Fremsat den 28. februar 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 28. februar 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af konkurrenceloven
(Krav om anmeldelse af visse fusioner under omsætningstærsklerne, indførelse af mulighed for markedsefterforskning og
bødeudmåling m.v.)
§ 1
I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 360 af 4.
marts 2021, som ændret ved § 10 i lov nr. 2601 af 28.
december 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 12, stk. 1, nr. 2, udgår »eller«.
2. I § 12, stk. 1, nr. 3, ændres »behandling.« til: »behandling,
eller«.
3. I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nr. 4:
»4) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har krævet en fu-
sion anmeldt i henhold til stk. 6. For en fusion, som
kræves anmeldt efter § 12, stk. 6, finder § 12 c, stk. 5,
anvendelse i det omfang, fusionen ikke er gennemført
på den dato, hvor fusionen kræves anmeldt.«
4. I § 12, stk. 4, ændres »omsætningsgrænser« til »omsæt-
ningstærskler«.
5. I § 12, stk. 5, ændres »beløbsgrænser« til: »omsætnings-
tærskler«.
6. I § 12 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Selv om de deltagende virksomheders samlede
omsætning er mindre end de omsætningstærskler, der er
nævnt i stk. 1, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kræve en fusion anmeldt, hvis de deltagende virksomheder
tilsammen har en samlet årlig omsætning i Danmark på
mindst 50 mio. kr., og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
vurderer, at der er risiko for, at fusionen hæmmer den effek-
tive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen
eller styrkelsen af en dominerende stilling. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan fastsætte en frist for at anmelde fu-
sionen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal senest 15
hverdage efter, at styrelsen er blevet gjort bekendt med en
fusion efter 1. pkt., træffe afgørelse om, at fusionen skal an-
meldes. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan ikke kræve
en fusion anmeldt senere end tre måneder efter, at en fusi-
onsaftale er indgået, et overtagelsestilbud er offentliggjort,
eller en kontrollerende andel er erhvervet, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder. Tre-måneders fristen ef-
ter 4. pkt. regnes fra det tidligste af disse tidspunkter. Fusio-
nen kan senest kræves anmeldt seks måneder efter fusionens
gennemførelse.«
7. I 12 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»En fusion, der er krævet anmeldt af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen i henhold til § 12, stk. 6, skal anmeldes,
uanset at den allerede er gennemført.«
8. Efter § 15 e indsættes:
Ȥ 15 f. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter
godkendelse fra Konkurrencerådet indlede en markedsefter-
forskning af adfærd eller strukturer i en eller flere erhvervs-
sektorer, hvis Konkurrencerådet finder tegn på, at der er
forhold, der svækker den effektive konkurrence i den eller
de pågældende sektorer.
Stk. 2. Inden Konkurrencerådet træffer beslutning efter
stk. 1, gennemfører Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en
offentlig høring om styrelsens udkast til beslutning om at
indlede en markedsefterforskning.
Stk. 3. Beslutter Konkurrencerådet i henhold til stk. 1,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal indlede en mar-
kedsefterforskning, offentliggør Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen, at markedsefterforskningen indledes med angi-
velse af, hvad der er omfattet heraf.
Stk. 4. Vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som
led i gennemførelsen af en markedsefterforskning, at adfærd
eller strukturer i en eller flere erhvervssektorer tydeligt
svækker den effektive konkurrence, kan styrelsen efter hø-
ring af relevante markedsdeltagere og ressortmyndigheder
Lovforslag nr. L 121 Folketinget 2023-24
Erhvervsmin.,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 23/00339
CQ002778
udstede adfærdsmæssige påbud til en virksomhed, en virk-
somhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person
for at afhjælpe den identificerede svækkelse og fremme ef-
fektive konkurrenceforhold i den eller de pågældende sekto-
rer. Et påbud kan gælde for en bestemt periode eller tidsube-
grænset. § 16, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Et påbud efter stk. 4 skal være rimeligt, nødvendigt
og proportionalt for at sikre den effektive konkurrence.
Stk. 6. Vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at
adfærd eller strukturer i en eller flere erhvervssektorer svæk-
ker den effektive konkurrence i den eller de pågældende
erhvervssektorer, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
efter høring af relevante markedsdeltagere og ressortmyn-
digheder træffe afgørelse om at gøre tilsagn, som en virk-
somhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver anden
juridisk person har afgivet, bindende, hvis styrelsen vurde-
rer, at tilsagnene kan afhjælpe svækkelsen og fremme effek-
tive konkurrenceforhold i den eller de pågældende erhvervs-
sektorer. Afgørelser efter 1. pkt. kan gælde for en bestemt
periode og skal fastslå, at der ikke længere er grund til,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udsteder påbud efter
stk. 4. § 16 a, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Udstedes der som led i en markedsefterforskning
påbud efter stk. 4, eller gøres tilsagn bindende efter stk.
6, udsender Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en orien-
tering til de virksomheder, virksomhedssammenslutninger
eller andre juridiske personer, der er parter. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan offentliggøre udkast til afgørelse om
påbud efter stk. 4 og udkast til afgørelse om at gøre tilsagn
bindende efter stk. 6. § 13, stk. 4, finder tilsvarende anven-
delse på offentliggørelse efter 2. pkt. Inden Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen udsteder påbud efter stk. 4 eller gør
tilsagn bindende efter stk. 6, sender Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen et udkast til afgørelse til parterne. Fristerne
i § 15 a, stk. 3, 3. og 4. pkt., for parternes afgivelse af
bemærkninger finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Senest 2 år efter offentliggørelse af Konkurren-
cerådets godkendelse af, at Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen indleder en markedsefterforskning, jf. stk. 3, træffer
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgørelse om påbud ef-
ter stk. 4 eller afgørelse om at gøre tilsagn bindende efter
stk. 6 eller offentliggør, at markedsefterforskningen afslut-
tes. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan træffe beslut-
ning om at forlænge tidsfristen med op til seks måneder og
offentliggør i givet fald beslutningen herom.
Stk. 9. §§ 17 og 18 finder tilsvarende anvendelse på Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelser efter stk. 1.«
9. I § 19, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 13, stk. 4,«: »§ 15
f, stk. 4,«.
10. I § 19, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »§ 12 h, stk. 4,«: »§
15 f, stk. 4,«.
11. I § 19, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »Klage«: »til Kon-
kurrenceankenævnet«, og efter »§ 13, stk. 4, « indsættes:
»eller § 15 f, stk. 4,«.
12. I § 19 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Konkurrenceankenævnet behandler klager efter
stk. 1 over afgørelser truffet efter § 15 f, stk. 4, efter en
fremskyndet procedure.«
13. Overskriften til kapitel 8 affattes således:
»Kapitel 8
Bestemmelser om sanktioner samt bøde- og
sanktionslempelse«.
14. I § 22, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »jf.«: »§ 15 f, stk. 6,
eller«.
15. I § 23, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) undlader at efterkomme et krav om anmeldelse af en
fusion eller undlader at efterkomme et krav om anmel-
delse af en fusion inden for en fastsat frist efter § 12,
stk. 6,«
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
16. I § 23, stk. 2, nr. 5, der bliver nr. 6, udgår »eller«.
17. I § 23, stk. 2, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres »10.« til: »10,
eller«.
18. I § 23, stk. 2, indsættes efter nr. 6, der bliver nr. 7, som
nr. 8:
»8) undlader at efterkomme et påbud efter § 15 f, stk. 4,
eller et tilsagn, som er gjort bindende efter § 15 f, stk.
6.«
19. I § 23 b, stk. 1, 1. pkt., udgår »eller bøder til fysiske
personer«.
20. I § 23 b, stk. 4, 1. og 2. pkt., indsættes efter »afgørel-
sen«: », jf. dog stk. 6«.
21. I § 23 b indsættes efter stk. 5 som stk. 6 og 7:
»Stk. 6. For overtrædelser omfattet af § 23, stk. 1, nr.
7-11, og stk. 2, nr. 2, jf. § 10 a, stk. 1, og nr. 7, kan en
civil bøde til en virksomhed, virksomhedssammenslutning
eller enhver anden juridisk person maksimalt udgøre 1 pct.
af omsætningen som fastsat efter stk. 4 eller 5.
Stk. 7. Ved udmåling af bøder til fysiske personer for
overtrædelser af denne lov eller af EUF-traktatens artikel
101 eller 102 skal der tages hensyn til overtrædelsens grov-
hed og varighed. Bøderne skal være effektive, stå i et ri-
meligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virk-
ning.«
22. I § 23 c, stk. 1, 2. pkt., ændres: »forældelsen« til: »foræl-
delsesfristen på 5 år efter 1. pkt.«, og efter »forældelsesfrist«
indsættes: »på 5 år«.
23. I § 23 c, stk. 3, 1. pkt., ændres »for en civil bøde« til: »på
5 år efter stk. 1, 1. pkt.,«.
24. I § 23 c, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Såvel forældelsesfristen på 5 år efter stk. 1, 1. pkt., som
forældelsesfristen på 10 år efter stk. 1, 3. pkt., afbrydes fra
2
den dag, hvor en sag om pålæggelse af en civil bøde eller en
sag om afgørelse om overtrædelse af konkurrencereglerne
indbringes for retten eller Konkurrenceankenævnet efter §
20 eller for retten efter § 24 a.«
25. I § 23 c, stk. 4, ændres »af forældelsesfristen for en civil
bøde« til: »efter stk. 3, 1. pkt., af forældelsesfristen på 5 år
efter stk. 1, 1. pkt.,«.
26. I § 23 c, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Afbrydelsen efter stk. 3, 2. pkt., af forældelsesfristerne
efter stk. 1, 1. og 3. pkt., ophører den dag, hvor sagen ikke
længere verserer for hverken retten eller Konkurrenceanke-
nævnet, og en frist for at appellere en eventuel afgørelse fra
retten eller Konkurrenceankenævnet er udløbet, eller appel-
mulighederne i øvrigt er udtømte.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på fusioner, hvor
en fusionsaftale er indgået, et overtagelsestilbud er offentlig-
gjort, eller en kontrollerende andel er erhvervet inden lovens
ikrafttræden. For sådanne fusioner finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 3. For overtrædelser, der har fundet sted før den 1.
juli 2024, og som fortsat finder sted efter denne dato, finder
denne lov anvendelse, dog således at afgørelsen ikke derved
må blive strengere end efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4. § 1, nr. 22-26, gælder også for lovovertrædelser,
der er begået før lovens ikrafttræden. Dette gælder dog ikke,
hvis forældelse er indtrådt efter de hidtil gældende regler.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Hjemmel til at kræve anmeldelse af visse fusioner under omsætningstærsklerne
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Markedsefterforskning
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Bødeudmåling
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Direktiv 2019/1 om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders for-
udsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et
velfungerende indre marked
2.3.3. Europa-Kommissionens bødeberegning
2.3.3.1. Bøder for overtrædelse af EUF-traktatens artikel 101 og 102 samt
formelle overtrædelser relateret hertil m.v
2.3.3.2. Bøder for overtrædelse af EU-fusionskontrolreglerne
2.3.4. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Afbrydelse af forældelsen for pålæggelse af civile bøder ved indbringelse af sager for
retten eller Konkurrenceankenævnet
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Velfungerende konkurrence mellem virksomheder bidra-
ger til vækst og innovation og til, at varer og tjenester tilby-
des til så lave priser som muligt, samt understøtter en mere
balanceret indkomst- og formuefordeling i samfundet. Nye
teknologier og forretningsmodeller har ændret konkurrence-
vilkårene på en række områder, f.eks. ved at nye markeder
og aktører meget hurtigt kan opstå og få markant betydning
for måden at handle og interagere på, hvilket kan medfø-
re en række udfordringer for virksomheder og forbrugere
i Danmark. Det er derfor vigtigt, at konkurrencereglerne
skaber nogle retlige rammer, som tager højde for de nye
markedsvilkår, og som er med til at fremme konkurrencen
og forebygge adfærd og strukturer, som kan hæmme kon-
kurrencen i Danmark.
Undersøgelser peger på, at konkurrencen i Danmark ef-
ter alt at dømme er blevet forringet de senere år, hvilket
også er blevet konkluderet af både Konkurrencerådet og
Produktivitetsrådet i 2022 henholdsvis i Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens analyse »Konkurrence øger velstand og
kan reducere formue- og indkomstforskelle« og Produktivi-
tetsrådet i analysen »Produktivitet 2022«. Der ses tendenser
til, at markedskoncentrationen er steget, og virksomhedernes
avancer er vokset, som er typiske tegn på svækket konkur-
rence. Regeringen ønsker at sikre mere effektiv konkurrence
til gavn for vækst og velstand og som bidrag til, at varer og
tjenesteydelser kan tilbydes til så lave priser som muligt til
gavn for både virksomheder og forbrugere. Derfor foreslår
regeringen at styrke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
muligheder for at iværksætte undersøgelser og for at gribe
ind, hvor de nuværende konkurrenceregler ikke er tilstræk-
keligt effektive.
4
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen består af Konkurren-
cerådet og styrelsen, som tilsammen udgør konkurrence-
myndigheden. Efter konkurrencelovens § 15, stk. 3, 1. pkt.,
har Konkurrencerådet det overordnede ansvar for styrelsens
administration af loven.
Lovforslaget indeholder tre hovedelementer, som sigter
mod at sikre en effektiv konkurrence. Det ene element giver
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at kræve
visse fusioner anmeldt, som i dag ikke er underlagt anmel-
delsespligt. Det andet element giver mulighed for at iværk-
sætte markedsefterforskninger, hvis der er tegn på forhold,
der svækker den effektive konkurrence til skade for forbru-
gere eller virksomheder. Dette forslag er inspireret af bl.a.
Tyskland, Storbritannien og Island. Der pågår aktuelt også
overvejelser og drøftelser om at indføre et lignende værk-
tøj i Norge. Storbritannien, der har haft værktøjet længst
tid, har opgjort, at der er væsentlige forbrugergevinster ved
værktøjet. Som det tredje element indeholder lovforslaget
et forslag om, at beregning af civile bøder til virksomheder
m.v. for overtrædelser af konkurrencelovens forbudsbestem-
melser skal ske med afsæt i principper, der afspejler Euro-
pa-Kommissionens gældende retningslinjer for beregning af
bøder for overtrædelse af EU’s forbudsbestemmelser.
Formålet med lovforslaget er overordnet at sikre mere
effektiv konkurrence med en styrket håndhævelse i tilfælde,
hvor konkurrencen kan være begrænset, men hvor Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen ikke efter de gældende regler
har mulighed for at gribe effektivt ind.
I dag er det langt overvejende de deltagende virksomhe-
ders omsætning, der afgør, om en fusion skal anmeldes til og
godkendes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, før den
må gennemføres. Virksomheders omsætning er imidlertid
ikke altid retvisende for deres konkurrencemæssige styrke
eller potentiale. Det betyder, at fusioner, som vil begrænse
konkurrencen betydeligt, i dag ikke er underlagt fusionskon-
trol, hvis de deltagende virksomheders omsætning er lavere
end de gældende fusionsretlige beløbsgrænser. Eksempler
på dette er fusioner, hvor større etablerede virksomheder
opkøber mindre, innovative virksomheder, f.eks. virksomhe-
der, som er i en opstartsfase, med henblik på at fjerne et
fremtidigt konkurrencemæssigt pres (såkaldte »killer acqui-
sitions«). Det kan finde sted i alle sektorer, herunder f.eks.
i den finansielle sektor, medicinalindustrien og inden for det
digitale område. Flere andre lande, herunder bl.a. Norge,
Letland, Ungarn og Tyskland, har i de senere år indført
lignende regler, der giver de nationale konkurrencemyndig-
heder adgang til at kontrollere fusioner under det pågælden-
de lands omsætningstærskler. Desuden arbejder flere øvrige
lande, som Frankrig og Irland, på at indføre muligheden for
at kræve anmeldelse af fusioner, som er under omsætnings-
tærsklerne. Europa-Kommissionen har også i 2021 ændret
sin praksis for henvisning af fusioner for at imødegå pro-
blematikken om potentielt skadelige fusioner under omsæt-
ningstærsklerne. Det betyder, at fusioner, der i medfør af
omsætningstærsklerne hverken er anmeldelsespligtige hos
Europa-Kommissionen eller medlemsstaterne, alligevel kan
henvises til behandling hos Europa-Kommissionen.
Med henblik på at sikre mere effektiv konkurrence og
en mere effektiv fusionskontrol foreslås det derfor at ind-
føre hjemmel til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i
særlige tilfælde kan kræve fusioner, som er under omsæt-
ningstærsklerne, anmeldt. Med den foreslåede ordning kan
det bl.a. undgås, at dominerende, internationale virksomhe-
der opkøber mindre nystartede, danske virksomheder med
lav omsætning, som ikke afspejler den nystartede virksom-
heds konkurrencemæssige potentiale, uden at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen har vurderet, om fusionen vil kunne
hæmme den effektive konkurrence betydeligt i Danmark,
navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en domi-
nerende stilling. Ordningen foreslås at gælde for alle fusi-
oner uanset branche. På baggrund af erfaringer fra andre
lande forventes det, at det årligt maksimalt vil være en til to
fusioner, som vil kræves anmeldt i medfør af den foreslåede
bestemmelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter
forslaget som udgangspunkt ikke kræve en fusion anmeldt
senere end tre måneder efter, at en fusionsaftale er indgået,
et overtagelsestilbud er offentliggjort, eller en kontrolleren-
de andel er erhvervet.
Med den del af lovforslaget, som omhandler markedsef-
terforskning, foreslås det at indføre mulighed for, at Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen kan gribe ind over for do-
kumenterede konkurrenceproblemer, uden at der er truffet
afgørelse om, at konkurrencelovens forbudsbestemmelser er
overtrådt.
Ifølge forslaget skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
efter godkendelse fra Konkurrencerådet kunne indlede en
markedsefterforskning af adfærd eller strukturer i en eller
flere erhvervssektorer for at afgøre, om der er forhold, der
tydeligt svækker den effektive konkurrence med skadevirk-
ninger for forbrugere eller andre virksomheder.
Såfremt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer og
kan dokumentere, at der foreligger forhold, der tydeligt
svækker konkurrencen, indebærer forslaget videre, at styrel-
sen for at fremme effektive konkurrenceforhold skal kunne
afslutte markedsefterforskningen med at udstede adfærds-
mæssige påbud.
Det vil efter forslaget ikke være en forudsætning for
sådanne påbud, at Konkurrencerådet har fastslået, at der
foreligger en overtrædelse af konkurrencereglernes forbuds-
bestemmelser. Hensigten med lovforslaget er netop, at Kon-
kurrencerådet – med henblik på at fremme konkurrencen
– skal kunne gribe ind, selv om der ikke foreligger en
overtrædelse. Et eventuelt indgreb skal være egnet til at af-
hjælpe det eller de forhold, som efterforskningen har doku-
menteret tydeligt svækker konkurrencen, og indgrebet skal
være proportionalt i forhold til de dokumenterede konkur-
renceproblemer. Et eventuelt påbud vil kunne indbringes
for Konkurrenceankenævnet med opsættende virkning eller
domstolene.
Hvis en virksomhed får et påbud i forbindelse med en
5
markedsefterforskning, vil virksomheden ikke efterfølgende
kunne få en bøde for den samme adfærd, som påbuddet
angår. Der vil således ikke efterfølgende kunne rejses en
konkurrencesag om det forhold, som adresseres i et påbud i
en markedsefterforskning.
Det foreslås, at Konkurrencerådet senest to år (med mu-
lighed for én forlængelse på op til seks måneder) efter
en godkendelse fra Konkurrencerådet om at iværksætte
en markedsefterforskning skal afslutte markedsefterforsk-
ningen med enten en afgørelse om påbud eller om at gøre
tilsagn bindende eller med en offentliggørelse af, at mar-
kedsefterforskningen afsluttes.
Overtrædelser af konkurrenceloven kan have væsentlige
samfundsskadelige virkninger. Det er derfor vigtigt, at sank-
tioner for overtrædelser af loven er følelige økonomisk og
har præventiv virkning. Med henblik på at sikre, at bøder for
overtrædelser af konkurrencereglerne i højere grad afspejler
den økonomiske skadevirkning af sådanne overtrædelser,
foreslås det at ændre principperne for beregning af bøder
til virksomheder, virksomhedssammenslutninger og andre
juridiske personer samt til fysiske personer.
Med lovforslaget foreslås det, at beregning af civile bøder
til virksomheder m.v. for overtrædelser af konkurrencelo-
vens § 6 og § 11 samt EUF-traktatens artikel 101 og 102
skal ske med afsæt i principper, der afspejler Europa-Kom-
missionens gældende retningslinjer for beregning af bøder
for overtrædelser af EUF-traktatens artikel 101 og 102. De
fleste af de lande, som Danmark normalt sammenlignes
med, anvender også principper, der afspejler Kommission-
ens gældende principper for bødeberegning. Med de foreslå-
ede ændringer af bødeudmålingsprincipperne vil bødeudmå-
lingen ikke længere skulle tage afsæt i faste bødeintervaller
baseret på en vurdering af overtrædelsens grovhed, men vil
i større omfang tage hensyn til de involverede virksomhe-
ders omsætning af varer og tjenesteydelser, som er direkte
eller indirekte forbundet med overtrædelsen. Dette vil give
større sikkerhed for, at bøder virker ensartede for små og
store virksomheder. I forhold til de gældende bødebereg-
ningsprincipper vil bøder efter de foreslåede nye principper
kunne blive fastsat såvel til et højere som til et lavere beløb
henset til, at beregningsmetoden grundlæggende er en an-
den. Det vil fortsat henhøre under domstolene at fastlægge
bødeniveauerne.
Med henblik på at sikre den effektive håndhævelse af
konkurrencereglerne indeholder lovforslaget herudover et
forslag om ændring af reglerne for afbrydelse af forældel-
sen for virksomheders civile bødeansvar for overtrædelse
af konkurrencereglerne. Denne del af lovforslaget har til
formål at sikre, at bødeansvaret ikke forældes, mens en sag
om overtrædelsen eller det civile bødeansvar verserer ved
Konkurrenceankenævnet eller domstolene.
På baggrund af den offentlige høring er der i lovforslaget
lagt vægt på at sikre forudsigelighed og gennemsigtighed for
virksomhederne.
Endelig indeholder lovforslaget enkelte andre ændringer
af mere teknisk karakter.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Hjemmel til at kræve anmeldelse af visse fusioner under
omsætningstærsklerne
2.1.1. Gældende ret
De gældende regler om fusionskontrol finder anvendelse
på fusioner, hvor de deltagende virksomheder tilsammen
har en samlet årlig omsætning i Danmark på mindst 900
mio. kr., og mindst to af de deltagende virksomheder hver
især har en samlet årlig omsætning i Danmark på mindst
100 mio. kr. Derudover finder reglerne anvendelse på fusio-
ner, hvor mindst én af de deltagende virksomheder har en
samlet årlig omsætning i Danmark på mindst 3,8 mia. kr.,
og mindst én af de øvrige deltagende virksomheder har en
samlet årlig omsætning på verdensplan på mindst 3,8 mia.
kr. Ud over fusioner omfattet af ovennævnte beløbsgrænser,
som foreslås ændret til »omsætningstærskler«, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 4 og 5, (herefter benævnt omsætningstærskler)
kan Erhvervsstyrelsen efter lov om elektroniske kommuni-
kationsnet og -tjenester henvise fusioner mellem to eller fle-
re erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikati-
onsnet i Danmark til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
behandling.
En fusion, der er omfattet af de gældende omsætnings-
tærskler i konkurrenceloven, skal i henhold til konkurren-
celovens § 12 b, stk. 1, anmeldes til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, efter at en fusionsaftale er indgået, et
overtagelsestilbud offentliggjort eller en kontrollerende an-
del erhvervet, og før den gennemføres.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træffer afgørelse om,
hvorvidt en fusion omfattet af reglerne om fusionskontrol
kan godkendes eller forbydes, jf. § 12 c, stk. 1, og en fusion
må ikke gennemføres, hverken før den er anmeldt, eller før
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt den, jf.
§ 12 c, stk. 5. Hvis en fusion ikke hæmmer den effektive
konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller
styrkelsen af en dominerende stilling, skal den godkendes,
og hvis fusionen hæmmer den effektive konkurrence betyde-
ligt, skal den forbydes, jf. § 12 c, stk. 2.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
De gældende omsætningstærskler har baggrund i en anbe-
faling fra Udvalget om ændring af fusionskontrolreglerne
fra december 2008 (herefter »Udvalget«). Udvalget drøftede
forskellige modeller, herunder bl.a. en højere såkaldt nedre
tærskelværdi kombineret med en diskretionær kontrolbefø-
jelse (det vil sige en adgang for konkurrencemyndigheden
til at tage fusionssager op af egen drift, selvom betingelsen
om, at mindst to af de deltagende virksomheders omsætning
skal overstige den nedre tærskelværdi, ikke er opfyldt), jf.
6
rapporten fra Udvalget, side 13. Udvalget bemærkede, at
dette i vidt omfang ville give mulighed for at kontrollere
store virksomheders opkøb af mindre konkurrenter. Udval-
get fandt imidlertid, at en højere nedre tærskelværdi supple-
ret med en diskretionær kontrolbeføjelse ville skabe for stor
uforudsigelighed for virksomhederne og anbefalede på den
baggrund en nedre omsætningstærskel på 100 mio. kr.
Senere erfaringer har imidlertid vist, at en virksomheds
omsætning ikke altid er retvisende for en virksomheds
nuværende eller kommende markedsstyrke og konkurrence-
mæssige potentiale. Det kan finde sted i alle sektorer, bl.a. i
den finansielle sektor samt inden for medicinalindustrien og
på det digitale område, hvor større etablerede virksomheder
opkøber mindre, innovative virksomheder, f.eks. virksomhe-
der, som er i en opstartsfase, med henblik på at fjerne et
fremtidigt konkurrencemæssigt pres (såkaldte »killer acqui-
sitions«). Det er uhensigtsmæssigt, hvis fusioner, som inde-
bærer risiko for, at den effektive konkurrence hæmmes bety-
deligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en
dominerende stilling, kan gennemføres, uden at Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen har haft lejlighed til at vurdere fu-
sionen, alene fordi de deltagende virksomheders omsætning
er under omsætningstærsklerne. Som nævnt i indledningen
til dette lovforslag har flere andre europæiske lande indført
regler eller arbejder på at indføre regler, der giver de natio-
nale konkurrencemyndigheder adgang til at kontrollere fusi-
oner under det pågældende lands omsætningstærskler. Hertil
kommer, at Europa-Kommissionen har ændret sin praksis
for henvisning af fusioner, således at fusioner, der i medfør
af omsætningstærsklerne hverken er anmeldelsespligtige hos
Europa-Kommissionen eller medlemsstaterne, kan henvises
til behandling hos Europa-Kommissionen. Det er dog alene
fusioner med samhandelspåvirkning, der vil kunne henvises
til Europa-Kommissionen.
Det foreslås på den baggrund, at Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen får hjemmel til i særlige tilfælde at kræve en fu-
sion anmeldt, selvom de deltagende virksomheders omsæt-
ning er under omsætningstærsklerne i § 12, stk. 1, nr. 1 og
2. Dette skal medvirke til at sikre, at der ikke gennemføres
fusioner i Danmark, der hæmmer den effektive konkurrence
betydeligt til skade for andre virksomheder, forbrugere og
samfundet.
Det foreslås, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får
hjemmel til at kræve fusioner, som er under de gældende
omsætningstærskler, anmeldt, hvis de deltagende virksom-
heder tilsammen har en samlet årlig omsætning i Danmark
på mindst 50 mio. kr., navnlig som følge af skabelsen eller
styrkelsen af en dominerende stilling, og hvor Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er risiko for, at fusio-
nen hæmmer den effektive konkurrence betydeligt.
Betingelsen om, at alene fusioner hvor de deltagende virk-
somheder tilsammen har en samlet årlig omsætning i Dan-
mark på mindst 50 mio. kr. vil kunne kræves anmeldt, har
til formål at gøre det forudsigeligt, hvilke fusioner der kan
blive omfattet af den foreslåede bestemmelse. Desuden har
betingelsen til formål at sikre, at små fusioner med begræn-
set eller ingen betydning for konkurrencen på et marked
ikke vil kunne kræves anmeldt.
Det er også en betingelse, at Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen vurderer, at der er risiko for, at fusionen hæmmer
den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af
skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling, før en
fusion kan kræves anmeldt. Denne betingelse skal ses i sam-
menhæng med den materielle vurdering, som Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen foretager af fusioner omfattet af de
gældende regler, hvorefter en fusion, der hæmmer den effek-
tive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen
eller styrkelsen af en dominerende stilling, skal forbydes,
mens en fusion, der ikke hæmmer den effektive konkurrence
betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af
en dominerende stilling, skal godkendes.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne indhente
oplysninger i medfør af konkurrencelovens § 17 til brug
for styrelsens vurdering af, om der er tale om en fusion,
som styrelsen vil kræve anmeldt i henhold til den foreslåede
bestemmelse.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens afgørelse om, at en fusion, som op-
fylder ovennævnte betingelser, skal anmeldes, skal træffes
senest 15 hverdage efter, at Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen er blevet gjort bekendt med fusionen. Den korte tids-
frist på 15 hverdage skal sikre, at de deltagende virksomhe-
der opnår en hurtig afklaring af, om en fusion vil blive
krævet anmeldt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i
medfør af den foreslåede bestemmelse.
At Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal være blevet
gjort bekendt med fusionen betyder, at styrelsen skal have
modtaget relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne
foretage en vurdering af, om de ovennævnte betingelser for
at kræve fusionen anmeldt er opfyldt.
De deltagende virksomheder vil selv kunne igangsætte fri-
sten på 15 hverdage ved at gøre Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen bekendt med fusionen, hvilket giver de deltagende
virksomheder kontrol over processen og klarhed over, hvor-
når fristen udløber.
Også markedsaktører i form af f.eks. kunder, leverandører
og konkurrenter vil kunne gøre Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen opmærksom på fusioner, som ikke er anmeldelses-
pligtige, men som de pågældende markedsaktører forventer
vil kunne skade konkurrencen betydeligt på markedet, og
opfordre Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at kræve
fusionen anmeldt. I den forbindelse bemærkes det, at Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen har en prioriteringsadgang
i medfør af konkurrencelovens § 15, stk. 1, 3. pkt., og styrel-
sen vil derfor ikke være forpligtet til at kræve sådanne fusi-
oner anmeldt. Der henvises til Folketingstidende 2004-05,
tillæg A, side 1649, og Folketingstidende 2014-15, tillæg A,
L 18 som fremsat, side 8.
