Kopi af SAU svar på spm. 283-288, 291, 292 og 294 vedr. direktivforslaget om indkomstbeskatning (BEFIT)

Side 1 | 1
Europaudvalget
Til: Udvalgets medlemmer
Dato: 8. marts 2024
KOM (2023) 0532
Forslag til Rådets direktiv Erhverv i Europa: en ramme for indkomstbeskat-
ning (BEFIT) {SWD (2023) 308-09 final}
Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 283-288, 291, 292 og 294 vedr.
direktivforslaget om indkomstbeskatning (BEFIT)
Med venlig hilsen
Niels Yde,
udvalgsassistent
Offentligt
KOM (2023) 0532 - Bilag 5
Europaudvalget 2023


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 283 af 31. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
28. februar 2024
J.nr. 2024 - 1231
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 283
Skatteudvalget 2023-24
Offentligt
KOM (2023) 0532 - Bilag 5
Europaudvalget 2023
Side 2 af 2
Spørgsmål
Kan ministeren garantere, at omfattede danske koncerner af den fælles selskabsskatter-
amme i EU, direkte som indirekte, ikke pålægges en højere samlet selskabsskat?
Svar
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 286, vurderes forslaget om en fælles selskabsskat-
teramme i EU (BEFIT) på det foreløbige grundlag at bevirke forskellige virkninger på sel-
skabers selskabsskattegrundlag, og kan isoleret set både føre til en højere og lavere sel-
skabsskat for det enkelte selskab alt efter fx aktiviteter og/eller beholdning af aktiver.
For de fleste koncerner vurderes omlægningen til BEFIT at føre til en lempeligere opgø-
relse af deres skattepligtige indkomst og dermed til en lavere samlet effektiv beskatning.
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 284 af 31. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Kofoed (DF).
Jeppe Bruus
/ Didde Riggelsen
28. februar 2024
J.nr. 2024 - 1248
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 284
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for projekterede administrationsudgifter til Skatteforvaltningen,
hvis Danmark tiltræder et direktiv om fælles selskabsskatteramme i EU?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har fået oplyst af Skatteforvaltningen:
”Skattestyrelsen samt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen vurderer med betydelig usik-
kerhed, at implementeringen af direktivforslaget vil medføre væsentlige administrative
konsekvenser for Skatteforvaltningen, som dog ikke er kvantificeret tilstrækkeligt på nu-
værende tidspunkt. Omkostningerne vedrører primært kontrol og sagsbehandling i Skat-
testyrelsen. Direktivforslaget beskriver endvidere, at der skal ske udveksling af data. Det
fremgår dog ikke, hvordan udvekslingen skal ske. Skatteforvaltningen forudsætter, at data
vil skulle udveksles igennem en digital udvekslingsløsning, hvilket vil medføre væsentlige
omkostninger til systemudvikling i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.”
Som skatteminister er det vigtigt for mig, at administrative omkostninger for Skattefor-
valtningen ved ny lovgivning skal stå mål med positive konsekvenser for borgere, er-
hvervsliv mv. I tilfældet med BEFIT begrunder EU-Kommissionen bl.a. forslaget med, at
det skal resultere i administrative lettelser for erhvervslivet. De potentielle administrative
konsekvenser for erhvervslivet kan dog ikke kvantificeres på det foreliggende grundlag og
afventer derfor yderligere konsolidering.
Givet Skatteforvaltningens foreløbige vurdering af administrative konsekvenser er der ri-
siko for, at forslagets mulige positive virkning for erhvervslivet ikke vil stå mål med de
betydelige administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen, som forslaget i sin nuvæ-
rende form forventes at medføre. I begge tilfælde afventer det dog endelig konsolidering.
Det bemærkes, at der er ikke taget stilling til finansiering af de administrative konsekven-
ser ved implementering af direktivforslaget.
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af 31. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Jeppe Bruus
/ Lise Bo Nielsen
28. februar 2024
J.nr. 2024 - 1207
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 285
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Er ministeren enig med EU-Kommissionen i, at EU skal føre skattepolitik for Danmark?
Svar
Fastsættelse af skatter og afgifter bør som udgangspunkt fastholdes som et nationalt an-
liggende, og man bør på EU-plan være tilbageholdende med harmoniseringsbestræbelser i
forhold til, hvordan medlemsstaternes skattelovgivning indrettes.
