Henvendelse af 23/1-24 fra CO2HubEurope

Danmarks vej til at blive en europæisk CO2 hub
Konklusioner og anbefalinger fra CO2HubEurope
18. januar 2024
Offentligt
L 117 - Bilag 4
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Konklusion og anbefalinger, den 18. januar 2024
Side 1 af 8
Danmark kan blive en europæisk CO2 hub
- men det kræver nye politiske tiltag
Formål og baggrund
Danmark har de geologiske, teknologiske og geografiske forudsætninger for at udvikle sig til en europæisk
CO2 hub og bidrage til at nå de ambitiøse klimamål i både Danmark og Europa. Men den danske CCS-
politik mangler i øjeblikket et helhedssyn, der sikrer samtidighed i udviklingen af fangst, transport og
lagring. Dette risikerer at sætte konkurrenceevnen og Danmarks potentiale som en europæisk CO2 hub
over styr.
CCS skal op i skala og ned i pris, hvilket både kan skabe jobs og samfundsøkonomisk vækst, samtidig med
at vi bidrager til opnåelse af klimamålene på en økonomisk effektiv måde.
DNV1
har for CO2HubEurope analyseret effekterne af den nuværende CCS-politik og sammenholdt det med
en mere helhedsorienteret tilgang til udvikling af CCUS i Danmark. Samtidig er der afdækket afgørende
skridt, der skal tages for at Danmark kan placere sig som en europæisk hub for CO2 og give et væsentligt
bidrag til at opfylde klimamålene i Danmark og EU.
Konklusion
Danmark har potentialet til at blive en europæisk hub for CO2. Men:
• Hvis Danmark skal indfri ambitionen om at etablere storskala CO2-lagring og -infrastruktur kræver det
store mængder CO2, der langt overstiger det danske CO2-potentiale. Danmark har derfor brug for at
tiltrække CO2 fra vores nabolande.
• Hvis ikke fangst, transport, lagring og anvendelse udvikles samtidig, så stiger både investerings- og
driftsomkostningerne for CCUS og industrien opnår ikke stordriftsfordele.
• En national, landbaseret CO2 backbone2
rørinfrastruktur med store mængder CO2 fra udlandet giver
mulighed for at reducere omkostningerne for danske CO2 udledere og øge konkurrenceevnen for
danske virksomheder på tværs af Danmark.
• CO2 import fra Tyskland via rør er altafgørende, hvorfor et samarbejde med Tyskland og en forbindelse
imellem Tyskland, Esbjerg og Fredericia bør prioriteres. Ligeledes bør forbindelse til Sverige undersøges.
• Yderligere CO2 backbone udbygning bør planlægges nu og igangsættes i takt med, at nye
lagringssteder udvikles, samt store fangst- og anvendelsesoperatører tager investeringsbeslutning.
• Særlig udvikling af onshore lagring er afhængig af fortsat folkelig opbakning, herunder fokus på
klimaeffekt, sikkerhed, miljø samt den værdi og vækst, der kan skabes lokalt og for Danmark.
• Forskning i CO2 infrastruktur er vigtig for at lykkes of kan skab grobund for ny grøn eksport.
Den samlede investering for en CO2 backbone er 9 mia. kr. og forventes at skabe en samfundsøkonomiske
værdi på op til 69 mia. kr. Hele investeringen forventes brugerbetalt over 25 år.
Overlades opbygning af CCS-infrastruktur alene til markedet risikerer Danmark
• at gå glip af op til 49 mia. kr. i samfundsøkonomisk værdi,
• at få højere omkostninger til reduktion af CO2,
• at CO2 reduktion fra CCS bliver lavere og kommer senere,
• at Danmarks bidrag til CO2 reduktion i Europa bliver reduceret, samt
• at dansk knowhow om CCS ikke udvikles og hermed ikke giver indtægter og arbejdspladser.
