Fremsat den 28. februar 2024 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 28. februar 2024 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven
(Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt)
§ 1
I lov om offentlighed i forvaltningen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »retsstridigt«: »eller
chikanøst«.
2. I § 21, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Der meddeles dog ikke indsigt i oplysninger om den an-
sattes navn, hvis væsentlige hensyn til den ansattes tryghed
taler herimod.«
§ 2
I forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22.
april 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 503 af 23. maj 2018,
foretages følgende ændring:
1. I § 9 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Behandlingen af en anmodning om aktindsigt
efter § 9 kan, uanset at stk. 1 er opfyldt, afslås, i det om-
fang anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt
formål el.lign.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
§ 4
Loven gælder ikke for sager om færøske og grønlandske
forhold, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
sådanne sager med de ændringer, som de færøske og grøn-
landske forhold tilsiger. Dette gælder dog kun for sager, der
er eller har været under behandling af rigsmyndigheder.
Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2023-24
Justitsmin. j.nr. 2021-00825
AA014070
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Anmodninger om aktindsigt, der tjener et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den forslåede ordning
2.2. Undtagelse af navne på offentligt ansatte i sager om aktindsigt
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den forslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Der er over de senere år sket en stigning i antallet af sager,
hvor offentligt ansatte udsættes for vold, trusler eller chika-
ne i forbindelse med deres arbejde.
En undersøgelse udarbejdet af Fængselsforbundet i 2020
viste, at mere end en fjerdedel af de adspurgte medlemmer
havde oplevet chikane i deres fritid begået af tidligere ind-
satte. Undersøgelsen viste også, at over halvdelen af de ad-
spurgte havde oplevet, at deres navn var blevet udleveret til
en indsat i forbindelse med en aktindsigtssag, og at mange
af de adspurgte oplevede de indsattes aktindsigt som et stort
og voksende problem.
Oplysninger om den ansattes navn kan – ved hjælp af socia-
le medier eller internettet i øvrigt – anvendes til at fremsøge
andre oplysninger om den ansatte, f.eks. om den pågælden-
des private bopæl, familieforhold eller fritidsinteresser, som
kan misbruges til at udøve pression eller chikane m.v. over
for den ansatte. Det er med til at øge utrygheden blandt
offentligt ansatte.
De nuværende regler om aktindsigt tager efter regeringens
opfattelse ikke i tilstrækkelig grad hensyn til offentligt an-
sattes tryghed og sikkerhed.
Lovforslaget indeholder på den baggrund for det første et
forslag om ændring af offentlighedsloven, så det i videre
omfang bliver muligt at afslå at behandle en anmodning om
aktindsigt, der er motiveret af retsstridige eller chikanøse
hensigter. Med forslaget sænkes tærsklen for, hvornår en
anmodning må antages at skulle tjene et retsstridigt eller
chikanøst formål eller lignende, betydeligt. Forslaget ændrer
ikke på pressens eller forskeres adgang til at søge aktindsigt
i den offentlige forvaltning.
For det andet indeholder lovforslaget et forslag om ændring
af forvaltningsloven, så den i loven forudsatte adgang til
at kunne afslå at behandle anmodninger om partsaktindsigt,
der er motiveret af retsstridige eller lignende hensigter, bli-
ver lovfæstet. Forslaget vil tydeliggøre adgangen til at afvise
sådanne aktindsigtsanmodninger, men det vil ikke indebære
en ændring af retstilstanden.
2
For det tredje indeholder lovforslaget et forslag om ændring
af offentlighedslovens regler om aktindsigt i personalesager,
så der i videre omfang tages hensyn til offentligt ansattes
tryghed ved vurderingen af, om den ansattes navn skal udle-
veres i forbindelse med en aktindsigtssag. Denne ændring
forudsættes også at kunne finde anvendelse i relation til
andre sager om aktindsigt efter offentlighedsloven og sager
om partsaktindsigt efter forvaltningsloven.
Ændringerne har til formål at styrke beskyttelsen af offent-
ligt ansatte i sager om aktindsigt.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Anmodninger om aktindsigt, der tjener et retsstri-
digt eller chikanøst formål eller lignende
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2
Det fremgår af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, at
behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 7 kan
afslås, i det omfang anmodningen må antages at skulle tjene
et retsstridigt formål eller lignende.
Med udtrykket »el.lign.« sigtes til den form for intimidering,
som ikke med sikkerhed kan karakteriseres som retsstridig,
men som offentligt ansatte efter, hvad der må antages at væ-
re den almindelige opfattelse i samfundet, ikke bør tåle. Det
er forudsat, at indholdet af denne standard vil kunne ændre
sig i takt med en ændret opfattelse i samfundet.
Bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 2, blev indsat ved lov nr.
606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen og
havde baggrund i Offentlighedskommissionens betænkning
nr. 1510/2009 om offentlighedsloven.
Bestemmelsen var i vidt omfang en videreførelse af, hvad
der allerede fulgte af gældende ret, idet det i forarbejderne
til den dagældende offentlighedslov, jf. lov nr. 572 af 19. de-
cember 1985, var anført, at der kunne meddeles afslag på en
anmodning om aktindsigt, hvis der var tale om klare tilfæl-
de af misbrug, f.eks. chikanøse aktindsigtsanmodninger, jf.
betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision,
kapitel 6, side 20 og 129, samt Offentlighedskommissionens
betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, kapitel
12, pkt. 5 og 8.2.
Bestemmelsen kan bl.a. anvendes, hvor en anmodning om
aktindsigt har til formål at skabe grundlag for retsstridige
forhold eller har til formål at forfølge eller på lignende måde
genere myndighedens ansatte eller privatpersoner (chikane).
Ved vurderingen af, om det kan lægges til grund, at en
anmodning om aktindsigt må antages at skulle tjene et
retsstridigt formål eller lignende, skal myndighederne tage
udgangspunkt i de konkrete omstændigheder ved anmodnin-
gen. Det kan i den forbindelse f.eks. indgå, om ansøgeren
selv har givet udtryk for, at anmodningen fremsættes med
det formål at genere eller forfølge en person m.v., ligesom
der kan lægges vægt på, om ansøgeren tidligere har benyttet
oplysninger, som den pågældende har fået aktindsigt i, til
retsstridige eller chikanøse formål. Der kan endvidere læg-
ges vægt på, om ansøgeren ved møder eller telefonisk har
optrådt truende.
Anvendelsesområdet for offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr.
2, ses i praksis at være fortolket restriktivt.
I Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2016-14 hav-
de Udenrigsministeriet med henvisning til offentlighedslo-
vens § 9, stk. 2, nr. 2, afvist en borgers anmodning om at få
oplyst navnet på en lokalt ansat medarbejder, der havde eks-
pederet ham på en dansk repræsentation i udlandet. Ministe-
riet begrundede afslaget med, at indsigt i medarbejderens
navn efter ministeriets vurdering kunne bringe medarbejde-
ren i de lokale myndigheders søgelys, hvilket kunne få nega-
tive følger for medarbejderen og hendes familie. Ministeriet
lagde vægt på det forudgående forløb, herunder borgerens
adfærd, og på de samfundsmæssige forhold i det pågælden-
de land. Ombudsmanden fandt imidlertid, at Udenrigsmini-
steriet ikke havde påvist, at aktindsigtsanmodningen måtte
antages at skulle tjene et retsstridigt formål, herunder at
en udlevering af medarbejderens navn ville kunne medføre
chikane af medarbejderen, jf. offentlighedslovens § 9, stk.
2, nr. 2 (eller § 33, nr. 5). Ombudsmanden lagde til grund,
at borgeren i forbindelse med et besøg på repræsentationen
var ophidset og bankede på glasruden, og at medarbejdere
på repræsentationen i forbindelse med denne episode og
borgerens efterfølgende besøg opfattede borgeren som vred,
aggressiv og opfarende. Ombudsmanden fandt desuagtet ud
fra praksis på området, at Udenrigsministeriet ikke havde
påvist, at udlevering af medarbejderens navn ville kunne
medføre chikane m.v. i den normale forstand af dette udtryk.
2.1.1.2. Offentlighedslovens § 33, nr. 5
Efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, kan retten til aktindsigt
begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse
af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser,
hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er
påkrævet.
Bestemmelsen, der er en videreførelse af den såkaldte gene-
ralklausul i § 13, stk. 1, nr. 6, i den tidligere offentligheds-
lov, har karakter af en opsamlingsbestemmelse og er tiltænkt
et snævert anvendelsesområde.
Bestemmelsen skal i første række tilgodese beskyttelsesinte-
resser, der som sådan er anerkendt i lovens øvrige undtagel-
sesbestemmelser, men hvor de udtrykkelige bestemmelser
har vist sig at være utilstrækkelige. Bestemmelsen kan imid-
lertid også i særlige tilfælde anvendes til at varetage beskyt-
telsesinteresser, der ikke har en snæver sammenhæng med
de interesser, der er kommet til udtryk i undtagelsesbestem-
melserne. Om bestemmelsens baggrund og anvendelsesom-
3
råde henvises til Offentlighedskommissionens betænkning
nr. 1510/2009, kapitel 17, pkt. 5.6.5.
Det må lægges til grund, at generalklausulen (nu offentlig-
hedslovens § 33, nr. 5), har mistet sin betydning i chikanetil-
fælde i kraft af indførelsen af lovens § 9, stk. 2, nr. 2, jf.
herom ovenfor. Det må dog antages, at § 33, nr. 5, vil kunne
finde anvendelse i tilfælde, hvor der ikke er tale om egentlig
chikane, men hvor hensynet til den offentligt ansattes tryg-
hed alligevel taler for at undtage de pågældende oplysninger
fra aktindsigt. Rummet herfor må imidlertid være særdeles
snævert. Se hertil FOB 2014-18, jf. nedenfor. Bestemmelsen
vil desuden undtagelsesvis kunne finde anvendelse i chika-
netilfælde i sager om egenacces efter offentlighedslovens §
8, som ikke omfattes af anvendelsesområdet for § 9, stk. 2,
nr. 2. Se hertil FOB 2015-24, jf. nedenfor.
