Fremsat den 28. februar 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Fremsat den 28. februar 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om rørført transport af CO21)
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne lov finder anvendelse på etablering og drift af
rørledningsanlæg, der transporterer CO2.
Stk. 2. Loven gælder også i dansk territorialfarvand,
dansk eksklusiv økonomisk zone og på dansk kontinental-
sokkelområde.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) CO2: En strøm af stoffer hidrørende fra CO2-opsam-
lingsprocesser.
2) Operatør: Den, som i henhold til en tilladelse omfattet
af denne lov udfører aktiviteter på vegne af rettigheds-
haveren.
3) Rettighedshaver: Den eller dem, som er indehaver af en
tilladelse omfattet af denne lov. En rettighedshaver kan
bestå af en eller flere fysiske eller juridiske personer i
forening.
4) Rørledningsanlæg: Rørledningsinfrastruktur til trans-
port af CO2, herunder alle hjælpeanlæg, der funktionelt
er forbundet til transportsystemet.
5) Udbedrende foranstaltninger: Enhver foranstaltning,
der træffes for at udbedre væsentlige uregelmæssighe-
der eller lukke lækager med henblik på at forhindre
eller standse frigivelse af CO2 fra rørledningsanlæg
omfattet af denne lov.
6) Udsivning: Enhver utilsigtet frigivelse af CO2 fra rør-
ledningsanlæg omfattet af denne lov.
7) Væsentlig uregelmæssighed: Enhver væsentlig uregel-
mæssighed i driften af rørledningsanlæg omfattet af
denne lov, som indebærer risiko for udsivning eller
risiko for miljøet eller menneskers sundhed.
Kapitel 2
Tilladelser
§ 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om ansøgning om tilladelse til etablering og drift af
rørledningsanlæg.
§ 4. Etablering og drift af rørledningsanlæg omfattet af
denne lov må kun finde sted med klima-, energi- og forsy-
ningsministerens tilladelse.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte vilkår ved meddelelse af tilladelse, herunder om di-
mensionering, ejerforhold, linjeføring, overvågningstiltag,
transportkapacitet samt miljøvilkår, jf. §§ 20 og 21.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på lokale rørled-
ninger.
§ 5. Tilladelse efter § 4 kan kun meddeles, hvis det skøn-
nes, at ansøgeren har den fornødne tekniske sagkundskab og
økonomiske baggrund til at kunne etablere og drive rørled-
ningsanlægget på forsvarlig vis.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til
enhver tid påbyde en rettighedshaver at dokumentere, at
denne er i besiddelse af den fornødne tekniske sagkundskab
og økonomiske baggrund til at kunne udføre de aktiviteter,
der er omfattet af tilladelsen.
Stk. 3. Kan en rettighedshaver ikke dokumentere at have
fornøden teknisk sagkundskab og økonomisk baggrund, kan
klima-, energi- og forsyningsministeren give påbud om, at
forholdet afhjælpes inden en nærmere fastsat frist.
Stk. 4. Overholdes fristen i henhold til stk. 3 ikke, kan
klima-, energi- og forsyningsministeren påbyde, at virksom-
heden helt eller delvis skal indstilles.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009, nr.
L 140, side 114, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2018/1999/EU af 11. december 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 328,
side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115 og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af
21. maj 1992, EF-Tidende 1992, nr. L 206, s. 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, s. 193.
Lovforslag nr. L 117 Folketinget 2023-24
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2023 – 4997
DB000863
§ 6. Er der indgået aftale mellem en rettighedshaver og en
operatør om, at sidstnævnte skal varetage operatørskabet af
virksomheden af tilladt rørledningsanlæg, skal det til enhver
tid kunne dokumenteres, at der foreligger skriftlige aftaler
herom. Operatøren er ansvarlig for og skal kunne dokumen-
tere den faglige og tekniske oplæring samt uddannelse af sit
personale.
Stk. 2. Udpegning af operatør skal godkendes af klima-,
energi- og forsyningsministeren. Alene operatører, der vur-
deres at besidde den fornødne tekniske sagkundskab og øko-
nomiske baggrund, kan godkendes som operatør. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for god-
kendelsen.
Stk. 3. Vurderer klima-, energi- og forsyningsministeren
i forbindelse med tilsyn, at en operatør ikke længere be-
sidder den fornødne tekniske sagkundskab og økonomiske
baggrund, kan klima-, energi- og forsyningsministeren give
påbud om, at forholdet afhjælpes inden en nærmere fastsat
frist.
Stk. 4. Såfremt forholdet ikke kan afhjælpes inden for
fristen, træffer klima-, energi- og forsyningsministeren afgø-
relse om, at operatøren ikke længere lever op til kravene i
stk. 2 og underretter rettighedshaveren herom.
Stk. 5. I situationer omfattet af stk. 4 overtager rettigheds-
haveren til den pågældende tilladelse ansvaret for operatø-
rens forpligtelser fra det tidspunkt, hvor klima-, energi- og
forsyningsministerens underretning er kommet frem. Rettig-
hedshaveren skal straks foreslå en anden operatør til klima-,
energi- og forsyningsministerens godkendelse i henhold til
stk. 2.
§ 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om indholdet af en tilladelse til etablering og drift af
rørledningsanlæg.
Stk. 2. Væsentlige ændringer eller tilføjelser til en tilla-
delse til etablering og drift af rørledningsanlæg skal godken-
des af klima-, energi- og forsyningsministeren, inden disse
iværksættes. Ministeren udsteder om nødvendigt en opdate-
ret tilladelse.
Stk. 3. En rettighedshaver skal meddele planlagte ændrin-
ger i driften af virksomheden til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren.
§ 8. Rørledningsanlæg skal designes og bygges således, at
de kan modstå de belastninger, som de kan blive udsat for
under installation og drift.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om sikkerhedsmæssige krav og specifikatio-
ner til etablering og drift af rørledningsanlæg.
Kapitel 3
Tredjepartsadgang
§ 9. Enhver har ret til at benytte rørledningsanlæg mod
betaling, jf. dog stk. 3. En rettighedshaver skal give adgang
på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende betin-
gelser.
Stk. 2. Priser og betingelser for transport i rørlednings-
anlæg efter stk. 1 fastsættes af rettighedshaver. Rettigheds-
haver skal offentliggøre priser og betingelser for brug af
rørledningsanlægget.
Stk. 3. En rettighedshaver kan nægte adgang til rørled-
ningsanlæg i henhold til stk. 1,
1) hvis de tekniske specifikationer er indbyrdes uforeneli-
ge, og dette ikke kan afhjælpes rimelig let,
2) for at respektere behørigt dokumenterede rimelige be-
hov hos rettighedshaver, og de interesser som gør sig
gældende for alle andre potentielt berørte brugere af
rørledningsanlægget, eller
3) hvis rettighedshaveren ikke råder over den fornødne
transportkapacitet.
Stk. 4. Afslag i henhold til stk. 3 skal være skriftligt og
behørigt begrundet. En rettighedshaver, der nægter adgang i
henhold til stk. 3, skal foretage de nødvendige udbygninger,
for så vidt dette er økonomisk forsvarligt eller en potentiel
bruger er villig til at betale for dem, forudsat at dette ikke
vil have negative konsekvenser for miljøsikkerheden ved
transporten.
§ 10. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at priser og be-
tingelser i henhold til § 9, stk. 2, er rimelige. En rettigheds-
haver anmelder priser og betingelser til Forsyningstilsynet.
Stk. 2. Forsyningstilsynet skal påbyde ændringer i priser
og betingelser, såfremt tilsynet finder, at de vil være i mod-
strid med reglerne i denne lov eller regler fastsat i medfør af
loven.
Stk. 3. Forsyningstilsynet behandler klager over afslag på
anmodninger om adgang til rørledningsanlæg, jf. § 9, stk. 3
og 4, samt klager over priser og betingelser.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om tredjepartsadgang og Forsyningstilsynets
beføjelser.
Kapitel 4
Overvågning
§ 11. Ansøgning om tilladelse skal ledsages af et pro-
gram for overvågning af rørledningsanlæg. Overvågnings-
programmet skal beskrive rettighedshaverens tiltag for at
sikre en hensigtsmæssig drift af rørledningsanlægget. Over-
vågningsprogrammet skal godkendes af klima-, energi- og
forsyningsministeren som forudsætning for meddelelse af
tilladelse.
Stk. 2. En rettighedshaver skal sikre overholdelsen af
overvågningsprogrammet og sikre, at det kontrolleres på en
passende måde. En rettighedshaver skal afrapportere over-
holdelsen og kontrollen heraf til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren.
Stk. 3. Væsentlige ændringer og tilføjelser til overvåg-
ningsprogrammet skal godkendes af klima-, energi- og for-
syningsministeren.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om rettighedshaverens rapporterings-
pligt vedrørende overvågningsprogrammet.
§ 12. I tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæs-
sigheder skal rettighedshaveren straks underrette klima-,
energi- og forsyningsministeren herom.
2
Stk. 2. Rettighedshaveren skal træffe de nødvendige ud-
bedrende foranstaltninger for rørledningsanlægget, herunder
foranstaltninger vedrørende beskyttelse af menneskers sund-
hed.
Stk. 3. Klima-, energi og forsyningsministeren kan til
enhver tid påbyde rettighedshaver at træffe de nødvendige
udbedrende foranstaltninger og foranstaltninger vedrørende
beskyttelse af menneskers sundhed.
Stk. 4. Træffer rettighedshaveren ikke de nødvendige ud-
bedrende foranstaltninger uden ugrundet ophold, kan klima-,
energi- og forsyningsministeren selv træffe de nødvendige
udbedrende foranstaltninger og pålægge rettighedshaveren
at betale omkostningerne forbundet hermed.
Stk. 5. Forekommer en hændelse omfattet af stk. 1, skal
rettighedshaver påbegynde en undersøgelse af, hvilke om-
stændigheder der forårsagede hændelsen. På grundlag heraf,
skal rettighedshaver udarbejde en rapport herom og indsen-
de denne til klima-, energi- og forsyningsministeren. På
baggrund af denne rapport kan ministeren om nødvendigt
opdatere tilladelsen, herunder det tilknyttede overvågnings-
program.
Kapitel 5
Tilsyn
§ 13. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn
med, at denne lov og regler udstedt i medfør af loven, samt
vilkår udfærdiget i tilladelser, overholdes.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan med-
dele påbud om overholdelse af loven og forskrifter udstedt i
medfør heraf.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet.
§ 14. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i for-
bindelse med behandling af sager og udøvelse af tilsyn om-
fattet af denne lov indhente oplysninger, som er nødvendige
for varetagelsen af disse opgaver, hos rettighedshavere.
Stk. 2. Ved manglende udlevering af alle nødvendige op-
lysninger, kan klima-, energi- og forsyningsministeren på-
lægge rettighedshaver at indsende manglende oplysninger
og fastsætte tidsfrist for sådan indsendelse.
Stk. 3. Oplysninger, som klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren modtager i forbindelse med behandling af sager el-
ler ved tilsyn omfattet af denne lov, er undergivet tavsheds-
pligt efter § 152, § 152 a, 1. pkt., og § 152 c i straffeloven.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i for-
bindelse med tilsynet pålægge en rettighedshaver at foretage
undersøgelser af nærmere bestemte forhold vedrørende na-
turbeskyttelse.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om indhentning af nødvendige oplys-
ninger til brug for behandling af sager og udøvelse af tilsyn
omfattet af loven.
Kapitel 6
Administrative bestemmelser
§ 15. Omkostninger forbundet med Forsyningstilsynets
drift og opgavevaretagelse efter denne lov eller regler ud-
stedt i medfør af loven, betales af de selskaber, som Forsy-
ningstilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler
udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan på-
lægge rettighedshaveren at betale udgifterne ved myndighe-
dernes sagsbehandling, herunder tilsyn, i medfør af denne
lov og kan fastsætte nærmere regler herom, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og
opkrævning af beløb til dækning af omkostninger efter stk.
1. Afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af 1.
pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 16. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyn-
dige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller
efter forhandling med vedkommende minister andre statsli-
ge myndigheder til at udøve beføjelser, der i denne lov er
tillagt klima-, energi- og forsyningsministeren.
§ 17. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at kommunikation med ministeren skal ske
digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anven-
delse af et bestemt digitalt system. Ved fastsættelse af regler
efter 1. pkt. fastsætter ministeren regler om fritagelse for
obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om,
at kommunikation med Energiklagenævnet skal ske digi-
talt. Ministeren kan herunder udstede regler om anvendelse
af et bestemt digitalt system. Ved fastsættelse af regler efter
1. pkt. fastsætter ministeren regler om fritagelse for obliga-
torisk anvendelse for visse personer og virksomheder.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 18. Konvertering af rørledninger, der tidligere har været
anvendt til transport af olie eller gas, til rørledningsanlæg
til transport af CO2 er omfattet af de i denne lov fastsatte
bestemmelser.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om konvertering af rørledninger, der tidligere
har været anvendt til transport af olie eller gas, til rørled-
ningsanlæg til transport af CO2, herunder regler som fravi-
ger lovens bestemmelser.
Kapitel 7
Naturbeskyttelse og miljø
§ 19. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
med henblik på gennemførelse af Den Europæiske Unions
direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet reg-
ler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser eller
godkendelser efter loven kan meddeles.
§ 20. Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer i
forbindelse med projekter på havområdet passende foran-
staltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller med-
3
delelse af påbud eller forbud, for at undgå forringelse af
naturtyperne og levestederne for arterne i internationale na-
turbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som
områderne er udpeget for, hvis forstyrrelser har betydelige
konsekvenser for målsætninger i Rådets direktiv 92/43/EØF
af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter (habitatdirektivet).
§ 21. I tilladelser eller godkendelser efter loven kan der
fastsættes miljømæssige betingelser og vilkår for at undgå,
forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsent-
lige skadelige indvirkninger på miljøet. Der kan i den for-
bindelse fastsættes betingelser og vilkår om eventuelle over-
vågningsforanstaltninger.
Kapitel 8
Ekspropriation, erstatning, overdragelse m.v.
§ 22. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i det
nødvendige omfang tillade, at der iværksættes ekspropria-
tion af fast ejendom med henblik på virksomhed efter denne
lov.
Stk. 2. Ekspropriation i henhold til stk. 1 finder sted efter
reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation ved-
rørende fast ejendom.
§ 23. En rettighedshaver skal erstatte skader, der forvol-
des ved den i henhold til tilladelse udøvede virksomhed,
selvom skaden er hændelig.
Stk. 2. Har skadelidte ved forsæt eller grov uagtsomhed
medvirket til skaden, kan erstatningen nedsættes eller bort-
falde.
§ 24. En rettighedshavers erstatningsansvar i henhold til
tilladelse til etablering og drift af rørledningsanlæg efter
denne lov skal være dækket af forsikring. Forsikringen skal
give en rimelig dækning ud fra hensynet til risikoen ved
virksomhedens udøvelse og præmieomkostningerne.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille
krav om, at yderligere forsikringer tegnes. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan godkende, at der i stedet for
forsikring stilles sikkerhed.
Stk. 3. Rettighedshaver skal etablere en procedure til
sikring af omgående og passende behandling af erstatnings-
krav, herunder med hensyn til skadeserstatning for grænseo-
verskridende hændelser.
Stk. 4. Proceduren efter stk. 3 skal godkendes af klima-,
energi- og forsyningsministeren, som kan fastsætte vilkår
for godkendelse.
Stk. 5. Rettighedshaveren skal bekendtgøre proceduren
efter stk. 3 for offentligheden.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om forsikring af og sikkerhedsstillelse for den
virksomhed, der er omfattet af tilladelsen, om procedurer
og bekendtgørelse heraf og om meddelelse af oplysninger
om gældende forsikringer til brug for ministerens tilsyn med
virksomheden.
§ 25. En tilladelse efter denne lov kan hverken helt eller
delvis, direkte eller indirekte overdrages til andre, medmin-
dre klima-, energi- og forsyningsministeren tillader overdra-
gelsen og godkender vilkårene herfor.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan alene
godkende overdragelser som nævnt i stk. 1, hvis rettigheds-
haveren også efter overdragelsen skønnes at have den for-
nødne tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund, jf.
§ 5. Ministeren kan stille vilkår for godkendelse af overdra-
gelser.
Stk. 3. En tilladelse i henhold til denne lov kan ikke gøres
til genstand for retsforfølgning.
§ 26. Den der overdrager en tilladelse i henhold til §
25 er subsidiært økonomisk ansvarlig over for de øvrige
deltagere med andel i tilladelsen, for så vidt angår udgifter
til afvikling af anlæg, herunder afvikling af påbegyndte an-
læg m.v., jf. § 27, som eksisterer på tidspunktet for overdra-
gelsen. Overdrager efter 1. pkt. er subsidiært økonomisk
ansvarlig over for staten, hvis de udgifter, der er nævnt i 1.
pkt., ikke dækkes af en anden deltager i tilladelsen.
Stk. 2. Overdrager er ligeledes subsidiært økonomisk an-
svarlig over for staten for de i stk. 1 omhandlede udgifter,
såfremt staten har måttet påtage sig afvikling for rettigheds-
haverens regning.
Stk. 3. Det økonomiske ansvar efter stk. 1 og 2 beregnes
på grundlag af størrelsen af den overdragede andels del af
omkostningerne til gennemførelse af afviklingen.
Stk. 4. Overdragers økonomiske ansvar gælder, uanset
om andelen eller dele heraf senere overdrages, dog således
at krav først rettes mod den deltager, som senest overdrog
andelen.
Stk. 5. Det er en forudsætning for godkendelse efter § 25,
at overdrager har afgivet en erklæring om subsidiært ansvar,
jf. stk. 1-4, over for de deltagere, som til enhver tid udgør
rettighedshaveren til tilladelsen, og over for staten.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal god-
kende erklæringer efter stk. 5 og kan fastsætte vilkår herfor.
Stk. 7. I forbindelse med tilladelse til overdragelse efter
§ 25, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren i
særlige tilfælde undtage fra kravet om subsidiært økonomisk
ansvar i henhold til stk. 1 og 2.
§ 27. Ansøgning om tilladelse eller godkendelse til eta-
blering og drift af rørledningsanlæg efter denne lov skal
ledsages af en plan for afvikling af samtlige anlæg og in-
stallationer m.v. omfattet af ansøgningen og alle eventuelt
tidligere godkendte anlæg og installationer m.v. i forbindelse
med tilladelsen, som ansøgningen vedrører.
Stk. 2. I afviklingsplanen skal indgå en opgørelse af de
forventede udgifter til gennemførelse af afviklingsplanen og
en beskrivelse af, hvordan og på hvilke tidspunkter der etab-
leres sikkerhed for, at midlerne til gennemførelse af afvik-
lingsplanen er til rådighed. Afviklingsplanen skal omfatte
afvikling af samtlige anlæg og installationer m.v.
Stk. 3. Afviklingsplanen skal godkendes af klima-, energi-
og forsyningsministeren. Der kan fastsættes vilkår for god-
kendelsen.
Stk. 4. Kan hele eller dele af rørledningsanlæg genanven-
des ved tilladelsens ophør, er rettighedshaveren berettiget
til at disponere over disse. Ønsker rettighedshaveren ikke
4
at disponere over de genanvendelige dele af infrastrukturen,
kan klima-, energi- og forsyningsministeren træffe beslut-
ning om, at staten skal overtage disse, eller at de skal fjernes
sammen med den øvrige infrastruktur.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om indholdet af en afviklingsplan, her-
under om de forudsætninger, som skal anvendes for afvik-
ling af anlæg og installationer m.v., opgørelse af udgifterne
og krav til etablering af sikkerhed for midler til fjernelse.
§ 28. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan helt el-
ler delvist tilbagekalde en tilladelse efter denne lov, såfremt
1) de i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte be-
stemmelser, vilkår eller påbud ikke overholdes,
2) der i en ansøgning om tilladelse eller i forbindelse med
tilsyn er givet urigtige eller vildledende oplysninger,
eller
3) rettighedshaveren tages under rekonstruktionsbehand-
ling eller erklæres konkurs.
Stk. 2. Tilbagekaldelse i henhold til stk. 1, nr. 1, kan kun
ske, hvis klima-, energi- og forsyningsministeren har givet
påbud om inden for en nærmere fastsat frist at afhjælpe for-
holdet, og påbuddet ikke er efterkommet inden for fristen.
Kapitel 9
Klagebestemmelser
§ 29. Energiklagenævnet behandler klager over afgørel-
ser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsy-
ningstilsynet eller en anden statslig myndighed efter denne
lov eller regler udstedt i henhold til loven.
Stk. 2. Enhver med væsentlig og individuel interesse i af-
gørelsen kan klage over afgørelser truffet i medfør af denne
lov.
Stk. 3. Endvidere er lokale og landsdækkende foreninger
eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse
af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager
væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører
sådanne interesser, klageberettigede, for så vidt angår de
miljømæssige forhold i sådanne afgørelser. Disse foreninger
eller organisationer fremsender senest samtidig med klagen
deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation
for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål
opfylder de angivne krav.
Stk. 4. Klagen skal være indgivet skriftligt til Energikla-
genævnet inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er
meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen
dog altid fra bekendtgørelsen. Udløber klagefristen på en
lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag.
Stk. 5. Afgørelser truffet af Energistyrelsen, Forsyningstil-
synet eller en anden statslig myndighed, som ministeren har
henlagt sine beføjelser til, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed end Energiklagenævnet.
§ 30. Ved afgørelser i henhold til § 29 erstattes repræsen-
tanter i Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling
fra Dansk Industri og Landbrug og Fødevarer, af 1 medlem
med særlig sagkundskab inden for etablering og drift af
gastransporterende rørledninger og 1 medlem med særlig
sagkundskab inden for miljø. Medlemmerne udpeges af er-
hvervsministeren.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om Ener-
giklagenævnets behandling af klager efter § 29 og om beta-
ling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklage-
nævnet.
Kapitel 10
Straffebestemmelser
§ 31. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes
den, som
1) udøver virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, uden tilla-
delse fra klima-, energi- og forsyningsministeren,
2) undlader at indsende oplysninger efter § 14, stk. 2, eller
3) tilsidesætter påbud meddelt i henhold til loven eller
forskrifter fastsat i medfør af loven.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan
der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 11
Ikrafttrædelsesbestemmelse
§ 32. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Kapitel 12
Ændringer i anden lovgivning
§ 33. I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, foretages
følgende ændringer:
1. I overskriften til kapitel 6 a udgår »og rørført transport
heraf«.
2. § 23 e, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-13 bliver herefter nr. 4-12.
3. § 23 t affattes således:
Ȥ 23 t. Potentielle brugere har ret til at benytte CO2-lag-
ringslokaliteter mod betaling, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Priser og betingelser for lagring i CO2-lagringslo-
kaliteter efter stk. 1 fastsættes af lagringsselskaberne. Lag-
ringsselskaberne skal offentliggøre tariffer og betingelser for
brug af CO2-lagringslokaliteter.
Stk. 3. CO2-lagringsselskaber kan nægte adgang til CO2-
lagringslokaliteter i henhold til stk. 1, hvis selskaberne ikke
råder over den fornødne kapacitet eller tilslutning. Afslag
skal være behørigt begrundet.
Stk. 4. CO2-lagringsselskaber, som nægter adgang på
grund af manglende kapacitet eller manglende tilslutning,
skal foretage de nødvendige udbygninger, for så vidt dette
er økonomisk forsvarligt eller en potentiel kunde er villig til
at betale for dem, forudsat at dette ikke vil have negative
konsekvenser for miljøet.
5
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om adgang til CO2-lagringslokaliteter.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om bilæggelse af tvister vedrørende adgang til CO2-
lagringslokaliteter.«.
4. § 23 u ophæves.
5. I §§ 28 a og 28 e udgår »§ 23 u, stk. 1,«.
6. I § 37 a, stk. 3, 1. pkt., udgår »23 u,«.
§ 34. I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af
9. marts 2023, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 2, 4. pkt., § 12, stk. 1, nr. 1 og 2 og § 13, stk.
1, 2. pkt., ændres »CO2-transportnet« til: »CO2-rørlednings-
anlæg«.
§ 35. I lov om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4
af 3. januar 2023, foretages følgende ændring:
1. I bilag 1, nr. 16, litra b, og bilag 2, nr. 10, litra i, udgår:
»med henblik på geologisk lagring«.
§ 36. I lov om Forsyningstilsynet, jf. lov nr. 690 af 8. juni
2018, som ændret ved lov nr. 923 af 18. maj 2021, lov nr.
898 af 21. juni 2022 og lov nr. 1557 af 12. december 2023,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Forsyningstilsynet varetager herudover opgaver og be-
føjelser i medfør af lov om rørført transport af CO2 og regler
udstedt i medfør heraf.«.
2. I § 3, stk. 2, indsættes efter »sektorlovgivningen«: »eller
lov om rørført transport af CO2 og regler udstedt i medfør
heraf«.
3. I § 11, stk. 1, ændres »energi og« til »energi,«, og efter
»energiforbruget« indsættes: »og § 15, stk. 1, i lov om rør-
ført transport af CO2«.
§ 37. I offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
125 af 6. februar 2018, som ændret ved lov nr. 1436 af 29.
juni 2021, foretages følgende ændring:
1. I § 2 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på transport af
CO2, der er omfattet af lov om rørført transport af CO2.«
Kapitel 13
Territorialbestemmelse
§ 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Samlet regulering af rørført transport af CO2
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Tredjepartsadgang
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Ekspropriation
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Hovedformålet med lovforslaget er at skabe klare og ens-
artede rammer for etablering og drift af en samlet CO2-in-
frastruktur, der skal understøtte realiseringen af Danmarks
CO2-reduktionsmål. Lovforslaget skal derudover være med
til at sikre en samlet værdikæde for fangst, anvendelse og
lagring af CO2 i Danmark.
For at indfri Parisaftalens mål, skal der ifølge FN’s klimapa-
nels (IPCC) scenarier globalt lagres 730 milliarder tons CO2
frem mod 2100. Danmark har gode forudsætninger for at
udnytte et stort potentiale for lagring af CO2, hvor de Nati-
onale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
(GEUS) anslår, at Danmarks undergrund har plads til i alt
12-22 milliarder tons CO2, hvilket svarer til op mod 500
års udledninger i Danmark. En hurtig udvikling af markedet
for CO2-lagring kan betyde både store investeringer og flere
grønne jobs i Danmark.
Med dette lovforslag foreslås klare rammevilkår for etable-
ring og drift af CO2-rørledningsanlæg for at understøtte ud-
viklingen af såvel markedet for CO2-lagring som markedet
for anvendelse af CO2.
For en nærmere udfoldelse af lovforslagets baggrund henvi-
ses til nedenstående pkt. 2.
7
Lovforslagets hovedelementer omfatter samlet regulering af
alle CO2-rørledninger, tredjepartsadgang til CO2-rørlednin-
ger, samt ekspropriationshjemmel.
Loven sikrer klare og ensartede rammer for rørført transport
af CO2, uanset hvortil og med hvilket formål CO2’en trans-
porteres i Danmark.
Loven sikrer tredjepartsadgang til alle CO2-rørledninger, så
infrastrukturejere ikke på urimeligvis kan udnytte en mono-
pollignende position. Alle aktører, der ønsker at anvende et
rør til transport af CO2, skal så vidt muligt have adgang
hertil.
Loven sikrer en klar og tydelig hjemmel til, at der, i nød-
vendigt omfang, kan tillades ekspropriation med henblik på
etablering af CO2-rørledningsanlæg omfattet af loven.
2. Lovforslagets baggrund
Der blev den 20. september 2023 indgået en bred politisk
aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti og Alternativet: Aftale om styrkede ram-
mevilkår for CCS i Danmark. Aftalepartierne noterede sig
heri, at aftalen ville følge op på efterspørgsel fra branchen
om klare rammer for transport af CO2 via rør. Aftalen følger
desuden op på de anbefalinger, som de seks CCS-klynger
afgav i starten af 2023. CCS-klyngerne blev nedsat med
anden del af CCS-strategien til at give anbefalinger om lokal
transport af CO2. CCS står for Carbon Capture & Storage
(CO2-fangst og -lagring).
For at understøtte udviklingen af CO2-rørtransportinfra-
struktur blev aftalepartierne enige om, at der skal udarbejdes
en ny hovedlov for transport af CO2, som skal sikre klare og
ensartede rammer for rørført transport af CO2, uanset hvortil
og med hvilket formål CO2’en transporteres i Danmark.
Det danske CCS-marked har udviklet sig markant, siden
klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020, hvor
daværende regering og et bredt politisk flertal i Folketinget
besluttede, at CCS skal udgøre en vigtig brik i indfrielsen af
Danmarks klimapolitiske mål. For at understøtte dette, er det
afgørende, at der sikres klare regulatoriske rammer for hele
CCS-værdikæden, herunder også rørført infrastruktur.
Behovet for en ny hovedlov skyldes, at det bl.a. er uk-
lart, hvad omfanget af undergrundslovens bestemmelser om
CO2-rørinfrastruktur er, herunder særligt § 23 u, for så vidt
angår rørledningsanlæg, der ikke er direkte forbundet med
en lagringslokalitet. Denne bestemmelse blev indsat som led
i implementeringen af CCS-direktivet (2009/31/EF). Direk-
tivet har primært et fokus på geologisk lagring af CO2. Der
er således i dag usikkerhed om, hvorvidt et rørledningsan-
læg, der skal transportere CO2’en til f.eks. et mellemlager
på en havn – med henblik på midlertidig opbevaring inden
udskibning til en lagringslokalitet til havs – er omfattet af
tilladelseskravet i § 23 u. Med henblik på at tilvejebringe
klare rammer for rørført transport af CO2, som forudsat
i den politiske aftale, foreslås det med dette lovforslag at
skabe regulering af rørledningsanlæg til transport af CO2,
uanset formålet med transporten, således at der sikres en
klar hjemmel til udstedelse af tilladelse til alle former for
etablering og drift af rørført transport af CO2.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Samlet regulering af rørført transport af CO2
3.1.1. Gældende ret
Undergrundsloven
Etablering og drift af rørledninger til transport af CO2 er i
dag omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023 (heref-
ter undergrundsloven).
Det følger af undergrundslovens § 1, stk. 1, at lovens over-
ordnede formål er en hensigtsmæssig anvendelse og udnyt-
telse af Danmarks undergrund og af dens naturforekomster. I
forlængelse heraf følger det af stk. 2, nr. 2, at loven (bl.a.)
finder anvendelse på lagring i undergrunden af CO2 på 100
kt eller derover og lagring i undergrunden af CO2 på under
100 kt til andre formål end forskning, udvikling eller afprøv-
ning af nye produkter og processer.
Det følger af den gældende bestemmelse i undergrundslo-
vens § 23 e, stk. 2, nr. 4, at CO2-transportnet skal forstås
som et net af rørledninger, herunder tilknyttede pumpestatio-
ner eller tilsvarende, til transport af CO2 til CO2-lagringslo-
kaliteten.
En CO2-lagringslokalitet defineres i § 23 e, stk. 2, nr. 2, som
et bestemt område med tilhørende volumen inden for en
geologisk formation, der anvendes til geologisk lagring af
CO2, og tilhørende anlæg på jordoverfladen og injektionsan-
læg. Den nuværende regulering af rørført transport af CO2
vurderes derved kun at omhandle transport med henblik på
geologisk lagring af CO2.
Det følger desuden af den gældende bestemmelse § 23 u,
stk. 1, at etablering og drift af rørledningsanlæg til brug ved
transport og lagring af CO2 kun må finde sted med klima-,
energi- og forsyningsministerens tilladelse. Det er forudsat i
bemærkningerne til § 23 u, jf. Folketingstidende 2010-2011,
tillæg A, L 141 som fremsat, side 26, at bestemmelsen om-
handler etablering og drift af rørledningsanlæg til brug ved
CO2-lagringsvirksomhed, til hvilken der er meddelt tilladel-
se efter denne lov. Sådanne rørledningsanlæg kan derved
kun etableres og drives ved klima-, energi- og forsyningsmi-
nisterens tilladelse.
En sådan tilladelse kan meddeles på vilkår, herunder linjefø-
8
ring, dimensioner, ejerforhold og betaling for benyttelse, jf.
gældende § 23 u, stk. 2. Det fremgår desuden af bemærknin-
gerne, at bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 23
t, der omhandler tredjepartsadgang, hvorfor der således vil
kunne indsættes vilkår i tilladelsen om rørledningens kapa-
citet med henblik på transport for tredjemand, såfremt dette
kan gennemføres på en økonomisk forsvarlig måde. For
nærmere beskrivelse af § 23 t, henvises til de almindelige
bemærkninger, pkt. 3.2.1.
§ 23 u finder ikke anvendelse på lokale rørledninger, der
indgår i anlæg, som anvendes til lagring af CO2, jf. be-
stemmelsens stk. 3. Bestemmelsens forarbejder omtaler ikke
denne undtagelse af lokale rørledninger fra bestemmelsens
tilladelseskrav. Det fremgår dog af bemærkningerne til § 23
u, jf. § 1, nr. 11, jf. Folketingstidende 2010-2011, tillæg A,
L 141 som fremsat, side 26, at bestemmelsen er parallel
til undergrundslovens § 17, som gælder for etablering og
drift af rørledningsanlæg til transport af kulbrinter. Lokale
rørledninger undtages tillige fra tilladelseskravet til sådan-
ne rørledningsanlæg. Af bemærkningerne til § 17, jf. Folke-
tingstidende 1980-81, tillæg A, spalte 4490, fremgår det,
at lokale rørledninger indgår som en integreret del af et
indvindingsanlæg, og at disse rørledninger er undtaget fra
tilladelseskravet, idet disse rørledninger påregnes behandlet
i forbindelse med godkendelsen af indvindingsforanstaltnin-
ger m.m. i medfør af undergrundslovens § 10.
Eftersom § 23 u i bemærkningerne til bestemmelsen er be-
tegnet som en parallelbestemmelse til § 17, må definitionen
af lokale CO2-rørledninger således være rørledninger, der
indgår som en integreret del af et lagringskompleks. Und-
tagelsen af sådanne rørledninger fra tilladelseskravet i stk.
1, må derfor tillige følge samme rammesætning som er
gældende efter § 17; at disse rørledninger påregnes behand-
let i forbindelse med godkendelsen af lagringsforanstaltnin-
ger m.m. Denne godkendelse kan dog ikke følge af § 10,
da denne omhandler efterforskning og indvinding af råstof-
fer. Den tilsvarende bestemmelse vedrørende efterforskning
og lagring i undergrunden er § 23 d, jf. Folketingstidende
2010-2011, tillæg A, L 141 som fremsat, side 20.
Det følger af § 23 d, stk. 1, at bestemmelsen omhandler
tilladelser givet efter § 23. Det er efter denne bestemmelse,
at der uddeles tilladelser til efterforskning og lagring af CO2
i undergrunden.
Af § 23 d, stk. 2, følger det bl.a., at inden lagring i un-
dergrunden og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes,
skal en plan for denne virksomhed, herunder driftens tilret-
telæggelse og anlæggene hertil, godkendes af klima-, energi-
og forsyningsministeren. En rettighedshaver efter § 23 skal
dermed have sin plan for CO2-lagring godkendt, herunder
også anlæg til brug for lagringsvirksomheden. Lokale rør-
ledninger til transport af CO2 inden for lagringslokalitetens
nærmere afgrænsede område må betegnes som omfattet af
anlægsbegrebet, hvorfor sådanne rørledninger skal godken-
des som led af planen for lagringsvirksomheden.
Undergrundsloven hjemler desuden ekspropriation af fast
ejendom i nødvendigt omfang med henblik på virksomhed
omfattet af loven, jf. § 36. Etablering af rørledningsanlæg
til brug ved transport af CO2 ved CO2-lagringsvirksomhed
er, som omtalt ovenfor, omfattet af undergrundslovens §
23 u. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan derfor
i det nødvendige omfang tillade, at der iværksættes ekspro-
priation af fast ejendom med henblik på etablering af rør-
ledningsanlæg til brug ved transport af CO2 ved CO2-lag-
ringsvirksomhed, jf. undergrundslovens § 36, stk. 1. Sådan
ekspropriation finder sted efter reglerne i lov om fremgangs-
måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. be-
stemmelsens stk. 2.
Klager over afgørelser truffet i medfør af undergrundsloven
kan indsendes til Energiklagenævnet, jf. undergrundslovens
§ 37 a, stk. 1. En tildelt tilladelse til etablering og drift af
rørledningsanlæg efter den gældende bestemmelse § 23 u
kan derfor påklages til Energiklagenævnet. Enhver med væ-
sentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage, jf. be-
stemmelsens stk. 2. Herudover er lokale og landsdækkende
foreninger eller organisationer, der som hovedformål har be-
skyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål va-
retager væsentlige rekreative interesser, tillagt klageadgang,
når en afgørelse berører disse interesser, for så vidt angår
afgørelsens miljømæssige forhold, jf. stk. 3, hvis afgørelsen
tillige er omfattet af bl.a. lov om miljøvurdering af planer
og programmer og af konkrete projekter (VVM) (herefter
miljøvurderingsloven), hvilket en rørledning til transport af
CO2 altid vil være i henhold til lovens bilag 1, nr. 16, litra b
eller bilag 2, nr. 10, litra i.
Klagefristen løber i 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen
er meddelt, og en tilladelse i henhold til § 23 u om etable-
ring og drift af rørledningsanlæg til transport og lagring af
CO2 må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet, jf. § 37
a, stk. 4 og 5. En klage har dog ikke opsættende virkning,
medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet, jf. stk. 6.
Miljøvurderingsloven
Etablering og drift af rørledninger til transport af CO2 er,
som kort berørt for oven, omfattet af reglerne i miljøvurde-
ringsloven.
Det følger af miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 1, at
projekter omfattet af lovens bilag 1, der kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet, ikke må påbegyndes,
før myndigheden, jf. lovens § 17, har meddelt tilladelse
hertil efter en miljøvurdering af projektets indvirkning på
miljøet. Rørledninger med en diameter på over 800 mm og
en længde på over 40 km til transport af kuldioxidstrømme
(CO2) med henblik på geologisk lagring, herunder tilknytte-
de pumpestationer, skal undergå en sådan miljøvurdering,
jf. bilag 1, nr. 16, litra b. Sådanne rørledninger skal derfor
undergå en miljøkonsekvensvurdering (VVM). Efter denne
vurdering træffer myndigheden, jf. § 17, afgørelse om, hvor-
vidt projektet kan tillades, jf. lovens 25.
9
Det følger endvidere af miljøvurderingslovens § 16, at et
projekt omfattet af bilag 2 ikke må påbegyndes, før myndig-
heden, jf. § 17, har meddelt bygherren, at projektet ikke
antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Anlæg
af olie- og gasledninger og rørledninger til transport af CO2-
strømme med henblik på geologisk lagring (projekter, der
ikke er omfattet af bilag 1), skal undergå en miljøscreening
efter § 16, jf. bilag 2, nr. 10, litra i. Såfremt det på baggrund
af denne miljøscreening ikke kan afvises, at projektet kan få
væsentlig indvirkning på miljøet, skal projektet undergå en
miljøkonsekvensvurdering (VVM).
Den kompetente myndighed for projekter omfattet af loven
følger af miljøvurderingslovens § 17 og § 3 i bekendtgørelse
nr. 806 af 14. juni 2023 om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (herefter miljøvurde-
ringsbekendtgørelsen).
Kommunalbestyrelsen er myndighed for behandling af sager
vedrørende projekter på land, der er omfattet af bilag 1 eller
2, jf. lovens § 17, stk. 1. Det skal dog hertil bemærkes,
at det følger af § 3, stk. 1, nr. 3, i miljøvurderingsbekendt-
gørelsen, at Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens
opgaver og beføjelser efter loven for infrastrukturprojekter,
der i sin udstrækning berører mere end to kommuner, bortset
fra kystbeskyttelsesprojekter. Hvis en ansøgt rørledning til
transport af CO2 med henblik på geologisk lagring ønskes
linjeført gennem mere end to kommuner, er Miljøstyrelsen
derved kompetent myndighed.
Såfremt en ansøgt rørledning til transport af CO2 med hen-
blik på lagring ønskes etableret på havområdet, er Energisty-
relsen kompetent myndighed, jf. lovens § 17, stk. 4, nr. 1.
3.1.2. Klima-, Energi, og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Det danske CCS-marked har udviklet sig markant, siden
klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020, hvor
daværende regering og et bredt politisk flertal i Folketinget
besluttede, at CCS skal udgøre en vigtig brik i indfrielsen af
Danmarks klimapolitiske mål. For at understøtte dette, er det
afgørende, at der sikres klare regulatoriske rammer for hele
CCS-værdikæden, herunder også rørført infrastruktur.
Som beskrevet i det foregående pkt., omhandler det eksi-
sterende reguleringsgrundlag vedrørende CO2-rørlednings-
infrastruktur etablering og drift af rørledningsanlæg til brug
ved CO2-lagringsvirksomhed. Etablering og drift af rørled-
ningsanlæg, der transporterer indfanget CO2 direkte til en
lagringslokalitet, som defineret i loven, med henblik på geo-
logisk lagring, vil således klart være omfattet af tilladelses-
kravet hjemlet i undergrundslovens § 23 u. Dette vil gøre sig
gældende både for rørledningsanlæg, der direkte forbinder
et fangstanlæg ved en punktkilde med en lagringslokalitet
og for rørledningsanlæg til fælles benyttelse for flere geo-
grafisk tætte punktkilder i klynger.
Det er bl.a. uklart, hvad omfanget af undergrundslovens
bestemmelser om CO2-rørinfrastruktur er, herunder særligt §
23 u, for så vidt angår rørledningsanlæg, der ikke er direkte
forbundet med en lagringslokalitet. Der er således usikker-
hed om, hvorvidt et rørledningsanlæg, der skal transportere
CO2’en til f.eks. et mellemlager på en havn – med henblik
på midlertidig opbevaring inden udskibning til en lagrings-
lokalitet til havs – er omfattet af tilladelseskravet i § 23
u. Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at det vil være forbundet med en procesrisiko,
hvis der med hjemmel i undergrundsloven gives tilladelse til
etablering og drift af et sådant rørledningsanlæg. Denne pro-
cesrisiko vil hertil være højere, såfremt der i forlængelse af
en etableringstilladelse til et sådant rørledningsanlæg tilla-
des ekspropriation af fast ejendom efter undergrundslovens
§ 36. Hvis en domstol eksempelvis efterfølgende vurderer,
at undergrundsloven ikke indeholder den fornødne hjemmel
til etablering af rørledningsanlæg, der ikke er direkte forbun-
det med et geologisk lager, vil en foretagen ekspropriation
være sket uden hjemmel i lov og dermed være ulovlig.
Denne procesrisiko vurderes af Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet at være yderligere forhøjet for så vidt angår
rørledningsanlæg, der heller ikke indirekte har tilknytning til
CO2-lagringsvirksomhed, såsom transport af CO2 til anven-
delse (f.eks. til et PtX-anlæg). Den samme ekspropriations-
betragtning som anført foroven gør sig her gældende.
I tillæg hertil skaber den eksisterende regulering forskellige
vilkår, da rørledninger direkte til et lager klart vil kunne an-
vende undergrundslovens ekspropriationshjemmel, hvilket
vil være mere usikkert ved f.eks. rør til transport af CO2 til
anvendelsesformål.
For at eliminere ovenfornævnte procesrisici samt ligestille
disse forskellige vilkår for rørført CO2-infrastruktur, foreslås
det med dette lovforslag at skabe samlet regulering af rør-
ledningsanlæg til transport af CO2, uanset formålet med
transporten, således at der sikres en klar hjemmel til udste-
delse af tilladelse til alle former for etablering og drift af
rørført transport af CO2.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at ny
hjemmel til regulering af CO2-rørledningsanlæg, der ikke
går direkte til et CO2-lager, ikke oplagt vil kunne indføjes
i undergrundsloven. Lovens formål er at sikre en hensigts-
mæssig anvendelse og udnyttelse af Danmarks undergrund,
jf. lovens § 1, stk. 1. Bestemmelser, der angår CO2-rørled-
ningsanlæg til et PtX-anlæg, kan vanskeligt rummes inden
for denne formålsbestemmelse. Ligeledes vurderer ministe-
riet ikke, at gasforsyningsloven vil være en hensigtsmæs-
sig placering af en udvidet regulering af CO2-rørlednings-
anlæg. Eftersom CO2 ikke er en brandbar gasart, er den
ikke en del af energiforsyningen og ikke reguleret i gasfor-
syningsloven.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer på den
baggrund, at en ny hjemmel, der skal omfatte alle former
10
for rørført transport af CO2 og bidrage til klar regulering
af området, mest hensigtsmæssigt tilvejebringes med en ny
hovedlov om CO2-transportinfrastruktur, der udvider regule-
ringen til de øvrige områder for rørført CO2-transport.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse i lovens § 1 vil medføre, at
lovens øvrige bestemmelser vil finde anvendelse på rørled-
ningsanlæg til transport af CO2, uanset til hvilket formål
CO2’en transporteres. Det vil dermed ikke være påkrævet, at
rørledningsanlægget har en tilknytning til lagringsvirksom-
hed omfattet af undergrundslovens regler om geologisk lag-
ring af CO2. Dette vil medføre, at rørledningsanlæg med
linjeføring til et mellemlager eller til anlæg til videre anven-
delse, klart omfattes af et krav om tilladelse til etablering og
drift af sådanne rørledningsanlæg.
Beslutningen om at tilvejebringe denne samlede regulering
i en ny hovedlov vil medføre konsekvensændringer i anden
lovgivning, navnlig undergrundsloven. Det foreslås i denne
forbindelse at ophæve undergrundslovens § 23 e, stk. 2, nr.
4, der definerer et CO2-transportnet og undergrundslovens §
23 u, der hjemler meddelelse af tilladelse til etablering og
drift af CO2-rørledningsanlæg. Disse bestemmelser vil blive
overført med sproglige tilpasninger og præciseringer i nær-
værende lovforslag med den naturlige udvidelse, der følger
af lovforslagets udvidede anvendelsesområde. For nærmere
om disse konsekvensændringer henvises der til foreslåede §
33, nr. 2 og 4 og bemærkningerne hertil.
Herudover foreslås ændringer i titlen af undergrundslovens
kapitel 6 a samt bestemmelserne §§ 23 t, 28 a, 28 e og § 37
a, stk. 3, 1. pkt., således at henvisninger til rørført transport
af CO2 og regler herom udgår af undergrundsloven. For
nærmere om disse konsekvensændringer henvises der til
foreslåede § 33, nr. 1, 3 og 5-7 og bemærkningerne hertil.
Som følge af ophævelsen af undergrundslovens § 23 e, stk.
2, nr. 4, som beskrevet i foreslåede § 33, nr. 2, foreslås der
tillige ændringer i lov om Energinet. For nærmere om denne
ændring henvises der til foreslåede § 34 og bemærkningerne
hertil.
På baggrund af den udvidede regulering af rørledningsanlæg
til transport af CO2, uanset formålet med transporten, fore-
slås der endvidere ændringer i bilag 1 og 2 til miljøvurde-
ringsloven. For nærmere om denne ændring henvises der til
foreslåede § 35 og bemærkningerne hertil.
Som følge af den politiske aftale om styrkede rammevilkår
for CCS i Danmark, får Forsyningstilsynet desuden bemyn-
digelse til at regulere adgang for tredjeparter til CO2-rørled-
ningsanlæg. På denne baggrund foreslås der ændringer i §§
3 og 11 i lov om Forsyningstilsynet. For nærmere om disse
ændringer henvises der til foreslåede § 36 og bemærkninger-
ne hertil.
For at undgå dobbeltregulering af CO2-rørledningsanlæg på
havområdet, foreslås det desuden at indsætte et nyt stk. i off-
shoresikkerhedslovens § 2. For nærmere om denne ændring
henvises der til foreslåede § 37 og bemærkningerne hertil.
Det skal desuden bemærkes, at det ikke er hensigten med
den foreslåede ordning, at meddelelse af tilladelse til etable-
ring og drift af rørledningsanlæg omfattet af denne lov vil
give fortrinsret til tilladelse til lagring eller anvendelse af
CO2 inden for et givent område efter anden lovgivning. Til-
svarende vil tilladelse til lagring eller anvendelse af CO2
efter anden lovgivning ikke give fortrinsret til tilladelse til
etablering og drift af rørledningsanlæg omfattet af denne
lov.
3.2. Tredjepartsadgang
3.2.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 23 t, stk. 1, i
undergrundsloven, at potentielle brugere har ret til at benytte
CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter mod betaling.
Bestemmelsens stk. 2 fastslår, at priser og betingelser for
transport i CO2-transportnet og lagring i CO2-lagringsloka-
liteter efter stk. 1 fastsættes af henholdsvis CO2-transport-
netselskabet og lagringsselskabet, og at selskaberne skal
offentliggøre tariffer og betingelser for brug af CO2-trans-
portnettet og CO2-lagringslokaliteten.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan CO2-transportnet- og lag-
ringsselskaber nægte potentielle brugere adgang til CO2-
transportnet og CO2-lagringslokaliteter, såfremt der ikke er
den fornødne kapacitet eller tilslutning. Sådanne afslag skal
desuden være behørigt begrundet.
Efter bestemmelsens stk. 4 pålægges CO2-transportnet- og
lagringsselskaber, som nægter adgang efter stk. 3, dog at
foretage de nødvendige udbygninger, for så vidt dette er
økonomisk forsvarligt eller en potentiel bruger er villig til
at betale for sådanne udbygninger. Denne forpligtelse bort-
falder dog, såfremt det vil have negative konsekvenser for
miljøsikkerheden ved CO2-transport og geologisk lagring.
Bestemmelsens stk. 5 bemyndiger klima-, energi- og forsy-
ningsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om
adgang til CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.
Endeligt fastsætter bestemmelsens stk. 6, at ministeren kan
fastsætte regler om bilæggelse af tvister vedrørende adgang
til CO2-transport og CO2-lagringslokaliteter.
Tredjepartsadgang til CO2-transportnet og CO2-lagringslo-
kaliteter er herudover reguleret i kapitel 11 i bekendtgørelse
nr. 1425 af 30. november 2016 om geologisk lagring af CO2
m.v. (herefter CCS-bekendtgørelsen).
11
3.2.2. Klima-, Energi, og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Der er væsentlige erhvervs- og samfundsøkonomiske inte-
resser forbundet med, at en tredjepart har mulighed for at
få adgang til allerede etableret infrastruktur til transport af
CO2, idet etablering af rørledninger forventes at kunne med-
føre monopollignende tilstande. Sikring af tredjepartsadgang
er desuden i tråd med Aftale om styrkede rammevilkår for
CCS i Danmark og CCS-klyngernes anbefalinger, hvor vig-
tigheden af tredjepartsadgang blev understreget.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Den gældende retstilstand for så vidt angår CO2-rørled-
ningsanlæg i undergrundslovens § 23 t foreslås overført i
nærværende lovforslags § 9. Bestemmelsen vil dog ikke
regulere tredjepartsadgang for så vidt angår CO2-lagringslo-
kaliteter. Denne regulering vil forblive i undergrundslovens
§ 23 t. Som følge af overførelsen af tredjepartsadgangsregu-
leringen for så vidt angår CO2-rørledningsanlæg, foreslås
ordlyden af undergrundslovens § 23 t ændret, således at
henvisning til »CO2-transportnet« udgår, jf. den foreslåede §
33, nr. 3.
På denne måde vil reguleringen af CO2-rørledningsanlæg
hensigtsmæssigt samles i én lov.
Det skal hertil bemærkes, at undergrundslovens § 23 t er ud-
tryk for implementering af CCS-direktivets artikel 21. Den-
ne artikel omhandler – ligesom § 23 t – tredjepartsadgang til
både rørledningsanlæg og lagringslokaliteter. Den foreslåede
ordning er derfor reelt udtryk for en re-implementering af
den nævnte artikel. For nærmere om dette forhold henvises
til de almindelige bemærkningers pkt. 9 om forholdet til
EU-retten.
Herudover foreslås Forsyningstilsynet tillagt en tilsynsrolle
for så vidt angår denne tredjepartsadgang, nærmere bestemt
rimeligheden af priser og betingelser. Dette blev politisk af-
talt ved Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark
af 20. september 2023.
På baggrund heraf foreslås tillige lov om Forsyningstilsynet
ændret.
Af lovens § 3, stk. 1, fremgår det, at Forsyningstilsynet
varetager opgaver og beføjelser i medfør af denne lov og
sektorlovgivningen på forsyningsområdet for el, gas, varme
og affald. Forsyningstilsynet varetager endvidere opgaver og
beføjelser i medfør af EU-regulering. Det foreslås i denne
bestemmelse tilføjet, at Forsyningstilsynet herudover vareta-
ger opgaver og beføjelser i medfør af lov om rørført trans-
port af CO2 og regler udstedt i medfør heraf.
Det følger yderligere af § 3, stk. 2, at Forsyningstilsynet
kan behandle og afgøre sager efter sektorlovgivningen på
eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en
klage. Her foreslås tillige tilføjet en henvisning til lov om
rørført transport af CO2 og regler udstedt i medfør heraf.
Endeligt foreslås en henvisning til nærværende lovforslags
§ 15, stk. 1, tilføjet til § 11, stk. 1, i lov om Forsyningstil-
synet, der omhandler finansieringen af omkostningerne til
Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse.
Der henvises i øvrig til den foreslåede ændringsbestemmelse
§ 36.
Som følge af den nye rammesætning af reguleringen af
tredjepartsadgang af rørført transport af CO2 forventes CCS-
bekendtgørelsen ændret i overensstemmelse med den fore-
slåede ændring af undergrundslovens § 23 t. Ændringen
vil derfor omhandle en tilretning af ordlyden i bestemmel-
serne indeholdt i bekendtgørelsens kapitel 11, således at
henvisninger til »CO2-transportnet« udgår. Dette gøres med
henblik på en ny bekendtgørelse om tredjepartsadgang til
rørledningsanlæg i henhold til lovforslaget. CCS-bekendtgø-
relsens kapitel 11 vil således fortsat regulere tredjepartsad-
gang til CO2-lagringslokaliteter.
3.3. Ekspropriation
3.3.1. Gældende ret
Af grundlovens § 73, stk. 1, fremgår det, at ejendomsretten
er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet krævet det. Det kan kun ske ifølge
lov og mod fuldstændig erstatning.
Det følger af undergrundslovens § 36, stk. 1, at klima-,
energi- og forsyningsministeren i det nødvendige omfang
kan tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejen-
dom med henblik på virksomhed efter loven. Etablering af
rørledningsanlæg til brug ved transport af CO2 ved CO2-lag-
ringsvirksomhed er, som beskrevet i pkt. 3.1.1 omfattet af
undergrundslovens § 23 u. CO2-lagringsvirksomhed er end-
videre omfattet af undergrundslovens anvendelsesområde,
jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 2. Der kan derfor i nødvendigt
omfang tillades ekspropriation af fast ejendom med henblik
på etablering af rørledningsanlæg til brug ved transport af
CO2 ved CO2-lagringsvirksomhed, jf. undergrundslovens §
36, stk. 1.
Efter bestemmelsens stk. 2, skal ekspropriation i henhold til
stk. 1 finde sted efter reglerne i lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Det følger desuden af stk. 3, at ved kortvarige undersøgelser
med henblik på gennemførelse af de af loven omfattede
foranstaltninger kan klima-, energi- og forsyningsministeren
tillade, at disse gennemføres på fremmed ejendom, selvom
det måtte medføre skade eller ulempe, mod fuld erstatning
herfor. I mangel af enighed om erstatningens størrelse fast-
sættes den efter reglerne som nævnt i stk. 2. Det skal hertil
bemærkes, at stk. 3 tilsigter at gøre det muligt at foretage de
nødvendige tekniske undersøgelser i tilfælde, som f.eks. ved
12
seismiske undersøgelser, hvor arealafståelse eller varige rå-
dighedsindskrænkninger ikke er nødvendige, jf. Folketings-
tidende 1980-81, tillæg A, spalte 4498. Eftersom etablering
af CO2-rørledningsanlæg ikke kan betegnes som kortvarigt
og eftersom arealafståelse samt varig rådighedsindskrænkel-
se må forventes nødvendig, kan stk. 3 ikke anses som gæl-
dende for etablering af rørledningsanlæg.
3.3.2. Klima-, Energi, og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Som beskrevet ovenfor i pkt. 3.1.1, er det uklart, i hvil-
ket omfang undergrundsloven regulerer rørledningsanlæg til
transport af CO2 for så vidt angår rørledningsanlæg, der
ikke er direkte forbundet med en lagringslokalitet. Det er
derfor også uklart, i hvilket omfang, der kan ske ekspropria-
tion af fast ejendom med henblik på etablering af sådanne
rørledningsanlæg efter undergrundslovens § 36, da denne
kun hjemler ekspropriation med henblik på virksomhed om-
fattet af undergrundsloven. Med henblik på at tilvejebringe
klare rammer for rørført transport af CO2, som forudsat i
den politiske aftale om styrkede rammevilkår for CCS i
Danmark, er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at det er nødvendigt at indføre en klar hjemmel til
at ekspropriere i de tilfælde. Sikring af ekspropriationshjem-
mel er desuden i tråd med CCS-klyngernes anbefalinger.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Som opfølgning på den politiske aftale om styrkede ramme-
vilkår for CCS i Danmark foreslås der med lovforslagets §
22 indført hjemmel til ekspropriation. Det følger således af
denne bestemmelse, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren i det nødvendige omfang kan tillade, at der iværksættes
ekspropriation af fast ejendom med henblik på virksomhed
efter denne lov.
Bestemmelsen vil medføre, at retstilstanden forbliver uænd-
ret for så vidt angår CO2-rørledningsanlæg, der er direkte
forbundet med en CO2-lagringslokalitet, da sådanne rørled-
ninger klart er omfattet af undergrundslovens gældende re-
gulering, herunder undergrundslovens § 36 om ekspropria-
tion.
Eftersom lovforslaget tillige omfatter CO2-rørledningsanlæg
til transport med andet formål end CO2-lagring, jf. den
foreslåede § 1, stk. 1, vil sådanne rørledningsanlæg tilli-
ge omfattes af den foreslåede § 22 om ekspropriation. Be-
stemmelsen vil derfor indebære, at klima-, energi- og for-
syningsministeren i det nødvendige omfang kan tillade, at
der iværksættes ekspropriation af fast ejendom med henblik
på etablering og drift af CO2-rørledningsanlæg til transport
med henblik på andre formål end geologisk lagring, f.eks.
mellemlagring eller anvendelse.
Med henblik på at følge eksisterende praksis for ekspropria-
tion, foreslås § 22, stk. 2, indført, hvorefter ekspropriation
i henhold til stk. 1 finder sted efter reglerne i lov om frem-
gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 22.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser
for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som følge
af forventet øget myndighedsbehandling i navnlig Energi-
styrelsen og Forsyningstilsynet. Herudover kan Energiklage-
nævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet opleve flere kla-
gesager. Endvidere forventes der øget sagsbehandling ved
kommunerne samt Miljøstyrelsen. De relevante myndighe-
ders sagsbehandling foreslås finansieret gennem gebyrfinan-
siering.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets omkostninger vil
blive forøget af den foreslåede regulatoriske rammesætning
af dansk CO2-infrastruktur, da der med den foreslåede regu-
lering af visse CO2-rørledningsanlæg, som ikke tidligere har
været klart omfattet af eksisterende regulering, vil ske en
udvidelse af Energistyrelsens tilladelses- og godkendelses-
virksomhed. En stor del af de private aktører efterspørger og
afventer regulering af transportdelen af CCUS-værdikæden,
hvorfor den foreslåede regulering kan medføre en indled-
ningsvis hurtig og stejl stigning i ansøgninger herom samt
en lineær stigning i tilhørende sagsbehandling.
Varetagelsen af medfølgende tilsyn af den udvidede CO2-
infrastruktur vil tillige medføre øgede omkostninger, da til-
synskompetencen foreslås tildelt til Energistyrelsen. Omfan-
get af et sådant tilsyn er i skrivende stund ukendt, da der
ikke findes dansk CO2-infrastruktur i dag. Disse regler fore-
slås dog i forventning om, at der vil blive etableret dansk
CO2-infrastruktur i en eller anden grad.
Med lovforslaget tillægges Forsyningstilsynet nye opga-
ver. Forsyningstilsynet vil dermed skulle føre tilsyn med,
at priser og betingelser for tredjepartsadgang til rørlednings-
anlæg omfattet af loven er rimelige. I forlængelse heraf skal
Forsyningstilsynet påbyde ændringer i priser og betingelser,
såfremt disse vurderes at være i modstrid med loven eller
regler fastsat i medfør heraf. Herudover vil Forsyningstil-
synet agere som klagemyndighed for potentielle brugere,
der modtager afslag på anmodning om tredjepartsadgang el-
ler klager over priser og betingelser. Herigennem vil Forsy-
ningstilsynet kunne sikre, at der kun gives afslag på grund-
lag af objektive og ikke-diskriminerende hensyn.
Der vil endvidere blive udstedt en bekendtgørelse, der nær-
mere vil regulere tredjepartsadgangen og Forsyningstilsy-
nets beføjelser.
Denne udvidelse af Forsyningstilsynets opgaver vil tillige
afspejles i øgede udgifter til sagsbehandling. Det kan dog ik-
ke siges med sikkerhed i hvor stort omfang denne beføjelse
vil blive aktuel.
Det foreslås, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil
foretage en evaluering af gebyrsatser og ressourcebehovet
13
hos Energistyrelsen og Forsyningstilsynet vedrørende deres
respektive myndighedsbehandling i slutningen af 2025, når
der er mere erfaring med det kommende CO2-transportmar-
ked.
Energiklagenævnet er i dag generel klageinstans for afgø-
relser truffet efter undergrundsloven, herunder i forhold
til CO2-rørledninger. Energiklagenævnets rolle som klagein-
stans foreslås overført til den nye lov om rørført transport af
CO2. Med lovforslagets udvidelse af klart omfattede rørled-
ningsanlæg, f.eks. transport af CO2 til anvendelse, forventes
mængden af ansøgninger at stige, hvilket kan medføre en
øget mængde klager over Energistyrelsens afgørelser af an-
søgninger herom. For nuværende vurderes omkostningerne
at være små, da der ikke forventes mange klagesager på
baggrund af lovforslagets klageadgang. Vurderingen er dog
undergivet betydelig usikkerhed, da der endnu ikke er truffet
afgørelse efter gældende bestemmelse om etablering og drift
af rørledningsanlæg til transport og lagring af CO2 i under-
grundslovens § 23 u.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er i dag generel klagein-
stans for afgørelser truffet efter miljøvurderingsloven, her-
under i forhold til CO2-rørledninger. Grundet lovforslagets
udvidelse af klart omfattede rørledningsanlæg, herunder og-
så i miljøvurderingslovens bilag 1 og 2, forventes mængden
af ansøgninger at stige, hvilket kan medføre en øget mæng-
de klagesager efter miljøvurderingsloven. For nuværende
vurderes omkostningerne at være små, da der ikke forven-
tes mange klagesager. Vurderingen er dog undergivet den
samme betydelige usikkerhed, som nævnt ovenfor vedrøren-
de Energiklagenævnet.
Da omkostninger til Energiklagenævnet og Miljø- og Fø-
devareklagenævnet ikke efter vanlig praksis gebyrfinansie-
res, foreslås det, at de potentielle meromkostninger, der vil
følge af nærværende lovforslag vil blive afregnet mellem
Energistyrelsen og Nævnenes Hus kvartalvis på medgåe-
de timer. Finansieringen af potentielle meromkostninger til
Energiklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet tages
op til revision, når markedet er modnet, og der er kommet
indikationer på antallet af klagesager.
For så vidt angår kommunale økonomiske konsekvenser,
vil den enkelte kommune være miljømyndighed efter miljø-
vurderingslovens § 17, såfremt der ansøges om etablering
af rørledningsanlæg inden for den pågældende kommunes
grænser. Grundet lovforslagets udvidelse af klart omfattede
rørledningsanlæg, herunder også i miljøvurderingslovens bi-
lag 1 og 2, forventes mængden af ansøgninger at stige,
hvormed kommunernes sagsbehandling i forbindelse med
miljøvurderinger af ansøgte projekter forventes at stige.
Miljøvurderingslovens § 42 indeholder hjemmel til at fast-
sætte regler om gebyrer til dækning af omkostninger for
kompetente myndigheder, der er omfattet af miljøvurde-
ringsloven, hvilket således omfatter både kommunale og
statslige myndigheder. Miljøministeriet vil derfor i relevant
omfang udarbejde og opdatere bekendtgørelser inden for
ministeriets ressort, således at kommunale og statslige myn-
digheders omkostninger til godkendelser og tilsyn i forbin-
delse med eventuelle miljøvurderinger og miljøgodkendel-
ser af CO2-transport kan finansieres.
På baggrund af ovenstående, kan lovforslaget derved give
merudgifter for kommunerne, men der vil tilsvarende blive
skabt mulighed for, at kommunerne kan få disse dækket
over gebyrer. Det er derfor Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets vurdering, at lovforslaget ikke bør medføre
DUT-forhandlinger om bloktilskud.
Lovforslaget har været sendt i høring ved Kommunernes
Landsforening i overensstemmelse med Det Udvidede To-
talbalanceprincip (DUT-princippet) i perioden den 14. no-
vember 2023 til den 23. november 2023.
Kommunernes Landsforening gjorde sig i dennes hørings-
svar enig i, at såfremt der tilvejebringes en hjemmel til, at
kommunerne fuldt ud kan gebyrfinansiere udgifterne, vil der
ikke være behov for en DUT-kompensation.
Såfremt et ansøgt rørledningsanlæg forventes ført gennem
mere end én kommunes grænser, vil Miljøstyrelsen i prak-
sis overtage rollen som kompetent myndighed fra kommu-
nen. Den samme argumentation om øget sagsbehandling gør
sig gældende for Miljøstyrelsen.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-
cip 1 om enkle og klare regler. Regler og begreber vurde-
res formuleret på en klar, enkel, entydig og konsistent må-
de. Det fremgår tillige tydeligt, hvilke aktører de enkelte
bestemmelser retter sig mod.
For så vidt angår princip 2 om digital kommunikation
indeholder lovforslaget ikke obligatoriske krav til digital
kommunikation. Det foreslås dog i lovforslaget, at der kan
fastsættes regler om pligtmæssig digital kommunikation og
pligtmæssig brug af bestemte digitale systemer samt regler
om fritagelse for obligatorisk anvendelse. Formålet med
denne bemyndigelse er at fremtidssikre lovgivningen.
Det er herudover forventningen, at ansøgninger om etable-
ring og drift af rørledningsanlæg omfattet af lovforslaget vil
ske digitalt, at meddelelse af tilladelser vil ske digitalt, lige-
som det forventes, at indbringelse af klage vil ske digitalt.
I overensstemmelse med princip 3 om automatisk sagsbe-
handling, er mulighederne for at anvende objektive kriterier
afsøgt. En betydelig del af reguleringen forudsætter dog
skønsmæssige vurderinger fra myndighedernes side, da ind-
dragelse af konkrete forhold vil være vigtig for hensigts-
mæssig etablering og drift af rørledningsanlæg til transport
af CO2.
14
De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vur-
deres ikke relevante.
Lovforslaget forventes herudover ikke at medføre nogle im-
plementeringskonsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at medføre positive økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet og begrænsede negative økono-
miske konsekvenser for erhvervslivet.
De positive konsekvenser relaterer sig til, at der med lovfor-
slaget gives udvidet adgang til etablering af CO2-infrastruk-
tur, uagtet om CO2’en ønskes transporteret med henblik på
geologisk lagring, mellemlagring eller anvendelse. En stor
del af erhvervslivet ser med usikkerhed på den nuværen-
de regulering af CO2-infrastruktur, hvorfor dette lovforslag
forventes at medføre øget investering i CCUS-projekter i
Danmark. Dette forventes positivt at påvirke potentielle ak-
tører på CCUS-markedet, f.eks. entreprenører, leverandører
af udstyr og rådgivere, der leverer ydelser i forbindelse med
opstart af CO2-infrastruktur. Muligheden for rørført CO2-
transport vil tillige have positive effekter hos fangst- og
lageroperatører samt aktører, der ønsker CO2 til anvendelse
(f.eks. PtX-anlæg). Lovforslaget forventes derfor at medføre
et løft til alle sektorer, der kan finde en brug af CO2, om det
er til lagring eller anvendelse. Energistyrelsens beregninger
(fra styrelsens teknologikatalog for kulstoffangst, -transport
og -lagring) viser, at rørført CO2-transport på land er mar-
kant billigere end lastbilstransport ved større mængder grun-
det skalafordelene ved rørtransport. Til vands kan rør være
billigere end skibe over afstande op til 200-300 km. Rørled-
ninger til havs forventes dog at være dyrere end rørledninger
på land.
De negative konsekvenser relaterer sig til forventet øget
sagsbehandling ved myndighederne, som resultat af en klar
regulatorisk rammesætning af dansk CO2-infrastruktur. Se
nærmere herom i pkt. 4 om økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige. Denne øge-
de sagsbehandling søges dækket gennem gebyrfinansiering,
som det ses på mange andre områder, hvilket vil være en
negativ økonomisk konsekvens for erhvervslivet. Den udvi-
dede mulighed for gebyrfinansiering, berører alene virksom-
heder, der ansøger om etablering af rørledninger, der ikke
direkte er forbundet med et geologisk lager, da gebyrfinan-
siering allerede eksisterer for rørledninger, der er direkte
forbundet med et geologisk lager i medfør af bekendtgørelse
nr. 1105 af 21. august 2023 om refusion af udgifter ved
myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med under-
grundsaktiviteter m.v. Det er ikke muligt at estimere, hvor
mange virksomheder, der vil blive berørt af en udvidet ge-
byrfinansiering, da der er tale om et nyt marked. Aktørerne
kan både være de statslige selskaber, Energinet og Evida,
der har hjemmel til etablering af CO2-infrastruktur, men
flere private aktører har tillige udtrykt interesse for denne
aktivitet.
