Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Side 1/1
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om våben og
eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov om jagt og vildtfor-
valtning (Strammere kontrol med våbentilladelser, øget sikkerhed ved be-
siddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.) vedlægges en kom-
menteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 28. februar 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Emil Lykke Gregersen
Sagsnr.: 2023-04751
Dok.: 3151770
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 114 - Bilag 1
Retsudvalget 2023-24


Side 1/17
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplo-
sivstoffer m.v., lov om krigsmateriel og lov om jagt og vildtforvaltning
(Strammere kontrol med våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af
våben og opbevaring af ammunition m.v.)
Indhold
1. Høringen ............................................................................................. 2
1.1. Høringsperiode ............................................................................. 2
1.2. Hørte myndigheder og organisationer mv.................................... 2
2. Høringssvarene................................................................................... 7
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ...................................... 7
2.2. Obligatorisk afslag på ansøgning om våbentilladelse mv. samt
bortfald ved visse grovere lovovertrædelser ........................................... 7
2.3. Adgang for politiet til systematisk at indhente helbredsoplysninger
hos ansøgere ved ansøgning om våbentilladelse mv............................. 10
2.4. Lovfæstet indberetningsordning for offentlige myndigheder..... 14
2.5. Skærpelse af strafpositioner........................................................ 15
2.6. Øvrigt.......................................................................................... 16
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet............................................. 17
Dato: 28. februar 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Emil Lykke Gregersen
Sagsnr.: 2023-04751
Dok.: 3148478
Offentligt
L 114 - Bilag 1
Retsudvalget 2023-24
Side 2/17
1. Høringen
1.1.Høringsperiode
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. december 2023 til den 19.
januar 2024 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder og
organisationer mv.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
22. december 2023.
Udkastet til lovforslag blev beklageligvis ved en fejl ikke sendt til Folketin-
gets Retsudvalg til orientering i forbindelse med høringen.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Nedenfor følger en oversigt over hørte myndigheder og organisationer mv.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til ud-
kastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer mv., men på egen foranledning har sendt be-
mærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten
markeret med *.
Høringspart Hørings-
svar mod-
taget
Bemærknin-
ger
Ingen be-
mærkninger
Akademikerne
Advokatrådet x x
Advokatsamfundet
Amnesty International
Copenhagen Business School
(CBS) – CBS LAW
Danmarks Jurist- og Økonomfor-
bund
Danske Advokater x x
Dansk Detail
Side 3/17
Dansk Erhverv
Datatilsynet x x
Den Danske Dommerforening x x
Det Kriminalpræventive Råd
Den Uafhængige Politiklagemyn-
dighed
x x
Dansk Industri x x
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolenes Tjenestemandsfor-
ening
Domstolsstyrelsen
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Foreningen af Offentlige Anklagere
Fængselsforbundet
Gadejuristen
HK Landsklubben Danmarks Dom-
stole
HK Landsklubben Politiet og An-
klagemyndigheden
x x
Institut for Menneskerettigheder
Justitia
Kommunernes Landsforening (KL) x x
Kriminalforsorgsforeningen
Københavns Retshjælp
Københavns Universitet – Det Juri-
diske Fakultet
Landsforeningen af Forsvarsadvo-
kater
Landsforeningen KRIM
Politidirektørforeningen
Politiforbundet x x
Retspolitisk Forening
Rigsadvokaten
Rigspolitiet x x
Samtlige byretter
Syddansk Universitet – Det Sam-
fundsvidenskabelige Universitet
