Svar på spm. nr. S 658: Hvad er ministerens holdning til, at Danske Gymnasier ikke mener, at ekspertgruppen, jf. svaret på spørgsmål nr. S 599, 2023-24, er tilstrækkelig til en modernisering af undervisning og eksamensformer?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar § 20 spm. S 658 til skriftlig besvarelse.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s658/svar/2030097/2836177.pdf

Børne- og Undervisningsministeriet
11. marts 2024
Sagsnr.: 24/08131
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Lotte Rod (RV) har den 5. marts 2024 stillet
spørgsmål nr. S 658, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 658:
Hvad er ministerens holdning til, at Danske Gymnasier ikke mener, at
ekspertgruppen, jf. svaret på spørgsmål nr. S 599, 2023-24, er tilstræk-
kelig til en modernisering af undervisning og eksamensformer?
Svar:
Kunstig intelligens og digitale værktøjer som fx chatbotter har betyd-
ning for både prøver og undervisning, så jeg kan godt forstå, at Danske
Gymnasier ønsker, at der bliver set på konsekvenserne for begge dele.
Derfor indgår det også i kommissoriet for ekspertgruppen om Chat-
GPT og andre digitale hjælpemidler, at ekspertgruppen skal se på både
ChatGPT og andre digitale hjælpemidlers konsekvenser for prøver i
folkeskolen, på ungdomsuddannelser samt voksenuddannelser samt de
afledte konsekvenser for undervisningen.
Jeg har noteret mig, at ekspertgruppen er kommet med foreløbige an-
befalinger, hvor det bl.a. anbefales, at skoler og institutioner sætter fo-
kus på lærernes viden om digital teknologi, samt at skoler og institutio-
ner inddrager viden om kunstig intelligens og digitale hjælpemidler i
undervisningen og ved fælles arrangementer med eleverne. Jeg ser frem
til at læse ekspertgruppens endelige anbefalinger, som offentliggøres i
løbet af foråret.
Jeg kan oplyse, at der via Styrelsen for It og Læring pågår en dialog med
en kreds af repræsentanter fra skoler og lederforeninger i selvejesekto-
ren, herunder fra gymnasier, om databeskyttelse, som et led i den Na-
tionale Cyber- og Informationssikkerhedsstrategi.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har endvidere igangsat et ar-
bejde bl.a. med at indsamle viden og afklare justering af læreplaner i
forhold til, hvordan og hvornår kunstig intelligens og digitale værktøjer
kan og ikke kan anvendes meningsfuldt i undervisningen.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har desuden allerede iværksat
forsøg, der kan bidrage ift. dagsordenen om meningsfuld anvendelse af
kunstig intelligens. Styrelsen har bl.a. iværksat et forsøg i spansk begyn-
dersprog A på stx, med to ny prøveformer, der kan understøtte sikker
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
prøveafvikling. Desuden har styrelsen iværksat et lukket digitalt tekst-
felt til nogle af folkeskolens prøver, som betyder, at eleverne ikke læn-
gere kan bruge skriveprogrammernes stave- og grammatikkontrol. Er-
faringerne herfra kan også bruges i forhold til de gymnasiale prøver.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye