Redegørelse afgivet af udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen) den 12. marts 2024

Redegørelse afgivet af udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen) den 12. marts 2024
Redegørelse
om
UDVALGTE INTERNATIONALE ORGANISATIONER
OSCE, Europarådet og Østersørådet
1. INDLEDNING
Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 præger
fortsat arbejdet i OSCE, Europarådet og Østersørådet. Rus-
land har draget nytte af OSCE’s konsensusbaserede beslut-
ningsproces, hvilket har haft betydelige negative konsekven-
ser for organisationens virke og beslutningskraft. Europarå-
dets og Østersørådets hurtige eksklusion af Rusland i 2022
har bidraget til at forstærke samarbejdet blandt de resterende
medlemmer, som har kunnet fokusere på henholdsvis fast-
holdelse af den regelbaserede verdensorden og styrkelse af
samarbejde om resiliens og beredskaber.
For Danmark har OSCE også i 2023 været en nyttig
platform, hvor der sammen med ligesindede ugentligt har
kunnet rettes skarp kritik af Ruslands aggressionskrig mod
Ukraine og den belarussiske støtte hertil. I 2024 vil Dan-
mark fortsat fokusere på: 1) Ruslands angrebskrig i Ukraine
og indsatsen for at genoprette respekten for de fælles prin-
cipper og regler; 2) arbejdet for at styrke menneskerettighe-
der og fundamentale frihedsrettigheder i hele OSCE-områ-
det; samt 3) samarbejdet om konventionel våbenkontrol. Fra
september til december varetager Danmark formandsskabet
for Forum for Sikkerhedssamarbejde, der leder OSCE’s ar-
bejde på det politisk-militære område.
Danmark har i Europarådet fortsat prioriteret arbejdet
med demokrati, retsstat, og menneskerettigheder højt, hvil-
ket også blev særligt markeret ved Reykjaviktopmødet af-
holdt i maj 2023. Topmødet bidrog til både politisk og øko-
nomisk styrkelse af organisationen med henblik på at kunne
håndtere nye udfordringer. Krigen i Ukraine dominerer dog
også fortsat dagsorden og kræver fortsat prioritering af kri-
gen og dens ofre i 2024. I maj 2024 markeres Europarådets
75-år både i Europa og i Danmark.
Også Østersørådets arbejde bærer fortsat præg af krigen
i Ukraine, og en styrkelse af samarbejdet om et krisebered-
skab er derfor velmodtaget blandt rådets medlemmer. Kli-
ma- og miljø er også på dagsordenen, når der i 2024 bliver
stillet skarpt på skovbrande og miljørisikoen af ammunition
på havbunden. Samarbejdet ses således fortsat som nyttigt
for Danmark grundet de aktuelle temaer.
2. ORGANISATIONEN FOR SIKKERHED OG SAM­
ARBEJDE I EUROPA (OSCE)
OSCE er verdens største regionale sikkerhedsorganisati-
on med 57 deltagende stater fra Europa, Centralasien og
Nordamerika. I OSCE har man over årene opnået enighed
om en lang række beslutninger om gensidige forpligtelser,
hvis hensigt er at styrke den regionale sikkerhed i bred for-
stand. Organisationen er derigennem blevet en grundpille i
den europæiske sikkerhedsarkitektur. OSCE’s brede sikker-
hedsbegreb indfanger, at sikkerhed også afhænger af ikke-
militære forhold, og arbejdet er derfor struktureret i følgen-
de tre dimensioner: 1) den politisk-militære dimension, 2)
den økonomisk-miljømæssige dimension og 3) den menne-
skelige dimension (menneskerettigheder og demokrati). Af
ressource- og prioriteringsmæssige årsager følger Danmark
hovedsagligt første og tredje dimension. Det danske enga-
gement i OSCE indgår som en del af Danmarks indsats
for at sikre det norm- og regelbaserede internationale sy-
stem. Presset herpå, ikke mindst fra russisk side, ses tydeligt
i OSCE.
OSCE samarbejdet i 2023
Som en regional, multilateral sikkerhedsorganisation har
samarbejdet i OSCE været udfordret siden begyndelsen af
den ulovlige russiske annektering af Krim i 2014, og nu i
endnu højere grad siden den russiske invasion af Ukraine
den 24. februar 2022. Udfordringerne har i høj grad været
drevet af russisk obstruktion og udnyttelse af organisatio-
nens konsensusbaserede beslutningsproces til egen politisk
nytte, der har haft store konsekvenser for organisationens
virke og beslutningskraft.
