Fremsat den 28. februar 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 28. februar 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler,
lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om
tilgængelighedskrav for produkter og tjenester1)
(Indskrænkning af anvendelsesperioden for fyrværkeri, ændring af sanktioner og kontrolbeføjelser m.v. på
Sikkerhedsstyrelsens område og ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, m.v.)
§ 1
I lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, som ændret ved §
44 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 og § 4 i lov nr. 782 af 4. maj
2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 4, ændres »i perioden 27. december – 1. januar«
til: »den 31. december og den 1. januar«.
2. I § 3, nr. 4, indsættes efter »18 år af fyrværkeri«: »og
andre pyrotekniske artikler«.
3. I § 7, stk. 1, nr. 2, ændres »1-4, eller« til: »1 eller 2,«.
4. I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) sælger eller anvender fyrværkeri beregnet til forbrugere
i strid med § 2, stk. 3 eller 4, eller«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
§ 2
I lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og
markedsovervågning, som ændret ved § 1 i lov nr. 782 af
4. maj 2021 og § 2 i lov nr. 2396 af 14. december 2021,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 41 og 42:
»41) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om maski-
ner.
42) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pro-
duktsikkerhed i almindelighed.«
2. I § 3 ændres »nr. 2-40« til: »nr. 2-41«.
3. I § 4, nr. 5, ændres »nr. 25-40« til: »nr. 25-42«.
4. I § 9 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Kontrolmyndigheden kan føre kontrol med en
erhvervsdrivendes procedurer for at sikre, at et produkt er i
overensstemmelse med kravene i § 5, stk. 1, i det omfang
den erhvervsdrivende skal have sådanne procedurer.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om kontrollen med erhvervsdrivendes procedurer, jf. stk. 5.«
5. I § 11, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Adgangen til enhver tid mod behørig legitimation med
henblik på kontrol af en virksomheds procedurer, jf. § 9, stk.
5, eller regler fastsat i medfør af § 9, stk. 6, omfatter ikke
transportmidler eller private lokaliteter og kan kun foregå
mod forudgående retskendelse.«
6. I § 11, stk. 2, 2. pkt., § 20, stk. 1, § 21 og § 36, 1. pkt.,
ændres »§§ 13 og 14« til: »§ 13, § 14, stk. 1«.
7. I § 12, stk. 3, 2. pkt. og stk. 4, 2. pkt., ændres »§§ 13 og
14« til: »§ 13, § 14, stk. 1,«.
8. I § 14 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan udstede advarsel for en
overtrædelse af denne lov, regler fastsat i medfør af denne
1) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/882/EU af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester,
EU-Tidende 2019, nr. L 151, side 70.
Lovforslag nr. L 120 Folketinget 2023-24
Erhvervsmin.,
Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. EMN-00-01-000037
CQ002786
lov, produktforordninger eller markedsovervågningsforord-
ningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde.«
9. Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14 a. Kontrolmyndigheden kan slutte en sag om over-
trædelse af denne lov, regler fastsat i medfør af denne
lov, produktforordninger eller markedsovervågningsforord-
ningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde,
med vejledning, forbud, jf. § 13, § 16, stk. 1, og § 16 a, stk.
2, påbud, jf. § 14, stk. 1, § 15, stk. 2, § 16, stk. 2, § 16 a, stk.
1, og § 17, eller advarsel, jf. § 14, stk. 2.«
10. I § 17 ændres »ændre eller fjerne« til: »ændre, fjerne
eller advare om«.
11. § 18, stk. 1, affattes således:
»Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade, hvorfra
et produkt er gjort tilgængeligt på markedet, hvis et påbud
efter § 17 ikke er efterkommet, eller hvis der inden for en
periode på 2 år er konstateret og dokumenteret tre eller flere
tilfælde, hvor der fra onlinegrænsefladen er gjort produkter,
som udgør en alvorlig risiko, tilgængelige på markedet mål-
rettet brugere i Danmark.«
12. I § 37, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »afgørelse«: »eller
anmodning«, »§§ 13 eller 14« ændres til: »§ 13, § 14, stk.
1« og »§ 16a eller §§ 17 eller 19« ændres til: »§ 16 a, §§ 17,
19 eller § 21«.
13. I § 37, stk. 2, ændres »13-40« til: »13-42«, i nr. 3 ændres
»har begået en lignende overtrædelse,« til: »er straffet for en
lignende overtrædelse eller«, i nr. 4 ændres »øje eller« til:
»øje.«, og nr. 5 ophæves.
14. § 37, stk. 3-5, ophæves, og i stk. 6, som bliver stk. 3,
ændres »13-40« til: »13-42«.
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 3-5.
§ 3
I elsikkerhedsloven, som ændret ved § 42 i lov nr. 799 af
9. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 18 indsættes:
»§ 19. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve, at den, som er
pålagt at træffe foranstaltninger i medfør af §§ 16-18, oply-
ser Sikkerhedsstyrelsen om, hvordan foranstaltningerne er
truffet og om effekten heraf.«
2. § 25 affattes således:
»§ 25. Erhvervsministeren kan etablere Rådet for El- og
Gasteknisk Sikkerhed, som yder rådgivning til ministeren
vedrørende den sikkerhedstekniske udvikling på el- og gas-
området.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om rådet, herunder om sammensætning og opgaver.«
3. § 26 ophæves.
4. I § 34, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 13, stk. 2,«: »og §
19,«.
§ 4
I lov nr. 801 af 7. juni 2022 om tilgængelighedskrav for
produkter og tjenester foretages følgende ændringer:
1. Efter § 13 indsættes i kapitel 2:
Ȥ 13 a. Erhvervsministeren, klima-, energi- og forsy-
ningsministeren og transportministeren udarbejder retnings-
linjer og redskaber til mikrovirksomheder til brug for virk-
somhedernes opfyldelse af tilgængelighedskravene i denne
lov og regler fastsat i medfør af denne lov.«
2. I § 49 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan påbyde den erhvervs-
drivende, der handler med produkter, at bringe følgende
forhold i orden inden for en nærmere angivet frist:
1) CE-mærkningen er anbragt i strid med artikel 30 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning 2008/765/EF
om kravene til akkreditering eller §§ 42-44 i denne lov.
2) Der er ikke anbragt CE-mærkning.
3) Der er ikke udarbejdet en EU-overensstemmelseser-
klæring.
4) EU-overensstemmelseserklæringen er ikke udarbejdet
korrekt.
5) Den tekniske dokumentation er enten ikke til rådighed
eller ikke fuldstændig.
6) De i § 19, stk. 2, eller § 26, stk. 1, omhandlede oplys-
ninger mangler, er ukorrekte eller ufuldstændige.
7) Et eller flere af de øvrige administrative krav til fabri-
kanten eller importøren i §§ 16-21 og §§ 24-28 er ikke
opfyldt.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. I § 49, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:
»eller 2«.
4. Efter § 51 indsættes i kapitel 7:
Ȥ 51 a. Kontrolmyndigheden skal efter anmodning udle-
vere myndighedens egne oplysninger om erhvervsdrivendes
overholdelse af tilgængelighedskravene i denne lov eller
regler fastsat i medfør af denne lov og vurderinger for und-
tagelse efter § 9, jf. § 8, til forbrugerne i et tilgængeligt
format, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kontrolmyndigheden skal ikke udlevere oplysnin-
ger efter stk. 1, i det omfang oplysningerne er omfattet af
fortrolighedshensynet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om markedsovervågning og produktover-
ensstemmelse eller undtagelserne for aktindsigt efter offent-
lighedsloven.«
5. Bilag 3 affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.
2
Stk. 2. § 2, nr. 1-3, og § 4 træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 37, stk. 7, i lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning,
som ændret ved § 1 i lov nr. 782 af 4. maj 2021 og § 2 i
lov nr. 2396 af 14. december 2021, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 37, stk.
4, i lov om produkter og markedsovervågning, jf. denne lovs
§ 2, nr. 14.
§ 6
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
3
Bilag 3
PROCEDURE FOR OVERENSSTEMMELSESVURDERING — PRODUKTER
1. Intern produktionskontrol
Intern produktionskontrol er den procedure for overensstemmelsesvurdering, hvor fabrikanten opfylder
de i dette bilags punkt 2, 3 og 4 omhandlede forpligtelser og på sit eget ansvar sikrer og erklærer, at de
pågældende produkter opfylder de relevante krav i denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
2. Teknisk dokumentation
Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation. Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt
at vurdere, om produktet er i overensstemmelse med de relevante tilgængelighedskrav, der er omhandlet
i lovens § 5, og i tilfælde, hvor fabrikanten påberåbte sig § 8, stk. 1, at påvise, at relevante tilgængelig-
hedskrav ville indebære en grundlæggende ændring eller pålægge en uforholdsmæssig stor byrde. Den
tekniske dokumentation skal kun indeholde en beskrivelse af de relevante krav og, i det omfang det er
relevant for vurderingen, af produktets design, fremstilling og brug.
Den tekniske dokumentation skal, hvor det er relevant, mindst indeholde følgende elementer:
a) en generel beskrivelse af produktet
b) en oversigt over de harmoniserede standarder og tekniske specifikationer, hvis referencer er
offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som er blevet anvendt helt eller delvis, og
beskrivelser af de løsninger, der er anvendt for at opfylde de relevante tilgængelighedskrav i §
5, hvis disse harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer ikke er blevet anvendt. I
tilfælde af delvis anvendelse af harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer skal den
tekniske dokumentation angive, hvilke dele der er anvendt.
3. Fremstillingsvirksomhed
Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger, så det ved fremstillingsprocessen og overvågningen
af den sikres, at produkterne er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, der er omhandlet i
dette bilags punkt 2, og med tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
4. CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring
4.1. Fabrikanten anbringer den i denne lov omhandlede CE-mærkning på hvert enkelt produkt, der
opfylder de relevante krav i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
4.2. Fabrikanten udarbejder en skriftlig EU-overensstemmelseserklæring for en produktmodel. Det
skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, hvilket produkt den vedrører.
Et eksemplar af EU-overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de relevante
myndigheder.
5. Bemyndigede repræsentant
Fabrikantens forpligtelser i henhold til punkt 4 kan på dennes vegne og ansvar opfyldes af dennes
bemyndigede repræsentant, såfremt de er specificeret i mandatet.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Ændring af fyrværkeriloven
2.1.1. Anvendelsesperioden for fyrværkeri
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2. Sanktioner ved anvendelse og salg af fyrværkeri uden for de tilladte perioder
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.2.3. Den foreslåede ordning
2.2. Ændring af produktloven
2.2.1. Sanktionsniveau ved overtrædelse af produktlovgivningen og kontrolmyndighedens praksis for politian-
meldelse
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.1.1. Sanktionsniveau ved overtrædelse af produktlovgivningen
2.2.1.1.2. Kontrolmyndighedens praksis for politianmeldelse
2.2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.1.2.1. Lempelse af sanktionsniveau ved overtrædelse af produktlovgivningen og kontrol-
myndighedens praksis for politianmeldelse
2.2.1.2.2. Bødeniveau
2.2.1.2.3. Skærpende og formildende omstændigheder
2.2.1.2.4. Gentagelsestilfælde og gentagelsesperiode
2.2.1.2.5. Kontrolmyndighedens skønsmæssige ramme over for hensynet til erhvervsdrivendes
forudgående kendskab til retsstillingen
2.2.1.2.6. Sanktionering af produktlovens § 21
2.2.1.2.7. Ophævelse af absolut kumulation
2.2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2.1.3.1. Kontrolmyndighedens reaktionsmuligheder ved overtrædelse af produktlovgivnin-
gen
2.2.1.3.2. Kontrolmyndighedens valg af reaktion
2.2.1.3.3. Vejledning
2.2.1.3.4. Forbud og påbud
2.2.1.3.5. Advarsel
2.2.1.3.6. Politianmeldelse
2.2.1.3.7. Skærpende og formidlende omstændigheder
2.2.1.3.8. Gentagelsestilfælde og gentagelsesperiode
2.2.1.3.9. Sanktionering af produktlovens § 21
2.2.1.3.10. Ophævelse af absolut kumulation
2.2.2. Blokering af onlinegrænseflader
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3. Virksomhedsbaseret markedsovervågning
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4. Ændring af anvendelsesområde som følge af nye EU-retsakter om produktsikkerhed i almindelighed og
maskiner
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Ændring af elsikkerhedsloven
2.3.1. Ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed
2.3.1.1. Gældende ret
5
2.3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.2. Erhvervsdrivendes oplysningspligt ved efterlevelse af afgørelser efter elsikkerhedslovens §§ 16-18
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Ændring af tilgængelighedsloven
2.4.1. Korrekt implementering af tilgængelighedsdirektivet
2.4.1.1. Gældende ret
2.4.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
I Danmark skal det være trygt at være forbruger. Det
skal være trygt og sikkert at købe og anvende produkter,
og der skal være tillid til, at de produkter, vi køber, lever
op til de regler, der gælder for dem. Det skal være trygt at
færdes ude nytårsaften, samtidig med at et nyt år fejres med
fyrværkeri. Der skal være tryghed i, at de erhvervsdrivende,
der ikke overholder reglerne på produktområdet, sanktione-
res. Samtidig skal sanktionen være proportional med over-
trædelsen.
Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol på en lang række områ-
der, herunder på produktområdet, med det klare formål at
skabe tryghed for både forbrugere og virksomheder. Med
lovforslaget foreslås ændringer på Sikkerhedsstyrelsens
kontrolområde, som både vil have betydning for forbruger-
nes sikkerhed ved køb og anvendelse af produkter og for
sanktioneringen af de erhvervsdrivende.
For så vidt angår fyrværkeriområdet forslås ændringer i
anvendelsesperioden for fyrværkeri i forbindelse med nyt-
årsaften. Det foreslås at indskrænke anvendelsesperioden til
den 31. december og den 1. januar. Ændringen medfører,
at forbrugerne kan fortsætte traditionen nytårsaften med at
fejre året, der er gået, og markere, at et nyt år begynder
med fyrværkeri, samtidig med at færrest mulige generes af
fyrværkeri i perioden op til nytårsaften. For at styrke sikker-
heden for forbrugerne, foreslås endvidere en skærpelse af
sanktionerne for overtrædelse af fyrværkerireglerne – speci-
fikt reglerne for salg og anvendelse af fyrværkeri uden for
den tilladte periode.
For så vidt angår Sikkerhedsstyrelsens kontrol og mar-
kedsovervågning foreslås ændringer af lov om produkter
og markedsovervågning (produktloven) med betydning for
både kontrollen og for de erhvervsdrivende, der overtræder
reglerne, uden at ændringerne går på kompromis med for-
brugernes sikkerhed og tryghed.
Lovforslaget skal således bidrage til at realisere regerin-
gens (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ambition
om, at der ikke sælges ulovlige produkter i Danmark. Det er
afgørende for danskernes sikkerhed og tryghed i samfundet,
at der er tillid til, at de produkter, man som forbruger køber,
er lovlige og sikre også ved køb via onlinehandel.
På baggrund af evalueringen af produktloven lægges der
med lovforslaget op til en lempelse af sanktionsniveauet og
kontrolmyndighedens praksis, når ulovlige produkter gøres
tilgængelige på markedet. Langt de fleste erhvervsdrivende
vil gerne overholde reglerne, og derfor lægges der op til æn-
dringer, der tilgodeser de erhvervsdrivende, som undtagel-
sesvist overtræder reglerne, samtidig med at der fortsat slås
hårdt ned på de erhvervsdrivende, der bevidst og gentagende
gange overtræder reglerne.
Med lovforslaget kan kontrolmyndigheden benytte sig af
flere reaktionsmuligheder ved overtrædelse af reglerne som
afslutning på sagen. Med forslaget lægges der op til, at kon-
trolmyndigheden kan afslutte overtrædelsessager med vej-
ledning, forbud, påbud eller advarsel uden samtidig politian-
meldelse. Grovere og alvorligere sager, eller ved gentagelse,
vil fortsat skulle politianmeldes. Valg af reaktion sker på
baggrund af kontrolmyndighedens konkrete og individuelle
skøn af sagens konkrete omstændigheder. Det foreslåede vil
medføre, at færre erhvervsdrivende vil blive politianmeldt
for overtrædelse af reglerne.
Endvidere lægges der op til, at produktlovens bestemmel-
se om blokering ændres med henblik på i højere grad at
imødekomme de udfordringer, som er forbundet med online-
handel. Endelig foreslås en ændring af produktloven, hvor-
efter kontrolmyndigheden i større omfang kan føre kontrol
med de erhvervsdrivendes procedurer for regelefterlevelse.
På el- og gasområdet rådgives erhvervsministeren bl.a. af
Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed. Rådets sammensæt-
ning og størrelse afspejler ikke udviklingen på el- og gasom-
rådet, hvorfor der foreslås en ændring af elsikkerhedsloven,
hvor etableringen af rådet er hjemlet. Ændringen skal sikre
kompetencer, indsigt og viden om specifikke emner og kon-
krete sikkerhedstekniske spørgsmål i rådets sammensætning.
Endelig foreslås det, at der foretages en række ændringer
i lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (til-
gængelighedsloven). Ændringerne sker med henblik på at
6
sikre, at loven implementerer tilgængelighedsdirektivet i til-
strækkeligt omfang.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af fyrværkeriloven
2.1.1. Anvendelsesperioden for fyrværkeri
2.1.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om fyrværkeri og andre
pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar
2019 (fyrværkeriloven), at fyrværkeri beregnet til anvendel-
se af forbrugere kun må anvendes i perioden 27. december –
1. januar. Den nugældende anvendelsesperiode trådte i kraft
i 2014 ved lov nr. 267 af 25. marts 2014 om ændring af
lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Før 2014
var det tilladt at anvende fyrværkeri fra den 1. december til
den 5. januar. Reglerne, om at fyrværkeri til forbrugere kun
må anvendes i en begrænset periode, blev indført i 2005 i
forbindelse med en generel skærpelse af fyrværkerireglerne
efter fyrværkeriulykken i Seest ved Kolding i 2004. Før
2005 var det tilladt at anvende fyrværkeri beregnet til an-
vendelse af forbrugere hele året.
Det er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget fra
2014, at hensynet bag den nugældende anvendelsesperiode
er at mindske generne for mennesker og dyr til 6 dage om
året, jf. Folketingstidende 2013-14, A, side 7.
Det fremgår af § 2, stk. 5, i fyrværkeriloven, at erhvervs-
ministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra stk.
1-4. Der er herefter fastsat regler om undtagelser til bestem-
melserne ved bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021
om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhver-
velse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske
artikler.
Med henvisning til fyrværkerilovens § 2, stk. 4, fremgår
det af bekendtgørelsens § 41, stk. 1, at konsumfyrværkeri
kun må anvendes i perioden 27. december - 1. januar, jf.
dog stk. 2. Konsumfyrværkeri er i bekendtgørelsens § 3,
nr. 5, defineret som fyrværkeri beregnet til anvendelse af
forbrugere.
Undtagelserne til den begrænsede anvendelsesperiode føl-
ger herefter af bekendtgørelsens § 41, stk. 2. Her fremgår
det i stk. 2, nr. 2, at den begrænsede anvendelsesperiode
ikke gælder for godkendte fest- og scenefyrværkere, når
anvendelsen sker som led i deres erhverv som fest- eller
scenefyrværkere.
Fest- og scenefyrværkere må derfor anvende fyrværkeri
beregnet til anvendelse af forbrugere hele året, når blot
anvendelsen sker som led i deres erhverv som fest- eller
scenefyrværkere.
Det følger samtidig af bekendtgørelses § 42, stk. 1, at
en fest- eller scenefyrværkers anvendelse af fyrværkeri be-
regnet til anvendelse af forbrugere uden for perioden fra
den 27. december til den 1. januar skal anmeldes til kommu-
nalbestyrelsen. Efter stk. 2 skal anmeldelsen sendes til kom-
munalbestyrelsen senest 14 dage før, fyrværkeriet ønskes
anvendt.
I praksis skal en anmeldelse om anvendelse af fyrværkeri
sendes til det lokale beredskab, idet kommunalbestyrelserne
har uddelegeret deres kompetencer efter fyrværkeriloven til
de lokale beredskaber.
2.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
En forkortelse af perioden for forbrugeres anvendelse af
fyrværkeri sker efter en afvejning af, at det fortsat bør være
muligt at fejre nytår med fyrværkeri, men at der også bør
tages yderligere hensyn til, at mennesker, dyr og naturen
bliver påvirket af f.eks. støj og forurening ved anvendelsen
af fyrværkeri.
Som led i Sikkerhedsstyrelsens myndighedsarbejde på
fyrværkeriområdet foretager styrelsen løbende brugerunder-
søgelser, der skal være med til at kortlægge forbrugernes
adfærd ved anvendelsen af fyrværkeri. Styrelsen har både i
januar 2020 og 2022 fået foretaget repræsentative brugerun-
dersøgelser, hvor det bl.a. er blevet undersøgt, på hvilke
tidspunkter forbrugerne anvender fyrværkeri. Undersøgel-
serne viser, at der i 2022 generelt var færre, som anvendte
fyrværkeri, idet 44% svarede, at de aldrig anvender fyrvær-
keri mod 37% i 2020. Samtidig viser begge undersøgelser,
at langt de fleste af respondenterne, der anvender fyrvær-
keri, anvender det henholdsvis den 31. december og den
1. januar. Begge år har der således kun været 7%, som
har svaret, at de skyder fyrværkeri af på andre tidspunkter
end den 31. december og den 1. januar. Det har i undersø-
gelserne været muligt at give flere svar til tidspunktet for
anvendelsen af fyrværkeri, f.eks. hvis respondenten både
anvender fyrværkeri i dagene op til nytår og selve nytårsaf-
ten. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at det bør indgå
som et afgørende moment i afvejningen, hvornår borgerne
rent faktisk anvender fyrværkeri.
Der er endvidere foretaget et nabotjek af andre landes
regler for forbrugeres anvendelse af fyrværkeri. Nabotjekket
viser, at Danmark er blandt de af landene, som har den
længste periode, hvori forbrugere må anvende fyrværkeri. I
Tyskland er det kun tilladt for forbrugere at anvende fyrvær-
keri den 31. december og den 1. januar, i Norge, Holland og
Finland er det alene tilladt fra den 31. december kl. 18.00
til den 1. januar kl. 02.00, mens der i Sverige typisk ikke
er begrænsninger for anvendelse af fyrværkeri den 31. de-
cember. Det er i Sverige dog op til den enkelte kommune
at fastsætte begrænsninger for forbrugeres anvendelse af
fyrværkeri. Da risikoniveauet ved forbrugeres anvendelse
af fyrværkeri afhænger af forskellige faktorer, f.eks. hvilke
artikler, det er tilladt at anvende, opbevaringsregler m.v., er
disse landes regler ikke nødvendigvis direkte sammenligne-
lige. Nabotjekket viser dog et tydeligt billede af, at det i
Danmarks nabolande typisk kun er tilladt for forbrugere at
anvende fyrværkeri omkring nytårsaften.
Det er vurderingen, at en indskrænkning af anvendelses-
perioden for forbrugeres anvendelse af fyrværkeri kan fore-
tages på en måde, hvor anvendelsesperioden i høj grad stem-
7
mer overens med forbrugernes adfærd og samtidig mindsker
de gener i form af støj og forurening, som mennesker, dyr
og natur i dag kan opleve i dagene op til nytåret.
Erhvervsministeriet forslår derfor, at forbrugeres anven-
delse af fyrværkeri kun må finde sted den 31. december
og den 1. januar. Med en anvendelsesperiode på disse to
dage sikres borgernes mulighed for fortsat at fejre nytår ved
brug af fyrværkeri, samtidig med at generne ved anvendel-
sen indskrænkes til de to dage, hvor de fleste kan have en
forventning om, at anvendelsen finder sted.
Det har hidtil været tilladt for de erhvervsdrivende at
anvende fyrværkeri på samme vilkår som forbrugere. Det
betyder, at de erhvervsdrivende selv har kunne foretage
demoafskydninger af fyrværkeri i den tilladte anvendelses-
periode fra den 27. december til den 1. januar. Demoafskyd-
ninger er afskydnings-shows, hvor forhandlerne viser deres
fyrværkeriartikler frem ved at foretage afskydninger af fyr-
værkeriet, hvor forbrugerne har mulighed for at se artiklerne
i brug, inden de køber dem.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at de erhvervsdri-
vende fortsat skal kunne anvende fyrværkeri på samme
vilkår som forbrugere. Den foreslåede indskrænkning af pe-
rioden for forbrugeres anvendelse af fyrværkeri vil derfor
medføre, at erhvervsdrivende fremover også skal anmelde,
hvis de foretager demoafskydninger i perioden fra den 27.-
30. december, ligesom afskydningerne skal foretages af en
godkendt fest- eller scenefyrværker. Den erhvervsdrivende
skal ikke have en tilladelse til at foretage demoafskydnin-
ger. Da der alene er tale om afskydning af fyrværkeri, der
må anvendes af forbrugere, er det tilstrækkeligt, at afskyd-
ningen anmeldes til det lokale beredskab senest 14 dage før
anvendelsen finder sted.
Demoafskydninger finder også sted i dag uden for den
tilladte anvendelsesperiode. Her er det i forvejen et krav,
at der skal ske anmeldelse af demoafskydningen, og at
afskydningen foretages af en godkendt fest- eller scenefyr-
værker. Det er derfor vurderingen, at samme forhold skal
gælde som følge af den foreslåede indskrænkning af anven-
delsesperioden. Erhvervsdrivende vil fortsat kunne lave de-
moafskydninger uden anmeldelse i den foreslåede tilladte
anvendelsesperiode den 31. december og 1. januar.
Det forudsættes, at kravene til, hvornår en fest- eller sce-
nefyrværker skal anmelde anvendelsen af fyrværkeri, der
er beregnet til forbrugere, i bekendtgørelse nr. 1798 af
9. september 2021 om indførsel, fremstilling, opbevaring,
overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og
andre pyrotekniske artikler tilpasses den foreslåede ændring
i fyrværkeriloven. Således vil fest- og scenefyrværkere skul-
le anmelde deres anvendelse på alle andre dage end den 31.
december og 1. januar.
2.1.2. Sanktioner ved anvendelse og salg af fyrværkeri
uden for de tilladte perioder
2.1.2.1. Gældende ret
Det fremgår af fyrværkerilovens § 7, stk. 1, nr. 2, at den,
der overtræder § 2, stk. 1-4, straffes med bøde eller under
skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år. Det betyder,
at det er strafbart at opbevare, overdrage, erhverve eller
anvende fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler uden
tilladelse, ligesom det er strafbart, hvis placering, indretning
og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes el-
ler fremstilles fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler,
finder sted uden tilladelse. Derudover er det også strafbart
at anvende fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere
uden for perioden fra den 27. december til den 1. januar, og
at sælge dette fyrværkeri i detailsalg uden for perioden fra
den 15.-31. december.
Det følger af forarbejderne til fyrværkerilovens straf-
bestemmelse, at strafudmålingsniveauet generelt tager ud-
gangspunkt i nettoeksplosivstofmængde (NEM), jf. Folke-
tingstidende 2005-06, A, side 246.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget fra 2005,
at overtrædelse af § 7, stk. 1, nr. 2, som udgangspunkt straf-
fes med en bødestørrelse på ikke under kr. 2.000 i tilfælde
af anvendelse af fyrværkeri uden for anvendelsesperioden,
jf. § 2, stk. 4. Det bemærkes dog, at er der tale om en pri-
vatpersons anvendelse af meget beskedne mængder, bør der
normalt overvejes en noget lavere bødestørrelse på omkring
500-1.000 kr. For så vidt angår salg uden for den angivne
salgsperiode, jf. § 2, stk. 3, forudsættes en bødestørrelse på
ikke under 5.000 kr. I denne situation vil der som udgangs-
punkt ikke være grundlag for lavere bøder, idet der vil være
tale om erhvervsdrivende, som dels kan opnå økonomiske
fordele ved overtrædelsen, og dels bør være opmærksom
på lovgivningen omkring de produkter, den pågældende for-
handler, jf. Folketingstidende 2005-06, A, side 247.
2.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
I relation til forslaget om at indskrænke perioden, hvori
forbrugere må anvende fyrværkeri, er det vurderet, om sank-
tionsniveauerne for overtrædelse af de fastsatte salgs- og
anvendelsesperioder er tilstrækkelige. Det er generelt afgø-
rende, at det fastlagte sanktionsniveau har en tilstrækkelig
præventiv effekt, så både forbrugere og erhvervsdrivende
ikke finder et incitament til at overtræde reglerne.
Når der er fastsat en begrænset anvendelsesperiode for
forbrugeres anvendelse af fyrværkeri, skal den enkelte bor-
ger som udgangspunktet kunne forvente, at forbrugere også
kun anvender fyrværkeri i denne periode. På den måde vil
den enkelte borger også kunne indrette sig efter, hvornår
anvendelse af fyrværkeri vil forekomme. Anvendelse af fyr-
værkeri uden for den tilladte anvendelsesperiode kan derfor
også være til stor gene for de omkringliggende omgivel-
ser. Fyrværkeriet kan bl.a. skabe uventet støj og forurening,
som kan være til gene for både mennesker, dyr og natur.
Det er derfor også afgørende, at sanktionsniveauet er fast-
sat til en størrelse, der sikrer en generelpræventiv effekt,
så der skabes et naturligt incitament til, at forbrugerne kun
anvender fyrværkeri i den tilladte anvendelsesperiode. Sank-
tionsniveauet skal samtidig afspejle omfanget af de gener,
som den ulovlige anvendelse kan medføre.
8
Det er herefter vurderingen, at det nuværende sanktionsni-
veau for forbrugeres overtrædelse af anvendelsesperioden er
for lavt, særligt under hensyn til omfanget af de støjgener
for mennesker og dyr, som den ulovlige anvendelse kan
medføre.
Erhvervsministeriet foreslår, at sanktionsniveauet for
overtrædelse af anvendelsesperioden skærpes. Derfor lægger
lovforslaget op til, at udgangspunktet er en bøde på 2.500 kr.
for en forbrugers overtrædelse af anvendelsesperioden. Er-
hvervsministeriet forventer, at dette bødeniveau vil skabe
et større incitament til at overholde anvendelsesperioden,
samtidig med at straffen for overtrædelsen står mål med de
gener, som anvendelse uden for perioden kan medføre.
Med en begrænset detailsalgsperiode er det også vigtigt
for erhvervsdrivende, at branchen generelt overholder kravet
om, at detailsalg kun må finde sted i den tilladte salgsperi-
ode. Salg uden for denne periode kan være med til at ska-
be urimelig konkurrence over for de erhvervsdrivende, der
rent faktisk overholder reglerne, fordi der ved det ulovlige
salg opnås en fortjeneste, som det ikke er muligt for de
erhvervsdrivende, der overholder reglerne, at opnå. Det er
derfor afgørende, at sanktionsniveauet for overtrædelse af
detailsalgsperioden har en størrelse, hvor fortjenesten ved
salget som udgangspunkt ikke overstiger den sanktion, som
kan pålægges for overtrædelsen.
På den baggrund er det også vurderingen, at det nuværen-
de sanktionsniveau for erhvervsdrivendes overtrædelse af
salgsperioden generelt er for lavt, særligt under hensyn til
den mulige fortjeneste, som den erhvervsdrivende kan opnå
ved det ulovlige salg.
Erhvervsministeriet foreslår, at sanktionsniveauet for
overtrædelse af salgsperioden skærpes. Derfor lægger lov-
forslaget op til, at udgangspunktet er en bøde på minimum
10.000 kr. for erhvervsdrivendes overtrædelse af salgsperio-
den. Erhvervsministeriet forventer, at dette bødeniveau vil
skabe et større incitament til at overholde reglerne, samtidig
med at straffen for overtrædelsen står mål med de konkur-
rencefordele, som overtrædelsen måtte medføre.
Fastsættelsen af straffen for overtrædelse af såvel anven-
delses- som salgsperioden vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-
digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-
sættelse i straffelovens kapitel 10.
2.2. Ændring af produktloven
2.2.1. Sanktionsniveau ved overtrædelse af produktlov-
givningen og kontrolmyndighedens praksis i overtrædel-
sessager
2.2.1.1. Gældende ret
Den fremgår af § 37, stk. 1, i produktloven, at overtrædel-
se af loven som udgangspunkt straffes med bøde, medmin-
dre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Be-
stemmelsens nr. 1-11 angiver herefter en række forhold, som
kan straffes med bøde.
Produktlovens § 37, stk. 2, fastsætter endvidere, at når en
overtrædelse, som er nævnt i § 37, stk. 1, nr. 1 og 3-10,
begås på et produktområde, som er omfattet af § 2, stk. 1,
nr. 1-11 eller 13-40, eller stk. 2, nr. 1-9, kan straffen under
skærpende omstændigheder stige til fængsel indtil 2 år. Det
følger herefter af bestemmelsens nr. 1-5, hvad der anses som
værende skærpende omstændigheder. Eksempelvis er det ef-
ter § 37, stk. 2, nr. 3, en skærpende omstændighed, når der
er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere
har begået en lignende overtrædelse. Gentagelsestilfælde er
efter bemærkningerne til produktloven, jf. Folketingstidende
2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 99, tilfælde,
hvor den erhvervsdrivende inden for de seneste 5 år har
begået en lignende overtrædelse. Der er ikke krav om, at
de tidligere overtrædelser har været til pådømmelse i det
strafferetlige system, men om kontrolmyndigheden gentagne
gange har haft sager, hvor den pågældende erhvervsdriven-
des produkter har vist sig ikke at være i overensstemmelse
med reglerne.
Fængselsstraf forudsætter, at overtrædelsen eller undladel-
sen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og skal der-
for kunne henføres til en eller flere personers groft uagtsom-
me eller forsætlige handlinger, før fængselsstraf kommer på
tale. Der er hidtil ikke eksempler på sager, hvor muligheden
for idømmelse af fængselsstraf er benyttet af domstolene.