Fra praksis om offentlighedslovens § 33, nr. 5, (og den
tidligere gældende bestemmelse i offentlighedslovens § 13,
stk. 1, nr. 6) kan henvises til følgende sager:
I sagen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen for 1988, side
470 H, fandt landsretten, at en borger havde krav på at få
oplyst af kommunen, hvilke folkeskolelærere på en skole
der havde nedlagt arbejdet som protest mod indskrænknin-
ger i skolevæsenet, idet arbejdsnedlæggelsen ikke kunne
opfattes som »personlige forhold«, jf. den dagældende of-
fentlighedslovs § 2, stk. 1, nr. 1, jf. lov nr. 280 af 10. juni
1970 (svarende til den nuværende offentlighedslovs § 30, nr.
1), eller som interesser, hvor hemmeligholdelse »efter for-
holdets særlige karakter er påkrævet«, jf. den dagældende §
2, stk. 2, nr. 4 (svarende til den nuværende offentlighedslovs
§ 33, nr. 5). Borgeren havde oplyst, at formålet med hans be-
gæring om aktindsigt var at søge at forhindre, at hans datter
blev undervist af de pågældende lærere, og – ved påvirkning
af forældre, skolenævn, skolekommission og byråd – at søge
udvirket, at de pågældende lærere blev afskediget først ved
eventuelle fremtidige lærerafskedigelser. Landsretten fandt,
at der hverken i borgerens formål med begæringen eller i
sagens øvrige oplysninger var grundlag for at tilbageholde
de pågældende læreres navne. Højesteret stadfæstede afgø-
relsen.
I Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 1996-122
havde en tidligere patient indgivet klage til Folketingets
Ombudsmand over, at Indenrigsministeriet havde afvist at
pålægge Københavns Amt at udlevere navnene på to syge-
plejersker, der arbejdede på en psykiatrisk afdeling. Klage-
ren ønskede at indkalde sygeplejerskerne som vidner i en
sag anlagt mod tre læger. Københavns Amt havde over
for Indenrigsministeriet oplyst, at patienten havde overfu-
set adskillige ansatte i amtet og opsøgt den behandlende
skadestuelæge på dennes privatadresse. Patienten havde lø-
bende under sagens behandling bestridt disse oplysninger
om chikane og trusler. Indenrigsministeriet mente ikke, at
ministeriet kunne kritisere amtskommunens vurdering af,
at der forelå begrundet mistanke om, at udlevering af de
pågældende navne kunne medføre, at de pågældende blev
udsat for chikane fra patienten. Hensynet til sygeplejersker-
ne begrundede således afvisningen af at udlevere navnene,
jf. offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6 (svarende til den
nuværende offentlighedslovs § 33, nr. 5). Ombudsmanden
anerkendte, at der kunne være tilfælde, hvor hensynet til en
medarbejder på en psykiatrisk afdeling efter en konkret vur-
dering i det enkelte tilfælde kunne føre til at undtage oplys-
ningen om den pågældendes navn efter offentlighedslovens
§ 13, stk. 1, nr. 6, men at dette forudsatte, at der var et
klart behov herfor. Ministeriet burde efter ombudsmandens
opfattelse på grundlag af patientens indsigelser have bedt
amtskommunen om nærmere oplysninger om patientens op-
førsel over for personalet, herunder have søgt tilvejebragt
oplysninger direkte fra de personalemedlemmer, som var
blevet forulempet, og fra den læge, som patienten havde
opsøgt. Ombudsmanden henstillede derfor til ministeriet at
genoptage sagen med henblik på at søge sagens faktum
nærmere belyst.
Ved Østre Landsrets dom af 20. januar 2004, gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen for 2004, side 1212, blev Beskæfti-
gelsesministeriet pålagt at udlevere oplysninger om navn og
stilling på to medarbejdere i ministeriet, uanset at den akt-
indsigtssøgende bl.a. havde betegnet de pågældende medar-
bejdere som »usle og løgnagtige« og »pak og ros«. Lands-
retten fandt, at indholdet af den aktindsigtssøgendes breve
og hans adfærd i øvrigt ikke var af en sådan karakter, at mi-
nisteriet kunne nægte ham aktindsigt efter den dagældende
offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 3 og 6 (svarende til den
nuværende offentlighedslovs § 33, nr. 1 og 5). Folketingets
Ombudsmand var nået til samme resultat i sagen og udtalte
i forbindelse med klagesagen, at »det er antaget, at chikane-
hensyn i sig selv kun i helt ekstraordinære situationer kan
begrunde afslag på aktindsigt«.
I Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2014-18 hav-
de en journalist indgivet en klage til ombudsmanden over,
at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold i forbindelse med behandlingen af journalistens akt-
indsigtsanmodning med henvisning til offentlighedslovens §
33, nr. 5, havde undtaget navne og initialer på medarbejdere
i ministeriets kontor for puljestyring, der havde behandlet
tre bestemte projekter. Ministeriet henviste i den forbindelse
bl.a. til, at en konkret sag havde medført stort mediemæs-
sigt fokus på ministeriets administration af puljer, og at en
souschefs navn i den forbindelse havde været nævnt i en
artikel, som var blevet bragt i flere medier. Som artiklen
var formuleret, kunne læseren få det indtryk, at souschefen
havde været involveret i og haft en selvstændig rolle i
det påståede aftalte spil. Det havde skabt en utryghed og
usikkerhed blandt ministeriets medarbejdere, som offentligt
ansatte under kontorchefniveau efter ministeriets opfattelse
ikke skulle tåle. Ministeriets afslag måtte efter ombudsman-
dens opfattelse forstås sådan, at det – i lyset af den tidligere
sag – alene byggede på en generel vurdering af risikoen for,
at de ansatte kunne blive omtalt i medierne på en måde,
som kunne opleves som krænkende. En vurdering af denne
– helt generelle – karakter kunne efter ombudsmandens op-
fattelse ikke give grundlag for afslag på aktindsigt. Ombuds-
4
manden bemærkede i øvrigt, at formålet med journalistens
aktindsigtsanmodning var at undersøge eventuelle habilitets-
spørgsmål i forbindelse med ministeriets tildeling af tilskud,
hvilket kan siges at ligge i kernen af offentlighedslovens
grundlæggende formål. Ombudsmanden henstillede til mini-
steriet at genoptage behandlingen af sagen og træffe en ny
afgørelse om aktindsigt.
I Folketingets Ombudsmands sag j.nr. 14/01309 havde en
borger anmodet om aktindsigt hos politiet i navnet på den
dyrlæge, der havde forestået aflivningen af en hund. Det
fremgik af sagen, at politiet havde haft meget svært ved
at finde en dyrlæge, som ville påtage sig opgaven. Ombuds-
manden fandt derfor, at politiet havde en berettiget frygt for,
at det ville blive særdeles vanskeligt for politiet fremover
at få dyrlæger til at medvirke til aflivning af hunde, hvis
navnet blev udleveret. Ombudsmanden lagde også vægt på
oplysninger i sagen om dyrlægens frygt for egen og andres
sikkerhed og materiel skade og konkluderede, at politiet
havde været berettiget til at afslå aktindsigt i navnet med
henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5.
I Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2015-24 hav-
de Udenrigsministeriet afslået en borgers anmodning om
egenacces, jf. offentlighedslovens § 8. En dansk ambassade
i udlandet havde indgivet politianmeldelse mod borgeren for
chikane, og borgerens anmodning om aktindsigt omfattede
bl.a. ambassadens korrespondance med politimyndighederne
i det pågældende land. Ministeriet havde i første omgang
afslået anmodningen med henvisning til hensynet til at be-
skytte politiets efterforskningsmetoder. Da ministeriet ikke
havde indhentet en udtalelse fra politiet i det pågældende
land om spørgsmålet om udlevering, henstillede ombuds-
manden til ministeriet at genoptage sagen og træffe en ny
afgørelse. I en ny afgørelse fastholdt ministeriet sit afslag,
idet ministeriet lagde vægt på, at den første aktindsigtsafgø-
relse havde medført en bølge af grov chikane fra borgeren
i form af bl.a. udtalelser om navngivne medarbejdere på de
sociale medier. Ministeriet mente, at en udlevering ville føre
til mere grov chikane. Ombudsmanden fandt, at den særlige
chikanebestemmelse i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2,
ikke kunne bruges ved afslag på anmodninger om egenac-
ces. Generalklausulen i lovens § 33, nr. 5, kunne benyttes,
såfremt der var afgørende hensyn, som talte imod at give
borgeren egenacces. Ombudsmanden var enig med ministe-
riet i, at der var tale om chikane af særdeles grov karakter,
som lå ud over, hvad en offentligt ansat bør tåle. Ministeri-
ets risikovurdering i tilfælde af udlevering af dokumenterne
kunne efter ombudsmandens opfattelse give anledning til
nogen tvivl, men ombudsmanden mente, at ministeriet måtte
være nærmest til at vurdere spørgsmålet. Ombudsmanden
havde derfor ikke tilstrækkelig grund til at kritisere afgørel-
sen.
I Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2021-35 hav-
de en journalist klaget over, at Justitsministeriet efter offent-
lighedslovens § 33, nr. 5, havde meddelt afslag på aktindsigt
i navnet på en læge, der havde udarbejdet en lægefaglig vur-
dering af en magtanvendelsesmetode, som politiet kan an-
vende i forbindelse med ledsagede udsendelser. Rigspolitiet
og Justitsministeriet havde anført, at der er en generel risiko
for chikane og trusler over for personer, som bistår politiet
med opgaver på udsendelsesområdet, og at en udlevering af
navnet kunne indebære, at politiet fremover ville få svært
ved at få nødvendig bistand ved deres opgavevaretagelse
på udsendelsesområdet. Under ombudsmandens behandling
af sagen uddybede myndighederne oplysningerne om trus-
selsbilledet og tilkendegav – under henvisning til bl.a. en
række nyere eksempler på chikane, voldsomme demonstra-
tioner og afbrudte udsendelser – at der aktuelt var et sik-
kerhedsmæssigt begrundet behov for at beskytte identiteten
på personer og virksomheder, som medvirker ved sådanne
udsendelser. Ombudsmanden fandt på den baggrund ikke
grundlag for at kritisere, at journalisten var blevet meddelt
afslag på aktindsigt i lægens navn under henvisning til of-
fentlighedslovens § 33, nr. 5. Ombudsmanden fandt dog, at
myndighederne allerede på afgørelsestidspunktet – og ikke
først i forbindelse med ombudsmandens behandling af sagen
– burde have tilvejebragt de oplysninger om risikoen for
chikane m.v., der efter ombudsmandens opfattelse var nød-
vendige for at fastslå, at betingelserne for at undtage lægens
navn fra aktindsigt var opfyldt.
2.1.1.3. Forvaltningslovens § 9 a
Forvaltningslovens kapitel 4 indeholder regler om partens
ret til aktindsigt i afgørelsessager, dvs. sager, hvori der er
eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.
Efter forvaltningslovens § 9 a skal en anmodning om akt-
indsigt angive den sag, hvis dokumenter den pågældende
part ønsker at blive gjort bekendt med. Bestemmelsen blev
indsat ved lov nr. 638 af 12. juni 2013 om ændring af for-
valtningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov
om offentlighed i forvaltningen).
Forvaltningsloven indeholder ingen bestemmelse svarende
til bestemmelsen i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2.
Det er dog forudsat i bemærkningerne til § 9 a, at en for-
valtningsmyndighed, hvis en parts anmodning om aktindsigt
helt undtagelsesvist må antages at skulle tjene et retsstridigt
formål eller lignende, vil kunne afslå at behandle den pågæl-
dende anmodning. Der henvises til bemærkningerne til § 9
a i forslaget til lov nr. 638 af 12. juni 2013, jf. Folketingsti-
dende 2012-13, tillæg A, L 145 som fremsat, side 34.
2.1.1.4. Forvaltningslovens § 15 b, nr. 5
Efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, kan retten til aktind-
sigt begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne
benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit
tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til private og
offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets
særlige karakter er påkrævet.
Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 638 af 12. juni 2013
som en parallel til § 33, nr. 5, i offentlighedsloven, som
viderefører den såkaldte generalklausul i den daværende of-
5
fentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen har også
til formål at videreføre gældende ret om, hvilke hensyn der
kan begrunde, at oplysninger undtages fra partsaktindsigt
efter forvaltningsloven, herunder enkeltpersoners interesse
i at hemmeligholde oplysninger om private forhold og virk-
somheders interesse i at hemmeligholde oplysninger om for-
retningshemmeligheder m.v.
For at undtage oplysninger omfattet af § 15 b fra partens
ret til aktindsigt skal afgørende hensyn til de interesser, der
er opregnet i bestemmelsen, tale imod udleveringen af op-
lysningerne til parten. Der skal således – i lyset af en parts
behov for at kunne varetage sine interesser under en sag,
hvor der af en forvaltningsmyndighed er eller vil blive truf-
fet afgørelse – mere tungtvejende hensyn til de pågældende
interesser til, for at en myndighed efter en konkret vurdering
kan undtage oplysninger fra en parts ret til aktindsigt, end
når en anmodning om aktindsigt behandles efter offentlig-
hedsloven.
Der henvises til bemærkningerne til § 15 b i forslaget til
lov nr. 638 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13,
tillæg A, L 145 som fremsat, side 38.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Offentligt ansatte skal kunne føle sig trygge både på arbejdet
og i fritiden. Det vurderes samtidig at være af stor betydning
for offentlige myndigheders mulighed for at tiltrække og
fastholde kvalificerede medarbejdere, at medarbejderne op-
lever, at der tages hånd om deres tryghed.
Der er over de senere år iværksat en række tiltag med hen-
blik på at øge trygheden for offentligt ansatte, herunder
skærpelse af straffen for visse overtrædelser af straffelovens
§ 119 og for overtrædelse af § 119 a, indførelse af identi-
fikations- og medarbejdernumre, som f.eks. kan anvendes
i offentlige journalsystemer m.v. i stedet for den ansattes
navn, samt udfasning af navneskilte og legitimationskort
med angivelse af den pågældendes fulde navn for offentligt
ansatte i særligt udsatte stillinger.
Justitsministeriet har i 2022 gennemført en høring af samt-
lige ministerier med underliggende myndigheder samt af
Kommunernes Landsforening og Danske Regioner med
henblik på at undersøge, hvilke personalegrupper inden for
den offentlige forvaltning der er i særlig risiko for at blive
udsat for vold, trusler eller chikane m.v., og hvorvidt der er
konkrete eksempler på, at der i sådanne sager har været en
forbindelse til udlevering af medarbejderens navn som led i
aktindsigt.
Høringen viser, at visse grupper af offentligt ansatte jævn-
ligt oplever at blive udsat for vold, trusler, chikane eller
anden intimiderende adfærd, herunder digitalt, fra borge-
re. Problemstillingen berører offentligt ansatte på tværs af
de statslige myndigheder, kommunerne og regionerne, men
gør sig særligt gældende for ansatte med borgernære funkti-
oner, som udfører arbejdsopgaver, der indebærer risiko for
konflikt med borgere, herunder ansatte i politiet, kriminal-
forsorgen og psykiatrien samt på det sociale område. Hørin-
gens resultat vurderes at være i overensstemmelse med den
generelle stigning, der i de seneste år har været i antallet af
sager, hvor offentligt ansatte er blevet udsat for vold, trusler,
chikane og anden intimiderende adfærd i forbindelse med
deres arbejde.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at anvendelsesom-
rådet for offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, bør udvides,
således at det i videre omfang bliver muligt at afslå at
behandle en anmodning om aktindsigt, der er motiveret af
retsstridige eller chikanøse hensigter. Tærsklen for, hvornår
en anmodning må antages at skulle tjene et retsstridigt eller
chikanøst formål, bør i den forbindelse sænkes betydeligt.
Justitsministeriet finder også, at der bør ske en lovfæstelse
af den adgang, som i dag er forudsat i bemærkninger til for-
valtningslovens § 9 a, til at afslå en anmodning om aktind-
sigt fra en part, der må antages at skulle tjene et retsstridigt
formål eller lignende. I modsætning til, hvad der lægges op
til med den foreslåede ændring af offentlighedslovens § 9,
stk. 2, nr. 2, vil den foreslåede lovfæstelse af forudsætningen
i bemærkningerne til forvaltningslovens § 9 a ikke indebære
en ændring i retstilstanden. Der lægges således ikke op til at
sænke barren for, hvornår en anmodning om partsaktindsigt
kan afslås.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr.
2, så det tydeliggøres, at chikanøse aktindsigtsanmodninger
kan afslås efter bestemmelsen, uanset at formålet ikke nød-
vendigvis er retsstridigt. Ændringen har samtidig til formål
at udvide bestemmelsens anvendelsesområde, så tærsklen
for, hvornår en anmodning må antages at skulle tjene et rets-
stridigt eller chikanøst formål, sænkes betydeligt. Dermed
vil myndighederne i videre omfang kunne afslå at behandle
sådanne anmodninger.
Forslaget indebærer navnlig, at bestemmelsens anvendelses-
område ikke længere vil være begrænset til »klare tilfælde
af misbrug«, men vil omfatte ethvert tilfælde, hvor der efter
de foreliggende oplysninger er grundlag for at antage, at
anmodningen om aktindsigt helt eller delvis er motiveret
af den aktindsigtssøgendes retsstridige eller chikanøse hen-
sigter. Ved vurderingen af, om det kan lægges til grund, at
en anmodning om aktindsigt må antages at skulle tjene et
retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende, vil myndig-
heden som hidtil skulle tage udgangspunkt i de konkrete
omstændigheder ved anmodningen. Det forudsættes dog,
at myndigheden fremover vil skulle lægge betydelig vægt
på den aktindsigtssøgendes eventuelle tidligere retsstridige
eller chikanøse adfærd over for myndigheden eller dens an-
satte.
Formålet med reglerne om aktindsigt er bl.a. at understøtte
offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning, her-
under at afdække eventuel inhabilitet eller ulovlige forhold
i forvaltningen. Det forhold, at en anmodning om aktindsigt
6
tilkendegiver at have til formål at afdække ulovligheder
eller uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning, eller
ledsages af kritik af myndigheden eller dens ansatte, kan
ikke i sig selv begrunde et afslag med henvisning til den
foreslåede ændring i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2. En
sådan anmodning vil dog kunne afslås efter bestemmelsen,
såfremt de konkrete omstændigheder ved anmodningen i
øvrigt giver myndigheden grundlag for at antage, at anmod-
ningen skal tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller
lignende.
