot at betingelserne herfor er
opfyldt.
Betingelserne indebærer desuden, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, at afdøde
skal have ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet,
UDKAST
55
og at afdøde eller dennes nærtstående har deltaget aktivt i virksomheden i
mindst 1 år af afdødes ejertid.
Hvis virksomhedsarvingen inden udløbet af en periode på 3 år fra arven di-
rekte eller indirekte foretager en hel eller delvis overdragelse af de arvede
aktier eller virksomheden, skal arvingen betale tillægsboafgift af denne del
af arven, idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den
andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen, jf. boafgifts-
lovens § 1, stk. 4, 2. pkt.
Det foreslås i boafgiftslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., og i § 1 a, stk. 1, 2. pkt., at
ændre ”søskende og disses børn” til ”søskendes børn”.
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at
indsætte afdødes søskende som litra g i boafgiftslovens § 1, stk. 2. Afdødes
søskende vil dermed allerede derefter være undtaget tillægsboafgift, hvorfor
der ikke er behov for med særreglen at fritage søskende fra tillægsboafgift i
tilfælde af, at afdøde ikke har efterladt sig afkom, og aktier eller virksomhed
tilfalder afdødes søskende, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 4, eller § 1 a, stk. 1.
Forslaget vil betyde, at søskende, der har arvet afdødes erhvervsvirksomhed,
efter boafgiftslovens § 1, stk. 4, eller § 1 a, ikke vil skulle betale tillægsbo-
afgift af en del af arven, selv om virksomheden eller en del af denne over-
drages inden 3 år, jf. § 1, stk. 4, 2. pkt. Det bemærkes, at dette forudsætter,
at erhvervsvirksomheden er arvet den 1. januar 2027 eller senere, jf. lov-
forslagets § 10, stk. 6, hvorefter de foreslåede ændringer vil få virkning for
arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2027 eller senere.
Forslaget vil ikke ændre på, at afdødes søskendes børn og afdødes søskendes
børnebørn i udgangspunkt vil skulle betale tillægsboafgift af arv efter af-
døde, medmindre afdøde er barnløs, og betingelserne i § 1, stk. 4, eller § 1
a i øvrigt er opfyldt.
Til nr. 4
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten
efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1.
Ifølge boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, beregnes boafgiften i et bo af den
afgiftspligtige del af arvebeholdningen, der overstiger et bundfradrag med
et grundbeløb på 264.100 kr. (2010-niveau). Det svarer til 333.100 kr. i
2024-niveau.
UDKAST
56
Det følger af boafgiftslovens § 31, at det regulerede grundbeløb, som er gæl-
dende for det år, hvor afgiftspligten indtræder, anvendes som bundfradrag
ved beregning af boafgiften efter boafgiftslovens § 6. Afgiftspligten indtræ-
der som udgangspunkt ved en persons død, jf. boafgiftslovens § 8, stk. 1.
Hvis afdøde var gift, og den efterlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet
bo, indtræder afgiftspligten af førstafdødes del af fællesboet først, når det
uskiftede bo skiftes, jf. boafgiftslovens § 8, stk. 2.
Det betyder normalvis, at det regulerede grundbeløb for det år, hvor døds-
faldet indtræder eller begæring om skifte af et uskiftet bo imødekommes af
skifteretten, anvendes som bundfradrag. Kan kun en del af bundfradraget
anvendes ved skifte af et særbo, anvendes den resterende del af bundfradra-
get, når fællesboet senere skiftes. Den resterende del af bundfradraget vil i
forbindelse med skiftet af fællesboet skulle reguleres i takt med udviklingen
i reguleringstallet mellem de to tidspunkter.
Det foreslås i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, at ændre 264.100 kr. (2010-
niveau)” til: ”285.700 kr. (2010-niveau), idet grundbeløbet ved arv, der er
afgiftspligtig i 2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-niveau)”.
Den foreslåede ændring vil, i samspil med virkningsbestemmelsen i lov-
forslagets § 10, stk. 5, 1. pkt., indebære, at bundfradraget ved beregning af
boafgift i boer, hvor arven er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028, vil være
285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til det relevante års niveau. Det svarer
til 360.300 kr. i 2024-niveau.
Hvis et bo skiftes i 2026, og dødsfaldet er sket i 2026, vil bundfradraget
således efter det foreslåede være 285.700 kr. (2010-niveau), reguleret til
2026-niveau.
Hvis en gift person uden særeje dør i 2025, og den efterlevende ægtefælle
vælger at sidde i uskiftet bo frem til sin død i 2027, hvor det uskiftede bo
skiftes, vil afgiftspligten af arven efter førstafdøde først indtræde i 2027.
Boafgiften vil hermed efter det foreslåede skulle beregnes med et bundfra-
drag på 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til 2027-niveau. I dette eksem-
pel, hvor førstafdøde ikke har brugt af sit bundfradrag – ved at skulle skifte
sit særbo – skal boafgiften af fællesboet beregnes med begge ægtefælle
bundfradrag, dvs. dobbelt bundfradrag.
UDKAST
57
Det foreslåede vil desuden indebære, at bundfradraget i boer, hvor arven er
afgiftspligtig i 2029 eller senere, vil være 307.800 kr. (2010-niveau) regule-
ret til det relevante års niveau. Det svarer til 388.200 kr. i 2024-niveau.
Hvis et bo skiftes i 2029, og dødsfaldet er sket i 2029, vil bundfradraget
således efter det foreslåede være 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til
2029-niveau.
Hvis en gift person med særeje dør i 2027, og den efterlevende ægtefælle
vælger at sidde i uskiftet bo frem til sin død i 2029, hvor det uskiftede bo
skiftes, vil afgiftspligten af arven efter førstafdøde primært indtræde ved
skifte af særboet i 2027 og sekundært indtræde i 2029 ved skifte af det uskif-
tede bo, herunder førstafdødes del af fællesboet. Boafgiften i forbindelse
med skiftet af førstafdødes særbo vil hermed efter det foreslåede skulle be-
regnes med et bundfradrag på 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til 2027-
niveau. Forudsat, at bundfradraget er brugt fuldt ud ved skiftet af førstafdø-
des særbo, beregnes boafgiften i fællesboet blot med længstlevende ægte-
fælles bundfradrag på 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til 2029-niveau,
i længstlevendes del af fællesboet.
Er særboet efter førstafdøde mindre end bundfradraget, vil den del af belø-
bet, som ikke anvendes i særboet, kunne fradrages, når boafgiften af fælles-
boet beregnes. Det beløb, som ikke måtte være brugt op i særboet, reguleres
i takt med udviklingen i reguleringstallet efter personskattelovens § 20 frem
til det år, hvor det uskiftede bo skiftes.
Er bundfradragets grundbeløb som i eksemplet forhøjet, når det uskiftede
bo (eller fællesboet) skal skiftes, skal den samme forholdsmæssige andel af
bundfradraget, som er brugt ved skiftet af førstafdødes særbo, anses for
brugt af det forhøjede grundbeløb, når boafgiften beregnes i forbindelse med
skiftet af det uskiftede bo (eller fællesboet).
Svarer værdien af særboets afgiftspligtige arvebeholdning således til halv-
delen af bundfradraget på 285.700 (2010-niveau) reguleret til 2027-niveau,
skal halvdelen af bundfradraget på 307.800 kr. (2010-niveau) reguleret til
2029-niveau, anses for brugt, når der i 2029 sker skifte af det uskiftede bo
(eller fællesboet).
Det foreslåede vil ikke på andre måder ændre på, hvordan boafgiften efter
boafgiftslovens § 6 beregnes.
UDKAST
58
Til nr. 5
Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten
efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1.
Hvis afdøde havde hjemting i udlandet, og der ikke sker skifte her i landet,
men afdøde havde aktiver omfattet af afgiftspligten, jf. boafgiftslovens § 9,
stk. 2, skal arvingerne foretage anmeldelse om de afgiftspligtige erhvervel-
ser efter boafgiftslovens § 10, stk. 3, til skifteretten i København. De afgifts-
pligtige aktiver omfatter faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue
tilknyttet faste driftssteder. Boafgiften beregnes af den værdi af afgiftsplig-
tige aktiver, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. bo-
afgiftslovens § 6, stk. 1, litra b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024-niveau.
Det følger af boafgiftslovens § 31, at det regulerede grundbeløb, som er gæl-
dende for det år, hvor afgiftspligten indtræder, anvendes som bundfradrag
ved beregning af boafgiften efter boafgiftslovens § 6. Afgiftspligten indtræ-
der som udgangspunkt ved en persons død, jf. boafgiftslovens § 8, stk. 1.
Det indebærer, at det er det regulerede grundbeløb, som er gældende for det
år, hvor arvingerne erhverver de afgiftspligtige aktiver, der skal anvendes
som bundfradrag ved beregning af boafgiften, jf. § 6, stk. 1, litra b.
Det foreslås i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra b, at ændre ”264.100 kr. (2010-
niveau)” til: ”285.700 kr. (2010-niveau), idet grundbeløbet ved erhvervel-
ser, der er afgiftspligtige i 2029 eller senere, udgør 307.800 kr. (2010-ni-
veau)”.
Den foreslåede ændring vil, i samspil med virkningsbestemmelsen i lov-
forslagets § 10, stk. 5, 2. pkt., indebære, at bundfradraget ved beregning af
boafgift i en anmeldelse efter boafgiftslovens § 10, stk. 3, hvor erhvervelsen
er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028, vil være 285.700 kr. (2010-niveau)
reguleret til det relevante års niveau. Det svarer til 360.300 kr. i 2024-ni-
veau.
Hvis dødsfaldet er sket i 2026, vil bundfradraget således efter det foreslåede
som udgangspunkt være 285.700 kr. (2010-niveau), reguleret til 2026-ni-
veau.
Det foreslåede vil desuden indebære, at bundfradraget ved beregning af bo-
afgift i en anmeldelse efter boafgiftslovens § 10, stk. 3, hvor erhvervelsen
er afgiftspligtig i 2029 eller senere, vil være 307.800 kr. (2010-niveau) re-
guleret til det relevante års niveau. Det svar til 388.200 kr. i 2024-niveau.
UDKAST
59
Hvis dødsfaldet og afgiftspligtige erhvervelse er sket i 2029, vil bundfradra-
get således efter det foreslåede som udgangspunkt være 307.800 kr. (2010-
niveau) reguleret til 2029-niveau.
Det foreslåede vil ikke på andre måder ændre på, hvordan boafgiften efter
boafgiftslovens § 6 beregnes.
Til nr. 6
Efter boafgiftslovens § 7, 1. pkt., beregnes tillægsboafgiften af hele den del
af arvebeholdningen eller formuen, som er godkendt efter boafgiftslovens §
4, der tilfalder andre end de i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a-f, nævnte
personer, dvs. andre end den nærmeste familie. Forinden tillægsboafgiften
beregnes, fratrækkes den del af boafgiften, som forholdsmæssigt hviler på
den tillægsboafgiftspligtige del af den samlede afgiftspligtige arvebehold-
ning, jf. boafgiftslovens § 7, 2. pkt.
Det foreslås i boafgiftslovens § 7, 1. pkt., at ”litra a-f,” udgår.
Det foreslåede vil betyde, at henvisningen til den nærmeste familie vil om-
fatte alle de nævnte personer i boafgiftslovens § 1, stk. 2, herunder afdødes
søskende, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, om at indsætte afdødes søskende som
litra g i boafgiftslovens § 1, stk. 2.
Forslaget vil sikre overensstemmelse mellem beregningsgrundlaget for til-
lægsboafgift og den persongruppe, der skal betale tillægsboafgift af arv.
Det foreslåede vil ikke på andre måder ændre på, hvordan tillægsboafgiften
beregnes efter boafgiftslovens § 7.
Til § 4
Til nr. 1
For børn og unge under 18 år udbetales en skattefri børne- og ungeydelse,
hvis betingelserne i lov om en børne- og ungeydelse er opfyldt. Børne- og
ungeydelsen er indkomstafhængig.
Af § 1 a, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse følger således, at den
samlede børne- og ungeydelse, som en person modtager i et kalenderår, ned-
sættes med et beløb svarende til 2 pct. af grundlaget for topskat efter per-
sonskattelovens § 7, stk. 1 og 3, i det omfang grundlaget for topskat hos
UDKAST
60
modtageren af ydelsen i det pågældende indkomstår overstiger et bundfra-
drag på 700.000 kr. (2010-niveau). For personer, der kun har været skatte-
pligtige en del af året, jf. kildeskattelovens § 1, anvendes grundlaget for top-
skat efter omregning i henhold til reglerne i personskattelovens § 14 ved
beregningen af nedsættelsen af børne- og ungeydelsen. Det følger af § 1 a,
stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse. Det er således topskattegrundlaget
efter omregning efter personskattelovens § 14, der lægges til grund for be-
regningen af, om der skal ske en nedsættelse af ydelsen.
Den nuværende topskat foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, omdøbt til
”mellemskat”.
Det foreslås to steder i § 1 a, stk. 1, 1 pkt., og i § 1 a, stk. 2, i lov om en
børne- og ungeydelse at ændre ”topskat” til ”mellemskat”.
Det vil betyde, at det er mellemskattegrundlaget, der vil danne grundlag for
nedsættelse af børne- og ungeydelsen.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
1, hvorefter det foreslås at omdøbe den nuværende topskat til mellemskat.
Forslaget er således en konsekvens af, at den nuværende topskat fremover
vil blive benævnt ”mellemskat”.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.
Til § 5
Til nr. 1
Efter dødsboskattelovens § 63, stk. 4, 2. pkt., kan en ægtefælles uudnyttede
bundfradrag ved opgørelse af udligningsskat efter personskattelovens § 5,
nr. 3, overføres til afdødes indkomstopgørelse i dødsåret.
Det foreslås at § 63, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at udligningsskatten
foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.
Til § 6
UDKAST
61
Til nr. 1 og 2
Er etablering ikke foretaget inden fristen for etablering, medregnes indskud
på etableringskonto med et procenttillæg i den skattepligtige indkomst for
det indkomstår, hvori fristen er udløbet. Det følger af § 9, stk. 1, i lov om
indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Efter § 9, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværk-
sætterkonto sker beskatningen af indskud efter etableringskontoordningen
med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne
for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor indskuds-
beløbet m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst. For indskud fradraget
til og med indkomståret 2001 anvendes dog satsen for indkomstskat efter
personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens
§ 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat.
Er der hævet indskud af en etableringskonto eller iværksætterkonto, uden at
indskudsbeløbet forlods kan afskrives på aktiver eller anvendes til anskaf-
felse af aktier eller anparter eller til dækning af afholdte udgifter, medregnes
indskudsbeløbet med et procenttillæg i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori indskuddene er hævet. Det følger af § 11 A, stk. 1, 1.-3.
pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Det følger af § 11 A, stk. 1, 4. og 5. pkt., i lov om indskud på etablerings-
konto og iværksætterkonto, at beskatningen sker med satsen for sundheds-
bidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal ind-
komstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. med-
regnes i den skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med ind-
komståret 2001 anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelo-
vens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne
for kommunal indkomstskat og kirkeskat.
Fra og med indkomståret 2019 betales der ikke længere sundhedsbidrag, da
procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er
dermed reelt ophørt.
Det foreslås i § 9, stk. 3, 1. pkt., og i § 11 A, stk. 1, 4. pkt., i lov om indskud
på etableringskonto og iværksætterkonto, at ”med satsen for sundhedsbidrag
efter personskattelovens § 8 og” udgår, jf. lovforslagets § 6, nr. 1.
UDKAST
62
Derudover foreslås det i § 9, stk. 3, 2. pkt., og i § 11 A, stk. 1, 5. pkt., at ”,
satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8” udgår, jf. lovforsla-
gets § 6, nr. 2.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at sundhedsbidraget fo-
reslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.
Til § 7
Til nr. 1
Det følger af pensionsbeskatningslovens § 42 A, stk. 4, 1. pkt., at ved over-
førsel efter §§ 41 eller 41 A af en hel ordning, der har en højere aldersgrænse
for påbegyndelse af udbetaling end den modtagende ordning, fastholdes den
modtagende ordnings aldersgrænse for påbegyndelse af udbetaling, hvis det
overførte beløb ikke overstiger et grundbeløb på 50.000 kr. (2023-niveau)
reguleret efter personskattelovens § 20.
Den gældende formulering er ikke entydig, idet reguleringen efter person-
skattelovens § 20 på den ene side altid sker i forhold til 2010-niveau, mens
grundbeløbet i lovteksten på den anden side står angivet i 2023-niveau.
Det foreslås derfor i § 42 A, stk. 4, 1. pkt., at ændre ”50.000 kr. (2023-ni-
veau)” til ”41.000 kr. (2010-niveau)”.
Dermed præciseres det, at grundbeløbet skal reguleres på samme måde som
andre grundbeløb, der reguleres efter personskattelovens § 20. Det bemær-
kes desuden, at 41.000 kr. i 2010-niveau svarer til 50.000 kr. i 2023-niveau,
og den foreslåede ændring har således ingen materiel betydning. 41.000 kr.
i 2010-niveau svarer til 51.800 kr. i 2024-niveau.
Til nr. 2 og 3
Efter pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 3, modregnes kontante udbe-
talinger af indbetalte bidrag til efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 2, nr. 2-
4, og stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i den skattepligtige ind-
komst. Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag efter personskat-
telovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for
det indkomstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag medregnes i den
skattepligtige indkomst. For efterlønsbidrag, der er fradraget til og med ind-
UDKAST
63
komståret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelo-
vens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne
for kommunal indkomstskat og kirkeskat.
Af pensionsbeskatningslovens § 49 C, følger at engangstillæg udbetalt efter
§ 15 f, stk. 3, i lov om social pension medregnes i den skattepligtige ind-
komst. Beskatningen sker med satsen for indkomstskat efter personskatte-
lovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og sat-
serne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor en-
gangstillægget medregnes i den skattepligtige indkomst.
