Fremsat den 13. marts 2024 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA14082

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l130/20231_l130_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 13. marts 2024 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af retsplejeloven
    (Gennemførelse af aftale om initiativer vedrørende omgørelsesfristen i straffesager)
    § 1
    I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25.
    december 2022, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1786
    af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:
    1. I § 724, stk. 2, ændres »2 måneder« til: »4 måneder«.
    2. I overskriften til kapitel 93 a indsættes efter »forfølg-
    ning«: »m.v.«
    3. I § 1018 h indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Efter reglerne i dette kapitel, bortset fra § 1018 e,
    stk. 1, 5. pkt., behandles på begæring endvidere erstatnings-
    krav, der på grundlag af dansk rets almindelige erstatnings-
    regler rejses af den forurettede i sager om overtrædelse af
    straffelovens § 210, § 216, § 222, stk. 2, § 223, stk. 1, eller §
    225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1, som følge af,
    at
    1) forurettede ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at
    klage over en afgørelse om påtaleopgivelse,
    2) forurettedes klage over en afgørelse om påtaleopgivelse
    ikke er blevet behandlet inden udløbet af fristen i §
    724, stk. 2, eller
    3) en afgørelse om omgørelse af påtaleopgivelse ikke er
    blevet meddelt den, der har været sigtet, inden udløbet
    af fristen i § 724, stk. 2.«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
    Stk. 2. § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på afgørelser
    om påtaleopgivelser og tiltalefrafald, der er truffet før lovens
    ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder de hidtil gælden-
    de regler anvendelse.
    Lovforslag nr. L 130 Folketinget 2023-24
    Justitsmin., j.nr. 2023-06557
    AA014082
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Forlængelse af omgørelsesfristen for afgørelser om påtaleopgivelse og tiltalefrafald
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2. Udvidelse af ordningen om forenklet proces for behandling af visse erstatningskrav
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Klimamæssige konsekvenser
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Der har over de seneste år været eksempler på sager vedrø-
    rende omgørelse af påtaleopgivelser, hvor fejl hos politiet
    eller anklagemyndigheden har ført til, at sagerne ikke kunne
    forfølges yderligere.
    Tryghed, tillid og retfærdighed er fundamentet for et velfun-
    gerende retssystem. Det giver skår i tilliden til myndighe-
    derne, når der sker alvorlige fejl hos politiet og anklagemyn-
    digheden.
    Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og
    Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Al-
    liance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale
    Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet indgik den 20.
    september 2023 en aftale om initiativer vedrørende omgørel-
    sesfristen i straffesager.
    Det fremgår bl.a. af aftalen, at partierne er enige om at
    forlænge omgørelsesfristen fra de nuværende 2 måneder til
    4 måneder.
    Desuden fremgår det af aftalen, at partierne er enige om
    at udvide anvendelsesområdet for retsplejelovens § 1018 h,
    så forurettede i straffesager om voldtægt, overgreb på børn
    eller andet seksuelt forhold end samleje fremover kan få
    et krav om erstatning eller godtgørelse i anledning af fejl
    hos politiet eller anklagemyndigheden vedrørende omgørel-
    sesfristen behandlet efter den forenklede proces i retsplejelo-
    vens kapitel 93 a.
    Endvidere fremgår det, at partierne noterer sig, at politiet
    og anklagemyndigheden har iværksat en række tiltag med
    henblik på at mindske risikoen for fejl i sager vedrørende
    omgørelsesfristen.
    Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af aftalen,
    som kræver lovændringer. Lovforslaget indeholder på den
    baggrund en forlængelse af omgørelsesfristen i retsplejelo-
    vens § 724, stk. 2, fra 2 måneder til 4 måneder. Derudover
    indeholder lovforslaget en ændring af retsplejelovens § 1018
    h, så erstatningskrav vedrørende omgørelsesfristen, der på
    grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler rejses
    af den forurettede i sager om bl.a. voldtægt, overgreb på
    børn eller andet seksuelt forhold end samleje, i visse tilfælde
    vil kunne behandles efter den forenklede proces i retspleje-
    lovens kapitel 93 a. Der vil være tale om en processuel
    regel, som vil gøre det lettere for forurettede at få taget stil-
    2
    ling til erstatningsspørgsmålet, men som ikke vil indebære
    ændringer af reglerne om selve retten til erstatning.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Forlængelse af omgørelsesfristen for afgørelser om
    påtaleopgivelse og tiltalefrafald
    2.1.1. Gældende ret
    Det fremgår af retsplejelovens § 724, stk. 1, at ved afgørelse
    om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald underrettes sigtede,
    forurettede eller, hvis forurettede er afgået ved døden, for-
    urettedes nære pårørende.
