Redegørelse afgivet af minister for ligestilling (Marie Bjerre) den 28. februar 2024

Redegørelse afgivet af minister for ligestilling (Marie Bjerre) den 28. februar 2024
Redegørelse
om
Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2024
(Skriftlig redegørelse)
Ministerens forord
I Danmark er vi nået langt, når det kommer til ligestil-
ling. Men vi står også på mange måder i en brydnings-
tid. Nogle synes, der sker alt for lidt. Andre oplever, at
ligestillingen løber derudad og fra dem. Fx mener godt hver
fjerde af de 35-49 årige mænd, at ligestillingen er gået for
vidt. Det er samtidig med, at over 70 procent af alle kvinder
mener, at ligestillingen halter.
Men ligestilling må ikke være en kampplads mellem kvin-
der og mænd. Eller mellem folk, der står i hver sit hjørne
med hver deres særinteresse. I et åbent og demokratisk sam-
fund skal vi selvfølgelig altid kunne diskutere. Sådan er
det. Og sådan skal det være. Men vi skal passe på, at vi ikke
polariserer unødigt. At vi splitter mere, end vi samler.
For ligestilling handler om frihed for den enkelte. Og om
reelt lige muligheder for at udfolde sit potentiale og bidrage
- uanset køn, alder, seksuel orientering eller etnicitet. Om
det samfund vi ønsker. Og om vækst og velstand.
Ligestilling er en grundlæggende værdi i det danske sam-
fund. En værdi vi aldrig bare må tage for givet. Men som
vi skal værne om. Hele tiden arbejde for. Og tale om. For
køn er stadig en faktor, der har betydning for, hvordan og
om den enkelte kan realisere sit potentiale. Det viser tal og
undersøgelser.
Kvinder halter efter mænd i arbejdslivet, i politik, i ledel-
se, i iværksætteri og i forskning. De er mere udsatte for
partnervold, seksuel chikane og overgreb. I nogle etniske
minoritetsmiljøer oplever piger og kvinder, at deres frihed
undertrykkes, og de udsættes for vold og kontrol.
Mænds sundhed er dårligere end kvinders. Mænd er mere
kriminelle, oftere hjemløse, halter efter i uddannelse, de
tager mindre barsel og er sjældnere bopælsforældre for deres
børn efter skilsmisse. For både kvinder og mænd spiller køn
og forventninger til køn en rolle for de barrierer og mulighe-
der, de har i livet. Det skal vi tale mere om og handle mere
på.
Regeringen gør status og præsenterer i denne Redegørel-
se/Perspektiv- og handlingsplan 2024 sine aktiviteter for
året på ligestillingsområdet. Vi kan gøre noget fra Christi-
ansborg, men vi kan ikke gøre det hele. For det handler
også om kulturforandringer, om opgør med – ofte ubevidste
– normer og stereotyper om køn. Derfor skal flere bidra-
ge. Virksomheder, offentlige arbejdspladser, organisationer,
uddannelsesinstitutioner og hver enkelt af os har også et
ansvar.
Jeg ønsker et samfund, hvor alle har mest mulig frihed og
de bedste muligheder for at udfolde sig. Det er godt for den
enkelte, for virksomhederne og for samfundet.
Baggrund og vision for ligestillingsindsatsen i Danmark
Ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende værdi
og en forudsætning for, at både kvinder og mænd er frie til
at udfolde sig og deltage på lige fod i samfundet. Derfor
er ligestilling også et af FN’s centrale verdensmål for en
bæredygtig udvikling (SDG 5), der tænkes ind i arbejdet
med at opnå de øvrige verdensmål. Arbejdet med at fremme
ligestilling er en prioritet både i Danmark og internationalt.
Danmark er blandt de mest ligestillede lande i verden,
men der er stadig udfordringer. Kulturer, normer og forvent-
ninger til køn er fortsat med til at begrænse både kvinder
og mænds frihed og reelt lige muligheder for at udfolde
sig. Udvikling og fremskridt kommer ikke af sig selv. Der
er fortsat behov for en vedholdende og helhedsorienteret
indsats fra flere sider.
Perspektiv- og handlingsplanen præsenterer regeringens
ligestillingsindsats og planlagte initiativer det kommende
år. Initiativerne går på tværs af ministerområder og er ty-
pisk finansieret inden for ministeriernes egen ramme, via
finanslovsaftalen eller aftalen om udmøntningen af reserven
til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-
området (SSA-reserven).
Redegørelse nr. R 9 Folketinget 2023-24
2023-3082
DK000053
Initiativerne understøtter regeringens overordnede vision:
Regeringen ønsker et samfund, hvor alle uanset køn har
reelt lige muligheder for at udfolde sit potentiale og deltage
i vores samfund, og hvor der er plads til at være den, man
er, uden at blive mødt med fordomme eller diskrimination.
Der arbejdes inden for fire overordnede indsatsområder og
en række tilhørende målsætninger for at opfylde visionen:
Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv
I Danmark skal der være reelt lige muligheder for kvinder
og mænd - i valg af uddannelse, på arbejdsmarkedet og i
familielivet. Danmark kommer til at mangle arbejdskraft og
står over for øgede krav til innovation. Det kræver, at alle
ressourcer og talenter udnyttes, og at flere kommer ind i
fællesskabet og får mulighed for at udfolde deres potentiale.
Fremme ligestilling på arbejdsmarkedet og i familien
Det danske arbejdsmarked er præget af en høj beskæfti-
gelsesfrekvens og en lav ledighed. Men der eksisterer fortsat
et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked, hvor kvinder og mænd
arbejder i forskellige sektorer og fag. Og der er fortsat for-
skel på, hvordan og hvor meget kvinder og mænd tager del i
familielivet og i arbejdet i hjemmet.
De seneste år er der sket en stigning i antallet af barselsda-
ge, som mændene tager. Det er positivt, for det gavner bør-
nene, fædrene og familierne, når fædre er involveret i større
grad. Men det er stadig kvinder, der tager den største del
af barslen, som oftest går på deltid, og som tager de fleste
fraværsdage i forbindelse med barnets sygdom. Kvinder står
også stadig for størstedelen af husholdningen i hjemmet. Det
har betydning for kvinders karriere, for deres løn og for
pensionen.
Selvom arbejdsmarkedsdeltagelsen er høj blandt danske
kvinder, og de er veluddannede, er der fortsat områder, hvor
kvinder er underrepræsenterede. Det gælder fx i forhold til
topledelse, bestyrelser, forskning, iværksætteri, håndværks-
fag og i STEM-fagene. En ny undersøgelse viser, at den
største barriere for at blive leder eller blandt dem, der tjener
mest, er at være kvinde. Samtidig viser undersøgelser, at
kvinder og mænd er lige interesserede i at blive ledere.
Den stærke kønsopdeling af arbejdsmarkedet betyder og-
så, at mænd er underrepræsenterede i velfærdsfag, som fx
pædagoger, sygeplejersker og på SOSU-området. Et studie
peger på, at der er en vedvarende tendens til diskrimina-
tion mod mænd, når de søger arbejde inden for såkaldte
kvindefag, mens der ikke kan måles en diskrimination mod
kvinder, som søger ind i kønsbalancerede fag eller mande-
dominerede fag.
Seksuel chikane er også fortsat en udfordring både på
arbejdsmarkedet, i uddannelse og fritidslivet. Det rammer
begge køn, men særligt unge og ikke mindst unge kvinder er
udsatte.
Et kønsopdelt arbejdsmarked kan begrænse den enkeltes
mulighed for at udfolde sit potentiale. Det er et problem for
virksomheder, brancher og det offentlige, som både nu og i
fremtiden har brug for kompetent arbejdskraft. Og dermed
for vækst, velstand og fortsat velfærd i samfundet.
Der er behov for fortsat at arbejde for, at kvinder og
mænd har reelt lige muligheder for at deltage og bidrage på
arbejdsmarkedet og i familielivet. For når alles kompetencer
og ressourcer kommer i spil, så bidrager det til et samfund
med vækst og balance.
Fakta
– 44 pct. af de 2.387 største danske virksomheder har ikke en eneste kvinde i bestyrelsen.
2
– I 2022 gik 0,9 pct. af kapitalen til iværksættervirksomheder med udelukkende kvindelige stiftere, mens 88,3 pct. gik til
virksomheder med udelukkende mandlige stiftere.
– Kun hver femte it-specialist er kvinde. Fra 2012 til 2022 er andelen af kvinder vokset fra 19,2 pct. til 22,9 pct.
– Kvinder har fra barndommen 17 pct.-point lavere sandsynlighed for at ende i top 20 pct. af indkomstfordelingen som
40-årige, end mænd har, og har også lavere sandsynlighed for at blive ledere.
– 38 pct. af de kvindelige medarbejdere og 36 pct. af de mandlige medarbejdere blandt DJØF-medlemmer havde i 2021
et ønske om at blive leder.
