Grund- og nærhedsnotat om fremme af økonomisk sikkerhed i Europa

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Dato
18-03-2024
Bilag
1
Sag/ID Nr.
24/00679
Enhed
EUKOOR
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Fremme af økonomisk sikkerhed i Europa
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets
grund- og nærhedsnotat om meddelelse om fremme af økonomisk sikkerhed i Eu-
ropa: Præsentation af fem nye initiativer, KOM (2024) 0022.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2024) 0022 - Bilag 1
Europaudvalget 2024


GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Meddelelse om fremme af økonomisk sikkerhed i Europa: Præsenta-
tion af fem nye initiativer
KOM (2024) 0022
1. Resumé
Europa-Kommissionen ved KOM (2024) 22 af 24. januar 2024 (dansk
sprogversion den 26. februar 2024) har udsendt en meddelelse til Europa
Parlamentet og Rådet angående status på Kommissionens oplæg til EU's
strategi for økonomisk sikkerhed samt præsentation af en pakke med fem
konkrete initiativer vedrørende hhv. indgående investeringsscreening, ek-
sportkontrol, udgående investeringer, forskning med dobbelt anvendelse
samt forskningssikkerhed. De ansvarlige ressortministerier behandler de
enkelte tiltag detaljeret i særskilte grund- og nærhedsnotater.
Ud over en kort præsentation af de konkrete initiativer gør meddelelsen
status over fremskridt inden for risikovurderinger af hhv. kritiske teknolo-
gier, forsyningskæder, kritisk infrastruktur og brug af økonomisk af-
hængighed eller økonomisk tvang. Endelig beskriver meddelelse det styr-
kede fokus på forskningssikkerhed. Meddelelsen berører også balancen
mellem beskyttelsestiltag, konkurrenceevne og partnerskaber med refe-
rence til en række eksisterende indsatser.
Regeringen støtter op om Kommissionens meddelelse og præsentation af
initiativer, som et vigtigt tiltag for at minimere de sikkerhedsrisici, der er
forbundet med at have en åben økonomi. Regeringen finder, at eventuelle
tiltag bør målrettes mod EU’s kritiske afhængigheder og morgendagens
teknologier, men vægter samtidig at der fortsat værnes om det frie mar-
ked og den globale samhandel. EU skal derfor også styrke konkurrence-
evnen og fremme partnerskaber som del af strategien. Det er i den sam-
menhæng vigtigt at søge fælleseuropæiske løsninger og at evt. nye tiltag
er baseret på et solidt analytisk grundlag.
2. Baggrund
Kommissionen og den Høje Repræsentant præsenterede den 20. juni 2023
en fællesmeddelelse med et oplæg til en strategi for økonomisk sikkerhed.
Offentligt
KOM (2024) 0022 - Bilag 1
Europaudvalget 2024
2
Oplægget forfølger tre arbejdsspor: 1. Styrke konkurrenceevnen med inno-
vation og industriel kapacitet (”Promote”), 2. Beskytte mod sikkerhedsri-
sici med eksisterende og evt. nye værktøjer (”Protect”) og 3. Styrke sam-
arbejdet med ligesindede om økonomisk sikkerhed (”Partnerships”).
På denne baggrund igangsatte Kommissionen vurderinger af 1) risici for
forsyningskædernes modstandsdygtigt 2) risici for den fysiske sikkerhed
og cybersikkerheden i forbindelse med kritisk infrastruktur 3) risici i for-
bindelse med teknologisk sikkerhed og uønsket teknologioverførsel 4) ri-
sici for økonomisk afhængighed eller brug af økonomisk tvang. I forlæn-
gelse af det har Kommissionen valgt at evaluere eksisterende værktøjer
med henblik på at vurdere, om de anvendes systematisk, bør styrkes eller
suppleres med nye værktøjer. Som opfølgning udpegede Kommissionen
den 3. oktober 2023 ti kritiske teknologiområder og igangsatte i første om-
gang en risikovurdering af følgende fire teknologier: Avancerede halvle-
dere (f.eks. mikrochips), kunstig intelligens, kvanteteknologier og biotek-
nologi i samarbejde med medlemsstaterne.