Det vurderes, at lovforslaget vil medføre mindre løbende
administrative konsekvenser for erhvervslivet, navnlig ved
udarbejdelse af ansøgningsmateriale, dokumentationskrav
ved tilsyn af anlagte rørledningsanlæg samt indberetnings-
krav. Herudover vil etablering, godkendelse og bekendtgø-
relse af en procedure i forhold til erstatningskrav, som be-
skrevet i foreslåede § 24, stk. 3-5, udgøre en mindre admini-
strativ omstillingsomkostning.
Med en vis usikkerhed vurderes de administrative konse-
kvenser ikke at overstige bagatelgrænsen på 4 mio. kr. pr. år
for erhvervslivet på samfundsplan.
Der vurderes ikke at være øvrige efterlevelsesomkostninger
for erhvervslivet. Lovforslaget pålægger ikke erhvervslivet
nogle pligter, men åbner blot muligheden for at ansøge om
etablering og drift af rørledningsanlæg.
Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være
relevant, da lovforslaget ikke påvirker virksomheders eller
iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende
nye teknologier og innovation.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil tilvejebringe hjemmel til, at klima-, energi
og forsyningsministeren i nødvendigt omfang kan tillade
iværksættelse af ekspropriation for så vidt angår tilladt eta-
blering af CO2-infrastruktur. Principielt indeholder lovfor-
slaget derved mulighed for, at borgere kan blive berørt af
nye ekspropriationsforhold i forbindelse med nye infrastruk-
turprojekter, hvilket kan medføre administrative konsekven-
ser for berørte borgere.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke i sig selv direkte klimamæssige konse-
kvenser.
Lovforslaget vurderes dog at kunne bidrage til at opfylde
dele af klimaaftalen af 22. juni 2020, herunder den daværen-
de regering og en bred del af Folketingets partiers mål om
70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 sammenlignet
med 1990 samt at opnå klimaneutralitet i senest 2050. Den-
ne vurdering skyldes, at lovforslaget udvider adgangen til
at etablere CO2-infrastruktur i CCUS-værdikæden, hvorved
CCUS kan bidrage til danske reduktioner.
Klare regulatoriske rammer for dansk CO2-infrastruktur vil
desuden åbne muligheden for – og gøre Danmark mere
attraktiv i forhold til – import af CO2 med henblik på ge-
ologisk lagring eller anvendelse. Herved understøttes Dan-
marks målsætning om at blive en europæisk CCS-hub. Lov-
forslaget kan dermed bidrage til en styrket klimaindsats i et
europæisk og internationalt perspektiv.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
15
Lovforslaget har ikke i sig selv direkte miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser.
Lovforslaget indebærer ikke etablering af ny CO2-infra-
struktur eller ændring af regler om vurdering af miljø- og
naturmæssige konsekvenser ved etablering af sådan ny in-
frastruktur. Lovforslaget rammesætter blot ansøgnings- og
tilladelsesforløbet for virksomheder, der ønsker at etablere
og drive rørledningsanlæg til transport af CO2.
Eventuelle tilladelser til konkrete projekter med hjemmel
i lovforslaget vil kunne medføre negative miljø- og natur-
mæssige konsekvenser, men vil være omfattet af miljøvur-
deringsloven.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af CCS-direktivet (2009/31/
EF), dele af habitatdirektivet (92/43/EØF) og dele af fugle-
beskyttelsesdirektivet (2009/147/EF).
Den gældende § 23 e, nr. 4, i undergrundsloven definerer
et CO2-transportnet og er en implementering af CCS-direk-
tivets artikel 3, nr. 22, der indholdsmæssigt er identisk.
Den gældende § 23 t, stk. 1-5, i undergrundsloven regulerer
tredjepartsadgang til CO2-transportnet og CO2-lagringsloka-
liteter og er en implementering af CCS-direktivets artikel
21. § 23 t, stk. 6, bemyndiger klima-, energi og forsynings-
ministeren til at fastsætte regler om tvistbilæggelse vedrø-
rende tredjepartsadgang omfattet af bestemmelsen. Dette
er en implementering af CCS-direktivets artikel 22. Disse
tvistbilæggelsesregler er i dag udmøntet i §§ 20-23 i CCS-
bekendtgørelsen.
Lovforslagets ændringsbestemmelser i § 33, nr. 2 og 3
hhv. ophæver definitionsbestemmelsen om CO2-transportnet
i § 23 e, nr. 4, og nyaffatter § 23 t således, at henvisninger til
”CO2-transportnet” udgår af bestemmelsen. Disse ændringer
foretages med henblik på overførelse i nærværende lov om
rørført transport af CO2. Der er derfor med ændringen af §
23 t ikke påtænkt en ændring af tredjepartsreguleringen for
så vidt angår lagringslokaliteter.
Der er på baggrund af ovenstående tale om en ændret im-
plementering af CCS-direktivets artikel 3, nr. 22, og artikel
21-22.
Artikel 3, nr. 22, implementeres nu ved lovforslagets § 2, nr.
4. Denne re-implementering er ikke udtryk for en materiel
ændring af gældende ret.
Artikel 21 implementeres nu ved lovforslagets § 9. Denne
re-implementering er ikke udtryk for en materiel ændring af
gældende ret.
Artikel 22 implementeres nu ved lovforslagets § 10. Som
nævnt ovenfor, skal tvister vedrørende tredjepartsadgang ef-
ter gældende ret billægges klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren til afgørelse. Det er nu ved Aftale om styrkede
rammevilkår for CCS i Danmark besluttet, at denne tvistløs-
ningsbeføjelse skal tillægges Forsyningstilsynet.
Herudover indsættes i den foreslåede § 19 en bemyndigelse
til, at klima-, energi- og forsyningsministeren, med henblik
på gennemførelse af Den Europæiske Unions direktiver og
beslutninger på naturbeskyttelsesområdet, fastsætter regler
om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser eller god-
kendelser kan meddeles. Dette er udtryk for en overførelse
af undergrundslovens gældende § 28 a for så vidt angår
CO2-rørledninger og implementerer dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (habitatdirektivet) og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF om beskyttel-
se af vilde fugle.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 19 forventes udmøntet i
en ændring af bekendtgørelse nr. 786 af 14. juni 2023 om
administration af internationale naturbeskyttelsesområder og
beskyttelse af visse arter ved videnskabelige undersøgelser,
forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter,
lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore (herefter
offshorehabitatbekendtgørelsen). Hertil vil lovforslagets æn-
dringsbestemmelse i § 33, nr. 5, medføre, at henvisningen til
undergrundslovens § 23 u, stk. 1, slettes.
Den foreslåede § 20 vil overføre retstilstanden i undergrund-
slovens § 28 b, som er en implementering af artikel 6 i
habitatdirektivet.
Det vurderes, at lovforslagets øvrige dele ikke indeholder
EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 24. novem-
ber 2023 til den 22. december 2023 (29 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Ankenævnet på Ener-
giområdet, Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, Arbejdstilsy-
net, Azuli International, Aalborg Portland A/S, Beredskabs-
styrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Biofos A/S, Bolig- og
planstyrelsen, Bygningsstyrelsen, C4 – Carbon Capture Clu-
ster Copenhagen, CarbonCuts, Centralkommunernes Trans-
missionsselskab I/S, CEPOS, CO-industri, Concito, COWI,
Copenhagen Infrastructure Partners, Crossbridge Infrastruc-
ture Fredericia, Dana Petroleum Denmark B. V., Danish
Oil Pipe A/S, Danoil Exploration A/S, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk Offshore, Danmarks Naturfrednings-
forening, Energinet, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen,
Evida, ExxonMobil, Fidelis New Energy, Finansministe-
riet, Forsyningstilsynet, Forsvarsministeriet, Gas Storage
Denmark, Green Power Denmark, Greenpeace, Hess Den-
mark ApS, Indenrigs- og Boligministeriet, Ineos Danmark,
NOAH, Justitsministeriet, Kystdirektoratet, Miljøministeri-
et, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Noble Drilling A/S, No-
reco, Nordsøenheden, Nordsøfonden, Normod CTS, Næv-
nenes Hus, Procesindustrien, Rambøll, Rådet for Grøn Om-
16
stilling, Sikkerhedsstyrelsen, Statsministeriet, Storegga, To-
talEnergies SA, Verdens Skove, WellPerform, Wintershall
Nordzee B. V., Wintershall DEA International GmbH og
Ørsted.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Alle merudgifter for det offentlige forbun-
det med øget sagsbehandling hos offentlige
myndigheder, herunder kommuner, forventes
modsvaret af refusionsadgang hos de pågæl-
dende virksomheder.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Med lovforslaget gives udvidet adgang til
etablering af CO2-infrastruktur, uagtet om
CO2’en ønskes transporteret med henblik
på geologisk lagring, mellemlagring eller
anvendelse. En stor del af erhvervslivet
ser med usikkerhed på den nuværende re-
gulering af CO2-infrastruktur, hvorfor dette
lovforslag forventes at medføre øget inve-
stering i CCUS-projekter i Danmark. Dette
forventes positivt at påvirke potentielle ak-
tører på CCUS-markedet, f.eks. entrepre-
nører, leverandører af udstyr og rådgive-
re, der leverer ydelser i forbindelse med
opstart af CO2-infrastruktur. Muligheden
for rørført CO2-transport vil tillige have
positive effekter hos fangst- og lageropera-
tører samt aktører, der ønsker CO2 til an-
vendelse (f.eks. PtX-anlæg). Lovforslaget
forventes derfor at medføre et løft til alle
sektorer, der kan finde en brug af CO2,
om det er til lagring eller anvendelse. Rør-
ført transport af CO2 på land forventes
markant billigere end lastbiltransport, og
rørført transport af CO2 til vands forventes
til en vis grad billigere end skibstransport.
Størrelsen af det danske CCUS-marked er
på nuværende tidspunkt usikkert, hvorfor
omfanget af de positive konsekvenser for
erhvervslivet ikke kan nærmere kvantifice-
res.
Øgede udgifter til myndighedsbehandling
som følge af, at reguleringen af CO2-rørled-
ningsanlæg udvides til også at omfatte trans-
port med henblik på andre formål end geo-
logisk lagring, vil blive søgt refunderet hos
ansøgende virksomheder og rettighedshavere.
Energistyrelsen har endnu ikke erfaring med
tilladelsesforløbet for CO2-rørledninger, da
der på nuværende tidspunkt ikke har været
nogle ansøgninger herom. Der estimeres med
betydelig usikkerhed et ressourceforbrug på
ca. 9 arbejdsuger, hvilket med de gældende
satser for refusion på ca. 660 kr./time svarer
til et gebyr på ca. 220.000 kr. for en ansøg-
ning. Dertil vil der være udgifter til det løben-
de tilsyn.
Størrelsen på udgiften til myndighedsbehand-
ling vil i praksis afhænge af det konkrete
sagsbehandlingsforløb, herunder kvaliteten af
ansøgningsmaterialet samt tilladelsens kom-
pleksitet og det deraf nødvendige tilsynsom-
fang.
Miljøministeriet vil hertil i relevant omfang
udarbejde og opdatere bekendtgørelser inden
for ministeriets ressort, således at kommuna-
le og statslige myndigheders omkostninger til
godkendelser og tilsyn i forbindelse med mil-
jøvurdering og –godkendelse kan gebyrfinan-
sieres.
Forsyningstilsynet vil desuden fastsætte nær-
mere regler om betaling og opkrævning af be-
løb til dækning af omkostningerne forbundet
med Forsyningstilsynets arbejde efter denne
lov og regler udstedt i medfør heraf.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Det vurderes, at lovforslaget vil medføre min-
dre løbende administrative konsekvenser for
erhvervslivet, navnlig ved udarbejdelse af an-
søgningsmateriale, dokumentationskrav ved
tilsyn af anlagte rørledningsanlæg samt ind-
17
beretningskrav. Herudover vil etablering, god-
kendelse og bekendtgørelse af en procedure i
forhold til erstatningskrav udgøre en mindre
administrativ omstillingsomkostning for ret-
tighedshavere efter loven. Samlet vurderes de
administrative omkostninger at være under 4
mio. kr. pr. år for erhvervslivet på samfunds-
plan.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Lovforslaget vil tilvejebringe hjemmel til, at
klima-, energi og forsyningsministeren i nød-
vendigt omfang kan tillade iværksættelse af
ekspropriation for så vidt angår tilladt etable-
ring af CO2-infrastruktur. Principielt indehol-
der lovforslaget derved mulighed for, at bor-
gere kan blive berørt af nye ekspropriations-
forhold i forbindelse med nye infrastruktur-
projekter, hvilket kan medføre administrative
konsekvenser for berørte borgere.
Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes at kunne bidrage
til målet om 70 procent reduktion af driv-
husgasser i 2030 sammenlignet med 1990
samt at opnå klimaneutralitet i 2045. Den-
ne vurdering skyldes, at lovforslaget ud-
vider adgangen til at etablere CO2-infra-
struktur i CCUS-værdikæden, hvorved
CCUS kan bidrage til danske reduktioner.
Lovforslaget vurderes desuden at få positiv
betydning for Danmarks mulighed for at
blive en europæisk CCS-hub og derved bi-
drage til en styrket klimaindsats i et euro-
pæisk og internationalt perspektiv.
Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Lovforslaget indebærer ikke etablering af ny
CO2-infrastruktur eller ændring af regler om
vurdering af miljø- og naturmæssige konse-
kvenser ved etablering af sådan ny infrastruk-
tur.
Eventuelle tilladelser til konkrete projekter
med hjemmel i lovforslaget vil kunne med-
føre negative miljø- og naturmæssige konse-
kvenser, men vil være omfattet af lov om
miljøvurdering af planer og programmer og
af konkrete projekter (VVM).
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af CCS-direktivet (2009/31/EF), dele af habitatdirektivet
(92/43/EØF) og dele af fuglebeskyttelsesdirektivet (2009/147/EF).
Der er hermed ikke tale om implementering af ny EU-regulering, men nærmere en ændret
implementering af allerede implementeret EU-regulering.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
18
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Undergrundslovens § 23 u indeholder regler om etablering
og drift af rørledningsanlæg til brug ved CO2-lagringsvirk-
somhed. Denne bestemmelse sammenholdt med definitio-
nen af transportnet omfattet af undergrundsloven, jf. under-
grundslovens § 23 e, stk. 2, nr. 4, medfører, at den nuvæ-
rende regulering af rørført transport af CO2 vurderes kun
at finde anvendelse på transport med henblik på geologisk
lagring af CO2.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, at
loven vil finde anvendelse på etablering og drift af rørled-
ningsanlæg, der transporterer CO2.
Bestemmelsen vil indebære, at loven vil finde anvendelse på
alle rørledningsanlæg, der transporterer CO2. Der vil således
ikke blive skelnet mellem rørledninger, der vil transportere
CO2 direkte til geologisk lagring omfattet af undergrundslo-
vens bestemmelser herom, rørledninger, der vil transportere
CO2 direkte til anvendelse (f.eks. til produktion af diverse
brændstoffer, kemikalier og plastikker mv.) eller rørlednin-
ger, der vil transportere CO2 til mellemlagring inden videre-
distribution til geologisk lagring eller anvendelse. Dette skal
dog ikke tolkes som en udtømmende opregning.
Det følger af den foreslåede § 1, stk. 2, at loven også vil
gælde i dansk territorialfarvand, dansk eksklusiv økonomisk
zone og på dansk kontinentalsokkelområde. Dette er en
overførelse af den gældende retstilstand for rørledningsan-
læg efter undergrundsloven, jf. undergrundslovens § 1, stk.
3.
Dette vil medføre, at rørledningsanlæg til transport af CO2
omfattet af loven også vil kunne etableres og drives i dansk
territorial farvand, dansk eksklusiv økonomisk zone og på
dansk kontinentalsokkelområde.
Til § 2
Den foreslåede § 2, nr. 1, definerer CO2 som en strøm af
stoffer hidrørende fra CO2-opsamlingsprocesser. En sådan
CO2-strøm skal langt overvejende bestå af kuldioxid. Det
skal desuden bemærkes, at kvalitetskrav til CO2 fastsat i
anden relevant regulering til enhver tid skal overholdes. Ek-
sempelvis følger det af § 6 i bekendtgørelse nr. 1425 af
30. november 2016 om geologisk lagring af CO2 m.v., at
affald eller andre stoffer ikke må tilsættes CO2-strømme til
injektion i forbindelse med geologisk lagring med henblik
på bortskaffelse af dette affald eller disse stoffer.
Den foreslåede § 2, nr. 2, definerer en operatør som den, der
i henhold til en tilladelse omfattet af loven udfører aktivite-
ter på vegne af rettighedshaveren. Operatørskab er alminde-
ligt udbredt i tilladelser givet efter undergrundsloven, hvor
de fleste tilladelser i dag har en operatør.
Den foreslåede § 2, nr. 3, definerer en rettighedshaver som
den eller dem, som deltager i en tilladelse omfattet af lo-
ven. Tilladelser forventes primært tildelt til juridiske person-
er, som er registreret i Danmark eller udlandet. Hvis tilla-
delse tildeles til en gruppe bestående af flere fysiske eller
juridiske personer, udgør disse i forening rettighedshaveren
til tilladelsen.
Den foreslåede § 2, nr. 4, definerer rørledningsanlæg som al
infrastruktur, herunder alle hjælpeanlæg, der funktionelt er
forbundet til transportsystemet, til transport af CO2. Sådan-
ne hjælpeanlæg kan f.eks. være kompressorer, målestationer,
pumper, modtagefaciliteter mv. Det skal hertil præciseres,
at hjælpeanlæg skal forstås isoleret til anlæg, der er nød-
vendige for driften af den rørførte transport af CO2. En
modtagefacilitet ved rørledningens slutpunkt (eksempelvis
en lagringsfacilitet, en mellemlagringsfacilitet eller en an-
vendelsesfacilitet), hvor formålet med modtagefaciliteten er
overdragelse af CO2’en til lageroperatøren eller anvendel-
sesvirksomheden, vil dermed ikke være omfattet af lovfor-
slagets afgrænsning af hjælpeanlæg. Herimod vil en modta-
gefacilitet ved rørledningens startpunkt (eller øvrige tilslut-
ningspunkter på rørføringen), hvor formålet med modtagefa-
ciliteten er overdragelse af CO2’en til rørledningsoperatøren
være omfattet af lovforslagets afgrænsning af hjælpeanlæg.
Den foreslåede § 2, nr. 5, definerer udbedrende foranstalt-
ninger som enhver foranstaltning, der træffes for at udbed-
re væsentlige uregelmæssigheder eller lukke lækager med
henblik på at forhindre eller standse frigivelse af CO2 fra
rørledningsanlæg omfattet af loven.
Den foreslåede § 2, nr. 6, definerer udsivning som enhver
utilsigtet frigivelse af CO2 fra rørledningsanlæg omfattet af
loven. I det tilfælde, at der uundgåeligt vil blive frigivet
CO2 fra rørledningsanlægget i forbindelse med f.eks. repara-
tion eller vedligehold, vil dette ikke være omfattet.
Den foreslåede § 2, nr. 7, definerer væsentlig uregelmæssig-
hed som enhver væsentlig uregelmæssighed i driften af rør-
ledningsanlæg omfattet af loven, som indebærer risiko for
udsivning eller risiko for miljøet eller menneskers sundhed.
Til § 3
Nuværende regulering udspecificerer ikke nærmere rammer
for en ansøgning om etablering og drift af rørledningsanlæg
til transport af CO2.
Den foreslåede § 3 fastlægger, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren fastsætter regler om en ansøgning om tilla-
delse til etablering og drift af rørledningsanlæg til transport
af CO2.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
19
ministeren vil udstede en bekendtgørelse, hvori f.eks. mi-
nimumskrav til indholdet af en ansøgning om etablering
og drift af rørledningsanlæg omfattet af loven, kan fastsæt-
tes. Det forventes, at sådanne minimumskrav vil omfatte
dokumentation for teknisk sagkundskab og økonomisk bag-
grund, jf. foreslåede § 5, oplysninger om rørledningsanlæg-
gets linjeføring og transportkapacitet, forslag til overvåg-
ningsprogram, jf. foreslåede § 11, plan for afvikling, jf.
foreslåede § 27, mv. Formålet med sådanne regler vil være
at fremme transparente vilkår og rammer for ansøgningspro-
cessen og derigennem at lette ansøgningsprocessen.
Til § 4
Som kort beskrevet i bemærkningerne til § 1, og nærme-
re beskrevet i de almindelige bemærkningers pkt. 3.1.1,
omhandler gældende regulering af rørført transport af CO2
formentlig kun transport med henblik på geologisk lagring
af CO2. Tilladelsesordningen i den gældende § 23 u, stk.
1, i undergrundsloven indebærer, at etablering og drift af
rørledningsanlæg til brug ved transport og lagring af CO2
kun må finde sted med klima-, energi- og forsyningsministe-
rens tilladelse. Denne tilladelsesordning foreslås overført i
nærværende lovforslag.
Det følger således af den foreslåede § 4, stk. 1, at etablering
og drift af rørledningsanlæg omfattet af loven kun må finde
sted med klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse.
Det foreslåede stk. 1 vil derfor medføre en overførelse af
den gældende tilladelsesordning i undergrundslovens § 23
u, stk. 1, dog med den udvidelse, der naturligt følger af lo-
vens udvidede anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, stk.
1. Det foreslåede stk. 1 vil derved indebære, at etablering
og drift af rørledningsanlæg omfattet af loven ikke må finde
sted uden klima-, energi- og forsyningsministerens tilladel-
se. Tilsidesættelse af kravet om tilladelse vil være omfattet
af gerningsindholdet beskrevet i den foreslåede § 31, stk. 1,
nr. 1, og kan medføre bøde- eller fængselsstraf.
Det følger af den gældende § 23 u, stk. 2, i undergrundslo-
ven, at en tilladelse kan meddeles på vilkår, herunder om
linjeføring, dimensioner, ejerforhold og betaling for benyt-
telse.
Efter den foreslåede § 4, stk. 2, kan klima-, energi og forsy-
ningsministeren fastsætte vilkår ved meddelelse af tilladelse,
herunder om dimensionering, ejerforhold, linjeføring, over-
vågningstiltag, transportkapacitet samt miljøvilkår, jf. §§ 20
og 21. Det foreslåede stk. 2 er, ligesom det foreslåede stk.
1, udtryk for en overførelse af den gældende retstilstand
fra undergrundsloven, ligeledes med den modifikation, at
bestemmelsen indholdsmæssigt favner bredere end rørført
transport af CO2 direkte til geologisk lagring.
Det er herudover med det foreslåede stk. 2 søgt at præcisere,
at der tillige kan stilles vilkår om transportkapacitet. Dette
er ikke et nybrud ift. den gældende § 23 u, stk. 2, da denne
mulighed fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2010-2011, tillæg A, L 141 som fremsat,
side 26. Sådant vilkår vil være med til at sikre, at rørled-
ningsanlæg i størst mulig udstrækning anlægges og drives
på en sådan måde, at de giver mulighed for at samordne
infrastruktur til transport af CO2. Nævnte eksempler i be-
stemmelsen skal desuden ikke opfattes som en udtømmende
opregning af vilkår, som klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan fastsætte i en tilladelse.
Det foreslåede stk. 2 vil dermed medføre, at ministeren kan
fastsætte vilkår om den tilladte virksomhed i forbindelse
med meddelelse af en tilladelse. Det skal dog tilstræbes,
at der i en tilladelse ikke stilles så høje krav, at det ikke
længere vil være attraktivt for ansøger at etablere og drive
rørledningsanlægget. Hensynet til ministerens mulighed for
fastsættelse af vilkår og hensynet til økonomien i konkrete
rørledningsprojekter er to tungtvejende hensyn. Afvejningen
af disse hensyn vil altid afhænge af en konkret vurdering af
den enkelte ansøgning om etablering og drift af rørlednings-
anlæg. I denne vurdering forventes forhold som eksempelvis
geografisk nærliggende fangstpotentiale tillige inddraget.
Det følger yderligere af den gældende § 23 u, stk. 3, i
undergrundsloven, at bestemmelsens stk. 1 og 2 ikke finder
anvendelse på lokale rørledninger, der indgår i anlæg, som
anvendes til lagring af CO2.
Efter den foreslåede § 4, stk. 3, finder de foreslåede stk.
1 og 2 ikke anvendelse på lokale rørledninger. Det foreslåe-
de stk. 3 er, ligesom de foreslåede stk. 1 og 2, udtryk for
en overførelse af den gældende retstilstand fra undergrund-
sloven, tillige med den modifikation, at bestemmelsen ind-
holdsmæssigt favner bredere end rørført transport af CO2
direkte til geologisk lagring.
Bestemmelsen vil indebære, at etablering og drift af lokale
rørledningsanlæg ikke vil kræve tilladelse efter den foreslåe-
de § 4.
Lokale rørledninger er ikke omtalt i bemærkningerne til un-
dergrundslovens § 23 u, stk. 3. Det fremgår dog, at bestem-
melsen er parallel til undergrundslovens § 17, som gælder
for etablering og drift af rørledningsanlæg til transport af
kulbrinter, jf. Folketingstidende 2010-2011, tillæg A, L 141
som fremsat, side 26. Afgrænsningen af lokale rørledninger
må derfor være sammenlignelig for begge bestemmelser.
Af bemærkningerne til undergrundslovens § 17 fremgår det,
at lokale rørledninger, der indgår som en integreret del af
et indvindingsanlæg, efter stk. 3 er undtaget fra bestemmel-
serne i § 17, idet disse rørledninger påregnes behandlet
i forbindelse med energiministerens godkendelse af indvin-
dingsforanstaltninger mm. i medfør af undergrundslovens §
10. Bestemmelsen i stk. 3 omfatter således ikke rørledninger
mellem flere felter, jf. Folketingstidende 1980-81, tillæg A,
spalte 4490.
I den gældende § 23 u, stk. 3, må lokale rørledninger derfor
20
forstås som rørledninger, der indgår som en integreret del af
et anlæg, som anvendes til lagring af CO2.
Det foreslåede stk. 3 vil indeholde en sammenlignelig af-
grænsning. Bestemmelsen vil således medføre, at lokale rør-
ledninger, der indgår som en integreret del af anlæg, der
anvendes til f.eks. anvendelses-, mellemlagrings-, eller lag-
ringsvirksomhed, ikke vil være omfattet af tilladelseskravet i
den foreslåede § 4.
Bestemmelsen forventes at finde anvendelse på interne rør-
ledninger inden for f.eks. lagrings- eller anvendelsesvirk-
somhedens område til transport af CO2 med henblik på drif-
ten af virksomheden. Sådanne rørledninger vil f.eks. kunne
føres fra lagrings- eller anvendelsesfacilitetens modtagefaci-
liteter til en eller flere injektionsbrønde eller til videre opbe-
varing inden anvendelse til produktion. Herudover forven-
tes bestemmelsen også at finde anvendelse på tilsvarende
rørledninger inden for CO2-fangstvirksomhedens område til
transport af CO2 med henblik på driften af fangsten. Sådan-
ne rørledninger vil f.eks. kunne føres fra fangstanlægget til
eventuel mellemlagring inden videredistribution.
Sådanne lokale rørledninger påregnes således behandlet i
forbindelse med godkendelse af den pågældende virksom-
hed (f.eks. anvendelses-, mellemlagrings-, eller lagrings-
virksomhed). Grundet lovens brede anvendelsesområde fin-
des disse godkendelser i flere forskellige særlovgivninger
afhængig af hvilket anlæg, hvor lokale rørledninger findes
hensigtsmæssige.
Eftersom lokale rørledninger ikke er omfattet af denne lov,
vil de heller ikke være omfattet af lovens ekspropriationsad-
gang efter den foreslåede § 22. Afhængig af hvilken anden
lovgivning, der danner grundlag for godkendelsen af sådan-
ne rørledninger, kan der i denne anden lovgivning være
hjemlet ekspropriation.
Til § 5
Af den gældende regulering af rørledningsanlæg til transport
af CO2 følger et krav om, at rettighedshaver til en tilladelse
omfattet af loven skal have fornøden teknisk og finansiel
kapacitet og kunne forventes at udøve virksomheden sådan,
at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne, jf.
undergrundslovens § 24 a.
Et tilsvarende krav foreslås overført ved den foreslåede §
5, stk. 1. Efter denne bestemmelse kan tilladelse efter den
foreslåede § 4 kun meddeles, hvis det skønnes, at ansøge-
ren har den fornødne tekniske sagkundskab og økonomiske
baggrund til at kunne etablere og drive rørledningsanlægget
på forsvarlig vis. Det forventes derfor ved ansøgning, at an-
søgeren dokumenterer sådan sagkundskab og økonomi. Do-
kumentation af teknisk sagkundskab vil bl.a. indebære, at
et selskab skal forelægge oplysninger om selskabets orga-
nisation til udførelse af aktiviteter i forbindelse med tilla-
delsen, oplysninger om ansattes faglige kompetencer, f.eks.
ved fremvisning af certificeringer, og dokumentation for er-
faringer med lignende aktiviteter. En høj faglig kompetence
er en forudsætning for at kunne udføre tilladt virksomhed
sikkerhedsmæssigt forsvarligt, således at risikoen for uheld
reduceres mest muligt.
Såfremt en ansøger ikke selv råder over den fornødne sag-
kundskab, skal det ved dokumenterbar aftale sikres, at eks-
tern sagkyndig bistand indgår i udfyldelse af funktionerne,
jf. den foreslåede § 5, stk. 4, der beskrives nedenfor.
Dokumentation af økonomisk baggrund kan bl.a. indebære
dokumentation for en positiv egenkapital i rimeligt forhold
til balancens størrelse, og at en rimelig del af de krævede
økonomiske midler foreligger i form af kontanter, anfor-
dringstilskud eller andre aktiver, som er let omsættelige til
kontanter med kort varsel. I den økonomiske baggrund bør
desuden afsættes en passende margin til dækning af uforud-
sete hændelser. Sikkerhed for et potentielt erstatningsansvar
kan omfatte forsikringer.
Bestemmelsen vil dermed indebære, at der ikke vil kunne
meddeles tilladelse til etablering og drift af rørledningsan-
læg, hvis det vurderes, at ansøgeren ikke besidder den for-
nødne tekniske sagkundskab eller økonomiske baggrund til
at udføre alle aktiviteter, der er omfattet af etablering og
drift af rørledningsanlæg til transport af CO2. Betingelserne
om teknisk sagkundskab og økonomisk baggrund vil være
kumulative.
Det følger af undergrundslovens § 24 c, stk. 1, at klima-,
energi- og forsyningsministeren til enhver tid kan anmode
rettighedshaveren til en tilladelse omfattet af loven om at
dokumentere, at denne er i besiddelse af den fornødne tekni-
ske og finansielle kapacitet til at kunne udføre de aktiviteter,
der er omfattet af tilladelsen, jf. § 24 a.
Denne retstilstand foreslås overført med § 5, stk. 2. Efter
denne bestemmelse kan klima-, energi- og forsyningsmini-
steren til enhver tid påbyde en rettighedshaver til en tilladel-
se omfattet af loven om at dokumentere, at denne er i besid-
delse af den fornødne tekniske sagkundskab og økonomiske
baggrund til at kunne udføre de aktiviteter, der er omfattet af
tilladelsen.
Denne bestemmelse vil medføre, at ministeren til enhver
tid kan få indsigt i rettighedshaverens gældende tekniske
og økonomiske kunnen i relation til tilladelsen og aktivite-
terne indeholdt heri. Dermed kan det sikres, at tilladelsen
til stadighed udføres af en teknisk og finansielt kompetent
rettighedshaver. Såfremt rettighedshaveren udgøres af flere
fysiske eller juridiske personer i forening, skal alle deltage-
re ved påbud dokumentere besiddelsen af fornøden teknisk
sagkundskab og økonomisk baggrund.
Det følger af undergrundslovens § 24 c, stk. 2, 1. pkt., at
kan en eller flere af de deltagere, der i forening udgør en
rettighedshaver til en tilladelse, jf. stk. 1, ikke dokumentere
at have fornøden teknisk og finansiel kapacitet, kan klima-,
energi- og forsyningsministeren give påbud om, at forholdet
21
afhjælpes inden en nærmere fastsat frist. Efter bestemmel-
sens 2. pkt. kan der endvidere gives påbud om helt eller
delvis at indstille virksomheden.
Denne retstilstand foreslås overført med § 5, stk. 3. Det føl-
ger således af bestemmelsen, at såfremt en rettighedshaver
ikke kan dokumentere at have fornøden teknisk sagkund-
skab og økonomisk baggrund, kan klima-, energi- og forsy-
ningsministeren give påbud om, at forholdet afhjælpes inden
en nærmere fastsat frist.
Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at rettighedshaveren kan
påbydes af ministeren at afhjælpe problemet inden en nær-
mere fastsat frist, hvis rettighedshaveren ikke kan dokumen-
tere at have den fornødne tekniske sagkundskab eller økono-
miske baggrund. Det skal hertil bemærkes, at såfremt rettig-
hedshaveren udgøres af flere fysiske eller juridiske personer
i forening, og en enkelt eller flere af disse deltagere ikke kan
opfylde dokumentationskravet, kan påbuddet begrænses til
denne eller disse deltagere.
Det følger endvidere af det foreslåede stk. 4, at såfremt fri-
sten i henhold til stk. 3 ikke overholdes, kan klima-, energi-
og forsyningsministeren påbyde, at virksomheden helt eller
delvis skal indstilles.
Det foreslåede stk. 4 vil regulere tilfælde, hvor rettigheds-
haveren ikke kan afhjælpe forholdet, som påbudt efter stk.
3. Et påbud om hel eller delvis indstilling af virksomheden
forventes derfor primært givet, hvis alle andre muligheder er
undersøgt og der ikke er udsigt til, at den fornødne tekniske
sagkundskab og/eller økonomiske baggrund kan opnås. Så-
fremt påbuddet ikke efterleves, vil rettighedshaver kunne
ifalde strafansvar efter den foreslåede § 31, stk. 1, nr. 3.
Til § 6
De fleste tilladelser efter undergrundsloven har i dag en
operatør. Der er endnu ikke modtaget ansøgning om eller
meddelt tilladelse til etablering og drift af CO2-rørlednings-
anlæg efter den gældende § 23 u i undergrundsloven, men
det er forventningen, at også sådanne tilladelser vil kunne
være udstyret med en operatør. Det bør derfor i nærværende
lovforslag være muligt for rettighedshaver at indgå aftale
med en operatør om varetagelsen af virksomheden af tilladt
rørledningsanlæg. Det skal hertil bemærkes, at der ikke i
loven stilles krav om, at en operatør skal benyttes.
Det følger således af den foreslåede § 6, stk. 1, 1. pkt.,
at såfremt der er indgået aftale mellem rettighedshaver og
operatør om, at sidstnævnte skal varetage operatørskabet af
virksomheden af tilladt rørledningsanlæg, skal det til enhver
tid kunne dokumenteres, at der foreligger skriftlige aftaler
herom.
Bestemmelsen vil således indebære et dokumentationskrav
for rettighedshaver og operatør om, at disse har indgået
skriftlige aftaler om, at operatøren skal varetage virksomhe-
den, som omfattet af rettighedshaverens tilladelse. Sådanne
aftaler kan således vedrøre etablering af rørledningsanlæg-
get og/eller drift af rørledningsanlægget.