1
DNV er en international rådgiver med “Vision (is) to be a trusted voice to tackle global transformations.” – se mere på
www.dnv.com
2
CO2 backbone og tilhørende anbefalinger henviser til en fælles rørbunden og landbaseret infrastruktur, der forbinder
danske lagringssteder med udlandet. Dette inkluderer ikke offshore forbindelser, direkte linjer og opsamlingsnet.
Konklusion og anbefalinger, den 18. januar 2024
Side 2 af 8
Anbefalinger
Skal det lykkes at gøre Danmark til en Europæisk CO2 hub er der behov for:
• En national infrastruktur-plan for en CO2 backbone.
• Rammer og regulering så der sikres ikke-diskriminerende og lige adgang til CO2 backbone.
• Statslig medfinansiering/risikoafdækning.
• Europæisk samarbejde, særligt med Tyskland.
Det anbefales derfor, at der nedsættes et udvalg med inspiration fra NEKST, som senest i efteråret 2024
skal komme med konkrete anbefalinger til politisk beslutning for CO2 backbone, rammer og regulering,
samt nødvendig statslig medfinansiering/risikoafdækning.
Ønske om konkret handling
I forbindelse med den endelige behandling af ”Lov om rørført transport af CO2”3
skal de nødvendige
rammer for reguleret tredjepartsadgang på ikke-diskriminerende vilkår til en CO2 backbone sikres.
Der afsættes 25 mio. kr. i 2024 til gennemførelse af feasibility studie af dansk CO2 backbone, der
gennemføres som et NEKST-lignende projekt i 2024 med deltagelse af aktører på tværs af værdikæden.
Arbejdet igangsættes ultimo 1. kvartal og skal inden udgangen af 2024 fremlægge et oplæg til mulige
rammer og plan for grænseoverskridende rørtransport og regionale transportnetværk – Danmarks CO2
backbone.
For at sikre bedre alignment imellem anvendelse af støttemidler og langsigtet CCS-udvikling i Danmark
bør det overvejes, at endelig afgivelse af tilbud (BAFO) for 1. runde af CCS-udbud udskydes til foråret 2025,
hvor CO2 infrastrukturplanen har været behandlet af folketinget.
3
Lovforslag – Lov om rørført transport af CO2, Høringsportalen 24-11-2023
Konklusion og anbefalinger, den 18. januar 2024
Side 3 af 8
Baggrundsrapport
DNV har på opdrag af CO2HubEurope, som repræsenterer en række aktører fra hele den danske CCUS
værdikæde, afdækket nogle afgørende skridt, der skal tages for at Danmark kan placere sig som en
europæisk hub for CO2 og give et mærkbart bidrag til at opfylde klimamålene i Danmark og EU.
DNV har analyseret 2 forskellige udviklingsveje for CCS-infrastruktur i Danmark.
• Hver for sig: En udviklingsvej, der tager udgangspunkt i det nuværende politiske setup, hvor al udvikling
af transport og lagring overlades alene til markedet. Udviklingen sker uden en samlet/koordineret plan
for Danmark, hvilket potentielt kan medføre, manglende udnyttelse af importmuligheder og højere
omkostninger end ellers muligt. Det vil betyde, at forskellige aktører – fx på Sjælland og i Nordjylland
”hver for sig” vil skabe regionale løsninger, der ikke er bundet sammen.
• Byg og de vil komme: En tilgang, som er baseret på en koordineret plan for hele Danmark, hvor større
investeringer i CO2 backbone rørføring giver bedre muligheder for fangst og lagring af dansk CO2, samt
import af CO2. Det kan bidrage til lavere omkostninger og bedre muligheder for udvikling af en CCU-
sektor.
Uden yderligere politisk handling peger analysen på, at "Hver for sig" scenario kan undergrave en optimal
langsigtet infrastruktur udvikling. De økonomiske konsekvenser ved en ikke optimal og senere etablering af
backbone infrastruktur vil øge Danmarks omkostninger til at reducere CO2-udledninger og begrænse
Danmarks muligheder for at blive en europæisk CO2 hub.