– Internationalt metastudie viser, at mænd oplever vedvarede diskrimination ved jobsøgning, når de søger ind i traditio-
nelle kvindefag.
– Hver femte (20,2 pct.) kvinde mellem 16 og 24 år har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed det seneste
år. For mænd i samme aldersgruppe er det 4,5 pct.
– 61 pct. af bestyrelsesmedlemmer oplyser, at de har fået deres post gennem personlige netværk.
– Ca. dobbelt så mange kvinder som mænd siger, at de er ansvarlige for hele eller størstedelen af husholdningen i
hjemmet. Blandt topledere gælder det 20 pct. af kvinderne og 11 pct. af mændene, mens det blandt ikke-ledere gælder
43 pct. af kvinderne og 24 pct. af mændene. I 2021 var 33 pct. af de kvindelige lønmodtagere ansat på deltid, mens det
kun gjorde sig gældende for 15 pct. af de mandlige lønmodtagere.
Kilder: Analyse og tal (2023) 44 procent af virksomheder underlagt lov om måltal har ingen kvinder i bestyrelsen), Unconventional Ventures 2023, IT-branchen 2023, Kraka og
Deloitte (2024) Det største benspænd for succes på arbejdsmarkedet er at være kvinde, DJØF 2021, Schaerer et al. (2023) On the trajectory of discrimination: A meta-analysis and
forecasting survey capturing 44 years of field experiments on gender and hiring decisions, SFI/SDU (2022) Vold og overgreb I Danmark 2021, BoardPartner (2023) SMV Bestyrelses-
rapporten 2020, The Diversity Council (2022) The Danish gender equality paradox in leadership roles, Beskæftigelsesministeriet (2023) Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2023
Fremme unges trivsel og et mindre kønsopdelt uddannel­
sesvalg
Langt de fleste unge tager en uddannelse, men der er
fortsat et stærkt kønsopdelt uddannelsesvalg og voksende
forskelle i både faglige resultater og trivsel mellem piger og
drenge.
Undersøgelser viser, at drenge sakker bagud i uddannel-
sessystemet, og at det faglige gab mellem piger og drenge
har været stigende de seneste år. Samtidig er der en øget
mistrivsel blandt børn og unge, der især rammer pigerne. Fx
angiver hver tredje pige i 8. klasse at have lav livslyst, mens
det gælder knap hver ottende dreng.
Undersøgelser tyder også på, at piger generelt har dårlige-
re selvtillid og mindre tiltro til, at de kan, hvad de vil, end
drenge. Og at der er en tendens til, at drengene oplever en
større faglig selvsikkerhed end pigerne, som ikke entydigt
afspejler sig i deres karakterer. Forskellen mellem danske
piger og drenges tiltro til egne evner udgør den største
forskel mellem kønnenes selvforståelse i OECD. En del af
forklaringen på forskellene er de - ofte ubevidste - normer
og forventninger, der fra en tidlig alder møder henholdsvis
piger og drenge.
Når det kommer til valg af uddannelse, så spiller køn
stadig en stor rolle. Over halvdelen af de unge opfatter be-
stemte uddannelser som enten feminine eller maskuline. For
næsten seks ud af ti unge mænd har uddannelsers ry som
enten feminine eller maskuline betydning for deres valg,
mens det gør sig gældende for knapt halvdelen af unge kvin-
der. Undersøgelser peger på, at der er større sandsynlighed
for frafald på en uddannelse, hvis man er en del af minori-
tetskønnet.
Det betyder, at der opstår såkaldte kvindefag og mande-
fag, hvilket kan begrænse den enkelte i at udfolde sit poten-
tiale og bidrage. Samtidig hæmmer tab af talent, vækst og
velstand i Danmark.
Der er behov for at sætte ind over for kønnede normer
og forventninger, den voksende mistrivsel og det faglige gab
mellem piger og drenge.
Fakta
– Siden 2011 er karakterforskellene mellem kønnene mere end fordoblet– fra en forskel på 0,38 karakterpoint i pigernes
favør i 2011 til 0,83 karakterpoint i 2022.
– 72 pct. af pigerne i Danmark mener, at det skyldes mangel på egne evner, når de ikke klarer sig godt i skolen - blandt
drengene er det 43 pct., der tror det samme.
– For næsten 60 pct. af de unge mænd spiller det en rolle for deres valg af uddannelse, om uddannelsen har et maskulint
eller feminint ry. Det samme gælder for knap 46 pct. af de unge kvinder.
– 11,5 pct. af pigerne søgte i 2022 om at starte på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, for drengene var det 28 pct.
– 92 pct. af dem, der vælger elektrikeruddannelsen som 1. prioritet er mænd, hvorimod 88 pct. af dem, der vælger
sygeplejerskeuddannelsen som 1. prioritet er kvinder.
3
– Minoritetskøn på erhvervsuddannelser har et frafald på 43 pct. set i forhold til deres medstuderende, som udgør
majoritetskønnet, der har et frafald på 26 pct.
– 18 pct. af pigerne i 4. klasse svarer, at de har lav livstilfredshed, mens det gælder 12 pct. af drengene. 30 pct. af pigerne
og 13 pct. af drengene i 8. klasse har lav livskvalitet.
Kilder: KL (2023) Karaktergab mellem drenge og piger ved folkeskolens afgangseksamen, Kraka og Deloitte (2023) Dansk kønsbiasrekord: Drenge anses for mere talentfulde end
piger, Epinion (2022) Undersøgelse af kønsskævhed i uddannelse, DA 2022, Institut for Menneskerettigheder (2020) Minoritetskøn på erhvervsuddannelser, Børns vilkår (2022) Børn
og unge kæmper for at passe ind.
Fremme offentlige myndigheders arbejde med ligestilling
I Danmark er de offentlige myndigheder en central del
af samfundet, som ofte er i kontakt med danskerne. Det
er derfor vigtigt, at myndighederne arbejder for at fremme
ligestillingen og for at tilrettelægge indsatser og tilbud på en
måde, så det understøtter, at mænd og kvinder har reelt lige
muligheder.
De offentlige myndigheder leverer en række ydelser og
tilbud til danskerne blandet andet i forhold til sundhed og
sociale forhold. Der kan dog være store forskelle på mænd
og kvinders adfærd og behov. Fx angiver kvinder i højere
grad at have psykiske problemer end mænd. Mænd med
psykiske lidelser har dog oftere også andre komplekse, soci-
ale udfordringer, som fx misbrug, og er derfor i større risiko
for at ende på bunden af samfundet. Mænd lever i kortere
tid og begår langt oftere selvmord end kvinder. Samtidig går
mænd langt sjældnere til egen læge og udgør kun hver fjerde
modtager af psykologhjælp.
Offentlige myndigheder fungerer som arbejdsplads for
ca. en tredjedel af danske lønmodtagere. Der er en stærk
kønsopdeling på det offentlige arbejdsmarked, hvor langt
størstedelen af de ansatte er kvinder. Det er primært kvinder,
der er ansat i velfærdsfagene som fx sygeplejersker og pæ-
dagoger, og mænd der er ansat i politi og Forsvaret, og som
oftere er repræsenteret i topledelse.
Der er behov for fortsat at have fokus på at styrke myn-
dighedernes arbejde med at fremme ligestilling både i de
borgerrettede ydelser og tilbud og på personaleområdet. Bå-
de mænd og kvinder skal have reelt lige muligheder for at
leve et liv med sundhed og trivsel og få den hjælp, de har
brug for.
Fakta
– I 2022 havde 19,9 pct. af mænd over 18 år ikke kontakt til en læge. For kvinder var det 8,5 pct.
– I 2022 udgjorde kvinder 74 pct. af modtagere af psykologhjælp, mens mænd udgjorde 16 pct.
– 23,9 pct. af mænd, der inden for de seneste fem år er registreret med en psykisk lidelse, er samtidig registreret med et
misbrugsproblem, mens det kun gælder 9,1 pct. af kvinderne.
– I 2023 udgjorde kvinder over 70 pct. af de beskæftigede inden for offentlig administration, undervisning og sundhed.
– I 2022 udgjorde kvinder 9,3 pct. af alle ansatte i Forsvaret.
Kilder: Danmarks Statistik (2023) Statistikbanken: sygp2 og folk1a, Danmarks Statistik (2023) Statistikbanken: sygps1, VIVE (2023) Mænd i risiko for social eksklusion, Beskæftigel-
sesministeriet (2023) Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2023, Forsvarets Personalestyrelse (2022) HR i tal.
Initiativer
Ligestillingens Topmøde og Ligestillingens Pris 2024: Li-
gestillingsministeren afholder i 2024 Ligestillingens Topmø-
de, hvor fagfolk og relevante aktører debatterer og drøfter
nye fokusområder, udfordringer og tiltag inden for et aktuelt
ligestillingsemne. Ligestillingsministeren uddeler i den for-
bindelse Ligestillingens Pris til en person, der bringer sig
selv i spil og inspirerer andre til at bryde kønnede normer og
forventninger på et område, hvor ligestillingen halter.
