Fremsat den 28. februar 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Fremsat den 28. februar 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion
(Udmøntning af klimasyn fra Grøn Skattereform 2022 og implementering af nye krav til energiledelsessystemer og energisyn)
§ 1
I lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 296 af 17.
marts 2023, som ændret ved § 4 i lov nr. 1555 af 12.
december 2023, foretages følgende ændringer:
1. Kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
Obligatoriske energiledelsessystemer, energisyn og klimasyn
for visse virksomheder
Energiledelsessystemer og energisyn
§ 15. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om, at visse virksomheder er forpligtede til at ind-
føre et energiledelsessystem eller til at gennemføre energi-
syn. Ministeren kan herunder fastsætte regler om følgende:
1) Hvilke virksomheder der er omfattet af krav om at
indføre et energiledelsessystem eller gennemføre ener-
gisyn.
2) Krav til indhold, anvendelse af relevante standarder,
omfang, offentliggørelse, anvendelse af kvalificerede
eksperter og anvendelse af akkrediterings- og certifi-
ceringsordninger.
3) Krav til rapportering, dokumentation, indberetning og
frister.
4) Hel eller delvis undtagelse fra krav om at indføre et
energiledelsessystem eller at gennemføre energisyn.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om betaling af omkostninger, der er forbundet
med at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre
energisyn i overensstemmelse med regler udstedt i medfør
af stk. 1.
Klimasyn
§ 16. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om, at visse virksomheder er forpligtede til at gen-
nemføre klimasyn med fokus på at identificere CO2-reduce-
rende tiltag. Ministeren kan herunder fastsætte regler om
følgende:
1) Hvilke virksomheder der er omfattet af krav om at
gennemføre klimasyn.
2) Krav til indhold, anvendelse af relevante standarder,
omfang, offentliggørelse, anvendelse af kvalificerede
eksperter og anvendelse af akkrediterings- og certifi-
ceringsordninger.
3) Krav til rapportering, dokumentation, indberetning og
frister.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om betaling af omkostninger, der er forbundet
med at gennemføre klimasyn i overensstemmelse med regler
udstedt i medfør af stk. 1.
Godkendelsesordning for eksperter, der udfører energisyn
eller klimasyn
§ 17. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om en godkendelsesordning for eksperter, her-
under juridiske personer, der udfører energisyn eller klima-
syn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, eller
§ 16, stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om be-
tingelser for godkendelse, om registrering, offentliggørelse,
administration og tilsyn i forbindelse med godkendelsesord-
ningen.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om bemyndigelse af en institution under mini-
steriet, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden
sagkyndig institution eller organisation til at godkende og
føre tilsyn med eksperter, der udfører energisyn eller klima-
syn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, eller
Lovforslag nr. L 118 Folketinget 2023-24
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2022 – 21534
DB000865
§ 16, stk. 1, og til at opkræve gebyr efter regler udstedt i
medfør af § 17 b, stk. 2.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet
af en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller
organisation, der er bemyndiget til at varetage opgaver i
regler fastsat i medfør af stk. 2.
Tilsyn og påbud
§ 17 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i
medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse
af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-
myndige en institution under ministeriet eller en anden of-
fentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler ud-
stedt i medfør af stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til
regler udstedt i medfør af stk. 2.
Gebyr
§ 17 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-
kostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør
af § 17 a.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-
kostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler
udstedt i medfør af § 17.«
2. I § 20, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »i medfør af«: »§ 17,
stk. 2, § 17 a, stk. 3, og«.
3. I § 21, stk. 1, udgår »store«.
4. I § 22, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 17, stk. 2,«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på energisyn, jf. §
15 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og driv-
husgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 296 af 17. marts
2023, som ændret ved § 4 i lov nr. 1555 af 12. december
2023, der har frist for indberetning før lovens ikrafttræden,
eller hvor der inden lovens ikrafttræden er truffet afgørel-
se om at forlænge fristen for indberetning til efter lovens
ikrafttræden. For sådanne energisyn finder de hidtil gælden-
de regler anvendelse.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om energiledelsessystemer og energisyn for visse virksomheder
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Energieffektivitetsdirektivet
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Bemyndigelse til at fastsætte regler om klimasyn for visse virksomheder
2.1. Gældende ret
2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. Konsekvenser ved krav om energisyn
5.2. Konsekvenser ved krav om energiledelsessystemer
5.3. Konsekvenser ved krav om klimasyn
5.4. Konsekvenser ifm. gebyropkrævning ved godkendelse af eksperter
5.5. Samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser
5.6. Administrative konsekvenser
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget skal muliggøre implementering af de krav om
energiledelsessystemer og energisyn, der fremgår af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13.
september 2023 om energieffektivitet og om ændring af for-
ordning (EU) 2023/995 (omarbejdning) (energieffektivitets-
direktivet).
Energieffektivitetsdirektivet forpligter bl.a. medlemsstaterne
til at sikre, at virksomheder med et stort energiforbrug
indfører et energiledelsessystem eller gennemfører energi-
syn. Virksomhedens forpligtelse afhænger af deres energi-
forbrug. Virksomheder med et gennemsnitligt årligt energi-
forbrug over 85 TJ (terajoule) skal i henhold til energief-
fektivitetsdirektivet indføre et energiledelsessystem, og virk-
somheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug over
10 TJ vil skulle gennemføre energisyn. Forpligtelserne skal
bidrage til at finde og kortlægge virksomhedernes omkost-
ningseffektive energieffektiviserings- og besparelsespoten-
tialer, samt bidrage til, at virksomhederne får et overblik
over potentialerne for at spare på energien og dermed mu-
ligheden for at reducere omkostningerne til energi og øge
konkurrenceevnen.
Med lovforslaget foreslås det, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvil-
ke virksomheder, der skal indføre et energiledelsessystem
eller gennemføre energisyn samt de nærmere regler for
dette, herunder bl.a. krav til indhold, frister, rapportering
og anvendelse af standarder og akkreditering- og certifi-
ceringsordninger. Med den foreslåede bemyndigelse sikres
grundlaget for, at artikel 11 i energieffektivitetsdirektivet
kan implementeres i dansk ret.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag til regler, der skal
sikre gennemførelse af dele af Aftale om Grøn Skattereform
for industri m.v., af 24. juni 2022 som blev indgået mel-
lem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konserva-
tive Folkeparti (Grøn Skattereform 2022). Aftalepartierne
blev med Grøn Skattereform 2022 enige om, at energisyns-
forpligtelsen skulle udvides til et klimasyn. Udvidelsen til
klimasyn vil indebære, at der vil være et supplerende fokus
på at kortlægge og identificere CO2-reducerende tiltag hos
de omfattede virksomheder. Det blev endvidere aftalt, at
der skal indføres krav om gennemførelse af klimasyn for
at kunne modtage omstillingsstøtte som aftalt med Grøn
Skattereform 2022. Kravet skal i kombination med det øko-
3
nomiske incitament fra CO2-afgiften, der indfases fra 2025,
understøtte, at virksomheder får udarbejdet en handlingsplan
for hel eller delvis grøn omstilling både på kort og længere
sigt.
Det foreslås med lovforslaget, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at
visse virksomheder skal gennemføre et klimasyn med fokus
på at identificere CO2-reducerende tiltag, herunder bl.a. de
nærmere regler for krav til indhold, frister, rapportering og
anvendelse af standarder og akkrediterings- og certificerin-
gsordninger. Det forventes, at de virksomheder, der vil blive
forpligtede til at gennemføre klimasyn, vil være de samme
virksomheder, som vil blive forpligtede til at indføre et ener-
giledelsessystem eller gennemføre energisyn.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om energiledel-
sessystemer og energisyn for visse virksomheder
2.1.1. Gældende ret
Der blev indført regler vedrørende energisyn og energile-
delsessystemer i dansk ret med § 1 i lov nr. 345 om æn-
dring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget,
lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling og
forskellige andre love af 8. marts 2014. Reglerne sikrede
implementering af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
(EU) 2012/27 om energieffektivitet af 25. oktober 2012
(energieffektivitetsdirektivet fra 2012). Et omarbejdet ener-
gieffektivitetsdirektiv, hvor kravene vedrørende energisyn
og energiledelsessystemer er ændret, er trådt i kraft den 10.
oktober 2023 og skal være implementeret i dansk ret senest
den 11. oktober 2025.
Det fremgår af § 15, stk. 1, i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusreduktion, jf. lovbekendtgørelse
nr. 296 af 17. marts 2023, som ændret ved § 4 i lov nr. 1555
af 12. december 2023 (energispareloven), at store virksom-
heder minimum hvert fjerde år beregnet fra datoen for det
foregående energisyn skal foretage energisyn på en uafhæn-
gig måde ved kvalificerede eksperter. Det fremgår endvidere
af bestemmelsen, at omfattede virksomheder herudover skal
indsende dokumentation til klima, energi- og forsyningsmi-
nisteren om et foretaget energisyn.
Det fremgår af energisparelovens § 15, stk. 2, at bestemmel-
sen i stk. 1 ikke finder anvendelse for store virksomheder,
der benytter og vedligeholder et energi- eller miljøledelses-
system, som er certificeret af et uafhængigt organ i overens-
stemmelse med de relevante europæiske eller internationale
standarder, når der som en del af det pågældende ledelsessy-
stem er foretaget energisyn som nævnt i stk. 1. Det fremgår
herudover af bestemmelsen, at virksomheden skal indsende
dokumentation herom til ministeren.
Det fremgår af energisparelovens § 16, stk. 1, nr. 1, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om krav til energisyn og energi- og miljøledelsessystemer,
herunder indhold, omfang, udarbejdelse, rapportering, kon-
trol og anvendelse af relevante standarder.
Det fremgår af energisparelovens § 16, stk. 1, nr. 2, at mini-
steren kan fastsætte regler om hel eller delvis undtagelse for
elementer af energisyn, og krav til eksperter, der sikrer nød-
vendige kvalifikationer og uafhængighed for udførte energi-
syn.
Det fremgår af energisparelovens § 16, stk. 2, at ministeren
kan fastsætte regler om akkrediterings- og certificeringsord-
ninger vedrørende energisyn og energi- og miljøledelsessy-
stemer efter energisparelovens § 15, stk. 1 og 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret opga-
ven med at indhente dokumentation for energisyn og for
benyttelse af energi- og miljøledelsessystemer efter energis-
parelovens § 15, stk. 1 og 2, og opgaven med at føre tilsyn
og udstede påbud efter § 17, til Energistyrelsen, jf. § 3, stk.
1, nr. 14, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022
om Energistyrelsens opgaver og beføjelser (delegationsbe-
kendtgørelsen), jf. energisparelovens § 19. Bemyndigelsen
til at fastsætte regler i medfør af § 16, er delegeret til Ener-
gistyrelsen jf. delegationsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, jf.
energisparelovens § 19.
Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, i bekendtgørelse
nr. 624 af 30. maj 2023 om obligatoriske energisyn i store
virksomheder (energisynsbekendtgørelsen), at virksomheder
omfattet af kravet om at gennemføre energisyn, kan opfylde
kravet ved at gennemføre energisyn som det fremgår af
energisynsbekendtgørelsens § 4, eller ved at indføre et ener-
gi- eller miljøledelsessystem. Det fremgår af energisynsbe-
kendtgørelsens § 3, stk. 2, at energisynsforpligtelsen kun vil
være opfyldt, hvis den energigennemgang der foretages, op-
fylder kravene i § 4. Af § 3 stk. 1, nr. 2, fremgår derudover
en mulighed for at foretage energisyn med forenklet rappor-
tering. Denne mulighed kan anvendes af virksomheder hvis
årlige energiforbrug ikke overstiger 1.000 MWh.
Et energisyn defineres jf. energieffektivitetsdirektivet fra
2012 art. 2, stk. 25, som en systematisk fremgangsmåde
og rapport, der har til formål at opnå tilstrækkelig viden
om en eksisterende energiforbrugsprofil og at identificere
og kvantificere omkostningseffektive energibesparelsesmu-
ligheder. Definitionen af energisyn fremgår endvidere af
energisynsbekendtgørelsens § 2, der også indeholder an-
dre relevante definitioner fra energieffektivitetsdirektivet fra
2012, som er knyttet til energisynsforpligtelsen, herunder
definition af energi, energisyn og standarder.
Energisyn kan stå alene eller indgå i en bredere miljørevisi-
on. Minimumskriterierne til udførelsen fremgår af energief-
fektivitetsdirektivet fra 2012, bilag VI. Minimumskriterierne
er direkte implementeret i dansk ret ved energisynsbekendt-
gørelsens § 4, og omhandler bl.a. datagrundlaget for udfø-
relsen af energisynet.
I energisynsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, fremgår
undtagelsesmuligheder for energisynsforpligtelsen. Af § 3,
4
stk. 1, nr. 3, fremgår det, at energisynsforpligtelsen kan
opfyldes ved at virksomheden indfører et energiledelsessy-
stem, der er certificeret efter gældende version af standarden
’DS/EN ISO 50001:2018 – Energiledelsessystemer - Krav
med vejledning til brug’, eller tilsvarende relevant europæ-
isk eller international standard.
Af energisynsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, fremgår
det, at energisynsforpligtelsen kan opfyldes ved at virksom-
heden indfører et miljøledelsessystem, der er certificeret
efter EU’s fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevi-
sion – EMAS, i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets
forordning nr. 1221/2009 af 25. november 2009 eller efter
gældende version af standarden ’DS/EN ISO 14001:2015 –
Miljøledelsessystemer – Krav og vejledning’.
Der er i energisynsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3 og
4, endvidere fastsat krav om, at det certificerede organ for
energi- og miljøledelsessystemer, skal være akkrediteret til
certificering af den respektive standard.
For begge undtagelsesmuligheder gælder det, jf. energisyns-
bekendtgørelsens § 3, stk. 2, at den energigennemgang der
foretages, skal opfylde minimumskriterierne til energisyn,
der følger af energisynsbekendtgørelsens § 4.
Standarderne kundgøres, jf. energisynsbekendtgørelsens §
3, stk. 3, jf. energisparelovens § 18 a, af hensyn til ophavs-
retlig beskyttelse af standarderne, ikke i Lovtidende, men
kundgøres ved, at de pågældende tekniske specifikationer
ligger til gennemsyn i Energistyrelsen. I pkt. 38 i Europa-
Kommissionens Vejledning vedrørende direktiv 2012/27/EU
om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF
og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF
og 2006/32/EF Artikel 8: Energisyn og energiledelsessyste-
mer, SWD (2013) 447 final (Kommissionens vejledning),
angives som eksempler på standarder for at indføre ledelses-
systemer ISO 50001 (Energiledelse) og ISO 14001 (miljøle-
delse).
Det fremgår af energisparelovens § 15, stk. 3, at ved sto-
re virksomheder forstås virksomheder, som ikke falder ind
under kategorierne mikrovirksomheder og små og mellem-
store virksomheder i henhold til Kommissionens henstilling
2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikro-, små
og mellemstore virksomheder (SMV-henstillingen).
Af definitionen i artikel 2, nr. 1, i SMV-henstillingen, frem-
går to overordnede betingelser for, hvornår virksomheder
falder ind under betegnelsen SMV. Betingelserne består for
det første af en betingelse vedr. beskæftigede og for det an-
det af en økonomisk betingelse. Beskæftigelsesbetingelsen
indebærer, at virksomheder skal beskæftige færre end 250
personer, der jf. henstillingens artikel 5 opgøres i årsarbejds-
enheder. Den økonomiske betingelse indebærer et krav om,
at virksomheden ikke må have en årlig omsætning på over
50 mio. EUR eller en årlig samlet balance på over 43 mio.
EUR.
Europa-Kommissionen har i pkt. 22 i Kommissionens vej-
ledning præciseret, at betingelsen om antallet af beskæftige-
de er det primære kriterium for, hvorvidt en virksomhed
kategoriseres som SMV. Dertil kommer et finansielt krav,
og det specificeres i Europa-Kommissionens vejledning, at
virksomheder ikke behøver at opfylde begge finansielle kri-
terier for ikke at kategoriseres som SMV.
Virksomheder underlagt energisynsforpligtelsen er således
virksomheder med over 250 beskæftigede medarbejdere, der
enten har en årlig omsætning på over 50 mio. EUR eller en
årlig balance på over 43. mio. EUR.
Det fremgår af energisparelovens § 15, stk. 4, at virksomhe-
den afholder omkostningerne ved at få foretaget energisyn
som nævnt i stk. 1 eller ved at benytte og vedligeholde et
certificeret energi- eller miljøledelsessystem som nævnt i
stk. 2.
Minimumskriterier for udarbejdelse af energisyn fremgår af
energisynsbekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2. Minimumskri-
terierne følger af energieffektivitetsdirektivets bilag VI. Mi-
nimumskriterierne anses, jf. energisynsbekendtgørelsens §
4, stk. 3, for opfyldte, hvis energisynet følger standarden
”DS/EN ISO 16247 – Energiaudit”, afsnit 1-4. Hvis der
benyttes en anden metode skal det dokumenteres, at den
opfylder minimumskriterierne. Energistyrelsen kan fastsætte
krav til sådan dokumentation.
Af energisynsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, fremgår et krav
om, at energisyn udarbejdet efter kravene i bekendtgørelsens
§ 4, skal omfatte et skema udfyldt med nøgletal og andre
centrale oplysninger om energisynet, og en rapport, som
beskriver energisynets resultater mere uddybende i både
tekst og illustrationer. Denne rapport skal, jf. § 9, stk. 2,
udarbejdes af en ekspert, der opfylder kravene i § 7 eller
§ 8. Rapporten skal, jf. § 9, stk. 3, endvidere udarbejdes
på dansk eller engelsk, opfylde minimumskravene i § 4,
ikke indeholde klausul i modstrid med § 4, stk. 4 om
overførsel af energisynsdata, indeholde dokumentation for
eventuelle undtagelser efter § 5, samt information om, hvil-
ken godkendt ekspert i udarbejdelse af energisyn, der har
udarbejdet rapporten. Ved opfyldelse af kravet via forenklet
rapportering, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, jf. § 10, stk. 1, gælder
mindre omfattende rapporteringskrav. Her kan indberetnin-
gen begrænses til et skema beregnet til energisyn, der findes
på Energistyrelsens hjemmeside, der dog jf. § 10, stk. 1,
2. pkt., skal udfyldes af en energisynskonsulent godkendt
efter § 7 eller § 8. For virksomheder med et forbrug under
100 MWh, kan skemaet, jf. § 10, stk. 2, 1. pkt., udfyldes af
virksomheden selv, men skal efter 2. pkt., godkendes af en
ekspert godkendt til at udføre energisyn efter § 7 eller § 8.
Hvis virksomheder indfører og vedligeholder et energi- eller
miljøledelsessystem, jf. § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, skal certifi-
katet, jf. § 11, stk. 1, for vedligeholdelse af ledelsessystemet,
samt virksomhedens opgørelse af, hvor stor en del af virk-
somhedens energiforbrug, der er dækket af certifikatet, ind-
sendes til Energistyrelsen. Eventuelle godkendte undtagelser
for dele af virksomhedens energiforbrug efter § 5, stk. 1, jf.
5
§ 5, stk. 3, skal ligeledes fremgå af denne opgørelse, jf. § 11,
stk. 2.
Det fremgår af energisynsbekendtgørelsens § 12, at rappor-
tering af energisyn skal indberettes til Energistyrelsen via
virk.dk, men at Energistyrelsen i særlige tilfælde kan fast-
sætte anden praksis. Det kan være relevant i tilfælde, hvor
indberetning via virk.dk ikke er muligt, f.eks. hvis tekniske
problemer opstår og kan dokumenteres. I sådanne tilfælde
vil Energistyrelsen tillade, at rapporteringen foregår direkte
til energisynsadministrationen.
Energisynsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1, giver mulig-
hed for, at virksomheder kan undtage dele af deres energi-
forbrug, såfremt den pågældende del ikke udgør mere end
10 pct. af virksomhedens samlede forbrug. Virksomheder
skal i deres energidata kunne separere energiforbrug, der
skal undtages efter § 5, stk. 1, nr. 1. Antagelser om forbrug
er således ikke tilstrækkelig dokumentation for godkendelse
af undtagelse efter § 5, stk. 3.
Af energisynsforpligtelsen i energieffektivitetsdirektivet fra
2012 fremgår et princip om proportionalitet og omkost-
ningseffektivitet for udarbejdelse af energisyn. I energisyns-
bekendtgørelsen § 5, stk. 1, nr. 2, fremgår det, at midlertidi-
ge projekter (sites), der er sat op til at udføre et specifikt
arbejde eller service i en begrænset tidsperiode, som ikke
vil blive permanente, og hvor gennemførelsen af energisyn
derfor ikke vil være omkostningseffektivt, kan undtages, jf.
energisynsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4. Vurderingen
om undtagelse af midlertidige projekter, jf. § 5, stk. 1, nr. 2,
indsendes, jf. § 5, stk. 3, til Energistyrelsen med anmodning
om at et projekt kan undtages energisynsforpligtelsen. Vur-
deringen om midlertidighed beror i udgangspunktet på et
skøn, hvor Energistyrelsen lægger til grund at projekter med
en levetid på under 6 mdr., som udgangspunkt anses for
midlertidige, og at projekter med en levetid på mere end 36
mdr. som udgangspunkt ikke skal anses som midlertidige,
og således ikke kan undtages efter § 5, stk. 1, nr. 2.
Det fremgår af energisynsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr.
3, at skibe under 5.000 bruttotons kan undtages energisyns-
forpligtelsen. Undtagelsen er medtaget af hensyn til overlap
mellem energisynet og energikortlægning, der påkræves af
den Internationale Maritime Organisation (IMO) og SEEMP
(Ship Energy Efficiency Management Plan) part 1 om kort-
lægning af energieffektivitetstiltag, og et yderlige hensyn til
planlægning af skibets tid i havn, da det kan tage mange
uger at udføre et fyldestgørende energisyn. Derudover vil
der kunne være energisynskonsulenter, der ikke besidder
den fornødne knowhow til at udføre energisyn på et skib,
hvorfor et krav om kendskab til skibsbranchen for energi-
synskonsulenterne kan være begrænsende for udbuddet af
kompetente eksperter til udførelse af energisyn generelt.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 4, at elemen-
ter af virksomheden, der er omfattet af en BAT-konklusion,
dvs. Europa-Kommissionens regler om Best Available Tech-
nology (BAT), i forbindelse med en miljøgodkendelse efter
miljøbeskyttelsesloven, for så vidt BAT-konklusionen er re-
lateret til energieffektivitet, ligeledes kan undtages energi-
synsforpligtelsen.
Det fremgår af § 7, stk. 1, i energisynsbekendtgørelsen,
at energisyn kan udføres af en energisynskonsulent, som
er godkendt af Energistyrelsen efter § 8, og i handels- og
servicevirksomheder, jf. § 7, stk. 2, af en konsulent, der er
certificeret til energimærkning af flerfamiliehuse m.v., og
som er ansat i et firma, der er certificeret til energimærkning
af bygninger, jf. bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november
2020 om energimærkning af bygninger. Der gælder som
udgangspunkt et krav om uvildighed for eksperterne, men
energisynskonsulenter kan gennemføre interne energisyn,
efter § 8, stk. 8, såfremt vedkommende er godkendt efter
§ 8, stk. 1-5, og hvis vedkommende ikke ellers er involveret
i den aktivitet, der underkastes energisynsforpligtelsen.
Det fremgår af energisynsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, at
Energistyrelsen efter ansøgning kan godkende konsulenter
til at udføre energisyn. De krav der er en forudsætning for, at
energisynskonsulenter kan godkendes fremgår af § 8, stk. 2
og 3.
Det fremgår af energisynsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, at an-
søger skal have gennemført en teknisk uddannelse på mas-
ter- eller bachelorniveau som civilingeniør, diplomingeniør,
maskinmester eller lign., som er relevant i forhold til ener-
giforbrug og energibesparelser i erhvervsvirksomheder. Der
lægges her vægt på, at en uddannelse på bachelorniveau
eller højere er nødvendigt for at opnå tilstrækkeligt grundigt
kendskab til energisystemer i industrien, og dermed nødven-
dig for godkendelse som energisynskonsulent efter § 8.
Det fremgår af energisynsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, at an-
søger skal have mindst 2 års relevant erfaring med energief-
fektivitet i industrivirksomheder, opgjort til 2.000 erhvervs-
timer opnået inden for de seneste 5 år. Relevant erfaring jf.
stk. 4 anses for opnået, såfremt kompetence til analyse af
energiforsyning og –forbrug, herunder forbrug af el, rumvar-
me, procesvarme og energi til transport, kan påvises. Rap-
porter, referencelister eller tilsvarende vil være tilstrækkelig
dokumentation herfor, jf. stk. 5.
Det fremgår af energisynsbekendtgørelsens § 8, stk. 7, at
Energistyrelsen kan tilbagekalde godkendelse af energisyns-
konsulenter, såfremt der i forbindelse med tilsyn af udfør-
te energisyn konstateres, at konsulenten ikke har udvist
tilstrækkelig omhu i forbindelse med udførslen af energisy-
net. Energistyrelsen vil, som led i sagsbehandlingen vedrø-
rende evt. tilbagekaldelse af energisynskonsulenters godken-
delse til at udføre energisyn, foretage den fornødne partshø-
ring, for at sikre behandling på gennemsigtige og ikke-dis-
kriminerende vilkår.
Det fremgår af energisparelovens § 17, stk. 1, at klima-,
energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overhol-
delse af § 15 og regler udstedt i medfør af § 16, og at
6
ministeren herunder kan træffe afgørelse om, hvorvidt en
virksomhed er forpligtet til at foretage energisyn.
Det fremgår af energisparelovens § 17, stk. 2, at ministeren
som led i tilsynet kan pålægge virksomheden inden for en af
ministeren fastsat frist at få foretaget energisyn, der opfylder
kravene i § 15, stk. 1, og i regler udstedt i medfør af § 16,
stk. 1, nr. 1 og 2.
Af energisparelovens § 20, fremgår regler om klageadgang
for afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministe-
ren efter loven og regler udstedt i medfør af loven, herunder
af stk. 4, nr. 2, om klageadgang afgørelser truffet af en
institution under ministeren eller en anden myndighed, som
ministeren har henlagt beføjelser til i medfør af § 19, stk. 1.
Det fremgår af energisparelovens § 22, stk. 1, nr. 2, at
med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der undlader at efterkomme et påbud
efter bl.a. § 17, stk. 2.
2.1.1.1. Energieffektivitetsdirektivet
Omarbejdningen af energieffektivitetsdirektivet er trådt i
kraft 10. oktober 2023. Med energieffektivitetsdirektivet på-
lægges medlemsstaterne forpligtelser til, hvordan landene
kan udnytte energi bedre og spare på energien. Det følger
af direktivets artikel 36, stk. 1, at bl.a. artikel 11, som dette
lovforslag omhandler, skal være implementeret senest 11.
oktober 2025.
Det fremgår af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk.
1, at medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder med et
gennemsnitligt årligt energiforbrug over 85 TJ i de foregå-
ende tre år, alle energibærere iberegnet, senest den 11. okto-
ber 2027 har indført et energiledelsessystem, der er certifice-
ret af et uafhængigt organ i overensstemmelse med relevante
europæiske eller internationale standarder.
Det fremgår af direktivets art. 2, nr. 16, at et energiledelses-
system defineres som en samling af elementer i en strategi,
der er indbyrdes forbundne eller påvirker hinanden, og som
indgår i en plan med et fastsat mål, herunder overvågning af
det faktiske energiforbrug, foranstaltninger, der træffes for at
øge energieffektiviteten, og måling af fremskridt.
Ved energibærer forstås alt energiforbrug, herunder blandt
andet elektricitet, varme og energiforbrug fra fossile brænd-
sler og vedvarende energikilder.
Det fremgår af artikel 11, stk. 2, 1. afsnit, at medlemsstater
skal sikre at virksomheder med et gennemsnitligt årligt ener-
giforbrug over 10 TJ i løbet af de foregående tre år, alle
energibærere iberegnet, som ikke indfører et energiledelses-
system, gennemfører et energisyn. Det fremgår af artikel 11,
stk. 2, 2. afsnit, at energisyn enten skal udføres på en uaf-
hængig og omkostningseffektiv måde af kvalificerede eller
akkrediterede eksperter i overensstemmelse med direktivets
artikel 28, jf. litra a, eller skal gennemføres og overvåges af
uafhængige myndigheder i henhold til national lovgivning,
jf. litra b.
Energisynet anses for at opfylde kravene i artikel 11, stk.
2, såfremt det udføres efter minimumskriterierne i bilag VI,
jf. artikel 11, stk. 9, 1. afsnit, litra a, og gennemføres inden
for rammerne af frivillige aftaler indgået mellem de berørte
parters organisationer og et organ, som er udpeget og over-
våget af den berørte medlemsstat, af et andet organ, til hvem
de kompetente myndigheder har uddelegeret det pågældende
ansvar, eller af Europa-Kommissionen, jf. stk. 9, 1. afsnit,
litra b.
Det fremgår af definitionen af energisyn i energieffektivi-
tetsdirektivets art. 2, nr. 32, at energisyn er en systema-
tisk fremgangsmåde, der har til formål at opnå tilstrække-
lig viden om energiforbrugsprofilen for en bygning eller
gruppe af bygninger, en industri- eller handelsvirksomheds
drift eller anlæg eller en privat eller offentlig tjeneste, at
identificere og kvantificere mulighederne for omkostnings-
effektive energibesparelser ved at udpege potentialet for om-
kostningseffektiv anvendelse eller produktion af vedvarende
energi og at aflægge rapport om resultaterne.
Det fremgår af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk.
5, at medlemsstater skal arbejde for, at alle slutkunder, jf.
definitionen i direktivets art. 2, nr. 28, får mulighed for at
få udført energisyn af høj kvalitet, der er omkostningseffek-
tivt, og udføres på en uafhængig måde af kvalificerede eller
akkrediterede eksperter i overensstemmelse med kvalifikati-
onskriterier eller gennemføres og overvåges af uafhængige
myndigheder i henhold til national lovgivning.
Medlemsstater kan indføre en ordning, der sikrer, at de eks-
perter, der udfører energisyn besidder de relevante kompe-
tencer. For at sikre energisyn og energiledelsessystemer af
høj kvalitet skal medlemsstaterne fastsætte gennemsigtige
og ikkeforskelsbehandlende minimumskriterier for udarbej-
delsen af energisyn i overensstemmelse med direktivets bi-
lag VI. Medlemsstater skal endvidere udpege en myndighed
eller et kompetent organ til at sikre korrekt gennemførelse
af energisyn. Det fremgår af artikel 11, stk. 5, 4. afsnit, at
energisyn ikke må indeholde bestemmelser, der forhindrer,
at resultaterne af energisynene overføres til kvalificerede
eller akkrediterede leverandører af energitjenester, forudsat
at virksomheden ikke gør indsigelse.
Det fremgår af artikel 11, stk. 2, 4. og 5. afsnit, at virk-
somheder der er omfattet af kravet i artikel 11, stk. 2,
skal udarbejde en konkret og gennemførlig handlingsplan
på baggrund af anbefalingerne fra energisynet. Handlings-
planen skal identificere foranstaltninger til gennemførelse
af hver enkelt revisionsanbefaling, hvor det er teknisk eller
økonomisk gennemførligt. Handlingsplanen forelægges for
virksomhedens ledelse, og handlingsplanen samt gennemfø-
relsesgraden for handlingsplanen skal offentliggøres i virk-
somhedens årsberetning.
Det fremgår af artikel 11, stk. 2, 3. afsnit, 1. pkt., at med-
7
lemsstater skal sikre, at energisyn og handlingsplaner omfat-
tet af stk. 2, udføres senest den 11. oktober 2026, og efter-
følgende mindst hvert fjerde år. Det fremgår af artikel 11,
stk. 2, 3. afsnit, 2. pkt., at virksomheder der allerede er un-
derlagt den gældende energisynsforpligtelse, jf. energisyns-
bekendtgørelsen, og med de foreslåede nye regler fortsat vil
være underlagt en forpligtelse om at gennemføre energisyn,
vil skulle fortsætte den fireårige kadence, der følger af gæl-
dende ret. Disse virksomheder vil dermed fortsat, senest fire
år efter virksomhedens seneste godkendte indberetning af
energisyn, skulle gennemføre et nyt energisyn.
Det fremgår af direktivets artikel 11, stk. 3, at hvis virksom-
heder omhandlet i stk. 1 i ét givet år har et årligt forbrug
på over 85 TJ, og en virksomhed som omhandlet i stk. 2
har et årligt forbrug på over 10 TJ, skal medlemsstaterne
sikre, at de pågældende oplysninger gøres tilgængelige for
de nationale myndigheder, der administrerer indberetninger i
medfør af direktivets artikel 11.
Det fremgår af direktivets artikel 11, stk. 6-8, at medlems-
staterne tilrettelægger programmer for at tilskynde virksom-
heder, der ikke er omfattet af forpligtelserne i stk. 1 og 2, til
at få foretaget energisyn og til efterfølgende at gennemføre
anbefalingerne fra disse energisyn.
Det fremgår af direktivets artikel 11, stk. 10 og 11, at der
er visse undtagelser til kravene om energiledelse og ener-
gisyn. Det fremgår af art. 11, stk. 10, at virksomheder,
der gennemfører en kontrakt om energimæssig ydeevne,
fritages for de krav, der er fastlagt i artikel 11, stk. 1 og
2, forudsat at kontrakten om energimæssig ydeevne inde-
holder energiledelsessystemets nødvendige elementer, og at
kontrakten opfylder kravene til energikontrakter i direktivets
bilag XV. Det fremgår af artikel 11, stk. 11, at virksomheder
der indfører et miljøledelsessystem, som er certificeret af
et uafhængigt organ i overensstemmelse med de relevante
europæiske eller internationale standarder, fritages for de
krav, der er fastlagt i artikel 11, stk. 1 og 2, forudsat at med-
lemsstaterne sikrer, at det pågældende miljøledelsessystem
omfatter et energisyn på grundlag af minimumskriterierne i
bilag VI.
Energisynet kan i medfør af artikel 11, stk. 12 stå alene eller
indgå i en bredere miljørevision. Medlemsstaterne kan kræ-
ve, at en vurdering af den tekniske og økonomiske gennem-
førlighed af tilslutningen til et eksisterende eller planlagt
fjernvarme- eller fjernkølenet skal være en del af energisy-
net.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Det følger af Grøn Skattereform 2022, at aftalen, herunder
også klimasynet, som anført nedenfor i pkt. 2.2 og i be-
mærkningerne til den foreslåede § 16 i energispareloven,
skal være udmøntet i 2025. Af energieffektivitetsdirektivet
følger det, at kravene til indførelse af energiledelsessystemer
og gennemførsel af energisyn skal være implementeret se-
nest 11. oktober 2025.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det
vil være hensigtsmæssigt, at de nye krav vedrørende energi-
synsforpligtelsen, der følger af energieffektivitetsdirektivet,
implementeres samtidig med indførelse af klimasyn. Ved
at implementere de nye krav til energiledelsessystemer og
energisyn samtidig med, at der fastsættes regler om klima-
syn, sikres de mest forudsigelige rammevilkår for de virk-
somheder, der er underlagt forpligtelserne. Derudover vur-
deres det hensigtsmæssigt, at processer for implementering
og indførelse af forpligtelserne for at indføre energiledelse
og gennemføre energisyn og klimasyn sammentænkes grun-
det overlap mellem omfattede virksomheder, og da det vur-
deres, at regler og vilkår for udarbejdelsen af energi- og
klimasyn, hensigtsmæssigt kan fremgå af samme bekendt-
gørelse. Se mere om Klima-, Energi- og Forsyningsministe-
riets overvejelser til klimasyn nedenfor i pkt. 2.2.2.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at det er nødvendigt at foreslå nye regler i energispareloven,
med henblik på at muliggøre opfyldelse af energieffektivi-
tetsdirektivets ændrede krav vedrørende energisyn og ener-
giledelsessystemer.
Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt, at reglerne om
energisyn og energiledelsessystemer fastsættes af klima-,
energi- og forsyningsministeren ved bekendtgørelse efter
bemyndigelse, således at ministeren fastsætter regler om
omfattede virksomheders forpligtelser til at indføre og vedli-
geholde et energiledelsessystem og til at gennemføre energi-
syn.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil
være mest hensigtsmæssigt, at det ved den første udmønt-
ning af reglerne er de samme virksomheder der forpligtes til
at gennemføre både klimasyn og energisyn eller indføre et
energiledelsessystem. Dette vil dog kunne ændres på et se-
nere tidspunkt, såfremt det findes hensigtsmæssigt, enten på
baggrund af, at de politiske målsætninger med klimasynsfor-
pligtelsen ændres, eller såfremt forpligtelsen til energiledel-
sessystemer og energisyn ændres som følge af ændring af
energieffektivitetsdirektivet.
Det følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 2,
2. afsnit, litra a og b, at et energisyn enten skal udføres
på en uafhængig og omkostningseffektiv måde af kvalifice-
rede eller akkrediterede eksperter i overensstemmelse med
energieffektivitetsdirektivets artikel 28, eller gennemføres
og overvåges af uafhængige myndigheder i henhold til na-
tional lovgivning.
For at sikre implementering af energieffektivitetsdirektivets
krav vedrørende udarbejdelse af energisyn i medfør artikel
11, stk. 2, 2. afsnit, litra a, vurderes det hensigtsmæssigt
at indføre en virksomhedsgodkendelsesordning, hvor virk-
somheder internt kan sikre kvaliteten af udarbejdede ener-
8
gisyn. Dette vil kunne sikre den fornødne kompetence til
udarbejdelsen af energisyn, jf. artikel 11, stk. 5, samt sikre
en tilstrækkelig mængde eksperter i udførelsen af energi-
syn. Det vurderes ikke, at det vil være økonomisk rentabelt
at opsætte en struktur i Danmark, hvor energisyn vil skulle
gennemføres og overvåges af uafhængige myndigheder i
henhold til national lovgivning, som nævnt i artikel 11, stk.
2, 2. afsnit, litra b.
Af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 1, 2. afsnit
og stk. 2, 3. afsnit, 1. pkt., fremgår frister for, hvornår med-
lemsstater skal sikre, at virksomheder opfylder forpligtelsen
til at indføre et energiledelsessystem eller til at gennemføre
energisyn. Det fremgår, at virksomheder der forpligtes til
at indføre et energiledelsessystem senest vil skulle gøre det-
te 11. oktober 2027, og at virksomheder, der forpligtes til
at gennemføre energisyn, senest vil skulle gøre dette 11.
oktober 2026. I overensstemmelse med implementeringsfri-
sten for direktivets artikel 11, jf. artikel 36, stk. 1, fortolker
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet de ovenfornævnte
frister som et krav om, at virksomheder forpligtes til at
opfylde de respektive krav henholdsvis 24 og 12 måneder
efter implementeringsfristen.
Da tidligere implementering findes hensigtsmæssigt i for-
bindelse med samtidig indførelse af krav til klimasyn, jf.
pkt. 2.2.3 nedenfor, vurderes det, at de frister, der fremgår af
artikel 11, stk. 1, 2. afsnit og stk. 2, 3. afsnit, ligeledes vil
skulle fremrykkes.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslaget, at energisparelovens kapitel
5 nyaffattes. Det foreslås bl.a. med nyaffattelsen, at klima-,
energi- og forsyningsministeren med energisparelovens § 15
bemyndiges til at fastsætte regler om, at visse virksomheder
forpligtes til at indføre et energiledelsessystem, og at visse
virksomheder forpligtes til at skulle gennemføre energisyn
minimum hvert fjerde år på en uafhængig måde ved kvalifi-
cerede eksperter.
