Fremsat den 13. marts 2024 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 13. marts 2024 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven
(Gennemførelse af aftale om initiativer vedrørende omgørelsesfristen i straffesager)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25.
december 2022, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1786
af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 724, stk. 2, ændres »2 måneder« til: »4 måneder«.
2. I overskriften til kapitel 93 a indsættes efter »forfølg-
ning«: »m.v.«
3. I § 1018 h indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Efter reglerne i dette kapitel, bortset fra § 1018 e,
stk. 1, 5. pkt., behandles på begæring endvidere erstatnings-
krav, der på grundlag af dansk rets almindelige erstatnings-
regler rejses af den forurettede i sager om overtrædelse af
straffelovens § 210, § 216, § 222, stk. 2, § 223, stk. 1, eller §
225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1, som følge af,
at
1) forurettede ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at
klage over en afgørelse om påtaleopgivelse,
2) forurettedes klage over en afgørelse om påtaleopgivelse
ikke er blevet behandlet inden udløbet af fristen i §
724, stk. 2, eller
3) en afgørelse om omgørelse af påtaleopgivelse ikke er
blevet meddelt den, der har været sigtet, inden udløbet
af fristen i § 724, stk. 2.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på afgørelser
om påtaleopgivelser og tiltalefrafald, der er truffet før lovens
ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder de hidtil gælden-
de regler anvendelse.
Lovforslag nr. L 130 Folketinget 2023-24
Justitsmin., j.nr. 2023-06557
AA014082
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlængelse af omgørelsesfristen for afgørelser om påtaleopgivelse og tiltalefrafald
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Udvidelse af ordningen om forenklet proces for behandling af visse erstatningskrav
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Der har over de seneste år været eksempler på sager vedrø-
rende omgørelse af påtaleopgivelser, hvor fejl hos politiet
eller anklagemyndigheden har ført til, at sagerne ikke kunne
forfølges yderligere.
Tryghed, tillid og retfærdighed er fundamentet for et velfun-
gerende retssystem. Det giver skår i tilliden til myndighe-
derne, når der sker alvorlige fejl hos politiet og anklagemyn-
digheden.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Al-
liance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale
Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet indgik den 20.
september 2023 en aftale om initiativer vedrørende omgørel-
sesfristen i straffesager.
Det fremgår bl.a. af aftalen, at partierne er enige om at
forlænge omgørelsesfristen fra de nuværende 2 måneder til
4 måneder.
Desuden fremgår det af aftalen, at partierne er enige om
at udvide anvendelsesområdet for retsplejelovens § 1018 h,
så forurettede i straffesager om voldtægt, overgreb på børn
eller andet seksuelt forhold end samleje fremover kan få
et krav om erstatning eller godtgørelse i anledning af fejl
hos politiet eller anklagemyndigheden vedrørende omgørel-
sesfristen behandlet efter den forenklede proces i retsplejelo-
vens kapitel 93 a.
Endvidere fremgår det, at partierne noterer sig, at politiet
og anklagemyndigheden har iværksat en række tiltag med
henblik på at mindske risikoen for fejl i sager vedrørende
omgørelsesfristen.
Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af aftalen,
som kræver lovændringer. Lovforslaget indeholder på den
baggrund en forlængelse af omgørelsesfristen i retsplejelo-
vens § 724, stk. 2, fra 2 måneder til 4 måneder. Derudover
indeholder lovforslaget en ændring af retsplejelovens § 1018
h, så erstatningskrav vedrørende omgørelsesfristen, der på
grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler rejses
af den forurettede i sager om bl.a. voldtægt, overgreb på
børn eller andet seksuelt forhold end samleje, i visse tilfælde
vil kunne behandles efter den forenklede proces i retspleje-
lovens kapitel 93 a. Der vil være tale om en processuel
regel, som vil gøre det lettere for forurettede at få taget stil-
2
ling til erstatningsspørgsmålet, men som ikke vil indebære
ændringer af reglerne om selve retten til erstatning.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlængelse af omgørelsesfristen for afgørelser om
påtaleopgivelse og tiltalefrafald
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af retsplejelovens § 724, stk. 1, at ved afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald underrettes sigtede,
forurettede eller, hvis forurettede er afgået ved døden, for-
urettedes nære pårørende.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 724, stk. 1, jf. §
102, stk. 1, sammenholdt med § 101, stk. 2, at forurettede
kan klage over en afgørelse om påtaleopgivelse, og at fristen
for at klage er 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen. Fremkommer klagen efter udløbet af denne
frist, skal den behandles, hvis fristoverskridelsen må anses
som undskyldelig.
