Aktstykke 139

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20231/aktstykke/aktstk139/20231_aktstk_anmeldt139.pdf

139
Justitsministeriet. København, den 13. marts 2024.
a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der tilføres i alt 21,0 mio. kr. til §
11.31.01. Kriminalforsorgen til styrkelse af kriminalforsorgens bygnings- og rekrutteringsorganisati-
on.
Udgiften på 21,0 mio. kr. i 2024 finansieres af de på finansloven opførte midler under § 35.11.07. Re-
serve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv.
b. Ved Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2023-2025 er der aftalt en række initiativer til udvidelse
af kapaciteten i kriminalforsorgen. Som det fremgår af regeringens 2030-plan ”Danmark rustet til
fremtiden” vil regeringen derudover etablere et nyt fængsel samt gennemføre en strafreform. Som
led i forberedelsen heraf lægges der op til en styrkelse af kriminalforsorgens personaleressourcer på
bygnings-, rekrutterings- og bemandingsområdet, herunder en lang række understøttende funktioner,
i 2024, så kriminalforsorgen bliver bedre i stand til at håndtere aktuelle og kommende kapacitetsud-
videlser.
Med henblik på at kunne foretage en administrativ styrkelse af bygnings- og rekrutteringsorganisa-
tionen i Direktoratet for Kriminalforsorgen på i alt 26 årsværk i 2024 og frem, anmodes Finansud-
valget med nærværende aktstykke om tilslutning til at tilføre 21,0 mio. kr. i 2024 til dækning af
udgifter forbundet hermed. Udgifterne foreslås finansieret af de på finansloven opførte midler på §
35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv.
De bevillingsmæssige konsekvenser fra 2025 og frem søges indarbejdet på finansloven for 2025.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret specificeres således:
Udgifter (mio. kr.)
§ 11.31.01. Kriminalforsorgen (Driftsbev.)
10. Almindelig virksomhed
18. Lønninger og personaleomkostninger 18,9
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,1
Aktstykke nr. 139 Folketinget 2023-24
Justitsmin., j.nr. 2024-01581
AA014120
§ 35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af CO-
VID-19 mv.
10. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv.
49. Reserver og budgetregulering -21,0
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget nu med henblik på at tilvejebringe den nødvendige finansie-
ring til udgifterne i indeværende finansår.
e. Under henvisning til ovenstående anmoder Justitsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at
der tilføres i alt 21,0 mio. kr. til § 11.31.01. Kriminalforsorgen til styrkelse af kriminalforsorgens
bygnings- og rekrutteringsorganisation. Udgiften på 21,0 mio. kr. finansieres af de på finansloven
opførte midler under § 35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv.
således, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2024 opføres følgende:
Udgifter (mio. kr.)
§ 11.31.01. Kriminalforsorgen (Driftsbev.) 21,0
§ 35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af
COVID-19 mv.
-21,0
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 13. marts 2024
Peter Hummelgaard
/ Thomas Seremet
Til Finansudvalget.
2