Fremsat den 14. marts 2024 af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)

Tilhører sager:

Aktører:


    CS1714_1_21.png


    CS1714_1_22.png


    CS1714_1_29.png


    CS1714_1_28.png


    CS1714_1_36.png


    CS1714_1_34.png


    CS1714_1_35.png


    CS1714_1_33.png


    CS1714_1_32.png


    CS1714_1_30.png


    CS1714_1_27.png


    CS1714_1_3.png


    CS1714_1_31.png


    CS1714_1_24.png


    CS1714_1_23.png


    CS1714_1_25.png


    CS1714_1_37.png


    CS1714_1_26.png


    CS1714_1_39.png


    CS1714_1_40.png


    CS1714_1_38.png


    CS1714_1_4.png


    CS1714_1_41.png


    CS1714_1_42.png


    CS1714_1_5.png


    CS1714_1_6.png


    CS1714_1_7.png


    CS1714_1_8.png


    CS1714_1_9.png


    CS1714

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b193/20231_b193_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. marts 2024 af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets
    og Rådets Forordning (EU) 2023/2667 af 22. november 2023 om ændring
    af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr.
    810/2009 og (EU) 2017/2226, Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 og (EF)
    nr. 694/2003 og konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen for så vidt
    angår digitalisering af visumproceduren
    Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen på
    Danmarks vegne i henhold til artikel 4 i protokollen om
    Danmarks stilling på mellemstatsligt grundlag tilslutter sig
    Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2023/2667
    af 22. november 2023 om ændring af Europa-Parlamentets
    og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009
    og (EU) 2017/2226, Rådets forordning (EF) nr. 693/2003
    og (EF) nr. 694/2003 og konventionen om gennemførelse af
    Schengenaftalen for så vidt angår digitalisering af visumpro-
    ceduren.
    Beslutningsforslag nr. B 193 Folketinget 2023-24
    Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2022-7285
    CS001714
    Bemærkninger til forslaget
    Bemærkninger til forslaget
    1. Formål og baggrund
    1.1. Folketingets samtykke
    Formålet med forslaget til folketingsbeslutning er at opnå
    Folketingets samtykke, jf. grundlovens § 19, stk. 1, til, at
    regeringen på Danmarks vegne i henhold til artikel 4 i pro-
    tokollen om Danmarks stilling (forbeholdsprotokollen) på
    mellemstatsligt grundlag tilslutter sig:
    - Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU)
    2023/2667 af 22. november 2023 om ændring af Europa-
    Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF)
    nr. 810/2009 og (EU) 2017/2226, Rådets forordning (EF)
    nr. 693/2003 og (EF) nr. 694/2003 og konventionen om
    gennemførelse af Schengenaftalen for så vidt angår digitali-
    sering af visumproceduren (herefter visumdigitaliseringsfor-
    ordningen).
    Visumdigitaliseringsforordningen omhandler digitalisering
    af Schengenvisumansøgningsproceduren, idet der indføres
    mulighed for at indgive en Schengenvisumansøgning online
    gennem en fælleseuropæisk ansøgningsplatform.
    Visumdigitaliseringsforordningen er optrykt som bilag 1 til
    beslutningsforslaget.
    1.2. Danmarks stilling
    Visumdigitaliseringsforordningen er vedtaget med hjemmel
    i artikel 77, stk. 2, litra a, og artikel 79, stk. 2, litra a, i
    traktaten om Den Europæiske Unions funktionsområde.
    Som følge af det danske forbehold vedrørende retlige og
    indre anliggender deltog Danmark ikke i Rådets vedtagelse
    af forordningen, der ligeledes ikke er bindende for og ikke
    finder anvendelse i Danmark, jf. artikel 1 og 2 i protokol nr.
    22 om Danmarks stilling.
    Da forordningen udgør en udbygning af Schengenreglerne,
    skal Danmark derfor i henhold til artikel 4 i protokollen om
    Danmarks stilling inden seks måneder efter Rådets vedtagel-
