Fremsat den 13. marts 2024 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

Fremsat den 13. marts 2024 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om revision af lov om vagtvirksomhed
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at nedsætte et udvalg, der inddrager de relevante parter fra
vagtbranchen med henblik på at kunne fremsætte et lovforslag om revision af lov om vagtvirksomhed, der skal sikre, at loven
bliver mere tidssvarende.
Beslutningsforslag nr. B 192 Folketinget 2023-24
AX029715
Bemærkninger til forslaget
Indledning
Den nuværende vagtvirksomhedslov er fra 1986 og er
ikke blevet ændret væsentligt siden da, og der peges fra
flere sider på, at der er behov for en revision af loven,
som er blevet stærkt utidssvarende. Som professor emeritus
dr. phil. Henrik Stevnsborg afslutter sin artikel om vagtvirk-
somhedsloven: »Vagtvirksomhedsloven og vagtbekendtgø-
relsen synes således at være kommet så meget ud af trit
med virkeligheden, at tiden synes moden til at underkaste
både lov og bekendtgørelse et eftersyn«. (»Det offentlige
rum og det private rum – Om politivirksomhed og vagtvirk-
somhed«, af professor emeritus dr. phil. Henrik Stevnsborg,
Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, publiceret
i Tidsskrift for Kriminalret (TfK2024. 1.), jf. Retsudvalget
alm. del – bilag 130).
Fra flere sider i branchen og pressen beskrives desuden,
hvordan sikkerheden for vagterne er utilfredsstillende og ik-
ke er fulgt med tiden. DR har tidligere afdækket, at vagterne
oplever et stigende antal trusler og manglende tryghed i
jobbet (»Michael patruljerede alene på Nørrebro: Politikere
vil have vagter til at køre sammen to og to«, www.dr.dk,
den 30. marts 2021). Det samme billede tegnes af Vagt-
og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening (VSL), som bl.a.
beskriver de farlige arbejdsforhold, som vagterne kan være
udsat for, når de udfører deres arbejde, og som efterlyser
større sikkerhed for vagterne (»VSL: Ingen vagter skal gå
alene i udsatte boligområder«, vsl.dk, 26. april 2021).
På baggrund af beretningerne om trusler i vagtbranchen
lovede den daværende justitsminister i 2021 at kortlægge
omfanget og gå i dialog med branchen. Det er imidlertid
forslagsstillernes opfattelse, at der ikke er sket noget siden.
Forslagsstillerne finder på den baggrund, at der bør ned-
sættes et udvalg, som inddrager de relevante parter i vagt-
branchen, og skal undersøge de nedenfor nævnte elementer
for at gøre vagtvirksomhedsloven mere tidssvarende.
Krav om risikovurdering
I Danmark halter vi bagefter Sverige. I Sverige skal man
udarbejde en risikovurdering af vagternes arbejde, så vagter-
ne af hensyn til deres sikkerhed ikke tvinges til at udføre
en opgave på egen hånd. Det forpligter arbejdsgiveren til at
sætte det fornødne antal vagter på en opgave. Dette er dog
ikke et krav i Danmark, hvorfor det ikke er ualmindeligt,
at en vagt er alene på en opgave f.eks. i et udsat boligområ-
de. Desuden er overfaldsalarmer ofte en udgift, som vagtsel-
skaber kan fravælge. I loven indgår der ikke et obligatorisk
krav om, at vagter skal kunne kommunikere med og sende
sporbar en overfaldsalarm til en af politiet godkendt kontrol-
central (Bekendtgørelse om vagtvirksomhed). I dag er det
en vejledende aftale i branchen at bruge en sporbar over-
faldsalarm. Men så længe det ikke er fastsat i en lov, kan
Arbejdstilsynet ikke give arbejdsgiveren et påbud. Derfor er
det nødvendigt ved lov at gøre det obligatorisk at bruge en
sporbar overfaldsalarm. Derudover finder forslagsstillerne
det nødvendigt, at brugen af personbårne kameraer (body-
cams) indgår som en obligatorisk del af risikovurderingen,
såfremt en vagt skal arbejde på et sted, hvor der er særlig
risiko for at blive udsat for vold.
Det er forslagsstillernes frygt, at selskaber for at kunne
vinde et udbud vil spare på sikkerheden ved at sætte færre
vagter på en opgave eller spare på sikkerhedsudstyr. Derfor
bør der indføres et krav om en risikovurdering i Danmark,
hvor ovenstående også indgår som en del af risikovurderin-
gen.
Gør loven tidssvarende
Der er 37 år efter vagtvirksomhedslovens tilblivelse sta-
dig formuleringer i loven, hvis betydning der er uklarhed
om. Anvendelsesområdet for loven nævnt i § 1, stk. 1, er
uklart og vagt. Dette giver alt for meget rum til kreativ for-
tolkning, som forslagsstillerne finder afvigende fra lovens
egentlige formål. Selv eksperter kan ikke afgrænse og defi-
nere »tilsyn« præcist. Der er også konkrete priskrav, der
ikke længere giver mening, fordi de ikke er fulgt med sam-
fundets prisudvikling. Da man fastsatte prisen for at blive
autoriseret vagtvirksomhed til 5.000 kr., var det meningen,
at det skulle være en betydelig sum og sikre seriøse spillere
på markedet. Men tiden er løbet fra dette beskedne beløb,
hvilket også ses på, at der er mere end 400 autoriserede
vagtselskaber. Derfor bør autorisationsomkostningen hæves
for at styrke kvaliteten af branchen.