Ligeledes indebærer forslaget ikke en begrænsning af pres-
sens eller forskeres adgang til at søge aktindsigt i forvaltnin-
gen. Det forudsættes således, at behandlingen af aktindsigts-
anmodninger fra massemedier omfattet af medieansvarslo-
ven eller forskere tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut
fortsat kun helt undtagelsesvist vil kunne afslås med hen-
visning til risiko for retsstridige forhold, jf. de gengivne
udtalelser fra Folketingets Ombudsmand i lovforslagets pkt.
2.1.1.2. Forslaget indebærer i den henseende ikke en æn-
dring i den hidtidige retstilstand.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
Herudover foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i for-
valtningslovens § 9 a, hvorefter behandlingen af en anmod-
ning om partsaktindsigt kan afslås, hvis anmodningen må
antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende.
Ændringen har til formål at lovfæste den i forvaltningsloven
forudsatte adgang til at afslå at behandle anmodninger om
partsaktindsigt, der må antages at skulle tjene et retsstridigt
formål eller lignende.
Med ændringen forudsættes det, at behandlingen af en an-
modning om aktindsigt fra en part som hidtil kun helt undta-
gelsesvis vil kunne afslås med henvisning til den foreslåede
bestemmelse.
Anvendelsesområdet for bestemmelsen vil være begrænset
til tilfælde, hvor der er konkrete grunde til at antage, at
partens anmodning om aktindsigt alene tjener retsstridige
formål eller lignende.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
2.2. Undtagelse af navne på offentligt ansatte i sager om
aktindsigt
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Offentlighedslovens § 21
Der er i § 21 i offentlighedsloven fastsat særlige regler om
retten til aktindsigt i offentligt ansattes personalesager.
Det fremgår af offentlighedslovens § 21, stk. 1, at retten til
aktindsigt ikke omfatter sager om ansættelse eller forfrem-
melse i det offentlige.
Efter offentlighedslovens § 21, stk. 2, omfatter retten til akt-
indsigt bortset fra bestemmelsen i § 8 om egenacces heller
ikke andre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det
offentliges tjeneste (dvs. konkrete personalesager).
Det fremgår imidlertid af offentlighedslovens § 21, stk. 3, at
i sager som nævnt i stk. 2 skal der i overensstemmelse med
lovens almindelige regler meddeles indsigt i oplysninger om
den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, løn-
mæssige forhold og tjenesterejser. For så vidt angår ansatte
i chefstillinger, gælder lovens almindelige regler endvidere
for oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advar-
sel eller derover. Det gælder dog kun for et tidsrum af 2 år
efter, at den endelige afgørelse er truffet.
Efter offentlighedslovens § 21, stk. 4, skal der i sager som
nævnt i stk. 2 ud over de oplysninger, der er nævnt i stk. 3,
i overensstemmelse med lovens almindelige regler meddeles
indsigt i oplysninger i den øverste ledelseskontrakt om de
overordnede prioriteringer for den pågældende myndighed
m.v.
Justitsministeren kan efter offentlighedslovens § 21, stk. 5,
bestemme, at retten til aktindsigt i sager, der er omfattet af
stk. 2, tillige skal gælde for andre oplysninger end dem, der
er nævnt i stk. 3 og 4.
Efter offentlighedslovens § 21, stk. 6, gælder bestemmelsens
stk. 1-5 også for institutioner m.v., der i medfør af lovens §§
3 og 4 er omfattet af loven.
Det følger således af offentlighedslovens § 21, stk. 2-4, at
sager om enkeltpersoners ansættelse i det offentliges tjenes-
te (konkrete personalesager) er delvist undtaget fra aktind-
sigt. Oplysninger om den ansattes navn er dog omfattet af
retten til aktindsigt, jf. § 21, stk. 3, 1. pkt., men kan – i kraft
af henvisningen i bestemmelsen til lovens almindelige reg-
ler – efter omstændighederne undtages fra aktindsigt efter
lovens §§ 30-33.
I de tilfælde, hvor dokumenter og oplysninger fra konkrete
personalesager indgår i generelle personalesager eller i an-
dre sager, vil der normalt – på baggrund af de hensyn, der
ligger bag bestemmelsen i § 21, stk. 2 – kunne gives afslag
på aktindsigt i de nævnte dokumenter eller oplysninger fra
den konkrete sag efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, jf.
herved vejledning nr. 9847 af 19. december 2013 til lov om
offentlighed i forvaltningen, pkt. 5.3.4. Se om praksis for
anvendelse af offentlighedslovens § 33, nr. 5, ovenfor under
pkt. 2.1.1.2.
Bestemmelserne i offentlighedslovens § 21, stk. 1-3 og 5,
svarer indholdsmæssigt til § 2, stk. 2-4, som affattet ved lov
nr. 276 af 13. maj 1998 om ændring af lov om offentlighed
i forvaltningen (Aktindsigt i personalesager). Loven havde
baggrund i betænkning nr. 1349/1997 om aktindsigt i perso-
nalesager.
7
Det fremgår af betænkningen, at de hidtil gældende regler
om aktindsigt i personalesager havde givet anledning til
betydelig usikkerhed og utryghed blandt offentligt ansatte,
og at det efter arbejdsgruppens opfattelse var af afgørende
betydning for forvaltningens effektivitet m.v., at de ansatte
så vidt muligt kunne arbejde under rammer, der var præget
af tryghed, og at de ikke blev udsat for urimelige psykiske
belastninger, f.eks. i form af uvished om, hvad udleverede
personaleoplysninger kunne eller ville blive anvendt til. Ar-
bejdsgruppen fremhævede endvidere vigtigheden af at sikre,
at de ansatte – ikke mindst »frontlinjepersonalet« – ikke
kunne blive udsat for pression i form af tilkendegivelser om,
at der, såfremt den pågældende borger ikke fik medhold i
sin sag m.v., ville blive begæret aktindsigt i personalesagen,
herunder i oplysninger, som den ansatte anså for følsom-
me. Det kunne efter arbejdsgruppens opfattelse ikke afvises,
at den nævnte usikkerhed og utryghed ville kunne have den
yderligere virkning, at kvalificerede ansøgere blev tilbage-
holdende med at søge ansættelse i det offentlige, navnlig
som såkaldt »frontlinjepersonale«, herunder som socialråd-
giver, skolelærer, pantefoged, polititjenestemand eller fæng-
selsbetjent. Tilsvarende ville der kunne opstå vanskeligheder
med at fastholde allerede ansatte, kvalificerede medarbejde-
re, navnlig mht. stillinger, som i praksis havde vist sig at
være udsatte. Arbejdsgruppen fandt på den baggrund, at
der var behov for en begrænsning i retten til aktindsigt i
personalesager.
Ved vurderingen af, hvilke oplysninger i personalesager der
burde være omfattet af retten til aktindsigt, tog arbejdsgrup-
pen udgangspunkt i, at der skulle være tale om oplysnin-
ger, »som på den ene side kan være af reel interesse for
offentligheden, og som på den anden side kan offentliggøres
uden væsentlige skadevirkninger for de ansatte eller for den
pågældende ansættelsesmyndighed«. Arbejdsgruppen fandt
i den forbindelse, at retten til aktindsigt burde omfatte oplys-
ninger om bl.a. den ansattes navn, idet det herved var for-
udsat, at hensynet til de ansatte og til myndighedernes per-
sonalemæssige interesser ikke i væsentlig grad talte imod,
at oplysninger blev undergivet aktindsigt. Der henvises til
betænkning nr. 1349/1997 om aktindsigt i personalesager,
kapitel 5, pkt. 2 og 3.
Den vedtagne lov nr. 276 af 13. maj 1998 om ændring af
lov om offentlighed i forvaltningen (Aktindsigt i personale-
sager) svarer i det væsentlige til det lovudkast, som var
indeholdt i arbejdsgruppens betænkning. Det anføres i lov-
forslaget, at der for så vidt angår de oplysninger, der efter
lovforslagets ændring til § 2, stk. 3, 1. pkt. (svarende til den
nuværende offentlighedslovs § 21, stk. 3, 1. pkt.) er under-
givet aktindsigt, dvs. oplysninger om den ansattes navn, stil-
ling, uddannelse, arbejdsmæssige opgaver, lønmæssige for-
hold og tjenesterejser, er tale om en række mere »standard-
mæssige« oplysninger. Det forudsættes endvidere, at disse
oplysninger efter omstændighederne vil kunne undtages fra
aktindsigt i medfør af lovens øvrige bestemmelser, f.eks.
hvis der er en konkret formodning for, at medarbejderen i
givet fald vil blive udsat for repressalier, forulempelser eller
lignende, jf. den dagældende § 13, stk. 1, nr. 3 (svarende til
den nuværende offentlighedslovs § 33, nr. 1). Der henvises
til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 1, jf. Folketingsti-
dende 1997-98 (2. samling), tillæg A, L 33, side 895.
I forbindelse med revisionen af offentlighedsloven i 2013
blev bestemmelserne om aktindsigt i personalesager videre-
ført i lovens § 21, jf. lov nr. 606 af 12. juni 2013 om
offentlighed i forvaltningen. Lovrevisionen byggede på Of-
fentlighedskommissionens betænkning nr. 1510/2009 om of-
fentlighedsloven og det heri indeholdte lovudkast.
Det fremgår af Offentlighedskommissionens betænkning, at
kommissionen overvejede, om der kunne være grund til at
indskrænke anvendelsesområdet for den dagældende offent-
lighedslovs § 2, stk. 3 (svarende til den nuværende offentlig-
hedslovs § 21, stk. 3), således at flere oplysninger end de
»standardprægede« personaleoplysninger, der var omfattet
af bestemmelsen, skulle være offentligt tilgængelige efter
lovens almindelige regler. Kommissionen fandt dog – efter
en afvejning af på den ene side de personaleoplysninger,
der kan være af reel interesse for offentligheden, og på
den anden side hensynet til den ansatte og til forvaltnings-
myndighedernes personalemæssige interesser – at der ikke
var grundlag for at udvide listen af de oplysninger, der
var nævnt i bestemmelsen. Der henvises til Offentligheds-
kommissionens betænkning nr. 1510/2009 om offentligheds-
loven, kapitel 15, pkt. 6 og 7.3.5.