Endelig er der mulighed for, at Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen på anden vis, f.eks. via medieomtale, bliver
7
opmærksom på en fusion, som vil kunne opfylde kriterierne
for at blive krævet anmeldt i medfør af den foreslåede be-
stemmelse.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i forbindelse med
reglernes ikrafttræden i en vejledning beskrive processen
nærmere for fusioner, som vil blive krævet anmeldt i medfør
af den foreslåede bestemmelse, samt løbende opdatere den-
ne vejledning i lyset af erfaringer med anvendelsen af de
nye regler.
Virksomheder, der er fusioneret eller påtænker at fusione-
re, vil via henvendelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen kunne få styrelsens umiddelbare tilkendegivelse af, om
der er tale om en fusion, som Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen vil kræve anmeldt i henhold til den foreslåede be-
stemmelse, hvis der er fremlagt relevante og tilstrækkelige
oplysninger til at kunne foretage en sådan foreløbig vurde-
ring. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i så fald vejle-
de de deltagende virksomheder om, hvilke oplysninger, som
er nødvendige for at vurdere, om der måtte være en risiko
for, at en ellers ikke-anmeldelsespligtig fusion (det vil sige
en fusion, som er under de gældende omsætningstærskler i
den gældende konkurrencelovs § 12, stk. 1, nr. 1 og 2) vil
kunne hæmme den effektive konkurrence betydeligt, navnlig
som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende
stilling.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får hjemmel til at kræ-
ve fusioner, som ikke falder under de gældende omsæt-
ningstærskler, anmeldt til Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen, hvis betingelserne i den foreslåede bestemmelse er
opfyldt. Reglerne om fusionskontrol i konkurrencelovens
kapitel 4 vil i så fald finde anvendelse på fusionen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter forslaget
ikke kræve en fusion anmeldt senere end tre måneder efter,
at en fusionsaftale er indgået, et overtagelsestilbud er offent-
liggjort, eller en kontrollerende andel er erhvervet, medmin-
dre der foreligger særlige omstændigheder. De tre måneder
regnes fra det tidligste af disse tidspunkter. Denne tidsmæs-
sige grænse skal sikre, at de deltagende virksomheder inden
for en kortere periode fra fusionsaftalens indgåelse m.v. op-
når sikkerhed i forhold til, om en fusion vil blive krævet
anmeldt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i medfør af
den foreslåede bestemmelse. Hvis der undtagelsesvis fore-
ligger særlige omstændigheder, kan en fusion dog kræves
anmeldt senest seks måneder efter fusionens gennemførelse.
Reglerne om fusionskontrol i konkurrenceloven baserer
sig på forudgående kontrol af fusioner omfattet af omsæt-
ningstærsklerne. Sådanne fusioner må i henhold til konkur-
rencelovens § 12 c, stk. 5, ikke gennemføres, hverken før de
er blevet anmeldt, eller før Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen har godkendt dem. De fusioner, der bliver omfattet af
den foreslåede regel om, at Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen skal kunne kræve visse fusioner under omsætnings-
tærsklerne anmeldt, vil være fusioner, der alene vil skulle
anmeldes, hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen frem-
sætter krav herom. Som følge heraf foreslås det, at for en
fusion, som kræves anmeldt efter de foreslåede regler, finder
konkurrencelovens § 12 c, stk. 5, anvendelse i det omfang,
fusionen ikke er gennemført på den dato, hvor fusionen
kræves anmeldt.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at
hvis en fusion allerede er gennemført, inden den kræves
anmeldt efter den foreslåede bestemmelse, finder gennemfø-
relsesforbuddet i konkurrencelovens § 12 c, stk. 5, ikke an-
vendelse. Hvis en fusion derimod ikke allerede er gennem-
ført, inden den kræves anmeldt efter den foreslåede bestem-
melse, skal gennemførelse af fusionen afvente Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens afgørelse efter konkurrencelovens §
12 c, stk. 1. For at minimere de skadelige virkninger for
de deltagende virksomheder af et eventuelt forbud mod en
fusion, der er gennemført på det tidspunkt, fusionen kræves
anmeldt, vil det derfor være hensigtsmæssigt, at de delta-
gende virksomheder sætter yderligere fusionsskridt i bero,
mens Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger fusio-
nen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fastsætte en
frist for at anmelde fusionen.
Hvis en fusion måtte være gennemført, inden Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen bliver gjort bekendt med den og
kræver den anmeldt, og Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sens undersøgelser viser, at fusionen hæmmer den effektive
konkurrence betydeligt, vil Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen kunne forbyde fusionen, jf. konkurrencelovens § 12
c, stk. 5, jf. stk. 1, ligesom det er tilfældet med fusioner,
der ikke er gennemført, før de anmeldes til styrelsen. Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i sådanne tilfælde i med-
før af § 12 g kunne udstede et påbud om en deling af de
overtagne eller fusionerede virksomheder eller aktiver eller
ophør af den fælles kontrol eller enhver anden forholdsregel,
som vil kunne genoprette den effektive konkurrence. Der er
også mulighed for, at de skadelige virkninger af fusionen
kan fjernes ved, at de deltagende virksomheder afgiver til-
sagn, der gøres til et vilkår for fusionens godkendelse, jf.
konkurrencelovens § 12 e, stk. 1.
Pligten til at anmelde en fusion påhviler de deltagende
virksomheder, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 690 af 25.
maj 2020 om anmeldelse af fusioner. Hvis Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen har krævet en fusion anmeldt, og de del-
tagende virksomheder ikke indgiver en sådan anmeldelse,
foreslås det, at disse virksomheder skal kunne pålægges en
bøde, ligesom det er tilfældet ved manglende anmeldelse
af øvrige fusioner omfattet af konkurrencelovens regler om
fusionskontrol.
2.2. Markedsefterforskning
2.2.1. Gældende ret
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har efter gældende
ret ikke mulighed for at iværksætte en markedsefterforsk-
ning.
Efter konkurrencelovens § 16 kan Konkurrence- og For-
8
brugerstyrelsen udstede adfærdsmæssige eller strukturelle
påbud med henblik på at bringe overtrædelser af konkurren-
celovens § 6 eller § 11 eller EUF-traktatens artikel 101 eller
102 til ophør. Bestemmelsen indeholder en ikke-udtømmen-
de angivelse af eksempler på sådanne påbud. Et påbud skal
stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og være nødvendigt
for effektivt at bringe overtrædelsen til ophør, og ved valget
mellem to lige effektive påbud skal styrelsen vælge det for
virksomhederne mindst indgribende.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i henhold til kon-
kurrencelovens § 16, stk. 3, også udstede påbud, som er
nødvendige for at sikre en rettidig og korrekt opfyldelse af
de påbud, som styrelsen har udstedt efter § 16, stk. 1.
Efter konkurrencelovens § 16 a kan Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen – eventuelt tidsbegrænset – gøre tilsagn,
der afgives af virksomheder, og som imødekommer styrel-
sens konkurrencemæssige betænkeligheder, bindende for
virksomhederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over-
våger gennemførelsen af tilsagn, der er gjort bindende, og
styrelsen kan udstede påbud, som er nødvendige for at sik-
re en rettidig og korrekt opfyldelse af de afgivne tilsagn,
ligesom styrelsen også har mulighed for at tilbagekalde en
afgørelse om tilsagn, hvis forudsætningerne ændrer sig.
I sager, hvor der udstedes påbud, eller hvor tilsagn gøres
bindende, udsender Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en
meddelelse om betænkeligheder og en klagepunktsmedde-
lelse, jf. konkurrencelovens § 15 a, stk. 3. Der er i bestem-
melsen fastsat frister for parternes afgivelse af bemærknin-
ger hertil.
Hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen finder, at en of-
fentlig regulering eller en støtteordning kan have skadelige
virkninger for konkurrencen, kan styrelsen i henhold til kon-
kurrencelovens § 2, stk. 5, til vedkommende ressortminister
samt erhvervsministeren afgive en begrundet udtalelse, som
påpeger skadelige virkninger for konkurrencen, samt frem-
komme med forslag til at fremme konkurrencen på området.
Endvidere kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter
konkurrencelovens § 15 d foretage undersøgelser af en be-
stemt erhvervssektor eller af bestemte typer aftaler i forskel-
lige sektorer (sektorundersøgelser) for at få indblik i konkur-
renceforholdene i den eller de pågældende sektorer, ligesom
styrelsen i medfør af konkurrencelovens § 15, stk. 2, også
kan udarbejde analyser om konkurrenceforhold.
I praksis har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i for-
længelse af sektorundersøgelser og analyser af konkurrence-
forhold offentliggjort anbefalinger til tiltag, der kan være
egnede til at skabe mere velfungerende markeder gennem
mere effektiv konkurrence, men Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen kan ikke udstede adfærdsmæssige påbud.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i henhold til kon-
kurrencelovens § 17, stk. 1 og 2, kræve alle oplysninger,
som en virksomhed, en virksomhedssammenslutning og en-
hver anden fysisk eller juridisk person har adgang til, og
som bl.a. skønnes nødvendige for udførelsen af styrelsens
opgaver. Endvidere kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
i medfør af konkurrencelovens § 18 foretage uanmeldte kon-
trolundersøgelser, der indebærer, at styrelsen får adgang til
en virksomheds eller en virksomhedssammenslutnings loka-
ler m.v. med henblik på at gøre sig bekendt med oplysnin-
ger, som virksomheden m.v. har adgang til.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er regeringens ønske at sikre en mere effektiv konkur-
rence ved at styrke konkurrencemyndighedernes mulighed
for at undersøge og gribe ind, hvor de nuværende konkur-
renceregler ikke er tilstrækkeligt effektive. Som fremhævet
af både Konkurrencerådet og Produktivitetsrådet i analyser
fra 2022 er der tegn på, at konkurrencen i Danmark generelt
er forværret siden 2000. Bl.a. er der tegn på, at markedskon-
centrationen og virksomheders avancer er steget.
Nye teknologier og nye forretningsmodeller indebærer, at
konkurrenceforholdene ændres, og det er derfor væsentligt,
at konkurrencemyndighedernes beføjelser tager højde herfor
og tilpasses udviklingen. Det er f.eks. vigtigt, at konkurren-
cemyndighederne effektivt kan håndtere situationer, hvor
udbydere af digitale tjenester – f.eks. onlineformidlingstje-
nester – kan udnytte, at virksomheder er afhængige af de
digitale tjenester for at drive deres forretning, men hvor
udbyderne af de digitale tjenester ikke er dominerende i
konkurrenceretlig forstand.
Den øgede digitalisering har også betydet, at der genereres
meget mere data, og data er samtidig blevet en vigtig kon-
kurrenceparameter på mange markeder. Det betyder bl.a.,
at virksomheder med adgang til store mængder data af høj
kvalitet har en konkurrencefordel som nye, innovative, mar-
kedsaktører kan have svært ved at udfordre.
Den omfattende adgang til data og automatiserede analy-
seværktøjer betyder i andre tilfælde, at virksomheder i høje-
re grad kan holde øje med og indrette sig efter deres konkur-
renters adfærd f.eks. ved at sætte højere priser eller på andre
måder bruge konkurrencebegrænsende adfærd, uden at der
er indgået en aftale i konkurrenceretlig forstand.
I nogle situationer kræves det desuden, at der bliver
handlet hurtigt for at stoppe konkurrencebegrænsende for-
hold. Det kan eksempelvis være i en situation, hvor én
virksomhed er ved at vokse sig meget stor, og hvor det vil
være en forbedring af konkurrencen at gøre det nemmere
for virksomheder at komme ind på markedet eller at sikre,
at forbrugere får information om og bedre mulighed for at
skifte til alternative udbydere.
I bl.a. Storbritannien, Island og Grækenland har konkur-
rencemyndighederne mulighed for at gennemføre markeds-
efterforskninger for at gribe ind over for adfærd og markeds-
strukturer, der fører til konkurrencebegrænsninger, uden at
der er truffet afgørelse om, at konkurrencereglerne er over-
trådt. I disse lande kan konkurrencemyndighederne som led
i en markedsefterforskning udstede både adfærdsmæssige
9
og strukturelle påbud til markedsaktørerne. I Tyskland er
der også vedtaget nye regler om et lignende redskab for at
imødekomme situationer, hvor der er forhold på et marked,
som svækker konkurrencen, men hvor der ikke kunne gribes
ind med de gældende håndhævelsesmuligheder. Der pågår
aktuelt overvejelser og drøftelser om at indføre lignende
værktøjer i Norge og Sverige.
I Storbritannien har konkurrencemyndighederne eksem-
pelvis undersøgt konkurrencen på detailbankområdet og
fundet, at der var flere konkurrenceproblemer i relation til
konkurrencen om private lønkontoprodukter bl.a. på grund
af et lavt kundeengagement, herunder i forhold til at un-
dersøge og skifte til alternativer til kundernes eksisterende
lønkonti. Som led i en markedsefterforskning udstedte de
britiske konkurrencemyndigheder i 2017 påbud om, at en
række britiske banker skulle oprette en uafhængig, frit til-
gængelig database med gratis adgang til en række standardi-
serede bankoplysninger, herunder oplysninger om filialer og
forretningslokaliteter, åbningstider, hæveautomatlokaliteter,
produktpriser, gebyrer og renter forbundet med produktet,
forretningsbetingelser, og en række andre oplysninger.
De britiske konkurrencemyndigheder har endvidere i
2012-2014 undersøgt konkurrencen inden for private bilfor-
sikringer og fandt i den anledning, at der var en række
konkurrenceproblemer, herunder at kontrakter mellem for-
sikringsudbydere og prissammenligningshjemmesider inde-
holdt klausuler, der svækkede konkurrencen. Der var tale
om såkaldte brede prisklausuler, der forbød forsikringsudby-
deren på andre salgskanaler at tilbyde lavere priser end den
pris, som udbyderen havde aftalt med prissammenlignings-
hjemmesiden. Med henblik på at løse de konkurrencemæssi-
ge problemer udstedte de britiske konkurrencemyndigheder
i 2015 et påbud, hvorefter det ikke var tilladt at anvende så-
danne brede prisklausuler og lignende aftaler, der begrænser
adgangen til at fremsætte eller opfordre til tilbud gennem
andre salgskanaler til en lavere pris end den, der tilbydes
igennem prissammenligningshjemmesiden.
Med inspiration fra den model, som anvendes i Storbritan-
nien, foreslås det derfor, at Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen ved en markedsefterforskning skal have mulighed for
at gribe ind over for adfærd eller strukturer, der tydeligt
svækker den effektive konkurrence – uanset sektor, branche,
virksomhed eller forretningsmodel. Forslaget vil gælde for
al erhvervsvirksomhed, det vil sige både offentlig og privat
erhvervsvirksomhed. Ved offentlig erhvervsvirksomhed for-
stås erhvervsvirksomhed, der udøves af stats- eller kommu-
nalforvaltningen, og som består i at udbyde eller efterspør-
ge varer eller tjenesteydelser m.v., som har betydning for
konkurrencen, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side
3653.
Forslaget indebærer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen vil kunne undersøge, om der er adfærd eller strukturer
i en eller flere erhvervssektorer, der tydeligt svækker den
effektive konkurrence til skade for konkurrencen, andre
virksomheder eller forbrugerne. Endvidere vil forslaget give
Konkurrencerådet mulighed for at gribe ind ved at udste-
de proportionale adfærdsmæssige påbud eller gøre tilsagn
bindende, uden at der er konstateret en overtrædelse af kon-
kurrencereglerne. Muligheden for markedsefterforskning vil
supplere, men ikke erstatte, de eksisterende forbudsbestem-
melser og håndhævelsesværktøjer.
Iværksættelsen af en markedsefterforskning vil forudsætte
forudgående godkendelse fra Konkurrencerådet, hvorved det
sikres, at Konkurrencerådets konkurrencejuridiske og –øko-
nomiske ekspertise inddrages i beslutningen om at indlede
en markedsefterforskning. Det vil være en forudsætning, at
Konkurrencerådet umiddelbart vurderer, at der er forhold,
der svækker konkurrencen i den eller de sektorer, som un-
dersøges.
Med henblik på at sikre høj transparens foreslås det,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – inden Konkurren-
cerådet godkender, at der iværksættes en markedsefterforsk-
ning – skal gennemføre en offentlig høring om styrelsens
udkast til beslutning om at indlede en markedsefterforsk-
ning. Resultatet af denne høring skal således indgå i Kon-
kurrencerådets beslutningsgrundlag, når rådet skal træffe be-
slutning om, hvorvidt en markedsefterforskning skal iværk-
sættes. Derved sikres det, at relevante markedsdeltagere og
ressortmyndigheder har mulighed for at give bemærkninger
om bl.a. konkurrenceforholdene på markedet, og hvilke for-
hold og erhvervssektorer en mulig markedsefterforskning
bør omfatte. Interessenter vil endvidere få mulighed for, in-
den en markedsefterforsknings iværksættelse, at tilkendegi-
ve deres vurdering af bl.a. den adfærd og de strukturer samt
aktører, som markedsefterforskningen efter deres opfattel-
se bør omfatte, således at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen og Konkurrencerådet kan inddrage disse betragtninger
ved beslutningen om eventuelt at indlede en markedsefter-
forskning. De bemærkninger, der afgives, kan også have
som konsekvens, at en markedsefterforskning ikke iværk-
sættes. Det foreslås samtidig, at styrelsen også skal offent-
liggøre Konkurrencerådets endelige beslutning om at iværk-
sætte en markedsefterforskning, således at det er offentligt
kendt, at der indledes en markedsefterforskning, og hvad
denne nærmere omfatter. Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen vil dermed sikre involvering og vejledning af relevante
markedsdeltagere i processen og mulighed for at komme
med input.
Hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der
i en eller flere undersøgte sektorer er adfærd eller strukturer,
der tydeligt svækker den effektive konkurrence, vil styrelsen
efter forslaget som led i en markedsefterforskning kunne
udstede adfærdsmæssige påbud til en eller flere virksom-
heder, virksomhedssammenslutninger eller andre juridiske
personer om at ændre en given adfærd. Påbuddet vil have
til formål at afhjælpe den identificerede svækkelse af kon-
kurrencen og fremme effektive konkurrenceforhold. Det vil
være en forudsætning for at udstede påbud, at styrelsen både
vurderer, at et påbud er rimeligt og nødvendigt med henblik
på at sikre den effektive konkurrence på området, og at
styrelsen ved valget mellem flere mulige påbud vælger det
for virksomheden m.v. mindst indgribende, således at det
10
sikres, at der er proportionalitet mellem de identificerede
konkurrenceproblemer og det valgte påbud.
Et adfærdsmæssigt påbud til en virksomhed m.v. vil være
et påbud om fremadrettet at ændre en given adfærd, hvis
styrelsen vurderer, at der i den eller de sektorer, der er
omfattet af markedsefterforskningen, er forhold, der tydeligt
svækker den effektive konkurrence. Adfærdsmæssige påbud
vil skulle adressere og kunne fjerne den konkret givne ad-
færd eller struktur, der tydeligt svækker konkurrencen. Ek-
sempler på adfærdsmæssige påbud i forbindelse med en
markedsefterforskning vil kunne være påbud om øget for-
brugerinformation eller adgang til data. Der vil ikke kunne
udstedes strukturelle påbud som led i en markedsefterforsk-
ning.
Som et alternativ til at udstede påbud foreslås det, at
Konkurrencerådet skal have mulighed for at træffe afgørelse
om at gøre tilsagn, som en virksomhed m.v. afgiver, binden-
de, hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at
dette kan sikre den effektive konkurrence. Der vil således
kunne være en form for forhandling, hvor Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen og en virksomhed, virksomhedssam-
menslutning eller enhver anden juridisk person kan drøfte
muligheden for en tilsagnsløsning på de identificerede kon-
kurrenceproblemer.
Efter forslaget vil en markedsefterforskning skulle gen-
nemføres inden for en tidsfrist på to år fra det tidspunkt,
hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør Kon-
kurrencerådets godkendelse af, at Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen indleder en markedsefterforskning. Inden for
de to år skal styrelsen både gennemføre de nødvendige un-
dersøgelser, herunder med fornøden inddragelse af parter
og andre markedsaktører, og enten udstede påbud, gøre til-
sagn bindende eller afslutte markedsefterforskningen uden
indgreb. Det foreslås samtidig, at Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen skal have mulighed for at forlænge fristen på
to år med op til seks måneder, og at styrelsen i givet
fald vil skulle offentliggøre sin beslutning om en sådan
fristforlængelse. Med den foreslåede frist sikres det, at en
markedsefterforskning skal afsluttes inden for en afgrænset
tidshorisont, således at det sikres, at markedsaktørerne og
konkurrenceforholdene på markedet ikke påvirkes unødigt.
Det foreslås, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal
kunne anvende de muligheder for sagsoplysning, som frem-
går af konkurrencelovens § 17 og § 18 i forbindelse med en
markedsefterforskning. Det indebærer, at styrelsen i henhold
til lovens § 17 vil kunne kræve alle oplysninger, som styrel-
sen skønner nødvendige for, at styrelsen kan gennemføre
markedsefterforskingen, og som står i et rimeligt forhold til
formålet.
Forslaget indebærer endvidere, at Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen i henhold til konkurrencelovens § 18 vil
kunne gennemføre uanmeldte kontrolundersøgelser i virk-
somheder og virksomhedssammenslutninger med henblik på
at indsamle oplysninger til brug for markedsefterforsknin-
gen. Indsamling af oplysninger i medfør af konkurrencelo-
vens § 18 vil kunne ske med henblik på, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen som led i en markedsefterforskning
kan skaffe sig det fornødne og tilstrækkelige grundlag for at
vurdere konkurrenceforholdene og eventuelle indgreb med
henblik på at sikre den effektive konkurrence. Det svarer til,
hvad der gælder i forhold til f.eks. en sektorundersøgelse,
som vil kunne gå forud for en markedsefterforskning. Det
er Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov for, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har samme beføjelser
i forhold til sagsoplysning som led i en markedsefterforsk-
ning som styrelsens øvrige virksomhed.
For at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen effektivt kan
gennemføre en markedsefterforskning og eventuelt træffe
afgørelse om påbud eller tilsagn inden udløbet af den fore-
slåede frist på to år, jf. den foreslåede § 15 f, stk. 8,
skal styrelsen relativt hurtigt kunne indhente de nødven-
dige oplysninger om konkurrenceforholdene fra relevante
markedsaktører og den eller de virksomheder m.v., der er
parter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i den forbin-
delse kunne gøre brug af den eksisterende mulighed for at
anvende tvangsbøder, ligesom en virksomhed m.v. vil kunne
pålægges en bøde bl.a. for at undlade at afgive oplysnin-
ger. For at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal kunne
skaffe sig det fornødne og tilstrækkelige grundlag for at
vurdere konkurrenceforholdene, og for at sikre, at styrelsen
kan træffe afgørelse om påbud eller tilsagn inden udløbet af
den foreslåede frist på to år, vurderes det også nødvendigt, at
styrelsen får mulighed for at gennemføre kontrolundersøgel-
ser og konkret i det enkelte tilfælde selv indsamle oplysnin-
ger til brug for en markedsefterforskning.
Bestemmelsen om kontrolundersøgelser finder alene an-
vendelse i forhold til en virksomheds og virksomhedssam-
menslutnings lokaler m.v. De almindelige forudsætninger
om indhentelse af retskendelse forud for gennemførelse af
en kontrolundersøgelse m.v. vil også finde anvendelse i
forbindelse med kontrolundersøgelser i forbindelse med en
markedsefterforskning. Det bemærkes, at der i forbindelse
med en kontrolundersøgelse som led i en markedsefterforsk-
ning ikke vil være krav om, at styrelsen har en formodning
om en overtrædelse af konkurrenceloven. Det svarer også
til, hvad der gælder i forbindelse med kontrolundersøgelser,
som foretages til brug for sektorundersøgelser.
En virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller en-
hver anden juridisk person, som er part i en markedsefter-
forskning, vil modtage orientering herom. Endvidere vil
virksomheden blive partshørt over et eventuelt påbud, som
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påtænker at udstede til
virksomheden m.v., ligesom virksomheden vil have mulig-
hed for at klage over afgørelsen om påbud til Konkurren-
ceankenævnet. Det foreslås i den forbindelse, at en klage
til Konkurrenceankenævnet tillægges opsættende virkning,
og at Konkurrenceankenævnet vil skulle behandle en sådan
klage efter en fremskyndet procedure på samme måde som
det efter gældende ret gælder for afgørelser om foreløbige
påbud.
En markedsefterforskning vil være et supplement til de
11
håndhævelses- og indgrebsmuligheder, som Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen har efter gældende ret. Med forslaget
vil styrelsen kunne gribe ind i de tilfælde, hvor konkurren-
cen er tydeligt svækket til skade for andre virksomheder
eller forbrugere, men hvor der ikke er truffet afgørelse om
en overtrædelse af konkurrencereglerne. Virksomheder vil
derfor heller ikke kunne pålægges sanktioner. Forslaget har
således til formål at sikre den effektive konkurrence uden
for de tilfælde, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
efter gældende ret kan gribe ind, fordi der foreligger en
overtrædelse af konkurrencereglerne. Det vil sige, at Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen har mulighed for at gribe
ind, når konkurrencen er tydeligt svækket, og der er behov
for at styrke konkurrencen. Det kan f.eks. være, hvis der
er konkrete vilkår eller en særlig adfærd i den undersøgte
erhvervssektor, som svækker konkurrencen i så væsentlig
grad, at styrelsen vurderer, at det er nødvendigt at udstede
påbud for at styrke og sikre konkurrencen fremover – til
gavn for konkurrencen, andre virksomheder og forbruger-
ne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i den forbindelse
skulle kunne dokumentere, at svækkelsen af konkurrencen
har medført skadevirkninger for andre virksomheder eller
forbrugere, eller sandsynliggøre, at sådanne skadevirkninger
vil indtræffe som følge af svækkelsen af konkurrencen. End-
videre skal de identificerede konkurrenceproblemer være af
en vis betydning.
Virksomhedernes retssikkerhed og forudsigelighed fore-
slås sikret på flere måder. Et adfærdsmæssigt påbud skal
være nødvendigt, rimeligt og proportionalt med tilhørende
procesregler om orientering og høring af virksomheder, som
kan blive pålagt et påbud, ligesom virksomhederne vil have
mulighed for at indbringe et påbud for Konkurrenceanke-
nævnet og domstolene. Der foreslås også en stor grad af of-
fentlighed omkring processen og inddragelse af interessenter
og ressortmyndigheder samt tidsfrister, så en markedsefter-
forskning afsluttes inden for en afgrænset tidshorisont.
2.3. Bødeudmåling
2.3.1. Gældende ret
Konkurrencelovens kapitel 8 indeholder bestemmelser om
sanktioner samt bøde- og sanktionslempelse. Bestemmelser-
ne er affattet ved lov nr. 207 af 15. februar 2021 om ændring
af konkurrenceloven og straffeloven (Indførelse af mulighed
for civile bøder, strukturelle påbud, interviews, kontrolun-
dersøgelser i private hjem m.v.).
Bøder til en virksomhed, en virksomhedssammenslutning
og enhver anden juridisk person behandles af domstolene
efter de civilretlige regler i retsplejeloven (civile bøder).
Dette er en følge af den ændring af konkurrenceloven, der
trådte i kraft den 4. marts 2021. Indførelse af civile bøder
til virksomheder skete som led i implementeringen af det så-
kaldte »ECN+-direktiv«, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/1 af 11. december 2018 om styrkelse af
de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for
at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et
velfungerende indre marked (EU-Tidende 2019, nr. L 11,
side 3). Bestemmelserne om civile bøder til virksomheder
gælder både i relation til håndhævelse af konkurrenceloven
og EUF-traktatens artikel 101 og 102.
Efter bestemmelserne i konkurrencelovens § 23, stk. 1 og
2, kan en virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller
enhver anden juridisk person pålægges en civil bøde for en
række nærmere opregnede overtrædelser af konkurrencelo-
ven samt for overtrædelser af EUF-traktatens artikel 101 og
102, hvis overtrædelserne er begået henholdsvis forsætligt
eller uagtsomt (overtrædelser oplistet i stk. 1) eller forsætligt
eller groft uagtsomt (overtrædelser oplistet i stk. 2).
Konkurrencelovens § 23 b indeholder bestemmelser om
udmåling af bøder. Udmålingsprincipperne for pålæggelse
af bøder gælder for alle typer af overtrædelser af loven.
Efter bestemmelsen i § 23 b, stk. 1, 1. pkt., skal der ved
udmåling af civile bøder til virksomheder, virksomhedssam-
menslutninger eller enhver anden juridisk person og ved
udmåling af bøder til fysiske personer for overtrædelser
af denne lov eller af EUF-traktatens artikel 101 eller 102
tages hensyn til overtrædelsens grovhed og varighed. Ved
udmåling af civile bøder til virksomheder, virksomhedssam-
menslutninger eller enhver anden juridisk person skal der
desuden tages hensyn til den pågældendes samlede koncern-
omsætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud
for afgørelsen, jf. § 23 b, stk. 1, 2. pkt. Endvidere kan der
efter 3. pkt. tages hensyn til erstatning, der betales efter min-
delig tvistbilæggelse, jf. lov om behandling af erstatningssa-
ger vedrørende overtrædelse af konkurrenceretten. Bøderne
skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen
og have afskrækkende virkning, jf. § 23 b, stk. 1, 4. pkt.
Principperne for bødeberegning bygger på de retningslin-
jer, som Europa-Kommissionen anvendte frem til og med
2006 i forbindelse med beregning af bøder for overtrædelser
af EUF-traktatens artikel 101 og 102. De danske principper
blev senest revideret ved den ændring af konkurrenceloven,
der trådte i kraft den 1. marts 2013. Ved den konkrete udmå-
ling i relation til vurderingen af en overtrædelses grovhed
skal der tages udgangspunkt i et grundbeløb, alt efter om
overtrædelsen kan karakteriseres som en »mindre alvorlig«,
»alvorlig« eller »meget alvorlig« overtrædelse. I forbindelse
med ændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2013, blev
intervallerne for bødeberegningen (i relation til overtrædel-
sens grovhed) væsentligt forhøjet. Denne ændring fulgte en
anbefaling fra Udvalget om Konkurrencelovgivningen (her-
efter »Konkurrencelovsudvalget«), som i marts 2012 afgav
en rapport. Et flertal i Konkurrencelovsudvalget vurderede,
at en væsentlig forhøjelse af bødeniveauet ville kunne styrke
virksomhedernes tilskyndelse til at efterleve konkurrencelo-
ven. Ved den ændring af konkurrenceloven, der trådte i kraft
den 4. marts 2021 (lov nr. 207 af 15. februar 2021), blev de
centrale principper for bødeudmåling videreført som fastsat
ved lov nr. 1385 af 23. december 2012 om ændring af kon-
kurrenceloven og straffeloven.
