Redegørelse afgivet af statsministeren (Mette Frederiksen) den 28. februar 2024

Redegørelse afgivet af statsministeren (Mette Frederiksen) den 28. februar 2024
Redegørelse
om
rigsfællesskabet 2024
(Skriftlig redegørelse)
I denne redegørelse til Folketinget orienteres der om Fæ-
røernes og Grønlands økonomi samt om regeringens samar-
bejder, initiativer og fælles indsatsområder med Færøerne og
Grønland.
Emnerne i redegørelsen er udtryk for en prioritering, og
der er taget højde for andre redegørelser med relation til
rigsfællesskabet, herunder R 6 (12/10 2023) om samarbejdet
i Arktis, R 4 (12/10 2023) om det nordiske samarbejde 2023
og R 3 (6/10 2021) om grænsehindringer i Norden. Der
henvises til Redegørelse om rigsfællesskabet 2014 (R 12 8/4
2014) for en orientering om selvstyreordningerne, herunder
statens tilskud til Færøerne og Grønland.
1. FÆRØERNE
1.1 Færøernes økonomi
Færøernes økonomi har været i fremgang siden 2011, bort-
set fra en kort tilbagegang i forbindelse med pandemien
i 2020. Beskæftigelsen er høj, og der er ikke ledig arbejds-
kraft. Den gunstige konjunkturudvikling har de senere år
medvirket til overskud i landskassen. I 2024 budgetteres
der med balance på landskassens saldo. Finanspolitikken er
fortsat ikke holdbar på længere sigt.
Finanspolitisk holdbarhed mv.
Færøernes Økonomiske Råd (Rådet) har den 16. januar
2024 offentliggjort opdaterede beregninger af den finanspo-
litiske holdbarhed. Rådet vurderer, at der er behov for varige
budgetforbedringer på 9 pct. af BNP eller ca. 2 mia. kr. for
at sikre balance mellem offentlige indtægter og udgifter på
længere sigt. Finanspolitikken er således ikke holdbar. Fær-
øerne står over for et markant demografisk skift. Der er i
dag ca. fire personer i den erhvervsaktive alder for hver per-
son i pensionsalderen. I 2060 vil der være godt to erhvervs-
aktive for hver person i pensionsalderen. De demografiske
ændringer vil medføre øgede udgifter til bl.a. pension, æl-
drepleje og sundhedsvæsen.
Det fremgår af koalitionsaftalen af 22. december 2022, at
Færøernes landsstyre vil sikre en holdbar og selvbærende
økonomi, hvor underskud på de offentlige finanser vendes
til overskud, og hvor man år for år kommer tættere på målet
om en langtidsholdbar økonomi. Der vil blive udarbejdet et
finanspolitisk regelsæt og foretaget omlægninger i ressour-
ceafgifterne i havbrugserhvervet og i fiskeriet. Det fremgår
også, at skatteniveauet skal justeres fuldt finansieret til gavn
for lav- og mellemindkomstgrupper og for at øge arbejdsud-
buddet. Omvendt lægges der op til, at arbejdsugen afkortes
med én time hvert andet år, til den er 37 timer. På både
det private og det offentlige arbejdsmarked er arbejdstiden
39-40 timer om ugen. På omsorgsområdet lægges der op til,
at de lavest lønnede får en lønstigning for bedre at kunne
fastholde og rekruttere medarbejdere.
Det er tidligere besluttet, at pensionsalderen på Færøerne
forhøjes frem mod 2030 fra 67 år til 68 år. Der er dog
ikke tale om levetidsindeksering, som Rådet tidligere har
anbefalet. Pensionsalderen kan højest stige et halvt år hvert
femte år. Rådet har derfor fremført, at det er nødvendigt med
flere tiltag, fx at der indføres et finanspolitisk regelsæt, at
ressourceafgifterne i fiskerierhvervene øges, at skattefradra-
get til færinger, der arbejder i udlandet reduceres, og at land-
skassens tilskud til husholdningernes renteudgifter sænkes,
samt at der foretages effektiviseringer på ældreområdet.
Lagtinget vedtog i maj 2023 at ændre ressourceafgifterne
på fisk og opdrætsfisk. Det blev samtidig besluttet, at der
skal betales afgift for fiskearter, som ikke tidligere har været
omfattet. Det er landsstyrets vurdering, at ændringerne vil
øge indtægterne til landskassen med ca. 275 mio. kr. årligt
eller 1,1 pct. af BNP.
Redegørelse nr. R 10 Folketinget 2023-24
Statsmin., j.nr. 2023-4572
AP000375
Færøernes Økonomifond blev oprettet i 2011 og har til
formål at understøtte en selvbærende økonomi og bidrage
til konjunkturudligning. Fonden havde beskedne indtægter
frem til 2016, hvor indtægtsgrundlaget blev udvidet til at
omfatte en andel af overskuddet i landskassen. I 2018 blev
indtægtsgrundlaget udvidet yderligere med indtægter fra fi-
skeriafgifter. Det nye landsstyre fortsætter opbygningen af
fondens formue, som udgjorde godt 1 mia. kr. ved udgangen
af 2022.
Statsministeren og lagmanden indgik den 17. januar 2024
hensigtserklæring om overdragelse af Investeringsfonden
for Færøerne. Fonden, som er oprettet ved lov i 1964, har
bl.a. til formål at yde lån til investeringer i større offentlige
anlæg, som er nødvendige for den færøske erhvervsudvik-
ling, og hvortil midler fra anden side ikke kan tilvejebringes
i tilstrækkeligt omfang. Investeringsfondens aktiver udgjor-
de 653 mio. kr. ved udgangen af 2022. Fonden søges over-
draget til Færøerne pr. 1. januar 2025.
Offentlige finanser
Der budgetteres med balance på finansloven for 2024
(FL24), jf. tabel 1.
Tabel 1. Landskassens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU), 2018-2024. Mio. kr.
R
2018
R
2019
R
2020
R
2021
R
2022
Skøn
2023
FL
2024
Indtægter i alt 5.479 5.853 5.762 6.325 6.715 6.950 7.300
- Statens tilskud 642 642 642 642 642 617 592
Driftsudgifter mv. 4.765 4.970 5.538 5.737 6.033 6.350 6.737
Anlægsudgifter 442 454 515 451 488 725 559
DAU-saldo 272 428 -291 138 195 -125 4
Ekstraord. indtægter1 301 -144 -7 75 -164 -200 -294
DAU inkl. ekstraord. indt. 573 284 -298 212 31 -325 -290
1. I juni 2018 bortfaldt et statslån på 500 mio. kr., da Færøerne ikke inden dette tidspunkt havde haft indtægter fra olieudvin-
ding, jf. aftale af 10. juni 1998 mellem regeringen og landsstyret.
Kilde: Landsstyreområdet for finansanliggender (Fíggjarmálaráðið).
Der er på FL24 bl.a. prioriteret et lønløft til de lavest lønne-
de inden for omsorgsområdet, højere grænse for modregning
i pension, højere bevilling til folkeskolerne og sundheds-
væsenet, en færøsk naturadministration, en færøsk repræsen-
tation i USA og overtagelse af fyrvæsnet. Der er endvidere
gennemført en skatteomlægning for især lav- og mellemind-
komster, så det bedre kan betale sig at arbejde. Omlægnin-
gen finansieres bl.a. ved øgede grønne afgifter.
Nationalbanken bemærkede bl.a. i sin seneste analyse af
Færøernes økonomi, at til trods for flere gode år i færøsk
økonomi har der ikke været nævneværdige overskud på
den offentlige saldo, og det forventes der heller ikke de
kommende år. Den offentlige sektor bidrager derved til at
forstærke højkonjunkturen i en periode, hvor den private
efterspørgsel er høj, fremfor at bidrage til et mere stabilt
konjunkturforløb. At de offentlige finanser ikke er tilstræk-
keligt forbedret under højkonjunkturen betyder, at nødvendi-
ge tilpasninger udskydes, og man risikerer at skulle gennem-
føre opstramninger under en lavkonjunktur. De kommende
års demografiske udfordringer understreger behovet for, at
der tages hånd om kendte udfordringer, og at der samtidig
spares op i gode tider, så der er økonomisk manøvrerum til
at understøtte økonomien i tilbagegangstider.
Statens tilskud til Færøerne har i perioden 2015-2022 været
nominelt uændret på 641,8 mio. kr. årligt. Der har dermed
været en real aftrapning i perioden. Landsstyret ønsker, at
statens tilskud reduceres nominelt med 25 mio. kr. årligt i
perioden 2023-2026. Statens tilskud ventes at udgøre 8 pct.
af landskassens samlede indtægter i 2024.