Der er efter bestemmelsen i produktlovens § 37, stk.
3, indført et udgangspunkt om absolut kumulation. Bestem-
melsen indebærer, at der ved samtidig pådømmelse af fle-
re overtrædelser og undladelser som udgangspunkt sker
sammenlægning af den fulde straf for de enkelte lovover-
trædelser. Dette gælder også i tilfælde, hvor en eller flere
overtrædelser af dette regelsæt er til pådømmelse samtidig
med overtrædelse af anden lovgivning. Absolut kumulation
sikrer, at der i strafudmålingen ikke er forskel på, om den
erhvervsdrivende får pådømt forskellige overtrædelser eller
undladelser hver for sig eller samtidig, hvilket bl.a. kan være
relevant, hvor de enkelte sager har værneting i forskellige
politikredse med forskellig sagsbehandlingstid. Det er alene
bøder efter produktlovgivningen inden for lovens anvendel-
sesområde, der er omfattet af princippet om absolut kumula-
tion, og ikke bøder efter anden lovgivning.
Absolut kumulation er en fravigelse af straffelovens §
88 og strafferettens almindelige princip om modereret ku-
mulation. Modereret kumulation betyder, at der ved flere
overtrædelser til samtidig pådømmelse fastsættes en fælles
straf, der efter omstændighederne kan være lavere end ved
absolut kumulation.
I forlængelse heraf følger det af produktlovens § 37, stk.
4, at har nogen ved en eller flere handlinger begået flere
overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i medfør af
denne lov, og medfører en af overtrædelserne idømmelse af
fængselsstraf, mens en anden medfører idømmelse af bøde,
idømmer retten en bøde ved siden af fængselsstraffen. Det
samme gælder, hvis nogen ved en eller flere handlinger har
9
overtrådt denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov
og en eller flere andre love, og overtrædelsen af denne lov
eller regler fastsat i medfør af denne lov medfører bødestraf,
og overtrædelsen af den eller de andre love medfører fæng-
selsstraf.
Efter bestemmelsen er der herefter mulighed for at straffe
en juridisk person med bøde, samtidig med, at en fysisk
person, typisk en ledende medarbejder, ifalder fængselsstraf
på grund af en forsætlig eller groft uagtsom handling eller
undladelse begået af pågældende, jf. bemærkningerne til
produktloven, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L
179 som fremsat, side 100. Samtidig medfører bestemmel-
sen, at der idømmes en bøde ved siden af fængselsstraffen,
hvis der i øvrigt idømmes fængselsstraf for overtrædelse af
denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller overtrædelse af
anden lovgivning.
Da en regel om absolut kumulation ikke i alle tilfælde
fører til et rimeligt resultat, er der efter produktlovens § 37,
stk. 5, mulighed for at fravige princippet om absolut kumu-
lation, når særlige grunde taler for det. Det er eksempelvis
tilfældet, hvis en sammenlægning af de forskyldte bøder fø-
rer til en uforholdsmæssig høj samlet bøde, herunder henset
til forseelsernes karakter.
Det følger af produktlovens § 37, stk. 6, at i regler, der
er udstedt i medfør af loven, kan der straffes med bøde. Er
produktområdet omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-11 eller 13-40,
eller stk. 2, nr. 1-9, kan der fastsættes straf af bøde eller
under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år. Der
kan tillige fastsættes forlængede forældelsesfrister på op til
5 år i regler udstedt i medfør af loven.
Det er endvidere fastsat i produktlovens § 37, stk. 7, at er-
hvervsministeren kan fastsætte regler om straf af bøde eller
fængsel indtil 2 år for overtrædelse af produktforordninger-
ne, jf. § 4, nr. 5.
Endelig følger det af produktlovens § 37, stk. 8, at der
kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
For så vidt angår kontrolmyndighedens beføjelser følger
en række kontrolbeføjelser af produktlovens §§ 10-21, som
kan anvendes i forbindelse med kontrollen på området. Det
følger bl.a. af § 10, at kontrolmyndigheden kan kræve op-
lysninger, der skønnes nødvendige til brug for kontrollen
og kontrolmyndighedens mulighed efter § 11 for at opnå
adgang til lokaliteter og transportmidler til enhver tid mod
behørig legitimation og uden retskendelse i relation til kon-
trol af produkter inden for lovens anvendelsesområde.
Kontrolmyndigheden kan endvidere udtage produkter med
henblik på kontrol, jf. § 12, og kontrolmyndigheden har for-
skellige reaktionsmuligheder i tilfælde af, at et produkt ikke
er i overensstemmelse med reglerne, herunder mulighed for
at udstede forbud, påbud og anmode om oplysninger m.v.,
afhængigt af overtrædelsens nærmere omstændigheder, jf.
§§ 13-16, § 16 a, og §§ 19-21.
2.2.1.1.1. Sanktionsniveau ved overtrædelse af produktlov-
givningen
For så vidt angår udmålingen af bødestraffen følger det
af bemærkningerne til produktloven, jf. Folketingstidende
2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 97, at ud-
gangspunktet er en minimumsbøde på ca. 50.000 kr. Det
fremgår videre af de nævnte bemærkninger, at bødens stør-
relse skal afspejle, at produkterne bliver solgt til bl.a. forbru-
gere. Overtrædelse af lovens bestemmelser medfører, at der
er risiko for brugernes sikkerhed, eller at brugerne ikke får
det produkt, de har betalt for. Ligeledes vil en overtrædel-
se af lovens bestemmelser oftest betyde en besparelse for
den erhvervsdrivende, der vil medføre, at disse virksomhe-
der opnår en konkurrencefordel frem for de virksomheder,
som følger lovens bestemmelser. Overtrædelse af en del
af lovens bestemmelser vil desuden betyde, at den erhvervs-
drivende ikke samarbejder med markedsovervågningsmyn-
dighederne, og at der dermed ikke kan føres en effektiv
kontrol. Det fremgår således af bemærkningerne til produkt-
loven, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som
fremsat, side 97, at den økonomiske sanktion fastsættes såle-
des, at den ud fra specialpræventive og generalpræventive
hensyn fjerner ethvert incitament til at overtræde lovgivnin-
gen for at opnå besparelser på bekostning af lovgivningens
krav til eksempelvis sikkerhed.
Når kontrolmyndigheden kontrollerer et produkt, kan der
konstateres fejl af både formel og af materiel karakter. For-
melle mangler gør ikke nødvendigvis produktet farligt i sig
selv, hvorimod materielle mangler som oftest indebærer en
risiko ved produktet for forbrugeren. Fejl og mangler af
formel karakter er eksempelvis manglende angivelse af fa-
brikantens postadresse på produktet eller manglende brugs-
anvisning på dansk. Fejl og mangler af materiel karakter er
eksempelvis et produkt, hvis udformning giver forbrugeren
risiko for stød ved en normal anvendelse af produktet eller
risiko for, at der kan opstå brand i produktet ved anvendel-
se. I forhold til det gældende sanktionsniveau er der ikke
forskel på, hvorvidt der er konstateret fejl af formel eller
af materiel karakter, jf. ovenfor nævnte bemærkninger til
produktloven, der ikke skelner mellem type af fejl. Det er på
den baggrund, at Sikkerhedsstyrelsen i indstillinger til bø-
deudmålingen i de konkrete sager i dag tager udgangspunkt
i en bøde på 50.000 kr. uanset type af fejl eller mangel ved
produktet.
I relation til bødeudmålingen har Sikkerhedsstyrelsen an-
lagt den praksis, at de konstaterede formelle fejl som ud-
gangspunkt udmåles samlet til 50.000 kr. og tilsvarende
med de konstaterede materielle fejl. Konstateres der således
to fejl af formel karakter, vil Sikkerhedsstyrelsen som ud-
gangspunkt indstille til en bøde på 50.000 kr., mens der som
udgangspunkt indstilles til en bøde på 100.000 kr., ved kon-
statering af to fejl af både formel og materiel karakter. Er
der adskillige fejl og mangler ved et produkt af samme type,
eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, ek-
sempelvis om den materielle fejl eller mangel er af farlig
eller grov karakter, indstilles til en højere bøde, hvis det
efter en konkret og individuel vurdering findes proportionalt
10
med overtrædelsen. Denne praksis er med henblik på at und-
gå bødeindstillinger, der er uforholdsmæssigt høje, herunder
henset til forseelsernes karakter, som anført i bemærknin-
gerne til produktlovens § 37, stk. 5, jf. Folketingstidende
2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 100.
På eksempler fra praksis kan nævnes en konkret sag, hvor
Sikkerhedsstyrelsen havde indstillet til en bøde på 100.000
kr. for flere formelle og materielle mangler ved et farligt
produkt i form af adaptere, hvor der var risiko for stød ved
anvendelse. Retten i Helsingør nedsatte bøden til 50.000
kr. efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder ved
dom af 24. maj 2023. Retten lagde blandt andet vægt på
virksomhedens begrænsede omsætning, og hvad virksomhe-
den havde gjort for at bringe produktet i overensstemmel-
se med reglerne. I en anden konkret sag nedsatte Retten i
Odense ved dom af 19. april 2023 bøden til 25.000 kr., ved
et produkt med formelle mangler, hvor Sikkerhedsstyrelsen
havde indstillet til bøde på 50.000 kr. Sagen vedrørte en
elkedel uden medfølgende dansk brugsanvisning, og retten
lagde i udmålingen blandt andet vægt på, at en ren formel
fejl bør have betydning for udmålingen af bøden.
I overensstemmelse med bemærkningerne til produktlo-
ven, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som
fremsat, side 97 og 98, påvirkes bødens størrelse i udgangs-
punktet af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konse-
kvens, sandsynlighed og omsætning. Hertil kommer, om der
er tale om gentagelsestilfælde, eller om overtrædelsen er
begået under skærpende omstændigheder.
Det følger af de nævnte bemærkninger, at der ved til-
regnelse forstås vurderingen af, om et forhold er begået
forsætligt, groft eller simpelt uagtsomt. Det almindelige ud-
gangspunkt på særlovsområdet, simpel uagtsomhed, finder
anvendelse ved overtrædelse af produktloven. Det er derfor
tilstrækkeligt, at den erhvervsdrivende har udvist simpel
uagtsomhed, i forbindelse med overtrædelse af loven, for
at statuere subjektiv skyld. Graden af uagtsomhed kan indgå
som et element i den samlede vurdering af bødeindstillingen
i en overtrædelsessag. Som indledningsvist nævnt ovenfor
i indeværende pkt. 2.2.1.1 kræves der udvist grov uagtsom-
hed eller forsæt ved idømmelse af fængselsstraf.
Det følger endvidere af de nævnte bemærkninger, at der
ved konsekvens (skadevirkning) forstås den mulige konse-
kvens af den strafbare handling eller undladelse. Det er såle-
des ikke en betingelse, at den strafbare handling eller undla-
delse har forårsaget en reel skade eller et tab. Konsekvensen
relaterer sig typisk til den fare, produktet udgør som følge
af den strafbare handling eller undladelse. Det vil sige fare
for personskade, personers død, materiel skade eller økono-
misk tab. Der kan tillige være tale om situationer, hvor den
strafbare handling eller undladelse kan vække forestilling
hos brugeren om, at det købte produkt har nogle egenskaber,
som ikke er tilfældet. Et eksempel herpå kan være, hvor et
produkt er påført CE-mærkning, men reelt ikke lever op til
reglerne for at måtte bære CE-mærket. Konsekvensen kan
desuden være bundet op på hensynet til, at kontrolmyndig-
hederne kan føre en effektiv kontrol, ligesom der ligger et
væsentligt hensyn til, at virksomhederne kan konkurrere på
fair og lige vilkår.
Af bemærkningerne følger det herudover, at der ved sand-
synlighed forstås, hvor stor sandsynligheden er for, at kon-
sekvensen udløses. Det vil lidt forenklet sige, hvor stort et
skadespotentiale der er tale om. I denne vurdering indgår
særligt, hvor stort kundegrundlag den pågældende erhvervs-
drivende har, herunder geografisk udbredelse, og hvilke
salgskanaler, der anvendes. Er der f.eks. tale om salg i en
lukket facebookgruppe med få medlemmer eller via en web-
shop med national, europæisk eller globalt salg, er det en
fysisk butik i en lille by i provinsen eller en stor landsdæk-
kende eller verdensomspændende kæde af butikker. Antallet
af produkter, der er udbudt til salg, er også et moment, der
tillægges vægt, da det har stor betydning for, hvor mange
brugere, der potentielt kunne komme til skade eller blive
ført bag lyset i forhold til produktets forventede egenskaber
ved den strafbare handling eller undladelse.
Når staffen udmåles, indgår omsætning også som et pa-
rameter. Der er tale om den erhvervsdrivendes samlede
omsætning. Omsætningen indikerer dels hvor stort et kunde-
grundlag, der er for virksomheden, og dels hvor høj grad af
professionalisme den erhvervsdrivende har. En virksomhed
med stor omsætning vil som udgangspunkt indstilles til en
højere bøde end en virksomhed med en lille omsætning. Det
indgår således i vurderingen, hvorvidt der er tale om en
hobbyvirksomhed, der har fremstillet og solgt tre hjemme-
lavede pallemøbler i en lukket Facebookgruppe, frem for
en stor landsdækkende virksomhed, der har solgt 30.000
pallemøbler. Sidstnævnte har et større kundegrundlag og
højere grad af professionalisme, ligesom antallet af solgte
produkter indebærer, at der er mange flere brugere, der po-
tentielt kan lide skade ved produktet, hvilket har betydning
for bødeudmålingen.
For så vidt angår gentagelsestilfælde følger det af
bemærkningerne til produktloven, jf. Folketingstidende
2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 98, at det
er situationer, hvor den erhvervsdrivende inden for de sene-
ste 5 år har begået en lignende overtrædelse. Den erhvervs-
drivendes overtrædelser behøver ikke være identiske, når
de dog er ensartede. Hvis kontrolmyndigheden eksempelvis
har udstedt flere påbud til virksomheden vedrørende salg
af ikke-overensstemmende elektronikprodukter, er dette at
betragte som en gentagelse, uanset at der ikke er tale om
at gentage præcist samme forhold. Det er ikke en forudsæt-
ning, at de tidligere overtrædelser har været til pådømmelse
i det strafferetlige system for at statuere gentagelse. Der
er udelukkende tale om, at kontrolmyndigheden gentagne
gange har sager, hvor den pågældende erhvervsdrivendes
produkter viser sig ikke at være i overensstemmelse med
reglerne.
Modsat kan der i nogle sager være formildende omstæn-
digheder, der kan have indflydelse på udmålingen af straf-
fen, jf. bemærkningerne til produktloven, jf. Folketingsti-
dende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 98. Det
kan eksempelvis være virksomhedens grad af professionalis-
me. Hvis der eksempelvis er tale om en hobbyvirksomhed,
11
hvor ejeren ikke lever af dette erhverv, men udelukkende
driver det som hobby, jf. også det anførte ovenfor om om-
sætning som parameter. I den henseende har det også be-
tydning, hvor mange produkter pågældende har solgt, samt
hvor stor fortjenesten er. I særlige tilfælde kan det også an-
ses som formildende omstændighed, at der er tale om førs-
tegangstilfælde i den forstand, at kontrolmyndigheden ikke
tidligere har udstedt påbud eller forbud til den erhvervsdri-
vende.
Endelig er der i nogle tilfælde behov for, at det forhold,
der fører til straffesagen, bringes til ophør. Der er derfor
mulighed for, at der ved dom fastsættes tvangsbøder efter
retsplejelovens § 997, stk. 3, der hjemler fortløbende bøder
som tvangsmiddel til at opfylde en forpligtelse over for det
offentlige. Formålet med tvangsbøder er således lovliggørel-
se og ikke straf. Dette er særligt relevant i tilfælde, hvor et
meddelt påbud eller forbud ikke er blevet efterkommet af
den erhvervsdrivende, og produktet er til fare for brugernes
sikkerhed og sundhed. Tvangsbøder bortfalder ved opfyldel-
sen af forpligtigelsen. Hvis idømte tvangsbøder ikke fører
til ophør af forholdet, kan sagen indbringes for retten på ny
med påstand om forhøjelse af de idømte tvangsbøder. Sik-
kerhedsstyrelsen indstiller til tvangsbøder i anmeldelserne til
politiet, i de tilfælde hvor det på anmeldelsestidspunktet er
relevant.
2.2.1.1.2. Kontrolmyndighedens praksis for politianmeldelse
Størstedelen af de rejste sager sker på baggrund af kon-
trolmyndighedens anmeldelse til politiet med ledsagelse af
en indstilling til bødens størrelse. Rejses sagen på anden
vis, indstiller kontrolmyndigheden til udmåling af bødens
størrelse efter anmodning herom. Det er udgangspunktet
for kontrolmyndigheden praksis i overtrædelsessager, at der
sker anmeldelse til politiet af de erhvervsdrivende, der ikke
lever op til sine forpligtigelser, og som har bragt et produkt
i omsætning eller gjort det tilgængelig på markedet, der
ikke lever op til kravene. Udgangspunktet om politianmel-
delse gør sig gældende uanset type, omfang og graden af
risiko af de konstaterede fejl og mangler. Et produkt med
en formel fejl sidestilles således anmeldelsesmæssigt med
et produkt med en materiel fejl. Tilsvarende skelnes der hel-
ler ikke mellem de erhvervsdrivende, der frivilligt foretager
foranstaltninger til at bringe produktet i overensstemmelse
med reglerne, og de erhvervsdrivende, der ikke efterkommer
et eventuelt påbud eller forbud udstedt af kontrolmyndighe-
den. Disse omstændigheder har derimod betydning for kon-
trolmyndighedens indstilling til bøde i den konkrete sag.
Udgangspunktet om politianmeldelse fraviges i tilfælde,
hvor det juridisk vurderes, at sagens konkrete omstændig-
heder begrunder at sagen sluttes uden politianmeldelse. Ek-
sempler herpå kan være, at der ikke vurderes at være til-
strækkelige beviser for partens skyld i overtrædelsen, eller
hvor der er konstateret fejl i sagsbehandlingen, herunder
hvis de forvaltningsretlige regler og principper ikke er til-
strækkelig iagttaget. Foreligger der sådanne omstændighe-
der, henlægges sagen af kontrolmyndigheden.
I forbindelse med kontrolmyndighedens sagsbehandling
af overtrædelsessager, er der med hjemmel i gældende pro-
duktlovs § 14, mulighed for, at kontrolmyndigheden kan
udstede påbud til enhver, der har bragt et produkt i omsæt-
ning, eller som har været led i omsætningen af et produkt,
i de tilfælde hvor det er konstateret, at et produkt ikke er i
overensstemmelse med reglerne, eller den erhvervsdrivende
ikke har levet op til sine forpligtelser efter loven. Påbuddet
kan indeholde syv nærmere oplistede muligheder, herunder
eksempelvis påbud om at afhjælpe forhold, som ikke er i
overensstemmelse med reglerne, eller at advare brugerne om
de risici, der er ved produktet.
Bestemmelsen finder således anvendelse i de tilfælde,
hvor det er konstateret, at et produkt ikke er i overensstem-
melse med reglerne, eller hvor en erhvervsdrivende ikke
lever op til sine forpligtelser, og hvor den erhvervsdrivendes
eventuelle tiltag ikke er tilstrækkelige. Ved valg af reaktion
vælges det mindst indgribende tiltag til opfyldelse af målet
ud fra proportionalitetsbetragtninger. Det bemærkes, at an-
vendelse af produktlovens § 14 sker i forbindelse med sags-
behandlingen, og er et sagsskridt, inden sagen overdrages til
juridisk vurdering.
Det er efter produktlovens § 37, stk. 1, nr. 6, strafbart
med bøde ikke at efterkomme et påbud meddelt i medfør af
lovens § 14. Undladelse af at efterkomme et påbud eller for-
bud inddrages i vurderingen af udmåling af bødens størrelse
i forbindelse med politianmeldelse af sagen.
Det følger af produktlovens § 21, at kontrolmyndigheden
kan kræve, at den, som er pålagt at træffe foranstaltninger i
medfør af §§ 13 og 14, § 15, stk. 2 og 3, § 16, stk. 1, og
2, og §§ 16 a, 17 og 19, oplyser myndigheden om, hvordan
foranstaltningerne er truffet, og om effekten heraf.
Efter bestemmelsen kan kontrolmyndigheden kræve at
få oplysninger om, hvordan den eller de foranstaltninger,
den erhvervsdrivende er blevet påbudt forløber, eller om
et forbud bliver fulgt, uden nødvendigvis at foretage en
opfølgende fysisk kontrol. Det er eksempelvis oplysninger
om, hvor mange enheder af produktet den erhvervsdrivende
har fået retur i forbindelse med en tilbagekaldelse af et
produkt, eller hvordan en destruktion er udført. Det beror på
myndighedens konkrete vurdering, om der er behov for at
kræve sådanne oplysninger. Hvis der er tale om et påbud,
stilles kravet om oplysningerne sædvanligvis som et led i
påbuddet, mens der bliver anmodet særskilt herom, hvis der
er tale om en foranstaltning, som producenten har truffet på
egen foranledning.
Oplysningerne, der kan kræves efter § 21, er væsentlige
for kontrolmyndighedens vurdering af, om effekten af den
foranstaltning, der er truffet, har været tilstrækkelig. Det
vil sige, om der er advaret i behørigt omfang, om de farli-
ge produkter enten er blevet ændret, fjernet fra markedet,
kaldt tilbage fra brugerne eller er blevet destrueret, hvis det
har været nødvendigt. I det omfang det i forbindelse med
myndighedernes opfølgning viser sig, at foranstaltningerne
ikke har været tilstrækkelige, kan der således iværksættes
yderligere tiltag med henblik på at sikre, at brugerne ikke
udsættes for farlige produkter, eller at der sælges produkter,
der ikke lever op til reglerne.
12
Bestemmelsen afgrænses af det almindelige forbud mod
selvinkriminering. Er der konkret mistanke om, at det vil
fremgå af oplysningerne, at den pågældende har begået en
strafbar handling, kan det ikke kræves, at oplysningerne
udleveres. I et sådant tilfælde overlades sagen til politiets
efterforskning. Det er efter den gældende produktlovs § 37
ikke strafbart at undlade at oplyse myndigheden om de truf-
ne foranstaltninger og effekten heraf.
2.2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det skal som bruger være sikkert og trygt at foretage køb
af og anvende produkter, der er bragt i omsætning eller gjort
tilgængeligt på markedet, og der skal være tryghed i, at de
erhvervsdrivende, der ikke overholder reglerne, sanktione-
res. Sanktionen skal være proportional med overtrædelsen,
så de erhvervsdrivende ikke sanktioneres uforholdsmæssigt
hårdt, men samtidig skal sanktionen være egnet til effektivt
at få de erhvervsdrivende til at efterleve reglerne.
2.2.1.2.1. Lempelse af sanktionsniveau ved overtrædelse af
produktlovgivningen og kontrolmyndighedens anmeldelses-
praksis
Kontrolmyndigheden har på baggrund af gældende ret,
og henset til bemærkningerne til produktloven, jf. Folke-
tingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, si-
de 39 og 97, i overvejende grad taget udgangspunkt i en
minimumsbøde på 50.000 kr., dog med mulighed for at
fravige udgangspunktet både i opadgående, såvel som ned-
adgående retning efter en individuel og konkret vurdering
af sagens omstændigheder. Endvidere er der på baggrund af
produktlovens intention om, at erhvervsdrivende, der ikke
har levet op til deres forpligtelser vil blive meldt til politiet,
jf. bemærkningerne til produktloven, jf. Folketingstidende
2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 38, sket politi-
anmeldelse tidligere i sagsforløbet i overtrædelsessager og i
flere sager. Lovens intention er blevet fulgt i kontrolmyndig-
hedens anmeldelsespraksis.
På baggrund af evalueringen af produktloven og de løben-
de erfaringer, der er gjort siden produktlovens ikrafttrædelse
den 1. juli 2020, herunder den foreliggende domspraksis, og
de af politiet udstedte bødeforlæg, har Erhvervsministeriet
overvejet, om det gældende sanktionsniveau og den gælden-
de anmeldelsespraksis er den mest hensigtsmæssige model i
forhold til at tilgodese både hensynet til brugerne og hensy-
net til de erhvervsdrivende.
Erhvervsministeriet har derfor overvejet, om den nuvæ-
rende sanktionering med bødestraf og anmeldelsespraksis
med fordel kan erstattes af en ny og mere lempelig ordning,
uden at dette vil være på bekostning af brugeres sikkerhed,
sundhed og tryghed.
Erhvervsministeriet har overvejet, om der kan indføres
en ordning, hvor der i højere grad tages højde for karakte-
ren af den begåede overtrædelse, så milde overtrædelser
ikke nødvendigvis skal politianmeldes med indstilling til
bødestraf, men at dette forbeholdes de grovere og mere
alvorlige overtrædelser, eller hvor der er tale om gentagne
overtrædelser. Hensigten i den gældende produktlov om
at anmelde flere overtrædelser har haft som konsekvens,
at den erhvervsdrivende, der eksempelvis ikke har angivet
fabrikantens fulde postadresse på produktet, anmeldes til
politiet på lige fod med den erhvervsdrivende, der har bragt
et produkt i omsætning, hvor der er risiko for elektrisk stød
ved brugerens anvendelse af produktet.
Denne anmeldelsespraksis er efter Erhvervsministeriets
opfattelse uhensigtsmæssig og medfører en urimelig retsstil-
ling i forhold til de erhvervsdrivende. Samtidig tilsiger hen-
synet til brugerens retsfølelse, at den erhvervsdrivende, der
begår en grovere overtrædelse, bør sanktioneres betydelig
hårdere, end den erhvervsdrivende, der har begået en mindre
overtrædelse af bagatelagtig karakter.
På baggrund af de gældende regler kan der som udgangs-
punkt ikke skelnes mellem de erhvervsdrivende, der udviser
samarbejdsvillighed, og dem, der ikke gør. Det har den kon-
sekvens, at den erhvervsdrivende, der eksempelvis frivilligt
stopper salget af et produkt, der ikke overholder produktkra-
vene, eller som bringer produktet i overensstemmelse med
reglerne, også politianmeldes for overtrædelsen ligesom den
erhvervsdrivende, der ikke efterkommer et påbud fra kon-
trolmyndigheden om eksempelvis at afhjælpe forhold, der
ikke er i overensstemmelse med reglerne.
Erhvervsministeriet finder det uhensigtsmæssigt, at den
gældende retstilstand ikke i højere grad giver mulighed for
at imødekomme de samarbejdsvillige parter i relation til
valg af sanktion for en konstateret overtrædelse. Det er Er-
hvervsministeriets vurdering, at den erhvervsdrivendes sam-
arbejdsvillighed og den erhvervsdrivendes foranstaltninger
for at sikre regelefterlevelsen, bør have betydning for, hvor-
vidt en overtrædelse bør sanktioneres med politianmeldelse.
2.2.1.2.2. Bødeniveau
Det er som led i overvejelserne omkring lempelse af må-
den, der sanktioneres på, endvidere overvejet, om det aktu-
elle bødeniveau skal nedsættes. Det er Erhvervsministeriets
vurdering, at bødeudgangspunktet på 50.000 kr. skal fasthol-
des. Dette har sammenhæng med den nedenfor foreslåede
ordning, hvorefter det som udgangspunkt er i grovere og al-
vorligere tilfælde samt gentagelsestilfælde, der vil ske politi-
anmeldelse med bødeindstilling. På den baggrund vurderes
bødeniveauet at være passende. Det er vigtigt at understrege,
at det beror på kontrolmyndighedens vurdering af sagens in-
dividuelle og konkrete omstændigheder hvilken bødeudmå-
ling, der i hvert enkelt tilfælde indstilles til, med inddragelse
af de relevante skærpende såvel som formildende omstæn-
digheder og med inddragelse af relevant domspraksis.
2.2.1.2.3. Skærpende og formildende omstændigheder
Som angivet under pkt. 2.2.1.1, fremgår det af lovens §
37, stk. 2, nr. 1-5, hvad der anses for skærpende omstændig-
heder. Tilstedeværelsen af skærpende omstændigheder er til
ugunst for den erhvervsdrivende, forstået på den måde, at
det har indflydelse på straffen i opadgående retning. Derfor
findes det af retssikkerhedsmæssige årsager nødvendigt, at
disse omstændigheder fremgår direkte i lovteksten, hvorfor
dette foreslås videreført med nærværende lovforslag med
13
enkelte ændringer, jf. nedenfor under pkt. 2.2.1.3 om den
foreslåede ordning.
Formildende omstændigheder er i modsætning hertil om-
stændigheder, der i det konkrete tilfælde begrunder en lem-
peligere og mildere straf. Henset til de formildende omstæn-
digheders begunstigende karakter sammenholdt med, at om-
stændighederne kan være meget konkret begrundet, og der
med vanskelighed kan opstilles en udtømmende liste af for-
mildende omstændigheder, finder Erhvervsministeriet ikke,
at det hverken er hensigtsmæssigt eller nødvendigt at angive
disse direkte i lovteksten, men at eksempler på formildende
omstændigheder i stedet bør fremgå af lovbemærkningerne
ledsaget af en henvisning til straffelovens kapitel 10, og de
i straffelovens § 81, nr. 1-13, angivne omstændigheder, der i
almindelighed anses for formildende.
2.2.1.2.4. Gentagelsestilfælde og gentagelsesperiode
For så vist angår gentagelsestilfælde, er det efter lovens §
37, stk. 2, nr. 3, en skærpende omstændighed, når virksom-
heden tidligere har begået en lignende overtrædelse. Der
henvises til det anførte i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger under pkt. 2.2.1.1.
Erhvervsministeriet har overvejet, om det er en hensigts-
mæssig retsstilling, at der kan statueres gentagelse, uden at
virksomheden tidligere er straffet, i form af vedtaget bøde-
forlæg eller ved dom, for den konstaterede overtrædelse, der
danner grundlag for gentagelse. En ændring af bestemmel-
sen, således at det kræver, at pågældende tidligere er straffet,
før overtrædelsen medregnes som gentagelsestilfælde, vil
være i overensstemmelse med princippet i straffelovens §
81, stk. 1, nr. 1, hvorefter det i almindelighed er en skærpen-
de omstændighed ved straffens fastsættelse, at gerningsman-
den tidligere er straffet af betydning for sagen.
For så vidt angår gentagelsesperioden og dennes tidsmæs-
sige udstrækning, er det overvejet, om denne bør nedsættes
fra de gældende 5 år. Som led i Erhvervsministeriets overve-
jelser omkring en generel lempelse af måden overtrædelser
sanktioneres på, er det således overvejet, om en gentagelses-
periode på 2 år, vil være mere proportional. Dette særligt af
hensyn til, at der som udgangspunkt er tale om sanktion af
bøde, også i gentagelsestilfælde, i de situationer, hvor sagen
anmeldes til politiet med indstilling til bødestraf. I overve-
jelserne er hensynet til brugerne og disses sikkerhed også
inddraget, og det vurderes, at en nedsættelse af gentagelses-
periodens tidsmæssige udstrækning, ikke vil gå på kompro-
mis med brugernes sikkerhed og sundhed i forbindelse med
køb og anvendelse af produkter.
Det er endvidere overvejet, hvornår gentagelsesperioden
bør regnes fra, og det er vurderingen, at dette bør være fra
endelig dom, eller fra tidspunktet for vedtaget bødeforlæg.
2.2.1.2.5. Kontrolmyndighedens skønsmæssige ramme over
for hensynet til erhvervsdrivendes forudgående kendskab til
retsstillingen
Generelt finder Erhvervsministeriet det afgørende, at såvel
anmeldelses- som udmålingspraksis og valg af sanktion er
proportional, fleksibel og elastisk på baggrund af sagens
konkrete omstændigheder og efter kontrolmyndighedens in-
dividuelle og konkrete skøn.
På baggrund af ovenstående overvejelser er det således
Erhvervsministeriets vurdering, at der er grundlag for en
justering af den gældende anmeldelses- og udmålingspraksis
med henblik på i højere grad at imødekomme de modsa-
trettede hensyn, der gør sig gældende på området. Det er
samtidig vigtigt, at justeringen foretages uden at gå på kom-
promis med brugernes sikkerhed, sundhed og tryghed. Det
bør være muligt for kontrolmyndigheden at benytte forskel-
lige administrative reaktionsmuligheder i forbindelse med
konstatering af overtrædelser af produktloven og regler fast-
sat i medfør heraf som afslutning på sagen. Således bør
det være muligt for kontrolmyndigheden at undlade politi-
anmeldelse i det omfang kontrolmyndigheden vurderer, at
mindre indgribende midler er fuldt ud tilstrækkelige til at
opfylde målet om regelefterlevelse og sikre produkter. Poli-
tianmeldelse bør fortsat ske i gentagelsestilfælde, eller ved
overtrædelser af mere alvorlig karakter, hvilket afhænger af
overtrædelsens konkrete omstændigheder.
Erhvervsministeriet har overvejet det mere principielle i,
at der ved ønsket om at lempe på sanktionsniveauet, og
med den foreslåede ordning, jf. pkt. 2.2.1.3, etableres en
lovgivningsmæssig ramme for et meget omfattende myndig-
hedsskøn. Dette vil i sagens natur ske på bekostning af de
erhvervsdrivendes mulighed for at gennemskue deres præci-
se retsstilling på forhånd, idet der som konsekvens heraf
ikke kan opstilles præcise og udtømmende retningslinjer for,
hvordan en overtrædelse vil blive sanktioneret. Med den
foreslåede ordning bliver loven en ramme, hvor kontrolmyn-
digheden får et videre skøn med henblik på at vælge den
reaktion, som vurderes at være passende og proportional i
forhold til overtrædelsen og på baggrund af sagens nærme-
re omstændigheder. Konsekvensen ved en mere individuel
og konkret skønsmæssig vurdering er, at der ikke kan gi-
ves præcise retningslinjer for, hvad en konkret overtrædelse
medfører af sanktion.
2.2.1.2.6. Sanktionering af produktlovens § 21
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det er uhensigts-
mæssigt, at overtrædelse af produktlovens § 21 ikke er straf-
bar. Med den nuværende retsstilling, hvor bestemmelsen
ikke er sanktioneret, har det ikke umiddelbart nogen konse-
kvens for den erhvervsdrivende ikke at oplyse kontrolmyn-
digheden om de trufne foranstaltninger i medfør af lovens
§§ 13 og 14, § 15, stk. 2 og 3, § 16, stk. 1, og 2, og §§
16 a, 17 og 19, og effekten heraf. Når kontrolmyndigheden
ikke kan sanktionere den erhvervsdrivende for at undlade at
oplyse det krævede, begrænser det bestemmelsens virke og
formål, idet der herved ikke nødvendigvis er incitament hos
den erhvervsdrivende til at oplyse det ønskede til kontrol-
myndigheden. Det vurderes på den baggrund hensigtsmæs-
sigt at ændre herpå.
2.2.1.2.7. Ophævelse af absolut kumulation
Som led i Erhvervsministeriets overvejelser omkring lem-
14
pelse af måden overtrædelser af loven sanktioneres på, er
det overvejet, om det er proportionalt med et princip om ab-
solut kumulation, som er indført med lovens § 37, stk. 3 og
4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt.
2.2.1.1. Det er derfor overvejet, om princippet om absolut
kumulation med fordel bør ophæves og i stedet erstattes af
strafferettens almindelige princip om modereret kumulation,
som følger af straffelovens § 88, stk. 1.
En ophævelse af princippet om absolut kumulation, vur-
deres at skabe en mere fleksibel og proportional bødeud-
måling, og der vil kunne undgås uforholdsmæssigt store
bødeindstillinger, som ikke står i rimeligt forhold til den
begåede lovovertrædelse. På baggrund af den foreløbige
retspraksis vurderes det endvidere, at ophævelsen af absolut
kumulation vil bringe kontrolmyndighedens bødeindstillin-
ger mere i overensstemmelse med domstolenes udmålings-
praksis, som er udtryk for gældende ret.
2.2.1.3. Den foreslåede ordning
På baggrund af ovenstående overvejelser foreslås flere
ændringer af produktloven, som tager højde for initiativerne
med henblik på at lempe sanktionsniveaet og kontrolmyn-
dighedens praksis ved overtrædelse af reglerne.
Det foreslås, at kontrolmyndigheden, i forbindelse med
en konstateret overtrædelse af reglerne på området, i højere
grad vil få mulighed for at slutte sagen administrativt ved
valg imellem flere typer af reaktionsmuligheder, afhængigt
af overtrædelsens karakter og sagens konkrete og individu-
elle omstændigheder.
2.2.1.3.1. Kontrolmyndighedens reaktionsmuligheder ved
overtrædelse af produktlovgivningen
Erhvervsministeriet foreslår på baggrund af overvejelser-
ne under pkt. 2.2.1.2 at indføre en ny ordning, hvorefter
kontrolmyndigheden kan vælge imellem flere reaktionsmu-
ligheder ved en konstateret overtrædelse som administrativ
sanktion. Dermed vil overtrædelsessager kunne afsluttes
med vejledning, afgørelser om påbud, forbud, advarsel, poli-
tianmeldelse eller en kombination heraf.
Det foreslås derfor, at der indføres en ny bestemmelse i
lovens § 14 a, hvorefter kontrolmyndigheden kan slutte en
sag om overtrædelse af denne lov, regler fastsat i medfør af
denne lov, produktforordninger eller markedsovervågnings-
forordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområ-
de, med vejledning, forbud, jf. § 13, § 16, stk. 1, og § 16 a,
stk. 2, påbud, jf. § 14, stk. 1, § 15, stk. 2, § 16, stk. 2, § 16 a,
stk. 1, og § 17, eller advarsel, jf. § 14, stk. 2.
Kontrolmyndighedens mulighed for og pligt til at vejlede
følger allerede i dag af almindelige forvaltningsretlige prin-
cipper. Vejledningsforpligtelsen indebærer, at myndigheden
i nødvendigt omfang yder vejledning og bistand til borgere,
der henvender sig om spørgsmål inden for myndighedens
sagsområde. Vejledning er således ikke en ny reaktionsmu-
lighed, men som noget nyt foreslås det at fremgå direkte af
lovteksten i produktloven, at kontrolmyndigheden vil kunne
vælge at slutte en overtrædelse ved alene at yde vejledning.
Kontrolmyndighedens mulighed for at udstede forbud og
påbud følger af gældende regler, jf. henvisningen til §§
13-17 i det foreslåede § 14 a. I forlængelse heraf foreslås
det, at kontrolmyndigheden administrativt vil kunne slutte
en sag om overtrædelse af reglerne på området med at udste-
de forbud eller påbud, uden at kontrolmyndigheden samtidig
foretager politianmeldelse.
For så vidt angår advarsler er der tale om en ny reakti-
onsmulighed, som foreslås indsat i § 14, stk. 2. Den fore-
slåede bestemmelse vil medføre, at kontrolmyndigheden,
afhængigt af overtrædelsens nærmere omstændigheder, kan
udstede advarsler som administrativ sanktion for overtrædel-
se af reglerne på området.
Det foreslås, at en advarsel vil kunne tildeles pr. produkt-
område. Produktloven regulerer et stort antal overordnede
produktområder, eksempelvis legetøj, elevatorer, elektrisk
materiel, fyrværkeri og tekstilmærkning m.fl. Et produktom-
råde skal således forstås som en gruppe af produkter inden
for samme område. Det foreslåede vil medføre, at der kan
tildeles en advarsel for en konstateret overtrædelse ved ek-
sempelvis et legetøjsprodukt, der ikke er i overensstemmelse
med reglerne, og efterfølgende kan der tilsvarende tildeles
en advarsel for et elektrisk produkt, der ikke lever op til reg-
lerne, uden at der nødvendigvis foretages politianmeldelse.
Det foreslås, at en tildelt advarsel vil være tidsbegræn-
set. Advarslen vil udløbe efter en periode på 2 år gældende
fra det tidspunkt, hvor advarslen udstedes af kontrolmyndig-
heden. Tidsbegrænsningen vil medføre, at en ny og lignende
overtrædelse inden for samme produktområde inden for 2 år
som udgangspunkt vil medføre politianmeldelse af den nye
overtrædelse, hvis sagens konkrete og individuelle omstæn-
digheder i øvrigt tilsiger, at en skærpet foranstaltning bør
anvendes. Modsat har det endvidere den virkning, at en ny
og lignende overtrædelse inden for samme produktområde,
begået efter udløb af den 2-årige periode, ikke nødvendigvis
medfører, at der foretages politianmeldelse. Det vil bero på
en konkret og individuel vurdering, jf. nærmere nedenfor
under pkt. 2.2.1.3.2.
Endelig forudsættes det med den foreslåede ordning, at
denne finder anvendelse i sager både mod danske og uden-
landske parter. Kontrolmyndigheden foretager kontrol af
produkter, hvor parterne i sagsbehandlingen både kan være
hjemmehørende i Danmark, inden for EU, eller i tredjelan-
de. Med den foreslåede ordning kan kontrolmyndigheden
således også slutte sager mod udenlandske parter med adres-
se i eller uden for EU, med vejledning, forbud, påbud, el-
ler advarsel, uden nødvendigvis at foretage politianmeldelse
med bødeindstilling.
2.2.1.3.2. Kontrolmyndighedens valg af reaktion
Det er nødvendigt, at sanktioner er både effektive og har
en præventiv effekt, men samtidig er proportionale i forhold
til den konkrete overtrædelse. Sanktionen skal sikre, at reg-
lerne overholdes, men den bør ikke være mere indgribende
end nødvendigt.
Valg af reaktionsmulighed afhænger af sagens individuelle
15
og konkrete omstændigheder, på baggrund af kontrolmyn-
dighedens foretagne skøn. Det er med forslaget intentionen,
at en konstateret overtrædelse herefter kan sluttes med vej-
ledning, påbud, forbud eller advarsel, uden at det er nød-
vendigt samtidig at foretage politianmeldelse med bødeind-
stilling, hvis det vurderes mere proportionalt og hensigts-
mæssigt at benytte et mindre indgribende middel, henset til
overtrædelsens karakter og sagens omstændigheder i øvrigt.
Det vil bero på kontrolmyndighedens foretagne skøn hvil-
ken af de nævnte reaktioner, der konkret vil skulle anvendes
for overtrædelsen. Der vil derfor ikke kunne opstilles præ-
cise og udtømmende retningslinjer for, hvornår en sag vil
kunne sluttes med henholdsvis vejledning, forbud, påbud
eller advarsel. Det vil altid bero på et samlet skøn af sagens
individuelle og konkrete forhold under inddragelse af skær-
pende såvel som formildende omstændigheder.
Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke vil afskæ-
re kontrolmyndigheden fra at foretage politianmeldelse af
en overtrædelse, men bestemmelsen giver mulighed for
at anvende andre sanktionsformer, hvis det vurderes mere
proportionalt og hensigtsmæssigt at benytte et mindre ind-
gribende middel end politianmeldelse. Den foreslåede be-
stemmelse vil således medføre færre politianmeldelser med
indstilling til bøde for overtrædelse af produktloven, regler
fastsat i medfør heraf, produktforordninger eller markeds-
overvågningsforordningen, for så vidt angår produktlovens
anvendelsesområde.
2.2.1.3.3. Nærmere om vejledning
Det vil være udgangspunktet, at kontrolmyndigheden skal
anvende vejledning i forbindelse med mindre overtrædelser
af bagatelagtig karakter. Det gælder eksempelvis, hvor en
fabrikants adresse kun delvist er angivet på et produkt, eller
hvor der på et produkt mangler tekstilmærkning på dansk,
men information om materialet fremgår på engelsk. Andre
eksempler kan være manglende dansk brugsanvisning, for-
udsat at produktet har en karakter, der gør, at det ikke umid-
delbart kan anvendes forkert uanset manglende brugsanvis-
ning på dansk, eller at der i brugsanvisningen til et produkt
mangler en uvæsentlig, men lovpligtig oplysning, der ikke
har betydning for brugerens sikre anvendelse af produktet.
Eksemplerne er ikke udtømmende, ligesom det ikke er
udelukket, at en overtrædelse, som nævnt i eksemplerne,
sluttes med andet end vejledning. Det vil altid bero på kon-
trolmyndighedens samlede vurdering af sagens individuelle
og konkrete omstændigheder.
2.2.1.3.4. Forbud og påbud
Kontrolmyndighedens mulighed for at benytte forbud og
påbud i forbindelse med en overtrædelse følger som nævnt
af gældende ret, jf. pkt. 2.2.1.1.
Det vil også fremover være udgangspunktet, at kontrol-
myndigheden kan reagere over for ulovlige produkter ved
at udstede forbud eller påbud. Forbud og påbud vil således
kunne udstedes, hvis overtrædelsen har en karakter, der nød-
vendiggør handlinger fra den erhvervsdrivende for at sikre,
at reglerne på området efterleves, herunder af hensyn til
brugerens sikkerhed og sundhed ved anvendelse af produk-
tet. Eksempler herpå kan være, at produktet indebærer en
lav risiko for stød ved anvendelsen, eller at der er mangler i
mærkningen på produktet, herunder manglende advarsler.
Ved valg af forbud og påbud vil der altid skulle vælges
den mindst indgribende foranstaltning til opfyldelse af må-
let, så proportionalitetsprincippet iagttages. Er det således
tilstrækkeligt, at den konstaterede fejl eller mangel afhjæl-
pes ved fremtidige produktioner af produktet, vil den er-
hvervsdrivende ikke blive påbudt at tilbagetrække produktet
fra markedet.
Det forudsættes med lovforslaget, at kontrolmyndigheden
også kan udstede påbud til den erhvervsdrivende om at op-
retholde eventuelt foretagne foranstaltninger, som er iværk-
sat af den erhvervsdrivende, inden et påbud herom er ud-
stedt, og som vurderes tilstrækkelige i forhold til at bringe
produktet i overensstemmelse med reglerne. Dette forudsæt-
tes på baggrund af, at der med den gældende bestemmelse
i produktlovens § 14 er hjemmel til at påbyde den erhvervs-
drivende at træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre,
at et produkt bringes i overensstemmelse med reglerne, og
for at sikre, at den erhvervsdrivende lever op til sine forplig-
telser. Som det mindre i det mere vil der dermed kunne
udstedes påbud om at opretholde de iværksatte tiltag, i det
omfang kontrolmyndigheden i forvejen ville kunne have
udstedt påbud efter § 14.
Det beror på en individuel og konkret vurdering, dels hvil-
ken type forbud eller påbud, der anvendes, samt om kontrol-
myndigheden vurderer, at det er tilstrækkeligt at slutte sagen
på denne måde uden samtidig politianmeldelse.
2.2.1.3.5. Advarsel
Kontrolmyndighedens mulighed for at tildele en advarsel
som afslutning på en sag er tiltænkt overtrædelser, hvor
karakteren, sammenholdt med de øvrige konkrete og indivi-
duelle omstændigheder, tilsiger, at et mindre indgribende
middel end politianmeldelse vil være tilstrækkeligt og me-
re proportionalt med overtrædelsen, men hvor det samtidig
vurderes, at der skal sanktioneres yderligere end at give på-
bud eller forbud. En advarsel bør således kunne tildeles ale-
ne eller i sammenhæng med et påbud eller forbud. Med en
advarsel sendes et signal til den erhvervsdrivende om, at der
er konstateret en overtrædelse, og at den erhvervsdrivende
advares herom, uden at den erhvervsdrivende politianmeldes
med henblik på en bødestraf. Formålet med en advarsel vil
således være at gøre den erhvervsdrivende opmærksom på,
at der er sket en overtrædelse af reglerne, og at yderligere
overtrædelser kan medføre politianmeldelse.
Som eksempel kan nævnes en fejl eller mangel ved et
stykke legetøj eller et elektrisk produkt, der har medført
en vurderet risiko i kategorien mellem, eksempelvis for
stød, ved brugerens anvendelse, og hvor den erhvervsdri-
vende har foretaget de nødvendige foranstaltninger for at
bringe produktet i overensstemmelse med reglerne og ikke
tidligere har begået en lignende overtrædelse. De nødven-
dige foranstaltninger kan enten være foretaget frivilligt af
16
den erhvervsdrivende eller efter påbud fra kontrolmyndighe-
den. Det afgørende er, at produktets overensstemmelse med
reglerne er iagttaget.
Det vil bero på en individuel og konkret vurdering, om en
overtrædelse vil kunne sluttes med en advarsel.
2.2.1.3.6. Politianmeldelse
Det er udgangspunktet, at der fortsat vil skulle ske poli-
tianmeldelse i tilfælde af grovere overtrædelser, herunder
ved ulovlige produkter, der har medført en væsentlig eller
betydelig risiko for brugerens sikkerhed eller sundhed ved
anvendelse af produktet, eller i gentagelsestilfælde, forudsat
at betingelserne for at foretage politianmeldelse i øvrigt er
opfyldt. Som eksempler på grove overtrædelser kan nævnes,
hvor en maskine mangler en nødstopsknap, hvor en fejl
vurderes at medføre en høj risiko for stød ved anvendelse af
et produkt, eller hvor der som følge af et ulovligt produkt er
sket skade på personer eller ejendom.
Det vil være udgangspunktet, at der også vil ske politian-
meldelse i forbindelse med grove overtrædelser, selvom den
erhvervsdrivende har foretaget nødvendige foranstaltninger
for at sikre regelefterlevelse, og selvom den erhvervsdriven-
de ikke tidligere er straffet for en lignende overtrædelse.
Det vil bero på en individuel og konkret vurdering på
baggrund af samtlige sagens omstændigheder, om der skal
foretages politianmeldelse.
Når kontrolmyndigheden anmelder sagen til politiet, led-
sages denne af en indstilling til bødestraf. Det foreslås, at
udgangspunktet om en bøde på 50.000 kr. fastholdes, idet
dette bødeniveau anses for passende, henset til de typer
sager, der med den foreslåede ordning fremadrettet vil skulle
politianmeldes. Der henvises i øvrigt til det anførte under
pkt. 2.2.1.2.2.
Ud over gentagelsestilfælde, samt tilstedeværelsen af
skærpende såvel som formildende omstændigheder, jf. ne-
denfor under pkt. 2.2.1.3.7, påvirkes bødens størrelse i ud-
gangspunktet endvidere af fire forskellige parametre: Til-
regnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. For
nærmere beskrivelse af de fire parametre henvises til pkt.
2.2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der er
med lovforslaget ikke tiltænkt ændringer hertil.
Fastsættelse af straffens størrelse vil fortsat bero på dom-
stolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil
kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der
i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens
kapitel 10.
2.2.1.3.7. Skærpende og formildende omstændigheder
Med den foreslåede ordning vil kontrolmyndigheden kun-
ne anvende de ovenfor i pkt. 2.2.1.3.3-2.2.1.3.6 angivne
reaktionsmuligheder i kombination. Dette vil medføre, at
kontrolmyndigheden kan slutte en sag om overtrædelse af
reglerne med eksempelvis både et påbud og en advarsel,
hvis dette skønnes nødvendigt og proportionalt henset til
overtrædelsens karakter og på baggrund af sagens nærmere
omstændigheder. Det er heller ikke en forudsætning for kon-
trolmyndighedens udstedelse af påbud eller forbud, at der
forud er sket vejledning til den pågældende erhvervsdriven-
de, som har overtrådt reglerne. Tilsvarende kan der udstedes
påbud og tildeles advarsel for en konstateret overtrædelse,
hvis de konkrete omstændigheder tilsiger det.
I den skønsmæssige vurdering, som kontrolmyndigheden
foretager ved valg af reaktion ved en konstateret overtrædel-
se, vil der være flere forskellige omstændigheder, som vil
kunne inddrages i vurderingen og tillægges vægt.
Dette vil bl.a. være overtrædelsens karakter og omfanget
af de konstaterede fejl og mangler. Derudover om der er tale
om gentagelsestilfælde, eller om der foreligger skærpende
omstændigheder, jf. produktlovens § 37, stk. 2, som foreslås
ændret ved lovforslagets § 2, nr. 13. Endvidere om den på-
gældende erhvervsdrivende har udvist samarbejdsvillighed
og frivilligt har foretaget foranstaltninger med henblik på at
sikre, at produktet er i overensstemmelse med reglerne, eller
modsat om et eventuelt meddelt påbud ikke er efterkommet.
Det vil også have betydning, om kontrolmyndigheden
har foretaget vejledning eller udstedt forbud, påbud eller
advarsel for en tidligere overtrædelse mod samme erhvervs-
drivende. Andre omstændigheder, der vil kunne tillægges
betydning, er størrelsen på virksomheden, herunder antal
ansatte og virksomhedens samlede omsætning, idet disse
faktorer kan give en indikation af graden af virksomhedens
professionalisme, eller om der modsat er tale om en hobby-
virksomhed. Endvidere kan der lægges vægt på antallet af
produkter, der er solgt, og om produktet er solgt via en
hjemmeside med deraf større geografisk udbredelse, idet
dette giver en indikation af den potentielle skadevirkning
ved salg af produktet. Der henvises til lovforslaget alminde-
lige bemærkninger om de fire parametre under pkt. 2.2.1.1,
som også kan inddrages og tillægges vægt, ligesom ved
fastsættelse af bøden, jf. det anførte under pkt. 2.2.1.3.6.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en
udtømmende liste, og det vil altid bero på en konkret og
individuel vurdering på baggrund af sagens samlede om-
stændigheder, ligesom det er en skønsmæssig vurdering af
kontrolmyndigheden, hvordan de forskellige momenter og
parametre vægtes i det konkrete tilfælde.
2.2.1.3.8. Gentagelsestilfælde og gentagelsesperiode
For så vidt angår gentagelsestilfælde, foreslås det, at der
ændres i lovens § 37, stk. 2, nr. 3, således at det anses for en
skærpende omstændighed, når der er tale om gentagelsestil-
fælde, hvor virksomheden tidligere er straffet for en lignede
overtrædelse.
Med forslaget om, at virksomheden tidligere skal være
straffet for en lignende overtrædelse, medfører det, at pågæl-
dende skal have vedtaget et bødeforlæg eller være dømt ved
dom, for den tidligere overtrædelse, jf. princippet i straffelo-
vens § 81, stk. 1, nr. 1.
Med det foreslåede er det således en forudsætning for, at
der statueres gentagelsestilfælde, som kan danne grundlag
17
for at skærpe straffen efter det foreslåede § 37, stk. 2, nr. 3,
at den tidligere overtrædelse er strafferetligt afgjort, og ikke
blot konstateret af kontrolmyndigheden, som er tilfældet ef-
ter gældende ret.
Med hensyn til, at overtrædelsen skal være lignende, æn-
drer forslaget ikke på gældende ret. Overtrædelserne behø-
ver således ikke at være identiske, når de dog er ensarte-
de. Der henvises til det anførte i lovforslagets almindelige
bemærkninger under pkt. 2.2.1.1.
Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i lovens § 37, stk.
2, nr. 5, ophæves, således at det ikke anses for en skærpende
omstændighed, såfremt den erhvervsdrivende har forsøgt at
omgå eller unddrage sig kontrolmyndighedens kontrol.
For så vidt angår gentagelsesperioden foreslås det, at va-
righeden af gentagelse inden for lovens anvendelsesområde,
nedsættes fra 5 år til 2 år.
Forslaget indebærer, at gentagelsestilfælde, som er en
skærpende omstændighed efter den foreslåede § 37, stk. 2,
nr. 3, er tilfælde, hvor virksomheden inden for de seneste
2 år tidligere er straffet for en lignende overtrædelse. Det
foreslås, at den 2-årige periode regnes fra endelig dom eller
tidspunktet for vedtaget bødeforlæg.
Idet der foreslås en ny ordning og måde at sanktionere de
erhvervsdrivende inden for lovens anvendelsesområde på,
og tillige en ændring af kontrolmyndighedens anmeldelses-
praksis, foreslås det endvidere, at eventuelle tidligere over-
trædelser af den gældende produktlov, ikke har indflydelse
på valg af reaktion for overtrædelser begået efter lovforsla-
gets ikrafttrædelse. Eventuelle overtrædelser af den gælden-
de produktlov vil således ikke have betydning for kontrol-
myndighedens valg af reaktion i forbindelse med en ny
konstateret overtrædelse. Tidligere overtrædelser, hvor den
erhvervsdrivende er straffet for en lignende overtrædelse, vil
tilsvarende ikke være at anse for gentagelse i henhold til
den foreslåede ændring i § 37, stk. 2, nr. 3, jf. de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 12. De overtrædelser,
der er begået forud for lovforslagets ikrafttrædelse, vil blive
vurderet i henhold til den gældende produktlov.
Den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, hvorefter produktlo-
vens anvendelsesområde udvides med nr. 41 og 42, medfø-
rer endvidere, at der foreslås en lovteknisk ændring i § 37,
stk. 2, hvorefter der i bestemmelsen henvises til nr. 13-42.
2.2.1.3.9. Sanktionering af produktlovens § 21
Det foreslås, at det gøres strafbart med bøde at undlade
at efterkomme kontrolmyndighedens anmodning om oplys-
ninger i medfør af § 21. Med forslaget vil det dermed frem-
over være strafbart, hvis kontrolmyndigheden efter anmod-
ning ikke modtager oplysning om, hvor en række nærmere
angivne foranstaltninger i relation til kontrolmyndighedens
udstedte påbud og forbud m.v. er truffet, og om effekten
heraf. I overensstemmelse hermed foretages ændringer i
produktlovens § 37, stk. 1, nr. 6.
Der henvises til pkt. 2.2.1.2.6. ovenfor.
2.2.1.3.10. Ophævelse af absolut kumulation
Det foreslås, at bestemmelserne om absolut kumulation i
produktlovens § 37, stk. 3-5, ophæves. Dette vil medføre, at
strafferettens almindelige princip om modereret kumulation
efter straffelovens § 88, stk. 1, finder anvendelse.
Modereret kumulation indebærer, at der ved flere overtræ-
delser til samtidig pådømmelse fastsættes en fælles straf, der
efter omstændighederne kan være lavere end ved absolut
kumulation. Når kontrolmyndigheden foretager politianmel-
delse af en overtrædelse med bødeindstilling, vil det foreslå-
ede indebære, at der vil blive indstillet til en modereret,
fælles bøde, på baggrund af sagens individuelle og konkrete
omstændigheder, i stedet for at der sker sammenlægning af
bøderne for hver overtrædelse. Dette vil således medføre en
lempelse i bødeniveauet ved flere overtrædelser til samtidig
pådømmelse.
I relation til kontrolmyndighedens bødeindstillinger, inde-
bærer princippet om modereret kumulation, at der fremad-
rettet vil indstilles til en modereret, samlet bøde. Eksempel-
vis hvis der i forbindelse med test af et legetøjsprodukt, er
konstateret i alt tre fejl og mangler, som vurderes at skulle
takseres til henholdsvis 30.000 kr., 40.000 kr. og 60.000 kr.,
vil der ikke skulle indstilles til en samlet bøde på 130.000
kr., men til en mindre modereret bøde. Der kan i den forbin-
delse ikke opstilles en facitliste for, hvad den modererede
bøde konkret vil være, da det afhænger af sagens individuel-
le og konkrete omstændigheder.
Strafferettens almindelige princip om modereret kumula-
tion efter straffelovens § 88, stk. 1, finder anvendelse, med-
mindre andet udtrykkeligt fremgår af loven, jf. straffelovens
§ 2, og derfor er det ikke nødvendigt at indføre en ny be-
stemmelse i lovens § 37 herom.
Som konsekvens af den foreslåede ophævelse af det gæl-
dende § 37, stk. 3 og 4, foreslås endvidere en ophævelse af
§ 37, stk. 5, idet bestemmelsen herefter er overflødig. Den
foreslåede ophævelse af det gældende § 37, stk. 3-5 indebæ-
rer, at der foreslås en række lovtekniske konsekvensændrin-
ger for så vidt angår bestemmelsens stk. 6-8, som herefter
bliver stk. 3-5. Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige æn-
dringer i det forslåede § 37, stk. 4 og 5, der er en viderefø-
relse af gældende ret.
2.2.2. Blokering af onlinegrænseflader
2.2.2.1. Gældende ret
Det følger af § 18, stk. 1, i produktloven, at der kan ske
blokering af en onlinegrænseflade, hvis et påbud efter §
17 ikke er efterkommet, eller onlinegrænsefladen gentagne
gange har solgt eller formidlet salg af produkter, der udgør
en alvorlig risiko.
Bestemmelsen om blokering af onlinegrænseflader er fast-
sat med henblik på at gennemføre artikel 14, stk. 4, litra
k, nr. 2, i markedsovervågningsforordningen. Herefter skal
myndigheden tillægges beføjelse til – hvis der ikke findes
andre effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko,
og hvis en anmodning i henhold til artikel 14, stk. 4, litra
18
k, nr. 1, ikke overholdes – at udbydere af informationssam-
fundstjenester skal begrænse adgangen til onlinegrænsefla-
den, herunder ved at anmode en relevant tredjepart om at
gennemføre sådanne foranstaltninger.
Det følger af bemærkningerne til produktloven, jf. Folke-
tingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side
78, at fjernelse af indhold vedrørende produkter, der ikke
overholder de gældende regler, eller, hvis dette ikke er mu-
ligt, begrænsning af adgangen til sådanne produkter, der
tilbydes gennem deres tjenester, ikke bør berøre bestemmel-
serne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF
om elektronisk handel, jf. betragtning 16 i markedsovervåg-
ningsforordningens præambel. Det følger endvidere bl.a.
af betragtning 41 i markedsovervågningsforordningens præ-
ambel, at når en anmodning om fjernelse af indhold eller
visning af advarsel ikke imødekommes, bør den relevante
myndighed have beføjelse til at påbyde, at leverandører
af informationssamfundstjenester begrænser adgangen til
onlinegrænsefladen, og derudover at foranstaltningen bør
træffes i overensstemmelse med principperne i direktiv
2000/31/EF. På den baggrund følger det af artikel 2, stk.
4, at forordningen ikke berører anvendelsen af artikel 12-15
i direktiv 2000/31/EF.
Siden vedtagelsen af produktloven er en ny forordning
(EU) 2022/2065 om digitale tjenester trådt i kraft. Forord-
ningen trådte i kraft den 16. november 2022 og forordningen
ændrer direktiv 2000/31/EF, som er implementeret i e-han-
delsloven. Rammen for fritagelse for formidleransvar er vi-
dereført i forordningen om digitale tjenester. Dette indebæ-
rer, at der fortsat vil være bestemmelser om ansvarsfritagel-
se for f.eks. hostingtjenester, når forordningen finder endelig
anvendelse den 17. februar 2024. Blokeringsbestemmelsen
i produktlovens § 18 berører således ikke anvendelsen af be-
stemmelserne i e-handelsloven eller forordningen om digita-
le tjenester, herunder bestemmelsen i forordningens artikel 6
om ansvarsfrihed for hostingtjenester.
Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelsen i § 18
går videre end markedsovervågningsforordningens artikel
14, stk. 4, litra k, nr. 1. Det skyldes, at bestemmelsen kan
anvendes i forbindelse med salg af produkter, der ikke er
i overensstemmelse med reglerne, og således ikke alene
produkter, der udgør en alvorlig risiko, som det fremgår af
forordningen. Dermed tildeles kontrolmyndigheden en befø-
jelse, som skal gøre det lettere at håndhæve reglerne online
på samme vis, som det er tilfældet over for fysiske butikker.
Bestemmelsen i § 18, stk. 1, er fastsat med henblik på at
sikre, at kontrolmyndigheden kan foranledige, at adgangen
til en onlinegrænseflade blokeres i situationer, hvor produk-
tet udgør en alvorlig risiko, og hvor et påbud i henhold til
lovens § 17 ikke er overholdt. Ydermere kan bestemmelsen
anvendes, hvor en onlinegrænseflade gentagne gange har
solgt eller formidlet salg af produkter, der udgør en alvorlig
risiko. Bestemmelsen kan anvendes over for webbutikker
og handelsplatforme, der formidler et salg af produktet eller
videreformidler kontakten mellem køber og sælger.
Det følger endvidere af § 18, stk. 2, at afgørelse om bloke-
ring af en onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse
efter kontrolmyndighedens begæring. Inden retten træffer
afgørelse, skal den så vidt muligt give parten, som indgrebet
retter sig mod, adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres
de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at
betingelserne for indgrebet er opfyldt.
Det følger af § 18, stk. 3, at det påhviler udbydere af
informationssamfundstjenester at bistå kontrolmyndigheden
ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2. Kontrolmyn-
digheden kan pålægge udbydere af informationssamfunds-
tjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge
handlinger, som det påhviler udbyderne at foretage.
Det følger af § 18, stk. 4, at kontrolmyndigheden skal
påse, at et indgreb efter en blokering efter stk. 1 ikke opret-
holdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen
er til stede. Kontrolmyndigheden skal af egen drift eller på
foranledning af den, som indgrebet retter sig mod, træffe
afgørelse om ophævelse af blokeringen.
Endelig følger det af § 18, stk. 5, at fremsætter den,
som indgrebet efter stk. 1 retter sig mod, anmodning om,
at blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at
der er sket væsentlige ændringer i indholdet af onlinegræn-
sefladen, skal kontrolmyndigheden, hvis blokeringen ikke
ophæves i medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgs-
målet for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet
skal opretholdes. Tages en anmodning ikke til følge, kan ny
anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder
fra kendelsens afsigelse.
2.2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Siden produktlovens ikrafttrædelse den 1. juli 2020 er be-
stemmelsen i § 18, stk. 1, anvendt i begrænset omfang. Ind-
til videre er det alene i et enkelt tilfælde endt med en
blokering af en onlinegrænseflade, hvor Sikkerhedsstyrelsen
i forbindelse med en sag hos domstolene havde nedlagt
påstand om DNS-blokering af hjemmesiden i medfør af pro-
duktlovens § 18.
Den konkrete sag, som er endt med en blokering af en on-
linegrænseflade, og andre sammenlignende sager, som dog
ikke er endt med en kendelse om blokering, har medvirket
til at identificere visse uhensigtsmæssigheder for så vidt
angår blokeringssager. F.eks. afhænger Sikkerhedsstyrelsens
jurisdiktion i blokeringssager af, hvorvidt der er tale om
udenlandske eller danske hjemmesider, herunder hvorvidt
der er tale om . dk-domænenavne.
Sikkerhedsstyrelsen har i den forbindelse erfaret, at der er
forskellige praktiske udfordringer forbundet med at blokere
onlinegrænseflader, der hostes af både danske og udenland-
ske webhostingudbydere, og som både kan have . dk- eller
andre domænenavne.
For så vidt angår hjemmesider, der hostes af danske web-
hostingudbydere, er det i praksis muligt at foranledige, at
hosting af en hjemmeside stoppes. Dermed afskæres bru-
gere fra at få adgang til hjemmesiden uden mulighed for
omgåelse, idet hjemmesiden ikke længere hostes. Afgørel-
ser over for danske webhostingudbydere kan håndhæves og
19
sanktioneres. Det samme gør sig ikke gældende for uden-
landske hjemmesider, hvor webhosten ofte ligeledes ikke er
hjemmehørende i Danmark, hvorfor der er betydelige udfor-
dringer ved at håndhæve afgørelser. Tilsvarende for danske
hjemmesider, som hostes af udenlandske webhosts. Derfor
vil det som udgangspunkt være DNS-blokering af et bestemt
internetdomæne, der alene blokerer danske brugeres adgang,
som er aktuel i disse tilfælde. Det er således muligt for
brugere at omgå blokeringen, hvis de benytter sig af en
udenlandsk server eller en såkaldt VPN-server.