Det følger af retsplejelovens § 724, stk. 2, at hvis der er
truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, kan
strafforfølgning mod den, der har været sigtet, kun fortsæt-
tes efter den overordnede anklagemyndigheds bestemmelse,
hvis afgørelse herom er meddelt den pågældende med Di-
gital Post eller med anbefalet brev inden 2 måneder fra af-
gørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, medmindre
sigtedes forhold har hindret rettidig meddelelse, eller betin-
gelserne for genoptagelse efter retsplejelovens § 975 (f.eks.
nye væsentlige beviser) er til stede.
Hvis omgørelsesfristen er udløbet, og der ikke er grundlag
for at genoptage sagen, er det ikke muligt for politiet og
anklagemyndigheden at forfølge sagen yderligere.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Partierne bag aftalen om initiativer vedrørende omgørelses-
fristen er enige om at forlænge omgørelsesfristen for påta-
leopgivelser i straffesager fra de nuværende 2 måneder til 4
måneder.
En forlængelse af omgørelsesfristen fra de nuværende 2
måneder til 4 måneder vil give myndighederne mere tid til
at behandle klager over afgørelser om påtaleopgivelser og
til at rette eventuelle fejl, der ellers ville have medført, at
sagen ikke kunne forfølges yderligere, f.eks. at der ikke er
givet meddelelse om en afgørelse om omgørelse til den, der
har været sigtet. Derudover vil en forlængelse af omgørel-
sesfristen medføre, at myndighederne i længere tid vil kun-
ne behandle klager, der modtages efter klagefristens udløb,
hvor fristoverskridelsen må anses for undskyldelig. Det be-
mærkes, at en forlængelse af fristen dog ikke vil forhindre,
at der kan ske sagsbehandlingsfejl.
Justitsministeriet finder det desuden hensigtsmæssigt, at om-
gørelsesfristen for afgørelser om påtaleopgivelse og afgørel-
ser om tiltalefrafald forbliver ens.
Forlængelsen af omgørelsesfristen er baseret på en afvejning
mellem hensynet til den sigtede, hensynet til den forurettede
og samfundets interesse i at sikre, at der sker retsforfølgelse,
når der er grundlag for det. Forlængelsen vil indebære en
forringelse af den sigtedes retsstilling, da den pågældende
først efter 4 måneder vil få sikkerhed for, at den overord-
nede anklagemyndighed ikke omgør afgørelsen. Det bemær-
kes, at den sigtede – som det er tilfældet i dag – ved en
afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald underrettes
om omgørelsesfristen.
Det foreslås på baggrund af ovenstående, at omgørelsesfri-
sten i retsplejelovens § 724, stk. 2, forlænges fra 2 måneder
til 4 måneder.
2.2. Udvidelse af ordningen om forenklet proces for be-
handling af visse erstatningskrav
2.2.1. Gældende ret
Som beskrevet i pkt. 2.1.1 følger det af retsplejeloven, at
forurettede skal underrettes om en afgørelse om påtaleopgi-
velse, samt at klagefristen for sådanne afgørelser som ud-
gangspunkt er 4 uger efter, at forurettede har fået meddelelse
om afgørelsen. Fristen for at omgøre en afgørelse om påta-
leopgivelse er som udgangspunkt 2 måneder fra afgørelsens
dato.
Retsplejelovens kapitel 93 a indeholder regler om erstatning
i anledning af strafferetlig forfølgning. §§ 1018 a-1018 d
indeholder materielle erstatningsregler, hvorefter der i visse
tilfælde gives erstatning.
Den, der har været anholdt eller varetægtsfængslet som led
i en strafferetlig forfølgning, har eksempelvis krav på erstat-
ning, hvis påtale opgives, eller tiltalte frifindes, uden at dette
er begrundet i, at tiltalte findes utilregnelig. Erstatning ydes
i så fald for økonomisk skade samt for lidelse, tort, ulempe
og forstyrrelse eller ødelæggelse af stilling og forhold. Er-
statning kan nedsættes eller nægtes, hvis sigtede selv har
givet anledning til foranstaltningerne.