    Det følger endvidere af retsplejelovens § 724, stk. 1, jf. §
    102, stk. 1, sammenholdt med § 101, stk. 2, at forurettede
    kan klage over en afgørelse om påtaleopgivelse, og at fristen
    for at klage er 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse
    om afgørelsen. Fremkommer klagen efter udløbet af denne
    frist, skal den behandles, hvis fristoverskridelsen må anses
    som undskyldelig.
    Det følger af retsplejelovens § 724, stk. 2, at hvis der er
    truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, kan
    strafforfølgning mod den, der har været sigtet, kun fortsæt-
    tes efter den overordnede anklagemyndigheds bestemmelse,
    hvis afgørelse herom er meddelt den pågældende med Di-
    gital Post eller med anbefalet brev inden 2 måneder fra af-
    gørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, medmindre
    sigtedes forhold har hindret rettidig meddelelse, eller betin-
    gelserne for genoptagelse efter retsplejelovens § 975 (f.eks.
    nye væsentlige beviser) er til stede.
    Hvis omgørelsesfristen er udløbet, og der ikke er grundlag
    for at genoptage sagen, er det ikke muligt for politiet og
    anklagemyndigheden at forfølge sagen yderligere.
    2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
    ning
    Partierne bag aftalen om initiativer vedrørende omgørelses-
    fristen er enige om at forlænge omgørelsesfristen for påta-
    leopgivelser i straffesager fra de nuværende 2 måneder til 4
    måneder.
    En forlængelse af omgørelsesfristen fra de nuværende 2
    måneder til 4 måneder vil give myndighederne mere tid til
    at behandle klager over afgørelser om påtaleopgivelser og
    til at rette eventuelle fejl, der ellers ville have medført, at
    sagen ikke kunne forfølges yderligere, f.eks. at der ikke er
    givet meddelelse om en afgørelse om omgørelse til den, der
    har været sigtet. Derudover vil en forlængelse af omgørel-
    sesfristen medføre, at myndighederne i længere tid vil kun-
    ne behandle klager, der modtages efter klagefristens udløb,
    hvor fristoverskridelsen må anses for undskyldelig. Det be-
    mærkes, at en forlængelse af fristen dog ikke vil forhindre,
    at der kan ske sagsbehandlingsfejl.
    Justitsministeriet finder det desuden hensigtsmæssigt, at om-
    gørelsesfristen for afgørelser om påtaleopgivelse og afgørel-
    ser om tiltalefrafald forbliver ens.
    Forlængelsen af omgørelsesfristen er baseret på en afvejning
    mellem hensynet til den sigtede, hensynet til den forurettede
    og samfundets interesse i at sikre, at der sker retsforfølgelse,
    når der er grundlag for det. Forlængelsen vil indebære en
    forringelse af den sigtedes retsstilling, da den pågældende
    først efter 4 måneder vil få sikkerhed for, at den overord-
    nede anklagemyndighed ikke omgør afgørelsen. Det bemær-
    kes, at den sigtede – som det er tilfældet i dag – ved en
    afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald underrettes
    om omgørelsesfristen.
    Det foreslås på baggrund af ovenstående, at omgørelsesfri-
    sten i retsplejelovens § 724, stk. 2, forlænges fra 2 måneder
    til 4 måneder.
    2.2. Udvidelse af ordningen om forenklet proces for be-
    handling af visse erstatningskrav
    2.2.1. Gældende ret
    Som beskrevet i pkt. 2.1.1 følger det af retsplejeloven, at
    forurettede skal underrettes om en afgørelse om påtaleopgi-
    velse, samt at klagefristen for sådanne afgørelser som ud-
    gangspunkt er 4 uger efter, at forurettede har fået meddelelse
    om afgørelsen. Fristen for at omgøre en afgørelse om påta-
    leopgivelse er som udgangspunkt 2 måneder fra afgørelsens
    dato.
    Retsplejelovens kapitel 93 a indeholder regler om erstatning
    i anledning af strafferetlig forfølgning. §§ 1018 a-1018 d
    indeholder materielle erstatningsregler, hvorefter der i visse
    tilfælde gives erstatning.
    Den, der har været anholdt eller varetægtsfængslet som led
    i en strafferetlig forfølgning, har eksempelvis krav på erstat-
    ning, hvis påtale opgives, eller tiltalte frifindes, uden at dette
    er begrundet i, at tiltalte findes utilregnelig. Erstatning ydes
    i så fald for økonomisk skade samt for lidelse, tort, ulempe
    og forstyrrelse eller ødelæggelse af stilling og forhold. Er-
    statning kan nedsættes eller nægtes, hvis sigtede selv har
    givet anledning til foranstaltningerne.