Ved den konkrete udmåling i relation til vurderingen af
en overtrædelses grovhed skal der tages udgangspunkt i et
12
grundbeløb, alt efter om overtrædelsen kan karakteriseres
som en »mindre alvorlig«, »alvorlig« eller »meget alvorlig«
overtrædelse.
Ifølge bemærkningerne til § 23 b, stk. 1, bør grundbeløbet
for bøden til en virksomhed for en mindre alvorlig overtræ-
delse fastsættes til et beløb på op til 4 mio. kr., for en alvor-
lig overtrædelse bør grundbeløbet fastsættes fra 4 til 20 mio.
kr., og for en meget alvorlig overtrædelse bør grundbeløbet
fastsættes fra 20 mio. kr. og opefter, jf. Folketingstidende
2020-21, A, L 116 som fremsat, side 118.
Med hensyn til varigheden af en overtrædelse fremgår
det af bemærkningerne samme sted, at der skal sondres mel-
lem overtrædelser af kortere varighed (mindre end 1 år),
af mellemlang varighed (1-5 år) og af lang varighed (over
5 år). For overtrædelser af kortere varighed medfører varig-
heden ikke et tillæg til grundbeløbet. En overtrædelse af
mellemlang varighed medfører et tillæg på op til 50 pct. af
grundbeløbet. For overtrædelser af lang varighed medfører
varigheden et tillæg på 10 pct., for hvert år overtrædelsen
har varet af grundbeløbet, jf. Folketingstidende 2020-21, A,
L 116 som fremsat, side 118.
Der skal også tages hensyn til virksomhedens m.v. omsæt-
ning, herunder til at bøder for alvorlige og meget alvorlige
overtrædelser skal indebære en væsentlig omkostning for
virksomheden m.v. relativt til dens omsætning. Hensigten
er, at bøder for de samme typer af overtrædelser skal have
ensartet økonomisk virkning for små og store virksomhe-
der. Ved udmåling af bøder til virksomheder, virksomheds-
sammenslutninger eller enhver anden juridisk person skal
der tages hensyn til den pågældendes samlede koncernom-
sætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for
afgørelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 116 som
fremsat, side 118.
Ved fastlæggelsen af en virksomheds omsætning skal der
tages udgangspunkt i de regler, der gælder for beregningen
af omsætning, jf. bekendtgørelse nr. 1286 af 26. november
2019 om beregning af omsætning i konkurrenceloven. Det
er den globale omsætning for den koncern, som virksomhe-
den tilhører, der skal tages hensyn til, og ikke kun omsæt-
ningen for den virksomhed, der har begået overtrædelsen, og
det er omsætningen fra samtlige de varer og tjenesteydelser,
som virksomheden producerer eller distribuerer, der skal
tages hensyn til, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 116
som fremsat, side 118.
Bøderne skal som et generelt princip være effektive, stå i
et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækken-
de virkning. Det indebærer, at bøder for overtrædelser af
konkurrencereglerne både skal være proportionale og af en
sådan størrelse, at de har en præventiv effekt, jf. Folketings-
tidende 2020-21, A, L 116 som fremsat, side 118.
Ved den konkrete bødeudmåling skal der endvidere tages
hensyn til skærpende og formildende omstændigheder, jf.
bestemmelserne i konkurrencelovens § 23 b, stk. 2 og 3. Ek-
semplerne i § 23 b, stk. 2 og 3, udgør en ikke-udtømmende
oplistning af eksempler på forhold, der ved bødeudmålingen
i almindelighed skal betragtes som henholdsvis skærpende
og formildende omstændigheder. Der kan således efter en
konkret vurdering også tages hensyn til andre skærpende el-
ler formildende omstændigheder, herunder forhold der sva-
rer til de, der er nævnt i straffelovens 10. kapitel, jf. Folke-
tingstidende 2020-21, A, L 116 som fremsat, side 118-120.
Det følger endvidere af bestemmelsen i konkurrencelo-
vens § 23 b, stk. 4, at der gælder et bødeloft på 10 pct. af en
virksomheds m.v. samlede omsætning på verdensplan i det
regnskabsår, der går forud for afgørelsen. § 23 b, stk. 5, in-
deholder en bestemmelse om den maksimale størrelse af en
bøde (bødeloft) i relation til virksomhedssammenslutninger,
jf. Folketings-tidende 2020-21, A, L 116 som fremsat, side
120-121.
Konkurrencelovens kapitel 9 indeholder nærmere regler
om behandling af sager om civile bøder, jf. konkurrencelo-
vens § 24, stk. 1-3. Efter bestemmelsen i konkurrencelovens
§ 24, stk. 2, behandles sager om civile bøder i den borger-
lige retsplejes former. Retten er ikke bundet af parternes
påstande om størrelsen af den civile bøde, jf. konkurrencelo-
vens § 24, stk. 3.
Efter konkurrencelovens § 23, stk. 4, kan en fysisk person
straffes med bøde eller fængsel for med forsæt eller ved
grov uagtsomhed at have medvirket til en virksomheds m.v.
overtrædelse af konkurrencelovens § 6 eller § 11 og/eller
EUF-traktatens artikel 101 eller 102, jf. § 2, stk. 6. Endvide-
re indeholder konkurrencelovens § 23, stk. 6, bestemmelser
om bødestraf til fysiske personer for en række nærmere
angivne øvrige overtrædelser.
Ligesom for virksomheder tages der ved udmålingen af
en bøde til en fysisk person efter gældende ret hensyn til
overtrædelsens grovhed og varighed.
Ved den konkrete bødeudmåling tages der ligeledes ud-
gangspunkt i et grundbeløb, alt efter om overtrædelsen kan
karakteriseres som en »mindre alvorlig«, en »alvorlig« eller
en »meget alvorlig« overtrædelse. Grundbeløbet for en bø-
de til en fysisk person, der har begået en mindre alvorlig
overtrædelse, bør fastsættes til mindst 50.000 kr. Grundbe-
løbet for en alvorlig overtrædelse bør fastsættes til mindst
100.000 kr., mens grundbeløbet for en meget alvorlig over-
trædelse bør fastsættes til mindst 200.000 kr., jf. Folketings-
tidende 2020-21, A, L 116 som fremsat, side 118.
Ved vurderingen af varigheden af en overtrædelse, som en
fysisk person har medvirket til, anvendes den samme meto-
de som for virksomheder, jf. Folketingstidende 2020-21, A,
L 116 som fremsat, side 118.
Bestemmelsen om, at bøderne skal være effektive, stå i et
rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende
virkning, gælder også for fysiske personer, jf. Folketingsti-
dende 2020-21, A, L 116 som fremsat, side 118.
Sager om bøder til fysiske personer behandles inden for
straffeprocessens rammer. Sagerne varetages af National en-
hed for Særlig Kriminalitet (NSK).
2.3.2. Direktiv 2019/1 om styrkelse af de nationale kon-
kurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve kon-
13
kurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende in-
dre marked
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2019/1 af 11. december 2018 om styrkelse af de
nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at
håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et vel-
fungerende indre marked (EU-Tidende 2019, nr. L 11, side
3), at medlemsstaterne skal sikre, at de bøder, der efter di-
rektivet skal pålægges, er effektive, står i et rimeligt forhold
til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, jf. artikel
13, stk. 3.
Efter artikel 14, stk. 1, skal der ved udmålingen af en bøde
for overtrædelse af artikel 101 og 102 i EUF-traktatens tages
hensyn til både overtrædelsens grovhed og varighed. Ifølge
præambelbetragtning nr. 47 kan der ved vurderingen af en
overtrædelses grovhed tages hensyn til overtrædelsens art,
alle de pågældende virksomheders samlede markedsandele,
overtrædelsens geografiske omfang, hvorvidt overtrædelsen
er blevet gennemført, værdien af virksomhedens afsætning
af varer og tjenesteydelser, som er direkte eller indirekte for-
bundet med overtrædelsen, og den pågældende virksomheds
størrelse og markedsposition.
Ved vurderingen af en overtrædelses grovhed med henblik
på fastsættelse af bødens størrelse i sager mod virksomheds-
sammenslutninger, hvor overtrædelsen er forbundet med
medlemmernes aktiviteter, bør der ifølge præambelbetragt-
ning nr. 48 være mulighed for at tage hensyn til sammen-
slutningens medlemmers samlede værdi af salget af varer
og tjenesteydelser, som er direkte eller indirekte forbundet
med overtrædelsen. Hvis bøden ikke kun pålægges sammen-
slutningen, men også dens medlemmer, bør omsætningen
hos de medlemmer, som er blevet pålagt bøden, ikke tages
i betragtning ved beregning af den bøde, der pålægges sam-
menslutningen.
Medlemsstaterne skal efter artikel 15, stk. 1, sikre, at den
maksimale størrelse af den bøde, som de nationale konkur-
rencemyndigheder kan pålægge hver af de virksomheder el-
ler virksomhedssammenslutninger, der deltager i en overtræ-
delse af EUF-traktatens artikel 101 eller 102, ikke er under
10 pct. af virksomhedens eller virksomhedssammenslutnin-
gens samlede omsætning på verdensplan i det regnskabsår,
der går forud for afgørelsen. Ifølge præambelbetragtning nr.
49 forhindrer dette dog ikke medlemsstaterne i at fastholde
eller indføre en højere maksimal bøde.
Hvis en overtrædelse, der er begået af en virksomheds-
sammenslutning, vedrører medlemmernes aktiviteter, fast-
sættes bødens maksimale størrelse ifølge artikel 15, stk. 2,
til ikke under 10 pct. af summen af den samlede omsætning
på verdensplan for hvert af de medlemmer, der er aktive
på det marked, der er berørt af den overtrædelse, som sam-
menslutningen har begået. Den enkelte virksomheds økono-
miske ansvar i forbindelse med betaling af bøden må dog
ikke overstige det maksimale beløb, der er fastsat efter stk.
1.
Direktiv 2019/1 er implementeret ved lov nr. 207 af 15.
februar 2021, som trådte i kraft den 4. marts 2021. Med den-
ne ændring af konkurrenceloven skete der en videreførelse
af de dagældende bødeberegningsprincipper.
2.3.3. Europa-Kommissionens bødeberegning
2.3.3.1. Bøder for overtrædelse af EUF-traktatens artikel
101 og 102 samt formelle overtrædelser relateret hertil m.v.
Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002
om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens arti-
kel 81 og 82 – nu artikel 101 og 102 – (EF-Tidende 2003,
nr. L 1, side 1) indeholder i artikel 23 nærmere regler
om, hvornår Kommissionen kan pålægge virksomheder og
virksomhedssammenslutninger bøder for materielle overtræ-
delser af EUF-traktatens artikel 101 og 102 samt for over-
trædelser af en række formelle bestemmelser i forordning
nr. 1/2003. Bestemmelsen indeholder ligeledes overordnede
regler om beregning af sådanne bøder.
I henhold til forordningens artikel 23, stk. 1, kan Kom-
missionen ved beslutning pålægge en virksomhed eller en
virksomhedssammenslutning en bøde på op til 1 pct. af den
samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis virk-
somheden hhv. virksomhedssammenslutningen forsætligt el-
ler uagtsomt overtræder nogle nærmere angivne formelle
bestemmelser i forordning nr. 1/2003. De pågældende for-
melle bestemmelser er relateret til håndhævelsen af artikel
101 og 102 og angår bl.a. afgivelse af urigtige eller forvan-
skede oplysninger, nægtelse af at underkaste sig en kontrol-
undersøgelse og manglende fremlæggelse af oplysninger i
forbindelse med en kontrolundersøgelse.
Det følger endvidere af bestemmelsen i artikel 23, stk. 2,
at Kommissionen ved beslutning kan pålægge en virksom-
hed eller en virksomhedssammenslutning en bøde, hvis virk-
somheden hhv. virksomhedssammenslutningen forsætligt el-
ler uagtsomt overtræder EUF-traktatens artikel 101 og 102,
jf. artikel 23, stk. 2, litra a.
Efter forordningens artikel 23, stk. 2, litra b og c, kan en
virksomhed eller en virksomhedssammenslutning også på-
lægges en bøde, hvis virksomheden hhv. virksomhedssam-
menslutningen handler i strid med en beslutning om fore-
løbige forholdsregler i henhold til forordningens artikel 8,
eller undlader at efterkomme et tilsagn, der er gjort bindende
ved beslutning i henhold til forordningens artikel 9.
Bøden kan for hver af de virksomheder, som har deltaget
i overtrædelsen, ikke overstige 10 pct. af virksomhedens
samlede omsætning i det foregående regnskabsår. Hvis en
overtrædelse begået af en virksomhedssammenslutning ved-
rører medlemsvirksomhedernes aktiviteter, kan bøden ikke
overstige 10 pct. af summen af den samlede omsætning for
de medlemmer, der er aktive på det marked, der er berørt af
den af virksomhedssammenslutningen begåede overtrædel-
se.
Kommissionen pålægger bøder ved administrative proce-
durer. Kommissionens bøder kan efterfølgende prøves ved
EU-Domstolen.
14
Ved fastlæggelse af bødens størrelse skal der efter bestem-
melsen i artikel 23, stk. 3, tages hensyn til både overtrædel-
sens grovhed og varighed. Bestemmelsen gælder både for
formelle og materielle overtrædelser.
Kommissionen har ikke fastsat nærmere retningslinjer for
beregning af bøder efter artikel 23, stk. 1, for overtrædelse
af de pågældende formelle bestemmelser eller for overtræ-
delse af artikel 23, stk. 2, litra b og c.
Derimod har Kommissionen senest i 2006 (EU-Tidende
2006/C 210/02) fastsat retningslinjer for beregning af bøder
for overtrædelser af EUF-traktatens artikel 101 og 102, jf.
artikel 23, stk. 2, litra a, i forordning nr. 1/2003 af 16.
december 2002 – dvs. materielle overtrædelser. Bødereg-
ningsretningslinjerne fra 2006 erstattede Kommissionens
tidligere retningslinjer på området. I modsætning til de tid-
ligere retningslinjer opereres der efter retningslinjerne fra
2006 ikke længere med en inddeling af overtrædelserne i
mindre alvorlige, alvorlige og meget alvorlige overtrædelser
og fastsættelse af et grundbeløb inden for prædefinerede
intervaller på baggrund af denne inddeling.
Kommissionens metode for beregning af bøder kan på
baggrund af bøderetningslinjerne overordnet beskrives, som
følger, idet de enkelte trin beskrives mere uddybende neden-
for:
1) Afsætningens værdi fastlægges.
Afsætningens værdi er udtryk for værdien af virksomhe-
dens afsætning (dvs. omsætning) af varer eller tjenesteydel-
ser, som er direkte eller indirekte forbundet med overtrædel-
sen.
2) Det fastsættes, hvor stor en procentdel af afsætningens
værdi, der skal inddrages ved fastsættelsen af bødens grund-
beløb.
Det vurderes, hvor stor en del af afsætningens værdi, der
skal tages i betragtning ved fastsættelsen af bødens grundbe-
løb. Denne andel kan udgøre op til 30 pct. Fastsættelsen
af den præcise procentsats inden for spændet fra 0-30 pct.
afhænger af en vurdering af overtrædelsens grovhed.
3) Fastsættelse af bødens grundbeløb.
Bødens grundbeløb er udtryk for den efter pkt. 2 nævnte
procent af afsætningens værdi multipliceret med det antal år,
som overtrædelsen har varet.
4) Evt. forhøjelse af grundbeløbet med et ekstrabeløb, som
ligeledes fastsættes til en procentdel af afsætningens værdi.
Hvis overtrædelsen er en horisontal overtrædelse om pris-
fastsættelse, markedsdeling eller begrænsning af produktio-
nen, omfatter grundbeløbet et ekstrabeløb på mellem 15 og
25 pct. af afsætningens værdi. Der kan også tillægges et
ekstrabeløbet ved andre overtrædelser.
5) Skærpende og formildende omstændigheder.
Skærpende og formildende omstændigheder kan føre til
en regulering af bødens grundbeløb i henholdsvis opad- eller
nedadgående retning.
6) Forhøjelse af bøden i præventivt øjemed.
Bøden kan forhøjes, hvis virksomheden har en særligt stor
omsætning udover den del af omsætningen, der indgår i
afsætningens værdi.
Om muligt tages ligeledes hensyn til behovet for, at bøden
overstiger den gevinst, som virksomheden har opnået ved
overtrædelsen.
7) Bødens maksimale størrelse.
Bøden kan maksimalt udgøre 10 pct. af virksomhedens
samlede omsætning.
8) Betalingsevne.
Kommissionen kan under særlige omstændigheder tage
hensyn til en virksomheds manglende betalingsevne.
9) Mulighed for fravigelse.
Kommissionen har mulighed for i konkrete tilfælde at
fravige de generelle retningslinjer.
Af pkt. 4 i Kommissionens retningslinjer for beregning af
bøder for materielle overtrædelser af EUF-traktatens artikel
101 og 102 fremgår, at der bør fastsættes så høje bøder, at
de er tilstrækkeligt afskrækkende som sanktion over for de
involverede virksomheder (specialprævention), og at de kan
virke som middel til at få andre virksomheder til at afholde
sig fra adfærd, der er i strid med EUF-traktatens artikel 101
og 102 (generalprævention).
Ved bødefastsættelsen har Kommissionen vide skønsmæs-
sige beføjelser inden for de grænser, der er fastsat ved
forordning nr. 1/2003. Efter Kommissionens gældende ret-
ningslinjer skal der først og fremmest tages hensyn til over-
trædelsens grovhed og varighed. Bøderne må desuden ikke
overskride 10 pct. af den samlede omsætning (bødeloftet),
jf. forordningens artikel 23, stk. 2.
Ved den konkrete bødeudmåling fastsætter Kommissionen
først et grundbeløb for bøden. Dette grundbeløb fastsættes
på basis af »afsætningens værdi« efter en i retningslinjerne
nærmere beskrevet fremgangsmåde.
Afsætningens værdi fastlægges i henhold til pkt. 13-18 i
bøderetningslinjerne og er udtryk for værdien af virksomhe-
dens afsætning (dvs. omsætning) af varer eller tjenesteydel-
ser, som er direkte eller indirekte forbundet med overtrædel-
sen, i det relevante geografiske område inden for Det Euro-
pæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). I en sag
vedrørende et indkøbskartel anvendte Kommissionen dog
værdien af virksomhedernes indkøb af varer frem for værdi-
en af virksomhedernes afsætning, men bemærkede at værdi-
en af indkøbene ikke i sig selv i passende omfang afspejlede
overtrædelsens økonomiske betydning (sag AT. 40018 – Car
batteri recycling, pkt. 297-319 og pkt. 363-380).
Kommissionen anvender normalt virksomhedens afsæt-
ning i det seneste fulde regnskabsår, hvor den har deltaget i
overtrædelsen. Kommissionen har dog i nogle sager i stedet
anvendt den gennemsnitlige årlige værdi af virksomheder-
nes afsætning baseret på den faktiske afsætning over hele
overtrædelsesperioden (sag COMP/39.309 – LCD (Liquid
15
Crystal Displays, pkt. 384 og i sag COMP/39.437 – TTV-
and Computer Monitor Tubes, pkt. 1039 og 1043 opretholdt
ved Rettens dom i sag T-84/13 – Samsung SDI m.fl. mod
Kommissionen, præmis 212-215).
Afsætningens værdi fastlægges uden moms og andre af-
gifter, der er direkte forbundet med afsætningen.
For at fastlægge værdien af en virksomheds afsætning an-
vender Kommissionen virksomhedens bedste, tilgængelige
oplysninger. Hvis de oplysninger, en virksomhed har stillet
til rådighed, er ufuldstændige eller upålidelige, kan Kom-
missionen fastlægge værdien af den pågældende virksom-
heds afsætning på grundlag af de ufuldstændige oplysninger,
som Kommissionen har modtaget, og/eller andre oplysnin-
ger, som Kommissionen finder relevante eller velegnede.
Det er også muligt for Kommissionen at foretage et skøn,
hvis overtrædelsen geografisk strækker sig ud over EØS,
f.eks. hvis der er tale om et verdensomspændende kartel.
Bødens grundbeløb fastsættes på basis af pkt. 19-26 i
bøderetningslinjerne.
Grundbeløbet fastsættes på baggrund af en bestemt del af
afsætningens værdi, som afhænger af overtrædelsens grov-
hed og multipliceres med det antal år, som overtrædelsen har
varet. Overtrædelsens grovhed vurderes konkret fra sag til
sag for alle typer af overtrædelser, idet Kommissionen tager
hensyn til alle relevante forhold i den enkelte sag.
Ifølge bøderetningslinjerne vil den del af afsætningens
værdi, der skal tages i betragtning ved fastsættelsen af
grundbeløbet, normalt blive fastsat til et niveau, der kan ud-
gøre op til 30 pct. For at afgøre, om den del af afsætningens
værdi, der skal tages i betragtning i en given sag, skal ligge
i den nedre eller øvre del af denne skala, vil Kommissionen
tage hensyn til en række faktorer, såsom overtrædelsens
art, virksomhedens samlede markedsandel, overtrædelsens
geografiske udstrækning og spørgsmålet om, hvorvidt over-
trædelsen er blevet udmøntet i praksis eller ej.
Det fremgår af retningslinjerne, at horisontale aftaler m.v.
om prisfastsættelse, markedsdeling og begrænsning af pro-
duktion, som normalt er hemmelige, på grund af deres art
betragtes som de mest alvorlige konkurrencebegrænsninger,
og at den del af afsætningen, der tages i betragtning i forbin-
delse med sådanne overtrædelser, derfor normalt vil befinde
sig på den øvre del af skalaen.
For at tage fuldt ud hensyn til hvor længe de enkelte
virksomheder har deltaget i overtrædelsen, multipliceres det
beløb, der fastsættes på grundlag af afsætningens værdi,
med det antal år, som virksomheden har deltaget i overtræ-
delsen. Perioder på under seks måneder medregnes som et
halvt år, og perioder på over seks måneder, men under et år,
medregnes som et helt år.
Ifølge Kommissionens retningslinjer anses værdien af den
afsætning, overtrædelsen omfatter, kombineret med over-
trædelsens varighed for i tilstrækkelig grad at afspejle bå-
de overtrædelsens og de enkelte deltagende virksomheders
økonomiske betydning, jf. pkt. 6 i indledningen til retnings-
linjerne.
For at afskrække virksomheder fra overhovedet at indtræ-
de i horisontale aftaler om prisfastsættelse, markedsdeling
og begrænsning af produktion forhøjer Kommissionen i til-
fælde af sådanne overtrædelser grundbeløbet med et ekstra-
beløb, som kan udgøre mellem 15 og 25 pct. af afsætningens
værdi. Kommissionen kan også tillægge et ekstrabeløb i
tilfælde af andre overtrædelser.
Bødens grundbeløb kan i henhold til pkt. 27-35 efter
en samlet vurdering reguleres i op- eller nedadgående ret-
ning. Det gælder bl.a., hvis der foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder. Dette vil ske på grundlag af
en samlet vurdering, hvor alle relevante omstændigheder
tages i betragtning. De eksempler på henholdsvis skærpen-
de og formildende omstændigheder, der fremgår af bøderet-
ningslinjerne, er ikke udtømmende.
Endvidere kan Kommissionen foretage en specifik forhø-
jelse i præventivt øjemed. Dels kan Kommissionen, for at
sikre at bøderne virker tilstrækkeligt afskrækkende, forhøje
bøden for virksomheder, der har en særligt stor omsætning
udover deres afsætning af de af overtrædelsen omfattede
varer og tjenesteydelser. Dels kan Kommissionen tage hen-
syn til behovet for at forhøje bøden, så den kommer til at
overstige den ulovlige gevinst, virksomheden har opnået ved
overtrædelsen.
Herudover indeholder bøderetningslinjerne bestemmelser
om regulering af grundbeløbet i henhold til Kommissionens
meddelelse om samarbejde i kartelsager (leniency/bødelem-
pelse) samt under hensyntagen til en virksomheds betalings-
evne.
Endelig kan Kommissionen i henhold til pkt. 37 fravige
den generelle metode til fastsættelse af bøder eller grænsen
på 30 pct. for inddragelse af afsætningens værdi i grundbe-
løbet, hvis der gør sig særlige forhold gældende i en given
sag, eller det er nødvendigt at sikre et afskrækkende niveau i
et bestemt tilfælde.
2.3.3.2. Bøder for overtrædelse af EU-
fusionskontrolreglerne
For så vidt angår fusioner er der i Rådets forordning (EF)
nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner
og virksomhedsovertagelser (EF-Tidende nr. L 24, side 1)
(»EF-fusionsforordningen«) fastsat nærmere regler om bø-
der i forordningens artikel 14.
Kommissionen kan efter bestemmelsen i artikel 14, stk.
1, ved beslutning pålægge virksomheder m.v. bøder på op
til 1 pct. af de deltagende virksomheders eller virksomheds-
sammenslutningers samlede omsætning som defineret i fusi-
onsforordningens artikel 5, hvis de forsætligt eller uagtsomt
overtræder en række nærmere angivne formelle bestemmel-
ser i EU-fusionsforordningen. De pågældende bestemmelser
angår bl.a. afgivelse af urigtige eller forvanskede oplysnin-
ger, nægtelse af at underkaste sig en kontrolundersøgelse og
16
manglende fremlæggelse af oplysninger i forbindelse med
en kontrolundersøgelse.
Endvidere kan Kommissionen efter bestemmelsen i artikel
14, stk. 2, ved beslutning pålægge virksomheder m.v. bøder
på op til 10 pct. af de deltagende virksomheders samlede
omsætning som defineret i forordningens artikel 5, hvis de
forsætligt eller uagtsomt overtræder en række nærmere an-
givne materielle bestemmelser om fusionskontrol, herunder
bl.a. reglerne om pligten til at anmelde visse fusioner og
forbuddet mod at implementere sådanne fusioner, før de er
anmeldt og godkendt.
Kommissionen pålægger bøder ved administrative proce-
durer.
Efter fusionsforordningens artikel 14, stk. 3, skal der ved
fastsættelse af bødens størrelse tages hensyn til både over-
trædelsens art, grovhed og varighed.
Kommissionen har ikke – som ved beregning af bøder for
overtrædelser af EUF-traktatens artikel 101 og 102 – fastsat
nærmere retningslinjer for beregning af bøder efter artikel
14 i fusionsforordningen. Af Kommissionens praksis ved-
rørende materielle overtrædelser af fusionskontrolreglerne
fremgår, at Kommissionen – udover overtrædelsen art, grov-
hed og varighed – også tager hensyn til eventuelle skærpen-
de og formildende omstændigheder samt størrelsen af de
involverede virksomheder (sag IV/M. 920 – Samsung/AST,
pkt. 28-29; sag IV/M. 969 – A. P. Møller, pkt. 11 og 21; sag
COMP/M. 7184 – Marine Harvest/Modpol, pkt. 196-201 og
206; sag COMP/M. 7993 – Alice/PT Portugal, pkt. 600-616
og 620; sag COMP/M. 8179 – Canon/Toshiba Medical Sy-
stems Corporation, pkt. 217-220 og 224).
2.3.4. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Overtrædelser af konkurrenceloven kan have væsentlige
samfundsskadelige virkninger. Det er derfor vigtigt, at sank-
tioner for overtrædelse af loven har præventiv virkning, og
dette kræver bl.a., at de er følelige økonomisk for virksom-
hederne. Dette vil medvirke til at undgå overtrædelser af
konkurrenceloven og dermed være med til at fremme kon-
kurrencen. Bøder til virksomheder m.v. behandles af dom-
stolene efter de civilretlige regler i retsplejeloven.
Ligesom efter gældende ret foreslås det, at der ved bø-
deudmålingen også fremover vil skulle tages hensyn til
overtrædelsens grovhed og varighed.
Civile bøder til virksomheder m.v. for overtrædelser af
konkurrencereglerne bør dog i højere grad end efter de gæl-
dende regler afspejle den konkrete overtrædelses (potentiel-
le) økonomiske skadevirkninger og den enkelte virksomheds
konkrete involvering.
På den baggrund foreslås det at ændre principperne for
udmåling af civile bøder til virksomheder m.v. for overtræ-
delser af konkurrenceloven og EUF-traktatens artikel 101 og
102.
Det foreslås, at principperne for beregning af civile bøder
til virksomheder m.v. for overtrædelser af konkurrencelo-
vens § 6 og § 11 samt EUF-traktatens artikel 101 og 102
skal bygge på Kommissionens gældende retningslinjer for
beregning af bøder for overtrædelser af EUF-traktatens arti-
kel 101 og 102. Flere af de lande, som Danmark normalt
sammenligner sig med, herunder Norge, Sverige og Finland,
har allerede indført principper for beregning af bøder for
overtrædelse af konkurrencereglerne, der i vidt omfang sva-
rer til Kommissionens gældende retningslinjer.
Med de foreslåede ændringer af bødeudmålingsprincip-
perne vil bødeudmålingen ikke længere skulle tage afsæt i
faste grundbeløbsintervaller baseret på en vurdering af over-
trædelsens grovhed, hvilket vil give større sikkerhed for, at
bøder virker mere ensartede for små og store virksomheder.
Der vil således i større omfang end efter de gældende
bødeberegningsprincipper skulle tages hensyn til de involve-
rede virksomheders omsætning af varer eller tjenesteydelser,
som er direkte eller indirekte forbundet med overtrædelsen
i det relevante geografiske område. Herved vil overtrædel-
sens økonomiske skadevirkning og den enkelte virksomheds
konkrete involvering højere grad blive afspejlet i bødens
størrelse.
Konkurrencelovsudvalget afgav i marts 2012 en rapport,
hvori Konkurrencelovsudvalget overvejede en række model-
ler for en forhøjelse af bødeniveaet, herunder en model med
afsæt i Kommissionens gældende retningslinjer for bereg-
ning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a, i forordning nr.
1/2003 beskrevet i afsnit 2.3.3.1.
