Fremsat den 28. februar 2024 af transportministeren (Thomas Danielsen)

Fremsat den 28. februar 2024 af transportministeren (Thomas Danielsen)
Forslag
til
Lov om udbygning af E20 Amagermotorvejen1)
Kapitel 1
Anlægsprojektet
§ 1. Transportministeren bemyndiges til at udbygge E20
Amagermotorvejen, jf. bilag 1.
§ 2. Transportministeren kan foretage de dispositioner,
som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af an-
lægsprojektet nævnt i § 1.
Kapitel 2
Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger
§ 3. Anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden
for rammerne af de udførte vurderinger af projektets ind-
virkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje
m.v.
§ 4. Ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1
udfører anlægsmyndigheden afværgeforanstaltninger i hen-
hold til den gennemførte miljøkonsekvensvurdering, jf. ka-
pitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
Kapitel 3
Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange
§ 5. Anlægsprojektet nævnt i § 1 kræver ikke tilladelse
efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning, § 65, stk. 1, og § 65
b, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 2. Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om
planlægning og museumslovens kapitel 8 og 8 a finder ikke
anvendelse på anlægsprojektet nævnt i § 1.
Stk. 3. Hensynene bag bestemmelserne, der er nævnt i stk.
1 og 2, varetages af transportministeren.
§ 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende an-
lægsprojektet nævnt i § 1, som træffes efter lov om miljø-
beskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb med
undtagelse af kapitel 13, og regler udstedt i medfør af disse
love kan ikke påklages til anden administrativ myndighed,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende an-
lægsprojektet i henhold til de love og regler, der er nævnt i
stk. 1, kan påklages til transportministeren.
Stk. 3. Transportministeren kan beslutte at overtage kom-
munalbestyrelsens beføjelser efter de love og regler, der
er nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt sag, der vedrører
anlægsprojektet.
Stk. 4. Transportministerens afgørelser i klagesager efter
stk. 2 og i sager, hvor ministeren har overtaget kommunal-
bestyrelsens beføjelser efter stk. 3, kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.
Stk. 5. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke til-
syn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.
Stk. 6. Transportministeren kan til brug for behandlingen
af sager efter stk. 2 og 3 fastsætte regler om kommunalbe-
styrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger, herunder om,
at oplysningerne skal afgives i en bestemt form, til brug for
en vurdering af forhold, der reguleres efter de love, der er
nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.
Kapitel 4
Ledningsarbejder
§ 7. Arbejder på ledninger i eller over arealer i området,
hvor anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres, herun-
der om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med
arbejder, der iværksættes af anlægsmyndigheden under gen-
nemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningsejeren, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt
bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropria-
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter,
EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7.
Lovforslag nr. L 113 Folketinget 2023-24
Transportmin., j.nr. 2023-4558
DG000799
tionskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmå-
den ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved
afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og
38, jf. § 40 i lov om vandforsyning m.v.
Stk. 3. Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af
vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særlig af-
talt eller fremgår af stk. 2.
§ 8. I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet
nævnt i § 1 skal anlægsmyndigheden tage hensyn til lednin-
ger omfattet af § 7 og drøfte et planlagt arbejde med led-
ningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsar-
bejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde
for begge parter.
Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed efter stk. 1 mellem
anlægsmyndigheden og ledningsejeren omfattet af § 7, om
hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller
hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan
transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren,
at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre an-
lægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af
ledningsejeren.
Stk. 3. Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de
ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningse-
jerens regning.
§ 9. Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af
§§ 7 og 8 afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndig-
hederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspro-
priation vedrørende fast ejendom.
Stk. 2. Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 103
i lov om offentlige veje m.v anvendelse.
Kapitel 5
Støjisoleringsordning
§ 10. Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvorefter der
kan ydes tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der
er særligt støjramte efter gennemførelse af anlægsprojektet
nævnt i § 1.
Stk. 2. Ansøgning om tilskud til facadeisolering efter stk.
1 skal været modtaget senest 36 måneder efter, at det pågæl-
dende vejanlæg, jf. § 1, er taget i brug.
Stk. 3. Vejdirektoratets afgørelse om tilskud til facadeiso-
lering efter stk. 1 kan påklages til Transportministeriet. Kla-
gefristen er 4 uger fra den dag, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Stk. 4. Ordningen om tilskud til facadeisolering ophører
60 måneder efter, at det pågældende vejanlæg, jf. § 1, er
taget i brug.
Kapitel 6
Domstolsprøvelse
§ 11. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov
skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er
meddelt adressaten eller offentliggjort.
Stk. 2. Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af
denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen
ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Kapitel 7
Ikrafttræden
§ 12. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter tidspunktet for lo-
vens ophævelse.
2
Bilag 1
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
Indledning
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Miljøkonsekvensvurdering og offentlig høring
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1 Beskrivelse af anlægsprojektet
3.1.1 Tilslutningsanlæg og motervejskryds
3.1.2 Lokale veje og stier
3.1.3 Erstatningsnatur
3.1.4 Støjreducerende tiltag
3.1.5 Vejafvanding
3.1.6 Trafikafvikling i anlægsperioden
3.2 Trafikale forbedringer
3.3 Ekspropriation
3.4 Miljømæssige vurderinger
3.4.1 Gældende ret
3.4.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5 Forholdet til anden lovgivning
3.5.1 Gældende ret
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5.3 Fravigelse af anden lovgivning
3.6 Ledninger
3.6.1 Gældende ret
3.6.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1. Generelt
5.2 Anlægsøkonomi og tidsplan
5.2.1 Anlægsøkonomi for projektet
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9.1 Planforhold
9.1.1 Påvirkning i anlægsperioden
4
9.2 Landskab og visuelle forhold
9.2.1 Eksisterende forhold
9.2.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.2.3 Påvirkninger efter udbygning
9.2.4 Afværgeforanstaltninger
9.3 Arkæologi og kulturarv
9.3.1 Eksisterende forhold
9.3.2 Påvirkninger i anlægsperioden
9.3.3 Påvirkninger efter udbygning
9.4 Fredninger
9.4.1 Eksisterende forhold
9.4.2 Påvirkninger efter udbygning
9.5 Mennesker, sundhed og materielle goder
9.5.1 Påvirkning i anlægsperioden
9.5.2 Påvirkning efter udbygning
9.6 Frilugtslov og rekreative forhold
9.6.1 Eksisterende forhold
9.6.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.6.3 Påvirkning efter udbygning
9.7 Støj og vibrationer
9.7.1 Eksisterende forhold
9.7.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.7.3 Påvirkning efter udbygning
9.7.4 Afværgeforanstaltninger
9.8 Natur og biodiversitet
9.8.1. Eksisterende forhold
9.8.2 Påvirkningem i anlægsperioden
9.8.3 Påvirkninger efter udbygning
9.8.4 Bilag IV-arter
9.8.5 Afværgeforanstaltninger
9.8.6 Natura 2000 væsentligheds- og konsekvensvurdering
9.9 Grundavand og hydrologi
9.9.1 Eksisterende forhold
9.9.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.9.3 Påvirkning efter udbygning
9.10 Overfladevand
9.10.1 Eksisterende forhold
9.10.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.10.3 Påvirkning efter udbygning
5
9.11 Jord og forurenet jord
9.11.1 Eksisterende forhold
9.11.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.11.3 Påvirkning efter udbygning
9.12 Råstoffer og affald
9.12.1 Påvirkning i anlægsperioden
9.12.2 Påvirkning efter udbygning
9.13 Arealindgreb og ledninger
9.13.1 Påvirkning af arealer
9.13.2 Påvirkning af ledninger
9.14 Støjisoleringsordningen
10. Forholdet til EU-retten
10.1 VVM-direktivet
10.2 Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet
10.3 Århus-konventionen
10.4 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
10.5 Havstrategidirektivet
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
Indledning
Lovforslaget har til formål at forbedre fremkommeligheden
på Amagermotorvejen og vejbetjeningen af Avedøre Holme
samt at reducere de nuværende støjgener for boligområderne
langs motorvejen.
I lovforslagets § 1 bemyndiges transportministeren til at
udbygge E20 Amagermotorvejen ved at etablere tosporede
fordelingsveje langs motorvejen øst for Avedøre Havnevej,
nye kørespor og nødspor på strækningen vest for Avedøre
Havnevej og to nye tilslutningsanlæg til Helseholmen og
Hammerholmen på Avedøre Holme.
Transportministeren bemyndiges til at foretage de disposi-
tioner, der er nødvendige med henblik på at gennemføre
anlægsprojektet nævnt i lovforslagets § 1.
Loven vil udgøre godkendelsen af de udførte miljøkonse-
kvensvurderinger.
Til brug for anlægsprojektet indeholder lovforslaget en ræk-
ke bestemmelser, som vil regulere anlægsarbejdet i forhold
til miljø og planlægning, varetagelse af naturhensyn, led-
ningsarbejder m.v.
Det er intentionen, at transportministeren vil delegere sin
kompetence til Vejdirektoratet til gennemførelse af anlægs-
projektet. Vejdirektoratet vil da være anlægsmyndighed for
projektet omfattet af lovforslaget.
Den vedtagne lov vil skulle udgøre det fornødne retsgrund-
lag for, at transportministeren ved Vejdirektoratet kan udføre
de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for
at gennemføre anlægsprojektet.
Endelig foreslås transportministeren med lovforslaget be-
myndiget til at fastsætte regler om ophævelse af loven,
der vedtages med dette lovforslag, når ministeren vurderer,
at dette anlægsprojekt er færdigetableret, og lovens bestem-
melser ikke længere finder anvendelse i praksis.
2. Lovforslagets baggrund
Den 28. juni 2021 indgik den daværende regering (Socialde-
mokratiet) sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Kon-
servative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Al-
ternativet og Kristendemokraterne en aftale om Infrastruk-
turplan 2035. Den 11. maj 2022 trådte Nye Borgerlige ud af
forliget, og partiet er dermed ikke længere en del af aftalen
om Infrastrukturplan 2035.
Aftalen om Infrastrukturplan 2035 omfatter bl.a. anlægspro-
jektet nævnt i lovforslagets § 1. Denne del af aftalen står
Enhedslisten og Alternativet udenfor.
6
Det fremgår af den politiske aftale om Infrastrukturplan
2035 af 28. juni 2021, at E20 Amagermotorvejen skal ud-
bygges. På den baggrund har Vejdirektoratet i 2022-2023
udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering af projektet.
Det primære fokus i projektet har været at forbedre frem-
kommeligheden på Amagermotorvejen og vejbetjeningen af
Avedøre Holme, samt at reducere de nuværende støjgener
for boligområderne langs motorvejen.
2.1 Miljøkonsekvensvurdering og offentlig høring
Forud for udarbejdelsen af lovforslaget er der gennemført en
miljøkonsekvensvurdering af projektet, herunder vurderin-
ger af projektets eventuelle indvirkning på Natura 2000-om-
råder i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Miljø-
konsekvensvurderingen med tilhørende baggrundsdokumen-
tation er afrapporteret digitalt på Vejdirektoratets hjemme-
side. Her findes endvidere et ikke-teknisk resumé af miljø-
konsekvensvurderingen.
Miljøkonsekvensvurderingen af projektet for udbygning af
E20 Amagermotorvejen har været i offentlig høring i perio-
den fra den 15. september til den 13. november 2023. Der
er afholdt borgermøde den 25. oktober 2023. Vejdirektoratet
modtog omkring 480 høringssvar.
På baggrund af indkomne høringssvar er der udarbejdet et
tillæg til miljøkonsekvensvurderingen. Tillægget har været i
supplerende offentlig høring i perioden fra den 15. december
2023 til den 21. januar 2024. Vejdirektoratet modtog fire
høringssvar.
Alle høringssvar og det samlede høringsnotat er tilgængeli-
ge på Vejdirektoratets hjemmeside.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1 Beskrivelse af anlægsprojektet
For at forbedre fremkommeligheden foreslås det at adskille
den gennemkørende trafik på motorvejen fra trafikken til og
fra motorvejen ved at etablere parallelle fordelingsveje på
strækningen fra motorvejskryds Avedøre til Avedøre Havne-
vej. Fra de tosporede fordelingsveje vil der være forbindelse
til eksisterende tilslutningsanlæg ved Gl. Køge Landevej
og Avedøre Havnevej samt to nye tilslutningsanlæg med
forbindelse til Helseholmen og Hammerholmen på Avedøre
Holme. De sidstnævnte tilslutningsanlæg vil især kunne af-
laste tilslutningsanlægget ved Avedøre Havnevej, som i dag
spiller en central rolle for fordelingen af trafik til og fra
Hvidovre, Avedøre Holme, Valbyområdet m.m.
Fra Avedøre Havnevej og videre mod øst til tilslutningsan-
læg 20 København C foreslås motorvejen udbygget fra seks
til otte kørespor. På Kalvebodbroerne foreslås de otte spor
etableret ved ombygning af nødsporene til kørespor, mens
der på den resterende strækning foreslås etableret otte køre-
spor plus nødspor af hensyn til trafiksikkerheden og trafikaf-
viklingen.
Som en integreret del af projektet foreslås opsat ca. 12,5 km
støjafskærmning. Det foreslås bl.a., at der opsættes støjskær-
me på nordsiden af Kalvebodbroerne for at dæmpe støjud-
bredelsen over Kalveboderne mod Hvidovre. Det foreslås
ligeledes, at Kalvebodbroerne udstyres med en skærm mel-
lem motorvejen og cykelstien med henblik på at beskytte
cykeltrafikken mod opsprøjt og vindtryk fra trafikken.
Projektet omfatter også udbygning af vejafvandingssyste-
met, herunder udvidelse af eksisterende og anlæg af nye
regnvandsbassiner.
Det foreslås desuden at etablere et trafikledelsessystem be-
stående af overvågningskameraer, informationstavler, auto-
matisk hastighedsregulering og varsling af kødannelse. Ved
fastlæggelse af det endelige trafikledelsessystem tilstræbes
en god sammenhæng med eksisterende og kommende trafik-
ledelsestiltag på Motorring 3 og Øresundsmotorvejen med
henblik på bedst mulig styring, overvågning og afvikling af
trafikken på motorvejsnettet omkring København.
3.1.1 Tilslutningsanlæg og motorvejskryds
Motorvejskryds Avedøre foreslås udbygget med ramper til
og fra fordelingsvejene. Der vil være forbindelse mellem
fordelingsvejene og Motorring 3 og Køge Bugt Motorvejen i
begge retninger.
Rampen fra Køge Bugt Motorvejen til den østgående forde-
lingsvej føres i eget tracé på en ny bro over Motorring 3
sydgående. I modsat retning forgrener den vestgående forde-
lingsvej sig til ramper mod henholdsvis Køge Bugt Motor-
vejen og Motorring 3. Rampen mod Køge Bugt Motorvejen
føres under Motorring 3 i en ny brokonstruktion.
Tilslutningsanlæg 22 Gl. Køge Landevej foreslås ombygget
således, at alle fire til- og frakørselsramper tilsluttes Gl. Kø-
ge Landevej i signalregulerede kryds. Til- og frakørselsram-
per tilsluttes fordelingsvejene. De eksisterende ramper til
Stamholmen nedlægges.
Tilslutningsanlæg 22a Helseholmen er et nyt vestvendt til-
slutningsanlæg med forbindelse til Stamholmen ved Helse-
holmen. Rampekrydset signalreguleres, og til- og frakørsels-
ramper tilsluttes fordelingsvejene.
Tilslutningsanlæg 21 Avedøre Holme foreslås ombygget
således, at til- og frakørselsramper tilsluttes fordelingsve-
jene. Rampekrydsene bygges om med etablering af flade
venstresving på Avedøre Havnevej, hvorved de store ven-
stresvingende trafikstrømme kan afvikles samtidigt.
Tilslutningsanlæg 21a Hammerholmen er et nyt østvendt
tilslutningsanlæg med forbindelse til Stamholmen ved Ham-
merholmen. Rampekrydset signalreguleres, og til- og frakør-
selsramper tilsluttes fordelingsvejene. Syd for motorvejen
omlægges Holmestien for at få plads til de nye ramper.
7
Tilslutningsanlæg 20 København C foreslås ombygget såle-
des, at til- og frakørselsramperne tilpasses Amagermotorve-
jens udbygning fra seks til otte spor og Øresundsmotorve-
jens udbygning fra fire til seks spor.
3.1.2 Lokale veje og stier
Alle krydsende veje, jernbaner og stier opretholdes, men det
vil i flere tilfælde være nødvendigt med ombygning eller
anlæg af nye bygværker for at få plads til projektet.
Ved Hvidovrestien foreslås den eksisterende bro erstattet af
en ny bro, der foreslås etableret nordvest for den eksisteren-
de stiforbindelse.
Ved S-banen forslås det, at der etableres underføringer til
fordelingsvejene syd og nord for den eksisterende underfø-
ring af motorvejen. Håndtering af sporspærring afklares i
samråd med Banedanmark.
Ved Gl. Køge Landevej foreslås det at ombygge og etable-
re kryds samt etablere en underføring til den vestgående
fordelingsvej. Det forventes, at anlægsarbejdet kan udføres
i deletaper, så bil- og cykeltrafikken på Gl. Køge Landevej
kan opretholdes.
Ved Mågestien foreslås det, at stitunnelen sideudvides både
syd og nord for motorvejen.
Ved Avedøre Havnevej foreslås det, at krydsområdet om-
bygges med henblik på at forbedre trafikafviklingen.
Ved Holmestien foreslås det, at stien syd for motorvejen om-
bygges for at gøre plads til det vestvendte tilslutningsanlæg
ved Hammerholmen.
Ved Dæmningsstien foreslås det, at stitunnelen sideudvides
både syd og nord for motorvejen.
3.1.3 Erstatningsnatur
De naturarealer, der skal anvendes til udbygningen af motor-
vejen og tilhørende anlæg, erstattes ved udlægning af ny na-
tur i forholdet 1:2. Det dobbelte areal skal kompensere for,
at nyskabte naturområder i en årrække vil have en ringere
naturtilstand end den natur, der erstattes.
Ved fældning af træer, der er egnet som leve- og rastested
for flagermus, skal hvert træ erstattes af veteraniserede træer
i forholdet 1:2. Ved veteranisering påføres levende træer
skader, f.eks. ved afrivning af grene og beskæring i stam-
men, med henblik på at fremme forrådnelse og svampeang-
reb i træet og derved skabe nye naturlige levesteder for bl.a.
flagermus med henblik på at styrke biodiversiteten.
Træer, der fældes i flagermusenes kortlagte ledelinjer, er-
stattes af beplantning på støjskærme og levende hegn, som
fremadrettet kan benyttes til fouragering og ledelinje.
På hele strækningen vil værdifuld infranatur (artsrige vej-
kanter) blive erstattet i forholdet 1:1 ved at indsamle frø,
foretage overfladeskrab eller grabbe dele af den værdifulde
natur og flytte materialet til andre vejkanter med potentiale.
3.1.4 Støjreducerende tiltag
Som en integreret del af projektet foreslås det, at der bli-
ver opsat omkring 12,5 km støjafskærmning i varierende
højder. Med henblik på at opnå størst mulig støjdæmpning
vil der blive placeret støjskærme med en højde på ni meter
langs motorvejens nødspor. Disse skærme suppleres i flere
tilfælde af støjskærme med en højde på fire meter på ydersi-
den af forbindelsesvejene. Støjskærmenes højde er fastlagt
på baggrund af trafikkens størrelse, sammensætning og has-
tighed, hvilket medfører, at de høje støjskærme er placeret
tættest på motorvejen, hvor hovedparten af trafikken kører.
For at dæmpe støjudbredelsen over Kalveboderne mod Hvi-
dovre foreslås det, at der opsættes tre meter høje støjskærme
på nordsiden af Kalvebodbroerne.
Det foreslås desuden, at der etableres en ordning, hvor støj-
ramte boliger vil kunne søge tilskud til støjisolering, svaren-
de til støjisoleringsordningen i en række andre anlægspro-
jekter.
3.1.5 Vejafvanding
Den eksisterende afvanding er etableret primært med dræn
eller trug med større opsamlingsbrønde placeret i rabatter-
ne. Der er enkelte steder etableret kantopsamling.
Det forventes, at en større del af det eksisterende vejafvan-
dingssystem kan genbruges. Vejvandet fra motorvejen vil
blive opsamlet og ledt i lukkede systemer til regnvandsbas-
siner, hvor urenheder opsamles og bundfældes. Vandet ledes
herfra videre til vandløb og søer i en jævn strøm.
Udbygningen af Amagermotorvejen med fordelingsveje og
ekstra spor medfører en mindre forøgelse i det befæstede
areal, og et deraf afledt behov for anlæg af nye regnvands-
bassiner og udvidelse af eksisterende regnvandsbassiner,
pumpestationer og ledningsanlæg. De nye og udvidede regn-
vandsbassiner gør det muligt at fastholde en uændret udled-
ning (liter per sekund) til de recipienter, hvortil regnvands-
bassinerne udleder.
Alle regnvandsbassiner foreslås etableret med dykket udløb
og afspærringsmulighed, så eventuelt olie- eller kemikalie-
spild på motorvejen vil kunne tilbageholdes i bassinerne for
at hindre udløb til recipient.
Den konkrete miljøvurdering af projektet gennemgås under
punkt 9 Miljø– og naturmæssige konsekvenser.
3.1.6 Trafikafvikling i anlægsperioden
Anlægsarbejdet vil blive tilrettelagt således, at det forårsager
færrest mulige gener for vejtrafikken, jernbanedriften og
8
ikke mindst borgerne i området. Det er foreløbigt udgangs-
punktet, at anlægsarbejdet udføres inden for normal arbejds-
tid (dagperioden) på hverdage, og at der kun i særlige tilfæl-
de vil være nødvendigt at arbejde med udvidet arbejdstid
eller udføre arbejdet som natarbejde.
Cykel- og gangstier på langs og tværs af motorvejen opret-
holdes i videst muligt omfang i anlægsperioden, men visse
steder kan det blive nødvendigt at lukke stier kortvarigt,
f.eks. ved sideudvidelse af de to stitunneler under motorve-
jen.
Under anlægsarbejdet må det forventes, at der kan forekom-
me hastighedsnedsættelser på Amagermotorvejen samt kort-
varige perioder med omkørsel på de omkringliggende veje
og stier.
Der vil i forbindelse med detailprojekteringen ske nøje plan-
lægning af trafikafviklingen, så anlægsarbejdet forårsager
færrest mulige gener for trafikanter, de lokale bysamfund og
de direkte berørte naboer. Planlægningen vil blive koordine-
ret med kommuner, politi og beredskab.
3.2 Trafikale forbedringer
Ifølge trafikberegningerne vil anlæg af fordelingsveje og ek-
stra kørespor forbedre fremkommeligheden på Amagermo-
torvejen, hvor trafikken forventes at stige med 6.000-8.000
biler pr. hverdagsdøgn således, at den samlede trafik på
motorvejen vil nå 153.000-168.000 biler pr. hverdagsdøgn
i 2030. Omvendt forventes en aflastning af en række større
veje i området omkring Amagermotorvejen. Det gælder især
Gl. Køge Landevej, Holbækmotorvejen (øst for Motorring
3) og Ellebjergvej.
Både udbygningen af eksisterende og anlæg af nye tilslut-
ningsanlæg vil give markante forbedringer i vejbetjeningen
af trafikken til og fra Amagermotorvejen. Det gælder især
trafikken mellem motorvejen og Avedøre Holme, hvor de
to halve tilslutningsanlæg ved Helseholmen og Hammerhol-
men forventes at give en betydelig aflastning af tilslutnings-
anlægget ved Avedøre Havnevej og rundkørslen på Stam-
holmen.
3.3 Ekspropriation
Af grundlovens § 73 fremgår det, at ejendomsretten er
ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det. Afståelse kan kun ske
ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Den midlertidige og permanente arealerhvervelse, som er
nødvendige for projektet, kan foretages i henhold til regler
om ekspropriation til statslige vejanlæg i lovbekendtgørelse
nr. 421 af 25. april 2023 om offentlige veje m.v. (herefter
vejloven), jf. §§ 96-98.
Ekspropriation sker efter reglerne i lovbekendtgørelse nr.
386 af 13. april 2023 om fremgangsmåden ved ekspropri-
ation vedrørende fast ejendom (herefter ekspropriationspro-
cesloven), jf. vejlovens § 95, stk. 1. Ved erstatningsfastsæt-
telsen finder vejlovens § 103 anvendelse.
Der kan pålægges vejbyggelinjer, udføres forundersøgelser,
ske fremrykket ekspropriation m.v. i overensstemmelse med
reglerne i vejlovens §§ 40-45 og § 99. Vejbyggelinjer defi-
neres som en sikringslinje med vejmyndigheden som påtale-
berettiget, som indebærer begrænsninger i ejerens eller an-
dre rettighedshaveres råden over et nærmere defineret areal,
jf. vejlovens § 3, nr. 8. Vejmyndigheden er den myndighed,
der administrerer en offentlig vej, jf. vejlovens § 3, stk. 1, nr.
1.
Der skal erhverves areal til udbygning af motorvejen med
fordelingsveje, nye kørespor, nødspor og ramper, samt er-
hverves areal til ombygning af tilslutningsanlæg og krydsen-
de veje og stier. Derudover er der brug for arealer til udvi-
delse af eksisterende eller anlæg af nye regnvandsbassiner
til sikring af vejens afvanding, etablering af vejgrøfter samt
til brug for støjafskærmning.
Ud over de arealer, der skal anvendes permanent til ud-
bygning af vejanlægget, vil der være behov for at kunne
anvende arealer midlertidigt i anlægsperioden. Det vil si-
ge langs vejene, til- og frakørselsramper samt rundt om
regnvandsbassiner. Desuden kan der blive brug for større
arbejdsarealer i forbindelse med anlæg og udvidelse af bro-
konstruktioner og stitunneler, oplag af materialer, skurbyer
og lignende. Arbejdsarealerne vil blive brugt midlertidigt i
anlægsperioden, hvorefter de leveres tilbage til ejerne.
Det er forudsat, at flytning og omlægning af ledninger til
placering på ejendomme tilhørende tredjemand i udgangs-
punktet sker ved frivillig aftale mellem ledningsejer og lods-
ejer eller ved ekspropriation med hjemmel i den relevante
særlovgivning for de pågældende ledninger.
Erstatninger for ekspropriation til brug for midlertidige eller
permanente anlæg og for pålæg af servitutter m.v. udmåles
efter gældende regler og praksis af ekspropriations- og tak-
sationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsproceslo-
ven og vejloven.
Det forventes, at der skal erhverves ca. 142.000 m2 til selve
udbygningen af motorvejen og ca. 108.000 m2 til midlertidi-
ge arbejdsarealer. Omkring 30 ejendomme forventes berørt
af ekspropriation i forskelligt omfang. Den permanente are-
alerhvervelse berører udelukkende virksomheder og offent-
lig ejede arealer. Det estimeres, at tre ejendomme kan blive
totaleksproprieret.
3.4 Miljømæssige vurderinger
3.4.1 Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet (herefter VVM-direktivet),
9
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring af VVM-direktivet),
er, for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede
projekter, implementeret i vejloven ved lov nr. 658 af 8.
juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernba-
neloven og forskellige andre love (Implementering af VVM-
direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt havne-
projekter) og ved lov nr. 434 af 16. marts 2021 om ændring
af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implemen-
tering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbanepro-
jekter) samt i regler udstedt i medfør heraf (bekendtgørelse
om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse
ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om ad-
ministration af internationale naturbeskyttelsesområder og
beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej- og
jernbaneprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017
(herefter benævnt one stop shop-bekendtgørelsen)).
Reglerne for miljøvurderinger af Vejdirektoratets etablering,
udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyt-
tede projekter findes i vejlovens kapitel 2 a.
Af vejlovens § 17 g, stk. 6, følger, at miljøkonsekvensvurde-
ringen skal beskrive og vurdere et projekts væsentlige direk-
te og indirekte indvirkninger på følgende faktorer: 1) befolk-
ning og menneskers sundhed, 2) biologisk mangfoldighed
med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i
henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147 /EF,
3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima, 4) materielle
goder, kulturarv og landskabet og 5) samspillet mellem fak-
torerne i nr. 1-4. Efter § 17 g, stk. 7, skal beskrivelsen også
omfatte projektets forventede virkninger på miljøet som føl-
ge af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker
og katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, at Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af lovens bilag 1,
som bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering
kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, kræ-
ver en vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt
administrativ tilladelse.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, 1. pkt., kræver Vejdi-
rektoratets etablering, udvidelse eller ændring af statslige
vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af
vejlovens bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når
projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
Ved Folketingets vedtagelse af et anlægsprojekt i enkelthe-
der bemyndiges transportministeren til at gennemføre et
anlægsprojekt i overensstemmelse med lovforslag, projekt-
beskrivelse og miljøkonsekvensvurdering. Det påhviler Vej-
direktoratet at sikre, at projektets indvirkning på miljøet hol-
des inden for rammerne af de miljømæssige undersøgelser.
For statslige vejanlæg tilladt ved anlægslov vil eventuelle
ændringer eller udvidelser af projektet i anlægsperioden væ-
re omfattet af den administrative procedure, jf. vejlovens §
17 c – 17 e, i hvilken forbindelse der vil blive foretaget
de fornødne miljømæssige vurderinger, hvis ændringen eller
udvidelsen kan forventes at få væsentlig indvirkning på mil-
jøet, jf. vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2.
Trafikstyrelsen er miljømyndighed i forhold til vurdering og
administrativ godkendelse af ændringer eller udvidelser af
anlægsprojektet i anlægsperioden, jf. vejlovens § 17 b. Det
betyder, at ændringer eller udvidelser, der kan være til skade
for miljøet, skal anmeldes af Vejdirektoratet til Trafikstyrel-
sen, som skal vurdere, om der skal gennemføres supplerende
miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager stilling til,
om ændringen eller udvidelsen kan tillades, eventuelt på
vilkår.
I henhold til vejlovens § 17 o fører Trafikstyrelsen tilsyn i
forhold til projekter (ændringer eller udvidelser), hvor der
skal ske anmeldelse til styrelsen og eventuelt meddeles tilla-
delse.
One stop shop-bekendtgørelsen er udstedt i medfør af vej-
lovens § 17 q og fastsætter regler om fælles og samordne-
de procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projekter,
hvor der både gælder krav om miljøkonsekvensvurdering
efter reglerne i vejlovens kapitel 2 a og krav om vurdering
efter regler, der implementerer Rådets direktiv 92/43/EØF
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habi-
tatdirektivet) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet). Væsentlighedsvurdering
og eventuel konsekvensvurdering indgår i miljøkonsekvens-
rapporten. Projekter, der vedtages ved anlægslov, er ikke
omfattet af one stop shop-bekendtgørelsen, men rapporten
skal leve op til de indholdsmæssige krav i VVM-direktivet,
fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der
i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres
en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det. Jf. artikel 6, stk. 1, foretages en væsentlighedsvurdering
med det formål at vurdere, om projektet kan påvirke et
Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt, og
dermed om en konsekvensvurdering skal udarbejdes.
Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan udelukkes,
at et projekt kan påvirke et Natura 2000-områdes bevarings-
målsætning væsentligt, skal der herefter udarbejdes en kon-
sekvensvurdering. Konsekvensvurderingen skal forholde sig
konkret til, om projektet skader det konkrete udpegnings-
grundlag for det berørte Natura 2000-område. Hvis konse-
kvensvurderingen viser, at projektet væsentligt skader et
Natura 2000-området (udpegningsgrundlaget), kan projektet
ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets ar-
tikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-om-
rådet er opfyldt.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter lige-
ledes rammer for beskyttelsen af arter og deres leveste-
der. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en
10
generel beskyttelse af bilag IV dyrearter og deres levesteder
også uden for Natura 2000-områderne. Det samme gælder
efter habitatdirektivets artikel 13, stk. 1, for beskyttelse af
plantearter nævnt i bilag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter
alle vilde fugle også udenfor Natura 2000-områderne, jf.
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fravigelse
af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og
artikel 13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at varetage
væsentlige samfundsmæssige interesser forudsætter, at der
ikke findes nogen anden brugbar løsning, og at fravigelsen
ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands be-
varingsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitat-
direktivets artikel 16.
One stop shop-bekendtgørelsen implementerer habitatdirek-
tivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, for så vidt områdebe-
skyttelsen. Da statslige vejprojekter vedtaget ved anlægslov
er ikke omfattet af bekendtgørelsen, implementeres visse
dele af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet ved
anlægsloven for det pågældende projekt, herunder habitatdi-
rektivets artikel 6, stk. 3.
3.4.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med Folketingets vedtagelse af denne lov bemyndiges trans-
portministeren til at gennemføre anlægsprojektet i overens-
stemmelse med lovforslagets § 1, jf. bilag 1, projektbeskri-
velsen i dette lovforslag og miljøkonsekvensrapporten.
Projektet er miljøvurderet og forberedt til at kunne vedta-
ges af Folketinget ved anlægslov i overensstemmelse med
vejlovens kapitel 2 a. Bestemmelserne i vejloven har til
formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til
integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse
med planlægningen og udførelsen af statslige vejprojekter,
og at der under inddragelse af offentligheden tages hensyn
til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet.
Projektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet
i de miljømæssige undersøgelser, dvs. miljøkonsekvensrap-
porten. Anlægsprojektet skal gennemføres inden for ram-
merne af miljøkonsekvensvurderingen, jf. lovforslagets §
3. Det påhviler Vejdirektoratet som anlægsmyndighed at sik-
re, at projektets indvirkninger på miljøet holdes inden for
rammerne af miljøkonsekvensvurderingen.
På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen af anlægspro-
jektet nævnt i § 1 er det vurderingen, at gennemførslen af
projektet kan ske inden for rammerne af habitatdirektivets
artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Lovfor-
slaget udgør godkendelse af projektet i forhold til habitatdi-
rektivets artikel 6, stk. 3.
Der er desuden foretaget vurdering af overensstemmelse
med gældende vandplanlægning og havstrategi.
Projektet vedtages af Folketinget i enkeltheder på baggrund
af den gennemførte miljøkonsekvensvurdering. I anlægslo-
ven beskrives selve anlægsprojektet med en nødvendig grad
af fleksibilitet, hvor bl.a. mindre detaljebeslutninger i pro-
jektet først vil være mulige at fastlægge i den efterfølgende
fase. Det kan eksempelvis være endelig stillingtagen til,
hvorvidt den planlagte støjafskærmning, der er behandlet i
miljøkonsekvensrapporten, skal etableres som en støjskærm
eller som en støjvold.
Efter vedtagelse af anlægsloven, og før anlægsarbejdet på-
begyndes, igangsættes en projektering af alle tekniske og
udførelsesmæssige forhold i vejprojektet. Vejdirektoratet sø-
ger på denne baggrund tilladelser fra den kompetente miljø-
myndighed på baggrund af et detailprojekteret anlæg. Den
kompetente miljømyndighed påser i denne proces, at gæl-
dende regler iagttages og sikrer dermed, at der ikke sker for-
ringelse af f.eks. målsatte grundvandsforekomster og over-
fladevandområder samt øvrige nødvendige miljøforhold, der
kræver tilladelser efter natur- og miljølovgivningen.
Loven fraviger på nogle punkter bestemmelser i den almin-
delige plan- og naturlovgivning, som indeholder umiddel-
bart gældende forbud mod ændring af tilstanden, etablering
af varige fysiske anlæg eller stiller krav om forudgående
tilladelse eller godkendelse, før sådanne anlæg kan etableres
eller anvendelsen af arealet ændres, jf. lovforslagets § 5.
3.5 Forholdet til anden lovgivning
3.5.1 Gældende ret
Gennemførelsen af et anlægsprojekt vil som følge af gæl-
dende ret oftest forudsætte godkendelser, tilladelser eller
dispensationer efter plan-, natur- og miljølovgivningen m.v.
Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser,
der efter gældende ret foreskriver krav om godkendelse,
tilladelse eller dispensation, ny eller ændret planlægning
m.v., hvis der skal gennemføres fysiske indgreb i natur og
landskabet, og som er nødvendige for at realisere et projekt
som det omhandlede, herunder foretages ændringer af til-
standen på arealerne, etablere varige anlæg og installationer
og gennemføre afværgeforanstaltninger af hensyn til natur-
og dyreliv.
Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af, hvil-
ken lovgivning der finder anvendelse på projektet, eller
hvilke tilladelser eller dispensationer, der er nødvendige for
projektets gennemførelse.
Som følge af lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere ændringer (herefter
planloven), vil etablering af visse dele af et anlægsprojekt
beliggende i landzone kræve en landzonetilladelse efter §
35, stk. 1. Herudover vil der i nogle tilfælde opstå behov
for ændringer i kommune- og lokalplaner. Planlovens be-
stemmelser om kommune- og lokalplaner indeholder bl.a.
regler om vedtagelse af nye planer, ændringer i eksisterende
planlægning og dispensation fra eksisterende planlægning.
11
I naturbeskyttelseslovens kapitel 2 er der fastsat en række
forbud mod tilstandsændringer eller bebyggelse inden for
bl.a. følgende bygge- og beskyttelseslinjer: strandbeskyttel-
seslinjen (naturbeskyttelseslovens § 15), sø- og å-beskyt-
telseslinjen (naturbeskyttelseslovens § 16), skovbyggelin-
jen (naturbeskyttelseslovens § 17), fortidsmindebyggelinjen
(naturbeskyttelseslovens § 18) og kirkebyggelinjen (natur-
beskyttelseslovens § 19). Herudover foreskriver kapitel 2
forbud mod tilstandsændringer af bl.a. følgende naturtyper:
naturlige søer, beskyttede vandløb, heder, moser, ferske enge
og biologiske overdrev (naturbeskyttelseslovens § 3). Gen-
nemførelsen af et anlægsprojekt, der berører de nævnte
arealer, beskyttelseslinjer eller naturtyper vil som følge af
naturbeskyttelseslovens §§ 65, stk. 1 og 2, og 65 b, stk. 1,
forudsætte dispensation, eventuelt indeholdende vilkår om
f.eks. afværgeforanstaltninger eller erstatningsbiotoper, fra
den relevante myndighed, der enten udgøres af miljømini-
steren eller kommunalbestyrelsen.
Desuden foreskriver naturbeskyttelseslovens § 20 samt be-
kendtgørelse nr. 941 af 27. juni 2016 om godkendelse af
offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne
land (vej- og el-bekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af
naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2, at et offentligt anlæg,
der placeres i det åbne land, skal have en godkendelse.
Herudover fastsætter bl.a. naturbeskyttelseslovens §§ 23 og
24 regler om offentlighedens adgang til naturen. Naturbe-
skyttelseslovens §§ 23 og 24 indeholder regler om henholds-
vis adgang til og ophold i skove og på udyrkede arealer.
EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, der omfatter habitat- og
fuglebeskyttelsesdirektivet, pålægger medlemslandene at
bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede
eller karakteristiske, ved at udpege særlige områder, hvor
disse arter og naturtyper er beskyttede.
Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i det
sammenhængende europæiske, økologiske netværk, der be-
tegnes Natura 2000.
Der må ikke iværksættes projekter, der kan skade et Natura
2000-områdes integritet, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk.
3, og der er derfor krav til myndighederne om at vurdere
konsekvenserne af et projekt i de tilfælde, hvor planen eller
projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter lige-
ledes rammer for beskyttelsen af arter og deres leveste-
der. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en
generel beskyttelse af bilag IV-arter og deres levesteder
også uden for Natura 2000-områderne. Det samme gælder
efter habitatdirektivets artikel 13, stk.1, for beskyttelse af
plantearter nævnt i bilag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter
alle vilde fugle også uden for Natura 2000-områderne, jf.
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fravigelse
af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og
artikel 13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at varetage
væsentlige samfundsmæssige interesser forudsætter, at der
ikke findes nogen anden brugbar løsning, og at fravigelsen
ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands be-
varingsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitat-
direktivets artikel 16. Der henvises i øvrigt til punkt 10 om
EU-retten.
Naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 1, indeholder bestem-
melser om, at nærmere angivne arter ikke forsætligt må
forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. I
tilknytning hertil fremgår det af naturbeskyttelseslovens §
29 a, stk. 2, at yngle- eller rasteområder for de arter, der er
nævnt i bilag 3 til loven, ikke må beskadiges eller ødelæg-
ges. One stop shop-bekendtgørelsens § 1 g omfatter lignen-
de formuleringer vedrørende forstyrrelse af arter og bestand
og yngleområders tilstand.
Tilsvarende bestemmelser fremgår af lovbekendtgørelse nr.
639 af 26. maj. 2023 om jagt- og vildtforvaltning (jagt- og
vildtforvaltningsloven), jf. § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 1
og 2.
Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af
visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt
(herefter artsfredningsbekendtgørelsen) fastsætter regler om
fredning af nærmere bestemte dyr, herunder fugle og plan-
ter, i form af forbud mod drab, indsamling, handel m.v. og
varetager individbeskyttelsen for beskyttede bilag IV-arter
og fugle, der indgår i bekendtgørelsens kapitel 2 og 3, jf.
især § 4, stk. 1 og 2, § 6 og § 10, stk. 1 og 2.
Bekendtgørelsens kapitel 4 omfatter fredning af danske dyr
og planter, som ikke er omfattet af bekendtgørelsens kapitel
2 og 3. Der kan, for så vidt angår beskyttelsesbestemmelser-
ne, søges om dispensation fra den relevante myndighed, som
er Miljøstyrelsen.
Lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023 om skove med
senere ændringer (herefter skovloven) fastsætter regler om
anvendelsen af fredskovspligtige arealer jf. §§ 8-13. § 25
i skovloven omhandler registrering af naturmæssigt særlig
værdifulde skove med henblik på beskyttelse deraf. Skovlo-
vens §§ 26-28 fastsætter endvidere regler om beskyttelse af
skovnaturtyper og levesteder for arter i internationale natur-
beskyttelsesområder og beskyttelse af andre former for na-
turmæssigt særlig værdifuld skov. Miljøministeren har kom-
petence til at dispensere fra nærmere bestemte bestemmelser
i skovloven.