Fra og med indkomståret 2019 betales der ikke længere sundhedsbidrag, da
procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er
dermed reelt ophørt.
Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 3, 2. pkt., at ”med sat-
sen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og” udgår.
Derudover foreslås det i § 49 A, stk. 3, 3. pkt., og i § 49 C, 2. pkt., at ”, satsen
for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8” udgår.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at sundhedsbidraget fo-
reslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.
Til § 8
Til nr. 1 og 2
Efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter
ydes der en skattefri kompensation (en grøn check) til personer, der ved ind-
komstårets udløb har nået folkepensionsalderen, eller modtager førtidspen-
sion, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., og som er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte
grænsegængerregler. Det følger af § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensa-
tion for forhøjede energi- og miljøafgifter. Til de pågældende personer ydes
desuden et skattefrit tillæg. Det følger af § 1, stk. 4, i lov om skattefri kom-
pensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.
UDKAST
64
Derudover ydes der en grøn check til personer, der er fuldt skattepligtige til
Danmark eller omfattet af grænsegængereglerne, og som ved indkomstårets
udløb har ret til at få udbetalt børne- og ungeydelse. Det følger af § 1, stk.
2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.
Begge grønne checks og tillægget er indkomstafhængige.
Af § 2, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og mil-
jøafgifter følger således, at den grønne check til pensionister m.v. nedsættes
med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og
6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr.
(2010-niveau).
Efter § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter nedsættes den grønne check for personer med børn
med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og
6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger det ovennævnte bundfradrag
på 362.800 kr. (2010-niveau). Af § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om skattefri kom-
pensation for forhøjede energi- og miljøafgifter følger dog, at den grønne
check for personer med børn nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for top-
skat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrund-
laget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau) med tillæg af
11.667 kr., hvis modtageren er pensionist m.v.
Af § 2, stk. 3, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og mil-
jøafgifter følger, at tillægget efter § 1, stk. 4, bortfalder, hvis grundlaget for
topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, overstiger et grundbeløb på
212.000 kr. (2010-niveau).
Den nuværende topskat foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, omdøbt til
”mellemskat”.
Det foreslås i § 2, stk. 1, og i § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om skattefri
kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter at ændre ”topskat” til
”mellemskat” og at ændre ”topskattegrundlaget” til ”mellemskattegrundla-
get”.
Det foreslås herudover i § 2, stk. 3, i lov om skattefri kompensation for
forhøjede energi- og miljøafgifter at ændre ”topskat” til ”mellemskat”.
UDKAST
65
Det vil betyde, at det vil være mellemskattegrundlaget, der danner grundlag
for nedsættelse af den grønne check for pensionister, den grønne check for
personer med børn og tillægget til den grønne check til pensionister.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med, at det foreslås at om-
døbe den gældende topskat til mellemskat. Forslaget er således en konse-
kvens af, at den gældende topskat fremover foreslås at blive benævnt ”mel-
lemskat”.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.
Til § 9
Til nr. 1
Efter skattekontrollovens § 73, stk. 1, pålægger Skatteforvaltningen den
skattepligtige et skattetillæg, hvis den skattepligtige ikke rettidigt har givet
Skatteforvaltningen de oplysninger, der er pligtmæssige efter skattekontrol-
lovens § 2. Skattetillægget udgør 200 kr. for hver dag, oplysningsfristen
overskrides, og kan højst udgøre 5.000 kr. i alt.
For fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende ind-
komstår ikke overstiger bundfradraget for topskatten efter personskattelo-
vens § 7, udgør skattetillægget dog 100 kr., for hver dag fristen overskrides,
og højst 2.500 kr. i alt. Det følger af skattekontrollovens § 73, stk. 2.
Den nuværende topskat foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, omdøbt til
”mellemskat”.
Det foreslås i skattekontrollovens § 73, stk. 2, at ændre ”topskatten” til ”mel-
lemskatten”.
Dermed vil skattetillægget udgøre 100 kr., for hver dag fristen overskrides,
for fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende ind-
komstår ikke overstiger bundfradraget for mellemskatten efter det foreslå-
ede § 7 i personskatteloven.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.
Til § 10
UDKAST
66
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juni 2024. jf. dog stk.
2 og 3.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt medfører, at det almindelige be-
skæftigelsesfradrag, som første gang foreslås forhøjet med virkning fra og
med indkomståret 2025, jf. § 2, nr. 1, og det ekstra beskæftigelsesfradrag til
enlige forsørgere, som ligeledes foreslås forhøjet med virkning fra og med
indkomståret 2025, jf. § 2, nr. 3, kan indarbejdes i forskuds- og årsopgørel-
sessystemet fra og med indkomståret 2025.
Det foreslås i stk. 2, at § 3, nr. 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 2026.
Det vil betyde, at forhøjelsen af bundfradraget i boafgiften forhøjes med
virkning fra 2026 og yderligere fra 2029.
Det foreslås i stk. 3, at § 3, nr. 1-3 og 6, træder i kraft den 1. januar 2027.
Det vil betyde, at tillægsboafgiften for afdødes søskende afskaffes med virk-
ning fra 2027.
Det foreslås i stk. 4, at § 1, § 2, nr. 2 og 4, og §§ 4-6 har virkning fra og med
indkomståret 2026.
Det vil for det første betyde, at omlægningen af topskatten og indførelsen af
de to nye topskatter, jf. § 1, får virkning fra og med indkomståret 2026.
Det vil for det andet betyde, at det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
får virkning fra og med indkomståret 2026, jf. § 2, nr. 4.
Det vil for det tredje betyde, at ændringerne af børne- og ungeydelsesloven,
jf. § 4, ændringerne af lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-
og miljøafgifter, jf. § 5, og ændringen af skattekontrolloven, jf. § 6, som alle
går ud på at omdøbe ”topskat” til ”mellemskat” som konsekvens af, at tops-
katten fra og med 2026 omdøbes til mellemskat i personskatteloven, får
virkning fra og med indkomståret 2026.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at ændringen af det førstnævnte grundbeløb i
boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, jf. denne lovs § 3, nr. 4, har virkning for
arv, der er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028.
Det vil indebære, at boafgiften i et bo, hvor boafgiften beregnes af den god-
kendt arvebeholdning i en boopgørelse efter boafgiftslovens § 10, stk. 1 og
UDKAST
67
2, skal beregnes af den afgiftspligtige arv, der overstiger et bundfradrag med
et grundbeløb på 285.700 kr. (2010-niveau) reguleret til årets niveau, når
arven er afgiftspligtig i 2026, 2027 eller 2028.
For afgiftspligtig arv i 2029 eller senere vil bundfradrag foretages med et
grundbeløb på 307.800 kr. (2010-niveau), reguleret til årets niveau, jf. det
nye andet led i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, jf. § 3, nr. 4.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at ændringen af det førstnævnte grundbeløb i
boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra b, jf. denne lovs § 3, nr. 5, har virkning for
erhvervelser, der er afgiftspligtige i 2026, 2027 eller 2028.
Det vil indebære, at boafgiften i en anmeldelse efter boafgiftslovens § 10,
stk. 3, jf. § 3, nr. 5, skal beregnes af den afgiftspligtige formue, der oversti-
ger et bundfradrag med et grundbeløb på 285.700 kr. (2010-niveau) regule-
ret til årets niveau, når arven eller erhvervelsen er afgiftspligtig i 2026, 2027
eller 2028.
For afgiftspligtige erhvervelser i 2029 eller senere, vil bundfradrag foretages
med et grundbeløb på 307.800 kr. (2010-niveau), reguleret til årets niveau,
jf. det nye andet led i boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra b, jf. § 3, nr. 5.
Det foreslås i stk. 6, at § 3, nr. 1-3 og 6, har virkning for arv og erhvervelser,
der er afgiftspligtige i 2027 eller senere. Det vil indebære, at afdødes sø-
skende vil være undtaget tillægsboafgift af afgiftspligtig arv og afgiftsplig-
tige erhvervelser i 2027 eller senere.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås
ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en
hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.
UDKAST
68
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 5. Indkomstskatten til staten op-
gøres som summen af
1) bundskat efter § 6,
2) topskat efter § 7,
3) udligningsskat efter § 7 a,
4) sundhedsbidrag efter § 8,
5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,
6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b
og
7) skat svarende til kommunal ind-
komstskat efter § 8 c.
§ 1
I personskatteloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1284 af 14. juni 2021,
som ændret senest ved lov nr. 108 af
31. januar 2024, foretages følgende
ændringer:
1. § 5 affattes således:
”§ 5. Indkomstskatten til staten opgø-
res som summen af
1) bundskat efter § 6,
2) mellemskat efter § 7,
3) topskat efter § 7 a,
4) top-topskat efter § 8,
5) skat af aktieindkomst efter § 8 a,
6) skat af CFC-indkomst efter § 8 b
og
7) skat svarende til kommunal ind-
komstskat efter § 8 c.”
§ 7. Skatten efter § 5, nr. 2, udgør
15 pct. af den personlige indkomst
med tillæg af heri fradragne og
ikke medregnede beløb omfattet af
beløbsgrænsen i pensionsbeskat-
ningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og
med tillæg af positiv nettokapital-
indkomst, der overstiger et grund-
beløb på 40.000 kr. (2010-niveau),
i det omfang det samlede beløb
overstiger bundfradraget anført i
stk. 2.
Stk. 2. Bundfradraget udgør
389.900 kr. For indkomståret 2013
2. § 7, stk. 1-3, affattes således:
”Skatten efter § 5, nr. 2, udgør 7,5
pct. af den personlige indkomst med
tillæg af positiv nettokapitalind-
komst, der overstiger et grundbeløb
på 40.000 kr. (2010-niveau), i det
omfang det samlede beløb overstiger
bundfradraget anført i stk. 2.
Stk. 2. Bundfradraget udgør 467.000
kr. (2010-niveau). Bundfradraget re-
guleres efter § 20.
Stk. 3. For personer, der ikke er om-
fattet af stk. 7, beregnes skat med 7,5
pct. af vedkommendes personlige
UDKAST
69
udgør bundfradraget 421.000 kr.
(2010-niveau). For indkomståret
2014 udgør bundfradraget 441.100
kr. (2010-niveau). For indkomst-
året 2015 udgør bundfradraget
444.500 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2016 udgør bundfra-
draget 446.300 kr. (2010-niveau).
For indkomståret 2017 udgør
bundfradraget 448.200 kr. (2010-
niveau). For indkomståret 2018
udgør bundfradraget 456.000 kr.
(2010-niveau). For indkomståret
2019 udgør bundfradraget 459.200
kr. (2010-niveau). For indkomst-
året 2020 udgør bundfradraget
464.500 (2010-niveau). For ind-
komståret 2021 udgør bundfradra-
get 466.000 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2022 og efterføl-
gende indkomstår udgør bundfra-
draget 467.000 kr. (2010-niveau).
Stk. 3. For personer, der ikke er
omfattet af stk. 7, beregnes skat
med 15 pct. af vedkommendes per-
sonlige indkomst med tillæg af
heri fradragne og ikke medregnede
beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt., i det omfang dette
beregningsgrundlag overstiger
bundfradraget i stk. 2.
indkomst, i det omfang den person-
lige indkomst overstiger bundfradra-
get i stk. 2.”
§ 7. ---
Stk. 1-3.---
Stk. 4. Der beregnes tillige skat af
personens positive nettokapitalind-
komst, der overstiger bundfradra-
get i stk. 1. Skatten beregnes med
15 pct. af beregningsgrundlaget ef-
ter stk. 3 med tillæg af den del af
3. I § 7, stk. 4, 2. pkt., og i stk. 8, 3.
pkt., ændres ”15 pct.” til: ”7,5 pct.”
UDKAST
70
den positive nettokapitalindkomst,
der overstiger grundbeløbet i stk.
1. Skatten beregnes dog kun, i det
omfang det samlede beløb oversti-
ger bundfradraget i stk. 2. Forskel-
len mellem skatten efter 2. og 3.
pkt. og skatten efter stk. 3 udgør
skatten af personens positive netto-
kapitalindkomst, jf. dog § 19, stk.
2.
Stk. 5-7.---
Stk. 8. Der beregnes tillige skat af
ægtefællernes samlede positive
nettokapitalindkomst. Til dette for-
mål beregnes skat hos den af ægte-
fællerne, der har det højeste bereg-
ningsgrundlag efter stk. 7. Skatten
beregnes med 15 pct. af denne æg-
tefælles beregningsgrundlag efter
stk. 7 med tillæg af den del af æg-
tefællernes samlede positive netto-
kapitalindkomst, der overstiger det
dobbelte af grundbeløbet i stk. 1.
Skatten beregnes dog kun i det
omfang, det samlede beløb oversti-
ger bundfradraget i stk. 2
Stk. 9-13.---
§ 7. ---
Stk. 1-6. ---
Stk. 7. For hver ægtefælle beregnes
skat med 15 pct. af vedkommendes
personlige indkomst med tillæg af
heri fradragne og ikke medregnede
beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt., i det omfang dette be-
regningsgrundlag overstiger bund-
fradraget i stk. 2
4. § 7, stk. 7, affattes således:
”Stk. 7. For hver ægtefælle beregnes
skat med 7,5 pct. af vedkommendes
personlige indkomst, i det omfang
den personlige indkomst overstiger
bundfradraget i stk. 2.”
UDKAST
71
§ 7 a. Udligningsskatten efter § 5,
nr. 3, beregnes af summen af føl-
gende indkomstskattepligtige be-
løb:
1) Udbetalinger omfattet af pensi-
onsbeskatningslovens § 20, stk. 1,
nr. 1-4.
2) Udbetalinger omfattet af pensi-
onsbeskatningslovens § 53 A, stk.
5.
3) Udbetalinger omfattet af pensi-
onsbeskatningslovens § 53 B, stk.
6.
4) Vederlag for afløsning af pensi-
onstilsagn omfattet af ligningslo-
vens § 7 O, stk. 1, nr. 3, eksklusive
arbejdsmarkedsbidrag.
5) Pension i henhold til løfte afgi-
vet over for en direktør eller den-
nes efterladte i forbindelse med et
ansættelsesforhold, når udbetalin-
gen er omfattet af statsskattelovens
§ 4, litra c, eksklusive arbejdsmar-
kedsbidrag.
6) Folkepensionens grundbeløb, jf.
§ 12 i lov om social pension.
7) Andre pensioner og pensionslig-
nende ydelser omfattet af statsskat-
telovens § 4, litra c, eller pensions-
beskatningslovens § 50 som affat-
tet i lovbekendtgørelse nr. 580 af
7. august 1991. 1. pkt. omfatter
ikke efterløn, jf. kapitel 11 a i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
eller fleksydelse omfattet af lov
om fleksydelse. 1. pkt. omfatter
endvidere ikke førtidspension, jf. §
16 i lov om social pension og lov
om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspen-
sion m.v. 1. pkt. omfatter heller
5. § 7 a affattes således:
”§ 7 a. Skatten efter § 5, nr. 3, udgør
7,5 pct. af den personlige indkomst, i
det omfang den personlige indkomst
overstiger bundfradraget i stk. 2.
Stk. 2. Bundfradraget udgør 566.500
kr. (2010-niveau). Bundfradraget re-
guleres efter § 20”
UDKAST
72
ikke ydelser fra obligatoriske,
udenlandske sikringsordninger.
Stk. 2. Beløb, der udbetales som
invalidepension, omfattes ikke af
stk. 1. Skelnes der ikke mellem in-
valide- og alderspension, er alene
udbetalinger indtil opnåelse af fol-
kepensionsalderen ikke omfattet af
stk. 1.
Stk. 3-7.---
§ 8. Sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4,
beregnes af den skattepligtige ind-
komst med den procent, der anføres
i 2.-9. pkt. For indkomstårene 2010
og 2011 udgør procenten 8,0. For
indkomståret 2012 udgør procenten
7,0. For indkomståret 2013 udgør
procenten 6,0. For indkomståret
2014 udgør procenten 5,0. For ind-
komståret 2015 udgør procenten
4,0. For indkomståret 2016 udgør
procenten 3,0. For indkomståret
2017 udgør procenten 2,0. For ind-
komståret 2018 udgør procenten
1,0. For indkomståret 2019 og ef-
terfølgende indkomstår udgør pro-
centen 0.
Stk. 2. Pligt til at betale sundhedsbi-
drag efter stk. 1 påhviler enhver
person, der har pligt til at betale
indkomstskat efter § 8 c eller kom-
munal indkomstskat efter lov om
kommunal indkomstskat.
6. § 8 affattes således:
”§ 8. Skatten efter § 5, nr. 4, udgør 5
pct. af den personlige indkomst, i
det omfang den personlige indkomst
overstiger bundfradraget i stk. 2.
Stk. 2. Bundfradraget udgør
1.888.300 kr. (2010-niveau). Bund-
fradraget reguleres efter § 20.”
§ 9. Indkomstskatten efter §§ 6, 7,
7 a og 8 og § 8 a, stk. 2, til staten
skal, efter at skattebeløbene er re-
guleret efter § 13, nedsættes med
skatteværdien af personfradrag.
Personfradrag opgøres efter § 10 og
UDKAST
73
skatteværdien heraf efter § 12. I det
omfang skatteværdien af personfra-
draget beregnet med skatteprocen-
ten efter § 8 ikke kan fradrages i
skatten efter § 8, fragår den i
nævnte rækkefølge i skatterne efter
§§ 6, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2. Til-
svarende, hvis skatteværdien af
personfradraget beregnet med skat-
teprocenten efter § 6 ikke kan fra-
drages i skatten efter § 6, fragår den
i nævnte rækkefølge i skatterne ef-
ter §§ 8, 7 og 7 a og § 8 a, stk. 2.
Indkomstskat efter § 8 c og ind-
komstskat til kommunen samt kir-
keskat nedsættes på tilsvarende
måde.
