Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af en fælles dataplatform om kemikalier

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
4. marts 2024
MIM 29-24
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af en fælles dataplat-
form om kemikalier, om fastsættelse af regler til sikring af, at dataene heri er
søgbare, tilgængelige, interoperable og genanvendelige, og om etablering af en
overvågnings- og perspektivramme for kemikalier
KOM (2023) 779
Resumé
Kommissionen har ved KOM (2023) 779 final af den 7. december 2023 fremsendt forslag om opret-
telse af en fælles dataplatform om kemikalier, om fastsættelse af regler til sikring af, at dataene heri
er søgbare, tilgængelige, interoperable og genanvendelige, og om etablering af en overvågnings- og
perspektivramme for kemikalier.
Forslaget er en del af lovpakken ”ét stof, én vurdering” som er under udmøntning af Kommissionens
kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje. Kommissionen har med forslaget foreslået at samle al
data om kemikalier på tværs af EU's agenturer i en fælles dataplatform med henblik på en bedre ud-
nyttelse af denne data. Samtidig oprettes der syv underdatabaser, som samler specifik information
om kemikalier inden for udvalgte emner, så som igangværende studier, eksisterende og kommende
lovgivning, referenceværdier og miljømæssig bæredygtighed. Forslaget opretter også et tidligt vars-
lingssystem og en overvågningsliste, som skal sikre, at myndigheder hurtigere kan reagere i tilfælde
af, et stof kan udgøre en risiko for miljø eller sundhed. Afslutningsvis får Det Europæiske Kemikalie
Agentur (ECHA) mulighed for at igangsætte studier.
Regeringen byder forslaget velkomment og bakker op om forslagets formål. Regeringen arbejder
for, at medlemsstaterne inddrages i udformningen af forordningens overvågningssystemer. Yder-
mere foreslår regeringen, at der indsættes en bestemmelse, som vil forpligtige Kommissionen til at
undersøge muligheden for at ændre de forordninger, som genererer data til den fælles dataplatform,
med henblik på at kunne anvende data i platformen til reguleringsmæssige formål på tværs af rele-
vante kemikalielovgivninger.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 779 Final af den 7. december 2023 fremsat forslag om oprettelse
af en fælles dataplatform om kemikalier, om fastsættelse af regler til sikring af, at dataene heri er søg-
bare, tilgængelige, interoperable og genanvendelige, og om etablering af en overvågnings- og perspek-
tivramme for kemikalier.
Forslaget er oversendt til Rådet den 8. februar 2024 i en dansk sprogudgave. Forslaget er fremsat med
hjemmel i TEUF-artikel 114, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivnings-
procedure i TEUF-artikel 294, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
Offentligt
KOM (2023) 0779 - Bilag 1
Europaudvalget 2023
2
Kommissionen fremlagde forslaget sammen med Kommissions forslag til ændring af Forordningerne,
(EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 401/2009, (EU) 2017/745 og (EU) 2019/1021 af Europa-Parlamentet og
Rådet med hensyn til omfordeling af videnskabelige og tekniske opgaver og forbedring af samarbejde
mellem unionens agenturer inden for kemikalieområdet samt forslag til ændring af Direktiv
2011/65/EU af Europa-Parlamentet og Rådet (RoHS direktivet) med hensyn til omfordeling af viden-
skabelige og tekniske opgaver til Det Europæiske kemikalieagentur. Til sammen udgør Kommissio-
nens tre forslag en samlet reguleringspakke under ”Ét stof - én vurdering”-tiltaget.
Der er oprettet en ad hoc arbejdsgruppe under Miljørådet til behandling af forslagene. Forslagene blev
præsenteret på et møde i ad hoc arbejdsgruppen d. 23. januar 2024.