Aarhus
Side 4/17
Sø- og Handelsretten
Vestre Landsret x x
Aarhus Universitet – Juridisk Insti-
tut
Østre Landsret x x
Ålborg Universitet – Juridisk Insti-
tut
AmiAmi
Center mod Menneskehandel
Center for Voldtægtsofre i Køben-
havn, Aarhus, Odense, Aalborg,
Herning,
x (Aalborg) x
Danner
Dansk Kvindesamfund
Dansk Røde Kors
Dansk Selskab for Retsmedicin
Dansk Socialrådgiverforening
Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder
Hjælp Voldsofre x x
KFUKs sociale arbejde
Kompetencecenter Prostitution
Kvinderådet
Kvinfo
Landsforeningen for Voldsramte
Kvinder
Landsorganisationen af Kvindekri-
secentre (LOKK)
Landsorganisationen mod seksuelle
overgreb
Offerrådgivningen i Danmark
Reden i København, Aarhus,
Odense og Aalborg
Reden International
Seksualpolitisk Forum
Sexarbejdernes Interesseorganisa-
tion
BUPL
Børn og Familier
Side 5/17
Børnehjælpsdagen
Børne- og Kulturchefforeningen x x
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Sel-
skab
Børnerådet
Børnesagens Fællesråd
Børns Vilkår
Danmarks Lærerforening
Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykiatrisk Selskab x x
Familieretshuset x x
Kraka
Red Barnet
Ungdommens Røde Kors
Dansk Flygtningehjælp
Danske Handicaporganisationer
Dansk Handicap Forbund
Dansk Kvindesamfund
Dansk Børne- og Ungdomspsykia-
trisk Selskab
Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykiatrisk Selskab
Faggruppen af Socialrådgivere i
Kriminalforsorgen
Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedsche-
fer i
Danmark
Joan-Søstrene x x
KFUK’s sociale arbejde
Kirkens Korshær
Landsorganisationen mod seksuelle
overgreb
Lev Uden Vold
LGBT+ Danmark
Rådet for Etniske Minoriteter
Rådet for Socialt Udsatte
SAND – De hjemløses landsorgani-
sation
Side 6/17
Bedre Psykiatri* x x
Bueskydning Danmark
Danmarks Jægerforbund x x
Danmarks Våbenhandlerforening
Dansk Firmaidræt
Dansk Flugtskydningsforbund
Dansk Land- og Strandjagt
Dansk Militaria Forening
Dansk Skytte Union x (via DIF) x
Danske Våbenhandlere x x
Dansk Sportsskytteforbund
De Samvirkende Købmænd x x
DGI Skydning x x
Fonden for Nyborg Fæstning
Foreningen Danske Herregårdsjæ-
gere
Jagttegnslærerforeningen i Dan-
mark
Nordisk Våbenforum
Skydebaneforeningen Danmark
Vagt- og Sikkerhedsindustrien
Vaabenhistorisk Selskab x x
Dansk Funktionærforbund - Ser-
viceforbundet
DI Service
Serviceforbundet
SikkerhedsBranchen
Vagt- og Sikkerhedsfunktionærer-
nes Landssammenslutning
Vagt- og Alarmbranchens Arbejds-
giverforening
Vikarbureauernes Brancheforening
Danske Handicaporganisationer
Dansk Handicap Forbund
Danske Regioner x x
Dansk Ældreråd x x
Dansk IT
De fem socialtilsyn
IT-Politisk Forening
Side 7/17
Kraka
Rådet for Digital Sikkerhed
Ældresagen
2. Høringssvarene
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er fo-
retaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold
til det udkast, som har været i offentlig høring.
Samtlige høringssvar er vedlagt særskilt.
2.1.Generelle bemærkninger til lovforslaget
Der er blandt høringsparterne en bred opbakning til de grundlæggende over-
vejelser bag forslaget. Dette inkluderer en generel enighed om behovet for
sikkerhed omkring våbenbesiddelse ved at begrænse adgangen til våben for
personer, der er dømt for grovere personfarlig kriminalitet, og personer, der
f.eks. har fået et tilhold mod en tidligere partner, samt for personer med al-
vorlige psykiske lidelser.
Der er også overvejende enighed om forslaget til en indberetningsordning
og forslaget om at gøre mere systematisk brug af helbredsoplysninger i vur-
deringen af ansøgninger om tilladelser mv. Der udtrykkes bekymring for,
hvordan lovforslaget vil blive implementeret i praksis, herunder særligt an-
gående spørgsmål om retssikkerhed, stigmatisering og de praktiske, admi-
nistrative samt økonomiske konsekvenser for våbenejere, organisationer og
myndigheder.
2.2. Obligatorisk afslag på ansøgning om våbentilladelse mv. samt bortfald
ved visse grovere lovovertrædelser
Der er blandt høringsparterne bred støtte til forslaget om, at politiet skal
kunne give obligatorisk afslag på ansøgninger om våbentilladelser og bort-
fald af tilladelser ved visse grovere lovovertrædelser.