Retsplejelovens §§ 1018 e og 1018 f indeholder regler om
processen for behandling af erstatningskrav omfattet af ka-
pitlet. Det følger således af retsplejelovens § 1018 e, stk.
1, 1. pkt., at det er statsadvokaten, der træffer afgørelse
vedrørende krav om erstatning i medfør af kapitel 93 a. Krav
fra en person, der har været sigtet, skal som udgangspunkt
3
fremsættes inden to måneder efter meddelelse til sigtede om
strafforfølgningens ophør eller efter afsigelse af en endelig
dom, mens krav fra andre skal fremsættes inden to måneder
efter, at indgrebet er ophørt jf. § 1018 e, stk. 1, 3. og 5.
pkt. Klager over afgørelser truffet af statsadvokaterne vedrø-
rende krav om erstatning behandles af Rigsadvokaten, jf. §
1018 e, stk. 3.
Imødekommes erstatningskravet ikke ved en afgørelse truf-
fet af Rigsadvokaten, kan den erstatningssøgende inden
to måneder efter meddelelse om afslaget begære kravet
indbragt for den byret, som har pådømt straffesagen, jf.
§ 1018 f, stk. 1. Sagen indbringes herefter for retten af
vedkommende statsadvokat. Har straffesagen ikke været på-
dømt, indbringer statsadvokaten sagen i den retskreds, hvori
den pågældende foranstaltning er besluttet, eller ved den
erstatningssøgendes hjemting. Erstatningssagen behandles i
strafferetsplejens former, jf. § 1018 f, stk. 3. Dette indebæ-
rer bl.a., at det er statsadvokaten, der forelægger sagen for
retten, og at anke af byrettens afgørelse skal ske efter de
straffeprocessuelle regler. Det er dog den erstatningssøgen-
de, der har bevisbyrden for, at den pågældende har krav på
erstatning.
Efter § 1018 f, stk. 2, beskikkes der en advokat for den
erstatningssøgende på dennes begæring. De regler, der er
fastsat for forsvarere, finder anvendelse for den beskikkede
advokat. Hvis anklagemyndigheden frifindes, vil den erstat-
ningssøgende som udgangspunkt skulle betale sagens om-
kostninger, herunder salær til en beskikket advokat.
Det følger af § 1018 h, at erstatningskrav, der på grundlag
af dansk rets almindelige erstatningsregler rejses af sigtede,
domfældte eller andre i anledning af strafferetlig forfølg-
ning, på begæring behandles efter reglerne kapitel 93 a.
Bestemmelsen omfatter erstatningskrav, der rejses på grund-
lag af dansk rets almindelige erstatningsregler. Efter dansk
rets almindelige principper om erstatning uden for kontrakt
kan den, der som følge af en andens handlinger eller und-
ladelser er blevet udsat for skade og derved har lidt et
økonomisk tab, rette et erstatningskrav mod den, der har
forvoldt skaden. Det gælder også i situationer, hvor en even-
tuel skade er forvoldt af en offentlig myndighed.
Det er en forudsætning for at ifalde erstatningsansvar, at
det fornødne ansvarsgrundlag er til stede. Dansk rets almin-
delige ansvarsgrundlag er culpa. Det vil sige, at der indtræ-
der ansvar for skade, som er forvoldt ved forsætlig eller
uagtsom adfærd. Skadevolderen skal således have handlet i
strid med almindelige adfærdsnormer, og dette skal kunne
bebrejdes vedkommende.
Udover at der skal foreligge et ansvarsgrundlag, er erstat-
ningsansvar betinget af, at der er årsagssammenhæng (kau-
salitet) mellem den indtrådte skade og det ansvarspådragen-
de forhold. Den skadevoldende handling skal være årsag til
skadens indtræden.
Herudover forudsætter et erstatningsansvar, at skaden er
en påregnelig (adækvat) følge af den skadevoldende hand-
ling. Skader, der er helt atypiske og tilfældige i forhold
til den risiko, som blev fremkaldt ved den skadevoldende
handling, falder normalt uden for erstatningspligten.
Der er herudover i visse tilfælde mulighed for at få godtgø-
relse for ikke-økonomisk skade.