    Retsplejelovens §§ 1018 e og 1018 f indeholder regler om
    processen for behandling af erstatningskrav omfattet af ka-
    pitlet. Det følger således af retsplejelovens § 1018 e, stk.
    1, 1. pkt., at det er statsadvokaten, der træffer afgørelse
    vedrørende krav om erstatning i medfør af kapitel 93 a. Krav
    fra en person, der har været sigtet, skal som udgangspunkt
    3
    fremsættes inden to måneder efter meddelelse til sigtede om
    strafforfølgningens ophør eller efter afsigelse af en endelig
    dom, mens krav fra andre skal fremsættes inden to måneder
    efter, at indgrebet er ophørt jf. § 1018 e, stk. 1, 3. og 5.
    pkt. Klager over afgørelser truffet af statsadvokaterne vedrø-
    rende krav om erstatning behandles af Rigsadvokaten, jf. §
    1018 e, stk. 3.
    Imødekommes erstatningskravet ikke ved en afgørelse truf-
    fet af Rigsadvokaten, kan den erstatningssøgende inden
    to måneder efter meddelelse om afslaget begære kravet
    indbragt for den byret, som har pådømt straffesagen, jf.
    § 1018 f, stk. 1. Sagen indbringes herefter for retten af
    vedkommende statsadvokat. Har straffesagen ikke været på-
    dømt, indbringer statsadvokaten sagen i den retskreds, hvori
    den pågældende foranstaltning er besluttet, eller ved den
    erstatningssøgendes hjemting. Erstatningssagen behandles i
    strafferetsplejens former, jf. § 1018 f, stk. 3. Dette indebæ-
    rer bl.a., at det er statsadvokaten, der forelægger sagen for
    retten, og at anke af byrettens afgørelse skal ske efter de
    straffeprocessuelle regler. Det er dog den erstatningssøgen-
    de, der har bevisbyrden for, at den pågældende har krav på
    erstatning.
    Efter § 1018 f, stk. 2, beskikkes der en advokat for den
    erstatningssøgende på dennes begæring. De regler, der er
    fastsat for forsvarere, finder anvendelse for den beskikkede
    advokat. Hvis anklagemyndigheden frifindes, vil den erstat-
    ningssøgende som udgangspunkt skulle betale sagens om-
    kostninger, herunder salær til en beskikket advokat.
    Det følger af § 1018 h, at erstatningskrav, der på grundlag
    af dansk rets almindelige erstatningsregler rejses af sigtede,
    domfældte eller andre i anledning af strafferetlig forfølg-
    ning, på begæring behandles efter reglerne kapitel 93 a.
    Bestemmelsen omfatter erstatningskrav, der rejses på grund-
    lag af dansk rets almindelige erstatningsregler. Efter dansk
    rets almindelige principper om erstatning uden for kontrakt
    kan den, der som følge af en andens handlinger eller und-
    ladelser er blevet udsat for skade og derved har lidt et
    økonomisk tab, rette et erstatningskrav mod den, der har
    forvoldt skaden. Det gælder også i situationer, hvor en even-
    tuel skade er forvoldt af en offentlig myndighed.
    Det er en forudsætning for at ifalde erstatningsansvar, at
    det fornødne ansvarsgrundlag er til stede. Dansk rets almin-
    delige ansvarsgrundlag er culpa. Det vil sige, at der indtræ-
    der ansvar for skade, som er forvoldt ved forsætlig eller
    uagtsom adfærd. Skadevolderen skal således have handlet i
    strid med almindelige adfærdsnormer, og dette skal kunne
    bebrejdes vedkommende.
    Udover at der skal foreligge et ansvarsgrundlag, er erstat-
    ningsansvar betinget af, at der er årsagssammenhæng (kau-
    salitet) mellem den indtrådte skade og det ansvarspådragen-
    de forhold. Den skadevoldende handling skal være årsag til
    skadens indtræden.
    Herudover forudsætter et erstatningsansvar, at skaden er
    en påregnelig (adækvat) følge af den skadevoldende hand-
    ling. Skader, der er helt atypiske og tilfældige i forhold
    til den risiko, som blev fremkaldt ved den skadevoldende
    handling, falder normalt uden for erstatningspligten.
    Der er herudover i visse tilfælde mulighed for at få godtgø-
    relse for ikke-økonomisk skade.
    Som eksempel kan nævnes erstatningsansvarslovens § 26,
    stk. 1, hvorefter den, der er ansvarlig for en retsstridig kræn-
    kelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale
    den forurettede godtgørelse for tort.