Undersøgelse og kampagne mod seksuel chikane målrettet
unge: I regi af Alliancen mod seksuel chikane udarbejdes
i 2024 en undersøgelse og kampagne målrettet unge. Under-
søgelsen sætter fokus på danskernes oplevelser med seksuel
chikane og krænkende adfærd bredt i samfundet. Kampag-
nen skal bidrage til at skabe kulturforandring gennem oplys-
ning om, hvad seksuel chikane er, og hvad man hver især
kan gøre som vidne eller nær relation til nogen, som er udsat
for seksuel chikane. Kampagnen henvender sig særligt til
unge.
Ophævelse af folkekirkens undtagelsesbestemmelse fra
ligebehandlingsloven: Regeringen ophæver undtagelsesbe-
stemmelsen til ligebehandlingsloven for så vidt angår ansæt-
telse af præster i den danske folkekirke, så afvisning af en
kandidat til en præstestilling på grund af kandidatens køn ik-
ke længere vil være et lovligt hensyn at inddrage. Ophævel-
sen vil ske ved udstedelse af en ny bekendtgørelse, der ikke
længere gør det lovligt i folkekirken at indstille, ansætte
eller fravælge kandidater på baggrund af deres køn. Undta-
4
gelsen bibeholdes for trossamfund uden for folkekirken. Be-
kendtgørelsen forventes at træde i kraft i 2024.
Handlingsplan for mænd og drenges ligestilling: Regerin-
gen lancerer i 2024 en handlingsplan for mænd og drenges
ligestilling. Handlingsplanen sætter ind på områder, hvor
mænd og drenge i særlig grad er udsatte eller møder udfor-
dringer, der begrænser deres lige muligheder fx ift. sundhed,
udsathed, familieliv og uddannelse. Syv af initiativerne i
handlingsplanen er finansieret med 35 mio. kr. fra reserven
til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-
området 2024-2027.
Ansøgningspulje til aktiviteter for udsatte fædre på orlov:
Der udbydes en ansøgningspulje til aktiviteter fx fædre- og
netværksgrupper til kommende fædre og fædre på orlov i
særligt udsatte positioner i områder, hvor der ikke eksisterer
tilbud. Formålet er at støtte fædre i deres brug af orlov og
mindske deres risiko for mistrivsel. Der er afsat 3 mio. kr. til
puljen, der indgår i en kommende handlingsplan for mænd
og drenges ligestilling.
Flere drenge og mænd i omsorgsfag: Der igangsættes en
analyse- og rekrutteringsindsats i 2024, som skal bidrage
til at tiltrække særligt flere drenge og mænd til SOSU-fa-
gene. Derudover gives tilskud til foreningen Divérs til at
afdække, udvikle og afprøve en eventuel tilbagevendende
”Boys’ Day in Care”. Der er afsat i alt 3,6 mio. kr. i
2024-2027 til indsatsen, som vil indgå i en kommende hand-
lingsplan for mænd og drenges ligestilling.
Aftale om et forbedret familieretligt område: Alle Folke-
tingets partier har i november 2023 indgået en aftale om et
forbedret familieretligt system. Med aftalen styrkes barnets
ret til begge forældre ved, at der sættes ind over for chikane
og forældrefremmedgørelse i sager om forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær. Samtidig forbedres indsatserne
til familierne, bl.a. ved hurtigere hjælp til forældre i Fami-
lieretshuset, overvåget samvær i barnets nærmiljø, og at
Familieretshuset i en periode hjemtager opgaven med at
gennemføre børnesagkyndige undersøgelser. Der er afsat i
alt 119,9 mio. kr. til initiativer på det familieretlige område i
perioden 2024-27 og 9,6 mio. kr. varigt.
Ansøgningspulje om netværk og støtte til mænd i krise:
Der udbydes en ansøgningspulje til etablering af netværk
og støtte til mænd i krise som følge af fx skilsmisse, arbejds-
løshed, sygdom, dødsfald mv. Formålet er at støtte mænd
i krise og dermed mindske deres risiko for social eksklu-
sion. Der er afsat 1,8 mio. kr. til puljen, der indgår i en
kommende handlingsplan for mænd og drenges ligestilling.
Styrket indsats for mænds sundhed: Sundhedsstyrelsen
igangsætter i 2024 et arbejde for at få flere særligt mænd
med kronisk sygdom til at deltage i kommunernes forebyg-
gelses- og rehabiliteringstilbud. Der er afsat i alt 7,3 mio.
kr. i 2024-2027 til initiativet, som vil indgå i en kommende
handlingsplan om mænd og drenges ligestilling. Der afsæt-
tes endvidere i alt 3 mio. kr. i 2024-2025 til foreningen
Forum for Mænds Sundhed, der samarbejder bredt med bl.a.
organisationer og myndigheder for at skabe mere lighed i
sundhed.
Styrket forskning i bl.a. kvindesygdomme og ulighed i
sundhed mellem mænd og kvinder: Som en del af aftalen om
forskningsreserven for 2024 er der afsat 210 mio. kr. til styr-
ket patientnær klinisk og uafhængig forskning, herunder på
områder, hvor der er begrænset kommerciel interesse. Ind-
satsen skal bl.a. bidrage til forskning i kvindesygdomme,
ulighed i sundhed mellem mænd og kvinder mv. Indsatsen
udmøntes af Danmarks Frie Forskningsfond. Inden for de
210 mio. kr. er der afsat op til 5 mio. kr. til at belyse huller
i den medicinske forskning, hvor forekomsten af behandling
i Danmark udelukkende eller primært er udviklet til og testet
på mænd, selvom sygdommen potentielt kunne have konse-
kvenser for begge køn.
Implementering af løngennemsigtighedsdirektivet: EU᾽s
direktiv om løngennemsigtighed blev vedtaget i 2023 og
skal implementeres i dansk ret. Direktivet fastsætter blandt
andet, at arbejdsgivere skal oplyse om lønniveauer, og at
store virksomheder skal offentliggøre visse overordnede op-
lysninger om lønforskellen mellem kvindelige og mandlige
arbejdstagere samt regler om håndhævelse af ligeløn. Im-
plementeringen af direktivet forberedes i regi af Beskæfti-
gelsesministeriets Implementeringsudvalg med deltagelse af
arbejdsmarkedets parter. Direktivet skal være implementeret
senest 7. juni 2026.
Forhandling af EU᾽s direktiver om bindende standarder
for ligebehandlingsorganer: Direktiverne har til formål at
skabe en stærkere ramme for at fremme ligebehandling og
bekæmpe diskrimination i EU og sikre en mere ensartet
håndhævelse af de eksisterende EU-regler om forbud mod
forskelsbehandling. Direktiverne forventes at blive formelt
vedtaget af Rådet og Europaparlamentet i starten af 2024,
hvorefter de skal implementeres i dansk ret.
Implementering af kønsbalancedirektivet: Direktivet om
en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i
børsnoterede selskaber skal implementeres i 2024. Med di-
rektivet forpligtes selskaber, som ikke opfylder direktivets
mål om en ligelig kønsbalance, til at opstille klare proces-
ser for udvælgelse af kandidater til poster som ledelsesmed-
lem. Det vurderes, at 36 selskaber vil blive omfattet af di-
rektivet.
Flere kvinder i bygge- og anlægsbranchen: Vejdirektora-
tet arbejder sammen med DI og foreningen Divérs på tiltag,
der kan understøtte flere kvinder i bygge- og anlægsbranch-
en. Fra slutningen af 2023 har Vejdirektoratet sat krav om
tryghedsskabende belysning samt lås på bad og toilet på
byggepladserne, som en del af Vejdirektoratets udbudsbe-
stemmelser. Derudover vil der i 2024 blive afprøvet et nyt
koncept med årlig temabaseret APV for alle aktører på byg-
gepladsen med fokus på bl.a. krænkelser og diversitet.
Inge Lehmann-program: Som en del af aftalen om forsk-
ningsreserven for 2024 er der afsat i alt 81,8 mio. kr. i 2024
til forskertalentprogrammet Inge Lehmann under Danmarks
Frie Forskningsfond, som skal understøtte en mere ligelig
kønsbalance i forskningsmiljøerne med fokus på de karriere-
trin, hvor uligheden sætter ind.
5
Anbefalinger fra Trivselskommissionen: Regeringen har
nedsat Trivselskommissionen, der skal komme med anbefa-
linger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges
og afhjælpes, samt hvordan robusthed og myndiggørelse
kan styrkes. Kommissionen skal i sit arbejdet have blik for
evt. forskelle på køn, socioøkonomi og etnicitet i data, un-
dersøgelser og anbefalinger. Trivselskommissionen forven-
ter at afslutte sit arbejde i 2024.