Den 24. januar 2024 præsenterede Europa-Kommissionen en pakke for
økonomisk sikkerhed. Pakken indeholder 1) en meddelelse vedrørende
status på Kommissionens oplæg til EU's strategi for økonomiske sikker-
hed, som behandles i dette grund- og nærhedsnotat, 2) forslag til revision
af forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer 3) hvid-
bog om eksportkontrol 4) hvidbog om udgående investeringer 5) hvidbog
om mulighederne for at øge støtten til forskning og udvikling, der omfatter
teknologier med dobbelt anvendelse og 6) forslag til Rådets henstilling om
styrkelse af forskningssikkerheden. Der udarbejdes særskilte grund- og
nærhedsnotater for pakkens elementer.
3. Formål og indhold
Meddelelsen fra Kommissionen har til formål at følge op på arbejdet med
EU's strategi for økonomisk sikkerhed. Der redegøres for fem initiativer,
der skal øge EU’s økonomiske sikkerhed samtidig med, at der gøres status
over de fremskridt, der allerede er gjort på andre arbejdsområder, jf. ne-
denstående. Overordnet set vurderer Kommissionen, at tiltagene er afgø-
rende for at sætte EU og medlemsstaterne i stand til systematisk at håndtere
de risici, der indtil videre er kortlagt i de igangværende risikovurderinger.
Indgående investeringsscreening
Kommissionen præsenterer et forslag til revision af forordningen for ind-
gående investeringsscreening, som lægger op til at indføre obligatorisk in-
vesteringsscreening i alle medlemsstater med en udvidet minimumsliste af
følsomme sektorer med høj risici, som fremover vil skulle omfattes i nati-
onale ordninger. Derudover ønsker Kommissionen at adressere manglen
på muligheder for at screene interne investeringer mellem EU-lande, hvor
investoren er kontrolleret fra tredjeland.
3
Eksportkontrol
Kommissionen præsenterer en ny hvidbog, som har til formål at igangsætte
en debat om ensretning og øget koordinering af den europæiske eksport-
kontrol ved bl.a. at fremsætte en række forslag, som skal ensrette og effek-
tivisere kontrollen med produkter med dobbelt anvendelse på tværs af EU.
I meddelelsen lægges der vægt på aktuelle udviklinger, herunder at en stig-
ning i nationale tiltag fra medlemsstater skaber et ineffektivt eksportkon-
trolsystem, som svækker EU’s indre marked og samlede økonomiske sik-
kerhed. Der henvises ligeledes til udfordringerne i de multilaterale eksport-
kontrolfora, hvor Rusland i en årrække har blokeret for vedtagelsen af for-
slag om kontrol af nye kritiske teknologier. I hvidbogen lægger Kommis-
sionen derfor op til en mulig udvidelse af EU’s kontrolliste over produkter
med dobbeltanvendelse, så reglerne kommer til at omfatte de teknologier,
der blokeres for i multilaterale fora. Det kan enten gøres ved et lovgiv-
ningsforslag eller ved en delegeret retsakt. Derudover foreslår Kommissi-
onen, at der nedsættes et nyt forum til politisk koordinering på eksportkon-
trolområdet samt en styrket indsats ift. koordinering af konkrete nationale
kontrollister. Ift. sidstnævnte forventer Kommissionen at fremsætte en
henstilling til sommer. Der lægges ligeledes op til en fremrykning af eva-
lueringen af forordningen om produkter med dobbeltanvendelse fra 2026
til første kvartal 2025.
Udgående investeringer
Kommissionen præsenterer en hvidbog om udgående investeringer, som
bygger på det foreløbige arbejde i en nedsat ekspertgruppe med repræsen-
tanter fra medlemsstaterne. Der lægges vægt på et stigende fokus på udgå-
ende investeringer inden for særlige kritiske teknologier, og spørgsmålet
om disse kan medføre uønsket teknologilækage kan styrke den militære
kapacitet hos aktører, der kan true international fred og sikkerhed. Med
offentliggørelsen af hvidbogen påbegyndte Kommissionen en offentlig
konsultation, der skal danne grundlag for et opdrag til medlemsstaterne an-
gående monitorering af udgående investeringer inden for udvalgte kritiske
teknologier i en afgrænset tidsperiode. Resultaterne fra overvågningen skal
efterfølgende danne grundlag for nationale risikoanalyser, som Kommissi-
onen sammenskriver til en fælles risikovurdering og herunder en vurdering
af behovet for lovgivningsmæssige tiltag.
