Fremsat den 28. februar 2024 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA14079

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l114/20231_l114_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 28. februar 2024 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om
    krigsmateriel m.v. og lov om jagt og vildtforvaltning
    (Strammere kontrol med våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition, m.v.)
    § 1
    I lov om våben og eksplosivstoffer m.v., jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1736 af 26. august 2021, foretages
    følgende ændringer:
    1. I § 2 indsættes som stk. 5:
    »Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om afslag
    på ansøgning om tilladelser, godkendelser, samtykker eller
    dispensationer efter denne lov eller efter bestemmelser, der
    er udfærdiget i medfør af loven, til personer, der er dømt for
    grovere lovovertrædelser eller er meddelt tilhold, opholds-
    forbud eller bortvisning efter lov om tilhold, opholdsforbud
    og bortvisning.«
    2. I § 2 f indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om bortfald
    af tilladelser, godkendelser, samtykker eller dispensationer
    efter denne lov eller efter bestemmelser, der er udfærdiget
    i medfør af loven, til personer, der er dømt for grovere lov-
    overtrædelser eller er meddelt tilhold, opholdsforbud eller
    bortvisning efter lov om tilhold, opholdsforbud og bortvis-
    ning.«
    3. I § 2 g indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
    dokumentation af ansøgerens helbredstilstand i forbindelse
    med ansøgning om tilladelser, godkendelser, samtykker eller
    dispensationer efter denne lov eller efter bestemmelser, der
    er udfærdiget i medfør af loven, herunder om afslag som
    følge af ansøgerens helbredstilstand.«
    4. Efter § 2 h indsættes:
    »§ 2 i. Offentlige myndigheder, der har regelmæssig kon-
    takt til en person der har tilladelse, godkendelse, samtykke
    eller dispensation efter denne lov eller efter bestemmelser,
    der er udfærdiget i medfør af loven, kan indgive en indbe-
    retning til politiet, hvis myndigheden bliver opmærksom på
    forhold, der gør det betænkeligt, at personen fortsat skal
    have tilladelse, godkendelse, samtykke eller dispensation
    efter denne lov eller efter bestemmelser, der er udfærdiget i
    medfør af loven.
    Stk. 2. En indberetning efter stk. 1, skal være skriftlig
    og indeholde identifikation af personen samt indeholde en
    beskrivelse af den adfærd, som giver anledning til bekym-
    ringen. Indberetningen skal endvidere indeholde oplysninger
    om, hvorfor det efter myndighedens opfattelse er betænke-
    ligt, at den pågældende har tilladelse, godkendelse, samtyk-
    ke eller dispensation efter denne lov eller efter bestemmel-
    ser, der er udfærdiget i medfør af loven.
    Stk. 3. Modtager politiet en indberetning efter stk. 1 og
    stk. 2, skal politiet træffe afgørelse om, hvorvidt personen
    fortsat skal have tilladelse, godkendelse, samtykke eller dis-
    pensation efter denne lov eller efter bestemmelser, der er
    udfærdiget i medfør af loven.
    Stk. 4. Afgørelser efter stk. 3 kan påklages af afgørelsens
    adressat eller den myndighed, der har indgivet indberetnin-
    gen efter stk. 1.«
    5. I § 3, stk. 3, nr. 6, ændres »våben.« til: »våben og«.
    6. I § 3, stk. 3, indsættes som nr. 7:
    »7) lokaler hos personer og erhvervsdrivende, der har en
    tilladelse efter denne lov til fremstilling af de våben
    m.v., der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5 og nr. 7-10.«
    7. I § 4 b, stk. 1, ændres »erhverve og besidde« til: »erhver-
    ve, besidde og anvende«.
    8. I § 6, stk. 2, nr. 1, ændres »forordningens artikel 18, og«
    til: »forordningens artikel 18,«.
    Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2023-24
    Justitsmin. j.nr. 2023-04751
    AA014079
    9. I § 6, stk. 2, nr. 2, ændres »14. marts 2012.« til: »14.
    marts 2012,«.
    10. I § 6, stk. 2, indsættes som nr. 3 og nr. 4:
    »3) udførsel af luft- og fjederbøsser, bortset fra luft- og
    fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm og de i § 1,
    stk. 1, nr. 7, nævnte, og ammunition hertil og
    4) udførsel af hardball- og paintballvåben og ammunition
    hertil.«
    11. I § 6 indsættes som stk. 9:
    »Stk. 9. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om, hvad der forstås ved materiel til krigsførelse, jf. stk. 1,
    nr. 3.«
    12. § 6 b, stk. 1, nr. 2, affattes således:
    »2) tilladelser til piber, slæder, tromler, bundstykker og låse
    samt aftagelige magasiner,«.«
    13. § 6 b, stk. 1, nr. 7, affattes således:
    »7) tilladelser til erhvervsdrivende,«.«
    14. I § 6 b, stk. 1, nr. 11, ændres »kriminalitet og« til:
    »kriminalitet,«.
    15. I § 6 b, stk. 1, nr. 12, ændres »beskyttelse.« til: »beskyt-
    telse og«.
    16. I § 6 b, stk. 1, indsættes som nr. 13:
    »13) tilladelser til personer, der som følge af en dom har
    fået afslag efter regler udstedt i medfør af § 2, stk. 5,
    eller hvor tilladelsen som følge af en dom er bortfal-
    det efter reglerne udstedt i medfør af § 2 f, stk. 2, og
    hvor dommen er ændret ved højere instans, således at
    betingelserne for afslag eller bortfald ikke længere er
    opfyldt.«
    17. I § 6 b, stk. 4, indsættes efter »skytteforening,«: »eller
    ændres den adresse, hvorpå våbnet opbevares,«.
    18. § 9, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
    »§ 1, § 3 a, stk. 1-3, og § 7 a gælder endvidere ikke for
    politiet.«
    19. I § 10, stk. 1, 1. pkt., ændres »der« til: »som«.
    20. I § 10, stk. 4, ændres »der« til: »som«.
    § 2
    I lov om krigsmateriel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1004
    af 22. oktober 2012, foretages følgende ændring:
    1. I § 1 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om, hvilket materiel stk. 1 finder anvendelse på.«
    § 3
    I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.
    639 af 26. maj 2023, foretages følgende ændring:
    1. § 40, stk. 5, affattes således:
    »Stk. 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
    meddelelse og bortfald af samtykke efter stk. 1, nr. 5. Ju-
    stitsministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere reg-
    ler om meddelelse og bortfald af samtykke efter stk. 1, nr.
    5 til personer, der er dømt for grovere lovovertrædelser eller
    er meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter lov
    om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.«
    § 4
    Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Obligatorisk afslag på ansøgning om våbentilladelse og jagttegn m.v. ved visse lovovertrædelser m.v.
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
    2.1.3. Den foreslåede ordning
    2.2. Bortfald af våbentilladelse og jagttegn m.v. ved visse lovovertrædelser m.v.
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
    2.2.3. Den foreslåede ordning
    2.3. Adgang for politiet til systematisk at indhente helbredsoplysninger hos ansøgere ved ansøgninger om våbentilladelser
    m.v.
    2.3.1. Gældende ret
    2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
    2.3.3. Den foreslåede ordning
    2.4. Etablering af lovfæstet indberetningsordning for berørte offentlige myndigheder m.v.
    2.4.1. Gældende ret
    2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
    2.4.3. Den foreslåede ordning
    2.5. Besigtigelse af lokaler hos personer, der har tilladelse til fremstilling af våben m.v.
    2.5.1. Gældende ret
    2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
    2.5.3. Den foreslåede ordning
    2.6. Våbenmekanikeres adgang til prøveskydning
    2.6.1. Gældende ret
    2.6.2. Justitsministeriets overvejelser
    2.6.3. Den foreslåede ordning
    2.7. Undtagelse af luft- og fjederbøsser med kaliber 4,5 mm og derunder og hardball- og paintballvåben fra våbenlovens
    udførselsbestemmelse
    2.7.1. Gældende ret
    2.7.2. Justitsministeriets overvejelser
    2.7.3. Den foreslåede ordning
    2.8. Afgiftsbestemmelsen
    2.8.1. Gældende ret
    2.8.2. Justitsministeriets overvejelser
    3
    2.8.3. Den foreslåede ordning
    2.9. Politiets pligt til at mærke politiets tjenestevåben
    2.9.1. Gældende ret
    2.9.2. Justitsministeriets overvejelser
    2.9.3. Den foreslåede ordning
    2.10. Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af ammunition
    2.10.1. Gældende ret
    2.10.2. Justitsministeriets overvejelser
    2.10.3. Den foreslåede ordning
    2.11. Skærpelse af straffen for uforsvarlig opbevaring af våben og brud på reglerne om afhændelse af våben m.v.
    2.11.1. Gældende ret
    2.11.2. Justitsministeriets overvejelser
    2.11.3. Den foreslåede ordning
    2.12. Præcisering af anvendelsesområdet for udførselsforbuddet i våbenloven og anvendelsesområdet for krigsmaterielloven
    2.12.1. Gældende ret
    2.12.2. Justitsministeriets overvejelser
    2.12.3. Den foreslåede ordning
    3. Forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Det er afgørende for regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
    og Moderaterne), at befolkningen kan leve og færdes i sam-
    fundet i tryghed. Et vigtigt led heri er en våbenlovgivning,
    der sikrer trygge rammer for besiddelse af våben.
    Det var baggrunden for, at regeringen i juni 2023 præsen-
    terede udspillet ”Strammere greb om våben”. Lovforslaget
    har primært til formål at gennemføre de initiativer fra rege-
    ringsudspillet ”Strammere greb om våben” fra juni 2023,
    der kræver lovændring. Lovforslaget indeholder herudover
    en række andre ændringer af våbenloven, der har til formål
    at sikre en moderne og opdateret våbenlov.
    Med lovforslaget lægges der for det første op til at sikre
    strammere kontrol med våbentilladelser til personer, der har
    begået grovere lovovertrædelser eller er meddelt tilhold, op-
    holdsforbud eller bortvisning efter lov om tilhold, opholds-
    forbud og bortvisning. Forslaget indebærer, at justitsministe-
    ren bemyndiges til at fastsætte regler om, at politiet skal af-
    slå en ansøgning om våbentilladelse m.v., hvis ansøgeren er
    dømt for visse lovovertrædelser eller er meddelt tilhold, op-
    holdsforbud eller bortvisning efter lov om tilhold, opholds-
    forbud og bortvisning.
    Forslaget indebærer desuden, at justitsministeren bemyndi-
    ges til at fastsætte regler om, at våbentilladelser og retten
    til jagttegn m.v. skal bortfalde for personer, der er i besid-
    delse af en gyldig våbentilladelse eller jagttegn, og som
    dømmes for grovere lovovertrædelser eller meddeles tilhold,
    opholdsforbud eller bortvisning.
    Med lovforslaget lægges der for det andet op til, at justits-
    ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om,
    at politiet i forbindelse med en ansøgning om våbentilla-
    delse får adgang til at kunne anmode en ansøger til en
    våbentilladelse m.v. om dokumentation for alle relevante
    oplysninger om ansøgerens helbred, inklusive oplysninger
    4
    om ansøgerens psykiske forhold. Oplysningerne vil herefter
    kunne indgå i politiets samlede vurdering af ansøgerens
    vandel, hvorefter politiet vil kunne afslå en ansøgning om
    våbentilladelse med baggrund i oplysninger om ansøgerens
    psykiske forhold.
    Med lovforslaget foreslås det for det tredje at etablere
    en lovfæstet indberetningsordning for offentlige myndighe-
    der. Forslaget indebærer, at offentlige myndigheder, der har
    en regelmæssig kontakt med en borger med f.eks. våbentil-
    ladelse, skal have en lovfæstet adgang til at indgive bekym-
    ringsindberetninger til politiet. Indberetningsordningen in-
    debærer, at politiet på baggrund af bekymringsindberetnin-
    gen skal foretage en fornyet vandelsvurdering af personen
    og eventuelt træffe afgørelse om at tilbagekalde personens
    våbentilladelse m.v. Hvis politiet efter en fornyet vandel-
    svurdering træffer afgørelse om ikke at tilbagekalde våben-
    tilladelsen eller samtykket for den person, som bekymrings-
    indberetningen angår, skal den pågældende myndighed have
    adgang til at klage over afgørelsen.
    Der foreslås for det fjerde en skærpelse af straffen for ufor-
    svarlig opbevaring af våben og ulovlig besiddelse af ammu-
    nition.
    Der foreslås for det femte en skærpelse af straffen for brud
    på pligten til at afhænde våben og ammunition ved tilbage-
    kaldelse af tilladelse, et samtykke, en våbenpåtegning eller
    en godkendelse efter våbenloven eller våbenbekendtgørel-
    sen.
    For det sjette lægges der op til en række præciseringer i
    våbenlovens afgiftsbestemmelse, så det f.eks. bliver afgifts-
    frit at udstede en ny våbentilladelse med samme gyldighed
    som den oprindelige våbentilladelse, hvis adressen, hvorpå
    våbnet opbevares, ændres.
    Det foreslås for det syvende, at anvendelse af våben i form
    af prøveskydning og indskydning af våben skal omfattes af
    den generelle tilladelse til erhvervsdrivende udstedt i medfør
    af våbenlovens § 4 b, stk. 1, således at den erhvervsdrivende
    ikke skal have en separat tilladelse hertil.
    Det foreslås for det ottende at undtage af luft- og fjederbøs-
    ser med kaliber 4,5 mm og derunder og hardball- og paint-
    ballvåben fra våbenlovens udførselsbestemmelse.
    Der lægges for det niende op til at indsætte et nyt nr. 7
    i våbenlovens § 3, stk. 3, så politiet, hvis det skønnes nød-
    vendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden rets-
    kendelse, har adgang til kontrol af lokaler hos personer og
    erhvervsdrivende, der har tilladelse til at fremstille våben.
    Det foreslås for det tiende, at politiet undtages våbenlovens
    mærkningskrav.
    Endeligt lægges for det ellevte op til, at justitsministeren be-
    myndiges til at fastsætte nærmere regler om anvendelsesom-
    rådet for henholdsvis våbenlovens principielle forbud mod
    udførsel af krigsmateriel, samt hvilket materiel krigsmateri-
    elloven finder anvendelse på. Dette skal præcisere, at dis-
    se omfatter de forsvarsrelaterede produkter, der er omfattet
    af forsvarsdirektivets anvendelsesområde (direktiv 2009/43/
    EF).
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Obligatorisk afslag på ansøgning om våbentilladelse
    og jagttegn m.v. ved visse lovovertrædelser m.v.
    2.1.1. Gældende ret
    Efter våbenlovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, er det forbudt
    uden tilladelse fra justitsministeren, eller den som ministe-
    ren bemyndiger dertil, at indføre, fremstille, herunder samle,
    tilvirke, ved overdragelse at erhverve, besidde, bære eller
    anvende en række nærmere angivne genstande og stoffer,
    herunder skydevåben, visse dele til skydevåben og ammuni-
    tion hertil.
    Undtaget fra forbuddet er efter våbenlovens § 1, stk. 2, visse
    luft- og fjederbøsser, kulsyredrevne hardball- og paintball-
    våben, pyrotekniske artikler, visse indstikningspatroner samt
    slagteapparater med tilhørende ammunition.
    De genstande og stoffer, der er omfattet af våbenlovens
    kontrolordning, kan i almindelighed kun besiddes og an-
    vendes af personer, der har våbentilladelse, samtykke til
    våbenpåtegning og jagttegn eller andre tilladelser, samtyk-
    ker, godkendelser eller dispensationer efter våbenloven og
    våbenbekendtgørelsen. Tilladelser eller godkendelser efter
    våbenloven og våbenbekendtgørelsen kan bl.a. udstedes til
    at erhverve, besidde, bære, importere, fremstille og anvende
    skydevåben, og tilladelsen eller godkendelsen kan begræn-
    ses til en eller flere af de nævnte funktioner.
    Der er i bekendtgørelse nr. 2531 af 20. december 2021
    om våben og ammunition m.v. (våbenbekendtgørelsen) med
    senere ændringer fastsat nærmere regler om meddelelse af
    bl.a. våbentilladelser.
    Det er som udgangspunkt politidirektøren i Midt- og Vest-
    jyllands Politi, der meddeler våbentilladelse, samtykke, god-
    kendelse og dispensation, efter våbenbekendtgørelsen, jf.
    bl.a. våbenbekendtgørelsens §§ 3 og 5. Der er dog en række
    tilfælde, hvor Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste
    er tillagt kompetencen til at meddele tilladelse, jf. bl.a. be-
    kendtgørelsens § 5, stk. 2, og § 31.
    Våbentilladelse, samtykke til våbenpåtegning og jagttegn
    samt andre tilladelser, samtykker, dispensationer eller god-
    kendelser efter våbenloven og våbenbekendtgørelsen kan
    kun gives til en person, om hvis personlige forhold og hid-
    tidige vandel, der ikke foreligger oplysninger, som gør det
    betænkeligt at imødekomme ansøgningen, jf. våbenbekendt-
    gørelsens § 48, stk. 1.
    Tilladelse gives som udgangspunkt alene til personer på 18
    år eller derover. Våbentilladelse til personer under 18 år
    gives således kun, hvis ansøgeren enten er medlem af en
    5
    skytte- eller jagtforening og er fyldt 16 år, eller hvis den
    pågældende har erhvervet jagttegn, jf. § 16 i cirkulære nr.
    10222 af 1. december 2016 om våben og ammunition m.v.
    som ændret senest ved cirkulære nr. 9044 af 30. januar
    2021 (våbencirkulæret). Meddelelse af tilladelse til personer
    under 18 år er altid betinget af, at forældremyndighedsinde-
    haveren skriftligt samtykker hertil.
    Efter våbencirkulærets § 2 meddeles våbentilladelse endvi-
    dere kun til bestemte formål, herunder til medlemmer af
    skytte- og jagtforeninger, fugle- og skiveskydningsforenin-
    ger, personer med jagttegn, personer med behov for våbnet
    til erhvervsmæssige formål, statsanerkendte museer og of-
    fentlige samlinger samt personer, der har en ganske særlig
    interesse i at besidde jagtvåben, f.eks. med henblik på senere
    overdragelse til livsarvinger, der endnu er mindreårige.
    Uden for disse formål gives våbentilladelse kun i særlige
    tilfælde, hvor ansøgeren har en rimelig interesse i våbenbe-
    siddelse.
    For meddelelse af våbentilladelse til skydevåben, som kate-
    goriseres som særligt farlige (f.eks. pistoler, halvautomati-
    ske rifler og visse glatløbede haglgeværer) gælder særligt
    strenge krav, jf. våbencirkulærets §§ 19 og 20. Der kan
    kun gives tilladelse til sådanne våben under ganske særlige
    omstændigheder. Det er således en betingelse, at ansøgeren
    er fyldt 20 år og er kendt som en absolut pålidelig person. Et
    medlem af en skytteforening, som ønsker tilladelse til vå-
    ben, skal endvidere i mindst 2 år have været aktivt skydende
    medlem af en skytteforening.
    Ved ansøgning om våbentilladelse m.v. giver ansøgeren
    samtykke til, at politiet kan indhente oplysninger om an-
    søgeren i politiets registre, herunder Kriminalregisteret, til
    brug for politiets vandelsvurdering.
    Tidligere afgørelser om strafbare forhold indgår som et cen-
    tralt element i politiets vandelsvurderinger efter våbenbe-
    kendtgørelsens § 48, stk. 1. Det strafbare forholds karakter
    og den tid, der er gået, siden forholdet blev begået, vil indgå
    som selvstændige faktorer i vandelsvurderingen. Afgørelser
    for alvorlige overtrædelser af f.eks. straffeloven kan således
    have afgørende betydning for vandelsvurderingen, selv om
    det strafbare forhold ligger mange år tilbage.
    Politiet lægger ved vandelsvurderingen særlig vægt på, om
    den pågældende har haft sager om drab, vold, røveri, vold-
    tægt, ulovlig tvang, frihedsberøvelse, overtrædelse af straf-
    felovens §§ 266 (trusler) og 252 (forvoldelse af nærliggende
    fare for nogens liv eller førlighed) m.v. samt overtrædelser
    af våbenlovgivningen, jf. også betænkning om delberetning
    vedrørende en kontrolordning for glatløbede haglgeværer
    (bet 1982, 966, side 16-17).
    Endvidere lægger politiet også vægt på bl.a. overtrædelser
    af knivloven, lov om euforiserende stoffer og lov om forbud
    mod visse dopingmidler, kørsel under påvirkning af eufori-
    serende stoffer og overtrædelser af ordensbekendtgørelsen
    omfattende voldelig adfærd, ligesom der kan lægges vægt
    på sigtelser, navnlig hvis der er tale om en sigtelse for over-
    trædelse af straffelovens regler om personfarlig kriminalitet,
    herunder vold. Endelig lægges der vægt på oplysninger om
    tilknytning til rocker- eller bandemiljøet og oplysninger om
    psykiske forhold.
    Der skal ved samtlige ansøgninger om våbentilladelse m.v.
    foretages en konkret vurdering af, om der er betænkelighe-
    der ved at imødekomme ansøgningen, jf. våbenbekendtgø-
    relsens § 48, stk. 1.
    Det følger af § 40, stk. 1, i lov om jagt- og vildtforvaltning,
    jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 26. maj 2023, at jagttegn
    kan udstedes til personer, som 1) har fast bopæl i Danmark,
    2) er fyldt 16 år, 3) er i besiddelse af den nødvendige syns-
    evne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige
    førlighed, 4) ved en prøve har godtgjort at have fornødent
    kendskab til almindeligt forekommende vildtarter, til regler-
    ne om jagt og vildtforvaltning, herunder de jagtetiske prin-
    cipper, samt har vist at have færdighed i betjeningen af
    glatløbede skydevåben og 5) har fået samtykke hertil fra
    justitsministeren. Justitsministeren fastsætter nærmere regler
    om meddelelse af samtykke efter stk. 1, nr. 5, jf. lovens §
    40, stk. 5.
    Bemyndigelsen i § 40, stk. 5, er udmøntet i våbenbekendt-
    gørelsen. Det fremgår af § 6 i bekendtgørelsen, at jagttegn
    kun kan udstedes med samtykke fra politiet. Anmodning
    om udstedelse af jagttegn skal rettes til Miljøministeriet,
    Miljøstyrelsen. Det fremgår af § 48 i bekendtgørelsen, at vå-
    bentilladelse, samtykke til våbenpåtegning og jagttegn samt
    andre tilladelser eller godkendelser efter våbenloven og be-
    kendtgørelsen kun kan gives til personer, om hvis personlige
    forhold og hidtidige vandel der ikke foreligger oplysninger,
    som gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen.
    Når en borger ansøger om jagttegn, foretages der således
    en konkret vandelsvurdering for den enkelte borger. Dette
    indebærer ligeledes, at politiet ved en konkret vurdering kan
    vælge at tilbagekalde samtykke, hvis politiet bliver bekendt
    med nye forhold.
    2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
    Der skal ved ansøgninger om våbentilladelse m.v. efter vå-
    benbekendtgørelsens § 48 og anmodninger om udstedelse
    af jagttegn foretages en konkret vandelsvurdering. Det gæl-
    der også i tilfælde, hvor det ellers forekommer åbenlyst, at
    ansøgeren ikke bør have adgang til våben. Det kan f.eks.
    være personer, der er dømt for terror, eller andre kriminelle,
    der er dømt for drab, røveri, bandekriminalitet eller andre
    alvorlige forbrydelser. Det kan endvidere være personer, der
    er meddelt eksempelvis et tilhold mod f.eks. en tidligere
    partner.
    Justitsministeriet finder, at der bør indføres en ordning, der
    sikrer, at personer, der har begået grovere lovovertrædelser
    eller er meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvisning ef-
    ter lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, ikke kan
    6
    meddeles våbentilladelse eller samtykke til udstedelse af
    jagttegn m.v. i et bestemt tidsrum fra domsafsigelsen eller
    fra beslutningen om tilhold, opholdsforbud eller bortvisning.
    Formålet med en sådan ordning vil være at sikre en mere
    konsekvent udelukkelse af dømte personers adgang til våben
    samt at bidrage til smidigere sagsgange hos politiet.
    Det vurderes, at justitsministeren kan fastsætte regler om
    obligatorisk afslag på samtykke til udstedelse af jagttegn
    i overensstemmelse med bemyndigelsen i jagt- og vildtfor-
    valtningslovens § 40, stk. 5, hvorfor denne del af initiativet
    ikke kræver lovændring.
    2.1.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås at indsætte en bestemmelse i våbenloven, der
    bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om obli-
    gatorisk afslag på våbentilladelser m.v. for personer, der er
    dømt for visse grovere lovovertrædelser eller er meddelt
    tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter lov om tilhold,
    opholdsforbud og bortvisning.
    Ordningerne indebærer, at justitsministeren ved en bekendt-
    gørelse vil indføre en ordning, der indebærer, at personer,
    der har begået grovere lovovertrædelser eller er meddelt
    tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter lov om tilhold,
    opholdsforbud og bortvisning, ikke kan meddeles eller op-
    retholde våbentilladelse m.v. i et bestemt tidsrum fra doms-
    afsigelsen eller fra beslutningen om tilhold, opholdsforbud
    eller bortvisning.
    ”Våbentilladelse m.v.” vil omfatte våbentilladelser, samtyk-
    ker, godkendelser og dispensationer, der meddeles under
    iagttagelse af våbenbekendtgørelsens § 48, herunder våben-
    tilladelser m.v. til skydevåben, eksplosivstoffer og udgangs-
    stoffer til eksplosivstoffer, tilladelser til våbensamlere, god-
    kendelse af adgang til skytteforeningernes våbenopbevaring,
    transport af skytteforeningsvåben og overladelse af skyde-
    våben. Forslagene omfatter ikke våbentilladelser m.v., der
    er udstedt i forbindelse med udøvelse af erhverv, herunder
    godkendelse af ansatte hos erhvervsdrivende med våbentil-
    ladelse og tilladelser til erhvervsmæssig anvendelse m.v. af
    eksplosivstoffer.
    Det forudsættes i den forbindelse, at der i bekendtgørelsen
    vil blive fastsat regler om, at ordningen alene vil omfatte
    personer, der er idømt en ubetinget fængselsstraf på mindst
    60 dage. Det skal ses i sammenhæng med, at domfældelse
    for lovovertrædelser, hvor der kun er idømt en fængselsstraf
    udmålt i dage eller en betinget fængselsstraf, ellers vil med-
    føre udelukkelse fra våbentilladelse m.v. i en potentiel lang
    periode, hvilket vil kunne fremstå uproportionalt.
    Det vil i bekendtgørelsen skulle fastlægges, hvilke grovere
    lovovertrædelser der skal omfattes i ordningen, ligesom det
    tidsrum fra domsafsigelsen eller afgørelsen om f.eks. tilhold,
    hvor en person ikke kan meddeles våbentilladelse m.v.,
    vil skulle fastlægges. Det forudsættes i den forbindelse, at
    forbrydelser rettet mod staten og den offentlige myndighed
    (straffelovens kapitel 12 og 13), overtrædelser af våbenlo-
    ven og knivloven, vil være omfattet af ordningen. Det forud-
    sættes endvidere, at personfarlig kriminalitet og visse seksu-
    alforbrydelser tillige vil være omfattet af ordningen. Derud-
    over vil overtrædelser med strafforhøjende momenter efter
    f.eks. straffelovens § 81 a og § 81 b være omfattet. Opreg-
    ningen er dog ikke udtømmende.
    Det forudsættes endvidere, at der vil blive indført forskellige
    karensperioder, alt efter hvor grov kriminalitet den pågæl-
    dende person er dømt for. Bekendtgørelsen vil endvidere
    skulle indeholde regler om, at det tidsrum, hvor en person
    ikke vil kunne meddeles våbentilladelse, løber fra datoen
    for domsafsigelsen og datoen for afgørelsen efter lov om
    tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
    Det forudsættes endvidere, at der i bekendtgørelsen vil blive
    fastsat regler om, at ordningen skal omfatte domme afsagt
    i 1. instans. Dette skal navnlig ses i lyset af, at der efter
    Justitsministeriets opfattelse er et tungtvejende hensyn til
    heller ikke at lade den pågældende have lovlig adkomst
    til våben mellem afgørelse i første og anden instans ved
    domstolene. Selv en midlertidig opretholdelse af adgangen
    til våben for personer, som en domstol har fundet skyldig i
    grovere lovovertrædelser, kan udgøre en uacceptabel risiko
    for samfundet. Hensynet til den offentlige sikkerhed og en-
    keltpersoners sikkerhed vurderes i den forbindelse at veje
    tungere end hensynet til den pågældendes ret til en våbentil-
    ladelse i den mellemliggende periode mellem domfældelse
    i første instans og en eventuel frifindelse i en højere rets-
    instans. Såfremt den dømte i forbindelse med en eventuel
    ankesag frifindes eller idømmes en straf, der er mildere end
    60 dages ubetinget fængselsstraf, vil den pågældende skulle
    ansøge om våbentilladelse på ny.
    Der vil være mulighed for at klage til Rigspolitiet over en
    afgørelse om afslag efter de almindelige regler.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og § 3, nr. 1 og
    bemærkningerne hertil.
    2.2. Bortfald af våbentilladelse og jagttegn m.v. ved visse
    lovovertrædelser m.v.
    2.2.1. Gældende ret
    Det fremgår af våbenlovens § 2 f, at tilladelser og samtykker
    efter våbenloven eller efter bestemmelser, der er udfærdiget
    i medfør af loven, til enhver tid kan tilbagekaldes. En tilba-
    gekaldelse medfører, at de rettigheder, som en person har
    opnået som følge af tilladelsen m.v., bortfalder, og at våbnet
    skal afhændes, jf. våbenbekendtgørelsens § 50, stk. 3.
    I dag foretager politiet løbende samkøring mellem Politiets
    Våbenregister på den ene side og Politiets Sagsstyringssy-
    stem og Kriminalregisteret på den anden side. Hvis en per-
    son med våbentilladelse m.v. bliver sigtet eller dømt for
    et strafbart forhold eller vedtager et bødeforelæg for over-
    7
    trædelse af f.eks. straffeloven, lov om euforiserende stoffer
    eller våbenlovgivningen, foretager politiet i dag på baggrund
    af disse oplysninger en skønsmæssig vurdering af, om der er
    grundlag for at indlede en sag om tilbagekaldelse af våben-
    tilladelser m.v. for personerne på listen. Hvis politiet finder
    grundlag for at indlede en tilbagekaldelsessag, vil politiet
    oplyse sagen, herunder eventuelt foretage partshøring af vå-
    bentilladelsesindehaveren.
    Vandelsvurderingen i sager om tilbagekaldelse af våbentilla-
    delse m.v. svarer til den, som politiet foretager i forbindelse
    med en ansøgning om våbentilladelse m.v.
    Det fremgår af § 40, stk. 1, nr. 5, i jagt- og vildtforvalt-
    ningsloven, at jagttegn kan udstedes til personer, som har
    fået samtykke hertil fra justitsministeren. Justitsministeren
    fastsætter nærmere regler om meddelelse af samtykke efter
    stk. 1, nr. 5, jf. lovens § 40, stk. 5.
    Bemyndigelsen i § 40, stk. 5, er udmøntet i våbenbekendt-
    gørelsen. Det fremgår af § 6 i bekendtgørelsen, at jagttegn
    kun kan udstedes med samtykke fra politiet. Anmodning
    om udstedelse af jagttegn skal rettes til Miljøministeriet,
    Miljøstyrelsen. Det fremgår af § 48 i bekendtgørelsen, at vå-
    bentilladelse, samtykke til våbenpåtegning og jagttegn samt
    andre tilladelser eller godkendelser efter våbenloven og be-
    kendtgørelsen kun kan gives til personer, om hvis personlige
    forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger,
    som gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen.
    Når en borger ansøger om jagttegn, foretages der således
    en konkret vandelsvurdering for den enkelte borger. Dette
    indebærer ligeledes, at politiet ved en konkret vurdering kan
    vælge at tilbagekalde samtykke, hvis politiet bliver bekendt
    med nye forhold.
    2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
    Justitsministeriet finder, at der bør etableres en ordning, der
    sikrer, at personer, der dømmes for grovere lovovertrædel-
    ser, ikke bliver meddelt eller kan opretholde deres våbentil-
    ladelse. Det gælder også personer, der meddeles eksempel-
    vis et tilhold mod f.eks. en tidligere partner.
    For at sikre at også personer med en gyldig våbentilladelse
    m.v. mister våbentilladelsen, hvis de bliver dømt for sådanne
    lovovertrædelser, lægges der op til at indføre en bestemmel-
    se, der bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler,
    der indebærer, at våbentilladelser m.v. bortfalder for person-
    er, der har begået grovere lovovertrædelser eller er meddelt
    tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter lov om tilhold,
    opholdsforbud og bortvisning.
    På samme måde som den foreslåede § 2, stk. 5, er formålet
    med ordningen at sikre en konsekvent linje over for dømte
    personers adgang til våben samt at bidrage til smidigere
    sagsgange hos politiet.
    Justitsministeriet finder, at ordningen tilsvarende bør sikre,
    at politiets samtykke til udstedelse af jagttegn bortfalder for
    personer, som har begået grovere lovovertrædelser omfattet
    af ordningen. Den gældende bemyndigelse i § 40, stk. 5, i
    jagt- og vildtforvaltningsloven antages ikke at give hjemmel
    hertil. Der er derfor behov for, at bemyndigelsen udvides
    til at omfatte regler om, at politiets samtykke til udstedelse
    af jagttegn bortfalder for personer, som har begået grovere
    lovovertrædelser omfattet af ordningen.
    2.2.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i våbenlovens § 2 f, der
    bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om bort-
    fald af tilladelser, godkendelser, samtykker og dispensation
    efter våbenloven eller efter bestemmelser, der er udfærdiget
    i medfør af loven.
    Det foreslås desuden, at den eksisterende bemyndigelse i
    jagt- og vildtforvaltningslovens § 40, stk. 5, nyaffattes, såle-
    des at justitsministeren kan fastsætte regler om både medde-
    lelse og bortfald af samtykke efter § 40, stk. 1, nr. 5.
    Det forudsættes, at justitsministeren vil fastsætte regler i
    våbenbekendtgørelsen, der indebærer, at tilladelser, godken-
    delser, samtykker og dispensation efter våbenloven eller
    efter bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven,
    samt samtykker til udstedelse af jagttegn efter jagt- og vildt-
    forvaltningsloven, vil bortfalde for personer, der i første
    instans er dømt for grove lovovertrædelser eller er meddelt
    tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter lov om tilhold,
    opholdsforbud og bortvisning.
    ”Våbentilladelse m.v.” vil omfatte våbentilladelser, samtyk-
    ker, godkendelser og dispensationer, der meddeles under
    iagttagelse af våbenbekendtgørelsens § 48, herunder tilladel-
    ser, godkendelser og dispensationer til skydevåben, eksplo-
    sivstoffer og udgangsstoffer til eksplosivstoffer, tilladelser
    til våbensamlere, tilladelse til privat transport af våben, god-
    kendelse af adgang til skytteforeningernes våbenopbevaring
    og overladelse af skydevåben. Forslagene omfatter ikke vå-
    bentilladelser m.v., der er udstedt i forbindelse med udøvelse
    af erhverv, herunder godkendelse af ansatte hos erhvervsdri-
    vende med våbentilladelse og tilladelser til erhvervsmæssigt
    anvendelse m.v. af eksplosivstoffer.
    Det forudsættes i den forbindelse, at der i bekendtgørelsen
    vil blive fastsat regler om, at ordningen alene vil omfatte
    personer, der er idømt en ubetinget fængselsstraf på mindst
    60 dage. Det skal ses i sammenhæng med, at domfældelse
    for lovovertrædelser, hvor der kun er idømt en fængselsstraf
    udmålt i dage eller en betinget fængselsstraf, ellers vil med-
    føre udelukkelse fra våbentilladelse m.v. i en potentiel lang
    periode, hvilket vil kunne fremstå uproportionalt.
    Det vil i bekendtgørelsen skulle fastlægges, hvilke grovere
    lovovertrædelser der skal omfattes af ordningen, ligesom det
    tidsrum fra domsafsigelsen eller afgørelsen om f.eks. tilhold,
    hvor en person ikke kan opretholde våbentilladelse m.v.,
    vil skulle fastlægges. Det forudsættes i den forbindelse, at
    8
    forbrydelser rettet mod staten og den offentlige myndighed
    (straffelovens kapitel 12 og 13), overtrædelser af våbenlo-
    ven og knivloven, vil være omfattet af ordningen. Det forud-
    sættes endvidere, at personfarlig kriminalitet og visse seksu-
    alforbrydelser tillige vil være omfattet af ordningen. Derud-
    over vil overtrædelser med strafforhøjende momenter efter
    f.eks. straffelovens § 81 a og § 81 b være omfattet. Opreg-
    ningen er dog ikke udtømmende.
    Det forudsættes endvidere, at bortfaldet af våbentilladelsen
    m.v. vil gælde fra domsafsigelsen i første instans, eller fra
    beslutningen om tilhold, opholdsforbud eller bortvisning er
    meddelt. Det medfører, at bortfaldet af våbentilladelsen m.v.
    vil gælde uanset, om dommen er endelig, ligesom bortfal-
    det også vil gælde ved tiltaltes udeblivelse fra domsafsigel-
    sen. Dette skal navnlig ses i lyset af, at der efter Justits-
    ministeriets opfattelse er et tungtvejende hensyn til heller
    ikke at lade den pågældende have lovlig adkomst til våben
    mellem en afgørelse i første og anden instans ved domstole-
    ne. Selv en midlertidig opretholdelse af adgangen til våben
    for personer, som en domstol har fundet skyldig i grovere
    lovovertrædelser, kan udgøre en uacceptabel risiko for sam-
    fundet. Hensynet til den offentlige sikkerhed og enkeltperso-
    ners sikkerhed vurderes i den forbindelse at veje tungere
    end hensynet til den pågældendes ret til en våbentilladelse
    i den mellemliggende periode mellem domfældelse i første
    instans og en eventuel frifindelse i en højere retsinstans.
    Det forudsættes, at politiet vil give våbentilladelsesindeha-
    veren en orientering om, at våbentilladelsen er bortfaldet,
    således at indehaveren kan træffe de fornødne foranstaltnin-
    ger for at afhænde våbnet inden for den frist, der er fastsat i
    våbenbekendtgørelsen. Fristen for afhændelse regnes tidligst
    fra domfældelsen i 1. instans, når vedkommende er gjort
    bekendt med følgerne efter reglerne fastsat i bekendtgørel-
    sen. Såfremt der sker opbevaring eller transport af våben
    efter denne frist, vil der være tale om ulovlig våbenbesiddel-
    se. Det forudsættes, at der i bekendtgørelsen vil være en
    mulighed for, at politiet kan forlænge fristen, såfremt der
    foreligger særlige omstændigheder i den givne situation. Det
    bemærkes dog, at våbentilladelse m.v. vil bortfalde allerede
    ved domsafsigelsen eller beslutningen om tilhold, opholds-
    forbud eller bortvisning, og at bortfaldet således ikke er
    knyttet op på orienteringsskrivelsen fra politiet. Det forud-
    sættes, at politiet – i forbindelse med udstedelse af nye
    våbentilladelser – i tilladelsen vil skulle orientere om, at
    tilladelsen bortfalder efter de regler, der er fastsat herom i
    bekendtgørelsen.
    Hvis dommen ændres af en højere instans, f.eks. hvis
    vedkommende frifindes eller idømmes en betinget straf, el-
    ler en straf der er mildere end 60 dages fængsel, således at
    betingelserne for bortfald ikke længere er opfyldt, skal den
    pågældende på ny søge om våbentilladelse. En omgørelse af
    dommen vil således ikke indebære, at en bortfaldet våbentil-
    ladelse bliver gyldig igen.
    Der vil være mulighed for at klage til Rigspolitiet over en
    afgørelse om bortfald efter de almindelige regler.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og bemærkningerne
    hertil.
    2.3. Adgang for politiet til systematisk at indhente hel-
    bredsoplysninger hos ansøgere ved ansøgninger om vå-
    bentilladelser m.v. og meddele afslag på baggrund af
    sådanne oplysninger
    2.3.1. Gældende ret
    Der skal ved samtlige ansøgninger om våbentilladelse m.v.
    foretages en konkret vurdering af, om der er betænkelighe-
    der ved at imødekomme ansøgningen, jf. våbenbekendtgø-
    relsens § 48, stk. 1. Tidligere afgørelser om strafbare forhold
    indgår som et centralt element i politiets vandelsvurderinger
    efter våbenbekendtgørelsens § 48, stk. 1, ligesom der også
    kan lægges vægt på oplysninger om ansøgernes personlige
    forhold, herunder psykiske forhold.
    Der findes imidlertid ikke særlige regler i våbenloven eller
    våbenbekendtgørelsen, der giver politiet systematisk adgang
    til at indhente helbredsoplysninger hos ansøgere ved ansøg-
    ninger om våbentilladelser m.v.
    Idet politiet i forbindelse med vandelsvurderingen alene ind-
    henter oplysninger om ansøgere fra politiets egne systemer,
    er politiet således afhængig af oplysninger, der alene baseres
    på tidligere registreringer i politiets systemer, og som kan
    have betydning for vurderingen. Politiet kan imidlertid an-
    mode ansøger om yderligere oplysninger om f.eks. ansøgers
    helbred til brug for sagens behandling i tilfælde, hvor det i
    den konkrete sag vurderes relevant på baggrund af registre-
    ringerne i politiets systemer.
    Politiet har imidlertid begrænsede muligheder for mere sy-
    stematisk at inddrage oplysninger om en ansøgers helbreds-
    tilstand, herunder ansøgerens psykiske helbred, ved behand-
    lingen af ansøgninger om våbentilladelse.
    2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
    Det er Justitsministeriets opfattelse, at der kan være situatio-
    ner, hvor den psykiske eller fysiske tilstand hos en person
    bevirker, at personen ikke er i stand til at besidde et våben
    på betryggende vis og dermed vil kunne udgøre en fare
    for andre. En ansøgers helbredsmæssige tilstand kan således
    være af afgørende betydning for vurderingen af, om perso-
    nen bør meddeles våbentilladelse.
    Med henblik på at opnå bedre kontrol med våbentilladelser
    til borgere med psykiske lidelser, finder Justitsministeriet, at
    politiet, førend en våbentilladelse kan udstedes, skal have
    mulighed for at kunne opnå indsigt i en ansøgers psykiske
    forhold, herunder i eventuelle psykiske lidelser. Tilsvarende
    gælder for visse fysiske lidelser af kognitiv karakter.
    På denne baggrund finder Justitsministeriet, at politiet i for-
    bindelse med en ansøgning om våbentilladelse bør have
    adgang til at kunne anmode en ansøger om dokumentation
    9
    for relevante og nødvendige oplysninger om ansøgerens
    eventuelle psykiske eller fysiske lidelser. Oplysningerne vil
    herefter kunne indgå i politiets samlede vurdering af, om det
    vurderes ubetænkeligt at meddele våbentilladelse, eventuelt
    med bidrag fra relevante sundhedsmyndigheder.
    For at sikre politiets adgang til at kunne indhente relevante
    helbredsoplysninger, lægges der op til at indføre en bestem-
    melse, der bemyndiger justitsministeren til at fastsætte nær-
    mere regler om dokumentation af helbredstilstand i forbin-
    delse med ansøgning om våbentilladelse, herunder regler om
    afslag som følge af ansøgerens helbredstilstand.
    Der vil som led i bemyndigelsen kunne fastsættes regler, der
    giver politiet mulighed for at anmode ansøgeren om en fyl-
    destgørende dokumentation af ansøgerens helbredstilstand,
    herunder regler om, at udgiften til en eventuel lægeattest
    skal afholdes af ansøgeren.
    Der vil som led i bemyndigelsen endvidere kunne fastsættes
    regler om afslag på våbentilladelse på baggrund af de ind-
    komne oplysninger om helbredstilstand, herunder regler om,
    hvordan oplysningerne vil skulle indgå i politiets samlede
    vurdering af ansøgerens vandel samt regler om, at der ikke
    kan eller rent undtagelsesvist bør kunne meddeles våbentil-
    ladelse til personer med visse alvorlige psykiske eller rele-
    vante fysiske lidelser. Det skal sikre, at personer, der lider af
    alvorlige psykiske lidelser eller relevant fysisk lidelse, ikke
    kan få våbentilladelse.
    For at understøtte politiets behandling af helbredsoplysnin-
    ger i forbindelse med ansøgning om våbentilladelse, vil
    Justitsministeriet i samarbejde med Indenrigs- og Sundheds-
    ministeriet udarbejde retningslinjer, der specificerer de psy-
    kiske og fysiske helbredskrav for besiddelse af våbentilla-
    delse.
    2.3.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i våbenlovens § 2 g, der
    bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om doku-
    mentation af helbredstilstand i forbindelse med ansøgning
    om våbentilladelse samt samtykker efter denne lov, herunder
    om afslag som følge af ansøgerens helbredstilstand.
