Skriftlig fremsættelse (28. februar 2024)
Tilhører sager:
Aktører:
CQ2798
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l122/20231_l122_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (28. februar 2024) Erhvervsministeren (Morten Bødskov): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love (Tilsyn efter forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, og forordning om markeder for kryptoaktiver, regler for udpegelse af administrationsselskab for Garantifonden samt aflønningsregler for firmapensionskasser). (Lovforslag nr. L 122) Lovforslaget har til formål at understøtte, at den finan- sielle regulering er tidssvarende og højner beskyttelsen af indskydere, investorer og forsikringstagere. Lovforslaget gennemfører de nødvendige lovændringer som følge af forordningen om digital operationel mod- standsdygtighed i den finansielle sektor, og implementerer direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen på det finansielle om- råde. Lovforslaget gennemfører ændringer, der gør det muligt, at Finanstilsynet fører tilsyn med kravene i forordningen om markeder for kryptoaktiver. Kryptoaktiver er kun begrænset reguleret i dag, hvilket kan skade tilliden til markedet. Det forventes derfor, at forslaget vil øge tilliden og derved un- derstøtte innovation og fair konkurrence på markedet, samt højt investorbeskyttelsesniveau. Lovforslaget skal derudover understøtte, at Garantifon- den for skadesforsikringsselskaber altid kan løfte den sam- fundsmæssige vigtige opgave, der bl.a. består i at foretage udbetalinger til forsikringstagere, hvis deres forsikringssel- skab går konkurs. Finanstilsynet får derfor mulighed for at udnævne et forsikringsselskab som administrationsselskab for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Herudover sikrer lovforslaget ensartede regler om afløn- ning på tværs af den finansielle sektor ved at fastsætte krav om kønsneutral politik m.v. for firmapensionskasser. Lovforslaget indeholder desuden en række præciseringer og justeringer af den gældende finansielle lovgivning, som skal bidrage til at sikre en ensartet og gennemsigtig regule- ring. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærk- ninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tin- gets velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 122 Folketinget 2023-24 Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 23-009487 CQ002798