Forskningssikkerhed
Kommissionen fremlægger en rådshenstilling vedrørende forskningssik-
kerhed, som bygger på konsultationer med både medlemsstater og forsk-
ningsinstitutioner. Henstillingen lægger vægt på proportionalitet og opret-
holdelsen af akademisk frihed og institutionel autonomi. Formålet med
henstilling er at hjælpe medlemsstater, herunder de videregående uddan-
nelsesinstitutioner og forskningsorganisationer, både offentlige og private,
med at håndtere sikkerhedsrisici i forbindelse med forskning og innova-
tion. Dette med henblik på, at aktiviteter inden for forskning, innovation
4
og videregående uddannelse ikke misbruges eller indfanges på en måde,
der på sigt påvirker EU's og medlemsstaternes sikkerhed eller er uetiske.
Det anbefales blandt andet, at medlemsstaterne støtter forskningsinstituti-
onerne, herunder gennem etableringen af et rådgivende organ på forsk-
ningssikkerhed, støtte til risikovurderinger samt udpegning af forsknings-
sikkerhedsansvarlige. Medlemsstaterne opfordres ligeledes til at øge mo-
nitoreringen af trusselsbilledet, styrke informationsudveksling og samar-
bejde med den private sektor mm. Kommissionen lægger samtidig op til at
etablere flere koordinationsmekanismer på EU-niveau og vil løbende følge
implementeringen af anbefalingerne mhp. at vurdere, om den geopolitiske
udvikling skaber et behov for yderligere tiltag.
Forskning og udvikling inden for teknologier med dobbelt anvendelse
(”dual use”)
Sammen med henstillingen vedrørende forskningssikkerhed præsenter
Kommissionen en hvidbog omkring forskning og udvikling inden for tek-
nologier med potentiale for dobbelt anvendelse. Hvidbogen gennemgår de
eksisterende støtteordninger og mulighederne for at forbedre dem. I for-
længelse heraf præsenteres tre løsningsmodeller; 1) at gå videre på grund-
lag af den nuværende struktur; 2) at fjerne det eksklusive fokus på civile
applikationer i udvalgte dele af efterfølgeren til Horisont Europa (FP10);
eller 3) at skabe et dedikeret instrument med et specifikt fokus på forskning
og udvikling inden for teknologier med potentiale for dobbelt anvendelse.
Fremskridt for andre arbejdsspor inden for økonomisk sikkerhed
Kommissionen orienterer desuden om det igangværende arbejde med risi-
kovurdering af henholdsvis kritiske teknologier, forsyningskædernes mod-
standsdygtighed, fysisk sikkerhed og cybersikkerhed i forbindelse med kri-
tiske infrastruktur samt brug af økonomisk afhængighed eller økonomisk
tvang.
Ift. forsyningskæder foretages bl.a. overvågning og kortlægning af kritiske
afhængigheder ved hjælp af databaserede metoder og kvalitative vurderin-
ger. Disse risikovurderinger vil ligeledes indgå i overvejelserne om, hvor-
vidt der er behov for yderligere tiltag.
Ift. kritisk infrastrukturs fysiske og digitale sikkerhed henvises primært til
implementeringen af direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed
(CER) samt direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cyber-
sikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS 2-direktivet) som ramme for risiko-
vurderingerne.
Kommissionen samarbejder også med medlemsstaterne om at vurdere ri-
sikoniveauer og områder, hvor der potentielt kan forekomme brug af øko-
5
nomisk afhængighed eller økonomisk tvang som våben. Ved denne vurde-
ring ses der på de potentielle konsekvenser af og sandsynligheden for, at
en sådan praksis rettes mod EU.
Kommissionen fremhæver yderligere en række initiativer ift. at fremme
forskningssikkerheden i EU’s støtteprogrammer så som Horizon Europe.