Den foreslåede bemyndigelse i energisparelovens § 15 vil
blive benyttet til at fastsætte regler i en bekendtgørelse, der
sikrer opfyldelse af kravene i energieffektivitetsdirektivets
artikel 11 vedrørende indførelse af energiledelsessystemer
og gennemførelse af energisyn.
Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse vil
blive fastsat regler om, at virksomheder med et gennemsnit-
ligt årligt energiforbrug på 85 TJ eller derover over de sene-
ste tre år skal indføre et energiledelsessystem samt regler
om, at virksomheder med et gennemsnitligt årligt energifor-
brug på 10 TJ eller derover over de seneste tre år, som ikke
indfører et energiledelsessystem, forpligtes til at gennemføre
et energisyn minimum hvert fjerde år på en uafhængig måde
ved kvalificerede eksperter.
Det forventes endvidere, at bemyndigelsen vil blive anvendt
til at fastsætte regler om, at virksomheder underlagt forplig-
telserne om at indføre et energiledelsessystem eller gennem-
føre energisyn, senest skal indføre et energiledelsessystem
den 1. august 2026, eller gennemføre et energisyn senest
den 1. august 2025. Det forventes herudover, at der vil blive
fastsat regler om, at virksomheder, der ikke er underlagt
krav om indførelse af et energiledelsessystem eller gennem-
førelse af energisyn, når de foreslåede regler træder i kraft,
men hvis energiforbrug efterfølgende overstiger grænsevær-
dier fastsat i medfør af § 15, stk. 1, nr. 1, senest skal
indberette om indført energiledelsessystem eller gennemført
energisyn 12 måneder efter virksomheden omfattes af for-
pligtelsen.
Det forventes herudover, at bemyndigelsen vil blive anvendt
til at fastsætte regler om, at virksomheder, der allerede op-
fylder energisynsforpligtelsen efter de nuværende regler i
energisynsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, senest skal gennem-
føre et nyt energisyn, eller indføre et energiledelsessystem
fire år efter deres seneste godkendte energisyn.
Det foreslås med lovforslaget, at de gældende bemyndigel-
ser i energisparelovens § 16 til at fastsætte de nærmere
regler vedrørende energiledelse og energisyn nyaffattes i den
foreslåede § 15, stk. 1, nr. 2-4. De foreslåede ændringer
vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om krav til energisyn og energiledelsessyste-
mer, herunder til indhold, omfang, offentliggørelse, rappor-
tering, dokumentation, indberetning, frister og anvendelse
af kvalificerede eksperter eller relevante standarder. Det for-
ventes, at bemyndigelsen i § 15, stk. 1, nr. 2, vil blive an-
vendt til at fastsætte regler om, at energisyn der udarbejdes
efter regler fastsat i medfør af § 15, stk. 1, skal opfylde
minimumskriterierne til energisyn i energieffektivitetsdirek-
tivets bilag VI, der bl.a. omhandler datagrundlaget for udfø-
relsen af energisynet.
Det forventes derudover, at den foreslåede bemyndigelse i §
15, stk. 1, nr. 2, vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at
energiledelsessystemer og miljøledelsessystemer indført til
at opfylde forpligtelsen fastsat i regler udstedt i medfør af
§ 15, stk. 1, skal certificeres af et uafhængigt organ akkredi-
teret til at certificere energiledelse eller miljøledelse, i over-
ensstemmelse med relevante europæiske eller internationale
standarder.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,
at virksomheder der forpligtes af kravet om at udføre ener-
gisyn, skal udarbejde en handlingsplan på grundlag af anbe-
falingerne fra virksomhedens udførte energisyn. Handlings-
planen skal identificere foranstaltninger til gennemførelse
af hver enkelt revisionsanbefaling, hvor det er teknisk eller
økonomisk gennemførligt. Handlingsplanen vil skulle fore-
lægges virksomhedens ledelse, og offentliggøres sammen
med den forventede gennemførelsesgrad for anbefalingerne
på virksomhedens hjemmeside. Nærmere regler herfor vil
endvidere kunne fastsættes i medfør af lovforslagets § 15,
stk. 1, nr. 2 og 3.
Der forventes derudover fastsat regler om, at rapportering
9
og dokumentation skal indberettes til Energistyrelsen via
virk.dk.
Den foreslåede bemyndigelse i energisparelovens § 15, stk.
1, nr. 4, vil endvidere medføre, at klima-, energi- og for-
syningsministeren vil kunne fastsætte regler om hel eller
delvis undtagelse for elementer af energisyn.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fast-
sætte regler om, at dele af virksomhedens energiforbrug,
der ikke udgør mere end 10 pct. af virksomhedens samlede
energiforbrug og midlertidige projekter, hvor gennemførel-
sen af et energisyn ikke vil være omkostningseffektivt, kan
undtages energisynsforpligtelsen. Endvidere forventes det,
at skibe under 5.000 bruttotons og elementer af virksomhe-
der, der er omfattet af BAT-konklusionen relateret til ener-
gieffektivitet, vil kunne undtages forpligtelsen.
Det forventes herudover, at bemyndigelsen vil blive anvendt
til at fastsætte regler om, at virksomheder helt kan undtages
energisynsforpligtelsen, såfremt virksomheden gennemfører
en kontrakt om energimæssig ydeevne, forudsat at kontrak-
ten om energimæssig ydeevne indeholder energiledelsessy-
stemets nødvendige elementer, og at kontrakten opfylder
kravene i energieffektivitetsdirektivets bilag XV. Det for-
ventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse vil blive
anvendt til at fastsætte nærmere regler til kontrakter om
energimæssig ydeevne, der kan undtage virksomheder fra
forpligtelsen til at indføre et energiledelsessystem eller gen-
nemføre et energisyn.
Det forventes derudover, at bemyndigelsen vil blive anvendt
til at fastsætte regler om, at virksomheder, som indfører
et miljøledelsessystem, som er certificeret af et uafhængigt
organ i overensstemmelse med de relevante europæiske eller
internationale standarder, fritages for visse krav, der forven-
tes fastsat i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1, forudsat
at det pågældende miljøledelsessystem omfatter et energisyn
på grundlag af minimumskriterierne i bilag VI.
Endvidere foreslås det med energisparelovens § 15, stk. 2, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om, at virksomheder afholder omkostningerne ved at efterle-
ve kravene i regler udstedt i medfør af stk. 1.
De foreslåede bemyndigelser vil endvidere indebære, at mi-
nisteren på et senere tidspunkt vil kunne ændre eller sup-
plere ovennævnte krav om energiledelse og energisyn eller
ændre kredsen af de virksomheder, der er omfattet af lov-
givningen. Dette vil eksempelvis kunne ske på baggrund
af nærmere retningslinjer fra Kommissionen om fortolknin-
gen af energieffektivitetsdirektivets krav til energiledelse og
energisyn, ændring af energieffektivitetsdirektivet eller så-
fremt den teknologiske udvikling måtte gøre det nødvendigt.
Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse i
energisparelovens § 17, stk. 1 vil blive anvendt til at fastsæt-
te regler om en godkendelsesordning for eksperter, der udfø-
rer energi- og klimasyn. Der forventes fastsat minimumskri-
terier for godkendelse, herunder uddannelseskrav og krav
om relevant erhvervserfaring, samt krav til dokumentation
herfor. Dette skal sikre, at eksperterne besidder de nødvendi-
ge kvalifikationer og er uafhængige.
Det forventes, at godkendelsesordningen af eksperter vil
gælde for virksomheder, og kravene til disse virksomheder
forventes fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse.
Ministeren kan med bemyndigelsen i § 17, stk. 2, fastsætte
regler om bemyndigelse af en institution under ministeriet,
en anden myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyn-
dig institution eller organisation til at godkende og føre til-
syn med eksperter, der udfører energisyn.
Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om bemyn-
digelse af en uvildig privat part til at godkende virksomhe-
der som energi- og klimasynsudførende enheder (eksperter),
samt føre tilsyn med overholdelse af de foreslåede regler
om eksperter, der udfører energi- og klimasyn i medfør af
lovforslagets § 17, stk. 1.
Det foreslås med energisparelovens § 17 a, stk. 1 og 2, at
klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at
kunne fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler
udstedt i medfør § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1, og til at
fastsætte regler om påbud om overholdelse af regler udstedt
i medfør af § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1.
Tilsynet med overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15,
stk. 1 og § 16, stk. 1, vil som minimum omhandle gennem-
gang af indberettede energi- og klimasyn og indførte energi-
ledelsessystemer, herunder gennemgang af indhold, omfang
m.v. Det forventes ikke, at virksomhederne vil blive pålagt
en økonomisk byrde som følge af disse tilsyn. Der kan dog
fastsættes regler om yderligere tilsyn med virksomheders
indberettede oplysninger, herunder fysiske tilsyn med virk-
somhedens produktion, der vil kunne give virksomhederne
en øget økonomisk byrde, dog ikke højere end omkostninger
forbundet med sådanne tilsyn. Såfremt der fastsættes regler
om sådanne tilsyn, vil de erhvervsøkonomiske konsekvenser
blive vurderet ved udarbejdelsen af bekendtgørelse udstedt i
medfør af § 17 b, stk. 1.
Det forventes, at der i medfør af den foreslåede § 17 a,
stk. 2, vil blive fastsat regler om, at der kan udstedes påbud
om overholdelse af regler udstedt i medfør af §§ 15 og 16,
og hvor straf vil kunne pålægges ved bekendtgørelse, jf.
energisparelovens § 22, stk. 2. Påbud vil f.eks. kunne med-
deles virksomheder, såfremt der konstateres manglende eller
mangelfuld indberetning eller gennemførelse af energisyn
eller indførelse af energiledelsessystemer. Det foreslås med
§ 17 a, stk. 3, at ministeren kan bemyndige en institution
under ministeret eller en anden offentlig myndighed til at
føre tilsyn og udstede påbud.
Det foreslås herudover med ændringen af § 17 b, stk. 1, at
ministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis
dækning af omkostninger ved tilsyn og påbud efter regler
udstedt i medfør af § 17 a, og at ministeren, jf. § 17 b, stk. 2,
kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning
10
af omkostninger ved godkendelsesordningen i henhold til
regler udstedt i medfør af § 17.
Det forventes, at bemyndigelsen i § 17 b, stk. 1, vil blive
benyttet til at fastsætte regler om, at virksomheder underlagt
regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1, helt
eller delvist afholder omkostningerne til tilsyn.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at gebyrer
kan opkræves af den institution, myndighed eller organisa-
tion som tilsynsopgaven henlægges til i medfør af § 17, stk.
2 eller § 17 a, stk. 3.
Det forventes med bemyndigelsen i § 17 b, stk. 2, at der
vil blive fastsat regler om, at virksomheder godkendt efter
regler udstedt i medfør af § 17, skal afholde omkostninger-
ne ved godkendelsesordningen, herunder f.eks. til selve god-
kendelsen, tilsyn m.v. Der forventes som en del af ordningen
gennemført et årligt tilsyn med en andel af de godkendte
virksomheder, og dette tilsyn medregnes i de samlede om-
kostninger ved godkendelsesordningen. Tilsyn skal sikre de
udførende eksperters kompetencer, og sikre udarbejdelsen af
energisyn af høj kvalitet.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at gebyrer
kan opkræves af den institution, myndighed eller organisa-
tion som godkendelses- og tilsynsopgaven henlægges til i
medfør af den foreslåede § 17, stk. 2.
Der forventes, at der vil blive fastsat regler om klageadgang
for afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministe-
ren, jf. § 20, stk. 1, 1. pkt., og de institutioner, myndigheder
eller organisationer, der henlægges beføjelser til, i medfør af
energisparelovens § 20, stk. 4, nr. 2.
2.2. Bemyndigelse til at fastsætte regler om klimasyn for
visse virksomheder
2.2.1. Gældende ret
Der findes ikke i gældende dansk ret hjemmel til at pålæg-
ge virksomheder underlagt energisynsforpligtelsen krav om
udførelse af klimasyn (udvidet energisyn med fokus på at
identificere CO2-reducerende tiltag).
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af
energisparelovens § 16, stk. 1, nr. 1, fastsætte regler om
krav til energisyn, herunder til indhold i energisynet. Be-
myndigelsens rækkevidde til at fastsætte krav til indholdet
i energisyn er afgrænset af implementeringen af energieffek-
tivitetsdirektivet fra 2012 i dansk ret ved § 1 i lov nr. 345
om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbru-
get, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling
og forskellige andre love af 8. marts 2014. Det fremgår
af bemærkningerne til § 16, stk. 1, nr. 2, jf. Folketingsti-
dende 20132014, tillæg X, L 121, side 22, at udgangspunk-
tet for regelfastsættelse vedrørende energisyn vil være ener-
gieffektivitetsdirektivet fra 2012 bilag VI, der ikke omtaler
klimatiltag eller CO2-reducerende tiltag. For nærmere gen-
nemgang af kravene i energieffektivitetsdirektivets bilag VI,
henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1. Det
vurderes på den baggrund, at den gældende bemyndigelse
ikke kan anvendes til at fastsætte krav om udførelse af kli-
masyn.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
For at indføre de krav til klimasyn, der følger af Grøn Skat-
tereform 2022, er der behov for at tilvejebringe hjemmel
hertil.
Aftalepartierne bag Grøn Skattereform 2022 blev med afta-
len enige om at udvide det nuværende energisyn med et kli-
masyn samt udvide forpligtelsen til en række virksomheder
med et højt energiforbrug. Efterfølgende vedtog Europa-Par-
lamentet og Rådet omarbejdningen af energieffektivitetsdi-
rektivet, der indeholder en række ændringer i den eksister-
ende energisynsforpligtelse, herunder at virksomheder med
et gennemsnitligt årligt energiforbrug over 10 TJ over de
tre forgående år, skal udarbejde et energisyn. Aftalepartier-
nes intentioner om en udvidelse af energisynsordningen til
at omfatte virksomheder med et stort energiforbrug, blev
således realiseret gennem det nye omarbejdede energieffek-
tivitetsdirektiv.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at indførelse af regler om klimasyn fra ikrafttrædelse af lov-
forslaget 1. juli 2024, samt udstedelse af bekendtgørelse om
udførelse af energi- og klimasyn i medfør af loven, vil være
hensigtsmæssigt, således at virksomheder vil have tid til at
få gennemført klimasyn inden 2025, så de kan søge omstil-
lingsstøtten fra Grøn Skattereform 2022 fra 2025, hvor der i
henhold til aftalen vil blive stillet krav om gennemførsel af
klimasyn for at modtage omstillingsstøtte.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at det vil være hensigtsmæssigt, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bemyndiges til fastsætte de nærmere regler
for klimasyn ved bekendtgørelse, dels da det vil skabe størst
mulig fleksibilitet i forhold til eventuel fremtidig tilpasning
af reglerne, dels fordi det vil give de omfattede aktører et
bedre overblik, når alle relevante regler om både energisyn
og klimasyn er samlet i én bekendtgørelse.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslaget, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at
visse virksomheder forpligtes til at udføre et klimasyn med
fokus på at identificere CO2-reducerende tiltag.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive an-
vendt til at fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af
regler udstedt i medfør af § 16, stk. 1, vil være de samme
virksomheder, der forpligtes til at gennemføre energisyn el-
ler indføre et energiledelsessystem i medfør af regler udstedt
efter den foreslåede § 15, stk. 1.
Med lovforslaget foreslås det herudover, at klima-, energi-
11
og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om krav til klimasynet, herunder indhold, omfang,
offentliggørelse, rapportering, dokumentation, frister, indbe-
retning og anvendelse af kvalificerede eksperter eller rele-
vante standarder og anvendelse af akkreditering- og certifi-
ceringsordninger.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive an-
vendt til at fastsætte regler om, at virksomheder der gen-
nemfører et klimasyn skal udarbejde en klimahandlingsplan,
med udgangspunkt i fundne CO2-reducerende tiltag. Klima-
handlingsplanen kan udarbejdes som en selvstændig hand-
lingsplan eller som supplement til handlingsplaner for ener-
giledelsessystemer og energisyn, som er beskrevet ovenfor i
pkt. 2.1.3.
Det forventes, at de virksomheder, der med de foreslåede
ændringer forpligtes til at gennemføre klimasyn, senest fire
år efter deres seneste indberetning af energisyn efter gæl-
dende ret, skal have gennemført klimasyn og indberettet
dette til Energistyrelsen. For nærmere herom henvises til de
almindelige bemærkninger pkt. 2.1. Virksomheder der ikke
tidligere har været underlagt krav om energisyn, forventes at
skulle have gennemført klimasyn senest 1. august 2026 og
senest hvert fjerde år herefter, regnet fra datoen for virksom-
hedens seneste godkendte indberetning.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive an-
vendt til at fastsætte regler om, at klimasynet kan udarbej-
des af de samme eksperter, der udfører energisyn, enten
samtidig med energisynet eller ved energigennemgangen,
der udarbejdes ved indførelsen og den årlige certificering af
energiledelsessystemet.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i § 17, stk.
1, til at fastsætte regler om en godkendelsesordning for eks-
perter, endvidere vil blive anvendt til at fastsætte regler om,
at de eksperter, der udfører energisyn, ligeledes skal kunne
udføre klimasyn. For nærmere om krav til disse eksperter
henvises til pkt. 2.1.2, 2.1.3 og bemærkningerne til den fore-
slåede § 17 i energispareloven.
Det forventes, at regler udstedt i medfør af den foreslåe-
de § 16 vil blive udmøntet i samme bekendtgørelse som
den, hvor regler om energiledelsessystemer og energisyn vil
fremgå.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i § 17 a, vil
blive anvendt til at fastsætte regler om, at klima-, energi- og
forsyningsministeren eller en anden institution eller myndig-
hed som ministeren har bemyndiget hertil, jf. § 17 a, stk.
3, kan føre tilsyn med overholdelse og meddele påbud om
overholdelse af regler udstedt i medfør af § 16, stk. 1. Der
forventes ved første regeludmøntning at gælde de samme
regler for tilsyn for klimasyn som for energisyn. Se mere
herom i de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.
Endelig forventes det, at gebyrer om klimasyn fastsat i med-
før af den foreslåede bemyndigelse i § 17 b, ved første rege-
ludmøntning vil blive fastsat på samme vis som gældende
for energisyn og energiledelsessystemer. Se mere herom i de
almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3 og bemærkningerne til
§ 17 b.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
Behandling af personoplysninger er reguleret i databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Administrationen af regler fastsat i medfør af lovforslaget,
kan bero på en række oplysninger videregivet fra virksom-
heder, hvor der i de fleste tilfælde ikke vil være tale om
personoplysninger. Dog kan der med de foreslåede bemyn-
digelser i § 17 fastsættes regler, som vil kunne indebære
behandling af ikke-følsomme personoplysninger vedrørende
fysiske personer og enkeltmandsvirksomheder i forbindelse
med indhentning af oplysninger til brug for behandling af
virksomheders ansøgninger om godkendelse som energi-
og klimasynsudførende enheder, ved offentliggørelse af et
register godkendte enheder og ved tilsyn med disse.
