Fremsat den 14. marts 2024 af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)

Fremsat den 14. marts 2024 af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)
Forslag til folketingsbeslutning
om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets
og Rådets Forordning (EU) 2023/2667 af 22. november 2023 om ændring
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr.
810/2009 og (EU) 2017/2226, Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 og (EF)
nr. 694/2003 og konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen for så vidt
angår digitalisering af visumproceduren
Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen på
Danmarks vegne i henhold til artikel 4 i protokollen om
Danmarks stilling på mellemstatsligt grundlag tilslutter sig
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2023/2667
af 22. november 2023 om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009
og (EU) 2017/2226, Rådets forordning (EF) nr. 693/2003
og (EF) nr. 694/2003 og konventionen om gennemførelse af
Schengenaftalen for så vidt angår digitalisering af visumpro-
ceduren.
Beslutningsforslag nr. B 193 Folketinget 2023-24
Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2022-7285
CS001714
Bemærkninger til forslaget
Bemærkninger til forslaget
1. Formål og baggrund
1.1. Folketingets samtykke
Formålet med forslaget til folketingsbeslutning er at opnå
Folketingets samtykke, jf. grundlovens § 19, stk. 1, til, at
regeringen på Danmarks vegne i henhold til artikel 4 i pro-
tokollen om Danmarks stilling (forbeholdsprotokollen) på
mellemstatsligt grundlag tilslutter sig:
- Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU)
2023/2667 af 22. november 2023 om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF)
nr. 810/2009 og (EU) 2017/2226, Rådets forordning (EF)
nr. 693/2003 og (EF) nr. 694/2003 og konventionen om
gennemførelse af Schengenaftalen for så vidt angår digitali-
sering af visumproceduren (herefter visumdigitaliseringsfor-
ordningen).
Visumdigitaliseringsforordningen omhandler digitalisering
af Schengenvisumansøgningsproceduren, idet der indføres
mulighed for at indgive en Schengenvisumansøgning online
gennem en fælleseuropæisk ansøgningsplatform.
Visumdigitaliseringsforordningen er optrykt som bilag 1 til
beslutningsforslaget.
1.2. Danmarks stilling
Visumdigitaliseringsforordningen er vedtaget med hjemmel
i artikel 77, stk. 2, litra a, og artikel 79, stk. 2, litra a, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsområde.
Som følge af det danske forbehold vedrørende retlige og
indre anliggender deltog Danmark ikke i Rådets vedtagelse
af forordningen, der ligeledes ikke er bindende for og ikke
finder anvendelse i Danmark, jf. artikel 1 og 2 i protokol nr.
22 om Danmarks stilling.
Da forordningen udgør en udbygning af Schengenreglerne,
skal Danmark derfor i henhold til artikel 4 i protokollen om
Danmarks stilling inden seks måneder efter Rådets vedtagel-
se træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre
forordningen i dansk ret. Fristen for at tilslutte sig forordnin-
gen er derfor den 22. maj 2024.
Træffer Danmark afgørelse om, at forordningen skal gen-
nemføres i dansk ret, skabes der en folkeretlig forpligtelse
mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet
af forordningen.
Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre forordningen
i dansk ret, overvejer de medlemsstater, der er bundet af
forordningen, hvilke passende foranstaltninger der skal træf-
fes. Dette kan betyde, at Danmark i yderste konsekvens må
træde ud af Schengensamarbejdet.
Det er regeringens opfattelse, at Danmark bør tilslutte sig
forordningen, jf. pkt. 4 nedenfor.
Folketingets Europaudvalg gav den 24. marts 2023 mandat
til, at Danmark kunne støtte forslaget under EU-forhandlin-
gerne, og at Danmark efter vedtagelsen kunne meddele Eu-
ropa-Kommissionen, at Danmark agter at gennemføre for-
ordningen i dansk ret.
Gennemførelse af forordningen vil medføre behov for æn-
dringer af dansk lovgivning, jf. pkt. 5 nedenfor.
Danmarks tilslutning til forordningen forudsætter derfor
Folketingets samtykke, jf. grundlovens § 19, stk. 1. Folke-
tingets samtykke søges indhentet gennem dette beslutnings-
forslag med henblik på, at Danmark kan give meddelelse om
tilslutning inden for fristen på 6 måneder fra forordningens
vedtagelse, jf. ovenfor.