    Det forudsættes, at justitsministeren vil fastsætte regler i
    våbenbekendtgørelsen, der indebærer, at politiets meddelel-
    se af tilladelser m.v., ville kunne betinges af, at ansøgeren
    dokumenterer sin helbredstilstand, herunder at ansøgeren
    sender dokumentation for sine psykiske og relevante fysiske
    forhold. Politiet vil herefter i forbindelse med en ansøgning
    om våbentilladelse kunne anmode en ansøger om at doku-
    mentere sin helbredstilstand, herunder ansøgerens psykiske
    og fysiske forhold. Foruden oplysninger om eventuelle aktu-
    elle fysiske eller aktuelle og tidligere psykiske lidelser, ind-
    befatter det endvidere relevante og nødvendige oplysninger
    om tidligere psykiatriske indlæggelser og udredninger, me-
    dicinsk historik, lægelige udtalelser, oplysninger om eventu-
    el eksisterende mental svækkelse eller kognitive problemer
    m.v. Oplysninger af sundhedsfaglig karakter, som ikke vur-
    deres relevante for ansøgningen om våbentilladelse, er ikke
    omfattet. For så vidt angår fysiske helbredsoplysninger, sig-
    tes der således alene til oplysninger om kognitive lidelser
    eller mental svækkelse, der er af interesse i vurderingen af
    en ansøgers egnethed til at besidde et våben som f.eks. en
    hjerneskade eller lignende.
    Der vil endvidere kunne fastsættes regler om afslag på vå-
    bentilladelse på baggrund af de indkomne oplysninger om
    helbredstilstand. Sådanne regler vil f.eks. kunne omfatte
    regler om, hvordan oplysningerne vil skulle indgå i politiets
    samlede vurdering af ansøgerens vandel. Der vil endvidere
    kunne fastsættes regler om, at relevante sundhedsmyndig-
    heder bidrager til vurderingen af, om ansøgningen skal af-
    slås. Endelig vil der kunne fastsættes mere standardiserede
    kriterier for afslag på våbentilladelse, herunder regler om, at
    visse alvorlige psykiske lidelser ikke kan eller rent undtagel-
    sesvist bør kunne meddeles våbentilladelse.
    ”Våbentilladelse m.v.” vil omfatte våbentilladelser, samtyk-
    ker, godkendelser og dispensationer, der meddeles under
    iagttagelse af våbenbekendtgørelsens § 48, herunder våben-
    tilladelser m.v. til skydevåben, eksplosivstoffer og udgangs-
    stoffer til eksplosivstoffer, tilladelser til våbensamlere, god-
    kendelse af adgang til skytteforeningernes våbenopbevaring,
    transport af skytteforeningsvåben og overladelse af skydevå-
    ben.
    Det forudsættes endvidere, at justitsministeren, forud for at
    bemyndigelsen benyttes, inddrager Indenrigs- og Sundheds-
    ministeriet.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og bemærkningerne
    hertil.
    2.4. Etablering af lovfæstet indberetningsordning for be-
    rørte offentlige myndigheder og klageadgang
    2.4.1. Gældende ret
    Der findes i dag ikke særlige regler i våbenloven eller vå-
    benbekendtgørelsen om myndigheders adgang til at rette
    henvendelse til politiet om bekymringer vedrørende en per-
    sons vandel i forhold til våbentilladelse m.v. Der er endvide-
    re med de nuværende regler ingen hjemlet adgang for myn-
    dighederne til at klage over en afgørelse truffet af politiet.
    En myndighed kan dog henvende sig til politiet, hvis myn-
    digheden er i besiddelse af oplysninger om en borger, her-
    under oplysninger om psykiske forhold, som myndigheden
    mener, er af betydning for vandelsvurderingen.
    Hvis en myndighed henvender sig med sådanne oplysnin-
    ger, vil politiet kunne indlede en tilbagekaldelsessag, hvis
    politiet vurderer, at der er grundlag herfor. I de tilfælde,
    hvor politiet vurderer, at der ikke er grundlag for at indlede
    en tilbagekaldelsessag, har myndigheden ikke mulighed for
    10
    at klage over politiets beslutning. Det skyldes, at der ikke
    foreligger en afgørelse, som myndigheden kan påklage.
    I de tilfælde, hvor politiet indleder en tilbagekaldelsessag
    og herefter træffer afgørelse om, hvorvidt en våbentilladelse,
    et samtykke m.v. skal tilbagekaldes, vil myndigheden som
    udgangspunkt ikke være klageberettiget, idet klageadgang
    forudsætter, at myndigheden kan anses for at være part i
    forvaltningslovens forstand, herunder opfylder forvaltnings-
    rettens almindelige betingelser om væsentlig, individuel og
    retlig interesse.
    2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
    Det er Justitsministeriets opfattelse, at myndigheder, der
    har regelmæssig kontakt til borgere, kan have væsentlig
    indsigt i borgernes tilstand og adfærd og dermed gode for-
    udsætninger for f.eks. at opspore bekymrende adfærd hos
    borgere, som har våbentilladelse. Der er mulighed for, at
    disse myndigheder på et tidligt tidspunkt vil kunne opdage
    potentielle faresignaler, som kan være relevante for politiets
    vandelsvurdering af borgeren.
    Der lægges på den baggrund op til at indføre en ordning,
    hvor berørte offentlige myndigheder får en lovfæstet adgang
    til at indgive bekymringsindberetninger til politiet om bor-
    gere med våbentilladelse. Ordningen vil sikre, at myndig-
    heder med relevant information om en person, der f.eks.
    besidder våben, får en lovfæstet adgang til at foretage indbe-
    retning om personen til politiet.
    Indberetningsordningen vil desuden indebære, at politiet på
    baggrund af en bekymringsindberetning skal foretage forny-
    et vandelsvurdering af personen og træffe afgørelse om,
    hvorvidt personens våbentilladelse, samtykke eller lignende
    skal tilbagekaldes. Ordningen vil endvidere sikre, at myn-
    digheden får adgang til at klage til Rigspolitiet over afgørel-
    sen.
    2.4.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i våbenlovens § 2
    i, der giver offentlige myndigheder mulighed for at indgive
    en bekymringsindberetning til politiet, og at myndigheden
    får adgang til at klage til Rigspolitiet over afgørelsen.
    Det gælder for offentlige myndigheder, der har regelmæssig
    kontakt til den pågældende borger. Det vil f.eks. omfatte
    kommunale myndigheder, hvis en person bor på et bosted i
    kommunen, eller hvis kommunen f.eks. yder personen ydel-
    ser i form af hjemmehjælp. Det kan også omfatte regions-
    rådet, hvis regionen f.eks. leverer sundhedsfaglige ydelser
    såsom psykiatriske tilbud til en person.
    Ved regelmæssig kontakt forstås, at myndigheden ikke blot
    har været i kontakt med den pågældende borger ved et en-
    kelt tilfælde.
    Det foreslås endvidere, at bekymringsindberetningen skal
    ske skriftligt, og at indberetningen indeholder identifika-
    tion af personen samt en beskrivelse af den adfærd, som
    gør myndigheden bekymret. Bekymringsindberetningen skal
    endvidere indeholde oplysninger om, hvorfor det efter myn-
    dighedens opfattelse er betænkeligt, at den pågældende har
    en våbentilladelse m.v. Det kan være oplysninger om f.eks.
    den pågældendes adfærd, den pågældendes opbevaring af
    våben eller udviklingen i den pågældendes psykiske tilstand.
    Ordningen vil indebære, at politiet på baggrund af en be-
    kymringsindberetning, der opfylder ovenstående betingelser,
    vil være forpligtet til at foretage en fornyet vandelsvurdering
    af personen og på baggrund heraf træffe en afgørelse om,
    hvorvidt våbentilladelsen m.v. skal tilbagekaldes. Såfremt
    en bekymringsindberetning ikke opfylder betingelserne, vil
    politiet efter en konkret vurdering kunne afvise indberetnin-
    gen.
    Der lægges desuden op til, at i de tilfælde, hvor politiet
    efter en fornyet vandelsvurdering træffer afgørelse om ikke
    at tilbagekalde våbentilladelsen for den person, som bekym-
    ringsindberetningen angår, skal den berørte myndighed have
    adgang til at klage over afgørelsen til Rigspolitiet.
    Der er ikke med lovforslaget lagt op til at indføre særlige
    regler om videregivelse af oplysninger om personlige for-
    hold, herunder personfølsomme oplysninger. Videregivelse
    af f.eks. oplysninger om psykiske forhold vil derfor skulle
    ske efter de almindelige regler herom, herunder reglerne i
    sundhedsloven og psykiatriloven.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og bemærkningerne
    hertil.
    2.5. Besigtigelse af lokaler hos personer, der har tilladel-
    se til fremstilling af våben m.v.
    2.5.1. Gældende ret
    Det fremgår af våbenlovens § 1, stk. 1, at det er forbudt
    uden tilladelse af justitsministeren eller den, han dertil be-
    myndiger, at indføre eller fremstille de i § 1 nævnte våben,
    genstande og ammunition m.v.
    Det følger endvidere af våbenlovens § 3, stk. 3, at justitsmi-
    nisteren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har, hvis
    det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitima-
    tion uden retskendelse adgang til kontrol af:
    1) Våbensamlinger,
    2) våbenlagre og våbenbøger hos erhvervsdrivende med
    generel tilladelse som nævnt i § 4 b, stk. 1,
    3) våbenbøger hos rederier,
    4) krudtoplag hos personer og foreninger, der har tilladel-
    se til at erhverve og besidde sortkrudt, fænghætter m.v.,
    5) krudtoplag, arbejdslokaler og udstyr hos personer, der
    har tilladelse til genopladning af ammunition,
    6) lokaler, hvor de i lovens § 9, stk. 2, nævnte skyttefor-
    eninger opbevarer, besidder eller anvender våben.
    11
    Bestemmelsen indeholder dog ikke mulighed for, at politiet
    uden retskendelse kan få adgang til kontrol hos personer,
    herunder juridiske personer, og erhvervsdrivende, der har
    tilladelse til fremstilling af våben, genstande og ammuni-
    tion.
    2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
    Tilladelse til fremstilling af våben gives for eksempel til
    privatpersoner, typisk med henblik på fremstilling eller gen-
    opladning af ammunition til eget og privat brug, og til er-
    hvervsdrivende, f.eks. til fremstilling af lyddæmpere og til
    foretagelse af konstruktive ændringer af eksisterende skyde-
    våben.
    I tilladelsen til fremstilling af skydevåben indsættes typisk
    som vilkår for tilladelsen, at de fremstillede våben og vå-
    bendele, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1
    og 2, straks efter endt fremstilling skal overflyttes til op-
    bevaringsforhold, der er godkendt af politiet. I tilladelsen
    til fremstilling eller genopladning af ammunition indsættes
    typisk af sikkerhedsmæssige årsager en række vilkår for
    opbevaringen og indretning af arbejdspladsen.
    Politiet har i dag adgang til at kontrollere opbevaringsfor-
    holdene samt indretning af arbejdspladsen hos personer, der
    har tilladelse til genopladning af ammunition, mens bestem-
    melsen efter sin ordlyd ikke omfatter kontrol hos personer,
    der har tilladelse til fremstilling af ammunition.
    Endvidere har politiet i dag adgang til lokaler hos erhvervs-
    drivende, der i medfør af lovens § 4 b, stk. 1, og reglerne
    i våbenbekendtgørelsen, har en generel tilladelse til med
    henblik på erhvervsmæssig handel eller anden erhvervsmæs-
    sig virksomhed at erhverve og besidde våben m.v., mens
    der ikke er adgang til uden retskendelse at føre kontrol hos
    erhvervsdrivende, der alene har tilladelse til fremstilling af
    våben m.v.
    Det er Justitsministeriets og Rigspolitiets vurdering, at det
    vil øge sikkerheden på våbenområdet, hvis politiet også får
    adgang til at foretage kontrol i lokaler, hvor våbnene m.v.
    fremstilles og opbevares med henblik på at sikre, at vilkåre-
    ne for tilladelsen efterleves. Hensigten med den foreslåede
    ændring er dermed at sikre, at politiet i kontroløjemed kan
    få adgang til at besigtige de lokaler, hvor der sker fremstil-
    ling og opbevaring af våben, genstande og ammunition.
    2.5.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås derfor at indsætte et nyt nr. 7 i våbenlovens § 3,
    stk. 3, så politiet, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid
    mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til
    kontrol af lokaler hos personer og erhvervsdrivende, der har
    tilladelse til fremstilling af våben, genstande og ammunition
    omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5 og nr. 7-10.
    Det vil gøre det muligt for politiet uden kendelse at foretage
    løbende kontrol hos personer og erhvervsdrivende, der har
    tilladelse til at fremstille våben.
    Der er tale om et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen,
    hvorfor retssikkerhedslovens regler om gennemførsel af
    tvangsindgreb og forholdet til strafferetsplejen ved gennem-
    førsel af tvangsindgreb i øvrigt finder anvendelse.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6 og bemærknin-
    gerne hertil.
    2.6. Våbenmekanikeres adgang til prøveskydning
    2.6.1. Gældende ret
    Det følger af våbenlovens § 4 b, at justitsministeren el-
    ler den, ministeren bemyndiger dertil, efter ansøgning kan
    meddele erhvervsdrivende generel tilladelse til med henblik
    på erhvervsmæssig handel eller anden erhvervsmæssig virk-
    somhed at erhverve og besidde de i våbenlovens § 1, stk. 1,
    nr. 1-3 og 8-10, og § 4 nævnte genstande og peberspray. Mi-
    nisteren kan endvidere fastsætte bestemmelser om vilkår og
    betingelser for udstedelse og anvendelse af tilladelserne, jf.
    § 4 b, stk. 2.
    I medfør af våbenbekendtgørelsens § 43, jf. § 5, stk. 1,
    jf. § 3, stk. 1, er det politiet, der har kompetencen til at
    meddele erhvervsdrivende generel tilladelse til med henblik
    på reparation, service og anden erhvervsmæssig virksomhed
    at besidde våben m.v. omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr.
    1, 2 og 7-10.
    Tilladelser til erhvervsdrivende efter våbenbekendtgørelsens
    § 43 kan udstedes til våbenmekanikere og personer, der i øv-
    rigt har brug for våben i deres erhvervsmæssige virksomhed,
    jf. § 24, stk. 2, i våbencirkulæret.
    En tilladelse efter våbenlovens § 4 b, stk. 1, omfatter erhver-
    velse og besiddelse af de nævnte genstande. Det er Justits-
    ministeriets opfattelse, at våbenlovens nuværende § 4 b, stk.
    1, ikke kan anses for at indeholde tilstrækkelig hjemmel til,
    at erhvervsdrivende kan meddeles en generel tilladelse til
    som led i den almindelige erhvervsmæssige drift at anvende
    skydevåben, herunder at prøveskyde og indskyde våben,
    som er blevet indleveret til reparation m.v.
    2.6.2. Justitsministeriets overvejelser
    Med den nuværende udformning af våbenlovens § 4 b har
    erhvervsdrivende, der har en generel tilladelse, alene mulig-
    hed for at erhverve og besidde våben, men de har ikke
    tilladelse til at anvende det pågældende våben.
    Det er Justitsministeriets og Rigspolitiets vurdering, at er-
    hvervsdrivende med behørig tilladelse, der har våben i de-
    res besiddelse med henblik på reparation, også bør have
    mulighed for at anvende våbnet, herunder prøveskyde og
    indskyde våbnet, idet prøveskydning og indskydning er en
    naturlig del af reparationen.
    12
    Det er således Justitsministeriets og Rigspolitiets vurdering,
    at disse erhvervsdrivende har behov for at kunne foretage
    tilstrækkelig kontrol af det tilpassede eller reparerede våben
    med henblik på at sikre, at det fungerer korrekt og ikke er til
    fare for kunden.
    Hertil kommer, at det er Rigspolitiets vurdering, at mang-
    lende prøveskydning eller indskydning i forbindelse med til-
    pasningen eller reparationen kan indebære en egentlig fysisk
    fare for skytten ved brugen af våbnet. Er et kammer eller løb
    eksempelvis dårligt tilpasset, kan det medføre sprængning af
    patronhylstret. Endvidere kan der ske utilsigtet skudafgivel-
    se, hvis våbnets aftræk ikke er justeret korrekt, delene ikke
    er korrekt tilpassede eller der er slid.
    2.6.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås, at våbenloven ændres, således at de generelle
    tilladelser, der kan udstedes til erhvervsdrivende med hjem-
    mel i våbenlovens § 4 b, stk. 1, også kan omfatte anvendelse
    af de skydevåben, der er omfattet af tilladelserne.
    Ved udvidelsen skabes der således hjemmel til en ændring
    af våbenbekendtgørelsens § 43, således at de generelle til-
    ladelser, der meddeles efter denne bestemmelse, til at er-
    hvervsdrivende med henblik på reparation, service og anden
    erhvervsmæssig virksomhed kan besidde våben, fremover
    også kan omfatte anvendelse af de våben, der er omfattet af
    tilladelsen. Formålet er, at disse erhvervsdrivende fremover
    kan anvende skydevåbnet som led i den erhvervsmæssige
    virksomhed, herunder ved at prøveskyde og indskyde våben,
    der er blevet indleveret til reparation m.v.
    Det forudsættes, at der fremover i tilladelser, der udstedes i
    medfør af våbenbekendtgørelsens § 43, vil blive stillet krav
    om, at våbnet alene kan anvendes som led i våbenmekanike-
    rens erhverv.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og bemærkningerne
    hertil.
    2.7. Undtagelse af luft- og fjederbøsser med kaliber 4,5
    mm og derunder og hardball- og paintballvåben fra vå-
    benlovens udførselsbestemmelse
    2.7.1. Gældende ret
    Efter våbenlovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, er det forbudt
    uden tilladelse fra justitsministeren, eller den som ministe-
    ren bemyndiger dertil, at indføre, fremstille, herunder samle,
    tilvirke, ved overdragelse at erhverve, besidde, bære eller
    anvende en række nærmere angivne genstande og stoffer,
    herunder skydevåben, visse dele til skydevåben og ammuni-
    tion hertil.
    Undtaget fra forbuddet er efter våbenlovens § 1, stk. 2, litra
    a og b, luft- og fjederbøsser, bortset fra de i § 1, stk. 1,
    nr. 7, nævnte, som omfatter armbrøster og slangebøsser, og
    ammunition dertil, samt hardball- og paintballvåben og am-
    munition hertil. Luft- og fjedervåben med større kaliber end
    4,5 mm er imidlertid omfattet af forbuddet i våbenlovens §
    1, stk. 1, nr. 1, jf. våbenbekendtgørelsens § 2, stk. 1.
    Det er dog forbudt for personer under 18 år at erhverve,
    besidde, bære eller anvende luft- og fjedervåben af enhver
    kaliber samt luftdrevne og kulsyredrevne hardball- og paint-
    ballvåben uden tilladelse, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, 2. pkt.,
    jf. § 1, stk. 2, litra a og b.
    Efter våbenloven kræver det således ikke en tilladelse at
    fremstille eller indføre luft- og fjederbøsser med kaliber
    4,5 mm og derunder og hardball- og paintballvåben samt
    tilhørende ammunition. Det kræver heller ikke en tilladelse
    at erhverve, besidde, bære eller anvende sådanne våben for
    personer over 18 år.
    Efter våbenlovens § 6, stk. 1, er det forbudt uden tilladelse
    fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
    at udføre en lang række forskellige våben. Bestemmelsen
    omfatter ni kategorier af våben, ammunition og forsvarsma-
    teriel, herunder våben omfattet af våbenloven med undtagel-
    se af jagtvåben, samt genstande, der fremtræder som skyde-
    våben og som følge af konstruktionen eller det anvendte
    materiale kan ombygges hertil, jf. § 6, stk. 1, nr. 1.
    Det fremgår af bemærkningerne til våbenlovens § 6, stk.
    1, at bestemmelsen skal fortolkes således, at alle produkter
    på EU’s fælles liste over militært udstyr falder inden for
    bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side
    5635-5636. Bestemmelsen omfatter imidlertid også våben,
    ammunition og forsvarsmateriel, der ikke er omfattet af
    EU’s fælles liste over militært udstyr, herunder våben der
    anvendes til civile formål.
    Luft- og fjederbøsser og hardball- og paintballvåben samt
    tilhørende ammunition er efter Justitsministeriets vurdering
    omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1, og det kræver således en
    tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyn-
    diger dertil, hvis der skal udføres sådanne våben.
    Undtaget fra forbuddet er efter våbenlovens § 6, stk. 2 og 3,
    udførsel af varer, der er omfattet af Rådets forordning (EF)
    nr. 1236/2005 af 27. juni 2005 og af Europa-Parlamentets og
    Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 samt
    i visse tilfælde teknologi.
    2.7.2. Justitsministeriets overvejelser
    Som det fremgår under punkt 2.7.1. er luft- og fjedervåben,
    bortset fra luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5
    mm og de i § 1, stk. 1, nr. 7, nævnte, og ammunition hertil
    samt hardball- og paintballvåben og ammunition hertil und-
    taget fra kravet om tilladelse til indførsel, fremstilling og
    samling efter våbenlovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, mens der
    kræves tilladelse for udførsel af samme våbentyper.
    Det er Rigspolitiets vurdering, at der ikke er sikkerheds-
    mæssige hensyn, der taler for, at der skal gælde et krav om
    13
    udførselstilladelse for så vidt angår udførsel af hardball- og
    paintballvåben og ammunition hertil samt luft- og fjederbøs-
    ser, bortset fra luft- og fjedervåben med større kaliber end
    4,5 mm og de i § 1, stk. 1, nr. 7, nævnte, og ammunition
    hertil.
    Hertil kommer, at kravet om tilladelse vil kunne skabe
    unødvendige forhindringer for dansk eksport, idet danske
    virksomheder for at udføre luft- og fjedervåben med kaliber
    4,5 mm og derunder eller hardball- og paintballvåben samt
    tilhørende ammunition skal indhente en udførelsestilladelse
    hos politiet.
    Justitsministeriet finder på denne baggrund, at luft- og fje-
    dervåben, bortset fra luft- og fjedervåben med større kaliber
    end 4,5 mm og de i § 1, stk. 1, nr. 7, nævnte, samt hardball-
    og paintballvåben bør undtages fra kravet om tilladelse til
    udførelse efter våbenlovens § 6, stk. 1.
    2.7.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås at tilføje et nyt nr. 3 og 4 til våbenlovens §
    6, stk. 2, hvorefter luft- og fjedervåben, bortset fra luft- og
    fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm og de i § 1,
    stk. 1, nr. 7, nævnte, og ammunition hertil samt hardball- og
    paintballvåben og ammunition hertil undtages fra kravet om
    tilladelse til udførelse.
    Bestemmelsen indebærer, at det fremover ikke vil kræve
    tilladelse, hvis der skal udføres luft- og fjedervåben, bortset
    fra luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm og
    de i § 1, stk. 1, nr. 7, nævnte, og ammunition hertil samt
    hardball- og paintballvåben og ammunition hertil.