Bedre mulighed for udsat skolestart: Regeringen fremsatte
i oktober 2023 et lovforslag, der har til formål at give børn
bedre mulighed for at få udsat skolestarten med ét år. Lov-
forslaget blev vedtaget den 30. november 2023 af samtlige
partier i Folketinget. Lovforslaget indebærer bl.a. et krav
om, at dagtilbudslederen skal udarbejde en vurdering af bar-
net, hvis der er forhold, der kan skabe tvivl om, hvorvidt
barnet er klar til skolestart. Data viser, at drenge i højere
grad end piger får udsat skolestarten. Lovændringen træder i
kraft i den 1. januar 2024.
Teknologiforståelse i folkeskolen: Regeringen har med
Folkeskolens Kvalitetsprogram foreslået, at der skal være
undervisning i teknologiforståelse og hermed blandt andet
digital dannelse i folkeskolen. Det skal klæde alle børn –
både piger og drenge – bedst muligt på, så de lærer at være
kritiske over for det, de møder på internettet. Samtidig skal
det bidrage til, at alle børn rustes til at klare sig i en verden,
hvor digitale hjælpemidler fylder meget.
Mere valgfrihed og udsyn i udskolingen: Regeringen har
med Folkeskolens Kvalitetsprogram foreslået at indføre
dobbelt så meget valgfagsundervisning i 7.-9. klasse. Det
skal understøtte drenges og pigers faglige resultater, trivsel,
inddragelse, engagement og indflydelse på eget skolefor-
løb. Samtidig har regeringen foreslået, at undervisningen i
langt højere grad skal åbne sig mod omverdenen, og at der
skal oprettes et fag om uddannelse og job. Det skal bidrage
til at give både piger og drenge et større udsyn i forhold til
de veje, de kan gå efter 9. klasse. Endvidere har regeringen
foreslået, at elever i de ældste klasser skal have mulighed
for at deltage i juniormesterlære, så flere kommer godt vide-
re fra folkeskolen.
Styrket diversitet i politiet: Politiet vil i 2024 fortsætte
arbejdet for at styrke ligestilling, mangfoldighed og diversi-
tet i rekruttering og ledelse med en række indsatser. Eksem-
pelvis vil Politiskolen ved brug af positive rollemodeller
og fortællinger fra egne medarbejdere på sociale medier
understøtte den positive udvikling i antallet af kvindelige
ansøgere og ansøgere med minoritetsetnisk baggrund mv.
Rigspolitiet vil i samarbejde med politikredsene og de fag-
lige organisationer udvikle nye metoder og processer til
rekruttering og udvikling af politiuddannede ledere for at
skabe mere diversitet i alle ledelsesniveauer.
Diversitet, inklusion og ligestilling på Forsvarsministeri-
ets område: Forsvarsministeriets koncern arbejder i 2024
med en lang række initiativer om mangfoldighed og diversi-
tet i rekruttering og fastholdelse samt forebyggelse og hånd-
tering af krænkende adfærd. Der ansættes Gender Advisors,
der skal fremme et generelt fokus på kønsperspektiver i
arbejdet i både Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Sanitetskom-
mandoen og på Forsvarsakademiet. Forsvarsministeriets de-
partement sætter bl.a. fokus på at få flere kvinder i ledel-
se med et senior sponsorship program. Der arbejdes for
at få flere kvinder i specialstyrkerne og flere kvindelige in-
struktører og delingsførere i Søværnet. I Forsvaret og Bered-
skabsstyrelsen arbejdes der på fastholdelse af kvinder efter
endt værnepligt. Der er også fortsat fokus på bekæmpelse
af kønskrænkende adfærd på tværs af koncernen, herunder
handlepligt for chefer og skærpede ansættelsesretslige kon-
sekvenser i sager vedrørende kønskrænkende adfærd.
Afskaffelse af højdekrav ved Den Kongelige Livgarde:
Højdekravet ved Den Kongelige Livgarde afskaffes, det gi-
ver lige mulighed for optagelse mellem kønnene. Højdekra-
vet (175 cm) for mænd lå under landsgennemsnittet, mens
det for kvinder (169 cm) lå over landsgennemsnittet, hvilket
gav ulige muligheder for at gøre tjeneste ved Den Kongelige
Livgarde. Ved afholdelse af Forsvarets Dag i 2024 vil der
ikke være højdekrav.
Ligestilling på Kulturministeriets område: De kunstneri-
ske uddannelser under Kulturministeriet arbejder med lige-
stilling, inklusion og diversitet i undervisningen og i opta-
gelse gennem et nyt Diversitetscharter og en miniparlør. Li-
gestilling fremgår blandt andet som ét ud af tre centrale fo-
kuspunkter i musikhandlingsplanen (2023- 2026), som skal
understøtte arbejdet med at skabe en mere ligelig kønsbalan-
ce og større diversitet i dansk musikliv.
Uddeling af Bodil Koch-prisen: I 2024 uddeler kulturmi-
nisteren for anden gang Bodil Koch prisen, der gives til
en person eller organisation, som har ydet en exceptionel
indsats for at fremme ligestilling og/eller diversitet inden for
kunst- og kulturlivet.
Kønsneutralitet i ophavsretsloven: Regeringen fremsætter
i 2024 et lovforslag, der bl.a. vil gøre sproget i ophavsrets-
loven kønsneutral og dermed understøtte, at alle kan se sig
repræsenteret samt undgå unødvendig kønnet sprogbrug og
kønsstereotyper. Forslaget om de sproglige ændringer i lo-
ven fremsættes bl.a. på opfordring fra musikbranchen.
Undersøgelse af køn i de statslige og statsanerkendte mu-
seers indkøb af værker: Slots- og Kulturstyrelsen gennem-
fører i foråret 2024 en undersøgelse blandt de 37 statslige
og statsanerkendte museer med et kunsthistorisk ansvar, der
skal kortlægge kønnet på kunstnerne bag museernes indkøb-
te værker. Undersøgelsen bliver fremover årlig med henblik
på at holde øje med udviklingen.
Rettigheder og frihed i eget liv
I Danmark skal alle have frihed og ret til at leve deres
eget liv og bestemme over egen krop. Ingen skal udsættes
for vold, udnyttelse eller negativ social kontrol. Det er uac-
ceptabelt og har store konsekvenser for den enkelte, deres
familie og for samfundet.
Bekæmpe kønsbaseret vold, overgreb og menneskehandel
Antallet af kvinder og medfølgende børn, der tager ophold
på et krisecenter, har de seneste år været stigende. Vold i
familien har store konsekvenser for den udsatte og for de
børn, der overværer den. Oplevelser med vold i barndom-
6
men kan øge risikoen for mistrivsel og for selv at udvikle
voldelig adfærd som voksen.
Kvinder er mere udsatte for partnervold og oplever ofte-
re grov fysisk vold. Og langt størstedelen af partnerdrab i
Danmark er mænd, der dræber kvinder. Men mænd udsættes
også for partnervold og kan have brug for hjælp til at kom-
me ud af volden og videre i deres liv. Voldsudsatte drenge
og mænd kan opleve, der er et tabu om volden, og at de
forventes at klare det selv, fordi de er mænd. Undersøgelser
tyder på, at drenge og mænd i langt mindre grad rækker ud
efter hjælp.
Indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtslovgivning er
et vigtigt fremskridt for ligestillingen. Men der er stadig alt
for mange kvinder, der årligt udsættes for sexisme, seksuel
chikane, seksuelle overgreb og voldtægt. Samtidig er mange
unge, særligt unge mænd, usikre på, hvordan samtykke skal
forstås. Og flere, særligt unge kvinder, oplever en stigende
utryghed og frygt for seksuelle overfald.
Der er behov for en fortsat stærk indsats over for kønsba-
seret vold, overgreb og menneskehandel. Der skal sættes
ind tidligere og med flere forskellige tilbud om hjælp. Og
der skal gøres mere for at unge oplever tryghed og trygge
fællesskaber med respekt for hinandens grænser.
Fakta
– Antallet af kvinder, der tager ophold på krisecenter har været stigende de seneste år. Fra 2.049 i 2018, 2.344 i 2020 til
2.953 i 2022.
– Risikoen for at udøve partnervold er 4,6 gange højere for voksne, der er vokset op med vold i deres barndom. Er man
vokset op med vold i barndommen er der 3,6 gange større risiko for at blive udsat for partnervold.
– 26 pct. af kvinderne svarer, at de har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladsen,
mens det gælder for 18 pct. af mændene.
– Det estimeres, at der i gennemsnit er 11.000-17.000 kvinder i alderen 16-74 år, som årligt oplever at blive udsat for
voldtægt eller voldtægtsforsøg.
– Kvinders frygt for seksuelle overgreb er steget fra 11 pct. i 2017 til 18,9 pct. i 2022.
– 40 pct. af unge mænd på 16-20 år synes, at det er svært at afgøre, om den anden samtykker, hvis vedkommende ikke
siger det med ord.
– 11 pct. af henvendelserne til Bryd Tavshedens chat- og telefonrådgivning i 2021 kom fra drenge, 87 pct. fra piger samt
2 pct. som ikke angav køn.