Formål og indhold
I EU reguleres kemiske stoffer i mange forskellige regelsæt. I 2019 gennemførte Kommissionen et fit-
nesscheck af kemikalieregulering i EU1
og konkluderede, at kemiske stoffer ikke bliver vurderet på den
samme måde under de respektive regelsæt. Herved opstår der usikkerhed om resultaternes forudsige-
lighed, og der anvendes flere ressourcer end nødvendigt.
I 2019 vedtog Kommissionen en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje2
. Strategien introducerer
et såkaldt ”Ét stof, én vurdering”-tiltag. Målet med tiltaget har været at imødekomme kritikken fra fit-
nesschecket og forbedre effektivitet, sammenhæng og gennemsigtighed af kemikaliesikkerhedsvurde-
ringer på tværs af EU's kemikalieregulering.
Et af tiltagende under ”Ét stof, én vurdering” er at samle al data om kemikalier, som er indsamlet af
EU's agenturer3
og Kommissionen ét sted. Formålet med forslaget er således, at oprette en fælles data-
platform, der indfører en ensartet adgang til data, som EU’s agenturer og Kommissionen har indsam-
let via den allerede gældende EU-lovgivning, som vedrører kemikalier. Dette omfatter data om bl.a. ke-
mikaliers farer, fysisk-kemiske egenskaber, tilstedeværelse i miljøet, emissioner, anvendelser, miljø-
mæssig bæredygtighed af kemiske stoffer og igangværende reguleringsprocesser.
Det er ECHA, der skal stå for at etablere og drive den fælles dataplatform. Den fælles dataplatform skal
bestå af to dele:
1) Samling af og adgang til alle data om kemikalier, som er samlet via
a) 70 reguleringer, som vedrører kemikalier og som EU's agenturer er i besiddelse af,
b) europæiske, nationale og internationale programmer eller forskningsaktiviteter på kemikalie-
området, som Det europæiske kemikalieagentur (ECHA), Den Europæiske Fødevaresikker-
hedsautoritet (EFSA), Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Arbejdsmiljø-
agentur (EU-OSHA) er i besiddelse af, og
c) specifikke bestemmelser i EU-regulering om human- og veterinærmedicinske lægemidler, som
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er i besiddelse af.
2) Syv underdatabaser, der indarbejdes i den fælles dataplatform som specifikke datasæt:
1
Commission Staff Working Document Fitness Check of the most relevant chemicals legislation (ex-
cluding REACH), as well as related aspects of legislation applied to downstream industries, SWD(2019)
199 final/2
2
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og regionsudvalget, Den Europæiske grønne aftale, COM (2019) 667 fi-
nal
3
Det europæiske kemikalieagentur (ECHA), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Det
Europæiske Miljøagentur (EEA), Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Ar-
bejdsmiljøagentur (EU-OSHA).
3
a) Den nuværende ”informationsplatform for kemikalier” (IPCHEM), som er en allerede eksiste-
rende database. Data herfra vil blive samlet hos Det Europæiske Miljøagentur i forbindelse
med agenturets biomoniteringsdata og forekomstdata fra miljøet, herunder vand, jord, luft,
biota, fødevarer og foder.
b) Samling af referenceværdier, hvor en ny database skal samle alle referenceværdier, som er ud-
viklet på tværs af agenturerne. Det kan eksempelvis være grænseværdier i arbejdsmiljøet eller
acceptabelt dagligt indtag (ADI) af et fødevaretilsætningsstof.
c) Database over igangværende studier, som er igangsat af virksomheder, jf. de forordninger,
som er omfattet af den fælles datadelingsplatform. Dette er et nyt initiativ, som pålægger både
virksomheder og laboratorier at notificere nye studier til en database. Kommissionen forventer
en notifikation vil tage mellem 15 og 30 minutter at udarbejde.
d) En ny database over kemikaliereguleringsinitiativer, hvor medlemsstater, EU-institutioner, -
agenturer og -komitéer informerer 0m reguleringsinitiativer, som er planlagt, under udarbej-
delse eller afsluttet, inden for de i bilag 3 oplistede 34 retsakter. Der er tale om en database in-
spireret af ECHAs eksisterende redskab (PACT) til varsling af information om initiativer plan-
lagt, under udarbejdelse eller afsluttet under EU’s generelle kemikalielovgivning, REACH, og
EU’s klassificeringsforordningen.