Redegørelse nr. R 12 Folketinget 2023-24
Udenrigsmin., j.nr. 24/12874
AS002182
Disse udfordringer kom markant til udtryk under årets
udenrigsministermøde i Skopje d. 30. november til 1. de-
cember. Op til og under mødet var der intensive forhand-
linger om en række centrale institutionelle spørgsmål, som
krævede konsensus blandt alle 57 deltagende stater. Der var
manglende enighed om: 1) formandskabet for OSCE i 2024
(CiO24), når Nordmakedoniens mandat udløb med udgan-
gen af 2023, 2) forlængelse af de normalt 3-årige mandater
for OSCE’s 4 topstillinger, der udløb den 3. december 2023,
(OSCE’s generalsekretær, direktøren for kontoret for demo-
kratiske institutioner og menneskerettigheder, ODIHR, me-
diefrihedsrepræsentanten og højkommissæren for nationale
mindretal) og 3) vedtagelse af et nyt budget for 2024.
Spørgsmålet om formandskabet var det mest centrale for
organisationens funktionalitet. Uden et formandskab kan der
ikke indkaldes til møder eller træffes beslutninger. Estland
havde været kandidat til CiO24 i flere år, men Rusland og
Belarus blokerede herfor. Efter mange og lange forhandlin-
ger i marginen af ministermødet lykkedes det i 11. time at
opnå konsensus om Malta som formandskab i 2024. Ligele-
des lykkedes det at opnå enighed om en pakkeløsning, hvor
alle fire topstillinger blev forlænget med 9 måneder. Bud-
gettet for 2024 nåede man ikke at forhandle om i Skopje,
hvorfor organisationen fortsat baserer sig på et ikke-inflati-
onsreguleret budget for 2021, som det sidst vedtagne. For-
handlingerne herom fortsætter i løbet af 2024.
De skarpt optrukne fronter har i høj grad også haft ind-
virkning på samarbejdet på menneskerettighedsområdet i
OSCE’s tredje dimension. Rusland har således igen i år vist
sig villig til at blokere for centrale beslutninger, blandt andet
med det resultat, at der for tredje år i træk på polsk initiativ
måtte afholdes en alternativ menneskerettighedskonference i
Warszawa uden konsensus i stedet for det formelle Human
Dimension Implementation Meeting (HDIM).
ODIHR᾽s centrale arbejde med valgobservationer har li-
geledes mødt russisk modstand, idet Rusland har søgt at
underminere troværdigheden af ODIHR᾽s metoder. Valgob-
servationerne nyder dog fortsat bred opbakning blandt de
deltagende stater som en helt central del af OSCE’s arbej-
de. Senest har en valgobservationsmission bl.a. været ud-
sendt til Serbien, hvor ODIHR på invitation fra de serbi-
ske myndigheder observerede parlamentsvalget i december
2023 og noterede sig en række uregelmæssigheder.
Danmark og ligesindede har gjort aktivt brug af OSCE’s
uformelle og ikke-konsensusbaserede instrumenter til at
fastholde presset på Rusland og dets ligesindede, og heri-
gennem adressere menneskerettighedskrænkelser i relation
til krigen i Ukraine. Danmark har således bidraget til arbej-
det med at nedsætte en uafhængig ekspertmission under
OSCE’s Moskva-mekanisme til at afdække Ruslands de-
portationer af ukrainske børn, herunder ’assimileringstiltag’
under krigen i Ukraine. Missionen var den første af sin slags
i regi af en international organisation, der har et snævert fo-
kus på at afdække omstændighederne omkring Ruslands de-
portationer af børn fra Ukraine. Ligeledes var Danmark i be-
gyndelsen af 2023 en af initiativtagerne til en ny uafhængig
undersøgelsesmission under OSCE’s Moskva-mekanisme
med fokus på menneskerettighedssituationen i Belarus. En-
delig har Danmark fastholdt sin indsats inden for danske
prioritetsområder, herunder støtte til demokratiforkæmpere
og torturbekæmpelse. Det gælder bl.a. samarbejdet med li-
gesindede lande om den årlige demokratiprisuddeling, som i
2023 hædrede det ukrainske og russiske civilsamfunds kamp
for demokrati, retsstat og menneskerettigheder, samt den til-
bagevendende torturbekæmpelseskonference med fokus på
at stille ansvarlige for torturhandlinger i bl.a. væbnede kon-
flikter til ansvar, som Danmark sammen med Schweiz var
medvært for i juni 2023.