    Bestemmelsen omfatter alle hardball- og paintballvåben og
    ammunition hertil samt luft- og fjederbøsser, bortset fra luft-
    og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm og de i § 1,
    stk. 1, nr. 7, nævnte, og ammunition hertil.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8-10 og bemærknin-
    gerne hertil.
    2.8. Afgift for våbentilladelser
    2.8.1. Gældende ret
    Det følger af våbenlovens § 6 b, stk. 1, 1. pkt., at der ved
    indgivelse af ansøgning om tilladelse efter våbenloven beta-
    les en afgift på 1.085 kr. Våbenlovens § 6 b, stk. 1, 2. pkt.,
    opregner imidlertid en række tilladelser efter loven, hvor
    der ikke skal betales afgift ved indgivelse af ansøgning. Det
    gælder følgende tilladelser:
    1) Tilladelser til ammunition,
    2) tilladelser til piber, låsestole, aftagelige magasiner og
    baskyler,
    3) tilladelser til lyddæmpere og optisk elektroniske sig-
    temidler med lysstråle eller med elektronisk lysfor-
    stærknings- eller infrarødt udstyr,
    4) ind- og udførselstilladelser,
    5) tilladelser til genopladning,
    6) tilladelser vedrørende de eksplosivstoffer, der er om-
    fattet af forbuddet i § 1,
    7) tilladelser til handlende,
    8) tilladelser til signalvåben og kombinerede gas- og sig-
    nalvåben,
    9) tilladelser til salutkanoner,
    10) tilladelser til tilskudsberettigede museer i henhold til
    museumsloven,
    11) tilladelser til udenlandske embedsmænd, der udfører
    opgaver i Danmark efter artikel 17 og 18 i Rådets
    afgørelse 2008/616/RIA af 23. juni 2008 om gennem-
    førelse af afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af
    det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om be-
    kæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kri-
    minalitet og
    12) tilladelser til at erhverve, besidde og bære peberspray
    for personer med et særligt behov for beskyttelse.
    Det følger endvidere af våbenlovens § 6 b, stk. 4, at der
    afgiftsfrit udstedes ny våbentilladelse med samme gyldighed
    som den oprindelige tilladelse, hvis indehaveren af en vå-
    bentilladelse skifter navn, adresse eller skytteforening.
    2.8.2. Justitsministeriets overvejelser
    Justitsministeriet finder, at der er behov for at modernisere
    og præcisere flere bestemmelser i våbenlovens § 6 b om
    afgifter for våbentilladelser m.v.
    Det drejer sig for det første om våbenlovens § 6 b, stk. 1,
    nr. 2, hvor Justitsministeriet vurderer, at bestemmelsen bør
    præciseres således, at det fremgår eksplicit af bestemmelsen,
    at der – ud over de allerede opremsede dele – ikke skal
    betales en afgift for tilladelser til slæder, bundstykker, låse,
    og tromler, hvorimod ”låsestole” og ”baskyler” udgår af §
    6 b, stk. 1, nr. 2. Ændringen medfører, at der fremover skal
    betales afgift ved indgivelse af ansøgning om tilladelse til
    låsestole og baskyler.
    For det andet finder Justitsministeriet, at ordlyden i våben-
    lovens § 6 b, stk. 1, nr. 7, er forældet. Justitsministeriet
    finder, at der i stedet for ”handlende” bør benyttes ordet ”er-
    hvervsdrivende”. Ved at ændre ordlyden i bestemmelsen fra
    ”handlende” til ”erhvervsdrivende” tydeliggøres det, at an-
    dre erhvervsdrivende end handlende, herunder transportører
    af våben, kan søge om tilladelse hertil uden at skulle betale
    afgift efter våbenlovens § 6 b, stk. 1. Ændringen medfører
    ligeledes, at tilladelser efter våbencirkulærets § 2, stk. 1, nr.
    5, vil være fritaget for afgift, eksempelvis testskydningsfor-
    mål, dyrlæger, redningskorps, zoologiske anlæg, lufthavne,
    rottefængere, slagterier og landmænd m.v.
    For det tredje vurderer Justitsministeriet, at der bør indsæt-
    tes en undtagelse i våbenlovens § 6 b, stk. 1, således at vå-
    bentilladelsesindehavere, der modtager afslag på ansøgning
    om våbentilladelse, eller hvis våbentilladelse bortfalder på
    baggrund af regler udstedt i medfør af våbenlovens § 2, stk.
    5, og § 2 f, stk. 2, og hvor en afgørelse efterfølgende ændres
    14
    ved en højere instans, ikke på ny skal betale afgift ved en ny
    ansøgning om våbentilladelse.
    Endelig finder Justitsministeriet, at bestemmelsen i våben-
    lovens § 6 b, stk. 4, bør ændres. Sådan som bestemmel-
    sen er formuleret i dag, giver bestemmelsen mulighed for
    afgiftsfrit at udstede ny våbentilladelse med samme gyldig-
    hed som den oprindelige våbentilladelse, hvis indehaveren
    af en våbentilladelse skifter navn, adresse eller skyttefore-
    ning. Bestemmelsen giver dog ikke mulighed for afgiftsfrit
    at udstede ny våbentilladelse med samme gyldighed som
    den oprindelige tilladelse, hvis adressen, hvorpå våbnet op-
    bevares, ændres. Justitsministeriet finder, at en ændring af
    adressen, hvorpå våbnet opbevares, bør kunne gennemføres
    afgiftsfrit, bl.a. for at sikre, at personer korrekt oplyser om et
    våbens opbevaringssted.
    2.8.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås at ændre våbenlovens § 6 b, stk. 1, nr. 2, så-
    ledes at piber, slæder, tromler, bundstykker og låse samt
    aftagelige magasiner opregnes i § 6 b, stk. 1, nr. 2, hvoref-
    ter indgivelse af ansøgning om tilladelser til piber, slæder,
    tromler, bundstykker og låse samt aftagelige magasiner er
    afgiftsfritaget. Samtidig foreslås det, at ordene ”låsestole”
    og ”baskyler” udgår af § 6, stk. 1, nr. 2, således at der
    fremover skal betales afgift for indgivelse af tilladelse til
    disse dele.
    Det foreslås endvidere at ændre våbenlovens § 6 b, stk. 1,
    nr. 7, således at ordet ”erhvervsdrivende” anvendes i stedet
    for ”handlende”.
    Det foreslås yderligere at tilføje et § 6 b, stk. 1, nr. 13,
    således at våbentilladelsesindehavere, der modtager afslag
    på ansøgning om våbentilladelse, eller hvis våbentilladelse
    bortfalder på baggrund af regler udstedt i medfør af våben-
    lovens § 2, stk. 5, og § 2 f, stk. 2, og hvor en dom efterføl-
    gende ændres ved en højere instans, ikke på ny skal betale
    afgift ved en ny ansøgning om våbentilladelse.
    Endeligt foreslås det at ændre våbenlovens § 6 b, stk. 4,
    således at en ændring af adressen, hvorpå våbnet opbevares,
    omfattes af bestemmelsen, hvilket medfører, at der afgiftsfrit
    kan udstedes ny våbentilladelse med samme gyldighed som
    den oprindelige tilladelse ved adresseændring af våbnets
    opbevaringssted.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12-17 og bemærknin-
    gerne hertil.
    2.9. Politiets pligt til at mærke politiets våben
    2.9.1. Gældende ret
    Efter våbenlovens § 3 a, stk. 1, skal skydevåben samt gen-
    stande, der fremtræder som skydevåben og som følge af
    konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges
    hertil, i forbindelse med fremstillingen af våbnet m.v. for-
    synes med et unikt mærke, der angiver fabrikantens navn,
    fremstillingsland eller -sted, fremstillingsår og serienummer,
    eller et andet unikt brugervenligt mærke med en numerisk
    eller alfanumerisk kode til identifikation af fremstillingslan-
    det. Mærket skal placeres på våbnets låsemekanisme og på
    våbnets løb eller pibe.
    Det følger af § 3 a, stk. 2, at mærket på skydevåben og
    genstande omfattet af stk. 1, der indføres fra et land uden
    for EU, tillige skal angive importland og importår. Er et
    skydevåben m.v. ved indførslen fra et land uden for EU ikke
    mærket i overensstemmelse med stk. 1, skal skydevåbnet
    m.v. af importøren forsynes med et sådant mærke. Mærk-
    ningskravene efter bestemmelsen gælder dog ikke ved mid-
    lertidig indførsel, herunder transit, jf. § 3 a, stk. 3.
    Desuden skal skydevåben og genstande omfattet af stk. 1,
    der overgår fra statslig ejendom til permanent civil brug,
    endvidere forsynes med et mærke, der angiver det land, der
    foretager overdragelsen, jf. § 3 a, stk. 4. Mærkningen skal
    forestås af den myndighed, der overdrager skydevåbnet m.v.
    Efter § 3 a, stk. 5, skal ammunition til et skydevåben i
    forbindelse med fremstillingen forsynes med et mærke, der
    angiver ammunitionstype og -kaliber, fabrikantens navn og
    sendingens identifikationsnummer. Mærket skal placeres på
    hver pakke færdig ammunition.
    Derudover følger det af § 3 a, stk. 6, at justitsministeren kan
    fastsætte nærmere bestemmelser om den i stk. 1-4 nævnte
    mærkning, herunder om udførelsen af denne mærkning.
    I medfør af § 3 a, stk. 7, kan justitsministeren endvidere
    fastsætte bestemmelser om, at der skal foretages mærkning
    af de i våbenlovens § 1 nævnte våben m.v. ud over de i stk.
    1-4 nævnte tilfælde og om udførelsen af denne mærkning.
    Våbenlovens § 3 a, stk. 1 og stk. 3-8, som implementerede
    mærkningskravene i våbendirektiv II, blev indsat i våbenlo-
    ven ved lov nr. 538 af 26. maj 2010. Våbenlovens § 3 a,
    stk. 2, som implementerede våbendirektiv III, blev indsat
    i våbenloven ved lov nr. 712 af 8. juni 2018. På samme
    baggrund blev § 3 a, stk. 1, ændret.
    Politiets våben er omfattet af reglerne i våbenloven, her-
    under våbenlovens § 3 a om mærkning af våben. Politiet
    er dog i medfør af våbenlovens § 9, stk. 1, undtaget fra
    våbenlovens § 1 om krav om tilladelse til at indføre eller
    fremstille våben, § 2, stk. 1, om krav om tilladelse til at
    erhverve og besidde våben og § 2, stk. 4, om forbud mod
    at fremstille skydevåben ved hjælp af dele, der er overført
    i strid med forbuddet i § 7 a, stk. 2, om forbud mod at
    erhverve, sælge, levere eller transportere skydevåben m.v.
    fra ét land til et andet, § 4 om forbud mod at besidde f.eks.
    slag- eller stødvåben, laservåben og våben, der er beregnet
    til at virke lammende, bedøvende eller blændende, og § 7 a
    om transport af våben m.v. mellem tredjelande.
    2.9.2. Justitsministeriets overvejelser
    15
    Den 15. december 2020 indgik den daværende regering (So-
    cialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socia-
    listisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti
    og Nye Borgerlige en flerårsaftale om politiets og anklage-
    myndighedernes økonomi.
    Som led i aftalen ville der blive anskaffet nye skydevåben til
    politiet, der bl.a. skal forenkle våbenporteføljen og fremtids-
    sikre politiets våben.
    I den forbindelse vurderer Justitsministeriet, at politiet –
    i lighed med militære myndigheder, jf. våbenlovens § 8,
    stk. 1 – bør undtages fra våbenlovens regler om mærkning
    af våben som led i denne forenkling og fremtidssikring af
    politiets våben. Dette vil lette administrationen af indkøb og
    håndtering af våben. Det er Justitsministeriets vurdering, at
    politiets nuværende praksis med mærkning, registrering og
    kompenserende kontroller sikrer tilstrækkelig sporbarhed af
    politiets våben.
    Rigspolitichefen varetager registreringen af våben tilhørende
    politiet, jf. våbenbekendtgørelsens § 53, stk. 2. Dette sker
    i praksis i Rigspolitiets eget våbenregister, hvor samtlige vå-
    ben tilhørende dansk politi er registret. Politiets egne våben
    registreres således ikke i det offentlige våbenregister ”Politi-
    ets Våbenregister”, hvor civile våben skal registreres. Regi-
    streringerne i Rigspolitiets våbenregister over politiets egne
    våben omfatter bl.a. våbnets serienummer, type, fabrikat,
    kaliber, historik omkring fysisk placering, brugere, service,
    reparationer og evt. udskiftning af våbendele.
    Politikredsene udøver de daglige fysiske kontroller med
    ind- og udlevering, samt ajourføring af registret, og fører
    desuden periodiske tilsyn, som omfatter totalkontrol af be-
    holdninger og registreringer. Tilsvarende fører Rigspolitiet
    tilsyn i politikredsene, og derudover er gennemførelsen af
    Rigspolitiets tilsyn genstand for Rigsrevisionens kontrol.
    Procedurerne for udfasning af politiets egne våben indebæ-
    rer som hovedregel destruktion, som omfatter overvåget
    skrotning, og i sjældne tilfælde deaktivering med henblik på
    eksempelvis museumsbrug. Udtjente, men ellers funktions-
    duelige våben, bliver således ikke solgt, og kommer derfor
    ikke i civilt omløb. Efter våbenlovens § 3 a, stk. 1, skal sky-
    devåben samt genstande, der fremtræder som skydevåben,
    og som følge af konstruktionen eller det anvendte materia-
    le kan ombygges hertil, i forbindelse med fremstillingen
    af våbnet m.v. forsynes med et unikt mærke på våbnets
    låsemekanisme og på våbnets løb eller pibe, der angiver fa-
    brikantens navn, fremstillingsland eller -sted, fremstillingsår
    og serienummer, eller et andet unikt brugervenligt mærke
    med en numerisk eller alfanumerisk kode til identifikation af
    fremstillingslandet. Våbenlovens § 3 a, stk. 1, er indsat i den
    danske våbenlov på grund af våbendirektivet.
    I våbendirektiv II fremgår det direkte, at mærkningskravet
    ikke gælder for væbnede styrker, politiets eller de offentlige
    myndigheders erhvervelse eller besiddelse af våben og am-
    munition i overensstemmelse med national lovgivning. Det
    foreslås derfor, at våbenlovens § 3 a, ændres således, at
    denne undtagelse til mærkning indføres i den danske våben-
    lovgivning.
    2.9.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås at indsætte en henvisning til § 3 a, stk. 1, i 2.
    pkt. i våbenlovens § 9, stk. 1, hvorefter mærkningskravet i §
    3 a, stk. 1-3, ikke skal gælde for politiet.
    Bestemmelsen indebærer, at politiet vil være undtaget fra
    mærkningskravet i § 3 a, stk. 1-3. Undtagelsen vil gælde
    for alle politiets våben, herunder også dem, der er anskaffet
    forud for lovændringen.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18 og bemærkningerne
    hertil.
    2.10. Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af am-
    munition
    2.10.1. Gældende ret
    Efter våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 2, stk. 1, er det
    forbudt uden tilladelse fra justitsministeren, eller den som
    ministeren bemyndiger dertil, at indføre, fremstille, samle,
    ved overdragelse at erhverve, besidde, bære eller anvende
    ammunition til skydevåben, derunder også patronhylstre,
    tændskruer, fænghætter, brandrør og projektiler.
    Ulovlig besiddelse af ammunition straffes efter våbenlovens
    § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, med bøde eller fængsel ind-
    til 4 måneder og under skærpende omstændigheder fængsel
    indtil 2 år.
    Det følger af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om sankti-
    onspåstande i våbensager, punkt 5.2.6 (cirkulære nr. 9867
    af 26. oktober 2023), at anklagemyndigheden i sager om
    ulovlig besiddelse af skarp ammunition uden tilhørende sky-
    devåben som udgangspunkt nedlægger påstand om bøde på
    700 kr., jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3. Be-
    siddes ammunition ulovligt samtidig med ulovlig besiddelse
    af et skydevåben, kan det imidlertid have stor betydning
    for den samlede vurdering af forholdet og den efterfølgende
    straffastsættelse. Ulovlig besiddelse af ammunition vil såle-
    des allerede i dag bl.a. indgå i vurderingen af, om forholdet
    vedrørende ulovlig våbenbesiddelse er sket under særligt
    skærpende omstændigheder og dermed skal henføres under
    straffelovens § 192 a.
    2.10.2. Justitsministeriets overvejelser
    Som led i regeringens ønske om at sikre tryggere rammer
    for våbenbesiddelse i Danmark er der behov for at sætte
    konsekvent ind over for personer, der er i besiddelse af
    ammunition, som de pågældende ikke har tilladelse til.
    Det hænger bl.a. sammen med, at der ved de seneste års
    strafskærpelser på våbenområdet, der bl.a. er gennemført
    16
    som led i styrkelsen af indsatsen mod bandekriminalitet,
    ikke ses at være sket tilsvarende ændringer i strafniveauet
    for besiddelse af ammunition. Strafniveauet for besiddelse
    af ammunition er således på et forholdsvis lavt niveau sam-
    menlignet med andre overtrædelser af våbenloven.
    Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det
    nuværende bødeniveau for ulovlig besiddelse af ammunition
    alene ikke i tilstrækkelig grad afspejler alvorligheden af
    overtrædelsen. Der lægges derfor op til at forhøje straffen
    for ulovlig besiddelse af ammunition.
    Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at der er be-
    hov for at differentiere straffen, således at en person, der
    ikke har våbentilladelse til et våben, som er relevant for am-
    munitionen, straffes hårdere end en person, der har tilladelse
    til et våben, som er relevant for ammunitionen, idet det må
    anses for at være en mere alvorlig overtrædelse at være i
    besiddelse af ammunition uden at have våbentilladelse.
    2.10.3. Den foreslåede ordning
    Der lægges op til at forhøje strafniveauet – både for så vidt
    angår personer, der har tilladelse til at besidde et våben,
    hvortil ammunitionen kan anvendes, og personer, der ikke
    har våbentilladelse til et våben, hvori ammunitionen kan
    anvendes. Der lægges i den forbindelse op til at differentiere
    straffen, således at en person, der ikke har våbentilladelse til
    et våben, som er relevant for ammunitionen, straffes hårdere
    end en person, der har tilladelse til et våben, som er relevant
    for ammunitionen.
    Det foreslås, at våbenlovens § 10, stk. 1, ændres, og det
    forudsættes herved, at der sker en skærpelse af straffen
    for ulovlig besiddelse af ammunition, således at dette som
    udgangspunkt straffes med en bøde på 1.400 kr., hvis den
    pågældende har tilladelse til at besidde et våben, hvortil
    ammunitionen kan anvendes. Hvis ammunitionen ulovligt
    besiddes af en person, der ikke har våbentilladelse til det re-
    levante våben, vil straffen som udgangspunkt være en bøde
    på 3.000 kr.
    Bøden kan efter sædvanlig praksis nedsættes med indtil det
    halve for personer under 18 år eller personer med særlig lav
    indtægt på gerningstidspunktet.
    Regeringen foreslår desuden, at det skal anses for at være en
    skærpende omstændighed, hvis den pågældende tidligere er
    straffet for overtrædelse af visse bestemmelser i våbenlov-
    givningen eller for personfarlig kriminalitet. Straffen skal i
    disse tilfælde som udgangspunkt fastsættes til en betinget
    fængselsstraf på 7 dages fængsel i førstegangstilfælde. Ved
    personfarlig kriminalitet forstås i denne sammenhæng ek-
    sempelvis overtrædelse (og forsøg herpå) af straffelovens §§
    119 og 119 b om vold og trusler mod en person i offentlig
    tjeneste, § 123 om vidnetrusler, § 216 om voldtægt, § 237
    om drab, §§ 243-246 om vold, § 261 om ulovlig frihedsbe-
    røvelse, § 266 om trusler og § 288 om røveri.
    Herudover forudsættes det med lovforslaget, at det vil skulle
    anses som en skærpende omstændighed, hvis den pågælden-
    de ulovligt besidder ammunitionen og tidligere er straffet
    for eksempelvis overtrædelse af våbenbekendtgørelsens §§
    11, 20, 24 og 50 eller for personfarlig kriminalitet efter
    straffelovens § 119, § 119 b, § 123, § 216, § 237, § 243-246,
    § 261, § 266 eller § 288, således at straffen i disse tilfælde
    som udgangspunkt vil skulle fastsættes til en betinget fæng-
    selsstraf på 7 dages fængsel i førstegangstilfælde.
    Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
    krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
    heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
    ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
    sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
    jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
    straffelovens kapitel 10.
    Lovændringen tilsigter ikke at skærpe straffen for øvrige
    overtrædelser af våbenloven. Der er med lovforslaget ikke
    tilsigtet nogen ændring i bestemmelsernes anvendelsesområ-
    de.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19 og bemærkningerne
    hertil.
    2.11. Skærpelse af straffen for uforsvarlig opbevaring af
    våben og brud på reglerne om afhændelse af våben m.v.
    2.11.1. Gældende ret
    Det fremgår af våbenlovens § 10, stk. 4, at der i forskrif-
    ter, der udfærdiges efter våbenloven, kan fastsættes straf
    af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende
    omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelser af be-
    stemmelser i forskrifterne. Denne bemyndigelse er udnyttet
    i våbenbekendtgørelsens § 59, der fastsætter straffen for
    overtrædelserne af reglerne i våbenbekendtgørelsen, herun-
    der bestemmelserne om uforsvarlig opbevaring af våben og
    afhændelse af våben m.v.
    2.11.1.1. Uforsvarlig opbevaring af våben
    Det følger af våbenbekendtgørelsens § 24, stk. 1, at våben
    og ammunition m.v. skal opbevares forsvarligt og på et
    sted, der er utilgængeligt for uvedkommende. Det følger
    endvidere af bekendtgørelsens § 24, stk. 2, at opbevaring
    af ammunition til skydevåben skal ske i sikringsskabe, boks-
    rum m.v. Opbevaring kan ske sammen med skydevåben, jf.
    bekendtgørelsens § 24, stk. 2, 2. pkt. I bekendtgørelsens §
    24, stk. 4 og 5, er der fastsat nærmere regler om opbevaring
    af skydevåben og våbendele til skydevåben, ligesom der i
    bekendtgørelsens stk. 6, er fastsat regler om opbevaring af
    nøgler til boksrum, sikringsskab m.v.
    Straffen for overtrædelse af reglerne om forsvarlig opbeva-
    ring af våben m.v. findes i våbenbekendtgørelsens § 59, stk.
    1, hvoraf det fremgår, at overtrædelse af bl.a. våbenbekendt-
    gørelsens regler om forsvarlig opbevaring i § 24, stk. 1, 2 og
    17
    4-6, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller
    under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år.
