Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Side 1/11
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af
retsplejeloven (Gennemførelse af aftale om initiativer
vedrørende omgørelsesfristen i straffesager)
Indholdsfortegnelse
1. Høringen...................................................................................................2
1.1. Høringsperiode..................................................................................2
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v........................................2
2. Høringssvarene.........................................................................................4
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget...........................................5
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget..........................5
2.2.1 Forlængelse af omgørelsesfristen for afgørelser om
påtaleopgivelse og tiltalefrafald ...........................................................5
2.2.2 Udvidelse af ordningen om forenklet proces for behandling af
visse erstatningskrav ............................................................................7
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet.....................................................10
Dato: 27. februar 2024
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Anne Plass Zachhau
Sagsnr.: 2023-06557
Dok.: 3157999
Offentligt
L 130 - Bilag 1
Retsudvalget 2023-24
Side 2/11
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Gennemførelse af aftale om initiativer vedrørende omgørelsesfristen
i straffesager) har i perioden fra den 10. januar 2024 til den 7. februar
2024 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder og
organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 9. februar 2024 endvidere sendt til
Folketingets Retsudvalg til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på
Høringsportalen den 10. januar 2024.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er
modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft
bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Høringspart Hørings
svar
modtag
et
Bemærkn
inger
Ingen
bemærkn
inger
Ønsker
ikke at
afgive
hørings
svar
Advokatnævnet
Advokatrådet X X
Advokatsamfundet
Amnesty
International
Side 3/11
Center for
Voldsramte
Danner
Dansk
Kvindesamfund
Dansk Psykolog
Forening
Dansk
Socialrådgiverforeni
ng
Danske Advokater X X
Danske
Familieadvokater
Datatilsynet
Den Danske
Dommerforening
X X
Dialog mod vold
Digitalt Ansvar
Dommerfuldmægtig
foreningen
Domstolsstyrelsen X X
Foreningen af
Advokater og
Advokatfuldmægtig
e
Foreningen af
Offentlige
Anklagere
Hjælp Voldsofre X X
Institut for
Menneskerettighede
r
X X
Justitia
Kvinderådet X X
Kvinfo
Side 4/11
Københavns
Universitet (Det
Juridiske Fakultet)
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
X X
Landsforeningen for
Voldsramte Kvinder
Landsforeningen
KRIM
Landsorganisatione
n af
Kvindekrisecentre
(LOKK)
Lev uden Vold
Offerrådgivningerne
i Danmark
Politiforbundet X X
Retspolitisk
Forening
Røde Kors
Samtlige byretter
Syddansk
Universitet (Juridisk
Institut)
Vestre Landsret X X
Østre Landsret X X
Aalborg Universitet
(Juridisk Institut)
Aarhus Universitet
(Juridisk Institut)
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar
om udkastet til lovforslag.
Side 5/11
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der
er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med
kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i
forhold til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales
også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men
er foretaget på Justitsministeriets egen foranledning.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Politiforbundet har ingen bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Domstolsstyrelsen tilkendegiver, at eventuelle uforudsete
merudgifter kan afholdes inden for domstolenes nuværende
økonomiske ramme.
Kvinderådet betragter lovforslaget som endnu et vigtigt og
nødvendigt skridt i retning af at sikre en bedre beskyttelse af
forurettede i f.eks. sager om voldtægt.
Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1 Forlængelse af omgørelsesfristen for afgørelser om
påtaleopgivelse og tiltalefrafald
Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører,
at en forlængelse af omgørelsesfristen ikke vil forhindre menneskelige
fejl, og at en forlængelse af sagsbehandlingstiden vil være en
belastning for alle involverede parter i straffesagen.
Danske Advokater giver udtryk for, at de generelt oplever en ganske
stor grundighed i politiets efterforskning, hvilket er rigtig positivt. Det
betyder, at i de sager, hvor der sker påtaleopgivelse eller tiltalefrafald,
sker dette som udgangspunkt på baggrund af en særdeles velovervejet
beslutning fra politiets side. Danske Advokater anfører, at fristen for
Side 6/11
omgørelse på de i dag 2 måneder er fastsat bl.a. fordi, det er meget
belastende for en sigtet at have en tiltale hængende over hovedet. Det
vil derfor ifølge Danske Advokater belaste personen væsentligt, hvis
man vælger at forlænge perioden med yderligere to måneder.
Danske Advokater anfører endvidere, at det også taler for forurettedes
retsfølelse, at klagen bliver hurtigt afgjort, og at eventuelle
genoptagelser ikke trækkes i langdrag.
Danske Advokater anbefaler derfor, at den gældende omgørelsesfrist
på to måneder fastholdes, eller at fristen ændres således, at den løber
fra modtagelsen af forurettedes klage i stedet for fra datoen for
afgørelsen.