Som eksempel kan nævnes erstatningsansvarslovens § 26,
stk. 1, hvorefter den, der er ansvarlig for en retsstridig kræn-
kelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale
den forurettede godtgørelse for tort.
Ved ”tort” forstås i almindelighed en krænkelse, der er egnet
til at påvirke skadelidtes selv- og æresfølelse, det vil sige
en persons opfattelse af eget værd og omdømme. Eksemp-
ler fra retspraksis på typetilfælde, der berettiger til tortgodt-
gørelse, er bl.a. frihedsberøvelse, krænkelse af privatlivets
fred, voldtægt eller andre seksuelle krænkelser. Det er efter
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, en forudsætning, at der
er tale om en retsstridig krænkelse. Dette indebærer, at der
foreligger en culpøs krænkelse af en vis grovhed. Det er
ikke en betingelse, at krænkelsen er strafbar, men betingel-
sen om en culpøs krænkelse af en vis grovhed vil normalt
være opfyldt i de tilfælde, hvor der foreligger en strafbar
krænkelse.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK)
artikel 13 om effektive retsmidler sammenholdt med prin-
cippet i erstatningsansvarslovens § 26 indebærer endvidere,
at der er krav på godtgørelse, hvis der som følge af en kræn-
kelse af EMRK i henhold til Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstols praksis derved er ret til godtgørelse efter
EMRK artikel 41, jf. bl.a. Højesterets dom af 21. juni 2017 i
sag 306/2016 som gengivet i UfR 2017.2929 H og Højeste-
rets dom af 31. maj 2022 i sag 134/2018 og 141/2018 som
gengivet i UfR 2022.3378 H.
Retsplejelovens § 1018 h er en procesregel, som indeholder
en forenklet adgang til at fremsætte et erstatningskrav og til
efter anmodning at få anklagemyndigheden til at indbringe
et eventuelt afslag for domstolene, der som udgangspunkt
behandler sagen i strafferetsplejens former.
Retsplejelovens § 1018 h er afgrænset til erstatningskrav,
der rejses i anledning af strafferetlig forfølgning. Rigsadvo-
katen har i en konkret sag truffet afgørelse om, at retspleje-
lovens § 1018 h ikke omfatter forurettedes erstatningskrav
som følge af, at en omgørelse af en påtaleopgivelse ikke var
4
blevet meddelt den, der havde været sigtet, inden udløbet af
fristen i retsplejelovens § 724, stk. 2.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Partierne bag aftalen om initiativer vedrørende omgørelses-
fristen er enige om at udvide anvendelsesområdet for rets-
plejelovens § 1018 h, så forurettede i straffesager om vold-
tægt, overgreb på børn eller andet seksuelt forhold end sam-
leje fremover kan få et krav om erstatning eller godtgørelse
i anledning af fejl hos politiet eller anklagemyndigheden
vedrørende omgørelsesfristen behandlet efter den forenklede
proces i retsplejelovens kapitel 93 a om erstatning i anled-
ning af strafferetlig forfølgning.
Det er Justitsministeriets vurdering, at sådan en udvidelse
af anvendelsesområdet for retsplejelovens § 1018 h vil gøre
det lettere for forurettede at få behandlet sager om erstat-
ningskrav, der rejses af forurettede, i anledning af fejl hos
politiet eller anklagemyndigheden vedrørende omgørelses-
fristen. Det bemærkes, at bestemmelsen ikke vil give en
bedre ret til erstatning end efter de gældende regler. Det be-
mærkes endvidere, at anklagemyndigheden ikke er bekendt
med, at der findes eksempler på sager, hvor der er tilkendt
erstatning på baggrund af fejl hos politiet eller anklagemyn-
digheden vedrørende omgørelsesfristen i lignende sager.
Det foreslås på den baggrund, at muligheden for at få erstat-
ningskrav behandlet efter den forenklede proces i retspleje-
lovens kapitel 93 a udvides.
Efter den foreslåede ordning vil erstatningskrav, der rejses
på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler, kun-
ne behandles efter den forenklede proces, når de rejses af
den forurettede i sager om overtrædelse af § 210 (incest),
§ 216 (voldtægt), § 222, stk. 2 (samleje med person under
15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed), §
223, stk. 1 (samleje m.v. med en person under 18 år, der er
stedbarn, plejebarn eller betroet den pågældende til under-
visning eller opdragelse), eller § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2,
eller § 223, stk. 1 (overtrædelse af de nævnte bestemmelser
ved andet seksuelt forhold end samleje), som følge af, at
forurettede ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at klage
over en afgørelse om påtaleopgivelse, at forurettedes klage
over en afgørelse om påtaleopgivelse ikke er blevet behand-
let inden udløbet af omgørelsesfristen, eller at en afgørelse
om omgørelse af påtaleopgivelse ikke er blevet meddelt den,
der har været sigtet, inden udløbet af omgørelsesfristen.