Konkurrencelovsudvalget anførte i sin rapport, at fordele-
ne ved en sådan model netop er, at den i større omfang
tager hensyn til de involverede virksomheders omsætning
af de varer eller tjenesteydelser, som har været involveret
i overtrædelsen, og at modellen dermed kan give større sik-
kerhed for, at bøderne virker ensartede for små og store
virksomheder.
Ulemperne ved modellen ville ifølge Konkurrencelovsud-
valget være, at den kan virke meget mekanisk i forhold til,
hvorledes domstolene normalt udmåler bøder. Hertil kom-
mer, at den forudsætter nøjagtige omsætningsoplysninger,
og at viden herom kun kan tilvejebringes, hvis en virksom-
hed er indstillet på at samarbejde med myndighederne. Kon-
kurrencelovsudvalget anførte i den forbindelse, at hvis en
virksomhed ikke er samarbejdsvillig, ville princippet om
forbud mod selvinkriminering kunne forhindre myndighe-
derne i at tvinge virksomheden til at fremlægge de pågæl-
dende data.
Med hensyn til de ulemper, som Konkurrencelovsudvalget
pegede på i 2012, bemærkes for det første, at domstolene
ved beregning af civile bøder med afsæt i Kommissionens
gældende retningslinjer for beregning af bøder ikke – som
efter de gældende regler – vil være bundet af faste grundbe-
løbsintervaller. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at den
foreslåede bødeberegningsmodel ikke vil være mere meka-
nisk end de gældende bødeberegningsprincipper.
For det andet bemærkes, at der ved lov nr. 207 af 15.
17
februar 2021 blev gennemført en ændring af reglerne om
selvinkriminering i konkurrenceloven, som trådte i kraft den
4. marts 2021. I henhold til konkurrencelovens § 17 b finder
§ 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse
af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven)
herefter ikke anvendelse på krav til virksomheder eller virk-
somhedssammenslutninger om oplysninger efter § 17, gen-
nemførelsen af et interview efter § 17 a eller afgivelsen af
en mundtlig forklaring efter § 18, stk. 1, 3. pkt. De pågæl-
dende har pligt til at afgive oplysninger efter de nævnte
bestemmelser, i det omfang dette er foreneligt med forbud-
det mod selvinkriminering efter EU-retten. Den eventuelle
ulempe i forhold til selvinkriminering, som Konkurrence-
lovsudvalget pegede på i 2012, gør sig derfor ikke længere
gældende, idet en virksomhed nu har pligt til at fremlægge
alle eksisterende oplysninger, herunder regnskabsoplysnin-
ger.
Som anført af Konkurrencelovsudvalget vil en bødebereg-
ning, der tager afsæt i Kommissionens gældende retningslin-
jer for beregning af bøder, derimod i større omfang end
efter de gældende bødeberegningsprincipper tage hensyn til
de involverede virksomheders omsætning af de varer eller
tjenesteydelser, som er direkte eller indirekte forbundet med
overtrædelsen. Den konkrete beregning af civile bøder til
virksomheder m.v. vurderes dermed at kunne sikre et bedre
grundlag for, at bøderne virker ensartede for små og store
virksomheder og i højere grad afspejler den økonomiske
betydning af overtrædelsen.
Den foreslåede ændring af bødeberegningsprincipperne
vil medføre, at der ikke som efter gældende ret ved fast-
sættelse af bødens størrelse vil skulle tages udgangspunkt
i et grundbeløb ud fra faste bødeintervaller med beløbsan-
givelser, som er uafhængige af den konkrete virksomheds
omsætning. Det grundbeløb, der med den foreslåede æn-
dring vil skulle indgå i beregningen af en bøde, vil som
udgangspunkt skulle fastsættes på basis af den relevante
omsætning. Kommissionen anvender udtrykket »afsætnin-
gens værdi«, og Konkurrencelovsudvalget anvendte udtryk-
ket »omsætningens værdi«. Der er ikke tiltænkt en forskel,
men udtrykket »den relevante omsætning« er fundet sprog-
ligt mere dækkende. Bødens grundbeløb vil herefter skulle
fastsættes til en bestemt del af den relevante omsætning,
som afhænger af overtrædelsens grovhed, ligesom der vil
skulle tages højde for varigheden af overtrædelsen. Dette
betyder dermed også, at grundbeløbet vil blive højere for en
virksomhed, hvor den relevante omsætning er høj, sammen-
holdt med en virksomhed, hvor den relevante omsætning er
lav. En overtrædelses varighed vil også kunne få signifikant
større betydning for bødens størrelse end i dag. I sager, der
involverer store virksomheder med en høj relevant omsæt-
ning, og hvor der er tale om en grov og længerevarende
overtrædelse, f.eks. et kartel eller misbrug af dominerende
stilling, vil de foreslåede bødeberegningsprincipper i visse
tilfælde kunne føre til markant højere bøder end i dag. Der
gælder et bødeloft 10 pct. af en virksomhed m.v. samlede
omsætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud
for afgørelsen. Hvis der derimod er tale om en mindre grov
overtrædelse, som involverer mindre virksomheder med en
begrænset omsætning, vil de foreslåede bødeberegningsprin-
cipper i visse tilfælde kunne føre til lavere bøder end i
dag. Det vil fortsat henhøre under domstolene at fastlægge
bødeniveauerne.
Det foreslås, at de ændrede bødeberegningsprincipper ik-
ke vil skulle gælde for beregning af bøder til virksomheder
m.v. for formelle overtrædelser af konkurrenceloven eller
for overtrædelser af fusionskontrolreglerne i konkurrencelo-
ven. Endvidere foreslås det, at de ændrede bødeberegnings-
principper heller ikke vil skulle gælde for beregning af bø-
der til virksomheder m.v. for overtrædelser, der er omfattet
af bestemmelserne i konkurrencelovens § 23, stk. 1, nr. 4-6,
og stk. 2, nr. 1-3. Det svarer til det, der gælder for Kommis-
sionens fastsættelse af bøder. Fastsættelse af en civil bødes
størrelse for denne type af overtrædelser vil bero på domsto-
lenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, idet der vil skulle tages hensyn til
overtrædelsens grovhed og varighed. For så vidt angår over-
trædelser af fusionskontrolreglerne vil der derudover også
skulle tages hensyn til overtrædelsens art. Herudover vil der
i alle tilfælde skulle tages hensyn til eventuelle skærpende
og formildende omstændigheder samt til størrelsen af de
involverede virksomheder.
Det foreslås ikke at foretage ændringer i de gældende be-
stemmelser om skærpende og formildende omstændigheder,
jf. konkurrencelovens § 23 b, stk. 2 og 3.
Der henvises i øvrigt til forslaget til § 23 b, stk. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.
For så vidt angår bødens maksimale størrelse foreslås
det at indsætte en bestemmelse om, at der i relation til en
række nærmere angivne formelle overtrædelser vil skulle
gælde et bødeloft på maksimalt 1 pct. af en virksomheds,
en virksomhedssammenslutnings eller enhver anden juridisk
persons samlede omsætning på verdensplan i det regnskabs-
år, der går forud for afgørelsen. Den foreslåede bestemmelse
skal ses i lyset af de foreslåede ændrede bødeberegnings-
principper samt i lyset af Kommissionens tilsvarende bøde-
beregningsprincipper, jf. artikel 23, stk. 1, i Rådsforordning
1/2003 samt fusionsordningens artikel 14, stk. 1.
Der henvises til forslaget til § 23 b, stk. 6, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 21, og bemærkningerne hertil.
Kommissionen kan ikke pålægge fysiske personer bøder
for overtrædelse af EUF-traktatens artikel 101 og 102 eller
for formelle overtrædelser relateret til artikel 101 og 102,
og Kommissionen har derfor ikke vedtaget retningslinjer for
beregning af bøder herfor.
For så vidt angår bøder til fysiske personer for medvir-
ken til virksomheders eller virksomhedssammenslutningers
overtrædelser foreslås det, at der ved bødeudmålingen fort-
sat vil skulle tages hensyn til overtrædelsens grovhed og
varighed, men i lyset af de foreslåede ændrede principper
for beregning af civile bøder til virksomheder m.v. foreslås
det, at der ikke længere vil skulle tages udgangspunkt i
18
faste bødeintervaller baseret på en vurdering af overtrædel-
sens grovhed. Fastsættelse af bøder til fysiske personer vil
herefter bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige
omstændigheder i det konkrete tilfælde.
2.4. Afbrydelse af forældelsen for pålæggelse af civile
bøder ved indbringelse af sager for retten eller
Konkurrenceankenævnet
2.4.1. Gældende ret
Det følger af konkurrencelovens § 23 c, stk. 1, 1 pkt., at
forældelsesfristen er 5 år for pålæggelse af en civil bøde til
en virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver
anden juridisk person for en overtrædelse af konkurrencelo-
ven eller af EUF-traktatens artikel 101 eller 102.
Det følger af § 23 c, stk. 2, at forældelsesfristen for en
civil bøde regnes fra den dag, hvor overtrædelsen eller und-
ladelsen er ophørt.
Det følger af § 23 c, stk. 3, at forældelsesfristen for en
civil bøde afbrydes fra den dag, hvor mindst én virksomhed
i en håndhævelsessag får underretning om det første formel-
le efterforskningsskridt fra Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen, fra en national konkurrencemyndighed i en anden
medlemsstat i Den Europæiske Union eller fra Kommissio-
nen. Afbrydelsen gælder for alle virksomheder m.v., som
har deltaget i overtrædelsen.
Efter § 23 c, stk. 4, ophører afbrydelsen af forældelses-
fristen for en civil bøde den dag, hvor håndhævelsessagen
er afsluttet ved en endelig afgørelse om, at konkurrencelo-
ven eller EUF-traktatens artikel 101 eller 102 er overtrådt,
virksomheders eller virksomhedssammenslutningers tilsagn
er gjort bindende eller en virksomhed, en virksomhedssam-
menslutning eller enhver anden juridisk person er blevet
pålagt en bøde, eller når det er besluttet, eller der er truffet
afgørelse om, at sagen ikke vil blive forfulgt yderligere.
Samtidig følger det af § 23 c, stk. 1, 3. pkt., at forældelse
indtræder senest 10 år efter begyndelsestidspunktet i hen-
hold til stk. 2.
Bestemmelserne i konkurrencelovens § 23 c, stk. 1-4, in-
debærer, at hvis der ikke inden 10 år regnet fra den dag,
hvor overtrædelsen eller undladelsen er ophørt, er truffet
en endelig afgørelse over for en virksomheds, en virksom-
hedssammenslutnings eller enhver anden juridisk persons
overtrædelse, kan der ikke pålægges en civil bøde, jf. Folke-
tingstidende 2020-21, A, L 116 som fremsat, side 117. En
afgørelse er endelig, når den ikke, eller ikke længere, kan ef-
terprøves efter almindelige retsmidler, jf. Folketingstidende
2020-21, A, L 116 som fremsat, side 123.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med henblik på at sikre den effektive håndhævelse af
konkurrencereglerne indeholder lovforslaget et forslag om
ændring af reglerne for afbrydelse af forældelsen for virk-
somheders civile bødeansvar for overtrædelse af konkurren-
cereglerne. Formålet er at sikre, at bødeansvaret ikke foræl-
des, mens en sag for overtrædelse af det civile bødeansvar
verserer ved Konkurrenceankenævnet eller domstolene.
Det foreslås, at konkurrencelovens § 23 c, stk. 1-4, æn-
dres, således at såvel den almindelige 5-årige forældelses-
frist i § 23 c, stk. 1, 1. pkt., som den absolutte 10-årige
forældelsesfrist i stk. 1, 3. pkt., afbrydes fra den dag, hvor
en sag om pålæggelse af en civil bøde eller en sag om afgø-
relsen om overtrædelse af konkurrencereglerne indbringes
for retten eller Konkurrenceankenævnet efter § 20 eller § 24
a.
Forslaget indebærer, at der ikke vil kunne indtræde foræl-
delse af en virksomheds, en virksomhedssammenslutnings
eller enhver anden juridisk persons civile bødeansvar, mens
en sag om virksomhedens m.v. civile bødeansvar eller en
sag om afgørelsen om overtrædelse af konkurrencereglerne
verserer for retten eller Konkurrenceankenævnet efter § 20
eller § 24 a. På den måde sikres en mere effektiv håndhæ-
velse af konkurrencereglerne. Samtidig sikres, at reglerne
om forældelse af pålæggelse af civile bøder i konkurrencelo-
vens § 23 c tilnærmes de tilsvarende regler for forældelse
af pålæggelse af sanktioner i artikel 25 i Rådets forordning
(EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af
konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 - nu artikel
101 og 102 (EF-Tidende 2003, nr. L 1, side 1).
En virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller en
anden juridisk persons civile bødeansvar vil være forældet,
hvis virksomheden m.v. ikke inden 10 år regnet fra den dag,
hvor overtrædelsen eller undladelsen er ophørt, enten 1) har
vedtaget en civil bøde i en endelig afgørelse, eller 2) en sag
om pålæggelse af en civil bøde eller en sag om afgørelse om
overtrædelse af konkurrencereglerne er indbragt for retten
eller Konkurrenceankenævnet efter § 20 eller § 24 a.
Når en virksomhed m.v. er pålagt en civil bøde i en ende-
lig afgørelse, kan det civile bødeansvar for virksomheden
m.v. som fastslået i den endelige afgørelse ikke længere
bortfalde som forældet efter konkurrencelovens § 23 c.
Der henvises derudover i det hele til lovforslagets § 1, nr.
22-26, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 3, at lovforslagets § 1,
nr. 22-26, også skal finde anvendelse på virksomheders m.v.
civile bødeansvar for overtrædelser af konkurrencereglerne
begået forud for lovens ikrafttræden. Dette vil dog ikke
gælde, hvis forældelse er indtrådt efter de hidtidige regler.
Formålet med at ændre reglerne om afbrydelse af foræl-
delsen for virksomheders civile bødeansvar for overtrædelse
af konkurrencereglerne med tilbagevirkende kraft er at sikre,
at bødeansvaret ikke forældes, mens en sag om overtrædel-
sen eller det civile bødeansvar verserer ved Konkurrencean-
kenævnet eller domstolene. Dette vil bidrage til at sikre en
effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne. Det foreslås
derudover, at de foreslåede forældelsesregler tillægges tilba-
gevirkende kraft af hensyn til de sager, som allerede er ver-
19
serende ved Konkurrenceankenævnet eller domstolene, og
som risikerer forældelse, hvis ikke reglerne tillægges tilba-
gevirkende kraft. Indrettelseshensyn kan ikke i samme grad
gøres gældende for denne type af sager, da der i sådanne
sager allerede er taget retlige skridt, og de berørte virksom-
heder derfor ikke kan have haft en rimelig forventning om,
at forholdet ikke ville blive forfulgt af det offentlige.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Den del af lovforslaget, som omhandler fusioner, forven-
tes at medføre ekstraudgifter for det offentlige på ca. 2
mio. kr. årligt fra 2025. Beløbet omfatter Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens øgede ressourceanvendelse i forbindel-
se med, at styrelsen vil kunne påbyde anmeldelsespligt af
fusioner. Styrelsen vil således både skulle behandle flere
fusioner og vil skulle give øget vejledning om de nye reg-
ler. Det er forventningen, at der vil blive anmeldt en til to
ekstra fusioner om året, som vil kræve større undersøgelser,
idet udgangspunktet for disse fusioner er, at der er risiko
for, at de hæmmer den effektive konkurrence betydeligt i
Danmark.
For så vidt angår den del af lovforslaget, som omhand-
ler markedsefterforskning, vurderes det, at der typisk vil
blive gennemført én markedsefterforskning ad gangen, og at
en markedsefterforskning inklusive afgørelse om eventuelle
indgreb vil vare op til to år – med mulighed for forlængelse
i op til seks måneder. En markedsefterforskning forventes
årligt at forudsætte anvendelsen af fem årsværk svarende
til 7.500 timer. En markedsefterforskning forventes dermed
fra 2025 årligt at have økonomiske konsekvenser for det
offentlige på 4 mio.kr.
Det forventede årlige ressourceforbrug på 7.500 timer til
en markedsefterforskning er baseret på Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens ressourceforbrug på en større sektorun-
dersøgelse og en større konkurrencesag samt det forhold,
at en markedsefterforskning vil indebære flere ressourcer i
relation til høring, aktindsigt m.v., end det er tilfældet i både
en sektorundersøgelse og en konkurrencesag.
De to tiltag med samlede omkostninger på 6 mio. kr. årligt
vil være uden statsfinansielle konsekvenser og udgiftsneu-
trale samlet set ved omprioritering inden for Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens nuværende bevillingsmæssige ram-
me.
Der er ingen økonomiske konsekvenser for regioner og
kommuner.
Der er ingen implementeringsomkostninger for stat, regio-
ner og kommuner.
Ved udarbejdelse af lovforslaget har de syv principper om
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet. Principperne
vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
For så vidt angår muligheden for at påbyde fusioner an-
meldelsespligt vurderes det, at lovforslaget vil indebære om-
kostninger for virksomhederne i størrelsesordenen ca. 10-15
mio. kr. Omkostningerne forventes primært at ville bestå i
udgifter til bistand fra rådgivere (advokater, revisorer m.v.)
samt interne omkostninger. Størstedelen af virksomhedernes
omkostninger vil relatere sig til de en til to fusioner, som år-
ligt forventes at blive pålagt anmeldelsespligt. De resterende
omkostninger vil relatere sig til virksomhedernes interne
omkostninger til overholdelse af de regler, som opstilles i
lovforslaget. De øgede omkostninger vurderes dog at være
meget begrænsede i forhold til de øvrige transaktionsom-
kostninger, som må afholdes, når to eller flere virksomheder
beslutter at fusionere.
Erhvervsministeriet er herudover opmærksom på, at der
kan være andre omkostninger for virksomhederne i form af
adfærdsvirkninger forbundet med, at virksomheder i praksis
vil skulle håndtere en potentiel risiko for at blive pålagt en
anmeldelsespligt, men dette er ikke en direkte konsekvens af
den foreslåede lovgivning. Sådanne omkostninger vil f.eks.
kunne bestå i interne omkostninger og omkostninger til eks-
tern rådgivning.
Det vurderes, at den del af lovforslaget, som omhandler
markedsefterforskning, vil medføre begrænsede omkostnin-
ger for erhvervslivet som helhed. Omkostningerne vil pri-
mært bestå i interne omkostninger til f.eks. at svare på
spørgsmål og dataanmodninger fra Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen. Virksomheder, som Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen har behov for at indhente oplysninger fra, kan
blive pålagt en oplysningspligt, men der vil i så fald være
tale om oplysninger, som virksomheden allerede ligger inde
med, og de administrative byrder hertil vil derfor være be-
grænsede. Dertil kommer omkostninger til at afgive hørings-
svar samt til eventuel ekstern rådgivning for de virksomhe-
der, der er parter i markedsefterforskningen.
For de virksomheder, der er parter i markedsefterforsknin-
gen, som enten måtte blive pålagt et påbud, eller som måtte
vælge at tilbyde tilsagn, kan der herudover være omkostnin-
ger til bistand fra rådgivere, som f.eks. kan bistå virksom-
heden med at efterkomme påbuddet eller tilsagnet (advoka-
ter, revisorer m.v.), samt interne omkostninger forbundet
hermed. Det er i sagens natur ikke muligt at opgøre disse
omkostninger på nuværende tidspunkt, da det afhænger af
de konkrete påbud eller tilsagn, som skal være proportionale
i forhold til den konkurrencebegrænsning, som markedsef-
terforskningen identificerer. Det betyder, at der i de konkrete
markedsefterforskninger tages højde for de omkostninger,
som et eventuelt påbud eller tilsagn måtte medføre for er-
hvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
20
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retslige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. novem-
ber til den 22. december 2023 (42 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Amager Ressourcecenter, Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Brancheforeningen
Cirkulær, Bryggeriforeningen, Bygherreforeningen, CO-In-
dustri, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Fiskerifor-
ening, Danmarks Nationalbank, Dansk Annoncørforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjern-
varme, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Skovforening,
Danske Advokater, Danske Arkitektvirk-som heder, Danske
Forlag, Danske Malermestre, Danske Medier, Dansk Person
Transport, Danske Vognmænd, Danske Rederier, Danske
Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den
Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Fagbevægel-
sens Hovedorganisation, Finans Danmark, Forbrugerrådet
TÆNK, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsikring &
Pension, FSR - Danske Revisorer, Green Power Denmark,
Horesta, Ingeniørforeningen, ITD, Kommunernes Landsfor-
ening (KL), Kooperationen, Landbrug & Fødevarer, Leder-
ne, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Offent-
ligt Ansattes Organisationer, Rigsrevisionen, SMV Danmark
og TEKNIQ.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, re-
gioner og kommuner
Ingen
2 mio. kr. årligt for den del af
lovforslaget, som omhandler fu-
sioner.
4 mio. kr. årligt for den del
af lovforslaget, som omhandler
markedsefterforskning.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen
10-15 mio. kr. årligt for den del
af lovforslaget, som omhandler
fusioner.
Begrænsede omkostninger for
den del af lovforslaget, som om-
handler markedsefterforskning.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
21
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regu-
lering (der i relevant omfang også gælder
ved implementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt x)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, regulerer, hvilke
fusioner bestemmelserne om fusionskontrol gælder for. De
fusioner, som er omfattet heraf, fremgår af bestemmelsens
nr. 1-3.
Det foreslås, at »eller« udgår i konkurrencelovens § 12,
stk. 1, nr. 2.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 3, hvorefter der foreslås indsat et nyt nummer
(nr. 4) i § 12, stk. 1.
Til nr. 2
Den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, regulerer, hvilke
fusioner bestemmelserne om fusionskontrol gælder for. De
fusioner, som er omfattet heraf, fremgår af bestemmelsens
nr. 1-3.
Det foreslås, at »eller« indsættes i § 12, stk. 1, nr. 3, efter
»behandling«.
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 3, hvorefter der foreslås indsat et nyt nummer
(nr. 4) i § 12, stk. 1.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, baserer
de gældende fusionskontrolregler sig på de deltagende virk-
somheders omsætning som kriterie for, om en fusion skal
anmeldes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Som føl-
ge heraf omfatter reglerne ikke fusioner, hvor f.eks. en stor
virksomhed opkøber en innovativ mindre virksomhed, som
er i en opstartsfase, og hvor omsætningstærsklerne ikke er
opfyldt.
Med det formål at give mulighed for at lade sådanne
typer af fusioner være omfattet af fusionskontrol, foreslås
det at indsætte et nyt nr. 4 i § 12, stk. 1, hvorefter bestem-
melserne om fusionskontrol også vil finde anvendelse på fu-
sioner, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har krævet
anmeldt i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 12, stk.
6, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Forslaget indebærer, at reglerne
om fusionskontrol udvides til også at finde anvendelse på
fusioner under omsætningstærsklerne, som Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen har krævet anmeldt i medfør af den fore-
slåede bestemmelse i § 12, stk. 6.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at
reglerne i konkurrencelovens kapitel 4 om fusionskontrol
finder anvendelse på visse fusioner under omsætningstærsk-
lerne, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har krævet
anmeldt i medfør af den foreslåede bestemmelse. For angi-
velse af, hvilke fusioner Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen vil kunne kræve anmeldt, henvises til lovforslagets § 1,
nr. 6.
Med § 12, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., foreslås, at for en fusion,
som kræves anmeldt efter det foreslåede § 12, stk. 6, vil
konkurrencelovens § 12 c, stk. 5, finde anvendelse i det
omfang, fusionen ikke er gennemført på den dato, hvor fusi-
onen kræves anmeldt.
Bestemmelsen er udformet med inspiration fra artikel 22,
stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar
2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser
(EF-Tidende nr. L 24, side 1) (fusionskontrol-forordningen).
Efter den gældende bestemmelse i § 12 c, stk. 5, 1. pkt.,
må en fusion, der er omfattet af konkurrenceloven, ikke gen-
nemføres, hverken før den er blevet anmeldt, eller før Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt den i henhold
til § 12 c, stk. 1.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at
forbuddet i § 12 c, stk. 5, mod at gennemføre en fusion,
hverken før den er anmeldt, eller før den er godkendt af
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, ikke finder anvendelse
på en fusion, som er gennemført på den dato, hvor fusionen
kræves anmeldt i medfør af forslaget til § 12, stk. 6 (lov-
forslagets § 1, nr. 6). Hvis en fusion ikke er gennemført,
inden styrelsen kræver fusionen anmeldt efter forslaget til
§ 12, stk. 6, vil forbuddet i § 12 c, stk. 5, derimod finde
anvendelse på den pågældende fusion.
22
Til nr. 4
Det følger af den gældende bestemmelse i konkurrence-
lovens § 12, stk. 4, at erhvervsministeren, efter at have
indhentet udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
fastsætter nærmere regler om beregningen af omsætningen
efter stk. 1, herunder regler om, at for finansielle virksomhe-
der skal de nævnte omsætningsgrænser beregnes på grund-
lag af andre værdier.
Det foreslås i § 12, stk. 4, at ændre »omsætningsgrænser«
til »omsætningstærskler«
Formålet er at ensrette terminologien, således at begreber-
ne i konkurrenceloven afspejler de begreber, som Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, de deltagende virksomheder
og disses repræsentanter anvender i praksis.
Der er alene tale om en sproglig præcisering, og der er
således ikke tilsigtet nogen realitetsændring med forslaget.
Til nr. 5
Det følger af den gældende bestemmelse i konkurrence-
lovens § 12, stk. 5, at selv om de deltagende virksomhe-
ders samlede omsætning er mindre end de beløbsgrænser,
der er nævnt i stk. 1, finder bestemmelserne i konkurren-
celovens kapitel 4 om fusionskontrol anvendelse på en fu-
sion, som Europa-Kommissionen efter fusionskontrolforord-
ningen henviser til behandling i Danmark.
Det foreslås i § 12, stk. 5, at ændre »beløbsgrænser« til
»omsætningstærskler«.
Formålet er at ensrette terminologien, således at begreber-
ne i konkurrenceloven afspejler de begreber, som Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, de deltagende virksomheder
og disses repræsentanter anvender i praksis.
Der er alene tale om en sproglig præcisering, og der er
således ikke tilsigtet nogen realitetsændring med forslaget.
Til nr. 6
Efter den gældende konkurrencelov er der ikke hjemmel
til, at fusioner skal anmeldes, hvis de deltagende virksomhe-
ders omsætning er lavere end de omsætningstærskler, der
følger af § 12, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i § 12. Forslaget inde-
bærer, at selv om de deltagende virksomheders samlede om-
sætning er mindre end de omsætningstærskler, der er nævnt
i § 12, stk. 1, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kunne
kræve en fusion anmeldt, hvis de deltagende virksomheder
tilsammen har en samlet årlig omsætning i Danmark på
mindst 50 mio. kr., og styrelsen vurderer, at der er risiko for,
at fusionen hæmmer den effektive konkurrence betydeligt,
navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en domi-
nerende stilling. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgø-
relse om, at en fusion omfattet af forslaget til 1. pkt. skal
anmeldes, vil skulle træffes senest 15 hverdage efter, at sty-
relsen er blevet gjort bekendt med fusionen. For en fusion,
som kræves anmeldt efter den foreslåede bestemmelse, vil §
12 c, stk. 5, finde anvendelse i det omfang, fusionen ikke er
gennemført på den dato, hvor fusionen kræves anmeldt.
Med forslagets 1. pkt. foreslås det, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan kræve en fusion anmeldt, selv om de
deltagende virksomheders omsætning er lavere end omsæt-
ningstærsklerne i stk. 1, hvis de deltagende virksomheder
tilsammen har en samlet årlig omsætning i Danmark på
mindst 50 mio. kr. Det er endvidere en betingelse, at Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er risiko
for, at fusionen hæmmer den effektive konkurrence betyde-
ligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en
dominerende stilling.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at fu-
sioner, som kan medføre risiko for, at den effektive konkur-
rence hæmmes betydeligt i Danmark, kan blive undersøgt
og vurderet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter
reglerne om fusionskontrol i konkurrencelovens kapitel 4,
uanset at de deltagende virksomheders omsætning er under
omsætningstærsklerne i konkurrencelovens § 12, stk. 1, nr. 1
eller 2.
Virkningen af det foreslåede vil være, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen vil få hjemmel til at kræve en fusion
mellem virksomheder, hvis omsætning er lavere end de om-
sætningstærskler, der er angivet i § 12, stk. 1, nr. 1 og 2,
anmeldt, såfremt betingelserne i den foreslåede § 12, stk.
6, er opfyldt. Når en fusion er krævet anmeldt, vil behand-
ling af fusionen ske efter de regler, der i øvrigt gælder for
anmeldte fusioner.
Det foreslås, at den første betingelse for at kunne kræve
en fusion anmeldt er, at de deltagende virksomheder tilsam-
men har en samlet årlig omsætning i Danmark på mindst 50
mio. kr. Den foreslåede første betingelse vil være et kvanti-
tativt kriterie for, hvornår en fusion mellem virksomheder,
hvis omsætning er mindre end de omsætningstærskler, der er
angivet i § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, vil kunne kræves anmeldt.
Formålet med dette kvantitative kriterie er at gøre det
muligt for virksomheder selv at kunne vurdere, om en fusion
vil kunne blive omfattet af den foreslåede bestemmelse på
samme måde, som virksomheder efter de gældende regler
vurderer, om en fusion opfylder betingelserne for forenklet
anmeldelse, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 690 af 25. maj 2020
om anmeldelse af fusioner. Desuden skal kriteriet sikre, at
små fusioner med begrænset eller ingen betydning for kon-
kurrencen på et marked ikke vil kunne kræves anmeldt. I
2020 havde ca. 97 pct. af alle virksomheder i Danmark en
årlig omsætning på under 50 mio. kr., mens ca. 95 pct.
havde en årlig omsætning på under 25 mio. kr. En stor del af
virksomhederne i Danmark er således små eller mellemstore
virksomheder, og tærsklen på 50 mio. kr. vil sikre, at f.eks.
fusioner mellem små, lokale aktører ikke vil kunne kræves
anmeldt.
Det foreslås, at den anden betingelse for at kunne kræve
en fusion er, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurde-
rer, at der er risiko for, at fusionen hæmmer den effektive
23
konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller
styrkelsen af en dominerende stilling.
Betingelsen skal ses i sammenhæng med den materielle
vurdering, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foreta-
ger af fusioner, som er omfattet af konkurrenceloven, jf.