    se træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre
    forordningen i dansk ret. Fristen for at tilslutte sig forordnin-
    gen er derfor den 22. maj 2024.
    Træffer Danmark afgørelse om, at forordningen skal gen-
    nemføres i dansk ret, skabes der en folkeretlig forpligtelse
    mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet
    af forordningen.
    Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre forordningen
    i dansk ret, overvejer de medlemsstater, der er bundet af
    forordningen, hvilke passende foranstaltninger der skal træf-
    fes. Dette kan betyde, at Danmark i yderste konsekvens må
    træde ud af Schengensamarbejdet.
    Det er regeringens opfattelse, at Danmark bør tilslutte sig
    forordningen, jf. pkt. 4 nedenfor.
    Folketingets Europaudvalg gav den 24. marts 2023 mandat
    til, at Danmark kunne støtte forslaget under EU-forhandlin-
    gerne, og at Danmark efter vedtagelsen kunne meddele Eu-
    ropa-Kommissionen, at Danmark agter at gennemføre for-
    ordningen i dansk ret.
    Gennemførelse af forordningen vil medføre behov for æn-
    dringer af dansk lovgivning, jf. pkt. 5 nedenfor.
    Danmarks tilslutning til forordningen forudsætter derfor
    Folketingets samtykke, jf. grundlovens § 19, stk. 1. Folke-
    tingets samtykke søges indhentet gennem dette beslutnings-
    forslag med henblik på, at Danmark kan give meddelelse om
    tilslutning inden for fristen på 6 måneder fra forordningens
    vedtagelse, jf. ovenfor.
    2. Gældende ret
    2.1. Schengensamarbejdet
    Danmark indtrådte i Schengensamarbejdet den 25. marts
    2001. Schengensamarbejdets formål er at skabe et fælles
    område uden indre grænser, og udgangspunktet for Schen-
    gensamarbejdet er en ophævelse af personkontrollen ved de
    fælles indre grænser inden for Schengenområdet suppleret
    med fælles regler for passage af Schengenområdets ydre
    grænser og ens visumregler for tredjelandsborgere.
    2.2. Visuminformationssystemet (VIS), VIS-forordningen og
    visumkodeksen
    Som den teknologiske løsning til udveksling af visumo-
    plysninger mellem medlemsstaterne blev Visuminformati-
    onssystemet (VIS) oprettet ved Rådets beslutning af 8.
    juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet
    (2004/512/EF). I Europa-Parlamentets og Rådets forordning
    (EF) nr. 767/2008 (VIS-forordningen) fastlægges formålet
    med, funktionerne i og ansvaret for VIS, samt betingelserne
    og procedurerne for udveksling af oplysninger mellem med-
    lemsstaterne om visa til kortvarigt ophold og for at lette
    behandlingen af ansøgninger og afgørelserne om visum til
    kortvarigt ophold (højst 90 dage inden for en periode på 180
    dage).
    Siden 2011 har VIS fungeret som den tekniske løsning til
    facilitering af visumudstedelsesproceduren for visum til kor-
    te ophold, der udstedes efter reglerne i forordning (EF) nr.
    810/2009 (visumkodeksen). Bestemmelserne i visumkodek-
    sen finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der skal
    være i besiddelse af et visum ved passage af medlemsstater-
    nes ydre grænser og fastsætter procedurer og betingelser for
    udstedelse af visa til ophold på medlemsstaternes område.
    Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 7. juli 2021 for-
    ordning (EU) 2021/1134 om ændring af bl.a. VIS-forordnin-
    2
    gen og visumkodeksen. De nye regler i VIS-forordningen
    vedrører bl.a. procedurer for udveksling af oplysninger om
    langtidsvisa og opholdstilladelser og indebærer, at der i
    VIS – som noget nyt – elektronisk vil skulle indlæses op-
    lysninger om ansøgninger og visse afgørelser om opholdstil-
    ladelser og langtidsvisa. En anden større ændring vedrører
    såkaldt interoperabilitet imellem VIS og bl.a. det nye ind-
    og udrejsesystem (EES) og det nye system vedrørende rejse-