Det er hensigten, at virksomheder, der ønsker at opnå god-
kendelse som energi- og klimasynsudførende enheder, i
medfør af regler udstedt på baggrund af bemyndigelsen i
§ 17, stk. 1, skal ansøge herom og i den forbindelse ind-
berette dokumentation om virksomhedens kompetencer, her-
under oplysninger om uddannelsesniveau, relevant erhvervs-
erfaring, kontaktoplysninger som navn, virksomhedsnavn,
adresse, telefonnummer, mailadresse og CVR-nummer. Der
forventes herudover fastsat regler om, at godkendte enheder,
vil kunne offentliggøres i et register for energi- og klima-
synsudførende enheder, således at virksomheder underlagt
§ 15, stk. 1 og 16, stk. 1, nemmere kan komme i kon-
takt med kompetente eksperter. Der vil i den forbindelse
kunne ske offentliggørelse af ikke-følsomme personoplys-
ninger om godkendte enheder, der er fysiske personer eller
enkeltmandsvirksomheder, i form af oplysninger om virk-
somhedsnavn, eventuelt navne på eksperter, kompetencer,
CVR-nummer og kontaktoplysninger som adresse, telefon-
nummer og mailadresse.
Det vurderes, at de ovennævnte personoplysninger og be-
handlingen af dem kan være nødvendige for den offentlige
myndighedsudøvelse i form af tilsynsopgaver, der vil skulle
udføres som del af regler udstedt i medfør lovforslagets
§ 17. Dette vil være tilfældet såfremt stikprøvekontrollen,
der forventes udført med energi- og klimasynsudførende
enheder på det pågældende tidspunkt omfatter enkeltmands-
virksomheder. Det forventes, at alle virksomheder i godken-
delsesordningen vil blive omfattet af tilsyn over en årrække.
Behandlingsgrundlaget for behandling af personoplysninger
efter lovforslagets bestemmelser og regler udstedt i medfør
heraf vil være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, litra c, hvorefter behandling er nødvendig for at overholde
en retlig forpligtelse under offentlig myndighedsudøvelse,
som den dataansvarlige har fået pålagt samt litra e, hvorefter
12
behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opga-
ve i samfundets interesse, og som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt
samt litra c, hvorefter behandling er nødvendig for at over-
holde en retlig forpligtelse.
Af energieffektivitetsdirektivets artikel 28, stk. 5, fremgår
det at medlemsstater offentliggør certificeringsordninger for
leverandører af energisyn, og indfører passende foranstalt-
ninger for at gøre forbrugere opmærksomme på at ordnin-
gerne er til rådighed.
Det anses derudover for at være i samfundets generelle in-
teresse at offentliggøre informationer om energi- og klima-
synsudførende enheder, således at virksomheder underlagt
§§ 15, stk. 1 og 16, stk. 1, nemmere kan finde godkendte
eksperter med de rette kompetencer til at udføre energi-
eller klimasyn for deres virksomhed. Et register forventes
at lette en virksomhedsbyrde om undersøgelse af markedet
for eksperter, og samtidig give godkendte energi- og klima-
synsudførende enheder lige og forbedrede muligheder for at
gøre deres kompetencer kendt for virksomheder underlagt
§§ 15, stk. 1 og 16, stk. 1, da energisyn, jf. energieffektivi-
tetsdirektivets artikel 11, stk. 2, 1. afsnit, litra a, skal udføres
af eksperter i udarbejdelsen af energisyn
Der er således tale om nationale særregler, som databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, efterlader råderum
til.
Det er Klima- Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at den foreslåede behandling af personoplysninger er nød-
vendig og proportional i forhold til de legitime mål, der for-
følges, jf. forordningens artikel 6, stk. 3, og artikel 5, stk. 1,
litra c, idet der henvises til redegørelsen ovenfor vedrørende
de enkelte bestemmelser.
Det forudsættes generelt, at den der vil skulle administrere
godkendelsesordningen, offentliggør et register over energi-
og klimasynsudførende enheder og fører tilsyn med disse,
iagttager reglerne i databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven, herunder de databeskyttelsesretlige princip-
per i forordningens artikel 5 og reglerne om oplysningspligt
over for den registrerede i artikel 13 og 14.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
De regler der følger af lovforslaget, samt de regler der vil
kunne udstedes i medfør af de foreslåede bemyndigelses-
bestemmelser, vurderes ikke at medføre økonomiske konse-
kvenser eller implementeringskonsekvenser for stat, regio-
ner eller kommuner. De regler, der forventes at blive udstedt
i medfør af forslaget til nye bestemmelser i energisparelo-
ven vedr. energi- og klimasyn samt energiledelsessystemer,
gælder som udgangspunkt ikke for stat, regioner eller kom-
muner. Kun for visse virksomheder, hvor det offentlige er
andelsindehaver, og hvor virksomheden udfører økonomisk
aktivitet på et marked, vil de offentlige institutioner kunne
blive omfattet af de foreslåede krav. Der vil dog være tale
om meget få virksomheder, hvorfor meromkostningen for
det offentlig ikke vurderes som væsentlig. Der forventes en
lille stigning i administrationsomkostninger for det offentli-
ge som følge af krav til gennemførelse af klimasyn.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med Di-
gitaliseringsstyrelsens principper for digitaliseringsklar lov-
givning. Særligt princip 4 om sammenhæng på tværs –
ensartede begreber og genbrug af data og princip 6 om
anvendelse af offentlig infrastruktur er relevant for dette
lovforslag. Ift. princip 4 benyttes et ensartet datagrundlag
til udførelse af energi- og klimasyn, og ift. princip 6 vil
virk.dk blive benyttet som indberetningsmodul for gennem-
førte energi- og klimasyn og indførte energiledelsessyste-
mer.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Implementeringsfristen for energieffektivitetsdirektivet er
den 11. oktober 2025. Da der er et sammenfald mellem virk-
somheder, der forpligtes til at gennemføre energisyn og virk-
somheder der forpligtes til at gennemføre klimasyn, samt
i de indholdsmæssige krav mellem energi- og klimasyn,
foreslås det med lovforslaget, at forpligtelserne vedrørende
energiledelse og energisyn i direktivets artikel 11 implemen-
teres tidligere.
Fremskydningen af implementeringen af forpligtelsen om
energiledelsessystemer og energisyn foreslås til 1. juli 2024,
men antages i de følgende beregninger i dette afsnit til ét år
før implementeringsfristen den 11. oktober 2025.
5.1. Konsekvenser ved krav om energisyn
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anslår på bag-
grund af analyse og data fra udarbejdede energisyn i årene
2016 og 2017, at det i gennemsnit vil koste ca. 200.000
kr. for virksomheder i fremstillingserhverv og ca. 135.000
kr. for virksomheder i handel og service, at få udført et
energisyn efter de foreslåede regler. Disse priser er anslag af
prisen ved ikrafttrædelse, der over tid reguleres på markeds-
vilkår. Det vil medføre en årlig omkostning på ca. 30.000
– 50.000 kr. for virksomheder omfattet af forpligtelsen til
at gennemføre energisyn. Det antages, at virksomheder vil
skulle gennemføre energisyn hvert fjerde år, i medfør af
foreslåede regler. Omkostningen for virksomheden vil dog
afhænge bl.a. af virksomhedens størrelse og kompleksitet,
da prisen for at gennemføre et energisyn stiger i takt med
virksomhedens størrelse og kompleksitet.
Med energieffektivitetsdirektivet forventes ca. 300 færre
virksomheder end på nuværende tidspunkt omfattet af ener-
gisynsforpligtelsen, dvs. fra ca. 1000 til ca. 700 omfattede
virksomheder, da disse virksomheder ikke vil være omfattet
af direktivets energiforbrugskrav på 10 TJ. Det vil medfø-
re, at disse ikkeomfattede virksomheder ikke længere er
forpligtet til at foretage et energisyn. Som anført ovenfor
antages det, at et energisyn i gennemsnit koster 30.000 kr.
– 50.000 kr. om året afhængigt af virksomhedens størrelse
13
og kompleksitet. Implementering af den reviderede forplig-
telse til at gennemføre energisyn, taget i betragtning at færre
virksomheder forventes omfattet af kravet end på nuværen-
de tidspunkt, forventes derfor at medføre en besparelse for
erhvervslivet på ca. 9 mio. kr. til 15 mio. kr.
5.2. Konsekvenser ved krav om energiledelsessystemer
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer på bag-
grund af data fra energisyn for 2022, at 77 ’nye’ danske
virksomheder vil skulle implementere energiledelsessyste-
mer som følge af de regler, der forventes udstedt i medfør af
de med lovforslaget foreslåede bemyndigelser i energispare-
loven. Der antages en omkostning for indførelse og årlig
certificering af energiledelsessystemet på ca. 100.000 kr.
årligt pr. virksomhed og dermed en samlet meromkostning
på tværs af disse virksomheder på ca. 7,7 mio. kr.
5.3. Konsekvenser ved krav om klimasyn
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skønner, at den
forventede udvidelse af forpligtelserne til også at inkludere
et klimasyn i regler udstedt i medfør af lovforslaget, med
krav om gennemgang af virksomheden med suppleret fokus
på at identificere CO2-reducerende tiltag hos de omfattede
virksomheder, samt udarbejdelsen af handlingsplan for de
identificerede tiltag, samlet vil medføre en meromkostning
på ca. 15.000 – 30.000 kr. pr. omfattet virksomhed hvert
fjerde år. Samlet vurderes de foreslåede krav til klimasynet
at ville medføre udgifter for erhvervet på mellem 2,6 mio.
kr. og 5,3 mio. kr. årligt. Af de 2,6 mio. kr. til 5,3 mio. kr.,
findes meromkostningerne ved at få foretaget det suppleren-
de klimasyn frem for kun at få foretaget et energisyn, for de
virksomheder med planlagt energisyn i det sidste halvår af
2024. Denne andel forventes at udgøre mellem 1,3 mio. kr.
og 2,7 mio. kr.
5.4. Konsekvenser ifm. gebyropkrævning ved godkendelse
af eksperter
Det antages, at ca. 20 virksomheder vil ansøge om at blive
godkendt som eksperter i form af energi- og klimasynsud-
førende virksomheder. Det vurderes, at godkendelsen vil
medføre en økonomisk byrde på ca. 40.000 kr. samlet over
fire år, til dækning af godkendelse, tilsyn og varetagelse af
information til hjemmesider m.v. for hver af disse virksom-
heder.
Det forventes, at gebyret på 40.000 kr. vil skulle betales
over fire år, hvoraf det største gebyr vil foreligge ved god-
kendelsen, og et mindre beløb vil blive opkrævet som årligt
gebyr. Virksomheder forventes at skulle have fornyet deres
godkendelse hvert fjerde år, og det forventes, at virksomhe-
der også vil skulle betale et gebyr for denne fornyede god-
kendelse. Det medfører en årlig omkostning for erhvervsli-
vet ca. kr. 800.000 hvert fjerde år, og dermed omkostninger
på 200.000 årligt.
5.5. Samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser
Samlet set vurderes indførelsen af krav om klimasyn og
implementering af forpligtelsen om energisyn og energile-
delsessystemer, der følger af energieffektivitetsdirektivet at
ville medføre en økonomisk effekt for det danske erhvervs-
liv på mellem -1,8 mio. kr. til 1,5 mio. kr.
Det bemærkes dog, at tidlig implementering af delene af
energieffektivitetsdirektivet om energisyn og energiledelses-
systemer, som nævnt, indebærer ændringer af kriterierne
for, hvilke virksomheder der skal gennemføre energisyn og
indføre et energiledelsessystem. Det betyder, at selvom der
i medfør af lovforslaget kan forekomme en samlet økono-
misk besparelse for erhvervslivet ved tidlig implementering
af disse delelementer i direktivet, kan implementeringen
pålægge konkrete virksomheder økonomiske omkostninger
tidligere end hvis de var implementeret ved implemente-
ringsfristen for direktivet den 11. oktober 2025. Det kan
eksempelvis gælde de ca. 77 danske virksomheder, som vil
skulle implementere et energiledelsessystem et år tidligere
end implementeringsfristen.
5.6. Administrative konsekvenser
Da ca. 300 færre danske virksomheder underlægges ener-
gisynsforpligtelsen, vil de administrative konsekvenser for
disse virksomheder falde til 0. Ved et anslået internt time-
forbrug for virksomhederne på 30 timer hvert fjerde år for
udarbejdelse og indberetning af energisyn, giver dette ca.
2.250 timer årligt. Det antages, at de 300 virksomheder ikke
frivilligt vil tilgå ordningen.
Sammen med den anslåede pris for energisynet nævnt oven-
for hører en begrænset administrativ byrde med udarbej-
delse af handlingsplan og gennemførelsesgraden for tiltag
fundet i energisynet, samt offentliggørelse af disse. Denne
administrative byrde er medregnet i den anslåede pris for at
få udarbejdet et energisyn.
Den administrative byrde forbundet med virksomheders
godkendelse som energisyns- og klimasynsudførende enhe-
der antages som ubetydelig, og er medregnet i den anslåede
pris virksomheder afholder for at få udarbejdet et energisyn
eller klimasyn.
Modsat vil ca. 77 danske virksomheder tillægges en yderli-
gere administrativ forpligtelse i forbindelse med vedligehol-
delsen af et energiledelsessystem. Her antages en gennem-
snitlig administrativ omkostning ved indførelse og vedlige-
holdelse af et ISO 50001 Energiledelsescertifikat. Klima-
Energi- og Forsyningsministeriet estimerer, at indførelsen
vil medføre et administrativt internt timerforbrug på ca. 100
timer pr. virksomhed om året, hvilket vil udgøre ca. 7.700
timer i yderligere administrative konsekvenser for erhvervs-
livet.
Klimasynet antages at være en minimal administrativ byrde
for virksomheder, anslået til ca. 5 timer pr. udarbejdet klima-
syn, såfremt det udarbejdes i forbindelse med udførelsen af
energisynet eller indgår i energiledelsescertifikatet. Det re-
sulterer i en samlet administrativ byrde for de virksomheder,
14
der vil blive omfattet af forpligtelsen på ca. 3.500 timer hver
fjerde år og dermed 875 timer årligt.
Det giver en forventet stigning i de administrative forpligtel-
ser der pålægges erhvervslivet på ca. 6.300 timer årligt. Med
en anslået timepris på ca. 550 kr., giver det en stigning i
administrative omkostninger på ca. 3,5 mio. kr. årligt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer dermed
en stigning i de administrative forpligtelser, der pålægges
erhvervslivet med dette lovforslag.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes ikke, at lovforslaget og regler udstedt i medfør
af lovforslaget vil medføre administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes at kunne medføre positive klima-
mæssige konsekvenser.
Lovforslaget vil give danske virksomheder, der udfører kli-
masyn, øget mulighed for at identificere CO2-reducerende
tiltag og udarbejde klimahandlingsplaner, som vil kunne un-
derstøtte hel eller delvis grøn omstilling både på kort og
længere sigt.
Ved vurderingen af de klimamæssige konsekvenser vurde-
res effekten samlet set at ville ske som en reduktion på
de nationale udledninger forbundet med implementeringen
af CO2-reducerenede tiltag fundet i de gennemførte klima-
syn. De klimamæssige konsekvenser kan ikke kvantificeres
på nuværende tidspunkt.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at ville få målbare hverken posi-
tive eller negative konsekvenser for miljø og natur.
9. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget foreslås det, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bemyndiges til at fastsætte de krav vedrø-
rende energiledelsessystemer og energisyn, som følger af
energieffektivitetsdirektivets artikel 11. Det foreslås endvi-
dere, at bemyndigelsen anvendes til at fastsætte regler om,
at forpligtelserne træder i kraft tidligere end direktivets im-
plementeringsfrist. Dette foreslås, da forpligtelsen til visse
virksomheder om at gennemføre klimasyn, er aftalt at træde
i kraft fra 2025 som opfølgning på Grøn Skattereform 2022,
og grundet overlap mellem omfattede virksomheder, samt
indholdsmæssige krav mellem de to syn. For nærmere her-
om henvises til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Lovforslaget vil ikke i sig selv være i strid med principper-
ne for erhvervsrettet EU-regulering, men de bestemmelser
der forventes fastsat i medfør af lovforslaget vil indebære
modstrid med princip 5 for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering, hvoraf det følger, at byrdefuld EU-regulering
bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de
fælles ikrafttrædelsesdatoer.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. december
2023 til den 12. januar 2024 (20 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer, m.v.:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademikerne, Akade-
misk Arkitektforening, Aktiveenergiforbrugere, Affald Plus,
AffaldVarme Aarhus, Aluminium Danmark, Ankenævnet på
Energiområdet, Andel, Antenneforeningen Vejen, Arbejder-
bevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og
ressourceindustrien under DI), Asfaltindustrien, BAT-kartel-
let, Better Energy, Billund Vand A/S, Biobrændselsforenin-
gen, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger,
Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for
Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstands-
vindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-
Forretninger, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore
Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen,
Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Busi-
ness Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kar-
tellet), Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsu-
lenter, Bærebro A/S, Byggeskadefonden, C4 – Carbon Cap-
ture Cluster Copenhagen, Crossbridge Energy Fredericia,
Center for Electric Power and Energy (DTU), CEPOS, Cer-
ius, Cevea, Center for Electric Power and Energy (DTU),
Centrica Energy Trading A/S, CTR, CO-industri, Concito,
COWI, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenhagen
Merchants, Crossbridge Energy Fredericia, ADB(Associa-
tion Dansk Biobrændsel),DAKOFA, Dana Petroleum, DA-
NAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DA-
NICA RESOURCES APS, Danske halmleverandører, Dan-
marks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforsk-
ning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfrednings-
forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskre-
dit, Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Tekniske Uni-
versitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affalds-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Bio-
tek, Dansk Byggeri, Danske Bygningscenter, Dansk Cen-
ter for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Ener-
gi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM),
Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Cen-
ter (DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning,
Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Metha-
nolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk For-
ening , Dansk Producentansvarssystem, Dansk Retursystem
A/S, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelle-
forening, Dansk Solkraft , Dansk Standard, Dansk Told- og
Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk
Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører
og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE
ARK, Danske Commodities A/S, Danske Energiforbrugere
(DENFO), Danske Havne, Danske Maritime, Danske Me-
diedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske
Vandværker, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og
15
Spildevandsforening), DANVAK, Dataetisk Råd, Datatilsy-
net, DCC Energi Naturgas, De frie Energiselskaber , Decen-
tral Energi, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske
Energiforbrugere, Rådet for grøn omstilling, DI, DKCPC,
Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU
– Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, EBO Consult
A/S, E. ON Danmark A/S, EmballageIndustrien, Energi
Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energikla-
genævnet, Energinet, Energisammenslutningen, Energi- og
Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energycluster, Energisy-
stemer ApS, Energitjenesten, Enyday, Erhvervsflyvningens
Sammenslutning (ES-DAA), EUROPEAN GREEN CITIES,
European Energy , Eurowind Energy A/S, Evida, Everfuel,
EWE Energie AG, EBO Consult A/S, Fagligt Fælles For-
bund (3F), FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Finans og Leasing , Finansforbundet, Finansrådet, Realkre-
ditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjern-
varme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede
Danske Elbilister (FDEL), Foreningen af Danske Skattean-
kenævn, Foreningen af fabrikanter og importører af elektri-
ske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter
og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),
Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende In-
geniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, For-
eningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Forenin-
gen Danske Revisorer, Fors A/S, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredericia
Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg
Kommune, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer,
GAFSAM, Gaz-system, GRAKOM, Greenpeace, Green-
Tech Advisor, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Green
Power Denmark , GTS (Godkendt Teknologisk service),
Grundfos, Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gas-
aktiviteter, Hess Denmark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat,
HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S,
HOFOR el og varme , HORESTA, SMV danmark, H2 Ener-
gy Esbjerg , Hulgaard advokater, IBIS, Ingeniørforeningen
i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), In-
telligent Energy, Ineos Danmark, Investering Danmark, IT-
Branchen, Justitia, Klimarådet, Kjærgaard A/S, KlimaEner-
gi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den
Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Dan-
mark), Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kom-
mune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kom-
mune – Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter,
Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyg-
gefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforenin-
gen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Naboer
til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Polio-, Trafik- og
Ulykkesskadede, LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes
Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lundsby Bio-
gas, MOE Rådgivende ingeniører, Mellemfolkeligt Samvir-
ke, Middelgrundens Vindmøllelaug , Mærsk Drilling, Maa-
bjerg Energy Center – MEC, Nasdaq OMX Copenhagen
A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi,
Nature Energy, N1 A/S, NetVarme, Niras, NOAH Energi
og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nor-
disk Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Rene-
wables A/S, Nuuday, Nærbutikkernes landsforening, Næv-
nenes Hus, Olie Gas Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS,
Partnerskabet for Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt,
Plesner Advokatpartnerselskab, Plastindustrien, Procesindu-
strien, Radius Elnet A/S, Rambøll, Rejsearbejdere.dk, Rej-
searrangører i Danmark, Ren Energi Oplysning (REO),
Regstrup Natur og miljøforening, Restaurationsbranchen.dk,
rådet for Bæredygtigt Byggeri , Rådet for Bæredygtig Tra-
fik, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Game-
sa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i
Danmark, SMVdanmark, Solar Lightning Consultants ApS,
Solaropti, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF Skatte-
faglig Forening, Statens ByggeforskningsInstitut, Synergi,
Substain, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut,
Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrik-
antforeningen, Vattenfall A/S , Vedvarende Energi, Vejle
Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandø-
rers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS, VELTEK,
Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind systems A/S,
Vindenergi Danmark, Vin og Spiritus Organisationen i Dan-
mark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, Neptune Energy
Denmark ApS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Winter-
shall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Ældre
Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland
A/S, Aalborg Energikoncern, Aalborg Universitet, Aarhus
Universitet og 92-Gruppen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ja. Antages ca. 9 – 15 mio. kr. årligt.