Landskassens bruttogæld udgjorde 3,9 mia. kr. eller knap 15
pct. af BNP ved udgangen af 2023. Landskassen har aktuelt
en likviditet i Landsbanken på 4,1 mia. kr., og Færøerne har
således en nettoformue på 0,2 mia. kr. Det skal bemærkes,
at midlerne i Færøernes Økonomifond indgår i den likvide
reserve. Gældsniveauet er internationalt set beskedent, og
renten på gælden er lav.
Færøernes internationale kreditvurdering har siden 2019
været på niveau Aa2 med stabile udsigter. I den seneste
vurdering fra august 2023 bemærkede Moody´s, at en hø-
jere rating bl.a. forudsætter et bredere erhvervsgrundlag,
der er mindre afhængigt af fiskeriet. En lavere rating kan
omvendt blive aktuel, hvis bl.a. relationerne til Danmark
svækkes. Det fremhæves i vurderingen, at den stabile rela-
tion til Danmark vægter positivt, og at økonomisk støtte
fra Danmark anses for meget sandsynlig i tilfælde af likvidi-
tetsudfordringer. Færøerne har ansvaret for den økonomiske
2
politik og beslutter selv, hvordan det offentlige budget finan-
sieres.
Konjunkturudviklingen
Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) har i 2023 for førs-
te gang offentliggjort tal for Færøernes BNP i faste priser
for perioden 2008-2022. Hidtil har der alene været opgjort
tal i årets priser. Opgørelsen viser, at Færøernes økonomi
har været i betydelig fremgang siden 2011 med en vækst
i real BNP på godt 3½ pct. årligt i gennemsnit. I 2020
faldt den økonomiske aktivitet kortvarigt i forbindelse med
corona-krisen, men væksten tiltog hurtigt igen og var på 5,4
pct. i 2022.
Rådet skønner i sin seneste rapport, at nominel BNP steg
med knap 6 pct. i 2023 og forventer en stigning på 1½ pct.
i 2024. Rådets skøn foreligger alene i løbende priser, men
det forventes, at Rådet i sine kommende rapporter også vil
overgå til at udarbejde skøn i faste priser.
Fremgangen i økonomien er tydeligt afspejlet på arbejds-
markedet, hvor beskæftigelsen har været stigende i en læn-
gere årrække og var på knap 28.750 personer i december
2023. Mere end 80 pct. af befolkningen i alderen 15-66 år
er i beskæftigelse, hvilket er blandt de højeste i Europa. Le-
digheden har siden juni 2022 været på ca. 0,7 pct., og der er
således reelt fuld beskæftigelse. Fremgangen på arbejdsmar-
kedet de senere år skyldes i høj grad tilgang af udenlandsk
arbejdskraft.
Det er Rådets vurdering, at de begrænsede ledige ressourcer
på arbejdsmarkedet udgør en væsentlig barriere for fortsat
høj økonomisk fremgang.
Stigningen i forbrugerpriserne på Færøerne er aftaget fra
godt 10 pct. i 2. kvartal 2022 til 2,8 pct. i 4. kvartal
2023. Det er især prisudviklingen på importerede fødevarer
og olie samt udgifter til bolig, der har medvirket til inflatio-
nen.
Fiskeri og havbrug udgør drivkræfterne i Færøernes økono-
mi, og eksporten af fisk omfatter knap 95 pct. af vareekspor-
ten. Den økonomiske fremgang har især baggrund i øgede
fangster i det pelagiske fiskeri (makrel, blåhvilling og sild)
og større mængder laks fra havbrug. Fiskeerhvervene har
samtidig de senere år været begunstiget af meget høje eks-
portpriser. Det afspejles også i et historisk højt niveau for
vareeksporten, der udgjorde 9,5 mia. kr. i de første tre kvar-
taler af 2023 eller knap 40 pct. mere end i samme periode
for to år siden.
Boligpriserne på Færøerne er gennem en årrække steget
kraftigt. Udviklingen har bl.a. været drevet af højere ind-
komster, lavt renteniveau og øget indvandring af arbejds-
kraft. Boligudbuddet er samtidig ikke fulgt med under op-
svinget. Der var i 2023 tegn på opbremsning i boligpriser-
ne. Husholdningernes realløn er blevet udhulet af inflatio-
nen, og renterne er steget. De fleste boligejere har variabelt
forrentede lån, og højere renter får derfor hurtigt gennem-
slag.
De færøske banker har ifølge Nationalbanken opbygget ka-
pital siden 2017, og afstanden til de risikobaserede kapital-
krav er således noget højere end tidligere. Sammen med en
øget indtjening styrker det bankernes modstandskraft, hvis
økonomien rammes af en krise.
Færøernes befolkning er siden starten af det økonomiske
opsving i 2011 vokset med godt 6.400 personer eller 13 pct.
og udgjorde 54.547 pr. 1. december 2023.
1.2 Justitsområdet på Færøerne
Retten på Færøerne og Færøernes Politi er i 2023 blevet
tilført midler til bunkeafvikling af straffesager indbragt for
Retten på Færøerne. Disse midler er bl.a. anvendt ved ankla-
gerassistance fra danske kredse.
Færøernes Politi har i dag ikke adgang til politiets sagssty-
ringssystem, POLSAS. Udrulningen af POLSAS til Færøer-
nes Politi skal forbedre sagsbehandlingsløsningen og under-
støtte en ensartet sagsbehandling på tværs af rigsfællesska-
bet. Udrulningen forventes påbegyndt i 2024. Derudover
arbejder Færøernes Politi på at etablere en ny indendørs
skydebane, som forventes taget i brug i 2024.
Kriminalforsorgen har i 2023 etableret et internt psykolog-
korps, som understøtter Færøerne med bl.a. supervision,
debriefing, bistand af den lokale ledelse med udvikling af
konkrete tiltag til forebyggelse af PTSD og andre psykiske
belastningsreaktioner. Kriminalforsorgen har i 2023 arbejdet
på at forbedre forholdene i arresten på Færøerne, herunder
beskæftigelsesmulighederne for de indsatte. Derudover er
muligheden for at indføre afsoning på egen bopæl med elek-
tronisk fodlænke blevet afdækket. Justitsministeriets udkast
til lovforslag om indførelse af en fodlænkeordning har været
behandlet i Lagtinget i efteråret 2023 og forventes fremsat
for Folketinget i begyndelsen af 2024. Kriminalforsorgen
har desuden indledt dialog med en privat aktør på Færøerne
om at etablere udslusningsfængselslignende pladser. I for-
året 2023 blev der indgået en samarbejdsaftale mellem kri-
minalforsorgen og Almannaverkið (socialforvaltningen på
Færøerne), der har til formål at styrke myndighedssamarbej-
det om de færinger, der opholder sig i kriminalforsorgens
institutioner i Danmark.
Regeringen og Færøernes landsstyre indgik den 7. juni 2022
hensigtserklæring om at etablere et nyt fængsel på Færøer-
ne. Det følger af regeringsgrundlaget, at der arbejdes efter,
at et nyt fængsel kan være etableret i 2029. Den aktuelle
planlægningsfase med udarbejdelse af bygge-program for-
løber indtil medio 2024. Sideløbende pågår analyse af de
konkrete forslag til placering af fængslet i dialog med Fæ-
røernes landsstyre.
3
Lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf mv. trådte i kraft
den 1. juli 2023. Der er i medfør af lovens bemyndigelsesbe-
stemmelser udstedt en række bekendtgørelser mv.
Den 1. september 2023 trådte en anordning med ændringer
af konkursloven i kraft sammen med en række relaterede
lovændringer.
Den 22. november 2023 indgik regeringen og alle Folketin-
gets partier en flerårsaftale for domstolenes økonomi for
2024-2027. Der er i aftaleperioden afsat 8,7 mio. kr. til ini-
tiativer vedrørende Færøerne. Aftalen har bl.a. afsat midler
til en teknisk analyse af muligheden for at forbedre it-under-
støttelsen af straffe- og skifteretsområderne.
1.3 Udlændingeområdet på Færøerne
Regeringen vil i 1. kvartal 2024 i samarbejde med de færøs-
ke myndigheder tage initiativ til at ajourføre indfødsretslov-
givningen på Færøerne. Den seneste lovændring på indføds-
retsområdet, der er ajourført på Færøerne, er fra december
2016.
Efter færøsk ønske indførte Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet den 2. september 2023 et nyt selvforsørgelseskrav
for opholdstilladelse som medfølgende familie til udenland-
ske arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende på Fær-
øerne.