Også det politisk-militære samarbejde i OSCE har de se-
neste mange år været præget af Ruslands manglende vilje til
at opnå egentlige resultater. Ruslands endegyldige udtræden
af Traktaten om Konventionelle Væbnede Styrker i Europa
(CFE-traktaten), efter i mange år ikke at have opfyldt sine
forpligtelser, er blot endnu et eksempel herpå. Kontrol- og
verifikationsaktiviteter gennemføres fortsat, dog uden sam-
arbejde med Rusland og Belarus, mens udvekslingen af mi-
litære informationer under våbenkontrolaftalernes transpa-
rensmekanismer er fortsat. Samarbejdet på det politisk-mili-
tære område centrerer sig om Ruslands krig mod Ukraine,
mens der er ringe eller ingen fremdrift i drøftelser af im-
plementering eller udvikling af traktater og aftaler. I forlæn-
gelse af Ruslands udtræden af CFE-traktaten har Danmark
sammen med de øvrige NATO-allierede statsparter iværksat
suspendering af deltagelse i traktaten.
I 2023 bidrog Danmark med 21,9 mio. kr. til OSCE’s
årlige budget. På trods af de mange udfordringer har OSCE
i løbet af 2023 fortsat bevist sin relevans ved at levere en af
meget få platforme, hvor Danmark, EU og ligesindede uge
efter uge direkte over for russiske og belarussiske repræsen-
tanter skarpt kan kritisere Ruslands angrebskrig i Ukraine
og den belarussiske støtte hertil. Dette var også tilfældet
under årets udenrigsministermøde i Skopje, hvor udenrigs-
ministeren afgav sit indlæg direkte henvendt til Ruslands
udenrigsminister, som dog valgte at forlade lokalet under
indlægget. I OSCE har Ruslands politiske isolation i regio-
nen også kunnet ses på en ganske håndgribelig måde, idet
mange lande med traditionelt tætte bånd til Rusland, i alt-
overvejende grad har foretrukket tavshed frem for at bakke
op om Rusland og krigen.
Forventninger til 2024 og danske prioriteter
Malta varetager i 2024 rollen som OSCE-formand-
skab. Malta overtager en række vanskelige opgaver, herun-
der at sikre konsensus om budgettet for både 2024 og 2025
samt genbesættelse af de fire topstillinger, som udløber til
september. Samtidig står Finland til at overtage formand-
skabsposten for 2025, men der skal arbejdes på at finde et
formandskab for 2026 og 2027. Det maltesiske formandskab
har til hensigt at fastholde Ukraine højt på OSCE’s dagsor-
den. Derudover vil Malta arbejde for at fremme stabilitet
og forebygge eskalering af andre konflikter på tværs af
OSCE-regionen, samt sikre organisationens funktionsdyg-
tighed herunder ved at finde løsninger på organisationens
ledelse.
2
I 2024 vil Danmark i OSCE fortsat fokusere på: 1) Rus-
lands angrebskrig i Ukraine og indsatsen for at genoprette
respekten for de fælles principper og regler; 2) arbejdet
for at styrke menneskerettigheder og fundamentale friheds-
rettigheder i hele OSCE-området; samt 3) samarbejdet om
konventionel våbenkontrol. Fokusområderne bliver særligt
aktuelle i efteråret 2024, hvor Danmark fra september til
december har formandskabet for Forum for Sikkerhedssam-
arbejde, der leder arbejdet i den politisk-militære dimen-
sion. Danmark vil i 2024 fortsat gå i front for at sætte Rus-
lands brud på menneskerettigheder og folkeretten i Ukraine
samt menneskerettighedssituationen i Rusland og Belarus
højt på dagsordenen i OSCE, herunder ved at opretholde det
politiske pres og bidrage til fremtidig retsforfølgelse af men-
neskerettighedskrænkelser. De værdimæssige kløfter ventes
ikke at blive mindre i 2024, og der vil fortsat være behov
for at anvende OSCE’s uformelle platforme til at fremme
respekten for menneskerettigheder, demokrati og retsstaten i
det europæiske naboskab.
3. EUROPARÅDET
Ruslands aggressionskrig mod Ukraine har mærkbart for-
andret Europarådet. Støtte til Ukraine står nu helt centralt
i organisationens arbejde, der har til formål at sikre demo-
krati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper for konti-
nentets 700 millioner borgere. Samtidig er der flere steder
i Europa en bekymrende tendens i retning af demokratisk
tilbagegang, udfordring af retsstatsprincipper og menneske-
rettighedskrænkelser. Den teknologiske udvikling indebærer
også nye udfordringer.