Behandling af erstatningskrav efter den forenklede proces
i retsplejelovens kapitel 93 a vil medføre, at kravet vil
kunne blive behandlet af anklagemyndigheden, og at ankla-
gemyndigheden efter anmodning vil indbringe et eventuelt
afslag for retten, der som udgangspunkt vil behandle sagen
i strafferetsplejens former. Det betyder bl.a., at det er stats-
advokaten, der tager sig af de praktiske foranstaltninger i
forbindelse med sagens oversendelse, og at statsadvokaten
forelægger sagen for retten.
Den foreslåede bestemmelse vil således gøre adgangen til at
få taget stilling til et krav om erstatning mindre byrdefuld
for den forurettede, men den vil ikke give en bedre ret til
erstatning end efter de gældende regler.
Det vil fortsat bero på dansk rets almindelige erstatningsreg-
ler, om den forurettede i det konkrete tilfælde har ret til
erstatning.
Det bemærkes i den forbindelse, at formuleringen om, at
kravet rejses »som følge af« de situationer, der er nævnt i
nr. 1-3, ikke vil have betydning for vurderingen af ansvars-
grundlaget. Det vil således fortsat bero på en vurdering efter
dansk rets almindelige erstatningsregler, om politiet eller
anklagemyndigheden har handlet ansvarspådragende i den
konkrete situation, og om der i øvrigt er grundlag for erstat-
ning.
Den foreslåede udvidelse af bestemmelsen vil ikke i øv-
rigt indebære ændringer i anvendelsesområdet for retspleje-
lovens § 1018 h. Forslaget vil desuden ikke afskære foruret-
tede fra at rejse krav om erstatning efter dansk rets almin-
delige erstatningsregler uden for den forenklede proces i
retsplejelovens kapitel 93 a.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Den foreslåede udvidelse af ordningen om forenklet proces
for behandling af visse erstatningskrav forventes at medfø-
re begrænsede negative økonomiske konsekvenser i form
af merudgifter for anklagemyndigheden som følge af et
forventet begrænset yderligere antal sager. De økonomiske
konsekvenser vil kunne håndteres inden for de eksisterende
rammer.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonse-
kvenser for staten.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller imple-
menteringskonsekvenser for kommuner og regioner.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke
at være relevant for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
5
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om udvidelse af ordningen om forenklet proces for
behandling af visse erstatningskrav vurderes at medføre po-
sitive administrative konsekvenser for borgerne, da adgan-
gen til at få taget stilling til et krav om erstatning vil være
mindre byrdefuld for den forurettede i de omfattede sager.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. januar
2024 til den 7. februar 2024 (28 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Advo-
katnævnet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty In-
ternational, Center for Voldsramte, Danner, Dansk Kvinde-
samfund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiver-
forening, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Da-
tatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dialog mod vold,
Digitalt Ansvar, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmæg-
tige, Foreningen af Offentlige Anklagere, Hjælp Voldsof-
re, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kvinderådet,
Kvinfo, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen for
Voldsramte Kvinder, Landsforeningen KRIM, Landsorgani-
sationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Lev uden Vold, Of-
ferrådgivningerne i Danmark, Politiforbundet, Retspolitisk
Forening, Røde Kors, Syddansk Universitet (Juridisk Insti-
tut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Uni-
versitet (Juridisk Institut).
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Udvidelsen af ordningen om forenklet pro-
ces for behandling af visse erstatningskrav
forventes at medføre begrænsede negative
økonomiske konsekvenser i form af mer-
udgifter for anklagemyndigheden som føl-
ge af et forventet begrænset yderligere an-
tal sager.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Udvidelsen af ordningen om forenklet pro-
ces for behandling af visse erstatningskrav
vurderes at medføre positive administrati-
ve konsekvenser for borgerne.
Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
6
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering (der i relevant om-
fang også gælder ved implemente-
ring af ikke erhvervsrettet EU-re-
gulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af retsplejelovens § 724, stk. 2, at hvis der er
truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, kan
strafforfølgning mod den, der har været sigtet, kun fortsæt-
tes efter den overordnede anklagemyndigheds bestemmelse,
hvis afgørelse herom er meddelt den pågældende med Di-
gital Post eller med anbefalet brev inden 2 måneder fra af-
gørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, medmindre
sigtedes forhold har hindret rettidig meddelelse, eller betin-
gelserne for genoptagelse efter retsplejelovens § 975 (f.eks.
nye væsentlige beviser) er til stede.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 724, stk. 2, at »2 måneder« ændres til »4
måneder«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en omgørelse af en
afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald fremover vil
kunne meddeles den sigtede inden 4 måneder fra afgørelsens
dato. Fristen vil som hidtil blive forlænget, hvis sigtedes
forhold har hindret rettidig meddelelse.
Til nr. 2
Retsplejelovens kapitel 93 a indeholder regler om erstatning
i anledning af strafferetlig forfølgning.
Det foreslås, at der i overskriften til kapitel 93 a efter »for-
følgning« indsættes: »m.v.«
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil fremgå af
kapiteloverskriften, at kapitlet ikke vil være afgrænset til
erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 3, hvor det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i kapi-
tel 93 a, hvorefter erstatningskrav vedrørende omgørelsesfri-
sten, der på grundlag af dansk rets almindelige erstatnings-
regler rejses af den forurettede, i visse tilfælde vil kunne
behandles efter den forenklede proces i kapitel 93 a.
Til nr. 3
Det følger af retsplejelovens § 1018 h, at erstatningskrav,
der på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler
rejses af sigtede, domfældte eller andre i anledning af straf-
feretlig forfølgning, på begæring behandles efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 93 a.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 1018 h, stk. 2. Efter
den foreslåede bestemmelse behandles efter reglerne i rets-
plejelovens kapitel 93 a, bortset fra § 1018 e, stk. 1, 5.
pkt., på begæring endvidere erstatningskrav, der på grund-
lag af dansk rets almindelige erstatningsregler rejses af den
forurettede i sager om overtrædelse af straffelovens § 210
(incest), § 216 (voldtægt), § 222, stk. 2 (samleje med person
under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegen-
hed), § 223, stk. 1 (samleje m.v. med en person under 18
år, der er stedbarn, plejebarn eller betroet den pågældende
til undervisning eller opdragelse), eller § 225, jf. § 216, §
222, stk. 2, eller § 223, stk. 1 (overtrædelse af de nævnte
bestemmelser ved andet seksuelt forhold end samleje), i de
tilfælde, der er nævnt i de foreslåede nr. 1-3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forurettede i
sager om overtrædelse af de nævnte bestemmelser i de til-
fælde, der er nævnt i nr. 1-3, vil kunne få erstatningskrav,
der rejses på baggrund af dansk rets almindelige erstatnings-
7
regler, behandlet efter den forenklede proces i retsplejelo-
vens kapitel 93 a.
Sådanne erstatningskrav vil således kunne blive behandlet
af anklagemyndigheden, jf. retsplejelovens § 1018 e. Hvis
et erstatningskrav ikke imødekommes, vil den erstatnings-
søgende desuden kunne anmode anklagemyndigheden om
at indbringe kravet for retten, der som udgangspunkt vil
behandle sagen i strafferetsplejens former, jf. § 1018 f.
Fristen for at fremsætte krav efter retsplejelovens § 1018
e, stk. 1, 5. pkt., som er to måneder efter, at indgrebet er
ophørt, vil ikke gælde for erstatningskrav omfattet af den
foreslåede bestemmelse. Sådanne erstatningskrav vil således
også kunne fremsættes på et senere tidspunkt. Det bemærkes
dog, at dette ikke vil have betydning for, om kravet vil være
forældet efter de almindelige forældelsesregler.
Det vil fortsat bero på dansk rets almindelige erstatningsreg-
ler, om den forurettede i det konkrete tilfælde har ret til
erstatning.