    Ved ”tort” forstås i almindelighed en krænkelse, der er egnet
    til at påvirke skadelidtes selv- og æresfølelse, det vil sige
    en persons opfattelse af eget værd og omdømme. Eksemp-
    ler fra retspraksis på typetilfælde, der berettiger til tortgodt-
    gørelse, er bl.a. frihedsberøvelse, krænkelse af privatlivets
    fred, voldtægt eller andre seksuelle krænkelser. Det er efter
    erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, en forudsætning, at der
    er tale om en retsstridig krænkelse. Dette indebærer, at der
    foreligger en culpøs krænkelse af en vis grovhed. Det er
    ikke en betingelse, at krænkelsen er strafbar, men betingel-
    sen om en culpøs krænkelse af en vis grovhed vil normalt
    være opfyldt i de tilfælde, hvor der foreligger en strafbar
    krænkelse.
    Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK)
    artikel 13 om effektive retsmidler sammenholdt med prin-
    cippet i erstatningsansvarslovens § 26 indebærer endvidere,
    at der er krav på godtgørelse, hvis der som følge af en kræn-
    kelse af EMRK i henhold til Den Europæiske Menneskeret-
    tighedsdomstols praksis derved er ret til godtgørelse efter
    EMRK artikel 41, jf. bl.a. Højesterets dom af 21. juni 2017 i
    sag 306/2016 som gengivet i UfR 2017.2929 H og Højeste-
    rets dom af 31. maj 2022 i sag 134/2018 og 141/2018 som
    gengivet i UfR 2022.3378 H.
    Retsplejelovens § 1018 h er en procesregel, som indeholder
    en forenklet adgang til at fremsætte et erstatningskrav og til
    efter anmodning at få anklagemyndigheden til at indbringe
    et eventuelt afslag for domstolene, der som udgangspunkt
    behandler sagen i strafferetsplejens former.
    Retsplejelovens § 1018 h er afgrænset til erstatningskrav,
    der rejses i anledning af strafferetlig forfølgning. Rigsadvo-
    katen har i en konkret sag truffet afgørelse om, at retspleje-
    lovens § 1018 h ikke omfatter forurettedes erstatningskrav
    som følge af, at en omgørelse af en påtaleopgivelse ikke var
    4
    blevet meddelt den, der havde været sigtet, inden udløbet af
    fristen i retsplejelovens § 724, stk. 2.
    2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
    ning
    Partierne bag aftalen om initiativer vedrørende omgørelses-
    fristen er enige om at udvide anvendelsesområdet for rets-
    plejelovens § 1018 h, så forurettede i straffesager om vold-
    tægt, overgreb på børn eller andet seksuelt forhold end sam-
    leje fremover kan få et krav om erstatning eller godtgørelse
    i anledning af fejl hos politiet eller anklagemyndigheden
    vedrørende omgørelsesfristen behandlet efter den forenklede
    proces i retsplejelovens kapitel 93 a om erstatning i anled-
    ning af strafferetlig forfølgning.
    Det er Justitsministeriets vurdering, at sådan en udvidelse
    af anvendelsesområdet for retsplejelovens § 1018 h vil gøre
    det lettere for forurettede at få behandlet sager om erstat-
    ningskrav, der rejses af forurettede, i anledning af fejl hos
    politiet eller anklagemyndigheden vedrørende omgørelses-
    fristen. Det bemærkes, at bestemmelsen ikke vil give en
    bedre ret til erstatning end efter de gældende regler. Det be-
    mærkes endvidere, at anklagemyndigheden ikke er bekendt
    med, at der findes eksempler på sager, hvor der er tilkendt
    erstatning på baggrund af fejl hos politiet eller anklagemyn-
    digheden vedrørende omgørelsesfristen i lignende sager.
    Det foreslås på den baggrund, at muligheden for at få erstat-
    ningskrav behandlet efter den forenklede proces i retspleje-
    lovens kapitel 93 a udvides.
    Efter den foreslåede ordning vil erstatningskrav, der rejses
    på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler, kun-
    ne behandles efter den forenklede proces, når de rejses af
    den forurettede i sager om overtrædelse af § 210 (incest),
    § 216 (voldtægt), § 222, stk. 2 (samleje med person under
    15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed), §
    223, stk. 1 (samleje m.v. med en person under 18 år, der er
    stedbarn, plejebarn eller betroet den pågældende til under-
    visning eller opdragelse), eller § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2,
    eller § 223, stk. 1 (overtrædelse af de nævnte bestemmelser
    ved andet seksuelt forhold end samleje), som følge af, at
    forurettede ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at klage
    over en afgørelse om påtaleopgivelse, at forurettedes klage
    over en afgørelse om påtaleopgivelse ikke er blevet behand-
    let inden udløbet af omgørelsesfristen, eller at en afgørelse
    om omgørelse af påtaleopgivelse ikke er blevet meddelt den,
    der har været sigtet, inden udløbet af omgørelsesfristen.
    Behandling af erstatningskrav efter den forenklede proces
    i retsplejelovens kapitel 93 a vil medføre, at kravet vil
    kunne blive behandlet af anklagemyndigheden, og at ankla-
    gemyndigheden efter anmodning vil indbringe et eventuelt
    afslag for retten, der som udgangspunkt vil behandle sagen
    i strafferetsplejens former. Det betyder bl.a., at det er stats-
    advokaten, der tager sig af de praktiske foranstaltninger i
    forbindelse med sagens oversendelse, og at statsadvokaten
    forelægger sagen for retten.
    Den foreslåede bestemmelse vil således gøre adgangen til at
    få taget stilling til et krav om erstatning mindre byrdefuld
    for den forurettede, men den vil ikke give en bedre ret til
    erstatning end efter de gældende regler.
    Det vil fortsat bero på dansk rets almindelige erstatningsreg-
    ler, om den forurettede i det konkrete tilfælde har ret til
    erstatning.
    Det bemærkes i den forbindelse, at formuleringen om, at
    kravet rejses »som følge af« de situationer, der er nævnt i
    nr. 1-3, ikke vil have betydning for vurderingen af ansvars-
    grundlaget. Det vil således fortsat bero på en vurdering efter
    dansk rets almindelige erstatningsregler, om politiet eller
    anklagemyndigheden har handlet ansvarspådragende i den
    konkrete situation, og om der i øvrigt er grundlag for erstat-
    ning.
    Den foreslåede udvidelse af bestemmelsen vil ikke i øv-
    rigt indebære ændringer i anvendelsesområdet for retspleje-
    lovens § 1018 h. Forslaget vil desuden ikke afskære foruret-
    tede fra at rejse krav om erstatning efter dansk rets almin-
    delige erstatningsregler uden for den forenklede proces i
    retsplejelovens kapitel 93 a.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    Den foreslåede udvidelse af ordningen om forenklet proces
    for behandling af visse erstatningskrav forventes at medfø-
    re begrænsede negative økonomiske konsekvenser i form
    af merudgifter for anklagemyndigheden som følge af et
    forventet begrænset yderligere antal sager. De økonomiske
    konsekvenser vil kunne håndteres inden for de eksisterende
    rammer.
    Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonse-
    kvenser for staten.
    Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller imple-
    menteringskonsekvenser for kommuner og regioner.
    Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke
    at være relevant for lovforslaget.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet m.v.
    5
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Forslaget om udvidelse af ordningen om forenklet proces for
    behandling af visse erstatningskrav vurderes at medføre po-
    sitive administrative konsekvenser for borgerne, da adgan-
    gen til at få taget stilling til et krav om erstatning vil være
    mindre byrdefuld for den forurettede i de omfattede sager.
    6. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
    ser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. januar
    2024 til den 7. februar 2024 (28 dage) været sendt i høring
    hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
    Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Advo-
    katnævnet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty In-
    ternational, Center for Voldsramte, Danner, Dansk Kvinde-
    samfund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiver-
    forening, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Da-
    tatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dialog mod vold,
    Digitalt Ansvar, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
    styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmæg-
    tige, Foreningen af Offentlige Anklagere, Hjælp Voldsof-
    re, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kvinderådet,
    Kvinfo, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),
    Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen for
    Voldsramte Kvinder, Landsforeningen KRIM, Landsorgani-
    sationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Lev uden Vold, Of-
    ferrådgivningerne i Danmark, Politiforbundet, Retspolitisk
    Forening, Røde Kors, Syddansk Universitet (Juridisk Insti-
    tut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Uni-
    versitet (Juridisk Institut).
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
    gen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
    ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen. Udvidelsen af ordningen om forenklet pro-
    ces for behandling af visse erstatningskrav
    forventes at medføre begrænsede negative
    økonomiske konsekvenser i form af mer-
    udgifter for anklagemyndigheden som føl-
    ge af et forventet begrænset yderligere an-
    tal sager.
    Implementeringskonsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen. Ingen.
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen. Ingen.
    Administrative konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen. Ingen.
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Udvidelsen af ordningen om forenklet pro-
    ces for behandling af visse erstatningskrav
    vurderes at medføre positive administrati-
    ve konsekvenser for borgerne.
    Ingen.
    Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
    6
    Miljø- og naturmæssige konse-
    kvenser
    Ingen. Ingen.