– I 2023 blev 112 personer vurderet som ofre for menneskehandel i Danmark. Heraf 76 kvinder, 35 mænd og en
transperson, hvor størstedelen af ofrene var kvinder handlet til seksuel udnyttelse.
Kilder: Danmarks Statistik 2023, Lev Uden Vold (2023) Vold gennem livet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2023) Undersøgelse af Uønsket Seksuel Opmærksomhed
og chikane på arbejdspladser i Danmark, Justitsministeriet (2023) Udsathed for vold og andre former for kriminalitet: Offerundersøgelserne 2005-2022, TrygFondens Tryghedsmåling
(2023) Tryghed og velfærd i Danmark 2023, Det Kriminalpræventive Råd (2023) Stereotype forestillinger om voldtægt og holdning til samtykke, Bryd tavsheden (2023) Drenge bryder
tavsheden, Center mod Menneskehandel 2024.
Fremme ligestilling og bekæmpe negativ social kontrol
blandt etniske minoritetskvinder
Ligestilling og den enkeltes frihed er grundlæggende vær-
dier i Danmark. Alle kvinder skal have frihed til at træffe
egne beslutninger og bestemme over eget liv.
Der har de sidste 10 år været en positiv udvikling i
andelen af mænd og kvinder med ikke-vestlig oprindelse,
som har gennemført en uddannelse. Det gælder særligt for
kvinderne. Også beskæftigelsesgabet mellem indvandrere og
efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med
dansk oprindelse er indsnævret. Det giver ikke mindst kvin-
derne økonomisk frihed og større mulighed for at træffe
egne valg.
Men en alt for stor andel af kvinder fra MENAPT-landene
fastholdes fortsat i hjemmet uden at komme i arbejde. Og
i nogle minoritetsetniske miljøer hersker der kulturelle nor-
mer og et kvindesyn, som bruges til at undertrykke, kon-
trollere og begrænse særligt kvinder og pigers ret til at
bestemme over eget liv og egen krop fx i forhold til valg af
uddannelse, venner eller kæreste. Det kan føre til voldsom-
me konflikter, vold og i yderste konsekvens æresdrab.
Samtidig er der kvinder, som fastholdes i et religiøst ægte-
skab - en såkaldt nikah, som alene manden kan ophæve - på
trods af en dansk skilsmisse. Det har store konsekvenser for
den enkeltes frihed og liv. Og det er udtryk for en parallel
retsopfattelse, der ikke hører hjemme i Danmark. Alle -
uanset køn - har ret til selv at træffe valget om at gifte sig og
lade sig skille.
Der er behov for at styrke indsatsen med at forebygge
og stoppe negativ social kontrol og æresrelaterede konflik-
ter. Og støtte de kvinder og mænd, som tager kampen op
med kontrol og undertrykkelse.
7
Fakta
– Andelen af 25-39-årige kvinder fra MENAPT-lande, som har gennemført en dansk erhvervskompetencegivende uddan-
nelse er steget fra 50,96 pct. i 2010 til 70,14 pct. i 2022.
– Blandt 18-29 årige ikke-vestlige efterkommere oplever 15 pct. sammenlignet med 2 pct. af unge med dansk baggrund,
at de ikke må, eller tror de ikke må, have en kæreste for deres familie.
– 913 personer har søgt tilflugt fra en æresrelateret konflikt ved RED Safehouse fra 2005 til november 2019. 85 pct. af
beboerne var kvinder, og 77 pct. var mellem 18 og 25 år. 85 pct. af beboerne har oprindelse i MENAPT-lande.
– I 2022 modtog RED Center 1603 henvendelser fra personer berørt af æresrelaterede konflikter, hvor størstedelen angik
social kontrol, fysisk og psykisk vold mv.
– 43 pct. af kvinderne på kvindekrisecentrene har i 2022 indvandrer- eller efterkommerbaggrund.
– I 2022 var 4 ud af 10 ikke-vestlige kvinder ikke i arbejde. Mere end 40 pct. af kvinderne, der har modtaget kontant-
hjælp uafbrudt i 10 år, har ikke-vestlig baggrund.
Kilder: Integrationsbarometer 2023, Udlændinge- og Integrationsministeriet (2020) Medborgerskabsundersøgelsen 2020, VIVE (2023) Tidlige tegn på æresrelaterede konflikter, RED
Center (2023) Årsberetning 2022, Danmarks Statistik 2023, Beskæftigelsesministeriet 2023.
Fremme retten til egen krop og liv
Historisk har kvinders ligestilling været knyttet til retten
til selv at bestemme over egen krop, herunder bestemme
hvor mange, hvornår og med hvem, hun ønsker at få børn. I
Danmark er der bred opbakning til retten til den frie abort,
og antallet af aborter har generelt været faldende de seneste
år. Men i mange af de lande, Danmark normalt sammenlig-
ner sig med, giver abortlovgivningen kvinderne en større
grad af selvbestemmelse.
Valget om abort er ikke altid et nemt valg, og det må ikke
blive et tabu eller stigmatiserende for den kvinde, der træffer
valget. Det er vigtigt, at reglerne er både tidssvarende og
langtidsholdbare.
Danskerne får generelt børn på et senere tidspunkt i deres
liv, end de gjorde tidligere. Der er samtidig også sket en
stigning i antallet af kvinder, der bliver gravide ved hjælp
af fertilitetsbehandling. Nogle kvinder oplever, at der stadig
eksisterer barrierer for selv at bestemme over, hvornår hun
vil have børn.
Regeringen ønsker at styrke kvinders mulighed for selv at
kunne bestemme over deres egen krop og liv, og selv træffe
valget om, hvornår de ønsker at få børn.
Fakta
– Antallet af provokerede aborter er generelt faldende blandt danske kvinder over de seneste 50 år. I 2022 blev der
foretaget 14.660 aborter.
– 4 ud af 5 aborter sker inden 8. graviditetsuge, og kvinder beslutter sig stadig tidligere for at søge om abort i tilfælde af
uønsket graviditet.
– 47,6 pct. af danskerne støtter forslaget om at hæve abortgrænsen til uge 18. 29,2 pct. svarer i målingen, at de ikke er
enige i forslaget, mens 23,2% svarer ’ved ikke’.
– I 2022 blev 795 personer over 40 år gravide efter fertilitetsbehandling. Det er dobbelt så mange som i 2015.
Kilder: Sundhedsdatastyrelsen 2023, Voxmeter for Sex og Samfund (2023) Tabelrapport: Undersøgelse om abort.
Initiativer
Ligestilling af krisecentertilbud til voldsudsatte mænd:
Regeringen forventer i 2024 at fremsætte lovforslag om li-
gestilling af krisecentertilbud til voldsudsatte mænd. Mænd
har i dag ikke samme ret som kvinder til at få hjælp på et
krisecenter, hvis de udsættes for vold i nære relationer. Ini-
tiativet er en del af regeringens handlingsplan mod partner-
vold og partnerdrab.
Længere omgørelsesfrist i straffesager om blandt andet
voldtægt: Regeringen forventer i 2024 at fremsætte et lov-
forslag, der gennemfører den politiske aftale om initiativer
vedrørende omgørelsesfristen i straffesager. Som led i afta-
len forlænges omgørelsesfristen i retsplejeloven fra de nu-
værende 2 til 4 måneder. Derudover ændres retsplejeloven,
så forurettede i straffesager om voldtægt, overgreb på børn
eller andet seksuelt forhold end samleje kan få taget stilling
til deres krav om erstatning eller godtgørelse i anledning
af fejl hos politiet eller anklagemyndigheden vedrørende
omgørelsesfristen efter en forenklet proces.
Handlingsplan for tryghed i nattelivet: Regeringen igang-
sætter i 2024 arbejdet med en national handlingsplan for at
komme med forslag til initiativer, der kan øge sikkerheden
8
og trygheden blandt især unge kvinder i nattelivet. Arbejdet
vil inddrage en bred vifte af interessenter.
Bedre muligheder for behandling af indsatte, der er dømt
for partnervold: Kriminalforsorgen vil fra 2024 få øget
mulighed for at tilbyde relevant behandling for voldsad-
færd til indsatte, der er dømt for partnervold eller partner-
drab. Samtidig skal det indgå som et moment i den såkald-
te utilrådelighedsvurdering, der foretages ved afgørelse om
prøveløsladelse, om den indsatte har deltaget i behandling
for voldsadfærd. Indsatsen er en del af regeringens hand-
lingsplan mod partnervold og partnerdrab.
Styrket indsats mod seksuelle overgreb og digitale kræn-
kelser af børn og unge i Grønland: Regeringen forventer,
efter ønske fra Naalakkersuisuit, i 2024 at fremsætte et lov-
forslag for Grønland, som indeholder en række ændringer
af kriminallovens kapitel 18 om seksualforbrydelser. Der er
blandt andet lagt op til at indføre en selvstændig kriminali-
sering af grooming af børn og unge i kriminalloven. Derud-
over er der lagt op til at udvide kriminallovens voldtægts-
bestemmelse, så den fremover omfatter tilfælde, hvor en
person, der er fyldt 22 år, har samleje med eller andet seksu-
elt forhold til et barn under 15 år.