Samlet effekt forventes mellem -1,8 mio.
kr. og +1,5 mio. kr. årligt.
Ja. Antages ca. 10,5 – 13,2 mio. kr. årligt.
16
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ja. Antaget ca. 1,2 mio. kr. årligt. Ja. Antaget 4,7 mio. kr. årligt
Samlet omkostning på ca. 3,5 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen direkte CO2 reduktioner. Energi- og
klimasynet vil dog understøtte, at virksom-
heder kan identificere relevante CO2 og
energibesparende tiltag.
Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen direkte miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder bestemmelser, der skal muliggøre implementering af artikel 11
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/1791/EU af 13. september 2023 om ener-
gieffektivitet (omarbejdning).
Danmark skal senest den 11. oktober 2025 have vedtaget og offentliggjort de love og
administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme og gennemføre direkti-
vet. De krav der stilles til energisynsforpligtelsen, som følger af energieffektivitetsdirekti-
vets artikel 11, foreslås dog implementeret samtidig med implementering af klimasynet,
der udspringer af Aftale om Grøn Skattereform for industri m.v. af 24. juni 2022.
Regler udstedt i medfør af lovforslaget forventes således at være i strid med princip 5 for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikkeerhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Energisparelovens kapitel 5 har overskriften ”Obligatoriske
energisyn m.v. for store virksomheder”. Kapitel 5 omfatter
§§ 15-17, der indeholder regler vedrørende energisyn og
energi- og miljøledelsessystemer.
Kapitlet blev indført med § 1 i lov nr. 345 af 8. april 2014
om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbru-
get, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling
og forskellige andre love. Kravet om energisyn er en imple-
mentering af artikel 8, i Europa-Kommissionens direktiv
2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om
ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om
ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (energief-
fektivitetsdirektivet fra 2012).
Det fremgår af energisparelovens § 15, stk. 1, at store virk-
somheder minimum hvert fjerde år, beregnet fra datoen for
det foregående energisyn, skal lade foretage energisyn på
en uafhængig måde ved kvalificerede eksperter og indsende
dokumentation til klima-, energi- og forsyningsministeren
om et foretaget energisyn.
Det fremgår af energisparelovens § 15, stk. 2, at bestemmel-
sen ikke finder anvendelse for store virksomheder, der be-
nytter og vedligeholder et energi- eller miljøledelsessystem,
som er certificeret af et uafhængigt organ i overensstemmel-
se med de relevante europæiske eller internationale standar-
der, når der som en del af det pågældende ledelsessystem
er foretaget et energisyn som nævnt i stk. 1. Virksomheden
skal i givet fald indsende dokumentation herom til klima-,
energi- og forsyningsministeren. Undtagelsen er en imple-
mentering af artikel 8, stk. 6, i energieffektivitetsdirektivet
fra 2012.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret opga-
ven med at indhente dokumentation for energisyn og for
benyttelse af energi- og miljøledelsessystemer efter energis-
parelovens § 15, stk. 1 og 2, til Energistyrelsen, jf. § 3,
stk. 1, nr. 14, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september
2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser (herefter
delegationsbekendtgørelsen), jf. energisparelovens § 19.
17
Det fremgår af energisparelovens § 15, stk. 3, at ved sto-
re virksomheder forstås virksomheder, som ikke falder ind
under kategorierne mikrovirksomheder og små og mellem-
store virksomheder i henhold til Kommissionens henstilling
2003/361/EF af 6. maj 20023 om definitionen af mikrovirk-
somheder, små og mellemstore virksomheder (SMV-henstil-
lingen).
Det fremgår af energisparelovens § 15, stk. 4, at virksomhe-
den afholder omkostningerne ved at få foretaget et energisyn
som nævnt i stk. 1 eller ved at benytte og vedligeholde et
certificeret energi- eller miljøledelsessystem som nævnt i
stk. 2.
Det fremgår af energisparelovens § 16, stk. 1, nr. 1, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om
krav til energisyn og energi- og miljøledelsessystemer, her-
under indhold, omfang, udarbejdelse, rapportering, kontrol
og anvendelse af relevante standarder.
Det fremgår af energisparelovens § 16, stk. 1, nr. 2, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om
hel eller delvis undtagelse for elementer af energisyn, der er
dækket af anden lovgivning, og krav til eksperter, der sikrer
nødvendige kvalifikationer og uafhængighed.
Det fremgår af energisparelovens § 16, stk. 2, at ministeren
kan fastsætte regler om akkrediterings- og certificeringsord-
ninger vedrørende energisyn og energi- og miljøledelsessy-
stemer efter § 15, stk. 1 og 2. Bemyndigelserne til at fastsæt-
te regler i medfør af § 16 er delegeret til Energistyrelsen i
medfør af § 4, stk. 1, i delegationsbekendtgørelsen, jf. § 19 i
energispareloven.
I medfør af bemyndigelsen i § 16, stk. 1, nr. 1, er der fastsat
regler om bl.a. omfanget af opfyldelse af energisyn, samt
rapporteringskrav til opfyldelse af energisynsforpligtelsen.
I medfør af bemyndigelsen i energisparelovens § 16, stk.
1, nr. 2 er der fastsat regler i energisynsbekendtgørelsens
§ 3, stk. 1, nr. 2, jf. § 10, stk. 1, om at opfyldelse af ener-
gisynsforpligtelsen kan ske via et energisyn med forenklet
rapportering, såfremt en virksomheds årlige energiforbrug
ikke overstiger 1.000 MWh.
I medfør af bemyndigelsen i § 16, stk. 1, nr. 2, er der endvi-
dere fastsat regler i energisynsbekendtgørelsens § 5, stk. 1,
nr. 1-4, om hel eller delvis undtagelse fra energisynsforplig-
telsen, herunder også dele af virksomheders energiforbrug
dækket af anden lovgivning, samt krav til eksperter, der
udfører energisyn.
Det fremgår af energisparelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., at
klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med
overholdelsen af § 15 og regler udstedt i medfør af § 16. Det
fremgår af § 17, stk. 1, 2. pkt., at ministeren herunder kan
træffe afgørelser om, hvorvidt en virksomhed er forpligtet til
at foretage energisyn.
Det fremgår af energisparelovens § 17, stk. 2, at klima-,
energi- og forsyningsministeren som led i tilsynet kan på-
lægge virksomheder inden for en af ministeren fastsat frist
at få foretaget et energisyn, der opfylder kravene i § 15, stk.
1, og i regler udstedt i medfør af § 16, stk. 1, nr. 1 og 2.
Beføjelsen vedrørende tilsyn, herunder afgørelseskompeten-
ce til klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af
energisparelovens § 17, er delegeret til Energistyrelsen, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 14, i delegationsbekendtgørelsen, jf. § 19 i
energispareloven.
De foreslåede ændringer til energisparelovens kapitel 5
skal muliggøre implementering af de nye krav om energi-
ledelsessystemer og energisyn, der fremgår af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. sep-
tember 2023 om energieffektivitet og om ændring af for-
ordning (EU) 2023/995 (omarbejdning) (energieffektivitets-
direktivet). Endvidere vil der med lovforslaget skulle tilveje-
bringes den fornødne hjemmel til at pålægge virksomheder
et krav om at gennemføre klimasyn (udvidet energisyn med
fokus på at identificere CO2-reducerende tiltag), som der
blev indgået aftale om med Aftale om Grøn Skatteform for
industri m.v., af 24. juni 2022 (Grøn Skattereform 2022).
Der er efter gældende ret ikke tilstrækkelig hjemmel til
at pålægge virksomheder underlagt energisynsforpligtelsen
krav om gennemførelsen af klimasyn.
(Til kapiteloverskriften)
Det foreslås, at overskriften til kapitel 5 ændres til ”Obliga-
toriske energiledelsessystemer, energisyn og klimasyn for
visse virksomheder”.
Med den foreslåede ændring udvides overskriften til kapi-
tel 5 til også at omfatte energiledelsessystemer og klima-
syn. Ændringen skal ses i sammenhæng med forslaget til §§
15-17 b i energispareloven, jf. nedenfor, hvor det foreslås,
at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til
at fastsætte regler om energiledelsessystemer, energisyn og
klimasyn.
(Til § 15)
Det foreslås, at der indsættes følgende overskrift, før § 15:
”Energiledelsessystemer og energisyn”.
Det foreslås i § 15, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren fastsætter regler om, at visse virksomheder
er forpligtede til at indføre et energiledelsessystem eller til at
gennemføre energisyn.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler med krav
om, at visse virksomheder skal indføre et energiledelsessy-
stem, samt krav om, at visse virksomheder skal gennemføre
energisyn.
Med ’virksomhed’ forstås enhver enhed, uanset dens retlige
18
form, som sælger et produkt eller en tjenesteydelse på et
marked i konkurrence med andre.
Det fremgår af energieffektivitetsdirektivets art. 2, nr. 32, at
et energisyn er defineret som en systematisk fremgangsmå-
de, der har til formål at opnå tilstrækkelig viden om energi-
forbrugsprofilen for en bygning eller gruppe af bygninger,
en industri- eller handelsvirksomheds drift eller anlæg eller
en privat eller offentlig tjeneste, at identificere og kvantifi-
cere mulighederne for omkostningseffektive energibesparel-
ser ved at udpege potentialet for omkostningseffektiv anven-
delse eller produktion af vedvarende energi og at aflægge
rapport om resultaterne.
I energieffektivitetsdirektivets art 2, nr. 16, defineres et ener-
giledelsessystem som en samling af elementer i en strategi,
der er indbyrdes forbundne eller påvirker hinanden, og som
indgår i en plan med et fastsat mål, herunder overvågning af
det faktiske energiforbrug, foranstaltninger, der træffes for at
øge energieffektiviteten, og måling af fremskridt.
Den foreslåede bemyndigelse vil skulle anvendes til at
fastsætte regler ved bekendtgørelse, der sikrer opfyldelse
af energieffektivitetsdirektivets krav vedrørende energiledel-
sessystemer og energisyn. Disse regler skal i medfør af ener-
gieffektivitetsdirektivet senest træde i kraft den 11. oktober
2025. Det vil være hensigtsmæssigt, at energieffektivitetsdi-
rektivets artikel 11 implementeres tidligere, for at kravene til
energisyn kan træde i kraft samtidig med at der vil blive ind-
ført krav om klimasyn, der med lovforslaget foreslås indført
som led i udmøntningen af Grøn Skattereform 2022. Med
samme ikrafttrædelse af de to typer krav sikres således de
mest gennemsigtige forhold for de virksomheder, der vil
blive omfattet af forpligtelserne. For nærmere herom henvi-
ses til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2 og 2.2.2 om
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser.
Det forventes, at bekendtgørelsen vil træde i kraft den 1. juli
2024.
Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i § 15, stk. 1,
vil kunne ske ved fastsættelse af regler på en række områ-
der, der er fremhævet i den ikke udtømmende opregning i
stk. 1, nr. 1-4.
Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke virk-
somheder der er omfattet af krav om at indføre et energile-
delsessystem eller gennemføre energisyn.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
med bemyndigelsen vil fastsætte regler om, at virksomheder
med et gennemsnitligt årligt energiforbrug over 85 TJ i de
foregående tre år, alle energibærere iberegnet, indfører og
vedligeholder et energiledelsessystem, certificeret af et uaf-
hængigt organ akkrediteret til at certificere energiledelse, i
overensstemmelse med de relevante europæiske eller inter-
nationale standarder.
Det forventes endvidere, at ministeren med bemyndigelsen
vil fastsætte regler om, at virksomheder med et gennemsnit-
ligt årligt energiforbrug over 10 TJ i de foregående tre år,
alle energibærere iberegnet, og som ikke indfører et energi-
ledelsessystem, gennemfører et energisyn minimum hvert
fjerde år på en uafhængig måde ved kvalificerede eksperter.
Grænseværdierne for omfattede virksomheder følger af arti-
kel 11, stk. 1 og stk. 2, i energieffektivitetsdirektivet.
Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 2, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte regler om krav til indhold,
anvendelse af relevante standarder, omfang, offentliggørel-
se, anvendelse af kvalificerede eksperter og anvendelse af
akkreditering- og certificeringsordninger.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anvende
den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om krav
til indholdet i henholdsvis energiledelsessystemer og energi-
syn, som de forpligtede virksomheder vil skulle opfylde.
Med den foreslåede bemyndigelse forventes der fastsat reg-
ler om, at et energisyn (herunder de energigennemgange,
der gennemføres som en del af energi- og miljøledelsessy-
stemer) skal bygge på ajourførte, målte, sporbare driftsdata
om energiforbrug og (for elektricitet) belastningsprofiler, og
omfatte en detaljeret gennemgang af energiforbrugsprofilen
for bygninger eller grupper af bygninger, industrielle aktivi-
teter eller anlæg, herunder transport. Derudover forventes
det, at der vil blive fastsat regler om, at det vil være et krav,
at der i et energisyn skal udpeges energieffektiviseringsfor-
anstaltninger med henblik på at nedbringe energiforbruget,
og at potentialet for omkostningseffektiv anvendelse eller
produktion af vedvarende energi afdækkes. Herudover for-
ventes det, at der vil blive fastsat regler om, at et energi-
syn, når det er muligt, vil skulle bygge på en livscyklusom-
kostningsanalyse i stedet for simple tilbagebetalingsperioder
for at tage hensyn til langsigtede besparelser, langsigtede
investeringers restværdier og kalkulationsrenter. Herudover
forventes det, at det vil blive et krav, at et energisyn er
forholdsmæssig og tilstrækkelig repræsentativt til at gøre
det muligt at tegne et troværdigt billede af den samlede
energimæssige ydeevne og pålideligt identificerer de mest
betydelige muligheder for forbedringer. Endelig forventes
det, at der vil blive fastsat regler om, at energisynet skal give
mulighed for detaljerede og validerede beregninger af fore-
slåede foranstaltninger, således at der tilvejebringes præcise
oplysninger om potentielle besparelser, og krav om, at de
data der anvendes i energisynet, skal kunne opbevares med
henblik på historisk analyse og udvikling i ydeevne.
De ovenfor nævnte krav er minimumskriterier, der følger
af energieffektivitetsdirektivets bilag VI. Klima-, energi- og
forsyningsministeren vil være forpligtet til at fastsætte reg-
ler, der sikrer implementering af bilag VI. Klima-, energi-
og forsyningsministeren vil endvidere kunne anvende den
foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om yderlige-
re krav til indholdet i energiledelsessystemer og energisyn,
hvis det på et senere tidspunkt vurderes hensigtsmæssigt.
19
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af be-
myndigelsen endvidere fastsætte regler om indholdet i ener-
giledelsessystemer. Der forventes ved første udmøntning af
regler fastsat krav om, at energiledelsessystemer der indfø-
res til at opfylde kravet i § 15, stk. 1, skal følge ”DS/EN
ISO 50001:2018 – Energiledelsessystemer - Krav med vej-
ledning til brug” eller tilsvarende relevant europæisk eller
international standard.
I forhold til standarder forventes det, at der vil blive fast-
sat regler om, at virksomheder som omfattes af forpligtel-
sen til at indføre et energiledelsessystem, skal indføre et
energiledelsessystem certificeret efter gældende version af
”DS/EN ISO 50001:2018 – Energiledelsessystemer - Krav
med vejledning til brug” eller tilsvarende relevant europæisk
eller international standard. Endvidere forventes det, at der
vil blive fastsat regler om, at hvor miljøledelsessystemer
anvendes til opfyldelse af forpligtelsen til enten at indføre
et energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn, jf.
nedenfor til § 15, stk. 1, nr. 4, vil dette skulle certificeres ef-
ter EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) i henhold
til Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 1221/2009
af 25. november 2009, gældende version af ”DS/EN ISO
14001:2015 – Miljøledelsessystemer – Krav og vejledning”
eller tilsvarende relevant europæisk eller international stan-
dard.
Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 18
a vil blive fastsat regler om, at standarderne, af hensyn
til ophavsretlig beskyttelse, ikke kundgøres i Lovtidende,
men kundgøres ved, at de pågældende tekniske specifikatio-
ner ligger til gennemsyn i Energistyrelsen. Disse standarder
forventes som udgangspunkt at fremgå på dansk, men kan
fremgå på andre sprog, såfremt standarderne ikke er blevet
oversat til dansk, jf. § 18 a, stk. 2.
I forhold til fastsættelse af krav til omfang og offentliggø-
relse i forbindelse med energisyn forventes det, at klima-,
energi- og forsyningsministeren med bemyndigelsen vil
fastsætte regler om, at virksomheder, der er forpligtede til
at gennemføre energisyn, vil skulle udarbejde en konkret og
gennemførlig handlingsplan på grundlag af anbefalingerne
fra energisynet. I handlingsplanen skal foranstaltninger til
gennemførelse af hver enkelt revisionsanbefaling fra ener-
gisynet identificeres, hvor det er teknisk eller økonomisk
gennemførligt, og handlingsplanen vil skulle forelægges
virksomhedens ledelse. Det forventes derudover, at der vil
blive fastsat regler om, at handlingsplanen skal offentliggø-
res sammen med den forventede gennemførelsesgrad for
anbefalingerne i energisynet. Disse krav følger af energief-
fektivitetsdirektivet artikel 11, stk. 2, 4. og 5. afsnit.
Det forventes, at offentliggørelse vil kunne ske på virksom-
hedens hjemmeside. Der kan endvidere fastsættes regler om
alternativ offentliggørelse, såfremt virksomheder allerede
offentliggør lignende data, f.eks. i medfør af anden lovgiv-
ning.
Det forventes ikke, at der ved første udmøntning af regler i
medfør af den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat krav
vedrørende omfang og offentliggørelse i forbindelse med
krav om at indføre energiledelsessystemer eller yderligere
regler om udarbejdelse af energiledelsessystemer, end de der
vil fremgå af relevante standarder.
Herudover forventes det, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil anvende den foreslåede bemyndigelse til at
fastsætte regler om krav til at energisyn udføres af kvalifice-
rede eksperter. Det forventes, at der i medfør af den foreslå-
ede bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at energisyn
skal udføres af en ekspert i udførelse af energisyn, der er
godkendt i medfør af den foreslåede godkendelsesordning i
energisparelovens § 17. Kriterierne for at blive godkendt vil
blive fastsat i overensstemmelse med energieffektivitetsdi-
rektivets krav om eksperter, der udfører energisyn, jf. artikel
11 og artikel 28.