Med museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8.
april 2014, sikres væsentlige bevaringsværdier på land og til
havs. Kapitel 8 og 8 a i museumsloven omhandler bl.a. sik-
ring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske
planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., samt om
bevaring af fortidsminder og sten- og jorddiger. Loven fore-
skriver i kapitel 8 og 8 a bl.a., at der skal søges dispensa-
tion til tilstandsændringer af beskyttede diger og fortidsmin-
der. Det følger af museumsloven, at anlægsmyndigheden,
hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske
fund, skal standse arbejdet i det omfang, det berører fortids-
12
mindet. Fundet vil herefter skulle anmeldes til kulturmini-
steren (ved Slots- og Kulturstyrelsen). Kompetencen til at
vurdere bevaringsværdige hensyn varetages efter museums-
loven af kulturministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen).
Efter lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126
af 26. januar 2017, fastsætter miljøministeren bl.a. regler,
der fastlægger og angiver konkrete miljømål og indsatspro-
grammer for hvert vandområdedistrikt med henblik på opnå-
else af miljømålene, herunder med henblik på at forebygge
forringelse af og opnå god tilstand for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.
oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesska-
bets vandpolitiske foranstaltninger (herefter vandrammedi-
rektivet).
Det følger af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 797 af 13.
juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområder, at myn-
digheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte
eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en
grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis
afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevan-
dområdets eller grundvandsforekomstens tilstand og ikke
hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gen-
nem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger. Lov
om vandplanlægning med tilhørende bekendtgørelser gen-
nemfører væsentlige, men ikke alle, dele af vandrammedi-
rektivet.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til § 28, stk. 1, i lov nr.
5 af 3. januar 2023 om miljøbeskyttelse med senere ændrin-
ger (miljøbeskyttelsesloven) give tilladelse til, at spildevand
tilføres havet, søer og åer. Det fremgår af § 4, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 1393 af 21. juni 2021 om spildevandstil-
ladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, at
ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og
andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernba-
ner, såfremt det ikke indeholder andre stoffer, end hvad der
sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning
fra sådanne arealer eller har en væsentlig anden sammensæt-
ning.
Lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 1. fe-
bruar 2024 med senere ændringer, implementerer Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008
om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpo-
litiske foranstaltninger (havstrategidirektivet). Det følger af
§ 18 i lov om havstrategi, at statslige, regionale og kom-
munale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør
af lovgivningen er bundet af de miljømål, der er fastsat i
havstrategien.
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om forurenet jord, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017 (herefter jordforure-
ningsloven), at når en ejendom er forureningskortlagt, skal
kommunalbestyrelsen give tilladelse til ændret arealanven-
delse.
Af den relevante lovgivning vil oftest også følge en adgang
til at klage over de afgørelser, der træffes i relation til pro-
jektet, medmindre klageadgangen efter den relevante lovgiv-
ning er afskåret. Der vil i den forbindelse som oftest også
være fastsat regler om klagemyndighed og opsættende virk-
ning af klage.
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning.
Anlægsprojektet omfattet af dette lovforslag vedtages i en-
keltheder, hvilket bl.a. indebærer, at anlægsloven vil udgøre
det fornødne retsgrundlag for, at transportministeren ved
Vejdirektoratet kan udføre de fysiske arbejder og indgreb,
som er en forudsætning for at gennemføre projektet. Be-
myndigelsen i lovforslagets § 1 indebærer således, at trans-
portministeren ved Vejdirektoratet kan gennemføre de fysi-
ske indgreb i naturen og i landskabet, som er nødvendige
for at realisere projektet. Disse indgreb gennemføres i over-
ensstemmelse med anlægslovens bestemmelser og inden for
rammerne af den udførte miljøkonsekvensvurdering.
Der er i miljøkonsekvensvurderingen konstateret, at Natura
2000-området N143 Vestamager og havet syd for ville kun-
ne blive væsentligt påvirket ved udbygning af Amagermo-
torvejen. Det drejer sig specifikt om en mulig konsekvens
for en art på udpegningsgrundlaget (rørhøg) og dens leve-
sted, hvorfor der er udarbejdet en Natura 2000-konsekvens-
vurdering. Konsekvensvurderingen konkluderer, at der ikke
vil være en påvirkning af rørhøgen og dens levested, såfremt
anlægsarbejdet gennemføres uden for rørhøgens yngletid.
Der er forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen ikke
konstateret direkte påvirkning af bilag IV-arter inden for de
arealer, som forventes påvirket af anlægsarbejdet. Dog vil
der ryddes levesteder for bilag IV-arter (flagermusegnede
træer), og deres ledelinjer vil blive påvirket. Ved etablering
af de indarbejdede afværgeforanstaltninger i projektet vil
den økologiske funktionalitet af de påvirkede arter kunne
opretholdes.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger af
anlægsprojektet i § 1, er det vurderingen, at gennemførslen
af projektet kan ske inden for rammerne af habitatdirektivets
artikel 6, stk. 3. Lovforslaget udgør godkendelse af projektet
i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skøns-
mæssige beføjelser for myndigheden, og hvor der efter disse
kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets
interesser i et givent projekt, er det den generelle vurdering,
at hensynet til projektet kan indgå med betydelig vægt.
3.5.3. Fravigelse af anden lovgivning
For at skabe klarhed om, at anlægsloven udgør det fornødne
retlige grundlag for de fysiske arealindgreb, foreslås det i
lovforslagets § 5, at visse konkrete bestemmelser og tilladel-
13
seskrav i planloven og naturbeskyttelsesloven ikke finder
anvendelse ved gennemførelse af projektet nævnt i § 1, og
dermed fraviges med anlægsloven.
Anlægsprojektet, afledte terrænreguleringer og erstatnings-
natur uden for anlægsområdet, kan gennemføres uden forud-
gående kommune- eller lokalplanplanlægning og uden tilla-
delse m.v. efter de regler, som fraviges i § 5.
Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning medfører
ikke, at de plan- og naturmæssige hensyn m.v., der ligger
bag de pågældende bestemmelser i anden lovgivning, ikke
skal varetages i anlægsprojektet. De nævnte hensyn vareta-
ges i stedet af anlægsmyndigheden i anlægsprojektet efter
reglerne i lovforslaget. De bestemmelser i anden lovgivning,
som ikke finder anvendelse som følge af anlægsloven, jf.
lovens § 5, omhandler forhold, som er behandlet og vurde-
ret i miljøkonsekvensrapporten, hvilket giver det fornødne
faglige grundlag for, at det pågældende hensyn varetages og
reguleres direkte med anlægsloven.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller
dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt
fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet, her-
under også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for
overtrædelse af regler, som ikke er fraveget. Hvor bestem-
melserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige befø-
jelser for myndigheden, og hvor der efter disse kan tages
hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et
givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
projektet kan indgå med betydelig vægt.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 5 og bemærkningerne
hertil.
Det forhold, at den lovgivning, som ikke er fraveget, fortsat
gælder for anlægsprojektet, betyder, at der vil blive truffet
en række konkrete afgørelser om tilladelser og godkendelser
over for Vejdirektoratet samt deres entreprenører. De kom-
petente myndigheder har fortsat tilsynskompetencen for så
vidt angår de bestemmelser, som ikke er udtrykkeligt frave-
get i forslaget til § 5, og det kan ikke udelukkes, at der vil
blive meddelt påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen
af de afgørelser eller den direkte gældende lovgivning, som
fortsat finder anvendelse på anlægsprojektet. Disse afgørel-
ser kan have betydning for anlægsprojektets realisering og
fremdrift.
Tilladelser eller dispensationer vil kunne påklages admini-
strativt, bl.a. til Miljø- og Fødevareklagenævnet, af enhver,
som har en retlig interesse og i henhold til de fastlagte
procedurer i den pågældende lovgivning. I visse tilfælde
vil en klage have eller kunne tillægges opsættende virkning
for projektet. Hvis rekursinstansen finder grundlag for at
hjemvise en afgørelse, vil myndigheden efter praksis være
nødsaget til at meddele afgørelse om standsning af anlægs-
arbejdet, hvis det pågår. Anlægsarbejdet vil herefter skulle
afvente, at myndigheden genbehandler sagen (fysisk eller
retlig lovliggørelse).
Klagesager kan derfor indebære betydelige og reelle risici
og usikkerheder for projektet i form af forsinkelse og der-
med fordyrelse af anlægsprojektet.
Det foreslås derfor i § 6, stk. 1, at myndighedernes afgørel-
ser vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes
efter de love nævnt i lovforslagets § 6, samt regler udstedt
i medfør af disse, ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed. Der er dog som sædvanligt mulighed for at
indbringe sagen for domstolene, dog med en frist på seks
måneder af hensyn til projektets fremgang. Der er ligeledes
også den almindelige adgang til at indbringe klager til Fol-
ketingets Ombudsmand.
Myndighedernes afgørelser vedrørende projektet vil kunne
indbringes for transportministeren, jf. forslaget til § 6, stk.
2. Transportministeren vil - som øverste ansvarlig for pro-
jekterne - have en konkret viden om rammerne for det sam-
lede projekt, som, hvor det er muligt, vil kunne inddrages
ved stillingtagen til konkrete klagesager. Endvidere foreslås
det af samme grund, at transportministeren kan beslutte at
overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i § 6, stk.
1, nævnte love i sager, der vedrører anlægsprojektet.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 6 og bemærkningerne
hertil.
3.6 Ledninger
3.6.1 Gældende ret
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincip-
pet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje,
herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse
med arbejder, der iværksættes inden for rammerne af de
formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af led-
ningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale,
kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i
henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet
af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37
og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i
lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af
25. april 2023 (herefter privatvejsloven), for så vidt angår
ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private
fællesveje i byer og bymæssige områder.
Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også ulov-
bestemt for ledninger i eller over andre arealer end vej-
arealer. Højesteret har i dom af 22. september 2009 (UfR
2009.2978 H - dommen om Motorring 3) udtalt, at gæste-
princippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder
anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilla-
delse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen inde-
bærer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsar-
bejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyt-
telse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af
fast ejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens
rettigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen. Led-
ninger, der oprindeligt var anbragt som "gæster᾽᾽ på private
14
arealer, var således også efter ekspropriation omfattet af
gæsteprincippet. Højesteret udtalte, at gæsteprincippet har
fundet udtryk i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs §
77). Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat
af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
myndigheden kan varetage.
I dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854 H - dommen om
Vintapperrampen) udtalte Højesterets flertal, at gæsteprin-
cippet bygger på den ordning, at arealejeren, der giver en
ledningsejer tilladelse til at anbringe en ledning på arealet,
og som forpligter sig til at beskytte ledningen, bevarer retten
til at ændre anvendelsen af arealet, selv om dette måtte inde-
bære, at ledningen må flyttes. Det fremgår af samme dom,
at en ledningsejer efter gæsteprincippet har pligt til også
at betale for andre tekniske løsninger end en fjernelse eller
omlægning af ledninger, når disse løsninger er alternativer
til en flytning eller omlægning.
I dom af 23. oktober 2018 (UfR 2019.464 H - dommen om
prøvegravninger i Frederikssundsvej) fastslog Højesteret, at
der ikke med lov om registrering af ledningsejere (lednings-
ejerregisterloven) er gjort udtømmende op med en lednings-
ejers forpligtelse til at give oplysninger om sine ledningers
placering, og at gæsteprincippet indebærer, at en lednings-
ejer er forpligtet til at oplyse en mere præcis placering af
sin ledning end den, der følger af ledningsejerregisterloven,
og til at betale omkostningerne forbundet hermed, hvis disse
oplysninger er nødvendige for at kunne tage stilling til, om
arealejerens ændrede anvendelse af arealet nødvendiggør en
flytning eller omlægning af ledninger.
Højesteret har desuden i dom af 4. september 2007 (UfR
2007.3009 H - dommen om Flintholm Station) udtalt, at
gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs §
77) også finder anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder
udføres i forbindelse med et "sammensat anlægsprojekt",
uanset hvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejdet
nødvendige.
Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536
H - dommen om Cityringen) fastslået, at cityringlovens §
7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med vej-
lovens gæsteprincip og den praksis, der knytter sig hertil. I
begrundelsen for dommen anføres det bl.a., at når en lov-
bestemmelse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret
på et almindeligt retsprincip som gæsteprincippet, er der
en klar formodning for, at bestemmelsen skal fortolkes i
overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold af
dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i
eventuel senere lovgivning.
I dom af 15. februar 2022 (UfR 2022.1635 H - dommen
om Aalborg Kloak) udtalte Højesteret, at det ulovbestemte
gæsteprincip er udviklet i retspraksis med sigte på tilfælde,
hvor tilladelsen til ledningsejeren beror på en aftale med
arealejeren og må ses i lyset af det gavemoment, der kan
ligge i en sådan aftale. Gæsteprincippet er en udfyldningsre-
gel og finder derfor kun anvendelse, hvis ikke andet frem-
går eller kan udledes af den pågældende aftale. Højesteret
fastslog at anbringelse af ledninger, der beror på en offent-
ligretlig afgørelse (landvæsenskommissionskendelse) truffet
med hjemmel i lov, ikke kan begrunde en anvendelse af det
ulovbestemte gæsteprincip, da de hensyn, der ved aftaler
mellem ledningsejer og arealejer om anbringelse af lednin-
ger kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte gæsteprin-
cip, herunder det nævnte gavemoment, ikke i almindelighed
kan overføres på sådanne tilfælde. I disse tilfælde er der en
formodning for, at arealejeren selv skal betale for lednings-
omlægning, der sker på arealejerens foranledning, og det
kræver særlige holdepunkter i den offentligretlige afgørelse,
hvis dette udgangspunkt skal fraviges.
Højesteret har i dom af 14. marts 2022 (UfR 2022.2004 -
sagen om Holstebromotorvejen) fundet, at de hensyn, der
ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer kan begrunde
anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, ikke i almin-
delighed kan overføres til en situation, hvor ledningerne
var anbragt i henhold til deklarationer, der beroede på en
ensidig ejerdisposition, idet en kommune var både lednings-
ejer og arealejer, da ledningerne blev anbragt. Højesteret
bemærkede herved, at der i sådanne tilfælde normalt er en
formodning for, at pålæggelse af en deklaration om sikring
af ledninger har til formål bl.a. at fastslå, at ledningseje-
ren ikke skal betale for ledningsomlægninger, der sker på
arealejerens foranledning, hvis der på et senere tidspunkt
ikke længere er identitet mellem ledningsejeren og arealeje-
ren. Retstillingen var ikke ændret som følge af, at ledninger-
ne var overdraget til andre, hvorfor arealejeren skulle afhol-
de udgifterne til arbejdet vedrørende de fire ledninger. De
øvrige 17 ledninger var anbragt i henhold til aftaler, hvor
der var aftalt erstatning. Højesteret udtalte bl.a., at det i en
situation, hvor der er aftalt erstatning, påhviler arealejeren at
godtgøre, at betalingen ikke udgør vederlag for, at lednings-
anlægget ikke skal ligge på gæstevilkår.
3.6.2 Transportministeriets overvejelse og den foreslåede
ordning
Gennemførelsen af anlægsprojektet gør det nødvendigt at
gennemføre ledningsarbejder, dvs. der skal bl.a. flyttes el-
ler omlægges en række forskellige typer forsyningslednin-
ger. Det forudsættes, at flytning og omlægning af ledninger
til placering på ejendomme tilhørende tredjemand som ud-
gangspunkt sker ved frivillig aftale herom eller ved ekspro-
priation med hjemmel i den relevante særlovgivning for de
pågældende ledninger. Nærværende lovforslag indeholder
ikke hjemmel til ekspropriation til placering af ledninger på
tredjemands ejendom.
Lovforslaget indeholder i §§ 7-9 regler om udførelse af
og betaling for ledningsarbejder nødvendiggjort af projekts
gennemførelse, herunder regler om flytning og omlægning
af ledninger og om behandlingen af eventuelle tvister om
erstatning for ledningsarbejder m.v.
Transportministeren har tilsvarende kompetence i andre an-
15
lægslove, herunder lov om anlæg af en Nordhavnstunnel og
lov om udvikling af statsvejnettet.
4. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
Ved at udbygge vejene som omtalt i lovforslaget vil kapaci-
teten blive forbedret. Dette vil være medvirkende til at sikre
en bedre trafikafvikling på vejene samt en højere regularitet
i rejsetiden og dermed være en gevinst for såvel pendlere
som erhvervsliv. Dette vil understøtte verdensmål nummer
9 Industri, innovation og infrastruktur, herunder delmålene
9.1 (Udvikling af god, pålidelig, bæredygtig og robust infra-
struktur af hensyn til økonomisk udvikling og menneskelig
trivsel).
Forbedringerne vil også medvirke til at reducere rejsetiden
på strækningen og dermed kunne bidrage til at gøre det mere
attraktivt at søge job og drive samt etablere virksomhed
i områderne. Dette vil understøtte verdensmål nummer 8
Anstændige jobs og økonomisk vækst gennem delmål 8.2
(Højere økonomisk produktivitet gennem diversificering,
teknologisk opgradering og innovation, bl.a. gennem fokus
på høj værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer).
Projektet forbedrer trafiksikkerheden på motorvejen, hvilket
vil understøtte verdensmål nummer 3 Sundhed og trivsel
via delmål 3.6 (Reduktion af antallet af dødsfald og tilskade-
komster som følge af trafikulykker).
Projektet har ikke direkte negative konsekvenser i forhold
til delmål 3.9 (Reduktion af dødsfald og sygdom som følge
af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og
jordforurening).
Udbygning og efterfølgende drift af motorvejene kræver
både råstoffer og energi. I såvel anlæg som drift vil der bli-
ve arbejdet med råstof- og ressourcebesparende tiltag samt
CO2-reducerende løsninger bl.a. gennem krav til leverandø-
rer og CO2-besparende proces- og produktvalg, hvilket vur-
deres at understøtte delmål 9.4 (Opgradering af infrastruktu-
ren med henblik på øget bæredygtighed og brug af rene og
miljøvenlige teknologier og industrielle processer samt mere
effektiv udnyttelse af ressourcer). CO2-skyggeprisen anven-
des til vurdering af, hvorvidt et CO2-reducerende tiltag står
mål med CO2-gevinsten. Dette vil også understøtte verdens-
mål nummer 12 Ansvarligt forbrug og produktion gennem
delmål 12.2 (Bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse
af naturressourcer) samt delmål 12.5 (Reducering af affalds-
generering gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og
genbrug).
Den øgede fremkommelighed (og den afledte øgede mobili-
tet) som følge af projektet kan have negative konsekvenser
for verdensmål nummer 11 Bæredygtige byer og lokalsam-
fund, herunder delmål 11.6 (Negative miljøbelastning pr.
indbygger skal reduceres) samt delmål 11.4 (Indsatsen for
at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styr-
kes.).
Der henvises til lovforslagets punkt 8 om Klimamæssige
konsekvenser og punkt 9 om Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
Afværgeforanstaltninger, der er foreslået i form af erstat-
ningsnatur, vil understøtte verdensmål nummer femten Livet
på land, særligt delmål 15.5 (Begrænse forringelse af natur-
lige levesteder og stoppe tab af biodiversitet). Der henvises
i øvrigt til lovforslagets punkt 9 om Miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Implementeringskonsekvenserne for det offentlige vil om-
fatte alle aktiviteter for Vejdirektoratet som bygherre, mens
en række øvrige berørte myndigheder skal behandle ansøg-
ninger i relation til gennemførelse af anlægsprojektet. Efter
færdiggørelsen af anlægsprojektet vil Vejdirektoratet have
opgaver med drift og vedligeholdelse af vejstrækningerne
omfattet af anlægsloven.
5.1 Generelt
Projektet forestås af Vejdirektoratet som anlægsmyndighed
og har dermed både økonomiske og implementeringsmæssi-
ge konsekvenser for Transportministeriet i forbindelse med
anlægsperioden.
Arbejdet med at beskrive anlægget i detaljer, som kan dan-
ne baggrund for ekspropriation og udbud, udføres af trans-
portministeren i samarbejde med Vejdirektoratet og eksterne
rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og anlægsarbejder ud-
bydes efter gældende regler herfor.
Vejdirektoratet fører som anlægsmyndighed tilsyn med en-
treprenørernes arbejde for at sikre, at det aftalte arbejde
leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal
projektforløbet styres, kontrolleres og dokumenteres. Vejdi-
rektoratet vil løbende undersøge og afprøve mulighederne
for at anvende nye metoder og ny teknologi med henblik
på at optimere projektet trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæs-
sigt, økonomisk og tidsmæssigt.
De berørte kommuner, regioner og statslige styrelser vil i
relation til anlægsprojektet skulle behandle ansøgninger og
anmeldelser fra Vejdirektoratet med henblik på at vurdere,
hvilke krav der stilles i forbindelse med tilladelser, godken-
delser og dispensationer til projektet som følge af krav hertil
i bl.a. natur- og miljølovgivningen.
Der skal foretages ledningsarbejder, som nødvendiggøres
af anlægsprojektet. Fordelingen af udgifter hertil afhænger
af den enkelte lednings retsstilling, og udgifter forbundet
med gennemførelsen af ledningsarbejder, nødvendiggjort af
anlægsprojektet som nævnt i § 1, kan således forventes at
skulle afholdes både af projektet og af den enkelte lednings-
ejer.
16
Fremtidig drift og vedligehold af de statslige vejanlæg vare-
tages af Vejdirektoratet, som vejmyndighed, jf. vejlovens §
6, stk. 2.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget,
og vurderes ikke at være relevante i forhold til lovforslagets
enkelte dele.
5.2 Anlægsøkonomi og tidsplan
Anlægsoverslaget for projektet er udarbejdet efter Trans-
portministeriets retningslinjer for ny budgettering af anlægs-
projekter på vej- og baneområdet.
Anlægsoverslaget er opgjort på fire niveauer: fysikoverslag,
basisoverslag, ankerbudget (projektbevilling) og samlet an-
lægsbudget (totaludgift).
Fysikoverslag er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets
overslagssystem. Det vil sige, at det er baseret på teoretiske
mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser
og erfaringer fra de seneste sammenlignelige anlægsarbej-
der.
Basisoverslag udgør fysikoverslaget tillagt tværgående ud-
gifter såsom projektering, tilsyn og administration, men ikke
moms.
I henhold til ny anlægsbudgettering bevilges basisoverslaget
tillagt ti procent til gennemførelse af projektet (ankerbud-
gettet/projektbevilling). Herudover afsættes yderligere en
central reserve på fem procent. Det samlede anlægsbudget
(totaludgift) vil således udgøre basisoverslaget plus femten
procent.
Anlægsoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter
til bl.a. ekspropriation, jordarbejder og arkæologi ikke kan
beregnes præcist på forhånd. Projektets detaljerede udform-
ning, mængder m.v. kendes først på et senere tidspunkt,
ligesom udviklingen i konjunktur- og konkurrencesituatio-
nen på licitationstidspunktet er af væsentlig betydning for
anlægsudgifternes endelige størrelse. Yderligere kan de ar-
kæologiske forundersøgelser vise, at det bliver nødvendigt
at foretage egentlige udgravninger af fund.
I henhold til principperne i ny anlægsbudgettering (Akt 16
af 24. oktober 2006 og Hovednotat for Ny Anlægsbudge-
ttering december 2017) har eksterne rådgivningsteams gen-
nemført ekstern kvalitetssikring af miljøkonsekvensvurde-
ringen. Den overordnede konklusion af kvalitetssikringen er,
at der ikke er fundet vægtige forhold, som forhindrer, at an-
lægsprojektet sendes til godkendelse i det politiske system.
5.2.1 Anlægsøkonomi for projektet
Det samlede anlægsbudget for projektet er beregnet til
1.724,3 mio. kr. (FFL-23, vejindeks 125,86). Den centrale
reserve placeres hos transportministeren, mens Vejdirektora-
tet råder over ankerbudgettet.
Basisoverslag
Ankerbudget
(basisoverslag +
10 %)
Samlet anlægsbudget
(basisoverslag + 15 %)
1.499,4 1.649,3 1.724,3
Tabel 1. Basisoverslag, ankerbudget og samlet anlægsbudget for projektet i mio. kr.
(FFL-23, vejindeks 125,86).
Det samlede anlægsbudget for projektet er beregnet til
1.724,3 mio. kr. (prisniveau 2023, indeks 125,86), hvilket er
175,5 mio. kr. under det beløb, som er afsat til vejprojektet i
Infrastrukturplan 2035.
Projektet vil kunne gennemføres på ca. fem år fra anlægslo-
vens vedtagelse. Her vil der indledningsvist skulle bruges
to år på udbud, geotekniske boringer, detailprojektering, be-
sigtigelse og ekspropriation m.v. Herefter vil anlægsarbejdet
kunne startes op, samtidig med at den videre detailprojekte-
ring fortsættes. Anlægsarbejdet vil kunne færdiggøres inden
for en periode på to til tre år.
Udbygning af Amagermotorvejen forventes at kunne gen-
nemføres efter følgende relative tidsplan i forhold til projek-
tets igangsætning:
2024-2026: Forventet detailprojektering, udbud, forventet
besigtigelse, forberedende arbejder m.v. samt forventet eks-
propriation.
2026-2028: Anlægsarbejder igangsættes, og anlægget ibrug-
tages løbende.
2028-2029: Forventet åbning og færdiggørelse af projektet
Tidsplanen konsolideres endeligt i forbindelse med detail-
projektering af projektet.
År Anlægsbevilling
mio. kr.
2024 28,8
2025 166,3
2026 420,7
2027 530,8
2028 450,4
2029 127,3
Tabel 2. Forventet årsopdelt samlet anlægsbudget for projektet i mio. kr. (FFL-23, vejin-
deks 125,86) baseret på projektets bevilling.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Projektet medfører mindre trængsel og mere pålidelig rejse-
tid, hvilket medfører positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet. Det fører til flere fordele – både ved transport
af varer og bedre adgang til arbejdskraft. En fordel er bl.a.
reducerede rejseomkostninger, når varer eller tjenesteydelser
17
skal transporteres. Fordelene kan øge virksomhedernes pro-
duktivitet, da deres konkurrenceevne forbedres. Mere indi-
rekte effekter vil være positive konsekvenser som følge af et
større arbejdskraftopland, da rejsetiden og omkostningerne
for pendlerne også vil blive reduceret.
Indskrænkning i trafikken på eksisterende veje i anlægspe-
rioden kan medføre midlertidige negative konsekvenser for
erhvervslivet. Anlægsarbejdet tilrettelægges med videst mu-
lig hensyntagen til fremkommeligheden for trafikken.
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget giver mulighed for ekspropriation af både mid-
lertidige arbejdsarealer i anlægsperioden og permenente are-
alerhvervelser til brug for selve anlægsprojektet. Der vil for
de borgere, der berøres af ekspropriation, være midlertidige
administrative konsekvenser. Ejerne af de berørte ejendom-
me vil blive inddraget direkte ved korrespondance med Vej-
direktoratet og ekspropriationskommissionen.
Lovforslaget afskærer adgangen til at påklage kommunalbe-
styrelsens og statslige myndigheders afgørelser vedrørende
anlægsprojektet til anden administrativ myndighed. Kom-
munalbestyrelsens afgørelser kan dog pådrages til transport-
ministeren.
Derudover har lovforslaget ikke administrative konsekven-
ser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
I Danmark reguleres drivhusgasemissioner ikke direkte,
men Danmark har, på baggrund af Parisaftalen i 2020, ved-
taget ved lov om klima, jf. lovbekendtgørelse nr. 2580 af
13. december 2021 om klima (herefter klimaloven). I klima-
loven er der fastsat en målsætning om, at Danmark i 2030
skal have reduceret den nationale udledning af drivhusgas-
ser med 70 procent i forhold til niveauet i 1990 og være
klimaneutralt senest i år 2050. Projektets samlede klimapå-
virkning beregnes i CO₂-ækvivalenter efterfølgende blot be-
nævnt CO₂.
I miljøkonsekvensvurderingen af projektet for udbygning
af Amagermotorvejen er det ikke fastlagt præcist, hvordan
anlægsarbejdet skal udføres. Vejdirektoratet arbejder med
at nedbringe klimaaftrykket fra anlægsarbejdet via krav i
udbud og kontrakter. De konkrete krav til nedbringelse af
klimaaftrykket ved produktion af eksempelvis asfalt og be-
ton vil blive defineret i den efterfølgende udbudsproces.
Udbygning af Amagermotorvejen påvirker luftkvaliteten
omkring motorvejen, og der vil være en klimapåvirkning
som følge af anlægsarbejde og stigende trafik.
I anlægsperioden skal der anvendes råmaterialer f.eks. as-
falt, stål og beton. Fremstillingen af dem medfører udled-
ning af CO2, som bidrager til den globale opvarmning. I
anlægsfasen skal der bruges entreprenørmaskiner, der både
udsender CO2 og luftforurenende stoffer (primært NOX)
og støv. CO2-udledning i anlægsperioden er beregnet til ca.
65.000 ton.
Efter udbygningen vil Amagermotorvejens kapacitet for-
øges, og trafikken på motorvejen forventes at stige med
6.000-8.000 biler pr. hverdagsdøgn. Denne trafikstigning
vurderes i 2040 at medføre en forøgelse i årlig CO2-udled-
ning på ca. 2.200 ton. Stigningen i CO2 -udledningen i 2040
grundet udbygning af Amagermotorvejen vil kun påvirke
Danmarks forpligtelse til reduktion af emissioner af CO2 i
meget begrænset omfang.
Den forøgede trafikmængde forventes dog ikke at medføre
et øget bidrag af eksempelvis kvælstofilter (NOX) og partik-
ler fra bilmotorerne. Dette begrundes i den forventede forde-
ling af biltyper i fremtiden, hvor et stigende antal elbiler
forventeligt vil medføre en mindre klimapåvirkning.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Miljøkonsekvensrapporten omhandler de forventede miljø-
mæssige konsekvenser ved udbygning af E20 Amagermo-
torvejen, jf. lovens § 1.
9.1 Planforhold
Amagermotorvejen er beliggende i både landzone og byzo-
ne.
Projektet vil medføre arealinddragelse i eksisterende kom-
mune- og lokalplanlagte områder, særligt omkring motor-
vejskryds Avedøre (rekreative områder), Kalvebod Fælled
(rekreative områder) og Avedøre Holme (erhvervsområder).
9.1.1 Påvirkning i anlægsperioden
Der vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning af de
udpegede planforhold i anlægsperioden, idet arealudlæg til
arbejdspladser er midlertidige og reetableres efter anlægsar-
bejdet.
Projektet vil kræve inddragelse af primært offentlige arealer
til det bredere motorvejstracé.
Udbygningen sker inden for en allerede eksisterende trans-
portkorridor, hvormed planmyndighederne har kunnet for-
holde sig hertil igennem længere tid.
9.2 Landskab og visuelle forhold
9.2.1 Eksisterende forhold
Amagermotorvejen er beliggende i et komplekst landskab
18
og strækker sig på tværs af én af Fingerplanens grønne kiler,
en transportkorridor og et ydre storbyområde.
9.2.2 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsperioden vil landskab og visuelle forhold blive på-
virket i forbindelse med fældning og rydning af vegetation
og træer, tilpasning og etablering af til- og frakørselsram-
per. Derudover vil der ske etablering af nye fordelingsveje
og udbygning af eksisterende motorvej til otte spor, samt
etablering af støjskærme, bygværker og regnvandsbassiner
m.v.
Påvirkningen vil bestå af rydning, kørsel med entreprenør-
maskiner, brug af kraner ved bygværker, oplag af materiel,
opsætning af vejvisning, belysning, støjafskærmning m.v.
Rydningen af vegetation, levende hegn og beplantningsbæl-
ter langs Amagermotorvejen vil øjeblikkeligt ændre udse-
endet af landskabet og eventuelt åbne op for en visuel
forbindelse mellem vejen og de bagvedliggende landskaber
og beboelseskvarterer. Det vil kunne ændre omgivelsernes
oplevelse af motorvejen, såvel i det visuelle udtryk som i
forhold til støjpåvirkning.
Det vurderes, at der er en lille negativ påvirkning som følge
af anlægsarbejdet.
9.2.3 Påvirkning efter udbygning
Udbygningen af Amagermotorvejen vil have en markant
indvirkning på de rumlige og visuelle forhold for de forskel-
lige landskabskarakterområder langs motorvejen.
Særligt i de grønne områder langs Vestvolden på den nord-
lige side af Amagermotorvejen vil forandringen være tyde-
ligst med en væsentlig negativ påvirkning på landskabets
åbne karakter. Udsynet til åbne arealer vil blive forkortet og
blokeret af støjskærme.
Generelt vil etablering af støjskærme med en højde op til ni
meter medføre en væsentlig negativ påvirkning i forhold til
landskab, synlighed og visuelle forhold. Brug af områderne
bliver ikke direkte negativt påvirket af støjskærmene i for-
hold til at kunne færdes i og anvende områderne. Støjskær-
mene vil reducere støjpåvirkningen af de rekreative arealer
og dermed også bidrage positivt til brugen og oplevelsen af
arealet. Ved etablering af beplantning op mod støjskærmene
bliver støjskærmene forsøgt tilpasset landskabet.
Det vurderes, at bilister ved kørsel på vejanlægget vil opleve
det som en væsentlig negativ påvirkning, at der opsættes
støjskærme i op til ni meters højde. Støjskærme reducerer
den visuelle forbindelse mellem biltrafik og landskab, lige-
som de fratager bilisternes oplevelse af landskaberne langs
motorvejen, hvor kørslen vil foregå i et mere lukket rum.
For trafikanter på motorvejen vil de tre meter høje støjskær-
me på Kalvebodbroerne kun medføre en lille negativ påvirk-
ning, da skærmene vil blive udført i et gennemsigtigt ma-
teriale, og trafikanterne kan fortsat opleve landskabet med
de vide udsigter udover Kalveboderne med Strandengen og
Hvidovre i baggrunden samt Københavns tårne mod nord-
vest og nord.
Indtil klatreplanter og afskærmende beplantning vokser til,
vil de nye støjskærme i større eller mindre omfang være
synlige og kunne virke visuelt forstyrrende.
9.2.4 Afværgeforanstaltninger
Grønne områder og beplantningsbælterne langs motorvejen
og foran de nye støjskærme vil blive reetableret efter afslut-
ningen på anlægsarbejdet. Det skal blandt andet sikres, at
beplantningsbælterne med tiden kan opnå samme bredde
som de oprindelige.
Støjskærme forsøges tilpasset landskabet ved brug af høj
kvalitet i design- og materialevalg, ligesom der er fokus på
at integrere støjskærmene i landskabet ved beplantning med
klatreplanter.
De nye beplantninger er vigtige for den landskabelige ind-
pasning af projektet, både som afskærmende tiltag og for
at binde eksisterende landskabsstrukturer sammen og skabe
en ro, som ligeledes er kendetegnede for den overordnede
landskabskarakter.
Med målrettet bevaring og styrkelse af beplantningsstruktu-
rerne kan udbygningen af Amagermotorvejen ses som et
led i udviklingen af områdets historiske, bynære landskaber,
som samtidigt rummer en transportkorridor.
9.3 Arkæologi og kulturarv
9.3.1 Eksisterende forhold
Langs motorvejsstrækningen er der registreret tre fredede
fortidsminder, herunder Vestvolden. Derudover er der regi-
steret flere ikke-fredede arkæologiske fund fra jern-, sten-
og bronzealderen, der primært er beliggende uden for de
arealer, der forventes berørt af anlægsarbejdet.
Der er registreret tre værdifulde kulturmiljøer og tre fredede
bygninger langs motorvejen. Sidstnævnte er alle beliggende
på Avedøre Flyveplads.
Der er ingen beskyttede jord- eller stendiger eller kirker i
umiddelbar nærhed af Amagermotorvejen.
9.3.2 Påvirkning i anlægsperioden
Arealer, der skal inddrages midlertidigt i anlægsperioden,
er placeret uden for områder med arkæologiske forhold,
kulturmiljøområder, fredede fortidsminder, beskyttede sten-
og jorddiger, samt bevaringsværdige bygninger.
19
9.3.3 Påvirkning efter udbygning
Arealer, der skal inddrages permanent til udbygningen, er
placeret uden for områder med arkæologiske forhold, kul-
turmiljøområder, fredede fortidsminder, beskyttede sten- og
jorddiger samt bevaringsværdige bygninger.
9.4 Fredninger
9.4.1 Eksisterende forhold
Der er tre fredninger omkring Amagermotorvejen, hen-
holdsvis Vestvolden, Kalvebodkilen og Amager Vildtreser-
vat.
9.4.2 Påvirkning efter udbygning
Til gennemførelse af projektet inddrages arealer inden for
fredningerne Vestvolden og Kalvebodkilen. Projektet kan
dog rummes inden for fredningerne, da det er beliggende
inden for den ved fredningerne udlagte transportkorridor,
hvor der kan etableres infrastrukturanlæg.
Ved gennemførelse af projektet inddrages ligeledes arealer
inden for fredningen Amager Vildtreservat. Fredningen har
til formål at beskytte de natur- og kulturhistoriske værdier,
der knytter sig til de lavvandede dele af søterritoriet om-
kring Amager, og at regulere færdsel og jagt for at beskytte
fuglelivet i området. Projektet er ikke i strid med frednin-
gens bestemmelser, og projektet vil derfor kunne gennemfø-
res uden dispensation fra fredningen.
9.5 Mennesker, sundhed og materielle goder
9.5.1 Påvirkning i anlægsperioden
Anlægsarbejdet bliver tilrettelagt, så det forårsager færrest
mulige gener for vejtrafikken, jernbanedriften, og så borgere
og lette trafikanter beskyttes bedst muligt mod støv- og
støjgener.
Som udgangspunkt bliver anlægsarbejdet udført inden for
normal arbejdstid (kl. 7-18) på hverdage, og kun i særlige
tilfælde vil det være nødvendigt at arbejde med udvidet
arbejdstid eller udføre arbejdet som natarbejde.
I anlægsperioden må det forventes, at der kan forekomme
hastighedsnedsættelser på Amagermotorvejen samt kortvari-
ge perioder med omkørsel på de omkringliggende veje og
stier.
Den permanente arealerhvervelse berører alene virksomhe-
der og offentlig ejede arealer. Det estimeres, at tre ejendom-
me kan blive totaleksproprieret, heriblandt en fødevarevirk-
somhed på Avedøre Holme.
9.5.2 Påvirkning efter udbygning
Overordnet vil der være betydelige forretningsmæssige ge-
vinster for erhvervslivet, når Amagermotorvejen bliver ud-
bygget. Bl.a. vil virksomhederne på Avedøre Holme opleve
positiv gavn af to nye tilslutningsanlæg i forbindelse med
udbygningen af Amagermotorvejen.
Med udbygningen får trafikanterne en besparelse i både den
frie rejsetid og forsinkelsestid. Den frie rejsetid er den rejse-
tid trafikanterne ville få, hvis der ikke var trængsel på deres
rute. Forsinkelsestid beregnes som forskellen mellem den
faktiske rejsetid, hvor der tages højde for trængsel, og den
frie rejsetid. Udbygningen vil også medføre en aflastning af
det øvrige vejnet.
Bedre kapacitet på Amagermotorvejen ventes at betyde øget
fremkommelighed i form af mindre tæt trafik og kødan-
nelse. Bedre fremkommelighed betyder relativt større sik-
kerhed for transporttiden. At have en tidsramme man kan
planlægge efter, er godt for både trafikanter og virksomhe-
der. Samtidig anses det som et vigtigt bidrag i forhold til at
gøre virksomhederne til en attraktiv arbejdsplads både for
nuværende og fremtidige medarbejdere.
Udbygningen af Amagermotorvejen vil medføre en betyde-
lig forbedring i støjforholdene ved såvel rekreative områder
som boligområder langs motorvejen, og det vurderes at stø-
judbredelsen vil være markant lavere end i den nuværende
situation.
9.6 Friluftsliv og rekreative forhold
9.6.1 Eksisterende forhold
En række arealer langs Amagermotorvejen er i dag udlagt
som fritidsområder og omfatter en lang række rekreative
brugerfaciliteter, der giver mulighed for naturbaseret fri-
luftsliv.
9.6.2 Påvirkning i anlægsperioden
Udbygningen af Amagermotorvejen medfører både midlerti-
dige og permanente arealinddragelser op til den eksisterende
motorvej. Det vil også omfatte arealer, der i dag er udlagt til
fritidsområder.
Under anlægsarbejdet vil ingen arbejdsveje eller arbejds-
pladser blive anlagt på eller inden for friluftsområder be-
skrevet som henholdsvis fiskeriplads, bål- og teltplads, lejr-
plads, shelter, skytteklubber, kolonihaver, idrætsfaciliteter,
fredskov, stier m.m.
Hvis der opstår behov for midlertidige arbejdsarealer på
eller inden for friluftsområder, vil der blive søgt om nødven-
dige tilladelser hertil.
Enkelte stitunneler vil skulle lukkes kortvarigt, mens de si-
deudvides, ligesom det ikke kan afvises, at rekreative områ-
der vil blive lukket midlertidigt, hvormed færdslen kan blive
påvirket.
20
9.6.3 Påvirkning efter udbygning
Inddragelse af areal til anlæg af vej, regnvandsbassiner samt
de nye støjskærme kan have en betydning for oplevelsen
af områderne i forbindelse med friluftsliv og rekreative akti-
viteter, men som udgangspunkt har det ikke betydning for
mulighederne for at udnytte områderne rekreativt.
9.7 Støj og vibrationer
9.7.1 Eksisterende forhold
Det er opgjort, at i alt 11.575 boliger inden for det fire km
brede støjberegningsområde er ramt af en støjbelastning på
Lden ≥ 58 dB. Ud af de 11.575 støjbelastede boliger er
ca. 850 karakteriseret som stærkt støjbelastede boliger (over
68 dB). Der er relativt langt mellem Amagermotorvejen og
nærmeste boliger, hvorfor størstedelen af de stærkt støjbela-
stede boliger primært er støjpåvirket fra de større kommuna-
le veje som Gl. Køge Landevej og Avedøre Havnevej.
9.7.2 Påvirkning i anlægsperioden
Under gennemførelse af projektet vil der forekomme almin-
delig støjende anlægsarbejder i forbindelse med etablering
af ny ramper, udlægning af asfalt m.v. samt nedramning af
spuns i forbindelse med støttevægge samt nedramning af
fundamentspæle til støjskærme.