2.2.1.2. Offentlighedslovens § 41
Den ansatte, hvis personalesag der begæres aktindsigt i,
er som udgangspunkt ikke part i aktindsigtssagen. Der er
derfor ikke efter forvaltningsloven pligt til at partshøre den
ansatte eller give vedkommende en begrundelse for, at do-
kumenter eller oplysninger fra personalesagen helt eller del-
vis udleveres.
Det fremgår imidlertid af offentlighedslovens § 41, at så-
fremt der bliver fremsat anmodning om aktindsigt i sager
som nævnt i lovens § 21, stk. 2 (dvs. konkrete personalesa-
ger bortset fra sager om ansættelse og forfremmelse), under-
retter myndigheden den ansatte herom med angivelse af,
hvem der har fremsat anmodningen. Det antages, at myndig-
heden i sådanne sager kan stille krav om, at den aktindsigts-
søgende oplyser sin identitet med henblik på at videregive
oplysningen til den ansatte som led i underretningen efter
offentlighedslovens § 41. Når der er truffet afgørelse om
aktindsigt, underretter myndigheden den ansatte om, hvilke
oplysninger i sagen der er udleveret.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 276 af 13. maj 1998
som offentlighedslovens § 16, stk. 3, og blev ved lovrevisio-
nen i 2013, jf. lov nr. 606 af 12. juni 2013, videreført som
offentlighedslovens § 41.
Underretningen af den ansatte efter offentlighedslovens §
41 skal ske snarest efter, at myndigheden har modtaget akt-
indsigtsbegæringen. Formålet med underretningen er bl.a. at
give den ansatte lejlighed til at fremkomme med eventuelle
8
bemærkninger til brug for myndighedens afgørelse af akt-
indsigtsspørgsmålet, herunder om der er grund til at antage,
at begæringen er fremsat med et retsstridigt eller chikanøst
formål.
For at kunne træffe afgørelse så hurtigt som muligt bør
myndigheden fastsætte en kortere frist, inden for hvilken
den ansatte kan fremkomme med sine synspunkter. Når der
er truffet afgørelse i sagen, skal myndigheden underrette
den ansatte om, hvilke oplysninger i personalesagen der er
udleveret. Er der givet fuldstændigt afslag på aktindsigt,
underrettes den ansatte også herom.
Om inddragelse af den ansatte henvises i øvrigt til Offentlig-
hedskommissionens betænkning nr. 1510/2009, kapitel 22,
pkt. 5, og betænkning nr. 1349/1997 om aktindsigt i perso-
nalesager, kapitel 5, pkt. 4.1.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Den i 2022 gennemførte høring viser imidlertid også, at
aktindsigtsreglerne undertiden udnyttes til at få udleveret
oplysninger om en offentligt ansats identitet, f.eks. den på-
gældendes navn, som efterfølgende benyttes til at chikanere
den ansatte. Flere myndigheder oplever således, at offentligt
ansatte udsættes for chikanøs adfærd efter, at borgeren på
baggrund af en anmodning om aktindsigt har fået udleve-
ret oplysninger om den ansattes navn. Aktindsigtsanmodnin-
gen kan vedrøre den ansattes personalesag, f.eks. derved
at der anmodes om aktindsigt i myndighedens personalesa-
ger vedrørende alle ansatte, som var på arbejde på et nær-
mere angivet sted og tidspunkt. Der kan også være tale
om aktindsigtsanmodninger, der tager sigte på andre sager,
hvori oplysninger om den ansattes navn optræder, f.eks. en
anmodning om aktindsigt i myndighedens korrespondance
med en anden myndighed i en bestemt anledning.
Der ses endvidere eksempler på, at chikanen m.v. er udøvet
i forbindelse med borgerens fremsættelse af en anmodning
om aktindsigt i den ansattes personalesag. Enkelte myndig-
heder har endvidere peget på, at offentligt ansatte i chikane-
sager kan føle sig utrygge ved at skulle underskrive forvalt-
ningsafgørelser, idet borgeren herved får kendskab til den
ansattes navn.
Reglerne om aktindsigt i personalesager bygger på en forud-
sætning om, at offentliggørelse af den ansattes navn kan
ske uden væsentlig skadevirkning for den ansatte eller for
ansættelsesmyndigheden. Der henvises til pkt. 2.2.1.1 oven-
for. Den samfundsmæssige udvikling og udbredelsen af de
sociale medier betyder imidlertid, at udlevering af oplysnin-
ger om en offentligt ansats navn i dag kan være forbundet
med væsentligt større skadevirkninger for den ansatte end
tidligere. Oplysninger om den ansattes navn kan således –
ved hjælp af sociale medier eller internettet i øvrigt – anven-
des til at fremsøge yderligere oplysninger om den ansatte,
f.eks. om den pågældendes private bopæl, familieforhold
eller fritidsinteresser, som kan misbruges til at udøve pres-
sion eller chikane m.v. over for den ansatte. Hertil kommer,
at de sociale medier kan anvendes som platform til at hæn-
ge navngivne offentligt ansatte ud eller udbrede urigtige
beskyldninger om dem. Denne udvikling bidrager til at øge
utrygheden blandt offentligt ansatte.
Justitsministeriet finder således, at der også uden for de
egentlige chikanetilfælde, som omfattes af offentlighedslo-
vens § 9, stk. 2, nr. 2, i videre omfang bør tages hensyn
til offentligt ansattes tryghed ved vurderingen af, om en
offentligt ansats navn bør udleveres i forbindelse med en
aktindsigtssag. I den forbindelse bør den ansattes egen op-
fattelse af, hvorvidt udlevering bør ske, tillægges betydelig
vægt i vurderingen.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre offentlighedslovens § 21, stk. 3, så der
i forbindelse med aktindsigt i personalesager ikke længere
vil skulle meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes
navn, hvis væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler
herimod.
Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at der tages
hensyn til den ansattes tryghed ved vurderingen af, om den
ansattes navn skal udleveres i forbindelse med en sag om
aktindsigt i en personalesag.
Ændringen sigter i første række til gruppen af offentligt an-
satte med borgernære funktioner, hvis arbejdsopgaver inde-
bærer en høj risiko for konflikt med borgere, f.eks. ansatte i
politiet, kriminalforsorgen og psykiatrien samt på det sociale
område. Bestemmelsen vil efter omstændighederne kunne
finde anvendelse på andre offentligt ansatte med borgernære
funktioner, hvor der findes at være et tilsvarende beskyttel-
sesbehov, f.eks. ansatte i Skatteforvaltningen, Hjemrejsesty-
relsen, Udlændingestyrelsen og Fødevarestyrelsen. Udleve-
ring af oplysninger om den ansattes navn vil alene kunne
nægtes, såfremt der foreligger væsentlige hensyn til den
ansattes tryghed.
Vurderingen heraf forudsættes at skulle foretages på bag-
grund af den ansattes eventuelle bemærkninger om udleve-
ringsspørgsmålet, som indhentes ved myndighedens under-
retning af den ansatte om aktindsigtsanmodningen efter of-
fentlighedslovens § 41. Det forudsættes i den forbindelse,
at såfremt den ansatte udtaler sig imod udlevering af den
pågældendes navn, og dette er nærmere begrundet, vil myn-
digheden som udgangspunkt skulle nægte at udlevere oplys-
ninger om den ansattes navn.
At der skal være tale om »væsentlige hensyn« til den ansat-
tes tryghed indebærer navnlig, at ikke ethvert hensyn til den
ansattes tryghed kan medføre, at udlevering nægtes. En helt
generel og ubegrundet tilkendegivelse fra den ansatte om, at
udlevering af den pågældendes navn vil udløse en følelse af
utryghed hos den ansatte, vil således ikke vil være tilstræk-
kelig. Tilsvarende vil den omstændighed, at den aktindsigts-
søgende tidligere har udtalt sig i en lidt hård eller ubehagelig
tone over for den ansatte, eller at der foreligger en uoverens-
stemmelse mellem den ansatte og den aktindsigtssøgende,
9
normalt ikke være tilstrækkeligt til at nægte indsigt i den
ansattes navn.
Såfremt aktindsigtsanmodningen er indgivet af et masseme-
die omfattet af medieansvarsloven eller en forsker tilknyttet
et anerkendt forskningsinstitut, vil myndigheden dog skulle
meddele indsigt i oplysningerne om den ansattes navn efter
princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14,
medmindre der foreligger meget tungtvejende hensyn til den
ansattes tryghed. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis
der er konkrete grunde til at antage, at offentliggørelse af
den ansattes navn i medierne indebærer en risiko for, at den
ansatte vil blive udsat for vold, trusler eller chikane m.v. fra
personer, der via medierne får kendskab til den pågældendes
identitet.
