Fremsat den 29. februar 2024 af Katrine Daugaard (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslag (LA)

Fremsat den 29. februar 2024 af Katrine Daugaard (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslag (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om at fjerne civilregistrering fra folkekirkens regi
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødven-
dige lovforslag om at flytte civilregistrering ud af folkekir-
ken og placere opgaven hos kommunerne inden udgangen af
2024.
Beslutningsforslag nr. B 133 Folketinget 2023-24
AX029632
Bemærkninger til forslaget
Opgaven med civilregistrering er, med undtagelse af
Sønderjylland, i dag placeret hos folkekirken, hvor alle
fødsler, dødsfald og navneændringer registreres uanset re-
ligiøs baggrund (»Civilregistrering«, www.humanistisksam-
fund.dk, den 12. november 2020). Denne organisering træk-
ker tråde langt tilbage i historien, og politikere legitimerer
ofte indblanding i kirkelige anliggender med afsæt i sam-
menblandingen af kirkelige og statslige forhold (»Danske
Kirkers Råd advarer: Regeringen forsøger at skrive flere
helligdage ud af loven«, www.altinget.dk, den 7. februar
2023). Det er forslagsstillernes grundlæggende holdning,
at stat og kirke i videst muligt omfang skal adskilles, så
politikere afholdes fra at blande sig i kirkelige forhold, og
kirken ikke skal varetage civile ansvarsområder. Derfor op-
fordrer forslagsstillerne med nærværende beslutningsforslag
regeringen til at fremsætte de nødvendige lovforslag om at
flytte opgaven med civilregistrering væk fra folkekirken og
over i kommunalt regi.
Folkekirken har gennem de seneste mange år spillet en
aftagende rolle i samfundet med dalende medlemstal og
færre kirkelige dåb, vielser og konfirmationer (»Folkekirken
i tal«, www.fkuv.dk, den 12. februar 2024). Pr. 1. januar
2024 var 71,4 pct. af befolkningen medlemmer af folkekir-
ken. Det giver anledning til overvejelser om, hvorvidt det
kan retfærdiggøres, at folkeregistreringen er forankret i en
organisation, som hver fjerde dansker har valgt fra (»Med-
lemmer af folkekirken«, www.dst.dk). Samtidig betyder de
seneste årtiers indvandring, at samfundet i dag er præget
af en højere grad af religiøs diversitet, hvilket gør emnet
stadig mere aktuelt. Det er forslagsstillernes holdning, at
opgaven bør ligge hos en civil myndighed, som kan afspejle
alle borgere uanset trosretning. I vores nabolande Norge og
Sverige sker civilregistrering ved en ren civil myndighed
(folkeregisteret og Rigsskatteværket). I f.eks. Holland har
civilregistreringen været uden for kirken siden 1811 (»Civil-
registrering«, www.humanistisksamfund.dk, den 12. novem-
ber 2020).
Det er forslagsstillernes indstilling, at civilregistrering vil
være hensigtsmæssigt placeret i kommunerne, hvor der er
en naturlig sammenhæng med opgaver, som allerede løses i
kommunalt regi. For eksempel giver det mening, at kommu-
nerne, når de forestår vielser, også kan varetage navneskifte
og dermed yde en mere helhedsorienteret borgerbetjening
(»Adgang for Københavns Kommune og andre kommuner
til registrering i den digitale kirkebog til frikommunefor-
søg«, www.kk.dk, den 13. april 2016).
Et argument, der ofte er brugt imod udflytning af civilre-
gistrering fra folkekirkens regi, er, at denne organisering
har medvirket til at bevare tilknytningen mellem folkekirken
og befolkningen. I dag foregår det imidlertid næsten udeluk-
kende digitalt, hvilket gør det vanskeligt at forestille sig, at
det skulle have en reel betydning for danskernes tilknytning
til folkekirken (»Folkekirken og den civile registrering«,
www.kristeligt-dagblad.dk, den 22.november 2014).
Sønderjylland
I den forbindelse er det værd at nævne, hvordan man
har organiseret civilregistrering i Sønderjylland, der som
det eneste sted i Danmark løser opgaven i kommunerne, jf.
Kirkeudvalget, B 107 – bilag 1, folketingsåret 2014-15, 1.
samling. Årsagen er, at Sønderjylland i perioden fra 1864 til
1920 var tysk, hvor civilregistreringen foregik på kommune-
kontoret. Da Sønderjylland ved genforeningen kom tilbage
til Danmark, besluttede man, at civilregistreringen fortsat
skulle ske i kommunerne.
I Sønderjylland svarer dåbsprocenten til dåbsprocenten i
resten af landet, hvilket undergraver forestillingen om, at
folkekirkens civilregistrering har en effekt på befolkningens
syn på kirken (»Dåb i folkekirken«, www.folkekirken.dk).
Finansiering
At flytte civilregistrering over i kommunalt regi vurderes
ikke at medføre en meromkostning i drift, men det medfø-
rer, at en udgift, der tidligere har ligget hos folkekirken,
overføres til kommunerne, som derfor skal modtage statsligt
tilskud. Forslagsstillerne anbefaler, at forslaget finansieres,
ved at man til gengæld nedsætter det statslige tilskud til
præstelønninger svarende til omkostningen forbundet med
civilregistrering. Dette indebærer en ændring af lov om fol-
kekirkens økonomi § 20, hvor det fremgår, at 40 pct. af
præstelønningerne afholdes via det statslige tilskud. Denne
andel skal således nedbringes.
Forslagsstillerne finder det grundlæggende paradoksalt, at
staten skal betale til kirkens forkyndelse via præstelønnin-
ger, mens kirken skal varetage en civil opgave. Dette beslut-
ningsforslag er et nødvendigt tiltag for et mere sekulariseret
samfund.
2
Skriftlig fremsættelse
Katrine Daugaard (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne
civilregistrering fra folkekirkens regi.
(Beslutningsforslag nr. B 133)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3