7. § 9, 3. og 4. pkt., ophæves, og i ste-
det indsættes efter 2. pkt. som nyt
punktum:
”I det omfang skatteværdien af per-
sonfradraget beregnet med skattepro-
centen efter § 6 ikke kan fradrages i
skatten efter § 6, fragår den i nævnte
rækkefølge i skatterne efter §§ 7, 7 a,
8 og § 8 a, stk. 2.”
§ 12. Skatteværdien af de i § 10
nævnte personfradrag opgøres som
en procentdel af fradragene. Ved
opgørelsen anvendes samme pro-
cent som ved beregningen af ind-
komstskat til kommunen samt kir-
keskat. For skattepligtige, der sva-
rer skat efter § 8 c, anvendes dog
beskatningsprocenten for skatten
efter § 5, nr. 7. Ved beregningen af
indkomstskat til staten beregnes
skatteværdien af personfradraget
med beskatningsprocenterne for
bundskat efter § 5, nr. 1, og for
sundhedsbidrag efter § 5, nr. 4.
Stk. 2. ---
8. I § 12, stk. 1, 4. pkt., ændres ”be-
skatningsprocenterne” til: ”beskat-
ningsprocenten”, og ”, og for sund-
hedsbidrag efter § 5, nr. 4” udgår.
§ 13. Hvis den skattepligtige ind-
komst udviser underskud, beregnes
skatteværdien af underskuddet med
beskatningsprocenten for sund-
hedsbidrag, jf. § 8, og beskatnings-
procenterne for kommunal ind-
komstskat og kirkeskat henholdsvis
9. I § 13, stk. 1, 1. pkt., udgår ”beskat-
ningsprocenten for sundhedsbidrag,
jf. § 8, og”.
UDKAST
74
med beskatningsprocenten efter § 8
c. Skatteværdien af underskuddet
modregnes i den nævnte række-
følge i skatterne efter §§ 6, 7 og 7 a
og § 8 a, stk. 2. Et herefter reste-
rende underskud fremføres til fra-
drag i den skattepligtige indkomst
for de følgende indkomstår. Fradra-
get for underskud i skattepligtig
indkomst kan kun fremføres til et
senere indkomstår, hvis det ikke
kan rummes i skattepligtig ind-
komst eller modregnes med skatte-
værdien i skat efter §§ 6, 7 og 7 a
og § 8 a, stk. 2, for et tidligere ind-
komstår.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis den personlige ind-
komst er negativ, modregnes den
inden opgørelsen af beregnings-
grundlaget efter §§ 6 og 7 i ind-
komstårets positive kapitalind-
komst. Et resterende negativt beløb
fremføres til modregning først i ka-
pitalindkomst og derefter i person-
lig indkomst med tillæg af heri fra-
dragne og ikke medregnede beløb
omfattet af beløbsgrænsen i pensi-
onsbeskatningslovens § 16, stk. 1,
4. pkt., for de følgende indkomstår
inden opgørelsen af beregnings-
grundlagene efter §§ 6 og 7. Nega-
tiv personlig indkomst kan kun
fremføres, i det omfang den ikke
kan modregnes efter 1. eller 2. pkt.
for et tidligere indkomstår.
Stk. 4. Hvis en gift persons person-
lige indkomst er negativ og ægte-
fællerne er samlevende ved ind-
komstårets udløb, skal det negative
10. I § 13, stk. 1, 2. og 4. pkt., og i stk.
2, 2. pkt., ændres ”§§ 6, 7 og 7 a og §
8 a, stk. 2” til: ”§§ 6, 7, 7 a, 8 og § 8
a, stk. 2”.
11. I § 13, stk. 3, 2. pkt., udgår ”med
tillæg af heri fradragne og ikke med-
regnede beløb omfattet af beløbs-
grænsen i pensionsbeskatningslo-
vens § 16, stk. 1, 4. pkt.,”.
UDKAST
75
beløb inden opgørelse af bereg-
ningsgrundlagene efter §§ 6 og 7
modregnes i den anden ægtefælles
personlige indkomst med tillæg af
heri fradragne og ikke medregnede
beløb omfattet af beløbsgrænsen
i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt. Et overskydende ne-
gativt beløb modregnes i ægtefæl-
lernes positive kapitalindkomst op-
gjort under ét. Har begge ægtefæl-
ler positiv kapitalindkomst, mod-
regnes det negative beløb fortrins-
vis i den skattepligtiges kapitalind-
komst og derefter i ægtefællens ka-
pitalindkomst. Modregning sker,
før ægtefællens egne uudnyttede
underskud fra tidligere indkomstår
fremføres efter 5.-8. pkt. Et negativt
beløb, der herefter ikke er modreg-
net, fremføres inden for de følgende
indkomstår, i det omfang beløbet
ikke kan modregnes for et tidligere
indkomstår, til modregning inden
opgørelsen af beregningsgrundla-
gene efter §§ 6 og 7. Hvert år mod-
regnes negativ personlig indkomst
først i ægtefællernes positive kapi-
talindkomst opgjort under ét, deref-
ter i den skattepligtiges personlige
indkomst med tillæg af heri fra-
dragne og ikke medregnede beløb
omfattet af beløbsgrænsen i pensi-
onsbeskatningslovens § 16, stk. 1,
4. pkt., og endelig i ægtefællens
personlige indkomst med tillæg af
heri fradragne og ikke medregnede
beløb omfattet af beløbsgrænsen
i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt. 3. pkt. finder tilsva-
rende anvendelse. Hvis ægtefællen
12. I § 13, stk. 4, 1. pkt., udgår ”med
tillæg af heri fradragne og ikke med-
regnede beløb omfattet af beløbs-
grænsen i pensionsbeskatningslo-
vens § 16, stk. 1, 4. pkt”.
13. I § 13, stk. 4, 6. pkt., ændres ”med
tillæg af heri fradragne og ikke med-
regnede beløb omfattet af beløbs-
grænsen i pensionsbeskatningslo-
vens § 16, stk. 1, 4. pkt., og endelig i
ægtefællens personlige indkomst
med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede beløb omfattet af be-
løbsgrænsen i pensionsbeskatnings-
lovens § 16, stk. 1, 4. pkt.” til: ”og
endelig i ægtefællens personlige ind-
komst.”
UDKAST
76
ligeledes har uudnyttet underskud
vedrørende tidligere indkomstår,
skal ægtefællens egne underskud
modregnes først.
Stk. 5. Ved overførsel efter stk. 2 el-
ler 4 af underskud mellem ægtefæl-
ler ses der ved opgørelsen af ægte-
fællernes skattepligtige indkomst
og personlige indkomst i denne for-
bindelse bort fra personlig ind-
komst, der beskattes i udlandet og
ikke her i landet. Den del af under-
skuddet, der svarer til udgifter, som
den skattepligtige får fradrag for i
udlandet, kan ikke overføres til æg-
tefællen. Den personlige indkomst
reduceres med fradragsberettigede
udgifter, der vedrører denne ind-
komst, uanset om disse udgifter er
omfattet af § 3, stk. 2. Der kan ikke
ske overførsel efter stk. 4 af den del
af underskuddet, der modsvares af
fradragne og ikke medregnede be-
løb omfattet af beløbsgrænsen
i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, 4. pkt. Bestemmelsen finder
dog ikke anvendelse, hvor skatten
er nedsat i henhold til bestemmel-
sen i ligningslovens § 33 A eller ef-
ter sømandsbeskatningslovens §§
5-8.
Stk. 6-7. ---
14. § 13, stk. 5, 4. pkt., ophæves
§ 19. Hvis summen af skattepro-
centerne efter §§ 6, 7 og 8 tillagt
den skattepligtiges kommunale
indkomstskatteprocent henholdsvis
skatteprocenten efter § 8 c oversti-
ger den procent, der er anført i 2.-
6. pkt., beregnes et nedslag i stats-
skatten svarende til, at skattepro-
centen ved beregningen af skatten
15. § 19 affattes således:
Ӥ 19. Hvis summen af skatteprocen-
terne efter §§ 6 og 7 tillagt den skat-
tepligtiges kommunale indkomst-
skatteprocent henholdsvis skattepro-
centen efter § 8 c overstiger 44,57
pct., beregnes et nedslag i statsskat-
ten svarende til, at skatteprocenten
ved beregningen af skatten efter § 7,
UDKAST
77
efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat
med de overskydende procenter.
For indkomstårene 2015-2017 ud-
gør procenten 51,95. For ind-
komståret 2018 udgør procenten
52,02. For indkomståret 2019 ud-
gør procenten 52,05. For ind-
komstårene 2020 og 2021 udgør
procenten 52,06. For indkomståret
2022 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 52,07.
Stk. 2. Hvis summen af skattepro-
centerne efter §§ 6, 7 og 8 tillagt
den skattepligtiges kommunale
indkomstskatteprocent henholdsvis
skatteprocenten efter § 8 c oversti-
ger 49,5 pct. for indkomståret
2010, 47,5 pct. for indkomståret
2011, 45,5 pct. for indkomståret
2012, 43,5 pct. for indkomståret
2013 og 42,0 pct. for indkomståret
2014 og senere indkomstår, bereg-
nes et nedslag i statsskatten sva-
rende til, at skatteprocenten ved
beregningen af skatten efter § 7,
stk. 4, 8 og 9, blev nedsat med de
overskydende procenter.
stk. 3 og 7, blev nedsat med de over-
skydende procenter.
Stk. 2. Hvis summen af skatteprocen-
terne efter §§ 6 og 7 tillagt den skat-
tepligtiges kommunale indkomst-
skatteprocent henholdsvis skattepro-
centen efter § 8 c overstiger 42,0 pct.,
beregnes et nedslag i statsskatten
svarende til, at skatteprocenten ved
beregningen af skatten efter § 7, stk.
4 og 8-11, blev nedsat med de over-
skydende procenter.”
§ 26. For indkomstårene 2012-
2019 beregnes en kompensation,
hvis forskelsbeløbet beregnet efter
stk. 2 og 3 er negativt. Kompensa-
tionen modregnes i skatterne efter
§§ 6, 7, 7 a og 8, § 8 a, stk. 2, og §
8 c, indkomstskat til kommunen og
kirkeskat i den nævnte rækkefølge.
Stk. 2. I beregningen af forskelsbe-
løbet indgår følgende beløb:
1) 1,5 pct. af grundlaget for bund-
skatten, jf. § 6, i det omfang
16. § 26 ophæves.
UDKAST
78
grundlaget overstiger et bundfra-
drag på 44.800 kr. (2010-niveau).
For personer, som ved indkomst-
årets udløb ikke er fyldt 18 år og
ikke har indgået ægteskab, er
bundfradraget 33.600 kr. (2010-ni-
veau).
2) 6 pct. af den personlige ind-
komst med tillæg af positiv netto-
kapitalindkomst, i det omfang
grundlaget overstiger et bundfra-
drag på 362.800 kr. (2010-niveau).
3) 15 pct. af grundlaget for top-
skat, jf. § 7, stk. 1, i det omfang
grundlaget overstiger et bundfra-
drag på 362.800 kr. (2010-niveau)
fratrukket 15 pct. af grundlaget for
topskat, jf. § 7, stk. 1, i det omfang
grundlaget overstiger bundfradra-
get anført i § 7, stk. 2.
4) 1 pct. af grundlaget for aktieind-
komstskat, jf. § 8 a, stk. 1 og 2.
5) 8 pct. plus procenten ved bereg-
ning af indkomstskat til kommu-
nen og kirkeskat af fradragene be-
regnet efter ligningslovens §§ 9 J,
9 K og 9 L fratrukket et fradrag
opgjort på samme grundlag som
fradraget efter § 9 J ved anven-
delse af en fradragsprocent på 4,25
og et grundbeløb på 14.200 kr.
(2010-niveau).
6) Skatteværdien opgjort efter § 12
af et grundbeløb på 1.900 kr.
(2010-niveau).
7) Udligningsskat efter § 7 a.
8) 8 pct. minus skatteprocenten for
sundhedsbidraget, jf. § 8, af sum-
men af negativ nettokapitalind-
komst, der overstiger beløbsgræn-
sen i § 11, stk. 1, og udgifter af
UDKAST
79
den art, der fradrages ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst,
men ikke ved opgørelsen af per-
sonlig indkomst og kapitalind-
komst (ligningsmæssige fradrag).
Stk. 3. Forskelsbeløbet opgøres
som summen af beløbene opgjort
efter stk. 2, nr. 1-5, fratrukket be-
løbene opgjort efter stk. 2, nr. 6 og
7. Er beløbet negativt, sættes det til
0. Fra dette beløb trækkes beløbet
opgjort efter stk. 2, nr. 8.
Stk. 4. Hvis en gift persons for-
skelsbeløb efter stk. 3 er positivt,
nedsættes den anden ægtefælles
negative forskelsbeløb med et be-
løb svarende til det positive for-
skelsbeløb, hvis ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets ud-
løb.
Stk. 5. Hvis en gift person har ne-
gativ nettokapitalindkomst, mod-
regnes dette beløb i den anden æg-
tefælles positive nettokapitalind-
komst, inden beløbet efter stk. 2,
nr. 2, beregnes, hvis ægtefællerne
er samlevende ved indkomstårets
udløb.
Stk. 6. Hvis en gift persons person-
lige indkomst med tillæg af positiv
nettokapitalindkomst er lavere end
bundfradraget i stk. 2, nr. 2, forhø-
jes den anden ægtefælles bundfra-
drag med forskelsbeløbet, inden
beløbet efter stk. 2, nr. 2, beregnes,
hvis ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb. 1. pkt.
finder ikke anvendelse for ind-
komstår, hvor der er valgt beskat-
ning efter kildeskattelovens § 48 F,
stk. 1-3.
UDKAST
80
Stk. 7. For ægtefæller finder § 7,
stk. 5-10, anvendelse ved bereg-
ning af beløbet efter stk. 2, nr. 3,
med de bundfradrag, der er anført i
stk. 2, nr. 3.
Stk. 8. Hvis en gift person har posi-
tiv nettokapitalindkomst, modreg-
nes dette beløb i den anden ægte-
fælles negative nettokapitalind-
komst, inden beløbet efter stk. 2,
nr. 8, beregnes, hvis ægtefællerne
er samlevende ved indkomstårets
udløb.
Stk. 9. Grundbeløb og bundfradrag
i stk. 2, nr. 1, 2, 3, 5 og 6, regule-
res efter § 20.
Stk. 10. Kompensation efter stk. 1-
8 omfatter alene personer, der har
pligt til at betale indkomstskat ef-
ter § 8 c eller kommunal indkomst-
skat.
§ 9 J. ---
Stk. 2. For indkomståret 2022 ud-
gør procenten 10,65, og grundbe-
løbet 36.700 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2023 udgør procen-
ten 10,65, og grundbeløbet 37.400
kr. (2010-niveau). For indkomst-
året 2024 udgør procenten 10,65,
og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-
niveau). For indkomståret 2025 og
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 42 af 13. januar 2023, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 122 af
6. februar 2024, foretages følgende
ændringer:
1. § 9 J, stk. 2, affattes således:
”Stk. 2. For indkomståret 2024 ud-
gør procenten 10,65 og grundbelø-
bet 35.700 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2025 udgør procenten
12,3 og grundbeløbet 42.400 kr.
(2010-niveau). For indkomståret
2026 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 12,75 og grundbe-
UDKAST
81
efterfølgende indkomstår udgør
procenten 10,65, og grundbeløbet
36.700 kr. (2010-niveau). Grund-
beløbene reguleres efter person-
skattelovens § 20.
Stk. 3. Personer, der er enlige for-
sørgere og omfattet af stk. 1, kan
ud over fradraget opgjort efter stk.
2 ved opgørelsen af den skatteplig-
tige indkomst fradrage procenten
anført i stk. 4 i samme grundlag og
under samme betingelser som
nævnt i stk. 1, 1.- 4., 6. og 7. pkt.
Ved enlige forsørgere forstås i
denne bestemmelse personer, der
er berettiget til og modtager ekstra
børnetilskud efter lov om børnetil-
skud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. Den angivne procent
kan fradrages med en fjerdedel for
hvert kvartal, for hvilket de enlige
forsørgere får det ekstra børnetil-
skud. Fradraget kan højst udgøre
grundbeløbet i stk. 4.
Stk. 4. For indkomstårene 2014 og
2015 udgør procenten 5,4 og grund-
beløbet 17.300 kr. (2010-niveau).
For indkomståret 2016 udgør pro-
centen 5,6 og grundbeløbet 17.900
kr. (2010-niveau). For indkomst-
året 2017 udgør procenten 5,75 og
grundbeløbet 18.500 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2018 ud-
gør procenten 6,0 og grundbeløbet
19.300 kr. (2010-niveau). For ind-
komståret 2019 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 6,25
og grundbeløbet 20.000 kr. (2010-
niveau). Grundbeløbene reguleres
efter personskattelovens § 20.
løbet 46.100 kr. (2010-ni-
veau).Grundbeløbene reguleres efter
personskattelovens § 20.”
2. I § 9 J, stk. 3, 1. pkt., indsættes ef-
ter ”fradraget opgjort efter stk. 2”:
”og eventuelt stk. 6”.
3. § 9 J, stk. 4, affattes således:
”Stk. 4. For indkomståret 2024 ud-
gør procenten 6,25 og grundbeløbet
20.000 kr. (2010-niveau). For ind-
komståret 2025 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 11,5 og
grundbeløbet 36.800 kr. (2010-ni-
veau). Grundbeløbene reguleres ef-
ter personskattelovens § 20.”
4. I § 9 J indsættes som stk. 5 og 6:
UDKAST
82
”Stk. 5. Personer, der er omfattet af
stk. 1, kan i hvert af de to seneste ind-
komstår før det indkomstår, hvor fol-
kepensionsalderen nås, jf. § 1 a i lov
om social pension, ud over fradraget
opgjort efter stk. 2, og eventuelt stk.
4, ved opgørelsen af den skatteplig-
tige indkomst fradrage procenten an-
ført i stk. 6 i samme grundlag og un-
der samme betingelser som nævnt i
stk. 1, 1.- 4., 6. og 7. pkt. Fradraget
kan højst udgøre grundbeløbet i stk.
6.
Stk. 6. For indkomstårene 2026-2028
udgør procenten 1,4 og grundbeløbet
4.400 kr. (2010-niveau). For ind-
komståret 2029 udgør procenten 3,8
og grundbeløbet 12.100 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2030 og ef-
terfølgende indkomstår udgør pro-
centen 3,9 og grundbeløbet 12.400
kr. (2010-niveau). Grundbeløbene
reguleres efter personskattelovens §
20.”
§ 1. ---
Stk. 2. Der skal betales en tillægs-
boafgift på 25 pct. af den del af vær-
dierne, som tilfalder andre end
a) afdødes afkom, stedbørn og dis-
ses afkom,
b) afdødes forældre,
§ 3
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 11 af 6. januar 2023, som
ændret ved § 7 i lov nr. 1795 af 28.
december 2023, foretages følgende
ændringer:
UDKAST
83
c) afdødes barns eller stedbarns
ikke fraseparerede ægtefælle, uan-
set om barnet eller stedbarnet lever
eller er afgået ved døden,
d) personer, der har haft fælles bo-
pæl med afdøde i de sidste 2 år før
dødsfaldet, og personer, der tidli-
gere har haft fælles bopæl med af-
døde i en sammenhængende peri-
ode på mindst 2 år, når den fælles
bopæl er ophørt alene på grund af
institutionsanbringelse, herunder i
en ældrebolig, eller en person, der
på tidspunktet for dødsfaldet levede
sammen på fælles bopæl med af-
døde og venter, har eller har haft et
barn sammen med afdøde, herunder
også når den fælles bopæl er ophørt
på grund af institutionsanbringelse,
herunder i en ældrebolig,
e) afdødes fraseparerede eller fra-
skilte ægtefælle,
f) plejebørn, der har haft bopæl hos
afdøde i en sammenhængende peri-
ode på mindst 5 år, når opholdet er
begyndt, inden plejebarnet fyldte
15 år, og højst en af plejebarnets
forældre har haft bopæl hos afdøde
sammen med plejebarnet.
Stk. 3.---
Stk. 4. Hvis afdøde ikke har efter-
ladt sig afkom, finder stk. 1 tilsva-
rende anvendelse på aktier og virk-
somheder, som tilfalder afdødes sø-
skende og disses børn og børne-
børn, hvorefter reglerne om tillægs-
boafgift ikke finder anvendelse, når
betingelserne i § 1 a, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2 og 3, er opfyldt. Foretager
arvingen eller legataren inden udlø-
1. I § 1, stk. 2, litra f, ændres ”med
plejebarnet.” til: ”med plejebarnet,
og”.
2. I § 1, stk. 2, indsættes som litra g:
”g) afdødes søskende.”
3. I § 1, stk. 4, 1. pkt., og i § 1 a, stk.
1, 2. pkt., ændres ”søskende og disses
børn” til: ”søskendes børn”.
UDKAST
84
bet af en periode på 3 år fra udlod-
ningen direkte eller indirekte en hel
eller delvis overdragelse af aktier
eller virksomheder, der er omfattet
af 1. pkt., skal der betales tillægsbo-
afgift efter stk. 2 af denne del af ar-
ven, idet forhøjelsen af afgiften dog
reduceres forholdsmæssigt til den
andel af 3-årsperioden, som ikke er
udløbet ved overdragelsen. Afgifts-
pligten efter 2. pkt. påhviler arvin-
gen eller legataren. § 1 b, stk. 2 og
3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 1 a. I boer vedrørende personer,
der er afgået ved døden i 2016,
2017, 2018 eller 2019 , betales bo-
afgiften med den i stk. 4 anførte sats
af værdien af aktier og virksomhe-
der, der tilfalder en fysisk person,
der opfylder betingelserne i døds-
boskattelovens § 36, stk. 1, for suc-
cession i det overdragne, og som ef-
ter dødsboskattelovens § 37, stk. 1,
1. og 2. pkt., kan succedere med
hensyn til værdier, der overstiger
modtagerens andel i boet, og som
ikke er omfattet af den personkreds,
hvor der skal betales tillægsboafgift
af arv. Hvis afdøde ikke har efter-
ladt sig afkom, finder 1. pkt. tilsva-
rende anvendelse på aktier og virk-
somheder, som tilfalder afdødes sø-
skende og disses børn og børne-
børn, hvorefter reglerne om tillægs-
boafgift ikke finder anvendelse.
Stk. 2-4.---
§ 6. Boafgiften beregnes
UDKAST
85
a) i et bo af den del af den i § 4
nævnte arvebeholdning, der over-
stiger et bundfradrag med et grund-
beløb på 264.100 kr. (2010-ni-
veau),
b) i en anmeldelse efter § 10, stk. 3,
af den værdi af samtlige faste ejen-
domme og tilbehør hertil samt for-
mue tilknyttet faste driftssteder, der
overstiger et bundfradrag med et
grundbeløb på 264.100 kr. (2010-
niveau), og
c) i en anmeldelse efter § 10, stk. 4-
7, af den opgjorte formue.
Stk. 2-4.---
4. I § 6, stk. 1, litra a, ændres
”264.100 kr. (2010-niveau)” til:
”285.700 kr. (2010-niveau), idet
grundbeløbet ved arv, der er afgifts-
pligtig i 2029 eller senere, udgør
307.800 kr. (2010-niveau)”.
5. I § 6, stk. 1, litra b, ændres
”264.100 kr. (2010-niveau)” til:
”285.700 kr. (2010-niveau), idet
grundbeløbet ved erhvervelser, der er
afgiftspligtige i 2029 eller senere, ud-
gør 307.800 kr. (2010-niveau)”.
§ 6. Tillægsboafgiften beregnes af
hele den del af den i § 4 nævnte ar-
vebeholdning eller formue, som til-
falder andre end de i § 1, stk. 2, litra
a-f, nævnte personer. Forinden fra-
trækkes den del af boafgiften, som
forholdsmæssigt hviler på denne
del af den afgiftspligtige arvebe-
holdning.
6. I § 7, 1. pkt., udgår ”litra a-f,”.
§ 1 a. Den samlede børne- og unge-
ydelse, jf. § 1, som en person mod-
tager i et kalenderår, nedsættes med
et beløb svarende til 2 pct. af grund-
§ 4
I lov om en børne- og ungeydelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj
2022, som ændret ved § 2 i lov nr.
1389 af 5. oktober 2022, § 44 i lov nr.
753 af 13. juni 2023 og § 6 i lov nr.
174 af 27. februar 2024, foretages
følgende ændring:
1. To steder i § 1 a, stk. 1, 1. pkt., og
i stk. 2, ændres ”topskat” til: ”mel-
lemskat”.
UDKAST
86
laget for topskat efter personskatte-
lovens § 7, stk. 1 og 3, i det omfang
grundlaget for topskat hos modta-
geren af ydelsen i det pågældende
indkomstår overstiger et bundfra-
drag på 700.000 kr. (2010-niveau).
For personer med forskudt ind-
komstår anvendes indkomsten i det
indkomstår, som svarer til kalen-
deråret.
Stk. 2. For personer, der kun har
været skattepligtige en del af året,
jf. kildeskattelovens § 1, anvendes
grundlaget for topskat efter omreg-
ning i henhold til reglerne i person-
skattelovens § 14 ved beregningen
af nedsættelse efter stk. 1.
Stk. 3. ---
§ 63. ---
Stk. 1-3. ---
Stk. 4. Ved beregningen af skat ef-
ter personskattelovens § 5, nr. 2, i
dødsåret finder personskattelovens
§ 7, stk. 5, anvendelse, jf. dog stk.
9. Ved beregningen af skat efter
personskattelovens § 5, nr. 3, i
dødsåret kan uudnyttede fradrag
hos en af ægtefællerne overføres til
forhøjelse af den anden ægtefælles
fradrag efter personskattelovens § 7
a, stk. 3 og 6.
Stk. 5-9. ---
§ 5
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 426 af 28. marts 2019,
som ændret senest ved § 11 i lov nr.
1795 af 28. december 2023, foreta-
ges følgende ændring:
1. § 63, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
UDKAST
87
§ 9. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Beskatningen efter stk. 1 og
2 sker med satsen for sundhedsbi-
drag efter personskattelovens § 8
og med satserne for kommunal ind-
komstskat og kirkeskat for det ind-
komstår, hvor indskudsbeløbet
m.v. medregnes i den skattepligtige
indkomst. For indskud fradraget til
og med indkomståret 2001 anven-
des dog satsen for indkomstskat ef-
ter personskattelovens § 6, satsen
for sundhedsbidrag efter person-
skattelovens § 8 og satserne for
kommunal indkomstskat og kirke-
skat. For skattepligtige, der svarer
skat efter personskattelovens § 8 c,
anvendes fra og med indkomståret
2007 beskatningsprocenten efter
personskattelovens § 8 c i stedet for
satsen for kommunal indkomstskat.
De beløb, der er indsat på etable-
ringskontoen eller iværksætterkon-
toen eller er anbragt i et særskilt de-
pot af obligationer, sikrer skatte- el-
ler afgiftskravet efter de nævnte
stykker og kan ikke hæves, før skat-
ten eller afgiften er betalt. Skatte-
ministeren kan fastsætte nærmere
regler om adgangen til at hæve be-
løb efter denne bestemmelse.
§ 6
I lov om indskud på etableringskonto
jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 2.
juni 2021, foretages følgende æn-
dringer:
1. I § 9, stk. 3, 1. pkt., og i § 11 A, stk.
1, 4. pkt., udgår ”med satsen for
sundhedsbidrag efter personskattelo-
vens § 8 og”.
UDKAST
88
§ 11 A. Er der hævet indskud af den
etableringskonto eller iværksætter-
konto, der er nævnt i § 4, uden at
indskudsbeløbet som angivet i ske-
maet til pengeinstituttet forlods kan
afskrives på aktiver eller anvendes
til anskaffelse af aktier eller anpar-
ter eller til dækning af afholdte ud-
gifter, medregnes indskudsbeløbet i
den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori indskuddene er
hævet. Indskudsbeløbet medregnes
med tillæg af 3 pct. for hvert år fra
udløbet af de indkomstår, hvori ind-
skuddene er fradraget, og indtil ud-
løbet af det indkomstår, hvori ind-
skuddene er hævet. Til og med ind-
komståret 2001 udgør tillægget dog
5 pct. Beskatningen sker med sat-
sen for sundhedsbidrag efter per-
sonskattelovens § 8 og med sat-
serne for kommunal indkomstskat
og kirkeskat for det indkomstår,
hvor indskudsbeløbet m.v. medreg-
nes i den skattepligtige indkomst.
For indskud fradraget til og med
indkomståret 2001 anvendes dog
satsen for indkomstskat efter per-
sonskattelovens § 6, satsen for
sundhedsbidrag efter personskatte-
lovens § 8 og satserne for kommu-
nal indkomstskat og kirkeskat. For
skattepligtige, der svarer skat efter
personskattelovens § 8 c, anvendes
fra og med indkomståret 2007 be-
skatningsprocenten efter person-
skattelovens § 8 c i stedet for satsen
for kommunal indkomstskat. 1. og
2. pkt. finder tilsvarende anven-
delse på iværksætterkonti, idet der
2. I § 9, stk. 3, 2. pkt., og i § 11 A, stk.
1, 5. pkt., udgår ”, satsen for sund-
hedsbidrag efter personskattelovens
§ 8”.
UDKAST
89
dog svares afgift med 52,50 pct. af
indskudsbeløbet med tillæg efter 2.
pkt. i det indkomstår, hvori ind-
skuddene er hævet. Til og med ind-
komståret 2009 udgør afgiften dog
60 pct. Bestemmelserne i § 9, stk.
2, 6. og 7. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2-3. ---
§ 42 A. ---
Stk. 1-3. ---
Stk. 4. Ved overførsel efter §§ 41 el-
ler 41 A af en hel ordning, der har
en højere aldersgrænse for påbe-
gyndelse af udbetaling end den
modtagende ordning, fastholdes
den modtagende ordnings alders-
grænse for påbegyndelse af udbeta-
ling, hvis det overførte beløb ikke
overstiger et grundbeløb på 50.000
kr. (2023-niveau) reguleret efter
personskattelovens § 20. 1. pkt.
gælder ikke for overførsel af en hel
ordning oprettet den 1. januar 2024
eller senere, hvis midler helt eller
delvis hidrører fra en overførsel ef-
ter §§ 41 eller 41 A fra en anden
ordning.
§ 49 A. ---
§ 7
I pensionsbeskatningsloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1327 af 10. sep-
tember 2020, som ændret bl.a. ved §
3 i lov nr. 1389 af 5. oktober 2022, §
1 i lov nr. 609 af 31. maj 2023 og se-
nest ved § 2 i lov nr. 1564 af 12. de-
cember 2023, foretages følgende æn-
dringer:
1. I § 42 A, stk. 4, 1. pkt., ændres
”50.000 kr. (2023-niveau)” til:
”41.000 kr. (2010-niveau)”.
UDKAST
90
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Kontante udbetalinger af
indbetalte bidrag til efterlønsord-
ningen efter § 77 a, stk. 2, nr. 2-4,
og stk. 3, i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. medregnes i den
skattepligtige indkomst. Beskatnin-
gen sker med satsen for sundheds-
bidrag efter personskattelovens § 8
og med satserne for kommunal ind-
komstskat og kirkeskat for det ind-
komstår, hvor det kontant udbetalte
efterlønsbidrag medregnes i den
skattepligtige indkomst. For efter-
lønsbidrag, der er fradraget til og
med indkomståret 2001, anvendes
dog satsen for indkomstskat efter
personskattelovens § 6, satsen for
sundhedsbidrag efter personskatte-
lovens § 8 og satserne for kommu-
nal indkomstskat og kirkeskat. For
skattepligtige, der svarer skat efter
personskattelovens § 8 c, anvendes
beskatningsprocenten efter person-
skattelovens § 8 c i stedet for satsen
for kommunal indkomstskat. Skat-
teministeren kan fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden i for-
bindelse med kontant udbetaling af
efterlønsbidrag efter denne bestem-
melse.
Stk. 4-9. ---
§ 49 C. Engangstillæg udbetalt ef-
ter § 15 f, stk. 3, i lov om social pen-
sion medregnes i den skattepligtige
indkomst. Beskatningen sker med
satsen for indkomstskat efter per-
sonskattelovens § 6, satsen for
sundhedsbidrag efter personskatte-
2. I § 49 A, stk. 3, 2. pkt., udgår ”med
satsen for sundhedsbidrag efter per-
sonskattelovens § 8 og”.
3. I § 49 A, stk. 3, 3. pkt., og i § 49 C,
2. pkt., udgår ”, satsen for sundheds-
bidrag efter personskattelovens § 8”.
UDKAST
91
lovens § 8 og satserne for kommu-
nal indkomstskat og kirkeskat for
det indkomstår, hvor engangstil-
lægget medregnes i den skatteplig-
tige indkomst. For skattepligtige,
der svarer skat efter personskattelo-
vens § 8 c, anvendes beskatnings-
procenten efter personskattelovens
§ 8 c i stedet for satsen for kommu-
nal indkomstskat.
§ 2. Den kompensation, som er
nævnt i § 1, stk. 1, nedsættes med
7,5 pct. af grundlaget for topskat ef-
ter personskattelovens § 7, stk. 1 og
6, i det omfang topskattegrundlaget
overstiger et bundfradrag på
362.800 kr. (2010-niveau).
Stk. 2. Den kompensation til perso-
ner med børn, som er nævnt i § 1,
stk. 2, nedsættes med 7,5 pct. af
grundlaget for topskat efter person-
skattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det
omfang topskattegrundlaget over-
stiger bundfradraget efter stk. 1
med tillæg for indkomståret 2022
på 3.507 kr. For personer, der ved
indkomstårets udløb har nået folke-
pensionsalderen, jf. § 1 a i lov om
social pension, eller modtager før-
§ 8
I lov om skattefri kompensation for
forhøjede energi- og miljøafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1306 af 22.
september 2022, som ændret ved §
38 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, fo-
retages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1 og i stk. 2, 1. og 2. pkt.,
ændres ”topskat” til: ”mellemskat”,
og ”topskattegrundlaget” ændres til:
”mellemskattegrundlaget”.
UDKAST
92
tidspension, seniorpension eller tid-
lig pension efter lov om social pen-
sion eller lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v., nedsættes
den kompensation til personer med
børn, som er nævnt i § 1, stk. 2, med
7,5 pct. af grundlaget for topskat ef-
ter personskattelovens § 7, stk. 1 og
6, i det omfang topskattegrundlaget
overstiger bundfradraget efter
denne lovs § 2, stk. 1, med tillæg af
11.667 kr.
Stk. 3. Det tillæg, som er nævnt i §
1, stk. 4, bortfalder, hvis grundlaget
for topskat efter personskattelovens
§ 7, stk. 1 og 3, overstiger et grund-
beløb på 212.000 kr. (2010-ni-
veau).
Stk. 4-5. ---
2. I § 2, stk. 3, ændres ”topskat” til:
”mellemskat”.
§ 73. ---
Stk. 2. For fysiske personer, hvis
skattepligtige indkomst for det på-
gældende indkomstår ikke oversti-
ger bundfradraget for topskatten ef-
ter personskattelovens § 7, udgør
skattetillægget 100 kr., for hver dag
fristen overskrides, dog højst 2.500
kr. i alt.
Stk. 3-4. ---
§ 9
I skattekontrolloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 12 af 8. januar 2024, fore-
tages følgende ændring:
1. I § 73, stk. 2, ændres ”topskatten”
til: ”mellemskatten”.


