Svar på spm. nr. S 677: Er ministeren villig til at tage initiativ til at forbedre samarbejdet mellem det danske og færøske sundhedsvæsen, herunder at finde praktiske løsninger, således at færøsk sundhedspersonale kan få adgang til færøske patienters journaler, efter de har været i behandling i Danmark?
Tilhører sager:
Aktører:
- Til: Sophie Løhde
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Spørger: Barbara Gaardlykke Apol
- Minister: indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. S 677.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s677/svar/2031914/2839263.pdf
Medlem af Folketinget Barbara Gaardlykke Apol (JF) har den 8. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr. S 677 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 677: ”Er ministeren villig til at tage initiativ til at forbedre samarbejdet mellem det danske og færøske sundhedsvæsen, herunder at finde praktiske løsninger, således at færøsk sundhedspersonale kan få adgang til færøske patienters journaler, efter de har været i behandling i Danmark?” Svar: Jeg er naturligvis meget interesseret i, at færøske patienter får den bedst mulige behandling i Danmark og mulighed for opfølgning efter hjemkomst på et fyldestgørende grundlag. Jeg er som indenrigs- og sundhedsminister i løbende dialog med den færøske landsstyrekvinde for sundhedsanliggender om de ønsker og behov, der opstår som del af det dansk-færøske samarbejde på sundhedsområdet. Det er en kendt problemstilling, at der er udfordringer med deling af patientdata med Færøerne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har medvirket til en afklaring af, at der er hjemmel til, at de færøske sundhedsmyndigheder kan modtage data om færøske borgere fra det danske Landspatientregister efter behandling i Danmark. Derudover har Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Heilsumálaráðið faste halvårlige møder i det dansk-færøske samarbejdsudvalg, og jeg kan konstatere, at der er planlagt opfølgning på den rejste problemstilling på næste møde i samarbejdsudvalget til maj. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Lovsekretariat Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 18-03-2024 Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet Sagsbeh: katb Sagsnr.:2024 - 3798 Dok. nr.: 124845 Offentligt Færøudvalget, Sundhedsudvalget 2023-24