Erhvervsministeriet vurderer, at der på trods af mulighe-
derne for at omgå en DNS-blokering fortsat er tale om den
mest effektive mulighed for at blokere, når der er tale om
udenlandske hjemmesider eller danske hjemmesider, hvor
webhosten ikke er hjemmehørende i Danmark, eller hvor der
ikke i øvrigt er en udbyder af informationssamfundstjene-
ster, over for hvem en afgørelse kan håndhæves. DNS-blo-
kering anvendes tillige på andre områder, hvor danske myn-
digheder blokerer for ulovligt indhold på nettet. DNS-bloke-
ring foretages af danske internetudbydere, der ligesom andre
udbydere af informationssamfundstjenester er forpligtede til
at bistå kontrolmyndigheden ved gennemførelsen af kendel-
ser om blokering i henhold til produktlovens § 18, stk. 2.
For så vidt angår sagsanlæg i blokeringssager vil der ofte
være tale om udenlandske parter. Erhvervsministeriet vurde-
rer i den henseende, at der bør være klarhed over, hvor sager
skal anlægges. Det følger af Vestre Landsrets dom af 28.
februar 2023, at sagsanlæg efter produktlovens § 36 skal
ske ved kontrolmyndighedens hjemting, da den part, som
forlangte sagen anlagt, ikke havde hjemting i Danmark. Det
følger at retsplejelovens § 240, stk. 2, at retssager, som en
fysisk eller juridisk person anlægger om prøvelse af afgørel-
ser truffet af en central statslig myndighed, anlægges ved
den pågældende sagsøgers hjemting, hvis sagsøgeren har
hjemting i Danmark. Hvis sagsøgeren ikke har hjemting i
Danmark, skal sagen anlægges ved myndighedens hjemting
efter retsplejelovens § 235, stk. 1. I overensstemmelse her-
med, og i overensstemmelse med de almindelige regler om
værneting, som følger af retsplejeloven, Bruxelles I-forord-
ningen og Lugano-konventionen, bør der ikke i produktlo-
ven fastsættes særregler om værneting.
Den gældende blokeringsbestemmelse i produktlovens §
18, stk. 1, kan bl.a. anvendes, når en onlinegrænseflade
gentagne gange har solgt eller formidlet salg af produkter,
der udgør en alvorlig risiko.
I relation til salg og formidling af salg medfører den gæl-
dende bestemmelse en uhensigtsmæssig situation. For det
første fordi produkter, der udbydes til salg online eller gen-
nem andre former for fjernsalg, efter markedsovervågnings-
forordningen anses for at være gjort tilgængelige på EU-
markedet, når et tilbud er specifikt målrettet brugere. Den
retlige konsekvens heraf er, at disse produkter skal overhol-
de alle gældende EU-regler, og dermed kan produkterne væ-
re genstand for kontrolmyndighedernes kontrol ved tilgæn-
geliggørelsen på markedet, og ikke når der nødvendigvis er
sket et salg.
Endvidere medfører kravet om salg betydelige vanskelig-
heder for kontrolmyndigheden med at bevise, at der er
faktisk er sket et salg eller formidlet et salg, medmindre
kontrolmyndigheden selv har købt produktet.
Med henblik på at sikre, at bestemmelsen i § 18, stk. 1,
kan anvendes for at forhindre, at produkter, der udgør en
alvorlig risiko, købes af danske brugere, foreslås det derfor
at ændre bestemmelsen. Det vil herefter være tilgængelig-
gørelsen på markedet, specifikt det danske marked, der er
afgørende for, hvornår blokering af en onlinegrænseflade
kan ske.
For så vidt angår gentagelsestilfælde vurderer Erhvervs-
ministeriet, at det desuden er nødvendigt at præcisere, at der
med gentagelsestilfælde også er tale om situationer, hvor
produkter er gjort tilgængelige på en onlinegrænseflade,
uden at f.eks. en onlinemarkedsplads eller webbutik nødven-
digvis er den juridiske sælger af produkter. At der på en
onlinegrænseflade gentagne gange er solgt eller formidlet
salg, bør herudover forstås som forudsat i bemærkningerne
til produktloven, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A,
L 179 som fremsat, side 79, dvs. hvor der inden for en
periode på 2 år er begået 3 lignende forseelser. Med henblik
på at klarlægge retsstillingen bør dette endvidere fremgå af
ordlyden i blokeringsbestemmelsen i § 18, stk. 1. Der bør
således fortsat være en vis form for tidsmæssig udstrækning
for forseelserne, men det bør afhænge af domstolenes kon-
krete vurdering, hvorvidt tilgængeliggørelse af flere ulovlige
produkter udgør forskellige forseelser, som tillægges indbyr-
des gentagelsesvirkning.
De nærmere kriterier for ophævelse af blokering, herunder
hvilke skridt onlinegrænseflader nødvendigvis må foretage
for at en blokering kan ophæves, følger af de gældende
bestemmelser i produktlovens § 18, stk. 4 og 5. Som for-
udsat i forarbejderne til produktloven, jf. Folketingstidende
2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 80, kan af-
gørelse om ophævelse træffes, når det er godtgjort, at et
påbud er efterkommet, eller den erhvervsdrivende har truffet
de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at onlinegræn-
sefladen igen sælger eller formidler salg af produkter. Er-
hvervsministeriet vurderer i den henseende, at de nævnte
bestemmelser ikke giver anledning til en ændring.
2.2.3. Virksomhedsbaseret markedsovervågning
2.2.3.1. Gældende ret
Efter § 9, stk. 1, i produktloven varetager Sikkerhedssty-
relsen opgaven som kontrolmyndighed på de produktområ-
der, der er omfattet af loven, medmindre der i anden lovgiv-
ning er fastsat regler om forebyggelse af specifikke risici
ved særlige produkter, hvormed kontrollen føres af den rele-
vante kontrolmyndighed.
Kontrolmyndigheden fører på baggrund af reglerne i pro-
duktlovens kapitel 3 kontrol med, at reglerne i produktlo-
ven eller regler fastsat i medfør heraf overholdes. Kontrol-
myndigheden fører desuden kontrol med, at regler fastsat
i produktforordninger eller markedsovervågningsforordnin-
gen, for så vidt angår produktlovens anvendelsesområde,
overholdes, jf. produktlovens § 9, stk. 3.
20
Kontrolbestemmelserne finder alene anvendelse på pro-
dukter, der er gjort tilgængelige på det danske marked, og
over for erhvervsdrivende med aktiviteter rettet mod det
danske marked. Eksempler på aktiviteter rettet mod det
danske marked er tilgængeliggørelse af produkter i danske
butikker, eller markedsføring af produkter online, der er
målrettet danske brugere. Et produkt anses således for at
være gjort tilgængeligt på det danske marked, allerede når
en dansk forbruger kan bestille det på en webshop eller via
en onlinegrænseflade (hjemmesider og apps m.v.).
Kontrolmyndigheden kontrollerer, om produkterne udta-
get til kontrol, er behæftede med formelle eller materielle
mangler. Kontrollen skal i henhold til produktlovens § 9,
stk. 4, udøves på en sådan måde, at der gribes ind med de
midler og med den hurtighed, som risikoens alvor kræver.
I Sikkerhedsstyrelsen føres der i dag flere typer af kon-
trol. Kontrollen med, at produktlovgivningen overholdes,
tilrettelægges hovedsageligt på baggrund af en datadrevet
risikomodel, hvor data primært indsamles ved Sikkerheds-
styrelsens markedsovervågningsindsatser, anmeldelser fra
brugere, pressehistorier, indberetninger fra virksomheder,
anmeldelser om ulykker med et produkt og enkelte ulykkes-
statistikker. Sikkerhedsstyrelsen anvender risikovurderings-
værktøjer i sagsbehandlingen med henblik på vurdering af
et produkts farlighed og sandsynligheden for, at produktet
forvolder skade.
Kontrollen udføres på denne baggrund f.eks. i form af
dokumentkontrol, hvor den ledsagende dokumentation og
andre formelle krav til produktet kontrolleres. Kontrollen
kan foretages via besøg i fysiske butikker og overvågning
af webbutikker, hvor der udtages produkter eller undersøges
skiltning m.m. Derudover foretages kontrol, hvor produkter
udvælges, inspiceres visuelt og sendes til fulde eller delvise
test hos uafhængige testlaboratorier.
Efter produktlovens §§ 10-21 har kontrolmyndigheden
en række kontrolbeføjelser, som den relevante myndighed
kan anvende i forbindelse med den generelle kontrol på
området, herunder i forbindelse med at en overtrædelse kon-
stateres. Det gælder bl.a. § 10 om kontrolmyndighedens
mulighed for at kræve nødvendige oplysninger til brug for
kontrollen og kontrolmyndighedens mulighed efter § 11 for
at opnå adgang til lokaliteter og transportmidler til enhver
tid mod behørig legitimation og uden retskendelse.
Kontrolmyndigheden kan udtage produkter til kontrol, jf.
§ 12, og kontrolmyndigheden har forskellige reaktionsmu-
ligheder i tilfælde af, at et produkt ikke er i overensstemmel-
se med reglerne, herunder mulighed for at udstede påbud og
forbud m.v., afhængigt af overtrædelsens nærmere omstæn-
digheder, jf. §§ 13-16 a, og §§ 19-21. Endvidere har kontrol-
myndigheden beføjelser i relation til ulovlige produkter, der
findes på onlinegrænseflader, jf. §§ 17 og 18.
I forbindelse med udtagningen af produkter til kontrol
anvender Sikkerhedsstyrelsen i dag en tilsynsmodel, hvor
Sikkerhedsstyrelsens som led i sagsbehandlingen af de ud-
tagne produkter og efter aftale med den erhvervsdrivende
foretager et tilsynsbesøg. Kontrollen følges op af dialog med
virksomheden eksempelvis om virksomhedens processer og
procedurer, f.eks. ved tilbagekaldelse af usikre produkter
og orientering af forbrugere og myndigheder, egenkontrol-
indsatser og virksomhedens generelle indsats for at leve op
til virksomhedens forpligtelser i henhold til produktregule-
ringen. Eftersom virksomhedsbesøget tager udgangspunkt
i et eller flere udtagne produkter, begrænses dialogen og
vejledningen til at omhandle de gældende regler for det
pågældende produkt.
Kontrollen og vejledningen vedrørende den pågældende
virksomheds ansvar og forpligtelser begrænses som følge
heraf til at omhandle de gældende regler, der er relevante for
det udtagne produkt, selvom virksomheden ofte har et bre-
dere varesortiment bestående af forskellige produkttyper. På
baggrund af tilsynet kontrolleres det eller de udtagne pro-
dukter. Hvis der konstateres formelle eller materielle fejl
eller mangler, træffes der en afgørelse, og virksomheden vil
som udgangspunkt blive politianmeldt, hvis betingelserne
for strafbarhed er opfyldt.
2.2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Produktlovgivningen er bygget op, så de erhvervsdriven-
de skal være ansvarlige aktører på markedet og leve op
til forpligtelsen om kun at gøre produkter tilgængelige på
markedet, som er i overensstemmelse med reglerne, og som
ikke udgør en fare. Det er fortsat vurderingen, at myndighe-
dernes kontrol hverken kan eller skal erstatte virksomheder-
nes egenkontrol og ansvar. Det er samtidig vurderingen, at
de erhvervsdrivende i vidt omfang lever op til deres forplig-
telser og generelt ønsker et velfungerende samarbejde med
myndighederne.
Der er dog også erhvervsdrivende, der ikke kan eller
vil efterleve reglerne. Der er derfor fortsat et behov for
en kontrol, der kan sikre, at markedsførte produkter er i
overensstemmelse med reglerne. Det betyder, at der fortsat
skal føres kontrol på baggrund af både reaktive og proaktive
tiltag, ligesom der skal foretages forskellige kontroller på
tværs af produkttyper.
Erhvervsministeriet vurderer på den baggrund, at der med
fordel kan fokuseres yderligere på en form for kontrol, hvor
der særligt fokuseres på de erhvervsdrivendes generelle for-
pligtelser, herunder i form af vejledning, som tillige kan
understøtte de erhvervsdrivende i at navigere i et komplekst
produkt- og regellandskab. Dette vil være en virksomheds-
baseret markedsovervågning, som tager udgangspunkt i den
erhvervsdrivendes samlede produktsortiment.
Den virksomhedsbaserede markedsovervågning skal dels
imødekomme et ønske fra de erhvervsdrivende om mere
generel vejledning på produktområdet. Samtidig er det nød-
vendigt, at kontrolmyndigheden i visse tilfælde kan føre en
egentlig kontrol med de erhvervsdrivendes procedurer, i det
omfang der er fastsat krav herom.
Reglerne i produktloven tager udgangspunkt i, at produk-
ter skal være lovlige for at kunne gøres tilgængelige på
markedet, og de erhvervsdrivende har i forlængelse heraf
21
nogle forpligtelser, de skal leve op til. Der er ikke på
nuværende tidspunkt fastsat krav i produktloven om, at
virksomhederne har bestemte procedurer med henblik på
varetagelse af produktsikkerheden. Der ses dog en stigende
tendens i EU- retten til, at der bliver stillet krav til egentlige
procedurer. Det fremgår eksempelvis af Europa-Parlamentet
og rådets forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om
produktsikkerhed i almindelighed (GPSR) artikel 14, at en
erhvervsdrivende skal sikre, at denne har interne processer
for produktsikkerhed, som sætter vedkommende i stand til
at overholde de relevante krav i forordningen. Det fremgår
endvidere af samme forordnings præambelbetragtning nr.
37, at det med henblik på at forhindre, at farlige produkter
bringes i omsætning, bør være obligatorisk for erhvervsdri-
vende at inkludere interne processer, der sikrer overholdelse
af de relevante krav i forordningen, i deres produktions- el-
ler markedsføringsaktiviteter. Det fremgår endelig, at sådan-
ne interne processer bør fastlægges af de erhvervsdrivende
selv i forhold til deres rolle i forsyningskæden og den på-
gældende produkttype og f.eks. kan baseres på organisatori-
ske procedurer, retningslinjer, standarder eller udnævnelsen
af en ad hoc-driftsleder, samt at ansvaret for fastlæggelse af
sådanne interne processer og deres formater fortsat alene bør
påhvile de relevante erhvervsdrivende. Derudover følger det
af forordningens artikel 9, stk. 2, at fabrikanten forpligtes til
at foretage en intern risikoanalyse, inden produkterne brin-
ges i omsætning. Forordningen finder anvendelse fra den 13.
december 2024.
Det er forventningen, at der i nye EU-retsakter, som
vedtages i løbet af de kommende år, i stigende grad vil
blive indført procedurekrav på tværs af produktområder. Ud-
gangspunktet forventes også at være, at manglende procedu-
rer skal sanktioneres på lige fod med produkters manglende
overensstemmelse med reglerne.
Erhvervsministeriet vurderer på den baggrund, at der er
et behov for, at kontrolmyndigheden kan gennemføre mere
overordnede tilsyn med fokus på eftersyn af virksomhedens
samlede procedurer og indsatser i forhold til varetagelsen af
produktsikkerheden med henblik på at sikre, at de varer, der
bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på markedet,
er overensstemmende med reglerne. Dette som følge af, at
kontrolmyndighedens hjemmel til at gennemføre kontrolbe-
søg i virksomheden hænger sammen med kontrollen af et
eller flere produkter, herunder produkter som er udtaget til
kontrol i medfør af produktlovens § 12.
Generelt er det vurderingen, at mængden og kompleksi-
teten af gældende krav til produkter og forpligtelser for
virksomhederne er voksende, hvorfor det bliver stadigt mere
udfordrende for virksomhederne at være regelefterlevende
på produktsikkerhedsområdet. Som offentlig myndighed har
Sikkerhedsstyrelsen en vejledningspligt. Det følger af for-
valtningslovens § 7, stk. 1, at en forvaltningsmyndighed i
fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til person-
er, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndig-
hedens sagsområde. Vejledningspligten gælder i henhold til
lovens § 2, stk. 1, i afgørelsessager, men det følger samtidig
af god forvaltningsskik og almindelige retsgrundsætninger,
at myndighederne også skal yde vejledning uden for forvalt-
ningslovens anvendelsesområde, hvorfor der bl.a. også ydes
vejledning i forbindelse med kontrolbesøg hos virksomhe-
derne.
Med en udvidet adgang til at kontrollere erhvervsdrivende
i forbindelse med virksomhedsbaseret markedsovervågning,
uden forudgående udtagelse af et produkt, men med særlig
fokus på virksomhedens indsats for alene at bringe overens-
stemmende produkter i omsætning og vejledning herom,
vurderes det, at kontrollerne vil blive mere effektive. Det
vurderes på sigt at kunne medvirke til øget regelefterlevelse
og et mindre behov for at udtage produkter.
Som følge af ovenstående foreslås i en ny bestemmelse
i produktlovens § 9, stk. 5, at kontrolmyndigheden kan fø-
re kontrol med en virksomheds procedurer for at sikre, at
et produkt er i overensstemmelse med kravene i § 5, stk.
1, i det omfang virksomheden skal have sådanne procedu-
rer. Det foreslås endvidere i en ny bestemmelse i produkt-
lovens § 9, stk. 6, at Erhvervsministeren bemyndiges til
at kunne fastsætte nærmere regler om kontrollen efter den
foreslåede § 9, stk. 5.
Som anført under pkt. 2.2.3.1 fører kontrolmyndigheden
kontrol med, at relevant lovgivning på området overhol-
des. Vælger kontrolmyndigheden således at udføre en fysisk
kontrol, som vil udgøre et tvangsindgreb uden for straffe-
retsplejen, er forholdet underlagt reglerne i lov om retssik-
kerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. no-
vember 2019 (retssikkerhedsloven). Det gælder eksempelvis
retssikkerhedslovens § 5 om varsling.
Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 5, vil kunne an-
vendes som et nødvendigt supplement til den eksisterende
kontrol. Kontrolmyndigheden vil således fortsat kunne vej-
lede erhvervsdrivende i gældende regler som opfølgning på
kontrollen med udtagne produkter, afhængigt af resultatet
af kontrollen. Der henvises til pkt. 2.2.1.3 og de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 8 og 9, om de forslå-
ede bestemmelser i § 14, stk. 2, og § 14 a, om kontrolmyn-
dighedens mulighed for at slutte en overtrædelsessag med
vejledning, påbud, forbud eller advarsel.
For at kunne udføre den foreslåede kontrol af erhvervs-
drivendes procedurer er det nødvendigt, at kontrolmyndig-
heden kan få adgang til erhvervsmæssige lokaliteter. Efter
omstændighederne kan det således være nødvendigt at få fy-
sisk adgang til en erhvervsmæssig lokalitet med henblik på
at konstatere tilstedeværelsen af bestemte procedurer, som er
påkrævet i henhold til produktlovgivningen. Der kan f.eks.
være tale om organisatoriske procedurer, retningslinjer og
standarder m.v., og der kan være tale om udnævnelse af
personale til håndtering af bestemte processer. Visse proce-
durer kan således være vanskelige eller byrdefulde for den
erhvervsdrivende at føre dokumentation for.
I forlængelse heraf og på baggrund af det tilsigtede mål
med den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 5, er det Er-
hvervsministeriets vurdering, at kontrollen hermed ikke for-
udsætter, at kontrolmyndigheden kan opnå adgang til en
22
virksomhed uden retskendelse, i det omfang en erhvervs-
drivende modsætter sig kontrolmyndighedens forsøg på at
udføre kontrol. Endvidere vurderes det ikke at være nødven-
digt, at der kan opnås adgang til private lokaliteter eller
transportmidler. Det foreslås derfor, at der foretages en be-
grænsning af rækkevidden for adgang til erhvervsmæssige
lokaliteter uden retskendelse, som følger af produktlovens
§ 11, stk. 1. Tilsvarende foreslås en afskæring af adgangen
til private lokaliteter og transportmidler. Der henvises til de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 5.
De foreslåede bestemmelser om kontrol i § 9, stk. 5 og
6, medfører ikke, at de erhvervsdrivende pålægges yderlige-
re forpligtelser i forhold til de gældende produktkrav. Der
er således tale om myndighedsbeføjelser til at kontrollere,
hvorvidt de erhvervsdrivende efterlever forpligtelser, der al-
lerede fremgår af reglerne. Kontrollen kan omfatte en gen-
nemgang af, hvorvidt der er tilstrækkelige procedurer i for-
hold til dokumentation, opbevaring heraf i den påkrævede
tidsperiode, håndtering af produkter, der viser sig at være
farlige, og håndtering af klager m.v., så den erhvervsdriven-
de er i stand til at være regelefterlevende. I forlængelse her-
af foreslås det i en ny bestemmelse i produktlovens § 9, stk.
6, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om den virksomhedsbaserede markedsovervågning.
Virksomhedsbaseret markedsovervågning vil som ud-
gangspunkt være en vejledningsbaseret metode til markeds-
overvågning af produkter, som kombinerer den traditionelle
håndhævelse af reglerne med effektiv vejledning til virk-
somhederne om de gældende regler og virksomhedernes an-
svar og forpligtelser, afhængigt af deres rolle i omsætnings-
leddet. Formålet med virksomhedsbaseret markedsovervåg-
ning er at understøtte virksomhedernes regelefterlevelse,
ved at styrke virksomhedernes egen indsats omkring pro-
duktoverensstemmelse på baggrund af dialog og effektiv
vejledning om produktsikkerhedsregler, ansvar og forpligtel-
ser m.v.
Med de forslåede bestemmelser i produktlovens § 9, stk.
5 og 6, og § 11, stk. 1, 3. pkt., kan kontrollen foregå
hos de erhvervsdrivende, herunder fabrikanter, importører
og distributører m.fl. i overensstemmelse med definitionen
i produktlovens § 4, nr. 1. Der tages udgangspunkt i den
enkelte erhvervsdrivendes rolle i omsætningsleddet og de
gældende krav i love, bekendtgørelser eller forordninger,
som vedrører den erhvervsdrivendes konkrete produktområ-
de, samt det ansvar og de forpligtelser den erhvervsdrivende
har som følge heraf.
Den virksomhedsbaserede tilgang vil være særlig relevant
i den proaktive markedsovervågning med henblik på at un-
derstøtte regelefterlevelsen, og den vil tillige være relevant
i reaktive sager. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis der
på baggrund af gentagende forbrugeranmeldelser af farlige
eller ikke-overensstemmende produkter fra samme virksom-
hed opstår en formodning om, at den erhvervsdrivende ikke
har etableret tilstrækkelige procedurer, i det omfang denne
er forpligtet hertil. I så fald kan det efter omstændighederne
være nødvendigt, at kontrolmyndigheden træffer afgørelse
over for den erhvervsdrivende. Er der tale om en overtræ-
delse vil kontrolmyndigheden således have mulighed for at
udstede påbud, forbud, advarsel eller politianmeldelse.
2.2.4. Ændring af anvendelsesområde som følge af nye
EU-retsakter om produktsikkerhed i almindelighed og
om maskiner
2.2.4.1. Gældende ret
Produktloven finder anvendelse på mange forskellige pro-
duktområder, hvoraf størstedelen er omfattet af EU-retsak-
ter. Det fremgår således af produktlovens § 2, stk. 1, at
loven finder anvendelse på 40 produktområder, som er un-
derlagt EU-retsakter, herunder også produkter omfattet af
direktivet om produktsikkerhed i almindelighed (produktsik-
kerhedsdirektivet), jf. stk. 1, nr. 1, og direktivet om maski-
ner (maskindirektivet), jf. stk. 1, nr. 2.
Produktsikkerhedsdirektivet er implementeret i dansk ret
ved produktloven og ved bekendtgørelse nr. 839 af 10. juni
2020 om produktsikkerhed i almindelighed og koordination
mellem kontrolmyndigheder. Maskindirektivet er implemen-
teret ligeledes ved produktloven, ved lov nr. 155 af 20.
februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter og ved
bekendtgørelse nr. 1094 af 1. juni 2021 om maskiner.
Produktsikkerhedsdirektivet afløses af forordning (EU)
2023/988 om produktsikkerhed i almindelighed. Forordnin-
gen trådte i kraft den 12. juni 2023 og finder endelig anven-
delse den 13. december 2024, hvor forordningen erstatter
det gældende produktsikkerhedsdirektiv, som ophæves i den
forbindelse.
Maskindirektivet afløses af forordning (EU) 2023/1230
om maskiner, som trådte i kraft den 19. juli 2023. Forord-
ningen finder delvist anvendelse i de kommende år frem
mod endelig anvendelse den 20. januar 2027. Der vil således
være en periode, hvor både maskindirektivet og forordnin-
gen finder anvendelse, inden maskindirektivet ophæves med
virkning fra den 20. januar 2027.
2.2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Et af de primære formål med produktloven var at samle
reguleringen af forskellige produkttyper i en hovedlov på
Sikkerhedsstyrelsens område. Sikkerhedsstyrelsen har an-
svaret for en stor del af de produktområder, som er omfattet
af markedsovervågningsforordningen, der danner grundlag
for en fælleseuropæisk markedsovervågning af alle produk-
ter, som gøres tilgængelige på markedet i EU. Derudover
har Sikkerhedsstyrelsen også ansvaret for områder, som ikke
er omfattet af EU-harmoniserede retsakter.
På den baggrund indeholder produktloven en række kon-
trolbeføjelser, som kan anvendes med henblik på at sikre
en ensartet og effektiv markedsovervågning på tværs af
produktområder. Erhvervsministeriet finder det vigtigt, at
denne ramme bevares, og at Sikkerhedsstyrelsen fortsat har
de nødvendige og ensrettede kontrolbeføjelser og sanktions-
muligheder på tværs af produktområder. Det gælder både,
når der introduceres nye krav til hidtil uregulerede områder,
23
men også når eksisterende regler erstattes af mere tidssva-
rende regler, som i højere grad imødekommer nye forret-
ningsmodeller og ændret brugeradfærd. Dette er f.eks. til-
fældet med forordningen om produktsikkerhed i almindelig-
hed og forordningen om maskiner, der som ovenfor nævnt
afløser gældende direktiver fra henholdsvis. 2001 og 2006.
Af det gældende maskindirektiv og af det gældende pro-
duktsikkerhedsdirektiv følger en række produktkrav. Hen-
sigten med produktloven er tilsvarende, at der er et klart
grundlag for at sikre den nødvendige og korrekte implemen-
tering i Danmark af relevante EU-retsakter. På den baggrund
følger produktkravene til produkter, som er omfattet af pro-
duktsikkerhedsdirektivet og maskindirektivet, af bekendtgø-
relser, som implementerer kravene fra de pågældende direk-
tiver.
Erhvervsministeriet erfarer, at der i stigende omfang fast-
sættes produktkrav i forordninger, som har direkte retsvirk-
ning i Danmark. Som anført i forarbejderne til produktloven,
jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som frem-
sat, side 18, var det forventet ved lovforslagets behandling,
at maskindirektivet ville blive erstattet af en maskinforord-
ning bl.a. med henblik på at skabe klarhed over de erhvervs-
drivendes forpligtelser som led i forsyningskæden.
Som forventet er det derfor nødvendigt at ændre anven-
delsesområdet i produktloven med henblik på at sikre, at
der kan fastsættes de nødvendige supplerende bestemmel-
ser til maskinforordningen såvel som forordningen om pro-
duktsikkerhed i almindelighed. De supplerende bestemmel-
ser er i overvejende grad kontrolbeføjelser og sanktioner,
som medlemsstaterne er forpligtede til at fastsætte i med-
før af markedsovervågningsforordningen. Derudover er det
nødvendigt at foretage ændringer i implementeringen af de
gældende direktiver, der på nuværende tidspunkt er fastsat
administrativt, idet størstedelen af reguleringen af produk-
ter, som omfattes af produktsikkerhedsdirektivet og maskin-
direktivet, fremover vil følge af forordninger med direkte
virkning i Danmark.
Det foreslås derfor, at produktlovens anvendelsesområde
ændres. Det foreslås, at forordningen om maskiner og for-
ordningen om produktsikkerhed i almindelighed tilføjes som
henholdsvis nr. 41 og 42 i § 2, stk. 1, hvorved produktlo-
vens bestemmelser kan finde anvendelse på de pågældende
produktområder. I forlængelse heraf foretages en række kon-
sekvensændringer i produktlovens § 3, § 4, nr. 5, og § 37,
stk. 6, som med lovforslaget bliver stk. 3, i det omfang de
gældende bestemmelser henviser til anvendelsesområdet.
2.3. Ændring af elsikkerhedsloven
2.3.1. Ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed
2.3.1.1. Gældende ret
I elsikkerhedsloven, jf. lov nr. 525 af 29. april 2015 om
sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og
elektrisk materiel, blev Rådet for El- og Gasteknisk Sikker-
hed nedsat som erstatning for det tidligere Tekniske Sikker-
hedsråd.
Det tidligere sikkerhedsråd rådgav Sikkerhedsstyrelsen
om den tekniske sikkerhed inden for bl.a. el, gas, vvs,
kloak, fyrværkeri og generel produktsikkerhed. Det Tekni-
ske Sikkerhedsråd var derfor dengang grupperet i en række
underudvalg. Som det fremgår af bemærkningerne til elsik-
kerhedsloven, jf. Folketingstidende 2014-2015, tillæg A, L
179 som fremsat, side 8, var ønsket med elsikkerhedsloven
at fokusere rådets virke, så rådet fremadrettet alene skulle
koncentrere sig om den tekniske sikkerhed inden for el-
og gasområdet. Dette henset til, at store dele af Sikkerheds-
styrelsens ressortområder efterhånden var blevet underlagt
EU-retlig regulering.
Formålet var i den forbindelse at sammensætte ét råd
bestående af medlemmer, som i kraft af deres forskellige
baggrunde skulle repræsentere et højt strategisk niveau,
samt have en bred indsigt og særlig viden om el- og gaste-
knisk sikkerhed i et bredere perspektiv. Rådets sammensæt-
ning skulle medføre en bedre og mere konkret rådgivning
og sparring vedrørende Sikkerhedsstyrelsens regelarbejde
indenfor el- og gasteknisk sikkerhed, og derved sikre at
styrelsen i stigende grad blev i stand til at tilpasse reglerne
løbende i overensstemmelse med den teknologiske udvik-
ling på området. Derudover var formålet at skabe et råd,
som tilsvarende kunne rådgive ministeren om, hvordan der
kunne skabes de bedste vilkår for erhvervet uden at gå på
kompromis med det tekniske sikkerhedsniveau.
Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed er nedsat med
hjemmel i elsikkerhedslovens § 25. De nærmere rammer for
rådet er fastsat i § 26, herunder bl.a. medlemssammensæt-
ningen.
Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed består i dag af 10
medlemmer og 2 permanente observatører, som udpeges af
erhvervsministeren efter indstilling fra relevante uddannel-
ses- og brancheorganisationer. Udover antallet af medlem-
mer er det også i nugældende § 26 fastsat, at formanden og
4 medlemmer skal udpeges fra uddannelses- og rådgivnings-
verdenen, mens 4 medlemmer skal udnævnes blandt en bred
sammensætning af relevante brancheorganisationer. Derudo-
ver skal 1 medlem repræsentere forbrugerinteresser.
Det følger af elsikkerhedslovens § 26, stk. 2, at medlem-
merne er udpeget for en 4-årig periode.
2.3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Danmark står over for en omfattende og accelereret grøn
omstilling inden for både el- og gasområdet. Det betyder
bl.a., at der i energisektoren imødeses en massiv omlægning
af produktions- og anvendelsesformer inden for energi hos
både forbrugere og ikke mindst industrien.
Hastigheden af den grønne omstilling stiller derfor ekstra-
ordinære krav til Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med at
etablere rammerne for en sikkerhedsmæssig forsvarlig pro-
duktion og anvendelse af nye energiformer, som eksempel-
vis brint.
Erhvervsministeriet vurderer derfor, at der er behov for at
ændre i sammensætningen af Rådet for El- og Gasteknisk
24
Sikkerhed med henblik på at sikre et råd, som afspejler
den aktuelle politiske dagsorden på området. Ændringen
forventes at kunne understøtte ønsket om en hurtigere grøn
omstilling i regeringsgrundlaget. Rådet for El- og Gaste-
knisk Sikkerhed vil således i en ny sammensætning kunne
yde rådgivning og faglig sparring om hvilke politiske og
lovgivningsmæssige tiltag, der er nødvendige for at kunne
gennemføre en sikkerhedsmæssig forsvarlig omstilling på
både el- og gasområdet.
Sidstnævnte er særligt relevant, idet gasområdet, herun-
der både biogas og brint (Power-to-X), forventes at fylde
betydeligt mere på den grønne dagsorden i de kommende
år. Derfor er det forventningen, at Rådet for El- og Gaste-
knisk Sikkerhed i en ny sammensætning vil kunne blive et
større aktiv for erhvervsministeren og Sikkerhedsstyrelsen
med henblik på at sikre, at der opretholdes en høj sikker-
hedsteknisk standard i et foranderligt energibillede. Netop
det sikkerhedstekniske aspekt inden for især brintområdet
kræver tilførsel af ressourcer og ekspertise for ikke at blive
en hindring for den grønne omstilling.
Fokus for rådets arbejde bør fortsat alene være det sikker-
hedstekniske aspekt på el- og gasområdet – dvs. inden for
Sikkerhedsstyrelsens ressort. Der er derfor ikke lagt op til
en ændring eller udvidelse af rådets ministerielle eller styrel-
sesmæssige forankring.