I løbet af 2024 vil Udlændige- og Integrationsministeriet
efter ønske fra og i samarbejde med Færøernes landsstyre
igangsætte udarbejdelsen af en ny udlændingelov for Færø-
erne.
1.4 Overtagelse af sagsområder
Færøernes landsstyre ønsker at overtage sagsområderne luft-
fart og søret samt forberede en overtagelse af landslægeem-
bedet. Lagtinget vedtog i foråret 2023 en overtagelse af epi-
demiområdet pr. 1. januar 2024 samt farvandsafmærkning
og fyrvæsen pr. 1. juni 2024. I forbindelse med overtagelsen
af epidemiområdet er der indgået en samarbejdsaftale mel-
lem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Heilsumálaráðið
(Sundhedsdepartementet).
2. GRØNLAND
2.1 Grønlands økonomi
Grønlands økonomi har været i fremgang siden 2015, og
er kommet godt igennem de senere års internationale kri-
ser. Ledigheden er historisk lav, og der er fortsat pres på ar-
bejdsmarkedet. Der budgetteres med betydelige overskud på
de offentlige finanser de kommende år, hvilket også skal ses
i sammenhæng med de store finanspolitiske holdbarhedsud-
fordringer, som Grønland står over for på længere sigt.
Finanspolitisk holdbarhed mv.
Naalakkersuisut fremlagde den 17. november 2023 Holdbar-
heds- og Vækstplan 2, som viser mulige veje til en holdbar
økonomisk udvikling i Grønland frem mod 2040-2050. Den
økonomiske udvikling i Grønland vil over de næste årtier
være præget af fald i arbejdsstyrken og beskæftigelsen. Der
bliver færre unge og personer i den erhvervsaktive alder,
mens der bliver flere ældre, som lever længere. Det medfø-
rer et markant pres på de offentlige finanser.
Grønlands Økonomiske Råd (Rådet) præsenterede i efteråret
2022 en opdateret beregning af den finanspolitiske holdbar-
hed, der fortsat viser, at de offentlige udgifter vil løbe fra
indtægterne, og underskuddet på de offentlige finanser vil
over årene stige til et meget højt niveau. Finanspolitikken
er ikke holdbar. Ifølge beregningerne vil underskuddet på
de offentlige finanser blive på ca. ½ mia. kr. i 2030 og
stige yderligere til over 1 mia. kr. årligt fra midten af 2030
´erne. Der er således et stort behov for reformer og nye
indtægter for at fremtidssikre de offentlige finanser.
Der redegøres i Holdbarheds- og Vækstplan 2 for en række
af de væsentligste udfordringer for Grønlands økonomi, her-
under på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. Denne
del af planen er baseret på tidligere analyser fra bl.a. Skatte-
og Velfærdskommissionen (2011) og Rådet.
Der anvendes mange ressourcer på uddannelsesområdet i
Grønland, og flere fuldfører en uddannelse end tidligere,
men der er fortsat et betydeligt potentiale for at øge uddan-
nelsesniveauet og arbejdsstyrken. I 2022 havde 41 pct. af
befolkningen i alderen 16-74 år en uddannelse ud over fol-
keskolen, mens 30 pct. af unge i alderen 16-25 år hverken
var i uddannelse eller beskæftigelse. Mange unge kommer
ikke i gang med en uddannelse eller starter sent, og der
er et højt frafald. Rådet har tidligere påpeget, at det er afgø-
rende, at uddannelsesniveauet øges, og at flere får en kom-
petencegivende uddannelse efter folkeskolen. Uddannelse
medfører højere indkomst og udskyder tilbagetrækningen
fra arbejdsmarkedet. Det styrker væksten og holdbarheden i
økonomien. Naalakkersuisut har bl.a. igangsat arbejdet med
en ny uddannelsesstrategi, som skal imødekomme en række
af udfordringerne, og forøgelse af uddannelses- og kompe-
tenceniveauet udgør reformspor 1 ud af i alt fire reformspor
i Holdbarheds- og Vækstplan 2.
Arbejdsmarkedet i Grønland er udfordret af mangel på både
ufaglært og uddannet arbejdskraft. Der er fuld beskæftigelse
for alle med arbejdsmarkedsrelevante kvalifikationer, og der
har samtidig de senere år været en betydelig rekruttering
af ufaglært arbejdskraft fra især asiatiske lande. Det skyl-
des bl.a. mismatch- og incitamentsproblemer og geografiske
barrierer for mobilitet.
Reformspor 2 i Holdbarheds- og Vækstplanen sigter bl.a.
på at skabe et mere dynamisk arbejdsmarked. Der er fokus
på at lette adgangen til arbejdskraft gennem et øget arbejds-
udbud, og der er også fokus på at øge den faglige og geo-
4
grafiske mobilitet på arbejdsmarkedet. Reformspor 2 består
endvidere af indsatser rettet mod at skabe ny erhvervsmæs-
sig vækst og omstilling til en flerstrenget økonomi. Øget
privat beskæftigelse og øget provenu fra skatter og afgifter
kan bidrage til en mere holdbar økonomi. En mere flerstren-
get økonomi vil samtidig kunne medvirke til en bedre ba-
lanceret økonomi, hvor der er mindre risici i forhold til
udviklingen i enkelte sektorer. Der er i dette reformspor og-
så fokus på indtægter fra ressourceafgifter på udnyttelse af
naturressourcer, bedre tilrettelæggelse af dele af fiskeriet, en
ny turismestrategi, udvikling af råstofområdet og udnyttelse
af vandkraftpotentialer på energiområdet.
Det vigtigste private erhverv i Grønland målt på beskæfti-
gelse, værdiskabelse og eksport er fiskeriet, som også har
stor betydning for landskassens indtægter. Ressourceafgifter
fra fiskeriet udgjorde knap 0,5 mia. kr. i 2022. I september
2021 fremlagde Fiskerikommissionen en række forslag til
reformer, og Naalakkersuisut har i november 2023 sendt
forslag til Inatsisartutlov om fiskeri i høring. Rådet har be-
mærket, at det er afgørende, at der følges op på kommission-
ens anbefalinger for at sikre et mere bæredygtigt fiskeri og
større samfundsøkonomisk afkast.
Naalakkersusiut har igangsat et arbejde med en ny langsigtet
turismestrategi for 2025-2035. Turisme udgør aktuelt kun
en mindre del af Grønlands økonomi, men rummer et bety-
deligt erhvervspotentiale, som dog også kræver en betyde-
lig aktiv indsats. Hotelkapaciteten er aktuelt presset trods
de senere års kapacitetsudvidelser, og der mangler arbejds-
kraft. De nye atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat planlægges
i drift hhv. ultimo 2024 og i 2025 og ventes at bidrage til
erhvervsudvikling, herunder turisme. Selvstyret ejer to tred-
jedele af lufthavnene, mens staten ejer en tredjedel. Staten er
ud over ejerandel engageret med genudlån og garanti på et
lån i Den Nordiske Investeringsbank. Staten medvirker såle-
des til at øge projektets finansielle robusthed og reducerer
renteudgifter og risiko for selvstyret.
Kontrollen med overflyvende lufttrafik i Grønland i det øvre
luftrum varetages i dag fra hhv. Canada og Island. Efter
ønske fra Naalakkersuisut arbejdes der for, at en varetagelse
af lufttrafikken over Grønland fuldt ud sker fra Grønland fra
2031 ved etablering af en kontrolcentral i Grønland. Vareta-
gelsen af lufttrafikkontrollen ventes at kunne skabe op mod
100 nye arbejdspladser.
Råstofområdet er også et fokusområde for Naalakkersuisut
for nye arbejdspladser og indtægter. Der er et mineralpo-
tentiale i Grønland, og der har i en årrække været store
forventninger, men der er endnu ikke realiseret minedrift af
samfundsøkonomisk betydning.
Naalakkersuisut blev på efterårssamling 2021 bemyndiget til
at optage lån til nye vandkraftprojekter ved Nuuk og Qasi-
giannguit/Aasiaat. Projekterne vil øge andelen af vedvaren-
de energi i den offentlige forsyning fra ca. 70 pct. til knap
90 pct. Vandkraftprojekterne har et meget stort økonomisk
omfang i forhold til Grønlands økonomi og nødvendiggør
betydelig låntagning. Det er i hensigtserklæring af 15. marts
2022 mellem regeringen og Naalakkersuisut anført, at det
skal afdækkes, om – og i givet fald hvordan – man fra
dansk side kan bidrage i forbindelse med finansiering af
projekterne. Det er forventningen, at udgifterne til projekter-
ne vil udgøre 4,1 mia. kr. Arbejdet med at afdække muligt
dansk finansieringsbidrag pågår fortsat i samarbejde mellem
Finansministeriet og Grønlands Selvstyre, og der er i januar
2024 indgået aftale om et forstærket samarbejde om analyse
af finansiering af vandkraftprojekterne.