§ 12 c, stk. 2. Efter denne bestemmelse skal fusioner, der
hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som
følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stil-
ling, forbydes, mens fusioner, der ikke hæmmer den effekti-
ve konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen
eller styrkelsen af en dominerende stilling, skal godkendes.
En fusion kan også hæmme den effektive konkurrence,
selv om den ikke skaber eller styrker en dominerende stil-
ling. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ser også på, hvor
tætte konkurrenter de fusionerende parter er. En fusion mel-
lem virksomheder, der er vertikalt forbundne, kan f.eks. gøre
det vanskeligere for faktiske eller potentielle konkurrenter at
agere på markedet. En anden måde, hvorpå en fusion kan
hæmme konkurrencen, uden at der opstår en dominerende
stilling, er, når der gennemføres en fusion på et oligopoli-
stisk marked. Udover at en fusion på et sådant marked fører
til, at konkurrencen mellem de fusionerende virksomheder
forsvinder, kan fusionen skabe eller styrke muligheden for,
at virksomhederne stiltiende koordinerer deres konkurrence-
mæssige adfærd.
Det vil alene være en betingelse for at kunne kræve fu-
sionen anmeldt, at styrelsen på det foreliggende grundlag
vurderer, at der er en risiko for, at fusionen hæmmer den
effektive konkurrence betydeligt i Danmark. Det skyldes,
at der med den foreslåede bestemmelse alene er tale om,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne kræve en
fusion anmeldt med henblik på, at styrelsen kan foretage
de nødvendige undersøgelser for at kunne vurdere, om fusi-
onen hæmmer konkurrencen betydeligt. Ved vurderingen af,
om der er risiko for, at fusionen hæmmer konkurrencen be-
tydeligt, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bl.a. kun-
ne inddrage parternes markedsandele, koncentrationen på
markedet, fusionens konkurrencemæssige virkninger og de
øvrige konkurrenceforhold på markedet. Styrelsen vil på det
foreliggende grundlag foretage en umiddelbar vurdering af,
om der f.eks. er risiko for, at fusionen vil føre til skabelsen
eller styrkelsen af en dominerende stilling, om der er verti-
kale forbindelser mellem parterne, som indebærer risiko for
inputafskærmning, eller om fusionen umiddelbart vil føre
til, at fusionsparterne sammen med andre aktører kan hæm-
me konkurrencen på markedet via koordineret adfærd. Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen vil ikke skulle foretage en
dybdegående undersøgelse af konkurrenceforholdene på de
berørte markeder eller konsekvenserne af fusionen, idet så-
danne undersøgelser foretages, når fusionen er anmeldt til
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil få hjemmel til at
kræve en fusion anmeldt til Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen, selvom de deltagende virksomheders omsætning er
under de gældende omsætningstærskler i § 12, stk. 1, nr.
1 og 2, hvis de deltagende virksomheder tilsammen har en
samlet årlig omsætning i Danmark på mindst 50 mio. kr.,
og der er risiko for, at fusionen vil hæmme den effektive
konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller
styrkelsen af en dominerende stilling. Reglerne om fusions-
kontrol i konkurrencelovens kapitel 4 vil i så fald finde
anvendelse på fusionen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens adgang til at kræve
fusioner mellem virksomheder, hvis omsætning ikke er om-
fattet af omsætningstærsklerne i konkurrencelovens § 12,
stk. 1, nr. 1 eller 2, anmeldt, er for det første tiltænkt fusio-
ner mellem virksomheder, der efter fusionen opnår en bety-
delig markedsstyrke på et koncentreret marked med f.eks.
høje adgangsbarrierer, hvor tilgangen af nye virksomheder
er begrænset.
Eksempler på dette kan eksempelvis være en fusion, som
medfører skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stil-
ling for en af de deltagende virksomheder, og fusioner, som
medfører en svækkelse af konkurrenters evne eller incita-
ment til at konkurrere, herunder ved at gøre det vanskeli-
gere for dem at komme ind på markedet eller ekspandere
eller ved at hæmme deres adgang til leverancer eller mar-
keder. Derudover kan det være fusioner på oligopolistiske
markeder, som kan medføre risiko for koordinerede virknin-
ger, eller konglomeratfusioner, der kan medføre risiko for
f.eks. bundling af produkter.
For det andet er adgangen tiltænkt fusioner, hvor mindst
én af de deltagende virksomheders omsætning ikke afspej-
ler virksomhedens nuværende eller fremtidige konkurrence-
mæssige potentiale.
Eksempler på dette kan være tilfælde, hvor en af de del-
tagende virksomheder er en nystartet virksomhed eller en
ny virksomhed på markedet med et betydeligt konkurrence-
mæssigt potentiale, men som endnu ikke genererer betydeli-
ge indtægter, eksempelvis på det digitale område. Der kan
også være tale om fusioner, hvor en markedsaktør, som har,
eller som vil kunne få, stor betydning for konkurrencen på
markedet, fjernes fra markedet. Desuden kan det være tilfæl-
de, hvor en fusion medfører, at en ny eller fremtidig konkur-
rent fjernes, eller en vigtig innovativ mindre virksomhed bli-
ver opkøbt. Andre eksempler herpå kan være i brancher som
medicinalindustrien eller andre brancher, hvor innovation og
udvikling er et vigtigt konkurrenceparameter, og hvor en
deltagende virksomhed er en vigtig innovativ virksomhed,
eller en deltagende virksomhed er i færd med at gennemføre
potentielt vigtig forskning.
Endelig vil eksempler herpå kunne være en deltagende
virksomhed, som er ny og har adgang til aktiver af kon-
kurrencemæssig betydning (f.eks. råmaterialer, infrastruktur,
data eller intellektuelle ejendomsrettigheder), eller som le-
verer produkter eller tjenesteydelser, der udgør vigtige input
eller komponenter i andre brancher.
Ovennævnte situationer er alene eksempler, der skal tjene
til illustration. De er ikke begrænset til en eller flere speci-
fikke økonomiske sektorer og er ikke udtømmende.
24
Omvendt vil styrelsen som udgangspunkt generelt ikke
anse fusioner for at være i risiko for at hæmme den effek-
tive konkurrence betydeligt, hvis de umiddelbart opfylder
kriterierne for forenklet anmeldelse i § 3, stk. 1, litra 3 og
4, i bekendtgørelse nr. 690 af 25. maj 2020 om anmeldel-
se af fusioner, dvs. hvor de deltagende virksomheder har
ingen eller begrænsede horisontale overlap eller vertikale
forbindelser. Det er således ikke sådanne fusioner, der som
udgangspunkt er tiltænkt som fusioner, der vil falde ind
under den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås med 2. pkt., at Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen kan fastsætte en frist for at anmelde en fusion, som
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har krævet anmeldt ef-
ter 1. pkt. Formålet med at have mulighed for at fastsætte en
frist for anmeldelse er at sikre, at fusionskontrollen kan gen-
nemføres så effektivt som muligt. Dette vil navnlig være til-
fældet, når fusionen allerede er gennemført på det tidspunkt,
hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kræver fusionen
anmeldt, da fusionen potentielt kan medføre skadevirknin-
ger på markedet, hvilket fusionskontrollen efter dens formål
netop skal sikre imod. Fristens længde fastsættes efter de
konkrete omstændigheder i det enkelte tilfælde, herunder
de potentielle skadevirkninger, eksempelvis til syv hverdage
efter fusionen kræves anmeldt.
Med 3. pkt. foreslås, at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sens afgørelse om, at en fusion omfattet af 1. pkt. skal an-
meldes, skal træffes senest 15 hverdage efter, at styrelsen er
blevet gjort bekendt med fusionen.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at
styrelsen ikke kan kræve en fusion, som måtte være omfattet
af 1. pkt., anmeldt senere end 15 hverdage efter, at styrelsen
er blevet gjort bekendt med fusionen.
Fristen foreslås beregnet i hverdage. Med udtrykket
»hverdage« menes mandag til fredag bortset fra helligda-
ge, juleaftensdag og nytårsaftensdag. Fristerne beregnes på
samme måde som fristerne efter konkurrencelovens § 12 d,
stk. 1-4.
Den foreslåede frist på 15 hverdage beregnes derfor fra
det tidspunkt, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er
blevet gjort bekendt med fusionen, hvilket betyder, at sty-
relsen vil skulle have modtaget relevante og tilstrækkelige
oplysninger til at kunne foretage en vurdering af, om betin-
gelserne for at kræve fusionen anmeldt, er opfyldt. Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen kan således ikke anses at være
blevet gjort bekendt med en fusion ved, at de fusionerende
virksomheder f.eks. har udsendt en pressemeddelelse, eller
ved at fusionen har været omtalt i medierne.
De deltagende virksomheder vil derfor også selv kunne
igangsætte den foreslåede frist på 15 hverdage ved at gøre
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bekendt med fusionen
f.eks. ved at indsende relevante og tilstrækkelige oplysnin-
ger om fusionen til styrelsen.
De oplysninger, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil
have brug for til at kunne vurdere, om betingelserne for at
kræve en fusion anmeldt, er opfyldt, vil afhænge af den kon-
krete fusion og en konkret vurdering i det enkelte tilfælde,
men det kan eksempelvis være oplysninger om de deltagen-
de virksomheder, deres omsætning og aktiviteter, de nærme-
ste konkurrenter og konkurrencesituationen, oplysning om
eventuelle horisontale eller vertikale overlappende aktivite-
ter imellem de deltagende virksomheder samt tidspunktet
for, hvornår virksomhederne forventer at gennemføre fusio-
nen, eller hvis den er gennemført, hvornår fusionen blev
gennemført.
Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som vil skulle
vurdere, om styrelsen har modtaget relevante og tilstrække-
lige oplysninger til, at styrelsen vil kunne vurdere, om en
fusion skal kræves anmeldt i medfør af den foreslåede § 12,
stk. 6, 1. pkt.
Konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol er
i vidt omfang inspireret af fusionskontrolforordningen, og
fortolkningen heraf sker på baggrund af Europa-Kommissio-
nen og Den Europæiske Unions Domstols praksis, jf. Folke-
tingstidende 1999-00, tillæg A, s. 6815. I tråd hermed er fri-
sten på 15 hverdage og begrebet »gjort bekendt med« i det
foreslåede 2. pkt. inspireret af artikel 22, stk. 1, i fusions-
kontrolforordningen samt pkt. 28 i Kommissionens vejled-
ning om anvendelsen af den henvisningsmekanisme, som er
fastlagt i fusionsforordningens artikel 22 på visse kategorier
af sager (2021/C 113/01). Fortolkningen af den foreslåede
bestemmelse vil ske på baggrund af Europa-Kommissionens
og Den Europæiske Unions Domstols praksis.
Det foreslås med 4. pkt., at Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen ikke kan kræve en fusion anmeldt senere end tre
måneder efter, at en fusionsaftale er indgået, et overtagel-
sestilbud er offentliggjort, eller en kontrollerende andel er
erhvervet, medmindre der foreligger særlige omstændighe-
der. Tre-måneders fristen regnes fra det tidligste af disse
tidspunkter. Fusionen kan senest kræves anmeldt seks måne-
der efter fusionens gennemførelse.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at der
gælder en lovbestemt tidsmæssig grænse for, hvor lang en
periode en fusion vil kunne kræves anmeldt af Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen i medfør af den foreslåede bestem-
melse. Dette skal sikre, at de deltagende virksomheder inden
for tre måneder fra fusionsaftalens indgåelse m.v. kan opnå
sikkerhed i forhold til risikoen for, at en fusion kan kræves
anmeldt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i medfør af
den foreslåede bestemmelse. Denne frist vil ikke påvirke
muligheden for eller afskære Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen fra at henvise en sag til Europa-Kommissionen efter
artikel 22 i fusionskontrolforordningen eller på anden vis at
undersøge en fusionsaftale efter udløbet af fristen på de tre
måneder.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at hvis der
undtagelsesvis foreligger særlige omstændigheder, vil Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen kunne kræve en fusion an-
meldt efter udløbet af de angivne tre måneder.
Sådanne særlige omstændigheder kan f.eks. foreligge i en
25
situation, hvor fusionsparterne har fortroligholdt fusionsafta-
len, herunder for at undgå, at Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen skulle blive opmærksom på fusionsaftalen. Der vil
f.eks. også kunne foreligge særlige omstændigheder i tilfæl-
de, hvor styrelsen har anmodet en deltagende virksomhed
om oplysninger, som skal sætte styrelsen i stand til at vur-
dere, om fusionen skal kræves anmeldt, og hvor virksomhe-
derne ikke inden for den fastsatte frist har besvaret denne
anmodning.
Fusionsparterne vil kunne undgå, at der vil kunne opstå en
situation, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurde-
rer, at der foreligger »særlige omstændigheder«, ved af egen
drift og tilpas tidligt i tre-måneders perioden (og evt. fortro-
ligt) at orientere Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, at
fusionsaftalen er indgået, at et overtagelsestilbud er offent-
liggjort, eller en kontrollerende andel er erhvervet. Hvis en
sådan orientering fra virksomhederne omvendt bliver sendt
til styrelsen lige før udløbet af tre-måneders fristen, og sty-
relsen af den grund ikke vil være i stand til inden for tre-må-
neders fristen at tage stilling til, om fusionen skal kræves
anmeldt, vil der kunne foreligge særlige omstændigheder, og
perioden kan forlænges.
Dette betyder derfor som udgangspunkt, at hvis Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen får orientering fra en deltagen-
de virksomhed om, at der er indgået en fusionsaftale, så vil
det være Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der skal tage
initiativ til at bede om yderligere oplysninger, hvis styrelsen
ønsker at foretage en vurdering af, om fusionen skal kræves
anmeldt. Sker dette ikke inden for tre måneders-perioden,
kan styrelsen ikke længere kræve fusionen anmeldt.
Det foreslås med 6. pkt., at hvis der undtagelsesvis fore-
ligger særlige omstændigheder, vil en fusion senest kunne
kræves anmeldt seks måneder efter fusionens gennemførel-
se. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis der går for lang
tid, fra en fusion er blevet gennemført, til fusionen kræves
anmeldt. Derfor vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ik-
ke kunne kræve en fusion anmeldt senere end seks måneder
efter fusionens gennemførelse.
Til nr. 7
Det følger af den gældende § 12 b, stk. 1, at en fusion,
der er omfattet af konkurrenceloven, skal anmeldes til Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen, efter at en fusionsaftale er
indgået, et overtagelsestilbud offentliggjort eller en kontrol-
lerende andel erhvervet, og før den gennemføres.
Det foreslås, at der i § 12 b, stk. 1, indsættes et 2. pkt.,
hvorefter en fusion, der er krævet anmeldt af Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen i henhold til den foreslåede § 12, stk.
6, skal anmeldes, uanset at den er gennemført.
Formålet med det foreslåede er at sikre en effektiv fusi-
onskontrol, uanset at fusionen måtte være gennemført på det
tidspunkt, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kræver
fusionen anmeldt.
Virkningen af det foreslåede vil være, at fusioner skal
anmeldes, såfremt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har
krævet fusionen anmeldt i medfør af den foreslåede § 12,
stk. 6, uanset at fusionen er gennemført.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 3, hvorefter kapitel 4 om fusionskontrol vil finde
anvendelse på fusioner, hvor de deltagende virksomheder er
påbudt at anmelde en gennemført fusion i henhold til § 12,
stk. 6.
Til illustration heraf kan nævnes, at såfremt en fusion måt-
te være gennemført, og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
efterfølgende kræver fusionen anmeldt i medfør af den fore-
slåede § 12, stk. 6, skal fusionen anmeldes til styrelsen,
hvorefter styrelsen vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt
fusionen kan godkendes eller forbydes i medfør § 12 c. Hvis
styrelsens undersøgelser peger på, at en gennemført fusion
vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt, navnlig
som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende
stilling, og dermed ville skulle forbydes, har fusionsparterne
mulighed for at afgive tilsagn, som fjerner de skadelige
virkninger af fusionen. Tilsagnene kan gøres til et vilkår
for fusionens godkendelse, jf. konkurrencelovens § 12 e,
stk. 1. Såfremt en sådan fusion måtte være gennemført, og
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træffer afgørelse om, at
fusionen hæmmer den effektive konkurrence betydeligt og
derfor skal forbydes i medfør af konkurrencelovens § 12 c,
stk. 1, jf. § 12 c, stk. 2, og hvis fusionsparterne ikke har
afgivet tilsagn, der fjerner de skadelige virkninger af fusio-
nen, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i medfør af den
gældende § 12 g kunne udstede et påbud om en deling af de
overtagne eller fusionerende virksomheder eller aktiver eller
ophør af den fælles kontrol eller enhver anden forholdsregel,
som vil kunne genoprette den effektive konkurrence.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil efter den foreslå-
ede § 12, stk. 6, kunne kræve en fusion anmeldt, såfremt
betingelserne herfor måtte være opfyldt, uanset hvornår fu-
sionen måtte være gennemført. Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen kan dog ikke kræve en fusion anmeldt senere end
tre måneder efter, at en fusionsaftale er indgået, et overtagel-
sestilbud er offentliggjort, eller en kontrollerende andel er
erhvervet, medmindre der foreligger særlige omstændighe-
der, jf. 4. pkt.
Til nr. 8
Efter gældende ret kan Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen i henhold til konkurrencelovens § 16 udstede påbud med
henblik på at bringe overtrædelser af konkurrencelovens
§ 6 eller § 11 eller EUF-traktatens artikel 101 eller 102
til ophør. Hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen finder,
at en offentlig regulering eller en støtteordning kan have
skadelige virkninger for konkurrencen, kan styrelsen i hen-
hold til konkurrencelovens § 2, stk. 5, til vedkommende
ressortminister samt erhvervs- og vækstministeren afgive en
begrundet udtalelse, som påpeger skadelige virkninger for
konkurrencen samt fremkomme med forslag til at fremme
konkurrencen på området. Endvidere kan Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen i medfør af konkurrencelovens § 15 d
foretage sektorundersøgelser for at få indblik i konkurrence-
26
forholdene i en sektor, og styrelsen kan efter konkurrence-
lovens § 15, stk. 2, udarbejde analyser om konkurrencefor-
hold, ligesom styrelsen kan offentliggøre anbefalinger. Der
henvises til afsnit 2.2.1 i de almindelige bemærkninger for
en nærmere gennemgang af gældende ret.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 8, at der som § 15
f indsættes en ny bestemmelse i konkurrenceloven om mar-
kedsefterforskning. Bestemmelsen skal supplere Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsens eksisterende muligheder for at
udstede påbud ved konstaterede overtrædelser af konkurren-
celoven, afgive en begrundet udtalelse eller komme med
anbefalinger samt foretage analyser og undersøgelser, i til-
fælde hvor disse muligheder ikke er tilstrækkelige til at sikre
den effektive konkurrence.
En markedsefterforskning vil kunne føre til, at en virk-
somhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver anden
juridisk person pålægges et påbud, jf. forslaget til § 15 f,
stk. 4, eller til at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gør
tilsagn, som en virksomhed m.v. har afgivet, bindende. Der
vil imidlertid ikke være tale om en afgørelse om overtræ-
delse af konkurrencereglerne, og derfor vil virksomhederne
m.v. heller ikke kunne sanktioneres for den adfærd, som et
påbud angår. Hvis en virksomhed m.v. undlader at efterkom-
me et adfærdsmæssigt påbud eller et tilsagn, som er gjort
bindende, vil en sådan manglende efterlevelse dog kunne
sanktioneres med en civil bøde.
Den foreslåede bestemmelse i § 15, f, stk. 1, vil medføre,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter godkendelse fra
Konkurrencerådet vil kunne indlede en markedsefterforsk-
ning af adfærd eller strukturer i en eller flere erhvervssekto-
rer, hvis Konkurrencerådet finder tegn på, at der er forhold,
der svækker den effektive konkurrence i den eller de pågæl-
dende sektorer. Konkurrencerådet vil have et vidt skøn i
forhold til, hvornår der kan være grundlag for at indlede en
markedsefterforskning.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indlede en mar-
kedsefterforskning med henblik på at afgøre, om der er
adfærd eller strukturer, som svækker konkurrencen, uden at
der er truffet afgørelse om, at konkurrencereglerne er over-
trådt. Iværksættelse af en markedsefterforskning forudsætter
forudgående godkendelse fra Konkurrencerådet. Derved sik-
res det, at Konkurrencerådets konkurrenceretlige og -økono-
miske ekspertise inddrages i beslutningen om eventuelt at
iværksætte en markedsefterforskning og i fastlæggelsen af
omfanget heraf.
Det vil være Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der
skal vurdere, om problemer med adfærd eller strukturer, der
svækker konkurrencen, konkret løses bedst ved, at styrelsen
anvender de eksisterende indgrebsmuligheder i konkurren-
celoven, afgiver anbefalinger, afgiver en begrundet udtalelse
i medfør af konkurrenceloven § 2, stk. 5, eller gennemfører
en markedsefterforskning efter den foreslåede bestemmelse.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil normalt have et
godt forudgående kendskab til markeds- og reguleringsfor-
holdene, inden en markedsefterforskning indledes. Det kan
f.eks. være via en forudgående konkurrenceanalyse, en sek-
torundersøgelse eller en sag vedrørende en fusion eller en
mulig overtrædelse af konkurrenceloven, hvor Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen har fået kendskab til, at der er adfærd
eller strukturer i en eller flere erhvervssektorer, som svæk-
ker den effektive konkurrence.
Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, inden Konkurrencerådet træffer beslut-
ning efter forslaget til stk. 1, skal gennemføre en offentlig
høring om styrelsens udkast til beslutning om at indlede en
markedsefterforskning.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal gennemføre en of-
fentlig høring, inden der eventuelt træffes beslutning om at
iværksætte en markedsefterforskning.
Formålet med den offentlige høring er, at alle relevante
interessenter – det vil sige virksomheder, virksomhedssam-
menslutninger, ressortmyndigheder og f.eks. forbrugerorga-
nisationer – gives mulighed for at afgive høringssvar om
deres vurdering af konkurrenceforholdene, om hvem der er
relevante markedsaktører og myndigheder, og om hvilke
forhold, som det vil være relevant, at en eventuel markeds-
efterforskning omfatter.
Høringen over udkastet til beslutning vil normalt omfatte
angivelse af 1) den eller de erhvervssektorer, som markeds-
efterforskningen påtænkes at omfatte, 2) de relevante mar-
kedsaktører og myndigheder, som Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen er bekendt med, 3) den eller de strukturer eller
adfærd, som styrelsen planlægger, at markedsefterforsknin-
gen skal omfatte, og 4) baggrunden for, at styrelsen over-
vejer at indlede markedsefterforskningen.
Den offentlige høring vil f.eks. kunne gennemføres ved,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør udkast
til beslutning om en påtænkt markedsefterforskning på sty-
relsens hjemmeside samt retter direkte henvendelse til de
relevante markedsaktører og ressortmyndigheder, som sty-
relsen har identificeret. Begge dele vil skulle ske med en
opfordring til, at eventuelle interesserede afgiver deres be-
mærkninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inden
for en frist, som styrelsen fastsætter. Fristen vil afhænge af
sagens konkrete omstændigheder, men vil typisk være tre til
fire uger.
Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at beslutter Konkur-
rencerådet i henhold til stk. 1, at Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen skal indlede en markedsefterforskning, offent-
liggør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at markedsefter-
forskningen indledes med angivelse af, hvad der er omfattet
heraf.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – hvis Konkurrencerå-
det beslutter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal
indlede en markedsefterforskning – vil skulle offentliggøre
dette, f.eks. på styrelsens hjemmeside.
27
Den offentliggjorte beslutning vil som udgangspunkt in-
deholde de samme oplysninger, som indeholdes i udkastet
til beslutning, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 2. Her-
udover vil den offentliggjorte beslutning også indeholde
overordnet information om den planlagte proces og den for-
ventede tidsplan for markedsefterforskningen, herunder for
informationsindsamling.
Det foreslås i stk. 4, at vurderer Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen som led i gennemførelsen af en markedsefter-
forskning, at adfærd eller strukturer i en eller flere erhvervs-
sektorer tydeligt svækker den effektive konkurrence, skal
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter høring af relevan-
te markedsdeltagere og ressortmyndigheder kunne udstede
adfærdsmæssige påbud til en virksomhed, en virksomheds-
sammenslutning eller enhver anden juridisk person for at
afhjælpe den identificerede svækkelse og fremme effektive
konkurrenceforhold i den eller de pågældende sektorer, jf.
eksemplerne i konkurrencelovens § 16, stk. 1, nr. 1-4. Det
foreslås videre, at et påbud skal kunne gælde for en bestemt
periode eller tidsubegrænset, samt at konkurrencelovens §
16, stk. 3, skal finde tilsvarende anvendelse.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne udstede ad-
færdsmæssige påbud til konkrete virksomheder m.v., hvis
styrelsen vurderer, at der i en eller flere erhvervssektorer er
adfærd eller strukturer, der tydeligt svækker den effektive
konkurrence.
Det vil være en forudsætning for, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan udstede påbud til virksomheder m.v.,
at styrelsen vurderer og dokumenterer, at der er forhold, der
tydeligt svækker den effektive konkurrence i den eller de
erhvervssektorer, der er omfattet af markedsefterforskningen
i en sådan grad, at styrelsen vurderer, at det er nødvendigt
at gribe ind. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal så-
ledes kunne dokumentere, at svækkelsen af konkurrencen
har medført skadevirkninger for andre virksomheder eller
forbrugere, eller sandsynliggøre, at sådanne skadevirkninger
vil indtræffe som følge af svækkelsen af konkurrencen. Det
kan f.eks. være, hvis der er konkrete vilkår eller en særlig
adfærd i den undersøgte erhvervssektor, som svækker kon-
kurrencen i så væsentlig grad, at den medfører negative
virkninger på konkurrenceparametrene på markedet, såsom
pris, produktion, produktkvalitet, produktsortiment eller in-
novation. Denne vurdering tager således afsæt i en analyse
og vurdering af adfærdens konkrete effekter i markedet og
kan i den forstand ses som en parallel til den analyse, der
gennemføres som led i vurderingen af, om en konkurrence-
begrænsende aftale m.v. har til følge af begrænse konkurren-
cen i strid med konkurrencelovens § 6 og EUF-Traktatens
artikel 101.
Kravet om en tydelig svækkelse medfører også, at de ska-
devirkninger, som en adfærd eller strukturer medfører, skal
være så væsentlige, at de kan begrunde et indgreb med det
påtænkte adfærdsmæssige påbud, som begrænser virksom-
hedernes frihed i forhold til at bestemme deres kommerciel-
le adfærd. Konkurrencerådets mulighed for at gribe ind er
derfor begrænset til at gælde for konkurrenceproblemer af
en vis betydning, således at der ikke kan gribes ind over
for forhold, der alene indebærer mindre negative virkninger
på konkurrencen. Kravet om tydelighed indebærer derfor
også, at Konkurrencerådet i et adfærdsmæssigt påbud skal
begrunde, hvorfor svækkelsen af konkurrencen er tydelig.
Styrelsen skal endvidere i det konkrete tilfælde vurdere,
at et påbud vil kunne afhjælpe den konstaterede svækkelse
af konkurrencen og vil kunne fremme effektive konkurren-
ceforhold. Hertil kommer, at det skal være proportionalt at
udstede et sådant forbud, jf. forslaget til § 15 f, stk. 5.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering af, hvor-
vidt den effektive konkurrence er tydeligt svækket, vil ba-
sere sig på en proces, hvor relevante interessenter – det
vil sige virksomheder, virksomhedssammenslutninger, res-
sortmyndigheder og f.eks. forbrugerorganisationer – bliver
inddraget.
Det konkrete omfang af Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sens undersøgelse af konkurrenceforholdene i forbindelse
med en markedsefterforskning vil afhænge af, hvilke op-
lysninger om markedsforholdene styrelsen er i besiddelse
af i forvejen. Det kan eksempelvis være, at styrelsen via
tidligere sager eller undersøgelser efter konkurrenceloven,
herunder konkurrenceanalyser og sektorundersøgelser, har
et betydeligt kendskab til markedsforholdene forud for be-
slutningen om at indlede en markedsefterforskning. Det er
dog centralt, at alle relevante interessenter, uanset en even-
tuel forudgående inddragelse i f.eks. en sektoranalyse, har
mulighed for at afgive bemærkninger i forbindelse med mar-
kedsefterforskningen, herunder om den undersøgte adfærds
eller markedsstrukturs betydning for konkurrencen og mar-
kedet i øvrigt.
Det vil endvidere være en forudsætning, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med gennemførelsen
af markedsefterforskningen, i det omfang det er relevant,
vil høre interessenterne om deres vurdering af konkurrence-
forholdene, herunder hvad eventuelle konkurrencemæssige
problemer skyldes, og hvilke tiltag der efter interessenternes
opfattelse kan løse eventuelle konkurrencemæssige proble-
mer.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter gældende
ret udstede adfærdsmæssige eller strukturelle påbud med
henblik på at bringe en overtrædelse af konkurrencelovens
§ 6 eller § 11 eller EUF-traktatens artikel 101 eller 102 til
ophør, jf. konkurrencelovens § 16, stk. 1. Bestemmelsen i §
16, stk. 1, indeholder en ikke-udtømmende angivelse af ek-
sempler på sådanne påbud. Med den foreslåede bestemmel-
se foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på
tilsvarende vis skal kunne udstede adfærdsmæssige påbud,
hvis styrelsen vurderer, at der i den eller de sektorer, som er
omfattet af markedsefterforskningen, er forhold, der tydeligt
svækker den effektive konkurrence.
I modsætning til bestemmelsen i § 16, stk. 1, vil der
efter forslaget alene kunne blive tale om adfærdsmæssige
påbud. Der vil således efter den foreslåede bestemmelse ik-
28
ke kunne pålægges strukturelle påbud, jf. eksemplerne herpå
i konkurrencelovens § 16, stk. 1, nr. 5-7.
De eksempler på adfærdsmæssige påbud, som er anført i
den gældende § 16, stk. 1, nr. 1-4, vil kunne finde anvendel-
se efter den foreslåede bestemmelse, idet det dog bemærkes,
at de i § 16, stk. 1, anførte eksempler udgør en ikke-ud-
tømmende eksemplificering af mulige adfærdsmæssige på-
bud. Eksempler på adfærdsmæssige påbud i § 16, stk. 1, er
f.eks. påbud om ophævelse af en aftale eller påbud om priser
og avancer.