Det er ambitionen, at CCS på sigt skal udrulles uden støtte og på markedsmæssige vilkår, hvilket vil kræve
betydelige omkostningsreduktioner, og at infrastrukturen også tænkes sammen med større forbrugssteder
(CCU). Kan Danmark lykkes med at tiltrække betydelige importmængder af CO2, vil en sådan reduktion
være mulig.
Danmark er udstyret med onshore og offshore lagringsmuligheder med betydeligt potentiale, mange
havne og en placering tæt på lande med stor CO2 udledning og begrænsede lagringsmuligheder – særlig
Tyskland, som er den største CO2 udleder i Europa.
Men hvis Danmark skal tiltrække CO2-mængder udefra, skal Danmark hurtigt bevæge sig i retning af at
udvikle lagringssteder, der er konkurrencedygtige i forhold til konkurrerende projekter i hele Nordeuropa –
herunder at forfølge fordelene ved at genanvende knowhow og eksisterende olie- og gasfaciliteter til CO2-
lagringsaktiviteter.
• Behovet for at sikre samtidighed i udviklingen af fangst, transport og lagring er en vigtig konklusion i
analysen. Hvis de ikke udvikles parallelt for at løse det eksisterende hønen og ægget-problem i CCS-
værdikæden, vil både investerings- og driftsomkostningerne stige, og industrien går glip af
stordriftsfordele. Det resulterer igen i lavere mængder CO2, såvel importerede og indenlandske, der skal
lagres i Danmark.
• Men hvis der udvikles en fælles koordineret backbone infrastruktur til at understøtte CO2-transport og -
lagring i stor skala i Danmark, vil stordriftsfordele og en mere effektiv ressourceudnyttelse reducere de
samlede omkostninger i CCUS-værdikæden og bidrage til en effektiv udvikling af CCUS-industrien i
Danmark.
• Udviklingen af danske havne til håndtering af CO2-import og -eksport er på vej, og havne er vigtige for
at supplere CO2-rørledningsinfrastrukturen. Men for at skalere CO2-importen og nedbringe
omkostningerne ved CCS skal størstedelen af den importerede CO2 transporteres i rørledninger. Fra et
økonomisk perspektiv vil en centralisering af importerede udledninger øge konkurrenceevnen for dansk
CO2-infrastruktur, herunder danske lagringssteder.
• Udvikling af rørledninger vil kræve en betydelig indsats, men kan i høj grad reducere omkostninger og
usikkerhed i CCS-værdikæden, herunder risiko-minimere lagringsprojekter, så der kan udvikles flere
lagringsprojekter, og dansk transport- og lagringsinfrastruktur får en konkurrencefordel sammenlignet
med andre europæiske lagringsprojekter.
Konklusion og anbefalinger, den 18. januar 2024
Side 4 af 8
• En CO2 backbone vil gøre det muligt at importere langt større mængder udenlandsk CO2, end der
alene kunne importeres med skib, og dermed gøre Danmark til en europæisk CO2 hub, hvor både
onshore og offshore lagring anvendes. Samtidig gives gode muligheder for selv at kunne producere
brændstoffer og andre essentielle kulstofholdige produkter.
• Rørinfrastruktur, der binder punktkilder, havne, lagre, PtX-producenter samt udlandet sammen kan
starte en positiv spiral, hvor omkostningerne til CCS reduceres hvorved man vil kunne tiltrække mere
udenlandsk finansiering gennem carbon removal certifikater. Således kan de danske omkostninger til
CCS og opnåelse af de danske klimamål reduceres yderligere.
• Dansk lagerudvikling er afhængig af storskala CO2 fangst, og dette i et omfang der rækker langt
udover det danske CO2 fangstpotentiale. Danske lagre er i høj grad afhængige af importeret CO2 i
tillæg til den danske CO2.