Støjende anlægsarbejder er planlagt udført inden for normal
arbejdstid (dagperiode). Støjpåvirkning i dagperioden vurde-
res ubetydelig for almindeligt støjende anlægsarbejde og
som mindre betydende ved særligt støjende arbejde, da der
kortvarigt kan være op til ca. 70 boliger, der støjbelastes
med mere end 70 dB(A).
9.7.3 Påvirkning efter udbygning
Sammenlignes støjudbredelsen som følge af projektet med
0-alternativet ses antallet af støjbelastede boliger at falde
med 3.573 ved gennemførelse af projektet. Det skyldes, at
det som en del af projektet indgår, at der opsættes ca. 12,5
kilometer støjskærme, som vil reducere støjen på trods af
den stigende trafikmængde, der indgår i projektet, som vil
reducere støjen på trods af den stigende trafikmængde.
Udbygningen af Amagermotorvejen vil forbedre støjforhol-
dene i området, og det vurderes, at støjudbredelsen vil være
betydelig lavere end i den nuværende situation. Trods dette
vurderes støjen fra trafikken fortsat at medføre en væsentlig
negativ påvirkning, da der i støjberegningsområdet stadig vil
være omkring 8.000 støjbelastede boliger.
9.7.4 Afværgeforanstaltninger
I områder, hvor etablering af støjafskærmning langs den
udbyggede motorvej ikke vil have en tilstrækkelig effekt
eller vil have uforholdsmæssige store økonomiske omkost-
ninger, etableres en støjisoleringsordning til støjbelastede
boliger. Lydisolering omfatter typisk udskiftning af vinduer
og forbedring af facaden for at reducere det indendørs støj-
niveau. Støjisolering iværksættes for boliger, som har et
højt støjniveau (>63 dB). Se nærmere i punkt 9.14 Støjisole-
ringsordningen.
9.8 Natur og biodiversitet
9.8.1 Eksisterende forhold
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvens-
vurderingen foretaget en række feltundersøgelser i 2022
og 2023 for at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for
beskrivelse af den aktuelle tilstand, og dermed kvalificere
grundlaget for vurderingen af projektets mulige påvirkning
af områdets natur, dyre- og fugleliv. Feltundersøgelserne er
foretaget inden for en undersøgelseskorridor, der er betyde-
lig større end det areal, der skal eksproprieres midlertidigt
og permanent til projektet.
De naturinteresser, der har været i fokus ved feltundersøgel-
serne, er dels natur omfattet af naturbeskyttelseslovens §
3 (beskyttet natur), dels særligt beskyttede arter efter habi-
tatdirektivets bilag IV (beskrives under punkt 9.8.4), dels
fredede, sjældne eller rødlistede arter, dels skovarealer ud-
lagt til fredskov eller kortlagt som særlig værdifulde, samt
Natura 2000-område N143 Vestamager og havet syd for,
hvor rørhøgen har levested.
Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 udgør 24
vandhuller, seks moser, fire enge, 12 strandenge samt fire
overdrev.
Sammenfattende blev der ikke identificeret væsentlige na-
turværdier på de § 3 beskyttede arealer.
Der er besigtiget to vandløbssystemer. Det drejer sig om den
kanaliserede Fæstningskanal og drængrøfterne på Kalvebod
Fælled. Fæstningskanalen krydser under Amagermotorvejen
i en rørlagt underføring.
Der er i alt kortlagt ni særligt værdifulde skovarealer. Flere
af arealerne rummer fredede orkidéer. Desuden forekommer
der dødt ved (træ, der ikke er levende), huller og rådpartier,
som både kan være leve- og rastested for flagermus, svampe
og insekter samt bidrage til at øge biodiversiteten.
Rørhøgen er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-om-
råde N143 Vestamager og havet syd for. Der er kortlagt et
levested for rørhøg syd for Amagermotorvejen på Kalvebod
Fælled ved det grøftebassin, som skal udvides. Der er fore-
taget en Natura 2000-konsekvensvurdering af rørhøg og det
kortlagte levested (rørskov). Se nærmere under punkt 9.8.6
Natura 2000 Væsentligheds- og konsekvensvurdering.
Hovedparten af arealerne langs Amagermotorvejen rummer
bestande af den invasive sildig gyldenris/canadisk gylden-
ris. Desuden er der forekomst af enkelte kæmpe-bjørneklo,
samt spredte forekomster af rynket rose.
21
9.8.2 Påvirkning i anlægsperioden
Ved udbygning af Amagermotorvejen udvides et grøftebas-
sin syd for vejen ind mod Kalvebod Fælled. Arealinddra-
gelsen vil ske i en strandeng omfattet af naturbeskyttelses-
lovens § 3. Arealinddragelsen til grøftebassin vil desuden
påvirke to til tre bestande med priklæbet gøgeurt (fredet
orkidé).
Udbygningen kræver desuden, at der nedlægges to vandhul-
ler, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Der er udpeget økologiske forbindelser for at sikre spred-
ning af planter og dyr mellem naturområder. I anlægsperio-
den vil der ske rydning af træer, beplantning m.v. inden for
de økologiske forbindelser i området ved Gl. Køge Landevej
samt nord for Amagermotorvejen på Amager. Det vurderes,
at fjernelsen af træerne langs med motorvejen vil have en
lille negativ påvirkning på arternes (flagermus) sprednings-
muligheder i området. Flagermus er en bilag IV-art, og på-
virkningen beskrives nærmere under punkt 9.8.4.
Afværgeforanstaltninger er nærmere beskrevet i punkt 9.8.5.
De funktionelle økologiske forbindelser i området ved Fæst-
ningskanalen, Strandengen og Vestre Landkanal samt den
økologiske funktionalitet for området opretholdes i anlægs-
perioden.
9.8.3 Påvirkning efter udbygning
Med den nuværende trafiktæthed danner motorvejen alle-
rede en væsentlig barriere, hvorfor det vurderes, at den
øgede barrierevirkning som følge af projektet ikke ændrer
væsentligt på arternes bevægelighed i området. De allerede
eksisterende faunapassager i form af vandløb og stiunderfø-
ringer bibeholdes. Det er derfor vurderingen, at projektet
hverken medfører en væsentlig miljøpåvirkning i forhold
til økologiske forbindelser på tværs af vejanlægget eller be-
skyttede arter, herunder flagermus.
For så vidt angår trafikdrab af dyr, trafikstøjs indvirken på
dyrenes ophold og ynglemuligheder nær vejen, vil projektet
kun medføre en mindre negativ påvirkning, idet påvirknin-
gen allerede er til stede i dag.
Lys fra biltrafikken vil påvirke dyrelivet ved at tiltrække
nogle arter til vejen, hvorimod andre vil undgå motorve-
jen. Særligt nogle arter af flagermus tiltrækkes af lyset,
ligesom de fouragerer på de insekter, der tiltrækkes af ly-
set, hvormed flagermusene vil være udsat for at blive på-
kørt. Med opsætning af op til ni meter høje støjskærme vil
lyspåvirkningen fra motorvejen opleves anderledes af dyre-
livet. Det vurderes, at der vil være en lille, men ubetydelig
risiko for at påvirke flagermusbestanden ved et øget antal
påkørte flagermus. Påvirkningen af flagermus på populati-
onsniveau vurderes derfor at være ubetydelig. Tilsvarende
betragtninger gør sig gældende for andre dyr.
Flere eksisterende regnvandsbassiner omfattet af naturbe-
skyttelseslovens § 3 udvides for at kunne håndtere den
større mængde vejvand. Idet hele vejafvandingssystemet
moderniseres, og regnvandsbassiner oprenses, vil den stør-
re mængde af vand i bassinerne medfører en lille positiv
påvirkning på naturtilstanden.
9.8.4 Bilag IV-arter
I miljøkonsekvensvurderingen er der screenet for hvilke bi-
lag IV-arter og tilhørende mulige levesteder, der har været
relevante at eftersøge ved feltundersøgelser.
Der er registreret seks arter af flagermus. Det drejer sig
om vandflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmel-
flagermus, troldflagermus samt dværgflagermus.
Alle arter af flagermus er beskyttet af habitatdirektivets bi-
lag IV. Dette betyder, at alle påvirkninger i forhold til fou-
ragering, yngle- og rasteområder samt ledelinjer skal afvær-
ges. Ved gennemførelse af projektet påvirkes flagermusenes
yngle- og rastesteder, fouragering og ledelinjer, hvorfor det-
te afværges som beskrevet i punkt 9.8.5.
Der er fundet en bestand af spidssnudet frø i et vandhul
ved golfbanerne. Vandhullet vil ikke blive nedlagt eller indi-
rekte påvirket ved projektet, hvorfor der ikke er indarbejdet
afværgetiltag for denne.
Der er eftersøgt for stor vandsalamander, grønbroget tudse,
strandtudse, skæv vindelsnegl, markfirben samt grøn mo-
saikguldsmed, men de er ikke fundet i området ved feltun-
dersøgelserne.
9.8.5 Afværgeforanstaltninger
Projektet påvirker yngle- og rasteområder for flagermus
flere steder, idet der skal ske rydning af flagermusegnede
træer. Dette afværges ved, at der for hvert flagermusegnet
træ vil ske veteranisering i forholdet 1:2 og opsætning af
flagermuskasser i forholdet 1:2. Uden for anlægsområdet vil
flagermusegnede træer blive fredet i forholdet 1:1.
Projektet påvirker også ledelinjer for flagermus, idet der
ryddes beplantning, der i dag fungerer som ledelinje og
fouragering for flagermus. Det afværges ved at etablere be-
plantning på de nye støjskærme, som vil blive etableret på
samme placering som den ryddede beplantning. Beplantnin-
gen på støjskærme og levende hegn vil fungere som ledelin-
je, og det vil fortsat være muligt for flagermus at fouragere.
Ved inddragelse af § 3-beskyttet strandeng ved Kalvebod
Fælled vil der som afværgeforanstaltning blive etableret
naturpleje for rørhøgens levested over en periode på fem
år, hvor eksisterende vedplanter og opvækst af vedplanter
fjernes.
I området ved Kalvebod Fælled, hvor den fredede orkidé
priklæbet gøgeurt er registreret, vil der forud for anlægs-
22
arbejdet ske opgravning af priklæbet gøgeurt på grøftebas-
sinnets brink. Disse flyttes og genplantes på lignende grøf-
tekant ca. 400 meter mod sydvest. De flyttede orkidéers
vækst vil blive overvåget fremadrettet i en periode på fem år
for at sikre, at flytningen har være succesfuld. Flytning og
genplantning kræver dispensation fra artsfredningsbekendt-
gørelsen.
Projektet indebærer nedlæggelse af to vandhuller. De to
vandhuller er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og
erstattes i forholdet 1:2. Der er ikke registreret bilag IV-arter
i hverken disse eller andre vandhuller, som påvirkes af pro-
jektet.
9.8.6 Natura 2000 væsentligheds- og konsekvensvurdering
Over Kalvebodbroerne og Skrædderholmen samt videre på
Amager langs Kalvebod Fælled berører projektet Natura
2000-området N143 Vestamager og havet syd for. Derfor
er der udarbejdet en væsentlighedsvurdering i forhold til
Natura 2000-området, N143 Vestamager og havet syd for.
For fugle er Natura 2000-området, N142 Saltholm og omlig-
gende hav desuden inddraget i Natura 2000-væsentligheds-
vurderingen, da bestande her kan anvende området langs
Amagermotorvejen til fouragering og under træk. Fuglenes
anvendelse af området er kortlagt, beskrevet og vurderet.
Væsentlighedsvurderingen indeholder vurderinger af de mu-
lige påvirkninger, som projektet for udbygning af Amager-
motorvejen vil kunne have på udpegningsgrundlaget for Na-
tura 2000-området. Der vil ske en arealinddragelse i Natura
2000-området N143 Vestamager og havet syd for til udbyg-
ning af motorvejen (ca. 3.600 m2), til udvidelse af grøfte-
bassinet (ca. 1.275 m2) samt til midlertidige arbejdsarealer
(ca. 2.000 m2).
Etablering af støjskærme på Kalvebodbroerne kan i princip-
pet udgøre en større barriere for fugle på udpegningsgrund-
laget, der flyver syd-nord på tværs af broerne. Ændringen
i broernes tværprofil vurderes dog at udgøre en minimal
ændring for passageforholdene for fugle i forhold til de
eksisterende forhold. Der vil fortsat være uforandret og god
plads under broerne, så fugle, der opholder sig på vandet
i området, kan flyve under broerne, hvorfor der vurderes ik-
ke at være en væsentlig påvirkning på fugle på udpegnings-
grundlaget for N143.
På det areal, der inddrages til udvidelse af grøftebassinet,
er kortlagt et levested for rørhøgen, som er på udpegnings-
grundlaget for N143. På baggrund af Natura 2000-væsent-
lighedsvurderingen vurderes der at være en mulig konse-
kvens for rørhøgen og dens levested ved arealinddragelsen,
hvorfor der er udarbejdet en konsekvensvurdering deraf.
Konsekvensvurderingen konkluderer, at udvidelsen af grøf-
tebassinet ikke vil påvirke rørhøgens mulige anvendelse
af levestedet, men at rørhøgens anvendelse af levestedet i
anlægsperioden potentielt kan blive påvirket. Udvidelse af
grøftebassinet vil foregå uden for røghøgens yngleperiode
(1. april til 1. august).
Allerede i dag er der en markant støjpåvirkning af omgivel-
serne (>75 dB) langs Amagermotorvejen, også i de kortlagte
levesteder for rørhøg. Da projektet kun medfører en meget
begrænset ændring i støjpåvirkningen, vurderes dette ikke
at medføre en væsentlig påvirkning af rørhøg hverken i
det kortlagte levested på Kalvebod Fælled eller i Kalvebo-
derne. Denne vurdering underbygges af observationer af et
ynglende rørhøgepar i et regnvandsbassin tæt på Fynske
Motorvej.
Samlet set vurderes projektet ikke at påvirke bevaringsmål-
sætningerne for Natura 2000-område N143 Vestamager og
havet syd for, og Natura 2000-områdets integritet oprethol-
des.
Der henvises endvidere til den samlede væsentligheds- og
konsekvensvurdering, som kan findes på Vejdirektoratets
hjemmeside.
9.9 Grundvand og hydrologi
9.9.1 Eksisterende forhold
Områdets jordlag spiller en vigtig rolle i vurderingen af den
naturlige beskyttelse af grundvandsmagasinet, da det kan
have en reducerende virkning overfor nedsivende nitrathol-
digt vand og andre forurenende stoffer. Overordnet består
den geologiske lagfølge under Amagermotorvejen af kvar-
tære aflejringer af lag af moræneler af varierende tykkelse.
Vejanlægget ligger flere steder lavt i forhold til både det om-
givne terræn og til havniveauet. Det naturlige grundvands-
spejl står tæt på terræn, hvilket kan påvirke mulighederne
for vejafvanding og medføre behov for midlertidig grund-
vandssænkning i anlægsperioden.
Indvindingen af drikkevand i området foregår fra kal-
ken. Over kalken findes dæklag af moræneler og indslag af
sand af varierende tykkelse. Det primære magasin (kalken)
er overlejret af lag af moræneler af varierende tykkelse. Dæ-
klag af moræneler giver generelt en god beskyttelse mod
nedsivning af miljøfremmede stoffer i det primære magasin.
Der pågår allerede i dag en permanent dræning i området,
da det eksisterende vejanlæg flere steder ligger under det
naturlige grundvandsspejl.
Amagermotorvejen ligger uden for områder med særlige
drikkevandsinteresser. Dele af motorvejen går gennem et
område med drikkevandsinteresser og et lille område define-
ret som nitratfølsomt indvindingsområde. Der foregår ikke
drikkevandsindvinding til almene vandforsyninger tæt på
Amagermotorvejen.
9.9.2 Påvirkning i anlægsperioden
23
Der vil blive udført geotekniske og hydrologiske forun-
dersøgelser de steder, hvor der skal udføres midlertidig
grundvandssænkning for at vurdere de konkrete behov for
foranstaltninger for grundvand. De midlertidige grundvands-
sænkninger vil blive udført således, at de ikke medfører en
uacceptabel påvirkning af naturområder, grundvandsressour-
cen, jord- og grundvandsforureninger eller ringe funderede
ejendomme.
Ud over den midlertidige grundvandssænkning ved bygvær-
kerne vil der være behov for bortpumpning af overfladevand
ved udgravning til fordelingsveje og ramper. Ved pumpning
nær forureningskortlagte grunde med mobile forurenings-
komponenter, vil der være behov for vandprøvetagning eller
rensning af vandet, inden udledning eller tilslutning til klo-
ak.
Projektets midlertidige grundvandssænkninger vurderes ikke
at hindre senere målopfyldelse eller forringe den nuværende
kvalitet eller kvantitet i områdets målsatte vandforekomster.
9.9.3 Påvirkning efter udbygning
Hvor motorvejen udbygges og ved etablering af fordelings-
veje, vil der blive lagt dræn under vejkassen i samme niveau
som de eksisterende dræn. På langt størstedelen af stræk-
ningen vil drænene blive lagt i moræneler. Området har væ-
ret massivt drænet siden 1970’erne, og den samlede øgede
drænmængde vurderes derfor at være ubetydelig. Den øgede
befæstelse vurderes ikke at påvirke grundvandsdannelsen
betydeligt, da området allerede er drænet.
Nyetablerede dræn under motorvejen på Amager påvirker
ikke våd natur eller arter og naturtyper på udpegningsgrund-
laget for Natura 2000-område N143 Vestamager og havet
syd for.
Projektets nyetablerede dræn og øgede drænmængde vurde-
res ikke at hindre senere målopfyldelse eller forringe den
nuværende kvalitet eller kvantitet i områdets målsatte vand-
forekomster.
9.10 Overfladevand
9.10.1 Eksisterende forhold
Amagermotorvejen afvander i dag til henholdsvis Fæst-
ningskanalen, Sorterenden/Kalveboderne og Birkedam. Af
disse er Birkedammen og Sorterenden/Kalveboderne mål-
satte, jf. vandområdeplan 2021-2027. Birkedammen udpum-
per til Sdr. Pumpekanal, der har udløb i Klydesø, der er
målsat. Endvidere udmunder Fæstningskanalen i Holmesø,
der er målsat, og har slutrecipient i Køge Bugt, der ligeledes
er målsat.
9.10.2 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsperioden berøres Fæstningskanalens nedre løb ved
anlæg af et nyt udløbsbygværk. Påvirkningen er kortvarig
og lokal og kan gennemføres med almindelige forholdsreg-
ler, hvorved udskridning af jord i Fæstningskanalen und-
gås. Der er ingen øvrige fysiske påvirkninger af overflade-
vandsforekomster.
Der vil ikke ske udledning af miljøfarlige forurenede stoffer
i anlægsfasen.
Det vurderes dermed, at anlægsarbejderne ikke vil medføre
risiko for, at den aktuelle tilstand i disse områder bliver for-
ringet, ligesom der ikke vil være risiko for at deres fastlagte
miljømål hindres.
9.10.3 Påvirkning efter udbygning
Udbygningen af Amagermotorvejen med fordelingsveje og
ekstra spor giver et øget befæstet areal, og et behov for
anlæg og udvidelse af eksisterende regnvandsbassiner, pum-
pestationer og ledningsanlæg. De nye og udvidede regn-
vandsbassiner gør det muligt at fastholde en uændret udled-
ningsmængde (liter per sekund) til de recipienter, der modta-
ger renset vejvand fra regnvandsbassinerne.
Efter udbygningen vil den primære udledning af vejvand
ske til de ikke-målsatte vandforekomster Fæstningskanalen,
Østre Landkanal og Nordre Landkanal. Disse vil dog efter-
følgende (sekundært) aflede til de målsatte vandområder
Nordlige Øresund/Sorterenden/Kalveboderne (afledning fra
Østre Landkanal og Nordre Landkanal) og Holmesø videre
til Køge Bugt (afledning fra Fæstningskanalen).
Som led i miljøvurderingen er det fastslået, at koncentrati-
onen af kobber, zink og benz(a)pyren i vejvand på bereg-
ningsniveau ligger over de generelle miljøkvalitetskriterier
for de pågældende stoffer. Dette er et iboende faktum ved
alle regnvandsbetingede udløb og kan med de nuværende
teknologiske muligheder ikke elimineres fuldstændigt. Det
medfører, at der kan ske overskridelse af de generelle mil-
jøkvalitetskriterier for de pågældende stoffer i selve udled-
ningspunktet til de ikke-målsatte vandforekomster. Selvom
de pågældende stoffer skulle overskride de generelle miljø-
kvalitetskriterier i selve udledningspunktet, vil den umiddel-
bare fortynding i de ikke-målsatte vandforekomster medfø-
re, at koncentrationen af de pågældende stoffer ved efterføl-
gende afledning til sekundære målsatte vandforekomster, vil
være inden for de gældende miljøkvalitetskriterier for de
målsatte vandforekomster.
Dette underbygges af, at de beregnede maksimalkoncentrati-
oner (worst case situation), som udledning af renset vejvand
bidrager med til de målsatte vandforekomster, er væsentligt
lavere end de gældende miljøkvalitetskriterier ved udlednin-
gen til de målsatte vandområder.
Det vurderes samlet set, at projektet ikke vil indebære risiko
for, at den aktuelle tilstand i de berørte målsatte vandfore-
komster, herunder også slutrecipienter, vil blive forringet, og
at der ikke vil være forhold, der vil hindre målopfyldelse.
24
9.11 Jord og forurenet jord
9.11.1 Eksisterende forhold
Anlægsarbejdet for Amagermotorvejen forudsætter, at stør-
re mængder jord skal håndteres og transporteres. Projektet
omfatter arealer, hvor jorden kan være forurenet og kortlagt
efter jordforureningsloven. Jordforurening på vidensniveau
1 (V1) er formodet jordforurening, mens jordforurening
på vidensniveau 2 (V2) er dokumenteret jordforurening,
derudover er områdeklassificeret jord (al jord inden for
byzone) diffus forurenet. Jord inden for vejareal, herunder
rabatjord, betragtes ifølge jordflytningsbekendtgørelsen som
lettere forurenet, da jorden kan indeholde forhøjede koncen-
trationer af tjærestoffer, tungmetaller eller tung olie. Ved si-
deudvidelse og opgravning af jord langs Amagermotorvejen
vil rabatjorden derfor skulle håndteres som lettere forurenet
jord.
Når projektet er detailprojekteret, skal der udarbejdes en
jordhåndteringsplan.
Der er foretaget en systematisk gennemgang og flyfotokort-
lægning for at lokalisere fokusområder i undersøgelsesområ-
det i forhold til potentiel forurening og potentiel blødbund.
Kortlægningen viser, at der langs motorvejen øst for Aved-
øre Havnevej og næsten ud til Sorterenden er kortlagt et
stort areal, benævnt med lokalitets nr. 167-04019, hvor der
tidligere har været losseplads, og hvor der er påvist forure-
ning kortlagt på vidensniveau 2.
9.11.2 Påvirkning i anlægsperioden
Håndtering og mellemdeponering af forurenet jord i anlægs-
perioden skal ske med fokus på at minimere og så vidt
muligt undgå påvirkning af det omgivne miljø, herunder
grundvand, overfladevand og følsom natur. Mange af de
forholdsregler og afværgetiltag, der skal gennemføres i den
forbindelse, er reguleret af love og bekendtgørelser, hvor
der kan blive stillet individuelle krav om afværgetiltag i
forbindelse med tilladelser og dispensationer.
Der søges anvendt så meget projektjord som muligt i forbin-
delse med anlægsarbejdet.
Som udgangspunkt forventes det, at den jord, som opgraves
uden for kortlagte arealer, vil være ren eller kun lettere
forurenet og på denne baggrund egnet til genindbygning i
tilslutningsanlæg m.v.
9.11.3 Påvirkning efter udbygning
Langs den udbyggede motorvej vil jorden med tiden blive
diffust forurenet med tungmetaller, olieprodukter og tjære-
stoffer fra trafikken. Forureningen vil typisk blive opkon-
centreret i de øverste 10-30 cm rabatjord, hvor forurenings-
koncentrationerne vil aftage ned gennem jordprofilet.
Det kan forventes, at der med tiden vil ophobes slam for-
urenet med de ovennævnte forureningskomponenter i regn-
vandsbassinerne.
Håndtering af rabatjord og slam fra regnvandsbassiner vil
kun blive relevant i forbindelse med drift, fremtidige an-
lægsarbejder langs motorvejen eller oprensninger af regn-
vandsbassinerne.
9.12 Råstoffer og affald
Udvinding af råstoffer i Brøndby, Hvidovre, Købehavn og
Tårnby Kommuner er omfattet af Råstofplan 2016/2020 for
Region Hovedstaden. Ingen af Region Hovedstadens udlag-
te grave- og interesseområder ligger i nærheden af Amager-
motorvejen.
I nærheden af Amagermotorvejen findes flere virksomheder,
der håndterer råstoffer og forurenet jord.
9.12.1 Påvirkning i anlægsperioden
Behovet for råstoffer til udbygning af Amagermotorvejen
vurderes at være af en sådan størrelse, at det kun vil medføre
en ubetydelig negativ påvirkning på forsyningssituationen i
Region Hovedstaden og Region Sjælland.
I anlægsperioden vil der blive brug for råstoffer og materia-
ler i form af især grus, asfalt, beton, stålspuns og armerings-
jern. Det vurderes, at der er en lille negativ påvirkning i
forhold til håndtering og transport af materialer og affald,
som via maskiner og lastbiler forårsager emissioner og støj
m.m. Der er tale om mange lastbilture, men de er fordelt
ud over en årrække på en af Danmarks i forvejen mest
trafikerede motorvejsstrækninger.
9.12.2 Påvirkning efter udbygning
Ved almindelig drift- og vedligeholdelse af motorvejen skal
der anvendes materialer og råstoffer som asfalt og stabil-
grus. Det vurderes, at materiale- og ressourceforbruget i
driftsfasen vil have en ubetydelig negativ påvirkning på mil-
jøet.
I forbindelse med almindelig drift- og vedligeholdelse af
vejen, skabes der affald. Det vurderes, at bortskaffelsen af
affaldet vil have en ubetydelig negativ påvirkning af miljøet,
når håndtering og bortskaffelse af affaldet sker i henhold til
de gældende regulativer og vejledninger på området.
9.13 Arealindgreb og ledninger
9.13.1 Påvirkning af arealer
Det forventes, at der skal erhverves ca. 142.000 m2 til selve
vejanlægget og ca. 108.000 m2 til midlertidige arbejdsarea-
ler. Omkring 30 ejendomme forventes berørt af ekspropria-
tion i forskelligt omfang. Den permanente arealerhvervelse
25
berører udelukkende virksomheder og offentlig ejede area-
ler. Det estimeres, at tre ejendomme kan blive totalekspro-
prieret.
9.13.2 Påvirkning af ledninger
Amagermotorvejen ligger i transportkorridoren, og har der-
for følgeskab af bl.a. store el- og gastransmissionslednin-
ger. I de fleste tilfælde har det været muligt at udforme og
placere regnvandsbassiner og ramper, så berøring af disse
ledninger undgås, men det forventes nødvendigt at omlægge
flere store el-transmissionskabler vest for Gl. Køge Lande-
vej. Flytning og sikring af ledninger vil ske efter dialog og
aftale med ledningsejerne.
Desuden er der mange mindre ledninger, rør og fibre, som
vil blive kortlagt og håndteret i forbindelse med detailpro-
jekteringen.
9.14 Støjisoleringsordningen
Hvor etablering af støjafskærmning ikke vurderes at få til-
strækkelig virkning, eller af anden årsag ikke er en hen-
sigtsmæssig løsning, er støjisolering af boliger et alternativ
eller supplement. For anlægsprojektet i lovforslagets § 1,
etableres derfor en ordning om tilskud til facadeisolering af
særligt støjramte helårsboliger.
Vejdirektoratet administrerer ordningen og udpeger de boli-
ger, der omfattes af denne på baggrund af et særskilt admi-
nistrationsgrundlag. Støjisolering af boliger omfatter typisk
forbedring eller udskiftning af vinduer med henblik på at
dæmpe det indendørs støjniveau fra vejanlægget. Udpegnin-
gen sker ud fra facadestøjberegninger på baggrund af for-
holdene 12 måneder efter, at det pågældende vejanlæg er
taget i brug. Anlægget betragtes som taget i brug, når det
udbyggede vejanlæg er åbnet for trafik i alle spor.
Ordningen ophører 60 måneder efter det udbyggede vejan-
læg er taget i brug.
10. Forholdet til EU-retten
Det vurderes samlet set, at anlægsprojektet nævnt i § 1 kan
gennemføres inden for EU-rettens rammer.
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolspr-
øvelse i Konvention om adgang til oplysninger, offentlig
deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage eller
domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen).
De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder
kravene i VVM-direktivet som ændret ved Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2011/92/EU, for så vidt angår offentlig
deltagelse og adgang til domstolsprøvelse.
Der er derudover i forbindelse med miljøkonsekvensvurde-
ringen udført de nødvendige vurderinger af anlægsprojek-
tets påvirkninger af Natura 2000-områder i overensstem-
melse med Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (ha-
bitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
10.1 VVM-direktivet
VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som
ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), inde-
holder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offent-
lige projekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning
på miljøet.
VVM-direktivet er implementeret i vejlovens kapitel 2 a,
og regler udstedt i medfør heraf, for så vidt angår statslige
vejanlæg og dertil knyttede projekter.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, kræver Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens bilag
1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår
tilladelse ved anlægslov.
Folketingets vedtagelse af en anlægslov vil udgøre tilladel-
sen til anlægsprojektet i overensstemmelse med tilladelses-
kravet i VVM-direktivets artikel 2, stk. 1
Anlægsprojektets indvirkning på miljøet er beskrevet og
vurderet i miljøkonsekvensrapporten herunder vurdering af
anlægsprojektets indvirkning på Natura 2000-områder. Mil-
jøkonsekvensrapporten er udarbejdet i overensstemmelse
med kravene i vejlovens kapitel 2 a. De gennemførte miljø-
undersøgelser og høring opfylder kravene i vejlovens kapitel
2 a, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage
eller domstolsprøvelse. Lovforslagets punkt 9 indeholder en
sammenfatning af de vurderede påvirkninger af miljøet. An-
lægsprojektet er således miljøkonsekvensvurderet og forbe-
redt til at kunne vedtages af Folketinget i enkeltheder ved
lov.
Med Folketingets vedtagelse af et anlægsprojekt i enkelt-
heder bemyndiges transportministeren til at gennemføre an-
lægsprojektet i overensstemmelse med lovforslag, projekt-
beskrivelse og miljøvurderinger. Herefter kan anlægsprojek-
tet gennemføres på grundlag af loven og inden for rammer-
ne af de udførte vurderinger af projektets indvirkning på
miljøet. Eventuelle ændringer eller udvidelser af anlægspro-
jektet og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlov-
ens bilag 2, vil være omfattet af den administrative procedu-
re i vejlovens kapitel 2 a.
10.2 Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet
I medfør af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet,
26
er der i Danmark udpeget en række særlige beskyttelsesom-
råder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der
i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres
en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det. Jf. artikel 6, stk. 1, foretages en væsentlighedsvurdering
med det formål at vurdere, om projektet kan påvirke et
Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt, og
dermed om en konsekvensvurdering skal udarbejdes.
Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan udelukkes,
at et projekt kan påvirke et Natura 2000-områdes bevarings-
målsætning væsentligt, skal der herefter udarbejdes en kon-
sekvensvurdering. Konsekvensvurderingen skal forholde sig
konkret til, om projektet skader det konkrete udpegnings-
grundlag for det berørte Natura 2000-område. Hvis konse-
kvensvurderingen viser, at projektet væsentligt skader et
Natura 2000-område (udpegningsgrundlaget), kan projektet
ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets ar-
tikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-om-
rådet er opfyldt.
Da vedtagelsen af lovforslaget udgør godkendelsen af pro-
jektet i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og de
nødvendige undersøgelser af projektets virkninger på Natura
2000-området skal derfor være gennemført inden lovforsla-
gets vedtagelse, evt. i tilknytning til miljøkonsekvensvurde-
ringerne.
Som anført i punkt 9 er det i forbindelse med miljøkonse-
kvensvurderingen af projektet i lovforslagets § 1 konstate-
ret, at der kunne være en mulig konsekvens for en art på
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området N143 Vest-
amager og havet syd for (rørhøg) og dens levested, hvorfor
der er udarbejdet en konsekvensvurdering. Konsekvensvur-
deringen konkluderer, at der ikke vil være en påvirkning af
rørhøgen i forbindelse med det pågældende projekt.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser
om beskyttelse af visse dyre- og plantearter, som er optaget
på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træf-
fe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de
dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a), med forbud
mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse
eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvaren-
de forpligtelse gælder efter artikel 13, for så vidt angår
de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b), og en
tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttel-
sesdirektivets artikel 5 og 9, for så vidt angår fugle, som i
vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Det følger af habitatdirektivets artikel 16, at hvis der ikke
findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelse ikke hin-
drer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringssta-
tus i dens naturlige udbredelsesområde, kan bestemmelserne
i artikel 12 og 13 fraviges af hensyn til andre bydende nød-
vendige hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og fug-
lebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført i dansk ret
ved en række bestemmelser, herunder det generelle forbud
i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvaltnings-
lovens § 6 a og § 7, samt artsfredningsbekendtgørelsen. Ved
dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den nævnte lov-
givning.
Der er i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingerne
konstateret påvirkning af en række bilag IV-arter, hvorfor
der er fastsat afværgeforanstaltninger herfor, som er nærme-
re beskrevet i de bagvedliggende miljøvurderinger. Anlægs-
myndigheden udfører afværgeforanstaltninger i henhold til
de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger ved gennemfø-
relsen af anlægsprojekterne.
Det er for alle bilag IV-arterne i undersøgelseskorridoren
for projektet vurderet, at den økologiske funktionalitet er
opretholdt i driftsfasen.
10.3 Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolspr-
øvelse i Konvention om adgang til oplysninger, offentlig
deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage
eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventio-
nen). EU er kontraherende part under Århus-konventionen,
og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf.
herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF
af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i
forbindelse med udarbejdelse af visse planer og program-
mer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337 /EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direk-
tiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret forebyg-
gelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere I PPC-di-
rektiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part
under konventionen inden for rammerne af dens nationale
lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offentlig-
hed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved en
domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og
upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle
lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse,
der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel
6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i over-
ensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i over-
ensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed
vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af kon-
ventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at
fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav
efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig in-
teresse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til mil-
27
jøvurdering af konkrete projekter (VVM) er gennemført i
EU-retten i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at med-
lemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i
national ret, skal have adgang til administrative eller retslige
procedurer for at anfægte private personers og offentlige
myndigheders handlinger eller undladelser, der er i strid
med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet. Denne
forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte EU-regler,
anses i relation til nærværende lovforslag også for at være
opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at anlægge et
civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer
omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkelige og
effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige rets-
midler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige og
retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til
kravene i Århus-konventionen og VVM-direktivet m.v. Ef-
ter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter
dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer
omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således
bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med
EU-retten for de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens
dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11. Kommissionen
mod Storbritannien vil retten ved søgsmål om forhold ved-
rørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle
påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt
høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige
retsinstanser.
10.4 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstater-
ne skal forebygge forringelse af tilstanden for alle målsat-
te overfladevandområder og grundvandsforekomster og be-
skytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og
grundvandsforekomster med henblik på at opnå god økolo-
gisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og
god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekom-
ster senest 2015. Denne frist kan under visse betingelser for-
længes for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis
2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af
vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i Weser-dommen (C-461/13) fastslået, at
der foreligger en forringelse af den økologiske tilstand af et
overfladevandområde, hvis et eller flere kvalitetselementer
(f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) falder en klasse -
f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom det ikke betyder,
at hele vandområdet falder en klasse. Hvis vandområdet
allerede befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand), vil
enhver yderligere forringelse af dette vandområde udgøre en
forringelse i direktivets forstand.
EU-Domstolen har i Association France Nature Environne-
ment-dommen (C-525/20) endvidere fastslået, at også en
midlertidig kortsigtet forringelse uden langsigtede konse-
kvenser kan udgøre en forringelse i vandrammedirektivets
forstand.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12.
december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forure-
ning og forringelse (herefter grundvandsdirektivet) fastsæt-
ter nærmere bestemmelser med henblik på at opfylde vand-
rammedirektivets artikel 17 om strategier til forebyggelse
og kontrol med forurening af grundvandet. Grundvandsdi-
rektivet supplerer således vandrammedirektivet med mere
specifikke kriterier for vurdering af grundvandets kemiske
tilstand.
EU-Domstolen har i dommen Land Nordrhein-Westfalen
(C-535/18) fastslået, at principperne i afgørelsen C-461/13
om forringelse af tilstanden for overfladevandområder også
gælder for grundvandsforekomster.
Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller mid-
lertidig forringelse af tilstanden i målsatte vandforekomster
eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomster-
ne i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder
og grundvandsforekomster.
Direktivet er bl.a. implementeret i dansk ret ved lov om
vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. janu-
ar 2017, med tilhørende bekendtgørelser. Bindende vand-
planlægning for vandrammedirektivets tredje planperiode
2021-2027 anden planperiode 2015-21 er fastsat efter lov
om vandplanlægning i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, bekendt-
gørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets
og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af
internationale naturbeskyttelsesområder og bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at der ikke
umiddelbart synes at være nogle væsentlige konflikter ved-
rørende vandløb omfattet af vandplanlægningen på stræk-
ningerne. Dette afklares og håndteres i nødvendigt omfang
endeligt ved detailprojekteringen. Det sikres, at anlægspro-
jektet ikke vil medføre varig eller midlertidig forringelse af
tilstanden i målsatte vandforekomster eller hindre opfyldel-
sen af de fastsatte mål for forekomsten i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster.
Dele af anlægsprojektet går igennem områder med særlige
drikkevandsinteresser. I forbindelse med detailprojekterin-
gen vil der blive udført supplerende undersøgelser med hen-
blik på at dokumentere, at eventuel grundvandssænkning i
forbindelse med etablering af projektet ikke påvirker drikke-
vandsindvindingen eller de berørte grundvandsforekomsters
tilstand.
10.5 Havstrategidirektivet
28
I henhold til havstrategidirektivet (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggel-
se af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foran-
staltninger - EU-tidende 2008 nr. L 164), er Danmark for-
pligtet til at opnå eller opretholde god miljøtilstand i danske
havområder.
Direktivet er implementeret ved lov om havstrategi, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1161 af 25. november 2019 (herefter
havstrategiloven). Havstrategiloven omfatter alle danske far-
vande herunder havbund og undergrund på søterritoriet og
i de eksklusive økonomiske zoner. Havstrategiloven finder
imidlertid ikke anvendelse på indre og ydre territoriale far-
vande, der strækker sig ud til én sømil uden for basislinjen, i
det omfang disse farvande er omfattet af vandplanlægningen
efter lov om vandplanlægning og/eller indsatser, der indgår
i en vedtaget Natura 2000-plan efter lovbekendtgørelse nr.
119 af 26. januar 2017 om miljømål m.v. for internationale
naturbeskyttelsesområder.
Som led i implementeringen af havstrategidirektivet gen-
nemfører regeringen havstrategier over seksårige cyklus-
ser. Havstrategierne indeholder en vurdering af tilstanden
i havet og de kumulative effekter fra presfaktorer på havmil-
jøet. Med havstrategierne fastsættes desuden miljømål samt
overvågnings- og indsatsprogrammer.
Det følger af § 18 i havstrategiloven, at statslige, regionale
og kommunale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i
medfør af lovgivningen er bundet af de miljømål og indsats-
programmer, der er fastsat i havstrategierne.
Det er i miljøkonsekvensvurderingen af anlægsprojektet
nævnt i § 1 fundet, at der ikke vil være en væsentlig påvirk-
ning af de direkte recipienter. Deraf følger, at der heller ikke
vil være påvirkning af det marine økosystem.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. december
2023 til den 15. januar 2024 (31 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Hvidovre Kom-
mune, Brøndby Kommune, Kommunerne Landsforening
(KL), Danske Regioner, Region Hovedstaden, Rigspoliti-
et, Vestegnens Politi, Hovedstadens Beredskab, Beredskab
Øst, DSB, Trafikselskaber i Danmark, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bygge-
ri, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Metal,
Dansk Transport og Logistik (DTL), DI Transport, Fagligt
Fælles Forbund – 3F, FOA, Håndværksrådet, ITD, Landsor-
ganisationen i Danmark (LO), Danske Advokater, Camping-
branchen, Cyklistforbundet, Danmarks Frie Autocampere,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Camping Union,
Dansk Handicap Forbund, Dansk Ledningsejerforum, Dansk
Ornitologisk Forening, Dansk Vandrelaug, Dansk Vejfor-
ening, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Dan-
ske Motorcyklister, Det Centrale Handicapråd, Det Økolo-
giske Råd, Energinet, FDM, Forbrugerrådet, Friluftsrådet,
Kommissarius, Livet med Handicap (LEV), NOAH, Parcel-
husejernes Landsforening, Rigsrevision, Rådet for Bæredyg-
tig Trafik og Rådet for Sikker Trafik.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre ud-
gifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Projektet finansieres via finansloven
af Transportministeriet.
Anlægsudgifterne (samlet anlægs-
budget i mia. kr. 2023-prisniveau,
FL-23 125,86) anslås til 1.724,3
mio. kr. i 2024-2028.
Udgifter for Vejdirektoratet til drift
og vedligehold af de udbyggede
statsveje.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Begrænset meradministration i an-
lægsperioden for henholdsvis Trans-
portministeriet og Vejdirektoratet.
De berørte kommuner vil i relation
til projektet skulle behandle diverse
ansøgninger og anmeldelser.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Projektet medfører mindre træng-
sel og mere pålidelig rejsetid,
Der vil under anlægsarbejdet være
trafikale gener, men arbejderne bli-
29
hvilket medfører positive økono-
miske konsekvenser for erhvervs-
livet.
Det fører til flere fordele – både
ved transport af varer og bedre
adgang til arbejdskraft.