2. Gældende ret
2.1. Schengensamarbejdet
Danmark indtrådte i Schengensamarbejdet den 25. marts
2001. Schengensamarbejdets formål er at skabe et fælles
område uden indre grænser, og udgangspunktet for Schen-
gensamarbejdet er en ophævelse af personkontrollen ved de
fælles indre grænser inden for Schengenområdet suppleret
med fælles regler for passage af Schengenområdets ydre
grænser og ens visumregler for tredjelandsborgere.
2.2. Visuminformationssystemet (VIS), VIS-forordningen og
visumkodeksen
Som den teknologiske løsning til udveksling af visumo-
plysninger mellem medlemsstaterne blev Visuminformati-
onssystemet (VIS) oprettet ved Rådets beslutning af 8.
juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet
(2004/512/EF). I Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 767/2008 (VIS-forordningen) fastlægges formålet
med, funktionerne i og ansvaret for VIS, samt betingelserne
og procedurerne for udveksling af oplysninger mellem med-
lemsstaterne om visa til kortvarigt ophold og for at lette
behandlingen af ansøgninger og afgørelserne om visum til
kortvarigt ophold (højst 90 dage inden for en periode på 180
dage).
Siden 2011 har VIS fungeret som den tekniske løsning til
facilitering af visumudstedelsesproceduren for visum til kor-
te ophold, der udstedes efter reglerne i forordning (EF) nr.
810/2009 (visumkodeksen). Bestemmelserne i visumkodek-
sen finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der skal
være i besiddelse af et visum ved passage af medlemsstater-
nes ydre grænser og fastsætter procedurer og betingelser for
udstedelse af visa til ophold på medlemsstaternes område.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 7. juli 2021 for-
ordning (EU) 2021/1134 om ændring af bl.a. VIS-forordnin-
2
gen og visumkodeksen. De nye regler i VIS-forordningen
vedrører bl.a. procedurer for udveksling af oplysninger om
langtidsvisa og opholdstilladelser og indebærer, at der i
VIS – som noget nyt – elektronisk vil skulle indlæses op-
lysninger om ansøgninger og visse afgørelser om opholdstil-
ladelser og langtidsvisa. En anden større ændring vedrører
såkaldt interoperabilitet imellem VIS og bl.a. det nye ind-
og udrejsesystem (EES) og det nye system vedrørende rejse-
information og rejsetilladelse (ETIAS), der betyder, at de
visumudstedende myndigheder ikke fremover skal søge i
flere forskellige databaser, når de skal vurdere, om en visu-
mansøger udgør en sikkerheds- eller migrationsrisiko, men
at der vil ske en automatiseret søgning op mod de relevante
databaser. Det bemærkes, at Folketinget i december 2021
vedtog beslutningsforslag B 57, hvorved Folketinget gav
sit samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne kunne
tilslutte sig Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU)
2021/1134 af 7. juli 2021 om ændring af bl.a. VIS-forord-
ningen og visumkodeksen. Det bemærkes endvidere, at for-
ordningen er trådt i kraft, men at de fleste bestemmelser
endnu ikke finder anvendelse, bl.a. fordi den tekniske opgra-
dering af VIS fortsat er under udvikling.
Visumansøgningsproceduren er for Danmarks
vedkommende i dag delvist digitaliseret. Når en visumplig-
tig tredjelandsstatsborger søger om Schengenvisum til Dan-
mark fra udlandet, skal visumansøgeren benytte Udenrigs-
ministeriets ansøgningsplatform ApplyVisa. Herefter skal
visumansøgeren printe ansøgningen og sammen med øvrige
dokumenter til sagen, inkl. pas, aflevere visumansøgningen
til et visumansøgningscenter i det land, visumansøgeren sø-
ger om visum fra. Visumansøgningscenteret modtager på
vegne af Danmark ansøgningen mv. og optager biometri til
brug for sagen, hvorefter materialet sendes elektronisk til
den repræsentation, der skal behandle visumansøgningen.
Visumsagsbehandlingen er også delvist digitaliseret, da an-
søgninger og afgørelser registreres i VIS.