Det foreslås at ændre § 25 i elsikkerhedsloven, så bestem-
melsen fremover giver erhvervsministeren mulighed for at
nedsætte Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed. Det fore-
slås samtidigt, at der indsættes et stk. 2 i bestemmelsen,
hvoraf det fremgår, at erhvervsministeren kan fastsætte nær-
mere regler for rådet, dets sammensætning og opgaver m.v.
Bestemmelsen skal derved erstatte den gældende § 26,
som foreslås ophævet. Rammerne for rådet skal fremadret-
tet håndteres på bekendtgørelsesniveau, hvilket vil give er-
hvervsministeren mulighed for at sammensætte et råd, som
kan løfte de konkrete og komplekse rådgivningsopgaver,
som samtiden måtte kræve.
Indtil nu har bestemmelserne i elsikkerhedsloven både
angivet antallet af medlemmer og hvilken organisatorisk
baggrund de respektive medlemmer af rådet skulle have. En
sådan detaljeret fordeling af rådets repræsentantskab under-
støtter imidlertid ikke den fleksibilitet, som Erhvervsmini-
steriet ønsker i forbindelse med de fremtidige udpegninger
til rådet.
I den forbindelse forudsættes det med lovforslaget, at ud-
pegningen af nuværende medlemmer af rådet i henhold til
den gældende bestemmelse i elsikkerhedslovens § 26, stk. 1,
kan bringes til ophør i forbindelse med ændringen af rådet
og uden at udpegningsperioden på 4 år, jf. elsikkerhedslo-
vens § 26, stk. 2, er udløbet.
Konsekvensen af den foreslåede ordning vil være, at ud-
pegningen af de nuværende medlemmer ophører i forbindel-
se med en ændring af rådet, som vil ske ved erhvervsmi-
nisterens fastsættelse af nærmere regler om rådets sammen-
sætning m.v. i henhold til den foreslåede bestemmelse i
elsikkerhedslovens § 25, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.
Det forudsættes endvidere, at der med det foreslåede ikke
fremover vil være reserverede pladser i rådet til eksempel-
vis uddannelses- eller forbrugerinstitutioner. Årsagen hertil
skal bl.a. findes i, at især disse organisationers interesser
i Sikkerhedsstyrelsen i al væsentlighed varetages uden for
rådet. Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed varetager ikke
forbrugersikkerhed i gængs forstand. På baggrund af den ge-
nerelle udvikling på energiområdet forventer Sikkerhedssty-
relsen samtidig, at antallet af private gaskunder vil fortsætte
med at falde i løbet af de kommende år, efterhånden som
flere forbrugere udskifter forbruget af gas med fjernvarme,
varmepumper eller andre mere miljøvenlige alternativer. På
den baggrund er det vurderingen, at den almene forbrugerin-
teresse i området tilsvarende vil mindskes fremadrettet.
Som nævnt ovenfor er det desuden hensigten, at rådet i
den kommende udpegningsperiode vil fokusere på etablerin-
gen af brintinfrastruktur og udrulningen af Power-to-X. Det
er for nuværende ikke hensigten, at brint skal distribueres til
private forbrugere, hvorfor deres interesser inden for Sikker-
hedsstyrelsens område vil falde uden for rådets afgrænsede
formål i den kommende udpegningsperiode.
Det forudsættes videre med den foreslåede ordning, at
medlemmerne i rådet fremover vil blive indstillet af Sikker-
hedsstyrelsen til ministeren under hensyntagen til den poli-
tiske dagsorden. Det afgørende element bliver derved den
strategiske og politiske viden, som de indstillingsberettigede
organisationer kan bidrage med i den konkrete situation, og
ikke hvilken organisatorisk baggrund de repræsenterer. En-
delig forudsættes det, at nuværende medlemmer vil kunne
udpeges på ny, i det omfang udpegningen harmonerer med
den sammensætning af rådet, som fastsættes ved bekendt-
gørelse i henhold til den foreslåede bestemmelse i elsikker-
hedslovens § 25, stk. 2.
Udover den foreslåede ændring i medlemssammensætnin-
gen, er det desuden hensigten at ændre antallet af medlem-
mer i rådet. For nuværende består rådet af 1 formand, 9
medlemmer samt 2 permanente observatører. Antallet af
medlemmer er angivet direkte i den gældende § 26. Med
henblik på at gøre rådet mere fleksibelt foreslås det, at
antallet af medlemmer fremadrettet vil kunne reguleres på
bekendtgørelsesniveau. Ved at regulere antallet af medlem-
mer på bekendtgørelsesniveau vil rådets sammensætning
fremadrettet kunne ændres, hvis der måtte være et behov
herfor. Det kan f.eks. være i forbindelse med pludseligt
opståede nationale eller internationale politiske dilemmaer
inden for energisektoren, hvorved der er behov for inddra-
gelse af en bredere kreds af interessenter.
Med henblik på at skabe rammerne for et råd med stør-
re politisk og strategisk fokus er det hensigten, at rådet i
udgangspunktet skal bestå af 1 formand og 6 medlemmer
udpeget af erhvervsministeren. Det er hensigten, at Sikker-
hedsstyrelsen fortsat skal varetage sekretariatsfunktionen for
rådet.
I tillæg hertil forudsættes det, at der i nærmere fastsatte
regler om rådet i henhold til den foreslåede bestemmelse i
elsikkerhedslovens § 25, stk. 2, gives mulighed for, at rådet
kan udvides på invitationsbasis. Det skal være muligt for rå-
25
det at invitere organisationer eller virksomheder med særlige
fagkundskaber til at deltage i rådets møder på linje med de
øvrige medlemmer, i det omfang rådets arbejdsområde og
formål tilsiger det.
Det helt overordnede formål med den foreslåede ændring
er derved at skabe et råd, som kan yde rådgivning til er-
hvervsministeren og Sikkerhedsstyrelsen på et strategisk og
sikkerhedsteknisk højt niveau i det omskiftelige energibille-
de, der i stigende grad er båret af den accelererende grønne
omstilling, som er opstået på bagkant af energi- og forsy-
ningskrisen i Europa i 2022.
2.3.2. Erhvervsdrivendes oplysningspligt ved efterlevelse
af afgørelser efter elsikkerhedslovens §§ 16-18
2.3.2.1. Gældende ret
Sikkerhedsstyrelsen, som er kontrolmyndighed på områ-
det for sikkerhed for elektriske anlæg og elektriske instal-
lationer, fører kontrol med, at elsikkerhedsloven og regler
fastsat i medfør heraf overholdes. Sikkerhedsstyrelsen udfø-
rer på baggrund heraf næsten 2.000 tilsyn om året på eksem-
pelvis campingpladser, udlejningsejendomme, restauranter
m.fl. På baggrund af disse fysiske tilsyn træffer Sikkerheds-
styrelsen afgørelse, hvis der er forhold, der strider mod
elsikkerhedsloven og regler fastsat i medfør heraf. Når Sik-
kerhedsstyrelsen har truffet afgørelse efter lovens §§ 16-18,
overgår ansvaret, for at afgørelsen efterkommes, til den på-
gældende part.
Når Sikkerhedsstyrelsen træffer afgørelse efter elsikker-
hedslovens § 16, indebærer det, at styrelsen påbyder ejeren
eller brugeren af et elektrisk anlæg eller en elektrisk installa-
tion at lade en autoriseret elinstallatørvirksomhed foretage
eftersyn af anlægget eller af installationen for ejers eller
brugers regning.
Træffer styrelsen derimod afgørelse efter elsikkerhedslo-
vens § 17, påbydes ejeren eller brugeren af et elektrisk
anlæg eller en elektrisk installation at få udbedret fejl og
mangler ved anlægget eller installationen for ejers eller
brugers egen regning. Styrelsen kan efter § 17, stk. 2, tillige
påbyde ejeren af et elektrisk anlæg at foretage ændringer i
anlæggets kvalitetsledelsessystem for ejerens regning.
Når Sikkerhedsstyrelsen træffer afgørelse efter elsikker-
hedslovens § 18, forbydes brugen af elektriske anlæg og
elektriske installationer, der ikke overholder regler fastsat
i medfør af lovens § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, om udførelse
og drift af elektriske anlæg og udførelse og drift af elektri-
ske installationer eller sikkerhedskravet i § 3. Det følger af
elsikkerhedslovens § 3, at elektriske anlæg og elektriske in-
stallationer skal være udført og drives på en sådan måde, at
de ikke frembyder fare for personer, husdyr eller ejendom.
Sikkerhedsstyrelsen har over den seneste periode erfaret,
at enkelte modtagere af en afgørelse efter elsikkerhedslo-
vens §§ 16-18 ikke vil samarbejde. Det vanskeliggør Sik-
kerhedsstyrelsens arbejde og kontrol med elektriske anlæg
og installationer, eftersom sagerne ikke kan afsluttes med
behørig dokumentation for, at der er truffet de fornødne
foranstaltninger. Dette fører i praksis til, at Sikkerhedssty-
relsen skal genbesøge partens adresse, hvis styrelsen vil
kontrollere, hvorvidt afgørelsen efter §§ 16-18 er efterkom-
met. Alternativt skal den pågældende sag sendes til politiet
til nærmere efterforskning af, hvorvidt parten har undladt
at efterkomme et påbud eller har overtrådt et forbud efter
elsikkerhedslovens §§ 16-18.
2.3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet vurderer på baggrund af den sene-
ste praksis om manglende medvirken fra en part til at be-
kræfte efterlevelsen af afgørelsen efter elsikkerhedslovens
§§ 16-18, at det er nødvendigt at udvide Sikkerhedsstyrel-
sens beføjelser, efter styrelsen har truffet afgørelse efter §§
16-18.
For at sikre en behørig effekt af Sikkerhedsstyrelsens kon-
trol og tilsyn, er det nødvendigt at give styrelsen adgang til
at kræve, at den, der er pålagt at træffe foranstaltninger ef-
ter elsikkerhedslovens §§ 16-18, oplyser myndigheden om,
hvordan foranstaltningerne er truffet, og om effekten her-
af. Ved en sådan tilføjelse sikres det, at Sikkerhedsstyrelsen
af egen drift og uden behov for politiets nærmere efterforsk-
ning kan vurdere, hvorvidt de konkrete forhold er bragt i
overensstemmelse med styrelsens afgørelse efter §§ 16-18.
Det foreslås at indføre en bestemmelse i elsikkerhedslo-
vens § 19, der giver Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at
kræve, at den, som er pålagt at træffe foranstaltninger i med-
før af lovens §§ 16-18, oplyser myndigheden om, hvordan
foranstaltningerne er truffet, og om effekten af de trufne
foranstaltninger.
Den foreslåede ordning vil føre til større effekt af Sik-
kerhedsstyrelsens arbejde, eftersom den pågældende part
forpligtes til at oplyse, hvad den pågældende har foretaget
sig på baggrund af Sikkerhedsstyrelsens afgørelse efter el-
sikkerhedslovens §§ 16-18. Den foreslåede ordning vil i
praksis føre til, at Sikkerhedsstyrelsen efter en rum tid efter
truffet afgørelse har mulighed for at tage kontakt til den
pågældende part med henblik på en opfølgning siden afgø-
relsen.
En sådan tilføjelse til den gældende elsikkerhedslov vil fø-
re til større sikkerhed, eftersom Sikkerhedsstyrelsen af egen
drift får mulighed for at følge op på en afgørelse. Ved Sik-
kerhedsstyrelsens konstatering af manglende overholdelse af
den foreslåede bestemmelse, vil styrelsen kunne anmelde
forholdet til den relevante politikreds med henblik på, at der
rejses tiltale for ikke at have dokumenteret, at der er truffet
de fornødne foranstaltninger.
Bestemmelsen vil være afgrænset af retten til ikke at in-
kriminere sig selv m.v., der følger af § 10 i retssikkerhedslo-
ven og artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention.
På den baggrund foreslås det i lovforslagets § 3, nr. 4, at
den, som omgår eller unddrager sig kontrolmyndighedens
kontrol eller forsøger at gøre det, kan straffes med bøde. Det
er nødvendigt med en mulighed for at straffe den, der om-
26
går kontrol eller forsøger at gøre det, da samarbejde er en
forudsætning for kontrolmyndighedens mulighed for at føre
fyldestgørende kontrol med elektriske anlæg og elektriske
installationer.
2.4. Ændring af tilgængelighedsloven
2.4.1. Korrekt implementering af tilgængelighedsdirekti-
vet
2.4.1.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af
17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tje-
nester (tilgængelighedsdirektivet) er implementeret i dansk
ret ved lov nr. 801 af 7. juni 2022 om tilgængelighedskrav
for produkter og tjenester (tilgængelighedsloven).
Tilgængelighedsloven er udtryk for minimumsimplemen-
tering af tilgængelighedsdirektivet, og loven fastsætter der-
for krav om, at udvalgte produkter og tjenester skal være
tilgængelige, så det sikres, at personer med handicap eller
andre funktionsnedsættelser kan anvende de pågældende
produkter og tjenester. Da der er tale om en række nye
krav, som de erhvervsdrivende skal leve op til, blev det ved
lovens vedtagelse forudsat, at der efter lovens ikrafttrædelse
fortsat skulle pågå et arbejde med at udarbejde vejledninger
til brug for opfyldelse af tilgængelighedskravene. Der frem-
går således følgende af bemærkningerne til tilgængeligheds-
loven: »Det er derfor også Erhvervsministeriets vurdering,
at der, indtil reglernes ikrafttrædelse, fortsat skal pågå et mi-
nisterielt arbejde med henblik på at udarbejde vejledninger
eller lignende til illustration af, hvordan de erhvervsdrivende
på de enkelte områder lever op til kravene. Dette arbejde
skal ske i tæt samarbejde med interesseorganisationerne på
de respektive områder« jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg
A, L 131, side 32. Der er dog ikke fastsat egentlige bestem-
melser i tilgængelighedsloven, der forpligter ressortministe-
rierne til at udarbejde vejledninger på området.
Tilgængelighedsloven indeholder derudover en række for-
pligtelser for de erhvervsdrivende, der handler med produk-
ter eller udbyder tjenester, kontrolbestemmelser til brug for
myndighedernes kontrol på området og strafbestemmelser
m.v.
Blandt tilgængelighedslovens kontrolbestemmelser er bl.a.
kontrolmyndighedens mulighed for efter § 49 at udstede
påbud for overtrædelse af tilgængelighedskravene. Det med-
fører, at kontrolmyndigheden kan påbyde den erhvervsdri-
vende inden for en nærmere angivet frist at bringe forhol-
dene i orden for et produkt eller en tjeneste, der ikke er
i overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Bringer
den erhvervsdrivende ikke forholdene i orden inden for
fristen, kan kontrolmyndigheden efterfølgende påbyde, at
den erhvervsdrivende skal stoppe salget eller udbuddet af
produktet eller tjenesten eller at trække produktet tilbage fra
markedet.
2.4.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet er siden tilgængelighedslovens ikraft-
trædelse blevet opmærksom på, at der er enkelte af tilgæn-
gelighedsdirektivets bestemmelser, der ikke er blevet im-
plementeret i dansk ret i tilstrækkelig grad. Det er derfor
Erhvervsministeriets vurdering, at det er nødvendigt at fore-
tage enkelte justeringer af tilgængelighedsloven, som sikrer,
at Danmark lever op til sine forpligtelser i henhold til EU-
retten.
Erhvervsministeriet foreslår, at ressortmyndighedernes
vejledningspligt over for mikrovirksomheder fastsættes som
en forpligtelse i tilgængelighedsloven. Ved at fastsætte for-
pligtelsen direkte i lovteksten sikres først og fremmest
en udtrykkelig implementering af tilgængelighedsdirektivets
artikel 4, stk. 6, hvorefter medlemsstaterne skal give mikro-
virksomheder retningslinjer og redskaber til at leve op til til-
gængelighedskravene. Samtidig synliggøres det over for mi-
krovirksomheder, at de kan få vejledning fra myndighederne
til at gøre deres produkter og tjenester tilgængelige, også
selvom mikrovirksomhederne for så vidt angår tjenester ik-
ke er forpligtede til at opfylde tilgængelighedskravene. På
den måde vil det kunne give nogle mikrovirksomheder et
større incitament til også at gøre deres tjenester tilgængeli-
ge, uanset de ikke er forpligtede hertil.
Det er forventningen, at de pågældende retningslinjer og
redskaber skal være udarbejdet inden tilgængelighedskrave-
ne finder anvendelse fra den 28. juni 2025. Retningslinjerne
vil i udgangspunktet udgøre vejledninger til brug for virk-
somhedernes opfyldelse af lovens tilgængelighedskrav. Det
må samtidig forventes, at vejledningerne løbende opdateres,
også efter at kravene finder anvendelse som følge af udvik-
lingen på områderne, herunder vedtagelse af relevante stan-
darder om tilgængelighed på de enkelte områder.
Erhvervsministeriet foreslår herudover en ændring af til-
gængelighedslovens påbudsbestemmelse, hvorefter det tyde-
liggøres, at visse overtrædelser af kravene for produkter om-
fattet af loven, anses for at være en overtrædelse af formelle
krav. Det gælder f.eks. manglende CE-mærke, fejl i EU-
overensstemmelseserklæringen eller manglende angivelse af
fabrikant- eller importøroplysninger på produktet. Desuden
foreslås en ændring af tilgængelighedslovens bilag 3, da der
i det oprindelig bilag beklageligvis ikke er medtaget sidste
del af tilsvarende bilag til tilgængelighedsdirektivet.
Endelig foreslår Erhvervsministeriet, at kontrolmyndighe-
den skal forpligtes til at give visse oplysninger til forbru-
gerne i et tilgængeligt format, hvis forbrugerne anmoder
herom. Det er på alle måder hensigtsmæssigt, at personer
med handicap eller andre funktionsnedsættelser har adgang
til at få indsigt i de samme væsentlige oplysninger om
erhvervsdrivendes overholdelse af tilgængelighedskravene,
som øvrige personer har efter offentlighedslovens regler om
aktindsigt. Det er derfor også nødvendigt, at kontrolmyndig-
hederne er forpligtede til at levere disse oplysninger i et
tilgængeligt format.
27
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Ændringen af sammensætningen i Rådet for El- og Gaste-
knisk Sikkerhed skal bidrage til en højnet rådgivning af er-
hvervsministeren vedrørende de sikkerhedsmæssige aspek-
ter af den grønne omstilling. Derved understøtter ændrin-
gen af Rådet også indirekte regeringens (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne) arbejde med delmål 7.1.2 om andel
af befolkning, som primært anvender rene brændstoffer og
ren teknologi og 7.2.1 om andel af vedvarende energi i det
samlede, endelige energiforbrug. Rådet forventes at kunne
inddrages i løsningsorienterede tiltag i forhold til den politi-
ske dagsorden på det grønne område.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
For så vidt angår lovforslagets ændring af produktloven
skønnes det, at forslaget kan indebære mindreudgifter for
det offentlige. Med forslaget om, at kontrolmyndigheden
kan slutte en overtrædelsessag med vejledning, påbud, for-
bud eller advarsel forventes det således, at et antal sager,
som i dag oversendes til politiet eller anklagemyndigheden,
kan afsluttes med en reaktion fra kontrolmyndigheden i til-
fælde, hvor der er tale om en mindre alvorlige overtrædel-
sessager. På den baggrund er det således vurderingen, at lov-
forslagets ændring af produktloven vil medføre færre sager
for politiet, anklagemyndigheden og domstolene og dermed
indebære begrænsede mindreudgifter for myndighederne til
behandling heraf.
For så vidt angår lovforslagets del om indskrænkning af
de dage, hvor der må affyres fyrværkeri, skønnes det, at
forslaget vil kunne medføre en stigning i antallet af sager,
der skal behandles af politiet, anklagemyndigheden og dom-
stolene, hvilket vil indebære begrænsede merudgifter for
myndighederne hertil.
Samlet set vurderes lovforslaget i sin helhed at ville med-
føre begrænsede økonomiske konsekvenser for politiet, an-
klagemyndigheden og domstolene. Eventuelle merudgifter
vil kunne afholdes indenfor de eksisterende økonomiske
rammer.
Forslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske kon-
sekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offent-
lige.
Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever
principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Forslaget er
udformet i overensstemmelse med princip 1 om enkle og
klare regler, og i overensstemmelse med princip 2 og 3
ændrer lovforslaget ikke på udgangspunkt om anvendelse af
digital kommunikation og mulighed for automatisk sagsbe-
handling i de love, som lovforslaget vedrører.
Lovforslaget understøtter princip 4 om sammenhæng på
tværs, idet der anvendes ensartede begreber. I overensstem-
melse med princip 5 om tryg og sikker datahåndtering prio-
riteres datasikkerhed højt på de eksisterende områder, som
lovforslaget vedrører. Lovforslaget ændrer ikke på anvendel-
sen af offentlig infrastruktur, jf. princip 6.
Endelig understøtter lovforslaget princip 7 om snyd og For
så vidt angår lovforslagets ændring af produktloven skønnes
det, at forslaget kan indebære mindreudgifter for det offent-
lige. Med introduktionen af en advarselsordning forventes
det således, at et antal sager, som i dag oversendes til politiet
eller anklagemyndigheden, kan afsluttes med en advarsel fra
kontrolmyndigheden i tilfælde, hvor der er tale om en min-
dre alvorlige overtrædelsessager. På den baggrund er det så-
ledes vurderingen, at lovforslagets ændring af produktloven
vil medføre færre sager for politiet, anklagemyndigheden og
domstolene og dermed indebære begrænsede mindreudgifter
for myndighederne til behandling heraf.
For så vidt angår lovforslagets del om indskrænkning af
de dage, hvor der må affyres fyrværkeri, skønnes det, at
forslaget vil kunne medføre en stigning i antallet af sager,
der skal behandles af politiet, anklagemyndigheden og dom-
stolene, hvilket vil indebære begrænsede merudgifter for
myndighederne hertil.
Samlet set vurderes lovforslaget i sin helhed at ville med-
føre begrænsede økonomiske konsekvenser for politiet, an-
klagemyndigheden og domstolene. Eventuelle merudgifter
vil kunne afholdes indenfor de eksisterende økonomiske
rammer.
Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever
principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Forslaget er
udformet i overensstemmelse med princip 1 om enkle og
klare regler, og i overensstemmelse med princip 2 og 3
ændrer lovforslaget ikke på udgangspunkt om anvendelse af
digital kommunikation og mulighed for automatisk sagsbe-
handling i de love, som lovforslaget vedrører.
Lovforslaget understøtter princip 4 om sammenhæng på
tværs, idet der anvendes ensartede begreber. I overensstem-
melse med princip 5 om tryg og sikker datahåndtering prio-
riteres datasikkerhed højt på de eksisterende områder, som
lovforslaget vedrører. Lovforslaget ændrer ikke på anvendel-
sen af offentlig infrastruktur, jf. princip 6.
Endelig understøtter lovforslaget princip 7 om snyd og
fejl, særligt for så vidt angår ændringerne af produktloven,
hvor det bl.a. foreslås, at kontrolmyndigheden kan føre
en virksomhedsbaseret kontrol med virksomheder, som gør
produkter tilgængelige på markedet. Endvidere lægges der
op til en ændring af bestemmelsen om blokering af online-
grænseflader, som skal forbedre kontrolmyndighedens mu-
lighed for at anvende bestemmelsen i praksis, når ulovlige
produkter er gjort tilgængelige på markedet. Ændringerne
foreslås dermed med henblik på at føre en mere effektiv
kontrol.
Forslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske kon-
sekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
I forhold til lovforslagets del om ændringen af fyrværker-
iloven forventes forslaget at medføre mindre økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, idet indskrænkningen af pe-
28
rioden for forbrugeres anvendelse af fyrværkeri kan føre til
en reduktion i forbrugets omfang.
De økonomiske konsekvenser vurderes i den henseende
alene at kunne udgøre mindre konsekvenser, da størstedelen
af forbrugerne alene anvender fyrværkeri de dage, hvor an-
vendelse fortsat er tilladt.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Områ-
de for Bedre Regulering, som vurderer, at forslaget vedrø-
rende virksomhedsbaseret markedsovervågning i produktlo-
ven kan medføre negative administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4
mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes at kunne have en positiv effekt for
miljøet, idet indskrænkningen af anvendelsesperioden for
fyrværkeri, beregnet til forbrugere, tilsvarende reducerer pe-
rioden for støjgener ved anvendelsen.
9. Forholdet til EU-retten
Med den forslåede ændring af bemyndigelsesbestemmel-
sen i fyrværkerilovens § 3, nr. 4, sikres det, at der kan
fastsættes korrekte aldersgrænser for salg af andre pyrotek-
niske artikler i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmo-
nisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af
pyrotekniske artikler på markedet (EU-Tidende 2013, nr. L
178, side 27).
Det forudsættes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive
anvendt til at fastsætte reglerne om aldersgrænse for salg
af andre pyrotekniske artikler i bekendtgørelse nr. 1798 af
9. september 2021 om indførsel, fremstilling, opbevaring,
overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og
andre pyrotekniske artikler.
Indskrænkningen af anvendelsesperioden foretages endvi-
dere i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU om harmonisering
af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotek-
niske artikler på markedet. Indskrænkningen er således be-
grundet i hensynet til særligt den offentlige sundhed og
orden, da den skal være med til at mindske unødvendige
støj- og forureningsgener for mennesker, dyr og naturen.
Med den foreslåede tilføjelse af nye bestemmelser i pro-
duktlovens § 2, stk. 1, nr. 41 og 42, sikres det, at der kan
fastsættes de nødvendige supplerende bestemmelser til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1230 af
14. juni 2023 om maskiner (EU-Tidende 2023, nr. L 165,
side 1) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i alminde-
lighed (EU-Tidende 2023, nr. L 135, side 1).
Med de foreslåede ændringer af tilgængelighedsloven sik-
res en korrekt implementering af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgæn-
gelighedskrav for produkter og tjenester (EU-Tidende 2019,
nr. L 151, side 70). Ændringerne vedrører direktivets artikel
4, stk. 6, om myndighedernes forpligtelse til at vejlede mi-
krovirksomheder, artikel 19, stk. 3, om oplysninger om er-
hvervsdrivendes opfyldelse af tilgængelighedskravene, som
skal stilles til rådighed af markedsovervågningsmyndighe-
derne for forbrugerne, artikel 22 om formel opfyldelse af
tilgængelighedskravene og endelig bilag IV om procedure
for overensstemmelsesvurdering af produkter.
10. Hørte organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. november
2023 til den 13. december 2023 (36 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Aalborg Fyrværkerifabrik A/S, Aalborg Universitet, Ad-
vokatrådet, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmiljørådet, Beredskabsstyrelsen, Brint
Branchen, Certificerede Organers Forum, DANAK, Dan-
marks Aktive Forbrugere, Danmarks Veteraner & Veteran-
støtten, Dansk Byggeri, Dansk El-forbund, Dansk Energi,
Dansk Erhverv, Dansk Gasteknisk Center DGC, Dansk
Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Stan-
dard, Danske Advokater, Danske Beredskaber, Danske Er-
hvervsakademier, Danske Erhvervsskoler, Danske Forlag,
Danske Handicaporganisationer, Danske Maskinstationer og
Entreprenører, Danske Mediedistributører, Danske Regio-
ner, Danske Universiteter, De Samvirkende Købmænd, Den
Danske Dommerforening, Digitaliseringsstyrelsen, DOF
BirdLife – Dansk Ornitologisk Forening, DNV, DSB, Er-
hvervsstyrelsen, Energinet, Energistyrelsen, Evida, FABA,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, For-
brugerlaboratoriet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrå-
det TÆNK, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forenin-
gen for Dansk Internethandel, Forsikring & Pension, Fyr-
værkeribrancheforeningen, Fyrværkerieksperten A/S, Green
Power Denmark, Ingeniørforeningen i Danmark, Justitia,
Justitsministeriet, Kommissarius ved Statens Ekspropriati-
oner i Jylland, Kommissarius ved Statens Ekspropriatio-
ner på Øerne, Kommunernes Landsforening, Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen, Landinspektørforeningen, LCH
Fireworks A/S, Maskinmestrenes Forening, Miljøministe-
riet, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, SMVdanmark, TEK-
NIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Thin Blue Line,
Transportministeriet, Ulykkesanalysegruppen, Validan Bran-
che, Varefakta, VELTEK, Verisure A/S og Veterancenteret.
29
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Begrænsede mindreudgifter for politiet,
anklagemyndigheden og domstolene som
følge af indførelsen af en ny ordning, der
forventes at indebære, at færre overtrædel-
sessager i henhold til produktloven over-
sendes fra kontrolmyndigheden til politiet,
anklagemyndigheden og domstolene.
Begrænsede merudgifter for politiet, an-
klagemyndigheden og domstolene som
følge af flere sager om overtrædelse af
forbuddet mod affyring af fyrværkeri som
følge af at affyringsperioden indskrænkes.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Mindre økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet på under 4 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Mindre administrative konsekvenser for
erhvervslivet på under 4 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Lovforslaget vurderes at kunne have en
positiv effekt for miljøet, idet indskrænk-
ningen af anvendelsesperioden for fyrvær-
keri, beregnet til forbrugere, tilsvarende
reducerer perioden for støjgener ved an-
vendelsen.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/29/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyro-
tekniske artikler på markedet.
Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 om
produktsikkerhed i almindelighed. Forordningen finder endelig anvendelse 13. december
2024. Den finder anvendelse for forbrugerprodukter, som gøres tilgængelige på EU-mar-
kedet, for hvilke, der ikke er fastsat specifikke regler og sikkerhedskrav i anden EU-re-
gulering. Forordningen tjener desuden som sikkerhedsnet for harmoniserede produkter i
den forstand, at forordningen gælder for de aspekter og risici, der ikke er omfattet af den
mere specifikke regulering i EU-retten.
De største ændringer omfatter, at der i forordningen i højere grad adresseres hvilke
forpligtelser, der er i forbindelse med salg online, og desuden pålægges online markeds-
pladser visse pligter.
Ydermere sker der en ensretning i reglerne i forhold til de harmoniserede produktom-
råder, dog med tilføjelse af ekstra forpligtelser, f.eks. krav om interne procedurer for
produktsikkerhed, indrapportering af ulykker og klagehåndtering. Ligesom den ansvarli-
ge person, introduceret i markedsovervågningsforordningens (2019/1020) art. 4, kræves
for ikke-harmoniserede produkter.
Desuden kodificerer forordningen, at det allerede anvendte forsigtighedsprincip, skal
anvendes på produktsikkerhedsområdet.
Med forordningen om produktsikkerhed i almindelighed stilles forbrugerne desuden bed-
30
re end tidligere, idet der opstilles formkrav til, hvordan en produkttilbagekaldelse skal
udformes, og at forbrugerne skal tilbydes at vælge mellem flere beføjelser i forbindelse
med at et produkt tilbagekaldes.
Lovforslaget supplerer desuden Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2023/1230 om maskiner. Forordningen har til formål at forbedre, forenkle og tilpasse
bestemmelserne i det gældende maskindirektiv, og forordningen fastsætter krav til pro-
dukter, som rettes mod og anvendes af både erhvervsdrivende og forbrugere.
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester.
Er i strid med de principper for
implementering
af erhvervsrettet EU-regulering
(der i relevant omfang og-
så gælder ved implementering
af ikkeerhvervsrettet EUregule-
ring) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 4, i fyrværkeriloven, at fyrværkeri
beregnet til anvendelse af forbrugere kun må anvendes i
perioden 27. december – 1. januar. Det følger herefter af
bestemmelsens stk. 5, at Erhvervsministeren kan fastsætte
regler om undtagelser fra stk. 4.
Undtagelser til fyrværkerilovens begrænsede periode for
anvendelse af fyrværkeri beregnet til forbrugere er herefter
fastsat ved regler i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september
2021 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse,
erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekni-
ske artikler.
Med henvisning til fyrværkerilovens § 2, stk. 4, fremgår
det af bekendtgørelsens § 41, stk. 1, at konsumfyrværkeri
kun må anvendes i perioden 27. december - 1. januar, jf.
dog stk. 2. Konsumfyrværkeri er i bekendtgørelsens § 3,
nr. 5, defineret som fyrværkeri beregnet til anvendelse af
forbrugere.
Undtagelserne til den begrænsede anvendelsesperiode føl-
ger herefter af bekendtgørelsens § 41, stk. 2. Her fremgår
det af stk. 2, nr. 2, at den begrænsede anvendelsesperiode
ikke gælder for godkendte fest- og scenefyrværkere, når
anvendelsen sker som led i deres erhverv som fest- eller
scenefyrværkere.
Det følger samtidig af bekendtgørelses § 42, stk. 1, at
en fest- eller scenefyrværkers anvendelse af fyrværkeri be-
regnet til anvendelse af forbrugere uden for perioden fra
den 27. december til den 1. januar skal anmeldes til kommu-
nalbestyrelsen. Efter stk. 2 skal anmeldelsen sendes til kom-
munalbestyrelsen senest 14 dage før, fyrværkeriet ønskes
anvendt.
Det foreslås, at i § 2, stk. 4, ændres »i perioden 27. decem-
ber – 1. januar« til »den 31. december og den 1. januar«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der sker en ind-
skrænkning af den periode, hvor fyrværkeri må anvendes af
forbrugere. Det betyder, at forbrugere for fremtiden alene
må anvende fyrværkeri i to døgn om året, den 31. december
og den 1. januar.
Indskrænkningen af anvendelsesperioden skal være med
til at skabe en reducering af den periode, hvori mennesker,
dyr og naturen kan opleve bl.a. støj- og forureningsgener,
som anvendelse af fyrværkeri kan medføre. Den foreslåede
ændring vil samtidig fastholde muligheden for fortsat at fej-
re nytår med fyrværkeri. Den foreslåede anvendelsesperiode
afspejler i høj grad det tidsrum, hvor størstedelen af forbru-
gerne i forvejen anvender fyrværkeri.