Fordelene kan øge virksomheder-
nes produktivitet, da deres kon-
kurrenceevne forbedres.
ver tilrettelagt, så de forårsager fær-
rest mulige gener for vejtrafikken.
Under anlægsarbejdet må det påreg-
nes, at der kan forekomme hastig-
hedsnedsættelser på Amagermotor-
vejen, og i meget begrænset omfang
vil det også være nødvendigt med
reduktion i antallet af kørespor.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Mindre konsekvenser i forbindelse
med ekspropriationer.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Mindre konsekvenser i forbindelse
med ekspropriationer.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Der forventes en mindre stigning i
trafikken som følge af projektet. Det
vil betyde en stigning i CO2-udslip-
pet fra trafikken.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Færre støjbelastede boliger ved
etablering af den planlagte støjaf-
skærmning.
Inddragelse af beskyttet natur og re-
kreative områder i anlægsperioden,
samt forstyrrelse af befolkning ved
jordkørsel, ramning af spunsvægge
og andet anlægsarbejde.
Forholdet til EU-retten Projektet er omfattet af reglerne om vurdering af indvirkningerne på
miljøet og om inddragelse af offentligheden, der følger af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011
om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet (VVM-direktivet) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv
2011/92/EU. Det er vurderet, at projektet gennemføres inden for ram-
merne af VVM-direktivet. På baggrund af miljøkonsekvensvurderin-
gen er det vurderingen, at gennemførslen af projektet kan ske inden for
rammerne af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Er i strid med de principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/ (der i relevant omfang også gæl-
der implementering af ikke-erhvervs-
rettet EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 1, at transportministeren bemyndiges til at
udbygge E20 Amagermotorvejen, jf. bilag 1.
Kort over anlægsprojektet kan ses i bilag 1 til loven.
Det vil betyde, at transportministeren herefter vil være be-
myndiget til at foretage udbygningen af E20 Amagermotor-
vejen, som foruden udbygning af dele af motorvejsstræknin-
gen til fire spor, også omfatter etablering af fordelingsveje
parallelt med dele af motorvejsstrækningen, etablering af
nye tilslutningsanlæg og ombygning af andre tilslutningsan-
læg.
Det er hensigten, at transportministeren vil delegere sin
kompetence til Vejdirektoratet, som står for den egentlige
gennemførelse af anlægsprojektet.
Til § 2
30
Det foreslås i § 2, at transportministeren kan foretage de
dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemfø-
relsen af anlægsprojektet i § 1.
Det vil medføre, at transportministeren kan gennemføre pro-
jektet for udbygning af Amagermotorvejen nævnt i § 1 og
de dertilhørende anlæg. Bestemmelsen vil udgøre hjemlen
til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med hen-
blik på gennemførelsen af den samlede udbygning, herunder
bl.a. ekspropriation, anlæg og nødvendige ledningsarbejder
m.v.
Bemyndigelsen skal endvidere ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 4, som forpligter transportministeren til at ud-
føre afværgeforanstaltninger af hensyn til naturen ved gen-
nemførelsen af anlægsprojektet.
Til § 3
Reglerne for miljøkonsekvensvurdering af statslige vejan-
læg er i vejlovens kapitel 2 a.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 3, at Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller
2, jf. stk. 1 og 2, ikke kræver administrativ tilladelse, når
projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, kan fritages fra høring af
offentligheden, jf. § 17 h, stk. 6, forudsat at formålet med
dette kapitel, jf. § 1, nr. 6, opfyldes.
Det foreslås i § 3, at anlægsprojektet nævnt i § 1, skal
gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger
af projektets indvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om
offentlige veje m.v.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 1,
hvorefter transportministeren bemyndiges til at gennemføre
anlægsprojektet i overensstemmelse med bestemmelserne i
lovforslagets § 1, jf. lovens bilag 1 og projektbeskrivelsen
i lovforslagets almindelige bemærkninger. Anlægsprojektets
indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljø-
mæssige undersøgelser af projektet, som ligger til grund for
Folketingets vedtagelse af loven.
Med vedtagelsen af lovforslaget vil Folketinget meddele
godkendelse af miljøkonsekvensvurderingen til anlægspro-
jektet og godkendelse i forhold til habitatdirektivets artikel
6, stk. 3. Det betyder, at anlægsprojektet herefter vil skulle
gennemføres inden for rammerne af den udførte vurdering
af projektets indvirkninger på miljøet, jf. lovens § 3. Dette
er i overensstemmelse med vejlovens § 17 a, stk. 3, hvoraf
fremgår, at i de tilfælde, hvor Folketinget tillader et pro-
jekt ved anlægslov, skal der ikke meddeles administrativ
godkendelse af miljøkonsekvensvurderingen. Loven træder i
stedet for den administrative tilladelse.
Ved meddelelse af en administrativ godkendelse af miljø-
konsekvensvurdering vil det være en forudsætning, eventu-
elt formuleret som et vilkår, at projektet etableres i overens-
stemmelse med de forudsætninger, der er lagt til grund i den
tilvejebragte miljøkonsekvensrapport. Bestemmelsen i § 3
har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af an-
lægsprojektet. Det er en forudsætning, at projektet vil blive
udført inden for rammerne af de miljømæssige vurderinger,
der fremgår af og er lagt til grund i miljøkonsekvensrappor-
terne.
Det vil således påhvile Vejdirektoratet som anlægsmyndig-
hed – og i praksis dets entreprenører – at udføre de pågæl-
dende anlægsarbejder på en sådan måde, at indvirkningerne
på miljøet holdes inden for rammerne af de udførte vurde-
ringer af projektets indvirkninger på miljøet.
Hvis der efter lovens vedtagelse sker ændringer i projektet,
indebærer bestemmelsen i § 3 ikke en begrænsning i adgan-
gen til at gennemføre ændringer eller udvidelser af anlægs-
projektet, når dette i anlægsperioden sker i overensstemmel-
se med reglerne i vejlovens kapitel 2 a. Lovforslaget vil
heller ikke være til hinder for, at andre anlægsmetoder med
andre afledte miljømæssige konsekvenser, end dem som er
beskrevet i loven, anvendes. Nye anlægsmetoder med andre
miljømæssige konsekvenser end dem, der allerede er belyst
i loven, skal i så fald vurderes i overensstemmelse med
vejlovens kapitel 2 a.
Til § 4
Det foreslås i § 4, at ved gennemførelsen af anlægsprojektet
nævnt i § 1, udfører anlægsmyndigheden afværgeforanstalt-
ninger i henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurde-
ringer, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
Det foreslåede vil indebære, at Vejdirektoratet som anlægs-
myndighed vil være forpligtet til at iværksætte afværgefor-
anstaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at modvir-
ke eventuel skadelig virkning som følge af anlægsprojektet,
og hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til de EU-retlige
forpligtelser, der følger af fuglebeskyttelsesdirektivet og ha-
bitatdirektivet. For at tilgodese disse hensyn iværksættes der
gennem loven afværgeforanstaltninger bl.a. for i nødvendigt
omfang at medvirke til, at anlægsarbejdet ikke har en skade-
lig virkning for habitattyperne, arterne og bestandene.
I miljøkonsekvensrapporten er beskrevet de afværgeforan-
staltninger, som iværksættes. Andre mulige afværgeforan-
staltninger end de, der er nævnt i miljøkonsekvensrapporten,
vil kunne blive identificeret i forbindelse med yderligere
feltundersøgelser af området og den nærmere udmøntning
af projekterne. Sådanne andre afværgeforanstaltninger vil
kunne træde i stedet for dem, der er beskrevet i miljøkonse-
kvensrapporten, i det omfang disse i øvrigt ikke vil kunne
skade andre dele af miljøet. Der henvises til punkt 9 i de
almindelige bemærkninger.
På baggrund af de forudsatte afværgeforanstaltninger er det
vurderingen, at gennemførelsen af anlægsprojektets kan ske
inden for rammerne af naturbeskyttelseslovens §§ 29 a og
31
30, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, § 6 a, stk. 1 og
2, og § 7 i jagtloven, der gennemfører artsbeskyttelsen i
EU᾽s fuglebeskyttelsesdirektiv artikel 5 og habitatdirektivets
artikel 12.
Til § 5
De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er
omfattet af en række bestemmelser i den almindelige plan-
og naturlovgivning m.v., herunder bl.a. naturbeskyttelseslo-
ven og planloven, som regulerer adgangen til at foretage
fysiske arbejder eller indgreb på arealer.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at anlægsprojektet nævnt i § 1, ikke
kræver tilladelse efter § 35, stk. 1 i lov om planlægning, §
65, stk. 1, og § 65 b, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse.
Det foreslåede vil indebære, at anlægsprojektet omfattet af
lovens § 1, vil være undtaget fra at indhente tilladelser efter
planlovens § 35, stk. 1, og dispensation efter naturbeskyttel-
seslovens § 65, stk. 1, samt § 65 b, stk. 1.
Bestemmelsen skal dermed være med til at fastsætte forhol-
det mellem anlægsloven og de regler i plan-, og naturlovgiv-
ningen, der stiller krav om tilladelse eller dispensation m.v.
inden foretagelse af fysiske dispositioner i landskabet m.v.
Fravigelsen af planlovens § 35 vil betyde, at der ikke skal
indhentes landzonetilladelse til opførelse af anlæg, der er
omfattet af lovforslaget, herunder til de midlertidige anlæg
og installationer. Det er ved anlægsloven besluttet at opføre
anlæg og ændre arealanvendelsen.
De hensyn, som landzonebestemmelserne sammen med den
øvrige fysiske planlægning skal varetage, vil blive varetaget
gennem den proces, der ligger forud for den forventede
vedtagelse af anlægsloven. Der er gennemført en miljøkon-
sekvensvurdering, hvor bl.a. de planlægningsmæssige, land-
skabelige og miljømæssige påvirkninger af projektet er be-
skrevet og vurderet.
Hensynet til inddragelse af offentligheden, herunder høring
af berørte parter er varetaget, dels gennem den forudgående
proces omkring miljøkonsekvensvurderingen, hvor der er
afholdt høring med borgermøder, dels gennem den efterføl-
gende ekspropriationsproces, hvor der også vil blive afholdt
offentlige møder og møder med ejerne af de ejendomme, der
påvirkes af projektet.
Fravigelsen vil gælde hele vejanlægget, dvs. selve vejen
med tilhørende anlæg, f.eks. regnvandsbassiner, støjvolde
eller skærme, samkørselspladser, anvendelse af midlertidige
arbejdsarealer og øvrige nødvendige anlæg til brug for ve-
jens etablering og drift. Fravigelsen vil også gælde ved æn-
dringer i projektet inden for rammerne af vejlovens kapitel 2
a.
Det foreslås endvidere i § 5, stk. 1, at anlægsprojektet, her-
under afværgeforanstaltninger kan gennemføres, uden der
skal søges dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65,
stk. 1, og § 65 b, stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at der
uden dispensation kan ske arbejder inden for strand-, sø-, å-,
og skovbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens §§ 15,
16 og 17.
Med vedtagelsen af anlægsloven bemyndiges transportmini-
steren til at gennemføre projektet i anlægslovens § 1. Place-
ring af vejanlægget fastlægges ved anlægsloven. Projektet
vil ikke kunne realiseres uden dispensation fra de omtalte
beskyttelseslinjer, hvorfor det vurderes mest hensigtsmæs-
sigt, at kravet om dispensation fra beskyttelseslinjerne fravi-
ges i anlægsloven. Dermed vil der ikke være behov for at
søge om en dispensation.
Der henvises til punkt 9 i de almindelige bemærkninger
samt miljøkonsekvensvurderingen for en beskrivelse af de
relevante arbejder, som gennemføres i projektet, og som
normalt kan kræve tilladelse efter de omhandlede bestem-
melser.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller
dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt
fraviges, finder stadig anvendelse for projektet, herunder
også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for overtræ-
delse af regler, som ikke er fraveget. Tilsvarende gælder for
andre regler, f.eks. om erstatning eller om miljøskade, i de
respektive love.
Bestemmelsen regulerer dog kun arbejder, der er omfattet af
lovforslagets § 1, herunder afværgeforanstaltninger omfattet
af § 4. Udførelse af arbejder, der ikke er omfattet af § 1,
forudsætter således stadig, at Vejdirektoratet indhenter de
fornødne tilladelser og dispensationer m.v. efter den i § 5
nævnte lovgivning.
Bestemmelsen finder endvidere alene anvendelse i anlægs-
perioden, indtil projektet, jf. § 1, er færdigt i sin helhed. Ved
den efterfølgende administration efter de nævnte love skal
det lægges til grund, at anlæggene kan drives og vedligehol-
des på normal vis, når projektet er gennemført, men hvis der
som led i driftsfasen skal foretages nye ændringer i tilstan-
den, f.eks. i et fredet område eller et naturområde, finder de
normale regler anvendelse.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at reglerne om kommune- og
lokalplaner i lov om planlægning og museumslovens kapitel
8 og 8 a ikke finder anvendelse på anlægsprojektet nævnt i §
1.
Det foreslåede vil betyde at, anlægsloven vil udgøre den
retlige ramme for anlægsprojektet, og gennemførelsen af
anlægsprojektet kræver derfor ikke fysisk planlægning efter
planloven. Det vil således ikke være påkrævet at vedtage
nye planer eller ændre i eksisterende planlægning for at
kunne gennemføre projektet. Arbejderne, som følge af an-
lægsprojektet nævnt i § 1, i både det permanente og det mid-
lertidige projektområde, vil heller ikke kræve dispensation
eller lignende fra eksisterende planlægning. Eksisterende
kommune- og lokalplaner for de arealer, som anlægsloven
omhandler, ophæves ikke med anlægsloven. Planerne vil
32
imidlertid ikke finde anvendelse i forbindelse med projek-
tets udførelse.
Det forslås desuden i § 5, stk. 2, at museumslovens kapitel
8 og 8 a ikke finder anvendelse. Bevaringsværdige hensyn
efter museumsloven for så vidt angår arealer, der er nød-
vendige for gennemførelsen af de i § 1 nævnte arbejder,
varetages af Vejdirektoratet som anlægsmyndighed og med
inddragelse af de relevante myndigheder.
I overensstemmelse med miljøvurderingerne varetager Vej-
direktoratet som anlægsmyndighed som nævnt hensynene
bag de fravegne bestemmelser, og bestemmelsen har derfor
ikke betydning for det beskyttelsesniveau, som normalt vil
blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser.
Det foreslås i § 5, stk. 3, at hensynene bag bestemmelserne,
der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, varetages af transportministe-
ren ved gennemførelse af projektet.
Det foreslåede vil betyde, at selv om § 5, stk. 1 og 2, inde-
bærer, at dele af den almindelige plan- og naturlovgivning
ikke finder anvendelse, varetages hensynene bag disse reg-
ler stadigvæk i projektet ved, at Vejdirektoratet som anlægs-
myndighed skal overholde anlægsloven og de retningslinjer,
der fremgår af lovforslagets bemærkninger, samt rammerne
i de miljømæssige undersøgelser, jf. bemærkningerne til stk.
1 og 2. Som også nævnt ovenfor har bestemmelserne i § 5,
stk. 1 og 2, derfor ikke betydning for det beskyttelsesniveau,
som normalt vil blive varetaget gennem de fravegne bestem-
melser. Administrative tilladelser vil således ikke bidrage til
et øget beskyttelsesniveau.
Til § 6
I forbindelse med gennemførelsen af projektet omtalt i for-
slagets § 1, vil der skulle indhentes diverse administrative
tilladelser, f.eks. efter miljøbeskyttelsesloven og lov om
vandløb. Det er afgørelser, der træffes af kommunalbestyrel-
sen.
Det følger af § 91, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at med-
mindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog §
92, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger
efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven,
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler
sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6,
i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af
miljøministeren efter regler udstedt i medfør af lovens § 7,
stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a, afgørelser truffet i
medfør af § 25 eller § 82 samt afgørelser efter §§ 70 a, 70 b
og 72, når disse afgørelser vedrører sager efter regler udstedt
i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a
og afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82.
Det følger af § 78, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven, at kom-
munalbestyrelsens afgørelser efter loven eller de regler, der
udstedes efter loven, kan påklages til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65 a,
stk. 2 og 5, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet
efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål. Tilsva-
rende gælder fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1,
der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Sager-
ne behandles i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i
dette kapitel. Miljøministerens afgørelser efter § 27, stk. 1
og 2 og § 65 b, stk. 1 og 3-7, kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afde-
ling. Miljøministerens afgørelser efter § 61 a, stk. 1, og § 65
a, stk. 1 og 4, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Det følger af vandløbslovens § 80, stk. 1, at vandløbsmyn-
dighedens afgørelser, bortset fra afgørelser om erstatning og
andre økonomiske spørgsmål, og miljøministerens afgørel-
ser efter § 37 a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk.
1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørel-
ser efter § 54 a kan dog ikke påklages.
Efter gældende ret vil disse afgørelser kunne blive påklaget
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis den, der klager, er
klageberettiget i sagen.
Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024, fører Ankestyrelsen
tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der
særligt gælder for offentlige myndigheder i det omfang, der
ikke er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage
stilling til den pågældende sag. Af samme lovs kapitel VII
følger det, at indenrigs- og sundhedsministeren er rekursin-
stans i forhold til en række nærmere angivne afgørelser om
sanktioner, samtykke og godkendelse, som træffes af Anke-
styrelsen, samt at ministeren er øverste tilsynsmyndighed
i forhold til Ankestyrelsens dispositioner eller undladelser
som led i udøvelsen af tilsynet. Det følger af § 1, stk. 2, i
lov om kommunernes styrelse, at reglerne viger for anden
lovgivning.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørel-
se vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes ef-
ter lov om miljøbeskyttelse, naturbeskyttelsesloven, lov om
vandløb med undtagelse af kapitel 13, og regler udstedt i
medfør af disse love ikke kan påklages til anden administra-
tiv myndighed, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at reglerne i
miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og vandløbs-
loven gælder for projektet. Det vil betyde, at der vil blive
truffet afgørelser om projektet over for Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed samt dennes entreprenører. De kompeten-
te myndigheder vil fortsat have tilsynskompetencen, og det
kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt påbud, forbud
m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørelser eller den
direkte gældende lovgivning, som fortsat finder anvendelse
på projektet.
33
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil indebære, at reg-
lerne om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virk-
ning af klage i de nævnte love fraviges, således at klage over
afgørelser efter disse love i forbindelse med arbejder til brug
for projektet nævnt i § 1, ikke følger de normale regler i de
respektive love, men afskæres.
En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af
fremdriftshensyn, da klagesager kan indebære betydelige
risici og usikkerheder for projektet i form af forsinkelse
og fordyrelse. Afgørelserne kan fortsat påklages til trans-
portministeren, jf. § 6, stk. 2, og for domstolene efter de
almindelige regler herom, dog inden for seks måneder, jf.
lovforslagets § 11.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke være begrænset til ar-
bejder i projektområdet, idet bestemmelsen også omfatter
andre afgørelser efter de i § 6, stk. 1, nævnte love, når
disse påvirker adgangen til at gennemføre projektet eller kan
medføre forsinkelse eller lignende.
Behandlingen af sagerne vil fortsat være reguleret af de
nævnte love. Forslaget ændrer således ikke ved, at afgørel-
serne som hidtil skal træffes efter reglerne i de i § 6, stk.
1, nævnte love, dvs. at de regler, der gælder for ansøgnin-
ger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved
afgørelser ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de
krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensatio-
ner m.v. efter lovene.
Afskæring af klageadgangen gælder alene afgørelser efter
miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og vandløbs-
loven vedrørende anlægsprojektet i anlægsperioden, herun-
der også ved projektændringer godkendt af Trafikstyrelsen
efter proceduren i vejlovens kapitel 2 a.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skøns-
mæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan tages hensyn
til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givet
projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til an-
lægsprojektet kan indgå med betydelig vægt.
Afgørelser efter de nævnte love i stk. 1 vedrørende anlægs-
projektet vil i nogle tilfælde desuden forudsætte forudgåen-
de screening og godkendelse af miljøvurdering. De miljø-
mæssige konsekvenser af anlægsprojektet er beskrevet og
vurderet i miljøkonsekvensvurderingerne, og der skal ikke
foretages en ny miljøkonsekvensvurdering. Kommunalbe-
styrelsen eller en statslig myndighed bør tage udgangspunkt
i de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, når der i til-
ladelser skal fastsættes krav og vilkår efter de respektive
love.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre ved, at sagerne
vil kunne blive indbragt for domstolene. Forslaget ændrer
heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folke-
tingets Ombudsmand.
Det foreslås i § 6, stk. 2, at kommunalbestyrelsens afgørelser
vedrørende anlægsprojektet i henhold til de love, der er
nævnt i stk. 1, kan påklages til transportministeren.
Det foreslåede vil betyde, at transportministerens behand-
ling af klagesager efter stk. 2 vil være reguleret af de i stk.
1 nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som gælder
for tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene, vil fortsat
gælde. Hvor det ved udøvelsen af et skøn er muligt efter
de pågældende love at inddrage hensynet til en ansøger, en
bygherre eller et samfundsmæssigt hensyn til anlægsprojek-
tet, vil transportministeren også kunne inddrage og lægge
afgørende vægt på disse hensyn ved afgørelse af klagesa-
gen. Ministeren vil i den forbindelse kunne udnytte sin vi-
den om anlægsprojektet.
Vurdering af klageberettigelsen følger de angivne kriterier i
vandløbsloven og miljøbeskyttelsesloven.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at transportministeren kan beslutte
at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de love
og regler, der er nævnt i stk. 1 i en nærmere bestemt sag, der
vedrører anlægsprojektet.
Den foreslåede bestemmelse vil alene give ministeren kom-
petence til at træffe afgørelse i en nærmere bestemt enkelt-
sag (call-in), som verserer hos kommunalbestyrelsen efter
de i stk. 1 nævnte love. Bestemmelsen vil bl.a. blive udnyt-
tet i tilfælde, hvor en sag på grund af væsentlige hensyn
til fremdriften i byggeriet kræves behandlet og afgjort af en
myndighed, der har betydelig indsigt i sammenhængen og
rammerne for det pågældende projekt. Bestemmelsen kan
endvidere navnlig være relevant i forhold til stk. 2, hvis
kommunen ikke træffer afgørelse i en sag, der er af væsent-
lig betydning for fremdriften i anlægsprojektet.
Transportministeren vil – ligesom efter det foreslåede stk.
2 – skulle træffe afgørelse efter bestemmelserne i og prak-
sis efter de love, der er nævnt i stk. 1, idet hensynet til
anlægsprojektet, herunder til at undgå væsentlig forsinkelse
eller fordyrelse af anlægsprojektet dog, hvis det er muligt
efter de pågældende love, kan tillægges betydning. Selvom
transportministeren måtte beslutte at træffe afgørelse i en
nærmere bestemt sag, vil denne beslutning ikke ændre på
de almindelige regler om tilsyn og håndhævelse. Transport-
ministeren kan dog også beslutte at overtage kompetencen i
en tilsynssag.
Det foreslås i § 6, stk. 4, at transportministerens afgørelse
i klagesager efter stk. 2 og i sager, hvor ministeren har
overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, ikke
kan påklages til anden administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre ved, at sagerne
vil kunne blive indbragt for domstolene. I tilfælde af søgs-
mål vedrørende transportministerens afgørelser efter stk. 3
og 4 gælder reglerne om søgsmålsfrist og omkostninger i
lovforslagets § 11. Der henvises til bemærkningerne til § 11.
Forslaget ændrer heller ikke ved den almindelige adgang til
at klage til Folketingets Ombudsmand.
34
Det foreslås i § 6, stk. 5, at de kommunale tilsynsmyndighe-
der ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser
omfattet af stk. 1.
Den foreslåede § 6, stk. 1, vil indebære fravigelse af særreg-
ler om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virk-
ning efter miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og
vandløbsloven for anlægsprojektet. Når disse særregler fra-
viges, kan de kommunale tilsynsmyndigheder få en kompe-
tence, som de ikke har efter gældende lovgivning i forhold
til andre bygge- og anlægsprojekter. Da dette ikke er hen-
sigtsmæssigt, foreslås det i § 6, stk. 5, at de kommunale
tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbesty-
relsens afgørelser omfattet af forslagets § 6, stk. 1, om
anlægsprojektet nævnt i § 1. Der henvises til ovenstående
begrundelse for at fravige reglerne om klageadgang i de
nævnte love.
Det foreslåede vil indebære, at hverken Ankestyrelsen eller
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har kompetence til at føre
tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser om anlægspro-
jektet efter forslagets § 6, stk. 1, herunder sagsbehandlings-
regler, hvor vurderingen af lovligheden bedst kan foretages
sammen med en vurdering af lovligheden af afgørelsen,
f.eks. begrundelse, lovlige/saglige kriterier og officialmaksi-
men.
Det vil alene være afgørelser efter forslagets § 6, stk. 1,
som de kommunale tilsynsmyndigheder afskæres fra at fø-
re tilsyn med i anlægsperioden. Således vil de kommunale
tilsynsmyndigheder ikke kunne påse kommunernes overhol-
delse af f.eks. reglerne i forvaltningsloven om inhabilitet,
partsaktindsigt, partshøring m.v. samt aktindsigt efter offent-
lighedsloven.
Det foreslås i § 6, stk. 6, at transportministeren til brug for
behandlingen af sager efter stk. 2 og 3 kan fastsætte regler
om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysnin-
ger, herunder om, at oplysningerne skal afgives i en bestemt
form, til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter
de love, der er nævnt i stk. 1, inden for den pågældende
kommune.
Det foreslåede skal sikre, at transportministeren vil kunne
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal videregi-
ve de oplysninger, som kommunalbestyrelsen er i besiddel-
se af – eller som kommunalbestyrelsen med rimelighed
kan pålægges at tilvejebringe – til brug for transportmini-
sterens behandling af sagen. Bestemmelsen svarer til dels
til bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 83, hvorefter
miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilve-
jebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold,
der reguleres efter loven, inden for den enkelte kommunes
område. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt
form.
Til § 7
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincip-
pet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje,
herunder om nødvendig flytning af ledninger i forbindelse
med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for
rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage,
betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt be-
stemt ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskom-
mission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåde ved
ekspropriation af fast ejendom eller afgørelse truffet af en
kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og
38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov
om private fællesveje for så vidt angår ledninger i eller over
private fællesveje i byer og bymæssige områder.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 3.6.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at arbejder på ledninger i eller over
arealer i området, hvor et anlægsprojekt nævnt i § 1, skal
gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger,
i forbindelse med arbejder, der iværksættes af anlægsmyn-
digheden under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales
af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at arbejder på ledninger i eller
over arealer i området, hvor projektet nævnt i § 1, skal
gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger
i forbindelse med arbejder, der iværksættes under gennemfø-
relsen af projektet, betales af ledningsejeren.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse,
hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt
af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-
dom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse
efter lov om vandforsyning m.v. §§ 37 og 38, jf. § 40.
Det foreslåede vil medføre, at ledningsejeren ikke vil skulle
betale for en ledningsomlægning, såfremt dette er særligt
bestemt ved aftale, eller det følger af en kendelse afsagt af
en ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspro-
priationsprocesloven eller afgørelse truffet af en kommunal-
bestyrelse efter vandforsyningsloven. Det må bero på en
konkret vurdering, hvorvidt en ledning er omfattet heraf.
Det foreslås i § 7, stk. 3, at arbejder på ledninger, jf. stk. 1,
udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er
særlig aftalt eller fremgår af § 7, stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at det vil blive præciseret, at led-
ningsarbejder udføres af ledningsejer. For ledningsarbejder
inden for offentligt vejareal følger det af vejlovens § 77, stk.
3. Uden for offentligt vejareal er udgangspunktet og praksis
desuden, at det er ledningsejer, der udfører ledningsarbejder-
ne, men med forslaget til stk. 3 præciseres dette.
Til § 8
Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med
en vejmyndighedsarbejder efter § 77, der iværksættes af
35
vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage
hensyn til ledninger i eller over vejarealet.
Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden
så tidligt som muligt skal drøfte et planlagt arbejde med led-
ningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet
kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for
vejmyndigheden og ledningsejeren.
Det fremgår af vejlovens § 79, stk. 4, at Vejdirektoratet
i særlige tilfælde kan lade ledningsarbejder udføre for led-
ningsejerens regning, hvis der ikke kan opnås enighed mel-
lem vejmyndigheden og ledningsejeren omkring ledningsar-
bejdets udførelse.
Det foreslås i § 8, stk. 1, at i forbindelse med gennemførel-
sen af anlægsprojektet nævnt i § 1, skal anlægsmyndigheden
tage hensyn til ledninger omfattet af § 7 og drøfte et planlagt
arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge,
hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hen-
sigtsmæssige måde for begge parter.
Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er
anerkendt i gældende ret, at anlægsmyndigheder i forbindel-
se med anlægsprojekter skal vise hensyn til ledningerne,
herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med
ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på
den mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og
ledningsejeren. Formålet er at sikre, at ledningsejeren får
mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle ændringer af
det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at lednings-
ejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af
ledningen. Ledningsejeren vil således skulle inddrages med
henblik på at undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan til-
rettelægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæs-
sige måde.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Vejdirektoratet
som anlægsmyndighed skal koordinere anlægsarbejdet med
ledningsarbejderne bl.a., ved så tidligt som muligt at indgå i
en dialog med ledningsejerne og ved at udarbejde lednings-
protokoller m.v.
Det foreslås i § 8, stk. 2, at kan der ikke opnås enighed
mellem anlægsmyndigheden og ledningsejeren omfattet af §
7, om hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori
eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges,
kan transportministeren efter at have meddelt ledningseje-
ren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre
anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført
af ledningsejeren.
Det foreslåede vil medføre, at hvis ikke der kan opnås
enighed med ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægs-
arbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er
anbragt, skal tilrettelægges, vil transportministeren efter at
have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde
på arealet påbegyndes, kunne gennemføre anlægsarbejdet og
kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det, hvad der
skal gælde, såfremt der ikke kan opnås enighed med led-
ningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på area-
ler, hvori og hvorover ledninger er anbragt, skal tilrettelæg-
ges. Transportministeren kan i så fald kræve, det vil sige
påbyde, ledningsejeren at udføre de ledningsarbejder, som er
nødvendige for gennemførelse af anlægsarbejdet. Bestem-
melsen skal sikre, at anlægsprojektet kan gennemføres inden
for de fastlagte tidsrammer.
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 8,
stk. 2, til at udstede et påbud til ledningsejeren gælder, uan-
set om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder,
der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Vejdirektoratet vil som anlægsmyndighed, hvis forholdene
gør det nødvendigt, skulle rette henvendelse om udstedelse
af et påbud til transportministeren, som afgør, om der er
grundlag for at meddele påbud til ledningsejeren.
Vejdirektoratet skal forinden have drøftet det planlagte an-
lægsarbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet
tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både
anlægsprojektet og ledningsejeren.
Det foreslås i § 8, stk. 3, at transportministeren i særlige
tilfælde kan lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2,
udføre for ledningsejerens regning.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse,
hvor ledningsejeren ikke inden for en i forhold til anlægs-
projektet rimelig frist udfører de påbudte ledningsarbejder
og dermed forsinker anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil så-
ledes f.eks. kunne foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggø-
relsen af ledningsarbejder medfører store fordyrelser f.eks.
i form af erstatninger eller kompensation til andre entrepre-
nører, der bliver forsinket i udførelsen af deres arbejdsop-
gave. Transportministeren vil i givet fald være forpligtet
til at lade arbejderne på ledningerne udføre ved en anden
med faglig indsigt i det pågældende ledningsarbejde. Det
vil omkostningsmæssigt kunne komme ledningsejeren til
skade, såfremt ledningsejeren ikke udfører eller bistår i for-
bindelse med ledningsarbejdet, herunder som minimum ved
tekniske anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbegræns-
ningspligt).
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 8,
stk. 3, til at udføre de påbudte ledningsarbejder gælder, uan-
set om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder,
der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3, svarer desuden, for
så vidt angår ledninger i eller over offentlige vejarealer, til
bestemmelsen i lov om offentlige veje m.v. § 79, stk. 4.
Til § 9
Det følger af ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, at
ekspropriationskommissionen i forbindelse med prøvelsen
36
af et anlægsprojekt kan tage stilling til bl.a. ledningsomlæg-
ninger, herunder træffe beslutning om konkrete tekniske
løsninger. Det forudsættes, at Vejdirektoratet som anlægs-
myndighed og ledningsejeren så vidt muligt indgår aftaler
om tekniske løsninger for ledningsarbejder uden inddragel-
se af ekspropriationskommissionen, men hvis parterne ikke
kan nå til enighed, kan spørgsmålet forelægges kommissi-
onen. Dette gælder dog ikke, hvis transportministeren har
meddelt påbud til ledningsejeren om udførelse af bestemte
ledningsarbejder, jf. lovens § 8, stk. 2, da ekspropriations-
kommissionen ikke har kompetence til at efterprøve mini-
sterens afgørelser.
Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til
spørgsmål om udgifter forbundet med ledningsarbejder, jf.
ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økono-
miske tab end ekspropriationserstatning. Taksationskommis-
sionen har kompetence til som rekursinstans at behandle
tvister om betaling for ledningsarbejder, som har været be-
handlet af ekspropriationskommissionen.
Det følger af vejlovens § 103, stk. 1, at erstatning for eks-
propriationen efter § 96 og de forberedende undersøgelser,
der er nævnt i § 99, fastsættes efter de almindelige erstat-
ningsregler.
Af vejlovens § 103, stk. 2, fremgår det, at en eventuel
værdiforøgelse, som den tilbageblivende ejendom skønnes
at opnå på grund af ekspropriationen, skal fradrages erstat-
ningen. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis ejendommen
skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der
påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.
Det foreslås i § 9, stk. 1, at tvister om erstatning for led-
ningsarbejder omfattet af § 7 og tvister om erstatning som
følge af en afgørelse truffet i medfør af § 8 afgøres af
ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Den foreslåede bestemmelse vil således, i overensstemmelse
med administrativ praksis på området, præcisere, at ekspro-
priations- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspro-
priationsprocesloven har kompetencen til at afgøre tvister
om erstatning for ledningsarbejder omfattet af den foreslåe-
de § 7, og tvister om erstatning som følge af en afgørelse
truffet i medfør af den foreslåede § 8, uanset om det konkre-
te anlægsarbejde, som nødvendiggør ledningsarbejder, i øv-
rigt skal behandles af ekspropriationskommissionen i forbin-
delse med ekspropriation af fast ejendom til det pågældende
anlægsprojekt.
Ekspropriations- og taksationsmyndighedernes kompetence
efter lovforslagets § 9 til at behandle tvister omfattet af
forslagets §§ 7 og 8 vil gælde, uanset om tvisten udspringer
af et ledningsarbejde nødvendiggjort af gennemførelsen af
anlægsprojektet.
Det foreslås i § 9, stk. 2, at ved erstatningsfastsættelsen
finder reglerne i § 103 i lov om offentlige veje m.v. anven-
delse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne i vej-
lovens § 103 skal finde anvendelse ved erstatningsfastsæt-
telsen i tvister omfattet af lovforslagets lovens § 9 stk.
1. Det følger heraf, at der i en eventuel erstatning kan
foretages fradrag for generelle og specielle fordele, og at
erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at
medføre større fordele for ejeren end det tab, der påføres
ejeren ved foranstaltningen.
Til § 10
I forbindelse med en række andre anlægsprojekter har der
været etableret en ordning, hvor støjramte boliger har kun-
net søge tilskud til støjisolering, og en lignende ordning
foreslås lovfæstet for anlægsprojektet nævnt i lovforslagets
§ 1.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at Vejdirektoratet etablerer en
ordning, hvorefter der kan ydes tilskud til facadeisolering af
helårsboliger, der er særligt støjramte efter gennemførelse af
anlægsprojektet nævnt i § 1.
Det foreslåede vil betyde, at Vejdirektoratet skal etablere
og administrere en ordning om tilskud til facadeisolering af
helårsboliger, der er særligt støjramte efter gennemførelse af
anlægsprojektet nævnt i § 1 på baggrund af et særskilt admi-
nistrationsgrundlag. Støjisolering af boliger omfatter typisk
forbedring eller udskiftning af vinduer med henblik på at
dæmpe det indendørs støjniveau fra vejanlægget. Vejdirek-
toratet udpeger de boliger, der omfattes af ordningen. Ud-
pegningen forventes at ske ud fra facadestøjberegninger på
baggrund af forholdene 12 måneder efter, at det pågældende
vejanlæg er taget i brug. Anlægget betragtes som taget i
brug, når det udbyggede vejanlæg er åbnet for trafik i alle
spor.
Med ordningen vil det blive sikret, at de helårsboliger, som
Vejdirektoratet udpeger som særligt ramt af støj som følge
af anlæg og udbygning af vejanlægget omfattet af lovforsla-
get, kan søge om tilskud til støjisolering af facader.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at ansøgning om tilskud til
facadeisolering efter stk. 1 skal været modtaget senest 36
måneder efter vejanlægget er taget i brug.
Den foreslåede ordning er omfattet af anlægsprojektets øko-
nomi. Af hensyn til den økonomiske afvikling og afslutning
af anlægsprojektet er det nødvendigt at indsætte en frist for
ansøgning om tilskud. 36 måneder efter et vejanlæg er taget
i brug vurderes at være en rimelig periode for ejer af en
støjramt bolig til at beslutte, om man ønsker at foretage stø-
jisolering og søge om tilskud herom. Ansøgning om tilskud
er ikke bindende for boligejer.
Et vejanlæg betragtes som taget i brug, når vejen er åbnet
for trafik i alle spor.
37
Det foreslås i § 10, stk. 3, 1. pkt., at Vejdirektoratets afgørel-
se om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 kan påklages til
Transportministeriet.
Det medfører, at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud vil
kunne påklages til Transportministeriet. At Vejdirektoratets
afgørelse om tilskud kan påklages til Transportministeriet, er
i overensstemmelse med hidtidig praksis for tilsvarende ord-
ninger i andre anlægsprojekter om tilskud til støjisolering.
Det foreslås i § 10, stk. 3, 2. pkt., at klagefristen er 4 uger fra
den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Det foreslåede vil medføre, at modtageren af en afgørelse
skal have klaget inden for 4 uger fra den dag, hvor denne
har modtaget Vejdirektoratets afgørelse.
Det foreslås i § 10, stk. 4, at ordningen om tilskud til fa-
cadeisolering ophører 60 måneder efter, at det pågældende
vejanlæg, jf. § 1, er taget i brug.
På baggrund af erfaringer med tidligere støjisoleringsordnin-
ger vurderes det at være nødvendigt at indsætte en slutdato
for ordningen for det enkelte anlægsprojekt. Det betyder,
at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud skal være udnyttet
inden 60 måneder efter, at vejanlægget er taget i brug. Det
følger således af stk. 4, at hvis en ansøgning er indsendt in-
den de i stk. 2 foreslåede 36 måneder, skal selve det tilskud-
sberettigede støjisoleringsarbejdet være udført, færdigmeldt
og begæring om udbetaling indsendt inden 60 måneder efter,
at vejanlægget er taget i brug.
Der henvises herudover til punkt 9.14 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 11
Lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022 (herefter
retsplejeloven) indeholder regler for prøvelse af sager ved
domstolene, herunder om betaling for udgifter. Udgangs-
punktet i loven er, at den tabende part erstatter de udgifter,
som den vindende part har afholdt, forudsat disse har været
fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand
af advokat m.v. erstattes med et passende beløb, og de øvri-
ge udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens §
312, stk. 3, kan retten dog af egen drift bestemme, at den
tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de
påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne
grunde vil kunne foreligge, hvis omkostningerne i modsat
fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den
pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller inter-
nationale forpligtelser m.v., er et krav om, at de tilgængelige
retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at søgsmål til prøvelse af afgørel-
ser efter denne lov skal være anlagt inden seks måneder
efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.
Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der efter en
vis periode ikke kan rejses tvivl ved domstolene om rigtig-
heden af en afgørelse efter loven. Fristen gælder ethvert
søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse
af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fra-
viges af den myndighed, der har truffet den pågældende
afgørelse.
Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret form
i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt – blive bekendt-
gjort på afgørelsesmyndighedens hjemmeside.
Trafikstyrelsens afgørelser i medfør af vejlovens kapitel 2
a vedrørende anlægsprojektet vil blive offentliggjort på Tra-
fikstyrelsens hjemmeside.
Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendt-
gøres eller er meddelt den pågældende afhængig af, hvilket
tidspunkt der ligger sidst. Det betyder i praksis, at har man
f.eks. et tilfælde, hvor afgørelsen er dateret til en mandag,
men afgørelsen først offentliggøres om torsdagen i samme
uge, da vil fristen skulle regnes fra torsdagen, da det tids-
punkt ligger sidst.
Det foreslås i § 11, stk. 2, at ved søgsmål om miljøforhold,
der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostnin-
gerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte
parter.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende
regler i retsplejeloven om den tabende parts erstatning af
udgifter, som den vidende part har afholdt. Samtidig skal
forslaget ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens
kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at sikre overhol-
delse af kravet i Århus-konventionen om, at de tilgængelige
retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmel-
sen skal derfor forstås i overensstemmelse med konventio-
nen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der
knytter sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme
af henholdsvis 11. april 2013 i sag C-260/11, Edwards og
Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kom-
missionen mod Storbritannien.
Til § 12
Det foreslås i § 12, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2024.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at transportministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ophævelse.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren ved ud-
stedelse af en bekendtgørelse vil kunne ophæve loven på
det tidspunkt, hvor lovens bestemmelser, herunder dennes
eventuelle pligter og rettigheder, ikke længere vurderes re-
levante, hvilket oftest i praksis vil sige, når anlægsarbejder-
ne er tilendebragt, og det færdige anlæg er overgået til en
driftsfase.
Det er i øvrigt hensigten at forsyne denne bekendtgørelse
38
med en selvstændig solnedgangsklausul i form af en bestem-
melse om, at bekendtgørelsen automatisk ophæves efter det
tidspunkt, hvor den har opfyldt sit formål, dvs. har ophævet
loven.