    information og rejsetilladelse (ETIAS), der betyder, at de
    visumudstedende myndigheder ikke fremover skal søge i
    flere forskellige databaser, når de skal vurdere, om en visu-
    mansøger udgør en sikkerheds- eller migrationsrisiko, men
    at der vil ske en automatiseret søgning op mod de relevante
    databaser. Det bemærkes, at Folketinget i december 2021
    vedtog beslutningsforslag B 57, hvorved Folketinget gav
    sit samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne kunne
    tilslutte sig Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU)
    2021/1134 af 7. juli 2021 om ændring af bl.a. VIS-forord-
    ningen og visumkodeksen. Det bemærkes endvidere, at for-
    ordningen er trådt i kraft, men at de fleste bestemmelser
    endnu ikke finder anvendelse, bl.a. fordi den tekniske opgra-
    dering af VIS fortsat er under udvikling.
    Visumansøgningsproceduren er for Danmarks
    vedkommende i dag delvist digitaliseret. Når en visumplig-
    tig tredjelandsstatsborger søger om Schengenvisum til Dan-
    mark fra udlandet, skal visumansøgeren benytte Udenrigs-
    ministeriets ansøgningsplatform ApplyVisa. Herefter skal
    visumansøgeren printe ansøgningen og sammen med øvrige
    dokumenter til sagen, inkl. pas, aflevere visumansøgningen
    til et visumansøgningscenter i det land, visumansøgeren sø-
    ger om visum fra. Visumansøgningscenteret modtager på
    vegne af Danmark ansøgningen mv. og optager biometri til
    brug for sagen, hvorefter materialet sendes elektronisk til
    den repræsentation, der skal behandle visumansøgningen.
    Visumsagsbehandlingen er også delvist digitaliseret, da an-
    søgninger og afgørelser registreres i VIS.
    De visa, som medlemsstaterne udsteder, udformes i dag som
    en ensartet, selvklæbende visummærkat, jf. Europa-Parla-
    mentets og Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 om en ensar-
    tet udformning af visa. Visummærkaten påføres rejsedoku-
    mentet af repræsentationen.
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1683/95
    om en ensartet udformning af visa blev ændret ved Europa-
    Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2023/2685 den
    22. november 2023, hvorved den papirbaserede visummær-
    kat erstattes af et digitalt visum. Kommissionen vil på et se-
    nere tidspunkt, når en række betingelser er opfyldt, fastsætte
    datoen for, hvornår medlemsstaterne skal udstede digitale
    visa i medfør af ovenfornævnte forordning. Forordningen er
    ikke omfattet af retsforbeholdet, jf. artikel 6 i protokollen
    om Danmarks stilling.
    2.3. Udlændingeloven
    Det følger af udlændingelovens § 2 a, stk. 1, at der ved
    Schengenkonventionen i denne lov forstås konvention af
    19. juni 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen af 14.
    juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles
    grænser med senere ændringer.
    Det følger desuden af udlændingelovens § 2 a, stk. 4, at be-
    stemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
    om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeksen) med se-
    nere ændringer gælder her i landet.
    Det følger endvidere af udlændingelovens § 2 a, stk. 6,
    at bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
    ning om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af
    oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt
    ophold (VIS-forordningen) med senere ændringer gælder
    her i landet.
    Det følger af udlændingelovens § 4 a, stk. 2, og 3, at der
    i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 kan udstedes
    visum til længerevarende ophold med gyldighed begrænset
    til Danmark (langtidsvisum), dog højst med en gyldigheds-
    periode på 1 år, til en udlænding, der er meddelt en af de
    typer af opholdstilladelse, som er nævnt i bestemmelserne.