Initiativer til at bekæmpe stalking og digital vold: Der er
afsat midler til at sikre Dansk Stalking Centers behandlings-
kapacitet fra 2024 og til at udvikle en national sikkerheds-
vejledning om digital sikkerhed og stalkerware, som blandt
andet kan anvendes af krisecentre til at beskytte voldsudsat-
te beboere. Indsatsen er en del af regeringens handlingsplan
mod partnervold og partnerdrab.
Forlængelse af psykologordning til voldsudsatte mænd og
deres børn: Forsøgsordningen, hvor Lev Uden Vold tilbyder
psykologhjælp til voldsudsatte mænd og deres børn, løber
til og med 2023. Ordningen forlænges derfor i 2024, indtil
lovgivningen om ligestilling af krisecentertilbud til voldsud-
satte mænd forventeligt vedtages og træder i kraft i 2024.
Videreførelse og styrkelse af Lev Uden Vold: Lev Uden
Volds driftsstøtte forlænges med et år frem til medio 2025
samtidig med, at driftsstøtten fra 2024 øges med henblik
på at imødekomme en forventet stigende aktivitet på den
nationale hotline. Der er i 2024-2025 også afsat midler til
at videreføre Lev Uden Volds telefoniske rådgivningstilbud
’Slip Volden’ til voksne, der har udøvet eller er bange for
at udøve vold i deres nære relationer. Initiativet er en del af
regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab.
Tilskud til ambulant rådgivning af voldsudsatte kvinder:
I 2024-2026 gives midler til ’Sig det til nogen’, som er et
gratis rådgivningstilbud til kvinder udsat for vold i nære
relationer, hvor der tilbydes individuel socialfaglig rådgiv-
ning, psykologsamtaler og gruppeforløb. Tilbuddet findes i
fem forskellige byer og er et samarbejde mellem Danner,
Ringsted Krisecenter, Randers Krisecenter, Kvindehjemmet,
Kolding Krisecenter og Holstebro Krisecenter. Initiativet er
en del af regeringens handlingsplan mod partnervold og
partnerdrab.
Forebyggelse af seksuelle overgreb på voksne med handi-
cap: Mennesker med handicap, især psykiske og kognitive
handicap, er markant overrepræsenterede blandt ofre for
voldtægt og andre seksuelle overgreb. Der er med SSA-afta-
len for 2024 afsat midler til at forebygge seksuelle overgreb
mod voksne med handicap med særligt fokus på beboere
på botilbud i perioden 2024-2027. Indsatsen udmøntes af
Social- og Boligstyrelsen via formidling og kurser med virk-
somme metoder, kerneelementer og lovende praksis til fag-
professionelle på botilbud.
Styrket fokus på faglig kvalitet på krisecentre: Der er
i 2024-2025 afsat midler til, at Social- og Boligstyrelsen
med inddragelse af socialtilsynet og andre aktører på krise-
centerområdet kan afdække, hvad der kendetegner faglig
kvalitet på krisecentre til personer udsat for vold i nære
relationer. Afdækningen skal bidrage til faglig understøttelse
af kvaliteten på krisecentre.
Kommunale beredskaber til opsporing og håndtering af
vold i nære relationer: Der er i 2024-2026 afsat midler til,
at Social- og Boligstyrelsen kan understøtte kommuner, der
ønsker at udarbejde og implementere beredskaber til opspo-
ring og håndtering af vold i nære relationer. Det er centralt,
at kommunerne træder systematisk til, når borgere oplever
vold i nære relationer. Initiativet er en del af regeringens
handlingsplan mod partnervold og partnerdrab.
Model for en opsporende og forebyggende indsats til men-
nesker i risiko for social udsathed: VIVE udarbejder i 2024
en screeningsrapport, som skal give bedre viden om opspo-
rende og forebyggende indsatser til mennesker i risiko for
social udsathed. Opgaven har særligt fokus på opsporing af
voksne, der har udfordringer knyttet til LGBT+ identitet og
voksne, der har erfaringer med prostitution, har senfølger
efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen eller
er udsat for vold i nære relationer. I opgaveløsningen leveres
en videnssammenfatning af den eksisterende litteratur og
praksiserfaringer på området, samt en indsatsbeskrivelse for
en opsporende og forebyggende indsats til voksne i risiko
for social udsathed.
Undersøgelse af indsatsen til bekæmpelse af mennes-
kehandel: Institut for Menneskerettigheder undersøger i
2024-2025 den danske indsats til ofre for menneskehandel,
herunder i forhold til Danmarks internationale forpligtelser.
Ny arbejdspligt: Regeringen har indgået en politisk aftale
om at indføre en ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælps-
systemet, som ikke opfylder et opholdskrav og et beskæfti-
gelseskrav. Formålet med den nye arbejdspligt er, at flere
indvandrere, særligt kvinder med ikke-vestlig baggrund, til-
knyttes det danske arbejdsmarked og får sig et arbejde. Et
lovforslag om arbejdspligten forventes fremsat i Folketinget
i oktober 2024.
Udvidelse af voldsbestemmelsen i udlændingeloven: Re-
geringen vil udvide voldsbestemmelsen i udlændingeloven,
så udlændinge, hvis opholdsgrundlag er betinget af samliv
på fælles bopæl, ikke fastholdes i et voldeligt forhold på
grund af frygt for at miste en opholdstilladelse. Indsatsen
er en del af regeringens handlingsplan mod partnervold og
partnerdrab.
9
Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter
(MÆRK): Regeringen etablerer i 2024 et nyt center mod
negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, som skal
styrke indsatsen og koordinering på tværs af myndigheder
og øge viden om området. Et særligt fokusområde for cente-
ret det første år er børn og unge udsat for negativ social
kontrol og æresrelaterede konflikter, herunder rådgivning
rettet mod grundskoler og ungdomsuddannelser.
Opsporing og støtte til voldsudsatte gravide: Der udvikles
en national, systematisk indsats for at opspore vold i nære
relationer mod gravide og nybagte forældre med særlig fo-
kus på kvinder med ikke-vestlig baggrund. I 2024 udbydes
desuden en pulje til at styrke støtte og rådgivning til volds-
udsatte gravide og nybagte mødre/forældre, som forankres
i de regionale familieambulatorier i samarbejde med den
kommunale sundhedspleje. Indsatsen er en del af regerin-
gens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab.
Tidsbegrænsning på nedfrysning af kvinders æg ophæves:
Regeringen og samtlige partier i Folketinget er enige om at
ophæve den 5-årige tidsbegrænsning på nedfrysning af æg,
der er udtaget uden en sundhedsfaglig begrundelse. Lovæn-
dringen trådte i kraft 1. januar 2024 og medfører, at æg kan
opbevares, indtil kvinden er fyldt 46 år, der er aldersgrænsen
for fertilitetsbehandling i Danmark.
Gratis fertilitetsbehandling til barn nummer to: Regerin-
gen vil give mulighed for gratis fertilitetsbehandling til barn
nummer to. Regeringen vil samtidig investere et trecifret
millionbeløb i at udbygge behandlingskapaciteten på fertili-
tetsområdet i sundhedsvæsenet. Lovforslaget vil blive frem-
sat i løbet af 2024 og forventes at træde i kraft i december
2024.
Styrkelse af abortlovgivningen: Regeringen har indledt
forhandlinger med Folketingets partier for at styrke abor-
tområdet, herunder ved at sikre tidssvarende og holdbare
løsninger for ugegrænsen og aldersgrænsen for fri abort,
abortsamrådene samt støtte og vejledning. Regeringen for-
venter at fremsætte et samlet lovforslag i 2024, der vil
styrke området, herunder bl.a. sænke aldersgrænsen, så den
følger den seksuelle lavalder og 15 til 17 årige kan få abort
uden forældresamtykke.
Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer
Alle har ret til at være den, de er, og leve det liv, de øn-
sker, uanset køn, seksuel orientering eller kønsidentitet. Det
gælder både i Danmark og ude i verden. Ingen skal opleve,
at diskrimination, fordomme og hadforbrydelser begrænser
deres frihed, tryghed og trivsel.
Styrke rettigheder
Globalt er der både fremskridt og tilbagegang, når det
kommer til LGBT+ personers rettigheder. Nogle lande ar-
bejder med at forbedre vilkårene. Mens andre indfører cen-
sur og begrænsninger af LGBT+ personers basale rettighe-
der og et enkelt land endda dødsstraf.
Danmark er et foregangsland på området og scorer gene-
relt højt på internationale målinger om LGBT+ personers
rettigheder. Men selv i Danmark oplever gruppen stadig i
højere grad end andre diskrimination, seksuelle overgreb og
vold. Det gælder særligt minoritetsetniske LGBT+ personer
og transpersoner.