Reformspor 3 i Holdbarheds- og Vækstplanen omhandler
fremtidssikring af den offentlige sektor. Grundelementet i
reformsporet er de budgetrestriktioner, der er indarbejdet
i budget- og regnskabsloven, som senest blev ændret i
2021. Budget- og regnskabsloven indebærer bl.a., at de
samlede bevillinger til drift, tilskud og anlæg på finanslo-
ven maksimalt må have en realvækst på 1 pct. i ét år og
maksimalt en samlet realvækst på 2 pct. over fire år. Der
er samtidig krav om budgetbalance eller overskud for selv-
styret og de enkelte kommuner set over en 4-årig perio-
de. Loftet over realvæksten i de offentlige udgifter skærper
incitamenterne for selvstyret og kommunerne til at foretage
effektiviseringer og øge produktiviteten. Budget- og regn-
skabsloven har endvidere bestemmelser om håndtering af
ekstraordinære indtægter i landskassen, så disse ikke med-
fører stigninger i de offentlige driftsudgifter. Budget- og
regnskabsloven indeholder herudover mål og principper for
styring af lånoptagelse, herunder at den offentlige sektor kun
kan optage lån, der bidrager til at forbedre den finanspoliti-
ske holdbarhed.
Reformspor 4 i Holdbarheds- og Vækstplanen vedrører re-
form af skattesystemet, velfærdsydelser samt bolig- og æl-
dreområdet. Det vigtigste fokusområde er her at fremtidssik-
re pensionssystemet, så det bliver mere robust og socialt
afbalanceret. Konkret lægges der i planen op til indeksering
af pensionsalderen, så den øges med ¾ år, når restlevetiden
stiger med 1 år. Den nuværende pensionsalder er 67 år. Med
den foreslåede indeksering vil pensionsalderen med den nu-
værende forventede udvikling i restlevetid være 67¾ år i
2038 og 68½ år i 2046.
En gennemførelse af de konkrete reformer og initiativer i
de fire reformspor vil ifølge Holdbarheds- og Vækstplan 2
bidrage til at lukke gabet mellem de offentlige indtægter og
udgifter og sikre holdbare offentlige finanser på sigt.
Offentlige finanser
Finansloven for 2024 (FL24) er fastlagt inden for rammerne
af budget- og regnskabsloven, og der budgetteres med et
overskud på drifts- og anlægssaldoen (DA) på 284 mio. kr.
eller godt 1¼ pct. af BNP i 2024, jf. tabel 2.
5
Tabel 2. Landskassens drifts- og anlægsbudget (DA), 2021-2027. Mio. kr
R
2021
R
2022
FL
2023
FL
2024
BO
2025
BO
2026
BO
2027
Indtægter i alt 7.169 7.628 7.623 8.183 8.252 8.270 8.295
- Statens tilskud 3.943 3.986 4.142 4.324 4.324 4.324 4.324
Driftsudgifter mv. 6.812 6.983 7.136 7.383 7.384 7.352 7.350
Anlægsudgifter 496 522 4715 508 541 559 616
DAU-saldo -140 123 16 291 327 359 330
DA-saldo -150 113 6 284 317 349 320
Kilde: Grønlands Selvstyre. Finanslov for 2024.
Stigende indtægter fra skatter og afgifter medfører sammen
med udgiftsbegrænsningerne i budget- og regnskabsloven,
at FL24 udviser et betydeligt overskud på 1,3 mia. kr. i
perioden 2024-2027. Det er anført i aftale om finansloven
for 2024, at det forventede overskud ikke må skygge for,
at de demografiske ændringer i årene efter 2027 gradvist
medfører en stor forværring af den offentlige økonomi. Op-
retholdelse af budget- og regnskabslovens begrænsninger på
udgiftsudviklingen kan og skal give et vigtigt bidrag til at
imødegå denne udvikling.
På FL24 er det bl.a. prioriteret at styrke den økonomiske
ramme på sundhedsområdet forud for et kommende sund-
hedsforlig. Sundhedskommissionen offentliggjorde den 22.
maj 2023 sin betænkning, hvori det bl.a. bemærkes, at sund-
hedsvæsenet er meget presset på alle fronter: Personale,
økonomi, faglig udvikling, ressourceudnyttelse mv. Presset
vil tiltage som følge af de demografiske ændringer. Der er
samtidig et betydeligt investeringsbehov til bygninger og
nyt system til patientjournaler. Der er på FL24 også fokus
på bl.a. forbedringer af plejefamiliers vilkår og andre social-
og ældrepolitiske tiltag, en mere ligelig udvikling af landet,
herunder spredning af anlægsaktiviteter og service på infra-
struktur samt uddannelses- og kompetenceudviklingsindsat-
ser for at øge beskæftigelsen.
Statens tilskud til Grønland udgør 4,3 mia. kr. i 2024 eller
godt halvdelen af landskassens indtægter. Staten varetager
herudover 30 sagsområder, som kan overtages af selvsty-
ret. Områderne omfatter bl.a. finansielle forhold, politi, rets-
væsen og kriminalforsorgen. Udgifterne til områder, der kan
overtages, udgør skønsmæssigt over ½ mia. kr. årligt for
staten. Rigsmyndighederne varetager også områder, som ik-
ke kan overtages inden for rammerne af grundloven. Det
gælder bl.a. udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken. På
forsvarsområdet anvender Danmark over ½ mia. kr. årligt
i Grønland. Beløbet stiger yderligere med Arktis-kapacitets-
pakke, ligesom udmøntningen af det kommende forsvarsfor-
lig også må forventes at medføre øgede statslige udgifter.
Selvstyret, kommunerne og de selvstyreejede selskaber hav-
de i 2022 en samlet rentebærende gæld på 7,3 mia. kr. eller
35 pct. af BNP, mens nettogælden udgjorde 4,0 mia. kr.
eller 19 pct. af BNP, hvilket er lavt internationalt set. Gæl-
den er i de selvstyreejede selskaber, mens landskassen har
en nettoformue på ca. 1 mia. kr. Den rentebærende gæld
er øget betydeligt de senere år i takt med investeringer i
de selvstyreejede selskaber og lufthavnsprojekterne i Nuuk
og Ilulissat, og den ventes at stige yderligere til knap 9,2
mia. kr. i 2026 som følge af bl.a. forventet låneoptag til
vandkraftprojekterne.
Der blev i januar 2024 indgået aftale mellem Grønlands
Selvstyre, Den Danske Stat og KommuneKredit, som giver
grønlandske kommuner mulighed for at optage lån i Kom-
muneKredit i perioden 2024-2031 på baggrund af en garanti
fra selvstyret og staten. Den samlede låneramme udgør 4,0
mia. kr. Låneadgangen giver kommunerne mulighed for at
nedbringe deres finansieringsomkostninger til investeringer
i bl.a. infrastruktur-, anlægs- og erhvervsprojekter.
Grønland har ansvaret for den økonomiske politik og beslut-
ter selv, hvordan det offentlige budget finansieres.
Konjunkturudviklingen
Grønlands økonomi har været i fremgang siden 2015 og er
kommet godt igennem de seneste tre år med pandemi, kri-
gen i Ukraine og energikrise. Fremgangen skyldes især gode
tider i fiskeriet og de store bygge- og anlægsinvesteringer i
lufthavne og anden infrastruktur, som har holdt aktiviteten
oppe. Turismen er samtidig vendt stærkt tilbage, efter at
rejserestriktionerne er afskaffet. Det er Rådets vurdering, at
der i 2022 var en vækst i real BNP på 2,1 pct., jf. tabel 3.
6
Tabel 3. Forsyningsbalancen 2019-2024. Årlig realvækst i pct.
