Skriftlig fremsættelse (13. marts 2024)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA14117

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l129/20231_l129_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (13. marts 2024)
    Justitsministeren (Peter Hummelgaard):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af konkursloven (Revision af
    konkurskarantænereglerne)
    (Lovforslag nr. L 129)
    Formålet med lovforslaget er at gennemføre en revision
    af reglerne om konkurskarantæne. Lovforslaget bygger på
    Konkursrådets betænkning nr. 1582/2023 om revision af
    reglerne om konkurskarantæne med tilhørende lovudkast.
    Reglerne om konkurskarantæne trådte i kraft i 2013 og
    indebærer, at hvis en virksomhed går konkurs, kan med-
    lemmerne af ledelsen ifalde en konkurskarantæne, hvis le-
    delsesmedlemmet har udvist groft uforsvarlig forretningsfø-
    relse. En konkurskarantæne pålægges normalt for 3 år og
    betyder, at man har forbud mod at deltage i ledelsen af en
    virksomhed, medmindre ledelsesmedlemmet hæfter person-
    ligt og ubegrænset for virksomhedens gæld.
    Med lovforslaget lægges der op til at udvide anvendelses-
    området for konkurskarantænereglerne til også at gælde fra-
    trædende ledelsesmedlemmer i rekonstruktionssager under
    visse nærmere betingelser.
    Lovforslaget indeholder endvidere en justering af virk-
    somheds- og ledelsesbegrebet, kodificering af retspraksis
    vedrørende den tidsmæssige betingelse og præcisering og
    kodificering af, hvad der udgør groft uforsvarlig forretnings-
    førelse.
    Derudover ændres reglerne om koncernrelaterede kon-
    kurser således, at det afgørende for, om der kan pålægges én
    eller flere karantæner frem over vil være, om de nærtstående
    erhvervsvirksomheder udgør én økonomisk og driftsmæssigt
    forbundet enhed.
    Det foreslås endvidere at justere retsvirkningerne af en
    karantæne, herunder måde hvorpå længden af karantænen
    gradueres. Der gives desuden mulighed for, at der i visse
    situationer kan indgås forlig om karantæneperiodens længde
    mellem kurator og ledelsesmedlemmet.
    Med lovforslaget foreslås det endvidere at justere visse
    processuelle aspekter om konkurskarantænesagernes førelse
    ved skifteretterne.
    Endelig lægges der med lovforslaget op til at udvide ad-
    gangen til konkurskarantæneregisteret. Der lægges op til at
    sikre den fornødne hjemmel til, at der kan implementeres en
    model med fuld offentlighed i overensstemmelse med model
    1 som beskrevet i Konkursrådets betænkning.
    Det bemærkes, at lovforslaget indeholder erhvervsrettet
    lovgivning, der i videst muligt omfang ønskes vedtaget se-
    nest 4 uger før den 1. juli 2024.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 129 Folketinget 2023-24
    Justitsmin., j.nr. 2023-04266
    AA014117