    Efter udlændingelovens § 39, stk. 2, 2. pkt., kan udlændin-
    ge- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om
    visum. I visumbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1454
    af 25. november 2022 om udlændingens adgang til Danmark
    på grundlag af visum, er der fastsat nærmere regler om
    visum.
    Klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om bl.a. visum
    kan indbringes for Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens
    § 46 a, stk. 1. En klage skal indbringes for Udlændingenæv-
    net inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
    afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, 1. pkt.
    Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 6, kan en dansk diplo-
    matisk eller konsulær repræsentations afgørelse om afslag
    på ansøgning om visum eller om annullering eller inddragel-
    se af et allerede meddelt visum, jf. § 47, stk. 3, påklages til
    Udlændingestyrelsen.
    Udlændinge- og integrationsministeren kan efter udlændin-
    gelovens § 46 a, stk. 9, fastsætte nærmere regler om klage-
    frist for de typer afgørelser omfattet af stk. 6. Bemyndigel-
    sen er udnyttet i visumbekendtgørelsens § 29, stk. 2, hvoraf
    det følger, at klager over danske diplomatiske og konsulære
    repræsentationers afgørelser om afslag på visum skal være
    indgivet til Udlændingestyrelsen inden 8 uger efter, at klage-
    ren har fået meddelelse om afgørelsen.
    Efter udlændingelovens § 47, stk. 4, kan udlændinge- og
    integrationsministeren efter aftale med udenrigsministeren
    fastsætte regler om, at private samarbejdspartnere på veg-
    ne af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation
    kan varetage opgaver med modtagelse og registrering af an-
    søgninger om visum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse,
    herunder optage personfotografi og fingeraftryk, modtage
    gebyr og ansøgningen samt yde vejledning om regler ved-
    3
    rørende visum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse. Der
    kan ikke gives private samarbejdspartnere kompetence til at
    træffe afgørelse i konkrete sager om ansøgning om visum,
    opholdstilladelse eller arbejdstilladelse.
    Efter udlændingelovens § 58 d, stk. 1, kan udlændinge-
    og integrationsministeren fastsætte nærmere bestemmelser
    til gennemførelse af bl.a. reglerne i Schengenkonventionen,
    VIS-forordningen og visumkodeksen.
    3. Forordning om visumdigitaliseringsproceduren (visumdi-
    gitaliseringsforordningen)
    3.1. Formål
    Visumdigitaliseringsforordningen omhandler digitalisering
    af Schengenvisumansøgningsproceduren, som overordnet
    består af en fælles EU-onlinevisumansøgningsplatform (EU
    VAP), hvorved der indføres mulighed for at indgive en
    Schengenvisumansøgning online gennem en fælleseuropæ-
    isk ansøgningsplatform.
    Formålet med visumdigitaliseringsforordningen er overord-
    net at forbedre Schengenvisumansøgningsprocessen gen-
    nem en strømlining og harmonisering af visumproceduren,
    mindske omkostningerne og byrden for de involverede
    parter og samtidig forbedre sikkerheden i Schengenområ-
    det. Derudover er formålet at afhjælpe bl.a. udfordringer
    forbundet med indgivelse af visumansøgninger, såsom ek-
    sempelvis gentagelse af samme langvarige procedure ved
    hver ansøgning for hyppigt rejsende, som også kan variere
    alt efter medlemsstat. Endvidere vil visumdigitaliseringsfor-
    ordningen også afhjælpe risici for visumshopping, hvor an-
    søgere indgiver visumansøgninger til en medlemsstat med
    hurtig ansøgningsprocedure i stedet for den medlemsstat,
    ansøgerne reelt ønsker at besøge.
    3.2. Væsentlige elementer i visumdigitaliseringsforordnin-
    gen
    Visumdigitaliseringsforordningen vil medføre nedenstående
    muligheder:
    a) Ansøgere vil som udgangspunkt skulle indgive ansøg-
    ning om Schengenvisum online via EU-platformen
    uanset destination.
    b) EU-platformen vil give ansøgere ajourførte oplysninger
    om Schengenvisa til kortvarige ophold, hvorvidt der
    kræves visum og i så fald, hvilken type visum, visum-
    gebyr, den kompetente medlemsstat, samt hvorvidt ind-
    samling af biometri er nødvendig.
    c) Ansøgere vil online kunne opgive oplysninger, indsen-
    de dokumentation, betale visumgebyr, foretage tidsbe-
    stilling hos konsulater eller eksterne tjenesteydere, ind-
    give ansøgning og gemme oplysninger. Systemet vil
    underrette ansøgeren, hvis der mangler oplysninger.
    d) Efter indgivelse af ansøgning vil systemet automatisk
    vurdere, hvilken medlemsstat der har kompetence til at
    behandle ansøgningen.
    e) EU-platformen vil muliggøre sikker elektronisk kom-
    munikation mellem ansøgeren og den kompetente med-
    lemsstat samt give ansøgeren mulighed for at tjekke
    status på ansøgningen.
    f) Ansøgere vil blive underrettet elektronisk om afgørel-
    sen.
    g) Et eventuelt visum vil blive udstedt i digitalt format.
    h) Ansøgere og andre interessenter, f.eks. arbejdsgivere,
    universiteter eller lokale myndigheder, vil kunne kon-
    trollere gyldigheden af det digitale visum på EU-ansøg-
    ningsplatformen.
    Personligt fremmøde i forbindelse med indgivelse af en vi-
    sumansøgning vil som udgangspunkt kun være påkrævet
    med henblik på indsamling af biometri, hvilket er obligato-
    risk for førstegangsansøgere samt ansøgere, hvis biometri-
    ske data ikke længere er gyldige, eller hvis der er tale
    om første ansøgning med et nyt rejsedokument, der skal
    kontrolleres. I tvivlstilfælde eller i tilfælde, hvor der er en
    høj forekomst af falske dokumenter på et bestemt sted, vil
    medlemsstaterne dog fortsat have mulighed for at anmode
    ansøgeren om at møde personligt op. Herefter vil ansøgere
    som udgangspunkt kunne ansøge fuldt ud online i en perio-
    de på 59 måneder (efter deres første vellykkede ansøgning),
    forudsat at de ansøger med samme rejsedokument.
    EU-ansøgningsplatformen vil for nuværende kun skulle an-
    vendes til ansøgninger om visa til kortvarige ophold (Schen-
    genvisa), mens visa til både kortvarige og længerevarende
    ophold vil skulle udstedes i digitalt format, ligesom de i dag
    udstedes i samme ensartede papirformat (visummærkat).
    Udviklingen af EU-platformen vil blive påbegyndt centralt
    fra EU. Der fastsættes en syvårig overgangsperiode fra da-
    toen for idriftsættelsen af EU-platformen til medlemsstater-
    ne skal være i stand til og forpligtigede til at anvende EU-
    platformen.
    4. Regeringens overvejelser
    Hensynet til den indre sikkerhed i Schengenområdet nød-
    vendiggør en systematisk kontrol af, hvem der rejser ind i
    området. Regeringen støtter derfor en styrkelse af kontrollen
    med de ydre grænser, kontrollen på medlemsstaternes områ-
    de og anvendelse af fælles kontrolsystemer.
    Regeringen er overordnet positivt indstillet over for de æn-
    dringer, der følger af visumdigitaliseringsforordningen, der
    har til formål at strømline og effektivisere visumansøgnings-
    proceduren for ansøgere og medlemsstater ved hjælp af digi-
    tale midler samt at øge sikkerheden i Schengenområdet ved
    at digitalisere ansøgningsproceduren og visummærkaten.
    Det er endvidere regeringens holdning, at Danmark fortsat
    bør deltage i Schengensamarbejdet, herunder visumsamar-
    bejdet. Da en beslutning om ikke at tilslutte sig forordningen
    i yderste konsekvens vil kunne indebære, at Danmark må
    træde ud af Schengensamarbejdet, taler dette også for en
    dansk tilslutning.
    Med vedtagelsen af beslutningsforslaget giver Folketinget
    sit samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, til, at Danmark