Andel af BNP
i 2021
2019 2020 2021 2022 2023 2024
Privat forbrug 35,8 0,5 0,4 3,2 1,6 1,6 1,1
Offentligt forbrug 45,1 4,0 -1,8 1,4 0,5 0,5 0,5
Bruttoinvesteringer 33,3 46,9 0,4 6,5 -12,6 2,5 -4,3
Eksport af varer og tjenester 35,4 -5,4 -5,6 0,7 4,0 1,5 -1,0
Tilgang/endelig anvendelse 149,7 7,9 -1,9 2,7 -1,5 1,4 -0,7
Import af varer og tjenester 49,7 15,1 -5,8 5,9 -7,2 0,5 -3,0
Bruttonationalprodukt (BNP) 100,0 2,8 0,2 1,3 2,1 2,0 0,6
Kilde: Grønlands Statistik. 2020-2021 er foreløbige tal. 2022-2024 er skøn fra Grønlands Økonomiske Råd fra januar
2024. BNP er foreløbig opgjort til 20,3 mia. kr. i 2021.
Udviklingen i økonomien afspejles på arbejdsmarkedet,
hvor ledigheden har været faldende i en årrække og ifølge
Rådet kan være nået ned på 2 pct. i 2023. Det er historisk
lavt og har medført et stigende behov for udenlandsk ar-
bejdskraft. Der er dog fortsat store regionale forskelle. Pres-
set på arbejdsmarkedet er markant i Nuuk, mens der fortsat
er betydelig ledighed på Østkysten og i Sydgrønland, hvor
den økonomiske udvikling er væsentlig svagere. Ledigheden
er her især betinget af strukturelle forhold. Det er Rådets
vurdering, at en løsning af arbejdskraftproblemet vil være
den væsentligste økonomiske udfordring i Grønland i de
kommende år.
Inflationen er stigende, men fortsat beskeden i forhold til
mange andre lande. Energiforsyningen, der i høj grad ud-
gøres af vandkraftværker og olieprodukter med prissikrings-
aftaler, var medvirkende til, at forbrugerpriserne kun steg
med 2,7 pct. i 2022. Rådet forventer, at inflationen for hele
perioden 2023-2024 kan blive på ca. 7 pct. Det er med en
forholdsvis stor import ikke muligt at afskærme Grønland
fuldt ud fra den globale inflation.
Rådet skønner en vækst i real BNP på 2 pct. i 2023 og ca.
½ pct. i 2024. Den økonomiske aktivitet ventes at aftage i
prognoseperioden i takt med, at fangstmængderne i fiskeriet
ser ud til at stagnere, og investeringerne i infrastruktur top-
per. Samtidig kan de højere renter dæmpe de private inve-
steringer, og prisstigninger reducere købekraften og dermed
privatforbruget. Det offentlige forbrug ventes at stige mode-
rat i overensstemmelse med budget- og regnskabsloven.
Grønlands befolkning udgjorde 56.696 pr. 1. oktober
2023. Antallet af indbyggere i Grønland har stort set været
konstant i en lang årrække. I Nuuk er folketallet steget med
333 siden 1. oktober 2022, og der bor nu 19.866 eller en
tredjedel af befolkningen. I 2023 boede der 17.067 personer
i Danmark, som er født i Grønland. En fjerdedel af den
grønlandsk fødte befolkning bor således i Danmark.
2.2 Historisk udredning af forholdet mellem Danmark
og Grønland samt spiralsagen
Naalakkersuisut og regeringen indgik den 22. juni 2023
aftale om et kommissorium for en historisk udredning af
forholdet mellem Grønland og Danmark som opfølgning på
Naalakkersuisut og regeringens fælleserklæring herom af 9.
juni 2022. Udredningen skal omhandle de væsentligste po-
litiske beslutninger, begivenheder og øvrige forhold, hand-
linger og forløb, som medvirkede til at præge udviklingen
af Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller
som fik konsekvenser for den grønlandske befolkning fra
1945 til nu. Danmark tilvejebringer en samlet finansiering
på 45 mio. kr. til udredningen, som forventes at have en va-
righed på ca. fem år. Arbejdet med den historiske udredning
forankres ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).
Naalakkersuisut og regeringen indgik i september 2022 af-
tale om at få udarbejdet en uvildig udredning af den så-
kaldte spiralsag. Grønlandske kvinder og unge piger fik
fra 1960’erne og frem opsat en svangerskabsforebyggende
spiral. Det gjaldt også grønlandske elever, der opholdt sig i
Danmark på bl.a. efterskoler. Udredningen skal afdække den
historiske kontekst for denne praksis frem til og med 1991,
hvor Grønland overtog sundhedsområdet, beslutningsforlø-
bet og gennemførelsen af initiativet. Derudover skal den af-
dække det retlige, sundhedsfaglige og administrative grund-
lag for opsætning af spiraler på daværende tidspunkt. Den
uvildige udredning blev igangsat den 30. maj 2023 og for-
ventes afsluttet i maj 2025.
2.3 Styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
Arbejdet med at implementere de 16 anbefalinger fra 2020-
rapporten om det grønlandsk-danske tværgående arbejde for
en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland fort-
satte i 2023, og flere af initiativerne er gennemført.
Der blev med aftalen om udmøntning af SSA-reserven for
2024-2027 afsat i alt 18 mio. kr. i årene 2024-2026 til under-
støttelse af den styrkede indsats for udsatte børn og unge i
Grønland.
Med barnets lov, der trådte i kraft den 1. januar 2024, er
der indført en mulighed for, at fagpersoner i Danmark kan
underrette myndigheder i Grønland ved bekymring for et
barn eller en ung, der opholder sig i Grønland.
7
2.4 Socialt udsatte grønlændere i Danmark
Der skønnes at være 1.000-1.500 socialt udsatte grønlænde-
re i Danmark.
I aftale om udmøntning af SSA-reserven for 2023-2026 blev
der afsat 7,8 mio. kr. til at styrke sagsbehandlingen og sam-
arbejdet i børnesager med grønlandske familier i danske
kommuner, herunder tilpasning og oversættelse af psykolo-
giske test, oplysningsmateriale på grønlandsk til forældre
og børn samt til et rådgivningsteam forankret i Foreningen
Grønlandske Børn. Det har vist sig, at initiativet ikke kan
gennemføres inden for den fastsatte tidsramme. Med aftalen
om udmøntning af SSA-reserven for 2024-2027 blev det
derfor aftalt, at der i stedet foretages en forundersøgelse i
2024, som skal danne grundlag for en stillingtagen til videre
proces.
I aftale om udmøntning af SSA-reserven for 2024-2027 blev
der afsat 11,5 mio. kr. i perioden 2024-2026 til videreførelse
af midler til De Grønlandske Huse i hhv. Aalborg, Aarhus,
København og Odense til husenes indsats for nytilkomne
grønlændere i Danmark. De Grønlandske Huse får også
tilført 6 mio. kr. på FL23 fra Nordatlantpuljen i perioden
2023-2026 til etablering og drift af kollegier til grønlandske
førsteårsstuderende i Aalborg og København.
Der blev endvidere på FL23 afsat 3 mio. kr. fra Nordatlant-
puljen til en undersøgelse af grønlænderes levevilkår og
-forhold i Danmark, hvor der fokuseres på flyttemønstre fra
Grønland til Danmark. Undersøgelsen gennemføres af det
Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE) i 2024 og
2025.
2.5 Justitsområdet i Grønland
Grønlands Politi implementerede pr. 1. januar 2023 po-
litireformen, som de danske politikredse gennemførte i
2007. Samtidig blev politiloven samt en række bekendtgø-
relser sat i kraft for Grønland. Ved gennemførelsen af poli-
tireformen har Den Uafhængige Politiklagemyndighed fået
kompetence i Grønland, ligesom forurettedes retsstilling i
kriminalsager er styrket bl.a. ved at indføre en generel vej-
lednings- og underretningspligt for politiet over for foruret-
tede eller dennes efterladte nære pårørende.
Grønlands Politi har i dag ikke adgang til politiets sagssty-
ringssystem, POLSAS. Udrulningen af POLSAS til Grøn-
lands Politi, som skal forbedre sagsbehandlingsløsningen og
understøtte en ensartet sagsbehandling på tværs af rigsfæl-
lesskabet, forventes påbegyndt i 2024.
Grønlands Politi har gennemført initiativer ift. forebyggel-
sesindsatsen samt indsatsen mod seksuelle overgreb. I for-
hold til modernisering af Grønlands Politis bygninger er
der planlagt renovering af 18 stationer og detentioner i
Grønland, hvoraf 15 lokationer er afsluttet og tre er plan-
lagt afsluttet primo 2024. Derudover er byggeriet af en ny
politistation i Ilulissat og Upernavik påbegyndt, og begge
byggerier forventes at stå færdig i andet kvartal 2024. Om-
bygning af vagtcentralen i Nuuk er afsluttet, hvilket er en
forudsætning for etableringen af videolink og samtaleanlæg
på 22 lokalstationer, som er en del af Grønlands Politis
detentionsovervågning. Planlægning og implementering af
detentionsovervågning er igangsat.
