Beretning afgivet den 29. februar 2024

Tilhører sager:

Aktører:


    Beretning B 67

    https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b67/bilag/2/2838464.pdf

    Beretning afgivet af Retsudvalget den 29. februar 2024
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om kortlægning af chikane mod jøder i
    Danmark
    [af Steffen Larsen (LA) m.fl.]
    1. Politiske bemærkninger
    Udvalget
    Udvalget noterer sig, at der siden Hamas’ terrorangreb i
    Israel den 7. oktober 2023 er oplevet en opblussen i antise-
    mitismen i Danmark. Udvalget finder, at det er fuldstændig
    uacceptabelt, at konflikten mellem Israel og Hamas i Gaza
    bliver brugt af herboende personer til at skabe utryghed
    blandt særlig jøder i Danmark. Danmark skal være et land,
    som er trygt for alle, og danske jøder skal kunne færdes
    trygt og leve i fred.
    Udvalget er enige om, at der er behov for at kende roden
    til og omfanget af problemet med antisemitisme, herunder
    omfanget af chikane mod jøder i Danmark, hvis vi skal
    kunne sikre en effektiv beskyttelse af herboende jøder.
    Udvalget har i den forbindelse noteret sig, at den davæ-
    rende regering i januar 2022 offentliggjorde sin »Handlings-
    plan mod antisemitisme«. Handlingsplanen indeholder 15
    initiativer, som skal sætte bredt ind mod antisemitisme. Ud-
    valget noterer sig, at handlingsplanen bl.a. indeholder et
    initiativ om styrket monitorering af antisemitiske hændel-
    ser i Danmark gennem en årlig bevillig på 300.000 kr. til
    Det Jødiske Samfunds Afdeling for Kortlægning og Viden-
    deling af Antisemitiske Hændelser (AKVAH) i perioden
    2022-2025. Det noteres i den forbindelse, at Det Jødiske
    Samfund inden for kort tid forventes at offentliggøre antallet
    af antisemitiske hændelser i 2023.
    Videre indeholder handlingsplanen bl.a. et initiativ om at
    igangsætte og kortlægge forskning om antisemitisme i Dan-
    mark, herunder undersøgelse af antisemitismens udbredelse,
    udtryksformer, årsagsfaktorer, virkemekanismer og påvirk-
    ninger i det danske samfund, så det i højere grad afdækkes,
    hvor i samfundet antisemitismen trives. Udvalget noterer sig
    i den forbindelse, at Center for Dokumentation og Indsats
    mod Ekstremisme (CDE) under Udlændinge- og Integrati-
    onsministeriet i første kvartal af 2024 forventer at offentlig-
    gøre tre delrapporter og en samlet rapport om forskellige
    nationale miljøer med henblik på at illustrere antisemitismen
    i en dansk kontekst. Undersøgelsernes data er indsamlet før
    terrorangrebet den 7. oktober 2023.
    Udvalget noterer sig videre, at der med midler fra hand-
    lingsplanen er etableret »Alliancen mod online antisemitis-
    me« (#AMOS-projektet), hvorigennem Jødisk Informations-
    center, Nordic Safe Cities, Analyse & Tal samt Common
    Consultancy har undersøgt, hvor udbredt online antisemitis-
    me er i den offentlige debat på Facebook i Danmark, og
    hvordan den kommer til udtryk.
    Udvalget noterer sig de ovennævnte iværksatte initiativer
    som følge af handlingsplanen og ser frem til offentliggørel-
    sen af de ovennævnte rapporter, som vil bidrage med mere
    relevant viden på området.
    Udvalget har desuden noteret sig, at Rigspolitiet i lyset
    af konflikten mellem Israel og Hamas i Gaza har iværksat
    en styrket politimæssig indsats i forhold til antisemitiske
    hændelser i Danmark, ligesom politikredsene er anmodet
    om at have skærpet opmærksomhed på, om anmeldelser af
    strafbare forhold – f.eks. hadtale, chikane, vold, hærværk
    og lign., der vurderes at være relateret til konflikten – kan
    indeholde et hadmotiv, som skal efterforskes og henføres
    under straffelovens § 266 b.
    Udvalget har endelig noteret sig, at justitsministeren sam-
    men med øvrige relevante ministre vil invitere Folketingets
    partier til en orientering om afrapportering på ovennævnte
    kortlægningsinitiativer samt status på de øvrige relevante
    initiativer i handlingsplanen med henblik på en drøftelse
    af, om det eventuelt måtte give anledning til mulige nye
    eller forstærkede initiativer på området, herunder f.eks. en
    kortlægning af omfanget af chikane mod jøder i Danmark
    efter den 7. oktober 2023.
    Til beslutningsforslag nr. B 67 Folketinget 2023-24
    Journalnummer
    DokumentId
    Offentligt
    B 67 - Bilag 2
    Retsudvalget 2023-24
    Enhedslisten
    Et mindretal i udvalget (EL) bemærker desuden, at der
    generelt er et stort problem med hadforbrydelser mod mino-
    riteter, og at Folketinget og regeringen bør gøre mere for at
    bekæmpe det.
    Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med politiske bemærkninger i beretningen.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. november 2023
    og var til 1. behandling den 11. januar 2024. Beslutnings-
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
    Retudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    P.u.v.
    Steffen Larsen
    formand
    2