Opstramning af reglerne vedrørende autorisation og
godkendelse af vagter
Ifølge loven er det et krav, at vagtvirksomheder er autori-
serede og vagterne er godkendte. Derfor bør der føres en
effektiv kontrol med, at dette også overholdes. Men i dag er
det ikke et krav, at politiet skal føre tilsyn med vagtvirksom-
hederne. Det er alene en mulighed. Sikkerhedsbranchen har
oplyst, at de gennem de seneste år har anmeldt omkring 35
virksomheder for ulovlig vagtvirksomhed, mens Rigspolitiet
i 2018 oplyste, at der var 12.715 danskere, der havde et ak-
tivt vagtkort. Men branchen anslog selv, at omkring 6.000 af
dem var aktive i branchen (»Vagtbranchen kritiserer politiet
for manglende kontrol«, fyens.dk, den 29. januar 2018).
I et svar til Retsudvalget fremgår det, at tilsyn med vag-
tvirksomhederne ikke sker, fordi det blot er en mulighed. I
svaret tegner der sig ligeledes et billede af, at der i meget
begrænset omfang føres tilsyn af politiet (Retsudvalget, alm.
del – svar på spørgsmål 925, folketingsåret 2022-23, 2.
samling). I et andet svar til Retsudvalget fremgår det lige-
ledes, at der i perioden 2020-2022 ikke er tilbagekaldt nogen
autorisationer (Retsudvalget, alm. del – svar på spørgsmål
927, folketingsåret 2022-23, 2. samling). Et yderligere svar
til Retsudvalget viser desuden, at der i meget begrænset
udstrækning pålægges sanktioner i forbindelse med politiets
tilsyn af vagtvirksomheder (Retsudvalget, alm. del – svar på
spørgsmål 941, folketingsåret 2022-23, 2. samling)
Forslagsstillerne mener således, at tilsynet skal ændres, så
det er obligatorisk og ikke blot en mulighed.
2
Forslagsstillerne mener ligeledes, at det ikke bør være
muligt at udøve vagtvirksomhed uden autorisation alene ved
at kalde vagterne noget andet end vagter, f.eks. trygheds-
personale, eventvagter, security el.lign., når disse personer
udfører reelt vagtarbejde, men slipper uden om lovens krav
ved at betegne sig som noget andet end vagter. Problemet
er udtalt ved byfester, markeder, festivaler og lign., hvor
man ser »securitypersonale«. Et udvalg bør derfor også se
på, hvordan vagtens opgaver defineres tydeligt, så virksom-
hederne ikke kan omgå kravene i loven blot ved at kalde
opgaven noget andet end vagt.
Hvis virksomheder eller offentlige myndigheder selv an-
sætter vagter, gælder kravene i vagtloven ikke. Hvis eksem-
pelvis en kommune, et ministerium eller en privat virksom-
hed hyrer egne folk og kalder dem vagter, kan de bruge
hvem som helst uden krav til uddannelse og politigodken-
delse. Det skævvrider, hvad man kan forvente af en privat,
uddannet, vandelsvurderet og godkendt vagt over for en så-
kaldt »egenvagt«, som ikke skal have uddannelse, godken-
delse eller andre kvalifikationer. Det giver ligeledes risiko
for social dumping, når vagten ikke er uddannet og kan
tilbyde billigere arbejdskraft. Det bør derfor indgå som en
overvejelse, hvordan man kan ensrette kravene. Første skridt
er allerede taget i forbindelse med de kommende trygheds-
vagter i kommunerne, hvor man kræver samme efteruddan-
nelse og vandelsgodkendelse, uanset om vagten er ansat af
kommunen eller kommer fra en privat vagtvirksomhed.
Endelig er det alt for let at få autorisation som vagtvirk-
somhed, og det er omvendt alt for svært at miste den igen. I
et tilfælde fik en vagtvirksomhed lov til at beholde sin auto-
risation på trods af 19 klare brud på vagtloven (»Fradømt
retten til at drive vagtvirksomhed«, www.securityuser.com,
den 28. september 2012). Senere fik samme vagtvirksomhed
frataget sin autorisation. Det skete dog, først efter at sagen
endte for landsretten. Herefter blev autorisationen frataget
for 1 år.
Eksemplerne viser, at der findes vagtvirksomheder, som
overtræder loven uden konsekvens, fordi det i praksis næs-
ten er umuligt at få domstolene eller politiet til at fratage
dem autorisationen. Forslagsstillerne finder, at der jævnligt
bør være myndighedskontrol og en pligt til, at politiet i
forbindelse med lovbrud tilbagekalder autorisation af vag-
tvirksomheder og godkendelser af vagter. Sidstnævnte er en
mulighed for politiet i dag, men det sker alt for sjældent.