Udover eksemplerne nævnt i § 16, stk. 1, nr. 1-4, vil
adfærdsmæssige påbud i forbindelse med en markedsefter-
forskning eksempelvis kunne være påbud, der er rettet mod
øget informationsadgang og -kvalitet (f.eks. øget forbruger-
information eller forbrugerinformation i en bestemt form,
således at forbrugerne får bedre mulighed for at sammen-
ligne produkter og træffe oplyste valg). Endvidere vil det
kunne være påbud, der er rettet mod en bestemt opsætning
af en brugerflade (f.eks. om hvilken valgmulighed der frem-
hæves). Det vil også kunne være påbud, der er rettet mod at
gøre det nemmere at skifte udbyder (f.eks. påbud, der relate-
rer sig til adgang til data eller kontraktvilkår), eller påbud
rettet mod at mindske adgangsbarrierer og dermed gøre det
nemmere for nye virksomheder at komme ind på markedet
(f.eks. påbud der relaterer sig til adgang til data eller andre
input, der er væsentlige for at konkurrere). Et yderligere
eksempel kan være påbud, der er rettet mod at reducere gen-
nemsigtigheden mellem konkurrenter (f.eks. påbud om ikke
at offentliggøre bestemte oplysninger eller at offentliggøre
dem på en bestemt måde).
Forslaget vil dermed indebære, at Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen i forbindelse med en markedsefterforskning
vil kunne udstede påbud om, at en virksomhed, en virksom-
hedssammenslutning eller enhver anden juridisk person skal
ændre en given adfærd.
Den foreslåede ordning med mulighed for at udstede ad-
færdsmæssige påbud som led i en markedsefterforskning
vil i almindelighed ikke rejse spørgsmål om ekspropriation
efter grundlovens § 73, men det kan samtidigt ikke ude-
lukkes, at der vil kunne forekomme helt konkrete tilfælde,
hvor adfærdsmæssige påbud kan have karakter af ekspropri-
ation. Indgrebet skal forstås med den begrænsning, at det
ikke giver hjemmel til at træffe afgørelser, der udgør ekspro-
priation.
De nævnte eksempler på adfærdsmæssige påbud er ikke
udtømmende. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil såle-
des efter forslaget have mulighed for at pålægge adfærds-
mæssige påbud, der adresserer og kan fjerne den konkret
givne adfærd eller struktur, der tydeligt svækker konkurren-
cen. Ved udstedelse af adfærdsmæssige påbud vil Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen være tilbageholdende med at
udstede påbud om konkrete prisniveauer.
Det foreslås, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forud
for udstedelsen af påbud skal høre relevante markedsdelta-
gere og ressortmyndigheder over de påtænkte påbud, således
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved udstedelsen af
påbuddene kan inddrage sektorspecifikke forhold og mar-
kedsdeltagernes synspunkter. Der vil ikke kunne udstedes
påbud om fremtidigt at ændre en bestemt adfærd, hvis en
sådan adfærd er en direkte eller nødvendig følge af offentlig
regulering.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil ved høringen af
relevante ressortmyndigheder skulle afklare, om der er mod-
stående hensyn. Hvis ressortmyndigheden tilkendegiver, at
der er vægtige hensyn, som taler imod, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen griber ind, skal Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen tillægge dette væsentlig betydning, når sty-
relsen vurderer, om det er nødvendigt og proportionalt at
pålægge påbuddet. Hvis en ressortmyndighed ikke besvarer
en høring inden høringsfristen, vil Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen normalt kunne lægge til grund, at ressortmyn-
digheden ikke mener, at der er modstående hensyn.
I forbindelse med gennemførelsen af markedsefterforsk-
ningen vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen endvidere
høre relevante markedsdeltagere om deres vurdering af kon-
kurrenceforholdene og om, hvorvidt de påtænkte påbud efter
deres vurdering vil kunne løse eventuelle konkurrencemæs-
sige problemer.
Det foreslås, at et påbud skal kunne udstedes for en be-
stemt periode eller tidsubegrænset. Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen vil således både kunne udstede tidsubegrænsede
og tidsbegrænsede påbud. Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen vil også kunne udstede tidsubegrænsede påbud med
bestemmelse om, at der efter udløbet af en periode f.eks.
skal ske en vurdering af, om der fortsat er behov for på-
buddet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil endvidere
kunne udstede tidsubegrænsede påbud, som indeholder be-
stemmelse om, at hvis det pågældende påbud ikke har den
ønskede effekt efter en bestemt periode, vil det i stedet blive
erstattet af et andet påbud til virksomheden m.v. Som led
i proportionalitetsvurderingen, jf. den foreslåede bestemmel-
se i stk. 5, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle
vurdere, om et tidsbegrænset påbud er tilstrækkeligt til at
afhjælpe de forhold, som påbuddet skal imødegå.
Efter gældende ret kan Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen i henhold til konkurrencelovens § 16, stk. 3, udstede
påbud, som er nødvendige for at sikre en rettidig og korrekt
opfyldelse af de påbud som styrelsen har udstedt efter §
16, stk. 1. Det foreslås, at § 16, stk. 3, skal finde tilsva-
rende anvendelse for påbud udstedt i forbindelse med en
markedsefterforskning. Forslaget vil give Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen mulighed for at udstede påbud, der er
nødvendige for at sikre en rettidig og korrekt opfyldelse af
de påbud, som styrelsen har udstedt i medfør af den foreslå-
ede § 15 f, stk. 4, 1. pkt.
Styrelsen kan dermed udstede påbud, der angiver, hvorle-
des et allerede udstedt påbud kan opfyldes rettidigt eller på
en korrekt måde ved nye tiltag fra virksomhedens m.v. side,
uden at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal indlede
29
en ny markedsefterforskning. Manglende overholdelse af et
påbud vil kunne sanktioneres med bøde.
Det foreslås i stk. 5, at et påbud skal være rimeligt, nød-
vendigt og proportionalt for at sikre den effektive konkur-
rence. Ved valget mellem to lige effektive påbud vil Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet skulle vælge det mindst indgri-
bende for parterne.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at
anvendelse af påbud skal være rimeligt og nødvendigt i
forhold til den tydelige svækkelse af konkurrencen, som
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurderet, at der
foreligger. Forslaget indebærer endvidere, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen ved valget mellem to lige effektive
påbud over for en virksomhed, en virksomhedssammenslut-
ning eller enhver anden juridisk person skal vælge det for
virksomheden m.v. mindst indgribende.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne udstede på-
bud over for en virksomhed m.v., også selvom styrelsen har
mulighed for i stedet at udsende anbefalinger eller afgive en
begrundet udtalelse til vedkommende ressortminister om at
ændre reguleringen.
Ved vurderingen af, hvorvidt det er proportionalt at på-
lægge en virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller
enhver anden juridisk person et påbud, vil det skulle indgå,
om der eventuelt er forhold ved den adfærd eller struktur,
som tydeligt svækker konkurrencen, der indebærer fordele
for forbrugere eller andre virksomheder, som opvejer de
konkurrencemæssige problemer. I givet fald vil dette skulle
indgå i proportionalitetsvurderingen.
Hvis det vurderes proportionalt at anvende påbud i den
givne situation, skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
dernæst vurdere, hvilket påbud der konkret skal anven-
des. Hvis vurderingen af effektiviteten af et påtænkt påbud
munder ud i, at en anden type påbud lige så effektivt vil
kunne bringe konkurrencebegrænsningen til ophør, vil Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet skulle vælge det påbud, som er
mindst indgribende for parterne. I den forbindelse vil de
økonomiske konsekvenser for en virksomhed m.v. af et på-
bud skulle indgå.
Det foreslås i stk. 6, at vurderer Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen, at adfærd eller strukturer i en eller flere
erhvervssektorer svækker den effektive konkurrence i den
eller de pågældende erhvervssektorer, skal Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen efter høring af relevante ressortmyndig-
heder og markedsdeltagere kunne træffe afgørelse om at
gøre tilsagn, som en virksomhed, en virksomhedssammen-
slutning eller enhver anden juridisk person har afgivet, bin-
dende, hvis styrelsen vurderer, at tilsagnene kan afhjælpe
svækkelsen og fremme effektive konkurrenceforhold i den
eller de pågældende sektorer. Afgørelsen vil kunne gælde
for en bestemt periode og skal fastslå, at der ikke længere
er grund til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udsteder
påbud efter forslaget til stk. 4. Det foreslås, at § 16 a, stk.
2-4, skal finde tilsvarende anvendelse.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i stedet for at udstede
påbud til en virksomhed m.v. med henblik på at sikre den
effektive konkurrence kan gøre tilsagn, som virksomheden
m.v. har afgivet, bindende for virksomheden m.v.
Den foreslåede bestemmelse svarer til muligheden for ef-
ter konkurrencelovens § 16 a, stk. 1, at gøre tilsagn binden-
de i håndhævelsessager. Ligesom efter § 16 a, stk. 1, fore-
slås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal høre
relevante markedsdeltagere, inden der eventuelt træffes af-
gørelse om at gøre tilsagn bindende. Herudover foreslås det,
ligesom i forslaget til § 15 f, stk. 4, at styrelsen skal høre re-
levante ressortmyndigheder, inden der træffes afgørelse. Der
henvises til bemærkningerne til forslaget til stk. 4. Endvide-
re foreslås det, svarende til bestemmelsen i § 16 a, stk. 1,
at afgørelsen om at gøre tilsagn bindende skal kunne gælde
for en bestemt periode, og at afgørelsen skal fastslå, at det
bindende tilsagn indebærer, at der ikke længere er grund til
at udstede påbud efter den foreslåede bestemmelse i § 15 f,
stk. 4.
En virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller en-
hver anden juridisk person vil kunne tilbyde at afgive tilsagn
på ethvert tidspunkt af sagen, herunder i sagens indledende
fase. Da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke nødven-
digvis har tilendebragt sin vurdering af sagen på det tids-
punkt, hvor en virksomhed m.v. tilbyder at afgive tilsagn,
vil der ikke ved tilsagnsløsninger være samme krav til, at
styrelsen påviser, at konkurrencen er tydeligt svækket, som
hvis en virksomhed m.v. skal pålægges påbud efter forslaget
til stk. 4. Det vil således efter forslaget være tilstrækkeligt
for at gøre tilsagn, som en virksomhed m.v. har afgivet,
bindende, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer,
at der i den eller de pågældende erhvervssektorer, er ad-
færd eller strukturer, som efter styrelsens vurdering svækker
konkurrencen, samt at styrelsen vurderer, at tilsagnene kan
afhjælpe denne svækkelse og fremme effektive konkurren-
ceforhold.
Det foreslås, at § 16 a, stk. 2-4, skal finde tilsvarende
anvendelse for tilsagn, som gøres bindende efter den fore-
slåede bestemmelse. Det indebærer, at Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen skal overvåge gennemførelsen af tilsagn, der
efter forslaget er gjort bindende, samt at styrelsen vil kunne
udstede påbud, der er nødvendige for at sikre en rettidig
og korrekt opfyldelse af de afgivne tilsagn. Endvidere vil
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kunne tilbagekalde en
afgørelse om at gøre tilsagn bindende, hvis 1) de faktiske
forhold har ændret sig på et for afgørelsen væsentligt punkt,
2) deltagerne i aftalen m.v. handler i strid med afgivne til-
sagn, eller 3) afgørelsen er truffet på grundlag af ufuldstæn-
dige, urigtige eller vildledende oplysninger fra deltagerne i
aftalen m.v.
Virkningen heraf vil være, at hvis en eller flere virksom-
heder, virksomhedssammenslutninger eller andre juridiske
30
personer har valgt at afgive tilsagn, som Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen har truffet afgørelse om at gøre binden-
de, vil styrelsen kunne tilbagekalde denne afgørelse, hvis
de faktiske forhold har ændret sig på et for afgørelsen væ-
sentligt punkt, hvis de pågældende handler i strid med de
afgivne tilsagn, eller hvis afgørelsen er truffet på grundlag
af ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger, som
kan tilskrives de pågældende, herunder deres repræsentanter
og rådgivere. Sidstnævnte omfatter dels oplysninger fra de
pågældende selv, dels oplysninger fra 3. mand, som de på-
gældende har fået forelagt og har afkræftet.
Det foreslås i stk. 7, at udstedes der som led i en markeds-
efterforskning påbud efter forslaget til stk. 4, eller gøres
tilsagn bindende efter forslaget til stk. 6, skal Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen udsende en orientering til de virksom-
heder, virksomhedssammenslutninger eller andre juridiske
personer, der er parter. Det foreslås videre, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen kan offentliggøre udkast til afgørelse
om påbud efter forslaget til stk. 4 og udkast til afgørelse om
at gøre tilsagn bindende efter forslaget til stk. 6. Endvidere
foreslås det, at konkurrencelovens § 13, stk. 4, skal finde til-
svarende anvendelse på offentliggørelse af udkast til påbud
eller afgørelse om at gøre tilsagn bindende. Inden Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen udsteder påbud efter forslaget
til stk. 4, eller gør tilsagn bindende efter forslaget til stk.
6, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle sende et
udkast til afgørelse til parterne, og det foreslås, at fristerne i
konkurrencelovens § 15 a, stk. 3, 3. og 4. pkt., for parternes
afgivelse af bemærkninger finder tilsvarende anvendelse.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen dels skal høre og ori-
entere de virksomheder m.v., som er parter for et påbud
eller en afgørelse om at gøre tilsagn bindende, og dels –
med fortroligholdelse af en række oplysninger efter konkur-
rencelovens § 13, stk. 4 – vil kunne offentliggøre styrelsens
udkast til afgørelse herom.
Forslagets 1. pkt. indebærer, at når Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen har klarlagt, hvilke virksomheder m.v. der
vil være adressater for et muligt påbud, vil styrelsen skulle
udsende en orientering herom til de pågældende. I sager,
hvor Konkurrencerådet træffer afgørelse efter konkurrence-
loven, er parternes rettigheder reguleret af forvaltningslo-
ven. Der gælder dog på konkurrencelovens område et snæ-
vert partsbegreb, jf. Folketingstidende 2004-05, 1. samling,
tillæg A, side 1650. Part er som udgangspunkt kun den eller
de virksomheder m.v., som er adressat for Konkurrencerå-
dets afgørelse i relation til et forbud, et påbud, et bindende
tilsagn, en fritagelse eller en erklæring om ikke-indgreb.
Med forslagets 2. og 3. pkt. foreslås det, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen kan offentliggøre styrelsens udkast til
afgørelse om påbud efter forslaget til stk. 4, og udkast til
afgørelse om at gøre tilsagn bindende efter forslagets stk.
6. Det foreslås, at der ikke vil være en pligt for styrelsen
til at foretage offentliggørelse af udkast til sådan afgørelse,
men at styrelsen kan vælge at offentliggøre udkastet. Det
foreslås i den forbindelse, at konkurrencelovens § 13, stk. 4,
skal iagttages ved eventuel offentliggørelse. Det betyder, at
ved offentliggørelse skal fortrolige oplysninger om tekniske
forhold, herunder forskning, produktionsområder, produkter
samt drifts- og forretningshemmeligheder ikke offentliggø-
res, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for
den person eller den virksomhed, oplysningen angår. Det be-
tyder endvidere, at oplysninger om enkelte kunders forhold i
virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, ikke vil
blive offentliggjort.
Virkningen af forslagets 2. og 3. pkt. er, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen vil kunne offentliggøre udkast til af-
gørelse om påbud eller tilsagn, eller at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen vil kunne vælge at offentliggøre delele-
menter herfra. Det kan f.eks. være Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsens vurdering af markedsforholdene, herunder af
om konkurrencen er tydeligt svækket, hvad dette skyldes, og
hvilke tiltag der eventuelt kan afhjælpe dette. Det kan f.eks.
også være Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udkast til
et eller flere konkrete påbud, eller det kan være udkast til til-
sagn, som en virksomhed, en virksomhedssammenslutning
eller enhver anden juridisk person har tilbudt.
Med forslagets 4. og 5. pkt. foreslås det, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen skal partshøre adressaterne for en af-
gørelse om et påbud efter forslaget til stk. 4 eller om at gøre
tilsagn bindende efter forslaget til stk. 6 over et udkast til en
sådan afgørelse, samt at fristerne i konkurrencelovens § 15
a, stk. 3, 3. og 4. pkt., for parternes afgivelse af bemærknin-
ger skal finde tilsvarende anvendelse.
Virkningen heraf vil være, at adressaterne for en afgørel-
se skal partshøres med en høringsfrist på seks uger, og at
fristen, hvis der skal foretages yderligere partshøring efter
forvaltningsloven, vil være tre uger.
Det foreslås i stk. 8, 1. pkt., at Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen senest 2 år efter offentliggørelse af Konkurren-
cerådets godkendelse af, at Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen indleder en markedsefterforskning, jf. forslaget til
stk. 3, enten skal træffe afgørelse om påbud efter forslaget
til stk. 4 eller afgørelse om at gøre tilsagn bindende efter
forslaget til stk. 6 eller offentliggøre, at markedsefterforsk-
ningen afsluttes.
Forslaget indebærer, at en markedsefterforskning skal væ-
re gennemført, og at eventuelle afgørelser om påbud eller
tilsagn skal være truffet, inden for den foreslåede frist på
to år (medmindre fristen konkret forlænges, jf. forslaget til
2. pkt.). Hvis der ikke er truffet afgørelse om påbud eller
tilsagn inden for denne frist, vil Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen skulle offentliggøre, at markedsefterforskningen
afsluttes uden påbud eller tilsagn. Selv om en markedsefter-
forskning måtte blive afsluttet uden påbud eller tilsagn, vil
dette ikke være til hinder for, at styrelsen offentliggør hele
eller dele af det analysearbejde, som styrelsen har foretaget
under markedsefterforskningen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne beslutte at
afslutte en markedsefterforskning før udløbet af den foreslå-
ede frist på to år, hvis styrelsen vurderer, at der ikke er
31
grundlag for at træffe afgørelse om adfærdsmæssige påbud
efter forslaget til stk. 4 eller for at gøre tilsagn, bindende
efter forslaget til stk. 6. Det kan f.eks. være, hvis Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen ikke har identificeret konkur-
renceproblemer, eller hvis styrelsen finder, at de eventuelle
identificerede konkurrenceproblemer ikke kan afhjælpes ef-
fektivt gennem påbud, der vil være proportionale og rimeli-
ge for markedets aktører.
Det forudsættes, at såfremt Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen beslutter at afslutte en markedsefterforskning, vil
styrelsen – udover at offentliggøre sin beslutning herom på
styrelsens hjemmeside – rette henvendelse til parterne med
orientering om, at markedsefterforskningen afsluttes.
En markedsefterforskning vil være afgrænset af den be-
slutning om undersøgelse af nogle bestemte forhold – ad-
færd eller strukturer – i en eller flere udvalgte erhvervssek-
torer, som Konkurrencerådet har godkendt, jf. forslaget til
stk. 1-3.
En markedsefterforskning er ikke til hinder for, at Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen samtidig behandler eller
indleder behandling af andre sager vedrørende en eller flere
af de virksomheder m.v., der er part i en markedsefterforsk-
ning. Det kan f.eks. være en sag eller undersøgelse om en
mulig overtrædelse af konkurrenceloven. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan dog ikke behandle eller indlede be-
handling af andre sager vedrørende et muligt påbud til en
eller flere af de virksomheder m.v., der er part i en markeds-
efterforskning, som vedrører præcis de samme forhold, som
er omfattet af en verserende markedsefterforskning.
Hvis en markedsefterforskning afsluttes med, at Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen træffer afgørelse om påbud
eller om at gøre tilsagn bindende inden for fristen i forslaget
til stk. 8, vil styrelsen heller ikke efterfølgende kunne ind-
lede en sag mod en virksomhed, en virksomhedssammen-
slutning eller enhver anden juridisk person om en mulig
overtrædelse af konkurrenceloven vedrørende præcis samme
forhold, som er omfattet af påbud eller tilsagn afgivet af
virksomheden m.v. i forbindelse med markedsefterforsknin-
gen.
Hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beslutter at af-
slutte en markedsefterforskning i forhold til en virksomhed,
en virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk
person uden at træffe en afgørelse om påbud eller om at gøre
tilsagn bindende, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
have mulighed for at indlede en sag mod virksomheden m.v.
om en mulig overtrædelse af konkurrenceloven. Det kan
f.eks. være, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offent-
liggør, at markedsefterforskningen afsluttes i forhold til en
virksomhed m.v., hvorefter Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen har mulighed for at indlede en sag mod virksomheden
m.v. om en mulig overtrædelse af konkurrenceloven vedrø-
rende samme forhold, som er omfattet af markedsefterforsk-
ningen.
Hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beslutter at af-
slutte en markedsefterforskning uden at træffe afgørelse om
påbud eller om at gøre tilsagn bindende, forudsættes det,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke kan indlede en
ny markedsefterforskning vedrørende samme forhold i en
efterfølgende periode på to år. Som anført ovenfor er det dog
ikke til hinder for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
indleder en sag om en mulig overtrædelse af samme forhold.
Den foreslåede frist på to år til at færdiggøre markeds-
efterforskning – med mulighed for evt. forlængelse i op
til seks måneder – er relativt kort henset til den sagsoplys-
ning, vurdering og partsinddragelse, som er forudsat. Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen vil således: 1) Skulle gen-
nemføre en markedsundersøgelse, hvor der i fornødent om-
fang indsamles oplysninger fra relevante markedsaktører og
ressortmyndigheder og den eller de virksomheder, virksom-
hedssammenslutninger eller andre juridiske personer, der er
parter, til brug for vurderingen af, om der er forhold, der
svækker den effektive konkurrence, og hvad der kan være
relevante påbud eller andre tiltag. 2) Skulle tage stilling
til og dokumentere, hvorvidt der er forhold, der tydeligt
svækker den effektive konkurrence, og om det er nødvendigt
at udstede påbud for at sikre den effektive konkurrence. 3)
Skulle vurdere, hvordan et påbud skal udformes, sådan at
det fremmer den effektive konkurrence og samtidig er pro-
portionalt. 4) Skulle sikre partsinddragelse via bl.a. partshø-
ring.
For at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan gennem-
føre en markedsefterforskning og herunder eventuelt træffe
afgørelse om påbud eller tilsagn inden udløbet af den fore-
slåede frist, skal styrelsen relativt hurtigt kunne indhente
de nødvendige oplysninger om konkurrenceforholdene fra
relevante markedsaktører, ressortmyndigheder og den eller
de virksomheder m.v., der er parter. Derfor vil Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen skulle gøre brug af frister, inden
for hvilke relevante markedsaktører, ressortmyndigheder og
den eller de virksomheder m.v., der er parter, skal besvare
anmodninger om oplysninger. Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen vil i den forbindelse kunne gøre brug af den eksi-
sterende mulighed for at anvende tvangsbøder, hvis f.eks.
en virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver
anden juridisk person ikke besvarer en anmodning om op-
lysninger inden for den frist, som styrelsen fastsætter, lige-
som en virksomhed m.v. vil kunne pålægges en bøde for
enten at undlade at afgive oplysninger eller at afgive urigtige
oplysninger.
For at styrelsen kan overholde den foreslåede frist er det
også vigtigt, at en virksomhed, en virksomhedssammenslut-
ning eller enhver anden juridisk person, der er part, besvarer
en partshøring inden for den fastsatte frist for afgivelse af
eventuelle bemærkninger. Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen vil derfor kunne vælge at gennemføre partshøringen
med henvisning til, at virksomheden m.v. pålægges pligt
til at besvare anmodningen i medfør af konkurrencelovens
§ 17 inden for den fastsatte frist på 6 uger, hvis virksom-
heden m.v. har bemærkninger til afgørelsesudkastet. Hvis
virksomheden m.v. vælger ikke at besvare partshøringen
inden for den fastsatte frist på 6 uger, vil Konkurrence- og
32
Forbrugerstyrelsen lægge til grund, at virksomheden m.v.
ikke har bemærkninger til afgørelsesudkastet. Hvis virksom-
heden m.v. vælger først efterfølgende – og evt. kort tid før
to-års fristens udløb – at besvare partshøringen, eller at sen-
de væsentlige nye oplysninger, som kunne være fremsendt
tidligere, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eventuelt
kunne gøre brug af muligheden for at udstede bøder efter
konkurrencelovens § 23, stk. 1, nr. 7.
Det foreslås i stk. 8, 2. pkt., at Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen skal kunne træffe beslutning om at forlænge
tidsfristen med op til seks måneder, og at styrelsen i givet
fald offentliggør beslutningen herom.
Virkningen af forslaget vil være, at Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen kan træffe beslutning om at forlænge tidsfri-
sten med op til seks måneder, og at Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen i givet fald offentliggør beslutningen herom.
Styrelsen vil kunne træffe beslutning om at forlænge fri-
sten, hvis styrelsen vurderer, at det er nødvendigt af hensyn
til gennemførelsen af markedsefterforskningen. Udover at
skulle offentliggøre beslutningen på styrelsens hjemmeside,
forudsættes det også, at styrelsen retter direkte henvendelse
til de relevante markedsaktører og ressortmyndigheder om
fristforlængelsen.
Det forudsættes, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kun skal anvende denne mulighed for forlængelse af den
to-årige tidsfrist, når det er nødvendigt. Det vil f.eks. være
tilfældet, hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer,
at det er nødvendigt at udstede et påbud eller eventuelt
gøre et tilsagn bindende til en virksomhed, en virksomheds-
sammenslutning eller enhver anden juridisk person, men at
vurderingen af den præcise udformning af et påbud eller et
tilsagn nødvendiggør en forlængelse af den to-årige tidsfrist
for at sikre en proportional udformning.
Det foreslås i stk. 9, at bestemmelserne i konkurrencelo-
vens §§ 17 og 18 skal finde tilsvarende anvendelse for en
markedsefterforskning.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i henhold til konkur-
rencelovens § 17 kan kræve alle oplysninger, som styrel-
sen skønner nødvendige for at gennemføre en markedsefter-
forskning, og at styrelsen i medfør af konkurrencelovens
§ 18 kan foretage uanmeldte kontrolundersøgelser med hen-
blik på at tilvejebringe oplysninger til brug for markedsef-
terforskningen. Det svarer til, hvad der efter gældende ret
gælder for sektorundersøgelser, jf. konkurrencelovens § 15
d, stk. 2.
Forslaget indebærer, at styrelsen under de i § 17 nævnte
betingelser kan kræve alle oplysninger fra en virksomhed,
en virksomhedssammenslutning og enhver anden juridisk
eller fysisk person, som den pågældende har adgang til, og
som skønnes nødvendige for markedsefterforskningen. End-
videre vil styrelsen under de i § 18 nævnte betingelser
kunne gennemføre kontrolundersøgelser, der indebærer, at
styrelsen får adgang til en virksomheds eller virksomheds-
sammenslutnings lokaler, grunde og transportmidler med
henblik på at gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver
oplysning, som den kontrollerede enhed har adgang til. Ind-
samling af oplysninger i medfør af § 17 eller § 18 vil kunne
ske med henblik på, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
som led i en markedsefterforskning kan skaffe sig det for-
nødne og tilstrækkelige grundlag til at vurdere konkurrence-
forholdene og eventuelle indgreb med henblik på at sikre
den effektive konkurrence.
Til nr. 9
Efter gældende ret kan hovedparten af de afgørelser, som
i medfør af konkurrenceloven træffes af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, påklages til Konkurrenceankenævnet, jf.
konkurrencelovens § 19, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås i § 19, stk. 1, at det også skal være muligt
at klage til Konkurrenceankenævnet over et påbud efter den
foreslåede bestemmelse i § 15 f, stk. 4 (lovforslagets § 1, nr.
8).
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at der
er adgang til administrativ prøvelse ved Konkurrenceanke-
nævnet af sådanne afgørelser.
Forslaget indebærer, at afgørelser efter den foreslåede be-
stemmelse i § 15 f, stk. 4, ikke vil kunne indbringes for
anden administrativ myndighed end Konkurrenceankenæv-
net. Det er en konsekvens af den gældende bestemmelse
i konkurrencelovens § 20, stk. 1, 1. pkt., hvoraf følger, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter kon-
kurrenceloven ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed end Konkurrenceankenævnet.
Det er endvidere en konsekvens af den gældende bestem-
melse i konkurrencelovens § 20, stk. 1, 2. pkt., at der vil
være mulighed for at indbringe en klage over en afgørelse
efter den foreslåede bestemmelse i § 15 f, stk. 4, fra Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen for Konkurrenceankenævnet
eller at indbringe afgørelsen for domstolene uden først at
klage til Konkurrenceankenævnet.
Forslaget omfatter ikke afgørelser, hvor en virksomhed,
en virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk
person afgiver tilsagn, og hvor Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 15 f,
stk. 6, gør disse tilsagn bindende. Det indebærer, at det ikke
vil være muligt at indbringe sådanne afgørelser efter § 15 f,
stk. 6, for Konkurrenceankenævnet. Det svarer til, hvad der
efter gældende ret gælder for tilsagn, som i håndhævelsessa-
ger gøres bindende efter § 16 a, stk. 1, jf. konkurrencelovens
§ 19, stk. 1, modsætningsvis. Baggrunden er, at virksomhe-
den m.v. i sådanne tilfælde selv har forhandlet sig frem til
den opnåede løsning. Det vil således hverken være ressour-
cebesparende for myndighederne eller virke fremmende for
konkurrencen, hvis en virksomhed m.v. på den ene side får
mulighed for at afslutte en sag med tilsagn, og hvis virksom-
heden m.v. samtidig kan påklage den afgørelse, som den
selv har medvirket til at få på plads med myndighederne, og
33
som er gjort bindende for virksomheden m.v., jf. Folketings-
tidende 2004-05, 1. samling, tillæg A, side 1653.
Til nr. 10
Efter gældende ret er den, som en afgørelse er rettet imod,
berettiget til at klage over afgørelsen til Konkurrenceanke-
nævnet, jf. konkurrencelovens § 19, stk. 2, nr. 1. Den, som i
øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen er også
klageberettiget, jf. konkurrencelovens § 19, stk. 2, nr. 2, idet
der dog i bestemmelsens 2. pkt. er angivet en række undta-
gelser herfra. Af undtagelserne følger, at tredjemand – uan-
set at vedkommende har en individuel, væsentlig interesse i
sagen – ikke kan klage over en række fusionsafgørelser samt
afgørelser om præciserende påbud i relation til tilsagn og
tilbagekaldelse af en afgørelse om at gøre tilsagn bindende.