39


Fremsat den 28. februar 2024 af transportministeren (Thomas Danielsen)
Forslag
til
Lov om udbygning af E20 Amagermotorvejen1)
Kapitel 1
Anlægsprojektet
§ 1. Transportministeren bemyndiges til at udbygge E20
Amagermotorvejen, jf. bilag 1.
§ 2. Transportministeren kan foretage de dispositioner,
som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af an-
lægsprojektet nævnt i § 1.
Kapitel 2
Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger
§ 3. Anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden
for rammerne af de udførte vurderinger af projektets ind-
virkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje
m.v.
§ 4. Ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1
udfører anlægsmyndigheden afværgeforanstaltninger i hen-
hold til den gennemførte miljøkonsekvensvurdering, jf. ka-
pitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
Kapitel 3
Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange
§ 5. Anlægsprojektet nævnt i § 1 kræver ikke tilladelse
efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning, § 65, stk. 1, og § 65
b, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 2. Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om
planlægning og museumslovens kapitel 8 og 8 a finder ikke
anvendelse på anlægsprojektet nævnt i § 1.
Stk. 3. Hensynene bag bestemmelserne, der er nævnt i stk.
1 og 2, varetages af transportministeren.
§ 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende an-
lægsprojektet nævnt i § 1, som træffes efter lov om miljø-
beskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb med
undtagelse af kapitel 13, og regler udstedt i medfør af disse
love kan ikke påklages til anden administrativ myndighed,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende an-
lægsprojektet i henhold til de love og regler, der er nævnt i
stk. 1, kan påklages til transportministeren.
Stk. 3. Transportministeren kan beslutte at overtage kom-
munalbestyrelsens beføjelser efter de love og regler, der
er nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt sag, der vedrører
anlægsprojektet.
Stk. 4. Transportministerens afgørelser i klagesager efter
stk. 2 og i sager, hvor ministeren har overtaget kommunal-
bestyrelsens beføjelser efter stk. 3, kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.
Stk. 5. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke til-
syn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.
Stk. 6. Transportministeren kan til brug for behandlingen
af sager efter stk. 2 og 3 fastsætte regler om kommunalbe-
styrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger, herunder om,
at oplysningerne skal afgives i en bestemt form, til brug for
en vurdering af forhold, der reguleres efter de love, der er
nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.
Kapitel 4
Ledningsarbejder
§ 7. Arbejder på ledninger i eller over arealer i området,
hvor anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres, herun-
der om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med
arbejder, der iværksættes af anlægsmyndigheden under gen-
nemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningsejeren, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt
bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropria-
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter,
EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7.
Lovforslag nr. L 113 Folketinget 2023-24
Transportmin., j.nr. 2023-4558
DG000799
tionskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmå-
den ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved
afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og
38, jf. § 40 i lov om vandforsyning m.v.
Stk. 3. Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af
vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særlig af-
talt eller fremgår af stk. 2.
§ 8. I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet
nævnt i § 1 skal anlægsmyndigheden tage hensyn til lednin-
ger omfattet af § 7 og drøfte et planlagt arbejde med led-
ningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsar-
bejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde
for begge parter.
Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed efter stk. 1 mellem
anlægsmyndigheden og ledningsejeren omfattet af § 7, om
hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller
hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan
transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren,
at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre an-
lægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af
ledningsejeren.
Stk. 3. Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de
ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningse-
jerens regning.
§ 9. Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af
§§ 7 og 8 afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndig-
hederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspro-
priation vedrørende fast ejendom.
Stk. 2. Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 103
i lov om offentlige veje m.v anvendelse.
Kapitel 5
Støjisoleringsordning
§ 10. Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvorefter der
kan ydes tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der
er særligt støjramte efter gennemførelse af anlægsprojektet
nævnt i § 1.
Stk. 2. Ansøgning om tilskud til facadeisolering efter stk.
1 skal været modtaget senest 36 måneder efter, at det pågæl-
dende vejanlæg, jf. § 1, er taget i brug.
Stk. 3. Vejdirektoratets afgørelse om tilskud til facadeiso-
lering efter stk. 1 kan påklages til Transportministeriet. Kla-
gefristen er 4 uger fra den dag, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Stk. 4. Ordningen om tilskud til facadeisolering ophører
60 måneder efter, at det pågældende vejanlæg, jf. § 1, er
taget i brug.
Kapitel 6
Domstolsprøvelse
§ 11. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov
skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er
meddelt adressaten eller offentliggjort.
Stk. 2. Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af
denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen
ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Kapitel 7
Ikrafttræden
§ 12. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter tidspunktet for lo-
vens ophævelse.
2
Bilag 1
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
Indledning
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Miljøkonsekvensvurdering og offentlig høring
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1 Beskrivelse af anlægsprojektet
3.1.1 Tilslutningsanlæg og motervejskryds
3.1.2 Lokale veje og stier
3.1.3 Erstatningsnatur
3.1.4 Støjreducerende tiltag
3.1.5 Vejafvanding
3.1.6 Trafikafvikling i anlægsperioden
3.2 Trafikale forbedringer
3.3 Ekspropriation
3.4 Miljømæssige vurderinger
3.4.1 Gældende ret
3.4.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5 Forholdet til anden lovgivning
3.5.1 Gældende ret
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5.3 Fravigelse af anden lovgivning
3.6 Ledninger
3.6.1 Gældende ret
3.6.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1. Generelt
5.2 Anlægsøkonomi og tidsplan
5.2.1 Anlægsøkonomi for projektet
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9.1 Planforhold
9.1.1 Påvirkning i anlægsperioden
4
9.2 Landskab og visuelle forhold
9.2.1 Eksisterende forhold
9.2.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.2.3 Påvirkninger efter udbygning
9.2.4 Afværgeforanstaltninger
9.3 Arkæologi og kulturarv
9.3.1 Eksisterende forhold
9.3.2 Påvirkninger i anlægsperioden
9.3.3 Påvirkninger efter udbygning
9.4 Fredninger
9.4.1 Eksisterende forhold
9.4.2 Påvirkninger efter udbygning
9.5 Mennesker, sundhed og materielle goder
9.5.1 Påvirkning i anlægsperioden
9.5.2 Påvirkning efter udbygning
9.6 Frilugtslov og rekreative forhold
9.6.1 Eksisterende forhold
9.6.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.6.3 Påvirkning efter udbygning
9.7 Støj og vibrationer
9.7.1 Eksisterende forhold
9.7.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.7.3 Påvirkning efter udbygning
9.7.4 Afværgeforanstaltninger
9.8 Natur og biodiversitet
9.8.1. Eksisterende forhold
9.8.2 Påvirkningem i anlægsperioden
9.8.3 Påvirkninger efter udbygning
9.8.4 Bilag IV-arter
9.8.5 Afværgeforanstaltninger
9.8.6 Natura 2000 væsentligheds- og konsekvensvurdering
9.9 Grundavand og hydrologi
9.9.1 Eksisterende forhold
9.9.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.9.3 Påvirkning efter udbygning
9.10 Overfladevand
9.10.1 Eksisterende forhold
9.10.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.10.3 Påvirkning efter udbygning
5
9.11 Jord og forurenet jord
9.11.1 Eksisterende forhold
9.11.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.11.3 Påvirkning efter udbygning
9.12 Råstoffer og affald
9.12.1 Påvirkning i anlægsperioden
9.12.2 Påvirkning efter udbygning
9.13 Arealindgreb og ledninger
9.13.1 Påvirkning af arealer
9.13.2 Påvirkning af ledninger
9.14 Støjisoleringsordningen
10. Forholdet til EU-retten
10.1 VVM-direktivet
10.2 Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet
10.3 Århus-konventionen
10.4 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
10.5 Havstrategidirektivet
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
Indledning
Lovforslaget har til formål at forbedre fremkommeligheden
på Amagermotorvejen og vejbetjeningen af Avedøre Holme
samt at reducere de nuværende støjgener for boligområderne
langs motorvejen.
I lovforslagets § 1 bemyndiges transportministeren til at
udbygge E20 Amagermotorvejen ved at etablere tosporede
fordelingsveje langs motorvejen øst for Avedøre Havnevej,
nye kørespor og nødspor på strækningen vest for Avedøre
Havnevej og to nye tilslutningsanlæg til Helseholmen og
Hammerholmen på Avedøre Holme.
Transportministeren bemyndiges til at foretage de disposi-
tioner, der er nødvendige med henblik på at gennemføre
anlægsprojektet nævnt i lovforslagets § 1.
Loven vil udgøre godkendelsen af de udførte miljøkonse-
kvensvurderinger.
Til brug for anlægsprojektet indeholder lovforslaget en ræk-
ke bestemmelser, som vil regulere anlægsarbejdet i forhold
til miljø og planlægning, varetagelse af naturhensyn, led-
ningsarbejder m.v.
Det er intentionen, at transportministeren vil delegere sin
kompetence til Vejdirektoratet til gennemførelse af anlægs-
projektet. Vejdirektoratet vil da være anlægsmyndighed for
projektet omfattet af lovforslaget.
Den vedtagne lov vil skulle udgøre det fornødne retsgrund-
lag for, at transportministeren ved Vejdirektoratet kan udføre
de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for
at gennemføre anlægsprojektet.
Endelig foreslås transportministeren med lovforslaget be-
myndiget til at fastsætte regler om ophævelse af loven,
der vedtages med dette lovforslag, når ministeren vurderer,
at dette anlægsprojekt er færdigetableret, og lovens bestem-
melser ikke længere finder anvendelse i praksis.
2. Lovforslagets baggrund
Den 28. juni 2021 indgik den daværende regering (Socialde-
mokratiet) sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Kon-
servative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Al-
ternativet og Kristendemokraterne en aftale om Infrastruk-
turplan 2035. Den 11. maj 2022 trådte Nye Borgerlige ud af
forliget, og partiet er dermed ikke længere en del af aftalen
om Infrastrukturplan 2035.
Aftalen om Infrastrukturplan 2035 omfatter bl.a. anlægspro-
jektet nævnt i lovforslagets § 1. Denne del af aftalen står
Enhedslisten og Alternativet udenfor.
6
Det fremgår af den politiske aftale om Infrastrukturplan
2035 af 28. juni 2021, at E20 Amagermotorvejen skal ud-
bygges. På den baggrund har Vejdirektoratet i 2022-2023
udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering af projektet.
Det primære fokus i projektet har været at forbedre frem-
kommeligheden på Amagermotorvejen og vejbetjeningen af
Avedøre Holme, samt at reducere de nuværende støjgener
for boligområderne langs motorvejen.
2.1 Miljøkonsekvensvurdering og offentlig høring
Forud for udarbejdelsen af lovforslaget er der gennemført en
miljøkonsekvensvurdering af projektet, herunder vurderin-
ger af projektets eventuelle indvirkning på Natura 2000-om-
råder i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Miljø-
konsekvensvurderingen med tilhørende baggrundsdokumen-
tation er afrapporteret digitalt på Vejdirektoratets hjemme-
side. Her findes endvidere et ikke-teknisk resumé af miljø-
konsekvensvurderingen.
Miljøkonsekvensvurderingen af projektet for udbygning af
E20 Amagermotorvejen har været i offentlig høring i perio-
den fra den 15. september til den 13. november 2023. Der
er afholdt borgermøde den 25. oktober 2023. Vejdirektoratet
modtog omkring 480 høringssvar.
På baggrund af indkomne høringssvar er der udarbejdet et
tillæg til miljøkonsekvensvurderingen. Tillægget har været i
supplerende offentlig høring i perioden fra den 15. december
2023 til den 21. januar 2024. Vejdirektoratet modtog fire
høringssvar.
Alle høringssvar og det samlede høringsnotat er tilgængeli-
ge på Vejdirektoratets hjemmeside.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1 Beskrivelse af anlægsprojektet
For at forbedre fremkommeligheden foreslås det at adskille
den gennemkørende trafik på motorvejen fra trafikken til og
fra motorvejen ved at etablere parallelle fordelingsveje på
strækningen fra motorvejskryds Avedøre til Avedøre Havne-
vej. Fra de tosporede fordelingsveje vil der være forbindelse
til eksisterende tilslutningsanlæg ved Gl. Køge Landevej
og Avedøre Havnevej samt to nye tilslutningsanlæg med
forbindelse til Helseholmen og Hammerholmen på Avedøre
Holme. De sidstnævnte tilslutningsanlæg vil især kunne af-
laste tilslutningsanlægget ved Avedøre Havnevej, som i dag
spiller en central rolle for fordelingen af trafik til og fra
Hvidovre, Avedøre Holme, Valbyområdet m.m.
Fra Avedøre Havnevej og videre mod øst til tilslutningsan-
læg 20 København C foreslås motorvejen udbygget fra seks
til otte kørespor. På Kalvebodbroerne foreslås de otte spor
etableret ved ombygning af nødsporene til kørespor, mens
der på den resterende strækning foreslås etableret otte køre-
spor plus nødspor af hensyn til trafiksikkerheden og trafikaf-
viklingen.
Som en integreret del af projektet foreslås opsat ca. 12,5 km
støjafskærmning. Det foreslås bl.a., at der opsættes støjskær-
me på nordsiden af Kalvebodbroerne for at dæmpe støjud-
bredelsen over Kalveboderne mod Hvidovre. Det foreslås
ligeledes, at Kalvebodbroerne udstyres med en skærm mel-
lem motorvejen og cykelstien med henblik på at beskytte
cykeltrafikken mod opsprøjt og vindtryk fra trafikken.
Projektet omfatter også udbygning af vejafvandingssyste-
met, herunder udvidelse af eksisterende og anlæg af nye
regnvandsbassiner.
Det foreslås desuden at etablere et trafikledelsessystem be-
stående af overvågningskameraer, informationstavler, auto-
matisk hastighedsregulering og varsling af kødannelse. Ved
fastlæggelse af det endelige trafikledelsessystem tilstræbes
en god sammenhæng med eksisterende og kommende trafik-
ledelsestiltag på Motorring 3 og Øresundsmotorvejen med
henblik på bedst mulig styring, overvågning og afvikling af
trafikken på motorvejsnettet omkring København.
3.1.1 Tilslutningsanlæg og motorvejskryds
Motorvejskryds Avedøre foreslås udbygget med ramper til
og fra fordelingsvejene. Der vil være forbindelse mellem
fordelingsvejene og Motorring 3 og Køge Bugt Motorvejen i
begge retninger.
Rampen fra Køge Bugt Motorvejen til den østgående forde-
lingsvej føres i eget tracé på en ny bro over Motorring 3
sydgående. I modsat retning forgrener den vestgående forde-
lingsvej sig til ramper mod henholdsvis Køge Bugt Motor-
vejen og Motorring 3. Rampen mod Køge Bugt Motorvejen
føres under Motorring 3 i en ny brokonstruktion.
Tilslutningsanlæg 22 Gl. Køge Landevej foreslås ombygget
således, at alle fire til- og frakørselsramper tilsluttes Gl. Kø-
ge Landevej i signalregulerede kryds. Til- og frakørselsram-
per tilsluttes fordelingsvejene. De eksisterende ramper til
Stamholmen nedlægges.
Tilslutningsanlæg 22a Helseholmen er et nyt vestvendt til-
slutningsanlæg med forbindelse til Stamholmen ved Helse-
holmen. Rampekrydset signalreguleres, og til- og frakørsels-
ramper tilsluttes fordelingsvejene.
Tilslutningsanlæg 21 Avedøre Holme foreslås ombygget
således, at til- og frakørselsramper tilsluttes fordelingsve-
jene. Rampekrydsene bygges om med etablering af flade
venstresving på Avedøre Havnevej, hvorved de store ven-
stresvingende trafikstrømme kan afvikles samtidigt.
Tilslutningsanlæg 21a Hammerholmen er et nyt østvendt
tilslutningsanlæg med forbindelse til Stamholmen ved Ham-
merholmen. Rampekrydset signalreguleres, og til- og frakør-
selsramper tilsluttes fordelingsvejene. Syd for motorvejen
omlægges Holmestien for at få plads til de nye ramper.
7
Tilslutningsanlæg 20 København C foreslås ombygget såle-
des, at til- og frakørselsramperne tilpasses Amagermotorve-
jens udbygning fra seks til otte spor og Øresundsmotorve-
jens udbygning fra fire til seks spor.
3.1.2 Lokale veje og stier
Alle krydsende veje, jernbaner og stier opretholdes, men det
vil i flere tilfælde være nødvendigt med ombygning eller
anlæg af nye bygværker for at få plads til projektet.
Ved Hvidovrestien foreslås den eksisterende bro erstattet af
en ny bro, der foreslås etableret nordvest for den eksisteren-
de stiforbindelse.
Ved S-banen forslås det, at der etableres underføringer til
fordelingsvejene syd og nord for den eksisterende underfø-
ring af motorvejen. Håndtering af sporspærring afklares i
samråd med Banedanmark.
Ved Gl. Køge Landevej foreslås det at ombygge og etable-
re kryds samt etablere en underføring til den vestgående
fordelingsvej. Det forventes, at anlægsarbejdet kan udføres
i deletaper, så bil- og cykeltrafikken på Gl. Køge Landevej
kan opretholdes.
Ved Mågestien foreslås det, at stitunnelen sideudvides både
syd og nord for motorvejen.
Ved Avedøre Havnevej foreslås det, at krydsområdet om-
bygges med henblik på at forbedre trafikafviklingen.
Ved Holmestien foreslås det, at stien syd for motorvejen om-
bygges for at gøre plads til det vestvendte tilslutningsanlæg
ved Hammerholmen.
Ved Dæmningsstien foreslås det, at stitunnelen sideudvides
både syd og nord for motorvejen.
3.1.3 Erstatningsnatur
De naturarealer, der skal anvendes til udbygningen af motor-
vejen og tilhørende anlæg, erstattes ved udlægning af ny na-
tur i forholdet 1:2. Det dobbelte areal skal kompensere for,
at nyskabte naturområder i en årrække vil have en ringere
naturtilstand end den natur, der erstattes.
Ved fældning af træer, der er egnet som leve- og rastested
for flagermus, skal hvert træ erstattes af veteraniserede træer
i forholdet 1:2. Ved veteranisering påføres levende træer
skader, f.eks. ved afrivning af grene og beskæring i stam-
men, med henblik på at fremme forrådnelse og svampeang-
reb i træet og derved skabe nye naturlige levesteder for bl.a.
flagermus med henblik på at styrke biodiversiteten.
Træer, der fældes i flagermusenes kortlagte ledelinjer, er-
stattes af beplantning på støjskærme og levende hegn, som
fremadrettet kan benyttes til fouragering og ledelinje.
På hele strækningen vil værdifuld infranatur (artsrige vej-
kanter) blive erstattet i forholdet 1:1 ved at indsamle frø,
foretage overfladeskrab eller grabbe dele af den værdifulde
natur og flytte materialet til andre vejkanter med potentiale.
3.1.4 Støjreducerende tiltag
Som en integreret del af projektet foreslås det, at der bli-
ver opsat omkring 12,5 km støjafskærmning i varierende
højder. Med henblik på at opnå størst mulig støjdæmpning
vil der blive placeret støjskærme med en højde på ni meter
langs motorvejens nødspor. Disse skærme suppleres i flere
tilfælde af støjskærme med en højde på fire meter på ydersi-
den af forbindelsesvejene. Støjskærmenes højde er fastlagt
på baggrund af trafikkens størrelse, sammensætning og has-
tighed, hvilket medfører, at de høje støjskærme er placeret
tættest på motorvejen, hvor hovedparten af trafikken kører.
For at dæmpe støjudbredelsen over Kalveboderne mod Hvi-
dovre foreslås det, at der opsættes tre meter høje støjskærme
på nordsiden af Kalvebodbroerne.
Det foreslås desuden, at der etableres en ordning, hvor støj-
ramte boliger vil kunne søge tilskud til støjisolering, svaren-
de til støjisoleringsordningen i en række andre anlægspro-
jekter.
3.1.5 Vejafvanding
Den eksisterende afvanding er etableret primært med dræn
eller trug med større opsamlingsbrønde placeret i rabatter-
ne. Der er enkelte steder etableret kantopsamling.
Det forventes, at en større del af det eksisterende vejafvan-
dingssystem kan genbruges. Vejvandet fra motorvejen vil
blive opsamlet og ledt i lukkede systemer til regnvandsbas-
siner, hvor urenheder opsamles og bundfældes. Vandet ledes
herfra videre til vandløb og søer i en jævn strøm.
Udbygningen af Amagermotorvejen med fordelingsveje og
ekstra spor medfører en mindre forøgelse i det befæstede
areal, og et deraf afledt behov for anlæg af nye regnvands-
bassiner og udvidelse af eksisterende regnvandsbassiner,
pumpestationer og ledningsanlæg. De nye og udvidede regn-
vandsbassiner gør det muligt at fastholde en uændret udled-
ning (liter per sekund) til de recipienter, hvortil regnvands-
bassinerne udleder.
Alle regnvandsbassiner foreslås etableret med dykket udløb
og afspærringsmulighed, så eventuelt olie- eller kemikalie-
spild på motorvejen vil kunne tilbageholdes i bassinerne for
at hindre udløb til recipient.
Den konkrete miljøvurdering af projektet gennemgås under
punkt 9 Miljø– og naturmæssige konsekvenser.
3.1.6 Trafikafvikling i anlægsperioden
Anlægsarbejdet vil blive tilrettelagt således, at det forårsager
færrest mulige gener for vejtrafikken, jernbanedriften og
8
ikke mindst borgerne i området. Det er foreløbigt udgangs-
punktet, at anlægsarbejdet udføres inden for normal arbejds-
tid (dagperioden) på hverdage, og at der kun i særlige tilfæl-
de vil være nødvendigt at arbejde med udvidet arbejdstid
eller udføre arbejdet som natarbejde.
Cykel- og gangstier på langs og tværs af motorvejen opret-
holdes i videst muligt omfang i anlægsperioden, men visse
steder kan det blive nødvendigt at lukke stier kortvarigt,
f.eks. ved sideudvidelse af de to stitunneler under motorve-
jen.
Under anlægsarbejdet må det forventes, at der kan forekom-
me hastighedsnedsættelser på Amagermotorvejen samt kort-
varige perioder med omkørsel på de omkringliggende veje
og stier.
Der vil i forbindelse med detailprojekteringen ske nøje plan-
lægning af trafikafviklingen, så anlægsarbejdet forårsager
færrest mulige gener for trafikanter, de lokale bysamfund og
de direkte berørte naboer. Planlægningen vil blive koordine-
ret med kommuner, politi og beredskab.
3.2 Trafikale forbedringer
Ifølge trafikberegningerne vil anlæg af fordelingsveje og ek-
stra kørespor forbedre fremkommeligheden på Amagermo-
torvejen, hvor trafikken forventes at stige med 6.000-8.000
biler pr. hverdagsdøgn således, at den samlede trafik på
motorvejen vil nå 153.000-168.000 biler pr. hverdagsdøgn
i 2030. Omvendt forventes en aflastning af en række større
veje i området omkring Amagermotorvejen. Det gælder især
Gl. Køge Landevej, Holbækmotorvejen (øst for Motorring
3) og Ellebjergvej.
Både udbygningen af eksisterende og anlæg af nye tilslut-
ningsanlæg vil give markante forbedringer i vejbetjeningen
af trafikken til og fra Amagermotorvejen. Det gælder især
trafikken mellem motorvejen og Avedøre Holme, hvor de
to halve tilslutningsanlæg ved Helseholmen og Hammerhol-
men forventes at give en betydelig aflastning af tilslutnings-
anlægget ved Avedøre Havnevej og rundkørslen på Stam-
holmen.
3.3 Ekspropriation
Af grundlovens § 73 fremgår det, at ejendomsretten er
ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det. Afståelse kan kun ske
ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Den midlertidige og permanente arealerhvervelse, som er
nødvendige for projektet, kan foretages i henhold til regler
om ekspropriation til statslige vejanlæg i lovbekendtgørelse
nr. 421 af 25. april 2023 om offentlige veje m.v. (herefter
vejloven), jf. §§ 96-98.
Ekspropriation sker efter reglerne i lovbekendtgørelse nr.
386 af 13. april 2023 om fremgangsmåden ved ekspropri-
ation vedrørende fast ejendom (herefter ekspropriationspro-
cesloven), jf. vejlovens § 95, stk. 1. Ved erstatningsfastsæt-
telsen finder vejlovens § 103 anvendelse.
Der kan pålægges vejbyggelinjer, udføres forundersøgelser,
ske fremrykket ekspropriation m.v. i overensstemmelse med
reglerne i vejlovens §§ 40-45 og § 99. Vejbyggelinjer defi-
neres som en sikringslinje med vejmyndigheden som påtale-
berettiget, som indebærer begrænsninger i ejerens eller an-
dre rettighedshaveres råden over et nærmere defineret areal,
jf. vejlovens § 3, nr. 8. Vejmyndigheden er den myndighed,
der administrerer en offentlig vej, jf. vejlovens § 3, stk. 1, nr.
1.
Der skal erhverves areal til udbygning af motorvejen med
fordelingsveje, nye kørespor, nødspor og ramper, samt er-
hverves areal til ombygning af tilslutningsanlæg og krydsen-
de veje og stier. Derudover er der brug for arealer til udvi-
delse af eksisterende eller anlæg af nye regnvandsbassiner
til sikring af vejens afvanding, etablering af vejgrøfter samt
til brug for støjafskærmning.
Ud over de arealer, der skal anvendes permanent til ud-
bygning af vejanlægget, vil der være behov for at kunne
anvende arealer midlertidigt i anlægsperioden. Det vil si-
ge langs vejene, til- og frakørselsramper samt rundt om
regnvandsbassiner. Desuden kan der blive brug for større
arbejdsarealer i forbindelse med anlæg og udvidelse af bro-
konstruktioner og stitunneler, oplag af materialer, skurbyer
og lignende. Arbejdsarealerne vil blive brugt midlertidigt i
anlægsperioden, hvorefter de leveres tilbage til ejerne.
Det er forudsat, at flytning og omlægning af ledninger til
placering på ejendomme tilhørende tredjemand i udgangs-
punktet sker ved frivillig aftale mellem ledningsejer og lods-
ejer eller ved ekspropriation med hjemmel i den relevante
særlovgivning for de pågældende ledninger.
Erstatninger for ekspropriation til brug for midlertidige eller
permanente anlæg og for pålæg af servitutter m.v. udmåles
efter gældende regler og praksis af ekspropriations- og tak-
sationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsproceslo-
ven og vejloven.
Det forventes, at der skal erhverves ca. 142.000 m2 til selve
udbygningen af motorvejen og ca. 108.000 m2 til midlertidi-
ge arbejdsarealer. Omkring 30 ejendomme forventes berørt
af ekspropriation i forskelligt omfang. Den permanente are-
alerhvervelse berører udelukkende virksomheder og offent-
lig ejede arealer. Det estimeres, at tre ejendomme kan blive
totaleksproprieret.
3.4 Miljømæssige vurderinger
3.4.1 Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet (herefter VVM-direktivet),
9
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring af VVM-direktivet),
er, for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede
projekter, implementeret i vejloven ved lov nr. 658 af 8.
juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernba-
neloven og forskellige andre love (Implementering af VVM-
direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt havne-
projekter) og ved lov nr. 434 af 16. marts 2021 om ændring
af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Implemen-
tering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbanepro-
jekter) samt i regler udstedt i medfør heraf (bekendtgørelse
om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse
ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om ad-
ministration af internationale naturbeskyttelsesområder og
beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej- og
jernbaneprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017
(herefter benævnt one stop shop-bekendtgørelsen)).
Reglerne for miljøvurderinger af Vejdirektoratets etablering,
udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyt-
tede projekter findes i vejlovens kapitel 2 a.
Af vejlovens § 17 g, stk. 6, følger, at miljøkonsekvensvurde-
ringen skal beskrive og vurdere et projekts væsentlige direk-
te og indirekte indvirkninger på følgende faktorer: 1) befolk-
ning og menneskers sundhed, 2) biologisk mangfoldighed
med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i
henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147 /EF,
3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima, 4) materielle
goder, kulturarv og landskabet og 5) samspillet mellem fak-
torerne i nr. 1-4. Efter § 17 g, stk. 7, skal beskrivelsen også
omfatte projektets forventede virkninger på miljøet som føl-
ge af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker
og katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, at Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af lovens bilag 1,
som bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering
kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, kræ-
ver en vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt
administrativ tilladelse.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, 1. pkt., kræver Vejdi-
rektoratets etablering, udvidelse eller ændring af statslige
vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af
vejlovens bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når
projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
Ved Folketingets vedtagelse af et anlægsprojekt i enkelthe-
der bemyndiges transportministeren til at gennemføre et
anlægsprojekt i overensstemmelse med lovforslag, projekt-
beskrivelse og miljøkonsekvensvurdering. Det påhviler Vej-
direktoratet at sikre, at projektets indvirkning på miljøet hol-
des inden for rammerne af de miljømæssige undersøgelser.
For statslige vejanlæg tilladt ved anlægslov vil eventuelle
ændringer eller udvidelser af projektet i anlægsperioden væ-
re omfattet af den administrative procedure, jf. vejlovens §
17 c – 17 e, i hvilken forbindelse der vil blive foretaget
de fornødne miljømæssige vurderinger, hvis ændringen eller
udvidelsen kan forventes at få væsentlig indvirkning på mil-
jøet, jf. vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2.
Trafikstyrelsen er miljømyndighed i forhold til vurdering og
administrativ godkendelse af ændringer eller udvidelser af
anlægsprojektet i anlægsperioden, jf. vejlovens § 17 b. Det
betyder, at ændringer eller udvidelser, der kan være til skade
for miljøet, skal anmeldes af Vejdirektoratet til Trafikstyrel-
sen, som skal vurdere, om der skal gennemføres supplerende
miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager stilling til,
om ændringen eller udvidelsen kan tillades, eventuelt på
vilkår.
I henhold til vejlovens § 17 o fører Trafikstyrelsen tilsyn i
forhold til projekter (ændringer eller udvidelser), hvor der
skal ske anmeldelse til styrelsen og eventuelt meddeles tilla-
delse.
One stop shop-bekendtgørelsen er udstedt i medfør af vej-
lovens § 17 q og fastsætter regler om fælles og samordne-
de procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projekter,
hvor der både gælder krav om miljøkonsekvensvurdering
efter reglerne i vejlovens kapitel 2 a og krav om vurdering
efter regler, der implementerer Rådets direktiv 92/43/EØF
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habi-
tatdirektivet) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet). Væsentlighedsvurdering
og eventuel konsekvensvurdering indgår i miljøkonsekvens-
rapporten. Projekter, der vedtages ved anlægslov, er ikke
omfattet af one stop shop-bekendtgørelsen, men rapporten
skal leve op til de indholdsmæssige krav i VVM-direktivet,
fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der
i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres
en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det. Jf. artikel 6, stk. 1, foretages en væsentlighedsvurdering
med det formål at vurdere, om projektet kan påvirke et
Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt, og
dermed om en konsekvensvurdering skal udarbejdes.
Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan udelukkes,
at et projekt kan påvirke et Natura 2000-områdes bevarings-
målsætning væsentligt, skal der herefter udarbejdes en kon-
sekvensvurdering. Konsekvensvurderingen skal forholde sig
konkret til, om projektet skader det konkrete udpegnings-
grundlag for det berørte Natura 2000-område. Hvis konse-
kvensvurderingen viser, at projektet væsentligt skader et
Natura 2000-området (udpegningsgrundlaget), kan projektet
ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets ar-
tikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-om-
rådet er opfyldt.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter lige-
ledes rammer for beskyttelsen af arter og deres leveste-
der. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en
10
generel beskyttelse af bilag IV dyrearter og deres levesteder
også uden for Natura 2000-områderne. Det samme gælder
efter habitatdirektivets artikel 13, stk. 1, for beskyttelse af
plantearter nævnt i bilag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter
alle vilde fugle også udenfor Natura 2000-områderne, jf.
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fravigelse
af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og
artikel 13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at varetage
væsentlige samfundsmæssige interesser forudsætter, at der
ikke findes nogen anden brugbar løsning, og at fravigelsen
ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands be-
varingsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitat-
direktivets artikel 16.
One stop shop-bekendtgørelsen implementerer habitatdirek-
tivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, for så vidt områdebe-
skyttelsen. Da statslige vejprojekter vedtaget ved anlægslov
er ikke omfattet af bekendtgørelsen, implementeres visse
dele af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet ved
anlægsloven for det pågældende projekt, herunder habitatdi-
rektivets artikel 6, stk. 3.
3.4.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med Folketingets vedtagelse af denne lov bemyndiges trans-
portministeren til at gennemføre anlægsprojektet i overens-
stemmelse med lovforslagets § 1, jf. bilag 1, projektbeskri-
velsen i dette lovforslag og miljøkonsekvensrapporten.
Projektet er miljøvurderet og forberedt til at kunne vedta-
ges af Folketinget ved anlægslov i overensstemmelse med
vejlovens kapitel 2 a. Bestemmelserne i vejloven har til
formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til
integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse
med planlægningen og udførelsen af statslige vejprojekter,
og at der under inddragelse af offentligheden tages hensyn
til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet.
Projektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet
i de miljømæssige undersøgelser, dvs. miljøkonsekvensrap-
porten. Anlægsprojektet skal gennemføres inden for ram-
merne af miljøkonsekvensvurderingen, jf. lovforslagets §
3. Det påhviler Vejdirektoratet som anlægsmyndighed at sik-
re, at projektets indvirkninger på miljøet holdes inden for
rammerne af miljøkonsekvensvurderingen.
På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen af anlægspro-
jektet nævnt i § 1 er det vurderingen, at gennemførslen af
projektet kan ske inden for rammerne af habitatdirektivets
artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Lovfor-
slaget udgør godkendelse af projektet i forhold til habitatdi-
rektivets artikel 6, stk. 3.
Der er desuden foretaget vurdering af overensstemmelse
med gældende vandplanlægning og havstrategi.
Projektet vedtages af Folketinget i enkeltheder på baggrund
af den gennemførte miljøkonsekvensvurdering. I anlægslo-
ven beskrives selve anlægsprojektet med en nødvendig grad
af fleksibilitet, hvor bl.a. mindre detaljebeslutninger i pro-
jektet først vil være mulige at fastlægge i den efterfølgende
fase. Det kan eksempelvis være endelig stillingtagen til,
hvorvidt den planlagte støjafskærmning, der er behandlet i
miljøkonsekvensrapporten, skal etableres som en støjskærm
eller som en støjvold.
Efter vedtagelse af anlægsloven, og før anlægsarbejdet på-
begyndes, igangsættes en projektering af alle tekniske og
udførelsesmæssige forhold i vejprojektet. Vejdirektoratet sø-
ger på denne baggrund tilladelser fra den kompetente miljø-
myndighed på baggrund af et detailprojekteret anlæg. Den
kompetente miljømyndighed påser i denne proces, at gæl-
dende regler iagttages og sikrer dermed, at der ikke sker for-
ringelse af f.eks. målsatte grundvandsforekomster og over-
fladevandområder samt øvrige nødvendige miljøforhold, der
kræver tilladelser efter natur- og miljølovgivningen.
Loven fraviger på nogle punkter bestemmelser i den almin-
delige plan- og naturlovgivning, som indeholder umiddel-
bart gældende forbud mod ændring af tilstanden, etablering
af varige fysiske anlæg eller stiller krav om forudgående
tilladelse eller godkendelse, før sådanne anlæg kan etableres
eller anvendelsen af arealet ændres, jf. lovforslagets § 5.
3.5 Forholdet til anden lovgivning
3.5.1 Gældende ret
Gennemførelsen af et anlægsprojekt vil som følge af gæl-
dende ret oftest forudsætte godkendelser, tilladelser eller
dispensationer efter plan-, natur- og miljølovgivningen m.v.
Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser,
der efter gældende ret foreskriver krav om godkendelse,
tilladelse eller dispensation, ny eller ændret planlægning
m.v., hvis der skal gennemføres fysiske indgreb i natur og
landskabet, og som er nødvendige for at realisere et projekt
som det omhandlede, herunder foretages ændringer af til-
standen på arealerne, etablere varige anlæg og installationer
og gennemføre afværgeforanstaltninger af hensyn til natur-
og dyreliv.
Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af, hvil-
ken lovgivning der finder anvendelse på projektet, eller
hvilke tilladelser eller dispensationer, der er nødvendige for
projektets gennemførelse.
Som følge af lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere ændringer (herefter
planloven), vil etablering af visse dele af et anlægsprojekt
beliggende i landzone kræve en landzonetilladelse efter §
35, stk. 1. Herudover vil der i nogle tilfælde opstå behov
for ændringer i kommune- og lokalplaner. Planlovens be-
stemmelser om kommune- og lokalplaner indeholder bl.a.
regler om vedtagelse af nye planer, ændringer i eksisterende
planlægning og dispensation fra eksisterende planlægning.
11
I naturbeskyttelseslovens kapitel 2 er der fastsat en række
forbud mod tilstandsændringer eller bebyggelse inden for
bl.a. følgende bygge- og beskyttelseslinjer: strandbeskyttel-
seslinjen (naturbeskyttelseslovens § 15), sø- og å-beskyt-
telseslinjen (naturbeskyttelseslovens § 16), skovbyggelin-
jen (naturbeskyttelseslovens § 17), fortidsmindebyggelinjen
(naturbeskyttelseslovens § 18) og kirkebyggelinjen (natur-
beskyttelseslovens § 19). Herudover foreskriver kapitel 2
forbud mod tilstandsændringer af bl.a. følgende naturtyper:
naturlige søer, beskyttede vandløb, heder, moser, ferske enge
og biologiske overdrev (naturbeskyttelseslovens § 3). Gen-
nemførelsen af et anlægsprojekt, der berører de nævnte
arealer, beskyttelseslinjer eller naturtyper vil som følge af
naturbeskyttelseslovens §§ 65, stk. 1 og 2, og 65 b, stk. 1,
forudsætte dispensation, eventuelt indeholdende vilkår om
f.eks. afværgeforanstaltninger eller erstatningsbiotoper, fra
den relevante myndighed, der enten udgøres af miljømini-
steren eller kommunalbestyrelsen.
Desuden foreskriver naturbeskyttelseslovens § 20 samt be-
kendtgørelse nr. 941 af 27. juni 2016 om godkendelse af
offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne
land (vej- og el-bekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af
naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2, at et offentligt anlæg,
der placeres i det åbne land, skal have en godkendelse.
Herudover fastsætter bl.a. naturbeskyttelseslovens §§ 23 og
24 regler om offentlighedens adgang til naturen. Naturbe-
skyttelseslovens §§ 23 og 24 indeholder regler om henholds-
vis adgang til og ophold i skove og på udyrkede arealer.
EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, der omfatter habitat- og
fuglebeskyttelsesdirektivet, pålægger medlemslandene at
bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede
eller karakteristiske, ved at udpege særlige områder, hvor
disse arter og naturtyper er beskyttede.
Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i det
sammenhængende europæiske, økologiske netværk, der be-
tegnes Natura 2000.
Der må ikke iværksættes projekter, der kan skade et Natura
2000-områdes integritet, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk.
3, og der er derfor krav til myndighederne om at vurdere
konsekvenserne af et projekt i de tilfælde, hvor planen eller
projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter lige-
ledes rammer for beskyttelsen af arter og deres leveste-
der. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en
generel beskyttelse af bilag IV-arter og deres levesteder
også uden for Natura 2000-områderne. Det samme gælder
efter habitatdirektivets artikel 13, stk.1, for beskyttelse af
plantearter nævnt i bilag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter
alle vilde fugle også uden for Natura 2000-områderne, jf.
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fravigelse
af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og
artikel 13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at varetage
væsentlige samfundsmæssige interesser forudsætter, at der
ikke findes nogen anden brugbar løsning, og at fravigelsen
ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands be-
varingsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitat-
direktivets artikel 16. Der henvises i øvrigt til punkt 10 om
EU-retten.
Naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 1, indeholder bestem-
melser om, at nærmere angivne arter ikke forsætligt må
forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. I
tilknytning hertil fremgår det af naturbeskyttelseslovens §
29 a, stk. 2, at yngle- eller rasteområder for de arter, der er
nævnt i bilag 3 til loven, ikke må beskadiges eller ødelæg-
ges. One stop shop-bekendtgørelsens § 1 g omfatter lignen-
de formuleringer vedrørende forstyrrelse af arter og bestand
og yngleområders tilstand.
Tilsvarende bestemmelser fremgår af lovbekendtgørelse nr.
639 af 26. maj. 2023 om jagt- og vildtforvaltning (jagt- og
vildtforvaltningsloven), jf. § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 1
og 2.
Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af
visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt
(herefter artsfredningsbekendtgørelsen) fastsætter regler om
fredning af nærmere bestemte dyr, herunder fugle og plan-
ter, i form af forbud mod drab, indsamling, handel m.v. og
varetager individbeskyttelsen for beskyttede bilag IV-arter
og fugle, der indgår i bekendtgørelsens kapitel 2 og 3, jf.
især § 4, stk. 1 og 2, § 6 og § 10, stk. 1 og 2.
Bekendtgørelsens kapitel 4 omfatter fredning af danske dyr
og planter, som ikke er omfattet af bekendtgørelsens kapitel
2 og 3. Der kan, for så vidt angår beskyttelsesbestemmelser-
ne, søges om dispensation fra den relevante myndighed, som
er Miljøstyrelsen.
Lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023 om skove med
senere ændringer (herefter skovloven) fastsætter regler om
anvendelsen af fredskovspligtige arealer jf. §§ 8-13. § 25
i skovloven omhandler registrering af naturmæssigt særlig
værdifulde skove med henblik på beskyttelse deraf. Skovlo-
vens §§ 26-28 fastsætter endvidere regler om beskyttelse af
skovnaturtyper og levesteder for arter i internationale natur-
beskyttelsesområder og beskyttelse af andre former for na-
turmæssigt særlig værdifuld skov. Miljøministeren har kom-
petence til at dispensere fra nærmere bestemte bestemmelser
i skovloven.