På den baggrund fik organisation et tiltrængt politisk ryg-
stød med det blot fjerde topmøde i Europarådets 74-årige
historie. Det blev afholdt i Reykjavik 16.-17. maj 2023. Det
var første gang, at Europarådets stats- og regeringschefer
mødtes i regi af Europarådet siden topmødet i Warszawa i
2005. Fra dansk side deltog statsministeren.
Danmarks hovedprioriteter for topmødet var at sikre, at
Europarådets vigtige og unikke rolle i forhold til fremme
af demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder i
Europa blev genbekræftet. En række medlemslande, herun-
der Danmark, understregede, at Europarådet sjældent har
været vigtigere, end det er nu, og at Europarådet spiller en
stigende rolle i forsvaret af demokrati, retsstat, og menne-
skerettigheder.
Topmødets væsentligste resultat var Reykjavikerklæringen
(”Reykjavik Declaration – United Around Our Values”). Et
af de mest markante konkrete resultater i Reykjavikerklæ-
ringen var etableringen af et skadesregister for Ukraine. Re-
gisteret har til formål at dokumentere tabs- og skadeskrav
som følge af russiske angreb i Ukraine siden den 24. fe-
bruar 2022. Skadesregisteret ses som det første skridt mod
en eventuel kompensationsmekanisme, der kan kompensere
ukrainske borgere, virksomheder og myndigheder for skader
forvoldt som følge af krigen. Registeret forventer at kunne
påbegynde registrering af skadeskrav i april 2024 – mindre
end et år efter dets etablering. I alt 44 lande og EU valgte
at deltage som stiftere eller tilkendegav at ville deltage i
registret, herunder størstedelen af Europarådets medlemmer
samt USA, Canada, Japan og Mexico.
Reykjavikerklæringen understreger også behovet for at
styrke Europarådets system for tilsynet med implementering
af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD)
domme. De 10 såkaldte ”Reykjavik-principper for demokra-
ti” indeholdt en genbekræftelse af landenes opbakning til
demokrati, retsstat og menneskerettigheder, og har skabt
grundlaget for en styrkelse af Europarådets arbejde på dis-
se områder. Principperne ses også som et modsvar på de
demokratiske tilbageskridt, som er fundet sted i nogle med-
lemslande i de senere år.
Topmødet vedtog også oprettelsen af en konsultations-
gruppe om ukrainske børn (”Consultation Group on the
Children of Ukraine (CGU)”). Den arbejder for forbedrin-
ger af vilkårene for ukrainske børn – både børn på flugt i
nabolande og børn i Ukraine. Ukraine har særligt anmodet
om støtte til den ukrainske børneforsorg. Gruppen har efter
topmødet afholdt sit første møde om fremme af beskyttelsen
af rettighederne for de millioner af ukrainske børn, som bor
i Europarådets lande.
Et væsentligt udfald af topmødet med danske øjne var
Reykjavikerklæringens signal om øget gennemsigtighed i
Europarådets arbejde. Danmark vil tilstræbe, at signalet ud-
møntes i organisationen.
Det er en prioritet for regeringen at sikre, at Europarådet
følger op på resultaterne fra topmødet i Reykjavik, som gen-
bekræftede Europarådets unikke og vigtige rolle i forhold til
at fremme demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettig-
heder i Europa. Endvidere er det afgørende, at aktuelle og
fremtidige udfordringer fastholdes højt på dagsordenen, her-
under krigen i Ukraine, fortsat reform af organisationen og
øget fokus på kerneopgaverne. Danmark arbejder aktivt for,
at topmødets resultater fører til konkrete tiltag, der sikrer, at
Europarådet fortsat kan spille en aktiv rolle på kontinentet
inden for demokrati-, retsstats- og menneskerettighedsområ-
det. Desuden vil Danmark fortsætte sit arbejde sammen med
ligesindede for at sikre, at Europarådets medlemslande efter-
lever deres forpligtelser og EMD’s afgørelser. Endelig vil
Danmark løbende overveje muligheden for at afgive indlæg
i sager, hvor Danmark ikke er part (såkaldte tredjepartsinter-
ventioner), men hvor udfaldet af sagerne vurderes at kunne
få betydning for Danmark, ligesom man fra dansk side vil
have fokus på retsstatsområdet og vigtigheden af domstole-
nes uafhængighed.