Det følger endvidere af den foreslåede § 6, stk. 1, 2. pkt.,
at operatøren er ansvarlig for og skal kunne dokumentere
den faglige og tekniske oplæring samt uddannelse af sit
personale.
Bestemmelsen vil dermed medføre, at operatøren vil blive
underlagt samme dokumentationskrav som rettighedshavere
efter § 5. Dermed kan det sikres, at tilladelsen til stadighed
udføres af en teknisk og finansielt kompetent operatør.
Det følger af undergrundslovens § 24 d, stk. 1, 1. pkt., at
klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger en operatør
i forbindelse med meddelelse af tilladelser efter §§ 3, 5, 17,
23 eller 24 eller regler udstedt i medfør af § 23 x.
Selvom § 24 d ikke henviser til § 23 u om CO2-rørled-
ningsanlæg, vurderes bestemmelsen at finde anvendelse på
tilladelser efter § 23 u i relevant omfang, jf. den tidligere
omtalte parallelitet mellem § 17 og § 23 u, som beskrevet i
bemærkningerne til § 23 u, jf. Folketingstidende 2010-2011,
tillæg A, L 141 som fremsat, side 26.
Retstilstanden, der følger af undergrundslovens § 24 d, stk.
1, 1. pkt., foreslås overført med en sproglig modifikation.
Det følger således af den foreslåede § 6, stk. 2, 1. pkt., at
udpegning af operatør skal godkendes af klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Sammenlignet med ordlyden i § 24 d, stk. 1, 1. pkt., kan
det fremgå som en forskel, at udpegningen efter denne be-
stemmelse foretages af ministeren, mens ministeren i med-
før af den foreslåede § 6, stk. 1, 1. pkt., godkender en
udpegning. Materielt er der dog ingen forskel på de to
bestemmelser, da ministerens udpegning af operatør efter
undergrundslovens § 24 d i praksis er en godkendelse. Det
er i praksis rettighedshaveren, der foreslår en operatør, som
godkendes ved ministerens udpegning af denne.
Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., vil derfor indebære en overfø-
relse af den gældende godkendelsesbeføjelse af operatører,
som kendes fra undergrundsloven i dag. Operatøren vil i
praksis blive godkendt samtidig med tilladelsens meddelel-
se.
Det følger yderligere af undergrundslovens § 24 d, stk. 1,
2. pkt., at alene operatører, der vurderes at besidde den nød-
vendige tekniske og finansielle kapacitet, kan udpeges som
operatører.
Også denne bestemmelse foreslås overført med sproglige
modifikationer. Dette gøres med den foreslåede § 6, stk.
2, 2. pkt., hvorefter alene operatører, der vurderes at besid-
de den fornødne tekniske sagkundskab og økonomiske bag-
grund, kan godkendes som operatør.
Dette krav om teknisk og økonomisk kunnen vil i samspil
22
med godkendelsesbeføjelsen i det foreslåede stk. 2, 1. pkt.,
medføre, at kun kompetente operatører vil få mulighed for
at varetage operatørskabet af tilladelser til etablering og drift
af rørledningsanlæg omfattet af loven. Dermed vil det blive
sikret, at virksomhed efter loven udført af operatører foreta-
ges på en sikkerhedsmæssig forsvarlig og hensigtsmæssig
måde.
Det følger endvidere af undergrundslovens § 24 d, stk. 1, 3.
pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
vilkår for udpegning.
Denne bestemmelse foreslås tillige overført i medfør af den
foreslåede § 6, stk. 2, 3. pkt., hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.
Dette vil indebære muligheden for at stille visse krav til
operatører, der agtes udpeget af rettighedshaver. Sådanne
vilkår forventes typisk at ville omhandle operatørens tekni-
ske sagkundskab og økonomiske baggrund.
Det følger endeligt af undergrundslovens § 24 d, stk. 1,
4. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren hører
tilsynsmyndigheden i henhold til offshoresikkerhedsloven,
inden der udpeges en operatør.
Der lægges i lovforslaget op til, at det er klima-, energi- og
forsyningsministeren, der agerer som tilsynsmyndighed for
virksomhed efter loven, herunder offshore. Der har derfor
ikke været behov for at overføre bestemmelsen om høring af
tilsynsmyndigheden inden udpegning (godkendelse) af ope-
ratør, da tilsynsbeføjelsen foreslås tillagt samme myndighed
som tillægges godkendelsesbeføjelsen.
Det følger af undergrundslovens § 24 d, stk. 4, 1. pkt., at
såfremt tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om, at en ope-
ratør ikke længere har kapacitet til at opfylde de relevante
krav i henhold til direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om
sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktivite-
ter, underetter den klima-, energi- og forsyningsministeren
herom. Klima-, energi- og forsyningsministeren underretter
rettighedshaveren til den pågældende tilladelse om afgørel-
sen, jf. stk. 4, 2. pkt.
Det fremgår yderligere af bemærkningerne til bestemmel-
sen, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A,
L 116 som fremsat, side 25, at inden tilsynsmyndigheden
træffer en sådan afgørelse, vil myndigheden have været i
dialog med operatøren om afhjælpning og have givet påbud
i medfør af offshoresikkerhedslovens § 32 c, ligesom alle
andre muligheder for at opgradere eller forbedre den eksi-
sterende operatør til et niveau, der kan accepteres, vil være
udtømte.
Denne bestemmelse vurderes ikke at være relevant for rør-
ledningsanlæg efter den gældende § 23 u i undergrundslo-
ven, da den relaterer sig til olie- og gasaktiviteter. Det vur-
deres dog, at visse elementer og principper hensigtsmæssigt
kan overføres i de foreslåede stk. 3 og 4.
Efter den foreslåede § 6, stk. 3, følger det således, at såfremt
klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med
tilsyn vurderer, at en operatør ikke længere besidder den
fornødne tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund,
kan klima-, energi- og forsyningsministeren give påbud om,
at forholdet afhjælpes inden en nærmere fastsat tidsfrist.
Dette vil medføre, at tilsynsmyndigheden under sit tilsyn
med virksomheden tillige fører tilsyn med operatørens tek-
niske og økonomiske kunnen i relation til aktiviteterne om-
fattet af tilladelsen. Retsstillingen for operatøren vil hertil
være den samme som den vil være for rettighedshaver, jf.
den foreslåede § 5, stk. 3.
Efter den foreslåede § 6, stk. 4, følger det, at såfremt for-
holdet ikke kan afhjælpes inden for fristen, træffer klima-,
energi- og forsyningsministeren afgørelse om, at operatøren
ikke længere lever op til kravene i stk. 2 og underretter
rettighedshaveren herom.
Bestemmelsen vil tillige medføre, at operatører og rettig-
hedshavere vil have den samme retstilling i forbindelse med
manglende teknisk og økonomisk kunnen, hvor disse mang-
ler ikke afhjælpes, jf. den foreslåede § 5, stk. 4. En sådan
afgørelse forudsættes først truffet, hvis alle andre mulighe-
der er undersøgt og der ikke er udsigt til, at den fornødne
tekniske sagkundskab og/eller økonomiske baggrund kan
opnås.
Det følger af undergrundslovens § 24 d, stk. 5, 1. pkt., at i
situationer, hvor der er truffet afgørelse om, at en operatør
ikke har kapacitet til at opfylde kravene for specifik drift in-
den for rammerne af en tilladelse, jf. stk. 4, 1. pkt., overtager
rettighedshaveren til den pågældende tilladelse ansvaret for
operatørens forpligtelser fra det tidspunkt, hvor underretnin-
gen efter stk. 4, 2. pkt., er kommet frem. Rettighedshaveren
skal straks foreslå en anden operatør til klima-, energi- og
forsyningsministerens godkendelse i henhold til stk. 2, jf.
stk. 5, 2. pkt.
Denne retstilstand foreslås overført med § 6, stk. 5. Det
følger således af det foreslåede stk. 5, 1. pkt., at i situationer
omfattet af stk. 4 overtager rettighedshaveren til den pågæl-
dende tilladelse ansvaret for operatørens forpligtelser fra
det tidspunkt, hvor klima-, energi- og forsyningsministerens
underretning er kommet frem.
Dette vil indebære, at rettighedshaveren overtager operatø-
rens forpligtelser, hvis klima-, energi- og forsyningsministe-
ren har truffet afgørelse om, at operatøren ikke længere
besidder den fornødne kapacitet til at udøve dennes forplig-
telser under tilladelsen, jf. det foreslåede stk. 4. Forud for
en sådan afgørelse, skal operatøren være blevet påbudt at
afhjælpe manglerne, jf. det foreslåede stk. 3. Operatørens
forpligtelser, som rettighedshaveren efter det foreslåede stk.
5, 1. pkt., forpligtes til at overtage, må følge af den skriftlige
aftale om operatørskabet, som parterne har indgået, jf. det
foreslåede stk. 5, 1. pkt.
Efter den foreslåede § 6, stk. 5, 2. pkt., skal rettighedshave-
23
ren straks foreslå en anden operatør til klima-, energi- og
forsyningsministerens godkendelse.
Denne bestemmelse vil medføre, at der straks skal fore-
slås en ny operatør for tilladelsen. Dette vil således være
en overførelse af de etablerede operatørskabsregler i under-
grundslovens § 24 d, stk. 5. Herudover vil ethvert forslag
til ny operatør skulle godkendes hos klima-, energi- og for-
syningsministeren.
Til § 7
Nuværende regulering udspecificerer ikke nærmere rammer
for en tilladelse til etablering og drift af rørledningsanlæg til
transport af CO2.
Den foreslåede § 7, stk. 1, fastlægger, at klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter regler om indholdet af
en tilladelse til etablering og drift af rørledningsanlæg til
transport af CO2.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil udstede en bekendtgørelse, hvori f.eks. mi-
nimumskrav til indholdet af en tilladelse til etablering og
drift af rørledningsanlæg omfattet af loven, kan fastsæt-
tes. Det forventes, at sådanne minimumskrav vil omfat-
te rørledningsanlæggets geografiske afgrænsning, det god-
kendte overvågningsprogram, jf. foreslåede § 11, mv.
Undergrundslovens regulering af CO2-rørledningsanlæg in-
deholder ikke bestemmelser om væsentlige ændringer og
tilføjelser til en tilladt plan for etablering og drift af rør-
ledningsanlæg. Det følger dog af bemærkningerne til under-
grundslovens § 17 om kulbrinterørledninger, jf. Folketingsti-
dende 2017-18, tillæg A, L 42 som fremsat, side 31, at efter
fast administrativ praksis omfatter tilladelseskravet i stk. 1
også væsentlige ændringer af rørledningsanlæg. Tilladelser
efter § 17 gives efter denne praksis typisk i forbindelse med
godkendelser efter § 10. Der er derfor sket en harmonisering
af den administrative praksis, der følges i forbindelse med
tilladelseskravet i § 17, og reglerne om godkendelser efter §
10, hvorefter væsentlige ændringer også kræver en selvstæn-
dig godkendelse på linje med godkendelser af etablering af
nye anlæg.
Som følge af den tidligere anførte parallelitet mellem under-
grundslovens § 17 om kulbrinterørledninger og § 23 u om
CO2-rørledninger, jf. Folketingstidende 2010-2011, tillæg
A, L 141 som fremsat, side 26, forudses denne retstilstand
vedrørende væsentlige ændringer fortsat ved ansøgninger
herom i henhold til § 23 u.
Denne administrative praksis for væsentlige ændringer og
tilføjelser foreslås lovfæstet med den foreslåede § 7, stk.
2. Det følger således af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at
væsentlige ændringer og tilføjelser til en tilladelse til etable-
ring og drift af rørledningsanlæg skal godkendes af klima-,
energi- og forsyningsministeren.
Dette vil indebære, at væsentlige ændringer eller tilføjelser
til en tilladelse efter loven underlægges en fornyet godken-
delse af klima-, energi- og forsyningsministeren. Sådanne
væsentlige ændringer og tilføjelser kan f.eks. være nye eller
ændrede udbedrende foranstaltninger. Ligeså vil ændringer i
linjeføring og transportkapacitet være at anse for væsentlige
ændringer. Midlertidige ændringer som følge af almindelig
udskiftning af komponenter eller renovering vil dog ikke
være omfattet af denne bestemmelse, jf. det foreslåede stk.
3. Ændringer til overvågningsprogrammet vil desuden ikke
være omfattet, men vil være reguleret i den foreslåede § 11,
stk. 2, jf. nærmere nedenfor.
Efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., udsteder ministeren om
nødvendigt en opdateret tilladelse.
Denne bestemmelse vil give ministeren muligheden for at
udstede en opdateret tilladelse, hvis det på baggrund af de
væsentlige ændringer og tilføjelser i henhold til det foreslåe-
de stk. 2, 1. pkt., vurderes nødvendigt eller hensigtsmæssigt.
Herudover foreslås det med § 7, stk. 3, at rettighedshaveren
skal meddele planlagte ændringer i driften af virksomheden
til klima-, energi- og forsyningsministeren. Formålet hermed
er, at rettighedshaveren får mulighed for at udføre planlagte
mindre ændringer uden en større godkendelsesproces. Dette
vil tillige være i overensstemmelse med rammerne for væ-
sentlige ændringer i medfør af undergrundslovens § 17, stk.
3, jf. bemærkningerne til bestemmelsen, Folketingstidende
2017-18, tillæg A, L 42 som fremsat, side 32. Heraf fremgår
det, at midlertidige reduktioner som følge af eksempelvis
udskiftning eller renovering af anlæg ikke skal anses som
omfattet af bestemmelsen.
Den foreslåede § 7, stk. 3, vil således medføre muligheden
for en smidigere drift af rørledningsanlæg. Klima-, energi-
og forsyningsministeren vil dog skulle orienteres om disse
planlagte ændringer. Sådanne planlagte ændringer kan f.eks.
være ændringer i den regelmæssige drift i forbindelse med
midlertidig reduktion af transportkapaciteten eller midlerti-
dig nedlukning grundet almindeligt vedligehold, reparation
eller udskiftning af komponenter. Det forudsættes dog i
forlængelse heraf, at sådant vedligehold, reparation eller
udskiftning af komponenter gennemføres hurtigst muligt,
således at der ikke forekommer forsinkelser, som er så om-
fattende, at der vil være tale om ændringer af driften af en
sådan væsentlighed, der vil være omfattet af godkendelses-
kravet i det foreslåede stk. 2.
Til § 8
Nuværende regulering udspecificerer ikke nærmere rammer
for den tekniske etablering og drift af rørledningsanlæg til
transport af CO2.
Den foreslåede § 8, stk. 1, fastlægger, at rørledningsanlæg
skal designes og konstrueres således, at de kan modstå de
belastninger, som de kan blive udsat for under installation
og drift.
Bestemmelsen vil medføre, at hensynet til sikkerhedsmæs-
24
sig forsvarlig og hensigtsmæssig etablering og drift af rør-
ledningsanlæg omfattet af loven, fastlægges i lovteksten. Så-
vel interne som eksterne belastninger af rørledningsanlægget
vil være omfattet af bestemmelsen.
Efter den foreslåede § 8, stk. 2, fastsætter klima-, energi- og
forsyningsministeren nærmere regler om sikkerhedsmæssige
krav og specifikationer til etablering og drift af rørlednings-
anlæg.
Bestemmelsen vil medføre, at ministeren udarbejder og om
nødvendigt løbende opdaterer en bekendtgørelse, der inde-
holder sikkerhedsmæssige krav og specifikationer af mere
teknisk karakter, som vurderes nødvendige i transportsikker-
hedens interesse.
Denne bemyndigelse findes ikke i de gældende regler i un-
dergrundsloven. En sådan bemyndigelse vurderes dog som
særdeles hensigtsmæssig grundet det i Danmark uprøvede
marked for rørført transport af CO2, der forventes at se ind
i en vis udvikling af sikkerhedsmæssige krav og specifikati-
oner.
Til § 9
Som nævnt i de almindelige bemærkningers pkt. 3.2.3, er
lovforslagets § 9 udtryk for en overførelse af gældende ret
for så vidt angår reguleringen af tredjepartsadgangen til rør-
ledningsanlæg til transport af CO2, specifikt gældende § 23
t i undergrundsloven, der implementerer CCS-direktivets ar-
tikel 21. Overførelsen sker dog med den naturlige udvidelse,
der følger af lovens udvidede anvendelsesområde, jf. lovens
§ 1, stk. 1, således at også rørledningsanlæg til transport
med henblik på andre formål end lagring omfattes. For
nærmere om gældende ret efter undergrundslovens § 23 t,
henvises til pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås derfor med § 9, stk. 1, 1. pkt., at enhver har ret
til at benytte rørledningsanlæg mod betaling, jf. dog stk. 3.
Bestemmelsen vil medføre, at enhver, der ønsker at trans-
portere opfanget CO2 i et rørledningsanlæg omfattet af lo-
ven, som udgangspunkt har ret til dette mod betaling.
Det følger endvidere af det foreslåede stk. 1, 2. pkt., at en
rettighedshaver skal give adgang på objektive, gennemsigti-
ge og ikke-diskriminerende betingelser.
Dette vil være med til at sikre, at tredjepartsadgangen til rør-
ledningsanlæg efter loven ikke forvaltes på en sådan måde,
at potentielle brugere urimeligt udelukkes fra markedet.
Bestemmelsen vil endvidere indebære en lovteknisk æn-
dring af implementeringen af CCS-direktivets artikel 21,
stk. 1. Artiklen omhandler potentielle brugeres adgang til
transportnet og lagringslokaliteter med henblik på geologisk
lagring af CO2. Den lovtekniske ændring vil bestå i, at dette
i gældende ret er reguleret i gældende § 23 t i undergrund-
sloven, hvilket med nærværende lovforslag foreslås opdelt,
således at tredjepartsadgang til lagringslokaliteter fortsat re-
guleres i § 23 t, mens tredjepartsadgang til rørledningsanlæg
vil blive reguleret i nærværende lov. Der henvises i øvrigt til
pkt. 9 i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne
til den foreslåede § 33, nr. 3.
Efter den foreslåede § 9. stk. 2, 1. pkt., fastsættes priser og
betingelser for transport i rørledningsanlæg efter stk. 1 af
rettighedshaver.
Dette vil medføre, at den enkelte rettighedshaver forventes
at udarbejde standardpriser og –betingelser for potentielle
brugeres anvendelse af rørledningsanlægget. Det skal hertil
præciseres, at rettighedshaver ikke hermed får adgang til en-
sidigt at fastsætte priser og betingelser, der ikke står til for-
handling. Det forudsættes, at de af rettighedshaver fastsatte
priser og betingelser skal ligge til grund for forhandling
af tredjepartsadgang mellem rettighedshaver og potentielle
brugere.
Metoden for fastsættelse af priser og betingelser vil blive
nærmere beskrevet i bekendtgørelsen, der vil blive udstedt
i medfør af foreslåede § 10, stk. 4. Det forventes dog, at
priserne vil skulle være omkostningsbaserede og dermed
afspejle de nødvendige omkostninger ved effektiv drift. Her-
til forventes tillagt en rimelig forrentning for rettighedshave-
ren.
Efter den foreslåede § 9, stk. 2, 2. pkt., skal rettighedshaver
offentliggøre priser og betingelser for brug af rørledningsan-
lægget. Således vil disse være kendt af potentielle brugere.
Dette vil medvirke til et bedre udgangspunkt for forhandlin-
ger om tredjepartsadgang mellem rettighedshaver og poten-
tielle brugere.
Efter den foreslåede § 9, stk. 3, nr. 1, kan rettighedshaver
nægte adgang til rørledningsanlæg i henhold til stk. 1, hvis
de tekniske specifikationer er indbyrdes uforenelige, og det-
te ikke kan afhjælpes rimelig let.
Bestemmelsen vil medføre, at rettighedshaver vil være be-
rettiget til at nægte adgang til rørledningsanlægget, når dette
findes nødvendigt grundet indbyrdes uforenelige tekniske
specifikationer. Dette vil f.eks. kunne tænkes at være til-
fældet ved afvigende materialevalg. For at denne afslagsbe-
grundelse skal kunne bruges, er det dog et krav, at problemet
er søgt løst, og at det i forlængelse af denne undersøgelse
vurderes ikke at kunne løses rimelig let og uden væsentlige
omkostninger.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, kan rettighedshaver nægte
adgang til rørledningsanlæg i henhold til stk. 1, når det er
nødvendigt, for at respektere behørigt dokumenterede rime-
lige behov hos rettighedshaver, og de interesser som gør
sig gældende for alle andre potentielt berørte brugere af
rørledningsanlægget.
Bestemmelsen vil medføre, at rettighedshaver vil være be-
rettiget til at nægte adgang til rørledningsanlægget, når det-
te findes nødvendigt af hensyn til behørigt dokumenterede
25
rimelige behov hos rettighedshaver samt andre brugere af
rørledningsanlægget. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet,
hvis rettighedshaver allerede har indgået aftaler med andre
aktører, der har interesse i adgang til rørledningsanlægget.
Efter det foreslåede stk. 3, nr. 3, kan rettighedshaver nægte
adgang til rørledningsanlæg i henhold til stk. 1, når det
er nødvendigt, hvis rettighedshaveren ikke råder over den
fornødne transportkapacitet.
Bestemmelsen vil medføre, at rettighedshaver vil være be-
rettiget til at nægte adgang til rørledningsanlægget, når dette
findes nødvendigt grundet rørledningsanlæggets transport-
kapacitet. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor hele
rørledningsanlæggets transportkapacitet er optaget, hvorfor
der ikke er den fornødne kapacitet til at tilføre yderligere
CO2 til transport.
Den foreslåede § 9, stk. 3, vil i sin helhed således indebære,
at potentielle brugere ikke vil have en uindskrænket adgang
til rørledningsanlæg omfattet af loven.
Det følger yderligere af den foreslåede § 9, stk. 4, 1. pkt.,
at afslag i henhold til stk. 3 skal være skriftligt og behørigt
begrundet.
Dette vil medføre, at såfremt rettighedshaver er berettiget
til at nægte adgang i henhold til stk. 3, skal sådanne afslag
behørigt begrundes skriftligt. Der er med den foreslåede §
9 i sin helhed tiltænkt en sikring af, at der ikke vil ske
diskrimination af potentielle brugere.
Bestemmelsen vil endvidere indebære en lovteknisk æn-
dring af implementeringen af CCS-direktivets artikel 21,
stk. 3. Artiklen omhandler adgangsafslag til transportnet
og lagringslokaliteter med henblik på geologisk lagring af
CO2. Den lovtekniske ændring vil bestå i, at dette i gælden-
de ret er reguleret i gældende § 23 t i undergrundsloven,
hvilket med nærværende lovforslag foreslås opdelt, således
at tredjepartsadgang til lagringslokaliteter fortsat reguleres i
§ 23 t, mens tredjepartsadgang til rørledningsanlæg vil blive
reguleret i nærværende lov. Der henvises i øvrigt til pkt. 9 i
de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til den
foreslåede § 33, nr. 3.
Det følger endvidere af det foreslåede stk. 4, 2. pkt., at
rettighedshaver, der nægter adgang i henhold til stk. 3, skal
foretage de nødvendige udbygninger, for så vidt dette er
økonomisk forsvarligt eller en potentiel bruger er villig til
at betale for dem, forudsat at dette ikke vil have negative
konsekvenser for miljøsikkerheden ved transporten.
Bestemmelsen vil indebære, at rettighedshavere skal søge
at foretage de nødvendige udbygninger, hvis der må nægtes
adgang til rørledningsanlægget grundet manglende kapacitet
eller tilslutning. En sådan udbygning skal dog være økono-
misk forsvarligt for rettighedshaver. Udbygningen bør såle-
des ikke være en forretningsmæssig ulempe for rettigheds-
haver. Bestemmelsen vil endvidere indebære, at betalings-
villige potentielle brugere vil have muligheden for at sikre
en udbygning efter deres behov, hvis rørledningsanlægget
ikke besidder den fornødne kapacitet eller tilslutning. Ud-
bygning vil dog under alle omstændigheder kun kunne ske,
såfremt dette ikke vil have negative konsekvenser for miljø-
et.
Bestemmelsen vil ikke være til hinder for, at rettighedshaver
og den potentielle bruger forhandler sig frem til at dele
udgifterne ved en udbygning, fortsat under forudsætningen
af, at en udbygning ikke vil have negative konsekvenser for
miljøsikkerheden ved transporten.
Til § 10
I gældende regulering er der ikke adgang for myndighederne
til at føre tilsyn med priser og betingelser for tredjepartsad-
gang til CO2-rørledningsanlæg.
Som nævnt i de almindelige bemærkningers pkt. 3.2.3 søges
markedet for tredjepartsadgang yderligere reguleret af For-
syningstilsynet, som politisk aftalt ved Aftale om styrkede
rammevilkår for CCS i Danmark af 20. september 2023.
Efter den foreslåede § 10, stk. 1, 1. pkt., fører Forsyningstil-
synet tilsyn med, at priser og betingelser i henhold til § 9,
stk. 2, er rimelige.
Dette vil medføre, at Forsyningstilsynet vil tage stilling
til rimeligheden af rettighedshaveres standardpriser og –
betingelser for benyttelse af det pågældende rørledningsan-
læg. Bestemmelsen vil ikke være til hinder for, at rettigheds-
havere og potentielle brugere forhandler sig til andre priser
og betingelser, da forhandling er en forudsætning, jf. den
foreslåede § 9, stk. 2. Forsyningstilsynet vil tillige føre
tilsyn med rimeligheden af sådanne forhandlede priser og
betingelser.
Forsyningstilsynets rimelighedsvurdering vil basere sig på,
hvorvidt priser og betingelser kan anses som værende fast-
sat på en objektiv, gennemsigtig og ikke-diskriminerende
måde. Kriterier for denne vurdering vil blive fastsat i en
bekendtgørelse.
Det skal hertil bemærkes, at Forbruger- og Konkurrencesty-
relsen opretholder kompetencen til at forholde sig til eventu-
elle tilfælde af misbrug af dominerende stilling på markedet
eller indgåelse af konkurrencebegrænsende aftaler.
Det følger endvidere af det foreslåede stk. 1, 2. pkt., at
en rettighedshaver anmelder priser og betingelser til Forsy-
ningstilsynet.
Bestemmelsen vil indebære, at der fastsættes krav om an-
meldelse af priser og betingelser til Forsyningstilsynet. Det-
te vil medføre, at Forsyningstilsynet til enhver tid vil blive
orienteret om priser og betingelser til deres videre tilsyn.
Efter den foreslåede § 10, stk. 2, skal Forsyningstilsynet
påbyde ændringer i priser og betingelser, såfremt tilsynet
26
finder, at de vil være i modstrid med reglerne i denne lov
eller regler fastsat i medfør af loven.
Dette vil indebære, at Forsyningstilsynet, i forlængelse af
tilsynet efter det foreslåede stk. 1, skal påbyde ændringer i
priser og betingelser, såfremt disse findes at være i strid med
reglerne i lov om rørført transport af CO2 eller regler fastsat
i medfør af loven.
Efter den foreslåede § 10, stk. 3, behandler Forsyningstilsy-
net klager over afslag på anmodninger om adgang til rørled-
ningsanlæg, jf. § 9, stk. 3 og 4, samt klager over priser og
betingelser.
Dette vil medføre, at Forsyningstilsynet endvidere vil funge-
re som klagemyndighed, såfremt en potentiel bruger af et
rørledningsanlæg, har anmodet om adgang til rørledningsan-
læg, og modtaget afslag herpå, som reguleret i den foreslå-
ede § 9. Herudover vil bestemmelsen medføre, at potentiel-
le brugere kan klage til Forsyningstilsynet over priser og
betingelser. Bestemmelsen forventes at ville fungere som
yderligere sikring af, at der kun gives behørigt begrundede
afslag samt rimelige priser og betingelser og derved forhind-
re diskrimination mellem potentielle brugere samt misbrug
af en monopollignende position.
Efter den foreslåede § 10, stk. 4, fastsætter klima-, energi-
og forsyningsministeren nærmere regler om tredjepartsad-
gang og Forsyningstilsynets beføjelser.
Dette vil indebære, at ministeren skal fastsætte nærmere
regler om tredjepartsadgang til rørledningsanlæg og For-
syningstilsynets beføjelser efter loven. Dette vurderes hen-
sigtsmæssigt, eftersom markedet for rørført transport af CO2
er et helt nyt marked i Danmark. Der er ikke ansøgt om
eller etableret nogle former for rørført transport af CO2 ved
fremsættelsen af nærværende lovforslag. I tillæg hertil for-
ventes det, at markedet vil gennemgå en løbende udvikling,
der vil nødvendiggøre yderligere og mere detaljeorienteret
regulering. Der tilregnes udstedelse af en bekendtgørelse
med nærmere bestemmelser herom.
Bekendtgørelsen forventes at ville indeholde regler om
overordnede principper for tredjepartsadgangen, anmodning
og forhandling om tredjepartsadgang, herunder metoder og
principper for fastlæggelse af priser og betingelser, tvistløs-
ning, sagsoplysning mv.
Bestemmelsen vil finde anvendelse med opmærksomhed på
Forsyningstilsynets uafhængighed efter § 2 i lov om Forsy-
ningstilsynet.
Til § 11
Nuværende regulering udspecificerer ikke nærmere rammer
for et overvågningsprogram ved drift af rørledningsanlæg til
transport af CO2. Det er dog et vilkår, der kan stilles – og vil
blive stillet – ved behandling af ansøgning efter gældende
regler i undergrundsloven. Den foreslåede § 11 søger derfor
at præcisere reguleringen for så vidt angår overvågning af
rørført transport af CO2.
Efter den foreslåede § 11, stk. 1, 1. pkt., skal ansøgning om
tilladelse ledsages af et program for overvågning af rørled-
ningsanlæg.
Bestemmelsen vil indebære, at ansøger til rørledningsanlæg
skal have udarbejdet et overvågningsprogram for driften af
et ansøgt rørledningsanlæg.
Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., skal overvågningspro-
grammet beskrive rettighedshaverens tiltag for at sikre en
hensigtsmæssig drift af rørledningsanlægget.
Dette vil medføre, at overvågningsprogrammet vil skulle
indeholde rettighedshaverens overvågningstiltag for at sik-
re en sådan hensigtsmæssig drift. Overvågningsprogrammet
skal således bl.a. sikre, at eventuelle udsivninger eller væ-
sentlige uregelmæssigheder opdages øjeblikkeligt. Bestem-
melsen er således i tæt samspil med den foreslåede § 12,
hvorefter rettighedshaverens forpligtelser i forbindelse med
udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder nærmere re-
guleres, jf. nærmere herom nedenfor.
Efter det foreslåede stk. 1, 3. pkt., skal overvågningspro-
grammet godkendes af klima-, energi- og forsyningsministe-
ren som forudsætning for meddelelse af tilladelse.
Bestemmelsen vil indebære, at overvågningsprogrammet
skal være af en sådan karakter, at det kan findes acceptabelt
for klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse
heraf, og at tilladelse ikke vil blive meddelt, såfremt dette
ikke er tilfældet.
Ifølge det foreslåede stk. 2, 1. pkt., skal en rettighedshaver
sikre overholdelsen af overvågningsprogrammet og sikre, at
det kontrolleres på en passende måde.
Dette vil medføre, at rettighedshaveren forpligtes til at over-
holde det godkendte overvågningsprogram samt kontrollere
dette på en passende måde.
Det følger endvidere af det foreslåede stk. 2, 2. pkt., at en
rettighedshaver skal afrapportere overholdelsen og kontrol-
len af overvågningsprogrammet til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren.
Bestemmelsen vil medføre, at rettighedshaveren endvidere
forpligtes til at afrapportere dennes overholdelse og kon-
troltiltag til klima-, energi- og forsyningsministeren. Rettig-
hedshaverens overholdelse samt kontroltiltag vil desuden
være underlagt klima-, energi- og forsyningsministerens til-
syn efter de foreslåede §§ 13-14, jf. nærmere herom neden-
for.
Efter den foreslåede § 11, stk. 3, skal væsentlige ændringer
og tilføjelser til overvågningsprogrammet godkendes af kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren.
Dette vil medføre, at der ikke vil kunne foretages væsentlige
27
ændringer eller tilføjelser til det godkendte overvågnings-
program uden ministerens inddragelse og godkendelse. Ret-
tighedshaveren vil derfor forventes at meddele planlagte æn-
dringer og tilføjelser til ministeren med grundig begrundelse
for, hvorfor overvågningsprogrammet søges ændret.
Efter den foreslåede § 11, stk. 4, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætte regler om rettighedshaverens
rapporteringspligt vedrørende overvågningsprogrammet.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil kunne fastsætte regler om frekvens for rap-
portering og indhold af rettighedshaverens rapportering om
overvågningsprogrammets overholdelse og effektivitet. Mi-
nisteren vil i forlængelse heraf også kunne fastsætte regler
om periodevise revurderinger af overvågningsprogrammet.
Formålet med sådanne regler vil være at sikre, at der vil ske
en hensigtsmæssig, løbende dialog om rørledningsanlæggets
sikkerhedsmæssige drift mellem rettighedshaver og staten.
Til § 12
Nuværende regulering udspecificerer ikke nærmere rammer
for håndtering af udsivningstilfælde eller væsentlige uregel-
mæssigheder ved drift af rørledningsanlæg til transport af
CO2. Det er dog vilkår, der kan stilles – og vil blive stillet –
ved behandling af ansøgning efter gældende regler i under-
grundsloven. Den foreslåede § 12 søger derfor at præcisere
reguleringen for så vidt angår håndtering af væsentlige ure-
gelmæssigheder eller udsivning fra rørledningsanlæg.
Den foreslåede § 12, stk. 1, fastlægger, at i tilfælde af udsiv-
ning eller væsentlige uregelmæssigheder skal rettighedsha-
veren straks underrette klima-, energi- og forsyningsministe-
ren.
Bestemmelsen vil således indebære en underretningspligt
for rettighedshaveren over for klima-, energi- og forsynings-
ministeren, såfremt der forekommer udsivning eller væsent-
lige uregelmæssigheder, som indebærer risiko for udsivning
fra rørledningsanlægget. Såfremt rettighedshaveren har ind-
gået aftale med en operatør om dennes varetagelse af rør-
ledningsanlæggets drift, er operatøren rettelig underretnings-
pligtig. Udsivning og væsentlige uregelmæssigheder er de-
fineret i lovforslagets § 2, nr. 6 og 7. Underretningen vil
skulle ske straks.
Udsivning fra et rørledningsanlæg med henblik på trans-
port til geologisk lagring vil desuden være omfattet af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om handel
med kvoter for drivhusgasemissioner (kvotedirektivet). Di-
rektivet fastsætter, at der skal returneres emissionskvoter
svarende til udsivningsmængden. Rettighedshaveren skal
således meddele tilfælde af udsivning fra og væsentlige
uregelmæssigheder, som indebærer risiko for udsivning fra
rørledningsanlægget både i henhold til det foreslåede stk. 1
og i henhold til den lovgivning, der implementerer kvotedi-
rektivet.
Efter den foreslåede § 12, stk. 2, skal rettighedshaveren
træffe de nødvendige udbedrende foranstaltninger for rør-
ledningsanlægget, herunder foranstaltninger vedrørende be-
skyttelse af menneskers sundhed.