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    Er i strid med de fem principper for
    implementering af erhvervsrettet
    EU-regulering (der i relevant om-
    fang også gælder ved implemente-
    ring af ikke erhvervsrettet EU-re-
    gulering) (sæt X)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det følger af retsplejelovens § 724, stk. 2, at hvis der er
    truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, kan
    strafforfølgning mod den, der har været sigtet, kun fortsæt-
    tes efter den overordnede anklagemyndigheds bestemmelse,
    hvis afgørelse herom er meddelt den pågældende med Di-
    gital Post eller med anbefalet brev inden 2 måneder fra af-
    gørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, medmindre
    sigtedes forhold har hindret rettidig meddelelse, eller betin-
    gelserne for genoptagelse efter retsplejelovens § 975 (f.eks.
    nye væsentlige beviser) er til stede.
    For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
    2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Det foreslås i § 724, stk. 2, at »2 måneder« ændres til »4
    måneder«.
    Den foreslåede ændring vil medføre, at en omgørelse af en
    afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald fremover vil
    kunne meddeles den sigtede inden 4 måneder fra afgørelsens
    dato. Fristen vil som hidtil blive forlænget, hvis sigtedes
    forhold har hindret rettidig meddelelse.
    Til nr. 2
    Retsplejelovens kapitel 93 a indeholder regler om erstatning
    i anledning af strafferetlig forfølgning.
    Det foreslås, at der i overskriften til kapitel 93 a efter »for-
    følgning« indsættes: »m.v.«
    Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil fremgå af
    kapiteloverskriften, at kapitlet ikke vil være afgrænset til
    erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.
    Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
    nr. 3, hvor det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i kapi-
    tel 93 a, hvorefter erstatningskrav vedrørende omgørelsesfri-
    sten, der på grundlag af dansk rets almindelige erstatnings-
    regler rejses af den forurettede, i visse tilfælde vil kunne
    behandles efter den forenklede proces i kapitel 93 a.
    Til nr. 3
    Det følger af retsplejelovens § 1018 h, at erstatningskrav,
    der på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler
    rejses af sigtede, domfældte eller andre i anledning af straf-
    feretlig forfølgning, på begæring behandles efter reglerne i
    retsplejelovens kapitel 93 a.
    For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
    2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Det foreslås, at der indsættes et nyt § 1018 h, stk. 2. Efter
    den foreslåede bestemmelse behandles efter reglerne i rets-
    plejelovens kapitel 93 a, bortset fra § 1018 e, stk. 1, 5.
    pkt., på begæring endvidere erstatningskrav, der på grund-
    lag af dansk rets almindelige erstatningsregler rejses af den
    forurettede i sager om overtrædelse af straffelovens § 210
    (incest), § 216 (voldtægt), § 222, stk. 2 (samleje med person
    under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegen-
    hed), § 223, stk. 1 (samleje m.v. med en person under 18
    år, der er stedbarn, plejebarn eller betroet den pågældende
    til undervisning eller opdragelse), eller § 225, jf. § 216, §
    222, stk. 2, eller § 223, stk. 1 (overtrædelse af de nævnte
    bestemmelser ved andet seksuelt forhold end samleje), i de
    tilfælde, der er nævnt i de foreslåede nr. 1-3.
    Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forurettede i
    sager om overtrædelse af de nævnte bestemmelser i de til-
    fælde, der er nævnt i nr. 1-3, vil kunne få erstatningskrav,
    der rejses på baggrund af dansk rets almindelige erstatnings-
    7
    regler, behandlet efter den forenklede proces i retsplejelo-
    vens kapitel 93 a.
    Sådanne erstatningskrav vil således kunne blive behandlet
    af anklagemyndigheden, jf. retsplejelovens § 1018 e. Hvis
    et erstatningskrav ikke imødekommes, vil den erstatnings-
    søgende desuden kunne anmode anklagemyndigheden om
    at indbringe kravet for retten, der som udgangspunkt vil
    behandle sagen i strafferetsplejens former, jf. § 1018 f.
    Fristen for at fremsætte krav efter retsplejelovens § 1018
    e, stk. 1, 5. pkt., som er to måneder efter, at indgrebet er
    ophørt, vil ikke gælde for erstatningskrav omfattet af den
    foreslåede bestemmelse. Sådanne erstatningskrav vil således
    også kunne fremsættes på et senere tidspunkt. Det bemærkes
    dog, at dette ikke vil have betydning for, om kravet vil være
    forældet efter de almindelige forældelsesregler.
    Det vil fortsat bero på dansk rets almindelige erstatningsreg-
    ler, om den forurettede i det konkrete tilfælde har ret til
    erstatning.
    Det bemærkes i den forbindelse, at formuleringen om, at
    kravet rejses »som følge af« de situationer, der er nævnt i
    nr. 1-3, ikke vil have betydning for vurderingen af ansvars-
    grundlaget. Det vil således fortsat bero på en vurdering efter
    dansk rets almindelige erstatningsregler, om politiet eller
    anklagemyndigheden har handlet ansvarspådragende i den
    konkrete situation, og om der i øvrigt er grundlag for erstat-
    ning.