Politisk og økonomisk oprustning af Europarådet
Reykjaviktopmødets klare politiske styrkelse af Europarå-
det blev efterfulgt af en ressourcemæssig styrkelse, da Euro-
parådets medlemslande i november 2023 vedtog organisa-
tionens program og budget for perioden 2024-2027. Som
opfølgning på Reykjaviktopmødets fokus på styrkelse af
kerneopgaverne og fokuslande, indeholder budgettet den
første realstigning i Europarådets budget i 17 år. Det nye
budget indebærer særligt en væsentlig budgetstigning til
EMD, der skal give ressourcer til at behandle en kraftigt
forøget mængde sager, samt styrke eksekveringen af dens
3
domme. Fra et dansk perspektiv var det et vigtigt skridt,
at Europarådets handlingsplaner, særligt i frontlinjestaterne
Ukraine, Moldova og Georgien, blev optaget på det ordinæ-
re budget, hvilket styrker den langsigtede planlægning. Det
var også en dansk prioritet at fokusere på omprioriteringer
samt effektivisering i Europarådet.
Europarådets udviklingsbank (CEB) har foreslået en ka-
pitaludvidelse på samlet set 32 milliarder kroner i form
af indskud og garantiforpligtelser. Udvidelsen skal an-
vendes til udmøntning af udviklingsbankens ramme for
2023-2027. Udvidelsen begrundes i en række øgede udgifter
over de seneste år grundet blandt andet Covid-19, migrati-
onskriser og senest den russiske aggressionskrig mod Ukrai-
ne. CEB beskriver kapitaludvidelsen som nødvendig for at
banken kan fastholde volumen af udlån, samt gennemføre
en delvis forøgelse af udlån til lande med lav kreditvurde-
ring parallelt med igangsættelse af projekter i Ukraine. Med-
lemsstaternes deltagelse i kapitaludvidelsen er frivillig, og
regeringen undersøger for nærværende perspektiverne for
dansk deltagelse. I fald Danmark vælger at deltage, vil det
danske bidrag bestå af et indskud på i alt 146,4 mio. kr. og
en garantiforpligtelse på 372,4 mio. kr. I februar 2024 havde
kapitaludvidelsen opnået de nødvendige tilsagn for at kunne
træde i kraft.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)
EMRK og EMD er fortsat omdrejningspunktet for den
menneskeretlige beskyttelse i Europarådets medlemslan-
de. Medlemslandene er forpligtet til at efterleve EMD’s af-
gørelser. Der er imidlertid stadig store udfordringer i forhold
til efterlevelsen af afgørelser fra EMD i visse medlemslan-
de.
Europarådets monitoreringsorganer evaluerer regelmæs-
sigt medlemslandenes efterlevelse af forpligtelserne under
konventionssystemet og afgiver anbefalinger til medlems-
landene. Ministerkomitéen drøfter også kvartalsvist med-
lemslandenes implementering af domme, hvor Danmark
sammen med ligesindede lande er aktivt engageret i arbejdet
for, at alle medlemsstater effektivt og rettidigt implemente-
rer EMD’s afgørelser. Ministerkomitéen drøfter på kvartals-
mæssige møder medlemslandes manglende efterlevelse af
domme.
Et eksempel på manglende efterlevelse af EMD’s domme,
er den tyrkiske sag om den fængslede menneskerettigheds-
aktivist Osman Kavala. Kavala har siddet uberettiget fængs-
let siden oktober 2017. I en dom fra 2019 fandt EMD ingen
rimelig grund til hans fængsling. I 2022 blev en traktatkræn-
kelsesprocedure indledt mod Tyrkiet, som førte til, at EMD
i juli 2022 bekræftede sin tidligere dom. Siden har en række
initiativer været gennemført for at lægge pres på de tyrkiske
myndigheder for at løslade Kavala, blandt andet ved besøg
i Tyrkiet af repræsentanter fra Europarådets Parlamentariske
Forsamling (PACE).
I oktober 2023 opfordrede PACE til, at Ministerkomitéen
iværksætter en såkaldt 1994-proces mod Tyrkiet. Processen
er etableret i Europarådets erklæring fra 1994 om overhol-
delse af medlemslandenes forpligtelser. Processens elemen-
ter fastlægges af medlemslande selv, og den har ikke tidlige-
re været anvendt i tilsynet med en EMD-sag. På baggrund af
PACEs anbefaling støtter Danmark iværksættelse af 1994-
processen i Ministerkomitéen. Tyrkiet har foreløbig afvist en
iværksættelse af 1994-processen, men har taget skridt mod
øget dialog, herunder inviteret PACEs to Tyrkiet-rapportører
tilbage til landet.
Tendensen med manglende respekt for retsstatsprincipperne
giver forsat anledning til bekymring på tværs af organisatio-
nen. I den sammenhæng er det positivt, at den nye polske
regering arbejder på at tilbagerulle de reformer af domstols-
systemet, som har ført til en række domme mod Polen ved
EMD. Danmark har sammen med ligesindede lande været
aktivt engageret i flere af disse sager og vil fortsat følge dis-
se sager – herunder den nye polske regerings bestræbelser
på at rette op på retsstatsproblemerne.