e) En ny database over forpligtigelser under den eksisterende kemikalielovgivning, således at
virksomheder i fremtiden kan finde alle deres forpligtigelser et sted.
f) En ny database over data- og metadataformater samt kontrollerede forklarende ordlister med
henblik på at skabe et fælles sprog på tværs af EU's kemikalielovgivninger.
g) En ny database over miljømæssige data vedrørende bæredygtighed, herunder data, der er rele-
vante for miljømæssig bæredygtighedsvurdering af et kemikalie eller materiale i dets livscy-
klus, såsom data om ressourcer, råmaterialer, vand, energi, fossile brændstoffer og jord, data
om emissioner, drivhusgasser, eutrofieringsrelevante stoffer, støv og alle andre forurenende
stoffer, data om biprodukter, der stammer fra kemikaliets livscyklus, der kan være bruges som
ressourcer til andre produktionsprocesser, herunder brint og carbonmonoxid.
Ud over selve databasen og de nævnte underdatabaser indeholder forslaget til forordningen fire nye
tiltag, der skal udgøre en formaliseret ramme for overvågning af potentielle fremtidige kemikalierisici:
I. En ”indikatorramme” til overvågning af drivkræfterne bag og virkningerne af eksponering for
kemikalier, måler kemikalielovgivningens effektivitet og måler overgangen til produktion af
sikre og bæredygtige kemikalier.
II. Et ”tidlig varslingssystem”, hvor kemikalier overvåges generelt af EEA med udgangspunkt i de
fastlagte indikatorer.
III. En ”overvågningsliste”, hvor udvalgte kemiske stoffer overvåges løbende af ECHA.
IV. Mulighed for ECHA til at igangsætte videnskabelige studier med henblik på at genere viden,
som skal bidrage til at understøtte, evaluere eller udvikle EU's kemikaliepolitik. ECHA skal
udelukkende kunne igangsætte videnskabelige studier, der ikke kræves ifm. datakrav under
anden EU-lovgivning.
Som udgangspunkt kan databasen tilgås af alle, men ikke alle informationer vil være offentligt tilgæn-
gelige. Baggrunden for dette er, at man fastholder den fortrolighed, som dataene er underlagt i den
lovgivning, hvor dataene er genereret. Forslaget ændrer derfor ikke på den fortrolighed, som er i dag.
Kommissionen, agenturerne og medlemsstaterne vil få adgang til alle data i databasen, herunder den
fortrolige del, mens alle andre, så som borgere, virksomheder, forskningsinstitutioner og NGO’er, kun
vil have adgang til ikke-fortrolige data.
Forslaget forpligter alene agenturerne til at videresende data til den fælles dataplatform. Det betyder,
at der ikke introduceres nye forpligtigelser for medlemsstater og virksomheder udover de forpligtelser,
4
som de allerede har i dag, dog med undtagelse af de to mindre forpligtigelser, som er beskrevet ovenfor
under punkt 2, c og d.
Europa-Parlamentets udtalelser
Udtalelse fra Europa-Parlamentet foreligger ikke endnu.
Nærhedsprincippet
Forslaget er fremlagt med hjemmel i artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-
måde. Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet. Kommissionen fremhæver,
at for at løse problemet med, at kemikaliedata spredes mellem forskellige EU-agenturer, Kommissio-
nens tjenestegrene og på medlemsstatsniveau, er det nødvendigt at forbedre tilgængeligheden af oplys-
ninger på EU-plan. Det endelige mål med hensyn til tilgængelighed af oplysninger og informationsud-
veksling er at samle alle kemikaliedata på ét tilgængeligt sted, hvilket pr. definition kræver handling på
EU-plan. Kommissionen fremhæver at dette også gør sig gældende for de øvrige mål vedrørende ufuld-
stændige videnbaser, nemlig at forbedre udbredelsen af fagfællebedømte offentliggjorte videnskabelige
oplysninger, at oprette en datagenereringsmekanisme for Det Europæiske Kemikalieagentur og at op-
rette et system for tidlig varsling af kemiske risici.