Bestemmelsen vil medføre en lovfastsat forpligtelse for ret-
tighedshaver til at træffe udbedrende foranstaltninger, der
findes nødvendige for at udbedre væsentlige uregelmæssig-
heder eller lukke lækager med henblik på at forhindre eller
standse frigivelse af CO2. Se hertil definitionen af udbedren-
de foranstaltninger i den foreslåede § 2, nr. 5.
Efter den foreslåede § 12, stk. 3, kan klima-, energi- og for-
syningsministeren til enhver tid påbyde rettighedshaveren at
træffe de nødvendige udbedrende foranstaltninger og foran-
staltninger vedrørende beskyttelse af menneskers sundhed.
Bestemmelsen vil medføre, at ministeren til enhver tid vil
kunne påbyde rettighedshaveren at træffe de nødvendige
udbedrende foranstaltninger og foranstaltninger vedrørende
beskyttelse af menneskers sundhed. Ministeren vil kun kun-
ne fremsende et sådant påbud, hvis det findes nødvendigt. Et
sådant påbud vil tillige kunne indeholde varsling om, at
hvis de påbudte foranstaltninger ikke træffes uden ugrundet
ophold, kan klima-, energi- og forsyningsministeren træffe
disse på rettighedshaverens regning, jf. det foreslåede stk. 4
straks nedenfor.
Det følger af den foreslåede § 12, stk. 4, at såfremt rettig-
hedshaveren ikke træffer de nødvendige udbedrende foran-
staltninger uden ugrundet ophold, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren selv træffe de nødvendige udbedrende
foranstaltninger og pålægge rettighedshaveren at betale om-
kostningerne forbundet hermed.
Bestemmelsen vil indebære, at ministeren kan træffe de nød-
vendige udbedrende foranstaltninger for rettighedshavers
regning, hvis rettighedshaveren mod forventning ikke træf-
fer disse uden ugrundet ophold. Det forudsættes dog, at
rettighedshavere opfylder forpligtelsen til at træffe de nød-
vendige udbedrende foranstaltninger, jf. det foreslåede stk.
2. Forud for klima-, energi- og forsyningsministerens iværk-
sættelse af nødvendige udbedrende foranstaltninger, skal på-
bud herom fremsættes i medfør af det foreslåede stk. 3.
Det følger af den foreslåede § 12, stk. 5, 1. pkt., at såfremt
en hændelse omfattet af stk. 1 forekommer, skal rettigheds-
haver påbegynde en undersøgelse af, hvilke omstændighe-
der der forårsagede hændelsen.
Bestemmelsen vil således indebære en forpligtelse af rettig-
hedshaveren til at undersøge, hvilke omstændigheder der
forårsagede udsivningen eller de væsentlige uregelmæssig-
heder.
Efter det foreslåede stk. 5, 2. pkt., skal rettighedshaveren, på
grundlag af undersøgelsen, udarbejde en rapport herom og
indsende denne til klima-, energi- og forsyningsministeren.
Bestemmelsen vil indebære, at rettighedshaveren, som na-
28
turlig forlængelse af selve undersøgelsen af hændelsen, skal
udarbejde en rapport og derved dokumentere, hvilke om-
stændigheder der forårsagede udsivningen eller de væsentli-
ge uregelmæssigheder. Rapporten vil hertil skulle indsendes
til klima-, energi- og forsyningsministeren. Således vil der
skabes vidensopbygning hos rettighedshaver og myndighe-
der. Rapporten vil skulle indeholde en beskrivelse af hæn-
delsen, en beskrivelse af iværksatte udbedrende foranstalt-
ninger og en tidslinje over, hvor hurtigt disse blev iværksat
efter hændelsen samt en vurdering af foranstaltningernes
effektivitet. Hvis rettighedshaveren ikke kan finde en årsag
til hændelsen, skal dette fremgå af rapporten.
Det følger af det foreslåede stk. 5, 3. pkt., at på baggrund af
denne rapport kan klima-, energi- og forsyningsministeren
om nødvendigt opdatere tilladelsen, herunder det tilknyttede
overvågningsprogram.
Dette vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren, efter gennemgang af undersøgelsesforløbet og den re-
sulterende rapport, kan opdatere tilladelsen, herunder ved
påbudte ændringer til overvågningsprogrammet. En sådan
mulighed vil derved kunne medvirke til at sikre, at tilsvaren-
de udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder ikke vil
forekomme i fremtiden.
Til § 13
Den gældende tilsynsregulering af rørledninger til transport
af CO2 findes i undergrundslovens § 25. Denne retstilstand
foreslås i store træk overført i lov om rørført transport af
CO2. Overførelsen sker dog med den naturlige udvidelse,
der følger af lovens udvidede anvendelsesområde, jf. lov-
forslagets § 1, stk. 1, således at også rørledningsanlæg til
transport med henblik på andre formål end lagring omfattes.
Det følger således af undergrundslovens § 25, stk. 1, 1. pkt.,
at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med,
at loven og regler og vilkår udfærdiget i medfør af loven
overholdes.
Efter den foreslåede § 13, stk. 1, fører klima-, energi- og
forsyningsministeren tilsyn med, at denne lov og regler ud-
stedt i medfør af loven, samt vilkår udfærdiget i tilladelser,
overholdes.
Bestemmelsen vil dermed medføre en direkte overførelse
af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsynsbeføjelse
vedrørende CO2-rørledninger. Tilsynet vil bl.a. indebære in-
spektionsbesøg i anlæg på jordoverfladen, der funktionelt er
forbundet med rørledningsanlægget, vurdering af rettigheds-
haverens overholdelse af overvågningsprogrammet, vurde-
ring af forhold relevante for rettighedshaverens iværksættel-
se af udbedrende foranstaltninger og kontrol af alle relevan-
te optegnelser, som rettighedshaveren måtte have ført.
Det bør i denne forlængelse bemærkes, at der bør sondres
mellem hhv. Forsyningstilsynets og klima-, energi- og forsy-
ningsministerens tilsynsbeføjelser. Efter den foreslåede § 10
vil Forsyningstilsynet føre tilsyn med, at tredjepartsadgang
efter loven gives på objektive, gennemsigtige og ikke-diskri-
minerende vilkår. Klima-, energi- og forsyningsministeren
vil efter den foreslåede § 13 føre tilsyn med, at den resteren-
de regulering af CO2-rørledningsanlæg overholdes.
Det følger af undergrundslovens § 25, stk. 1, 2. pkt., at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele påbud
om overholdelse af loven og forskrifter udstedt i medfør
heraf.
Efter den foreslåede § 13, stk. 2, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren meddele påbud om overholdelse af lo-
ven og forskrifter udstedt i medfør heraf, såfremt ministeren
finder grundlag herfor.
Dette vil dermed tillige medføre en direkte overførelse af
klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelse til at
meddele påbud om overholdelse af regler om CO2-rørled-
ninger.
Det følger af undergrundslovens § 25, stk. 1, 3. pkt., at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren overvåger virksomhed
omfattet af loven med henblik på at identificere potentialer
for tredjepartsadgang.
Dette pkt. overføres ikke i nærværende bestemmelse, da
reguleringen for så vidt angår tredjepartsadgang overgår til
Forsyningstilsynet, jf. Aftale om styrkede rammevilkår for
CCS i Danmark.
Efter undergrundslovens § 25, stk. 2, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætte nærmere bestemmelser om
udøvelsen af tilsynet.
Det følger af den foreslåede § 13, stk. 3, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
udøvelsen af tilsynet.
Bestemmelsen vil således medføre en direkte overførelse
af ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om tilsynets udøvelse. Dette vil f.eks. kunne omhandle ud-
stedelse af regler om rutinemæssige og ikke-rutinemæssige
inspektionsbesøg.
Det følger af undergrundslovens § 25, stk. 3, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren kan pålægge rettighedshaveren
at betale udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling i
medfør af loven og kan fastsætte nærmere regler herom.
Dette stk. overføres ikke i nærværende bestemmelse. Rets-
tilstanden og ministerens bemyndigelse fastsat i undergrund-
slovens § 25, stk. 3, overføres dog i den foreslåede § 15, stk.
2, jf. nærmere herom nedenfor.
Til § 14
Klima-, energi- og forsyningsministerens mulighed for at
indhente oplysninger, der findes nødvendige i forbindelse
med dennes behandling af sager og udøvelse af tilsyn relate-
29
ret til CO2-rørledninger, er i dag fastsat i undergrundslovens
§ 26. Denne retstilstand foreslås i store træk overført med
nærværende bestemmelse. Overførelsen sker dog med den
naturlige udvidelse, der følger af lovens udvidede anvendel-
sesområde, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, således at også rør-
ledningsanlæg til transport med henblik på andre formål end
lagring omfattes.
Efter undergrundslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., kan klima-,
energi- og forsyningsministeren i forbindelse med behand-
ling af sager, udøvelse af tilsyn eller overvågning af virk-
somhed omfattet af loven indhente oplysninger, som er nød-
vendige for varetagelsen af disse opgaver, hos rettighedsha-
vere. Ministeren kan endvidere pålægge en rettighedshaver
at indsende prøver, rådata, bearbejdningsresultater, fortolk-
ninger og vurderinger og tekniske og økonomiske oplysnin-
ger i forbindelse hermed og fastsætte frister for indsendelse
af sådanne oplysninger, jf. bestemmelsens 2. pkt. Såfremt
rettighedshaveren har indgået aftale med en operatør om
dennes varetagelse af rørledningsanlæggets drift, kan mini-
steren hertil i nødvendigt omfang indhente oplysninger hos
operatøren.
Efter den foreslåede § 14, stk. 1, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren i forbindelse med behandling af sager
og udøvelse af tilsyn omfattet af denne lov indhente oplys-
ninger, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver,
hos rettighedshavere.
Bestemmelsen vil således indebære, at ministeren i forbin-
delse med behandling af sager og udøvelse af tilsyn omfat-
tet af loven kan kræve oplysninger udleveret, der findes
nødvendige for ministerens sagsbehandling og tilsynsopga-
ver. Ministeren kan herigennem kræve udlevering af alle
relevante oplysninger til brug for behandling af sager, her-
under godkendelser og tilladelser omfattet af loven samt
eventuelle vilkår til brug for ministerens tilsynsopgaver. Så-
fremt rettighedshaveren har indgået aftale med en operatør
om dennes varetagelse af rørledningsanlæggets drift, kan
ministeren hertil i nødvendigt omfang indhente oplysninger
hos operatøren. Bestemmelsen vil desuden finde anvendelse
med opmærksomhed på retten til ikke inkriminere sig selv,
der følger af § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Relevante oplysninger vil tillige kunne omfatte oplysninger
om miljø- og naturbeskyttelsesforhold, hvilket er udtryk for
en overførelse af retstilstanden i undergrundslovens § 26,
stk. 2, 1. pkt., jf. nærmere nedenfor.
Det foreslåede stk. 1 overfører dermed ikke retstilstanden
efter undergrundslovens § 26, stk. 1, 2. pkt. Bestemmelsen
blev nyaffattet ved lov nr. 1400 af 5. december 2017 såle-
des, at »overvågning af virksomhed« og 2. pkt. blev tilføjet
til ordlyden. Det følger af bemærkningerne til bestemmel-
sens nyaffattelse, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A,
L 42 som fremsat, side 34, at den foreslåede nyaffattelse
indebærer, at bestemmelsen indeholder en hjemmel til at
ministeren ikke kun kan kræve oplysninger udleveret, der er
fornødne for tilsyn med eksisterende aktiviteter, men også
oplysninger, som er relevante for fremtidige eller potentielle
aktiviteter, herunder potentialer for tredjepartsadgang til ek-
sisterende anlæg. Eksempelvis er oplysninger til brug for en
eventuel beslutning om at give påbud om tredjepartsadgang
eller samordning af indvinding efter undergrundslovens § 16
nu omfattet af bestemmelsen.
Sigtet med nyaffattelsen af undergrundslovens § 26, stk. 1,
var dermed en mere proaktiv og formidlende rolle for staten
i forbindelse med tredjepartsadgang til kulbrinterørlednin-
ger. Det er imidlertid blevet besluttet ved Aftale om styrkede
rammevilkår for CCS i Danmark, at rørtransportinfrastruk-
tur for CCS skal ske på markedsbaserede vilkår, hvorfor §
26, stk. 1, for så vidt angår »overvågning af virksomhed« og
2. pkt. ikke overføres.
Det følger af undergrundslovens § 26, stk. 2, 1. pkt., at
rettighedshavere skal meddele alle oplysninger om miljø-
og naturbeskyttelsesforhold, som er fornødne for klima-,
energi- og forsyningsministerens tilsyn med deres virksom-
hed efter loven. Ministeren kan i forbindelse med tilsynet
pålægge en rettighedshaver at meddele oplysninger om eller
foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold vedrø-
rende naturbeskyttelse.
Administrationen af klima-, energi- og forsyningsministe-
rens indhentning af oplysninger relateret til CO2-rørlednin-
ger er, som tidligere nævnt, reguleret i undergrundslovens
§ 26. Det fremgår hertil af bestemmelsens bemærkninger,
jf. Folketingstidende 1980-81, tillæg A, spalte 4494, at der
i henhold til reglen kan meddeles påbud om, hvilke oplys-
ninger der skal meddeles, hvornår de skal meddeles, og til
hvem de skal meddeles. Undladelse af at meddele oplysnin-
ger vil herudover kunne medføre tilbagekaldelse af tilladel-
sen efter undergrundslovens § 30 eller straf i medfør af § 38.
Det følger af den foreslåede § 14, stk. 2, at ved manglen-
de udlevering af alle nødvendige oplysninger, kan klima-,
energi- og forsyningsministeren pålægge rettighedshaver at
indsende manglende oplysninger og fastsætte tidsfrist for
sådan indsendelse.
Det foreslåede stk. 2 vil derved medføre en kodificering af
gældende retstilstand. Undladelse af at meddele oplysninger
efter påbud herom vil således kunne medføre tilbagekaldelse
af tilladelsen efter foreslåede § 28, stk. 1, nr. 1, og straf i
medfør af den foreslåede § 31. Afgivelse af urigtige eller
vildledende oplysninger i forbindelse med tilsynet kan desu-
den medføre tilbagekaldelse i medfør af foreslåede § 28, stk.
1, nr. 2.
Undergrundslovens § 26, stk. 3, er en implementering af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF om betin-
gelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospek-
tering, efterforskning og produktion af kulbrinter. Denne
bestemmelse vurderes derfor ikke relevant at overføre i nær-
værende lovforslag om rørført transport af CO2.
30
Det følger af undergrundslovens § 26, stk. 4, at oplysnin-
ger, som klima-, energi- og forsyningsministeren modtager
i forbindelse med tilsyn og behandling af sager eller ved
overvågning af virksomhed omfattet af loven, er undergivet
tavshedspligt efter § 152, § 152 a, 1. pkt., og § 152 c i
straffeloven.
Det følger af straffelovens § 152, stk. 1, at den, som vir-
ker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som
uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger,
hvortil en pågældende i den forbindelse har fået kendskab,
straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det følger
videre af bestemmelsens stk. 2, at begås det i stk. 1 nævnte
forhold med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget
vinding, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændig-
heder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Som sær-
ligt skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor
videregivelsen eller udnyttelsen er sket under sådanne om-
stændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller
indebærer en særlig risiko herfor. Det fremgår endeligt af
bestemmelsens stk. 3, at en oplysning er fortrolig, når den
ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som
sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde
den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller
private interesser.
Efter straffelovens § 152 a, 1. pkt., gælder det, at bestem-
melsen i § 152 finder tilsvarende anvendelse på den, som
i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der
udføres efter aftale med en offentlig myndighed.
Straffelovens § 152 c fastlægger, at bestemmelserne i §§
152-152 b også gælder for de pågældende personers med-
hjælpere.
Det følger af den foreslåede § 14, stk. 3, at oplysninger,
som klima-, energi- og forsyningsministeren modtager i for-
bindelse med behandling af sager eller ved tilsyn omfattet af
denne lov, er undergivet tavshedspligt efter § 152, § 152 a,
1. pkt., og § 152 c i straffeloven.
Dette vil således indebære en overførelse af den gældende
retstilstand, undtagen vedrørende ministerens overvågning
af virksomhed, jf. ovenfor under det foreslåede stk. 1. Over-
førelsen sker dog med den naturlige udvidelse, der følger
af lovens udvidede anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1,
stk. 1, således at også oplysninger om rørledningsanlæg til
transport med henblik på andre formål end lagring omfattes
af tavshedspligten.
Efter den foreslåede § 14, stk. 4, kan klima-, energi- og for-
syningsministeren i forbindelse med tilsynet pålægge en ret-
tighedshaver at foretage undersøgelser af nærmere bestemte
forhold vedrørende naturbeskyttelse.
Bestemmelsen vil således indebære en overførelse af retstil-
standen efter undergrundslovens § 26, stk. 2, 2. pkt., for så
vidt angår beføjelsen til i forbindelse med tilsynet at pålæg-
ge en rettighedshaver at foretage undersøgelser af nærmere
bestemte forhold vedrørende naturbeskyttelse. Beføjelsen
til at pålægge en rettighedshaver at meddele oplysninger
om nærmere bestemte forhold vedrørende naturbeskyttelse
vurderes at være indeholdt i det foreslåede stk. 1 og det
foreslåede stk. 2. Indholdet af undergrundslovens § 26, stk.
2, 1. pkt., vil tillige være omfattet af det foreslåede stk. 1,
hvorefter også oplysninger om miljø- og naturbeskyttelse vil
være omfattet af ministerens krav på oplysninger.
Af disse grunde vil det foreslåede stk. 4 kun berøre adgan-
gen til at pålægge rettighedshavere at foretage undersøgelser
af nærmere forhold vedrørende naturbeskyttelse.
Det følger af undergrundslovens § 26, stk. 5, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om ind-
hentning og indsendelse af oplysninger.
Denne bemyndigelse foreslås direkte overført med sprogli-
ge modifikationer i § 14, stk. 5. Det følger således af det
foreslåede stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om indhentning af nødvendige
oplysninger til brug for behandling af sager og udøvelse af
tilsyn omfattet af loven.
Bestemmelsen vil kunne anvendes til at fastsætte generelle
og ensartede oplysningsforpligtelser for rettighedshavere af
tilladelser efter loven.
Bestemmelsen vil ikke begrænse ministerens beføjelse til
at indhente oplysninger efter den foreslåede § 14, uanset
om der tillige vil være fastsat regler om den pågældende
kategori af oplysninger efter det foreslåede stk. 5. Hvor
bestemmelsen anvendes til at kunne fastsætte generelle mi-
nimumskrav, forventes det, at yderligere eller strengere op-
lysningskrav, fastsat individuelt i de enkelte tilladelser, ikke
erstattes af de generelle minimumskrav.
Til § 15
Omkostninger forbundet med Forsyningstilsynets drift og
opgavevaretagelse efter sektorlovgivningen betales af de
selskaber, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med, jf. bl.a. §
44 i lov om gasforsyning, § 78 i lov om elforsyning og § 23
c i lov om varmeforsyning.
En tilsvarende finansieringsordning foreslås indført med
lovforslagets § 15, stk. 1, hvorefter omkostninger forbun-
det med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter
denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, betales af
de selskaber, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med efter
denne lov eller regler udstedt i medført af loven.
Dette vil medføre, at Forsyningstilsynets finansiering af
opgavevaretagelse efter nærværende lovforslag eller regler
udstedt i medfør heraf, vil være i overensstemmelse med
den nuværende finansieringsordning for Forsyningstilsynets
øvrige opgavevaretagelse efter anden lovgivning. På denne
måde sikres det, at omkostningerne betales af de selskaber,
som Forsyningstilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller
regler udstedt i medfør af loven.
31
Det pågældende gebyr skal således dække de nødvendige
omkostninger, som er forbundet med Forsyningstilsynets
drift og opgavevaretagelse omfattet af denne lov. Gebyrerne
vil løbende blive justeret for at sikre balance mellem geby-
rindtægter og udgifter til tilsyn m.v.
Det følger af undergrundslovens § 25, stk. 3, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan pålægge rettighedsha-
veren at betale udgifterne ved myndighedernes sagsbehand-
ling i medfør af loven og kan fastsætte nærmere regler
herom. Dette omfatter både direkte udgifter som f.eks. rej-
seudgifter og konsulentbistand, men også betaling for sags-
behandling og tilsyn. Nærmere regler herom er fastsat i
bekendtgørelse nr. 1105 af 21. august 2023 om refusion af
udgifter ved myndighedernes sagsbehandling i forbindelse
med undergrundsaktiviteter m.v.
En tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse foreslås indført
med lovforslagets § 15, stk. 2, hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren kan pålægge rettighedshaveren at beta-
le udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling, herunder
tilsyn, i medfør af loven og kan fastsætte nærmere regler
herom, jf. dog stk. 3.
Bestemmelsen vil dermed indebære en tilsvarende refusi-
onsadgang. Der er hermed ikke påtænkt en indholdsmæssig
ændring af selve adgangen til refusion for så vidt angår rør-
ledningsanlæg. Det er dog påtænkt, at kredsen af refusions-
pligtige subjekter udvides i overensstemmelse med lovens
foreslåede udvidede anvendelsesområde, således at også ud-
gifter ved myndighedernes sagsbehandling, herunder tilsyn,
af rørledningsanlæg til transport med henblik på andet end
lagring omfattes af refusionsadgangen. Det tilsigtes i forlæn-
gelse heraf at foretage en ændring af refusionsbekendtgørel-
sen, således at nærværende lov tillige omfattes af refusions-
bekendtgørelsens anvendelsesområde.
På denne måde sikres det, at omkostningerne betales af
de selskaber, som foranlediger myndighedernes sagsbehand-
ling, herunder tilsyn, i medfør af loven. De pågældende ge-
byrer skal således dække de nødvendige omkostninger, som
er forbundet med myndighedernes sagsbehandling, herunder
tilsyn, i medfør af loven. Gebyrerne vil løbende blive juste-
ret for at sikre balance mellem gebyrindtægter og udgifter til
tilsyn m.v.
Det skal desuden bemærkes, at tilføjelsen af », herunder
tilsyn, « udelukkende er udtryk for en kodificering af den
gældende refusionsadgang.
Det bemærkes, at bestemmelsens foreslåede stk. 3, som
beskrevet nedenfor, indebærer, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren ikke vil kunne anvende bemyndigelsen i
det foreslåede stk. 2 til at fastsætte regler om betaling for
Forsyningstilsynets sagsbehandling, da det foreslås, at For-
syningstilsynet selv fastsætter regler herom.
Det følger således af det foreslåede stk. 3, 1. pkt., at Forsy-
ningstilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af
beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at retstilstanden i
den sædvanlige rammesætning af Forsyningstilsynets finan-
sieringsordning kendt fra sektorlovgivning tillige vil være
gældende i henhold til nærværende lovforslag. Det findes
mest hensigtsmæssigt, at Forsyningstilsynet tillægges befø-
jelsen til at fastsætte sådanne regler, da de har størst kend-
skab til karakteren og omfanget af deres opgaver. Det for-
ventes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler, hvorefter
betalingen af beløbet efter stk. 1 til Forsyningstilsynet skal
afspejle den konkrete kreds af ydelsesmodtagere og baseres
på gebyrer for generelle grundbeløb, hvor opgaverne omfat-
ter modydelser i bredere forstand. Det indebærer bl.a., at
der vil kunne blive fastsat regler om fordelingen af omkost-
ninger mellem de relevante virksomheder, betalingskadencer
og opkrævning til tilsynet. Forsyningstilsynets driftsomkost-
ninger og andre opgaver, som ikke direkte kan henføres til
en bestemt virksomhedskategori, herunder bl.a. aktindsigts-
sager m.m., vil blive fordelt forholdsmæssigt mellem virk-
somhederne.
Efter det foreslåede stk. 3, 2. pkt., kan afgørelser truffet i
henhold til regler fastsat i medfør af 1. pkt. ikke påklages til
anden administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Forsyningstil-
synets afgørelser truffet i henhold til regler om betaling og
opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne forbun-
det med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse, vil
være endelige i administrativ henseende.
Afskæringen af rekurs vurderes ikke at være retssikkerheds-
mæssigt betænkelig, da afgørelser om opkrævning af beløb
ikke vurderes egnede til at blive gjort til genstand for prø-
velse ved Energiklagenævnet, som er klageinstansen for
bl.a. Forsyningstilsynets afgørelser efter denne lov og regler
udstedt i medfør heraf, jf. lovforslagets § 29, stk. 1. Afgø-
relser om opkrævning vil typisk have karakter af fakturaer,
som er udstedt på baggrund af reglerne herom fastsat efter
den foreslåede § 15, stk. 3, 1. pkt. Spørgsmålet om afgørel-
sens lovlighed og rigtighed vil derfor typisk være et spørgs-
mål om, hvorvidt beregningen, der ligger til grund for opgø-
relsen af det opkrævede beløb, er korrekt. Sådanne spørgs-
mål ligger ikke oplagt inden for Energiklagenævnets særlige
kompetenceområde, hvorfor rekursordningens effektivitet i
denne forbindelse vil være begrænset. Forsyningstilsynets
afgørelser om opkrævning vil kunne prøves ved domstolene
ligesom alle andre myndighedsafgørelser, jf. grundlovens §
63.
Til § 16
Efter den foreslåede § 16 kan klima-, energi- og forsynings-
ministeren bemyndige en under ministeriet oprettet statslig
myndighed eller, efter forhandling med vedkommende mi-
nister, andre statslige myndigheder til at udøve beføjelser,
der i denne lov er tillagt klima-, energi- og forsyningsmini-
steren.
Bestemmelsen vil indebære, at klima-, energi- og forsy-
32
ningsministeren kan bemyndige en under Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet oprettet statslig myndighed, f.eks.
Energistyrelsen, til at udøve beføjelser, der i loven er tillagt
ministeren. Bestemmelsen vil desuden kunne anvendes til,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan indgå i for-
handlinger med andre ministre om at bemyndige statslige
myndigheder oprettet under vedkommende ministerie til at
udøve beføjelser tillagt til klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren i denne lov.
Lovgivningen vil således være fremtidssikret i det tilfælde,
at det i fremtiden vurderes, at en anden statslig myndighed
vil være bedre passende til at udøve visse af ministerens
beføjelser, end den oprindeligt udpegede myndighed. Herud-
over vil klima-, energi- og forsyningsministeren have mulig-
hed for at forhandle om inddragelse af andre ministeriers
kompetencer, som disse måtte findes relevante for den hen-
sigtsmæssige forvaltning af reguleringen for rørledningsan-
læg til transport af CO2.
Det skal dog bemærkes, at et sådant pålæg ikke kan medde-
les Forsyningstilsynet i forhold til de opgaver, som tilsynet
skal varetage efter loven, herunder også henset til Forsy-
ningstilsynets uafhængighed, jf. § 2 i lov om Forsyningstil-
synet.
Grænserne for Energistyrelsens beføjelser i henhold til loven
vil fremgå af bekendtgørelsen om Energistyrelsens opgaver
og beføjelser.
Til § 17
Der findes ikke i den nuværende regulering om CO2-rørled-
ningsanlæg regler om obligatorisk digital kommunikation.
Efter den foreslåede § 17, stk. 1, 1. pkt., kan klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætte regler om, at kommunika-
tion skal ske digitalt.
Bestemmelsen vil medføre, at der ved bekendtgørelse kan
fastsættes regler om, at borgere og virksomheder har pligt
til at kommunikere digitalt med den relevante myndighed
efter loven, og at svaret fra myndigheden sendes digitalt. De
relevante myndigheder efter loven vil være Energistyrelsen
og Forsyningstilsynet.
Efter den foreslåede § 17, stk. 1, 2. pkt., kan ministeren
herunder udstede regler om anvendelse af et bestemt digitalt
system.
Bestemmelsen vil indebære, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan anvende bestemmelsen til at fastsætte
regler om f.eks. pligtmæssig brug af et digitalt system ved
ansøgninger i medfør af loven, og at svar fra myndigheden
sendes digitalt. Med digitalt system menes, at der kan laves
regler om brug af bestemte digitale systemer, herunder selv-
betjeningsløsninger, særlige digitale formater, digital signa-
tur eller lignende.
Efter den foreslåede § 17, stk. 1, 3. pkt., skal der ved fast-
sættelse af regler efter 1. pkt. fastsættes regler om fritagelse
for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomhe-
der.
Bestemmelsen vil forpligte klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren til at fastsætte regler om fritagelse for obligatorisk
anvendelse, hvis der fastsættes regler om obligatorisk an-
vendelse af digital kommunikation.
Fritagelse kan ske, hvis der foreligger særlige forhold. Sær-
lige forhold kan f.eks. foreligge, hvor der er tale om bor-
gere med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funk-
tionsnedsættelse samt demens. Ligeledes kan borgere, der
mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere,
borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprog-
vanskeligheder m.v., hvor hjælp og vejledning fra myndig-
heden eller nævnet ikke konkret vurderes at være en egnet
løsning, fritages. Der kan således foreligge særlige forhold
for nogle borgere fra de nævnte grupper, der gør, at borgeren
ikke kan anvende digital kommunikation. Tilsvarende vil
der også være nogle borgere fra de nævnte grupper, der kan
anvende digital kommunikation, og som derfor er forpligtet
til at anvende denne.
Udover særlige forhold hos borgeren, kan også helt eks-
traordinære situationer, såsom IT-problemer (nedbrud, mid-
lertidig kapacitetsnedgang m.v.) eller anden lignende force
majeure begivenhed, kunne føre til fritagelse. Opstår proble-
merne tæt på en frist for indgivelse af meddelelse, og kan
problemerne føre til, at fristen med rimelighed ikke kan
overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem in-
den for fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden
inden for en rimelig tid, efter forhindringen er ophørt.
Herudover følger det af det EU-retlige effektivitetsprincip,
at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning ikke må
fastsætte regler, der i praksis gør det umuligt eller uforholds-
mæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der følger af
EU-retten. I de tilfælde, hvor der f.eks. stilles krav om an-
vendelse af en dansk digital signatur, og det konkret vurde-
res at være i strid med EU-retten, vil udenlandske virksom-
heder og borgere blive undtaget fra at kommunikere digitalt
med de danske myndigheder.
Efter den foreslåede § 17, stk. 2, 1. pkt., kan erhvervsmini-
steren fastsætte regler om, at kommunikation med Energik-
lagenævnet skal ske digitalt.
Bestemmelsen vil medføre, at der ved bekendtgørelse kan
fastsættes regler om, at borgere og virksomheder har pligt
til at kommunikere digitalt med Energiklagenævnet, og at
svaret fra Energiklagenævnet sendes digitalt.
Bemyndigelsen til fastsættelse af regler vedrørende Energik-
lagenævnet tillægges erhvervsministeren, da ressortansvaret
for Energiklagenævnet er tillagt erhvervsministeren, jf. kon-
gelig resolution af 8. juni 2016.
Efter den foreslåede § 17, stk. 2, 2. pkt., kan ministeren
33
herunder udstede regler om anvendelse af et bestemt digitalt
system.
Bestemmelsen vil indebære, at erhvervsministeren kan an-
vende bestemmelsen til at fastsætte regler om f.eks. pligt-
mæssig brug af et digitalt system, herunder f.eks. Klage-
portalen, ved indgivelse af klage i medfør af loven, og at
svar fra Energiklagenævnet sendes digitalt. Med digitalt sy-
stem menes, at der kan laves regler om brug af bestemte
digitale systemer, herunder selvbetjeningsløsninger, særlige
digitale formater, digital signatur eller lignende.
For nærmere om klagemulighed i medfør af loven, henvises
der til den foreslåede § 29 med tilhørende bemærkninger.
Efter den foreslåede § 17, stk. 2, 3. pkt., skal der ved fast-
sættelse af regler efter 1. pkt. fastsættes regler om fritagelse
for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomhe-
der.
Bestemmelsen vil forpligte klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren til at fastsætte regler om fritagelse for obligatorisk
anvendelse, hvis der fastsættes regler om obligatorisk an-
vendelse af digital kommunikation.
For nærmere om fritagelse for obligatorisk anvendelse, hen-
vises der til bemærkningerne til den foreslåede § 17, stk. 1,
3. pkt.
Efter den foreslåede § 17, stk. 3, anses en digital meddelelse
for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressa-
ten for meddelelsen.
Bestemmelsen vil medføre, at det vil være uden betydning,
om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet
af meddelelsen. Dermed vil kommunikation i den digitale
løsning blive offentligretligt reguleret og vil ske med samme
retsvirkninger, som ved fremsendelse af postomdelte breve,
der anses for at være kommet frem, når de er lagt i adressa-
tens fysiske postkasse.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for adressaten
på det tidspunkt, hvor adressaten kan behandle eller læse
meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret
automatisk i modtagelsessystemet eller i et datasystem.
Til § 18
Efter den foreslåede § 18, stk. 1, er konvertering af rørled-
ninger, der tidligere har været anvendt til transport af olie
eller gas til rørledningsanlæg til transport af CO2 omfattet af
de i denne lov fastsatte bestemmelser.
Konvertering af rørledninger, der tidligere har været anvendt
til transport af olie eller gas, omfattes således af de samme
krav om tilladelse, tredjepartsadgang, overvågning, tilsyn og
øvrige bestemmelser i lovforslaget, som gælder for rørled-
ninger, der etableres med henblik på transport af CO2.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede bestemmelse i stk. 2, hvorefter klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte reg-
ler om konvertering af rørledninger, der tidligere har været
anvendt til transport af olie eller gas, herunder regler som
fraviger lovens bestemmelser. Konvertering af rørledninger,
der tidligere har været anvendt til transport af olie eller
gas, vil således blive reguleret på samme måde som øvrige
rørledninger omfattet af loven, medmindre der i medfør af
den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er fastsat regler, som
enten supplerer eller fraviger lovens bestemmelser.
Det foreslåede stk. 1 fritager ikke rettighedshaveren fra at
indhente relevante godkendelser og tilladelser fastsat i an-
den lovgivning, herunder nødvendige godkendelser i medfør
af miljølovgivningen.
Med den foreslåede stk. 2 bemyndiges klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte regler om konvertering
af rørledninger, der tidligere har været anvendt til transport
af olie eller gas, til rørledningsanlæg til transport af CO2,
herunder regler som fraviger lovens bestemmelser.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler som enten sup-
plerer eller fraviger lovens bestemmelser, som i medfør af
det foreslåede stk. 1 også vil gælde for konvertering af rør-
ledninger, der tidligere har været anvendt til transport af olie
eller gas.
Det er således forventningen, at der på grund af konverterin-
gens særlige karakter, kan være behov for at fastsætte både
supplerende regler og regler, som fraviger lovens bestem-
melser om tilladelse, tredjepartsadgang, overvågning, tilsyn
m.v. for denne type rørledninger. Formålet med bestemmel-
sen er at sikre, at der kan tages højde for de særlige forhold
der kan gøre sig gældende, når rørledninger, der tidligere har
været anvendt til transport af olie eller gas, konverteres til
transport af CO2. Det vurderes derfor, at det er nødvendigt
at bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren til at
kunne fastsætte både supplerende regler, men også regler
som fraviger lovens øvrige bestemmelser.