Antallet af børnefamilier, hvor de voksne er gift eller regi-
strerede partnere med en af samme køn, er stigende. Nogle
LGBT+ familier, særligt dem med to fædre eller med tre
eller fire forældre, oplever ikke at blive anerkendt og rum-
met fra samfundets side. Det kan have konsekvenser for
familierne.
Der er fortsat behov for at arbejde for LGBT+ personers
lige muligheder og rettigheder både i Danmark og internati-
onalt. Og for at forbedre vilkårene for LGBT+ familier, også
dem hvor der er flere end to forældre.
Fakta
– 2022 var det mest voldelige år for LGBTI personer i Europa og Centralasien i det seneste årti. Både pga. planlagte
angreb, selvmord og stigende hadtale samt hadforbrydelser.
– 42 pct. af transkønnede og 31 pct. af homo- og biseksuelle angiver at have været udsat for vold inden for det seneste
år. For heteroseksuelle er det 19 pct.
– 33 pct. af nydanske LGBT+ personer tror, at deres familie ville blive isoleret eller udstødt fra deres omgangskreds, hvis
LGBT+ personen var åben om sin seksuelle orientering og/eller kønsidentitet. For øvrige LGBT+ personer gælder det 2
pct.
– Antallet af børnefamilier, hvor de voksne er gift eller registrerede partnere med en af samme køn, er 1.715 pr. 1. januar
2022. I 2012 var tallet 1.012 og i 2002 var tallet 274.
– 12,3 pct. af LGBT+ personer har børn under 6 år, for ikke-LGBT+ personer er det 15,4 pct.
Kilder: ILGA Europe 2023, VIVE (2022) Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse, Als Research (2022) Nydanske LGBT+
personers levevilkår og støttebehov, Danmarks Statistik (2022) Statistikbanken: fam44n, VIVE (2023) LGBT+ familier med tre eller fire forældre.
10
Øge trivsel og lige muligheder
I Danmark skal alle have ret til at udfolde sig og leve
det liv, de ønsker. Langt de fleste danske LGBT+ personer
trives og har det godt. Men ser man på gruppen under ét, op-
lever LGBT+ personer i højere grad udsathed og mistrivsel
end den generelle befolkning. Biseksuelle, transpersoner og
minoritetsetniske LGBT+ personer er særligt udsatte.
Betydeligt færre LGBT-personer beskriver deres helbred
som godt i forhold til resten af befolkningen. Der er især
en overvægt af psykisk mistrivsel, fx i form af ensomhed,
angst, selvskade og depression. Og op imod en fjerdedel af
transpersoner har på et tidspunkt forsøgt at tage deres eget
liv.
Nogle LGBT+ personer oplever, at de i sundhedsvæsnet
ikke altid møder forståelse for, hvem de er, og de kan derfor
have brug for målrettede tilbud eller tilbud, der supplerer
den indsats, der er i det offentlige. I nogle tilfælde kan
retningslinjer i sundhedsvæsnet opleves som begrænsende
eller stigmatiserende. Det gælder fx i forhold til reglerne
for bloddonation, hvor der i dag er en karantæneperiode for
mænd, der har sex med mænd.
Udviklingen i hiv-smittede i Danmark har gennem de se-
neste år være faldende. Halvdelen af de ny-smittede med hiv
er mænd, der har sex med mænd. Hiv er stadig forbundet
med en betydelig byrde i forhold til både mental og fysisk
sundhed. Og der er stadig fordomme om hiv og hiv-smitte-
de.
Der er behov for fortsat at arbejde med at øge forståelsen
for LGBT+ personer både i og uden for det offentlige, og for
at arbejde for et samfund hvor den enkeltes trivsel og sund-
hed ikke påvirkes af seksuel orientering eller kønsidentitet.
Fakta
– Transpersoner har mere end otte gange forøget hyppighed af selvmordsforsøg og 3,5 gange forøget hyppighed af
selvmordsdødsfald sammenlignet med andre personer i befolkningen.
– 8 ud af 10 sundhedsfaglige tror, at velbehandlet hiv smitter, og 23 pct. føler sig utrygge, når de omgås patienter med
hiv.
– 13 pct. af danske LGBTI-personer har inden for de sidste 12 måneder følt sig diskrimineret pga. deres LGBTI-identitet
fra fagpersoner på sundheds- og socialområdet.
– 14,3 pct. af homo- og biseksuelle er utilfredse eller meget utilfredse med deres liv, mens det gælder 6,9 pct. for
heteroseksuelle. For transpersoner gælder det 20,5 pct.
Kilder: Statens Serum Institut 2023, YouGov for hiv Danmark og GSK 2021, EU’s Agentur for grundlæggende rettigheder
2020, VIVE (2022) Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse.
Initiativer
Mulighed for deling af forældreorlov i LGBT+ familier
med tre eller fire forældre: I 2024 træder ny lovgivning i
kraft, der gør det muligt for LGBT+ familier med tre eller
fire forældre at fordele ikke øremærkede barselsuger mellem
sig. De nye regler giver bedre mulighed for, at sociale foræl-
dre kan tage del i barnets liv fra start.
Bedre rammer for LGBT+ familier: På baggrund af en
undersøgelse om LGBT+ familier med flere forældre er der
iværksat et tværministerielt arbejde, der skal se på mulighe-
derne for at skabe bedre rammer og flere muligheder for,
at sociale forældre kan tage del i forældreskabet. Arbejdet
forventes færdigt i løbet af 2024.
Familiedannelse ved surrogataftaler, herunder medfader-
skab: Regeringen forventer i 2024 at fremsætte et lovfor-
slag, der skal indføre mulighed for, at Familieretshuset
hurtigt kan træffe en dansk afgørelse om forældreskab,
herunder medfaderskab, i forbindelse med, at et barn født
på grundlag af en udenlandsk surrogataftale ankommer til
Danmark. Derudover skal der indføres mulighed for, at for-
ældreskabet for børn, der fødes på grundlag af nationale
altruistiske surrogataftaler, ligeledes kan fastlægges allerede
fra fødslen.
Bedre muligheder for bloddonation for mænd, der har sex
med mænd: Styrelsen for Patientstikkerhed har udarbejdet
en model til, hvordan karantæneperioden ved bloddonation
kan lempes for mænd, der har sex med mænd. Styrelsen
forventer at opdatere reglerne på området i 2024.
Handlingsplan for elimination af hiv i Danmark: Sund-
hedsstyrelsen påbegynder i 2024 arbejdet med en national
handlingsplan for elimination af hiv i Danmark.
Checkpointklinikker hos Aids-Fondet: Der er i 2024-2025
afsat i alt 6,8 mio. kr. til at videreføre bevilling til
AIDS-Fondets Checkpointklinikker samt evaluering af til-
buddet. Checkpointet er et tilbud til særligt udsatte målgrup-
per, såsom LGBT+ personer og unge i alderen 15-29 år, der
ikke ønsker at opsøge det etablerede sundhedssystem. Mål-
gruppen kan gratis blive testet for sexsygdomme eller få
rådgivning om sexsygdomme.
Supplerende rådgivning af personer med kønsidentitets-
forhold: LGBT+ Danmark modtager midler til projektet
Transitionstanker. Formålet er at etablere et rådgivnings-
11
tilbud uafhængigt af sundhedsvæsenets eksisterende udred-
nings- og behandlingstilbud til personer med kønsidentitets-
forhold. Målgruppen for tilbuddet er personer over 18 år, der
er i et udrednings- eller behandlingsforløb til kønsmodifice-
rende behandling eller på venteliste hertil.
Styrket indsats for at nedbringe selvmordsforsøg og selv-
mordsdødsfald, herunder blandt transpersoner: Transperso-
ner har forøget hyppighed af selvmordsforsøg- og dødsfald
sammenlignet med den øvrige befolkning. Forskere fra Sta-
tens Serum Institut og Region Hovedstadens Psykiatri fort-
sætter derfor samarbejdet i 2024 for at identificere subgrup-
per i særlig risiko for psykisk mistrivsel og selvmordsadfærd
samt belyse effekten af såkaldt kønsbekræftende behand-
ling. Herudover vil regeringen nedbringe antallet af selv-
mord og selvmordsforsøg i Danmark ved at styrke indsatsen
for at forebygge selvmord og selvmordsforsøg med en natio-
nal handlingsplan i 2024.
Opkvalificering i LGBT+ og æresrelaterede problemstil-
linger på asylcentrene: I perioden 2024 – 2025 udvikles
og afholdes opkvalificeringsaktiviteter på landets asylcentre,
der skal uddanne personalet i at understøtte beboere som er
udsat for æresrelaterede konflikter, og som oplever chikane
eller vold forbundet med deres LGBT+ identitet. Persona-
let opkvalificeres, så de blandt andet kan bistå beboerne
med viden om netværk, lovgivning, opmærksomhedspunk-
ter, handlemuligheder, råd og vejledning samt viden om ret-
tigheder og muligheder i Danmark for målgrupperne.