Da formålet med forslaget samlet set vurderes bedst at kunne indfries ved hjælp af regulering på EU-
niveau, vurderes det, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Forslaget berører ikke dansk lovgivning, da forslaget berører data-deling mellem de europæiske agen-
turer.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Dog er det nødven-
digt at undersøge, om der er behov for ændringer af de nationale love, som vedrører de forordninger,
der er omfattet af den fælles dataplatform i forhold til mulighed for at håndhæve overtrædelser af noti-
fikationspligten til databasen over studier, der igangsættes.
Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekvenser ud over indvirk-
ningen på EU’s budget. Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på 18,6 mio. kr. i 2025, 64,2 mio.
kr. i 2026 og 78,1 mio. kr. i 2027. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig ud-
gift ved platformen på knap 0,36 mio. kr. i 2025, 1,2 mio. kr. 2026 og 1,5 mio. kr. i 2026.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne
Forslaget har ingen væsentlige erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhe-
derne.
Konsekvenser for beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
5
Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Miljøspecialudvalget – bred kreds, fra d. 15. december 2023
til d. 15. januar 2024. I den forbindelse er der indkommet høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk Kemi,
brancheforeningen Kemi & Life Sciences, Novozymes A/S og Kosmetik- og hygiejnebranchen.
Forbrugerrådet Tænk Kemi: Forbrugerrådet Tænk Kemi bakker op om det nye forslag fra Kommissio-
nen under ”Ét stof, én vurdering” og planerne om at oprette en ny superplatform for data om kemika-
lier, der kan indsamle data om de kemikalier, der findes i vores kroppe, og holde øje med potentielle
risici. De henviser til, at selvom forslagene er skridt i retning af et giftfrit miljø, så er det vigtigt, at der
fortsat forbydes endnu flere stoffer i hverdagsprodukter, at få defineret ”essentiel brug”, at myndighe-
derne har de nødvendige ressourcer, og at information om kemikalierne er tilgængeligt og transparent.
Forbrugerrådet Tænk Kemi gør opmærksom på, at forslagene ligger op til ’meget mere’ ECHA, hvilket
de bakker op om, men understreger, at det er vigtigt at ressourcerne følger med.
Afslutningsvis ønsker Forbrugerrådet Tænk Kemi, at information om kemikalier i hverdagsprodukter
bør være obligatorisk at deklarere, hvilket er deres fortrukne model, men en online database, der
kunne tilgås af forbrugere/borgere kunne være et skridt på vejen. De henviser i øvrigt til, at NGO’er og
forskere bør have adgang til informationerne i databasen, så de kan sikre, at risici ikke undervurderes,
og data kan analyseres og bruges til at minimere brugen af uønsket kemi.
Brancheforeningen Kemi & Life Sciences: Brancheforeningen Kemi & Life Science støtter umiddelbart
op om til etablering af en fælles platform om kemikalier, der skal skabe mere gennemsigtighed og
sporbarhed i vurderinger og reguleringer. De påpeger, at formålet med regulering også bør være at
sikre, at der så vidt muligt undgås uoverensstemmelser mellem videns grundlag for og regulering af
stoffer indenfor samme områder.
Brancheforeningen Kemi & Life Science bemærker dog, det er vigtigt fortsat at sikre fortrolighed ift.
virksomheders egne data i relation til forretningsudvikling, udvikling af nye stoffer og produkter mv.,
at have særlige opmærksomhed på at sikre, at data og informationer alene anvendes i overensstem-
melse med oprindelige testdesign og formål samt at de administrative byrder og erhvervsøkonomiske
omkostninger ved forslaget, de nye notificeringsforpligtelser, ensretning i formater, standarder og
sprog holdes nede. Brancheforeningen Kemi & Life Science finder det vigtig, at der bygges videre på
procedurer og standarder i eksisterende ordninger.