    Det forslåede nye stk. 2 i § 1018 h vil ikke indebære ændrin-
    ger i anvendelsesområdet for den gældende bestemmelse i §
    1018 h (fremover § 1018 h, stk. 1). Forslaget vil desuden
    ikke afskære forurettede fra at rejse krav om erstatning
    efter dansk rets almindelige erstatningsregler uden for den
    forenklede proces i retsplejelovens kapitel 93 a.
    Det bemærkes, at de omfattede straffelovsovertrædelser vil
    svare til dem, der er omfattet af retsplejelovens § 741 a,
    stk. 2, hvorefter forurettede skal have beskikket en advokat,
    medmindre den pågældende efter at være vejledt om retten
    til beskikkelse af en advokat frabeder sig det. Den beskik-
    kede advokat vil kunne bistå forurettede i forbindelse med
    fremsættelsen af et eventuelt erstatningskrav omfattet af den
    foreslåede bestemmelse.
    Ifølge det foreslåede § 1018 h, stk. 2, nr. 1, vil den udvidede
    adgang til at få erstatningskrav behandlet efter den forenkle-
    de proces i retsplejelovens kapitel 93 a finde anvendelse,
    hvis kravet rejses af forurettede som følge af, at forurettede
    ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at klage over en
    afgørelse om påtaleopgivelse.
    Den foreslåede bestemmelse vil som udgangspunkt omfatte
    tilfælde, hvor forurettede ikke har haft 4 uger til at klage, jf.
    klagefristen i retsplejelovens § 102, stk. 1. Det vil indebære,
    at tilfælde, hvor forurettede ikke har fået meddelelse om en
    afgørelse om påtaleopgivelse senest 4 uger inden udløbet
    af fristen i retsplejelovens § 724, stk. 2, som udgangspunkt
    vil være omfattet. Bestemmelsen vil desuden som udgangs-
    punkt omfatte tilfælde, hvor der ikke er givet klagevejled-
    ning senest 4 uger inden udløbet af fristen i § 724, stk. 2.
    Forurettede vil dog efter omstændighederne kunne have haft
    tilstrækkelig mulighed for at klage efter den foreslåede be-
    stemmelse, selv om forurettede har fået meddelelse om en
    afgørelse om påtaleopgivelse eller klagevejledning senere
    end 4 uger inden udløbet af fristen i § 724, stk. 2. Om det er
    tilfældet vil bero på en konkret vurdering, hvor der bl.a. vil
    kunne lægges vægt på sagens kompleksitet og hvor lang tid,
    der er forløbet mellem, at forurettede fik meddelelse om af-
    gørelsen samt klagevejledning, og udløbet af fristen i § 724,
    stk. 2. Det forudsættes desuden, at bestemmelsen ikke vil
    kunne anvendes, hvis en manglende eller sen underretning
    af forurettede skyldes forurettedes forhold.
    Det bemærkes dog, at forurettede altid vil have haft tilstræk-
    kelig mulighed for at klage efter den foreslåede bestemmel-
    se, hvis forurettede faktisk har klaget inden udløbet af fri-
    sten i § 724, stk. 2.
    Det vil ikke være en betingelse efter den foreslåede bestem-
    melse, at den overordnede anklagemyndighed ville have
    omgjort afgørelsen om påtaleopgivelse, hvis den forurettede
    havde klaget over den.
    Omgørelsesfristen i retsplejelovens § 724, stk. 2, vil være 4
    måneder fra den dato, hvor der er truffet afgørelse om påta-
    leopgivelse, medmindre sigtedes forhold har hindret rettidig
    meddelelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
    Ifølge det foreslåede § 1018 h, stk. 2, nr. 2, vil den udvidede
    adgang til at få erstatningskrav behandlet efter den forenkle-
    de proces i retsplejelovens kapitel 93 a finde anvendelse,
    hvis kravet rejses af forurettede som følge af, at forurettedes
    klage over en afgørelse om påtaleopgivelse ikke er blevet
    behandlet inden udløbet af fristen i § 724, stk. 2.
    Den foreslåede bestemmelse vil omfatte tilfælde, hvor der
    ikke er truffet endelig afgørelse i en sag angående den for-
    urettedes klage over en afgørelse om påtaleopgivelse inden
    udløbet af omgørelsesfristen.
    Det bemærkes, at det ikke vil være en forudsætning, at
    den overordnede anklagemyndighed ville have omgjort af-
    gørelsen om påtaleopgivelse, hvis den forurettedes klage var
    blevet behandlet inden udløbet af fristen i § 724, stk. 2.