SikkerhedsBranchen, den danske brancheforening for sik-
ring og sikkerhed, oplyser, at en del af løsningen kan være at
lave vagtkort med udløbsdato samt en efteruddannelsesord-
ning, hvor vagterne skal til en prøve f.eks. hvert tredje år
og derefter får fornyet deres vagtkort. Der findes i dag en
certificering, som en del af branchen allerede er certificeret
efter og bliver auditeret på to gange årligt. En løsning kunne
derfor være, at disse certificerede vagtvirksomheder kom-
mer lettere igennem myndighedskontrollerne ved at fremvi-
se deres certifikat. Denne ordning findes på arbejdsmiljøom-
rådet, hvor en såkaldt kronesmiley fører til lettere kontroller
fra Arbejdstilsynet. Det er problematisk og sætter tilliden
over styr, at seriøse virksomheder lader sig autorisere og
bruger godkendte vagter, mens andre virksomheder sælger
ikke-autoriserede vagtydelser, ligesom det tilmed er konkur-
renceforvridende. Borgerne skal kunne have tillid til, at det,
de rent faktisk hyrer, er en autoriseret vagt.
Autorisation bør også gælde installatører
En vagtydelse består oftest af flere ydelser, som ydes i
en sammenhæng, f.eks. sikringsydelser som alarm, kontrol-
centraler og vagt. Men hvor der er lovkrav om politigodken-
delse og uddannelse af vagten og autorisation af vagtvirk-
somheden i forbindelse med kontrolcentraler og vagtvirk-
somhed, stilles der ikke tilsvarende krav til den montør, der
installerer alarmen og kameraet. Dette virker ikke logisk, al
den stund at montøren kan have adgang til koder m.v., men
hvor vedkommende i princippet kan komme fra gaden eller
have relationer til kriminelle miljøer. Derfor bør der stilles
samme krav til installatører af elektronisk sikring (alarmer,
tv-overvågning og adgangskontrol) som til leverandører af
vagtydelser og til vagter. Der findes utallige eksempler på,
at alarmen er koblet fra ved indbrud, uden man kan påvise,
hvem der har gjort det, eller hvordan det er sket. Der er et
begreb for det: »indbrud uden alarm«.
Uddannelse
I dag er der ingen krav om efteruddannelse, selv om op-
gaverne og samfundets forventninger til vagterne løbende
ændrer sig over tid. Der bør derfor indføres krav om efterud-
dannelse f.eks. hvert 3. år. Gennemførelse af efteruddannel-
sen bør knyttes sammen med fornyelse af legitimationskor-
tet for den enkelte vagt, således at vi sikrer, at det er aktive
og opdaterede vagter, der løser opgaverne.
Forslagsstillerne finder ligeledes, at erhvervsuddannelsen
som sikkerhedsvagt med tiden skal være den eneste indgang
til at opnå autorisation som vagt. I dag kan det nuværende
grundlæggende 6 ugers AMU-kursus i at være vagt også
være en indgang, men fremover skal der kun være én ind-
gang.
Parkeringsvagter
Parkeringsvagter står i dag helt uden for personkredsen i
lov om vagtvirksomhed. Parkeringsvagter har derfor f.eks.
slet intet krav på uddannelse i dag, hvilket er et stort pro-
blem.
Parkeringsvagter er mindst lige så udsatte for vold og
farligt alenearbejde som vagter og bør derfor også være
omfattet af personkredsen i lov om vagtvirksomhed.
Vagtvirksomhed på steder med almindelig færdsel
I dag må vagter ikke patruljere (observere og melde) i
det offentlige rum såsom industrikvarterer, bytorv, gågader
m.v. Dette er allerede tilladt i vores nabolande. Skal der
patruljeres i indbrudsplagede industrikvarterer, skal en ræk-
ke virksomheder gå sammen om det, for at vagterne må
observere på deres rute. Derfor ønsker SF, at der gives
mulighed for, at vagter kan få lov at observere og melde
i industrikvarterer, hvor der ikke er mennesker i ydertimerne
af døgnet. Der findes også steder, hvor man i dag gerne
må tv-overvåge, men hvor en vagt ikke må udføre sit arbej-
3
de. Der er en ubalance mellem vagtvirksomhedsloven og
tv-overvågningsloven. Det giver ikke mening, at man nogle
steder må tv-overvåge og lagre optagelser, men ikke må
have et levende menneske stående og observere. Man må til
gengæld gerne sidde og holde øje med det samme område
på en skærm via tv-overvågning. Det gælder en lang række
virksomheder og butikker omfattet af tv-overvågningslovens
§ 2, stk. 1, nr. 4, og alle offentlige myndigheder, som i
øjeblikket må overvåge 30 m ud i det offentlige rum (hvor
der er almindelig færdsel). Stillerne foreslår, at et udvalg
vil skulle afklare, hvorvidt det i givet fald vil være hensigts-
mæssigt at indføre tv-overvågningslovens skelnen mellem
almindelig adgang og almindelig færdsel i vagtloven.
4
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om revision af lov om
vagtvirksomhed.
(Beslutningsforslag nr. B 192)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5