Fremsat den 28. februar 2024 af Mona Juul (KF), Niels Flemming Hansen (KF), Tina Cartey Hansen (KF), Mai Mercado (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29631

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b130/20231_b130_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 28. februar 2024 af Mona Juul (KF), Niels Flemming Hansen (KF), Tina Cartey Hansen (KF),
    Mai Mercado (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at sikre retssikkerheden for erhvervslivet
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at alle lovforslag fremover
    skal indeholde en vurdering af lovforslagets konsekvenser for danske virksomheders retssikkerhed, herunder om lovforslaget
    kan indeholde mulige tab af retssikkerhed for erhvervslivet.
    Beslutningsforslag nr. B 130 Folketinget 2023-24
    AX029631
    Bemærkninger til forslaget
    En undersøgelse lavet af Dansk Industri viste i 2022, at
    Danmarks virksomheder bidrager med 680 mia. kr. til vel-
    færden hvert år (»Danske virksomheders samfundsbidrag
    slår rekord«, DI Analyse, september 2023). Det svarer til
    alle udgifter til sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet, sta-
    tens udgifter til ældrepleje og folkepension m.m. Med andre
    ord er det danske erhvervsliv en forudsætning for den vel-
    færd, vi oplever i dag. Velfærdssamfundet står på skuldrene
    af erhvervslivet, og derfor er der ikke tvivl om, at det danske
    erhvervsliv er værd at værne om.
    Desværre har der de seneste år været en tendens til, at
    retssikkerheden for danske virksomheder svækkes. Eksem-
    pelvis viser en undersøgelse fra Justitia, at antallet af love,
    bekendtgørelser m.v., der indeholder adgang til tvangsind-
    greb uden retskendelse, er steget med 26 pct. fra 2009 til
    2022. Havde optællingen gået fra 2003, ville stigningen
    være hele 53 pct. i 2022. Det fremgår af analysen »Myn-
    dighedskontrol uden retskendelse – den praktiske hovedre-
    gel? «, Justitia, Henrik Rothe og Stine Brøsted Jensen,
    2022. Det er en udvikling, som svækker danske virksomhe-
    ders retsstilling, og det er en udvikling, der desværre kun ser
    ud til at fortsætte.
    Samtidig har der i den seneste årrække været eksempler
    på alvorlige og tydelige skred. Et af de mest alvorlige var
    under coronakrisen, hvor en lang række virksomheder var
    nødsaget til at tvangslukke grundet smittefare. I dag flere år
    efter har flere virksomheder fortsat ikke sikkerhed omkring
    deres coronakompensation (»De blev tvangslukket under co-
    rona. Nu venter tusindvis af virksomheder på en »tikkende
    bombe««, www.berlingske.dk, den 28. august 2023). Læg
    dertil, at det i 2021 blev besluttet at fjerne epidemilovens §
    27, som var den bestemmelse, der sikrede virksomhedernes
    retskrav på kompensation i tilfælde af en epidemi (»»Yderst
    betænkeligt«, »dybt bekymrende« og »stor beklagelse«: Her
    er reaktionerne på afgørende paragraf i epidemiloven««,
    www.berlingske.dk, den 3. februar 2021). Da der i januar
    2024 blev indgået en politisk aftale om kompensation til
    virksomheder ved fremtidige epidemier, blev der ikke indsat
    en erstatning for den tidligere paragraf, og derfor er danske
    virksomheder i dag værre stillet, end de var før coronakrisen
    – til trods for at krisen netop understregede vigtigheden af
    klare regler på området (»Regeringen lander bred aftale om
    kompensation til virksomheder ved fremtidige epidemier«,
    www.altinget.dk, den 24. januar 2024).
    Et andet eksempel er det seneste lovforslag nr. L 121
    om ændring af konkurrenceloven, hvor konkurrencemyndig-
    hederne udstyres med et »markedsefterforskningsværktøj«,
    der giver myndighederne beføjelser til at udstede påbud om
    at ændre adfærd, selv om der ikke foreligger nogen over-
    trædelse af konkurrencereglerne. Ændringen kan i yderste
    konsekvens betyde, at en offentlig myndighed kan udstede
    bøder, uden at der foreligger dokumentation for, at der er
    sket et brud på reglerne, i tilfælde, hvor virksomheder ikke
    efterkommer et påbud.
    Derfor bør der ved indførelse af nye love fremover være
    et større fokus på lovforslagets betydning for virksomhe-
    ders retssikkerhed. Det er ganske enkelt en nødvendighed,
    hvis der skal være sikkerhed for, at retssikkerheden ikke
    skrider. Hvis lovforslagets konsekvenser for retssikkerheden
    indgår tydeligt i lovforslaget, vil det samtidig skabe gen-
    nemsigtighed i lovarbejdet.
    Derfor ønsker Det Konservative Folkeparti med nærvæ-
    rende beslutningsforslag at pålægge regeringen at fremsætte
    et lovforslag, der sikrer, at alle lovforslag fremover skal
    indeholde en vurdering af, om lovforslaget kan indeholde
    mulige tab af retssikkerhed for erhvervslivet. Lovforslaget
    ønskes fremsat inden udgangen af 2024.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Mona Juul (KF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at sikre
    retssikkerheden for erhvervslivet.
    (Beslutningsforslag nr. B 130)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3