Menneskerettighedskommissærens besøg i Danmark
Som led i den generelle monitorering af medlemsstaternes
overholdelse af deres menneskeretlige forpligtelser aflagde
Europarådets menneskerettighedskommissær besøg i Dan-
mark i maj 2023. Besøget fokuserede særligt på Danmarks
menneskeretlige forpligtelser inden for asyl-, migrations-
og handicapområdet. Kommissæren mødtes blandt andet
med justitsministeren, udlændinge- og integrationsministe-
ren, samt med civilsamfundet. Kommissæren fremhævede
i sin rapport en positiv udvikling på asylområdet, herunder
særligt i forhold til modtagelse af ukrainske flygtninge og
beskyttelse af afghanske børn og kvinder. Hun konstaterede
også forbedringer i lovgivningen vedrørende folkeskolens
inklusion af børn og unge med handicap. Kommissæren
rejste dog også en række bekymringer, herunder ønsker om
eksternalisering af asylprocesser, samt at den danske tilgang
på flygtningeområdet fokuserede på midlertidigt ophold
med henblik på hjemsendelse frem for på integration. Rap-
porten opfordrede også til at forbedre vilkårene for personer
med handicap.
Kosovos medlemskab
Kosovos ansøgning om at blive medlem af Europarådet
behandles nu i PACE, der skal afgive en udtalelse om, i
hvilket omfang Kosovo deler Europarådets grundlæggende
værdier og udviser villighed til at efterleve og implementere
konventionssystemet. Ministerkomitéen vil tage stilling til
ansøgningen på baggrund af udtalelsen fra PACE. Optagelse
kræver enstemmighed i Ministerkomitéen på ambassadørni-
veau, men kan også forelægges på ministerniveau, hvor der
alene kræves to tredjedels flertal. En stor gruppe lande, her-
under Danmark, støtter Kosovos optagelse, mens en mindre
gruppe i varierende grad har udtrykt modstand. Serbien har
reageret skarpt på den mulige optagelse af Kosovo og valgte
af denne grund ikke at deltage i Reykjaviktopmødet.
4
Aserbajdsjan
Aserbajdsjan iværksatte den 19. september 2023 en mili-
tæroperation i regionen Nagorno-Karabakh, som medførte,
at stort set alle regionens over 100.000 armenere flygtede til
Armenien, hvilket ledte til fordømmelse fra PACE. Militær-
operationen kom i kølvandet på en næsten 10 måneder lang
aserbajdsjansk blokade af den såkaldte Lachin-korridor ind
til regionen, som havde skabt en forværret humanitær situa-
tion for lokalbefolkningen. Perioden op til præsidentvalget
den 7. februar 2024 var desuden præget af tilbageholdel-
ser og fængslinger mod journalister, menneskerettighedsfor-
kæmpere og opposition. PACE vedtog den 24. januar 2024
en resolution, som medførte, at de aserbajdsjanske PACE-
medlemmers akkreditiver ikke blev fornyet. Resolutionen
henviser til manglende efterlevelse af PACE’s forretningsor-
den. Den peger bl.a. på Aserbajdsjans ageren ift. Nagorno-
Karabakh, manglende adgang til politiske fanger og afvis-
ningen af at modtage PACE-medlemmer som observatører
ved præsidentvalget den 7. februar 2024. En rapport udar-
bejdet af PACE-medlem Mogens Jensen (S) ligger blandt
andet til grund for resolutionen. Beslutningen ændrer dog
ikke på, at Aserbajdsjan fortsat er medlem af Europarådet.
Øvrige udviklinger
Forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK pågår, og i
marts 2023 lykkedes det Europarådet og EU at nå til forelø-
big enighed om udkastet til en tiltrædelsestraktat. Spørgsmå-
let om, hvordan EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
kan håndteres i forhold til EMRK, er dog fortsat uløst.
Europarådet arbejder fortsat på en konvention om kunstig
intelligens, som forventes vedtaget i 2024. Konventionens
forventelige fokusområde bliver at sikre hensynet til menne-
skerettigheder og retsstatsprincipper i sammenhænge, hvor
kunstig intelligens finder anvendelse.
Sammenhængen mellem miljø og menneskerettigheder
blev i generelle vendinger beskrevet i Reykjavikerklærin-
gen, og det forventes at være et emne, der vil være øget
fokus på i det kommende år. Topmødet igangsatte den så-
kaldte Reykjavikproces, som skal se på Europarådets arbej-
de med miljø og klima. Et forstudie om et muligt instrument
om menneskerettigheder og miljø vil blive præsenteret for
Ministerkomitéen i juni 2024. Der ventes ligeledes at blive
præsenteret et udkast til en konvention om miljøbeskyttelse
gennem strafferet i december 2024.