Det omfatter bl.a. retningslinjer for forskning i produkter med dobbelt an-
vendelse, udelukkelse af kinesiske enheder fra innovationssamarbejde
samt total udelukkelse af Rusland og Belarus pga. sanktioner. Dertil kom-
mer øget overvågning i tilfælde af overdragelse af ejendomsretten til resul-
taterne af EU-finansierede forskningsprojekter til ikkeassocierede tredje-
lande samt investeringsgarantier til små og mellemstore virksomheder.
Når det kommer til styrkelse af EU's konkurrenceevne henvises bl.a. til en
række eksisterende indsatser, som også er specificeret i tidligere grund- og
nærhedsnotat vedrørende fællesmeddelelsen om en europæisk strategi for
økonomisk sikkerhed (fremsendt i opdateret udgave 27. september 2023).
De eksisterende indsatser omfatter bl.a. nødinstrumentet for det indre mar-
ked, forordningen om kritiske råstoffer, forordningen om nettonul-industri,
fællesforetagendet for mikrochips og platformen for strategiske teknolo-
gier for Europa (STEP), m.fl. Der fremhæves desuden eksisterende indsat-
ser for arbejdet med fremme af partnerskaber, herunder EU’s fortsatte en-
gagement med internationale partnere for at styrke fælles økonomiske sik-
kerhedsinteresser, herunder adgang til kritiske råstoffer, kritiske forsy-
ningskæder, etablering af samarbejde om centrale teknologier og reform af
Verdenshandelsorganisationen, mm.
Derudover peger Kommissionen på Global Gateway projekter om digital
økonomi og EU’s kritiske råstofpartnerskaber, som eksempler på interna-
tionale partnerskaber, der styrker EU’s økonomiske sikkerhed. Endeligt
nævnes EU’s forsknings- og innovationssamarbejde med forskellige lande,
herunder arbejdet med at fremme en multilateral dialog om værdier og
principper for internationalt videnskabeligt samarbejde.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
6
Meddelelsen har ikke i sig selv betydning for statsfinanserne, samfunds-
økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. En senere udmøntning i
konkrete nye forslag eller revision af eksisterende værktøjer vil kunne in-
debære samfunds- og erhvervsøkonomiske samt statsfinansielle konse-
kvenser. Særligt forslaget om en monitoreringsordning for udgående inve-
steringer må forventes at kunne medføre et tidsbegrænset ressourcetræk for
de involverede myndigheder samt erhvervsøkonomiske konsekvenser,
som følge af nye indberetningskrav for virksomheder inden for de fire tek-
nologiområder. Der foretages en konsekvensvurdering af de konkrete tiltag
i forbindelse med de særskilte grund- og nærhedsnotater.
8. Høring
Meddelelsen og de tilhørende initiativforslag blev sendt i høring i EU-speci-
aludvalgene for henholdsvis Handelspolitik, Konkurrenceevne, vækst og for-
brugerspørgsmål samt Forskning med frist 20 februar. Nedenstående udgør
resumé af de generelle bemærkninger fra høringssvarene. Kommentarer til
de enkelte initiativforslag foreligger i de særskilte grund- og nærhedsnotater.
Dansk Industri anerkender Kommissionens ønske om en fælles, koordineret
indsats for at afdække EU mod risici. Der udtrykkes dog bekymring for Kom-
missionens store fokus på beskyttelsestiltag med initiativerne i den økonomi-
ske sikkerhedspakke, og DI opfordrer til, at Kommissionen på tilsvarende vis
har blik for tiltag, der fremmer EU’s konkurrenceevne. DI anerkender beho-
vet for øget beskyttelse af kritiske teknologier, men lægger vægt på at sikre
den rette balance med henvisning til den danske økonomis afhængighed af
global samhandel. DI understreger samtidig, at et øget EU-fokus på at sikre
økonomiske interesser aldrig må blive et påskud for øget protektionisme. Der
støttes op om Kommissionens fokus på at styrke eksisterende kontrolværktø-
jer, herunder opstramning af eksportkontrolreglerne samt en revision inve-
steringsscreeningsloven. DI udtrykker dog en vis skepsis ift. monitorering af
udgående investeringer samt rådhenstillingen om forskningssikkerhed. DI
mener, at sidstnævnte lægger op til en række krav og uklare vejledninger,
som kan ramme virksomhederne og risikerer at påvirke innovation og vækst.