Den foreslåede ændring vedrører alene adgangen til aktind-
sigt i konkrete personalesager. Det forudsættes dog, at op-
lysninger om offentligt ansattes navne – ud fra samme be-
skyttelseshensyn – tillige vil kunne undtages fra aktindsigt,
når oplysningen indgår i en anden sag omfattet af offentlig-
hedsloven, jf. offentlighedslovens § 33, nr. 5, eller når der er
tale om en anmodning om partsaktindsigt efter forvaltnings-
loven, jf. forvaltningslovens § 15 b, nr. 5. Hvis oplysningen
om den offentligt ansattes navn skal undtages efter forvalt-
ningslovens regler, forudsættes det dog, at afgørende – og
ikke blot væsentlige – hensyn til den ansattes tryghed taler
herfor.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af
offentlighedslovens § 21, herunder udgangspunktet efter be-
stemmelsens stk. 3, 1. pkt., hvorefter der i konkrete persona-
lesager i overensstemmelse med lovens almindelige regler
meddeles indsigt i en række oplysninger, herunder oplysnin-
ger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopga-
ver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. Disse oplysninger
vil således – forudsat, at der ikke er grundlag for at undtage
oplysningerne efter lovens almindelige regler – skulle udle-
veres i anonymiseret form.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærk-
ningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser af betydning for henholdsvis sta-
ten, kommunerne eller regionerne. Der vurderes endvidere
ikke at være implementeringskonsekvenser for det offentli-
ge.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke
relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden 12. december 2023
til den 16. januar 2024 (35 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advo-
katrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Amne-
sty International, Ankenævnet for Patienterstatningen, An-
kestyrelsen, Berlingske Media, BUPL, Civilstyrelsen, Dag-
bladet Information, Danmarks Jurist- og Økonomforbundet
(DJØF), Danmarks Lærerforening, Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole, Danmarks Radio, Danmarks Tekniske
Universitet, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Sam-
råd, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund
(DJ), Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd,
Danske Advokater, Danske Medier, Danske Regioner, Dan-
ske Patienter, Datatilsynet, Dataetisk Råd, Den Danske
Dommerforening, Den Uafhængige Politiklagemyndighed,
Det Juridiske Fakultet – Københavns Universitet, Direktora-
tet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen, Fagbevægel-
sens Hovedorganisation (FH), Fag og Arbejde (FOA), For-
svarsministeriets Auditørkorps, Fængselsforbundet, Gymna-
sieskolernes Lærerforening (GL), Handelshøjskolen – Aar-
hus Universitet, HK Danmark, Institut for Menneskerettig-
heder, IT-Branchen, Juridisk Institut – Copenhagen Business
School, Juridisk Institut – Syddansk Universitet, Juridisk
Institut – Aalborg Universitet, Juridisk Institut – Aarhus
Universitet, Justitia, Jyllands-Posten, Kommunernes Lands-
forening (KL), Kristeligt Dagblad, Lægeforeningen, Patie-
nterstatningen, Patientforeningen, Politiforbundet, Politiken,
Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet
for Digital Sikkerhed, Socialpædagogernes Landsforbund,
Sø- og Handelsretten og TV2 DANMARK A/S.
10
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Ingen
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, at be-
handlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 7 kan
afslås, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, i det om-
fang anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt
formål eller lignende.
Det foreslås, at der i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2,
efter »retsstridigt« indsættes »eller chikanøst«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at behandlingen af
en anmodning om aktindsigt efter § 7 fremover vil kunne
afslås, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, hvis an-
modningen må antages at tjene et retsstridigt eller chikanøst
formål eller lignende.
Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at aktindsigts-
anmodninger, der tjener et chikanøst formål, kan afslås efter
bestemmelsen, uanset at formålet ikke nødvendigvis er rets-
stridigt.
Det forudsættes med ændringen af § 9, stk. 2, nr. 2, at
tærsklen for, hvornår en anmodning må antages at skulle
tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende,
samtidig sænkes betydeligt. Bestemmelsens anvendelsesom-
råde vil fremover ikke være begrænset til »klare tilfælde af
misbrug«, men vil også omfatte ethvert tilfælde, hvor der
efter de foreliggende oplysninger er grundlag for at antage,
at anmodningen er helt eller delvis motiveret af den aktind-
sigtssøgendes retsstridige eller chikanøse hensigt m.v.
Udtrykket »chikanøst« omfatter for det første chikanøs kon-
takt, hvad enten denne sker mundtligt eller skriftligt. Der
kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en borger foretager et
uforholdsmæssigt stort antal telefonopkald eller fremsender
et uforholdsmæssigt stort antal breve eller e-mails inden for
kort tid til den samme person eller offentligt ansatte. Der
kan endvidere være tale om, at en borger under møder med
en myndigheds ansatte har udvist en aggressiv eller intimi-
derende adfærd, f.eks. ved at være fysisk opfarende eller
fremkomme med grove verbale udfald mod de ansatte.
Udtrykket omfatter for det andet chikanøs forfølgelse, f.eks.
tilfælde, hvor en borger følger efter, iagttager eller overvå-
ger en offentligt ansat eller opsøger denne på den ansattes
private bopæl.
Udtrykket omfatter endelig andre former for chikane, f.eks.
11
hadefulde opslag på sociale medier eller på internettet i
øvrigt om navngivne personer, videooptagelse eller fotogra-
fering af en person i privat sammenhæng eller videregivelse,
herunder offentliggørelse, af private personoplysninger. Op-
regningen er ikke udtømmende. Bestemmelsen i § 9, stk. 2,
nr. 2, vil således omfatte alle former for chikanøs adfærd,
og vil – som hidtil – finde anvendelse, uanset om adfærden
retter sig mod offentligt ansatte eller andre personer uden
tilknytning til den offentlige forvaltning.
Den foreslåede ændring af § 9, stk. 2, nr. 2, vil indebære,
at en række af de tilfælde, som hidtil har været omfattet
af udtrykket »el.lign.« i bestemmelsen, fremover vil skulle
kvalificeres som anmodninger, der må antages at tjene et
chikanøst formål. Der vil dog fortsat kunne forekomme til-
fælde, som hverken kan kvalificeres som retsstridige eller
chikanøse i bestemmelsens forstand, men hvor der desuag-
tet er tale om en adfærd, som offentligt ansatte ikke bør
tåle. Udtrykket »el.lign.« vil dermed fremover sigte til den
form for intimidering, som ikke med sikkerhed kan karak-
teriseres som retsstridig eller chikanøs, men som offentligt
ansatte efter, hvad der må antages at være den almindelige
opfattelse i samfundet, ikke bør tåle. Det forudsættes, at
indholdet af denne standard vil kunne ændre sig i takt med
en ændret opfattelse i samfundet.
Ved vurderingen af, om det kan lægges til grund, at en an-
modning om aktindsigt må antages at skulle tjene et retsstri-
digt eller chikanøst formål eller lignende, vil myndigheden
som hidtil skulle tage udgangspunkt i de konkrete omstæn-
digheder ved anmodningen. Det kan i den forbindelse f.eks.
indgå, om ansøgeren selv har givet udtryk for, at anmodnin-
gen fremsættes med det formål at genere eller forfølge en
person m.v., ligesom der kan lægges vægt på, om ansøgeren
tidligere har benyttet oplysninger, som den pågældende har
fået aktindsigt i, til retsstridige eller chikanøse formål. Der
kan endvidere – som hidtil – lægges vægt på, om ansøgeren
ved møder eller telefonisk har optrådt truende.
Det forudsættes imidlertid med den foreslåede ændring af §
9, stk. 2, nr. 2, at myndigheden fremover vil skulle lægge
betydelig vægt på den aktindsigtssøgendes eventuelle tidli-
gere retsstridige eller chikanøse adfærd. Myndigheden vil i
den forbindelse skulle hense til den tid, der er gået, siden
den retsstridige eller chikanøse adfærd eller lignende er ud-
vist.
Såfremt myndigheden har kendskab til, at den aktindsigts-
søgende tidligere har udvist en retsstridig eller chikanøs
adfærd m.v., og aktindsigtsanmodningen har sammenhæng
med det sagsforløb, hvorunder denne adfærd er udøvet, vil
myndigheden kunne afslå at behandle anmodningen efter §
9, stk. 2, nr. 2, medmindre det står klart, at anmodningen ik-
ke tjener et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende.
Tilsvarende vil myndigheden kunne afslå at behandle en
anmodning efter § 9, stk. 2, nr. 2, hvis den aktindsigtssøgen-
de gentagne gange tidligere har udvist en retsstridig eller
chikanøs adfærd m.v. i forbindelse med andre sager, f.eks.
andre sager om aktindsigt, medmindre det står klart, at den
aktuelle anmodning ikke tjener et retsstridigt eller chikanøst
formål eller lignende.
Den omstændighed, at den aktindsigtssøgende bestrider at
have udvist en retsstridig eller chikanøs adfærd, er ikke
til hinder for, at myndigheden kan afslå at behandle anmod-
ningen efter § 9, stk. 2, nr. 2, med henvisning til denne
adfærd, såfremt myndigheden finder oplysningerne herom
tilstrækkeligt underbyggede.
Det er ikke en betingelse for at afslå en anmodning efter
bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 2, at den aktindsigtssøgende
tidligere har udvist en retsstridig eller chikanøs adfærd. Så-
fremt aktindsigtsanmodningen eller omstændighederne i øv-
rigt, f.eks. myndighedens korrespondance med den aktind-
sigtssøgende i forbindelse med aktindsigtssagen, giver myn-
digheden grundlag for at antage, at anmodningen tjener et
retsstridig eller chikanøst formål eller lignende, vil myndig-
heden også kunne afslå at behandle anmodningen.
Formålet med reglerne om aktindsigt. er bl.a. at understøtte
offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning, her-
under at afdække eventuel inhabilitet eller ulovlige forhold
i forvaltningen. Det forhold, at en anmodning om aktindsigt
tilkendegiver at have til formål at afdække ulovligheder eller
uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning, eller ledsa-
ges af kritik af myndigheden eller dens ansatte, vil ikke i
sig selv kunne begrunde et afslag med henvisning til den
foreslåede ændring i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2. En
sådan anmodning vil dog kunne afslås efter bestemmelsen,
såfremt de konkrete omstændigheder ved anmodningen i
øvrigt giver myndigheden grundlag for at antage, at anmod-
ningen skal tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller
lignende.