Organisationerne Hjælp Voldsofre, Danske Advokater, DIF (Dansk Mi-
litært Idrætsforbund, Parasport Danmark og Dansk Skytte Union
Side 8/17
(Skydesport Danmark)) og DGI er alle enige i, at det er vigtigt at sikre, at
personer, der dømmes for eller er dømt for alvorlig kriminalitet, ikke får
adgang til våben. Danmarks Jægerforbund udtrykker imidlertid generel
skepsis til stramningerne og efterspørger dokumentation for behovet for
strammere regler om våbentilladelser.
Danske Advokater opfordrer til at præcisere, hvilke specifikke grove eller
grovere lovovertrædelser der medfører afslag eller bortfald af våbentilla-
delse. Der er efter organisationens opfattelse af retssikkerhedsmæssige hen-
syn behov for klarhed over, hvilke forhold der er omfattet af lovforslaget.
Der udtrykkes derudover en væsentlig bekymring for lovforslagets bestem-
melse om, at våbentilladelser bortfalder ved domfældelse i første instans,
uafhængigt af eventuel senere frifindelse i højere retsinstans. Både Dom-
merforeningen og Danske Advokater kritiserer denne tilgang for at være
i strid med grundlæggende retssikkerhedsprincipper, og det foreslås bl.a. en
ordning med midlertidig inddragelse eller suspension af våbentilladelser
mv., som vil kunne varetage formålet i tilstrækkeligt omfang.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3., vil det i for-
bindelse med den endelige implementering af bemyndigelsen i bekendtgø-
relsen nærmere skulle fastlægges, hvilke lovovertrædelser der skal omfattes
af ordningen, ligesom det tidsrum fra domsafsigelsen eller afgørelsen om
f.eks. tilhold, hvor en person ikke kan meddeles våbentilladelse mv., vil
skulle fastlægges. Ved at regulere anvendelsesområdet i en bekendtgørelse
frem for direkte i lovgivningen sikres en større fleksibilitet, herunder i lyset
af at der kan opstå behov for at tilpasse opregningen over relevante lov-
overtrædelser som følge af nye bestemmelser eller ændringer i den øvrige
lovgivning. Justitsministeriet har i lyset af høringssvarene præciseret de al-
mindelige bemærkninger, således at det nu fremgår, at det forudsættes, at
forbrydelser rettet mod staten og den offentlige myndighed (straffelovens
kapitel 12 og 13) samt overtrædelser af våbenloven og knivloven, vil være
omfattet af ordningen. Det forudsættes endvidere, at personfarlig krimina-
litet og visse seksualforbrydelser tillige vil være omfattet af ordningen. Der-
udover vil overtrædelser med strafforhøjende momenter efter f.eks. straffe-
lovens § 81 a og § 81 b være omfattet. Opregningen er dog ikke udtøm-
mende. Det bemærkes i den forbindelse, at det endvidere fremgår af lov-
forslagets pkt. 2.1.3., at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler om, at
ordningen kun vil omfatte personer, der er idømt en ubetinget fængselsstraf
på mindst 60 dage.
Side 9/17
I forhold til bekymringen angående bortfald af tilladelser i forbindelse med
en førsteinstansafgørelse kan der henvises til de almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.3., hvor det fremgår, at Justitsministeriet finder, at hensynet til den
offentlige sikkerhed og enkeltpersoners sikkerhed i den forbindelse vurderes
at veje tungere end hensynet til den pågældendes ret til en våbentilladelse i
den mellemliggende periode mellem domfældelse i første instans og en even-
tuel frifindelse i en højere retsinstans. Hertil kommer, at politiet – allerede
efter gældende regler og praksis – har mulighed for at inddrage eller med-
dele afslag på en ansøgning om våbentilladelse på baggrund af en sigtelse
eller en 1. instansdom. Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.1.1. i de al-
mindelige bemærkninger, hvor der er nærmere redegjort for politiets mu-
lighed efter gældende ret til at tilbagekalde og meddele afslag på ansøgnin-
ger om våbentilladelse.
Danmarks Jægerforbund efterlyser en længere frist end de foreslåede 10
dage for afhændelse af våben og ammunition efter tilbagekaldelse af våben-
tilladelse.