    Det følger af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om sankti-
    onspåstande i våbensager, punkt 5.2.7, (cirkulære nr. 9867
    af 26. oktober 2023) at anklagemyndigheden i sager om
    uforsvarlig opbevaring af våben m.v. efter våbenbekendtgø-
    relsens § 24, stk. 1, 2 og 4-6, som udgangspunkt skal ned-
    lægge påstand om en bøde på 6.000 kr. Bødepåstanden har
    været gældende fra den 1. marts 2018 og er en skærpelse i
    forhold til et tidligere bødeniveau på 3.000 kr.
    Foreligger der skærpende omstændigheder i sagen, nedlæg-
    ges der som udgangspunkt påstand om en skærpet bøde. Der
    kan eksempelvis være tale om skærpende omstændigheder,
    hvis våbnet er ladt, eller hvis flere våben er opbevaret ufor-
    svarligt samtidigt.
    2.11.1.2. Skærpelse af straf for brud på reglerne om afhæn­
    delse af våben og ammunition
    Politiet kan efter våbenlovens § 2 f til enhver tid tilbage-
    kalde tilladelser og samtykker efter våbenloven eller efter
    bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af våbenloven.
    Det følger af våbenbekendtgørelsens § 50, stk. 3, at våben
    og ammunition må besiddes i indtil 4 uger efter tilbagekal-
    delse af en tilladelse, et samtykke, en våbenpåtegning eller
    en godkendelse efter våbenloven eller våbenbekendtgørel-
    sen.
    Politiet kan dog bestemme, at våben og ammunition m.v.,
    som tilbagekaldes, straks skal deponeres hos politiet eller
    en anden myndighed, jf. våbenbekendtgørelsens § 50, stk.
    4. Politiet kan under særlige omstændigheder fastsætte en
    længere frist end de fire uger, jf. våbenbekendtgørelsens §
    50, stk. 5.
    Den, der ikke efterkommer afgørelser truffet i medfør af §
    50, straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under
    skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år, jf. våbenbe-
    kendtgørelsens § 59, stk. 3, jf. stk. 1.
    Der er hverken i forarbejderne til våbenloven eller i våben-
    bekendtgørelsen fastsat nærmere om strafniveauet. Bøde-
    straffen fastsættes ud fra sagens konkrete omstændigheder.
    2.11.2. Justitsministeriets overvejelser
    2.11.2.1. Uforsvarlig opbevaring af våben
    Rigspolitiet gennemførte i 2017 som led i Bandepakke III en
    undersøgelse af sikkerheden omkring privates opbevaring af
    våben ved at gennemgå en lang række sager om efterlysning
    af våben, som var bortkommet i forbindelse med indbrud i
    privat beboelse. Undersøgelsen viste, at der i 67 pct. af sag-
    erne, hvor der var tilstrækkelige oplysninger til at vurdere,
    om våbnene havde været opbevaret korrekt, ikke var sket
    korrekt våbenopbevaring.
    Det er Justitsministeriets vurdering, at det nuværende straf-
    niveau for uforsvarlig opbevaring af våben ikke i tilstrække-
    lig grad afspejler, at der er tale om en overtrædelse, der kan
    medføre alvorlige konsekvenser. Det skyldes, at uforsvarlig
    opbevaring af våben kan føre til, at et våben kommer i
    forkerte hænder.
    Udgangspunktet for bødestraffen for overtrædelse af våben-
    bekendtgørelsens § 59, stk. 1, jf. § 24, stk. 1, 2 og 4-6,
    jf. våbenlovens § 10, stk. 4, for uforsvarlig opbevaring af
    våben bør således fremover være på 10.000 kr.
    2.11.2.2. Skærpelse af straf for brud på reglerne om afhæn­
    delse af våben og ammunition
    Det er vigtigt, at der sker hurtig afhændelse af våbnet i
    de tilfælde, hvor politiet har truffet afgørelse om, at det er
    betænkeligt, at en person med f.eks. våbentilladelse fortsat
    har adgang til våben og ammunition.
    For at understrege vigtigheden af dette, er det Justitsministe-
    riets vurdering, at der bør fastsættes en passende straf for
    de tilfælde, hvor en person ikke rettidigt afhænder et våben
    m.v., så straffen understreger alvoren af en sådan overtræ-
    delse.
    Der lægges derfor op til at fastlægge strafniveauet, således
    at udgangspunktet for bødestraffen for manglende efterle-
    velse af en tilbagekaldelse af en våbentilladelse, et samtyk-
    ke, en våbenpåtegning eller en godkendelse efter våbenlo-
    ven eller våbenbekendtgørelsen efter våbenbekendtgørelsens
    § 50, stk. 3-5, skal være 10.000 kr.
    Justitsministeriet vil derudover forkorte fristen i våbenbe-
    kendtgørelsens § 50, stk. 1 og stk. 3, således at en per-
    son, hvis våbentilladelse m.v. er blevet tilbagekaldt, som
    udgangspunkt skal afhænde våben og ammunition inden for
    den frist, der er fastsat i våbenbekendtgørelsen, medmindre
    politiet undtagelsesvist beslutter at forlænge fristen. I dag
    kan det eller de omhandlede våben og ammunition m.v. som
    udgangspunkt besiddes i indtil 4 uger efter tilbagekaldelsen.
    2.11.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås at ændre ”der” til ”som” i våbenlovens 10, stk.
    4. Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten,
    som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne
    at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet efter be-
    stemmelsen.
    Det forudsættes i den forbindelse, at der sker en skærpelse
    af straffen for overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 59,
    stk. 1, jf. § 24, stk. 1, 2 og 4-6, jf. våbenlovens § 10, stk.
    4, således at udgangspunktet for bødestraffen for uforsvarlig
    opbevaring af våben fremover skal være på 10.000 kr. i
    stedet for 6.000 kr.
    Foreligger der skærpende omstændigheder i sagen, f.eks. at
    våbnet er ladt, eller findes der flere uforsvarligt opbevarede
    18
    våben, skal der – som i dag – som udgangspunkt nedlægges
    påstand om en skærpet bøde.
    Herudover forudsættes det med lovforslaget, at der sker en
    skærpelse af straffen for gentagelsestilfælde af overtrædelser
    begået under skærpende omstændigheder, således at der i
    disse tilfælde vil skulle nedlægges påstand om en betinget
    fængselsstraf på 7 dages fængsel. Dette gælder i alle tilfæl-
    de, hvor gerningspersonen tidligere er dømt for overtrædelse
    af bestemmelsen, herunder også tilfælde, hvor gerningsper-
    sonen er idømt bøde.
    Endelig forudsættes det, at bødestraffen for overtrædelse
    af våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 3, jf. § 50, stk. 3-5,
    fremover som udgangspunkt fastsættes til 10.000 kr., hvis
    våben og ammunition m.v. ikke afhændes inden for den
    fastsatte frist, hvis en våbentilladelse, et samtykke, en vå-
    benpåtegning eller en godkendelse efter våbenloven eller
    våbenbekendtgørelse tilbagekaldes.
    Lovændringen tilsigter ikke at skærpe straffen for de øvrige
    overtrædelser af våbenbekendtgørelsen, som har hjemmel i
    bestemmelsen.
    Bøden kan efter sædvanlig praksis nedsættes med indtil det
    halve for personer under 18 år eller personer med særlig lav
    indtægt på gerningstidspunktet.
    Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
    krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
    heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
    ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
    sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
    jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
    straffelovens kapitel 10.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, og bemærkninger-
    ne hertil.
    2.12. Præcisering af anvendelsesområdet for udførsels-
    forbuddet i våbenloven og anvendelsesområdet for krigs-
    materielloven
    2.12.1. Gældende ret
    2.12.1.1. Våbenlovens § 6, stk. 1
    Efter våbenlovens § 6, stk. 1, er det forbudt uden tilladelse
    fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
    at udføre våben m.v. Bestemmelsen omfatter 9 kategorier af
    våben, ammunition og forsvarsmateriel.
    Det fremgår af forarbejderne til våbenlovens § 6, stk. 1, jf.
    bemærkningerne til § 1, nr. 3 (til § 6), i lovforslag nr. L
    133 som fremsat den 30. marts 2005, jf. Folketingstidende
    2004-05, tillæg A, s. 5635 f., at bestemmelsen skal fortolkes
    således, at alle produkter på EU’s fælles liste over militært
    udstyr falder inden for bestemmelsen. Bestemmelsen omfat-
    ter imidlertid også våben, ammunition og forsvarsmateriel,
    der ikke er omfattet af EU’s fælles liste over militært udstyr,
    herunder våben der anvendes til civile formål.
    2.12.1.2. Krigsmateriellovens § 1, stk. 1
    Efter krigsmateriellovens § 1, stk. 1, finder lovens regler
    om krigsmateriel anvendelse på 5 kategorier af materiel til
    krigsførelse.
    Det fremgår af forarbejderne til krigsmaterielloven, jf. punkt
    5.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 135
    som fremsat den 9. februar 2011, jf. Folketingstidende
    2010-11, tillæg A, s. 15, at lovens § 1 i praksis anses for at
    svare til den gældende EU’s fælles liste over militært udstyr.
    Krigsmaterielloven indeholder regler om kontrol med virk-
    somheder, der fremstiller våben og militært udstyr m.v.,
    herunder kontrol med fremstilling af krigsmateriel, ejer- el-
    ler ledelsesforholdene m.v. i en virksomhed, der fremstiller
    krigsmateriel og kontrol med sådanne virksomheder, der op-
    tager udenlandske lån eller lån med udenlandsk garanti. Lo-
    ven indeholder endvidere regler om certificering af virksom-
    heder, der producerer krigsmateriel, til at modtage krigsma-
    teriel, der indføres fra andre EU/EØS-lande. Certificering
    er frivillig og giver mulighed for at modtage krigsmateriel,
    der er omfattet af en generel udførselstilladelse udstedt af
    myndighederne i et EU-land.
    2.12.1.3. Forsvarsdirektivet
    Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 6. maj 2009 direk-
    tiv 2009/43/EF om forenkling af vilkår og betingelser for
    overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fælles-
    skabet (forsvarsdirektivet).
    Forsvarsdirektivet er implementeret i dansk ret ved lov nr.
    413 af 9. maj 2011 om ændring af våbenloven og lov
    om krigsmateriel m.v. (Forenkling af fremgangsmåden ved
    meddelelse af udførselstilladelse m.v.).
    Det følger af forsvarsdirektivets artikel 2 sammenholdt med
    artikel 3, nr. 1, at direktivet skal finde anvendelse på de
    forsvarsrelaterede produkter, som er anført i bilaget til di-
    rektivet. Bilaget skal ifølge direktivets artikel 13 svare til
    EU’s fælles liste over militært udstyr. EU’s fælles liste over
    militært udstyr bliver løbende opdateret og er senest ændret
    ved Rådets vedtagelse af 20. februar 2023 (2023/C 72/02).
    EU’s fælles liste over militært udstyr omfatter blandt andet
    skydevåben (dog er visse våben til jagt og sport undtaget),
    ammunition hertil, bomber, raketter, torpedoer og andre eks-
    plosivstoffer, køretøjer, kampvogne, kemiske kampmidler,
    krigsskibe samt udstyr hertil, kampfly m.v.
    Forsvarsdirektivets artikel 4, stk. 1, 1. pkt., fastslår, at over-
    førsel af forsvarsrelaterede produkter – dvs. de produkter,
    der er opført i bilaget til direktivet, som svarer til EU’s
    fælles liste over militært udstyr – mellem medlemsstater er
    underlagt forudgående tilladelse.
    19
    Det følger af våbenlovens § 6, stk. 1, at det er forbudt
    uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren be-
    myndiger dertil, at udføre våben m.v., og det fremgår af
    forarbejderne bestemmelsen, at denne skal fortolkes således,
    at alle produkter på EU’s fælles liste over militært udstyr
    falder inden for bestemmelsen.
    Forsvarsdirektivets artikel 9 forpligter medlemsstaterne til
    at indføre en certificeringsordning for visse modtagere af
    forsvarsrelaterede produkter – dvs. visse af de produkter der
    er opført i bilaget til direktivet, som svarer til EU’s fælles
    liste over militært udstyr. Certificerede virksomheder i en
    medlemsstat skal ifølge forsvarsdirektivets artikel 5, stk. 2,
    litra b, kunne modtage forsvarsrelaterede produkter fra en
    anden medlemsstat i henhold til en generel udførselstilladel-
    se.
    Krigsmaterielloven indeholder regler om certificering af
    virksomheder, der fremstiller krigsmateriel, til at modtage
    krigsmateriel fra andre EU/EØS-lande. Det fremgår i den
    forbindelse af forarbejderne til krigsmaterielloven, at lovens
    produktmæssige anvendelsesområde i praksis anses for at
    svare til den gældende EU’s fælles liste over militært udstyr.
    2.12.2. Justitsministeriets overvejelser
    Justitsministeriet finder behov for at præcisere, at udførsels-
    forbuddet i våbenlovens § 6, stk. 1, og anvendelsesområdet
    for krigsmaterielloven til enhver tid omfatter de forsvars-
    relaterede produkter, der er omfattet af forsvarsdirektivets
    anvendelsesområde, dvs. bilaget til forsvarsdirektivet, som
    efter forsvarsdirektivets artikel 13, skal være i overensstem-
    melse med EU’s fælles liste over militært udstyr.
    Behovet for en præcisering skyldes efter Justitsministeriets
    opfattelse navnlig, at koblingen mellem forsvarsdirektivets
    produktmæssige anvendelsesområde og anvendelsesområdet
    for henholdsvis udførselsforbuddet i våbenlovens § 6, stk. 1,
    og anvendelsesområdet for krigsmaterielloven, jf. lovens §
    1, stk. 1, i dag alene fremgår af forarbejderne til de nævnte
    bestemmelser, jf. punkt 2.12.1.1. og 2.12.1.2.
    Justitsministeriet finder, at en eksplicit henvisning til for-
    svarsdirektivets produktmæssige anvendelsesområde i natio-
    nal ret i øvrigt vil skabe større retlig klarhed for producenter
    og eksportører m.v. af krigsmateriel om, hvilket militært
    udstyr der omfattes af våbenlovens principielle udførselsfor-
    bud og krigsmateriellovens anvendelsesområde.
    Det bemærkes, at våbenlovens principielle udførselsforbud
    fortsat vil omfatte de øvrige produkter, der er oplistet i vå-
    benlovens § 6, stk. 1, som ikke er beregnet til militær anven-
    delse. Våbenlovens § 6, stk. 1, vil således fortsat have en
    bredere produktmæssig afgrænsning end forsvarsdirektivet.
    Forsvarsdirektivets produktmæssige anvendelsesområde op-
    dateres som nævnt under punkt 2.12.1.3. løbende, så det
    er i overensstemmelse med EU’s fælles liste over militært
    udstyr. EU’s fælles liste over militært udstyr er senest ænd-
    ret ved Rådets vedtagelse af 20. februar 2023 (2023/C
    72/02). Dertil kommer, at Danmarks internationale forplig-
    telser på området for eksportkontrol af våben m.v. løbende
    tilpasses den teknologiske udvikling m.v.
    Justitsministeriet finder det på den baggrund mest hensigts-
    mæssigt, at anvendelsesområdet for våbenlovens § 6, stk.
    1, og krigsmateriellovens anvendelsesområde fremover vil
    kunne tilpasses administrativt med henblik på hurtigt at kun-
    ne bringe national ret i overensstemmelse med det til enhver
    tid gældende anvendelsesområde for forsvarsdirektivet eller
    andre internationale forpligtelser på området. Herunder sik-
    res det, at eventuelle ændringer i forsvarsdirektivets syste-
    matik m.v. smidigt vil kunne afspejles i national ret.
    Der tilsigtes ikke nogen materiel ændring af anvendelsesom-
    rådet for våbenlovens § 6, stk. 1, eller krigsmateriellovens
    § 1, stk. 1, idet det som anført ovenfor allerede følger af
    praksis, at de nævnte bestemmelser fortolkes således, at pro-
    dukter omfattet af den til enhver tid gældende EU’s fælles
    liste over militært udstyr tillige vil være omfattet af anven-
    delsesområdet for de nævnte bestemmelser.
    2.12.3. Den foreslåede ordning
    Med henblik på at præcisere, at våbenlovens § 6, stk. 1,
    og krigsmateriellovens § 1, stk. 1, omfatter alle de forsvars-
    relaterede produkter, der er omfattet af forsvarsdirektivet,
    foreslås det, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse
    i våbenlovens § 6, hvorefter justitsministeren kan fastsætte
    nærmere regler om, hvad der skal forstås ved materiel til
    krigsførelse efter våbenlovens § 6, stk. 1.
    Der foreslås tilsvarende indført en bemyndigelsesbestem-
    melse i krigsmateriellovens § 1, hvorefter justitsministeren
    kan fastsætte nærmere regler om, hvilket materiel lovens
    regler om krigsmateriel finder anvendelse på.
    De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser påtænkes i førs-
    te omgang udnyttet til ved bekendtgørelse at fastsætte, at
    våbenlovens § 6, stk. 1, og reglerne i lov om krigsmateriel
    m.v., finder anvendelse på de forsvarsrelaterede produkter,
    som er anført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets
    Direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår
    og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter
    inden for Fællesskabet med senere ændringer.
    Bemyndigelsen vil også kunne udnyttes til at foretage andre
    tilpasninger af de respektive bestemmelsers produktmæssi-
    ge anvendelsesområde, der måtte udspringe af ændringer i
    forsvarsdirektivets systematik eller ændringer i Danmarks
    internationale forpligtelser i øvrigt.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 og § 2, nr. 1 og
    bemærkningerne hertil.
    3. Forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttel-
    sesforordningen
    20
    Offentlige myndigheders, herunder politiets, behandling af
    personoplysninger er reguleret af databeskyttelsesforordnin-
    gen og databeskyttelsesloven. Hvis behandlingen af person-
    oplysninger foretages af politiet til retshåndhævelsesformål
    finder retshåndhævelsesloven anvendelse.
    Behandling, herunder indsamling og videregivelse af per-
    sonoplysninger, skal have hjemmel i databeskyttelsesforord-
    ningens artikel 6, stk. 1, litra a-f. Det følger blandt andet af
    artikel 6, stk. 1, litra e, at behandling af personoplysninger
    kun er lovlig, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn
    til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som
    henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-
    taansvarlige har fået pålagt.
    Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er
    det imidlertid muligt at opretholde og indføre mere specifik-
    ke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af bl.a. artikel 6,
    stk. 1, litra e.
    Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, gælder
    der som udgangspunkt et forbud mod behandling af følsom-
    me personoplysninger. Forbuddet gælder dog ikke, hvis en
    af undtagelserne i artikel 9, stk. 2, finder anvendelse, og der
    er et lovligt grundlag for behandlingen i artikel 6, stk. 1. Det
    følger af forordningens artikel 9, stk. 2, litra f, at behandling
    af følsomme oplysninger er lovlig, hvis behandling er nød-
    vendig, bl.a. for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende
    eller forsvares.
    Justitsministeriet bemærker, at bestemmelser, der fastsættes
    med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
    i lovforslagets § 1, nr. 3, vil skulle fastsættes inden for
    rammerne af databeskyttelsesforordningens råderum for na-
    tionale særregler og således vil udgøre hjemlen for politi-
    ets behandling, herunder indsamling, af personoplysninger
    i forbindelse med behandling af ansøgning om tilladelser,
    godkendelser, samtykker eller dispensationer. Behandlingen
    af følsomme oplysninger i form af helbredsoplysninger vil
    være omfattet af undtagelsen i forordningens artikel 9, stk.
    2, litra f, idet behandlingen er nødvendig for politiets vand-
    elsvurdering af en person i forbindelse med ansøgning om
    tilladelser, godkendelser, samtykker eller dispensationer.
    Det er Justitsministeriets vurdering, at offentlige myndighe-
    ders videregivelse og politiets indsamling af personoplys-
    ninger efter lovforslagets § 1, nr. 4, kan ske på grundlag af
    databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvor-
    efter behandling er lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn
    til udførelse af en opgave i samfundets interesse jf. artikel 6,
    stk. 2 og 3.
    Videregivelse af følsomme oplysninger i form af helbreds-
    oplysninger, vil være omfattet af undtagelsen i forordnin-
    gens artikel 9, stk. 2, litra f, idet behandlingen er nødvendig
    for politiets vandelsvurdering af en person til brug for afgø-
    relsen af, om en våbentilladelse mv. skal tilbagekaldes.
    Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 10, 1.
    pkt., at behandling af personoplysninger vedrørende straffe-
    domme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsfor-
    anstaltninger på grundlag af artikel 6, stk. 1, kun må fore-
    tages under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis
    behandling har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes
    nationale ret, som giver passende garantier for registreredes
    rettigheder og frihedsrettigheder.
    Lovforslagets § 1, nr. 4, tilvejebringer – inden for rammerne
    af databeskyttelsesforordningens artikel 10 – hjemmel til
    behandling af oplysninger om strafbare forhold; både for
    så vidt angår de offentlige myndigheders videregivelse og
    politiets indsamling af sådanne oplysninger.
    Herudover bemærkes det, at de øvrige bestemmelser i data-
    beskyttelsesforordningen og -loven, herunder de grundlæg-
    gende principper og rettigheder som bl.a. fremgår af forord-
    ningens artikel 5 og artikel 13 og 14, skal iagttages, når
    der behandles personoplysninger i medfør af de foreslåede
    bestemmelser. Det følger således af forordningens artikel 5,
    stk. 1, litra a og litra c, at personoplysninger skal behand-
    les lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold
    til den registrerede og være tilstrækkelige, relevante og be-
    grænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,
    hvortil de behandles.
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for politiet,
    anklagemyndigheden og domstolene, svarende til på 1,1
    mio. kr. årligt, som kan henføres til lovforslagets § 1, nr.
    2, 13 og 14. Udgifterne afholdes inden for myndighedernes
    eksisterende økonomiske rammer.
    I tillæg hertil forventes lovforslagets § 1, nr. 3, at kunne
    medføre merudgifter afhængig af udformningen af regler-
    ne. De økonomiske konsekvenser afdækkes i forbindelse
    med udformningen af reglerne, og afholdes inden for myn-
    dighedernes eksisterende rammer.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske eller
    administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
    kvenser for borgerne.
    7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssige
    konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    21
    Lovforslaget præciserer, at anvendelsesområdet for hen-
    holdsvis våbenlovens principielle forbud mod udførsel af
    krigsmateriel og anvendelsesområdet for krigsmaterielloven
    omfatter de forsvarsrelaterede produkter, der er omfattet
    af forsvarsdirektivets anvendelsesområde (direktiv 2009/43/
    EF).