Det bemærkes i den forbindelse, at formuleringen om, at
kravet rejses »som følge af« de situationer, der er nævnt i
nr. 1-3, ikke vil have betydning for vurderingen af ansvars-
grundlaget. Det vil således fortsat bero på en vurdering efter
dansk rets almindelige erstatningsregler, om politiet eller
anklagemyndigheden har handlet ansvarspådragende i den
konkrete situation, og om der i øvrigt er grundlag for erstat-
ning.
Det forslåede nye stk. 2 i § 1018 h vil ikke indebære ændrin-
ger i anvendelsesområdet for den gældende bestemmelse i §
1018 h (fremover § 1018 h, stk. 1). Forslaget vil desuden
ikke afskære forurettede fra at rejse krav om erstatning
efter dansk rets almindelige erstatningsregler uden for den
forenklede proces i retsplejelovens kapitel 93 a.
Det bemærkes, at de omfattede straffelovsovertrædelser vil
svare til dem, der er omfattet af retsplejelovens § 741 a,
stk. 2, hvorefter forurettede skal have beskikket en advokat,
medmindre den pågældende efter at være vejledt om retten
til beskikkelse af en advokat frabeder sig det. Den beskik-
kede advokat vil kunne bistå forurettede i forbindelse med
fremsættelsen af et eventuelt erstatningskrav omfattet af den
foreslåede bestemmelse.
Ifølge det foreslåede § 1018 h, stk. 2, nr. 1, vil den udvidede
adgang til at få erstatningskrav behandlet efter den forenkle-
de proces i retsplejelovens kapitel 93 a finde anvendelse,
hvis kravet rejses af forurettede som følge af, at forurettede
ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at klage over en
afgørelse om påtaleopgivelse.
Den foreslåede bestemmelse vil som udgangspunkt omfatte
tilfælde, hvor forurettede ikke har haft 4 uger til at klage, jf.
klagefristen i retsplejelovens § 102, stk. 1. Det vil indebære,
at tilfælde, hvor forurettede ikke har fået meddelelse om en
afgørelse om påtaleopgivelse senest 4 uger inden udløbet
af fristen i retsplejelovens § 724, stk. 2, som udgangspunkt
vil være omfattet. Bestemmelsen vil desuden som udgangs-
punkt omfatte tilfælde, hvor der ikke er givet klagevejled-
ning senest 4 uger inden udløbet af fristen i § 724, stk. 2.
Forurettede vil dog efter omstændighederne kunne have haft
tilstrækkelig mulighed for at klage efter den foreslåede be-
stemmelse, selv om forurettede har fået meddelelse om en
afgørelse om påtaleopgivelse eller klagevejledning senere
end 4 uger inden udløbet af fristen i § 724, stk. 2. Om det er
tilfældet vil bero på en konkret vurdering, hvor der bl.a. vil
kunne lægges vægt på sagens kompleksitet og hvor lang tid,
der er forløbet mellem, at forurettede fik meddelelse om af-
gørelsen samt klagevejledning, og udløbet af fristen i § 724,
stk. 2. Det forudsættes desuden, at bestemmelsen ikke vil
kunne anvendes, hvis en manglende eller sen underretning
af forurettede skyldes forurettedes forhold.
Det bemærkes dog, at forurettede altid vil have haft tilstræk-
kelig mulighed for at klage efter den foreslåede bestemmel-
se, hvis forurettede faktisk har klaget inden udløbet af fri-
sten i § 724, stk. 2.
Det vil ikke være en betingelse efter den foreslåede bestem-
melse, at den overordnede anklagemyndighed ville have
omgjort afgørelsen om påtaleopgivelse, hvis den forurettede
havde klaget over den.
Omgørelsesfristen i retsplejelovens § 724, stk. 2, vil være 4
måneder fra den dato, hvor der er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse, medmindre sigtedes forhold har hindret rettidig
meddelelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Ifølge det foreslåede § 1018 h, stk. 2, nr. 2, vil den udvidede
adgang til at få erstatningskrav behandlet efter den forenkle-
de proces i retsplejelovens kapitel 93 a finde anvendelse,
hvis kravet rejses af forurettede som følge af, at forurettedes
klage over en afgørelse om påtaleopgivelse ikke er blevet
behandlet inden udløbet af fristen i § 724, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte tilfælde, hvor der
ikke er truffet endelig afgørelse i en sag angående den for-
urettedes klage over en afgørelse om påtaleopgivelse inden
udløbet af omgørelsesfristen.