• Det bliver derudover muligt og økonomisk overkommeligt for mellemstore danske udledere at koble sig
på en CO2 backbone via opsamlingsnetværk, så de også kan opfange og lagre deres CO2-udledning.
Det kan yde væsentlige bidrag til at nå de danske klimamål i et dansk CO2-infrastrukturperspektiv i
2030 og 2050.
• Afgørende behov for forskning i opbygning og anvendelse af CO2 infrastruktur med fokus på energi og
udgiftsreduktion, der samtidig kan skabe ny eksport af dansk teknologi.
Behovet for koordinering og tilpasning af tidsplanerne for fangst-, transport-, lagrings- og
anvendelsesprojekter er en anden central konklusion fra de scenarier, der er præsenteret i analysen.
Udviklingen af CO2 backbone vil kræve behov for løbende at evaluere og tilpasse regulering, særligt
vedrørende tredjepartsadgang. Afgørende at der sikres en lige og ikke-diskriminerende adgang for alle,
herunder sikre at infrastrukturen udvikles ud fra en helhedsbetragtning.
Samfundsøkonomiske beregninger
DNV´s analyse for CO2HubEurope ”Denmark as a European CO2 Hub” har opgjort henholdsvis den
samfundsøkonomiske værdi og investeringsbehovet for fangst og lagring af CO2 i Danmark på baggrund
af de 2 scenarier ”Hvert til sit eget” og ”Byg og de vil komme” med de 2 udfaldsrum:
• ”Current Pathway” – nuværende forventninger til CO2 fangst.
• ”Net Zero Pathway” – behov for CO2 fangst i et Net Zero scenarie.
Med den nuværende CCS-politik risikerer Danmark at gå glip af en samfundsøkonomisk værdi på mellem
14,6 og 49,4 mia. kr. Den nødvendige investering i en CO2 backbone forventes at ligge imellem 5,8 og 8,7
mia. kr. i et fuldt udbygget scenarie. En investering der forventes tilbagebetalt over infrastrukturens levetid.
Samfundsøkonomisk værdi
(mia. kr.)
Hver for sig Byg og de vil komme
Current Pathway Net zero Pathway
Omkostninger 63,1 87,1 92,8
Fordele 83,1 121,7 162,3
Samlet nutidsværdi 20,0 34,6 69,4
Figur 1 Samlet samfundsøkonomisk værdi, opgjort som nutidsværdi jf. de 2 scenarier og 2 udfaldsrum for CO2 fangst –
Denmark as a European CO2 Hub, DNV januar 2024.
Samlet investeringsbehov
(mia. kr.)
Hver til sit eget Byg og de vil komme
Current Pathway Net zero Pathway
CO2 lager 11,5 17,4 18,8
Rørledninger 0,6 5,8 8,7
Skibe - - -
Havne 1,6 1,2 0,5
Total 13,6 24,4 28,1
Andel af samlet nutidsværdi 22% 28% 30%
Figur 2 Samlet investeringsbehov ved etablering af infrastruktur jf. de 2 scenarier og 2 udfaldsrum for CO2 fangst –
Denmark as a European CO2 Hub, DNV januar 2024.
Konklusion og anbefalinger, den 18. januar 2024
Side 5 af 8
Hvorfor kan markedet ikke klare selv at udbygge infrastrukturen?
Danmark har som nævnt gode geografiske forudsætninger for at blive en CO2-hub. Man kan derfor spørge,
hvorfor en statslig understøttelse og planlægning af en CO2-infrastruktur er nødvendig. Hvorfor kan
markedet – og her især de store virksomheder, der er involveret – ikke klare dette selv?
Svaret er, at virksomhederne godt kan tage store tekniske og kommercielle risici forbundet med at udvikle
CCS. Men en ren markedsdrevet udvikling er derudover udfordret af en række markedsfejl, herunder bl.a.:
• Usikkerhed om mulighed for import af CO2 fra udlandet
• Manglende indregning af den samfundsmæssige værdi af at lagre biogen CO2 og CO2 fra
udlandet.