Den foreslåede ændring vil også medføre, at perioden,
hvori fest- og scenefyrværkere skal anmelde deres anven-
delse af fyrværkeri beregnet til forbrugere til kommunalbe-
styrelsen, udvides. Fest- og scenefyrværkere vil fremover
skulle anmelde denne anvendelse, når den finder sted andre
dage end de to nytårsdøgn, den 31. december og den 1.
januar.
Den foreslåede ændring vil derfor også forudsætte en min-
dre tilpasning af § 41, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1798 af
9. september 2021 om indførsel, fremstilling, opbevaring,
overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og
andre pyrotekniske artikler, så bestemmelsen er i overens-
stemmelse med den foreslåede indskrænkning af anvendel-
sesperioden til to døgn.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 2
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU af
12. juni 2013 om harmonisering af medlemsstaternes love
om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet
31
(det pyrotekniske direktiv) er der i artikel 7 fastsat mini-
mumsaldersgrænser for tilgængeliggørelse på markedet af
fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Det fremgår så-
ledes af artikel 7, stk. 1, at minimumsaldersgrænsen for
tilgængeliggørelse af fyrværkeri i kategori F1 er 12 år, F2
er 16 år og F3 er 18 år. Herudover fremgår det også, at
minimumsaldersgrænsen for tilgængeliggørelse af teaterfyr-
værkeri i kategori T1 og andre pyrotekniske artikler i P1 er
18 år.
Det fremgår af fyrværkerilovens § 3, nr. 4, at erhvervsmi-
nisteren kan fastsætte bestemmelser om forbud mod salg til
personer under 18 år af fyrværkeri samt kemikalier, der kan
anvendes til fremstilling af fyrværkeri.
De nærmere regler for forbud mod salg af fyrværkeri til
personer under 18 år er fastsat i bekendtgørelse nr. 1798 af
9. september 2021 om indførsel, fremstilling, opbevaring,
overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og
andre pyrotekniske artikler. Her fremgår det af § 25, stk. 1,
at konsumfyrværkeri kun må sælges til eller på anden måde
stilles til rådighed for personer, der er fyldt 18 år. Af stk. 2
fremgår det dog, at fyrværkeri i kategori F1 må sælges eller
på anden måde stilles til rådighed for personer, der er fyldt
15 år.
Der er imidlertid ikke fastsat regler om aldersgrænse for
salg af andre pyrotekniske artikler, hvorved forstås pyrotek-
niske artikler i kategori P1 og P2. Tilsvarende er der heller
ikke fastsat en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan
fastsætte bestemmelser herom.
Det foreslås i § 3, nr. 4, at tilføje »og andre pyrotekniske
artikler« i forlængelse af »18 år af fyrværkeri«.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at
erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at der skal være
en aldersgrænse på op til 18 år for salg af andre pyrotekni-
ske artikler.
Med ændringen gøres det dermed muligt at implementere
hele artikel 7 i det pyrotekniske direktiv, så der også kan
fastsættes en aldersgrænse for salg af andre pyrotekniske
artikler i kategori P1.
Udvidelsen af bemyndigelsesbestemmelsen vil skulle an-
vendes til at fastsætte en aldersgrænse på 18 år for salg og
rådighed over andre pyrotekniske artikler i kategori P1. På
den måde sikres den fuldstændige implementering af artikel
7 i det pyrotekniske direktiv.
Aldersgrænsen vil blive fastsat ved udarbejdelse af en be-
stemmelse herom i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september
2021 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse,
erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekni-
ske artikler.
Til nr. 3
Det fremgår af § 7, stk. 1, nr. 2, i fyrværkeriloven, at den,
der overtræder § 2, stk. 1-4, straffes med bøde eller under
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år. Det
betyder, at det er strafbart, at opbevare, overdrage, erhverve
eller anvende fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler
uden tilladelse, jf. § 2, stk. 1. Det er også strafbart at placere,
indrette eller bruge virksomheder til opbevaring, anvendelse
eller fremstilling af fyrværkeri eller andre pyrotekniske ar-
tikler uden tilladelse, jf. § 2, stk. 2. Det medfører endvidere,
at det er strafbart at sælge fyrværkeri beregnet til forbrugere
i detailsalg uden for den tilladte salgsperiode fra den 15.-31.
december, jf. § 2, stk. 3, mens det også er strafbart at anven-
de fyrværkeri beregnet til forbrugere uden for den tilladte
anvendelsesperiode fra den 27. december til den 1. januar.
Det foreslås, at i § 7, stk. 1, nr. 2, ændres »1-4, eller« til »1
eller 2,«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der sker en opde-
ling af den pågældende strafbestemmelse, så overtrædelse
af § 2, stk. 1 og 2, hvor der er tale om, at overtrædelsen
skyldes manglende tilladelse, står i et nummer for sig selv
i strafbestemmelsen, mens overtrædelse af § 2, stk. 3 og 4,
hvor der er tale om overtrædelse af salgs- og anvendelsespe-
rioderne for konsumfyrværkeri, tages ud af det pågældende
nummer i strafbestemmelsen. Se nærmere herom i de speci-
elle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4.
Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at ændre på
det gældende strafniveau for så vidt angår overtrædelse af
fyrværkerilovens § 2, stk. 1 og 2.
Til nr. 4
Det fremgår af § 7, stk. 1, nr. 2, i fyrværkeriloven, at den,
der overtræder § 2, stk. 1-4, straffes med bøde eller under
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år. Det
betyder, at det er strafbart, at opbevare, overdrage, erhverve
eller anvende fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler
uden tilladelse, jf. § 2, stk. 1. Det er også strafbart at placere,
indrette eller bruge virksomheder til opbevaring, anvendelse
eller fremstilling af fyrværkeri eller andre pyrotekniske ar-
tikler uden tilladelse, jf. § 2, stk. 2. Det medfører endvidere,
at det er strafbart at sælge fyrværkeri beregnet til forbrugere
i detailsalg uden for den tilladte salgsperiode fra den 15.-31.
december, jf. § 2, stk. 3, mens det også er strafbart at anven-
de fyrværkeri beregnet til forbrugere uden for den tilladte
anvendelsesperiode fra den 27. december til den 1. januar.
Det foreslås som nyt § 7, stk. 1, nr. 3, at den, der sælger
eller anvender fyrværkeri beregnet til forbrugere i strid med
§ 2, stk. 3 eller 4, straffes med bøde eller under skærpende
omstændigheder fængsel indtil 2 år.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at straf for at
sælge eller anvende fyrværkeri beregnet til forbrugere uden
for de fastsatte salgs- og anvendelsesperioder fastsættes i et
selvstændigt nummer i lovens strafbestemmelse. Der er ikke
tale om en ny sanktion, idet overtrædelse af salgs-og anven-
delsesperioderne allerede er stafbelagt efter den gældende
fyrværkerilov.
Med ændringen foreslås det imidlertid også, at der fore-
tages en skærpelse af strafsanktionen for at overtræde hen-
holdsvis salgs- og anvendelsesperioden. Skærpelsen skal
være med til at sikre, at sanktionen for ikke at overholde de
fastsatte perioder har en generalpræventiv effekt og fjerner
ethvert incitament for at sælge eller anvende fyrværkeriet
uden for de tilladte perioder. Særligt for så vidt angår den
32
fastsatte anvendelsesperiode, der foreslås indskrænket yder-
ligere med dette lovforslag, er det relevant, at forbrugerne
ikke foranlediges til at anvende fyrværkeriet tidligere end
tilladt, idet forbrugerne har adgang til at erhverve fyrværkeri
i en periode forud for den foreslåede anvendelsesperiode.
Vedrørende overtrædelse af salgsperioden, jf. fyrværkeri-
lovens § 2, stk. 3, forudsætter det som udgangspunkt en
bødestørrelse på ikke under 10.000 kr. i tilfælde, hvor der
sælges fyrværkeri, der er beregnet til forbrugere, i detailsalg
uden for perioden fra den 15.-31. december. Der vil i ud-
gangspunktet ikke være grundlag for at fastsætte en lavere
bødestørrelse for overtrædelse af salgsperioden, idet der er
tale om, at overtrædelsen foretages af en erhvervsdrivende,
som dels kan opnå økonomiske fordele ved overtrædelsen,
og dels skal kende til lovgivningen vedrørende de produkter,
den pågældende forhandler.
Vedrørende overtrædelse af anvendelsesperioden, jf. fyr-
værkerilovens § 2, stk. 4, der foreslås ændret ved lovfor-
slagets § 1, nr. 1, forudsætter det som udgangspunkt en
bødestørrelse på ikke under 2.500 kr. for privatpersoners an-
vendelse af fyrværkeri, der er beregnet til forbrugere, uden
for den foreslåede anvendelsesperiode den 31. december og
1. januar. Denne bødestørrelse bør anvendes selv ved en
forbrugers anvendelse af en beskeden mængde fyrværkeri,
idet anvendelse af selv beskedne mængder kan være til stor
gene for andre personer, dyr og miljøet, f.eks. i form af
støjgener og forurening grundet nedfald m.v.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-
digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-
sættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 1, i produktloven, at loven fin-
der anvendelse på en række produkter m.v., der er omfattet
af nærmere angivne direktiver og forordninger i bestemmel-
sens nr. 1-40.
Det følger af forarbejderne til § 2, jf. Folketingstidende
2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 46, at den
foreslåede § 2 beskriver, hvilke produkter lovforslaget finder
anvendelse på. Fælles for produkterne i lovforslagets § 2,
stk. 1, er, at de alle er reguleret af EU-retsakter. Retsakter-
ne indeholder en række krav, herunder materielle krav til
konstruktion og fremstilling af produkter, men også formelle
krav til mærkning og overensstemmelsesvurdering m.v.
Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1, at loven finder anvendel-
se på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produkt-
sikkerhed i almindelighed. Direktivet om produktsikkerhed
i almindelighed afløses af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om produktsikkerhed i almindelighed (GPSR),
som trådte i kraft den 12. juni 2023. Forordningen finder en-
delig anvendelse den 13. december 2024, hvilket er samme
dato, som direktivet om produktsikkerhed i almindelighed
ophæves med virkning fra.
Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 2, at loven finder anven-
delse på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om maski-
ner. Direktivet om maskiner afløses af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om maskiner, som trådte i kraft den
19. juli 2023. Forordningen finder delvist anvendelse i de
kommende år frem mod endelig anvendelse den 20. januar
2027. Der vil således være en periode, hvor både direktivet
om maskiner og forordningen om maskiner finder anvendel-
se, inden direktivet om maskiner ophæves med virkning fra
den 20. januar 2027.
Der foreslås indsat et nyt § 2, stk. 1, nr. 41, hvorefter lo-
ven finder anvendelse på produkter omfattet af Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning om maskiner.
Der foreslås endvidere indsat et nyt § 2, stk. 1, nr. 42,
hvorefter loven finder anvendelse på produkter omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktsik-
kerhed i almindelighed.
Forslaget vil medføre, at produkter, omfattet af henholds-
vis forordningen om maskiner og forordningen om pro-
duktsikkerhed i almindelighed, bliver omfattet af produktlo-
ven. Virkningen vil være, at produktloven, herunder kontrol-
myndighedens kontrolbeføjelser, som er påkrævet at fastsæt-
te i medfør af de pågældende forordninger og markedsover-
vågningsforordningen, finder anvendelse i relation til de
nævnte forordninger.
Til nr. 2
Det følger af § 3 i produktloven, at loven finder anvendel-
se, medmindre der findes særlige bestemmelser med samme
formål i anden lovgivning, som gennemfører eller supplerer
EU-harmoniseringsretsakterne omfattet af § 2, stk. 1, nr.
2-40, og som på en mere specifik måde regulerer særlige
markedsovervågnings- og håndhævelsesaspekter.
Med den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 41, vil
forordningen om maskiner være omfattet af produktlovens
anvendelsesområde.
Det foreslås, at § 3 ændres, så »nr. 2-40« ændres til »nr.
2-41«.
Henvisningen i § 3 vil fremover være til § 2, stk. 1, nr.
2-41.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med
lovforslagets § 2, nr. 1, indsættes et nyt nr. 41 om forordnin-
gen om maskiner.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 2, nr. 1.
Til nr. 3
Det følger af § 4, nr. 5, i produktloven, at der ved loven
forstås ’produktforordninger’, som en samlet betegnelse for
forordningerne i § 2, stk. 1, nr. 25-40.
Med de foreslåede nye bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 41
og 42, vil der med ”produktforordninger” forstås forordnin-
gerne i § 2, stk. 1, nr. 25-42.
33
Det foreslås på den baggrund, at § 4, nr. 5, ændres, så »nr.
25-40« ændres til »nr. 25-42«.
Henvisningen i § 4, nr. 5, vil fremover være til § 2, stk. 1,
nr. 25-42.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der ved
lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås indsat to nye numre i §
2, stk. 1, nr. 41 og 42, for så vidt angår forordningen om
maskiner og forordningen om produktsikkerhed i alminde-
lighed.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.
1.
Til nr. 4
I henhold til produktlovens kapitel 3 fører Sikkerhedssty-
relsen og andre relevante kontrolmyndigheder kontrol med,
at produkter omfattet af loven lever op til de gældende
krav. Det gælder eksempelvis kontrolmyndighedens mulig-
hed for at indhente oplysninger fra f.eks. erhvervsdrivende,
jf. lovens § 10, kontrolmyndighedens mulighed for at fø-
re kontrol på erhvervsmæssige lokaliteter, jf. lovens § 11,
stk. 1, eller kontrolmyndighedens mulighed for at træffe
afgørelser over for erhvervsdrivende, i det omfang et pro-
dukt ikke er i overensstemmelse med reglerne, jf. lovens
§ 14. Produktloven suppleres af bekendtgørelser og EU-rets-
akter, som indeholder de produktspecifikke krav. Der er ikke
i loven fastsat regler om muligheden for at føre kontrol med
virksomhederne, herunder om virksomhederne har procedu-
rer med henblik på at sikre, at produkter, som virksomheder-
ne gør tilgængelige på markedet, er lovlige.
Det foreslås at i § 9, stk. 5, at kontrolmyndigheden kan
føre kontrol med en erhvervsdrivendes procedurer for at
sikre, at et produkt er i overensstemmelse med kravene i § 5,
stk. 1, i det omfang den erhvervsdrivende skal have sådanne
procedurer.
Med forslaget vil kontrolmyndigheden kunne føre kontrol
med erhvervsdrivendes procedurer for at markedsføre lovli-
ge produkter. Der vil således være tale om markedsovervåg-
ning, som er virksomhedsbaseret, og som skal virke som et
supplement til den produktbaserede og traditionelle form for
markedsovervågning på området. På den måde vil det være
muligt at føre kontrol med erhvervsdrivende og deres proce-
durer, uden at kontrollen baseres på et eller flere produkter.
Bestemmelsen pålægger ikke virksomhederne yderligere
forpligtelser, og bestemmelsen kan således anvendes til en
kontrol af, hvorvidt virksomheden lever op til de forpligtel-
ser for den pågældende virksomhed, der allerede fremgår af
reglerne. Forpligtelserne vil således afhænge af, hvilke pro-
dukter den erhvervsdrivende gør tilgængelige på markedet,
og hvorvidt der f.eks. er tale om en fabrikant, importør eller
distributør.
Kontrollen vil i den henseende kunne omfatte en gennem-
gang af, hvorvidt virksomheden har tilstrækkelige procedu-
rer i forhold til dokumentation, opbevaring af dokumenta-
tion i den påkrævede tidsperiode, håndtering af farlige pro-
dukter og håndtering af klager m.v., så virksomheden er i
stand til at være regelefterlevende.
Kontrollen efter den foreslåede bestemmelse vil være et
tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Det indebærer at
kontrollen vil skulle gennemføres i overensstemmelse med
retssikkerhedsloven. Tvangsindgreb vil kun finde anvendel-
se, hvis det skønnes nødvendigt for løsning af opgaver ef-
ter produktloven, regler udstedt i medfør af loven, produkt-
forordninger eller markedsovervågningsforordningen for så
vidt angår produktlovens anvendelsesområde. Det alminde-
lige proportionalitetsprincip og proportionalitetsprincippet i
retssikkerhedslovens § 2 indebærer herved, at myndigheden
til enhver tid er forpligtet til at anvende den mindst indgri-
bende foranstaltning, der er tilstrækkelig til opnåelse af for-
målet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 6 i § 9,
hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om kontrollen med virksomheder, jf. stk. 5.
Den forslåede bestemmelse vil bemyndige erhvervsmini-
steren til at kunne fastsætte nærmere regler ved bekendtgø-
relse om kontrollen, som foreslås i § 9, stk. 5.
De nærmere regler kan omfatte kontrolmyndighedens
adgang til at indhente oplysninger fra den erhvervsdriven-
de. Kontrollen efter stk. 5 vedrører den erhvervsdrivendes
procedurer for at sikre, at produkter er i overensstemmel-
se med lovens § 5, stk. 1, i det omfang procedurerne er
påkrævede. Det kan efter omstændighederne være omkost-
ningstungt eller vanskeligt for den erhvervsdrivende at føre
dokumentation for tilstedeværelsen af de nødvendige proce-
durer. Bestemmelsen vil derfor kunne anvendes til at fast-
sætte regler om, at dokumentationen f.eks. kan føres i form
af en redegørelse over for kontrolmyndigheden.
De nærmere regler kan endvidere omfatte bestemmelser
om kontrolmyndighedens mulighed for at reagere over for
den erhvervsdrivende for så vidt angår manglende regelef-
terlevelse. Der kan således fastsættes regler om kontrolmyn-
dighedens mulighed for at påbyde den erhvervsdrivende, at
denne iværksætter nærmere bestemte foranstaltninger for at
bringe et ulovligt forhold vedrørende procedurer til ophør.
Til nr. 5
Det følger af produktlovens § 11, stk. 1, at kontrolmyn-
digheden til enhver tid mod behørig legitimation og uden
retskendelse har adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter
og transportmidler, hvor der kan findes produkter, som er
omfattet af lovens anvendelsesområde. Adgangen omfatter
tillige private lokaliteter, hvor elevatorer og andet løfteud-
styr, trykbærende udstyr, elektrisk materiel og gasmateriel
måtte være opstillet eller opbevaret, i det omfang det er
påkrævet for at føre kontrol, jf. § 9.
Det foreslås, at det i § 11, stk. 1, indsættes som 3. pkt.,
at adgangen til enhver tid mod behørig legitimation med
henblik på kontrol af en virksomheds procedurer, jf. § 9, stk.
5, eller regler fastsat i medfør af § 9, stk. 6, ikke omfatter
transportmidler eller private lokaliteter og kun kan foregå
mod forudgående retskendelse.
34
Virkningen af bestemmelsen vil være, at kontrolmyndig-
heden til enhver tid mod behørig legitimation og ved forud-
gående retskendelse kan opnå adgang til erhvervsmæssige
lokaliteter for at føre kontrol med en virksomheds procedu-
rer i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 5 og
6, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.
Med forslaget i 3. pkt. gives kontrolmyndigheden mulig-
hed for at opnå adgang til erhvervsmæssige lokaliteter for
at føre kontrol med en virksomheds procedurer i henhold til
jf. den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 5, og regler fastsat
i medfør af § 9, stk. 6. I modsætning til bestemmelsens 1.
og 2. pkt., som indeholder en særegen undtagelse fra kravet
om retskendelse, vil det dog i så fald være en betingelse, at
kontrolmyndigheden indhenter en retskendelse for at kunne
opnå adgang.
Det bemærkes i den henseende, at bestemmelserne i både
1. og 2. pkt. og det foreslåede 3. pkt., alene vedrører kon-
trolsituationer, hvor en erhvervsdrivende modsætter sig et
kontrolbesøg, som kontrolmyndigheden finder nødvendigt
at udføre. Den foreslåede bestemmelse afskærer således
kontrolmyndigheden fra at opnå adgang til erhvervsmæssi-
ge lokaliteter uden forudgående retskendelse, når det føres
kontrol med en virksomheds procedurer, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 9, stk. 5, og regler fastsat i medfør af §
9, stk. 6. Det vil endvidere ikke være muligt for kontrolmyn-
digheden at opnå adgang til transportmidler eller private
lokaliteter for at føre kontrol med procedurer uden retsken-
delse.
Adgang i henhold til den foreslåede bestemmelse vil ud-
gøre et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, hvorfor
retssikkerhedsloven finder anvendelse. Det indebærer bl.a.,
at kontrollen vil skulle udføres i overensstemmelse med
relevante bestemmelser i retssikkerhedsloven, herunder pro-
portionalitetsprincippet i lovens § 2 og reglerne om varsling
i lovens § 5.
Der henvises til pkt. 2.2.3 og 2.2.3.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 6
Produktlovens § 11, stk. 2, § 20, stk. 1, § 21 og § 36, stk.
1, indeholder henvisninger til produktlovens § 14.
Med den foreslåede nye bestemmelse i § 14, stk. 2, i
produktloven bliver § 14 til § 14, stk. 1.
Det foreslås på den baggrund i § 11, stk. 2, 2. pkt., § 20,
stk. 1, § 21 og § 36, 1. pkt., at »§§ 13 og 14« ændres til »§
13, § 14, stk. 1«
Henvisningen til § 14 i de pågældende bestemmelser vil
fremover være til § 14, stk. 1.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der ved
lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås indsat et nyt stk. 2 i produkt-
lovens § 14.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.
8.
Til nr. 7
Produktlovens § 12, stk. 3 og 4, indeholder henvisninger
til produktlovens § 14.
Med den foreslåede nye bestemmelse i § 14, stk. 2, i
produktloven bliver § 14 til § 14, stk. 1.
Det foreslås på den baggrund i § 12, stk. 3, 2. pkt. og stk.
4, 2. pkt., at »§§ 13 og 14« ændres til »§ 13, § 14, stk. 1,«.
Henvisningen til § 14 i de pågældende bestemmelser vil
fremover være til § 14, stk. 1.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der ved
lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås indsat et nyt stk. 2 i produkt-
lovens § 14.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.
8.
Til nr. 8
Efter produktlovens § 14 kan kontrolmyndigheden udste-
de påbud til enhver, der har bragt et produkt i omsætning,
eller som har været et led i afsætningen af et produkt, i
de tilfælde hvor det er konstateret, at produktet ikke er i
overensstemmelse med reglerne, eller den erhvervsdrivende
ikke har levet op til sine forpligtelser efter loven.
Bestemmelsen kan endvidere benyttes i situationer, hvor
produktet er i overensstemmelse med de produktspecifikke
regler, men alligevel udgør en risiko, jf. § 5, stk. 1, nr. 3. På-
buddet efter § 14 kan indeholde syv nærmere oplistede for-
anstaltninger, hvor de mindst indgribende foranstaltninger
nævnes først og de mest indgribende til sidst. Der må ikke
anvendes mere indgribende foranstaltninger end nødvendigt
for at opnå formålet. Der kan opstå tilfælde, hvor en eller
flere af bestemmelserne anvendes på samme tid for at sikre,
at der træffes effektive foranstaltninger for at imødegå faren
ved produktet. Bestemmelsen giver således kontrolmyndig-
heden mulighed for at udstede påbud med henblik på at
sikre produktsikkerheden.
Det foreslås i § 14, stk. 2, at kontrolmyndigheden kan
udstede advarsel for en overtrædelse af denne lov, regler
fastsat i medfør af denne lov, produktforordninger eller mar-
kedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs
anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kontrolmyn-
digheden kan udstede advarsler for overtrædelse af regler-
ne. Virkningen heraf vil være, at kontrolmyndigheden får
kompetence til at udstede en advarsel som administrativ
sanktion for en overtrædelse.
En advarsel vil være en afgørelse i forvaltningslovens for-
stand. En advarsel indebærer derfor, at parten i en afgørel-
sessag tildeles en række partsbeføjelser, som bl.a. omfatter
retten til partsaktindsigt og partshøring, og at der er krav til
selve afgørelsen, herunder krav om begrundelse.
Bestemmelsen vil kunne anvendes i tilfælde, hvor der
konstateres en overtrædelse af reglerne, men hvor karakte-
ren af den begåede overtrædelse sammenholdt med sagens
øvrige konkrete og individuelle omstændigheder tilsiger, at
et mindre indgribende middel end politianmeldelse er til-
strækkeligt og mere proportionalt med overtrædelsen, men
35
hvor det samtidig vurderes, at der skal sanktioneres yderli-
gere end at give påbud eller forbud.
En advarsel skal kunne tildeles pr. produktområde. Pro-
duktloven regulerer et stort antal overordnede produktom-
råder, eksempelvis legetøj, elevatorer, elektrisk materiel,
fyrværkeri og tekstilmærkning mfl. Et produktområde skal
således forstås som en gruppe af produkter inden for samme
område. Det foreslåede har den virkning, at der kan tildeles
en advarsel for en konstateret overtrædelse ved eksempelvis
et legetøjsprodukt, der ikke er i overensstemmelse med reg-
lerne, og efterfølgende tilsvarende få tildelt en advarsel for
et elektrisk produkt, der ikke lever op til reglerne, uden at
der nødvendigvis foretages politianmeldelse.
En tildelt advarsel vil være tidsbegrænset og udløber ef-
ter en periode på 2 år, gældende fra det tidspunkt hvor
advarslen udstedes af kontrolmyndigheden. Virkningen af,
at en advarsel gøres tidsbegrænset, er, at en ny og lignende
overtrædelse inden for samme produktområde inden for 2 år
som udgangspunkt vil medføre politianmeldelse af den nye
overtrædelse, hvis sagens konkrete og individuelle omstæn-
digheder i øvrigt tilsiger, at en skærpet foranstaltning bør
anvendes. Modsat har det endvidere den virkning, at en ny
og lignende overtrædelse inden for samme produktområde,
der er begået efter udløb af den 2-årige periode, ikke nød-
vendigvis medfører, at der foretages politianmeldelse.
Virkningen af bestemmelsen vil endvidere være, at der
ikke foretages politianmeldelse med indstilling til bøde, når
der tildeles en administrativ advarsel for en overtrædelse,
hvorefter sagen anses for sluttet.
Det vil bero på en konkret, individuel og skønsmæssig
vurdering foretaget af kontrolmyndigheden, hvilken reakti-
onsmulighed der anvendes i det konkrete tilfælde. Der hen-
vises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9.
Til nr. 9
Der findes ingen tilsvarende bestemmelse om kontrol-
myndighedens muligheder for at slutte en sag i gældende
ret. Det følger imidlertid af almindelige forvaltningsretlige
principper, at offentlige myndigheder har en generel vejled-
ningsforpligtelse over for borgerne. Vejledningsforpligtigel-
sen indebærer, at myndigheden i nødvendigt omfang yder
vejledning og bistand til borgere, der henvender sig om
spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Denne for-
pligtigelse medfører, at kontrolmyndigheden yder vejledning
og bistand til borgere og virksomheder, der henvender sig,
herunder med spørgsmål eller andre forespørgsler inden
for produktlovens anvendelsesområde. Endvidere indebærer
vejledningsforpligtelsen, at borgere og virksomheder orien-
teres om betydningen af reglerne på området, herunder hvor-
dan kravene lettest og mest effektivt kan opfyldes.
Kontrolmyndighederne, jf. produktlovens § 9, har på bag-
grund af gældende ret, og henset til bemærkningerne i pro-
duktloven, haft praksis for at politianmelde de erhvervsdri-
vende, der ikke overholder reglerne, i det omfang kontrol-
myndigheden på baggrund af sagens omstændigheder har
vurderet, at strafbarhedsbetingelserne er opfyldt.
Det foreslås i § 14 a, at kontrolmyndigheden kan slutte en
sag om overtrædelse af denne lov, regler fastsat i medfør af
denne lov, produktforordninger eller markedsovervågnings-
forordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområ-
de, med vejledning, forbud, jf. § 13, § 16, stk. 1, og § 16 a,
stk. 2, påbud, jf. § 14, stk. 1, § 15, stk. 2, § 16, stk. 2, § 16 a,
stk. 1, og § 17, eller advarsel, jf. § 14, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kontrolmyn-
digheden kan slutte en sag, hvor der er konstateret en
overtrædelse af reglerne, med enten vejledning, forbud, på-
bud eller advarsel. Når kontrolmyndigheden konstaterer en
overtrædelse af produktloven, regler fastsat i medfør af lo-
ven, produktforordninger eller markedsovervågningsforord-
ningen, for så vidt angår lovens anvendelsesområde, vil be-
stemmelsen give mulighed for at slutte sagen administrativt,
uden at der foretages politianmeldelse. Det foreslåede har
således den virkning, at der som udgangspunkt ikke foreta-
ges politianmeldelse af overtrædelsen, men at sagen anses
for sluttet ved kontrolmyndighedens valg af reaktion.
Det vil skulle vurderes af kontrolmyndigheden, om en sag
sluttes med vejledning, forbud, påbud eller advarsel. Det
vil bero på kontrolmyndighedens foretagne skøn, hvilken re-
aktion der konkret kan anvendes for overtrædelsen, på bag-
grund af sagens konkrete og individuelle omstændigheder
med inddragelse af relevante momenter. Der kan ikke opstil-
les præcise og udtømmende retningslinjer for, hvornår en
sag kan sluttes med henholdsvis vejledning, forbud, påbud
eller advarsel. Det beror altid på et samlet skøn af sagens
individuelle og konkrete omstændigheder med inddragelse
af skærpende såvel som formildende omstændigheder.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke vil
afskære kontrolmyndigheden fra at foretage politianmeldel-
se af en overtrædelse, men bestemmelsen giver mulighed
for at anvende andre sanktionsformer, hvis det vurderes me-
re proportionalt og hensigtsmæssigt at benytte et mindre
indgribende middel, henset til overtrædelsens karakter og
sagens konkrete og individuelle omstændigheder. Hvis kon-
trolmyndigheden benytter muligheden for at slutte en sag
administrativt efter den foreslåede bestemmelse, har det den
virkning, at overtrædelsen ikke som udgangspunkt anmeldes
til politiet.
Det vil være udgangspunktet, at vejledning anvendes
ved helt små og milde overtrædelser af bagatelagtig karak-
ter. Som eksempler kan nævnes, hvor fabrikantens adresse
kun delvist er angivet på et produkt, eller at der mangler
tekstilmærkning på dansk, men at information om materialet
i øvrigt fremgår på engelsk.
Andre eksempler kan være manglende dansk brugsanvis-
ning, forudsat at produktet har en karakter, der gør, at det
ikke kan anvendes forkert, eller at der i brugsanvisningen
mangler en uvæsentlig, men lovpligtig oplysning, der ik-
ke har betydning for brugerens sikre anvendelse af produk-
tet. Eksemplerne er ikke udtømmende, ligesom det ikke er
udelukket, at en overtrædelse, som nævnt i eksemplerne,
sluttes med andet end vejledning. Det vil altid bero på kon-
trolmyndighedens samlede vurdering af sagens individuelle
og konkrete omstændigheder.
36
Kontrolmyndighedens mulighed for at benytte forbud og
påbud i forbindelse med en overtrædelse, følger af gældende
ret, jf. henvisningen til de angivne bestemmelser i ordlyden
til den foreslåede bestemmelse. Det foreslåede vil medføre,
at kontrolmyndigheden kan udstede et påbud eller et forbud
i forbindelse med en konstateret overtrædelse, men uden at
det er nødvendigt efterfølgende også at foretage politianmel-
delse med indstilling til bødestraf. Det er udgangspunktet,
at der udstedes påbud eller forbud, hvor overtrædelsen har
en karakter, der nødvendiggør handlinger fra den erhvervs-
drivende med henblik på at sikre overholdelsen af de gæl-
dende krav til produktet, og eventuelt med henblik på at
sikre brugerens sikkerhed og sundhed ved anvendelse af
produktet. Ved valg af påbud vil kontrolmyndigheden skulle
vælge den mindst indgribende foranstaltning til opfyldelse
af målet. Er det således tilstrækkeligt, at den konstaterede
uoverensstemmelse afhjælpes ved fremtidige produktioner
af produktet, vil den erhvervsdrivende ikke blive påbudt
at trække produktet tilbage fra markedet. Det beror på en
konkret og individuel vurdering, dels hvilken type påbud,
der anvendes, dels om kontrolmyndigheden vurderer, at det
er tilstrækkeligt at slutte sagen med påbud eller forbud uden
samtidig politianmeldelse.
Kontrolmyndighedens mulighed for at tildele en advarsel
som afslutning på en sag er tiltænkt overtrædelser, hvor
karakteren, sammenholdt med de øvrige konkrete og indivi-
duelle omstændigheder, tilsiger, at et mindre indgribende
middel end politianmeldelse vil være tilstrækkeligt og me-
re proportionalt med overtrædelsen, men hvor det samtidig
vurderes, at der skal sanktioneres yderligere end at give
påbud eller forbud. Som eksempel kan nævnes en fejl eller
mangel ved et stykke legetøj, eller et elektrisk produkt,
der har medført en lav risiko ved brugerens anvendelse,
og hvor den erhvervsdrivende har foretaget de nødvendige
foranstaltninger for at bringe produktet i overensstemmelse
med reglerne, og hvor der ikke tidligere er begået en lignen-
de overtrædelse.
Kontrolmyndigheden vil kunne anvende de angivne reak-
tionsmuligheder i kombination. Dette vil medføre, at kon-
trolmyndigheden kan slutte en sag med eksempelvis både et
påbud og en advarsel, hvis det skønnes nødvendigt og pro-
portionalt, henset til overtrædelsens karakter og på baggrund
af sagens nærmere omstændigheder.