Offentligt
L 138 - Bilag 1
Skatteudvalget 2023-24
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 1
Skatteministeriet
lovgivningogoekonomi@skm.dk; chh@skm.dk; an@skm.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 28. februar 2024
SAGSNR.: 2024 - 505
ID NR.: 983934
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om
reform af personskat) (SKM.: 198292)
Ved e-mail af 2. februar 2024 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte forslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Det er Advokatrådets opfattelse, at personskattelovens beregningsregler og
dermed lovens indhold kan være ganske vanskelige for borgerne at forstå.
Af en almindelig lønindkomst, evt. med en lille aktiebesiddelse ved siden af, er der
fx nu seks forskellige beregningsgrundlag for opgørelsen af
kommuneskat/kirkeskat, bundskat, mellemskat, topskat, top-topskat,
aktieindkomstskat og herudover hensyntagen til positiv eller negativ
nettokapitalindkomst. Hertil kommer det hele tiden forudgående
arbejdsmarkedsbidrag.
Det er Advokatrådets opfattelse, at lovens kompleksitet gør det overordentligt
vanskeligt for de fleste borgere eksempelvis at beregne indkomstskatten.
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 2
Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt finder Advokatrådet dette betænkeligt.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
frsh@danskerhverv.dk
Frsh
Side 1/3
Skatteministeriet
Att.: Christian Hansen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Den 29. februar 2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven, lig-
ningsloven og forskellige andre love
Dansk Erhverv har den 2. februar 2024 modtaget et forslag til lov om ændring af personskattelo-
ven, ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af person-
skat) i høring.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv vil overordnet set bemærke, at lovforslaget yderligere komplicerer skattesystemet
ved bl.a. at indføre et ny progressionstrin (top-topskatten), det er generelt den forkerte vej at gå.
Provenukonsekvenserne for top-topskatten må desuden siges at være tvivlsomme eftersom ca.
halvdelen af de personer, man regner med, vil skulle betale top-topskatten, vil kunne undgå skat-
ten, fordi de kan udbetale udbytte til sig selv i stedet for løn. Hvis blot en meget lille andel af de
øvrige personer bliver erstattet af udlændinge på forskerskatteordningen så vil top-topskatten de-
cideret gå i minus.
Dansk Erhverv mener, at top-topskatten er det ultimative eksempel på symbollovgivning. Des-
værre har denne symbollovgivning ikke kun symbolsk karakter og virkning, men vil skade Dan-
marks omdømme som investerings- og arbejdsland og kan derfor risikere til at medvirke at både
dygtige mennesker og investeringer ikke kommer til Danmark.
Specifikke bemærkninger
Forhøjelse af grænsen for boafgift
Dansk Erhverv hilser forhøjelsen af bundgrænsen for betaling af boafgift velkommen. Lempelsen
vil gøre, at 60 pct. af boerne fremover vil være fritaget for arveafgift mens det i dag blot er 55 pct.
Det vil særligt gavne mindre erhvervsdrivende. 1/3-del af de familieejede virksomheder har akti-
ver under 1 mio. kr.
Afskaffelse af tillægsboafgift for søskende
DANSK ERHVERV
Side 2/3
Dansk Erhverv har længe efterspurgt forbedrede muligheder for arv og generationsskifte mellem
søskende, og derfor er det også glædeligt, at lovforslaget markant forbedrer dette ved en afskaf-
felse af tillægsboafgiften ved arv til søskende.
Dansk Erhverv er dog af den opfattelse, at ændringen også bør gælde for gaver. Det er meget afgø-
rende for at udleve potentialet i forslaget. Langt de fleste (succesfulde) generationsskifter foreta-
ges i levende live. Derfor henstiller vi til, at ’søskende’ som minimum også tilføjes ’gavekredsen’ i
boafgiftslovens § 22.
Alternativt vil gaver (herunder overdragelser af unoterede ejerandele i familieejede virksomhe-
der) mellem søskende i levende live fortsat blive beskattet med indkomstskat, hvilket vil være
uhensigtsmæssigt, og aktivt spænde ben for sådanne dispositioner, hvilket vi ikke mener er inten-
tionen med lovforslaget.
Dansk Erhverv forstår intentionen i skatteaftalen som et ønske om en reel ligestilling af søskende
med anden nær familie. Derfor vil det også være naturligt at fastsætte et niveau for årlig afgiftsfri
gave mellem søskende, ligesom der findes for gaver mellem andre nære familiemedlemmer.
Det er vores opfattelse, at de økonomiske konsekvenser af ovenstående er yderst begrænsede.
Dette bakkes op af svar på SAU spørgsmål 236 (FT-året 2022-23), hvor skatteministeren skønner,
at provenueffekten ved at ligestille søskende med øvrige nære familiemedlemmer – både hvad an-
går arv og gave – vil udgøre ca. 30 mio. kr. (2023-niveau) efter tilbageløb og adfærd. Der er derfor
ikke et økonomisk belæg for at undtage søskende ved gaveoverdragelser ifølge Skatteministeriet
selv. Der er meget, der taler for, at det netop er denne besvarelse, som ligger til grund for den po-
litiske aftale, da der ikke er foretaget andre offentliggjorte beregninger på forslaget.
Bør også gælde nevøer og niecer
Dansk Erhverv anerkender, at den politiske aftale udelukkende nævner søskende. Dog vil vi op-
fordre forligskredsen til at udvide forslaget til også at gælde søskende og disses afkom, da den fo-
reslåede afgrænsning er uhensigtsmæssig. Mange barnløse tilgodeser deres nevøer og niecer i de-
res testamente - ikke deres søskende – selvom det er i direkte blodlinje. Ligeledes foretages der
også generationsskifte til næste generation af søskendes børn fremfor egne børn.
Lovforslaget foreslår konkret, at der i boafgiftslovens § 1, stk. 2 indsættes et litra g ”afdødes sø-
skende”. Dansk Erhverv vil kraftigt opfordre til, at dette udvides til ”afdødes søskende og disses
afkom,” for at sikre en simpel lovgivning. Udvidelsen bør naturligvis også omfatte gaveafgiften.
Det er Dansk Erhvervs vurdering, at provenueffekten af en udvidelse af kredsen til at gælde sø-
skendes afkom vil være ubetydelig efter tilbageløb og adfærd og derfor kan rummes indenfor skat-
teaftalens nuværende økonomiske rammer.
Gældende regler tilgodeser delvist søskende ved gaveoverdragelser
I 2020 blev der i bo- og gaveafgiftsloven indføjet en undtagelse fra de almindelige regler, sådan at
der i familievirksomheder kan generationsskiftes i levende live til søskende eller disses børn til
normal bo- og gaveafgiftssats på 15 pct. (dog uden skattefrit bundfradrag). En forudsætning er
dog, at arvelader/gavegiver ikke selv har børn eller børnebørn. Denne forudsætning er imidlertid
DANSK ERHVERV
Side 3/3
særdeles uhensigtsmæssig, og det vil derfor være positivt, hvis den bliver overflødiggjort af en ho-
vedregel, der inkluderer både søskende og disses børn og børnebørn i ’bo- og gavekredsen’ med et
dertilhørende bundfradrag.
Der er et politisk ønske om en mere simpel skattelovgivning. Derfor bør man ikke gøre skattelov-
givningen mere avanceret.
Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen,
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef
VEDR. ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN, LIGNINGSLOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (UDMØNTNING
AF DELE AF AFTALE OM REFORM AF PERSONSKAT), J.NR. 2022- 15835
Dansk Metal takker for muligheden for at indgive bemærkninger til lovændringen.
Dansk Metal mener, at det finanspolitiske råderum frem mod 2030 er så stort, at der både er
plads til velfærd og skattelettelser. Derfor er Dansk Metal også meget positive over for, at
langt størstedelen af lettelserne går til at hæve beskæftigelsesfradraget og det ekstra be-
skæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Det kommer helt almindelige lønmodtagere til
gode.
Til gengæld ser Dansk Metal ikke noget behov for at lette topskatten. Det gavner ikke bredt
nok, og det er med til at øge uligheden. Som en del af finansieringen, og for at modgå stignin-
gen i uligheden, har man så valgt at indføre en særlig top-topskat. Vi er dog bekymrede for,
om top-topskatten vil virke efter hensigten, fordi mange i gruppen, som bliver ramt af top-
topskatten, har muligheden for at få udbetalt deres indkomst som udbytte i stedet for løn,
fordi mange selv ejer den virksomhed, de arbejder for. På den måde kan mange undgå top-
topskatten.
Dansk Metal støtter ikke lettelserne af boafgiften (arveafgiften). Lettelsen af arveafgiften vil
kun skubbe til den meget store formueulighed, der i forvejen er herhjemme. Den rigeste pro-
cent i Danmark ejer en fjerdedel af den samlede nettoformue i Danmark, og opgørelser fra
OECD viser, at Danmark er blandt de vestlige lande med størst formueulighed.
Samtidig er der ikke gode økonomiske argumenter for at sænke arveafgiften. Økonomisk set
er arveafgiften langt at foretrække frem for skat på arbejde, når vi skal skaffe penge til at fi-
nansiere vores velfærdssamfund. Og faktisk er der også studier, der tyder på, at en sænkelse
af arveafgiften kan sænke arbejdsudbuddet.
Med venlig hilsen
Erik Bjørsted
Cheføkonom
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
l lovvgivningogoekonomi@skm.dk
chh@skm.dk, an@skm.dk
Formandssekretariatet
Cheføkonom
Erik Bjørsted
Telefon +45 2768 7950
erbj@danskmetal.dk
1. marts 2024
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Sendt til: lovgivningogoekonomi@skm.dk
kopi til: chh@skm.dk og an@skm.dk
Dato 1. marts 2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om
reform af personskat), jeres j.nr. 2022- 15835.
Skatteministeriet har den 2 februar 2024 sendt udkast til forslag til lov om ændring af
personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale
om reform af personskat) i høring.
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar er
udarbejdet i samarbejde med bestyrelsen for Danske Arveretsadvokater, der fungerer som
Danske Advokaters fagudvalg for arveret og dødsboskifteret. Gennemgangen af udkastet
giver anledning til bemærkninger vedr. de herunder anførte konkrete forhold.
§ 3 i lovforslaget:
Med lovforslagets § 3 foreslås det dels at afskaffe tillægsboafgift af arv til afdødes søskende
og dels at hæve bundfradraget for beregning af boafgift.
Danske Advokater og Danske Arveretsadvokater har ingen bemærkninger til den politiske
beslutning om at afskaffe tillægsboafgiften for søskende og at hæve bundfradraget for
boafgift. § 3 i lovforslaget giver ej heller anledning til bemærkninger af teknisk karakter.
Lovforslaget har imidlertid som konsekvens, at det af afgiftsmæssige årsager kan være
attraktivt for testatorer, som ønsker at tilgodese nevøer og niecer, at testamentere til deres
søskende i stedet, hvorefter søskende giver gaver til nevøer og niecer eller giver et
dispositivt arveafkald. Det er en politisk beslutning, om der skal være muligheder for denne
form for afgiftsplanlægning, og Danske Advokater og Danske Arveretsadvokater ønsker kun
at gøre opmærksom på konsekvensen af forslaget.
Nedenstående eksempel kan illustrere situationen. Det er forudsat, at B er solvent.
Eksempel:
Arvelader A efterlader sig en bror B og brorens to børn C og D.
Der står i As testamente, at alt, hvad A efterlader sig, skal tilfalde B, subsidiært Bs børn C og
D.
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2024-008579
2/2
A og B taler om, at A i virkeligheden ønsker at begunstige C og D. Men hvis A testerer
direkte til C og D, så koster det tillægsboafgift, idet søskendebørn stadig ikke er omfattet af
den personkreds, som kun skal betale boafgift.
A og B bliver derfor enige om, at A opretholder testationen til fordel for B. Det vil – efter
lovændringen – kun udløse 15 % i boafgift, jf. den nye § 1, stk. 2, litra g.
A dør. B giver et dispositivt arveafkald til fordel for sine børn C og D. Afkaldet på arv kan fx
gøres dispositivt ved, at B tilføjer en betingelse om, at arven skal tilfalde C og D som særeje,
eller ved at B ændrer på fordelingen mellem C og D. Det medfører, at arven falder til C og D,
men at arven betragtes som gave fra B til C og D, jf. boafgiftslovens § 5, stk. 2 in fine.
Dette udløser 15 % i boafgift af arven fra A til B og 15 % i gaveafgift af overførslen fra B til C
og D. Den samlede afgiftsbelastning er altså 30 procentpoint.
Alternativet havde været, at A testerede direkte til C og D – men det havde udløst 36,25 % i
bo- og tillægsboafgift.
På denne baggrund er der ingen tvivl om, at retsstillingen ville være mere enkel, hvis
tillægsboafgiften også blev afskaffet for søskendes børn, men Danske Advokater og Danske
Arveretsadvokater er opmærksomme på, at det er en politisk beslutning.
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater og Danske Arveretsadvokater står altid gerne til rådighed for uddybende
spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Linda Pedersen Johan Hartmann Stæger
Foreningskonsulent Formand for Danske Arveretsadvokater
lpe@danskeadvokater.dk jhs@bfalaw.dk
1
Christian Hansen
Fra: Sebastian Pedersen <sebap@regioner.dk>
Sendt: 15. februar 2024 15:01
Til: Christian Hansen; Lovgivning og Økonomi; Anders Nielsen
Emne: 2022-15835
Kære,
Danske regioner har modtaget høringen:
Høring over udkast l forslag l lov om ændring af personska eloven, ligningslo[1]ven og forskellige andre love
(Udmøntning af dele af a ale om reform af personskat
Vi har ikke bemærkninger l det fremsendte
Med venlig hilsen
Sebastian Pedersen
Student
Center for Økonomi, Sammenhæng og Aftaler
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
M 21 33 63 68
E Sebap@regioner.dk
Officiel post bedes sendt til
regioner@regioner.dk
www.regioner.dk
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan
indikere det.
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat
Skatteministeriet har 2. februar 2024 (j.nr. 2022-15835) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger
til et udkast til lovforslag om udmøntning af dele af aftale om reform af personskat.
I den anledning bemærkes, at DI overordnet kvitterer for den indgåede skatteaftale, som vil øge
arbejdsudbuddet.
DI har dog bemærkninger til de følgende aspekter af aftalen:
1. Top-topskatten
2. Særlig udfordring i forhold til virksomhedsordningen
3. Højere indkomstgrænse for maksimalt beskæftigelsesfradrag
4. Afskaffelse af tillægsboafgiften for søskende
5. Ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
Bemærkningerne uddybes nedenfor:
Ad 1) Top-topskatten
DI beklager, at top-topskatten endte med at blive en del af den samlede skattereform. Det er DI’s
vurdering, at skatten vil bidrage til at forringe danske virksomheders konkurrenceevne; medføre en
øget ’udflagning’ af de højest lønnede jobfunktioner fra Danmark; samt medvirke til at de allerhøjest
lønnede jobfunktioner, der fortsat er i Danmark, i stadig højere grad bliver udfyldt af personer fra
udlandet med adgang til bruttoskatteordningen for nøglemedarbejdere, mens talentfulde danskere
omvendt i stigende grad vil være nødt til at tage til udlandet for at udleve deres potentiale dér.
Introduktionen af top-topskatten synes således at stride direkte imod anbefalingerne fra
Skattekommissionen (2009), som dedikerede et større afsnit i sin analyse netop til de højest lønnede
medarbejdere og deres internationale mobilitet. For uddybning heraf henvises til DI’s analyse: Top-
topskatten går ud over konkurrenceevnen.
Særligt er det beklageligt, at aftalen synes at ignorere det uheldige samspil mellem den kommende
top-topskat og det nyligt indførte fradragsloft (i selskabskattegrundlaget) for høje lønninger (jf. også
ovennævnte DI-analyse). DI skal derfor opfordre til, at regeringen snarest analyserer dette samspil,
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
lovgivningogoekonomi@skm.dk
chh@skm.dk
an@skm.dk
29. februar 2024
LNI
DI-2024-00803
Deres sagsnr.:
«CaseContact_EksternReference»
herunder perspektiverne i igen at give virksomheder fuldt fradrag for alle lønomkostninger, uanset
lønniveauet – et forslag, der vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne uden at øge den
økonomiske ulighed (Gini-koefficienten).
Ad 2) Særlig udfordring i forhold til virksomhedsordningen (top-topskat på opsparede
overskud)
DI skal gøre opmærksom på en særlig problemstilling ved top-topskatten, som knytter sig til
virksomhedsordningen, der som bekendt har til hensigt at give enkeltmandsvirksomhed adgang til
samme grundlæggende skattemæssige vilkår som ejere af anparts- eller aktieselskaber.
Med indførelsen af top-topskatten vil nogle skatteydere på virksomhedsordningen opleve, at deres
allerede opsparede overskud i ordningen vil blive beskattet hårdere, når det udbetales, end de kunne
forvente, da de optjente pengene – og hårdere end hvis virksomheden var drevet som et ApS eller
A/S. Det skyldes, at det opsparede overskud ved udbetaling bliver beskattet som lønindkomst, dvs.
herunder fremover med top-topskat, hvis skatteyderens samlede indkomst (inklusive f.eks.
pensionsudbetalinger) er tilstrækkelig høj.
Nogle brugere af virksomhedsordningen vil sandsynligvis kunne undgå denne uheldige – og
velsagtens utilsigtede – effekt af top-topskatten f.eks. ved at udbetale det opsparede overskud over
en længere årrække end planlagt (således at den samlede indkomst hvert år holdes under top-
topskattegrænsen); eller ved at omdanne virksomheden til et ApS eller A/S, inden top-topskatten
træder i kraft i 2026. Men for nogle vil dette ikke være en mulighed, hvorfor top-topskatten for disse
vil have de facto tilbagevirkende kraft. For dem vil politikerne have svigtet ift. at sikre skatteydere på
virksomhedsordningen nogenlunde samme skattevilkår, som hvis samme virksomhed var drevet via
et ApS eller A/S.
For at sikre skatteydernes tiltro til, at skatteregler ikke pludselig ændres med de facto tilbagevirkende
kraft, opfordrer DI regeringen og aftaleparterne til at enes om en frivillig overgangsordning,
hvorefter skatteydere i den nævnte situation får adgang til at opgøre skatten på allerede opsparede
overskud efter de nuværende regler eller på anden måde isolere det hidtil opsparede overskud fra
fremtidige overskud. Dette burde være muligt, eftersom saldoen for opsparede overskud i
virksomhedsordningen løbende er indberettet til Skattestyrelsen (og derfor kendes).
Ad 3) Højere indkomstgrænse for maksimalt beskæftigelsesfradrag
Særligt vil DI gerne kvittere for, at lovforslaget medfører en forhøjelse af indkomstgrænsen for det
maksimale beskæftigelsesfradrag – en forbedring DI længe har efterlyst. Isoleret set er denne
forhøjelse ét af de mest effektive elementer af aftalen, hvis man ser på arbejdsudbud i forhold til
mistet skatteprovenu.
Af samme årsag kan det undre, at lovforslaget ikke adresserer det problem, at indkomstgrænsen for
det maksimale beskæftigelsesfradrag faktisk faldt fra 2023 til 2024 takket være udløbet af den
midlertidige forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag, som blev aftalt under corona. Det
betyder, at en stor gruppe lønmodtagere med indkomster på godt 35.000 kr. om måneden vil opleve
at skulle betale en højere marginalskat i år, end de gjorde sidste år (og højere marginalskat end de
vil gøre fremadrettet). DI skal derfor kraftigt opfordre Folketinget til at forhøje det maksimale
beskæftigelsesfradrag for 2024, således at dette undgås. Dette vil bidrage til et højere arbejdsudbud
allerede i år.
Tilsvarende skal DI beklage, at den aftalte forhøjelse af indkomstgrænsen for det maksimale
beskæftigelsesfradrag først får effekt fra 2026. Den i lovforslaget beskrevne forhøjelse af
beskæftigelsesfradraget i 2025 vil således ikke påvirke indkomstgrænsen i forhold til uændret
lovgivning. DI vil derfor opfordre til, at forhøjelsen af indkomstgrænsen fremrykkes til 2025 således,
at de positive effekter på arbejdsudbuddet også fremrykkes. Om nødvendigt kan dette ske på
bekostning af noget af den aftalte forhøjelse af fradragsprocenten, som så må udskydes til 2026.
Forhøjelsen af fradragsprocenten er således omvendt ét af de mindst effektive elementer i den aftalte
skattereform.
Ad 4) Afskaffelse af tillægsboafgiften for søskende
DI kvitterer for, at der med aftalen tages hul på en ligestilling mellem søskende og andre nære
familiemedlemmer i forhold til arv og gave. Dette vil også gøre det lettere for familievirksomheder
at blive generationsskiftet ”sidelæns”. DI beklager dog, at lovforslaget langt fra kommer i mål i
forhold til denne ambition.
Således er det meget uhensigtsmæssigt, at den foreslåede ligestilling kun vil gælde ved arv og ikke
ved gave i levende live. De fleste succesfulde generationsskifter foretages i levende live; men selv
efter gennemførelsen af nærværende lovforslag vil gaver mellem søskende – herunder overdragelse
af ejerandele i familievirksomheder – fortsat blive beskattet med fuld indkomstskat hos modtageren.
Dette vil effektivt spænde ben for sådanne dispositioner.
Ligeledes er det uhensigtsmæssigt, at den foreslåede ligestilling kun vil gælde søskende og ikke disses
børn (nevøer og niecer til arvelader/gavegiver). Igen kan denne begrænsning komme til at stå i vejen
for gennemførelsen af et succesfuldt – sidelæns – generationsskifte af en familievirksomhed.
Behovet herfor vil ikke sjældent skyldes en situation, hvor to eller flere søskende har arvet en
virksomhed, men kun nogle af børnene i næste generation udviser interesse for at videreføre
virksomheden. Den manglende udvidelse giver også anledning til en uforklarlig forskelsbehandling
mellem arv til søskendes børn afhængig af, om deres mor/far (arveladers bror/søster) stadig er i live
eller ej. Er vedkommende i live, så vil arven kunne gå via vedkommende til en afgift på maksimalt
15% (mellem arvelader og vedkommendes søster/bror) og herefter igen maksimalt 15% (fra denne
søster/bror til arveladers nevø/niece). Er vedkommende død, vil arven til denne nevø/niece blive
pålagt op til 15% boafgift og 25% tillægsboafgift.
På denne baggrund skal DI opfordre til, at lovforslaget justeres, således at:
• Kredsen af ”nærmeste familie” udvides med ”afdødes søskende og disses afkom” (eller alternativt
at der efter ”afdødes forældre” tilføjes ”og disses afkom”)
• ”Gavekredsen” tilsvarende udvides med ”søskende og disses afkom” (eller alternativt at der efter
”forældre” tilføjes ”og disses afkom”)
• At der fastsættes en afgiftsfri bundgrænse for gaver til søskende og deres afkom på niveau med
den afgiftsfri bundgrænse for gaver til nær familie eller til svigerbørn.
Ovenstående bør overflødiggøre den særlige regel vedrørende generationsskifte til søskende og disse
børn og børnebørn i tilfælde af gavegivers barnløshed.
Ad 5) Ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer
Med lovforslaget indføres et særligt beskæftigelsesfradrag til beskæftigede seniorer med to år eller
mindre til folkepensionsalderen. Fradraget skal efter lovforslaget have effekt fra 2026.
DI kvitterer for intentionen med fradraget; men vil opfordre regeringen til at analysere, om fradraget
med fordel kan udformes som en forhøjelse af det ekstra ligningsmæssige fradrag for indbetalinger
til pensionsordninger med løbende udbetalinger de allersidste år inden folkepensionsalderen.
Personer med 15 år eller mindre til pensionsalderen har i forvejen et forhøjet fradrag for disse
indbetalinger; men dette hindrer ikke, at den reelle effektive marginalskat på pensionsopsparinger
kan blive meget høj, jo nærmere man kommer pensionsalderen.
Ved at forhøje fradraget yderligere – f.eks. de sidste fem år inden folkepensionsalderen – vil man
både opnå den ønskede effekt på tilskyndelsen til at forblive på arbejdsmarkedet og reducere den
effektive marginalskat på pensionsopsparing med løbende udbetalinger.
Med venlig hilsen
Jacob Bræstrup
Skattepolitisk chef
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt via mail: lovgivningogoekonomi@skm.dk samt
chh@skm.dk og an@skm.dk i kopi
Sagsnr. 24-0416
Vores ref. LLR/aje
Deres ref CHH og AN
Den 29. februar 2024
Bemærkninger til høring vedr. ændring af personskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af
aftale om reform af personskat), j.nr. 2022- 15835
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovændringen, som udmønter hovedparten af aftalen om skattereform fra 14. december 2023.
Overordnede bemærkninger
FH mener overordnet set ikke, at der er behov for skattelempelser for 10,7 mia. kr., men at
det er vigtigere at investere i vores fælles velfærd.
Når det er sagt, er det fornuftigt at hovedparten af midlerne bruges til at forøge
beskæftigelsesfradraget og beskæftigelsesfradraget for enlige, der kommer almindelige
lønmodtagere til gavn.
Der er dog flere elementer i lovforslaget, som FH ikke støtter.
Det foreslås at nedsætte topskatten med 7,5 pct.-point for indkomster op til 750.000 kr. Den
del af reformen er FH klart imod, da den øger uligheden væsentligt.
Forhøjelsen af bundfradraget i boafgiften (arveafgiften) og afskaffelsen af tillægget for
søskende er FH også modstander af, da dette ligeledes er ulighedsskabende.
FH konstaterer, at lovforslaget som helhed vil øge uligheden i samfundet, hvilket primært
skyldes den foreslåede nedsættelse af topskattesatsen. FH arbejder - i modsætning hertil - for
en mere lighedsorienteret skattepolitik.
De foreslåede ændringer i lovforslaget:
• Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med 2,1 pct.-point og en forhøjelse af det
maksimale beskæftigelsesfradrag med 11.400 kr. (2023-niveau). Indfasning 2025-
2026.
• Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere med 5,25 pct.-point og en
forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere med 20.500
kr. (2023-niveau). Fra 2025.
• Gradvis indfasning af et nyt beskæftigelsesfradrag for seniorer stigende til 3,9 pct. i
2030 med et maksimalt fradrag på 15.200 kr. Indfasning 2026-2030.
• Nedsættelse af topskattesatsen med 7,5 pct.-point for indkomster på op til 750.000 kr.
(2023-niveau). Fra 2026.
Side 2 af 3
• Indførelse af en top-topskat på 5 pct. for indkomster over 2½ mio. kr. (2023-niveau).
Fra 2026.
• Forhøjelse af bundfradraget i boafgiften (arveafgiften) og afskaffelse af tillægget til
boafgiften for søskende. Indfasning 2026-2030.
FH konstaterer, at der er elementer af skatteaftalen fra 14. december 2023, der ikke indgår i
lovforslaget:
• Forhøjelse af seniorpræmien
• Bonus til udsatte unge uden uddannelse eller beskæftigelse.
Høringssvaret indeholder i det følgende bemærkninger og forslag til disse hovedpunkter:
• Ændringer i beskæftigelsesfradraget og beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere
• Ændringer i topskatten
• Ændringer i boafgiften (arveafgiften)
• Øget ulighed.
Ændringer af beskæftigelsesfradraget og beskæftigelsesfradrag for enlige
forsørgere
FH mener ikke, at der er behov for skattelempelser for 10,7 mia. kr. i umiddelbart provenutab.
FH anser det dog for hensigtsmæssigt, at en væsentlig del af den umiddelbare
provenuvirkning benyttes til at forøge beskæftigelsesfradraget, som vil indebære en
skattelettelse til almindelige lønmodtagere, og beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere,
som medvirker til at reducere uligheden. Der afsættes 6,8 mia. kr. til at forøge
beskæftigelsesfradraget og 0,5 mia. kr. til at forøge beskæftigelsesfradraget for enlige.
Det er ligeledes hensigtsmæssigt, at ændringerne i beskæftigelsesfradragene indfases tidligt,
dvs. med delvis virkning fra 2025 og fuld virkning fra 2026.
FH kan støtte denne del af reformen.
Ændringer i topskatten
FH tager helt grundlæggende afstand fra at lempe topskattesatsen med 7,5 pct.-point for
indkomster op til 750.000 kr. Dette tiltag vil øge uligheden væsentligt. Således fremgår det af
faktaarket for skatteaftalen, at denne del af reformen øger gini-koefficienten med 0,13 pct.-
point.
Forslaget om at indføre en top-topskat på 5 pct. for indkomster over 2½ mio. kr. bidrager til
at finansiere de øvrige tiltag og til at reducere uligheden ifølge regeringens vurdering. Effekten
af top-topskatten er dog tvivlsom, hvilket blandt andre De Økonomiske Råds formandskab har
påpeget, jf. https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2023 Mange i gruppen,
som bliver ramt af top-topskatten, har mulighed for at få udbetalt deres indkomst som udbytte
i stedet for løn, fordi mange af dem selv ejer den virksomhed, som de arbejder på. På den
måde kan mange undgå top-topskatten, og de forventede effekter på provenu og ulighed
risikerer at blive mindsket.
FH foreslår, at regeringen undlader at nedsætte topskattesatsen med 7,5 pct.-point.
Side 3 af 3
FH foreslår, at regeringen formulerer regler, der sikrer, at det forventede provenu af top-
topskatten reelt tilvejebringes, og dermed ikke udhules af indkomstflytning eller lignende.
Ændringer i boafgiften (arveafgiften)
FH kan ikke støtte forhøjelsen af bundfradraget i boafgiften (arveafgiften). Formue og arv er
meget ulige fordelt, og konsekvensen af forhøjelsen af bundfradraget i boafgiften vil også
være meget ulige fordelt.
Den rigeste pct. af befolkningen ejer en fjerdedel af den samlede nettoformue, og den rigeste
decil ejer mere end halvdelen af nettoformuen, jf. Den rigeste procent sidder på en fjerdedel
af den samlede formue | Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (ae.dk).
I faktaarkene til skatteaftalen fremgår, at forhøjelsen af bundfradraget i boafgiften øger gini-
koefficienten med 0,01 pct.-point for en umiddelbar provenuvirkning på 160-200 mio. kr. Det
er en væsentligt større ændring i gini-koefficienten pr. mia. kr. i provenutab, end den allerede
meget ulighedsskabende sænkelse af topskattesatsen med 7,5 pct.
Dertil kan det sænke arbejdsudbuddet blandt arvingerne.
FH foreslår, at regeringen afstår fra at hæve bundfradraget i boafgiften, og at regeringen
fastholder tillægget til boafgiften for søskende.
Øget ulighed i samfundet
FH konstaterer, at lovforslaget vil øge uligheden i samfundet, svarende til at gini-koefficienten
stiger med 0,08 pct.-point i regeringens opgørelse, som indregner den fulde, men tvivlsomme
effekt af top-topskatten på -0,06 pct.-point. FH anser dette for uhensigtsmæssigt og
unødvendigt - særligt i lyset af, at uligheden har haft en stigende tendens i Danmark over en
længere årrække, jf. Danmarks Statistik.
Generelt er effekten for den disponible indkomst positiv og stigende med indkomsten iht.
faktaarket om de samlede fordelingsvirkninger af skatteaftalen.
Det gælder absolut (i kr.). og det gælder relativt (i procent) op til og med 9. decil. Der er
væsentlig usikkerhed om effekten af top-topskatten, jf. afsnit om ændringer i topskatten, og
hermed også om virkningen for 10. decil.
Dertil øges indkomstforskellen mellem borgere i beskæftigelse, og borgere der står uden for
arbejdsmarkedet grundet sygdom, nedslidning mv.
Med venlig hilsen
Morten Skov Christiansen
Formand FH
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
29. februar 2024
Dok: FIDA-483742746-689238-v1
Kontakt Peter Schultz-Møller
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Høringssvar om Forslag til Lov om æn-
dring af personskatteloven, ligningsloven
og forskellige andre love (Udmøntning
af dele af aftale om reform af person-
skat)
Generelle bemærkninger
Finans Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til Forslag til Lov
om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love
(Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat).
Finans Danmark har bemærkninger til lovforslagets virkninger på skattereglernes
kompleksitet og prioriteringer i aftalen om reform af personskatten.
Skattereglernes kompleksitet
Finans Danmark har med tilfredshed noteret, at lovforslaget indeholder, at per-
sonskatteloven og andre skattelove renses for det udfasede sundhedsbidrag og
udligningsskatten. Endvidere, at det renses for henvisninger til pensionsbeskat-
ningsloven vedrørende fradrag for indbetalinger til kapitalpension, der ikke har
været fradragsberettigede fra 2013. Det medfører isoleret set bidrag til en lidt
mere overskuelig lovtekst for skattelovene.
Finans Danmark noterer samtidig med beklagelse, at lovforslaget medfører, at
personskattereglerne bliver yderligere komplicerede. Det skyldes indførelsen af et
nyt beskæftigelsesfradrag til seniorer og særligt omlægningen af topskatten.
Omlægningen af topskatten til tre separate progressive ekstraskatter med virk-
ning fra 2026 komplicerer skattesystemet yderligere.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Høringssvar
29. februar 2024
Dok. nr.:
FIDA-483742746-689238-v1
Antallet af indkomstgrundlag til brug for opkrævningen af topskat forøges såle-
des fra et til to indkomstgrundlag. Tilsvarende forøges antallet af formelle pro-
gressionstrin fra to (udover virkninger af job- og beskæftigelsesfradrag samt ind-
komstaftrapning af offentlige ydelser, herunder børne- og ungeydelsen) til fire
trin.
Finans Danmark finder det derfor nødvendigt at påpege, at forslaget gør det
mere vanskeligt for den enkelte skatteyder af foretage skatteberegningen. Det
gælder uanset, at regelændringerne bliver implementeret i forskuds- og årsop-
gørelser for de enkelte skatteydere. Automatikken fritager ikke borgerne fra at
have et ultimativt ansvar for deres årsopgørelse, og i den sammenhæng bidra-
ger det ikke positivt, at det nu bliver endnu mere vanskeligt for almindelige men-
nesker at gennemskue, om deres skat er beregnet korrekt.
De ekstra progressionstrin ved omlægningen af topskatten vil f.eks. medføre en
forøgelse af antallet af kombinationer af marginalskatter på henholdsvis ind- og
udbetalingstidspunktet ved prioriteringer af omfanget af pensionsindbetalinger.
Det kan illustrativt fremhæves, at mens to progressionstrin medfører fire kombina-
tioner af marginalskatter på ind- og udbetalingstidspunktet for pensionsopsparing
(to gange to), vil fire marginalskatter betyde, at antallet af kombinationer for-
øges til 16 (fire gange fire). Det gældende regelsæt for skat og aftrapning af of-
fentlige ydelser er allerede særdeles kompliceret, hvor forslaget øger denne
kompleksitet. De ekstra komplikationer vil også medføre, at husholdninger får et
øget behov for rådgivning fra pengeinstitutter mv. til brug for tilrettelæggelsen af
deres pension og andre økonomiske forhold.
Prioriteringer i aftale om reform af personskatten
Finans Danmarks bemærkninger til prioriteringer af skattetiltag i aftalen om re-
form af personskatten vedrører arbejdsudbud og privat opsparing.
Arbejdsudbud
Finans Danmark anerkender, at skattetiltag i aftale om reform af personskatten,
herunder det nye beskæftigelsesfradrag for seniorer, overvejende er målrettet et
øget arbejdsudbud, mens der ikke er prioriteret vægt på skattenedsættelser til
ikke-beskæftigede.