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. december
    2023 til den 19. januar 2024 (28 dage) været sendt i høring
    hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
    Akademikerne, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amne-
    sty International, Copenhagen Business School (CBS) –
    CBS LAW , Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Danske
    Advokater, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Danske Regio-
    ner, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventi-
    ve Råd, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DI, Direk-
    toratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforenin-
    gen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrel-
    sen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Of-
    fentlige Anklagere, Fængselsforbundet, Gadejuristen, HK
    Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Po-
    litiet og Anklagemyndigheden, Institut for Menneskerettig-
    heder, Justitia, Kommunernes Landsforening (KL), Krimi-
    nalforsorgsforeningen, Københavns Retshjælp, Københavns
    Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af
    Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politidirektør-
    foreningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsad-
    vokaten, Rigspolitiet, Samtlige byretter, Syddansk Univer-
    sitet – Det Samfundsvidenskabelige Universitet Aarhus ,
    Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret, Aarhus Universitet
    – Juridisk Institut, Østre Landsret, Ålborg Universitet –
    Juridisk Institut, AmiAmi, Center mod Menneskehandel,
    Center for Voldtægtsofre i København, Aarhus, Odense,
    Aalborg, Herning, Kolding, Hillerød, Holbæk og Nykø-
    bing Falster, Danner, Dansk Kvindesamfund, Dansk Røde
    Kors, Dansk Selskab for Retsmedicin, Den Danske Helsin-
    ki-Komité for Menneskerettigheder, KFUKs sociale arbej-
    de, Kompetencecenter Prostitution, Kvinderådet, Kvinfo,
    Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsorganisati-
    onen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen
    mod seksuelle overgreb, Lev Uden Vold, Offerrådgivnin-
    gen i Danmark, Seksualpolitisk Forum, Sexarbejdernes Inte-
    resseorganisation, BUPL, Børn og Familier, Børnehjælpsda-
    gen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdoms-
    psykiatrisk Selskab, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
    Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening, Dansk Psykolog
    Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Familieretshuset, Red
    Barnet, Ungdommens Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp,
    Danske Handicaporganisationer, Dansk Handicap Forbund,
    Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog
    Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Faggruppen af Social-
    rådgivere i Kriminalforsorgen, Foreningen af Kommunale
    Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
    Hjælp Voldsofre, Joan-Søstrene, KFUK’s sociale arbejde,
    Kirkens Korshær, Landsorganisationen mod seksuelle over-
    greb, Lev Uden Vold, LGBT+ Danmark, Offerrådgivningen
    i Danmark, Reden i København, Aarhus, Odense og Aal-
    borg, Reden International, Seksualpolitisk Forum, Rådet
    for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SAND
    – De hjemløses landsorganisation, Bueskydning Danmark,
    Danmarks Jægerforbund, Danmarks Våbenhandlerforening,
    Dansk Firmaidræt, Dansk Flugtskydningsforbund, Dansk
    Land- og Strandjagt, Dansk Militaria Forening, Dansk Skyt-
    te Union, Danske Våbenhandlere, Dansk Sportsskyttefor-
    bund, De Samvirkende Købmænd, DGI Skydning, Fonden
    for Nyborg Fæstning, Foreningen Danske Herregårdsjægere,
    Jagttegnslærerforeningen i Danmark, Nordisk Våbenforum,
    Skydebaneforeningen Danmark, Vagt- og Sikkerhedsindu-
    strien, Vaabenhistorisk Selskab, Dansk Funktionærforbund
    – Serviceforbundet, DI Service, Serviceforbundet, Sikker-
    hedsBranchen, Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Lands-
    sammenslutning, Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverfor-
    ening, Vikarbureauernes Brancheforening, Kriminalregiste-
    ret, Danske Handicaporganisationer, Dansk Handicap For-
    bund, Danske Ældreråd, Dansk IT, Datatilsynet, De fem
    socialtilsyn, IT-Politisk Forening, Kraka, Rådet for Digital
    Sikkerhed og Ældresagen.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
    angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Implementeringskonsekvenser
    for stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    22
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen Ingen
    Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Miljø- og naturmæssige konse-
    kvenser
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget præciserer, at anvendelsesområdet for henholdsvis våbenlovens principiel-
    le forbud mod udførsel af krigsmateriel og anvendelsesområdet for krigsmaterielloven
    omfatter de forsvarsrelaterede produkter, der er omfattet af forsvarsdirektivets anvendel-
    sesområde (direktiv 2009/43/EF).
    Er i strid med de fem princip-
    per for implementering af er-
    hvervsrettet EU-regulering/Over-
    implementering af EU-retlige mi-
    nimumsforpligtelser
    JA NEJ
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det fremgår af § 2, stk. 1 i våbenloven, at det er forbudt
    uden tilladelse af justitsministeren eller den, ministeren be-
    myndiger dertil, ved overdragelse at erhverve genstande el-
    ler stoffer, der er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 1,
    eller at besidde, bære eller anvende sådanne genstande eller
    stoffer.
    For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
    punkt 2.1.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
    Det foreslås, at det i våbenlovens § 2 indsættes som stk.
    5, at justitsministeren kan fastsætte regler om afslag på
    ansøgning om tilladelser, godkendelser, samtykker eller dis-
    pensationer efter denne lov eller efter bestemmelser, der er
    udfærdiget i medfør af loven, til personer, der er dømt for
    grovere lovovertrædelser eller er meddelt tilhold, opholds-
    forbud eller bortvisning efter lov om tilhold, opholdsforbud
    og bortvisning.
    Det forudsættes, at ministeren vil fastsætte regler om, at per-
    soner, der dømmes for visse grovere lovovertrædelser eller
    er meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter lov
    om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, i et nærmere fast-
    sat tidsrum efter domsafsigelsen eller fra beslutningen om
    tilhold, opholdsforbud eller bortvisning ikke kan meddeles
    våbentilladelser, samtykker, godkendelser eller dispensatio-
    ner, der meddeles under iagttagelse af våbenbekendtgørel-
    sens § 48, stk. 1.
    Det forudsættes i den forbindelse, at der i bekendtgørelsen
    vil blive fastsat regler om, at ordningen kun vil omfatte
    personer, der er idømt en ubetinget fængselsstraf på mindst
    60 dage.
    Det vil i bekendtgørelsen skulle fastlægges, hvilke grove-
    re lovovertrædelser der skal omfattes i ordningen, ligesom
    det tidsrum fra domsafsigelsen eller afgørelsen om f.eks.
    tilhold, hvor en person ikke kan meddeles våbentilladelse
    m.v., vil skulle fastlægges. Det forudsættes i den forbin-
    delse, at forbrydelser rettet mod staten og den offentlige
    myndighed (straffelovens kapitel 12 og 13), overtrædelser
    af våbenloven og knivloven, vil være omfattet af ordnin-
    gen. Det forudsættes endvidere, at personfarlig kriminalitet
    og visse seksualforbrydelser tillige vil være omfattet af ord-
    ningen. Derudover vil overtrædelser med strafforhøjende
    momenter efter f.eks. straffelovens § 81 a og § 81 b være
    omfattet. Opregningen er dog ikke udtømmende. Det forud-
    sættes, at der vil blive indført forskellige karensperioder, alt
    efter hvor grov kriminalitet den pågældende person er dømt
    for. Bekendtgørelsen vil endvidere skulle indeholde regler
    om, at det tidsrum, hvor en person ikke vil kunne meddeles
    våbentilladelse, løber fra datoen for domsafsigelsen og da-
    toen for afgørelsen efter lov om tilhold, opholdsforbud og
    bortvisning.
    Det forudsættes endvidere, at der i bekendtgørelsen vil blive
    fastsat regler om, at ordningen skal omfatte domme afsagt i
    1. instans. Såfremt den dømte i forbindelse med en eventuel
    ankesag frifindes eller idømmes en straf, der er mildere end
    60 dages ubetinget fængselsstraf, vil den pågældende skulle
    ansøge om våbentilladelse på ny. Karantæneperioden for
    den pågældendes våbentilladelse regnes fra det tidspunkt,
    hvor retten har truffet afgørelse i 1. instans.
    Ordningen vil ikke omfatte ansøgninger om våbentilladelser
    m.v., til brug for udøvelse af erhverv.
    For ansøgere, der falder uden for denne ordning, skal den
    eksisterende praksis fortsætte uændret, hvorefter politiet fo-
    retager en konkret vurdering af, om en persons ansøgning
    om våbentilladelse m.v. skal imødekommes. Det forhold, at
    en lovovertrædelse ikke vil være en del af ordningen, eller at
    karantæneperioden er udløbet, er således ikke ensbetydende
    med, at personen vil blive meddelt en våbentilladelse m.v.,
    idet dette vil bero på en konkret vurdering af, om det vil
    være betænkeligt at imødekomme ansøgningen om våbentil-
    ladelse. Endvidere ændrer forslaget ikke ved, at politiet på
    baggrund af en konkret vurdering fortsat vil kunne meddele
    afslag på baggrund af sigtelser.
    23
    Der vil være mulighed for at klage til Rigspolitiet over en
    afgørelse om afslag efter de almindelige regler.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 2
    Det fremgår af våbenlovens § 2 f, at tilladelser og samtykker
    efter våbenloven eller efter bestemmelser, der er udfærdiget
    i medfør af loven, til enhver tid kan tilbagekaldes.
    For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
    punkt 2.2.1 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
    Det foreslås, at det i våbenlovens § 2 f indsættes som stk.
    2, at justitsministeren kan fastsætte regler om bortfald af
    tilladelser, godkendelser, samtykker eller dispensationer ef-
    ter denne lov eller efter bestemmelser, der er udfærdiget i
    medfør af loven, til personer, der er dømt for grovere lov-
    overtrædelser eller er meddelt tilhold, opholdsforbud eller
    bortvisning efter lov om tilhold, opholdsforbud og bortvis-
    ning.
    Det forudsættes, at ministeren vil fastsætte regler om, at
    personer, der dømmes for visse grovere lovovertrædelser,
    ikke har adgang til våben. Det gælder også personer, der
    modtager en beslutning om tilhold, opholdsforbud eller bort-
    visning. Bestemmelsen skal bemyndige justitsministeren til
    at fastsætte regler, der indebærer, at tilladelser og samtykker
    efter våbenloven eller efter bestemmelser, der er udfærdiget
    i medfør af loven, bortfalder for personer, der har begået
    visse grovere lovovertrædelser eller er meddelt tilhold, op-
    holdsforbud eller bortvisning efter lov om tilhold, opholds-
    forbud og bortvisning.
    Det forudsættes i den forbindelse, at der i bekendtgørelsen
    vil blive fastsat regler om, at ordningen kun vil omfatte
    personer, der er idømt en ubetinget fængselsstraf på mindst
    60 dage.
    Det vil i bekendtgørelsen skulle fastlægges, hvilke grovere
    lovovertrædelser der skal omfattes af ordningen, ligesom det
    tidsrum fra domsafsigelsen eller afgørelsen om f.eks. tilhold,
    hvor en person ikke kan opretholde våbentilladelse m.v.,
    vil skulle fastlægges. Det forudsættes i den forbindelse, at
    forbrydelser rettet mod staten og den offentlige myndighed
    (straffelovens kapitel 12 og 13), overtrædelser af våbenlo-
    ven og knivloven, vil være omfattet af ordningen. Det forud-
    sættes endvidere, at personfarlig kriminalitet og visse seksu-
    alforbrydelser tillige vil være omfattet af ordningen. Derud-
    over vil overtrædelser med strafforhøjende momenter efter
    f.eks. straffelovens § 81 a og § 81 b være omfattet. Opreg-
    ningen er dog ikke udtømmende.
    For personer med våbentilladelse m.v., der falder uden for
    denne ordning, f.eks. fordi de har begået kriminalitet, som
    ikke omfattes af den foreslåede ordning, skal den eksister-
    ende praksis fortsætte uændret, hvorefter politiet foretager
    en konkret vurdering af, om en persons våbentilladelse skal
    tilbagekaldes. Det forhold, at en lovovertrædelse ikke er
    omfattet af den foreslåede ordning er således ikke ensbety-
    dende med, at personen vil beholde sin våbentilladelse m.v.,
    idet dette fortsat vil bero på en konkret vurdering af, om
    våbentilladelsen m.v. skal tilbagekaldes. I tilfælde af en sig-
    telse for overtrædelse af de omfattede bestemmelser m.v.
    vil politiet – som i dag – foretage en konkret vurdering
    af, om der bør indledes en tilbagekaldelsessag. Det samme
    vil være tilfældet, hvis en person sigtes eller dømmes for
    kriminalitet, der ikke er omfattet af den foreslåede ordning.
    Ordningen omfatter ikke tilladelser, der er udstedt i forbin-
    delse med erhverv efter våbenbekendtgørelsens § 12 (med-
    delelse af generel tilladelse til erhvervsdrivende til med
    henblik på transport at besidde våben og ammunition), §
    42 (meddelelse af generel tilladelse til erhvervsdrivende til
    med henblik på videresalg at erhverve og besidde våben
    og ammunition under nærmere betingelser) og § 43 (med-
    delelse af generel tilladelse til med henblik på reparation,
    service og anden erhvervsmæssig virksomhed at besidde vå-
    ben under nærmere betingelser). Ordningen omfatter heller
    ikke godkendelser af de ansatte hos de erhvervsdrivende, der
    nævnes oven for, eller tilladelser, der er udstedt efter regler-
    ne i eksplosivstofbekendtgørelsen, herunder godkendelse af
    ansatte hos erhvervsdrivende med tilladelse efter eksplosiv-
    stofbekendtgørelsen. Det gælder også personer, som i øvrigt
    har brug for at kunne opretholde våbentilladelse i forbindel-
    se med deres ansættelsesforhold. Disse personer vil fortsat
    kunne undergives en sædvanlig vandelsvurdering, der fore-
    tages for de erhvervsdrivende.
    Det forudsættes, at bortfaldet af våbentilladelsen m.v., her-
    under pligten til at skaffe sig af med det eller de omhandlede
    våben og evt. ammunition, vil gælde fra dommen er afsagt i
    første instans, eller fra beslutningen om tilhold, opholdsfor-
    bud eller bortvisning er meddelt. Det medfører, at bortfaldet
    af våbentilladelsen m.v. vil gælde uanset, om dommen er
    endelig, ligesom bortfaldet også vil gælde ved tiltaltes ude-
    blivelse fra domsafsigelsen.
    Det forudsættes, at politiet vil give våbentilladelsesindeha-
    veren en orientering om, at våbentilladelsen er bortfaldet,
    således at indehaveren kan træffe de fornødne foranstaltnin-
    ger for at afhænde våbnet inden for den frist, der er fastsat i
    våbenbekendtgørelsen. Fristen for afhændelse regnes tidligst
    fra domfældelsen i 1. instans, når vedkommende er gjort
    bekendt med følgerne efter reglerne fastsat i bekendtgørel-
    sen. Såfremt der sker opbevaring eller transport af våben
    efter denne frist, vil der være tale om ulovlig våbenbesiddel-
    se. Det forudsættes, at der i bekendtgørelsen vil være en
    mulighed for, at politiet kan forlænge fristen, såfremt der
    foreligger særlige omstændigheder i den givne situation. Det
    bemærkes dog, at våbentilladelse m.v. vil bortfalde allerede
    ved domsafsigelsen eller beslutningen om tilhold, opholds-
    forbud eller bortvisning, og at bortfaldet således ikke er
    knyttet op på orienteringsskrivelsen fra politiet. Det forud-
    sættes, at politiet – i forbindelse med udstedelse af nye
    våbentilladelser – i tilladelsen vil skulle orientere om, at
    24
    tilladelsen bortfalder efter de regler, der er fastsat herom i
    bekendtgørelsen.
    Hvis dommen ændres af en højere instans, f.eks. hvis
    vedkommende frifindes eller idømmes en betinget straf, el-
    ler en straf der er mildere end 60 dages fængsel, således at
    betingelserne for bortfald ikke længere er opfyldt, skal den
    pågældende på ny søge om våbentilladelse. En omgørelse af
    dommen vil således ikke indebære, at en bortfaldet våbentil-
    ladelse bliver gyldig igen.
    Der vil være mulighed for at klage til Rigspolitiet over en
    afgørelse om bortfald efter de almindelige regler.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 3
    Der findes ikke særlige regler i våbenloven eller våbenbe-
    kendtgørelsen, der giver politiet systematisk adgang til at
    indhente helbredsoplysninger hos ansøgere ved ansøgninger
    om våbentilladelser m.v.
    For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
    punkt 2.3.1 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
    Det foreslås, at der i våbenlovens § 2 g indsættes som
    stk. 2, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
    dokumentation af ansøgerens helbredstilstand i forbindelse
    med ansøgning om tilladelser, godkendelser, samtykker eller
    dispensationer efter denne lov eller efter bestemmelser, der
    er udfærdiget i medfør af loven, herunder om afslag som
    følge af ansøgerens helbredstilstand.
    Det forudsættes, at justitsministeren vil fastsætte regler i
    våbenbekendtgørelsen, der indebærer, at politiets meddelel-
    se af tilladelser, ville kunne betinges af, at ansøgeren doku-
    menterer sin helbredstilstand, herunder at ansøgeren sender
    dokumentation for sine psykiske og relevante fysiske for-
    hold. Politiet vil herefter i forbindelse med en ansøgning om
    våbentilladelse kunne anmode en ansøger om at dokumen-
    tere sin helbredstilstand, herunder ansøgerens psykiske og
    fysiske forhold. Foruden oplysninger om eventuelle aktuelle
    fysiske eller aktuelle og tidligere psykiske lidelser, indbe-
    fatter det endvidere relevante og nødvendige oplysninger
    om tidligere psykiatriske indlæggelser og udredninger, me-
    dicinsk historik, lægelige udtalelser, oplysninger om eventu-
    el eksisterende mental svækkelse eller kognitive problemer
    m.v. Oplysninger af sundhedsfaglig karakter, som ikke vur-
    deres relevante for ansøgningen om våbentilladelse, er ikke
    omfattet. For så vidt angår fysiske helbredsoplysninger, sig-
    tes der således alene til oplysninger om kognitive lidelser
    eller mental svækkelse, der er af interesse i vurderingen af
    en ansøgers egnethed til at besidde et våben som f.eks. en
    hjerneskade eller lignende.
    Der vil endvidere kunne fastsættes regler om afslag på vå-
    bentilladelse på baggrund af de indkomne oplysninger om
    helbredstilstand. Sådanne regler vil f.eks. kunne omfatte
    regler om, hvordan oplysningerne vil skulle indgå i politiets
    samlede vurdering af ansøgerens vandel. Der vil endvidere
    kunne fastsættes regler om, at relevante sundhedsmyndig-
    heder bidrager til vurderingen af, om ansøgningen skal af-
    slås. Endelig vil der kunne fastsættes mere standardiserede
    kriterier for afslag på våbentilladelse, herunder regler om, at
    visse alvorlige psykiske lidelser ikke kan eller rent undtagel-
    sesvist bør kunne meddeles våbentilladelse.
    Oplysningerne vil herefter kunne indgå i politiets samlede
    vurdering af ansøgerens vandel, hvorefter politiet vil kunne
    afslå en ansøgning om våbentilladelse med baggrund i op-
    lysninger om ansøgerens psykiske forhold.
    Det foreslåede ændrer ikke på, at oplysninger om en ansø-
    gers helbredstilstand i øvrigt kan indgå i vurderingen af
    ansøgerens vandel.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 4
    Der findes i dag ikke særlige regler i våbenloven eller vå-
    benbekendtgørelsen om offentlige myndigheders adgang til
    at rette henvendelse til politiet om bekymringer vedrørende
    en persons vandel i forhold til våbentilladelse m.v.
    For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
    punkt 2.4.1 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
    Det foreslås, at der i våbenloven, efter § 2 h indsættes § 2 i,
    hvorefter offentlige myndigheder, der har regelmæssig kon-
    takt til en person der har tilladelse, godkendelse, samtykke
    eller dispensation efter denne lov eller efter bestemmelser,
    der er udfærdiget i medfør af loven, kan indgive en indbe-
    retning til politiet, hvis myndigheden bliver opmærksom på
    forhold, der gør det betænkeligt, at personen forsat skal ha-
    ve tilladelse, godkendelse, samtykke eller dispensation efter
    denne lov eller efter bestemmelser, der er udfærdiget i med-
    før af loven. Modtager politiet en sådan indberetning skal
    politiet træffe afgørelse om, hvorvidt personen forsat skal
    have tilladelse, godkendelse, samtykke eller dispensation
    efter denne lov eller efter bestemmelser, der er udfærdiget i
    medfør af loven.
    Det vil f.eks. omfatte kommunale myndigheder, hvis perso-
    nen bor på et bosted i kommunen, eller hvis kommunen
    yder personen ydelser i form af hjemmehjælp. Det kan også
    omfatte regionsrådet, hvis regionen f.eks. leverer sundheds-
    faglige ydelser såsom psykiatriske tilbud til personen.
    Ved regelmæssig kontakt forstås, at myndigheden ikke blot
    har været i kontakt med den pågældende borger ved enkelte
    tilfælde, men skal have været tilstrækkelig mange gange i
    kontakt med personen til at kunne begrunde en bekymrings-
    indberetning.
    Bekymringsindberetningen skal ske skriftligt, og indberet-
    25
    ningen skal indeholde identifikation af personen samt en
    beskrivelse af den adfærd, som gør myndigheden bekym-
    ret. Bekymringsindberetningen skal endvidere indeholde op-
    lysninger om, hvorfor det efter myndighedens opfattelse
    er betænkeligt, at den pågældende har en våbentilladelse
    m.v. Det kan være oplysninger om f.eks. den pågældendes
    adfærd, den pågældendes opbevaring af våben eller udvik-
    lingen i den pågældendes psykiske tilstand.
    Ordningen vil indebære, at politiet på baggrund af en be-
    kymringsindberetning, der opfylder ovenstående betingelser,
    vil være forpligtet til at foretage en fornyet vandelsvurdering
    af personen og på baggrund heraf træffe en afgørelse om,
    hvorvidt våbentilladelsen m.v. skal tilbagekaldes. Såfremt
    en bekymringsindberetning ikke opfylder betingelserne, vil
    politiet efter en konkret vurdering kunne afvise indberetnin-
    gen.
    Hvis politiet efter en fornyet vandelsvurdering træffer afgø-
    relse om ikke at tilbagekalde våbentilladelsen for den per-
    son, som bekymringsindberetningen angår, eller afviser poli-
    tiet bekymringsindbretningen, skal den berørte myndighed
    have adgang til at klage over afgørelsen til Rigspolitiet.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.4. i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 5
    Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge
    af lovforslagets § 1, nr. 6.
    Til nr. 6
    Efter våbenlovens § 3, stk. 3, har justitsministeren eller den,
    ministeren bemyndiger dertil, hvis det skønnes nødvendigt,
    til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
    adgang til kontrol af
    1) Våbensamlinger,
    2) våbenlagre og våbenbøger hos erhvervsdrivende med
    generel tilladelse som nævnt i § 4 b, stk. 1,
    3) våbenbøger hos rederier,
    4) krudtoplag hos personer og foreninger, der har tilladel-
    se til at erhverve og besidde sortkrudt, fænghætter m.v.,
    5) krudtoplag, arbejdslokaler og udstyr hos personer, der
    har tilladelse til genopladning af ammunition,
    6) lokaler, hvor de i lovens § 9, stk. 2, nævnte skyttefor-
    eninger opbevarer, besidder eller anvender våben.