Det foreslås i § 19, stk. 2, 2. pkt., at klage til Konkurren-
ceankenævnet over en afgørelse efter § 15 f, stk. 4, alene
skal kunne indgives af den, som afgørelsen retter sig til – det
vil sige den, der er part.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at en
klage til Konkurrenceankenævnet i henhold til den gælden-
de bestemmelse i konkurrencelovens § 19, stk. 2, nr. 1, vil
kunne indgives af den, som afgørelsen retter sig imod, hvor-
imod en klage til Konkurrenceankenævnet ikke vil kunne
indgives af andre, der i øvrigt har en individuel, væsentlig
interesse i afgørelsen. Det svarer til, hvad der efter den gæl-
dende bestemmelse i konkurrencelovens § 19, stk. 2, nr. 2,
2. pkt., gælder for en række fusionsafgørelser og afgørelser
efter § 16 a, stk. 3 og 4.
Til nr. 11
Efter gældende ret har klage over afgørelser truffet efter
konkurrencelovens § 13, stk. 4, i henhold til konkurrencelo-
vens § 19, stk. 4, 1. pkt., opsættende virkning. Afgørelser
efter § 13, stk. 4, omhandler muligheden for fortrolighol-
delse af forretningshemmeligheder m.v., i forbindelse med
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggørelser efter
loven.
Det foreslås i § 19, stk. 4, 1. pkt., at en klage til Konkur-
renceankenævnet over et påbud efter den foreslåede bestem-
melser i § 15 f, stk. 4, skal have opsættende virkning.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at
hvis der klages til Konkurrenceankenævnet over et påbud,
som er udstedt efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk.
4, kan påbuddet ikke effektueres, før Konkurrenceankenæv-
net har truffet afgørelse om påbuddets berettigelse.
Formålet med forslaget er, at den, der er part i en afgørelse
om påbud efter den foreslåede bestemmelse i § 15 f, stk. 4,
har adgang til en enkel og hurtig administrativ prøvelse ved
Konkurrenceankenævnet, som har opsættende virkning. For-
slaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 19, stk. 7,
som indebærer, at en sådan administrativ prøvelse skal ske
efter en fremskyndet procedure.
Med forslaget foreslås det også at lave en lovteknisk æn-
dring, således at det præciseres i § 19, stk. 4, at bestemmel-
sen angår klage til Konkurrenceankenævnet. Der er ikke
tilsigtet nogen realitetsændring med denne præcisering.
Til nr. 12
Efter den gældende bestemmelse i konkurrencelovens §
19, stk. 6, 2. pkt., behandler Konkurrenceankenævnet en
klage over et foreløbigt påbuds lovlighed og proportionali-
tet efter en fremskyndet procedure. Der er fastsat nærmere
bestemmelser om den fremskyndede procedure i bekendtgø-
relse nr. 496 af 17. marts 2021 om Konkurrenceankenævnet.
Det foreslås i § 19, stk. 7, at Konkurrenceankenævnet til-
svarende skal behandle en klage over en afgørelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 15 f, stk. 4, efter en fremskyndet
procedure.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at en
klage over en afgørelse meddelt i henhold til den foreslåede
bestemmelser i § 15 f, stk. 4, vil blive behandlet efter en
fremskyndet procedure svarende til det, som gælder ved
behandling af klager over foreløbige påbud, hvor der er sær-
lige bestemmelser om Konkurrenceankenævnets behandling
og frister. Det forudsættes, at de procedurer, som efter gæl-
dende ret gør sig gældende for en fremskyndet behandling
af en klage over et foreløbigt påbud efter konkurrencelovens
§ 16 b, vil finde tilsvarende anvendelse for behandling af
en klage over en afgørelse efter den foreslåede bestemmel-
se i § 15 f, stk. 4, og at bekendtgørelse nr. 496 af 17.
marts 2021 om Konkurrenceankenævnet ændres i overens-
stemmelse hermed.
Til nr. 13
Efter gældende ret er bøder til virksomheder, virksom-
hedssammenslutninger og andre juridiske personer for over-
trædelse af konkurrencereglerne civile, jf. konkurrencelo-
vens § 23, stk. 1 og 2.
Det følger endvidere af de gældende bestemmelser i kon-
kurrencelovens §§ 23 d-h, at en virksomhed, som har del-
taget i et kartel, under en række betingelser har mulighed
for at opnå bødelempelse samt af konkurrencelovens § 23
i, at en fysisk person tilsvarende har mulighed for at opnå
sanktionslempelse.
Med henblik på at afspejle disse forhold foreslås det at
foretage en ændring af overskriften til konkurrencelovens
kapitel 8, således at det fremgår af overskriftens titel, at
kapitlet omhandler bestemmelser om sanktioner samt bøde-
og sanktionslempelse.
Ændringen indebærer, at overskriften vil svare til indhol-
det af konkurrencelovens kapitel 8.
Til nr. 14
Efter gældende ret kan der i henhold til konkurrencelo-
vens § 22, stk. 1, nr. 6, pålægges daglige eller ugentlige
tvangsbøder til virksomheder, virksomhedssammenslutnin-
ger eller enhver anden juridisk person, der undlader at efter-
34
komme et tilsagn, der er gjort bindende, jf. konkurrencelo-
vens § 16 a, stk. 1.
Det foreslås i § 22, stk. 1, nr. 6, at der indføres hjemmel
til også at pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder i
tilfælde af manglende efterkommelse af et tilsagn, som er
gjort bindende efter forslaget til § 15 f, stk. 6.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne udstede
tvangsbøder til en virksomhed, en virksomhedssammenslut-
ning eller enhver anden juridisk person, over for hvilken
styrelsen har gjort et afgivet tilsagn bindende efter den fore-
slåede bestemmelse i § 15 f, stk. 6, hvis virksomheden m.v.
ikke efterkommer tilsagnets indhold.
Forslaget vil svare til den eksisterende mulighed efter den
gældende bestemmelse i konkurrencelovens § 22, stk. 1, nr.
6, hvorefter der kan pålægges tvangsbøder for manglende
overholdelse af tilsagn, som i håndhævelsessager er gjort
bindende i medfør af § 16 a, stk. 1.
For så vidt angår eventuel manglende overholdelse af et
påbud udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i
§ 15 f, stk. 4, følger det af den gældende bestemmelse i
konkurrencelovens § 22, stk. 1, nr. 5, at hvis et vilkår eller
et påbud efter konkurrenceloven ikke efterkommes, kan der
pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder. Hvis et påbud
efter den foreslåede bestemmelse i § 15 f, stk. 4, ikke efter-
kommes, vil adressaten for påbuddet derfor også kunne på-
lægges tvangsbøder i medfør af den gældende bestemmelse i
konkurrencelovens § 22, stk. 1, nr. 5.
Til nr. 15
Efter gældende ret kan en virksomhed, en virksomheds-
sammenslutning eller enhver anden juridisk person i hen-
hold til konkurrencelovens § 23, stk. 2, pålægges en civil
bøde, hvis den forsætligt eller groft uagtsomt begår en ræk-
ke opregnede overtrædelser af konkurrencereglerne.
Det foreslås i § 23, stk. 2, nr. 4, at der også skal være
mulighed for at pålægge en virksomhed en civil bøde, hvis
den pågældende forsætligt eller groft uagtsomt undlader at
efterkomme et krav om anmeldelse eller undlader at efter-
komme et krav om anmeldelse af en fusion inden for en
fastsat frist efter forslaget til § 12, stk. 6. Det fremgår af
§ 1, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr. 690 af 25. maj 2020 om
anmeldelse af fusioner, hvem der har pligt til at anmelde en
fusion.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at en
virksomhed kan pålægges en bøde, hvis den pågældende ik-
ke efterkommer et krav udstedt i henhold til den foreslåede
bestemmelse i § 12, stk. 6.
En sådan hjemmel til sanktionering af manglende efter-
kommelse af et krav svarer til de øvrige sanktionsbestem-
melser i konkurrenceloven. Det foreslås, at det vil være en
forudsætning for pålæggelse af en bøde, at virksomheden
har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvilket svarer til
tilregnelseskravet for en række andre sanktionsbestemmel-
ser, jf. konkurrencelovens § 23, stk. 2.
Til nr. 16
Den gældende bestemmelse i § 23, stk. 2, indeholder 6
numre. Det foreslås som en lovteknisk ændring at slette
»eller« i den gældende § 23, stk. 2, nr. 5.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 18,
hvorefter der foreslås indsat et nyt nummer i § 23, stk. 2.
Til nr. 17
Den gældende bestemmelse i § 23, stk. 2, indeholder 6
numre. Det foreslås som en lovteknisk ændring at ændre
»10. « til »10, eller« i den gældende § 23, stk. 2, nr. 6.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 18,
hvorefter der foreslås indsat et nyt nummer i § 23, stk. 2.
Til nr. 18
Efter gældende ret kan en virksomhed, en virksomheds-
sammenslutning eller enhver anden juridisk person i hen-
hold til konkurrencelovens § 23, stk. 2, pålægges en civil
bøde, hvis den forsætligt eller groft uagtsomt begår en ræk-
ke opregnede overtrædelser af konkurrencereglerne.
Det foreslås i § 23, stk. 2, nr. 8, at der også skal være
mulighed for at pålægge en virksomhed, en virksomheds-
sammenslutning eller enhver anden juridisk person en civil
bøde, hvis den pågældende forsætligt eller groft uagtsomt
underlader at efterkomme et påbud efter den foreslåede be-
stemmelse i § 15 f, stk. 4, eller et tilsagn, som er gjort
bindende efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 6.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at
en virksomhed m.v. kan pålægges en bøde, hvis den pågæl-
dende ikke efterkommer et påbud udstedt i henhold til den
foreslåede bestemmelse i § 15 f, stk. 4, eller hvis den pågæl-
dende ikke efterkommer et tilsagn, som er gjort bindende
efter den foreslåede bestemmelse i § 15 f, stk. 6.
Den foreslåede hjemmel til sanktionering af manglende
efterkommelse af et påbud eller et tilsagn, som er gjort
bindende, svarer til de øvrige sanktionsbestemmelser i kon-
kurrenceloven. Det foreslås, at det vil være en forudsætning
for pålæggelse af en bøde, at virksomheden m.v. har handlet
forsætligt eller groft uagtsomt, hvilket svarer til tilregnelses-
kravet for en række andre sanktionsbestemmelser, jf. kon-
kurrencelovens § 23, stk. 2.
Til nr. 19
Det foreslås i § 23 b, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1,
nr. 19, at reguleringen af bøder til fysiske personer udgår af
bestemmelsen. Forslaget skal ses i sammenhæng med den
foreslåede nye bestemmelse i § 23 b, stk. 7, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 21, der vedrører bøder til fysiske personer.
En civil bøde til en virksomhed, en virksomhedssammen-
slutning eller enhver anden juridisk person for overtrædel-
se af konkurrenceloven eller af EUF-traktatens artikel 101
eller 102 udmåles efter gældende ret på baggrund af bl.a.
35
overtrædelsens grovhed og varighed samt den globale (kon-
cern)omsætning. Ved den konkrete udmåling i relation til
vurderingen af en overtrædelses grovhed tages der udgangs-
punkt i et grundbeløb, alt efter om overtrædelsen vurderes
at være »mindre alvorlig«, »alvorlig« eller »meget alvor-
lig«. Med hensyn til varigheden af en overtrædelse sondres
mellem overtrædelser af kortere varighed, mellemlang va-
righed og lang varighed. De gældende udmålingsprincipper
for pålæggelse af bøder gælder for alle typer af overtrædel-
ser.
Med § 23 b, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 19,
foreslås det, at der ved udmåling af civile bøder til virksom-
heder, virksomhedssammenslutninger eller enhver anden ju-
ridisk person for overtrædelser af konkurrenceloven eller af
EUF-traktatens artikel 101 eller 102 skal tages hensyn til
overtrædelsens grovhed og varighed.
Det foreslås at ændre principperne for beregning af bøder
til virksomheder, virksomhedssammenslutninger og enhver
anden juridisk person for overtrædelse af konkurrencelovens
§ 6 og § 11 og EUF-traktatens artikel 101 og 102. De nye
principper for beregning af en civil bøde for sådanne over-
trædelser vil skulle afspejle de principper, som Kommissio-
nen anvender ved beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2,
lit. a, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december
2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens
artikel 81 og 82 – nu artikel 101 og 102. Kommissionen
har udstedt retningslinjer for beregning af sådanne bøder, jf.
2006/C 210/02, EU-Tidende af 1. september 2006.
Beregning af en civil bøde vil som efter gældende ret
skulle bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen.
Virkningen af de foreslåede ændringer vil være, at der ved
bødeudmålingen – som efter gældende ret – vil skulle tages
udgangspunkt i et grundbeløb for hver virksomhed m.v.,
men med den foreslåede ændring vil grundbeløbet skulle
fastsættes på basis af den relevante omsætning.
Den relevante omsætning vil som udgangspunkt skulle
fastsættes som værdien af virksomhedens omsætning af
varer og tjenesteydelser, som er direkte eller indirekte for-
bundet med overtrædelsen i det relevante geografiske om-
råde. Dette vil svare til Kommissionens retningslinjer, jf.
afsnit 2.3.3 og 2.3.4 i de almindelige bemærkninger. Der
vil i praksis kunne forekomme overtrædelser, f.eks. sager
om indkøbskarteller eller tilbudskoordinering, hvor fastsæt-
telsen af den relevante omsætning vil skulle ske på andet
grundlag, jf. nedenfor.
Udgangspunktet for fastsættelsen af den relevante omsæt-
ning vil være virksomhedens m.v. omsætning i det seneste
fulde regnskabsår, hvor virksomheden m.v. har deltaget i
overtrædelsen. Hvis dette regnskabsår efter et konkret skøn
måtte vise sig ikke at være retvisende, kan der alternativt
tages hensyn til eksempelvis et gennemsnit af virksomhe-
dens m.v. omsætning over hele eller dele af overtrædelses-
perioden, afhængigt af hvad der konkret i det enkelte tilfæl-
de skønnes at give det mest retvisende billede af virksom-
hedens m.v. omsætning. Dette vil svare til Kommissionens
retningslinjer.
Hvis en overtrædelse begået af en virksomhedssammen-
slutning vedrører medlemmernes aktiviteter, svarer den rele-
vante omsætning som udgangspunkt til den samlede værdi
af medlemmernes omsætning. Dette vil svare til Kommis-
sionens retningslinjer.
For at fastlægge den relevante omsætning vil Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen skulle anvende de tilgængelige
oplysninger vedrørende en virksomhed m.v.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i medfør af be-
stemmelserne i konkurrencelovens § 17, § 17 a og § 18
kunne kræve de nødvendige oplysninger fra de involverede
virksomheder m.v.
Hvis de oplysninger, en virksomhed m.v. har afgivet til
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, skønnes at være ufuld-
stændige eller upålidelige, vil styrelsen kunne fastlægge den
relevante omsætning på grundlag af de ufuldstændige oplys-
ninger, styrelsen har modtaget, og/eller andre oplysninger,
som styrelsen i det konkrete tilfælde skønner relevante og
velegnede. Dette vil svare til Kommissionens retningslin-
jer. Styrelsen vil endvidere kunne kræve, at virksomheden
fremlægger en revisorerklæring eller lignende fornøden og
uafhængig dokumentation til belysning af omsætningens
størrelse.
Bødens grundbeløb vil skulle fastsættes til en bestemt del
af den relevante omsætning, som afhænger af overtrædel-
sens grovhed.
Den del af den relevante omsætning, der skal tages i be-
tragtning, bør som udgangspunkt kunne udgøre op til 30
pct. Hvor stor en del af den relevante omsætning, der i det
konkrete tilfælde skal tages i betragtning, vil afhænge af en
række faktorer, såsom overtrædelsens art, virksomhedernes
samlede markedsandel, overtrædelsens geografiske udstræk-
ning, og hvorvidt overtrædelsen er blevet udmøntet i praksis
eller ej. Dette vil svare til Kommissionens retningslinjer.
Der kan være tilfælde – eksempelvis i sager om indkøbs-
karteller eller i sager om tilbudskoordinering – hvor det
ikke vil give mening at anvende den relevante omsætning. I
sådanne tilfælde vil fastsættelsen af bødens grundbeløb – i
stedet for at tage udgangspunkt i den relevante omsætning
– efter en konkret vurdering kunne tage udgangspunkt i
andre forhold, der i højere grad kan afspejle overtrædelsens
økonomiske omfang og den enkelte virksomheds konkrete
involvering i overtrædelsen.
Udmålingen af en bøde til den enkelte virksomhed m.v.
vil derudover skulle afspejle, hvor længe virksomheden m.v.
har deltaget i overtrædelsen. For at tage fuldt ud hensyn
hertil vil det beløb, der fastsættes på grundlag af den rele-
vante omsætning, som udgangspunkt skulle multipliceres
med det antal år, som virksomheden har deltaget i overtræ-
delsen. Som udgangspunkt vil perioder på under seks måne-
der skulle medregnes som et halvt år, og perioder på over
seks måneder, men under et år, vil som udgangspunkt skulle
medregnes som et helt år. Dette vil svare til Kommissionens
retningslinjer.
36
Uafhængigt af hvor længe en virksomhed m.v. har delta-
get i en overtrædelse, vil der, for at sikre at bøden har en af-
skrækkende effekt, kunne lægges et ekstrabeløb på mellem
15 og 25 pct. af den relevante omsætning til grundbeløbet,
såfremt der er tale om en horisontal aftale m.v. om prisfast-
sættelse, begrænsning af produktion eller markedsdeling, jf.
konkurrencelovens § 6, stk. 2, nr. 1-3. Der vil også kunne
pålægges et sådant ekstrabeløb i tilfælde af andre overtræ-
delser. Hvor stor en del af den relevante omsætning, der
skal kunne tages i betragtning, vil afhænge af en række fak-
torer, såsom overtrædelsens art, virksomhedernes samlede
markedsandel, overtrædelsens geografiske udstrækning, og
hvorvidt overtrædelsen er blevet udmøntet i praksis eller
ej. Dette vil også svare til Kommissionens retningslinjer.
Når virksomheder m.v., der har deltaget i en overtrædelse,
har en relevant omsætning, der kan sidestilles med, men
ikke er helt identisk, vil der kunne fastsættes det samme
grundbeløb for hver af disse virksomheder. Dette vil svare
til Kommissionens retningslinjer.
Med henblik på at sikre, at en bøde virker tilstrækkeligt
afskrækkende, vil bøden i medfør af konkurrencelovens
§ 23 b, stk. 1, 2. pkt., kunne forhøjes for virksomheder
m.v., der har en særlig stor omsætning udover den relevante
omsætning. Dette vil svare til Kommissionens retningslin-
jer. Det vil i den forbindelse være den pågældende virksom-
heds samlede omsætning på verdensplan i det regnskabsår,
der går forud for afgørelsen, der vil skulle tages i betragt-
ning. Indgår virksomheden m.v. i en koncern, vil det være
den pågældende koncerns samlede omsætning på verdens-
plan i det regnskabsår, der går forud for afgørelsen, som skal
tages i betragtning.
Det vil ligeledes skulle tages hensyn til behovet for at
forhøje bøden, så den kommer til at overstige den ulovlige
gevinst, som virksomheden har opnået ved overtrædelsen,
hvis det er muligt at foretage et skøn over gevinsten. Dette
vil svare til Kommissionens retningslinjer.
Efter en konkret vurdering vil der i overensstemmelse
med hidtidig praksis og med inspiration fra straffelovens
§ 51, stk. 3, undtagelsesvis kunne tages hensyn til en virk-
somheds m.v. betalingsevne ved fastsættelse af en civil bø-
de. Et sådant hensyn vil forudsætte, at virksomheden m.v.
tilvejebringer tilstrækkelig og troværdig dokumentation for
den manglende betalingsevne, f.eks. i form af en revisorer-
klæring eller lignende fornøden og uafhængig dokumenta-
tion. Inddragelse af hensynet til manglende betalingsevne vil
skulle ske til sidst i bødeberegningen, det vil sige efter vur-
dering af om bøden skal nedsættes som følge af bestemmel-
serne om bødens maksimale størrelse, jf. konkurrencelovens
§ 23 b, stk. 4 og 5.
Svarende til, hvad der gælder efter Kommissionens ret-
ningslinjer, vil det efter en konkret vurdering være muligt at
fravige den generelle metode til fastsættelse af bøder eller
udgangspunktet på op til 30 pct., for hvor stor en andel af
afsætningens værdi der kan inddrages ved fastsættelsen af
grundbeløbet, hvis der gør sig særlige forhold gældende i en
given sag.
Kommissionens retningslinjer for beregning af bøder re-
gulerer alene tilfælde, hvor Kommissionen udsteder bøder
for overtrædelse af EUF-traktatens artikel 101 og 102. Kom-
missionen har derimod ikke fastsat nærmere retningslinjer
for bøder for f.eks. overtrædelse af formelle regler som led
i håndhævelsen af konkurrencereglerne eller reglerne om
fusionskontrol. Dette samme gælder overtrædelser, der er
omfattet af bestemmelserne i konkurrencelovens § 23, stk.
1, nr. 4-6, og stk. 2, nr. 1-3.
Med hensyn til disse typer af overtrædelser vil fastsættelse
af en civil bødes størrelse bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, idet der vil skulle tages hensyn til overtrædelsens
grovhed og varighed. For så vidt angår overtrædelser af
fusionskontrolreglerne vil der derudover også skulle tages
hensyn til overtrædelsens art. Herudover vil der i alle tilfæl-
de skulle tages hensyn til eventuelle skærpende og formil-
dende omstændigheder samt til størrelsen af de involverede
virksomheder.
Fastsættelsen af én bøde for flere overtrædelser til
samtidig pådømmelse kan ske ud fra forskellige princip-
per. Det følger af den almindelige bestemmelse i straffelo-
vens § 88, at har nogen ved en eller flere handlinger begå-
et flere lovovertrædelser, fastsættes der for disse en fælles
straf inden for den foreskrevne strafferamme eller, hvis flere
strafferammer kommer i betragtning, den strengeste af dis-
se. Under særdeles skærpende omstændigheder kan straffen
overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne fore-
skrevne straf med indtil det halve. Ifølge retspraksis afgøres
det efter en konkret vurdering, om den samlede bødestraf for
flere overtrædelser, jf. straffelovens § 88, bør fastsættes ved
sammenlægning af de normale bøder for hver overtrædelse
eller til et mindre beløb.
Det fremgår hverken af konkurrenceloven eller forarbej-
derne hertil, om fastsættelsen af én bøde for flere overtræ-
delser af konkurrenceloven til samtidig pådømmelse skal
ske ved anvendelse af princippet om absolut kumulation
eller princippet om modereret kumulation. Bøder til virk-
somheder m.v. efter konkurrenceloven er civile, og bestem-
melsen i straffelovens § 88 finder ikke direkte anvendel-
se. Udgangspunktet med de foreslåede ændrede principper
for beregning af civile bøder vil dog være, at der vil skulle
fastsættes en fælles bøde ud fra princippet om modereret
kumulation.
Til nr. 20
De gældende bestemmelser i § 23 b, stk. 4 og 5, regulerer
den maksimale størrelse af en civil bøde (bødeloftet på 10
pct.).
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med
den foreslåede § 23 b, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 21,
foreslås at indsætte en ny bestemmelse om den maksimale
størrelse af en civil bøde for visse nærmere angivne overtræ-
delser.
Til nr. 21
37
De gældende bestemmelser i § 23 b, stk. 4 og 5, regulerer
den maksimale størrelse af en civil bøde (bødeloftet).
Efter § 23 b, stk. 4, 1. pkt., kan en civil bøde til en virk-
somhed, virksomhedssammenslutning eller enhver anden ju-
ridisk person maksimalt udgøre 10 pct. af den pågældendes
samlede omsætning på verdensplan i det regnskabsår, der
går forud for afgørelsen. Indgår virksomheden m.v. i en kon-
cern, kan bøden maksimalt udgøre 10 pct. af den samlede
omsætning på verdensplan i den pågældende koncern i det
regnskabsår, der går forud for afgørelsen, jf. 2. pkt.
§ 23 b, stk. 5, indeholder en bestemmelse om den mak-
simale størrelse af en bøde i relation til virksomhedssam-
menslutninger. Vedrører en overtrædelse begået af en virk-
somhedssammenslutning medlemmernes aktiviteter, er den
maksimale størrelse af bøden 10 pct. af summen af den sam-
lede omsætning på verdensplan for hvert af de medlemmer,
der er aktive på det marked, der er berørt af den overtræ-
delse, som sammenslutningen har begået. Indgår et af de
pågældende medlemmer i en koncern, indgår den samlede
omsætning på verdensplan for den pågældende koncern i
summen efter 1. pkt. i stedet for medlemmets egen omsæt-
ning. Det enkelte medlems økonomiske ansvar i forbindelse
med betaling af bøden må dog ikke overstige det maksimale
beløb, der er fastsat efter stk. 4.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 6,
at for overtrædelser omfattet af § 23, stk. 1, nr. 7-11, og stk.
2, nr. 2, jf. § 10 a, stk. 1, og 6, der bliver nr. 7, vil en civil
bøde til en virksomhed, virksomhedssammenslutning eller
enhver anden juridisk person maksimalt kunne udgøre 1 pct.
af omsætningen som fastsat efter § 23 b, stk. 4 og 5.
De overtrædelser, der er opregnet i den foreslåede § 23 b,
stk. 6, angår overtrædelser af formelle regler, der er relateret
til håndhævelsen af konkurrencereglerne og reglerne om
fusionskontrol, herunder bl.a. afgivelse af ukorrekte, ufuld-
stændige eller vildledende svar på krav om oplysninger efter
konkurrencelovens § 17, stk. 1, eller at modsætte sig en
kontrolundersøgelse, jf. § 18.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere de gældende be-
stemmelser i § 23 b, stk. 4 og 5, og skal ses i lyset af de
foreslåede ændrede bødeberegningsprincipper, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 21, samt i lyset af Kommissionens principper
for beregning af bøder, jf. artikel 23, stk. 1, i Rådets forord-
ning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførel-
se af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 –
nu artikel 101 og 102 – med tilhørende retningslinjer for
bødeberegning (2006/C 201/02) samt artikel 14, stk. 1, i
Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om
kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EU-fu-
sionsforordningen«).
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at en
civil bøde til en virksomhed m.v. for overtrædelse af nær-
mere angivne bestemmelser maksimalt skal kunne udgøre
1 pct. (bødeloft) som fastsat efter § 23 b, stk. 4 og 5. Det
vil sige den samlede omsætning på verdensplan i det regn-
skabsår, der går forud for afgørelsen, henholdsvis summen
af den samlede omsætning på verdensplan for hvert af de
medlemmer, der er aktive på et marked, der er berørt af en
overtrædelse, som en sammenslutning har begået m.v.
Ved fastsættelse af en virksomheds m.v. omsætning vil der
ligesom efter gældende ret skulle tages udgangspunkt i be-
kendtgørelse nr. 1286 af 26. november 2019 om beregning
af omsætning i konkurrenceloven.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk.
7, at en bøde til en fysisk person, som har medvirket til
en virksomheds m.v. overtrædelse af konkurrencereglerne
udmåles efter gældende ret på baggrund af overtrædelsens
grovhed og varighed. Bøderne vil skulle være effektive, stå
i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning.
Ved den konkrete bødeudmåling tages der efter de gæl-
dende regler, ligesom for virksomheder m.v., udgangspunkt
i et grundbeløb, alt efter om overtrædelsen kan karakterise-
res som en »mindre alvorlig«, en »alvorlig« eller en »meget
alvorlig« overtrædelse. Ved vurdering af betydningen af va-
righeden af en overtrædelse, som en fysisk person har med-
virket til, anvendes den samme metode som for virksomhe-
der.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i 1. pkt., at der
ved udmåling af bøder til fysiske personer for overtrædelse
af konkurrenceloven eller af EUF-traktatens artikel 101 eller
102 vil skulle tages hensyn til overtrædelsens grovhed og
varighed.
Dette svarer til gældende ret, men principperne for bereg-
ning af en bøde til en fysisk person, som medvirker til
en virksomheds m.v. overtrædelse af konkurrencereglerne,
foreslås justeret i lyset af den foreslåede ændrede beregning
af civile bøder til virksomheder m.v. Det foreslås således, at
bødeudmålingen ikke – som efter gældende ret – vil skulle
tage udgangspunkt i et grundbeløb ud fra prædefinerede
intervaller baseret på en vurdering af overtrædelsens grov-
hed. Derimod vil bøder til fysiske personer for medvirken
til overtrædelse af konkurrencelovens § 6 og § 11 eller
EUF-traktatens artikel 101 og 102, jf. konkurrencelovens
§ 23, stk. 4, m.v. skulle fastsættes på baggrund af domsto-
lenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, idet der vil skulle tages hensyn
til overtrædelsens grovhed og varighed samt, for så vidt an-
går overtrædelse af fusionskontrolreglerne, overtrædelsens
art. Det forudsættes med ændringen, at bøder til fysiske
personer ikke skal fastsættes til et lavere beløb end efter
gældende ret, selv om intervallerne afskaffes.
Med 2. pkt. foreslås det ligesom efter gældende ret, at
bøderne vil skulle være effektive, stå i et rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Bestemmel-
sen indebærer, at bøder til fysiske personer for overtrædelse
af konkurrencereglerne vil skulle være proportionale og af
en sådan størrelse, at de vil have en præventiv effekt.
Fastsættelsen af straf til fysiske personer vil fortsat bero
på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde
af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafni-
veau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis
der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formilden-
38
de omstændigheder, jf. de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.
Til nr. 22
Efter gældende ret er forældelsesfristen 5 år for pålæggel-
se af en civil bøde til en virksomhed, en virksomhedssam-
menslutning eller enhver anden juridisk person for en over-
trædelse af konkurrenceloven eller EUF-traktatens artikel
101 eller 102, jf. konkurrencelovens § 23 c, stk. 1, 1. pkt.
Hvis forældelsen afbrydes efter § 23 c, stk. 3 og 4, løber en
ny forældelsesfrist, jf. § 23 c, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i § 23 c, stk. 1, 2. pkt., at hvis forældelsesfri-
sten på 5 år efter § 23 c, stk. 1, 1. pkt., afbrydes, jf. stk. 3 og
4, løber der en ny forældelsesfrist på 5 år.
Lovforslaget indebærer ikke en ændring af gældende ret,
men skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 24,
hvorefter der foreslås indsat en ny bestemmelse i konkur-
rencelovens § 23 c, stk. 3, 2. pkt., om afbrydelse af såvel
forældelsesfristen på 5 år efter § 23 c, stk. 1, 1. pkt., som
forældelsesfristen på 10 år efter stk. 1, 3. pkt.