Regeringen er dog som udgangspunkt positiv over for EU-tiltag, der kan dæmme op for
skatteundgåelse og udvanding af de enkelte medlemsstaters skattegrundlag samt sikre fair
selskabsbeskatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Regeringen mener
derfor, at det er positivt, at vi i EU er blevet enige om direktiver såsom skatteundgåelses-
direktivet, der fastlægger en minimumsstandard for værnsregler, og minimumsbeskat-
ningsdirektivet, der sikrer, at verdens største og mest profitable koncerner som minimum
er pålagt en skat på 15 pct.
Regeringen er derimod skeptisk i forhold til EU-tiltag, som ligger udover, hvad der er
nødvendigt for en effektiv bekæmpelse af skatteundgåelse og skatteunddragelse.
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 286 af 31. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
28. februar 2024
J.nr. 2024 - 1221
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 286
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for provenuændringer i selskabsskattegrundlaget, hvis Danmark
tiltræder et direktiv om fælles selskabsskatteramme i EU?
Svar
Forslaget om en fælles selskabsskatteramme i EU (BEFIT) vurderes at medvirke til ad-
skillige virkninger på det samlede selskabsskatteskattegrundlag, jf. grund- og nærhedsno-
tatet, der på det foreløbige grundlag samlet set skønnes at pege i retning af et lavere sel-
skabsskattegrundlag. Virkninger fra udgifter til etableringer, afskrivningsregler, begræns-
ning af underskud, underskudsudligning på tværs af lande og mindre restriktive værnsreg-
ler vurderes at trække i retning et lavere selskabskattegrundlag, mens beskatning af unote-
rede porteføljeaktier isoleret set bevirker et højere grundlag. Herudover kan omforde-
lingsmekanismen give anledning til spekulationsmuligheder ved, at koncerner overfører
mobile aktiviteter til EU-lande med de laveste selskabssatser, med tab af provenu til følge.
Ud over provenuvirkninger fra de obligatorisk omfattede koncerner, med omsætning
over tærsklen på 750 mio. EUR, vurderes valgmuligheden for selskaber under tærsklen –
eller for enheder der ikke pt. er i selskabsform – ligeledes at kunne påvirke provenuvirk-
ningen. Det må antages, at det alene er selskaber, der opnår en økonomisk fordel ved BE-
FIT, der vil tilvælge BEFIT. Det vil isoleret set medføre et mindreprovenu.
Der forelægger på nuværende tidspunkt ikke skøn for de enkelte delelementer eller den
samlede virkning på skattegrundlaget.
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 287 af 31. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Jeppe Bruus
/ Lise Bo Nielsen
28. februar 2024
J.nr. 2024 - 1209
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 287
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de ca. 75 danske koncerner, der vil være omfattet af BEFIT-
rammen?
Svar
BEFIT-forslaget har et hybridt anvendelsesområde, idet reglerne i forslaget er obligatori-
ske for nogle koncerner, mens de er valgfri for andre koncerner.
Det obligatoriske anvendelsesområde omfatter koncerner, der udarbejder et konsolideret
regnskab, og som har en årlig samlet omsætning på mindst 750 mio. euro i mindst to af
de seneste fire regnskabsår. Det obligatoriske anvendelsesområde svarer til anvendelses-
området for minimumsbeskatningsloven, som blev vedtaget den 18. december 2023.
Det obligatorisk anvendelsesområde vil således omfatte de største danske koncerner. Det
vurderes, at ca. 75 danske koncerner vil blive omfattet.
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 288 af 31. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
28. februar 2024
J.nr. 2024 - 1230
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 288
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
BEFIT-direktivet anslås at have negative provenukonsekvenser for det danske selskabs-
skattegrundlag. Anerkender ministeren, at direktivet er i modstrid til danske økonomiske
interesser?
Svar
Forslaget om en fælles selskabsskatteramme i EU (BEFIT) anslås på det foreløbige
grundlag samlet set at få negative provenumæssige konsekvenser for staten, jf. svaret på
spørgsmål 286. Der udestår en endelig kvantificering af de provenumæssige vurderinger
af de enkelte delelementer, samt forslagets samlede virkning. Det er på den baggrund ikke
muligt at vurdere påvirkningen af fx vækst og arbejdspladser i Danmark.
