Fremsat den 19. marts 2024 af Martin Lidegaard (RV), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Alex Vanopslagh (LA), Peter Skaarup (DD), Mai Mercado (KF), Pelle Dragsted (EL), Morten Messerschmidt (DF) og Christina Olumeko (ALT)
Tilhører sager:
Aktører:
AX29729
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b194/20231_b194_som_fremsat.pdf
Fremsat den 19. marts 2024 af Martin Lidegaard (RV), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Alex Vanopslagh (LA), Peter Skaarup (DD), Mai Mercado (KF), Pelle Dragsted (EL), Morten Messerschmidt (DF) og Christina Olumeko (ALT) Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af et kodeks for ministre Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketings- samling at nedsætte et sagkyndigt udvalg, der skal udarbejde et forslag til et kodeks for ministre, der skal tydeliggøre ministerens ansvar som politisk chef og forvaltningschef, sikre ministerens kendskab til de centrale ministerpligter, styrke ministerens kendskab til samspillet mellem de centra- le ministerpligter og embedsværkets pligter i »Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen – Kodex VII« og skabe klarere rammer og roller for samspillet mel- lem ministre og departementschefer. Beslutningsforslag nr. B 194 Folketinget 2023-24 AX029729 Bemærkninger til forslaget Baggrund I Danmark har vi et af verdens bedste embedsværk – dyg- tigt, effektivt og optaget af at gøre en forskel. Men også et embedsværk, der er under pres. Det viser Djøfs uafhængige ekspertudvalg – det såkaldte Dybvad-udvalg – der i marts 2023 barslede med analyser og anbefalinger. På den ene side slår udvalget fast, at vi grundlæggende har en god for- valtningsmodel, som vi kan være stolte af, og på den anden side viser analyserne også, at samspillet mellem politikere, embedsværk og medier knager i fugerne. Dybvad-udvalgets undersøgelser viser bl.a., at ministrenes stigende efterspørgsel efter politisk-taktisk rådgivning fra både topchefer og det øvrige embedsværk kalder på en klarere beskrivelse af grænsen mellem ministres og depar- tementschefers respektive roller og opgaver, og at embeds- værket på alle niveauer oplever, at de faglige aspekter af rådgivningen har trange kår. Ifølge Dybvad-udvalgets undersøgelser har embedsværket et godt kendskab til »Kodex VII«, men noget tyder på, at det ikke i sig selv er et tilstrækkeligt bolværk mod den stigende efterspørgsel på politisk-taktisk rådgivning. Udval- get har fået lavet en spørgeskemaundersøgelse, hvor 3.509 embedsmænd i departementer og styrelser har besvaret 50 spørgsmål om deres oplevelse af, hvad der fungerer og ik- ke fungerer i mødet mellem embedsværkets syv pligter og praksis. Her fremgår det bl.a., at hver fjerde i embedsværket ikke siger fra over for en overordnet, selv når de synes, at de burde gøre det, og at hver femte oplever, at embedsværket i deres organisation somme tider forsøger at dække over fejl. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen skal ses i sammenhæng med tilbagemeldingerne fra udvalgets dybde- gående interview med 77 forhenværende og nuværende mi- nistre, særlige rådgivere, departementschefer og afdelings- chefer, embedsfolk uden ledelsesansvar og journalister. Her tegnes et billede af en stigende efterspørgsel på politisk-tak- tisk rådgivning. Der er stemmer i disse interview, som råber vagt i gevær over for, at embedsværket i for høj grad ori- enterer sig imod, hvad en given minister måtte mene, og at dette kan ske på bekostning af faglighed, sandhed og lovlighed. Især departementscheferne er trukket dybt ind i det politi- ske rum med ministeren. Det har alle dage været en del af jobbet for embedsværket at yde ministeren politisk-taktisk rådgivning, der er integreret med den faglige rådgivning, men når hver sjette i embedsværket ifølge Dybvad-udval- gets undersøgelser er helt eller delvis enig i, at de somme ti- der yder rådgivning og bistand til rent partipolitiske formål, har vi et problem – også fordi 4 ud af 10 i embedsværket siger, at de altid er lydhøre over for ministerens ønsker, uanset om fagligheden tilsidesættes. Kodeks frem for lovfæstelse Dybvad-udvalget diskuterer i sin rapport, side 90 f., hen- sigtsmæssigheden af lovfæstelse af den danske forvaltnings- model, herunder behovet for flere skrevne regler om forhol- det mellem ministre og embedsværk. Spørgsmålet har bl.a. været behandlet i det af Djøf nedsatte Bo Smith-udvalg, der berører spørgsmålet i sin rapport (2015), side 147 ff., ligesom Jens Peter Christensen diskuterer det i sin seneste bog, »Ministre og embedsmænd – Pligter og ansvar« (2022), side 314 ff. Dybvad-udvalget finder, at en lovfæstelse – ek- sempelvis ved at ændre ministeransvarlighedsloven – er en meget omfattende øvelse, hvorfor udvalget ikke har fundet grundlag for at komme med anbefalinger herom. I tillæg hertil påpeger Dybvad-udvalget, at normerne for samspillet mellem ministre og embedsværk er udviklet på baggrund af, hvad der ud fra grundlæggende hensyn bag den demokratisk-retsstatslige styreform anses for korrekt og hensigtsmæssig adfærd i den offentlige forvaltning. Da den- ne