Valg til ny generalsekretær
Europarådet skal have en ny generalsekretær i 2024. Ge-
neralsekretæren er organisationens ansigt udadtil og vareta-
ger den politiske kontakt til medlemslandenes regeringer,
hvoraf nogle ser meget forskelligt på centrale spørgsmål,
herunder hvordan Europarådet bør imødegå demokratisk til-
bagegang og manglende efterlevelse af EMD’s domme. Må-
let for Danmark er, at den nye generalsekretær er en dyna-
misk, visionær person med politisk tyngde, som kan sam-
le organisationen efter de seneste års kriser og fremme
Europarådets værdier om at beskytte og udbrede demokra-
ti, menneskerettigheder, herunder implementere visionerne
fra Reykjaviktopmødet. Generalsekretæren vælges af PACE
på grundlag af indstilling af flere kandidater fra Ministerko-
mitéen.
Endelig kan det nævnes, at det i maj 2024 vil være 75 år
siden Europarådet blev oprettet, hvilket vil blive markeret
både i Europa og i Danmark.
4. ØSTERSØRÅDET
På møde i Wismar den 1. juni 2023 afsluttede udenrigs-
ministrene den refleksion om Østersørådets fremtid, som
startede efter Ruslands udtræden i maj 2022. Ministrene
bekræftede, at Østersørådet fortsat er en vigtig platform for
regional dialog og samarbejde i Østersøområdet, og under-
stregede, at det praktiske samarbejde i den nye geopolitiske
situation, der er opstået i Østersøregionen, primært bør fo-
kusere på aktiviteter under overskriften Safe and Secure
Region (civilbeskyttelse, kriseberedskab, resiliens, bekæm-
pelse af menneskehandel, beskyttelse af udsatte børn etc.)
samt samarbejde med Ukraine (observatør) på disse områ-
der. Som følge af refleksionen blev rådets arbejdsgruppe om
bæredygtig udvikling lukket.
I forbindelse med det tyske formandskabs fokus på hav-
vind i Østersøen, var udenrigsministeren medvært for et
havvindforum i Berlin den 9. maj 2023 med henblik på
at adressere muligheder og udfordringer for grænseoverskri-
dende havvindsamarbejde såvel som de sikkerhedsmæssige
implikationer heraf. En hensigtserklæring mellem Østersø-
landene, om styrket samarbejde for at øge havvind i Øster-
søen blev vedtaget.
Det finske formandskab 2023-2024 har foreslåetat udvikle
den politiske dialog, og har lagt op til et ambitiøst program,
der har til formål at styrke samarbejdet med fokus på resili-
ens, kriseberedskab og et bredt sikkerhedskoncept.
Et udenrigsministermøde er planlagt til at finde sted i
Finland den 13. -14 juni. Dagsordenen kendes endnu ikke,
men det er sandsynligt, at drøftelserne vil fokusere på em-
ner i tråd med formandskabets prioriteter. Under Estlands
formandskab, som begynder den 1. juli, forventes en høj
grad af tematisk kontinuitet fra det finske formandskab.
Danmark er tilfreds med resultatet af refleksionsproces-
sen, og bakker op om det finske formandskabs fokus på et
intensiveret samarbejde under overskriften Safe and Secure
Region, hvor Østersørådet har et velfungerende samarbejde
på flere centrale områder.
Task Force on Trafficking in Human Beings (TF-THB)
Fokus i taskforcen i 2023 har fortsat været på krigen i
Ukraine med den øgede risiko for menneskehandel i forbin-
delse med håndteringen af ukrainske flygtninge. Der har
desuden været fokus på fair rekruttering af udenlandsk ar-
bejdskraft med henblik på at forebygge menneskehandel til
tvangsarbejde. Et gennemgående tema har derudover været
bekæmpelse af udnyttelse af børn og unge, i samarbejde
med Østersørådets Children at Risk-gruppe. Der har bl.a.
været afholdt en fælles workshop med henblik på at erfa-
ringsudveksle og dele viden på området for at forebygge og
5
beskytte børn og unge mod generel udnyttelse og menneske-
handel. Taskforcen vil i 2024 fastholde fokus på børn og
unge i risiko for menneskehandel og udnyttelse, samt fokus
på at støtte og forebygge udnyttelse af ukrainske familier.