Ligeledes vil ændringen ikke indebære en begrænsning af
pressens eller forskeres adgang til at søge aktindsigt i for-
valtningen. Det forudsættes således, at behandlingen af akt-
indsigtsanmodninger fra massemedier omfattet af mediean-
svarsloven eller forskere tilknyttet et anerkendt forsknings-
institut fortsat kun helt undtagelsesvist vil kunne afslås
med henvisning til risiko for retsstridige forhold eller lig-
nende. Forslaget indebærer i den henseende ikke en ændring
i den hidtidige retstilstand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af offentlighedslovens § 21, stk. 1, at retten til
aktindsigt ikke omfatter sager om ansættelse eller forfrem-
melse i det offentlige.
Efter offentlighedslovens § 21, stk. 2, omfatter retten til akt-
indsigt bortset fra bestemmelsen i § 8 om egenacces heller
12
ikke andre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det
offentliges tjeneste (konkrete personalesager).
Det fremgår imidlertid af lovens § 21, stk. 3, 1. pkt., at i
sager som nævnt i stk. 2 skal der i overensstemmelse med
lovens almindelige regler meddeles indsigt i oplysninger
om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver,
lønmæssige forhold og tjenesterejser.
Det foreslås, at der i offentlighedslovens § 21, stk. 3, ind-
sættes et nyt 2. pkt., hvorefter der ikke meddeles indsigt i
oplysninger om den ansattes navn, hvis væsentlige hensyn
til den ansattes tryghed taler herimod.
Den foreslåede ændring vil indebære, at oplysninger om
navnet på en offentligt ansat vil kunne undtages fra retten
til aktindsigt, hvis der foreligger væsentlige hensyn til den
ansattes tryghed.
Bestemmelsen sigter i første række til offentligt ansatte med
borgernære funktioner, hvis arbejdsopgaver indebærer en
høj risiko for konflikt med borgere, og som derfor er særligt
udsatte for repressalier, trusler, chikane m.v. Det er ikke en
forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at den ansattes
arbejdsopgaver består i fysisk kontakt med borgerne. Be-
stemmelsen vil også finde anvendelse, hvis kontakten med
borgerne alene eller fortrinsvis foregår digitalt, og hvor den
ansattes arbejdsopgaver indebærer en høj risiko for konflikt
med borgerne. Endvidere sigter bestemmelsen også til tidli-
gere ansatte, som under deres tidligere ansættelse varetog
borgernære funktioner, hvor der var en høj risiko for kon-
flikt med borgere.
Bestemmelsen vil navnlig omfatte – men er ikke begrænset
til – ansatte i politiet, kriminalforsorgen og i psykiatrien
og ansatte på det sociale område. Bestemmelsen vil efter
omstændighederne kunne finde anvendelse på andre offent-
ligt ansatte med borgernære funktioner, hvor der findes at
være et tilsvarende beskyttelsesbehov, f.eks. ansatte i Skatte-
forvaltningen, Hjemrejsestyrelsen, Udlændingestyrelsen og
Fødevarestyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil derimod som det klare ud-
gangspunkt ikke omfatte offentligt ansatte i departementer,
styrelser, regioner, kommuner m.v., der i deres daglige ar-
bejde har meget begrænset eller ingen borgerkontakt. Det
forudsættes endvidere, at bestemmelsen kun helt undtagel-
sesvist vil finde anvendelse med hensyn til ansatte i chefstil-
linger.
Efter den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., skal myndigheden
foretage en vurdering af, om »væsentlige hensyn« til den
ansattes tryghed taler imod udlevering af oplysninger om
den ansattes navn.
Denne vurdering forudsættes at skulle foretages på bag-
grund af den ansattes eventuelle bemærkninger om udleve-
ringsspørgsmålet.
Det følger af offentlighedslovens § 41, at myndigheden i
forbindelse med en anmodning om aktindsigt i en konkret
personalesag skal underrette den ansatte om anmodningen
med angivelse af, hvem der har fremsat denne. Det må
antages, at myndigheden i disse sager kan stille krav om, at
den aktindsigtssøgende oplyser sin identitet med henblik på
at kunne videregive oplysningen til den ansatte i forbindelse
med underretningen efter § 41. Formålet med underretnin-
gen er bl.a. at give den ansatte lejlighed til at fremkomme
med eventuelle bemærkninger til brug for myndighedens
afgørelse af aktindsigtsspørgsmålet.
Det forudsættes, at myndigheden i sager, hvor der er sær-
lig anledning hertil, i forbindelse med underretningen efter
offentlighedslovens § 41 gør den ansatte opmærksom på
adgangen til efter den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., at
undtage den ansattes navn fra aktindsigt, hvis væsentlige
hensyn til dennes tryghed taler imod meddelelse af indsigt.
Det forudsættes endvidere, at såfremt den ansatte udtaler
sig imod udlevering af den pågældendes navn, og dette
er nærmere begrundet, jf. nedenfor, vil myndigheden som
udgangspunkt skulle nægte at udlevere oplysninger om den
ansattes navn.
At der skal være tale om »væsentlige hensyn« til den ansat-
tes tryghed indebærer navnlig, at ikke ethvert hensyn til
den ansattes tryghed vil kunne medføre, at udlevering næg-
tes. En helt generel og ubegrundet tilkendegivelse fra den
ansatte om, at udlevering af den pågældendes navn vil udlø-
se en følelse af utryghed hos den ansatte, vil således ikke
vil være tilstrækkelig. Tilsvarende vil den omstændighed,
at den aktindsigtssøgende tidligere har udtalt sig i en lidt
hård eller ubehagelig tone over for den ansatte, eller at der
foreligger en uoverensstemmelse mellem den ansatte og den
aktindsigtssøgende, normalt ikke være tilstrækkeligt til at
nægte indsigt i den ansattes navn.
Såfremt den ansatte tidligere har været udsat for vold, re-
pressalier, trusler, chikane eller anden intimiderende adfærd
fra den aktindsigtssøgende eller fra personer med tilknyt-
ning til denne, vil der derimod som det klare udgangspunkt
foreligge væsentlige hensyn til den ansattes tryghed. Be-
stemmelsen vil endvidere i helt særlige tilfælde kunne an-
vendes, hvor den ansatte som følge af trusler, chikane m.v.
fra andre end den aktindsigtssøgende har udviklet en ar-
bejdsrelateret psykisk belastningsreaktion eller lignende, og
det må frygtes, at udlevering af den ansattes navn til den
aktindsigtssøgende vil medføre en forværring af den ansat-
tes helbredsmæssige tilstand.
Såfremt en forvaltningsmyndighed indhenter bemærkninger
fra en offentligt ansat i medfør af offentlighedslovens § 41
til brug for behandlingen af en anmodning om aktindsigt,
finder reglerne om partshøring i forvaltningslovens kapitel
5, herunder undtagelsesbestemmelserne, anvendelse.
Hvis betingelserne for at undtage oplysninger om den ansat-
tes navn er opfyldt, jf. den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., vil
disse oplysninger kunne undtages fra aktindsigt alle steder,
13
hvor de optræder i personalesagen. Indgår den ansattes navn
i andre oplysninger, f.eks. i en e-mailadresse, vil den del af
oplysningen, som omfatter den ansattes navn, kunne undta-
ges fra aktindsigt efter bestemmelsen.
Hvis aktindsigtsanmodningen må antages at skulle tjene et
retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende, vil myndig-
heden helt kunne afslå at behandle anmodningen i medfør af
offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, som foreslået ændret
ved lovforslagets § 1, nr. 1. Der henvises til bemærkninger-
ne til lovforslagets § 1, nr. 1.
Såfremt aktindsigtsanmodningen er indgivet af et masseme-
die omfattet af medieansvarsloven eller en forsker tilknyt-
tet et anerkendt forskningsinstitut, vil myndigheden skulle
meddele indsigt i oplysningerne om den ansattes navn efter
princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14,
medmindre der foreligger meget tungtvejende hensyn til den
ansattes tryghed. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis
der er konkrete grunde til at antage, at offentliggørelse af
den ansattes navn i medierne indebærer en risiko for, at den
ansatte vil blive udsat for vold, trusler eller chikane m.v. fra
personer, der via medierne får kendskab til den pågældendes
identitet.
Såfremt den ansatte ikke på baggrund af myndighedens un-
derretning efter offentlighedslovens § 41 fremkommer med
bemærkninger om udleveringsspørgsmålet, vil der som ud-
gangspunkt ikke være grundlag for at nægte indsigt i oplys-
ninger om den ansattes navn efter den foreslåede § 21, stk.
3, 2. pkt. Det gælder dog ikke, hvis det fremgår klart af
sagens oplysninger eller omstændighederne i øvrigt, at der
foreligger væsentlige hensyn til den ansattes tryghed. Det
vil f.eks. være tilfældet, hvis den ansatte på grund af den
aktindsigtssøgendes tidligere chikanøse adfærd er sygemeldt
og som følge heraf er ude af stand til at afgive bemærknin-
ger i forbindelse med aktindsigtssagen.
Den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., giver alene hjemmel
til at undtage oplysninger om den ansattes navn fra aktind-
sigt. Myndigheden kan således ikke med henvisning til be-
stemmelsen undtage andre oplysninger i den ansattes perso-
nalesag, som efter bestemmelsens 1. pkt. omfattes af retten
til aktindsigt, herunder oplysninger om den ansattes stilling,
uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjene-
sterejser. Disse oplysninger vil således – forudsat, at der
ikke er grundlag for at undtage oplysningerne efter lovens
almindelige regler – skulle udleveres i anonymiseret form.