Det bemærkes, at det ikke vil være en forudsætning, at
den overordnede anklagemyndighed ville have omgjort af-
gørelsen om påtaleopgivelse, hvis den forurettedes klage var
blevet behandlet inden udløbet af fristen i § 724, stk. 2.
8
Omgørelsesfristen i retsplejelovens § 724, stk. 2, vil være 4
måneder fra den dato, hvor der er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse, medmindre sigtedes forhold har hindret rettidig
meddelelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Ifølge det foreslåede § 1018 h, stk. 2, nr. 3, vil den udvidede
adgang til at få erstatningskrav behandlet efter den forenkle-
de proces i retsplejelovens kapitel 93 a finde anvendelse,
hvis kravet rejses af forurettede som følge af, at en afgørelse
om omgørelse af påtaleopgivelse ikke er blevet meddelt den,
der har været sigtet, inden udløbet af fristen i § 724, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte tilfælde, hvor der
er truffet endelig afgørelse om omgørelse af en afgørelse
om påtaleopgivelse, men hvor denne afgørelse ikke er blevet
meddelt den, der har været sigtet, inden udløbet af omgørel-
sesfristen. Bestemmelsen vil omfatte tilfælde, hvor der ikke
er sket meddelelse af afgørelsen om omgørelse med Digital
Post eller med anbefalet brev, jf. retsplejelovens § 724, stk.
2. Det vil ikke være en forudsætning, at den forurettede har
klaget over afgørelsen om påtaleopgivelse.
Omgørelsesfristen i retsplejelovens § 724, stk. 2, vil være 4
måneder fra den dato, hvor der er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse, medmindre sigtedes forhold har hindret rettidig
meddelelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2024.
Den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 1018 h,
stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil finde anvendelse på
krav, der fremsættes fra og med den 1. juli 2024. Dette vil
også gælde eventuelle erstatningskrav, som måtte vedrøre
forhold, der ligger forud for den 1. juli 2024. Dette vil dog
ikke have betydning for, om kravet vil være forældet efter
de almindelige regler om forældelse.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse
på afgørelser om påtaleopgivelser og tiltalefrafald, der er
truffet før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede overgangsbestemmelse vil medføre, at den
gældende omgørelsesfrist på 2 måneder vil gælde for afgø-
relser om påtaleopgivelser og tiltalefrafald, der er truffet før
den 1. juli 2024.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland. Det skyl-
des, at der for Færøerne og Grønland gælder særlige retsple-
jelove.
9
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1655 af 25. december 2022, som ændret se-
nest ved § 3 i lov nr. 1786 af 28. december
2023, foretages følgende ændringer:
§ 724. ---
Stk. 2. Er der truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, kan straffor-
følgning mod den, der har været sigtet,
kun fortsættes efter den overordnede ankla-
gemyndigheds bestemmelse, hvis afgørelsen
er meddelt den pågældende med Digital
Post eller med anbefalet brev inden 2 må-
neder fra afgørelsens dato, medmindre sigte-
des forhold har hindret rettidig meddelelse
eller betingelserne for genoptagelse efter §
975 er til stede.
Stk. 3. ---
1. I § 724, stk. 2, ændres »2 måneder« til: »4
måneder«.
Kapitel 93 a
Erstatning i anledning af strafferetlig for­
følgning
2. I overskriften til kapitel 93 a indsættes
efter »forfølgning«: »m.v.«
§ 1018 h. ---
3. I § 1018 h indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Efter reglerne i dette kapitel, bort-
set fra § 1018 e, stk. 1, 5. pkt., behandles
på begæring endvidere erstatningskrav, der
på grundlag af dansk rets almindelige erstat-
ningsregler rejses af den forurettede i sager
om overtrædelse af straffelovens § 210, §
216, § 222, stk. 2, § 223, stk. 1, eller § 225,
jf. § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1,
som følge af, at
1) forurettede ikke har haft tilstrækkelig
mulighed for at klage over en afgørelse om
påtaleopgivelse,
10
2) forurettedes klage over en afgørelse om
påtaleopgivelse ikke er blevet behandlet in-
den udløbet af fristen i § 724, stk. 2, eller
3) en afgørelse om omgørelse af påtaleop-
givelse ikke er blevet meddelt den, der har
været sigtet, inden udløbet af fristen i § 724,
stk. 2.«
11