• Usikkerhed om ETS prisudvikling og manglende fuld indregning af negative eksternaliteter4
.
• Behov for en koordineret udbygning af infrastruktur, der tager højde for de langsigtede behov og
afledt samfundsmæssig værdi heraf.
• En CO2 rørført backbone infrastruktur vil være et naturligt monopol med behov for regulering.
• Private investorer vil have fokus på at etablere lukkede værdikæder for at risikominimere.
Der vil være behov for, at staten på kort- og mellemlang sigt tager en aktiv rolle i planlægning, finansiering
og risikoafdækning af de langsigtede infrastrukturinvesteringer. På længere sigt forventes CCS-sektoren at
fungere alene på markedsvilkår.
Så hvis staten ikke tager en aktiv rolle med etableringen af CO2 backbone, er der betydelig risiko for, at den
aldrig vil blive bygget og Danmark herved går glip af samfundsøkonomisk værdi og klimareduktioner for
både Danmark og EU.
4
De fulde omkostninger ved en økonomisk aktivitet, der medfører CO₂-emissioner, betales ofte ikke fuldt ud af parterne
i den pågældende transaktion. En del af byrden ved denne transaktion vil falde på samfundet som helhed som en
negativ eksternalitet i form af forurening. ETS prisen retter i nogen grad op på denne situation. CO2 priserne er imidlertid
ikke høje nok eller stabile nok på kort sigt fuldt ud at afspejle de reelle samfundsmæssige omkostninger.
Konklusion og anbefalinger, den 18. januar 2024
Side 6 af 8
Uddybende anbefalinger
National infrastruktur plan for CO2
CO2HubEurope anbefaler, at der etableres en arbejdsgruppe med inspiration fra NEKST, der skal komme
med forslag til en national infrastruktur plan for CO2 backbone (regionale- og transnationale net) i
Danmark. Planen skal med udgangspunkt i en markedsdrevet og trinvis udvikling understøtte Danmarks
rolle som en europæisk CO2 hub og skabe en grøn vækstmotor i Danmark. Planen skal sikre mulighed for
lagring af 10 MTPA europæisk CO2 i Danmark fra 2030 og 30 MTPA senest fra 2040.
Planen skal desuden indeholde forslag til nødvendig regulering og forslag til finansiering, herunder behov
for statslig medfinansiering/risikodeling.
Som en del af denne planlægning bør der i lighed med brint infrastruktur, hurtigst muligt gennemføres
indledende undersøgelser (feasibility study) af mulig CO2 backbone. Disse studier bør være udgangspunkt
for planlægning, prioritering og rørdimensionering af CO2 backbone.
Bedre koordinering er nødvendig for at udvikle en stærk CCS-sektor
Koordinering med udlandet er yderst væsentligt, hvis Danmark skal have mulighed for at blive CO2-hub.
CO2 fra Tyskland, Sverige og Østersølandene er afgørende, hvis omkostningerne til at lagre og transportere
CO2 skal ned i pris. Koordinering af CO2-fangst, -lagring og -transport på tværs af landegrænser, som
muliggør import af CO2 til Danmark, skal derfor på plads samtidig med at lagre og transportinfrastruktur
udvikles.
En bedre koordinering imellem udvikling af fangst, transport og lagring vil betyde lavere omkostninger til
lagring af CO2 og gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at fange, lagre og anvende CO2.
For de danske CCS-udbud vil det være med til at billiggøre den samlede CCS-værdikæde og dermed
reducere støtteniveauet. Hvis CO2’en fra de 2 kommende CCS-udbud på i alt 27 mia. kr. lagres i Danmark vil
det give et betydeligt bidrag til udvikling af en stærk CCS-sektor i Danmark og øge den samfundsmæssige
værdi.