    8
    Omgørelsesfristen i retsplejelovens § 724, stk. 2, vil være 4
    måneder fra den dato, hvor der er truffet afgørelse om påta-
    leopgivelse, medmindre sigtedes forhold har hindret rettidig
    meddelelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
    Ifølge det foreslåede § 1018 h, stk. 2, nr. 3, vil den udvidede
    adgang til at få erstatningskrav behandlet efter den forenkle-
    de proces i retsplejelovens kapitel 93 a finde anvendelse,
    hvis kravet rejses af forurettede som følge af, at en afgørelse
    om omgørelse af påtaleopgivelse ikke er blevet meddelt den,
    der har været sigtet, inden udløbet af fristen i § 724, stk. 2.
    Den foreslåede bestemmelse vil omfatte tilfælde, hvor der
    er truffet endelig afgørelse om omgørelse af en afgørelse
    om påtaleopgivelse, men hvor denne afgørelse ikke er blevet
    meddelt den, der har været sigtet, inden udløbet af omgørel-
    sesfristen. Bestemmelsen vil omfatte tilfælde, hvor der ikke
    er sket meddelelse af afgørelsen om omgørelse med Digital
    Post eller med anbefalet brev, jf. retsplejelovens § 724, stk.
    2. Det vil ikke være en forudsætning, at den forurettede har
    klaget over afgørelsen om påtaleopgivelse.
    Omgørelsesfristen i retsplejelovens § 724, stk. 2, vil være 4
    måneder fra den dato, hvor der er truffet afgørelse om påta-
    leopgivelse, medmindre sigtedes forhold har hindret rettidig
    meddelelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
    Til § 2
    Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli
    2024.
    Den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 1018 h,
    stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil finde anvendelse på
    krav, der fremsættes fra og med den 1. juli 2024. Dette vil
    også gælde eventuelle erstatningskrav, som måtte vedrøre
    forhold, der ligger forud for den 1. juli 2024. Dette vil dog
    ikke have betydning for, om kravet vil være forældet efter
    de almindelige regler om forældelse.
    Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse
    på afgørelser om påtaleopgivelser og tiltalefrafald, der er
    truffet før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder
    de hidtil gældende regler anvendelse.
    Den foreslåede overgangsbestemmelse vil medføre, at den
    gældende omgørelsesfrist på 2 måneder vil gælde for afgø-
    relser om påtaleopgivelser og tiltalefrafald, der er truffet før
    den 1. juli 2024.
    Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland. Det skyl-
    des, at der for Færøerne og Grønland gælder særlige retsple-
    jelove.
    9
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1655 af 25. december 2022, som ændret se-
    nest ved § 3 i lov nr. 1786 af 28. december
    2023, foretages følgende ændringer:
    § 724. ---
    Stk. 2. Er der truffet afgørelse om påta-
    leopgivelse eller tiltalefrafald, kan straffor-
    følgning mod den, der har været sigtet,
    kun fortsættes efter den overordnede ankla-
    gemyndigheds bestemmelse, hvis afgørelsen
    er meddelt den pågældende med Digital
    Post eller med anbefalet brev inden 2 må-
    neder fra afgørelsens dato, medmindre sigte-
    des forhold har hindret rettidig meddelelse
    eller betingelserne for genoptagelse efter §
    975 er til stede.
    Stk. 3. ---
    1. I § 724, stk. 2, ændres »2 måneder« til: »4
    måneder«.
    Kapitel 93 a
    Erstatning i anledning af strafferetlig for­
    følgning
    2. I overskriften til kapitel 93 a indsættes
    efter »forfølgning«: »m.v.«
    § 1018 h. ---
    3. I § 1018 h indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Efter reglerne i dette kapitel, bort-
    set fra § 1018 e, stk. 1, 5. pkt., behandles
    på begæring endvidere erstatningskrav, der
    på grundlag af dansk rets almindelige erstat-
    ningsregler rejses af den forurettede i sager
    om overtrædelse af straffelovens § 210, §
    216, § 222, stk. 2, § 223, stk. 1, eller § 225,
    jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1,
    som følge af, at
    1) forurettede ikke har haft tilstrækkelig
    mulighed for at klage over en afgørelse om
    påtaleopgivelse,
    10
    2) forurettedes klage over en afgørelse om
    påtaleopgivelse ikke er blevet behandlet in-
    den udløbet af fristen i § 724, stk. 2, eller
    3) en afgørelse om omgørelse af påtaleop-
    givelse ikke er blevet meddelt den, der har
    været sigtet, inden udløbet af fristen i § 724,
    stk. 2.«
    11