Med museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8.
april 2014, sikres væsentlige bevaringsværdier på land og til
havs. Kapitel 8 og 8 a i museumsloven omhandler bl.a. sik-
ring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske
planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., samt om
bevaring af fortidsminder og sten- og jorddiger. Loven fore-
skriver i kapitel 8 og 8 a bl.a., at der skal søges dispensa-
tion til tilstandsændringer af beskyttede diger og fortidsmin-
der. Det følger af museumsloven, at anlægsmyndigheden,
hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske
fund, skal standse arbejdet i det omfang, det berører fortids-
12
mindet. Fundet vil herefter skulle anmeldes til kulturmini-
steren (ved Slots- og Kulturstyrelsen). Kompetencen til at
vurdere bevaringsværdige hensyn varetages efter museums-
loven af kulturministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen).
Efter lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126
af 26. januar 2017, fastsætter miljøministeren bl.a. regler,
der fastlægger og angiver konkrete miljømål og indsatspro-
grammer for hvert vandområdedistrikt med henblik på opnå-
else af miljømålene, herunder med henblik på at forebygge
forringelse af og opnå god tilstand for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.
oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesska-
bets vandpolitiske foranstaltninger (herefter vandrammedi-
rektivet).
Det følger af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 797 af 13.
juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområder, at myn-
digheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte
eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en
grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis
afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevan-
dområdets eller grundvandsforekomstens tilstand og ikke
hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gen-
nem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger. Lov
om vandplanlægning med tilhørende bekendtgørelser gen-
nemfører væsentlige, men ikke alle, dele af vandrammedi-
rektivet.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til § 28, stk. 1, i lov nr.
5 af 3. januar 2023 om miljøbeskyttelse med senere ændrin-
ger (miljøbeskyttelsesloven) give tilladelse til, at spildevand
tilføres havet, søer og åer. Det fremgår af § 4, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 1393 af 21. juni 2021 om spildevandstil-
ladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, at
ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og
andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernba-
ner, såfremt det ikke indeholder andre stoffer, end hvad der
sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning
fra sådanne arealer eller har en væsentlig anden sammensæt-
ning.
Lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 1. fe-
bruar 2024 med senere ændringer, implementerer Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008
om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpo-
litiske foranstaltninger (havstrategidirektivet). Det følger af
§ 18 i lov om havstrategi, at statslige, regionale og kom-
munale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør
af lovgivningen er bundet af de miljømål, der er fastsat i
havstrategien.
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om forurenet jord, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017 (herefter jordforure-
ningsloven), at når en ejendom er forureningskortlagt, skal
kommunalbestyrelsen give tilladelse til ændret arealanven-
delse.
Af den relevante lovgivning vil oftest også følge en adgang
til at klage over de afgørelser, der træffes i relation til pro-
jektet, medmindre klageadgangen efter den relevante lovgiv-
ning er afskåret. Der vil i den forbindelse som oftest også
være fastsat regler om klagemyndighed og opsættende virk-
ning af klage.
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning.
Anlægsprojektet omfattet af dette lovforslag vedtages i en-
keltheder, hvilket bl.a. indebærer, at anlægsloven vil udgøre
det fornødne retsgrundlag for, at transportministeren ved
Vejdirektoratet kan udføre de fysiske arbejder og indgreb,
som er en forudsætning for at gennemføre projektet. Be-
myndigelsen i lovforslagets § 1 indebærer således, at trans-
portministeren ved Vejdirektoratet kan gennemføre de fysi-
ske indgreb i naturen og i landskabet, som er nødvendige
for at realisere projektet. Disse indgreb gennemføres i over-
ensstemmelse med anlægslovens bestemmelser og inden for
rammerne af den udførte miljøkonsekvensvurdering.
Der er i miljøkonsekvensvurderingen konstateret, at Natura
2000-området N143 Vestamager og havet syd for ville kun-
ne blive væsentligt påvirket ved udbygning af Amagermo-
torvejen. Det drejer sig specifikt om en mulig konsekvens
for en art på udpegningsgrundlaget (rørhøg) og dens leve-
sted, hvorfor der er udarbejdet en Natura 2000-konsekvens-
vurdering. Konsekvensvurderingen konkluderer, at der ikke
vil være en påvirkning af rørhøgen og dens levested, såfremt
anlægsarbejdet gennemføres uden for rørhøgens yngletid.
Der er forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen ikke
konstateret direkte påvirkning af bilag IV-arter inden for de
arealer, som forventes påvirket af anlægsarbejdet. Dog vil
der ryddes levesteder for bilag IV-arter (flagermusegnede
træer), og deres ledelinjer vil blive påvirket. Ved etablering
af de indarbejdede afværgeforanstaltninger i projektet vil
den økologiske funktionalitet af de påvirkede arter kunne
opretholdes.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger af
anlægsprojektet i § 1, er det vurderingen, at gennemførslen
af projektet kan ske inden for rammerne af habitatdirektivets
artikel 6, stk. 3. Lovforslaget udgør godkendelse af projektet
i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skøns-
mæssige beføjelser for myndigheden, og hvor der efter disse
kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets
interesser i et givent projekt, er det den generelle vurdering,
at hensynet til projektet kan indgå med betydelig vægt.
3.5.3. Fravigelse af anden lovgivning
For at skabe klarhed om, at anlægsloven udgør det fornødne
retlige grundlag for de fysiske arealindgreb, foreslås det i
lovforslagets § 5, at visse konkrete bestemmelser og tilladel-
13
seskrav i planloven og naturbeskyttelsesloven ikke finder
anvendelse ved gennemførelse af projektet nævnt i § 1, og
dermed fraviges med anlægsloven.
Anlægsprojektet, afledte terrænreguleringer og erstatnings-
natur uden for anlægsområdet, kan gennemføres uden forud-
gående kommune- eller lokalplanplanlægning og uden tilla-
delse m.v. efter de regler, som fraviges i § 5.
Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning medfører
ikke, at de plan- og naturmæssige hensyn m.v., der ligger
bag de pågældende bestemmelser i anden lovgivning, ikke
skal varetages i anlægsprojektet. De nævnte hensyn vareta-
ges i stedet af anlægsmyndigheden i anlægsprojektet efter
reglerne i lovforslaget. De bestemmelser i anden lovgivning,
som ikke finder anvendelse som følge af anlægsloven, jf.
lovens § 5, omhandler forhold, som er behandlet og vurde-
ret i miljøkonsekvensrapporten, hvilket giver det fornødne
faglige grundlag for, at det pågældende hensyn varetages og
reguleres direkte med anlægsloven.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller
dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt
fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet, her-
under også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for
overtrædelse af regler, som ikke er fraveget. Hvor bestem-
melserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige befø-
jelser for myndigheden, og hvor der efter disse kan tages
hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et
givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
projektet kan indgå med betydelig vægt.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 5 og bemærkningerne
hertil.
Det forhold, at den lovgivning, som ikke er fraveget, fortsat
gælder for anlægsprojektet, betyder, at der vil blive truffet
en række konkrete afgørelser om tilladelser og godkendelser
over for Vejdirektoratet samt deres entreprenører. De kom-
petente myndigheder har fortsat tilsynskompetencen for så
vidt angår de bestemmelser, som ikke er udtrykkeligt frave-
get i forslaget til § 5, og det kan ikke udelukkes, at der vil
blive meddelt påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen
af de afgørelser eller den direkte gældende lovgivning, som
fortsat finder anvendelse på anlægsprojektet. Disse afgørel-
ser kan have betydning for anlægsprojektets realisering og
fremdrift.
Tilladelser eller dispensationer vil kunne påklages admini-
strativt, bl.a. til Miljø- og Fødevareklagenævnet, af enhver,
som har en retlig interesse og i henhold til de fastlagte
procedurer i den pågældende lovgivning. I visse tilfælde
vil en klage have eller kunne tillægges opsættende virkning
for projektet. Hvis rekursinstansen finder grundlag for at
hjemvise en afgørelse, vil myndigheden efter praksis være
nødsaget til at meddele afgørelse om standsning af anlægs-
arbejdet, hvis det pågår. Anlægsarbejdet vil herefter skulle
afvente, at myndigheden genbehandler sagen (fysisk eller
retlig lovliggørelse).
Klagesager kan derfor indebære betydelige og reelle risici
og usikkerheder for projektet i form af forsinkelse og der-
med fordyrelse af anlægsprojektet.
Det foreslås derfor i § 6, stk. 1, at myndighedernes afgørel-
ser vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes
efter de love nævnt i lovforslagets § 6, samt regler udstedt
i medfør af disse, ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed. Der er dog som sædvanligt mulighed for at
indbringe sagen for domstolene, dog med en frist på seks
måneder af hensyn til projektets fremgang. Der er ligeledes
også den almindelige adgang til at indbringe klager til Fol-
ketingets Ombudsmand.
Myndighedernes afgørelser vedrørende projektet vil kunne
indbringes for transportministeren, jf. forslaget til § 6, stk.
2. Transportministeren vil - som øverste ansvarlig for pro-
jekterne - have en konkret viden om rammerne for det sam-
lede projekt, som, hvor det er muligt, vil kunne inddrages
ved stillingtagen til konkrete klagesager. Endvidere foreslås
det af samme grund, at transportministeren kan beslutte at
overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i § 6, stk.
1, nævnte love i sager, der vedrører anlægsprojektet.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 6 og bemærkningerne
hertil.
3.6 Ledninger
3.6.1 Gældende ret
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincip-
pet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje,
herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse
med arbejder, der iværksættes inden for rammerne af de
formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af led-
ningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale,
kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i
henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet
af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37
og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i
lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af
25. april 2023 (herefter privatvejsloven), for så vidt angår
ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private
fællesveje i byer og bymæssige områder.
Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også ulov-
bestemt for ledninger i eller over andre arealer end vej-
arealer. Højesteret har i dom af 22. september 2009 (UfR
2009.2978 H - dommen om Motorring 3) udtalt, at gæste-
princippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder
anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilla-
delse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen inde-
bærer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsar-
bejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyt-
telse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af
fast ejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens
rettigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen. Led-
ninger, der oprindeligt var anbragt som "gæster᾽᾽ på private
14
arealer, var således også efter ekspropriation omfattet af
gæsteprincippet. Højesteret udtalte, at gæsteprincippet har
fundet udtryk i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs §
77). Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat
af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
myndigheden kan varetage.
I dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854 H - dommen om
Vintapperrampen) udtalte Højesterets flertal, at gæsteprin-
cippet bygger på den ordning, at arealejeren, der giver en
ledningsejer tilladelse til at anbringe en ledning på arealet,
og som forpligter sig til at beskytte ledningen, bevarer retten
til at ændre anvendelsen af arealet, selv om dette måtte inde-
bære, at ledningen må flyttes. Det fremgår af samme dom,
at en ledningsejer efter gæsteprincippet har pligt til også
at betale for andre tekniske løsninger end en fjernelse eller
omlægning af ledninger, når disse løsninger er alternativer
til en flytning eller omlægning.
I dom af 23. oktober 2018 (UfR 2019.464 H - dommen om
prøvegravninger i Frederikssundsvej) fastslog Højesteret, at
der ikke med lov om registrering af ledningsejere (lednings-
ejerregisterloven) er gjort udtømmende op med en lednings-
ejers forpligtelse til at give oplysninger om sine ledningers
placering, og at gæsteprincippet indebærer, at en lednings-
ejer er forpligtet til at oplyse en mere præcis placering af
sin ledning end den, der følger af ledningsejerregisterloven,
og til at betale omkostningerne forbundet hermed, hvis disse
oplysninger er nødvendige for at kunne tage stilling til, om
arealejerens ændrede anvendelse af arealet nødvendiggør en
flytning eller omlægning af ledninger.
Højesteret har desuden i dom af 4. september 2007 (UfR
2007.3009 H - dommen om Flintholm Station) udtalt, at
gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs §
77) også finder anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder
udføres i forbindelse med et "sammensat anlægsprojekt",
uanset hvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejdet
nødvendige.
Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536
H - dommen om Cityringen) fastslået, at cityringlovens §
7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med vej-
lovens gæsteprincip og den praksis, der knytter sig hertil. I
begrundelsen for dommen anføres det bl.a., at når en lov-
bestemmelse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret
på et almindeligt retsprincip som gæsteprincippet, er der
en klar formodning for, at bestemmelsen skal fortolkes i
overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold af
dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i
eventuel senere lovgivning.
I dom af 15. februar 2022 (UfR 2022.1635 H - dommen
om Aalborg Kloak) udtalte Højesteret, at det ulovbestemte
gæsteprincip er udviklet i retspraksis med sigte på tilfælde,
hvor tilladelsen til ledningsejeren beror på en aftale med
arealejeren og må ses i lyset af det gavemoment, der kan
ligge i en sådan aftale. Gæsteprincippet er en udfyldningsre-
gel og finder derfor kun anvendelse, hvis ikke andet frem-
går eller kan udledes af den pågældende aftale. Højesteret
fastslog at anbringelse af ledninger, der beror på en offent-
ligretlig afgørelse (landvæsenskommissionskendelse) truffet
med hjemmel i lov, ikke kan begrunde en anvendelse af det
ulovbestemte gæsteprincip, da de hensyn, der ved aftaler
mellem ledningsejer og arealejer om anbringelse af lednin-
ger kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte gæsteprin-
cip, herunder det nævnte gavemoment, ikke i almindelighed
kan overføres på sådanne tilfælde. I disse tilfælde er der en
formodning for, at arealejeren selv skal betale for lednings-
omlægning, der sker på arealejerens foranledning, og det
kræver særlige holdepunkter i den offentligretlige afgørelse,
hvis dette udgangspunkt skal fraviges.
Højesteret har i dom af 14. marts 2022 (UfR 2022.2004 -
sagen om Holstebromotorvejen) fundet, at de hensyn, der
ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer kan begrunde
anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, ikke i almin-
delighed kan overføres til en situation, hvor ledningerne
var anbragt i henhold til deklarationer, der beroede på en
ensidig ejerdisposition, idet en kommune var både lednings-
ejer og arealejer, da ledningerne blev anbragt. Højesteret
bemærkede herved, at der i sådanne tilfælde normalt er en
formodning for, at pålæggelse af en deklaration om sikring
af ledninger har til formål bl.a. at fastslå, at ledningseje-
ren ikke skal betale for ledningsomlægninger, der sker på
arealejerens foranledning, hvis der på et senere tidspunkt
ikke længere er identitet mellem ledningsejeren og arealeje-
ren. Retstillingen var ikke ændret som følge af, at ledninger-
ne var overdraget til andre, hvorfor arealejeren skulle afhol-
de udgifterne til arbejdet vedrørende de fire ledninger. De
øvrige 17 ledninger var anbragt i henhold til aftaler, hvor
der var aftalt erstatning. Højesteret udtalte bl.a., at det i en
situation, hvor der er aftalt erstatning, påhviler arealejeren at
godtgøre, at betalingen ikke udgør vederlag for, at lednings-
anlægget ikke skal ligge på gæstevilkår.
3.6.2 Transportministeriets overvejelse og den foreslåede
ordning
Gennemførelsen af anlægsprojektet gør det nødvendigt at
gennemføre ledningsarbejder, dvs. der skal bl.a. flyttes el-
ler omlægges en række forskellige typer forsyningslednin-
ger. Det forudsættes, at flytning og omlægning af ledninger
til placering på ejendomme tilhørende tredjemand som ud-
gangspunkt sker ved frivillig aftale herom eller ved ekspro-
priation med hjemmel i den relevante særlovgivning for de
pågældende ledninger. Nærværende lovforslag indeholder
ikke hjemmel til ekspropriation til placering af ledninger på
tredjemands ejendom.
Lovforslaget indeholder i §§ 7-9 regler om udførelse af
og betaling for ledningsarbejder nødvendiggjort af projekts
gennemførelse, herunder regler om flytning og omlægning
af ledninger og om behandlingen af eventuelle tvister om
erstatning for ledningsarbejder m.v.
Transportministeren har tilsvarende kompetence i andre an-
15
lægslove, herunder lov om anlæg af en Nordhavnstunnel og
lov om udvikling af statsvejnettet.
4. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
Ved at udbygge vejene som omtalt i lovforslaget vil kapaci-
teten blive forbedret. Dette vil være medvirkende til at sikre
en bedre trafikafvikling på vejene samt en højere regularitet
i rejsetiden og dermed være en gevinst for såvel pendlere
som erhvervsliv. Dette vil understøtte verdensmål nummer
9 Industri, innovation og infrastruktur, herunder delmålene
9.1 (Udvikling af god, pålidelig, bæredygtig og robust infra-
struktur af hensyn til økonomisk udvikling og menneskelig
trivsel).
Forbedringerne vil også medvirke til at reducere rejsetiden
på strækningen og dermed kunne bidrage til at gøre det mere
attraktivt at søge job og drive samt etablere virksomhed
i områderne. Dette vil understøtte verdensmål nummer 8
Anstændige jobs og økonomisk vækst gennem delmål 8.2
(Højere økonomisk produktivitet gennem diversificering,
teknologisk opgradering og innovation, bl.a. gennem fokus
på høj værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer).
Projektet forbedrer trafiksikkerheden på motorvejen, hvilket
vil understøtte verdensmål nummer 3 Sundhed og trivsel
via delmål 3.6 (Reduktion af antallet af dødsfald og tilskade-
komster som følge af trafikulykker).
Projektet har ikke direkte negative konsekvenser i forhold
til delmål 3.9 (Reduktion af dødsfald og sygdom som følge
af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og
jordforurening).
Udbygning og efterfølgende drift af motorvejene kræver
både råstoffer og energi. I såvel anlæg som drift vil der bli-
ve arbejdet med råstof- og ressourcebesparende tiltag samt
CO2-reducerende løsninger bl.a. gennem krav til leverandø-
rer og CO2-besparende proces- og produktvalg, hvilket vur-
deres at understøtte delmål 9.4 (Opgradering af infrastruktu-
ren med henblik på øget bæredygtighed og brug af rene og
miljøvenlige teknologier og industrielle processer samt mere
effektiv udnyttelse af ressourcer). CO2-skyggeprisen anven-
des til vurdering af, hvorvidt et CO2-reducerende tiltag står
mål med CO2-gevinsten. Dette vil også understøtte verdens-
mål nummer 12 Ansvarligt forbrug og produktion gennem
delmål 12.2 (Bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse
af naturressourcer) samt delmål 12.5 (Reducering af affalds-
generering gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og
genbrug).
Den øgede fremkommelighed (og den afledte øgede mobili-
tet) som følge af projektet kan have negative konsekvenser
for verdensmål nummer 11 Bæredygtige byer og lokalsam-
fund, herunder delmål 11.6 (Negative miljøbelastning pr.
indbygger skal reduceres) samt delmål 11.4 (Indsatsen for
at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styr-
kes.).
Der henvises til lovforslagets punkt 8 om Klimamæssige
konsekvenser og punkt 9 om Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
Afværgeforanstaltninger, der er foreslået i form af erstat-
ningsnatur, vil understøtte verdensmål nummer femten Livet
på land, særligt delmål 15.5 (Begrænse forringelse af natur-
lige levesteder og stoppe tab af biodiversitet). Der henvises
i øvrigt til lovforslagets punkt 9 om Miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Implementeringskonsekvenserne for det offentlige vil om-
fatte alle aktiviteter for Vejdirektoratet som bygherre, mens
en række øvrige berørte myndigheder skal behandle ansøg-
ninger i relation til gennemførelse af anlægsprojektet. Efter
færdiggørelsen af anlægsprojektet vil Vejdirektoratet have
opgaver med drift og vedligeholdelse af vejstrækningerne
omfattet af anlægsloven.
5.1 Generelt
Projektet forestås af Vejdirektoratet som anlægsmyndighed
og har dermed både økonomiske og implementeringsmæssi-
ge konsekvenser for Transportministeriet i forbindelse med
anlægsperioden.
Arbejdet med at beskrive anlægget i detaljer, som kan dan-
ne baggrund for ekspropriation og udbud, udføres af trans-
portministeren i samarbejde med Vejdirektoratet og eksterne
rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og anlægsarbejder ud-
bydes efter gældende regler herfor.
Vejdirektoratet fører som anlægsmyndighed tilsyn med en-
treprenørernes arbejde for at sikre, at det aftalte arbejde
leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal
projektforløbet styres, kontrolleres og dokumenteres. Vejdi-
rektoratet vil løbende undersøge og afprøve mulighederne
for at anvende nye metoder og ny teknologi med henblik
på at optimere projektet trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæs-
sigt, økonomisk og tidsmæssigt.
De berørte kommuner, regioner og statslige styrelser vil i
relation til anlægsprojektet skulle behandle ansøgninger og
anmeldelser fra Vejdirektoratet med henblik på at vurdere,
hvilke krav der stilles i forbindelse med tilladelser, godken-
delser og dispensationer til projektet som følge af krav hertil
i bl.a. natur- og miljølovgivningen.
Der skal foretages ledningsarbejder, som nødvendiggøres
af anlægsprojektet. Fordelingen af udgifter hertil afhænger
af den enkelte lednings retsstilling, og udgifter forbundet
med gennemførelsen af ledningsarbejder, nødvendiggjort af
anlægsprojektet som nævnt i § 1, kan således forventes at
skulle afholdes både af projektet og af den enkelte lednings-
ejer.
16
Fremtidig drift og vedligehold af de statslige vejanlæg vare-
tages af Vejdirektoratet, som vejmyndighed, jf. vejlovens §
6, stk. 2.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget,
og vurderes ikke at være relevante i forhold til lovforslagets
enkelte dele.
5.2 Anlægsøkonomi og tidsplan
Anlægsoverslaget for projektet er udarbejdet efter Trans-
portministeriets retningslinjer for ny budgettering af anlægs-
projekter på vej- og baneområdet.
Anlægsoverslaget er opgjort på fire niveauer: fysikoverslag,
basisoverslag, ankerbudget (projektbevilling) og samlet an-
lægsbudget (totaludgift).
Fysikoverslag er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets
overslagssystem. Det vil sige, at det er baseret på teoretiske
mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser
og erfaringer fra de seneste sammenlignelige anlægsarbej-
der.
Basisoverslag udgør fysikoverslaget tillagt tværgående ud-
gifter såsom projektering, tilsyn og administration, men ikke
moms.
I henhold til ny anlægsbudgettering bevilges basisoverslaget
tillagt ti procent til gennemførelse af projektet (ankerbud-
gettet/projektbevilling). Herudover afsættes yderligere en
central reserve på fem procent. Det samlede anlægsbudget
(totaludgift) vil således udgøre basisoverslaget plus femten
procent.
Anlægsoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter
til bl.a. ekspropriation, jordarbejder og arkæologi ikke kan
beregnes præcist på forhånd. Projektets detaljerede udform-
ning, mængder m.v. kendes først på et senere tidspunkt,
ligesom udviklingen i konjunktur- og konkurrencesituatio-
nen på licitationstidspunktet er af væsentlig betydning for
anlægsudgifternes endelige størrelse. Yderligere kan de ar-
kæologiske forundersøgelser vise, at det bliver nødvendigt
at foretage egentlige udgravninger af fund.
I henhold til principperne i ny anlægsbudgettering (Akt 16
af 24. oktober 2006 og Hovednotat for Ny Anlægsbudge-
ttering december 2017) har eksterne rådgivningsteams gen-
nemført ekstern kvalitetssikring af miljøkonsekvensvurde-
ringen. Den overordnede konklusion af kvalitetssikringen er,
at der ikke er fundet vægtige forhold, som forhindrer, at an-
lægsprojektet sendes til godkendelse i det politiske system.
5.2.1 Anlægsøkonomi for projektet
Det samlede anlægsbudget for projektet er beregnet til
1.724,3 mio. kr. (FFL-23, vejindeks 125,86). Den centrale
reserve placeres hos transportministeren, mens Vejdirektora-
tet råder over ankerbudgettet.
Basisoverslag
Ankerbudget
(basisoverslag +
10 %)
Samlet anlægsbudget
(basisoverslag + 15 %)
1.499,4 1.649,3 1.724,3
Tabel 1. Basisoverslag, ankerbudget og samlet anlægsbudget for projektet i mio. kr.
(FFL-23, vejindeks 125,86).
Det samlede anlægsbudget for projektet er beregnet til
1.724,3 mio. kr. (prisniveau 2023, indeks 125,86), hvilket er
175,5 mio. kr. under det beløb, som er afsat til vejprojektet i
Infrastrukturplan 2035.
Projektet vil kunne gennemføres på ca. fem år fra anlægslo-
vens vedtagelse. Her vil der indledningsvist skulle bruges
to år på udbud, geotekniske boringer, detailprojektering, be-
sigtigelse og ekspropriation m.v. Herefter vil anlægsarbejdet
kunne startes op, samtidig med at den videre detailprojekte-
ring fortsættes. Anlægsarbejdet vil kunne færdiggøres inden
for en periode på to til tre år.
Udbygning af Amagermotorvejen forventes at kunne gen-
nemføres efter følgende relative tidsplan i forhold til projek-
tets igangsætning:
2024-2026: Forventet detailprojektering, udbud, forventet
besigtigelse, forberedende arbejder m.v. samt forventet eks-
propriation.
2026-2028: Anlægsarbejder igangsættes, og anlægget ibrug-
tages løbende.
2028-2029: Forventet åbning og færdiggørelse af projektet
Tidsplanen konsolideres endeligt i forbindelse med detail-
projektering af projektet.
År Anlægsbevilling
mio. kr.
2024 28,8
2025 166,3
2026 420,7
2027 530,8
2028 450,4
2029 127,3
Tabel 2. Forventet årsopdelt samlet anlægsbudget for projektet i mio. kr. (FFL-23, vejin-
deks 125,86) baseret på projektets bevilling.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Projektet medfører mindre trængsel og mere pålidelig rejse-
tid, hvilket medfører positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet. Det fører til flere fordele – både ved transport
af varer og bedre adgang til arbejdskraft. En fordel er bl.a.
reducerede rejseomkostninger, når varer eller tjenesteydelser
17
skal transporteres. Fordelene kan øge virksomhedernes pro-
duktivitet, da deres konkurrenceevne forbedres. Mere indi-
rekte effekter vil være positive konsekvenser som følge af et
større arbejdskraftopland, da rejsetiden og omkostningerne
for pendlerne også vil blive reduceret.
Indskrænkning i trafikken på eksisterende veje i anlægspe-
rioden kan medføre midlertidige negative konsekvenser for
erhvervslivet. Anlægsarbejdet tilrettelægges med videst mu-
lig hensyntagen til fremkommeligheden for trafikken.
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget giver mulighed for ekspropriation af både mid-
lertidige arbejdsarealer i anlægsperioden og permenente are-
alerhvervelser til brug for selve anlægsprojektet. Der vil for
de borgere, der berøres af ekspropriation, være midlertidige
administrative konsekvenser. Ejerne af de berørte ejendom-
me vil blive inddraget direkte ved korrespondance med Vej-
direktoratet og ekspropriationskommissionen.
Lovforslaget afskærer adgangen til at påklage kommunalbe-
styrelsens og statslige myndigheders afgørelser vedrørende
anlægsprojektet til anden administrativ myndighed. Kom-
munalbestyrelsens afgørelser kan dog pådrages til transport-
ministeren.
Derudover har lovforslaget ikke administrative konsekven-
ser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
I Danmark reguleres drivhusgasemissioner ikke direkte,
men Danmark har, på baggrund af Parisaftalen i 2020, ved-
taget ved lov om klima, jf. lovbekendtgørelse nr. 2580 af
13. december 2021 om klima (herefter klimaloven). I klima-
loven er der fastsat en målsætning om, at Danmark i 2030
skal have reduceret den nationale udledning af drivhusgas-
ser med 70 procent i forhold til niveauet i 1990 og være
klimaneutralt senest i år 2050. Projektets samlede klimapå-
virkning beregnes i CO₂-ækvivalenter efterfølgende blot be-
nævnt CO₂.
I miljøkonsekvensvurderingen af projektet for udbygning
af Amagermotorvejen er det ikke fastlagt præcist, hvordan
anlægsarbejdet skal udføres. Vejdirektoratet arbejder med
at nedbringe klimaaftrykket fra anlægsarbejdet via krav i
udbud og kontrakter. De konkrete krav til nedbringelse af
klimaaftrykket ved produktion af eksempelvis asfalt og be-
ton vil blive defineret i den efterfølgende udbudsproces.
Udbygning af Amagermotorvejen påvirker luftkvaliteten
omkring motorvejen, og der vil være en klimapåvirkning
som følge af anlægsarbejde og stigende trafik.
I anlægsperioden skal der anvendes råmaterialer f.eks. as-
falt, stål og beton. Fremstillingen af dem medfører udled-
ning af CO2, som bidrager til den globale opvarmning. I
anlægsfasen skal der bruges entreprenørmaskiner, der både
udsender CO2 og luftforurenende stoffer (primært NOX)
og støv. CO2-udledning i anlægsperioden er beregnet til ca.
65.000 ton.
Efter udbygningen vil Amagermotorvejens kapacitet for-
øges, og trafikken på motorvejen forventes at stige med
6.000-8.000 biler pr. hverdagsdøgn. Denne trafikstigning
vurderes i 2040 at medføre en forøgelse i årlig CO2-udled-
ning på ca. 2.200 ton. Stigningen i CO2 -udledningen i 2040
grundet udbygning af Amagermotorvejen vil kun påvirke
Danmarks forpligtelse til reduktion af emissioner af CO2 i
meget begrænset omfang.
Den forøgede trafikmængde forventes dog ikke at medføre
et øget bidrag af eksempelvis kvælstofilter (NOX) og partik-
ler fra bilmotorerne. Dette begrundes i den forventede forde-
ling af biltyper i fremtiden, hvor et stigende antal elbiler
forventeligt vil medføre en mindre klimapåvirkning.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Miljøkonsekvensrapporten omhandler de forventede miljø-
mæssige konsekvenser ved udbygning af E20 Amagermo-
torvejen, jf. lovens § 1.
9.1 Planforhold
Amagermotorvejen er beliggende i både landzone og byzo-
ne.
Projektet vil medføre arealinddragelse i eksisterende kom-
mune- og lokalplanlagte områder, særligt omkring motor-
vejskryds Avedøre (rekreative områder), Kalvebod Fælled
(rekreative områder) og Avedøre Holme (erhvervsområder).
9.1.1 Påvirkning i anlægsperioden
Der vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning af de
udpegede planforhold i anlægsperioden, idet arealudlæg til
arbejdspladser er midlertidige og reetableres efter anlægsar-
bejdet.
Projektet vil kræve inddragelse af primært offentlige arealer
til det bredere motorvejstracé.
Udbygningen sker inden for en allerede eksisterende trans-
portkorridor, hvormed planmyndighederne har kunnet for-
holde sig hertil igennem længere tid.
9.2 Landskab og visuelle forhold
9.2.1 Eksisterende forhold
Amagermotorvejen er beliggende i et komplekst landskab
18
og strækker sig på tværs af én af Fingerplanens grønne kiler,
en transportkorridor og et ydre storbyområde.
9.2.2 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsperioden vil landskab og visuelle forhold blive på-
virket i forbindelse med fældning og rydning af vegetation
og træer, tilpasning og etablering af til- og frakørselsram-
per. Derudover vil der ske etablering af nye fordelingsveje
og udbygning af eksisterende motorvej til otte spor, samt
etablering af støjskærme, bygværker og regnvandsbassiner
m.v.
Påvirkningen vil bestå af rydning, kørsel med entreprenør-
maskiner, brug af kraner ved bygværker, oplag af materiel,
opsætning af vejvisning, belysning, støjafskærmning m.v.
Rydningen af vegetation, levende hegn og beplantningsbæl-
ter langs Amagermotorvejen vil øjeblikkeligt ændre udse-
endet af landskabet og eventuelt åbne op for en visuel
forbindelse mellem vejen og de bagvedliggende landskaber
og beboelseskvarterer. Det vil kunne ændre omgivelsernes
oplevelse af motorvejen, såvel i det visuelle udtryk som i
forhold til støjpåvirkning.
Det vurderes, at der er en lille negativ påvirkning som følge
af anlægsarbejdet.
9.2.3 Påvirkning efter udbygning
Udbygningen af Amagermotorvejen vil have en markant
indvirkning på de rumlige og visuelle forhold for de forskel-
lige landskabskarakterområder langs motorvejen.
Særligt i de grønne områder langs Vestvolden på den nord-
lige side af Amagermotorvejen vil forandringen være tyde-
ligst med en væsentlig negativ påvirkning på landskabets
åbne karakter. Udsynet til åbne arealer vil blive forkortet og
blokeret af støjskærme.
Generelt vil etablering af støjskærme med en højde op til ni
meter medføre en væsentlig negativ påvirkning i forhold til
landskab, synlighed og visuelle forhold. Brug af områderne
bliver ikke direkte negativt påvirket af støjskærmene i for-
hold til at kunne færdes i og anvende områderne. Støjskær-
mene vil reducere støjpåvirkningen af de rekreative arealer
og dermed også bidrage positivt til brugen og oplevelsen af
arealet. Ved etablering af beplantning op mod støjskærmene
bliver støjskærmene forsøgt tilpasset landskabet.
Det vurderes, at bilister ved kørsel på vejanlægget vil opleve
det som en væsentlig negativ påvirkning, at der opsættes
støjskærme i op til ni meters højde. Støjskærme reducerer
den visuelle forbindelse mellem biltrafik og landskab, lige-
som de fratager bilisternes oplevelse af landskaberne langs
motorvejen, hvor kørslen vil foregå i et mere lukket rum.
For trafikanter på motorvejen vil de tre meter høje støjskær-
me på Kalvebodbroerne kun medføre en lille negativ påvirk-
ning, da skærmene vil blive udført i et gennemsigtigt ma-
teriale, og trafikanterne kan fortsat opleve landskabet med
de vide udsigter udover Kalveboderne med Strandengen og
Hvidovre i baggrunden samt Københavns tårne mod nord-
vest og nord.
Indtil klatreplanter og afskærmende beplantning vokser til,
vil de nye støjskærme i større eller mindre omfang være
synlige og kunne virke visuelt forstyrrende.
9.2.4 Afværgeforanstaltninger
Grønne områder og beplantningsbælterne langs motorvejen
og foran de nye støjskærme vil blive reetableret efter afslut-
ningen på anlægsarbejdet. Det skal blandt andet sikres, at
beplantningsbælterne med tiden kan opnå samme bredde
som de oprindelige.
Støjskærme forsøges tilpasset landskabet ved brug af høj
kvalitet i design- og materialevalg, ligesom der er fokus på
at integrere støjskærmene i landskabet ved beplantning med
klatreplanter.
De nye beplantninger er vigtige for den landskabelige ind-
pasning af projektet, både som afskærmende tiltag og for
at binde eksisterende landskabsstrukturer sammen og skabe
en ro, som ligeledes er kendetegnede for den overordnede
landskabskarakter.
Med målrettet bevaring og styrkelse af beplantningsstruktu-
rerne kan udbygningen af Amagermotorvejen ses som et
led i udviklingen af områdets historiske, bynære landskaber,
som samtidigt rummer en transportkorridor.
9.3 Arkæologi og kulturarv
9.3.1 Eksisterende forhold
Langs motorvejsstrækningen er der registreret tre fredede
fortidsminder, herunder Vestvolden. Derudover er der regi-
steret flere ikke-fredede arkæologiske fund fra jern-, sten-
og bronzealderen, der primært er beliggende uden for de
arealer, der forventes berørt af anlægsarbejdet.
Der er registreret tre værdifulde kulturmiljøer og tre fredede
bygninger langs motorvejen. Sidstnævnte er alle beliggende
på Avedøre Flyveplads.
Der er ingen beskyttede jord- eller stendiger eller kirker i
umiddelbar nærhed af Amagermotorvejen.
9.3.2 Påvirkning i anlægsperioden
Arealer, der skal inddrages midlertidigt i anlægsperioden,
er placeret uden for områder med arkæologiske forhold,
kulturmiljøområder, fredede fortidsminder, beskyttede sten-
og jorddiger, samt bevaringsværdige bygninger.
19
9.3.3 Påvirkning efter udbygning
Arealer, der skal inddrages permanent til udbygningen, er
placeret uden for områder med arkæologiske forhold, kul-
turmiljøområder, fredede fortidsminder, beskyttede sten- og
jorddiger samt bevaringsværdige bygninger.
9.4 Fredninger
9.4.1 Eksisterende forhold
Der er tre fredninger omkring Amagermotorvejen, hen-
holdsvis Vestvolden, Kalvebodkilen og Amager Vildtreser-
vat.
9.4.2 Påvirkning efter udbygning
Til gennemførelse af projektet inddrages arealer inden for
fredningerne Vestvolden og Kalvebodkilen. Projektet kan
dog rummes inden for fredningerne, da det er beliggende
inden for den ved fredningerne udlagte transportkorridor,
hvor der kan etableres infrastrukturanlæg.
Ved gennemførelse af projektet inddrages ligeledes arealer
inden for fredningen Amager Vildtreservat. Fredningen har
til formål at beskytte de natur- og kulturhistoriske værdier,
der knytter sig til de lavvandede dele af søterritoriet om-
kring Amager, og at regulere færdsel og jagt for at beskytte
fuglelivet i området. Projektet er ikke i strid med frednin-
gens bestemmelser, og projektet vil derfor kunne gennemfø-
res uden dispensation fra fredningen.
9.5 Mennesker, sundhed og materielle goder
9.5.1 Påvirkning i anlægsperioden
Anlægsarbejdet bliver tilrettelagt, så det forårsager færrest
mulige gener for vejtrafikken, jernbanedriften, og så borgere
og lette trafikanter beskyttes bedst muligt mod støv- og
støjgener.
Som udgangspunkt bliver anlægsarbejdet udført inden for
normal arbejdstid (kl. 7-18) på hverdage, og kun i særlige
tilfælde vil det være nødvendigt at arbejde med udvidet
arbejdstid eller udføre arbejdet som natarbejde.
I anlægsperioden må det forventes, at der kan forekomme
hastighedsnedsættelser på Amagermotorvejen samt kortvari-
ge perioder med omkørsel på de omkringliggende veje og
stier.
Den permanente arealerhvervelse berører alene virksomhe-
der og offentlig ejede arealer. Det estimeres, at tre ejendom-
me kan blive totaleksproprieret, heriblandt en fødevarevirk-
somhed på Avedøre Holme.
9.5.2 Påvirkning efter udbygning
Overordnet vil der være betydelige forretningsmæssige ge-
vinster for erhvervslivet, når Amagermotorvejen bliver ud-
bygget. Bl.a. vil virksomhederne på Avedøre Holme opleve
positiv gavn af to nye tilslutningsanlæg i forbindelse med
udbygningen af Amagermotorvejen.
Med udbygningen får trafikanterne en besparelse i både den
frie rejsetid og forsinkelsestid. Den frie rejsetid er den rejse-
tid trafikanterne ville få, hvis der ikke var trængsel på deres
rute. Forsinkelsestid beregnes som forskellen mellem den
faktiske rejsetid, hvor der tages højde for trængsel, og den
frie rejsetid. Udbygningen vil også medføre en aflastning af
det øvrige vejnet.
Bedre kapacitet på Amagermotorvejen ventes at betyde øget
fremkommelighed i form af mindre tæt trafik og kødan-
nelse. Bedre fremkommelighed betyder relativt større sik-
kerhed for transporttiden. At have en tidsramme man kan
planlægge efter, er godt for både trafikanter og virksomhe-
der. Samtidig anses det som et vigtigt bidrag i forhold til at
gøre virksomhederne til en attraktiv arbejdsplads både for
nuværende og fremtidige medarbejdere.
Udbygningen af Amagermotorvejen vil medføre en betyde-
lig forbedring i støjforholdene ved såvel rekreative områder
som boligområder langs motorvejen, og det vurderes at stø-
judbredelsen vil være markant lavere end i den nuværende
situation.
9.6 Friluftsliv og rekreative forhold
9.6.1 Eksisterende forhold
En række arealer langs Amagermotorvejen er i dag udlagt
som fritidsområder og omfatter en lang række rekreative
brugerfaciliteter, der giver mulighed for naturbaseret fri-
luftsliv.
9.6.2 Påvirkning i anlægsperioden
Udbygningen af Amagermotorvejen medfører både midlerti-
dige og permanente arealinddragelser op til den eksisterende
motorvej. Det vil også omfatte arealer, der i dag er udlagt til
fritidsområder.
Under anlægsarbejdet vil ingen arbejdsveje eller arbejds-
pladser blive anlagt på eller inden for friluftsområder be-
skrevet som henholdsvis fiskeriplads, bål- og teltplads, lejr-
plads, shelter, skytteklubber, kolonihaver, idrætsfaciliteter,
fredskov, stier m.m.
Hvis der opstår behov for midlertidige arbejdsarealer på
eller inden for friluftsområder, vil der blive søgt om nødven-
dige tilladelser hertil.
Enkelte stitunneler vil skulle lukkes kortvarigt, mens de si-
deudvides, ligesom det ikke kan afvises, at rekreative områ-
der vil blive lukket midlertidigt, hvormed færdslen kan blive
påvirket.
20
9.6.3 Påvirkning efter udbygning
Inddragelse af areal til anlæg af vej, regnvandsbassiner samt
de nye støjskærme kan have en betydning for oplevelsen
af områderne i forbindelse med friluftsliv og rekreative akti-
viteter, men som udgangspunkt har det ikke betydning for
mulighederne for at udnytte områderne rekreativt.
9.7 Støj og vibrationer
9.7.1 Eksisterende forhold
Det er opgjort, at i alt 11.575 boliger inden for det fire km
brede støjberegningsområde er ramt af en støjbelastning på
Lden ≥ 58 dB. Ud af de 11.575 støjbelastede boliger er
ca. 850 karakteriseret som stærkt støjbelastede boliger (over
68 dB). Der er relativt langt mellem Amagermotorvejen og
nærmeste boliger, hvorfor størstedelen af de stærkt støjbela-
stede boliger primært er støjpåvirket fra de større kommuna-
le veje som Gl. Køge Landevej og Avedøre Havnevej.
9.7.2 Påvirkning i anlægsperioden
Under gennemførelse af projektet vil der forekomme almin-
delig støjende anlægsarbejder i forbindelse med etablering
af ny ramper, udlægning af asfalt m.v. samt nedramning af
spuns i forbindelse med støttevægge samt nedramning af
fundamentspæle til støjskærme.