Kriminalforsorgen har på baggrund af resultaterne af en
opfølgning på en undersøgelse fra VIVE vedr. belastnings-
reaktioner hos bl.a. anstaltsbetjente i 2023 arbejdet med ud-
vikling af kriseberedskabet i anstalterne. Arbejdet fortsætter
i det kommende år med henblik på at imødegå psykiske
belastningsreaktioner hos anstaltsbetjentene.
Kriminalforsorgen i Grønland havde også i 2023 en høj ka-
pacitetsudnyttelse – både i forhold til tilbageholdte og dom-
fældte, herunder forvarede. Kriminalforsorgen har igangsat
et arbejde med at identificere mulige initiativer, der kan
nedbringe ventelisten til anstaltsanbringelser.
Regeringen besluttede i juni 2023 at arbejde på at skabe
det fornødne grundlag for, at løn- og ansættelsesvilkår for
statsansatte tjenestemænd i Grønland varigt bliver ligestillet
med vilkårene for tjenestemænd i Danmark, herunder poli-
ti- og anstaltsbetjentene. Det vil skulle aftales mellem afta-
leparterne, og det konkrete tidspunkt for ikrafttrædelse er
derfor endnu ikke fastlagt. De midlertidige lønforbedrings-
aftaler for politi- og anstaltsbetjente i Grønland, der blev
indgået i henholdsvis 2020 og 2021, er i december 2023
forlænget frem til 31. marts 2026. Regeringen besluttede
dertil i november 2023, at ligestillingen også skal omfatte
statens overenskomstansatte.
Inatsisartut har på efterårssamlingen tilsluttet sig lovforslag
om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov
for Grønland (Initiativer mod digitale krænkelser, herunder
forbud mod grooming, sidestilling af samleje med barn med
voldtægt, tilsnigelse af samleje, religiøse lederes udnyttelse
af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig samleje
mv.). Lovforslaget er i 2024 fremsat for Folketinget. En lov-
ændring om implementering af National Enhed for Særlig
Kriminalitet (NSK) i Grønland træder i kraft i 2024. Hertil
kommer, at en ændring af kriminalloven med en selvstændig
kriminalisering af psykisk vold er trådt i kraft i 2024.
Den 22. november 2023 indgik regeringen og alle Folketin-
gets partier en flerårsaftale for domstolenes økonomi for
2024-2027. Der er i perioden afsat 50,1 mio. kr. til initia-
tiver vedrørende Grønland. Aftalen vil bl.a. styrke it-under-
støttelsen af domstolene i Grønland, herunder digitalisere
tinglysningen i Grønland. Landsforsvareren styrkes, og der
afsættes midler til oprettelse af en bistandsværgekoordina-
tor. Herudover er der afsat midler til ansættelse af yderligere
personale ved kredsretterne, herunder dommere.
2.6 Udlændingeområdet i Grønland
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i 1. kvartal 2024
i samarbejde med de grønlandske myndigheder tage initiativ
8
til at ajourføre indfødsretslovgivningen i Grønland. Den se-
neste lovændring på indfødsretsområdet, der er ajourført i
Grønland, er fra december 2016.
Regeringen og Naalakkersuisut indgik den 6. september
2023 en revideret fast track-aftale, som giver udenlandske
sundhedspersoner mulighed for hurtigere at få arbejds- og
opholdstilladelse med henblik på ansættelse i det grønland-
ske sundhedsvæsen.
2.7 Arbejdsmiljøområdet og arbejdsskadesikring
Den 1. juli 2023 vedtog Folketinget en lovændring, der be-
tyder, at den grønlandske arbejdsmiljølov er opdateret, så
den stemmer overens med udviklingen på arbejdsmiljøom-
rådet. Lovændringen indebærer bl.a. et styrket fokus på
psykisk arbejdsmiljø, højere bøder for virksomheder, der
overtræder reglerne i arbejdsmiljøloven, skærpede krav til
virksomhedernes arbejdspladsvurderinger og modernisering
af reglerne om virksomhedernes samarbejde om sikkerhed
og sundhed.
Derudover har Beskæftigelsesministeriet sammen med
Grønlands Selvstyre udarbejdet et forslag til ændring af lov
for Grønland om arbejdsskadesikring. Lovforslaget ventes
efter behandling i Grønland at blive fremsat i Folketinget i
2024-2025. Lovforslaget indeholder regler om en lempelige-
re vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulyk-
ker og en opdatering og forenkling af arbejdsskadesystemet.
2.8 Oprydning af tidligere amerikansk militær tilstede-
værelse i Grønland
Naalakkersuisut og regeringen indgik i januar 2018 aftale
om oprydning efter tidligere amerikansk militær tilstedevæ-
relse i Grønland på lokaliteter, som ikke længere er i anven-
delse, og som ikke er overdraget til andre eller omfattet af
øvrige aftaler. Der er i forsvarsforliget 2018-2023 afsat 180
mio. kr. til oprydningen, hvoraf ca. 35 mio. kr. er anvendt
ved udgangen af 2023.
Der er siden 2018 gennemført en række kortlægninger, op-
rydningsaktiviteter og miljøvurderinger, bl.a. i Ikateq og It-
toqqortoormiit (Hvalrosbugten) i Østgrønland samt i Marraq
syd for Nuuk. Oprydningsopgaverne er bl.a. udfordret af en
kort arbejdssæson på lokaliteter, der er vanskelig tilgængeli-
ge. Indsatser på alle lokaliteter planlægges efter Grønlands
Nationalmuseum og Arkivs forudgående vurderinger af lo-
kaliteternes kulturværdi.
Der er ultimo 2023 udarbejdet en evalueringsrapport
vedr. udmøntning af den politiske aftale fra 2018. Evaluerin-
gen viser behov for at fortsætte arbejdet efter 2023. Restbe-
villingen er videreført til formålet på FL24.
2.9 Opdatering af søkort
En væsentlig forudsætning for søfart og sejladssikkerhed
i Arktis er pålidelige søkort. Geodatastyrelsen har siden
2009 haft en samarbejdsaftale med Grønlands Selvstyre om
at modernisere og opdatere søkort i det sydvestlige Grøn-
land (Nunap Isua-Upernavik), så de er egnede til moderne
navigation til gavn for civile, suverænitetshåndhævelse og
erhvervsudvikling. Ved udgangen af 2023 var der produceret
55 af de i alt 73 søkort, som aftalen omfatter. De resteren-
de 18 søkort skal senest være udarbejdet ved udgangen af
2026. Der er på FL24 afsat 10,4 mio. kr. årligt i perioden
2024-26 til færdiggørelsen. På FL23 blev der afsat 4,4 mio.
kr. i perioden 2023-2024 til kortlægning af udvalgte områ-
der af det kystnære skærområde i Grønland ved hjælp af
satellitteknologi for at forbedre kystnær sejlads og sejlads-
sikkerhed. Geodatastyrelsen har sendt projektet i udbud i
november 2023 og forventer at have en leverandør i starten
af 2024.
2.10 Overtagelse af sagsområder
Naalakkersuisut bemyndigede i november 2021 Forman-
den for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Erhverv
og Handel til at forberede kommende igangsættelse af for-
handlinger med rigsmyndighederne angående overtagelse af
sagsområdet selskabs-, regnskabs- og revisorområdet i hen-
hold til § 3, stk. 3, i selvstyreloven.
3. FÆLLES SAMARBEJDS- OG INDSATSOMRÅDER
3.1 Opdatering af lovgivning mv.
Regeringen har iværksat, at alle ministerier i samarbejde
med Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut gennemgår
deres ressort med henblik på at danne et samlet tværgående
overblik over udeståender fx i lovgivningsarbejde og lignen-
de i relation til Færøerne og Grønland, jf. regeringsgrundla-
get. Der udarbejdes på baggrund heraf en samlet konkret
handlingsplan henholdsvis for Færøerne og Grønland, som
sikrer en fælles forståelse af, hvilke udeståender der eksiste-
rer, og hvordan disse løses, herunder hvorledes der priorite-
res på tværs af de udestående sager, så der sikres et særligt
fokus på at løse de samlet set højest prioriterede sager først.
3.2 Styrket samarbejde på det udenrigs-, sikkerheds- og
forsvarspolitiske område
Danmark, Færøerne og Grønland samarbejder på det uden-
rigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område inden for
rammerne af hjemmestyre- og selvstyreordningerne samt
grundloven. Udenrigstjenesten arbejder for hele rigsfælles-
skabets interesser, og Forsvaret værner om hele rigsfælles-
skabets sikkerhed. Samarbejdet foregår både bilateralt og
i en række internationale fora gennem tæt koordination af
landenes interesser.