Til sammenligning har både Norge, Holland og England indarbejdet i deres CCS-støtte model, at tilskud til
etablering af CO2 fangst bidrager til opbygning af transport og lagring i de 3 lande.
Uden tilstrækkelig koordinering er der risiko for, at der træffes investeringsbeslutninger om fx havne anlæg
der ikke vil være optimale ud fra et helhedssyn og samtidig bliver en hindring for udvikling af den
samfundsøkonomiske optimale løsning.
De store investeringer vi foretager som samfund bør knyttes til den danske forskningssektor for at støtte
udviklingen af ingeniører og teknikere som skal kunne bygge, servicere og på sigt også sælge teknologi til
andre lande.
Europæisk samarbejde
For at sikre udviklingen af den nødvendige CO2-infrastruktur i vores nabolande, og forbinde udenlandske
udledere til den danske CO2 backbone, bør danske myndigheder proaktivt fremme, at sådan CO2-
infrastruktur udvikles og integreres med europæisk infrastruktur, både på EU-niveau og nationalt i
relevante lande. Udviklingen af fælles brintinfrastruktur mellem Danmark og Tyskland kan bruges til
inspiration.
Myndigheder spiller også en vigtig rolle i forhold til at sikre, at relevante godkendelser, der er nødvendige
for at etablere CO2-infrastruktur, udstedes hurtigt nok til at understøtte en hurtig udvikling.
Finansiering
CO2HubEurope mener, at et centralt CO2 backbone, som fx El- og gasinfrastrukturen i Danmark, bør
finansieres over tariffer hos systemets brugere. Finansiering af infrastrukturen kan med fordel ske igennem
en reguleret model, hvor omkostningerne fordeles over tid relativt i forhold til den forventede
kapacitetsudnyttelse. Herved kan brugerne betale nettet helt eller delvist afhængigt af udviklingen.
Konklusion og anbefalinger, den 18. januar 2024
Side 7 af 8
Modellen kan kombineres med hel eller delvis statsfinansiering og/eller risikoafdækning af den første del af
infrastruktur. Målet er, at staten i opbygningsfasen deltager i at sikre rammerne for en markedsdrevet
udvikling.
Dimensionering
Rørene bør ud fra en samlet økonomisk betragtning dimensioneres til forventet maksimalbehov.
Tommelfingerreglen er, at hver gang rørets diameter fordobles, kan det rumme fire gange så meget CO2,
men uden en tilsvarende forøgelse af omkostningerne. Denne tilgang reducerer risikoen for senere at skulle
dublere infrastrukturen til unødigt høje omkostninger.
Fremtidig System Operatør
Effektiv drift og udvikling af et samlet CO2 backbone med grænseoverskridende forbindelser vil skabe
behov for på et tidligt tidspunkt at udpege én fremtidig system operatør af den nationale backbone. Den
fremtidige systemoperatør vil samtidig få en afgørende rolle for at sikre udvikling af standarder, tariffer og
internationalt samarbejde.
Ensartede kvalitetskrav
Der bør opsættes fælles kvalitetskrav til CO2 i den nationale CO2 backbone for at fremtidssikre lagring og
anvendelsesformål.
Herunder skal både biogent og fossilt CO2 kunne transporteres i infrastrukturen for at undgå unødvendige
investeringer i separate infrastrukturer på linje med el og gas markedet. Det kræver en fælles europæisk
certificeringsordning efter massebalanceprincippet. Danmark bør understøtte denne ordning.
Behov for forskning
Der er et afgørende behov omkring forskning i Dansk CO2 infrastruktur. Der er flere væsentlige videns
mangler som blandt andet dække urenheders indflydelse på kondensation/kompression/fordråbning og
CO2 slut-anvendelse samt nye metoder til CO2 gas måling, materialer i infrastrukturen, forbedrede
mellemlagre og et generelt fokus på en overordnet energi og udgiftsreduktion. etc.
En forskning der samtidig vil kunne skabe vigtige muligheder for eksport af knowhow.