Justitsministeriet kan oplyse, at reglerne om afhændelse af våben og ammu-
nition efter tilbagekaldelse af våbentilladelse er reguleret i våbenbekendt-
gørelsen. Som det fremgår af regeringsudspillet ”Strammere greb om vå-
ben” fra juni 2023, finder regeringen, at det er vigtigt, at der sker hurtig
effektuering af tilbagekaldelsessager, hvor politiet har vurderet, at det er
betænkeligt, at en person med våbentilladelse fortsat har adgang til våben
og ammunition. Justitsministeriet vil derfor udarbejde en ændringsbekendt-
gørelse, hvor fristen – der i dag er 4 uger – forkortes til som udgangspunkt
ti hverdage, dog således at politiet undtagelsesvist kan beslutte at forlænge
fristen yderligere. Justitsministeriet har bl.a. i lyset af høringssvaret præci-
seret pkt. 2.2.3. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget, således at det
fremgår, at våbnet skal afhændes inden for den frist, der er fastsat i våben-
bekendtgørelsen, og at fristen for afhændelse tidligst regnes fra domfældel-
sen i 1. instans, når vedkommende er gjort bekendt med følgerne efter reg-
lerne fastsat i bekendtgørelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at det for-
udsættes, at politiet – i forbindelse med udstedelse af nye våbentilladelser –
i tilladelsen vil skulle orientere om, at tilladelsen bortfalder efter de regler,
der er fastsat herom i bekendtgørelsen.
DIF opfordrer til at undlade at friholde erhvervsdrivende fra disse regler.
Der henvises herved til princippet om lighed for loven.
Side 10/17
Justitsministeriet bemærker, at der med forslaget er lagt op til en ordning,
der alene regulerer privatpersoners adgang til våben. Forslagene omfatter
derimod ikke våbentilladelser mv., der er udstedt i forbindelse med udøvelse
af erhverv. Det skal i den forbindelse bemærkes, at politiet fortsat har ad-
gang til at afslå ansøgninger om sådanne tilladelser mv., såfremt der måtte
være betænkeligheder ved at imødekomme ansøgningen, ligesom politiet
fortsat kan tilbagekalde en tilladelse udstedt i forbindelse med udøvelse af
erhverv, herunder godkendelse af ansatte hos erhvervsdrivende med våben-
tilladelse.
2.3. Adgang for politiet til systematisk at indhente helbredsoplysninger hos
ansøgere ved ansøgning om våbentilladelse mv.
Sammenfattende viser høringssvarene fra bl.a. Hjælp Voldsofre, Vaaben-
historisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab/Retspsykiatrisk Inte-
ressegruppe, at der er en anerkendelse af behovet for at vurdere ansøgerens
helbredsmæssige egnethed som en del af processen for at få våbentilladelse.
Der imidlertid også en klar opfordring til at sikre, at sådanne tiltag ikke fører
til uretfærdig behandling eller stigmatisering af personer med psykiske li-
delser. DIF sætter derimod spørgsmålstegn ved nødvendigheden og effekti-
viteten af systematisk indhentelse af helbredsoplysninger, som DIF mener
kan føre til urimelig udelukkelse fra skydesporten baseret på diagnoser, li-
gesom DGI henviser til det nuværende system, hvor politiet kan tilbage-
kalde våbentilladelser baseret på konkrete indikationer.
Vaabenhistorisk Selskab sætter spørgsmålstegn ved relevansen af at inklu-
dere fysiske lidelser i vurderingen for våbentilladelser. Det påpeges, at med-
lemmer med fysiske udfordringer, såsom at være kørestolsbruger, ikke bør
ses som mindre egnede til at eje våben baseret på deres fysiske tilstand. Det
foreslås derfor, at formuleringer i lovforslaget ændres til kun at omhandle
psykiske lidelser, når politiet anmoder om dokumentation i forbindelse med
ansøgning om våbentilladelse.
Dansk Psykiatrisk Selskab/Retspsykiatrisk Interessegruppe anbefaler
yderligere tiltag for at styrke forslagets effektivitet, herunder at adressere
situationer, hvor en våbentilladelsesindehaver bor sammen med en person
med psykisk sygdom. Hjælp Voldsofre foreslår ligeledes, at politiet bør
kunne anmode om helbredsmæssige oplysninger for hele ansøgerens hus-
stand.