De visa, som medlemsstaterne udsteder, udformes i dag som
en ensartet, selvklæbende visummærkat, jf. Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 om en ensar-
tet udformning af visa. Visummærkaten påføres rejsedoku-
mentet af repræsentationen.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1683/95
om en ensartet udformning af visa blev ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2023/2685 den
22. november 2023, hvorved den papirbaserede visummær-
kat erstattes af et digitalt visum. Kommissionen vil på et se-
nere tidspunkt, når en række betingelser er opfyldt, fastsætte
datoen for, hvornår medlemsstaterne skal udstede digitale
visa i medfør af ovenfornævnte forordning. Forordningen er
ikke omfattet af retsforbeholdet, jf. artikel 6 i protokollen
om Danmarks stilling.
2.3. Udlændingeloven
Det følger af udlændingelovens § 2 a, stk. 1, at der ved
Schengenkonventionen i denne lov forstås konvention af
19. juni 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen af 14.
juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles
grænser med senere ændringer.
Det følger desuden af udlændingelovens § 2 a, stk. 4, at be-
stemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeksen) med se-
nere ændringer gælder her i landet.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 2 a, stk. 6,
at bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af
oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt
ophold (VIS-forordningen) med senere ændringer gælder
her i landet.
Det følger af udlændingelovens § 4 a, stk. 2, og 3, at der
i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 kan udstedes
visum til længerevarende ophold med gyldighed begrænset
til Danmark (langtidsvisum), dog højst med en gyldigheds-
periode på 1 år, til en udlænding, der er meddelt en af de
typer af opholdstilladelse, som er nævnt i bestemmelserne.
Efter udlændingelovens § 39, stk. 2, 2. pkt., kan udlændin-
ge- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om
visum. I visumbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1454
af 25. november 2022 om udlændingens adgang til Danmark
på grundlag af visum, er der fastsat nærmere regler om
visum.
Klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om bl.a. visum
kan indbringes for Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens
§ 46 a, stk. 1. En klage skal indbringes for Udlændingenæv-
net inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, 1. pkt.
Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 6, kan en dansk diplo-
matisk eller konsulær repræsentations afgørelse om afslag
på ansøgning om visum eller om annullering eller inddragel-
se af et allerede meddelt visum, jf. § 47, stk. 3, påklages til
Udlændingestyrelsen.
Udlændinge- og integrationsministeren kan efter udlændin-
gelovens § 46 a, stk. 9, fastsætte nærmere regler om klage-
frist for de typer afgørelser omfattet af stk. 6. Bemyndigel-
sen er udnyttet i visumbekendtgørelsens § 29, stk. 2, hvoraf
det følger, at klager over danske diplomatiske og konsulære
repræsentationers afgørelser om afslag på visum skal være
indgivet til Udlændingestyrelsen inden 8 uger efter, at klage-
ren har fået meddelelse om afgørelsen.
Efter udlændingelovens § 47, stk. 4, kan udlændinge- og
integrationsministeren efter aftale med udenrigsministeren
fastsætte regler om, at private samarbejdspartnere på veg-
ne af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation
kan varetage opgaver med modtagelse og registrering af an-
søgninger om visum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse,
herunder optage personfotografi og fingeraftryk, modtage
gebyr og ansøgningen samt yde vejledning om regler ved-
3
rørende visum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse. Der
kan ikke gives private samarbejdspartnere kompetence til at
træffe afgørelse i konkrete sager om ansøgning om visum,
opholdstilladelse eller arbejdstilladelse.
Efter udlændingelovens § 58 d, stk. 1, kan udlændinge-
og integrationsministeren fastsætte nærmere bestemmelser
til gennemførelse af bl.a. reglerne i Schengenkonventionen,
VIS-forordningen og visumkodeksen.
3. Forordning om visumdigitaliseringsproceduren (visumdi-
gitaliseringsforordningen)
3.1. Formål
Visumdigitaliseringsforordningen omhandler digitalisering
af Schengenvisumansøgningsproceduren, som overordnet
består af en fælles EU-onlinevisumansøgningsplatform (EU
VAP), hvorved der indføres mulighed for at indgive en
Schengenvisumansøgning online gennem en fælleseuropæ-
isk ansøgningsplatform.