9
Regeringen, Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut øn-
sker et tæt, respektfuldt og ligestillet samarbejde om uden-
rigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik med særlig relevans for
Færøerne og Grønland. Deling af både klassificeret og uk-
lassificeret information er et vigtigt element heri.
Naalakkersuisut var den 6. juni 2023 vært for det andet
møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontakt-
udvalg, som blev afholdt i Nuuk. Første møde i udvalget
fandt sted i juni 2022 i Tórshavn. Udvalget havde på mødet
i Nuuk fokus på Ruslands fortsatte krig i Ukraine, den uden-
rigspolitiske udvikling i Arktis, informationsudveksling og
en række konkrete sager, jf. mødets sluterklæring. Udvalget
er en politisk overbygning på det løbende tætte samarbejde
mellem Danmark, Færøerne og Grønland på det udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Danmark har for-
mandskabet for Kontaktudvalget i 2024.
Samarbejde om USA᾽s engagement i Grønland
I december 2022 meddelte det amerikanske luftvåben, at
servicekontrakten på Thulebasen tildeles det grønlandske
selskab Inuksuk A/S (nu Inussuk A/S) for en 12-årig perio-
de. Kontrakten har en værdi på op til 27,8 mia. kr. og blev
indledt i begyndelsen af 2023 med fuld overtagelse af drift
og vedligehold af Thulebasen pr. 1. oktober 2023. Meddelel-
sen blev mødt med tilfredshed fra både Naalakkersuisut og
regeringen. Efter grønlandsk ønske ændrede Thule Air Base
den 6. april 2023 navn til Pituffik Space Base.
I juli 2021 oplyste USA, at man har afsat 10,4 mio. USD til
at styrke og udvikle det civile samarbejde med Grønland. De
nye midler kom i forlængelse af 12,1 mio. USD, som USA
bevilligede i 2020. Der er således etableret et økonomisk
grundlag for at videreudvikle samarbejdet om fx handel, in-
vesteringer, økonomiske forhold, energi, råstoffer, uddannel-
se, turisme og naturforvaltning. Implementeringen af projek-
terne sker i samarbejde mellem grønlandske og amerikanske
myndigheder, mens den overordnede udvikling følges i Joint
Committee mellem USA, Grønland og Danmark, hvor sene-
ste møde fandt sted den 28. september 2023 i Grønland.
Færøernes og Grønlands relationer til EU
EU er en vigtig samarbejdspartner for både Færøerne og
Grønland, og der arbejdes løbende på at styrke og udbygge
relationerne. Danmark bistår så vidt muligt i dette arbejde.
Færøerne arbejder fortsat målrettet på at øge samarbejdet
med EU, herunder særligt i form af en forbedret handelsaf-
tale. Dialogen mellem EU-Kommissionen og Færøerne om
et tættere samarbejde er intensiveret det seneste år, og den
16. januar 2024 godkendte Rådet for EU´s Økonomi- og
Finansministre et endeligt udkast til aftale om styrkelse af
samarbejdet. Samarbejdsaftalen vurderes at være et positivt
skridt hen imod en forbedret handelsaftale mellem Færøerne
og EU.
Grønland er knyttet til EU gennem associeringsordningen
for oversøiske lande og territorier (OLT). Rådet vedtog den
5. oktober 2021 rådsafgørelsen for EU’s OLT´er inkl. Grøn-
land, der bl.a. afsætter 225 mio. euro til Grønland i EU-bud-
getperioden 2021-2027.
EU-Kommissionen vedtog i maj 2022 en formel beslutning
om at etablere et EU-kontor i Nuuk. Kontoret skal under-
støtte det aktuelle samarbejde i forhold til EU’s budgetstøtte
til Grønland inden for uddannelse og grøn vækst og identi-
ficere nye samarbejdsmuligheder. Kontoret forventes etable-
reret i første halvdel af 2024.
Naalakkersuisut og EU-Kommissionen underskrev i novem-
ber 2023 en partnerskabserklæring om strategisk samarbejde
på området for kritiske mineraler.
Endelig har Grønland og EU en fiskeripartnerskabsaftale
om bæredygtigt fiskeri med tilhørende protokol, der regule-
rer EU’s fiskeri i grønlandsk farvand samt EU’s betaling
herfor. Den nuværende aftale for perioden 2021-2026 og en
underliggende protokol for perioden 2021-2024 blev indgået
i januar 2021. Det ventes, at EU-betalingen til Grønland for
fiskerirettigheder og budgetstøtte til fiskerisektoren samlet
set vil udgøre 99 mio. euro i den seksårige partnerskabsperi-
ode. Hertil kommer licensbetaling til Grønland fra rederier i
EU. I november 2023 indgik Grønland og EU en aftale om
fiskerimuligheder i 2024, som er den sidste årlige aftale med
EU under den nuværende protokol.
Udenrigs- og sikkerhedspolitik
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at Rusland
vil foretrække at holde de sikkerhedspolitiske spændinger
med Vesten ude af Arktis, men det er muligt, at Rusland
ændrer sin kurs i en mere konfrontatorisk retning – retorisk,
diplomatisk og militært. Det sikkerhedspolitiske klima i re-
gionen bliver mere ustabilt på grund af en generelt øget
militær aktivitet fra Rusland og Vesten, og fordi der efter
russisk opfattelse er en stigende trussel fra USA og NA-
TO. Kinas interesser i Arktis er langsigtede og består i at
sikre sig adgang til regionens naturressourcer og udnytte
dens strategiske potentiale. Krigen i Ukraine medfører, at
Rusland gradvist er nødt til at give Kina øget adgang i
Arktis. Det kan udvikle sig til, at de to lande i fremtiden vil
samarbejde militært i regionen.
Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut har udtrykt for-
dømmelse af Ruslands krig i Ukraine og tilsluttet sig EU’s
sanktioner mod Rusland, der er koordineret med øvrige
vestlige lande.
Samarbejdet med Rusland i Arktisk Råd har været sat i bero
siden den 3. marts 2022. Den 11. maj 2023 blev formand-
skabet på et virtuelt embedsmandsmøde med deltagelse af
alle otte arktiske stater overdraget fra Rusland til Norge. Ef-
ter overdragelsen er der åbnet op for, at beslutninger på
teknisk niveau kan træffes i skriftlig procedure blandt alle
otte medlemsstater, herunder Rusland. Der er ikke tale om
10
en normalisering af samarbejdet med Rusland, og der afhol-
des fortsat ikke fysiske eller virtuelle møder. Arktisk Råd
er ikke mindst vigtig i forhold til de oprindelige folk og
lokale indbyggere i Arktis, hvis muligheder for bæredygtig
udvikling udgør kernen i Arktisk Råds arbejde. Der er tæt
koordination mellem Danmark, Færøerne og Grønland om
den videre dialog med de øvrige ligesindede arktiske stater
om, hvordan arbejdet i Arktisk Råd kan fortsættes, så Rådets
beståen og funktionsdygtighed også sikres på længere sigt.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) har tidligere vurderet,
at russisk og kinesisk efterretningsvirksomhed, herunder
spionage og påvirkningsaktivitet, udgør en trussel mod visse
danske, færøske og grønlandske myndigheder, beslutnings-
tagere, virksomheder og forskningsinstitutioner i Arktis og
Nordatlanten. For at imødegå truslen fra efterretningsakti-
vitet rådgiver PET løbende færøske og grønlandske myn-
digheder samt rigsmyndigheder. PET gennemfører i den
forbindelse bl.a. kurser om god sikkerhedskultur, briefinger
om spionagetruslen og gennemgange af den fysiske sikker-
hed. Rådgivningen omfatter også virksomheder, uddannel-
sesinstitutioner og politiet.
PET og FE har løbende dialog med de færøske og grønland-
ske myndigheder samt rigsmyndighederne om den overord-
nede sikkerhedspolitiske udvikling.
Samarbejdet på det forsvarspolitiske område
Forsvaret varetager myndighedsopgaver på Færøerne og
i Grønland, bl.a. i form af farvandsovervågning og suve-
rænitetshævdelse. Forsvaret bidrager også til at løse en
række øvrige opgaver som følge af sin tilstedeværelse,
herunder fiskeriinspektion, støtte til politiet samt eftersøg-
nings- og redningstjeneste. Fx bistod Forsvaret i september
2023 Grønlands Politi i forbindelse med grundstødningen
af krydstogtsskibet Ocean Explorer i Nationalparken i Nord-
østgrønland. Forsvaret varetager også søopmåling og opga-
ver på havmiljøområdet i Grønland.