Novozymes: Novozymes henviser i deres høringssvar til, at definitionen af "Kemiske data" er meget
bred, og det inkluderer anvendelse, eksponering, risiko, forekomst og fremstillingsprocesser for kemi-
kalier. De henviser i den forbindelse til, at vurdering af risikohåndteringen af enzymer kræver grun-
dige vurderinger baseret på faktiske målinger og ofte kræver detaljerede oplysninger, der er specifikke
for bestemte kunder via fortrolige aftaler. Videregivelse af sådanne oplysninger vil ifølge Novozymes
være skadelig for deres virksomhed såvel som deres kunder. Novozymes oplyser, at videregivelse af
disse oplysninger potentielt kan føre til misforståelser. Novozymes gør ligeledes opmærksom på, at
produktionsprocesser også kan være fortrolige, og da enzymindustrien er meget konkurrenceudsat vil
videregivelse af sådanne oplysninger være skadelig for deres virksomhed. Det er derfor det afgørende
for Novozymes, at definitionen af ”kemiske data” formuleres klarere, og at der gives mulighed for at
give et godt resumé på et overordnet niveau. Novozymes henviser til, at der er visse muligheder for for-
trolighed vedrørende "kemiske data" i artikel 16, men det er for dem at se meget begrænset. Det er af-
gørende for Novozymes, at virksomheder kan anmode om fortrolighed, når videregivelse af oplysnin-
ger er skadelig for virksomheden.
6
Endelig mener Novozymes, at forordningen bør præcisere de datapunkter, der henvises til i forordnin-
gen, for at sikre, at den ikke fører til yderligere datakrav under andre processer. Slutteligt forstår No-
vozymes forslaget til forordningen således, at man ikke ønsker at indhente nye data til dataplatformen
fra substanser, der allerede er registreret. Den tilgang støtter Novozymes og påpeger, at det er vigtigt,
at dette princip fastholdes gennem hele lovgivningsprocessen.
Kosmetik- og hygiejnebranchen: Kosmetik- og hygiejnebranchen støtter generelt forslaget om at
strømline og effektivisere proceduren for den grundlæggende (fare)vurdering af stoffer med henblik på
at opnå en mere harmoniseret og transparent stofvurdering.
Kosmetik- og hygiejnebranchen påpeger, at det er vigtigt at sikre, at den information og de forsøg, der
ligger bag vurderingen af et stof, udelukkende anvendes i overensstemmelse med det oprindelige for-
mål, så eksempelvis resultater fra tidligere udførte forsøg ikke ekstrapoleres til at drage nye konklusio-
ner, som forsøgene reelt set ikke kunne underbygge.
Kosmetik- og hygiejnebranchen påpeger, at det er vigtigt at al arbejde med initiativer under ”Ét stof –
én vurdering” foregår i tæt samarbejde med de interessenter, som de forskellige forslag påvirker. Kos-
metik- og hygiejnebranchen mener afslutningsvis, at det skal sikres, at de administrative byrder og er-
hvervsøkonomiske omkostninger, herunder krav om modificering og ensretning i formater, standarder
og sprog holdes til det absolutte minimum, og at der i videst muligt omfang bygges videre på allerede
etablerede procedurer og standarder.
Generelle forventning til andre landes holdninger
Andres landes holdninger til forslaget er ikke kendt.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter det overordnede formål i forslaget, som er at samle data om kemikalier på tværs af
Kommissionen og EU's agenturer. Regeringen finder det positivt, at medlemsstater, Kommissionen og
agenturerne får fuld adgang til alt materiale, som den fælles dataplatform indeholder, da dette fremad-
rettet vil kunne bidrage til bedre viden om kemikalier på tværs af EU-lovgivninger og derved bidrage
til bedre og forhåbentlig hurtigere udvikling af lovgivning på området. Regeringen bemærker, at den
fortrolighed, der i dag er under de enkelte EU-lovgivninger, ikke lempes.