Som eksempler kan nævnes supplerende regler vedrørende
konverteringsperioden, herunder de arbejder, der foregår
i konverteringsperioden, særlige overvågningsforanstaltnin-
ger forbundet med den tidligere anvendelse og konverte-
ringen, særlige forhold vedrørende afviklingsforpligtelsen,
eller andre lignende forhold, som udelukkende gør sig gæl-
dende i de tilfælde, hvor der er tale om konvertering af
rørledninger, der tidligere har været anvendt til transport af
olie eller gas, til rørledningsanlæg til transport af CO2.
Til § 19
Det følger af den gældende § 28 a i undergrundsloven, at
klima-, energi- og forsyningsministeren, med henblik på
gennemførelse af Den Europæiske Unions direktiver og be-
slutninger på naturbeskyttelsesområdet, fastsætter regler om,
i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser eller godken-
delser kan meddeles efter § 10, stk. 2 og 3, § 17, stk. 1, § 23
34
d, stk. 2 og 4, § 23 k, stk. 1, § 23 u, stk. 1, og § 28, stk. 1 og
3.
Denne bemyndigelse er i dag udmøntet i offshorehabitatbe-
kendtgørelsen.
Med den foreslåede § 19 overføres denne bemyndigelse
for så vidt angår rørledningsanlæg. Overførelsen sker dog
med den naturlige udvidelse, der følger af lovens udvidede
anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, således at
også rørledningsanlæg til transport med henblik på andre
formål end lagring omfattes.
Efter den foreslåede bestemmelse fastsætter klima-, energi-
og forsyningsministeren med henblik på gennemførelse af
Den Europæiske Unions direktiver og beslutninger på natur-
beskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke
vilkår tilladelser eller godkendelser efter loven kan medde-
les.
Bestemmelsen vil indebære en ændring i undergrundslovens
§ 28 a, som beskrevet i den foreslåede ændringsbestemmel-
se § 33, nr. 5, og i offshorehabitatbekendtgørelsen, således
at rørledningsanlæg efter denne lov vil være omfattet af
bekendtgørelsens anvendelsesområde.
Til § 20
Det følger af undergrundslovens § 28 b, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren i forbindelse med projekter på
havområdet træffer passende foranstaltninger, herunder ved
fastsættelse af vilkår eller meddelelse af påbud eller forbud,
for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne
for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt
forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis
disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsæt-
ningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (herefter
habitatdirektivet).
Sådanne projekter på havområdet omfatter tillige CO2-rør-
ledninger omfattet af undergrundsloven. Denne retstilstand
foreslås direkte overført med den foreslåede § 20.
Efter den foreslåede § 20 træffer klima-, energi- og forsy-
ningsministeren i forbindelse med projekter på havområdet
passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vil-
kår eller meddelelse af påbud eller forbud, for at undgå
forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i in-
ternationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af
de arter, som områderne er udpeget for, hvis forstyrrelser har
betydelige konsekvenser for målsætninger i Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (habitatdirektivet).
Der er med overførelsen ikke tiltænkt en lempelse eller
skærpelse af ministerens handlepligt med hensyn til at træf-
fe passende foranstaltninger over for nuværende og fremti-
dige aktiviteter, der forringer naturtyperne og levestederne
for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt
forstyrrer de arter, som lokaliteterne er udpeget for, hvis
disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for habitatdi-
rektivets målsætninger. Det kan endvidere være nødvendigt
at fastsætte vilkår for aktiviteter beliggende uden for et in-
ternationalt naturbeskyttelsesområde, hvis aktiviteterne har
konsekvenser for arterne og naturtyperne i det internationa-
le naturbeskyttelsesområde. Handlepligten kan f.eks. løftes
ved, at ministeren påbyder en rettighedshaver at tage fornø-
dent hensyn til det internationale naturbeskyttelsesområdes
integritet, herunder ved at bringe den skadelige påvirkning
af lokalitetens integritet til ophør.
Der er en klar forskel mellem tolerancegrænsen for hen-
holdsvis forringelse af naturtyper og forstyrrelser af ar-
ter. Til forskel fra forringelse har forstyrrelser ikke nogen
direkte indflydelse på et områdes fysiske betingelser. For-
styrrelser vedrører arterne og er ofte tidsbegrænsede (støj,
lys etc.). Forstyrrelser af arter skal være betydelige, dvs., at
forstyrrelser af en vis grad kan accepteres. En forstyrrelse
anses kun for betydelig, hvis den har indflydelse på beva-
ringsstatus. Det er ikke nødvendigt at bevise, at betydelige
forstyrrelser konkret vil indtræde; sandsynligheden herfor
er tilstrækkelig som grundlag for udbedrende foranstaltnin-
ger. Med hensyn til forringelse er der ikke udtrykkeligt en
sådan margin, men der er naturligvis en nedre grænse for,
hvad der kan anses for at være en forringelse. Ved forringel-
se forstås en fysisk forringelse af en naturtype, som kan
vurderes direkte på grundlag af en række indikatorer, f.eks.
mindskelse af naturtypens areal eller ændring af naturtypens
særpræg. Hvad der skal betragtes som forstyrrelser eller
forringelse afhænger af lokalitetens bevaringsmålsætninger.
Bestemmelsen vedrører projekter på havområdet, da klima-,
energi- og forsyningsministeren er tilladelsesgivende myn-
dighed herfor, jf. miljøvurderingslovens § 17, stk. 4. For
projekter på land finder de generelle regler under Miljømini-
steriet anvendelse.
Til § 21
Det følger af den gældende § 28 e, 1. pkt., i undergrundslo-
ven, at der i tilladelser eller godkendelser efter § 10, stk. 2
og 3, § 17, stk. 1, § 23 d, stk. 2 og 4, § 23 k, stk. 1, § 23 u,
stk. 1, og § 28, stk. 1 og 3, kan fastsættes miljømæssige be-
tingelser og vilkår for at undgå, forebygge eller begrænse og
om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger
på miljøet. Der kan i den forbindelse fastsættes betingelser
og vilkår om eventuelle overvågningsforanstaltninger, jf. be-
stemmelsens 2. pkt.
Efter den foreslåede § 21, 1. pkt., kan der i tilladelser eller
godkendelser efter loven fastsættes miljømæssige betingel-
ser og vilkår for at undgå, forebygge eller begrænse og om
muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet.
Bestemmelsen vil derved medføre en overførelse af retstil-
standen for så vidt angår CO2-rørledningsanlæg. Overførel-
sen vil dog ske med den naturlige udvidelse, der følger af
35
lovens udvidede anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1,
stk. 1, således at også rørledningsanlæg til transport med
henblik på andre formål end lagring omfattes.
Bestemmelsen vil endvidere indebære en ændring i under-
grundslovens § 28 e, som beskrevet i den foreslåede æn-
dringsbestemmelse § 33, nr. 5.
Efter den foreslåede § 21, 2. pkt., kan der i den forbindelse
fastsættes betingelser og vilkår om eventuelle overvågnings-
foranstaltninger.
Den foreslåede § 21 vil dermed i sin helhed udgøre en
tydelig hjemmel til at fastsætte vilkår og betingelser efter
miljøhensyn og medføre en større gennemsigtighed i forhold
til miljømæssige hensyn i bredere forstand. Vilkårene vil
bl.a. kunne vedrøre udstyr, program, udførelsesmåde og mo-
nitorering.
Til § 22
Undergrundslovens § 36 hjemler ekspropriation af fast ejen-
dom i nødvendigt omfang med henblik på virksomhed om-
fattet af loven. Dette omfatter rørledningsanlæg til brug ved
transport af CO2 ved CO2-lagringsvirksomhed. For en nær-
mere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.3.1 i de
almindelige bemærkninger.
Efter den foreslåede § 22, stk. 1, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren i det nødvendige omfang tillade, at der
iværksættes ekspropriation af fast ejendom med henblik på
virksomhed efter denne lov.
Bestemmelsen vil medføre, at retstilstanden forbliver uænd-
ret for så vidt angår CO2-rørledningsanlæg, der er direkte
forbundet med en CO2-lagringslokalitet, da sådanne rørled-
ninger klart er omfattet af undergrundslovens gældende re-
gulering, herunder undergrundslovens § 36 om ekspropria-
tion.
Eftersom lovforslaget tillige omfatter CO2-rørledningsanlæg
til transport med andet formål end CO2-lagring, jf. den
foreslåede § 1, stk. 1, vil sådanne rørledningsanlæg tilli-
ge omfattes af den foreslåede § 22 om ekspropriation. Be-
stemmelsen vil derfor indebære, at klima-, energi- og for-
syningsministeren i det nødvendige omfang kan tillade, at
der iværksættes ekspropriation af fast ejendom med henblik
på etablering og drift af CO2-rørledningsanlæg til transport
med henblik på andre formål end geologisk lagring, f.eks.
mellemlagring eller anvendelse.
Det skal hertil bemærkes, at lokale rørledninger ikke er om-
fattet af nærværende lovforslag, jf. den foreslåede § 4, stk.
3. Derfor er etablering og drift af sådanne rørledninger ikke
omfattet af lovforslagets ekspropriationsadgang. Afhængig
af hvilken anden lovgivning, der danner grundlag for god-
kendelsen af sådanne rørledninger, kan der i denne anden
lovgivning være hjemlet ekspropriation.
Den foreslåede § 22, stk. 2, fastsætter, at ekspropriation i
henhold til stk. 1 skal finde sted efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-
dom.
Dette vil indebære, at den hidtidige praksis på området for
ekspropriation i forbindelse med anlæg af CO2-rørledninger
følges.
Til § 23
Det følger af undergrundslovens § 35, stk. 1, at en rettig-
hedshaver skal erstatte skader, der forvoldes ved den i hen-
hold til tilladelse udøvede virksomhed, selv om skaden er
hændelig. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2,
at erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelid-
te ved forsæt eller grov uagtsomhed har medvirket til ska-
den. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 1980-81, tillæg A, spalte 4498, at reglen
omfatter alle rettighedshavere i henhold til lovens §§ 3,
5, 23 og 24. Hermed findes rettighedshavere til CO2-rørled-
ninger ikke at være omfattet af det objektive erstatningsan-
svar. Udgangspunktet for ansvarsgrundlaget for sådanne rør-
ledninger vil derfor være dansk rets almindelige erstatnings-
regler. Dette betyder, at der for skader, som forvoldes ved
etablering og drift af CO2-rørledninger efter den gældende
§ 23 u i undergrundsloven, som betingelse for erstatnings-
ansvar, skal foreligge fejl eller forsømmelser (culpa) hos
rettighedshaveren. Det skal dermed ikke afvises, at dette ud-
gangspunkt konkret ville kunne fraviges i de tilfælde, hvor
domstolene på ulovbestemt grundlag ville finde anledning
til at fastlægge et skærpet ansvarsgrundlag (f.eks. præsump-
tionsansvar eller objektivt ansvar).
Det anses dog som nærliggende, at en CO2-transportopera-
tør er underlagt det samme erstatningsretlige ansvarsgrund-
lag, som en CO2-lagringsoperatør. Tilladelse til geologisk
lagring af CO2 meddeles efter undergrundslovens § 23 og
er derfor omfattet af det objektive erstatningsansvar efter
undergrundslovens § 35. Sammenholdt med betragtningen,
at et objektivt ansvar vil have den bedste præventive effekt
mod fejl og forsømmelser, vurderes det hensigtsmæssigt,
at en rettighedshaver efter denne lov bærer et tilsvarende
erstatningsansvar, som fastsat i undergrundslovens § 35.
Et tilsvarende erstatningsansvar foreslås derfor indført med
den foreslåede § 23, stk. 1, hvorefter en rettighedshaver skal
erstatte skader, der forvoldes ved den i henhold til tilladelse
udøvede virksomhed, selvom skaden er hændelig.
Det foreslåede vil omfatte skader, der stammer fra etable-
ring og drift af rørledningsanlæg omfattet af denne lov. Der
vil således kun være erstatningsansvar efter bestemmelsen,
hvis skaden er forårsaget af etableringen eller driften af rør-
ledningsanlægget. Forvoldes der derfor en skade, der ikke
har nogen forbindelse med etableringen eller driften af rør-
ledningsanlægget, vil rettighedshaveren ikke være objektivt
ansvarlig efter bestemmelsen. I sådanne tilfælde vil dansk
rets almindelige erstatningsregler finde anvendelse. Omfan-
get af skader, der vil være dækket af det objektive ansvar
36
er i overensstemmelse med den gældende retstilstand på
det erstatningsretlige område. Der vil herefter ikke kunne
gives erstatning for ikke-økonomiske tab, medmindre der
foreligger særlig hjemmel dertil. Endvidere kan der kun gi-
ves erstatning for de rent økonomiske værdier til de person-
er, der må anses at høre til den erstatningsretligt værnede
personkreds.
Såfremt en rettighedshaver har forvoldt skade ved virksom-
hed efter loven i samspil med naturkræfter, således at dis-
se optræder som den skadesudløsende begivenhed, vil ud-
gangspunktet efter gældende retstilstand være, at der ifaldes
ansvar. Dette forudsætter dog, at der er tale om en forudsige-
lig eller forudberegnelig naturbegivenhed. En rettighedsha-
ver vil således kunne pådrage sig et objektivt ansvar, hvis
den udløsende faktor er en naturbegivenhed, der optræder
med regelmæssige mellemrum, eksempelvis frost, storm,
betydeligt nedbør m.v. Er der derimod tale om ekstreme
naturbegivenheder af en mere usædvanlig, uforudsigelig og
uafværgelig karakter, såsom jordskælv, orkaner, tyfoner m.v.
(force majeure), ifaldes der ikke ansvar efter bestemmelsen.
Det objektive ansvar vil være knyttet til rettighedshaveren
af tilladelsen til etablering og drift af rørledningsanlæg i
medfør af lovforslagets § 4, hvilket forventes udelukkende
at være juridiske personer. Den person, der er ansat i ret-
tighedshaverens virksomhed, og som udfører den handling
(eller undladelse), der medfører erstatningsansvar efter be-
stemmelsen, vil således kun være ansvarlig efter lovgivnin-
gens almindelige regler, jf. herved Danske Lov 3-19-2 og
erstatningsansvarslovens §§ 19 og 23.
Såfremt der er foretaget overdragelse af tilladelse i overens-
stemmelse med lovforslagets § 25, vil lovforslagets § 26
om subsidiær hæftelse ikke medføre, at overdrageren hæfter
for et senere erstatningsansvar, da den subsidiære hæftelse
er knyttet til afviklingsforpligtelsen for det af tilladelsen
omfattede rørledningsanlæg.
Eventuel lempelse af skadevolders erstatningsansvar må af-
gøres efter den gældende retstilstand, da det foreslåede stk.
1 som udgangspunkt ikke indeholder nogen begrænsning
i størrelsen af den erstatning, som en skadevoldende rettig-
hedshaver kan ende med at betale på grundlag af det ob-
jektive ansvar. Her kan særligt henvises til muligheden for
nedsættelse eller bortfald af erstatningsansvar i henhold til
erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, når ansvaret vil virke
urimeligt tyngende, eller når ganske særlige omstændighe-
der i øvrigt gør det rimeligt.
Efter den foreslåede § 23, stk. 2, kan erstatningen nedsættes
eller bortfalde, hvis skadelidte ved forsæt eller grov uagt-
somhed har medvirket til skaden.
Det foreslåede vil indebære, at skadelidtes forsæt eller grove
uagtsomhed i forbindelse med realiseringen af skaden, kan
medføre nedsættelse eller bortfald af erstatningen. Derimod
kan erstatningen ikke nedsættes eller bortfalde, hvis skade-
lidte har udvist en uagtsomhed, der ikke kan karakteriseres
som grov. I lighed med tilsvarende regler om skadelidtes
medvirken, forudsættes det, at erstatningen i de tilfælde,
hvor der bør ske nedsættelse, som altovervejende hovedre-
gel nedsættes med en tredjedel. Den generelle bestemmelse
i erstatningsansvarslovens § 24, stk. 2, gælder endvidere
for spørgsmålet om, hvorvidt skadelidtes erstatningskrav
skal nedsættes eller eventuelt bortfalde på grund af egen
skyld. Efter den pågældende bestemmelse kan der under
tilsvarende betingelser som angivet i samme lovs § 24, stk.
1, ses bort fra skadelidtes medvirken til skaden.
Til § 24
Efter undergrundslovens § 35 skal en rettighedshaver erstat-
te skader, der forvoldes ved den i henhold til tilladelse udø-
vede virksomhed, selv om skaden er hændelig.
Det følger herudover af undergrundslovens § 24 e, stk. 1,
1. pkt., at en rettighedshavers erstatningsansvar i henhold
til tilladelser omfattet af loven skal være dækket af forsik-
ring. Det følger endvidere af bestemmelsens 2. pkt., at for-
sikringen skal give en rimelig dækning ud fra hensynet til
risikoen ved virksomhedens udøvelse og præmieomkostnin-
gerne.
Det følger af den foreslåede § 24, stk. 1, 1. pkt., at en
rettighedshavers erstatningsansvar i henhold til tilladelse til
etablering og drift af rørledningsanlæg efter denne lov skal
være dækket af forsikring. Det følger desuden af det fore-
slåede stk. 1, 2. pkt., at forsikringen skal give en rimelig
dækning ud fra hensynet til risikoen ved virksomhedens
udøvelse og præmieomkostningerne.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at enhver
rettighedshaver til en tilladelse til etablering og drift af rør-
ledningsanlæg til transport af CO2 omfattet af dette lovfor-
slag skal tegne en forsikring for projektet, til dækning af
et potentielt erstatningsansvar. Rettighedshaveren er hertil
underlagt et objektivt erstatningsansvar efter den foreslåede
§ 23. Det skal hertil bemærkes, at det maksimale forsik-
ringsdækkede beløb ikke nødvendigvis udgør den maksima-
le grænse for erstatningens størrelse. Erstatningens størrelse
kan først estimeres efter den erstatningspligtige hændelse er
indtruffet og derved først efter forsikringen er tegnet. Der
kan derfor opstå situationer, hvor erstatningens størrelse vil
overskride det forsikringsdækkede beløb. Forsikringen vil
desuden indgå som en del af rettighedshaverens økonomiske
baggrund, som indeholdt i den foreslåede § 5. Dette vil ikke
dermed betyde, at bindende forsikring skal være tegnet på
ansøgningstidspunktet, men ansøger vil skulle kunne frem-
vise et modtaget tilbud om forsikring.
Efter undergrundslovens § 24 e, stk. 2, 1. pkt., kan klima-,
energi- og forsyningsministeren stille krav om, at yderligere
forsikringer tegnes.
Det følger tilsvarende af den foreslåede § 24, stk. 2, 1. pkt.,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille krav
om, at yderligere forsikringer tegnes.
37
Dette vil indebære, at ministeren vil kunne kræve, at der
tegnes yderligere forsikringer, f.eks. såfremt der er forhold,
der bevirker, at risikoen ved virksomheden er forøget. Det-
te vil f.eks. kunne ske på baggrund af udsivning eller en
væsentlig uregelmæssighed fra et etableret og idriftsat rør-
ledningsanlæg. Udsivning og væsentlig uregelmæssighed er
defineret i hhv. foreslåede § 2, nr. 6 og 7, hvilke klima-,
energi- og forsyningsministeren i øvrigt skal underrettes om,
jf. foreslåede § 12, stk. 1.
Det følger yderligere af stk. 2, 2. pkt., at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan godkende, at der i stedet for
forsikring stilles sikkerhed.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren kan
godkende flere former for forsikring, hvilket f.eks. vil kunne
være selvforsikring, hvis den pågældende rettighedshaver
er et større selskab, eller ved en moderselskabsgaranti, så-
fremt den pågældende rettighedshaver har et passende stort
moderselskab, der kan garantere for dækningen. Ved vurde-
ringen af alternativ forsikring eller sikkerhedsstillelse vil der
blive lagt vægt på, hvorvidt der efter omstændighederne er
en rimelig dækning af hensynet til risikoen i forbindelse
med de berørte aktiviteter.
Efter undergrundslovens § 24 e, stk. 3, skal en rettighedsha-
ver etablere en procedure til sikring af omgående og passen-
de behandling af erstatningskrav, herunder med hensyn til
skadeserstatning for grænseoverskridende hændelser. Proce-
duren efter stk. 3 skal desuden godkendes af klima-, energi-
og forsyningsministeren, som kan fastsætte vilkår for god-
kendelsen, jf. undergrundslovens § 24 e, stk. 4.
Det følger tilsvarende af den foreslåede § 24, stk. 3, at
rettighedshaver skal etablere en procedure til sikring af om-
gående og passende behandling af erstatningskrav, herunder
med hensyn til skadeserstatning for grænseoverskridende
hændelser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at rettighedshaver
skal etablere en procedure, således at eventuelt skadelidte
kan få viden om, hvor og hvordan de skal anmelde en
skade. Denne procedure skal indeholde oplysninger om,
hvortil der skal ske anmeldelse og hvad en sådan anmeldelse
bør indeholde. Proceduren skal hertil tillige tage hensyn til
grænseoverskridende hændelser. Hermed forstås en hændel-
se som medfører skadelidte uden for danske grænser.
Det følger endvidere af den foreslåede § 24, stk. 4, at pro-
ceduren efter stk. 3. skal godkendes af klima-, energi- og
forsyningsministeren, som kan fastsætte vilkår for godken-
delsen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan sikre, at hensynet til eventuel-
le skadelidte vægtes højt i rettighedshavers procedure til
sikring af omgående og passende behandling af erstatnings-
krav. Dette hensyn kan bl.a. iagttages ved en gennemførlig
og letforståelig gennemgang af proceduren for anmeldelse af
skade. Ministeren kan hertil i forbindelse med godkendelsen
fastsætte vilkår for godkendelsen. Sådanne vilkår kan f.eks.
omhandle krav om at øge gennemskueligheden for eventuel-
le skadelidte.
Efter undergrundslovens § 24 e, stk. 5, skal rettighedshave-
ren bekendtgøre proceduren efter stk. 3 for offentligheden.
Det følger tilsvarende af den foreslåede § 24, stk. 5, at
rettighedshaveren skal bekendtgøre proceduren efter stk. 3
for offentligheden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at offentligheden
dermed kan få kendskab til processen for anmeldelse af
skade. Sådan offentliggørelse kan hensigtsmæssigt ske på
rettighedshaverens hjemmeside.
Det vurderes særligt vigtigt, at eventuelle skadelidte har
en enkel og gennemskuelig adgang til at få behandlet erstat-
ningskrav, hvilket de foreslåede stk. 3-5 vurderes at tilveje-
bringe.
Efter undergrundslovens § 24 e, stk. 6, kan klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætte regler om forsikring af og
sikkerhedsstillelse for den virksomhed, der er omfattet af
tilladelsen, om procedure og bekendtgørelse heraf og om
meddelelse af oplysninger om gældende forsikringer til brug
for ministerens tilsyn med virksomheden.
Det følger ligeledes af den foreslåede § 24, stk. 6, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om for-
sikring af og sikkerhedsstillelse for den virksomhed, der
er omfattet af tilladelsen, om procedurer og bekendtgørelse
heraf og om meddelelse af oplysninger om gældende forsik-
ringer til brug for ministerens tilsyn med virksomheden.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at ministeren
bl.a. kan fastsætte regler om indhold, offentliggørelse og
revision af procedurer efter stk. 3 eller forhold vedrørende
supplerende forsikringer, som berørt i stk. 2.
Til § 25
Det følger af undergrundslovens § 29, at en tilladelse hver-
ken direkte eller indirekte kan overdrages til andre, medmin-
dre klima-, energi- og forsyningsministeren tillader overdra-
gelsen og godkender vilkårene for denne.
Denne retstilstand foreslås overført med § 25, stk. 1. Det
følger således heraf, at en tilladelse efter denne lov hverken
helt eller delvis, direkte eller indirekte kan overdrages til
andre, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren
tillader overdragelsen og godkender vilkårene herfor.
Bestemmelsen vil således indebære, at enhver form for
overdragelse af en tilladelse omfattet af loven kun kan ske
ved klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse og
godkendelse. Bestemmelsen vil f.eks. finde anvendelse på
overdragelser af aktieposter, som kan give bestemmende
indflydelse på et rettighedshavende selskab eller indgåelse
af aftaler, der har samme virkning. Det samme vil gælde
38
indbyrdes overdragelse mellem flere, der har en tilladelse
sammen.
Det følger af undergrundslovens § 29, stk. 2, 1. pkt., at
klima-, energi- og forsyningsministeren alene kan godkende
overdragelser som nævnt i stk. 1, hvis rettighedshaveren
også efter overdragelsen skønnes at have den fornødne tek-
niske og finansielle kapacitet og kan forventes at udøve
virksomheden sådan, at samfundet har mest muligt indsigt i
og gavn af denne. Ministeren kan stille vilkår for godkendel-
se af overdragelser, jf. stk. 2, 2. pkt.
Efter den foreslåede § 25, stk. 2, 1. pkt., kan klima-, energi-
og forsyningsministeren alene godkende overdragelser som
nævnt i stk. 1, hvis rettighedshaveren også efter overdragel-
sen skønnes at have den fornødne tekniske sagkundskab og
økonomiske baggrund, jf. § 5.
Bestemmelsen vil indebære, at det sikres, at rettighedshave-
ren til en tilladelse omfattet af loven til enhver tid vil have
den fornødne kapacitet til at udføre virksomheden omfattet
af tilladelsen. Bestemmelsen vil således være overensstem-
mende med kravene herom i lovforslagets § 5, der stilles til
alle rettighedshavere.
Efter den foreslåede § 25, stk. 2, 2. pkt., kan ministeren stille
vilkår for godkendelse af overdragelser.
Dette vil medføre, at ministerens beføjelse til at fastsætte
vilkår i forbindelse med meddelelse af en tilladelse efter
den foreslåede § 4 udstrækkes, således at ministeren tillige
kan fastsætte vilkår i forbindelse med overdragelse af en
tilladelse.
Det følger af undergrundslovens § 29, stk. 3, at en tilladelse
i henhold til loven er undtaget fra retsforfølgning.
Efter den foreslåede § 25, stk. 3, kan en tilladelse i henhold
til denne lov ikke gøres til genstand for retsforfølgning.
Bestemmelsen vil dermed indebære en overførelse af gæl-
dende ret. Bestemmelsen anses for at være nødvendig med
henblik på sikring af, at det er den rettighedshaver, som sta-
ten har tildelt tilladelse, der har kontrol over tilladelsen. Det
forhold, at tilladelser ikke kan gøres til genstand retsforfølg-
ning, indebærer, at der ikke kan gøres udlæg i en tilladelse,
og at den ikke kan inddrages under eventuel konkursbehand-
ling. Konkurs kan i øvrigt medføre tilbagekaldelse af tilla-
delsen, jf. den foreslåede § 28, stk. 1, nr. 3.
Til § 26
Efter undergrundslovens § 29 a, stk. 1, 1. pkt., er den, der
helt eller delvis, direkte eller indirekte overdrager en tilla-
delse til efterforskning og indvinding af råstoffer, herunder
kulbrinter, en tilladelse til etablering og drift af rørlednings-
anlæg eller en tilladelse til efterforskning og anvendelse af
undergrunden til lagring eller andre formål en indvinding
efter § 23 eller regler udstedt i medfør af § 23 x, subsidiært
økonomisk ansvarlig over for de øvrige deltagere med andel
i tilladelsen, for så vidt angår udgifter til afvikling af anlæg,
herunder afvikling af påbegyndte anlæg m.v., jf. § 32 a,
som eksisterer på tidspunktet for overdragelsen. Det følger
desuden af bestemmelsens 2. pkt., at overdrager efter 1. pkt.
er subsidiært økonomisk ansvarlig over for staten, hvis de
udgifter, der er nævnt i 1. pkt., ikke dækkes af en anden
deltager i tilladelsen.
Ifølge bestemmelsens bemærkninger, jf. Folketingstidende
2014-15 (1. samling), A, L 116 som fremsat, side 29-30,
gælder bestemmelsen deltagere, som i forening udgør rettig-
hedshaveren i en tilladelse til efterforskning og indvinding
af råstoffer efter lovens § 5, stk. 1, til en tilladelse efter
lovens § 17 til etablering og drift af rørledningsanlæg samt
til en tilladelse efter lovens § 23, stk. 1, til efterforskning
og anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål
end indvinding. Det følger yderligere af bemærkningerne
på side 30, at bestemmelsen ikke gælder for tilladelser til
forundersøgelse og videnskabelige undersøgelser efter un-
dergrundslovens hhv. §§ 3 og 24, da disse tilladelser normalt
har en anden karakter end tilladelser efter §§ 5, 17 og 23, og
da der kun undtagelsesvis etableres anlæg m.v. i forbindelse
med denne type tilladelser.
På denne baggrund vurderes det, at undergrundslovens § 29
a også havde fundet anvendelse på en tilladelse til etablering
og drift af CO2-rørledningsanlæg efter den gældende § 23
u i undergrundsloven. Dette skyldes, at etablering og drift
af CO2-rørledningsanlæg til sammenligning har samme ka-
rakter som etablering og drift af kulbrinterørledninger efter
undergrundslovens § 17, samt da en tilladelse til etablering
og drift af CO2-rørledningsanlæg forudsætter etablering af
anlæg.
Derfor foreslås en bestemmelse om subsidiær hæftelse, lig-
nende undergrundslovens § 29 a, indført i nærværende lov-
forslag.
Det følger således i relevant omfang tilsvarende af den fore-
slåede § 26, stk. 1, 1. pkt., at den der overdrager en tilladelse
i henhold til § 25 er subsidiært økonomisk ansvarlig over
for de øvrige deltagere med andel i tilladelsen, for så vidt
angår udgifter til afvikling af anlæg, herunder afvikling af
påbegyndte anlæg m.v., jf. § 27, som eksisterer på tidspunk-
tet for overdragelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil dermed indebære, at en
deltager i en tilladelse til etablering og drift af rørlednings-
anlæg efter denne lov, som overdrager tilladelsen eller en
andel af tilladelsen, vil forblive subsidiært økonomisk an-
svarlig for omkostninger til afvikling af etablerede og påbe-
gyndte anlæg m.v., som eksisterer på tidspunktet for over-
dragelsen af tilladelsen eller en andel af tilladelsen.
Med subsidiært økonomisk ansvarlig menes et ansvar, der
påhviler en tidligere deltager i en tilladelse. Det subsidiæ-
re økonomiske ansvar opstår derfor ved den tidligere delta-
gers hele eller delvise overdragelse af tilladelsen. Ansvaret
indtræder dog først, når en aktuel deltager, der helt eller
39
delvis har overtaget tilladelsen fra den tidligere deltager,
efter påkrav har misligholdt sin betalingsforpligtelse for ud-
gifter ved udførelse af en besluttet afvikling af anlæg m.v.
og mulighederne i samarbejdsaftalen mellem deltagerne i
tilladelsen for dækning af kravet er udtømt. Et eventuelt
krav skal således først rettes mod den aktuelle deltager, og
dernæst (subsidiært) mod den tidligere deltager. De øvrige
deltagere i en tilladelse kan således kun gøre krav gældende
mod en tidligere deltager, såfremt en aktuel deltager, som
den tidligere deltager har overdraget hele eller andele af til-
ladelsen til, ikke kan honorere kravet. Hvis en andel er over-
draget flere gange, må de øvrige deltagere rette krav mod
de overdragende deltagere i successiv rækkefølge, sådan at
krav først rettes mod den deltager, som senest har overdraget
andelen, og derefter mod den næste deltager, såfremt den
forrige deltager ikke kan opfylde sit subsidiære ansvar, se
hertil det foreslåede stk. 4. I det tilfælde, hvor flere delta-
gere har overdraget andele til den misligholdende deltager,
kan de tilbageværende deltagere søge dækning parallelt hos
disse for deres respektive andele. Det samme gælder i det
tilfælde, hvor flere deltagere tidligere har overdraget andele
til en tidligere deltager, som ikke kan opfylde sit subsidiære
ansvar, og hvor disse andele er overdraget videre samlet. I
det tilfælde, hvor andelen, som er overdraget videre, er min-
dre end summen af de overdragede andele fra tidligere delta-
gere, vil de tilbageværende deltagere kunne søge dækning
parallelt hos de tidligere deltagere for en forholdsmæssig del
af den overdragede andel. Deltagerne skal anses for at have
misligholdt deres forpligtelse, hvis de ikke har dækket deres
ansvar senest tre måneder efter, at påkrav har været dem i
hænde. Det skal hertil bemærkes, at det subsidiære ansvar
for tidligere deltagere alene er et økonomisk ansvar. Det
vil ikke være hensigtsmæssigt at pålægge sådanne tidligere
deltagere et ansvar for at gennemføre selve afviklingen, da
den tidligere deltager ikke nødvendigvis har opretholdt en
relevant organisation.
Rettighedshavere er i henhold til den foreslåede § 27 ansvar-
lige for afviklingen af anlæg m.v. Hvis en deltager, som
i forening med en eller flere andre deltagere udgør rettig-
hedshaveren i en tilladelse, ikke rettidigt indfrier sine øko-
nomiske forpligtelser forbundet med afviklingsplanen, kan
de tilbageværende deltagere kræve, at førstnævnte deltager
indfrier sin andel af forpligtelsen. Kan deltageren fortsat ik-
ke det, kan det subsidiære økonomiske ansvar gøres gælden-
de. De øvrige deltagere i tilladelsen skal dog først udtømme
de muligheder, som samarbejdsaftalen for tilladelsen giver
for opkrævning af økonomiske midler, før det subsidiære
økonomiske ansvar kan gøres gældende.
Med anlæg m.v., som eksisterer på tidspunktet for overdra-
gelsen, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt., menes anlæg, in-
stallationer og indretninger m.v., som eksisterer fysisk på
tidspunktet for overdragelsen, og som på dette tidspunkt
er placeret på stedet for deres anvendelse. Det subsidiære
ansvar gælder også påbegyndte anlæg m.v., som er under
etablering. Hvis en overdragelse er sket, inden anlægget er
placeret, kan den overdragende deltager ikke blive ansvarlig
for en eventuel senere afviklingsforpligtelse.
Det subsidiære ansvar for anlæg m.v., som eksisterede på
overdragelsestidspunktet, knytter sig til anlæg m.v. som så-
dan og er uafhængig af senere videreudbygning. Det subsi-
diære ansvar i forbindelse med anlæg m.v., som eksisterede
på tidspunktet for overdragelsen vil være begrænset til mak-
simalt det, den subsidiært ansvarliges andel af udgifterne
ville have været på det endelige tidspunkt for afvikling
af anlæg m.v., sådan som det var på overdragelsestidspunk-
tet. Det subsidiære ansvar vil således ikke kunne øges efter
overdragelsestidspunktet som følge af senere videreudbyg-
ning, som den subsidiært ansvarlige ikke har indflydelse på.
Med tidspunktet for overdragelsen, jf. det foreslåede stk. 1,
1. pkt., menes det tidspunkt, som klima-, energi- og forsy-
ningsministeren efter den foreslåede § 25 har godkendt, at
overdragelsen af andelen har virkning fra. Typisk vil køber
og sælger af en andel indgå en aftale om salget. Denne
aftale fremsendes sammen med ansøgning om godkendelse
af overdragelsen til klima-, energi- og forsyningsministerens
godkendelse. Af aftalen vil det fremgå, hvornår overdragel-
sen ønskes gennemført, hvilket kan være både forud for og
efter aftalens indgåelse.