Støjende anlægsarbejder er planlagt udført inden for normal
arbejdstid (dagperiode). Støjpåvirkning i dagperioden vurde-
res ubetydelig for almindeligt støjende anlægsarbejde og
som mindre betydende ved særligt støjende arbejde, da der
kortvarigt kan være op til ca. 70 boliger, der støjbelastes
med mere end 70 dB(A).
9.7.3 Påvirkning efter udbygning
Sammenlignes støjudbredelsen som følge af projektet med
0-alternativet ses antallet af støjbelastede boliger at falde
med 3.573 ved gennemførelse af projektet. Det skyldes, at
det som en del af projektet indgår, at der opsættes ca. 12,5
kilometer støjskærme, som vil reducere støjen på trods af
den stigende trafikmængde, der indgår i projektet, som vil
reducere støjen på trods af den stigende trafikmængde.
Udbygningen af Amagermotorvejen vil forbedre støjforhol-
dene i området, og det vurderes, at støjudbredelsen vil være
betydelig lavere end i den nuværende situation. Trods dette
vurderes støjen fra trafikken fortsat at medføre en væsentlig
negativ påvirkning, da der i støjberegningsområdet stadig vil
være omkring 8.000 støjbelastede boliger.
9.7.4 Afværgeforanstaltninger
I områder, hvor etablering af støjafskærmning langs den
udbyggede motorvej ikke vil have en tilstrækkelig effekt
eller vil have uforholdsmæssige store økonomiske omkost-
ninger, etableres en støjisoleringsordning til støjbelastede
boliger. Lydisolering omfatter typisk udskiftning af vinduer
og forbedring af facaden for at reducere det indendørs støj-
niveau. Støjisolering iværksættes for boliger, som har et
højt støjniveau (>63 dB). Se nærmere i punkt 9.14 Støjisole-
ringsordningen.
9.8 Natur og biodiversitet
9.8.1 Eksisterende forhold
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvens-
vurderingen foretaget en række feltundersøgelser i 2022
og 2023 for at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for
beskrivelse af den aktuelle tilstand, og dermed kvalificere
grundlaget for vurderingen af projektets mulige påvirkning
af områdets natur, dyre- og fugleliv. Feltundersøgelserne er
foretaget inden for en undersøgelseskorridor, der er betyde-
lig større end det areal, der skal eksproprieres midlertidigt
og permanent til projektet.
De naturinteresser, der har været i fokus ved feltundersøgel-
serne, er dels natur omfattet af naturbeskyttelseslovens §
3 (beskyttet natur), dels særligt beskyttede arter efter habi-
tatdirektivets bilag IV (beskrives under punkt 9.8.4), dels
fredede, sjældne eller rødlistede arter, dels skovarealer ud-
lagt til fredskov eller kortlagt som særlig værdifulde, samt
Natura 2000-område N143 Vestamager og havet syd for,
hvor rørhøgen har levested.
Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 udgør 24
vandhuller, seks moser, fire enge, 12 strandenge samt fire
overdrev.
Sammenfattende blev der ikke identificeret væsentlige na-
turværdier på de § 3 beskyttede arealer.
Der er besigtiget to vandløbssystemer. Det drejer sig om den
kanaliserede Fæstningskanal og drængrøfterne på Kalvebod
Fælled. Fæstningskanalen krydser under Amagermotorvejen
i en rørlagt underføring.
Der er i alt kortlagt ni særligt værdifulde skovarealer. Flere
af arealerne rummer fredede orkidéer. Desuden forekommer
der dødt ved (træ, der ikke er levende), huller og rådpartier,
som både kan være leve- og rastested for flagermus, svampe
og insekter samt bidrage til at øge biodiversiteten.
Rørhøgen er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-om-
råde N143 Vestamager og havet syd for. Der er kortlagt et
levested for rørhøg syd for Amagermotorvejen på Kalvebod
Fælled ved det grøftebassin, som skal udvides. Der er fore-
taget en Natura 2000-konsekvensvurdering af rørhøg og det
kortlagte levested (rørskov). Se nærmere under punkt 9.8.6
Natura 2000 Væsentligheds- og konsekvensvurdering.
Hovedparten af arealerne langs Amagermotorvejen rummer
bestande af den invasive sildig gyldenris/canadisk gylden-
ris. Desuden er der forekomst af enkelte kæmpe-bjørneklo,
samt spredte forekomster af rynket rose.
21
9.8.2 Påvirkning i anlægsperioden
Ved udbygning af Amagermotorvejen udvides et grøftebas-
sin syd for vejen ind mod Kalvebod Fælled. Arealinddra-
gelsen vil ske i en strandeng omfattet af naturbeskyttelses-
lovens § 3. Arealinddragelsen til grøftebassin vil desuden
påvirke to til tre bestande med priklæbet gøgeurt (fredet
orkidé).
Udbygningen kræver desuden, at der nedlægges to vandhul-
ler, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Der er udpeget økologiske forbindelser for at sikre spred-
ning af planter og dyr mellem naturområder. I anlægsperio-
den vil der ske rydning af træer, beplantning m.v. inden for
de økologiske forbindelser i området ved Gl. Køge Landevej
samt nord for Amagermotorvejen på Amager. Det vurderes,
at fjernelsen af træerne langs med motorvejen vil have en
lille negativ påvirkning på arternes (flagermus) sprednings-
muligheder i området. Flagermus er en bilag IV-art, og på-
virkningen beskrives nærmere under punkt 9.8.4.
Afværgeforanstaltninger er nærmere beskrevet i punkt 9.8.5.
De funktionelle økologiske forbindelser i området ved Fæst-
ningskanalen, Strandengen og Vestre Landkanal samt den
økologiske funktionalitet for området opretholdes i anlægs-
perioden.
9.8.3 Påvirkning efter udbygning
Med den nuværende trafiktæthed danner motorvejen alle-
rede en væsentlig barriere, hvorfor det vurderes, at den
øgede barrierevirkning som følge af projektet ikke ændrer
væsentligt på arternes bevægelighed i området. De allerede
eksisterende faunapassager i form af vandløb og stiunderfø-
ringer bibeholdes. Det er derfor vurderingen, at projektet
hverken medfører en væsentlig miljøpåvirkning i forhold
til økologiske forbindelser på tværs af vejanlægget eller be-
skyttede arter, herunder flagermus.
For så vidt angår trafikdrab af dyr, trafikstøjs indvirken på
dyrenes ophold og ynglemuligheder nær vejen, vil projektet
kun medføre en mindre negativ påvirkning, idet påvirknin-
gen allerede er til stede i dag.
Lys fra biltrafikken vil påvirke dyrelivet ved at tiltrække
nogle arter til vejen, hvorimod andre vil undgå motorve-
jen. Særligt nogle arter af flagermus tiltrækkes af lyset,
ligesom de fouragerer på de insekter, der tiltrækkes af ly-
set, hvormed flagermusene vil være udsat for at blive på-
kørt. Med opsætning af op til ni meter høje støjskærme vil
lyspåvirkningen fra motorvejen opleves anderledes af dyre-
livet. Det vurderes, at der vil være en lille, men ubetydelig
risiko for at påvirke flagermusbestanden ved et øget antal
påkørte flagermus. Påvirkningen af flagermus på populati-
onsniveau vurderes derfor at være ubetydelig. Tilsvarende
betragtninger gør sig gældende for andre dyr.
Flere eksisterende regnvandsbassiner omfattet af naturbe-
skyttelseslovens § 3 udvides for at kunne håndtere den
større mængde vejvand. Idet hele vejafvandingssystemet
moderniseres, og regnvandsbassiner oprenses, vil den stør-
re mængde af vand i bassinerne medfører en lille positiv
påvirkning på naturtilstanden.
9.8.4 Bilag IV-arter
I miljøkonsekvensvurderingen er der screenet for hvilke bi-
lag IV-arter og tilhørende mulige levesteder, der har været
relevante at eftersøge ved feltundersøgelser.
Der er registreret seks arter af flagermus. Det drejer sig
om vandflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmel-
flagermus, troldflagermus samt dværgflagermus.
Alle arter af flagermus er beskyttet af habitatdirektivets bi-
lag IV. Dette betyder, at alle påvirkninger i forhold til fou-
ragering, yngle- og rasteområder samt ledelinjer skal afvær-
ges. Ved gennemførelse af projektet påvirkes flagermusenes
yngle- og rastesteder, fouragering og ledelinjer, hvorfor det-
te afværges som beskrevet i punkt 9.8.5.
Der er fundet en bestand af spidssnudet frø i et vandhul
ved golfbanerne. Vandhullet vil ikke blive nedlagt eller indi-
rekte påvirket ved projektet, hvorfor der ikke er indarbejdet
afværgetiltag for denne.
Der er eftersøgt for stor vandsalamander, grønbroget tudse,
strandtudse, skæv vindelsnegl, markfirben samt grøn mo-
saikguldsmed, men de er ikke fundet i området ved feltun-
dersøgelserne.
9.8.5 Afværgeforanstaltninger
Projektet påvirker yngle- og rasteområder for flagermus
flere steder, idet der skal ske rydning af flagermusegnede
træer. Dette afværges ved, at der for hvert flagermusegnet
træ vil ske veteranisering i forholdet 1:2 og opsætning af
flagermuskasser i forholdet 1:2. Uden for anlægsområdet vil
flagermusegnede træer blive fredet i forholdet 1:1.
Projektet påvirker også ledelinjer for flagermus, idet der
ryddes beplantning, der i dag fungerer som ledelinje og
fouragering for flagermus. Det afværges ved at etablere be-
plantning på de nye støjskærme, som vil blive etableret på
samme placering som den ryddede beplantning. Beplantnin-
gen på støjskærme og levende hegn vil fungere som ledelin-
je, og det vil fortsat være muligt for flagermus at fouragere.
Ved inddragelse af § 3-beskyttet strandeng ved Kalvebod
Fælled vil der som afværgeforanstaltning blive etableret
naturpleje for rørhøgens levested over en periode på fem
år, hvor eksisterende vedplanter og opvækst af vedplanter
fjernes.
I området ved Kalvebod Fælled, hvor den fredede orkidé
priklæbet gøgeurt er registreret, vil der forud for anlægs-
22
arbejdet ske opgravning af priklæbet gøgeurt på grøftebas-
sinnets brink. Disse flyttes og genplantes på lignende grøf-
tekant ca. 400 meter mod sydvest. De flyttede orkidéers
vækst vil blive overvåget fremadrettet i en periode på fem år
for at sikre, at flytningen har være succesfuld. Flytning og
genplantning kræver dispensation fra artsfredningsbekendt-
gørelsen.
Projektet indebærer nedlæggelse af to vandhuller. De to
vandhuller er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og
erstattes i forholdet 1:2. Der er ikke registreret bilag IV-arter
i hverken disse eller andre vandhuller, som påvirkes af pro-
jektet.
9.8.6 Natura 2000 væsentligheds- og konsekvensvurdering
Over Kalvebodbroerne og Skrædderholmen samt videre på
Amager langs Kalvebod Fælled berører projektet Natura
2000-området N143 Vestamager og havet syd for. Derfor
er der udarbejdet en væsentlighedsvurdering i forhold til
Natura 2000-området, N143 Vestamager og havet syd for.
For fugle er Natura 2000-området, N142 Saltholm og omlig-
gende hav desuden inddraget i Natura 2000-væsentligheds-
vurderingen, da bestande her kan anvende området langs
Amagermotorvejen til fouragering og under træk. Fuglenes
anvendelse af området er kortlagt, beskrevet og vurderet.
Væsentlighedsvurderingen indeholder vurderinger af de mu-
lige påvirkninger, som projektet for udbygning af Amager-
motorvejen vil kunne have på udpegningsgrundlaget for Na-
tura 2000-området. Der vil ske en arealinddragelse i Natura
2000-området N143 Vestamager og havet syd for til udbyg-
ning af motorvejen (ca. 3.600 m2), til udvidelse af grøfte-
bassinet (ca. 1.275 m2) samt til midlertidige arbejdsarealer
(ca. 2.000 m2).
Etablering af støjskærme på Kalvebodbroerne kan i princip-
pet udgøre en større barriere for fugle på udpegningsgrund-
laget, der flyver syd-nord på tværs af broerne. Ændringen
i broernes tværprofil vurderes dog at udgøre en minimal
ændring for passageforholdene for fugle i forhold til de
eksisterende forhold. Der vil fortsat være uforandret og god
plads under broerne, så fugle, der opholder sig på vandet
i området, kan flyve under broerne, hvorfor der vurderes ik-
ke at være en væsentlig påvirkning på fugle på udpegnings-
grundlaget for N143.
På det areal, der inddrages til udvidelse af grøftebassinet,
er kortlagt et levested for rørhøgen, som er på udpegnings-
grundlaget for N143. På baggrund af Natura 2000-væsent-
lighedsvurderingen vurderes der at være en mulig konse-
kvens for rørhøgen og dens levested ved arealinddragelsen,
hvorfor der er udarbejdet en konsekvensvurdering deraf.
Konsekvensvurderingen konkluderer, at udvidelsen af grøf-
tebassinet ikke vil påvirke rørhøgens mulige anvendelse
af levestedet, men at rørhøgens anvendelse af levestedet i
anlægsperioden potentielt kan blive påvirket. Udvidelse af
grøftebassinet vil foregå uden for røghøgens yngleperiode
(1. april til 1. august).
Allerede i dag er der en markant støjpåvirkning af omgivel-
serne (>75 dB) langs Amagermotorvejen, også i de kortlagte
levesteder for rørhøg. Da projektet kun medfører en meget
begrænset ændring i støjpåvirkningen, vurderes dette ikke
at medføre en væsentlig påvirkning af rørhøg hverken i
det kortlagte levested på Kalvebod Fælled eller i Kalvebo-
derne. Denne vurdering underbygges af observationer af et
ynglende rørhøgepar i et regnvandsbassin tæt på Fynske
Motorvej.
Samlet set vurderes projektet ikke at påvirke bevaringsmål-
sætningerne for Natura 2000-område N143 Vestamager og
havet syd for, og Natura 2000-områdets integritet oprethol-
des.
Der henvises endvidere til den samlede væsentligheds- og
konsekvensvurdering, som kan findes på Vejdirektoratets
hjemmeside.
9.9 Grundvand og hydrologi
9.9.1 Eksisterende forhold
Områdets jordlag spiller en vigtig rolle i vurderingen af den
naturlige beskyttelse af grundvandsmagasinet, da det kan
have en reducerende virkning overfor nedsivende nitrathol-
digt vand og andre forurenende stoffer. Overordnet består
den geologiske lagfølge under Amagermotorvejen af kvar-
tære aflejringer af lag af moræneler af varierende tykkelse.
Vejanlægget ligger flere steder lavt i forhold til både det om-
givne terræn og til havniveauet. Det naturlige grundvands-
spejl står tæt på terræn, hvilket kan påvirke mulighederne
for vejafvanding og medføre behov for midlertidig grund-
vandssænkning i anlægsperioden.
Indvindingen af drikkevand i området foregår fra kal-
ken. Over kalken findes dæklag af moræneler og indslag af
sand af varierende tykkelse. Det primære magasin (kalken)
er overlejret af lag af moræneler af varierende tykkelse. Dæ-
klag af moræneler giver generelt en god beskyttelse mod
nedsivning af miljøfremmede stoffer i det primære magasin.
Der pågår allerede i dag en permanent dræning i området,
da det eksisterende vejanlæg flere steder ligger under det
naturlige grundvandsspejl.
Amagermotorvejen ligger uden for områder med særlige
drikkevandsinteresser. Dele af motorvejen går gennem et
område med drikkevandsinteresser og et lille område define-
ret som nitratfølsomt indvindingsområde. Der foregår ikke
drikkevandsindvinding til almene vandforsyninger tæt på
Amagermotorvejen.
9.9.2 Påvirkning i anlægsperioden
23
Der vil blive udført geotekniske og hydrologiske forun-
dersøgelser de steder, hvor der skal udføres midlertidig
grundvandssænkning for at vurdere de konkrete behov for
foranstaltninger for grundvand. De midlertidige grundvands-
sænkninger vil blive udført således, at de ikke medfører en
uacceptabel påvirkning af naturområder, grundvandsressour-
cen, jord- og grundvandsforureninger eller ringe funderede
ejendomme.
Ud over den midlertidige grundvandssænkning ved bygvær-
kerne vil der være behov for bortpumpning af overfladevand
ved udgravning til fordelingsveje og ramper. Ved pumpning
nær forureningskortlagte grunde med mobile forurenings-
komponenter, vil der være behov for vandprøvetagning eller
rensning af vandet, inden udledning eller tilslutning til klo-
ak.
Projektets midlertidige grundvandssænkninger vurderes ikke
at hindre senere målopfyldelse eller forringe den nuværende
kvalitet eller kvantitet i områdets målsatte vandforekomster.
9.9.3 Påvirkning efter udbygning
Hvor motorvejen udbygges og ved etablering af fordelings-
veje, vil der blive lagt dræn under vejkassen i samme niveau
som de eksisterende dræn. På langt størstedelen af stræk-
ningen vil drænene blive lagt i moræneler. Området har væ-
ret massivt drænet siden 1970’erne, og den samlede øgede
drænmængde vurderes derfor at være ubetydelig. Den øgede
befæstelse vurderes ikke at påvirke grundvandsdannelsen
betydeligt, da området allerede er drænet.
Nyetablerede dræn under motorvejen på Amager påvirker
ikke våd natur eller arter og naturtyper på udpegningsgrund-
laget for Natura 2000-område N143 Vestamager og havet
syd for.
Projektets nyetablerede dræn og øgede drænmængde vurde-
res ikke at hindre senere målopfyldelse eller forringe den
nuværende kvalitet eller kvantitet i områdets målsatte vand-
forekomster.
9.10 Overfladevand
9.10.1 Eksisterende forhold
Amagermotorvejen afvander i dag til henholdsvis Fæst-
ningskanalen, Sorterenden/Kalveboderne og Birkedam. Af
disse er Birkedammen og Sorterenden/Kalveboderne mål-
satte, jf. vandområdeplan 2021-2027. Birkedammen udpum-
per til Sdr. Pumpekanal, der har udløb i Klydesø, der er
målsat. Endvidere udmunder Fæstningskanalen i Holmesø,
der er målsat, og har slutrecipient i Køge Bugt, der ligeledes
er målsat.
9.10.2 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsperioden berøres Fæstningskanalens nedre løb ved
anlæg af et nyt udløbsbygværk. Påvirkningen er kortvarig
og lokal og kan gennemføres med almindelige forholdsreg-
ler, hvorved udskridning af jord i Fæstningskanalen und-
gås. Der er ingen øvrige fysiske påvirkninger af overflade-
vandsforekomster.
Der vil ikke ske udledning af miljøfarlige forurenede stoffer
i anlægsfasen.
Det vurderes dermed, at anlægsarbejderne ikke vil medføre
risiko for, at den aktuelle tilstand i disse områder bliver for-
ringet, ligesom der ikke vil være risiko for at deres fastlagte
miljømål hindres.
9.10.3 Påvirkning efter udbygning
Udbygningen af Amagermotorvejen med fordelingsveje og
ekstra spor giver et øget befæstet areal, og et behov for
anlæg og udvidelse af eksisterende regnvandsbassiner, pum-
pestationer og ledningsanlæg. De nye og udvidede regn-
vandsbassiner gør det muligt at fastholde en uændret udled-
ningsmængde (liter per sekund) til de recipienter, der modta-
ger renset vejvand fra regnvandsbassinerne.
Efter udbygningen vil den primære udledning af vejvand
ske til de ikke-målsatte vandforekomster Fæstningskanalen,
Østre Landkanal og Nordre Landkanal. Disse vil dog efter-
følgende (sekundært) aflede til de målsatte vandområder
Nordlige Øresund/Sorterenden/Kalveboderne (afledning fra
Østre Landkanal og Nordre Landkanal) og Holmesø videre
til Køge Bugt (afledning fra Fæstningskanalen).
Som led i miljøvurderingen er det fastslået, at koncentrati-
onen af kobber, zink og benz(a)pyren i vejvand på bereg-
ningsniveau ligger over de generelle miljøkvalitetskriterier
for de pågældende stoffer. Dette er et iboende faktum ved
alle regnvandsbetingede udløb og kan med de nuværende
teknologiske muligheder ikke elimineres fuldstændigt. Det
medfører, at der kan ske overskridelse af de generelle mil-
jøkvalitetskriterier for de pågældende stoffer i selve udled-
ningspunktet til de ikke-målsatte vandforekomster. Selvom
de pågældende stoffer skulle overskride de generelle miljø-
kvalitetskriterier i selve udledningspunktet, vil den umiddel-
bare fortynding i de ikke-målsatte vandforekomster medfø-
re, at koncentrationen af de pågældende stoffer ved efterføl-
gende afledning til sekundære målsatte vandforekomster, vil
være inden for de gældende miljøkvalitetskriterier for de
målsatte vandforekomster.
Dette underbygges af, at de beregnede maksimalkoncentrati-
oner (worst case situation), som udledning af renset vejvand
bidrager med til de målsatte vandforekomster, er væsentligt
lavere end de gældende miljøkvalitetskriterier ved udlednin-
gen til de målsatte vandområder.
Det vurderes samlet set, at projektet ikke vil indebære risiko
for, at den aktuelle tilstand i de berørte målsatte vandfore-
komster, herunder også slutrecipienter, vil blive forringet, og
at der ikke vil være forhold, der vil hindre målopfyldelse.
24
9.11 Jord og forurenet jord
9.11.1 Eksisterende forhold
Anlægsarbejdet for Amagermotorvejen forudsætter, at stør-
re mængder jord skal håndteres og transporteres. Projektet
omfatter arealer, hvor jorden kan være forurenet og kortlagt
efter jordforureningsloven. Jordforurening på vidensniveau
1 (V1) er formodet jordforurening, mens jordforurening
på vidensniveau 2 (V2) er dokumenteret jordforurening,
derudover er områdeklassificeret jord (al jord inden for
byzone) diffus forurenet. Jord inden for vejareal, herunder
rabatjord, betragtes ifølge jordflytningsbekendtgørelsen som
lettere forurenet, da jorden kan indeholde forhøjede koncen-
trationer af tjærestoffer, tungmetaller eller tung olie. Ved si-
deudvidelse og opgravning af jord langs Amagermotorvejen
vil rabatjorden derfor skulle håndteres som lettere forurenet
jord.
Når projektet er detailprojekteret, skal der udarbejdes en
jordhåndteringsplan.
Der er foretaget en systematisk gennemgang og flyfotokort-
lægning for at lokalisere fokusområder i undersøgelsesområ-
det i forhold til potentiel forurening og potentiel blødbund.
Kortlægningen viser, at der langs motorvejen øst for Aved-
øre Havnevej og næsten ud til Sorterenden er kortlagt et
stort areal, benævnt med lokalitets nr. 167-04019, hvor der
tidligere har været losseplads, og hvor der er påvist forure-
ning kortlagt på vidensniveau 2.
9.11.2 Påvirkning i anlægsperioden
Håndtering og mellemdeponering af forurenet jord i anlægs-
perioden skal ske med fokus på at minimere og så vidt
muligt undgå påvirkning af det omgivne miljø, herunder
grundvand, overfladevand og følsom natur. Mange af de
forholdsregler og afværgetiltag, der skal gennemføres i den
forbindelse, er reguleret af love og bekendtgørelser, hvor
der kan blive stillet individuelle krav om afværgetiltag i
forbindelse med tilladelser og dispensationer.
Der søges anvendt så meget projektjord som muligt i forbin-
delse med anlægsarbejdet.
Som udgangspunkt forventes det, at den jord, som opgraves
uden for kortlagte arealer, vil være ren eller kun lettere
forurenet og på denne baggrund egnet til genindbygning i
tilslutningsanlæg m.v.
9.11.3 Påvirkning efter udbygning
Langs den udbyggede motorvej vil jorden med tiden blive
diffust forurenet med tungmetaller, olieprodukter og tjære-
stoffer fra trafikken. Forureningen vil typisk blive opkon-
centreret i de øverste 10-30 cm rabatjord, hvor forurenings-
koncentrationerne vil aftage ned gennem jordprofilet.
Det kan forventes, at der med tiden vil ophobes slam for-
urenet med de ovennævnte forureningskomponenter i regn-
vandsbassinerne.
Håndtering af rabatjord og slam fra regnvandsbassiner vil
kun blive relevant i forbindelse med drift, fremtidige an-
lægsarbejder langs motorvejen eller oprensninger af regn-
vandsbassinerne.
9.12 Råstoffer og affald
Udvinding af råstoffer i Brøndby, Hvidovre, Købehavn og
Tårnby Kommuner er omfattet af Råstofplan 2016/2020 for
Region Hovedstaden. Ingen af Region Hovedstadens udlag-
te grave- og interesseområder ligger i nærheden af Amager-
motorvejen.
I nærheden af Amagermotorvejen findes flere virksomheder,
der håndterer råstoffer og forurenet jord.
9.12.1 Påvirkning i anlægsperioden
Behovet for råstoffer til udbygning af Amagermotorvejen
vurderes at være af en sådan størrelse, at det kun vil medføre
en ubetydelig negativ påvirkning på forsyningssituationen i
Region Hovedstaden og Region Sjælland.
I anlægsperioden vil der blive brug for råstoffer og materia-
ler i form af især grus, asfalt, beton, stålspuns og armerings-
jern. Det vurderes, at der er en lille negativ påvirkning i
forhold til håndtering og transport af materialer og affald,
som via maskiner og lastbiler forårsager emissioner og støj
m.m. Der er tale om mange lastbilture, men de er fordelt
ud over en årrække på en af Danmarks i forvejen mest
trafikerede motorvejsstrækninger.
9.12.2 Påvirkning efter udbygning
Ved almindelig drift- og vedligeholdelse af motorvejen skal
der anvendes materialer og råstoffer som asfalt og stabil-
grus. Det vurderes, at materiale- og ressourceforbruget i
driftsfasen vil have en ubetydelig negativ påvirkning på mil-
jøet.
I forbindelse med almindelig drift- og vedligeholdelse af
vejen, skabes der affald. Det vurderes, at bortskaffelsen af
affaldet vil have en ubetydelig negativ påvirkning af miljøet,
når håndtering og bortskaffelse af affaldet sker i henhold til
de gældende regulativer og vejledninger på området.
9.13 Arealindgreb og ledninger
9.13.1 Påvirkning af arealer
Det forventes, at der skal erhverves ca. 142.000 m2 til selve
vejanlægget og ca. 108.000 m2 til midlertidige arbejdsarea-
ler. Omkring 30 ejendomme forventes berørt af ekspropria-
tion i forskelligt omfang. Den permanente arealerhvervelse
25
berører udelukkende virksomheder og offentlig ejede area-
ler. Det estimeres, at tre ejendomme kan blive totalekspro-
prieret.
9.13.2 Påvirkning af ledninger
Amagermotorvejen ligger i transportkorridoren, og har der-
for følgeskab af bl.a. store el- og gastransmissionslednin-
ger. I de fleste tilfælde har det været muligt at udforme og
placere regnvandsbassiner og ramper, så berøring af disse
ledninger undgås, men det forventes nødvendigt at omlægge
flere store el-transmissionskabler vest for Gl. Køge Lande-
vej. Flytning og sikring af ledninger vil ske efter dialog og
aftale med ledningsejerne.
Desuden er der mange mindre ledninger, rør og fibre, som
vil blive kortlagt og håndteret i forbindelse med detailpro-
jekteringen.
9.14 Støjisoleringsordningen
Hvor etablering af støjafskærmning ikke vurderes at få til-
strækkelig virkning, eller af anden årsag ikke er en hen-
sigtsmæssig løsning, er støjisolering af boliger et alternativ
eller supplement. For anlægsprojektet i lovforslagets § 1,
etableres derfor en ordning om tilskud til facadeisolering af
særligt støjramte helårsboliger.
Vejdirektoratet administrerer ordningen og udpeger de boli-
ger, der omfattes af denne på baggrund af et særskilt admi-
nistrationsgrundlag. Støjisolering af boliger omfatter typisk
forbedring eller udskiftning af vinduer med henblik på at
dæmpe det indendørs støjniveau fra vejanlægget. Udpegnin-
gen sker ud fra facadestøjberegninger på baggrund af for-
holdene 12 måneder efter, at det pågældende vejanlæg er
taget i brug. Anlægget betragtes som taget i brug, når det
udbyggede vejanlæg er åbnet for trafik i alle spor.
Ordningen ophører 60 måneder efter det udbyggede vejan-
læg er taget i brug.
10. Forholdet til EU-retten
Det vurderes samlet set, at anlægsprojektet nævnt i § 1 kan
gennemføres inden for EU-rettens rammer.
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolspr-
øvelse i Konvention om adgang til oplysninger, offentlig
deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage eller
domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen).
De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder
kravene i VVM-direktivet som ændret ved Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2011/92/EU, for så vidt angår offentlig
deltagelse og adgang til domstolsprøvelse.
Der er derudover i forbindelse med miljøkonsekvensvurde-
ringen udført de nødvendige vurderinger af anlægsprojek-
tets påvirkninger af Natura 2000-områder i overensstem-
melse med Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (ha-
bitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
10.1 VVM-direktivet
VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som
ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), inde-
holder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offent-
lige projekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning
på miljøet.
VVM-direktivet er implementeret i vejlovens kapitel 2 a,
og regler udstedt i medfør heraf, for så vidt angår statslige
vejanlæg og dertil knyttede projekter.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, kræver Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens bilag
1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår
tilladelse ved anlægslov.
Folketingets vedtagelse af en anlægslov vil udgøre tilladel-
sen til anlægsprojektet i overensstemmelse med tilladelses-
kravet i VVM-direktivets artikel 2, stk. 1
Anlægsprojektets indvirkning på miljøet er beskrevet og
vurderet i miljøkonsekvensrapporten herunder vurdering af
anlægsprojektets indvirkning på Natura 2000-områder. Mil-
jøkonsekvensrapporten er udarbejdet i overensstemmelse
med kravene i vejlovens kapitel 2 a. De gennemførte miljø-
undersøgelser og høring opfylder kravene i vejlovens kapitel
2 a, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage
eller domstolsprøvelse. Lovforslagets punkt 9 indeholder en
sammenfatning af de vurderede påvirkninger af miljøet. An-
lægsprojektet er således miljøkonsekvensvurderet og forbe-
redt til at kunne vedtages af Folketinget i enkeltheder ved
lov.
Med Folketingets vedtagelse af et anlægsprojekt i enkelt-
heder bemyndiges transportministeren til at gennemføre an-
lægsprojektet i overensstemmelse med lovforslag, projekt-
beskrivelse og miljøvurderinger. Herefter kan anlægsprojek-
tet gennemføres på grundlag af loven og inden for rammer-
ne af de udførte vurderinger af projektets indvirkning på
miljøet. Eventuelle ændringer eller udvidelser af anlægspro-
jektet og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlov-
ens bilag 2, vil være omfattet af den administrative procedu-
re i vejlovens kapitel 2 a.
10.2 Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet
I medfør af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet,
26
er der i Danmark udpeget en række særlige beskyttelsesom-
råder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der
i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres
en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det. Jf. artikel 6, stk. 1, foretages en væsentlighedsvurdering
med det formål at vurdere, om projektet kan påvirke et
Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt, og
dermed om en konsekvensvurdering skal udarbejdes.
Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan udelukkes,
at et projekt kan påvirke et Natura 2000-områdes bevarings-
målsætning væsentligt, skal der herefter udarbejdes en kon-
sekvensvurdering. Konsekvensvurderingen skal forholde sig
konkret til, om projektet skader det konkrete udpegnings-
grundlag for det berørte Natura 2000-område. Hvis konse-
kvensvurderingen viser, at projektet væsentligt skader et
Natura 2000-område (udpegningsgrundlaget), kan projektet
ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets ar-
tikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-om-
rådet er opfyldt.
Da vedtagelsen af lovforslaget udgør godkendelsen af pro-
jektet i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og de
nødvendige undersøgelser af projektets virkninger på Natura
2000-området skal derfor være gennemført inden lovforsla-
gets vedtagelse, evt. i tilknytning til miljøkonsekvensvurde-
ringerne.
Som anført i punkt 9 er det i forbindelse med miljøkonse-
kvensvurderingen af projektet i lovforslagets § 1 konstate-
ret, at der kunne være en mulig konsekvens for en art på
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området N143 Vest-
amager og havet syd for (rørhøg) og dens levested, hvorfor
der er udarbejdet en konsekvensvurdering. Konsekvensvur-
deringen konkluderer, at der ikke vil være en påvirkning af
rørhøgen i forbindelse med det pågældende projekt.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser
om beskyttelse af visse dyre- og plantearter, som er optaget
på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træf-
fe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de
dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a), med forbud
mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse
eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvaren-
de forpligtelse gælder efter artikel 13, for så vidt angår
de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b), og en
tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttel-
sesdirektivets artikel 5 og 9, for så vidt angår fugle, som i
vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Det følger af habitatdirektivets artikel 16, at hvis der ikke
findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelse ikke hin-
drer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringssta-
tus i dens naturlige udbredelsesområde, kan bestemmelserne
i artikel 12 og 13 fraviges af hensyn til andre bydende nød-
vendige hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og fug-
lebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført i dansk ret
ved en række bestemmelser, herunder det generelle forbud
i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvaltnings-
lovens § 6 a og § 7, samt artsfredningsbekendtgørelsen. Ved
dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den nævnte lov-
givning.
Der er i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingerne
konstateret påvirkning af en række bilag IV-arter, hvorfor
der er fastsat afværgeforanstaltninger herfor, som er nærme-
re beskrevet i de bagvedliggende miljøvurderinger. Anlægs-
myndigheden udfører afværgeforanstaltninger i henhold til
de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger ved gennemfø-
relsen af anlægsprojekterne.
Det er for alle bilag IV-arterne i undersøgelseskorridoren
for projektet vurderet, at den økologiske funktionalitet er
opretholdt i driftsfasen.
10.3 Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolspr-
øvelse i Konvention om adgang til oplysninger, offentlig
deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage
eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventio-
nen). EU er kontraherende part under Århus-konventionen,
og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf.
herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF
af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i
forbindelse med udarbejdelse af visse planer og program-
mer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337 /EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direk-
tiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret forebyg-
gelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere I PPC-di-
rektiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part
under konventionen inden for rammerne af dens nationale
lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offentlig-
hed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved en
domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og
upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle
lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse,
der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel
6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i over-
ensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i over-
ensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed
vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af kon-
ventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at
fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav
efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig in-
teresse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til mil-
27
jøvurdering af konkrete projekter (VVM) er gennemført i
EU-retten i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at med-
lemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i
national ret, skal have adgang til administrative eller retslige
procedurer for at anfægte private personers og offentlige
myndigheders handlinger eller undladelser, der er i strid
med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet. Denne
forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte EU-regler,
anses i relation til nærværende lovforslag også for at være
opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at anlægge et
civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer
omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkelige og
effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige rets-
midler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige og
retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til
kravene i Århus-konventionen og VVM-direktivet m.v. Ef-
ter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter
dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer
omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således
bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med
EU-retten for de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens
dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11. Kommissionen
mod Storbritannien vil retten ved søgsmål om forhold ved-
rørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle
påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt
høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige
retsinstanser.
10.4 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstater-
ne skal forebygge forringelse af tilstanden for alle målsat-
te overfladevandområder og grundvandsforekomster og be-
skytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og
grundvandsforekomster med henblik på at opnå god økolo-
gisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og
god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekom-
ster senest 2015. Denne frist kan under visse betingelser for-
længes for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis
2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af
vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i Weser-dommen (C-461/13) fastslået, at
der foreligger en forringelse af den økologiske tilstand af et
overfladevandområde, hvis et eller flere kvalitetselementer
(f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) falder en klasse -
f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom det ikke betyder,
at hele vandområdet falder en klasse. Hvis vandområdet
allerede befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand), vil
enhver yderligere forringelse af dette vandområde udgøre en
forringelse i direktivets forstand.
EU-Domstolen har i Association France Nature Environne-
ment-dommen (C-525/20) endvidere fastslået, at også en
midlertidig kortsigtet forringelse uden langsigtede konse-
kvenser kan udgøre en forringelse i vandrammedirektivets
forstand.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12.
december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forure-
ning og forringelse (herefter grundvandsdirektivet) fastsæt-
ter nærmere bestemmelser med henblik på at opfylde vand-
rammedirektivets artikel 17 om strategier til forebyggelse
og kontrol med forurening af grundvandet. Grundvandsdi-
rektivet supplerer således vandrammedirektivet med mere
specifikke kriterier for vurdering af grundvandets kemiske
tilstand.
EU-Domstolen har i dommen Land Nordrhein-Westfalen
(C-535/18) fastslået, at principperne i afgørelsen C-461/13
om forringelse af tilstanden for overfladevandområder også
gælder for grundvandsforekomster.
Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller mid-
lertidig forringelse af tilstanden i målsatte vandforekomster
eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomster-
ne i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder
og grundvandsforekomster.
Direktivet er bl.a. implementeret i dansk ret ved lov om
vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. janu-
ar 2017, med tilhørende bekendtgørelser. Bindende vand-
planlægning for vandrammedirektivets tredje planperiode
2021-2027 anden planperiode 2015-21 er fastsat efter lov
om vandplanlægning i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, bekendt-
gørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets
og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af
internationale naturbeskyttelsesområder og bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at der ikke
umiddelbart synes at være nogle væsentlige konflikter ved-
rørende vandløb omfattet af vandplanlægningen på stræk-
ningerne. Dette afklares og håndteres i nødvendigt omfang
endeligt ved detailprojekteringen. Det sikres, at anlægspro-
jektet ikke vil medføre varig eller midlertidig forringelse af
tilstanden i målsatte vandforekomster eller hindre opfyldel-
sen af de fastsatte mål for forekomsten i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster.
Dele af anlægsprojektet går igennem områder med særlige
drikkevandsinteresser. I forbindelse med detailprojekterin-
gen vil der blive udført supplerende undersøgelser med hen-
blik på at dokumentere, at eventuel grundvandssænkning i
forbindelse med etablering af projektet ikke påvirker drikke-
vandsindvindingen eller de berørte grundvandsforekomsters
tilstand.
10.5 Havstrategidirektivet
28
I henhold til havstrategidirektivet (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggel-
se af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foran-
staltninger - EU-tidende 2008 nr. L 164), er Danmark for-
pligtet til at opnå eller opretholde god miljøtilstand i danske
havområder.
Direktivet er implementeret ved lov om havstrategi, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1161 af 25. november 2019 (herefter
havstrategiloven). Havstrategiloven omfatter alle danske far-
vande herunder havbund og undergrund på søterritoriet og
i de eksklusive økonomiske zoner. Havstrategiloven finder
imidlertid ikke anvendelse på indre og ydre territoriale far-
vande, der strækker sig ud til én sømil uden for basislinjen, i
det omfang disse farvande er omfattet af vandplanlægningen
efter lov om vandplanlægning og/eller indsatser, der indgår
i en vedtaget Natura 2000-plan efter lovbekendtgørelse nr.
119 af 26. januar 2017 om miljømål m.v. for internationale
naturbeskyttelsesområder.
Som led i implementeringen af havstrategidirektivet gen-
nemfører regeringen havstrategier over seksårige cyklus-
ser. Havstrategierne indeholder en vurdering af tilstanden
i havet og de kumulative effekter fra presfaktorer på havmil-
jøet. Med havstrategierne fastsættes desuden miljømål samt
overvågnings- og indsatsprogrammer.
Det følger af § 18 i havstrategiloven, at statslige, regionale
og kommunale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i
medfør af lovgivningen er bundet af de miljømål og indsats-
programmer, der er fastsat i havstrategierne.
Det er i miljøkonsekvensvurderingen af anlægsprojektet
nævnt i § 1 fundet, at der ikke vil være en væsentlig påvirk-
ning af de direkte recipienter. Deraf følger, at der heller ikke
vil være påvirkning af det marine økosystem.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. december
2023 til den 15. januar 2024 (31 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Hvidovre Kom-
mune, Brøndby Kommune, Kommunerne Landsforening
(KL), Danske Regioner, Region Hovedstaden, Rigspoliti-
et, Vestegnens Politi, Hovedstadens Beredskab, Beredskab
Øst, DSB, Trafikselskaber i Danmark, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bygge-
ri, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Metal,
Dansk Transport og Logistik (DTL), DI Transport, Fagligt
Fælles Forbund – 3F, FOA, Håndværksrådet, ITD, Landsor-
ganisationen i Danmark (LO), Danske Advokater, Camping-
branchen, Cyklistforbundet, Danmarks Frie Autocampere,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Camping Union,
Dansk Handicap Forbund, Dansk Ledningsejerforum, Dansk
Ornitologisk Forening, Dansk Vandrelaug, Dansk Vejfor-
ening, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Dan-
ske Motorcyklister, Det Centrale Handicapråd, Det Økolo-
giske Råd, Energinet, FDM, Forbrugerrådet, Friluftsrådet,
Kommissarius, Livet med Handicap (LEV), NOAH, Parcel-
husejernes Landsforening, Rigsrevision, Rådet for Bæredyg-
tig Trafik og Rådet for Sikker Trafik.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre ud-
gifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Projektet finansieres via finansloven
af Transportministeriet.
Anlægsudgifterne (samlet anlægs-
budget i mia. kr. 2023-prisniveau,
FL-23 125,86) anslås til 1.724,3
mio. kr. i 2024-2028.
Udgifter for Vejdirektoratet til drift
og vedligehold af de udbyggede
statsveje.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Begrænset meradministration i an-
lægsperioden for henholdsvis Trans-
portministeriet og Vejdirektoratet.
De berørte kommuner vil i relation
til projektet skulle behandle diverse
ansøgninger og anmeldelser.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Projektet medfører mindre træng-
sel og mere pålidelig rejsetid,
Der vil under anlægsarbejdet være
trafikale gener, men arbejderne bli-
29
hvilket medfører positive økono-
miske konsekvenser for erhvervs-
livet.
Det fører til flere fordele – både
ved transport af varer og bedre
adgang til arbejdskraft.