Det følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 1,
at det er et krav, at et indført energiledelsessystem certifice-
res af et uafhængigt organ i overensstemmelse med de rele-
vante europæiske eller internationale standarder, mens det
følger af artikel 11, stk. 11, at hvor der anvendes et miljøle-
delsessystem, skal dette være certificeret af et uafhængigt
organ i overensstemmelse med de relevante europæiske eller
internationale standarder.
Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 3, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav til rappor-
tering, dokumentation, indberetning og frister.
Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse til
klima-, energi- og forsyningsministeren, vil blive fastsat reg-
ler om krav til rapportering, dokumentation, indberetning og
frister for efterlevelse af forpligtelserne om energiledelses-
systemer og energisyn. Det forventes, at der vil blive fastsat
regler om krav til rapporteringens indhold, format og sprog,
samt pligt til at udfylde et skema med nøgletal og anden
relevant data fra energisynet.
Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler om,
at virksomheder skal kunne dokumentere indholdet af ener-
gisyn, herunder rigtigheden af afgivne oplysninger ved ud-
arbejdelse og indberetning. Det forventes endvidere, at der
vil blive fastsat regler om, at virksomheder skal kunne do-
kumentere certificering og efterlevelse af relevante standar-
der. Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler
om, at dokumentation for indførte energiledelsessystemer
og gennemførte energisyn, herunder også handlingsplaner
og dokumentation for opfyldelse af kriterier for eventuel
hel eller delvis undtagelse, jf. nedenfor til § 15, stk. 1, nr.
4, skal indberettes til Energistyrelsen via virk.dk. Der vil
kunne fastsættes regler om alternativ indberetning, såfremt
indberetning via virk.dk ikke er muligt.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at de virk-
somheder der ved lovens ikrafttrædelse vil blive forpligtet til
at indføre et energiledelsessystem, skal indberette certifikat
for indført energiledelsessystem senest den 1. august 2026,
20
og at de virksomheder, der bliver forpligtet til at gennemføre
energisyn senest skal indberette dette den 1. august 2025.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virksom-
heder der allerede er underlagt den gældende energisynsfor-
pligtelse, jf. energisynsbekendtgørelsen, og med de foreslåe-
de nye regler vil være underlagt en forpligtelse om enten
at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energi-
syn, vil skulle fortsætte den fireårige kadence, der følger af
gældende ret. Disse virksomheder vil dermed senest fire år
efter virksomhedens seneste godkendte indberetning efter
gældende ret skulle indføre et energiledelsessystem eller
gennemføre et energisyn, i medfør af de med lovforslaget
foreslåede bestemmelser. Denne frist fremgår af energieffek-
tivitetsdirektivets artikel 11, stk. 2, 3. afsnit.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,
at virksomheder der i et givet år opfylder regler fastsat i
medfør af den foreslåede § 15, stk. 1 ved at gennemføre et
energisyn, men hvis gennemsnitlige årlige energiforbrug i
et efterfølgende år overstiger 85 TJ, tidligst vil blive pålagt
at indføre et energiledelsessystem fire år efter deres seneste
godkendte indberetning af energisyn. Herudover forventes
der fastsat tilsvarende regler om den omvendte situation,
hvor virksomheder der har indført et energiledelsessystem
falder under forbrugsgrænsen for krav om at indføre et ener-
giledelsessystem, men fortsat er over forbrugsgrænsen for
krav om at gennemføre energisyn. Her vil virksomheden
først fire år efter indførelsen af et energiledelsessystem blive
pålagt at gennemføre energisyn. Der forventes dog fastsat
regler om, at en virksomhed der har indført et energiledel-
sessystem efter regler fastsat i medfør af § 15, stk. 1, for-
pligtes til at vedligeholde energiledelsessystemet, indtil virk-
somheden næste gang vil skulle gennemføre og indberette
energisyn.
Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler om,
at virksomheder, der først efter den 1. august 2025 vil blive
underlagt kravene i regler udstedt i medfør af den foreslåede
§ 15, stk. 1, senest 12 måneder efter de underlægges kravene
skal have indført et energiledelsessystem eller gennemført
energisyn alt efter deres forpligtelser i regler udstedt i med-
før af § 15.
Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler om,
at en virksomhed som omhandlet i stk. 1, der i et givet år
har et årligt forbrug på over 85 TJ, og at en virksomhed
som omhandlet i stk. 2, der i et givet år har et årligt for-
brug på mellem 10 og 85 TJ, skal indberette oplysninger
om virksomhedens energiforbrug til Energistyrelsen. Dette
krav fremgår af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk.
3. Denne indberetning forventes også at skulle foregå via
virk.dk. Der vil med bemyndigelsen kunne fastsættes yder-
ligere regler om indberetning af data såfremt det vurderes
relevant.
Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 4, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis
undtagelse fra krav om at indføre et energiledelsessystem
eller gennemføre energisyn.
Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse vil
blive fastsat regler om, at virksomheder ved indførelse af et
energiledelsessystem eller ved gennemførelse af energisyn,
kan undtage ét eller flere elementer fra energiledelses- og
energisynsforpligtelsen, der ikke udgør mere end 10 pct.
af virksomhedens samlede energiforbrug. Undtagelsen tager
udgangspunkt i minimumskriterierne til udførelsen af ener-
gisyn, jf. energieffektivitetsdirektivet bilag VI, hvori det
bl.a. fremgår, at energisynet skal være tilstrækkeligt repræ-
sentativt til at tegne et troværdigt billede af den samlede
energimæssige ydeevne. Således indføres indirekte et krav
om, at energisynet som udgangspunkt dækker minimum 90
pct. af virksomhedens energiforbrug.
Det forventes endvidere, at der med den foreslåede bemyn-
digelse vil blive fastsat regler om, at midlertidige projekter,
hvor gennemførelsen af et energisyn ikke vil være omkost-
ningseffektivt, skal kunne undtages energisynsforpligtelsen,
og at vurderingen om midlertidighed vil skulle bygge på
et skøn, som foretages af virksomheden og fremsendes til
Energistyrelsen til godkendelse. For nærmere herom henvi-
ses til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1. Der vil lige-
ledes kunne fastsættes nærmere regler om dokumentation
for levetid m.v., af et projekt til brug for Energistyrelsens
behandling af anmodningen om undtagelse af hensyn til
midlertidighed.
Herudover forventes der fastsat regler om, at skibe under
5.000 bruttotons skal kunne undtages energisynsforpligtel-
sen, af hensyn til overlap mellem den energikortlægning,
der kræves i energisynet henholdsvis kræves af den Inter-
nationale Maritime Organisation (IMO) og SEEMP (Ship
Energy Efficiency Management Plan) part 1 om kortlægning
af energieffektiviseringstiltag. For nærmere herom henvises
til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virksom-
heder, der gennemfører en kontrakt om energimæssig ydeev-
ne, fritages for at indføre et energiledelsessystem eller gen-
nemføre energisyn, forudsat at kontrakten om energimæs-
sig ydeevne indeholder energiledelsessystemets nødvendige
elementer, og at kontrakten opfylder kravene i energieffek-
tivitetsdirektivets bilag XV. Undtagelsen følger af energief-
fektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 10, og vil gælde for
hele virksomhedens energiforbrug. Nærmere regler om disse
kontrakter, herunder krav om indhold, omfang, rapportering,
samt ekstern verifikation af kontrakter, for at sikre forenelig-
hed mellem regler udstedt i medfør af §§ 15 - 17 b, vil
kunne fastsættes i medfør af ministerens bemyndigelser i
lovforslaget.
Endelig forventes det, at bemyndigelsen vil blive anvendt
til at fastsætte regler om, at virksomheder, som indfører
et miljøledelsessystem, som er certificeret af et uafhængigt
organ i overensstemmelse med de relevante europæiske eller
internationale standarder, fritages for forpligtelserne fastsat
21
i medfør af lovforslagets § 15, stk. 1, forudsat at det pågæl-
dende miljøledelsessystem omfatter en energigennemgang,
der opfylder minimumskriterierne i energieffektivitetsdirek-
tivets bilag VI, som anvist ovenfor. Undtagelsen følger af
energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 11. De nærme-
re krav, herunder dokumentationskrav, regler om akkredite-
ring- og certificeringsordninger, samt yderligere krav til mil-
jøledelsessystemer, vil endvidere kunne fastsættes i medfør
af ministerens bemyndigelser i lovforslaget.
Det vil gælde for samtlige af de ovenfor nævnte undtagel-
sesmuligheder, at virksomheden vil skulle indsende doku-
mentation til Energistyrelsen, som vil skulle godkende und-
tagelsen. Det følger af energisparelovens § 20, stk. 1, at
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet
af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven og
efter regler udstedt i medfør af loven. Dette forventes også
at komme til at gælde for afgørelser vedrørende undtagelses-
muligheder, som der forventes fastsat regler om i medfør af
den foreslåede § 15, stk. 1, nr. 4, i energispareloven.
De foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 1, nr. 1-4, vil bl.a.
give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse
til at fastsætte regler, der er nødvendige for at implemente-
re de obligatoriske bestemmelser i energieffektivitetsdirekti-
vets artikel 11 vedrørende energiledelse og energisyn, og
bilag VI vedrørende minimumskriterierne til udførelsen af
energisyn, samt eventuelle vejledninger i form af guidance
notes, fra Europa-Kommissionen på dette område.
De foreslåede bemyndigelser vil endvidere indebære, at mi-
nisteren på et senere tidspunkt vil kunne ændre eller sup-
plere ovennævnte krav om energiledelsessystemer og ener-
gisyn, herunder ændre kredsen af virksomheder, der er om-
fattet af lovgivningen. Dette vil eksempelvis kunne ske på
baggrund af nærmere retningslinjer fra Europa-Kommissio-
nen om fortolkningen af energieffektivitetsdirektivets krav
til energiledelsessystemer og energisyn, ændring af energief-
fektivitetsdirektivet eller såfremt den teknologiske udvikling
måtte gøre det nødvendigt.
Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 22, stk.
2, vil blive fastsat regler om, at den der overtræder de regler,
der fastsættes med hjemmel i den foreslåede § 15, stk. 1,
straffes med bøde. Det forudsættes, at sanktionsniveauet bør
overstige den udgift, som vil være forbundet med at leve op
til den forpligtelse, som er blevet overtrådt.
De aktører, der vil kunne blive straffet for overtrædelse, vil
være de virksomheder, som med regler udstedt i medfør
af de foreslåede bemyndigelser i § 15, stk. 1, vil blive for-
pligtede til at indføre et energiledelsessystem eller gennem-
føre energisyn.
De forhold, der vil kunne blive straffet, vil bl.a. være tilfæl-
de hvor virksomheden ikke inden for de fastsatte frister har
indført et energiledelsessystem eller gennemført et energi-
syn, hvis rapportering eller indberetning er mangelfuld eller
hvis virksomheden ikke har offentliggjort en handlingsplan,
eller andet i henhold til forpligtelser fastsat i medfør af § 15,
stk. 1.
Energistyrelsen vil inden en politianmeldelse udstede et på-
bud i medfør af regler, der er udstedt med hjemmel i den
foreslåede § 17 a, stk. 2.
For at sikre et retfærdigt sanktionssystem, hvor sanktionen
(ordensbøden) har en reel effekt i både store og små virk-
somheder, forudsættes det, at bødens størrelse vil afspejle
forholdene i den virksomhed, som bøden udstedes til. Det
forudsættes dermed, at der ved bødens fastsættelse tages
højde for virksomhedens størrelse, omsætning og overtræ-
delsens grovhed m.v.
Det forudsættes, at Energistyrelsen i forbindelse med politi-
anmeldelsen vil angive et forslag til størrelsen af bøden i det
konkrete tilfælde.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det af Energistyrelsen angivne strafniveau
vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der
i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straf-
fens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Det foreslås med § 15, stk. 2, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om betaling af omkost-
ninger, der er forbundet med at indføre et energiledelsessy-
stem eller gennemføre energisyn i overensstemmelse med
regler udstedt i medfør af stk. 1.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om,
at virksomheden skal afholde omkostningerne ved at få
foretaget et energisyn eller ved at benytte og vedligeholde
et certificeret energiledelsessystem, der opfylder kravene i
regler fastsat i medfør af § 15, stk. 1. Der vil ligeledes kunne
fastsættes regler om, at virksomheder afholder eventuelle
omkostninger forbundet med de undtagelsesmuligheder, der
kan fastsættes regler om i medfør af § 15, stk. 1, nr. 4, f.eks.
ved indførelse og vedligeholdelse af et miljøledelsessystem.
Omkostningerne vil blandt andet afhænge af specifikke for-
hold som produktionsenhedens størrelse, kompleksitet m.v.
og om der f.eks. er tale om at få foretaget et energisyn eller
om at benytte og vedligeholde et certificeret energi- eller
miljøledelsessystem. Eksempelvis anslås omkostningerne til
at få udført et struktureret energisyn, efter de foreslåede
regler til ca. kr. 135.000 for service- og handelsvirksomhe-
der og ca. kr. 200.000 for fremstillingserhverv. For nærme-
re herom henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5
om de økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Bemyndigelserne til klima-, energi- og forsyningsministeren
til i medfør af den foreslåede § 15 at fastsætte regler, forven-
tes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af § 3, stk.
22
1, nr. 14, og § 4, stk. 1, i delegationsbekendtgørelsen, jf.
energisparelovens § 19.
(Til § 16)
Det foreslås, at der indsættes en overskrift, før § 16 med
titlen ”Klimasyn”.
Det foreslås med § 16, stk. 1, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om, at visse virksomhe-
der skal gennemføre klimasyn med fokus på at identificere
CO2-reducerende tiltag.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler med krav
om, at visse virksomheder skal gennemføre klimasyn.
Med ’virksomhed’ forstås enhver enhed, uanset dens retlige
form, som sælger et produkt eller en tjenesteydelse på et
marked i konkurrence med andre.
Den foreslåede bemyndigelse vil skulle anvendes til at fast-
sætte regler ved bekendtgørelse, der sikrer udmøntning af
Grøn Skattereform 2022 vedrørende klimasyn. Det fremgår
af aftalen, at et klimasyn er en udvidelse af energisynet såle-
des, at der vil være et supplerende fokus på at identificere
CO2-reducerende tiltag hos de omfattede virksomheder.
Det forventes, at bekendtgørelsen vil træde i kraft den 1. juli
2024.
Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i § 16, stk.
1, vil endvidere kunne ske ved fastsættelse af regler på en
række områder, der er fremhævet i den ikke udtømmende
opregning i stk. 1, nr. 1-3.
Det foreslås med § 16, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke virksom-
heder der er omfattet af krav om at gennemføre klimasyn.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
med den foreslåede bemyndigelse vil fastsætte regler om, at
virksomheder, der er underlagt en forpligtelse om at indføre
et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn i medfør
af regler udstedt efter den foreslåede § 15, stk. 1, forpligtes
til at gennemføre et klimasyn.
Det følger af forslaget til § 16, stk. 1, nr. 2, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav til ind-
hold, anvendelse af relevante standarder, omfang, offentlig-
gørelse, anvendelse af kvalificerede eksperter og anvendelse
af akkreditering- og certificeringsordninger.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive
anvendt til at fastsætte regler om krav til indholdet i et
klimasyn.
Indfaset fra 2025 pålægges virksomheder, jf. Grøn Skattere-
form 2022, en højere og mere ensartet CO2-beskatning på
direkte energirelaterede udledninger og procesrelaterede ud-
ledninger. Der lægges således op til, at klimasynet skal have
fokus på disse typer udledninger, og det forventes, at der
vil blive fastsat regler om, at klimasynet som minimum skal
omfatte disse typer udledninger. Det forventes således at
klimasynet skal indeholde en kortlægning af virksomhedens
fossile energiforbrug og CO2-udledende og energiforbrugen-
de anlæg og processer.
Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse
vil blive anvendt til at fastsætte regler om anvendelse af re-
levante standarder, samt akkreditering- og certificeringsord-
ninger.
Der vil med bemyndigelsen kunne fastsættes regler om,
at energi- og miljøledelsessystemer indført til at opfylde
forpligtelserne udstedt i medfør af lovforslagets § 15 stk.
1, skal indeholde et supplerende fokus på at identificere
CO2-reducerende tiltag hos virksomhederne, for således og-
så at kunne opfylde forpligtelsen om gennemførelse af kli-
masyn. Regler herom vil enten blive fastsat i en separat
standard eller som tillæg til ledelsessystemet, således at de
kan akkrediteres efter eller som separat standard. Det for-
ventes, at det vil blive et krav, at akkrediteringen er foretaget
af DANAK - Den Danske Akkrediteringsfond eller et tilsva-
rende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s
(European co-operation for Accreditation) multilaterale afta-
le om gensidig anerkendelse med hensyn til certificering af
ledelsessystemer eller for certificeringsorganer udenfor EA’s
område af et akkrediteringsorgan, der er medunderskriver
af den relevante multilaterale aftale om gensidig anerken-
delse under IAF’s (International Accreditation Forum), og
efterfølgende certificeres af et af ovenstående akkrediterin-
gsorganer godkendt certificeringsorgan.
Det forventes, at der med hjemmel i energisparelovens §
18 a vil blive fastsat regler om, at standarderne, af hensyn
til ophavsretlig beskyttelse, ikke kundgøres i Lovtidende,
men kundgøres ved, at de pågældende tekniske specifikatio-
ner ligger til gennemsyn i Energistyrelsen. Disse standarder
forventes som udgangspunkt at fremgå på dansk, men kan
fremgå på andre sprog, såfremt standarderne ikke er blevet
oversat til dansk.
Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse vil
blive anvendt til at fastsætte regler om krav til omfanget af
klimasynet.
Det forventes ved første udmøntning af reglerne, at der vil
bliver fastsat regler om, at klimasyn som minimum skal
udarbejdes på baggrund af hele virksomhedens direkte ener-
girelaterede udledninger og procesrelaterede udledninger, at
klimasynet skal identificere og kvantificere omkostningsef-
fektive CO2-reduktionsmuligheder, og at klimasynet skal
være tilstrækkeligt detaljeret til at give et retvisende billede
af virksomhedens reduktionsmuligheder, baseret på ajour-
førte, målte, sporbare driftsdata over en faststat tilstrækkelig
repræsentativ periode. Ministeren vil med bemyndigelsen
på et senere tidspunkt kunne ændre eller supplere krav om
klimasyn, eller ændre kredsen af de virksomheder, der er
omfattet af lovgivningen. Dette vil eksempelvis kunne ske
23
på baggrund af videre udmøntning af Grøn Skattereform
2022, ændring af målgruppen for energiledelse og energisyn
i energieffektivitetsdirektivet, den teknologiske udvikling el-
ler erfaringerne med reglerne om klimasyn.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,
at klimasyn, der udarbejdes i forbindelsen med indførelsen
af energiledelsessystemer eller gennemførelsen af energisyn,
kan bygge på det samme datagrundlag m.v. som energisy-
net eller energiledelsessystemet. Hvis dele af virksomhedens
energiforbrug, der ikke udgør mere end 10 pct. af virksom-
hedens samlede energiforbrug, undtages jf. regler udstedt i
medfør af § 15, stk. 1 nr. 4, vil disse dele af virksomhedens
energiforbrug således ligeledes kunne undtages fra klimasy-
net.
Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler om,
at virksomheder der gennemfører et klimasyn skal udarbej-
de en klimahandlingsplan, med udgangspunkt i de fundne
CO2-reducerende tiltag. Klimahandlingsplanen kan udarbej-
des som selvstændig handlingsplan eller som supplement
til handlingsplaner for energiledelsessystemer og energi-
syn. Det forventes, at der vil blive fastsat de samme krav til
indhold og offentliggørelse af klimahandlingsplaner som de
krav, der fastsættes til indhold og offentliggørelse af hand-
lingsplaner for energiledelsessystemer og energisyn. For
nærmere herom henvises til de almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.3 og bemærkningerne til den foreslåede § 15, stk. 1,
nr. 2.
