Fremsat den 28. februar 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Tilhører sager:

Aktører:


    CQ2786

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l120/20231_l120_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 28. februar 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler,
    lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om
    tilgængelighedskrav for produkter og tjenester1)
    (Indskrænkning af anvendelsesperioden for fyrværkeri, ændring af sanktioner og kontrolbeføjelser m.v. på
    Sikkerhedsstyrelsens område og ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, m.v.)
    § 1
    I lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, som ændret ved §
    44 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 og § 4 i lov nr. 782 af 4. maj
    2021, foretages følgende ændringer:
    1. I § 2, stk. 4, ændres »i perioden 27. december – 1. januar«
    til: »den 31. december og den 1. januar«.
    2. I § 3, nr. 4, indsættes efter »18 år af fyrværkeri«: »og
    andre pyrotekniske artikler«.
    3. I § 7, stk. 1, nr. 2, ændres »1-4, eller« til: »1 eller 2,«.
    4. I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
    »3) sælger eller anvender fyrværkeri beregnet til forbrugere
    i strid med § 2, stk. 3 eller 4, eller«.
    Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
    § 2
    I lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og
    markedsovervågning, som ændret ved § 1 i lov nr. 782 af
    4. maj 2021 og § 2 i lov nr. 2396 af 14. december 2021,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 41 og 42:
    »41) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om maski-
    ner.
    42) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pro-
    duktsikkerhed i almindelighed.«
    2. I § 3 ændres »nr. 2-40« til: »nr. 2-41«.
    3. I § 4, nr. 5, ændres »nr. 25-40« til: »nr. 25-42«.
    4. I § 9 indsættes som stk. 5 og 6:
    »Stk. 5. Kontrolmyndigheden kan føre kontrol med en
    erhvervsdrivendes procedurer for at sikre, at et produkt er i
    overensstemmelse med kravene i § 5, stk. 1, i det omfang
    den erhvervsdrivende skal have sådanne procedurer.
    Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om kontrollen med erhvervsdrivendes procedurer, jf. stk. 5.«
    5. I § 11, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
    »Adgangen til enhver tid mod behørig legitimation med
    henblik på kontrol af en virksomheds procedurer, jf. § 9, stk.
    5, eller regler fastsat i medfør af § 9, stk. 6, omfatter ikke
    transportmidler eller private lokaliteter og kan kun foregå
    mod forudgående retskendelse.«
    6. I § 11, stk. 2, 2. pkt., § 20, stk. 1, § 21 og § 36, 1. pkt.,
    ændres »§§ 13 og 14« til: »§ 13, § 14, stk. 1«.
    7. I § 12, stk. 3, 2. pkt. og stk. 4, 2. pkt., ændres »§§ 13 og
    14« til: »§ 13, § 14, stk. 1,«.
    8. I § 14 indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan udstede advarsel for en
    overtrædelse af denne lov, regler fastsat i medfør af denne
    1) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/882/EU af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester,
    EU-Tidende 2019, nr. L 151, side 70.
    Lovforslag nr. L 120 Folketinget 2023-24
    Erhvervsmin.,
    Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. EMN-00-01-000037
    CQ002786
    lov, produktforordninger eller markedsovervågningsforord-
    ningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde.«
    9. Efter § 14 indsættes:
    »§ 14 a. Kontrolmyndigheden kan slutte en sag om over-
    trædelse af denne lov, regler fastsat i medfør af denne
    lov, produktforordninger eller markedsovervågningsforord-
    ningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde,
    med vejledning, forbud, jf. § 13, § 16, stk. 1, og § 16 a, stk.
    2, påbud, jf. § 14, stk. 1, § 15, stk. 2, § 16, stk. 2, § 16 a, stk.
    1, og § 17, eller advarsel, jf. § 14, stk. 2.«
    10. I § 17 ændres »ændre eller fjerne« til: »ændre, fjerne
    eller advare om«.
    11. § 18, stk. 1, affattes således:
    »Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade, hvorfra
    et produkt er gjort tilgængeligt på markedet, hvis et påbud
    efter § 17 ikke er efterkommet, eller hvis der inden for en
    periode på 2 år er konstateret og dokumenteret tre eller flere
    tilfælde, hvor der fra onlinegrænsefladen er gjort produkter,
    som udgør en alvorlig risiko, tilgængelige på markedet mål-
    rettet brugere i Danmark.«
    12. I § 37, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »afgørelse«: »eller
    anmodning«, »§§ 13 eller 14« ændres til: »§ 13, § 14, stk.
    1« og »§ 16a eller §§ 17 eller 19« ændres til: »§ 16 a, §§ 17,
    19 eller § 21«.
    13. I § 37, stk. 2, ændres »13-40« til: »13-42«, i nr. 3 ændres
    »har begået en lignende overtrædelse,« til: »er straffet for en
    lignende overtrædelse eller«, i nr. 4 ændres »øje eller« til:
    »øje.«, og nr. 5 ophæves.
    14. § 37, stk. 3-5, ophæves, og i stk. 6, som bliver stk. 3,
    ændres »13-40« til: »13-42«.
    Stk. 6-8 bliver herefter stk. 3-5.
    § 3
    I elsikkerhedsloven, som ændret ved § 42 i lov nr. 799 af
    9. juni 2020, foretages følgende ændringer:
    1. Efter § 18 indsættes:
    »§ 19. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve, at den, som er
    pålagt at træffe foranstaltninger i medfør af §§ 16-18, oply-
    ser Sikkerhedsstyrelsen om, hvordan foranstaltningerne er
    truffet og om effekten heraf.«
    2. § 25 affattes således:
    »§ 25. Erhvervsministeren kan etablere Rådet for El- og
    Gasteknisk Sikkerhed, som yder rådgivning til ministeren
    vedrørende den sikkerhedstekniske udvikling på el- og gas-
    området.
    Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om rådet, herunder om sammensætning og opgaver.«
    3. § 26 ophæves.
    4. I § 34, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 13, stk. 2,«: »og §
    19,«.
    § 4
    I lov nr. 801 af 7. juni 2022 om tilgængelighedskrav for
    produkter og tjenester foretages følgende ændringer:
    1. Efter § 13 indsættes i kapitel 2:
    »§ 13 a. Erhvervsministeren, klima-, energi- og forsy-
    ningsministeren og transportministeren udarbejder retnings-
    linjer og redskaber til mikrovirksomheder til brug for virk-
    somhedernes opfyldelse af tilgængelighedskravene i denne
    lov og regler fastsat i medfør af denne lov.«
    2. I § 49 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan påbyde den erhvervs-
    drivende, der handler med produkter, at bringe følgende
    forhold i orden inden for en nærmere angivet frist:
    1) CE-mærkningen er anbragt i strid med artikel 30 i Eu-
    ropa-Parlamentets og Rådets forordning 2008/765/EF
    om kravene til akkreditering eller §§ 42-44 i denne lov.
    2) Der er ikke anbragt CE-mærkning.
    3) Der er ikke udarbejdet en EU-overensstemmelseser-
    klæring.
    4) EU-overensstemmelseserklæringen er ikke udarbejdet
    korrekt.
    5) Den tekniske dokumentation er enten ikke til rådighed
    eller ikke fuldstændig.
    6) De i § 19, stk. 2, eller § 26, stk. 1, omhandlede oplys-
    ninger mangler, er ukorrekte eller ufuldstændige.
    7) Et eller flere af de øvrige administrative krav til fabri-
    kanten eller importøren i §§ 16-21 og §§ 24-28 er ikke
    opfyldt.«
    Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
    3. I § 49, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:
    »eller 2«.
    4. Efter § 51 indsættes i kapitel 7:
    »§ 51 a. Kontrolmyndigheden skal efter anmodning udle-
    vere myndighedens egne oplysninger om erhvervsdrivendes
    overholdelse af tilgængelighedskravene i denne lov eller
    regler fastsat i medfør af denne lov og vurderinger for und-
    tagelse efter § 9, jf. § 8, til forbrugerne i et tilgængeligt
    format, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. Kontrolmyndigheden skal ikke udlevere oplysnin-
    ger efter stk. 1, i det omfang oplysningerne er omfattet af
    fortrolighedshensynet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og
    Rådets forordning om markedsovervågning og produktover-
    ensstemmelse eller undtagelserne for aktindsigt efter offent-
    lighedsloven.«
    5. Bilag 3 affattes som bilag 1 til denne lov.
    § 5
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.
    2
    Stk. 2. § 2, nr. 1-3, og § 4 træder i kraft dagen efter
    bekendtgørelsen i Lovtidende.
    Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 37, stk. 7, i lov nr.
    799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning,
    som ændret ved § 1 i lov nr. 782 af 4. maj 2021 og § 2 i
    lov nr. 2396 af 14. december 2021, forbliver i kraft, indtil de
    ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 37, stk.
    4, i lov om produkter og markedsovervågning, jf. denne lovs
    § 2, nr. 14.
    § 6
    Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
    sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
    landske forhold tilsiger.
    3
    Bilag 3
    PROCEDURE FOR OVERENSSTEMMELSESVURDERING — PRODUKTER
    1. Intern produktionskontrol
    Intern produktionskontrol er den procedure for overensstemmelsesvurdering, hvor fabrikanten opfylder
    de i dette bilags punkt 2, 3 og 4 omhandlede forpligtelser og på sit eget ansvar sikrer og erklærer, at de
    pågældende produkter opfylder de relevante krav i denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
    2. Teknisk dokumentation
    Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation. Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt
    at vurdere, om produktet er i overensstemmelse med de relevante tilgængelighedskrav, der er omhandlet
    i lovens § 5, og i tilfælde, hvor fabrikanten påberåbte sig § 8, stk. 1, at påvise, at relevante tilgængelig-
    hedskrav ville indebære en grundlæggende ændring eller pålægge en uforholdsmæssig stor byrde. Den
    tekniske dokumentation skal kun indeholde en beskrivelse af de relevante krav og, i det omfang det er
    relevant for vurderingen, af produktets design, fremstilling og brug.
    Den tekniske dokumentation skal, hvor det er relevant, mindst indeholde følgende elementer:
    a) en generel beskrivelse af produktet
    b) en oversigt over de harmoniserede standarder og tekniske specifikationer, hvis referencer er
    offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som er blevet anvendt helt eller delvis, og
    beskrivelser af de løsninger, der er anvendt for at opfylde de relevante tilgængelighedskrav i §
    5, hvis disse harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer ikke er blevet anvendt. I
    tilfælde af delvis anvendelse af harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer skal den
    tekniske dokumentation angive, hvilke dele der er anvendt.
    3. Fremstillingsvirksomhed
    Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger, så det ved fremstillingsprocessen og overvågningen
    af den sikres, at produkterne er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, der er omhandlet i
    dette bilags punkt 2, og med tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
    4. CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring
    4.1. Fabrikanten anbringer den i denne lov omhandlede CE-mærkning på hvert enkelt produkt, der
    opfylder de relevante krav i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
    4.2. Fabrikanten udarbejder en skriftlig EU-overensstemmelseserklæring for en produktmodel. Det
    skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, hvilket produkt den vedrører.
    Et eksemplar af EU-overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de relevante
    myndigheder.
    5. Bemyndigede repræsentant
    Fabrikantens forpligtelser i henhold til punkt 4 kan på dennes vegne og ansvar opfyldes af dennes
    bemyndigede repræsentant, såfremt de er specificeret i mandatet.
    4
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1 Ændring af fyrværkeriloven
    2.1.1. Anvendelsesperioden for fyrværkeri
    2.1.1.1. Gældende ret
    2.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.1.2. Sanktioner ved anvendelse og salg af fyrværkeri uden for de tilladte perioder
    2.1.2.1. Gældende ret
    2.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
    2.1.2.3. Den foreslåede ordning
    2.2. Ændring af produktloven
    2.2.1. Sanktionsniveau ved overtrædelse af produktlovgivningen og kontrolmyndighedens praksis for politian-
    meldelse
    2.2.1.1. Gældende ret
    2.2.1.1.1. Sanktionsniveau ved overtrædelse af produktlovgivningen
    2.2.1.1.2. Kontrolmyndighedens praksis for politianmeldelse
    2.2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
    2.2.1.2.1. Lempelse af sanktionsniveau ved overtrædelse af produktlovgivningen og kontrol-
    myndighedens praksis for politianmeldelse
    2.2.1.2.2. Bødeniveau
    2.2.1.2.3. Skærpende og formildende omstændigheder
    2.2.1.2.4. Gentagelsestilfælde og gentagelsesperiode
    2.2.1.2.5. Kontrolmyndighedens skønsmæssige ramme over for hensynet til erhvervsdrivendes
    forudgående kendskab til retsstillingen
    2.2.1.2.6. Sanktionering af produktlovens § 21
    2.2.1.2.7. Ophævelse af absolut kumulation
    2.2.1.3. Den foreslåede ordning
    2.2.1.3.1. Kontrolmyndighedens reaktionsmuligheder ved overtrædelse af produktlovgivnin-
    gen
    2.2.1.3.2. Kontrolmyndighedens valg af reaktion
    2.2.1.3.3. Vejledning
    2.2.1.3.4. Forbud og påbud
    2.2.1.3.5. Advarsel
    2.2.1.3.6. Politianmeldelse
    2.2.1.3.7. Skærpende og formidlende omstændigheder
    2.2.1.3.8. Gentagelsestilfælde og gentagelsesperiode
    2.2.1.3.9. Sanktionering af produktlovens § 21
    2.2.1.3.10. Ophævelse af absolut kumulation
    2.2.2. Blokering af onlinegrænseflader
    2.2.2.1. Gældende ret
    2.2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2.3. Virksomhedsbaseret markedsovervågning
    2.2.3.1. Gældende ret
    2.2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2.4. Ændring af anvendelsesområde som følge af nye EU-retsakter om produktsikkerhed i almindelighed og
    maskiner
    2.2.4.1. Gældende ret
    2.2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.3. Ændring af elsikkerhedsloven
    2.3.1. Ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed
    2.3.1.1. Gældende ret
    5
    2.3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.3.2. Erhvervsdrivendes oplysningspligt ved efterlevelse af afgørelser efter elsikkerhedslovens §§ 16-18
    2.3.2.1. Gældende ret
    2.3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.4. Ændring af tilgængelighedsloven
    2.4.1. Korrekt implementering af tilgængelighedsdirektivet
    2.4.1.1. Gældende ret
    2.4.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Klimamæssige konsekvenser
    8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    9. Forholdet til EU-retten
    10. Hørte organisationer m.v.
    11. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    I Danmark skal det være trygt at være forbruger. Det
    skal være trygt og sikkert at købe og anvende produkter,
    og der skal være tillid til, at de produkter, vi køber, lever
    op til de regler, der gælder for dem. Det skal være trygt at
    færdes ude nytårsaften, samtidig med at et nyt år fejres med
    fyrværkeri. Der skal være tryghed i, at de erhvervsdrivende,
    der ikke overholder reglerne på produktområdet, sanktione-
    res. Samtidig skal sanktionen være proportional med over-
    trædelsen.
    Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol på en lang række områ-
    der, herunder på produktområdet, med det klare formål at
    skabe tryghed for både forbrugere og virksomheder. Med
    lovforslaget foreslås ændringer på Sikkerhedsstyrelsens
    kontrolområde, som både vil have betydning for forbruger-
    nes sikkerhed ved køb og anvendelse af produkter og for
    sanktioneringen af de erhvervsdrivende.
    For så vidt angår fyrværkeriområdet forslås ændringer i
    anvendelsesperioden for fyrværkeri i forbindelse med nyt-
    årsaften. Det foreslås at indskrænke anvendelsesperioden til
    den 31. december og den 1. januar. Ændringen medfører,
    at forbrugerne kan fortsætte traditionen nytårsaften med at
    fejre året, der er gået, og markere, at et nyt år begynder
    med fyrværkeri, samtidig med at færrest mulige generes af
    fyrværkeri i perioden op til nytårsaften. For at styrke sikker-
    heden for forbrugerne, foreslås endvidere en skærpelse af
    sanktionerne for overtrædelse af fyrværkerireglerne – speci-
    fikt reglerne for salg og anvendelse af fyrværkeri uden for
    den tilladte periode.
    For så vidt angår Sikkerhedsstyrelsens kontrol og mar-
    kedsovervågning foreslås ændringer af lov om produkter
    og markedsovervågning (produktloven) med betydning for
    både kontrollen og for de erhvervsdrivende, der overtræder
    reglerne, uden at ændringerne går på kompromis med for-
    brugernes sikkerhed og tryghed.
    Lovforslaget skal således bidrage til at realisere regerin-
    gens (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ambition
    om, at der ikke sælges ulovlige produkter i Danmark. Det er
    afgørende for danskernes sikkerhed og tryghed i samfundet,
    at der er tillid til, at de produkter, man som forbruger køber,
    er lovlige og sikre også ved køb via onlinehandel.
    På baggrund af evalueringen af produktloven lægges der
    med lovforslaget op til en lempelse af sanktionsniveauet og
    kontrolmyndighedens praksis, når ulovlige produkter gøres
    tilgængelige på markedet. Langt de fleste erhvervsdrivende
    vil gerne overholde reglerne, og derfor lægges der op til æn-
    dringer, der tilgodeser de erhvervsdrivende, som undtagel-
    sesvist overtræder reglerne, samtidig med at der fortsat slås
    hårdt ned på de erhvervsdrivende, der bevidst og gentagende
    gange overtræder reglerne.
    Med lovforslaget kan kontrolmyndigheden benytte sig af
    flere reaktionsmuligheder ved overtrædelse af reglerne som
    afslutning på sagen. Med forslaget lægges der op til, at kon-
    trolmyndigheden kan afslutte overtrædelsessager med vej-
    ledning, forbud, påbud eller advarsel uden samtidig politian-
    meldelse. Grovere og alvorligere sager, eller ved gentagelse,
    vil fortsat skulle politianmeldes. Valg af reaktion sker på
    baggrund af kontrolmyndighedens konkrete og individuelle
    skøn af sagens konkrete omstændigheder. Det foreslåede vil
    medføre, at færre erhvervsdrivende vil blive politianmeldt
    for overtrædelse af reglerne.
    Endvidere lægges der op til, at produktlovens bestemmel-
    se om blokering ændres med henblik på i højere grad at
    imødekomme de udfordringer, som er forbundet med online-
    handel. Endelig foreslås en ændring af produktloven, hvor-
    efter kontrolmyndigheden i større omfang kan føre kontrol
    med de erhvervsdrivendes procedurer for regelefterlevelse.
    På el- og gasområdet rådgives erhvervsministeren bl.a. af
    Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed. Rådets sammensæt-
    ning og størrelse afspejler ikke udviklingen på el- og gasom-
    rådet, hvorfor der foreslås en ændring af elsikkerhedsloven,
    hvor etableringen af rådet er hjemlet. Ændringen skal sikre
    kompetencer, indsigt og viden om specifikke emner og kon-
    krete sikkerhedstekniske spørgsmål i rådets sammensætning.
    Endelig foreslås det, at der foretages en række ændringer
    i lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (til-
    gængelighedsloven). Ændringerne sker med henblik på at
    6
    sikre, at loven implementerer tilgængelighedsdirektivet i til-
    strækkeligt omfang.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Ændring af fyrværkeriloven
    2.1.1. Anvendelsesperioden for fyrværkeri
    2.1.1.1. Gældende ret
    Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om fyrværkeri og andre
    pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar
    2019 (fyrværkeriloven), at fyrværkeri beregnet til anvendel-
    se af forbrugere kun må anvendes i perioden 27. december –
    1. januar. Den nugældende anvendelsesperiode trådte i kraft
    i 2014 ved lov nr. 267 af 25. marts 2014 om ændring af
    lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Før 2014
    var det tilladt at anvende fyrværkeri fra den 1. december til
    den 5. januar. Reglerne, om at fyrværkeri til forbrugere kun
    må anvendes i en begrænset periode, blev indført i 2005 i
    forbindelse med en generel skærpelse af fyrværkerireglerne
    efter fyrværkeriulykken i Seest ved Kolding i 2004. Før
    2005 var det tilladt at anvende fyrværkeri beregnet til an-
    vendelse af forbrugere hele året.
    Det er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget fra
    2014, at hensynet bag den nugældende anvendelsesperiode
    er at mindske generne for mennesker og dyr til 6 dage om
    året, jf. Folketingstidende 2013-14, A, side 7.
    Det fremgår af § 2, stk. 5, i fyrværkeriloven, at erhvervs-
    ministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra stk.
    1-4. Der er herefter fastsat regler om undtagelser til bestem-
    melserne ved bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021
    om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhver-
    velse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske
    artikler.
    Med henvisning til fyrværkerilovens § 2, stk. 4, fremgår
    det af bekendtgørelsens § 41, stk. 1, at konsumfyrværkeri
    kun må anvendes i perioden 27. december - 1. januar, jf.
    dog stk. 2. Konsumfyrværkeri er i bekendtgørelsens § 3,
    nr. 5, defineret som fyrværkeri beregnet til anvendelse af
    forbrugere.
    Undtagelserne til den begrænsede anvendelsesperiode føl-
    ger herefter af bekendtgørelsens § 41, stk. 2. Her fremgår
    det i stk. 2, nr. 2, at den begrænsede anvendelsesperiode
    ikke gælder for godkendte fest- og scenefyrværkere, når
    anvendelsen sker som led i deres erhverv som fest- eller
    scenefyrværkere.
    Fest- og scenefyrværkere må derfor anvende fyrværkeri
    beregnet til anvendelse af forbrugere hele året, når blot
    anvendelsen sker som led i deres erhverv som fest- eller
    scenefyrværkere.
    Det følger samtidig af bekendtgørelses § 42, stk. 1, at
    en fest- eller scenefyrværkers anvendelse af fyrværkeri be-
    regnet til anvendelse af forbrugere uden for perioden fra
    den 27. december til den 1. januar skal anmeldes til kommu-
    nalbestyrelsen. Efter stk. 2 skal anmeldelsen sendes til kom-
    munalbestyrelsen senest 14 dage før, fyrværkeriet ønskes
    anvendt.
    I praksis skal en anmeldelse om anvendelse af fyrværkeri
    sendes til det lokale beredskab, idet kommunalbestyrelserne
    har uddelegeret deres kompetencer efter fyrværkeriloven til
    de lokale beredskaber.
    2.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    En forkortelse af perioden for forbrugeres anvendelse af
    fyrværkeri sker efter en afvejning af, at det fortsat bør være
    muligt at fejre nytår med fyrværkeri, men at der også bør
    tages yderligere hensyn til, at mennesker, dyr og naturen
    bliver påvirket af f.eks. støj og forurening ved anvendelsen
    af fyrværkeri.
    Som led i Sikkerhedsstyrelsens myndighedsarbejde på
    fyrværkeriområdet foretager styrelsen løbende brugerunder-
    søgelser, der skal være med til at kortlægge forbrugernes
    adfærd ved anvendelsen af fyrværkeri. Styrelsen har både i
    januar 2020 og 2022 fået foretaget repræsentative brugerun-
    dersøgelser, hvor det bl.a. er blevet undersøgt, på hvilke
    tidspunkter forbrugerne anvender fyrværkeri. Undersøgel-
    serne viser, at der i 2022 generelt var færre, som anvendte
    fyrværkeri, idet 44% svarede, at de aldrig anvender fyrvær-
    keri mod 37% i 2020. Samtidig viser begge undersøgelser,
    at langt de fleste af respondenterne, der anvender fyrvær-
    keri, anvender det henholdsvis den 31. december og den
    1. januar. Begge år har der således kun været 7%, som
    har svaret, at de skyder fyrværkeri af på andre tidspunkter
    end den 31. december og den 1. januar. Det har i undersø-
    gelserne været muligt at give flere svar til tidspunktet for
    anvendelsen af fyrværkeri, f.eks. hvis respondenten både
    anvender fyrværkeri i dagene op til nytår og selve nytårsaf-
    ten. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at det bør indgå
    som et afgørende moment i afvejningen, hvornår borgerne
    rent faktisk anvender fyrværkeri.
    Der er endvidere foretaget et nabotjek af andre landes
    regler for forbrugeres anvendelse af fyrværkeri. Nabotjekket
    viser, at Danmark er blandt de af landene, som har den
    længste periode, hvori forbrugere må anvende fyrværkeri. I
    Tyskland er det kun tilladt for forbrugere at anvende fyrvær-
    keri den 31. december og den 1. januar, i Norge, Holland og
    Finland er det alene tilladt fra den 31. december kl. 18.00
    til den 1. januar kl. 02.00, mens der i Sverige typisk ikke
    er begrænsninger for anvendelse af fyrværkeri den 31. de-
    cember. Det er i Sverige dog op til den enkelte kommune
    at fastsætte begrænsninger for forbrugeres anvendelse af
    fyrværkeri. Da risikoniveauet ved forbrugeres anvendelse
    af fyrværkeri afhænger af forskellige faktorer, f.eks. hvilke
    artikler, det er tilladt at anvende, opbevaringsregler m.v., er
    disse landes regler ikke nødvendigvis direkte sammenligne-
    lige. Nabotjekket viser dog et tydeligt billede af, at det i
    Danmarks nabolande typisk kun er tilladt for forbrugere at
    anvende fyrværkeri omkring nytårsaften.
    Det er vurderingen, at en indskrænkning af anvendelses-
    perioden for forbrugeres anvendelse af fyrværkeri kan fore-
    tages på en måde, hvor anvendelsesperioden i høj grad stem-
    7
    mer overens med forbrugernes adfærd og samtidig mindsker
    de gener i form af støj og forurening, som mennesker, dyr
    og natur i dag kan opleve i dagene op til nytåret.
    Erhvervsministeriet forslår derfor, at forbrugeres anven-
    delse af fyrværkeri kun må finde sted den 31. december
    og den 1. januar. Med en anvendelsesperiode på disse to
    dage sikres borgernes mulighed for fortsat at fejre nytår ved
    brug af fyrværkeri, samtidig med at generne ved anvendel-
    sen indskrænkes til de to dage, hvor de fleste kan have en
    forventning om, at anvendelsen finder sted.
    Det har hidtil været tilladt for de erhvervsdrivende at
    anvende fyrværkeri på samme vilkår som forbrugere. Det
    betyder, at de erhvervsdrivende selv har kunne foretage
    demoafskydninger af fyrværkeri i den tilladte anvendelses-
    periode fra den 27. december til den 1. januar. Demoafskyd-
    ninger er afskydnings-shows, hvor forhandlerne viser deres
    fyrværkeriartikler frem ved at foretage afskydninger af fyr-
    værkeriet, hvor forbrugerne har mulighed for at se artiklerne
    i brug, inden de køber dem.
    Det er Erhvervsministeriets vurdering, at de erhvervsdri-
    vende fortsat skal kunne anvende fyrværkeri på samme
    vilkår som forbrugere. Den foreslåede indskrænkning af pe-
    rioden for forbrugeres anvendelse af fyrværkeri vil derfor
    medføre, at erhvervsdrivende fremover også skal anmelde,
    hvis de foretager demoafskydninger i perioden fra den 27.-
    30. december, ligesom afskydningerne skal foretages af en
    godkendt fest- eller scenefyrværker. Den erhvervsdrivende
    skal ikke have en tilladelse til at foretage demoafskydnin-
    ger. Da der alene er tale om afskydning af fyrværkeri, der
    må anvendes af forbrugere, er det tilstrækkeligt, at afskyd-
    ningen anmeldes til det lokale beredskab senest 14 dage før
    anvendelsen finder sted.
    Demoafskydninger finder også sted i dag uden for den
    tilladte anvendelsesperiode. Her er det i forvejen et krav,
    at der skal ske anmeldelse af demoafskydningen, og at
    afskydningen foretages af en godkendt fest- eller scenefyr-
    værker. Det er derfor vurderingen, at samme forhold skal
    gælde som følge af den foreslåede indskrænkning af anven-
    delsesperioden. Erhvervsdrivende vil fortsat kunne lave de-
    moafskydninger uden anmeldelse i den foreslåede tilladte
    anvendelsesperiode den 31. december og 1. januar.
    Det forudsættes, at kravene til, hvornår en fest- eller sce-
    nefyrværker skal anmelde anvendelsen af fyrværkeri, der
    er beregnet til forbrugere, i bekendtgørelse nr. 1798 af
    9. september 2021 om indførsel, fremstilling, opbevaring,
    overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og
    andre pyrotekniske artikler tilpasses den foreslåede ændring
    i fyrværkeriloven. Således vil fest- og scenefyrværkere skul-
    le anmelde deres anvendelse på alle andre dage end den 31.
    december og 1. januar.
    2.1.2. Sanktioner ved anvendelse og salg af fyrværkeri
    uden for de tilladte perioder
    2.1.2.1. Gældende ret
    Det fremgår af fyrværkerilovens § 7, stk. 1, nr. 2, at den,
    der overtræder § 2, stk. 1-4, straffes med bøde eller under
    skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år. Det betyder,
    at det er strafbart at opbevare, overdrage, erhverve eller
    anvende fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler uden
    tilladelse, ligesom det er strafbart, hvis placering, indretning
    og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes el-
    ler fremstilles fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler,
    finder sted uden tilladelse. Derudover er det også strafbart
    at anvende fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere
    uden for perioden fra den 27. december til den 1. januar, og
    at sælge dette fyrværkeri i detailsalg uden for perioden fra
    den 15.-31. december.
    Det følger af forarbejderne til fyrværkerilovens straf-
    bestemmelse, at strafudmålingsniveauet generelt tager ud-
    gangspunkt i nettoeksplosivstofmængde (NEM), jf. Folke-
    tingstidende 2005-06, A, side 246.
    Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget fra 2005,
    at overtrædelse af § 7, stk. 1, nr. 2, som udgangspunkt straf-
    fes med en bødestørrelse på ikke under kr. 2.000 i tilfælde
    af anvendelse af fyrværkeri uden for anvendelsesperioden,
    jf. § 2, stk. 4. Det bemærkes dog, at er der tale om en pri-
    vatpersons anvendelse af meget beskedne mængder, bør der
    normalt overvejes en noget lavere bødestørrelse på omkring
    500-1.000 kr. For så vidt angår salg uden for den angivne
    salgsperiode, jf. § 2, stk. 3, forudsættes en bødestørrelse på
    ikke under 5.000 kr. I denne situation vil der som udgangs-
    punkt ikke være grundlag for lavere bøder, idet der vil være
    tale om erhvervsdrivende, som dels kan opnå økonomiske
    fordele ved overtrædelsen, og dels bør være opmærksom
    på lovgivningen omkring de produkter, den pågældende for-
    handler, jf. Folketingstidende 2005-06, A, side 247.
    2.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    I relation til forslaget om at indskrænke perioden, hvori
    forbrugere må anvende fyrværkeri, er det vurderet, om sank-
    tionsniveauerne for overtrædelse af de fastsatte salgs- og
    anvendelsesperioder er tilstrækkelige. Det er generelt afgø-
    rende, at det fastlagte sanktionsniveau har en tilstrækkelig
    præventiv effekt, så både forbrugere og erhvervsdrivende
    ikke finder et incitament til at overtræde reglerne.
    Når der er fastsat en begrænset anvendelsesperiode for
    forbrugeres anvendelse af fyrværkeri, skal den enkelte bor-
    ger som udgangspunktet kunne forvente, at forbrugere også
    kun anvender fyrværkeri i denne periode. På den måde vil
    den enkelte borger også kunne indrette sig efter, hvornår
    anvendelse af fyrværkeri vil forekomme. Anvendelse af fyr-
    værkeri uden for den tilladte anvendelsesperiode kan derfor
    også være til stor gene for de omkringliggende omgivel-
    ser. Fyrværkeriet kan bl.a. skabe uventet støj og forurening,
    som kan være til gene for både mennesker, dyr og natur.
    Det er derfor også afgørende, at sanktionsniveauet er fast-
    sat til en størrelse, der sikrer en generelpræventiv effekt,
    så der skabes et naturligt incitament til, at forbrugerne kun
    anvender fyrværkeri i den tilladte anvendelsesperiode. Sank-
    tionsniveauet skal samtidig afspejle omfanget af de gener,
    som den ulovlige anvendelse kan medføre.
    8
    Det er herefter vurderingen, at det nuværende sanktionsni-
    veau for forbrugeres overtrædelse af anvendelsesperioden er
    for lavt, særligt under hensyn til omfanget af de støjgener
    for mennesker og dyr, som den ulovlige anvendelse kan
    medføre.
    Erhvervsministeriet foreslår, at sanktionsniveauet for
    overtrædelse af anvendelsesperioden skærpes. Derfor lægger
    lovforslaget op til, at udgangspunktet er en bøde på 2.500 kr.
    for en forbrugers overtrædelse af anvendelsesperioden. Er-
    hvervsministeriet forventer, at dette bødeniveau vil skabe
    et større incitament til at overholde anvendelsesperioden,
    samtidig med at straffen for overtrædelsen står mål med de
    gener, som anvendelse uden for perioden kan medføre.
    Med en begrænset detailsalgsperiode er det også vigtigt
    for erhvervsdrivende, at branchen generelt overholder kravet
    om, at detailsalg kun må finde sted i den tilladte salgsperi-
    ode. Salg uden for denne periode kan være med til at ska-
    be urimelig konkurrence over for de erhvervsdrivende, der
    rent faktisk overholder reglerne, fordi der ved det ulovlige
    salg opnås en fortjeneste, som det ikke er muligt for de
    erhvervsdrivende, der overholder reglerne, at opnå. Det er
    derfor afgørende, at sanktionsniveauet for overtrædelse af
    detailsalgsperioden har en størrelse, hvor fortjenesten ved
    salget som udgangspunkt ikke overstiger den sanktion, som
    kan pålægges for overtrædelsen.
    På den baggrund er det også vurderingen, at det nuværen-
    de sanktionsniveau for erhvervsdrivendes overtrædelse af
    salgsperioden generelt er for lavt, særligt under hensyn til
    den mulige fortjeneste, som den erhvervsdrivende kan opnå
    ved det ulovlige salg.
    Erhvervsministeriet foreslår, at sanktionsniveauet for
    overtrædelse af salgsperioden skærpes. Derfor lægger lov-
    forslaget op til, at udgangspunktet er en bøde på minimum
    10.000 kr. for erhvervsdrivendes overtrædelse af salgsperio-
    den. Erhvervsministeriet forventer, at dette bødeniveau vil
    skabe et større incitament til at overholde reglerne, samtidig
    med at straffen for overtrædelsen står mål med de konkur-
    rencefordele, som overtrædelsen måtte medføre.
    Fastsættelsen af straffen for overtrædelse af såvel anven-
    delses- som salgsperioden vil fortsat bero på domstolenes
    konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
    stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
    fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-
    krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-
    digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-
    sættelse i straffelovens kapitel 10.
    2.2. Ændring af produktloven
    2.2.1. Sanktionsniveau ved overtrædelse af produktlov-
    givningen og kontrolmyndighedens praksis i overtrædel-
    sessager
    2.2.1.1. Gældende ret
    Den fremgår af § 37, stk. 1, i produktloven, at overtrædel-
    se af loven som udgangspunkt straffes med bøde, medmin-
    dre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Be-
    stemmelsens nr. 1-11 angiver herefter en række forhold, som
    kan straffes med bøde.
    Produktlovens § 37, stk. 2, fastsætter endvidere, at når en
    overtrædelse, som er nævnt i § 37, stk. 1, nr. 1 og 3-10,
    begås på et produktområde, som er omfattet af § 2, stk. 1,
    nr. 1-11 eller 13-40, eller stk. 2, nr. 1-9, kan straffen under
    skærpende omstændigheder stige til fængsel indtil 2 år. Det
    følger herefter af bestemmelsens nr. 1-5, hvad der anses som
    værende skærpende omstændigheder. Eksempelvis er det ef-
    ter § 37, stk. 2, nr. 3, en skærpende omstændighed, når der
    er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere
    har begået en lignende overtrædelse. Gentagelsestilfælde er
    efter bemærkningerne til produktloven, jf. Folketingstidende
    2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 99, tilfælde,
    hvor den erhvervsdrivende inden for de seneste 5 år har
    begået en lignende overtrædelse. Der er ikke krav om, at
    de tidligere overtrædelser har været til pådømmelse i det
    strafferetlige system, men om kontrolmyndigheden gentagne
    gange har haft sager, hvor den pågældende erhvervsdriven-
    des produkter har vist sig ikke at være i overensstemmelse
    med reglerne.
    Fængselsstraf forudsætter, at overtrædelsen eller undladel-
    sen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og skal der-
    for kunne henføres til en eller flere personers groft uagtsom-
    me eller forsætlige handlinger, før fængselsstraf kommer på
    tale. Der er hidtil ikke eksempler på sager, hvor muligheden
    for idømmelse af fængselsstraf er benyttet af domstolene.
    Der er efter bestemmelsen i produktlovens § 37, stk.
    3, indført et udgangspunkt om absolut kumulation. Bestem-
    melsen indebærer, at der ved samtidig pådømmelse af fle-
    re overtrædelser og undladelser som udgangspunkt sker
    sammenlægning af den fulde straf for de enkelte lovover-
    trædelser. Dette gælder også i tilfælde, hvor en eller flere
    overtrædelser af dette regelsæt er til pådømmelse samtidig
    med overtrædelse af anden lovgivning. Absolut kumulation
    sikrer, at der i strafudmålingen ikke er forskel på, om den
    erhvervsdrivende får pådømt forskellige overtrædelser eller
    undladelser hver for sig eller samtidig, hvilket bl.a. kan være
    relevant, hvor de enkelte sager har værneting i forskellige
    politikredse med forskellig sagsbehandlingstid. Det er alene
    bøder efter produktlovgivningen inden for lovens anvendel-
    sesområde, der er omfattet af princippet om absolut kumula-
    tion, og ikke bøder efter anden lovgivning.
    Absolut kumulation er en fravigelse af straffelovens §
    88 og strafferettens almindelige princip om modereret ku-
    mulation. Modereret kumulation betyder, at der ved flere
    overtrædelser til samtidig pådømmelse fastsættes en fælles
    straf, der efter omstændighederne kan være lavere end ved
    absolut kumulation.
    I forlængelse heraf følger det af produktlovens § 37, stk.
    4, at har nogen ved en eller flere handlinger begået flere
    overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i medfør af
    denne lov, og medfører en af overtrædelserne idømmelse af
    fængselsstraf, mens en anden medfører idømmelse af bøde,
    idømmer retten en bøde ved siden af fængselsstraffen. Det
    samme gælder, hvis nogen ved en eller flere handlinger har
    9
    overtrådt denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov
    og en eller flere andre love, og overtrædelsen af denne lov
    eller regler fastsat i medfør af denne lov medfører bødestraf,
    og overtrædelsen af den eller de andre love medfører fæng-
    selsstraf.
    Efter bestemmelsen er der herefter mulighed for at straffe
    en juridisk person med bøde, samtidig med, at en fysisk
    person, typisk en ledende medarbejder, ifalder fængselsstraf
    på grund af en forsætlig eller groft uagtsom handling eller
    undladelse begået af pågældende, jf. bemærkningerne til
    produktloven, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L
    179 som fremsat, side 100. Samtidig medfører bestemmel-
    sen, at der idømmes en bøde ved siden af fængselsstraffen,
    hvis der i øvrigt idømmes fængselsstraf for overtrædelse af
    denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller overtrædelse af
    anden lovgivning.
    Da en regel om absolut kumulation ikke i alle tilfælde
    fører til et rimeligt resultat, er der efter produktlovens § 37,
    stk. 5, mulighed for at fravige princippet om absolut kumu-
    lation, når særlige grunde taler for det. Det er eksempelvis
    tilfældet, hvis en sammenlægning af de forskyldte bøder fø-
    rer til en uforholdsmæssig høj samlet bøde, herunder henset
    til forseelsernes karakter.
    Det følger af produktlovens § 37, stk. 6, at i regler, der
    er udstedt i medfør af loven, kan der straffes med bøde. Er
    produktområdet omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-11 eller 13-40,
    eller stk. 2, nr. 1-9, kan der fastsættes straf af bøde eller
    under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år. Der
    kan tillige fastsættes forlængede forældelsesfrister på op til
    5 år i regler udstedt i medfør af loven.
    Det er endvidere fastsat i produktlovens § 37, stk. 7, at er-
    hvervsministeren kan fastsætte regler om straf af bøde eller
    fængsel indtil 2 år for overtrædelse af produktforordninger-
    ne, jf. § 4, nr. 5.
    Endelig følger det af produktlovens § 37, stk. 8, at der
    kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
    efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
    For så vidt angår kontrolmyndighedens beføjelser følger
    en række kontrolbeføjelser af produktlovens §§ 10-21, som
    kan anvendes i forbindelse med kontrollen på området. Det
    følger bl.a. af § 10, at kontrolmyndigheden kan kræve op-
    lysninger, der skønnes nødvendige til brug for kontrollen
    og kontrolmyndighedens mulighed efter § 11 for at opnå
    adgang til lokaliteter og transportmidler til enhver tid mod
    behørig legitimation og uden retskendelse i relation til kon-
    trol af produkter inden for lovens anvendelsesområde.
    Kontrolmyndigheden kan endvidere udtage produkter med
    henblik på kontrol, jf. § 12, og kontrolmyndigheden har for-
    skellige reaktionsmuligheder i tilfælde af, at et produkt ikke
    er i overensstemmelse med reglerne, herunder mulighed for
    at udstede forbud, påbud og anmode om oplysninger m.v.,
    afhængigt af overtrædelsens nærmere omstændigheder, jf.
    §§ 13-16, § 16 a, og §§ 19-21.
    2.2.1.1.1. Sanktionsniveau ved overtrædelse af produktlov-
    givningen
    For så vidt angår udmålingen af bødestraffen følger det
    af bemærkningerne til produktloven, jf. Folketingstidende
    2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 97, at ud-
    gangspunktet er en minimumsbøde på ca. 50.000 kr. Det
    fremgår videre af de nævnte bemærkninger, at bødens stør-
    relse skal afspejle, at produkterne bliver solgt til bl.a. forbru-
    gere. Overtrædelse af lovens bestemmelser medfører, at der
    er risiko for brugernes sikkerhed, eller at brugerne ikke får
    det produkt, de har betalt for. Ligeledes vil en overtrædel-
    se af lovens bestemmelser oftest betyde en besparelse for
    den erhvervsdrivende, der vil medføre, at disse virksomhe-
    der opnår en konkurrencefordel frem for de virksomheder,
    som følger lovens bestemmelser. Overtrædelse af en del
    af lovens bestemmelser vil desuden betyde, at den erhvervs-
    drivende ikke samarbejder med markedsovervågningsmyn-
    dighederne, og at der dermed ikke kan føres en effektiv
    kontrol. Det fremgår således af bemærkningerne til produkt-
    loven, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som
    fremsat, side 97, at den økonomiske sanktion fastsættes såle-
    des, at den ud fra specialpræventive og generalpræventive
    hensyn fjerner ethvert incitament til at overtræde lovgivnin-
    gen for at opnå besparelser på bekostning af lovgivningens
    krav til eksempelvis sikkerhed.
    Når kontrolmyndigheden kontrollerer et produkt, kan der
    konstateres fejl af både formel og af materiel karakter. For-
    melle mangler gør ikke nødvendigvis produktet farligt i sig
    selv, hvorimod materielle mangler som oftest indebærer en
    risiko ved produktet for forbrugeren. Fejl og mangler af
    formel karakter er eksempelvis manglende angivelse af fa-
    brikantens postadresse på produktet eller manglende brugs-
    anvisning på dansk. Fejl og mangler af materiel karakter er
    eksempelvis et produkt, hvis udformning giver forbrugeren
    risiko for stød ved en normal anvendelse af produktet eller
    risiko for, at der kan opstå brand i produktet ved anvendel-
    se. I forhold til det gældende sanktionsniveau er der ikke
    forskel på, hvorvidt der er konstateret fejl af formel eller
    af materiel karakter, jf. ovenfor nævnte bemærkninger til
    produktloven, der ikke skelner mellem type af fejl. Det er på
    den baggrund, at Sikkerhedsstyrelsen i indstillinger til bø-
    deudmålingen i de konkrete sager i dag tager udgangspunkt
    i en bøde på 50.000 kr. uanset type af fejl eller mangel ved
    produktet.
    I relation til bødeudmålingen har Sikkerhedsstyrelsen an-
    lagt den praksis, at de konstaterede formelle fejl som ud-
    gangspunkt udmåles samlet til 50.000 kr. og tilsvarende
    med de konstaterede materielle fejl. Konstateres der således
    to fejl af formel karakter, vil Sikkerhedsstyrelsen som ud-
    gangspunkt indstille til en bøde på 50.000 kr., mens der som
    udgangspunkt indstilles til en bøde på 100.000 kr., ved kon-
    statering af to fejl af både formel og materiel karakter. Er
    der adskillige fejl og mangler ved et produkt af samme type,
    eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, ek-
    sempelvis om den materielle fejl eller mangel er af farlig
    eller grov karakter, indstilles til en højere bøde, hvis det
    efter en konkret og individuel vurdering findes proportionalt
    10
    med overtrædelsen. Denne praksis er med henblik på at und-
    gå bødeindstillinger, der er uforholdsmæssigt høje, herunder
    henset til forseelsernes karakter, som anført i bemærknin-
    gerne til produktlovens § 37, stk. 5, jf. Folketingstidende
    2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 100.
    På eksempler fra praksis kan nævnes en konkret sag, hvor
    Sikkerhedsstyrelsen havde indstillet til en bøde på 100.000
    kr. for flere formelle og materielle mangler ved et farligt
    produkt i form af adaptere, hvor der var risiko for stød ved
    anvendelse. Retten i Helsingør nedsatte bøden til 50.000
    kr. efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder ved
    dom af 24. maj 2023. Retten lagde blandt andet vægt på
    virksomhedens begrænsede omsætning, og hvad virksomhe-
    den havde gjort for at bringe produktet i overensstemmel-
    se med reglerne. I en anden konkret sag nedsatte Retten i
    Odense ved dom af 19. april 2023 bøden til 25.000 kr., ved
    et produkt med formelle mangler, hvor Sikkerhedsstyrelsen
    havde indstillet til bøde på 50.000 kr. Sagen vedrørte en
    elkedel uden medfølgende dansk brugsanvisning, og retten
    lagde i udmålingen blandt andet vægt på, at en ren formel
    fejl bør have betydning for udmålingen af bøden.
    I overensstemmelse med bemærkningerne til produktlo-
    ven, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som
    fremsat, side 97 og 98, påvirkes bødens størrelse i udgangs-
    punktet af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konse-
    kvens, sandsynlighed og omsætning. Hertil kommer, om der
    er tale om gentagelsestilfælde, eller om overtrædelsen er
    begået under skærpende omstændigheder.
    Det følger af de nævnte bemærkninger, at der ved til-
    regnelse forstås vurderingen af, om et forhold er begået
    forsætligt, groft eller simpelt uagtsomt. Det almindelige ud-
    gangspunkt på særlovsområdet, simpel uagtsomhed, finder
    anvendelse ved overtrædelse af produktloven. Det er derfor
    tilstrækkeligt, at den erhvervsdrivende har udvist simpel
    uagtsomhed, i forbindelse med overtrædelse af loven, for
    at statuere subjektiv skyld. Graden af uagtsomhed kan indgå
    som et element i den samlede vurdering af bødeindstillingen
    i en overtrædelsessag. Som indledningsvist nævnt ovenfor
    i indeværende pkt. 2.2.1.1 kræves der udvist grov uagtsom-
    hed eller forsæt ved idømmelse af fængselsstraf.
    Det følger endvidere af de nævnte bemærkninger, at der
    ved konsekvens (skadevirkning) forstås den mulige konse-
    kvens af den strafbare handling eller undladelse. Det er såle-
    des ikke en betingelse, at den strafbare handling eller undla-
    delse har forårsaget en reel skade eller et tab. Konsekvensen
    relaterer sig typisk til den fare, produktet udgør som følge
    af den strafbare handling eller undladelse. Det vil sige fare
    for personskade, personers død, materiel skade eller økono-
    misk tab. Der kan tillige være tale om situationer, hvor den
    strafbare handling eller undladelse kan vække forestilling
    hos brugeren om, at det købte produkt har nogle egenskaber,
    som ikke er tilfældet. Et eksempel herpå kan være, hvor et
    produkt er påført CE-mærkning, men reelt ikke lever op til
    reglerne for at måtte bære CE-mærket. Konsekvensen kan
    desuden være bundet op på hensynet til, at kontrolmyndig-
    hederne kan føre en effektiv kontrol, ligesom der ligger et
    væsentligt hensyn til, at virksomhederne kan konkurrere på
    fair og lige vilkår.
    Af bemærkningerne følger det herudover, at der ved sand-
    synlighed forstås, hvor stor sandsynligheden er for, at kon-
    sekvensen udløses. Det vil lidt forenklet sige, hvor stort et
    skadespotentiale der er tale om. I denne vurdering indgår
    særligt, hvor stort kundegrundlag den pågældende erhvervs-
    drivende har, herunder geografisk udbredelse, og hvilke
    salgskanaler, der anvendes. Er der f.eks. tale om salg i en
    lukket facebookgruppe med få medlemmer eller via en web-
    shop med national, europæisk eller globalt salg, er det en
    fysisk butik i en lille by i provinsen eller en stor landsdæk-
    kende eller verdensomspændende kæde af butikker. Antallet
    af produkter, der er udbudt til salg, er også et moment, der
    tillægges vægt, da det har stor betydning for, hvor mange
    brugere, der potentielt kunne komme til skade eller blive
    ført bag lyset i forhold til produktets forventede egenskaber
    ved den strafbare handling eller undladelse.
    Når staffen udmåles, indgår omsætning også som et pa-
    rameter. Der er tale om den erhvervsdrivendes samlede
    omsætning. Omsætningen indikerer dels hvor stort et kunde-
    grundlag, der er for virksomheden, og dels hvor høj grad af
    professionalisme den erhvervsdrivende har. En virksomhed
    med stor omsætning vil som udgangspunkt indstilles til en
    højere bøde end en virksomhed med en lille omsætning. Det
    indgår således i vurderingen, hvorvidt der er tale om en
    hobbyvirksomhed, der har fremstillet og solgt tre hjemme-
    lavede pallemøbler i en lukket Facebookgruppe, frem for
    en stor landsdækkende virksomhed, der har solgt 30.000
    pallemøbler. Sidstnævnte har et større kundegrundlag og
    højere grad af professionalisme, ligesom antallet af solgte
    produkter indebærer, at der er mange flere brugere, der po-
    tentielt kan lide skade ved produktet, hvilket har betydning
    for bødeudmålingen.
    For så vidt angår gentagelsestilfælde følger det af
    bemærkningerne til produktloven, jf. Folketingstidende
    2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 98, at det
    er situationer, hvor den erhvervsdrivende inden for de sene-
    ste 5 år har begået en lignende overtrædelse. Den erhvervs-
    drivendes overtrædelser behøver ikke være identiske, når
    de dog er ensartede. Hvis kontrolmyndigheden eksempelvis
    har udstedt flere påbud til virksomheden vedrørende salg
    af ikke-overensstemmende elektronikprodukter, er dette at
    betragte som en gentagelse, uanset at der ikke er tale om
    at gentage præcist samme forhold. Det er ikke en forudsæt-
    ning, at de tidligere overtrædelser har været til pådømmelse
    i det strafferetlige system for at statuere gentagelse. Der
    er udelukkende tale om, at kontrolmyndigheden gentagne
    gange har sager, hvor den pågældende erhvervsdrivendes
    produkter viser sig ikke at være i overensstemmelse med
    reglerne.
    Modsat kan der i nogle sager være formildende omstæn-
    digheder, der kan have indflydelse på udmålingen af straf-
    fen, jf. bemærkningerne til produktloven, jf. Folketingsti-
    dende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 98. Det
    kan eksempelvis være virksomhedens grad af professionalis-
    me. Hvis der eksempelvis er tale om en hobbyvirksomhed,
    11
    hvor ejeren ikke lever af dette erhverv, men udelukkende
    driver det som hobby, jf. også det anførte ovenfor om om-
    sætning som parameter. I den henseende har det også be-
    tydning, hvor mange produkter pågældende har solgt, samt
    hvor stor fortjenesten er. I særlige tilfælde kan det også an-
    ses som formildende omstændighed, at der er tale om førs-
    tegangstilfælde i den forstand, at kontrolmyndigheden ikke
    tidligere har udstedt påbud eller forbud til den erhvervsdri-
    vende.
    Endelig er der i nogle tilfælde behov for, at det forhold,
    der fører til straffesagen, bringes til ophør. Der er derfor
    mulighed for, at der ved dom fastsættes tvangsbøder efter
    retsplejelovens § 997, stk. 3, der hjemler fortløbende bøder
    som tvangsmiddel til at opfylde en forpligtelse over for det
    offentlige. Formålet med tvangsbøder er således lovliggørel-
    se og ikke straf. Dette er særligt relevant i tilfælde, hvor et
    meddelt påbud eller forbud ikke er blevet efterkommet af
    den erhvervsdrivende, og produktet er til fare for brugernes
    sikkerhed og sundhed. Tvangsbøder bortfalder ved opfyldel-
    sen af forpligtigelsen. Hvis idømte tvangsbøder ikke fører
    til ophør af forholdet, kan sagen indbringes for retten på ny
    med påstand om forhøjelse af de idømte tvangsbøder. Sik-
    kerhedsstyrelsen indstiller til tvangsbøder i anmeldelserne til
    politiet, i de tilfælde hvor det på anmeldelsestidspunktet er
    relevant.
    2.2.1.1.2. Kontrolmyndighedens praksis for politianmeldelse
    Størstedelen af de rejste sager sker på baggrund af kon-
    trolmyndighedens anmeldelse til politiet med ledsagelse af
    en indstilling til bødens størrelse. Rejses sagen på anden
    vis, indstiller kontrolmyndigheden til udmåling af bødens
    størrelse efter anmodning herom. Det er udgangspunktet
    for kontrolmyndigheden praksis i overtrædelsessager, at der
    sker anmeldelse til politiet af de erhvervsdrivende, der ikke
    lever op til sine forpligtigelser, og som har bragt et produkt
    i omsætning eller gjort det tilgængelig på markedet, der
    ikke lever op til kravene. Udgangspunktet om politianmel-
    delse gør sig gældende uanset type, omfang og graden af
    risiko af de konstaterede fejl og mangler. Et produkt med
    en formel fejl sidestilles således anmeldelsesmæssigt med
    et produkt med en materiel fejl. Tilsvarende skelnes der hel-
    ler ikke mellem de erhvervsdrivende, der frivilligt foretager
    foranstaltninger til at bringe produktet i overensstemmelse
    med reglerne, og de erhvervsdrivende, der ikke efterkommer
    et eventuelt påbud eller forbud udstedt af kontrolmyndighe-
    den. Disse omstændigheder har derimod betydning for kon-
    trolmyndighedens indstilling til bøde i den konkrete sag.
    Udgangspunktet om politianmeldelse fraviges i tilfælde,
    hvor det juridisk vurderes, at sagens konkrete omstændig-
    heder begrunder at sagen sluttes uden politianmeldelse. Ek-
    sempler herpå kan være, at der ikke vurderes at være til-
    strækkelige beviser for partens skyld i overtrædelsen, eller
    hvor der er konstateret fejl i sagsbehandlingen, herunder
    hvis de forvaltningsretlige regler og principper ikke er til-
    strækkelig iagttaget. Foreligger der sådanne omstændighe-
    der, henlægges sagen af kontrolmyndigheden.
    I forbindelse med kontrolmyndighedens sagsbehandling
    af overtrædelsessager, er der med hjemmel i gældende pro-
    duktlovs § 14, mulighed for, at kontrolmyndigheden kan
    udstede påbud til enhver, der har bragt et produkt i omsæt-
    ning, eller som har været led i omsætningen af et produkt,
    i de tilfælde hvor det er konstateret, at et produkt ikke er i
    overensstemmelse med reglerne, eller den erhvervsdrivende
    ikke har levet op til sine forpligtelser efter loven. Påbuddet
    kan indeholde syv nærmere oplistede muligheder, herunder
    eksempelvis påbud om at afhjælpe forhold, som ikke er i
    overensstemmelse med reglerne, eller at advare brugerne om
    de risici, der er ved produktet.
    Bestemmelsen finder således anvendelse i de tilfælde,
    hvor det er konstateret, at et produkt ikke er i overensstem-
    melse med reglerne, eller hvor en erhvervsdrivende ikke
    lever op til sine forpligtelser, og hvor den erhvervsdrivendes
    eventuelle tiltag ikke er tilstrækkelige. Ved valg af reaktion
    vælges det mindst indgribende tiltag til opfyldelse af målet
    ud fra proportionalitetsbetragtninger. Det bemærkes, at an-
    vendelse af produktlovens § 14 sker i forbindelse med sags-
    behandlingen, og er et sagsskridt, inden sagen overdrages til
    juridisk vurdering.
    Det er efter produktlovens § 37, stk. 1, nr. 6, strafbart
    med bøde ikke at efterkomme et påbud meddelt i medfør af
    lovens § 14. Undladelse af at efterkomme et påbud eller for-
    bud inddrages i vurderingen af udmåling af bødens størrelse
    i forbindelse med politianmeldelse af sagen.
    Det følger af produktlovens § 21, at kontrolmyndigheden
    kan kræve, at den, som er pålagt at træffe foranstaltninger i
    medfør af §§ 13 og 14, § 15, stk. 2 og 3, § 16, stk. 1, og
    2, og §§ 16 a, 17 og 19, oplyser myndigheden om, hvordan
    foranstaltningerne er truffet, og om effekten heraf.
    Efter bestemmelsen kan kontrolmyndigheden kræve at
    få oplysninger om, hvordan den eller de foranstaltninger,
    den erhvervsdrivende er blevet påbudt forløber, eller om
    et forbud bliver fulgt, uden nødvendigvis at foretage en
    opfølgende fysisk kontrol. Det er eksempelvis oplysninger
    om, hvor mange enheder af produktet den erhvervsdrivende
    har fået retur i forbindelse med en tilbagekaldelse af et
    produkt, eller hvordan en destruktion er udført. Det beror på
    myndighedens konkrete vurdering, om der er behov for at
    kræve sådanne oplysninger. Hvis der er tale om et påbud,
    stilles kravet om oplysningerne sædvanligvis som et led i
    påbuddet, mens der bliver anmodet særskilt herom, hvis der
    er tale om en foranstaltning, som producenten har truffet på
    egen foranledning.
    Oplysningerne, der kan kræves efter § 21, er væsentlige
    for kontrolmyndighedens vurdering af, om effekten af den
    foranstaltning, der er truffet, har været tilstrækkelig. Det
    vil sige, om der er advaret i behørigt omfang, om de farli-
    ge produkter enten er blevet ændret, fjernet fra markedet,
    kaldt tilbage fra brugerne eller er blevet destrueret, hvis det
    har været nødvendigt. I det omfang det i forbindelse med
    myndighedernes opfølgning viser sig, at foranstaltningerne
    ikke har været tilstrækkelige, kan der således iværksættes
    yderligere tiltag med henblik på at sikre, at brugerne ikke
    udsættes for farlige produkter, eller at der sælges produkter,
    der ikke lever op til reglerne.
    12
    Bestemmelsen afgrænses af det almindelige forbud mod
    selvinkriminering. Er der konkret mistanke om, at det vil
    fremgå af oplysningerne, at den pågældende har begået en
    strafbar handling, kan det ikke kræves, at oplysningerne
    udleveres. I et sådant tilfælde overlades sagen til politiets
    efterforskning. Det er efter den gældende produktlovs § 37
    ikke strafbart at undlade at oplyse myndigheden om de truf-
    ne foranstaltninger og effekten heraf.
    2.2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
    Det skal som bruger være sikkert og trygt at foretage køb
    af og anvende produkter, der er bragt i omsætning eller gjort
    tilgængeligt på markedet, og der skal være tryghed i, at de
    erhvervsdrivende, der ikke overholder reglerne, sanktione-
    res. Sanktionen skal være proportional med overtrædelsen,
    så de erhvervsdrivende ikke sanktioneres uforholdsmæssigt
    hårdt, men samtidig skal sanktionen være egnet til effektivt
    at få de erhvervsdrivende til at efterleve reglerne.
    2.2.1.2.1. Lempelse af sanktionsniveau ved overtrædelse af
    produktlovgivningen og kontrolmyndighedens anmeldelses-
    praksis
    Kontrolmyndigheden har på baggrund af gældende ret,
    og henset til bemærkningerne til produktloven, jf. Folke-
    tingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, si-
    de 39 og 97, i overvejende grad taget udgangspunkt i en
    minimumsbøde på 50.000 kr., dog med mulighed for at
    fravige udgangspunktet både i opadgående, såvel som ned-
    adgående retning efter en individuel og konkret vurdering
    af sagens omstændigheder. Endvidere er der på baggrund af
    produktlovens intention om, at erhvervsdrivende, der ikke
    har levet op til deres forpligtelser vil blive meldt til politiet,
    jf. bemærkningerne til produktloven, jf. Folketingstidende
    2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 38, sket politi-
    anmeldelse tidligere i sagsforløbet i overtrædelsessager og i
    flere sager. Lovens intention er blevet fulgt i kontrolmyndig-
    hedens anmeldelsespraksis.
    På baggrund af evalueringen af produktloven og de løben-
    de erfaringer, der er gjort siden produktlovens ikrafttrædelse
    den 1. juli 2020, herunder den foreliggende domspraksis, og
    de af politiet udstedte bødeforlæg, har Erhvervsministeriet
    overvejet, om det gældende sanktionsniveau og den gælden-
    de anmeldelsespraksis er den mest hensigtsmæssige model i
    forhold til at tilgodese både hensynet til brugerne og hensy-
    net til de erhvervsdrivende.
    Erhvervsministeriet har derfor overvejet, om den nuvæ-
    rende sanktionering med bødestraf og anmeldelsespraksis
    med fordel kan erstattes af en ny og mere lempelig ordning,
    uden at dette vil være på bekostning af brugeres sikkerhed,
    sundhed og tryghed.
    Erhvervsministeriet har overvejet, om der kan indføres
    en ordning, hvor der i højere grad tages højde for karakte-
    ren af den begåede overtrædelse, så milde overtrædelser
    ikke nødvendigvis skal politianmeldes med indstilling til
    bødestraf, men at dette forbeholdes de grovere og mere
    alvorlige overtrædelser, eller hvor der er tale om gentagne
    overtrædelser. Hensigten i den gældende produktlov om
    at anmelde flere overtrædelser har haft som konsekvens,
    at den erhvervsdrivende, der eksempelvis ikke har angivet
    fabrikantens fulde postadresse på produktet, anmeldes til
    politiet på lige fod med den erhvervsdrivende, der har bragt
    et produkt i omsætning, hvor der er risiko for elektrisk stød
    ved brugerens anvendelse af produktet.
    Denne anmeldelsespraksis er efter Erhvervsministeriets
    opfattelse uhensigtsmæssig og medfører en urimelig retsstil-
    ling i forhold til de erhvervsdrivende. Samtidig tilsiger hen-
    synet til brugerens retsfølelse, at den erhvervsdrivende, der
    begår en grovere overtrædelse, bør sanktioneres betydelig
    hårdere, end den erhvervsdrivende, der har begået en mindre
    overtrædelse af bagatelagtig karakter.
    På baggrund af de gældende regler kan der som udgangs-
    punkt ikke skelnes mellem de erhvervsdrivende, der udviser
    samarbejdsvillighed, og dem, der ikke gør. Det har den kon-
    sekvens, at den erhvervsdrivende, der eksempelvis frivilligt
    stopper salget af et produkt, der ikke overholder produktkra-
    vene, eller som bringer produktet i overensstemmelse med
    reglerne, også politianmeldes for overtrædelsen ligesom den
    erhvervsdrivende, der ikke efterkommer et påbud fra kon-
    trolmyndigheden om eksempelvis at afhjælpe forhold, der
    ikke er i overensstemmelse med reglerne.
    Erhvervsministeriet finder det uhensigtsmæssigt, at den
    gældende retstilstand ikke i højere grad giver mulighed for
    at imødekomme de samarbejdsvillige parter i relation til
    valg af sanktion for en konstateret overtrædelse. Det er Er-
    hvervsministeriets vurdering, at den erhvervsdrivendes sam-
    arbejdsvillighed og den erhvervsdrivendes foranstaltninger
    for at sikre regelefterlevelsen, bør have betydning for, hvor-
    vidt en overtrædelse bør sanktioneres med politianmeldelse.
    2.2.1.2.2. Bødeniveau
    Det er som led i overvejelserne omkring lempelse af må-
    den, der sanktioneres på, endvidere overvejet, om det aktu-
    elle bødeniveau skal nedsættes. Det er Erhvervsministeriets
    vurdering, at bødeudgangspunktet på 50.000 kr. skal fasthol-
    des. Dette har sammenhæng med den nedenfor foreslåede
    ordning, hvorefter det som udgangspunkt er i grovere og al-
    vorligere tilfælde samt gentagelsestilfælde, der vil ske politi-
    anmeldelse med bødeindstilling. På den baggrund vurderes
    bødeniveauet at være passende. Det er vigtigt at understrege,
    at det beror på kontrolmyndighedens vurdering af sagens in-
    dividuelle og konkrete omstændigheder hvilken bødeudmå-
    ling, der i hvert enkelt tilfælde indstilles til, med inddragelse
    af de relevante skærpende såvel som formildende omstæn-
    digheder og med inddragelse af relevant domspraksis.
    2.2.1.2.3. Skærpende og formildende omstændigheder
    Som angivet under pkt. 2.2.1.1, fremgår det af lovens §
    37, stk. 2, nr. 1-5, hvad der anses for skærpende omstændig-
    heder. Tilstedeværelsen af skærpende omstændigheder er til
    ugunst for den erhvervsdrivende, forstået på den måde, at
    det har indflydelse på straffen i opadgående retning. Derfor
    findes det af retssikkerhedsmæssige årsager nødvendigt, at
    disse omstændigheder fremgår direkte i lovteksten, hvorfor
    dette foreslås videreført med nærværende lovforslag med
    13
    enkelte ændringer, jf. nedenfor under pkt. 2.2.1.3 om den
    foreslåede ordning.
    Formildende omstændigheder er i modsætning hertil om-
    stændigheder, der i det konkrete tilfælde begrunder en lem-
    peligere og mildere straf. Henset til de formildende omstæn-
    digheders begunstigende karakter sammenholdt med, at om-
    stændighederne kan være meget konkret begrundet, og der
    med vanskelighed kan opstilles en udtømmende liste af for-
    mildende omstændigheder, finder Erhvervsministeriet ikke,
    at det hverken er hensigtsmæssigt eller nødvendigt at angive
    disse direkte i lovteksten, men at eksempler på formildende
    omstændigheder i stedet bør fremgå af lovbemærkningerne
    ledsaget af en henvisning til straffelovens kapitel 10, og de
    i straffelovens § 81, nr. 1-13, angivne omstændigheder, der i
    almindelighed anses for formildende.
    2.2.1.2.4. Gentagelsestilfælde og gentagelsesperiode
    For så vist angår gentagelsestilfælde, er det efter lovens §
    37, stk. 2, nr. 3, en skærpende omstændighed, når virksom-
    heden tidligere har begået en lignende overtrædelse. Der
    henvises til det anførte i lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger under pkt. 2.2.1.1.
    Erhvervsministeriet har overvejet, om det er en hensigts-
    mæssig retsstilling, at der kan statueres gentagelse, uden at
    virksomheden tidligere er straffet, i form af vedtaget bøde-
    forlæg eller ved dom, for den konstaterede overtrædelse, der
    danner grundlag for gentagelse. En ændring af bestemmel-
    sen, således at det kræver, at pågældende tidligere er straffet,
    før overtrædelsen medregnes som gentagelsestilfælde, vil
    være i overensstemmelse med princippet i straffelovens §
    81, stk. 1, nr. 1, hvorefter det i almindelighed er en skærpen-
    de omstændighed ved straffens fastsættelse, at gerningsman-
    den tidligere er straffet af betydning for sagen.
    For så vidt angår gentagelsesperioden og dennes tidsmæs-
    sige udstrækning, er det overvejet, om denne bør nedsættes
    fra de gældende 5 år. Som led i Erhvervsministeriets overve-
    jelser omkring en generel lempelse af måden overtrædelser
    sanktioneres på, er det således overvejet, om en gentagelses-
    periode på 2 år, vil være mere proportional. Dette særligt af
    hensyn til, at der som udgangspunkt er tale om sanktion af
    bøde, også i gentagelsestilfælde, i de situationer, hvor sagen
    anmeldes til politiet med indstilling til bødestraf. I overve-
    jelserne er hensynet til brugerne og disses sikkerhed også
    inddraget, og det vurderes, at en nedsættelse af gentagelses-
    periodens tidsmæssige udstrækning, ikke vil gå på kompro-
    mis med brugernes sikkerhed og sundhed i forbindelse med
    køb og anvendelse af produkter.
    Det er endvidere overvejet, hvornår gentagelsesperioden
    bør regnes fra, og det er vurderingen, at dette bør være fra
    endelig dom, eller fra tidspunktet for vedtaget bødeforlæg.
    2.2.1.2.5. Kontrolmyndighedens skønsmæssige ramme over
    for hensynet til erhvervsdrivendes forudgående kendskab til
    retsstillingen
    Generelt finder Erhvervsministeriet det afgørende, at såvel
    anmeldelses- som udmålingspraksis og valg af sanktion er
    proportional, fleksibel og elastisk på baggrund af sagens
    konkrete omstændigheder og efter kontrolmyndighedens in-
    dividuelle og konkrete skøn.
    På baggrund af ovenstående overvejelser er det således
    Erhvervsministeriets vurdering, at der er grundlag for en
    justering af den gældende anmeldelses- og udmålingspraksis
    med henblik på i højere grad at imødekomme de modsa-
    trettede hensyn, der gør sig gældende på området. Det er
    samtidig vigtigt, at justeringen foretages uden at gå på kom-
    promis med brugernes sikkerhed, sundhed og tryghed. Det
    bør være muligt for kontrolmyndigheden at benytte forskel-
    lige administrative reaktionsmuligheder i forbindelse med
    konstatering af overtrædelser af produktloven og regler fast-
    sat i medfør heraf som afslutning på sagen. Således bør
    det være muligt for kontrolmyndigheden at undlade politi-
    anmeldelse i det omfang kontrolmyndigheden vurderer, at
    mindre indgribende midler er fuldt ud tilstrækkelige til at
    opfylde målet om regelefterlevelse og sikre produkter. Poli-
    tianmeldelse bør fortsat ske i gentagelsestilfælde, eller ved
    overtrædelser af mere alvorlig karakter, hvilket afhænger af
    overtrædelsens konkrete omstændigheder.
    Erhvervsministeriet har overvejet det mere principielle i,
    at der ved ønsket om at lempe på sanktionsniveauet, og
    med den foreslåede ordning, jf. pkt. 2.2.1.3, etableres en
    lovgivningsmæssig ramme for et meget omfattende myndig-
    hedsskøn. Dette vil i sagens natur ske på bekostning af de
    erhvervsdrivendes mulighed for at gennemskue deres præci-
    se retsstilling på forhånd, idet der som konsekvens heraf
    ikke kan opstilles præcise og udtømmende retningslinjer for,
    hvordan en overtrædelse vil blive sanktioneret. Med den
    foreslåede ordning bliver loven en ramme, hvor kontrolmyn-
    digheden får et videre skøn med henblik på at vælge den
    reaktion, som vurderes at være passende og proportional i
    forhold til overtrædelsen og på baggrund af sagens nærme-
    re omstændigheder. Konsekvensen ved en mere individuel
    og konkret skønsmæssig vurdering er, at der ikke kan gi-
    ves præcise retningslinjer for, hvad en konkret overtrædelse
    medfører af sanktion.
    2.2.1.2.6. Sanktionering af produktlovens § 21
    Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det er uhensigts-
    mæssigt, at overtrædelse af produktlovens § 21 ikke er straf-
    bar. Med den nuværende retsstilling, hvor bestemmelsen
    ikke er sanktioneret, har det ikke umiddelbart nogen konse-
    kvens for den erhvervsdrivende ikke at oplyse kontrolmyn-
    digheden om de trufne foranstaltninger i medfør af lovens
    §§ 13 og 14, § 15, stk. 2 og 3, § 16, stk. 1, og 2, og §§
    16 a, 17 og 19, og effekten heraf. Når kontrolmyndigheden
    ikke kan sanktionere den erhvervsdrivende for at undlade at
    oplyse det krævede, begrænser det bestemmelsens virke og
    formål, idet der herved ikke nødvendigvis er incitament hos
    den erhvervsdrivende til at oplyse det ønskede til kontrol-
    myndigheden. Det vurderes på den baggrund hensigtsmæs-
    sigt at ændre herpå.
    2.2.1.2.7. Ophævelse af absolut kumulation
    Som led i Erhvervsministeriets overvejelser omkring lem-
    14
    pelse af måden overtrædelser af loven sanktioneres på, er
    det overvejet, om det er proportionalt med et princip om ab-
    solut kumulation, som er indført med lovens § 37, stk. 3 og
    4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt.
    2.2.1.1. Det er derfor overvejet, om princippet om absolut
    kumulation med fordel bør ophæves og i stedet erstattes af
    strafferettens almindelige princip om modereret kumulation,
    som følger af straffelovens § 88, stk. 1.
    En ophævelse af princippet om absolut kumulation, vur-
    deres at skabe en mere fleksibel og proportional bødeud-
    måling, og der vil kunne undgås uforholdsmæssigt store
    bødeindstillinger, som ikke står i rimeligt forhold til den
    begåede lovovertrædelse. På baggrund af den foreløbige
    retspraksis vurderes det endvidere, at ophævelsen af absolut
    kumulation vil bringe kontrolmyndighedens bødeindstillin-
    ger mere i overensstemmelse med domstolenes udmålings-
    praksis, som er udtryk for gældende ret.
    2.2.1.3. Den foreslåede ordning
    På baggrund af ovenstående overvejelser foreslås flere
    ændringer af produktloven, som tager højde for initiativerne
    med henblik på at lempe sanktionsniveaet og kontrolmyn-
    dighedens praksis ved overtrædelse af reglerne.
    Det foreslås, at kontrolmyndigheden, i forbindelse med
    en konstateret overtrædelse af reglerne på området, i højere
    grad vil få mulighed for at slutte sagen administrativt ved
    valg imellem flere typer af reaktionsmuligheder, afhængigt
    af overtrædelsens karakter og sagens konkrete og individu-
    elle omstændigheder.
    2.2.1.3.1. Kontrolmyndighedens reaktionsmuligheder ved
    overtrædelse af produktlovgivningen
    Erhvervsministeriet foreslår på baggrund af overvejelser-
    ne under pkt. 2.2.1.2 at indføre en ny ordning, hvorefter
    kontrolmyndigheden kan vælge imellem flere reaktionsmu-
    ligheder ved en konstateret overtrædelse som administrativ
    sanktion. Dermed vil overtrædelsessager kunne afsluttes
    med vejledning, afgørelser om påbud, forbud, advarsel, poli-
    tianmeldelse eller en kombination heraf.
    Det foreslås derfor, at der indføres en ny bestemmelse i
    lovens § 14 a, hvorefter kontrolmyndigheden kan slutte en
    sag om overtrædelse af denne lov, regler fastsat i medfør af
    denne lov, produktforordninger eller markedsovervågnings-
    forordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområ-
    de, med vejledning, forbud, jf. § 13, § 16, stk. 1, og § 16 a,
    stk. 2, påbud, jf. § 14, stk. 1, § 15, stk. 2, § 16, stk. 2, § 16 a,
    stk. 1, og § 17, eller advarsel, jf. § 14, stk. 2.
    Kontrolmyndighedens mulighed for og pligt til at vejlede
    følger allerede i dag af almindelige forvaltningsretlige prin-
    cipper. Vejledningsforpligtelsen indebærer, at myndigheden
    i nødvendigt omfang yder vejledning og bistand til borgere,
    der henvender sig om spørgsmål inden for myndighedens
    sagsområde. Vejledning er således ikke en ny reaktionsmu-
    lighed, men som noget nyt foreslås det at fremgå direkte af
    lovteksten i produktloven, at kontrolmyndigheden vil kunne
    vælge at slutte en overtrædelse ved alene at yde vejledning.
    Kontrolmyndighedens mulighed for at udstede forbud og
    påbud følger af gældende regler, jf. henvisningen til §§
    13-17 i det foreslåede § 14 a. I forlængelse heraf foreslås
    det, at kontrolmyndigheden administrativt vil kunne slutte
    en sag om overtrædelse af reglerne på området med at udste-
    de forbud eller påbud, uden at kontrolmyndigheden samtidig
    foretager politianmeldelse.
    For så vidt angår advarsler er der tale om en ny reakti-
    onsmulighed, som foreslås indsat i § 14, stk. 2. Den fore-
    slåede bestemmelse vil medføre, at kontrolmyndigheden,
    afhængigt af overtrædelsens nærmere omstændigheder, kan
    udstede advarsler som administrativ sanktion for overtrædel-
    se af reglerne på området.
    Det foreslås, at en advarsel vil kunne tildeles pr. produkt-
    område. Produktloven regulerer et stort antal overordnede
    produktområder, eksempelvis legetøj, elevatorer, elektrisk
    materiel, fyrværkeri og tekstilmærkning m.fl. Et produktom-
    råde skal således forstås som en gruppe af produkter inden
    for samme område. Det foreslåede vil medføre, at der kan
    tildeles en advarsel for en konstateret overtrædelse ved ek-
    sempelvis et legetøjsprodukt, der ikke er i overensstemmelse
    med reglerne, og efterfølgende kan der tilsvarende tildeles
    en advarsel for et elektrisk produkt, der ikke lever op til reg-
    lerne, uden at der nødvendigvis foretages politianmeldelse.
    Det foreslås, at en tildelt advarsel vil være tidsbegræn-
    set. Advarslen vil udløbe efter en periode på 2 år gældende
    fra det tidspunkt, hvor advarslen udstedes af kontrolmyndig-
    heden. Tidsbegrænsningen vil medføre, at en ny og lignende
    overtrædelse inden for samme produktområde inden for 2 år
    som udgangspunkt vil medføre politianmeldelse af den nye
    overtrædelse, hvis sagens konkrete og individuelle omstæn-
    digheder i øvrigt tilsiger, at en skærpet foranstaltning bør
    anvendes. Modsat har det endvidere den virkning, at en ny
    og lignende overtrædelse inden for samme produktområde,
    begået efter udløb af den 2-årige periode, ikke nødvendigvis
    medfører, at der foretages politianmeldelse. Det vil bero på
    en konkret og individuel vurdering, jf. nærmere nedenfor
    under pkt. 2.2.1.3.2.
    Endelig forudsættes det med den foreslåede ordning, at
    denne finder anvendelse i sager både mod danske og uden-
    landske parter. Kontrolmyndigheden foretager kontrol af
    produkter, hvor parterne i sagsbehandlingen både kan være
    hjemmehørende i Danmark, inden for EU, eller i tredjelan-
    de. Med den foreslåede ordning kan kontrolmyndigheden
    således også slutte sager mod udenlandske parter med adres-
    se i eller uden for EU, med vejledning, forbud, påbud, el-
    ler advarsel, uden nødvendigvis at foretage politianmeldelse
    med bødeindstilling.
    2.2.1.3.2. Kontrolmyndighedens valg af reaktion
    Det er nødvendigt, at sanktioner er både effektive og har
    en præventiv effekt, men samtidig er proportionale i forhold
    til den konkrete overtrædelse. Sanktionen skal sikre, at reg-
    lerne overholdes, men den bør ikke være mere indgribende
    end nødvendigt.
    Valg af reaktionsmulighed afhænger af sagens individuelle
    15
    og konkrete omstændigheder, på baggrund af kontrolmyn-
    dighedens foretagne skøn. Det er med forslaget intentionen,
    at en konstateret overtrædelse herefter kan sluttes med vej-
    ledning, påbud, forbud eller advarsel, uden at det er nød-
    vendigt samtidig at foretage politianmeldelse med bødeind-
    stilling, hvis det vurderes mere proportionalt og hensigts-
    mæssigt at benytte et mindre indgribende middel, henset til
    overtrædelsens karakter og sagens omstændigheder i øvrigt.
    Det vil bero på kontrolmyndighedens foretagne skøn hvil-
    ken af de nævnte reaktioner, der konkret vil skulle anvendes
    for overtrædelsen. Der vil derfor ikke kunne opstilles præ-
    cise og udtømmende retningslinjer for, hvornår en sag vil
    kunne sluttes med henholdsvis vejledning, forbud, påbud
    eller advarsel. Det vil altid bero på et samlet skøn af sagens
    individuelle og konkrete forhold under inddragelse af skær-
    pende såvel som formildende omstændigheder.
    Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke vil afskæ-
    re kontrolmyndigheden fra at foretage politianmeldelse af
    en overtrædelse, men bestemmelsen giver mulighed for
    at anvende andre sanktionsformer, hvis det vurderes mere
    proportionalt og hensigtsmæssigt at benytte et mindre ind-
    gribende middel end politianmeldelse. Den foreslåede be-
    stemmelse vil således medføre færre politianmeldelser med
    indstilling til bøde for overtrædelse af produktloven, regler
    fastsat i medfør heraf, produktforordninger eller markeds-
    overvågningsforordningen, for så vidt angår produktlovens
    anvendelsesområde.
    2.2.1.3.3. Nærmere om vejledning
    Det vil være udgangspunktet, at kontrolmyndigheden skal
    anvende vejledning i forbindelse med mindre overtrædelser
    af bagatelagtig karakter. Det gælder eksempelvis, hvor en
    fabrikants adresse kun delvist er angivet på et produkt, eller
    hvor der på et produkt mangler tekstilmærkning på dansk,
    men information om materialet fremgår på engelsk. Andre
    eksempler kan være manglende dansk brugsanvisning, for-
    udsat at produktet har en karakter, der gør, at det ikke umid-
    delbart kan anvendes forkert uanset manglende brugsanvis-
    ning på dansk, eller at der i brugsanvisningen til et produkt
    mangler en uvæsentlig, men lovpligtig oplysning, der ikke
    har betydning for brugerens sikre anvendelse af produktet.
    Eksemplerne er ikke udtømmende, ligesom det ikke er
    udelukket, at en overtrædelse, som nævnt i eksemplerne,
    sluttes med andet end vejledning. Det vil altid bero på kon-
    trolmyndighedens samlede vurdering af sagens individuelle
    og konkrete omstændigheder.
    2.2.1.3.4. Forbud og påbud
    Kontrolmyndighedens mulighed for at benytte forbud og
    påbud i forbindelse med en overtrædelse følger som nævnt
    af gældende ret, jf. pkt. 2.2.1.1.
    Det vil også fremover være udgangspunktet, at kontrol-
    myndigheden kan reagere over for ulovlige produkter ved
    at udstede forbud eller påbud. Forbud og påbud vil således
    kunne udstedes, hvis overtrædelsen har en karakter, der nød-
    vendiggør handlinger fra den erhvervsdrivende for at sikre,
    at reglerne på området efterleves, herunder af hensyn til
    brugerens sikkerhed og sundhed ved anvendelse af produk-
    tet. Eksempler herpå kan være, at produktet indebærer en
    lav risiko for stød ved anvendelsen, eller at der er mangler i
    mærkningen på produktet, herunder manglende advarsler.
    Ved valg af forbud og påbud vil der altid skulle vælges
    den mindst indgribende foranstaltning til opfyldelse af må-
    let, så proportionalitetsprincippet iagttages. Er det således
    tilstrækkeligt, at den konstaterede fejl eller mangel afhjæl-
    pes ved fremtidige produktioner af produktet, vil den er-
    hvervsdrivende ikke blive påbudt at tilbagetrække produktet
    fra markedet.
    Det forudsættes med lovforslaget, at kontrolmyndigheden
    også kan udstede påbud til den erhvervsdrivende om at op-
    retholde eventuelt foretagne foranstaltninger, som er iværk-
    sat af den erhvervsdrivende, inden et påbud herom er ud-
    stedt, og som vurderes tilstrækkelige i forhold til at bringe
    produktet i overensstemmelse med reglerne. Dette forudsæt-
    tes på baggrund af, at der med den gældende bestemmelse
    i produktlovens § 14 er hjemmel til at påbyde den erhvervs-
    drivende at træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre,
    at et produkt bringes i overensstemmelse med reglerne, og
    for at sikre, at den erhvervsdrivende lever op til sine forplig-
    telser. Som det mindre i det mere vil der dermed kunne
    udstedes påbud om at opretholde de iværksatte tiltag, i det
    omfang kontrolmyndigheden i forvejen ville kunne have
    udstedt påbud efter § 14.
    Det beror på en individuel og konkret vurdering, dels hvil-
    ken type forbud eller påbud, der anvendes, samt om kontrol-
    myndigheden vurderer, at det er tilstrækkeligt at slutte sagen
    på denne måde uden samtidig politianmeldelse.
    2.2.1.3.5. Advarsel
    Kontrolmyndighedens mulighed for at tildele en advarsel
    som afslutning på en sag er tiltænkt overtrædelser, hvor
    karakteren, sammenholdt med de øvrige konkrete og indivi-
    duelle omstændigheder, tilsiger, at et mindre indgribende
    middel end politianmeldelse vil være tilstrækkeligt og me-
    re proportionalt med overtrædelsen, men hvor det samtidig
    vurderes, at der skal sanktioneres yderligere end at give på-
    bud eller forbud. En advarsel bør således kunne tildeles ale-
    ne eller i sammenhæng med et påbud eller forbud. Med en
    advarsel sendes et signal til den erhvervsdrivende om, at der
    er konstateret en overtrædelse, og at den erhvervsdrivende
    advares herom, uden at den erhvervsdrivende politianmeldes
    med henblik på en bødestraf. Formålet med en advarsel vil
    således være at gøre den erhvervsdrivende opmærksom på,
    at der er sket en overtrædelse af reglerne, og at yderligere
    overtrædelser kan medføre politianmeldelse.
    Som eksempel kan nævnes en fejl eller mangel ved et
    stykke legetøj eller et elektrisk produkt, der har medført
    en vurderet risiko i kategorien mellem, eksempelvis for
    stød, ved brugerens anvendelse, og hvor den erhvervsdri-
    vende har foretaget de nødvendige foranstaltninger for at
    bringe produktet i overensstemmelse med reglerne og ikke
    tidligere har begået en lignende overtrædelse. De nødven-
    dige foranstaltninger kan enten være foretaget frivilligt af
    16
    den erhvervsdrivende eller efter påbud fra kontrolmyndighe-
    den. Det afgørende er, at produktets overensstemmelse med
    reglerne er iagttaget.
    Det vil bero på en individuel og konkret vurdering, om en
    overtrædelse vil kunne sluttes med en advarsel.
    2.2.1.3.6. Politianmeldelse
    Det er udgangspunktet, at der fortsat vil skulle ske poli-
    tianmeldelse i tilfælde af grovere overtrædelser, herunder
    ved ulovlige produkter, der har medført en væsentlig eller
    betydelig risiko for brugerens sikkerhed eller sundhed ved
    anvendelse af produktet, eller i gentagelsestilfælde, forudsat
    at betingelserne for at foretage politianmeldelse i øvrigt er
    opfyldt. Som eksempler på grove overtrædelser kan nævnes,
    hvor en maskine mangler en nødstopsknap, hvor en fejl
    vurderes at medføre en høj risiko for stød ved anvendelse af
    et produkt, eller hvor der som følge af et ulovligt produkt er
    sket skade på personer eller ejendom.
    Det vil være udgangspunktet, at der også vil ske politian-
    meldelse i forbindelse med grove overtrædelser, selvom den
    erhvervsdrivende har foretaget nødvendige foranstaltninger
    for at sikre regelefterlevelse, og selvom den erhvervsdriven-
    de ikke tidligere er straffet for en lignende overtrædelse.
    Det vil bero på en individuel og konkret vurdering på
    baggrund af samtlige sagens omstændigheder, om der skal
    foretages politianmeldelse.
    Når kontrolmyndigheden anmelder sagen til politiet, led-
    sages denne af en indstilling til bødestraf. Det foreslås, at
    udgangspunktet om en bøde på 50.000 kr. fastholdes, idet
    dette bødeniveau anses for passende, henset til de typer
    sager, der med den foreslåede ordning fremadrettet vil skulle
    politianmeldes. Der henvises i øvrigt til det anførte under
    pkt. 2.2.1.2.2.
    Ud over gentagelsestilfælde, samt tilstedeværelsen af
    skærpende såvel som formildende omstændigheder, jf. ne-
    denfor under pkt. 2.2.1.3.7, påvirkes bødens størrelse i ud-
    gangspunktet endvidere af fire forskellige parametre: Til-
    regnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. For
    nærmere beskrivelse af de fire parametre henvises til pkt.
    2.2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der er
    med lovforslaget ikke tiltænkt ændringer hertil.
    Fastsættelse af straffens størrelse vil fortsat bero på dom-
    stolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
    sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil
    kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der
    i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
    omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens
    kapitel 10.
    2.2.1.3.7. Skærpende og formildende omstændigheder
    Med den foreslåede ordning vil kontrolmyndigheden kun-
    ne anvende de ovenfor i pkt. 2.2.1.3.3-2.2.1.3.6 angivne
    reaktionsmuligheder i kombination. Dette vil medføre, at
    kontrolmyndigheden kan slutte en sag om overtrædelse af
    reglerne med eksempelvis både et påbud og en advarsel,
    hvis dette skønnes nødvendigt og proportionalt henset til
    overtrædelsens karakter og på baggrund af sagens nærmere
    omstændigheder. Det er heller ikke en forudsætning for kon-
    trolmyndighedens udstedelse af påbud eller forbud, at der
    forud er sket vejledning til den pågældende erhvervsdriven-
    de, som har overtrådt reglerne. Tilsvarende kan der udstedes
    påbud og tildeles advarsel for en konstateret overtrædelse,
    hvis de konkrete omstændigheder tilsiger det.
    I den skønsmæssige vurdering, som kontrolmyndigheden
    foretager ved valg af reaktion ved en konstateret overtrædel-
    se, vil der være flere forskellige omstændigheder, som vil
    kunne inddrages i vurderingen og tillægges vægt.
    Dette vil bl.a. være overtrædelsens karakter og omfanget
    af de konstaterede fejl og mangler. Derudover om der er tale
    om gentagelsestilfælde, eller om der foreligger skærpende
    omstændigheder, jf. produktlovens § 37, stk. 2, som foreslås
    ændret ved lovforslagets § 2, nr. 13. Endvidere om den på-
    gældende erhvervsdrivende har udvist samarbejdsvillighed
    og frivilligt har foretaget foranstaltninger med henblik på at
    sikre, at produktet er i overensstemmelse med reglerne, eller
    modsat om et eventuelt meddelt påbud ikke er efterkommet.
    Det vil også have betydning, om kontrolmyndigheden
    har foretaget vejledning eller udstedt forbud, påbud eller
    advarsel for en tidligere overtrædelse mod samme erhvervs-
    drivende. Andre omstændigheder, der vil kunne tillægges
    betydning, er størrelsen på virksomheden, herunder antal
    ansatte og virksomhedens samlede omsætning, idet disse
    faktorer kan give en indikation af graden af virksomhedens
    professionalisme, eller om der modsat er tale om en hobby-
    virksomhed. Endvidere kan der lægges vægt på antallet af
    produkter, der er solgt, og om produktet er solgt via en
    hjemmeside med deraf større geografisk udbredelse, idet
    dette giver en indikation af den potentielle skadevirkning
    ved salg af produktet. Der henvises til lovforslaget alminde-
    lige bemærkninger om de fire parametre under pkt. 2.2.1.1,
    som også kan inddrages og tillægges vægt, ligesom ved
    fastsættelse af bøden, jf. det anførte under pkt. 2.2.1.3.6.
    Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en
    udtømmende liste, og det vil altid bero på en konkret og
    individuel vurdering på baggrund af sagens samlede om-
    stændigheder, ligesom det er en skønsmæssig vurdering af
    kontrolmyndigheden, hvordan de forskellige momenter og
    parametre vægtes i det konkrete tilfælde.
    2.2.1.3.8. Gentagelsestilfælde og gentagelsesperiode
    For så vidt angår gentagelsestilfælde, foreslås det, at der
    ændres i lovens § 37, stk. 2, nr. 3, således at det anses for en
    skærpende omstændighed, når der er tale om gentagelsestil-
    fælde, hvor virksomheden tidligere er straffet for en lignede
    overtrædelse.
    Med forslaget om, at virksomheden tidligere skal være
    straffet for en lignende overtrædelse, medfører det, at pågæl-
    dende skal have vedtaget et bødeforlæg eller være dømt ved
    dom, for den tidligere overtrædelse, jf. princippet i straffelo-
    vens § 81, stk. 1, nr. 1.
    Med det foreslåede er det således en forudsætning for, at
    der statueres gentagelsestilfælde, som kan danne grundlag
    17
    for at skærpe straffen efter det foreslåede § 37, stk. 2, nr. 3,
    at den tidligere overtrædelse er strafferetligt afgjort, og ikke
    blot konstateret af kontrolmyndigheden, som er tilfældet ef-
    ter gældende ret.
    Med hensyn til, at overtrædelsen skal være lignende, æn-
    drer forslaget ikke på gældende ret. Overtrædelserne behø-
    ver således ikke at være identiske, når de dog er ensarte-
    de. Der henvises til det anførte i lovforslagets almindelige
    bemærkninger under pkt. 2.2.1.1.
    Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i lovens § 37, stk.
    2, nr. 5, ophæves, således at det ikke anses for en skærpende
    omstændighed, såfremt den erhvervsdrivende har forsøgt at
    omgå eller unddrage sig kontrolmyndighedens kontrol.
    For så vidt angår gentagelsesperioden foreslås det, at va-
    righeden af gentagelse inden for lovens anvendelsesområde,
    nedsættes fra 5 år til 2 år.
    Forslaget indebærer, at gentagelsestilfælde, som er en
    skærpende omstændighed efter den foreslåede § 37, stk. 2,
    nr. 3, er tilfælde, hvor virksomheden inden for de seneste
    2 år tidligere er straffet for en lignende overtrædelse. Det
    foreslås, at den 2-årige periode regnes fra endelig dom eller
    tidspunktet for vedtaget bødeforlæg.
    Idet der foreslås en ny ordning og måde at sanktionere de
    erhvervsdrivende inden for lovens anvendelsesområde på,
    og tillige en ændring af kontrolmyndighedens anmeldelses-
    praksis, foreslås det endvidere, at eventuelle tidligere over-
    trædelser af den gældende produktlov, ikke har indflydelse
    på valg af reaktion for overtrædelser begået efter lovforsla-
    gets ikrafttrædelse. Eventuelle overtrædelser af den gælden-
    de produktlov vil således ikke have betydning for kontrol-
    myndighedens valg af reaktion i forbindelse med en ny
    konstateret overtrædelse. Tidligere overtrædelser, hvor den
    erhvervsdrivende er straffet for en lignende overtrædelse, vil
    tilsvarende ikke være at anse for gentagelse i henhold til
    den foreslåede ændring i § 37, stk. 2, nr. 3, jf. de specielle
    bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 12. De overtrædelser,
    der er begået forud for lovforslagets ikrafttrædelse, vil blive
    vurderet i henhold til den gældende produktlov.
    Den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, hvorefter produktlo-
    vens anvendelsesområde udvides med nr. 41 og 42, medfø-
    rer endvidere, at der foreslås en lovteknisk ændring i § 37,
    stk. 2, hvorefter der i bestemmelsen henvises til nr. 13-42.
    2.2.1.3.9. Sanktionering af produktlovens § 21
    Det foreslås, at det gøres strafbart med bøde at undlade
    at efterkomme kontrolmyndighedens anmodning om oplys-
    ninger i medfør af § 21. Med forslaget vil det dermed frem-
    over være strafbart, hvis kontrolmyndigheden efter anmod-
    ning ikke modtager oplysning om, hvor en række nærmere
    angivne foranstaltninger i relation til kontrolmyndighedens
    udstedte påbud og forbud m.v. er truffet, og om effekten
    heraf. I overensstemmelse hermed foretages ændringer i
    produktlovens § 37, stk. 1, nr. 6.
    Der henvises til pkt. 2.2.1.2.6. ovenfor.
    2.2.1.3.10. Ophævelse af absolut kumulation
    Det foreslås, at bestemmelserne om absolut kumulation i
    produktlovens § 37, stk. 3-5, ophæves. Dette vil medføre, at
    strafferettens almindelige princip om modereret kumulation
    efter straffelovens § 88, stk. 1, finder anvendelse.
    Modereret kumulation indebærer, at der ved flere overtræ-
    delser til samtidig pådømmelse fastsættes en fælles straf, der
    efter omstændighederne kan være lavere end ved absolut
    kumulation. Når kontrolmyndigheden foretager politianmel-
    delse af en overtrædelse med bødeindstilling, vil det foreslå-
    ede indebære, at der vil blive indstillet til en modereret,
    fælles bøde, på baggrund af sagens individuelle og konkrete
    omstændigheder, i stedet for at der sker sammenlægning af
    bøderne for hver overtrædelse. Dette vil således medføre en
    lempelse i bødeniveauet ved flere overtrædelser til samtidig
    pådømmelse.
    I relation til kontrolmyndighedens bødeindstillinger, inde-
    bærer princippet om modereret kumulation, at der fremad-
    rettet vil indstilles til en modereret, samlet bøde. Eksempel-
    vis hvis der i forbindelse med test af et legetøjsprodukt, er
    konstateret i alt tre fejl og mangler, som vurderes at skulle
    takseres til henholdsvis 30.000 kr., 40.000 kr. og 60.000 kr.,
    vil der ikke skulle indstilles til en samlet bøde på 130.000
    kr., men til en mindre modereret bøde. Der kan i den forbin-
    delse ikke opstilles en facitliste for, hvad den modererede
    bøde konkret vil være, da det afhænger af sagens individuel-
    le og konkrete omstændigheder.
    Strafferettens almindelige princip om modereret kumula-
    tion efter straffelovens § 88, stk. 1, finder anvendelse, med-
    mindre andet udtrykkeligt fremgår af loven, jf. straffelovens
    § 2, og derfor er det ikke nødvendigt at indføre en ny be-
    stemmelse i lovens § 37 herom.
    Som konsekvens af den foreslåede ophævelse af det gæl-
    dende § 37, stk. 3 og 4, foreslås endvidere en ophævelse af
    § 37, stk. 5, idet bestemmelsen herefter er overflødig. Den
    foreslåede ophævelse af det gældende § 37, stk. 3-5 indebæ-
    rer, at der foreslås en række lovtekniske konsekvensændrin-
    ger for så vidt angår bestemmelsens stk. 6-8, som herefter
    bliver stk. 3-5. Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige æn-
    dringer i det forslåede § 37, stk. 4 og 5, der er en viderefø-
    relse af gældende ret.
    2.2.2. Blokering af onlinegrænseflader
    2.2.2.1. Gældende ret
    Det følger af § 18, stk. 1, i produktloven, at der kan ske
    blokering af en onlinegrænseflade, hvis et påbud efter §
    17 ikke er efterkommet, eller onlinegrænsefladen gentagne
    gange har solgt eller formidlet salg af produkter, der udgør
    en alvorlig risiko.
    Bestemmelsen om blokering af onlinegrænseflader er fast-
    sat med henblik på at gennemføre artikel 14, stk. 4, litra
    k, nr. 2, i markedsovervågningsforordningen. Herefter skal
    myndigheden tillægges beføjelse til – hvis der ikke findes
    andre effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko,
    og hvis en anmodning i henhold til artikel 14, stk. 4, litra
    18
    k, nr. 1, ikke overholdes – at udbydere af informationssam-
    fundstjenester skal begrænse adgangen til onlinegrænsefla-
    den, herunder ved at anmode en relevant tredjepart om at
    gennemføre sådanne foranstaltninger.
    Det følger af bemærkningerne til produktloven, jf. Folke-
    tingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side
    78, at fjernelse af indhold vedrørende produkter, der ikke
    overholder de gældende regler, eller, hvis dette ikke er mu-
    ligt, begrænsning af adgangen til sådanne produkter, der
    tilbydes gennem deres tjenester, ikke bør berøre bestemmel-
    serne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF
    om elektronisk handel, jf. betragtning 16 i markedsovervåg-
    ningsforordningens præambel. Det følger endvidere bl.a.
    af betragtning 41 i markedsovervågningsforordningens præ-
    ambel, at når en anmodning om fjernelse af indhold eller
    visning af advarsel ikke imødekommes, bør den relevante
    myndighed have beføjelse til at påbyde, at leverandører
    af informationssamfundstjenester begrænser adgangen til
    onlinegrænsefladen, og derudover at foranstaltningen bør
    træffes i overensstemmelse med principperne i direktiv
    2000/31/EF. På den baggrund følger det af artikel 2, stk.
    4, at forordningen ikke berører anvendelsen af artikel 12-15
    i direktiv 2000/31/EF.
    Siden vedtagelsen af produktloven er en ny forordning
    (EU) 2022/2065 om digitale tjenester trådt i kraft. Forord-
    ningen trådte i kraft den 16. november 2022 og forordningen
    ændrer direktiv 2000/31/EF, som er implementeret i e-han-
    delsloven. Rammen for fritagelse for formidleransvar er vi-
    dereført i forordningen om digitale tjenester. Dette indebæ-
    rer, at der fortsat vil være bestemmelser om ansvarsfritagel-
    se for f.eks. hostingtjenester, når forordningen finder endelig
    anvendelse den 17. februar 2024. Blokeringsbestemmelsen
    i produktlovens § 18 berører således ikke anvendelsen af be-
    stemmelserne i e-handelsloven eller forordningen om digita-
    le tjenester, herunder bestemmelsen i forordningens artikel 6
    om ansvarsfrihed for hostingtjenester.
    Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelsen i § 18
    går videre end markedsovervågningsforordningens artikel
    14, stk. 4, litra k, nr. 1. Det skyldes, at bestemmelsen kan
    anvendes i forbindelse med salg af produkter, der ikke er
    i overensstemmelse med reglerne, og således ikke alene
    produkter, der udgør en alvorlig risiko, som det fremgår af
    forordningen. Dermed tildeles kontrolmyndigheden en befø-
    jelse, som skal gøre det lettere at håndhæve reglerne online
    på samme vis, som det er tilfældet over for fysiske butikker.
    Bestemmelsen i § 18, stk. 1, er fastsat med henblik på at
    sikre, at kontrolmyndigheden kan foranledige, at adgangen
    til en onlinegrænseflade blokeres i situationer, hvor produk-
    tet udgør en alvorlig risiko, og hvor et påbud i henhold til
    lovens § 17 ikke er overholdt. Ydermere kan bestemmelsen
    anvendes, hvor en onlinegrænseflade gentagne gange har
    solgt eller formidlet salg af produkter, der udgør en alvorlig
    risiko. Bestemmelsen kan anvendes over for webbutikker
    og handelsplatforme, der formidler et salg af produktet eller
    videreformidler kontakten mellem køber og sælger.
    Det følger endvidere af § 18, stk. 2, at afgørelse om bloke-
    ring af en onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse
    efter kontrolmyndighedens begæring. Inden retten træffer
    afgørelse, skal den så vidt muligt give parten, som indgrebet
    retter sig mod, adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres
    de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at
    betingelserne for indgrebet er opfyldt.
    Det følger af § 18, stk. 3, at det påhviler udbydere af
    informationssamfundstjenester at bistå kontrolmyndigheden
    ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2. Kontrolmyn-
    digheden kan pålægge udbydere af informationssamfunds-
    tjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge
    handlinger, som det påhviler udbyderne at foretage.
    Det følger af § 18, stk. 4, at kontrolmyndigheden skal
    påse, at et indgreb efter en blokering efter stk. 1 ikke opret-
    holdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen
    er til stede. Kontrolmyndigheden skal af egen drift eller på
    foranledning af den, som indgrebet retter sig mod, træffe
    afgørelse om ophævelse af blokeringen.
    Endelig følger det af § 18, stk. 5, at fremsætter den,
    som indgrebet efter stk. 1 retter sig mod, anmodning om,
    at blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at
    der er sket væsentlige ændringer i indholdet af onlinegræn-
    sefladen, skal kontrolmyndigheden, hvis blokeringen ikke
    ophæves i medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgs-
    målet for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet
    skal opretholdes. Tages en anmodning ikke til følge, kan ny
    anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder
    fra kendelsens afsigelse.
    2.2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Siden produktlovens ikrafttrædelse den 1. juli 2020 er be-
    stemmelsen i § 18, stk. 1, anvendt i begrænset omfang. Ind-
    til videre er det alene i et enkelt tilfælde endt med en
    blokering af en onlinegrænseflade, hvor Sikkerhedsstyrelsen
    i forbindelse med en sag hos domstolene havde nedlagt
    påstand om DNS-blokering af hjemmesiden i medfør af pro-
    duktlovens § 18.
    Den konkrete sag, som er endt med en blokering af en on-
    linegrænseflade, og andre sammenlignende sager, som dog
    ikke er endt med en kendelse om blokering, har medvirket
    til at identificere visse uhensigtsmæssigheder for så vidt
    angår blokeringssager. F.eks. afhænger Sikkerhedsstyrelsens
    jurisdiktion i blokeringssager af, hvorvidt der er tale om
    udenlandske eller danske hjemmesider, herunder hvorvidt
    der er tale om . dk-domænenavne.
    Sikkerhedsstyrelsen har i den forbindelse erfaret, at der er
    forskellige praktiske udfordringer forbundet med at blokere
    onlinegrænseflader, der hostes af både danske og udenland-
    ske webhostingudbydere, og som både kan have . dk- eller
    andre domænenavne.
    For så vidt angår hjemmesider, der hostes af danske web-
    hostingudbydere, er det i praksis muligt at foranledige, at
    hosting af en hjemmeside stoppes. Dermed afskæres bru-
    gere fra at få adgang til hjemmesiden uden mulighed for
    omgåelse, idet hjemmesiden ikke længere hostes. Afgørel-
    ser over for danske webhostingudbydere kan håndhæves og
    19
    sanktioneres. Det samme gør sig ikke gældende for uden-
    landske hjemmesider, hvor webhosten ofte ligeledes ikke er
    hjemmehørende i Danmark, hvorfor der er betydelige udfor-
    dringer ved at håndhæve afgørelser. Tilsvarende for danske
    hjemmesider, som hostes af udenlandske webhosts. Derfor
    vil det som udgangspunkt være DNS-blokering af et bestemt
    internetdomæne, der alene blokerer danske brugeres adgang,
    som er aktuel i disse tilfælde. Det er således muligt for
    brugere at omgå blokeringen, hvis de benytter sig af en
    udenlandsk server eller en såkaldt VPN-server.
    Erhvervsministeriet vurderer, at der på trods af mulighe-
    derne for at omgå en DNS-blokering fortsat er tale om den
    mest effektive mulighed for at blokere, når der er tale om
    udenlandske hjemmesider eller danske hjemmesider, hvor
    webhosten ikke er hjemmehørende i Danmark, eller hvor der
    ikke i øvrigt er en udbyder af informationssamfundstjene-
    ster, over for hvem en afgørelse kan håndhæves. DNS-blo-
    kering anvendes tillige på andre områder, hvor danske myn-
    digheder blokerer for ulovligt indhold på nettet. DNS-bloke-
    ring foretages af danske internetudbydere, der ligesom andre
    udbydere af informationssamfundstjenester er forpligtede til
    at bistå kontrolmyndigheden ved gennemførelsen af kendel-
    ser om blokering i henhold til produktlovens § 18, stk. 2.
    For så vidt angår sagsanlæg i blokeringssager vil der ofte
    være tale om udenlandske parter. Erhvervsministeriet vurde-
    rer i den henseende, at der bør være klarhed over, hvor sager
    skal anlægges. Det følger af Vestre Landsrets dom af 28.
    februar 2023, at sagsanlæg efter produktlovens § 36 skal
    ske ved kontrolmyndighedens hjemting, da den part, som
    forlangte sagen anlagt, ikke havde hjemting i Danmark. Det
    følger at retsplejelovens § 240, stk. 2, at retssager, som en
    fysisk eller juridisk person anlægger om prøvelse af afgørel-
    ser truffet af en central statslig myndighed, anlægges ved
    den pågældende sagsøgers hjemting, hvis sagsøgeren har
    hjemting i Danmark. Hvis sagsøgeren ikke har hjemting i
    Danmark, skal sagen anlægges ved myndighedens hjemting
    efter retsplejelovens § 235, stk. 1. I overensstemmelse her-
    med, og i overensstemmelse med de almindelige regler om
    værneting, som følger af retsplejeloven, Bruxelles I-forord-
    ningen og Lugano-konventionen, bør der ikke i produktlo-
    ven fastsættes særregler om værneting.
    Den gældende blokeringsbestemmelse i produktlovens §
    18, stk. 1, kan bl.a. anvendes, når en onlinegrænseflade
    gentagne gange har solgt eller formidlet salg af produkter,
    der udgør en alvorlig risiko.
    I relation til salg og formidling af salg medfører den gæl-
    dende bestemmelse en uhensigtsmæssig situation. For det
    første fordi produkter, der udbydes til salg online eller gen-
    nem andre former for fjernsalg, efter markedsovervågnings-
    forordningen anses for at være gjort tilgængelige på EU-
    markedet, når et tilbud er specifikt målrettet brugere. Den
    retlige konsekvens heraf er, at disse produkter skal overhol-
    de alle gældende EU-regler, og dermed kan produkterne væ-
    re genstand for kontrolmyndighedernes kontrol ved tilgæn-
    geliggørelsen på markedet, og ikke når der nødvendigvis er
    sket et salg.
    Endvidere medfører kravet om salg betydelige vanskelig-
    heder for kontrolmyndigheden med at bevise, at der er
    faktisk er sket et salg eller formidlet et salg, medmindre
    kontrolmyndigheden selv har købt produktet.
    Med henblik på at sikre, at bestemmelsen i § 18, stk. 1,
    kan anvendes for at forhindre, at produkter, der udgør en
    alvorlig risiko, købes af danske brugere, foreslås det derfor
    at ændre bestemmelsen. Det vil herefter være tilgængelig-
    gørelsen på markedet, specifikt det danske marked, der er
    afgørende for, hvornår blokering af en onlinegrænseflade
    kan ske.
    For så vidt angår gentagelsestilfælde vurderer Erhvervs-
    ministeriet, at det desuden er nødvendigt at præcisere, at der
    med gentagelsestilfælde også er tale om situationer, hvor
    produkter er gjort tilgængelige på en onlinegrænseflade,
    uden at f.eks. en onlinemarkedsplads eller webbutik nødven-
    digvis er den juridiske sælger af produkter. At der på en
    onlinegrænseflade gentagne gange er solgt eller formidlet
    salg, bør herudover forstås som forudsat i bemærkningerne
    til produktloven, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A,
    L 179 som fremsat, side 79, dvs. hvor der inden for en
    periode på 2 år er begået 3 lignende forseelser. Med henblik
    på at klarlægge retsstillingen bør dette endvidere fremgå af
    ordlyden i blokeringsbestemmelsen i § 18, stk. 1. Der bør
    således fortsat være en vis form for tidsmæssig udstrækning
    for forseelserne, men det bør afhænge af domstolenes kon-
    krete vurdering, hvorvidt tilgængeliggørelse af flere ulovlige
    produkter udgør forskellige forseelser, som tillægges indbyr-
    des gentagelsesvirkning.
    De nærmere kriterier for ophævelse af blokering, herunder
    hvilke skridt onlinegrænseflader nødvendigvis må foretage
    for at en blokering kan ophæves, følger af de gældende
    bestemmelser i produktlovens § 18, stk. 4 og 5. Som for-
    udsat i forarbejderne til produktloven, jf. Folketingstidende
    2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 80, kan af-
    gørelse om ophævelse træffes, når det er godtgjort, at et
    påbud er efterkommet, eller den erhvervsdrivende har truffet
    de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at onlinegræn-
    sefladen igen sælger eller formidler salg af produkter. Er-
    hvervsministeriet vurderer i den henseende, at de nævnte
    bestemmelser ikke giver anledning til en ændring.
    2.2.3. Virksomhedsbaseret markedsovervågning
    2.2.3.1. Gældende ret
    Efter § 9, stk. 1, i produktloven varetager Sikkerhedssty-
    relsen opgaven som kontrolmyndighed på de produktområ-
    der, der er omfattet af loven, medmindre der i anden lovgiv-
    ning er fastsat regler om forebyggelse af specifikke risici
    ved særlige produkter, hvormed kontrollen føres af den rele-
    vante kontrolmyndighed.
    Kontrolmyndigheden fører på baggrund af reglerne i pro-
    duktlovens kapitel 3 kontrol med, at reglerne i produktlo-
    ven eller regler fastsat i medfør heraf overholdes. Kontrol-
    myndigheden fører desuden kontrol med, at regler fastsat
    i produktforordninger eller markedsovervågningsforordnin-
    gen, for så vidt angår produktlovens anvendelsesområde,
    overholdes, jf. produktlovens § 9, stk. 3.
    20
    Kontrolbestemmelserne finder alene anvendelse på pro-
    dukter, der er gjort tilgængelige på det danske marked, og
    over for erhvervsdrivende med aktiviteter rettet mod det
    danske marked. Eksempler på aktiviteter rettet mod det
    danske marked er tilgængeliggørelse af produkter i danske
    butikker, eller markedsføring af produkter online, der er
    målrettet danske brugere. Et produkt anses således for at
    være gjort tilgængeligt på det danske marked, allerede når
    en dansk forbruger kan bestille det på en webshop eller via
    en onlinegrænseflade (hjemmesider og apps m.v.).
    Kontrolmyndigheden kontrollerer, om produkterne udta-
    get til kontrol, er behæftede med formelle eller materielle
    mangler. Kontrollen skal i henhold til produktlovens § 9,
    stk. 4, udøves på en sådan måde, at der gribes ind med de
    midler og med den hurtighed, som risikoens alvor kræver.
    I Sikkerhedsstyrelsen føres der i dag flere typer af kon-
    trol. Kontrollen med, at produktlovgivningen overholdes,
    tilrettelægges hovedsageligt på baggrund af en datadrevet
    risikomodel, hvor data primært indsamles ved Sikkerheds-
    styrelsens markedsovervågningsindsatser, anmeldelser fra
    brugere, pressehistorier, indberetninger fra virksomheder,
    anmeldelser om ulykker med et produkt og enkelte ulykkes-
    statistikker. Sikkerhedsstyrelsen anvender risikovurderings-
    værktøjer i sagsbehandlingen med henblik på vurdering af
    et produkts farlighed og sandsynligheden for, at produktet
    forvolder skade.
    Kontrollen udføres på denne baggrund f.eks. i form af
    dokumentkontrol, hvor den ledsagende dokumentation og
    andre formelle krav til produktet kontrolleres. Kontrollen
    kan foretages via besøg i fysiske butikker og overvågning
    af webbutikker, hvor der udtages produkter eller undersøges
    skiltning m.m. Derudover foretages kontrol, hvor produkter
    udvælges, inspiceres visuelt og sendes til fulde eller delvise
    test hos uafhængige testlaboratorier.
    Efter produktlovens §§ 10-21 har kontrolmyndigheden
    en række kontrolbeføjelser, som den relevante myndighed
    kan anvende i forbindelse med den generelle kontrol på
    området, herunder i forbindelse med at en overtrædelse kon-
    stateres. Det gælder bl.a. § 10 om kontrolmyndighedens
    mulighed for at kræve nødvendige oplysninger til brug for
    kontrollen og kontrolmyndighedens mulighed efter § 11 for
    at opnå adgang til lokaliteter og transportmidler til enhver
    tid mod behørig legitimation og uden retskendelse.
    Kontrolmyndigheden kan udtage produkter til kontrol, jf.
    § 12, og kontrolmyndigheden har forskellige reaktionsmu-
    ligheder i tilfælde af, at et produkt ikke er i overensstemmel-
    se med reglerne, herunder mulighed for at udstede påbud og
    forbud m.v., afhængigt af overtrædelsens nærmere omstæn-
    digheder, jf. §§ 13-16 a, og §§ 19-21. Endvidere har kontrol-
    myndigheden beføjelser i relation til ulovlige produkter, der
    findes på onlinegrænseflader, jf. §§ 17 og 18.
    I forbindelse med udtagningen af produkter til kontrol
    anvender Sikkerhedsstyrelsen i dag en tilsynsmodel, hvor
    Sikkerhedsstyrelsens som led i sagsbehandlingen af de ud-
    tagne produkter og efter aftale med den erhvervsdrivende
    foretager et tilsynsbesøg. Kontrollen følges op af dialog med
    virksomheden eksempelvis om virksomhedens processer og
    procedurer, f.eks. ved tilbagekaldelse af usikre produkter
    og orientering af forbrugere og myndigheder, egenkontrol-
    indsatser og virksomhedens generelle indsats for at leve op
    til virksomhedens forpligtelser i henhold til produktregule-
    ringen. Eftersom virksomhedsbesøget tager udgangspunkt
    i et eller flere udtagne produkter, begrænses dialogen og
    vejledningen til at omhandle de gældende regler for det
    pågældende produkt.
    Kontrollen og vejledningen vedrørende den pågældende
    virksomheds ansvar og forpligtelser begrænses som følge
    heraf til at omhandle de gældende regler, der er relevante for
    det udtagne produkt, selvom virksomheden ofte har et bre-
    dere varesortiment bestående af forskellige produkttyper. På
    baggrund af tilsynet kontrolleres det eller de udtagne pro-
    dukter. Hvis der konstateres formelle eller materielle fejl
    eller mangler, træffes der en afgørelse, og virksomheden vil
    som udgangspunkt blive politianmeldt, hvis betingelserne
    for strafbarhed er opfyldt.
    2.2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Produktlovgivningen er bygget op, så de erhvervsdriven-
    de skal være ansvarlige aktører på markedet og leve op
    til forpligtelsen om kun at gøre produkter tilgængelige på
    markedet, som er i overensstemmelse med reglerne, og som
    ikke udgør en fare. Det er fortsat vurderingen, at myndighe-
    dernes kontrol hverken kan eller skal erstatte virksomheder-
    nes egenkontrol og ansvar. Det er samtidig vurderingen, at
    de erhvervsdrivende i vidt omfang lever op til deres forplig-
    telser og generelt ønsker et velfungerende samarbejde med
    myndighederne.
    Der er dog også erhvervsdrivende, der ikke kan eller
    vil efterleve reglerne. Der er derfor fortsat et behov for
    en kontrol, der kan sikre, at markedsførte produkter er i
    overensstemmelse med reglerne. Det betyder, at der fortsat
    skal føres kontrol på baggrund af både reaktive og proaktive
    tiltag, ligesom der skal foretages forskellige kontroller på
    tværs af produkttyper.
    Erhvervsministeriet vurderer på den baggrund, at der med
    fordel kan fokuseres yderligere på en form for kontrol, hvor
    der særligt fokuseres på de erhvervsdrivendes generelle for-
    pligtelser, herunder i form af vejledning, som tillige kan
    understøtte de erhvervsdrivende i at navigere i et komplekst
    produkt- og regellandskab. Dette vil være en virksomheds-
    baseret markedsovervågning, som tager udgangspunkt i den
    erhvervsdrivendes samlede produktsortiment.
    Den virksomhedsbaserede markedsovervågning skal dels
    imødekomme et ønske fra de erhvervsdrivende om mere
    generel vejledning på produktområdet. Samtidig er det nød-
    vendigt, at kontrolmyndigheden i visse tilfælde kan føre en
    egentlig kontrol med de erhvervsdrivendes procedurer, i det
    omfang der er fastsat krav herom.
    Reglerne i produktloven tager udgangspunkt i, at produk-
    ter skal være lovlige for at kunne gøres tilgængelige på
    markedet, og de erhvervsdrivende har i forlængelse heraf
    21
    nogle forpligtelser, de skal leve op til. Der er ikke på
    nuværende tidspunkt fastsat krav i produktloven om, at
    virksomhederne har bestemte procedurer med henblik på
    varetagelse af produktsikkerheden. Der ses dog en stigende
    tendens i EU- retten til, at der bliver stillet krav til egentlige
    procedurer. Det fremgår eksempelvis af Europa-Parlamentet
    og rådets forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om
    produktsikkerhed i almindelighed (GPSR) artikel 14, at en
    erhvervsdrivende skal sikre, at denne har interne processer
    for produktsikkerhed, som sætter vedkommende i stand til
    at overholde de relevante krav i forordningen. Det fremgår
    endvidere af samme forordnings præambelbetragtning nr.
    37, at det med henblik på at forhindre, at farlige produkter
    bringes i omsætning, bør være obligatorisk for erhvervsdri-
    vende at inkludere interne processer, der sikrer overholdelse
    af de relevante krav i forordningen, i deres produktions- el-
    ler markedsføringsaktiviteter. Det fremgår endelig, at sådan-
    ne interne processer bør fastlægges af de erhvervsdrivende
    selv i forhold til deres rolle i forsyningskæden og den på-
    gældende produkttype og f.eks. kan baseres på organisatori-
    ske procedurer, retningslinjer, standarder eller udnævnelsen
    af en ad hoc-driftsleder, samt at ansvaret for fastlæggelse af
    sådanne interne processer og deres formater fortsat alene bør
    påhvile de relevante erhvervsdrivende. Derudover følger det
    af forordningens artikel 9, stk. 2, at fabrikanten forpligtes til
    at foretage en intern risikoanalyse, inden produkterne brin-
    ges i omsætning. Forordningen finder anvendelse fra den 13.
    december 2024.
    Det er forventningen, at der i nye EU-retsakter, som
    vedtages i løbet af de kommende år, i stigende grad vil
    blive indført procedurekrav på tværs af produktområder. Ud-
    gangspunktet forventes også at være, at manglende procedu-
    rer skal sanktioneres på lige fod med produkters manglende
    overensstemmelse med reglerne.
    Erhvervsministeriet vurderer på den baggrund, at der er
    et behov for, at kontrolmyndigheden kan gennemføre mere
    overordnede tilsyn med fokus på eftersyn af virksomhedens
    samlede procedurer og indsatser i forhold til varetagelsen af
    produktsikkerheden med henblik på at sikre, at de varer, der
    bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på markedet,
    er overensstemmende med reglerne. Dette som følge af, at
    kontrolmyndighedens hjemmel til at gennemføre kontrolbe-
    søg i virksomheden hænger sammen med kontrollen af et
    eller flere produkter, herunder produkter som er udtaget til
    kontrol i medfør af produktlovens § 12.
    Generelt er det vurderingen, at mængden og kompleksi-
    teten af gældende krav til produkter og forpligtelser for
    virksomhederne er voksende, hvorfor det bliver stadigt mere
    udfordrende for virksomhederne at være regelefterlevende
    på produktsikkerhedsområdet. Som offentlig myndighed har
    Sikkerhedsstyrelsen en vejledningspligt. Det følger af for-
    valtningslovens § 7, stk. 1, at en forvaltningsmyndighed i
    fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til person-
    er, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndig-
    hedens sagsområde. Vejledningspligten gælder i henhold til
    lovens § 2, stk. 1, i afgørelsessager, men det følger samtidig
    af god forvaltningsskik og almindelige retsgrundsætninger,
    at myndighederne også skal yde vejledning uden for forvalt-
    ningslovens anvendelsesområde, hvorfor der bl.a. også ydes
    vejledning i forbindelse med kontrolbesøg hos virksomhe-
    derne.
    Med en udvidet adgang til at kontrollere erhvervsdrivende
    i forbindelse med virksomhedsbaseret markedsovervågning,
    uden forudgående udtagelse af et produkt, men med særlig
    fokus på virksomhedens indsats for alene at bringe overens-
    stemmende produkter i omsætning og vejledning herom,
    vurderes det, at kontrollerne vil blive mere effektive. Det
    vurderes på sigt at kunne medvirke til øget regelefterlevelse
    og et mindre behov for at udtage produkter.
    Som følge af ovenstående foreslås i en ny bestemmelse
    i produktlovens § 9, stk. 5, at kontrolmyndigheden kan fø-
    re kontrol med en virksomheds procedurer for at sikre, at
    et produkt er i overensstemmelse med kravene i § 5, stk.
    1, i det omfang virksomheden skal have sådanne procedu-
    rer. Det foreslås endvidere i en ny bestemmelse i produkt-
    lovens § 9, stk. 6, at Erhvervsministeren bemyndiges til
    at kunne fastsætte nærmere regler om kontrollen efter den
    foreslåede § 9, stk. 5.
    Som anført under pkt. 2.2.3.1 fører kontrolmyndigheden
    kontrol med, at relevant lovgivning på området overhol-
    des. Vælger kontrolmyndigheden således at udføre en fysisk
    kontrol, som vil udgøre et tvangsindgreb uden for straffe-
    retsplejen, er forholdet underlagt reglerne i lov om retssik-
    kerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
    oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. no-
    vember 2019 (retssikkerhedsloven). Det gælder eksempelvis
    retssikkerhedslovens § 5 om varsling.
    Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 5, vil kunne an-
    vendes som et nødvendigt supplement til den eksisterende
    kontrol. Kontrolmyndigheden vil således fortsat kunne vej-
    lede erhvervsdrivende i gældende regler som opfølgning på
    kontrollen med udtagne produkter, afhængigt af resultatet
    af kontrollen. Der henvises til pkt. 2.2.1.3 og de specielle
    bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 8 og 9, om de forslå-
    ede bestemmelser i § 14, stk. 2, og § 14 a, om kontrolmyn-
    dighedens mulighed for at slutte en overtrædelsessag med
    vejledning, påbud, forbud eller advarsel.
    For at kunne udføre den foreslåede kontrol af erhvervs-
    drivendes procedurer er det nødvendigt, at kontrolmyndig-
    heden kan få adgang til erhvervsmæssige lokaliteter. Efter
    omstændighederne kan det således være nødvendigt at få fy-
    sisk adgang til en erhvervsmæssig lokalitet med henblik på
    at konstatere tilstedeværelsen af bestemte procedurer, som er
    påkrævet i henhold til produktlovgivningen. Der kan f.eks.
    være tale om organisatoriske procedurer, retningslinjer og
    standarder m.v., og der kan være tale om udnævnelse af
    personale til håndtering af bestemte processer. Visse proce-
    durer kan således være vanskelige eller byrdefulde for den
    erhvervsdrivende at føre dokumentation for.
    I forlængelse heraf og på baggrund af det tilsigtede mål
    med den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 5, er det Er-
    hvervsministeriets vurdering, at kontrollen hermed ikke for-
    udsætter, at kontrolmyndigheden kan opnå adgang til en
    22
    virksomhed uden retskendelse, i det omfang en erhvervs-
    drivende modsætter sig kontrolmyndighedens forsøg på at
    udføre kontrol. Endvidere vurderes det ikke at være nødven-
    digt, at der kan opnås adgang til private lokaliteter eller
    transportmidler. Det foreslås derfor, at der foretages en be-
    grænsning af rækkevidden for adgang til erhvervsmæssige
    lokaliteter uden retskendelse, som følger af produktlovens
    § 11, stk. 1. Tilsvarende foreslås en afskæring af adgangen
    til private lokaliteter og transportmidler. Der henvises til de
    specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 5.
    De foreslåede bestemmelser om kontrol i § 9, stk. 5 og
    6, medfører ikke, at de erhvervsdrivende pålægges yderlige-
    re forpligtelser i forhold til de gældende produktkrav. Der
    er således tale om myndighedsbeføjelser til at kontrollere,
    hvorvidt de erhvervsdrivende efterlever forpligtelser, der al-
    lerede fremgår af reglerne. Kontrollen kan omfatte en gen-
    nemgang af, hvorvidt der er tilstrækkelige procedurer i for-
    hold til dokumentation, opbevaring heraf i den påkrævede
    tidsperiode, håndtering af produkter, der viser sig at være
    farlige, og håndtering af klager m.v., så den erhvervsdriven-
    de er i stand til at være regelefterlevende. I forlængelse her-
    af foreslås det i en ny bestemmelse i produktlovens § 9, stk.
    6, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
    regler om den virksomhedsbaserede markedsovervågning.
    Virksomhedsbaseret markedsovervågning vil som ud-
    gangspunkt være en vejledningsbaseret metode til markeds-
    overvågning af produkter, som kombinerer den traditionelle
    håndhævelse af reglerne med effektiv vejledning til virk-
    somhederne om de gældende regler og virksomhedernes an-
    svar og forpligtelser, afhængigt af deres rolle i omsætnings-
    leddet. Formålet med virksomhedsbaseret markedsovervåg-
    ning er at understøtte virksomhedernes regelefterlevelse,
    ved at styrke virksomhedernes egen indsats omkring pro-
    duktoverensstemmelse på baggrund af dialog og effektiv
    vejledning om produktsikkerhedsregler, ansvar og forpligtel-
    ser m.v.
    Med de forslåede bestemmelser i produktlovens § 9, stk.
    5 og 6, og § 11, stk. 1, 3. pkt., kan kontrollen foregå
    hos de erhvervsdrivende, herunder fabrikanter, importører
    og distributører m.fl. i overensstemmelse med definitionen
    i produktlovens § 4, nr. 1. Der tages udgangspunkt i den
    enkelte erhvervsdrivendes rolle i omsætningsleddet og de
    gældende krav i love, bekendtgørelser eller forordninger,
    som vedrører den erhvervsdrivendes konkrete produktområ-
    de, samt det ansvar og de forpligtelser den erhvervsdrivende
    har som følge heraf.
    Den virksomhedsbaserede tilgang vil være særlig relevant
    i den proaktive markedsovervågning med henblik på at un-
    derstøtte regelefterlevelsen, og den vil tillige være relevant
    i reaktive sager. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis der
    på baggrund af gentagende forbrugeranmeldelser af farlige
    eller ikke-overensstemmende produkter fra samme virksom-
    hed opstår en formodning om, at den erhvervsdrivende ikke
    har etableret tilstrækkelige procedurer, i det omfang denne
    er forpligtet hertil. I så fald kan det efter omstændighederne
    være nødvendigt, at kontrolmyndigheden træffer afgørelse
    over for den erhvervsdrivende. Er der tale om en overtræ-
    delse vil kontrolmyndigheden således have mulighed for at
    udstede påbud, forbud, advarsel eller politianmeldelse.
    2.2.4. Ændring af anvendelsesområde som følge af nye
    EU-retsakter om produktsikkerhed i almindelighed og
    om maskiner
    2.2.4.1. Gældende ret
    Produktloven finder anvendelse på mange forskellige pro-
    duktområder, hvoraf størstedelen er omfattet af EU-retsak-
    ter. Det fremgår således af produktlovens § 2, stk. 1, at
    loven finder anvendelse på 40 produktområder, som er un-
    derlagt EU-retsakter, herunder også produkter omfattet af
    direktivet om produktsikkerhed i almindelighed (produktsik-
    kerhedsdirektivet), jf. stk. 1, nr. 1, og direktivet om maski-
    ner (maskindirektivet), jf. stk. 1, nr. 2.
    Produktsikkerhedsdirektivet er implementeret i dansk ret
    ved produktloven og ved bekendtgørelse nr. 839 af 10. juni
    2020 om produktsikkerhed i almindelighed og koordination
    mellem kontrolmyndigheder. Maskindirektivet er implemen-
    teret ligeledes ved produktloven, ved lov nr. 155 af 20.
    februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter og ved
    bekendtgørelse nr. 1094 af 1. juni 2021 om maskiner.
    Produktsikkerhedsdirektivet afløses af forordning (EU)
    2023/988 om produktsikkerhed i almindelighed. Forordnin-
    gen trådte i kraft den 12. juni 2023 og finder endelig anven-
    delse den 13. december 2024, hvor forordningen erstatter
    det gældende produktsikkerhedsdirektiv, som ophæves i den
    forbindelse.
    Maskindirektivet afløses af forordning (EU) 2023/1230
    om maskiner, som trådte i kraft den 19. juli 2023. Forord-
    ningen finder delvist anvendelse i de kommende år frem
    mod endelig anvendelse den 20. januar 2027. Der vil således
    være en periode, hvor både maskindirektivet og forordnin-
    gen finder anvendelse, inden maskindirektivet ophæves med
    virkning fra den 20. januar 2027.
    2.2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Et af de primære formål med produktloven var at samle
    reguleringen af forskellige produkttyper i en hovedlov på
    Sikkerhedsstyrelsens område. Sikkerhedsstyrelsen har an-
    svaret for en stor del af de produktområder, som er omfattet
    af markedsovervågningsforordningen, der danner grundlag
    for en fælleseuropæisk markedsovervågning af alle produk-
    ter, som gøres tilgængelige på markedet i EU. Derudover
    har Sikkerhedsstyrelsen også ansvaret for områder, som ikke
    er omfattet af EU-harmoniserede retsakter.
    På den baggrund indeholder produktloven en række kon-
    trolbeføjelser, som kan anvendes med henblik på at sikre
    en ensartet og effektiv markedsovervågning på tværs af
    produktområder. Erhvervsministeriet finder det vigtigt, at
    denne ramme bevares, og at Sikkerhedsstyrelsen fortsat har
    de nødvendige og ensrettede kontrolbeføjelser og sanktions-
    muligheder på tværs af produktområder. Det gælder både,
    når der introduceres nye krav til hidtil uregulerede områder,
    23
    men også når eksisterende regler erstattes af mere tidssva-
    rende regler, som i højere grad imødekommer nye forret-
    ningsmodeller og ændret brugeradfærd. Dette er f.eks. til-
    fældet med forordningen om produktsikkerhed i almindelig-
    hed og forordningen om maskiner, der som ovenfor nævnt
    afløser gældende direktiver fra henholdsvis. 2001 og 2006.
    Af det gældende maskindirektiv og af det gældende pro-
    duktsikkerhedsdirektiv følger en række produktkrav. Hen-
    sigten med produktloven er tilsvarende, at der er et klart
    grundlag for at sikre den nødvendige og korrekte implemen-
    tering i Danmark af relevante EU-retsakter. På den baggrund
    følger produktkravene til produkter, som er omfattet af pro-
    duktsikkerhedsdirektivet og maskindirektivet, af bekendtgø-
    relser, som implementerer kravene fra de pågældende direk-
    tiver.
    Erhvervsministeriet erfarer, at der i stigende omfang fast-
    sættes produktkrav i forordninger, som har direkte retsvirk-
    ning i Danmark. Som anført i forarbejderne til produktloven,
    jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som frem-
    sat, side 18, var det forventet ved lovforslagets behandling,
    at maskindirektivet ville blive erstattet af en maskinforord-
    ning bl.a. med henblik på at skabe klarhed over de erhvervs-
    drivendes forpligtelser som led i forsyningskæden.
    Som forventet er det derfor nødvendigt at ændre anven-
    delsesområdet i produktloven med henblik på at sikre, at
    der kan fastsættes de nødvendige supplerende bestemmel-
    ser til maskinforordningen såvel som forordningen om pro-
    duktsikkerhed i almindelighed. De supplerende bestemmel-
    ser er i overvejende grad kontrolbeføjelser og sanktioner,
    som medlemsstaterne er forpligtede til at fastsætte i med-
    før af markedsovervågningsforordningen. Derudover er det
    nødvendigt at foretage ændringer i implementeringen af de
    gældende direktiver, der på nuværende tidspunkt er fastsat
    administrativt, idet størstedelen af reguleringen af produk-
    ter, som omfattes af produktsikkerhedsdirektivet og maskin-
    direktivet, fremover vil følge af forordninger med direkte
    virkning i Danmark.
    Det foreslås derfor, at produktlovens anvendelsesområde
    ændres. Det foreslås, at forordningen om maskiner og for-
    ordningen om produktsikkerhed i almindelighed tilføjes som
    henholdsvis nr. 41 og 42 i § 2, stk. 1, hvorved produktlo-
    vens bestemmelser kan finde anvendelse på de pågældende
    produktområder. I forlængelse heraf foretages en række kon-
    sekvensændringer i produktlovens § 3, § 4, nr. 5, og § 37,
    stk. 6, som med lovforslaget bliver stk. 3, i det omfang de
    gældende bestemmelser henviser til anvendelsesområdet.
    2.3. Ændring af elsikkerhedsloven
    2.3.1. Ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed
    2.3.1.1. Gældende ret
    I elsikkerhedsloven, jf. lov nr. 525 af 29. april 2015 om
    sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og
    elektrisk materiel, blev Rådet for El- og Gasteknisk Sikker-
    hed nedsat som erstatning for det tidligere Tekniske Sikker-
    hedsråd.
    Det tidligere sikkerhedsråd rådgav Sikkerhedsstyrelsen
    om den tekniske sikkerhed inden for bl.a. el, gas, vvs,
    kloak, fyrværkeri og generel produktsikkerhed. Det Tekni-
    ske Sikkerhedsråd var derfor dengang grupperet i en række
    underudvalg. Som det fremgår af bemærkningerne til elsik-
    kerhedsloven, jf. Folketingstidende 2014-2015, tillæg A, L
    179 som fremsat, side 8, var ønsket med elsikkerhedsloven
    at fokusere rådets virke, så rådet fremadrettet alene skulle
    koncentrere sig om den tekniske sikkerhed inden for el-
    og gasområdet. Dette henset til, at store dele af Sikkerheds-
    styrelsens ressortområder efterhånden var blevet underlagt
    EU-retlig regulering.
    Formålet var i den forbindelse at sammensætte ét råd
    bestående af medlemmer, som i kraft af deres forskellige
    baggrunde skulle repræsentere et højt strategisk niveau,
    samt have en bred indsigt og særlig viden om el- og gaste-
    knisk sikkerhed i et bredere perspektiv. Rådets sammensæt-
    ning skulle medføre en bedre og mere konkret rådgivning
    og sparring vedrørende Sikkerhedsstyrelsens regelarbejde
    indenfor el- og gasteknisk sikkerhed, og derved sikre at
    styrelsen i stigende grad blev i stand til at tilpasse reglerne
    løbende i overensstemmelse med den teknologiske udvik-
    ling på området. Derudover var formålet at skabe et råd,
    som tilsvarende kunne rådgive ministeren om, hvordan der
    kunne skabes de bedste vilkår for erhvervet uden at gå på
    kompromis med det tekniske sikkerhedsniveau.
    Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed er nedsat med
    hjemmel i elsikkerhedslovens § 25. De nærmere rammer for
    rådet er fastsat i § 26, herunder bl.a. medlemssammensæt-
    ningen.
    Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed består i dag af 10
    medlemmer og 2 permanente observatører, som udpeges af
    erhvervsministeren efter indstilling fra relevante uddannel-
    ses- og brancheorganisationer. Udover antallet af medlem-
    mer er det også i nugældende § 26 fastsat, at formanden og
    4 medlemmer skal udpeges fra uddannelses- og rådgivnings-
    verdenen, mens 4 medlemmer skal udnævnes blandt en bred
    sammensætning af relevante brancheorganisationer. Derudo-
    ver skal 1 medlem repræsentere forbrugerinteresser.
    Det følger af elsikkerhedslovens § 26, stk. 2, at medlem-
    merne er udpeget for en 4-årig periode.
    2.3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Danmark står over for en omfattende og accelereret grøn
    omstilling inden for både el- og gasområdet. Det betyder
    bl.a., at der i energisektoren imødeses en massiv omlægning
    af produktions- og anvendelsesformer inden for energi hos
    både forbrugere og ikke mindst industrien.
    Hastigheden af den grønne omstilling stiller derfor ekstra-
    ordinære krav til Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med at
    etablere rammerne for en sikkerhedsmæssig forsvarlig pro-
    duktion og anvendelse af nye energiformer, som eksempel-
    vis brint.
    Erhvervsministeriet vurderer derfor, at der er behov for at
    ændre i sammensætningen af Rådet for El- og Gasteknisk
    24
    Sikkerhed med henblik på at sikre et råd, som afspejler
    den aktuelle politiske dagsorden på området. Ændringen
    forventes at kunne understøtte ønsket om en hurtigere grøn
    omstilling i regeringsgrundlaget. Rådet for El- og Gaste-
    knisk Sikkerhed vil således i en ny sammensætning kunne
    yde rådgivning og faglig sparring om hvilke politiske og
    lovgivningsmæssige tiltag, der er nødvendige for at kunne
    gennemføre en sikkerhedsmæssig forsvarlig omstilling på
    både el- og gasområdet.
    Sidstnævnte er særligt relevant, idet gasområdet, herun-
    der både biogas og brint (Power-to-X), forventes at fylde
    betydeligt mere på den grønne dagsorden i de kommende
    år. Derfor er det forventningen, at Rådet for El- og Gaste-
    knisk Sikkerhed i en ny sammensætning vil kunne blive et
    større aktiv for erhvervsministeren og Sikkerhedsstyrelsen
    med henblik på at sikre, at der opretholdes en høj sikker-
    hedsteknisk standard i et foranderligt energibillede. Netop
    det sikkerhedstekniske aspekt inden for især brintområdet
    kræver tilførsel af ressourcer og ekspertise for ikke at blive
    en hindring for den grønne omstilling.
    Fokus for rådets arbejde bør fortsat alene være det sikker-
    hedstekniske aspekt på el- og gasområdet – dvs. inden for
    Sikkerhedsstyrelsens ressort. Der er derfor ikke lagt op til
    en ændring eller udvidelse af rådets ministerielle eller styrel-
    sesmæssige forankring.
    Det foreslås at ændre § 25 i elsikkerhedsloven, så bestem-
    melsen fremover giver erhvervsministeren mulighed for at
    nedsætte Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed. Det fore-
    slås samtidigt, at der indsættes et stk. 2 i bestemmelsen,
    hvoraf det fremgår, at erhvervsministeren kan fastsætte nær-
    mere regler for rådet, dets sammensætning og opgaver m.v.
    Bestemmelsen skal derved erstatte den gældende § 26,
    som foreslås ophævet. Rammerne for rådet skal fremadret-
    tet håndteres på bekendtgørelsesniveau, hvilket vil give er-
    hvervsministeren mulighed for at sammensætte et råd, som
    kan løfte de konkrete og komplekse rådgivningsopgaver,
    som samtiden måtte kræve.
    Indtil nu har bestemmelserne i elsikkerhedsloven både
    angivet antallet af medlemmer og hvilken organisatorisk
    baggrund de respektive medlemmer af rådet skulle have. En
    sådan detaljeret fordeling af rådets repræsentantskab under-
    støtter imidlertid ikke den fleksibilitet, som Erhvervsmini-
    steriet ønsker i forbindelse med de fremtidige udpegninger
    til rådet.
    I den forbindelse forudsættes det med lovforslaget, at ud-
    pegningen af nuværende medlemmer af rådet i henhold til
    den gældende bestemmelse i elsikkerhedslovens § 26, stk. 1,
    kan bringes til ophør i forbindelse med ændringen af rådet
    og uden at udpegningsperioden på 4 år, jf. elsikkerhedslo-
    vens § 26, stk. 2, er udløbet.
    Konsekvensen af den foreslåede ordning vil være, at ud-
    pegningen af de nuværende medlemmer ophører i forbindel-
    se med en ændring af rådet, som vil ske ved erhvervsmi-
    nisterens fastsættelse af nærmere regler om rådets sammen-
    sætning m.v. i henhold til den foreslåede bestemmelse i
    elsikkerhedslovens § 25, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.
    Det forudsættes endvidere, at der med det foreslåede ikke
    fremover vil være reserverede pladser i rådet til eksempel-
    vis uddannelses- eller forbrugerinstitutioner. Årsagen hertil
    skal bl.a. findes i, at især disse organisationers interesser
    i Sikkerhedsstyrelsen i al væsentlighed varetages uden for
    rådet. Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed varetager ikke
    forbrugersikkerhed i gængs forstand. På baggrund af den ge-
    nerelle udvikling på energiområdet forventer Sikkerhedssty-
    relsen samtidig, at antallet af private gaskunder vil fortsætte
    med at falde i løbet af de kommende år, efterhånden som
    flere forbrugere udskifter forbruget af gas med fjernvarme,
    varmepumper eller andre mere miljøvenlige alternativer. På
    den baggrund er det vurderingen, at den almene forbrugerin-
    teresse i området tilsvarende vil mindskes fremadrettet.
    Som nævnt ovenfor er det desuden hensigten, at rådet i
    den kommende udpegningsperiode vil fokusere på etablerin-
    gen af brintinfrastruktur og udrulningen af Power-to-X. Det
    er for nuværende ikke hensigten, at brint skal distribueres til
    private forbrugere, hvorfor deres interesser inden for Sikker-
    hedsstyrelsens område vil falde uden for rådets afgrænsede
    formål i den kommende udpegningsperiode.
    Det forudsættes videre med den foreslåede ordning, at
    medlemmerne i rådet fremover vil blive indstillet af Sikker-
    hedsstyrelsen til ministeren under hensyntagen til den poli-
    tiske dagsorden. Det afgørende element bliver derved den
    strategiske og politiske viden, som de indstillingsberettigede
    organisationer kan bidrage med i den konkrete situation, og
    ikke hvilken organisatorisk baggrund de repræsenterer. En-
    delig forudsættes det, at nuværende medlemmer vil kunne
    udpeges på ny, i det omfang udpegningen harmonerer med
    den sammensætning af rådet, som fastsættes ved bekendt-
    gørelse i henhold til den foreslåede bestemmelse i elsikker-
    hedslovens § 25, stk. 2.
    Udover den foreslåede ændring i medlemssammensætnin-
    gen, er det desuden hensigten at ændre antallet af medlem-
    mer i rådet. For nuværende består rådet af 1 formand, 9
    medlemmer samt 2 permanente observatører. Antallet af
    medlemmer er angivet direkte i den gældende § 26. Med
    henblik på at gøre rådet mere fleksibelt foreslås det, at
    antallet af medlemmer fremadrettet vil kunne reguleres på
    bekendtgørelsesniveau. Ved at regulere antallet af medlem-
    mer på bekendtgørelsesniveau vil rådets sammensætning
    fremadrettet kunne ændres, hvis der måtte være et behov
    herfor. Det kan f.eks. være i forbindelse med pludseligt
    opståede nationale eller internationale politiske dilemmaer
    inden for energisektoren, hvorved der er behov for inddra-
    gelse af en bredere kreds af interessenter.
    Med henblik på at skabe rammerne for et råd med stør-
    re politisk og strategisk fokus er det hensigten, at rådet i
    udgangspunktet skal bestå af 1 formand og 6 medlemmer
    udpeget af erhvervsministeren. Det er hensigten, at Sikker-
    hedsstyrelsen fortsat skal varetage sekretariatsfunktionen for
    rådet.
    I tillæg hertil forudsættes det, at der i nærmere fastsatte
    regler om rådet i henhold til den foreslåede bestemmelse i
    elsikkerhedslovens § 25, stk. 2, gives mulighed for, at rådet
    kan udvides på invitationsbasis. Det skal være muligt for rå-
    25
    det at invitere organisationer eller virksomheder med særlige
    fagkundskaber til at deltage i rådets møder på linje med de
    øvrige medlemmer, i det omfang rådets arbejdsområde og
    formål tilsiger det.
    Det helt overordnede formål med den foreslåede ændring
    er derved at skabe et råd, som kan yde rådgivning til er-
    hvervsministeren og Sikkerhedsstyrelsen på et strategisk og
    sikkerhedsteknisk højt niveau i det omskiftelige energibille-
    de, der i stigende grad er båret af den accelererende grønne
    omstilling, som er opstået på bagkant af energi- og forsy-
    ningskrisen i Europa i 2022.
    2.3.2. Erhvervsdrivendes oplysningspligt ved efterlevelse
    af afgørelser efter elsikkerhedslovens §§ 16-18
    2.3.2.1. Gældende ret
    Sikkerhedsstyrelsen, som er kontrolmyndighed på områ-
    det for sikkerhed for elektriske anlæg og elektriske instal-
    lationer, fører kontrol med, at elsikkerhedsloven og regler
    fastsat i medfør heraf overholdes. Sikkerhedsstyrelsen udfø-
    rer på baggrund heraf næsten 2.000 tilsyn om året på eksem-
    pelvis campingpladser, udlejningsejendomme, restauranter
    m.fl. På baggrund af disse fysiske tilsyn træffer Sikkerheds-
    styrelsen afgørelse, hvis der er forhold, der strider mod
    elsikkerhedsloven og regler fastsat i medfør heraf. Når Sik-
    kerhedsstyrelsen har truffet afgørelse efter lovens §§ 16-18,
    overgår ansvaret, for at afgørelsen efterkommes, til den på-
    gældende part.
    Når Sikkerhedsstyrelsen træffer afgørelse efter elsikker-
    hedslovens § 16, indebærer det, at styrelsen påbyder ejeren
    eller brugeren af et elektrisk anlæg eller en elektrisk installa-
    tion at lade en autoriseret elinstallatørvirksomhed foretage
    eftersyn af anlægget eller af installationen for ejers eller
    brugers regning.
    Træffer styrelsen derimod afgørelse efter elsikkerhedslo-
    vens § 17, påbydes ejeren eller brugeren af et elektrisk
    anlæg eller en elektrisk installation at få udbedret fejl og
    mangler ved anlægget eller installationen for ejers eller
    brugers egen regning. Styrelsen kan efter § 17, stk. 2, tillige
    påbyde ejeren af et elektrisk anlæg at foretage ændringer i
    anlæggets kvalitetsledelsessystem for ejerens regning.
    Når Sikkerhedsstyrelsen træffer afgørelse efter elsikker-
    hedslovens § 18, forbydes brugen af elektriske anlæg og
    elektriske installationer, der ikke overholder regler fastsat
    i medfør af lovens § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, om udførelse
    og drift af elektriske anlæg og udførelse og drift af elektri-
    ske installationer eller sikkerhedskravet i § 3. Det følger af
    elsikkerhedslovens § 3, at elektriske anlæg og elektriske in-
    stallationer skal være udført og drives på en sådan måde, at
    de ikke frembyder fare for personer, husdyr eller ejendom.
    Sikkerhedsstyrelsen har over den seneste periode erfaret,
    at enkelte modtagere af en afgørelse efter elsikkerhedslo-
    vens §§ 16-18 ikke vil samarbejde. Det vanskeliggør Sik-
    kerhedsstyrelsens arbejde og kontrol med elektriske anlæg
    og installationer, eftersom sagerne ikke kan afsluttes med
    behørig dokumentation for, at der er truffet de fornødne
    foranstaltninger. Dette fører i praksis til, at Sikkerhedssty-
    relsen skal genbesøge partens adresse, hvis styrelsen vil
    kontrollere, hvorvidt afgørelsen efter §§ 16-18 er efterkom-
    met. Alternativt skal den pågældende sag sendes til politiet
    til nærmere efterforskning af, hvorvidt parten har undladt
    at efterkomme et påbud eller har overtrådt et forbud efter
    elsikkerhedslovens §§ 16-18.
    2.3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Erhvervsministeriet vurderer på baggrund af den sene-
    ste praksis om manglende medvirken fra en part til at be-
    kræfte efterlevelsen af afgørelsen efter elsikkerhedslovens
    §§ 16-18, at det er nødvendigt at udvide Sikkerhedsstyrel-
    sens beføjelser, efter styrelsen har truffet afgørelse efter §§
    16-18.
    For at sikre en behørig effekt af Sikkerhedsstyrelsens kon-
    trol og tilsyn, er det nødvendigt at give styrelsen adgang til
    at kræve, at den, der er pålagt at træffe foranstaltninger ef-
    ter elsikkerhedslovens §§ 16-18, oplyser myndigheden om,
    hvordan foranstaltningerne er truffet, og om effekten her-
    af. Ved en sådan tilføjelse sikres det, at Sikkerhedsstyrelsen
    af egen drift og uden behov for politiets nærmere efterforsk-
    ning kan vurdere, hvorvidt de konkrete forhold er bragt i
    overensstemmelse med styrelsens afgørelse efter §§ 16-18.
    Det foreslås at indføre en bestemmelse i elsikkerhedslo-
    vens § 19, der giver Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at
    kræve, at den, som er pålagt at træffe foranstaltninger i med-
    før af lovens §§ 16-18, oplyser myndigheden om, hvordan
    foranstaltningerne er truffet, og om effekten af de trufne
    foranstaltninger.
    Den foreslåede ordning vil føre til større effekt af Sik-
    kerhedsstyrelsens arbejde, eftersom den pågældende part
    forpligtes til at oplyse, hvad den pågældende har foretaget
    sig på baggrund af Sikkerhedsstyrelsens afgørelse efter el-
    sikkerhedslovens §§ 16-18. Den foreslåede ordning vil i
    praksis føre til, at Sikkerhedsstyrelsen efter en rum tid efter
    truffet afgørelse har mulighed for at tage kontakt til den
    pågældende part med henblik på en opfølgning siden afgø-
    relsen.
    En sådan tilføjelse til den gældende elsikkerhedslov vil fø-
    re til større sikkerhed, eftersom Sikkerhedsstyrelsen af egen
    drift får mulighed for at følge op på en afgørelse. Ved Sik-
    kerhedsstyrelsens konstatering af manglende overholdelse af
    den foreslåede bestemmelse, vil styrelsen kunne anmelde
    forholdet til den relevante politikreds med henblik på, at der
    rejses tiltale for ikke at have dokumenteret, at der er truffet
    de fornødne foranstaltninger.
    Bestemmelsen vil være afgrænset af retten til ikke at in-
    kriminere sig selv m.v., der følger af § 10 i retssikkerhedslo-
    ven og artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-
    vention.
    På den baggrund foreslås det i lovforslagets § 3, nr. 4, at
    den, som omgår eller unddrager sig kontrolmyndighedens
    kontrol eller forsøger at gøre det, kan straffes med bøde. Det
    er nødvendigt med en mulighed for at straffe den, der om-
    26
    går kontrol eller forsøger at gøre det, da samarbejde er en
    forudsætning for kontrolmyndighedens mulighed for at føre
    fyldestgørende kontrol med elektriske anlæg og elektriske
    installationer.
    2.4. Ændring af tilgængelighedsloven
    2.4.1. Korrekt implementering af tilgængelighedsdirekti-
    vet
    2.4.1.1. Gældende ret
    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af
    17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tje-
    nester (tilgængelighedsdirektivet) er implementeret i dansk
    ret ved lov nr. 801 af 7. juni 2022 om tilgængelighedskrav
    for produkter og tjenester (tilgængelighedsloven).
    Tilgængelighedsloven er udtryk for minimumsimplemen-
    tering af tilgængelighedsdirektivet, og loven fastsætter der-
    for krav om, at udvalgte produkter og tjenester skal være
    tilgængelige, så det sikres, at personer med handicap eller
    andre funktionsnedsættelser kan anvende de pågældende
    produkter og tjenester. Da der er tale om en række nye
    krav, som de erhvervsdrivende skal leve op til, blev det ved
    lovens vedtagelse forudsat, at der efter lovens ikrafttrædelse
    fortsat skulle pågå et arbejde med at udarbejde vejledninger
    til brug for opfyldelse af tilgængelighedskravene. Der frem-
    går således følgende af bemærkningerne til tilgængeligheds-
    loven: »Det er derfor også Erhvervsministeriets vurdering,
    at der, indtil reglernes ikrafttrædelse, fortsat skal pågå et mi-
    nisterielt arbejde med henblik på at udarbejde vejledninger
    eller lignende til illustration af, hvordan de erhvervsdrivende
    på de enkelte områder lever op til kravene. Dette arbejde
    skal ske i tæt samarbejde med interesseorganisationerne på
    de respektive områder« jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg
    A, L 131, side 32. Der er dog ikke fastsat egentlige bestem-
    melser i tilgængelighedsloven, der forpligter ressortministe-
    rierne til at udarbejde vejledninger på området.
    Tilgængelighedsloven indeholder derudover en række for-
    pligtelser for de erhvervsdrivende, der handler med produk-
    ter eller udbyder tjenester, kontrolbestemmelser til brug for
    myndighedernes kontrol på området og strafbestemmelser
    m.v.
    Blandt tilgængelighedslovens kontrolbestemmelser er bl.a.
    kontrolmyndighedens mulighed for efter § 49 at udstede
    påbud for overtrædelse af tilgængelighedskravene. Det med-
    fører, at kontrolmyndigheden kan påbyde den erhvervsdri-
    vende inden for en nærmere angivet frist at bringe forhol-
    dene i orden for et produkt eller en tjeneste, der ikke er
    i overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Bringer
    den erhvervsdrivende ikke forholdene i orden inden for
    fristen, kan kontrolmyndigheden efterfølgende påbyde, at
    den erhvervsdrivende skal stoppe salget eller udbuddet af
    produktet eller tjenesten eller at trække produktet tilbage fra
    markedet.
    2.4.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Erhvervsministeriet er siden tilgængelighedslovens ikraft-
    trædelse blevet opmærksom på, at der er enkelte af tilgæn-
    gelighedsdirektivets bestemmelser, der ikke er blevet im-
    plementeret i dansk ret i tilstrækkelig grad. Det er derfor
    Erhvervsministeriets vurdering, at det er nødvendigt at fore-
    tage enkelte justeringer af tilgængelighedsloven, som sikrer,
    at Danmark lever op til sine forpligtelser i henhold til EU-
    retten.
    Erhvervsministeriet foreslår, at ressortmyndighedernes
    vejledningspligt over for mikrovirksomheder fastsættes som
    en forpligtelse i tilgængelighedsloven. Ved at fastsætte for-
    pligtelsen direkte i lovteksten sikres først og fremmest
    en udtrykkelig implementering af tilgængelighedsdirektivets
    artikel 4, stk. 6, hvorefter medlemsstaterne skal give mikro-
    virksomheder retningslinjer og redskaber til at leve op til til-
    gængelighedskravene. Samtidig synliggøres det over for mi-
    krovirksomheder, at de kan få vejledning fra myndighederne
    til at gøre deres produkter og tjenester tilgængelige, også
    selvom mikrovirksomhederne for så vidt angår tjenester ik-
    ke er forpligtede til at opfylde tilgængelighedskravene. På
    den måde vil det kunne give nogle mikrovirksomheder et
    større incitament til også at gøre deres tjenester tilgængeli-
    ge, uanset de ikke er forpligtede hertil.
    Det er forventningen, at de pågældende retningslinjer og
    redskaber skal være udarbejdet inden tilgængelighedskrave-
    ne finder anvendelse fra den 28. juni 2025. Retningslinjerne
    vil i udgangspunktet udgøre vejledninger til brug for virk-
    somhedernes opfyldelse af lovens tilgængelighedskrav. Det
    må samtidig forventes, at vejledningerne løbende opdateres,
    også efter at kravene finder anvendelse som følge af udvik-
    lingen på områderne, herunder vedtagelse af relevante stan-
    darder om tilgængelighed på de enkelte områder.
    Erhvervsministeriet foreslår herudover en ændring af til-
    gængelighedslovens påbudsbestemmelse, hvorefter det tyde-
    liggøres, at visse overtrædelser af kravene for produkter om-
    fattet af loven, anses for at være en overtrædelse af formelle
    krav. Det gælder f.eks. manglende CE-mærke, fejl i EU-
    overensstemmelseserklæringen eller manglende angivelse af
    fabrikant- eller importøroplysninger på produktet. Desuden
    foreslås en ændring af tilgængelighedslovens bilag 3, da der
    i det oprindelig bilag beklageligvis ikke er medtaget sidste
    del af tilsvarende bilag til tilgængelighedsdirektivet.
    Endelig foreslår Erhvervsministeriet, at kontrolmyndighe-
    den skal forpligtes til at give visse oplysninger til forbru-
    gerne i et tilgængeligt format, hvis forbrugerne anmoder
    herom. Det er på alle måder hensigtsmæssigt, at personer
    med handicap eller andre funktionsnedsættelser har adgang
    til at få indsigt i de samme væsentlige oplysninger om
    erhvervsdrivendes overholdelse af tilgængelighedskravene,
    som øvrige personer har efter offentlighedslovens regler om
    aktindsigt. Det er derfor også nødvendigt, at kontrolmyndig-
    hederne er forpligtede til at levere disse oplysninger i et
    tilgængeligt format.
    27
    3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
    Ændringen af sammensætningen i Rådet for El- og Gaste-
    knisk Sikkerhed skal bidrage til en højnet rådgivning af er-
    hvervsministeren vedrørende de sikkerhedsmæssige aspek-
    ter af den grønne omstilling. Derved understøtter ændrin-
    gen af Rådet også indirekte regeringens (Socialdemokratiet,
    Venstre og Moderaterne) arbejde med delmål 7.1.2 om andel
    af befolkning, som primært anvender rene brændstoffer og
    ren teknologi og 7.2.1 om andel af vedvarende energi i det
    samlede, endelige energiforbrug. Rådet forventes at kunne
    inddrages i løsningsorienterede tiltag i forhold til den politi-
    ske dagsorden på det grønne område.
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    For så vidt angår lovforslagets ændring af produktloven
    skønnes det, at forslaget kan indebære mindreudgifter for
    det offentlige. Med forslaget om, at kontrolmyndigheden
    kan slutte en overtrædelsessag med vejledning, påbud, for-
    bud eller advarsel forventes det således, at et antal sager,
    som i dag oversendes til politiet eller anklagemyndigheden,
    kan afsluttes med en reaktion fra kontrolmyndigheden i til-
    fælde, hvor der er tale om en mindre alvorlige overtrædel-
    sessager. På den baggrund er det således vurderingen, at lov-
    forslagets ændring af produktloven vil medføre færre sager
    for politiet, anklagemyndigheden og domstolene og dermed
    indebære begrænsede mindreudgifter for myndighederne til
    behandling heraf.
    For så vidt angår lovforslagets del om indskrænkning af
    de dage, hvor der må affyres fyrværkeri, skønnes det, at
    forslaget vil kunne medføre en stigning i antallet af sager,
    der skal behandles af politiet, anklagemyndigheden og dom-
    stolene, hvilket vil indebære begrænsede merudgifter for
    myndighederne hertil.
    Samlet set vurderes lovforslaget i sin helhed at ville med-
    føre begrænsede økonomiske konsekvenser for politiet, an-
    klagemyndigheden og domstolene. Eventuelle merudgifter
    vil kunne afholdes indenfor de eksisterende økonomiske
    rammer.
    Forslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske kon-
    sekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offent-
    lige.
    Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever
    principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Forslaget er
    udformet i overensstemmelse med princip 1 om enkle og
    klare regler, og i overensstemmelse med princip 2 og 3
    ændrer lovforslaget ikke på udgangspunkt om anvendelse af
    digital kommunikation og mulighed for automatisk sagsbe-
    handling i de love, som lovforslaget vedrører.
    Lovforslaget understøtter princip 4 om sammenhæng på
    tværs, idet der anvendes ensartede begreber. I overensstem-
    melse med princip 5 om tryg og sikker datahåndtering prio-
    riteres datasikkerhed højt på de eksisterende områder, som
    lovforslaget vedrører. Lovforslaget ændrer ikke på anvendel-
    sen af offentlig infrastruktur, jf. princip 6.
    Endelig understøtter lovforslaget princip 7 om snyd og For
    så vidt angår lovforslagets ændring af produktloven skønnes
    det, at forslaget kan indebære mindreudgifter for det offent-
    lige. Med introduktionen af en advarselsordning forventes
    det således, at et antal sager, som i dag oversendes til politiet
    eller anklagemyndigheden, kan afsluttes med en advarsel fra
    kontrolmyndigheden i tilfælde, hvor der er tale om en min-
    dre alvorlige overtrædelsessager. På den baggrund er det så-
    ledes vurderingen, at lovforslagets ændring af produktloven
    vil medføre færre sager for politiet, anklagemyndigheden og
    domstolene og dermed indebære begrænsede mindreudgifter
    for myndighederne til behandling heraf.
    For så vidt angår lovforslagets del om indskrænkning af
    de dage, hvor der må affyres fyrværkeri, skønnes det, at
    forslaget vil kunne medføre en stigning i antallet af sager,
    der skal behandles af politiet, anklagemyndigheden og dom-
    stolene, hvilket vil indebære begrænsede merudgifter for
    myndighederne hertil.
    Samlet set vurderes lovforslaget i sin helhed at ville med-
    føre begrænsede økonomiske konsekvenser for politiet, an-
    klagemyndigheden og domstolene. Eventuelle merudgifter
    vil kunne afholdes indenfor de eksisterende økonomiske
    rammer.
    Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever
    principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Forslaget er
    udformet i overensstemmelse med princip 1 om enkle og
    klare regler, og i overensstemmelse med princip 2 og 3
    ændrer lovforslaget ikke på udgangspunkt om anvendelse af
    digital kommunikation og mulighed for automatisk sagsbe-
    handling i de love, som lovforslaget vedrører.
    Lovforslaget understøtter princip 4 om sammenhæng på
    tværs, idet der anvendes ensartede begreber. I overensstem-
    melse med princip 5 om tryg og sikker datahåndtering prio-
    riteres datasikkerhed højt på de eksisterende områder, som
    lovforslaget vedrører. Lovforslaget ændrer ikke på anvendel-
    sen af offentlig infrastruktur, jf. princip 6.
    Endelig understøtter lovforslaget princip 7 om snyd og
    fejl, særligt for så vidt angår ændringerne af produktloven,
    hvor det bl.a. foreslås, at kontrolmyndigheden kan føre
    en virksomhedsbaseret kontrol med virksomheder, som gør
    produkter tilgængelige på markedet. Endvidere lægges der
    op til en ændring af bestemmelsen om blokering af online-
    grænseflader, som skal forbedre kontrolmyndighedens mu-
    lighed for at anvende bestemmelsen i praksis, når ulovlige
    produkter er gjort tilgængelige på markedet. Ændringerne
    foreslås dermed med henblik på at føre en mere effektiv
    kontrol.
    Forslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske kon-
    sekvenser for det offentlige.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    I forhold til lovforslagets del om ændringen af fyrværker-
    iloven forventes forslaget at medføre mindre økonomiske
    konsekvenser for erhvervslivet, idet indskrænkningen af pe-
    28
    rioden for forbrugeres anvendelse af fyrværkeri kan føre til
    en reduktion i forbrugets omfang.
    De økonomiske konsekvenser vurderes i den henseende
    alene at kunne udgøre mindre konsekvenser, da størstedelen
    af forbrugerne alene anvender fyrværkeri de dage, hvor an-
    vendelse fortsat er tilladt.
    Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske
    konsekvenser for erhvervslivet.
    Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Områ-
    de for Bedre Regulering, som vurderer, at forslaget vedrø-
    rende virksomhedsbaseret markedsovervågning i produktlo-
    ven kan medføre negative administrative konsekvenser for
    erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4
    mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
    kvenser for borgerne.
    7. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
    kvenser.
    8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget vurderes at kunne have en positiv effekt for
    miljøet, idet indskrænkningen af anvendelsesperioden for
    fyrværkeri, beregnet til forbrugere, tilsvarende reducerer pe-
    rioden for støjgener ved anvendelsen.
    9. Forholdet til EU-retten
    Med den forslåede ændring af bemyndigelsesbestemmel-
    sen i fyrværkerilovens § 3, nr. 4, sikres det, at der kan
    fastsættes korrekte aldersgrænser for salg af andre pyrotek-
    niske artikler i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
    og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmo-
    nisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af
    pyrotekniske artikler på markedet (EU-Tidende 2013, nr. L
    178, side 27).
    Det forudsættes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive
    anvendt til at fastsætte reglerne om aldersgrænse for salg
    af andre pyrotekniske artikler i bekendtgørelse nr. 1798 af
    9. september 2021 om indførsel, fremstilling, opbevaring,
    overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og
    andre pyrotekniske artikler.
    Indskrænkningen af anvendelsesperioden foretages endvi-
    dere i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i Europa-Par-
    lamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU om harmonisering
    af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotek-
    niske artikler på markedet. Indskrænkningen er således be-
    grundet i hensynet til særligt den offentlige sundhed og
    orden, da den skal være med til at mindske unødvendige
    støj- og forureningsgener for mennesker, dyr og naturen.
    Med den foreslåede tilføjelse af nye bestemmelser i pro-
    duktlovens § 2, stk. 1, nr. 41 og 42, sikres det, at der kan
    fastsættes de nødvendige supplerende bestemmelser til Eu-
    ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1230 af
    14. juni 2023 om maskiner (EU-Tidende 2023, nr. L 165,
    side 1) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
    2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i alminde-
    lighed (EU-Tidende 2023, nr. L 135, side 1).
    Med de foreslåede ændringer af tilgængelighedsloven sik-
    res en korrekt implementering af Europa-Parlamentets og
    Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgæn-
    gelighedskrav for produkter og tjenester (EU-Tidende 2019,
    nr. L 151, side 70). Ændringerne vedrører direktivets artikel
    4, stk. 6, om myndighedernes forpligtelse til at vejlede mi-
    krovirksomheder, artikel 19, stk. 3, om oplysninger om er-
    hvervsdrivendes opfyldelse af tilgængelighedskravene, som
    skal stilles til rådighed af markedsovervågningsmyndighe-
    derne for forbrugerne, artikel 22 om formel opfyldelse af
    tilgængelighedskravene og endelig bilag IV om procedure
    for overensstemmelsesvurdering af produkter.
    10. Hørte organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. november
    2023 til den 13. december 2023 (36 dage) været sendt i
    høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
    Aalborg Fyrværkerifabrik A/S, Aalborg Universitet, Ad-
    vokatrådet, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Er-
    hvervsråd, Arbejdsmiljørådet, Beredskabsstyrelsen, Brint
    Branchen, Certificerede Organers Forum, DANAK, Dan-
    marks Aktive Forbrugere, Danmarks Veteraner & Veteran-
    støtten, Dansk Byggeri, Dansk El-forbund, Dansk Energi,
    Dansk Erhverv, Dansk Gasteknisk Center DGC, Dansk
    Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Stan-
    dard, Danske Advokater, Danske Beredskaber, Danske Er-
    hvervsakademier, Danske Erhvervsskoler, Danske Forlag,
    Danske Handicaporganisationer, Danske Maskinstationer og
    Entreprenører, Danske Mediedistributører, Danske Regio-
    ner, Danske Universiteter, De Samvirkende Købmænd, Den
    Danske Dommerforening, Digitaliseringsstyrelsen, DOF
    BirdLife – Dansk Ornitologisk Forening, DNV, DSB, Er-
    hvervsstyrelsen, Energinet, Energistyrelsen, Evida, FABA,
    Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, For-
    brugerlaboratoriet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrå-
    det TÆNK, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forenin-
    gen for Dansk Internethandel, Forsikring & Pension, Fyr-
    værkeribrancheforeningen, Fyrværkerieksperten A/S, Green
    Power Denmark, Ingeniørforeningen i Danmark, Justitia,
    Justitsministeriet, Kommissarius ved Statens Ekspropriati-
    oner i Jylland, Kommissarius ved Statens Ekspropriatio-
    ner på Øerne, Kommunernes Landsforening, Konkurren-
    ce- og Forbrugerstyrelsen, Landinspektørforeningen, LCH
    Fireworks A/S, Maskinmestrenes Forening, Miljøministe-
    riet, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, SMVdanmark, TEK-
    NIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Thin Blue Line,
    Transportministeriet, Ulykkesanalysegruppen, Validan Bran-
    che, Varefakta, VELTEK, Verisure A/S og Veterancenteret.
    29
    11. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/
    Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/
    Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Begrænsede mindreudgifter for politiet,
    anklagemyndigheden og domstolene som
    følge af indførelsen af en ny ordning, der
    forventes at indebære, at færre overtrædel-
    sessager i henhold til produktloven over-
    sendes fra kontrolmyndigheden til politiet,
    anklagemyndigheden og domstolene.
    Begrænsede merudgifter for politiet, an-
    klagemyndigheden og domstolene som
    følge af flere sager om overtrædelse af
    forbuddet mod affyring af fyrværkeri som
    følge af at affyringsperioden indskrænkes.
    Implementeringskonsekvenser
    for stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Mindre økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet på under 4 mio. kr. årligt.
    Administrative konsekvenser
    for erhvervslivet
    Ingen Mindre administrative konsekvenser for
    erhvervslivet på under 4 mio. kr. årligt.
    Administrative konsekvenser
    for borgerne
    Ingen Ingen
    Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Miljø- og naturmæssige konse-
    kvenser
    Lovforslaget vurderes at kunne have en
    positiv effekt for miljøet, idet indskrænk-
    ningen af anvendelsesperioden for fyrvær-
    keri, beregnet til forbrugere, tilsvarende
    reducerer perioden for støjgener ved an-
    vendelsen.
    Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    2013/29/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyro-
    tekniske artikler på markedet.
    Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 om
    produktsikkerhed i almindelighed. Forordningen finder endelig anvendelse 13. december
    2024. Den finder anvendelse for forbrugerprodukter, som gøres tilgængelige på EU-mar-
    kedet, for hvilke, der ikke er fastsat specifikke regler og sikkerhedskrav i anden EU-re-
    gulering. Forordningen tjener desuden som sikkerhedsnet for harmoniserede produkter i
    den forstand, at forordningen gælder for de aspekter og risici, der ikke er omfattet af den
    mere specifikke regulering i EU-retten.
    De største ændringer omfatter, at der i forordningen i højere grad adresseres hvilke
    forpligtelser, der er i forbindelse med salg online, og desuden pålægges online markeds-
    pladser visse pligter.
    Ydermere sker der en ensretning i reglerne i forhold til de harmoniserede produktom-
    råder, dog med tilføjelse af ekstra forpligtelser, f.eks. krav om interne procedurer for
    produktsikkerhed, indrapportering af ulykker og klagehåndtering. Ligesom den ansvarli-
    ge person, introduceret i markedsovervågningsforordningens (2019/1020) art. 4, kræves
    for ikke-harmoniserede produkter.
    Desuden kodificerer forordningen, at det allerede anvendte forsigtighedsprincip, skal
    anvendes på produktsikkerhedsområdet.
    Med forordningen om produktsikkerhed i almindelighed stilles forbrugerne desuden bed-
    30
    re end tidligere, idet der opstilles formkrav til, hvordan en produkttilbagekaldelse skal
    udformes, og at forbrugerne skal tilbydes at vælge mellem flere beføjelser i forbindelse
    med at et produkt tilbagekaldes.
    Lovforslaget supplerer desuden Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
    2023/1230 om maskiner. Forordningen har til formål at forbedre, forenkle og tilpasse
    bestemmelserne i det gældende maskindirektiv, og forordningen fastsætter krav til pro-
    dukter, som rettes mod og anvendes af både erhvervsdrivende og forbrugere.
    Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
    2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester.
    Er i strid med de principper for
    implementering
    af erhvervsrettet EU-regulering
    (der i relevant omfang og-
    så gælder ved implementering
    af ikkeerhvervsrettet EUregule-
    ring) (sæt X)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det fremgår af § 2, stk. 4, i fyrværkeriloven, at fyrværkeri
    beregnet til anvendelse af forbrugere kun må anvendes i
    perioden 27. december – 1. januar. Det følger herefter af
    bestemmelsens stk. 5, at Erhvervsministeren kan fastsætte
    regler om undtagelser fra stk. 4.
    Undtagelser til fyrværkerilovens begrænsede periode for
    anvendelse af fyrværkeri beregnet til forbrugere er herefter
    fastsat ved regler i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september
    2021 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse,
    erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekni-
    ske artikler.
    Med henvisning til fyrværkerilovens § 2, stk. 4, fremgår
    det af bekendtgørelsens § 41, stk. 1, at konsumfyrværkeri
    kun må anvendes i perioden 27. december - 1. januar, jf.
    dog stk. 2. Konsumfyrværkeri er i bekendtgørelsens § 3,
    nr. 5, defineret som fyrværkeri beregnet til anvendelse af
    forbrugere.
    Undtagelserne til den begrænsede anvendelsesperiode føl-
    ger herefter af bekendtgørelsens § 41, stk. 2. Her fremgår
    det af stk. 2, nr. 2, at den begrænsede anvendelsesperiode
    ikke gælder for godkendte fest- og scenefyrværkere, når
    anvendelsen sker som led i deres erhverv som fest- eller
    scenefyrværkere.
    Det følger samtidig af bekendtgørelses § 42, stk. 1, at
    en fest- eller scenefyrværkers anvendelse af fyrværkeri be-
    regnet til anvendelse af forbrugere uden for perioden fra
    den 27. december til den 1. januar skal anmeldes til kommu-
    nalbestyrelsen. Efter stk. 2 skal anmeldelsen sendes til kom-
    munalbestyrelsen senest 14 dage før, fyrværkeriet ønskes
    anvendt.
    Det foreslås, at i § 2, stk. 4, ændres »i perioden 27. decem-
    ber – 1. januar« til »den 31. december og den 1. januar«.
    Den foreslåede ændring vil medføre, at der sker en ind-
    skrænkning af den periode, hvor fyrværkeri må anvendes af
    forbrugere. Det betyder, at forbrugere for fremtiden alene
    må anvende fyrværkeri i to døgn om året, den 31. december
    og den 1. januar.
    Indskrænkningen af anvendelsesperioden skal være med
    til at skabe en reducering af den periode, hvori mennesker,
    dyr og naturen kan opleve bl.a. støj- og forureningsgener,
    som anvendelse af fyrværkeri kan medføre. Den foreslåede
    ændring vil samtidig fastholde muligheden for fortsat at fej-
    re nytår med fyrværkeri. Den foreslåede anvendelsesperiode
    afspejler i høj grad det tidsrum, hvor størstedelen af forbru-
    gerne i forvejen anvender fyrværkeri.
    Den foreslåede ændring vil også medføre, at perioden,
    hvori fest- og scenefyrværkere skal anmelde deres anven-
    delse af fyrværkeri beregnet til forbrugere til kommunalbe-
    styrelsen, udvides. Fest- og scenefyrværkere vil fremover
    skulle anmelde denne anvendelse, når den finder sted andre
    dage end de to nytårsdøgn, den 31. december og den 1.
    januar.
    Den foreslåede ændring vil derfor også forudsætte en min-
    dre tilpasning af § 41, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1798 af
    9. september 2021 om indførsel, fremstilling, opbevaring,
    overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og
    andre pyrotekniske artikler, så bestemmelsen er i overens-
    stemmelse med den foreslåede indskrænkning af anvendel-
    sesperioden til to døgn.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almin-
    delige bemærkninger.
    Til nr. 2
    I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU af
    12. juni 2013 om harmonisering af medlemsstaternes love
    om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet
    31
    (det pyrotekniske direktiv) er der i artikel 7 fastsat mini-
    mumsaldersgrænser for tilgængeliggørelse på markedet af
    fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Det fremgår så-
    ledes af artikel 7, stk. 1, at minimumsaldersgrænsen for
    tilgængeliggørelse af fyrværkeri i kategori F1 er 12 år, F2
    er 16 år og F3 er 18 år. Herudover fremgår det også, at
    minimumsaldersgrænsen for tilgængeliggørelse af teaterfyr-
    værkeri i kategori T1 og andre pyrotekniske artikler i P1 er
    18 år.
    Det fremgår af fyrværkerilovens § 3, nr. 4, at erhvervsmi-
    nisteren kan fastsætte bestemmelser om forbud mod salg til
    personer under 18 år af fyrværkeri samt kemikalier, der kan
    anvendes til fremstilling af fyrværkeri.
    De nærmere regler for forbud mod salg af fyrværkeri til
    personer under 18 år er fastsat i bekendtgørelse nr. 1798 af
    9. september 2021 om indførsel, fremstilling, opbevaring,
    overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og
    andre pyrotekniske artikler. Her fremgår det af § 25, stk. 1,
    at konsumfyrværkeri kun må sælges til eller på anden måde
    stilles til rådighed for personer, der er fyldt 18 år. Af stk. 2
    fremgår det dog, at fyrværkeri i kategori F1 må sælges eller
    på anden måde stilles til rådighed for personer, der er fyldt
    15 år.
    Der er imidlertid ikke fastsat regler om aldersgrænse for
    salg af andre pyrotekniske artikler, hvorved forstås pyrotek-
    niske artikler i kategori P1 og P2. Tilsvarende er der heller
    ikke fastsat en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan
    fastsætte bestemmelser herom.
    Det foreslås i § 3, nr. 4, at tilføje »og andre pyrotekniske
    artikler« i forlængelse af »18 år af fyrværkeri«.
    Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at
    erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at der skal være
    en aldersgrænse på op til 18 år for salg af andre pyrotekni-
    ske artikler.
    Med ændringen gøres det dermed muligt at implementere
    hele artikel 7 i det pyrotekniske direktiv, så der også kan
    fastsættes en aldersgrænse for salg af andre pyrotekniske
    artikler i kategori P1.
    Udvidelsen af bemyndigelsesbestemmelsen vil skulle an-
    vendes til at fastsætte en aldersgrænse på 18 år for salg og
    rådighed over andre pyrotekniske artikler i kategori P1. På
    den måde sikres den fuldstændige implementering af artikel
    7 i det pyrotekniske direktiv.
    Aldersgrænsen vil blive fastsat ved udarbejdelse af en be-
    stemmelse herom i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september
    2021 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse,
    erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekni-
    ske artikler.
    Til nr. 3
    Det fremgår af § 7, stk. 1, nr. 2, i fyrværkeriloven, at den,
    der overtræder § 2, stk. 1-4, straffes med bøde eller under
    skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år. Det
    betyder, at det er strafbart, at opbevare, overdrage, erhverve
    eller anvende fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler
    uden tilladelse, jf. § 2, stk. 1. Det er også strafbart at placere,
    indrette eller bruge virksomheder til opbevaring, anvendelse
    eller fremstilling af fyrværkeri eller andre pyrotekniske ar-
    tikler uden tilladelse, jf. § 2, stk. 2. Det medfører endvidere,
    at det er strafbart at sælge fyrværkeri beregnet til forbrugere
    i detailsalg uden for den tilladte salgsperiode fra den 15.-31.
    december, jf. § 2, stk. 3, mens det også er strafbart at anven-
    de fyrværkeri beregnet til forbrugere uden for den tilladte
    anvendelsesperiode fra den 27. december til den 1. januar.
    Det foreslås, at i § 7, stk. 1, nr. 2, ændres »1-4, eller« til »1
    eller 2,«.
    Den foreslåede ændring vil medføre, at der sker en opde-
    ling af den pågældende strafbestemmelse, så overtrædelse
    af § 2, stk. 1 og 2, hvor der er tale om, at overtrædelsen
    skyldes manglende tilladelse, står i et nummer for sig selv
    i strafbestemmelsen, mens overtrædelse af § 2, stk. 3 og 4,
    hvor der er tale om overtrædelse af salgs- og anvendelsespe-
    rioderne for konsumfyrværkeri, tages ud af det pågældende
    nummer i strafbestemmelsen. Se nærmere herom i de speci-
    elle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4.
    Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at ændre på
    det gældende strafniveau for så vidt angår overtrædelse af
    fyrværkerilovens § 2, stk. 1 og 2.
    Til nr. 4
    Det fremgår af § 7, stk. 1, nr. 2, i fyrværkeriloven, at den,
    der overtræder § 2, stk. 1-4, straffes med bøde eller under
    skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år. Det
    betyder, at det er strafbart, at opbevare, overdrage, erhverve
    eller anvende fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler
    uden tilladelse, jf. § 2, stk. 1. Det er også strafbart at placere,
    indrette eller bruge virksomheder til opbevaring, anvendelse
    eller fremstilling af fyrværkeri eller andre pyrotekniske ar-
    tikler uden tilladelse, jf. § 2, stk. 2. Det medfører endvidere,
    at det er strafbart at sælge fyrværkeri beregnet til forbrugere
    i detailsalg uden for den tilladte salgsperiode fra den 15.-31.
    december, jf. § 2, stk. 3, mens det også er strafbart at anven-
    de fyrværkeri beregnet til forbrugere uden for den tilladte
    anvendelsesperiode fra den 27. december til den 1. januar.
    Det foreslås som nyt § 7, stk. 1, nr. 3, at den, der sælger
    eller anvender fyrværkeri beregnet til forbrugere i strid med
    § 2, stk. 3 eller 4, straffes med bøde eller under skærpende
    omstændigheder fængsel indtil 2 år.
    Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at straf for at
    sælge eller anvende fyrværkeri beregnet til forbrugere uden
    for de fastsatte salgs- og anvendelsesperioder fastsættes i et
    selvstændigt nummer i lovens strafbestemmelse. Der er ikke
    tale om en ny sanktion, idet overtrædelse af salgs-og anven-
    delsesperioderne allerede er stafbelagt efter den gældende
    fyrværkerilov.
    Med ændringen foreslås det imidlertid også, at der fore-
    tages en skærpelse af strafsanktionen for at overtræde hen-
    holdsvis salgs- og anvendelsesperioden. Skærpelsen skal
    være med til at sikre, at sanktionen for ikke at overholde de
    fastsatte perioder har en generalpræventiv effekt og fjerner
    ethvert incitament for at sælge eller anvende fyrværkeriet
    uden for de tilladte perioder. Særligt for så vidt angår den
    32
    fastsatte anvendelsesperiode, der foreslås indskrænket yder-
    ligere med dette lovforslag, er det relevant, at forbrugerne
    ikke foranlediges til at anvende fyrværkeriet tidligere end
    tilladt, idet forbrugerne har adgang til at erhverve fyrværkeri
    i en periode forud for den foreslåede anvendelsesperiode.
    Vedrørende overtrædelse af salgsperioden, jf. fyrværkeri-
    lovens § 2, stk. 3, forudsætter det som udgangspunkt en
    bødestørrelse på ikke under 10.000 kr. i tilfælde, hvor der
    sælges fyrværkeri, der er beregnet til forbrugere, i detailsalg
    uden for perioden fra den 15.-31. december. Der vil i ud-
    gangspunktet ikke være grundlag for at fastsætte en lavere
    bødestørrelse for overtrædelse af salgsperioden, idet der er
    tale om, at overtrædelsen foretages af en erhvervsdrivende,
    som dels kan opnå økonomiske fordele ved overtrædelsen,
    og dels skal kende til lovgivningen vedrørende de produkter,
    den pågældende forhandler.
    Vedrørende overtrædelse af anvendelsesperioden, jf. fyr-
    værkerilovens § 2, stk. 4, der foreslås ændret ved lovfor-
    slagets § 1, nr. 1, forudsætter det som udgangspunkt en
    bødestørrelse på ikke under 2.500 kr. for privatpersoners an-
    vendelse af fyrværkeri, der er beregnet til forbrugere, uden
    for den foreslåede anvendelsesperiode den 31. december og
    1. januar. Denne bødestørrelse bør anvendes selv ved en
    forbrugers anvendelse af en beskeden mængde fyrværkeri,
    idet anvendelse af selv beskedne mængder kan være til stor
    gene for andre personer, dyr og miljøet, f.eks. i form af
    støjgener og forurening grundet nedfald m.v.
    Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes
    konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
    stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
    fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-
    krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-
    digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-
    sættelse i straffelovens kapitel 10.
    Til § 2
    Til nr. 1
    Det fremgår af § 2, stk. 1, i produktloven, at loven fin-
    der anvendelse på en række produkter m.v., der er omfattet
    af nærmere angivne direktiver og forordninger i bestemmel-
    sens nr. 1-40.
    Det følger af forarbejderne til § 2, jf. Folketingstidende
    2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 46, at den
    foreslåede § 2 beskriver, hvilke produkter lovforslaget finder
    anvendelse på. Fælles for produkterne i lovforslagets § 2,
    stk. 1, er, at de alle er reguleret af EU-retsakter. Retsakter-
    ne indeholder en række krav, herunder materielle krav til
    konstruktion og fremstilling af produkter, men også formelle
    krav til mærkning og overensstemmelsesvurdering m.v.
    Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1, at loven finder anvendel-
    se på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produkt-
    sikkerhed i almindelighed. Direktivet om produktsikkerhed
    i almindelighed afløses af Europa-Parlamentets og Rådets
    forordning om produktsikkerhed i almindelighed (GPSR),
    som trådte i kraft den 12. juni 2023. Forordningen finder en-
    delig anvendelse den 13. december 2024, hvilket er samme
    dato, som direktivet om produktsikkerhed i almindelighed
    ophæves med virkning fra.
    Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 2, at loven finder anven-
    delse på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om maski-
    ner. Direktivet om maskiner afløses af Europa-Parlamentets
    og Rådets forordning om maskiner, som trådte i kraft den
    19. juli 2023. Forordningen finder delvist anvendelse i de
    kommende år frem mod endelig anvendelse den 20. januar
    2027. Der vil således være en periode, hvor både direktivet
    om maskiner og forordningen om maskiner finder anvendel-
    se, inden direktivet om maskiner ophæves med virkning fra
    den 20. januar 2027.
    Der foreslås indsat et nyt § 2, stk. 1, nr. 41, hvorefter lo-
    ven finder anvendelse på produkter omfattet af Europa-Par-
    lamentets og Rådets forordning om maskiner.
    Der foreslås endvidere indsat et nyt § 2, stk. 1, nr. 42,
    hvorefter loven finder anvendelse på produkter omfattet af
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktsik-
    kerhed i almindelighed.
    Forslaget vil medføre, at produkter, omfattet af henholds-
    vis forordningen om maskiner og forordningen om pro-
    duktsikkerhed i almindelighed, bliver omfattet af produktlo-
    ven. Virkningen vil være, at produktloven, herunder kontrol-
    myndighedens kontrolbeføjelser, som er påkrævet at fastsæt-
    te i medfør af de pågældende forordninger og markedsover-
    vågningsforordningen, finder anvendelse i relation til de
    nævnte forordninger.
    Til nr. 2
    Det følger af § 3 i produktloven, at loven finder anvendel-
    se, medmindre der findes særlige bestemmelser med samme
    formål i anden lovgivning, som gennemfører eller supplerer
    EU-harmoniseringsretsakterne omfattet af § 2, stk. 1, nr.
    2-40, og som på en mere specifik måde regulerer særlige
    markedsovervågnings- og håndhævelsesaspekter.
    Med den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 41, vil
    forordningen om maskiner være omfattet af produktlovens
    anvendelsesområde.
    Det foreslås, at § 3 ændres, så »nr. 2-40« ændres til »nr.
    2-41«.
    Henvisningen i § 3 vil fremover være til § 2, stk. 1, nr.
    2-41.
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med
    lovforslagets § 2, nr. 1, indsættes et nyt nr. 41 om forordnin-
    gen om maskiner.
    Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-
    gets § 2, nr. 1.
    Til nr. 3
    Det følger af § 4, nr. 5, i produktloven, at der ved loven
    forstås ’produktforordninger’, som en samlet betegnelse for
    forordningerne i § 2, stk. 1, nr. 25-40.
    Med de foreslåede nye bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 41
    og 42, vil der med ”produktforordninger” forstås forordnin-
    gerne i § 2, stk. 1, nr. 25-42.
    33
    Det foreslås på den baggrund, at § 4, nr. 5, ændres, så »nr.
    25-40« ændres til »nr. 25-42«.
    Henvisningen i § 4, nr. 5, vil fremover være til § 2, stk. 1,
    nr. 25-42.
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der ved
    lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås indsat to nye numre i §
    2, stk. 1, nr. 41 og 42, for så vidt angår forordningen om
    maskiner og forordningen om produktsikkerhed i alminde-
    lighed.
    Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.
    1.
    Til nr. 4
    I henhold til produktlovens kapitel 3 fører Sikkerhedssty-
    relsen og andre relevante kontrolmyndigheder kontrol med,
    at produkter omfattet af loven lever op til de gældende
    krav. Det gælder eksempelvis kontrolmyndighedens mulig-
    hed for at indhente oplysninger fra f.eks. erhvervsdrivende,
    jf. lovens § 10, kontrolmyndighedens mulighed for at fø-
    re kontrol på erhvervsmæssige lokaliteter, jf. lovens § 11,
    stk. 1, eller kontrolmyndighedens mulighed for at træffe
    afgørelser over for erhvervsdrivende, i det omfang et pro-
    dukt ikke er i overensstemmelse med reglerne, jf. lovens
    § 14. Produktloven suppleres af bekendtgørelser og EU-rets-
    akter, som indeholder de produktspecifikke krav. Der er ikke
    i loven fastsat regler om muligheden for at føre kontrol med
    virksomhederne, herunder om virksomhederne har procedu-
    rer med henblik på at sikre, at produkter, som virksomheder-
    ne gør tilgængelige på markedet, er lovlige.
    Det foreslås at i § 9, stk. 5, at kontrolmyndigheden kan
    føre kontrol med en erhvervsdrivendes procedurer for at
    sikre, at et produkt er i overensstemmelse med kravene i § 5,
    stk. 1, i det omfang den erhvervsdrivende skal have sådanne
    procedurer.
    Med forslaget vil kontrolmyndigheden kunne føre kontrol
    med erhvervsdrivendes procedurer for at markedsføre lovli-
    ge produkter. Der vil således være tale om markedsovervåg-
    ning, som er virksomhedsbaseret, og som skal virke som et
    supplement til den produktbaserede og traditionelle form for
    markedsovervågning på området. På den måde vil det være
    muligt at føre kontrol med erhvervsdrivende og deres proce-
    durer, uden at kontrollen baseres på et eller flere produkter.
    Bestemmelsen pålægger ikke virksomhederne yderligere
    forpligtelser, og bestemmelsen kan således anvendes til en
    kontrol af, hvorvidt virksomheden lever op til de forpligtel-
    ser for den pågældende virksomhed, der allerede fremgår af
    reglerne. Forpligtelserne vil således afhænge af, hvilke pro-
    dukter den erhvervsdrivende gør tilgængelige på markedet,
    og hvorvidt der f.eks. er tale om en fabrikant, importør eller
    distributør.
    Kontrollen vil i den henseende kunne omfatte en gennem-
    gang af, hvorvidt virksomheden har tilstrækkelige procedu-
    rer i forhold til dokumentation, opbevaring af dokumenta-
    tion i den påkrævede tidsperiode, håndtering af farlige pro-
    dukter og håndtering af klager m.v., så virksomheden er i
    stand til at være regelefterlevende.
    Kontrollen efter den foreslåede bestemmelse vil være et
    tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Det indebærer at
    kontrollen vil skulle gennemføres i overensstemmelse med
    retssikkerhedsloven. Tvangsindgreb vil kun finde anvendel-
    se, hvis det skønnes nødvendigt for løsning af opgaver ef-
    ter produktloven, regler udstedt i medfør af loven, produkt-
    forordninger eller markedsovervågningsforordningen for så
    vidt angår produktlovens anvendelsesområde. Det alminde-
    lige proportionalitetsprincip og proportionalitetsprincippet i
    retssikkerhedslovens § 2 indebærer herved, at myndigheden
    til enhver tid er forpligtet til at anvende den mindst indgri-
    bende foranstaltning, der er tilstrækkelig til opnåelse af for-
    målet.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.2 i lovforslagets almin-
    delige bemærkninger.
    Det foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 6 i § 9,
    hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om kontrollen med virksomheder, jf. stk. 5.
    Den forslåede bestemmelse vil bemyndige erhvervsmini-
    steren til at kunne fastsætte nærmere regler ved bekendtgø-
    relse om kontrollen, som foreslås i § 9, stk. 5.
    De nærmere regler kan omfatte kontrolmyndighedens
    adgang til at indhente oplysninger fra den erhvervsdriven-
    de. Kontrollen efter stk. 5 vedrører den erhvervsdrivendes
    procedurer for at sikre, at produkter er i overensstemmel-
    se med lovens § 5, stk. 1, i det omfang procedurerne er
    påkrævede. Det kan efter omstændighederne være omkost-
    ningstungt eller vanskeligt for den erhvervsdrivende at føre
    dokumentation for tilstedeværelsen af de nødvendige proce-
    durer. Bestemmelsen vil derfor kunne anvendes til at fast-
    sætte regler om, at dokumentationen f.eks. kan føres i form
    af en redegørelse over for kontrolmyndigheden.
    De nærmere regler kan endvidere omfatte bestemmelser
    om kontrolmyndighedens mulighed for at reagere over for
    den erhvervsdrivende for så vidt angår manglende regelef-
    terlevelse. Der kan således fastsættes regler om kontrolmyn-
    dighedens mulighed for at påbyde den erhvervsdrivende, at
    denne iværksætter nærmere bestemte foranstaltninger for at
    bringe et ulovligt forhold vedrørende procedurer til ophør.
    Til nr. 5
    Det følger af produktlovens § 11, stk. 1, at kontrolmyn-
    digheden til enhver tid mod behørig legitimation og uden
    retskendelse har adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter
    og transportmidler, hvor der kan findes produkter, som er
    omfattet af lovens anvendelsesområde. Adgangen omfatter
    tillige private lokaliteter, hvor elevatorer og andet løfteud-
    styr, trykbærende udstyr, elektrisk materiel og gasmateriel
    måtte være opstillet eller opbevaret, i det omfang det er
    påkrævet for at føre kontrol, jf. § 9.
    Det foreslås, at det i § 11, stk. 1, indsættes som 3. pkt.,
    at adgangen til enhver tid mod behørig legitimation med
    henblik på kontrol af en virksomheds procedurer, jf. § 9, stk.
    5, eller regler fastsat i medfør af § 9, stk. 6, ikke omfatter
    transportmidler eller private lokaliteter og kun kan foregå
    mod forudgående retskendelse.
    34
    Virkningen af bestemmelsen vil være, at kontrolmyndig-
    heden til enhver tid mod behørig legitimation og ved forud-
    gående retskendelse kan opnå adgang til erhvervsmæssige
    lokaliteter for at føre kontrol med en virksomheds procedu-
    rer i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 5 og
    6, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.
    Med forslaget i 3. pkt. gives kontrolmyndigheden mulig-
    hed for at opnå adgang til erhvervsmæssige lokaliteter for
    at føre kontrol med en virksomheds procedurer i henhold til
    jf. den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 5, og regler fastsat
    i medfør af § 9, stk. 6. I modsætning til bestemmelsens 1.
    og 2. pkt., som indeholder en særegen undtagelse fra kravet
    om retskendelse, vil det dog i så fald være en betingelse, at
    kontrolmyndigheden indhenter en retskendelse for at kunne
    opnå adgang.
    Det bemærkes i den henseende, at bestemmelserne i både
    1. og 2. pkt. og det foreslåede 3. pkt., alene vedrører kon-
    trolsituationer, hvor en erhvervsdrivende modsætter sig et
    kontrolbesøg, som kontrolmyndigheden finder nødvendigt
    at udføre. Den foreslåede bestemmelse afskærer således
    kontrolmyndigheden fra at opnå adgang til erhvervsmæssi-
    ge lokaliteter uden forudgående retskendelse, når det føres
    kontrol med en virksomheds procedurer, jf. den foreslåede
    bestemmelse i § 9, stk. 5, og regler fastsat i medfør af §
    9, stk. 6. Det vil endvidere ikke være muligt for kontrolmyn-
    digheden at opnå adgang til transportmidler eller private
    lokaliteter for at føre kontrol med procedurer uden retsken-
    delse.
    Adgang i henhold til den foreslåede bestemmelse vil ud-
    gøre et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, hvorfor
    retssikkerhedsloven finder anvendelse. Det indebærer bl.a.,
    at kontrollen vil skulle udføres i overensstemmelse med
    relevante bestemmelser i retssikkerhedsloven, herunder pro-
    portionalitetsprincippet i lovens § 2 og reglerne om varsling
    i lovens § 5.
    Der henvises til pkt. 2.2.3 og 2.2.3.2 i lovforslagets almin-
    delige bemærkninger.
    Til nr. 6
    Produktlovens § 11, stk. 2, § 20, stk. 1, § 21 og § 36, stk.
    1, indeholder henvisninger til produktlovens § 14.
    Med den foreslåede nye bestemmelse i § 14, stk. 2, i
    produktloven bliver § 14 til § 14, stk. 1.
    Det foreslås på den baggrund i § 11, stk. 2, 2. pkt., § 20,
    stk. 1, § 21 og § 36, 1. pkt., at »§§ 13 og 14« ændres til »§
    13, § 14, stk. 1«
    Henvisningen til § 14 i de pågældende bestemmelser vil
    fremover være til § 14, stk. 1.
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der ved
    lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås indsat et nyt stk. 2 i produkt-
    lovens § 14.
    Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.
    8.
    Til nr. 7
    Produktlovens § 12, stk. 3 og 4, indeholder henvisninger
    til produktlovens § 14.
    Med den foreslåede nye bestemmelse i § 14, stk. 2, i
    produktloven bliver § 14 til § 14, stk. 1.
    Det foreslås på den baggrund i § 12, stk. 3, 2. pkt. og stk.
    4, 2. pkt., at »§§ 13 og 14« ændres til »§ 13, § 14, stk. 1,«.
    Henvisningen til § 14 i de pågældende bestemmelser vil
    fremover være til § 14, stk. 1.
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der ved
    lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås indsat et nyt stk. 2 i produkt-
    lovens § 14.
    Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.
    8.
    Til nr. 8
    Efter produktlovens § 14 kan kontrolmyndigheden udste-
    de påbud til enhver, der har bragt et produkt i omsætning,
    eller som har været et led i afsætningen af et produkt, i
    de tilfælde hvor det er konstateret, at produktet ikke er i
    overensstemmelse med reglerne, eller den erhvervsdrivende
    ikke har levet op til sine forpligtelser efter loven.
    Bestemmelsen kan endvidere benyttes i situationer, hvor
    produktet er i overensstemmelse med de produktspecifikke
    regler, men alligevel udgør en risiko, jf. § 5, stk. 1, nr. 3. På-
    buddet efter § 14 kan indeholde syv nærmere oplistede for-
    anstaltninger, hvor de mindst indgribende foranstaltninger
    nævnes først og de mest indgribende til sidst. Der må ikke
    anvendes mere indgribende foranstaltninger end nødvendigt
    for at opnå formålet. Der kan opstå tilfælde, hvor en eller
    flere af bestemmelserne anvendes på samme tid for at sikre,
    at der træffes effektive foranstaltninger for at imødegå faren
    ved produktet. Bestemmelsen giver således kontrolmyndig-
    heden mulighed for at udstede påbud med henblik på at
    sikre produktsikkerheden.
    Det foreslås i § 14, stk. 2, at kontrolmyndigheden kan
    udstede advarsel for en overtrædelse af denne lov, regler
    fastsat i medfør af denne lov, produktforordninger eller mar-
    kedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs
    anvendelsesområde.
    Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kontrolmyn-
    digheden kan udstede advarsler for overtrædelse af regler-
    ne. Virkningen heraf vil være, at kontrolmyndigheden får
    kompetence til at udstede en advarsel som administrativ
    sanktion for en overtrædelse.
    En advarsel vil være en afgørelse i forvaltningslovens for-
    stand. En advarsel indebærer derfor, at parten i en afgørel-
    sessag tildeles en række partsbeføjelser, som bl.a. omfatter
    retten til partsaktindsigt og partshøring, og at der er krav til
    selve afgørelsen, herunder krav om begrundelse.
    Bestemmelsen vil kunne anvendes i tilfælde, hvor der
    konstateres en overtrædelse af reglerne, men hvor karakte-
    ren af den begåede overtrædelse sammenholdt med sagens
    øvrige konkrete og individuelle omstændigheder tilsiger, at
    et mindre indgribende middel end politianmeldelse er til-
    strækkeligt og mere proportionalt med overtrædelsen, men
    35
    hvor det samtidig vurderes, at der skal sanktioneres yderli-
    gere end at give påbud eller forbud.
    En advarsel skal kunne tildeles pr. produktområde. Pro-
    duktloven regulerer et stort antal overordnede produktom-
    råder, eksempelvis legetøj, elevatorer, elektrisk materiel,
    fyrværkeri og tekstilmærkning mfl. Et produktområde skal
    således forstås som en gruppe af produkter inden for samme
    område. Det foreslåede har den virkning, at der kan tildeles
    en advarsel for en konstateret overtrædelse ved eksempelvis
    et legetøjsprodukt, der ikke er i overensstemmelse med reg-
    lerne, og efterfølgende tilsvarende få tildelt en advarsel for
    et elektrisk produkt, der ikke lever op til reglerne, uden at
    der nødvendigvis foretages politianmeldelse.
    En tildelt advarsel vil være tidsbegrænset og udløber ef-
    ter en periode på 2 år, gældende fra det tidspunkt hvor
    advarslen udstedes af kontrolmyndigheden. Virkningen af,
    at en advarsel gøres tidsbegrænset, er, at en ny og lignende
    overtrædelse inden for samme produktområde inden for 2 år
    som udgangspunkt vil medføre politianmeldelse af den nye
    overtrædelse, hvis sagens konkrete og individuelle omstæn-
    digheder i øvrigt tilsiger, at en skærpet foranstaltning bør
    anvendes. Modsat har det endvidere den virkning, at en ny
    og lignende overtrædelse inden for samme produktområde,
    der er begået efter udløb af den 2-årige periode, ikke nød-
    vendigvis medfører, at der foretages politianmeldelse.
    Virkningen af bestemmelsen vil endvidere være, at der
    ikke foretages politianmeldelse med indstilling til bøde, når
    der tildeles en administrativ advarsel for en overtrædelse,
    hvorefter sagen anses for sluttet.
    Det vil bero på en konkret, individuel og skønsmæssig
    vurdering foretaget af kontrolmyndigheden, hvilken reakti-
    onsmulighed der anvendes i det konkrete tilfælde. Der hen-
    vises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9.
    Til nr. 9
    Der findes ingen tilsvarende bestemmelse om kontrol-
    myndighedens muligheder for at slutte en sag i gældende
    ret. Det følger imidlertid af almindelige forvaltningsretlige
    principper, at offentlige myndigheder har en generel vejled-
    ningsforpligtelse over for borgerne. Vejledningsforpligtigel-
    sen indebærer, at myndigheden i nødvendigt omfang yder
    vejledning og bistand til borgere, der henvender sig om
    spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Denne for-
    pligtigelse medfører, at kontrolmyndigheden yder vejledning
    og bistand til borgere og virksomheder, der henvender sig,
    herunder med spørgsmål eller andre forespørgsler inden
    for produktlovens anvendelsesområde. Endvidere indebærer
    vejledningsforpligtelsen, at borgere og virksomheder orien-
    teres om betydningen af reglerne på området, herunder hvor-
    dan kravene lettest og mest effektivt kan opfyldes.
    Kontrolmyndighederne, jf. produktlovens § 9, har på bag-
    grund af gældende ret, og henset til bemærkningerne i pro-
    duktloven, haft praksis for at politianmelde de erhvervsdri-
    vende, der ikke overholder reglerne, i det omfang kontrol-
    myndigheden på baggrund af sagens omstændigheder har
    vurderet, at strafbarhedsbetingelserne er opfyldt.
    Det foreslås i § 14 a, at kontrolmyndigheden kan slutte en
    sag om overtrædelse af denne lov, regler fastsat i medfør af
    denne lov, produktforordninger eller markedsovervågnings-
    forordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområ-
    de, med vejledning, forbud, jf. § 13, § 16, stk. 1, og § 16 a,
    stk. 2, påbud, jf. § 14, stk. 1, § 15, stk. 2, § 16, stk. 2, § 16 a,
    stk. 1, og § 17, eller advarsel, jf. § 14, stk. 2.
    Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kontrolmyn-
    digheden kan slutte en sag, hvor der er konstateret en
    overtrædelse af reglerne, med enten vejledning, forbud, på-
    bud eller advarsel. Når kontrolmyndigheden konstaterer en
    overtrædelse af produktloven, regler fastsat i medfør af lo-
    ven, produktforordninger eller markedsovervågningsforord-
    ningen, for så vidt angår lovens anvendelsesområde, vil be-
    stemmelsen give mulighed for at slutte sagen administrativt,
    uden at der foretages politianmeldelse. Det foreslåede har
    således den virkning, at der som udgangspunkt ikke foreta-
    ges politianmeldelse af overtrædelsen, men at sagen anses
    for sluttet ved kontrolmyndighedens valg af reaktion.
    Det vil skulle vurderes af kontrolmyndigheden, om en sag
    sluttes med vejledning, forbud, påbud eller advarsel. Det
    vil bero på kontrolmyndighedens foretagne skøn, hvilken re-
    aktion der konkret kan anvendes for overtrædelsen, på bag-
    grund af sagens konkrete og individuelle omstændigheder
    med inddragelse af relevante momenter. Der kan ikke opstil-
    les præcise og udtømmende retningslinjer for, hvornår en
    sag kan sluttes med henholdsvis vejledning, forbud, påbud
    eller advarsel. Det beror altid på et samlet skøn af sagens
    individuelle og konkrete omstændigheder med inddragelse
    af skærpende såvel som formildende omstændigheder.
    Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke vil
    afskære kontrolmyndigheden fra at foretage politianmeldel-
    se af en overtrædelse, men bestemmelsen giver mulighed
    for at anvende andre sanktionsformer, hvis det vurderes me-
    re proportionalt og hensigtsmæssigt at benytte et mindre
    indgribende middel, henset til overtrædelsens karakter og
    sagens konkrete og individuelle omstændigheder. Hvis kon-
    trolmyndigheden benytter muligheden for at slutte en sag
    administrativt efter den foreslåede bestemmelse, har det den
    virkning, at overtrædelsen ikke som udgangspunkt anmeldes
    til politiet.
    Det vil være udgangspunktet, at vejledning anvendes
    ved helt små og milde overtrædelser af bagatelagtig karak-
    ter. Som eksempler kan nævnes, hvor fabrikantens adresse
    kun delvist er angivet på et produkt, eller at der mangler
    tekstilmærkning på dansk, men at information om materialet
    i øvrigt fremgår på engelsk.
    Andre eksempler kan være manglende dansk brugsanvis-
    ning, forudsat at produktet har en karakter, der gør, at det
    ikke kan anvendes forkert, eller at der i brugsanvisningen
    mangler en uvæsentlig, men lovpligtig oplysning, der ik-
    ke har betydning for brugerens sikre anvendelse af produk-
    tet. Eksemplerne er ikke udtømmende, ligesom det ikke er
    udelukket, at en overtrædelse, som nævnt i eksemplerne,
    sluttes med andet end vejledning. Det vil altid bero på kon-
    trolmyndighedens samlede vurdering af sagens individuelle
    og konkrete omstændigheder.
    36
    Kontrolmyndighedens mulighed for at benytte forbud og
    påbud i forbindelse med en overtrædelse, følger af gældende
    ret, jf. henvisningen til de angivne bestemmelser i ordlyden
    til den foreslåede bestemmelse. Det foreslåede vil medføre,
    at kontrolmyndigheden kan udstede et påbud eller et forbud
    i forbindelse med en konstateret overtrædelse, men uden at
    det er nødvendigt efterfølgende også at foretage politianmel-
    delse med indstilling til bødestraf. Det er udgangspunktet,
    at der udstedes påbud eller forbud, hvor overtrædelsen har
    en karakter, der nødvendiggør handlinger fra den erhvervs-
    drivende med henblik på at sikre overholdelsen af de gæl-
    dende krav til produktet, og eventuelt med henblik på at
    sikre brugerens sikkerhed og sundhed ved anvendelse af
    produktet. Ved valg af påbud vil kontrolmyndigheden skulle
    vælge den mindst indgribende foranstaltning til opfyldelse
    af målet. Er det således tilstrækkeligt, at den konstaterede
    uoverensstemmelse afhjælpes ved fremtidige produktioner
    af produktet, vil den erhvervsdrivende ikke blive påbudt
    at trække produktet tilbage fra markedet. Det beror på en
    konkret og individuel vurdering, dels hvilken type påbud,
    der anvendes, dels om kontrolmyndigheden vurderer, at det
    er tilstrækkeligt at slutte sagen med påbud eller forbud uden
    samtidig politianmeldelse.
    Kontrolmyndighedens mulighed for at tildele en advarsel
    som afslutning på en sag er tiltænkt overtrædelser, hvor
    karakteren, sammenholdt med de øvrige konkrete og indivi-
    duelle omstændigheder, tilsiger, at et mindre indgribende
    middel end politianmeldelse vil være tilstrækkeligt og me-
    re proportionalt med overtrædelsen, men hvor det samtidig
    vurderes, at der skal sanktioneres yderligere end at give
    påbud eller forbud. Som eksempel kan nævnes en fejl eller
    mangel ved et stykke legetøj, eller et elektrisk produkt,
    der har medført en lav risiko ved brugerens anvendelse,
    og hvor den erhvervsdrivende har foretaget de nødvendige
    foranstaltninger for at bringe produktet i overensstemmelse
    med reglerne, og hvor der ikke tidligere er begået en lignen-
    de overtrædelse.
    Kontrolmyndigheden vil kunne anvende de angivne reak-
    tionsmuligheder i kombination. Dette vil medføre, at kon-
    trolmyndigheden kan slutte en sag med eksempelvis både et
    påbud og en advarsel, hvis det skønnes nødvendigt og pro-
    portionalt, henset til overtrædelsens karakter og på baggrund
    af sagens nærmere omstændigheder.
    I den skønsmæssige vurdering, som kontrolmyndigeden
    foretager ved valg af reaktion ved en konstateret overtrædel-
    se, er der flere forskellige omstændigheder, som vil kunne
    inddrages i vurderingen og tillægges vægt. Det vil blandt
    andet være overtrædelsens karakter og omfanget af de kon-
    staterede fejl og mangler. Derudover om det er gentagel-
    sestilfælde, eller der foreligger skærpende omstændigheder,
    som nævnt i produktlovens § 37, stk. 2. Endvidere om den
    pågældende har udvist samarbejdsvillighed og frivilligt har
    foretaget foranstaltninger med henblik på at sikre overhol-
    delsen af de gældende krav til produktet, eller modsat om et
    eventuelt meddelt påbud ikke er efterkommet, eller der ikke
    er reageret på kontrolmyndighedens henvendelser.
    Det vil også have betydning, om kontrolmyndigheden har
    foretaget vejledning, meddelt forbud, påbud eller udstedt
    advarsel for en tidligere overtrædelse mod samme erhvervs-
    drivende. Andre omstændigheder, der vil kunne tillægges
    betydning, er størrelsen på virksomheden, herunder antal
    ansatte og virksomhedens samlede omsætning, idet dette
    kan give en indikation for graden af virksomhedens profes-
    sionalisme, eller om der modsat er tale om en hobbyvirk-
    somhed. Det vil også kunne være antallet af produkter, der
    er solgt, og om produktet er solgt via en hjemmeside med
    deraf større geografisk udbredelse, idet dette indikerer den
    potentielle skadevirkning ved salg af produktet. De nævn-
    te omstændigheder er ikke udtømmende eksempler, og det
    vil altid bero på en konkret og individuel vurdering på bag-
    grund af sagens samlede omstændigheder, ligesom det er en
    skønsmæssig vurdering af kontrolmyndigheden, hvordan de
    forskellige momenter vægtes i det konkrete tilfælde.
    Kontrolmyndigheden vil fortsat have mulighed for at fore-
    tage politianmeldelse for konstaterede overtrædelser. Det er
    udgangspunktet, at der vil blive foretaget politianmeldelse
    af overtrædelser, der er af grovere eller alvorligere karakter,
    i gentagelsestilfælde eller ved tilstedeværelse af skærpende
    omstændigheder. Det kan eksempelvis være, hvor den kon-
    staterede fejl eller mangel har medført en høj risiko ved bru-
    gerens anvendelse af produktet, eller hvor der er sket skade
    på personer eller ejendom. Politianmeldelse af grovere og
    alvorligere sager vil også være udgangspunktet, selvom den
    erhvervsdrivende har foretaget handlinger med henblik på at
    bringe produktet i overensstemmelse med reglerne og ikke
    tidligere har begået en lignende overtrædelse.
    Den foreslåede bestemmelse har således den virkning, at
    overtrædelser kan sluttes administrativt af kontrolmyndighe-
    den uden politianmeldelse.
    Til nr. 10
    Det følger af produktlovens § 17, at kontrolmyndigheden
    kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller
    fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i
    overensstemmelse med regler i loven, regler fastsat i medfør
    af loven eller forordninger omfattet af lovens anvendelses-
    område.
    Det foreslås at § 17 ændres, så »ændre eller fjerne« æn-
    dres til »ændre, fjerne eller advare«.
    Med den foreslåede bestemmelse vil kontrolmyndigheden
    således både kunne påbyde ejeren af en online grænseflade
    at advare om, ændre eller fjerne indhold, der henviser til et
    ulovligt produkt.
    I overensstemmelse med bemærkningerne til den gælden-
    de § 17 i produktloven, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg
    A, L 179 som fremsat, side 78, foreslås ændringen med
    henblik på at sikre korrekt implementering af markedsover-
    vågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. i.
    Det vil med den foreslåede bestemmelse fremgå udtrykke-
    ligt af § 17, at kontrolmyndigheden ikke alene kan påbyde
    ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold,
    men at myndigheden også kan påbyde, at en advarsel om
    et produkt vises til brugerne, når de får adgang til en online-
    37
    grænseflade. Virkningen af ændringen vil derfor være, at
    kontrolmyndigheden kan påbyde ejeren af en onlinegrænse-
    falde at advare om indhold.
    Til nr. 11
    Det fremgår af produktlovens § 18, stk. 1, at der kan ske
    blokering af en onlinegrænseflade, hvis et påbud efter §
    17 ikke er efterkommet, eller onlinegrænsefladen gentagne
    gange har solgt eller formidlet salg af produkter, der udgør
    en alvorlig risiko.
    Det foreslås i § 18, stk. 1, at der kan ske blokering af en
    onlinegrænseflade, hvorfra et produkt er gjort tilgængeligt
    på markedet, hvis et påbud efter § 17 ikke er efterkommet,
    eller hvis der inden for en periode på 2 år er konstateret
    og dokumenteret tre eller flere tilfælde, hvor der fra online-
    grænsefladen er gjort produkter, som udgør en alvorlig risi-
    ko, tilgængelige på markedet målrettet brugere i Danmark.
    Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen vil det
    ikke som efter den gældende bestemmelse være en forud-
    sætning for at blokere en onlinegrænseflade, at der er sket
    et salg eller formidlet salg af produkter, der udgør en alvor-
    lig risiko. Det vil med den foreslåede bestemmelse være til-
    strækkeligt, at der på en onlinegrænseflade gentagne gange
    er gjort et produkt tilgængeligt på markedet, der udgør en
    alvorlig risiko.
    For så vidt angår vurderingen af, om et produkt udgør
    en alvorlig risiko, skal kontrolmyndigheden foretage en risi-
    kovurdering i overensstemmelse med definitionen af et pro-
    dukt, der udgør en alvorlig risiko, i markedsovervågnings-
    forordningens artikel 3, nr. 20. Under hensyntagen til pro-
    duktets normale og forventede anvendelse beror vurderingen
    således på en kombination af sandsynligheden for, at en fare
    forårsager skade, og at skadens sværhedsgrad anses for at
    kræve hurtig indgriben fra markedsovervågningsmyndighe-
    derne, herunder tilfælde, hvor virkningerne af risikoen ikke
    viser sig umiddelbart. Der vil derfor skulle foretages en
    konkret og individuel vurdering af den enkelte overtrædelse
    med henblik på at konstatere, om produktet udgør en alvor-
    lig risiko.
    Vedrørende tilgængeliggørelsen på markedet følger det
    bl.a. af præambelbetragtning nr. 15 til markedsovervåg-
    ningsforordningen, at hvis der er tale om et produkt, der
    udbydes til salg online eller gennem andre former for fjern-
    salg, bør produktet anses for at være gjort tilgængeligt på
    markedet, hvis tilbuddet er målrettet slutbrugere i Unionen.
    Det følger af artikel 6 i markedsovervågningsforordnin-
    gen, at produkter, der udbydes til salg online eller gennem
    andre former for fjernsalg, anses for at være gjort tilgæn-
    gelige på markedet, hvis tilbuddet er målrettet brugere i
    Unionen, og at et tilbud anses for at være målrettet brugere
    i Unionen, hvis den pågældende erhvervsdrivende på en
    hvilken som helst måde retter sine aktiviteter mod en med-
    lemsstat.
    På den baggrund vil ændringen af § 18, stk. 1, medføre, at
    det skal være konstateret og dokumenteret, at et produkt er
    gjort tilgængeligt på markedet, og at produktet er målrettet
    brugere i Danmark.
    I overensstemmelse med præambelbetragtning nr. 15 til
    markedsovervågningsforordningen er kontrolmyndigheden
    således forpligtet til at foretage en analyse fra sag til sag
    for at fastslå, om et tilbud er målrettet brugere i Danmark,
    herunder ved inddragelse af faktorer som muligheden for at
    modtage forsendelse af produktet i Danmark, de tilgængeli-
    ge sprog, der er anvendt, og betalingsmulighederne. Det vil
    således ikke være tilstrækkeligt, at et websted kan tilgås af
    en dansk slutbruger.
    Det følger af bemærkningerne til den gældende bestem-
    melse i § 18, stk. 1, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A,
    L 179 som fremsat, side 79, at der ved gentagne gange af
    salg eller formidling af salg vil være tale om tilfælde, hvor
    en erhvervsdrivende inden for de seneste 2 år har begået
    mindst to lignende forseelser. Med henblik på at tydeliggøre
    retsstillingen fremgår de gentagelsestilfælde, der kan danne
    grundlag for en blokering af en onlinegrænseflade, direkte af
    lovteksten i den foreslåede nyaffattelse af § 18, stk. 1. Den
    foreslåede bestemmelse har derfor den virkning, at der fort-
    sat skal være tale om mindst tre tilfælde af overtrædelser
    inden for en periode på 2 år, for at der vil kunne findes
    grundlag for en blokering af en onlinegrænseflade.
    Der henvises til pkt. 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige
    bemærkninger.
    Til nr. 12
    Den gældende bestemmelse i produktlovens § 37 omhand-
    ler straf. Det følger af § 37, stk. 1, at medmindre strengere
    straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
    den, der overtræder nr. 1-11. Bestemmelsens nr. 1-11 an-
    giver herefter nærmere oplistede overtrædelser af produkt-
    loven, regler fastsat i medfør af produktloven, produktfor-
    ordninger og markedsovervågningsforordningen, for så vidt
    angår produktlovens anvendelsesområde, der straffes med
    bøde.
    Efter produktlovens § 37, stk. 1, nr. 6, er det strafbart
    at overtræde eller undlade at efterkomme en afgørelse fra
    kontrolmyndigheden, jf. §§ 13 eller 14, § 15, stk. 2 eller 3,
    § 16, stk. 1 eller 2, § 16 a eller §§ 17 eller 19. Med bestem-
    melsen er det strafbart at overtræde eller ikke at efterkomme
    kontrolmyndighedens afgørelser efter loven, hvilket navnlig
    er afgørelser om forbud, påbud eller midlertidigt forbud
    udstedt i forbindelse med en overtrædelse af reglerne med
    henblik på at sikre produktsikkerheden. Der henvises til pkt.
    2.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Med den foreslåede nye bestemmelse i § 14, stk. 2, i
    produktloven bliver § 14 til § 14, stk. 1.
    Det foreslås i § 37, stk. 1, nr. 6, at efter »afgørelse« ind-
    sættes »eller anmodning«, »§§ 13 eller 14« ændres til »§ 13,
    § 14, stk. 1« og »§ 16a eller §§ 17 eller 19« ændres til: »§
    16 a, §§ 17, 19 eller § 21«.
    Henvisningen i § 37, stk. 1, nr. 6, til § 14 vil fremover
    være til § 14, stk. 1.
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der ved
    38
    lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås indsat et nyt stk. 2 i produkt-
    lovens § 14.
    Derudover vil ændringen medføre, at det vil være strafbart
    med bøde at undlade at efterkomme kontrolmyndighedens
    anmodning om oplysninger i medfør af § 21.
    Det er væsentligt for kontrolmyndigheden at være i besid-
    delse af oplysningerne, idet disse er nødvendige i vurderin-
    gen af, om effekten af den trufne foranstaltning har været
    tilstrækkelige, eller om yderligere tiltag skal iværksættes for
    at sikre brugerne mod farlige produkter eller mod salg af
    produkter, der ikke lever op til reglerne.
    Med den gældende retsstilling, hvor en undladelse af at ef-
    terkomme kontrolmyndighedens anmodning heraf ikke kan
    sanktioneres, har det ingen konsekvens for den erhvervsdri-
    vende ikke at oplyse kontrolmyndigheden om de trufne for-
    anstaltninger og effekten heraf. Virkningen af det foreslåede
    vil være, at det kan sanktioneres, hvis den erhvervsdrivende
    ikke efterkommer kontrolmyndighedens anmodning om op-
    lysninger i medfør af produktlovens § 21.
    Til nr. 13
    Den gældende bestemmelse i produktlovens § 37, stk. 2,
    fastsætter, at når en overtrædelse, som er nævnt i § 37, stk.
    1, nr. 1 og 3-10, begås på et produktområde, som er omfattet
    af § 2, stk. 1, nr. 1-11 eller 13-40, eller stk. 2, nr. 1-9, kan
    straffen under skærpende omstændigheder stige til fængsel
    indtil 2 år. Det følger herefter af bestemmelsens nr. 1-5,
    hvad der anses som værende skærpende omstændigheder.
    Det er efter nr. 3 en skærpende omstændighed, at der er
    tale om et gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere
    har begået en lignende overtrædelse.
    Efter nr. 5 er det en skærpende omstændighed, når den
    erhvervsdrivende har forsøgt at omgå eller unddrage sig
    kontrolmyndighedens kontrol.
    Det foreslås i § 37, stk. 2, at »13-40« ændres til »13-42«,
    i nr. 3 ændres »har begået en lignende overtrædelse,« til »er
    straffet for en lignende overtrædelse eller«, i nr. 4 ændres
    »øje eller« til »øje.«, og nr. 5 ophæves.
    Henvisningen i § 37, stk. 2, til § 2, stk. 1, nr. 13-40, vil
    fremover være til § 2, stk. 1, nr. 13-42.
    Den foreslåede ændring af stk. 2 er en konsekvens af,
    at der ved lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås indsat to nye
    numre i produktlovens § 2, stk. 1, henholdsvis nr. 41 om
    forordningen om maskiner og nr. 42 om forordningen om
    produktsikkerhed i almindelighed.
    Virkningen af den forslåede ændring er, at overtrædelse
    af forordningen om maskiner og forordningen om produkt-
    sikkerhed i almindelighed under skærpende omstændigheder
    vil kunne straffes med fængsel indtil 2 år.
    Den foreslåede ændring af stk. 2, nr. 3, indebærer, at
    virksomheden tidligere skal være straffet for en lignende
    overtrædelse, for at der kan statueres gentagelsestilfælde,
    som kan danne grundlag for at skærpe straffen. Det har den
    virkning, at virksomheden skal have vedtaget et bødeforlæg
    eller være dømt ved dom for den tidligere overtrædelse, jf.
    princippet i straffelovens § 81, stk. 1, nr. 1. Overtrædelserne
    behøver ikke at være identiske, når de dog er ensartede.
    Forslaget har endvidere den virkning, at det ikke er til-
    strækkeligt, at kontrolmyndigheden gentagne gange har haft
    sager, hvor den pågældende erhvervsdrivendes produkter
    har vist sig ikke at være i overensstemmelse med regler-
    ne. Det er et krav, at de tidligere overtrædelser har været til
    pådømmelse i det strafferetlige system for, at det kan danne
    grundlag for gentagelse efter den foreslåede bestemmelse.
    Den foreslåede ændring af nr. 4 er en konsekvens af den
    foreslåede ophævelse af nr. 5. Der er således tale om en
    lovteknisk ændring.
    Baggrunden for den foreslåede ophævelse af nr. 5 er for
    at sikre harmonisering med det strafferetlige udgangspunkt
    om, at straf for forsøg ofte vil være mindre end for en
    fuldbyrdet forbrydelse, jf. straffelovens § 21. Det er således
    ikke i overensstemmelse hermed, at forsøg på overtrædelse
    af en bestemmelse anses for en skærpende omstændighed.
    Virkningen af den foreslåede ophævelse af nr. 5 er, at
    det ikke anses for en skærpende omstændighed, hvis den
    erhvervsdrivende har forsøgt at omgå eller unddrage sig
    kontrolmyndighedens kontrol.
    Til nr. 14
    I de gældende bestemmelser i produktlovens § 37, stk. 3
    og 4, er der indført et princip om absolut kumulation i tilfæl-
    de, hvor en eller flere overtrædelser pådømmes samtidig, og
    er dermed en fravigelse af straffelovens § 88.
    Det følger af produktlovens § 37, stk. 3, at har nogen ved
    en eller flere handlinger begået flere overtrædelser af loven
    eller regler fastsat i medfør af loven, og medfører overtræ-
    delserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen
    for hver overtrædelse. Har nogen ved en eller flere handlin-
    ger overtrådt loven eller regler fastsat i medfør af loven
    og en eller flere andre love, og medfører overtrædelserne
    idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver
    overtrædelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven
    og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love.
    Det følger videre af produktlovens § 37, stk. 4, at har no-
    gen ved en eller flere handlinger begået flere overtrædelser
    af loven eller regler fastsat i medfør af loven, og medfører
    en af overtrædelserne idømmelse af fængselsstraf, mens en
    anden medfører idømmelse af bøde, idømmer retten en bø-
    de ved siden af fængselsstraffen. Det samme gælder, hvis
    nogen ved en eller flere handlinger har overtrådt loven eller
    regler fastsat i medfør af loven og en eller flere andre love
    og overtrædelsen af loven eller regler fastsat i medfør af
    loven medfører bødestraf og overtrædelsen af den eller de
    andre love medfører fængselsstraf.
    Endelig følger det af produktlovens § 37, stk. 5, at be-
    stemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges, når særlige grunde
    taler herfor.
    Det foreslås, at § 37, stk. 3-5, ophæves, og i stk. 6, som
    bliver stk. 3, ændres: »13-40« til »13-42«.
    Den foreslåede ophævelse af bestemmelserne om absolut
    kumulation vil have den virkning, at strafferettens alminde-
    39
    lige princip om modereret kumulation efter straffelovens §
    88, stk. 1, finder anvendelse. Modereret kumulation indebæ-
    rer, at der ved flere overtrædelser til samtidig pådømmelse
    fastsættes en fælles straf, der efter omstændighederne kan
    være lavere end ved absolut kumulation.
    Når kontrolmyndigheden foretager politianmeldelse af en
    overtrædelse med bødeindstilling, har det foreslåede den
    virkning, at der vil blive indstillet til en modereret, fælles
    bøde, på baggrund af sagens individuelle og konkrete om-
    stændigheder, i stedet for at der sker sammenlægning af
    bøderne for hver overtrædelse.
    Den foreslåede ophævelse har endvidere den virkning,
    at straffelovens § 88 finder anvendelse ved fastsættelse af
    straf i de tilfælde, hvor der både er en lovovertrædelse, der
    medfører fængsel, og en anden overtrædelse, der medfører
    bøde.
    Den foreslåede ophævelse af lovens § 37, stk. 5, er en
    konsekvens af den foreslåede ophævelse af bestemmelserne
    i stk. 3 og 4, hvorefter muligheden for at fravige bestemmel-
    serne, vil være overflødig.
    Det følger af den gældende bestemmelse i produktlovens
    § 37, stk. 6, at i regler, der er udstedt i medfør af denne lov,
    kan der fastsættes straf af bøde. Er produktområdet omfattet
    af § 2, stk. 1, nr. 1-11 eller 13-40, eller stk. 2, nr. 1-9,
    kan der fastsættes straf af bøde eller under skærpende om-
    stændigheder fængsel indtil 2 år. Der kan tillige fastsættes
    forlængede forældelsesfrister på op til 5 år i regler udstedt i
    medfør af loven.
    Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen til §
    2, stk. 1, nr. 13-40, i § 37, stk. 6, som bliver stk. 3, fremover
    vil være til § 2, stk. 1, nr. 13-42.
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med
    lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås indsat nr. 41 og 42 i pro-
    duktlovens § 2, stk. 1. Det foreslåede har den virkning, at
    der for forordningen om maskiner og forordningen om pro-
    duktsikkerhed i almindelighed også kan fastsættes straf af
    bøde, eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil
    2 år, ligesom der kan fastsættes forlængede forældelsesfri-
    ster på op til 5 år for regler udstedt i medfør heraf. Der
    er ikke tiltænkt øvrige indholdsmæssige ændringer i bestem-
    melsen, og formålet med forslaget er således en videreførel-
    se af gældende ret.
    Forslaget har endvidere den virkning, at bestemmelsens
    stk. 6-8 herefter bliver stk. 3-5. Der er ikke tiltænkt ind-
    holdsmæssige ændringer i det forslåede stk. 4 og 5, der er en
    videreførelse af gældende ret.
    Til § 3
    Til nr. 1
    Der findes ikke i elsikkerhedsloven en bestemmelse om,
    at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve oplysninger om, hvordan
    et påbud eller forbud, som er udstedt i medfør af lovens §§
    16-18, er efterkommet.
    Det foreslås i § 19, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve, at
    den, som har modtaget et påbud eller forbud i medfør af
    lovens §§ 16-18, oplyser Sikkerhedsstyrelsen om, hvordan
    foranstaltningerne er truffet, og om effekten heraf.
    Bestemmelsen skal sikre, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræ-
    ve at få oplysninger om, hvordan et eller flere påbud eller
    forbud, den pågældende har modtaget, bliver fulgt uden
    nødvendigvis at foretage en opfølgende fysisk kontrol. Det
    kan eksempelvis være oplysninger om, hvorvidt ejeren eller
    brugeren har ladet en autoriseret elinstallatørvirksomhed fo-
    retage eftersyn af anlægget efter lovens § 16. Det vil bero
    på myndighedens konkrete vurdering, om der er behov for
    at kræve sådanne oplysninger. Hvis der er tale om et påbud,
    vil kravet om oplysningerne sædvanligvis blive stillet som et
    led i påbuddet.
    Oplysningerne er væsentlige for Sikkerhedsstyrelsens vur-
    dering af, om effekten af den afgørelse, der er truffet, har
    været tilstrækkelig. I det omfang det i forbindelse med myn-
    dighedernes opfølgning viser sig, at foranstaltningerne ikke
    har været tilstrækkelige, vil der således kunne iværksættes
    yderligere tiltag med henblik på at sikre, at det elektriske
    anlæg eller de elektriske installationer lever op til gældende
    regler.
    Bestemmelsen afgrænses af det almindelige forbud mod
    selvinkriminering, der følger af § 10 i retssikkerhedsloven
    og af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-
    vention. Er der konkret mistanke om, at det vil fremgå af
    oplysningerne, at den pågældende har begået en strafbar
    handling, kan det ikke kræves, at oplysningerne udleveres. I
    et sådant tilfælde må sagen overlades til politiets efterforsk-
    ning.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2.2 i lovforslagets almin-
    delige bemærkninger.
    Til nr. 2
    Det fremgår af elsikkerhedslovens § 25, at erhvervsmini-
    steren nedsætter Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed som
    et uafhængigt og sagkyndigt råd. Erhvervsministeren rådfø-
    rer sig med rådet om den sikkerhedstekniske udvikling på
    el- og gasområdet. På den baggrund er erhvervsministeren
    forpligtet til at nedsætte Rådet for El- og Gasteknisk Sikker-
    hed.
    Det foreslås i § 25, stk. 1, at erhvervsministeren kan eta-
    blere Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, som kan yde
    rådgivning til ministeren vedrørende den sikkerhedstekniske
    udvikling på el- og gasområdet.
    Med den foreslåede bestemmelse vil erhvervsministeren
    blive bemyndiget til at kunne nedsætte Rådet for El- og
    Gasteknisk Sikkerhed, i det omfang den samtidige politiske
    dagsorden for Sikkerhedsstyrelsen tilsiger dette.
    Det er hensigten, at rådet vil skulle beskæftige sig med
    elteknisk sikkerhed inden for elektriske anlæg, elektriske
    installationer og elektrisk materiel, der falder uden for EU-
    retlig regulering, samt gasteknisk sikkerhed inden for Sik-
    kerhedsstyrelsens ressortområde. Derudover vil rådet i nød-
    vendigt omfang kunne beskæftige sig med spørgsmål af
    sikkerhedsteknisk betydning inden for autorisationsområdet.
    Bestemmelsen vil medføre, at erhvervsministeren ikke er
    40
    forpligtet til at nedsætte og rådføre sig med rådet, som det er
    tilfældet efter den gældende § 25 i elsikkerhedsloven.
    Det foreslås endvidere i § 25, stk. 2, at erhvervsministeren
    kan fastsætte nærmere regler om rådet, herunder om sam-
    mensætning og opgaver.
    Bestemmelsen vil medføre, at erhvervsministeren admini-
    strativt kan fastsætte nærmere regler om rådets sammensæt-
    ning, opgavevaretagelse, udpegningsperiode, sekretariatsbe-
    tjening og andre lignende bestemmelser, der understøtter
    rådets praktiske virke.
    Det forudsættes med de foreslåede bestemmelser i stk. 1,
    og 2, at erhvervsministeren dels kan fastholde etableringen
    af rådet, som erhvervsministeren har nedsat i henhold til
    elsikkerhedslovens § 25, og dels fastsætte nærmere regler
    om rådet, som vil have betydning for de nuværende med-
    lemmer af rådet, der er udpeget i henhold til den gældende
    bestemmelse i elsikkerhedslovens § 26.
    Udpegningen af nuværende medlemmer af rådet i henhold
    til den gældende bestemmelse i elsikkerhedslovens § 26,
    stk. 1, kan således bringes til ophør i forbindelse med æn-
    dringen af rådet, og uden at udpegningsperioden på 4 år, jf.
    elsikkerhedslovens § 26, stk. 2, er udløbet. Udpegningen af
    de nuværende medlemmer vil således ophøre i forbindelse
    med, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
    rådet, herunder om rådets sammensætning, i henhold til den
    foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 2.
    Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil endvidere medfø-
    re, at rådets medlemmer fremadrettet kan udpeges blandt
    de organisationer og statslige virksomheder m.v., der bedst
    afspejler særlige fagkundskaber indenfor de el- og gastek-
    niske udfordringer, som Sikkerhedsstyrelsen står overfor i
    forbindelse med styrelsens regel- og tilsynsarbejde.
    I forlængelse heraf forudsættes det, at rådet fremadrettet
    som udgangspunkt vil skulle bestå af en formand og seks
    ministerudpegede medlemmer. Det vil være muligt at fast-
    sætte nærmere regler om færre eller flere medlemmer. Så-
    fremt der er behov for at inddrage yderligere fagkundskab
    i forbindelse med rådets arbejde, vil der endvidere kunne
    fastsættes regler om, at rådet kan invitere personer, som ikke
    er medlemmer af rådet, til at deltage på rådets møder på lige
    fod med øvrige medlemmer af rådet.
    Der henvises til pkt. 2.3.1.2 i lovforslagets almindelige be-
    mærkninger og de specielle bemærkninger til lovforslagets §
    3, nr. 3.
    Til nr. 3
    Det fremgår af elsikkerhedslovens § 26, stk. 1, at Rådet
    for El- og Gasteknisk Sikkerhed består af 10 medlemmer,
    som udpeges af erhvervsministeren efter indstilling. For-
    manden og 4 andre medlemmer udnævnes blandt person-
    er fra uddannelses- og rådgivningsverdenen, og 4 medlem-
    mer udnævnes blandt personer, der repræsenterer en bred
    sammensætning inden for de relevante brancheorganisatio-
    ner. Derudover udnævnes 1 medlem, der repræsenterer for-
    brugerinteresser. Medlemmerne skal tilsammen repræsente-
    re et højt strategisk niveau, have en bred indsigt og have en
    særlig viden om el- og gasteknisk sikkerhed.
    Efter elsikkerhedslovens § 26, stk. 3, udnævnes medlem-
    merne for en periode på 4 år med mulighed for genudnæv-
    nelse, og hvis et medlem udtræder i løbet af perioden, ud-
    nævnes en efterfølger for resten af perioden, så rådet er
    fuldtalligt. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden, som
    godkendes af erhvervsministeren, jf. § 26, stk. 3. Endelig er
    Sikkerhedsstyrelsen sekretariat for rådet, jf. § 26, stk. 4.
    Det foreslås, at § 26 ophæves.
    Virkningen af det forslåede vil være, at sammensætningen
    af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerheds, herunder antallet
    af medlemmer, ikke vil følge direkte af elsikkerhedsloven.
    Rådets sammensætning og udpegningsperiode m.v. vil
    fremadrettet kunne reguleres på bekendtgørelsesniveau, jf.
    lovforslagets § 3, nr. 2, om den foreslåede bestemmelse i
    elsikkerhedslovens § 25.
    Der henvises til pkt. 2.3.1.2 i lovforslagets almindelige be-
    mærkninger og de specielle bemærkninger til lovforslagets §
    3, nr. 2.
    Til nr. 4
    Det følger af § 34, stk. 1, nr. 2, at medmindre strengere
    straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
    den, der tilsidesætter oplysningspligten i § 13, stk. 2.
    Det foreslås, at der i § 34, stk. 1, nr. 2, efter » § 13, stk. 2,«
    indsættes »og § 19,«.
    Den forslåede ændring vil medføre, at § 34, stk. 1, nr. 2,
    udvides til også at omfatte § 19, som foreslås indsat efter §
    18 i lovforslagets § 3, nr. 1. Efter den foreslåede § 19 kan
    Sikkerhedsstyrelsen kræve, at den, som er pålagt at træffe
    foranstaltninger i medfør af §§ 16-18, oplyser Sikkerheds-
    styrelsen om, hvordan foranstaltningerne er truffet og om
    effekten heraf.
    Virkningen af den foreslåede ændring vil således være, at
    det er strafbart for virksomheder, ejere og brugere ikke at ef-
    terkomme Sikkerhedsstyrelsens anmodning om oplysninger
    i henhold til § 19.
    Bestemmelsen afgrænses af det almindelige forbud mod
    selvinkriminering, der følger af § 10 i retssikkerhedsloven,
    og af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-
    vention.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2.2 i lovforslagets almin-
    delige bemærkninger.
    Til § 4
    Til nr. 1
    Der er ikke i tilgængelighedsloven fastsat en forpligtelse
    for ressortministrene til at udarbejde vejledninger eller lig-
    nende til brug for mikrovirksomheders opfyldelse af lovens
    krav.
    Det foreslås, at der i tilgængelighedslovens kapitel 2 efter
    § 13 som ny § 13 a, indsættes en bestemmelse, hvorefter
    erhvervsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren
    41
    og transportministeren udarbejder retningslinjer og redska-
    ber til mikrovirksomheder til brug for virksomhedernes op-
    fyldelse af tilgængelighedskravene i denne lov og regler
    fastsat i medfør af denne lov.
    Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemen-
    tere tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 6, hvoraf det
    fremgår, at medlemsstaterne giver mikrovirksomheder ret-
    ningslinjer og redskaber for at lette anvendelsen af de nati-
    onale foranstaltninger til gennemførelse af direktivet. Det
    fremgår endvidere, at medlemsstaterne udarbejder disse red-
    skaber i samråd med relevante interessenter.
    Det vil være de enkelte ressortministerier, der er ansvarlig
    for, at der udarbejdes de i bestemmelsen nævnte retningslin-
    jer og redskaber inden for ministeriernes respektive ressor-
    tområder i henhold til tilgængelighedsloven.
    Det betyder, at erhvervsministeren vil være ansvarlig for
    udarbejdelsen for så vidt angår alle produkter, der er omfat-
    tet af tilgængelighedslovens § 1, stk. 1, med undtagelse af
    stk. 1, nr. 4, vedrørende forbrugerterminaludstyr med inter-
    aktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til elektroniske
    kommunikationstjenester. Derudover vil erhvervsministeren
    også være ansvarlig for udarbejdelsen på områderne for tje-
    nester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester, tje-
    nester til personbefordring med skibe, forbrugerorienterede
    banktjenester, e-bøger og e-handelstjenester, jf. tilgængelig-
    hedslovens § 1, stk. 2, nr. 2, 3 og 4-6. Klima-, energi- og
    forsyningsministeren vil være ansvarlig for udarbejdelsen
    for så vidt angår forbrugerterminaludstyr med interaktiv da-
    tabehandlingskapacitet, der anvendes til elektroniske kom-
    munikationstjenester, jf. tilgængelighedslovens § 1, stk. 1,
    nr. 4, og elektroniske kommunikationstjenester, jf. § 1, stk.
    2, nr. 1. Endelig vil transportministeren være ansvarlig for
    udarbejdelsen for så vidt angår tjenester til personbefordring
    med fly, bus og tog, jf. tilgængelighedslovens § 1, stk. 2, nr.
    3.
    De pågældende retningslinjer og redskaber vil kunne ud-
    arbejdes som generelle vejledninger, der ikke kun kan an-
    vendes af mikrovirksomheder, men også af virksomheder i
    større skala.
    Til nr. 2
    Det fremgår af tilgængelighedslovens § 49, stk. 1, at er
    et produkt eller en tjeneste ikke i overensstemmelse med
    tilgængelighedskravene i loven eller regler fastsat i med-
    før heraf, kan kontrolmyndigheden påbyde den erhvervsdri-
    vende at bringe forholdene i orden inden for en nærmere
    angivet frist. Efter stk. 2 kan kontrolmyndigheden påbyde
    den erhvervsdrivende at stoppe salget eller udbuddet af pro-
    duktet eller tjenesten eller at trække produktet tilbage fra
    markedet inden for en nærmere angivet frist, hvis ikke de
    uoverensstemmende forhold bringes i orden inden for fristen
    efter stk. 1.
    Det foreslås i § 49 at indsætte et nyt stk. 2, hvor kontrol-
    myndigheden kan påbyde den erhvervsdrivende, der handler
    med produkter, at bringe forholdene nævnt i stk. 1, nr. 1-7, i
    orden inden for en nærmere angivet frist.
    Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemen-
    tere tilgængelighedsdirektivets artikel 22. Det fremgår af ar-
    tiklen, at medlemsstaterne skal pålægge den erhvervsdriven-
    de at bringe manglende opfyldelse af kravene til ophør, hvis
    medlemsstaterne konstaterer, at de formelle krav i artiklens
    litra a-g ikke er opfyldt.
    Kontrolmyndigheden kan alene give påbud efter bestem-
    melsen til erhvervsdrivende, der handler med produkter, da
    forholdene i de foreslåede stk. 1, nr. 1-7, alene vedrører
    uoverensstemmende produkter.
    Kontrolmyndigheden kan i forbindelse med påbud efter
    den foreslåede bestemmelse fastsætte en tidsfrist. Tidsfristen
    skal give den erhvervsdrivende rimelig tid til at bringe de
    forhold, der udløste påbuddet, i overensstemmelse med kra-
    vene i tilgængelighedsloven og regler fastsat i medfør af
    loven. Tidsfristen skal derfor fastsættes med udgangspunkt
    i det konkret ulovlige forhold og kan således variere afhæn-
    gigt af en sags omstændigheder. Det er dog forventningen,
    at tidsfristen skal fastsættes ud fra de samme kriterier som
    fristen i påbud givet efter tilgængelighedslovens § 49, stk. 1.
    Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at kontrolmyndigheden kan
    påbyde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden,
    når CE-mærkningen er anbragt i strid med artikel 30 i Eu-
    ropa-Parlamentets og Rådets forordning 2008/765/EF om
    kravene til akkreditering eller §§ 42-44 i denne lov.
    Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemente-
    re tilgængelighedsdirektivets artikel 22, stk. 1, litra a.
    Bestemmelsen vil medføre, at kontrolmyndigheden kan
    påbyde den erhvervsdrivende at bringe CE-mærkningen i
    overensstemmelse med kravene herom. Det betyder, at be-
    stemmelsen vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor der er
    anbragt et CE-mærke på produktet, men hvor mærket er
    anbragt i strid med kravene herom. Det kan f.eks. være
    tilfælde, hvor CE-mærket ikke er tilstrækkeligt synligt eller
    nemt kan slettes fra produktet.
    Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at kontrolmyndigheden kan
    påbyde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden,
    når der ikke er anbragt CE-mærkning.
    Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemente-
    re tilgængelighedsdirektivets artikel 22, stk. 1, litra b.
    Bestemmelsen vil medføre, at kontrolmyndigheden kan
    påbyde den erhvervsdrivende at anbringe CE-mærkning på
    et produkt. Det betyder, at bestemmelsen vil finde anvendel-
    se i de tilfælde, hvor der ikke er anbragt CE-mærke på et
    produkt, inden det er blevet bragt i omsætning.
    Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at kontrolmyndigheden kan på-
    byde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden, når
    der ikke er udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæring.
    Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemente-
    re tilgængelighedsdirektivets artikel 22, stk. 1, litra c.
    Bestemmelsen vil medføre, at kontrolmyndigheden kan
    påbyde den erhvervsdrivende at få udarbejdet en EU-over-
    ensstemmelseserklæring for et produkt. Det betyder, at be-
    stemmelsen vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor der ikke
    42
    er udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæring for et pro-
    dukt, der allerede er bragt i omsætning.
    Det forslås i stk. 2, nr. 4, at kontrolmyndigheden kan
    påbyde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden,
    når EU-overensstemmelseserklæringen er ikke udarbejdet
    korrekt.
    Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemente-
    re tilgængelighedsdirektivets artikel 22, stk. 1, litra d.
    Bestemmelsen vil medføre, at kontrolmyndigheden kan
    påbyde den erhvervsdrivende at rette op de fejl, der kon-
    stateres i en EU-overensstemmelseserklæring for et pro-
    dukt. Bestemmelsen vil derfor finde anvendelse i de tilfæl-
    de, hvor der er udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæ-
    ring, men denne er ikke udarbejdet korrekt. Det kan f.eks.
    være i tilfælde hvor der mangler henvisninger til relevante
    harmoniserede standarder, eller hvor der ikke er anført til-
    strækkelig beskrivelse af, hvilket produkt den pågældende
    erklæring vedrører.
    Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at kontrolmyndigheden kan
    påbyde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden,
    når den tekniske dokumentation enten ikke er til rådighed
    eller ikke er fuldstændig.
    Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemente-
    re tilgængelighedsdirektivets artikel 22, stk. 1, litra e.
    Bestemmelsen vil medføre, at kontrolmyndigheden kan
    påbyde den erhvervsdrivende at sikre, at den tekniske doku-
    mentation stilles til rådighed for kontrolmyndigheden eller
    at rette op på fejl og mangler i den tekniske dokumenta-
    tion. Ved teknisk dokumentation skal forstås den dokumen-
    tation, som fabrikanten er forpligtet til at udarbejde, jf. til-
    gængelighedslovens § 17, stk. 1, nr. 1, dvs. den tekniske
    dokumentation i overensstemmelse med tilgængelighedslo-
    vens bilag 3.
    Det betyder, at bestemmelsen både vil finde anvendelse
    i de tilfælde, hvor den tekniske dokumentation ikke er ud-
    arbejdet korrekt såvel som de tilfælde, hvor den tekniske
    dokumentation slet ikke er udarbejdet eller ikke kan stilles
    til rådighed for kontrolmyndigheden.
    Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at kontrolmyndigheden kan på-
    byde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden, når
    de i § 19, stk. 2, eller § 26, stk. 1, omhandlede oplysninger
    mangler, er ukorrekte eller ufuldstændige.
    Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemente-
    re tilgængelighedsdirektivets artikel 22, stk. 1, litra f.
    Bestemmelsen vil medføre, at kontrolmyndigheden kan
    påbyde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden,
    når et produkt ikke er korrekt mærket med oplysninger om
    fabrikanten eller importøren, herunder oplysninger om de
    pågældendes kontaktadresser. Bestemmelsen vil både kunne
    anvendes i tilfælde, hvor oplysninger slet ikke fremgår af
    produktet eller hvor oplysningerne på produktet ikke er til-
    strækkelige i henhold til kravene.
    Det foreslås i stk. 2, nr. 7, at kontrolmyndigheden kan på-
    byde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden, når
    et eller flere af de øvrige administrative krav til fabrikanten
    eller importøren i §§ 16-21 og §§ 24-28 ikke er opfyldt.
    Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemente-
    re tilgængelighedsdirektivets artikel 22, stk. 1, litra g.
    Bestemmelsen vil medføre, at kontrolmyndigheden kan
    påbyde den erhvervsdrivende at få rettet op på forhold ved
    produktet, der ikke er i overensstemmelse med de admini-
    strative krav, der påhviler henholdsvis fabrikanten og impor-
    tøren efter tilgængelighedslovens §§ 16-21 og §§ 24-28.
    Det kan f.eks. være tilfælde, hvor fabrikanten ikke i til-
    strækkelig grad har forsynet et produkt med et type-, parti-
    eller serienummer, jf. tilgængelighedslovens § 19, stk. 1,
    eller hvor fabrikanten eller importøren ikke fører et register
    over de produkter, den pågældende har bragt på markedet,
    der ikke opfylder kravene, jf. henholdsvis tilgængeligheds-
    lovens § 21, stk. 3, og § 28, stk. 4.
    Til nr. 3
    Det fremgår af tilgængelighedslovens § 49, stk. 1, at hvis
    et produkt eller en tjeneste ikke i overensstemmelse med
    tilgængelighedskravene i loven eller regler fastsat i medfør
    heraf, kan kontrolmyndigheden påbyde den erhvervsdriven-
    de at bringe forholdene i orden inden for en nærmere angi-
    vet frist. Det følger herefter af § 49, stk. 2, at kontrolmyn-
    digheden kan påbyde den erhvervsdrivende at stoppe salget
    eller udbuddet af produktet eller tjenesten eller at trække
    produktet tilbage fra markedet inden for en nærmere angivet
    frist, hvis ikke de uoverensstemmende forhold bringes i or-
    den inden for fristen efter stk. 1.
    Det foreslås i § 49, stk. 2, der bliver stk. 3, at der efter
    »stk. 1« indsættes »eller 2«.
    Den foreslåede ændring sker som konsekvens af den for-
    slåede ændring i denne lovs § 4, nr. 2, hvor der foreslås
    indsat et nyt stk. 2 i tilgængelighedslovens § 49.
    Ændringen skal være med til at sikre, at kontrolmyndig-
    heden har mulighed for at reagere, hvis en erhvervsdriven-
    de ikke efterkommer et påbud, som er udstedt af kontrol-
    myndigheden efter det foreslåede nye stk. 2 i tilgængelig-
    hedslovens § 49. Det betyder, at kontrolmyndigheden vil
    kunne påbyde den erhvervsdrivende et salgsstop, at trække
    eller kalde produktet tilbage fra markedet, hvis ikke den
    erhvervsdrivende efterkommer påbuddet efter det foreslåede
    § 49, stk. 2.
    Til nr. 4
    Der er ikke i tilgængelighedsloven fastsat en forpligtelse
    for kontrolmyndigheden til at udlevere oplysninger til for-
    brugerne i tilgængelige formater. Hovedreglen om retten
    til aktindsigt for enhver følger af offentlighedslovens § 7
    efterfulgt af en række undtagelser i offentlighedslovens §§
    19-35.
    Det foreslås, at der i tilgængelighedslovens kapitel 7 efter
    § 51 som ny § 51 a indsættes en bestemmelse, der forpligter
    kontrolmyndigheden til at udlevere konkrete oplysninger i et
    tilgængeligt format efter anmodning fra forbrugere.
    Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemente-
    43
    re tilgængelighedsdirektivets artikel 19, stk. 3. Det følger
    af artiklen, at medlemsstaterne sikrer, at oplysninger, som
    markedsovervågningsmyndighederne ligger inde med, om
    erhvervsdrivendes overholdelse af de gældende tilgængelig-
    hedskrav i dette direktiv og vurderinger for undtagelse fra
    kravene, gøres tilgængelige for forbrugerne efter anmodning
    og i et tilgængeligt format, undtaget hvis disse oplysninger
    ikke kan fremlægges af fortrolighedshensyn, jf. artikel 19,
    stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
    765/2008 om kravene til akkreditering.
    Artikel 19, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
    ordning (EF) nr. 765/2008 om kravene til akkreditering er
    siden tilgængelighedsdirektivets ikrafttrædelse blevet ophæ-
    vet og erstattet af lignende bestemmelser i Europa-Parla-
    mentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni
    2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse
    (markedsovervågningsforordningen). Det betyder, at tilgæn-
    gelighedsdirektivets henvisning til forordning nr. 765/2008
    i stedet skal læses som en henvisning til markedsovervåg-
    ningsforordningen. Det følger af sammenligningstabellen i
    markedsovervågningsforordningens bilag III, at artikel 19,
    stk. 5, i forordning nr. 765/2008 svarer til artikel 17 i mar-
    kedsovervågningsforordningen.
    Det foreslås i stk. 1, at kontrolmyndigheden efter anmod-
    ning skal udlevere myndighedens egne oplysninger om er-
    hvervsdrivendes overholdelse af tilgængelighedskravene i
    denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og vurde-
    ringer for undtagelse efter § 9, jf. § 8, til forbrugerne i et
    tilgængeligt format, jf. dog stk. 2.
    Bestemmelsen vil forpligte kontrolmyndigheden til at ud-
    levere de pågældende oplysninger, når en forbruger anmoder
    om at få oplysningerne udleveret. Kontrolmyndigheden vil
    således ikke være forpligtet til af egen drift at udlevere
    oplysninger om de erhvervsdrivende overholdelse af tilgæn-
    gelighedskravene eller vurderinger for undtagelse.
    En anmodning om oplysninger efter stk. 1 vil af kontrol-
    myndigheden skulle behandles i overensstemmelse med reg-
    lerne om retten til aktindsigt efter offentlighedsloven. Det
    vil indebære, at det materielle indhold af en forbrugers an-
    modning om oplysninger i henhold til det foreslåede stk. 1,
    vurderes på baggrund af reglerne i offentlighedsloven.
    Kontrolmyndigheden vil herefter kun skulle udlevere op-
    lysninger, som er myndighedens egne, dvs. oplysninger, som
    myndigheden ligger inde med i relation til kontrolmyndig-
    hedens markedsovervågning af virksomheders overholdelse
    af tilgængelighedskravene eller vurderinger for undtagelse
    fra kravene, som kontrolmyndigheden har modtaget fra virk-
    somheder, der påberåber sig disse. Der vil derfor både kunne
    være tale om oplysninger fra kontrolmyndigheden selv og
    oplysninger fra de virksomheder, som myndigheden fører
    kontrol med.
    Bestemmelsen indebærer, at oplysningerne vil skulle ud-
    leveres i et tilgængeligt format, hvis forbrugeren anmoder
    herom. Ved tilgængeligt format forstås et format, som giver
    personer, der anvender hjælpemidler som f.eks. skærmlæse-
    re, mulighed for at se, læse og interagere med dokumentet
    på en uafhængig og barrierefri måde. Et tilgængeligt format
    kan eksempelvis være en tilgængelig PDF-fil.
    Bestemmelsen vil dermed medføre, at personer med han-
    dicap eller andre funktionsnedsættelser har mulighed for at
    få adgang til de samme oplysninger om erhvervsdrivendes
    overholdelse af tilgængelighedskravene og vurderinger for
    undtagelser, som andre personer ville få ved anmodning om
    aktindsigt i disse oplysninger.
    Det foreslås i stk. 2, at kontrolmyndigheden ikke skal ud-
    levere oplysninger efter stk. 1, i det omfang oplysningerne
    er omfattet af fortrolighedshensynet i artikel 17 i Europa-
    Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20.
    juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstem-
    melse eller undtagelserne for aktindsigt efter offentligheds-
    loven.
    Det følger af artikel 17 i markedsovervågningsforordnin-
    gen, at markedsovervågningsmyndighederne skal respektere
    fortrolighedsprincippet, tavshedspligten og forretningshem-
    meligheder og skal beskytte personoplysninger i overens-
    stemmelse med EU-retten og national ret.
    Bestemmelsen vil medføre, at kontrolmyndigheden i vis-
    se tilfælde ikke vil skulle udlevere oplysninger efter det
    foreslåede stk. 1. Det vil gælde oplysninger omfattet af
    fortrolighedshensynet i markedsovervågningsforordningens
    artikel 17. Tilsvarende vil det gælde oplysninger, som efter
    offentlighedsloven vil være undtaget fra retten til aktindsigt,
    herunder også på baggrund af en vurdering af, om en an-
    modning kan imødekommes i henhold til meroffentligheds-
    princippet. På den måde vil personer med handicap eller
    andre funktionsnedsættelser kunne få adgang til de samme
    oplysninger, som i øvrigt vil kunne udleveres efter reglerne
    om aktindsigt, i et tilgængeligt format.
    Til nr. 5
    Tilgængelighedslovens bilag 3 indeholder procedurer for
    overensstemmelsesvurdering af produkter. Bilaget fastsætter
    derfor minimumskravene for den tekniske dokumentation,
    som fabrikanten af et produkt er forpligtet til at udarbejde
    i henhold til tilgængelighedslovens § 17, stk. 1, nr. 1. Det
    fremgår således af bilag 3, hvilke krav der er til intern pro-
    duktionskontrol, teknisk dokumentation, fremstillingsvirk-
    somhed og CE-mærkning og EU-overensstemmelsesvurde-
    ring. Det fremgår imidlertid ikke af tilgængelighedslovens
    bilag 3 hvilke krav, der er til bemyndigede repræsentanter.
    Det foreslås, at lovens bilag 3 affattes som bilag 1 til
    denne lov.
    Den foreslåede ændring vil sikre korrekt implementering
    af tilgængelighedsdirektivets bilag IV.
    I den forslåede ændring af bilag 3 fastsættes det således i
    bilagets afsnit 5 om bemyndigede repræsentant, at fabrikan-
    tens forpligtelser i henhold til punkt 4 kan på dennes vegne
    og ansvar opfyldes af dennes bemyndigede repræsentant,
    såfremt de er specificeret i mandatet. Dette vil medføre, at
    bilaget nu fuldt ud implementerer tilgængelighedsdirektivets
    bilag IV.
    44
    Til § 5
    Det foreslås i § 5, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
    2024, jf. dog stk. 2.
    Den foreslåede ikrafttrædelse i § 5, stk. 1, er i overens-
    stemmelse med de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervs-
    rettet regulering.
    Bestemmelsen vil for de foreslåede ændringer i elsikker-
    hedsloven i denne lovs § 3, nr. 2 og 3, vedrørende Rådet for
    El- og Gasteknisk Sikkerhed, medføre, at udpegningen af
    de nuværende medlemmer af rådet ophører ved erhvervsmi-
    nisterens fastsættelse af nærmere regler for rådets sammen-
    sætning m.v. Det vil betyde, at de nuværende medlemmers
    udpegning kan ophøre uden at udpegningsperioden på 4 år
    er udløbet. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1.2 i lovforsla-
    gets almindelige bemærkninger.
    Efter den foreslåede bestemmelse i produktlovens § 14 a,
    jf. denne lovs § 2, nr. 9, kan kontrolmyndigheden slutte sag-
    er om overtrædelse af produktlovgivningen med vejledning,
    forbud, påbud eller advarsel. Den foreslåede ikrafttrædelse
    vil medføre, at overtrædelser, der er begået før den 1. juli
    2024, ikke vil have indflydelse på overtrædelser begået ef-
    ter lovforslagets ikrafttrædelse den 1. juli 2024. Eventuelle
    overtrædelser af den gældende produktlov vil således ikke
    have betydning for kontrolmyndighedens valg af reaktion
    i forbindelse med en ny konstateret overtrædelse, ligesom
    tidligere overtrædelser, hvor den erhvervsdrivende er straffet
    for en lignende overtrædelse, ikke vil være at anse for genta-
    gelse, jf. den foreslåede ændring af produktlovens § 37, stk.
    2, nr. 3, jf. denne lovs § 2, nr. 13, hvor gentagelse anses for
    en skærpende omstændighed. Overtrædelser, der er begået
    før lovforslagets ikrafttrædelse, vil blive vurderet efter den
    gældende produktlov.
    Det foreslås i § 5, stk. 2, at § 2, nr. 1-3, og § 4 træder i
    kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
    Bestemmelserne vedrører implementeringen af EU-retsak-
    ter om henholdsvis maskiner og tilgængelighedskrav for
    produkter og tjenester.
    Forordningen om maskiner trådte i kraft den 19. juli
    2023 og finder delvist anvendelse i de kommende år frem
    mod endelig anvendelse den 20. januar 2027. Forordningens
    bestemmelser om markedsovervågning finder dog allerede
    anvendelse, idet de er gældende fra den 13. juli 2023. Mar-
    kedsovervågningsbestemmelserne kræver imidlertid, at der
    fastsættes supplerende bestemmelser om bl.a. anvendelse af
    skjult identitet og straf for overtrædelser, for at de kan anses
    for at være fuldt ud anvendelige i dansk ret.
    De foreslåede ændringer til produktloven i denne lovs § 2,
    nr. 1-3 vil sikre, at de nødvendige supplerende bestemmelser
    gennemføres. Idet dele af bestemmelserne i forordningen
    om maskiner allerede finder anvendelse, vil det derfor være
    nødvendigt, at de supplerende bestemmelser finder anven-
    delse snarest. Derfor foreslås det, at lovens § 2, nr. 1-3,
    træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Der
    henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige
    bemærkninger.
    Tilgængelighedsdirektivet trådte i kraft den 28. juni 2019
    med en frist for implementering i national ret den 28. juni
    2022. Kravene i tilgængelighedsdirektivet finder dog først
    anvendelse fra den 28. juni 2025.
    De foreslåede ændringer i tilgængelighedsloven som følge
    af denne lovs § 4, vil være med til at sikre, at Danmark
    lever op til sine forpligtelser i henhold til EU-retten for så
    vidt angår korrekt implementering af tilgængelighedsdirek-
    tivet. Idet implementeringsfristen for tilgængelighedsdirekti-
    vet er overskredet, vil det være nødvendigt, at de foreslåede
    ændringer i denne lovs § 4 finder anvendelse snarest. Derfor
    foreslås det, at lovens § 4 træder i kraft dagen efter bekendt-
    gørelse i Lovtidende. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i
    lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Det foreslås i § 5, stk. 3, at regler udstedt i medfør af §
    37, stk. 7, i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og
    markedsovervågning, som ændret ved § 1 i lov nr. 782 af
    4. maj 2021 og § 2 i lov nr. 2396 af 14. december 2021,
    forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
    udstedt i medfør af § 37, stk. 4, i lov om produkter og
    markedsovervågning, jf. denne lovs § 2, nr. 14.
    Bestemmelsen vil medføre, at bekendtgørelser, som er ud-
    stedt i medfør af § 37, stk. 4, forbliver i kraft, indtil de
    ophæves. Bestemmelsen er lovteknisk nødvendig af hensyn
    til rykningen af produktlovens § 37, stk. 7, som bliver til §
    37, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 14.
    Til § 6
    Det fremgår af § 10 i fyrværkeriloven, at loven ikke
    gælder for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
    anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som
    de særlige grønlandske forhold tilsiger.
    Den gældende fyrværkerilov er ikke sat i kraft i Grønland,
    men en tidligere gældende lov er sat i kraft. Ved anordning
    nr. 226 af 6. juni 1968 om ikrafttræden for Grønland af lov
    om fyrværkeri blev dagældende lov nr. 18 af 28. januar 1966
    om fyrværkeri sat i kraft på Grønland.
    Det fremgår af § 46 i lov om produkter og markedsover-
    vågning, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland,
    men at lovens regler om metrologi og akkreditering ved
    kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for
    Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
    og grønlandske forhold tilsiger.
    Det fremgår af § 44 i elsikkerhedsloven, at loven ikke
    gælder for Færøerne og Grønland.
    Det fremgår af § 61 i lov om tilgængelighedskrav for
    produkter og tjenester, at loven ikke gælder for Færøerne
    og Grønland, men loven kan ved kongelig anordning helt
    eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med
    de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske
    forhold tilsiger. Anordningshjemlen er ikke udnyttet.
    Det foreslås i § 6, at loven ikke gælder for Færøerne og
    Grønland.
    Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og vil
    indebære, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland
    med undtagelse af det foreslåede stk. 2.
    45
    I tilgængelighedsloven er anordningshjemlen for nuvæ-
    rende ikke udnyttet. Derfor foreslås det, at der ikke i denne
    lov fastsættes en territorialbestemmelse for ændringerne i
    tilgængelighedsloven, idet ændringerne derved får samme
    territoriale udstrækning som tilgængelighedsloven. Der er
    imidlertid behov for, at der i samarbejde mellem færøske
    henholdsvis grønlandske og danske myndigheder foretages
    en nærmere undersøgelse af, i hvilket omfang tilgængelig-
    hedsloven regulerer sagsområder, der er overtaget af hen-
    holdsvis Færøerne og Grønland. Udfaldet af undersøgelsen
    vil afgøre, om og i givet fald hvilke ændringer, der vil skulle
    foretages i tilgængelighedslovens § 61 om territorial gyldig-
    hed.
    I stk. 2 foreslås det, at § 1 ved kongelig anordning helt el-
    ler delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
    som de grønlandske forhold tilsiger.
    Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lovens § 1 om
    ændring af fyrværkeriloven kan sættes i kraft for Grønland
    med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
    46
    Bilag
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, som ændret ved §
    44 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 og § 4 i lov nr. 782 af 4. maj
    2021, foretages følgende ændringer:
    § 2. ---
    Stk. 2 og 3. ---
    Stk. 4. Fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere
    må kun anvendes i perioden 27. december – 1. januar
    1. I § 2, stk. 4, ændres »i perioden 27. december – 1. januar«
    til: »den 31. december og den 1. januar«.
    § 3. Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om:
    1-3) ---
    4) forbud imod salg til personer under 18 år af fyrværkeri
    samt kemikalier, der kan anvendes til fremstilling af fyrvær-
    keri,
    5-13) ---
    2. I § 3, nr. 4, indsættes efter »18 år af fyrværkeri«: »og
    andre pyrotekniske artikler«.
    § 7. Med bøde eller under skærpende omstændigheder
    fængsel indtil 2 år straffes den, der
    1) ---
    2) overtræder § 2, stk. 1-4, eller
    3) tilsidesætter oplysningspligten efter § 4, stk. 2.
    3. I § 7, stk. 1, nr. 2, ændres »1-4, eller« til: »1 eller 2,«.
    4. I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
    »3) sælger eller anvender fyrværkeri beregnet til forbrugere i
    strid med § 2, stk. 3 eller 4, eller«.
    Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
    § 2
    I lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markeds-
    overvågning, som ændret ved lov § 1 i lov nr. 782 af 4. maj
    2021 og § 2 i lov nr. 2396 af 14. december 2021 foretages
    følgende ændringer:
    § 2. ---
    1)-40) ---
    1. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 41 og 42:
    »41) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ma-
    skiner.
    42) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pro-
    duktsikkerhed i almindelighed.«
    § 3. Loven finder anvendelse, medmindre der findes sær-
    lige bestemmelser med samme formål i anden lovgivning,
    som gennemfører eller supplerer EU-harmoniseringsretsak-
    terne omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-40, og som på en mere
    specifik måde regulerer særlige markedsovervågnings- og
    håndhævelsesaspekter.
    2. I § 3 ændres »nr. 2-40« til: »nr. 2-41«.
    47
    § 4. I denne lov forstås ved:
    1)-4) –
    5) Produktforordninger: Samlet betegnelse for forordnin-
    gerne i § 2, stk. 1, nr. 25-40.
    3. I § 4, nr. 5, ændres »nr. 25-40« til: »nr. 25-42«.
    § 9. –
    Stk. 2-4. ---
    4. I § 9 indsættes som stk. 5 og 6:
    »Stk. 5. Kontrolmyndigheden kan føre kontrol med en
    erhvervsdrivendes procedurer for at sikre, at et produkt er i
    overensstemmelse med kravene i § 5, stk. 1, i det omfang
    den erhvervsdrivende skal have sådanne procedurer.
    Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om kontrollen med erhvervsdrivendes procedurer, jf. stk. 5.«
    § 11. Kontrolmyndigheden har til enhver tid mod behørig
    legitimation og uden retskendelse adgang til alle erhvervs-
    mæssige 112 lokaliteter113 og transportmidler, hvor der kan
    findes produkter, som er omfattet af denne lovs anvendelses-
    område. Adgangen omfatter tillige private lokaliteter, hvor
    elevatorer og andet løfteudstyr, trykbærende udstyr, elektrisk
    materiel og gasmateriel måtte være opstillet eller opbevaret,
    i det omfang det er påkrævet for at føre kontrol, jf. § 9.
    5. I § 11, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
    »Adgangen til enhver tid mod behørig legitimation med
    henblik på kontrol af en virksomheds procedurer, jf. § 9, stk.
    5, eller regler fastsat i medfør af § 9, stk. 6, omfatter ikke
    transportmidler eller private lokaliteter og kan kun foregå
    mod forudgående retskendelse.«
    Stk. 2. --- Kontrolmyndigheden kan kræve omkostninger
    forbundet med eksterne tekniske undersøgelser refunderet
    af den erhvervsdrivende, der, jf. §§ 13 og 14, § 16, stk.
    1, og § 16 a, træffes afgørelse over for i forbindelse med
    undersøgelsen.
    Stk. 3-5. ---
    6. I § 11, stk. 2, 2. pkt., § 20, stk. 1, § 21 og § 36, 1. pkt.,
    ændres »§§ 13 og 14« til: »§ 13, § 14, stk. 1«.
    § 12. ---
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. --- Kontrolmyndigheden kan kræve omkostninger
    forbundet med de eksterne tekniske undersøgelser refunderet
    af den erhvervsdrivende, der, jf. §§ 13 og 14 og § 16, stk. 1,
    træffes afgørelse over for i forbindelse med undersøgelsen.
    Stk. 4. --- Kontrolmyndigheden kan kræve omkostninger
    forbundet med indhentelse af erklæringer fra sagkyndige
    refunderet af den erhvervsdrivende, der, jf. §§ 13 og 14 og
    § 16, stk. 1, træffes afgørelse over for i forbindelse med
    undersøgelsen.
    7. I § 12, stk. 3, 2. pkt. og stk. 4, 2. pkt., ændres »§§ 13 og
    14« til: »§ 13, § 14, stk. 1,«.
    § 21. Kontrolmyndigheden kan kræve, at den, som er på-
    lagt at træffe foranstaltninger i medfør af §§ 13 og 14, § 15,
    stk. 2 og 3, § 16, stk. 1 og 2, og §§ 16 a, 17 og 19, oplyser
    myndigheden om, hvordan foranstaltningerne er truffet, og
    om effekten heraf.
    § 36. Påbud eller forbud udstedt i medfør af §§ 13 og
    14, § 15, stk. 2 og 3, § 16, stk. 1 og 2, og §§ 16 a, 17 og
    19 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for
    domstolene. ---
    § 14. --- 8. I § 14 indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan udstede advarsel for en
    overtrædelse af denne lov, regler fastsat i medfør af denne
    48
    lov, produktforordninger eller markedsovervågningsforord-
    ningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde.«
    9. Efter § 14 indsættes:
    »§ 14 a. Kontrolmyndigheden kan slutte en sag om over-
    trædelse af denne lov, regler fastsat i medfør af denne
    lov, produktforordninger eller markedsovervågningsforord-
    ningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde,
    med vejledning, forbud, jf. § 13, § 16, stk. 1, og § 16 a, stk.
    2, påbud, jf. § 14, stk. 1, § 15, stk. 2, § 16, stk. 2, § 16 a, stk.
    1, og § 17, eller advarsel, jf. § 14, stk. 2.«
    § 17. Kontrolmyndigheden kan påbyde ejeren af en on-
    linegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der henviser
    til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i
    denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forord-
    ninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.
    10. I § 17 ændres »ændre eller fjerne« til: »ændre, fjerne
    eller advare om«.
    § 18. Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade, hvis
    et påbud efter § 17 ikke er efterkommet eller onlinegræn-
    sefladen gentagne gange har solgt eller formidlet salg af
    produkter, der udgør en alvorlig risiko.
    Stk. 2-5. ---
    11. § 18, stk. 1, affattes således:
    »Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade, hvorfra
    et produkt er gjort tilgængeligt på markedet, hvis et påbud
    efter § 17 ikke er efterkommet, eller hvis der inden for en
    periode på 2 år er konstateret og dokumenteret tre eller flere
    tilfælde, hvor der fra onlinegrænsefladen er gjort produkter,
    som udgør en alvorlig risiko, tilgængelige på markedet mål-
    rettet brugere i Danmark.«
    § 37. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden
    lovgivning, straffes med bøde den, der
    1)-5) –
    6) overtræder eller undlader at efterkomme en afgørelse
    fra kontrolmyndigheden, jf. §§ 13 eller 14, § 15, stk. 2 eller
    3, § 16, stk. 1 eller 2, § 16a eller §§ 17 eller 19,
    7)-11) –
    12. I § 37, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »afgørelse«: »eller
    anmodning«, »§§ 13 eller 14« ændres til: »§ 13, § 14, stk. 1«
    og »§ 16a eller §§ 17 eller 19« ændres til: »§ 16 a, §§ 17, 19
    eller § 21«.
    Stk. 2. Når en overtrædelse, som er nævnt i stk. 1, nr. 1 og
    3-10, begås på et produktområde, som er omfattet af § 2, stk.
    1, nr. 1-11 eller 13-40, eller stk. 2, nr. 1-9, kan straffen under
    skærpende omstændigheder stige til fængsel indtil 2 år. Det
    anses som skærpende omstændigheder, når
    1) overtrædelsen har fremkaldt fare for sikkerhed eller
    sundhed,
    2) overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig per-
    sonskade eller døden til følge,
    3) der er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden
    tidligere har begået en lignende overtrædelse,
    4) overtrædelsen er begået som led i en systematisk over-
    trædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje eller
    5) den erhvervsdrivende har forsøgt at omgå eller unddra-
    ge sig kontrolmyndighedens kontrol.
    13. I § 37, stk. 2, ændres »13-40« til: »13-42«, i nr. 3 ændres
    »har begået en lignende overtrædelse,« til: »er straffet for en
    lignende overtrædelse eller«, i nr. 4 ændres »øje eller« til:
    »øje.«, og nr. 5 ophæves.
    Stk. 3. Har nogen ved en eller flere handlinger begået flere
    overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i medfør af
    denne lov, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde,
    sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har no-
    gen ved en eller flere handlinger overtrådt denne lov eller
    regler fastsat i medfør af denne lov og en eller flere andre
    14. § 37, stk. 3-5, ophæves, og i stk. 6, som bliver stk. 3,
    ændres »13-40« til: »13-42«.
    Stk. 6-8 bliver herefter stk. 3-5.
    49
    love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sam-
    menlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov
    eller regler fastsat i medfør af denne lov og bødestraffen for
    overtrædelsen af den eller de andre love.
    Stk. 4. Har nogen ved en eller flere handlinger begået flere
    overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i medfør af
    denne lov, og medfører en af overtrædelserne idømmelse af
    fængselsstraf, mens en anden medfører idømmelse af bøde,
    idømmer retten en bøde ved siden af fængselsstraffen. Det
    samme gælder, hvis nogen ved en eller flere handlinger har
    overtrådt denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov
    og en eller flere andre love og overtrædelsen af denne lov
    eller regler fastsat i medfør af denne lov medfører bødestraf
    og overtrædelsen af den eller de andre love medfører fæng-
    selsstraf.
    Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges, når
    særlige grunde taler herfor.
    Stk. 6. I regler, der er udstedt i medfør af denne lov, kan
    der fastsættes straf af bøde. Er produktområdet omfattet af
    § 2, stk. 1, nr. 1-11 eller 13-40, eller stk. 2, nr. 1-9, kan der
    fastsættes straf af bøde eller under skærpende omstændighe-
    der fængsel indtil 2 år. Der kan tillige fastsættes forlængede
    forældelsesfrister på op til 5 år i regler udstedt i medfør af
    denne lov.
    Stk. 7. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om straf af
    bøde eller fængsel indtil 2 år for overtrædelse af produktfor-
    ordningerne, jf. § 4, nr. 5.
    Stk. 8. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
    er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
    § 3
    I elsikkerhedsloven, som ændret ved § 42 i lov nr. 799 af
    9. juni 2020, foretages følgende ændringer:
    § 19. (Ophævet). 1. Efter § 18 indsættes:
    »§ 19. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve, at den, som er på-
    lagt at træffe foranstaltninger i medfør af §§ 16-18, oplyser
    Sikkerhedsstyrelsen om, hvordan foranstaltningerne er truf-
    fet og om effekten heraf.«
    § 25. Erhvervsministeren nedsætter Rådet for El- og
    Gasteknisk Sikkerhed som et uafhængigt og sagkyndigt
    råd. Erhvervsministeren rådfører sig med rådet om den sik-
    kerhedstekniske udvikling på el- og gasområdet.
    2. § 25 affattes således:
    »§ 25. Erhvervsministeren kan etablere Rådet for El- og
    Gasteknisk Sikkerhed, som yder rådgivning til ministeren
    vedrørende den sikkerhedstekniske udvikling på el- og gas-
    området.
    Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om rådet, herunder om sammensætning og opgaver.«
    § 26. Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed består af
    10 medlemmer, som udpeges af erhvervsministeren efter
    indstilling. Formanden og 4 andre medlemmer udnævnes
    blandt personer fra uddannelses- og rådgivningsverdenen,
    og 4 medlemmer udnævnes blandt personer, der repræsente-
    rer en bred sammensætning inden for de relevante branche-
    organisationer. Derudover udnævnes 1 medlem, der repræ-
    3. § 26 ophæves.
    50
    senterer forbrugerinteresser. Medlemmerne skal tilsammen
    repræsentere et højt strategisk niveau, have en bred indsigt
    og have en særlig viden om el- og gasteknisk sikkerhed.
    Stk. 2. Medlemmerne udnævnes for en periode af 4 år med
    mulighed for genudnævnelse. Udtræder et medlem i løbet af
    perioden, udnævnes en efterfølger for resten af perioden, så
    rådet er fuldtalligt.
    Stk. 3. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden, som
    godkendes af erhvervsministeren.
    Stk. 4. Sikkerhedsstyrelsen er sekretariat for rådet.
    § 34. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden
    lovgivning, straffes med bøde den, der
    1) ---
    2) tilsidesætter oplysningspligten i § 13, stk. 2, eller
    3) ---
    4. I § 34, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 13, stk. 2,«: »og §
    19,«.
    § 4
    I lov nr. 801 af 7. juni 2022 om tilgængelighedskrav for
    produkter og tjenester foretages følgende ændringer:
    § 13. --- 1. Efter § 13 indsættes i kapitel 2:
    »§ 13 a. Erhvervsministeren, klima-, energi- og forsy-
    ningsministeren og transportministeren udarbejder retnings-
    linjer og redskaber til mikrovirksomheder til brug for virk-
    somhedernes opfyldelse af tilgængelighedskravene i denne
    lov og regler fastsat i medfør af denne lov.«
    § 49. ---
    Stk. 2. Bringes de uoverensstemmende forhold ikke i or-
    den inden for fristen, jf. stk. 1, kan kontrolmyndigheden
    påbyde den erhvervsdrivende at stoppe salget eller udbuddet
    af produktet eller tjenesten eller at trække produktet tilbage
    fra markedet inden for en nærmere angivet frist.
    2. I § 49 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan påbyde den erhvervsdri-
    vende, der handler med produkter, at bringe følgende for-
    hold i orden inden for en nærmere angivet frist:
    1) CE-mærkningen er anbragt i strid med artikel 30 i
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2008/765/EF om
    kravene til akkreditering eller §§ 42-44 i denne lov.
    2) Der er ikke anbragt CE-mærkning.
    3) Der er ikke udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæ-
    ring.
    4) EU-overensstemmelseserklæringen er ikke udarbejdet
    korrekt.
    5) Den tekniske dokumentation er enten ikke til rådighed
    eller ikke fuldstændig.
    6) De i § 19, stk. 2, eller § 26, stk. 1, omhandlede oplys-
    ninger mangler, er ukorrekte eller ufuldstændige.
    7) Et eller flere af de øvrige administrative krav til fabri-
    kanten eller importøren i §§ 16-21 og §§ 24-28 er ikke
    opfyldt.«
    Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
    3. I § 49, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:
    »eller 2«.
    § 51. --- 4. Efter § 51 indsættes i kapitel 7:
    51
    »§ 51 a. Kontrolmyndigheden skal efter anmodning udle-
    vere myndighedens egne oplysninger om erhvervsdrivendes
    overholdelse af tilgængelighedskravene i denne lov eller
    regler fastsat i medfør af denne lov og vurderinger for und-
    tagelse efter § 9, jf. § 8, til forbrugerne i et tilgængeligt
    format, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. Kontrolmyndigheden skal ikke udlevere oplysnin-
    ger efter stk. 1, i det omfang oplysningerne er omfattet af
    fortrolighedshensynet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og
    Rådets forordning om markedsovervågning og produktover-
    ensstemmelse eller undtagelserne for aktindsigt efter offent-
    lighedsloven.«
    5. Bilag 3 affattes som bilag 1 til denne lov.
    52