Side 11/17
Som det fremgår af pkt. 2.3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get, er det Justitsministeriets opfattelse, at der kan være situationer, hvor
den psykiske eller fysiske tilstand hos en person bevirker, at personen ikke
er i stand til at besidde et våben på betryggende vis og dermed vil kunne
udgøre en fare for andre. En ansøgers helbredsmæssige tilstand kan således
være af afgørende betydning for vurderingen af, om personen bør meddeles
våbentilladelse. På denne baggrund finder Justitsministeriet, at politiet i
forbindelse med en ansøgning om våbentilladelse bør have adgang til at
kunne anmode en ansøger om dokumentation for relevante og nødvendige
oplysninger om ansøgerens eventuelle psykiske eller fysiske lidelser. Oplys-
ningerne vil herefter kunne indgå i politiets samlede vurdering af, om det
vurderes ubetænkeligt at meddele våbentilladelse, eventuelt med bidrag fra
relevante sundhedsmyndigheder.
Justitsministeriet bemærker i forlængelse af høringssvaret fra Våbenhisto-
risk Selskab, at der med inddragelse af fysiske helbredsoplysninger i denne
sammenhæng alene sigtes til rent kognitive lidelser eller mentale svækkel-
ser, der kan påvirke en persons evne til sikkert at besidde og bruge et våben.
Dette er nu præciseret i pkt. 2.3.2. i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget, således at det fremgår, at der, for så vidt angår fysiske helbreds-
oplysninger, alene sigtes til rent kognitive lidelser eller mental svækkelse,
der er af interesse ved vurderingen af en ansøgers egnethed til at besidde et
våben.
I forhold til forslaget om indhentelse af helbredsoplysninger for ansøgerens
husstand har Justitsministeriet ikke fundet anledning til at udvide den fore-
slåede ordning, så den også omfatter ansøgerens husstand. Der kan i den
forbindelse bl.a. henvises til, at våbenbekendtgørelsen indeholder regler
om, at våbnet skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt
for uvedkommende, og at overtrædelse af reglerne kan straffes med bøde,
fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel
indtil 2 år. Det bemærkes desuden, at der med nærværende lovforslag læg-
ges op til at skærpe straffen for uforsvarlig opbevaring af våben, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 20.
DGI foreslår, at kravet om lægeerklæring kun anvendes ved konkret mis-
tanke om psykisk sygdom frem for en generel ordning. Der udtrykkes ønske
om en afbalanceret tilgang, hvor den lægelige udtalelse alene angår psykiske
forhold af relevans for våbenadgang, og vigtigheden af præcis indramning
af, hvad der udgør en psykisk lidelse omfattet af forslaget, fremhæves.
Side 12/17
Advokatrådet mener ligeledes, at afsnittet om helbredstilstand er for upræ-
cist og efterlyser en præcisering af, i hvilke situationer forslaget skal anven-
des.
Bedre Psykiatri og DIF udtrykker bekymring for, at lovforslaget kan føre
til stigmatisering af personer med psykiske lidelser ved at klassificere dem
som potentielt farlige. Der argumenteres for, at det er vigtigt at finde en
balance, der sikrer samfundets sikkerhed uden at marginalisere eller diskri-
minere mod sårbare grupper. Det understreges bl.a., at det er problematisk
at klassificere mennesker som potentielt farlige alene baseret på en diag-
nose, hvilket kan berøve dem samme rettigheder som andre borgere.