Regeringen ser et stort potentiale i at anvende den store mængde af information i den fælles dataplat-
form til den fremtidige udvikling af lovgivning og politik på kemikalieområdet på både EU og national
plan. For at sikre en bedre anvendelse af den information om kemiske stoffer og deres eventuelle ska-
delige effekter på mennesker og miljø, som samles i den fælles dataplatform, ønsker regeringen mulig-
heden for at anvende informationen på tværs af lovgivningsprocesser for de forskellige EU's kemikalie-
lovgivninger. Dette vil medføre en mere effektiv reguleringsproces for skadelige kemiske stoffer og vil
sikre et højt beskyttelsesniveau for miljø og sundhed. Regeringen har forståelse for, at dette vil kræve
en ændring af lovteksten i de enkelte forordninger under den fælles dataplatform, og at dette er en stor
og kompleks opgave. Regeringen vil derfor forslå, at der i forslaget til forordningen indsættes en be-
stemmelse, der pålægger Kommission at undersøge og stille forslag til relevante retsakter med henblik
på, at denne anvendelse af informationer på tværs af lovgivninger muliggøres inden for en kort år-
række, eksempelvis fem år.
Forslaget indeholder en forpligtigelse til, at medlemsstaterne fremadrettet skal informere om plan-
lagte, igangværende og afsluttede lovgivningsprocesser under de EU-lovgivninger, som er tilknyttet
7
den fælles dataplatform. Regeringen forventer ikke, at denne forpligtigelse vil medføre væsentlige æn-
dringer i forhold til, hvad medlemsstaterne allerede informerer om i dag. Regeringen har dog for øje,
at denne forpligtigelse ikke udvides unødigt.
Regeringen finder det positivt, at nye tiltag som ”tidlig varslingssystem” samt ”overvågningslisten”
indføres. Det er regeringens holdning, at sådanne værktøjer længe har manglet og det er derfor vigtigt
for regeringen, at disse to tiltag etableres hurtigst muligt, da de kan bidrage med vigtig viden om ska-
delige kemikalier, så der kan sættes hurtigt ind med ny regulering. Det er dog regeringens holdning, at
medlemsstaterne bør inddrages i processen vedrørende udarbejdelse af de indikatorer, som skal ligge
til grund for det tidlige varslingssystem, samt hvilke stoffer, som skal på overvågningslisten. Regerin-
gen foreslår derfor, at der indsættes en bestemmelse for procedureregler, hvor vedtagelse af disse ele-
menter skal ske ved rådgivningsproceduren, jf. forordningen om de generelle regler og principper for,
hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.
Afslutningsvis finder regeringen det positivt, at ECHA i fremtiden kan igangsætte relevante studier
som kan supplere de data, som allerede genereres under de nuværende kemikalielovgivninger. Rege-
ringen mener dog, at medlemsstaterne bør inddrages i beslutningen om, hvornår og hvilke studier som
skal udføres. Regeringen foreslår derfor, at der indsættes en bestemmelse for procedureregler, hvor
vedtagelse af disse elementer skal ske ved rådgivningsproceduren, jf. forordningen om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gen-
nemførelsesbeføjelser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Dato
06-03-2024
Bilag
Sag/ID Nr.
24/00679
Enhed
EUKOOR
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Oprettelse af en fælles dataplatform om kemikalier
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets grund-
og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens forslag til forordning om oprettelse
af en fælles dataplatform om kemikalier, om fastsættelse af regler til sikring af, at
dataene heri er søgbare, tilgængelige, interoperable og genanvendelige, og om
etablering af en overvågnings- og perspektivramme for kemikalier, KOM (2023)
0779.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2023) 0779 - Bilag 1
Europaudvalget 2023