I den skønsmæssige vurdering, som kontrolmyndigeden
foretager ved valg af reaktion ved en konstateret overtrædel-
se, er der flere forskellige omstændigheder, som vil kunne
inddrages i vurderingen og tillægges vægt. Det vil blandt
andet være overtrædelsens karakter og omfanget af de kon-
staterede fejl og mangler. Derudover om det er gentagel-
sestilfælde, eller der foreligger skærpende omstændigheder,
som nævnt i produktlovens § 37, stk. 2. Endvidere om den
pågældende har udvist samarbejdsvillighed og frivilligt har
foretaget foranstaltninger med henblik på at sikre overhol-
delsen af de gældende krav til produktet, eller modsat om et
eventuelt meddelt påbud ikke er efterkommet, eller der ikke
er reageret på kontrolmyndighedens henvendelser.
Det vil også have betydning, om kontrolmyndigheden har
foretaget vejledning, meddelt forbud, påbud eller udstedt
advarsel for en tidligere overtrædelse mod samme erhvervs-
drivende. Andre omstændigheder, der vil kunne tillægges
betydning, er størrelsen på virksomheden, herunder antal
ansatte og virksomhedens samlede omsætning, idet dette
kan give en indikation for graden af virksomhedens profes-
sionalisme, eller om der modsat er tale om en hobbyvirk-
somhed. Det vil også kunne være antallet af produkter, der
er solgt, og om produktet er solgt via en hjemmeside med
deraf større geografisk udbredelse, idet dette indikerer den
potentielle skadevirkning ved salg af produktet. De nævn-
te omstændigheder er ikke udtømmende eksempler, og det
vil altid bero på en konkret og individuel vurdering på bag-
grund af sagens samlede omstændigheder, ligesom det er en
skønsmæssig vurdering af kontrolmyndigheden, hvordan de
forskellige momenter vægtes i det konkrete tilfælde.
Kontrolmyndigheden vil fortsat have mulighed for at fore-
tage politianmeldelse for konstaterede overtrædelser. Det er
udgangspunktet, at der vil blive foretaget politianmeldelse
af overtrædelser, der er af grovere eller alvorligere karakter,
i gentagelsestilfælde eller ved tilstedeværelse af skærpende
omstændigheder. Det kan eksempelvis være, hvor den kon-
staterede fejl eller mangel har medført en høj risiko ved bru-
gerens anvendelse af produktet, eller hvor der er sket skade
på personer eller ejendom. Politianmeldelse af grovere og
alvorligere sager vil også være udgangspunktet, selvom den
erhvervsdrivende har foretaget handlinger med henblik på at
bringe produktet i overensstemmelse med reglerne og ikke
tidligere har begået en lignende overtrædelse.
Den foreslåede bestemmelse har således den virkning, at
overtrædelser kan sluttes administrativt af kontrolmyndighe-
den uden politianmeldelse.
Til nr. 10
Det følger af produktlovens § 17, at kontrolmyndigheden
kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller
fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i
overensstemmelse med regler i loven, regler fastsat i medfør
af loven eller forordninger omfattet af lovens anvendelses-
område.
Det foreslås at § 17 ændres, så »ændre eller fjerne« æn-
dres til »ændre, fjerne eller advare«.
Med den foreslåede bestemmelse vil kontrolmyndigheden
således både kunne påbyde ejeren af en online grænseflade
at advare om, ændre eller fjerne indhold, der henviser til et
ulovligt produkt.
I overensstemmelse med bemærkningerne til den gælden-
de § 17 i produktloven, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg
A, L 179 som fremsat, side 78, foreslås ændringen med
henblik på at sikre korrekt implementering af markedsover-
vågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. i.
Det vil med den foreslåede bestemmelse fremgå udtrykke-
ligt af § 17, at kontrolmyndigheden ikke alene kan påbyde
ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold,
men at myndigheden også kan påbyde, at en advarsel om
et produkt vises til brugerne, når de får adgang til en online-
37
grænseflade. Virkningen af ændringen vil derfor være, at
kontrolmyndigheden kan påbyde ejeren af en onlinegrænse-
falde at advare om indhold.
Til nr. 11
Det fremgår af produktlovens § 18, stk. 1, at der kan ske
blokering af en onlinegrænseflade, hvis et påbud efter §
17 ikke er efterkommet, eller onlinegrænsefladen gentagne
gange har solgt eller formidlet salg af produkter, der udgør
en alvorlig risiko.
Det foreslås i § 18, stk. 1, at der kan ske blokering af en
onlinegrænseflade, hvorfra et produkt er gjort tilgængeligt
på markedet, hvis et påbud efter § 17 ikke er efterkommet,
eller hvis der inden for en periode på 2 år er konstateret
og dokumenteret tre eller flere tilfælde, hvor der fra online-
grænsefladen er gjort produkter, som udgør en alvorlig risi-
ko, tilgængelige på markedet målrettet brugere i Danmark.
Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen vil det
ikke som efter den gældende bestemmelse være en forud-
sætning for at blokere en onlinegrænseflade, at der er sket
et salg eller formidlet salg af produkter, der udgør en alvor-
lig risiko. Det vil med den foreslåede bestemmelse være til-
strækkeligt, at der på en onlinegrænseflade gentagne gange
er gjort et produkt tilgængeligt på markedet, der udgør en
alvorlig risiko.
For så vidt angår vurderingen af, om et produkt udgør
en alvorlig risiko, skal kontrolmyndigheden foretage en risi-
kovurdering i overensstemmelse med definitionen af et pro-
dukt, der udgør en alvorlig risiko, i markedsovervågnings-
forordningens artikel 3, nr. 20. Under hensyntagen til pro-
duktets normale og forventede anvendelse beror vurderingen
således på en kombination af sandsynligheden for, at en fare
forårsager skade, og at skadens sværhedsgrad anses for at
kræve hurtig indgriben fra markedsovervågningsmyndighe-
derne, herunder tilfælde, hvor virkningerne af risikoen ikke
viser sig umiddelbart. Der vil derfor skulle foretages en
konkret og individuel vurdering af den enkelte overtrædelse
med henblik på at konstatere, om produktet udgør en alvor-
lig risiko.
Vedrørende tilgængeliggørelsen på markedet følger det
bl.a. af præambelbetragtning nr. 15 til markedsovervåg-
ningsforordningen, at hvis der er tale om et produkt, der
udbydes til salg online eller gennem andre former for fjern-
salg, bør produktet anses for at være gjort tilgængeligt på
markedet, hvis tilbuddet er målrettet slutbrugere i Unionen.
Det følger af artikel 6 i markedsovervågningsforordnin-
gen, at produkter, der udbydes til salg online eller gennem
andre former for fjernsalg, anses for at være gjort tilgæn-
gelige på markedet, hvis tilbuddet er målrettet brugere i
Unionen, og at et tilbud anses for at være målrettet brugere
i Unionen, hvis den pågældende erhvervsdrivende på en
hvilken som helst måde retter sine aktiviteter mod en med-
lemsstat.
På den baggrund vil ændringen af § 18, stk. 1, medføre, at
det skal være konstateret og dokumenteret, at et produkt er
gjort tilgængeligt på markedet, og at produktet er målrettet
brugere i Danmark.
I overensstemmelse med præambelbetragtning nr. 15 til
markedsovervågningsforordningen er kontrolmyndigheden
således forpligtet til at foretage en analyse fra sag til sag
for at fastslå, om et tilbud er målrettet brugere i Danmark,
herunder ved inddragelse af faktorer som muligheden for at
modtage forsendelse af produktet i Danmark, de tilgængeli-
ge sprog, der er anvendt, og betalingsmulighederne. Det vil
således ikke være tilstrækkeligt, at et websted kan tilgås af
en dansk slutbruger.
Det følger af bemærkningerne til den gældende bestem-
melse i § 18, stk. 1, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A,
L 179 som fremsat, side 79, at der ved gentagne gange af
salg eller formidling af salg vil være tale om tilfælde, hvor
en erhvervsdrivende inden for de seneste 2 år har begået
mindst to lignende forseelser. Med henblik på at tydeliggøre
retsstillingen fremgår de gentagelsestilfælde, der kan danne
grundlag for en blokering af en onlinegrænseflade, direkte af
lovteksten i den foreslåede nyaffattelse af § 18, stk. 1. Den
foreslåede bestemmelse har derfor den virkning, at der fort-
sat skal være tale om mindst tre tilfælde af overtrædelser
inden for en periode på 2 år, for at der vil kunne findes
grundlag for en blokering af en onlinegrænseflade.
Der henvises til pkt. 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 12
Den gældende bestemmelse i produktlovens § 37 omhand-
ler straf. Det følger af § 37, stk. 1, at medmindre strengere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, der overtræder nr. 1-11. Bestemmelsens nr. 1-11 an-
giver herefter nærmere oplistede overtrædelser af produkt-
loven, regler fastsat i medfør af produktloven, produktfor-
ordninger og markedsovervågningsforordningen, for så vidt
angår produktlovens anvendelsesområde, der straffes med
bøde.
Efter produktlovens § 37, stk. 1, nr. 6, er det strafbart
at overtræde eller undlade at efterkomme en afgørelse fra
kontrolmyndigheden, jf. §§ 13 eller 14, § 15, stk. 2 eller 3,
§ 16, stk. 1 eller 2, § 16 a eller §§ 17 eller 19. Med bestem-
melsen er det strafbart at overtræde eller ikke at efterkomme
kontrolmyndighedens afgørelser efter loven, hvilket navnlig
er afgørelser om forbud, påbud eller midlertidigt forbud
udstedt i forbindelse med en overtrædelse af reglerne med
henblik på at sikre produktsikkerheden. Der henvises til pkt.
2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med den foreslåede nye bestemmelse i § 14, stk. 2, i
produktloven bliver § 14 til § 14, stk. 1.
Det foreslås i § 37, stk. 1, nr. 6, at efter »afgørelse« ind-
sættes »eller anmodning«, »§§ 13 eller 14« ændres til »§ 13,
§ 14, stk. 1« og »§ 16a eller §§ 17 eller 19« ændres til: »§
16 a, §§ 17, 19 eller § 21«.
Henvisningen i § 37, stk. 1, nr. 6, til § 14 vil fremover
være til § 14, stk. 1.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der ved
38
lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås indsat et nyt stk. 2 i produkt-
lovens § 14.
Derudover vil ændringen medføre, at det vil være strafbart
med bøde at undlade at efterkomme kontrolmyndighedens
anmodning om oplysninger i medfør af § 21.
Det er væsentligt for kontrolmyndigheden at være i besid-
delse af oplysningerne, idet disse er nødvendige i vurderin-
gen af, om effekten af den trufne foranstaltning har været
tilstrækkelige, eller om yderligere tiltag skal iværksættes for
at sikre brugerne mod farlige produkter eller mod salg af
produkter, der ikke lever op til reglerne.
Med den gældende retsstilling, hvor en undladelse af at ef-
terkomme kontrolmyndighedens anmodning heraf ikke kan
sanktioneres, har det ingen konsekvens for den erhvervsdri-
vende ikke at oplyse kontrolmyndigheden om de trufne for-
anstaltninger og effekten heraf. Virkningen af det foreslåede
vil være, at det kan sanktioneres, hvis den erhvervsdrivende
ikke efterkommer kontrolmyndighedens anmodning om op-
lysninger i medfør af produktlovens § 21.
Til nr. 13
Den gældende bestemmelse i produktlovens § 37, stk. 2,
fastsætter, at når en overtrædelse, som er nævnt i § 37, stk.
1, nr. 1 og 3-10, begås på et produktområde, som er omfattet
af § 2, stk. 1, nr. 1-11 eller 13-40, eller stk. 2, nr. 1-9, kan
straffen under skærpende omstændigheder stige til fængsel
indtil 2 år. Det følger herefter af bestemmelsens nr. 1-5,
hvad der anses som værende skærpende omstændigheder.
Det er efter nr. 3 en skærpende omstændighed, at der er
tale om et gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere
har begået en lignende overtrædelse.
Efter nr. 5 er det en skærpende omstændighed, når den
erhvervsdrivende har forsøgt at omgå eller unddrage sig
kontrolmyndighedens kontrol.
Det foreslås i § 37, stk. 2, at »13-40« ændres til »13-42«,
i nr. 3 ændres »har begået en lignende overtrædelse,« til »er
straffet for en lignende overtrædelse eller«, i nr. 4 ændres
»øje eller« til »øje.«, og nr. 5 ophæves.
Henvisningen i § 37, stk. 2, til § 2, stk. 1, nr. 13-40, vil
fremover være til § 2, stk. 1, nr. 13-42.
Den foreslåede ændring af stk. 2 er en konsekvens af,
at der ved lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås indsat to nye
numre i produktlovens § 2, stk. 1, henholdsvis nr. 41 om
forordningen om maskiner og nr. 42 om forordningen om
produktsikkerhed i almindelighed.
Virkningen af den forslåede ændring er, at overtrædelse
af forordningen om maskiner og forordningen om produkt-
sikkerhed i almindelighed under skærpende omstændigheder
vil kunne straffes med fængsel indtil 2 år.
Den foreslåede ændring af stk. 2, nr. 3, indebærer, at
virksomheden tidligere skal være straffet for en lignende
overtrædelse, for at der kan statueres gentagelsestilfælde,
som kan danne grundlag for at skærpe straffen. Det har den
virkning, at virksomheden skal have vedtaget et bødeforlæg
eller være dømt ved dom for den tidligere overtrædelse, jf.
princippet i straffelovens § 81, stk. 1, nr. 1. Overtrædelserne
behøver ikke at være identiske, når de dog er ensartede.
Forslaget har endvidere den virkning, at det ikke er til-
strækkeligt, at kontrolmyndigheden gentagne gange har haft
sager, hvor den pågældende erhvervsdrivendes produkter
har vist sig ikke at være i overensstemmelse med regler-
ne. Det er et krav, at de tidligere overtrædelser har været til
pådømmelse i det strafferetlige system for, at det kan danne
grundlag for gentagelse efter den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede ændring af nr. 4 er en konsekvens af den
foreslåede ophævelse af nr. 5. Der er således tale om en
lovteknisk ændring.
Baggrunden for den foreslåede ophævelse af nr. 5 er for
at sikre harmonisering med det strafferetlige udgangspunkt
om, at straf for forsøg ofte vil være mindre end for en
fuldbyrdet forbrydelse, jf. straffelovens § 21. Det er således
ikke i overensstemmelse hermed, at forsøg på overtrædelse
af en bestemmelse anses for en skærpende omstændighed.
Virkningen af den foreslåede ophævelse af nr. 5 er, at
det ikke anses for en skærpende omstændighed, hvis den
erhvervsdrivende har forsøgt at omgå eller unddrage sig
kontrolmyndighedens kontrol.
Til nr. 14
I de gældende bestemmelser i produktlovens § 37, stk. 3
og 4, er der indført et princip om absolut kumulation i tilfæl-
de, hvor en eller flere overtrædelser pådømmes samtidig, og
er dermed en fravigelse af straffelovens § 88.
Det følger af produktlovens § 37, stk. 3, at har nogen ved
en eller flere handlinger begået flere overtrædelser af loven
eller regler fastsat i medfør af loven, og medfører overtræ-
delserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen
for hver overtrædelse. Har nogen ved en eller flere handlin-
ger overtrådt loven eller regler fastsat i medfør af loven
og en eller flere andre love, og medfører overtrædelserne
idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven
og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love.
Det følger videre af produktlovens § 37, stk. 4, at har no-
gen ved en eller flere handlinger begået flere overtrædelser
af loven eller regler fastsat i medfør af loven, og medfører
en af overtrædelserne idømmelse af fængselsstraf, mens en
anden medfører idømmelse af bøde, idømmer retten en bø-
de ved siden af fængselsstraffen. Det samme gælder, hvis
nogen ved en eller flere handlinger har overtrådt loven eller
regler fastsat i medfør af loven og en eller flere andre love
og overtrædelsen af loven eller regler fastsat i medfør af
loven medfører bødestraf og overtrædelsen af den eller de
andre love medfører fængselsstraf.
Endelig følger det af produktlovens § 37, stk. 5, at be-
stemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges, når særlige grunde
taler herfor.
Det foreslås, at § 37, stk. 3-5, ophæves, og i stk. 6, som
bliver stk. 3, ændres: »13-40« til »13-42«.
Den foreslåede ophævelse af bestemmelserne om absolut
kumulation vil have den virkning, at strafferettens alminde-
39
lige princip om modereret kumulation efter straffelovens §
88, stk. 1, finder anvendelse. Modereret kumulation indebæ-
rer, at der ved flere overtrædelser til samtidig pådømmelse
fastsættes en fælles straf, der efter omstændighederne kan
være lavere end ved absolut kumulation.
Når kontrolmyndigheden foretager politianmeldelse af en
overtrædelse med bødeindstilling, har det foreslåede den
virkning, at der vil blive indstillet til en modereret, fælles
bøde, på baggrund af sagens individuelle og konkrete om-
stændigheder, i stedet for at der sker sammenlægning af
bøderne for hver overtrædelse.
Den foreslåede ophævelse har endvidere den virkning,
at straffelovens § 88 finder anvendelse ved fastsættelse af
straf i de tilfælde, hvor der både er en lovovertrædelse, der
medfører fængsel, og en anden overtrædelse, der medfører
bøde.
Den foreslåede ophævelse af lovens § 37, stk. 5, er en
konsekvens af den foreslåede ophævelse af bestemmelserne
i stk. 3 og 4, hvorefter muligheden for at fravige bestemmel-
serne, vil være overflødig.
Det følger af den gældende bestemmelse i produktlovens
§ 37, stk. 6, at i regler, der er udstedt i medfør af denne lov,
kan der fastsættes straf af bøde. Er produktområdet omfattet
af § 2, stk. 1, nr. 1-11 eller 13-40, eller stk. 2, nr. 1-9,
kan der fastsættes straf af bøde eller under skærpende om-
stændigheder fængsel indtil 2 år. Der kan tillige fastsættes
forlængede forældelsesfrister på op til 5 år i regler udstedt i
medfør af loven.
Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen til §
2, stk. 1, nr. 13-40, i § 37, stk. 6, som bliver stk. 3, fremover
vil være til § 2, stk. 1, nr. 13-42.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med
lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås indsat nr. 41 og 42 i pro-
duktlovens § 2, stk. 1. Det foreslåede har den virkning, at
der for forordningen om maskiner og forordningen om pro-
duktsikkerhed i almindelighed også kan fastsættes straf af
bøde, eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil
2 år, ligesom der kan fastsættes forlængede forældelsesfri-
ster på op til 5 år for regler udstedt i medfør heraf. Der
er ikke tiltænkt øvrige indholdsmæssige ændringer i bestem-
melsen, og formålet med forslaget er således en videreførel-
se af gældende ret.
Forslaget har endvidere den virkning, at bestemmelsens
stk. 6-8 herefter bliver stk. 3-5. Der er ikke tiltænkt ind-
holdsmæssige ændringer i det forslåede stk. 4 og 5, der er en
videreførelse af gældende ret.
Til § 3
Til nr. 1
Der findes ikke i elsikkerhedsloven en bestemmelse om,
at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve oplysninger om, hvordan
et påbud eller forbud, som er udstedt i medfør af lovens §§
16-18, er efterkommet.
Det foreslås i § 19, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve, at
den, som har modtaget et påbud eller forbud i medfør af
lovens §§ 16-18, oplyser Sikkerhedsstyrelsen om, hvordan
foranstaltningerne er truffet, og om effekten heraf.
Bestemmelsen skal sikre, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræ-
ve at få oplysninger om, hvordan et eller flere påbud eller
forbud, den pågældende har modtaget, bliver fulgt uden
nødvendigvis at foretage en opfølgende fysisk kontrol. Det
kan eksempelvis være oplysninger om, hvorvidt ejeren eller
brugeren har ladet en autoriseret elinstallatørvirksomhed fo-
retage eftersyn af anlægget efter lovens § 16. Det vil bero
på myndighedens konkrete vurdering, om der er behov for
at kræve sådanne oplysninger. Hvis der er tale om et påbud,
vil kravet om oplysningerne sædvanligvis blive stillet som et
led i påbuddet.
Oplysningerne er væsentlige for Sikkerhedsstyrelsens vur-
dering af, om effekten af den afgørelse, der er truffet, har
været tilstrækkelig. I det omfang det i forbindelse med myn-
dighedernes opfølgning viser sig, at foranstaltningerne ikke
har været tilstrækkelige, vil der således kunne iværksættes
yderligere tiltag med henblik på at sikre, at det elektriske
anlæg eller de elektriske installationer lever op til gældende
regler.
Bestemmelsen afgrænses af det almindelige forbud mod
selvinkriminering, der følger af § 10 i retssikkerhedsloven
og af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention. Er der konkret mistanke om, at det vil fremgå af
oplysningerne, at den pågældende har begået en strafbar
handling, kan det ikke kræves, at oplysningerne udleveres. I
et sådant tilfælde må sagen overlades til politiets efterforsk-
ning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af elsikkerhedslovens § 25, at erhvervsmini-
steren nedsætter Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed som
et uafhængigt og sagkyndigt råd. Erhvervsministeren rådfø-
rer sig med rådet om den sikkerhedstekniske udvikling på
el- og gasområdet. På den baggrund er erhvervsministeren
forpligtet til at nedsætte Rådet for El- og Gasteknisk Sikker-
hed.
Det foreslås i § 25, stk. 1, at erhvervsministeren kan eta-
blere Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, som kan yde
rådgivning til ministeren vedrørende den sikkerhedstekniske
udvikling på el- og gasområdet.
Med den foreslåede bestemmelse vil erhvervsministeren
blive bemyndiget til at kunne nedsætte Rådet for El- og
Gasteknisk Sikkerhed, i det omfang den samtidige politiske
dagsorden for Sikkerhedsstyrelsen tilsiger dette.
Det er hensigten, at rådet vil skulle beskæftige sig med
elteknisk sikkerhed inden for elektriske anlæg, elektriske
installationer og elektrisk materiel, der falder uden for EU-
retlig regulering, samt gasteknisk sikkerhed inden for Sik-
kerhedsstyrelsens ressortområde. Derudover vil rådet i nød-
vendigt omfang kunne beskæftige sig med spørgsmål af
sikkerhedsteknisk betydning inden for autorisationsområdet.
Bestemmelsen vil medføre, at erhvervsministeren ikke er
40
forpligtet til at nedsætte og rådføre sig med rådet, som det er
tilfældet efter den gældende § 25 i elsikkerhedsloven.
Det foreslås endvidere i § 25, stk. 2, at erhvervsministeren
kan fastsætte nærmere regler om rådet, herunder om sam-
mensætning og opgaver.
Bestemmelsen vil medføre, at erhvervsministeren admini-
strativt kan fastsætte nærmere regler om rådets sammensæt-
ning, opgavevaretagelse, udpegningsperiode, sekretariatsbe-
tjening og andre lignende bestemmelser, der understøtter
rådets praktiske virke.
Det forudsættes med de foreslåede bestemmelser i stk. 1,
og 2, at erhvervsministeren dels kan fastholde etableringen
af rådet, som erhvervsministeren har nedsat i henhold til
elsikkerhedslovens § 25, og dels fastsætte nærmere regler
om rådet, som vil have betydning for de nuværende med-
lemmer af rådet, der er udpeget i henhold til den gældende
bestemmelse i elsikkerhedslovens § 26.
Udpegningen af nuværende medlemmer af rådet i henhold
til den gældende bestemmelse i elsikkerhedslovens § 26,
stk. 1, kan således bringes til ophør i forbindelse med æn-
dringen af rådet, og uden at udpegningsperioden på 4 år, jf.
elsikkerhedslovens § 26, stk. 2, er udløbet. Udpegningen af
de nuværende medlemmer vil således ophøre i forbindelse
med, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
rådet, herunder om rådets sammensætning, i henhold til den
foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil endvidere medfø-
re, at rådets medlemmer fremadrettet kan udpeges blandt
de organisationer og statslige virksomheder m.v., der bedst
afspejler særlige fagkundskaber indenfor de el- og gastek-
niske udfordringer, som Sikkerhedsstyrelsen står overfor i
forbindelse med styrelsens regel- og tilsynsarbejde.
I forlængelse heraf forudsættes det, at rådet fremadrettet
som udgangspunkt vil skulle bestå af en formand og seks
ministerudpegede medlemmer. Det vil være muligt at fast-
sætte nærmere regler om færre eller flere medlemmer. Så-
fremt der er behov for at inddrage yderligere fagkundskab
i forbindelse med rådets arbejde, vil der endvidere kunne
fastsættes regler om, at rådet kan invitere personer, som ikke
er medlemmer af rådet, til at deltage på rådets møder på lige
fod med øvrige medlemmer af rådet.
Der henvises til pkt. 2.3.1.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger og de specielle bemærkninger til lovforslagets §
3, nr. 3.
Til nr. 3
Det fremgår af elsikkerhedslovens § 26, stk. 1, at Rådet
for El- og Gasteknisk Sikkerhed består af 10 medlemmer,
som udpeges af erhvervsministeren efter indstilling. For-
manden og 4 andre medlemmer udnævnes blandt person-
er fra uddannelses- og rådgivningsverdenen, og 4 medlem-
mer udnævnes blandt personer, der repræsenterer en bred
sammensætning inden for de relevante brancheorganisatio-
ner. Derudover udnævnes 1 medlem, der repræsenterer for-
brugerinteresser. Medlemmerne skal tilsammen repræsente-
re et højt strategisk niveau, have en bred indsigt og have en
særlig viden om el- og gasteknisk sikkerhed.
Efter elsikkerhedslovens § 26, stk. 3, udnævnes medlem-
merne for en periode på 4 år med mulighed for genudnæv-
nelse, og hvis et medlem udtræder i løbet af perioden, ud-
nævnes en efterfølger for resten af perioden, så rådet er
fuldtalligt. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden, som
godkendes af erhvervsministeren, jf. § 26, stk. 3. Endelig er
Sikkerhedsstyrelsen sekretariat for rådet, jf. § 26, stk. 4.
Det foreslås, at § 26 ophæves.
Virkningen af det forslåede vil være, at sammensætningen
af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerheds, herunder antallet
af medlemmer, ikke vil følge direkte af elsikkerhedsloven.
Rådets sammensætning og udpegningsperiode m.v. vil
fremadrettet kunne reguleres på bekendtgørelsesniveau, jf.
lovforslagets § 3, nr. 2, om den foreslåede bestemmelse i
elsikkerhedslovens § 25.
Der henvises til pkt. 2.3.1.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger og de specielle bemærkninger til lovforslagets §
3, nr. 2.
Til nr. 4
Det følger af § 34, stk. 1, nr. 2, at medmindre strengere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, der tilsidesætter oplysningspligten i § 13, stk. 2.
Det foreslås, at der i § 34, stk. 1, nr. 2, efter » § 13, stk. 2,«
indsættes »og § 19,«.
Den forslåede ændring vil medføre, at § 34, stk. 1, nr. 2,
udvides til også at omfatte § 19, som foreslås indsat efter §
18 i lovforslagets § 3, nr. 1. Efter den foreslåede § 19 kan
Sikkerhedsstyrelsen kræve, at den, som er pålagt at træffe
foranstaltninger i medfør af §§ 16-18, oplyser Sikkerheds-
styrelsen om, hvordan foranstaltningerne er truffet og om
effekten heraf.
Virkningen af den foreslåede ændring vil således være, at
det er strafbart for virksomheder, ejere og brugere ikke at ef-
terkomme Sikkerhedsstyrelsens anmodning om oplysninger
i henhold til § 19.
Bestemmelsen afgrænses af det almindelige forbud mod
selvinkriminering, der følger af § 10 i retssikkerhedsloven,
og af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Der er ikke i tilgængelighedsloven fastsat en forpligtelse
for ressortministrene til at udarbejde vejledninger eller lig-
nende til brug for mikrovirksomheders opfyldelse af lovens
krav.
Det foreslås, at der i tilgængelighedslovens kapitel 2 efter
§ 13 som ny § 13 a, indsættes en bestemmelse, hvorefter
erhvervsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren
41
og transportministeren udarbejder retningslinjer og redska-
ber til mikrovirksomheder til brug for virksomhedernes op-
fyldelse af tilgængelighedskravene i denne lov og regler
fastsat i medfør af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemen-
tere tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 6, hvoraf det
fremgår, at medlemsstaterne giver mikrovirksomheder ret-
ningslinjer og redskaber for at lette anvendelsen af de nati-
onale foranstaltninger til gennemførelse af direktivet. Det
fremgår endvidere, at medlemsstaterne udarbejder disse red-
skaber i samråd med relevante interessenter.
Det vil være de enkelte ressortministerier, der er ansvarlig
for, at der udarbejdes de i bestemmelsen nævnte retningslin-
jer og redskaber inden for ministeriernes respektive ressor-
tområder i henhold til tilgængelighedsloven.
Det betyder, at erhvervsministeren vil være ansvarlig for
udarbejdelsen for så vidt angår alle produkter, der er omfat-
tet af tilgængelighedslovens § 1, stk. 1, med undtagelse af
stk. 1, nr. 4, vedrørende forbrugerterminaludstyr med inter-
aktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til elektroniske
kommunikationstjenester. Derudover vil erhvervsministeren
også være ansvarlig for udarbejdelsen på områderne for tje-
nester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester, tje-
nester til personbefordring med skibe, forbrugerorienterede
banktjenester, e-bøger og e-handelstjenester, jf. tilgængelig-
hedslovens § 1, stk. 2, nr. 2, 3 og 4-6. Klima-, energi- og
forsyningsministeren vil være ansvarlig for udarbejdelsen
for så vidt angår forbrugerterminaludstyr med interaktiv da-
tabehandlingskapacitet, der anvendes til elektroniske kom-
munikationstjenester, jf. tilgængelighedslovens § 1, stk. 1,
nr. 4, og elektroniske kommunikationstjenester, jf. § 1, stk.
2, nr. 1. Endelig vil transportministeren være ansvarlig for
udarbejdelsen for så vidt angår tjenester til personbefordring
med fly, bus og tog, jf. tilgængelighedslovens § 1, stk. 2, nr.
3.
De pågældende retningslinjer og redskaber vil kunne ud-
arbejdes som generelle vejledninger, der ikke kun kan an-
vendes af mikrovirksomheder, men også af virksomheder i
større skala.
Til nr. 2
Det fremgår af tilgængelighedslovens § 49, stk. 1, at er
et produkt eller en tjeneste ikke i overensstemmelse med
tilgængelighedskravene i loven eller regler fastsat i med-
før heraf, kan kontrolmyndigheden påbyde den erhvervsdri-
vende at bringe forholdene i orden inden for en nærmere
angivet frist. Efter stk. 2 kan kontrolmyndigheden påbyde
den erhvervsdrivende at stoppe salget eller udbuddet af pro-
duktet eller tjenesten eller at trække produktet tilbage fra
markedet inden for en nærmere angivet frist, hvis ikke de
uoverensstemmende forhold bringes i orden inden for fristen
efter stk. 1.
Det foreslås i § 49 at indsætte et nyt stk. 2, hvor kontrol-
myndigheden kan påbyde den erhvervsdrivende, der handler
med produkter, at bringe forholdene nævnt i stk. 1, nr. 1-7, i
orden inden for en nærmere angivet frist.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemen-
tere tilgængelighedsdirektivets artikel 22. Det fremgår af ar-
tiklen, at medlemsstaterne skal pålægge den erhvervsdriven-
de at bringe manglende opfyldelse af kravene til ophør, hvis
medlemsstaterne konstaterer, at de formelle krav i artiklens
litra a-g ikke er opfyldt.
Kontrolmyndigheden kan alene give påbud efter bestem-
melsen til erhvervsdrivende, der handler med produkter, da
forholdene i de foreslåede stk. 1, nr. 1-7, alene vedrører
uoverensstemmende produkter.
Kontrolmyndigheden kan i forbindelse med påbud efter
den foreslåede bestemmelse fastsætte en tidsfrist. Tidsfristen
skal give den erhvervsdrivende rimelig tid til at bringe de
forhold, der udløste påbuddet, i overensstemmelse med kra-
vene i tilgængelighedsloven og regler fastsat i medfør af
loven. Tidsfristen skal derfor fastsættes med udgangspunkt
i det konkret ulovlige forhold og kan således variere afhæn-
gigt af en sags omstændigheder. Det er dog forventningen,
at tidsfristen skal fastsættes ud fra de samme kriterier som
fristen i påbud givet efter tilgængelighedslovens § 49, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at kontrolmyndigheden kan
påbyde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden,
når CE-mærkningen er anbragt i strid med artikel 30 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning 2008/765/EF om
kravene til akkreditering eller §§ 42-44 i denne lov.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemente-
re tilgængelighedsdirektivets artikel 22, stk. 1, litra a.
Bestemmelsen vil medføre, at kontrolmyndigheden kan
påbyde den erhvervsdrivende at bringe CE-mærkningen i
overensstemmelse med kravene herom. Det betyder, at be-
stemmelsen vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor der er
anbragt et CE-mærke på produktet, men hvor mærket er
anbragt i strid med kravene herom. Det kan f.eks. være
tilfælde, hvor CE-mærket ikke er tilstrækkeligt synligt eller
nemt kan slettes fra produktet.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at kontrolmyndigheden kan
påbyde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden,
når der ikke er anbragt CE-mærkning.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemente-
re tilgængelighedsdirektivets artikel 22, stk. 1, litra b.
Bestemmelsen vil medføre, at kontrolmyndigheden kan
påbyde den erhvervsdrivende at anbringe CE-mærkning på
et produkt. Det betyder, at bestemmelsen vil finde anvendel-
se i de tilfælde, hvor der ikke er anbragt CE-mærke på et
produkt, inden det er blevet bragt i omsætning.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at kontrolmyndigheden kan på-
byde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden, når
der ikke er udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæring.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemente-
re tilgængelighedsdirektivets artikel 22, stk. 1, litra c.