Bedre Psykiatri fremhæver helt overordnet, at forbedring af psykiatrien og
sociale tiltag er nødvendige for at forebygge vold og tragedier frem for æn-
dringer i våbenlovgivningen.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2., finder Justits-
ministeriet, at politiet i forbindelse med en ansøgning om våbentilladelse
bør have adgang til at kunne anmode en ansøger om dokumentation for re-
levante og nødvendige oplysninger om ansøgerens eventuelle fysiske og psy-
kiske lidelser. Oplysningerne vil herefter kunne indgå i politiets samlede
vurdering af, om det vurderes ubetænkeligt at meddele våbentilladelse.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at politiet allerede i dag i forbin-
delse med behandling af ansøgninger om våbentilladelse har adgang til at
indhente oplysninger om ansøgeren i politiets registre, herunder Kriminal-
registeret, og at politiet desuden har mulighed for at anmode ansøger om
yderligere oplysninger om f.eks. ansøgers helbred til brug for sagens be-
handling i tilfælde, hvor det i den konkrete sag vurderes relevant på bag-
grund af registreringerne i politiets systemer. Politiet har imidlertid be-
grænsede muligheder for mere systematisk at inddrage oplysninger om en
ansøgers helbredstilstand, herunder ansøgerens psykiske helbred, ved be-
handlingen af ansøgninger om våbentilladelse. Hertil kommer, at politiet
ikke nødvendigvis vil have en forudgående konkret mistanke om psykisk syg-
dom i alle tilfælde. Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke anled-
ning til at indskrænke ordningen.
I forhold til præcisering af, hvad der menes med ’helbredstilstand’, og i
hvilke tilfælde ordningen tænkes at finde anvendelse, skal det bemærkes, at
det fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2., at
Side 13/17
Justitsministeriet, for at understøtte politiets behandling af helbredsoplys-
ninger i forbindelse med ansøgning om våbentilladelse, i samarbejde med
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil udarbejde retningslinjer, der specifi-
cerer de psykiske og fysiske helbredskrav for besiddelse af våbentilladelse.
De nærmere regler for ordningen vil skulle udmøntes i en bekendtgørelse.
Det fremgår således af pkt. 2.3.3 i de almindelige bemærkninger, at det for-
udsættes, at der i bekendtgørelsen, der skal udmønte ordningen, vil kunne
fastsættes regler om afslag på våbentilladelse på baggrund af de indkomne
oplysninger om helbredstilstand. Sådanne regler vil f.eks. kunne omfatte
regler om, hvordan oplysningerne vil skulle indgå i politiets samlede vurde-
ring af ansøgerens vandel. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at
relevante sundhedsmyndigheder bidrager til vurderingen af, om ansøgnin-
gen skal afslås. Endelig vil der kunne fastsættes mere standardiserede kri-
terier for afslag på våbentilladelse, herunder regler om, at personer med
visse alvorlige psykiske lidelser ikke kan eller kun rent undtagelsesvist bør
kunne meddeles våbentilladelse.
Afslutningsvis kan det fremhæves, at regeringen sammen med samtlige par-
tier i Folketinget i efteråret 2023 indgik en bred aftale om et massivt og
varigt løft af psykiatrien. Der investeres herved massivt i at højne kvaliteten
og udvide kapaciteten, og samlet set vil psykiatrien i 2030 være løftet med
4.3 mia. kr. siden 2019.
Herudover foreslår Dansk Psykiatrisk Selskab/Retspsykiatrisk Interes-
segruppe en række konkrete ændringer, herunder at sikre, at videregivelse
af oplysninger om personers psykiske helbred følger de almindelige regler i
sundhedsloven, psykiatriloven samt retsplejelovens § 115 om PSP-samar-
bejdet, der tillader underretning af politiet uden patientens samtykke under
visse omstændigheder. Det foreslås, at dokumentation af ansøgerens hel-
bredstilstand sker gennem specifikke lægeattester, der adresserer både nu-
værende og tidligere psykiatriske lidelser, behandlinger og indlæggelser.
Desuden anbefales det, at politiet anvender en standardiseret skabelon for
lægeattester i sager, hvor ansøgere formodes at lide af en psykisk sygdom.
Dette skal sikre en omfattende dokumentation af helbredstilstanden, uden at
lægen tager stilling til, om ansøgeren bør tildeles våbentilladelse, hvilket
skal forblive politiets ansvar.
Den konkrete udmøntning af ordningen vil skulle fastlægges i forbindelse
med udarbejdelsen af en vejledning, der specificerer de psykiske og fysiske
Side 14/17
helbredskrav for besiddelse af våbentilladelse. Justitsministeriet har noteret
sig de konkrete forslag fra Dansk Psykiatrisk Selskab/Retspsykiatrisk Inte-
ressegruppe.