adfærd til en vis grad er skiftende over tid, taler det for, at normerne inden for de grundlæggende rammer bør være fleksible. Ministrene har i dag en række pligter. Opsummeret på baggrund af Jens Peter Christensens bog »Ministre og em- bedsmænd – Pligter og ansvar« omfatter de en sandheds- pligt, en pligt til at overholde lovgivningen, en pligt til at overholde almindelige forvaltningsretlige grundsætninger og god forvaltningsskik, en pligt til at overholde de bevillings- mæssige regler, en pligt til at udspørge sine embedsmænd, så ministeren ikke holder sig i bevidst uvidenhed om væ- sentlige forhold, en pligt til at respektere arbejdsdelingen mellem minister og embedsmænd, herunder pligten til at respektere, at embedsmænds sagkundskab sætter grænser for ministerens instruktionsbeføjelse, og en initiativpligt for ministeren som forvaltningschef samt en særlig tilsynspligt for statsministeren i forhold til ressortministrene. Ligesom det er tilfældet med pligterne for embedsværket i »Kodex VII«, gælder ministerpligterne allerede, men et særskilt mi- nisterkodeks skal skærpe opmærksomheden på pligterne. Formål Forslagsstillerne er enige med Dybvad-udvalget i, at egentlig lovfæstelse af den danske forvaltningsmodel med flere skrevne regler om forholdet mellem ministre og em- bedsværk – eksempelvis via en ændring af ministeransvar- lighedsloven – ikke er vejen frem. Derimod er der behov for et mere dynamisk ministerkodeks, der lettere kan justeres over tid. På denne baggrund foreslås, at Folketinget skal pålægge regeringen i indeværende folketingssamling at nedsætte et sagkyndigt udvalg, der skal udarbejde et forslag til et kodeks for ministre. Et ministerkodeks skal have til formål a) at tydeliggøre ministerens ansvar som politisk chef og forvaltningschef, b) at sikre ministerens kendskab til de centrale minister- pligter, c) at sikre ministerens kendskab til samspillet mellem 2 de centrale ministerpligter og embedsværkets pligter i »Kodex VII« og d) at skabe klarere rammer og roller for samspillet mellem ministre og departementschefer. Et ministerkodeks skal adressere gråzonespørgsmål om forholdet mellem indholdsmæssig (faglig) rådgivning og po- litisk-taktisk rådgivning, ligesom grænsen mellem ministres og departementschefers respektive roller og opgaver skal tydeliggøres. Et ministerkodeks skal derudover understøtte embedsværkets pligt til at sige fra og sikre større klarhed over ministres ansvar i lyset af øget centralisering og be- hovet for øget koordination på tværs af regeringen og res- sortområder. Derudover skal et ministerkodeks tydeliggøre, at ministe- ren som øverste forvaltningschef har pligt til at sikre, at der er en sammenhæng mellem opgaver og ressourcer i embedsværket, og at embedsværket har de fornødne rammer og vilkår for at kunne løse sine opgaver hensigtsmæssigt. Endelig skal et ministerkodeks afspejle »Kodex VII« for embedsværket, således at de klargjorte rammer og roller for ministre og departementschefer bidrager til, at det øvrige embedsværk bedre kan efterleve »Kodex VII« i praksis. Forslagsstillerne foreslår samtidig, at der indføres en ny pligt, som skal indgå i et nyt ministerkodeks: At ministeren skal tjene offentligheden ved størst mulig åbenhed af hensyn til tilliden til såvel politikere som embedsværk. Effektiv og transparent regeringskoordination For at understøtte øget åbenhed og for at sikre effektiv og transparent regeringskoordination foreslås det, at der i højere grad gøres brug af såkaldte delte indstillinger i sager, som forelægges for regeringsudvalg, hvor der er substantiel- le uenigheder mellem de involverede ministerier. Tilsvarende bør der ske en grundig tilbagemelding fra regeringsmøder til involverede ministre og embedsfolk, li- gesom der bør tages referater fra regeringsmøder. Disse re- ferater bør som minimum angive konklusionen på mødet og afspejle eventuelle diskussionspunkter af væsentlig be- tydning for beslutninger på mødet. Bedre onboarding af ministre Der er i dag stor opmærksomhed i embedsværket på at sætte nye ministre grundigt ind i deres nye fagområde. Imid- lertid er det en stor opgave at være øverste forvaltningschef for en organisation med måske flere tusinde medarbejdere. I lyset af kompleksiteten og tempoet i dansk politik og det forhold, at flere nye ministre har kortere parlamentarisk erfaring end tidligere, foreslås det at opruste onboarding af ministre således, at regeringen og Folketingets Præsidium udvikler et koncept herfor. Denne onboarding kan omfatte flere elementer såsom en mentorordning, hvor forhenværen- de ministre stiller sig til rådighed for nytiltrådte ministre, samt en egentlig ministeruddannelse, som alle nytiltrådte ministre bør gennemføre. Formålet er at sikre kendskab til centrale love og regler, kodeks og normer, procedurer for samarbejde mellem udø- vende og lovgivende magt og samspillet med embedsværk, offentlighed og medier. 3 Skriftlig fremsættelse Martin Lidegaard (RV): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af et kodeks for ministre. (Beslutningsforslag nr. B XXX) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 4