Expert Group on Children at Risk (CAR)
I 2023 blev der afholdt to møder under henholdsvis det
tyske og det finske formandskab. Under det tyske formand-
skab har mødet omhandlet børneinddragelse samt udfordrin-
ger og tiltag for børn med seksuel krænkende adfærd. Dan-
mark har siden 2022 haft nationalt tilgængelig udredning og
behandling til målgruppen, organiseret under de danske bør-
nehuse. Danmark har leveret et praksiseksempel til Østersø-
rådets hjemmeside herom. Under det finske formandskab
har CAR og TF-THB ekspertgrupperne mødtes om forebyg-
gelse og opsporing af handel mod børn. CAR og TF-THB
i Danmark har afholdt en workshop med relevante aktører
om opsporing og håndtering af børn udsat for menneskehan-
del. Udviklingstendenser i ekspertgruppen er fortsat på bør-
neinddragelse, som temasættes under Estlands formandskab
i 2024-2025. Der er forsat opmærksomhed på fremme af
børnehusmodellen samt ukrainske børn. I 2024 skal arbejdet
med den kommende strategi for 2025-2029 igangsættes.
Civil Protection Network (CPN)
I rammen af Østersørådets Civil Protection Network, ar-
bejder de deltagende lande for at styrke samfundsrobusthe-
den. Det finske formandskab har i 2023-2024 følgelig sat
fokus på et ændret risikobillede, samt nye vilkår for bered-
skabet, som følge af krigen i Ukraine, en ny sikkerhedspo-
litisk situation, samt klimaforandringer. Et centralt element
i samarbejdet er erfaringsudveksling. På det operative områ-
de har især den fortsatte civile beredskabsstøtte til Ukraine
præget året. Det finske formandskab har - sammen med
særligt Sverige og de baltiske lande - samtidigt ønsket at
drøfte tiltag i forhold til befolkningens forsyningssikkerhed
og krisekommunikation, samt anvendelse af beskyttelsesrum
som følge af den ny sikkerhedspolitiske situation. Endelig
har formandskabet afholdt en række tematiserede møder om
konsekvenserne af klimaforandringer med særlig fokus på
skovbrande. Fremadrettet ses samarbejdet – givet de aktuel-
le temaer – fortsat at have særlig værdi for Danmark. Te-
maerne ventes at fortsætte under det kommende estiske
formandskab. Beredskabsstyrelsen koordinerer den danske
deltagelse i Civil Protection Network.
Expert Group on Sustainable Maritime Economy (EGSME)
Søfartsstyrelsen indgår i arbejdsgruppen Expert Group on
Sustainable Maritime Economy (EGSME). Arbejdsgruppen
har bl.a. fokus på bæredygtig blå vækst og på at skabe ba-
lance mellem økonomiske, sociale og miljømæssige aspek-
ter i den maritime sektor. Arbejdet i EGSME har under
det finske formandskab haft fokus på tværgående maritim
politik og regulering, herunder grøn skibsfart. Efter seneste
refleksionsproces, er det besluttet at fortsætte arbejdet i
gruppen, dog med blik for at reducere overlap og dobbelt
arbejde i forhold til lignende Østersø-fora.
Ammunition på havbunden i Østersøen
I 2023 har Østersørådet, på initiativ af det tyske formand-
skab og i samarbejde med HELCOM, den regionale hav-
konvention for Østersøen, sat fornyet fokus på problemstil-
lingen med ammunition på havbunden i Østersøen. Det er
estimeret, at der er cirka 300.000 tons ammunition i Øster-
søen. Det kan være et problem for havmiljøet i forhold til
lækkede giftgasser, og give miljø- og sikkerhedsmæssige
udfordringer ved utilsigtet opfiskning eller ved etablering af
maritim infrastruktur. I december 2022 blev der afholdt et
ekspertmøde i Kiel, hvor der blev givet en række konkrete
anbefalinger til håndtering af problemstillingen. I september
2023 organiserede EU-Kommissionen den 2. ”Our Baltic”-
ministerkonference i Palanga i Litauen for EU-Østersølan-
dene, hvor der blev sat fornyet fokus på havets tilstand
i Østersøen. Miljøministeren deltog i konferencen. Her til-
trådte landene en politisk hensigtserklæring om at samarbej-
de om at øge viden og vurdere risici ved ammunitionen på
havbunden. I HELCOM blev der i 2021 indgået en aftale
om en regional handlingsplan, som spænder over 10 år. Den
indebærer, at Danmark sammen med de andre EU-lande
omkring Østersøen samarbejder om at undersøge miljørisi-
koen ved ammunitionen på havbunden samt muligheder for
håndtering heraf.
6