2.4. Lovfæstet indberetningsordning for offentlige myndigheder
Hjælp Voldsofre, Dansk Psykiatrisk Selskab/Retspsykiatrisk Interesse-
gruppe og DIF bakker op om indførelsen af en indberetningsordning, hvor
offentlige myndigheder får lovhjemlet adgang til at indberette bekymringer
vedrørende personer med våbentilladelser. Overordnet ses der i høringssva-
rene at være en bred opbakning til den foreslåede indberetningsordning.
Både Danmarks Jægerforbund og til dels DIF påpeger muligheden for, at
indberetningsordningen udvides til også at inkludere f.eks. skytteforeninger
og jagtforeninger, som kan have værdifuld viden om individuelle våbeneje-
res adfærd og eventuelle risici. Dette vil kunne styrke det præventive arbejde
ved at identificere potentielle risici tidligt. Danmarks Jægerforbund fore-
slår en direkte bekymringsindberetning fra jagt- og skytteforeninger om per-
soner, som de vurderer som utryghedsskabende, og som prøver at få adgang
til skydevåben eller skydetræning. Det foreslås endvidere, at borgeren ori-
enteres, hvis en bekymringsindberetning fra offentlige myndigheder har
fundet sted, uanset om det fører til ændringer i deres våbentilladelse eller ej.
Justitsministeriet bemærker, at det følger af våbenbekendtgørelsens § 22,
stk. 4, at skytteforeninger har pligt til bl.a. at underrette politiet, hvis for-
eningen bliver opmærksom på, at forholdene for en person, der er godkendt
af politiet til at få overladt våben eller til at have adgang til våbnenes opbe-
varingssteder, udvikler sig på en sådan måde, at det er betænkeligt, at den
pågældende er godkendt til dette.
Det følger i den forbindelse af regeringens udspil ”Strammere greb om vå-
ben” fra juni 2023, at der, for at understøtte skytteforeningernes underret-
ningspligt, vil blive udarbejdet vejledningsmateriale til skytteforeningerne
om, hvordan foreningerne skal forholde sig, hvis foreningens medlemmer
efter foreningens opfattelse udviser en adfærd, hvor det kan være bekym-
rende, at de har adgang til våben. Dette vil også kunne medvirke til at styrke
den løbende kontrol med borgere med våbentilladelser. Materialet vil blive
udarbejdet af politiet, PET og sundhedsmyndighederne og vil bl.a. inde-
holde vejledning om, hvordan skytteforeningerne skal kontakte politiet i de
konkrete tilfælde, og hvilke oplysninger politiet har brug for til den videre
Side 15/17
behandling af sagen. Materialet vil også indeholde beskrivelser af faresig-
naler og hvilken type opførsel, som en skytteforening skal holde særligt øje
med.
Datatilsynet henstiller, at Justitsministeriet præciserer det pågældende rets-
krav – som antages at relatere sig til den lovfæstede indberetningsordning –
nærmere i afsnittet om forholdet til databeskyttelsesreglerne.
Justitsministeriet har tilrettet bemærkningerne i lovforslagets afsnit 3 om
forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen, så det
afspejler Datatilsynets bemærkninger.
2.5. Skærpelse af strafpositioner
Danmarks Jægerforbund sætter spørgsmålstegn ved effektiviteten af at
hæve strafferammer som middel til at forhindre våbenrelaterede overtrædel-
ser og foreslår i stedet en kulturændring gennem informationskampagner.
DGI bemærker, at det er vigtigt, at politiet og anklagemyndigheden fortsat
tager hensyn til konkrete undskyldende omstændigheder, der kan tale for
ikke at pålægge straf eller at lempelse af straffen.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 2.9. og 2.10., at der er
behov for at sætte konsekvent ind over for personer, der er i besiddelse af
ammunition, som de pågældende ikke har tilladelse til, ligesom det nuvæ-
rende strafniveau for uforsvarlig opbevaring af våben ikke i tilstrækkelig
grad afspejler, at der er tale om en overtrædelse, der kan medføre alvorlige
konsekvenser. Derudover fremgår det, at bør fastsættes en passende straf
for de tilfælde, hvor en person ikke rettidigt afhænder et våben mv., så straf-
fen understreger alvoren af en sådan overtrædelse. Det bemærkes i den for-
bindelse, at domstolene under alle omstændigheder forsat har mulighed for
at fastsætte straffen konkret i det enkelte tilfælde, og det angivne strafniveau
vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de al-
mindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Justitsministeriet er enig i, at oplysning og kendskab til reglerne på våben-
området er en forudsætning for sikkerhed omkring opbevaring af våben og
ammunition. Derfor vil Det Kriminalpræventive Råd – i samarbejde med
politiet og relevante interessenter på området – i forbindelse med ikrafttræ-
delsen af lovforslaget lancere en informationskampagne om gældende
Side 16/17
regler og god praksis for sikker våbenopbevaring. Kampagnen vil have til
formål at oplyse bl.a. jægere og sportsskytter om, hvordan våben opbevares
og transporteres sikkert og lovligt, og hvilke konsekvenser det har at bryde
reglerne.