Endelig bemærker Danske Advokater, at en forlængelse af
omgørelsesfristen vil få afledte konsekvenser. Det vil f.eks. få
betydning i sager, hvor anklagemyndigheden efterfølgende vil afhøre
personen i retten som vidne. Her vil en forlængelse af
omgørelsesfristen fra to til fire måneder tilsvarende rykke muligheden
for afhøringen således, at der tilsvarende skal gå to måneder længere,
før afhøringen kan ske.
Kvinderådet mener, at der er behov for en lovændring, fordi hensynet
til forurettede indtil nu ikke har været varetaget tilstrækkeligt, og at
lovgivningen således ikke har ramt den rigtige balance imellem
hensynet til ofret, sigtede og samfundet. Kvinderådet mener derfor
ikke, at lovforslaget forringer den sigtedes retsstilling. Endelig anfører
Kvinderådet, at lovændringen ikke kan stå alene, men at sagerne også
skal prioriteres højere hos de ansvarlige myndigheder.
Hjælp Voldsofre anfører, at ændringen af omgørelsesfristen for så
vidt udgør en forringelse af den tidligere sigtedes retsstilling, men at
det næppe gør den store forskel for den tidligere sigtede, om
omgørelsesfristen er 2 eller 4 måneder. Hjælp Voldsofre mener, at
forurettede og samfundet generelt har en væsentlig interesse i at sikre,
at der sker retsforfølgning, når der er grundlag for det. Hjælp
Voldsofre er desuden meget tilfredse med, at politiet og
Side 7/11
anklagemyndigheden har iværksat tiltag med henblik på at mindske
risikoen for fejl.
Justitsministeriet bemærker, at forlængelsen af omgørelsesfristen er
baseret på en afvejning mellem hensynet til den sigtede, hensynet til
den forurettede og samfundets interesse i at sikre, at der sker
retsforfølgelse, når der er grundlag for det.
Justitsministeriet bemærker desuden, at en forlængelse af
omgørelsesfristen fra de nuværende 2 måneder til 4 måneder vil give
myndighederne mere tid til at behandle klager over afgørelser om
påtaleopgivelser og til at rette eventuelle fejl, der ellers ville have
medført, at sagen ikke kunne forfølges yderligere, f.eks. at der ikke er
givet meddelelse om en afgørelse om omgørelse til den, der har været
sigtet. Forlængelse af fristen vil dog ikke kunne forhindre, at der kan
ske sagsbehandlingsfejl. Det bemærkes i den forbindelse, at politiet og
anklagemyndigheden har iværksat en række tiltag med henblik på at
mindske risikoen for fejl i sager vedrørende omgørelsesfristen.
Endelig finder Justitsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at ændre
omgørelsesfristen, så den løber fra modtagelsen af forurettedes klage
i stedet for fra datoen for afgørelsen. Det skyldes bl.a., at det efter
ministeriets opfattelse vil kunne forhøje risikoen for fejl, hvis der
indføres en ordning, hvor omgørelsesfristens længde vil variere fra
sag til sag og ikke vil have en fast længde.
Justitsministeriet har på denne baggrund ikke foretaget ændringer af
lovforslaget i anledning af ovennævnte høringssvar.
2.2.2 Udvidelse af ordningen om forenklet proces for behandling af
visse erstatningskrav
Danske Advokater anfører, at man kan undre sig over, at forurettede
i voldssager, røverisager, trusselssager, grove hærværkssager m.v.
ikke omfattes af den foreslåede udvidelse af ordningen om forenklet
proces for behandling af visse erstatningskrav.
Side 8/11
Hjælp Voldsofre bemærker, at ofre for drabsforsøg, grov vold og
andre (alvorlige) personforbrydelser kan have samme eller større
erstatningskrav, som de er afskåret fra at rejse, hvis forkyndelse af
omgørelsesbeslutning ikke sker rettidigt. Hertil kommer de pårørende,
som også bør have mulighed for at søge erstatning i samme omfang
som eksempelvis ofre for voldtægt.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at der gælder et særligt
beskyttelseshensyn til forurettede i sager om bl.a. voldtægt, overgreb
på børn eller andet seksuelt forhold end samleje. Sådanne
overtrædelser er blandt de allermest krænkende for forurettede, og det
er derfor særligt problematisk, hvis politiet eller anklagemyndigheden
begår fejl vedrørende omgørelsesfristen i disse sager. Justitsministe-
riet har derfor ikke fundet anledning til at udvide den foreslåede
bestemmelse med yderligere overtrædelser.
