Skriftlig fremsættelse (28. februar 2024)
Tilhører sager:
Aktører:
CQ2787
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l120/20231_l120_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (28. februar 2024) Erhvervsministeren (Morten Bødskov): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (Indskrænkning af anvendelsesperioden for fyrværkeri, ændring af sanktioner og kontrolbeføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens område og ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, m.v.) (Lovforslag nr. L 120) Med lovforslaget ønsker regeringen bl.a. at fremme et godt og trygt nytår for alle. Fyrværkerilovgivningen i Dan- mark skal være balanceret og kunne rumme, at der er tradi- tion for, at man skyder det nye år ind med fyrværkeri, men samtidigt tager hensyn til dyr, miljøet og mennesker, der er generet af fyrværkeri. Produktloven foreslås justeret, da forbrugere i Danmark trygt og sikkert skal kunne købe og anvende produkter. Pro- dukter skal leve op til de regler og krav, der gælder. Er- hvervsdrivende, der ikke overholder reglerne, skal sanktio- neres. De erhvervsdrivende, der overholder reglerne og bi- drager til produktsikkerheden, skal i højere grad imødekom- mes. De foreslåede justeringer i produktloven har således bl.a. til hensigt at sikre proportionalitet, når Sikkerhedssty- relsen som kontrolmyndighed vælger reaktion ved en virk- somheds overtrædelse af produktloven. I elsikkerhedsloven lægges der bl.a. op til at omdanne Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, således at Rådet, på en mere smidig måde, kan yde rådgivning og faglig sparring på specifikke emner og konkrete sikkerhedstekniske spørgs- mål. Endelig foreslås mindre ændringer af tilgængelighedslo- ven for at sikre, at den danske implementering af tilgænge- lighedsdirektivet er korrekt. Til lovforslag nr. L 120 Folketinget 2023-24 Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. EMN-00-01-000037 CQ002787