Når myndigheden har truffet afgørelse i aktindsigtssagen,
skal myndigheden i overensstemmelse med ordningen i of-
fentlighedslovens § 41 underrette den ansatte om, hvilke
oplysninger i personalesagen, der er udleveret, herunder om
myndigheden har udleveret oplysninger om den ansattes
navn. Er der givet fuldstændigt afslag på aktindsigt, under-
rettes den ansatte også om dette.
Den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., vil alene omfatte anmod-
ninger om aktindsigt i konkrete personalesager som nævnt
i bestemmelsens stk. 2. Oplysninger om ansattes navne vil
dog ofte indgå i andre sager end personalesager. Eksempel-
vis vil den ansattes navn kunne fremgå af en mailkorrespon-
dance i en tilsynssag hos myndigheden eller optræde i en
afgørelsessag. De beskyttelseshensyn, som begrunder den
foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., vil også kunne gøre sig
gældende i disse situationer.
Det forudsættes, at oplysninger om ansattes navne vil kunne
undtages fra aktindsigt, uanset om oplysningerne indgår i
en konkret personalesag omfattet af offentlighedslovens §
21, stk. 2 og 3, eller en anden sag omfattet af offentligheds-
loven, eller anmodningen vedrører partsaktindsigt efter for-
valtningslovens regler.
Indgår oplysningerne i en anden sag omfattet af offentlig-
hedsloven, forudsættes oplysningerne at kunne undtages fra
aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 5, jf.
hensynet i den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt. i offentlig-
hedsloven. Er der tale om en anmodning om partsaktindsigt
efter forvaltningsloven, forudsættes oplysningerne om den
ansattes navn at kunne undtages fra aktindsigt efter forvalt-
ningslovens § 15 b, nr. 5, jf. hensynet i den foreslåede §
21, stk. 3, 2. pkt. i offentlighedsloven. Det bemærkes, at
undtagelse af oplysninger efter forvaltningslovens § 15 b,
nr. 5, forudsætter, at afgørende – og ikke blot væsentlige –
hensyn til den ansattes tryghed taler herfor, idet der i videre
omfang skal tages hensyn til partens (den aktindsigtssøgen-
des) behov for at kunne varetage sine interesser i sagen. Der
henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det forudsættes, at myndigheden i tilfælde, hvor det overve-
jes at undtage oplysninger om den ansattes navn fra aktind-
sigt i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 5, eller forvalt-
ningslovens § 15 b, nr. 5, underretter den ansatte om aktind-
sigtsanmodningen, jf. princippet i offentlighedslovens § 41,
og følger den ovenfor beskrevne procedure. Det forudsættes
endvidere, at myndigheden i disse tilfælde vil tillægge det
betydelig vægt i vurderingen, såfremt den ansatte udtaler sig
imod udlevering, og dette er nærmere begrundet.
Det bemærkes, at der ikke vil være anledning til at underret-
te den ansatte om aktindsigtsanmodningen i alle sager, hvor
der anmodes om aktindsigt i oplysninger om en offentligt
ansats navn eller i sager eller dokumenter, hvori sådanne
oplysninger indgår. Underretning vil således alene være re-
levant i sager, hvor myndigheden overvejer at undtage op-
lysningerne om den ansattes navn fra aktindsigt.
Det følger af forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, at i en sag,
hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvalt-
ningsmyndighed, skal de dokumenter, der udgår fra myndig-
heden til borgere, virksomheder m.v., være forsynet med
en personlig underskrift eller være udformet på en måde,
der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den, som
er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt. I
afgørelsessager, hvor der er grundlag for at afslå partens
anmodning om indsigt i navnet på en offentligt ansat efter
14
forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, jf. hensynet i den foreslåe-
de bestemmelse i offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt.,
forudsættes det, at underskriftskravet i forvaltningslovens
§ 32 b, stk. 1, opfyldes ved, at den ansattes overordnede
underskriver – og dermed godkender – afgørelsen.
Det bemærkes, at et afslag på aktindsigt i den ansattes navn
efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, jf. hensynet i den
foreslåede bestemmelse i offentlighedslovens § 21, stk. 3,
2. pkt., indebærer, at parten efter omstændighederne ikke
vil få oplyst navnet på samtlige medarbejdere, som har væ-
ret involveret i behandlingen af partens sag. Parten vil dog
altid få oplyst navnet på den overordnede medarbejder, der
forudsættes at underskrive (og dermed godkende) afgørelsen
i sagen, jf. ovenfor.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af
offentlighedslovens § 21, herunder udgangspunktet efter be-
stemmelsens stk. 3, 1. pkt., hvorefter der i konkrete perso-
nalesager i overensstemmelse med lovens almindelige reg-
ler meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn,
stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og
tjenesterejser.
Der henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af forvaltningslovens § 9 a, at en anmodning
om partsaktindsigt skal angive den sag, hvis dokumenter
den pågældende part ønsker at blive gjort bekendt med.
Forvaltningsloven indeholder ingen bestemmelse svarende
til bestemmelsen i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2. Dog
er det forudsat i bemærkningerne til § 9 a, at en forvalt-
ningsmyndighed, hvis en parts anmodning om aktindsigt
helt undtagelsesvist må antages at skulle tjene et retsstridigt
formål eller lignende, vil kunne afslå at behandle anmodnin-
gen. Der henvises til bemærkningerne til § 9 a i forslaget til
lov nr. 638 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13,
tillæg A, L 145 som fremsat, side 34.
Det foreslås, at der i forvaltningslovens § 9 a indsættes
et nyt stk. 2, hvorefter behandlingen af en anmodning om
aktindsigt efter § 9 kan afslås, uanset at stk. 1 er opfyldt,
i det omfang anmodningen må antages at skulle tjene et
retsstridigt formål eller lignende.
Med den foreslåede ændring lovfæstes den i loven forudsat-
te adgang til at afslå at behandle anmodninger om partsakt-
indsigt, der må antages at skulle tjene et retsstridigt formål
eller lignende.
Det forudsættes med den foreslåede § 9 a, stk. 2, at behand-
lingen af en anmodning om partsaktindsigt som hidtil kun
helt undtagelsesvis vil kunne afslås med henvisning til be-
stemmelsen. I modsætning til, hvad der lægges op til med
den foreslåede ændring af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr.
2 (lovforslagets § 1, nr. 1), vil den foreslåede lovfæstelse af
forudsætningen i bemærkningerne til forvaltningslovens § 9
a ikke indebære en ændring i retstilstanden. Der lægges såle-
des ikke op til at sænke barren for, hvornår en anmodning
om partsaktindsigt kan afslås.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at loven skal træde i
kraft den 1. juli 2024.
Fra dette tidspunkt vil §§ 1 og 2 kunne anvendes i sager
om aktindsigt, uanset på hvilket tidspunkt de dokumenter
m.v., som begæringen om aktindsigt vedrører, er oprettet
eller indgået til den pågældende forvaltningsmyndighed.
Det forudsættes, at §§ 1 og 2 finder anvendelse på anmod-
ninger om aktindsigt, der er indgivet før tidspunktet for
lovens ikrafttræden, men som der ikke inden ikrafttrædelses-
tidspunktet er truffet afgørelse om. Såfremt en afgørelse om
aktindsigt er truffet inden lovens ikrafttræden, men først
påklages efter lovens ikrafttræden, skal klagen afgøres efter
de (på det tidspunkt) tidligere gældende regler. Tilsvarende
gælder i de tilfælde, hvor en klage indgives inden lovens
ikrafttræden, men endnu ikke er færdigbehandlet ved lovens
ikrafttræden. Klageren vil i det omhandlede tilfælde ved at
fremsætte en ny anmodning efter lovens ikrafttræden kunne
få sin ret til aktindsigt bedømt efter de nye regler.
Til § 4
Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at loven ikke skal gæl-
de for sager om færøske og grønlandske forhold, men at
bestemmelserne ved kongelig anordning vil kunne sættes i
kraft for sådanne sager med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger. Dette vil dog kun gælde for
sager, der er eller har været under behandling af rigsmyndig-
heder.
Offentlighedsloven og forvaltningsloven gælder ikke for
sager om færøske eller grønlandske forhold, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for sådanne sager med
de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsi-
ger. Dette gælder kun for sager, der er eller har været under
behandling af rigsmyndigheder. Ændringerne af offentlig-
hedsloven og forvaltningsloven vil dermed have samme ter-
ritoriale gyldighedsområde som hovedlovene.
15
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om offentlighed i forvaltningen, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 145 af 24. februar 2020, foretages følgende ændringer:
§ 9. ---
Stk. 2. Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter
§ 7 kan, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, afslås, i
det omfang
1) ---
2) anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt
formål el.lign.
1. I § 9, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »retsstridigt«: »eller
chikanøst«.
§ 21. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. I sager som nævnt i stk. 2 skal der i overensstem-
melse med lovens almindelige regler meddeles indsigt i
oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, ar-
bejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. For så
vidt angår ansatte i chefstillinger, gælder lovens almindelige
regler endvidere for oplysninger om disciplinære reaktioner
i form af advarsel eller derover. Det gælder dog kun for et
tidsrum af 2 år efter, at den endelige afgørelse er truffet.
2. I § 21, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Der meddeles dog ikke indsigt i oplysninger om den an-
sattes navn, hvis væsentlige hensyn til den ansattes tryghed
taler herimod.«
§ 2
I forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22.
april 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 503 af 23. maj 2018,
foretages følgende ændringer:
§ 9 a. En anmodning om aktindsigt skal angive den sag,
hvis dokumenter den pågældende part ønsker at blive gjort
bekendt med.
1. I § 9 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter
§ 9 kan, uanset at stk. 1 er opfyldt, afslås, i det omfang
anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål
el.lign.«
16