Danske Advokater anfører endvidere, at det er noget rod at indsætte
en bestemmelse om erstatning til forurettede i retsplejelovens kapitel
93 a, som handler om erstatning i anledning af strafferetlig
forfølgning.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at en udvidelse af muligheden for
behandling af erstatningskrav efter reglerne i retsplejelovens kapitel
93 a bør indsættes i retsplejelovens kapitel 93 a. Det bemærkes i denne
sammenhæng, at det samtidig foreslås at ændre overskriften til
kapitlet, så den fremover vil være ”erstatning i anledning af
strafferetlig forfølgning m.v.”
Institut for Menneskerettigheder mener, at der i lovforslagets
bemærkninger bør være en beskrivelse af de erstatningsbetingelser,
der gælder i anledning af krænkelse af menneskerettighederne.
Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret udbygget
beskrivelsen under pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger af dansk rets almindelige erstatningsregler med en
beskrivelse af retten til godtgørelse i tilfælde, hvor der efter Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis er ret til godtgørelse
Side 9/11
som følge af en krænkelse af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Hjælp Voldsofre mener, at det er et skridt i den rigtige retning, at
forurettede kan søge om erstatning, hvis politiet eller
anklagemyndigheden begår fejl. Hjælp Voldsofre anfører, at man
kunne have overvejet at lægge spørgsmålet om erstatning over til
Erstatningsnævnet. Hjælp Voldsofre anfører, at processen i
Erstatningsnævnet er smidigere end processen efter retsplejelovens
kapitel 93 a.
Hjælp Voldsofre mener, at det er betænkeligt, at den forurettede skal
kende og have overskud til at iagttage de særlige regler, der gælder for
erstatning efter retsplejelovens § 1018 h. Hjælp Voldsofre anfører, at
der er mange instanser og frister at holde øje med, samt at forurettede
ikke har det fornødne fysiske, psykiske eller mentale overskud til en
længere proces. Derudover mener Hjælp Voldsofre, at det er uklart,
hvornår forurettedes frist for at rejse erstatningskrav begynder at løbe.
Hjælp Voldsofre mener derfor, at hvis erstatningsmuligheden skal
have hjemmel i retsplejelovens kapitel 93 a, er der nogle nødvendige
tilpasninger, der bør foretages for så vidt angår processen.
Formålet med udvidelsen af den forenklede proces i retsplejelovens
kapitel 93 a for behandling af visse erstatningskrav er at gøre det
lettere for forurettede at få behandlet erstatningskrav. Den forenklede
proces i retsplejelovens kapitel 93 a anvendes allerede i dag i en række
sager. Processen er således velkendt for involverede myndigheder
m.v.
Erstatningsnævnet behandler navnlig sager om erstatning og
godtgørelse for personskade forvoldt ved overtrædelse af straffeloven
eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Den foreslåede
regel i retsplejelovens § 1018 h, stk. 2, omhandler ikke sager om
erstatning som følge af straffelovsovertrædelser, men derimod sager
om erstatning som følge af politiets og anklagemyndighedens fejl
vedrørende omgørelsesfristen. På den baggrund finder
Side 10/11
Justitsministeriet ikke anledning til at foreslå, at sagerne skal
behandles af Erstatningsnævnet.
Det bemærkes i øvrigt, at forurettede i de omfattede sager skal have
beskikket en advokat, medmindre den pågældende efter at være vejledt
om retten til beskikkelse af en advokat frabeder sig det, jf.
retsplejelovens § 741 a, stk. 2. Den beskikkede advokat vil kunne bistå
forurettede i forbindelse med fremsættelsen af et eventuelt
erstatningskrav omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret fra Hjælp
Voldsofre justeret lovforslaget, så det fremgår, at fristen på to
måneder fra indgrebets ophør, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 5.
pkt., ikke gælder for forurettedes erstatningskrav, som er omfattet af
det foreslåede § 1018 h, stk. 2. Dette vil dog ikke have betydning for,
om kravet vil være forældet efter de almindelige regler om forældelse.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring,
indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige
ændringer:
• Den foreslåede udvidelse af retsplejelovens § 1018 h er
ændret på baggrund af høringssvaret fra Hjælp Voldsofre,
så fristen på to måneder fra indgrebets ophør, jf.
retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 5. pkt., ikke gælder for
forurettedes erstatningskrav, som er omfattet af det
foreslåede § 1018 h, stk. 2.
• Der er på baggrund af høringssvaret fra Institut for
Menneskerettigheder tilføjet en beskrivelse i
lovforslagets almindelige bemærkninger af retten til
godtgørelse i tilfælde, hvor der efter Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols praksis er ret til godtgørelse
som følge af en krænkelse af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Side 11/11
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter.


Side 1/1
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Gennemførelse af aftale om initiativer vedrørende omgørelsesfristen i
straffesager) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de
modtagne høringssvar.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 13. marts 2024
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Anne Plass Zachhau
Sagsnr.: 2023-06557
Dok.: 3164009
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 130 - Bilag 1
Retsudvalget 2023-24