    4
    kan meddele Rådet, at Danmark har besluttet at gennemføre
    forordningen i dansk ret.
    Hvis beslutningsforslaget vedtages, skal Danmark inden
    for fristen på seks måneder fra forordningens vedtagelse
    meddele Rådet, at Danmark vil gennemføre forordningen i
    dansk ret. Herved skabes en folkeretlig forpligtelse mellem
    Danmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet af for-
    ordningen.
    Udlændinge- og integrationsministeren vil herefter fremsæt-
    te et lovforslag, der skal gennemføre de nødvendige ændrin-
    ger af udlændingeloven, jf. pkt. 5 nedenfor.
    5. Lovgivningsmæssige konsekvenser
    Hvis Danmark tilslutter sig visumdigitaliseringsforordnin-
    gen, vil det indebære, at der skal foretages visse tekniske
    ændringer af dansk lovgivning.
    Der vil således bl.a. skulle ske en ændring af udlændingelo-
    vens § 46 a, stk. 3, om klagefristen til Udlændingenævnet.
    Derudover vurderes det, at der vil skulle ske en ændring af
    bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 47, stk.
    4, om, at udlændinge- og integrationsministeren efter aftale
    med udenrigsministeren kan fastsætte regler om de opgaver,
    som private samarbejdspartnere kan varetage. Dette skyldes,
    at ændringen i visumkodeksens artikel 43, stk. 5 og 6,
    sammenholdt med ændringen i VIS-forordningens artikel 7f
    bl.a. indebærer visse ændringer i forhold til de opgaver, som
    eksterne tjenesteydere (private samarbejdspartnere) vil kun-
    ne varetage i forbindelse med Schengenvisumansøgninger.
    Det må endvidere forventes, at der skal foretages visse ad-
    ministrative ændringer af visumbekendtgørelsen som følge
    af, at den digitale visumansøgningsprocedure bliver indført.
    Visumdigitaliseringsforordningen trådte i kraft den 27. de-
    cember 2023. Med visse undtagelser finder forordningen
    først anvendelse fra den dato, som Kommissionen fastsætter
    for idriftsættelsen af den fælles EU-onlinevisumansøgnings-
    platform i overensstemmelse med forordningens artikel 7,
    stk. 1, jf. pkt. 3.2. ovenfor.
    6. Økonomiske og administrative konsekvenser
    Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at fore-
    tage et endeligt estimat for de konkrete økonomiske og ad-
    ministrative konsekvenser, da Europa-Kommissionen endnu
    ikke har vedtaget en række gennemførelsesretsakter, der
    nærmere beskriver rammerne om implementering og anven-
    delse af forordningen. Endvidere er eu-LISA (EU’s it-agen-
    tur på området for retlige og indre anliggender) endnu ikke
    påbegyndt arbejdet med udformning og udvikling af de fæl-
    les tekniske løsninger, som medlemsstaterne skal tilslutte sig
    som led i implementering af forordningen. Det er forvent-
    ningen, at gennemførelse af visumdigitaliseringsforordnin-
    gen vil have væsentlige økonomiske og væsentlige admini-
    strative konsekvenser primært på Justitsministeriets, Uden-
    rigsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets
    ressortområder. Visumdigitaliseringsforordningen vurderes
    at medføre behov for omfattende it-udvikling og tilpasning
    af danske it-systemer, hvilket vil skulle afdækkes på et sene-
    re tidspunkt i forbindelse med udarbejdelse af implementer-
    ings- og aktivitetsplan.
    Det er forventningen, at de afledte administrative konse-
    kvenser, der følger af forordningen, primært vil vedrøre
    Justitsministeriets, Udenrigsministeriets og Udlændinge- og
    Integrationsministeriets ressortområder.
    5
    Bilag 1
    6
    7
    8
    9
    10
    11
    12
    13
    14
    15
    16
    17
    18
    19
    20
    21
    22
    23
    24
    25
    26
    27
    28
    29
    30
    31
    32
    33
    34
    35
    36
    37
    38
    39
    40
    41
    42
    43
    44
    45
    46
    47
    48