Det forventes derudover, at den foreslåede bemyndigelse vil
blive anvendt til at fastsætte regler om krav til at klimasyn
udføres af kvalificerede eksperter. Det forventes, at der vil
blive fastsat regler om, at klimasynet skal udføres af en
virksomhed, der er godkendt som eksperter i udførelsen af
energisyn i medfør af den foreslåede godkendelsesordning i
energisparelovens § 17, eller en akkrediteret ekspert efter en
relevant standard.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at klimasy-
net skal udarbejdes efter de krav til energisyn, som der vil
blive fastsat i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1, nr. 2,
og som vil være i overensstemmelse med energieffektivitets-
direktivets bilag VI. For nærmere om energieffektivitets-di-
rektivets bilag VI henvises til de almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.1.
Det foreslås med § 16, stk. 1, nr. 3, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav til rappor-
tering, dokumentation, indberetning og frister.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive
anvendt til at fastsætte regler om krav til rapportering af
klimasynet. Det forventes, at der vil blive fastsat krav til
rapporteringens indhold, sprog og format, herunder pligt til
at udfylde et skema med nøgletal og anden relevant data fra
klimasynet.
Det forventes herudover, at den foreslåede bemyndigelse
vil blive anvendt til at fastsætte regler om krav til dokumen-
tation af klimasynet. Det forventes, at der ved den første
udmøntning vil blive fastsat regler om, at de samme doku-
mentationskrav, som gælder for energisyn og energiledelses-
systemer, vil gælde for klimasyn, herunder at virksomheder
skal kunne dokumentere rigtigheden af afgivne oplysninger
i forbindelse med udarbejdelse og indberetning af klima-
syn. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til §
15, stk. 1, nr. 3.
Det forventes derudover, at den foreslåede bemyndigelse vil
blive anvendt til at fastsætte regler om krav til indberetning
af dokumentation for gennemførte klimasyn. Der forventes
fastsat regler om, at gennemførte klimasyn indberettes til
Energistyrelsen via virk.dk. Der vil kunne fastsættes regler
om alternativ indberetning, såfremt indberetning via virk.dk
ikke er muligt.
Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere anvendt
til at fastsætte regler om krav til frister for indberetning af
gennemførte klimasyn.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virksom-
heder omfattet af forpligtelsen til at gennemføre klimasyn,
senest fire år efter deres seneste indberetning af energisyn
efter gældende ret, skal indberette dokumentation for gen-
nemført klimasyn. Virksomheder der ikke tidligere har væ-
ret omfattet af forpligtelsen om at gennemføre energisyn,
forventes at skulle have gennemført klimasyn senest den 1.
august 2026 og herefter senest hvert fjerde år fra virksomhe-
dens seneste godkendte indberetning.
Det forventes endvidere, at virksomheder, der opfylder krav
fastsat i medfør af det foreslåede § 15, stk. 1, i energispare-
loven, ved at indgå en kontrakt om energimæssig ydeevne
jf. energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 10, jf. direkti-
vets bilag XV, ligeledes vil blive omfattet af krav om at ud-
arbejde et klimasyn. Det forventes, at klimasynet kan indgå
som del af eller som tillæg til kontrakten om energimæssig
ydeevne, og således opfylde den klimasynsforpligtelse, der
følger af regler udstedt i medfør af det foreslåede § 16, stk.
1. Der kan fastsættes nærmere krav til kontrakter om ener-
gimæssig ydeevne, der skal opfylde både i regler udstedt i
medfør § 15, stk. 1 og 16, stk. 1, jf. bemærkningerne til §
15, stk. 1, nr. 4.
Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 22, stk.
2, vil blive fastsat regler om, at den der overtræder de regler,
der fastsættes med hjemmel i den foreslåede § 16, stk. 1,
straffes med bøde. Det forudsættes, at sanktionsniveauet bør
overstige den udgift, som vil være forbundet med at leve op
til den forpligtelse, som er blevet overtrådt.
De aktører der vil kunne blive straffet for overtrædelse vil
være de virksomheder, som med regler udstedt i medfør
af de foreslåede bemyndigelser i § 16, stk. 1, vil blive for-
pligtede til at gennemføre klimasyn.
De forhold der vil kunne blive straffet er bl.a. tilfælde hvor
virksomheden ikke inden for de fastsatte frister har gen-
24
nemført et klimasyn, hvis rapportering eller indberetning er
mangelfuld eller hvis virksomheden ikke har offentliggjort
en handlingsplan, eller andet i henhold til forpligtelser fast-
sat i medfør af § 16, stk. 1.
Energistyrelsen vil inden en politianmeldelse udstede et på-
bud i medfør af regler, der er udstedt med hjemmel i den
foreslåede § 17 a, stk. 2.
For at sikre et retfærdigt sanktionssystem, hvor sanktionen
(ordensbøden) har en reel effekt i både store og små virk-
somheder, forudsættes det, at bødens størrelse vil afspejle
forholdende i den virksomhed, som bøden udstedes til. Det
forudsættes dermed, at der ved bødens fastsættelse tages
højde for virksomhedens størrelse, omsætning og overtræ-
delsens grovhed m.v.
Det forudsættes, at Energistyrelsen i forbindelse med politi-
anmeldelsen vil angive et forslag til størrelsen af bøden i det
konkrete tilfælde.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det af Energistyrelsen angivne strafniveau
vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpede eller formildende om-
stændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Det foreslås med § 16, stk. 2, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om betaling af omkost-
ninger, der er forbundet med at gennemføre klimasyn i over-
ensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 1.
Det forventes, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse
vil blive fastsat regler om, at de forpligtede virksomheder vil
skulle afholde omkostningerne ved at få foretaget et klima-
syn, herunder indgåelse af kontrakter og omkostninger for
eventuelle ændringer i krav til energi- og miljøledelsessyste-
mer som anført ovenfor. Omkostningerne hertil vil blandt
andet afhænge af specifikke forhold som produktionsenhe-
dens størrelse, kompleksitet m.v. For nærmere herom henvi-
ses til de almindelige bemærkninger pkt. 5 om de økonomi-
ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Bemyndigelserne til klima-, energi- og forsyningsministeren
til i medfør af den foreslåede § 16, stk. 1 og 2, at fastsætte
regler, forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i med-
før af § 3, stk. 1, nr. 14 og 4, stk. 1, i delegationsbekendtgø-
relsen, jf. energisparelovens § 19.
(Til § 17)
Det foreslås, at der indsættes en overskrift, før § 17 med
titlen
”Godkendelsesordning for eksperter der udfører energisyn
eller klimasyn”.
Det foreslås med § 17, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godkendel-
sesordning for eksperter, herunder juridiske personer, der
udfører energisyn eller klimasyn omfattet af regler udstedt i
medfør af § 15, stk. 1, eller § 16, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om en
godkendelsesordning, hvor eksperter efter ansøgning kan
godkendes til at udføre energisyn eller klimasyn, der er om-
fattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1 eller § 16, stk.
1.
Godkendelsesordningen skal sikre, at de eksperter der udfø-
rer energisyn og klimasyn besidder de nødvendige kvalifika-
tioner til at udføre energisyn og klimasyn.
Med bemyndigelsen vil ministeren kunne fastsætte regler
om at såvel fysiske som juridiske personer vil kunne god-
kendes som eksperter i udarbejdelse af energi- og klimasyn.
Det foreslås med § 17, stk. 1, 2. pkt., at ministeren herunder
kan fastsætte regler om betingelser for godkendelse, om
registrering, offentliggørelse, administration og tilsyn i for-
bindelse med godkendelsesordningen.
Det forventes, at godkendelsesordningen for eksperter vil
gælde for virksomheder (energi- og klimasynsudførende
enheder). Godkendelsen vil kunne tildeles enkeltmandsvirk-
somheder såvel som større virksomheder. Kravene til disse
virksomheder forventes fastsat i medfør af den foreslåede
bemyndigelse.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at energi- og
klimasynsudførende enheder periodisk skal have fornyet de-
res godkendelse. Dette har til formål at sikre, at de fastsatte
godkendelseskriterier sikrer det nødvendige kompetenceni-
veau og lige adgang for alle i overensstemmelse med ener-
gieffektivitetsdirektivets princip om ikkeforskelsbehandling,
samt for at sikre den fornødne mængde eksperter i udførelse
af energisyn og klimasyn til at dække markedsbehovet. Det
forventes, at fornyelsen af godkendelser vil skulle ske mini-
mum hvert fjerde år, hvilket stemmer overens med krav af
energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 2, jf. artikel 28,
stk. 6, fsva. energisyn.
Med den foreslåede bemyndigelse vil klima-, energi- og
forsyningsministeren bl.a. kunne fastsætte regler om de kri-
terier, som eksperter i udførelse af energisyn og klimasyn vil
skulle opfylde for at kunne blive godkendt.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om specifik-
ke godkendelseskriterier for enheder, der ønsker at opnå
godkendelse som eksperter i udførelse af energisyn og kli-
masyn. Godkendelseskriterierne forventes som minimum at
indeholde uddannelseskrav og krav om relevant erhvervser-
faring, samt krav til dokumentation herfor. Det forventes
endvidere, at virksomheder der er certificeret til at energi-
mærke flerfamiliehuse, jf. bekendtgørelse nr. 1651 af 18.
november 2020 om energimærkning i bygninger, vil kunne
benytte certificeringen som dokumentationskrav for godken-
25
delse som ekspert, der udfører energisyn og klimasyn for
visse erhverv, nærmere specificeret i bekendtgørelse.
Det forventes, at virksomheder, der har minimum én person
ansat, som opfylder disse specifikke godkendelseskrav, kan
opnå godkendelse som energi- og klimasynsudførende enhe-
der. Som følge heraf vil virksomhedens øvrige ansatte også
godkendes som eksperter, der udfører energisyn og klima-
syn, selv om de ikke nødvendigvis opfylder alle specifikke
krav til at være eksperter i udførelsen af energisyn og kli-
masyn. En forudsætning for godkendelse af virksomheden
som energi- og klimasynsudførende enhed, vil være, at virk-
somheden indfører et kvalitetssikringssystem, således at alle
energisyn udført af virksomheden, udarbejdes med den for-
nødne kvalitet. Kvalitetssikringssystemet kan eksempelvis
være et DS/EN ISO 9001:2008 – Kvalitetsledelsessystem,
og skal påvises indført ved ansøgningen om at blive energi-
og klimasynsudførende enhed, samt dokumenteres efterlevet
ved eventuelt tilsyn. Der vil med den foreslåede bemyndi-
gelse til klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fast-
sættes regler om krav til kvalitetssikringssystemet, herunder
benyttelse eller udelukkelse af visse standarder, for at sikre
den fornødne kvalitet og kompetence ved udarbejdelsen af
energisyn.
For enkeltpersoner, der driver selvstændig virksomhed, eller
er ansat i en virksomhed, hvor ingen andre medarbejdere
skal kunne udføre energisyn, vil kravet til implementering af
et kvalitetssikringssystem være irrelevant, og godkendelsen
som energi- og klimasyns-udførende enhed vil alene bygge
på enkeltpersonens kompetencer set i forhold til de specifik-
ke godkendelseskriterier omtalt ovenfor.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler om specifikke krav
til de enheder, der udarbejder energisyn og klimasyn. Der
kan herunder fastsættes krav om kursusdeltagelse eller lign.,
for kompetencesikring og vedligeholdelse hos disse energi-
og klimasynsudførende enheder.
Med den foreslåede bemyndigelse vil der endvidere kunne
fastsættes krav om, at de enheder, der er godkendt i medfør
af godkendelsesordningen, vil skulle registreres i et regis-
ter, som vil blive gjort offentlig tilgængeligt på Energistyrel-
sens hjemmeside, eller en anden passende platform. Her vil
fremgå information om godkendte eksperter, der udarbejder
energisyn eller klimasyn, og informationerne vil således væ-
re tilgængelig for de virksomheder, der vil skulle gennemfø-
re energisyn og klimasyn i medfør af regler fastsat i medfør
af forslaget til energisparelovens § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1.
For mere om databeskyttelsesretlige spørgsmål om offentlig-
gørelse, tilsyn og godkendelsesordningen, se lovforslagets
pkt. 3.
Der vil herudover kunne fastsættes regler til administration
af godkendelsesordningen, herunder hvordan der kan ansø-
ges om godkendelse.
Det forventes endvidere, at der med bemyndigelsen vil blive
fastsat regler om, hvordan ansøgere vil kunne klage over
afgørelser, der er truffet af den ansvarlige for godkendelses-
ordningen.
Endelig vil der kunne fastsættes regler om, at klima-, energi-
og forsyningsministeren eller den som ministeren bemyndi-
ger hertil, vil kunne føre tilsyn med de eksperter, der er god-
kendt i medfør af godkendelsesordningen. Det vil eksempel-
vis kunne være relevant i situationer, hvor der er rejst tvivl
om den godkendte enheds kvalifikationer eller kvaliteten
af de udførte energisyn eller klimasyn. Der forventes også
fastsat regler om årlige tilsyn med en andel af de godkendte
enheder.
Det foreslås med § 17, stk. 2, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om bemyndigelse af
en institution under ministeriet, en anden myndighed, en
virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller orga-
nisation til at godkende og føre tilsyn med eksperter, der
udfører energisyn eller klimasyn omfattet af regler udstedt i
medfør af § 15, stk. 1, eller § 16, stk. 1, og til at opkræve
gebyr efter regler udstedt i medfør af § 17 b, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne uddelegere hele eller de-
le af opgaven med at varetage den godkendelsesordning,
der kan fastsættes regler om i medfør af den foreslåede §
17, stk. 1, i energispareloven, herunder også tilsynet med
godkendte eksperter. Den foreslåede bestemmelse vil endvi-
dere medføre, at en under ministeriet oprettet institution, en
anden myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig
institution eller organisation vil kunne opkræve gebyr for
godkendelser i medfør af ordningen, i overensstemmelse
med reglerne vedrørende gebyr udstedt med hjemmel i den
foreslåede § 17 b, stk. 2.
Det forventes, at administration af godkendelsesordningen
for eksperter vil blive varetaget enten af Energistyrelsen,
som det er tilfældet i dag, eller at den vil blive helt eller
delvist delegeret til en virksomhed eller en anden sagkyndig
institution eller organisation, f.eks. tildelt efter markedsaf-
dækning. Såfremt opgaven delegeres til en virksomhed eller
en anden sagkyndig institution eller organisation, vil der
kunne fastsættes nærmere regler og vilkår for varetagelse
af myndighedsopgaven, samt krav til den pågældende virk-
somhed eller institution og tilsyn hermed.
Det forventes herunder, at der vil blive fastsat regler om,
at såfremt godkendelsesordningen varetages af en ikke-of-
fentlig institution vil denne skulle varetage de delegerede
myndighedsopgaver i overensstemmelse med almindelige
forvaltningsretlige regler og god forvaltningsskik. Det for-
ventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at for-
valtningslovens regler om vejledning, repræsentation, akt-
indsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning samt
lov om offentlighed i forvaltningen, vil skulle anvendes,
når den, der har fået delegeret myndighedsopgaven, træffer
afgørelse inden for det delegerede område.
Det foreslås med § 17, stk. 3, at klima-, energi- og forsy-
26
ningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at kla-
ge over afgørelser truffet af en virksomhed eller en anden
sagkyndig institution eller organisation, der er bemyndiget
til at varetage opgaver i regler fastsat i medfør af stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at såfremt det be-
sluttes at delegere varetagelsen af den godkendelsesordning,
som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om i medfør af § 17, stk. 1, til en ikke-offentlig
institution, forventes det, at der med den foreslåede bemyn-
digelse i § 17, stk. 3, vil blive fastsat regler om, at afgørelser
truffet af den ikke-offentlige institution vil kunne påklages
til Energistyrelsen eller Energiklagenævnet. Det kan eksem-
pelvis dreje sig om klage over afslag på godkendelse eller
for opkrævet gebyr. Den foreslåede bemyndigelse vil endvi-
dere kunne anvendes til at fastsætte regler om den ikke-of-
fentlige institutions adgang til at genoptage sager, som er
blevet påklaget til Energistyrelsen.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,
at Energistyrelsens afgørelser i klagesager ikke vil kunne
påklages til andre instanser, herunder klima-, energi- og for-
syningsministeren.
(Til § 17 a)
Det foreslås, at der indsættes en overskrift, før § 17 a med
titlen ”Tilsyn og påbud”.
Det foreslås med § 17 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overhol-
delse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og 16, stk. 1.
Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse vil
blive fastsat regler om tilsyn med de oplysninger, som de
forpligtede virksomheder indberetter i forbindelse med ind-
ført energiledelsessystem, energisyn eller klimasyn.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at
tilsyn med udførte klimasyn som udgangspunkt skal indgå
i en tilsynsstrategi sammen med tilsyn for udførte energi-
syn, herunder rigtigheden af angivne oplysninger m.v. Der
kan alternativt fastsættes specifikke regler herfor, såfremt
det findes hensigtsmæssigt for administrationen, såfremt der
indgås aftale om dette mellem aftalepartierne bag Grøn
Skattereform 2022 eller eventuelle andre fremtidige politi-
ske aftaler for området.
Det foreslås med § 17 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan medde-
les påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af §
15, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud
om opfyldelse af de krav til indførelse af et energiledelses-
system eller gennemførsel af energisyn eller klimasyn, som
der forventes fastsat regler om i medfør af den foreslåede
bemyndigelse i energisparelovens § 15, stk. 1 og § 16, stk.
1.
Med den foreslåede bestemmelse forventes det, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at
der kan udstedes et påbud om, at forpligtede aktører vil
skulle indføre et energiledelsessystem eller gennemføre et
energisyn eller et klimasyn som er i overensstemmelse med
krav fastsat i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1 og § 16,
stk. 1. De aktører, der vil kunne blive mødt med et påbud
forventes at være de aktører, der i henhold til regler udstedt
i medfør af forslaget til § 15, stk. 1, nr. 1, og § 16, stk. 1, nr.
1, er forpligtede til at indføre et energiledelsessystem eller
gennemføre et energisyn eller klimasyn.
Påbud vil eksempelvis kunne anvendes, hvis der ikke er
indberettet oplysninger om energiledelsessystem, energisyn
eller klimasyn i medfør af reglerne, selvom ministeren eller
den institution, som ministeren har bemyndiget hertil, har
truffet afgørelse om, at den pågældende virksomhed er om-
fattet af forpligtelsen. I tvivlstilfælde vil ministeren eller den
institution, som ministeren har bemyndiget hertil, kontakte
ejeren og operatøren af en potentielt forpligtet virksomhed
med henblik på at afklare, om virksomheden er omfattet af
forpligtelsen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om,
at ministeren kan træffe afgørelse om, hvorvidt en virksom-
hed er forpligtet til at indføre et energiledelsessystem eller
gennemføre et energisyn eller et klimasyn.
Ministeren vil endelig kunne fastsætte regler om, at et påbud
kan omfatte en forpligtelse til at efterleve påbuddet inden
for en af ministeren, eller den institution som ministeren har
bemyndiget hertil, fastsat frist. Fristen vil blive fastsat efter
partshøring.
Der er i medfør af energisparelovens § 20, stk. 1, klagead-
gang til Energiklagenævnet over afgørelser, som er truffet af
klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven og efter
regler udstedt i medfør af loven.
Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 22,
stk. 2, vil blive fastsat regler om, at den, der undlader at
efterkomme et påbud, straffes med bøde. For nærmere om
straf for overtrædelse af de forpligtelser, som der vil blive
fastsat regler om i medfør af den forslåede § 15, stk. 1, og §
16, stk. 1, henvises til bemærkningerne til §§ 15 og 16.