Finans Danmark bemærker imidlertid, at omlægningen af topskatten indeholder
en ny top-topskat, der medfører en markant stigning i den højeste marginalskat
med virkning fra 2026. Det er et skadeligt brud på retningen i skattereformer siden
1985, hvor den højeste marginalskat gradvist er reduceret fra ca. 73 procent i
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 3
Høringssvar
29. februar 2024
Dok. nr.:
FIDA-483742746-689238-v1
1986 til ca. 56 procent i 2023. Den foreslåede nye top-topskat er særligt en ska-
delig ekstraskat på højtlønnede lønmodtagere, som udover generelt at svække
arbejdsudbuddet, også forringer grundlaget for at fastholde og tiltrække højtløn-
nede lønmodtagere – specialister og chefer – fra udlandet til danske virksomhe-
der. Det er kun højtlønnede lønmodtagere, typisk udlændinge, der har mulighed
for at anvende forskerskatteordningen, som ikke påvirkes af den foreslåede top-
topskat.
Fri opsparing
Finans Danmark noterer samtidig, at aftalen om reform af personskatten alene
fokuserer på at forbedre de skattemæssige vilkår for et øget arbejdsudbud.
Aftalen om reform af personskatten indeholder derimod ikke tiltag, som kan for-
bedre de skattemæssige rammevilkår for opsparing. Den danske beskatning af
afkast af aktier og obligationer er således meget høj, uensartet og asymmetrisk.
De høje marginalskatter gælder både i en international sammenligning og abso-
lut – særligt ved sammenligning med de effektive reale skattesatser, når der ta-
ges højde for, at en del af afkastet alene modsvarer inflation1.
Finans Danmark beklager på den baggrund, at aftalen om reform af personskat-
ten ikke indeholder nedsættelser af de højeste marginalskatter på aktieindkomst
og positiv nettokapitalindkomst, så der kan realiseres positive afledte virkninger af
en mindre uensartet og mindre asymmetrisk beskatning af fri opsparing.
Pensionsopsparing
Finans Danmark vurderer også, at der er behov for tiltag, som generelt kan bi-
drage til at øge konkurrencen for pensionsprodukter2 , det frie valg af pensions-
produkter for beskæftigede og arbejdsudbuddet. En fordobling af loftet for år-
lige indbetalinger til ratepension (63.100 kr. i 2024-niveau) kan f.eks. gennemføres
uden at svække de offentlige finanser3. En forhøjelse af loftet over årlige indbeta-
linger til ratepensioner vil medføre en række fordele for beskæftigede, der har
indkomster, som er noget højere end gennemsnittet, herunder topskatteydere.
1 Jf. f.eks. Skatteministerens svar på Skatteudvalgets spg. 679 af 8. september 2021.
2 Jf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Konkurrence på markedet for pension (2019), side
288: ”Det anbefales endvidere at nedsætte en arbejdsgruppe som skal se på, om det også
skal være muligt at flytte ratepension og aldersopsparing til et pengeinstitut. Arbejdsgrup-
pen kan derudover overveje, om pengeinstitutter skal have mulighed for at tilbyde et liv-
rentelignende pensionsprodukt uden forsikringselementet. Det kan i den forbindelse også
overvejes, om grænserne for indbetalinger til rate- og alderspension skal justeres med hen-
blik på at styrke pengeinstitutternes mulighed for at konkurrere med pensionsselskaberne.”
3 Jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 304 (Alm. del) af 14. maj 2021, side 2 nederst,
hvor det anføres, at ”mens det forudsættes, at reduktionen af loftet i 2012 ikke havde no-
gen effekt på de samlede pensionsindbetalinger.”
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 4
Høringssvar
29. februar 2024
Dok. nr.:
FIDA-483742746-689238-v1
Aftale om reform af personskatter aktualiserer behovet for en forhøjelse af rate-
pensionsloftet. Det skyldes forslaget om en nedsættelse af topskattesatsen til 7,5
pct. (ny mellemskat) for arbejdsindkomst indtil 750.000 kr., der er skønnet at med-
føre en lavere marginalskat for ca. 280.000 personer – primært fuldtidsbeskæfti-
gede. Modstykket til en lavere marginalskat på den del af bruttoaflønningen, der
består af løn, er en aftagende tilskyndelse til at foretage pensionsindbetalinger
for denne gruppe. Det er således en meget begrænset andel af denne gruppe,
der modsvarende vil få en lavere marginalskat på pensionsopsparingen, når den
senere beskattes på udbetalingstidspunktet.
Når skattetiltag medfører, at incitamenterne til at foretage pensionsindbetalinger
forringes, er det ekstra vigtigt, at personer kan vælge pensionsordninger, som de
værdiansætter højt. Det er typisk ratepensioner, som de enkelte beskæftigede
værdiansætter højt. Alternativt er det naturligt at prioritere at få lønnen udbetalt
med halv topskat til forbrug mv. – frem for pensionsopsparing. Det kan reducere
individuel pensionsopsparing for de fuldtidsbeskæftigede.
Den skitserede omlægning af topskatten taler således for, at der skabes bedre
balance ved supplerende at gennemføre en forhøjelse af loftet for indbetalinger
til ratepensioner, så der er større muligheder for frit at vælge den foretrukne pen-
sionsordning.
Specifikke bemærkninger
I bemærkningerne til § 3, nr. 4 (side 56) er nævnt et eksempel med en gift person
med særeje, som dør i 2027. Ægtefællen vælger at sidde i uskiftet bo frem til sin
død i 2029.
Finans Danmark vil – ud fra hensyn til overskueligheden af reglernes virkning i ind-
fasningsperioden for det forhøjede bundfradrag – foreslå, at bemærkningerne til
lovforslagets bestemmelser udvides med endnu et eksempel. Det supplerende
eksempel kan vise reguleringsmekanismen, under den forudsætning, at bundfra-
draget ikke er fuldt udnyttet ud ved skiftet af førstafdødes særbo.
Med venlig hilsen
Peter Schultz-Møller
Direkte: 3016 1028
Mail: PSM@fida.dk
1
Christian Hansen
Fra: Finanstilsynet - Ministerbetjening <ministerbetjening@ftnet.dk>
Sendt: 2. februar 2024 11:43
Til: Lovgivning og Økonomi
Cc: Christian Hansen; Anders Nielsen; Ministerbetjening (FT)
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af
personskat) (SKM.: 198292)
Vedhæftede filer: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Resume.pdf; Udkast til forslag til lov om ændring
af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.pdf
Kære Christian Hansen
Skatteministeriet
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne høring.
Mvh Bente Irene Johansen
Med venlig hilsen
Bente Irene Johansen
afdelingsleder,
Kontoret for EU-sager, ledelses- og ministerbetjening
Kontoret for IT-sikkerhed, cyberrisici og DCIS
__________________________________________________
Strandgade 29, 1401 København K
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 33 55 84 27
mailto:bij@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
_________________________________________________
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, bedes
du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget
denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.
Fra: Lone Madsby (FT) <LMA@FTNET.DK> På vegne af Finanstilsynets officielle postkasse (FT)
Sendt: 2. februar 2024 11:29
Til: Post5 <Post5@FTNET.DK>
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre
love (Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat) (SKM.: 198292)
Fra: Christian Hansen <CHH@skm.dk>
Sendt: 2. februar 2024 11:25
Til: 'hoering@3f.dk' <hoering@3f.dk>; Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; ac@ac.dk;
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <ae@ae.dk>; pote@atp.dk; Retssikkerhed@skatteforvaltningen.dk;
info@cepos.dk; cevea@cevea.dk; daf@shareholders.dk; da@da.dk; Dansk Erhverv
2
<hoeringssager@danskerhverv.dk>; metal@danskmetal.dk; dts@dts.dk; Danske Advokater
<mail@danskeadvokater.dk>; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; 'dt@datatilsynet.dk' <dt@datatilsynet.dk>;
DI <hoering@di.dk>; klarlovgivning@digst.dk; Team Effektiv Regulering (Erhvervsstyrelsen <letbyrder@erst.dk>;
Fagbevægelsens Hovedorganisation <fh@fho.dk>; mail@finansdanmark.dk; post@finansforbundet.dk; fa@fanet.dk;
Finanstilsynets officielle postkasse (FT) <FINANSTILSYNET@FTNET.DK>; fds@skat.dk; fdr@fdr.dk; Formand@fdr.dk;
fp@forsikringogpension.dk; fsr@fsr.dk; mel@fsr.dk; tso@fsr.dk; isobro@isobro.dk; info@justitia-int.org;
Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>; kontakt@kraka.org; skathoering@lf.dk; Skatteankestyrelsen
<sanst@sanst.dk>; lederne@lederne.dk; info@ld.dk; Retssikkerhed@skatteforvaltningen.dk; info@seges.dk;
Skatteankestyrelsen <sanst@sanst.dk>; Jesper.Kiholm@skat.dk; Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
<star@star.dk>; aeldresagen@aeldresagen.dk
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love
(Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat) (SKM.: 198292)
Til Høringsparterne
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige
andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat) i høring.
Skatteministeriet skal anmode om at eventuelle bemærkninger senest den 1. marts 2024 sendes
til lovgivningogoekonomi@skm.dk med chh@skm.dk og i kopi.
Vedlagt er:
- Lovforslag
- Resumé
- Høringsbrev
- Høringsliste
Med venlig hilsen
Christian Hansen
Person, Ejendom og Pension [PEP]
Mobil72379257
MailCHH@skm.dk
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mailskm@skm.dk
Webwww.skm.dk
26.02.2024
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.: 41 91 91 91
fp@fogp.dk
www.fogp.dk
CVR 44436833
Andreas Munk Hansen
Konsulent
amh@fogp.dk
Sagsnr. GES-2022-00204
DokID 479482
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af per-
sonskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love
(Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat)
Skatteministeriet har den 2. februar 2024 sendt ovennævnte udkast til lov-
forslag til F&P med anmodning om bemærkninger.
Vi bakker generelt op de elementer af personskattereformen, der gør det
mere attraktivt at arbejde. Det er en fordel for den enkelte og for beskæftigel-
sen generelt.
Derudover har vi følgende konkrete bemærkninger til lovforslagets enkelt-
dele:
Beskæftigelsesfradrag til seniorer
F&P støtter intentionen bag det foreslåede ekstra beskæftigelsesfradrag mål-
rettet beskæftigede seniorer med to år eller færre til folkepensionsalderen. Vi
opfordrer dog Skatteministeriet til i stedet at øge incitamenter til beskæfti-
gelse for seniorer ved at øge det ekstra pensionsfradrag for personer tæt på
folkepensionsalderen. Det ekstra pensionsfradrag kan påvirke incitamen-
terne til beskæftigelse på samme måde som et beskæftigelsesfradrag og har
ekstra gunstige effekter.
Pensionskommissionen (Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning)
påpegede helt korrekt, at der er behov for at øge incitamenterne til særligt
fradragsberettiget pensionsopsparing tæt på folkepensionsalderen. Det skyl-
des, at når der er få år igen til, at pensionen kan udbetales, kan værdien af
det ekstra pensionsfradrag og den fordelagtigere afkastbeskatning af pensi-
onsopsparing ikke nå at opveje ulemperne af den øgede modregning på ud-
betalingstidspunktet. Kommissionen foreslog derfor en forhøjelse af det eks-
tra pensionsfradrag.
F&P
Sagsnr. GES-2022-00204
DokID 479482
Side 2
Hvis man forhøjer det ekstra pensionsfradrag for personer med to år eller
mindre til folkepensionsalderen, opnår man både øget tilskyndelse til be-
skæftigelse og at få øget incitamenterne for at spare op til pension med lø-
bende udbetaling.
Afledte effekter på arbejdsskadeområdet ved indførelse af mellemskat og
ændringer i kapitalindkomstbeskatningen
Vi bemærker, at det bør afklares med Beskæftigelsesministeriet, om omlæg-
ning af topskat til mellemskat samt ændring af kapitalindkomstbeskatningen
kan have afledte effekter, når skattepligtige løbende erhvervsevnetabserstat-
ninger med afsæt i lovfastsatte kapitaliseringsfaktorer omregnes til skattefrie
kapitalerstatninger på arbejdsskadeområdet. Det er således vigtigt, at de
bagvedliggende love, der regulerer kapitaliseringsfaktorerne, er opdaterede
med de nye skatteregler, således at de kapitaliserede erstatninger bevarer
den samme værdi som løbende erstatninger.
Vi står til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Andreas Munk Hansen
FSR – danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Telefon +45 7225 5703
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att. Christian Hansen
Sendt digitalt til: til chh2@skm.dk, an@skm.dk og lovgivningogoekonomi@skm.dk
01.03.2024
Høringssvar til H024-24 - Høring over udkast til forslag til lov om ændring
af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love
(Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat), jf.
Skatteministeriets j. nr. 2022 - 15835
FSR – danske revisorer (”FSR”) takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag
til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love
(Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat), som Skatteministeriet har sendt
i høring den 2. februar 2024 med høringsfrist den 1. marts 2024.
FSR er generelt positive overfor reformer, der har til hensigt at fremme udbuddet af
arbejdskraft. Dette ikke mindst i lyset af forventningerne om manglende arbejdskraft i de
kommende år i samfundet.
FSR er dog betænkelige ved om ændringerne vedr. omlægning af topskatten til en
mellemskat og indførelse af to nye topskatter i tilstrækkelig grad bidrager til den
ønskede adfærdsændring i proportionalitets øjemed. Lovændringerne risikerer derimod
at komplicerer skattesystemet yderligere. Hvis skattesystemet for den enkelte fremstår
kompliceret og uoverskueligt, vil det i højere grad underkende incitamentet. Gevinsten
ved at blive længere på arbejdsmarkedet og gøre en ekstra indsats skal være klar og
tydelig.
FSR ser gerne, at der skabes mere klarhed i forhold til, hvornår der kan ske overdragelse
med skattemæssig succession, og hvordan der skal betales boafgift eller gaveafgift.
Dette kunne med fordel håndteres ved at ensrette den succesionsberettigede kreds med
bo- og gaveafgiftskredsen, da disse forhold indgår i en central fælles dynamik ved
generationsskifte af virksomheder. Heri ligger dermed også et ønske og forudsætning om
at bo- og gaveafgiftskredens er den samme. Vores specifikke bemærkninger fremgår i
det følgende og bør læses ud fra et ønske om hensynet til regelforenkling.
Afskaffelse af tillægsboafgiften for søskende
Med lovforslaget påtænkes det at inddrage søskende i personkredsen af nær familie, der
efter boafgiftslovens § 1, stk. 2 ikke skal betale tillægsboafgift.
Side 2
FSR bemærker, at søskende med lovforslaget fortsat ikke er en del af den nære familie i
forhold til boafgiftslovens bestemmelser om gaveafgift, jf. lovens §§ 22 og 23. Gaver
mellem søskende er således fortsat almindelig indkomstpligtige efter lovforslaget.
FSR finder det generelt uhensigtsmæssigt, at arv mellem søskende udløser boafgift på
15 %, mens gaver mellem søskende udløser indkomstskat med op til over 50 %. FSR ser
gerne, at lovforslaget udvides, således at gaver mellem søskende også udløser gaveafgift
med 15 %, hvormed reglerne om ”formueoverdragelse mellem søskende” ved død og i
levende live ensrettes.
Boafgiftslovens § 1, stk. 4 medfører allerede i dag, at arv til søskende, hvor en
virksomhed udlægges med succession (eller kan udlægges med succession) alene er
pålagt ordinær boafgift på 15 %, og altså ikke er pålagt tillægsboafgift. FSR finder det
hensigtsmæssigt, hvis denne ordning udvides til også at gælde ved
virksomhedsoverdragelser i levende live, hvor en virksomhed overdrages til søskende
med succession (eller kunne overdrages med succession). Dermed vil reglerne for
overdragelse af virksomhed mellem søskende blive ensrettet ved overdragelser ved død
og i levende live.
Hvis lovforslaget bliver udformet, som det er formuleret med nærværende høring, vil det
være mere byrdefuldt at overdrage en virksomhed mellem søskende i levende live end
ved død, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt.
FSR finder endvidere, at afskaffelsen af tillægsboafgiften ved arv til søskende bør udvides
til også at gælde arv til søskendes børn og børnebørn. Dette bør ses i sammenhæng med
bl.a. reglerne om overdragelse med skattemæssig succession i kildeskattelovens § 33 C,
stk. 1 og aktieavancebeskatningslovens § 23, stk.1, nr. 1.
Ved at udvide afskaffelsen af tillægsboafgiften til også at gælde ved arv til søskendes
børn og børnebørn bliver der personsammenfald mellem reglerne om
successionsoverdragelser og reglerne om boafgift og gaveafgift.
Vi står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm Maria Eun Elkjær
Formand for skatteudvalget Fagchef for skattepolitik
ISOBRO
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisationer
Peter Bangs vej 5B, 2200 Frederiksberg
+45 3838 4680
1
Skatteministeriet
Att: lovgivningogoekonomi@skm.dk, chh@skm.dk og an@skm.dk
j.nr. 2022 15835
29. februar 2024
Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven, lignings-
loven og forskellige andre love
ISOBRO vil indledningsvist gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar.
Overordnet vil ISOBRO gerne påpege, at når skatteloven er til behandling, bør der også ses på en forhøjelse
af fradragsloftet for donationer til almenvelgørende organisationer dvs. godkendte organisationer efter
Skatteligningslovens §8A. De almenvelgørende organisationer i Danmark løfter en stor samfundsmæssig
opgave og organisationerne er afhængige af donationer fra helt almindelige danskere, der ønsker at støtte
en sag, der ligger deres hjerte nær.
Det, som staten går glip af i form af tabt indkomstskat, er ikke penge, som kommer individet, der giver, til
gode - for de penge er doneret til den almenvelgørende sag. De "tabte" skatteindtægter, går ubeskåret til
civilsamfundsorganisationer, hvoraf mange løfter opgaver, der letter staten for udgifter eller de dækker
behov, der hvor staten ikke er i stand til at løfte opgaven og det er ofte overfor de allersvageste i dette
samfund.