    For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
    punkt 2.5.1 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
    Det foreslås, at der i våbenlovens § 3, stk. 3, indsættes et nr.
    7, hvorefter politiet fremover efter samme betingelser også
    vil have adgang til kontrol af lokaler og våbenopbevaring
    hos personer og erhvervsdrivende, der har tilladelse til at
    fremstille våben, ammunition og øvrige genstande omfattet
    af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 7-10.
    Lovændringen vil gøre det muligt for politiet uden kendelse
    at foretage løbende kontrol hos personer og erhvervsdriven-
    de, der har tilladelse til at fremstille våben.
    Der er tale om et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen,
    hvorfor retssikkerhedslovens regler om gennemførsel af
    tvangsindgreb og forholdet til strafferetsplejen ved gennem-
    førsel af tvangsindgreb i øvrigt finder anvendelse.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.5. i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 7
    Efter våbenlovens § 4 b, stk. 1, kan justitsministeren eller
    den, ministeren bemyndiger dertil, efter ansøgning meddele
    generel tilladelse til med henblik på erhvervsmæssig han-
    del eller anden erhvervsmæssig virksomhed at erhverve og
    besidde de i § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 7-10, og § 4 nævnte
    genstande og peberspray.
    For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
    punkt 2.6.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
    Det foreslås, at der våbenlovens § 4 b, stk. 1, ændres fra
    »erhverve og besidde« til »erhverve, besidde og anvende«,
    således at de generelle tilladelser, der kan udstedes til er-
    hvervsdrivende med hjemmel i våbenlovens § 4 b, stk. 1,
    også kan omfatte anvendelse af de skydevåben, der er om-
    fattet af tilladelserne.
    Med udvidelsen skabes der således hjemmel til en ændring
    af våbenbekendtgørelsens § 43, således at de generelle tilla-
    delser, der meddeles efter denne bestemmelse, til erhvervs-
    drivende til at besidde våben med henblik på reparation,
    service og anden erhvervsmæssig virksomhed, fremover og-
    så kan omfatte anvendelse af de våben, der er omfattet af
    tilladelsen. Det foreslåede vil indebære, at erhvervsdrivende
    fremover kan anvende skydevåbnet som led i den erhvervs-
    mæssige virksomhed, herunder ved at prøveskyde og ind-
    skyde våben, som er blevet indleveret til reparation m.v.
    Det forudsættes, at der fremover i tilladelser, der udstedes i
    medfør af våbenbekendtgørelsens § 43, vil blive stillet krav
    om, at våbnet alene kan anvendes som led i våbenmekanike-
    rens erhverv.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.6. i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 8
    Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge
    af forslagets § 1, nr. 10.
    Til nr. 9
    Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge
    af forslagets § 1, nr. 10.
    26
    Til nr. 10
    Efter våbenlovens § 6, stk. 1, er det forbudt uden tilladelse
    fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
    i hvert enkelt tilfælde at udføre en lang række forskellige vå-
    ben. Undtaget fra forbuddet er efter våbenlovens § 6, stk. 2,
    udførsel af varer, der er omfattet af Rådets forordning (EF)
    nr. 1236/2005 af 27. juni 2005 og af Europa-Parlamentets og
    Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012.
    For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
    punkt 2.7.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
    Det foreslås at indsætte et nyt nr. 3 i våbenlovens § 6, stk.
    2, hvorefter luft- og fjedervåben bortset fra luft- og fjeder-
    våben med større kaliber end 4,5 mm og de i § 1, stk. 1,
    nr. 7, nævnte, og ammunition hertil undtages fra kravet om
    tilladelse til udførelse.
    Ændringen medfører, at det fremover ikke vil kræve tilladel-
    se, hvis der skal udføres luft- og fjedervåben bortset fra luft-
    og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm og de i § 1,
    stk. 1, nr. 7, nævnte og ammunition hertil.
    Bestemmelsen omfatter alle luft- og fjederbøsser bortset fra
    luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm og de i §
    1, stk. 1, nr. 7, og ammunition hertil.
    Det foreslås endvidere at indsætte et nyt nr. 4 i våbenlovens
    § 6, stk. 2, hvorefter hardball- og paintballvåben og ammu-
    nition hertil undtages fra kravet om tilladelse til udførelse.
    Ændringen medfører, at det fremover ikke vil kræve tilla-
    delse, hvis der skal udføres hardball- og paintballvåben og
    ammunition hertil. Bestemmelsen omfatter alle hardball- og
    paintballvåben og ammunition hertil.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.7. i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 11
    Efter våbenlovens § 6, stk. 1, er det forbudt uden tilladelse
    fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
    at udføre våben m.v. Bestemmelsen omfatter 9 kategorier
    af våben, ammunition og forsvarsmateriel, herunder materiel
    til krigsførelse.
    For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
    punkt 2.12.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
    Det foreslås, at der i våbenlovens § 6 indsætte et nyt stk. 9 i,
    hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
    hvad der skal forstås ved materiel til krigsførelse, jf. stk. 1,
    nr. 3.
    Det forudsættes, at ministeren vil fastsætte nærmere regler
    om, at våbenlovens § 6, stk. 1, finder anvendelse på mate-
    riel til krigsførelse, som er anført i bilaget til Europa-Par-
    lamentets og Rådets Direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009
    om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af for-
    svarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet med senere
    ændringer.
    Bemyndigelsen vil også kunne udnyttes til at foretage andre
    tilpasninger af bestemmelsens produktmæssige anvendelses-
    område, der måtte udspringe af ændringer i Danmarks inter-
    nationale forpligtelser i øvrigt.
    Der tilsigtes ikke materielle ændringer i anvendelsesområdet
    for våbenlovens § 6, stk. 1.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.12. i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Til nr. 12
    Efter våbenlovens § 6 b, stk. 1, 1. pkt., skal der ved indgi-
    velse af ansøgning om tilladelse efter våbenloven betales en
    afgift på 1.085 kr., medmindre ansøgningen omhandler en
    tilladelse, der er opregnet i våbenlovens § 6 b, stk. 1, 2. pkt.
    For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
    punkt 2.8.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
    Det foreslås, at våbenlovens § 6 b, stk. 1, nr. 2, nyaffattes, så
    indgivelser af tilladelser til piber, slæder, tromler, bundstyk-
    ker og låse samt aftagelige magasiner undtages afgift.
    Ændringen medfører, at der skal betales afgift ved indgivel-
    se af ansøgning om tilladelse til låsestole og baskyler.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.8. i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 13
    Efter våbenlovens § 6 b, stk. 1, 1. pkt., skal der ved indgi-
    velse af ansøgning om tilladelse efter våbenloven betales en
    afgift på 1.085 kr., medmindre ansøgningen omhandler en
    tilladelse, der er opregnet i våbenlovens § 6 b, stk. 1, 2. pkt.
    For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
    punkt 2.8.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
    Det foreslås, at våbenlovens § 6 b, stk. 1, nr. 7, nyaffattes,
    så indgivelser af tilladelser til erhvervsdrivende undtages
    afgift.
    Ved at ændre ordlyden i bestemmelsen fra ”handlende” til
    ”erhvervsdrivende” tydeliggøres det, at andre erhvervsdri-
    vende end handlende, herunder transportører af våben, kan
    søge om tilladelse hertil uden at skulle betale afgift efter
    våbenlovens § 6 b, stk. 1.
    Ændringen vil ikke medføre nogen materiel ændring af den
    hidtil gældende retstilstand.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.8. i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    27
    Til nr. 14
    Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge
    af lovforslagets § 1 nr. 16.
    Til nr. 15
    Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge
    af lovforslagets § 1 nr. 16.
    Til nr. 16
    Efter våbenlovens § 6 b, stk. 1, 1. pkt., skal der ved indgi-
    velse af ansøgning om tilladelse efter våbenloven betales en
    afgift på 1.085 kr., medmindre ansøgningen omhandler en
    tilladelse, der er opregnet i våbenlovens § 6 b, stk. 1, 2. pkt.
    For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
    punkt 2.8.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
    Det foreslås, at der i våbenlovens § 6 b, stk. 1, indsættes et
    nr. 13, således at våbentilladelsesindehavere, der modtager
    afslag på ansøgning om våbentilladelse eller hvis våbentilla-
    delse bortfalder på baggrund af regler udstedt i medfør af
    våbenlovens § 2, stk. 5 og § 2 f, stk. 2, og hvor en afgørelse
    efterfølgende ændres ved en højere instans, ikke på ny skal
    betale afgift ved en ny ansøgning om våbentilladelse.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.8. i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 17
    Efter våbenlovens § 6 b, stk. 4, kan der afgiftsfrit udstedes
    ny våbentilladelse med samme gyldighed som den oprinde-
    lige tilladelse, hvis indehaveren af en våbentilladelse skifter
    navn, adresse eller skytteforening.
    For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
    punkt 2.8.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
    Det foreslås, at våbenlovens § 6 b, stk. 4, nyaffattes, så
    en ændring af adressen, hvorpå våbnet opbevares, omfattes
    af bestemmelsen, hvilket medfører, at der afgiftsfrit kan ud-
    stedes ny våbentilladelse med samme gyldighed som den
    oprindelige tilladelse ved adresseændring af våbnets opbe-
    varingssted.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.8. i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 18
    Efter våbenlovens § 9, stk. 1, er politiet undtaget fra våben-
    lovens § 1 om krav om tilladelse til at indføre eller fremstil-
    le våben, § 2, stk. 1, om krav om tilladelse til at erhverve
    og besidde våben og § 2, stk. 4, om forbud mod at fremstille
    skydevåben ved hjælp af dele, der er overført i strid med
    forbuddet i § 7 a, stk. 2, § 4 om forbud mod at besidde f.eks.
    slag- eller stødvåben, laservåben og våben, der er beregnet
    til at virke lammende, bedøvende eller blændende, og § 7 a
    om transport af våben m.v. mellem tredjelande.
    Efter våbenlovens § 3 a, stk. 1, skal skydevåben samt gen-
    stande, der fremtræder som skydevåben, og som følge af
    konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges
    hertil, i forbindelse med fremstillingen af våbnet m.v. for-
    synes med et unikt mærke på våbnets låsemekanisme og
    på våbnets løb eller pibe, der angiver fabrikantens navn,
    fremstillingsland eller -sted, fremstillingsår og serienummer,
    eller et andet unikt brugervenligt mærke med en numerisk
    eller alfanumerisk kode til identifikation af fremstillingslan-
    det.
    For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
    punkt 2.9.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
    Det foreslås at ændre våbenlovens § 9, stk. 1, hvorefter
    mærkningskravene i § 3 a, stk. 1-3, ikke skal gælde for poli-
    tiet. Undtagelsen vil gælde for alle politiets våben, herunder
    også dem, der er anskaffet forud for lovændringen.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.9. i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 19
    Efter våbenlovens § 10, stk. 1, straffes den, som ulovligt be-
    sidder ammunition, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
    og under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år, jf.
    § 1, stk. 1, nr. 3.
    Det følger af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om sankti-
    onspåstande i våbensager, punkt 5.2.6, (cirkulære nr. 9867
    af 26. oktober 2023) at anklagemyndigheden i sager om
    ulovlig besiddelse af skarp ammunition uden tilhørende sky-
    devåben som udgangspunkt nedlægger påstand om en bøde
    på 700 kr., jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3.
    For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
    punkt 2.10.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
    Det foreslås at ændre ”der” til ”som” i våbenlovens § 10,
    stk. 1.
    Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som
    har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at
    angive nærmere retningslinjer for strafniveauet efter bestem-
    melsen. Med ændringen er det en forudsætning, at der skal
    ske en skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af ammu-
    nition, således at dette som udgangspunkt straffes med en
    bøde på 1.400 kr., hvis den pågældende har tilladelse til at
    besidde et våben, hvortil ammunitionen kan anvendes. Hvis
    personen besidder ammunition uden denne har våbentilla-
    delse til et relevant våben, vil straffen som udgangspunkt
    være en bøde på 3.000 kr.
    Det forudsættes, at det skal anses for at være en skærpende
    omstændighed, hvis den pågældende tidligere er straffet for
    28
    overtrædelse af visse bestemmelser i våbenlovgivningen el-
    ler for personfarlig kriminalitet. Straffen skal i disse tilfælde
    som udgangspunkt fastsættes til en betinget fængselsstraf
    på 7 dages fængsel i førstegangstilfælde. Ved personfarlig
    kriminalitet forstås i denne sammenhæng eksempelvis over-
    trædelse (og forsøg herpå) af straffelovens §§ 119 og 119
    b om vold og trusler mod en person i offentlig tjeneste, §
    123 om vidnetrusler, § 216 om voldtægt, § 237 om drab, §§
    243-246 om vold, § 261 om ulovlig frihedsberøvelse, § 266
    om trusler og § 288 om røveri.
    Herudover forudsættes det med lovforslaget, at det vil skul-
    le anses som en skærpende omstændighed, hvis den pågæl-
    dende tidligere er straffet for eksempelvis overtrædelse af
    våbenbekendtgørelsens §§ 11, 20, 24 eller 50 eller for per-
    sonfarlig kriminalitet efter straffelovens § 119, § 119 b, §
    123, § 216, § 237, § 243-246, § 261, § 266 eller § 288, såle-
    des at straffen i disse tilfælde som udgangspunkt vil skulle
    fastsættes til en betinget fængselsstraf på 7 dages fængsel i
    førstegangstilfælde.
    Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
    krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
    heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
    ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
    sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
    jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
    straffelovens kapitel 10.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.10. i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Til nr. 20
    I sager om uforsvarlig opbevaring af våben m.v. efter våben-
    bekendtgørelsens § 24, stk. 1, 2 og 4-6, uden skærpende
    omstændigheder nedlægger anklagemyndigheden som ud-
    gangspunkt påstand om bøde på 6.000 kr. Bødepåstanden
    har været gældende fra den 1. marts 2018 og er en skærpelse
    i forhold til et tidligere bødeniveau på 3.000 kr.
    Foreligger der skærpende omstændigheder i sagen, nedlæg-
    ges der som udgangspunkt påstand om en skærpet bøde. Der
    kan eksempelvis være tale om skærpende omstændigheder,
    hvis våbnet er ladt, eller hvis flere våben er opbevaret ufor-
    svarligt samtidigt.
    Det følger af våbenbekendtgørelsens § 50, stk. 3, at våben
    og ammunition må besiddes i indtil 4 uger efter tilbagekal-
    delse af en tilladelse, et samtykke, en våbenpåtegning eller
    en godkendelse efter våbenloven eller våbenbekendtgørel-
    sen.
    Politiet kan dog bestemme, at våben og ammunition m.v.,
    som tilbagekaldes, straks skal deponeres hos politiet eller
    en anden myndighed, jf. våbenbekendtgørelsens § 50, stk.
    4. Politiet kan endvidere under særlige omstændigheder fast-
    sætte en længere frist end de fire uger, jf. våbenbekendtgø-
    relsens § 50, stk. 5.
    For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
    punkt 2.11.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
    Det foreslås at ændre ”der” til ”som” i våbenlovens § 10,
    stk. 4.
    Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som
    har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at
    angive nærmere retningslinjer for strafniveauet for overtræ-
    delser omfattet af bestemmelsen.
    Det forudsættes, at der sker en skærpelse af straffen for
    overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 1, jf. §
    24, stk. 1, 2 og 4-6, jf. våbenlovens § 10, stk. 4, således at
    udgangspunktet for bødestraffen for uforsvarlig opbevaring
    af våben fremover skal være på 10.000 kr. i stedet for 6.000
    kr.
    Foreligger der skærpende omstændigheder i sagen, f.eks. at
    våbnet er ladt, eller findes der flere uforsvarligt opbevarede
    våben, skal der – som i dag – som udgangspunkt nedlægges
    påstand om en skærpet bøde.
    Herudover forudsættes det med lovforslaget, at der sker en
    skærpelse af straffen for gentagelsestilfælde af overtrædelser
    begået under skærpende omstændigheder, således at der i
    disse tilfælde vil skulle nedlægges påstand om en betinget
    fængselsstraf på 7 dages fængsel. Dette gælder i alle tilfæl-
    de, hvor gerningspersonen tidligere er dømt for overtrædelse
    af bestemmelsen, herunder også tilfælde, hvor gerningsper-
    sonen er idømt bøde.
    Endelig forudsættes det, at bødestraffen for overtrædelse
    af våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 3, jf. § 50, stk. 3-5,
    fremover som udgangspunkt fastsættes til 10.000 kr., hvis
    våben og ammunition m.v. ikke afhændes inden for den
    fastsatte frist, hvis en våbentilladelse, et samtykke, en vå-
    benpåtegning eller en godkendelse efter våbenloven eller
    våbenbekendtgørelse tilbagekaldes.
    Lovændringen tilsigter ikke at skærpe straffen for de øvrige
    overtrædelser af våbenbekendtgørelsen, som har hjemmel i
    bestemmelsen.
    Bøden kan efter sædvanlig praksis nedsættes med indtil det
    halve for personer under 18 år eller personer med særlig lav
    indtægt på gerningstidspunktet.
    Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
    krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
    heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
    ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
    sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
    jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
    straffelovens kapitel 10.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.11. i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Til § 2
    29
    Til nr. 1
    Efter krigsmateriellovens § 1, stk. 1, finder lovens regler
    om krigsmateriel anvendelse på 5 kategorier af materiel til
    krigsførelse.
    For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
    punkt 2.12.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
    Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i krigsmateriellovens
    § 1, hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om, hvilket materiel der skal være omfattet af stk. 1.
    Det forudsættes, at ministeren vil fastsætte nærmere regler
    om, at krigsmateriellovens § 1, stk. 1, omfatter materiel til
    krigsførelse, som er anført i bilaget til Europa-Parlamentets
    og Rådets Direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenk-
    ling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelate-
    rede produkter inden for Fællesskabet med senere ændrin-
    ger.
    Bemyndigelsen vil også kunne udnyttes til at foretage andre
    tilpasninger af bestemmelsens produktmæssige anvendelses-
    område, der måtte udspringe af ændringer i Danmarks inter-
    nationale forpligtelser i øvrigt.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.12. i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Til § 3
    Til nr. 1
    Det fremgår af jagt- og vildforvaltningslovens § 40, stk. 1,
    nr. 5, at jagttegn kan udstedes til personer, som har fået
    samtykke hertil fra justitsministeren, under forudsætning af
    at personen i øvrigt opfylder betingelserne i § 40, stk. 1, nr.
    1-4.
    Det følger endvidere af jagt- og vildtforvaltningslovens §
    40, stk. 5, at justitsministeren fastsætter nærmere regler om
    meddelelse af samtykke efter stk. 1, nr. 5.
    For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
    afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.
    Det foreslås, at jagt- og vildforvaltningslovens § 40, stk. 5,
    nyaffattes, så justitsministeren bemyndiges til at fastsætte
    nærmere regler om meddelelse og bortfald af samtykke. Ju-
    stitsministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere reg-
    ler om meddelelse og bortfald af samtykke efter stk. 1, nr.
    5, til personer, der er dømt for grovere lovovertrædelser eller
    er meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter lov
    om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
    Den foreslåede nyaffattelse af § 40, stk. 5, indebærer en ud-
    videlse af bemyndigelsen, således at justitsministeren frem-
    over fastsætter nærmere regler om både meddelelse og bort-
    fald af samtykke.
    Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at indføre en
    ordning, hvorefter justitsministeren fastsætter regler om ob-
    ligatorisk afslag på bl.a. anmodning om politiets samtykke
    til jagttegn for personer, der er dømt for grovere lovovertræ-
    delser eller er meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvis-
    ning efter lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
    Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger
    for en nærmere beskrivelse af ordningen.
    Bemyndigelsen forventes desuden at blive anvendt til at ind-
    føre en ordning, hvorefter justitsministeren fastsætter regler
    om, at politiets samtykke til jagttegn bortfalder for personer,
    der er dømt for grovere lovovertrædelser eller er meddelt
    tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter lov om tilhold,
    opholdsforbud og bortvisning.
    Der henvises til punkt 2.2. i de almindelige bemærkninger
    for en nærmere beskrivelse af ordningen.
    Det forventes, at regler om bortfald af jagttegn vil stemme
    overens med regler om bortfald af våbentilladelse, således at
    kriterierne for bortfald er de samme.
    I tilfælde, der ikke er omfattet af den foreslåede ordning,
    forventes det, at de eksisterende regler om politiets medde-
    lelse og tilbagekaldelse af samtykke på baggrund af en kon-
    kret vandelsvurdering opretholdes.
    Til § 4
    Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 1, at loven skal træde i
    kraft den 1. juli 2024.
    Der lægges op til, at lovens bestemmelser vil finde anven-
    delse på tilladelser m.v. meddelt inden denne dato samt an-
    søgninger om tilladelser m.v., der er indgivet forud for den
    1. juli 2024, men som på tidspunktet for lovens ikrafttræden
    endnu ikke er afgjort.
    Lovforslagets §§ 1 og 3 finder ikke anvendelse for Færøerne
    og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne eller
    Grønland, da lov om våben og lov om jagt og vildtforvalt-
    ningen ikke gælder eller kan sættes i kraft for disse dele af
    riget.
    Lovforslagets § 2 finder ikke anvendelse for Færøerne og
    Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
    Færøerne eller Grønland med de ændringer, som de færøske
    og de grønlandske særlige forhold tilsiger.
    30
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om våben og eksplosivstoffer m.v., jf. lovbekendtgø-
    relse nr. 1736 af 26. august 2021, foretages følgende ændrin-
    ger:
    § 2. Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren
    eller den, ministeren bemyndiger dertil, ved overdragelse at
    erhverve genstande eller stoffer, der er omfattet af forbuddet
    i § 1, eller at besidde, bære eller anvende sådanne genstande
    eller stoffer. Det samme gælder for personer under 18 år
    med hensyn til de genstande, der er omfattet af § 1, stk. 2,
    litra a-c.
    Stk. 2. I tilfælde, hvor der efter stk. 1 gælder krav om
    tilladelse eller alder for at erhverve eller besidde genstande
    eller stoffer, er det forbudt at overdrage eller overlade andre
    besiddelsen af disse, medmindre erhververen eller modtage-
    ren foreviser den fornødne tilladelse eller godtgør at være
    fyldt 18 år. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmel-
    ser herom.
    Stk. 3. Foranstående bestemmelser skal dog ikke være til
    hinder for, at et skydevåbens pibe- eller låsedele eller dele
    af baskyler ved istandsættelse fornys. Tilsvarende gælder
    aftagelige magasiner til skydevåben.