Bemyndigelsen til klima-, energi- og forsyningsministeren
til i medfør af det foreslåede § 17 a, stk. 1 og stk. 2, at fast-
sætte regler, forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør
af § 3, stk. 1, nr. 14 og § 4, stk. 1, i delegationsbekendtgørel-
sen.
Det foreslås med stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan bemyndige en institution under ministeriet eller
en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til
regler udstedt i medfør af stk. 1, og til at meddele påbud i
henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren kan uddelegere hele eller dele
af den forventede myndighedskontrol til en institution under
ministeriet eller en anden offentlig myndighed.
27
Det forventes, at Energistyrelsen vil varetage opgaven med
at føre tilsyn med reglerne om energiledelsessystemer, ener-
gisyn og klimasyn, der forventes udstedt i medfør af den
foreslåede § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1, herunder meddelelse
af påbud, jf. delegationsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 14.
(§ 17 b)
Det foreslås, at der indsættes en overskrift, før § 17 b med
titlen ”Gebyr”.
Det følger af forslaget til § 17 b, stk. 1, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel
eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn og påbud
efter regler udstedt i medfør af § 17 a, jf. § 15, stk. 1, og §
16, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at de
virksomheder, der i medfør af regler udstedt med hjemmel
i den foreslåede § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, vil blive
forpligtede til at indføre et energiledelsessystem eller gen-
nemføre energisyn eller klimasyn, vil skulle betale for myn-
dighedsbehandlingen ved tilsyn efter regler fastsat i medfør
af § 17 a, i forbindelse med rapportering af gennemført
energisyn eller klimasyn og indført energiledelsessystem,
herunder også f.eks. fysiske tilsyn.
De opgaver, der vil kunne finansieres efter regler udstedt
i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil være opgaver,
som Energistyrelsen forventes at få i forbindelse med tilsyn
i henhold til regler udstedt i medfør af § 17 a, jf. § 15, stk.
1 og § 16, stk. 1. Det er blandt andet tilsyn med om de
forpligtede virksomheder overholder de ved bekendtgørelse
fastsatte regler om energisyn, klimasyn og energiledelsessy-
stemer, herunder om rapporteringen er fyldestgørende og om
oplysningerne indberettes korrekt.
Formålet med hjemlen er at give mulighed for, at dette tilsyn
kan brugerfinansieres. Det vil i givet fald være de virksom-
heder, der forpligtes til at indføre et energiledelsessystem el-
ler til at gennemføre energisyn eller klimasyn, som vil skulle
betale omkostningerne efter en timesats, som ikke overstiger
omkostningerne ved administrationen og tilsynet. Gebyret
vil blive efterreguleret efter regnskabsårets afslutning, for
at sikre balance mellem gebyrindtægterne og de realiserede
omkostninger til myndighedsbehandlingen. Dermed sikres
det, at hver virksomhed betaler de omkostninger, som er
forbundet med behandling af den enkelte aktørs sag, og der
er således ikke tale om et fiskalt gebyr.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at
gebyrer vil skulle indbetales digitalt, eksempelvis ved bank-
overførsel.
Det foreslås med § 17 b, stk. 2, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller
delvis dækning af omkostninger ved godkendelsesordningen
i henhold til regler udstedt i medfør af § 17.
Det følger af den foreslåede § 17, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte regler om en godkendelses-
ordning for eksperter, der udfører energisyn eller klimasyn
omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, eller §
16, stk. 1, og at ministeren herunder kan fastsætte regler om
betingelser for godkendelse, om registrering, administration
og tilsyn i forbindelse med godkendelsesordningen.
Det forventes, at der i medfør af den foreslåede § 17 b, stk.
2, vil blive fastsat regler om, at de enheder, der ansøger
om godkendelse som energi- og klimasynsudførende enhe-
der, vil skulle betale et gebyr for de omkostninger, som er
forbundet med Energistyrelsens, eller den der bemyndiges
hertil, opgaver i relation til eksperternes godkendelse, her-
under fornyet godkendelse, tilsyn, inddragelse af godkendel-
se, registrering og kontrol med de energi- og klimasynsudfø-
rende enheder, kvalitetssikring, drift af eventuelle registre
og andre IT-systemer samt anden administration vedrørende
godkendelsesordningen.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at enheder,
der ønsker at blive godkendt som energi- og klimasynsud-
førende enheder, vil skulle betale et myndighedsgebyr for
behandlingen af ansøgningen. Det forventes, at gebyret vil
blive fastsat på en måde, så det helt eller delvist dækker
omkostninger forbundet med administration af ordningen,
samt sikrer at den fornødne mængde aktører på markedet for
eksperter, der udfører energisyn og klimasyn, ikke begræn-
ses grundet høje økonomiske markedsbarrierer.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at gebyret
vil skulle betales over fire år, hvoraf det største gebyr vil
blive opkrævet ved godkendelsen, og et mindre beløb vil
blive opkrævet som årligt gebyr. Det forventes, at energi- og
klimasynsudførende enheder vil skulle have fornyet deres
godkendelse hvert fjerde år, og at virksomheder også vil
skulle betale et gebyr for denne godkendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at
gebyrer vil skulle indbetales digitalt, eksempelvis ved bank-
overførsel.
Bemyndigelserne til klima-, energi- og forsyningsministeren
til i medfør af den foreslåede § 17 b, stk. 1 og 2, at fastsætte
regler om gebyrer, vil ikke blive delegeret til Energistyrel-
sen, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i delegationsbekendtgørelsen.
Energistyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Energikla-
genævnet, jf. § 20, stk. 1, idet der vil være mulighed for
at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne
indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 20, stk. 4, nr. 1. Det
vil i forbindelse med bekendtgørelsesudmøntningen blive
vurderet, om f.eks. afgørelser om opkrævning af gebyr skal
kunne påklages til Energiklagenævnet. Der vil endvidere
kunne fastsættes regler om at klager ikke skal kunne ind-
28
bringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 20
stk. 4, nr. 2.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i energisparelovens
§ 20, stk. 4, nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en institution
under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet eller en an-
den myndighed, som ministeren i medfør af lovens § 19, stk.
1, har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne
indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren.
Det foreslås med ændringen af § 20, stk. 4, nr. 2, at der efter
»i medfør af« indsættes »§ 17, stk. 2, § 17 a, stk. 3, og«.
Med den foreslåede ændring vil det således fremgå af § 20,
stk. 4, nr. 2, at afgørelser truffet af en institution under Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsministeriet eller en anden myn-
dighed som ministeren i medfør af § 17, stk. 2 og § 17 a, stk.
3, har henlagt sine beføjelser til, er omfattet af § 20, stk. 4,
nr. 2.
Den foreslåede ændring vil indebære, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at afgø-
relser truffet af Energistyrelsen eller en anden myndighed
eller institution, som ministeren i henhold til § 17, stk. 2
eller § 17 a, stk. 3, har henlagt sine beføjelser angående
godkendelsesordningen i den foreslåede § 17, eller angående
tilsyn og påbud i henhold til regler udstedt i medfør den
foreslåede § 17 a, ikke skal kunne indbringes for klima-,
energi- og forsyningsministeren.
Til nr. 3
Det følger af den gældende bestemmelse i energisparelovens
§ 21, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren
og Energiklagenævnet kan pålægge kollektive energiforsy-
ningsvirksomheder, støttemodtagere omfattet af kapitel 3,
store virksomheder omfattet af kapitel 5 og virksomheder,
institutioner eller organisationer, som er nævnt i § 19, at
udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nød-
vendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i
loven, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af
loven.
Det foreslås med ændringen af § 21, stk. 2, at »store« udgår
af bestemmelsen.
Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelsen ikke
begrænses til store virksomheder omfattet af det gældende
kapitel 5, og i stedet vil omfatte virksomheder omfattet af
det med lovforslaget foreslåede kapitel 5.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede nyaffattelse af energisparelovens kapitel 5 i form
af §§ 15-17 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Med nyaffattelsen
foreslås det, at det ikke længere vil være definitionen af sto-
re virksomheder der afgør, om virksomheden er forpligtet af
reglerne, men at det vil være virksomhedens energiforbrug
der afgør, om virksomheden er forpligtet til at indføre et
energiledelsessystem eller gennemføre klimasyn eller ener-
gisyn.
Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren og Energinet kan pålægge virksomhe-
der omfattet af kapitel 5 at udarbejde og meddele alle sådan-
ne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de
opgaver, som er nævnt i loven, herunder til afgørelse af, om
et forhold er omfattet af loven.
Dette gælder også i tilfælde, hvor den virksomhed, der er
pålagt at indsende oplysninger har vurderet, at de ikke er
omfattet af forpligtelsen. Bestemmelsen vil endvidere kunne
anvendes til at pålægge virksomhed at fremsende dokumen-
tation for, at virksomheden er omfattet af en undtagelse, som
der er fastsat regler om.
Bemyndigelsen til ministeren i energisparelovens § 21, stk.
1, er delegeret til Energistyrelsen, jf. § 3, stk. 1, nr. 14, i
delegationsbekendtgørelsen, jf. § 19 i energispareloven.
Til nr. 4
Det følger af energisparelovens § 22, stk. 1, nr. 2, at med
mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der undlader at efterkomme et påbud
efter § 6, stk. 2, § 17, stk. 2, eller § 18, stk. 2.
Det foreslås at energisparelovens § 22, stk. 1, nr. 2, ændres,
således at »§ 17, stk. 2« udgår af bestemmelsen.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de
foreslåede ændringer i energisparelovens §§ 15-17 b. Med
de foreslåede ændringer vil der ikke længere kunne medde-
les et påbud i medfør af § 17, stk. 2, men efter regler udstedt
i medfør af § 17 a, stk. 2. Muligheden for at meddele påbud
for manglende overholdelse af regler om energiledelsessy-
stemer, energisyn og klimasyn vil med de foreslåede ændrin-
ger fremgå af en bekendtgørelse med hjemmel i forslaget til
energisparelovens § 17 a, stk. 2.
Det forventes, at der i medfør af lovforslagets § 17 a, stk.
2, bliver fastsat regler om, at der kan udstedes påbud om
opfyldelse af regler udstedt i medfør af §§ 15 og 16, og hvor
straf vil kunne pålægges ved bekendtgørelse, jf. § 22, stk. 2.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2024.
Det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv skal implemen-
teres i dansk ret senest den 11. oktober 2025. Med lovfor-
slaget foreslås det, at de med energieffektivitetsdirektivet
ændrede krav til energiledelsessystemer og energisyn imple-
menteres sammen med udvidelsen til klimasyn, så de omfat-
tede virksomheder kan foretage ét samlet klimasyn. Ved tid-
lig implementering af det ændrede energisyn og udvidelsen
til klimasyn er der mindsket risiko for, at omfattede virk-
somheder skal have foretaget forskudte og separate syn. Et
29
samlet syn vil være omkostningseffektivt for virksomheder-
ne og for Energistyrelsens administration. Ved ikrafttrædelse
af klimasynet den 1. juli 2024 sikres det, at virksomheder
kan foretage klimasyn inden de kan modtage omstillings-
støtte, hvilket er en forudsætning jf. aftalen om Grøn Skatte-
reform.
Med den foreslåede ikrafttrædelsesdato sikres det, at de med
lovforslaget foreslåede bemyndigelser kan træde i kraft tids
nok til, at den udmøntende bekendtgørelse kan udstedes den
1. juni 2024 og træde i kraft den 1. juli 2024. Dette vil sik-
re, at bekendtgørelsen, der medfører direkte konsekvenser
for erhvervslivet, følger de fælles ikrafttrædelsesdatoer for
erhvervsrettet lovgivning samt kravet om udstedelse mindst
4 uger før ikrafttrædelsestidspunktet.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at loven ikke finder anvendelse
for energisyn der har frist for indberetning før lovens ikraft-
træden, eller hvor der inden lovens ikrafttræden er truffet
afgørelse om at forlænge fristen for indberetning til efter lo-
vens ikrafttræden. Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at for sådanne
energisyn finder de hidtil gældende regler i lov nr. 296 af
17. marts 2023 om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, som ændret ved § 4 i lov nr. 1555
af 12. december 2023, samt bekendtgørelse nr. 624 af 30.
maj 2023 om obligatoriske energisyn i store virksomheder
anvendelse.
Således sikres det, at virksomheder med frist for indberet-
ning af energisyn før lovens ikrafttrædelse, vil kunne gen-
nemføre energisyn i henhold til de regler, der var gældende
inden den 1. juli 2024. Efter gældende ret skal virksomheder
senest hvert fjerde år indberette dokumentation for udført
energisyn til Energistyrelsen via virk.dk. Disse energisyn
skal udføres af eksperter godkendt af Energistyrelsen. Se
nærmere herom i de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.
Med lovforslaget ændres blandt andet i indhold, omfang,
krav til eksperter, undtagelsesmuligheder, mv. for virksom-
heder underlagt forpligtelsen om at gennemføre energisyn
eller indføre et energiledelsessystem.
Virksomheder med frist før lovens ikrafttræden, hvor Ener-
gistyrelsen inden lovens ikrafttræden har truffet afgørelse
om fristforlængelse indtil efter lovens ikrafttræden grundet
særlige omstændigheder, f.eks. utilsigtet produktionsstop,
vil således ikke blive pålagt nye forpligtelser som følge af
de ændrede regler under udarbejdelsen og gennemførelsen
af et energisyn, eller under indførelse af et energiledelses-
system, men vil i stedet kunne udarbejde energisyn efter
de eksisterende regler. Sådanne virksomheder, vil frivilligt
kunne overgå til de nye regler, såfremt virksomheden ønsker
det, f.eks. for at få gennemført klimasyn, og således for at
identificere virksomhedens CO2-besparelsespotentialer mv.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, da energis-
pareloven ikke gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne
og Grønland, jf. energisparelovens § 25.
30
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fremme af effektiv energianvendelse og driv-
husgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 296 af 17. marts
2023, som ændret ved § 4 i lov nr. 1555 af 12. december
2023, foretages følgende ændringer:
1. Kapitel 5 affattes således:
Kapitel 5 »Kapitel 5
Obligatoriske energisyn m.v. for store virksomheder Obligatoriske energiledelsessystemer, energisyn og klimasyn
for visse virksomheder
Energiledelsessystemer og energisyn Energiledelsessystemer og energisyn
§ 15. Store virksomheder skal minimum hvert fjerde år
beregnet fra datoen for det foregående energisyn lade fo-
retage energisyn på en uafhængig måde ved kvalificerede
eksperter. Virksomheder som nævnt i 1. pkt. skal herudover
indsende dokumentation til klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren om et foretaget energisyn.
§ 15. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om, at visse virksomheder er forpligtede til at ind-
føre et energiledelsessystem eller til at gennemføre energi-
syn. Ministeren kan herunder fastsætte regler om følgende:
1) Hvilke virksomheder der er omfattet af krav om at
indføre et energiledelsessystem eller gennemføre ener-
gisyn.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse for
store virksomheder, der benytter og vedligeholder et energi-
eller miljøledelsessystem, som er certificeret af et uafhæn-
gigt organ i overensstemmelse med de relevante europæiske
eller internationale standarder, når der som en del af det
pågældende ledelsessystem er foretaget et energisyn som
nævnt i stk. 1. Virksomheden skal indsende dokumentation
herom til ministeren.
2) Krav til indhold, anvendelse af relevante standarder,
omfang, offentliggørelse, anvendelse af kvalificerede
eksperter og anvendelse af akkrediterings- og certificer-
ingsordninger.
3) Krav til rapportering, dokumentation, indberetning og
frister.
4) Hel eller delvis undtagelse fra krav om at indføre et
energiledelsessystem eller at gennemføre energisyn.
Stk. 3. Ved store virksomheder forstås virksomheder, som
ikke falder ind under kategorierne mikrovirksomheder og
små og mellemstore virksomheder i henhold til Kommis-
sionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om defini-
tionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksom-
heder.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om betaling af omkostninger, der er forbundet
med at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre
energisyn i overensstemmelse med regler udstedt i medfør
af stk. 1.
Stk. 4. Virksomheden afholder omkostningerne ved at få
foretaget et energisyn som nævnt i stk. 1 eller ved at benytte
og vedligeholde et certificeret energi- eller miljøledelsessy-
stem som nævnt i stk. 2.
Klimasyn
§ 16. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om, at visse virksomheder er forpligtede til at gen-
nemføre klimasyn med fokus på at identificere CO2-reduce-
rende tiltag. Ministeren kan herunder fastsætte regler om
følgende:
§ 16. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om
1) krav til energisyn og energi- og miljøledelsessystemer,
herunder indhold, omfang, udarbejdelse, rapportering,
kontrol og anvendelse af relevante standarder, og
1) Hvilke virksomheder der er omfattet af krav om at
gennemføre klimasyn.
2) Krav til indhold, anvendelse af relevante standarder,
omfang, offentliggørelse, anvendelse af kvalificerede
eksperter og anvendelse af akkrediterings- og certificer-
ingsordninger.
2) hel eller delvis undtagelse for elementer af energisyn,
der er dækket af anden lovgivning, og krav til eksper-
ter, der sikrer nødvendige kvalifikationer og uafhæn-
gighed. 3) Krav til rapportering, dokumentation, indberetning og
frister.
31
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om akkrediterings-
og certificeringsordninger vedrørende energisyn og energi-
og miljøledelsessystemer efter § 15, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om betaling af omkostninger, der er forbundet
med at gennemføre klimasyn i overensstemmelse med regler
udstedt i medfør af stk. 1.
§ 17. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn
med overholdelse af § 15 og regler udstedt i medfør af §
16. Ministeren kan herunder træffe afgørelse om, hvorvidt
en virksomhed er forpligtet til at foretage energisyn.
Godkendelsesordning for eksperter, der udfører energisyn
eller klimasyn
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan som
led i tilsynet pålægge virksomheden inden for en af ministe-
ren fastsat frist at få foretaget et energisyn, der opfylder
kravene i § 15, stk. 1, og i regler udstedt i medfør af § 16,
stk. 1, nr. 1 og 2.«
§ 17. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te regler om en godkendelsesordning for eksperter, herunder
juridiske personer, der udfører energisyn eller klimasyn om-
fattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, eller § 16, stk.
1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser
for godkendelse, om registrering, offentliggørelse, admini-
stration og tilsyn i forbindelse med godkendelsesordningen.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om bemyndigelse af en institution under mini-
steriet, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden
sagkyndig institution eller organisation til at godkende og
føre tilsyn med eksperter, der udfører energisyn eller klima-
syn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, eller
§ 16, stk. 1, og til at opkræve gebyr efter regler udstedt i
medfør af § 17 b, stk. 2.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet
af en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller
organisation, der er bemyndiget til at varetage opgaver i
regler fastsat i medfør af stk. 2.
Tilsyn og påbud
§ 17 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i
medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse
af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-
myndige en institution under ministeriet eller en anden of-
fentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler ud-
stedt i medfør af stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til
regler udstedt i medfør af stk. 2.
Gebyr
§ 17 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-
kostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør
af § 17 a.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-
kostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler
udstedt i medfør af § 17.«
§ 20. ---
Stk. 2-3. ---
32
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om
1) ---
2) at afgørelser truffet af en institution under Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet eller en anden myn-
dighed, som ministeren i medfør af § 19, stk. 1, har
henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne
indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren.
2. I § 20, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »i medfør af«: »§ 17,
stk. 2, § 17 a, stk. 3, og«.
§ 21. Klima-, energi- og forsyningsministeren og Ener-
giklagenævnet kan pålægge kollektive energiforsyningsvirk-
somheder, støttemodtagere omfattet af kapitel 3, store [... ].
3. I § 21, stk. 1, udgår »store«.
§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes med bøde den, der
1) ---
2) undlader at efterkomme et påbud efter § 6, stk. 2, § 17,
stk. 2, eller § 18, stk. 2.
4. I § 22, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 17, stk. 2,«.
33