Tredjepartsadgang
En åben og ikke-diskriminerende tredjepartsadgang til CO2 backbone skal sikres og
investeringsbeslutninger bør desuden træffes ud fra et samfundsøkonomisk helhedssyn.
Konklusion og anbefalinger, den 18. januar 2024
Side 8 af 8
Hvem er CO2HubEurope
CO2HubEurope er en bred alliance af nøgleaktører inden for CCUS i Danmark, inklusive:
• AxcelFuture
• C4 – Carbon Capture Cluster Copenhagen
• Crossbridge Energy
• Dansk Fjernvarme
• Esbjerg Havn
• HOFOR
• Nordsøfonden
• Triangle Energy Alliance
• TotalEnergies
• Ørsted
og med et stærkt advisory board inklusive:
• CONCITO
• DTU
• INNO-CCUS
Kontaktoplysninger
Spørgsmål, dialog og yderligere oplysninger henvises til:
CO2HubEurope
c/o Peter Kristensen, Forperson for styregruppen
Tlf.: +45 2046 4587
E-mail: peter@co2hubeurope.dk
Bilag
DNVs analyse “Denmark as a European CO2 Hub” kan findes på www.co2hubeurope.dk.


CO2HubEurope
c/o Peter Kristensen, Forperson for styregruppen
Stavlundvej 8, 7540 Haderup
Tlf: +45 2046 4587, E-mail: peter@co2hubeurope.dk
København, den 23. januar 2024
Anmodning om foretræde
CO2HubEurope vil hermed gerne anmode om foretræde for Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalgt mhp. på at fortælle, hvordan en tariffinansieret CO2-rørledning vil sikre
Danmark konkurrencefordel og stor samfundsøkonomisk gevinst ved CCS.
CO2HubEurope er en bred kreds af aktører indenfor CCUS-værdikæden i Danmark, bl.a. Ørsted,
TotalEnergies, HOFOR, Esbjerg Havn, Dansk Fjernvarme, Crossbridge Energy og Axcelfuture m.fl..
Danmark har særlige forudsætninger for at lagre CO2 i stor skala med en samfundsøkonomisk
milliardgevinst på op til 69 mia. kr. til følge. Det potentiale kan ifølge en ny DNV-rapport indfries
ved, at staten engagerer sig i etableringen af en national rørledning, som finansieres af
brugertariffer.
Alliancen CO2HubEurope har for at understøtte etableringen af en CCS-industri i Danmark fået
udarbejdet rapporten af DNV, der giver indsigt i de politiske scenariers samfundsøkonomiske
konsekvenser mhp. at nå klimamålene på en økonomisk effektiv måde.
Statslig etablering sikrer en samtidig og dermed økonomisk efficient udvikling af en dansk-
europæisk værdikæde for CCS, der vil give en vigtig konkurrencefordel på vejen mod at gøre
Danmark til europæisk CO2 hub.
Overlades opbygning af CO2-infrastruktur alene til markedet risikerer Danmark at gå glip af op
til 49 mia. kr. i samfundsøkonomisk værdi, viser rapporten – hvorimod statslig risikoafdækning
og medfinansiering vil skabe grundlag for at nedbringe omkostningerne og skalere industrien –
og dermed også hurtigere nedbringe støtteniveauet.
CO2HubEurope og partnerne bag anbefaler, at der udarbejdes en national infrastrukturplan for
etableringen af en CO2-rørledning. Dette kan ske efter eksempel fra NEKST.
Vi ønsker ved et foretræde at få mulighed for at uddybe konklusioner og anbefalinger om,
hvordan Danmark både kan opnå et stort bidrag til klimamålsætningen i Danmark og EU på en
omkostningseffektiv måde, samtidig med at vi skaber Danmarks næste grønne erhvervseventyr.
CO2HubEurope
./. Rapportens konklusioner og anbefalinger
Offentligt
L 117 - Bilag 4
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24