Udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Epidemiudvalget den 0. marts 2024
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om evaluering af den danske håndtering af
covid-19-epidemien
[af Stinus Lindgreen (RV), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Louise Brown (LA), Per Larsen (KF), Peder Hvelplund (EL),
Mette Thiesen (DF), Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT), Kim Edberg Andersen (NB) og Lars Boje Mathiesen (UFG)]
1. Indstillinger
<>
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
1. Ændringsforslag
Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konserva-
tive Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Fol-
keparti, Alternativet og Kim Edberg Andersen (UFG) har
stillet 1 ænddringsforslag til beslutningsforslaget.
2. Politiske bemærkninger
Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk
Folkeparti, Alternativet og Kim Edberg Andersen (UFG)
Fra den nye coronavirus SARS-CoV-2 ramte Danmark i
starten af 2020 og i de efterfølgende år blev der i Danmark
truffet en række beslutninger med stor indvirkning på sam-
fundet og den enkelte borgers dagligdag. Formålet var at
begrænse de negative effekter af den pandemi, der ramte
lande verden over.
Mange af disse beslutninger blev af oplagte grunde taget
på et ufuldstændigt grundlag, da der var tale om en ny virus,
hvor man ikke kendte alle de relevante detaljer om smitte-
veje, alvorlighed, sygdomsforløb, behandling, forebyggelse
og lignende. Samtidig kunne man af gode grund ikke altid
præcist vurdere, hvad effekten af de enkelte tiltag ville være.
Samlet set kom Danmark godt igennem pandemien målt
på både sygdomsbyrde og samfundsøkonomi, og de beslut-
tede tiltag havde opbakning fra en bred kreds af partier i
Folketinget. Undervejs blev der vedtaget en ny epidemilov,
der blev lavet tiltag for at sikre ordentlig parlamentarisk
kontrol med håndteringen, og der blev skrevet rapporter om
den tidlige fase af epidemien og anbefalinger om fremtidig
håndtering.
Selv om coronavirus naturligvis stadig florerer i en ny og
mindre alvorlig udgave, er vi nu på den anden side af den al-
vorlige epidemi, og det er derfor et godt tidspunkt at evalue-
re den samlede indsats. Målet skal være på centrale områder
at opsamle den læring og erfaring, vi har gjort os. Folketin-
get pålægger derfor regeringen at igangsætte en uafhængig
evaluering. Regeringen skal med inddragelse af Folketingets
partier udpege en uafhængig forskningsleder, der skal fore-
stå evalueringen. Forskningslederen har beføjelser til på eget
initiativ at inddrage både danske og internationale eksperter
til at udføre relevante analyser og undersøgelser.
Partierne anerkender, at der siden coronaepidemien er
gennemført undersøgelser af forskellige aspekter af hånd-
teringen. Det gælder først og fremmest den undersøgelse
af håndteringen af covid-19, som Folketingets Udvalg for
Forretningsorden lod gennemføre, og VIVEs rapport om
covid-19 på plejehjem og i hjemmeplejen, der også blev
gennemført på Folketingets foranledning.
Disse undersøgelser har fremskaffet værdifuld viden,
men dels blev de gennemført ret tidligt i pandemiforløbet,
dels er der en række problemstillinger, som ikke indgik i
Til beslutningsforslag nr. B 32 Folketinget 2023-24
Journalnummer
DokumentId
Offentligt
B 32 - Bilag 2
Epidemiudvalget 2023-24
dem. Det påpeges på denne baggrund, at der for fuldt ud
at kunne drage læring af forløbet 2020-22 er behov for
en sammenfattende og systematisk vurdering af specielt de
sundhedsmæssige og trivselsmæssige aspekter af indsatsen:
1. Hvad var effekten af de forskellige tiltag såsom tests-
trategien og nedlukningerne på smittespredningen?
2. Hvilke indsatser havde den største betydning?
3. I hvilket omfang stod de positive effekter mål med de
negative i form af f.eks. tabt læring, omkostninger for det
offentlige og økonomiske tab for borgere og virksomheder?
4. Hvilken kort- og langsigtet effekt havde de iværksatte
tiltag på sygehusenes patientbehandling?
5. Hvilken effekt havde lukningen af skoler og andre
uddannelsesinstitutioner på dels indlæringen, dels elevers og
studerendes psykosociale sundhed?
6. Hvilken effekt havde myndighedernes fravalg i foråret
2021 af visse vacciner mod covid-19 på forløbet af vaccine-
indsatsen, på befolkningens tillid til myndighederne og til
vaccinerne samt på de offentlige udgifter til vaccinekampag-
nen?
7. Hvordan forløb samspillet mellem regeringen, de cen-
trale sundhedsmyndigheder og kommuner og regioner, som
havde det praktiske ansvar for en stor del af indsatsen mod
covid-19?
Det er nødvendigt at indsamle de relevante data om hånd-
teringen, så Folketing, regering og myndigheder er bedre
rustet ved den næste epidemi, der rammer landet. Her skal
evalueringen inddrage relevante internationale erfaringer for
at perspektivere den danske indsats med andre landes hånd-
tering. Det er i den sammenhæng væsentligt, at flere vest-
europæiske lande har gennemført eller er i færd med at
gennemføre evalueringer af forløbet i de enkelte lande. Li-
geledes har verdenssundhedsorganisationen WHO og EU’s
smitteagentur ECDC indsamlet data, der kan indgå i en
dansk evaluering.