Fordelene kan øge virksomheder-
nes produktivitet, da deres kon-
kurrenceevne forbedres.
ver tilrettelagt, så de forårsager fær-
rest mulige gener for vejtrafikken.
Under anlægsarbejdet må det påreg-
nes, at der kan forekomme hastig-
hedsnedsættelser på Amagermotor-
vejen, og i meget begrænset omfang
vil det også være nødvendigt med
reduktion i antallet af kørespor.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Mindre konsekvenser i forbindelse
med ekspropriationer.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Mindre konsekvenser i forbindelse
med ekspropriationer.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Der forventes en mindre stigning i
trafikken som følge af projektet. Det
vil betyde en stigning i CO2-udslip-
pet fra trafikken.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Færre støjbelastede boliger ved
etablering af den planlagte støjaf-
skærmning.
Inddragelse af beskyttet natur og re-
kreative områder i anlægsperioden,
samt forstyrrelse af befolkning ved
jordkørsel, ramning af spunsvægge
og andet anlægsarbejde.
Forholdet til EU-retten Projektet er omfattet af reglerne om vurdering af indvirkningerne på
miljøet og om inddragelse af offentligheden, der følger af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011
om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet (VVM-direktivet) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv
2011/92/EU. Det er vurderet, at projektet gennemføres inden for ram-
merne af VVM-direktivet. På baggrund af miljøkonsekvensvurderin-
gen er det vurderingen, at gennemførslen af projektet kan ske inden for
rammerne af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Er i strid med de principper for imple-
mentering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/ (der i relevant omfang også gæl-
der implementering af ikke-erhvervs-
rettet EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 1, at transportministeren bemyndiges til at
udbygge E20 Amagermotorvejen, jf. bilag 1.
Kort over anlægsprojektet kan ses i bilag 1 til loven.
Det vil betyde, at transportministeren herefter vil være be-
myndiget til at foretage udbygningen af E20 Amagermotor-
vejen, som foruden udbygning af dele af motorvejsstræknin-
gen til fire spor, også omfatter etablering af fordelingsveje
parallelt med dele af motorvejsstrækningen, etablering af
nye tilslutningsanlæg og ombygning af andre tilslutningsan-
læg.
Det er hensigten, at transportministeren vil delegere sin
kompetence til Vejdirektoratet, som står for den egentlige
gennemførelse af anlægsprojektet.
Til § 2
30
Det foreslås i § 2, at transportministeren kan foretage de
dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemfø-
relsen af anlægsprojektet i § 1.
Det vil medføre, at transportministeren kan gennemføre pro-
jektet for udbygning af Amagermotorvejen nævnt i § 1 og
de dertilhørende anlæg. Bestemmelsen vil udgøre hjemlen
til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med hen-
blik på gennemførelsen af den samlede udbygning, herunder
bl.a. ekspropriation, anlæg og nødvendige ledningsarbejder
m.v.
Bemyndigelsen skal endvidere ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 4, som forpligter transportministeren til at ud-
føre afværgeforanstaltninger af hensyn til naturen ved gen-
nemførelsen af anlægsprojektet.
Til § 3
Reglerne for miljøkonsekvensvurdering af statslige vejan-
læg er i vejlovens kapitel 2 a.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 3, at Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller
2, jf. stk. 1 og 2, ikke kræver administrativ tilladelse, når
projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, kan fritages fra høring af
offentligheden, jf. § 17 h, stk. 6, forudsat at formålet med
dette kapitel, jf. § 1, nr. 6, opfyldes.
Det foreslås i § 3, at anlægsprojektet nævnt i § 1, skal
gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger
af projektets indvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om
offentlige veje m.v.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 1,
hvorefter transportministeren bemyndiges til at gennemføre
anlægsprojektet i overensstemmelse med bestemmelserne i
lovforslagets § 1, jf. lovens bilag 1 og projektbeskrivelsen
i lovforslagets almindelige bemærkninger. Anlægsprojektets
indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljø-
mæssige undersøgelser af projektet, som ligger til grund for
Folketingets vedtagelse af loven.
Med vedtagelsen af lovforslaget vil Folketinget meddele
godkendelse af miljøkonsekvensvurderingen til anlægspro-
jektet og godkendelse i forhold til habitatdirektivets artikel
6, stk. 3. Det betyder, at anlægsprojektet herefter vil skulle
gennemføres inden for rammerne af den udførte vurdering
af projektets indvirkninger på miljøet, jf. lovens § 3. Dette
er i overensstemmelse med vejlovens § 17 a, stk. 3, hvoraf
fremgår, at i de tilfælde, hvor Folketinget tillader et pro-
jekt ved anlægslov, skal der ikke meddeles administrativ
godkendelse af miljøkonsekvensvurderingen. Loven træder i
stedet for den administrative tilladelse.
Ved meddelelse af en administrativ godkendelse af miljø-
konsekvensvurdering vil det være en forudsætning, eventu-
elt formuleret som et vilkår, at projektet etableres i overens-
stemmelse med de forudsætninger, der er lagt til grund i den
tilvejebragte miljøkonsekvensrapport. Bestemmelsen i § 3
har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af an-
lægsprojektet. Det er en forudsætning, at projektet vil blive
udført inden for rammerne af de miljømæssige vurderinger,
der fremgår af og er lagt til grund i miljøkonsekvensrappor-
terne.
Det vil således påhvile Vejdirektoratet som anlægsmyndig-
hed – og i praksis dets entreprenører – at udføre de pågæl-
dende anlægsarbejder på en sådan måde, at indvirkningerne
på miljøet holdes inden for rammerne af de udførte vurde-
ringer af projektets indvirkninger på miljøet.
Hvis der efter lovens vedtagelse sker ændringer i projektet,
indebærer bestemmelsen i § 3 ikke en begrænsning i adgan-
gen til at gennemføre ændringer eller udvidelser af anlægs-
projektet, når dette i anlægsperioden sker i overensstemmel-
se med reglerne i vejlovens kapitel 2 a. Lovforslaget vil
heller ikke være til hinder for, at andre anlægsmetoder med
andre afledte miljømæssige konsekvenser, end dem som er
beskrevet i loven, anvendes. Nye anlægsmetoder med andre
miljømæssige konsekvenser end dem, der allerede er belyst
i loven, skal i så fald vurderes i overensstemmelse med
vejlovens kapitel 2 a.
Til § 4
Det foreslås i § 4, at ved gennemførelsen af anlægsprojektet
nævnt i § 1, udfører anlægsmyndigheden afværgeforanstalt-
ninger i henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurde-
ringer, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
Det foreslåede vil indebære, at Vejdirektoratet som anlægs-
myndighed vil være forpligtet til at iværksætte afværgefor-
anstaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at modvir-
ke eventuel skadelig virkning som følge af anlægsprojektet,
og hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til de EU-retlige
forpligtelser, der følger af fuglebeskyttelsesdirektivet og ha-
bitatdirektivet. For at tilgodese disse hensyn iværksættes der
gennem loven afværgeforanstaltninger bl.a. for i nødvendigt
omfang at medvirke til, at anlægsarbejdet ikke har en skade-
lig virkning for habitattyperne, arterne og bestandene.
I miljøkonsekvensrapporten er beskrevet de afværgeforan-
staltninger, som iværksættes. Andre mulige afværgeforan-
staltninger end de, der er nævnt i miljøkonsekvensrapporten,
vil kunne blive identificeret i forbindelse med yderligere
feltundersøgelser af området og den nærmere udmøntning
af projekterne. Sådanne andre afværgeforanstaltninger vil
kunne træde i stedet for dem, der er beskrevet i miljøkonse-
kvensrapporten, i det omfang disse i øvrigt ikke vil kunne
skade andre dele af miljøet. Der henvises til punkt 9 i de
almindelige bemærkninger.
På baggrund af de forudsatte afværgeforanstaltninger er det
vurderingen, at gennemførelsen af anlægsprojektets kan ske
inden for rammerne af naturbeskyttelseslovens §§ 29 a og
31
30, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, § 6 a, stk. 1 og
2, og § 7 i jagtloven, der gennemfører artsbeskyttelsen i
EU᾽s fuglebeskyttelsesdirektiv artikel 5 og habitatdirektivets
artikel 12.
Til § 5
De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er
omfattet af en række bestemmelser i den almindelige plan-
og naturlovgivning m.v., herunder bl.a. naturbeskyttelseslo-
ven og planloven, som regulerer adgangen til at foretage
fysiske arbejder eller indgreb på arealer.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at anlægsprojektet nævnt i § 1, ikke
kræver tilladelse efter § 35, stk. 1 i lov om planlægning, §
65, stk. 1, og § 65 b, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse.
Det foreslåede vil indebære, at anlægsprojektet omfattet af
lovens § 1, vil være undtaget fra at indhente tilladelser efter
planlovens § 35, stk. 1, og dispensation efter naturbeskyttel-
seslovens § 65, stk. 1, samt § 65 b, stk. 1.
Bestemmelsen skal dermed være med til at fastsætte forhol-
det mellem anlægsloven og de regler i plan-, og naturlovgiv-
ningen, der stiller krav om tilladelse eller dispensation m.v.
inden foretagelse af fysiske dispositioner i landskabet m.v.
Fravigelsen af planlovens § 35 vil betyde, at der ikke skal
indhentes landzonetilladelse til opførelse af anlæg, der er
omfattet af lovforslaget, herunder til de midlertidige anlæg
og installationer. Det er ved anlægsloven besluttet at opføre
anlæg og ændre arealanvendelsen.
De hensyn, som landzonebestemmelserne sammen med den
øvrige fysiske planlægning skal varetage, vil blive varetaget
gennem den proces, der ligger forud for den forventede
vedtagelse af anlægsloven. Der er gennemført en miljøkon-
sekvensvurdering, hvor bl.a. de planlægningsmæssige, land-
skabelige og miljømæssige påvirkninger af projektet er be-
skrevet og vurderet.
Hensynet til inddragelse af offentligheden, herunder høring
af berørte parter er varetaget, dels gennem den forudgående
proces omkring miljøkonsekvensvurderingen, hvor der er
afholdt høring med borgermøder, dels gennem den efterføl-
gende ekspropriationsproces, hvor der også vil blive afholdt
offentlige møder og møder med ejerne af de ejendomme, der
påvirkes af projektet.
Fravigelsen vil gælde hele vejanlægget, dvs. selve vejen
med tilhørende anlæg, f.eks. regnvandsbassiner, støjvolde
eller skærme, samkørselspladser, anvendelse af midlertidige
arbejdsarealer og øvrige nødvendige anlæg til brug for ve-
jens etablering og drift. Fravigelsen vil også gælde ved æn-
dringer i projektet inden for rammerne af vejlovens kapitel 2
a.
Det foreslås endvidere i § 5, stk. 1, at anlægsprojektet, her-
under afværgeforanstaltninger kan gennemføres, uden der
skal søges dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65,
stk. 1, og § 65 b, stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at der
uden dispensation kan ske arbejder inden for strand-, sø-, å-,
og skovbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens §§ 15,
16 og 17.
Med vedtagelsen af anlægsloven bemyndiges transportmini-
steren til at gennemføre projektet i anlægslovens § 1. Place-
ring af vejanlægget fastlægges ved anlægsloven. Projektet
vil ikke kunne realiseres uden dispensation fra de omtalte
beskyttelseslinjer, hvorfor det vurderes mest hensigtsmæs-
sigt, at kravet om dispensation fra beskyttelseslinjerne fravi-
ges i anlægsloven. Dermed vil der ikke være behov for at
søge om en dispensation.
Der henvises til punkt 9 i de almindelige bemærkninger
samt miljøkonsekvensvurderingen for en beskrivelse af de
relevante arbejder, som gennemføres i projektet, og som
normalt kan kræve tilladelse efter de omhandlede bestem-
melser.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller
dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt
fraviges, finder stadig anvendelse for projektet, herunder
også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for overtræ-
delse af regler, som ikke er fraveget. Tilsvarende gælder for
andre regler, f.eks. om erstatning eller om miljøskade, i de
respektive love.
Bestemmelsen regulerer dog kun arbejder, der er omfattet af
lovforslagets § 1, herunder afværgeforanstaltninger omfattet
af § 4. Udførelse af arbejder, der ikke er omfattet af § 1,
forudsætter således stadig, at Vejdirektoratet indhenter de
fornødne tilladelser og dispensationer m.v. efter den i § 5
nævnte lovgivning.
Bestemmelsen finder endvidere alene anvendelse i anlægs-
perioden, indtil projektet, jf. § 1, er færdigt i sin helhed. Ved
den efterfølgende administration efter de nævnte love skal
det lægges til grund, at anlæggene kan drives og vedligehol-
des på normal vis, når projektet er gennemført, men hvis der
som led i driftsfasen skal foretages nye ændringer i tilstan-
den, f.eks. i et fredet område eller et naturområde, finder de
normale regler anvendelse.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at reglerne om kommune- og
lokalplaner i lov om planlægning og museumslovens kapitel
8 og 8 a ikke finder anvendelse på anlægsprojektet nævnt i §
1.
Det foreslåede vil betyde at, anlægsloven vil udgøre den
retlige ramme for anlægsprojektet, og gennemførelsen af
anlægsprojektet kræver derfor ikke fysisk planlægning efter
planloven. Det vil således ikke være påkrævet at vedtage
nye planer eller ændre i eksisterende planlægning for at
kunne gennemføre projektet. Arbejderne, som følge af an-
lægsprojektet nævnt i § 1, i både det permanente og det mid-
lertidige projektområde, vil heller ikke kræve dispensation
eller lignende fra eksisterende planlægning. Eksisterende
kommune- og lokalplaner for de arealer, som anlægsloven
omhandler, ophæves ikke med anlægsloven. Planerne vil
32
imidlertid ikke finde anvendelse i forbindelse med projek-
tets udførelse.
Det forslås desuden i § 5, stk. 2, at museumslovens kapitel
8 og 8 a ikke finder anvendelse. Bevaringsværdige hensyn
efter museumsloven for så vidt angår arealer, der er nød-
vendige for gennemførelsen af de i § 1 nævnte arbejder,
varetages af Vejdirektoratet som anlægsmyndighed og med
inddragelse af de relevante myndigheder.
I overensstemmelse med miljøvurderingerne varetager Vej-
direktoratet som anlægsmyndighed som nævnt hensynene
bag de fravegne bestemmelser, og bestemmelsen har derfor
ikke betydning for det beskyttelsesniveau, som normalt vil
blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser.
Det foreslås i § 5, stk. 3, at hensynene bag bestemmelserne,
der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, varetages af transportministe-
ren ved gennemførelse af projektet.
Det foreslåede vil betyde, at selv om § 5, stk. 1 og 2, inde-
bærer, at dele af den almindelige plan- og naturlovgivning
ikke finder anvendelse, varetages hensynene bag disse reg-
ler stadigvæk i projektet ved, at Vejdirektoratet som anlægs-
myndighed skal overholde anlægsloven og de retningslinjer,
der fremgår af lovforslagets bemærkninger, samt rammerne
i de miljømæssige undersøgelser, jf. bemærkningerne til stk.
1 og 2. Som også nævnt ovenfor har bestemmelserne i § 5,
stk. 1 og 2, derfor ikke betydning for det beskyttelsesniveau,
som normalt vil blive varetaget gennem de fravegne bestem-
melser. Administrative tilladelser vil således ikke bidrage til
et øget beskyttelsesniveau.
Til § 6
I forbindelse med gennemførelsen af projektet omtalt i for-
slagets § 1, vil der skulle indhentes diverse administrative
tilladelser, f.eks. efter miljøbeskyttelsesloven og lov om
vandløb. Det er afgørelser, der træffes af kommunalbestyrel-
sen.
Det følger af § 91, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at med-
mindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog §
92, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger
efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven,
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler
sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6,
i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af
miljøministeren efter regler udstedt i medfør af lovens § 7,
stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a, afgørelser truffet i
medfør af § 25 eller § 82 samt afgørelser efter §§ 70 a, 70 b
og 72, når disse afgørelser vedrører sager efter regler udstedt
i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a
og afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82.
Det følger af § 78, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven, at kom-
munalbestyrelsens afgørelser efter loven eller de regler, der
udstedes efter loven, kan påklages til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65 a,
stk. 2 og 5, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet
efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål. Tilsva-
rende gælder fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1,
der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Sager-
ne behandles i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i
dette kapitel. Miljøministerens afgørelser efter § 27, stk. 1
og 2 og § 65 b, stk. 1 og 3-7, kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afde-
ling. Miljøministerens afgørelser efter § 61 a, stk. 1, og § 65
a, stk. 1 og 4, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Det følger af vandløbslovens § 80, stk. 1, at vandløbsmyn-
dighedens afgørelser, bortset fra afgørelser om erstatning og
andre økonomiske spørgsmål, og miljøministerens afgørel-
ser efter § 37 a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk.
1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørel-
ser efter § 54 a kan dog ikke påklages.
Efter gældende ret vil disse afgørelser kunne blive påklaget
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis den, der klager, er
klageberettiget i sagen.
Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024, fører Ankestyrelsen
tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der
særligt gælder for offentlige myndigheder i det omfang, der
ikke er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage
stilling til den pågældende sag. Af samme lovs kapitel VII
følger det, at indenrigs- og sundhedsministeren er rekursin-
stans i forhold til en række nærmere angivne afgørelser om
sanktioner, samtykke og godkendelse, som træffes af Anke-
styrelsen, samt at ministeren er øverste tilsynsmyndighed
i forhold til Ankestyrelsens dispositioner eller undladelser
som led i udøvelsen af tilsynet. Det følger af § 1, stk. 2, i
lov om kommunernes styrelse, at reglerne viger for anden
lovgivning.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørel-
se vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes ef-
ter lov om miljøbeskyttelse, naturbeskyttelsesloven, lov om
vandløb med undtagelse af kapitel 13, og regler udstedt i
medfør af disse love ikke kan påklages til anden administra-
tiv myndighed, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at reglerne i
miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og vandløbs-
loven gælder for projektet. Det vil betyde, at der vil blive
truffet afgørelser om projektet over for Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed samt dennes entreprenører. De kompeten-
te myndigheder vil fortsat have tilsynskompetencen, og det
kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt påbud, forbud
m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørelser eller den
direkte gældende lovgivning, som fortsat finder anvendelse
på projektet.
33
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil indebære, at reg-
lerne om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virk-
ning af klage i de nævnte love fraviges, således at klage over
afgørelser efter disse love i forbindelse med arbejder til brug
for projektet nævnt i § 1, ikke følger de normale regler i de
respektive love, men afskæres.
En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af
fremdriftshensyn, da klagesager kan indebære betydelige
risici og usikkerheder for projektet i form af forsinkelse
og fordyrelse. Afgørelserne kan fortsat påklages til trans-
portministeren, jf. § 6, stk. 2, og for domstolene efter de
almindelige regler herom, dog inden for seks måneder, jf.
lovforslagets § 11.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke være begrænset til ar-
bejder i projektområdet, idet bestemmelsen også omfatter
andre afgørelser efter de i § 6, stk. 1, nævnte love, når
disse påvirker adgangen til at gennemføre projektet eller kan
medføre forsinkelse eller lignende.
Behandlingen af sagerne vil fortsat være reguleret af de
nævnte love. Forslaget ændrer således ikke ved, at afgørel-
serne som hidtil skal træffes efter reglerne i de i § 6, stk.
1, nævnte love, dvs. at de regler, der gælder for ansøgnin-
ger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved
afgørelser ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de
krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensatio-
ner m.v. efter lovene.
Afskæring af klageadgangen gælder alene afgørelser efter
miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og vandløbs-
loven vedrørende anlægsprojektet i anlægsperioden, herun-
der også ved projektændringer godkendt af Trafikstyrelsen
efter proceduren i vejlovens kapitel 2 a.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skøns-
mæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan tages hensyn
til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givet
projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til an-
lægsprojektet kan indgå med betydelig vægt.
Afgørelser efter de nævnte love i stk. 1 vedrørende anlægs-
projektet vil i nogle tilfælde desuden forudsætte forudgåen-
de screening og godkendelse af miljøvurdering. De miljø-
mæssige konsekvenser af anlægsprojektet er beskrevet og
vurderet i miljøkonsekvensvurderingerne, og der skal ikke
foretages en ny miljøkonsekvensvurdering. Kommunalbe-
styrelsen eller en statslig myndighed bør tage udgangspunkt
i de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, når der i til-
ladelser skal fastsættes krav og vilkår efter de respektive
love.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre ved, at sagerne
vil kunne blive indbragt for domstolene. Forslaget ændrer
heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folke-
tingets Ombudsmand.
Det foreslås i § 6, stk. 2, at kommunalbestyrelsens afgørelser
vedrørende anlægsprojektet i henhold til de love, der er
nævnt i stk. 1, kan påklages til transportministeren.
Det foreslåede vil betyde, at transportministerens behand-
ling af klagesager efter stk. 2 vil være reguleret af de i stk.
1 nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som gælder
for tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene, vil fortsat
gælde. Hvor det ved udøvelsen af et skøn er muligt efter
de pågældende love at inddrage hensynet til en ansøger, en
bygherre eller et samfundsmæssigt hensyn til anlægsprojek-
tet, vil transportministeren også kunne inddrage og lægge
afgørende vægt på disse hensyn ved afgørelse af klagesa-
gen. Ministeren vil i den forbindelse kunne udnytte sin vi-
den om anlægsprojektet.
Vurdering af klageberettigelsen følger de angivne kriterier i
vandløbsloven og miljøbeskyttelsesloven.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at transportministeren kan beslutte
at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de love
og regler, der er nævnt i stk. 1 i en nærmere bestemt sag, der
vedrører anlægsprojektet.
Den foreslåede bestemmelse vil alene give ministeren kom-
petence til at træffe afgørelse i en nærmere bestemt enkelt-
sag (call-in), som verserer hos kommunalbestyrelsen efter
de i stk. 1 nævnte love. Bestemmelsen vil bl.a. blive udnyt-
tet i tilfælde, hvor en sag på grund af væsentlige hensyn
til fremdriften i byggeriet kræves behandlet og afgjort af en
myndighed, der har betydelig indsigt i sammenhængen og
rammerne for det pågældende projekt. Bestemmelsen kan
endvidere navnlig være relevant i forhold til stk. 2, hvis
kommunen ikke træffer afgørelse i en sag, der er af væsent-
lig betydning for fremdriften i anlægsprojektet.
Transportministeren vil – ligesom efter det foreslåede stk.
2 – skulle træffe afgørelse efter bestemmelserne i og prak-
sis efter de love, der er nævnt i stk. 1, idet hensynet til
anlægsprojektet, herunder til at undgå væsentlig forsinkelse
eller fordyrelse af anlægsprojektet dog, hvis det er muligt
efter de pågældende love, kan tillægges betydning. Selvom
transportministeren måtte beslutte at træffe afgørelse i en
nærmere bestemt sag, vil denne beslutning ikke ændre på
de almindelige regler om tilsyn og håndhævelse. Transport-
ministeren kan dog også beslutte at overtage kompetencen i
en tilsynssag.
Det foreslås i § 6, stk. 4, at transportministerens afgørelse
i klagesager efter stk. 2 og i sager, hvor ministeren har
overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, ikke
kan påklages til anden administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre ved, at sagerne
vil kunne blive indbragt for domstolene. I tilfælde af søgs-
mål vedrørende transportministerens afgørelser efter stk. 3
og 4 gælder reglerne om søgsmålsfrist og omkostninger i
lovforslagets § 11. Der henvises til bemærkningerne til § 11.
Forslaget ændrer heller ikke ved den almindelige adgang til
at klage til Folketingets Ombudsmand.
34
Det foreslås i § 6, stk. 5, at de kommunale tilsynsmyndighe-
der ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser
omfattet af stk. 1.
Den foreslåede § 6, stk. 1, vil indebære fravigelse af særreg-
ler om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virk-
ning efter miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og
vandløbsloven for anlægsprojektet. Når disse særregler fra-
viges, kan de kommunale tilsynsmyndigheder få en kompe-
tence, som de ikke har efter gældende lovgivning i forhold
til andre bygge- og anlægsprojekter. Da dette ikke er hen-
sigtsmæssigt, foreslås det i § 6, stk. 5, at de kommunale
tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbesty-
relsens afgørelser omfattet af forslagets § 6, stk. 1, om
anlægsprojektet nævnt i § 1. Der henvises til ovenstående
begrundelse for at fravige reglerne om klageadgang i de
nævnte love.
Det foreslåede vil indebære, at hverken Ankestyrelsen eller
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har kompetence til at føre
tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser om anlægspro-
jektet efter forslagets § 6, stk. 1, herunder sagsbehandlings-
regler, hvor vurderingen af lovligheden bedst kan foretages
sammen med en vurdering af lovligheden af afgørelsen,
f.eks. begrundelse, lovlige/saglige kriterier og officialmaksi-
men.
Det vil alene være afgørelser efter forslagets § 6, stk. 1,
som de kommunale tilsynsmyndigheder afskæres fra at fø-
re tilsyn med i anlægsperioden. Således vil de kommunale
tilsynsmyndigheder ikke kunne påse kommunernes overhol-
delse af f.eks. reglerne i forvaltningsloven om inhabilitet,
partsaktindsigt, partshøring m.v. samt aktindsigt efter offent-
lighedsloven.
Det foreslås i § 6, stk. 6, at transportministeren til brug for
behandlingen af sager efter stk. 2 og 3 kan fastsætte regler
om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysnin-
ger, herunder om, at oplysningerne skal afgives i en bestemt
form, til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter
de love, der er nævnt i stk. 1, inden for den pågældende
kommune.
Det foreslåede skal sikre, at transportministeren vil kunne
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal videregi-
ve de oplysninger, som kommunalbestyrelsen er i besiddel-
se af – eller som kommunalbestyrelsen med rimelighed
kan pålægges at tilvejebringe – til brug for transportmini-
sterens behandling af sagen. Bestemmelsen svarer til dels
til bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 83, hvorefter
miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilve-
jebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold,
der reguleres efter loven, inden for den enkelte kommunes
område. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt
form.
Til § 7
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincip-
pet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje,
herunder om nødvendig flytning af ledninger i forbindelse
med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for
rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage,
betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt be-
stemt ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskom-
mission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåde ved
ekspropriation af fast ejendom eller afgørelse truffet af en
kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og
38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov
om private fællesveje for så vidt angår ledninger i eller over
private fællesveje i byer og bymæssige områder.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 3.6.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at arbejder på ledninger i eller over
arealer i området, hvor et anlægsprojekt nævnt i § 1, skal
gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger,
i forbindelse med arbejder, der iværksættes af anlægsmyn-
digheden under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales
af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at arbejder på ledninger i eller
over arealer i området, hvor projektet nævnt i § 1, skal
gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger
i forbindelse med arbejder, der iværksættes under gennemfø-
relsen af projektet, betales af ledningsejeren.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse,
hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt
af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-
dom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse
efter lov om vandforsyning m.v. §§ 37 og 38, jf. § 40.
Det foreslåede vil medføre, at ledningsejeren ikke vil skulle
betale for en ledningsomlægning, såfremt dette er særligt
bestemt ved aftale, eller det følger af en kendelse afsagt af
en ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspro-
priationsprocesloven eller afgørelse truffet af en kommunal-
bestyrelse efter vandforsyningsloven. Det må bero på en
konkret vurdering, hvorvidt en ledning er omfattet heraf.
Det foreslås i § 7, stk. 3, at arbejder på ledninger, jf. stk. 1,
udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er
særlig aftalt eller fremgår af § 7, stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at det vil blive præciseret, at led-
ningsarbejder udføres af ledningsejer. For ledningsarbejder
inden for offentligt vejareal følger det af vejlovens § 77, stk.
3. Uden for offentligt vejareal er udgangspunktet og praksis
desuden, at det er ledningsejer, der udfører ledningsarbejder-
ne, men med forslaget til stk. 3 præciseres dette.
Til § 8
Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med
en vejmyndighedsarbejder efter § 77, der iværksættes af
35
vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage
hensyn til ledninger i eller over vejarealet.
Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden
så tidligt som muligt skal drøfte et planlagt arbejde med led-
ningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet
kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for
vejmyndigheden og ledningsejeren.
Det fremgår af vejlovens § 79, stk. 4, at Vejdirektoratet
i særlige tilfælde kan lade ledningsarbejder udføre for led-
ningsejerens regning, hvis der ikke kan opnås enighed mel-
lem vejmyndigheden og ledningsejeren omkring ledningsar-
bejdets udførelse.
Det foreslås i § 8, stk. 1, at i forbindelse med gennemførel-
sen af anlægsprojektet nævnt i § 1, skal anlægsmyndigheden
tage hensyn til ledninger omfattet af § 7 og drøfte et planlagt
arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge,
hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hen-
sigtsmæssige måde for begge parter.
Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er
anerkendt i gældende ret, at anlægsmyndigheder i forbindel-
se med anlægsprojekter skal vise hensyn til ledningerne,
herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med
ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på
den mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og
ledningsejeren. Formålet er at sikre, at ledningsejeren får
mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle ændringer af
det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at lednings-
ejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af
ledningen. Ledningsejeren vil således skulle inddrages med
henblik på at undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan til-
rettelægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæs-
sige måde.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Vejdirektoratet
som anlægsmyndighed skal koordinere anlægsarbejdet med
ledningsarbejderne bl.a., ved så tidligt som muligt at indgå i
en dialog med ledningsejerne og ved at udarbejde lednings-
protokoller m.v.
Det foreslås i § 8, stk. 2, at kan der ikke opnås enighed
mellem anlægsmyndigheden og ledningsejeren omfattet af §
7, om hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori
eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges,
kan transportministeren efter at have meddelt ledningseje-
ren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre
anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført
af ledningsejeren.
Det foreslåede vil medføre, at hvis ikke der kan opnås
enighed med ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægs-
arbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er
anbragt, skal tilrettelægges, vil transportministeren efter at
have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde
på arealet påbegyndes, kunne gennemføre anlægsarbejdet og
kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det, hvad der
skal gælde, såfremt der ikke kan opnås enighed med led-
ningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på area-
ler, hvori og hvorover ledninger er anbragt, skal tilrettelæg-
ges. Transportministeren kan i så fald kræve, det vil sige
påbyde, ledningsejeren at udføre de ledningsarbejder, som er
nødvendige for gennemførelse af anlægsarbejdet. Bestem-
melsen skal sikre, at anlægsprojektet kan gennemføres inden
for de fastlagte tidsrammer.
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 8,
stk. 2, til at udstede et påbud til ledningsejeren gælder, uan-
set om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder,
der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Vejdirektoratet vil som anlægsmyndighed, hvis forholdene
gør det nødvendigt, skulle rette henvendelse om udstedelse
af et påbud til transportministeren, som afgør, om der er
grundlag for at meddele påbud til ledningsejeren.
Vejdirektoratet skal forinden have drøftet det planlagte an-
lægsarbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet
tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både
anlægsprojektet og ledningsejeren.
Det foreslås i § 8, stk. 3, at transportministeren i særlige
tilfælde kan lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2,
udføre for ledningsejerens regning.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse,
hvor ledningsejeren ikke inden for en i forhold til anlægs-
projektet rimelig frist udfører de påbudte ledningsarbejder
og dermed forsinker anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil så-
ledes f.eks. kunne foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggø-
relsen af ledningsarbejder medfører store fordyrelser f.eks.
i form af erstatninger eller kompensation til andre entrepre-
nører, der bliver forsinket i udførelsen af deres arbejdsop-
gave. Transportministeren vil i givet fald være forpligtet
til at lade arbejderne på ledningerne udføre ved en anden
med faglig indsigt i det pågældende ledningsarbejde. Det
vil omkostningsmæssigt kunne komme ledningsejeren til
skade, såfremt ledningsejeren ikke udfører eller bistår i for-
bindelse med ledningsarbejdet, herunder som minimum ved
tekniske anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbegræns-
ningspligt).
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 8,
stk. 3, til at udføre de påbudte ledningsarbejder gælder, uan-
set om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder,
der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3, svarer desuden, for
så vidt angår ledninger i eller over offentlige vejarealer, til
bestemmelsen i lov om offentlige veje m.v. § 79, stk. 4.
Til § 9
Det følger af ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, at
ekspropriationskommissionen i forbindelse med prøvelsen
36
af et anlægsprojekt kan tage stilling til bl.a. ledningsomlæg-
ninger, herunder træffe beslutning om konkrete tekniske
løsninger. Det forudsættes, at Vejdirektoratet som anlægs-
myndighed og ledningsejeren så vidt muligt indgår aftaler
om tekniske løsninger for ledningsarbejder uden inddragel-
se af ekspropriationskommissionen, men hvis parterne ikke
kan nå til enighed, kan spørgsmålet forelægges kommissi-
onen. Dette gælder dog ikke, hvis transportministeren har
meddelt påbud til ledningsejeren om udførelse af bestemte
ledningsarbejder, jf. lovens § 8, stk. 2, da ekspropriations-
kommissionen ikke har kompetence til at efterprøve mini-
sterens afgørelser.
Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til
spørgsmål om udgifter forbundet med ledningsarbejder, jf.
ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økono-
miske tab end ekspropriationserstatning. Taksationskommis-
sionen har kompetence til som rekursinstans at behandle
tvister om betaling for ledningsarbejder, som har været be-
handlet af ekspropriationskommissionen.
Det følger af vejlovens § 103, stk. 1, at erstatning for eks-
propriationen efter § 96 og de forberedende undersøgelser,
der er nævnt i § 99, fastsættes efter de almindelige erstat-
ningsregler.
Af vejlovens § 103, stk. 2, fremgår det, at en eventuel
værdiforøgelse, som den tilbageblivende ejendom skønnes
at opnå på grund af ekspropriationen, skal fradrages erstat-
ningen. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis ejendommen
skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der
påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.
Det foreslås i § 9, stk. 1, at tvister om erstatning for led-
ningsarbejder omfattet af § 7 og tvister om erstatning som
følge af en afgørelse truffet i medfør af § 8 afgøres af
ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Den foreslåede bestemmelse vil således, i overensstemmelse
med administrativ praksis på området, præcisere, at ekspro-
priations- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspro-
priationsprocesloven har kompetencen til at afgøre tvister
om erstatning for ledningsarbejder omfattet af den foreslåe-
de § 7, og tvister om erstatning som følge af en afgørelse
truffet i medfør af den foreslåede § 8, uanset om det konkre-
te anlægsarbejde, som nødvendiggør ledningsarbejder, i øv-
rigt skal behandles af ekspropriationskommissionen i forbin-
delse med ekspropriation af fast ejendom til det pågældende
anlægsprojekt.
Ekspropriations- og taksationsmyndighedernes kompetence
efter lovforslagets § 9 til at behandle tvister omfattet af
forslagets §§ 7 og 8 vil gælde, uanset om tvisten udspringer
af et ledningsarbejde nødvendiggjort af gennemførelsen af
anlægsprojektet.
Det foreslås i § 9, stk. 2, at ved erstatningsfastsættelsen
finder reglerne i § 103 i lov om offentlige veje m.v. anven-
delse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne i vej-
lovens § 103 skal finde anvendelse ved erstatningsfastsæt-
telsen i tvister omfattet af lovforslagets lovens § 9 stk.
1. Det følger heraf, at der i en eventuel erstatning kan
foretages fradrag for generelle og specielle fordele, og at
erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at
medføre større fordele for ejeren end det tab, der påføres
ejeren ved foranstaltningen.
Til § 10
I forbindelse med en række andre anlægsprojekter har der
været etableret en ordning, hvor støjramte boliger har kun-
net søge tilskud til støjisolering, og en lignende ordning
foreslås lovfæstet for anlægsprojektet nævnt i lovforslagets
§ 1.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at Vejdirektoratet etablerer en
ordning, hvorefter der kan ydes tilskud til facadeisolering af
helårsboliger, der er særligt støjramte efter gennemførelse af
anlægsprojektet nævnt i § 1.
Det foreslåede vil betyde, at Vejdirektoratet skal etablere
og administrere en ordning om tilskud til facadeisolering af
helårsboliger, der er særligt støjramte efter gennemførelse af
anlægsprojektet nævnt i § 1 på baggrund af et særskilt admi-
nistrationsgrundlag. Støjisolering af boliger omfatter typisk
forbedring eller udskiftning af vinduer med henblik på at
dæmpe det indendørs støjniveau fra vejanlægget. Vejdirek-
toratet udpeger de boliger, der omfattes af ordningen. Ud-
pegningen forventes at ske ud fra facadestøjberegninger på
baggrund af forholdene 12 måneder efter, at det pågældende
vejanlæg er taget i brug. Anlægget betragtes som taget i
brug, når det udbyggede vejanlæg er åbnet for trafik i alle
spor.
Med ordningen vil det blive sikret, at de helårsboliger, som
Vejdirektoratet udpeger som særligt ramt af støj som følge
af anlæg og udbygning af vejanlægget omfattet af lovforsla-
get, kan søge om tilskud til støjisolering af facader.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at ansøgning om tilskud til
facadeisolering efter stk. 1 skal været modtaget senest 36
måneder efter vejanlægget er taget i brug.
Den foreslåede ordning er omfattet af anlægsprojektets øko-
nomi. Af hensyn til den økonomiske afvikling og afslutning
af anlægsprojektet er det nødvendigt at indsætte en frist for
ansøgning om tilskud. 36 måneder efter et vejanlæg er taget
i brug vurderes at være en rimelig periode for ejer af en
støjramt bolig til at beslutte, om man ønsker at foretage stø-
jisolering og søge om tilskud herom. Ansøgning om tilskud
er ikke bindende for boligejer.
Et vejanlæg betragtes som taget i brug, når vejen er åbnet
for trafik i alle spor.
37
Det foreslås i § 10, stk. 3, 1. pkt., at Vejdirektoratets afgørel-
se om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 kan påklages til
Transportministeriet.
Det medfører, at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud vil
kunne påklages til Transportministeriet. At Vejdirektoratets
afgørelse om tilskud kan påklages til Transportministeriet, er
i overensstemmelse med hidtidig praksis for tilsvarende ord-
ninger i andre anlægsprojekter om tilskud til støjisolering.
Det foreslås i § 10, stk. 3, 2. pkt., at klagefristen er 4 uger fra
den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Det foreslåede vil medføre, at modtageren af en afgørelse
skal have klaget inden for 4 uger fra den dag, hvor denne
har modtaget Vejdirektoratets afgørelse.
Det foreslås i § 10, stk. 4, at ordningen om tilskud til fa-
cadeisolering ophører 60 måneder efter, at det pågældende
vejanlæg, jf. § 1, er taget i brug.
På baggrund af erfaringer med tidligere støjisoleringsordnin-
ger vurderes det at være nødvendigt at indsætte en slutdato
for ordningen for det enkelte anlægsprojekt. Det betyder,
at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud skal være udnyttet
inden 60 måneder efter, at vejanlægget er taget i brug. Det
følger således af stk. 4, at hvis en ansøgning er indsendt in-
den de i stk. 2 foreslåede 36 måneder, skal selve det tilskud-
sberettigede støjisoleringsarbejdet være udført, færdigmeldt
og begæring om udbetaling indsendt inden 60 måneder efter,
at vejanlægget er taget i brug.
Der henvises herudover til punkt 9.14 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 11
Lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022 (herefter
retsplejeloven) indeholder regler for prøvelse af sager ved
domstolene, herunder om betaling for udgifter. Udgangs-
punktet i loven er, at den tabende part erstatter de udgifter,
som den vindende part har afholdt, forudsat disse har været
fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand
af advokat m.v. erstattes med et passende beløb, og de øvri-
ge udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens §
312, stk. 3, kan retten dog af egen drift bestemme, at den
tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de
påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne
grunde vil kunne foreligge, hvis omkostningerne i modsat
fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den
pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller inter-
nationale forpligtelser m.v., er et krav om, at de tilgængelige
retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at søgsmål til prøvelse af afgørel-
ser efter denne lov skal være anlagt inden seks måneder
efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.
Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der efter en
vis periode ikke kan rejses tvivl ved domstolene om rigtig-
heden af en afgørelse efter loven. Fristen gælder ethvert
søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse
af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fra-
viges af den myndighed, der har truffet den pågældende
afgørelse.
Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret form
i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt – blive bekendt-
gjort på afgørelsesmyndighedens hjemmeside.
Trafikstyrelsens afgørelser i medfør af vejlovens kapitel 2
a vedrørende anlægsprojektet vil blive offentliggjort på Tra-
fikstyrelsens hjemmeside.
Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendt-
gøres eller er meddelt den pågældende afhængig af, hvilket
tidspunkt der ligger sidst. Det betyder i praksis, at har man
f.eks. et tilfælde, hvor afgørelsen er dateret til en mandag,
men afgørelsen først offentliggøres om torsdagen i samme
uge, da vil fristen skulle regnes fra torsdagen, da det tids-
punkt ligger sidst.
Det foreslås i § 11, stk. 2, at ved søgsmål om miljøforhold,
der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostnin-
gerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte
parter.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende
regler i retsplejeloven om den tabende parts erstatning af
udgifter, som den vidende part har afholdt. Samtidig skal
forslaget ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens
kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at sikre overhol-
delse af kravet i Århus-konventionen om, at de tilgængelige
retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmel-
sen skal derfor forstås i overensstemmelse med konventio-
nen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der
knytter sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme
af henholdsvis 11. april 2013 i sag C-260/11, Edwards og
Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kom-
missionen mod Storbritannien.
Til § 12
Det foreslås i § 12, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2024.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at transportministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ophævelse.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren ved ud-
stedelse af en bekendtgørelse vil kunne ophæve loven på
det tidspunkt, hvor lovens bestemmelser, herunder dennes
eventuelle pligter og rettigheder, ikke længere vurderes re-
levante, hvilket oftest i praksis vil sige, når anlægsarbejder-
ne er tilendebragt, og det færdige anlæg er overgået til en
driftsfase.
Det er i øvrigt hensigten at forsyne denne bekendtgørelse
38
med en selvstændig solnedgangsklausul i form af en bestem-
melse om, at bekendtgørelsen automatisk ophæves efter det
tidspunkt, hvor den har opfyldt sit formål, dvs. har ophævet
loven.
39