Til sikkerhed for en udtrædende deltagers subsidiære ansvar
over for de tilbageværende deltagere med andel i tilladelsen,
skal der indgås aftale mellem disse. Aftalen skal være i
overensstemmelse med de regler, som kan udstedes i medfør
af den foreslåede § 27, stk. 5, om etablering af sikkerhed for
midler til afvikling af anlæg m.v.
En subsidiært ansvarlig deltager vil kunne have behov for
information om den tilladelse, som ansvaret udspringer fra
bl.a. i forbindelse med løbende vurderinger af størrelsen
af ansvaret i forbindelse med udarbejdelse af regnskab. Ad-
gang til sådan information vil kunne sikres i den overdragel-
sesaftale, som indgås med den overdragende deltager, og
vil forudsætte samtykke fra de øvrige deltagere med andele
i tilladelsen. Både de tilbageværende deltagere og den sub-
sidiært ansvarlige deltager vil dog have interesse i, at der
foreligger et korrekt grundlag for den løbende vurdering af
omfanget af det subsidiære ansvar.
Det følger endvidere af den foreslåede § 26, stk. 1, 2. pkt.,
at overdrager efter 1. pkt. er subsidiært økonomisk ansvarlig
over for staten, hvis de udgifter, der er nævnt i 1. pkt., ikke
dækkes af en anden deltager i tilladelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at såfremt afvik-
lingsforpligtelserne ikke opfyldes, vil staten skulle forestå
disse og dermed få behov for at gøre et subsidiært økono-
misk ansvar gældende over for eventuelle tidligere deltagere
med andel i tilladelsen. Til sikring af midler i forbindelse
med subsidiært ansvar for gennemførelse af en afviklings-
plan kan der ved godkendelsen af overdragelsen efter den
foreslåede § 25, stk. 2, 2. pkt., fastsættes vilkår. Det vil ikke
være en forudsætning for at gøre subsidiært ansvar gælden-
40
de, at staten har afholdt udgifter til afvikling. Ansvaret vil
kunne gøres gældende, når det er afdækket, at rettighedsha-
ver ikke vil kunne afholde udgifter til den afvikling, som
skal udføres.
Efter undergrundslovens § 29 a, stk. 2, er overdrager lige-
ledes økonomisk ansvarlig over for staten for de i stk. 1
omhandlede udgifter, såfremt staten har måttet påtage sig
afvikling for rettighedshaverens regning.
Det følger ligeså af den foreslåede § 26, stk. 2, at overdrager
er subsidiært økonomisk ansvarlig over for staten for de i
stk. 1 omhandlede udgifter, såfremt staten har måttet påtage
sig afvikling for rettighedshaverens regning.
Den foreslåede bestemmelse er tiltænkt tilfældet, hvor ret-
tighedshaveren til en tilladelse kun består af en enkelt delta-
ger, og der derfor ikke er en eller flere andre deltagere i
tilladelsen til at opfylde afviklingsforpligtelserne.
Efter undergrundslovens § 29 a, stk. 3, beregnes det økono-
miske ansvar efter bestemmelsens stk. 1 og 2 på grundlag af
størrelsen af den overdragede andels del af omkostningerne
til gennemførelse af afviklingen.
Det følger ligeledes af den foreslåede § 26, stk. 3, at det
økonomiske ansvar efter stk. 1 og 2 beregnes på grundlag af
størrelsen af den overdragede andels del af omkostningerne
til gennemførelse af afviklingen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at omfanget af
det subsidiære ansvar ikke vil blive påvirket af baggrun-
den for overdragelsen. Ansvaret vil endvidere være begræn-
set til pro rata-ansvaret i forbindelse med den overdragne
andel. Det subsidiære ansvar vil således ikke omfatte et
eventuelt senere opstået solidarisk ansvar i henhold til den
samarbejdsaftale, der måtte være indgået mellem deltagerne
med andele i tilladelsen til regulering af deres indbyrdes
forhold. Det subsidiære ansvar vil også gøre sig gældende
ved overdragelse af andele mellem deltagere internt i en
tilladelse.
Efter undergrundslovens § 29 a, stk. 4, gælder overdragers
økonomiske ansvar, uanset om andelen eller dele heraf se-
nere overdrags, dog således at krav først rettes mod den
deltager, som senest overdrog andelen.
Det følger tillige af den foreslåede § 26, stk. 4, at overdra-
gers økonomiske ansvar gælder, uanset om andelen eller
dele heraf senere overdrages, dog således at krav først rettes
mod den deltager, som senest overdrog andelen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære at en overdragen-
de deltagers forpligtelse opretholdes også i tilfælde af, at
andelen eller en af denne senere overdrages videre. Gennem
sådanne videreoverdragelser af andele i en tilladelse vil der
opstå en række deltagere og tidligere deltagere med afhæn-
dede andele, som de tilbageværende deltagere i tilladelsen
vil kunne rejse krav overfor. Hvis en andel er overdraget
flere gange, må de øvrige deltagere rette krav mod de over-
dragende deltagere i successiv rækkefølge, sådan at krav
først rettes mod den deltager, som senest har overdraget
andelen, og derefter mod den næste deltager, såfremt den
forrige deltager ikke kan opfylde sit subsidiære ansvar. I det
tilfælde, hvor flere deltagere har overdraget andele til den
misligholdende deltager, kan de tilbageværende deltagere
søge dækning parallelt hos disse for deres respektive ande-
le. Det samme gælder i det tilfælde, hvor flere deltagere
tidligere har overdraget andele til en tidligere deltager, som
ikke kan opfylde sit subsidiære ansvar, og hvor disse andele
er overdraget videre samlet. I det tilfælde, hvor andelen,
som er overdraget videre, er mindre end summen af de over-
dragede andele fra tidligere deltagere, vil de tilbageværende
deltagere kunne søge dækning parallelt hos de tidligere del-
tagere for en forholdsmæssig del af den overdragede andel.
Efter undergrundslovens § 29 a, stk. 5, er det en forudsæt-
ning for godkendelse efter § 29 af en hel eller delvis over-
dragelse af en tilladelse til efterforskning og indvinding af
råstoffer, herunder kulbrinter, en tilladelse til etablering og
drift af rørledningsanlæg eller en tilladelse til efterforskning
og anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål
end indvinding efter § 23 eller regler udstedt i medfør af §
23 x, at overdrager har afgivet en erklæring om subsidiært
ansvar, jf. stk. 1-4, over for de deltagere, som til enhver tid
udgør rettighedshaveren til tilladelsen, og over for staten.
Det følger i relevant omfang tilsvarende af den foreslåede
§ 26, stk. 5, at det er en forudsætning for godkendelse efter
§ 25, at overdrager har afgivet en erklæring om subsidiært
ansvar, jf. stk. 1-4, over for de deltagere, som til enhver tid
udgør rettighedshaveren til tilladelsen, og over for staten.
Det foreslåede vil medføre, at en overdragende deltager skal
afgive en erklæring om subsidiært ansvar i overensstemmel-
se med reglerne fastsat i de foreslåede stk. 1-4. Foruden en
sådan erklæring vil der ikke kunne opnås godkendelse af
overdragelsen efter den foreslåede § 25. Denne erklæring
skal afgives over for de deltagere, som til enhver tid i fore-
ning udgør rettighedshaveren til tilladelsen, samt over for
staten. Erklæringen vil følge den pågældende overdragede
andel. Erklæringen vil kunne gøres gældende over for den
tidligere deltager, hvis en aktuel deltager med andel i tilla-
delsen, som direkte eller efter mellemliggende handler har
erhvervet den pågældende andel i tilladelsen, ikke kan op-
fylde sine økonomiske forpligtelser i forbindelse med afvik-
lingsplanen. En sådan erklæring vil om nødvendigt kunne
gøres gældende ved en dansk eller udenlandsk domstol.
Efter undergrundslovens § 29 a, stk. 6, skal klima-, energi-
og forsyningsministeren godkende erklæringer efter stk. 5
og kan fastsætte vilkår herfor.
Det følger ligeså af den foreslåede § 26, stk. 6, at klima-,
energi- og forsyningsministeren skal godkende erklæringer
efter stk. 5 og kan fastsætte vilkår herfor.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at erklæringer ef-
ter stk. 5 skal forelægges klima-, energi- og forsyningsmini-
41
sterens godkendelse inden disse kan anses som gyldige. Mi-
nisteren kan endvidere i forbindelse med godkendelsen fast-
sætte vilkår for godkendelsen med henblik på at sikre, at
erklæringen lever op til kravene i den foreslåede § 26.
Efter undergrundslovens § 29 a, stk. 7, kan klima-, energi-
og forsyningsministeren i forbindelse med tilladelse til over-
dragelse efter § 29, stk. 1, i særlige tilfælde undtage fra
kravet om subsidiært økonomisk ansvar i henhold til stk. 1
og 2.
Det følger tilsvarende af den foreslåede § 26, stk. 7, at i
forbindelse med tilladelse til overdragelse efter § 25, stk.
1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren i særlige til-
fælde undtage fra kravet om subsidiært økonomisk ansvar i
henhold til stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima- energi-
og forsyningsministeren i særlige tilfælde vil kunne undtage
fra kravet om subsidiært ansvar. Denne særlige undtagelses-
bestemmelse forudsættes anvendt i situationer, hvor det efter
en konkret vurdering vil have begrænset betydning at pålæg-
ge overdrager subsidiært økonomisk ansvar. Dispensations-
muligheden forventes primært anvendt, hvor det subsidiære
økonomiske ansvar ikke forventes at give yderligere sikker-
hed. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor de anlæg m.v., der
er omfattet af det subsidiære økonomiske ansvar, er af meget
begrænset omfang. Et andet eksempel kan være ved direkte
eller indirekte overdragelser af tilladelser mellem selskaber
i samme koncern, hvor moderselskabet har stillet garanti. I
sådanne tilfælde kan en ufleksibel ordning om subsidiært
økonomisk ansvar medføre, at datterselskaber i en koncern
kan blive subsidiært ansvarlige for hinanden, samtidig med,
at deres fælles moderselskab også kan være ansvarlig qua en
moderselskabsgaranti.
Til § 27
Efter undergrundslovens § 32 a, skal ansøgning om tilladel-
se eller godkendelse efter §§ 10, 17, 23 eller 28 ledsages
af en plan for afvikling af samtlige anlæg og installationer
m.v. omfattet af ansøgningen og alle eventuelt tidligere god-
kendte anlæg og installationer m.v. i forbindelse med den
tilladelse omfattet af denne lov, som ansøgningen vedrører.
Som beskrevet i starten af bemærkningerne til den foreslå-
ede § 26, har etablering og drift af CO2-rørledninger en
sammenlignelig karakter som etablering og drift af kulbrin-
terørledninger efter undergrundslovens § 17, som der henvi-
ses til i undergrundslovens § 32 a om afviklingsforpligtel-
sen. På denne baggrund vurderes det, at en bestemmelse om
afviklingsforpligtelser, lignende undergrundslovens § 32 a,
hensigtsmæssigt bør indføres i nærværende lovforslag.
Det følger således i relevant omfang tilsvarende af den
foreslåede § 27, stk. 1, at ansøgning om tilladelse eller
godkendelse til etablering og drift af rørledningsanlæg efter
denne lov skal ledsages af en plan for afvikling af samtlige
anlæg og installationer m.v. omfattet af ansøgningen og alle
eventuelt tidligere godkendte anlæg og installationer m.v. i
forbindelse med tilladelsen, som ansøgningen vedrører.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ansøgere, der
ønsker at etablere og drive rørledningsanlæg omfattet af
loven, skal udarbejde en afviklingsplan, der forholder sig til
samtlige anlæg og installationer m.v. omfattet af ansøgnin-
gen. Såfremt ansøgningen vedrører udbygning af tidligere
godkendte anlæg og installationer m.v., skal disse anlæg
og installationer indgå i planen for afvikling, som ledsager
ansøgningen om tilladelse eller godkendelse af nye anlæg
og installationer. Hensigten hermed er at sikre, at der vil
foreligge en samlet koordineret plan for afvikling af alle
anlæg og installationer, som den ansøgte udbygning er en
del af.
Efter undergrundslovens § 32 a, stk. 2, 1. pkt., skal der i
afviklingsplanen indgå en opgørelse af de forventede udgif-
ter til gennemførelse af afviklingsplanen og en beskrivelse
af, hvorledes der etableres sikkerhed for, at midlerne til
gennemførelse af afviklingsplanen er til rådighed.
Det følger yderligere af undergrundslovens § 32 a, stk. 5,
1. pkt., at afviklingsplaner efter stk. 1 og 3 skal omfatte af-
vikling af samtlige anlæg og installationer m.v. og en opgø-
relse af forventede udgifter til gennemførelse af planen. Af
bestemmelsens 2. pkt. fremgår det, at der i afviklingsplanen
skal indgå, hvordan og på hvilke tidspunkter der etableres
sikkerhed for, at midlerne til gennemførelse af afviklingspla-
nerne er til rådighed.
Det følger af den foreslåede § 27, stk. 2, 1. pkt., at der i
afviklingsplanen skal indgå en opgørelse af de forventede
udgifter til gennemførelse af afviklingsplanen og en beskri-
velse af, hvordan og på hvilke tidspunkter der etableres sik-
kerhed for, at midlerne til gennemførelse af afviklingsplanen
er til rådighed.
Det foreslåede vil indebære, at ansøgere efter loven allere-
de ved ansøgningstidspunktet vil have taget stilling til de
forventede udgifter til gennemførelse af afviklingsplanen
samt en beskrivelse af, hvordan og på hvilke tidspunkter
der etableres sikkerhed for, at midlerne til gennemførelse
af afviklingsplanen er til rådighed. Denne bestemmelse vil
derfor have en vis tilknytning til myndighedernes vurdering
af ansøgerens økonomiske baggrund. Der vil skulle være
etableret sikkerhed for midler til afvikling allerede fra på-
begyndelsen af etableringen. På denne måde sikres det, at
afvikling vil kunne foretages ethvert skridt af vejen i etable-
ringsfasen, og derved tillige sikkerhed herfor i det tilfælde,
at rettighedshaveren undervejs beslutter at stoppe projektet
i etableringsfasen og overdrage eller tilbagelevere tilladel-
sen. Forløber etablering og idriftsættelse af rørledningsan-
lægget som planlagt, vil behovet for sikkerhedsstillelsen
kunne revurderes efter 6 måneders kontinuerlig drift. Egent-
lig hensættelse af midler til afvikling vil kunne ske løbende,
men processen for hensættelse af midler må ikke påbegyn-
des senere end 3 år før planlagt afvikling.
42
Ministeren vil endvidere kunne fastsætte nærmere regler for
opgørelse af udgifterne og krav til etablering af sikkerhed
for midler til fjernelse, jf. bestemmelsens foreslåede stk. 5.
Det følger desuden af det foreslåede stk. 2, 2. pkt., at af-
viklingsplanen skal omfatte afvikling af samtlige anlæg og
installationer m.v.
Dette vil medføre, at der gennemføres afvikling af alle an-
læg og installationer m.v. omfattet af tilladelsen, og at der
derved ikke efterlades ikke-afviklede anlæg og installationer
m.v.
Af undergrundslovens § 32 a, stk. 2, 2. pkt., fremgår det,
at afviklingsplanen skal godkendes af klima-, energi- og
forsyningsministeren, mens bestemmelsens 3. pkt., fastslår,
at der kan fastsættes vilkår for godkendelsen.
Det følger tilsvarende af den foreslåede § 27, stk. 3, 1. pkt.,
at afviklingsplanen skal godkendes af klima-, energi- og
forsyningsministeren. Af bestemmelsens 2. pkt. fremgår det,
at der kan fastsættes vilkår for godkendelsen.
Det foreslåede vil indebære, at ministeren forelægges afvik-
lingsplanen til dennes godkendelse, samt at ministeren vil
have mulighed for at fastsætte vilkår for godkendelsen. Så-
danne vilkår kan vedrøre udformning af planen, opgørelsen
af omkostningerne samt art og størrelse af sikkerhedsstillel-
se. Vilkårene vil f.eks. også kunne omfatte sikring af midler
til gennemførelse af afviklingsplanen og varigheden af af-
viklingen.
Undergrundslovens § 32 a, stk. 3, omhandler efterforsk-
nings- og vurderingsboringer, hvorfor denne ikke findes re-
levant for nærværende lovforslag. Ligeledes findes bestem-
melsens stk. 4 ikke relevant, da denne har karakter af en
overgangsbestemmelse for etablerede og planlagte anlæg,
etableret eller godkendt inden den 19. juli 2015.
Undergrundslovens afviklingsbestemmelser indeholder ikke
et genanvendelighedsperspektiv. Da dette vurderes særdeles
hensigtsmæssigt af hensyn til en mere bæredygtig tilgang til
udnyttelsen af infrastrukturen, foreslås stk. 4 tilføjet.
Det fremgår således af den foreslåede stk. 4, 1. pkt., at kan
hele eller dele af rørledningsanlæg genanvendes ved tilladel-
sens ophør, er rettighedshaveren berettiget til at disponere
over disse.
Bestemmelsen vil medføre, at rettighedshaveren, som led i
afvikling, kan undersøge og overveje genanvendeligheden
af hele eller dele af rørledningsanlægget til andre formål
end CO2-transport. Såfremt rettighedshaveren som led i af-
viklingen vurderer, at genanvendelighed til andre konkrete
formål vil være hensigtsmæssigt, vil rettighedshaveren væ-
re berettiget til at disponere over de genanvendelige dele
af infrastrukturen. Det skal dog hertil bemærkes, at denne
adgang til at disponere over infrastrukturen ikke fritager
rettighedshaveren fra at indhente relevante godkendelser og
tilladelser, der måtte være nødvendige for denne anden an-
vendelse.
Bestemmelsen forventes at tilskynde rettighedshavere til at
overveje etablering af bæredygtig og genanvendelig infra-
struktur allerede i designfasen af rørledningsprojektet.
Det følger endvidere af det foreslåede stk. 4, 2. pkt., at
såfremt rettighedshaveren ikke ønsker at disponere over de
genanvendelige dele af infrastrukturen, kan klima-, energi-
og forsyningsministeren træffe beslutning om, at staten skal
overtage disse, eller at de skal fjernes sammen med den
øvrige infrastruktur.
Bestemmelsen vil indebære, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren vil kunne disponere over de genanvendelige
dele af infrastrukturen, såfremt rettighedshaveren ikke øn-
sker dette. Bestemmelsen vil derfor kun finde anvendelse på
de tilfælde, hvor rettighedshaveren ikke ønsker at genanven-
de hele eller dele af rørledningsanlægget. Ministeren vil i
denne forbindelse kunne træffe beslutning om, at staten skal
overtage disse genanvendelige dele af rørledningsanlægget,
eller at disse skal fjernes i overensstemmelse med rettig-
hedshaverens afviklingsplan. Ministerens beslutning om, at
de omhandlede dele skal fjernes vil ikke medføre, at mini-
steren overtager rettighedshaverens afviklingsforpligtelse.
I det tilfælde, at rettighedshaveren ønsker at genanvende de-
le af rørledningsinfrastrukturen, vil klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kunne træffe beslutning om de øvrige dele
af infrastrukturen.
Efter undergrundslovens § 32 a, stk. 6, 1. pkt., kan klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler
om indholdet af en afviklingsplan, herunder om de forud-
sætninger, som skal anvendes for afvikling af anlæg og
installationer m.v., opgørelse af udgifterne og krav til etable-
ring af sikkerhed for midler til fjernelse.
Det følger tilsvarende af den foreslåede § 27, stk. 5, kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om indholdet af en afviklingsplan, herunder om de
forudsætninger, som skal anvendes for afvikling af anlæg
og installationer m.v., opgørelse af udgifterne og krav til
etablering af sikkerhed for midler til fjernelse.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren kan
udstede nærmere regler om afviklingsplaner i henhold til
loven. Sådanne regler vil f.eks. kunne omhandle, at estima-
ter for omkostningerne til gennemførelse af afviklingsplaner
skal ajourføres, så det sikres, at de nyeste foreliggende op-
lysninger om anlæg, nye erfaringer fra gennemførelse af
andre afviklingsplaner og om omkostninger hertil indgår i
grundlaget. Nærmere regler for etablering af sikkerhed vil
desuden have virkning for både rettighedshaver og selskaber
med subsidiært økonomisk ansvar efter den foreslåede §
26. Da der i dag ikke er erfaring med afvikling af CO2-rør-
ledningsanlæg, er usikkerheden ved opgørelse af omkostnin-
gerne meget betydelig. Dette nødvendiggør muligheden for
43
regler om senere ajourføring af estimaterne for omkostnin-
gerne forbundet med afvikling.
Til § 28
Det følger af undergrundslovens § 30, stk. 1, at klima-,
energi- og forsyningsministeren helt eller delvis kan tilbage-
kalde en tilladelse efter loven, såfremt de i loven eller de i
medfør af loven fastsatte bestemmelser, vilkår eller påbud
ikke overholdes, jf. nr. 1, såfremt der i en ansøgning om
tilladelse er givet urigtige eller vildledende oplysninger, jf.
nr. 2, eller såfremt rettighedshaveren tages under rekonstruk-
tionsbehandling eller erklæres konkurs, jf. nr. 3. Det følger
endvidere af bestemmelsens stk. 2, at såfremt forholdet kan
afhjælpes af rettighedshaveren, kan tilbagekaldelse efter §
30, stk. 1, nr. 1, først ske efter, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren har givet påbud om inden for en nærmere
frist at afhjælpe forholdet, uden at dette er sket.
Denne tilbagekaldelsesbeføjelse foreslås i store træk over-
ført med § 28. Overførelsen sker dog med den naturlige ud-
videlse, der følger af lovens udvidede anvendelsesområde,
jf. lovforslagets § 1, stk. 1, således at også rørledningsanlæg
til transport med henblik på andre formål end geologisk
lagring omfattes.
Det følger således af den foreslåede § 28, stk. 1, nr. 1, at
klima-, energi- og forsyningsministeren helt eller delvis kan
tilbagekalde en tilladelse efter denne lov, såfremt de i denne
lov eller de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, vilkår
eller påbud ikke overholdes.
Bestemmelsen vil medføre, at ministeren vil have mulighed
for helt eller delvis at tilbagekalde en tilladelse til etable-
ring og drift af rørledningsanlæg omfattet af loven, hvis
rettighedshaveren ikke overholder bestemmelser, vilkår eller
påbud indeholdt i loven eller fastsat i medfør af loven.
Om, og i hvilken grad, tilbagekaldelsen skal ske, vil bero på
en konkret vurdering af ministeren. Se dog også den foreslå-
ede § 28, stk. 2. I denne vurdering kan bl.a. indgå momenter
af om tilsidesættelsen af bestemmelser, vilkår eller påbud
er sket bevidst eller ubevidst, hvor alvorlig tilsidesættelsen
vurderes at være o.lign.
Det følger yderligere af den foreslåede § 28, stk. 1, nr. 2,
at klima-, energi- og forsyningsministeren helt eller delvis
kan tilbagekalde en tilladelse efter denne lov, såfremt der i
en ansøgning om tilladelse eller i forbindelse med tilsyn er
givet urigtige eller vildledende oplysninger.
Bestemmelsen vil medføre, at ministeren vil have mulighed
for helt eller delvis at tilbagekalde en tilladelse til etablering
og drift af rørledningsanlæg omfattet af loven, hvis rettig-
hedshaveren i forbindelse med dennes ansøgning om den
pågældende tilladelse har meddelt ministeren urigtige eller
vildledende oplysninger. Ministeren vil hertil have samme
mulighed, hvis rettighedshaveren i forbindelse med ministe-
rens tilsyn har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger.
Beføjelsen vedrørende urigtige eller vildledende oplysninger
i forbindelse med tilsyn, er en tilføjelse for så vidt angår
retstilstanden fra undergrundsloven, hvor kun afgivelse af
urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med an-
søgning berettiger en tilbagekaldelse af tilladelsen. En sådan
udvidelse af beføjelsens omfang vurderes dog hensigtsmæs-
sig under hensyn til, at rørledningsanlæg drives på en sikker
måde. Dette hensyn varetages bl.a. gennem tilsyn med drif-
ten, hvorfor afgivelse af urigtige eller vildledende oplysnin-
ger i forbindelse hermed, bør give adgang til tilbagekaldelse
af tilladelsen.
Det skal hertil bemærkes, at manglende udlevering af nød-
vendige oplysninger i forbindelse med tilsyn ikke er om-
fattet af denne bestemmelse og kan dermed ikke medføre
tilbagekaldelse efter den foreslåede bestemmelse. Denne si-
tuation er reguleret af den foreslåede § 14, stk. 2, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren i sådanne tilfælde
kan pålægge rettighedshaveren at indsende de manglende
oplysninger og fastsætte en tidsfrist for sådan indsendel-
se. Efter omstændighederne kan manglende efterlevelse af
dette påbud medføre tilbagekaldelse af tilladelsen efter fore-
slåede § 28, stk. 1, nr. 1, som beskrevet ovenfor.
Om, og i hvilken grad, tilbagekaldelsen skal ske, vil bero
på en konkret vurdering af ministeren. I denne vurdering
kan bl.a. indgå momenter af om afgivelsen af urigtige eller
vildledende oplysninger er sket bevidst eller ubevidst, om
oplysningerne omhandler miljø eller sikkerhed, graden af
oplysningernes urigtighed eller vildledende karakter o.lign.
Det følger endvidere af den foreslåede § 28, stk. 1, nr. 3,
at klima-, energi- og forsyningsministeren helt eller delvis
kan tilbagekalde en tilladelse efter denne lov, såfremt ret-
tighedshaveren tages under rekonstruktionsbehandling eller
erklæres konkurs.
Bestemmelsen vil medføre, at ministeren vil have mulighed
for helt eller delvis at tilbagekalde en tilladelse til etable-
ring og drift af rørledningsanlæg omfattet af loven, hvis
rettighedshaveren til den pågældende tilladelse tages under
rekonstruktionsbehandling eller erklæres konkurs.
Om, og i hvilken grad, tilbagekaldelsen skal ske, vil bero på
en konkret vurdering af ministeren. I denne vurdering kan
bl.a. indgå momenter af om flere selskaber udgør rettigheds-
haver til tilladelsen, og hvorvidt disse kan videreføre den
tilladte virksomhed uden den konkursramte deltager o.lign.
Det følger af den foreslåede § 28, stk. 2, at tilbagekaldelse
i henhold til stk. 1, nr. 1, kun kan ske, hvis klima-, energi-
og forsyningsministeren har givet påbud om inden for en
nærmere fastsat frist at afhjælpe forholdet, og påbuddet ikke
er efterkommet inden for fristen.
Bestemmelsen vil indebære, at tilbagekaldelse af tilladelse
grundet manglende overholdelse af bestemmelser, vilkår el-
ler påbud indeholdt i loven eller fastsat i medfør af loven
kun kan ske, såfremt ministeren har påbudt rettighedshaver
at afhjælpe den manglende overholdelse, og at dette påbud
44
ikke efterkommes inden for en nærmere fastsat frist. Fast-
læggelsen af denne frist vil bero på en konkret vurdering af
ministeren.
Til § 29
Det følger af undergrundslovens § 37 a, stk. 1, at Energikla-
genævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-,
energi- og forsyningsministeren efter loven eller regler ud-
stedt i medfør af loven.
Meddelelse af tilladelse samt afvisning af ansøgning til rør-
ledningsanlæg efter den gældende § 23 u i undergrundslo-
ven anses som afgørelser efter undergrundsloven og kan
derfor påklages til Energiklagenævnet.
Det følger således af den foreslåede § 29, stk. 1, at Ener-
giklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af
klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet
eller andre statslige myndigheder efter denne lov eller regler
udstedt i henhold til loven.
Bestemmelsen vil medføre, at Energiklagenævnet overføres
som klagemyndighed for så vidt angår CO2-rørledningsan-
læg. Overførelsen sker dog med den naturlige udvidelse, der
følger af lovens udvidede anvendelsesområde, jf. lovforsla-
gets § 1, stk. 1, således at også rørledningsanlæg til transport
med henblik på andre formål end geologisk lagring omfat-
tes.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at Forsyningstil-
synets afgørelser vil kunne påklages til Energiklagenæv-
net. Eftersom Forsyningstilsynet tillægges afgørelsesbeføjel-
ser for så vidt angår tredjepartsadgang til CO2-rørlednings-
anlæg, bør en klageadgang til sådanne afgørelser tillige sik-
res.
Eftersom ministeren kan bemyndige andre statslige myndig-
heder til at udøve beføjelser i medfør af loven, jf. den fore-
slåede § 16, bør dette også angives i nærværende klagebe-
stemmelse.
Det følger af undergrundslovens § 37 a, stk. 2, at enhver
med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage
over afgørelser truffet i medfør af loven.
Det følger af den foreslåede § 29, stk. 2, at enhver med
væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage over
afgørelser truffet i medfør af denne lov.
Bestemmelsen vil indebære, at de almene krav om væsentlig
og individuel interesse i afgørelsen for at kunne anses som
klageberettiget overføres.
Det følger af den gældende § 37 a, stk. 3, 1. pkt., i un-
dergrundsloven, at endvidere er lokale og landsdækkende
foreninger eller organisationer, der som hovedformål har be-
skyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål vare-
tager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berø-
rer sådanne interesser, klageberettigede, for så vidt angår de
miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til §§ 10, 17,
23 d, 23 u, 28 eller tilladelser til geologisk lagring på under
100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning
af nye produkter eller processer, hvis afgørelserne eller tilla-
delsen tillige er omfattet af § 28 b, regler udstedt i medfør
af § 28 a eller miljøvurderingsloven. Disse foreninger eller
organisationer skal senest samtidig med klagen, fremsende
deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation
for, at de opfylder kravene i 1. pkt., jf. bestemmelsens 2. pkt.
Det følger af den foreslåede § 29, stk. 3, 1. pkt., at lokale
og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som
hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som
efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser,
når en afgørelse berører sådanne interesser, er klageberetti-
gede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i sådanne
afgørelser.
Bestemmelsen vil medføre, at de nævnte lokale og lands-
dækkende foreninger eller organisationer fortsat vil være
klageberettigede for så vidt angår de miljømæssige forhold
i afgørelser vedrørende etablering og drift af rørledningsan-
læg omfattet af loven. Overførelsen sker med den naturlige
udvidelse, der følger af lovens udvidede anvendelsesområ-
de, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, således at også rørlednings-
anlæg til transport med henblik på andre formål end geolo-
gisk lagring omfattes.
Det er i forlængelse heraf værd af bemærke, at det foreslå-
ede stk. 3, 1. pkt., ikke indeholder henvisning til regler
udstedt i medfør af lovforslagets § 19 (overførelse af un-
dergrundslovens § 28 a), lovforslagets § 20 (overførelse af
undergrundslovens § 28 b) eller miljøvurderingsloven. Dis-
se henvisninger vurderes unødvendige i denne lovgivning,
da det forudsættes, at alle projekter, der kan meddeles tilla-
delse til efter loven, altid vil være omfattet af miljøvurde-
ringsloven. Henvisninger til andre bestemmelser og anden
lovgivning er derfor ikke en del af bestemmelsens ordlyd af
hensyn til regelforenkling. Der er hermed ikke tiltænkt en
indskrænkning i klageberettigelsen for sådanne foreninger
og organisationer.
Dokumentationskravet for sådanne foreninger og organisati-
oner, som fremgår af undergrundslovens § 37 a, stk. 3, 2.
pkt., foreslås overført med § 29, stk. 3, 2. pkt. Efter denne
bestemmelse gælder det således, at disse foreninger eller
organisationer senest samtidig med klagen fremsender deres
vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at
de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål opfyl-
der de angivne krav.
Det følger af undergrundslovens § 37 a, stk. 4, at klagen skal
være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger
fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen
offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendt-
gørelsen, jf. bestemmelsens 2. pkt. Hvis klagefristen udløber
på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag, jf. bestemmelsens 3. pkt.
45
Den foreslåede § 29, stk. 4, er i sin helhed udtryk for en
overførelse af klagefristreglerne fastsat i undergrundslovens
§ 37 a, stk. 4. Overførelsen sker dog med den naturlige udvi-
delse, der følger af lovens udvidede anvendelsesområde, jf.
lovforslagets § 1, stk. 1, således at også rørledningsanlæg til
transport med henblik på andre formål end geologisk lagring
omfattes.
Det følger således af den foreslåede § 29, stk. 4, 1. pkt.,
at klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet
inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt.
Det følger af den foreslåede § 29, stk. 4, 2. pkt., at hvis
afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid
fra bekendtgørelsen.
Det følger endeligt af den foreslåede § 29, stk. 4, 3. pkt., at
såfremt klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag,
forlænges fristen til den følgende hverdag.
Det følger af undergrundslovens § 37 a, stk. 5, at afgørelser
truffet af Energistyrelsen eller en anden statslig myndighed,
som ministeren har henlagt sine beføjelser til, ikke kan ind-
bringes for anden administrativ myndighed end Energikla-
genævnet.
Efter den foreslåede § 29, stk. 5, kan afgørelser truffet
af Energistyrelsen, Forsyningstilsynet eller en anden stats-
lig myndighed, som ministeren har henlagt sine beføjelser
til, ikke indbringes for anden administrativ myndighed end
Energiklagenævnet.
Bestemmelsen vil således indebære en overførelsen af den
administrative klageadgang for så vidt angår CO2-rørled-
ningsanlæg, som fastsat i undergrundslovens § 37 a, stk.
5. Overførelsen sker dog med den naturlige udvidelse, der
følger af lovens udvidede anvendelsesområde, jf. lovforsla-
gets § 1, stk. 1, således at også rørledningsanlæg til transport
med henblik på andre formål end geologisk lagring omfat-
tes.
Eftersom Forsyningstilsynets afgørelser foreslås omfattet af
kredsen af afgørelser, der kan påklages efter det foreslåede
stk. 1, omfattes myndighedens afgørelser tillige af det fore-
slåede stk. 5. Af samme grund omfattes tillige afgørelser
truffet af en anden statslig myndighed.
Til § 30
Det følger af undergrundslovens § 37 b, stk. 1, 1. pkt.,
at ved afgørelser i henhold til § 37 a erstattes repræsentan-
ter i Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling fra
Dansk Industri og Landbrugsrådet, af 1 medlem med særlig
sagkundskab inden for efterforskning og indvinding af det
pågældende råstof eller inden for den pågældende lagring
eller anden anvendelse af undergrunden og 1 medlem med
særlig sagkundskab inden for havmiljø. Medlemmerne ud-
peges af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. bestem-
melsens 2. pkt.
Der vil være behov for en anden sammensætning af nævnet
i forbindelse med klager efter nærværende lovforslag. Der
foreslås derfor en sammensætning af nævnet, der anses for
hensigtsmæssigt for denne sagstype.
Det følger således af den foreslåede § 30, stk. 1, 1. pkt., at
ved afgørelser i henhold til § 29 erstattes repræsentanter
i Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling fra
Dansk Industri og Landbrug og Fødevarer, af 1 medlem
med særlig sagkundskab inden for etablering og drift af
gastransporterende rørledninger og 1 medlem med særlig
sagkundskab inden for miljø.