Formålet med visumdigitaliseringsforordningen er overord-
net at forbedre Schengenvisumansøgningsprocessen gen-
nem en strømlining og harmonisering af visumproceduren,
mindske omkostningerne og byrden for de involverede
parter og samtidig forbedre sikkerheden i Schengenområ-
det. Derudover er formålet at afhjælpe bl.a. udfordringer
forbundet med indgivelse af visumansøgninger, såsom ek-
sempelvis gentagelse af samme langvarige procedure ved
hver ansøgning for hyppigt rejsende, som også kan variere
alt efter medlemsstat. Endvidere vil visumdigitaliseringsfor-
ordningen også afhjælpe risici for visumshopping, hvor an-
søgere indgiver visumansøgninger til en medlemsstat med
hurtig ansøgningsprocedure i stedet for den medlemsstat,
ansøgerne reelt ønsker at besøge.
3.2. Væsentlige elementer i visumdigitaliseringsforordnin-
gen
Visumdigitaliseringsforordningen vil medføre nedenstående
muligheder:
a) Ansøgere vil som udgangspunkt skulle indgive ansøg-
ning om Schengenvisum online via EU-platformen
uanset destination.
b) EU-platformen vil give ansøgere ajourførte oplysninger
om Schengenvisa til kortvarige ophold, hvorvidt der
kræves visum og i så fald, hvilken type visum, visum-
gebyr, den kompetente medlemsstat, samt hvorvidt ind-
samling af biometri er nødvendig.
c) Ansøgere vil online kunne opgive oplysninger, indsen-
de dokumentation, betale visumgebyr, foretage tidsbe-
stilling hos konsulater eller eksterne tjenesteydere, ind-
give ansøgning og gemme oplysninger. Systemet vil
underrette ansøgeren, hvis der mangler oplysninger.
d) Efter indgivelse af ansøgning vil systemet automatisk
vurdere, hvilken medlemsstat der har kompetence til at
behandle ansøgningen.
e) EU-platformen vil muliggøre sikker elektronisk kom-
munikation mellem ansøgeren og den kompetente med-
lemsstat samt give ansøgeren mulighed for at tjekke
status på ansøgningen.
f) Ansøgere vil blive underrettet elektronisk om afgørel-
sen.
g) Et eventuelt visum vil blive udstedt i digitalt format.
h) Ansøgere og andre interessenter, f.eks. arbejdsgivere,
universiteter eller lokale myndigheder, vil kunne kon-
trollere gyldigheden af det digitale visum på EU-ansøg-
ningsplatformen.
Personligt fremmøde i forbindelse med indgivelse af en vi-
sumansøgning vil som udgangspunkt kun være påkrævet
med henblik på indsamling af biometri, hvilket er obligato-
risk for førstegangsansøgere samt ansøgere, hvis biometri-
ske data ikke længere er gyldige, eller hvis der er tale
om første ansøgning med et nyt rejsedokument, der skal
kontrolleres. I tvivlstilfælde eller i tilfælde, hvor der er en
høj forekomst af falske dokumenter på et bestemt sted, vil
medlemsstaterne dog fortsat have mulighed for at anmode
ansøgeren om at møde personligt op. Herefter vil ansøgere
som udgangspunkt kunne ansøge fuldt ud online i en perio-
de på 59 måneder (efter deres første vellykkede ansøgning),
forudsat at de ansøger med samme rejsedokument.
EU-ansøgningsplatformen vil for nuværende kun skulle an-
vendes til ansøgninger om visa til kortvarige ophold (Schen-
genvisa), mens visa til både kortvarige og længerevarende
ophold vil skulle udstedes i digitalt format, ligesom de i dag
udstedes i samme ensartede papirformat (visummærkat).
Udviklingen af EU-platformen vil blive påbegyndt centralt
fra EU. Der fastsættes en syvårig overgangsperiode fra da-
toen for idriftsættelsen af EU-platformen til medlemsstater-
ne skal være i stand til og forpligtigede til at anvende EU-
platformen.
4. Regeringens overvejelser
Hensynet til den indre sikkerhed i Schengenområdet nød-
vendiggør en systematisk kontrol af, hvem der rejser ind i
området. Regeringen støtter derfor en styrkelse af kontrollen
med de ydre grænser, kontrollen på medlemsstaternes områ-
de og anvendelse af fælles kontrolsystemer.