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 291 af 31. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
28. februar 2024
J.nr. 2024 - 1228
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 291
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for potentielle konsekvenser af BEFIT-direktivet for den danske
beskæftigelse?
Svar
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 286, vurderes forslaget om en fælles selskabsskat-
teramme i EU (BEFIT), på det foreløbige grundlag, samlet set at få negative konsekven-
ser for statens provenu fra selskabsskatten. Almindeligvis forudsætter de økonomiske mi-
nisterier, at en reduktion i selskabsskatten vil medføre flere investeringer i danske virk-
somheder. Flere investeringer indebærer, at arbejdsproduktiviteten stiger, og derfor vil en
reduktion af selskabsskatten forventes nedvæltet i lønninger og overførselsindkomster på
sigt. Det indebærer som følge af forventede arbejdsudbudsvirkninger også en forøget be-
skæftigelse.
Størrelsen på de samlede forventede positive virkninger afhænger af påvirkningen på
samfundsøkonomien af de enkelte delelementer, som BEFIT består af. Når fx en del af
lempelsen i BEFIT består i mindre robuste værnsregler, der gør det lettere for koncerner
at kanalisere overskud fra Danmark til lavskattelande, vil dette element have mindre posi-
tive dynamiske effekter pr. provenukrone end fx en nedsættelse af selskabsskattesatsen
efter de gældende danske regler.
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 292 af 31. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Jeppe Bruus
/ Lise Bo Nielsen
28. februar 2024
J.nr. 2024 - 1212
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 292
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor et dansk selskab, der opererer fra Danmark, skal be-
tale selskabsskat i et andet land?
Svar
Spørgsmålet forstås således, at der spørges til Kommissionens forslag til Rådets direktiv
om Erhverv i Europa: en ramme for indkomstbeskatning (BEFIT).
BEFIT-forslaget indebærer ikke, at et dansk indregistreret selskab, der opererer fra Dan-
mark, kommer til at betale selskabsskat i et andet EU-medlemsland. Det danske selskab
vil fortsat være skattepligtig til Danmark som efter gældende regler.
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 294 af 31. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Jeppe Bruus
/ Lise Bo Nielsen
28. februar 2024
J.nr. 2024 - 1213
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 294
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Er ministeren bekymret for, at BEFIT-direktivet skaber mulighed for skattespekulation i
forbindelse med omfordelingsmekanismen?
Svar
Ja, regeringen er bekymret for, at BEFIT-direktivet kan skabe mulighed for skattespekula-
tion i forbindelse med omfordelingsmekanismen.
Denne bekymring er også anført i grund- og nærhedsnotat af 17. januar 2024 om forslag
til Rådets direktiv om Erhverv i Europa: en ramme for indkomstbeskatning (BEFIT),
hvori det vurderes, at den midlertidige fordelingsnøgle kan være sårbar over for skatte-
planlægning, idet der ved omfordelingsmekanismen kan være spekulationsmuligheder
ved, at koncernen overfører koncernens mobile aktiviteter til EU-medlemslande med de
laveste selskabsskattesatser.
Fordelingsnøglen medfører nemlig, at beskatningsretten til koncernens samlede indkomst
fordeles på baggrund af det enkelte koncernselskabs andel af koncernens samlede skatte-
pligtige indkomst i de tre forudgående indkomstår. Der ses ikke at være noget reelt værn i
BEFIT-forslaget eller skatteundgåelsesdirektivet mod, at koncernen overfører koncernens
mobile aktivitet, inklusive formue og (mobile) aktiver, til EU-medlemslande med de lave-
ste selskabsskattesatser. Sådanne overførsler vil medføre, at den fremtidige fordeling til
disse lande bliver forøget, og at fordelingen til mellem- og højskattelande som Danmark
modsvarende bliver mindsket.
I det gældende regelsæt hindres sådan skatteplanlægning af de danske CFC-beskatnings-
regler, hvorefter moderselskabet i givet fald beskattes af de mobile indkomster i dattersel-
skaber, uanset hvor datterselskaberne er hjemmehørende.
Det vil i det videre arbejde skulle afklares, i hvilket omfang det vil være muligt at opret-
holde den eksisterende CFC-beskatningsregel via bestemmelsen om, at medlemslandene
ud fra skattepolitiske hensyn kan forhøje det tildelte beskatningsgrundlag, hvilket i givet
fald vil kunne hindre den omtalte skattespekulation.