Med den foreslåede ændring af § 23 c, stk. 1, 2. pkt.,
præciseres det, at det alene er ved en afbrydelse af foræl-
delsesfristen på 5 år efter § 23 c, stk. 1, 1. pkt., at en ny
forældelsesfrist begynder at løbe.
Til nr. 23
Efter gældende ret afbrydes forældelsesfristen for en ci-
vil bøde fra den dag, hvor mindst én virksomhed i en
håndhævelsessag får underretning om det første formelle
efterforskningsskridt fra Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen, fra en national konkurrencemyndighed i en anden med-
lemsstat i Den Europæiske Union eller fra Kommissionen,
som behandler en håndhævelsessag om den samme aftale,
den samme vedtagelse inden for en sammenslutning af virk-
somheder eller den samme samordnede praksis eller anden
adfærd, der er forbudt efter konkurrenceloven eller efter
EUF-traktatens artikel 101 eller 102.
Det foreslås i § 23 c, stk. 3, 1. pkt., at forældelsesfristen på
5 år efter stk. 1, 1. pkt., afbrydes fra den dag, hvor mindst
én virksomhed i en håndhævelsessag får underretning om
det første formelle efterforskningsskridt fra Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, fra en national konkurrencemyndig-
hed i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller
fra Kommissionen, som behandler en håndhævelsessag om
den samme aftale, den samme vedtagelse inden for en sam-
menslutning af virksomheder eller den samme samordnede
praksis eller anden adfærd, der er forbudt efter konkurrence-
loven eller efter EUF-traktatens artikel 101 eller 102. I så
fald afbrydes forældelsesfristen efter stk. 1, 1. pkt., således
at den først begynder at løbe igen, når afbrydelsen heraf er
ophørt efter § 23 c, stk. 4.
Virkningen af forslaget er, at det præciseres, at det alene
er den 5-årige forældelsesfrist efter § 23 c, stk. 1, 1. pkt., der
afbrydes efter § 23 c, stk. 3, 1. pkt. Forslaget skal ses i sam-
menhæng med lovforslagets § 1, nr. 26, hvorefter der som
ny § 23 c, stk. 3, 2. pkt., i konkurrenceloven foreslås indsat
en bestemmelse om afbrydelse af såvel forældelsesfristen på
5 år efter § 23 c, stk. 1, 1. pkt., som forældelsesfristen på 10
år efter stk. 1, 3. pkt.
Til nr. 24
Efter gældende ret indebærer den absolutte 10-årige for-
ældelsesfrist i konkurrencelovens § 23 c, stk. 1, 3. pkt.,
at en virksomheds, en virksomhedssammenslutnings eller
enhver anden juridisk persons civile bødeansvar forældes
senest efter 10 år regnet fra den dag, hvor overtrædelsen
eller undladelsen er ophørt, medmindre virksomheden m.v.
forinden har vedtaget eller er blevet pålagt en civil bøde i en
endelig afgørelse. En afgørelse er endelig, når den ikke, eller
ikke længere, kan efterprøves efter almindelige retsmidler,
jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 116 som fremsat, side
123.
Det foreslås i § 23 c, stk. 3, 2. pkt., at såvel den almindeli-
ge 5-årige forældelsesfrist i § 23 c, stk. 1, 1. pkt., som den
absolutte 10-årige forældelsesfrist i stk. 1, 3. pkt., afbrydes
fra den dag, hvor en sag om pålæggelse af en civil bøde eller
en sag om afgørelsen om overtrædelse af konkurrenceregler-
ne indbringes for domstolene eller Konkurrenceankenævnet
efter § 20 eller § 24 a.
Virkningen af forslaget vil være, at der ikke vil kunne
indtræde forældelse af en virksomheds, en virksomhedssam-
menslutnings eller enhver anden juridisk persons civile bø-
deansvar, mens en sag om virksomhedens m.v. civile bøde-
ansvar eller en sag om afgørelsen om overtrædelse af kon-
kurrencereglerne verserer for retten eller Konkurrenceanke-
nævnet efter konkurrencelovens § 20 eller § 24 a.
Hvis en virksomhed m.v. ikke inden 10 år regnet fra den
dag, hvor overtrædelsen eller undladelsen er ophørt, har
vedtaget en civil bøde i en endelig afgørelse, eller en sag om
pålæggelse af en civil bøde eller en sag om afgørelsen om
overtrædelse af konkurrencereglerne er indbragt for retten
eller Konkurrenceankenævnet efter § 20 eller § 24 a, vil
virksomhedens m.v. civile bødeansvar efter konkurrencelo-
ven være forældet efter konkurrencelovens § 23 c.
En afbrydelse af forældelsesfristerne efter den foreslåede
§ 23 c, stk. 3, 2. pkt., vil indtræffe på tidspunktet for indle-
vering af stævning til retten eller på tidspunktet for indgivel-
se af klage til Konkurrenceankenævnet over Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens materielle afgørelse.
Til nr. 25
Efter gældende ret ophører afbrydelsen af forældelsesfri-
sten for en civil bøde den dag, hvor håndhævelsessagen
er afsluttet ved en endelig afgørelse om, at konkurrencelo-
ven eller EUF-traktatens artikel 101 eller 102 er overtrådt,
virksomheders eller virksomhedssammenslutningers tilsagn
er gjort bindende eller en virksomhed, en virksomhedssam-
menslutning eller enhver anden juridisk person er blevet
pålagt en bøde, eller når det er besluttet eller der er truffet
afgørelse om, at sagen ikke vil blive forfulgt yderligere. En
39
afgørelse er endelig, når den ikke, eller ikke længere, kan ef-
terprøves efter almindelige retsmidler, jf. Folketingstidende
2020-21, A, L 116 som fremsat, side 123.
Det foreslås i § 23 c, stk. 4, at en afbrydelse efter stk. 3, 1.
pkt., af forældelsesfristen på 5 år efter stk. 1, 1. pkt., vil op-
høre, og forældelsen vil være endeligt afbrudt den dag, hvor
håndhævelsessagen er afsluttet ved en endelig afgørelse om,
at konkurrenceloven eller EUF-traktatens artikel 101 eller
102 er overtrådt, virksomheders eller virksomhedssammen-
slutningers tilsagn er gjort bindende eller en virksomhed,
en virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk
person er blevet pålagt en bøde, eller når det er besluttet,
eller der er truffet afgørelse om, at sagen ikke vil blive
forfulgt yderligere.
Forslaget indebærer ikke en ændring af gældende
ret. Virkningen af forslaget er, at det præciseres, at det alene
er en afbrydelse efter § 23 c, stk. 3, 1. pkt., af forældelsesfri-
sten på 5 år efter stk. 1, 1. pkt., der kan ophøre efter § 23
c, stk. 4, 1. pkt. Forslaget skal ses i sammenhæng med den
foreslåede § 23 c, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 24,
hvorefter der foreslås indsat en bestemmelse om afbrydelse
af såvel forældelsesfristen på 5 år efter stk. 1, 1. pkt., som
forældelsesfristen på 10 år efter stk. 1, 3. pkt., samt forslaget
til § 23 c, stk. 4, 2. pkt. jf. lovforslagets § 1, nr. 26, om
ophør af denne afbrydelse.
Til nr. 26
Det foreslås i § 23 c, stk. 4, 2. pkt., at en afbrydelse af
forældelsesfristerne efter den foreslåede § 23 c, stk. 3, 2.
pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 24, vil ophøre den dag, hvor
sagen ikke længere verserer for hverken retten eller Konkur-
renceankenævnet, og en frist for at appellere en eventuel af-
gørelse fra retten eller Konkurrenceankenævnet er udløbet,
eller appelmulighederne er udtømte.
Virkningen vil være, at en afbrydelse efter forslaget til
§ 23 c, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 24, af den
absolutte 10-årige forældelsesfrist efter § 23, stk. 1, 3. pkt.,
vil vare ved, så længe der verserer en sag ved retten eller
Konkurrenceankenævnet, samt når sagen måtte befinde sig
imellem appelinstanser, og indtil en frist for at appellere
en eventuel afgørelse er udløbet, eller appelmulighederne
er udtømte. Når en sag om pålæggelse af en civil bøde
eller en sag om overtrædelse af afgørelsen om overtrædelsen
af konkurrencereglerne ophører med at versere ved Konkur-
renceankenævnet eller domstolene, fordi virksomheden har
vedtaget en civil bøde eller er blevet pålagt en civil bøde i
en endelig afgørelse, vil afbrydelsen af den absolutte 10-åri-
ge forældelsesfrist efter § 23 c, stk. 1, 3. pkt., ophøre og
forældelsen være endelig afbrudt. Jf. tilsvarende for så vidt
angår den 5-årige forældelsesfrist efter forslaget til § 23 c,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.
Virkningen vil endvidere være, at hvis en sag om pålæg-
gelse af en civil bøde eller en sag om afgørelsen om over-
trædelse af konkurrencereglerne ophører med at versere ved
Konkurrenceankenævnet eller domstolene, uden at virksom-
heden m.v. har vedtaget en civil bøde eller er blevet pålagt
en civil bøde i en endelig afgørelse, vil den absolutte 10-åri-
ge forældelsesfrist efter § 23 c, stk. 1, 3. pkt., løbe videre,
når fristen for at appellere en eventuel afgørelse fra retten
eller Konkurrenceankenævnet er udløbet eller appelmulig-
hederne er udtømte, jf. forslaget til § 23 c, stk. 4, 2. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 26. Der vil således i modsætning til en
afbrydelse af den almindelige 5-årige forældelsesfrist ikke
skulle løbe en ny absolut 10-årig forældelsesfrist, efter en
afbrydelse heraf er ophørt, jf. forslaget til § 23 c, stk. 1, 2.
pkt., modsætningsvis, jf. lovforslagets § 1, nr. 22. Hvis der
eksempelvis på tidspunktet for afbrydelsen af den 10-årige
forældelsesfrist er gået 8 år regnet fra den dag, hvor over-
trædelsen eller undladelsen er ophørt, vil der alene være 2
år tilbage af den 10-årige forældelsesfrist, når afbrydelsen
af den 10-årige forældelsesfrist ophører efter den foreslåede
§ 23 c, stk. 4, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 26. Den
absolutte 10-årige forældelsesfrist vil således – i det tilfælde
hvor en sag er afsluttet uden, at virksomheden m.v. har ved-
taget en civil bøde eller er blevet pålagt en civil bøde i en
endelig afgørelse – i realiteten være suspenderet fra afbry-
delsestidspunktet efter den foreslåede § 23 c, stk. 3, 2. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 24, og indtil afbrydelsen ophører
efter den foreslåede § 23 c, stk. 4, 2. pkt., jf. lovforslagets §
1, nr. 26.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil ydermere
være, at hvis en sag om pålæggelse af en civil bøde ind-
bringes for retten af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
i henhold til § 24 a, stk. 3, efter fristen for at indbringe
Konkurrenceankenævnets eller Konkurrence- og Forbruger-
styrelsens afgørelse om overtrædelse af konkurrenceregler-
ne for domstolene i henhold til § 20, stk. 3, er udløbet,
afbrydes den absolutte 10-årige forældelsesfrist på ny efter
forslaget til § 23 c, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.
24. Tilsvarende gælder i andre situationer, hvor en sag om
pålæggelse af en civil bøde eller afgørelsen om overtrædel-
se af konkurrencereglerne på ny indbringes for retten eller
Konkurrenceankenævnet efter § 20 eller § 24 a, efter en tid-
ligere afbrydelse af forældelsesfristerne efter den foreslåede
§ 23 c, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 24, er ophørt
efter den foreslåede § 23 c, stk. 4, 2. pkt., jf. lovforslagets §
1, nr. 26.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2024.
Det foreslås i stk. 2, at loven ikke vil finde anvendelse på
fusioner, hvor en fusionsaftale er indgået, et overtagelsestil-
bud er offentliggjort eller en kontrollerende andel erhvervet
inden lovens ikrafttræden.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at for
sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det foreslås i stk. 3, at for overtrædelser, der har fundet
sted før den 1. juli 2024, og som fortsat finder sted efter
denne dato, finder de nye regler anvendelse, dog således at
afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter de hidtil
gældende regler.
40
Overtrædelser, der er ophørt før lovens ikrafttræden, skal
for så vidt angår udmåling af bøder bedømmes efter den
tidligere lov. Er der tale om en overtrædelse, der har fundet
sted før den 1. juli 2024, og som fortsat finder sted efter
denne dato, vil der være tale om en fortsat overtrædelse.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at de
nye, foreslåede bødeberegningsprincipper finder anvendelse
for sådanne fortsatte overtrædelser, dog således at afgørelsen
ikke derved må blive strengere end efter de hidtil gældende
bødeberegningsprincipper.
Det foreslås i stk. 4, at lovforslagets § 1, nr. 22-26, også
skal finde anvendelse på virksomheders, virksomhedssam-
menslutningers og andre juridiske personers civile bødean-
svar for overtrædelser af konkurrencereglerne begået forud
for lovens ikrafttræden. Dette gælder dog ikke, hvis foræl-
delse er indtrådt efter de hidtidige regler.
Formålet med at ændre reglerne om afbrydelse af foræl-
delsen for virksomheders civile bødeansvar for overtrædel-
se af konkurrencereglerne med tilbagevirkende kraft er at
sikre, at bødeansvaret ikke forældes, mens en sag om over-
trædelsen eller det civile bødeansvar verserer ved Konkur-
renceankenævnet eller domstolene. Det foreslås derudover,
at de foreslåede forældelsesregler tillægges tilbagevirkende
kraft af hensyn til de sager, som allerede er verserende
ved Konkurrenceankenævnet eller domstolene, og som risi-
kerer forældelse, hvis ikke reglerne tillægges tilbagevirken-
de kraft. Indrettelseshensyn kan ikke i samme grad gøres
gældende for denne type af sager, da der i sådanne sager
allerede er taget retlige skridt, og de berørte virksomheder
derfor ikke kan have haft en rimelig forventning om, at
forholdet ikke ville blive forfulgt af det offentlige.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at
virksomheders m.v. civile bødeansvar for overtrædelser af
konkurrencereglerne er omfattet af de hidtil gældende reg-
ler om forældelse, såfremt forældelse efter de hidtidige gæl-
dende regler er indtrådt forud for den 1. juli 2024. Hvis
forældelse ikke er indtrådt forud for denne dato, finder de
foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 22-26, deri-
mod anvendelse.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da kon-
kurrenceloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og
ikke ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne
og Grønland.
41
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 360 af 4.
marts 2021, foretages følgende ændringer:
§ 12. ---
1) ---
2) mindst én af de deltagende virksomheder har en samlet
årlig omsætning i Danmark på mindst 3,8 mia. kr., og mindst
én af de øvrige deltagende virksomheder har en samlet årlig
omsætning på verdensplan på mindst 3,8 mia. kr., eller
1. I § 12, stk. 1, nr. 2, udgår »eller«.
3) Erhvervsstyrelsen efter lov om elektroniske kommunika-
tionsnet og -tjenester har henvist en fusion mellem to eller
flere erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommuni-
kationsnet i Danmark til Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sens behandling.
2. I § 12, stk. 1, nr. 3, ændres »behandling.« til: »behand-
ling, eller«.
3. I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nr. 4:
»4) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har krævet en fu-
sion anmeldt i henhold til stk. 6. For en fusion, som kræves
anmeldt efter § 12, stk. 6, finder § 12 c, stk. 5, anvendelse i
det omfang, fusionen ikke er gennemført på den dato, hvor
fusionen kræves anmeldt.«
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter efter at have indhen-
tet udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nærme-
re regler om beregningen af omsætningen efter stk. 1, herun-
der regler om, at for finansielle virksomheder skal de nævnte
omsætningsgrænser beregnes på grundlag af andre værdier.
4. I § 12, stk. 4, ændres »omsætningsgrænser« til: »omsæt-
ningstærskler«.
Stk. 5. Selv om de deltagende virksomheders samlede om-
sætning er mindre end de beløbsgrænser, der er nævnt i stk.
1, finder bestemmelserne i dette kapitel anvendelse på en
fusion, som Europa-Kommissionen efter fusionskontrolfor-
ordningen henviser til behandling i Danmark.
5. I § 12, stk. 5, ændres »beløbsgrænser« til: »omsætnings-
tærskler«.
6. I § 12 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Selv om de deltagende virksomheders samlede
omsætning er mindre end de omsætningstærskler, der er
nævnt i stk. 1, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kræve en fusion anmeldt, hvis de deltagende virksomheder
tilsammen har en samlet årlig omsætning i Danmark på
mindst 50 mio. kr., og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
vurderer, at der er risiko for, at fusionen hæmmer den effek-
tive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen
eller styrkelsen af en dominerende stilling. Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen kan fastsætte en frist for at anmelde
fusionen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal senest
15 hverdage efter, at styrelsen er blevet gjort bekendt med
en fusion efter stk. 1, træffe afgørelse om, at fusionen skal
anmeldes. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan ikke
kræve en fusion anmeldt senere end tre måneder efter, at
en fusionsaftale er indgået, et overtagelsestilbud er offent-
liggjort, eller en kontrollerende andel er erhvervet, medmin-
42
dre der foreligger særlige omstændigheder. Tre-måneders
fristen efter 4. pkt. regnes fra det tidligste af disse tidspunk-
ter. Fusionen kan senest kræves anmeldt seks måneder efter
fusionens gennemførelse.«
§ 12 b. En fusion, der er omfattet af denne lov, skal an-
meldes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, efter at en
fusionsaftale er indgået, et overtagelsestilbud offentliggjort
eller en kontrollerende andel erhvervet, og før den gennem-
føres.
7. 12 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»En fusion, der er krævet anmeldt af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen i henhold til § 12, stk. 6, skal anmeldes,
uanset at den allerede er gennemført.«
§ 15 e. --- 8. Efter § 15 e indsættes:
Ȥ 15 f. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter
godkendelse fra Konkurrencerådet indlede en markedsefter-
forskning af adfærd eller strukturer i en eller flere erhvervs-
sektorer, hvis Konkurrencerådet finder tegn på, at der er
forhold, der svækker den effektive konkurrence i den eller
de pågældende sektorer.
Stk. 2. Inden Konkurrencerådet træffer beslutning efter
stk. 1, gennemfører Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en
offentlig høring om styrelsens udkast til beslutning om at
indlede en markedsefterforskning.
Stk. 3. Beslutter Konkurrencerådet i henhold til stk. 1,
at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal indlede en mar-
kedsefterforskning, offentliggør Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen, at markedsefterforskningen indledes med angi-
velse af, hvad der er omfattet heraf.
Stk. 4. Vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som
led i gennemførelsen af en markedsefterforskning, at adfærd
eller strukturer i en eller flere erhvervssektorer tydeligt
svækker den effektive konkurrence, kan styrelsen efter hø-
ring af relevante markedsdeltagere og ressortmyndigheder
udstede adfærdsmæssige påbud til en virksomhed, en virk-
somhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person
for at afhjælpe den identificerede svækkelse og fremme
effektive konkurrenceforhold i den eller de pågældende sek-
torer. Et påbud kan gælde for en bestemt periode eller tidsu-
begrænset. § 16, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Et påbud efter stk. 4 skal være rimeligt, nødvendigt
og proportionalt for at sikre den effektive konkurrence.
Stk. 6. Vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at
adfærd eller strukturer i en eller flere erhvervssektorer
svækker den effektive konkurrence i den eller de pågælden-
de erhvervssektorer, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen efter høring af relevante markedsdeltagere og ressort-
myndigheder træffe afgørelse om at gøre tilsagn, som en
virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver
anden juridisk person har afgivet, bindende, hvis styrelsen
vurderer, at tilsagnene kan afhjælpe svækkelsen og fremme
effektive konkurrenceforhold i den eller de pågældende er-
hvervssektorer. Afgørelser efter 1. pkt. kan gælde for en
bestemt periode og skal fastslå, at der ikke længere er grund
til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udsteder påbud
efter stk. 4. § 16 a, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. I en markedsefterforskning, hvor der udstedes på-
bud efter stk. 4, eller hvor tilsagn gøres bindende efter stk.
6, udsender Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en oriente-
43
ring til de virksomheder, virksomhedssammenslutninger el-
ler andre juridiske personer, der er parter. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan offentliggøre udkast til afgørelse om
påbud efter stk. 4 og udkast til afgørelse om at gøre tilsagn
bindende efter stk. 6. § 13, stk. 4, finder tilsvarende anven-
delse på offentliggørelse efter 2. pkt. Inden Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen udsteder påbud efter stk. 4 eller gør
tilsagn bindende efter stk. 6, sender Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen et udkast til afgørelse til parterne. Fristerne
i § 15 a, stk. 3, 3. og 4. pkt., for parternes afgivelse af
bemærkninger finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Senest 2 år efter offentliggørelse af Konkurrencer-
ådets godkendelse af, at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen indleder en markedsefterforskning, jf. stk. 3, træffer
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgørelse om påbud
efter stk. 4 eller afgørelse om at gøre tilsagn bindende efter
stk. 6 eller offentliggør, at markedsefterforskningen afslut-
tes. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan træffe beslut-
ning om at forlænge tidsfristen med op til seks måneder og
offentliggør i givet fald beslutningen herom.
Stk. 9. §§ 17 og 18 finder tilsvarende anvendelse på Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelser efter stk.
1.«
§ 19. Afgørelser truffet efter § 2, stk. 1 og 6, § 3, 1. pkt., §
5, stk. 1, § 6, stk. 1 og stk. 4, 1. pkt., § 7, stk. 1-4, § 8, stk.
2, 1. pkt., stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 og 6, § 9, stk. 1, 1. pkt., §
10, stk. 2, § 10 a, stk. 1 og 6, § 11, stk. 1 og 2, stk. 4, 1. pkt.,
og stk. 5, § 11 a, stk. 1 og stk. 6, 1. pkt., § 11 b, stk. 2, § 12
a, stk. 5, § 12 b, stk. 1, § 12 c, stk. 1-3, 6 og 7, § 12 d, stk.
6, § 12 e, stk. 1 og 3, § 12 f, stk. 1 og 2, § 12 g, § 12 h, stk.
4, § 13, stk. 4, § 16 og § 16 a, stk. 3 og 4, kan påklages til
Konkurrenceankenævnet. ---
9. I § 19, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 13, stk. 4,«: »§ 15
f, stk. 4,«.
Stk. 2. Klage efter stk. 1, 1. pkt., kan indgives af:
1) ---
2) Den, som i øvrigt har individuel, væsentlig interesse i
sagen. Dette gælder dog ikke Konkurrence- og Forbruger-
styrelsens afgørelser truffet efter § 12 a, stk. 5, § 12 b, stk. 1,
§ 12 c, stk. 1-3, 6 og 7, § 12 d, stk. 6, § 12 e, stk. 1 og 3, §
12 f, stk. 1 og 2, § 12 g, § 12 h, stk. 4, og § 16 a, stk. 3 og 4.
10. I § 19, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »§ 12 h, stk. 4,«: »§
15 f, stk. 4,«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Klage over afgørelser truffet efter § 13, stk. 4, har
opsættende virkning. ---
11. I § 19, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »Klage«: »til Kon-
kurrenceankenævnet«, og efter »§ 13, stk. 4, « indsættes:
»eller § 15, f stk. 4,«.
Stk. 5-6. --- 12. I § 19 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Konkurrenceankenævnet behandler klager efter
stk. 1 over afgørelser truffet efter § 15 f, stk. 4, efter en
fremskyndet procedure.«
13. Overskriften til kapitel 8 affattes således:
Kapitel 8 »Kapitel 8
Bestemmelser om straf og straflempelse Bestemmelser om sanktioner samt bøde- og sanktionslem-
pelse«
44
§ 22. Der kan pålægges daglige eller ugentlige tvangsbø-
der til virksomheder, virksomhedssammenslutninger eller
enhver anden juridisk person, der undlader
1)-5) ---
6) at efterkomme et tilsagn, som er gjort bindende, jf. § 16 a,
stk. 1.
14. I § 22, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »jf.«: »§ 15 f, stk. 6,
eller«.
§ 23. ---
Stk. 2. En virksomhed, en virksomhedssammenslutning el-
ler enhver anden juridisk person kan pålægges en civil bøde,
hvis den forsætligt eller groft uagtsomt.
15. I § 23, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) undlader at efterkomme et krav om anmeldelse af en
fusion eller undlader at efterkomme et krav om anmeldelse
af en fusion inden for en fastsat frist efter § 12, stk. 6,«
1)-3) --- Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
5) gennemfører en fusion på trods af et forbud herimod
i henhold til § 12 c, stk. 2, 2. pkt., overtræder forbuddet
mod gennemførelse af en fusion inden godkendelse heraf i
henhold til § 12 c, stk. 5, 1. pkt., undlader at efterkomme et
vilkår eller påbud efter § 12 c, stk. 6, eller § 12 e, stk. 1 eller
3, eller undlader at efterkomme et påbud meddelt i henhold
til § 12 g eller
16. I § 23, stk. 2, nr. 5, der bliver nr. 6, udgår »eller«.
6) afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplys-
ninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkur-
renceankenævnet eller fortier forhold af betydning for den
sag eller sektorundersøgelse, jf. § 15 d, hvortil oplysninger-
ne indhentes, uden at forholdet er omfattet af stk. 1, nr. 7
eller 10.
17. I § 23, stk. 2, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres »10.« til:
»10, eller«.
18. I § 23, stk. 2, indsættes efter nr. 6, der bliver nr. 7, som
nr. 8:
»8) undlader at efterkomme et påbud efter § 15 f, stk. 4,
eller et tilsagn, som er gjort bindende efter § 15 f, stk. 6.«
§ 23 b. Ved udmåling af civile bøder til virksomheder,
virksomhedssammenslutninger eller enhver anden juridisk
person eller bøder til fysiske personer for overtrædelser af
denne lov eller af EUF-traktatens artikel 101 eller 102 skal
der tages hensyn til overtrædelsens grovhed og varighed.
19. I § 23 b, stk. 1, 1. pkt., udgår »eller bøder til fysiske
personer«.
Stk. 2-3. --
Stk. 4. En civil bøde til en virksomhed, virksomhedssam-
menslutning eller enhver anden juridisk person kan maksi-
malt udgøre 10 pct. af den pågældendes samlede omsætning
på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for afgørel-
sen. Indgår virksomheden m.v. i en koncern, kan bøden
maksimalt udgøre 10 pct. af den samlede omsætning på
verdensplan i den pågældende koncern i det regnskabsår, der
går forud for afgørelsen.
20. I § 23 b, stk. 4, 1. og 2. pkt., indsættes efter »afgørel-
sen«: », jf. dog stk. 6«.
Stk. 5. -- 21. I § 23 b indsættes efter stk. 5 som stk. 6 og 7:
Stk. 6. For overtrædelser omfattet af § 23, stk. 1, nr. 7-11,
og stk. 2, nr. 2, jf. § 10 a, stk. 1 og nr. 7, kan en civil
bøde til en virksomhed, virksomhedssammenslutning eller
enhver anden juridisk person maksimalt udgøre 1 pct. af
omsætningen som fastsat efter stk. 4 eller 5.
Stk. 7. Ved udmåling af bøder til fysiske personer for
overtrædelser af denne lov eller af EUF-traktatens artikel
45
101 eller 102 skal der tages hensyn til overtrædelsens
grovhed og varighed. Bøderne skal være effektive, stå i
et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning.
§ 23 c. Forældelsesfristen er 5 år for pålæggelse af en ci-
vil bøde til en virksomhed, en virksomhedssammenslutning
eller enhver anden juridisk person for en overtrædelse af
denne lov eller af EUF-traktatens artikel 101 eller 102. Hvis
forældelsen afbrydes, jf. stk. 3 og 4, løber en ny forældel-
sesfrist. Forældelse indtræder senest 10 år efter begyndelses-
tidspunktet i henhold til stk. 2.
22. I § 23 c, stk. 1, 2. pkt., ændres: »forældelsen« til: »for-
ældelsesfristen på 5 år efter 1. pkt.«, og efter »forældelses-
frist« indsættes: »på 5 år«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Forældelsesfristen for en civil bøde afbrydes fra
den dag, hvor mindst én virksomhed i en håndhævelsessag
får underretning om det første formelle efterforskningsskridt
fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, fra en national
konkurrencemyndighed i en anden medlemsstat i Den Euro-
pæiske Union eller fra Kommissionen, som behandler en
håndhævelsessag om den samme aftale, den samme vedta-
gelse inden for en sammenslutning af virksomheder eller
den samme samordnede praksis eller anden adfærd, der er
forbudt efter denne lov eller efter EUF-traktatens artikel 101
eller 102. Afbrydelsen gælder for alle virksomheder m.v.,
der har deltaget i overtrædelsen.
23. I § 23 c, stk. 3, 1. pkt., ændres »for en civil bøde« til:
»på 5 år efter stk. 1, 1. pkt.,«.
24. I § 23 c, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Såvel forældelsesfristen på 5 år efter stk. 1, 1. pkt., som
forældelsesfristen på 10 år efter stk. 1, 3. pkt., afbrydes fra
den dag, hvor en sag om pålæggelse af en civil bøde eller en
sag om afgørelse om overtrædelse af konkurrencereglerne
indbringes for retten eller Konkurrenceankenævnet efter §
20 eller for retten efter § 24 a.«
Stk. 4. Afbrydelsen af forældelsesfristen for en civil bøde
ophører den dag, hvor håndhævelsessagen er afsluttet ved
en endelig afgørelse om, at denne lov eller EUF-traktatens
artikel 101 eller 102 er overtrådt, virksomheders eller virk-
somhedssammenslutningers tilsagn er gjort bindende eller
en virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver
anden juridisk person er blevet pålagt en bøde, eller når det
er besluttet eller der er truffet afgørelse om, at sagen ikke vil
blive forfulgt yderligere.
25. I § 23 c, stk. 4, ændres »af forældelsesfristen for en civil
bøde« til: »efter stk. 3, 1. pkt., af forældelsesfristen på 5 år
efter stk. 1, 1. pkt.,«.
26. I § 23 c, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Afbrydelsen efter stk. 3, 2. pkt., af forældelsesfristerne
efter stk. 1, 1. og 3. pkt., ophører den dag, hvor sagen ikke
længere verserer for hverken retten eller Konkurrenceanke-
nævnet, og en frist for at appellere en eventuel afgørelse fra
retten eller Konkurrenceankenævnet er udløbet, eller appel-
mulighederne i øvrigt er udtømte.«
46