Dansk Metal bakker op om Europa-Kommissionens formål om at styrke eu-
ropæisk økonomisk sikkerhed i en verden med stigende geopolitisk usikker-
hed. Dansk Metal påpeger, at EU er blevet for afhængige af enkelte lande på
strategiske områder. Dansk Metal bakker derfor fortsat op om at gøre euro-
pæisk økonomi mere robust samtidig med at EU fremmer frihandel.
Danske Rederier mener, at EU Kommissionen arbejder i den rigtige retning
med lovgivningen ud fra en betragtning af, at der arbejdes fra et evaluerings-
perspektiv, når det kommer til flere af elementerne i denne høringspakke.
Man har haft mulighed for at evaluere på given lovgivning i de sidste tre år –
og kan nu tilrette lovgivningen på basis af de erfaringer, man har gjort sig.
7
Aarhus Universitet understreger, at EU i langt højere grad bør have en fælles
tilgang til forskningssikkerheds- og eksportkontrolområdet. Den foreslåede
investering i dobbeltanvendt forskning bør finansieres af nye midler og bør
forvaltes i efterfølgeren til Horizon Europe-programmet. AU imødeser den
kommende risikovurderinger med spænding og opfordrer kraftigt til, at man
dropper nationale tilgange til kritiske teknologier og i stedet laver risikovur-
dering på en fælleseuropæisk liste over kritiske teknologier.
Aalborg Universitet bemærker, at den samlede pakke om økonomisk sik-
kerhed i EU samler de relevante indsatser for sikkerhed, som der længe har
været behov for at adressere.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt medlemslandene i EU generelt opbakning til at nedbringe
sikkerhedsrisici og fastholde en åben økonomi, bl.a. med en offensiv han-
delspolitik. Von der Leyens ”de-risk, not de-couple”-tilgang over for Kina
har således slået an i EU såvel som i G7-kredsen. Generelt har medlems-
staterne taget godt imod Kommissionens pakke og meddelelse. Flere lande
har i lighed med Danmark lagt vægt på behovet for at sikre balancen i im-
plementering af strategien mellem fremme, beskyttelse og partnerskab.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt øget fokus på en fælleseuropæisk tilgang til
EU’s økonomiske sikkerhed. Derfor byder regeringen Kommissionens
meddelelse og initiativforslag velkommen som vigtige tiltag til at mini-
mere de sikkerhedsrisici, der er forbundet med at have en åben økonomi.
Det er generelt i dansk interesse, at alle medlemsstater opbygger nationale
kompetencer til målrettet kontrol af kritiske teknologier. Regeringen bak-
ker desuden op om, at EU med fordel kan spille en større rolle i forhold til
at sikre mere ensartet implementering og anvendelse af de eksisterende
værktøjer, så længe det sker med respekt for nationale kompetencer.
Regeringen finder, at eventuelle beskyttelsestiltag skal målrettes mod at
nedbringe kritiske afhængigheder, men vægter samtidig at der fortsat vær-
nes om det frie marked og den globale samhandel. I den sammenhæng er
det vigtigt, at evt. nye tiltag er baseret på et solidt analytisk grundlag.
Endelig mener regeringen, at EU samtidig skal arbejde videre med at styrke
konkurrenceevnen og partnerskaber som en del af strategien. Det bør
blandt andet være en prioritet at fremme kritiske teknologier såsom biotek-
nologi, kunstig intelligens, kvanteknologi og grønne teknologier samt sikre
et fortsat stærkt indre marked. Globalt engagement, offensiv strategisk in-
dustri- og handelspolitik samt partnerskaber spiller en central rolle, såfremt
8
EU skal sikre sin robusthed, diversificering af forsyningskæder, beskyt-
telse af kritisk infrastruktur og kritiske teknologier samt adgang til ressour-
cer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat vedrørende fællesmeddelelse om en europæisk
strategi for økonomisk sikkerhed blev oversendt 26. juli 2023 samt i opda-
teret udgave 27. september 2023. Den 23. november 2023 blev grund- og
nærhedsnotat om kritiske teknologiområder for EU's økonomiske sikker-
hed oversendt. Meddelelsen fra 24. januar 2024 er ikke tidligere forelagt
for Folketingets Europaudvalg.