Det foreslås at afsætte 5 mio. kr. fra posten 35.11.07
»Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19
m.v.« på Finansloven for 2024, der lyder på samlet 177,4
millioner kr. i 2024. Det foreslås at lade disse midler finan-
siere et års undersøgelse af epidemien, og Folketinget må
efterfølgende tage stilling til, hvor meget yderligere der skal
afsættes for at komme i mål, hvis det er nødvendigt med
mere arbejde.
Målet er at gøre os alle klogere på, hvordan de forskellige
tiltag har virket, hvad de positive og negative konsekvenser
har været, hvilke tiltag der har haft størst effekt på smitte-
spredning, hvilke der ville være relevante at indføre ved en
lignende epidemi, og hvilke der ikke kunne betale sig. Det
er også relevant at perspektivere til andre mulige epidemier
med sygdomme, der har andre sygdomsmønstre og smitte-
veje, således at vi har et mere velinformeret beredskab klar
til, når en anden epidemi rammer os.
Når man har været igennem noget så omfattende, som
coronaepidemien uden diskussion var, vil det være en grov
forsømmelse ikke at opsamle viden og erfaring, så vi er
bedre rustet i fremtiden.
3. Ændringsforslag
Æ n d r i n g s f o r s l a g
At et mindretal (LA, DD, KF, EL, RV, DF, ALT og Kim
Edberg Andersen (UFG)), tiltrådt af <>:
Til teksten
1) Teksten affattes således:
»Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af det-
te folketingsår at igangsætte en uafhængig evaluering af
den danske covid-19-håndtering med fokus på læring og
erfaringsopsamling. Evalueringen skal omfatte en sammen-
fattende og systematisk vurdering af specielt de sundheds-
mæssige og trivselsmæssige aspekter af indsatsen:
- Hvad var effekten af de forskellige tiltag såsom teststra-
tegien og nedlukningerne på smittespredningen?
- Hvilke indsatser havde den største betydning?
- I hvilket omfang stod de positive effekter mål med de
negative i form af f.eks. tabt læring, omkostninger for det
offentlige og økonomiske tab for borgere og virksomheder?
- Hvilken kort- og langsigtet effekt havde de iværksatte
tiltag på sygehusenes patientbehandling?
- Hvilken effekt havde lukningen af skoler og andre ud-
dannelsesinstitutioner på dels indlæringen, dels elevers og
studerendes psykosociale sundhed?
- Hvilken effekt havde myndighedernes fravalg i foråret
2021 af visse vacciner mod covid-19 på forløbet af vaccine-
indsatsen, på befolkningens tillid til myndighederne og til
vaccinerne samt på de offentlige udgifter til vaccinekampag-
nen?
- Hvordan forløb samspillet mellem regeringen, de cen-
trale sundhedsmyndigheder og kommuner og regioner, som
havde det praktiske ansvar for en stor del af indsatsen mod
covid-19?«
[Beskrivelse af evalueringen]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Forslagsstillerne anerkender, at der siden coronaepidemi-
en er gennemført undersøgelser af forskellige aspekter af
håndteringen. Disse undersøgelser har fremskaffet værdifuld
viden, men dels blev de gennemført ret tidligt i pandemi-
forløbet, dels er der en række problemstillinger, som ikke
indgik i dem. Forslagsstillerne påpeger på denne baggrund,
at der for fuldt ud at kunne drage læring af forløbet 2020-22
er behov for en sammenfattende og systematisk vurdering
af specielt de sundhedsmæssige og trivselsmæssige aspekter
af indsatsen. Ændringsforslaget beskriver nærmere, hvad der
skal være omfattet af evalueringen.
Forslagsstillerne foreslår til finansiering af evalueringen
at afsætte 5 mio. kr. fra posten 35.11.07 »Reserve til håndte-
ring af udfordringer i lyset af COVID-19 m.v.« på Finanslo-
ven for 2024, der lyder på samlet 177,4 mio. kr. i 2024. Det
foreslås at lade disse midler finansiere et års undersøgelse af
epidemien, og Folketinget må efterfølgende tage stilling til,
2
hvor meget yderligere der skal afsættes for at komme i mål,
hvis det er nødvendigt med mere arbejde.
Forslagsstillerne henviser i øvrig til forslagsstillernes po-
litiske bemærkninger.
4. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 3. november 2023
og var til 1. behandling den 1. december 2023. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Epidemiudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Anders Kronborg (S) Camilla Fabricius (S) Flemming Møller Mortensen (S) Frederik Vad (S) Maria Durhuus (S)
Rasmus Horn Langhoff (S) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Christoffer Aagaard Melson (V)
Monika Rubin (M) fmd. Henrik Frandsen (M) Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) nfmd. Louise Brown (LA)
Steffen Larsen (LA) Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (UFG) Alex Ahrendtsen (DF) Kirsten Normann Andersen (SF)
Runa Friis Hansen (EL) Stinus Lindgreen (RV) Franciska Rosenkilde (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Liberal Alliance (LA) 15
Moderaterne (M) 14
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 14
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Radikale Venstre (RV) 7
Dansk Folkeparti (DF) 7
Alternativet (ALT) 5
Siumut (SIU) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 6
3