Hvad er ministerens holdning til, at sundhedsmedarbejdere i et tidligere og overstået misbrug igennem 10 år tvinges af Styrelsen for Patientsikkerhed til jævnlige overvågede urinprøver, på trods af at der ikke har været bare ét tilbagefald igennem de 10 år, og at medarbejderen i samme periode har arbejdet uden anmærkninger, og vil ministeren tage initiativ til at sikre disse medarbejderes retssikkerhed, så de ikke tvinges til at leve i et fortsat tilsynsmareridt, når misbruget er et vel overstået kapitel?

Tilhører sager:

Aktører:

https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s689/spm/2836652.pdf

Side 1 | 1
Spørgsmål nr. S 689
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til: Indenrigs- og sundhedsministeren
Dato: 11. marts 2024
Stillet af: Kirsten Normann Andersen (SF)
Hvad er ministerens holdning til, at sundhedsmedarbejdere i et tidligere og
overstået misbrug igennem 10 år tvinges af Styrelsen for Patientsikkerhed til
jævnlige overvågede urinprøver, på trods af at der ikke har været bare ét
tilbagefald igennem de 10 år, og at medarbejderen i samme periode har
arbejdet uden anmærkninger, og vil ministeren tage initiativ til at sikre disse
medarbejderes retssikkerhed, så de ikke tvinges til at leve i et fortsat
tilsynsmareridt, når misbruget er et vel overstået kapitel?
(Spm. nr. S 689).
Begrundelse
FOA beretter, at Styrelsen for Patientsikkerhed bruger ret indgribende
urinprøvekontroller i deres tilsynssager i forhold til sundhedsmedarbejdere,
som har været i et tidligere og vel overstået misbrug. Men i dag er der ikke
nogen lovgivning – som der f.eks. er på det psykiatriske område i forbindelse
med tvangstilbageholdelse – der sikrer, at urinprøvesager ofte og med faste
tidsintervaller bliver revurderet og dermed undgår at blive til »skuffesager«,
der kører unødvendigt længe. Dette svækker den almindelige retssikkerhed
for disse medarbejdere.
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på
Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk og til Lovsekretariatet på lov@ft.dk.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Offentligt
Sundhedsudvalget 2023-24