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for de æn-
dringer, der følger af visumdigitaliseringsforordningen, der
har til formål at strømline og effektivisere visumansøgnings-
proceduren for ansøgere og medlemsstater ved hjælp af digi-
tale midler samt at øge sikkerheden i Schengenområdet ved
at digitalisere ansøgningsproceduren og visummærkaten.
Det er endvidere regeringens holdning, at Danmark fortsat
bør deltage i Schengensamarbejdet, herunder visumsamar-
bejdet. Da en beslutning om ikke at tilslutte sig forordningen
i yderste konsekvens vil kunne indebære, at Danmark må
træde ud af Schengensamarbejdet, taler dette også for en
dansk tilslutning.
Med vedtagelsen af beslutningsforslaget giver Folketinget
sit samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, til, at Danmark
4
kan meddele Rådet, at Danmark har besluttet at gennemføre
forordningen i dansk ret.
Hvis beslutningsforslaget vedtages, skal Danmark inden
for fristen på seks måneder fra forordningens vedtagelse
meddele Rådet, at Danmark vil gennemføre forordningen i
dansk ret. Herved skabes en folkeretlig forpligtelse mellem
Danmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet af for-
ordningen.
Udlændinge- og integrationsministeren vil herefter fremsæt-
te et lovforslag, der skal gennemføre de nødvendige ændrin-
ger af udlændingeloven, jf. pkt. 5 nedenfor.
5. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis Danmark tilslutter sig visumdigitaliseringsforordnin-
gen, vil det indebære, at der skal foretages visse tekniske
ændringer af dansk lovgivning.
Der vil således bl.a. skulle ske en ændring af udlændingelo-
vens § 46 a, stk. 3, om klagefristen til Udlændingenævnet.
Derudover vurderes det, at der vil skulle ske en ændring af
bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 47, stk.
4, om, at udlændinge- og integrationsministeren efter aftale
med udenrigsministeren kan fastsætte regler om de opgaver,
som private samarbejdspartnere kan varetage. Dette skyldes,
at ændringen i visumkodeksens artikel 43, stk. 5 og 6,
sammenholdt med ændringen i VIS-forordningens artikel 7f
bl.a. indebærer visse ændringer i forhold til de opgaver, som
eksterne tjenesteydere (private samarbejdspartnere) vil kun-
ne varetage i forbindelse med Schengenvisumansøgninger.
Det må endvidere forventes, at der skal foretages visse ad-
ministrative ændringer af visumbekendtgørelsen som følge
af, at den digitale visumansøgningsprocedure bliver indført.
Visumdigitaliseringsforordningen trådte i kraft den 27. de-
cember 2023. Med visse undtagelser finder forordningen
først anvendelse fra den dato, som Kommissionen fastsætter
for idriftsættelsen af den fælles EU-onlinevisumansøgnings-
platform i overensstemmelse med forordningens artikel 7,
stk. 1, jf. pkt. 3.2. ovenfor.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser
Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at fore-
tage et endeligt estimat for de konkrete økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser, da Europa-Kommissionen endnu
ikke har vedtaget en række gennemførelsesretsakter, der
nærmere beskriver rammerne om implementering og anven-
delse af forordningen. Endvidere er eu-LISA (EU’s it-agen-
tur på området for retlige og indre anliggender) endnu ikke
påbegyndt arbejdet med udformning og udvikling af de fæl-
les tekniske løsninger, som medlemsstaterne skal tilslutte sig
som led i implementering af forordningen. Det er forvent-
ningen, at gennemførelse af visumdigitaliseringsforordnin-
gen vil have væsentlige økonomiske og væsentlige admini-
strative konsekvenser primært på Justitsministeriets, Uden-
rigsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets
ressortområder. Visumdigitaliseringsforordningen vurderes
at medføre behov for omfattende it-udvikling og tilpasning
af danske it-systemer, hvilket vil skulle afdækkes på et sene-
re tidspunkt i forbindelse med udarbejdelse af implementer-
ings- og aktivitetsplan.
Det er forventningen, at de afledte administrative konse-
kvenser, der følger af forordningen, primært vil vedrøre
Justitsministeriets, Udenrigsministeriets og Udlændinge- og
Integrationsministeriets ressortområder.
5
Bilag 1
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48