Kopi af SUU alm. del – svar på spm. 309 og 310 om hhv. kønsfordelingen i forhold til givere hhv. modtagere af organdonation og om hvor mange patienter, der dør på venteliste til organtransplantation
Tilhører sager:
Aktører:
SUU alm. del - svar på spm. 310
https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b126/bilag/2/2838432.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 310 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 14. februar 2024. Spørgsmål nr. 310: ”Hvor mange patienter dør på venteliste til organtransplantation inklusive patienter, der tages af ventelisten, fordi de er for syge til at kunne blive transplanteret?” Svar: Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til. I 2023 døde 28 danskere, mens de ventede på et organ, mens 56 blev permanent afmeldt fra ventelisten. Langt de fleste af patienterne ventede på en nyre. Det er ikke muligt at oplyse, hvor mange patienter, der blev taget af ventelisten, fordi de var for syge til at kunne blive transplanteret, men som døde i 2023. Disse data bliver ikke opgjort. Derudover skal man være opmærksom på, at der kan være mange årsager til, at en patient tages af ventelisten. En midlertidig afmelding kan fx være fordi, man skal rejse, eller man har fået en infektion. En permanent afmelding kan fx være pga. en hjerte- eller kræftsygdom eller flytning ud af landet. Dødsårsagerne for patienter, som er taget af ventelisten, er ikke nødvendigvis relateret til, at de ikke blev transplanteret. Især for nyresyge, hvor der findes behandling i form af dialyse, kan dødsårsager også være fx kræft, hjertesygdom, ulykker mv. Endeligt kan patienter være blevet taget af ventelisten flere år før de dør. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 12-03-2024 Enhed: Epidemihåndtering og kvalitet i sundhedsvæsenet Sagsbeh: MRH Sagsnr.:2024 - 2592 Dok. nr.: 104170 Offentligt B 126 - Bilag 2 Sundhedsudvalget 2023-24
SUU alm. del - svar på spm 309
https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b126/bilag/2/2838431.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 309 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 14. februar 2024. Spørgsmål nr. 309: ”Hvordan er kønsfordelingen i forhold til givere hhv. modtagere af organdonation?” Svar: Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til. I 2023 var der 113 afdøde donorer og 89 levende donorer (alle donerede en nyre). Af de 113 afdøde donorer var 63 (56%) kvinder og 50 (44%) mænd. Af de 89 levende donorer var 43 (48%) kvinder og 46 (52%) mænd. 430 danskere modtog et organ i 2023. Af de 430 var 145 (34%) kvinder og 285 (66%) mænd. Af de 341 personer som modtog et organ fra en afdøde donor var 114 (33%) kvinder og 227 (67%) mænd. Af de 89 personer som modtog en nyre fra en levende donor var 31 (35%) kvinder og 58 (65%) mænd. Kvinder Mænd Total Afdøde donorer 63 50 113 Levende donorer 43 46 89 Modtagere fra afdøde donorer 114 227 341 Modtagere fra levende donorer 31 58 89 Kilde: Sundhedsstyrelsen Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 12-03-2024 Enhed: Epidemihåndtering og kvalitet i sundhedsvæsenet Sagsbeh: MRH Sagsnr.:2024 - 2592 Dok. nr.: 104170 Offentligt B 126 - Bilag 2 Sundhedsudvalget 2023-24