Det skal hertil bemærkes, at den brede definition af »særlig
sagkundskab inden for miljø« er valgt, da loven finder an-
vendelse på etablering og drift af rørledningsanlæg både på
land og til vands, jf. den foreslåede § 1. Det forudsættes i
denne forbindelse, at medlemmet med særlig sagkundskab
inden for miljø, har den nødvendige miljøsagkundskab rela-
teret til større anlægsprojekter.
Det forudsættes endvidere, at der ved klagesager vedrørende
etablering og drift af rørledningsanlæg til vands, at der ud-
peges 1 medlem med særlig sagkundskab inden for havmil-
jø. Bestemmelsen vil indebære, at den korrekte sagkundskab
sammensættes ved behandling af klagesager over afgørelser
vedrørende rørledningsanlæg til transport af CO2.
Det følger endvidere af det foreslåede stk. 1, 2. pkt., at
medlemmerne udpeges af erhvervsministeren.
Dette vil indebære, at erhvervsministeren tillægges beføjelse
til at udpege de sagkyndige medlemmer til Energiklagenæv-
nets sammensætning, som nævnt i bestemmelsens 1. pkt. til
behandling af sager efter denne lov.
Udpegningsbeføjelsen tillægges erhvervsministeren, da res-
sortansvaret for Energiklagenævnet er tillagt erhvervsmini-
steren, jf. kongelig resolution af 8. juni 2016.
Det følger af undergrundslovens § 37 b, stk. 2, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
Energiklagenævnets behandling af klager efter § 37 a og
om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Ener-
giklagenævnet.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at erhvervsministeren
kan fastsætte regler om Energiklagenævnets behandling af
klager efter § 29 og om betaling af gebyr ved indbringelse af
en klage for Energiklagenævnet.
Bestemmelsen vil medføre, at der ved bekendtgørelse kan
fastsættes regler om Energiklagenævnets behandling af kla-
ger i medfør af denne lov samt om gebyrbetaling for sådan
klageindgivelse ved Energiklagenævnet.
Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at kunne fastsæt-
te regler om nævnets, formandens og sekretariatets opgaver
og beføjelser. Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. også
give mulighed for at fastsætte regler om indsendelse og be-
46
handling af klager. Denne adgang suppleres af den foreslåe-
de § 17, stk. 2, der vil give mulighed for at fastsætte regler
om obligatorisk anvendelse af et bestemt digitalt system,
herunder f.eks. Klageportalen. Den foreslåede bemyndigelse
giver endvidere mulighed for at udstede regler om eventuel
anvendelse af en postkassemodel, dvs. en model hvor klagen
indgives til nævnet via 1. instansen.
Herudover vil bemyndigelsen kunne anvendes til at fastsæt-
te regler om frister, herunder regler der supplerer klagefri-
sten, der fremgår direkte af den foreslåede § 29, stk. 4. Den
foreslåede bemyndigelse vil også dække fastsættelse af reg-
ler om indsendelse af oplysninger.
Endvidere vil erhvervsministeren kunne fastsætte regler om
betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energikla-
genævnet. Herunder vil der bl.a. kunne fastsættes regler om
gebyrets størrelse og beregning. Der vil eksempelvis kunne
være tale om engangsgebyr ved indgivelse af klagen. Den
foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes til at fast-
sætte regler om, at gebyret kun delvist skal dække nævnets
udgifter ved klagebehandlingen, at det er klager, som skal
betale omkostningerne i form af gebyret og at gebyret skal
betales helt eller delvist tilbage, hvis klager får helt eller
delvist medhold i sin klage.
Bemyndigelsen til fastsættelse af regler vedrørende Energik-
lagenævnet tillægges erhvervsministeren, da ressortansvaret
for Energiklagenævnet er tillagt erhvervsministeren, jf. kon-
gelig resolution af 8. juni 2016.
Til § 31
Det følger af undergrundslovens § 38, stk. 1, nr. 1-4, at
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den 1) som
udøver virksomhed som nævnt i § 1, stk. 2, eller § 17 uden
tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren, 2) som
overtræder § 28, stk. 1, eller undlader at indsende prøver
eller andre oplysninger efter § 34, 3) som tilsidesætter påbud
meddelt i henhold til loven eller forskrifter fastsat i medfør
af loven eller 4) som ikke inden for den frist for aftaleindgå-
else, som ministeren har fastsat, eller senest samtidig med
meddelelse om ikke at ville indgå aftale om at udnytte kapa-
citeter i anlæg og installationer til tredjepartsadgang sletter
eller tilbageleverer fortrolige oplysninger, der videregives i
medfør af §§ 10 eller 17.
Denne retstilstand foreslås i store træk overført i den fore-
slåede § 31, stk. 1. Af det foreslåede stk. 1 følger, at med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, som 1)
udøver virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, uden tilladelse
fra klima-, energi- og forsyningsministeren, 2) undlader at
indsende oplysninger efter § 14, stk. 2, eller 3) tilsidesætter
påbud meddelt i henhold til loven eller forskrifter fastsat i
medfør af loven. Eftersom rammerne for tredjepartsadgang,
herunder fortrolige oplysninger, forventes udmøntet i sær-
skilt bekendtgørelse herom, vurderes det ikke hensigtsmæs-
sigt at overføre undergrundslovens § 38, stk. 1, nr. 4 i denne
bestemmelse.
Bestemmelsen vil rette sig mod virksomheder (juridiske per-
soner) og fysiske personer, som ikke overholder det nærme-
re beskrevne gerningsindhold i det foreslåede stk. 1.
Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 1, at med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder straffes den, som udøver virksom-
hed som nævnt i § 4, stk. 1, uden tilladelse fra klima-,
energi- og forsyningsministeren.
Bestemmelsen vil således medføre, at fysiske og juridiske
personer vil kunne straffes, såfremt disse påbegynder etable-
ring af rørledningsanlæg til transport af CO2 uden forudgå-
ende ansøgning samt tilladelse hertil.
Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 2, at med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder straffes den, som undlader at ind-
sende oplysninger efter § 14, stk. 2.
Bestemmelsen vil dermed indebære, at undladelse af indsen-
delse af oplysninger efter § 14, stk. 2, vil blive underlagt
strafansvar. Formålet hermed er at indføre hjemmel til straf
i loven som præventivt middel mod situationer, hvor rettig-
hedshavere modsætter sig ministerens krav om oplysninger
i forbindelse med behandling af sager og udøvelse af til-
syn. Bestemmelsen forventes navnlig aktuel i forbindelse
med ministerens udøvelse af tilsyn.
Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 3, at med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder straffes den, som tilsidesætter på-
bud meddelt i henhold til loven eller forskrifter fastsat i
medfør af loven.
Bestemmelsen vil indebære, at tilsidesættelse af påbud vil
blive underlagt strafansvar. Bestemmelsen vil bl.a. omfatte
tilsidesættelse af påbud udstedt i medfør af lovens § 5, stk.
2-4, § 10, stk. 2, § 13, stk. 3 og § 20.
Det følger af undergrundslovens § 38, stk. 2, at der i for-
skrifter, der udstedes i henhold til loven, kan fastsættes straf
af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af
bestemmelser i forskriften. Denne retstilstand foreslås over-
ført i nærværende lovforslag.
Efter det foreslåede stk. 2 kan der således i forskrifter, der
udstedes i henhold til loven, fastsættes straf af bøde eller
fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Bestemmelsen vil indeholde hjemmel til fastsættelse af
straffebestemmelser i forskrifter, som vil skulle medvirke
til at sikre overholdelse af reglerne, der forventes udmøntet
ved administrativ regulering i form af bekendtgørelser.
Det følger af undergrundslovens § 38, stk. 3, at der kan på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
regler i straffelovens 5. kapitel. Denne retstilstand foreslås
tillige overført.
Det foreslåede stk. 3 fastslår således, at der kan pålægges
47
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
Bestemmelsen vil derved medføre, at juridiske personer vil
kunne ifalde strafansvar for overtrædelse af loven.
Til § 32
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2024.
Til § 33
Til nr. 1
Den eksisterende overskrift for undergrundslovens kapitel 6
a er ”Særlige bestemmelser om geologisk lagring af CO2 og
rørført transport heraf med undtagelse af geologisk lagring
af CO2 på under 100 kt med henblik på forskning, udvik-
ling eller afprøvning af nye produkter og processer”. Dette
kapitel indeholder bestemmelserne §§ 23 t og 23 u, som
regulerer rørført transport af CO2 med henblik på geologisk
lagring.
Med nærværende lovforslag foreslås reguleringen af rørført
transport af CO2 udvidet til også at omfatte rørført transport
af CO2 med henblik på andre formål end geologisk lagring,
f.eks. anvendelse. Som nærmere beskrevet i de almindeli-
ge bemærkningers pkt. 3.1.2 vurderes denne hjemmel mest
hensigtsmæssigt tilvejebragt med en ny hovedlov om rørført
transport af CO2.
På denne baggrund bør regulering af CO2-rørtransport inde-
holdt i undergrundsloven ophæves af hensyn til regelforenk-
ling og klar regulering af området.
Det foreslås derfor, at »og rørført transport heraf« udgår af
titlen på undergrundslovens kapitel 6 a.
Til nr. 2
Den gældende § 23 e, stk. 2, nr. 4, definerer CO2-transport-
net som et net af rørledninger, herunder tilknyttede pum-
pestationer eller tilsvarende, til transport af CO2 til CO2-lag-
ringslokaliteten.
På baggrund af samme argumentation som anført under den
foreslåede § 33, nr. 1, foreslås undergrundslovens § 23 e,
stk. 2, nr. 4, ophævet med henblik på overførelse med sprog-
lig tilpasning, præcisering og udvidet anvendelsesområde i
nærværende lovforslags § 2, nr. 4. Som følge heraf bliver
undergrundslovens § 23 e, stk. 2, nr. 5-13 herefter nr. 4-12.
Til nr. 3
Den gældende § 23 t i undergrundsloven medfører, at poten-
tielle brugere har ret til at benytte CO2-transportnet og CO2-
lagringslokaliteter under visse forudsætninger. Der henvises
i øvrigt til de almindelige bemærkningers pkt. 3.2.1.
På baggrund af samme argumentation som anført under den
foreslåede § 33, nr. 1, foreslås undergrundslovens § 23 t
nyaffattet, således at bestemmelsen kun omhandler CO2-lag-
ringslokaliteter. Regulering af tredjepartsadgang til CO2-rør-
ledningsanlæg indeholdes herefter i nærværende lovforslags
kapitel 4.
Til nr. 4
Den gældende § 23 u i undergrundsloven medfører, at eta-
blering og drift af rørledningsanlæg til brug ved transport
og lagring af CO2 kun må finde sted med klima-, energi-
og forsyningsministerens tilladelse, der hertil kan meddele
tilladelsen på vilkår. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkningers pkt. 3.2.1.
På baggrund af samme argumentation som anført under den
foreslåede § 33, nr. 1, foreslås undergrundslovens § 23 u op-
hævet med henblik på overførelse med sproglig tilpasning,
præcisering og udvidet anvendelsesområde i nærværende
lovforslags § 4.
Til nr. 5
Den gældende § 28 a i undergrundsloven medfører, at kli-
ma-, energi og forsyningsministeren, med henblik på gen-
nemførelse af Den Europæiske Unions direktiver og beslut-
ninger på naturbeskyttelsesområdet, fastsætter regler vedrø-
rende tilladelser efter bl.a. § 23 u, stk. 1. Dette er i dag
udmøntet i offshorehabitatbekendtgørelsen.
Den gældende § 28 e i undergrundsloven medfører, at der
kan fastsættes miljømæssige betingelser og vilkår i tilladel-
ser efter bl.a. § 23 u, stk. 1. Det foreslås i medfør af § 33, nr.
4, at undergrundslovens § 23 u ophæves. Som konsekvens
heraf foreslås det, at henvisning til »§ 23 u, stk. 1,« udgår af
ordlyden i § 28 e.
Eftersom undergrundslovens § 23 u foreslås ophævet i med-
før af den foreslåede § 33, nr. 4, foreslås det, at henvisning
til »§ 23 u, stk. 1,« udgår af ordlyden i §§ 28 a og 28 e.
Retstilstanden for CO2-rørledninger indeholdt i undergrund-
slovens § 28 a, foreslås overført med udvidet anvendelses-
område i nærværende lovforslags § 19 samt ved ændring af
offshorehabitatbekendtgørelsen. Retstilstanden for CO2-rør-
ledninger indeholdt i undergrundslovens § 28 e, foreslås
overført med udvidet anvendelsesområde i nærværende lov-
forslags § 21.
Til nr. 6
Den gældende § 37 a, stk. 3, 1. pkt., i undergrundsloven
medfører, at visse foreninger og organisationer er klagebe-
rettigede for så vidt angår miljømæssige forhold i afgørelser
i henhold til bl.a. § 23 u. Det foreslås i medfør af § 33, nr. 4,
at undergrundslovens § 23 u ophæves. Som konsekvens her-
af foreslås det, at henvisning til »§ 23 u,« udgår af ordlyden
i § 37 a, stk. 3, 1. pkt.
48
Retstilstanden for CO2-rørledninger indeholdt i undergrund-
slovens § 37 a, stk. 3, 1. pkt., foreslås overført med udvidet
anvendelsesområde i nærværende lovforslags § 29, stk. 3, 1.
pkt.
Til § 34
Til nr. 1
I lov om Energinet anvendes begrebet CO2-transportnet i §
2, stk. 2, 4. pkt., § 12, stk. 1, nr. 1 og 2 og § 13, stk. 1, 2. pkt.
Efter den gældende § 2, stk. 2, 4. pkt., kan Energinet vare-
tage opgaver vedrørende CO2-transportnet og CO2-lagrings-
lokaliteter. I bestemmelsens bemærkninger, jf. Folketingsti-
dende 2022-2023 (2. samling), tillæg A, L 8 som fremsat,
s. 74, fremgår det, at CO2-transportnet og CO2-lagringsloka-
liteter skal forstås på samme måde, som de er defineret i un-
dergrundslovens § 23 e. Denne definition af CO2-transport-
net går igen flere steder i lovbemærkningerne, se hertil også
s. 75-76. Efter den gældende § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, skal
Energinet og helejede datterselskaber føre separate regnska-
ber og specificere indtægter fra ejerskab af CO2-transportnet
og CO2-lagringslokaliteter.
Herudover følger det af den gældende § 13, stk. 1, 2.
pkt., at overskud fra lager-, gasopstrømsrørlednings- og
gasopstrømsanlægsvirksomhed, CO2-transportnet og CO2-
lagringslokaliteter samt olierørlednings- og separationsvirk-
somhed kan alene anvendes til konsolidering, jf. dog stk. 4.
Eftersom definitionsbestemmelsen om CO2-transportnet i §
23 e, stk. 2, nr. 4, foreslås ophævet i medfør af den foreslåe-
de § 33, nr. 2, foreslås det, at »CO2-transportnet« ændres til:
»CO2-rørledningsanlæg« i § 2, stk. 2, 4. pkt., § 12, stk. 1, nr.
1 og 2 samt § 13, stk. 1, 2. pkt. i lov om Energinet.
I bemærkningerne til de nævnte bestemmelser skal »CO2-
transportnet« forstås som »CO2-rørledningsanlæg«, som er
begrebet anvendt i nærværende lovforslag.
»CO2-rørledningsanlæg« er begrebet anvendt i nærværende
lovforslag. Dette vil tillige indebære en tilretning i nævnte
bestemmelsers bemærkninger, således at der henvises til de-
finitionen af rørledningsanlæg, som indeholdt i nærværende
lovforslags § 2, nr. 4.
Det følger yderligere af de almindelige bemærkninger til lov
om Energinet, jf. Folketingstidende 2022-2023 (2. samling),
tillæg A, L 8 som fremsat, s. 22, at ”CO2-transportnet [ale-
ne] dækker over transport af CO2 hen til CO2-lagringsloka-
liteten. (…) Det foreslåede vil ikke medføre, at Energinet
vil kunne varetage rørført transport af CO2 ud over den
transport, der kan ske til lagringslokaliteten ifølge lov om
anvendelse af Danmarks undergrund. ”
Den foreslåede § 34 vil udelukkende medføre en viderefø-
relse af Energinets gældende adgang hertil. Ændringerne i
nærværende foreslåede bestemmelse vil derfor ikke medfø-
re, at Energinet kan varetage rørført transport af CO2 ud
over den transport, der kan ske til en lagringslokalitet, som
defineret i undergrundsloven.
Til § 35
Til nr. 1
Det følger af miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 1, at
projekter omfattet af lovens bilag 1, der kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet, ikke må påbegyndes,
før myndigheden, jf. lovens § 17, har meddelt tilladelse
hertil efter en miljøvurdering af projektets indvirkning på
miljøet. Rørledninger med en diameter på over 800 mm og
en længde på over 40 km til transport af kuldioxidstrømme
(CO2) med henblik på geologisk lagring, herunder tilknytte-
de pumpestationer, skal undergå en sådan miljøvurdering,
jf. bilag 1, nr. 16, litra b. Sådanne rørledninger skal derfor
undergå en miljøkonsekvensvurdering (VVM). Efter denne
vurdering træffer myndigheden, jf. § 17, afgørelse om, hvor-
vidt projektet kan tillades, jf. lovens 25.
Det følger endvidere af miljøvurderingslovens § 16, at et
projekt omfattet af bilag 2 ikke må påbegyndes, før myndig-
heden, jf. § 17, har meddelt bygherren, at projektet ikke
antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Anlæg
af olie- og gasledninger og rørledninger til transport af CO2-
strømme med henblik på geologisk lagring (projekter, der
ikke er omfattet af bilag 1), skal undergå en miljøscreening
efter § 16, jf. bilag 2, nr. 10, litra i. Såfremt det på baggrund
af denne miljøscreening ikke kan afvises, at projektet kan få
væsentlig indvirkning på miljøet, skal projektet undergå en
miljøkonsekvensvurdering (VVM).
Det følger af den foreslåede § 35, at »med henblik på geo-
logisk lagring« udgår af ordlyden i miljøvurderingslovens
bilag 1, nr. 16, litra b, og miljøvurderingslovens bilag 2, nr.
10, litra a.
Bilag 1, nr. 16, litra b, vil således omfatte rørledninger med
en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km til
transport af kuldioxidstrømme (CO2), herunder tilknyttede
pumpestationer.
Den foreslåede bilagsbestemmelse vil således medføre, at
også CO2-rørledningsanlæg med henblik på transport til
andre formål end geologisk lagring skal undergå en miljø-
konsekvensvurdering (VVM) efter miljøvurderingslovens §
15. Efter denne vurdering træffer myndigheden, jf. § 17,
afgørelse om, hvorvidt projektet kan tillades, jf. lovens § 25.
Bilag 2, nr. 10, litra i, vil tilsvarende omfatte anlæg af olie-
og gasledninger og rørledninger til transport af CO2-strøm-
me (projekter, der ikke er omfattet af bilag 1).
Den foreslåede bilagsbestemmelse vil således medføre, at
også CO2-rørledningsanlæg med henblik på transport til
andre formål end geologisk lagring skal undergå en miljø-
49
screening efter miljøvurderingslovens § 16. Såfremt det på
baggrund af denne miljøscreening ikke kan afvises, at pro-
jektet kan få væsentlig indvirkning på miljøet, skal projektet
undergå en miljøkonsekvensvurdering (VVM).
Til § 36
Til nr. 1
Det følger af § 3, stk. 1, i lov om Forsyningstilsynet, at
Forsyningstilsynet varetager opgaver og beføjelser i medfør
af loven og sektorlovgivningen på forsyningsområdet for el,
gas, varme og affald. Forsyningstilsynet varetager endvidere
opgaver og beføjelser i medfør af EU-regulering.
Eftersom det i nærværende lovforslags § 10 foreslås, at For-
syningstilsynet fører tilsyn med markedet for rørført trans-
port af CO2 og tredjepartsadgangen hertil, foreslås det at
indføre nærværende lovgivning i § 3, stk. 1, om Forsynings-
tilsynets opgaver i lov om Forsyningstilsynet.
Dette foreslås gjort ved, at der i § 3, stk. 1, indsættes efter 1.
pkt. som nyt pkt.: »Forsyningstilsynet varetager herudover
opgaver og beføjelser i medfør af lov om rørført transport af
CO2 og regler udstedt i medfør heraf.«.
Bestemmelsens 2. pkt. bliver herefter 3. pkt.
Dette vil medføre, at Forsyningstilsynet vil få hjemmel til at
udføre opgaver i medfør af lov om rørført transport af CO2
og regler udstedt i medfør heraf i denne lovgivning.
Til nr. 2
Det følger af § 3, stk. 2, i lov om Forsyningstilsynet, at
Forsyningstilsynet kan behandle og afgøre sager efter sek-
torlovgivningen på eget initiativ eller på grundlag af en
anmeldelse eller en klage.
Eftersom det i nærværende lovforslags § 10 foreslås, at For-
syningstilsynet fører tilsyn med markedet for rørført trans-
port af CO2 og tredjepartsadgangen hertil, foreslås det at
indføre nærværende lovgivning i § 3, stk. 2, om Forsynings-
tilsynets opgaver i lov om Forsyningstilsynet.
Dette foreslås gjort ved, at der i § 3, stk. 2, indsættes efter
»sektorlovgivningen«: »eller lov om rørført transport af CO2
og regler udstedt i medfør heraf«.
Dette vil medføre, at Forsyningstilsynet i egen lovgivning
hjemles til at behandle og afgøre sager efter nærværende
lovforslag og regler udstedt i medfør heraf på eget initiativ
eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage.
Til nr. 3
Det følger af § 11, stk. 1, i lov om Forsyningstilsynet, at
omkostninger forbundet med Forsyningstilsynets etablering,
drift og opgavevaretagelse efter loven og regler udstedt i
medfør heraf betales af de kommuner, som betaler for For-
syningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter § 48 g, stk.
1, i lov om miljøbeskyttelse, og de virksomheder, som beta-
ler for Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter
§ 78, stk. 1, i lov om elforsyning, § 44, stk. 1, i lov om
gasforsyning, § 23 c, stk. 1, i lov om varmeforsyning, § 65,
stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi og § 18, stk. 3,
i lov om fremme af besparelser i energiforbruget.
Det foreslås i nærværende lovforslags § 15, stk. 1, at om-
kostninger forbundet med Forsyningstilsynets drift og opga-
vevaretagelse efter denne lov eller regler udsted i medfør af
loven, betales af de selskaber, som Forsyningstilsynet fører
tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i medført af
loven.
Dette vil medføre, at Forsyningstilsynets finansiering af
opgavevaretagelse efter nærværende lovforslag eller regler
udstedt i medfør heraf, vil være i overensstemmelse med
den nuværende finansieringsordning for Forsyningstilsynets
øvrige opgavevaretagelse efter anden lovgivning.
På denne baggrund foreslås § 11, stk. 1, i lov om For-
syningstilsynet, ændret således, at »energi og« ændres til
»energi,«, og efter »energiforbruget« indsættes: »og § 15,
stk. 1, i lov om rørført transport af CO2.«.
Dette vil medføre, at der skabes en henvisning til regler
om omkostningsdækning i særlovgivningen i lov om Forsy-
ningstilsynets § 11, stk. 1, som det ses inden for sektorlov-
givningen.
Til § 37
Til nr. 1
Det følger af offshoresikkerhedslovens, at offshoresikker-
hedsloven finder anvendelse offshore olie- og gasaktiviteter,
hvilket i loven er defineret som alle aktiviteter i forbindelse
med efterforskning, produktion og rørbunden transport af
olie og gas og andre stoffer og materialer mellem anlæg
offshore og anlæg på land eller mellem flere anlæg off-
shore, herunder design, planlægning, bygning, installation
offshore, drift, ændringer og demontering af anlæg, tilsluttet
infrastruktur og rørledninger, jf. § 2, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr.
16.
Det følger således af den gældende udformning af offshore-
sikkerhedsloven, at rørbunden transport af CO2 mellem off-
shore olie- og gasanlæg og land eller mellem flere offshore
olie- og gasanlæg er omfattet af offshoresikkerhedsloven.
Det foreslås, i offshoresikkerhedslovens § 2, at indføre stk.
3, hvorefter loven ikke finder anvendelse på transport af
CO2, der er omfattet af lov om rørført transport af CO2.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at rørbunden
transport af CO2 mellem offshore olie- og gasanlæg og
land eller mellem flere olie- og gasanlæg ikke reguleres af
offshoresikkerhedsloven, men af lov om rørført transport af
CO2.
50
En rørledning tilsluttes et offshore olie- og gasanlæg ved
tilslutning til f.eks. et spool eller en ventil, som er tilsluttet
et stigerør, som igen er fastgjort til hovedstrukturen i anlæg-
get. Spool, ventil og stigerør anses alt sammen som tilsluttet
infrastruktur i forhold til offshore olie- og gasanlægget og
hører således under offshoresikkerhedslovens anvendelses-
område, mens selve rørledningen hører under lov om rørført
transport af CO2. Dette uanset om tilslutningsstedet ligger
inden for eller uden for anlæggets sikkerhedszone.
Til § 38
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighedsområde.
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land, da sagsområdet er overtaget af Færøerne og Grønland.
51
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 33
I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, foretages føl-
gende ændringer:
Kapitel 6 a. Særlige bestemmelser om geologisk lagring af
CO2 og rørført transport heraf med undtagelse af geologisk
lagring af CO2 på under 100 kt med henblik på forskning,
udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer
1. I overskriften til kapitel 6 a udgår »og rørført transport
heraf«.
23 e. ---
Stk. 2. I dette kapitel forstås ved følgende:
1-3) ---
4) CO2-transportnet: Et net af rørledninger, herunder til-
knyttede pumpestationer eller tilsvarende, til transport
af CO2 til CO2-lagringslokaliteten.
2. § 23 e, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-13 bliver herefter nr. 4-12.
5-13) ---
§ 23 t. Potentielle brugere har ret til at benytte CO2-trans-
portnet og CO2-lagringslokaliteter mod betaling, jf. dog stk.
3.
3. § 23 t affattes således:
Ȥ 23 t. Potentielle brugere har ret til at benytte CO2-lag-
ringslokaliteter mod betaling, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Priser og betingelser for transport i CO2-transport-
net og lagring i CO2-lagringslokaliteter efter stk. 1 fastsættes
af henholdsvis CO2-transportnetselskabet og lagringsselska-
bet. Selskaberne skal offentliggøre tariffer og betingelser for
brug af CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.
Stk. 2. Priser og betingelser for lagring i CO2-lagringslo-
kaliteter efter stk. 1 fastsættes af lagringsselskaberne. Lag-
ringsselskaberne skal offentliggøre tariffer og betingelser for
brug af CO2-lagringslokaliteter.
Stk. 3. CO2-lagringsselskaber kan nægte adgang til CO2-
lagringslokaliteter i henhold til stk. 1, hvis selskaberne ikke
råder over den fornødne kapacitet eller tilslutning. Afslag
skal være behørigt begrundet.
Stk. 3. CO2-transportnet- og lagringsselskaber kan næg-
te adgang til CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter i
henhold til stk. 1, hvis selskaberne ikke råder over den for-
nødne kapacitet eller tilslutning. Afslag skal være behørigt
begrundet.
Stk. 4. CO2-lagringsselskaber, som nægter adgang på
grund af manglende kapacitet eller manglende tilslutning,
skal foretage de nødvendige udbygninger, for så vidt dette
er økonomisk forsvarligt eller en potentiel kunde er villig til
at betale for dem, forudsat at dette ikke vil have negative
konsekvenser for miljøet.
Stk. 4. CO2-transportnet- og lagringsselskaber, som nægter
adgang på grund af manglende kapacitet eller manglende
tilslutning, skal foretage de nødvendige udbygninger, for så
vidt dette er økonomisk forsvarligt eller en potentiel kunde
er villig til at betale for dem, forudsat at dette ikke vil
have negative konsekvenser for miljøet ved CO2-transport
og geologisk lagring.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om adgang til CO2-lagringslokaliteter.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om bilæggelse af tvister vedrørende adgang til CO2-
lagringslokaliteter.«.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om adgang til CO2-transportnet og
CO2-lagringslokaliteter.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om bilæggelse af tvister vedrørende adgang til CO2-
transportnet og CO2-lagringslokaliteter.
§ 23 u. Etablering og drift af rørledningsanlæg til brug ved
transport og lagring af CO2 må kun finde sted med klima-,
energi- og forsyningsministerens tilladelse.
4. § 23 u ophæves.
52
Stk. 2. En tilladelse kan meddeles på vilkår, herunder om
linjeføring, dimensioner, ejerforhold og betaling for benyt-
telse.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på lokale rørled-
ninger, der indgår i anlæg, som anvendes til lagring af CO2.
§ 28 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
med henblik på gennemførelse af den Europæiske Unions
direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet reg-
ler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser eller
godkendelser kan meddeles efter § 10, stk. 2 og 3, § 17, stk.
1, § 23 d, stk. 2 og 4, § 23 k, stk. 1, § 23 u, stk. 1, og § 28,
stk. 1 og 3.
5. I § 28 a udgår »§ 23 u, stk. 1,«.
§ 28 e. I tilladelser eller godkendelser efter § 10, stk. 2 og
3, § 17, stk. 1, § 23 d, stk. 2 og 4, § 23 k, stk. 1, § 23 u, stk.
1, og § 28, stk. 1 og 3, kan der fastsættes miljømæssige be-
tingelser og vilkår for at undgå, forebygge eller begrænse og
om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger
på miljøet. Der kan i den forbindelse fastsættes betingelser
og vilkår om eventuelle overvågningsforanstaltninger.
6. I § 28 e udgår »§ 23 u, stk. 1,«.
§ 37 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3, 1. pkt. Endvidere er lokale og landsdækkende
foreninger eller organisationer, der som hovedformål har
beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål
varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse
berører sådanne interesser, klageberettigede, for så vidt an-
går de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til §§ 10,
17, 23 d, 23 u, 28 eller tilladelser til geologisk lagring af
CO2 på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling
eller afprøvning af nye produkter eller processer, hvis afgø-
relserne eller tilladelsen tillige er omfattet af § 28 a, § 28 b
eller lov om miljøvurdering af planer eller programmer og af
konkrete projekter (VVM).
7. I § 37 a, stk. 3, 1. pkt. udgår »23 u,«.
§ 34
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9.
marts 2023, foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2, 4. pkt. Endvidere kan Energinet varetage opgaver
vedrørende CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.
1. I § 2, stk. 2, 4. pkt., § 12, stk. 1, nr. 1 og 2 og § 13, stk.
1, 2. pkt., ændres »CO2-transportnet« til: »CO2-rørlednings-
anlæg«.
§ 12. Energinet og virksomhedens helejede datterselska-
ber skal i deres interne regnskabsføring med henblik på at
undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurren-
ceforvridning
1) føre separate regnskaber for hver af deres elektrici-
tetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter, herunder
drift af systemansvarlig virksomhed og transmissions-,
distributions-, lager-, gasopstrømsrørlednings- og gas-
opstrømsanlægsvirksomhed, for CO2-transportnet og
53
CO2-lagringslokaliteter og for deres olierørlednings-
og separationsaktiviteter, og
2) specificere indtægter fra ejerskab af eltransmissions-
net, eldistributionsnet, gastransmissionssystemer, gasdi-
stributionssystemer, lagerfaciliteter, gasopstrømsrørled-
ningsnet og gasopstrømsanlæg, CO2-transportnet og
CO2-lagringslokaliteter samt olierørledning og separa-
tionsfaciliteter.
§ 13. Energinets overskud ifølge de i § 12, stk. 1 og
3, omtalte regnskaber for virksomhedens elforsynings- og
gasrelaterede aktiviteter kan tilbageføres til de respektive
forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konso-
lidering. Overskud fra lager-, gasopstrømsrørlednings- og
gasopstrømsanlægsvirksomhed, CO2-transportnet og CO2-
lagringslokaliteter samt olierørlednings- og separationsvirk-
somged kan alene anvendes til konsolidering, jf. dog stk.
4. Overskud fra gasdistributionsvirksomhed kan anvendes
efter bestemmelsen i § 37 a, stk. 5, i lov om gasforsyning.
§ 35
I lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3.
januar 2023, foretages følgende ændringer:
Bilag 1, nr. 16. Rørledninger med en diameter på over 800
mm og en længde på over 40 km:
1. I bilag 1, nr. 16, litra b og i bilag 2, nr. 10, litra i, udgår
»med henblik på geologisk lagring«.
a) ---
b) til transport af kuldioxidstrømme (CO2) med henblik på
geologisk lagring, herunder tilknyttede pumpestationer.
Bilag 2, nr. 10. INFRASTRUKTURPROJEKTER
a-h) ---
i) Anlæg af olie- og gasledninger og rørledninger til trans-
port af CO2-strømme med henblik på geologisk lagring
(projekter, der ikke er omfattet af bilag 1).
§ 36
I lov om Forsyningstilsynet, jf. lov nr. 690 af 8. juni 2018,
som ændret ved lov nr. 1557 af 12. december 2023, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 3. Forsyningstilsynet varetager opgaver og beføjelser
i medfør af denne lov og sektorlovgivningen på forsynings-
området for el, gas, varme og affald. Forsyningstilsynet va-
retager endvidere opgaver og beføjelser i medfør af EU-re-
gulering.
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.:
»Forsyningstilsynet varetager herudover opgaver og beføjel-
ser i medfør af lov om rørført transport af CO2 og regler
udstedt i medfør heraf.«.
2. pkt. bliver herefter 3. pkt.
Stk. 2. Forsyningstilsynet kan behandle og afgøre sager
efter sektorlovgivningen på eget initiativ eller på grundlag af
en anmeldelse eller en klage.
2. I § 3, stk. 2, indsættes efter »sektorlovgivningen«: »eller
lov om rørført transport af CO2 og regler udstedt i medfør
heraf«.
§ 11. Omkostninger forbundet med Forsyningstilsynets
etablering, drift og opgavevaretagelse efter denne lov og
regler udstedt i medfør heraf betales af de kommuner, som
betaler for Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse
3. I § 11, stk. 1, ændres »energi og« til »energi,«, og efter
»energiforbruget« indsættes: »og § 16, stk. 1, i lov om rør-
ført transport af CO2.«.
54
efter § 48 g, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, og de virk-
somheder, som betaler for Forsyningstilsynets drift og opga-
vevaretagelse efter § 78, stk. 1, i lov om elforsyning, §
44, stk. 1, i lov om gasforsyning, § 23 c, stk. 1, i lov om
varmeforsyning, § 65, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende
energi og § 18, stk. 3, i lov om fremme af besparelser i
energiforbruget.
§ 37
I offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af
6. februar 2018, foretages følgende ændringer:
§ 2. Loven finder anvendelse på offshore olie- og gasakti-
viteter, jf. § 3, stk. 1, nr. 16.
Stk. 2. §§ 5-37, § 38, stk. 2 og 3, og §§ 39-74 og 77
finder tillige anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et
anlæg eller tilsluttet infrastruktur, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og
29, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af
Danmarks undergrund, og disse medfører sikkerheds- eller
sundhedsmæssige risici eller risici for større miljøhændelse.
1. I § 2 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på transport af CO2,
der er omfattet af lov om rørført transport af CO2.«
55