Danmarks interventionssag mod Ungarn: EU-Kommissi-
onen har indledt en sag ved EU-domstolen mod Ungarn
på baggrund af deres såkaldte ”anti-lgbt”-lovgivning, som
blandt andet forbyder offentlig ”promovering” af samt
oplysning om homoseksualitet, kønsskifte og transkønne-
de. Danmark har sammen med 14 andre EU-medlemsstater
valgt at intervenere i sagen for at vise støtte til EU-kommis-
sionen. Det danske interventionsindlæg blev oversendt til
EU-domstolen i september 2023.
Europæisk samarbejde på LGBT+ området: Danmark bi-
drager aktivt til at sætte fælles europæisk fokus på LGBT+
området. I 2024 skabes der en fast forankring af LGBT+
området i Europarådet med etableringen af en LGBT+
ekspertgruppe under Europarådets styringskomite for be-
kæmpelse af forskelsbehandling, mangfoldighed og inklu-
sion. Danmark deltager desuden i EU’s LGBTIQ Equality
Group med en bred kreds af ligesindede lande.
Samarbejde i Nordisk Ministerråd om LGBT+ dagsorde-
nen: I 2024 fokuserer det svenske formandskab på transper-
soners livskvalitet, både i forhold til retsstilling, inklusion på
arbejdsmarkedet, adgang til sundhedsydelser mv. Derudover
sættes fokus på forebyggelse og bekæmpelse af æresrelate-
ret vold og undertrykkelse på både ligestillings- og LGBT+
området.
Ligestilling og rettigheder globalt
Globalt er der på en række områder opnået fremskridt
i styrkelsen af kvinders og pigers rettigheder og mulighe-
der. Men udviklingen går langsomt, og rundt om i verden
er ligestilling og rettigheder fortsat under pres. Danmark
arbejder aktivt for at støtte og fremme kvinders og pigers
lige muligheder og for at styrke ligestillingsindsatsen i inter-
nationale fora.
Fremme af kvinders og pigers rettigheder og muligheder
globalt
Ligestilling er et af FN’s 17 verdensmål, som verdens
lande har forpligtet sig til at arbejde for. Og der er frem-
skridt. Flere piger går i skole, og en større del af pigerne
færdiggør deres uddannelse. Andelen af børneægteskaber i
verden er faldet. I dag er det ikke hver fjerde pige, der bliver
gift, før hun fylder 18 år, men hver femte. Det er stadig alt
for mange. Der er også fortsat alt for mange kvinder, der
udsættes for seksuel og kønsbaseret vold og overgreb.
I 2023 var der for første gang nogensinde kvinder i alle
verdens parlamenter. Men det er kun en fjerdedel af verdens
parlamentsmedlemmer, der er kvinder. Kvinder er også fort-
sat meget skævt repræsenteret i beslutningsprocesser og i
nye vækstsektorer fx inden for IT-området. Udviklingen går
kun langsomt, og der er langt fra lige muligheder for kvin-
der og mænd.
Indsatsen for fremme af ligestilling og kvinder og pigers
rettigheder er derfor grundlæggende i det danske udviklings-
samarbejde, i udviklingsbistanden og i Danmarks arbejde
med FN’s verdensmål.
Stærkt dansk engagement i det internationale ligestillings­
arbejde
Ligestilling og kvinder og pigers rettigheder er fortsat et
konfliktfyldt område i det internationale politisk samarbej-
de. Der er lande, som stille spørgsmålstegn ved kvinders og
pigers ret til at deltage på lige fod med mænd i arbejdslivet
og i samfundet generelt. Og kvinders og pigers ret til at
bestemme over egen krop og retten til abort er også fortsat
under pres.
Ikke mindst i en tid med internationale konflikter og hu-
manitære- og klimarelaterede kriser er der behov for at hol-
de fokus på kvinders og pigers rettigheder. For under kriser
og konflikter rammes kvinder og piger særligt hårdt. Det
er med til yderligere at forringe deres levevilkår og mulighe-
der.
Det internationale samarbejde er derfor afgørende for at
fremme ligestilling globalt. Danmark vil fastholde sin aktive
indsats for ligestilling og kvinders og pigers rettigheder og
arbejde for at fastholde opnåede resultater, dele viden og
skubbe på udviklingen.
12
Fakta
– 640 millioner nulevende piger og kvinder blev gift, før de var 18 år gamle. 5 pct. af alle kvinder mellem 20 til 24 år er
blevet gift, før de fyldte 15 år.
– Antallet af piger, der ikke går i skole, er faldet fra 17,5 pct. i 2015 til 16,2 pct. i 2022 på tværs af folkeskoler og
ungdomsuddannelser i verden.
– Komplikationer under graviditet og fødsel er den største dødsårsag blandt 15-19-årige piger i verden.
– 9,8 pct. af verdens regeringschefer var i 2023 en kvinde, og kvinder udgjorde på global plan 26,5 pct. af medlemmer i
politiske parlamenter.
Kilder: UNICEF 2023, Verdens Bedste Nyheder 2023, UN Women (2023) Women in Politics 2023.
Initiativer
Danmark tiltræder ILO konvention om vold og chikane
mod kvinder på arbejdsmarkedet: Regeringen ratificerer i
2024 konventionen for at sikre, at Danmark lever op til sit
ansvar for at fremme et sikkert arbejdsmiljø med nultoleran-
ce over for vold og chikane. Med ratificeringen forpligter
Danmark sig til at definere og forbyde vold og chikane i
arbejdslivet. Både medlemsstaterne og arbejdsgiverne skal
træffe foranstaltninger til at forebygge vold og chikane, her-
under kønsbaseret vold og chikane. En teknisk arbejdsgrup-
pe nedsat under det faste ILO-udvalg har sammen med rele-
vante myndigheder vurderet, at den eksisterende retstilstand
og lovgivning i Danmark opfylder konventionen.
Igangsættelse af nye flerårige klima - ligestillingsinitiati-
ver: Der sættes fokus på at styrke koblingen mellem Dan-
marks indsatser på klima- og ligestillingsområdet og bidrage
til at styrke vidensgrundlaget om, hvordan klimaforandrin-
ger påvirker særligt ligestilling og seksuel og reproduktiv
sundhed og rettigheder (SRSR). Fokus vil også være på,
hvordan der i klimaindsatser sikres bedre inddragelse af
kvinder og større fokus på kvinder og pigers behov. Der
sættes fokus på at sikre en fortsat systematisk tilgang til
indtænkning af kønsperspektivet i store, danskstøttede kli-
mainitiativer, såsom den Grønne Klimafond (GCF).
FN’s Kvindekommissions samling: Årets samling i FN’s
Kvindekommission i New York har fokus på at imødegå
kvinders og pigers fattigdom samt styrke en bæredygtig in-
frastruktur og fremme kvinders og pigers adgang til sociale
tilbud. Danmark deltager aktivt i forhandlingerne om sam-
lingens slutdokument, ved bilaterale møder og side-events
gennem en bred delegation af politikere og civilsamfundsre-
præsentanter.
Ligestillingsarbejdet i Nordisk Ministerråd: Sverige vil
under sit formandskab i 2024 fokusere på ligestilling i ar-
bejdslivet, blandt andet gennem et projekt om traditionel-
le kvindeerhverv og hvordan forskellige jobs værdisættes
i Norden. Der vil også være fokus på et nordisk-baltisk
samarbejde om kønsbaseret vold. Danmark vil stå i spidsen
for et større projekt med en kortlægning af maskulinitet og
mænds holdning til ligestilling i Norden.
Ligestillingsarbejdet i EU: I 2024 har henholdsvis Belgien
og Ungarn EU-formandskabet. De vil blandt andet sætte fo-
kus på forebyggelse af vold mod kvinder og bekæmpelse af
menneskehandel, det kønsopdelte arbejdsmarked, kvinders
økonomiske ligestilling samt sammenhængen mellem lige-
stilling og den grønne omstilling. I forbindelse med etable-
ringen af ny EU-Kommission efter Europa-Parlamentsvalget
i juni 2024 vil Danmark og ligesindede lande lægge vægt
på, at ligestilling fortsat er en prioritet i det europæiske
samarbejde.
Ligestillingsarbejdet i Europarådet: Europarådets nye
flerårige ligestillingsstrategi lanceres. Ligestillingskommis-
sionen vil derudover blandt andet indlede arbejdet med et
udvikle to nye rekommandationer om, henholdsvis hvordan
kunstig intelligens påvirker ligestilling, og hvordan man kan
definere og bekæmpe teknologi-faciliteret kønsbaseret vold.
Status på initiativer fra Perspektiv- og handlingsplan 2023
Indsatsområde Gennemført Igangsat
Ikke
gennemført
Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv 10 16 0
Frihed og lige rettigheder for alle 5 3 0
Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer 11 4 1
Ligestilling og rettigheder globalt 5 1 0
I alt 31 24 1
13