Et stort flertal i Folketinget indgik den 28. juni 2023 en
rammeaftale om et nyt forsvarsforlig. Forud herfor aftalte
regeringen, Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut et fæl-
les grundlag for forhold vedr. Arktis og Nordatlanten i for-
svarsforliget. Forliget vil blive implementeret gennem en
række delaftaler, og regeringen har en tæt dialog med Fæ-
røernes landsstyre og Naalakkersuisut om forhold vedr. Ark-
tis og Nordatlanten. Første delaftale under forsvarsforliget
blev indgået den 18. januar 2024 og er udformet med tæt
inddragelse af Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut og
med øje for, hvordan Forsvaret i samarbejde med relevante
myndigheder kan bidrage til hele Kongerigets sikkerhed.
Implementeringen af Arktis-kapacitetspakke fra 2021 er
igangsat og vil forløbe parallelt med indfasningen af det
kommende forsvarsforlig. Forsvarsministeriet er i dialog
med Færøerne og Grønland om implementering af initia-
tiverne i pakken, idet flere af initiativerne søges sammen-
tænkt med implementeringen af det nye forsvarsforlig.
Der er fortsat stigende forsvarsinteresse for Arktis og Nord-
atlanten. I 2023 blev der afholdt en NATO-øvelse i farvan-
det omkring Færøerne, og der var ligesom i 2022 flere
amerikanske flådebesøg på Færøerne. I juni 2023 afholdtes
NATO Innovation Challenge i Nuuk.
Cyberområdet
Fremmede stater og kriminelle hackere udgør en vedvaren-
de og alvorlig cybertrussel mod hele rigsfællesskabet. FE
oplyste i marts 2023 i ”Cybertruslen mod Grønland”, at
der har været flere cyberangreb i Grønland, som påvirke-
de samfundsvigtige funktioner. Center for Cybersikkerhed
(CFCS) yder løbende rådgivning til Færøerne og Grønland
om cyber- og informationssikkerhed, herunder rådgivning
vedr. beskyttelsen af kritisk it-infrastruktur. CFCS’s nordat-
lantiske rådgivningsteam yder fortsat støtte til Grønlands
Digitaliseringsstyrelses indsats for at styrke Grønlands cy-
berforsvar. CFCS er også løbende i dialog med færøske
myndigheder og virksomheder om cybersikkerhed, hvilket
bl.a. har resulteret i en række konkrete samarbejdsområder.
3.3 Styrket forskning i klima, miljø, energi og havet
Der er i 2024 afsat 35 mio. kr. til aktiviteter under Natio-
nalt Center for Klimaforskning (NCKF) ved DMI, som bl.a.
fokuserer på klimaforandringer i Arktis, herunder både over-
vågning og fremskrivning af afsmeltningen fra indlandsisen
og udviklingen i havisen samt et fokus på klimaændringer
i og omkring Nordatlanten både på kort og langt sigt. Mid-
lerne skal endvidere understøtte NCKF’s samarbejde med
andre klimaforskningsinstitutioner i rigsfællesskabet.
Der er i 2024 afsat 21,2 mio. kr. til Program for overvågning
af Grønlands Indlandsis og det tidligere amerikanske Green-
land Climate Network, som moniterer klimaforandringer og
massebalance af Indlandsisen i Grønland. Aktiviteterne ud-
føres i samarbejde mellem GEUS og ASIAQ (Grønlands
forundersøgelser).
Regeringen afsatte sammen med Folketingets partier i no-
vember 2023, som led i aftaler om fordeling af forskningsre-
serven mv. for 2024, 50 mio. kr. til at styrke den arktiske
forskning, der kan bidrage til en bæredygtig udvikling i
Arktis gennem en større forståelse af klimaforandringerne
og deres betydning for både biodiversitet, økosystemer, kul-
turarv og levevilkår i Arktis. Det gælder også sociale og
kulturelle ændringer i de arktiske samfund som følge af
klimaforandringer.
Gennem klimastøtte til Arktis under Klima-, Energi- og For-
syningsministeriet anvendes der 19,6 mio. kr. i 2024 på bl.a.
langsigtede arktiske klimaundersøgelser i Grønland. Indsat-
serne gennemføres af færøske, grønlandske og danske vi-
dens- og forskningsinstitutioner. De langsigtede indsatser
har betydning for forståelsen af, hvordan klimaforandringer-
ne påvirker Arktis og bidrager til rigsfællesskabets klima-
forskningsindsatser i bl.a. Arktisk Råd.
11
Gennem miljøstøtte til Arktis under Miljøministeriet anven-
des der 33,5 mio. kr. i 2024 på bl.a. langsigtede samt enkelt-
stående arktiske miljø- og naturundersøgelser ved Færøerne
og i Grønland. Indsatserne gennemføres af færøske, grøn-
landske og danske videns- og forskningsinstitutioner. De
langsigtede indsatser bidrager til internationale natur- og
miljøkonventioner, Arktisk Råd og andre relevante fora og
er væsentlige for forståelsen af, hvordan miljø, natur og
klimaforandringerne påvirker befolkningen i Arktis og re-
gionens økosystemer, herunder marine økosystemer.
3.4 Styrket kendskab til rigsfællesskabet på kultur- og
undervisningsområdet
På Kulturministeriets området er der afsat i alt 133,0 mio.
kr. i perioden 2023-2027 til initiativer målrettet Færøerne og
Grønland. Det omfatter bl.a. initiativer, som har til formål at
styrke kendskabet til færøsk og grønlandsk kultur, samfund
og sprog. Der er fx afsat midler i perioden 2025-2026 til
udarbejdelse af én eller evt. flere dokumentarfilm om Grøn-
lands demokratiske fortid, nutid og fremtid, ligesom det
med Filmaftalen 2024-2027 blev aftalt at sidestille dansk-
producerede film på færøsk og grønlandsk med film på
dansk. Danske producenter kan således søge om støtte til
film på færøsk og grønlandsk på lige fod med dansksproge-
de film.
Der er også iværksat initiativer, der skal bringe unge sam-
men på tværs af rigsdelene og styrke fællesskabet. Det gæl-
der fx Sjómaq-projektet, som støtter unges egne aktiviteter,
der spænder over mindst to af rigsdelene, samt rigsfælles-
skabets højskolestipendium, der yder tilskud til grønlandske,
færøske og danske unges højskoleophold i en anden del af
rigsfællesskabet.
På Børne- og Undervisningsministeriets område er der afsat
i alt 39,9 mio. kr. i perioden 2023-2027 til initiativer målret-
tet Færøerne og Grønland. Midlerne er bl.a. afsat til en som-
merskole i Grønland (Joint Science in Education Project)
og tilføjelse af et kanonpunkt om Færøerne og Grønland
samt etablering af en rejsepulje og en uddannelsespulje. Der
er endvidere afsat midler til en undervisningspulje om det
moderne færøske og grønlandske samfund, udvikling af
undervisningsmaterialer om Danmarks kolonihistorie samt
styrkelse af børn og unges viden om Grønland gennem sko-
letjenester.
3.5 Finansiel regulering mv.
Lov for Færøerne om gennemførelse af restriktive foran-
staltninger over for Rusland og Belarus trådte i kraft den 1.
juli 2023. Umiddelbart i forlængelse heraf har Erhvervsmi-
nisteriet udstedt bekendtgørelse for Færøerne om restriktive
foranstaltninger mod Rusland og Belarus på Erhvervsmini-
steriets område. På området for restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder trådte en anordning i kraft
for Færøerne den 1. januar 2024, der også ophævede lov om
finansiel stabilitet.
Der skal i 2024 behandles en række anordninger for Færø-
erne i Lagtinget med henblik på ikrafttrædelse den 1. juli
2024. Det gælder ændringslove til lov om finansiel virksom-
hed og lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask
og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).
Lov for Grønland om gennemførelse af restriktive foran-
staltninger over for Rusland og Belarus på sagsområder, der
ikke er overtaget, trådte i kraft den 10. marts 2023. Der
skal med hjemmel i loven udstedes en bekendtgørelse om
anvendelsen af bestemmelserne i forordningerne og disse
forordningers bilag.
I 2024 skal en række anordninger for Grønland behandles
i Inatsisartut med henblik på forventet ikrafttrædelse den
1. juli 2024. Det gælder ændringslove til lov om finansiel
virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) samt
ændringer af lov om en garantifond for skadesforsikringssel-
skaber. Sidstnævnte lov skal sættes i kraft for Grønland bl.a.
med det formål, at Garantifonden fremadrettet skal kunne
dække arbejdsulykkesforsikringer i Grønland.
12