2.6. Øvrigt
Danske Advokater, Danmarks Jægerforbund og DGI udtrykker bekym-
ring for de potentielle økonomiske og administrative byrder, som lovforsla-
get kan medføre for borgere og organisationer. Det påpeges, at lægeerklæ-
ringer, lange sagsbehandlingstider og øgede afgifter kan være en betydelig
belastning.
Der henvises til lovforslagets pkt. 5 og 6, hvoraf det fremgår, at Justitsmi-
nisteriet forventer, at lovforslaget ikke vil medføre øgede administrative og
økonomiske byrder af betydning for erhvervslivet eller for borgerne.
Vestre Landsret og Østre Landsret påpeger, at strafskærpelser og øget
sagsbehandling vil kræve yderligere ressourcer for at undgå, at den netop
indgåede flerårsaftale med et markant ressourceløft til domstolene løbende
bliver udhulet i de kommende år.
Justitsministeriet bemærker hertil, at det er forventningen, at lovforslagets
bestemmelser om strafskærpelser alene vil medføre en begrænset sagstil-
gang ved domstolene. Justitsministeriet har på den baggrund – med inddra-
gelse af bl.a. Domstolsstyrelsen – vurderet, at udgifter til nærværende lov-
forslag kan afholdes inden for de respektive myndigheders eksisterende
rammer.
DI har ikke bemærkninger til de foreslåede ændringer i våbenloven, men
foreslår imidlertid en specifik ændring vedrørende reguleringen af Airsoft
guns og Airguns. DI påpeger, at der siden en lovændring i 2013 har været
klarhed over, at disse typer våben, defineret som hardballvåben samt luft-
og fjederbøsser under kaliber 4,5 mm, er undtaget fra våbenlovens forbud,
hvilket tillader fri fremstilling, indførsel, erhvervelse, besiddelse, bæring og
anvendelse af disse for personer over 18 år uden særskilt tilladelse. Denne
undtagelse blev indført på grund af våbnenes anvendelse til leg og sport,
hvilket adskiller dem fra traditionelle våben.
Side 17/17
DI fremhæver dog en inkonsistens i lovgivningen vedrørende eksport af
Airsoftguns og Airguns, idet våbenbekendtgørelsens § 31, stk. 2, kræver til-
ladelse til eksport af disse våben. DI argumenterer for, at denne regel skaber
usikkerhed og unødige forhindringer for dansk eksport og foreslår derfor en
ændring af våbenlovens § 6 stk. 2, for at harmonisere lovgivningen vedrø-
rende disse våbentyper. DI foreslår en specifik ændring af formuleringen i
våbenbekendtgørelsens § 31 stk. 2, for at undtage Airsoft guns og Airguns
fra kravet om eksporttilladelse, hvilket vil lette eksportprocessen for danske
virksomheder.
Justitsministeriet har på denne baggrund foreslået at tilføje et nyt stk. 2, nr.
3 og 4 til våbenlovens § 6, hvorefter luft- og fjedervåben og ammunition
hertil samt hardball- og paintballvåben og ammunition hertil undtages fra
kravet om tilladelse til udførelse.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, inde-
holder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
• I våbenlovens § 6, stk. 2, indsættes som nr. 3 og nr. 4:
o »3) udførsel af luft- og fjederbøsser, bortset fra luft- og fjeder-
våben med større kaliber end 4,5 mm og de i § 1, stk. 1, nr. 7,
nævnte, og ammunition hertil og
o 4) udførsel af hardball- og paintballvåben og ammunition hertil.«
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk
karakter i både lovbestemmelser og lovbemærkninger.