Bestemmelsen vil medføre, at kontrolmyndigheden kan
påbyde den erhvervsdrivende at få udarbejdet en EU-over-
ensstemmelseserklæring for et produkt. Det betyder, at be-
stemmelsen vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor der ikke
42
er udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæring for et pro-
dukt, der allerede er bragt i omsætning.
Det forslås i stk. 2, nr. 4, at kontrolmyndigheden kan
påbyde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden,
når EU-overensstemmelseserklæringen er ikke udarbejdet
korrekt.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemente-
re tilgængelighedsdirektivets artikel 22, stk. 1, litra d.
Bestemmelsen vil medføre, at kontrolmyndigheden kan
påbyde den erhvervsdrivende at rette op de fejl, der kon-
stateres i en EU-overensstemmelseserklæring for et pro-
dukt. Bestemmelsen vil derfor finde anvendelse i de tilfæl-
de, hvor der er udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæ-
ring, men denne er ikke udarbejdet korrekt. Det kan f.eks.
være i tilfælde hvor der mangler henvisninger til relevante
harmoniserede standarder, eller hvor der ikke er anført til-
strækkelig beskrivelse af, hvilket produkt den pågældende
erklæring vedrører.
Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at kontrolmyndigheden kan
påbyde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden,
når den tekniske dokumentation enten ikke er til rådighed
eller ikke er fuldstændig.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemente-
re tilgængelighedsdirektivets artikel 22, stk. 1, litra e.
Bestemmelsen vil medføre, at kontrolmyndigheden kan
påbyde den erhvervsdrivende at sikre, at den tekniske doku-
mentation stilles til rådighed for kontrolmyndigheden eller
at rette op på fejl og mangler i den tekniske dokumenta-
tion. Ved teknisk dokumentation skal forstås den dokumen-
tation, som fabrikanten er forpligtet til at udarbejde, jf. til-
gængelighedslovens § 17, stk. 1, nr. 1, dvs. den tekniske
dokumentation i overensstemmelse med tilgængelighedslo-
vens bilag 3.
Det betyder, at bestemmelsen både vil finde anvendelse
i de tilfælde, hvor den tekniske dokumentation ikke er ud-
arbejdet korrekt såvel som de tilfælde, hvor den tekniske
dokumentation slet ikke er udarbejdet eller ikke kan stilles
til rådighed for kontrolmyndigheden.
Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at kontrolmyndigheden kan på-
byde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden, når
de i § 19, stk. 2, eller § 26, stk. 1, omhandlede oplysninger
mangler, er ukorrekte eller ufuldstændige.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemente-
re tilgængelighedsdirektivets artikel 22, stk. 1, litra f.
Bestemmelsen vil medføre, at kontrolmyndigheden kan
påbyde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden,
når et produkt ikke er korrekt mærket med oplysninger om
fabrikanten eller importøren, herunder oplysninger om de
pågældendes kontaktadresser. Bestemmelsen vil både kunne
anvendes i tilfælde, hvor oplysninger slet ikke fremgår af
produktet eller hvor oplysningerne på produktet ikke er til-
strækkelige i henhold til kravene.
Det foreslås i stk. 2, nr. 7, at kontrolmyndigheden kan på-
byde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden, når
et eller flere af de øvrige administrative krav til fabrikanten
eller importøren i §§ 16-21 og §§ 24-28 ikke er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemente-
re tilgængelighedsdirektivets artikel 22, stk. 1, litra g.
Bestemmelsen vil medføre, at kontrolmyndigheden kan
påbyde den erhvervsdrivende at få rettet op på forhold ved
produktet, der ikke er i overensstemmelse med de admini-
strative krav, der påhviler henholdsvis fabrikanten og impor-
tøren efter tilgængelighedslovens §§ 16-21 og §§ 24-28.
Det kan f.eks. være tilfælde, hvor fabrikanten ikke i til-
strækkelig grad har forsynet et produkt med et type-, parti-
eller serienummer, jf. tilgængelighedslovens § 19, stk. 1,
eller hvor fabrikanten eller importøren ikke fører et register
over de produkter, den pågældende har bragt på markedet,
der ikke opfylder kravene, jf. henholdsvis tilgængeligheds-
lovens § 21, stk. 3, og § 28, stk. 4.
Til nr. 3
Det fremgår af tilgængelighedslovens § 49, stk. 1, at hvis
et produkt eller en tjeneste ikke i overensstemmelse med
tilgængelighedskravene i loven eller regler fastsat i medfør
heraf, kan kontrolmyndigheden påbyde den erhvervsdriven-
de at bringe forholdene i orden inden for en nærmere angi-
vet frist. Det følger herefter af § 49, stk. 2, at kontrolmyn-
digheden kan påbyde den erhvervsdrivende at stoppe salget
eller udbuddet af produktet eller tjenesten eller at trække
produktet tilbage fra markedet inden for en nærmere angivet
frist, hvis ikke de uoverensstemmende forhold bringes i or-
den inden for fristen efter stk. 1.
Det foreslås i § 49, stk. 2, der bliver stk. 3, at der efter
»stk. 1« indsættes »eller 2«.
Den foreslåede ændring sker som konsekvens af den for-
slåede ændring i denne lovs § 4, nr. 2, hvor der foreslås
indsat et nyt stk. 2 i tilgængelighedslovens § 49.
Ændringen skal være med til at sikre, at kontrolmyndig-
heden har mulighed for at reagere, hvis en erhvervsdriven-
de ikke efterkommer et påbud, som er udstedt af kontrol-
myndigheden efter det foreslåede nye stk. 2 i tilgængelig-
hedslovens § 49. Det betyder, at kontrolmyndigheden vil
kunne påbyde den erhvervsdrivende et salgsstop, at trække
eller kalde produktet tilbage fra markedet, hvis ikke den
erhvervsdrivende efterkommer påbuddet efter det foreslåede
§ 49, stk. 2.
Til nr. 4
Der er ikke i tilgængelighedsloven fastsat en forpligtelse
for kontrolmyndigheden til at udlevere oplysninger til for-
brugerne i tilgængelige formater. Hovedreglen om retten
til aktindsigt for enhver følger af offentlighedslovens § 7
efterfulgt af en række undtagelser i offentlighedslovens §§
19-35.
Det foreslås, at der i tilgængelighedslovens kapitel 7 efter
§ 51 som ny § 51 a indsættes en bestemmelse, der forpligter
kontrolmyndigheden til at udlevere konkrete oplysninger i et
tilgængeligt format efter anmodning fra forbrugere.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemente-
43
re tilgængelighedsdirektivets artikel 19, stk. 3. Det følger
af artiklen, at medlemsstaterne sikrer, at oplysninger, som
markedsovervågningsmyndighederne ligger inde med, om
erhvervsdrivendes overholdelse af de gældende tilgængelig-
hedskrav i dette direktiv og vurderinger for undtagelse fra
kravene, gøres tilgængelige for forbrugerne efter anmodning
og i et tilgængeligt format, undtaget hvis disse oplysninger
ikke kan fremlægges af fortrolighedshensyn, jf. artikel 19,
stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
765/2008 om kravene til akkreditering.
Artikel 19, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 765/2008 om kravene til akkreditering er
siden tilgængelighedsdirektivets ikrafttrædelse blevet ophæ-
vet og erstattet af lignende bestemmelser i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni
2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse
(markedsovervågningsforordningen). Det betyder, at tilgæn-
gelighedsdirektivets henvisning til forordning nr. 765/2008
i stedet skal læses som en henvisning til markedsovervåg-
ningsforordningen. Det følger af sammenligningstabellen i
markedsovervågningsforordningens bilag III, at artikel 19,
stk. 5, i forordning nr. 765/2008 svarer til artikel 17 i mar-
kedsovervågningsforordningen.
Det foreslås i stk. 1, at kontrolmyndigheden efter anmod-
ning skal udlevere myndighedens egne oplysninger om er-
hvervsdrivendes overholdelse af tilgængelighedskravene i
denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og vurde-
ringer for undtagelse efter § 9, jf. § 8, til forbrugerne i et
tilgængeligt format, jf. dog stk. 2.
Bestemmelsen vil forpligte kontrolmyndigheden til at ud-
levere de pågældende oplysninger, når en forbruger anmoder
om at få oplysningerne udleveret. Kontrolmyndigheden vil
således ikke være forpligtet til af egen drift at udlevere
oplysninger om de erhvervsdrivende overholdelse af tilgæn-
gelighedskravene eller vurderinger for undtagelse.
En anmodning om oplysninger efter stk. 1 vil af kontrol-
myndigheden skulle behandles i overensstemmelse med reg-
lerne om retten til aktindsigt efter offentlighedsloven. Det
vil indebære, at det materielle indhold af en forbrugers an-
modning om oplysninger i henhold til det foreslåede stk. 1,
vurderes på baggrund af reglerne i offentlighedsloven.
Kontrolmyndigheden vil herefter kun skulle udlevere op-
lysninger, som er myndighedens egne, dvs. oplysninger, som
myndigheden ligger inde med i relation til kontrolmyndig-
hedens markedsovervågning af virksomheders overholdelse
af tilgængelighedskravene eller vurderinger for undtagelse
fra kravene, som kontrolmyndigheden har modtaget fra virk-
somheder, der påberåber sig disse. Der vil derfor både kunne
være tale om oplysninger fra kontrolmyndigheden selv og
oplysninger fra de virksomheder, som myndigheden fører
kontrol med.
Bestemmelsen indebærer, at oplysningerne vil skulle ud-
leveres i et tilgængeligt format, hvis forbrugeren anmoder
herom. Ved tilgængeligt format forstås et format, som giver
personer, der anvender hjælpemidler som f.eks. skærmlæse-
re, mulighed for at se, læse og interagere med dokumentet
på en uafhængig og barrierefri måde. Et tilgængeligt format
kan eksempelvis være en tilgængelig PDF-fil.
Bestemmelsen vil dermed medføre, at personer med han-
dicap eller andre funktionsnedsættelser har mulighed for at
få adgang til de samme oplysninger om erhvervsdrivendes
overholdelse af tilgængelighedskravene og vurderinger for
undtagelser, som andre personer ville få ved anmodning om
aktindsigt i disse oplysninger.
Det foreslås i stk. 2, at kontrolmyndigheden ikke skal ud-
levere oplysninger efter stk. 1, i det omfang oplysningerne
er omfattet af fortrolighedshensynet i artikel 17 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20.
juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstem-
melse eller undtagelserne for aktindsigt efter offentligheds-
loven.
Det følger af artikel 17 i markedsovervågningsforordnin-
gen, at markedsovervågningsmyndighederne skal respektere
fortrolighedsprincippet, tavshedspligten og forretningshem-
meligheder og skal beskytte personoplysninger i overens-
stemmelse med EU-retten og national ret.
Bestemmelsen vil medføre, at kontrolmyndigheden i vis-
se tilfælde ikke vil skulle udlevere oplysninger efter det
foreslåede stk. 1. Det vil gælde oplysninger omfattet af
fortrolighedshensynet i markedsovervågningsforordningens
artikel 17. Tilsvarende vil det gælde oplysninger, som efter
offentlighedsloven vil være undtaget fra retten til aktindsigt,
herunder også på baggrund af en vurdering af, om en an-
modning kan imødekommes i henhold til meroffentligheds-
princippet. På den måde vil personer med handicap eller
andre funktionsnedsættelser kunne få adgang til de samme
oplysninger, som i øvrigt vil kunne udleveres efter reglerne
om aktindsigt, i et tilgængeligt format.
Til nr. 5
Tilgængelighedslovens bilag 3 indeholder procedurer for
overensstemmelsesvurdering af produkter. Bilaget fastsætter
derfor minimumskravene for den tekniske dokumentation,
som fabrikanten af et produkt er forpligtet til at udarbejde
i henhold til tilgængelighedslovens § 17, stk. 1, nr. 1. Det
fremgår således af bilag 3, hvilke krav der er til intern pro-
duktionskontrol, teknisk dokumentation, fremstillingsvirk-
somhed og CE-mærkning og EU-overensstemmelsesvurde-
ring. Det fremgår imidlertid ikke af tilgængelighedslovens
bilag 3 hvilke krav, der er til bemyndigede repræsentanter.
Det foreslås, at lovens bilag 3 affattes som bilag 1 til
denne lov.
Den foreslåede ændring vil sikre korrekt implementering
af tilgængelighedsdirektivets bilag IV.
I den forslåede ændring af bilag 3 fastsættes det således i
bilagets afsnit 5 om bemyndigede repræsentant, at fabrikan-
tens forpligtelser i henhold til punkt 4 kan på dennes vegne
og ansvar opfyldes af dennes bemyndigede repræsentant,
såfremt de er specificeret i mandatet. Dette vil medføre, at
bilaget nu fuldt ud implementerer tilgængelighedsdirektivets
bilag IV.
44
Til § 5
Det foreslås i § 5, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2024, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede ikrafttrædelse i § 5, stk. 1, er i overens-
stemmelse med de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervs-
rettet regulering.
Bestemmelsen vil for de foreslåede ændringer i elsikker-
hedsloven i denne lovs § 3, nr. 2 og 3, vedrørende Rådet for
El- og Gasteknisk Sikkerhed, medføre, at udpegningen af
de nuværende medlemmer af rådet ophører ved erhvervsmi-
nisterens fastsættelse af nærmere regler for rådets sammen-
sætning m.v. Det vil betyde, at de nuværende medlemmers
udpegning kan ophøre uden at udpegningsperioden på 4 år
er udløbet. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1.2 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Efter den foreslåede bestemmelse i produktlovens § 14 a,
jf. denne lovs § 2, nr. 9, kan kontrolmyndigheden slutte sag-
er om overtrædelse af produktlovgivningen med vejledning,
forbud, påbud eller advarsel. Den foreslåede ikrafttrædelse
vil medføre, at overtrædelser, der er begået før den 1. juli
2024, ikke vil have indflydelse på overtrædelser begået ef-
ter lovforslagets ikrafttrædelse den 1. juli 2024. Eventuelle
overtrædelser af den gældende produktlov vil således ikke
have betydning for kontrolmyndighedens valg af reaktion
i forbindelse med en ny konstateret overtrædelse, ligesom
tidligere overtrædelser, hvor den erhvervsdrivende er straffet
for en lignende overtrædelse, ikke vil være at anse for genta-
gelse, jf. den foreslåede ændring af produktlovens § 37, stk.
2, nr. 3, jf. denne lovs § 2, nr. 13, hvor gentagelse anses for
en skærpende omstændighed. Overtrædelser, der er begået
før lovforslagets ikrafttrædelse, vil blive vurderet efter den
gældende produktlov.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at § 2, nr. 1-3, og § 4 træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bestemmelserne vedrører implementeringen af EU-retsak-
ter om henholdsvis maskiner og tilgængelighedskrav for
produkter og tjenester.
Forordningen om maskiner trådte i kraft den 19. juli
2023 og finder delvist anvendelse i de kommende år frem
mod endelig anvendelse den 20. januar 2027. Forordningens
bestemmelser om markedsovervågning finder dog allerede
anvendelse, idet de er gældende fra den 13. juli 2023. Mar-
kedsovervågningsbestemmelserne kræver imidlertid, at der
fastsættes supplerende bestemmelser om bl.a. anvendelse af
skjult identitet og straf for overtrædelser, for at de kan anses
for at være fuldt ud anvendelige i dansk ret.
De foreslåede ændringer til produktloven i denne lovs § 2,
nr. 1-3 vil sikre, at de nødvendige supplerende bestemmelser
gennemføres. Idet dele af bestemmelserne i forordningen
om maskiner allerede finder anvendelse, vil det derfor være
nødvendigt, at de supplerende bestemmelser finder anven-
delse snarest. Derfor foreslås det, at lovens § 2, nr. 1-3,
træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Der
henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Tilgængelighedsdirektivet trådte i kraft den 28. juni 2019
med en frist for implementering i national ret den 28. juni
2022. Kravene i tilgængelighedsdirektivet finder dog først
anvendelse fra den 28. juni 2025.
De foreslåede ændringer i tilgængelighedsloven som følge
af denne lovs § 4, vil være med til at sikre, at Danmark
lever op til sine forpligtelser i henhold til EU-retten for så
vidt angår korrekt implementering af tilgængelighedsdirek-
tivet. Idet implementeringsfristen for tilgængelighedsdirekti-
vet er overskredet, vil det være nødvendigt, at de foreslåede
ændringer i denne lovs § 4 finder anvendelse snarest. Derfor
foreslås det, at lovens § 4 træder i kraft dagen efter bekendt-
gørelse i Lovtidende. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 5, stk. 3, at regler udstedt i medfør af §
37, stk. 7, i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og
markedsovervågning, som ændret ved § 1 i lov nr. 782 af
4. maj 2021 og § 2 i lov nr. 2396 af 14. december 2021,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af § 37, stk. 4, i lov om produkter og
markedsovervågning, jf. denne lovs § 2, nr. 14.
Bestemmelsen vil medføre, at bekendtgørelser, som er ud-
stedt i medfør af § 37, stk. 4, forbliver i kraft, indtil de
ophæves. Bestemmelsen er lovteknisk nødvendig af hensyn
til rykningen af produktlovens § 37, stk. 7, som bliver til §
37, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 14.
Til § 6
Det fremgår af § 10 i fyrværkeriloven, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som
de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Den gældende fyrværkerilov er ikke sat i kraft i Grønland,
men en tidligere gældende lov er sat i kraft. Ved anordning
nr. 226 af 6. juni 1968 om ikrafttræden for Grønland af lov
om fyrværkeri blev dagældende lov nr. 18 af 28. januar 1966
om fyrværkeri sat i kraft på Grønland.
Det fremgår af § 46 i lov om produkter og markedsover-
vågning, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland,
men at lovens regler om metrologi og akkreditering ved
kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Det fremgår af § 44 i elsikkerhedsloven, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Det fremgår af § 61 i lov om tilgængelighedskrav for
produkter og tjenester, at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland, men loven kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske
forhold tilsiger. Anordningshjemlen er ikke udnyttet.
Det foreslås i § 6, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og vil
indebære, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland
med undtagelse af det foreslåede stk. 2.
45
I tilgængelighedsloven er anordningshjemlen for nuvæ-
rende ikke udnyttet. Derfor foreslås det, at der ikke i denne
lov fastsættes en territorialbestemmelse for ændringerne i
tilgængelighedsloven, idet ændringerne derved får samme
territoriale udstrækning som tilgængelighedsloven. Der er
imidlertid behov for, at der i samarbejde mellem færøske
henholdsvis grønlandske og danske myndigheder foretages
en nærmere undersøgelse af, i hvilket omfang tilgængelig-
hedsloven regulerer sagsområder, der er overtaget af hen-
holdsvis Færøerne og Grønland. Udfaldet af undersøgelsen
vil afgøre, om og i givet fald hvilke ændringer, der vil skulle
foretages i tilgængelighedslovens § 61 om territorial gyldig-
hed.
I stk. 2 foreslås det, at § 1 ved kongelig anordning helt el-
ler delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lovens § 1 om
ændring af fyrværkeriloven kan sættes i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
46
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, som ændret ved §
44 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 og § 4 i lov nr. 782 af 4. maj
2021, foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere
må kun anvendes i perioden 27. december – 1. januar
1. I § 2, stk. 4, ændres »i perioden 27. december – 1. januar«
til: »den 31. december og den 1. januar«.
§ 3. Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om:
1-3) ---
4) forbud imod salg til personer under 18 år af fyrværkeri
samt kemikalier, der kan anvendes til fremstilling af fyrvær-
keri,
5-13) ---
2. I § 3, nr. 4, indsættes efter »18 år af fyrværkeri«: »og
andre pyrotekniske artikler«.
§ 7. Med bøde eller under skærpende omstændigheder
fængsel indtil 2 år straffes den, der
1) ---
2) overtræder § 2, stk. 1-4, eller
3) tilsidesætter oplysningspligten efter § 4, stk. 2.
3. I § 7, stk. 1, nr. 2, ændres »1-4, eller« til: »1 eller 2,«.
4. I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) sælger eller anvender fyrværkeri beregnet til forbrugere i
strid med § 2, stk. 3 eller 4, eller«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
§ 2
I lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markeds-
overvågning, som ændret ved lov § 1 i lov nr. 782 af 4. maj
2021 og § 2 i lov nr. 2396 af 14. december 2021 foretages
følgende ændringer:
§ 2. ---
1)-40) ---
1. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 41 og 42:
»41) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ma-
skiner.
42) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pro-
duktsikkerhed i almindelighed.«
§ 3. Loven finder anvendelse, medmindre der findes sær-
lige bestemmelser med samme formål i anden lovgivning,
som gennemfører eller supplerer EU-harmoniseringsretsak-
terne omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-40, og som på en mere
specifik måde regulerer særlige markedsovervågnings- og
håndhævelsesaspekter.
2. I § 3 ændres »nr. 2-40« til: »nr. 2-41«.
47
§ 4. I denne lov forstås ved:
1)-4) –
5) Produktforordninger: Samlet betegnelse for forordnin-
gerne i § 2, stk. 1, nr. 25-40.
3. I § 4, nr. 5, ændres »nr. 25-40« til: »nr. 25-42«.
§ 9. –
Stk. 2-4. ---
4. I § 9 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Kontrolmyndigheden kan føre kontrol med en
erhvervsdrivendes procedurer for at sikre, at et produkt er i
overensstemmelse med kravene i § 5, stk. 1, i det omfang
den erhvervsdrivende skal have sådanne procedurer.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om kontrollen med erhvervsdrivendes procedurer, jf. stk. 5.«
§ 11. Kontrolmyndigheden har til enhver tid mod behørig
legitimation og uden retskendelse adgang til alle erhvervs-
mæssige 112 lokaliteter113 og transportmidler, hvor der kan
findes produkter, som er omfattet af denne lovs anvendelses-
område. Adgangen omfatter tillige private lokaliteter, hvor
elevatorer og andet løfteudstyr, trykbærende udstyr, elektrisk
materiel og gasmateriel måtte være opstillet eller opbevaret,
i det omfang det er påkrævet for at føre kontrol, jf. § 9.
5. I § 11, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Adgangen til enhver tid mod behørig legitimation med
henblik på kontrol af en virksomheds procedurer, jf. § 9, stk.
5, eller regler fastsat i medfør af § 9, stk. 6, omfatter ikke
transportmidler eller private lokaliteter og kan kun foregå
mod forudgående retskendelse.«
Stk. 2. --- Kontrolmyndigheden kan kræve omkostninger
forbundet med eksterne tekniske undersøgelser refunderet
af den erhvervsdrivende, der, jf. §§ 13 og 14, § 16, stk.
1, og § 16 a, træffes afgørelse over for i forbindelse med
undersøgelsen.
Stk. 3-5. ---
6. I § 11, stk. 2, 2. pkt., § 20, stk. 1, § 21 og § 36, 1. pkt.,
ændres »§§ 13 og 14« til: »§ 13, § 14, stk. 1«.
§ 12. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. --- Kontrolmyndigheden kan kræve omkostninger
forbundet med de eksterne tekniske undersøgelser refunderet
af den erhvervsdrivende, der, jf. §§ 13 og 14 og § 16, stk. 1,
træffes afgørelse over for i forbindelse med undersøgelsen.
Stk. 4. --- Kontrolmyndigheden kan kræve omkostninger
forbundet med indhentelse af erklæringer fra sagkyndige
refunderet af den erhvervsdrivende, der, jf. §§ 13 og 14 og
§ 16, stk. 1, træffes afgørelse over for i forbindelse med
undersøgelsen.
7. I § 12, stk. 3, 2. pkt. og stk. 4, 2. pkt., ændres »§§ 13 og
14« til: »§ 13, § 14, stk. 1,«.
§ 21. Kontrolmyndigheden kan kræve, at den, som er på-
lagt at træffe foranstaltninger i medfør af §§ 13 og 14, § 15,
stk. 2 og 3, § 16, stk. 1 og 2, og §§ 16 a, 17 og 19, oplyser
myndigheden om, hvordan foranstaltningerne er truffet, og
om effekten heraf.
§ 36. Påbud eller forbud udstedt i medfør af §§ 13 og
14, § 15, stk. 2 og 3, § 16, stk. 1 og 2, og §§ 16 a, 17 og
19 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for
domstolene. ---
§ 14. --- 8. I § 14 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan udstede advarsel for en
overtrædelse af denne lov, regler fastsat i medfør af denne
48
lov, produktforordninger eller markedsovervågningsforord-
ningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde.«
9. Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14 a. Kontrolmyndigheden kan slutte en sag om over-
trædelse af denne lov, regler fastsat i medfør af denne
lov, produktforordninger eller markedsovervågningsforord-
ningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde,
med vejledning, forbud, jf. § 13, § 16, stk. 1, og § 16 a, stk.
2, påbud, jf. § 14, stk. 1, § 15, stk. 2, § 16, stk. 2, § 16 a, stk.
1, og § 17, eller advarsel, jf. § 14, stk. 2.«
§ 17. Kontrolmyndigheden kan påbyde ejeren af en on-
linegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der henviser
til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i
denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forord-
ninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.
10. I § 17 ændres »ændre eller fjerne« til: »ændre, fjerne
eller advare om«.
§ 18. Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade, hvis
et påbud efter § 17 ikke er efterkommet eller onlinegræn-
sefladen gentagne gange har solgt eller formidlet salg af
produkter, der udgør en alvorlig risiko.
Stk. 2-5. ---
11. § 18, stk. 1, affattes således:
»Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade, hvorfra
et produkt er gjort tilgængeligt på markedet, hvis et påbud
efter § 17 ikke er efterkommet, eller hvis der inden for en
periode på 2 år er konstateret og dokumenteret tre eller flere
tilfælde, hvor der fra onlinegrænsefladen er gjort produkter,
som udgør en alvorlig risiko, tilgængelige på markedet mål-
rettet brugere i Danmark.«
§ 37. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der
1)-5) –
6) overtræder eller undlader at efterkomme en afgørelse
fra kontrolmyndigheden, jf. §§ 13 eller 14, § 15, stk. 2 eller
3, § 16, stk. 1 eller 2, § 16a eller §§ 17 eller 19,
7)-11) –
12. I § 37, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »afgørelse«: »eller
anmodning«, »§§ 13 eller 14« ændres til: »§ 13, § 14, stk. 1«
og »§ 16a eller §§ 17 eller 19« ændres til: »§ 16 a, §§ 17, 19
eller § 21«.
Stk. 2. Når en overtrædelse, som er nævnt i stk. 1, nr. 1 og
3-10, begås på et produktområde, som er omfattet af § 2, stk.
1, nr. 1-11 eller 13-40, eller stk. 2, nr. 1-9, kan straffen under
skærpende omstændigheder stige til fængsel indtil 2 år. Det
anses som skærpende omstændigheder, når
1) overtrædelsen har fremkaldt fare for sikkerhed eller
sundhed,
2) overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig per-
sonskade eller døden til følge,
3) der er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden
tidligere har begået en lignende overtrædelse,
4) overtrædelsen er begået som led i en systematisk over-
trædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje eller
5) den erhvervsdrivende har forsøgt at omgå eller unddra-
ge sig kontrolmyndighedens kontrol.
13. I § 37, stk. 2, ændres »13-40« til: »13-42«, i nr. 3 ændres
»har begået en lignende overtrædelse,« til: »er straffet for en
lignende overtrædelse eller«, i nr. 4 ændres »øje eller« til:
»øje.«, og nr. 5 ophæves.
Stk. 3. Har nogen ved en eller flere handlinger begået flere
overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i medfør af
denne lov, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har no-
gen ved en eller flere handlinger overtrådt denne lov eller
regler fastsat i medfør af denne lov og en eller flere andre
14. § 37, stk. 3-5, ophæves, og i stk. 6, som bliver stk. 3,
ændres »13-40« til: »13-42«.
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 3-5.
49
love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sam-
menlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov
eller regler fastsat i medfør af denne lov og bødestraffen for
overtrædelsen af den eller de andre love.
Stk. 4. Har nogen ved en eller flere handlinger begået flere
overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i medfør af
denne lov, og medfører en af overtrædelserne idømmelse af
fængselsstraf, mens en anden medfører idømmelse af bøde,
idømmer retten en bøde ved siden af fængselsstraffen. Det
samme gælder, hvis nogen ved en eller flere handlinger har
overtrådt denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov
og en eller flere andre love og overtrædelsen af denne lov
eller regler fastsat i medfør af denne lov medfører bødestraf
og overtrædelsen af den eller de andre love medfører fæng-
selsstraf.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges, når
særlige grunde taler herfor.
Stk. 6. I regler, der er udstedt i medfør af denne lov, kan
der fastsættes straf af bøde. Er produktområdet omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 1-11 eller 13-40, eller stk. 2, nr. 1-9, kan der
fastsættes straf af bøde eller under skærpende omstændighe-
der fængsel indtil 2 år. Der kan tillige fastsættes forlængede
forældelsesfrister på op til 5 år i regler udstedt i medfør af
denne lov.
Stk. 7. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om straf af
bøde eller fængsel indtil 2 år for overtrædelse af produktfor-
ordningerne, jf. § 4, nr. 5.
Stk. 8. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 3
I elsikkerhedsloven, som ændret ved § 42 i lov nr. 799 af
9. juni 2020, foretages følgende ændringer:
§ 19. (Ophævet). 1. Efter § 18 indsættes:
»§ 19. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve, at den, som er på-
lagt at træffe foranstaltninger i medfør af §§ 16-18, oplyser
Sikkerhedsstyrelsen om, hvordan foranstaltningerne er truf-
fet og om effekten heraf.«
§ 25. Erhvervsministeren nedsætter Rådet for El- og
Gasteknisk Sikkerhed som et uafhængigt og sagkyndigt
råd. Erhvervsministeren rådfører sig med rådet om den sik-
kerhedstekniske udvikling på el- og gasområdet.
2. § 25 affattes således:
»§ 25. Erhvervsministeren kan etablere Rådet for El- og
Gasteknisk Sikkerhed, som yder rådgivning til ministeren
vedrørende den sikkerhedstekniske udvikling på el- og gas-
området.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om rådet, herunder om sammensætning og opgaver.«
§ 26. Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed består af
10 medlemmer, som udpeges af erhvervsministeren efter
indstilling. Formanden og 4 andre medlemmer udnævnes
blandt personer fra uddannelses- og rådgivningsverdenen,
og 4 medlemmer udnævnes blandt personer, der repræsente-
rer en bred sammensætning inden for de relevante branche-
organisationer. Derudover udnævnes 1 medlem, der repræ-
3. § 26 ophæves.
50
senterer forbrugerinteresser. Medlemmerne skal tilsammen
repræsentere et højt strategisk niveau, have en bred indsigt
og have en særlig viden om el- og gasteknisk sikkerhed.
Stk. 2. Medlemmerne udnævnes for en periode af 4 år med
mulighed for genudnævnelse. Udtræder et medlem i løbet af
perioden, udnævnes en efterfølger for resten af perioden, så
rådet er fuldtalligt.
Stk. 3. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden, som
godkendes af erhvervsministeren.
Stk. 4. Sikkerhedsstyrelsen er sekretariat for rådet.
§ 34. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) ---
2) tilsidesætter oplysningspligten i § 13, stk. 2, eller
3) ---
4. I § 34, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 13, stk. 2,«: »og §
19,«.
§ 4
I lov nr. 801 af 7. juni 2022 om tilgængelighedskrav for
produkter og tjenester foretages følgende ændringer:
§ 13. --- 1. Efter § 13 indsættes i kapitel 2:
Ȥ 13 a. Erhvervsministeren, klima-, energi- og forsy-
ningsministeren og transportministeren udarbejder retnings-
linjer og redskaber til mikrovirksomheder til brug for virk-
somhedernes opfyldelse af tilgængelighedskravene i denne
lov og regler fastsat i medfør af denne lov.«
§ 49. ---
Stk. 2. Bringes de uoverensstemmende forhold ikke i or-
den inden for fristen, jf. stk. 1, kan kontrolmyndigheden
påbyde den erhvervsdrivende at stoppe salget eller udbuddet
af produktet eller tjenesten eller at trække produktet tilbage
fra markedet inden for en nærmere angivet frist.
2. I § 49 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan påbyde den erhvervsdri-
vende, der handler med produkter, at bringe følgende for-
hold i orden inden for en nærmere angivet frist:
1) CE-mærkningen er anbragt i strid med artikel 30 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2008/765/EF om
kravene til akkreditering eller §§ 42-44 i denne lov.
2) Der er ikke anbragt CE-mærkning.
3) Der er ikke udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæ-
ring.
4) EU-overensstemmelseserklæringen er ikke udarbejdet
korrekt.
5) Den tekniske dokumentation er enten ikke til rådighed
eller ikke fuldstændig.
6) De i § 19, stk. 2, eller § 26, stk. 1, omhandlede oplys-
ninger mangler, er ukorrekte eller ufuldstændige.
7) Et eller flere af de øvrige administrative krav til fabri-
kanten eller importøren i §§ 16-21 og §§ 24-28 er ikke
opfyldt.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. I § 49, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:
»eller 2«.
§ 51. --- 4. Efter § 51 indsættes i kapitel 7:
51
Ȥ 51 a. Kontrolmyndigheden skal efter anmodning udle-
vere myndighedens egne oplysninger om erhvervsdrivendes
overholdelse af tilgængelighedskravene i denne lov eller
regler fastsat i medfør af denne lov og vurderinger for und-
tagelse efter § 9, jf. § 8, til forbrugerne i et tilgængeligt
format, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kontrolmyndigheden skal ikke udlevere oplysnin-
ger efter stk. 1, i det omfang oplysningerne er omfattet af
fortrolighedshensynet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om markedsovervågning og produktover-
ensstemmelse eller undtagelserne for aktindsigt efter offent-
lighedsloven.«
5. Bilag 3 affattes som bilag 1 til denne lov.
52