    Stk. 4. Det er forbudt at fremstille, herunder samle, skyde-
    våben og de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte genstande ved hjælp
    af dele, der er overført i strid med forbuddet i § 7 a, stk. 2,
    uanset om den pågældende er meddelt fremstillingstilladelse
    efter § 1, stk. 1, nr. 1.
    1. I § 2 indsættes som stk. 5:
    »Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om afslag
    på ansøgning om tilladelser, godkendelser, samtykker eller
    dispensationer efter denne lov eller efter bestemmelser, der
    er udfærdiget i medfør af loven, til personer, der er dømt for
    grovere lovovertrædelser eller er meddelt tilhold, opholds-
    forbud eller bortvisning efter lov om tilhold, opholdsforbud
    og bortvisning.«
    § 2 f. Tilladelser og samtykker efter denne lov eller efter
    bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, kan til
    enhver tid tilbagekaldes.
    2. I § 2 f indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om bortfald
    af tilladelser, godkendelser, samtykker eller dispensationer
    efter denne lov eller efter bestemmelser, der er udfærdiget
    i medfør af loven, til personer, der er dømt for grovere lov-
    overtrædelser eller er meddelt tilhold, opholdsforbud eller
    bortvisning efter lov om tilhold, opholdsforbud og bortvis-
    ning.«
    31
    § 2 g. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at anmel-
    delser og ansøgninger, som efter denne lov eller bestemmel-
    ser udfærdiget i medfør heraf indgives til politiet, skal ind-
    gives ved anvendelse af den digitale løsning, som politiet
    anviser (digital selvbetjening).
    3. I § 2 g indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
    dokumentation af ansøgerens helbredstilstand i forbindelse
    med ansøgning om tilladelser, godkendelser, samtykker eller
    dispensationer efter denne lov eller efter bestemmelser, der
    er udfærdiget i medfør af loven, herunder om afslag som
    følge af ansøgerens helbredstilstand.«
    4. Efter § 2 h indsættes:
    »§ 2 i. Offentlige myndigheder, der har regelmæssig kon-
    takt til en person der har tilladelse, godkendelse, samtykke
    eller dispensation efter denne lov eller efter bestemmelser,
    der er udfærdiget i medfør af loven, kan indgive en indbe-
    retning til politiet, hvis myndigheden bliver opmærksom på
    forhold, der gør det betænkeligt, at personen fortsat skal
    have tilladelse, godkendelse, samtykke eller dispensation ef-
    ter denne lov eller efter bestemmelser, der er udfærdiget i
    medfør af loven.
    Stk. 2. En indberetning efter stk. 1, skal være skriftlig
    og indeholde identifikation af personen samt indeholde en
    beskrivelse af den adfærd, som giver anledning til bekym-
    ringen. Indberetningen skal endvidere indeholde oplysninger
    om, hvorfor det efter myndighedens opfattelse er betænke-
    ligt, at den pågældende har tilladelse, godkendelse, samtyk-
    ke eller dispensation efter denne lov eller efter bestemmel-
    ser, der er udfærdiget i medfør af loven.
    Stk. 3. Modtager politiet en indberetning efter stk. 1 og
    stk. 2, skal politiet træffe afgørelse om, hvorvidt personen
    fortsat skal have tilladelse, godkendelse, samtykke eller dis-
    pensation efter denne lov eller efter bestemmelser, der er
    udfærdiget i medfør af loven.
    Stk. 4. Afgørelser efter stk. 3 kan påklages af afgørelsens
    adressat eller den myndighed, der har indgivet indberetnin-
    gen efter stk. 1.«
    § 3. Justitsministeren kan, såfremt han finder det påkræ-
    vet, påbyde, at enhver, der er i besiddelse af eller overdrager
    genstande, der omfattes af forbuddet i § 1, skal gøre anmel-
    delse derom efter nærmere af justitsministeren fastsatte reg-
    ler.
    Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte sådanne bestemmel-
    ser vedrørende opbevaringen af og rådigheden over de i § 1
    nævnte genstande og stoffer, som er påkrævet af hensyn til
    sikkerheden.
    Stk. 3. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
    dertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
    behørig legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af:
    1) Våbensamlinger,
    2) våbenlagre og våbenbøger hos erhvervsdrivende med
    generel tilladelse som nævnt i § 4 b, stk. 1,
    3) våbenbøger hos rederier,
    32
    4) krudtoplag hos personer og foreninger, der har tilladel-
    se til at erhverve og besidde sortkrudt, fænghætter m.v.,
    5) krudtoplag, arbejdslokaler og udstyr hos personer, der
    har tilladelse til genopladning af ammunition,
    6) lokaler, hvor de i lovens § 9, stk. 2, nævnte skyttefor-
    eninger opbevarer, besidder eller anvender våben.
    5. I § 3, stk. 3, nr. 6, ændres »våben.« til: »våben og«.
    6. I § 3, stk. 3, indsættes som nr. 7:
    »7) lokaler hos personer og erhvervsdrivende, der har en
    tilladelse efter denne lov til fremstilling af de våben
    m.v., der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5 og nr.
    7-10.«
    Stk. 4. Beredskabsstyrelsen og politiet har til enhver tid
    uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til virk-
    somheder, der fremstiller, indfører, udfører, opbevarer, for-
    handler eller på anden måde er i besiddelse af de eksplosiv-
    stoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1, og kan i forbin-
    delse hermed for den pågældendes regning udtage prøver
    af sådanne eksplosivstoffer og underkaste disse en teknisk
    undersøgelse. I tilfælde, hvor prøveudtagningen sker hos
    en detailhandler, godtgør Beredskabsstyrelsen eller politiet
    detailhandleren indkøbsprisen og opkræver beløbet hos im-
    portøren eller fabrikanten.
    Stk. 5. Såfremt det under særlige omstændigheder er på-
    krævet af hensyn til den offentlige sikkerhed, kan justitsmi-
    nisteren bestemme, at genstande eller stoffer, der er omfat-
    tet af forbuddet i § 1, skal afstås til det offentlige mod
    fuld erstatning eller deponeres. Inden der fastsættes sådan-
    ne bestemmelser vedrørende skytteforeninger, der kan give
    våbenpåtegning på foreningens medlemsbeviser efter regler
    fastsat i henhold til § 2 c, stk. 1, skal der så vidt muligt
    forhandles med de organisationer, som skytteforeningerne
    hører under.
    Stk. 6. I tilfælde, hvor der skal ydes erstatning i anledning
    af foranstaltninger efter stk. 5, fastsættes erstatningen i man-
    gel af mindelig overenskomst af en for hele landet nedsat
    vurderingskommission, bestående af 4 medlemmer, nemlig
    et af præsidenten for Københavns byret udpeget medlem
    af nævnte ret som formand og tre våbenkyndige medlem-
    mer, hvoraf et udnævnes af justitsministeren, et udpeges af
    Dansk Handel & Service og et udpeges af Danmarks Jæger-
    forbund. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme
    afgørende.
    § 4 b. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
    dertil, kan efter ansøgning meddele erhvervsdrivende gene-
    rel tilladelse til med henblik på erhvervsmæssig handel eller
    anden erhvervsmæssig virksomhed at erhverve og besidde
    de i § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 7-10, og § 4 nævnte genstande og
    peberspray.
    Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
    vilkår og betingelser for udstedelse og anvendelse af tilladel-
    ser efter stk. 1 og om registrering af de erhvervsdrivende.
    Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
    vilkår for godkendelse og registrering af våbenmæglere.
    7. I § 4 b, stk. 1, ændres »erhverve og besidde« til: »erhver-
    ve, besidde og anvende«.
    33
    § 6. Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller
    den, ministeren bemyndiger dertil, i hvert enkelt tilfælde at
    udføre
    1) våben omfattet af denne lov med undtagelse af jagtvå-
    ben, jf. dog stk. 2, samt genstande, der fremtræder som
    skydevåben og som følge af konstruktionen eller det
    anvendte materiale kan ombygges hertil,
    2) ammunition med undtagelse af ammunition til jagtvå-
    ben,
    3) materiel til krigsførelse,
    4) militært simulations- og træningsudstyr,
    5) maskiner, instrumenter, apparater og andre produkti-
    onsmidler, der er specielt konstrueret eller modificeret
    til fremstilling eller vedligeholdelse af de under nr. 1-4
    nævnte genstande,
    6) dele specielt konstrueret eller modificeret til de under
    nr. 1-5 nævnte genstande,
    7) eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1,
    8) software specielt konstrueret eller modificeret til udvik-
    ling, fremstilling eller anvendelse af de under nr. 1-7
    nævnte genstande og
    9) teknologi til udvikling, fremstilling eller anvendelse af
    de under nr. 1-8 nævnte genstande, jf. dog stk. 3.
    Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for
    1) udførsel af varer, der er omfattet af Rådets forordning
    (EF) nr. 1236/2005 af 27. juni 2005 om handel med
    visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur el-
    ler anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende
    behandling eller straf, til destinationer uden for EU᾽s
    toldområde, jf. forordningens artikel 18, og
    8. I § 6, stk. 2, nr. 1, ændres »forordningens artikel 18, og«
    til: »forordningens artikel 18,«.
    2) udførsler, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
    Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012.
    9. I § 6, stk. 2, nr. 2, ændres »14. marts 2012.« til: »14. marts
    2012,«.
    10. I § 6, stk. 2, indsættes som nr. 3 og nr. 4:
    »3) udførsel af luft- og fjederbøsser, bortset fra luft- og
    fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm og de i §
    1, stk. 1, nr. 7, nævnte, og ammunition hertil og
    4) udførsel af hardball- og paintballvåben og ammunition
    hertil.«
    Stk. 3. Forbuddet i stk. 1, nr. 9, gælder ikke
    1) den teknologi, der minimalt kræves til installation,
    drift, vedligeholdelse (eftersyn) og reparation af gen-
    stande, der er opnået udførselstilladelse til efter stk.
    1, når teknologien udføres til samme modtager, som
    i henhold til udførselstilladelsen er modtager af de på-
    gældende genstande,
    2) teknologi, der er frit tilgængelig for offentligheden,
    3) teknologi, som vedrører grundforskning, og
    4) teknologi, som alene omfatter, hvad der som minimum
    kræves i forbindelse med patentansøgninger.
    Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 omfatter både fysisk flytning af
    genstande ud fra dansk område og ikkefysisk overførsel til
    udlandet ved hjælp af fax, telefon eller andet elektronisk
    medie. Mundtlig overførsel af teknologi pr. telefon eller
    lignende kommunikationsmiddel er dog kun omfattet, hvis
    teknologien er indeholdt i et dokument, hvoraf den relevante
    34
    del oplæses eller beskrives på en sådan måde, at der i alt
    væsentligt opnås det samme resultat, som hvis oplæsning
    havde fundet sted.
    Stk. 5. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
    dertil, kan udstede en generel, global eller individuel tilla-
    delse til udførsel til EU- eller EØS-lande af genstande, der
    er omfattet af stk. 1.
    Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
    vilkår og betingelser for udstedelse og anvendelse af gene-
    relle, globale og individuelle tilladelser efter stk. 5 og om
    indberetningskrav, dokumentationskrav og pligt til at føre
    registre over udførsel af genstande omfattet af stk. 1.
    Stk. 7. Genstande omfattet af stk. 1, nr. 3-5, 8 og 9, og dele
    specielt konstrueret eller modificeret til de i stk. 1, nr. 3-5,
    nævnte genstande, der indføres fra et EU- eller EØS-land
    for straks at skulle udføres til et andet EU- eller EØS-land
    (transit), undtages fra kravet om tilladelse efter stk. 1.
    Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om dokumen-
    tationskrav for transittilladelser og om, at andre genstande
    omfattet af stk. 1 på samme måde kan undtages fra kravet
    om transittilladelse.
    Stk. 8. Justitsministeren kan udstede forbud mod, at der
    udføres våben og ammunition af enhver art omfattet af den-
    ne lov.
    11. I § 6 indsættes som stk. 9:
    »Stk. 9. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
    hvad der forstås ved materiel til krigsførelse, jf. stk. 1, nr.
    3.«
    § 6 b. For indgivelse af ansøgning om tilladelse efter
    denne lov betales 1.085 kr., jf. dog stk. 6. For følgende
    tilladelser betales dog ikke:
    1) Tilladelser til ammunition,
    2) tilladelser til piber, låsestole, aftagelige magasiner og
    baskyler,
    12. § 6 b, stk. 1, nr. 2, affattes således:
    »2) tilladelser til piber, slæder, tromler, bundstykker og
    låse samt aftagelige magasiner,«.
    3) tilladelser til lyddæmpere og optisk elektroniske sigte-
    midler med lysstråle eller med elektronisk lysforstærk-
    nings- eller infrarødt udstyr,
    4) ind- og udførselstilladelser,
    5) tilladelser til genopladning,
    6) tilladelser vedrørende de eksplosivstoffer, der er omfat-
    tet af forbuddet i § 1,
    7) tilladelser til handlende, 13. § 6 b, stk. 1, nr. 7, affattes således:
    »7) tilladelser til erhvervsdrivende,«.
    8) tilladelser til signalvåben og kombinerede gas- og sig-
    nalvåben,
    9) tilladelser til salutkanoner,
    10) tilladelser til tilskudsberettigede museer i henhold til
    museumsloven,
    11) tilladelser til udenlandske embedsmænd, der udfører
    opgaver i Danmark efter artikel 17 og 18 i Rådets
    afgørelse 2008/616/RIA af 23. juni 2008 om gennem-
    førelse af afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af
    det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om be-
    35
    kæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kri-
    minalitet og
    12) tilladelser til at erhverve, besidde og bære peberspray
    for personer med et særligt behov for beskyttelse.
    16. I § 6 b, stk. 1, indsættes som nr. 13:
    »13) tilladelser til personer, der som følge af en dom
    har fået afslag efter regler udstedt i medfør af § 2,
    stk. 5, eller hvor tilladelsen som følge af en dom er
    bortfaldet efter reglerne udstedt i medfør af § 2 f,
    stk. 2, og hvor dommen er ændret ved højere instans,
    således at betingelserne for afslag eller bortfald ikke
    længere er opfyldt.«
    Stk. 2. En våbentilladelse kan kun omfatte ét våben. Ju-
    stitsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse tilladel-
    ser kan omfatte flere våben.
    Stk. 3. Såfremt indehaveren af en våbentilladelse til et
    bestemt våben udskifter våbenet, skal der udstedes ny tilla-
    delse.
    Stk. 4. Skifter indehaveren af en våbentilladelse navn,
    adresse eller skytteforening, kan der afgiftsfrit udstedes ny
    våbentilladelse med samme gyldighed som den oprindelige
    tilladelse.
    17. I § 6 b, stk. 4, indsættes efter »skytteforening,«: »eller
    ændres den adresse, hvorpå våbnet opbevares,«.
    Stk. 5. Er en tilladelse beskadiget eller bortkommet, kan
    der udstedes tilladelse med samme gyldighed som den op-
    rindelige tilladelse mod betaling af 200 kr.
    Stk. 6. For meddelelse af tilladelse efter denne lovs § 4 c,
    stk. 1, betales 5.000 kr.
    § 9. § 2, stk. 1 og 4 og § 4 gælder ikke for civile statsmyn-
    digheder. § 1 og § 7 a gælder endvidere ikke for politiet. Ju-
    stitsministeren kan til opfyldelse af mellemstatslige aftaler
    bestemme, at § 1, stk. 1, nr. 5, § 2, stk. 1, og § 6, stk.
    1, nr. 1, ikke gælder for udenlandske civile statsmyndighe-
    der. § 6, stk. 1, gælder ikke for politiet, forudsat at de våben
    m.v., som udføres, forbliver statens ejendom. Kommunale
    myndigheder skal ikke søge om tilladelse for så vidt angår
    indkøb og benyttelse af de eksplosivstoffer, der er omfattet
    af forbuddet i § 1, til anvendelse ved vejarbejder og lign.
    Stk. 2. Skytteforeninger, der kan give våbenpåtegning på
    foreningens medlemsbeviser efter regler fastsat i henhold til
    § 2 c, stk. 1, kan uanset § 2, stk. 1, anskaffe og besidde
    våben, der er optaget på skydeprogrammerne hos de orga-
    nisationer, som skytteforeningerne hører under, samt piber,
    låsestole og baskyler til de nævnte våben og ammunition og
    aftagelige magasiner dertil. Justitsministeren kan fastsætte
    regler herom samt om registrering af de nævnte våben m.v.
    Stk. 3. Under særlige omstændigheder kan justitsministe-
    ren midlertidigt ophæve stk. 1 og 2 og træffe bestemmelse
    om, at forbuddet i § 1 og reglerne i § 2 og § 3, stk. 1 og 3-4,
    tillige skal omfatte de i § 1, stk. 2, nævnte våben m.v.
    18. § 9, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
    »§ 1, § 3 a, stk. 1-3, og § 7 a gælder endvidere ikke for
    politiet.«
    § 10. Med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under
    skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år straffes den,
    der overtræder §§ 1-2 a, 2 c, 2 d, 3 a og 3 b, § 5, stk.
    1, § 6, stk. 1, § 7, § 7 b, stk. 1, § 7 c, stk. 1, artikel 4,
    stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
    19. I § 10, stk. 1, 1. pkt., ændres »der« til: »som«.
    36
    nr. 258/2012 af 14. marts 2012 og artikel 5, stk. 1 og stk.
    3, 2. pkt., og artikel 8, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets
    og Rådets forordning (EU) 2019/1148 af 20. juni 2019 om
    markedsføring og anvendelse af udgangsstoffer til eksplo-
    sivstoffer, om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 og
    om ophævelse af forordning (EU) nr. 98/2013 med senere
    ændringer. På samme måde straffes den, der forsætligt eller
    ved grov uagtsomhed overtræder § 2, stk. 4, og § 7 a, stk. 2.
    Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af § 2,
    jf. § 1, stk. 1, nr. 5, for så vidt angår peberspray, skal det
    særlig anses for skærpende, hvis en overtrædelse begås af
    en person, der tidligere er idømt fængselsstraf for overtræ-
    delse af denne lov, lov om knive og blankvåben, forskrifter
    udstedt i medfør af disse love eller straffelovens § 119, stk.
    1 eller 2, § 119 b eller §§ 123, 192 a, 216, 237, 243-246,
    266 eller 288 på steder eller under omstændigheder, hvor
    der er nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede
    situationer af potentiel voldelig karakter.
    Stk. 3. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden
    lovgivning, straffes med bøde den, der
    1) overtræder artikel 7, artikel 8, stk. 3-5, og artikel 9, stk.
    1, 2 og 4-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
    ning (EU) 2019/1148 af 20. juni 2019 om markedsfø-
    ring og anvendelse af udgangsstoffer til eksplosivstof-
    fer, om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 og
    om ophævelse af forordning (EU) nr. 98/2013 med se-
    nere ændringer,
    2) undlader at give den nationale inspektionsmyndighed
    adgang efter § 1 b, stk. 1,
    3) omgår eller unddrager sig inspektionsmyndighedens
    kontrol eller forsøger dette,
    4) undlader at give inspektionsmyndigheden oplysninger
    efter § 1 b, stk. 2, eller afgiver urigtige oplysninger
    eller
    5) undlader at yde inspektionsmyndigeden den fornødne
    bistand efter § 1 b, stk. 3.
    Stk. 4. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der
    fastsættes straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under
    skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtræ-
    delse af bestemmelser i forskrifterne.
    20. I § 10, stk. 4, ændres »der« til: »som«.
    Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
    er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
    § 2
    I lov om krigsmateriel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1004
    af 22. oktober 2012, foretages følgende ændringer:
    § 1. Lovens regler om krigsmateriel finder anvendelse på:
    1) Materiel, som er konstrueret til militær anvendelse, og
    som ikke finder civil anvendelse.
    2) Skydevåben samt genstande, der fremtræder som sky-
    devåben og som følge af konstruktionen eller det an-
    vendte materiale kan ombygges hertil. Loven finder
    dog ikke anvendelse på de i 1. pkt. nævnte skydevåben
    og genstande, hvis de er specielt konstrueret til jagt-
    brug, sportsbrug el.lign.
    37
    3) Ammunition, som kan anvendes til militære formål.
    4) Krudt og sprængstoffer.
    5) Komponenter og dele, som er konstrueret til at anven-
    des i materiel m.v. som nævnt ovenfor, og som ikke
    finder civil anvendelse.
    Stk. 2. Virksomheder, som staten ejer, er ikke omfattet af
    loven.
    1. I § 1 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
    hvilket materiel stk. 1 finder anvendelse på.«
    § 3
    I lov om jagt og vildtforvaltning jf. lovbekendtgørelse nr.
    639 af 26. maj 2023, foretages følgende ændringer:
    § 40. Jagttegn kan udstedes til personer, som
    1) har fast bopæl i Danmark,
    2) er fyldt 16 år,
    3) er i besiddelse af den nødvendige synsevne samt i øv-
    rigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed,
    4) ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab
    til almindeligt forekommende vildtarter, til reglerne om
    jagt og vildtforvaltning, herunder de jagtetiske princip-
    per, samt har vist at have færdighed i betjeningen af
    glatløbede skydevåben og
    5) har fået samtykke hertil fra justitsministeren.
    Stk. 2. Jagttegn til personer under 18 år må kun udstedes,
    hvis indehaveren af forældremyndigheden har givet tilladel-
    se hertil.
    Stk. 3. Jagttegn, der ved påtegning giver tilladelse til jagt
    med haglgevær, jagtriffel eller bue, kan udstedes til person-
    er, som ud over at opfylde betingelserne i stk. 1 og 2 ved en
    prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til og fær-
    dighed i brug af haglgevær, jagtriffel eller bue. Det samme
    gælder udstedelse af jagttegn til personer, der uden at have
    bestået en haglskydeprøve eller riffelprøve har opnået ret
    til påtegning på jagttegnet om tilladelse til jagt med haglge-
    vær eller jagtriffel i henhold til tidligere gældende regler og
    uden afbrydelse har været optaget i Jagttegnsregistret som
    jagttegnsberettiget.
    Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere
    regler om jagtprøven, jf. stk. 1, nr. 4, og om haglskydeprø-
    ven, riffelprøven og buejagtprøven, jf. stk. 3. Der kan herun-
    der fastsættes regler om udstedelse af jagttegn til personer,
    der ikke har fast bopæl i Danmark. Miljø- og fødevaremini-
    steren fastsætter endvidere regler om udstedelse af jagttegn
    og om jagttegnets udseende og indhold.
    Stk. 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
    meddelelse af samtykke efter stk. 1, nr. 5.
    1. § 40, stk. 5, affattes således:
    »Stk. 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
    meddelelse og bortfald af samtykke efter stk. 1, nr. 5. Justits-
    ministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler
    om meddelelse og bortfald af samtykke efter stk. 1, nr. 5 til
    personer, der er dømt for grovere lovovertrædelser eller er
    38
    meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter lov om
    tilhold, opholdsforbud og bortvisning.«
    39