Vi har forståelse for at en hel fjernelse af fradragsloftet vil kunne give usikkerhed om størrelsesorden af
udgiften for staten. Vi vil dog kunne argumentere for at en hævelse af loftet, vil være en stor hjælp for det
danske civilsamfund, der som sagt allerede i dag løfter store opgaver og der er intet, der tyder på at disse
opgaver bliver mindre med den demografiske udvikling og andre udfordringer Danmark ser ind i.
ISOBRO står naturligvis til rådighed, såfremt Skatteministeriet har behov for yderligere.
Med venlig hilsen
Kenneth Kamp Butzbach
Generalsekretær
+45 29 69 91 20
kb@isobro.dk
Dato: 29. februar 2024
Sags ID: SAG-2024-00927
Dok. ID: 3428390
E-mail: MANI@kl.dk
Direkte: 3370 3552
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
NOTAT
Høringssvar om udkast til lovforslag om udmøntning
af dele af aftale om reform af personskat
Skatteministeriet har den 2. februar 2024 udsendt udkast til udmøntning af
dele af aftale om reform af personskat i høring.
Med lovforslaget foreslås det at omlægge den nuværende beskatning af top-
skat i en ny mellemskat, topskat og top-topskat. Derudover foreslås det bl.a.
at forhøje beskæftigelsesfradraget og det ekstra beskæftigelsesfradrag til en-
lige forsørgere og at indføre et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer.
KL har følgende bemærkninger til udkastet:
Arbejdskraftsudfordringen
KL bemærker generelt, at kommunerne og Danmark som helhed står med en
stor arbejdskraftsudfordring. Det er på den baggrund en bunden opgave at
fastholde og forøge arbejdsudbuddet. Der kvitteres generelt set for tiltag til at
imødegå denne udfordring.
Kommunernes udskrivningsgrundlag
KL bemærker, at de angivne ændringer af beskæftigelsesfradraget, beskæf-
tigelsesfradraget for enlige forsørgere samt ekstra beskæftigelsesfradrag for
seniorer påvirker kommunernes indtægter, jf. afsnit 3.1.2. Det samlede kom-
munale mindreprovenu er angivet til ca. 4,7 mia. kr. i 2025 og ca. 7,1 mia. kr.
fra 2026.
KL bemærker, at lovforslaget i et afgrænset omfang har fordelingsmæssige
konsekvenser for kommunernes samlede indtægter.
KL forudsætter, at kommunerne kompenseres for de tabte skatteindtægter
via bloktilskuddet.
Kommunernes medfinansiering af det skrå skatteloft
I udkastet til lovforslag omlægges den nuværende beskatning af topskat i hhv.
en ny mellemskat, topskat og top-topskat
KL bemærker, at et antal kommuner hvert år afregner et beløb til staten til
medfinansiering af det skrå skatteloft, jf. Lov om fordeling af skattenedslaget
mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft. I
2024 skønnes den samlede afregning til ca. 300 mio. kr. med modpost på det
kommunale bloktilskud.
Det er i udkastet til lovforslaget ikke tydeligt om de foreslåede omlægninger
påvirker den kommunale medfinansiering af det skrå skatteloft.
Dato: 29. februar 2024
Sags ID: SAG-2024-00927
Dok. ID: 3428390
E-mail: MANI@kl.dk
Direkte: 3370 3552
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
NOTAT
KL bemærker, at det i det endelige lovforslag bør tydeliggøres, at lovændrin-
gerne ikke medfører ændringer i opgørelsen af den kommunale medfinansie-
ring af det skrå skatteloft.
KL har ikke yderligere bemærkninger, men tager forbehold for eventuelle po-
litiske bemærkninger efter høringsfristens udløb.
Såfremt høringssvaret giver anledning til spørgsmål eller kommentarer, hører
vi gerne nærmere.
Med venlig hilsen
Max Nielsen
Chefkonsulent
Økonomisk Sekretariat
KL
Dato 1. marts 2024
Side 1 af 3
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Christian Hansen og Anders Nielsen
Høringssvaret er sendt til lovgivningogoekonomi@skm.dk med kopi til chh@skm.dk og
an@skm.dk
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og
forskellige andre love, j.nr. 2022-15385
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov
om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af
aftale om reform af personskat).
Vores bemærkninger fremgår nedenfor.
Generelle bemærkninger
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at tillægsafgiften ved arv til søskende afskaffes i 2027,
men finder, at afskaffelsen også bør gælde gave til søskende og disses børn i levende live.
Landbrug & Fødevarer finder det ligeledes positivt, at bundfradraget i boafgiften hæves i 2026 og
yderligere i 2029.
Landbrug & Fødevarer er også positive over for, at det almindelige beskæftigelsesfradrag forhøjes.
Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at top-topskatten ikke blev indført, da det er sandsynligt, at
denne på grund af svingende indkomster vil ramme selvstændig erhvervsdrivende, uanset at dette
ikke er hensigten.
Specifikke bemærkninger
Top-topskat
Formålet med top-topskatten er en yderligere beskatning af de danskere, der tjener allermest.
Landbrug & Fødevarer finder, at den foreslåede top-topskat rammer uhensigtsmæssigt, da
overskud, fx ved afståelse, af selvstændig virksomhed vil blive ramt af denne regel. Hvorfor
selvstændig erhvervsdrivende skattemæssigt vil stå dårligere end virksomhed i selskabsform.
Landbrug & Fødevarer finder også det er vigtigt at fastholde at beskatningen af personlig
erhvervsdrivende og virksomhed i selskabsform skal være på samme niveau.
Efter de nuværende beskatningsregler er den endelige beskatning af overskud af virksomhed stort
set ens, uanset om virksomheden drives i selskabsform og udloddes som udbytte, eller om
virksomheden drives i personlig regi og medregnes til personlig indkomst. Indføres der top-topskat
på indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der blive tale om en yderligere skat på
virksomhed, der drives i personlig regi, i forhold til virksomhed i selskabsform.
Side 2 af 3
Løbende overskud i VSO
Mange selvstændige erhvervsdrivende har mulighed for at opspare overskud i
virksomhedsordningen, hvorfor et overskud herigennem kan udjævne beskatningen. Det vil fortsat
være tilfældet. Desværre finder Landbrug & Fødevarer at, de indført regler i 2014 om
sikkerhedsstillelser og negativ indskudskonto, medfører, at der er en del selvstændige
erhvervsdrivende, der ikke kan opspare i virksomhedsordningen. Landbrug & Fødevarer vil gerne
opfordre til der indføres regler, der sikrer, at virksomhedsresultater ikke pålægges top-topskat.
Det er Landbrug & Fødevares skøn, at provenutabet ved at undtage virksomhedsresultater fra Top-
topskatten vil være begrænset. Der vil sandsynligvis være relativt få selvstændige
erhvervsdrivende, der har personlig indkomst i den størrelsesorden, udover ekstraordinære
indkomster ved afståelse. På den anden side vil en undtagelse af virksomhedsresultater udelukke,
at negative virksomhedsresultater anvendes til at undgå top-topskat af anden personlig indkomst.
Afståelse og opsparet overskud i VSO
Derudover bør der indføres en generel undtagelse for personlig indkomst, der hidrører fra hel eller
delvis virksomhedsafståelse, samt personlig indkomst i form af beskatning af opsparet overskud.
Hvis selvstændige erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen og opspare de løbende
indkomster i virksomheden, kan der være store opsparinger, til trods for at der ikke har været tale
om en virksomhed med en løbende indtjening, der er i nærheden af det, der kan karakteriseres
som at være blandt dem, ”der tjener allermest”. Ophører virksomheden, kommer denne opsparing
til beskatning, og der vil så i mange tilfælde blive tale om en beskatning med top-topskat, uanset
om det reelt kommer fra en virksomhed med en relativt beskeden indtjening.
Landbrug & Fødevarer forslår, at hvis indkomst fra selvstændig virksomhed ikke generelt undtages
fra top-topskat, bør der indføres regler, der sikrer, at ekstraordinære indkomster eller fx fortjeneste
ved afståelse af en virksomhed eller beskatning af opsparede overskud, ikke pålægges top-topskat.
Udenlandskarbejdskraft
Derudover skal bemærkes, at indførelsen af top-topskatten og fradragsloftet for høje lønninger gør
det sværere og potentielt dyrere for danske virksomheder at tiltrække højtspecialiserede
medarbejdere med høje lønninger fra Danmark. Da vi finder, at det fremover vil være langt mere
fordelagtigt at rekruttere udenlandskarbejdskraft som kan komme ind under forskerskatteordningen.
Afskaffelse af tillægsafgift ved arv til søskende
Det fremgår af lovforslagets § 3, at der i boafgiftslovens § 1, stk. 2 indsættes litra g, så afdødes
søskendes fremover vil have samme boafgiftsats som livsarvinger, så den nuværende tillægsafgift
på 25 pct. til arv mellem søskende vil blive afskaffet. Dette er efter Landbrug & Fødevares
opfattelse meget positivt.
Landbrug & Fødevarer finder desværre, at ændringer til loven kun gælder ved arv og ikke for gaver,
herunder fx arveforskud eller ved generationsskifte af en virksomhed i levende live. Hvis en
søskende giver sin andel af familievirksomheden til en anden søskende, mens de begge er i live,
så vil der skulle betales indkomstskat af gaven, medmindre betingelserne for overdragelse af en
virksomhed opfylder betingelserne efter boafgiftslovens § 22, stk. 5. Gaven ved en sådan
overdragelse er undergivet 15 pct. gaveafgift, men forudsætter, at gavegiver ikke har livsarvinger.
Selvom overdragelsen er omfattet at § 22, stk. 5, vil der kunne være en gave på den ikke
erhvervsmæssige anvendte del af en landejendom, som vil være omfattet af indkomstskattepligt.
Side 3 af 3
Der vil dermed komme en asymmetri i reglerne ved dødsfald og overdragelser i levende live til
ulempe for overdragelse i levende live, som vil kunne fører til indlåsningseffekter ved
generationsskifte af virksomheder.
Det samme vil gælde enhver gave mellem søskende ud over lejlighedsgaver. Det, mener Landbrug
& Fødevarer, er en forskelsbehandling, som vil afholde mange fra at foretage sådanne
dispositioner.
Derudover gælder det fremsatte lovændring kun for arv til søskende og ikke til deres børn eller
børnebørn. Det betyder, at hvis man begunstiger en nevø eller niece via arv, så skal de fortsat
betale arveafgift med en tillægsafgift på 25 pct. Hertil skal nævnes, at der i dag gælder en særregel
for barnløse, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 5. Særreglen tillader barnløse at generationsskifte en
erhvervsvirksomhed til søskendes børn og børnebørn på lige fod med livsarvinger.
Landbrug & Fødevarer finder, at ændringerne til boafgiftslovens § 1, stk. 2, er et skridt i den rigtige
retning, men at § 1 bør forenkles, så der kan ske generationsskifte til søskende og søskendes børn,
ved arv på lige fod med livsarvinger, og uden at differentiere mellem barnløse og ikke-barnløse.
Landbrug & Fødevarer finder tilsvarende, at søskende og søskendes børn og børnebørn bør
omfattes af den gaveafgiftspligtige kreds i § 22, således at der ikke opstår indlåsningseffekter.
Det er ydermere vores opfattelse, at de økonomiske konsekvenser ved at udvide ligestillingen til
også at omfatte nevøer, niecer og deres eventuelle børn vil være yderst begrænset.
Landbrug & Fødevarer ser gerne, at de foreslåede ændringer allerede træder i kraft fra 2025.
Selvom den ændrede boafgift for søskende først gælder fra 2027, må det forventes allerede nu at
medfører, at overdragelser af virksomheder i levende live vil blive begrænset med henblik på at
afvente virksomhedsejerens dødsfald.
Forhøjelse af bundfradraget i boafgiften
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger afsnit 2.3.2, at bundfradraget i boafgiften hæves fra
2026. Dette er efter Landbrug & Fødevares opfattelse et positivt tiltag, som sikrer, at der fremover
skal betales arveafgift af et lidt mindre beløb. Landbrug & Fødevarer ser dog gerne, at
bundfradraget hæves allerede fra 2025.
Ønskes ovenstående uddybet, er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Benedikte Boisen Rolighed
Chefkonsulent
Erhverv
M +45 28708076
E bcbr@lf.dk
Sonja Sørensen
Senior Tax Manager
Skat
M +45 4029 2121
E sons@lf.dk
1/2
2/2
1
Christian Hansen
Fra: Jesper Kiholm Andersen
Sendt: 27. februar 2024 21:47
Til: Lovgivning og Økonomi
Cc: Christian Hansen; Anders Nielsen
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love
Til Skatteministeriet
Høring over udkast l forslag l lov om ændring af personska eloven, ligningsloven og forskellige andre love
(Udmøntning af dele af a ale om reform af personskat), j.nr. 2022-15835
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har
bemærkninger til det modtagne forslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Funktionsleder
Skatterevisor / Master i skat
Skatterevisorforeningen
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg
1
Christian Hansen
Fra: Malene Witzel Hirtsgaard <mwh@star.dk>
Sendt: 29. februar 2024 10:27
Til: Lovgivning og Økonomi
Cc: Christian Hansen; Anders Nielsen; Iola Jane Vitu; Sigrid Flensted Thinggaard
Laustsen
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af
personskat) (SKM.: 198292)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Mvh.
Malene Witzel Hirtsgaard
Chefkonsulent
Ydelser
T 72 21 76 96 | mwh@star.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38 | 2100 København Ø
T 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Vermundsgade 38 | 2100 Copenhagen OE
T +45 72 21 74 00 | star@star.dk | www.star.dk
Følg os på LinkedIn
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
Fra: Christian Hansen <CHH@skm.dk>
Sendt: 2. februar 2024 11:25
Til: Faglig Fælles Forbund 3F <3f@3f.dk>; Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; ac@ac.dk;
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <ae@ae.dk>; ATP <pote@atp.dk>; Retssikkerhed@skatteforvaltningen.dk;
info@cepos.dk; cevea@cevea.dk; daf@shareholders.dk; da@da.dk; Dansk Erhverv (høring)
<hoeringssager@danskerhverv.dk>; metal@danskmetal.dk; dts@dts.dk; Danske Advokater
<mail@danskeadvokater.dk>; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>;
Emballageindustrien <hoering@di.dk>; Digitaliseringsklar lovgivning - høring <klarlovgivning@digst.dk>;
Erhvervsstyrelsen CKR <letbyrder@erst.dk>; Fagbevægelsens Hovedorganisation <fh@fho.dk>;
mail@finansdanmark.dk; post@finansforbundet.dk; fa@fanet.dk; finanstilsynet@ftnet.dk; fds@skat.dk; fdr@fdr.dk;
Formand@fdr.dk; fp@forsikringogpension.dk; fsr@fsr.dk; mel@fsr.dk; tso@fsr.dk; isobro@isobro.dk; info@justitia-
int.org; Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>; kontakt@kraka.org; skathoering@lf.dk; Skatteankestyrelsen
<sanst@sanst.dk>; lederne@lederne.dk; info@ld.dk; Retssikkerhed@skatteforvaltningen.dk; SEGES
<info@seges.dk>; Skatteankestyrelsen <sanst@sanst.dk>; Jesper.Kiholm@skat.dk; Styrelsen for Arbejdsmarked og
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
2
Rekruttering <star@star.dk>; aeldresagen@aeldresagen.dk
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love
(Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat) (SKM.: 198292)
Til Høringsparterne
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige
andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat) i høring.
Skatteministeriet skal anmode om at eventuelle bemærkninger senest den 1. marts 2024 sendes
til lovgivningogoekonomi@skm.dk med chh@skm.dk og an@skm.dk i kopi.
Vedlagt er:
- Lovforslag
- Resumé
- Høringsbrev
- Høringsliste
Med venlig hilsen
Christian Hansen
Person, Ejendom og Pension [PEP]
Mobil72379257
MailCHH@skm.dk
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mailskm@skm.dk
Webwww.skm.dk
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
aeldresagen@aeldresagen.dk
www.aeldresagen.dk
Skatteministeriet
lovgivningogoekonomi@skm.dk
cc: chh@skm.dk og an@skm.dk
1. marts 2024 • CB
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om
reform af personskat)
Forslaget udmønter den aftale om en skattereform, der er indgået mellem regeringen,
Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige.
Ældre Sagen har ikke som sådan bemærkninger til de foreslåede lovændringer. Vi må
konstatere, at det er en reform, der alene giver skattelettelser til de erhvervsaktive – bortset
fra det lille antal pensionister, der betaler topskat.
Vi anerkender, at der er behov for større arbejdsudbud, men vi finder, at forslaget bidrager
til at skævvride den økonomiske balance mellem dem, der aktuelt er i arbejde, og dem, der
tidligere har været i arbejde og bidraget til opbygningen af velfærdssamfundet.
Med forslaget gives der skattelettelser på brutto lidt over 10 mia. kr. målrettet nuværende
erhvervsaktive. Vi ser ingen spor af den reserve til ”socialt balancerede lettelser af
personskatten”, der var afsat i regeringens udspil til en reform.
Ældre Sagen har foreslået, at der indføres et pensionistfradrag på linje med beskæftigelses-
fradraget – senest i et åbent brev til regeringen den 22. februar 2024. Vi foreslår et
ligningsmæssigt fradrag beregnet som en procent af den skattepligtige sociale pension, dvs.
den skattepligtige del af folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension. Det
vil være socialt balanceret, fordi den sociale pension er højest for pensionister med lav
indkomst. Derfor bliver fradraget højest for pensionister med lav indkomst, men alle
pensionister vil få fradrag, ligesom alle erhvervsaktive får beskæftigelsesfradrag.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør